Hvidbog Ledelsesinformationsprojekt Aarhus Universitet Marts 2010
Hvidbog
Ledelsesinformationsprojekt
Aarhus Universitet
Marts 2010
HvidbogOrganisation: AUProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 2 af 3
Indledning
Nærværende Hvidbog er en samling af leverancer, som ledelsesinformationsprojektets delprojekt Aog delprojekt C er udkommet med i projektets kortlægnings- og analysefase fra maj 2009 til februar2010.
Ledelsesinformationsprojektets opdrag var at udarbejde et beslutningsoplæg om implementering afet fælles ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet indeholdende en konkret business case,en plan for den videre proces samt et budget for implementering og et driftsbudget forledelsesinformationssystemet.
Styregruppen for den administrative forandringsproces anmodede ydermereledelsesinformationsprojektet om at levere en hvidbog, hvori universitetets forskellige nøgletal blevanalyseret. Hvidbogen skal betragtes som en selvstændig leverance, der giver et overblik overnøgletal på hele Aarhus Universitet og hvorledes disse kan indarbejdes i et eventuelt nytledelsesinformationssystem, en prioritering af nøgletallene, en datamodel for ledelsesinformation,funktionalitetskrav og brugerbehov samt anbefaling om det organisatoriske setup omkring etfremtidigt fælles ledelsesinformationssystem. Hvidbogen kan læses uafhængig afbeslutningsoplægget om implementering af et fælles ledelsesinformationssystem.
Baggrundsinformation til beslutningsoplægget vedr. implementering af et fællesledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet er blandt andet hentet fra Hvidbogens leverancer.
Ledelsesinformationsprojektets beslutningsoplæg samt nærværende Hvidbog blev afleveret tilstyregruppen for den administrative forandringsproces d. 8. marts 2010.
HvidbogOrganisation: AUProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 3 af 3
Hvidbogens indhold
Hvidbogen indeholder fem leverancer fra ledelsesinformationsprojektet:
Overblik over eksisterende nøgletal på AURapporten indeholder et overblik over eksisterende tværgående nøgletal og rapporter på AU oganalyserer, hvilke nøgletal det er teknisk muligt at fremstille i et nyt fællesledelsesinformationssystem. Rapporten peger på, hvilke nøgletal der som udgangspunkt kanindbygges i en første fase af et eventuelt nyt ledelsesinformationssystem, samt hvilke nøgletaldet ikke er teknisk muligt at medtage grundet manglende tværgående systemunderstøttelse.Visse nøgletal kræver beslutning om fremadrettet system- og dataunderstøttelse, før de kanmedtages.
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AURapporten ligger i forlængelse af ledelsesinformationsprojektets kortlægning af eksisterendefælles nøgletal på AU. Datamodellen har til formål at give et overblik over de dimensioner, somer nødvendige for at kunne generere de p.t. teknisk mulige nøgletal. En detaljeret datamodelmed henblik på implementering skal udarbejdes i et eventuelt implementeringsprojekt
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesinformationsløsning på AURapporten indeholder en analyse af de overordnede krav, der stilles til rapportering samt tilanalysemuligheder og funktionalitet i forhold til brugergrænsefladen i en evt. kommende fællesledelsesinformationsløsning på AU. Rapporten danner udgangspunkt for en anbefalingvedrørende rapportering samt analyse- og udtræksmuligheder. I forbindelse hermed belyses deeksisterende rapporteringsværktøjer, hvilket sammenholdes med de afdækkede behov. Hervedsynliggøres, dels hvorvidt de eksisterende rapporteringsværktøjer opfylder brugerbehovene, delshvordan de eksisterende værktøjer eventuelt kan indgå i en ny ledelsesinformationsløsning. Deidentificerede krav gælder bredt i organisationen, og rapporten er udarbejdet med input fraudvalgte medarbejdere på tværs af organisationen.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AURapporten er fremkommet på baggrund af det analysearbejde, der er gennemført i forbindelsemed delprojekt A i ledelsesinformationsprojektets kortlægnings- og analysefase, og ligger iumiddelbar forlængelse af rapporten ”Overblik over eksisterende nøgletal på AU”. Rapportenindeholder en prioritering af de kortlagte nøgletal ud fra forretningsmæssige kriterier ogkommer med anbefalinger til, hvilke nøgletal der bør indarbejdes i de første faser af et eventueltnyt ledelsesinformationssystem.
Organisatorisk scenarierapportDenne rapport blev afleveret 26. juni 2009 og er udarbejdet underledelsesinformationsprojektets delprojekt C. Rapportens konklusioner er sidenhen blevetindarbejdet i beslutningsoplægget vedr. implementering af et fælles ledelsesinformationssystempå AU. Rapporten giver, på baggrund af en lang række interne interview med interessenter påAU, anbefaling om det organisatoriske setup omkring et fremtidigt fællesledelsesinformationssystem på AU; herunder opbygningen af en fællesadministrativ LI-enhedindplaceret under Økonomiforvaltningen til tilvejebringelse af ledelsesinformation.
Overblik over eksisterende nøgletal på AU
Ledelsesinformationsprojekt
Aarhus Universitet
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 2 af 30
Indholdsfortegnelse
Side
Executive summary 4
1 Indledning 5
2 Baggrund og afgrænsning 6
3 Definitioner og begrebsafklaring 7
4 Fremgangsmåde 9
4.1 Kortlægning af eksisterende fælles nøgletal 9
4.2 Teknisk mulige nøgletal 10
5 Generelt om eksisterende ledelsesinformation på AU 13
5.1 Semantik, begreber og definitioner inden for ledelsesinformation påAU 13
5.2 Eksisterende rapporteringsløsninger 14
5.2.1 DMU 14
5.2.2 DJF 14
5.2.3 NAT 15
5.2.4 AU-økonomirapportering 15
5.3 Tilbagevendende statistikker, som indberettes af AU 15
5.3.1 Forskerrekrutteringsstatistik 15
5.3.2 Ph.d.-statistik 16
5.3.3 FoU-statistik 16
6 Beskrivelse af de overordnede grupperinger af nøgletal 17
6.1 Studie 17
6.1.1 Overblik over studienøgletal 18
6.1.2 Input fra hovedområderne 19
6.2 Forskning 20
6.2.1 Overblik over forskningsnøgletal 20
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 3 af 30
6.2.2 Input fra hovedområderne 21
6.3 Forskeruddannelse 21
6.3.1 Overblik over forskeruddannelsesnøgletal 22
6.3.2 Input fra hovedområderne 22
6.4 Personale 23
6.4.1 Overblik over personalenøgletal 23
6.4.2 Input fra hovedområderne 24
6.5 Økonomi 24
6.5.1 Overblik over økonominøgletal 25
6.5.2 Input fra hovedområderne 26
6.6 Bygninger 27
6.6.1 Overblik over bygningsnøgletal 27
6.6.2 Input fra hovedområderne 28
7 Opsamling 30
Bilagsoversigt
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 4 af 30
Executive summary
Fokus for denne rapport, der indgår i foranalysen vedrørende implementering af en ny fæl-les ledelsesinformationsløsning på AU, har været at udarbejde et overblik over eksisteren-de tværgående nøgletal og rapporter. Der er taget udgangspunkt i de nøgletal, der på nuvæ-rende tidspunkt indsamles af Statistiknetværket på AU. Derudover er øvrige nøgletal derudarbejdes til eksempelvis statistiske indberetninger belyst, ligesom supplerende nøgletalpå de enkelte hovedområder er blevet kortlagt. Det er analyseret hvilke af disse, det er tek-nisk muligt at fremstille i et nyt fælles ledelsesinformationssystem. Den overordnede kon-klusion herpå er, at de kortlagte nøgletal der vedrører studie-, forsknings-, personale- ogøkonomiområdet som udgangspunkt kan indbygges i en første fase af et nyt ledelsesinfor-mationssystem. Derimod kræver nøgletal på forskeruddannelses- og bygningsområdetyderligere beslutning om fremadrettet system- og dataunderstøttelse, før de kan medtages.Ligeledes er der nogle få studie-, forsknings-, personale- og økonominøgletal, som ikke erteknisk mulige at medtage i en første fase grundet manglende tværgående systemunderstøt-telse på nuværende tidspunkt. Eksempler herpå er nøgletal vedrørende ind- og udgåendestuderende og studievejledning samt forsknings- og formidlingsnøgletal der ikke er under-støttet af kildesystem, såsom tilslutning til Folkeuniversitetet og tal vedrørende patenter,licenser og opfindelser. Derudover er indtægtsfordeling samt formålsfordeling af omkost-ninger og årsværk på økonomiområdet ikke understøttet, hvilket også gør sig gældende forinternationaliseringsaspektet ved personalenøgletal. Dette og baggrunden herfor er nærme-re beskrevet i rapporten.
Arbejdet forud for nærværende rapport har inddraget en lang række medarbejdere fra heleorganisationen, og i forbindelse med kortlægningen af eksisterende nøgletal har den gene-relle vurdering været, at tallene fra Statistiknetværket grundlæggende har relevans i forholdtil ledelsen af de enkelte områder. Dog skal tallene nedbrydes til lavere organisatoriske ni-veauer end aggregeringen for hele AU, såfremt tallene skal kunne bruges i en styringsmæs-sig sammenhæng på hovedområderne og deres underliggende enheder. Dette hænger sam-men med nøgletallenes forretningsværdi, hvilket behandles i rapporten ”Prioritering afkortlagte nøgletal på AU”. Det er vigtigt, at det tekniske grundlag fra nærværende rapportkobles sammen med forretningsperspektivet for at sikre den forretningsmæssige værdi afen ny fælles ledelsesinformationsløsning, både i forhold til drift og udvikling af de forskel-lige områder på AU. I forbindelse hermed er anbefalingen, at opbygningen af et fælles le-delsesinformationssetup på AU sker i flere tempi, og at de forretningsmæssige hensyn isamspil med det tekniske grundlag danner udgangspunkt for prioriteringen af nøgletal, derinddrages i et nyt system.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 5 af 30
1 Indledning
Denne rapport omhandler eksisterende fælles nøgletal på Aarhus Universitet (AU), der be-nyttes i forbindelse med styrings- og ledelsesopgaver. Formålet med rapporten er at skabeet overblik over og forståelse af eksisterende nøgletal på AU samt at komme med anbefa-linger til hvilke nøgletal der med udgangspunkt i eksisterende systemer og løsninger erteknisk mulige at indarbejde i en første fase af et nyt ledelsesinformationssystem. Hermedsker der en teknisk fraprioritering af nogle af nøgletallene, der anbefales benyttet ved im-plementering af et fælles ledelsesinformationssystem på AU, da det ikke er muligt at sy-stemunderstøtte samtlige nøgletal i første fase.
Rapporten beskriver også en række andre faktorer, som AU skal tage højde for ved en im-plementering af et fælles ledelsesinformationssystem. Disse faktorer er eksisterende rap-porteringsløsninger, nuværende praksis omkring ledelsesinformation og datagrundlag.
Rapporten udgør en del af en foranalyse vedrørende implementering af et nyt fælles ledel-sesinformationssystem på AU. Andre dele af foranalysen er den organisatoriske scenarie-rapport samt en business case for et fælles ledelsesinformationssystem på AU. Konklusio-ner og anbefalinger fra foranalysen indgår i et samlet beslutningsoplæg til AU’s ledelse.
Denne rapport er fremkommet på baggrund af det kortlægnings- og analysearbejde, der ergennemført i forbindelse med delprojekt A i ledelsesinformationsprojektets fase 1, hvor enlang række interessenter på AU har været involveret i arbejdet.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 6 af 30
2 Baggrund og afgrænsning
Det overordnede formål med ledelsesinformationsprojektet er at tilvejebringe et bedre be-slutningsgrundlag ved hjælp af ledelsesinformation – både på centralt niveau og på de en-kelte hovedområder. Til at understøtte dette arbejde har ledelsesinformationsprojektetsdelprojekt A indledningsvist beskæftiget sig med analyse, kortlægning og prioritering af dekendte, fælles nøgletal (se definition heraf i tabel 1). Resultaterne af denne indledende ana-lysefase indgår sammen med resultaterne fra delprojekt C og D i et beslutningsoplæg tilAU’s ledelse, Styregruppen for den administrative forandringsproces og administrations-chefkredsen. Fokus for denne rapport er det indledende analysearbejde, der leder frem tilen samlet og teknisk prioriteret oversigt over eksisterende fælles nøgletal på AU (se bilag1). Rapporten er således input til den efterfølgende implementering og løbende udviklingaf ledelsesinformationssystemet på AU.
Fokus i rapporten er udelukkende på nøgletal baseret på data fra de fælles administrativesystemer, der går på tværs af AU, samt integrationer på tværs af kildesystemer med henblikpå at kunne levere sammenkædede data. Nøgletal fra ikke-tværgående systemer, som f.eks.laboratorie-, booking- og forskningssystemer, er ikke kortlagt, da de ligger uden for rap-portens rammer at afdække.
I den ledelsesinformationsløsning, som projektet foreslår implementeret, er der ikke fokuspå at erstatte den rapportering, som brugerne i de respektive administrative systemer træk-ker direkte i de tilhørende standardrapporteringsløsninger. Det er ikke umiddelbart hen-sigtsmæssigt at erstatte individuelle og iboende rapporteringsløsninger, da de ofte automa-tisk følger med kildesystemerne uden yderligere omkostninger og kan levere rapporteringpå realtidsdata. Fungerer disse løsninger ikke tilfredsstillende, kan AU altid undersøge,om løsningerne skal indlemmes i det fælles ledelsesinformationssystem på et senere tids-punkt. Ligeledes er det i regi af ledelsesinformationsprojektet relevant at afdække integra-tioner på tværs af kildesystemer med henblik på at kunne levere sammenkædede data.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 7 af 30
3 Definitioner og begrebsafklaring
Ledelsesinformation defineres i regi af ledelsesinformationsprojektet som styringsinforma-tion, der bygger på et fælles datagrundlag med sammenhængende og tværgående informa-tion. Denne information kan bestå af både økonomiske og ikke-økonomiske nøgletal. Le-delsesinformationen skal tjene flere vigtige formål, heriblandt beslutnings- og driftsstøtte,indberetning til diverse myndigheder, overblik og gennemsigtighed, overvågning og op-følgning samt helhedsorienteret information til analyseformål. Ledelsesinformation vil så-ledes omfatte alt fra helt enkle faste rapporter, over ad hoc rapportering og dynamiske rap-porter med mulighed for at vende og dreje information til kompleks dataanalyse. Målgrup-pen for ledelsesinformation på AU er alle medarbejdere, som i deres arbejde kan have gavnaf styringsinformation. Ledelsesinformation er således ikke alene rettet mod de øverste le-delsesniveauer hos AU, men er også rettet mod ledere og øvrige informationsmedarbejderei både fællesadministrationen og på hovedområderne. Hertil kommer eksterne interessentersom f.eks. ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder, der stiller krav til rappor-tering fra AU.
Øvrige relevante begreber i rapporten fremgår nedenfor af tabel 1.
Begreb Betydning
Fælles nøgletal Nøgletal som skal genereres af alle hovedområder på AU. Nøgletallene i statistiknetvær-ket skal indberettes til AU og/eller videre eksternt. Der er således krav om, at alle ho-vedområder skal generere disse nøgletal.
Tværgåendekildesystemer
Projektet ser på de administrative kildesystemer. Til at generere nøgletallene er følgendetværgående kildesystemer identificeret:
Kildesystem Nøgletalsområde Hovedområder
ØSLDV med SLS-data Personaleområdet Alle hovedområder
Navision Stat (NS) Økonomiområdet Alle hovedområder
PURE Forskningsområdet Alle hovedområder
Derudover er følgende kildesystemer identificeret:
Kildesystem Nøgletalsområde Hovedområder
Delfi Studieområdet 8000CDPUDJF
STADS Studieområdet ASB(AU HIH)
Delfi Forskeruddannelse 8000C
FUA Forskeruddannelse 8000C
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 8 af 30
PØS Personaleområdet 8000C
Realkapitalsystemet Bygningsområdet 8000CDPU
ARS Personaleområdet DMUDJF
Disse systemer er ikke 100 % tværgående. Systemerne er dog nødvendige for at kunnegenerere de indberetningspligtige nøgletal. Derfor er de inkluderet i projektet.
Tabel 1: Definition af begreber, der anvendes i rapporten
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 9 af 30
4 Fremgangsmåde
Til kortlægningen af de eksisterende fælles nøgletal er der taget udgangspunkt i den af Sta-tistiknetværket udarbejdede bruttoliste indeholdende nøgletal for følgende områder (se bi-lag 4):
- Forskning og formidling- Forskeruddannelse- Uddannelse og studiemiljø- Rådgivning og vidensudveksling- Personale og gæsteforskere- Formålsfordeling og økonomi- Bygninger og grønt regnskab.
Disse nøgletal er behandlet på detailniveau i nærværende rapport. Supplerende nøgletal,der udarbejdes til decentral brug eller indberettes til andre aftagere end de af Statistiknet-værket definerede, såsom Danmarks Statistik og UBST, kortlægges på et mindre detaljeretniveau.
4.1 Kortlægning af eksisterende fælles nøgletal
Der tages udgangspunkt i nøgletallene fra Statistiknetværkets bruttoliste, eftersom disse ertværgående for hele AU. Derudover kommer de bredt rundt om funktionsområderne påAU, som det fremgår af afsnit 4. I tillæg hertil er det ved analysearbejdet afdækket, at flereaf nøgletallene herfra bruges decentralt, hvor de blot er brudt ned til lavere organisatoriskniveau. Det skal i denne forbindelse tilføjes, at en anden vigtig parameter i forhold til eksi-sterende ledelsesinformation er budgetopfølgning, Dette varetages i økonomisporet underden administrative forandringsproces, men bør samles op i en fremtidig fælles ledelsesin-formationsløsning og således supplere de her kortlagte nøgletal.
Nøgletallene fra Statistiknetværkets bruttoliste er alle blevet analyseret med henblik påidentifikation af definition, kildesystem(er), udfordringer etc. og fremgår af nøgletalsska-belonen i bilag 2. Som det ses af figur 1, har nøgletallene, der indsamles af Statistiknet-værket, således udgjort kernen i kortlægningsarbejdet.
Figur 1: Illustration af fremgangsmåde ved kortlægning og prioritering af nøgletal
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 10 af 30
Dernæst er kortlægningen foregået sekventielt ved arbejdsmøder med først nøglepersoner ifællesadministrationen, heraf nogle repræsenteret i projektets arbejdsgruppe, siden ar-bejdsmøder med nøglepersoner på de enkelte hovedområder. Formålet på disse arbejdsmø-der har været gennemgang af Statistiknetværkets bruttoliste gældende for det respektiveområde lige fra registrering til definition og identifikation af fødekilde samt eventuelle da-tafangstudfordringer. For hvert lag i cirklen, der har bidraget med information, er kortlæg-ningen af nøgletal dermed blevet udvidet med supplerende nøgletal. Desuden har arbejds-møderne med medarbejdere fra de enkelte hovedområder haft til formål at afstemme ogverificere den i samarbejde med fællesadministrationen udarbejdede kortlægning af de fæl-les nøgletal. Af tabel 2 fremgår det, hvilke medarbejdere fra de fællesadministrative enhe-der der har bidraget til kortlægningen.
Nøgletals-
område
Fællesadministrativ
enhed
Navn Titel
Statistiknetværket Budget- og planlægningskon-toret
Lone Egebjerg Kressel Fuldmægtig
Studieområdet Studieforvaltningen Terkel Rørkær Sigh Fuldmægtig
Studieområdet Studieforvaltningen, System-enheden
Marianne Toftegaard Han-sen
Julie Lykke Madsen
Specialkonsulent
Fuldmægtig
Studieområdet Indskrivning og optagelse Jette Loll Pedersen
Lykke Ankersen
Områdeleder
Rekrutteringskoordi-nator
Forskningsområ-det
Informationskontoret Steffen Longfors Områdeleder
Personale-området
Personale- og udviklingskon-toret
Lars Mose Chefkonsulent
Personale-området
Lønkontoret Bente Rud Pedersen Lønchef
Økonomi-området Budget- og planlægningskon-toret
Eddie Kvistgaard Pedersen
Mikael Østergaard
Fuldmægtig
Fuldmægtig
Bygnings-området Teknisk Forvaltning Ingelise Hosszu
Carsten Pahl Jensen
Kontorchef
Bygningskonstruktør
Tabel 2: Oversigt over informanter fra de fællesadministrative enheder
En tilsvarende liste for hovedområdernes informanter kan ses i bilag 5.
4.2 Teknisk mulige nøgletal
I forlængelse af kortlægningen er der foretaget en teknisk prioritering af nøgletallene.Formålet med dette har været at fokusere på de nøgletal, hvor datafangsten umiddelbartkan automatiseres. Dermed synliggøres det, hvilke af de kortlagte nøgletal der kan indgå ien første fase ved implementering af et nyt ledelsesinformationssystem. Denne vurderinger således udelukkende foretaget ud fra tekniske kriterier, hvor hvert enkelt nøgletal er ble-
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 11 af 30
vet holdt op imod en række overordnede krav. I de tilfælde hvor det nuværende setup i for-hold til nøgletal ikke lever op til de overordnede krav, er nøgletallet blevet nedprioriteret iprojektet i første omgang. De overordnede krav for at kunne medtage et givet nøgletal iførste fase har været:
Nøgletallet bygger på eksisterende data i kildesystemer.
Nøgletallet bygger på fælles data fra tværgående systemer.
To eller flere nøgletal må ikke være overlappende – det vil sige de må ikke måle detsamme.
De ikke teknisk mulige nøgletal er efterfølgende blevet dokumenteret med henblik på delsat skabe et overblik over de nedprioriterede nøgletal og årsagen hertil, og dels for at kom-me med anbefalinger til, hvilke ændringer der er påkrævet for fremadrettet at kunne ind-samle nøgletallet i ledelsesinformationssystemet.
Dette giver imidlertid blot et billede af hvad der er teknisk muligt af de indberetningsplig-tige nøgletal, der ligger i regi af Statistiknetværket. Det er derfor vigtigt, at denne kortlæg-ning følges op af en prioritering baseret på forretningsmæssige kriterier. I forhold til dettekan nøgletallene på AU anskues på følgende måde jf. figur 2:
Ellipsen L i midten af figur 2 repræsenterer de nøgletal, der bruges til ledelse og styring, ogdisse udgør selvsagt kernen af ledelsesinformation på AU. Disse nøgletal suppleres af el-lipsen I, der omfatter de indberetningspligtige nøgletal. Det vil sige, at det er nøgletallenefra Statistiknetværkets bruttoliste samt øvrige indberetninger til ministerier og andre in-stanser. Desuden er der en række decentrale nøgletal, der udarbejdes og anvendes på deenkelte hovedområder, hvilket fremgår af bilag 3. Det anbefales, at fremgangsmåden i for-hold til at få implementeret disse nøgletal i et nyt ledelsesinformationssystem sker i fleretempi:
- Implementering af standardrapporter for de systemunderstøttede indberetningsplig-tige nøgletal, der også har ledelsesmæssig værdi.
Figur 2: Illustration af grupperinger af nøgletal efter formål
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 12 af 30
- Klargøring af grundlag for de indberetningspligtige nøgletal, der ikke er datamæs-sigt understøttede og som har ledelsesmæssig værdi.
- Implementering af standardrapporter for de systemunderstøttede indberetningsplig-tige nøgletal, der blot opfylder indberetningskrav
- Afklaring af de nøgletal der (kan) bruges til fælles ledelse og styring – og som ikkeer indberetningspligtige eller blot til decentral brug.
- Klargøring af grundlag for de manuelle indberetningspligtige nøgletal, der blot op-fylder indberetningskrav.
- Klargøring af grundlag for de decentrale nøgletal der også kan bruges til fælles le-delse og styring.
På denne baggrund skal der således træffes beslutning om, hvilke grupperinger af nøgletalder anses for at være de væsentligste, således at disse prioriteres i de første faser af imple-menteringen. Derved tilgodeses de forretnings- og styringsmæssige behov, hvilket vil syn-liggøre værdien af et nyt ledelsesinformationssystem. Som input til denne beslutning erafholdt en møderunde med administrationscheferne på AU’s hovedområder, hvor de harvurderet de forskellige nøgletals vigtighed ud fra en række forretningsmæssige kriterier.Dette input fremgår af leverance A4.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 13 af 30
5 Generelt om eksisterende ledelsesinformation på AU
Hovedområderne og de fællesadministrative enheder befinder sig på forskellige moden-hedsniveauer i forhold til tilvejebringelsen af ledelsesinformation. De fleste hovedområderhar en form for etableret, men udokumenteret praksis, hvad angår tilvejebringelse og an-vendelse af ledelsesinformation. Det betyder, at al viden og knowhow ligger hos enkeltemedarbejdere. Der er således stor risiko forbundet med en sådan praksis, eftersom det på-gældende hovedområde vil miste denne viden og knowhow, såfremt en given medarbejderforlader sin stilling.
Enkelte hovedområder har dokumenterede processer for tilvejebringelse af ledelsesinfor-mation, men det gør sig gældende i de fleste tilfælde, at der ikke er placeret noget ansvarmed hensyn til at opdatere dokumenterne og kvalitetssikre processerne.
I forhold til anvendelsen af ledelsesinformation varierer denne også meget på tværs af AU.På flere hovedområder og i de fællesadministrative enheder har ledere en lokal etableretpraksis omkring anvendelse af data til ledelsesprocesser. Men på enkelte hovedområdersker anvendelsen af data ad hoc fra gang til gang. Det vil sige, at lederne i disse tilfælde måtræffe beslutninger ud fra erfaring og ikke data.
Ovenstående betyder, at forudsætningerne på AU i forhold til implementering af et ledel-sesinformationssystem og -setup er meget forskellige (se mere herom i ”OrganisatoriskScenarierapport”).
5.1 Semantik, begreber og definitioner inden for ledelsesinformationpå AU
En væsentlig udfordring i forhold til ledelsesinformation på AU er, at der ikke eksisterer etfælles ’sprog’ på tværs af organisationen. Der er således ikke en entydig begrebsramme, ogmange begreber har flere navne, ligesom nogle ord anvendes med forskellig betydning. Eteksempel på førstnævnte er forskerrekrutteringsstatistikken, der også benævnes Ståhle-statistik, UNI-C statistik og VIP-statistik, mens et eksempel på sidstnævnte er fag, der inogle sammenhænge har betydningen uddannelsesretning/-linje og i andre betydningenkursus/undervisningsfag. Derfor er definitionerne af de nøgletal, som projektet anbefaler,blevet præciseret.
Skal AU anvende et fælles ledelsesinformationssystem, vil det være nødvendigt at etablereen fælles semantik inden for ledelsesinformation på tværs af hele organisationen.
En anden udfordring i forhold til en fælles ledelsesinformationsløsning er problemer medat mappe begreber og strukturer med henblik på integration af data fra forskellige kildesy-stemer. Et eksempel herpå er strengen mellem de to studieadministrative kildesystemerSTADS og Delfi, hvor der er forskellige hierarkier og forskellige betydninger af begreber-ne, hvilket vanskeliggør en mapning. Der er ligeledes en udfordring i forhold til datakvali-
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 14 af 30
tet. Herved forstås manglende eller fejlregistreringer i kildesystemerne. Et eksempel pådette er udfordringen med at danne organisationen ud fra Enhedsregistret1. Ved en gransk-ning af data heri ses det eksempelvis, at kun tre af de ni hovedområder figurerer ved ud-søgning på hovedområder.
5.2 Eksisterende rapporteringsløsninger
Der eksisterer i dag en række rapporteringsløsninger på AU. Rapporteringsløsningerne fin-des på NAT, DJF og DMU. Derudover eksisterer en økonomirapportering som er forankretpå Budget- og planlægningskontoret i fællesadministrationen. Det er kendetegnende for dedecentrale løsninger på hovedområderne på 8000C, at de er opstået som en konsekvens af,at hovedområderne ikke har fået den nødvendige ledelsesinformation stillet til rådighed.Løsningerne på DMU og DJF har eksisteret fra før fusionen i 2007.
5.2.1 DMU
DMU har i dag omkring 100 rapporter, som de elektronisk stiller til rådighed via deres in-tranet. Rapporterne omfatter nøgletal og rapportering inden for og på tværs af områderneøkonomi, løn, personale, studie og forskning. DMU har den sikkerhedspolitik, at alle med-arbejdere må se alle rapporter. Der er derfor ikke adgangsstyring på DMU’s rapporterings-løsning.
DMU’s rapporter er baseret på Microsoft og værktøjerne timeXtender og Crystal Reports.Desuden stiller DMU en kube med løndata til rådighed for sine medarbejdere, hvor det ermuligt at vende og dreje løndata på personniveau som ønsket.
5.2.2 DJF
DJF har i dag omkring 350 rapporter, som de elektronisk stiller til rådighed via deres intra-net. Rapporterne omfatter nøgletal og rapportering inden for og på tværs af områderneøkonomi, løn personale, studie og forskning. Løsningen på DJF er primært drevet af ennøgleperson. Rapporteringsløsningen har i dag nået et omfang, som gør det svært løbendeat drifte, videreudvikle og dokumentere løsningen. Løsningen er teknologisk baseret påMicrosoft og værktøjerne timeXtender og Crystal Reports.
DJF har den sikkerhedspolitik, at alle medarbejdere ikke må se alle rapporter. Der er derforadgangsstyring på rapporteringsløsningen. Princippet er, at medarbejderen har adgang tilde rapporter, der omhandler dennes arbejdsområde og ansvar samt organisatoriske tilhørs-sted. Derudover stiller DJF også datakuber til rådighed, så brugerne selv kan vende og dre-
1 Enhedsregistret indeholder en oversigt over alle enheder på hele AU inklusive de nye hovedområder. En-hedsregistret udgøres af en liste af enhedsnumre, og et enhedsnummer identificerer en adresse for en ikke-fysisk person med en typeidentifikation. Enhedsregistret er udarbejdet af 8000C og bruges i PØS, på AU’shjemmeside samt som grundlag for adgangsstyring.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 15 af 30
je data i forbindelse med diverse analyser. Denne adgang er på nuværende tidspunkt forbe-holdt de administrative medarbejdere.
5.2.3 NAT
NAT har i dag en rapporteringsløsning primært til opfølgning på projekter men omfatterogså rapportering på studie- og lønområdet. Rapporteringsløsningen er baseret på data fraøkonomi-, løn-, og studieområdet. Rapporteringen sker primært via Microsoft Access-udtræk og præsenteres i Microsoft Excel regneark. Rapporterne distribueres pr. mail.
5.2.4 AU-økonomirapportering
Økonomirapporteringsløsningen går som den eneste rapporteringsløsning på tværs af AU’sorganisation. Det er samtidig den eneste LI-løsning, som ikke er afhængig af enkeltperso-ner på AU. Økonomirapporteringen er forankret på Budget- og planlægningskontoret.Rapporteringens primære formål er at give et overordnet overblik over den økonomiskesituation. Rapporterne tager udgangspunkt i den nye fælles kontoplan og omhandler pri-mært realiserede indtægter og omkostninger set i forhold til budgettet for det samlede AU,hovedområder, institutter og projektledere. Rapporterne til bestyrelse og rektorat vil kunvære tilgængelige for bestyrelse, rektorat og relevante administrative medarbejdere. Deresterende rapporter er også omfattet af adgangsstyring. Når brugeren først har adgang, erder adgang til samtlige af de resterende rapporter. Løsningen er teknologisk baseret på Mi-crosoft, og rapporterne er udviklet i værktøjet Targit.
5.3 Tilbagevendende statistikker, som indberettes af AU
Statistiknetværkets nøgletal understøtter følgende:- De indberetninger, der foretages til Danske Universiteters (DU) Statistikberedskab- Punkterne i Udviklingskontrakt (UK) IV- Nøgletallene til årsrapport- Indholdet i publikationen AU i tal.
Derudover er der i forbindelse med analysearbejdet fundet følgende yderligere statistikkerog faste indrapporteringer afkrævet af ministerier og styrelser. Her er alene medtaget tilba-gevendende statistikker, som mere har et statistisk sigte end et administrativt formål.
5.3.1 Forskerrekrutteringsstatistik
Statistikken kendes på AU også under betegnelserne VIP-statistik, UNI-C-statistik, VIP-rekrutteringsstatistik og Ståhle-statistikken. Der indberettes oplysninger om ansættelser ividenskabelige stillinger inden for stillingsniveauerne professor, lektor ogpost.doc./adjunkt. Der er udarbejdet en vejledning af Personale- og Udviklingskontoretmed en nærmere beskrivelse og afgrænsning af det, der skal indberettes. Indrapporteringforetages direkte af hovedområderne via en webapplikation, som administreres af UNI-C.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 16 af 30
UNI-C forestår dataindsamling og databearbejdning på vegne af Universitets- og Byg-ningsstyrelsen (UBST).
I indberetningen indgår oplysninger om stillingen, stillingskategori, fagområde, finansie-ring og ansættelsestype. Der indgår også oplysninger om opslagsform, ansættelsesforløb ogansøgernes fordeling på køn og kvalifikationer. Endelig afgives der oplysninger om denansattes køn, statsborgerskab, alder og tidligere ansættelser. Grundlaget for oplysningerneindsamles på nuværende tidspunkt manuelt fra ScanJour henholdsvis dokumenter fra an-sættelsesforløbet. På sigt vil rekrutteringssystemet kunne blive datakilde til de fleste af op-lysningerne, som skal indberettes.
5.3.2 Ph.d.-statistik
Statistikken indsendes af hovedområderne på personniveau i regneark til Danmarks Stati-stik. Regnearket indeholder oplysninger om den ph.d.-studerendes indskrivningssted, stats-borgerskab, samt hvor mange vejledere der er tilknyttet. Endvidere indgår oplysninger omden benyttede ansættelsesform, arbejdssteder i forløbet og finansiering af uddannelsen for-delt på løn og drift. Endelig medtages oplysninger om den indskrevnes grad, og hvor dener opnået samt en fordeling af forskningsaktiviteter efter fag- og strategiområder i løbet afuddannelsesforløbet.
5.3.3 FoU-statistik
Statistikken kendes på AU også under betegnelserne Forskningsstatistikken og DS-statistikken. Indsamlingen foregår, ved at Danmarks Statistik udsender et spørgeskema ipapirform til hovedområderne. Når skemaerne er udfyldt, indsamles de af Budget- og plan-lægningskontoret, som forestår den endelige indberetning. Statistikken er omfattende, ogden kan groft deles op i spørgsmål om personale, økonomi og forskning, herunder samar-bejde nationalt og internationalt. Personalestatistikken indeholder en fordeling af antal års-værk på grupper af medarbejdere. Fokusområderne er fordelingen mellem mænd og kvin-der, aldersgrupper, fordeling mellem videnskabeligt og teknisk-administrativt personale ogfordelingen mellem dansk og udenlandsk personale. Statistikken er opdelt på institutni-veau. Endelig er der statistikken med økonomisk indhold, som fokuserer på omkostningertil forskning og udvikling samt til andet. Der fokuseres på investeringer samt fordeling afeksterne midler på grupper af tilskudsgivere. Forsknings- og udviklingsindsatsen skal for-deles på faglige områder, udvalgte strategiområder, formål og forskningstyper samt en an-givelse af, om der eksisterer samarbejde med partnere grupperet på danske, europæiske ogikke-europæiske partnere inden for det offentlige henholdsvis private. Yderligere skal akti-viteterne kvantificeres inden for regionerne samt Grønland og Færøerne. Grundlaget foroplysningerne indsamles og sammenstykkes manuelt med hjælp fra udtræk fra de admini-strative systemer.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 17 af 30
6 Beskrivelse af de overordnede grupperinger af nøgletal
Overordnet har arbejdet med kortlægning af eksisterende nøgletal været inddelt i femgrupperinger relateret til følgende områder på AU:
- Studie- Forskning- Personale- Økonomi- Bygninger.
En nærmere beskrivelse af kortlægningen for hvert område fremgår nedenfor. Kortlægnin-gen centrerer sig om områdernes særlige karakteristika, konteksten for ledelsesinformationmed det nuværende setup, kildesystemer, fremtidsperspektiver og eventuelle udfordringer.
For hvert område nedenfor er der udarbejdet en tabel, over hvilke grupperinger af nøgletalfra Statistiknetværkets bruttoliste der på nuværende tidspunkt er teknisk mulige hhv. ikkemulige at medtage i en første implementeringsfase. En nærmere beskrivelse af, hvorfornøgletallene er placeret som nedenfor fremgår af bilag 2 (incl. 2A-2F), hvor de enkeltegrupperinger af nøgletal er dokumenteret på detailniveau. Tabellerne viser endvidere hvil-ke indberetningskrav de enkelte grupperinger af nøgletal opfylder, jf. kolonnen Formål.
6.1 Studie
Studieområdet beskæftiger sig med de centrale nøgletal for optagelse og indskrivning afstuderende samt den efterfølgende studieaktivitet og produktion af færdige studerende.Nøgletal på studieområdet er centrale i forhold til at kunne indberette AU’s produktion tilUVM og VTU i forbindelse med tildeling af midler. Samtidig er nøgletallene også nød-vendige, for at studieledere og fakultetsledere løbende kan følge med i de studerendes akti-viteter og følge op på eksamensgennemførelse og produktion af STÅ i forhold til budgetsamt løbende tilpasse de udbudte uddannelser.
For så vidt angår kildesystemer, er området opdelt i de dele af AU, som benytter AU’segenudviklede kildesystem Delfi, og øvrige områder, som benytter STADS. Desuden skaldet bemærkes, at DMU ikke udbyder uddannelser og derfor ikke har et studieadministrativtsystem.
Delfi 8000C (HUM, SUN, NAT, SAM & TEO).
DPU: Delfi-data fra 2009, og data fra tidligere studieadministrativt system er konverteret tilDelfi. Ligger ikke i udtrækstabeller, men i bagvedliggende database.
DJF: Delfi-data fra 2008, hvor første indskrivning af studerende fandt sted.
STADS ASB: Har kuber med studiedata, som de læser ved hjælp af Targit.
AU HIH: Trækker direkte fra kilden ved hjælp af Oracle Query Builder.
STADS-data indsamles manuelt fra HIH og ASB, og de integreres ikke i Delfi, men registreresi Statistiknetværket blot i regneark til nøgletalsbrug.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 18 af 30
Hvad angår nøgletal på studieområdet, er det væsentligt at pointere, at der er truffet en be-slutning om fælles overgang til STADS. Der arbejdes derfor i STADS-projektet på AUmed mapning af begreber og niveauer mellem STADS og Delfi. Tidsrammen er i skriven-de stund ultimo 2011 for konvertering til STADS. Frem til konverteringen skal ledelsesin-formationssystemet hente kildedata fra begge studieadministrative kildesystemer.
6.1.1 Overblik over studienøgletal
Der er i Statistiknetværkets nøgletal fokus på antal studerende i forhold til bl.a. optagelse,bestand, fag, intention, studiestatus, aldersspredning, kønsfordeling etc. for heltidsstude-rende. Samtidig er der nøgletal, der beskriver aktiviteter for åben uddannelse/deltids-uddannelse.
+Teknisk mulige nøgletal
-Ikke teknisk mulige nøgletal
Nøgletal Formål Nøgletal Formål
Antalstuderende
Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IVFordeling af basismidlerÅrsrapport.Profilering:AU i tal.
Internationali-sering
Eksternt krav om indbe-retning:UK IV.
Antaloptagne
Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV.
Evaluering, pæda-gogik og studievej-ledning
Eksternt krav om indbe-retning:UK IV.
AntalFærdig-uddannede
Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.Profilering:AU i tal.
- -
Antal ophør-te
Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV.
- -
Alderstuderende
Eksternt krav om indberetning:DU Statistikberedskab.Profilering:AU i tal.
- -
STÅ Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.Profilering:AU i tal.
- -
Gennem-førelsestid
Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IVFordeling af basismidler.
- -
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 19 af 30
Generelt er systemunderstøttelsen på studieområdet tilstrækkelig i forhold til at kunne ud-trække nøgletal, da de fleste data vedrørende de studerende er registreret i de studieadmini-strative systemer. Der er dog nogle få nøgletal defineret i UK IV vedrørende internationali-sering samt evaluering, pædagogik og studievejledning, som ikke er systemunderstøttet pånuværende tidspunkt, hvorfor disse nedprioriteres. For at kunne generere disse nøgletalautomatisk i en ledelsesinformationsløsning kræves således en udvidelse af registreringer-ne i et kildesystem eller et nyt system til opsamling af informationen.
6.1.2 Input fra hovedområderne
Flere af hovedområderne har i forbindelse med kortlægningen udtrykt, at studienøgletalle-ne fra Statistiknetværket kan dække de basale informationsbehov, såfremt nøgletallenenedbrydes på lavere niveauer. Nøgletal opgjort for AU eller pr. hovedområde er for aggre-gerede som styringsgrundlag for de enkelte studienævn og institutledere. En nedbrydningaf nøgletallene til eksempelvis fag- og/eller studieretningsniveau vil derfor øge relevansenaf de fælles tal.
Derfor findes der en række decentralt udarbejdede nøgletal på de enkelte hovedområder,der supplerer og komplementerer de centrale nøgletal, se bilag 3. HUM har eksempelvisetableret et monitoreringsprojekt, hvor de opgør nogle nøgletal for optagelse, studieaktivi-tet og frafald for de enkelte uddannelser. Formålet med dette er proaktiv opfølgning påstudieprogression med mulighed for at kunne forbedre de enkelte uddannelser og forebyg-ge frafald. Derudover bruges nøgletallene for optagelse til at gruppere de studerende i for-hold til deres adgangsgrundlag, hvilket kan bruges i rekrutterings- og fagsammensæt-ningsmæssigt øjemed. HUM følger med disse nøgletal også de sidst optagne studerende ogikke blot de årgange, der har nået den normerede studietid. Lignende opgørelser af de stu-derendes adgangsgrundlag udarbejdes på SAM. Et andet område, der følges nøje på ho-vedområderne, er eksamensresultater. SUN, SAM og ASB udarbejder alle eksamensstati-stikker med henblik på monitorering af de enkelte uddannelser. SAM bruger desuden ek-samensstatistikken til ranking, idet karakterfordelingerne for den enkelte studieretning ud-sendes med eksamensbeviset.
Endelig udarbejdes på ASB og NAT forløbsstatistikker, hvor de studerende på de enkelteårgange følges fra tidspunktet for optagelse og frem til færdiggørelse i forhold til aktive,færdiggjorte og frafaldne, og dette gøres for henholdsvis fem og ti årgange tilbage i tiden.
Det skal desuden nævnes, at ASB (og AU HIH) hidtil har lavet opgørelser over de optagnestuderendes adgangsgrundlag, hvor også institutionskoden for det adgangsgivende uddan-nelsessted fremgik. Optag af studerende på alle AU’s hovedområder er imidlertid overgåettil central inddatering under Studieforvaltningens Optagelses- og indskrivningsområde,hvor denne baggrundsoplysning ikke medtages i inddateringen. Dermed imødekommeshidtidige krav ikke på dette område. For at kunne udarbejde disse nøgletal kræves det såle-des, at dette felt medtages ved den manuelle inddatering på baggrund af den enkelte stude-rendes ansøgning. Alternativet er, at oplysningen forsøges indhentet fra KOT, og dette ar-bejder Optagelses- og indskrivningsområdet p.t. på.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 20 af 30
6.2 Forskning
Forskningsområdet omfatter primært nøgletal for formidling af forskningsresultater. Detteområde har tæt tilknytning til den nye parameter, der fra 2010 indgår i fordelingen af ba-sismidler til universiteter fra globaliseringspuljen, eftersom dette er et mål for universite-ternes forskningsvirksomhed målt ved publicering. Denne såkaldte bibliometriske forsk-ningsindikator er baseret på registreringer af formidlingsaktiviteter som publicering af vi-denskabelige artikler og bøger. Disse forskningsresultater registreres for alle hovedområderi kildesystemet PURE, hvori definitioner og kategorier er et resultat af et nationalt samar-bejde. Derudover er det centralt fra AU besluttet, hvilke registreringer der er obligatoriske,og hvilke der er frivillige. Det er forskerne selv eller de forskerunderstøttende administra-tive medarbejdere, der inddaterer i PURE, hvilket kan være en kilde til mangelfuldt data-grundlag. Derfor er der en årlig kvalitetssikring på alle hovedområder. Det er et genereltbillede, at antallet af registreringer er steget støt efter indførelse af den bibliometriskeforskningsindikator i tildelingen af basismidler.
6.2.1 Overblik over forskningsnøgletal
Foruden de nøgletal, der indgår i den bibliometriske forskningsindikator, er også andreformidlingsaktiviteteter som deltagelse i råd og nævn, formidlingsbidrag i medierne og un-dervisningspublikationer medtaget i Statistiknetværkets liste over nøgletal.
+Teknisk mulige nøgletal
-Ikke teknisk mulige nøgletal
Nøgletal Formål Nøgletal Formål
Antal publikationer Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IV.Profilering:AU i tal.
Technology Trans-fer
Eksternt krav til indbe-retning:UK IVÅrsrapportProfilering:AU i tal.
Antal aktiviteter Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabUK IV.
Folkeuniversitetet Profilering:AU i tal.
- - Besøgstal på tilknyt-tede museer
Profilering:AU i tal.
- - Antal doktorgrader Profilering:AU i tal.
- - Rådgivning og vi-densudveksling- Ph.d.-grader indenfor myndighedsbe-tjente fagområder- Samarbejdsaftaler
Eksternt krav til indbe-retning:UK IV.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 21 af 30
I forhold til de nøgletal der nedprioriteres i første omgang, er årsagen, at de ikke er sy-stemunderstøttet på tværs af AU, eller at data i dag udtrækkes manuelt fra eksempelvisjournaliseringssystemet. For disse nøgletal kræves således en registrerings- og udtræksmu-lighed, førend de kan indgå i et ledelsesinformationssystem. Det skal dog bemærkes, at deaf nøgletallene, der i Statistiknetværket indgår under rådgivning og vidensudveksling, alleudspringer af UK IV, så det bør afklares, hvorvidt de også vil indgå i den efterfølgende ud-viklingskontrakt.
6.2.2 Input fra hovedområderne
Det generelle input fra hovedområderne har været, at nøgletallene i Statistiknetværketdækker over det nuværende informationsbehov. Dog har man på de indfusionerede hoved-områder DMU, DJF og ASB valgt at lave diverse udtræk, der supplerer de af Statistiknet-værket indsamlede nøgletal. Her er der, som i Statistiknetværkets nøgletal, fokus på antal-let af peer-reviewed artikler. Derudover udarbejdes rapporter over forskellige publiceringerbrudt ned på publiceringstype og publiceringsarter samt aktivitetstype og aktivitetskatego-rier. Derudover har DMU en budgetopfølgning, hvor man følger op på antallet af publika-tioner set i forhold til det budgetterede. Endelig udarbejder ASB en statistik, hvor der føl-ges op på brugen af ”open access”-publikationer, hvilket land brugerne kommer fra, samthvor ofte publikationerne bliver brugt.
6.3 Forskeruddannelse
Forskeruddannelse lægger sig tæt op af forskningsområdet, da det vedrører den forsknings-aktivitet, der udføres af ph.d.-studerende. Endvidere er forskeruddannelse et område, derhar væsentlig strategisk betydning for AU. Området har direkte sammenhæng til flere af defem indsatsområder i strategien, herunder forskningsmiljø, internationalisering og kompe-tenceudvikling. Dog bliver området nedprioriteret i første fase af ledelsesinformationspro-jektet, da der ikke er fuld systemunderstøttelse på tværs af AU. For hovedområderne på8000C er data om de ph.d.-studerende p.t. registreret i tre systemer. Det studie-/uddannelsesadministrative registreres i Delfi, rekrutteringsdata i FUA (ForskerUddannel-sesAdministration), og det personaleadministrative håndteres i PØS. Hertil kommer at flerehovedområder har supplerende registrering i regneark eller databaser samt sagsmapper påden enkelte ph.d.-studerende. For hovedområderne uden for 8000C ligger data registreret iseparate regneark, der som på 8000C suppleres af sagsmapper på den enkelte ph.d.-studerende ved opslagsformål. Af denne grund er indberetning til Statistiknetværket ogDanmarks Statistik håndholdt, hvilket er ressourcekrævende – særligt for de hovedområderder har mange ph.d.-studerende. På sigt er det dog planen, at FUA bliver det primære regi-strerings- og kildesystem på ph.d.-området, hvorfor ledelsesinformationsprojektet må af-vente arbejdet i ph.d.-skolelederkredsen og ph.d.-udvalget.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 22 af 30
6.3.1 Overblik over forskeruddannelsesnøgletal
Som ovenfor nævnt nedprioriteres nøgletallene for forskeruddannelse grundet manglendetværgående systemunderstøttelse, hvorfor ingen af nøgletallene fremgår af kolonnen overtilgængelige nøgletal.
+Teknisk mulige nøgletal
-Ikke teknisk mulige nøgletal
Nøgletal Formål Nøgletal Formål
- - Forskeruddannelse- Optag- Bestand- Gradstildeling
Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabUK IVÅrsrapportProfilering:AU i tal
- - Forskeruddannelse- Aldersprofil- Gennemførelsestid- Internationalisering- Ekstern finansiering
Profilering:AU i tal
- - Ph.d. gennemførel-sesbrøk
Eksternt krav om indbe-retning:Til UBST
Generelt kan det konkluderes, at de nøgletal, der skal indberettes til Statistiknetværket, p.t.ikke kan automatiseres grundet manglende kildesystem på tværs af AU. Derudover skal detnævnes, at indberetningen til Danmarks Statistik, der ligeledes foretages af de enkelte ho-vedområder, bør understøttes af et fremtidigt Ph.d. administrativt system, da der hvert årbruges adskillige ressourcer på at indsamle og bearbejde disse nøgletal.
6.3.2 Input fra hovedområderne
I forhold til de eksisterende data i Delfi er der problemer med at trække data ud, eftersomeneste udtræksmulighed p.t. består af nogle statiske lister vedrørende f.eks. gradstildeling,aktive ph.d.-studerende samt tilgang m.v. Dette bevirker, at der ikke mulighed for at analy-sere på de inddaterede data. Derudover er der nogle udfordringer i forhold til dataenes va-liditet, idet der i Delfi ikke kan skelnes mellem eksempelvis orlov, forlængelse af orlov ogandet fravær. Dette gør det vanskeligt at lave pålidelige tal for gennemførelsestider.
Generelt bør nøgletal vedrørende forskeruddannelse understøttes i et fælles system, hvorfrade registrerede data skal kunne trækkes ud – også til analyseformål, da dette vil dækkemange af de lokale behov for ledelsesinformation.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 23 af 30
6.4 Personale
Personaleområdet beskæftiger sig med de centrale nøgletal inden for løn og HR. Fælles forpersonalenøgletallene er, at de primært anvendes til profilering af AU i forbindelse medpublicering af AU i tal. Derudover anvendes nøgletal vedrørende personaleomsætning iårsrapporten.
Som det ses af tabel 1 er der tre kildesystemer til nøgletal på personaleområdet, hvorØSLDV med SLS-data er det primære. En udfordring i denne forbindelse er, at PØS ogARS ikke er fælles, ligesom de befinder sig på adskilte netværk. I forhold til kildesystemerskal det i øvrigt bemærkes, at der på AU er fire lønkontorer og fem løngrupper. En udfor-dring er derfor at ensrette brugen af lønsystemet på tværs af disse for at sikre et ensartetdatagrundlag.
En anden udfordring på personaleområdet er, at Enhedsregistret ved udtræk af nøgletalbruges til at danne organisationen, og at registreringerne heri er mangelfulde som beskre-vet oven for i afsnit 5.1. I denne forbindelse er det derfor relevant fremadrettet at følge ar-bejdet i IDM-projektet under IT-sporet med henblik på at afdække grænseflader i forholdtil en fælles organisationsstruktur.
6.4.1 Overblik over personalenøgletal
Nøgletallene der indsamles af Statistiknetværket omfatter personaleomsætning og -kategorisering samt opgørelse over antal ansatte opgjort i henholdsvis personer og årsværk,herunder også alders- og kønsfordeling.
+Teknisk mulige nøgletal
-Ikke teknisk mulige nøgletal
Nøgletal Formål Nøgletal Formål
TilgangPersonale
Eksternt krav om indberet-ning:Årsrapport.Profilering:AU i tal.
Internationa-lisering
Eksternt krav om indbe-retning:UK IV.Profilering:AU i tal.
Afgangpersonale
Eksternt krav om indberet-ning:Årsrapport.Profilering:AU i tal.
- -
Antal ansatte Profilering:AU i tal.
- -
Personaleforbrugi årsværk
Profilering:AU i tal.
- -
Finansiering afpersonale
Profilering:AU i tal.
- -
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 24 af 30
Som det fremgår af tabellen, nedprioriteres nøgletal vedrørende internationalisering. Detteskyldes manglende systemunderstøttelse. Såfremt nøgletallene skal indgå i et kommendeledelsesinformationssystem og dermed kunne opsamles og beregnes automatisk, skal derlaves en mulighed for løbende registrering efter ensartede principper. Det kan implemente-res som en udvidelse af de bestående systemer, eller alternativt kan data opsamles i regne-ark, elektroniske blanketter eller lignende. Særligt i forhold til oplysninger vedrørende ny-ansatte forskere forventes dette fremadrettet at kunne registreres i rekrutteringssystemetPeopleXS, der er påbegyndt implementeret i 2009. Nøgletallet kan først indgå i ledelsesin-formationen, når rekrutteringssystemet er implementeret fuldt ud på AU.
6.4.2 Input fra hovedområderne
Som ved flere af de andre områder af nøgletal har flere hovedområder i forbindelse medkortlægningen udtrykt, at nøgletallene vedrørende personale fra Statistiknetværket kandække mange af de basale informationsbehov, under forudsætning af at de nedbrydes tillavere organisatoriske niveauer. Af møderne med de enkelte hovedområder fremgår det, atder er stor fokus på ledelsesinformation på personaleområdet. En af årsagerne hertil er gi-vet, at lønninger udgør en betragtelig del af omkostningerne. Samtlige hovedområder medundtagelse af TEO har tilkendegivet, at de udarbejder supplerende og/eller komplementærerapporter. Af komplementære rapporter kan nævnes de, der viser gruppering af personale(opgjort i enten antal årsværk eller antal personer) med eksempelvis køns-, alders- og fi-nansieringskildefordelinger. Herudover er der en række opgørelser over medarbejderom-sætning samt ind- og udrejsende forskere.
Af supplerende rapporter er det især opgørelser vedrørende lønomkostninger, der har inte-resse, herunder opdeling på organisatoriske enheder eller sågar på individniveau, projekterog personalegrupperinger, samt udviklingen heri. Formålet med sådanne rapporter er ek-sempelvis som input til lønforhandlinger eller at give bevillingshavere et overblik over for-bruget af de tildelte midler. I tilknytning hertil er lønrelaterede opgørelser, såsom ferie-regnskaber, tidsregistreringsoversigter og opgørelser over sygefravær. Derudover kommeren række udtræk af mere statisk karakter, såsom eksempelvis lister over medarbejdere medjubilæer og fødselsdage samt adresselister til brug ved eksempelvis udsendelse af invitati-oner til officielle arrangementer.
6.5 Økonomi
De økonominøgletal, der indsamles i Statistiknetværket, vedrører overordnet nøgletal forindtægtsfordeling, formålsfordeling af både omkostninger og årsværk, passivkonti i balan-cen samt omkostningsfordeling på kategorier. Økonomiområdet går på tværs af de andrenøgletalsområder, da det omfatter alle økonomiske nøgletal på tværs af øvrige funktionerpå AU.
Det primære kildesystem er det fælles økonomisystem NS. Grundet nøgletallenes tvær-funktionelle opbygning er der dog behov for integration til andre af de administrative sy-
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 25 af 30
stemer som eksempelvis ØSLDV, ARS og PØS. I forhold til NS bør det bemærkes, at der ialle regnskaber på AU anvendes samme kontoplan, ligesom kontostrengen er ens opbyg-get. Dog er der forskellig anvendelse af elementerne, og det giver nogle udfordringer i for-hold til udtræk af nøgletal. Ligeledes er nøgletallene meget udførligt defineret, mens konte-ringsvejledningen til kontoplanen er langt mindre detaljeret. Hidtil er udtræk af økonomi-nøgletallene foregået delvist manuelt, hvilket også vil gøre sig gældende med den nuvæ-rende økonomimodel, idet flere af fordelingerne ikke kan hentes direkte fra kildesystemet.
I forhold til en fremtidig fælles ledelsesinformationsløsning er det vigtigt, at økonominøg-letallene medtages i overvejelserne vedrørende en ny fælles økonomimodel. Der bør træf-fes beslutning om, hvilke nøgletal AU fremadrettet ønsker at systemunderstøtte, og påhvilke områder det er unødigt omstændeligt at ændre konteringspraksis.
6.5.1 Overblik over økonominøgletal
+Teknisk mulige nøgletal
-Ikke teknisk mulige nøgletal
Nøgletal Formål Nøgletal Formål
Balancen Eksternt krav om indberet-ning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.
Indtægter Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IV.Profilering:AU i tal.
Omkostningertil lønninger
Profilering:AU i tal.
Formåls-fordeling afomkostninger
Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.Profilering:AU i tal.
Finansielle po-ster og omkost-ninger til øvrigdrift
Profilering:AU i tal.
Formålsfordeltårsværks-forbrug
Eksternt krav om indbe-retning:DU Statistikberedskab.
Som det ses af tabellen, nedprioriteres flere af økonominøgletallene, eftersom datafangstenp.t. ikke er systemunderstøttet. I forhold til nøgletallene vedrørende indtægtsfordeling erdisse ikke fuldt understøttet af finanskontoplanen. Nogle nøgletal kan splittes op ved atbruge både delregnskabs- og rapportformålskoder som filtre. Rapportformål anvendesimidlertid kun i regnskaberne 8000C og DPU+ASB, og denne dimension har ikke væretbrugt fuldt ud i 2009, ligesom granulariteten p.t. ikke er tilstrækkelig. Det skal pointeres, atder er mekanismer i NS, PØS og ARS, der kan sættes op i forhold til automatisering afnøgletalsudtræk, men der bør igangsættes et arbejde med at finde frem til den mest hen-sigtsmæssige måde at gøre det på. I den forbindelse er der flere overvejelser, som bør gøresmed henblik på at automatisere datafangsten. Dels bør vigtigheden af de enkelte nøgletalovervejes, da ændringer i registreringspraksis vil gøre kontering mere kompliceret og der-
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 26 af 30
med påvirke mange brugere på AU. Dels bør behovet for nøgletallet også revurderes i for-hold til den værende økonomirapportering, der giver et redskab til opfølgning på og styringaf økonomien. Vurderes nøgletallet at være af væsentlig betydning, er der flere mulighederfor at automatisere datafangsten. En tilpasning eller udvidelse af kontoplanen er en mulig-hed, ligesom det kan overvejes at supplere kontoplanen med en af de værende NS-dimensioner. I forhold til sidstnævnte mulighed vurderes dimensionen rapportformålumiddelbart at være den mest oplagte at registrere på. Dette kræver dog, at der tilknyttesnogle nye dimensionsværdier, og at der træffes beslutning om at revidere registrerings-praksis, da dimensionen ikke på nuværende tidspunkt skal bruges på alle hovedområder.
Hvad angår formålsfordeling af dels omkostninger, dels årsværk, er denne opgørelse ma-nuel og indebærer endvidere skøn fra de enkelte hovedområder. Det er ikke en opgørelse,der anvendes af hovedområderne som styringsgrundlag, men snarere en fordeling, der haren vis politisk værdi. Det skal derfor i første omgang besluttes, hvorvidt man ønsker at bi-beholde denne decentrale fordelingsmetode. Endvidere skal det overvejes, om man fremad-rettet ønsker, at fordelingen skal systemunderstøttes. En måde at afgøre, hvorvidt nøgletal-lene kan understøttes, kan være ved at nedsætte en arbejdsgruppe mellem hovedområderne.Denne arbejdsgruppe kan nedsættes med henblik på til at afklare, dels hvordan fordelingenskal foretages til næste indberetning efter indførelse af ny fælles kontoplan.
6.5.2 Input fra hovedområderne
Generelt har inputtet fra de forskellige hovedområder været, at de økonomiske nøgletal,der indberettes i Statistiknetværket, ikke anvendes i den daglige styring. Dermed betragtesindrapporteringen på økonomiområdet snarere som en pligt i forhold til at opfylde eksterneindberetningskrav end som brugbar indsigt. Eksempelvis stemmer fordelingerne fra DUStatistikberedskab ikke overens med de fordelinger, der ellers arbejdes med i forhold tiløkonomisk styring i fællesadministrationen og på de enkelte hovedområder og institutter.
Af denne grund er der på møderne med hovedområderne blevet afdækket en række eksem-pler på økonomiske nøgletal og rapporter, der anvendes til økonomisk opfølgning og sty-ring, se bilag 3. Generelt styres der på hovedområderne efter budgettet, hvorfor hovedpar-ten af de decentrale rapporter omhandler budgetopfølgning på forskellige poster for for-skellige organisatoriske enheder. Dette har derfor en tæt sammenhæng til de rapporter, derkan trækkes i den centrale økonomirapportering.
På DMU, DJF og NAT er der desuden en række rapporter, der følger økonomien i de en-kelte projekter og grupperinger af projekter, dels i forhold til bemanding, dels i forhold tilaktiviteter, med mulighed for opgørelse på specifikke perioder eller for hele projektforlø-bet.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 27 af 30
6.6 Bygninger
Bygningsområdet omfatter nøgletal vedrørende areal og fordeling heraf på formål og påtværs af hovedområderne.
Endvidere er nøgletal vedrørende grønt regnskab i form af vand-, varme- og elforbrug in-kluderet. Området har fået større bevågenhed, eftersom det i januar 2009 blev besluttet atdecentralisere drift, administration og vedligehold af – og herunder også det økonomiskeansvar for – universitetets bygninger til de ni hovedområder.
For så vidt angår kildesystemer er området opdelt i de dele af AU, som benytter AU’s ege-nudviklede bygningsregister, realkapitalsystemet, baseret på en Oracle-database, og øvrigehovedområder, som benytter regneark til registrering af bygninger. Til førstnævnte gruppehører 8000C, HIH og DPU, mens sidstnævnte gruppe består af DJF, DMU og ASB. Hvadangår forbrug, registreres dette for alle hovedområder i forskellige regneark. Systemerne erikke integrerede på tværs af alle hovedområder, og input i forhold til nøgletal fra de nyehovedområder sker manuelt i form af regneark og uden integration i bygningsregistret.Dette vanskeliggør central styring og ledelse på området. For de hovedområder, hvis byg-ningsdata ligger i realkapitalsystemet, foregår inddatering af data centralt på Teknisk For-valtning, og hovedområderne skal blot verificere de registrerede fordelinger en gang årligtsamt indmelde ændringer i bygningsfordelinger og -arealer løbende.
Det skal bemærkes, at et resultat af arbejdet i bygningssporet under den administrative for-andringsproces er, at der arbejdes på at indkøbe et fælles facility management (FM)-system2 til implementering på alle ni hovedområder. Der vil dog gå nogle år, førend et så-dant system vil kunne afløse den nuværende løsning, hvorfor ledelsesinformationsprojektettager udgangspunkt i områdets nuværende setup.
6.6.1 Overblik over bygningsnøgletal
Nøgletallene, der indberettes via Statistiknetværket, bruges primært til profileringsformål,eftersom de indgår på AU i tal og årsrapporten. Dog skal bruttoarealtal indberettes eksternttil Danske Universiteters statistiske beredskab (DU Statistikberedskab).
2 It-system der understøtter organisationens faciliteter, såsom bygninger, herunder også planlægning og sty-ring i forhold til drift og vedligehold.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 28 af 30
+Teknisk mulige nøgletal
-Ikke teknisk mulige nøgletal
Nøgletal Formål Nøgletal Formål
- - Areal Eksternt krav om indbe-retning:DU StatistikberedskabÅrsrapport.Profilering:AU i tal.
- - Grønt regnskab Profilering:AU i tal.
Nøgletallene for bygningsområdet nedprioriteres i projektets første fase. Dette skyldes somoven for beskrevet primært, at nøgletallene ikke er understøttet på tværs af AU. Såfremtnøgletallene skal indgå i ledelsesinformationssystemet, inden det nye fælles FM-systemtages fuldt i brug for hele bygningsmassen på AU, kan det implementeres på to måder:
1. Ved opsamling af data fra de værende regneark og kombinere dem med data i real-kapitalsystem. Dette kræver en mere grundig analyse af, om regnearkene kan un-derstøtte nøgletallene, og om der er ensartede principper for opsplitning af byg-ningsmassens arealer i anvendelser. Metoden er dog meget følsom over for design-ændringer i regnearkene.
2. Alternativt kan bygningsmassen ved DJF, DMU og ASB lægges ind i Realkapital-systemet og vedligeholdes deri. Sker det, kan nøgletallene vedrørende arealer med-tages i det nye ledelsesinformationssystem.
For så vidt angår nøgletallene til grønt regnskab er de få og ikke særligt tidskrævende atindsamle fra CTS-målere, og systemunderstøttelse alene af hensyn til nøgletallene anbefa-les således ikke.
6.6.2 Input fra hovedområderne
I forhold til lokale ledelsesbehov på hovedområderne på 8000C giver det nuværende setupvisse udfordringer, eftersom der er et mangelfuldt interface til bygningsregistret. Desudener der usikkerheder vedrørende arealfordelingen hovedområderne imellem og også i for-hold til fordelingen efter anvendelsesformål. Dette bevirker, at det er vanskeligt for hoved-områderne at afstemme de arealfordelinger, der danner grundlag for huslejeafregning og -budgettering. Endvidere er budgettering og styring i forhold til drift og vedligehold af byg-ningerne vanskelig, idet de dels ikke har det fulde overblik over deres bygninger, dels ikkehar en direkte integration til NS, hvorfor der sker en manuel tilretning af bygningskonte-ringer.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 29 af 30
På DMU og DJF er der eksisterende nøgletal vedrørende bygninger, der ligger uden for deaf Statistiknetværkets nøgletal. DJF udarbejder nøgletal for benyttelse af mødelokaler medhenblik på kapacitetsstyring. DMU har en samling komplementære rapporter, der vedrørergrønt regnskab, herunder udvikling i CO2-udledning og forbrug af el, varme og vand op-gjort i analyseenheder, såsom kvadratmeter og årsværk. Derudover har de supplerenderapportering på andre miljørelaterede faktorer, såsom opgørelse af papirforbrug samtmængder affald og kemikalier fordelt på typer.
Overblik over eksisterende nøgletal på AUOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 30 af 30
7 Opsamling
Rapporten giver et overblik over de eksisterende fælles nøgletal, der er teknisk mulige atmedtage i første fase af en ny ledelsesinformationsløsning på AU. Den udgør således dettekniske grundlag for et nyt ledelsesinformationssystem. Det er vigtigt, at dette kædessammen med en vurdering af den forretningsmæssige værdi i de enkelte nøgletal, hvorforder efterfølgende sker en prioritering af nøgletallene ud fra forretningsmæssige kriterier.Denne sammenhæng mellem tekniske og forretningsmæssige kriterier skal medvirke til atsikre, at de forretningsmæssige hensyn tilgodeses ved etablering af en ny fælles ledelsesin-formationsløsning for derved at understøtte drift og udvikling på AU. Nøgletallene eroverordnet grupperet i områderne studie, forskning, forskeruddannelse, økonomi og byg-ninger for så vidt muligt at tilgodese/behandle de primære funktionsområder på AU.
Foruden det tekniske grundlag, der tager udgangspunkt i nøgletallene fra Statistiknetvær-kets bruttoliste, har de enkelte hovedområder leveret input til kortlægningen. Hovedområ-derne på AU har forskellige tilgange til arbejdet med ledelsesinformation. Nogle hovedom-råder arbejder systematisk med ledelsesinformation og har etableret deciderede rapporte-ringsløsninger, mens det for andre hovedområder er mere ad hoc præget. Inputtet har imid-lertid vist, at der, trods de forskellige decentrale måder at arbejde med ledelsesinformationpå, er flere fællesnævnere i forhold til de nøgletal, der er afdækket. Eksempelvis på studie-området ønsker man på alle hovedområder at kunne følge de studerendes studieprogressionsamt hele deres forløb helt fra optag til de senere bliver alumner (dog med undtagelse afDMU, der ikke udbyder uddannelser). Ligeledes har samtlige hovedområder givet udtrykfor, at nøgletallene fra Statistiknetværkets bruttoliste vil anses for at være brugbare i sty-ringen, såfremt de nedbrydes til lavere organisatoriske niveauer og eventuelt i lidt korteretidsintervaller. Igen er det desuden vigtigt at nævne, at budgetopfølgning er identificeretsom et vigtigt element i hovedområdernes styringsgrundlag, hvorfor dette bør tænkes ind ien fremtidig ledelsesinformationsløsning.
Overblik over eksisterende nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Bilagsoversigt
Bilag 1: Oversigt over kortlagte nøgletal
Bilag 2: Dokumentation af kortlagte nøgletal – læsevejledning
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Bilag 2C: Dokumentation af nøgletal på forskeruddannelsesområdet
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Bilag 2F: Dokumentation af nøgletal på bygningsområdet
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Bilag 4: Statistiknetværkets bruttoliste over fælles nøgletal
Bilag 5: Oversigt over informanter fra hovedområderne
Bilag 1: Oversigt over kortlagte nøgletal
+Teknisk mulige nøgletal
-Ikke teknisk mulige nøgletal
Område Nøgletal Formål Nøgletal Formål
Antal studerende Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IVFordeling af basismidlerÅrsrapportProfilering:AU i tal
Internationali-sering
Eksternt krav om indberetning:UK IV
Antal optagne Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV
Evaluering,pædagogik ogstudievejledning
Eksternt krav om indberetning:UK IV
Antalfærdiguddannede
Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportProfilering:AU i tal
- -
Antal ophørte Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV
- -
Alder studerende Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabProfilering:AU i tal
- -
STÅ Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportProfilering:AU i tal
- -
Stu
die
-n
øgle
tal
Gennemførelsestid Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IVFordeling af basismidler
- -
Bilag 1: Oversigt over kortlagte nøgletal
Område Nøgletal Formål Nøgletal Formål
Antal publikationer Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IVProfilering:AU i tal
TechnologyTransfer
Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IVProfilering:AU i tal
Antal aktiviteter Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabUK IV
Antal doktorgrader Profilering:AU i tal
- - Folkeuniversitetet Profilering:AU i tal
- - Besøgstal påtilknyttede museer
Profilering:AU i tal
Fo
rsk
nin
gs-
nø
gle
tal
- - Rådgivning ogvidensudveksling
Eksternt krav til indberetning:UK IV
Område Nøgletal Formål Nøgletal Formål
- - Forskeruddannelse- optag- bestand- gradstildeling
Eksternt krav om indberetning:DU statistikberedskabUK IVÅrsrapport.Profilering:AU i tal
- - Forskeruddannelse- aldersprofil- gennemførelsestid- internationalisering- ekstern finansiering
Profilering:AU i tal
Fo
rsk
eru
dd
an
nel
ses-
nø
gle
tal
- - Ph.d. gennem-førelsesbrøk
Eksternt krav om indberetning:Til UBST
Bilag 1: Oversigt over kortlagte nøgletal
Område Nøgletal Formål Nøgletal Formål
Tilgang personale Eksternt krav om indberetning:ÅrsrapportProfilering:AU i tal
Internationa-lisering
Eksternt krav om indberetning:UK IVProfilering:AU i tal
Afgang personale Eksternt krav om indberetning:ÅrsrapportProfilering:AU i tal
- -
Antal ansatte Profilering:AU i tal
- -
Personaleforbrug iårsværk
Profilering:AU i tal
- -
Per
son
ale
-n
øgle
tal
Finansiering personale Profilering:AU i tal
- -
Område Nøgletal Formål Nøgletal Formål
Balancen Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapport
Indtægter Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportUK IVProfilering:AU i tal
Omkostninger tillønninger
Profilering:AU i tal
Formålsfordeling afomkostninger
Eksternt krav om indberetning:DU StatistikberedskabÅrsrapportProfilering:AU i tal
Øk
on
om
i-n
øgle
tal
Finansielle poster ogomkostninger til øvrigdrift
Profilering:AU i tal
Formålsfordeltårsværkforbrug
Eksternt krav om indberetning:DU Statistikberedskab
Område Nøgletal Formål Nøgletal Formål
- - Areal Eksternt krav om indberetning:DU statistikberedskabÅrsrapportProfilering:AU i tal
Byg
nin
gs-
nø
gle
tal
- - Grønt regnskab Profilering:AU i tal
Bilag 2: Dokumentation af kortlagte nøgletal - læsevejledning
Page 1 of 4
Nedenstående to skabeloner er anvendt til dokumentation af nøgletallene hhv. de tilhørendedimensioner fra Statistiknetværkets bruttoliste. Nøgletallene er grupperet, således at nøgletal derudledes fra samme kildesystem på samme vis, blot nedbrudt i lavere niveauer af de givnedimensioner, er samlet i én skabelon. Det fremgår af kolonnen Formål med nøgletal, præcis hvilkenøgletal fra Statistiknetværket der er omfattet af den pågældende gruppering. Generelt beskriver deudfyldte nøgletalsskabeloner karakteristika for nøgletallene, herunder tekniske ogforretningsmæssige definitioner. Skabelonerne er inddelt i fire sektioner. Første sektion beskriverkort nøgletallet samt i hvilke sammenhænge det bruges. Dernæst følger de forretningsmæssigekendetegn, herunder hvilke dimensioner nøgletallet skal kunne nedbrydes i – og dermed eropbygget på baggrund af. Herefter berøres bruger- og ejersiden af nøgletallet, hvilket har ensammenhæng til den forretningsmæssige prioritering, eftersom det siger noget om, hvilke behovnøgletallet opfylder. Endelig kommer en sektion med tekniske specifikationer, der skal anvendesved den tekniske implementering, da den fortæller noget om fødekilde, opdateringsfrekvens,eventuelle formler til beregning m.m.
Det skal bemærkes, at det kun er de nøgletal, der med nuværende datagrundlag er teknisk mulige atmedtage i et automatiseret ledelsesinformationssetup, der er dokumenteret ved hjælp af denneskabelon. For de ikke teknisk mulige nøgletal fremgår i stedet blot navn, beskrivelse, årsag til at detpågældende nøgletal ikke kan medtages samt anbefaling til hvad der kræves for at kunne medtagedet fremadrettet.
Dokumentationen af de tilhørende dimensioner indeholder ligeledes en teknisk beskrivelse til brugved den tekniske implementering. Derudover angiver skabelonerne en kort beskrivelse afdimensionen samt en afdækning af de niveauer, som er indeholdt heri. Hierarkierne beskriver dehierarkier, der anvendes til udarbejdelse af de tilknyttede nøgletal, mens attributter er de variablerder knytter sig til den pågældende dimension.
Bilag 2: Dokumentation af kortlagte nøgletal - læsevejledning
Page 2 of 4
Skabelon til dokumentation af nøgletal iledelsesinformationsprojektet
Nøgletal: <Navn>
Beskrivelse:<Detaljeret beskrivelse i ord om nøgletallets indhold og de elementer, regler og begreber som indgår idefinitionen af nøgletallet>
Formål med nøgletal:<Hvilket formål skal nøgletallet bidrage til at understøtte? Hvilke beslutninger vil nøgletallet kunne understøttemed information?>
Nøgletallets prioritet/vigtighed:<Vurdering af hvilken prioritet nøgletallet bør have ud fra nøgletallets vigtighed (ift. fx målgruppe, formål etc.)>
Forretningsmæssig definition:<Listning af forretningsregler som indgår i definitionen af dette nøgletal>
Organisatorisk niveau/enhed:<For hvilke organisatoriske niveauer eller enhederkan/skal nøgletallet defineres>
Afhængighed af andre nøgletal:<Listning af andre nøgletal som indgår i definitionenaf dette nøgletal>
Dimensioner for nøgletal:<De forretningsmæssige dimensioner som er relevante iforhold til nøgletallet>
Dimension Detaljeringsniveau
Ejer af nøgletal:<Person og organisatorisk enhed, som har detentydige ejerskab af nøgletal>
Brugere af nøgletal:<Organisatoriske enheder og personer som er brugereaf nøgletallet, herunder fx bestyrelsen, rektorat, udvalg,enhedsledere, administrative medarbejdere>
Eksternt krav til rapportering:<Information om hvorvidt det er et lovkrav at leverenøgletallet og til hvilke modtagere>
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:<Rapporteringsløsninger og systemer, som brugernøgletallet>
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:<Afgrænsning af adgang til nøgletal>
Tekniske specifikationer:Datakilder:<Listning af datakilder og evt. tabeller og kolonner hvorfra informationen skal hentes>
Teknisk definition:<Den tekniske formel der ligger til grund for beregningen af nøgletallet>
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:
<Kendte udfordringer mht. inddateringspraksis og datakvalitetsudfordringer samt regler for håndtering af fejl og
mangler>
Bilag 2: Dokumentation af kortlagte nøgletal - læsevejledning
Page 3 of 4
Opdateringsfrekvens:<Hvor hyppigt skal nøgletallet opdateres - dagligt,månedligt, årligt etc.>
Måleenhed:<Opgørelse i fx antal, 1.000, % etc.>
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:<De perioder som nøgletallet skal opgøres i, eventuelle aftagere af de forskellige opgørelsesperioder og frister forindberetning>
Øvrige kommentarer:
Bilag 2: Dokumentation af kortlagte nøgletal - læsevejledning
Page 4 of 4
Skabelon til dokumentation af dimensioner til nøgletal iledelsesinformationsprojektet
Dimension: <Navn>
Beskrivelse:<Detaljeret beskrivelse i ord om nøgletallets indhold og de elementer, regler og begreber som indgår idefinitionen af nøgletallet>
Niveauer i dimensionen:Niveau<Navn>
Beskrivelse
1.
2.
3.
4.
Hierarkier i dimensionen:Hierarki<Navn>
Beskrivelse<Angivelse af niveauer som indgår i hierarkiet >
1.
2.
3.
4.
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1.
2.
3.
4.
Tekniske specifikationer:Datakilder:<Listning af primære datakilder og evt. tabeller og kolonner hvorfra information til generering af dimensionenskal hentes>
Opdateringsfrekvens:<Hvor hyppigt skal dimensionen opdateres - daglig,månedlig, årlig etc.>
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:
<Kendte udfordringer mht. inddateringspraksis og
datakvalitetsudfordringer samt regler for
håndtering af fejl og mangler>
Øvrige kommentarer:
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 1 of 20
Aarhus Universitet
Studieområdet: Dokumentation af nøgletal i ledelsesinformationsprojektet
Nøgletal: Alder studerende
Beskrivelse:Man ønsker at følge op på alder og aldersfordeling på studerende både ved optag, løbende under uddannelse,frafald og ved afslutning af en uddannelseNøgletallet dækker optagne, indskrevne samt færdiguddannede studerende, som kan identificeres gennem denstuderendes indskrivning og status.Optagne omfatter den gruppe af ansøgere, som har sagt ja til et tilbud om optagelse ved AU.
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter for heltidsstuderende interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværketsnøgletal nr. 3003, 3006 og 3020-3021. Formålet med Statistiknetværkets nøgletal er ekstern afrapportering ogprofilering af AU.
Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, idet nøgletallet alleredeefterspørges og leveres internt i AU på andre niveauer. Såfremt denne efterspørgsel ønskes imødekommet iledelsesinformationen, er der taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad, og nøgletallet kan også dækkebåde heltids, deltids- og åben uddannelse.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til DU Statistikberedskab, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Medianalderen og aldersgruppering for hhv. optagne, aktive, frafaldne og færdiguddannede studerende, defineretved unikke årskort-/studienumre.Nøgletallet skal være knyttet til information om den studerende, faget, indskrivningen, tid og organisation.
Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om der bagefterindtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode som de(n)allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, og visenøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).
Der må gerne være en daglig opdatering af data, blot det ikke berører de tidligere afrapporterede tal, hvorfor dettebør overvejes af hensyn til supplerende analysebehov.
Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket, skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.
Afhængighed af andre nøgletal:-
Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag / Uddannelse Fag / studieretningTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning
Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen
Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, UK IV, Årsrapport.
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 2 of 20
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist, hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Data i Delfi og STADS er registreret på CPR-niveau og alder kan findes derudfra.
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise, halvårligeog helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabeller med Accessog Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1-2 år, forventes det i førsteomgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug, vil STADS-systemetstabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Teknisk definition:Den studerendes alder kan hentes i kildesystemet eller beregnes ud fra CPR. Herudfra beregnes medianalderen.
Alder skal opgøres i forhold til nyoptagne studerende, aktive studerende, frafaldne og færdiguddannede. fag/uddannelse
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder iøjeblikket en gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi ogSTADS skal afklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres.
Opdateringsfrekvens:Årligt
Måleenhed:Antal, Andel, %
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Tælleperioderne er:
- 1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM- 1.10.-30.9. til VTU
Indrapporteringsfrist er december måned til DU Statistikberedskab.
Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallene ”Antal studerende”
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 3 of 20
Nøgletal: Antal færdiguddannede
Beskrivelse:Nøgletallet beskriver antallet af studerende, som har færdiggjort en uddannelse. Der skal være information om,hvorvidt den studerende udløser færdiggørelsesbonus eller ej, og hvilken uddannelse der er tale om, da det harbetydning for taksten for uddannelsen.
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3016-3019og 3024.
Det er vigtigt at kunne følge op på og rapportere på antallet af færdiguddannede, om færdige studerende udløserfærdiggørelsesbonus eller ej.
Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, og såfremt denne efterspørgselønskes imødekommet i ledelsesinformationen, er der også taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til DU Statistikberedskab, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:En studerende har færdiggjort en uddannelse, når den pågældende har bestået sin indskrivning/ramme, som denpågældende er indskrevet under. Når en afsluttet ordinær uddannelse er bestået inden for en fastsat tidsramme,udløser den færdiggørelsesbonus og dermed eksterne midler.
Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om der bagefterindtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode som de(n)allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, og visenøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).
Der må gerne være en daglig opdatering af data, blot det ikke berører de tidligere afrapporterede tal, hvorfor dettebør overvejes af hensyn til supplerende analysebehov.
Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket, skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.
Afhængighed af andre nøgletal:-
Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag / Uddannelse Fag / studieretningTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning
Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen.
Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder.
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport.
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jvf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 4 of 20
Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal primært hentes fra Delfi og STADS – den nødvendige information er til stede i de to systemer, derregistrerer når en uddannelse er bestået.
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise, halvårligeog helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabeller med Accessog Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1-2 år, forventes det i førsteomgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug, vil STADS-systemetstabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Teknisk definition:Count distinct på CPR, årskort-/studienr.
Afgrænsning: En uddannelse er færdiggjort, når:
Delfi: studieprogramkoden er bestået, dette registreres som status = "Afsluttet uddannelse"STADS: rammen er bestået, dette registreres på rammens status som afsluttet
Det registreres både om den studerende udløser færdiggørelsesbonus på baggrund af tidsrammen eller om denstuderende ikke udløser færdiggørelsesbonus. Antal færdiguddannede skal i nøgletallet opgøres uanset om denstuderende udløser færdiggørelsesbonus eller ej.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder i øjeblikketen gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi og STADS skalafklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres.Opdateringsfrekvens:Halvårligt
Måleenhed:Antal
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Opgøres pr. 1/10Indrapporteringsfrist er december måned til DU Statistikberedskab.
Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallene ”Antal studerende” og nøgletallet vil skulle leveres p.b.a. desamme data som dette nøgletal. Se dokumentation for ”Antal studerende”.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 5 of 20
Nøgletal: Antal ophørte
Beskrivelse:Der er behov for opfølgning på antallet af studerende som falder fra et studie, både i forhold til information om denstuderende selv, samt om den studerendes studieretning, fag, aktivitet etc. Det skal også opgøres, hvornår i etstudieforløb den studerende falder fra i forhold til studiestart og normeret tid + 1 år.
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3013, 3028,3032 og 3036.Nøgletal på frafald skal dels bruges til ekstern rapportering til f.eks. DU Statistikberedskab og akkreditering, mener også meget vigtige internt hvor fx studielederne har behov for at få indsigt i hvilke studerende der er irisikogruppen i forhold til frafald så der kan handles proaktivt og dermed både mindske frafald og øgeproduktivitet.
Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser og såfremt denne efterspørgselønskes imødekommet i ledelsesinformationen, er der også taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til DU Statistikberedskab, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Antal frafaldne defineret ved % studerende optaget via KOT som efterfølgende afbryder et studie.Antallet af frafaldne studerende skal holdes op mod antal aktive studerende, så der kan beregnes andel og % afstuderende som skifter status fra aktiv til afbrudt uddannelse over en periode.Der tælles fra år til år med 1/10 som skæringspunkt.Antal ophørte opgøres som antal optagne fratrukket gennemførte og fortsat aktive.
Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgnede afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om derbagefter indtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode somde(n) allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, ogvise nøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).
Der må gerne være en daglig opdatering af data, blot det ikke berører de tidligere afrapporterede tal, hvorfor dettebør overvejes af hensyn til supplerende analysebehov.
Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket, skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.
Afhængighed af andre nøgletal:”Antal studerende” og ”Antal færdiguddannede”.Nøgletal 3013 beregnes dog uafhængigt af de øvrigenøgletal
Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag / Uddannelse Fag / studieretningTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning
Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen
Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport.
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges uden
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 6 of 20
adgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal hentes fra både Delfi og STADS.
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise, halvårligeog helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabeller med Accessog Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1-2 år, forventes det i førsteomgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug, vil STADS-systemetstabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX.
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Teknisk definition:Count distinct på Årskort-/Studienr og CPR-nummer.
Nøgletallet beskriver % studerende som frafalder.
Specifikt for nøgletal 3013 opgøres %-del af bachelorer der er registreret som optagne via KOT pr. 1/10foregående år og som er ophørt pr. 1/10 efterfølgende år. (OBS: Definitionen betyder at de studerende der optagesefter 1/10 og ophører før 1/10 året efter ikke tæller med i opgørelsen. For vinterstartere er den 1/3 skæringsdato).Dato med information om studiestart bruges til at identificere de studerende, der er optaget på enkandidatuddannelse et givet år, mens studerende optaget på en bacheloruddannelse identificeres via markeringenaf, at de KOT-optagne. Det er oktobertallene der anvendes.
Afgrænsning: Statuskode på indskrivning angiver om en studerende forsat er aktiv 1/10 året efter eller om den
pågældende er ophørt.Delfi: Optagne (oktobertal) - aktive - færdige = afbrudte
Antal studerende skal opgøres i forhold til Uddannelse/Faggruppe og studieretning / fag for at se på detaljer.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder i øjeblikketen gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi og STADS skalafklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres.
I STADS står studieskift angivet som frafald, og dermed tælles et studieskift både som optag og ophør.
Opdateringsfrekvens:Årligt
Måleenhed:Antal, Andel, %
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres pr. 1.10.
Indrapporteringsfrist er primo november. Til DU Statistikberedskab er indrapporteringsfristen dog decembermåned.
Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallet ”Gennemførelsestid”.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 7 of 20
Nøgletal: Antal optagne
Beskrivelse:Man ønsker at følge op på antallet af optagne i forbindelse med optagelsesprocessen og efterfølgende ved årsstart,før de officielle oktobertal kan leveres.
Det er relevant at følge op på antal optagne i forhold til information om den optagne selv, og den studieretning/fagder er optaget på. Konkret ønsker man at kunne rapportere på 1) De optagne ift. køn, alder og aldersfordeling,aldersgrupper, 2) status, 3) nationalitet opdeling både ift. lande, Norden, EU og øvrige verden), 4) kvotient.
Nøgletallet dækker heltidsuddannelser. Der vil også kunne beregnes for deltids- og åben uddannelse for en del afdataene.
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3001-3005.
Der er ønsker om at bruge denne information sammenstillet med information fra ansøgningsfasen og om detefterfølgende studieforløb for at få information om sammenhæng mellem dette og den studerendes aktivitet /frafald. Informationen kunne i givet fald bruges til rekrutteringsindsatser og initiativer i forhold til at mindskefrafald og øge produktivitet.
Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, og såfremt denne efterspørgselønskes imødekommet i ledelsesinformationen, er der også taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til DU Statistikberedskab, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Antal optagne studerende er defineret ved summen af antal studerende optaget på uddannelser med studiestart 1/3og 1/10, opgjort ift. uddannelse. En optagen på en uddannelse med bachelor intention som har søgt optagelse viaKOT, dvs. en studerende der har sagt ja til et tilbud om optagelse på en uddannelse ved AU. En optaget medkandidat intention defineres via sin indskrivning. Det samme gælder deltids- og åben uddannelsesstuderende.
Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om derbagefter indtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode somde(n) allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, ogvise nøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).
Der må gerne være en daglig opdatering af data, blot det ikke berører de tidligere afrapporterede tal, hvorfor dettebør overvejes af hensyn til supplerende analysebehov.
Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.
Afhængighed af andre nøgletal:
Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag / Uddannelse Fag / studieretningTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning
Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen
Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 8 of 20
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Data vedrørende KOT-optagne før oktobertallene skal primært hentes fra Delfi Optag.Her benyttes følgende kilder i dag.
CPR-registret- AU’s centrale register som inkluderer alle både studerende og ansatte.Hvor ligger det? Henter CPR, nationalitet mm
Delfi OptagAnsøgere registreres på CPR-niveau.Forventer at optagelsessystem skal afløses af STADS inden for 2 år. Bruger CPR som nøgle.Laver fiktive CPR-numre for udenlandske studerende med 3 bogstaver og et tal i stedet for firesidste. Retter det når de får dansk CPR - er ikke nyoprettelse, men tilretning af eksisterende.
DelfiOptagelsesdata overføres til Delfi fra Delfi Optag, men kun studerende som optages sendes tilDelfi og får et årkortnummer - øvrige ansøgere sendes ikke til Delfi.Ikke alle informationer på de optagne overføres, fx ikke prioritet (her har AU de oprindeligeprioriteter men fx ikke information om ændringer som alene ligger hos KOT).I matriklen henter dimensionsinformation om fag og teksterHenter eksamensoplysninger på studerende.
KOTKOT modtager data fra optagelse.dk databasen. Lægger data i eget optagelsessystem. Modtogtidligere data i flade filer men nu er det via xml.Der er en begrænsning af, hvilke data KOT vil levere til AU.
Brugere af STADS får data fra Delfi Optag.
Til oktobertallene hentes data vedrørende kandidatoptagne og KOT-optagne i tabellerne bag Delfi/STADS.
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise, halvårligeog helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabeller med Accessog Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1-2 år, forventes det i førsteomgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug, vil STADS-systemetstabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Teknisk definition:Count distinct på Årskort-/Studienr.
Afgrænsning vedrørende bachelorer: Kun KOT-optagne skal med - der ligger på indskrivningen også information om hvorvidt den studerende
er optaget gennem KOT
Afgrænsning vedrørende kandidater:
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 9 of 20
Datoen "Studiestart" på en studerendes indskrivning bruges til at identificere de nyoptagnekandidatstuderende (1.2. og 1.9.).
En studerende kan have flere indskrivninger men generelt kun én aktiv uden tidsbegrænsning for ordinærestuderende.
Der tælles antal optagne i årstallet for det pågældende år.
Optagne opgøres i forhold til den optagne (køn, alder og aldersfordeling, aldersgrupper, nationalitet).
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder i øjeblikketen gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi og STADS skalafklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres.
For bacheloroptaget er der i øjeblikket en QlikView løsning som trækker rapporter real-time på Delfi Optag oghvorigennem datakvalitetscheck foretages i forbindelse med optagelsestal der opgøres før 1. oktober. Det forventesderfor, at data i Delfi Optag ikke har store kvalitetsudfordringer.
Opdateringsfrekvens:Halvårligt
Måleenhed:Antal, Andel, %
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Der laves opgørelser over KOT-ansøgere i 4 stadier: Laver opgørelser over kvote2, som skal ansøge pr. 15 marts. Opgørelsesdato medio/ ultimo april Laver 5/7-opgørelse med samlet opgørelse over ansøgninger. Opgørelsesdato 10.-13. juli. Laver 30/7-opgørelse pba. information fra KOT om hvilke der skal optages. Opgørelsesdato 30/7 Indskrivningsstatistikken. Opgøres mellem 1 -15/9 pga. mange betingede optagne. Det er den
opgørelse, der kaldes septembertallene. Ændring ift. opgørelse pr. 1. oktober er alene ift. de, somfalder fra, ændrer studie eller venter et år med at gå i gang.
Tælleperioderne er:- 1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM- 1.10.-30.9. til VTU
Indrapporteringsfrist er december måned til DU Statistikberedskab.
Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallene ”Antal studerende” og nøgletallet vil skulle leveres pba. desamme data som dette nøgletal. Se dokumentation for ”Antal studerende”.
Nøgletallene i ledelsesinformationen tager i første omgang udgangspunkt i Statistiknetværkets nøgletal, som ikkeindeholder statistikker over ansøgere, som ikke har fået tilbudt optagelse ved AU. Hvis der ønskes rapportering iforhold til optagelseskriterier, skal modellen udbygges.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 10 of 20
Nøgletal: Antal studerende (antal, andel og %) (Bestand)
Beskrivelse:Der er behov for opfølgning på antallet af studerende både i forhold til information om den studerende selv, samtom den studerendes studieretning, fag, aktivitet etc. Informationen vil have størst værdi hvis den kan være på sådetaljeret niveau som muligt, dvs. ikke blot på fagområde men gerne ned på fagområde/uddannelse ogfag/uddannelsesretning.
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3007-3012,3022-3023, 3027, 3031, 3035, 3039-3044, 3051-3052.
Nøgletal på antal studerende skal dels bruges til ekstern rapportering til fx DU Statistikberedskab, men er ogsåmeget vigtige internt, hvor fx studielederne har behov for at kunne følge op på status på deres uddannelser.Studielederne har behov for at få opdateret information om aktiviteter, så der kan handles proaktivt og dermedbåde mindske frafald og øge produktivitet.
Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser idet nøgletallet alleredeefterspørges og leveres internt i AU på andre niveauer. Såfremt denne efterspørgsel ønskes imødekommet iledelsesinformationen, er der taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad, og nøgletallet kan også dækkebåde heltids, deltids- og åben uddannelse.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til Danske Universiteters statistiske beredskab, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Antal aktive studerende, herunder også studerende på orlov, defineret ved unikke årskort-/studienumre knyttet tilinformation om den studerende, faget, indskrivningen, status, tid og organisation. Ud fra antal aktive studerendekan også beregnes andel og % af studerende som skifter status fx til afbrudt uddannelse over en periode.Både enkeltfagsstuderende samt heltids- og åben/deltidsuddannelse er inkluderet, og det skal angives, om denstuderende er selvbetalende eller ej.
Der tælles fra år til år med 1/10 som skæringspunkt på ordinære studerende og halvårligt for studerende på deltids-og åbne uddannelser.
Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om derbagefter indtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode somde(n) allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, ogvise nøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).
Der må gerne være en daglig opdatering af data, blot det ikke berører de tidligere afrapporterede tal, hvorfor dettebør overvejes af hensyn til supplerende analysebehov.
Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket, skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.Afhængighed af andre nøgletal:-
Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag / Uddannelse Fag / studieretningTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning
Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen
Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 11 of 20
Institutter og Hovedområder
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal hentes fra både Delfi og STADS
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise, halvårligeog helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabeller med Accessog Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1-2 år, forventes det i førsteomgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug, vil STADS-systemetstabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX, AU_BERET m.fl. i forhold til åben udannelses data.
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Teknisk definition:Count distinct på Årskort-/Studienr.
Afgrænsning: Statuskode på indskrivning angiver, om en studerende er aktiv, eller om den pågældende er ophørt eller
andet.Delfi: Statuskoder ("Aktiv", "Orlov") skal begge inkluderes i optælling af aktive studerende
STADS: Rammestatus Skal inkludere både enkeltfags-, heltidsstuderende og studerende på "Deltidsuddannelse" og "Åben
uddannelse"
Antal studerende skal opgøres i forhold til Nationalitet (udenlandsk, nordisk, ikke-EU) som er registreret på den studerende. Uddannelsesform – heltids, deltids, åben uddannelse Indskrivning på hele uddannelser dvs. = bachelor og kandidat Der skal skelnes imellem USB’ere og andre betalende Deltidsstuderende opgøres som antal betalende deltagere - ikke unikke CPR-numre.
”Deltidsuddannelse” og "Åben uddannelse" er to begreber for deltidsstuderende = Studerende indskrevet i henholdtil bekendtgørelses om deltidsuddannelse eller bekendtgørelse om åben uddannelse. De to begreber brugesafhængig af, om uddannelsen udbydes i henhold til en uddannelsesbekendtgørelse under VTU eller UVM.
Tælletidspunkt er 1/10 ift. heltidsuddannelser og halvårligt ift. deltidsuddannelser.
I STADS findes enkeltfagsstuderende ved udsøgning på uddannelsesdelen: Navn og Kort navn.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder iøjeblikket en gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi ogSTADS skal afklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres automatisk.
Opdateringsfrekvens:Halvårligt.
Måleenhed:Antal, Andel, %
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 12 of 20
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Tælletidspunkt er 1/10 ift. heltidsuddannelser og halvårligt ift. deltidsuddannelser, og indberetningstidspunkt erdecember måned til DU Statistikberedskab.
Øvrige kommentarer:Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi og STADS skal afklares, før samlede studietal for AU kangenereres.
Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallene ”Antal optagne”, ” Antal færdiguddannede”, ”Antalfrafaldne" og medianalder for studerende, og der henvises derfor til dette ark for detaljer som er sammenfaldendefx i forhold til dimensionerne.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 13 of 20
Nøgletal: Gennemførelsestid
Beskrivelse:Der skal følges op på gennemførelsestider i forhold til normeret studietid for forskellige uddannelser ogintentioner. Dette er fx interessant i forhold til mulig færdiggørelsesbonus for studerende, der færdiggør enuddannelse på normeret tid eller normeret tid + 1 år / + 3 mdr. for hhv. bachelorer og kandidater.
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3025-3026,3029-3030, 3033-3034 og 3049-3050.
Som nævnt ovenfor er gennemførelsestid afgørende for, om en studerende ud over STÅ også udløserfærdiggørelsesbonus. Der er en forventning om, at der vil komme mere og mere fokus på færdiggørelsesbonus,hvilket vil give dette nøgletal større vigtighed.
Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, idet nøgletallet alleredeefterspørges og leveres internt i AU på andre niveauer. Såfremt denne efterspørgsel ønskes imødekommet iledelsesinformationen, er der taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad, og nøgletallet kan også dækkebåde heltids, deltids- og åben uddannelse.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til DU Statistikberedskab, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Gennemførelsestider i forhold til normeret studietid for forskellige intentioner.
Gennemførelsestiden er defineret som tidsrum fra optag på uddannelse til uddannelsen (indskrivning/ramme) erbestået incl. orlovsperioder. Dette tidsrum skal sættes i forhold til normeringen på uddannelsen som er registreretpå hver indskrivning.
Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om der bagefterindtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode som de(n)allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, og visenøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).
Der må gerne være en daglig opdatering af data, blot det ikke berører de tidligere afrapporterede tal, hvorfor dettebør overvejes af hensyn til supplerende analysebehov.
Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.
Afhængighed af andre nøgletal:-
Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag / Uddannelse Fag / studieretningTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning
Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen
Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 14 of 20
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, UK IV
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:-
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges udenadgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist, hvilke årskort-/studienumre, der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal hentes fra både Delfi og STADS.
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise, halvårligeog helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabeller med Accessog Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1-2 år, forventes det i førsteomgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug, vil STADS-systemetstabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Studieforløb med indbygget propædeutik kan ikke aflæses af data i Delfi. Kvalitet og Udvikling har en fortegnelse,som kan danne grundlag.
Teknisk definition:Gennemførelsestid i forhold til normeret tid skal opgøres (og eventuelle orlovsperioder tælles med igennemførelsestid). Den normerede tid er en samlet normeret tid for alle studieprogramkoder en studerende erindskrevet på indenfor samme studieforløb minus merit. Som udgangspunkt for beregningen anvendes denstudieprogramkode, som den studerende er aktiv på pr. 1/10. i opgørelsesåret.
Normeret tid aflæses via studieprogramkoden i Delfi, og via uddannelsen i STADS.
Det skal opgøres, hvor mange der fuldfører på normeret tid, normeret tid +1 år (samt + 3 mdr.) samt stadig eraktive ud over normeret tid + 1 år.Se nøgletal "Antal færdiguddannede" for regler for færdiggjorte uddannelser.
Eksempel: I opgørelse for bachelor bruges basisår 4 år før aktuelle år. Fx hvor mange bachelorer fra 2004 erfærdige 2008 etc. Tilsvarende 3 år før aktuelle år for kandidater. De fortsat aktive er de, som har status = aktiv ellerorlov efter 4 år. % ophørte opgøres for at undgå differencer som udgangspopulationen med fradrag af gennemførteog fortsat aktive.
Afgrænsning: Kun de bacheloruddannelser/-studieordninger som er normeret til 3 år og
kandidatuddannelse/studieordninger som er normeret til 2 år tæller med i opgørelsen påhovedområdeniveau. Normering er angivet i indskrivningen. For udelte uddannelser bruges normeret tid+ 1 år.
Kun KOT-optagne skal medtages for bachelorer.
Antal studerende med ovenstående normerede gennemførelsestider skal opgøres i forhold til: bachelor, kandidat og ubrudte uddannelser
Det er ikke muligt at aggregere ens på alle niveauer. Der gælder følgende:De primære tal er dem, der skal indberettes til DU Statistikberedskab. Disse følger ovenstående afgrænsningsreglerom hhv. 3 år for bachelorer og 2 år for kandidater.Til brug for akkreditering mv. på fagniveau, skal alle bachelor- og kandidatuddannelser inkluderes, dvs. ikke kunde 2- hhv. 3-årige. For bachelorer inkluderer dette uddannelser, der har propædeutik, og for kandidater inkluderer
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 15 of 20
dette studerende, der har rammeudvidelse (½ år ekstra på kandidatuddannelsen på grund af et tværfakultærtsidefag). Da populationerne for DU-indberetning (faglige hovedområder) og for akkreditering (fagniveau) erforskellige, kan der ikke aggregeres.
Desuden kan der ikke aggregeres, fordi en studerende kan være frafaldet på faget - fx engelsk, men hvisvedkommende er flyttet til fx tysk, er vedkommende stadig aktiv på hovedområdet. Den samme studerende erdermed frafalden i den ene opgørelse og aktiv/fuldført i den anden opgørelse.
I Statistiknetværkets nøgletal beregnes gennemførelsestid fra 2009 således:- for batchelorer med en enkelt KOT-optagelse pr. 1.1.0. tælles fra denne optagelse- for batchelorer med flere KOT-optagelser på samme faggruppe indefor en periode af 4-5 år tælles fra den
første optagelse- for batchelorer med flere KOT-optag på forskellige studier beregnes for hver faggruppe jf. ovenstående
regler.- for kandidater tælles på årets færdigblevne, som ikke tidligere har været kandidatoptagne.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil være integration af data mellem Delfi og STADS. Der sidder iøjeblikket en gruppe og arbejder med denne mapning. Integration og begrebsafklaring mellem data fra Delfi ogSTADS skal afklares, før samlede nøgletal for AU kan genereres automatisk.
Opdateringsfrekvens:Årligt.
Måleenhed:Antal år.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Tælletidspunkt er 1/10.Afrapporteres i december måned til DU Statistikberedskab.
Øvrige kommentarer:Dette nøgletal hænger tæt sammen med nøgletallet ”Antal ophørte”.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 16 of 20
Nøgletal: STÅ
Beskrivelse:STÅ angiver de studenterårsværk, som er produceret og er afgørende for tildeling af taxametertilskud til AU
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne og eksterne krav som beskrevet her for Statistiknetværkets nøgletal nr. 3014 og3015.
Nøgletal på STÅ skal bruges til afrapportering af STÅ-produktionen, hvilket ligger til grund for tildeling aftaxametertilskud. Derudover bruges STÅ-tal til ekstern rapportering samt til intern opfølgning på opfyldelse afmål.
Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for yderligere anvendelser, idet nøgletallet alleredeefterspørges og leveres internt i AU på andre niveauer. Såfremt denne efterspørgsel ønskes imødekommet iledelsesinformationen, er der taget højde for det i dimensionernes detaljeringsgrad.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indberettes til DU Statistikberedskab, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Et studenterårsværk (STÅ) svarer til, at én studerende har gennemført ét normeret års studier.Opgørelsen skal laves i forhold til fag, tid og organisation.
Der tælles fra år til år med 1/10 som skæringspunkt, i løbet af året opgøres de akkumulerede tal for perioden.
Der ønskes en mulighed for mindst 1 gang pr. måned at kunne generere ”snapshots” af nøgletallet for en givenopgørelsesperiode. Nøgletallet bliver efterfølgende afrapporteret, og det må ikke ændre sig, selv om der bagefterindtastes nye studerende, eller der ændres i andre data, som vedrører den samme opgørelsesperiode som de(n)allerede afrapporterede. Nøgletallet for en given opgørelsesperiode skal således senere kunne genfindes, og visenøjagtig det samme som på tidspunktet for afrapportering. Dvs. der er gentagne afrapporteringer af sammenøgletal, men da der sker ændringer i værdierne over tid, vil man ikke kunne udsøge udgangspopulationen,medmindre man kan genfinde de præcise værdier på indberetningstidspunktet. Med opgørelsesperiode menes denperiode, nøgletallet gøres op for (1.3.-31.8 og 1.9.-28.2. til UVM og 1.10.-30.9. til VTU).
Der må gerne være en daglig opdatering af data, blot det ikke berører de tidligere afrapporterede tal, hvorfor dettebør overvejes af hensyn til supplerende analysebehov.
Organisatorisk niveau/enhed:Som det er defineret af Statistiknetværket, skalnøgletallet gøres op for Faglige hovedområder ogHovedområder.
Afhængighed af andre nøgletal:-
Dimensioner for nøgletal:Dimension DetaljeringsniveauStuderende StuderendeFag FagTid MånedOrganisation InstitutStudie Indskrivning
Ejer af nøgletal:Studieforvaltningen.
Brugere af nøgletal:Rektorat, Bestyrelse, Studieforvaltningen, Studienævn,Institutter og Hovedområder.
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport.
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Studienøgletal offentliggøres som hovedregel på hovedområdeniveau, men kan jf. ovenfor udbygges uden
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 17 of 20
adgangsbegrænsning. Det skal være muligt at få vist, hvilke årskort-/studienumre der ligger bag nøgletallet, mendenne adgang defineres ud fra den enkelte bruger(gruppe)s nuværende adgang til at få vist oplysninger iDelfi/STADS.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Data skal hentes fra både Delfi og STADS
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise, halvårligeog helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabeller med Accessog Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1-2 år, forventes det i førsteomgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug, vil STADS-systemetstabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Teknisk definition:Totale antal ressourceudløsende STÅ i året, uanset om finansieringskilden er UVM eller VTU
Ressourceudløsende STÅ er registreret på information om eksamensaktiviteter i Delfi og STADS, hvor beståelse afen eksamen kan udløse årsværk/ECTS-point og dermed STÅ.
Tallet omfatter også eventuelle semester-STÅ/årselever, herunder også enkeltfagsstuderende.
Tallet er ekskl. Åben uddannelse / deltidsuddannelse, da man for deltidsstuderende opgør i forhold til betaltdeltagerbetaling.
Der tælles over tælleperioden 1/10 til 30/9 året efter.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:STÅ-tal ligger i STADS og trækkes ud herfra. Forud for indberetnignen laves en kontrol af STÅ-beregningen ogder foretages en manuel tilretning fx ved skift i studieordning som ændrer, hvordan STÅ skal beregnes.Opdateringsfrekvens:Månedligt.
Måleenhed:Antal.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Indberetningstidspunkt er december måned til DU Statistikberedskab. Derudover månedlig rapportering tilstudieledere.
Øvrige kommentarer:
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 18 of 20
Aarhus Universitet
Studieområdet: Dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet
Studieområdet
Nøgletal der nedprioriteres:
Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet nedprioriteres: Anbefalet ændring for at kunneindsamle og rapportere nøgletallet:
3037 Antal udgående studerende Internationalisering. Antal udgåendestuderende. Antal udgåendestuderende i perioden 1. septembertil 31. august, der har gennemført etpraktik-, udvekslings- ellerselvarrangeret studieophold iudlandet, hvor den studerende harfået forhåndsgodkendt minimum 5ECTS-point, eller hvorudlandsopholdet er en integreret delaf uddannelsen.
Der er ingen registrering, der kanidentificere om en studerende er udgående,som har gennemført et forhåndsgodkendtstudieophold.
I forbindelse med implementering afSTADS bør det overvejes hvorledesregistrering kan ske.
3038 Heraf antal studerende somudløserinternationaliseringstilskud
Internationalisering. Heraf antaludgående studerende, som udløserinternationaliseringstilskud. Antaludgående studerende i perioden 1.september til 31. august, der udløserinternationaliseringstilskud.
Der er ingen registrering, der kanidentificere om en studerende er udgående,som har gennemført et forhåndsgodkendtstudieophold.
I forbindelse med implementering afSTADS bør det overvejes hvorledesregistrering kan ske.
3045 Antal udbudte kurser påengelsk - opgjort i ECTS
Antal udbudte kurser hvor det indenstart er annonceret, at kurset ogeksamen tilrettelægges på engelsk -opgjort i ECTS. Kurset tælles med iden periode, hvor det starter.
Den pågældende information bliver ikke iøjeblikket registreret i noget kildesystem.Rapportering på nøgletallene har hidtilforegået manuelt.
Information vil skulle registreres på detpågældende fag/disciplin i STADS/evt.UVA hvorefter informationen vil kunnetrækkes ud sammen med den øvrigeinformation omkring studieaktivitet.
3046 Antal hele uddannelser påengelsk
Antal hele uddannelser hvor detinden start er annonceret, atuddannelsen og eksamenertilrettelægges på engelsk.
Do. Do.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 19 of 20
3047 Andel af gennemførteundervisningsforløb, hvorundervisningsevalueringerneoffentliggøres på nettet
Andel af gennemførteundervisningsforløb hvorundervisningsevalueringerneoffentliggøres på nettet.Optællingsperiode: 01.02 - 31.01.Procentdel af alle gennemførteundervisningsforløb, inkl.kompetencegivende efter- ogvidereuddannelse.
Do. Information vil skulle registreres på detpågældende fag/disciplin iSTADS/UVA eller evt. findes i etfremtidigt system til håndtering afelektroniske undervisningsevalueringer,hvorefter informationen vil kunnetrækkes ud sammen med den øvrigeinformation omkring studieaktivitet.
3048 Studievejledning. Procent afvejledere medvejlederuddannelse.
Procentvis andel afstudenterstudievejledere medvejlederuddannelse. Uddannelserneomfatter de kommende internevejlederuddannelser, de eksterneoverbygningskurser samt diplom- ogmasteruddannelserne inden forområdet. Registrer 2 tal: samlet antalstudenterstudievejledere,studenterstudievejledere medvejlederuddannelse.
Do. Information vil skulle registreres ikildesystem. Der er ikke umiddelbart etoplagt sted / kildesystem at registreredenne information. Fremadrettet kunnedette muligvis registreres i det nye HR-system.
3053 Antal afsatte årsværk til atstyrke universitetspædagogik
Antal afsatte årsværk til at styrkeuniversitetspædagogik ogfagdidaktik.
Do. Information vil skulle registreres i etkildesystem, fx budgetteringsværktøj,og vil derefter kunne trækkes udsammen med den øvrige informationomkring årsværk.
3054 Antal årsværk afsat til studie-og karrierevejledning
Antal årsværk afsat til studie- ogkarrierevejledning.
Do. Do.
3055 Antal kursustimer inden forpædagogisk efteruddannelse
Antal kursustimer inden forpædagogisk efteruddannelsemodtaget af universitetetsundervisere. Nøgletallet er ikkesystemunderstøttet pt. Udgangstalletfor 2006 omfatter derfor kun dekurser, der udbydes internt. Måltalog milepæle for 2008/2010 omfattersåvel interne som eksterneaktiviteter.
Do. Do.
Bilag 2A: Dokumentation af nøgletal på studieområdet
Page 20 of 20
4003 Antal udbudte kurser ientrepreneurship opgjort iECTS
Ikke fuldt ud systemunderstøttet.Ikke klart defineret hvad der menes medentrepreneurship.
Evt. undersøge om det kansystemunderstøttes via kommendefælles STADS studieadministrativtsystem. I givet skal det defineres, hvadentrepreneurship er.
Øvrige kommentarer:Nøgletallene herover kræver en udvidelse af registreringerne i et kildesystem eller et nyt system til opsamling af informationen, før det vil være relevant at bygge enautomatiseret løsning til generering af nøgletallene.
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 1 of 9
Aarhus Universitet
Forskningsområdet: Dokumentation af nøgletal iledelsesinformationsprojektet
Nøgletal: Antal aktiviteter
Beskrivelse:Nøgletallet beskriver omfanget af aktiviteter i form af mundtlig forskningsformidling, formidling via tv ogradio samt deltagelse i udvalgte råd, nævn og bestyrelser. Der er tale om formidling i forbindelse med detfagområde, man er ansat til at have viden om.
Formål med nøgletal:Formålet med nøgletallet er at synliggøre den del af forskningsaktiviteten, som omhandler mundtligformidling samt deltagelse i råd og nævn i kraft af en faglig viden.
Nøgletallet kan imødekomme behovet for intern og ekstern rapportering i forhold til Statistiknetværketsnøgletal nr. 1023-1025 og 4009.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i UK IV, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Jf. Definitionsmanualen fra DU Statistikberedskab 2008 skal der være tale om udvalg, hvor man sidder ikraft af sit fagområde, ikke fordi man fx er tillidsvalgt eller lignende.
Aktiviteterne kan inddeles i 2 hovedgrupperinger: nogle skal registreres, andre er det frivilligt at registrere.I nøgletallet indgår kun de aktiviteter, der skal registreres.
Opgørelsesperioden skal delvist falde inden for aktivitetens start- og slutdato. Det vil sige, at en deltagelsekan tælle med i 2 år, hvis perioden strækker sig over et årsskifte.
I øvrigt svarer den forretningsmæssige definition til definitionen af aktiviteter i PURE.
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal opgøres pr. fagområde.
Der er i dimensionerne indbygget mulighed forsummering på lavere niveau.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Aktivitetstype Aktivitetstype
Organisation Enhed
Tid Dato
Ejer af nøgletal:Informationskontoret.
Brugere af nøgletal:Hovedområderne giver udtryk for, at de kun kanbruge nøgletallet, hvis det nedbrydes på lavesteniveau i dimensionerne.
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, UK IV.
Løsninger og systemer som aftagernøgletallet:
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 2 of 9
AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke behov for en adgangsbegrænsning. Allemed adgang til ledelsesinformationen kan senøgletallet for alle enheder. Det vil dog være mestbrugervenligt, hvis default visning er egethovedområdes nøgletal.
Tekniske specifikationer:Datakilder:
PURE.Webservice. REST.getActivities
Teknisk definition:
I Statistiknetværkets nøgletal indgår nedennævnte aktiviteter, dog indgår bedømmelsesudvalg ikke i nøgletal
nr. 4009:
Medlemskab af organ i offentlig dansk eller international organisation
Medlemskab af organ i privat virksomhed/organisation
Medlemskab af interesseorganisation
Medlemskab af nationalt/internationalt udvalg, råd, nævn
Medlemskab af bedømmelsesudvalg
Medlemskab af forskningsnetværk
Foredrag og mundtlige bidrag
Gæsteophold ved andre institutioner
Rådgivnings- og konsulentvirksomhed
Konferencer, workshop, kurser, seminar
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Der er ingen kendte udfordringer.
Opdateringsfrekvens:Årligt
Måleenhed:Antal
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet gøres op årligt for perioden 1.1.-31.12. Frist for indberetning er 1.3.
Øvrige kommentarer:Der registreres flere aktiviteter i kildesystemet end dem, der indgår i Statistiknetværkets nøgletal.Registreringen af disse er frivillig, men det kan overvejes at medtage mulighed for at få information om disseogså.
I det omfang datakvaliteten gør det muligt kunne yderligere informationer være:- Fordeling nationale/internationale- Fordeling på emner- Personale (det skal undersøges om email kan bruges som nøgle)
Der er i nøgletallets definition og opbygning muligheder for disse yderligere anvendelser, og såfremt denneefterspørgsel ønskes imødekommet i ledelsesinformationen, er der også taget højde for det i dimensionernesdetaljeringsgrad.
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 3 of 9
Nøgletal: Antal publikationer
Beskrivelse:Nøgletallet viser antallet af offentliggjorte forskningsresultater i form af publicering.
Publiceringer kategoriseres ved registreringen, og der påsættes en publikationstype, et udgivelsesår, evt. ettidsskrift og publikationens forfatter(e) samt deres organisatoriske enheder. Det angives, hvilket stadiepublikationen er i (submitted, accepted osv.). Den enhed, som den forfatter, der indtaster publikationen, ertilknyttet, er ansvarlig for at validere publikationen.
Formål med nøgletal:På baggrund af registreringer i PURE laves der nøgletal for publikationsproduktionen på AU.Statistiknetværkets nøgletal nr. 1000-1008, 1011-1022 og 1026-1031 kan dannes af dette nøgletal.
Registreringerne danner også grundlag for universitetets indberetning til den bibliometriskeforskningsindikator under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Forskningsindikatoren skal gøre det muligt at identificere og måle dansk forskningspublicering på tværs afinstitutioner. Indikatoren skal indgå i ministeriets finansieringsmodel til fordeling af basismidler tilforskning i forbindelse med udmøntning af Finansloven.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal og forventes anvendt som grundlag for AU’s interne fordeling afglobaliseringsmidler, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Publikationerne, som skal indgå i nøgletallet, skal være indtastet i PURE og efterfølgende være valideret.
Skriftlig formidling af forskning skal have stade=published.
Med indikatorprojektet er introduceret en ”vask” af publikationer med aflusning for dobbeltindtastninger pånationalt plan. Det bør undersøges, hvordan denne aflusning skal/kan indarbejdes i nøgletallet, når processenomkring det er på plads.
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal opgøres pr.hovedområde.
Der er i dimensionerne indbygget mulighed forsummering på underliggende niveauer.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen.
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Organisation Enhed
Publikationstype Publikationstype
Tid År
Ejer af nøgletal:Informationskontoret.
Brugere af nøgletal:Hovedområderne giver udtryk for, at de kun kanbruge nøgletallet, hvis det nedbrydes på laveste
niveau i dimensionerne.
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, UK IV, Årsrapport.
Løsninger og systemer som aftagernøgletallet:AU i tal.
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 4 of 9
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke brug for en begrænsning af adgangen tilnøgletallet. Alle med adgang til ledelses-informationssystemet kan se alle enheders nøgletal.Det vil dog være mest brugervenligt, hvis defaultvisning er eget hovedområdes nøgletal.
Tekniske specifikationer:Datakilder:
PURE.Webservice REST.GetPublications
Teknisk definition:Distinct count af publikationsID.I opgørelsen til eksterne modtagere, AU i tal og årsrapport indgår udvalgte publikationstyper i kategorierneforskning, formidling og undervisning: - se nedenfor.
- Skriftlig formidling af forskning skal have stade=published- En patentansøgning kan kun tælle med én gang
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Indtastning sker løbende, men konsolidering af indholdet sker 1gang årligt i februar måned, og der indtastesen del publiceringer på det tidspunkt. Indtil da er antallet ikke retvisende og kvaliteten er usikker. Det giversig især til udtryk i henføring af den enkelte publicering til en enhed. Samtidig med registrering af enforfatter, bliver denne forfatters enhed registreret. Forfatterne og enhederne rangordnes og førsteforfatterensenhed bliver ansvarlig for publiceringen. Hvis forfatternes rangordning ændres, bliver de tilhørende enhederikke automatisk flyttet med, og deres indbyrdes rangordning skal justeres manuelt.
Da det organisatoriske tilhørsforhold fremgår af personale- og/eller lønsystem, ville der kunne rettes op påfejlen i data, men der er afgørende begrænsninger, som ikke gør det muligt:
- 8000C: Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse imellem den enhed, en person er tilknyttet iPURE, og det organisatoriske ansættelsessted.
- 8000C: Der er førsteforfattere, som ikke er ansatte- ASB: Der er pt. ingen kendt nøgle til kombination af personoplysninger mellem PURE og
personalesystemet UPS.
Opdateringsfrekvens:Årligt.
Måleenhed:Antal ”publikationer”.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Opgøres pr. kalenderår. Frist for indberetning er 1.3.
Øvrige kommentarer:Bibliometrimodellen betyder, at antallet af publiceringer af bestemte typer bliver betydende for indtjeningenpå AU. Produktionens aktuelle omfang bliver interessant i forhold til budgetlægning og budgetopfølgning,og dermed også i ledelsesinformationen. I den forbindelse bør der tages stilling til:
- Hvordan publiceringstal til brug for budgetlægning og opfølgning indarbejdes iledelsesinformationen
- Hvordan ikke-ansattes publiceringer henføres til organisatoriske enheder. Pt. er det for 8000C’svedkommende den ikke-ansatte selv, som vælger den enhed, man vil profilere sig i. Det er ikkenødvendigvis den samme enhed, som har finansieret grundlaget for publiceringen.
Niveau 1 i dimensionen publikationstype ligner dimensionen formål, som anvendes iøkonomisammenhænge. Hvis det vil give mening at lave formålsfordelte analyser med årsværk,publiceringer og økonomi, kræver det, at formål og publikationskategori skal kunne kombineres.
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 5 of 9
Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op som et antal pr. kalenderår pr. hovedområde. I dimensionenorganisation er der indbygget mulighed for yderligere at nedbryde på organisatoriske enheder.
Publikationer inddateres med et udgivelsesår, derfor kan der ikke nedbrydes på mindre tidsintervaller end 1år. Ved inddatering stemples publicering med en oprettelsesdato, derfor er det muligt at analysere på,hvordan indtastningen forløber hen over året, hvis det måtte have interesse. Det er muligt at indbyggeyderligere information, hvis datakvaliteten er til det. F.eks.:- sprog (eks. forholdstal mellem DK og UK)- fordeling mellem interne og eksterne forfattere (samarbejde)- antal forfattere pr. publikation (samarbejde)- tidsskrifter- alle publikationstyper
Nøgletal i DU Statistikberedskab og de publikationstyper, der indgår heri samt i UK IV,årsrapport og AU i tal
NR. Kategori Type publikation
1 1 A Commissioned ConferenceArticlePeerReviewed Commissioned = rådgivning
Research ArticlePeerReviewed Research = forskning
ConferenceArticlePeerReviewed Information = formidling
1 1 B Commissioned ArticleEducation =Undervisningsmateriale
Research Article
1 1 C Research DoctorThesis
PHDThesis
ScientificBook
1 1 D Research ContribScientificBook
1 2 Research ArticleComment
Comment
Editorial
Review
ScientificReview
1 3 A Commissioned ConferenceArticle
Research ConferenceArticle
1 3 B Commissioned Poster
PublishedAbstract
Research Poster
PublishedAbstract
1 4 Commissioned ContribHearingNote
ContribScientificReport
ContribScientificReportExtReview
ContribWorkNote
HearingNote
ScientificReport
ScientificReportExtReview
WorkNote
Research ContribScientificReport
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 6 of 9
ScientificReport
1 5 Commissioned WorkingPaper
Research WorkingPaper
1 6 A Research Patent
1 6 C Commissioned Other
Information DataSet
Research DataSet
DVD
Exhibitions
Other
Software
2 1 A Information MagazineArticle
NewspaperArticle
2 1 B Information FeatureArticle
2 1 C Information ReviewInMagazine
ReviewInNewspaper
2 1 D Information Report
ResearchProvidingBook
2 1 E Information ContribResearchBook
2 1 F Information Comment
EncyclopaediaArticle
ForewordPostscript
2 2 D Information DVD
Exhibitions
Music
Other
3 1 Education TextBook
3 2 Education LectureNotes
3 3 Education ContribTextBook
ForewordPostscript
3 4 Education DVD
3 5 Education DataSet
Exhibitions
Other
INDGÅRIKKE
Commissioned LectureManuscript
Slides
Education Slides
Information AudioTape
ContribInformationReport
Movie
SheetMusic
Slides
Software
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 7 of 9
Research EncyclopaediaArticle
ForewordPostscript
LectureManuscript
Letter
Slides
Kilde: Steffen Longfors, Informationskontoret.
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 8 of 9
Aarhus Universitet
Skabelon til dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet
Forskningsområdet
Nøgletal der nedprioriteres:
Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet nedprioriteres: Anbefalet ændring for at kunneindsamle og rapportere nøgletallet:
1009 Patenter, anmeldte(indberettede)
Forskning. Patenter. Antalpatentansøgninger i året. Enpatentansøgning kan kun tællemed én gang.
Ikke fuldt systemunderstøttet. Systematisk registrering. Afventer nytpatentsystem, Inteum.
1010 Opfindelser, anmeldte(indberettede)
Forskning. Opfindelser. Antalanmeldte opfindelser i året.
Do. Do.
1032 Antal doktorgrader Antal doktorgrader konfereret iåret
Nøgletallet findes ved manuel søgning ijournalsystem
Evt. undersøge om det er muligt atopsamle data til nøgletallet via emneord iScanjour, eller via andensystemunderstøttelse.
1033 Antal deltagere vedFolkeuniversitetet
Folkeuniversitetets aktiviteter ikalenderåret.
Ikke systemunderstøttet – tallet oplyses afFolkeuniversitetet
Ingen
1034 Antal aktiviteter udbudtaf AU-forskere
Folkeuniversitets aktiviteter,hvori der indgår AU-forskere
Ikke systemunderstøttet – tallet oplyses afFolkeuniversitetet
Ingen
1035 Besøgstal - StenoMuseet
Ikke systemunderstøttet Ingen
1036 Besøgstal -Naturhistorisk Museem
Do. Ingen
1037 Besøgstal -Moesgård Museum
Do Ingen
1038 Besøgstal - Do. Ingen
Bilag 2B: Dokumentation af nøgletal på forskningsområdet
Page 9 of 9
Antikmuseet
1039 Besøgstal -Orion Planetarium
Do. Ingen
4004 Antal solgte patenter Antal solgte patenter Ikke fuldt systemunderstøttet. Systematisk registrering. Afventer nytpatentsystem, Inteum.
4005 Antal solgte licenser Antal solgte licenser Do. Do.4006 Myndighedsbetjening.
Antal tildelte Ph.d.-grader
Myndighedsbetjening. Antaltildelte Ph.d.-grader inden for defagområder,myndighedsbetjeningen foregår,uanset indskrivningssted,ansættelsessted og finansiering.
Ikke systemunderstøttet Afventer systemunderstøttelse afforskerskolerne i hele AU.
4007 Antal samarbejdsaftaler Kun systemunderstøttet på 8000C.Uklar definition af hvilke samarbejdsaftalerder skal indgå i nøgletallet.
Systematisk registrering afsamarbejdsaftaler i CRM-system ellerlign.
4008 Indberettede opfindelser Kun systemunderstøttet på 8000C. Do.
Øvrige kommentarer:Nøgletallene 1009-1010 og 1032– 1039 indgår alle i publikationen ”AU i tal”. 1009-1010 indgår desuden i Årsrapport. Nøgletallene 4003-4008 indgår i UK IV.
Bilag 2C: Dokumentation af nøgletal på forskeruddannelsesområdet
Page 1 of 3
Aarhus Universitet
Dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet
Forskeruddannelse
Nøgletal der nedprioriteres:
Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet nedprioriteres: Anbefalet ændring for at kunneindsamle og rapportere nøgletallet:
2000 Antal indskrevne Ph.d.-studerende, mænd
Forskeruddannelse. Antalindskrevne Ph.d.-studerende. Dettotale antal indskrevne Ph.d.-studerende uansetfinansieringskilde(egenfinansieret, erhvervs Ph.d.,”gratister” m.v.) i perioden 1/10 iåret minus Ph.d.-studerende påorlov.
Der er ikke fuld systemunderstøttelse. 8000C har2 systemer med Ph.d. registreringer: Delfi ogFUA. ASB registrerer afhandlinger i PURE.DJF har alle oplysninger i Excel regneark.
Se under generelle bemærkninger nedenfor.
Der skal være adgang til at foretagenærmere analyse af data i Delfi og FUA,før anbefalinger kan gives.
2001 Antal indskrevne Ph.d.-studerende, kvinder
Forskeruddannelse. Antalindskrevne Ph.d.-studerende. Dettotale antal indskrevne Ph.d.-studerende uansetfinansieringskilde(egenfinansieret, erhvervs Ph.d.,”gratister” m.v.) i perioden 1/10 iåret minus Ph.d.-studerende påorlov.
Do. Do.
2002 Antal optagne Ph.d.-studerende, mænd
Forskeruddannelse. Antaloptagne Ph.d.-studerende.Antallet af Ph.d.-studerende somfinansieres af universitetets egenbevilling i perioden 1/10 i året førtil og med 30/9 i året.
Do. Do.
2003 Antal optagne Ph.d.-studerende, kvinder
Forskeruddannelse. Antaloptagne Ph.d.-studerende.
Do. Do.
Bilag 2C: Dokumentation af nøgletal på forskeruddannelsesområdet
Page 2 of 3
Antallet af Ph.d.-studerende somfinansieres af universitetets egenbevilling i perioden 1/10 i året førtil og med 30/9 i året.
2004 Antal tildelte Ph.d.-grader, mænd
Forskeruddannelse. Antal tildeltePh.d.-grader i perioden 1/10 i åretfør til og med 30/9 i året
Do. Do.
2005 Antal tildelte Ph.d.-grader, kvinder
Forskeruddannelse. Antal tildeltePh.d.-grader i perioden 1/10 i åretfør til og med 30/9 i året
Do. Do.
2006 Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende, mænd
Ph.d.-alder ved gradstildeling. Do. Do.
2007 Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende,kvinder
Ph.d.-alder ved gradstildeling. Do. Do.
2008 Gennemførselstid, ph.d.-studerende, mænd
Ph.d.- gennemførelsestid. Antalår fra indskrivningstidspunkt tilgradstildeling, ekskl. eventuelleorlovsperioder
Do. Do.
2009 Gennemførselstid, ph.d.-studerende, kvinder
Ph.d.- gennemførelsestid. Antalår fra indskrivningstidspunkt tilgradstildeling, ekskl. eventuelleorlovsperioder
Do. Do.
2010 Ph.d.-studerendesudlandsophold i 1 - 3mdr
Antal Ph.d.-studerende(indskrevet ved AU, uansetansættelse og finansiering) somhar gennemført et udlandsopholdaf 1 – 3 måneders varighed.Tælleperiode 1. oktober - 30.september.
Do. Do.
2011 Ph.d.-studerendesudlandsophold > 3 mdr
Antal Ph.d.-studerende(indskrevet ved AU, uansetansættelse og finansiering) somhar gennemført et udlandsopholdaf mere end 3 måneders varighed.Tælleperiode 1. oktober - 30september.
Do. Do.
2012 Antal udenlandske ph.d.-studerende
Antal udenlandske Ph.d.-studerende indskrevet ved AU pr.
Do. Do.
Bilag 2C: Dokumentation af nøgletal på forskeruddannelsesområdet
Page 3 of 3
1. oktober, uanset ansættelse ogfinansiering.
2013 Antal samfinansieredeog eksternt finansieredeph.d.-studerende
Antal Ph.d.-studerende indskrevetved AU pr. 1. oktober som er helteller delvist finansieret afeksterne kilder, fx erhvervs Ph.d.,samfinansierede forskerskoler,m.m.
Do. Do.
2014 ResultatmodellenPh.d.-gennemførelsesbrøk
Til UBST: Basismidler efterkvalitetsindikatorerI tælleren: Antal ph.d.-studerende, der har udarbejdet ogforsvaret deres ph.d.-afhandlinginden normeret tid + 1 år + 4måneder (fra og med 2009-datatillægges kun 2 mdr). I nævneren:antal ph.d.-studerende, der harforsvaret deres Ph.d.-afhandlingeller er faldet fra i perioden 1/10året før til 30/9 i året. Dermedtages ikke deltidsstuderende,privatister eller § 15, stk. 2afhandlinger og heller ikkepersoner, der tidligere har afbrudtet Ph.d.-forløb ved sammeuniversitet
Do. Do.
Øvrige kommentarer:Der er i Delfi problemer med at skelne imellem orlov, forlængelse af orlov og andet fravær. Der er i snakken med hovedområderne nævnt en del definitionsproblemer:tælleperiode (dato eller periode), orlov og orlovsart. Der er på møderne med hovedområderne udtrykt stor tvivl om datagrundlaget, og da der i analysefasen ikke har væretadgang til at kigge i data, kan nøgletallene ikke prioriteres på det foreliggende grundlag.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 1 of 15
Aarhus Universitet
Personaleområdet: Dokumentation af nøgletal iledelsesinformationsprojektet
Nøgletal: Afgang personale
Beskrivelse:Nøgletallet illustrerer den eksterne personaleomsætning – afgang – ved Aarhus Universitet.
Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer eksterne og interne krav til nøgletalsrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal nr. 5001 og 5003.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i årsrapporten, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Afgang defineres som afslutning af et ansættelsesforhold til AU. Er der flere ansættelsesforhold(lønløbenumre), skal alle ansættelsesforhold være afsluttede med standsning af anvisning pga. alder, efterløn,pensionering eller anden årsag samt afsked uden pension. Intern omflytning imellem hovedområder tællesikke med som ekstern afgang. Orlovsformer uden løn betragtes ikke som en afgang, før ansættelsesforholdetophører. Nøgletallet gøres op over en periode, hvori alle eksterne afgange medtælles som defineret her.
Undtaget er stillingstyper med ansættelsesforhold, som har en meget lille tidsmæssig udstrækning, og somdermed vil forstyrre billedet omkring personaleomsætning.
Vikarer ansættes midlertidigt i kortere eller længere perioder af forskellige årsager som f.eks. barsel, vakanceog stor arbejdsmængde. Efter vikarperiodens udløb fastansættes en stor del af vikarerne i ledige stillinger.Derfor tælles vikarer med i både til- og afgang.
Der optælles unikke personer excl. engangslønnumre og personer, som kun aflønnes via engangsregistre.Personer, der har afsluttet flere ansættelsesforhold, som falder ind under begge grupper VIP og TAP,medtages dog som afgang i begge grupper.
VIP-gruppen består i dette nøgletal af stillingstypegrupperingerne:- VIP- DVIP- PHD- ANDET
TAP-gruppen består i dette nøgletal af stillingstypegrupperingerne:- TAP- DTAP
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr.hovedområde.
Andre muligheder: se under bemærkninger.
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Alder Alder pr. 5 år
Køn Køn
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 2 of 15
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen.
Organisation Hovedområde
Stillingstype Stillingstype
Tid Måned
Ejer af nøgletal:PUK.
Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen.
Eksternt krav til rapportering:Årsrapport.
Løsninger og systemer som aftagernøgletallet:
AU i tal, AU’s hjemmeside.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt tillaveste niveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skal derigen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:Datakilder:<server>.<ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Personale.CPRnummer
Teknisk definition:Antal unikke personer med et ansættesesforhold til AU.
Nøgletallet opgøres på løngeneration åååå02, lønkørsel 2.
I nøgletallet indgår antal unikke CPRnumre- hvis AnsatDato ligger inden for periodeafgrænsning og Statusaktuel=1- eller hvis Aktionskode in (13,14) og AktionskodeDato er indenfor periodeafgrænsning- excl. enganglønnumre og funktioner (Loenløbenummer < 098)- excl. engangsregistre (PersonalekategoriKode not in (780, 782, 787, 791, 799))- excl. fiktive CPRnumre (left(CPRnummer,2)<32)- excl. personer, som har flere aktive lønløbenumre, hvis AnsatDato på bare et af lønløbenumrene
ligger udenfor periodeafgrænsning- excl. personer, som har flere aktive lønnumre på hver sin LoengruppeKode, hvis AnsatDato på bare
et af lønnumrene ligger udenfor periodeafgrænsning- excl. CPRnumre som på Ansatdato -1 optræder med AktionskodeDato og Aktionskode in (13,14)
under en anden LoengruppeKode i AU.- excl. honoraraflønnede og korte ansættelser (Stillingstypegruppe not in (’HON’, ’EJANS’, ‘STIP’)
eller Stillingstype not in (221,351-355,531,534,751-755)
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:SLS indeholder personer med et ansættelsesforhold til AU såvel som personer, der honoraraflønnes, elleraflønnes for ydelser af engangskarakter. Det drejer sig om personer både med og uden dansk CPR-nr. Der erpt. ikke fælles retningslinjer for brug af engangslønnumre og engangsregistre. 8000C anvender sjældentengangslønnumre, derfor skal ikke-ansatte udelukkes ved også at undtage bestemte stillingstyper. Metoden erdog ikke særlig robust over for ændringer.
Stillingstyperne er en gruppering af stillinger (STIKO). Der er imidlertid ingen entydig sammenhængimellem stillingstype og STIKO. Ved skift af STIKO skal brugeren selv huske, at værdien i Stillingstypemåske også skal ændres.
I AU er der 5 løngrupper (8000C, ASB, DJF, DMU, DPU) og der er ingen indbyrdes relationer imellemløngrupperne. Derfor er det kun muligt at adskille ekstern afgang fra intern omflytning, hvis afgangen på etCPR-nr. er sket fra én AU løngruppe dagen før tilgangen på samme CPR-nr. i en anden AU løngruppe.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 3 of 15
Det sker ikke altid, at forlængelser af midlertidigt ansatte bliver formidlet til lønkontoret, før afgangsdato eroverskredet.
Opdateringsfrekvens:Årligt.
Måleenhed:Antal unikke CPR-nr.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres pr. år. Frist er efter finansårets afslutning i SLS = ca. 23.1 (efter løngeneration2,lønkørsel 2 i det nye år).
Øvrige kommentarer:Nøgletallet handler om afgang fra AU. Det har været ønske om en analysemulighed på intern mobilitetforstået som omrokering mellem enhederne i AU. Det kan indarbejdes ved at gøre det muligt at nedbrydenøgletallet på organisatoriske enheder og på stillingstyper. Det skal sikres, at den interne afgang ikkepåvirker antallet for ekstern afgang. Det skal i givet fald defineres, hvad der forstås ved intern mobilitet.
Der er også ønske om at kunne følge Ph.d.ernes ”vej” i AU - bliver de, og hvordan er karriereforløbet.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 4 of 15
Nøgletal: Antal ansatte
Beskrivelse:Nøgletallet viser antal medarbejdere på AU. En medarbejder er defineret som en person med etansættelsesforhold, og heri indgår ikke personer med meget korte ansættelser.
Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer interne krav til nøgletalsrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal 5024-5093.
Nøgletallets prioritering/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Nøgletallet er et udtryk for antal personer, som har et uafsluttet ansættelsesforhold til AU pr. 31.12.Nøgletallet omfatter også medarbejdere på orlov, tjenestefrihed med og uden løn samt medarbejdere påbarsel med og uden løn. Flexjobbere og vikarer tælles også med.
Nøgletallet er aldersfordelt. Personer indplaceres i den aldersgruppe, som svarer til alderen ved senestelønkørsel før opgørelsestidspunktet.
Nøgletallet opgøres i personalegrupperinger således:
StillingstypegruppeVIP VIP+ANDET+STIP Excl. stillingstype 754 og 755DVIP DVIP Excl. stillingstype 346Ph.d. Ph.d. Incl. stillingstype 754 og 346TAP TAP+DTAP+HON Incl. stillingstype 755
Underopdeling af personalegruppen VIP: Se beskrivelsen i ”Dimension – Stillingstype”
Antal ansatte ultimo skal være lig med antal ansatte primo + tilgang personale – afgang personale.
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr.hovedområde.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen.
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Alder Alder pr. 5 år
Organisation Enhed
Person Køn
Stillingstpe Stillingstype
Tid Måned
Ejer af nøgletal:PUK
Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen. Hovedområderne giverudtryk for, at de kun kan bruge nøgletallet, hvis detnedbrydes på laveste niveau i dimensionerne.
Eksternt krav til rapportering:Ingen
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt tillaveste niveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 5 of 15
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skalder igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:Datakilder:
<server>.>ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Forbrug.Aarsvaerk
Teknisk definition:Summering af antal unikke CPR-numre pr. given dato.
Nøgletallet opgøres på løngeneration åååå02, lønkørsel 2.
I nøgletallet indgår antal unikke CPR-numre- hvis 31.12. er større end AnsatDato og Aktionskode <> 13 og 14 og Statusaktuel=1- eller hvis Aktionskode in (13,14) og AktionskodeDato er større end 31.12.- excl. engangdlønnumre og funktioner (Loenløbenummer < 098)- excl. engangsregistre (PersonalekategoriKode not in (780, 782, 787, 791, 799))- excl. fiktive CPR-numre (left(CPRnummer,2)<32)- excl. honoraraflønnede og korte ansættelser (Stillingstypegruppe not in (’HON’, ’EJANS’,
‘STIP’) eller Stillingstype not in (221,351-355,531,534,751-755)- personer, som har flere aktive lønløbenumre skal tælles med, indtil sidste lønnummer opfylder
ovenstående kriterier
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Ingen kendte udfordringer mht. inddatering og datakvalitet.
Opdateringsfrekvens:Pr. 31.12.
Måleenhed:Antal unikke CPR-numre
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet for et helt år gøres op på data fra lønkørsel sidst i december (efter at løngeneration 2, lønkørsel2 er modtaget i ØSLDV).
Øvrige kommentarer:Kravet til de overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr.personalegruppering pr. år pr. 10-års aldersinterval som defineret ovenfor. Inden for den samme definitionaf nøgletallet har der kunnet indbygges yderligere analysemuligheder, som det fremgår af oversigten overdimensioner for nøgletal ovenfor.
Det er i Statistiknetværkets definition angivet, at censorer skal tælle med. Censorer har en meget korttilknytning til AU, og der er et stort antal personer involveret, hvilket puster personaleomsætningen op. Evt.kan der laves et nøgletal med antal ansatte både med og uden korttidstilknyttede.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 6 of 15
Nøgletal: Finansiering af personale
Beskrivelse:Nøgletallet beskriver hvordan finansieringen af lønomkostningerne fordeler sig mellem ordinær og eksternfinansiering. Personaleforbruget er opgjort i årsværk.
Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer interne krav til nøgletalsafrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal 5018-5023.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Nøgletallet er et udtryk for finansieringen af den aktivitet, der ligger bag lønomkostningerne i AU, og derformedtages alle konterede bevillingstimer. Periodisering af lønnen i finansår og regnskabsperioder er, som denfremgår af SLS.
Årsnormen for en fuldtidsansat er defineret som 1 årsværk svarende afrundet til 1924 bevillingstimer. I SLS er detindbygget, om en løndel tæller bevillingstimer og dermed årsværk, og hvor meget den tæller med. Der konteresbevillingstimer for bl.a. løn, udbetalt ikke-afholdt ferie, refusioner, censur, overarbejde, merarbejde og fagligvejledning.
Ordinær finansiering er årsværk konteret som almindelig virksomhed (delregnskab 1), resten af årsværkene ereksternt finansieret.
Nøgletallet opgøres i personalegrupperinger sådan:VIP Stillingstypegrupperne VIP+PHD+STIP+ANDET excl. stillingstype 755DVIP Stillingstypegruppen DVIPTAP Stillingstypegrupperne TAP+DTAP+HON + stillingstype 755
Metoden til lønkontering er ikke ens på tværs i AU, derfor skal nøgletallet sammenstilles fra flere kilder således:ASB og DPU Fra ØSLDV med SLS-data, som rummer den fulde udkontering.8000C incl. HIH Løn omkostningsfordeles via PØS, hvor den udbetalte løn fordeles %-vis på
finansieringskilder iflg. stillingens finansieringsstamkort. Nøgletallet findes derfor pågrundlag af PØS-data og det skal afstemmes med SLS på det aggregerede niveau.
DJF og DMU Fra ØSLDV med SLS-data suppleret med en %-fordeling således alle konterede årsværki SLS %fordeles imellem ordinær og ekstern finansiering med samme forhold, somfindes i de bogførte timer fra tidsregistreringen. Al bogført tid incl. fravær indgår iberegningen undtagen for personer som ikke har fået en årsværksbærende løn i SLS.
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr.hovedområde.
Afhængighed af andre nøgletal:Personaleforbrug i årsværk.
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Alder Alder pr. 5 år
Delregnskab Delregnskab
Organisation Enhed
Person Køn
Stillingstpe Stillingstype
Tid Måned
Ejer af nøgletal:PUK + BUD
Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen. Hovedområderne giver udtrykfor, at de kun kan bruge nøgletallet, hvis det nedbrydespå laveste niveau i dimensionerne.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 7 of 15
Eksternt krav til rapportering:Ingen.
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt til lavesteniveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skal der igentages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:Datakilder:PØS:Der har ikke været adgang til kildedata i analysefasen. Kildetabel(ler) skal derfor afklares i forbindelse medimplementering.
ARS:<server>.<database>.dbo.<Regnskabnavn>$Job Ledger Entry.Quantity
ØSLDV med SLS-data:<server>.<ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Forbrug.Aarsvaerk
Teknisk definition:Årsværkene i SLS opgøres som beskrevet under nøgletallet ”Personaleforbrug i årsværk”.
ASB og DPU:Opgøres og fordeles som beskrevet under nøgletal ”Personaleforbrug i årsværk”.
DMU og DJF:De konterede årsværk i SLS opgøres som beskrevet under nøgletal ”Personaleforbrug i årsværk”. Årsværkenefordeles på finansieringskilderne med samme procentvise fordeling, som kan findes i bogførte timer fratidsregistrering på de 2 finansieringsformer
- hvis Type=0- gruppering på [Global Dimension 1 Code] = 1 og resten- excl. CPRnummer, som ikke har modtaget årsbærende løn i samme regnskabsperiode i SLS
8000C incl. HIH:Der har ikke været adgang til kildedata i analysen, afgræsning skal derfor afklares i forbindelse medimplementeirng.
Vedr. dimensionen Organisation:8000C bruger enhedsnummer i feltet ”Administrativt tjenestested”. Andre bruger værdier fra STED-dimensionen iNavision i feltet ”Segment2”. STED og enhed er koblet sammen i enhedsregistret.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Ingen kendte problemer i relation til inddatering og datakvalitet.
Datakilderne befinder sig i adskilte domæner.
Opdateringsfrekvens:Årligt efter regnskabsårets afslutning.
Måleenhed:Antal årsværk med 1 decimal.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet for et helt år gøres op på data fra SLS-lønkørslen sidst i januar (løngeneration 2, lønkørsel 2) i ØSLDVog data fra PØS hhv. ARS umiddelbart efter revision.
Øvrige kommentarer:Kravet til det overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr. personalegruppering pr. årpr. 10-års aldersinterval som defineret ovenfor. Inden for den samme definition af nøgletallet har der kunnet
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 8 of 15
indbygges yderligere analysemuligheder, som det fremgår af oversigten over dimensioner for nøgletal ovenfor.
Nøgletallet hænger sammen med Formålsfordeling af årsværk og Personaleforbrug i årsværk.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 9 of 15
Nøgletal: Personaleforbrug i årsværk
Beskrivelse:Nøgletallet viser personaleforbruget i AU i årsværk på grundlag af de timer, der er konteret i året.
Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer interne krav til nøgletalsrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal 5004-5017.
Nøgletallets prioritering/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Nøgletallet er et udtryk for omfanget af den aktivitet, der ligger bag lønomkostningerne i AU, og derformedtages alle konterede bevillingstimer. Periodisering af lønnen i finansår og regnskabsperioder er, somden fremgår af SLS.
Årsnormen for en fuldtidsansat er defineret som 1 årsværk svarende afrundet til 1924 bevillingstimer. ISLS er det indbygget, om en løndel tæller bevillingstimer og dermed årsværk, og hvor meget den tællermed. Der konteres bevillingstimer for bla. løn, udbetalt ikke afholdt ferie, refusioner, censur, overarbejde,merarbejde og faglig vejledning.
Nøgletallet er aldersfordelt. Personer indplaceres i den aldersgruppe, som svarer til alderen ved senestelønudbetaling før opgørelsestidspunktet.
Nøgletallet opgøres i personalegrupperinger således:
StillingstypegruppeVIP VIP+ANDET+STIP Excl. stillingstype 754 og 755DVIP DVIP Excl. stillingstype 346PHD PHD Incl. stillingstype 754 og 346TAP TAP+DTAP+HON Incl. stillingstype 755
Underopdeling af personalegruppen VIP: Se beskrivelsen af ”Dimension – Stillingstype”
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr.hovedområde.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen.
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Alder 5-års interval
Organisation Enhed
Person Køn
Stillingstpe Stillingstype
Tid Måned
Ejer af nøgletal:PUK
Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen. Hovedområderne giverudtryk for, at de kun kan bruge nøgletallet, hvis detnedbrydes på laveste niveau i dimensionerne.
Eksterne krav til rapportering:Ingen.
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt til
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 10 of 15
laveste niveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skalder igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:Datakilder:
<server>.>ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Forbrug.Aarsvaerk
Teknisk definition:Nøgletallet opgøres således som en sum af antal årsværk.
- hvis Artskontokode between 1805 and 1892- hvis LoendelKode > 100
Der kan i en lønkørsel være beregnet årsværk for 2 forskellige finansår, derfor tidsperioden ”År” somfinansår.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Ingen kendte udfordringer i relation til inddatering og datakvalitet.
Opdateringsfrekvens:Årligt efter finansårets afslutning.
Måleenhed:Antal årsværk med 1 decimal.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet for et helt år gøres op på data fra lønkørsel sidst i januar (efter at løngeneration 2, lønkørsel 2 ermodtaget i ØSLDV).
Øvrige kommentarer:Kravet til de overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr.personalegruppering pr. år pr. 10-års aldersinterval som defineret ovenfor. Inden for den samme definitionaf nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder, som det fremgår af oversigten overdimensioner ovenfor.
Nøgletallet hænger sammen med Formålsfordeling af årsværk og Finansiering af personale.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 11 of 15
Nøgletal: Tilgang personale
Beskrivelse:Nøgletallet illustrerer den eksterne medarbejderomsætning - tilgang - ved AU.
Formål med nøgletal:Nøgletallet imødekommer interne krav til nøgletalsrapportering på personaleområdet i form afStatistiknetværkets nøgletal nr. 5000 og 5002.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i årsrapporten, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Tilgang defineres som start på et ansættelsesforhold. Ansættelsesforholdet kan være helt nyt i AU, men detkan også være tilbagevenden efter en periode uden ansættelsesforhold til AU. Tilbagevenden fraorlovsformer uden løn er ikke en tilgang. Intern omflytning imellem hovedområder tælles ikke med i eksterntilgang. Nøgletallet gøres op over en periode, hvori alle eksterne tilgange medtages, som defineret her.
Undtaget er stillingstyper med et ansættelsesforhold, der har en meget lille tidsmæssig udstrækning, og somdermed vil forstyrre billedet omkring personaleomsætning.
Vikarer ansættes midlertidigt i kortere eller længere perioder af forskellige årsager som f.eks. barsel, vakanceog stor arbejdsmængde. Efter vikarperiodens udløb fastansættes en stor del af vikarerne i ledige stillinger.Derfor tælles vikarer med i både til- og afgang.
Der optælles unikke personer excl. engangslønnumre og personer, som kun aflønnes via engangsregistre.Personer, som har startet flere ansættelsesforhold, som falder ind under begge grupper VIP og TAP,medtages dog som tilgang i begge grupper.
VIP-gruppen består i dette nøgletal af stillingstypegrupperne:- VIP- DVIP- PHD- ANDET
TAP-gruppen består i dette nøgletal af stillingstypegrupperne:- TAP- DTAP
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr. hovedområde.
Andre muligheder: se under bemærkninger.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Alder Alder pr. 5 år
Køn Køn
Organisation Hovedområde
Stillingstype Stillingstype
Tid Måned
Ejer af nøgletal:PUK.
Brugere af nøgletal:Aftagere er rektorat og medarbejdere ifællesadministrationen.
Eksternt krav til rapportering:Årsrapport.
Løsninger og systemer som aftagernøgletallet:
AU i tal, AU hjemmeside.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 12 of 15
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt tillaveste niveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår personoplysninger, skal derigen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:Datakilder:
<server>.<ØSLDVdatabase>.dbo.SLS_Personale.CPRnummer
Teknisk definition:Tilgang af unikke personer med et ansættelsesforhold til AU.
Nøgletallet opgøres på løngeneration åååå02, lønkørsel 2.
I nøgletallet indgår antal unikke CPR-numre- hvis AnsatDato ligger inden for periodeafgrænsning og Statusaktuel=1- eller hvis Aktionskode in (13,14) og AktionskodeDato er indenfor periodeafgrænsning- excl. engangslønnumre og funktioner (Loenløbenummer < 098)- excl. engangsregistre (PersonalekategoriKode not in (780, 782, 787, 791, 799))- excl. fiktive CPR-numre (left(CPRnummer,2)<32)- excl. personer, som har flere aktive lønløbenumre, hvis AnsatDato på bare et af lønløbenumrene
ligger uden for periodeafgrænsning- excl. personer, som har flere aktive lønnumre på hver sin LoengruppeKode, hvis AnsatDato på bare
et af lønnumrene ligger udenfor periodeafgrænsning- excl. CPRnumre som på Ansatdato -1 optræder med AktionskodeDato og Aktionskode in (13,14)
under en anden LoengruppeKode i AU.- excl. honoraraflønnede og korte ansættelser (Stillingstypegruppe not in (’HON’, ’EJANS’, ‘STIP’)
eller Stillingstype not in (221,351-355,531,534,751-755)
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:SLS indeholder personer med et ansættelsesforhold til AU såvel som personer, der honoraraflønnes, elleraflønnes for ydelser af engangskarakter. Det drejer sig om personer både med og uden dansk CPR-nr. Der erpt. ikke fælles retningslinjer for brug af engangslønnumre og engangsregistre. 8000C anvender sjældentengangslønnumre, derfor skal ikke-ansatte udelukkes ved også at undtage bestemte stillingstyper. Metoden erdog ikke særlig robust over for ændringer.
Stillingstyperne er en gruppering af stillinger (STIKO). Der er imidlertid ingen entydig sammenhængimellem stillingstype og STIKO. Ved skift af STIKO skal brugeren selv huske, at værdien i Stillingstypemåske også skal ændres.
I AU er der 5 løngrupper (8000C, ASB, DJF, DMU, DPU) og der er ingen indbyrdes relationer imellemløngrupperne. Derfor er det kun muligt at adskille ekstern afgang fra intern omflytning, hvis afgangen på etCPR-nr. er sket fra én AU løngruppe dagen før tilgangen på samme CPR-nr. i en anden AU løngruppe.
Opdateringsfrekvens:Årligt.
Måleenhed:Antal unikke CPR-nr.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres pr. år. Frist er efter finansårets afslutning i SLS = ca. 23.1 (efter løngeneration2 lønkørsel2 i det nye år)
Øvrige kommentarer:Nøgletallet handler om nyansættelse i AU. Der er ønsker om en analysemulighed på intern mobilitet forståetsom omrokering mellem enhederne i AU. Det kan indarbejdes ved at gøre det muligt at nedbryde nøgletalletpå organisatoriske enheder og på stillingstyper. Det skal sikres at den interne tilgang ikke påvirker antallet forekstern tilgang. Det skal i givet fald defineres, hvad der forstås ved intern mobilitet.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 13 of 15
Der er også ønske om at kunne følge Ph.d.ernes ”vej” i AU - bliver de i AU, og hvordan er karriereforløbet.
Hvis ovenstående ønsker skal indbygges, kræver det nærmere definition af, hvad der forstås ved internmobilitet.
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 14 of 15
Aarhus Universitet
Dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet
Personaleområdet
Nøgletal der nedprioriteres:
Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet nedprioriteres: Anbefalet ændring for at kunne indsamleog rapportere nøgletallet:
5094 Gæsteforskere medophold ved AU, 1 uge –3 mdr.
Antal gæsteforskere med opholdved AU, 1 uge - 3 mdr.Gæsteforskere skal være fraudlandet, kan være lønnede ellerulønnede. Ej Ph.d. stud.
Tælleperiode: Kalenderåret.
Registreres i DJF, men ikke systematisk.
I andre hovedområder sker opsamling manuelt.Det sker typisk ved at der rettes henvendelse frafakulteternes administration til institutterne om atlave en optælling ud fra deres egne registreringereller via deres kendskab til medarbejderne.
Nøgletallet er periodeafgrænset, derfor skalder angives en start- og en slutdato påopholdet ved AU. Der er tale omudenlandske gæsteforskere, derfor skal detvære muligt at adskille indenlandske ogudenlandske gæsteforskere.Der er tale om gæsteforskere – ikkegæstelærere, og de identificeres vedstillingstypeværdierne 811-813 (andre?).NB! I IDM-projektet overvejes det at sætteen attribut på en person, der angivernationalitet. Se også de generellebemærkninger.
5095 Gæsteforskere medophold ved AU, 6 mdr. –12 mdr.
Antal gæsteforskere med opholdved AU, 6 mdr. - 12 mdr.Gæsteforskere skal være fraudlandet, kan være lønnede ellerulønnede. Ej Ph.d. stud.
Tælleperiode: Kalenderåret
Do. Do.
5096 Gæsteforskere medophold ved AU, 3 mdr. –6 mdr.
Antal gæsteforskere med opholdved AU, 3 mdr - 6 mdr.Gæsteforskere skal være fraudlandet, kan være lønnede ellerulønnede. Ej Ph.d.-std.
Tælleperiode: Kalenderåret
Do. Do.
5097 Forskere med Antal af AU’s egne Nøgletallet er ikke systemunderstøttet. Nøgletallet er periodeafgrænset, derfor skal
Bilag 2D: Dokumentation af nøgletal på personaleområdet
Page 15 of 15
udlandsophold i mindst 1måned
medarbejdere, som rejser påudlandsophold.
Tælleperiode: Kalenderåret.
Opsamling sker manuelt i institutterne ud fraegne registreringer eller deres kendskab tilmedarbejderne.
der registreres en start- og slutdato foropholdet i udland.Der skal træffes beslutning om, hvilkeårsager til udlandsophold, der skal indgå itallet. Se også de generelle bemærkninger.
5098 Antal nyansatte forskeremed sidsteansættelsessted uden forDK
Antal nyansatte forskere medsidste ansættelsessted uden forDanmark. Sidsteansættelsesforhold i udlandet:Ph.d.-grad fra eller post.doc.-ansættelse i udlandet. Nytansættelsesforhold i DK:Minimum post.doc.-ansættelsemed ansættelsesbrev.
Tælleperiode: KalenderåretNøgletallet indgår i udvik-lingskontrakt
Det generelle billede er, at dette opsamlesmanuelt i instuttterne ud fra deres egneregistreringer eller ud fra deres kendskab tilpersonalet.
I takt med implementering af det nyerekrutteringssystem PeopleXS vil der kunnetrækkes data herfra til nøgletallet.
Afgrænsning af nøgletallet bør defineresnoget skarpere.
Der skal defineres en frist for nøgletalletsopgørelse.
Øvrige kommentarer:
Hvis nøgletallene skal indgå i ledelsesinformationssystem og dermed kunne opsamles og beregnes automatisk, skal der laves en mulighed for løbende registrering efter
ensartede principper. Det kan implementeres som en udvidelse af de bestående systemer, eller alternativt kan data opsamles i regneark, elektroniske blanketter eller lign.
Rekrutteringssystem, der er påbegyndt implementeret i 2009, vil kunne systemunderstøtte dataopsamling til nøgletal 5098.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 1 of 24
Aarhus Universitet
Økonomiområdet: Dokumentation af nøgletal i ledelsesinformationsprojektet
Nøgletal: Balancen
Beskrivelse:Nøgletallet viser balancesummen og egenkapitalen
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne krav til visning af lønomkostninger som beskrevet her for Statistiknetværketsnøgletal nr. 6044-6045.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Data skal hentes fra flere kilder på adskilte domæner, men kilderne har samme datamodel. Beregning er af lavkompleksitet.
Forretningsmæssig definition:I nøgletallet indgår disse delnøgletal:
- Egenkapital (finanskonto 7100-7299).- Balancesum (finanskonto 7000-9997)
Det er politikken på AU, at balancen kun opgøres på AU-niveau.
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op på AU-niveau.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen.
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Organisation AU
Sted Sted
Delregnskab Delregnskab
Finanskonto Finanskonto
Tid Dato
Ejer af nøgletal:BUD.
Brugere af nøgletal:Bestyrelsen og Rektorat.
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet.
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår forretnings- eller personfølsommeoplysninger, skal der igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:
Datakilder:Datakilde er NS.
Der er 3 Navision-instanser i AU med 4 regnskaber i alt:- 8000C (2 regnskaber: 8000C og DPU/ASB)- DMU (1 regnskab)- DJF (1 regnskab)
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 2 of 24
<server>.<Nsdatabase>.dbo.<regnskabnavn>$GL_Entry.Amount
Teknisk definition:Sum af beløb fra alle posteringer på finanskontiene således:- sum(Amount)- G_L Account No_ in (7000-9999)
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Navision-instanserne befinder sig på adskilte domæner.
Opdateringsfrekvens:Årligt efter regnskabsårets afslutning.
Måleenhed:1.000 kr.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres for perioden 1.1.-31.12 efter regnskabsafslutning og efterfølgende revision.
Øvrige kommentarer:Kravet til det overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum på AU-niveau pr. år som defineret ovenfor.Inden for den samme definition af nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder, som det fremgår afoversigten over dimensioner ovenfor.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 3 of 24
Nøgletal: Finansielle poster og omkostninger til øvrig drift
Beskrivelse:Nøgletallet viser omkostninger eksklusiv løn fordelt på delregnskaber
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne krav til visning af omkostninger til øvrig drift som beskrevet her forStatistiknetværkets nøgletal nr. 6052-6058.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Omkostninger fordelt på delnøgletal således:
- Husleje (finanskonto 3100..3199)- El, vand og varme (finanskonto 3300..3399)- Andre driftsomkostninger (finanskonto 3202..3299 + 3400..4299 + 5330)- Interne overførsler (finanskonto 4300..4599)- Afskrivninger (finanskonto 5000..5199)- Finansielle poster (finanskonto 5300-5399)- Ekstraordinære poster (finanskonto xxxx)
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr.hovedområde.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen.
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Organisation Enhed
Sted Sted
Delregnskab Delregnskab
Finanskonto Finanskonto
Ejer af nøgletal:BUD.
Brugere af nøgletal:Bestyrelse og Rektorat.Hovedområderne giver udtryk for, at de kun kan brugenøgletallet, hvis det nedbrydes på laveste niveau idimensionerne.
Eksternt krav til rapportering:Ingen.
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:Publikationen AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt til lavesteniveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår forretnings- eller personfølsommeoplysninger, skal der igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Datakilde er Navision-instanser på adskilte domæner.
Der er 3 Navision-instanser i AU med 4 regnskaber i alt:- 8000C (2 regnskaber: 8000C og DPU/ASB)- DMU (1 regnskab)- DJF (1 regnskab)
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 4 of 24
Fra hvert regnskab hentes nøgletallet i:<server>.<Nsdatabase>.dbo.<regnskabnavn>$GL_Entry.Amount
Teknisk definition:Nøgletallet beregnes som en sum af Amount
Afgrænsning:- G_L Account No_ in (3100-5309 og 5300-5399)
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Navision-instanser er i adskilte domæner.
Opdateringsfrekvens:Årligt.
Måleenhed:1.000 kr.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres for perioden 1.1.-31.12 efter regnskabsafslutning og efterfølgende revision.
Øvrige kommentarer:Kravet til de overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr. år pr. delregnskab somdefineret ovenfor. Indenfor den samme definition af nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder,som det fremgår af oversigten over dimensioner ovenfor.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 5 of 24
Nøgletal: Indtægter
Beskrivelse:Nøgletallet viser fordelingen af alle indtægter ved Aarhus Universitet.
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter eksterne og interne krav til visning af indtægter som beskrevet her for Statistiknetværketsnøgletal nr. 4000 til 4002, 6000 til 6027.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i DU Statistikberedskab og UK IV, har det høj prioritet. På grund af manglendesystemunderstøttelse er nøgletallet dog i første omgang nedprioriteret – se ”Økonomi - Dokumentation af nøgletalder nedprioriteres”.
Forretningsmæssig definition:Alle indtægter opgøres eksklusiv moms. Det skal sikres at intern handel ikke får pustet omsætningen op, menudelades på såvel indtægts- som omkostningssiden.
Indtægterne er fordelt på delnøgletal således:- solgte patenter (finanskonto 1550)- solgte licenser (finanskonto 1550)- myndighedsopgaver (finanskonto 1290)- indtægtsfordeling (se liste nedenfor)- renteindtægter (finanskonto 5310)
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr.hovedområde.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Delregnskab Delregnskab
Finanskonto Finanskonto
Finansieringskilde Finansieringskilde
Organisation Enhed
Sted Sted
Rapportformål Rapportformål
Tid Dato
Ejer af nøgletal:BUD.
Brugere af nøgletal:Rektorat.Hovedområderne giver udtryk, for at de kun kan brugenøgletallet, hvis det kan nedbrydes på laveste niveau idimensionerne.
Eksternt krav til rapportering:DU Statistikberedskab, Årsrapport og UK IV.
Løsninger og systemer som aftagernøgletallet:Publikationen AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt til lavesteniveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår forretnings- eller personfølsomme
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 6 of 24
oplysninger, skal der igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:Datakilder:
Datakilde er NS på adskilte domæner.
Der er 3 Navision-instanser i AU med 4 regnskaber i alt :- 8000C (2 regnskaber: 8000C og DPU/ASB)- DMU (1 regnskab)- DJF (1 regnskab)
Fra hvert regnskab hentes nøgletallet i:<server>.<Nsdatabase>.dbo.<regnskabnavn>$GL_Entry.Amount
Teknisk definition:Summering af Amount
Afgrænsning på G_L Account No_
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Datakilder er i adskilte domæner.
Opdateringsfrekvens:Årligt.
Måleenhed:1.000 kr.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres for perioden 1.1.-31.12 efter regnskabsafslutning og efterfølgende revision.
Øvrige kommentarer:Kravet til nøgletallene fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr. år som defineret ovenfor. Inden forden samme definition af nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder, som det fremgår af oversigtenover dimensioner ovenfor.
I alle regnskaber anvendes samme kontoplan og kontostrengen er ens bygget op, men der er forskel på, hvordannogle af elementerne bruges imellem regnskaberne. Det er ikke muligt at finde alle indtægtsnøgletal ud fra konti ifinanskontoplanen. Nogle nøgletal kan splittes op ved at bruge både delregnskabs- og rapportformålskoder somfiltre, men detaljeringsgraden er pt. ikke tilstrækkelig. Rapportformål anvendes kun i regnskaberne 8000C ogDPU+ASB, og den har ikke været brugt fuldt ud i 2009.
Kontoplanerne er sammenholdt i begyndelsen af oktober måned. På sammenligningstidspunktet er der konstateretmindre forskelle imellem konteringsvejledningerne.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 7 of 24
Nøgletal: Omkostninger til lønninger
Beskrivelse:Nøgletallet viser lønomkostninger fordelt på personalegrupperinger og delregnskaber.
Formål med nøgletal:Nøgletallet understøtter interne krav til visning af lønomkostninger som beskrevet her for Statistiknetværketsnøgletal nr. 6046 til 6051.
Nøgletallets prioritet/vigtighed:Da nøgletallet indgår i AU i tal, har det høj prioritet.
Forretningsmæssig definition:Omkostninger til løn opdelt på kategorierne:
- VIP løn (finanskonto 2110)- Ph.d. løn (finanskonto 2120)- DVIP løn (finanskonto 2130)- TAP (finanskonto 2140)- DTAP (Finanskonto 2150)- Anden løn (Finanskonto 2160-2999)
Organisatorisk niveau/enhed:Statistiknetværkets nøgletal skal gøres op pr.hovedområde.
Afhængighed af andre nøgletal:Ingen
Dimensioner for nøgletal:
Dimension Detaljeringsniveau
Organisation Enhed
Sted Sted
Delregnskab Delregnskab
Finanskonto Finanskonto
Tid Dato
Ejer af nøgletal:BUD.
Brugere af nøgletal:Bestyrelse og Rektorat.Hovedområderne giver udtryk for, at de kun kan brugenøgletallet, hvis det nedbrydes på laveste niveau idimensionerne.
Eksternt krav til rapportering:Ingen.
Løsninger og systemer som aftager nøgletallet:Publikationen AU i tal.
Sikkerhed/adgangsbegrænsning:Der er ikke defineret adgangsbegrænsning, og i en portal/rapportløsning må alle se nøgletallet nedbrudt til lavesteniveau, men det vil være mest brugervenligt, hvis default er eget hovedområde.
Hvis nøgletallet udbygges med analysemuligheder på et niveau, hvori der indgår forretnings- eller personfølsommeoplysninger, skal der igen tages stilling til sikkerhed og en evt. adgangsbegrænsning.
Tekniske specifikationer:
Datakilder:Datakilde er NS.
Der er 3 Navision-instanser i AU med 4 regnskaber i alt:- 8000C (2 regnskaber: 8000C og DPU/ASB)- DMU (1 regnskab)- DJF (1 regnskab)
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 8 of 24
<server>.<Nsdatabase>.dbo.<regnskabnavn>$GL_Entry.AmountTeknisk definition:Sum af beløb fra alle posteringer på finanskontiene således:- sum(Amount)- G_L Account No_ in (2110,2120,2130,2140,2150,2160-2999)
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Datakilder ligger i adskilte domæner.
Opdateringsfrekvens:Årligt efter regnskabsårets afslutning.
Måleenhed:1.000 kr.
Opgørelsesperioder og frist for indberetning:Nøgletallet opgøres for perioden 1.1.-31.12 efter regnskabsafslutning og efterfølgende revision.
Øvrige kommentarer:Kravet til det overordnede nøgletal fra Statistiknetværket er en sum pr. hovedområde pr. år pr. delregnskab somdefineret ovenfor. Inden for den samme definition af nøgletallet er der indbygget yderligere analysemuligheder,som det fremgår af oversigten over dimensioner ovenfor.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 9 of 24
Aarhus Universitet
Dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet
Økonomiområdet
Nøgletal der nedprioriteres:Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet
nedprioriteres:Anbefalet ændring for at kunneindsamle og rapportere nøgletallet:
4000 Indtægter fra solgtepatenter
Det er ikke muligt atadskille indtægter fra solgtepatenter og licenser ikontostrengen.
Der er flere muligheder- Tilpasse kontoplanen- Supplere kontoplan med en af
de værende NS-dimensioner- Revurdere behovet for
nøgletallet i forhold til denværende økonomirapportering.
4001 Indtægter fra solgtelicenser
Do. Do.
4002 Myndighedsbetjening.Indtægter framyndighedsopgaver
I opgørelsen anføres myndighedsopgaverne på DJF(kontrakt med Fødevareministeriet), DMU (kontrakt medMiljøministeriet), SAM (Center for Forskningsanalyse)og SUN (Retsmedicin). Samlet kontraktbeløb, inkl.forskningsdel jf. DU, tabel A. 2.1.b
Det er ikke muligt atudskille dette nøgletal udfra kontostrengen.
Do.
Indtægtsfordeling Indtægtsfordeling. Denne opstilling af universitetetsindtægter skal tilvejebringe et samlet overblik overuniversitetets indtægter i året. Den anvendte inddeling afindtægter tager udgangspunkt i Finansministerietsopdeling af indtægter på finanslovene. Derfor gennemgåstallene på kategorier fra Finansloven for at klarlægge,hvor de enkelte tal skal medtages, se opdelingen i niveau2 og 3. I Årsrapport samt indberetning til ministeriet skalder udelukkende afrapporteres på hovedkategori, altsåniveau 1. Niveau 3 indgår i universiteternes statistiskeberedskab således, at tallene skal kunne indhentes påforespørgsel fra minister og andre. Alle indtægter opgøreseksklusiv moms. Det bør sikres at intern handel ikke fårpustet omsætningen op, men udelades på såvel indtægts-
Det er ikke muligt at findealle indtægtsnøgletal ud frakontostrengen.
Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 10 of 24
som omkostningssiden. Som følge afregnskabsbekendtgørelsen skal alle indtægterperiodiseres, hvilket betyder, at indtægter, der tilhøreråret, også skal konteres i dette år. Indtægtsfordelingenfølger den til enhver tid gældende indtægtsfordeling fraFinansministeriet, således som det fremgår afFinanslovene, og at disse ændres i takt med ændringer ibevillingspraksis
Uddannelse, sum Indtægtsfordeling. Sum af indtægter frauddannelsesaktivitet. Heltids-, deltids-,udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus.
Do. Do.
Heltidsuddannelse Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fraheltidsuddannelser.
Do. Do.
6000 Bachelor / kandidat Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser.STÅ-indtægter vedrørende bachelor- ogkandidatuddannelser herunder også undervisnings-takst,fælles-takst, praktik-takst, klinisk-takst ogmeroptagsbonus. Budgetteret indtægt på FL og denendelige afregning på TB på baggrund af indberettedeSTÅ-tal, inkl. efterreguleringer i året.
Do. Do.
6001 Selvbetalende Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser.Deltagerbetaling fra studerende fra lande, der står udenforEU/EØS-samarbejdet.
Do. Do.
6002 Færdiggørelsesbonus Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. Fastbeløb pr. afsluttet bacheloruddannelse. Budgetteretindtægt på FL og den endelige afregning på TB påbaggrund af indberettede antal færdiggjorte bachelorer iåret. For DPU indregnes kandidatbonus.
Do. Do.
6003 Aktiverede Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser.Betaling for aktiverede fra AF, kommuner, mv.
Do. Do.
Deltidsuddannelse Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fradeltidsuddannelser.
Do. Do.
6004 Tilskud Indtægtsfordeling. Indtægter fra deltidsuddannelser.Budgetteret indtægt på Do.FL, endelig afregning på TBpå baggrund af indberettede aktiviteter ogdeltagerbetaling, inkl. efterreguleringer i året.
Do. Do.
6005 Deltagerbetaling Indtægtsfordeling. Deltidsuddannelser. Årsstuderende-indtægter og deltagerbetaling vedr. deltidsuddannelser,herunder masteruddannelser og kurser m.v.
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 11 of 24
6005 Aktiverede Indtægtsfordeling. Indtægter fra deltidsuddannelse.Betaling for aktiverede fra AF, kommuner, mv. Deltid.
Do. Do.
6006 Udvekslingsstuderende Indtægtsfordeling. Sum af uddannelsesindtægter fra ind-og udgående udvekslingsstuderende.
Do. Do.
6007 Udvikling Omfatter uddannelsestilskud afsat ifm. aftale omudmøntning af Globaliseringspuljen til udvikling af nyeundervisningsformer, styrket studievejledning ogefteruddannelse
Do. Do.
6008 Uddannelsestilskud fraUVM
Omfatter primært taxameterbevilling fra UVM Do. Do.
Forskning, sum Indtægtsfordeling. Finanslovsbevilling til forskning. Do. Do.Forskning Indtægtsfordeling. Forskning. Politisk fastsat beløb.
Mindre andel heraf er i de senere år fordelt efter 50-40-10-modellen (50 % uddannelses-bevilling, 40 %tilskudsfinansieret forskning, 10 % Ph.d.-afhandlinger),som fastsat på FL+TB i året. Indtægter på FL samt evt.efterreguleringer på TB i året. DJF og DMU skal herregistrere den del af deres tilskud, som skal tælle med istatens forskningsbudget.
Do. Do.
6009 Basistilskud (forskning) Basistilskud til forskning på FL samt evt.efterreguleringer på TB i året.
6010 Forskning forsektorministerier)
Forskningsandelen af fagministeriernes tilskudsbevillingtil myndighedsbetjening. DJF og DMU skal her registrereden del af deres tilskud, som skal tælle med i statensforskningsbudget.
Do. Do.
Eksterne midler, sum Indtægtsfordeling. Eksterne midler. Sum. Inkl. OH. Do. Do.TilskudsfinansieretForskningsvirksomhed,sum
Indtægtsfordeling. TilskudsfinansieretForskningsvirksomhed (TF) inkl. OH. Bevillinger (UK95) der i princippet søges i åben konkurrence. Væsentligdel af midler formidles via forskningsråd og ministerierog er "øremærkede" til bestemte formål, men ikke tilbestemte institutioner. Her skal der udelukkende medtagesde beløb, der er indtægtsført i året. Til AU årsberetningafleveres oplysningerne på projektniveau.
Do. Do.
6011 Danske offentlige kilder Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra danske offentligekilder (UK 95) inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveresoplysningerne på projektniveau.
Do. Do.
6012 Danske private kilder Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra danske privatekilder (UK95) inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveres
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 12 of 24
oplysningerne på projektniveau.6013 EU Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra EU (UK 95), inkl.
OH. Til AU årsberetning afleveres oplysningerne påprojektniveau.
Do. Do.
6014 Øvrige udenlandskekilder
Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra øvrige udenlandskekilder (UK95) inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveresoplysningerne på projektniveau.
Do. Do.
6015 Heraf overhead Indtægtsfordeling. Overhead fra eksterne midler (UK95).Overhead er de midler, der overføres til underkonto 10, tildækning af projekternes andel af fællesomkostninger(medtages ikke i summen for tilskudsfinansieretforskningsvirksomhed da RK. A.3.1.a-d opgøres inkl.overhead og såfremt RK A.3.1.e medtages i summen viloverhead blive talt dobbelt).
Do. Do.
Eksterne midler, andretilskudsfinansieredeaktiviteter, sum
Indtægtsfordeling. Sum af UK 97, inkl. OH. Eksternemidler, andre tilskudsfinansierede aktiviteter, sum.
Do. Do.
6016 Andre tilskud Indtægtsfordeling. Bevillinger (UK 97) inkl. OH fraprivate og offentlige organisationer der i princippet søgesi åben konkurrence. Her skal der udelukkende medtagesde beløb, der er indtægtsført i året.
Do. Do.
6017 Heraf overhead Indtægtsfordeling. UK 97 Andre tilskudsfinansieredeaktiviteter. Overhead er de midler, der overføres tilunderkonto 10, til dækning af projekternes andel affællesomkostninger (medtages ikke i summen for andretilskudsfinansierede aktiviteter, da A.3.2.a opgøres inkl.overhead, og såfremt b medtages i summen, vil overheadblive talt dobbelt).
Do. Do.
6017 Heraf overhead Indtægtsfordeling. UK 97 Andre tilskudsfinansieredeaktiviteter. Overhead er de midler, der overføres tilunderkonto 10, til dækning af projekternes andel affællesomkostninger (medtages ikke i summen for andretilskudsfinansierede aktiviteter, da A.3.2.a opgøres inkl.overhead, og såfremt b medtages i summen, vil overheadblive talt dobbelt).
Do. Do.
6018 Retsmedicin, sum Indtægtsfordeling. Retsmedicinske undersøgelser(underkonto 91) i året.
Do. Do.
6019 Kommercielindtægtsdækket
Indtægtsfordeling. Indtægtsdækket virksomhed (IV)(underkonto 90), universiteternes salg af tjenesteydelser
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 13 of 24
virksomhed, IV, sum eller varer på markedsmæssige vilkår. DJF angiver herindtægtsførte bevillinger på underkonto 20Rekvirerede ydelser.
Myndighedsbetjening Do. Do.6020 Tilskudsbevilling Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året -
fratrukket forskningsandelen af fagministerierstilskudsbevilling til myndighedsopgaver (dvs. A.2.1.b).Kategorien omfatter tilskud fra andre ministerier tilmyndighedsbetjening (FVM og MIM)
Do. Do.
6021 Basistilskud fra UBST(til myndighedsbetjening)
Tilskud til udførelse af en række myndighedsopgaver,som udføres for VTU og FVM
Do. Do.
6022 Kapitaltilskud Omfatter bygningsoverhead til forskning,overgangsordning, grundtilskud samt etvedligeholdelsestilskud. Desuden indgår et tilskud tilindfasning af nyt byggeri, der er taget i brug i perioden2001-2006.
Do. Do.
6023 Øvrige formål Omfatter tilskud til biblioteker, museer, samlinger oghaver mv. samt tilskud til udenlandske lektorer, småfag,propædeutisk undervisning og undervisnings- ogbehandlingsklinikker på dyrlæge- og tandlægeområdet.Endelig indgår tilskud til samarbejde mellemuniversiteterne om edb-systemer til brug forstudieadministration og økonomistyring
Do. Do.
Basistilskud Indtægtsfordeling. Sum af driftstilskud til husleje,vedligeholdelse af myndighedsopgaver.
Do. Do.
6024 Finansielle indtægter(netto)
Indtægtsfordeling. Finansielle indtægter. Overhead m.v.der er regnskabsmæssigt overført fra ekstern virksomhed(UK 95/97) til ordinær drift (UK10) er medregnet somindtægt under eksterne midler, jf. tabel RK A 3.1.E, ogskal ikke medtages som øvrig indtægt på UK10 (såledessikres det, at overhead ikke tælles med dobbelt påindtægtssiden). Finansielle poster, såvel renteindtægtersom renteomkostninger (bortset fra prioritetsrenter),afkast og reguleringer af værdipapirer, etc. (UK 10 og20), som er indtjent i året
Do. Do.
6025 Indtægter fra Tech Trans Indtægtsfordeling. Indtægter fra Tech-Trans selskabersom er indtjent i året.
Do. Do.
6026 Udlejning og fremleje Indtægtsfordeling. Indtægter fra udlejning og fremleje aflokaler og anden udlejning, f.eks. masteleje til
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 14 of 24
telefonselskaber.6027 Øvrige indtægter Indtægtsfordeling. Øvrige indtægter. Her opgøres
indtægter fra f.eks. mindre supplerende virksomhed(MSV), driftsrefusioner, indtægter vedr. ØSS og STADSsamarbejdet, frikøb af VIP fra kilder uden foruniversitetet, som er indtjent i året.
Do. Do.
Formålsfordeling afomkostninger
Formålsfordeling af omkostninger. Hovedprincippet er, atløn, drift og investering følger den initierendemedarbejder og henføres til formål RK B.1 til RK B.1.4. Itabellen nedenfor står løn og driftsomkostninger og beståraf følgende: Lønomkostninger, dvs. bruttoløn og AERminus refusioner. Driftsomkostninger i forbindelse medden enkelte medarbejders arbejdsplads består afomkostninger til rejser, møder, efteruddannelse,kontorhold samt anskaffelse af/afskrivninger vedr.inventar, PC'ere, bidrag til flex-job ordning, AES ogfinansieringsbidrag etc. fordeles ligeledes på formål.Typisk vil en VIP med en årsværksfordeling på f.eks. 50pct. uddannelse, 40 pct. forskning og 10 pct. ph.d.vejledning med en årsløn på 500.000 kr. og 50.000 i drift(inkl. afskrivninger) fordeles mellem delformål RK B.1.1,RK B.2.1 og RK B2.2; 275.000 kr., 220.000 kr. og 55.000kr. Typisk vil en TAP fra fællesadministration henføresafhængig af funktion til delformål RK B.4.1, RK B.4.2,RK B.5.1 (og dertil kommer omkostninger i forbindelsemed varetagelse af den pågældende funktion). Eksemplerpå omkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, menhenføres til formål ”RK B.4. Generel ledelse ogadministration”, er ØSS-samarbejde og revision. Andreomkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, ereksempelvis forbrugsafgifter (el, varme, vand) samtrengøring, som henføres til formål ”RK B.5. Bygninger”.Omkostninger i den eksterne forskning opgøres ekskl.overhead-omkostninger. Overhead’ en er overført tildækning af fællesomkostninger i den ordinære drift(UK10)og udgiftsføres i den ordinære drift som en del afde respektive delformål. Således sikres det, atoverheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt. BetegnelserneVIP, D-VIP og TAP i følgende beskrivelser af
Formålsfordeling afomkostninger er ikke fuldtsystemunderstøttet.På 8000C+ASB+DPUtrækkes tal fra NS og(PØS), som bearbejdesmanuelt og vurderes afHOMR ud fra politiskeskøn, % fordelinger el.lign.
DMU formålsfordeler vedhjælp af etiketter i ARS.
DJF kombinererprojekttyper, tilskudstyperog organisatoriske enhederi ARS i en manuel procesfor at finde frem tilformålsfordelingen.
Der bør træffes beslutning omformålsfordeling skalsystemunderstøttes fuldt ud på allehovedområder og hvordan det kangøres.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 15 of 24
delformålenes aktiviteter følger definitionerne tilopgørelsen af årsværk. Finansielle omkostninger (f.eks.mora-renter) skal ske ved at nettoficere beløbet ifinansielle indtægter (tabel RK A.6.1: Finansielleindtægter (netto)). Alene prioritetsrenter ifm. bygningerskal indgå i kategori ”RK B.5.4 Prioritetsrenter”. Aladministration på institut-niveau skal henføres tilkerneydelserne uddannelse og forskning, dvs. kategoriRK B.1.4 og RK B.2.3. Dvs. at institutter ikke skalanvende formål ”RK B.4.1 Generel ledelse,administration og service”, der reserveres udelukkende tiladministration m.v. på fakultets-niveau samt centralledelse.
Uddannelse, sum Formålsfordeling af omkostninger. Sum af omkostningertil uddannelse.
Do. Do.
6028 Heltidsuddannelse Formålsfordeling af omkostninger. Heltidsuddannelse.Uddannelser på såvel bachelor- som kandidatniveau:Andel af VIP-løn (inkl. andel af ph.d.´eresformidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrøreruddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder,TAP, som underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer oginstruktorer). Årets afskrivninger på anlæg vedr.uddannelse, typisk andel af forsøgsopstillinger mv. somanvendes til undervisningsformål, og som er aktiveret(fordeles evt. med delformål RK B 1.2). Den andel af IT-systemer og udstyr til uddannelsesformål (herundervideokonferenceudstyr, andet AV-udstyr,undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboardmv. - samt alment IT-udstyr, som anvendes direkte iundervisningen) eller af de studerende generelt (herunderandel af studenter-PC’ere), som skønnes at vedrøreheltidsuddannelse. Direkte henførbare lønudgifter skalogså medtages her.
Do. Do.
6029 Deltidsuddannelse Formålsfordeling af omkostninger. Deltidsuddannelse.Uddannelser som udbydes efter lov omDeltidsuddannelse: Andel af VIP-løn (inkl. andel afph.d.’eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, somvedrører deltidsuddannelse, DVIP-løn inkl.koordinatortimer og møder, TAP som underviser (f.eks.
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 16 of 24
laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Åretsafskrivninger på anlæg vedr. deltidsuddannelse, typiskandel af forsøgsopstillinger m.v. som anvendes tilundervisningsformål og som er aktiveret (fordeles evt.med delformål RK B.1.1). Den andel af IT-systemer ogudstyr til uddannelsesformål (herundervideokonferenceudstyr, andet Av-udstyr,undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboardmv.) - samt alment IT-udstyr, som anvendes direkte iundervisningen eller af de studerende generelt (herunderandel af studenter-PC’er), som skønnes at vedrøredeltidsuddannelse. Direkte henførbare lønudgifter skalogså medtages her.
6030 Øvrige uddannelser Øvrige uddannelser. Ikke-universitære uddannelse, somgennemføres ved de videregåendeuddannelsesinstitutioner. Forskningsbaseretefteruddannelse. Sommerskole og adgangskursus, når detdrejer sig om selvstændige forløb, der ikke er dele af enordinæruddannelse: Andel af VIP-løn (inkl. andel afph.d.´eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, somvedrører øvrig uddannelse, DVIP-løn inkl.koordinatortimer og møder, TAP som underviser (f.eks.laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Åretsafskrivninger på anlæg vedr. øvrig uddannelse, typiskandel af forsøgsopstillinger mv., som anvendes tilundervisningsformål, og som er aktiveret (fordeles evt.med delformål RK B 1.1 og RK B 1.2). Uddannelser tilklinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere.Udgifter til egne elever og lærlinge medtages ikke her,men under den opgave, hvor de er ansat. Omfatter ikkeegne medarbejderes efteruddannelse, men udbudteefteruddannelser (UK 90). Kommercielundervisningsaktivitet og konsulentydelser efter reglerneom indtægtsdækket virksomhed samt ikke-kommercielundervisning efter reglerne om andre tilskudsfinansieredeaktiviteter, f.eks. efteruddannelse for AF ogarbejdsmarkedsråd. Uddannelsesaktiviteter som EU'sErasmus, Nordplus samt andre internationaleuddannelsesaktiviteter, aktiviteter der normalt afviklesefter reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 17 of 24
(UK97) (administrationen af disse aktiviteter (TAP-løn)henføres til formål ”RK B 1.4. Uddannelsesledelse ogadministration”). Den andel af IT-systemer og udstyr tiluddannelsesformål (herunder videokonferenceudstyr,andet AV-udstyr, undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboard m.v.) - samt alment IT-udstyr, somanvendes direkte i undervisningen eller af de studerendegenerelt (herunder andel af studenter-PC’ere), somskønnes at vedrøre øvrige uddannelser. Direktehenførbare lønudgifter skal også medtages her.
6031 Uddannelsesledelse ogadministration
Formålsfordeling af omkostninger. Uddannelsesledelse ogadministration. Omhandler administration og ledelse påalle organisatoriske niveauer, som sker i direktetilknytning til enten undervisningsaktiviteten ellerserviceringen af studerende, herunder studiekontor,internationalt kontor og den koordinerede tilmelding: Lønog driftsudgifter til studieadministration på alleorganisatoriske niveauer. Løn og driftsudgifter afholdt itilknytning til undervisningens overordnede planlægningog strategisk udvikling, herunder udvikling af nyeuddannelser (dog ikke forberedelse af den enkelte lektion,henregnes til 1.1, 1.2 og 1.3). Løn og driftsudgifter tiludadrettet sagsbehandling vedr. studerende f.eks.indskrivning, eksamens- og lokaleadministration, studie-og fagbeskrivelser, studie- og erhvervsvejledning, SU-stipendier og legater, markedsføring af uddannelser og lønog driftsudgifter til studieledere (dog ikke udgifter idirekte tilknytning til undervisningen). Den andel afinstitutlederens løn som vedrører uddannelse. Typisk vildet være den andel af administrative medarbejdere ogdriftsudgifter på institutter, som vedrører uddannelse,samt Internationalt kontor, studiekontorer,stipendiekontorer m.v. på fakultets- og fællesniveau i detomfang det vedrører uddannelse. Drift og udvikling afsærlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som erindkøbt eller udviklet specielt tiladministration/koordination af uddannelsesaktiviteter,herunder studieadministrative systemer, studenterportalerm.v., samt den andel af institutionens udgifter til almentIT-udstyr (PC’ere, printere, servere, kopimaskiner etc.),
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 18 of 24
som vurderes at blive anvendt i administrationen afuddannelse (et skøn kan f.eks. foretages ud frafordelingen af årsværk pr. hovedformål).
Forskning Forskning. Forskningsaktiviteter finansieret afbasisforskningsbevilling (UK 10) og formidling heraf:Forskningsaktivitet finansieret af VTU. Løn ogdriftsudgifter vedr. VIP’ere (dog ekskl. ph.d.’ere –henføres til RK B 2.2), TAP’ere som udfører opgaver idirekte forbindelse med forskning såsom laboranter,lærlinge, studentermedhjælpere med administrativtarbejde på UK95 etc. (ej administrative TAP-medarbejdere på institutter – henføres til RK B 2.3 og RKB 1.4). Egne VIP’s tid til uddannelse af adjunktermedtages her. Tilskudsfinansieret forskning (UK 95): Løn(til projektansatte) og drift, hvor midlerne hidrører fraeksterne bevillinger (UK 95 ekskl. ph.d.’ere). Udgifter iden eksterne forskning opgøres ekskl. overheadudgifter.Overheaden er overført til dækning af fællesomkostningeri den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den ordinæredrift som en del af de respektive delformål. Således sikresdet, at overheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt.Indtægtsdækket forskningsaktivitet (UK 90): Løn ogdriftsudgifter forbundet med kommercielforskningsaktivitet med hjemmel i indtægtsdækketvirksomhed. Generelt. Udgifter til direkte formidling afVIP’ernes faglige viden (herunder TAP-løn og drift vedr.forlagsvirksomhed) og til etablering af kontakter mellemforskere og interessenter i samfundet (bl.a. medierne).Drift og udvikling af specialiserede IT-systemer, somanvendes i forskningen. Årets afskrivninger på anlægvedr. forskning, typisk forsøgsopstillinger m.v. som eraktiveret. Udgifter i den eksterne forskning opgøres ekskl.overheadudgifter. Overheaden er overført til dækning affællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) ogudgiftsføres i den ordinære drift som en del af derespektive delformål. Således sikres det, atoverheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt.
Do. Do.
6032 Forskning Formålsfordeling af omkostninger. Forskning Do. Do.6033 Forskeruddannelse Formålsfordeling af omkostninger. Forskeruddannelse. Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 19 of 24
De samlede udgifter forbundet med forskeruddannelsenuanset finansieringskilde: Andel af VIP-løn ogdriftsudgifter til vejledning af ph.d.’ere og afholdelse afkurser/seminarer for ph.d.’ere samt ph.d.-studielederfunktion. Løn og driftsudgifter til ph.d.’ere.Øvrige udgifter til rejser, apparatur, bedømmelse,publicering af afhandlinger. TAP-bistand der har direktetilknytning til ph.d.uddannelsen, dog ekskl. ph.d.studienævnssekretær. Ph.d.eres formidlingsforpligtelsehenføres til relevant delformål (f.eks. RK B 1.1).
6034 Forskningsledelse ogadministration
Formålsfordeling af omkostninger. Forskningsledelse ogadministration. Ledelse og administration i direktetilknytning til forskningsaktiviteten: Løn og driftsudgiftertil forskningsledelse og forskningsadministration på alleorganisatoriske niveauer. Typisk den del afinstitutlederens løn, som kan henføres til forskning.Driftsudgifter til forskningsplanlægning og –strategiudvikling f.eks. seminarer, publikationer,fundraising m.v. (dog ikke VIP-tid der medgår tilaktiviteten – henføres til formål RK B 2.1). Fagligadministration på alle organisatoriske niveauer i direktetilknytning til forskningsaktiviteten. Herunder løn ogdriftsudgifter til sekretariatsbistand ogprojektadministration (samarbejdsaftaler, EU-kontrakterm.m.). Typisk vil der således være tale om deadministrative medarbejdere og driftsudgifter påinstitutter og i mindre omfang medarbejdere ogdriftsudgifter på fakultets- eller fællesniveau. Drift ogudvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software,som er indkøbt eller udviklet specielt tiladministration/koordination af forskningsaktiviteter samtden andel af institutionens udgifter til alment IT-udstyr(PC’ere, printere, servere, kopimaskiner etc.), somvurderes at blive anvendt ifm. med forskningsaktiviteter(et skøn kan f.eks. foretages ud fra fordelingen af årsværkpr. hovedformål).
Do. Do.
Formidling ogvidensudveksling
Formålsfordeling af omkostninger. Formidling ogvidensudveksling.
Do. Do.
6035 Formidling Formålsfordeling af omkostninger. Formidling: Museer, Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 20 of 24
samlinger og forskningsbiblioteker: Egentligvidenskabelig formidling f.eks. tidsskriftsartikler, somikke kan adskilles fra (løn)udgiften til forskning, henførestil ”RK B 2.1 forskning”. Her medtages ikke direktepromovering af universitetet (henføres til ”RK B 4.1.Generel ledelse og administration”) eller universitetetsuddannelser (henføres til ”RK B 1.4. Uddannelsesledelseog administration”). Forskningsbiblioteker: Løn ogdriftsudgifter (VIP og TAP).
6036 Vidensudveksling Formålsfordeling af omkostninger. Vidensudveksling,patenter, rettigheder og kommerciel udnyttelse af egneprodukter: Udgifter til undersøgelse af markedspotentiale,sikring af rettigheder samt markedsføring af goder(materielle eller immaterielle), som helt eller delvist erresultat af institutionens egen produktion. Herundermedtages også udgifter til Teknologioverførselsenheder.
Do. Do.
6037 Myndighedsbetjening Formålsfordeling af omkostninger. Myndighedsopgaver,Retsmedicin, Behandling og klinikfunktioner: Løn ogdriftsudgifter knyttet til varetagelse afmyndighedsopgaver omfattet af fagministerierstilskudsbevilling (FL samt evt. efterregulering på TB iåret) - fratrukket forskningsandelen af fagministerierstilskudsbevilling til myndighedsopgaver, dvs. A.2.1.b.Løn og driftsudgifter knyttet til varetagelse afmyndighedsopgaver på kontrakter med nationale oginternationale myndigheder, hvor opgaverne ikke kanhenføres til forskningsformål. Løn og driftsudgifterknyttet til gennemførelse af myndighedsopgaver i form afundersøgelser, obduktioner osv. samt udgifter direkteknyttet til håndtering og behandling af patienter, som ikkekan henføres til henholdsvis uddannelse ellerforskningsformål. Drift og udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt ellerudviklet specielt til administration/koordination afmyndighedsopgaver eller behandling og klinikfunktioner.
Do. Do.
Generel ledelse,administration og service
Formålsfordeling af omkostninger. Generel ledelse,administration og service
Do. Do.
6038 Ledelse og administration Formålsfordeling af omkostninger. Ledelse ogadministration. Typisk universitetets
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 21 of 24
rektorat/ledelsessekretariat, administration påfakultetsniveau samt fællesadministration. Undtaget erforsknings- og uddannelsessekretariater (henføres til hhv.RK B 2.3 og RK B 1.4), Internationalt kontor og ledelseaf institutter (fordeles mellem RK B 2.3 og RK B 1.4),studieadministration samt studiekontor og denkoordinerede tilmelding (henføres til RK B 1.4): Løn ogdriftsudgifter til ledelse og støttefunktioner (herunderudgifter såsom bestyrelseshonorar, samarbejds- ogsikkerhedsudvalg m.v.) typisk over institutniveau: Rektor,universitetsdirektør, dekaner samt størstedelen affakultetsadministrationen og fællesadministrationen(typisk ledelsessekretariater, økonomi, regnskab,personale, løn, dele af informations afdelingen m.v.).Universitetets samlede udgifter til revision, juridiskassistance, årbog, promovering af universitetet, udgifter tilCOPY-DAN, udgifter til ØSS-samarbejde o. lign. Driftog udvikling af IT-systemer til administrative formål,herunder økonomistyring, tidsregistrering, personaledatamv. Den del af de samlede udgifter til PC’ere, printere,servere og generel software, som vedrører den generelleledelse og administration. Årets afskrivninger på anlægvedr. administration m.v., som er aktiveret. Typiskservere, biler, inventar m.v.
6039 Servicefunktioner Service. Universitetets tværgående funktioner såsomhelpdesk, journal, reception, telefonomstilling, repro,kantine, konferenceplanlægning, studenterorganisationer,boglader: Løn og driftsudgifter til servicepersonale (ekskl.bygningsdrift, bl.a. betjente). I tilfælde af udlicitering afde omtalte opgaver skal betaling for tjenesteydelser afovenstående art ligeledes indgå. Flytteudgifter, AV-udstyretc. Drift og udvikling af tværgående IKT-faciliteter(ekskl. installationer): Alle aktive dele af IT-netværket:hardwarekomponenter og software, som understøtterinstitutionens internetadgang (og evt. IP-telefoni) frem tilslutbrugeren, dvs. inkl. servere, switches, firewall,backupsystemer, central virusscanning,netværksovervågning og andresikkerhedsforanstaltninger. Drift og udvikling af andregenerelle IT-faciliteter, der anvendes af både VIP og
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 22 of 24
TAP: Mailsystem, intranet, elektronisk kalender, fildeling,elektroniske journaler m.v.
Bygninger Formålsfordeling af omkostninger. Bygninger. Sum Do. Do.
6040 Bygningsdrift,administration og service
Formålsfordeling af omkostninger. Bygningsdrift,administration og service. Drift af bygninger inkl.installationer: Løn og driftsudgifter til ledere ogmedarbejdere (arkitekter, økonomer, håndværkere m.v.),som arbejder med bygningsdrift (eksempelvis iuniversiteternes tekniske forvaltninger), og tilpedelvirksomhed og rengøring samt udgifter i forbindelsemed opretholdelse af disse funktioner. Undtagelse:funktioner, som direkte relaterer sig til faglige formål(f.eks. rengøring af reagensglas) eller til bibliotek(betjente, særligt udstyr). Centrale udgifter såsom tilsyn,energi, varme, vand, renovation, ventilation, nødstrøms-og brandslukningsanlæg og øvrige installationer, som kanbetragtes som en del af bygningen: Kabler, krydsfelter,særlige installationer i serverrum og andre passive dele afIT-netværk og telefonsystem. Undtagelser: Aktive dele afIKT netværket, bl.a. firewall og switches (hovedformålRK B 4, Generel ledelse, administration og service),diverse IT-systemer, bruger-PC’ere m.v., som kanhenføres til relevante hovedformål, samt IT helpdesk(formål RK B 4, Generel ledelse, administration ogservice). Vagttjeneste, adgangskontrol, overvågning,fælles budtjeneste, snerydning, betjente, skiltning,beredskabsvedligehold, gartnerarbejde, vask af arbejdstøjog gardiner. Pasning og styring af ejendomme, lokaler,materiel, anlæg, inventar og udstyr, ekskl.lokaleadministration, som henføres til RK B 1.4.
Do. Do.
6041 Husleje ogejendomsskatter
Formålsfordeling af omkostninger. Husleje ogejendomsskatter. Huslejeudgifter. Ejendomsskatter (f.eks.forsyningsafgifter). Årets omkostninger påbygningsmassen i det omfang den er aktiveret (dvs.afskrivninger) Årets omkostninger på anlæg oginstallationer vedr. bygningerne som er aktiveret.
Do. Do.
6042 Vedligeholdelse, mindrebyggearbejder
Formålsfordeling af omkostninger. Vedligeholdelse,mindre bygningsarbejder. Løn og drift til håndværkere ogmateriale ved vedligehold af egne og lejede bygninger:
Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 23 of 24
Indvendig vedligeholdelse af vægge, døre gulve, inventarm.v. Udvendig vedligehold af facader, vinduer og tagsamt vedligehold af terræn (f.eks. parkeringsanlæg).Vedligehold af tekniske fællesanlæg som varmeanlæg ogelektriske anlæg, herunder IT henføres her til. Egenvedligehold.
6043 Prioritetsrenter Formålsfordeling af omkostninger. Prioritetsrenter. Renterpå prioritetsgæld. Øvrige renteudgifter modregnes irenteindtægter (RK A.6.1)
Do. Do.
Formålsfordeltårsværksforbrug
Personale. Formålsfordelt årsværksforbrug. Et årsværkberegnes ud fra bevillingstimer. Dette betyder, at der går1.924 timer på ét årsværk. Årsværkene beregnes pågrundlag af de timer, der er blevet konteret i året. Der skaleventuelle efterreguleringer først medtages i detefterfølgende år. Udgangspunktet er, at VIP stillinger erde stillinger, der er omfattet af stillingsstrukturen for detvidenskabelige personale på universiteterne. Såvelstillingskategorier fra den nuværende som tidligerestillingsstruktur er omfattet, dertil kommer censur. Detøvrige personale henføres til kategorien TAP. For TAPgruppen skelnes ikke mellem fuldtid og deltid.
Formålsfordeling afomkostninger er ikke fuldtsystemunderstøttet.På 8000C trækker tal fraNS og (PØS), sombearbejdes manuelt ogvurderes af HOMR ud frapolitiske skøn, %fordelinger el. lign.
DJF kombinerer ARS ogSLS.
DMU anvender etiketter iARS.
Do.
6059 VIP uddannelse Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6060 VIP forskning Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6061 VIP vidensformidling Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6062 VIP
myndighedsbetjeningFormålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.
6063 VIP Generel ledelse,administration og service
Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.
6064 VIP Bygninger Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6065 DVIP Uddannelse Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6066 DVIP forskning Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6067 DVIP vidensformidling Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6068 DVIP
myndighedsbetjeningFormålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.
6069 DVIP generel ledelse, Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.
Bilag 2E: Dokumentation af nøgletal på økonomiområdet
Page 24 of 24
administration og service6070 DVIP bygninger Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6071 TAP uddannelse Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6072 TAP Forskning Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6073 TAP vidensformidling Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.6074 TAP
myndighedsbetjeningFormålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.
6075 TAP generel ledelse,administration og service
Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.
6076 TAP bygninger Formålsfordelt årsværksforbrug Do. Do.
Øvrige kommentarer:Det er ikke muligt at finde alle indtægtsnøgletal ud fra konti i finanskontoplanen. I alle regnskaber anvendes samme kontoplan, og kontostrengen er ens opbygget, men der erforskel på, hvordan elementerne bruges imellem regnskaberne. Nogle nøgletal kan splittes op ved at bruge både delregnskabs- og rapportformålskoder som filtre.Rapportformål anvendes kun i regnskaberne 8000C og DPU+ASB, og den har ikke været brugt fuldt ud i 2009, og detaljeringsgraden er pt. ikke tilstrækkelig.
Nøgletallene er meget udførligt defineret, men konteringsvejledningen til kontoplanen er langt mindre detaljeret.
Der er mekanismer i NS, PØS, SLS og ARS, som kan sættes op således at nøgletalsberegningen kan automatiseres og lægges ind i ledelsesinformationen, men der børigangsættes et arbejde med at finde ud af den bedste måde at gøre det på og evt. få konteringsvejledningen indrettet derefter.
Nøgletallene bruges således- rapporteres til DU Statistikberedskab 6000-6076- indgår i udviklingskontrakt 6001, 6003, 6005, 6012, 6014, 4000-4002- Årsrapport 6000-6076- AU i tal 6000-6076
Bilag 2F: Dokumentation af nøgletal på bygningsområdet
Page 1 of 3
Aarhus Universitet
Dokumentation af nøgletal der nedprioriteres i ledelsesinformationsprojektet
Bygningsområdet
Nøgletal der nedprioriteres:
Nr.: Navn: Kort beskrivelse: Årsag til at nøgletallet nedprioriteres: Anbefalet ændring for at kunne indsamleog rapportere nøgletallet:
Samlet nytteareal, m2 Samlet nytte-bygningsareal.Nyttearealet er nettoarealet medfradrag af trapper, gange, toiletterog teknikarealer etc.
Nøgletallene er kun delvist systemunderstøttet.Bygningsmassen under 8000C, DPU og HIH erregistreret i Realkapitalsystemet. DJF, DMU ogASB anvender primært Excel regneark.
Under implementering af kommende FCM-system bør det sikres, at det er muligt atintegrere til ledelsesinformationssystem, ogat de ønskede nøgletal kan genereres fradata opsamlet i FM-system. Se generelkommentar nedenfor.
7000 Nytteareal til forskning(m2)
Nytte-bygningsareal tilforskning. Nyttearealet ernettoarealet med fradrag aftrapper, gange, toiletter ogteknikarealer.
Do. Do.
7001 Nytteareal tilundervisning (m2)
Nytte-bygningsareal tilundervisning. Nyttearealet ernettoarealet med fradrag aftrapper, gange, toiletter ogteknikarealer.
Do. Do.
7002 Nytteareal - øvrigearealer (m2)
Nytte-bygningsarealer - øvrige.Nyttearealet er nettoarealet medfradrag af trapper, gange, toiletterog teknikarealer.
Do. Do.
Samlet nettoareal, m2 Netto-bygningsareal.Arealopgørelse i kvadratmeter,2004 – 2007, bygningsarealer.Nettoarealet er summen afindvendige mål for alle lokalerpå en etage eller i en bygning,
Do. Do.
Bilag 2F: Dokumentation af nøgletal på bygningsområdet
Page 2 of 3
dvs. det areal der har en elleranden form for gulvbelægning.
7003 Nettoareal til forskning(m2)
Netto-bygningsareal til forskning(m2). Nettoarealet er summen afindvendige mål for alle lokalerpå en etage eller i en bygning,dvs. det areal der har en elleranden form for gulvbelægning.
Do. Do.
7004 Nettoareal tilundervisning (m2)
Netto-bygningsareal tilundervisning (m2). Nettoarealeter summen af indvendige mål foralle lokaler på en etage eller i enbygning, dvs. det areal der har eneller anden form forgulvbelægning.
Do. Do.
7005 Nettoareal - øvrigearealer (m2)
Netto-bygningsareal, øvrigearealer (m2). Nettoarealet ersummen af indvendige mål foralle lokaler på en etage eller i enbygning, dvs. det areal der har eneller anden form forgulvbelægning.
Do. Do.
Bruttoarealer (m2) Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal = lejeenhed = samtligeetager inkl. kælder.
Do. Do.
7006 Bruttoareal til forskning Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal = lejeenhed = samtligeetager inkl. kælder.
Do. Do.
7007 Bruttoareal tilundervisning
Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal = lejeenhed = samtligeetager inkl. kælder.
Do. Do.
7008 Bruttoareal - øvrigearealer
Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal = lejeenhed = samtligeetager inkl. kælder.
Do. Do.
Grønt regnskab Grønt regnskab7009 El, (MWh) El (MWh). Nøgletal er ikke systemunderstøttet. Indtastet i
Excel regneark på alle hovedområder.Do.
7010 Vand, m3) Vand, (m3). Do. Do.7011 Varme (MWh) Varme (MWh). Do. Do.
Bilag 2F: Dokumentation af nøgletal på bygningsområdet
Page 3 of 3
Øvrige kommentarer:Hvis nøgletallene skal indgå i ledelsesinformationssystemet inden FCM-systemet tages fuldt i brug for hele bygningsmassen i AU, kan det implementeres på 2 måder:
1. Ved opsamling af data fra de værende regneark og kombinere dem med data i Realkapitalsystemet. Det kræver en mere grundig analyse af, om regnearkene kan
understøtte nøgletallene og om der er ensartede principper for opsplitning af bygningsmassens arealer i anvendelser. Metoden er dog meget følsom over for
designændringer i regnearkene.
2. Alternativt kan bygningsmassen ved DJF, DMU og ASB lægges ind i Realkapitalsystemet og vedligeholdes deri. Sker det, kan nøgletallene 7000-7008 medtages i
LIS.
Nøgletallene til grønt regnskab er få og ikke særligt tidskrævende at indsamle fra CTS-systemer hhv. målere, og systemunderstøttelse alene af hensyn til nøgletallene vurderes
ikke at være indsatsen værd.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 1 of 27
Aarhus Universitet
Dokumentation af dimensioner til nøgletal iledelsesinformationsprojektet
Dimension: Eksamen
Beskrivelse:Dimension der beskriver eksamenskoder og -aktiviteter
Niveauer i dimensionen:NiveauDelfi
NiveauSTADS
Beskrivelse
1. Eksamen Eksamensaktivitet
Den studerendes eksamen og resultat
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1.
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik
typeDatakvalitetskrav
1. Eksamen/Eksamensaktivite
Eksamenskode Unik nøgle - Skal have validværdi
2. Eksamen/Eksamensaktivitet
Eksamenskodenavn Beskrivelse af eksamen - Skal have værdi
3. Eksamen/Eksamensaktivitet
Karakterskala Karakterskala: 7-trin-skala,13-skala eller bestået/ikke-bestået
Type 2 Skal have validværdi
4. Eksamen/Eksamensaktivitet
Karakter Karakter efter skala - Kan være tom =udfyldes med”Ingen karaktergivet”
5. Eksamen/Eksamensaktivitet
Bedømmelse Bestået/ikke bestået Type 2 Skal have validværdi
Tekniske specifikationer:Datakilder:Information om eksamener skal hentes fra både Delfi og STADS:
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise,halvårlige og helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabellermed Access og Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1- 2 år,forventes det i første omgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug,vil STADS-systemets tabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT og D_TAX samt DE_RESULTAT, D_FAG m.fl.
STADS: Informationen ligger i STADS, men de konkrete tabeller kendes ikke på nuværende tidspunkt. ASBskal kontaktes med henblik på den endelige udformning af dimensionens begreber.
Opdateringsfrekvens:Grundlæggende skal dimensionen opdateres i samme
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes at den største udfordring vil være
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 2 of 27
frekvens som de nøgletal den er tilknyttet. integration af data mellem Delfi og STADS. Dersidder i øjeblikket en gruppe og arbejder med dennemapning. Integration og begrebsafklaring mellemdata fra Delfi og STADS skal afklares, før samledenøgletal for AU kan genereres.
Øvrige kommentarer:
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 3 of 27
Dimension: Studie
Beskrivelse:Dimension der beskriver studier, som de studerende er indskrevet på både mht. fag, intention etc.
Niveauer i dimensionen:NiveauDelfi
NiveauSTADS
Beskrivelse
1. Studieordning Delfi: Den studieordning indskrivningen er under.
2. Ramme Den studerendes personlige uddannelse. En ramme vil altid væreknyttet til en uddannelse i form af en til flere uddannelsesdele.En studerende kan have mange uddannelsesrammer. Som regel kunén ramme ad gangen, men en uddannelse kan godt bestå af flererammer. Fremadrettet kan en ramme bestå af flere studieordninger,fx ved bachelor, hvor man indskrives på en ramme. Allerøverstligger en uddannelse
2. Indskrivning Den konkrete indskrivning på et studie. Den enkelte studerende haren eller flere indskrivning(er).
3. Studieordning STADS: Der er flere studieordninger under en ramme hvis bådehovedfag og sidefag.
3. Studieprogram Det samlede studieprogram svarer til den studieordning somprogrammet er under. Der er et studieprogram for enbachelorstuderende og når der fortsættes på kandidatdelen, er der enny indskrivning med ny studieprogramkode som svarer til denaktuelle studieordning.
Eksamenstilmeldinger og resultater hæftes på dette studieprogram.
NB! Bachelor og kandidat i Delfi svarer ikke til en uddannelsesdel iSTADS. En uddannelsesdel relaterer sig til et sidefag, suppleringsfagog grundfag i STADS
4. Eksamen Eksamensaktivitet Tilmeldinger og beståelse af eksamen på et studie
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Studieprogram Indskrivning – studieprogram
2. STADS hierarki Ramme – Studieordning - Eksamensaktivitet
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik
typeDatakvalitetskrav
1. Delfi – Studie Studieprogramkode Unik nøgle - Skal have validværdi
2. Delfi - Studie Indskrivning Den enkelte studerende haren eller flereindskrivning(er) på etprogram
Type 2 Skal have validværdi
3. Delfi – Studie Intention Angiver intentionen:Bachelor, kandidat, MVU,udelt m.m.
- Skal have validværdi
4. Delfi - Studie Intentionkode Tocifret talkode forintention
Type 2
5. Delfi – Studie Indskrivningstype (seindskrivningshjemmel)
Indskrivningstypen er enmarkering påindskrivninger, hvoraf detfremgår om den studerende
-
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 4 of 27
er: KOT-optagetStudieskift inden elleruden for KOT, EVU, PHD4+4 eller 5+3
6. STADS –Studie(Rammen)
Indskrivningshjemmel(se indskrivningstype)
Oplysning knyttet til enuddannelsesramme, derangiver, hvilken typestuderende, der kanindskrives til den.Ordinær, åben uddannelse,Ph.d., gæstestuderende,simuleret ogadgangskursus
-
7. STADS -Rammen
Studienævn Studienævn, som rammenhører under
-
7. STADS –Studie(Uddannelses-del)
DS uddannelsestype(Begrebet Studietype erselvopfunden i ASB’skuber, så ved udtrækfra STADS brugesderfor DS udd.type)
Kandidat, bachelor, Ph.d.el. åben uddannelse.Enkeltfag findes vedudsøgning på Navn ogKort navn, ikke påUdd.type.
-
8. Delfi – Studie Studiedel Sidefag, suppleringsfag,grundfag m.m. (NB!Betegnelsen hovedfag er etDelfi-begreb mhp.kategorisering af data –ikke et begreb der brugesom studier).
-
9. Delfi - Studie Hel uddannelse I tilfælde af at intentionener bachelor hhv. kandidathhv. udelt markeres herfor, at der er tale om en heluddannelse.
Evt. Type 2 Kan være tom, igivet faldindsættes ”Ikkehel uddannelse”
10. Delfi – Studie Grad Grad, når studiet erafsluttet – f.eks. Bachelor,Kandidat, Master
Type 2 Kan være tom, igivet faldindsættes”Ingen gradopnået”
11. Delfi - Studie KOT Ja, Nej. -
12. Delfi – StudieSTADS –Studie
StatusRammestatus
Delfi: Aktiv, Afbrudtuddannelse, Afsluttetuddannelse, Afventerstudiestart, Orlov, PeriodeudløbetSTADS: Åben, Orlov,Afbrudt, Afsluttet,Genåbnet m.m.
Evt. Type 2 Skal have validværdi
13. Delfi - Studie Valg Bruges til at definere hvorstuderende med to aktiveindskrivninger på bådebachelor ogkandidatuddannelse skaltælle med i bestanden
Type 2 Skal have validværdi
14. Delfi – Studie Ind- og udrejsende Markerer om der er taleom et studie, hvor de(n)studerende udløserinternationaliseringstilskud– historik angiver perioden
Type 2 Skal have validværdi
15. STADS –Studie
Indskrivningsmåde Hvordan en studerende erindskrevet til en ramme.
Evt. Type 2 Skal have værdi
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 5 of 27
(Ramme) Eks. programstuderendemed udenlandskstudieordning.Bogstavkode med 3 cifre.Bestemmende forudløsning af STÅ.Der kan udsøgesindrejsende stud.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Information om dimensionen skal hentes fra både Delfi og STADS:
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data der indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise,halvårlige og helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabellermed Access og Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1- 2 år,forventes det i første omgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug,vil STADS-systemets tabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT, D_TAX og DU_STATISTIK.
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Opdateringsfrekvens:Grundlæggende skal dimensionen opdateres med sammefrekvens som de nøgletal den er tilknyttet.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Der er oplevet fejl i indskrivninger med manglendeinformation eller fejlagtig information. Der skalderfor laves grundigt kvalitetscheck påinformationen i indskrivningerne.
Det forventes, at den største udfordring vil væreintegration af data mellem Delfi og STADS. Dersidder i øjeblikket en gruppe og arbejder med dennemapning. Integration og begrebsafklaring mellemdata fra Delfi og STADS skal afklares, før samledenøgletal for AU kan genereres.
Øvrige kommentarer:
Beståelse af uddannelse:Delfi: Når studieprogramkoden er beståetSTADS: Når rammen er bestået
Enkeltfag: Afbrydes - bestås ikke
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 6 of 27
Dimension: Aktivitetstype
Beskrivelse:Typer af forskningsaktiviteter, f.eks. deltagelse i råd og nævn, mundtlig formidling mv.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Aktivitetskategori Den overordnede gruppering af aktiviteter
2. Aktivitetstype Underopdeling på type
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Aktivitetshierarki Aktivitetskategori - Aktivitetstype
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Aktivitetskategori
AktivitetskategoriKode
Unik kode foraktivitetskategori
Type 2 Skal have valid værdi
2. Aktivitetskategori
AktivitetskategoriNavn
Beskrivelse afaktivitetskategori
Type 2 Skal have værdi
3. Aktivitetstype AktivitetstypeKode
Unik kode foraktivitetstype
Type 2 Skal have valid værdi
4. Aktivitetstype AktivitetstypeNavn
Beskrivelse afaktivitetstype
Type 2 Skal have værdi
5. Aktivitetstype Registreres Markering af omaktivitetstypen erobligatorisk at registrerei PURE
Type 2 Skal have valid værdi
Tekniske specifikationer:Datakilder:PURE
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Hvis Aktivitet ikke er udfyldt eller null, skal ”Ingenaktivitet” tilføjes.
Opdateringsfrekvens:Skal som minimum følge opdateringsfrekvensen for datatil nøgletal ”Antal aktiviteter”.
Øvrige kommentarer:
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 7 of 27
Dimension: Alder
Beskrivelse:Aldersgruppering i intervaller på 10 år fra 0 til 60+. Under 20 er dog grupperet i een gruppe. Beregning af konkretalder skal defineres i forhold til det nøgletal, aldersgrupperingen anvendes på.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Alder pr. 10 år Første interval er -19. Derefter 10-års intervaller20-2930-3940-4950-5960-6970+
Sidste interval er uden øvre grænse
2. Alder pr. 5 år Første interval er -19. Derefter 5-års intervaller20-2425-29..65-6970+
Sidste interval har ingen øvre grænse
3. Alder Faktisk alder
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. 10-års-aldersgruppering Alder pr. 10 år - Alder
2. 5-års-aldersgruppering Alder pr. 5 år - Alder
3. Aldersgruppering Alder pr. 10 år – Alder pr. 5 år
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Alder pr. 10 år Alder pr. 10 år Aldersgruppering i 10 årsintervaller
- Skal have værdi
2. Alder pr. 5 år Alder pr. 5 år Aldersgruppering i 5 årsintervaller
- Skal have værdi
3. Alder Alder Alder i år - Skal have værdi
Tekniske specifikationer:Datakilder:
ØSLDV med SLS-data:<server>.<ØSLDV-datamart>.dbo.SLS_FasteFelter_Datamart
Opdateringsfrekvens:1 gang ved oprettelsen.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Hvis Alder ikke er udfyldt eller null, skal ”Ingenaldersangivelse” tilføjes.
Øvrige kommentarer:
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 8 of 27
Dimension: Delregnskab
Beskrivelse:
Et delregnskab er en specifikation af bogføringskredsen. Denne specifikation har for udgifters og indtægtersvedkommende en entydig reference til en underkonto i bevillingslovene/statsregnskabet. Delregnskaber iforskellige bogføringskredse tilhørende forskellige regnskabsførende institutioner kan godt referere til sammeunderkonto.
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for en regnskabsførende institution, vil udgifter og indtægter indgå medunderkontoen, mens aktiver og passiver vil indgå samlet.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Delregnskab Opdeling i flere delregnskaber af AU’s samlede regnskab tilregnskabsaflæggelse (fx alm. virksomhed, kommerciel indtægtsdækketvirksomhed etc.)
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Delregnskab DelregnskabKode Entydig kode fordelregnskab
- Skal have valid værdi
2. Delregnskab DelregnskabNavn Beskrivelse tekst - Skal have værdi
3. Delregnskab DelregnskabKodeNavn
Sammensat af:DelregnskabKode + ’ ’+ DelregnskabNavn
- Skal have valid værdi
Tekniske specifikationer:Datakilder:
Navision:<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Code<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Name
Udtrækskriterier:[Dimension Code]=’DELREGNSKAB’
Opdateringsfrekvens:
Månedligt.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Hvis DELREGNSKAB mangler, skal der tilføjes”Ingen delregnskab”.
Øvrige kommentarer:
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 9 of 27
Dimension: Fag/Uddannelser
Beskrivelse:Dimensionen beskriver uddannelses-/fagindgangsvinklen. Uddannelserne/Fagene og eksamener herunder ercentrale for placering af de studerendes aktiviteter.
Niveauer i dimensionen:NiveauDelfi
NiveauSTADS
Beskrivelse
1 Fagligthovedområde
Fagligthovedområde
Fagligt område (Teknik+NAT, SUN, HUM, SAM) - opdelingpå tværs af fakulteter som bruges ved ekstern rapportering.
2 Studienævn Studienævn Gruppering af fag på tværs af institutter under ethovedområde.
3 Faggruppe Uddannelse Gruppering af fag som beskriver en uddannelse. En faggruppekan knyttes op til ét institut i organisationsdimensionen.
4 Fagkode Studieretning Et fag hvilket dækker en række kurser og eksamener
5 Studieretningsgruppering
Studieretningsgruppe tilføjes til rapporter via Excel-ark.Ligger ikke i STADS pt. men ville have mulighed for atlægge det i STADS.
6 Uddannelsesdel En uddannelsesdel har studieretning og studieordningtilknyttet.Fx: BA og HA 1. del = Uddannelsesdel.I Delfi er begrebet uddannelsesdel i STADS det samme somsidefag, suppleringsfag og grundfag
7 Studieordning Studieordning For et fag er der en række studieordninger (1:n)Ordningerne følger bekendtgørelser, som ikke er interessantei rapporteringsøjemed
7 Aktivitetsgruppekode
Aktivitetsgruppekode
Aktivitetsgruppekoder fra VTU bliver lagt på fagkoderhvilket giver sammenhæng mellem takster og produktionen(det er aktivitetsgruppekoderne, der giver det fagligehovedområde)
8 ”Disciplin” Fag Er den specifikke undervisningsaktivitet som den studerendedeltager i og er direkte knyttet til eksamensaktiviteter.Betegnelsen modul er også brugt til at beskrive den konkreteundervisningsaktivitet.
9 Eksamen Eksamensaktivitet Er den konkrete eksamen som den studerende tilmelder sig ogfår karakter i. En eksamen følger ikke entydigt fag - (n:m), daen eksamen kan gælde for flere fag og der kan være flere(typer) eksamener for et fag. Dette gælder både i Delfi ogSTADS.
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Fag Fagligt hovedområde – Faggruppe/Uddannelse – Fag/Studieretning –Studieordning – Disciplin/fag –Eksamen
2. Studienævn Studienævn - Studieordning - Disciplin/fag - Eksamen
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Fagligthovedområde
Fagligthovedområdenavn
Det faglige hovedområdesom fagene tilhører ogsom bruges til eksternrapporteringErhvervssproglige udd.hører til HUM.Erhvervsøkonomiskeudd. + HD hører til SAM
Type 2 Kan være tom
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 10 of 27
2. Faggruppe /Uddannelse
Faggruppekode/Uddannelseskode
Den unikke kode derbeskriver en faggruppe/uddannelse.Delfi: Identificeresgennem fagruppekode =fagkodeSTADS:Uddannelseskode
Type 2
3. Faggruppe/Uddannelse
Faggruppenavn/Udannelsesnavn
Navn på faggruppe /uddannelse
Evt. Type 2
4. Fagkode Institut Institut Evt. Type 2 Skal have valid værdi
5. Aktivitetsgruppekode
Aktivitetsgruppekode
Aktivitetsgruppekoderfra takstkataloget (VTU)bliver lagt på fagkoderhvilket giversammenhæng mellemtakster og produktionen.En aktivitetsgruppe kanindeholde flere fagkodermen ikke omvendt.
Type 2 Skal have valid værdi
6. Fag /Studieretning
Fagkode /Studieretningskode
Den unikke kode derbeskriver et fag / enuddannelse.Delfi: Kan forfaggrupper som kunindeholder ét fag værelig faggruppekoden.STADS: Der er også enstudieretningsgruppesom tilføjes i Excel udenfor STADS.
Type 2 Skal have valid værdi
7. Fag /studieretning
Fagnavn /Studieretningsnavn
Navn fag / studieretning Evt. Type 2 Skal have værdi
8. Eksamen Eksamenskode Unik kode for eksamen Type 2 Skal have valid værdi
9. Eksamen Eksamensart Beskriver enkelt,gruppeeksamen mm
Type 2
Tekniske specifikationer:Datakilder:Information om indskrivninger skal hentes fra både Delfi og STADS:
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data som indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise,halvårlige og helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabellermed Access og Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1- 2 år,forventes det i første omgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug,vil STADS-systemets tabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT, D_TAX
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Opdateringsfrekvens:Grundlæggende skal dimensionen opdateres i sammefrekvens som de nøgletal den er tilknyttet.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil væreintegration af data mellem Delfi og STADS. Dersidder i øjeblikket en gruppe og arbejder med dennemapning. Integration og begrebsafklaring mellemdata fra Delfi og STADS skal afklares, før samlede
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 11 of 27
nøgletal for AU kan genereres.
Hvis fag mangler, skal der indsættes ”Fag mangler”.
Øvrige kommentarer:Der er lagt et niveau øverst i fagdimensionen som grupperer fagene i forhold til de faglige hovedområder, somAU skal rapportere på udadtil.
Fagdimensionen og Organisationsdimensionen relaterer sig til hinanden (via Fagområde og Studienævn), dafaggrupper/uddannelser ligger entydigt under et studienævn og hovedområde. Som udgangspunkt holdes de todimensioner adskilt, dvs. at man i rapporter kan vælge uddannelse og hovedområde/institut uafhængigt afhinanden.Det bør bemærkes, at der mellem institut og studienævn er en n-n relation.Hvis det ønskes at man i rapporter skal kunne lave ”drill-down” fra Institut til uddannelse, kan Fagdimension ogOrgansiationsdimension i den forbindelse slås sammen.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 12 of 27
Dimension: Finansieringskilde
Beskrivelse:Dimensionen beskriver finansieringskilder (bevillingsgivere/tilskudsgivere) ved Aarhus Universitet.Finansieringskilderne er grupperet indenfor offentlige og ikke offentlige hhv. danske og ikke danskefinansieringskilder.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Kildekategori Gruppering af finansieringskilder, som opfylderrapporteringskravene. Eks. ”Danske offentlige kilder”, ”Danskeprivate kilder”, ”EU”
2. Finansieringskilde Bevillingsgivere/tilskudsgivere/debitorer
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Kildehierarki Kildekategori - Finansieringskilde
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik
typeDatakvalitetskrav
1. Kildekategori Kildekategorikode
Unik nøgle - Skal have validværdi.
2. Kildekategori Kildekategorinavn
Beskrivelse afkildekategori
- Skal have værdi
3. Finansieringskilde
Finansieringskildekode
Bevillingsgiver/tilskudsgiver/Debitor
Type 2 Skal have validværdi
4. Finansieringskilde
Finansieringskildenavn
Beskrivelse affinansieringskilde
Type 2 Skal have værdi
Tekniske specifikationer:Datakilder:DJF: NavisionDebitorkartotek – gruppering af debitorer via lokationskoder.
DMU:ARSGruppering via etiket.
8000C: Navision – måske PØSFinansieringskort med gruppering
Opdateringsfrekvens:Skal som minimum følge opdateringsfrekvensen af denøgletal den er tilknyttet.
Udfordringer i forhold til
ledelsesinformation:Hvis finansieringskilde ikke er udfyldt ellernull, skal ”Ingen finansieringskilde” tilføjes.
Øvrige kommentarer:
Der anvendes forskellige betegnelser for det samme begreb hovedområderne imellem: tilskudsgiver,
bevillingsgiver, finansieringskilde, bidragsyder, bidragsgiver, debitor
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 13 of 27
Dimension: Finanskonto
Beskrivelse:Dimensionen beskriver AU’s kontoplan fra Navision. Kontoplanens indrykning repæsenteret ved fra- ogtilsummerne i kontoplanen, er i dimensionen indlagt som niveauer.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Sumniveau 1
2. Sumniveau 2
3. Sumniveau 3
4. Sumniveau 4
5. Sumniveau 5
6. Sumniveau 6
7. Sumniveau 7
8. Sumniveau 8
9. Kontogruppering Gruppering af konti til brug i de værende økonomirapporter(koncernrapporter og HOMR-rapporter)
10. Finanskonto Finanskonto i Navision – AU’s kontoplan
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Kontogrupperingshierarki Kontogruppering – Finanskonto
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Sumniveau 1 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 1 omfatter. Eks.1000..5390
- Skal have valid værdi
2. Sumniveau 1 Fra- ogtilkontotekst
Teksten på tilsums konto.Eks. ”Resultat”
Type 2 Skal have værdi
3. Sumniveau 2 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 2 omfatter. Eks.1100..1999
Type 2 Kan være tom
4. Sumniveau 2 Fra- ogtilkontotekst
Teksten på tilsums konto.Eks. ”Indtægter i alt”
Type 2 Kan være tom
5. Sumniveau 3 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 3 omfatter. Eks.2100..2999
Type 2 Kan være tom
6. Sumniveau 3 Fra- ogtilkontotekst
Teksten på tilsums konto.Eks. ”Lønninger i alt”
Type 2 Kan være tom
7. Sumniveau 4 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 4 omfatter. Eks.3101..4999
Type 2 Kan være tom
8. Sumniveau 4 Fra- ogtilkontotekst
Teksten på tilsums konto.Eks. ”Øvrigedriftsomkostninger i alt”
Type 2 Kan være tom
9.
Sumniveau 5 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 5 omfatter. Eks.3300..3399
Type 2 Kan være tom
10. Sumniveau 5 Fra- ogtilkontotekst
Teksten på tilsums konto.Eks. ”Energi i alt”
Type 2 Kan være tom
11. Sumniveau 6 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 6 omfatter. Eks.
Type 2 Kan være tom
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 14 of 27
4500..4595
12. Sumniveau 6 Fra- ogtilkontotekst
Teksten på tilsums konto.Eks ”Interne indtægter/salgi alt”
Type 2 Kan være tom
13. Sumniveau 7 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 6 omfatter. Eks.4501..4543
Type 2 Kan være tom
14. Sumniveau 7 Fra- ogtilkontotekst
Teksten på tilsums konto.Eks ”Interne overf. indtægti alt”
Type 2 Kan være tom
15. Sumniveau 8 Fra- og tilkonto Viser hvilket kontointerval,niveau 6 omfatter. Eks.6380..6398
Type 2 Kan være tom
16. Sumniveau 8 Fra- ogtilkontotekst
Teksten på tilsums konto.Eks ”Aktiver u.konstruktion i alt”
Type 2 Kan være tom
17. Finanskonto Finanskontonr Unik nøgle Type 2 Skal have valid værdi
18. Finanskonto Finanskonto navn Beskrivelse af finanskonto Type 2 Skal have værdi
19. Finanskonto Finanskonto +Finanskontonavn
-
Tekniske specifikationer:Datakilder:<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [No_]<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [Name]<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [Account Type]<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [Indentation]<server>.<NSdatabase>.dbo.<regnskab>$G_L_Account. [Totaling]
Opdateringsfrekvens:Dimensionen skal som minimum opdateres med sammefrekvens som data til økonominøgletal.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Der er fundet mindre uoverensstemmelser ikonteringsvejledningerne.
Mangler konto skal der indsættes ”Ingenfinanskonto”.
Øvrige kommentarer:I finanskontoplanen er der lavet summeringer over konti i flere niveauer. Suminervallet er omkranset af en kontosom udgør frasum, og en konto som udgør tilsum. Et suminterval kan indeholde indtil flere hierarkier afsumintervaller. Der er pt. 9 niveauer.
Der er 3 instanser af Navision Stat med i alt 4 regnskaber. Den overordnede kontoplan er ens og ændringer styresfra Økonomi og planlægning i Fællesadministrationen. Der kan dog være konti som er specifikke for et enkeltregnskab, men de er centralt godkendte og mapper op mod den overordnede kontoplan, som vedligeholdes i etmodelregnskab.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 15 of 27
Dimension: Organisation
Beskrivelse:De to centrale begreber i forhold til organisationsdimensionen er stednummer og enhedsnummer. Stednummerkommer fra NS og beskriver det entydige økonomiske ansvar. Enhedsnummer er den entydige identifikation af enenhed som er defineret som: Adresse for en ikke-fysisk person tilknyttet en type, som angiver om enheden er enformel organisatorisk enhed, et samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg eller lign. I denne sammenhæng er der taleom typer af enheder i linieorganisationen.
Det laveste niveau er enhedsnumrene, men i forhold til den økonomiske rapportering vil laveste niveau værestednummer da der ikke er enhedsnumre i NS. På personale- og forskningsområdet skal nøgletal være påenhedsniveau.
Dimensionstabellen vil også indeholde regnskabstekniske stednumre, som ikke repræsenterer et sted i dentraditionelle organisation, således at der både kan gives det fulde økonomiske overblik men også laves ettraditionelt organisatorisk hierarki.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Universitet Øverste niveau pt. som beskriver hele AU, men som ville kunneinkludere andre universiteter
2. Hovedområde Organisatorisk niveau 1. Hovedområde ved AU (Fakulteter, ASB,DPU, DMU og Fællesadministrationen)
3. Studienævn Studienævn
3. Institut Organisatorisk niveau 2.Betegner niveau i linieorganisationenlige under hovedområde, som kan være et institut, enadminstrativ afdeling eller en driftsafdeling. Det kan værenavngivet institut, center, afdeling, sekretariat el. lign.
4. Funktionsområde Organisatorisk niveau 3. Betegner en samling af enheder ilinieorganisationen, og kan være navngivet som afdeling, gruppe,funktionsområde, center, forskergruppe, sektion el. lign.
5. Enhed Organisatorisk niveau 4. Betegner det laveste niveau ilinieorganisationen. Organisatoriske enheder kan være navngivetafdeling, gruppe, funktionsområde, center, forskergruppe, sektionel. lign.
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Hovedområdeniveau Hovedområde – Institut
2. Institutniveau Institut - Enhed
3. Økonomisk organisation Hovedområde - Institut - Sted
4. Fagligt hovedområde Fagområde – Studienævn
5. Studieorganisation Hovedområde – Studienævn - Institut
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Universitet UniversitetNr Enhedsnumre af typenuniversitet
- Skal have valid værdi.
1. Hovedområde Enhedsnr Enhedsnumre af typenhovedområder
Type 2 Skal have valid værdi
2. Hovedområde HOMR-Navn Navn Type 2 Skal have værdi
3. Hovedområde Type Typeangivelse for arten aforganisatorisk enhed
Type 2 Skal have værdi
4. Institut Enhedsnr Enhedsnummer af typeninstitutter
Type 2 Kan være tom
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 16 of 27
5. Institut InstitutNavn Navn Type 2 Kan være tom
6. Institut InsitutnavnKort Kort navn for institut Type 2 Kan være tom
7. Institut Type Typeangivelse for arten aforganisatorisk enhed
Type 2 Skal have valid værdihvis niveau findes
8. Funktionsområde Enhedsnr Enhedsnr Type 2 Kan være tom
9. Funktionsområde FunktionsområdenNavn
Navn Type 2 Kan være tom
10. Funktionsområde FunktionsområdeKort
Kort navn Type 2 Kan være tom
11. Enhed Enhedsnr Enhedsnummer på lavesteniveau
Type 2 Skal have valid værdi
12. Enhed EnhedsNavn Enhedens officielle navn Type 2 Skal have værdi
13. Enhed Stedkode Stednummer fra NS Type 2 Kan være tom=indsæt”Ingen stedkode”
14. Enhed EnhednavnKort Kort navn Evt. Type 2 Kan være tom=indsæt”Intet kortnavn”
15. Enhed Enhedstype En type, som angiver artenaf enhed: center,administrativ etc.
Type 2 Skal have valid værdi
16. Enhed Fagområde Fagligt område Type 2 Skal have valid værdi
Tekniske specifikationer:Datakilder:
PØS:<server>.<database>.<skema>.ENHED.<felt><server>.<database>.<skema>.ENHED_ATTR.<felt><server>.<database>.<skema>.ENHED_ATTR_KODER.<felt>
De faglige hovedområder fremgår ikke af enhedsregistret.
Opdateringsfrekvens:Dagligt
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Der er foretaget en mapping af stednumre op modenhedsnumre, men der har været fejl i denne og disseer endnu ikke rettet op. Det skal afklares hvilkenhandling der skal foretages hvis et enhedsnummerikke har et korrekt tilknyttet stednr og omvendt.
De tilkomne hovedområder i 2007 er endnu ikkeindarbejdet i enhedsregistret i fuldt omfang. Der erkonstateret følgende problemstillinger:
1. Der er lavet tilføjelser til enhedsnavne, somer misvisende.
2. Der ligger aktive enhedsrelationer iregisteret, som ikke længere er gældende.
3. Der er uafsluttede enheder, som burde væreafsluttede.
4. Organisationsændringer fremtræder ikke påkorrekt måde og på rette tidspunkt.
5. Der er forkert gruppering af enhedstyper.6. Der mangler rolletildelinger.
Det er ikke alle studienævn, som optræder ienhedsregistret.
Der er kun 3 enheder af typen fakultet: TEO, SUN ogDJF
Søges der på niveau=hovedområde fremkommer en
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 17 of 27
resultatliste på 3: TEO, SUN og CentralAdministration.Hvis enhedsnr mangler, skal der indsættes ”Ingenenhedsnr”.
Øvrige kommentarer:Hvis IDM- projektet er implementeret og i drift på tidspunktet for udvikling af dimensionen, skal det overvejes omorganisationsdata kan hentes der.
Der er en del kvalitetsproblemer, og der arbejdes på at få dem minimeret ved at tilrette processer, placeresystemansvar og ansvar for input af data. Udvikling af enhedsregister ligger i udviklingsenheden i Fælles IT.Det forventes desuden at kvaliteten forbedres, når CMS-systemet udstiller indholdet af enhedsregistreret på dehjemmesider, der laves.
Enhedsnumre bruges ikke på studieområdet.
Antal niveauer er ikke ensartet fra hovedområde til hovedområde – det er pt. fra 1 til 4.
Niveauerne i dimensionen er navngivet med de betegnelser, som udbredt er anvendt i AU og fremgår afhjemmesider, publikationer, skilte og andet. Der er i analysearbejdet registreret et forslag om at navngiveniveauerne således: Hovedområde, område, underområde og enhed.
Fagområde (fagligt hovedområde) bruges ikke internt i AU, men til eksterne afrapporteringer til DanskeUniversiteter, UVM og VTU.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 18 of 27
Dimension: Personale
Beskrivelse:
Alle personer der aflønnes/honoreres igennem lønsystem.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Personale Medarbejder – med eller uden ansættelsesforhold
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Køn Køn - Personale
2. Status Status - Personale
3. OrganisatoriskTilknytning Enhed - Personale
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Personale CPRnr Type 2 Skal have valid værdi
2. Personale Fornavn Evt. type 2 Skal have værdi
3. Personale Efternavn Evt. type 2 Skal have værdi
4. Personale Køn Type 2 Skal have valid værdi
5. Personale Status Beskriver en status iforhold til ansættelse:ansat, fratrådt, orlov,tjenestefri osv.
Evt. type 2 Skal have valid værdi
6. Personale Lønnummer En medarbjede rkan haveflere lønnumre
- Skal have valid værdi
7. Personale FornavnEfternavn Fornavn + Efternavn - Skal have værdi
8. Personale Enhed Organisatorisk enhed,medarbejder er tilknyttet
Type 2 Skal have valid værdi
9. Personale EfternavnFornavn Efternavn + Fornavn - Skal have værdi
10. Personale CPRnrNavn CPRnr + Fornavn +Efternavn
- Skal have valid værdi
11. Personale Email Emailadresse - Kan være tom=indsæt”ingen email”
Tekniske specifikationer:Datakilder:ØSLDV:<server>.<ØSLDV datamart>.dbo.SLS_PersonaleOpdateringsfrekvens:Efter lønkørsel.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Hvis personale identifikation mangler, skal derindsættes ”Ingen personale”
Øvrige kommentarer:
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 19 of 27
Dimension: Rapportformål
Beskrivelse:Dimensionen repræsenterer den økonomiske opfølgningsstruktur, som er implementeret i Navision dimensionenRAPPORTFORMÅL.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Rapniveau 1 Niveau 1
2. Rapniveau 2 Niveau 2
3. Rapniveau 3 Nivau 3
4. Rapniveau 4 Niveau 4
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1.
2.
3.
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Rapniveau 1 Stedkode Entydig nøgle - Skal have valid værdi
2. Rapniveau 1 Stednavn Beskrivelse af niveau 1 Type 2 Skal have værdi
3. Rapniveau 2 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Skal have valid værdi
4. Rapniveau 2 Stednavn Beskrivelse af niveau 2 Type 2 Skal have værdi
5. Rapniveau 3 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom
6. Rapniveau 3 Stednavn Beskrivelse af niveau3 Type 2 Kan være tom
7. Rapniveau 4 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom
8. Rapniveau 4 Stednavn Beskrivelse af niveau 4 Type 2 Kan være tom
Tekniske specifikationer:Datakilder:Der er 3 instanser af Navision Stat med i alt 4 regnskaber.
<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Code<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Name
Udtrækskriterier:[Dimension Code]=’RAPPORTFORMÅL’
Opdateringsfrekvens:
Dagligt
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:
Hvis rapportformål mangler, skal der indsættes ”Ingen
rapportformål”.Øvrige kommentarer:
Niveauerne er implementeret som intervaller af rapportformålskoder omkranset af en fra- og til kode. Et niveaukan indeholde indtil flere hierarkier af rapportformål.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 20 of 27
Dimension: Sted
Beskrivelse:Dimensionen repræsenterer den økonomiske opfølgningsstruktur, som er implementeret i Navision dimensionenSTED.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Stedniveau 1 Niveau 1 er hovedområde
2. Stedniveau 2 Niveau 2
3. Stedniveau 3 Nivau 3
4. Stedniveau 4 Niveau 4
5. Stedniveau 5 Niveau 5
6. Stedniveau 6 Niveau 6
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1.
2.
3.
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Stedniveau 1 Stedkode Entydig nøgle - Skal have valid værdi
2. Stedniveau 1 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 1 Type 2 Skal have værdi
3. Stedniveau 2 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Skal have valid værdi
4. Stedniveau 2 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 2 Type 2 Skal have værdi
5. Stedniveau 3 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom
6. Stedniveau 3 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 3 Type 2 Kan være tom
7. Stedniveau 4 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom
8. Stedniveau 4 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 4 Type 2 Kan være tom
9. Stedniveau 5 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom
10. Stedniveau 5 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 5 Type 2 Kan være tom
11. Stedniveau 6 Stedkode Entydig nøgle Type 2 Kan være tom
12. Stedniveau 6 Stednavn Beskrivelse af stedniveau 6 Type 2 Kan være tom
Tekniske specifikationer:Datakilder:Der er 3 instanser af Navision Stat med i alt 4 regnskaber.
<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Code<servernavn>.<databasenavn>.dbo.<regnskabnavn>$DimensionValue.Name
Udtrækskriterier:[Dimension Code]=’STED’
Opdateringsfrekvens:
Dagligt
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:
Hvis stedkode mangler, skal der indsættes ”Ingen
sted”.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 21 of 27
Øvrige kommentarer:Dimensionen følger delvist linieorganisationen repræsenteret ved dimensionen ”Organisation”.Organisationsændringer implementeres i Sted dimensionen ved ændring af stednavne, flere niveauer, andenforælder eller lign.
Niveauerne er implementeret som intervaller af stedkoder omkranset af en fra- og til kode. Et niveau kanindeholde indtil flere hierarkier af stednumre.
Dimensionerne Organisation og Sted kan kombineres, men der er pt. ikke en fuldstændig reference til alleelementer i dimensionen Sted.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 22 of 27
Dimension: Studerende
Beskrivelse:Dimensionen beskriver studerende, som er eller har været tilknyttet AU fra det tidspunkt, hvor de optages ogdermed indgår i statistik over antal optagne til de udmeldes hhv. afslutter uddannelse.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Studerende De studerende – der er ikke en organisatorisk tilknytning af studerende.De er alene tilknyttet AU gennem deres indskrivning på fag.
2.
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Nationalitet Nationalitet – studerende
2. Køn Køn - studerende
3. Betaling Studiebetaling – studerende
4. Ind-/udgående Ind-/udgående - studerende
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
1. Studerende Årskortnr./Studienr.
Den unikke nøgle for enstuderende fra dettidspunkt, hvor denstuderende indskriveseller der for EVU-studerende foreligger enbetaling.
- Kan være tom
2. Studerende CPR CPR-nr. (kan forudlændinge være fiktivt ien periode, som såændres til et validt CPR-nr.). Ved skift af CPR-nr.opdateres med nyt CPR.
Type 2 Skal have valid værdi
3. Studerende Køn Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendt køn”
4. Studerende Nationalitet Betinget afstatsborgerskab – ikkebopæl (STADS: ISO-landekode).
Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendt nationalitet”
5. Studerende EU/EØS Beskriver om denstuderende er fra erEU/EØS land eller ej.
Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendt EU/EØS”
6. Studerende Studiebetaling Beskriver hvordanstudiet finansieres:Deltagerbetaling forEVU og Aktiverede ogSelvbetaling forstuderende uden forEU/EØS
Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendtstudiebetaling”
7. Studerende Ind-/udgående Beskriver om denstuderende er indgåendeeller udgåendeudvekslingsstuderendeifm. internationale
Type 2 Hvis Null sættes lig”Ukendt ind-/udgående”
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 23 of 27
studier og studerende.Udgående stud.registreres ikke iSTADS.
Tekniske specifikationer:Datakilder:Information om dimensionen skal hentes fra både Delfi og STADS:
Oven på datamodellen i Delfi ligger der et sæt mindre normaliserede tabeller, som er konstrueret med statistiskeformål for øje, da der her genereres ’snapshots’ af de data der indberettes, dvs. månedlige, kvartalsvise,halvårlige og helårlige kørsler. Hidtil er afrapporteringer lavet på et grundlag af data udtrukket fra disse tabellermed Access og Excel. Principielt bør datakilden være grunddata, men idet Delfi udfases i løbet af 1- 2 år,forventes det i første omgang, at statistiktabellerne kan være datakilde. Når det fælles studiesystem tages i brug,vil STADS-systemets tabeller blive datakilde til nøgletal på studieområdet.
Delfi: Statistiktabellerne D_STAT, D_TAX, AU_BERET, DU_STATISTIK og Delfi_USB.
STADS: I forbindelse med implementering skal de konkrete tabeller identificeres.
Opdateringsfrekvens:Grundlæggende skal dimensionen opdateres i sammefrekvens som de nøgletal den er tilknyttet.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:Det forventes, at den største udfordring vil væreintegration af data mellem Delfi og STADS. Dersidder i øjeblikket en gruppe og arbejder med dennemapning. Integration og begrebsafklaring mellemdata fra Delfi og STADS skal afklares, før samledenøgletal for AU kan genereres.
Hvis ”Studerende” mangler, skal der indsættes”Ingen studerende”
Øvrige kommentarer: Der kan evt. blive et issue omkring integration af information fra Delfi og STADS på destuderende.
Nøgletallene i ledelsesinformationen tager i første omgang udgangspunkt i Statistiknetværkets nøgletal, somikke indeholder statistikker over ansøgere, som ikke har fået tilbudt optagelse ved AU. Hvis der tilføjesstatistikker, hvori ansøgere indgår, skal modellen udbygges, således at man kan følge samme person i allefaserne fra ansøger til udmeldt/fuldført og evt. som alumne. Det betyder at en dimensionen Studerende dermedogså indbefatter ansøgere.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 24 of 27
Dimension: Stillingstype
Beskrivelse:Alle stillingsbetegnelser, der anvendes i AU, er ordnet i en gruppering, som på øverste niveau opdeler personaletindenfor videnskabeligt, Ph.d., teknisk- og administrativt personale og andre særlige stillinger. For detvidenskabelige personale er stillingstyperne igen niveauopdelt i en struktur som til dels følger stillingsstrukturen,som den er defineret i Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Stillingstypen påføres medarbejdere ved oprettelse i lønsystemet SLS i feltet ”Segment1” og den ændres vedstillingsskift.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. Stillingstypegruppe AU’s overordnede opdeling i stillingstypegrupper:VIP: Videnskabeligt personaleDVIP: Videnskabeligt personale, deltidstilknyttetPHD: Ph.d.TAP: Teknisk- og administrativt personaleDTAP: Teknisk- og administrativt personale, deltidstilknyttetSTIP: StipendiaterANDET: AndetHON: HonoraraflønnedeEJANS: Ulønnede
I afrapporteringer kan stillingstypegrupperne blive lagt sammen i størrepersonalegrupperinger f.eks.VIP og TAP. Sammenlægning af stillingstypegruppernei personalegrupperingerne afhænger af formålet med afrapporteringen.
Stillingstypen 346 er grupperet under DVIP, men skal i visse afrapporteringerhenføres til PHD-gruppen.
1. VIP/TAP-statistik Grupperingen af medarbejdere inden for kategorier af VIP, TAP osv. afhænger af ihvilket nøgletal dimensionen indgår.
2. Stillingsstruktur Niveauet er kun aktuelt for videnskabeligt personale (stillingskategorien VIP,ANDET og EJANS). Grupperingen følger universiteternes stillingsstruktur.
StillingstypeProfessor 111-116+311+751+811Lektor 121-124+126-129+321Post doc/adjunkt 131-134+137-129+752+812Før post doc 125+135+136+141-163+611-621+753+813
2. UdenforStillingsstruktur Stillingstype
HIH 711-716TAP-ADM 411-452+481-482TAP-TEK 461-472
3. Ansættelse Stillingstyperne grupperes afhængigt af, om der eksisterer et ansættelsesforhold ellerikke.
Ansættelse omfatter:VIP, DVIP, TAP, DTAP, PHD excl. 221, ANDET excl. 751-755.
Ingen ansættelse:STIP, HON og EJANS + stillingstyperne 221, 751-755
Bemærk: stillingstyperne 351-355+531 er ansatte, men har meget korte
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 25 of 27
ansættelsesforhold, som i nogle nøgletal skal undtages.
Stillingstypen EJANS optræder ikke i SLS.
4. Stillingstype Den 3-cifrede stillingstype (f.eks. Gæsteprofessor, forskningsprofessor, etc. )
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Stillingshierarki Stillingstypegruppe - Stillingsstruktur – Stillingstype
2. Ansat/ikke-ansat Ansættelse - Stillingstype
3. Stillingsstrukturen Stillingsstruktur - Stillingstype
4. Statistik VIP/TAP-statistik – Stillingsstruktur – Stillingstype
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik
typeDatakvalitetskrav
1. Stillingstypegruppe StillingstypegruppeKode Unik kode for gruppering afstillingstyper
- Skal have validværdi
2. Stillingstypegruppe StillingstypegruppeNavn Beskrivende tekst tilstillingstypegruppe
Skal have værdi
3. Stillingsstruktur StillingsstrukturKode Unik kode for stillingsstruktur Type 2 Kan være tom
4. Stillingsstruktur StillingsstrukturNavn Beskrivende tekst tilstillingsstruktur
Kan være tom
5. Ansættelse Ansættelse Markering af om der forstillingstypen eksisterer etansættelseforhold eller ej ogom er ansættesesforhold erbetegnet som kort eller ej.
Type 2 Skal have validværdi
6. Stillingstype StillingstypeKode Unik kode for stillingstype Type 2 Skal have validværdi
7. Stillingstype StillingstypeNavn Beskrivende tekst tilstillingstype
Evt. Type2
Skal have værdi
8. Stillingstype Kortvarig Ansættelsesforholdkarakteriseret ved at være afkortere varighed.
Type 2 Skal have validværdi
9. VIP/TAP-statistik StatistikNavn Navngivning af statistik, hvorigrupperingen af stillingstyperindgår
Type 2 Skal have validværdi
10. VIP/TAP-statistik Personalegruppering Beskrivelse af grupperingen afpersonalet
- Skal have værdi
Tekniske specifikationer:Datakilder:PØS:Tabellen ”PL_Stillingstype” indeholder stillingstypegruppe og stillingstype.
Resten skal evt. implementeres som forretningsregler.Opdateringsfrekvens:Årligt.
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:I SLS er der ingen kontrol mellem værdierne istillingsbetegnelse og segment1, og der er ingenkontrol på om segment1 er udfyldt. Hvis segment1ikke er udfyldt, skal der tilføjes ”Ukendtstillingstype”.
Øvrige kommentarer:En medarbejder kan have flere lønnumre og dermed (teoretisk) tilhøre flere stillingstyper.
Gruppering indenfor DVIP og DTAP har ikke noget at gøre med den timebrøk en medarbejder aflønnes efter(norm), men karakteriserer stillingens type i forhold til omfanget af tilknytningen til AU.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 26 of 27
Det bør overvejes at indarbejde alle niveauer i stillingstypedimensionen i kildedata.
Gruppering af stillingstyper under overskrifter som VIP og Ph.d.går igen i flere statistikker, men de dækker reeltover flere forskellige sammensætninger af stillingstyperne afhængig af modtagers ønsker og nøgletallets formål.Det er meget vigtigt aht. forståelsen af nøgletal, a t begreber er defineret på samme måde og at samme nøgletalbrugt i forskellige sammenhænge har den samme værdi. Der bør arbejdes på en mere ensartet definition afindholdet i begreberne VIP og Ph.d. Indtil det er løst og som kompensation for denne problematik, er der idimensionen indbygget mulighed for at lave en matrix, som definerer indholdet af de overordnede grupperingerafhængig af statistikken. Indholdet skal afklares nærmere ved implementeringen.
Grupperingen af stillingstyperne på niveau 2 er lavet på baggrund af en liste, som ikke er fuldstændig. Når derbliver adgang til kildedata skal dimensionens niveau 2og 3 revurderes, så alle stillingstyper bliver omfattet.
Bilag 2G: Dokumentation af dimensioner til nøgletal
Page 27 of 27
Dimension: Tid
Beskrivelse:
Standard tidsdimension.
Niveauer i dimensionen:Niveau Beskrivelse
1. År Årstal med 4 cifre.
2. Studieår Perioden 1.10.-30.9. Studieåret navngives med det årstal, der er mest af iperioden – altså det der starter 1.1.
3. Kvartal Kvartalets nr.
4. Måned Månedsnavn
5. Regnskabsperiode Regnskabsperiode 1 – 13, hvor periode 13 = 31.12. Øvrige perioder følgermånedsnr.
6. Dato Dato i kort datoformat
Hierarkier i dimensionen:Hierarki Beskrivelse
1. Finansår År – Regnskabsperiode – Dato
2. ÅrMånedDato År – Måned - Dato
3. StudieårMåned Studieår - Måned - Dato
Attributter i dimensionen:Niveau Attribut: Beskrivelse: Historik type Datakvalitetskrav
Tekniske specifikationer:Datakilder:
Genereres automatisk ud fra datoer
Opdateringsfrekvens:
Dagligt
Udfordringer i forhold til ledelsesinformation:
Ingen bem.Øvrige kommentarer:
Introduktion til oversigten over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Oversigten over supplerende/komplementære nøgletal på følgende faneblad er fremkommet påbaggrund af møder med repræsentanter for de forskellige nøgletalsområder fra samtligehovedområder på AU. De er blevet bedt om at kortlægge, hvilke nøgletal de anvender - foruden deder ligger i regi af Statistiknetværket. De kortlagte supplerende/komplementære nøgletal ergrupperet i de samme temaer som nøgletallene fra Statistiknetværkets bruttoliste med henblik påat overskueliggøre, hvilke fælles nøgletal det decentrale nøgletal supplerer eller komplementerer.
For flere af de supplerende/komplementære nøgletal er det gældende, at de ligger tæt op afnøgletallene fra Statistiknetværket - men måske blot er nedbrudt på lavere organisatoriskeniveauer eller udarbejdes mere jævnligt.
Den sidste kolonne i arket viser hvorvidt det pågældende decentrale nøgletal vil være tekniskmuligt at medtage i en af de første faser ved implementeringen af et nyt fællesledelsesinformationssystem. Dette vil være gældende for de decentrale nøgletal, der harumiddelbar sammenhæng til de teknisk mulige fælles nøgletal.
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).HUM Studie Studieforløb Antal optagne
studerendeGiver et overblikover de optagne
studerende påHUM
Antal optagne studerende - med mulighed foropdeling efter:
Type adgangsgivende eksamen til studie på AU;Adgangsgivende karaktergennemsnit;
FagHovedområde
År
Delfi Adgangsgivende eksamen defineres somden eksamen, den studerende søger optag
på AU ved hjælp af.Der optælles unikke personer.
Nej
HUM Studie Studieforløb Studieaktivitet/-progression for
indskrevnestuderende
Rapporten viserstudieaktiviteten for
indskrevnestuderende i antal
og %
Antal indskrevne studerende - med mulighed foropdeling efter:
Andelen af studerende i % fra den sidst indskrevneårgang, der har bestået 60 ECTS point el. derover
pr. 15/9 indeværende år;
Andelen af studerende i % fra den sidst indskrevneårgang, der har bestået 0 ECTS point pr. 15/9
indeværende år;Antal optjente årsværk opdelt efter andel
indskrevne studerende
FagHovedområde
Pr semester
Delfi Der optælles unikke personer.
Indskrevne studerende defineres ud fraStatus = Aktiv.
Nej
HUM Studie Studieforløb Antal frafaldnestuderende
Giver et overblikover frafaldet af
studerende påHUM
Antal frafaldne studerende pr. 15/9 fra sidstoptagne årgang
FagHovedområde
Pr semester
Delfi Antal frafaldne pr. 15/9 indeværende åropgøres som forskellen mellem antal
optagne pr. 1/10 det forgangne årfratrukket antal indskrevne pr. 15/9
indeværende år. Dvs.
udgangspopulationen er set 1 år tilbage.
Ja
HUM Personale Løn Lønomkostninger Lønomkostninger
for VIP
Lønomkostninger for VIP opdelt efter organisation
og stillingstype
Institut
ÅrStillingsniveau
PØS Ja
HUM Økonomi Regnskab Egenkapital Overblik over
institutetsegenkapital
Opgørelse af egenkapital på institutniveau Hovedområde, institut,
Dagligt
NS Samme definition af egenkapital som ved
regnskabsaflæggelse
Ja
HUM Personale Ansatte Antal årsværk Rapporten viserantal årsværk
opdelt på
stillingtype, alder
og køn
Antal årsværk - med mulighed for opdeling efter:Stillingstype;
Alder;
Køn
InstitutÅr
Stillingstype
Alder (5 års interval)
Køn
PØS Ja
HUM Personale Ansatte Antalsygefraværsdage
Rapporten viserantal
sygefraværsdage
pr. stillingskategori
Antal fraværsdage opdelt efter stillingskategori(VIP, TAP og Ph.d) pr. enhed
InstitutStillingskategori
Kvartal
PØS Denne statistik er fortrolig. En statistik pr.institut fordelt pr. afdeling. Den egner sig
ikke til offentliggørelse og har kun været
brugt internt.
Nej
HUM Personale Ansatte Finansiering afårsværk
Rapporten viserfinansiering af
årsværk opdelt i
ordinær og ekstern
finansiering
Antal årsværk - opdelt efter:Ordinær finansiering (opdelt i fakultet og institut)
Ekstern finansiering (opdelt i ren ekstern el.
udlån/samarbejde)
InstitutÅr
Stillingsniveau
PØS Ja
HUM Personale Ansatte Aldersprofil Rapporten skalvise
aldersfordelingen
for de ansatte på
institutniveau
Alder på de ansatte grupperet efterstillingskategori
InstitutAlder
År
PØS Ja
HUM Økonomi Regnskab KøbsfakturaerEksterne midler
Antal bevillinger
Rapporten viser enoversigt over
institutternes
købsfakturaer,eksterne midler og
antal bevillinger
Antal transaktioner fordelt på: Kassebilag,købsfakturaer, omposteringer, rejser,
salgsfakturaer, forskud/afregning af forskud
Antal transaktioner inddelt i beløbsintervallerBeløb i kr. på delregnskab 4
Antal bevillinger
Hovedområde, institut,projektledere
Dagligt
NS Nej
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).HUM Økonomi Indkøb Indkøb af bøger og
tidsskrifterRapporten har tilformål at følge op
på de enkelteinstitutters indkøb
Hhv. beløb og antal købsfakturaer fordelt påleverandører af bøger og tidsskrifter pr. institut
Hovedområde, institut,projektledere
Dagligt
NS Nej
SUN Økonomi Regnskab Gruppering af
bevillingsgivere
Oversigt over
eksterne midlerfordelt på
bevillingsgivere
Fordeling af eksterne midler pr. bevillingsgiver pr.
institut?
Hovedområde, institut,
projektledereDagligt
NS Nej
SUN Studie Studieforløb Eksamensstatistik Monitorere de
studerendes
resultater for atfølge udviklingen
mhp. optimering afstudier
Antal og % Beståede samt Ikke-beståede pr.
eksamen pr. årgang pr. semester
Hovedområde, institut
Pr semester
Eksamensprotokoller
(ej systemunderstøttet)
Nej
SUN Personale Ansatte Nyansættelse af
professorer
Profilering - Liste
over nyansatteprofessorer
Liste over nyansættelser af alm. heltidsansatte
professorer, kliniske professorer ansat somoverlæger og adjungerede professorer
Hovedområde
Kvartal
PØS, SLS, ScanJour Nej
SUN Personale Ansatte Tildelte Ph.d.- ogdoktorgrader
Profilering - Listeover tildelte grader
Titel, Navn og Titel på afhandling Hovedområdeår
Manuelt Nej
SAM Studie Studieforløb Ansøgerprofil At monitorere
optag
Antal tilbudte pladser, fordeling af
ansøgningsprioritet og kønsfordeling på fagniveau
Fag
År
Delfi Nej
SAM Studie Studieforløb Karakterfordeling Ranking Karakterfordeling pr. studieretning pr. årgang Studieretning
År
Delfi Ja
SAM Personale Løn Lønniveau ift.
anciennitet
Grundlag for
lønaftaleindgåelse -
overblik overforskelle mellem
institutterne
Lønniveau (inddelt i intervaller) i forhold til
anciennitet pr. stillingsstruktur pr. institut.
Institut
År
Stillingsstruktur
PØS Ja
ASB Økonomi Budgetopfølgning Resultatopgørelse
år til dato
Overblik over
forbrug kontra
budget
Realiseret forbrug år til dato ift. budget for året
sammenlignet med realiseret forbrug sidste år på
poster fra kontoplanen for indtægter, ordinære
omkostninger og finansielle poster
Hovedområde
Dagligt
NS Nej
ASB Økonomi Budgetopfølgning Ordinæreomkostninger ÅTD
Overblik overforbrug kontra
budget
Akkumuleret realiseret forbrug år til dato ift. budgetfor året sammenlignet med realiseret forbrug sidste
år for ordinære omkostninger
HovedområdeDagligt
NS Nej
ASB Personale Ansatte Adresselister Adresser til
udsendelse afinvitationer
Udsøgning af postadresser på ansatte Hovedområde
År
UPS Nej
ASB Personale Ansatte Antal ansatte Overblik over antal
ansatte og
ansættelsessted
Antal ansatte fordelt på institutter og på
hovedområdeniveau
Institut
År
UPS Nej
ASB Studie Studieforløb Forløbsstatistik Følge destuderendesstudieforløb
Antal og % aktive, dimitterede og frafaldne pr. HA,BA, CM og CLM pr. årgang. Udgangspopulation: 5år tilbage
UddannelserUgentlig
STADS Nej
ASB Studie Studieforløb Eksamensstatistik Monitorere de
studerendes
resultater
Antal og % beståede samt antal ikke-beståede pr.
eksamen pr. studieretning pr. årgang pr.
eksamensperiode
Eksamen
Ugentlig
STADS Ja
ASB Personale Løn Lønomkostningerpå projekter
Indberetning tiltilskudsgivere
Der udtrækkes lister hvor den enkeltemedarbejders løn henføres til de projekter de har
arbejder på
Lønad-hoc
ØS-LDV med SLS data Nej
ASB Forskning Publikationer Peer-reviewed Oversigt over antalartikler i peer-
reviewedtidsskrifter
Udvikling i antal publikationer i peer-reviewtidsskrifter
Hovedområde, Institut,forsker
Dagligt
PURE Ja
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).ASB Forskning Publikationer Antal publikationer Overblik over antal
publikationerUdvikling i antal publikationer opdelt ipublikationsarter og publikationstyper
Hovedområde, Institut,forsker
Dagligt
PURE Ja
ASB Forskning Formidling Antal formidlinger Overblik over antal
formidlinger
Udvikling i antal formidlinger opdelt i
publikationsarter og publikationstyper
Hovedområde, Institut,
forsker
Dagligt
PURE Ja
ASB Forskning Publikationer Open access
publikationer
Opfølgning på
brugen af openaccess
publikationer
Der følges op på antal brugere, hvilke lande og
frekvens.
Hovedområde, Institut
Dagligt
SiteAnalyze Nej
DMU Forskning Publikationer Antal publikationeri forhold til budget
Rapporten giveroverblik over antal
publikationer iforholt til antal
budgetterede
publikationer
Antal publikationerne (publikationstype) i forhold tilbudget pr kvartal sorteret og grupperet efter
publikationsart
Hovedområde, Institut,kvartal
PUREbudgettal er manuelle
Sammenligninger med tal fra 2008 skaltages med forbehold da de gamle
registreringer er foretaget i Bibox ogefterfølgende er konverteret til PURE. Der
er forskel på publikationskategorierne
Nej
DMU Forskning Publikationer Antal publikationer Overblik over type
og antalpublikationer
Antal publikationerne (publikationstype) pr kvartal
sorteret og grupperet efter publikationsart
Hovedområde, Institut
Dagligt
PURE Sammenligninger med tal fra 2008 skal
tages med forbehold da de gamleregistreringer er foretaget i Bibox og
efterfølgende er konverteret til PURE. Der
er forskel på publikationskategorierne
Ja
DMU Forskning Aktiviteter Antal aktiviteter Overblik over type
og antal aktiviteter
Antal aktiviteter (aktivitetstype) pr kvartal i forhold
til budget sorteret og grupperet efteraktivitetskategori
Hovedområde, Institut
Dagligt
PURE
budgettal er manuelle
Sammenligninger med tal fra 2008 skal
tages med forbehold da de gamleregistreringer er foretaget i Bibox og
efterfølgende er konverteret til PURE. Der
er forskel på publikationskategorierne
Nej
DMU Forskning Publikationer Internationale
videnskabeligepublikationer: Antal
citationer og
artikler
Rapporten viser
antal citationer ogantal artikler
Antal artikler og citationer samt citationer pr artikel Hovedområde
År
ISI Nej
DMU Forskning Aktiviteter Antal aktiviteter Overblik over antalaktiviteter pr kvartal
Antal aktiviteter (aktivitetstype) pr kvartal sorteretog grupperet efter aktivitetskategori
Hovedområde, InstitutDagligt
PURE Ja
DMU Bygninger Grønt regnskab Energiforbrug pr
m2
Viser udvikling i el
og varme
El og varme kWh pr m2 Hovedområde
År
Excelregneark Nej
DMU Bygninger Grønt regnskab Energi- ogvandforbrug prårsværk
Viser udvikling ogvandforbrug
Varme og el MWh, vand m3 pr årsværk HovedområdeÅr
Excelregneark Nej
DMU Bygninger Grønt regnskab CO2 pr årsværk Viser udvikling i
CO2
Tons CO2 pr årsværk Hovedområde
År
Excelregneark Nej
DMU Bygninger Grønt regnskab CO2 pr kvm Viser udvikling iCO2
Kg CO2 pr kvm HovedområdeÅr
Excelregneark Nej
DMU Bygninger Grønt regnskab Papirforbrug pr.
årsværk
Viser udvikling i
papirforbrug
Papir i 1000 ark Hovedområde
År
Excelregneark Nej
DMU Bygninger Grønt regnskab Elektronisk
publicering
Procentuel
udvikling ielektroniskepubliceringer set i
forhold det
samlede antalpubliceringer
Antal elektronisk publicerede rapporter i antal og
procentandel af det samlede antal publikationer
Hovedområde
År
Excelregneark Omhandler kun rapporter som DMU selv
står for udgivelsen af eksl. temarapporterog miljøbibliotek
Nej
DMU Bygninger Grønt regnskab Affald Viser udviklingen iaffald
Kg affald opdelt i affaldstyper; Ikke farligt affald,klinisk risikoaffald og farligt affald. De tre
affaldstyper brydes ned i endnu et underliggende
niveau.
HovedområdeÅr
Excelregneark Nej
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).DMU Bygninger Grønt regnskab Kemikalier Viser udviklingen i
indkøbte kemikalierLiter indkøbt kemikalier opdelt i organiskeopløsningsmidler, syrer, baser, andre
faste/flydende stoffer, radioaktive stoffer, andreflydende produkter, godt og blandet.
HovedområdeÅr
Excelregneark Nej
DMU Bygninger Grønt regnskab Kemikalier Viser forholdet
mellem indkøbteog forbrugte
kemikalier
Indkøb af kemikaler / affald af kemikalier Hovedområde
År
Excelregneark Nej
DMU Bygninger Grønt regnskab Papiraffald Viser
genbrugsraten af
papir
Genbrugsrate Hovedområde
År
Excelregneark papir / medarbejdere Nej
DMU Personale Løn Lønoversigt Kuben giver
brugerne enanalyse tilgang til
de enkelte
medarbejders løn.Grundlag for den
årligelønfastsættelse
Oversigt over den enkelte medarbejders løn.
Oversigten indeholder følgende oplysninger: navn,afd, køn, alder, grundløn, pension, tillæg, lønsum
(sum af grundløn, pension og tillæg), normtid,
fuldtidsløn (omregner lønsum som om alle var påfuldtid), kl (klasse fra lønseddel), trin (Trin fra
lønseddel), pkat (magister, funktionær, etc.),stillingskode, faglig organisation,
hovedorganisation, lønsystem, løngeneration
(SLS), CPR. Tallene kan summeres og sorteresefter de enkelte oplysninger
Hovedområde, Institut,
medarbejder2 gange månedligt
ØS LDV med SLS data
BIWEB
Nej
DMU Økonomi Budgetopfølgning Budgetrapporter:Opfølgning på
projekter
Budgetopfølgningpå projekter
grupperet ud fra
etiketter
Alle aktiviteter på DMU registreres som projekter.Projekter kategoriseres i etiketter (Opgavetype,
indtægtsopdeling, etc.). Der følges op på de
enkelte projekter i hver etikette på: Årsværk,budget ressourcer(kostpris løn), budget
omkostninger kostpris(ekstern) drift, udgifter i alt(sum af budget- ressourcer og budget terminaler
salgspris(ekstern) indtægter, IH handel (køb -
salg). På etiketteniveau opfølges der derudover
på: Antal projekter, %-fordeling af udgifter ialt, %-fordeling af indtægter (eksterne+interne)
Hovedområde, Institut,medarbejder
Dagligt
NSARS
DMU har lavet deres egenfordelingsmetode til fordeling af faste
omkostninger. Fordelingsmetoden er til
revision hos PwC.Etiketterne er kun benyttet af DMU. De kan
sidestilles med formålsfordeling frastatistiknetværket.
Er en del af en større decentral
rapporteringsløsning på DMU
Nej
DMU Økonomi Budgetopfølgning Fremdriftsrapporter Budgetopfølgning
på enkeltprojekter
Der følges op på fremdriften af de enkelte
projekter. Fremdriften måles i forhold til budgettet.
Det er også muligt at se på projekterne med en
aktivitetslinie. Der er således en stadevurdering afprojekterne. Det er endvidere muligt i nogle afrapporterne at linke til de bagvedliggende
posteringer.
Hovedområde, Institut,
medarbejder
Dagligt
NS
ARS
DMU har lavet deres egen
fordelingsmetode til fordeling af faste
omkostninger. Fordelingsmetoden er til
revision hos PwC.Etiketterne er kun benyttet af DMU. De kansidestilles med formålsfordeling fra
statistiknetværket.
Er en del af en større decentral
rapporteringsløsning på DMU
Nej
DMU Personale Ansatte Gæsteforskere Overblik over hvorlang tid
gæsteforskere er
på DMU
Gæsteforskere i antal mandemåneder. HovedområdeÅr, kvartal
TUT Nej
DMU Personale Ansatte Udstationering Overblik over hvorlang tidmedarbejdere er
udstationeret
udstationering i mandemåneder HovedområdeÅr, kvartal
TUT Nej
DMU Økonomi Regnskab Indtægter Rapporten viserbevillinger opdelt i
kontakt- ogfinanslovsbevillinge
r
Indtægter opdelt i kontaktbevillinger ogfinanslovsbevillinger opgjort i mio. kr.
Hovedområde,år
NS Ja
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).DMU Økonomi Regnskab Indtægter Rapporten viser
indtægter på
kontraktvirksomheder
Udvikling i kr på kontraktvirksomhed fordelt påfinansieringskilder
Hovedområde,år
NS Ja
DMU Økonomi Regnskab Udgifter Rapporten viser
udviklingen iudgifter
Udviklings i DMU's omkostninger fordelt på, løn,
anskaffelser, fremmede tjensteydelser,afskrivninger og øvrige udgifter opgjot i mio. kr.
Hovedområde,
år
NS Ja
DMU Økonomi Regnskab Indtægter Rapporten viserindtægter på
kontraktvirksomhed
er fordelt påfinansieringskilde
Udvikling i kr på kontraktvirksomhed fordelt påinternationale og nationale finansieringskilder
Hovedområde,år
NS Ja
DMU Personale Ansatte Medarbejdere /årsværk
Rapporten giver etoverblik over
medarbejdere
opgjort i årsværk
Oversigt over medarbejdere opgjort i årsværk.Opdelt i forskning & rådgivning( VIP og TAP samt
underliggende stillingstyper) og Administrativt
personale (adm. AC'er, kontor (inkl. HK-EDB),andre, ledelse)
Hovedområde, Institut,grupper,
2 gange om måneden
ØS-LDV med SLS data Ph.d. omfatter kun dem som er ansat vedDMU
Ja
NAT Økonomi Regnskab Eksterne projekter Rapporten viserforbrug og OH på
eksterne projekter
Eksterne projekter opdelt (og summeres) i ikke OH-bærende og OH-bærende projekter. Der skelnes
mellem OH-forbrug og OH-udgift. Rapporten viser
OH-% samt de faktiske omkostninger 3 år tilbage itid. Der summeres til en total
Hovedområde, Institut,administratorer
år, kvartal, måned
NS Nej
NAT Personale Løn Funktionstillæg for
enkelte
stillingstyper
Rapporten giver
overblik over
funtionstillægfordelt på
stillingstyper
Omfatter aktive stillinger og tillæg på
opdateringsdatoen. Det er muligt at se den enkelte
medarbejders samlede tillæg sorteret efterstillingstype og institut. Medarbejderens løngruppe
vises også. Tilægget kan foldes ud så det viseshvilket tillæg der er tale om (docenttillæg,
kvalifikationstillæg, rekrutteringstillæg, etc.)
Hovedområde, Institut,
administratorer
Status pr dato
PØS Hvis tillæg er tilknyttet et notat i PØS, vises
i stedet for blot tillægstypen:
tillægstype (forkortet) + notatoverskriften.Hermed kan fx
kvalifikationstillæg inddeles efter"tillægsformålet".
Ja
NAT Personale Løn Lønoversigt fordeltpå stillingstyper
Rapporten giveroverblik overløntillæg fordelt på
stillingstyper
Ser på gennemsnitlig månedsløn og årsløn samtmaksimum for måneds- og årsløn. Der skelnesmellem inklusiv og eksklusiv feriepenge.
Oversigten laves på TAP og VIP samt
underliggende stillingstype.
Hovedområde, Institut,administratorerMåned
PØS - Seneste versionaf PØS-lønbudget forkommende år.
Feriepenge udregnes 12% af løn eksklusivferiepenge.
Ja
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).NAT Økonomi Budgetopfølgning Projektoversigt
over det enkelte
projekt
Rapporten giver endetailoversigt og
budgetopfølgningpå det enkelte
projekt
Oversigten har omfang af at være en decentralrapporteringsløsning. Oversigten er opdelt i 4
oversigter: Regnskab, budget, løn og posteringer.På alle 4 oversigter er der stamoplystninger om
projektet: Projekthaver, projektgiver,
projektperiode, projektbeløb, OH-sats, projektnr ogadministrator.
Regnskabsoverblik:Projektets indbetalinger og forbrug (løn, drift og
overhead) opgøres. Forbruget vises på senestemåned, År-til-dato samt hele projektets levetid.
Saldo (nettoindbetalinger, forbrug, rest.
afskrivninger, forskudsbetalinger, øvrigt) ogudisponeret restbeløb opgøres i forhold til hele
projektets levetid.
Budgetoverblik:
Overblik over tidligere års forbrug og indbetalinger.Der opgøres en år-til-dato for forbrug og
indbetallinger. Disse holdes op imod budgettet ogder beregnes en restbudget for indeværende år.
Derudover vises kommende års budget.
Lønoversigt:
Oversigt over den enkelte projektdeltagers løn(opdelt på feriepenge, pension, tillæg, etc). Der
vises seneste måneds løn, år-til-dato løn,
prognose for hele året samt prognose forkommende års løn (disponeret)
Posteringsoversigt:
Muligt at se enkelte posteringer grupperet efter forbrug, nettoindbetalinger og forskudsbetalinger. Der vises bilagsnummer, dato, beløb og disponeret.
Hovedområde, Institut,administratorer
Tidligere år, indeværende år,måned
NSPØS
ProjektdetaljerØverst i hver oversigt er opridset stamdata
for projektet som de er registreret iNavision.
Ændringer til stamdata skal meddeles til
Regnskabskontoret.Regnskabsoversigt
Viser regnskabsdata for projektet vedudgangen af statusmåneden.
Bemærk, at negative beløb angiver
indtægter/overskud, mens positive beløbangiver omkostninger/underskud!
Oversigten er inddelt i enaktivitetsopgørelse, saldoopgørelse og
restbeløbsopgørelse.
AktivitetsopgørelseOpgør aktiviteten for den aktuelle måned
alene, akkumuleret for indeværendekalenderår og akkumuleret for hele
projektets løbetid.
Aktivitetet er fordelt på grupper af artskontisom kan udvides til at vise de
underliggende artskonti.Artskontiene falder naturligt ind i tre
hovedgrupper:
a. ForbrugArtskonti vedrørende det løbende forbrug
af projektbeløbet. Heraf kan fremhæves:a.1. Andre driftsindtægter:
Indtægterne her er ekstraordinære
indtægter. Det kunne være salg eller
refusion af rejseudgifter fra en ekstern
Nej
NAT Økonomi Budgetopfølgning Projektoverblik
over et stedsprojekter
Rapporten giver et
overblik over etvalgt stedsprojektportefølje
Et overblik/liste over stednummerets projekter.
Overblikket indeholder: Projekthaver, projektgiver,projektnavn, projektnummer, administrator ogprojektbeløb. Der vises også indbetalinger, vid.
sendt og forbrug fra projektstart og til ultimo året
før indeværende år for hvert projekt. For
indeværende år vises for hvert projekt:indbetalinger, vid. sendt og forbrug samt hvadrestbudgettet er for de 3 poster i indeværende år.
For fremtidige år vises budgettet for indbetalinger,
vid. sendt og forbrug.Der vises en total bestående
af regnskabtal tom ultimo sidste år plus budget i årog fremadrettet for indbetalinger, vid. sendt ogforbrug. Til sidste vises en kontrol for at identificere
mangler i budgettet for at 'Regnskab + Budget' =
proj.beløb.
Hovedområde, Institut,
administratorerTidligere år, indeværende år,måned
NS Nej
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).NAT Studie Studieforløb Bachelorer Rapporten følger
det enkelte
bachelorårskortnummer fra
tidspunktet for
KOT-optagelse
En rapport over hvor mange bachelorer dergennemføre, er aktive eller falder fra et studie. Der
opgøres antal og procent fra år 1 til år 11. Det ermuligt at få statistikken for hele NAT (alle fag) eller
på enkeltfag.
Hovedområde, Institut,administratorer
År
DELFI FagBachelorfag på NAT.
KOT-indskrivning:En KOT-indskrivning knytter sig til et
årskort, et fag og KOT-indskrivningsår.
En studerende (=årskort) som KOT-indskrives på Biologi i 2007 og
genindskrives via KOT på biologi ellerandet fag i 2008 definerer to forskellige
KOT-indskrivninger.
Genindskrives den studerende derimoduden om KOT i 2008 på biologi eller andet
fag vil der ikke være tale om en ny KOT-indskrivning.
Bemærk, at kun de 'reelle studiestartere'
medtages, idet KOT-indskrivninger, som erpåbegyndt i perioden 1.9 - 1.10, men som
er ikke er 'aktiv' ('aktiv' beskrives nærmerenedenfor udelades.
M.a.o. de af de KOT-indskrevne, som ikke
dukker op, udelades.Årgang
En mængde af KOT-indskrivninger medsamme KOT-indskrivningsår.
Statusperiode
Statusperioden for år 2008 dækker overperioden 1.10.2007 - 30.9.2008.
Tilsvarende for de øvrige år.Status
Status inddeles i én af tre hovedkategorier:
Aktiv, Gennemført, Ophørt.
De forklares ud fra statusopgørelsen pr.
Ja
DJF Økonomi Budget Budget for
projekter
Budgetoverblik
over indtægter
Der ses på budgetter for de enkelte projekter.
Projekterne er grupperet efter år (periode = 3 år),institut og gruppe. Der er budgettal for kolonnerne:Overført, FL bev., kendte indtj., min tal, dir mintal,
dir fl., puljepenge, intern in., indt i alt, løn,
afskrivning, øvrig drift, forbrugsafgift, intern OH
udg. i alt., afd. resultat.For hver af kolonnerne eksistere en rapport, hvordet er muligt at gå på lavere niveau. F.eks en
udspecificering af øvrig drift.
Hovedområde, Institut,
grupper, projektleder,projektDagligt
ARS Kolonnerne er ikke dokumenteret men kan
uden problemer defineres.Min tal = Forventet indtjening fra ansøgteprojekter
Nej
DJF Økonomi Budget Budget for
bemandingsplan
Budgetoverblik
overbemandingsplanen
Der ses på budgetter for de enkelte projekter.
Projekterne er grupperet efter institut, gruppe,løngruppe og medarbejder. Der budgetteres påantal timer, årsværk og løn kr.
Det er muligt at vælge 3 perioder (3 år)
Hovedområde, Institut,
grupper, projektleder,projektDagligt
ARS Nej
DJF Økonomi Budget Indtægter Budgetoverblik
over de enkelteprojekter
Der rapporteres på budgetteret indtægter pr
bevillingsgiver og pr projekt.
Hovedområde, Institut,
grupper, projektleder,projekt
Dagligt
ARS Nej
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Økonomi Budgetopfølgning Forbrugsresume Rapporten skal
give et summerisk
overblik overomkostningerne på
afdelingens
projekter
En oversigt over den enkelte projektledersprojekter og projektaktiviteter. Der angives også
hvilket delregnskab projektet tilhører. Der følgesop på total forbrug, løn, drift og andet i forhold til
budget for det valgte år. Derudover beregnes det
resterende budget.Projekterne summes pr gruppe hhv. projektleder
efter valg
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,
projektDagligt
NS (realiseret)ARS (budget)
Andet er defineret som de omkostningerprojektlederen ikke kan kontrollere mens
drift er defineret som de omkostningerprojektleder kan kontrollere. DJF har
således sin egen definition.
Oversigten er opgjort for det valgte år.Omkostningerne er opdelt i løn, drift og
andet:• Drift er: Øvrig drift, efteruddannelse,
anskaffelser(afskrivninger), rejser,
konsulent, analyser, brugerbetaling• Andet er: Husleje (intern), OH og
fællesbidrag• Løn er: Bogførte timeregistreringer
omregnet til salgspris + projektaktivitet
8x15
Nej
DJF Økonomi Budgetopfølgning Forbrugsoversigt Rapporten skalgive et detaljeret
overblik over
omkostninger påafdelingens
projekter
Der rapporteres på afdelingens realiseret forbrug iforhold til budget for den valgte afdelings projekter
og projektaktiviteter. Restbudgettet udregnes
også. Der opgøres for det valgte år på: Øvrig drift,efterudd., afskrivning, rejser, konsulent, analyser,
brugerbet., løn og andet.Det er muligt at linke sig til at se den enkelte
projektmedarbejders timeregistrering samt enkelte
posteringer fra regnskab.Projekterne summes pr gruppe hhv. projektleder
efter valg
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,
projekt
Dagligt
NS (realiseret)ARS (budget)
Der vises tal for:• Øvrig drift = aktivitetslinierne 8x21 og 8x28
• Efterudd. = aktivitetslinierne 8x22
• Anskaff. = anskaffelser og afskrivningerfra aktivitetslinierne 8x23
• Rejser = aktivitetslinierne 8x24• Konsulent = aktivitetslinierne 8x25
• Analyser = aktivitetslinierne 8x26
• Brugerbet. = aktivitetslinierne 8x45 og8x46
• Løn = timeregistreringer omregnet tilsalgsbeløb fra aktivitetslinierne 1-4999 +
8x01-8x15 + 9191
Nej
DJF Økonomi Budgetopfølgning Projektøkonomi Rapporten giver etoverblik over
budgettet og
forbruget på
projekter og kanudfoldes påaktiviteter
Rapporten er grupperet på institut, grupper,projekter og aktiviteter. Der vises budgettal på: AV
incl. særbev., ekst. indt. ex. konto 66, int. omfl.
incl. kto 66, løn(salgspris), øvrig drift, øvr. dr. int.
omflyt.Der vises realiserede: Indtægter, løn og øvrig drift.Der vises interne udgifter for: Fællesbidrag, opkr.
husleje, brugerbetaling.
Der vises OH TF. Endelig beregnes udgifter i alt
og resultat incl. bevilling
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,
projekt
Dagligt
NS (realiseret)ARS (budget)
Nej
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Økonomi Budgetopfølgning Projekt
statusrapportRapporten viserprojektøkonomien
over det enkelteprojekt i hele
projektets løbetid
Rapporten viser bemanding for indeværende ogkommende år samt projekets indtægter og
omkostninger (den samlede projektøkonomi). Derkan vælges en detaljeret opgørelse pr
tilskudsgiver. Der vises budget, forbrug og rest for:
Løn vip, løn tap, løn uspecificeret, drift, rejser,brugerbet., andet, OH, bev/indt, rest1, rest2 og
bemandingsplan i timer og kr.
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,
projektDagligt
NS (realiseret)ARS (budget)
Projektdata fra før 2004 (Før ARS) er ikkeinkluderet.
Der vises tal for• Løn VIP: tidsregistrering omregnet til
salgsbeløb via etiket SALGSFAKTOR
(projektaktivitetslinierne 1-4999 + 8x01-8x14)
• Løn TAP:tidsregistrering omregnet tilsalgsbeløb via etiket SALGSFAKTOR
(aktivitetslinierne 1-4999 + 8x01-8x14)
• Løn uspecificeret: Lønbeløb ogrefusioner, som ikke kan henføres til enten
VIP eller TAP (projektaktivitetslinierne 8x15og 9191)
• Drift: Drift (projektaktivitetslinierne 7000-
7999, 8x21, 8x22, 8x25, 8x26 og 8x28)• Rejser: Rejseomkostninger (aktivitetslinie
8x24)• Anskaffelser: Anskaffelser og
afskrivninger (aktivitetslinie 8x23)
• Brugerbet.: Brugerbetalingsudgifter(aktivitetslinie 8x45)
• Andet: Anden drift (aktivitetslinierne 8x31,8x47, 8x48 og 9110)
• OH: Overhead (aktivitetslinie 8x29)
• Bev/Indt.: Eksterne og interne indtægter +AV (aktivitetslinierne 8945, 8946, 8947,
8948, 9101-9110, 9120-9190 og 9201-9788)• Rest 1 (resterende bevilling): Budget
indtægter ialt - realiserede indtægter -
forbrugt
Nej
DJF Økonomi Budgetopfølgning Indtægtsrapport Enopfølgningsrapportpå indtægter
Der opgøres realiseret, budget og min tal for denenkelte tilskudsgiver. Der kan nedbrydes fratilskudsgivergruppe til tilskudsgiver og ned til
modtagerne på DJFprojekt.
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,projekt
Dagligt
NS (realiseret)ARS (budget)
Nej
DJF Økonomi Budgetopfølgning Indtægter opdelt
på temaområde
Rapportering til
Fødevareministeriet
Rapporten viser budget og realiseret forbrug fra de
enkelte tilskudsgivere fordelt på temaer
Hovedområde, Institut,
grupper, projektleder,projektDagligt
NS (realiseret)
ARS (budget)
DJF bruger etiketter til at opdele i temaer:
Fødevarer, husdyr, klima, miljø, planter,økologi og uden tema
Nej
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Økonomi Budgetopfølgning Projekters
timeregnskab samt
fravær
Opfølgning påtimeregistreringer i
den afdeling oggruppe som
projektet tilhører.
Timer holdes opimod det
budgetteret antaltimer
Der rapporteres på projekter, projekternesmedarbejdere (opdelt på TAP/VIP), projektaktivitet
og periode. Der ses på budgetteret timer set iforhold til timer i alt (opdelt på bogførte timer, klad.
timer, lukkede timer og åbne timer)
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,
projektDagligt
ARS Er excl. flex.Timerne er opdelt i kolonner alt efter
hvilken status de er iÅbne T: tidsperioden er endnu ikke
afsluttet og lukket
Lukk. T: Ressourcen har afsluttetregistrering og perioden er lukket.
Kladde T: Timerne er igodkendelsesproces.
Bogf. T: Timerne er bogførte. Ændringer
kan kun ske via omposteringer.Der er sammentælling i kolonnen IaltT.
Budget er medtaget på ressourceniveausåfremt tidsperioden indeholder en
budgetdato (pt. lægges årets budget ind
med datoen 1. januar). Såfremt budget ermedtaget er der lavet en rest-beregning
således: Budget - IaltT. Negative tal visespå skærmen med rød skrift
Nej
DJF Økonomi Budgetopfølgning Medfinansiering Medfinansiering aflovpligtige og
forskningsrelaterede projekter fordelt
på temaområder
Rapporten viser budget og den eksterne bevilling,medfinansiering i kr samt %-fordeling indenfor
instituttet og temaområder
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,
projektDagligt
NS (realiseret)ARS (budget)
Eksterne bevillinger Nej
DJF Økonomi Regnskab Intern husleje Input til beregningaf intern husleje
Rapporten viser antal årsværk for en 3 årig periodefordelt på institut, gruppe og
personalegruppe(VIP/TAP)
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,
projektDagligt
ARS Nej
DJF Personale Ansatte Personale og løn Giver et overblik
over personale
fordelt ialdersgrupper
Rapporten viser løn, antal, årsværk forbrug og
gns. alder for personalegrupper(VIP/TAP).
Personalegrupper kan opdeles yderligere på f.eks.tjenestemand, vedlerlagsløn og ned på enkeltinstitut eller personer.
Der rapporteres på mænd og kvinder. Rapporten
er således opdelt i køn
Hovedområde, Institut,
grupper, projektleder,
projektDagligt
ARS Er incl. fratrådte i perioden Nej
DJF Bygninger Lokaler Benyttelse afmødelokaler
Rapportering påkapacitetsstyring afmødelokaler
Der rapporteres på antal dage med møder og antalmøder for de enkelte lokaler. Det er muligt atudspecificere det enkelte lokale således man kan
se hvor varigheden af de enkelte møder
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder,projekt
Dagligt
Bookingsystem iFoulum
Nej
DJF Personale Ansatte Medarbejderjubilæ
um
Rapporten skal
gøre den relevantelederopmærksomhed på
evt. jubilæumer
Rapporten viser medarbejderen, jubilæumsdato,
lønnummer, navn, stilling og personalekategori etår frem i tiden
Hovedområde, Institut,
grupper, projektleder,projekt2 gange om måneden
ØS-LDV med SLS data Nej
DJF Personale Ansatte Rund fødselsdag
for fastansatpersonale
Rapporten skal
gøre den relevantelederopmærksomhed på
runde fødselsdage
Rapporten viser medarbejderen, fødselsdagsdato,
navn, stilling og adresse. Rapporten viserfødselslarer i indeværende år
Hovedområde, Institut,
grupper2 gange om måneden
ØS-LDV med SLS data Ja
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Personale Ansatte Ferieregnskab Rapporten skal
give et overblik
over hvad der erafholdt af ferie og
hvad der er optjent
af ferie
Rapporten viser optjent/overført samt afholdt feriefor den enkelte medarbejder i en valgt afdeling.
Der vises dage med løn, dage uden løn samtsærlige feriedage
Hovedområde, Institut,temaområde/etikette
måned
ØS-LDV med SLS data Nej
DJF Økonomi Budgetopfølgning Temaområde Rapporten skaber
overblik overomkostninger på
temaområder set i
forhold til budget
Rapporten er en budgetopfølgning på
temaområder. Der vises budget og forbrug opdeltpå temaområder. Omkostningerne er grupperet i
institutter og bogført løn(kostpriser) og øvrig drift.
Hovedområde, Institut,
grupper, projektlederDagligt
NS (realiseret)
ARS (budget)
Nej
DJF Økonomi Budgetopfølgning Uddannelse og
kurser
Rapporten giver et
overblik overforbrug og budget
på de enkelte
uddannelser ogkurser
Rapporten viser forbrug og budget for: løn, drift,
brugerbetaling, udgifter i alt og indtægter.Opgørelsen grupperes på uddannelse og kursus
og institut
Hovedområde, Institut,
grupper, projektlederDagligt
NS (realiseret)
ARS (budget)
Nej
DJF Økonomi Budgetopfølgning Forbrugssaldo Rapporten er enbudgetopfølgning
for DJF, institutter
og grupper
Rapporten viser for DJF, institutter og grupperbudgettet for: AV. incl. særbev., ekst. indt. ex. OH,
int. omfl. incl. OH, indt. i alt, løn(kostpris), netto
drift excl. løn, budget udg. i alt, overført tidl. år.For regnskab vises: Ekst. indt., løn SLS, netto drift
excl. løn, udg. i alt.Endelig udregnes regnskab i % af budget for:
Ekst. indt./ekst. indt. excl. OH, løn SLS/Løn
kostpris, Nettodrift/nettodrift
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder
Dagligt
NS (realiseret)ARS (budget)
Nej
DJF Økonomi Regnskab Projekters forbrug Rapporten viserprojekters forbrug
Rapporten opdeler forbrug i direkte og indirekteomkostninger. Projekterne opdeles projektgrupper.
Hver projektgruppe grupperes i forskning, drift og
anlæg og efterfølgende i institut.
Der ses også på forbrug udenfor projekter
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder
Dagligt
ARSNS
Der er følgende projektgrupper:Forskning,rådgivning, lovpligtig, støtte, drift,
uddannelse, adm.+forskning, adm.+støtte,
adm.+adm., adm.+drift, afstemning ml.
tidsreg. og konteret løn udbetaling,adm.+internt
Nej
DJF Personale Løn Lønsumkonti beløb
for en given
løngeneration
Rapporten giver
overblik over den
enkelte
medarbejders løn
Der vises løn for den aktuelle måned opdelt i konto
1811, konto 1881, konto 18xx refusioner samt år-til-
dato for konto 1811, konto 1881, timer og alle konti
i alt.
Hovedområde, Institut,
grupper
2 gange om måneden
ØS-LDV med SLS data Nej
DJF Personale tidsregistrering Timer registreretpå projekter
Overblik over denenkelte
medarbejders
tidsregistrering på
projekter
Rapporten viser den enkelte medarbejderstidsregistrering fordelt på projekter for det valgte
år. Der vises budget samt den faktiske
tidsregistrering
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder
Dagligt
ARS Nej
DJF Personale tidsregistrering Tidsregistrering Overblik over denenkelte
medarbejders
tidsregistrering
Rapporten viser den enkelte medarbejderstidsregistrering fordelt på dato og aktivitet
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder
Dagligt
ARS Nej
DJF Forskning Publikationer Peer-reviewed Oversigt over antalartikler i peer-reviewed
tidsskrifter
Udvikling i antal publikationer i peer-reviewtidsskrifter i indeværende år og 5, 10 eller 20 årtilbage i tid
Hovedområde, Institut,grupper, projektlederDagligt
PURE Ja
DJF Forskning Publikationer Antal publikationer(Danske
universitetersnøgletal)
Overblik over antalpublikationer
Udvikling i antal publikationer opdelt i: peer-reviewed, ikke peer-reviewed, videnskabelig bog
(monografi) og bidrag til videnskabeligbog(monografi) i indeværende år og 5, 10 eller 20
år tilbage i tid
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder
Dagligt
PURE Ja
Bilag 3: Oversigt over supplerende/komplementære nøgletal på hovedområderne
Hoved-
område
Nøgletals
område
Tema for nøgletal Nøgletal Formål Definition Perspektiver Kildesystem Bemærkning Datamæssigt understøttet i forslag til
teknisk mulige nøgletal
(Hvis ja: Nøgletallet kan medtages i
foreslået fase 1.
Hvis nej, er nøgletallet ikke understøttet af
de fælles teknisk mulige nøgletal).DJF Forskning Publikationer Forskningspublikat
ionstyperRapporten viserudviklingen i
forskningspublikationstyper
Rapporten viser den årlige udvikling i følgendeforskningspublikationstyper: Bidrag til
tidsskrift/avis, bog/antologi/rapport, bidrag tilbog/antologi/rapport,
workingpaper/arbejdspapir,preprint,
konferencebidrag, patent og andet bidrag.Der kan vælges indeværende år samt 5, 10 eller 20
år tilbage i tid
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder
Dagligt
PURE Ja
DJF Forskning Publikationer Formidlingsspublik
ationstyper
Rapporten viser
udviklingen i
formidlingdspublikationstyper
Rapporten viser den årlige udvikling i følgende
forskningspublikationstyper: Bidrag til
tidsskrift/avis, bog/antologi/afhandling/rapport,bidrag til bog/antologi/rapport, andet bidrag.
Der kan vælges indeværende år samt 5, 10 eller 20år tilbage i tid
Hovedområde, Institut,
grupper, projektleder
Dagligt
PURE Ja
DJF Forskning Publikationer Undervisningspubli
kationerstyper
Rapporten viser
udviklingen iundervisningspubli
kationstyper
Rapporten viser den årlige udvikling i følgende
undervisningspublikationstyper:Bog/antologi/afhandling/rapport, bidrag til
bog/antologi/rapport, andet bidrag.Der kan vælges indeværende år samt 5, 10 eller 20
år tilbage i tid
Hovedområde, Institut,
grupper, projektlederDagligt
PURE Ja
DJF Forskning Publikationer Antal publikationer Overblik over antalpublikationer
Udvikling i antal publikationer opdelt i: peer-reviewde, ikke peer-reviewed, videnskabelig bog
(monografi) og bidrag til videnskabeligbog(monografi) i indeværende år og 5, 10 eller 20
år tilbage i tid
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder
Dagligt
PURE Ja
DJF Forskning Publikationer Antal publikationer Overblik over antalpublikationer
Udvikling i antal publikationer opdelt ipublikationsarter, aktivitetskategori,
publikationstyper og aktivitetstypertil videnskabeligbog(monografi) i indeværende år og med 5 års
historik.
Hovedområde, Institut,grupper, projektleder
Dagligt
PURE Følger gruppering og inddeling fra Danskeuniversiteters nøgletal
Ja
DJF Personale Løn Oversigt over løn
for faggrupper ogmedarbejdere
Grundlag for de
årligelønforhandlinger
Rapporten viser den fremskrevne lønsum for det
pågældende år, lønpulje, antal medarbejdere somindgår i lønsum og andel af frie midler påfaggrupper og medarbejdere. Det er muligt at
udspecificere lønnen på den enkelte medarbejder i
rapporten
Desuden vises frie midler under den fremskrevnelønsum for året.
Hovedområde, Institut,
grupper, tillidsmænd2 gange om måneden
ØS-LDV med SLS data Nej
DPU Personale Ansatte Arbejdsopgaver
udført i
personaleafd.
Overblik over
udførte aktiviteter i
personaleafd.
Rapporten viser pr måned samt hele året antal
aktiviteter udført. Der skelnes mellem flg.
aktiviteter: Ansættelsesrelaterede aktiviteter,
kompetenceudviklingsaktiviteter, APV-processen,AU-aktiviteter og netværk, afddelingenskompetenceudvikling.
Hovedområde, personale
Måned
Manuel indsamling Ja
DPU Personale Ansatte Personaleudvikling Lister over tiltrådte
og fratrådte
medarbejdere
Der vises pr måned: Navn, lønnummer,
stillingskategori, ansættelses/fratrædelsesdato,
akko og fratrådt/ansættelses dato(modsat af om duer nyansat eller fratrådt)
Hovedområde, Institut,
grupper
2 gange om måneden
ØS-LDV med SLS data Ja
DPU Personale Ansatte Personaleoverblik
over
aldersfordeling
Rapport over antal
ansatte opdelt på
stillingskategori,køn og alder
Der vises antal og procent af ansatte opdelt på
TAP/VIP fordelt på aldersintervaller og køn.
Rapporten laver også samlet antal og procent afTAP/VIP og aldersintervaller
Hovedområde, Institut,
grupper
2 gange om måneden
ØS-LDV med SLS data Ja
Bilag 4 - Statistiknetværkets bruttoliste over fælles nøgletal
Nummerserie Navn1000 Forskning og formidling2000 Forskeruddannelse3000 Uddannelse og studiemiljø4000 Rådgivning og vidensudveksling5000 Personale6000 Formålsfordeling og Økonomi7000 Bygninger og grønt regnskab
Nr. Navn DU beredskab Års-rapport AU i tal Års-beret-ning UK IV
Fordeling af
basismidler Beskrivelse År Måned Hoved-område Institut
Enhed/-
gruppe Fagområde Køn Tælleenhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist
An-
svarlig Fødekilden
Bemærkning, krav
til feltstørrelse
Forskning J.1. 32 d1 X
Forskningsresultater. Alle bidrag, bortset fra RK J 1.6 Øvrige
forskningsbidrag, skal være publicerede og offentligt
tilgængeligt. Bidrag under RK J 1.6 Øvrige forskningsbidrag,
skal være dokumenterede, men ikke nødvendigvis
publicerede eller skriftligeASB deles i
HUM og SAM
Alle
enhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
Forskningspublikationer J.1.1. d1 1
Forskningspublikationer. Alle bidrag skal være publicerede og
offentligt tilgængeligt.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1000
Artikler i peer-reviewedvidenskabelige tidsskrifter J.1.1.A d1
Forskningspublikationer. Artikler i peer-reviewed videnskabelige
tidsskrifter. Tidsskriftet skal være peer-reviewed. Der er den
lokale ledelses ansvar at stå inde for, at publikationen er
underkastet peer-review. I visse tilfælde har formen "letter"
karakter af videnskabelig artikel. Den skal i givet fald medtages
her. hvis "letter" har en mere formidlende form, medtages det
under formidling.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1001
Artikler i videnskabelige tidsskriftersom ikke er peer-reviewed J.1.1.B d1
Forskningspublikationer. Artikler i videnskabelige artikler, som
ikke er peer-reviewed.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1002 Videnskabelige bøger, monografier J.1.1.C d1
Forskningspublikationer. Videnskabelige bøger, monografier.
Tekstkritiske udgivelser anføres som videnskabelige bog, hvis de
har videnskabeligt indhold. Oversættelser, m.v. medtages under
formidling.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1003
Bidrag til videnskabelige bøger,monografier J.1.1.D d1
Forskningspublikationer. Bidrag til videnskabelige bøger /
antologier. Der skal være tale om nye artikler. Genoptryk
medregnes ikke.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1004
Reviews, videnskabeligeanmeldelser, editorials,kommentar/debat J.1.2 d1
Forskning. Reviews, videnskabelige anmeldelser, editorials,
kommentar / debat. Encyklopædiartikler kan medregnes her.
Leksikonartikler medregnes ikke til forskning, men til formidling.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
Konferencebidrag J.1.3 d1 Forskning. Konferencebidrag. SumASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1005 Artikler, papers J.1.3.A d1
Forskning. Artikler, papers. Konferencebidrag, der er peer-
reviewed, placeres under videnskabelige artikler (RK J.1.1.b).ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1006 Posters, abstracts J.1.3.B d1
Forskning. Konferencebidrag. Poster, abstracts. Der erindres om,
at bidragene skal være udgivet, dvs. tilgængelige.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1007
Videnskabelige rapporter, bidrag tilvidenskabelige rapporter J.1.4 d1
Forskning. Videnskabelige rapporter, bidrag til videnskabelige
rapporter. Videnskabelige rapporter er fx rekvirerede
undersøgelser eller evalueringer, der har videnskabeligt niveau.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1008
Working papers, arbejdspapirer,preprints J.1.5 d1
Forskning. Working Papers, arbejdspapirer, preprints. Skal være
publicerede og skriftlige.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
Øvrige forskningsbidrag: sum J.1.6 d1
Forskning. Øvrige forskningsbidrag skal være dokumenterede,
men ikke nødvendigvis publicerede eller skriftligeASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1009 Patenter, anmeldte (indberettede) J.1.6.A 35 d3
Forskning. Patenter. Antal patentansøgnnger i året. En
patentansøgning kan kun tælle med én gang.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1010
Opfindelser, anmeldte(indberettede) J.1.6.B 35 d4 Forskning. Opfindelser. Antal anmeldte opfindelser i året.
ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1011
Andet, lyd og billedmedie,software, musik, mv. J.1.6.C Forskning. Andet, lyd og billedmedie, software, musik mv.
ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
Formidlingspublikationer J.2. 33 d1
Formidling. Under formidling anføres formidling af
forskerens forskning og formidling, der er sket i tilknytning
til forskerens generelle faglige område. Det skal med andre
ord være formidling af noget, som man er ansat til at vide
noget om.ASB deles i
HUM og SAM
Alle
enhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
Skriftlige formidlingsbidrag J.2.1 d1 32 Skriftlige formidlingsbidrag.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1017 Artikel i tidsskrift/avis J.2.1.A d1 Skriftlige formidlingsbidrag. Artikler i tidsskrifter/aviser.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1018 Kronik i tidsskrift/avis J.2.1.B d1 Skriftlige formidlingsbidrag. Kronikker i tidsskrifter / aviserASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1019 Anmeldelse i tidsskrift/avis J.2.1.C d1 Skriftlige formidlingsbidrag. Anmeldelser i tidsskrifter / aviserASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1020
Forskningsformidlendebog/antologi/rapport J.2.1.D d1
Skriftlige formidlingsbidrag. Forskningsformidlende bøger /
rapporterASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1021
Bidrag til forskningsformidlendebog/antologi/rapport J.2.1.E d1
Skriftlige formidlingsbidrag. Bidrag til forskningsformidlende
bøger / antologier / rapporterASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1022 Leksikonartikel/kommentar J.2.1.F d1 Skriftlige formidlingsbidrag. Leksikonartikler, kommentarerASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
Øvrige formidlingsbidrag J.2.2. d1 Øvrige formidlingsbidragASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1023 Mundtlig forskningsformidling J.2.2.A 33 Mundtlig forskningsformidling. (Foredrag, etc.)ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1024
Deltagelse i faglige udvalg, råd ognævn J.2.2.B (34)
Forskningsformidling. Deltagelse i faglige udvalg, råd og nævn.
Der skal være tale om udvalg mv, hvor man sidder i kraft af sit
fagområde, ikke fordi man fx er tillidsvalgt eller lign.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1025
Deltagelse i formidling via TV,radio, J.2.2.C
Forskningsformidling. Deltagelse i formidling via TV, radio o.lign.
Der skal være tale om deltagelse i udsendelser med et
forskningsformidlende sigte. Et spørgsmål i en radioavis medtages
ikke.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1026
Andre formidlingsbidrag(udstillinger, databser, musik,software) J.2.2.D
Forskningsformidling. Andre formidlingsbidrag. (fx software,
udstillinger, databaser, musik, m.v.)ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
Undervisningspublikationer J.3 34 d1 Undervisningspublikationer.ASB deles i
HUM og SAM
Alle
enhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1027 Lærebøger J.3.1 d1
Undervisningspublikationer. Lærebøger. I visse tilfælde vil det
samme værk kunne placeres som lærebog eller som videnskabelig
monografi. I sådanne tilfælde må man selv afgøre, hvor man
ønsker værket placeret.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1028 Kompendier/lectures, notes J.3.2 d1 Undervisningspublikationer. Kompendier /lectures, notes.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1029 Bidrag til lærebøger/antologier J.3.3 d1 Undervisningspublikationer. Bidrag til lærebøger / antologier.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1030 Lyd- og billedmedier J.3.4 d1
Undervisningspublikationer. Lyd og billedmedier. Egenproduktion
af radio, tv, video, dvd, osv.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1031 Andet undervisningsbidrag J.3.5 d1
Undervisningspublikationer. Andet undervisningsbidrag.
Software, databaser, musik m.v.ASB deles i HUMog SAM
Alleenhedsnumre antal årligt 01.01 - 31.12 01.03 IK XML fra PURE
1032 Antal doktorgrader d2 X Antal doktorgrader konfereret i 2008 ja antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR
Journalsystemer /
manuel optælling
Folkeuniversitetet f5 Folkeuniversitetets aktiviteter i kalenderåret. antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 Folkeuniversitetet
1033 Antal deltagere ved Folkeuniversitetet f5 ja Personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 Folkeuniversitetet1034 Antal aktiviteter udbudt af AU-forskere f5 ja Aktiviteter antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 Folkeuniversitetet
Besøgstal på tilknyttede museer f4 personer antal årligt 01.01 - 31-12 23.01 HOMR manuel1035 Steno Museet f4 NAT1036 Naturhistorisk Museem f4 NAT1037 Moesgård Museum f4 HUM1038 Antikmuseet f4 HUM1039 Orion Planetarium f4 NAT
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapport AU i tal
Års-
beret-
ning UK IV
Fordel
ing af
basis
midler Beskrivelse År Måned Hoved-område Institut
Enhed/-
gruppe Fagområde Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist
An-
svarlig Fødekilden
Bemærkning,
krav til
feltstørrelse
Forskeruddannelse I Forskeruddannelse.ASB deles i
HUM og SAM 23.01
Ph.d.-studerende I.1 Forskeruddannelse. Ph.d.-studerendeASB deles iHUM og SAM m / k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Antal indskrevne Ph.d.-studerende I.1.1 29 c1 X
Forskeruddannelse. Antal indskrevne Ph.d.-studerende. Det
totale antal indskrevne Ph.d.-studerende uanset finansieringskilde
(egenfinansieret, erhvervsph.d., ”gratister” m.v.) i perioden 1/10
i året minus Ph.d.-studerende på orlov.ASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - 3 definitionsproblemer: tælleperiode (dato eller periode)og orlov og orlovsart
4 cifre +separator (fx1.509)
2000
Antal indskrevne Ph.d.-studerende, mænd I.1.1 29 c1 X
Forskeruddannelse. Antal indskrevne Ph.d.-studerende. Det
totale antal indskrevne Ph.d.-studerende uanset finansieringskilde
(egenfinansieret, erhvervsph.d., ”gratister” m.v.) i perioden 1/10
i året minus Ph.d.-studerende på orlov.ASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - 3 definitionsproblemer: tælleperiode (dato eller periode)og orlov og orlovsart
4 cifre +separator (fx1.509)
2001
Antal indskrevne Ph.d.-studerende, kvinder I.1.1 29 c1 X
Forskeruddannelse. Antal indskrevne Ph.d.-studerende. Det
totale antal indskrevne Ph.d.-studerende uanset finansieringskilde
(egenfinansieret, erhvervsph.d., ”gratister” m.v.) i perioden 1/10
i året minus Ph.d.-studerende på orlov.ASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - 3 definitionsproblemer: tælleperiode (dato eller periode)og orlov og orlovsart
4 cifre +separator (fx1.509)
Antal optagne Ph.d.-studerende I.1.2 30 c3 X 6
Forskeruddannelse. Antal optagne Ph.d.-studerende. Antallet af
Ph.d.-studerende som finansieres af universitetets egen bevilling i
perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året.ASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - definitionsproblemer:hvad er egen bevilling og hvadmed samfinansierede? AUFF fx? globaliseringsmidler?
4 cifre +separator (fx1.509)
2002
Antal optagne Ph.d.-studerende, mænd I.1.2 30 c3 X 6
Forskeruddannelse. Antal optagne Ph.d.-studerende. Antallet af
Ph.d.-studerende som finansieres af universitetets egen bevilling i
perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året.ASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - definitionsproblemer:hvad er egen bevilling og hvadmed samfinansierede? AUFF fx? globaliseringsmidler?
4 cifre +separator (fx1.509)
2003
Antal optagne Ph.d.-studerende, kvinder I.1.2 30 c3 X 6
Forskeruddannelse. Antal optagne Ph.d.-studerende. Antallet af
Ph.d.-studerende som finansieres af universitetets egen bevilling i
perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året.ASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - definitionsproblemer:hvad er egen bevilling og hvadmed samfinansierede? AUFF fx? globaliseringsmidler?
4 cifre +separator (fx1.509)
Antal tildelte Ph.d.-grader I.1.3 31 c2 X 7
Forskeruddannelse. Antal tildelte Ph.d.-grader i perioden 1/10 i
året før til og med 30/9 i åretASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal afhandlinger årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system
4 cifre +separator (fx1.509)
2004
Antal tildelte Ph.d.-grader, mænd I.1.3 31 c2 X 7
Forskeruddannelse. Antal tildelte Ph.d.-grader i perioden 1/10 i
året før til og med 30/9 i åretASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal afhandlinger årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system
4 cifre +separator (fx1.509)
2005
Antal tildelte Ph.d.-grader, kvinder I.1.3 31 c2 X 7
Forskeruddannelse. Antal tildelte Ph.d.-grader i perioden 1/10 i
året før til og med 30/9 i åretASB deles iHUM og SAM
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal afhandlinger årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system
4 cifre +separator (fx1.509)
Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende c4 Ph.d.-alder ved gradstildeling.
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system, der indeholder cpr.nr. og konferingsdag - hvor mangedecimaler skal medtages? Gradstildeling ved Akademisk Rådsgodkendelse af grad. Definition på orlov?
2 cifre med ?decimaler
2006
Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende, mænd c4 Ph.d.-alder ved gradstildeling.
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system, der indeholder cpr.nr. og konferingsdag - hvor mangedecimaler skal medtages? Gradstildeling ved Akademisk Rådsgodkendelse af grad. Definition på orlov?
2 cifre med ?decimaler
2007
Alder v. gradstildeling,ph.d.-studerende, kvinder c4 Ph.d.-alder ved gradstildeling.
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system, der indeholder cpr.nr. og konferingsdag - hvor mangedecimaler skal medtages? Gradstildeling ved Akademisk Rådsgodkendelse af grad. Definition på orlov?
2 cifre med ?decimaler
Gennemførselstid, ph.d.-studerende c4
Ph.d.- gennemførelsestid. Antal år fra indskrivningstidspunkt til
gradstildeling, ekskl. eventuelle orlovsperioder
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m/k antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - hvor mange decimaler skal medtages? Gradstildelingved Akademisk Råds godkendelse af grad. Definition på orlov?På NAT har man beregnet over 3 år - på SAM kun overtælleperioden. Der skal i øvrigt sondres mellem 5+3, 4+4 og 5+3ordninger eller opereres med objektive størrelser som 'normerettid' med tillæg af orlov (som skal defineres nærmere)
2 cifre med ?decimaler
2008
Gennemførselstid, ph.d.-studerende, mænd c4
Ph.d.- gennemførelsestid. Antal år fra indskrivningstidspunkt til
gradstildeling, ekskl. eventuelle orlovsperioder
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - hvor mange decimaler skal medtages? Gradstildelingved Akademisk Råds godkendelse af grad. Definition på orlov?På NAT har man beregnet over 3 år - på SAM kun overtælleperioden. Der skal i øvrigt sondres mellem 5+3, 4+4 og 5+3ordninger eller opereres med objektive størrelser som 'normerettid' med tillæg af orlov (som skal defineres nærmere)
2 cifre med ?decimaler
2009
Gennemførselstid, ph.d.-studerende, kvinder c4
Ph.d.- gennemførelsestid. Antal år fra indskrivningstidspunkt til
gradstildeling, ekskl. eventuelle orlovsperioder
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) k antal år, 1 decimal årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - hvor mange decimaler skal medtages? Gradstildelingved Akademisk Råds godkendelse af grad. Definition på orlov?På NAT har man beregnet over 3 år - på SAM kun overtælleperioden. Der skal i øvrigt sondres mellem 5+3, 4+4 og 5+3ordninger eller opereres med objektive størrelser som 'normerettid' med tillæg af orlov (som skal defineres nærmere)
2 cifre med ?decimaler
2010
Ph.d.-studerendesudlandsophold i 1 - 3 mdr c4
Antal Ph.d.-studerende (indskrevet ved AU, uanset ansættelse og
finansiering) som har gennemført et udlandsophold af 1 – 3
måneders varighed. Tælleperiode 1. oktober - 30. september.
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m / k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af forespørgsel til ph.d.-studerende eller gennemgang af udstedte beviser. -Periodiseringsproblem: begyndelsesdag inden for tælleperioden,afslutningsdag - eller hele perioden? NAT har spurgt dekonferede - SAM har spurgt de indskrevne i perioden
4 cifre +separator (fx1.509)
2011
Ph.d.-studerendesudlandsophold > 3 mdr c4
Antal Ph.d.-studerende (indskrevet ved AU, uanset ansættelse og
finansiering) som har gennemført et udlandsophold af mere end 3
måneders varighed. Tælleperiode 1. oktober - 30 september.
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m / k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af forespørgsel til ph.d.-studerende eller gennemgang af udstedte beviser. -Periodiseringsproblem: begyndelsesdag inden for tælleperioden,afslutningsdag - eller hele perioden? NAT har spurgt dekonferede - SAM har spurgt de indskrevne i perioden
4 cifre +separator (fx1.509)
2012
Antal udenlandske ph.d.-studerende c4
Antal udenlandske Ph.d.-studerende indskrevet ved AU pr. 1.
oktober, uanset ansættelse og finansiering.
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m / k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis ph.d.-system og opslag i cpr.registret fsva indskrevne med'fremmedklingende navn'. Nogle fakulteter opgør vist påbaggrund af nationaliteten af den adgangsgivende eksamenmens andre opgør på baggrund af nationalitet
4 cifre +separator (fx1.509)
2013
Antal samfinansierede ogeksternt finansieredeph.d.-studerende c4
Antal Ph.d.-studerende indskrevet ved AU pr. 1. oktober som er
helt eller delvist finansieret af eksterne kilder, fx erhvervs Ph.d.,
samfinansierede forskerskoler, mm.
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) m / k antal personer årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis PHD-system - nogle fakulteter har brugt oplysninger fra PØS. Er der enhelt fast definition af 'eksterne midler'? Tidligere kun angivet foroptagne i perioden?
4 cifre +separator (fx1.509)
Resultatmodellen X Til UBST: Basismidler efter kvalitetsindikatorer 23.01
2014
Ph.d.-gennemførelsesbrøk x
I tælleren: Antal ph.d.-studerende, der har udarbejdet og
forsvaret deres ph.d.-afhandling inden normeret tid + 1 år + 4
måneder (fra og med 2009-data tillægges kun 2 mdr). I
nævneren: antal ph.d.-studerende, der har forsvaret deres ph.d.-
afhandling eller er faldet fra i perioden 1/10 året før til 30/9 i
året. Der medtages ikke deltidsstuderende, privatister eller § 15,
stk. 2 afhandlinger og heller ikke personer, der tidligere har
afbrudt et ph.d.-forløb ved samme universitet
Fagkodeniveau ogordning (5+3, 4+4eller 3+5) årligt 01.10 - 30.09 23.01 HOMR
Manuel optælling på baggrund af papirrapport fra Delfis ph.d.-system. Kun retsbaseret orlov medtages i opgørelsen af normerettid. Der udregnes normeret tid for hhv. 3-årige og 4-årige samtdeltidsforløb
4 cifre +brøkstreg
Nr. Navn DU statistik-beredskab Års-rapport AU i tal Års-beret-ning UK IV Fordeling af basismidler Beskrivelse År Måned Hovedområde Institut Enhed/gruppe Fagområde Køn Tælleenhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden Bemærkning, krav til feltstørrelse
Aktivitets- og produktionsoplysninger
vedrørende studerende F
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Studerende fra Skolen for
Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) medtages, hvor det giver
mening.Optagelse F.1. 18 b3 X Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Optagelse. Sum m / k antal personer 01.03 og 01.10
Antal optagne på bachelor F.1.1 8
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal optagne på
bacheloruddannelsen. Summen af årets studiestartere 1/3 og 1/10 optaget gennem KOT. m / k antal personer årligt 01.03 og 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3001 Antal optagne på bachelor - kvinder F.1.1 8
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal optagne på
bacheloruddannelsen. Summen af årets studiestartere 1/3 og 1/10 optaget gennem KOT. k antal personer årligt 01.03 og 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3002 Antal optagne på bachelor - mænd F.1.1 8
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal optagne på
bacheloruddannelsen. Summen af årets studiestartere 1/3 og 1/10 optaget gennem KOT. m / k antal personer årligt 01.03 og 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3003 Medianalder for bacheloroptagne F.1.2
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Medianalder for bacheloroptagne.
Medianalder for optagne under KOT. Optagne = summen af årets studiestartere 1/3 og 1/10
optaget gennem KOT. (angives med en decimal). antal år årligt 01.03 og 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
Antal optagne på kandidatuddannelsen F.1.3 9
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal optagne på
kandidatuddannelsen. Optagne på kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X – 1 til 1.
oktober år X, indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X. m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3004 Antal optagne på kandidatuddannelsen - kvinder F.1.3 9
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal optagne på
kandidatuddannelsen. Optagne på kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X – 1 til 1.
oktober år X, indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X. k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3005 Antal optagne på kandidatuddannelsen - mænd F.1.3 9
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal optagne på
kandidatuddannelsen. Optagne på kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X – 1 til 1.
oktober år X, indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X. m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3006 Medianalder for kandidatoptagne F.1.4
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Medianalder for kandidatoptagne.
Optagne på kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X-1 til 1. oktober år x, indskrevet på
kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X (angives med en decimal antal år årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
Antal studerende F.2 Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal studerende.
Heraf indskrevet på bacheloruddannelser F.2.1.A
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal indskrevne
bachelorstuderende, inkl. professionsbachelor m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3007
Heraf indskrevet på bacheloruddannelser -
kvinder F.2.1.A
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal indskrevne
bachelorstuderende, inkl. professionsbachelor k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3008 Heraf indskrevet på bacheloruddannelser -mænd F.2.1.A
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal indskrevne
bachelorstuderende, inkl. professionsbachelor m antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
Heraf indskrevet på kandidatuddannelser F.2.1.B
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal indskrevne
kandidatstuderende m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3009 Heraf indskrevet på kandidatuddannelser kvinder F.2.1.B
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal indskrevne
kandidatstuderende k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3010
Heraf indskrevet på kandidatuddannelser -
mænd F.2.1.B
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal indskrevne
kandidatstuderende m antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
Heraf andet F.2.1.C
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Andet. Omfatter studerende, der
hverken er indskrevet på en bachelor- eller en kandidatramme. Studerende, der er indskrevet på
sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme. m / k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3011 Heraf andet - kvinder F.2.1.C
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Andet. Omfatter studerende, der
hverken er indskrevet på en bachelor- eller en kandidatramme. Studerende, der er indskrevet på
sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme. k antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3012 Heraf andet - mænd F.2.1.C
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Andet. Omfatter studerende, der
hverken er indskrevet på en bachelor- eller en kandidatramme. Studerende, der er indskrevet på
sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme. m antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3013 % ophørte på 1. år for bacheloruddannelsen F.3.1
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. % ophørte på 1. år på
bacheloruddannelsen. Tallet opgøres som procent-andel af sidste års KOT-optagne per 1.
oktober, der ikke er indskrevet på KOT-optagelsens fagområde per 1. oktober i år. % % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
STÅ produktion F.4
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. STÅ produktion. Antal
ressourceudløsende STÅ i året, uanset finansieringskilde. Tallet omfatter også eventuelle
semesterSTÅ/årselever. Tallet er ekskl. ”åben- og deltidsuddannelse.
3014 STÅ-produktion F.4.1 20 b1 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. STÅ produktion. Antal
ressourceudløsende STÅ i året, uanset finansieringskilde. Tallet omfatter også eventuelle
semesterSTÅ/årselever. Tallet er ekskl. ”åben- og deltidsuddannelse. antal STÅ ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram
3015 Antal ressource-udløsende studerende F.4.2
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal ressource-udløsende
studerende. Antal studerende (cpr-numre) der har været involveret i optjeningen af STÅ i året
uanset finansieringskilde. antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
Færdiguddannede F.5 Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Færdiguddannede. Sum 01.10
Antal færdiguddannede bachelorer F.5.1 21 b4 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal færdiguddannede
bachelorer. Antallet af bachelorer, der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1/10 i året
før til og med 30/9 i året. m / k antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram
3016 Antal færdiguddannede bachelorer - kvinder F.5.1 21 b4 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal færdiguddannede
bachelorer. Antallet af bachelorer, der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1/10 i året
før til og med 30/9 i året. k antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram
3017 Antal færdiguddannede bachelorer - mænd F.5.1 21 b4 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal færdiguddannede
bachelorer. Antallet af bachelorer, der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1/10 i året
før til og med 30/9 i året. m antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram
Antal færdiguddannede kandidater F.5.2 22 b5 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal færdiguddannede
kandidater. Antallet af kandidater der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1/10 i året
før til og med 30/9 i året. m / k antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram
3018 Antal færdiguddannede kandidater - kvinder F.5.2 22 b5 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal færdiguddannede
kandidater. Antallet af kandidater der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1/10 i året
før til og med 30/9 i året. k antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram
3019 Antal færdiguddannede kandidater - mænd F.5.2 22 b5 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Antal færdiguddannede
kandidater. Antallet af kandidater der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1/10 i året
før til og med 30/9 i året. m antal personer ½ årligt 01.10 Primo november + primo april Studieadministrativt system + databaseprogram
3020 Medianalder for bachelorer F.5.3 b6
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Medianalderen for bachelorerne,
når de har gennemført deres uddannelse (angives med en decimal). antal år årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3021 Medianalder for kandidater F.5.4 b6
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Medianalderen for kandidater, når
de har gennemført deres uddannelse (angives med en decimal). antal år årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
Åben og deltidsuddannelser F.6 Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Åben og deltidsuddannelser
3022
Antal betalende deltagere (antal deltagere
indberettet til VTU/UM) F.6.1 23 b8 30
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Åben og deltidsuddannelser.
Antal betalende deltagere (antal deltagere indberettet til VTU/UM). Ikke-unikke CPR-numre antal personer ½ årligt 01.10 Primo december + primo august Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3023 Antal årselever F.6.2 24 b8 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Åben og deltidsuddannelser. Det
samlede antal årselever i foråret og efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september (i
året før) til 15. september (i året)). antal personer ½ årligt 01.10 Primo december + primo august Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3024
Antal færdiguddannede på hele uddannelser
(master og diplom) F.6.3 25 b8 X
Aktivitets- og produktionsoplysninger vedrørende studerende. Åben og deltidsuddannelser.
Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom). Antal mastere og personer, der
har afsluttet en diplomuddannelse i finansåret (dimitender) antal personer ½ årligt 01.10 Primo december + primo august Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
Gennemførsel, frafald og studietider G
Gennemførsel, frafald og studietider. De statistiske tal skal give et indtryk af gennemførelse,
frafald og studietider ved universitetsstudierne på en enkel, overskuelig og sammenlignelig
måde. Tallet skal kunne udarbejdes efter samme model på alle univer
Bachelor G.1
Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor. Generelle kommentarer vedr.
bacheloruddannelserne: Der arbejdes ud fra en afgrænsning af populationen, som sikrer
sammenlignelighed på tværs og over tid, hvilket medfører, at alene bacheloruddannelser, der e 01.10
3025 Bachelor, % gennemført på normeret tid G.1.1 12
Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor. Generelle kommentarer vedr.
bacheloruddannelserne: Der arbejdes ud fra en afgrænsning af populationen, som sikrer
sammenlignelighed på tværs og over tid, hvilket medfører, at alene bacheloruddannelser, der er
normeret til tre år, indgår i tallene. Studerende, der er indskrevet på bacheloruddannelser med
indbygget propædeutik eller på uddannelser som af andre grunde har en anderledes normering,
er ikke omfattet. Hvis der er grund til at tro, at netop studerende på bacheloruddannelser med
anderledes normering har et væsentligt anderledes studiemønster end studerende på 3-årige
bacheloruddannelser, giver denne afgrænsning naturligvis problemer. Imidlertid er
udgangspunktet, at der ikke er belæg for at mene, at der er forskel på studiemønsteret. For
enkelte studerende på 3-årige bacheloruddannelser kan der være tale om individuel supplering –
f.eks. for at opfylde adgangsniveauer - andre kan have startmerit fra tidligere
uddannelsesaktivitet. Der er ikke taget højde for sådanne variationer, fordi de ikke antages at
påvirke nøgletallet nævneværdigt. Udgangspopulation: KOT-optagne på 3-årige bacheloruddannelser år X – 4, opgjort pr. 1. oktober i året. Fordeles efter fagområde pr. 1. oktober (jf. ”Generelle bemærkninger”).% årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3026 Bachelor, % gennemført på normeret tid + 1 år G.1.2 13
Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor, % gennemført på normeret tid. Pct. af
udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X-1 eller tidligere på institutionen er registreret med
en bestået bachelorgrad inden for fagområdet. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende
uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3027 Bachelor, % fortsat aktive G.1.3
Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor, % fortsat aktive. Pct. af udgangspopulationen der
pr. 1. oktober år X er indskrevet (inkl. orlov) til en bacheloruddannelse på institutionen inden for
fagområdet . % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3028 Bachelor, % ophørte G.1.4 10
Gennemførsel, frafald og studietider. Bachelor. % ophørte. Udgangspopulationen (100 pct.) med
fradrag af gennemførte og fortsat aktive. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
Nr. Navn DU statistik-beredskab Års-rapport AU i tal Års-beret-ning UK IV Fordeling af basismidler Beskrivelse År Måned Hovedområde Institut Enhed/gruppe Fagområde Køn Tælleenhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden Bemærkning, krav til feltstørrelse
Kandidatuddannelserne G.2
Gennemførsel, frafald og studietider. Kandidatuddannelserne. Generelle kommentarer vedr.
kandidatuddannelserne: Der arbejdes ud fra en afgrænsning af populationen som sikrer
sammenlignelighed på tværs og over tid, hvilket medfører, at alene kandidatuddannelser der er
normeret til to år, indgår i tallene. Studerende, der er indskrevet på uddannelser, som har en
anderledes normering, er ikke omfattet. Udgangspopulation: Optagne på 2-årige
kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X – 4 til 1. oktober år X - 3, indskrevet på
kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X - 3. Studerende, der på opgørelsestidspunktet af
eksamensmæssige eller SU-mæssige grunde er indskrevet sideløbende på bacheloruddannelse
eller på eventuelle overgangsindskrivningsformer (”bac/kand”, betinget kandidatindskrivning),
fordi de endnu ikke har bestået – eller vil forbedre – bacheloreksamen, medtages ikke. Fordeles
efter fagområde pr. 1. oktober (jf. ”Generelle bemærkninger”). 01.10
3029
Kandidatuddannelserne, % gennemført på
normeret tid G.2.1 14
Pct. Af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X-1 eller tidligere på institutionen er
registreret med en bestået kandidatgrad inden for fagområdet. Hvis betingelsen er opfyldt,
medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3030
Kandidateruddannelserne, % gennemført på
normeret tid + 1 år G.2.2 15
Gennemførsel, frafald og studietider. Kandidatuddannelserne, % gennemført på normeret tid.
Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X eller tidligere på institutionen er registreret
med en bestået kandidatgrad inden for fagområdet. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages
studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3031 Kandidatuddannelserne, % fortsat aktive G.2.3
Gennemførsel, frafald og studietider. Kandidatuddannelserne, % fortsat aktive. Pct. af
udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X er indskrevet (inkl. orlov) til en kandidatuddannelse
på institutionen inden for fagområdet. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3032 Kandidatuddannelserne, % ophørte G.2.4 11
Gennemførsel, frafald og studietider. Kandidatuddannelserne. % ophørte. Udgangspopulationen
(100 pct.) med fradrag af gennemførte og fortsat aktive % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
Ubrudte kandidatuddannelser G.3 10
De generelle kommentarer vedrørende ubrudte kandidatuddannelser er udeladt, idet de fag , det
er aktuelt for, er bekendt med de særlige forhold under overgangsordningen. 01.10
3033
Ubrudte kandidatuddannelser, % gennemført på
normeret tid G.3.1
Gennemførsel, frafald og studietider. Ubrudte kandidatuddannelser, % gennemført på normeret
tid. Pct. af udgangspopulationen der efter den normerede tid + 1 år er registreret med bestået
kandidatgrad på uddannelsen. Studerende, der har bestået kandidatgrad efter ny struktur
(overført fra gammel bekendtgørelse til ny), men på samme uddannelse, medregnes. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3034
Ubrudte kandidatuddannelser, % gennemført på
normeret tid + 1 år G.3.2
Gennemførsel, frafald og studietider. Ubrudte kandidatuddannelser, % gennemført på normeret
tid + 1 år. Pct. af udgangspopulationen der efter den normerede tid + 1 år er registreret med
bestået kandidatgrad på uddannelsen (tallet omfatter også gennemførte på normeret tid, 17i).
Studerende, der har bestået kandidatgrad efter ny struktur (overført fra gammel bekendtgørelse
til ny), men på samme uddannelse, medregnes. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3035 Ubrudte kandidatuddannelser, % fortsat aktive G.3.3
Gennemførsel, frafald og studietider. Ubrudte kandidatuddannelser, % fortsat aktive. Pct. af
udgangspopulationen, der efter normeret tid + 1 år fortsat er registreret som aktive på
uddannelsen, uanset om de måtte have skiftet til ny struktur. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3036 Ubrudte kandidatuddannelser, % ophørte G.3.4
Gennemførsel, frafald og studietider. Ubrudte kandidatuddannelser, % ophørte.
Udgangspopulationen (100 pct.) med fradrag af gennemførte og fortsat aktive. % årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
Internationalisering H 26 b7 InternationaliseringUdgående mobilitet, studerende. H.1. 26 b7 Internationalisering. Udgående mobilitet, studerende. 01.09
3037 Antal udgående studerende H.1.1
Internationalisering. Antal udgående studerende. Antal udgående studerende i perioden 1.
september til 31. august, der har gennemført et praktik-, udvekslings- eller selvarrangeret
studieophold i udlandet, hvor den studerende har fået forhåndsgodkendt minimum 5 ECTS-
point, eller hvor udlandsopholdet er en integreret del af uddannelsen. antal personer årligt 01.09 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3038
Heraf antal studerende som udløser
internationaliseringstilskud H.1.1.A 18
Internationalisering. Heraf antal udgående studerende, som udløser internationaliseringstilskud.
Antal udgående studerende i perioden 1. september til 31. august, der udløser
internationaliseringstilskud. antal personer årligt 01.09 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
Indgående mobilitet, studerende H.2 27 b7 Internationalisering. Indgående mobilitet, studerende 01.09
3039 Antal indgående studerende H.2.1
Internationalisering. Antal indgående studerende. Antal indgående studerende fra et udenlandsk
universitet, der er indskrevet på et dansk universitet som udvekslings- eller gæstestuderende i
perioden 1. september til 31. august. antal personer årligt 01.09 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3040
Heraf antal studerende som udløser
internationaliseringstilskud H.2.1.A 19
Internationalisering. Heraf antal indgående studerende, som udløser internationaliseringstilskud.
Antal indgående studerende i perioden 1. september til 31. august, der udløser
internationaliseringstaxameter. antal personer årligt 01.09 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
Udenlandske studerende på hele
uddannelser H.3. 28
Internationalisering. Udenlandske studerende på hele uddannelser. Antal studerende indskrevet
pr. 1. oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med udenlandsk statsborgerskab, uanset
opholdsgrundlag.
3041
Antal udenlandske studerende på hele
uddannelser i Danmark H.3.1 28 Internationalisering. Antal udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark. antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3042 Heraf antal studerende fra nordiske lande H.3.1.A
Internationalisering. Antal studerende fra nordiske lande. Antal studerende indskrevet pr. 1.
oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med statsborgerskab fra de øvrige nordiske lande. antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3043
Heraf antal studerende fra lande uden for
EU/EØS H.3.1.B
Internationalisering. Antal studerende fra lande uden for EU/EØS. Antal studerende indskrevet
pr. 1. oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med statsborgerskab fra lande uden for
EU/EØS, og som ikke er selvbetalere (gruppen omfatter blandt andet studerende på et dansk
statsstipendium, Erasmus Mundus-studerende på EM-stipendier, personer med opholdsgrundlag
med henblik på varigt ophold). antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
3044
Heraf antal selvbetalende studerende fra lande
uden for EU/EØS H.3.1.C
Internationalisering. Antal selvbetalende studerende fra lande uden for EU/EØS. Antal
selvbetalende studerende indskrevet pr. 1. oktober på en heltids- og deltidsuddannelser fra lande
uden for EU/EØS. antal personer årligt 01.10 Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram
Internationalisering d9 Internationalisering personer Kalenderåret
3045
Antal udbudte kurser på engelsk - opgjort i
ECTS 20
Antal udbudte kurser hvor det inden start er annonceret, at kurset og eksamen tilrettelægges på
engelsk - opgjort i ECTS. Kurset tælles med i den periode, hvor det starter. antal ECTS årligt 01.02-31.01 Primo februar HOMR Manueloptælling
3046 Antal hele uddannelser på engelsk 21
Antal hele uddannelser hvor det inden start er annonceret, at uddannelsen og eksamener
tilrettelægges på engelsk . antal uddannelser årligt 01.02-31.01 Primo februar HOMR Manueloptælling
Evaluering, pædagogik og studievejledning Evaluering, pædagogik og studievejledning.
3047
Andel af gennemførte undervisningsforløb, hvor
undervisningsevalueringerne offentliggøres på
nettet 23
Andel af gennemførte undervisningsforløb hvor undervisningsevalueringerne offentliggøres på
nettet. Optællingsperiode: 01.02 - 31.01. Procentdel af alle gennemførte undervisningsforløb,
inkl. kompetencegivende efter- og videreuddannelse. antal fag årligt 01.02-31.01 Primo februar HOMR Manueloptælling
3048
Studievejledning. Procent af vejledere med
vejlederuddannelse. 26
Procentvis andel af studenterstudievejledere med vejlederuddannelse. Uddannelserne omfatter de
kommende interne vejlederuddannelser, de eksterne overbygningskurser samt diplom- og
masteruddannelserne inden for området. Registrer 2 tal: samlet antal studenterstudievejledere,
studenterstudievejledere med vejlederuddannelse. % personer årligt 31.12 Primo februar HOMR Manueloptælling
Basismidler efter resultat
Antal fuldførte og afbrudte kandidatstuderende xantal kandidatstuderende, der har afsluttet (fuldført eller afbrudt) en kandidatuddannelse inden for det
seneste tværsnitsår (1/10året før til 30/9i året ) antal personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3049
Andel fuldførte kandidater indenfor normeret
tid x
Det tidspunkt hvor den studerende har læst i normeret tid opgøres ved at tage udgangspunkt i
den fuldførtes påbegyndelsestidspunkt, og tillægge dette tidspunkt uddannelsens normerede
kalendertid. Denne normerede kalendertid beregnes ved at omregne kandidatuddannelsens
omfang i ECTS-point til kalendertid efter formelen 60 ECTS = 1 år. Det bemærkes, at den
normerede tid er 3 år for kandidatdelen af et 4+4 forløb. Det bemærkes, at den normerede tid er
2,5 år for kandidatdelen for to-fags gymnasielæreruddannelser, der går på tværs af
hovedområder. antal personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3050
Andel fuldførte kandidater indenfor normeret
tid plus et år (for udelte plus to år) x
Antal kandidatstuderende, der har fuldført uddannelsen på normeret tid plus 1 år (normeret tid plus 2 år
for udelte kandidatuddannelser) inden for det seneste tværsnitsår (1/10året før til 30/9i året) delt med antal
kandidatstuderende, der har afsluttet (fuldført eller afbrudt) en kandidatuddannelse inden for det seneste
tværsnitsår (1/10året før til 30/9i året). % personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3051
Heraf antal studerende, der 1/10 året efter har
bestået 50 ECTS i 1. studieår x
Der tages udgangspunkt i de studerende, der via den koordinerede tilmelding er optaget på en
bacheloruddannelse. Af disse frasorteres dem, der ikke stadig er indskevet pr. 1/10. Denne
population følges det første studieår, og det afgøres 1/10 året senere, om den studerende har
bestået 50 ECTS i 1. studieår. antal personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
3052
Andel bachelorstuderende, der efter et års
studier har bestået 50 ECTS i 1. studieår x
Antal studerende der er påbegyndt en bacheloruddannelse via den koordinerede tilmelding og har bestået
50 ECTS i 1. studieår/ alle studerende, der er påbegyndt en bacheloruddannelse via den koordinerede tilmelding. % personer årligt Primo november Studieadministrativt system + databaseprogram+regneark
Evaluering, pædagogik og studievejledning Evaluering, pædagogik og studievejledning.
3053
Antal afsatte årsværk til at styrke
universitetspædagogik 25 Antal afsatte årsværk til at styrke universitetspædagogik og fagdidaktik. årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12 23. januar HOMR manuel optælling
3054
Antal årsværk afsat til studie- og
karrierevejledning 27 Antal årsværk afsat til studie- og karrierevejledning. årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01 - 31.12 23. januar HOMR manuel optælling
3055
Antal kursustimer inden for pædagogisk
efteruddannelse 24
Antal kursustimer inden for pædagogisk efteruddannelse modtaget af universitetets undervisere.
Nøgletallet er ikke systemunderstøttet pt. Udgangstallet for 2006 omfatter derfor kun de kurser,
der udbydes internt. Måltal og milepæle for 2008/2010 omfatter såvel interne som eksterne
aktiviteter. ja timer timer årligt 01.01 - 31.12 23. januar HOMR manuel optælling
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapport AU i tal
Års-
beret-
ning UK IV
Fordeling
af
basismidl
er Beskrivelse. År Måned
Hovedom
råde Institut
Enhed/gr
uppe
Fagomr
åde Køn
Tælle-
enhed Enhed
Frekve
ns
Tælle-
periode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning
4000
Indtægter fra solgte
patenter 38 kr. 1000 kr. Årligt
01.01 -
31.12
Umiddelbart
efter revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
4001
Indtægter fra solgte
licenser 38 kr. 1000 kr. Årligt
01.01 -
31.12
Umiddelbart
efter revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
4002
Myndighedsbetjening.
Indtægter fra
myndighedsopgaver 40
I opgørelsen anføres myndighedsopgaverne på DJF
(kontrakt med Fødevareministeriet), DMU (kontrakt med
Miljøministeriet), SAM (Center for Forskningsanalyse) og
SUN (Retsmedicin). Samlet kontraktbeløb, inkl.
forskningsdel jf. DU, tabel A. 2.1.b kr. 1000 kr. Årligt
01.01 -
31.12
Umiddelbart
efter revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
4003
Antal udbudte kurser i
entrepreneurship opgjort i
ECTS 17 ECTS antal Årligt 01.02-31.01 23.01 HOMR manuelt
4004 Antal solgte patenter 37 Antal solgte patenter. patenter antal Årligt
01.01 -
31.12 23.01 TTIS
4005 Antal solgte licenser 37 Antal solgte licenser. licenser antal Årligt
01.01 -
31.12 23.01 TTIS
4006
Myndighedsbetjening.
Antal tildelte Ph.d.-grader 39
Myndighedsbetjening. Antal tildelte Ph.d.-grader inden for
de fagområder, myndighedsbetjeningen foregår, uanset
indskrivningssted, ansættelsessted og finansiering.afhandli
nger antal Årligt
01.10 -
30.09 23.01 HOMR
4007 Antal samarbejdsaftaler 35 antal Årligt
01.01 -
31.12 23.01 TTIS
4008 Indberettede opfindelser 36 antal Årligt
01.01 -
31.12 23.01 TTIS
4009
Deltagelse i råd, nævn og
bestyrelser (flere PURE-
kategorier) (J.2.2.B minus
bedømmelsesudvalg) 34
Danske Universiteters statistikberedskab tabel J.2.2.B minus
bedømmelsesudvalg Alle enhedsnumre antal Årligt 01.01. - 31.1201.03. IK XML fra PURE (minus bedømmelsesudvalg)
Nr. Navn
DU
beredskab Års-rapport AU i tal
Års-
beret-
ning UK IV
Fordeling
af basis-
midler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden
Personaleomsætning Personaleomsætning. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5000 Tilgang TAP note 6.6 d11 Tilgang TAP. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5001 Afgang TAP note 6.6 d11 Afgang TAP. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5002 Tilgang VIP note 6.6 d11 Tilgang VIP. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5003 Afgang VIP note 6.6 d11 Afgang VIP. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Tilgang i alt note 6.6 d11 Tilgang i alt. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Afgang i alt note 6.6 d11 Afgang i alt. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Personale, årsværk
Personale årsværk. Et årsværk = 1924 timer. Årsværkene beregnes pågrundlag af de timer, der er blevet konteret i året. Eventuelleefterreguleringer medtages først i det efterfølgende år. Udgangspunkteter, at VIP og DVIP stillinger er de stillinger, der er omfattet afstillingsstrukturen for den videnskabelige personale på universiteterne.Såvel stillingskategorier fra den nuværende som den tidligerestillingsstruktur er omfattet, dertil kommer censur. Det øvrige personalehenføres til kategorien TAP. For TAP-gruppen skelnes ikke mellemfuldtid og deltid. Stillingskategorierne rektor, prorektor, dekan,institutleder, m.fl. henføres som TAP. ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Professor d5 Professor,årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5004 Professor, kvinde d5 Professor,årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5005 Professor, mand d5 Professor,årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Lektor d5 Lektor, årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5006 Lektor, kvinde d5 Lektor, årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5007 Lektor, mand d5 Lektor, årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
adjunkt/post.doc d5 Adjunkt/post.doc. årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5008 adjunkt/post.doc, kvinde d5 Adjunkt/post.doc. årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5009 adjunkt/post.doc, mand d5 Adjunkt/post.doc. årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Ph.d. d5 Ph.d. årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5010 Ph.d., kvinde d5 Ph.d. årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5011 Ph.d., mand d5 Ph.d. årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Anden VIP d5 Anden VIP (dog ej deltids), årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5012 Anden VIP, kvinde d5 Anden VIP (dog ej deltids), årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5013 Anden VIP, mand d5 Anden VIP (dog ej deltids), årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
DVIP d5 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.), årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5014 DVIP, kvinde d5 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.), årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5015 DVIP, mand d5 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.), årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
TAP d5 TAP, deltid og heltid, årsværk 2008 ja m/k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5016 TAP, kvinde d5 TAP, deltid og heltid, årsværk 2008 ja k Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5017 TAP, mand d5 TAP, deltid og heltid, årsværk 2008 ja m Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Personale, finansiering,
årsværk
Årsværksforbrug 2007 fordelt på hovedområder, stillingskategorier (VIP,DVIP, TAP, alle) og finansiering (AV eller eksternt). Sum = årsværk i alt ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision PUK + BUD
PØS/SLS+ DJF
og DMU
5018 VIP ordinært finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision PUK+BUD
PØS/SLS+ DJF og
DMU
5019 VIP eksternt finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision PUK+BUD
PØS/SLS+ DJF og
DMU
5020 DVIP ordinært finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision PUK+BUD
PØS/SLS+ DJF og
DMU
5021 DVIP eksternt finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision PUK+BUD
PØS/SLS+ DJF og
DMU
5022 TAP ordinært finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision PUK+BUD
PØS/SLS+ DJF og
DMU
5023 TAP eksternt finansieret d6 ja Årsværk antal, 1 decimal årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision PUK+BUD
PØS/SLS+ DJF og
DMU
Personale,
aldersfordeling,
kønsfordeling
Personale årsværk og aldersfordeling. Et årsværk = 1924 timer.Årsværkene beregnes på grundlag af de timer, der er blevet konteret iåret. Eventuelle efterreguleringer medtages først i det efterfølgende år.Udgangspunktet er, at VIP og DVIP stillinger er de stillinger, der eromfattet af stillingsstrukturen for den videnskabelige personale påuniversiteterne. Såvel stillingskategorier fra den nuværende som dentidligere stillingsstruktur er omfattet, dertil kommer censur. Det øvrigepersonale henføres til kategorien TAP. For TAP-gruppen skelnes ikkemellem fuldtid og deltid. Stillingskategorierne rektor, prorektor, dekan,institutleder, m.fl. henføres som TAP. Sum = alle ansatte ultimo året ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
VIP d7 VIP personale fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12. 23.01 PUK PØS/SLS
Professor d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Professor, 20 - 29 år d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5024
Professor, 20 - 29 år,
kvinde
5025 Professor, 20 - 29 år, mand
Professor, 30 - 39 år d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Nr. Navn
DU
beredskab Års-rapport AU i tal
Års-
beret-
ning UK IV
Fordeling
af basis-
midler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden
5026
Professor, 30 - 39 år,
kvinde
5027 Professor, 30 - 39 år, mand
Professor, 40 - 49 år d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5028
Professor, 40 - 49 år,
kvinde
5029 Professor, 40 - 49 år, mand
Professor, 50 - 59 år d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5030
Professor, 50 - 59 år,
kvinde
5031 Professor, 50 - 59 år, mand
Professor, 60 + d7 Professor. Antal professorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5032 Professor, 60 +, kvinde
5033 Professor, 60 +, mand
Lektor d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Lektor, 20 - 29 år d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5034 Lektor, 20 - 29 år, kvinde
5035 Lektor, 20 - 29 år, mand
Lektor, 30 - 39 år d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5036 Lektor, 30 - 39 år, kvinde
5037 Lektor, 30 - 39 år, mand
Lektor, 40 - 49 år d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5038 Lektor, 40 - 49 år, kvinde
5039 Lektor, 40 - 49 år, mand
Lektor, 50 - 59 år d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5040 Lektor, 50 - 59 år, kvinde
5041 Lektor, 50 - 59 år. Mand
Lektor, 60 + d7 Lektor: Antal lektorer fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5042 Lektor, 60 +, kvinde
5043 Lektor, 60 +, mand
adjunkt/post.doc d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
adjunkt/post.doc, 20 - 29 år d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5044
adjunkt/post.doc, 20 - 29
år, kvinde
5045
adjunkt/post.doc, 20 - 29
år, mand
adjunkt/post.doc, 30 - 39 år d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5046
adjunkt/post.doc, 30 - 39
år, kvinde
5047
adjunkt/post.doc, 30 - 39
år, mand
adjunkt/post.doc, 40 - 49 år d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5048
adjunkt/post.doc, 40 - 49
år, kvinde
5049
adjunkt/post.doc, 40 - 49
år, mand
adjunkt/post.doc, 50 - 59 år d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5050
adjunkt/post.doc, 50 - 59
år, kvinde
5051
adjunkt/post.doc, 50 - 59
år, mand
adjunkt/post.doc, 60 + d7 Adjunkt/post.doc. , antal adjunkt/post.docs fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5052
adjunkt/post.doc, 60 +,
kvinde
5053
adjunkt/post.doc, 60 +,
mand
Nr. Navn
DU
beredskab Års-rapport AU i tal
Års-
beret-
ning UK IV
Fordeling
af basis-
midler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden
Ph.d. d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Ph.d., 20 - 29 år d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5054 Ph.d., 20 - 29 år, kvinde
5055 Ph.d., 20 - 29 år, mand
Ph.d., 30 - 39 år d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5056 Ph.d., 30 - 39 år, kvinde
5057 Ph.d., 30 - 39 år, mand
Ph.d., 40 - 49 år d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5058 Ph.d., 40 - 49 år, kvinde
5059 Ph.d., 40 - 49 år, mand
Ph.d., 50 - 59 år d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5060 Ph.d., 50 - 59 år, kvinde
5061 Ph.d., 50 - 59 år, mand
Ph.d., 60 + d7 Ph.d. (ansatte Ph.d.-studerende) fordelt i aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5062 Ph.d., 60 +, kvinde
5063 Ph.d., 60 +, mand
Anden VIP d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
Anden VIP, 20 - 29 år d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5064
Anden VIP, 20 - 29 år,
kvinde
5065
Anden VIP, 20 - 29 år,
mand
Anden VIP, 30 - 39 år d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5066
Anden VIP, 30 - 39 år,
kvinde
5067
Anden VIP, 30 - 39 år,
mand
Anden VIP, 40 - 49 år d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5068
Anden VIP, 40 - 49 år,
kvinde
5069
Anden VIP, 40 - 49 år,
mand
Anden VIP, 50 - 59 år
5070
Anden VIP, 50 - 59 år,
kvinde d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5071
Anden VIP, 50 - 59 år,
mand
Anden VIP, 60 + d7 Anden VIP (dog ej deltids), fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5072 Anden VIP, 60 +, kvinde
5073 Anden VIP, 60 +, mand
DVIP d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
DVIP, 20 - 29 år d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5074 DVIP, 20 - 29 år, kvinde
5075 DVIP, 20 - 29 år, mand
DVIP, 30 - 39 år d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5076 DVIP, 30 - 39 år, kvinde
5077 DVIP, 30 - 39 år, mand
DVIP, 40 - 49 år d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5078 DVIP, 40 - 49 år, kvinde
5079 DVIP, 40 - 49 år, mand
DVIP, 50 - 59 år d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5080 DVIP, 50 - 59 år, kvinde
5081 DVIP, 50 - 59 år, mand
Nr. Navn
DU
beredskab Års-rapport AU i tal
Års-
beret-
ning UK IV
Fordeling
af basis-
midler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælle-periode Frist An-svarlig Fødekilden
DVIP, 60 + d7 DVIP (deltids VIP, dvs. ekstern lektor, mfl.) fordelt på aldersintervalle a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5082 DVIP, 60 +, kvinde
5083 DVIP, 60 +, mand
TAP d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
TAP, 20 - 29 år d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5084 TAP, 20 - 29 år, kvinde
5085 TAP, 20 - 29 år, mand
TAP, 30 - 39 år d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5086 TAP, 30 - 39 år, kvinde
5087 TAP, 30 - 39 år, mand
TAP, 40 - 49 år d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5088 TAP, 40 - 49 år, kvinde
5089 TAP, 40 - 49 år, mand
TAP, 50 - 59 år d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5090 TAP, 50 - 59 år, kvinde
5091 TAP, 50 - 59 år, mand
TAP, 60 + d7 TAP fordelt på aldersintervaller a 10 år ja personer
antal, i 10 års
intervaller fra 20 -
70 årligt 31.12 23.01 PUK PØS/SLS
5092 TAP, 60 +, kvinde
5093 TAP, 60 +, mand
Internationalisering Internationalisering ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR
HOMR/manuelt/
PØS
understøttelse
5094
Gæsteforskere med ophold
ved AU, 1 uge - 3 mdr d9
Gæsteforskere med ophold ved AU, 1 uge - 3 mdr. Gæsteforskere skal være fra
udlandet, kan være lønnede eller ulønnede. Ej Ph.d.-std. Tælleperiode:
Kalenderåret. ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR
HOMR/manuelt/
PØS
understøttelse
5095
Gæsteforskere med ophold
ved AU, 6 mdr - 12 mdr d9
Gæsteforskere med ophold ved AU, 6 mdr. - 12 mdr. Gæsteforskere skal være
fra udlandet, kan være lønnede eller ulønnede. Ej Ph.d.-std. Tælleperiode:
Kalenderåret ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR
HOMR/manuelt/
PØS
understøttelse
5096
Gæsteforskere med ophold
ved AU, 3 mdr - 6 mdr d9
Gæsteforskere med ophold ved AU, 3 mdr - 6 mdr. Gæsteforskere skal være
fra udlandet, kan være lønnede eller ulønnede. Ej Ph.d.-std. Tælleperiode:
Kalenderåret ja personer antal årligt 01.01 - 31.12 23.01 HOMR
HOMR/manuelt/
PØS
understøttelse
5097
Forskere med
udlandsophold i mindst 1
måned d10 ja
5098
Antal nyansatte forskere
med sidste
ansættelsessted uden for
DK 2
Antal nyansatte forskere med sidste ansættelsessted uden for Danmark. Sidste
ansættelsesforhold i udlandet: Ph.d.-grad fra eller post.doc.-ansættelse i
udlandet. Nyt ansættelsesforhold i DK: Minimum post.doc.-ansættelse med
ansættelsesbrev. Tælleperiode: Kalenderåret. personer antal årligt Kalenderåret HOMR
HOMR/manuelt/
PØS
understøttelse
11.09.2008 Budget- og Planlægningskontoret/LEK
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapp
ort
AU i
tal
Års-
beret-
ning
Udvik-
lingskon-
trakt IV
Fordelin
g af
basismi
dler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælleperiode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning
Indtægtsfordeling A 1
Indtægtsfordeling. Denne opstilling af universitetets indtægter skaltilvejebringe et samlet overblik over universitetets indtægter i året.Den anvendte inddeling af indtægter tager udgangspunkt iFinansministeriets opdeling af indtægter på finanslovene. Derforgennemgås tallene på kategorier fra Finansloven for at klarlægge,hvor de enkelte tal skal medtages, se opdelingen i niveau 2 og 3. IÅrsrapport samt indberetning til ministeriet skal der udelukkendeafrapporteres på hovedkategori, altså niveau 1. Niveau 3 indgår iuniversiteternes statistiske beredskab således, at tallene skal kunneindhentes på forespørgsel fra minister og andre. Alle indtægteropgøres eksklusiv moms. Det bør sikres at intern handel ikke fårpustet omsætningen op, men udelades på såvel indtægts- somomkostningssiden. Som følge af regnskabsbekendtgørelsen skal alleindtægter periodiseres, hvilket betyder, at indtægter, der tilhøreråret, også skal konteres i dette år. Indtægtsfordelingen følger den tilenhver tid gældende indtægtsfordeling fra Finansministeriet, såledessom det fremgår af Finanslovene, og at disse ændres i takt med ændringer i bevillingspraksis. Beløbene opgøres i 1.000 kr.UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
Uddannelse, sum A.1 1
Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fra uddannelsesaktivitet. Heltids-,
deltids-, udvekslingsstuderende og færdiggørelsesbonus. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
Heltidsuddannelse A.1.1 e2 Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fra heltidsuddannelser. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6000 Bachelor / kandidat A.1.1.a
Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. STÅ-indtægter
vedrørende bachelor- og kandidatuddannelser herunder også
undervisnings-takst, fælles-takst, praktik-takst, klinisk-takst og
meroptagsbonus. Budgetteret indtægt på FL og den endelige afregning på
TB på baggrund af indberettede STÅ-tal, inkl. efterreguleringer i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6001 Selvbetalende A.1.1.b 31
Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. Deltagerbetaling fra
studerende fra lande, der står udenfor EU/EØS-samarbejdet. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6002 Færdiggørelsesbonus A.1.1.c e2
Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. Fast beløb pr.
afsluttet bacheloruddannelse. Budgetteret indtægt på FL og den endelige
afregning på TB på baggrund af indberettede antal færdiggjorte bachelorer
i året. For DPU indregnes kandidatbonus. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6003 Aktiverede A.1.1.d 31
Indtægtsfordeling. Indtægter fra heltidsuddannelser. Betaling for
aktiverede fra AF, kommuner, mv. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
Deltidsuddannelse A.1.2 e2 Indtægtsfordeling. Sum af indtægter fra deltidsuddannelser. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6004 Tilskud A.1.2.a
Indtægtsfordeling. Indtægter fra deltidsuddannelser. Budgetteret indtægt
på FL, endelig afregning på TB på baggrund af indberettede aktiviteter og
deltagerbetaling, inkl. efterreguleringer i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6005 Deltagerbetaling A.1.2.b 31
Indtægtsfordeling. Deltidsuddannelser. Årsstuderende-indtægter og
deltagerbetaling vedr. deltidsuddannelser, herunder masteruddannelser og
kurser m.v. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6005 Aktiverede A.1.2.c 31
Indtægtsfordeling. Indtægter fra deltidsuddannelse. Betaling for
aktiverede fra AF, kommuner, mv. Deltid. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6006 UdvekslingsstuderendeA.1.3 e2
Indtægtsfordeling. Sum af uddannelsesindtægter fra ind- og udgående
udvekslingsstuderende. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6007 Udvikling A.1.4
Omfatter uddannelsestilskud afsat ifm. Aftale om udmøntning af
Globaliseringspuljen til udvikling af nye undervisningsformer, styrket
studievejledning og efteruddannesle ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6008
Uddannelsestilskud
fra UVM A.1.5 Omfatter primært taxameterbevilling fra UVM ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
Forskning, sum A.2 2 Indtægtsfordeling. Finanslovsbevilling til forskning. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
Forskning A.2.1 2
Indtægtsfordeling. Forskning. Politisk fastsat beløb. Mindre andel heraf er
i de senere år fordelt efter 50-40-10-modellen (50 % uddannelses-
bevilling, 40 % tilskudsfinansieret forskning, 10 % Ph.d.-afhandlinger),
som fastsat på FL+TB i året. Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer
på TB i året. DJF og DMU skal her registrere den del af deres tilskud,
som skal tælle med i statens forskningsbudget. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6009
Basistilskud
(forskning) A.2.1.a e2 Basistilskud til forskning på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
6010
Forskning for
sektorministerier) A.2.1.b e2
Forskningsandelen af fagministeriernes tilskudsbevilling til
myndighedsbetnening. DJF og DMU skal her registrere den del af deres
tilskud, som skal tælle med i statens forskningsbudget. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
Eksterne midler, sum A.3 3 X Indtægtsfordeling. Eksterne midler. Sum. Inkl. OH. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD Regnskabssystemer
Tilskudsfinansieret Forskningsvirksomhed, sumA.3.1 e2
Indtægtsfordeling. Tilskudsfinansieret Forskningsvirksomhed (TF) inkl.
OH. Bevillinger (UK 95) der i princippet søges i åben konkurrence.
Væsentlig del af midler formidles via forskningsråd og ministerier og er
"øremærkede" til bestemte formål, men ikke til bestemte institutioner. Her
skal der udelukkende medtages de beløb, der er indtægtsført i året. Til AU
årsberetning afleveres oplysningerne på projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6011
Danske offentlige
kilder A.3.1.a e5 X
Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra danske offentlige kilder (UK 95)
inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveres oplysningerne på
projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6012 Danske private kilder A.3.1.b 38 e5 X 4
Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra danske private kilder (UK95) inkl.
OH. Til AU Årsberetning afleveres oplysningerne på projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6013 EU A.3.1.c e5 X 3
Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra EU (UK 95), inkl. OH. Til AU
årsberetning afleveres oplysningerne på projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6014
Øvrige udenlandske
kilder A.3.1.d 38 e5 X 4
Indtægtsfordeling. Eksterne midler fra øvrige udenlandske kilder (UK95)
inkl. OH. Til AU Årsberetning afleveres oplysningerne på
projektniveau. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
11.09.2008 Budget- og Planlægningskontoret/LEK
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapp
ort
AU i
tal
Års-
beret-
ning
Udvik-
lingskon-
trakt IV
Fordelin
g af
basismi
dler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælleperiode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning
6015 Heraf overhead A.3.1.e X
Indtægtsfordeling. Overhead fra eksterne midler (UK95). Overhead er de
midler, der overføres til underkonto 10, til dækning af projekternes andel
af fællesomkostninger (medtages ikke i summen for tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed da RK. A.3.1.a-d opgøres inkl. overhead og såfremt
RK A.3.1.e medtages i summen vil overhead blive talt dobbelt). ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
Eksterne midler,
andre
tilskudsfinansierede
aktiviteter, sum A.3.2 X
Indtægtsfordeling. Sum af UK 97, inkl. OH. Eksterne midler, andre
tilskudsfinansierede aktiviteter, sum. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6016 Andre tilskud A.3.2.a X
Indtægtsfordeling. Bevillinger (UK 97) inkl. OH fra private og offentlige
organisationer der i princippet søges i åben konkurrence. Her skal der
udelukkende medtages de beløb, der er indtægtsført i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6017 Heraf overhead A.3.2.b X
Indtægtsfordeling. UK 97 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter.
Overhead er de midler, der overføres til underkonto 10, til dækning af
projekternes andel af fællesomkostninger (medtages ikke i summen for
andre tilskudsfinansierede aktiviteter, da A.3.2.a opgøres inkl. overhead,
og såfremt b medtages i summen, vil overhead blive talt dobbelt). ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6018 Retsmedicin, sum A.3.3 X Indtægtsfordeling. Retsmedicinske undersøgelser (underkonto 91) i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6019
Kommerciel
indtægtsdækket
virksomhed, IV, sum A.3.4 X
Indtægtsfordeling. Indtægtsdækket virksomhed (IV) (underkonto 90),
universiteternes salg af tjenesteydelser eller varer på markedsmæssige
vilkår. DJF angiver her indtægtsførte bevillinger på underkonto 20
Rekvirerede ydelser. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
Myndighedsbetjening A.4 e2 ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6020 Tilskudsbevilling A.4.1
Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året - fratrukket
forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til
myndighedsopgaver (dvs. A.2.1.b). Kategorien omfatter tilskud fra andre
ministerier til myndighedsbetjening (FVM og MIM) ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6021
Basistilskud fra UBST
(til
myndighedsbetjening) A.4.2
Tilskud til udførelse af en række myndighedsopgaver, som udføres for
VTU og FVM ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
Basistilskud A.5. 4
Indtægtsfordeling. Sum af driftstilskud til husleje, vedligeholdelse af
myndighedsopgaver. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6022 Kapitaltilskud A.5.1
Omfatter bygningsoverhead til forskning, overgangsordning, grundtilskud
samt et vedligeholdelsestilskud. Desuden indgår et tilskud til indfasning af
nyt byggeri, der er taget i brug i perioden 2001-2006. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6023 Øvrige formål A.5.2 e2
Omfatter tilskud til biblioteker, museer, samlinger og haver mv. samt
tilskud til udenlandske lektorer, småfag, propædeutisk undervisning og
undervisnings- og behandlingsklinikker på dyrlæge- og tandlægeområdet.
Endelig indgår tilskud til samarbejde mellem universiteterne om edb-
systemer til brug for studieadministration og økonomistyring ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
Øvrige indtægter,
sum A.6. 6 e2
Indtægtsfordeling. Sum af øvrige indtægter, herunder renter, udlejning,
tech-trans. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6024
Finansielle indtægter
(netto) A.6.1
Indtægtsfordeling. Finansielle indtægter. Overhead m.v. der er
regnskabsmæssigt overført fra ekstern virksomhed (UK 95/97) til ordinær
drift (UK10) er medregnet som indtægt under eksterne midler, jf. tabel
RK A 3.1.E, og skal ikke medtages som øvrig indtægt på UK10 (således
sikres det, at overhead ikke tælles med dobbelt på indtægtssiden).
Finansielle poster, såvel renteindtægter som renteomkostninger (bortset
fra prioritetsrenter), afkast og reguleringer af værdipapirer, etc. (UK 10 og
20), som er indtjent i året ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6025
Indtægter fra Tech
Trans A.6.2
Indtægtsfordeling. Indtægter fra Tech-Trans selskaber som er indtjent i
året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6026 Udlejning og fremleje A.6.3
Indtægtsfordeling. Indtægter fra udlejning og fremleje af lokaler og anden
udlejning, f.eks. masteleje til telefonselskaber. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
6027 Øvrige indtægter A.6.4 e2
Indtægtsfordeling. Øvrige indtægter. Her opgøres indtægter fra f.eks.
mindre supplerende virksomhed (MSV), driftsrefusioner, indtægter vedr.
ØSS og STADS samarbejdet, frikøb af VIP fra kilder uden for
universitetet, som er indtjent i året. ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR Regnskabssystemer
Formålsfordeling af
omkostninger B. e4
Formålsfordeling af omkostninger. Hovedprincippet er, at løn, driftog investering følger den initierende medarbejder og henføres tilformål RK B.1 til RK B.1.4. I tabellen nedenfor står løn ogdriftsomkostninger og består af følgende: Lønomkostninger, dvs.bruttoløn og AER minus refusioner. Driftsomkostninger i forbindelsemed den enkelte medarbejders arbejdsplads består af omkostningertil rejser, møder, efteruddannelse, kontorhold samt anskaffelseaf/afskrivninger vedr. inventar, PC'ere, bidrag til flex-job ordning,AES og finansieringsbidrag etc. fordeles ligeledes på formål. Typiskvil en VIP med en årsværksfordeling på f.eks. 50 pct. uddannelse, 40pct. forskning og 10 pct. ph.d. vejledning med en årsløn på 500.000kr. og 50.000 i drift (inkl. afskrivninger) fordeles mellem delformålRK B.1.1, RK B.2.1 og RK B2.2; 275.000 kr., 220.000 kr. og 55.000kr. Typisk vil en TAP fra fællesadministration henføres afhængig affunktion til delformål RK B.4.1, RK B.4.2, RK B.5.1 (og dertilkommer omkostninger i forbindelse med varetagelse af denpågældende funktion). Eksempler på omkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, men henføres til formål ”RK B.4. Generel ledelse og administration”, er ØSS-samarbejde og revision. Andre omkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, er eksempelvis forbrugsafgifter (el, varme, vand)samt rengøring, som henføres til formål ”RK B.5. Bygninger”. Omkostninger i den eksterne forskning opgøres ekskl. overhead-omkostninger. Overhead’ en er overført til dækning af fællesomkostninger i den ordinære drift(UK10)og udgiftsføres i den ordinære drift som en del af de respektive delformål. Således sikres det, at overheadudgiften ikke udgiftsføresdobbelt.BetegnelserneVIP,D-VIPogTAPifølgendebesk rivelseraf delformålenes aktiviteter følger definitionerne til opgørelsen af årsværk. Finansielle omkostninger (f.eks. mora-renter) skal ske ved at nettoficere beløbet i finansielle indtægter (tabel RK A.6.1: Finansielle indtægter (netto)). Alene prioritetsrenter ifm. bygninger skal indgå i kategori ”RK B.5.4 Prioritet
Ja, ASB delesi HUM ogSAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Formålsfordelingen af
omkostninger er ikke
systemunderstøttet. 8000C
udtrækker regnskabsdata fra
Navision til regneark, præ-
fordeler en del af
omkostningerne på formål og
beder hovedområderne fordele
resten via regneark.
Uddannelse, sum B.1 8 e4 Formålsfordeling af omkostninger. Sum af omkostninger til uddannelse.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
11.09.2008 Budget- og Planlægningskontoret/LEK
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapp
ort
AU i
tal
Års-
beret-
ning
Udvik-
lingskon-
trakt IV
Fordelin
g af
basismi
dler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælleperiode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning
6028 Heltidsuddannelse B.1.1 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Heltidsuddannelse. Uddannelser på
såvel bachelor- som kandidatniveau: Andel af VIP-løn (inkl. andel af
ph.d.´eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrører
uddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder, TAP, som
underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Årets
afskrivninger på anlæg vedr. uddannelse, typisk andel af
forsøgsopstillinger mv. som anvendes til undervisningsformål, og som er
aktiveret (fordeles evt. med delformål RK B 1.2). Den andel af IT-
systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder
videokonferenceudstyr, andet AV-udstyr, undervisningssoftware -
STADS, e-learning, Blackboard mv. - samt alment IT-udstyr, som
anvendes direkte i undervisningen) eller af de studerende generelt
(herunder andel af studenter-PC’ere), som skønnes at vedrøre
heltidsuddannelse. Direkte henførbare lønudgifter skal også medtages her.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6029 Deltidsuddannelse B.1.2 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Deltidsuddannelse. Uddannelser som
udbydes efter lov om Deltidsuddannelse: Andel af VIP-løn (inkl. andel af
ph.d.’eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrører
deltidsuddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder, TAP som
underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Årets
afskrivninger på anlæg vedr. deltidsuddannelse, typisk andel af
forsøgsopstillinger m.v. som anvendes til undervisningsformål og som er
aktiveret (fordeles evt. med delformål RK B.1.1). Den andel af IT-
systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder
videokonferenceudstyr, andet Av-udstyr, undervisningssoftware - STADS,
e-learning, Blackboard mv.) - samt alment IT-udstyr, som anvendes
direkte i undervisningen eller af de studerende generelt (herunder andel af
studenter-PC’er), som skønnes at vedrøre deltidsuddannelse. Direkte
henførbare lønudgifter skal også medtages her.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6030 Øvrige uddannelser B.1.3 e4
Øvrige uddanelser. Ikke-universitære uddannelse, som gennemføres ved
de videregående uddannelsesinstitutioner. Forskningsbaseret
efteruddannelse. Sommerskole og adgangskursus, når det drejer sig om
selvstændige forløb, der ikke er dele af en ordinæruddannelse: Andel af
VIP-løn (inkl. andel af ph.d.´eres formidlingsforpligtelse) og
driftsudgifter, som vedrører øvrig uddannelse, DVIP-løn inkl.
koordinatortimer og møder, TAP som underviser (f.eks. laboranter,
bibliotekarer og instruktorer). Årets afskrivninger på anlæg vedr. øvrig
uddannelse, typisk andel af forsøgsopstillinger mv., som anvendes til
undervisningsformål, og som er aktiveret (fordeles evt. med delformål RK
B 1.1 og RK B 1.2). Uddannelser til klinikassistenter, tandplejere og
kliniske tandteknikere. Udgifter til egne elever og lærlinge medtages ikke
her, men under den opgave, hvor de er ansat. Omfatter ikke egne
medarbejderes efteruddannelse, men udbudte efteruddannelser (UK 90).
Kommerciel undervisningsaktivitet og konsulentydelser efter reglerne om
indtægtsdækket virksomhed samt ikke-kommerciel undervisning efter reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter, f.eks. efteruddannelse for AF og arbejdsmarkedsråd. Uddannelsesaktiviteter som EU's Erasmus, Nordplus samt andre internationale uddannelsesaktiviteter, aktiviteter der normaltafvikles efter reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter (UK97) (administrationen af disse aktiviteter (TAP-løn) henføres til formål ”RK B 1.4. Uddannelsesledelse og administration”). Den andel af IT-systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder videokonferenceudstyr, andet AV-udstyr, undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboardm.v.)-samtalmentIT-udstyr,somanvendesdirekteiundervisningen eller af de studerende generelt (herunder andel af studenter-PC’ere), som skønnes at vedrøre øvrige uddannelser. Direkte henførbare lønudgifter skal også medtages her.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6031
Uddannelsesledelse
og administration B.1.4 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Uddannelsesledelse og administration.
Omhandler administration og ledelse på alle organisatoriske niveauer, som
sker i direkte tilknytning til enten undervisningsaktiviteten eller
serviceringen af studerende, herunder studiekontor, internationalt kontor
og den koordinerede tilmelding: Løn og driftsudgifter til
studieadministration på alle organisatoriske niveauer. Løn og
driftsudgifter afholdt i tilknytning til undervisningens overordnede
planlægning og strategisk udvikling, herunder udvikling af nye
uddannelser (dog ikke forberedelse af den enkelte lektion, henregnes til
1.1, 1.2 og 1.3). Løn og driftsudgifter til udadrettet sagsbehandling vedr.
studerende f.eks. indskrivning, eksamens- og lokaleadministration, studie-
og fagbeskrivelser, studie- og erhvervsvejledning, SU-stipendier og
legater, markedsføring af uddannelser og løn og driftsudgifter til
studieledere (dog ikke udgifter i direkte tilknytning til undervisningen).
Den andel af institutlederens løn som vedrører uddannelse. Typisk vil det
være den andel af administrative medarbejdere og driftsudgifter på institutter, som vedrører uddannelse, samt Internationalt kontor, studiekontorer, stipendiekontorer m.v. på fakultets- og fællesniveau i det omfang det vedrører uddannelse. Drift og udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt eller udviklet specielt til administration/koordination af uddannelsesaktiviteter, herunder studieadministrative systemer, studenterportaler m.v., samt den andel af institutionensudgifter til alment IT-udstyr (PC’ere, printere, servere, kopimaskiner etc.), som vurderes at blive anvendt i administrationen af uddannelse(etskønkanf.eks.foretagesudfrafordelingenafårsværk pr.hovedformål).
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
Forskning B.2 7 e4
Forskning. Forskningsaktiviteter finansieret af basisforskningsbevilling
(UK 10) og formidling heraf: Forskningsaktivitet finansieret af VTU. Løn
og driftsudgifter vedr. VIP’ere (dog ekskl. ph.d.’ere – henføres til RK B
2.2), TAP’ere som udfører opgaver i direkte forbindelse med forskning
såsom laboranter, lærlinge, studentermedhjælpere med administrativt
arbejde på UK95 etc. (ej administrative TAP-medarbejdere på institutter –
henføres til RK B 2.3 og RK B 1.4). Egne VIP’s tid til uddannelse af
adjunkter medtages her. Tilskudsfinansieret forskning (UK 95): Løn (til
projektansatte) og drift, hvor midlerne hidrører fra eksterne bevillinger
(UK 95 ekskl. ph.d.’ere). Udgifter i den eksterne forskning opgøres ekskl.
overheadudgifter. Overheaden er overført til dækning af
fællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den
ordinære drift som en del af de respektive delformål. Således sikres det, at
overheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt. Indtægtsdækket
forskningsaktivitet (UK 90): Løn og driftsudgifter forbundet med
kommerciel forskningsaktivitet med hjemmel i indtægtsdækket virksomhed. Generelt. Udgifter til direkte formidling af VIP’ernes faglige viden (herunder TAP-løn og drift vedr. forlagsvirksomhed) og til etablering af kontakter mellem forskere og interessenter i samfundet (bl.a. medierne). Driftog udvikling af specialiserede IT-systemer, som anvendes i forskningen. Årets afskrivninger på anlæg vedr. forskning, typisk forsøgsopstillinger m.v. som er aktiveret. Udgifter i den eksterne forskning opgøresekskl. overheadudgifter. Overheaden er overført til dækning af fællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den ordinæredriftsomendelafderespektivedelformål.Såledessikres det,atoverheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6032 Forskning B.2.1 e4 Formålsfordeling af omkostninger. Forskning
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
11.09.2008 Budget- og Planlægningskontoret/LEK
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapp
ort
AU i
tal
Års-
beret-
ning
Udvik-
lingskon-
trakt IV
Fordelin
g af
basismi
dler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælleperiode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning
6033 Forskeruddannelse B.2.2 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Forskeruddannelse. De samlede
udgifter forbundet med forskeruddannelsen uanset finansieringskilde:
Andel af VIP-løn og driftsudgifter til vejledning af ph.d.’ere og afholdelse
af kurser/seminarer for ph.d.’ere samt ph.d.-studielederfunktion. Løn og
driftsudgifter til ph.d.’ere. Øvrige udgifter til rejser, apparatur,
bedømmelse, publicering af afhandlinger. TAP-bistand der har direkte
tilknytning til ph.d.uddannelsen, dog ekskl. ph.d. studienævnssekretær.
Ph.d.eres formidlingsforpligtelse henføres til relevant delformål (f.eks.
RK B 1.1).
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6034
Forskningsledelse og
administration B.2.3 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Forskningsledelse og administration.
Ledelse og administration i direkte tilknytning til forskningsaktiviteten:
Løn og driftsudgifter til forskningsledelse og forskningsadministration på
alle organisatoriske niveauer. Typisk den del af institutlederens løn, som
kan henføres til forskning. Driftsudgifter til forskningsplanlægning og –
strategiudvikling f.eks. seminarer, publikationer, fundraising m.v. (dog
ikke VIP-tid der medgår til aktiviteten – henføres til formål RK B 2.1).
Faglig administration på alle organisatoriske niveauer i direkte tilknytning
til forskningsaktiviteten. Herunder løn og driftsudgifter til
sekretariatsbistand og projektadministration (samarbejdsaftaler, EU-
kontrakter m.m.). Typisk vil der således være tale om de administrative
medarbejdere og driftsudgifter på institutter og i mindre omfang
medarbejdere og driftsudgifter på fakultets- eller fællesniveau. Drift og
udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt
eller udviklet specielt til administration/koordination af
forskningsaktiviteter samt den andel af institutionens udgifter til alment IT-udstyr (PC’ere, printere, servere, kopimaskiner etc.), som vurderes at blive anvendt ifm. med forskningsaktiviteter (et skøn kan f.eks. foretages ud fra fordelingen af årsværk pr. hovedformål).
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
Formidling og
vidensudveksling B.3 9 e4 Formålsfordeling af omkostninger. Formidling og vidensudveksling.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6035 Formidling B.3.1 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Formidling: Museer, samlinger og
forskningsbiblioteker: Egentlig videnskabelig formidling f.eks.
tidsskriftsartikler, som ikke kan adskilles fra (løn)udgiften til forskning,
henføres til ”RK B 2.1 forskning”. Her medtages ikke direkte
promovering af universitetet (henføres til ”RK B 4.1. Generel ledelse og
administration”) eller universitetets uddannelser (henføres til ”RK B 1.4.
Uddannelsesledelse og administration”). Forskningsbiblioteker: Løn og
driftsudgifter (VIP og TAP).
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6036 Vidensudveksling B.3.2 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Vidensudveksling, patenter,
rettigheder og kommerciel udnyttelse af egne produkter: Udgifter til
undersøgelse af markedspotentiale, sikring af rettigheder samt
markedsføring af goder (materielle eller immaterielle), som helt eller
delvist er resultat af institutionens egen produktion. Herunder medtages
også udgifter til Teknologioverførselsenheder.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6037 Myndighedsbetjening B.4 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Myndighedsopgaver, Retsmedicin,
Behandling og klinikfunktioner: Løn og driftsudgifter knyttet til
varetagelse af myndighedsopgaver omfattet af fagministeriers
tilskudsbevilling (FL samt evt. efterregulering på TB i året) - fratrukket
forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til
myndighedsopgaver, dvs. A.2.1.b. Løn og driftsudgifter knyttet til
varetagelse af myndighedsopgaver på kontrakter med nationale og
internationale myndigheder, hvor opgaverne ikke kan henføres til
forskningsformål. Løn og driftsudgifter knyttet til gennemførelse af
myndighedsopgaver i form af undersøgelser, obduktioner osv. samt
udgifter direkte knyttet til håndtering og behandling af patienter, som ikke
kan henføres til henholdsvis uddanelse eller forskningsformål. Drift og
udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og stofware, som er indkøbt
ellerudviklet specielt til administration/koordination af
myndighedsopgaver eller behandling og klinikfunktioner.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
Generel ledelse,
administration og
service B.5 10 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Generel ledelse, administration og
service
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6038
Ledelse og
administration B.5.1 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Ledelse og administration. Typisk
universitetets rektorat/ledelsessekretariat, administration på
fakultetsniveau samt fællesadministration. Undtaget er forsknings- og
uddannelsessekretariater (henføres til hhv. RK B 2.3 og RK B 1.4),
Internationalt kontor og ledelse af institutter (fordeles mellem RK B 2.3
og RK B 1.4), studieadministration samt studiekontor og den
koordinerede tilmelding (henføres til RK B 1.4): Løn og driftsudgifter til
ledelse og støttefunktioner (herunder udgifter såsom bestyrelseshonorar,
samarbejds- og sikkerhedsudvalg m.v.) typisk over institutniveau: Rektor,
universitetsdirektør, dekaner samt størstedelen af
fakultetsadministrationen og fællesadministrationen (typisk
ledelsessekretariater, økonomi, regnskab, personale, løn, dele af
informations afdelingen m.v.). Universitetets samlede udgifter til revision,
juridisk assistance, årbog, promovering af universitetet, udgifter til COPY-
DAN, udgifter til ØSS-samarbejde o. lign. Drift og udvikling af IT-
systemer til administrative formål, herunder økonomistyring,
tidsregistrering, personaledata mv. Den del af de samlede udgifter til PC’ere, printere, servere og generel software, som vedrører den generelle ledelse og administration. Årets afskrivninger på anlæg vedr. administration m.v., som er aktiveret. Typisk servere, biler, inventar m.v.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
11.09.2008 Budget- og Planlægningskontoret/LEK
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapp
ort
AU i
tal
Års-
beret-
ning
Udvik-
lingskon-
trakt IV
Fordelin
g af
basismi
dler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælleperiode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning
6039 Servicefunktioner B.5.2 e4
Service. Universitetets tværgående funktioner såsom helpdesk, journal,
reception, telefonomstilling, repro, kantine, konferenceplanlægning,
studenterorganisationer, boglader: Løn og driftsudgifter til
servicepersonale (ekskl. bygningsdrift, bl.a. betjente). I tilfælde af
udlicitering af de omtalte opgaver skal betaling for tjenesteydelser af
ovenstående art ligeledes indgå. Flytteudgifter, AV-udstyr etc. Drift og
udvikling af tværgående IKT-faciliteter (ekskl. installationer): Alle aktive
dele af IT-netværket: hardwarekomponenter og software, som understøtter
institutionens internetadgang (og evt. IP-telefoni) frem til slutbrugeren,
dvs. inkl. servere, switches, firewall, backupsystemer, central
virusscanning, netværksovervågning og andre sikkerhedsforanstaltninger.
Drift og udvikling af andre generelle IT-faciliteter, der anvendes af både
VIP og TAP: Mailsystem, intranet, elektronisk kalender, fildeling,
elektroniske journaler m.v.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
Bygninger B.6 11 e4 Formålsfordeling af omkostninger. Bygninger. Sum
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6040
Bygningsdrift,
administration og
service B.6.1 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Bygningsdrift, administration og
service. Drift af bygninger inkl. installationer: Løn og driftsudgifter til
ledere og medarbejdere (arkitekter, økonomer, håndværkere m.v.), som
arbejder med bygningsdrift (eksempelvis i universiteternes tekniske
forvaltninger), og til pedelvirksomhed og rengøring samt udgifter i
forbindelse med opretholdelse af disse funktioner. Undtagelse: funktioner,
som direkte relaterer sig til faglige formål (f.eks. rengøring af reagensglas)
eller til bibliotek (betjente, særligt udstyr). Centrale udgifter såsom tilsyn,
energi, varme, vand, renovation, ventilation, nødstrøms- og
brandslukningsanlæg og øvrige installationer, som kan betragtes som en
del af bygningen: Kabler, krydsfelter, særlige installationer i serverrum og
andre passive dele af IT-netværk og telefonsystem. Undtagelser: Aktive
dele af IKT netværket, bl.a. firewall og switches (hovedformål RK B 4,
Generel ledelse, administration og service), diverse IT-systemer, bruger-
PC’ere m.v., som kan henføres til relevante hovedformål, samt IT
helpdesk (formål RK B 4, Generel ledelse, administration og service). Vagttjeneste, adgangskontrol, overvågning, fælles budtjeneste, snerydning, betjente, skiltning, beredskabsvedligehold, gartnerarbejde, vask af arbejdstøj og gardiner. Pasning og styring af ejendomme, lokaler, materiel,anlæg, inventar og udstyr, ekskl. lokaleadministration, som henføres til RK B 1.4.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6041
Husleje og
ejendomsskatter B.6.2 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Husleje og ejendomsskatter.
Huslejeudgifter. Ejendomsskatter (f.eks. forsyningsafgifter). Årets
omkostninger på bygningsmassen i det omfang den er aktiveret (dvs.
afskrivninger) Årets omkostninger på anlæg og installationer vedr.
bygningerne som er aktiveret.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6042
Vedligeholdelse,
mindre byggearbejder B.6.3 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Vedligeholdelse, mindre
bygningsarbejder. Løn og drift til håndværkere og materiale ved
vedligehold af egne og lejede bygninger: Indvendig vedligeholdelse af
vægge, døre gulve, inventar m.v. Udvendig vedligehold af facader,
vinduer og tag samt vedligehold af terræn (f.eks. parkeringsanlæg).
Vedligehold af tekniske fællesanlæg som varmeanlæg og elektriske anlæg,
herunder IT henføres her til. Egen vedligehold.
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
6043 Prioritetsrenter B.6.4 e4
Formålsfordeling af omkostninger. Prioritetsrenter. Renter på
prioritetsgæld. Øvrige renteudgifter modregnes i renteindtægter (RK
A.6.1)
ja, ASB deles i
HUM og SAM kr. 1000 kr. årligt 01.01 - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
Regnskabssystemer + skøn fra
HOMR og BUD
Balance D. Balance nej nej nej kr. 1000 kr. årligt 31.12
Umiddelbart efter
revision Regnskab Regnskabssystemer
6044
Egenkapital (1.000
kr.) D.1 15 Balance. Egenkapital (1000 kr.). Samlet sum for hele AU nej nej nej nej kr. 1000 kr. årligt 31.12
Umiddelbart efter
revision Regnskab Regnskabssystemer
6045
Balancesum (1.000
kr.) D.2 16 Balance. Egenkapital (1000 kr.). Samlet sum for hele AU nej nej nej nej kr. 1000 kr. årligt 31.12
Umiddelbart efter
revision Regnskab RegnskabssystemerOmkostninger
fordelt på primære
kategorier,
hovedområder og
delregnskaber. e2
Omkostninger fordelt på primære kategorier. Fordeling aflønomkostninger foretages på lønomkostninger, som meningsfuldtkan henføres til de enkelte personalegrupper. Evt. residual henførestil ”anden løn”. UK mio. kr. 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision
Navision. Kategorier som internt
regnskab (budget- og
budgetopfølgning). Indhentes
centralt fra institutionerne.
6046 VIP løn e2 VIP løn: Lønomkostninger konteret på VIP-medarbejdere. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6047 Ph.d.løn e2 Ph.d.-løn: Lønomkostninger konteret på Ph.d.-studerende. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6048 DVIP løn e2
DVIP-løn: Lønomkostninger konteret på deltidsansatte VIP-
medarbejdere. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6049 TAP e2 TAP-løn. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6050 DTAP e2 DTAP-løn. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6051 Anden løn e2 Anden løn. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6052 Husleje e2 Husleje. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6053 El, vand, varme e2 El, vand, varme. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6054
Andre
driftsomkostninger e2 Andre driftsomkostninger. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6055 Afskrivninger e2 Afskrivninger. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6056 Renteindtægter e2 Renteindtægter. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6057 Renteudgifter e2 Renteudgifter. Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
6058
Ekstraordinære
poster e2 Ekstraordinære poster iht. Årsregnskab Ja UK kr. 1000 kr. årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR Regnskabssystemer
11.09.2008 Budget- og Planlægningskontoret/LEK
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapp
ort
AU i
tal
Års-
beret-
ning
Udvik-
lingskon-
trakt IV
Fordelin
g af
basismi
dler Beskrivelse. År MånedHoved-område Institut
Enhed /gruppe
Fag-område Køn
Tælle-
enhed Enhed Frekvens Tælleperiode Frist Ansvarlig Fødekilden Bemærkning
Formålsfordelt
årsværksforbrug
Personale. Formålsfordelt årsværksforbrug. Et årsværk beregnes udfra bevillingstimer. Dette betyder, at der går 1.924 timer på étårsværk. Årsværkene beregnes på grundlag af de timer, der er blevetkonteret i året. Der skal eventuelle efterreguleringer først medtages idet efterfølgende år. Udgangspunktet er, at VIP stillinger er destillinger, der er omfattet af stillingsstrukturen for det videnskabeligepersonale på universiteterne. Såvel stillingskategorier fra dennuværende som tidligere stillingsstruktur er omfattet, dertil kommercensur. Det øvrige personale henføres til kategorien TAP. For TAPgruppen skelnes ikke mellem fuldtid og deltid.
Ja, ASB deles i
HUM og SAM
Umiddelbart efter
revision BUD + HOMR
6059 VIP Uddannelse C.1.1
Personale. Formålsfordelt årsværksforbrug. VIP. Generelle kommentarer
vedr. VIP: Som hovedregel bør VIP kun henføres til formålene
uddannelse, forskning og vidensformidling, stillingskategorierne rektor,
prorektor dekan, institutleder m.fl. henføres som TAP. Kategorien VIP
indeholder følgende stillingskategorier: Professor med særlige opgaver,
Professor, Forsknings Professor, Gæsteprofessor, Klinisk professor,
Docent, Lektor, Forskningslektor (inkl. Lektorvikar), Gæstelektor,
Adjunkt, Forskningsadjunkt, Senior rådgiver, Studielektor, Studieadjunkt,
Amanuensis, Forskningsassistent, Udenlandsk lektor (Normalt af de
udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset),
Undervisningsadjunkt, Klinisk assistent, Scholarstipendier,
Kandidatstipendier, Forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), Ph.d.-
stipendiat, Post doc, Klinisk lektor, Specialtandlægeuddannelsen
(uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.),
Psykologisk kandidatstilling.Ja, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6060 VIP Forskning C.1.2
Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP. Sum Generelle kommentarer vedr.
deltids-videnskabeligt personale (DVIP): Som hovedregel bør DVIP kun
henføres til formålene uddannelse, forskning og vidensformidling.
Kategorien DVIP indeholder følgende stillingskategorier: Klinisk lærer (i
sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi),
Afdelingstandlæge, Ekstern lektor, Undervisningsassistent, Censur,
Gæsteforelæser (honorar)Ja, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6061 VIP Vidensformidling C.1.3
Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP Sum Generelle kommentarer vedr.
TAP: Alle stillingskategorier som ikke er omfattet af VIP eller DVIP
stillingsgruppen (herunder rektor, dekan, institutleder, kontorchef,
afdelingschef m.v.)Ja, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6062
VIP
myndighedsbetjening C.1.4 Formålsfordelt årsværksforbrug. VIP myndighedsbetjeningJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6063
VIP Generel ledelse,
administration og
service C.1.5
Formålsfordelt årsværksforbrug. VIP generel ledelse, administration og
serviceJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6064 VIP bygninger C.1.6 Formålsfordelt årsværksforbrug. VIP bygningerJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6065 DVIP Uddannelse C.2.1 Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP UddannelseJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6066 DVIP Forskning C.2.2 Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP ForskningJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6067
DVIP
Vidensformidling C.2.3 Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP VidensformidlingJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6068
DVIP
myndighedsbetjening C.2.4 Formålsfordelt årsværksforbrug DVIP myndighedsbetjeningJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6069
DVIP Generel
ledelse,
administration og
service C.2.5
Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP generel ledelse, administration og
serviceJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6070 DVIP Bygninger C.2.6 Formålsfordelt årsværksforbrug. DVIP bygningerJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6071 TAP uddannelse C.3.1 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP UddannelseJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6072 TAP Forskning C.3.2 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP ForskningJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6073 TAP Vidensformidling C.3.3 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP VidensformidlingJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6074
TAP
myndighedsbetjening C.3.4 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP myndighedsbetjeningJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6075
TAP Generel ledelse,
administration og
service C.3.5
Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP generel ledelse, administration og
serviceJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
6076 TAP Bygninger C.3.6 Formålsfordelt årsværksforbrug. TAP bygningerJa, ASB deles i
HUM og SAM Årsværk
antal m. 1
decimal årligt 01.01. - 31.12
Umiddelbart efter
revision BUD+HOMR PØS/SLS+BUD+HOMR skøn
Nr. Navn
DU
beredskab
Års-
rapport AU i tal
Års-
beret-
ning
Udvik-
lingskon-
trakt IV
Fordeling
af
basismidl
er
Beskrivelse
År Måned
Hovedom
råde Institut
Enhed/gru
ppe
Fagomr
åde Køn Tælleenhed Enhed Frekvens
Tælle-
periode/dato Frist
An-
svarlig Fødekilden
Bemærkning,
krav til
feltstørrelse
Areal
Arealopgørelse i kvadratmeter, 2008
bygningsarealer.
Samlet nytteareal, m2 f2
Samlet nytte-bygningsareal. Nyttearealet er
nettoarealet med fradrag af trapper, gange,
toiletter og teknikarealer. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
7000 Nytteareal til forskning (m2) f2
Nytte-bygningsareal til forskning. Nyttearealet
er nettoarealet med fradrag af trapper, gange,
toiletter og teknikarealer. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
7001 Nytteareal til undervisning (m2) f2
Nytte-bygningsareal til undervisning.
Nyttearealet er nettoarealet med fradrag af
trapper, gange, toiletter og teknikarealer. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
7002 Nytteareal - øvrige arealer (m2) f2
Nytte-bygningsarealer - øvrige. Nyttearealet er
nettoarealet med fradrag af trapper, gange,
toiletter og teknikarealer. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
Samlet nettoareal, m2 17 f3
Netto-bygningsareal. Arealopgørelse i
kvadratmeter, 2004 – 2007, bygningsarealer.
Nettoarealet er summen af indvendige mål for
alle lokaler på en etage eller i en bygning, dvs.
det areal der har en eller anden form for
gulvbelægning. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
7003 Nettoareal til forskning (m2) f3
Netto-bygningsareal til forskning (m2).
Nettoarealet er summen af indvendige mål for
alle lokaler på en etage eller i en bygning, dvs.
det areal der har en eller anden form for
gulvbelægning. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
7004 Nettoareal til undervisning (m2) f3
Netto-bygningsareal til undervisning (m2).
Nettoarealet er summen af indvendige mål for
alle lokaler på en etage eller i en bygning, dvs.
det areal der har en eller anden form for
gulvbelægning. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
7005 Nettoareal - øvrige arealer (m2) f3
Netto-bygningsareal, øvrige arealer (m2).
Nettoarealet er summen af indvendige mål for
alle lokaler på en etage eller i en bygning, dvs.
det areal der har en eller anden form for
gulvbelægning. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
Bruttoarealer (m2) E.1 f3
Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal =
lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder. antal m2 årligt 31.12 23.01 TEK
7006 Bruttoareal til forskning E.1.1
Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal =
lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder.
7007 Bruttoareal til undervisning E.1.2
Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal =
lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder.
7008 Bruttoareal - øvrige arealer E.1.3
Brutto-bygningsarealer. Brutto-areal =
lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder.
Grønt regnskab f1Grønt regnskab
01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision TEK
7009 El, (MWh) f1 El (MWh). antal MWh 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision TEK
7010 Vand, m3) f1Vand, (m3).
antal m3
01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision TEK
7011 Varme (MWh) f1Varme (MWh).
antal MWh 01.01 - 31.12
Umiddelbart
efter revision TEK
Bilag 5 – Oversigt over informanter fra hovedområderne
Involverede medarbejdere på AU
Hovedområde Nøgletalsområde Navn Stilling
Annie Jytte Poulsen KontorfunktionærMette Hedegaard Stokkendal Poulsen KontorfunktionærØkonomi
Mads Toftelund Jensen Fuldmægtig
Bygninger Ebbe Birch Overassistent
Forskning Birthe Jensen GruppesekretærLone Svensson Ekspeditionssekretær
StudieGert Ejaas Jørgensen Chefkonsulent
DJF
PersonaleMette HansenCindie Villadsen
KontorfuldmægtigKontorfuldmægtig
Økonomi Marlene Selvig-Hansen Chefkonsulent/sektionsleder
Bygninger Mette Bjørnlund Fuldmægtig
Forskning Lone Winge ChefkonsulentDMUPersonale Lars Villemoes Økonom
Anders Juul OmrådelederFrederik Langkjær AC-studiemedarbejderHUM
Økonomi, studie,personale,bygninger Svend Aage Lund Mogensen Kommunikationschef
Jesper Bruun Johnsen FuldmægtigØkonomi
Henning Andersen KontorchefUlla Lykke Jørgensen KontorchefBirgitte Sønderkær FørstebibliotekarForskningLone Sannemann Jacobsen ProjektlederSusanne Winther Lauritsen Kontorfuldmægtig
PersonaleCharlotte Thomsen KontorfuldmægtigPeder Østergaard ProdekanHanne Kargaard Thomsen SpecialkonsulentGitte Stavad Andersen FuldmægtigLone Sannemann Jacobsen SpecialkonsulentLene Rehder Leder af StudieadministrationElisabeth Hansen IKT udviklingslederLone Wraa Medarbejder i studieadm.
ASB
Studie
Jørn Alsbjerg Systemkonsulent, IKTAnita Birch Trosborg OmrådelederØkonomi,
bygninger Anja Zimmerdahl Hansen Souschef
Forskning Nina G. Thiele AC-fuldmægtig
Studie Dorthe Moe Jakobsen OmrådelederSAM
Personale Trine Bjerregaard Larsen AC-fuldmægtigKarina Sørensen StudiesekretærRita Nørlund Pedersen SekretærHIH -
under SAM
Økonomi,personale,Studie Dina Winandy Fuldmægtig
Økonomi Peder Damgaard Analytiker
Forskning Uffe H. Engberg AC
Forskning Lene Kjeldsteen Ph.d.-områdeleder
Bygning Bent Lorenzen BygningschefNAT
Studie Jette Larsen Projektleder
Bygninger Susie Petersson Service-chef
ØkonomiCarlo ThyrenTorben Lademann
OverassistentØkonomichef
Forskning Jens Bennedsen Overbibliotekar
Studie Søs Bayer Uddannelseschef
DPU
Personale Steen Jessen Personalechef
Bilag 5 – Oversigt over informanter fra hovedområderne
Margit Troelsen SouschefTEO Alle
nøgletalsområder Mette Qvist Jensen AC-fuldmægtigPernille Vilholm Ibsen AC-medarbejder
ØkonomiLiza Strandgaard Fuldmægtig
Forskning Lasse Guldbrandsen Områdeleder
Bygninger Lars Bo Nørgaard Fuldmægtig
Studie Mette Dremstrup Specialkonsulent
SUN
Personale Kirsten Neuhauge Kontorfuldmægtig
Datamodel og arkitektur
for ledelsesinformation på AU
Ledelsesinformationsprojekt
Aarhus Universitet
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 2 af 11
Indholdsfortegnelse
Side
1 Dimensionel datamodel for AU 3
1.1 Studie 5
1.2 Forskning 5
1.3 Personale 6
1.4 Økonomi 6
2 Ledelsesinformationsarkitektur for AU 7
2.1 Dataindlæsningsområdet 9
2.2 Datamellemlagringsområdet 9
2.3 Dataintegrationsområdet 9
2.4 Datavarehusområdet 10
2.5 Datadistributionsområdet 10
2.6 Informationsleveranceområdet 11
2.7 Præsentationslag 11
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 3 af 11
1 Dimensionel datamodel for AU
I forlængelse af kortlægningen af eksisterende fælles nøgletal fremgår nedenfor en illustration
af de tilhørende dimensionelle datamodeller for hvert område. Datamodellerne er illustreret i
form af stjernediagrammer for de områder, hvor der findes eksisterende kildedata på tværs af
AU, og hvorfra indsamling kan automatiseres. Datamodellerne understøtter således kun de
nøgletal, det er teknisk muligt at medtage i en første fase.
Datamodellen har til formål at give et overblik over de dimensioner, som er nødvendige for at
kunne generere de p.t. teknisk mulige nøgletal. Eftersom datamodellen ikke er af signifikant
betydning for beslutningen om, hvorvidt AU ønsker et fælles ledelsesinformationssystem, er
den her opstillet på et overordnet niveau. En detaljeret datamodel med henblik på implemen-
tering skal således udarbejdes i et eventuelt implementeringsprojekt. Datamodellerne bør så-
ledes ses i tæt sammenhæng med de i bilag 2G beskrevne dimensioner, der knytter sig til de
kortlagte nøgletal. De illustrerer på overordnet niveau, hvilke dimensioner der anvendes ved
nøgletallene for hvert område, og er dermed en opsamling på de dimensioner, der er listet i
dokumentationen for hvert enkelt nøgletal. Vi skal bemærke, at datamodellerne ikke er ende-
gyldige, idet de løbende bør udbygges, i takt med at nye nøgletal og fokusområder prioriteres.
En udvidelse kan således komme på tale i forbindelse med prioritering af nøgletallene i for-
hold til forretningsmæssige kriterier, hvis nye nøgletal prioriteres.
Nogle af dimensionerne, der indgår i datamodellerne, er fælles for flere af områderne, mens
andre er specifikke for det enkelte område eller endda for den enkelte gruppe af nøgletal. Et
eksempel på sidstnævnte er ”publikationstype”, der kun er gældende for forskningsnøgletal,
mens et eksempel på førstnævnte er organisationsdimensionen, der går igen for alle områder,
da nøgletallene bør kunne nedbrydes for de forskellige organisatoriske niveauer.
For dimensioner, der er tværgående for flere nøgletal, er det vigtigt, at der er tale om ensarte-
de datakilder - eller at datakilderne er integreret ved hjælp af en bro. For organisationsdimen-
sionen gør dette sig gældende, idet datakilder hertil er Stednumre i NS og Enhedsregistret.
Dette er således medvirkende til at understrege vigtigheden af, at der forefindes en mapning
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 4 af 11
mellem forskellige begreber og strukturer for at kunne udarbejde de p.t. teknisk mulige nøgle-
tal.
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 5 af 11
Datamodellerne for de fælles nøgletals funktionsområder er:
1.1 Studie
1.2 Forskning
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 6 af 11
1.3 Personale
1.4 Økonomi
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 7 af 11
2 Ledelsesinformationsarkitektur for AU
I forbindelse med datamodellerne er der ligeledes udarbejdet et oplæg til ledelsesinformati-
onsarkitektur for AU, se nedenfor. For at kunne levere et systematiseret og standardiseret le-
delsesinformationssystem, der kan danne grundlag for mere effektivitet i indsamling af data
på tværs af funktionsområder, og dermed understøtte lokale såvel som centrale behov for le-
delsesinformation, skal det baseres på en veldefineret arkitektur. Ledelsesinformationsarkitek-
turen skal foruden struktur og fleksibilitet sikre følgende:
En fælles ramme for udvikling af ledelsesinformation på tværs af AU, således at derkan dannes fælles nøgletal og rapportering, som er sammenlignelig både internt på AUog over for eksterne parter.
En fast struktur, som giver større gennemskuelighed og dermed bedre mulighed forvedligeholdelse og videreudvikling.
Fleksibilitet i forhold til opfyldelse af både fælles og lokale behov for ledelsesinforma-tion.
På baggrund af disse behov er der udarbejdet følgende oplæg til en ledelsesinformationsarki-
tektur:
METADATA Metadata
NavisionStat
STADS
PURE
Datamart
CustomerDatamart
Forvaltning ogovervågning
CustomerDatavarehus
ETL ETL
Dashboards
OLAPkuber
Andreanalytiske
applikationer
Standard-rapporter
Metadatarapportering
Andenpublicering
ogabonneringpå rapporter
ETL
NavisionStat
NavisionStat
Customer
PU:RE
PU:REPU:RE
STADS
ARS
SLS
ØSLDV
PØS
STADS
Delfi
Masterdata
Kube
Kube
Kube
DQ
Datamellem-
lager
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 8 af 11
Arkitekturen indeholder et fælles datavarehus med integrerede, validerede, rensede og berige-
de data, hvilket sikrer:
et centralt sted, hvor al information, som er relevant for at danne nøgletal og rapporterhos AU, kan stilles til rådighed.
et fælles fundament for at danne generering af statistik og ledelsesinformation påtværs af organisationen.
et sted at implementere og vedligeholde forretningsregler og begreber (forretnings-mæssige metadata og masterdata), så definitioner på f.eks. de fælles nøgletal er ensret-tet på tværs af den ledelsesinformation, som genereres hos AU.
et sted at hente validerede og rensede data, så AU’s informationsmedarbejdere ikkeskal bruge betydelige ressourcer på at hente og sammensætte data samt kontrollere da-takvalitet.
en ledelsesinformationsløsning, som er mere effektiv gennem automatisk genereringaf standardrapportering.
en ledelsesinformationsløsning, som giver adgang til historiske data både på bådeoverordnet og detaljeret niveau.
Vi anbefaler, at en sådan løsningsarkitektur opbygges iterativt i små afsluttede delprojekter,
som har fokus på at levere et konkret output med forretningsmæssig værdi for AU, hvor den
indledende prioritering af AU’s nøgletal er det første input til en prioritering af indhold i de
første delprojekter. Denne prioriteringsliste bør dog løbende opdateres, i takt med at nye be-
hov opstår, eller eksisterende krav ændres, således at der hele tiden er fokus på aktuelle mål
og prioriteringer.
Der er i projektet fokuseret på, at ledelsesinformationsarkitekturen skal levere integreret in-
formation til analytisk formål, mens det ikke er en del af det primære formål at erstatte de
rapporteringsløsninger, som er knyttet direkte til AU’s administrative systemer, som leverer
rapporter på realtidsdata, men alene på kildesystemets egne data.
Ledelsesinformationsarkitekturen skal efterfølgende konkretiseres, i forhold til hvilke tekno-
logier - og hvilken fysisk infrastruktur - der skal understøtte arkitekturen, hvilket er en del af
delprojekt D.
Herunder er helt kort beskrevet de enkelte lag i ledelsesinformationsarkitekturen og formålet
med hvert lag.
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 9 af 11
2.1 Dataindlæsningsområdet
Dataindlæsningsområdet er det område, hvor data hentes fra kildesystemerne (som f.eks.
PURE, ØSLDV og PØS). Det er ikke alle data fra systemerne, som hentes, men kun de data
fra de udvalgte kildesystemer, som skal levere input til konkrete informationsbehov. Der bør i
dette område ikke foretages behandling af data, men alene udvælges udsnit eller delmængder
af data. Videre bearbejdning af kildedata bør først ske, når data er hentet ind i datamellem-
lagringsområdet. Dataindlæsningen kan både ske, ved at et kildesystem skubber data til mel-
lemlagringsområdet (Push), eller ved at man fra henter data i kildesystemet (Pull). Såfremt det
er muligt - og hensigtsmæssigt - vil det være relevant at bruge service, som stilles til rådighed
fra et kildesystem eller en SOA-arkitektur til at hente data.
2.2 Datamellemlagringsområdet
Dette lag indeholder en mellemlagringsdatabase (DSA), hvor data mellemlagres, før de vali-
deres, integreres og beriges med forretningsregler og -begreber, og derefter sendes ind i data-
varehuset. Formålet med dette lag er at få en veldefineret grænseflade mellem kildesystemer-
ne og datavarehuset, hvilket blandt andet sikrer en løsere kobling mellem kildesystemerne og
datavarehuset. Dette kan være relevant, hvis eksempelvis kildesystemer udskiftes eller opgra-
deres. Her sikrer DSA’et et klart grænsesnit, hvor ændringer i leverancer fra kildesystemerne
kan håndteres. Derudover giver DSA’et også et veldefineret sted, hvor data kan leveres fra
kildesystemerne (Push), hvis det er denne metode, som vurderes optimal i forhold til det givne
system. Ydermere kan DSA’et bruges til at finde ændringer i kildedata for de kildesystemer,
som ikke kan håndtere kun at levere nye og ændrede data.
2.3 Dataintegrationsområdet
Dataintegrationsområdet er det område, hvor det tunge databehandlingsarbejde udføres. Sæd-
vanligvis vil følgende trin blive udført i databehandlingsprocessen:
Identifikation af ændringer i data, som skal håndteres Datakvalitetssikring af dataindhold Integration af data med øvrige relevante data Behandling af data, f.eks. tilføjelse af forretningsregler og -begreber
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 10 af 11
Kvalitetssikring af relationer til øvrige data i datavarehuset Filtrering og aggregering.
Denne behandling af data kaldes en ETL-proces (Extract-Transform-Load), og er reelt det
sted, hvor værdien af data i datavarehuset skabes. I ETL-processen er der fokus på at sikre, at
data transformeres til en form, som gør dem anvendelige til ledelsesinformationsrapportering,
uanset hvilke(t) kildesystem(er) data kommer fra, og i hvilken form data stilles til rådighed i
kildesystemerne. Det er vigtigt fra starten af opbygningen af et datavarehus at have fokus på
at afdække datakvalitetsproblemer og fastlægge regler for håndtering af fejlagtige eller man-
gelfulde data. Afhængig af omfanget af datakvalitetsproblemer kan der indbygges en datafi-
rewall i ETL-processen, som sikrer en mere fleksibel håndtering af datakvalitetsproblemer.
2.4 Datavarehusområdet
Datavarehuset er den centrale enhed i ledelsesinformationsarkitekturen, hvor den spredte in-
formation fra AU’s kildesystemer vil blive lagret. Datavarehuset er således fundamentet for
hele BI-løsningen, og det skal på længere sigt indeholde al den information, som er relevant
for AU i ledelsesinformationssammenhæng. Datavarehuset indeholder integrerede og valide-
rede data, som er beriget med forretningsregler, så data er anvendelige til rapportering. Det er
vigtigt, at datavarehuset kun indeholder kvalitetssikrede data, således at der ikke er tvivl om
rigtigheden af de rapporter, som opbygges på data fra datavarehuset. I datavarehuset opsamles
løbende historiske data, således at det f.eks. er muligt at sammenligne tilbage i tid eller udar-
bejde trendanalyser. Da datavarehuset kan komme til at indeholde betydelige mængder af da-
ta, vil informationsbrugerne normalt ikke have adgang direkte til datavarehuset, men i stedet
få stillet udsnit af data til rådighed, alt efter hvad deres informations- eller rapporteringsbehov
er. Disse data stilles til rådighed i informationsleveranceområdet (se beskrivelse herunder).
2.5 Datadistributionsområdet
I dette lag udvælges udsnit af data, som er relevante for at løse et specifikt rapporterings- eller
informationsbehov, og sendes videre til datamarter i informationsleveranceområdet. Der fore-
Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 11 af 11
tages alene udvælgelse og summering af data, da data fra datavarehuset allerede er gjort parat
til rapportering.
2.6 Informationsleveranceområdet
Informationsleveranceområdet er det område, der stiller data til rådighed for brugerne. Områ-
det indeholder datamarter (f.eks. kuber), som er et udsnit af data fra datavarehuset, hvis for-
mål er at levere afgrænset og målrettet information på et rapporteringsområde til en bestemt
brugergruppe. Ved at brugerne får adgang til en afgrænset datamart - og ikke hele datavarehu-
set - sikres det, at brugerne har de relevante data til rådighed, og samtidig ikke forstyrres af
data, som er irrelevante i forhold til deres rapporteringsbehov. Datamart er således brugernes
indirekte adgang til målrettet ledelsesinformation fra datavarehuset.
2.7 Præsentationslag
Dette lag er brugergrænsefladen til data fra informationsleveranceområdet. Præsentationslaget
kan indeholde en række forskellige slutbrugerapplikationer, afhængig af brugernes behov. Det
kan være løsninger til at udarbejde enkle rapporter, mere avancerede rapporter og dashboards,
eller f.eks. statistiske applikationer eller budgetteringsløsninger. Hvilken type løsninger der er
behov for, kan afdækkes gennem en analyse af, hvilken type informationsbrugere der er på
tværs af organisationen.
Generelt anbefales det, at der skabes en så ensartet brugergrænseflade som muligt, som mini-
mum inden for hver type brugere, og at der er en central adgang til informationsløsningerne
gennem en portal, som styrer brugeradgangen. Dette letter brugernes adgang til information
betydeligt, hvilket er en væsentlig faktor i forhold til at sikre en ledelsesinformationsløsnings
succes.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til
fælles ledelsesinformationsløsning på AU
Ledelsesinformationsprojekt
Aarhus Universitet
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 2 af 21
Indholdsfortegnelse
Side
1 Indledning 4
2 Analyse af brugerbehov og funktionalitetskrav 5
2.1 Brugergrupper 5
2.2 Standardrapportering 7
2.3 Analysemuligheder 8
2.4 Distribution og tilgængelighed 8
2.5 Adgangsstyring 9
2.6 Historik 10
2.7 Afhængigheder til back-end 11
3 Eksisterende rapporterings- og analyseværktøjer 13
3.1 Præsentationslag - portaler 13
3.1.1 MS Office SharePoint Server 13
3.1.2 Business Objects Enterprise (BOE) og Crystal Enterprise (CE) 14
3.2 Præsentationslag – udviklings- og slutbrugerværktøjer 15
3.2.1 MS Excel 15
3.2.2 Reporting Services 15
3.2.3 Crystal Reports 15
3.3 Præsentationslag – kombinerede værktøjer 16
3.3.1 Targit BI Suite 16
3.3.2 BIWeb 16
3.3.3 QlikView 17
3.4 Informationslag 17
3.4.1 MS Analysis Services (SSAS) 17
3.5 Informationslag, datalagring, datavarehusområde og data-integration/-distribution 18
3.5.1 MS SQL Server 2005/2008 18
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 3 af 21
3.5.2 MS Access 18
3.5.3 MS SQL Server Integration Services (SSIS) 18
3.5.4 timeXtender 19
3.6 Samspil mellem eksisterende værktøjer og fremtidige behov 19
Bilagsoversigt
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 4 af 21
1 Indledning
Denne rapport indeholder en analyse af de overordnede krav, der stilles til rapportering samt
til analysemuligheder og funktionalitet i forhold til brugergrænsefladen i en kommende fælles
ledelsesinformationsløsning på AU. Rapporten udgør sammen med de øvrige leverancer fra
ledelsesinformationsprojektet på AU grundlaget for beslutningsoplægget om indstilling ved-
rørende implementering af nyt fælles ledelsesinformationssystem på AU. Rapporten danner
udgangspunkt for anbefaling vedrørende rapportering samt analyse- og udtræksmuligheder. I
forbindelse hermed belyses de eksisterende rapporteringsværktøjer, hvilket sammenholdes
med de afdækkede behov. Herved synliggøres, dels hvorvidt de eksisterende rapporterings-
værktøjer opfylder brugerbehovene, dels hvordan de eksisterende værktøjer eventuelt kan
indgå i en ny ledelsesinformationsløsning. De identificerede krav gælder bredt i organisatio-
nen, og rapporten er udarbejdet med input fra udvalgte medarbejdere på tværs af organisatio-
nen.
Rapporten er fremkommet på baggrund af det analysearbejde, der er gennemført i forbindelse
med delprojekt A i ledelsesinformationsprojektets fase 1.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 5 af 21
2 Analyse af brugerbehov og funktionalitetskrav
Formålet med rapportering som et kommunikationsværktøj er at formidle viden om grund-
læggende performance til både interne og eksterne interessenter på en handlingsorienteret
måde. Rapportering er en central del af en velfungerende ledelsesinformationsstrategi og er
det element, der udgør grænsefladen til slutbrugerne. Rapportering omfatter ikke kun økono-
miske nøgletal, men nøgletal fra alle forretningsområder i form af oversigter, analyser og
standardrapporter, således at de forretningskritiske informationer visualiseres. Rapporterin-
gen skal kunne distribueres i flere formater til interne såvel som eksterne modtagere.
Med henblik på at få et indblik i de overvejelser, der ligger bag de værende rapporteringer og
de krav, der stilles til en fælles ledelsesinformationsløsning fra forretningens og slutbrugernes
side, er der afholdt en workshop med udvalgte medarbejdere på AU. Deltagerne er valgt ud
fra deres faglige viden og indsigt i eksisterende rapportering og ledelsesinformationsløsnin-
ger. På denne workshop er emner som rapport- og analysefunktionalitet, distribution, ad-
gangsstyring, historik og brugergrupper blevet vendt, og de identificerede overordnede behov
fremgår nedenfor, mens detaljerede tekniske krav til værktøjerne fremgår af bilag 1.
2.1 Brugergrupper
Den eksisterende ledelsesinformation på AU’s hovedområder er tilrettet de forskellige typer
af brugere i organisationen – og dette bør også være gældende for en fremtidig fælles ledel-
sesinformationsløsning. Overordnet kan brugerne opdeles i fire grupper på tværs af hele or-
ganisationen på AU, se tabel 1.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 6 af 21
Chefer/ledere Mellemledere/projektledere
- Bestyrelse
- Rektorat
- Dekaner/prodekaner/direktører
- Administrationschefer
- Fællesadministrative chefer/vice-direktører.
- Institutledere/forskningschefer/center-ledere
- Studieledere
- Områdeledere
- Afdelings-/gruppe-/sektions-/funktions-/
centerledere
- Projektledere
- Klinikker.
Administrative medarbejdere Medarbejdere generelt
- Studiesekretærer/studiemedarbejdere/
studieadministratorer
- Institutsekretærer
- Regnskabs-/økonomi-/budgetmedarbejdere
- Personale-/HR-/lønmedarbejdere
- Analytikere/controllere.
- F.eks. medarbejdere der ønsker at følge registreret
tid
- F.eks. projektmedarbejdere.
Gruppen af brugere omfatter foruden ledere og mellemledere på alle niveauer og i alle grene
af organisationen også administrative medarbejdere og AU-medarbejdere generelt. Disse fire
brugergrupper har forskellige behov i forhold til ledelsesinformation, som afhænger af funk-
tionsområde, fagområde og opgaver samt organisatorisk tilhørsforhold.
Analysen har afdækket, at ledernes behov kan tilgodeses med en række fælles standardrap-
porter, som via udvalgte overordnede nøgletal viser udviklingen inden for netop deres an-
svarsområde og på deres organisatoriske niveau. Fordelen ved standardrapporter er, at der
opnås et fælles verdensbillede og et fælles ’sprog’. Rapporteringen skal være enkel at over-
skue og indholdet skal være selvforklarende. Målet med rapporteringen er at give lederne en
viden, som kan understøtte de styringsmæssige behov på det strategiske niveau. Hvad angår
ledernes analysebehov har dette hidtil været ad hoc-præget, og det er blevet løst med hjælp
fra administrative medarbejdere, og det anbefales også fremadrettet.
Mellemledernes behov kan tilsvarende ledelsesgruppens dækkes af standardrapportering,
men i de eksisterende løsninger er der mulighed for at dykke ned og se detaljer om nøgletal-
lene. Denne mulighed ønskes bevaret, samtidig med at der åbnes op for sammenligninger på
tværs af ansvarsområder. Analysebehov kan dækkes tilsvarende ledelsesgruppens.
Tabel 1: Brugergrupper på AU
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 7 af 21
Administrative medarbejdere er videnmedarbejdere, som for at kunne udføre det daglige ar-
bejde har brug for adgang til dagligt opdaterede, konkrete og detaljerede informationer, især
inden for eget funktionsområde, men det kan også være på tværs af områder. Administrative
medarbejderes behov kan tilgodeses med både standardrapporter, analysemuligheder og ud-
videt adgang til data.
Medarbejdere generelt på AU har behov for at kunne følge, hvordan egen indsats bidrager til
det samlede resultat. Informationen skal være overskuelig og let tilgængelig. Behovet kan
være at følge eksempelvis egen tids- og fraværsregistrering eller at følge udviklingen i de
projekter, medarbejderen er tilknyttet, men det kan også være at følge udviklingen i det for-
retningsområde og den organisatoriske søjle, hvori medarbejderen er placeret.
2.2 Standardrapportering
Ved standardrapportering forstås forud definerede rapporter, der typisk distribueres eller
trækkes med en fast frekvens, f.eks. måneds- eller kvartalsbasis, og som defineres på bag-
grund af en eller flere faste datakilder. Der er i de værende løsninger, og dermed også et
fremadrettet behov for, dagligt træk af opdaterede rapporter. Standardrapporterne kan være af
forskellig karakter og opbygning, men fælles for de fleste er, at det skal være muligt at op-
bygge rapporteringen med parametervalg, sortering, mulighed for at vise og skjule detaljer
ved hjælp af drill-down samt drill-through til andre rapporter. Navigering i rapporter over fle-
re sider skal gøres mulig ved hjælp af en form for indholdsfortegnelse med links eller bog-
mærker. Rapporteringen skal kunne opbygges som tabeller, grafer, matricer og subrapporter,
som kan være indbyrdes forbundne. I brugergrænsefladen skal der være indbygget en række
standardfunktionaliteter, som af slutbrugeren kan anvendes til at organisere, videresende,
eksportere til andre formater, udskrive og granske de viste informationer. Ligeledes bør der
være mulighed for tidsstyring af rapportgenerering samt mulighed for medtagelse og visning
af baseline indikatorer for de enkelte nøgletal.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 8 af 21
Det skal være muligt både at indarbejde data fra de fællesadministrative systemer og data,
som er specifikke for et hovedområde og/eller eksterne data i rapporteringen.
2.3 Analysemuligheder
Ved analyse forstås interaktivt udtræk af data, der tilpasses det enkelte analysebehov, og som
ikke – som standardrapporter – er baseret på den samme faste struktur fra gang til gang. Ana-
lyser giver mulighed for at belyse data på mere ad hoc-basis og i forbindelse med eksempel-
vis specifikke arbejdsgrupper eller temaer. De identificerede krav til analysemuligheder er, at
der skal være adgang til såvel forud tilrettelagte analyser, relevante for eksempelvis en brede-
re gruppe af brugere, som mere ad hoc-prægede informationsforespørgsler med mulighed for
at analysere på detailniveau. Ligeledes er der behov for, at analysefunktionaliteten giver mu-
lighed for simulering, modelbygning og prognoser/forecasting. Analyserne skal bygge på de
fælles definitioner, såfremt der indgår data fra de fælles administrative systemer, som stilles
til rådighed af rapporteringsløsningen, således at der er tale om sammenkædede data. Det skal
være muligt at inddrage data, som er specifikke for et hovedområde og/eller eksterne data,
såsom statistikker, webdata m.v., i analyserne.
2.4 Distribution og tilgængelighed
Distribution af data omhandler den måde, informationerne fra en rapporteringsløsning gøres
tilgængelige for brugerne på. Der findes flere forskellige distributionsformer i forbindelse
med rapportering, herunder selvbetjeningsportaler1, dashboards2, e-mail, pdf-filer, Excel-filer
mv. På baggrund af arbejdet i ledelsesinformationsprojektet anbefales det, at der arbejdes hen
imod etablering af en selvbetjeningsløsning med mulighed for opbygning af rapporteringen i
folderstrukturer og med adgang til analyser, samt med opbygning af brugergrænseflader, som
1 En webside med indgang til en struktureret samling af informationer fra flere kilder.2 Et dashboard er en visuel visning af de vigtigste nøgletal arrangeret i et enkelt skærmbillede, så informationenhurtigt kan overskues – dvs. en form for personligt tilpasset ’informationscockpit’.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 9 af 21
kan være skræddersyede til de enkelte grupperinger af brugere. Der skal være mulighed for
abonnementsstyring i forhold til distribution af rapporter, og i den forbindelse kan det være
relevant at tage højde for de eksterne interessenter, der aftager information fra AU (eksem-
pelvis UBST, UVM og DS). Sproget i brugergrænsefladen kan være engelsk eller dansk.
Rapporteringsløsningen skal være tilgængelig for alle medarbejdere på AU’s lokationer døg-
net rundt, bortset fra en kort natlig periode til opdatering.
Fordelen ved at lave en fælles platform for rapporter og analyser er først og fremmest bruger-
venlighed, i og med der for brugerne kun er en indgang til ledelses- og styringsinformation på
tværs af funktionsområder. Dette vil være et betydeligt fremskridt i forhold til AU’s praksis
på området i dag, eftersom det bliver lettere at sammenkæde data på tværs af organisationen
og på tværs af funktionsområder. Der er desuden en lang række andre fordele, såsom lavere
driftsomkostninger, det er lettere at vedligeholde grundlaget for rapportering, og derudover er
der mulighed for eventuelt at knytte en rollebaseret adgangsstyring3 til en sådan løsning.
2.5 Adgangsstyring
Adgangsstyring drejer sig om krav til kontrol og administration af adgangen til rapportering
og de informationer, som vises i rapporterne og analyserne. Formålet med at styre adgangen
er at sikre, at persondatalovens bestemmelser overholdes, samt at forhindre misbrug af infor-
mationer og uautoriseret brug af data.
Der er forskellige holdninger på AU til, hvilke informationer der skal være tilgængelige for
hvem. Den nuværende praksis strækker sig fra fuld adgang til alle informationer for alle
3 En differentieret adgang til applikationer og informationer baseret på de roller/brugergrupper, der er defineretaf organisationen i forhold til opgaver og ansvarsområder.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 10 af 21
medarbejdere (DMU) over differentieret adgang efter funktion (DJF) til udvalgt information
til udvalgte modtagere (NAT).
Det er udtrykt behov for at skabe gennemsigtighed og samhørighed for at kunne benchmarke
sig på tværs af AU. Rent organisatorisk er der generelt et udtrykt behov for som udgangs-
punkt at kunne se informationer for eget organisatoriske niveau og eventuelle underliggende
enheder.
Det har ikke været en del af analyseopgaven at identificere følsomme data, men på detailni-
veau må der forventes at være oplysninger, som kræver særlig beskyttelse, enten fordi de i
henhold til persondatalovens bestemmelser er personfølsomme, eller fordi de på AU anses for
person- eller forretningsfølsomme. Der kan være forskellige behov fra hovedområde til ho-
vedområde, hvilket blandt andet kan afhænge af de opgaver, der løses. Der er i arkitekturen
for LI-løsningen taget højde for, at denne forskel kan håndteres, idet der lægges op til, at
hvert hovedområde får stillet egne detaljerede data til rådighed for rapportering og analyse-
udvikling, mens der på tværs af hovedområderne kun er adgang til aggregerede nøgletal.
Uanset om der er fuld adgang til alle nøgletal og informationer eller ej, er det mest bruger-
venligt, at brugergrænseflade og rapportering åbnes med de nøgletal, som er de mest relevan-
te for brugeren.
2.6 Historik
Der er behov for at kunne følge udviklingen i nøgletallene og informationen bag disse over
tid samt at kunne simulere nutiden og fremtiden på baggrund af historiske registreringer. Der-
for skal der være adgang til at rapportere og analysere på historiske data. I forhold til rappor-
tering vil der være behov for at belyse de foregående tre-fem år, mens der til analysebrug ty-
pisk vil være behov for at kunne gå endnu længere tilbage.
Ud fra et givet tidspunkt skal det kunne lade sig gøre at genskabe virkeligheden fra dette tids-
punkt. Der skal således indbygges historik ikke blot på værdier, men også på de dimensioner,
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 11 af 21
som værdierne knytter sig til. Dermed skal der bygges bro fra eksisterende til nye strukturer, i
takt med at organisationen udvikles for derigennem at kunne anvende historiske data i for-
hold til nye strukturer. Samtidig skal det kunne lade sig gøre at analysere tilbage ud fra nuti-
den, således at historiske data kan vises i nutidigt perspektiv med værende strukturer.
Der er nøgletal, som afrapporteres internt og eksternt, eksempelvis på studieområdet, der skal
kunne genskabes med præcist den værdi, de havde på afleveringstidspunktet. Disse nøgletal
må ikke kunne ændre sig, uanset at der tilkommer nye data eller sker ændringer i eksisteren-
de, som vedrører den periode, nøgletallet allerede er beregnet og afrapporteret for. Omvendt
skal det også kunne lade sig gøre at identificere de ”for sent” tilkomne registreringer og lave
nye opdaterede nøgletal.
I forhold til analyser skal der være mulighed for at kunne versionere dem og lade brugeren
bestemme opdateringsfrekvensen.
Nøgletallene vil sandsynligvis ikke kunne beregnes korrekt tilbage i tid, da der ved imple-
mentering af LIS laves definitioner, som gælder fremadrettet, men som ikke nødvendigvis vil
kunne genskabes i data tilbage i tid. Derfor skal det under implementeringen vurderes, hvor
mange historiske data, der skal/kan konverteres og eventuelt gemme konverteringen af de
historiske data til en senere fase.
2.7 Afhængigheder til back-end
Udgangspunktet for rapporteringsløsningen på AU er data fra de fælles tværgående systemer,
som samles i et fælles koncerndatavarehus (EDV). Ud fra datavarehuset dannes der datamarts
i form af databaser og kuber med delmængder af informationen fra datavarehuset, som er de-
dikerede til bestemte rapporterings- og analyseformål på koncernniveau og i fællesledelsen
samt på tværs af hovedområderne. Den overordnede logiske arkitektur for LI-løsningen
fremgår af rapporten ”Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU”.
Hovedområderne har forskellige opgaver, ledelseskultur og forudgående kendskab til rappor-
tering, hvilket afspejler sig i deres indmeldte behov for at have adgang til at kunne lave rap-
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 12 af 21
portering og analyser på egne og/eller eksterne data. Det er helt essentielt, at LI-løsningen
understøtter forretningens rapporterings- og analysebehov på alle niveauer. For at imøde-
komme de ovenfor beskrevne behov og for at understøtte adgangsstyringen med hensyn til
fortrolige og følsomme informationer er modellen for den overordnede arkitektur for ledel-
sesinformation udvidet, som det fremgår nedenfor af figur 1. Således anbefales det, at der for
hvert hovedområde laves et datavarehus eller en datamart med hovedområdets egne posterin-
ger fra det fælles koncerndatavarehus og med mulighed for at indbygge informationer fra eg-
ne systemer og/eller fra eksterne kilder. Herfra opbygges hovedområdets lokale rapporterin-
ger og analyser. Som grundlag for sammenligninger på tværs laves en datamart med data på
koncernniveau uden detaljer, som stilles til rådighed for benchmarking på tværs.
METADATA MetadataForvaltning ogovervågning
Dashboards
OLAPkuber
Andreanalytiske
applikationer
StandardRapporter
Metadatarapportering
Andenpublicering
ogabonneringpå rapporter
Masterdata
DatamartCustomerDatamart
Customer
EDVCustomerData
mellemlager
Fællesadm.
system
Fællesadm.
system
Fællesadm.
systemer
KubeKu
beEnterprise
Fællestværgående
DatamartCustomerDatamart
ETLCustomer
HOMRDatavare-
hus
CustomerData
mellemlager
HOMRspecifikHOMR
specifik
KubeKu
beHovedom-
råde
Kube
ETLETL
ETLETL
ETL
CustomerDQ
Figur 1: Udbygget ledelsesinformationsarkitektur for AU
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 13 af 21
3 Eksisterende rapporterings- og analyseværktøjer
I forlængelse af de ovenfor identificerede krav og behov til funktionalitet i en kommende fæl-
les ledelsesinformationsløsning fremgår nedenfor en beskrivelse af de eksisterende værktøjer
på AU, der benyttes til rapportering og analyse. Denne beskrivelse er medtaget med henblik
på at redegøre for værktøjernes anvendelse og eventuelle begrænsninger samt for at belyse,
hvordan de værende værktøjer kan hænge sammen med en fremtidig fælles løsning.
3.1 Præsentationslag - portaler
3.1.1 MS Office SharePoint Server
MS SharePoint er en portal- og samarbejdsplatform med avanceret dokumenthåndtering og
stor integration til de øvrige Microsoft Office-produkter. SharePoint er velegnet som internet,
extranet og intranet, hvori forretningsprocesser og workflows kan integreres. Der kan bygges
en platform for Business Intelligence (BI) og rapportering med en brugergrænseflade bestå-
ende af dashboards med grafer, pivot- og todimensionelle tabeller eller som blinklys med
baseline-indikatorer for de enkelte nøgletal.
Mange leverandører tilbyder integration mellem SharePoint og ERP4-, CRM5-, HR- og andre
produktionssystemer, således at brugerne får samlet deres daglige værktøjer i den samme
grænseflade. Det gælder eksempelvis også journalsystemet ScanJour Captia, som anvendes
på AU, og kommende versioner af Navision.
4 Enterprise Ressource Planning-systemer er tværfunktionelle administrative informationssystemer, der typiskomfatter økonomi, produktion, logistik, distribution og lager for en organisation. ERP-systemer understøtteronline, integreret, realtime transaktionsregistreringer, databearbejdning og rapportering.5 Customer Relationship Management-systemer er it-systemer, der understøtter kunde-/klientrelationsstyring.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 14 af 21
Samarbejde, processer og dokumenter kan sættes i system, således at man nemmere og hurti-
gere kan dele informationer, behandle opgaver i et system af fastlagte workflows samt få
overblik over processer, og på den måde lette udvekslingen af information.
Microsofts strategi er fortsat videreudvikling af SharePoint som BI-platform og til perfor-
mancemåling og -styring.
SharePoint anvendes udbredt hos AU til dokumenthåndtering og opgavestyring i projekter.
AU har i dag extranet baseret på SharePoint, hvori forsknings- og andre projekter kan opbyg-
ge virtuelle samarbejdsrum, samt en portal med administrative vejledninger og datakilder til
analyser.
3.1.2 Business Objects Enterprise (BOE) og Crystal Enterprise (CE)
BOE og CE er oprindeligt udsprunget af samme produkt, men BOE er en nyere version, som
nu er opkøbt og videreudvikles af SAP. Begge kan fungere som portal for standardrapporter.
I CE skal rapporterne være lavet med Crystal Reports, mens BOE også kan indeholde andre
dokumenttyper og links til rapporter, som er placeret uden for BOE. Slutbruger tilgår en web-
grænseflade, hvori rapporterne kan være organiseret i en struktur af foldere. I BOE kan bru-
gerne selv sætte rapporter til afvikling på tidspunkter efter eget valg med en valgt distributi-
onsmåde. BOE/CE har i de anvendte versioner den begrænsning, at de kun kan rumme stan-
dardrapporter. BOE kan dog opgraderes til at blive en fuldt udbygget og avanceret BI-
platform.
CE bruges af DMU. BOE bruges af DJF, som for tre år siden dog valgte at stoppe abonne-
mentet på nye versioner grundet prisen, og fordi potentialet i MS SharePoint blev anset for at
blive en billigere og mere fleksibel løsning.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 15 af 21
3.2 Præsentationslag – udviklings- og slutbrugerværktøjer
3.2.1 MS Excel
Excel er velkendt som en del af MS Office-pakken. Mange medarbejdere på AU anvender
dagligt Excel, herunder også til analyseformål og præsentation af data i pivottabeller og gra-
fer. Microsoft har en strategi om at gøre BI tilgængelig for flere brugere via deres vante Offi-
ce-værktøjer. Derfor bliver Excel videreudviklet, og der er en funktionalitet på vej, som gør
Excel endnu mere anvendeligt til BI-analyse og opbygning af Excel-rapporter. Excel er desu-
den fuldt integreret med MS SharePoint, således at brugernes egne modeller kan gemmes,
distribueres og administreres via MS SharePoint. De nye funktionaliteter forudsætter SQL
Server Analysis Services.
Excel anvendes i hele AU.
3.2.2 Reporting Services
Værktøj til udvikling af standardrapporter, som kan distribueres via links i mails, dokumen-
ter, på portaler og websider, herunder Targit, BOE og SharePoint. Det er et af produkterne i
BI-suiten fra Microsoft, som gratis følger med en installation af MS SQL Server 2005/2008,
og det kan integreres til alle slags datakilder. Mange applikationer fra tredjepartsleverandører
har indbygget Reporting Services som rapportgenerator.
Reporting Services bruges af DJF til alle standardrapporter og af 8000C i økonomirapporte-
ringen.
3.2.3 Crystal Reports
Værktøj fra SAP til design af rapporter. Værktøjet er fleksibelt, og der kan designes meget
avancerede standardrapporter med data fra alle slags kilder. Rapporter lavet med Crystal Re-
ports er begrænset af, at de færdige rapporter skal distribueres i en dedikeret platform, såsom
BOE.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 16 af 21
Crystal Reports bruges af DMU til standardrapportering. DJF har tidligere brugt Crystal Re-
ports, men værktøjet er under udfasning til fordel for Reporting Services.
3.3 Præsentationslag – kombinerede værktøjer
3.3.1 Targit BI Suite
Targit suiten består af en samling af servere og klienter, som tilsammen udgør en suite til ud-
vikling af rapporter, analyser og distribution af samme. Der kan integreres med MS Repor-
ting Services, MS SQL Server, MS OLAP og MS SharePoint samt Oracle OLAP og Oracle
RDBMS. Det er muligt at gøre analyserne simulerbare. De færdige rapporter og analyser til-
gås i en webgrænseflade. Targit er både udviklerværktøj og slutbrugerværktøj. Undervejs i
projektet omkring Økonomirapportering på AU er der oplevet nogle begrænsninger i Targit
ved visning af data, som ikke er baseret på OLAP-kuber og i detailudformningen af rappor-
terne.
Der er p.t. Targit-installation på 8000C, som anvendes til økonomirapportering, og på ASB,
som anvendes til analyser på data fra STADS.
3.3.2 BIWeb
BIWeb er webbaseret distribuering af BI med rapporter, dashboards og balanced scorecard.
Der kan tilkøbes moduler med budgetterings-, forecast- og rapporteringsfunktioner, modul til
omkostningsbaseret økonomistyring, modul til styring af resultatkontrakter og modul til rap-
portering fra SLS. Dette sidste modul er lavet i samarbejde med DMU. BIWeb bygger på MS
OLAP-kuber, og det kan ifølge producenten integreres med SharePoint og Targit. BIWeb er
primært et værktøj til analyse af data organiseret i kuber.
Værktøjet bruges af DMU til analyse og rapportering på løndata fra SLS.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 17 af 21
3.3.3 QlikView
QlikView er et værktøj til opbygning af analyser med data fra mange kilder. Data hentes og
bearbejdes i pc’ens hukommelse, og analyserne gemmes i en fil. Det er muligt at opbygge
flere analyser i samme fil og visualisere data i grafer og tabeller bygget op i dashboards. Der
er udgaver af programmet tilpasset forskellige typer af brugere fra udvikler til slutbruger.
Med en QlikView-server kan der bygges sikkerhed op omkring analyserne, når de deles med
andre, og analyserne kan distribueres i pdf-format.
QlikView anvendes af 8000C, dog begrænset til analyse af optag af studerende.
3.4 Informationslag
3.4.1 MS Analysis Services (SSAS)
SSAS er et serverbaseret værktøj til at rumme og processere OLAP-kuber, som er en metode
til at organisere flerdimensionelle data i en fastlagt struktur. SSAS følger med en installation
af SQL Server, og det samme gør værktøjet til udvikling af kuberne. Kuberne rummer aggre-
gerede data på flere niveauer, og det er derfor meget hurtigt at hente data til analyseformål
med et analyseværktøj som f.eks. de eksempler, der er nævnt ovenfor.
Økonomistyrelsen leverer, som en del af deres datavarehusløsning (ØSLDV), en række
SSAS-kuber til brug for analyse og rapportering for alle, der har SLS som lønsystem.
SSAS anvendes af DMU som grundlag for lønanlyser under BIWeb af DJF som grundlag for
analyser på økonomi-, projekt- samt løn- og personaledata, af ASB som grundlag for analyser
af studiedata og af 8000C som datagrundlag for økonomirapporteringen og analyse på data
fra SLS.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 18 af 21
3.5 Informationslag, datalagring, datavarehusområde og data-
integration/-distribution
3.5.1 MS SQL Server 2005/2008
Database management-system fra Microsoft, som kan indeholde mange databaser, herunder
også datavarehus(e) og datamart(s).
AU har flere MS SQL Server-installationer, herunder til Navision, SharePoint og til datava-
rehusene og portalerne hos DMU og DJF.
3.5.2 MS Access
Access er et databaseprogram, som indgår i Office-pakken. Det er et enkeltbrugersystem,
som kan dække behov, hvor større systemer ikke findes eller ikke er tilgængelige.
Access anvendes udbredt hos hele AU, herunder også til rapporteringsformål, hvor der træk-
kes data ind fra andre kilder, som kombineres og trækkes ud med standardrapporter lavet i
Access, eller med Excel til videre forarbejdning.
3.5.3 MS SQL Server Integration Services (SSIS)
SSIS er et serverprogram som kan automatisere og integrere hele dataintegrationsprocessen,
også kaldet ETL, ved at udtrække (E), transformere (T) og loade (L) data inkrementalt eller
fuldt fra mange heterogene kilder, herunder webservices til databaser, datavarehus(e) eller i
kube(r). Der er visuel testmulighed, og fejlhåndtering og -rapportering kan sættes op på alle
trinene i processen. SSIS-projekterne kan nemt porteres fra udvikling til test henholdsvis
drift. Forretningsregler indarbejdes med SSIS, og SSIS kan bruges til automatisering af ku-
beprocessering og rapportafvikling. Data kan afleveres til eksterne modtagere på flere måder,
herunder webservices.
SSIS bruges af DMU og DJF som ETL-værktøj og af 8000C til load i forbindelse med øko-
nomirapportering.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 19 af 21
3.5.4 timeXtender
Værktøjet benytter sig af teknologien bag SSIS og SSAS, men lægger en brugergrænseflade
over, som er abstraktionslaget højere end den grænseflade, begge serverprogrammer er ’født’
med. Med timeXtender kan man definere datakilder, datavarehus og kuber, og hele transfor-
mationsprocessen indlejres i definitionerne, som også kan rumme forretningsregler og hånd-
tere historik.
Værktøjet bruges af DMU til opbygning af kube med løndata bag ved BIWeb, og i enkelte
tilfælde af DJF til opygning af datamarts.
3.6 Samspil mellem eksisterende værktøjer og fremtidige behov
Der er på AU således allerede en række værktøjer, som i dag anvendes til mere eller mindre
formaliseret rapportering. De værktøjer, som skal indgå i den kommende samlede løsning,
skal kunne håndtere en arkitektur, der sikrer opdaterede, valide og troværdige data i et data-
varehus. Desuden skal de kunne sikre hovedområdernes behov for adgang til egne opdaterede
data på en platform, som er robust og dermed sikrer gode svartider og en stabil drift (jf. den
anbefalede arkitektur i ”Datamodel og arkitektur for ledelsesinformation på AU”). De detalje-
rede krav til front-end-værktøjerne fremgår af bilag 1.
Værktøjerne, som jf. indstillingen fra delprojekt D (se bilag 2 i ”Beslutningsoplæg vedr. im-
plementering af et fælles ledelsesinformationssystem på Aarhus Universitet”) anbefales til
den fælles LI-løsning, bliver baseret på to leverandører. Brugergrænsefladen anbefales lavet i
SharePoint, hvorfor fremstilling af analyser og rapporter skal ske med værktøjer, der integre-
rer godt med SharePoint Server. Derudover bør analysemulighederne i brugergrænsefladen i
SharePoint suppleres med et dedikeret analyseværktøj til avancerede brugere.
Nogle af de værende værktøjer integrerer ikke helt så godt eller slet ikke sammen med den
indstillede portalløsning, men teknisk er der ikke noget til hinder for, at de værende værktøjer
fortsat kan anvendes. Det er blot vigtigt, at det ikke påvirker brugeroplevelsen, anvendelsen
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 20 af 21
og driften af den fælles løsning, og at rapportering sker på de fælles konsoliderede informati-
oner, såfremt der indgår data fra de fælles administrative systemer.
Afslutningsvis anbefales det, at de nuværende rapporteringsløsninger bevares i første fase af
implementeringen af fælles LIS, mens det derefter løbende bør vurderes, hvorvidt nogle af de
eksisterende løsninger bør udfases, i takt med at den nye fælles løsning udvides. Disse vurde-
ringer bør foretages i forbindelse med arbejdet i eksempelvis ledelsesinformationsprojektets
projektspor A LI løsning, STADS-projektet og anden tværgående udvikling.
Funktionalitetskrav og brugerbehov i forhold til fælles ledelsesin-
formationsløsning på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 21 af 21
Bilagsoversigt
Bilag 1 – Detaljerede krav til front-end-værktøjer
Bilag 1: Detaljerede krav til front-end-værktøjer
Side 1 af 3
På baggrund af de behov og krav, som er afdækket under analysearbejdet, skal værktøjerne til
udvikling af rapportering og analyser, samt funktionalitet i brugergrænsefladen kunne opfylde
følgende krav.
Udvikling af standardrapporter
Designfunktionalitet Sektionsopbygge rapportkrop efter den logiske struktur i data, somkan underopdeles og indbyrdes forbindes. Mulighed for at indsættehoved og fod til hver sektion.
Data skal kunne grupperes, og der skal kunne summeres, beregnesgennemsnit, løbende totaler osv. over den enkelte gruppering ogover alle grupperinger.
Der skal kunne indsættes rapporthoved og -fod samt sidehoved og-fod, og heri skal der kunne indsættes dataobjekter, rapportinfo ogruntime info.
Sektionerne skal kunne skjules og åbnes betinget af data eller somdrill-down af bruger.
Mulighed for automatisk/betinget drill-through fra samme side tilflere underrapporter og til underrapport(er) i underrapport.
Proaktiv drill-down-mulighed, herunder automatisk eller betinget afdata/parametervalg.
Formatering – også betinget af data eks. rødt tal hvis negativt.
Mulighed for at kunne skjule og åbne rapportelementer – ogsåbetinget af data.
Rapportobjekter skal kunne forbindes.
Document map til navigering.
Valgfri paginering i rapport, herunder midt i tabel eller matrix
Data skal kunne visualiseres på flere måder, herunder i tabeller,matrix og grafik, som indbyrdes kan forbindes og aktiveres meddrill-down-funktionalitet.
Mulighed for preview af rapport i designfasen.
Betinget highlighting af elementer eller data, ud fra valgfrie kriteriereller forhold i data.
Formatering: fonts, farver, styles, kolonner og rækkers størrelser, ogindbyrdes ordning.
Grafisk udviklerinterface med træk og slip.
Muligt at identificere designproblemer i rapporter.
Sprogstyring Sprogvalg i den enkelte rapport. Sprogvalg betyder automatiskformatering af tal mv.
Bilag 1: Detaljerede krav til front-end-værktøjer
Side 2 af 3
Parameterstyring Parametervalg skal være af valgfrit antal og datatype, skal kunnerelateres indbyrdes og med mulighed for egne datakilder.
Parametre skal kunne have hver sin datakilde med realtimeopdatering eller statisk.
Datakilde og SQL Det skal være muligt at anvende avanceret SQL-funktionalitet ikomplekse sætningskonstruktioner, såsom with-udtryk og rekursion
Det skal være muligt at tilgå og kombinere flere datakilder afforskelligt format, også Stored procedures, Ascii-filer, XML etc. isamme rapport.
Mulighed for at tilgå de mest almindelige datakilder uden at der skaloprettes ODBC-kildeobjekt på server henholdsvis pc.
Kunne anvende flowkontrol-sætninger, såsom If-then-else, while oguntil.
Kunne anvende tabelfunktionalitet, som ikke kræver fysiskimplementering af tabelobjekter: sessionsbegrænsede temporæretabeller, ”in memory” tabelstrukturer eller lignende.
Kode Mulighed for at integrere brugerdefinerede funktioner medrapporten.
Brugerfunktionalitet Eksport af rapportdata til andre formater: Office + XML + PDF.
Søgning, filtrering og sortering af data i åbne rapporter.
Brugere skal kunne afvikle, printe og videresende rapporter samteksportere til andre formater f.eks. Excel og pdf.
Kald af rapport Kald af andre rapporter via drill-through-funktionalitet.
Udvikling af kuber
Datakilde Definition af datakilde integreret med kubedefinition og medmulighed for avanceret SQL-funktionalitet oven på en eller flereforskelligartede datakilder i samme source.
Linke til andre OLAP-kuber.
Kunne definere forespørgsler oven på en kildetabel uden at skulleoprette objekter på server.
Kuber Mulighed for opdeling af kube i distribuerede partitioner medindividuel lagrings- og cachingmetode og individuelopdateringsfrekvens, herunder parallel opdatering.
Flere datamarts (kuber) skal kunne kombineres ved hjælp afforbundne objekter.
Kunne definere perspektiver på en kube.
Mulighed for interaktiv filtrering
Bilag 1: Detaljerede krav til front-end-værktøjer
Side 3 af 3
Understøttelse af brugerdefinerede forespørgsler med MDX.
Interaktiv drill-down- og drill-through-funktionalitet med drill-through via link til en (standard-)rapport eller et datasæt.
Kuber skal kunne ”writeenables”.
Sikkerhed Adgangsstyring på kube, dimensioner, perspektiver, partitioner ogdyb adgangsstyring på dimensioner henholdsvis kubedata.
Sikkerhedsindstillingerne afprøves under udviklingen.
Facttabeller Mulighed for at flere facttabeller skal kunne bruges som grundlagfor measures i samme kube.
Dimensioner Kunne understøtte konforme og ikke-konforme dimensioner medflere brugerdefinerede hierarkier i samme dimension.
Samme dimension skal kunne spille flere roller.
Kunne håndtere null/manglende værdier og håndtere ubalanceredehierarkier.
Measures Kunne organisere measures i grupper og foldere.
Mulighed for medtagelse af baseline-indikatorer (dvs. mål forKPI’er) – kan anvendes til beregning af afvigelse samt bruges tilillustration af status ved ’trafiklys’ (rød-gul-grøn).
Mulighed for at lave beregninger på measures og skabe nyemeasures.
Portal/Dashboard
Brugergrænseflade Visning af indikatorer og links til rapporter og delte dokumenter.
Webbaseret med mulighed for organisering af rapporter ifolderstruktur.
Mulighed for individuel tilpasning, sortering og filtrering af indhold.
Mulighed for søgning i hele portalen.
Samspil med Office-pakken.
Design Mulighed for at integrere analyser evt. i form af Excel-regneark.
Adgang til flere datakilder.
Mulighed for at indbygge grafik og billeder samt for visning afbaseline indikatorer (dvs. mål for KPI’er).
Mulighed for at designe en rollebaseret brugergrænsefalde.
Mulighed for adgangsstyring på objekt og på dataniveau.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Ledelsesinformationsprojekt
Aarhus Universitet
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 2 af 22
Indholdsfortegnelse
Side
1 Indledning 3
2 Forretningsmæssig prioritering af de kortlagte nøgletal 4
2.1 Fremgangsmåde og anvendte prioriteringskriterier 4
2.2 Forretningsmæssige prioriteringer for hovedområderne 5
2.2.1 HUM 6
2.2.2 SUN 7
2.2.3 SAM 8
2.2.4 TEO 9
2.2.5 NAT 10
2.2.6 DJF 11
2.2.7 DMU 12
2.2.8 ASB 13
2.2.9 DPU 14
3 Samlet prioritering af de kortlagte nøgletal 15
3.1 Prioriteringsmodel 15
3.2 Samlet prioritering og sammenhæng til projekt-/udviklingsplan 17
4 Opsamling 20
Bilagsoversigt
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 3 af 22
1 Indledning
Denne rapport ligger i umiddelbar forlængelse af rapporten ”Overblik over eksisterende nøg-
letal på AU”. Sidstnævnte udgør det tekniske grundlag for foranalysen vedrørende implemen-
tering af en ny fælles ledelsesinformationsløsning på AU, mens der i nærværende rapport fo-
kuseres på den forretningsmæssige værdi. Rapporten indeholder således en prioritering af de
kortlagte nøgletal ud fra forretningsmæssige kriterier. Dermed kobles det tekniske grundlag
for ledelsesinformation til styringsbehovet på AU. I tillæg til den første rapport vedrørende de
teknisk mulige nøgletal kommer denne rapport dermed med anbefalinger til, hvilke nøgletal
der bør indarbejdes i de første faser af implementering og i drift af et nyt ledelsesinformati-
onssystem.
Rapporten er fremkommet på baggrund af det analysearbejde, der er gennemført i forbindelse
med delprojekt A i ledelsesinformationsprojektets fase 1.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 4 af 22
2 Forretningsmæssig prioritering af de kortlagte nøgletal
Med henblik på at binde den tekniske og forretningsmæssige side af ledelsesinformation
sammen følger nedenfor en forretningsmæssig prioritering af de i rapporten ”Overblik over
eksisterende nøgletal på AU” kortlagte nøgletal.
2.1 Fremgangsmåde og anvendte prioriteringskriterier
Den forretningsmæssige prioritering er sket ud fra en række kriterier, der vedrører forret-
ningsværdi ved ledelsesinformation. Vicedirektører og administrationschefer fra AU’s hoved-
områder er blevet bedt om at vurdere de kortlagte nøgletal i forhold til disse kriterier for der-
ved at kunne holde de tekniske kriterier op imod forretningssiden. De forretningsmæssige pri-
oriteringskriterier har været som følger:
- Økonomisk betydning
- Styringsmæssig betydning
- Profileringsmæssig betydning
- Brugergruppe(r).
Kriterierne udspringer af de forretningsformål, som nøgletal og ledelsesinformation kan tjene
i større eller mindre grad. Nøgletal, der vurderes at have direkte økonomisk betydning, er ek-
sempelvis tal, der indberettes til ministerierne og udløser bevillinger. Det andet kriterium si-
ger noget om, hvorvidt nøgletallet har styringsmæssig værdi i ledelsen af det pågældende om-
råde. Dette kan eksempelvis være budgettal eller nøgletal, der ikke er direkte ressourceudlø-
sende, men som påvirker de faktorer, der udløser ressourcetildeling. Derudover er der kriteriet
vedrørende profileringsmæssig betydning, som dækker over profileringen af AU og de for-
skellige enheder på AU – og det kan være i en ekstern såvel som intern sammenhæng. Profile-
ring er et vigtigt element i både forsknings- og studieaktiviteterne, da AU benchmarker sig
med øvrige uddannelses- og forskningsinstitutioner i ind- og udland, ligesom profilering også
kan have til formål at skaffe bevillinger. Endelig har brugergrupperne af den pågældende in-
formation betydning for, hvilken prioritering nøgletallene vurderes at have.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 5 af 22
2.2 Forretningsmæssige prioriteringer for hovedområderne
De forretningsmæssige kriterier er af administrationscheferne på de enkelte hovedområder og
vicedirektører fra fællesområdet blevet vurderet på en 3-pointsskala med henblik på at kunne
skabe et samlet overblik over prioriteringerne for dels hvert enkelt hovedområde, dels hele
AU samlet. Resultatet af denne møderunde fremgår nedenfor, hvor der for hvert hovedområde
vises en oversigt over hovedområdets forretningsmæssige prioriteringer samt en kort redegø-
relse herfor.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 6 af 22
2.2.1 HUM
HUM – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Studieområdet:
Antal færdiguddannede
STÅ
Gennemførelsestid.
Forskning:
Antal publikationer.
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Personale:
Tilgang personale
Afgang personale
Antal ansatte
Finansiering af personale
Personaleforbrug i årsværk
Internationalisering.
Økonomi:
Balancen Omkostninger tillønninger
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift
Indtægter.
Bygninger:
Areal.
Studieområdet:
Antal optagne
Antal studerende
Antal ophørte
Internationalisering.
Forskning:
Antal aktiviteter
Antal doktorgrader.
Studieområdet:
Alder studerende
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskning:
Technology Transfer
Folkeuniversitetet
Besøgstal på tilknyttede muse-er
Rådgivning og videndeling.
Økonomi:
Formålsfordeling af omkost-ninger
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
Bygninger:
Grønt regnskab.
En stor del af de kortlagte nøgletal vurderes af HUM at have høj forretningsmæssig værdi.
Dette stemmer overens med, at HUM i forbindelse med kortlægningen har givet udtryk for, at
nøgletallene fra Statistiknetværket dækker mange af de basale informationsbehov, såfremt
data kan nedbrydes til laveste niveau og ikke blot vises på hovedområde eller fælles AU-
niveau. Dog er flere nøgletal også blevet vurderet til at have lav forretningsmæssig værdi, og
det er særligt de nøgletal, der er mere indberetnings- end styringsorienterede, såsom besøgstal
på museer, aldersfordeling for de studerende og den nationalt bestemte formålsfordeling.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 7 af 22
2.2.2 SUN
SUN – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Studieområdet:
Antal studerende
Antal optagne
Antal færdiguddannede
Antal ophørte
STÅ
Gennemførelsestid.
Forskning:
Antal publikationer
Rådgivning og viden-udveksling.
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse.
Personale:
Finansiering af personale.
Studieområdet:
Internationalisering
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskning:
Antal aktiviteter
Antal doktorgrader.
Personale:
Antal ansatte
Personaleforbrug i årsværk
Internationalisering.
Økonomi:
Balancen
Omkostninger til lønninger
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift
Indtægter
Formålsfordeling af omkost-ninger
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
Bygninger:
Areal
Grønt regnskab.
Studieområdet:
Alder studerende.
Forskning:
Technology Transfer
Folkeuniversitetet
Besøgstal på tilknyttede muse-er.
Forskeruddannelse:
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Personale:
Tilgang personale
Afgang personale.
I forhold til de eksisterende nøgletal vægtes særligt ledelsesinformation vedrørende studeren-
de og ph.d.-studerende højt på SUN. Derudover tillægges også information vedrørende finan-
siering af personale og ressourceudløsende forskningsnøgletal stor forretningsmæssig værdi.
Blandt de eksisterende nøgletal er det ledelsesinformation vedrørende medarbejderomsætning
og de mere perifere forskningsaktiviteter, der vurderes at have lav forretningsmæssig værdi.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 8 af 22
2.2.3 SAM
SAM – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Studieområdet:
Antal optagne
STÅ.
Forskning:
Antal publikationer.
Forskeruddannelse:
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Personale:
Finansiering af personale.
Økonomi:
Indtægter.
Studieområdet:
Antal studerende
Antal færdiguddannede
Antal ophørte
Gennemførelsestid
Internationalisering
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse.
Personale:
Tilgang personale
Afgang personale
Antal ansatte
Internationalisering.
Økonomi:
Omkostninger til lønninger
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift.
Bygninger:
Areal
Grønt regnskab.
Studieområdet:
Alder studerende.
Forskning:
Antal aktiviteter
Antal doktorgrader
Folkeuniversitetet
Technology Transfer
Besøgstal på tilknyttede muse-er
Rådgivning og videndeling.
Personale:
Personaleforbrug i årsværk.
Økonomi:
Balancen
Formålsfordeling af omkost-ninger
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
På SAM vurderes kun få nøgletal at have høj forretningsmæssig værdi, mens en lang række
vurderes at være af middel betydning. De nøgletal, der prioriteres højt, er primært nøgletal,
der vedrører tildeling af midler, mens de nøgletal, der prioriteres lavt, er de mere eksternt ori-
enterede til statistik- og indberetningsbrug.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 9 af 22
2.2.4 TEO
TEO – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Studieområdet:
Antal færdiguddannede.
Forskning
Antal publikationer
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse.
Personale:
Tilgang personale
Afgang personale
Antal ansatte
Finansiering af personale
Personaleforbrug i årsværk
Internationalisering.
Økonomi:
Omkostninger til lønninger
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift
Indtægter.
Bygninger:
Areal.
Studieområdet:
Antal optagne
Antal studerende
STÅ
Gennemførelsestid
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskning:
Antal aktiviteter
Folkeuniversitetet
Antal doktorgrader
Rådgivning og videndeling.
Økonomi:
Balancen.
Studieområdet:
Alder studerende
Antal ophørte
Internationalisering.
Forskning:
Technology Transfer
Besøgstal på tilknyttede muse-er.
Forskeruddannelse:
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Økonomi:
Formålsfordeling af omkost-ninger
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
Bygninger:
Grønt regnskab.
På TEO vurderes ledelsesinformation vedrørende personale og økonomi at give størst forret-
ningsmæssig værdi. Derudover har de generelt fokus på information om ressourceudløsende
faktorer, såsom antal færdiguddannede studerende og antal publiceringer. Omvendt vurderes
nogle af de mere indberetningsorienterede nøgletal, såsom formålsfordeling og ph.d. gennem-
førelse, at have mindre forretningsværdi.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 10 af 22
2.2.5 NAT
NAT – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Studieområdet:
Antal optagne
Antal færdiguddannede
Antal ophørte
STÅ
Gennemførelsestid.
Forskning:
Antal publikationer.
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse.
Personale:
Tilgang personale
Afgang personale
Finansiering af personale
Personaleforbrug i årsværk
Internationalisering.
Økonomi:
Balancen
Omkostninger til lønninger
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift
Indtægter.
Bygninger:
Areal.
Studieområdet:
Internationalisering
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskning:
Antal aktiviteter.
Økonomi:
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
Studieområdet:
Antal studerende
Alder studerende.
Forskning:
Technology Transfer
Folkeuniversitetet
Antal doktorgrader
Besøgstal på tilknyttede muse-er
Rådgivning og videndeling.
Forskeruddannelse:
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Personale:
Antal ansatte.
Økonomi:
Formålsfordeling af omkost-ninger.
Bygninger:
Grønt regnskab.
Af de kortlagte nøgletal vurderes hovedparten at bidrage med en høj grad af forretningsmæs-
sig værdi for NAT. Som ved flere af de andre hovedområder er der særlig bevågenhed om-
kring de nøgletal, der anvendes som indikatorer for ressourceudløsning eller omkostningsfor-
brug.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 11 af 22
2.2.6 DJF
DJF – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Studieområdet:
Antal studerende
Antal færdiguddannede
STÅ.
Forskning:
Antal publikationer
Antal aktiviteter
Rådgivning og videndeling.
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse.
Personale:
Personaleforbrug i årsværk.
Økonomi:
Indtægter.
Studieområdet:
Antal optagne
Antal ophørte
Gennemførelsestid
Internationalisering.
Forskning:
Technology Transfer
Antal doktorgrader.
Forskeruddannelse:
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Personale:
Tilgang personale
Afgang personale
Antal ansatte
Finansiering af personale
Internationalisering.
Økonomi:
Omkostninger til lønninger
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift
Formålsfordeling af omkost-ninger
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
Bygninger:
Areal
Grønt regnskab.
Studieområdet:
Alder studerende
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskning:
Folkeuniversitetet
Besøgstal på tilknyttede muse-er.
Økonomi:
Balancen.
Umiddelbart er der lidt færre af de kortlagte eksisterende nøgletal, der af DJF vurderes at have
en høj forretningsmæssig værdi, idet kun få nøgletal inden for hvert funktionsområde er tildelt
høj forretningsmæssig prioritering. Det er dog også kun få af nøgletallene, der vurderes at ha-
ve lav forretningsmæssig værdi, mens langt størsteparten vurderes at have middel forretnings-
værdi.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 12 af 22
2.2.7 DMU
DMU – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Forskning:
Antal publikationer
Antal aktiviteter
Rådgivning og videndeling
Technology Transfer.
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Personale:
Personaleforbrug i årsværk
Tilgang personale
Afgang personale
Antal ansatte
Internationalisering.
Økonomi:
Indtægter
Omkostninger til lønninger
Balancen.
Bygninger:
Grønt regnskab.
Forskning:
Antal doktorgrader
Folkeuniversitetet.
Økonomi:
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift.
Bygninger:
Areal.
Studieområdet:
Antal optagne
Antal ophørte
Gennemførelsestid
Antal studerende
Antal færdiguddannede
STÅ
Alder studerende
Internationalisering
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskning:
Besøgstal på tilknyttede muse-er.
Personale:
Finansiering af personale.
Økonomi:
Formålsfordeling af omkost-ninger
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
DMU’s forretningsmæssige prioritering af de kortlagte nøgletal afspejler, hvilke områder der
er relevante i en ledelsesinformationssammenhæng for dem. Den lave prioritering af studie-
nøgletallene er således blot udtryk for, at DMU ikke udbyder uddannelser og derfor ikke selv
optager studerende, hvorfor studiebestand- og optagelsestal ikke er relevante. For de øvrige
områder skiller DMU sig lidt ud fra de øvrige hovedområder, da eksempelvis tal vedrørende
grønt regnskab og internationalisering blandt personalet vægtes højt. Dog har DMU også fo-
kus på de indikatorer, der er ressourceudløsende og/eller danner grundlag for omkostnings-
forbrug.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 13 af 22
2.2.8 ASB
ASB – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Studieområdet:
Antal studerende
Antal optagne
Antal færdiguddannede
Antal ophørte
STÅ
Gennemførelsestid
Internationalisering.
Forskning:
Antal publikationer.
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Personale:
Finansiering af personale
Personaleforbrug i årsværk.
Økonomi:
Indtægter.
Bygninger:
Grønt regnskab.
Studieområdet:
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskning:
Antal aktiviteter.
Personale:
Tilgang personale
Afgang personale
Antal ansatte
Internationalisering.
Økonomi:
Balancen
Omkostninger til lønninger
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift
Formålsfordeling af omkost-ninger
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
Bygninger:
Areal.
Studieområdet:
Alder studerende.
Forskning:
Technology Transfer
Folkeuniversitetet
Antal doktorgrader
Besøgstal på tilknyttede muse-er
Rådgivning og videndeling.
Kun få af de kortlagte nøgletal vurderes af ASB at have lav forretningsmæssig betydning, og
det vedrører kun et enkelt nøgletal på studieområdet samt de fleste nøgletal på forskningsom-
rådet. Blandt de højest prioriterede nøgletal er særligt ph.d.- og studienøgletallene samt flere
af væsentlig økonomisk betydning.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 14 af 22
2.2.9 DPU
DPU – Forretningsmæssig prioritering
Høj Middel Lav
Studieområdet:
Antal optagne
STÅ.
Forskning:
Antal publikationer.
Personale:
Tilgang personale
Afgang personale
Finansiering af personale.
Økonomi:
Indtægter
Studieområdet:
Antal færdiguddannede
Antal ophørte
Gennemførelsestid
Internationalisering
Evaluering, pædagogik ogstudievejledning.
Forskning:
Antal aktiviteter
Antal doktorgrader
Folkeuniversitetet.
Forskeruddannelse:
Forskeruddannelse
Ph.d. gennemførelsesbrøk.
Personale:
Antal ansatte
Personaleforbrug i årsværk
Internationalisering.
Økonomi:
Omkostninger til lønninger
Finansielle poster og omkost-ninger til øvrig drift.
Studieområdet:
Antal studerende
Alder studerende.
Forskning:
Technology Transfer
Besøgstal på tilknyttede muse-er
Rådgivning og videndeling.
Økonomi:
Balancen
Formålsfordeling af omkost-ninger
Formålsfordelt årsværk-forbrug.
Bygninger:
Areal
Grønt regnskab.
DPU adskiller sig fra de øvrige hovedområder, ved at kun få af de kortlagte nøgletal priorite-
res højt. Foruden nøgletal vedrørende personaleomsætning er det indikatorer med direkte eller
indirekte økonomisk betydning, der prioriteres højt. De nøgletal, der vægtes lavt, er bestandtal
vedrørende studerende, de lidt perifere forskningsnøgletal samt de indberetningsorienterede
nøgletal vedrørende økonomi og bygninger.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 15 af 22
3 Samlet prioritering af de kortlagte nøgletal
Som opsamling på ovenstående forretningsmæssige prioritering, foretaget af de administrative
chefer og fællesadministrative vicedirektører, samt den tekniske analyse af de kortlagte nøgle-
tal følger nedenfor en samlet prioriteret oversigt over de i projektet kortlagte nøgletal.
3.1 Prioriteringsmodel
Foruden at give et overblik over den samlede prioritering af de kortlagte nøgletal skitserer fi-
gur 1 på side 16 prioriteringsmodellen. Prioriteringsmodellen består af dels nogle
forretningsmæssige kriterier, dels nogle tekniske kriterier, som udgør de to akser. Som det
fremgår af afsnit 2.2, er de forretningsmæssige kriterier blevet vurderet på en 3-pointsskala
for hvert hovedområde. Disse scores er dernæst blevet samlet som et simpelt gennemsnit for
hver nøgletalsgruppering og udgør således den samlede prioritering i forhold til
forretningsværdi. Scores for den tekniske kompleksitet er fremkommet ved en opsamling af,
hvilke af de kortlagte nøgletal der er teknisk mulige at medtage i en første fase af et nyt
ledelsesinformationssystem, og hvilke der kræver ændring eller yderligere afklaring. Af disse
er førstnævnte givet scoren 3, mens sidstnævnte har fået scoren 1. Der er desuden et par
nøgletal, der er tæt på at være teknisk mulige – hvor eksempelvis blot ensartet
registreringspraksis i de eksisterende kildesystemer skal vedtages og anvendes for at kunne
opsamle nøgletallet, og disse har fået scoren 2. Således er der i prioriteringsmodellen angivet
en samlet score ud fra både tekniske og forretningsmæssige kriterier, hvilket leder frem til en
samlet prioritering af de enkelte grupperinger af nøgletal, jf. figur 1.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 16 af 22
Studieområdet ForskningForsker-
uddannelsePersonale Økonomi Bygninger
S1 Antal studerende F1 Antal publikationer FU1 Forskeruddannels
e
P1 Tilgang personale Ø1 Balancen B1 Areal
S2 Antal optagne F2 Antal aktiviteter FU2 Resultatmodel P2 Afgang personale Ø2 Omkostninger til
lønninger
B2 Grønt regnskab
S3 Antal
færdiguddannede
F3 Technology
Transfer
P3 Antal ansatte Ø3 Finansielle poster
og omkostninger til
øvrig drift
S4 Antal ophørte F4 Antal doktorgrader P4 Personaleforbrug i
årsværk
Ø4 Indtægter
S5 Alder studerende F5 Folkeuniversitetet P5 Finansiering af
personale
Ø5 Formålsfordeling
af omkostninger
S6 STÅ F6 Besøgstal på
tilknyttede museer
P6 Internationalisering Ø6 Formålsfordelt
årsværkforbrug
S7 Gennemførelses-
tid
F7 Rådgivning og
vidensudveksling
S8 Internationalisering
S9 Evaluering,
pædagogik og
studievejledning
Figur 1: Samlet prioritering af de kortlagte nøgletal
Tabel 1: Liste over forkortelser anvendt i figur 1
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 17 af 22
3.2 Samlet prioritering og sammenhæng til projekt-/udviklingsplan
Som farverne i figur 1 indikerer, er det mest attraktivt at starte med at medtage de nøgletal,
der befinder sig i det grønne område, da disse er kendetegnet ved høj forretningsværdi og lav
teknisk kompleksitet. Der skal imidlertid tages højde for, at også nogle af nøgletallene i det
røde område, der vurderes til at have en høj forretningsværdi men også en høj teknisk
kompleksitet, muligvis bør prioriteres ud fra forretningsmæssige hensyn. Resultatet af den
samlede prioritering bør således kobles til den anbefalede fremgangsmåde i rapporten
”Overblik over eksisterende nøgletal på AU” vedrørende medtagelse af kortlagte nøgletal i
flere tempi i et nyt fælles ledelsesinformationssystem. Det billede, der tegner sig på baggrund
af figur 1, er, at størstedelen af de kortlagte fælles nøgletal er tæt fordelt i to store klumper, og
at der derudover er et mindre antal nøgletal, der skiller sig ud. Kun ganske få nøgletal har
konsekvent opnået en teknisk lav og forretningsmæssig høj score, illusteret ved de øverst
beliggende i 1. felt. Dog er der derudover en stor gruppe af nøgletal i felt nr. 1 og 4, der har
opnået lav teknisk og middelhøj forretningsmæssig score. Samlet udgør disse nøgletal de
systemunderstøttede indberetningspligtige nøgletal, der har forretningsmæssig værdi, og
anbefales derfor medtaget i første release (opdatering af indhold og funktionalitet i systemet)
ved implementering af nyt fælles LIS, se tabel nedenfor. I denne pulje er desuden medtaget de
tal, der vedrører budgetopfølgning, da det grundlæggende budskab fra de enkelte
hovedområder på AU har været, at budgettet udgør det væsentligste styringsgrundlag.
Nøgletal, der anbefales medtaget i første release ved implementering af fælles LIS
Studie Forskning Personale Økonomi Budgetopfølgning
- STÅ
- Antal færdiguddan-nede
- Antal optagne
- Gennemførelsestid
- Antal ophørte
- Antal studerende.
- Antal publikati-oner
- Antal aktivite-ter.
- Finansiering afpersonale
- Personaleforbrug iårsværk
- Antal ansatte
- Afgang personale
- Tilgang personale.
- Omkostningertil lønninger
- Finansielle po-ster og omkost-ninger til øvrigdrift
- Balancen.
- Alle poster.
Dernæst bør det overvejes, hvilke nøgletal man ønsker at medtage i anden release, Nedenfor
er indsat forslag hertil, da der er en mindre gruppe nøgletal med høj forretningsmæssig
betydning og høj teknisk kompleksitet, som vist i felt nr. 2 og 3. samt øverst i felt nr. 6, og
nogle få nøgletal, som vurderes at have mindre forretningsmæssig betydning, men som er
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 18 af 22
teknisk mulige at medtage, som vist i felt nr. 7 og 8. Førstnævnte udgør de
indberetningspligtige nøgletal med styringsmæssig værdi, som ikke er datamæssigt
understøttede, hvorfor der kræves yderligere beslutning og handling i forhold til det tekniske
grundlag, førend de kan indgå i et ledelesinformationssystem. Sidstnævnte udgør de
systemunderstøttede indberetningspligtige nøgletal, der primært opfylder indberetningskrav,
og disse kan implementeres umiddelbart grundet den tekniske beskaffenhed.
Nøgletal, der anbefales medtaget i anden release ved overgang til drift af fælles LIS
Studie Forskning Forskeruddan-nelse
Personale Økonomi Bygninger
- Alder stude-rende.
- TechnologyTransfer.
- Forskerud-dannelse
- Ph.d. gennem-førelsesbrøk.
- Internationali-sering.
- Indtægter - Areal.
Endelig er der nederst i felt nr. 6 samt i felt nr. 9 en større gruppe nøgletal, der på nuværende
tidspunkt ikke er teknisk mulige at indarbejde i en ny løsning, og som heller ikke vurderes at
bidrage med en høj forretningsværdi. Disse nøgletal anbefales at indgå i senere releases, når
ledelsesinformationsløsningen er overgået til drift, se tabel nedenfor.
Nøgletal, der anbefales medtaget i senere releases ved videre drift af fælles LIS
Studie Forskning Økonomi Bygninger Øvrige
- Internationalise-ring
- Evaluering, pæ-dagogik og stu-dievejledning.
- Antal doktorgra-der
- Rådgivning ogvidendeling
- Folkeuniversitetet
- Besøgstal på til-knyttede museer.
- Formålsfordeltårsværkforbrug
- Formålsfordelingaf omkostninger.
- Grønt regnskab. - Studienøgletal franyt fælles STADS
- Personalenøgletalfra nyt fælles HR-system
- Nøgletal fra nyfælles økonomi-styringsmodel
- Eventuelt decen-trale nøgletal
- Etc.
Foruden de her beskrevne nøgletal er der også de kortlagte supplerende decentrale nøgletal. I
forhold til disse bør det overvejes, om de stadig blot skal anvendes lokalt på de respektive
hovedområder, eller om det kan være hensigtsmæssigt, at nogle heraf stilles til rådighed i den
fælles løsning. Såfremt de fortsat er til decentral brug, vil det sandsynligvis være mest
hensigtsmæssigt at klargøre grundlaget for dem og derpå medtage dem i de respektive lokale
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 19 af 22
setup, der stilles til rådighed i den anbefalede ledelsesinformationsløsning, når denne er i drift.
Denne beslutning vedrører projektspor B Semantik og registreringspraksis i det videre forløb
af projektplanen.
Efterhånden som indholdet i ledelsesinformationssystemet udvides, vil det være en naturlig
udvikling, at behovet for opdateret, veldefineret og lettilgængelig styringsinformation vil
stige. Dette understreger vigtigheden af, at der gradvist bør ske en opdatering og udvikling af
indholdet i ledelsesinformationsløsningen, således at der med tiden bliver plads til anden
relevant styringsinformation i takt med universitetets udvikling. Eksempler på områder, der
med fordel kan inddrages i den fælles ledelsesinformationsløsning på AU, er relevante
studienøgletal, når AU overgår til STADS, samt nye relevante personalenøgletal i forbindelse
med delprojektet, der vedrører ledelsesinformation og rapporter ved implementeringen af et
nyt fælles HR-system på AU. Endnu et eksempel er den kommende fælles
økonomistyringsmodel, eftersom denne fastlægger det fremtidige fælles styringsgrundlag for
AU.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 20 af 22
4 Opsamling
Ovenstående analyse leder således frem til følgende samlede prioritering af de kortlagte
nøgletal i forhold til de anbefalede faser i den videre implementering og drift af en kommende
fælles ledelsesinformationsløsning på AU.
Nøgletal, der anbefales medtaget i første release ved implementering af fælles LIS
Studie Forskning Personale Økonomi Budgetopfølgning
- STÅ
- Antal færdigud-dannede
- Antal optagne
- Gennemførelsestid
- Antal ophørte
- Antal studerende.
- Antal publikatio-ner
- Antal aktiviteter.
- Finansiering afpersonale
- Personaleforbrug iårsværk
- Antal ansatte
- Afgang personale
- Tilgang personale.
- Omkostninger tillønninger
- Finansielle posterog omkostningertil øvrig drift
- Balancen.
- Alle poster.
Nøgletal, der anbefales medtaget i anden release ved overgang til drift af fælles LIS
Studie Forskning Forskeruddan-nelse
Personale Økonomi Bygninger
- Alder stude-rende.
- TechnologyTransfer.
- Forskeruddan-nelse
- Ph.d. gennem-førelsesbrøk.
- Internationali-sering.
- Indtægter - Areal.
Nøgletal, der anbefales medtaget i senere releases ved videre drift af fælles LIS
Studie Forskning Økonomi Bygninger Øvrige
- Internationalise-ring
- Evaluering, pæda-gogik og studie-vejledning.
- Antal doktorgrader
- Rådgivning ogvidendeling
- Folkeuniversitetet
- Besøgstal på til-knyttede museer.
- Formålsfordeltårsværkforbrug
- Formålsfordelingaf omkostninger.
- Grønt regnskab. - Studienøgletal franyt fælles STADS
- Personalenøgletalfra nyt fælles HR-system
- Nøgletal fra nyfælles økonomi-styringsmodel
- Eventuelt decen-trale nøgletal
- Etc.
Tallene bag prioriteringerne bør dog ikke tale for sig selv, men bør indgå i en velovervejet
beslutningsproces i forhold til at prioriterere medtagelsen af nøgletallene i de forskellige
tempi. Det skal endvidere bemærkes, at den udarbejdede prioritering er baseret på det
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 21 af 22
eksisterende landskab af kildesystemer på AU. Såfremt systemlandskabet og/eller kildedata
ændres, bør dette medføre en revurdering af den anbefalede prioritering.
Prioritering af kortlagte nøgletal på AU
Organisation: Aarhus Universitet
Projekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 22 af 22
Bilagsoversigt
Bilag 1 – Tabel over samlet prioritering samt input til prioriteringsmodel
Kompleksitet
Nøgletal / Kriterium
Samlet teknisk
score
D
P
U
D
JF
T
E
O
N
A
T
S
U
N
D
M
U
A
S
B
H
U
M
S
A
M
S
T
U
F
P
U
K
K
O
M
B
U
D
Økonomisk
betydning
D
P
U
D
JF
T
E
O
N
A
T
S
U
N
D
M
U
A
S
B
H
U
M
S
A
M
S
T
U
F
P
U
K
K
O
M
B
U
D
Styrings-
mæssig
værdi
D
P
U
D
JF
T
E
O
N
A
T
S
U
N
D
M
U
A
S
B
H
U
M
S
A
M
S
T
U
F
P
U
K
K
O
M
B
U
D
Profilerings-
mæssig
betydning
Studieområdet 0
S1 Antal studerende 1 1 3 1 1 3 1 3 2 3 1 1,9 1 3 3 1 3 1 3 1 2 3 2,1 2 2 3 2 3 1 3 3 1 3 2,3
S2 Antal optagne 1 3 2 1 3 3 1 3 2 3 1 2,2 3 3 3 3 3 1 3 2 3 3 2,7 2 2 3 3 3 1 3 3 3 3 2,6
S3 Antal færdiguddannede 1 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 2,8 3 3 3 3 3 1 3 3 3 2 2,7 1 2 3 3 2 1 3 3 1 2 2,3
S4 Antal ophørte 1 3 2 1 3 3 1 3 2 3 1 2,2 3 2 2 3 3 1 3 3 3 3 2,6 1 2 1 3 2 1 3 2 1 3 2,3
S5 Alder studerende 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1,1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2,3
S6 STÅ 1 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 2,8 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 2,8 3 2 1 3 3 1 3 3 3 3 2,3
S7 Gennemførelsestid 1 3 1 3 3 3 1 3 3 2 3 2,5 2 1 3 3 3 1 3 3 3 2 2,4 2 1 1 3 3 1 3 2 1 2 2,3
S8 Internationalisering 3 1 1 1 2 2 1 3 2 1 2 1,6 1 2 2 2 2 1 3 2 2 2 1,9 3 2 1 3 1 1 3 2 2 3 2,3
S9
Evaluering, pædagogik og
studievejledning 3 1 1 2 2 2 1 1 1 1 1 1,3 3 1 2 2 2 1 2 1 1 2 1,7 3 1 3 2 1 1 2 2 2 3 2,3
ForskningF1 Antal publikationer 1 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2,9 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 3 3 3 3 3 3 3 3 3 1 2,8
F2 Antal aktiviteter 1 1 3 1 1 2 3 1 1 1 2 1,6 1 3 3 2 2 3 1 1 1 1 1,8 3 3 3 3 3 3 3 3 1 3 2,8
F3 Technology Transfer 2 1 2 1 1 1 3 1 1 1 3 1,5 1 2 1 1 2 3 1 1 1 2 1,5 1 2 1 2 1 3 1 1 1 1 1,4
F4 Antal doktorgrader 3 1 2 1 1 1 1 1 3 1 1,3 1 2 2 1 3 3 1 1 1 1,7 3 2 3 2 2 3 2 3 1 2 2,3
F5 Folkeuniversitetet 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0 1 1 3 1 1 3 1 1 1 1 1,4 3 1 3 2 2 3 2 2 1 3 2,2
F6
Besøgstal på tilknyttede
museer 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1,1
F7
Rådgivning og
vidensudveksling 3 1 3 1 1 3 3 1 1 1 1 1,6 1 3 2 1 3 3 1 1 1 2 1,8 1 3 2 1 3 3 2 2 1 2 2,0
ForskeruddannelseFU1 Forskeruddannelse 3 2 3 3 3 3 3 3 3 2 2,8 2 3 3 3 3 3 3 3 2 2,8 3 3 3 3 3 3 3 3 2 2,9
FU2 Ph.d. gennemførelsesbrøk 3 3 2 1 2 1 3 3 3 3 2,3 3 2 1 1 1 3 3 3 3 2,2 1 2 1 1 1 3 3 3 3 2,0
PersonaleP1 Tilgang personale 1 3 2 3 3 1 3 3 3 1 1 2,3 3 2 3 3 1 3 3 3 3 3 2,7 3 2 3 3 1 3 1 2 1 1 2,0
P2 Afgang personale 1 3 2 3 3 1 3 3 3 1 1 2,3 3 2 3 3 1 3 3 3 3 3 2,7 3 2 3 3 1 3 1 2 1 1 2,0
P3 Antal ansatte 1 1 2 3 1 2 3 3 3 3 3 2,4 3 2 3 1 2 3 3 3 3 3 2,6 3 2 3 1 2 3 1 3 1 3 2,2
P4 Personaleforbrug i årsværk 1 3 3 3 3 2 3 3 3 1 2 2,6 3 3 3 3 2 3 3 3 1 2 2,6 1 3 3 3 2 3 2 3 1 1 2,2
P5 Finansiering af personale 1 3 2 3 3 3 1 3 3 3 3 2,7 3 2 3 3 3 1 3 3 3 3 2,7 2 2 3 3 3 1 3 3 2 1 2,3
P6 Internationalisering 3 1 2 2 3 1 3 1 3 1 1 1,8 1 2 3 3 2 3 3 3 3 3 2,6 3 2 3 3 2 3 3 3 3 3 2,8
ØkonomiØ1 Balancen 1 1 1 1 3 3 3 3 3 1 3 2,2 1 1 3 3 3 3 3 3 1 3 2,4 1 1 3 3 1 3 1 3 1 2 1,9
Ø2 Omkostninger til lønninger 1 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 1 1 3 3 1 3 1 3 1 3 2,0
Ø3
Finansielle poster og
omkostninger til øvrig drift 1 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 2,8 1 1 3 3 1 1 1 2 1 3 1,7
Ø4 Indtægter 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3,0 2 2 3 3 1 3 3 3 3 3 2,6
Ø5
Formålsfordeling af
omkostninger 3 1 3 1 1 1 1 2 1 1 1 1,3 1 2 1 1 3 1 2 1 1 1 1,4 1 1 1 1 1 1 2 1 1 3 1,3
Ø6
Formålsfordelt
årsværkforbrug 3 1 3 1 2 1 1 2 1 1 1 1,4 1 2 1 2 3 1 2 1 1 1 1,5 1 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1,2
Bygninger
B1 Areal 3 1 2 3 3 3 3 1 3 3 2,4 2 2 2 3 2 3 2 3 3 2,4 1 1 3 2 2 1 3 3 1 1,9
B2 Grønt regnskab 3 1 2 1 1 3 3 3 1 3 2,0 1 2 1 1 2 3 2 1 3 1,8 1 2 1 1 2 3 3 1 1 1,7
Forretningsværdi
Nøgletal / Kriterium
DPU DJF TEO NAT SU
N
DMU ASB HUM SAM STUF PUK KOM BUD Bruger-
grupper/
aftagere af
nøgletallet*
Samlet score
for
forretnings-
værdi
D
P
U
D
J
F
T
E
O
N
A
T
S
U
N
D
M
U
A
S
B
H
U
M
S
A
M
S
T
U
F
P
U
K
K
O
M
B
U
D
StudieområdetS1 Antal studerende 1-4,6 3,4 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,6 1-8+offentlig 2,1 1 3 2 1 3 1 3 2 2 2
S2 Antal optagne 1-4,6 3,4 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6,medier 1-8+offentlig 2,5 3 2 2 3 3 1 3 2 3 2
S3 Antal færdiguddannede 1-4,6 3,4 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 2,6 2 3 3 3 3 1 3 3 2 2
S4 Antal ophørte 3,4,6 3+6+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 2,4 2 2 1 3 3 1 3 2 2 2
S5 Alder studerende 3 3+6+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3 1,5 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
S6 STÅ 1-4,6 3,4 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 2,6 3 3 2 3 3 1 3 3 3 3
S7 Gennemførelsestid 3,4,6 3+6+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 2,4 2 1 2 3 3 1 3 3 2 2
S8 Internationalisering 1-3 3+4+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6 1-8+offentlig 1,9 2 2 1 2 2 1 3 2 2 2
S9
Evaluering, pædagogik og
studievejledning 2,3 3+studieadm 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6,teknisk forvaltning, aftagerråd,2 3,4,6 3,4,6,8(studerende) 1-8+offentlig 1,8 2 1 2 2 2 1 2 1 1 2
Forskning )
F1 Antal publikationer 1-4,6 3+4+6 3+4+6 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 3,4,6,7,8(mydighed) 3,4,6,7 1,2,3,4,5,6,7,8 Forskere 2,9 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2
F2 Antal aktiviteter 3, 7 3+4+6 3+4+6 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 3,4,6,7,8(mydighed) 3,4,6,7 4,6,forskere 2,1 2 3 2 2 2 3 2 2 1 2
F3 Technology Transfer 1,2 3+4+6 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 4,6,forskere 1,5 1 2 1 1 1 3 1 1 1 2
F4 Antal doktorgrader 1-3 3+4+6 3+4+6 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 3,4,6,7, 3,4,6,7 2,3,4,6,forskere 1,8 2 2 2 1 2 2 1 2 1 2
F5 Folkeuniversitetet 2,3 3+4+6 3+4 3+6+4+8(forskere) 1-7 3 3,4,6,7 3,4,6,7, 4,6,forskere 1,5 2 1 2 1 1 2 1 1 1 2
F6
Besøgstal på tilknyttede
museer 3+6+4+8(forskere-tilnkyttede til museer) 3,4,6,7, 1,0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
F7
Rådgivning og
vidensudveksling 1,2 3+4+6 3+4 3+6+4+8(forskere) 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6 3,4,6,7, 4,6,forskere 1,8 1 3 2 1 3 3 1 1 1 2
ForskeruddannelseFU1 Forskeruddannelse 1-4,6 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6,7 3,4,6,7,8(mydighed) 3,4,6,7 2,8 2 3 3 3 3 3 3 3 2
FU2 Ph.d. gennemførelsesbrøk 1-4 3+4+6 3+6+4 3,4,6,7 3,4,6,7,8(mydighed) 3,4,6,7 2,2 2 2 1 1 1 3 3 3 3
PersonaleP1 Tilgang personale 1-4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 2,4,5,6 2,3 3 2 3 3 1 3 2 3 2 2
P2 Afgang personale 1-4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 2,4,5,6 2,3 3 2 3 3 1 3 2 3 2 2
P3 Antal ansatte 1-4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 1,2,3,4,5,6 2,4 2 2 3 1 2 3 2 3 2 3
P4 Personaleforbrug i årsværk 1-4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 2,4,6 2,5 2 3 3 3 2 3 3 3 1 2
P5 Finansiering af personale 3,4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-7 3-8 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 1,2,3,4,5,6 2,6 3 2 3 3 3 1 3 3 3 2P6 Internationalisering 1-4 3+4+6 3+6+4 1-7 3-8(fagministerier) 3,4,6 3,4,6,8(mydighed) 3,4,6 1,2,3,4,5,6 2,4 2 2 3 3 2 3 2 3 2 2
ØkonomiØ1 Balancen 1,2 3+4+6 3+4 3+6+4 1-6 3-8 3,4,6 3,4,6 1,2,Eksterne 2,2 1 1 2 3 2 3 2 3 1 3
Ø2 Omkostninger til lønninger 3,4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3-8 3,4,6 3,4,6 3,4,6 2-8,eksterne 2,7 2 2 3 3 2 3 2 3 2 3
Ø3
Finansielle poster og
omkostninger til øvrig drift 3,4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 3,4,6 1-8,eksterne 2,5 2 2 3 3 2 2 2 3 2 3
Ø4 Indtægter 3,4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 3,4,6 1-8,eksterne 2,9 3 3 3 3 2 3 3 3 3 3
Ø5
Formålsfordeling af
omkostninger 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 1-2,eksterne 1,3 1 2 1 1 2 1 2 1 1 2
Ø6
Formålsfordelt
årsværkforbrug 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 2,eksterne 1,4 1 2 1 2 2 1 2 1 1 1
Bygninger
B1 Areal 4 3+4+6 3+4+6 3+6+4 1-6 3,4,6 3,4,6 3,4,6 2,3 1 2 3 3 2 2 2 3 2B2 Grønt regnskab 1-4 3+4+6 3+6+4 1-6 3-8(fagministerier) 3,4,6 3,4,6 3,4,6 1,8 1 2 1 1 2 3 3 1 2
* Brugergrupper/aftagere af nøgletallet:
1. Bestyrelsen
2. Rektorat (rektor, prorektor for det strategiske område, universitetsdirektør)
3. Øvrig ledelse (dekaner, prodekaner, institutledere, studieledere)
4. Administrationschefer
5. Fællesadministrationsledelseskredsen
6. Administrative medarbejdere
7. Andre (med angivelse af hvem) - fx forskere
Forretningsværdi Gennemsnit pr. HO/FA
Executive Summary for Organisatorisk ScenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Executive Summary for rapporten: Organisatorisk Scenarierapport 26.06.2009
Den overordnede konklusion og anbefaling i rapporten om det organisatoriske setup omkringledelsesinformationssystemet er, at AU skal påbegynde opbygningen af en fællesadministrativenhed, som skal styre og koordinere driften af ledelsesinformationssystemet samt modne AU tileffektiv brug af systemet. Enheden bør indplaceres under Økonomifunktionen. Det økonomiskeelement i håndteringen af ledelsesinformation er centralt og Økonomifunktionen arbejder alleredei dag med nøgletalsprocesser, som matcher de processer, LI enheden skal opbygge. Væsentligeerfaringer fra blandt andet Københavns Universitet og Syddansk Universitet, vedr.implementeringen af ledelsesinformation, er inkorporeret i rapporten.
LI enhedens primære opgave er at tilvejebringe ledelsesinformation og stille data til rådighed forbrugerne. For det andet skal enheden drifte og udvikle ledelsesinformationssystemet. Flereopgaver er beskrevet i rapporten. Enheden skal etableres, så den kan være en central spiller i detigangværende ledelsesinformationsprojekt omkring fælles definitioner, standarder og entydigtejerskab for data.
Brugerne af informationen er rektoratet, hovedområderne samt de fællesadministrative enheder.Da brugernes specifikke informationsbehov ikke er endeligt defineret og IT systemet endnu ikkevalgt, inddrager rapporten ikke overvejelser om omkostninger vedrørende indkøb og installationaf den tekniske IT løsning. Hvis mængden af ledelsesinformationsrapporter stiger væsentligt overtid, vil ressourcetrækket på enheden overstige rapportens anbefalinger.
Der vil i første omgang være behov for at rekruttere op til seks personer med kompetencer tilhåndtering og udvikling af ledelsesinformationssystemet; herunder kompetence inden forforretningsanalyse, IT, projektledelse og ledelse. Omkostningerne til rekruttering og den førsteårsløn vil være ca. 4 mio. DKK. De fortsatte årlige lønomkostninger for kernen af medarbejderevil være ca. 3.2 mio. DKK.1 Der vil givetvis være behov for ekstern konsulentbistand iforbindelse med systemidriftsættelse. Bemandingsaktiviteterne bør påbegyndes hurtigst muligtstartende med intern rekruttering, så vidt de rigtige kompetencer kan findes og frigøres.
Hovedområderne og fællesadministrationen vil skulle påtage sig en række opgaver, hvis AU skalrealisere potentialet af ledelsesinformationssystemet. Herunder ejerskab for kildedata, samarbejdevedr. sikring af datakvaliteten, tilsikre overholdelse af registreringspraksis og standarder samtudpege ”lokale” superbrugere, som kan opbygge kompetence i brugen af ledelsesinformation ogkoble denne med kendskab til deres hovedområde og de fællesadministrative systemer.Superbrugerne bør indgå i et virtuelt netværk med LI enheden for at styrke samarbejdet.
Interessenter fra hovedområderne og fællesadministrationen bør inddrages i projektarbejdet oginteressenternes ønsker til designet af LI enhedens processer, roller og styring skal følges. Devæsentligste principper, dannet ud fra interessenternes ønsker og best practice, vedrører
1Bemærk venligst, at økonomien i ledelsesinformationsprojektet er nedskrevet siden Organisatorisk Scenarierapport blev udarbejdet i juni 2009.
Der er taget højde for disse ændringer i beslutningsoplægget vedrørende implementering af et fælles ledelsesinformationssystem på AarhusUniversitet.
Executive Summary for Organisatorisk ScenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
tilgængelighed (adgang til ledelsesinformation), fælles definitioner af data, troværdighed (manskal kunne stole på data), smidighed (udviklingsmuligheder og frirum i hovedområderne til atopbygge kompetencer for brugen af ledelsesinformation).
Organisatorisk Scenarierapport
Ledelsesinformationsprojekt
Aarhus Universitet
Organisatorisk Scenarierapport blev udarbejdet i juni 2009. Ledelsesinformationsprojektets omfangog rammer er siden blevet ændret, og økonomien er som følge heraf nedskrevet i beslutningsoplæg-get. Rapporten skal læses med disse ændringer for øje. Der er taget højde for ændringerne i beslut-ningsoplægget vedrørende implementering af et fælles ledelsesinformationssystem på Aarhus Uni-versitet.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 2 af 47
Indholdsfortegnelse
Side
1 Indledning og baggrund 4
1.1 Det overordnede ledelsesinformationsprojekt 5
1.2 Rapportens indhold 5
1.3 Rapportens afgrænsninger 6
2 Definitioner og forkortelser 7
3 Interessenternes holdning 9
3.1 Brugen af ledelsesinformation i dag 9
3.2 Tilfredshed med den nuværende ledelsesinformation 10
3.3 Ønsker til den fremtidige brug og organisering 12
4 Organisatorisk scenariebeskrivelse 14
4.1 Overordnede krav til organiseringen omkring LIS på AU 14
4.2 Designprincipper 14
4.3 Processer og arbejdsopgaver 15
4.3.1 Processer og arbejdsopgaver i fællesadministrationen 17
4.3.2 Processer og arbejdsopgaver i hovedområderne 17
4.4 Kompetencebehov 17
4.5 Roller 18
4.5.1 Nødvendige roller i fællesadministrationen oghovedområderne 19
4.6 Træningsbehov 20
4.7 Normering/bemanding 20
4.8 Rekrutteringsbehov 21
4.9 Styringsmodel/governance 22
4.9.1 Masterdata management governance 22
4.10 KPI 23
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 3 af 47
4.11 Lokation 23
4.12 Juridiske krav 25
4.13 Risici 26
4.14 Omkostninger 26
4.14.1 Initielle opstartsomkostninger for LI enheden 28
4.15 Strategisk match til AUs forretnings- og IT strategi samt eksternekrav 28
5 Ekstern benchmarking 32
5.1 Odense Kommune 32
5.2 Københavns Universitet 33
5.3 Syddansk Universitet 34
5.4 Alm. Brand 35
5.5 Opsummering af benchmark 36
6 Sammenfatning og anbefaling 38
6.1 Rapportens indhold 38
6.2 Anbefaling 44
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 4 af 47
1 Indledning og baggrund
På Aarhus Universitet (AU) eksisterer der forskellige ledelsesrapporter centreret omkringfunktionsområder såsom personale, økonomi og studieområdet mfl. Indsamling af datasker for 8000C i vidt omfang via fælles kildesystemer, men for de nye hovedområder erdata oftest blevet leveret til fællesledelsen via manuelle ad hoc opgaver og projekter. Flereaf de nye hovedområder har i dag udmærkede ledelsesinformationssystemer, men det erikke muligt at konsolidere data på tværs af hele Aarhus Universitet. Ledelsesrapporterin-gen samler ikke data på tværs af systemerne, hvorfor det er svært at få en dybere indsigt iårsagssammenhænge på tværs af funktionsområder.
Der har i længere tid eksisteret et nøgletalsudvalg på AU. Udvalget har til opgave at be-skrive og fastlægge definitioner, kildesystemer og beregningsmetoder for kendte og an-vendte nøgletal til hhv. rektorkollegiets statistikberedskab, udviklingskontrakten, universi-tetets strategiopfølgning samt indberetninger til ministerier og styrelser. Udvalget har iden-tificeret og beskrevet et meget stort antal nøgletal og arbejder på at kvalificere og reduceredisse.
Økonomisporet samt studieområdet har påpeget og identificeret behov for ledelsesinforma-tion.
Der eksisterer i meget varierende omfang decentrale nøgletal på de enkelte hovedområder,primært svarende til lokal ledelsespraksis.
I dag har AU ikke en organisation, der på tværs af organisationens hovedområder og fæl-lesadministration koordinerer og arbejder med ledelsesinformation. Nogle hovedområderhar deres egne organisationer, og andre hovedområder har enkeltpersoner, hvis ansvarsom-råder indbefatter arbejdet med ledelsesinformation.
Nuværende praksis på AU har altså den svaghed, at ledelsesinformation ikke er tværgåen-de på funktionsområderne, at indsamlingen af data på tværs af hele organisationen hellerikke er systemunderstøttet, og at det ikke er muligt at lave ad hoc analyser på data. På denanden side er AUs klare styrke, at der er et erkendt behov for moderne ledelsesinformationog flere stærke parter, der arbejder for at tilvejebringe grundlaget herfor.
Forandringsprojektets grundidé har været at skabe en fælles IT-grundstruktur med fællessystemer og standarder. Aarhus Universitet er derfor påbegyndt en modningsproces, dermuliggør et fælles automatiseret ledelsesinformationssystem.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 5 af 47
1.1 Det overordnede ledelsesinformationsprojekt
Formålet med projektet er at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for AUs ledelseved hjælp af ledelsesinformation - både på det fællesadministrative niveau og på de enkeltehovedområder.
Projektet skal være med til at skabe et systematiseret og standardiseret ledelsesinformati-onssystem, der danner grundlag for mere effektiv dataindsamling og datasammenligningpå tværs af funktionsområder.
Formålet med projektet er også at digitalisere processer inden for ledelsesinformation - og iden forbindelse formindske manuelle og ad hoc indsamlinger på usikkert definitionsgrund-lag.
Denne rapport adresserer den del af ledelsesinformationsprojektet, som skal udarbejde etbeslutningsgrundlag for ledelsesstrengen med henblik på organisering og bemanding af enenhed til vedligeholdelse af ledelsesinformationssystemet (delprojekt C).
Se evt. bilag 1 (projektbeskrivelse) for yderligere information om ledelsesinformationspro-jektet.
1.2 Rapportens indhold
Denne rapport stiller skarpt på spørgsmålet om organisering i forbindelse med ledelsesin-formation og svarer på, hvorfor det er vigtigt med fokus på organisering. Svaret kan værenuanceret, men hovedsagelig kan man sige, at når en større virksomhed går i gang med atimplementere ledelsesinformation på tværs af hele virksomheden, er det Pricewaterhouse-Coopers’ erfaring, at det er nødvendigt at oprette en organisation, der kan håndtere detværgående opgaver, der er i forbindelse med ledelsesinformation. Af tværgående opgaverkan nævnes ledelsesinformationsstrategi, koordinering af alle krav og behov for ledelsesin-formation, modvirkning af sub-optimering samt sikring af definitioner, standarder, registre-ringspraksis, datakvalitet og sikkerhed. De fleste større virksomheder i Danmark har i dagallerede eller er i gang med at etablere en dedikeret organisatorisk enhed, som kan varetagedisse opgaver.
Rapporten beskriver et organisatorisk scenarie for, hvordan AU kan organisere sig for atkunne håndtere et fremtidigt ledelsesinformationssystem. På baggrund af scenariebeskri-velsen samt input fra en række interviews med AUs administrative chefer gives en anbefa-ling til, hvordan Aarhus Universitet skal arbejde videre med organiseringen. Anbefalingenvil fungere som ramme og disposition for det videre arbejde med etablering af en under-støttende organisation.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 6 af 47
1.3 Rapportens afgrænsninger
Denne rapport undlader at inddrage visse betragtninger, som vil have indflydelse på beho-vet for system-og IT specifikke kompetencer. Kortlægningen af disse kompetencer foreta-ges i ledelsesinformationsprojektets delprojekt D.
Ligeledes giver denne rapport kun en overordnet vurdering af, hvor mange ressourcer derreelt bliver brug for. Dette afhænger af afklaringer i delprojekterne A, B og D omhandlen-de mængden af ledelsesinformation, som skal genereres, hvor den skal generes og det valg-te systems ”bemandingsbehov”.
Rapporten giver kun et overordnet estimat på de omkostninger, der er forbundet med re-kruttering af medarbejdere. Før de ovennævnte afklaringer er foretaget, kan der ikke læg-ges præcise budgetter.
Rapporten afgrænser sig til at fokusere på de dele af organiseringen, som er markeret medblåt i nedenstående figur. Rapporten beskriver ikke, hvordan man bør organisere sig på dettekniske niveau (”strøm”, patch management, backup mm.), bunden af pyramiden, eller detoverordnede beslutningstagerniveau (brugernes og ledernes anvendelse af informationen isystemet), toppen af pyramiden. Dog bevæger rapporten sig enkelte steder ind på spørgs-målet om organisering med hensyn til superbrugere og brugere i forskellige ledelsesregi(overlappet på højre side i toppen af pyramiden).
Figur 1.3
• Ledelsen i såvelhovedområderne som ifællesadministrationen
• LI enheden
• Placeres i IT
• Patch Management/back-up
IT systemressourcer
• Udviklere på konfigurationsniveau
(kube/ETL)
• Projektledere i forretningsudvikling
af systemet
• Beslutningstagere (kan også være bruger)
• Superbrugere og dedikerede ressourcer
med forretningsforståelse
• Brugere af systemet, som fx trækker data ud
og rapporterer til ledelsen
• ”Strøm” og hardware
teknikere
Rapportensfokusområde
Uden forrapporten
Uden forrapporten
Anvendelsesniveauer afledelsesinformationssystemet
Organisatorisk forankring
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 7 af 47
2 Definitioner og forkortelser
AU Aarhus Universitet
Back-up Sikkerhedskopiering af data
BICC Business Intelligence Competency Center: Hvad der i denne rap-port svarer til ledelsesinformationsenheden, når man betragter den-ne som et kompetencecenter for ledelsesinformation.
Datamart En delmængde af data fra et datavarehus, optimeret til ana-lyse/rapportering inden for f.eks. et specifikt forretningsområde.
ETL Extract, transform and load: Omhandler udtræk af data fra kildesy-stemer, ensretning af data og indlæsning af data i ledelsesinforma-tionssystemet.
Fagsystem Et system, der benyttes operationelt og kan indgå som kilde til enledelsesinformationsløsning.
Front-end Slutbrugerapplikationer, der benyttes af brugerne til at lave analy-ser og få præsenteret information på anden vis, fx i en rapport.
HO Hovedområde.
Kildesystem Udtryk for et IT system, hvor en type af data håndteres. Fx økono-miske data i Navision og studierelevante data i Delfi.
Kube Et samlingspunkt for data, hvorfra man kan trække data ud i for-skellige kombinationer.
KPI Key Performance Indicator - oversættes til nøgleindikator for,hvordan effektiv en given organisatorisk enhed fungerer.
Ledelses- Tilvejebragt data, som en given leder kan benytte som beslutnings-Information grundlag for de opgavetyper, der ligger inden for hans/hendes an-
svarsområde.
Ledelses- Det organisatoriske set-up med struktur, roller, positioner, proces-Informations ser mm., som understøtter, at ledelsesinformationen tilvejebringes,organisation og at brugen af ledelsesinformation løbende udvikles.
Ledelses- Den strategi, som beskriver, hvad AU vil opnå med brugen af
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 8 af 47
Informations- ledelsesinformation, og hvordan AU kommer dertil.strategi
Ledelses- Det system, som samler og understøtter ledelsesrelevant data ogInformations- sammensætter disse til relevant information for den givne ledelse.System
LI Ledelsesinformation
Masterdata Er data om fx studerende, leverandører og ejendomme. Masterdatabør være entydige på tværs af en organisation for at kunne sikre etsamlet overblik. Masterdata skal oprettes som noget af det første iet nyt system. Disciplinen til styring af masterdata kaldes masterda-ta management.
Masterdata Er et sæt af discipliner og metoder til håndtering af masterdata,management således at kvaliteten af ens ledelsesinformationer forøges og bibe-
holdes.
Metadata Er data om data. Opdeles i forretningsmetadata og tekniske metada-ta. Forretningsmetadata består typisk af forretningsdefinitioner ogregler. Tekniske metadata består typisk af informationer om kilde-data og datahåndtering.
Overlappende Data, der er ens, og som ligger i flere systemer og databaser.data
Patch Omhandler håndtering af softwarereparationer og softwareopdate-Management ringer.
PwC PricewaterhouseCoopers
Slutbruger De applikationer som brugeren benytter til operationel og analytiskapplikationer rapportering. Applikationerne kan være rapporter og kuber.
STÅ Studenterårsværk: En STÅ svarer til et års fuldtidsstudium med be-ståede prøver. STÅ bruges blandt andet til tildeling af bevillinger.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 9 af 47
3 Interessenternes holdning
De administrative chefer fra hovedområderne er blevet inddraget i processen, da dennerapport skulle udarbejdes. Konkret er der afholdt interviews med hver enkelt administrativechef. Formålet med interviewene var at kortlægge det nuværende niveau i anvendelsen afledelsesinformation samt holdninger til det fremtidige ledelsesinformationssystem. I tillæger vicedirektørerne for hhv. Ledelsessekretariatet, IT og Økonomi samt Bygninger inter-viewet for at repræsentere de fællesadministrative enheder. Den komplette interviewlistekan ses i bilag 2.
3.1 Brugen af ledelsesinformation i dag
I dag arbejder alle hovedområder på Aarhus Universitet i større eller mindre grad med le-delsesinformation. Der er imidlertid stor forskel på, hvor integreret en del af hverdagen le-delsesinformation er for ledelsen og medarbejderne på hovedområdet. Nogle hovedområ-der tilvejebringer udelukkende de data, som universitetsledelsen skal have stillet til rådig-hed, mens andre hovedområder arbejder målrettet med udtræk og analyse af ledelsesinfor-mation og har flere medarbejdere beskæftiget med dette arbejde.
Især er nogle af de nye hovedområder på Aarhus Universitet langt fremme, hvad angår til-vejebringelsen og brugen af ledelsesinformation, og har i mange år benyttet informationerfra forskellige kildesystemer i den daglige ledelse af hovedområdet.
Der er ganske stor forskel på hvor mange medarbejdere, der er beskæftiget med tilveje-bringelse af ledelsesinformation på de enkelte hovedområder. På flere hovedområder er dettypisk en eller flere administrative medarbejdere, der har til opgave at trække data ud afkildesystemerne som en del af deres opgaveportefølje. Det er som oftest administrativemedarbejdere fra den funktion, som nøgletallet eller data vedrører, der inddrages i arbejdetmed ledelsesinformation - fx økonomimedarbejdere eller studieadministrative medarbejde-re. Dog er ansvaret for ledelsesinformation typisk ikke formaliseret eller beskrevet i denadministrative medarbejders jobbeskrivelse. Ofte vil den administrative chef eller en sous-chef også være involveret i kvalitetssikring af data, inden disse sendes videre i systemet. Påto hovedområder er der imidlertid ansat dedikerede ressourcer, som arbejder med ledelses-information på fuld tid (DMU og DJF).
Det er vanskeligt for de administrative chefer præcist at angive hvor mange årsværk, derbliver brugt til generering og analyse af ledelsesinformation, idet denne funktion ofte erintegreret i flere stillinger. Et forsigtigt skøn fra de administrative chefer angiver, at der påde enkelte hovedområder bliver brugt mellem 0,1 og 1 årsværk på arbejdet med ledelsesin-formation - afhængig af hovedområdets størrelse.
Generelt er der ikke stor praksis for at arbejde med data på tværs af hovedområder, og ho-vedområderne sammenligner sig ikke rutinemæssigt. Enkelte hovedområder kan godt finde
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 10 af 47
på at sammenligne sig, når data er tilgængelige. Der er i nogen grad mulighed for at sam-menligne sig med andre hovedområder på nogle af de rapporteringer, der skal indleverescentralt. Dog stiller flere administrative chefer spørgsmålstegn ved validiteten af data frade andre hovedområder. Dertil kommer, at hovedområderne på en række parametre er me-get forskellige (typen af bevillinger, typen af opgaver, forskellige studentergrundlag, osv.),hvilket til en vis grad kan forplumre datasammenligningen.
Enkelte hovedområder laver eksterne benchmarks med andre uddannelsesinstitutioner,men den ringe sammenlignelighed af data komplicerer arbejdet, og hovedområderne er imange tilfælde usikre på konklusionerne af sådanne eksterne sammenligninger.
Sammenfattende kan det konstateres, at alle hovedområder arbejder med og gør brug afledelsesinformation. Imidlertid er tilvejebringelsen, analysen og brugen af ledelsesinforma-tion ganske forskellig fra hovedområde til hovedområde. I mange tilfælde er arbejdet ikkesystematiseret eller formaliseret, men foregår på ad hoc basis og udføres af administrativemedarbejdere, som har mange andre opgaver i deres opgaveportefølje. Enkelte hovedom-råder skiller sig dog ud ved at være langt fremme i arbejdet med ledelsesinformation.
3.2 Tilfredshed med den nuværende ledelsesinformation
Den indledende interviewrunde med de administrative chefer viser, at der er nogenlundetilfredshed med den nuværende ledelsesinformation. Enkelte hovedområder skiller sig dogi denne forbindelse ud ved at fastslå, at de er meget utilfredse med det nuværende niveau afledelsesinformation på Aarhus Universitet.
Nedenstående graf viser tilfredsheden med den nuværende ledelsesinformation blandt deadministrative chefer baseret på kvalitative interviews.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 11 af 47
Tilfredshed med ledelsesinformationen idag
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
DPU
DJF
SUN
TEONA
TH
UM
SAM
DM
UASB
Ledelse
ssek
retaria
tet
Øko
nom
iafd
elin
gen
Fælles IT
5 = meget tilfreds
1 = meget utilfreds
Til grafen skal knyttes den forklaring, at de administrative chefers tilfredshed skyldes, atde selv har mulighed for at generere ledelsesinformation på de enkelte hovedområder efterbehov. De er imidlertid utilfredse med den ledelsesinformation, der bliver stillet til rådig-hed fra centralt hold. Flere administrative chefer angiver, at de bliver nødt til at tilvejebrin-ge informationer manuelt, hvis de har behov for yderligere ledelsesinformation.
En administrativ chef angiver blandt andet, at integrationen i et fællessystem for 8000C forvisse HR data ikke har fungeret, hvorfor man bliver nødt til selv at generere grunddata fragang til gang. En anden administrativ chef fortæller, at hans hovedområde bliver nødt til atgenerere data parallelt med fællesadministrationen, fordi der ikke bliver taget højde for ho-vedområdets behov i det nuværende set-up.
Den nedenstående graf viser, at der generelt er opbakning til et fremtidigt fælles system.Værdierne er baseret på kvalitative interviews. DMU skiller sig ud, idet DMU har en vel-fungerende praksis omkring tilvejebringelse samt anvendelse af ledelsesinformation. Detteforklarer imidlertid ikke entydigt, hvorfor DMU ikke bakker op om LIS projektet. Detteskal forstås i sammenhæng med, at DMU ikke mener, at AU er moden til anvendelsen af ettværgående ledelsesinformationssystem.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 12 af 47
Holdning til LIS projektet
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
DPU
DJF
SUN
TEONA
TH
UM
SAM
DM
UASB
Ledelse
ssek
retaria
tet
Øko
nom
iafd
elin
gen
Fælles IT
5 = meget tilfreds
1 = meget utilfreds
3.3 Ønsker til den fremtidige brug og organisering
En gennemgående betragtning hos de administrative chefer er, at der skal være en del fæl-les styring af et fremtidigt ledelsesinformationssystem, men at der samtidig skal være endecentral forankring af ledelsesinformationssystemet ude på de enkelte hovedområder.
De fleste administrative chefer mener, at selve driften af ledelsesinformationssystemet skalvære et fællesadministrativt ansvar. De administrative chefer mener ydermere, at håndte-ringen og sikringen af ens registreringspraksis på tværs af hovedområder skal være et fæl-lesadministrativt anliggende. Kvalitetssikringen af registreringsprocessen er yderst vigtigtfor at sikre, at datagrundlaget er ensartet og validt på hele Aarhus Universitet. En fælles-administrativ enhed, der sidder tæt på ledelsen, skal derudover sikre, at de data, som rekto-ratet og bestyrelsen har behov for at få adgang til, er tilgængelige.
De fleste administrative chefer er imidlertid enige om, at et fremtidigt ledelsesinformati-onssystem skal have en stærk forankring ude på de enkelte hovedområder. Der er bredenighed om vigtigheden af, at man med udgangspunkt i brugerne ude på hovedområderneskal have defineret behovet for ledelsesinformation, så der bliver skabt medejerskab samtaccept af ledelsesinformationssystemet ude på hovedområderne. Flere mener, at det kanvære svært at skabe opbakning og forpligtelse i anvendelsen af systemet uden en stærk lo-kal involvering i de enkelte hovedområder.
Mange administrative chefer peger på, at der skal sidde en række ledelsesinformations-medarbejdere på hovedområderne, som har forretningsforståelse og kan arbejde med data.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 13 af 47
Flytter man disse kompetencer fra hovedområderne ind i en fællesadministrativ ledelsesin-formationsenhed, vil disse medarbejdere miste følingen med, hvad der foregår på hoved-områderne til skade for deres forståelse af fag- og fakultetspecifikke problemstillinger. Enanden fare, der bliver nævnt er, at medarbejderne placeret i en fællesadministrativ enhedvil blive koblet af fagsystemerne og miste deres indgående kendskab til fagspecifikke ud-fordringer.
Flere af de interviewede peger på, at de enkelte hovedområder vil forsøge at sub-optimereog udarbejde egne systemer eller ad hoc dataindsamlinger, hvis de ikke føler, at ledelsesin-formationen er vedkommende og specifik for ledelsesmæssige behov i hovedområdet.
Rent organisatorisk peger de fleste administrationschefer på en lille fællesadministrativenhed med en form for netværksorganisation, hvor hovedområderne er forpligtede til atdeltage. Flere af hovedområderne ønsker frirum til at opbygge forretningskompetencer påde enkelte hovedområder, så de kan have medarbejdere siddende med lokal forståelse, derarbejder med data, når systemerne er implementeret.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 14 af 47
4 Organisatorisk scenariebeskrivelse
I dette afsnit beskrives det organisatoriske set-up, som skal understøtte ledelsesinformati-onssystemet. Dette set-up benævnes fremadrettet som ” LI enheden”. LI enheden kan an-skues som et kompetencecenter, hvis formål det er at styre og koordinere indsatsen vedrø-rende ledelsesinformation for hele AU.
I det følgende beskrivelses designprincipper, roller, regler, styring, osv. tilhørende LI en-heden. Der vil være betragtninger om opgaver og roller i fællesadministrationen og hoved-områderne, som er nødvendige, for at set-up’et skal kunne fungere. Fx vil der være et be-hov for medarbejdere i hovedområderne med kompetencer til at anvende den ledelsesin-formation, som trækkes ud af ledelsesinformationssystemet (super brugere), samt et behovfor fortalere og ”forkæmpere” (ambassadører) for systemet i forbindelse med ibrugtagningaf systemet.
4.1 Overordnede krav til organiseringen omkring LIS på AU
Uanset hvordan den centrale LI enheden kommer til at se ud, skal den organisation, sometableres, leve op til følgende formålsbeskrivelse med dertilhørende krav:
LI enhedens primære formål er at frembringe ledelsesinformation, herunder stan-dardrapporter samt stille data til rådighed for brugernes egen benyttelse
Ledelsesinformationen skal være relevant for fællesadministrationen, rektoratet ogledelsen i hovedområderne
LI enheden ejer AUs fælles ledelsesinformationsstrategi LI enheden vedligeholder og udvikler selve ledelsesinformationen i forhold til bru-
gernes krav; herunder har LI enheden ansvar for koordination til den afdeling, somsystemdrifter den tekniske løsning
LI enheden skal sikre den daglige drift af ledelsesinformationsløsninger, herunderETL, opsætning af datasikkerhed og brugeradgang (ligger ofte decentralt)
LI enheden har ansvar for, at de fælles definerede definitioner, standarder og reglerfølges samt ansvar for udførelse af masterdata management (sikring af data kvalite-ten).
Ovenstående er de krav, som på nuværende tidspunkt er identificeret. Flere krav kan til-komme, som projektet skrider frem.
4.2 Designprincipper
Følgende ”designprincipper” er dannet på baggrund af interessentinterviews med AUs ad-ministrative chefer samt ud fra en best practice tilgang. Den såkaldte best practice tilgangbestår i PwCs erfaringer fra implementeringer af ledelsesinformationssystemer samt erfa-
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 15 af 47
ringer fra en række udvalgte danske virksomheder, som alle har implementeret ledelsesin-formationssystemer inden for de sidste 10 år.
Designprincipperne skal ses som retningslinjer for, hvordan ledelsesinformationsafdelin-gen skal organiseres og styres. Principperne bør anvendes fremadrettet i projektarbejdet.
Principper ForklaringInformationsbrug og opstilling afkrav til ledelsesinformationssyste-met
At ledelsesinformationen skal imødekomme AUs ogomgivelsernes relevante behov og krav.
Troværdighed At ledelsesinformationen inden for de givne rammeraltid skal være troværdig, retvisende og aktuel.
Tilgængelighed At give fælles, ensartet og nem adgang til ledelsesin-formation og data.
Grundlag At have et fælles, struktureret data- og ledelsesinfor-mationsgrundlag.
Definitioner At data og ledelsesinformation om samme emne erdefineret ensartet.
Overblik At have overblik over AUs data og ledelses-information.
Smidighed At ledelsesinformationsløsninger skal være smidige ogrobuste over for opgavemæssige, organisatoriske ogteknologiske forandringer.
Ejerskab At ejerskab for at data, ledelsesinformation og meta-data er entydigt placeret i AUs organisation.
Effektivitet og videndeling At intet skal gøres to gange samt at sikre størst muligudnyttelse af investering i kompetencer og software.
Balance At sikre balance mellem den fælles ledelsesinformati-onsindsats og den lokale indsats i hovedområderne.
Nærhed At kompetencerne sidder både i hovedområderne og ifællesadministrationen, hvor de kan opbygge og ved-ligeholde lokalkendskab samtidig med, at ledere hardirekte adgang til ressourcerne.
4.3 Processer og arbejdsopgaver
LI enheden skal implementere og følge de fire overordnede processer beskrevet nedenforfor at leve op til de listede krav i afsnit 4.1 samt designprincipperne i afsnit 4.2.
Proces Beskrivelse1. Sikring af data-
kvalitetLI enheden varetager masterdata management. Processen for ma-sterdata management bliver tegnet i det fremadrettede projektar-bejde, men de vigtigste opdrag for denne proces er overvågning
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 16 af 47
Proces Beskrivelseog sikring af datakvalitet, brugeradgang og ansvarlig omgang meddata. Denne proces foregår i samspil med dataleverandørerne.
2. Generering afstandardrapportersamt gøre datatilgængelig
LI enheden skal sikre, at en række standardrapporter genereres.Samtidig skal brugerne af systemet have adgang til selv at ”dykkened” i data og trække egne rapporter ud.Identifikationen af standardrapporterne og omfanget af disse, de-fineres i LIS delprojekt A.
3. Generering afspecielle rappor-ter
Der vil løbende være brug for at generere specielle rapporter tilspecielle ledelsessituationer. LI enheden skal have en proces defi-neret til at kunne håndtere disse på tilfredsstillende vis. Herunderkan LI enheden også fungere som en form for ”viden- og ressour-cebank”, hvor hovedområderne kan hente hjælp til fx forretnings-analyse af nøgletal, projektledelse ved forretningsudvikling, hvorledelsesinformation er relevant, samt kursusafholdelse om ledel-sesinformation.
4. Håndtering afudviklingen afnye rapporter ogny funktionalitet
LI enheden skal sørge for at holde sig orienteret om den generelleudvikling i AU, herunder samarbejdet mellem hovedområderne,så fælles standarder og synergier udnyttes. Herunder skal også enproces for udvikling af nye nøgletal defineres.To delprocesser skal defineres i det fremadrettede arbejde.Den ene proces omhandler, hvordan ledelsesinformationsbrugernekan ønske nye rapporter, hvordan disse evalueres og implemente-res.Den anden proces omhandler LI enhedens samspil og koordinati-on med andre enheder om udvikling af ledelsesinformationssy-stemet, herunder prioritering og udvikling af ledelsesinformati-onssystemet og udvikling i anvendelsen af ledelsesinformation.
Processerne skal udvikles, tegnes og beskrives i det fremadrettede projektarbejde.
En vigtig opgave, som LI enheden også skal kunne udføre, så snart systemet tages i brug,er support på front-end’ens funktionalitet; fx brugeradgang og sikre den daglige drift afledelsesinformationsløsninger.
En række opgaver kan dertil lægges, og det skal afklares i det fremadrettede projektarbej-de, til hvilken grad LI enheden også skal udføre disse:
Udarbejde, implementere og vedligeholde en overordnet strategi for ledelses-information for hele AU
Etablere et tæt samarbejde på tværs af AU med fokus på etablering af og bibeholdeen fælles arkitektur for AU
Sørge for at være orienteret om eksterne ledelsesinformationsinitiativer Være ”indgangsportal” for ekstern information, fx statistik fra landsplan
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 17 af 47
Være den interne AU koordinator i deltagelsen i fx offentlige ledelsesinformations-initiativer, så fælles standarder understøttes og eventuelle synergier udnyttes påtværs af uddannelsesinstitutioner
Agere proaktivt for at opbygge LI kompetencer i hele AU blandt andet gennemkurser i brugen af systemet.
4.3.1 Processer og arbejdsopgaver i fællesadministrationen
Det er fællesadministrationens eget ansvar at benytte den ledelsesinformation, som syste-met indeholder. (Træning i brug af systemet og systemsupport foreslås initieret i delprojektC i LIS projektet). Fællesadministrationen skal sikre, at registreringspraksis og standarderoverholdes samt i visse tilfælde fungere som bindeled mellem LI enheden og hovedområ-derne.
4.3.2 Processer og arbejdsopgaver i hovedområderne
Det er hovedområdernes eget ansvar at benytte den ledelsesinformation, som systemet in-deholder. (Træning i brug af systemet og systemsupport foreslås initieret i delprojekt C iLIS projektet). Hovedområderne har også ejerskabet for de ekstra tilføjede data, som ikkeer relevante i tværgående sammenhæng, men kun relevante for det enkle hovedområde.Alle hovedområder skal deltage i tværgående opgaver, som sigter mod at sikre datakvalite-ten (masterdata management) såvel som sikring af overholdelse af registreringspraksis ogstandarder (metadata). Hovedområderne skal selv sørge for at identificere lokale superbru-gere, som udarbejder rapporter, analyser, dataudtræk mm.
4.4 Kompetencebehov
De skal i LI enheden være følgende overordnede kompetencer til stede blandt medarbej-derne for at understøtte ovennævnte processer:
Analytiske kompetencer(forstå at anvende ledelses-information både kvalitativtog kvantitativt)
For at kunne håndtere og fremstille data så en given ledelsekan træffe mere velinformerede beslutninger, er det vigtigtmed evnen til at kunne håndtere tal. Fx økonomisk forståel-se for hvordan forskellige økonomiske nøgletal spiller sam-men.
Forretningsmæssige kom-petencer(Kendskab til HO)
Denne kompetence omhandler viden om det hovedområde,som man arbejder for. Der er imellem flere af hovedområ-derne stor forskel på, hvordan ”forretningen” er bygget op.Fx følger DMU projekt set-up rent økonomisk for hele or-ganisationen, og man har ikke studerende. Håndtering afnøgletal for DMU er meget anderledes end fx håndtering pådet naturvidenskabelige fakultet, hvor STÅ nøgletal spilleren central rolle i mange nøgletal. En detaljeret kortlægningaf de forretningsmæssige kompetencer skal laves i det frem-
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 18 af 47
adrettede arbejde.
IT kompetencer(Systemkonfiguration ogdrift)
Denne kompetence omhandler specifikt evnen til at kunnesupportere på front-end og den underlæggende funktionali-tet, herunder sikre generering, sammenføring, rensning ogopsætning af data, så den hele tiden, for så vidt det er mu-ligt, lever op til brugernes ønsker; herunder brugervenlig-hed. Det kræver derfor også en forståelse for, hvordan bru-gerne anvender systemet.
Projektledelse Dette omhandler evnen til at kunne håndtere udviklingsop-gaver på ledelsesinformationssystemet, så udviklingsprojek-ter gennemføres til den aftale tid, kvalitet og pris. Flere pro-jektlederkompetencer kan defineres i arbejdet fremadrettet.
Overordnet skal det påpeges, at det tager tid at opbygge et højt kompetencemodenhedsni-veau inden for ledelsesinformation, hvor de fire kompetenceområder skal spille sammen. Iførste periode med etablering af et ledelsesinformationssystem samt i perioden med denførste anvendelse af systemet og de tilvejebragte informationer må man forvente et lavtkompetencemodenhedsniveau. For at modenhedsniveauet skal kunne stige, kan man derfortale om et femte kompetenceområde: Kompetencen til egenudvikling.
Det skal i arbejdet fremadrettet kortlægges, i hvor høj grad AU i dag har ovenståendekompetencer for derfra at kunne identificere kandidater til positionerne i LI enheden. Derkan i samme ombæring vise sig et behov for ekstern rekruttering, hvis kompetencerne ikkefindes eller ikke kan frigøres på AU.
4.5 Roller
Nedenfor er nævnt, hvilke roller, som dækker kompetencebehovet i LI enheden. En personkan godt varetage flere roller afhængig af arbejdsmængde, tid og prioritering. En rolle kanligeledes varetages af flere personer afhængig af arbejdsmængde, tid og prioritering. Antal-let af personer, der varetager en eller flere roller kan ændre sig over tid.
Ledelse af LI enheden
Koordinator til intern styring af opgaver i centret, kursusplanlægning, doku-mentation af ledelsesinformationsløsninger mm.
Koordinator/arkitekt/forretningsanalytiker til styring og koordinering af metadata
Koordinator/arkitekt/forretningsanalytiker til masterdata management
Koordinator/arkitekt til overvågning og sikring af datakvalitet
Projektkoordinator til udvikling af ledelsesinformationssystemet, herunder nye rap-porter
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 19 af 47
Projektleder til styring af større projekter dels internt i centret, men også ude i dedecentrale enheder
Forretningsanalytiker, der kan assistere de decentrale enheder med forret-ningsanalyse og hjælp til at designe løsninger på overordnet niveau
Kursusafholder, der afholder kurser for relevante brugere af ledelsesinformation ihovedområderne
Datavarehusarkitekt
Ressource med softwareteknisk kompetence, der kan sikre den daglige drift af le-delsesinformationsløsninger, herunder ETL, opsætning af datasikkerhed, brugerad-gang (ligger ofte decentralt) og daglig kontaktflade til IT driften.
Udvikler til datamarts/slutbrugerapplikationer relateret til front-end
Testansvarlig til test af alt udvikling relateret til slutbrugertestning
Det vil være muligt at outsource nogle af ovenstående roller til eksterne leverandører. Detdrejer sig primært om de roller, der arbejder med den konkrete udvikling af de fælles data-varehuse, datamarts/slutbrugerapplikationer, den daglige drift af ledelsesinformationsløs-ninger og servere mm. samt kursusafholdelse. AU kan også vælge at outsource større ud-viklingsopgaver og løse mindre udviklingsopgaver internt.
Til gengæld kan outsourcing i forbindelse med masterdata management ikke anbefales, dadisse områder er meget forretningskritiske. Det er derfor vigtigt, at den viden, der opbyg-ges på de områder, bibeholdes internt i AU. Det samme gør sig gældende for roller, hvorstor forretningsforståelse for AU er del af rollen.
4.5.1 Nødvendige roller i fællesadministrationen og hovedområderne
Nedenfor er nævnt, hvilke roller, der vil være behov for i hovedområderne og fællesadmi-nistrationen for at sikre brugen af ledelsesinformation fra det fremtidige fælles system. Derer ikke estimeret tidsforbrug for disse roller, da det ligger uden for projektets rammer. Enperson kan godt varetage flere roller afhængig af arbejdsmængde, tid og prioritering. Enrolle kan ligeledes varetages af flere personer afhængig af arbejdsmængde, tid og priorite-ring. Antallet af personer, der varetager en eller flere roller kan ændre sig over tid.
Fællesadministrationen En eller flere systemejere og kontaktpersoner med ansvar for data fra kildesyste-
merne, som føres over i ledelsesinformationssystemet
Forretningsanalytiker, som kan anvende ledelsesinformationen i LI systemet
Superbruger, der kan trække rapporter, lave analyser og dataudtræk med mere på dedatamarts, der er stillet til rådighed, samt medvirke ved test af nye/ændrede ledel-sesinformationsløsninger
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 20 af 47
Hovedområderne En overordnet ansvarlig for den masterdata, som kommer fra hovedområdet
Forretningsanalytiker, som kan anvende ledelsesinformationen i LI systemet
Superbruger, der kan trække rapporter, lave analyser og dataudtræk med mere på dedatamarts, der er stillet til rådighed, samt medvirke ved test af nye/ændrede ledel-sesinformationsløsninger
Superbruger, der kan deltage i tværgående opgaver såsom masterdata management.
4.6 Træningsbehov
Kompetenceafdækningen af den eksisterende organisation i det fremadrettede projektar-bejde sammenholdt med den endelige afklaring af dels rollesammensætning, systemvalgog anvendelsesomfang vil klarlægge den specifikke og nødvendige træning.
Alt andet lige vil der også blive behov for slutbrugertræning i det valgte systems funktiona-litet, træning i forretningsforståelse, projektledertræning samt uddannelse af superbrugere.
4.7 Normering/bemanding
Den specifikke normering og bemandingen af LI enheden kan først laves, når systemvalgog anvendelsesomfang er defineret i det fremadrettede projektarbejde.
Nedenfor i tabellen er givet et foreløbigt estimat på, hvad der skal til for at ”løbe” LI enhe-den i gang. Estimatet bør revideres i det fremadrettede projektarbejde.
Fuldtidsbesatte positioner fordrift af systemet
Roller
En leder af organisationen En leder af LI enheden
Koordinator til intern styring af opgaver i centret,kursusplanlægning, dokumentation afledelsesinformationsløsninger med mere
Forretningsanalytiker og sup-porter
Forretningsanalytiker, der kan assistere fællesadmi-nistrationen og hovedområderne med forret-ningsanalyse og hjælpe til med at designe løsningerpå overordnet niveau
Kursusafholder, der afholder kurser for relevantebrugere af ledelsesinformation i hovedområderne
Systemanalytiker og supporter Softwareteknisk kompetence, der kan sikre den dag-lige drift af ledelsesinformationsløsninger herunder
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 21 af 47
Fuldtidsbesatte positioner fordrift af systemet
Roller
ETL, opsætning af datasikkerhed, brugeradgang(ligger ofte decentralt) og dagligt kontaktflade til ITdriften
Kursusafholder, der afholder kurser for relevantebrugere af ledelsesinformation i hovedområderne
Masterdata manager Koordinator/arkitekt til overvågning og sikring afdatakvalitet
Koordinator/arkitekt/forretningsanalytiker til ma-sterdata management
Koordinator/arkitekt/forretningsanalytiker til styringog koordinering af metadata
Fuldtidsbesatte stillinger forudvikling af systemet
Roller
Projekt og udviklingsleder eller-konsulent
Projektkoordinator til udvikling af ledelsesinforma-tion, herunder nye rapporter
Projektkoordinator til udvikling af ledelsesinforma-tionssystemet
Projektleder til styring af større projekter dels in-ternt i centret, men også ude i de decentrale enheder
Datavarehusarkitekt
Udvikler til datamarts/slutbrugerapplikationer rela-teret til front-end
Projektassistent med softwaresystem kompetence
Datavarehus arkitekt
Udvikler til datamarts/slutbrugerapplikationer rela-teret til front-end
Det skal understreges, at ovenstående normering kun vedrører driften og ikke implemente-ringen af LI enheden. Til implementeringen vil der typisk være flere ressourcer involveret.Det kan både være interne såvel som eksterne konsulentressourcer. Ressourcerne med sy-stemkendskab kan først rekrutteres, når system valg er truffet i delprojekt D.
4.8 Rekrutteringsbehov
Kompetenceafdækningen af den eksisterende organisation i det fremadrettede projektar-bejde sammenholdt med den endelige afklaring af dels rollesammensætning, systemvalg,anvendelsesomfang samt normering af bemanding vil klarlægge det specifikke rekrutte-ringsbehov. Tidslinjen skal detaljeres og bekræftes i det fremadrettede projektarbejde.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 22 af 47
Alt andet lige skal AU rekruttere medarbejdere med de nødvendige kompetencer for atkunne konfigurere den software, som vælges. Dette behov substitueres som regel helt ellerdelvist med konsulenter i opstartsfasen. Som illustreret i figuren nedenfor vil mængden afeksterne ressource i LI enheden falde i takt med, at interne ressourcer kommer på plads.Det antages som udgangspunkt, at AU skal rekruttere seks medarbejdere for at kunne ”lø-be” LI enheden i gang. Se afsnit 4.7 vedrørende normering/bemanding. Al erfaring viser, atder i den første periode vil være behov for ekstern konsulentbistand.
Det er projektgruppens vurdering, at LI enheden vil vokse i løbet af de første to år. Det erfor tidligt at sige noget om det videre rekrutteringsbehov, idet det konkrete omfang afhæn-ger af omfanget af efterspørgsel på data og rapporter. Nedenstående estimat er derfor med-tager for illustrationens skyld.
Figur 4.8
4.9 Styringsmodel/governance
På det overordnede ledelsesniveau bør LI enheden styres som en hvilken som helst andenadministrativ supportafdeling. Det, man styrer efter (tal), forklares nærmere i afsnit 4.10vedrørende KPI.
Derudover vil der være behov for fagspecifik styring af enheden. Dette vedrører oprethol-delse og styring af standarder, definitioner, regler mm. Samlet benævner vi dette ”Master-data management”.
4.9.1 Masterdata management governance
Et governance set-up vedrørende masterdata management såvel som sikring af standarderog tværgående definitioner er nødvendigt samt kontinuerligt sikring, vedligeholdelse (op-
Rekrutteringsbehov
Tid i år
Antal ressourcer
Samlede ressourcer
Interne ressourcer
Eksterne ressourcer
10
5
1 år 2 år
?
Rekrutteringsbehov
Tid i år
Antal ressourcer
Samlede ressourcer
Interne ressourcer
Eksterne ressourcer
Samlede ressourcer
Interne ressourcer
Eksterne ressourcer
10
5
1 år 2 år
?
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 23 af 47
rettelse, ændring og sletning) og udveksling af masterdata. Ejerskab for master data kanmed fordel placeres hos brugerne i hovedområderne og systemejerne i fællesadministratio-nen for at sikre en højere grad af ejerskab og deltagelse i projektet og systemet som sådan.
Analysebureauer som Gartner og TDWI har lavet undersøgelser, der viser, at én af betin-gelserne for succes med et masterdata management projekt er, at der er en veletableret ma-sterdata management governance med veldefineret ejerskab for alle vigtige masterdata.
Det er vigtigt allerede fra starten af et ledelsesinformationsprojekt at involvere brugerne ogudpege den/de forretningsmæssige ansvarlige for de forskellige masterdata. Ejerskab formasterdata kan derfor med fordel placeres hos brugerne i hovedområderne for at sikre enhøjere grad af ejerskab og deltagelse i projektet og systemet som sådan. Masterdata mana-gement governance har således et virtuelt netværkspræg, idet brugerne i hovedområderneog masterdata ejerne ikke sidder samlet fysisk.
Når selve LI enheden er på plads sammen med det virtuelle netværk med hovedområderneog systemejerne i fællesadministrationen, skal der som en af de første aktiviteter udarbej-des en masterdatastrategi, og der skal blandt andet udarbejdes en proces til understøttelseaf masterdata management.
4.10 KPI
For nærværende er KPIer for LI enhedens processer og opgaver ikke defineret, men detskal selvsagt ske i det fremadrettede arbejde. Til inspiration kan eksempelvis nævnes:
KPI type MåleeksemplerFagspecifikke KPIer Antal standardrapporter tilvejebragt pr. måned
Antal ad hoc rapporter tilvejebragt pr. måned Antal fejl i rapporter pr. måned Antal projekter i AU for ikke-integrerede afdelin-
ger pr. kvartalØkonomiske KPIer Timer brugt på standardrapporter i forhold til bud-
get pr. måned Timer brugt på ad hoc rapporter i forhold til budget
pr. måned Timer brugt på projekter i forhold til budget pr.
måned
4.11 Lokation
Tre placeringer for LI enheden er blevet undersøgt gennem interviews med vicedirektører-ne fra hhv. Ledelsessekretariatet, IT og Økonomi og Planlægning samt interview med ho-vedområdernes administrative chefer:
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 24 af 47
a. Ledelsessekretariatetb. Økonomifunktionenc. IT
Tabellen herunder opsummerer argumenter for og i mod placeringen af LI enheden i de trelokationer.
Ved et af interviewene blev studiekontoret nævnt som en mulig fjerde placering. Dette erikke medindtaget i ovenstående sammenligning.
En tre år gammel undersøgelse foretaget af Miller et al. 2006 viser, at 36 % af ledelsesin-formationscentre rapporterer direkte til ledelsen, 38 % er en del af IT organisationen, 10 %er virtuelle organisationer, 5 % rapporterer til økonomifunktionen. Disse tal vedrører ame-
Lokation For Imod
Ledelsessekretariatet Kompetencerne sidder tæt på denadministrative ledelse, hvor en delaf tallene benyttes
De producerer allerede en rækkenøgletal
De er ”uafhængige” af funktioner,hoved- og fagområder
Generel god forståelse for brugenaf nøgletal.
For ”langt væk” fra både teknologiog ”forretningen” i hovedområderne
De er i højere grad vant til at væresuperbrugere af nøgletal
Har i dag ikke kulturen eller kompe-tencerne for at arbejde kvantitativt
De er ikke vant til at understøtte etsystem, men vant til at analysere ogtænke i politiske baner
Projektet kan blive opfattet som væ-rende kun for de fællesadministrati-ve ledere og ikke HO-ledere.
IT Logisk placering med henblik påIT integration
Logisk samlingssted for data samtdatabaser
Spidskompetencer inden for data-behandling, masterdata manage-ment, data sikkerhed, osv., hvilketkan give synergieffekt i forhold tilat generere nøgletal.
IT er en driftsafdeling og har ikkekompetencer til forretningsanalyse
IT har ikke naturlig daglig interakti-on med ledelsen
Er fokuseret på rene IT leverancer Mangler forretningsindsigt og for-
ståelse for brugen af nøgletal Har primært driftsorienteret kultur Projektet kan blive opfattet som et
rent IT integrationsprojekt.
Økonomifunktionen Genererer allerede flere nøgletal,specielt budgetafdelingen
Samler også ikke-økonomiske taltil eksternt brug (Lone Kressel)
Har ansvaret for den midlertidigeøkonomi- og NS-rapportering
Understøtter, at ledelsesinformati-onen skal være forretningsdrevet
Naturligt bindeled til forretningenmed daglig kontakt
Har kultur og kompetencer for atarbejde kvantitativt med tal
Har fysisk plads i afdelingen.
Ledelsesinformation handler ommeget mere end økonomiske nøgle-tal og tallene kan blive ”farvede”pga. økonomifunktionens primærefokus.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 25 af 47
rikanske større virksomheder og viser altså, at der er større tradition for, at en LI enhedenrapporterer til ledelsen og IT afdelingen frem for økonomiafdelingen. Det skal her nævnes,at der ikke behøver være en konflikt i forhold til anbefalingen i denne rapport. AU kanvælge at lade den fremtidig chef for LI enheden rapportere til ledelsessekretariatet, selvomvedkommende sidder placeret i økonomifunktionen. Et sådan set-up kan undersøges i detfremadrettede projektarbejde.
På baggrund af interviewene samt projektgruppens arbejde anbefales det, at LI enhedenplaceres under Økonomi. Det økonomiske element i håndteringen af ledelsesinformation ercentralt og Økonomifunktionen arbejder allerede i dag med nøgletalsprocesser, som mat-cher de processer, LI enheden skal opbygge. Spørgsmålet om, hvor lederen af LI enhedenskal referere ledelsesmæssigt er ikke afklaret.
4.12 Juridiske krav
I det fremadrettede arbejde mod en dedikeret LI enhed vil man skulle afdække de specifik-ke juridiske krav ved flytning af AU medarbejdere fra en given enhed til LI enheden.
I relation til de medarbejdere, der er ansat i de berørte enheder og som ville skulle flyttes,vil følgende problemstillinger efter omstændighederne skulle håndteres:
Eventuel overflytning af aktiviteter vil efter omstændighederne skulle betragtessom en virksomhedsoverdragelse omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling vedvirksomhedsoverdragelse, hvorved den nye arbejdsgiver indtræder i alle rettighederog forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet
Eventuel outsourcing vil tilsvarende være at betragte som en virksomhedsoverdra-gelse
Eventuelle ændringer i medarbejdernes ansættelsesvilkår vil efter omstændigheder-ne skulle varsles med det for ansættelsesforholdet gældende opsigelsesvarsel. Detteindebærer, at medarbejderne, i det omfang der er tale om væsentlige vilkårsændrin-ger, vil kunne modsætte sig ændringen og i stedet vælge af fratræde
Der vil efter omstændighederne skulle gennemføres partshøring i henhold til for-valtningsloven, inden påtænkte ændringer kan gennemføres
De gennemførte ændringer vil nødvendiggøre en revision af de berørte medarbejde-res ansættelsesbeviser
Det vil med en vis sandsynlighed være nødvendigt at gennemføre processen i sam-arbejde med de berørte medarbejderes faglige organisationer, der må forventes atville bistå deres respektive medlemmer for at sikre disses acceptable ansættelses-vilkår fremadrettet.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 26 af 47
4.13 Risici
En række risici kan nævnes på nuværende tidspunkt.
Risiko Forklaring Handlingsplan
Manglende ejerskab af ma-
sterdata
Hvis der ikke tages ansvar for at sikre, at data,
som indtastes i kildesystemerne, er af god
kvalitet, så bliver de konsoliderende rapporter
alt andet lige heller ikke af god kvalitet.
Placér ansvar for masterdata
i hovedområderne.
Uklar placering af ansvar i
forhold til udvikling af sy-
stemets funktionalitet
Hvis der ikke er et klart placeret ansvar og
mandat samt en gennemsigtig proces etableret
for, hvordan man skal prioritere ønsker til
systemudvikling, så får de største hovedområ-
der alt andet lige deres ønsker opfyldt først
hver gang. Dette kan føre til manglende op-
bakning til fællesløsningen fra de mindre ho-
vedområder.
Etablér ændringshåndte-
ringsproces samt etablér ud-
viklingsorgan med repræsen-
tanter fra alle hovedområder
samt fællesfunktionerne,
som har mandatet til at be-
slutte udvikling.
Manglende opbakning fra
decentrale enheder
Hvis hovedområderne ikke inddrages i arbej-
det med at vælge, definere og tilpasse ledel-
sesinformationssystemet, er der alt andet lige
risiko for, at systemet aldrig bliver taget i brug
i hovedområderne.
Inddrag hovedområderne i
projektarbejdet gennem fx
workshops.
Dårlig organisatorisk for-
ankring hos brugerne
Hvis ikke brugerne trænes ordentligt, og hvis
man ikke får kommunikeret klart, hvad forde-
lene ved brugen af ledelsesinformationssy-
stemet er, så bliver systemet formentlig aldrig
rigtig taget i brug i hovedområderne.
Udpeg superbrugere i ho-
vedområderne og inddrag
disse allerede i det fremad-
rettede projektarbejde; fx i
kravspecifikation og test.
Kernekompetencerne øn-
sker ikke at blive organisa-
torisk genplaceret
Når mennesker skal flyttes, er der altid en
mulighed for, at de ikke ønsker det. Sandsyn-
ligheden for modstand mindskes, hvis kerne-
kompetencerne involveres tidligt i projektar-
bejdet.
Ibid samt styrk projektets
kommunikative indsats i
forhold til, hvad man får ud
af at arbejde med ledelsesin-
formation.
Ovennævnte risici, samt nye som måtte komme til, skal naturligvis monitoreres i projekt-arbejdet fremadrettet.
4.14 Omkostninger
Som nævnt indledningsvis i afsnittet 1.3 Rapportens afgræsninger, kan man ikke opstille etpræcist overblik over omkostninger på nuværende tidspunkt. Det er dog vigtigt at væreopmærksom på, at de initiale og løbende licensomkostninger til software blot er én af ud-giftsposterne i forbindelse med implementeringen af et ledelsesinformationssystem, og atudgifter til selve udviklingen af en løsning kan være betydeligt højere end selve licensom-
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 27 af 47
kostningerne. Ofte vurderer man, at softwareomkostninger kan være så lidt som 20 % af desamlede etableringsomkostninger for en ledelsesinformationsløsning. Dette vil dog afhæn-ge af løsningens størrelse og bl.a. også ressourceomkostninger, som kan variere meget af-hængig af, om der er tale om interne eller eksterne ressourcer og hvilken type ressourcer,der er behov for. (Det kan fx nævnes, at det er vanskeligt, og kan derfor være dyrt, at skaf-fe SAP-BI kompetence, uanset om der er tale om konsulenter eller ressourcer til fastansæt-telse.)
Udover den initiale udvikling vil der komme udgifter til løbende vedligeholdelse og vide-reudvikling. Ofte vurderer man, at de årlige vedligeholdelsesomkostninger er 40-60 % afetableringsomkostningerne. Dette vil dog igen afhænge af løsningens størrelse og intensiteti videreudvikling.
For at vurdere de samlede omkostninger af et ledelsesinformationssystem skal AU se påfølgende parametre i det fremadrettede projektarbejde:
Omkostningskategori Omkostningstype
Software Licensomkostninger - anskaffelse
Licensomkostninger – vedligeholdel-sesaftale/leasingomkostninger
Software- og applikationsdrift
Infrastruktur Hardwareomkostninger (servere, net-værk og eventuelle arbejdsstationer)
Installationsomkostninger (operativ sy-stem, software, database, osv.)
Drift (server, system og database)
Lokaler og kontorinventar
Udvikling Udviklingsomkostninger – # timer(Vil illustrere betydningen af et udvik-lingstungt værktøj)
Integrationsomkostninger – # timer(Vil afhænge af antal og kompleksitetaf integrationspunkter)
Ressourcer Personaleomkostninger – forventetlønniveau til special- / spids-kompetencer
Konsulentomkostninger – timepris
Kompetence Uddannelsesomkostninger til udviklereog administratorer (både kursuspris og
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 28 af 47
brugen af intern tid til uddannelse)
Slutbrugertræning
4.14.1 Initielle opstartsomkostninger for LI enheden
Der er muligt at give et estimat på de initielle omkostninger, som det koster at starte LI en-heden op. Samtlige tal er på nuværende tidspunkt estimater. En validering og uddybningskal laves i det fremadrettede projektarbejde. Det skal nævnes, at IT-ledere samt IT spids-kompetencer er nogle af de dyreste medarbejdere at rekruttere generelt.Kilde: Saratoga, US metric report 2007-2008
Omkostninger Omkostninger 0-6 mdr. Omkostninger 6-12 mdr.
Løn til fuldtidsbesatte stillinger - drift
En leder af organisationen 325.000 325.000
Forretningsanalytiker og supporter 275.000 275.000
Systemanalytiker og supporter 250.000 250.000
Masterdata manager 250.000 250.000
Løn til fuldtidsbesatte stillinger - udvikling
Projekt og udviklingsleder eller -konsulent 275.000 275.000
Projektassistent med software system kompetence 250.000 250.000
Andre omkostninger ´
Rekrutteringsomkostninger* 225.000 0
Kontor, udstyr, mm. 500.000 0
Totale omkostninger DKK 2.350.000** DKK 1.625.000
* Kilde: Saratoga, US metric report 2007-2008. Der er korrigeret konservativt for valutakursændring samt
der ligger i tallet en antagelse om, at AU kan rekruttere 2-3 af LI enhedens medarbejdere internt fra AU. Tal-
let indeholder ikke udgifter til indkørsel og træning af de nye medarbejdere.
** Tallet indeholder ikke omkostninger til ekstern konsulentbistand, IT, Software, installation og licens.
Antager man, at kernen på de seks medarbejdere fortsætter, og kan håndtere det fremtidigevolumen, vil de årlige lønomkostninger være ca. 3,2 mio. DKK.
4.15 Strategisk match til AUs forretnings- og IT strategi samt eksternekrav
I dette afsnit er LIS projektets organisatoriske aspekt holdt op mod de forskellige strategieri AU. Der er lagt vægt på de områder, hvor LIS projektet understøtter strategierne. Der eringen strategiske elementer, som LIS projektet modarbejder.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 29 af 47
”Strategien 2008-2012 for Aarhus Universitet”I strategien 2008-2012 for Aarhus Universitet står, at service og administration skal tilpas-ses den enkelte enheds reelle behov. Oprettelsen af en mindre, fællesadministrativ ledelses-informationsenhed med mulighed for udvikling af forretningsspecifikke kompetencer på deenkelte hovedområder vil støtte ovenstående punkt i strategien, da en del af kompetencernevil sidde lokalt i hovedområderne og have en direkte interaktion med ledelsen på hoved-området. Derudover støtter ledelsesinformationsprojektet indirekte flere punkter i strategi-en: Kvalitetssikring (af data), professionel og sammenhængende ledelse, effektiv støtte ogservice (af ledelsesinformation) samt muligheden for bedre at kunne benchmarke AU in-ternationalt med andre førende uddannelsesinstitutioner.Kilde: www.au.dk
”Visionsplan 2008-2028 for den fysiske udbygning i Århus”Rent organisatorisk vil LI enheden kunne håndtere AUs antageligt voksende organisation.Det vil være forholdsvis simpelt at udvide den fællesadministrative LI enheden i takt med,at Aarhus Universitet vokser. Samtidig vil det være muligt at ”vedhæfte” nye decentraleenheder/hovedområder til det eksisterende set-up.Kilde: www.au.dk
”Strategi for Den Administrative Forandringsproces”Den Administrative Forandringsproces har til formål at gennemføre nødvendige admini-strative tiltag til at understøtte den gennemførte fusion i 2007, modernisere administratio-nen gennem øget brug af digitalisering, standardisering, stordrift, kompetenceudviklingog omlægning af arbejdsgange samt bidrage til opfyldelse af Strategi 2008-2012.
Et formål med den Administrative Forandringsproces er at modernisere IT understøttelsenaf administrative arbejdsgange og øge stabilitet, leverancesikkerhed, sikkerhed og effekti-vitet i IT leverancer samt effektivisere arbejdsgange gennem digitalisering, standardise-ring, stordriftsfordele og forenkling af arbejdsgange. Derudover er der et ønske om at ju-stere arbejdsgange og systemer, så universitetet kan drives som en fælles enhed, herunderøkonomistyring og ledelsesinformation.
Ledelsesinformationsprojektet støtter op om de formulerede mål for Den AdministrativeForandringsproces og bidrager blandt andet til IT understøttelsen af administrative ar-bejdsgange, digitalisering, forenkling af arbejdsgange samt tilgang til ledelsesinformation.Kilde: www.au.dk
”IT sporet”Formålet med IT sporet er blandt andet at skabe en standardiseret, sammenhængende ogsikker IT infrastruktur for hele universitetet, der muliggør en gennemgribende digitalise-ring af de administrative funktioner; identificere og kortlægge behov og ønsker til fællessystemunderstøttelse og/eller harmonisering af eksisterende systemunderstøttelse af centra-
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 30 af 47
le forretningsprocesser samt bistå og inspirere de faglige spor med viden og mulighederinden for IT understøttelse af administrative processer.
Ifølge sporbeskrivelsen for IT sporet forventes det, at der i slipstrømmen på økonomispo-rets delprojekt om rapportering fra de økonomibærende systemer vil vise sig behovfor et mere udfoldet ledelsesinformationssystem, der kombinerer økonomidata med nøgle-tal og input fra andre hovedsystemer, herunder de faglige.
Ledelsesinformationsprojektet ligger fint i tråd med IT sporets formulerede mål om at ska-be IT understøttelse af administrative processer og gennemføre en digitalisering af de ad-ministrative funktioner. Samtidig bygger ledelsesinformationsprojektet videre på IT spo-rets formulerede behov på Aarhus Universitet for et udfoldet ledelsesinformationssystem.Kilde: www.au.dk
ØkonomistyrelsenØS LDV, med tilhørende standardrapporter og kuber, er nu teknisk set i drift hos stort setalle statsinstitutioner, som ønsker at anvende produktet. Det er imidlertid meget varierende,i hvilket omfang ØS LDV anvendes til analyse og rapportering hos den enkelte institution.Data i ØS LDV tilføjes via plugins. Økonomistyrelsen har pt. udviklet et plugin til Navi-sion Stat og SLS. Plugin til andre systemer håndteres af de leverandører, der udbyder detpågældende kildesystem.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere, hvorvidt Økonomistyrelsen pålængere sigt vil stille krav til Aarhus Universitet om benyttelse af fx ØS LDV platformensom datavarehus.
Delprojekt D i ledelsesinformationsprojektet vil undersøge mulige database- og rapporte-ringssystemer, foretage afvejning af relationer til IT strategi og eksisterende systemplat-forme samt udarbejde en indstilling om, hvilke systemer, der skal indkøbes og implemente-res på Aarhus Universitet.Kilde: www.oes.dk
Krav til Aarhus Universitet fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling indgår i 3-årige udviklingskontraktermed universiteternes bestyrelser, der indeholder universiteternes målsætninger for uddan-nelse, forskning og formidling. Udviklingskontrakterne beskriver universitetets strategiskemål og indsatsområder med fokus på de fire kerneopgaver: Uddannelse Forskning Videnspredning Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Udviklingskontrakten indeholder både kvantitative og kvalitative nøgletal og indikatorer
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 31 af 47
for universitetets virke og mål. Afrapportering af udviklingskontraktens mål og resultatersker årligt som en del af universitetets årsrapport.
I Aarhus Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 er der blandt andet opstillet indi-katorer inden for: Optag, frafald, gennemførelsestid, internationalisering af uddannelserne,iværksætteri, kvalitetssikring af uddannelserne, samarbejde med erhvervslivet og deltagel-se i den offentlige debat.
Et ledelsesinformationssystem, der kan konsolidere data på tværs af kildesystemer, kanlette Aarhus Universitets arbejde med rapportering af udviklingskontraktens nøgletal ogindikatorer og mindske antallet af manuelle ad hoc opgaver i denne forbindelse. Samtidigtvil LI-systemet gøre det muligt med en oftere og tidligere opfølgning på den løbende ud-vikling af de rapporterede nøgletal.Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Myndighedskrav til indberetning af studieaktivitetUniversiteterne er underlagt en række myndighedskrav, der fastsætter reglerne for, hvordanuniversiteterne skal indberette studieaktivitet med henblik på at sikre en ensartet tildelingaf bevillinger til uddannelse.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fastsætter myndighedskrav til opgørel-sen af ressourceudløsende studieaktiviteter og optagelsestal med henblik på at sikre, at til-deling af bevillinger og tilskud til studieaktiviteter foregår på et korrekt og ensartet grund-lag samt for at sikre, at der opsamles, indberettes og offentliggøres korrekte data for stu-dieaktiviteten.
Et fælles ledelsesinformationssystem, der kan trække studiedata på tværs af hovedområder,vil sikre at opgørelsen af studier og den efterfølgende rapportering til ministeriet sker på etkorrekt og ensartet grundlag.Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen
AfrundingLI enheden skal, som nævnt tidligere i rapporten, udarbejde en strategi og plan for, hvadAU på sigt vil opnå ved at implementere et ledelsesinformationssystem. Denne LI strategiskal naturligvis harmonere med de i dette afsnit nævnte strategier samt nye som måtte til-komme. Der er ingen disharmoni på nuværende tidspunkt mellem LIS projektets arbejdemed at påbegynde etableringen af LI enheden og de eksisterende strategier.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 32 af 47
5 Ekstern benchmarking
For at lære af andre organisationers erfaringer med ledelsesinformation, er der i forbindelsemed udarbejdelsen af scenarierapporten foretaget en mindre ekstern markedsundersøgelse.Der er blevet gennemført eksterne benchmarkinterviews med en række danske sammenlig-nelige organisationer for at undersøge, hvorledes disse har organiseret sig i forhold til im-plementering og drift af et ledelsesinformationssystem. De vigtigste pointer fra interviewe-ne er sammenfattet i dette afsnits opsummering. Tabellen viser også, hvordan projekttea-met har taget erfaringerne og flere gode råd til efterretning.
Organisationerne er: Odense Kommune Københavns Universitet Syddansk Universitet Alm. Brand
5.1 Odense Kommune
HistorikOdense Kommune er meget langt i arbejdet med ledelsesinformation og har siden begyn-delsen af 1990’erne trukket data fra forskellige kildesystemer. I 2000 oprettede OdenseKommune en fælles portal, hvorfra det var muligt at trække data, og i 2008 blev en storledelsesinformationsløsning implementeret. Odense Kommune benytter SAS som platformfor deres ledelsesinformation.
Anvendelse af LII Odense Kommune samles data i et stort datavarehus, hvorfra brugerne kan trække data udi fx excel-format. Der kører over 1000 programmer dagligt for at opdatere data i datavare-huset.
OrganiseringMan har i Odense kommune etableret en virtuel LI enheden. Centralt sidder en kerne på 19fuldtidsressourcer. Seks af disse medarbejdere er ansvarlige for tilvejebringelse af data,mens de andre medarbejdere er involveret i drift og konfiguration af ledelsesinformations-systemet. Derudover sidder en række medarbejdere med forretningsforståelse og ”fingerenpå pulsen” decentralt rundt om i organisationen. Brugere af data tæller ca. 50-70 personer.Support på ledelsesinformationssystemet går via en central hotline.
Odense Kommune arbejder ikke med ensretning af data eller fælles registreringspraksis foralle de decentrale enheder. Ensretning af data sker i det fælles datavarehus, og ejerskab forden strømlinede data ligger hos kernen af den virtuelle organisation.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 33 af 47
ErfaringerEn ulempe ved den virtuelle organisering er imidlertid, at det er svært at holde den virtuelleorganisation kørende. Det bygger på ren velvillighed fra de forskellige ledere i decentraleenheder. En virtuel organisering kræver nogle decentrale ”drivere” eller ambassadører forledelsesinformationssystemet. Derudover er det vigtigt, at man ofte samler interessenterneog inddrager dem i beslutningerne, så de tager ejerskab for projektet, og forankrer det de-centralt.
5.2 Københavns Universitet
HistorikKøbenhavns Universitet (KU) har i ca. 1 år arbejdet på at skabe en samlet platform for le-delsesinformation og er således stadig på projektdefinitionsstadiet. For nærværende er pro-jektet sat på hold, da man har prioriteret andre projekter.
AnvendelsePå KU genereres der ledelsesinformation i de enkelte forretningsområder (siloer), men derkan på nuværende tidspunkt ikke trækkes data på tværs af forretningsområder, og det erheller ikke muligt at sammenligne data over tid. Til sammenligning med Aarhus Universi-tet er der på Københavns Universitet på nuværende tidspunkt ikke enighed om registre-ringspraksis (fx hvad er et kursus, hvad er en bygning). KU har for nuværende valgt at sige"data er som de er" og bygger i stedet bro imellem de forskellige "siloer". Data føres så viabroerne til det fælles ledelsesinformationssystem, hvor data konsolideres og ensrettes.
OrganiseringKU har håndplukket nogle medarbejdere fra forskellige afdelinger, som udgør en virtuelorganisation kaldet "BI analyse og arkitektur". Denne organisering betyder, at de enkeltemedarbejdere i den virtuelle organisation også svarer til en anden leder og dermed ikke erfuldt engageret i arbejdet med ledelsesinformationsprojektet.
KU vurderer, at ledelsesinformationsmedarbejderne skal sidde tæt på direktionen/koncern-ledelsen. Det er direktionen/ledelsen, som skal bede om ledelsesinformation, og derfor skalforankringen være tæt på koncernledelsen. På KU har man valgt fysisk at placere LI enhe-den (systemledelsen) i IT. Dog er systemledelsen organisatorisk placeret direkte underDIRKO (direktionen og koncernledelsen). Ejerskab for masterdata ligger hos systemledel-sen. Systemledelsen har kontakt til de studieadministrative medarbejdere og økonomimed-arbejderne ude på fakulteterne.
KU har valgt at arbejde frem mod en implementering af ORACLE. KU har ikke lavet enbusiness case for valg af produkt, men de benytter allerede ORACLE til økonomistyringog personaleadministration.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 34 af 47
ErfaringerEn stor udfordring i forhold til det fremtidige arbejde med ledelsesinformation, som Aar-hus Universitet også står overfor, vil være at blive enige om en fælles registreringspraksiseller datataksonomi. Fremadrettet har KU besluttet sig for at nedsætte en række arbejds-grupper, som skal arbejde med registreringspraksis. Derudover vil man tale med alle inte-ressenterne og foretage en arbejdsanalyse for at se, hvilke arbejdsprocesser de forskelligehovedområder/fakulteter har.
5.3 Syddansk Universitet
HistorikSyddansk Universitet (SDU) har arbejdet med ledelsesinformation i ca. 5 år. Man startedemed økonomisk ledelsesinformation og i løbet af de seneste par år har man nu også etable-ret kompetencer og systemdrift for ledelsesinformation på studie- og forskningsområdet.
AnvendelseDet centrale økonomikontor har adgang til oplysningerne, og den enkelte afdelingslederkan få oplysninger om sit eget forretningsområde. Studiedata er tilgængeligt helt nede påstudieniveau, så de enkelte studier kan følge med i udviklingen. Den enkelte forsker harmulighed for at trække informationer om deres specifikke projekt.
OrganiseringØkonomisystemet er et fælles system, som er rullet ud på hele universitetet. I hele økono-miorganisationen arbejder i alt 60 personer. En del indgår virtuelt i organisationen idet desidder ude mindre administrative enheder på forskellige fakulteter. SDU har under fælles-økonomi en hel controllerafdeling på fem fuldtidsansatte, der kun har til opgave at sikreregistreringspraksis og datakvalitet. Mange af de resterende 55 medarbejdere er oftest in-volveret i generering og brug af økonomisk ledelsesinformation.
Studieadministrationen har en særlig enhed på tre fuldtidsansatte, som tager sig af ledelses-information vedr. studiedata.
Ovenpå STADS ligger enheden kubestatistik, hvor tre fuldstidsmedarbejdere er ansvarligefor at rapportere eksterne til ministerier mm.
SDU er ved at mande op i forhold til projektledere i økonomiafdelingen som kan arbejdemed opstilling af nye kuber, ETL og patch af data.
Det er svært at estimere, hvor mange årsværk, som arbejder med ledelsesinformation, menet forsigtigt gæt bliver 20 årsværk, hvoraf 11 er fuldtidsdedikerede medarbejdere.
ErfaringerDet afgørende element for succes for SDU var en stor indsats med forandringsledelsesammen med Benefit Management. Forandringsledelsen startede med at fokusere på den
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 35 af 47
eksisterende kultur for, hvordan forskere fx registrerede forskningsrelateret data i Navi-sion. Det var altafgørende at lave den kulturelle bearbejdning tidligt, så systemerne blevfødet regelmæssigt med korrekt registreret data.
Dernæst var det vigtigt at anskueliggøre de fordele (benefit management), som brugernefik ud af at begynde at anvende systemet. Dette kan også ses som en form for forvent-ningsstyring. Hvorfor er det her vigtigt og hvad får I ud af det? Det skal her nævnes, atman i første omgang valgte at fokusere primært på de benefits, som de decentrale brugereaf ledelsesinformationen, ville få ud af systemet. Først derefter anskueliggør man de sam-lede fordele på ”koncern-niveau”.
5.4 Alm. Brand
HistorikAlm. Brand (AB) har arbejdet med ledelsesinformation i forskellige generationer og versi-oner, som ikke har levet op til forventningerne. For to-tre år siden lavede de en re-start afderes datawarehouse og rapporteringsmiljø og er nu kommet godt i gang med brugen afsystemet, som har løsninger til rådighed over hele AB; bl.a. en salgsløsning med 400 bru-gere.
AnvendelseForsikringsbranchen er sådan skruet sammen, at man har behov for at benytte nogle histo-riske ”data” for at se trends, når aktuarerne skal sidde og regne på præmier etc. derfor harman stadig adgang til nogle af de gamle systemer. Data har ikke kunnet konsolideres isamme system.
Man benytter et større datawarehouse til at berige data og producere rapporter. Brugernelukkes ikke ind i selve datawarehouse’d. Der laves i stedet målrettede tabeller som bruger-ne har adgang til. Når de får henvendelser fra organisationen om et nyt specifik behov, ud-arbejder BI afdelingen nye tabeller, som BI forpligter sig til at holde opdateret.
Adgangen til data er funktionsbestemt: Sælgere har adgang til salgsrapportering og ikkeandet. Er man leder i AB kan man fx se fraværsdata på alle medarbejdere i AB.
Økonomirapportering er ikke en del af BI-afdelingens arbejde. Økonomirapportering fore-tages i et andet adskilt miljø og ligger helt særskilt.
OrganiseringMan oprettede for nogle år siden en BI afdeling under økonomi – og en datawarehouse af-deling under IT. Sidste år samledes de to afdelinger fysisk i BI under økonomi for at undgåspredt ledelsesmæssigt ansvar. Økonomidirektøren har det fulde ledelsesmæssige ansvar –også for IT-delen.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 36 af 47
Datawarehouseteamet har 10 medarbejdere, som drifter, hvoraf én er datawarehousechefog sikrer opgradering mm. samt har det daglige ansvar for datawarehouse. Et par stykker afdisse datawarehousemedarbejdere er meget erfarne ETL udviklere. Herudover er der etForretningsanalyse og rapporteringsteam på 8-10 mand. De kender kildesystemerne og for-retningen rigtig godt. Teamet fungerer som bindeleddet mellem forretningen og dataware-house, specielt i udviklingen af nye løsninger.
De har hentet de fleste medarbejderressourcer udefra og af de ca. 20 mand i BI afdelingenhar kun få mere end to års anciennitet i AB.
ErfaringerDet tager længere tid end man tror at oprette et velfungerende ledelsesinformationssystem.Man regnede som udgangspunkt med et år, men tre er mere realistisk. Organisationen skalløfte sig skridt for skridt. Et big-bang er ikke muligt og man må endelig sørge for at for-ventningsstyre derefter. Det er vigtigt med en synlig sponsor, som brænder for løsningen.Det er vigtigere, at sponsoren brænder for løsningen, end at vedkommende er meget højtplaceret hierarkisk.
Følgende tre succeskriterier er gode at sørge for at fokusere på ligeværdigt:1. Indholdet skal være på plads2. Der skal være høj grad af brugervenlighed3. Der skal være løbende uddannelse og support
Teknisk skal man undgå at forsøge at lave datawarehouse på et miljø, som ikke er har denfulde kapacitet til at håndtere mange brugere på samme tid.
5.5 Opsummering af benchmark
Ovenstående beskriver forskellige organisationer i relativt forskellige modenhedsstadierfor ledelsesinformation. Nedenstående tabel opsummerer de gode råd og erfaringer samtviser, hvordan projektteamet har taget dette til efterretning.
Gode råd Projektteamets responsEtabler en fællesadministrativ enhed medvirtuelt netværk til grupper af brugere
Stemmer overens med rapportens anbefaling
Involver brugerne så tidligt som muligt De kommende brugere af systemet er delvistblevet involveret allerede i projektets mobilise-ringsfase. Dertil er adskillige modtagere frahovedområderne samt fællesadministrationenblevet taget med på råd gennem interviews.Det er projektteamets klare anbefaling, at mansøger at involvere de medarbejdere, som skalvære superbrugere så hurtigt som muligt
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 37 af 47
Benyt et superbrugerkoncept for at sikreinvolvering og samarbejde
Samspillet mellem LI enheden og fællesadmi-nistrationen og hovedområderne ligger i rap-porten op til, at man bør have dedikerede su-perbrugere, som kan sikre, at systemet anven-des korrekt og udvikles løbende
Glem alt om big-bang; det skal tages ismå skridt
Det eksakte tempo af implementeringen oghvornår, hvilke nøgletal vil være klar til atkunne bruges, er endnu ikke planlagt. Det bli-ver planlagt det fremadrettede projektarbejde.
Gør en ekstra dyd ud af forventningssty-ring af brugerne
Projektteamet har taget til efterretning, at manhurtigst muligt skal kommunikerer ud, hvadbrugerne kan forvente at få hvornår.
Placer kompetencerne sammen, fx giverdet synergi at have forretningskompeten-cerne placeret sammen med dataware-houseteknikerne
Rapporten anbefaler, at man placere forret-ningskompetencer så tæt på systemudviklere,systemsupportere og superbrugere.
Følg tre succeskriterier ligeligt: relevantindhold, brugervenlighed og uddannel-se/support. Halter en af disse, så får mankun det halve ud af sin investering
Delprojekt A i ledelsesinformationsprojektetarbejder netop med at definere det ”relevanteindhold”. Spørgsmålet om brugervenlighedhænger i høj grad sammen med systemvalg,som foretages af delprojekt D. Mængden afuddannelse og support bliver klarlagt i detfremadrettede projektarbejde.
Lad være med at presse et system nedover en gammel server, IT miljøet skalvære 100% procent egnet til at supportereløsningen, ellers kan det ikke betale sig.
Delprojekt D undersøger IT landskabet og sø-ger derigennem at vise, hvad kan lade sig gørepå det nuværende IT set-up i AU.
Sørg for at prioriterer forandringsledelse I planlægningen for det fremadrettede projekt-arbejde har projektteamet defineret flere foran-dringsledelsesaktiviteter; herunder kommuni-kationsaktiviteter og interessenthåndtering.
Udfør aktivt benefit management Projektteamet tager til efterretning, at det ervigtigt at tydeliggøre, hvad man får ud af sy-stemet og hvornår det sker. Det er prioriteretprojekttid til denne aktivitet.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 38 af 47
6 Sammenfatning og anbefaling
6.1 Rapportens indhold
Rapporten beskriver et organisatorisk scenarie for, hvordan Aarhus Universitet kan håndte-re organiseringen af et fremtidigt ledelsesinformationssystem. På baggrund af scenariebe-skrivelsen gives en anbefaling om, hvordan Aarhus Universitet skal arbejde videre medorganiseringen.
Den overordnede konklusion og anbefaling er, at AU skal påbegynde opbygningen af enfællesadministrativ enhed, som skal styre og koordinere implementeringen og driften afledelsesinformationssystemet. Denne enhed er foreløbig benævnt LI enheden og bør ind-placeres under Økonomifunktionen.
Oprettelsen af LI enheden støtter fint op om de forskellige strategier på AU samt eksternemyndighedskrav, fx ”Strategien 2008-2012 for Aarhus Universitet”, ”Strategi for DenAdministrative Forandringsproces”, ”Krav til Aarhus Universitet fra Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling” og ”Myndighedskrav til indberetning af studieaktivitet”(afsnit 4.15).
Rapporten inddrager ikke overvejelser vedrørende organiseringen til understøttelse af dentekniske IT løsning samt installationer af hard- og software. Det specifikke behov for le-delsesinformation er ikke kortlagt og IT systemet endnu ikke valgt, hvorfor denne rapportfokuserer på de overordnede rammer for det videre arbejde med organiseringen.
Interessenternes holdningI forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, er der gennemført interviews med hverenkelt administrative chef på Aarhus Universitets hovedområder. Sammenfattende kan detkonstateres, at alle hovedområder arbejder med og gør brug af ledelsesinformation. Imid-lertid er tilvejebringelsen, analysen og brugen af ledelsesinformation ganske forskellig frahovedområde til hovedområde. I mange tilfælde er arbejdet ikke systematiseret eller for-maliseret, men foregår på ad hoc basis og udføres af administrative medarbejdere, som harmange andre opgaver i deres opgaveportefølje. Enkelte hovedområder skiller sig dog udved at være langt fremme i arbejdet med ledelsesinformation.
Interviewrunden viser endvidere, at der er nogenlunde tilfredshed med den nuværende le-delsesinformation, der kan tilvejebringes. Enkelte hovedområder er meget utilfredse meddet nuværende niveau af ledelsesinformation. Det skal hertil nævnes, at tilfredsheden skyl-des, at de administrative chefer selv har mulighed for at generere ledelsesinformation på deenkelte hovedområder efter behov. De er imidlertid utilfredse med den ledelsesinformati-on, der bliver stillet til rådighed fra centralt hold.
Alle hovedområder, på nær ét, stiller sig positivt over for projektet om at etablere et fællesledelsesinformationssystem. Det ene hovedområde, som stiller sig negativt over for projek-
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 39 af 47
tet, mener ikke, at der på AU et tilstrækkeligt modenhedsniveau for brugen af ledelsesin-formation. Samtlige hovedområder peger på tre faktorer som værende kritiske succesfakto-rer, hvis man vil lykkes med projektet.
1. Datadefinition og dataregistreringspraksis skal strømlines på tværs af hovedområ-derne og de fællesadministrative systemer (SLS, DELFI, Navision mm)
2. Der skal være frirum i hovedområderne til at opbygge forretningskompetencer in-denfor ledelsesinformation og brugen af systemet
3. Det er nødvendigt med en fællesadministration til at sikre konsistens i brugen ogregistreringen af data.
Scenariebeskrivelsen af LI enhedenLI enheden skal styre og koordinere indsatsen vedrørende ledelsesinformation for heleAarhus Universitet.
Overordnede krav til organiseringen omkring ledelsesinformation på AULI enhedens overordnede formål og krav:
At frembringe ledelsesinformation, herunder standardrapporter samt stille data til-råde for brugernes egen benyttelse
Ledelsesinformationen skal være relevant for fællesadministrationen, rektoratet ogledelsen i hovedområderne
Vedligeholde og udvikle ledelsesinformationssystemet i forhold til brugerne krav,herunder har LI enheden ansvar for koordination til den afdeling, som systemdrifterdet tekniske IT set-up
Ansvar for at fælles definerede definitioner, standarder og regler følges samt ansvarfor udførelse af masterdata management (sikring af data kvaliteten).
Overordnede designprincipperInteressenterne har i forbindelse med interviewrunden lagt vægt på en række designprin-cipper, som er væsentlige, når LI enheden skal opbygges. De vigtigste principper vedrørertilgængelighed, herunder nem og fælles adgang til ledelsesinformation, fælles definitio-ner af data, at ledelsesinformationen inden for de givne tekniske rammer skal have en højgrad af troværdighed, og at ledelsesinformationsløsninger skal have smidighed i forholdtil at kunne udvikles og imødekomme brugernes krav, som ændres med tiden. Se den sam-lede liste i rapportens afsnit 4.2.
Processer og arbejdsopgaverPå nuværende tidspunkt er det muligt at beskrive, at LI enheden skal varetage følgendeoverordnede processer og arbejdsopgaver:
Proces Proceselementer1. Sikring af datakvalitet a. varetagelse af masterdata management
b. overvågning og sikring af datakvalitetc. brugeradgangd. sikre ansvarlig omgang med data
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 40 af 47
2. Generering af standardrapporter a. sikre at en række standardrapporter ge-nereres
b. stille data til rådighed for brugerne3. Generering af specielle rapporter a. generere specielle rapporter til specielle
ledelsessituationerb. fungere som en form for ”viden- og
ressourcebank”4. Håndtering af udviklingen af nye rap-
porter og ny funktionaliteta. holde sig orienteret om den generelle
udvikling i AUb. udvikling af nye nøgletal.
For at sikre, at systemet skal fungere efter hensigten, er hovedområdernes samt fællesad-ministrationens ansvar at:
1. Benytte den ledelsesinformation, som systemet indeholder2. Tage ejerskab for ekstra tilføjede data fra hovedområde specifikke systemer3. Deltage i tværgående opgaver, som sigter på at sikre datakvaliteten (master data
management)4. Sikre overholdelse af registreringspraksis og standarder (metadata)5. Identificere lokale superbrugere som udarbejder rapporter, analyser, dataudtræk
med mere.
Ansvar i forhold til samtlige processer skal defineres i det fremadrettede projektarbejde ogspecielt skal entydigt ejerskab for alle tværgående master data placeres.
KompetencekravFor at kunne understøtte ovennævnte processer og drive LI enheden er det identificeret, atfølgende overordnede kompetencer skal være til stede i LI enheden:Kompetencekategori Kompetenceeksempel
1. Analytiske kompetencer a. håndtere og sammenstille datab. økonomisk forståelse for at give for-
skellige data fælles referencepunktc. forståelse for sammenspil mellem
økonomiske nøgletal2. Forretningsmæssige kompetencer a. viden om hovedområdernes forret-
ningsmæssige opbygningb. viden om fagsystemernec. håndtere nøgletal specifikke for et
hovedområde3. IT kompetencer a. evnen til at kunne supportere på front-
endb. evnen til at drifte systemet (ETL og
konfiguration)c. forståelse for, hvordan brugerne an-
vender systemet4. Projektledelseskompetencer a. håndtere udviklingsopgaver
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 41 af 47
b. gennemføre projekter til den aftaltetid, kvalitet og pris.
I rapporten findes en liste over roller, som dækker ovenstående kompetencer. Disse rollersammen med kompetencerne bør anvendes i forbindelse med udarbejdelse af rollebeskri-velser samt stillingsopslag.
Normering/bemandingI forbindelse med opstartsperioden og etableringen af den første drift af LI enheden anbe-fales det at besætte seks fuldtidsansatte medarbejdere, som er nødvendige for at ”løbe or-ganisationen i gang”:
1. En leder af organisationen2. Forretningsanalytiker og supporter3. Systemanalytiker og supporter4. Masterdata manager5. Projekt- og udviklingsleder eller -konsulent6. Projektassistent med software system kompetence (så snart systemvalg er truffet).
Der vil givetvis være behov for ekstern konsulentbistand i opstartsfasen. Efter opstartsfa-sen udfases de eksterne konsulenter parallelt med, at LI enheden optimerer sine processerog evt. rekrutterer yderligere ressourcer.
Det vil være nødvendigt, at medarbejdere i hovedområderne samt i fællesadministrationeni mindre omfang påtager sig følgende roller for at støtte op om implementeringsprocessenog den fortsatte drift:
En fortaler og ”forkæmper” (ambassadør) for LI systemet En overordnet ansvarlig for masterdata, som kommer fra hovedområdet Forretningsanalytiker, som kan anvende ledelsesinformationen i LI systemet Superbruger, der kan udvikle rapporter, analyser, dataudtræk med mere på de data-
marts, der er stillet til rådighed, afholde kurser og medvirke ved test af nye/ændredeledelsesinformationsløsninger
Superbruger, der kan deltage i tværgående opgaver såsom masterdata managementog metadata.
Organisatorisk placeringTre placeringer for LI enheden er blevet undersøgt gennem interviews med vicedirektører-ne fra hhv. Ledelsessekretariatet, IT og Økonomi og Planlægning samt interview med ho-vedområdernes administrative chefer. De tre placeringer er:
1. Ledelsessekretariatet2. Økonomifunktionen3. IT
På baggrund af interviewene samt projektgruppens arbejde anbefales det, at LI enhedenplaceres under Økonomi. Det økonomiske element i håndteringen af ledelsesinformation ercentralt og Økonomifunktionen arbejder allerede i dag med nøgletalsprocesser, som mat-
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 42 af 47
cher de processer, LI enheden skal opbygge. Spørgsmålet om, hvor lederen af LI enhedenskal referere ledelsesmæssigt er ikke afklaret. (Argumenter for og i mod placeringen er ud-dybet i afsnit 4.11).
Styringsmodel/governancePå det overordnede ledelsesniveau bør LI enheden styres som en hvilken som helst andenadministrativ supportafdeling. Derudover vil der være behov for fagspecifik styring af en-heden. Dette vedrører opretholdelse og styring af standarder, definitioner, regler mm. Sam-let benævner vi dette ”Masterdata management”.
Et governance set-up vedrørende masterdata management såvel som sikring af standarderog tværgående definitioner er nødvendigt samt kontinuerligt sikring, vedligeholdelse (op-rettelse, ændring og sletning) og udveksling af masterdata. Ejerskab for master data kanmed fordel placeres hos brugerne i hovedområderne for at sikre en højere grad af ejerskabog deltagelse i projektet og systemet som sådan.
Det er vigtigt allerede fra starten af et ledelsesinformationsprojekt at involvere brugerne ogudpege den/de forretningsmæssige ansvarlige for de forskellige masterdata. Masterdatamanagement governance har således et virtuelt netværkspræg, idet brugerne i hovedområ-derne og masterdata ejerne ikke sidder samlet fysisk. Når selve LI enheden er på plads, ogdet virtuelle masterdata netværk med hovedområderne er etableret, skal der som en af deførste aktiviteter udarbejdes en masterdatastrategi, og der skal blandt andet udarbejdes enproces til understøttelse af masterdata management.
KPI’er til måling og styring af LI enheden er endnu ikke defineret, men der er et inspirati-onsgrundlag i rapporten. (afsnit 4.10)
OmkostningerMan kan på nuværende tidspunkt ikke opstille et præcist overblik over omkostninger, mendet er imidlertid muligt at give et estimat på de initielle omkostninger forbundet med op-start af en LI enheden og ansættelsen af seks medarbejdere. Samtlige tal er på nuværendetidspunkt estimater.
Omkostninger Omkostninger 0-6 mdr. Omkostninger 6-12 mdr.
Fuldtidsbesatte stillinger - drift
En leder af organisationen 325.000 325.000
Forretningsanalytiker og supporter 275.000 275.000
Systemanalytiker og supporter 250.000 250.000
Masterdata manager 250.000 250.000
Fuldtidsbesatte stillinger - udvikling
Projekt og udviklingsleder eller -konsulent 275.000 275.000
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 43 af 47
Projektassistent med software system kompetence 250.000 250.000
Andre omkostninger
Rekrutteringsomkostninger 225.000 0
Kontor, udstyr, mm. 500.000 0
Totale omkostninger* DKK 2.350.000 DKK 1.625.000
*Estimatet indeholder ikke omkostninger til system, software, licenser, installation og eks-tern konsulentbistand. Kompetenceopbygning i LI enheden er heller ikke medtaget.
Antager man, at kernen på de seks medarbejdere fortsætter vil de årlige lønomkostningervære ca. 3,2 mio DKK.
RisiciDet anbefales, at der tages hånd om nedenstående risici, som noget af det første i det frem-adrettede projektarbejde:
Risiko Første aktion
Manglende ejerskab af
masterdata
Placér ansvar for masterdata i hovedområderne.
Uklar placering af ansvar i
forhold til udvikling af sy-
stemets funktionalitet
Etablér ændringshåndteringsproces samt etablér udviklingsorgan med repræ-
sentanter fra alle hovedområder samt fællesfunktionerne, som har mandat til
at beslutte udvikling.
Manglende opbakning fra
decentrale enheder
Inddrag hovedområderne i projektarbejdet gennem fx workshops.
Dårlig organisatorisk
forankring
Udpeg superbrugere i hovedområderne og inddrag disse allerede i det frem-
adrettede projektarbejde, fx i kravspecifikation og test.
Kernekompetencerne øn-
sker ikke at blive organisa-
torisk genplaceret
Ibid samt styrk projektets kommunikative indsats ift. hvad man får ud af at
arbejde med ledelsesinformation.
Se afsnit 4.13 for forklaring af risici.
Ekstern benchmarkEn ekstern undersøgelse af, hvordan en række sammenlignelige organisationer har håndte-ret ledelsesinformationssystemer giver følgende råd, som AU kan vælge at inddrage i be-slutningsprocesserne for projektet fremadrettet. Flere råd er allerede inkorporeret.
Gode råd Projektteamets respons
Etabler en fællesadministrativ enhed med virtuelt
netværk til grupper af brugere
Stemmer overens med rapportens anbefaling
Involver brugerne så tidligt som muligt De kommende brugere af systemet er delvist blevet in-
volveret allerede i projektets mobiliseringsfase. Dertil er
adskillige modtagere fra hovedområderne samt fælles-
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 44 af 47
administrationen blevet taget med på råd gennem inter-
views. Det er projektteamets klare anbefaling, at man
søger at involvere de medarbejdere, som skal være su-
perbrugere så hurtigt som muligt
Benyt et superbrugerkoncept for at sikre involve-
ring og samarbejde
Samspillet mellem LI enheden og fællesadministratio-
nen og hovedområderne ligger i rapporten op til, at man
bør have dedikerede superbrugere, som kan sikre, at
systemet anvendes korrekt og udvikles løbende
Glem alt om big-bang; det skal tages i små skridt Det eksakte tempo af implementeringen og hvornår,
hvilke nøgletal vil være klar til at kunne bruges, er end-
nu ikke planlagt. Det bliver planlagt det fremadrettede
projektarbejde.
Gør en ekstra dyd ud af forventningsstyring af
brugerne
Projektteamet har taget til efterretning, at man hurtigst
muligt skal kommunikerer ud, hvad brugerne kan for-
vente at få hvornår.
Placer kompetencerne sammen, fx giver det sy-
nergi at have forretningskompetencerne placeret
sammen med datawarehouseteknikerne
Rapporten anbefaler, at man placere forretningskompe-
tencer så tæt på systemudviklere, systemsupportere og
superbrugere.
Følg tre succeskriterier ligeligt: relevant indhold,
brugervenlighed og uddannelse/support. Halter en
af disse, så får man kun det halve ud af sin inve-
stering
Delprojekt A i ledelsesinformationsprojektet arbejder
netop med at definere det ”relevante indhold”. Spørgs-
målet om brugervenlighed hænger i høj grad sammen
med systemvalg, som foretages af delprojekt D. Mæng-
den af uddannelse og support bliver klarlagt i det frem-
adrettede projektarbejde.
Lad være med at presse et system ned over en
gammel server, IT miljøet skal være 100% pro-
cent egnet til at supportere løsningen, ellers kan
det ikke betale sig.
Delprojekt D undersøger IT landskabet og søger der-
igennem at vise, hvad kan lade sig gøre på det nuværen-
de IT set-up i AU.
Sørg for at prioriterer forandringsledelse I planlægningen for det fremadrettede projektarbejde her
projektteamet defineret flere forandringsledelsesaktivite-
ter; herunder kommunikationsaktiviteter og interessent-
håndtering.
Udfør aktivt benefit management Projektteamet tager til efterretning, at det er vigtigt at
tydeliggøre, hvad man får ud af systemet og hvornår det
sker. Det er prioriteret projekttid til denne aktivitet.
6.2 Anbefaling
Det anbefales, at AU påbegynder etableringen af en fællesadministrativ enhed under Øko-nomifunktionen. Enhedens formål bliver, så snart det er teknisk muligt, at frembringe le-delsesinformation, herunder standardrapporter og stille data til rådighed for brugerne.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 45 af 47
Brugerne er rektoratet, hovedområderne samt de fællesadministrative funktioner. Enhedenskal vedligeholde og udvikle ledelsesinformationssystemet i forhold til brugernes krav.
Den første vigtige opgave bliver i samarbejde med ledelsesinformationsprojektet at udar-bejde fælles definitioner, standarder og regler samt placere entydigt ejerskab og ansvar fordata.
Det er rapportens entydige anbefaling, at interessenter fra hovedområderne inddrages i detfremadrettede projektarbejde, og at interessenternes ønsker, som i rapporten er gjort til de-signprincipper, følges så meget som muligt. De væsentligste principper vedrører tilgænge-lighed og fælles adgang til ledelsesinformation, fælles definitioner af data, at ledelsesin-formationen inden for de givne tekniske rammer skal have en høj grad af troværdighed,og at ledelsesinformationsløsninger skal have smidighed i forhold til at kunne udvikles ogimødekomme brugernes krav, som ændres med tiden..
For at kunne opstarte den fællesadministrative enhed bør AU påbegynde bemandingsakti-viteter så tidligt som muligt. Det vurderes, at der skal rekrutteres internt, så vidt de rigtigekompetencerne kan findes, og eksternt for spidskompetencerne inden for det system, somledelsesinformationsprojektet anbefaler. Det første år sigtes der på at besætte seks fuldtids-stillinger. Løn- og rekrutteringsomkostningerne beløber sig til ca. DKK 4 mio. Tallet inde-holder ikke udgifter til indkøb af et ledelsesinformationssystem samt installation. Det skalpåpeges, at dette tal er et skøn og beror på flere antagelser om lønniveauer for IT spids-kompetencer, hvor hurtigt man kan rekruttere, og hvad det koster at rekruttere. Antagerman, at kernen på de seks medarbejdere fortsætter vil de årlige lønomkostninger være ca.3,2 mio DKK.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 46 af 47
Bilag 1 - Projektbeskrivelse
Vedlagt separat.
Organisatorisk scenarierapportOrganisation: Aarhus UniversitetProjekt: Ledelsesinformationsprojekt
Side 47 af 47
3. Interviewliste
AU interviews
Navn Hoved-område Afdeling Rolle/titel
Per Lindblad Johansen DPU Dekanatet Direktør
Niels Kiil DJF Forskningscenter Foulum Kontorchef - Fakultetssekreta-
riatet
Anders Roed SUN Det Sundhedsvidenska-
belige Fakultetssekretari-
at
Administrationschef
Jette Schønemann TEO Det Teologiske Fakul-
tetssekretariat
Administrationschef
Niels Damgaard Hansen NAT Det Naturvidenskabelige
Fakultet
Administrationschef,
cand.scient.
Ole Jensen HUM Det Humanistiske Fakul-
tetssekretariat
Administrationschef,
cand.scient.pol.
Per Henriksen SAM Det Samfundsvidenska-
belige Fakultetssekretari-
at
Administrationschef, cand.jur.
Ole Bjørn Hansen og Lars
Villemoes
DMU Økonomi- og Kommuni-
kationssekretariatet
Sekretariatschef -
Sporleder for HR-sporet
Henning Andersen ASB Ledelsessekretariatet Kontorchef
Ole Olsen Adm. Ledelsessekretariatet Vicedirektør
Søren Trangbæk Adm. Teknisk Forvaltning Vicedirektør - økonomi og
bygninger
Flemming Bøge Adm. IT-staben IT-vicedirektør
Eksterne interviews
Navn Organisation Afdeling Rolle/Titel
KU Thomas Danø KU Koncern IT
ledelse
Ekstern konsulent
Mogens Harregaard Odense Kommune n.a. Proces- og projektkonsulent
Henrik Schjødt-Bruhn Alm. Brand n.a. N.a.
Kurt Gammelgård Nielsen Syddansk Universitet n.a. Konstitueret IT chef