€¦ · Web viewSkema til brug ved arbejdsmiljøgruppens egenkontrol af arbejdsmiljøet vedr. branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri

Skema til brug ved arbejdsmiljøgruppens egenkontrol af arbejdsmiljøet vedr. branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri

Navn på virksomhed/afdeling: Navn på mødedeltagerne: Emner der skal behandles: Bemærkninger:

Arbejdsmiljø relateret sygefravær- Hvordan er fraværet før denne periode?- Er der klarhed over om sygefraværet er arbejdsmiljørelateret?

o Hvis fraværet er arbejdsmiljø-relateret, hvilke arbejdsmiljø-årsager er der da tale om?

- Hvordan behandles fraværet på arbejdspladseno Sygefraværssamtaler?o Indeholdt af MUS?o Behandlet i en APV-proces?

Psykisk arbejdsmiljøStor arbejdsmængde og modstridende krav? Eksempelvis:

- Svært at få tid til at holde pauser- Arbejder ofte i højt tempo under tidspres

Ringe indflydelse på eget arbejde?Eksempelvis:

- Hvis man sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder, valg af hjælpemidler og kvaliteten af arbejdet

- Arbejdets tilrettelæggelse og udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopgaver

Manglende støtte?Eksempelvis:

- Manglende hjælp til prioritering eller løsning af arbejdsopgaver- Manglende information- Manglende afløsning ved fravær- Ikke taler med ledelse om, hvor godt I udfører arbejdet, og om

hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde Konflikter, mobning og seksuel chikane?Eksempelvis:

- Saglige konflikter der udvikler sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger

- Forekommer der uønsket, krænkende handlinger af seksuel karakter?

Traumatiske hændelser – alvorlige ulykker?Eksempelvis:

- Alvorlige ulykker, fx ved træfældning, traktorulykker, falder ned fra platforme/stiger eller ulykker ved håndtering af dyr.

Lange arbejdsdage?Eksempelvis:

- Arbejde alene udenfor dagstimerne- Arbejde over en længere periode med særlig lang arbejdstid, evt.

med få eller ingen pauser- Hvis arbejdstiden er planlagt med kort varsel

Ensformigt arbejde?Eksempelvis:

- Manglende indhold og variation kan opstå ved ensformige arbejdsopgaver som fx såning, håndplukning og pakning ved pakkeborde i gartnerier, planteskoler mv.

- Manglende mulighed for at veksle mellem forskellige typer af arbejdsopgaver

Manglende udviklingsmuligheder?Eksempelvis:

- Mange rutineopgaver som ikke gør det muligt at lære nyt i arbejdet- Manglende instruktion og sidemandsoplæring

Manglende anerkendelse?Eksempelvis:

- Hvis man sjældent få positiv feedback på arbejdet, fx fra nærmeste leder

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,

at I fokuserer på de forhold, der kan ændres at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af

virksomhedens daglige arbejdsgang at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske

arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet

at I har et tæt samarbejde mellem landmand og medarbejdere at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det

psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I landbrug, gartneri og fiskeri kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Tilpasning af arbejdsmængden Tilpas arbejdsmængden, så I får den ønskede kvalitet med det mandskab, der er til rådighed. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, så I tager arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. I kan også udnytte rolige perioder til at planlægge de travle perioder.

Social støtte

Social støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejdere, hyppige møder, fælles pauser og jævnlig kontakt med kolleger. Vær særlig opmærksomme på at give og få social støtte, hvis der er medarbejdere, som arbejder alene. Sørg for at prioritere arbejdsopgaverne og at afstemme forventninger til arbejdet. Information om væsentlige ændringer og anerkendelse for godt udført arbejde kan også være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Konflikter, mobning og seksuel chikane Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Det kan anbefales at bruge konfliktløsning eller mægling, hvis der er opstået konflikter.

Indflydelse på eget arbejde I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at påvirke udformningen og rækkefølgen af de enkelte arbejdsopgaver. Medarbejderne bør være i løbende dialog med ledelsen omkring arbejdsopgavernes udførelse, herunder arbejdets kvalitet.

Traumatiske hændelser - alvorlige ulykker Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer, hvis der sker en alvorlig ulykke. Udarbejd en beredskabsplan, som indeholder tiltag til forebyggelse og håndtering af alvorlige ulykker, fx psykisk krisehjælp.

Arbejde uden for dagtimerne og i weekenden Inddrag så vidt muligt medarbejderne i vagtplanlægningen, så de har indflydelse på bl.a. placeringen af arbejdstiden. Sørg for, at medarbejderne kender deres arbejdstider i god tid, og at der er god mulighed for at bytte vagter. Gør eventuelt brug af afløsere og ekstra personale til at arbejde om aftenen og i weekenden.

Udviklingsmuligheder Sørg for at være opmærksomme på at skabe gode udviklingsmuligheder, grundig instruktion, sidemandsoplæring, kollegial og ledelsesmæssig støtte, konstruktiv feedback på arbejdet og målrettet efteruddannelse. Gode udviklingsmuligheder er bl.a. med til at sikre, at jeres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, I skal udføre.Biologi og støvEksempelvis:

- Svamp i neglene kan skyldes kontakt med rester af møg på snavsede dyr

- Alt organisk materiale som fx gylle og halm og døde/syge dyr indeholder bakterier og svampe

- Det er ved direkte kontakt med gylle o.l. fx ved højtryksspuling, ved at få sprøjt eller stænk (aerosoler) i munden eller på sig, at der opstår en risiko for infektion

- Støv forekommer især i svine- og fjerkræhuse. Støvet kan stamme

fra dyrehår, døde hudceller, dun og fjer, strøelse og foder samt indtørret gødning. Derudover udsættes man for støv ved høstning og andet arbejde med hø, halm og korn. Støvet kan indeholde mikroorganismer, svampesporer og de giftstoffer, de producerer, især hvis materialet har været fugtigt. Der kan også komme støv fra behandling af jord, ved arbejde ved siloanlæg, fra mejetærskning, ved fodring og ved behandling af foder


Påvirkninger fra mikroorganismer undgår I ved at sørge for følgende: VentilationVentilation kan hjælpe på problemet med dampe, aerosoler og støvende materialer. Sørg for, at der er god ventilation i alle arbejdsrum. Hvis I ikke kan undgå støv- og aerosoldannelse, skal I indkapsle de problematiske processer eller sørge for en god udsugning. Husk, at der skal erstatningsluft ind i stedet for den luft, der fjernes ved udsugningen. Erstatningsluften skal have en passende temperatur. Undgå støv ved jordbearbejdning, høst og mejetærskning ved at bruge maskiner, der har lukket førerhus og støvfilter på luftindtaget.

I kan formindske indholdet af støv m.v. i staldluften ved fx at vådfodre, overbruse, holde godt rent, bruge strøelse og sørge for en effektiv ventilation. Vælg en maskine med støvafsugning til snitning af strøelse og ved udstrøning. Det kan også være nødvendigt med god ventilation, når stalde rengøres og desinficeres med fx sprøjtning, højtryksrensning eller rygning.

InstruktionI skal have instruktion i, hvordan I skal arbejde, så påvirkningen fra mikroorganismerne og støvet bliver så lille som muligt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at I får den nødvendige instruktion. I skal også instrueres i, hvordan I vedligeholder personlige værnemidler og bruger dem, så de virker efter hensigten.

Sikre arbejdsrutinerI skal indføre rutiner og procedurer, så I udsættes for mindst muligt støv, gylle mv. Sørg for, at I udsættes mindst muligt for mikroorganismer, bl.a. ved at undgå kontakt med syge dyr.

God hygiejne og rengøring God hygiejne og grundig jævnlig rengøring og desinfektion er meget væsentligt for at forebygge, at I bliver påvirket af mikroorganismerne. Det er vigtigt, at I tænker på alle de steder, hvor mikroorganismerne og støvet kan lægge sig, fx ventilationskanaler. Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med snavset tøj.

Personlige værnemidler

Brug effektive personlige værnemidler, fx handsker, maske og overtrækstøj, for at undgå de skadelige påvirkninger, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde. Sørg for, at de personlige værnemidler er godt vedligeholdt.

Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de passer til den enkelte medarbejder, så de beskytter ordentligt.

Vaccination I enkelte tilfælde kan I bruge vaccination for at forebygge smitte.

Støj

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed m.v. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl. Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemer

Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støj Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid. De kraftigste støjkilder i branchen er ældre traktorer og mejetærskere uden førerhus, eller med førerhus uden støjdæmpning, og visse større skovningsmaskiner Hertil kommer slaglemøller, kornblæsere samt støj fra forbrændingsmotorer og hydrauliksystemer, men også anden mekanisk støj som fx dårligt vedligeholdte pottemaskiner samt maskiner med blæsere, fx visse marksprøjter, såmaskiner og gødningsspredere, kan være skadelig. Det samme gælder håndværktøj som vinkelslibere, kratrydningssave, flishuggere og motorkædesave. Også hyl fra svin kan være meget kraftige.

Kort, kraftig støj (impulsstøj) Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx være afgivelse af skud i forbindelse med jagt eller ved brug af boltpistoler.

Rummets akustik

Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når I klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes.

Planlægning Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå at arbejde på steder, hvor andre støjer. Anbring de støjende maskiner og anlæg, fx slaglemølle og valseværk, hvor de generer mindst muligt. Undgå ophold i nærheden, når maskinerne kører. Støjdæmpning ved kilden Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A). Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt. Udskift fx gummiophænget til førerhuset på rendegraveren, når det er slidt, og gør lukkede førerhuse og vinduer tætte. Rummets akustik Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik. Høreværn I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde.Ergonomisk arbejdsmiljøTunge løft

- Løft kan indebære en risiko, hvis emnerne er store, tunge eller uhåndterlige, hvis I ikke kan komme til at løfte i gode arbejdsstillinger, eller hvis emnerne skal bæres.

- I kan have tunge eller adavede løft fx ved: Håndtering af træ, planter og gødning eller sække med foder Håndtering af haveudstyr af ex granit, beton eller keramik Håndtering af dyr Flytning af ting under trange pladsforhold Håndgravning af plantehuller

Belastende træk og skub

- I kan have belastende træk og skub, fx ved transport med planter i bure eller på vogne. Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt, skråt eller niveauforskudt underlag, hvis transportudstyret har for små hjul, hvis det tekniske hjælpemiddel ikke er ordentligt vedligeholdt, eller hvis pladsen er trang. Mange opbremsninger og igangsætninger under transporten gør belastningen større.

- Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser Skuldrene bliver belastede, hvis I arbejder fra lav højde eller over albuehøjde eller langt fra kroppen eller under trange pladsforhold. Det kan fx være, fordi arbejdspladsen er uhensigtsmæssigt indrettet, af- og pålæsningsforholdene er uhensigtsmæssige, eller der ikke bruges egnede tekniske hjælpemidler.

- Ryggen belastes, hvis I bøjer forover eller drejer ryggen, især hvis I samtidigt udfører kraftbetonet arbejde, fx ved flytning af tunge eller bevægelige ting.

- Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde Arbejder I størstedelen af arbejdsdagen med kørsel i fx skovningsmaskiner i en fastlåst arbejdsstilling med ensartede bevægelser, har I fysisk inaktivt og ensidigt, belastende arbejde. Her er der ikke kun risiko for muskel- og skeletbesvær, men også for hjerte- og kredsløbssygdomme på lang sigt.


I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for

at bruge dertil egnede tekniske hjælpemidler, når I fx har tungt arbejde

at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidlerne

at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning at ensidigt, belastende og stillesiddende arbejde afbrydes af pauser

med fysisk aktivt arbejde eller anden fysisk aktivitet, fx som del af virksomhedens sundhedsfremme-aktiviteter

at arbejdspladsen er tilpasset medarbejderen at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og

arbejdsmetoder.

Manuel håndtering, løft, træk og skub Brug tekniske hjælpemidler til løft, træk og skub, fx el-palleløftere eller rullebord. Sørg for, at færdselsvejene er plane, skridsikre, uden rod og ujævnheder, fx trin eller huller. Sørg for at bruge udstyr, der både egner sig til byrderne, til de steder, hvor transporten foregår, og til den person, der udfører opgaven. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt. Det er vigtigt med oplæring og instruktion i gode arbejdsmetoder, fx rigtig brug af hjælpemidler.

Ensidigt, belastende og fysisk inaktivt arbejde Planlæg arbejdet med passende variation eller med pauser.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser I kan undgå dårlige arbejdsstillinger ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr. Da mennesker er meget forskellige i størrelse, er det nødvendigt, at arbejdspladsen i fx traktoren kan tilpasses

brugeren. Undgå fejlindkøb, undersøg, hvad I har brug for, og skriv en liste med krav, inden I køber nyt udstyr. Vær opmærksom på arbejdsstillingerne ved håndtering og forflytninger.

Risiko for ulykkerUlykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.


Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere jeres arbejdsprocesser. Tænk særligt på følgende:

Håndværktøj, maskiner og maskinanlæg Risiko for ulykker med håndværktøj og maskiner kan opstå, hvis I fx vedligeholder og rengør værktøj og maskiner, mens de er i gang. Eller hvis I bruger værktøj som fx motorsave eller hækklipper forkert. Desuden skal maskinerne stå sikkert på et fast underlag. Der er også risiko, hvis de automatiske maskinanlæg som fx gylleanlæg mangler eftersyn eller er dårligt vedligeholdt. Eller ved automatisk og semiautomatisk styrede maskiner som fx save- og kløveanlæg eller maskiner, der er dårligt vedligeholdt, fx pakke- eller klippemaskiner.

Fald og snublen Ulykker med fald og snublen kan fx ske, hvis jeres gulv er glat eller mudret, gangarealer ikke er vedligeholdt eller ryddet, eller når I arbejder på fx platforme, stiger eller i træer. Ulykker kan også ske hvis gangene er hullede eller ujævne, hvis I reparerer taget, eller hvis der fx mangler rækværk på siloer.

Manuel håndtering Risiko for ulykker ved manuel håndtering af fx dyr, fodersække eller juletræer kan fx opstå, hvis I ikke har egnede hjælpemidler til at flytte rundt på tingene - eller hvis I ikke bruger hjælpemidlerne.

Andet Risikoen for ulykker i landbruget er til stede ved dyrehold, fx bid og spark. Et andet problem er bedøvelse med boltpistol. Regnvejr giver våde materialer og underlag - ikke alle arbejdsrutiner og maskiner tager højde for dette og øger dermed risikoen for ulykker. Desuden er risikoen for ulykker især til stede, hvis I har utrænede personer med rundt, fx børn.


- Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I sikrer, at alle kender strategien og målene - og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde. I landbrug, skovbrug og fiskeri kan især følgende forhold medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdet Organiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. Her gælder det fx om at fastholde et sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdstempo. En risikovurdering af arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige - fx altid at have sikkerhedsudstyr til rådighed. Det skal hertil nævnes, at der skal være procedurer for til- og afmelding samt kontrolopkald ved alenearbejde.

Brugsanvisninger og grundig instruktion I skal motivere til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og sørg for en grundig instruktion i det arbejde, der skal udføres. Sørg for, at alle tekniske hjælpemidler bruges korrekt - fx at der bruges personlige værnemidler ved arbejde med kædesave eller højtryksrensere, og at stiger fastgøres. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler skal leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes, samt beskriver de sikre rutiner ved udredning af fejl i anlæg. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger som fx personlige værnemidler ved brug af motorsave og eftersyn af fx spil bliver fulgt.

God orden på arbejdspladsen Lav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder - herunder må der fx ikke ligge genstande eller stå materialer på færdsels- og transportveje. Sørg for forsvarlig håndtering af kanyler, medicin og medicinrester.

Undersøg ulykker I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker - og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig. I skal tale om, hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave

rammer for, at arbejdet kan udføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til den professionelle måde at arbejde på.

Kemi

Udsættelse for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan være årsag til kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi eller skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt.


Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemiske stoffer, bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Gyllegas I gylleanlæg danner dyrenes gødning og urin ammoniak, methan og svovlbrinte. Ammoniak er irriterende og ætsende på luftveje, øjne og hud, og I kan få lungebetændelse, astma og vand i lungerne. Svovlbrinte virker på nervesystemet og åndedrætsorganerne. Ved meget høje koncentrationer bliver man hurtigt bevidstløs, vejrtrækningsmusklerne lammes, og man dør. Methan er en lugtfri og farveløs gas. Den medvirker til, at gyllegas er meget brandfarlig og eksplosiv i den rette blanding med luft. Der er typisk fare for at komme i kontakt med gasserne, når gyllen omrøres i fortank og lagertank, når I fylder gylle på vogne, og når I bagskyller eller omrører inde i stalden. Der er særlig stor fare for gyllegas, hvis I går ned i lukkede gødningsbeholdere, fx ajlebeholdere, fortanke, lagertanke og gyllekanaler. Der kan også være en risiko, hvis gylleanlægget er forbundet med gårdens øvrige kloaksystem.

Flydende ammoniak Når I anvender flydende ammoniak til fx nedfældning, skal I være opmærksomme på, at ammoniak ved uheld kan komme i så høje koncentrationer, at I dør øjeblikkeligt.

Udstødningsgasser og støv I skoven, på planteskoler og i anlægsgartnerier risikerer I at blive udsat for skadelige udstødningsgasser fra forbrændingsmotorer. I anlægsgartnerier kan I blive udsat for støv, når I skærer fliser o.l. Når I rydder efter produktionen af en plantekultur, kan rydningsarbejdet give store mængder støv, som kan indeholde døde skadedyr, svampe og svampesporer samt kemikalierester.

Bekæmpelsesmidler

Når I arbejder med bekæmpelsesmidler, fx plantebeskyttelsesmidler, også kaldet pesticider eller sprøjtemidler, er der risiko for, at I kan få midlerne på huden eller indånde dampe fra dem. Det sker især, når I opblander og fortynder midlerne, og hvis I kommer i kontakt med den forurenede sprøjte. Der er også en risiko ved udbringningen og ved rengøring af sprøjte og tanke. I væksthusgartnerier bruges en del bekæmpelsesmidler, især insekticider og fungicider samt vækstregulerende midler. Bekæmpelsesmidler bruges også i andre typer gartnerier, ved frugtavl og skovbrug. I kan komme i kontakt med bekæmpelsesmidler, når I rører ved behandlede planter, jord, redskaber eller inventar, eller hvis I arbejder i væksthuse, hvor luften stadig indeholder bekæmpelsesmidler. Bekæmpelsesmidler er biologisk aktive stoffer, som kan gøre skade på afgrøder og mennesker, hvis I bruger dem forkert.

Rengøring og desinfektion I landbruget og i væksthusgartnerier anvendes kemiske stoffer og produkter til at rengøre og desinficere fx stalde, malkeanlæg, planteborde, kasser m.v. Nogle af de stoffer, som I kan bruge til desinfektion, virker irriterende eller ætsende på hud, øjne og luftveje. Andre kan også give irritationseksem eller allergi ved gentagen kontakt. Rengøring og desinfektion kan foregå ved vanding, højtryksrensning, tågesprøjtning eller rygning. Vær opmærksom på, at klor og syre ikke må opbevares tæt ved hinanden, og der må ikke være mulighed for at komme til at blande dem på grund af risikoen for dannelse af klordampe. Formaldehydopløsning bruges i akvakultur-erhvervet til desinfektion af vand i opdrætsenheder. Formaldehyd anses for at være kræftfremkaldende og kan også give allergi.

Andre påvirkninger De to første uger efter ensilering kan der opstå kuldioxyd og livsfarlige nitrøse gasser i ensilagen. Staldstøv kan indeholde medicinrester. Når I arbejder med håndværktøj, fx vinkelsliber, kan I blive udsat for sundhedsskadeligt støv.Ved svejsning dannes svejserøg, som er kræftfremkaldende. Husk den særlige uddannelse for arbejde, som indebærer udsættelse for svejserøg.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen). Vær opmærksom på, at sikkerhedsdatabladet og brugervejledningen ikke nødvendigvis er det samme.

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosætningerne på etiketten fortæller om faren, fx ”Kan fremkalde kræft”, ”Kan give allergi ved

indånding”, ”Farlig ved hudkontakt” osv.

Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger).

I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle regler.


Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterne For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at

finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der

kan dannes ved kemiske reaktioner få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på

faremærkningen og i sikkerhedsdatabladet finde ud af, hvordan I kan blive udsat for stofferne, fx om der er tale

om indånding af dampe, hudkontakt osv. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den

lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikalier og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkter Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugning Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. I væksthuse kan effektiv indkapsling, udluftning og ventilation afhjælpe problemer med støv, skadelige luftarter, dampe eller aerosoler. Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det. En form for indkapsling er at foretage automatisk sprøjtning i væksthuset, mens I ikke er til stede. Hvis væksthuset opdeles i mindre enheder, kan I behandle planter ét sted adskilt fra andre arbejdspladser. Kan I ikke undgå, at der sker forurening fra kemiske stoffer, skal der etableres effektiv ventilation så tæt ved forureningen som muligt. I kan formindske indholdet af ammoniak i staldluften ved at holde godt rent, bruge strøelse og sørge for effektiv ventilation. Efter rengørings- og desinfektionsopgaver, efter udbringning af bekæmpelsesmidler og især, når I har sprøjtet, højtryksspulet eller foretaget rygning indendørs, er ventilation og udluftning nødvendig.

Personlige værnemidler Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, fx ved indkapsling og ventilation, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler. Brug egnede personlige værnemidler, fx handsker, åndedrætsværn og øjenværn, så I undgår kontakt med stofferne både ved tilberedning og udbringning af bekæmpelsesmidler, ved højtryksspuling og ved en lang række arbejder med desinfektionsmidler.

Bekæmpelsesmidler hænger i luften i en periode, efter at der er sprøjtet i et væksthus, og sidder på planter og inventar. Den tid, der kan gå, før I igen kan færdes i væksthuset uden værnemidler, afhænger af, hvilke midler der er sprøjtet med, væksthusets størrelse og indretning og af sprøjtemetoden. Midlet kan tørre ind på planterne, så det støver, når I arbejder med dem. I skal bruge handsker, indtil alt bekæmpelsesmiddel er væk fra bladene. Sprøjtes planterne jævnligt, bliver de måske aldrig fri for bekæmpelsesmidler.Gravide og ammende

- Gravide og ammende må ikke udsættes for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning.

-HudbelastningerHuden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, fx af vådt arbejde, kan den tørre ud, og så er der øget adgang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge gennem den hele hud og fremkalde eksem.


Når I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I være opmærksomme på følgende:

Hudskadende stoffer Desinfektionsmidler og andre kemiske stoffer kan skade huden. Gartnere er udsat for en række allergifremkaldende planter, især primula obconica, krysantemum, tulipanløg og liljer. Grøntsager kan give kontakteksemer. En række plantesafter kan sammen med sollys give allergiske kontakteksemer. Reaktionen ses hyppigst ved kontakt med bjørneklo. Også ved berøring af vild pastinak, vild gulerod, selleri, fennikel eller dild kan I få en sådan reaktion.

Skovflåt Hvis I arbejder i skoven, kan I risikere at blive bidt af en skovflåt, som kan overføre bakterien Borrelia. Bakterien medfører en infektion. Fjern skovflåten fra huden, straks I opdager den/dem. Undersøg jer selv mindst én gang daglig og kend symptomerne på borrelia.

Vådt arbejde Arbejder I med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end 1/4 af arbejdstiden (ca. 2 timer), så er I udsat for ”vådt arbejde”. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker.


Uanset om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde, arbejde med allergifremkaldende stoffer eller fra støv, som udvikles under arbejdet, gælder det om at reducere udsættelsen mest muligt. Først og fremmest skal I undersøge, om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige eller stoffer, der ikke er farlige. Kan dette ikke lade sig gøre, skal det undersøges, om processen kan foregå i et lukket system, om der skal etableres procesventilation eller som en sidste udvej, om I skal benytte personlige værnemidler som fx handsker. I bør bruge handsker ved arbejde med planter for at undgå berøring med plantesafter, som i visse tilfælde kan give overfølsomhed. Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt. Dvs. at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længere tid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld.

Handsker uden pudder Hvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan i mange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vand I bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør ikke bære armbåndsure eller ringe under arbejdet. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker.Helkropsvibrationer

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker ind på hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især at få smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen.


For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo flere hvileperioder, desto mindre risiko. Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller ofte

vrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I i følgende situationer:

Hvor køretøjet er dårligt affjedret, eller har et dårligt eller slidt sæde Ved lang tids kørsel over ujævnt terræn Kørsel med høj fart.

Det mest vibrationsbelastende arbejde i landbruget er harvning, men også pløjning, roeoptagning og sprøjtning giver kraftige vibrationer.

De mest vibrationsbelastende maskiner/processer i skovbruget er grenknusere, fælde- og udkørselsmaskiner og flisfrakørsel.

De mest vibrationsbelastende maskiner/processer i anlægsgartneri er gummihjulslæsser, lille havetraktor, transport af jord og sten med bobcat og fejning af vej med traktor.


Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, skal I undersøge det nærmere. I kan bl.a. få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides. Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende: Underlag Afstem hastigheden i forhold til underlaget. Vibrationssvage køretøjer De køretøjer, I allerede har købt, er svære at forbedre. Køb derfor vibrationssvage køretøjer. Leverandøren skal i brugsanvisningen oplyse om vibrationer.

Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring er i orden, og om hjulene har det rette dæktryk.

Vibrationsdæmpende sædeBrug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til maskinen. Der findes i reglen nye maskiner og typer af sæder, hvor vibrationsbelastningen er væsentligt nedsat. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen foretager. Sædet skal være nemt at indstille både med hensyn til frem- og tilbagebevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lændestøtte. Især god lændestøtte er vigtig. Husk også at indstille styretøj og betjeningsgreb, så de passer til føreren.

Nedsæt påvirkningstiden Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, føreren udsættes for vibrationer. Hånd-arm vibrationer

I har risiko for at få en vibrationsskade, når I udsættes for kraftige hånd-arm vibrationer, fx fra el- og benzindrevet håndværktøj eller fra maskiner, der kører selv og blot føres. Vibrationer fra rat og betjeningsgreb på køretøjer er sjældent så kraftige, at der er risiko for vibrationsskader.

Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tid risikerer I at få ”hvide fingre”, der viser sig i anfald som hvide, kolde og følelsesløse fingre, når det er koldt. Når man ikke kan føle, er det vanskeligt at udføre arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. ”Hvide fingre” gør derfor risikoen for arbejdsulykker større.


For at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå hele arbejdspladsen. Bruger I værktøj eller maskiner, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende værktøj, der bruges i kort tid, og mindre vibrerende værktøj, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Der er større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt og slidt værktøj, fx forkert slebne kæder til save. De kraftigste vibrationskilder i branchen er motorkædesave, kratryddere, plæneklippere og havefræsere. Dårligt afbalancerede forbrændingsmotorer, skæve klinger og knive, der er ude af balance, er ofte årsag til vibrationerne.


Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, bør I få lavet målinger eller vurderinger, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt. Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides. Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

Planlægning Planlæg arbejdet, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt for vibrationer.

Vibrationssvage processer og værktøj Indfør vibrationssvage arbejdsprocesser og værktøj, og vurder, om

påvirkningstiden bør være kortere.

Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibrationssvagt værktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer. Vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag.

Efterse håndværktøj i en fast rutine. Sørg for, at vibrationsdæmpere mellem maskine og håndtag er i god stand. Hold roterende maskindele godt rene. Det giver mindre vibrationer. Nedsæt påvirkningstiden Hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, I udsættes for vibrationer.

Handsker Handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducere risikoen for at få ”hvide fingre” væsentligt. Håndteringen bliver derimod vanskeligere, når man arbejder med handsker.Struktur og uddannelse

- Er der en passende organisering af arbejdsmiljøet?o Passende antal sikkerhedsgrupper fordelt hensigtsmæssigt

fagligt og geografisk?- Har arbejdsmiljøgruppens medlemmer den lovpligtige

arbejdsmiljøuddannelse? - Har formand og næstformand i MED-udvalget den lovpligtige

arbejdsmiljøuddannelse?APV

- Foretages der APV minimum hver 3. år eller ved ændringer i arbejdsopgaver, metoder mv.?

- Lever APV-handlingsplanen op til lov-kravet (bl.a. prioritering, konkret tidsplan, navn på den ansvarlige + opfølgning)?

- Er APV’en tilgængelig for de ansatte?Efterlevelse af arbejdsmiljøpolitikken

- På hvilken måde udvises der ansvar fra ledelse og medarbejdere ift. forbedringer af arbejdsmiljøet?

- Gør ledelse og medarbejder opmærksom på ethvert forhold om arbejdsmiljø som er uforsvarligt og følges der op på det?

- Bliver der af ledelsen og AMG lyttet og fuldt op på de arbejdsmiljøproblemer som kollegaerne kommer med?

- Indgår arbejdsbetinget stress, mobning, chikane og sygefravær i APV’en og bliver der fuldt tilstrækkeligt op på de eventuelle problemer?

- Får nyansatte oplysninger om arbejdsmiljøpolitikken og kommunens forventninger til holdninger og adfærd?

- Bruger de ansatte hinandens erfaringer til at forbedre arbejdsmiljøet?

- Foretages der en systematisk information og dygtiggørelse af medarbejdere og ledere i arbejdsmiljøarbejdet?

- Foretages der årlige indsatsområder på arbejdsmiljøområdet? Og er

indsatsområderne beskrevet i en handlingsplan og indberettet til nærmeste MED-udvalg?

- Er handlingsplaner for arbejdsmiljøforbedringer og forebyggelse indarbejdet i selvforvaltningsaftalen

- Bliver det (f.eks. i MED-udvalget) diskuteret på virksomheden, hvad og hvordan der sikres et godt arbejdsmiljø?

Virksomhedens formelle ansvar på arbejdsmiljøområdet- Er ledelsen og medarbejderne bevidst om sit

ansvar og ansvarsplaceringen ift. arbejdsmiljøloven? Instruktionsforpligtigelse

- Brugsanvisninger og grundig instruktion I skal motivere til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element, der er en vigtig del af en professionel hverdag, og sørg for en grundig instruktion i det arbejde, der skal udføres. Sørg for, at alle tekniske hjælpemidler bruges korrekt - fx at der bruges personlige værnemidler ved arbejde med kædesave eller højtryksrensere, og at stiger fastgøres. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler skal leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes, samt beskriver de sikre rutiner ved udredning af fejl i anlæg. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger som fx personlige værnemidler ved brug af motorsave og eftersyn af fx spil bliver fulgt.

- er der overblik over hvilke arbejdsopgaver der kræver instruktion ift. at sikre, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt?

- bliver instruktionen gennemført, og er der dokumentation (logbog) over, hvem der har modtaget instruktion - hvornår, samt om det er sikret at instruktionen er forstået?

MED-udvalgets arbejdsmiljøopgaverSker der en tilfredsstillende løsning og forankring i MED-udvalget af arbejdsmiljøarbejdet?

Planlægge, lede og koordinereo Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde

om sikkerhed og sundhedo Forestå de nødvendige aktiviteter til

beskyttelse af de ansatte forebyggelse af risici

o Deltage i APV Information og rådgivning

o Sørger for at arbejdsmiljøgrupperne Orienteres Vejledes om sikkerheds- og sundhedsarbejdet

o Rådgive virksomhedslederen om Løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige

spørgsmål Hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens

strategiske ledelse og daglige drift Rådgive virksomhedslederen om

Forebyggelse og ulykkesundersøgelse

o Sørge for, at Årsagerne til ulykker og erhvervssygdomme

undersøges Tilløb til ulykker og erhvervssygdomme

undersøges Få gennemført foranstaltninger, der hindrer

gentagelseSamarbejde internt og i forhold til andre

Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for

sikkerhed og sundhed, med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted

Uddannelse og kompetenceudvikling Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse

af de ansatte med sikkerheds- og sundhedsrisici Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig

oplæring og instruktion, der er tilpasset arbejdsforholdene og de ansattes behov

Sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne

€¦ · Web viewSkema til brug ved arbejdsmiljøgruppens egenkontrol af arbejdsmiljøet vedr. branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri

Documents