Kirkebladet...rum, og et sted hvor vi døber, konfirme-rer, vier og begraver mennesker. Og alle de følelser, som vi får ved disse lejlighe-der, skal vi passe på og værne om. Et

KirkebladetSODERUP,

KR. ESKILSTRUP, ST. TÅSTRUP,

TØLLØSE,UGERLØSE SOGNE

December 2016 - Januar - Februar 2017 nr. 4

Kirke- kend din krop

SIDE 2

”Lej et lig!” Sådan lyder et slogan for et biludlejnings-firma. Konceptet er, at deres udlejnings-biler har set MEGET bedre dage, men til gengæld er de billige at leje. Så for 3-400 kr. om dagen kan man leje en gammel ”smadrekasse”. Men hvad gør dét, hvis man bare skal flytte for kammeraten. Som udlejningsfirmaet selv siger: ”Den er måske ikke skide smart. Så er det jo godt, at du skal på lossepladsen og ikke et mode-show”. Funktionen overstråler det æsteti-ske – indholdet er vigtigere end formen.

I folkekirkelige sammenhænge kunne det komme til udtryk, hvis man tæller hoveder mere end man vægter indholdet – hvis man gør formen vigtigere end for-kyndelsen.

Folkekirken er ikke et lig. Tværtimod, så

er folkekirken vel mere levende i dag, end den har været før. Hvis man kigger på alle de forskellige gudstjenester, som er i sognekirkerne i dag, kan man næppe tale om folkekirken som en død sild. Hvis man kigger i de forskellige kirkeblade, som udgives rundt om i landet, så vil man opleve en mangfoldighed af foredrag, oplevelser, fællesskaber og koncerter. Fol-kekirken er Danmarks største udbyder af kulturelle oplevelser og koncerter.

Så kirkens krop er i dén grad levende hver eneste dag året rundt, med en puls langt over en gennemsnits danskers hvi-lepuls! Ikke noget at sige til, at byskilte landet over stadig har silhuetten af en kirke med blandt husenes tage. Kirken er stadig bærende og definerende for en by og byens liv.

Pyntet til ukendelighed?

SIDE 3

Men kan det ”stikke af” engang imel-lem? Er der ting, der skiller sig mere ud fra kirkens normale udtryk, end det bur-de? Er der noget, der kunne undværes? Er der noget, der ikke burde finde sted i kirkerne? Ja da, selvfølgelig er der det. Men vores grænser er ikke ens.

Form og indhold kan altid diskuteres. Vi ser lige forskelligt på biler som på reli-gion. Vi definerer hver vores egen tro på sandheden om vejen i livet…

Men hvad er så tilladt i kirken – hvad skal folkekirken stå inde for?

”Så længe det driver på Kristus!”, som reformatoren Martin Luther efter sigende skulle have sagt.

Kan man forkynde ”evangeliet om Jesus Kristus som verdens frelser” i dét enkelte tiltag, så bør det kunne bæres af kirkens mure. Der er altid en hårfin balance for den/de, der arrangerer tiltag i kirken. For der er også følelser med, når det kommer til kirkens bygninger. Ud over, at kirke-rummet er en scene og en foredragssal, så er det først og fremmest et gudstjeneste-rum, og et sted hvor vi døber, konfirme-rer, vier og begraver mennesker. Og alle de følelser, som vi får ved disse lejlighe-der, skal vi passe på og værne om.

Et tænkt eksempel: Et krybbespil opført af kvindelige strippere, der afklæder sig

kostumerne undervejs i fortællingen om Josef og Maria og Jesu Kristi fødsel jule-nat, kunne nok trække mange i kirke – i hvert fald byens husarer. Men formen ville nok skygge gevaldigt for indholdet og forkyndelsen af Guds komme til men-nesker.

Folkekirken og kirkens bygninger må ikke sætte form over indhold for at kunne tælle mange hoveder i kirke, men altid holde indholdet i hævd for enhver pris. For uden indholdet havde vi slet ikke en kirke. Man bør ikke pynte kirken til uken-delighed i bestræbelserne på, at fylde kir-kebænkene til sidste plads. Det bør præst og menighedsråd ved landets kirker have i tankerne hver gang de hænger klæder på kirkens krop og kirkebygninger, for at vise en kirke med puls og liv.

Kirken den er et gammelt hus, som Grundtvig skriver. Og den kan sikkert holde til meget. Men hvis vi først begyn-der at behandle indholdet som en død, usælgelig sild, så ender der også med, at det hele lugter lidt af død. Og kirken er så absolut om det modsatte.

Så velkommen i kirke – her får du noget at tænke over. For i kirken handler det om Gud og Kristus – liv, glæde, trøst, barm-hjertighed, nåde, frelse og evighed!

Mads Zachodnik

DEN KRISTNERADIOKasernevej 4 st.th. 4300 Holbæk. Tlf.:59 43 76 43 – www.d-kr.dkSendetider: (frekvens: 104,7 mHz)Torsdag kl.18-20Fredag kl.18-21Lørdag kl.9-14

SIDE 4SIDE 4SIDE 4

Der findes en lille fortælling af Anton Berntsen om søen, der lå og genspejlede himlen og isen kom og lagde sig over søen.

”Hvem er du?” spurgte vandet. ”Hvad vil du her?”

”Det kan jeg ikke tale med dig om” svare-de isen ”for du er så blød og eftergivende. Du er ikke rigtig! Man skal være fast… Det er det, det kommer an på.”

Senere kom sneen og lagde sig hen over isen, og isen spurgte den:

”Hvem er du?” Og hvad vil du her ?””Det kan jeg ikke tale med dig om” sva-

rede sneen. ”Du er så stiv, så du ingenting forstår.. men jeg er fin og graciøs. Jeg kom-mer fra oven! Men det begriber du aldrig!”

Og så passede de hvert sit, og rørte kun nødtvunget hinanden…

Indtil det blev forår, og varmen smeltede dem i et, for det var varme, der skulle til!

Den danske folkekirkes kendemærke er rummeligheden.

Den vil os alle uden hensyn til om vi er blødsødne eller stivnakkede.

Rummeligheden betyder at kunne følge hinandens rytme uden at stille krav om ændringer.

Det er at være der for hinanden, med hver vores bagage.

Rummelighed kræver ikke ændringer, men mødesteder.

Rummeligheden er dér, hvor vi mødes i vores forskellighed. Hvor vi alle har en plads, trods hver vores særheder.

Rummeligheden er indlevelse. Det er at forsøge at forstå, hvad man egentlig ikke forstår.

Rummeligheden er at mødes med opmærksomhed og indlevelse. Det er at lytte til andre med tålmodighed uden at tromle egne meninger igennem.

Rummeligheden opstår dér, hvor vi for-søger at følge de andres bevægelser, uden voldsomme slåskampe, men med en vis elegance, som får det hele til at syne let-tere.

Rummeligheden betyder, at vi finder ind til de andres væsen og respekterer, hvad vi møder. Det er forståelse for de andres unikke egenart.

I folkekirken skal der være en fælles ryt-me, men dog med plads til flere klange.

Rummeligheden kan ind imellem have vanskelige kår, som også sneen og isen erfarede, men løsningen er den samme for os som for dem: en erkendelse af, at varme skal der til!

Henriette Bitsch

Folkekirkens rummelighed

SIDE 5

Kirkens krop – til beboere på Eliasmindevej, i Lindegårdsparken,på Bårupvej, Dalstrøget, Tingerupvej ...

Som det fremgår andetsteds i bladet, til-træder de nye menighedsråd 1. søndag i advent. Jeg er glad for igen at kunne konstatere, at det lokale demokrati og det lokale engagement i folkekirken gør, at der, ligesom det har været tilfældet de sidste 113 år, er folk, der vil påtage sig ansvaret for, at vores lokale kirker er levende kirker.

Men de er ikke alene om det. For kirken er ikke præst, ansatte og menig-hedsråd. Kirken er jer, de 2021 folkekirkemedlem-mer, der bor på Eliasmin-devej, i Lindegårdsparken, på Bårupvej, på Dalstrøget, Tingerupvej og på de mange andre veje i vores sogne.

Menighedsrådsmedlemmerne tager de res del, de sørger for rammerne, og det er vigtigt, at der er kalkede mure og ord-nede forhold for de ansatte, men de har brug for jer. ”Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene”, sagde Grundtvig. Kirken er ikke en støvet afdeling af Nati-onalmuseet.

Den er snarere som en levende organis-me, der trækker vejret og ånder ind og ud - i søndagsgudstjenesternes rytme, i fore-dragsaftenernes diskussioner, i høstfest og fastelavnsgudstjeneste. I konfirmand-stuens summen af liv, når sorggruppedel-tagerne mødes på tværs af alder og tab mandag aften i gråd og latter, når konfir-manderne tirsdag og torsdag fylder rum-met med tanker og grin, og når de ældre mødes til vintermøder om onsdag efter-

middage – og kaffen og de nybagte boller dufter i rummet. I lyst og nød, i stilhed og i fællesskab trækker kirken vejret.

Kirken er også i bevægelse. ”Sådan var det ikke at gå til præst, dengang jeg gjorde det”, siger konfirmandforældrene. ”Kan man godt høre den slags musik i kirken”, spørger de efterladte.

For kirken bevæger sig. Ikke fra sit fun-dament. Ikke fra at være en kristen kirke forankret i troen på Gud og Jesus. Men med - ganske vist nogen gange meget små skridt - flytter den sig med tiden.

Både åndedrag og bevæ-gelse hører til at være levende. Grundtvig skriver også et sted om Gud, der ” lod os ved Ånden i ordet fornemme Frelserens levendegørende stemme”. I er levende. Det er Guds fortjeneste og Gud skal nok klare sig. Men kirken – den har brug for liv og ånde fra jer. Fra begyndelsen var den en græsrodsbevægelse, og det er den stadig.

Så hvordan vil I gerne være kirke? Det er ikke spørgsmålet om I vil – for det er I. Det er spørgsmålet om hvordan. Er I til-fredse med kirkens liv og bevægelse? Vil I have festgudstjenester eller stilleguds-tjenester? Skal Lindegårdsparken arran-gere en gudstjeneste? Skal Bårup stå for en debataften? Skal Dalstrøget arrangere morgensang eller fælles suppekøkken?

I er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene – I er kirkens krop.

Lise Trap

I lyst og nød, i stilhed og i fæl-lesskab trækker kirken vejret.

SIDE 6

Der findes kun én følelse, som vi fysisk ikke er i stand til at skjule eller fravælge, og det er skammen, som fysisk kommer til udtryk i rødmen. Skam er også en følel-se, som vi deler med dyrene, og det fører til den konklusion, at skam er en grund-følelse eller tilstand.

Men hvad er skam for en størrelse? Ja, en teori er, at skam er mangel på fællesskab. Nogle forskere mener, at kernen i depres-sion er skam. I deres øjne er depression erfaringen af mangel på sikre bånd til andre. Et sikkert bånd til andre kræver lighed, relation over tid og gensidighed. I kirken ville vi måske sige tro, håb og kær-lighed. Uden sikre bånd til andre oplever vi isolation og udstødelse, at andre ikke ser os, eller at de ser på os med afvisning og fordømmelse.

Skam er i vores samfund skjult, den er knyttet til tab af kontrol og oplevelsen af at blive afsløret. Man kan fx opleve at føle skam, hvis man er tyk, såfremt andre mener, det skyldes, at man ikke har vilje-

styrke til at begrænse sit indtag af slik og chips. Man skammer sig, hvis man bliver taget i at lyve eller bedrage. Tænk bare på Adam og Eva, som netop udstødes fra paradiset.

Det kendetegner også skammen, at den er tavs, den gør os tavse. Ofte kan vi ikke tale om vores skam. Her adskiller skam-men sig fra skylden som har en årsag, hvorimod skammen ikke behøver at være knyttet til noget vi har gjort. Et offer for et overgreb kan opleve at føle skam, på trods af at vedkommende på ingen måde har skylden for det, der er sket.

Det drilske ved skam - er også at den nogen gange gemmer sig under fx skam-løshed, hvilket langt fra gør den mindre smertefuld. Skam kan også gemme sig i situationer, hvor vi ellers er meget åbne, fx i terapi, fordi man i terapien også ser sig selv med terapeutens øjne, og man nogen gange derfor vil undlade at fortælle ting som er skamfulde. Det samme kan gøre sig gældende i tætte relationer fx mellem

Skam hvor er du?

SIDE 7

ægtefæller, børn og forældre og venner. Man frygter, at den anden ser på en med væmmelse eller foragt, og det kan være en risiko, man ikke tør løbe.

Det er netop grunden til at vi bør tale om skam. Den gør os tavse, men tavsheden gør os ikke frie. Vi kender det i de situa-tioner, hvor en lille bemærkning krænker eller oprører os, men vi får ikke sagt noget i situationen, men bagefter gennemgår vi igen og igen de svar, vi kunne have givet. Det er faktisk skam, en flygtig skam. Vi har svært ved at blive forløst, netop fordi vi var tavse. Vores tavshed kan yderligere isolere os og blive til en ond spiral.

Som kirke mener jeg, vi har en opga-ve her. Men hvordan vi skal løse den, er straks sværere at sige. Vi har jo ikke den anonyme skriftestol, som netop umulig-gjorde blikket fra den anden, som er en del af skammens anatomi. Faktisk tror jeg, at kirken netop kan være et svært sted at fortælle om skam, fordi vi nogen steder

inden for den kirkelige verden har man-ge normer og moralske forskrifter, som kan øge angsten for at føle sig forkert og skamfuld. Så hvordan kan vi blive en kir-ke, hvor der også er plads til den skamful-de krop og sjæl? Hvor der er plads til den, som hemmeligt skærer i sig selv, den som udsulter sig selv, den der overspiser, den som er offer for vold eller har et misbrug? Man kan dø af skam. I kulturer, hvor er der en åbenlys ære- og skam kultur, kan det føre til drab, og i vores kultur, som har en skjult ære- og skam-kultur, kan det føre til selvmord, enten over tid eller her og nu. I nogle tilfælde er det måske også det, der kommer til udtryk i ønsket om aktiv dødshjælp.

Jeg tænker, at vi som en begyndelse skal blive klogere på, hvad skam er, og hvad den gør. Vi skal have skammen ud i lyset - og ind i fællesskabet med Gud og med hinanden.

Sara Mikaelsson

Efter 16 års menighedsrådsarbejde er min depeche sendt videre til andre gode personer, som nu udgør det nye menig-hedsråd i Soderup – Kirke Eskilstrup. Det er lige en tanke jeg skal vænne mig til selv om jeg her været velforberedt. 31% af mit liv har jeg siddet i menighedsråd. I 14% af den tid der har eksisteret menighedsråd og i 1,7 % af den tid min lokale kirke har eksisteret har jeg siddet i menighedsråd. Og hvad kom der så ud af det? Jeg tror det hurtige svar må være, at arbejdet i menig-

hedsrådet har sat større præg på mig end jeg har på kirkelivet i sognene og det er faktisk en god fornemmelse. Det at have taget en tørn for at videreføre og udvikle en så vigtig tradition og institution som kirken er slet ikke så tosset en følelse – slet ikke når jeg er af den overbevisning, at det lokale frivillige engagement er et afgøren-de element for vores folkekirke.

Det kunne jo lyde vældig fredsommeligt, men holdt da op, hvor er der sket meget gennem årene. Det har været en periode,

16 år som indre organ i kirkens krop

SIDE 8

hvor menighedsrådene har fået et betyde-ligt større ansvar for økonomi, personale, kirkegårdsdrift og -takster, målopstilling og senest forkyndelse. Der har været en udvikling af økonomisystemer og per-sonaleforhold, som har medført mange valgmuligheder, men også et stadig sti-gende krav om professionalisme, hvil-ket rundt omkring har udfordret mange menighedsråd. Min bekymring kan være, at den stigende professionalisme gør det vanskeligere at få personer til at engagere sig i det frivillige menighedsrådsarbejde. Det er for mig at se en nøglefaktor for et velfungerende menighedsråd, at de for-melle arbejdsopgaver placeres i hænderne på personer med de rette kompetencer og såfremt de ikke findes i rådet kan det være en eksterne regnskabsfører, en fælles per-sonalefunktion, en ansat sekretær eller andet. Når der er så vigtigt, at de formelle forhold er på plads er det for, at en rodet økonomi eller uklare personaleforhold eller andet fnidder ikke skal blokere for menighedsrådets vigtigste job, at arbejde for kirkens liv og vækst ved at inddrage menigheden og forsøge hele tiden at vi som kirke er relevant i folks tilværelse.

Arbejdet i menighedsrådet er også en praktisk lektion i demokratisk arbejde. Jeg har i næsten alle årene haft æren af at være valgt til formand. Det er bestemt ikke ensbetydende med at man så altid får ret. Jeg skal sent glemme, at jeg med gåpåmod og i kådhed dukkede op til det første ordinære menighedsrådsmøde med et forslag til et seks siders manifest om hvad jeg synes vi skulle arbejde med i valgperioden. Jeg blev blæst ud af lokalet, da det blev opfattet som en total kritik af hvad der var sket indtil da. I sådanne situ-ationer kan man jo enten synes de andre er dumme eller sige til sig selv at det må jeg kunne gøre bedre – og det blev så til 16 år. Jeg synes stadig det er forfærdeligt når vi hver søndag synger trosbekendel-sen og drikker alkoholfri altervin, men jeg glædes dybt i mit hjerte over, at det er valg foretaget af os lokale repræsentanter

i vore sogne for vore kirker. Der kan være meget lange samtaler om stort og småt og det kan til tider opleves uendelige, men tænk hvis ikke den samtale var der – det ville da være endnu værre. Det at der er noget at drøfte og meninger der brydes vidner jo netop om et engagement – selve pulsen i menighedsrådsarbejdet. Vi må ikke glemme, at vore motiver, prioriteter og indfaldsvinkler er forskellige. Det er netop kalorierne i den demokratiske sam-tale, som naturligvis skal finde sted i en ordentlig tone.

Ledelse af et menighedsråd er også et sted med store følelser. Personer som bru-ger, arbejder i, engagerer sig i, bor ved eller bidrager til kirken er mennesker som har en eller flere følelser på spil – ingen er ligeglade. Det er enormt givende når der opleves en særlig stemning til et arrange-ment, en medarbejder roses eller et sær-ligt godt menighedsrådsmøde er blevet holdt. Da netop ingen er ligeglade er det også særdeles udfordrende når der kom-mer vanskeligheder i samarbejdet, der foretages ændringer på kirkegården eller klokkerne pludselig ringer midt om nat-ten på grund af tordenvejr. Menigheds-rådsarbejde er derfor også et mæglings- og dialogarbejde, hvor alle ikke kan få ret, men i hvert fald fortjener retten til at blive lyttet til og taget alvorligt.

Der er nu valgt mere eller mindre nye menighedsråd i vore sogne. Hjertelig til-lykke med valget til dette vigtige tillids-hverv. De fortjener forlods en stor respekt af os i menighederne for at de nu tager deres tørn, som den store folkelige puls i vort kirkearbejde. Bak op om deres arbej-de, som de laver på vores vegne, fortæl dem jeres meninger og ideer, engager jer i en frivillig tjans i ny og næ, deltag i akti-viteter og gudstjenester. Kristendom er en privat sag, men den trives fantastisk godt i fællesskab.

Anders ChristensenAfgående menighedsrådsformand for

Soderup-Kr. Eskilstrup pastorat

SIDE 9

Jeg har hørt, at da "Kvinde kend din krop" udkom midt i 70erne, fulgte en stribe bøger med kvinders bekendelser om kropserfa-ringer efter, og at de blev slugt råt de år. Men efterhånden fandt kvinderne ud af, at kroppen i sig selv ikke er særlig spæn-dende. Den selvfikserede tale om kroppen var i længden ikke til at holde ud. Det er først, når kroppen forbindes med ånd, den bliver interessant. Bekendelserne om kroppen havde sikkert positive sider, men kun i en begrænset periode. For det var ikke noget, kvinder kunne blive ved med at beskæftige sig med år ud og år ind. De kunne jo alligevel ikke ændre noget

ved kroppen. Dens funktioner var og blev, som de havde været hele tiden. Og derfor blev det klart, at kropsfikseringen måtte have en ende, og at man hellere måtte se på, hvad det var for en slags mennesker, man stod overfor fremfor hvilke kroppe, de havde.

Af og til kan man som præst blive fristet til at tro, at det skal være sjovt og spæn-dende at gå i kirke. Måske endda ligefrem underholdende, så det ligner alle andre former for fritidsbeskæftigelse. Uden for kirken går alting meget hurtigt. Tilbud om underholdning og fritidsbeskæftigel-se er meget stort. Vi kan vælge til og vælge

Krop og ånd

SIDE 10

fra. Set på den baggrund er den måde, vi fremfører vores budskab i kirken på om søndagen, temmelig gammeldags. Så der er ikke noget at sige til, hvis folk – der ikke er vant til at komme i kirken – kan opfat-te kirken som en underlig størrelse. Og når vi som præster præsenteres for den-ne holdning tilstrækkeligt mange gange, så begynder vi måske at føle os håbløst umoderne. Og begynder måske at søge efter andre og mere moderne former for gudstjenester. Vi prøver at være til behag. Vi forsøger at følge med i konkurrencen om folks opmærksomhed, men at forsøge på det kan dog ikke andet end mislyk-kes. Alene af den grund, at vi er præster og ikke entertainere. Men vi kommer til at svigte den opgave, vi har, hvis vi hopper på vognen og vil være til behag. For evangeliet skal aldrig være til behag. Og desuden er folk ikke så dumme, at de ikke kan se, hvad der foregår. Ved at vil-le være moderne kommer vi i hvert fald ikke i kontakt med folk. For folk er ikke så lette at narre. De kender godt forskel på skidt og kanel. De bryder sig ikke om at være tilskuere til præstens forsøg på at være underholder. Det giver utryghed, hvis gudstjenesten er forskellig fra gang til gang, hvis opmærksomheden skal ret-

tes mod formen og ikke indholdet. Hvis gudstjenesten derimod føl ger det sam-me skema fra gang til gang, så giver det tryghed, og opmærksomheden kan rettes mod indholdet. Det betyder selvfølgelig ikke, at prædikenen skal lyde, som den lød for 200 år siden.

Evangeliet må hele tiden forkyndes på en levende, tidssvarende og vedkommen-de måde, og det er og bliver evangeliet, der skal forkyndes og ikke præstens tilfældige indfald. Vi kan som præster ikke skaffe folk i kirker ved at være moderne. Men vi kan derimod let komme til at tømme kirken, hvis vi ikke vil tage vores opgave på os, nemlig at forkynde evangeliet rent og purt. Og det gælder uanset, hvordan en menighed er sammensat. Ingen kan i længden holde ud at høre på dårlige præ-dikener eller pæne foredrag om ligegyl-dige sager. Så i stedet for at bruge en hel masse energi på at forsøge at lokke folk i kirke med smarte tiltag, så skal vi helle-re bruge vores tid og evner på at arbejde flittigt og alvorligt med at blive bedre til at prædike. Det burde vel også være det, vi har bedst forstand på. I øvrigt viser det sig, at også i kirkelige sammenhænge er kvalitet værd at satse på.

Therese Nielsen

MenighedsrådsmøderSoderup-Kr. Eskilstrup:Menighedsrådsmøder i Soderup- Eskilstrup menighedsråd oplyses på hjemmesiden.

Store Tåstrup:Tirsdag den 3. januar kl. 19.00Tirsdag den 7. februar kl. 19.00

Tølløse:Se Tølløse kirkes hjemmeside: www.toelloesekirke.dk

Ugerløse:Tirsdag den 10. januar kl. 19.00

Disse 8 personer er valgt til det nye menighedsråd i Tølløse:Carsten Bo Hansen, Maiken Rauer, Birgit Klarskov, Alexandra Larsen, Andreas Fink, Jan Andersen, Anette Jensen og Erik Jensen

SIDE 11

Meddelelser: SODERUP-KIRKE ESKILSTRUP

FarvelMerle Sonne Mikkelsen har siden 1994 været organist ved Kr. Eskilstrup kirke. Nu har Merle valgt at fratræde sin stilling. Tak til Merle for dejlig musik og trofast-hed i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger i lyst og nød gennem de mange år. Samtidig ønsker vi, menig-hedsråd, personale, præst og menighed, Merle et godt, sundt og dejligt otium.

GoddagI en del sogne var der ved dette efterårs menighedsrådsvalg vanskeligheder for-bundet med at stille et fuldt menigheds-råd. Det var heldigvis ikke tilfældet her, hvor et næsten nyvalgt menighedsråd er klar til at fortsætte arbejdet. To medlem-mer fra det siddende menighedsråd, Mar-grethe Straarup og Janne Juul Hansen, begge Soderup sogn, fortsætter heldigvis.

Derudover består det nye menigheds-råd af Malene Ambus, Ole Olsen, begge Soderup sogn, og Laila Carlsen, Birgit-te Rasmussen og Ann Strandberg, alle Kr. Eskilstrup sogn. Det nye råd tiltræ-der 1. søndag i advent. Som suppleanter er valgt for Soderup sogn Jette Arild og Bente Nielsen og for Kr. Eskilstrup Aase Rasmussen, Lotte Mosegaard og Bella Marckmann. Menighedsrådet har i skri-vende stund ikke konstitueret sig, så mere følger i næste nummer af Kirkebladet.

Musikgudstjeneste1. søndag i advent er kirkens nytår. Det skal fejres, og det gør vi med musik. Ved gudstjenesten medvirker sopran Anneli-es van der Meer og Christine Grivel på bratsch,   Lars Aabo på klarinet og Kir-sten Sørensen på orgel. Sammen vil de fremføre et blandet program af kendte og mindre kendte værker af bl. a. J. S. Bach, F. Schubert og G. F. Händel.Soderup Kirke, søndag d. 27. novem-

ber kl. 14.00. Efter gudstjenesten er der kaffe mm. i våbenhuset.

Mere farvel Fem menighedsrådsmedlemmer ud- træder af vores menighedsråd med udgangen af denne periode. Det er Anders Christensen, der har været medlem og undtaget en kort periode også formand i intet mindre end 16 år. Det er Bodil Hansen, der har været kontaktperson for personalet, Asta Grevsen og Merete Skov-Hansen, der har været kirkeværger og Hans Hen-ning Palle, der har været bygningsan-svarlig for præstegården og haft kon-takt med diverse håndværkere.

Så fra ansatte og præst skal der på sognenes vegne lyde et stort TAK for indsatsen. I har inspireret og knok-let, og inden for hver jeres område og tilsammen har I været med til at give den lokale folkekirke liv og ånde. I har været med til at skabe gode ram-mer, der har været styr på økonomi-en, idéer og engagement, og der har været brugt mange timer på forhand-linger, kaffebrygning, diskussioner, indkøb og på kirkebænken. Bjørnson skrev i 1870 : ”fred er ej det bedste, men at man noget vil!”. Det har I villet og tak for det!

SIDE 12

AdventsandagterEt sted at finde ro til eftertanke, bøn og stilhed, gode ord og god musik – det er adventsandagterne i Kr. Eskilstrup Kirke et godt bud på. Giv dig selv en chance for at komme hel og godt igennem advents-tiden og kom til en eller flere af de stem-ningsmættede andagter af 25 minutters varighed.Kr. Eskilstrup Kirke, hver tirsdag

og torsdag kl. 19.00 i adventstiden. Første gang tirsdag d. 29. november. Sidste gang torsdag d. 22. december.

JulemødeDet traditionel-le julemøde med julesalmer, jule-sange, kaffe og æblekager og med besøg af Carsten Andersen, politi-betjent og kom-munikationsan-svarlig i Midt- og Vestsjællands politi, tidligere byrådsmed-lem og meget mere. Konfirmandstuen i Soderup, onsdag

d. 7. december kl. 14.30.

Julekoncert med Michala Petri og Lars Hannibal Igen i år holder Soderup Kirke en stor klassisk julekoncert. Petri/Hannibal Duo – der består af Michala Petri og Lars Han-nibal - har sammensat et julekoncertpro-gram, som ud over de kendte toner fra barokmestrene Bach, Händel og Vivaldi vil indeholde danske og europæiske jule-sange i nye arrangementer.

Julekoncerterne er en del af duoens Jubi-læumskoncert-turné i 2016. I det kvarte århundrede har duoen spillet mere end 1.500 koncerter i førende koncerthuse, festivals samt på TV stationer i Europa, Asien, Amerika og Mellemøsten. Sam-men har de udgivet seks internationalt anmelderroste og prisbelønnede CD’er. Med korte introduktioner undervejs vil musikerne give publikum en forståelse af det særlige ved de enkelte værker. Alle er velkomne til koncerten. Der er fri entré. Soderup Kirke, søndag d. 11. decem-

ber kl. 16.00.

SIDE 13

Nordiske stemmer - om nye perspektiver for det nordiske samarbejdeNorden har mange store stemmer i verden: Gro Harlem Brundtland, Bjar-ke Ingels og Martti Ahtisaari for par at nævne et par stykker. På hver sin måde bringer de noget unikt nordisk med sig ud i verden til inspiration for mange. De bærer også historien om et enestå-

ende nordisk samarbejde, som blandt meget andet har bidraget til den frem-trædende position, som vores region har i verden. Sammenlagt er de nor-diske økonomier 12. størst i verden, og de nordiske lande scorer højt på alver-dens indices, fra innovation til lykke.

I dag er landenes regeringer meget optagede af at udnytte det positive bil-lede, som omverdenen har af Norden. Nordisk mad, mode og film er cool, men særligt har den såkaldte Nordi-ske model vakt opsigt i både øst og vest. Den er ligefrem blevet kaldt en supermodel. Vi er nemlig gode til at få demokrati, ligestilling og høj velfærd til at gå hånd i hånd med produktivi-tet, innovation og personlig frihed. Det kræver dog en konstant og målrettet indsats at bevare denne unikke posi-tion i verden. Og det kræver et godt samarbejde.  

Med afsæt i bogen ”Nordiska Röster - Om Nordens röst i världen” vil forlags-leder ved Nordisk Ministerråd, Niels Stern, fortælle om de værdier, som de nordiske regeringer er blevet enige om som særligt nordiske og give eksem-pler på, hvordan værdierne har fået stemme internationalt. Konfirmandstuen, tirsdag d. 31.

januar kl. 19.00.

Hellig tre kongerSå er julen forbi. Vi tænder lys på jule-træerne for sidste gang i denne jul. Harpenist Maria Boelskov Sørensen medvirker. Maria har spillet i Det Kgl. Kapel og spiller jævnligt med landets symfoniorkestre. Når man hører hen-de spille, ved man, hvordan engleklang er. Soderup Kirke, Hellig tre kongers

søndag, d. 8. januar kl. 17.00.

SIDE 14

Fra Borup til Moskva Kim Greiner er en berejst mand og en mand, der har rejst verden rundt med tog. Denne eftermiddag skal vi med på turen fra Borup over Berlin. Warszawa, Vilnius, Riga og Talin. Turen fortsætter så til tsa-rens Sct. Petersborg med kejserens Vin-terpalads og til Moskva med Den Røde Plads og Vasilij-katedralen. Konfirmandstuen i Soderup, onsdag

d. 25. januar kl. 14.30.

Det Islandske Kvindekor i KøbenhavnVi holder fast i det nordiske tema og har inviteret Det Islandske kvindekor i København til at give en søndag eftermiddags koncert. Koret vil synge ny og gammel musik fra Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Danmark af komponister som Ola Gjeilo, Knut Nystedt, Pauli í Sandagerdi og Per Drud Nielsen. Det meste er skrevet for kvindekor, noget for børnekor (som har den samme tonehøjde som kvindekor) og noget er musik omskrevet eller arrangeret, så det klinger godt for de islandske kvindestemmer. Korets dirigent er Sigridur Eythorsdottir, der har dirigeret koret i 17 år og har undervist og formidlet musik og islandsk kultur i Danmark, siden hun i 1990 blev færdiguddannet cand. mag. i musik ved Aalborg Universitet.Kirke Eskilstrup Kirke, søndag d. 5. februar kl. 15.00

SIDE 15

Matador og kristendom Kom nærmere på Korsbæks borgere, som de lever med intriger, kærlighed, humor og kristendom. Gennem langt over 100 foredrag er dagens foredragsholder valg-menighedspræst Ronald Risvig blevet bekræftet i, hvordan kristendom er vævet ind i fortællingen om Korsbæk og gør den til en ”folkelig prædiken”. Hvis du ikke nåede foredraget i Store Tåstrup den 7. december har du muligheden nu. Konfirmandstuen i Soderup, onsdag

d. 22. februar kl. 14.30.

Sogneindsamling Søndag d. 12. marts 2017 håber Soderup og Kirke Eskilstrup sogne at sende så mange frivillige indsamlere på gaden, at alle i sognene får mulighed for at give ver-dens mest udsatte mennesker en hånds-rækning.

Sæt allerede nu kryds ved datoen – eller bedre endnu:

Meld dig som indsamler hos Merete Skov-Hansen på 24608092 eller mail. [email protected] allerede nu og del din søndag med verdens mest udsat-te mennesker. Ved sidste års Sogne-indsamling nåede vi her hos os et ind-samlingsresultat på ca. 10.000 kroner – takket være indsamlere i alle aldre. På landsplan blev der samlet 12 millioner kroner ind til verdens fattigste lande.

StearinlysVi samler stumper af stearinlys i kasser i våbenhusene. De bliver givet videre, smeltet om og i sidste ende bliver de til et økonomisk bidrag til nødlidende i Afrika. Så saml sammen og læg jeres rester af stearinlys ind i våbenhuset.

Tak – om at være frivillig på hospiceHospice-tanken var ny i Danmark for ganske få år siden. Nu er der adskillige hospice landet over – blandt andet i Dianalund og i Roskilde. På mange hospice er der frivillige, der bidrager med tilstedeværelse, madlavning, praktiske opgaver og ja? Hvad bidrager de frivillige på hospice egentlig med? Kom og få svar denne efter-middag, hvor Inge og Erling Møllehave, der begge er frivillige på hospice, fortæller.Konfirmandstuen i Soderup, onsdag d. 8. februar kl. 14.30.

SOS sorggrupperne i SoderupHenvendelse til sognepræst Lise Trap

FastelavnJulen varer lige til påske – nej, for ind i mellem kommer fasten! Det er det, den gør. Vi fejrer fastelavn med børneguds-tjeneste for trolde, feer, hekse, kaniner og andet godtfolk kl. 10.30 i Soderup og der-efter tøndeslagning, fastelavnsboller og kakao i konfirmandstuen.

Kom og vær med – det er underholdende for alle aldre! Soderup Kirke, søndag d. 26. februar

kl. 10.30

SIDE 16SIDE 16

GUDSTJENESTER December 2016 - Januar - Februar 2017GUDSTJENESTETIDER KR. ESKILSTRUP SODERUP ST. TÅSTRUP TØLLØSE UGERLØSE EVANGELIELÆSNINGER

4. december 9.00 Trap 10.30 Trap 10.00 Zachodnik 10.00 Nielsen 9.00 Clausen 4. december2. søndag i advent Luk 21,25-36

11. december 10.30 Trap 16.00 Koncert 9.00 Trap 10.00 Bitsch 10.15 Mikaelsson 11. december3. søndag i advent Matt 11,2-10

18. december - 9.00 Zachodnik 10.30 Zachodnik 10.00 Nielsen 9.00 Clausen 18. december4. søndag i advent Joh 1,19-28

24. december 16.00 Trap 14.30 Trap 13.30 Zachodnik 15.00 Bitsch 16.00 Mikaelsson 24. decemberJuleaften 15.00 Zachodnik 16.30 Bitsch Luk. 2,1-14/Matt. 1,18-25

25. december 10.30 Trap 9.00 Trap 10.00 Zachodnik 10.00 Nielsen 11.00 Mikaelsson 25. decemberJuledag Luk 2,1-14

26. december - 10.30 Trap 9.00 Trap 10.00 Bitsch 14.00 Mikaelsson 26. decemberAnden juledag Koncert Matt 23,34-3931. december - - 15.00 Zachodnik - 14.00 Mikaelsson 31. december

Nytårsaften Luk 2,211. januar 10.30 Trap - - 11.00 Nielsen - 1. januarNytårsdag Luk 2,218. januar - 17.00 Zachodnik 10.00 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.15 Mikaelsson 8. januar

1. søndag efter h. 3 k. Luk 2,41-52/Mark 10,13-1615. januar 9.00 Zachodnik - 10.30 Zachodnik 10.00 Nielsen 10.00 Mikaelsson 15. januar

2. søndag efter h. 3 k. Med Nyrup Baptist.

Joh 2,1-11

22. januar 10.30 Zachodnik 9.00 Zachodnik - 10.00 Bitsch 9.00 Hannah 22. januar3. søndag efter h. 3 k. Clausen Matt 8,1-13

29. januar 10.30 Trap - 9.00 Trap 10.00 Nielsen 9.00 Krogsgaard 29. januar4. søndag efter h. 3 k. Matt 8,23-27

5. februar 15.00 Koncert 10.30 Trap 9.00 Trap 10.00 Bitsch 14.00 Mikaelsson 5. februarSidste søndag efter h. 3 k. Matt 17,1-9

12. februar - 9.00 Zachodnik 10.30 Zachodnik 10.00 Nielsen 10.00 Mikaelsson 12. februarSeptuagesima Matt 20,1-1619. februar 10.30 Trap - 9.00 Trap 10.00 Bitsch 9.00 Krogsgaard 19. februarSeksagesima Mark 4,1-2026. februar - 10.30 Trap 10.00 Zachodnik 10.00 Nielsen 10.00 Mikaelsson 26. februar

Fastelavn Fastelavnsgudstj. Fastelavnsgudstj. Fastelavns-gudstj.

Matt 3,13-17

5. marts 9.00 Zachodnik - 10.30 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.00 Mikaelsson 5. marts1. søndag i fasten Konf.gudstj. Matt 4,1-11

Gudstjenester på Møllevang ÆldrecenterDen 7. december, 24. december, 11. januar og 8. februar. - alle dage kl. 10.30, og der serveres kaffe og kage efter gudstjenesten – dog ikke den 24. december.

SIDE 17SIDE 17

GUDSTJENESTER December 2016 - Januar - Februar 2017GUDSTJENESTETIDER KR. ESKILSTRUP SODERUP ST. TÅSTRUP TØLLØSE UGERLØSE EVANGELIELÆSNINGER

Gudstjenester på Tølløse PlejehjemTorsdag 10. november kl. 10.30 - Torsdag 8. december kl.10.30Torsdag 12. januar 10.30Februar 2017 forventes nyt plejecenter åbnet. Gudstjenester er pt. ikke fastlagt.

4. december 9.00 Trap 10.30 Trap 10.00 Zachodnik 10.00 Nielsen 9.00 Clausen 4. december2. søndag i advent Luk 21,25-36

11. december 10.30 Trap 16.00 Koncert 9.00 Trap 10.00 Bitsch 10.15 Mikaelsson 11. december3. søndag i advent Matt 11,2-10

18. december - 9.00 Zachodnik 10.30 Zachodnik 10.00 Nielsen 9.00 Clausen 18. december4. søndag i advent Joh 1,19-28

24. december 16.00 Trap 14.30 Trap 13.30 Zachodnik 15.00 Bitsch 16.00 Mikaelsson 24. decemberJuleaften 15.00 Zachodnik 16.30 Bitsch Luk. 2,1-14/Matt. 1,18-25

25. december 10.30 Trap 9.00 Trap 10.00 Zachodnik 10.00 Nielsen 11.00 Mikaelsson 25. decemberJuledag Luk 2,1-14

26. december - 10.30 Trap 9.00 Trap 10.00 Bitsch 14.00 Mikaelsson 26. decemberAnden juledag Koncert Matt 23,34-3931. december - - 15.00 Zachodnik - 14.00 Mikaelsson 31. december

Nytårsaften Luk 2,211. januar 10.30 Trap - - 11.00 Nielsen - 1. januarNytårsdag Luk 2,218. januar - 17.00 Zachodnik 10.00 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.15 Mikaelsson 8. januar

1. søndag efter h. 3 k. Luk 2,41-52/Mark 10,13-1615. januar 9.00 Zachodnik - 10.30 Zachodnik 10.00 Nielsen 10.00 Mikaelsson 15. januar

2. søndag efter h. 3 k. Med Nyrup Baptist.

Joh 2,1-11

22. januar 10.30 Zachodnik 9.00 Zachodnik - 10.00 Bitsch 9.00 Hannah 22. januar3. søndag efter h. 3 k. Clausen Matt 8,1-13

29. januar 10.30 Trap - 9.00 Trap 10.00 Nielsen 9.00 Krogsgaard 29. januar4. søndag efter h. 3 k. Matt 8,23-27

5. februar 15.00 Koncert 10.30 Trap 9.00 Trap 10.00 Bitsch 14.00 Mikaelsson 5. februarSidste søndag efter h. 3 k. Matt 17,1-9

12. februar - 9.00 Zachodnik 10.30 Zachodnik 10.00 Nielsen 10.00 Mikaelsson 12. februarSeptuagesima Matt 20,1-1619. februar 10.30 Trap - 9.00 Trap 10.00 Bitsch 9.00 Krogsgaard 19. februarSeksagesima Mark 4,1-2026. februar - 10.30 Trap 10.00 Zachodnik 10.00 Nielsen 10.00 Mikaelsson 26. februar

Fastelavn Fastelavnsgudstj. Fastelavnsgudstj. Fastelavns-gudstj.

Matt 3,13-17

5. marts 9.00 Zachodnik - 10.30 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.00 Mikaelsson 5. marts1. søndag i fasten Konf.gudstj. Matt 4,1-11

SIDE 18

Meddelelser: ST. TÅSTRUP

TAK!1. søndag i advent starter et nyt menig-hedsråd i Store Tåstrup kirke.

Det ”gamle” menighedsråd går af, og der skal lyde et stort TAK for indsatsen og arbejdet til dem, der træder ud. Alle medlemmer har bidraget til, at møder og opgaver er løst i fredelighed og med kir-kens liv og betydning som 1. prioritet.

Hanne Ritter træder ud, men fortsætter som frivillig hjælper og vikar ved kirkens aktiviteter, samt suppleant. Edith Sti-gaard Katholm træder ligeledes ud efter flere perioder i menighedsrådet, hvor hun bl.a. har været formand, næstformand og meget andet. Edith var også med til at vælge den nuværende præst. Inge Ipsen er ikke iblandt os mere, men nåede at være med i menighedsrådet i mange år, og har ydet en stor indsats i rådets arbejde og opgaver. Til sidst var hun suppleant, men

MATADOR og kristendom, ved valgmenighedspræst Ronald RisvigOnsdag den 7. december 19.00-21.00Den folkekære tv-serie Matador er 24 fortællin-ger om vores liv. Men den er også et omdrej-ningspunkt for kristne værdier, som de afspejler sig i hverdagen. For nok er der alle intrigerne og magtkampene, side om side med sladderen i Korsbæk, som vi spejler os i. Men under det hele ligger den varme og forløsende humor, der gør, at vi trods alt rummer og ser hinanden som dem vi er - på trods af alle skel. For humoren er i sit væsen beslægtet med evangeliet.

Vel mødt til en aften, hvor valgmenighedspræst Ronald Risvig fortæller uddybende og levende om nye vinkler på Matador.

Det foregår i menighedshuset bag kirken – og kaffe og kage koster 20 kr. PS: Hvis du ikke kan nå det, har du muligheden igen i Soderup den 22. februar.

alle årene altid klar til bl.a. at bage kage til foredrag, udflugter mm.

TAK til Hanne, Edith og Inge – jeres ind-sats og hjælp har været meget værdsat. Det nye menighedsråd har 4 gengangere fra tidligere råd. Gert Hansen Juhl, Pia Krogager, Hanne Mellerup-Poulsen og Irene Christensen fortsætter med at løfte kirkens opgaver i den kommende periode. Og de får selskab af to nye rådsmedlem-mer, Ernst Krogager og Anne Sørensen. De to suppleanter er Hanne Ritter og Anette Berg.

Det nye menighedsråd står overfor sto-re opgaver i form af bl.a. renovering af nogle bygninger i præstegården, helheds-plan for kirkegården for de næste 30 år, udvikling, udførelse og videreformidling af kirkelige aktiviteter og meget andet.

Tak til det gamle menighedsråd – og vel-kommen til det nye menighedsråd!

SIDE 19

De 7 læsninger med LuciakorTorsdag den 15. december kl. 19.00Vi nærmer os jul! Og denne aften tæller vi ned ved hjælp af læsninger fra Bibelen, som vil pege hen på Jesu Kristi fødsel. Der vil være oplæsning af 7 centrale tek-ster fra Bibelen, og korpiger vil gå Lucia-optog if.m. gudstjenesten, samt synge undervejs.

NytårsgudstjenesteLørdag den 31. december kl. 15.00Lad Nytåret begynde i kirken!Efter gudstjenesten er kirken vært ved et glas champagne og kransekage i menig-hedshuset. Alle er velkomne til at kom-me og starte nytårsaften i kirken, hvor vi siger tak for det forgangne år – og ønsker hinanden et godt nyt år.

Denne gudstjeneste afløser gudstjene-sten 1. januar, hvor der i stedet henvises til Kr. Eskilstrup kirke kl. 10.30.

De 3 fløjterOnsdag den 25. januar kl. 19.00Velkommen til en aften med klassisk musik, hvor der venter publikum en vel-oplagt og inspirerende koncert-oplevelse med ”De 3 fløjter”. Repertoiret er publi-kumsvenligt og favner både det folkelige og det etablerede øre i kraft af de frem-ragende arrangementer, som er lavet eks-klusivt til ”De 3 fløjter” af Steve Dobro-gosz.

De kendte klassiske værker har fået et løft og et lille tvist, der tilsammen med den unikke sammensætning af tre forskel-lige fløjtetyper; tværfløjte, alt-tværfløjte og bas-tværfløjte, åbner for et intenst og nærværende rum.

Herudover bliver værkerne præsenteret i en levende og hjertelig atmosfære.

Der er gratis adgang.

SIDE 20

Reformationsjubilæet 2017-500 år med LutherKristus gennem tiden i billederTine KraghOnsdag den 22. februar kl. 19.00-21.00Vi skal se forskellige billeder af Jesus, som gennem tiden er lavet. Og vi skal høre om, hvordan reformationen og Luthers tanker kan ses afspejlet i afbild-ningen af Jesus.

Hvordan er Jesus Kristus blevet frem-stillet gennem tiden? Og hvordan har samfundet og tankerne om billeder ændret sig siden de første århundreder efter Kristi fødsel og frem til i dag?

De spørgsmål og man-ge flere får vi svar på denne aften, hvor kunst-historiker Tine Kragh besøger menighedshu-set. Vi skal bl.a. se de tidlige fresco-malerier fra katakomberne i Rom med Kristus afbille-det som den unge hyr-de, se på de byzantin-ske mosaik-billeder af Kristus, høre om den barokke Caravaggios næsten erotiske Kristus, inden vi ender i vor tid og en mere moderne Kristusafbildning af blandt andet Robert Jakob-sen og Maja Lisa Engelhardt, som vælger at afbillede Kristus uden ansigt. Det bliver et varieret foredrag med et væld af skønne billeder gennem tiden.

Kaffe og kage koster 20 kr.Foredraget er en del af en række foredrag i Store Tåstrup, der holdes op til – og

i anledning af – Reformationsjubilæet i 2017.

Der er kirkekaffe efter gudstjenesterne den 5. februar og 5. marts

SIDE 21

HerreaftenMand – hvem, hvadog hvor er du?Kenneth Reinicke,Lektor ved RoskildeUniversitet.Torsdag den 1. decemberkl. 19.00-20.30.

Kom i kirke og bliv klogere på forskellen mellem Manden og Kvinden – og hvad den forskel betyder for dig.Hvad er status på Manden i dag? Er

han på vej ud eller ind? Er kvinden på vej op i lederstillingerne og bestyrelser – og (hvorfor) er det også godt for man-den? Kan Manden i sidste ende und-være Kvinden – og værre endnu; kan Kvinden snart undvære Manden? Lektor ved RUC, Kenneth Reinicke,

kommer og giver et bud på, hvor Man-den står i dag – hvilken udvikling, Man-den er i – og hvad Manden selv kan gøre for at få det bedste ud af sin egen situ-ation.

Foredraget er ét i en række foredrag, der handler særligt om mænd – og er tilrettelagt for mænd. Foredragsrækken er økonomisk støttet af Holbæk Provsti, og er åbent for alle mænd i Holbæk kommune. Så lad motorsaven blive i skuret, og kom i kirke – og tag gerne en kam-

merat med.

Find os på facebook – ”Herreaften” – og hold dig løbende informeret om nye foredrag og arrangementer

SIDE 22

Meddelelser: TØLLØSE

Tak til menighedsrådet i TølløseDer skal lyde en stor tak til det afgående menighedsråd i Tølløse sogn. Der har i den forløbne periode været mange store sager at tage fat på, så som omstruktu-rering af kassererfunktionen, renovering af kirkebænkene, kalkning af kirken, og valg af ny præst samt rigtig meget andet.

Der har været brug for jer alle, både jer, der har overblik over bygningernes vedligeholdelse; jer, som altid er parat med kaffe og kage; jer, der støtter trofast op om gudstjenesterne og jer, der er med til at samle alle trådene og holde os på ret kurs. I har alle været med til at gøre en fin indsats for kirken i Tølløse.

Som præster har vi altid mødt velvillighed fra menighedsrådet og de frivillige. Uden jeres store støtte kunne mange af vores arrangementer ikke nå sammen.

Tak!

Ny kirkesanger ansatMenighedsrådet har nu ansat ny kirke-sanger til at synge om søndagen i ulige måneder.

Valget er faldet på den kun 15 årige Alberte Hvidt Mogensen. Trods sin unge alder har Alberte stor erfaring med at synge. Alberte har sunget i DR siden 2010 og synger nu i DR pigekoret, hvorigennem Alberte får personlig sangundervisning. Alberte har ligeledes haft hørelære på konservatoriet, hvor hun er blevet trænet i at synge fra bladet, læse noder og forstå musik i det hele taget.

Alberte går i gymnasiet på Roskilde Katedralskole og bor i Gl.Tølløse med sin meget musikinteresserede familie.

Vi byder Alberte hjertelig velkommen og glæder os til det fremtidige samarbejde.

Alberte er ansat fra den 1. november 2016.

SIDE 23

Julebasarden 26. november kl. 10-14 i præste-gårdssalenVi følger op på succesen fra sidste år og holder julebasar i præstegårdssalen med produkter, som Nørkleklubben har frem-stillet. Basarens formål er at skaffe penge til socialt udsatte.

Nørkleklubben, som består af et hold på 20-25 dygtige håndværkere, har arbej-det hele året med at strikke, sy og hæk-le sweatere, huer, halstørklæder til børn og voksne og tæpper, dukker og dukketøj mm. af høj kvalitet. Der er meget fine og unikke ting at købe på basaren.

Der er mulighed for at købe kaffe, te og kage. Besøg Julebasaren – tag endelig naboerne med – og støt samtidig det gode formål.

Tølløse kirkes bænke i nye farverI begyndelsen af oktober blev Tølløse kir-ke genåbnet efter at kirken havde været delvist lukket hen over sommeren.

Kirkens bænke er blevet renoveret og fremstår nu i lysere farver.

Det er form og farvedesigner Christella Bamford og arkitekt Janni Hansen, som har udarbejdet forslag til ny farvesæt-ning, hvorefter menighedsrådet har til-trådt et af forslagene.

Tanken har været at lysne kirken og samtidig forsøge at få noget af kirkens

Tølløse Koretsynger i kirken 2. søndag i adventSøndag den 4. december kl. 102. søndag i advent deltager Tølløse Koret i gudstjenesten og synger de dejlige jule-salmer sammen med menigheden. Koret medvirker også med enkelte solonumre.

Julehyggei præstegårdssalen 2. søndag i adventSøndag den 4. december kl. 10Efter gudstjenesten går vi over i præste-gårdssalen, hvor vi bager småkager og laver konfekt. Bagefter nyder vi Inges dej-lige flæskesteg. Kom og få nogle hyggelige timer sammen med andre fra menighe-den. Vil du med, så skal du tilmelde dig til sognepræst Therese Nielsen [email protected] inden den 30. november.

ydre særpræg (den røde farve) ført med ind i kirkerummet. På den baggrund er der valgt lyse farver på bænkenes ryg og sæder og en mørk rød farve på gavlene.

SIDE 24

Fredagscafé den 9. december kl. 14i præstegårdssalen

Det bliver et glædeligt gensyn med Tølløse Kirkes tidligere sognepræst, Lisbeth Juhl Jørgensen, når hun den 9. december kommer til Tølløse for at fortælle om sit nye liv som storbypræst i Kildevældskirken, Østerbro. Som hun selv udtrykker det:

”Da jeg som 20-årig hoppede på toget på Hårlev station med retning mod hovedstaden og teologistudi-et, var det min drøm en dag at blive præst i København. Så da jeg i 2003 som nyuddannet teolog søgte mit før-ste embede på landet i Tølløse, var det ikke meningen, at jeg skulle være der mere end et par år. Planen var, at jeg skulle have lidt erfaring og så vende næsen mod byen igen. Men Vorherre (og jeg selv) ville det anderledes, for jeg blev så glad for byen og embedet, at jeg flyttede dertil og blev der i 12 gode år. Men drømme kan være stædige, så en dag tog jeg springet og flyttede til

Vanløse for at begynde i nyt job i Kildevældskirken marts 2015.” Til månedens fredagscafé bliver der naturligvis tid til masser af adventshygge

og fællessang.

Børne og familiegudstjeneste med LuciaoptogFredag den 9. decem-ber kl. 16.30Vi holder børne- og fami-liegudstjeneste i kirken. Pigerne fra Kildedams-skolens 4. klasser fej-rer Lucia med optog og sang. Efter gudstjene-sten er der kaffe og jule-godter i våbenhuset.

SIDE 25

NytårsgudstjenesteSøndag den 1. januar kl. 11 (bemærk tidspunkt)Efter gudstjenesten byder menighedsrå-det på kransekage og champagne, så vi kan ønske hinanden et godt nyt år.

BabysalmesangInvitation til for-ældre og bedste-forældre med børn fra 2-12 mdr. med opstart i januar måned. Vi mødes en gang om ugen i otte uger. Babysalmesang er en stimule-rende oplevelse for alle sanser, og du får mulighed for at forny bekendtskabet med vores rige sang- og salmeskat – sammen med dit barn. Vi synger i 35-40 minut-

ter i kirken, bagefter er der saft og frugt i præstegårdssalen. Tag en dyne eller et tæppe med, som dit barn kan ligge på. Tilmelding til sognepræst Therese Niel-sen [email protected]

.

Minikonfirmander3. klasserne med bopæl i Tølløse Sogn indbydes til minikonfirmand-undervisning. Vi skal høre og opleve historierne fra Bibelen. Vi skal undre os, stille spørgsmål, tale sammen og under-søge kirken fra tårn til kælder. Undervis-ningen finder sted i præstegårdssalen og i kirken og forløber over 8 lørdage. Første gang er 14. januar 2016 kl. 10-11.30. Til-melding sker til sognepræst Therese Niel-sen [email protected]

JuleaftenJuleaften er der 2 gudstjenester i Tøllø-se kirke ved Henriette Bitsch. Den før-ste er kl.15 og den næste kl. 16.30. Der

er altid pladsmangel, så kom i god tid. Erfaringen fortæller, at der er bedst plads kl.16.30.

SIDE 26

SpaghettigudstjenesteTorsdag, den 26. januar kl. 17.30 Vi inviterer til gudstjeneste på børnenes præmisser for børnefamilier, bedste-forældre og andre interesserede.  Efter gudstjenesten, der varer omkring en halv time,  er der fællesspisning, hvor menu-en naturligvis er spaghetti med kødsovs. Pris for maden: voksne 30 kr., børn 15 kr. Tilmelding til sognepræst Therese Nielsen [email protected] senest mandag den 23. januar.

Koncert med elever fra SejergårdsskolenMandag, den 30. januar kl. 19Traditionen tro er der vinterkoncert med elever fra Sejergårdsskolen i Tølløse kir-ke. En lille times meget afvekslende kon-cert, hvor alle er hjertelig velkomne. Der er gratis adgang.

Fredagscafé3. februar kl. 14 i præstegårdssalen

”Forkæl din hjerne”Rolf Bang Olsen har i mange år arbejdet som over-læge på Middel-fart psykiatriske sygehus inden for ældrepsykiatri og demens. Endvide-re er han forfatter

og medforfatter til flere bøger om demens bl.a.: ”Demens – en håndbog”, der henven-der sig bredt til både pårørende og fagper-soner og giver en grundig gennemgang af sygdommen, dens konsekvenser, samt råd og vejledning om, hvordan pårørende skal forholde sig.

Rolf Bang Olsen virker også ofte som foredragsholder såvel for pårørende som for fagpersonale.

Rolf Bang Olsen er initiativtager til de-menskoordinatoruddannelsen for kom-

munalt ansat personale, som han har undervist inden for demensområdet siden 1985.

Mange har en dement person i famili-en eller omgangskredsen. Der er mere og mere focus på sygdommen.

Foredraget i Tølløse vil omhandle humørets positive virkning på hjernen hos det raske menneske og hos menne-sker med demens, ligesom det vil sætte fokus på mennesket bag demensen samt give et indblik i, hvad det vil sige at have en demenssygdom, og hvilke konsekven-ser sygdommen kan have.

Det kan alt sammen lyde meget alvorligt, men Rolf Bang Olsen forstår med varme og medmenneskelig forståelse at oplyse om, hvad der vil kunne lette i de alvorlige situationer.

FastelavnSøndag den 26. februar kl. 10Vi åbner dørene til en festlig familieguds-tjeneste ved sognepræst Therese Nielsen. Både børn og voksne må meget gerne komme udklædte. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning. Når katten er slået af tønden, hygger vi os med fastelavnsboller og varm kakao.

JulehjælpHar du brug for lidt hjælp til julen, så hen-vend dig til sognepræst Henriette Bitsch, tlf. 59 18 53 37, eller e-mail [email protected]

SIDE 27

Meddelelser: UGERLØSE

Kirke- og kravlestue Et rytmisk tilbud til alle babyer mellem 3. mdr. og 3. år, vi mødes hver onsdag kl 9.45-10-45 i Ugerløse Kirke.

Fastelavnsgudstjeneste i Ugerløse kirke Søndag den 26. februar kl.10.00Kom i kirke og oplev det fantastiske duk-keteater Svantevits forestilling PUST.

”Pust” er en åben dukketeaterforestil-ling, der inddrager kirkens rum og aku-stik som medspiller i en musikalsk og poetisk rejse gennem det gamle og det nye testamente. I forestillingen møder vi pigen Gerda, der stiller nogle af de spørgs-mål, som dukker op hos et moderne barn, der kommer ind i irken. Gerda møder en underfundig herre, der bor i kirken. Han kender svarene og svarene bliver til dra-

matik Vi henvender os til aldersgruppen 4 til 104 år

Forestilling er gratis og slutter således at børnene kan nå at slå katten af tønden ved Brugsen.

Minikonfirmander i Ugerløse KirkeI foråret 2017 har vi endnu engang et til-bud om minikonfirmand til eleverne i 3. klasse i Ugerløse.

Vi starter den 21. februar 2017, og afslut-ter forløbet den 2. april 2017 med en guds-tjeneste, hvor minikonfirmanderne vil vise, hvad de har lært på en interessant ,måde.

Der kommer til at være en enkelt aften hvor vi samles til aftensmad og hygge - men ellers foregår de øvrige gange om eftermiddagen efter skole.

Emnet for årets minikonfirmander bli-ver at være “kirkedetektiv” - dette dækker over at opdage spændende ting i kirken, og blive klogere på hvad der egentligt foregår i den der kirke.

Jeg glæder mig meget til at møde alle de interesserede børn - og have nogle sjove og informative timer sammen med dem.

Tilmelding til Charlotte Blume tlf. 23355752 eller [email protected]

Aktiviteter for børn og unge i Ugerløse kirke

Babelstårnet børnegudstjenesteonsdag den 25. januar kl.17.00Historien om dengang alle mennesker tal-te samme sprog og byggede et tårn som skulle nå Gud. Efter børnegudstjenesten er der fællesspisning i sognegården, hvor menuen står på hjemmelavede pasta med kødsovs.

Den barmhjertige samaritaner børnegudstjenesteonsdag den 22. februar kl.17.00Vi skal opleve Godly play med Marlene Pedersen. Efter børnegudstjenesten er der fællesspisning i sognegården, hvor menuen står på hjemmelavede overra-skelser.

Himmel børnegudstjeneste onsdag den 29. marts kl.17.00Vi skal prøve at forstille os hvordan him-len ser ud. Efter børnegudstjenesten er

der fællesspisning i sognegården hvor menuen står på hotdogs.

I foråret 2017 begynder en foredrags-række om familien i dag. Her vil vi tage spørgsmål om som mobning, diagnoser, kommunikationsproblemer og konflikter. For ligesom alle andre fællesskaber byder også familien på udfordringer. Folderen med alle foredrag vil kunne findes på kir-kens hjemmeside og i kirken.

Skilsmisse og sammenbragt familie med dine og mine børn - et foredrag for alleTirsdag den 7. februar kl.19.00-21.00 i Uger-løse kirkes sognegård Næsten halvdelen af alle ægteskaber opløses igen, det kan være en svær og konfliktfuldt oplevelse, især når man har børn sammen. Den moder-ne familie i dag har mange forskellige udtryk, og det er temaet vi tager op, hvor-dan finder vi ud af det sammen, evt. med dine og mine børn. Hvordan finder vi i fællesskab ud af at sætte grænser og rum-me de svære følelser.

Ved psykoterapeut og parterapeut Car-sten Madsen.

NovemberTi. d. 22. kl. 19.30   Bibeltime hos Stinne og Henning Nielsen, Hulebækvej 20. Johs. 9.

DecemberTo. d 1. kl. 10.00 Kaffestue.Fr. d. 2. kl. 19.30 Adventsmøde ved Jørgen E. Larsen. Sorø. Indsamling.To. d. 15. kl. 10.00 Kaffestue. To. d. 29. kl. 14.00  Julefest ved Flemming Brask Hansen.

Januar 2017 To. d. 5. kl. 10.00 Kaffestue.On. d. 11. kl. 19.30 Ev. All. Ved Flemming B. Hansen.To. d. 12. kl. 19.30 Ev. All. Nyrup Baptistkirke.To. d. 19. kl. 10.00 Kaffestue.Fr. d. 27. kl. 19.30 Møde ved Jakob Østergaard, Slagelse.

Februar To. d. 2. kl. 10.00 Kaffestue.Ti. d. 7. kl. 19.30 Bibeltime hos Vivi Hansen, Østergårdsvej 12. Undløse. Johs. 10.To. d. 16. kl. 10.00 Kaffestue.Fr.  d. 17. kl. 19.30 Møde ved Grethe OlsenTi.  d. 28. kl. 19.30 Bibeltime hos Grethe og Flemming B Hansen, Herluf Trollespark 15. Johs. 11.

Marts To. d. 2. kl. 10.00 Kaffestue.Ti. d. 7. kl. 19.30 Møde ved Hans Verner Lollike.

Hvor andet ikke er oplyst , er møderne i Sognegården. Vil du vide mere om møderne, eller ønsker du trans-port, kan du ringe til Henning 59188305.Alle er velkommen.

Indre Mission i Ugerløse

SIDE 29

Særlige gudstjenester og koncerter i Ugerløse Kirke1 Juledag med Michelle LarsenSøndag den 25. dec. kl. 11.00Kirken og prædikestolen tilhører ikke præsten, derfor kommer Michelle som er her fra byen og prædiker 1. jule-dag, det er spændende at høre evan-geliet fortolket fra en hal ung vinkel. Michelle vil også berige os med musik og sang.

Gudstjenestekoncert2. juledag kl.14.00 Kærlighedens sange fra dig til mig og fra os til Gud.

Organist Tobias Dahl, sanger Josephine Stokholm og bassist Gustav Pyndt Jonsén vil igen i år løfte og forføre os ind i kærligheden, som den kommer til udtryk i sang og musik. Brug denne søndag til at slappe af midt i julens travlhed.

Nytårsaftensgudstjeneste den 31. december kl. 14.00.Efter gudstjenesten vil vi ønske hin-anden godt nytår med bobler og kran-sekage.

Fællesgudstjeneste med Nyrup baptistkirke Søndag ned 15. januar kl.10.00 i Ugerløse kirkeNåden alene – er temaet for Evangelisk Alliances bedeuge. Der er udarbejdet et tema til de enkelte dage i ugens løb, og ved afslutningsgudstjenesten søn-dag den 15. januar i Ugerløse Kirke er temaet: Kristus alene – verdens håb.

Når vi ser os omkring, skal vi ikke bruge lang tid for at blive klar over, at håb om fred, retfærdighed og et vær-digt liv er en desperat mangelvare for millioner. Hvordan kan og skal vi som kristne i vores tid og sammenhæng proklamere og demonstrere Jesus som verdens Herre og håb?

Efter gudstjenesten vil der være fro-kost i sognegården.

Hildegaard af BingenSøndag den 5. februar kl.14.00Gudstjeneste med musik af Hildegaard af Bingen. Kom og bliv inspireret af en stærk kvinde, hvis musik og liv stadig klinger i vor tid.

Søndag den 12. februar kommer bratschist Christine GrivelUgerløse kirke får musikalsk besøg af Christi-ne Grivel, som i mange år har spiller kammer-musik med vores organist Sofie Grinderslev. Sammen vil de to tilføje gudstjene-sten musikalske godbidder.

SIDE 30

ONSDAGHYGGEOnsdag den 7. dec. kl.14.00-16.00 Hjertets sygdommeHjertet er et af kroppens mest centrale organer, ja vi kan ikke leve uden et hjerte. Derfor skal vi denne eftermiddag sætte fokus på hjertet.

Et foredrag om hjertesygdomme og livet på hjerteafdelingen ved oversygeplejerske Linda Holm.

Onsdag den 4. jan. kl.14.00-16.00 Luther, liv og dramaI anledning af Luther jubilæums året 2017, skal vi høre om Luthers hans kald til munk, hans ægteskab med en nonne og hans kamp med den katolske kirke.

Et hyggeligt foredrag som alle kan få noget ud af.

Ved Mogens Larsen som er tidligere lærer, skoleleder og byrådsmedlem.

Onsdag den 1. februar kl.14.00-16.00 Naverne liv og historierOle Puggaard fortæller om naverne, om oplevelser i Sydamerika og Afrika.

Et foredrag om en hel særlig livstil og håndværk

Onsdag den 1. marts kl.14.00-16.00 Pakhus-orkesteret Vi afslutter sæsonen med en glad koncert og fællessang.

Så kom og nyn med og nyd hjemmebagte vafler.

TirsdagsmeditationDen sidste tirsdag i hver måned er der en times meditation i Ugerløse Kirke kl.10.00. Efter meditationen er der mulig-hed for en kop kaffe i sognegården.

Tirsdage: 29. november, 31. januar, 28. februar

Kroppens rummelighed og troens forankringVed præst og retræteleder Peter RugeVi vil på mandag den 16. januar og man-dag den 20. marts kl.15.30-21.00, under-søge de muligheder for at forankre erfa-ringer af tro og ånd i kroppens rumme-lighed.

Vi vil tage den bibelske fortælling om Adams skabelse på ordet – og forstå os selv som et møde mellem klodens fysiske stof og Guds livgivende åndedrag.

Vi kan være meget bevidste om kroppen

– om dens ydre og om dens sundhed – men kroppens indre bliver let fremmed for os, fordi den er rum for mange vanskelige følelser, som er besværlige at håndtere.

Så vi opdager sjældent at kroppen lader sig forbinde med bevidsthed og tro.

Vi vil med øvelser og indre opmærksom-hed undersøge, hvordan vi kan forankre mødet med det hellige i kroppens rum-melighed, sådan at det bliver en mere naturlig del af vores daglige virkelighed og sådan at kroppen bliver mere levende og vågen

Vi vil bygge videre på de tidligere møde-gange i forløbet ”empatiens kilde”. Men nye deltagere kan sagtens koble sig på.

Nærmere oplysninger på www.ugerloe-sekirke.dk.

Tilmelding til sognepræst Sara Mikaels-son på mail: [email protected], pris pr. person 100 kr. pr. gang.

Meditation og spiritualitet i Ugerløse Kirke

SIDE 31

Ugerløse Kirkes Galleri og bibliotekAlle er velkomne fredag-søndag mellem 13.00-16.00 til at få en kop kaffe, låne en god bog og se på spændende kunst.

Fernisering søndag den 8. januar kl.10.00 ved Alvdis Kjølbro.

Ikonskrivningsgruppen En gang om måned samles gruppen i Ugerløse Kirkes sognegård og skriver klassiske ikoner, som lærer og vejleder er Finn Günther.

Vi mødes kl.9.00-15.00 en onsdage: 16. november, 11. januar, 8. februar,

Hvis du har lyst til at være med kan du få mere information og tilmelde dig hos sognepræst Sara Mikaelsson.

Nyt fra gospelkoret We Got JoyEfterårssæsonen kom godt i gang kon-cert i ZEN Garden,  nye kormedlemmer og workshop med undervisning i STOMP (rytmetræning). Traditionen tro synger We Got Joy ved gudstjenesten 1. søndag i advent d. 27. november.

Gospelmusikken kommer atter til at lyde i kirken allerede torsdag d. 8. december, når We Got Joy holder julekoncert kl. 19.30. Vi glæder os til at synge en masse gospel-jule-sange - også sammen med publikum.

Har du lyst til selv at synge, så har We Got Joy sæsonstart torsdag d. 19. januar 2017, kl. 19.00 i sognegården. Så hvis du vil prøve at synge gospel eller har gjort det før og gerne vil i gang igen, så mød op til sæsonstart. De første 3 gange er gratis.

We Got Joy søger pianistWe Got Joy er et gospelkor med ca. 25 medlemmer, som hører hjemme i Uger-løse Kirke på Midtsjælland. Vi mangler en dygtig rytmisk pianist, der kan lide at akkompagnere til kor og at spille til gospelmusik.

Vi har brug for, at du kan komme og spille én torsdag om måneden fra 19-21 og til vores koncerter som er ca. 3 gange pr. sæson.

Kontakt korleder Ulla Tølløse på tlf. 57801112 eller mob. 22550980.

Galleri og ikonskrivning i Ugerløse Kirke

Navne og adresser:

UGERLØSESognepræst: Sara Mikaelsson, Kirkevej 3, 4350 Ugerløse, tlf. 59 18 80 74 eller mobil. 26 84 67 91, e-mail: sym(a)km.dkTræffes ikke fredag.

Hjemmeside: www.ugerlosekirke.dk

Graverkontoret:Ugerløse kirkegård kontaktes på følgende måde:Mobil telefon 20 58 27 61 bedst mellem 12.00 og 13.00Mail: [email protected] & administrationschef, Jess Sørensen, træffes også på 59 44 10 01 bedst mellem kl. 12. og 12.30.Mail: [email protected]

Menighedsrådsformand: Kirkeværge: Gitte Jensen, Abildhaven 35, 4350 Ugerløse, tlf. 59 18 82 05, [email protected]

ST. TÅSTRUPKirkebil: Har du brug for kørsel til og fra gudstjene-ster eller arrangementer i kirken, så kontakt præsten (gerne et par dage i forvejen).

Sognepræst: Mads Zachodnik, Tåstrupvej 54, 4370 St. Merløse, tlf. 57 80 13 68.Email: [email protected]æffes bedst efter aftale.Kirkekontoret er lukket om mandagen.

Ved ferie henvises til sognepræst Lise Trap, Soderup kirke, 59 18 50 37

Hjemmeside: www.storetaastrupkirke.dk – og på Facebook…

Graverkontor: Pia Hansen, tlf. 57 80 20 13. Træffes bedst tirsdag – fredag kl. 12-13.

Menighedsrådsformand: Gert Hansen Juhl, Bonderupvej 260, 4370 St. Merløse, tlf. 57 80 16 60.

Kirkeværge: Pia Krogager, Ordrupvej 46, Ordrup, 4370 St. Merløse, tlf. 27 20 70 53.

Kasserer: Henning Bang Hansen, Slagelsevej 31, 4450 Jyderup, tlf. 59 18 30 33.

TØLLØSEKirkebilen kører til alle gudstjenester. Henvendelse inden fredag kl. 12.00 til Annegrete Larsen, tlf. 22 28 06 16. E-mail: [email protected]

Tølløse kirkes kontor: Nybyvej 12, Gl. Tølløse, 4340 Tølløse, tlf.59 18 53 37.

Sognepræst, kbf: Henriette Bitsch, tlf. 59 18 53 37. E-mail: [email protected]. Træffes ikke onsdag.Ved præstens ferie- og fridage henvises til kollega på telefonsvarer.

Sognepræst: Therese Nielsen, Nybyvej 12, 4340 Tølløse, tlf. 24 47 70 78. E-mail: [email protected] Træffes ikke onsdag.Ved præstens ferie- og fridage henvises til kollega på telefonsvarer.

Hjemmeside: www.toelloesekirke.dk.Facebook: Tølløse kirke

Graverkontor: Nybyvej 12, Gl. Tølløse, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 61 33 Træffes bedst: Tirsdag - fredag kl. 12.00-12 .30.

Menighedsrådsformand indtil 26.11.2016: Bodil Schrøder Hansen, Nybyvej 48, 4340 Tølløse,tlf. 59 18 55 64. E-mail: [email protected]

Kirkeværge indtil 26.11.2016: John Abrahamsson, Dalvænget 91, Tølløse, tlf. 25 77 62 30. E-mail: [email protected]

NB: Hjemmesiden opdateres med oplysninger om konstitueringen i det nye menighedsråd, som tiltræ-der 1. søndag i advent.

SODERUP - KR. ESKILSTRUPKirkebil: Henv. helst senest fredag til Kr. Eskilstrup Taxi, tlf. 59 18 01 26, Tølløse Taxi tlf. 59 18 53 50 eller Ingemanns Taxi tlf. 57 80 14 41.

Sognepræst: Lise Trap, Soderup Kirkevej 10, Sode-rup, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 50 37, e-mail: [email protected] Træffes ikke fredag.

Ved præstens ferie / fridage henvises til spr. Mads Zachodnik, tlf. 57 80 13 68

Hjemmeside: soderupeskilstrup.dk Facebook: Soderup-Eskilstrup kirker

Graverkontor ( Soderup): Henrik Schoubye [email protected] tlf. 22 64 48 21.Træffes ikke mandag.

Graverkontor (Kr. Eskilstrup): Toni Bøgelund [email protected] tlf. 24 47 05 76Træffes ikke mandag.

Menighedsrådsformand: Henvendelse til præst eller gravere

Kirkeværge (Soderup): Henvendelse til præst eller gravere

Kirkeværge ( Kr. Eskilstrup): Henvendelse til præst eller gravere

Kirkebladet udgives af de 4 menighedsråd.Red.: Henriette Bitsch · Therese Nielsen · Sara Mikaelsson · Lise Trap · Mads Zachodnik

Grafisk produktion: Midttryk, Tølløse