SSP Broen - Januar 2013
Post on 28-Mar-2016
237 Views
Preview:
DESCRIPTION
Transcript
Gældende fra den 1. januar 2013 er der igang-
sat en ny organisering af SSP arbejdet i Oden-
se. En organisering, der bygger på et ligevær-
digt samarbejde mellem Odense Kommune,
Fyns Politi og boligorganisationerne i Odense.
Det fremtidige navn, der dækker denne organi-
sering, er SSP Odense.
Dette første nummer af vores e-magasin vil
sætte fokus på den nye organisering, og herun-
der give en generel orientering, dels som støtte
til organisationen og dels som en orientering til
øvrige interesserede.
E-magasinet SSP Broen vil kunne downloades
fra hjemmesiden www.sspodense.dk.
Den nye organisering bygger på fundamentet
af den indstilling, der blev udarbejdet forud for
beslutningen om reorganiseringen. På dette
fundament er der bygget videre via et samtale-
forløb igennem oktober og november måned
2012, hvor SSP sekretariatet har været rundt i
organisationen for at tale med såvel enkeltper-
soner som grupper, om deres tanker, idéer og
behov.
Som en del af dialogprocessen blev der den 5.
december 2012 afholdt et temamøde om den
nye SSP organisering, hvor der var inviteret
130 medarbejdere fra SSP organisationen. På
temamødet blev de ydre rammer for den nye
organisering præsenteret, og der blev efterføl-
gende - igennem to workshops - indhentet in-
spiration til, hvordan rammerne bedst udfyldes.
Opbygningen af SSP Odense er således funde-
ret på en bred og inddragende dialog med or-
ganisationen, ligesom den samtidig er udarbej-
det i samarbejde og overensstemmelse med
SSP bestyrelsen. Det er dog vigtigt at tydelig-
gøre, at den nye organisering er dynamisk. Der
skal ved dette forstås, at nok er SSP Odense
igangsat den 1. januar 2013, men den vil i et
fortsat samarbejde optimeres og udvikles som
Odenses platform for det kriminalitetsforebyg-
gende arbejde.
Odense den 16. januar 2013
S S P O D E N S E B Y D E R V E L K O M M E N .
____________________________ _________________________________
Jimmy Streit Peter Pietras
Direktør Direktør
Børn- og ungeforvaltningen Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
____________________________
Ebbe Krogaard
Vicepolitiinspektør
Lokalpolitiet Odense
Si de 2
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
vores fokus.
Forud for gennemlæsnin-
gen af dette første num-
mer af SSP Broen kan det
være relevant at forholde
sig til nogle centrale for-
hold, hvor det første
handler om, hvad SSP er.
De fleste ved, at SSP står
for Skole, Socialforvalt-
ning og Politi, hvorimod
det ikke er alle, der er
lige opmærksomme på,
at SSP er en samarbejds-
form og ikke en instituti-
on.
Når dette bemærkes, er
det i væsentlig grad for at
skabe en tydelighed på,
at ingen må få den opfat-
telse, at ansvaret for at
forhindre kriminalitet
ligger hos SSP Odense.
Af Tommy Holst:
Det er med stolthed at vi
kan præsentere SSP Bro-
en, som er SSP Odenses
nye onlinemagasin.
Som en del af SSP sekre-
tariatets arbejde vil vi fire
gange om året udgive
magasinet, og en gang
om året udgive et tema-
nummer, der vil indehol-
de en status over året,
der er gået.
Dette første nummer er
et sådant temanummer,
hvor vi dog ikke vil sætte
fokus på det år, der er
gået, men derimod sætte
fokus på den nye SSP
organisation.
Magasinet er opdelt i fire
hovedtemaer, der dækker
over den generelle, den
specifikke og den indivi-
duelle forebyggelse samt
rusmidler som det fjerde
tema.
Den redaktionelle linje vil
søge at give en klar infor-
mation om dels det
igangværende arbejde i
SSP Odense og dels den
mere generelle udvikling i
det kriminalitetsforebyg-
gende arbejde. Linjen vil
samtidig forsøge at give
dialogen kant og nerve,
primært for at skærpe
SSP Odense er platformen
for et ligeværdigt kriminal-
præventivt samarbejde
mellem politi, kommune
og boligorganisationerne.
SSP Odense har til formål
at opbygge netværk, der
har en kriminalpræventiv
indvirkning på børn og
unges hverdag, forebygge
at kriminalitet blandt børn
og unge udvikler sig og
nedbringe antallet af un-
ge, der begår alvorlig kri-
minalitet.
For at understøtte dette
arbejde, blev der i forbin-
delse med reorganiserin-
gen af SSP organisationen
i Odense skabt et SSP
sekretariat. SSP sekretari-
atet er etableret som det
centrale omdrejningspunkt
for SSP Odense og skal
herigennem tage ansvar
for, at der sættes fokus på
ensartethed i de kriminal-
præventive indsatser,
herunder fastholdelse og
facilitering af en øget
vægtning af den generelle
og specifikke forebyggel-
se.
...fortsættes på side 4
F O K U S
A N S V A R E T F O R D E T K R I M I N A L I T E T S F O R E B Y G -
G E N D E A R B E J D E L I G G E R H O S D E E N K E L T E A K T Ø -R E R ; D E U N G E , D E R E S F O R Æ L D R E , B O R G E R N E O G
A L L E D E F A G P R O F E S S I O N E L L E !
Si de 3
K O L O F O N
U D G I V E S A F :
© SSP Odense
SSP sekretariatet
Ørbækvej 100 - Fløj 1
5220 Odense SØ
www.sspodense.dk
Årgang 1, nr. 1
ISSN 2245-7488
R E D A K T I O N :
SSP sekretariatet
Ansvarshavende:
Tommy Holst
Sekretariatsleder
Telefon: +45 61 38 42 43
E-mail: tomho@odense.dk
O P L A G :
SSP Broen udgives alene som
e-magasin. Det anslåede antal
modtagere af første udgivelse
er 300.
C O P Y R I G H T :
En del af værdigrundlaget for
SSP Odense er, at viden,
metoder, forskning og lignende
skal flyde frit og herigennem
være tilgængeligt for alle, der
måtte ønske at kende det.
Kopiering og gengivelse af
tekst fra dette e-magasin er
således velkommen med
behørig kildeanvisning.
F E E D B A C K :
Alle kommentarer, idéer eller
andet modtages gerne.
Bidrag kan sendes til adres-
sen:
redaktion@sspbroen.dk
I D E T T E N U M M E R :
2
3
5
SSP Odense byder velkommen
Fokus
SSP organiseringen
- De fire hovedtemaer
- Den organisatoriske opbygning
- Udfordringer og lokaludvalget i praksis
- De faglige støtter
- Det lokale beredskab
10
12
14
Den generelle forebyggelse
- Tidlig indsats i SSP Odense
- Tema, netværket er nøglen
Den specifikke forebyggelse
- Fælles sprog og viden
- Styrkelse via uddannelse
Den individuelle forebyggelse
- Risiko- og beskyttelsesfaktorer
16
18
20
Rusmidler
- Hvad siger tallene
- Godt og skidt
Indblik
- Artikel af Ebbe Krogaard, Fyns Politi
- Lidt tal fra Danmarks Statistik
Bagsiden
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
I beskrivelsen af SSP organiseringen vil
de fem centrale forandringer blive udfol-
det, men før vi kommer dertil, er det
oplagt at rette fokus mod en anden af
de store udfordringer, som er blevet
italesat gentagne gange af SSP organi-
sationen; nemlig det faktum, at det er
de få, der skaber de store udfordringer
og at dette forhold vil gøre det yderst
vanskeligt at flytte fokus fra den individ-
orienterede forebyggelse.
Hvis paradigmeskiftet skal beskrives
med en metafor, kan man sige det så-
dan, at hvis vi i den kriminalitetsfore-
byggende indsats skal flytte os fra den
individorienterede fokusering, så nytter
det ikke noget, at vi blot fortsætter med
at øse vand ud af båden.
Hvis ikke vi retter vores fokus mod det
eller de huller, hvorfra vandet strøm-
mer, så vil indsatsen blot blive en fortsat
ustoppelig kamp for at holde skibet oven
vande.
Hvis vi kigger på forebyggelsestragten
illustreret overfor, kan vi beskrive det
således, at der er en konstant tilstrøm-
ning af nye børn og unge, der arbejder
sig ned igennem tragten mod den indi-
vidorienterede forebyggelse i takt med,
at vi ikke lykkes med at stoppe dem via
de generelle og specifikke forebyggel-
sesindsatser.
Beslutningen om et fokus og praksisskif-
te skal således sikre, at organisationen
igennem sin generelle og specifikke
forebyggelse stopper tilstrømningen af
nye kriminalitetstruede børn og unge.
Det er det fokus, der er SSP Odenses
forebyggelsesbrøk »80/20«.
Den organisatoriske opbygning af SSP
Odense vil på flere områder komme til
at afspejle dette paradigmeskifte, dels i
opbygningen af de 15 lokaludvalg, der
bliver rygraden i det forebyggende ar-
bejde, og dels i de fire hovedtemaer,
som SSP Odenses forebyggelsesarbejde
vil tage sit udgangspunkt fra.
Med en relevant kritik af paradigmeskif-
tet vil nogle hævde, at hvis vi stopper
med at øse, vil båden nå at synke, inden
vi overhovedet når at rette blikket mod
hullerne.
Omsat til praksis viser det sig blandt
andet som en række udfordringer, som
vi ikke lykkes med at løse. Udfordringer,
som for eksempel specifikke unge, der
bliver ved med at gå igen i politiets rap-
porter, i det kommunale system og som
problematiske unge blandt civilbefolk-
ningen.
Si de 4
Den relevante kritiker kan så spør-
ge, ”Men hvordan vil I så gøre det
…?”
Det oplagte svar er; vi skal gøre det
sammen, men vi skal ikke gøre det
samme.
Men svaret er mere nuanceret end
som så; svaret er nemlig også, at vi
ønsker, at de 15 nye lokaludvalg
skal bruge væsentlig færre kræfter
på at øse.
Lokaludvalgene skal bruge kræfter-
ne på hullerne i båden, og mens
dette gøres, så hjælper sekretaria-
tet med mandskab, der kan øse,
sådan at vi ikke synker, mens vi
stopper strømmen af nye kriminali-
tetstruede børn og unge.
God læselyst…
I D E T T E A F S N I T E R D E T R E L E V A N T A T P E G E P Å N O G L E A F D E C E N T R A L E
F O R A N D R I N G E R , D E R E R B E S L U T T E T I F O R B I N D E L S E M E D R E O R G A N I S E -R I N G E N .
Det er besluttet, at der skal væsentlig mere vægt på generel og specifik forebyggelse. Der er herunder en målsætning
om, at den generelle og specifikke forebyggelse skal fylde 80 procent, mens den individuelle skal fylde 20 procent.
Det er besluttet, at organiseringen af SSP skal forenkles, hvilket er gjort ved oprettelse af én bestyrelse, én ledergruppe
og 15 lokaludvalg.
Det er besluttet, at der skal inddrages en bredere kreds af aktører i det forebyggende arbejde, hvorfor boligorganisatio-
nerne er inddraget.
Det grundlæggende fokus i den fremadrettede indsats i SSP Odense skal bygge på en evidensbaseret tilgang, herunder i
relation til såvel evaluering som metodeudvikling.
Der skal tydelig ledelse ind i de 15 lokaludvalg.
Forebyggelsestragt
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
Som allerede nævnt skal reorganiseringen
af SSP organisationen sikre et fokus- og
praksisskifte i arbejdet med forebyggelsen.
Med udgangspunkt i de fem væsentligste
forandringer i organiseringen vil dette blive
gennemgået på de følgende sider.
SSP Odense vil arbejde
dynamisk med fire hoved-
temaer, der indholdsmæs-
sigt er inspireret af Det
Kriminalpræventive Råds
arbejde.
Områderne dækker den
generelle, den specifikke
og den individuelle fore-
byggelse, og som det fjer-
de tema; rusmidler.
At fokusområdet rusmidler
er indsat som et selvstæn-
digt punkt skyldes flere
forhold. Der er blandt andet
taget udgangspunkt i, at
forebyggelsen af rusmidler
relaterer sig mod alle de tre
første hovedtemaer.
Der er desuden taget ud-
gangspunkt i den tendens,
der er i samfundet, hvor
rusmidler opleves at få en
mere naturlig og fast plads i
ungdomsmiljøerne – frem
for i det historiske perspek-
tiv, hvor rusmidler oftere
var udbredt i mindre og lukke-
de miljøer.
Forskning viser blandt andet, at
unge begynder at opfatte hash-
rygning som normalt og ufar-
ligt, når de er omkring 16 år.
På samme måde opleves det, at
flertalsmisforståelser og sociale
overdrivelse skubber til græn-
serne for såvel debutalder som
normalitetsopfattelsen omkring
brugen af rusmidler.
S S P O R G A N I S E R I N G E N
F I R E H O V E D T E M A E R I D E T F O R E B Y G G E N D E A R B E J D E .
Si de 5
Flertalsmisforståelser
forekommer når man
tror, at det er de fleste,
der mener eller gør be-
stemte ting, men i virke-
ligheden er det kun de
færreste, der mener eller
gør det.
Sociale overdrivelser
forekommer, når man
tror, at der er flere, der
mener eller gør bestemte
ting, end det rent faktisk
er tilfældet (uden at der
er tale om en flertalsmis-
forståelse)
(Det Kriminalpræventive Råd)
D E N O R G A N I S A T O R I S K E O P B Y G N I N G .
Når vi ønsker et væsent-
ligt stærkere fokus på den
generelle og specifikke
forebyggelse, herunder
for større lokalområder,
og ikke blot en enkelt
folkeskole som tidligere,
så er det fordi vi tror på,
at netop den organisering
kan løfte den tidlige ind-
sats og derved styrke
forebyggelsen.
Vi vil med den nye organi-
sering samtidig gøre op
med den aldersopdelte
indsats.
Når vi oplever problem-
stillinger blandt børn og
unge, inddæmmes disse
sjældent til bestemte
folkeskoler, uddannelses-
institutioner, boligområ-
der eller aldersgrupper;
de spredes potentielt til
alle børn og unge i lokal-
området.
Når vi samler ressource-
personerne, som vi gør i
de nye lokaludvalg, så er
det for at samle den rele-
vante viden, der samtidig
kan handle effektivt, hur-
tigt og håndfast i lokalom-
rådet. Vi ønsker at skabe
synergi i indsatsen, ved at
alle parter løfter i flok, med
hver deres faglighed.
Vi ønsker at nedbryde silo-
tænkningen og den frag-
menterede indsats, og vi
ønsker at skærpe opmærk-
somheden på, at vi skal
arbejde fokuseret med det,
der virker.
Det betyder også, at vi vil
stoppe med visse ting,
mens vi vil sætte ekstra
fokus på andre.
Med den nye organisering
vurderer vi, at de parter,
der i dag ikke finder værdi i
et lokaludvalgsmøde, der
alene drøfter enkeltindivi-
der på grundskoleniveau,
vil få en faglig sparring, der
vil kunne berige dem også;
med den effekt, at de vil
ønske at deltage, til glæde
og gavn for mødet.
Om end vi ønsker at styrke
arbejdet i lokaludvalgene,
så er det oplagt, at der
også vil skulle afvikles nog-
le lokale møder, særligt i
den fase, hvor vi er under
opbygning og udvikling. Disse
møder kunne være interne
møder om enkeltsager, lige-
som det kunne være sager
som koordinering af særlige
udfordringer omkring en stør-
re gruppe af unge, der skaber
uro i en bydel.
I disse sager vil ekstra tiltag
kunne komme på tale for en
kortere eller længere periode.
Ikke som parallelle indsatser
til lokaludvalgene, men der-
imod som en opgradering af
lokaludvalgene via støttende
fagligheder og/eller en større
mødefrekvens.
Vi vil med den
nye organisering
gøre op med den
aldersopdelte
indsats.
Vi ønsker at
skabe synergi i
indsatsen, ved at
alle parter løfter
i flok med hver
deres faglighed.
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
Bestyrelsen udgør det strategiske niveau
og har det overordnede ansvar for SSP
Odense, herunder at sikre en struktur
der gør organisationen handlekraftig ud
fra prioriterede opgaver og fokusområ-
der.
Bestyrelsen er samtidig synonym med
lokalrådet, der er den lovbestemte del af
samarbejdet mellem kommunen og poli-
tiet.
Bestyrelsen/lokalrådet har ansvar for:
Strategi for SSP i Odense
At styrke SSP samarbejdet internt.
At fremme SSP samarbejdet udadtil.
Økonomi.
At drøfte kvartalsvis afrapportering fra lokalområderne.
At sikre målopfyldelse for SSP arbejdet.
Si de 6
B E S T Y R E L S E N / L O K A L R Å D E T .
Et af målene med reorganiseringen var, at SSP
organisationen skulle forenkles. I dag er orga-
nisationsdiagrammet blevet mere overskueligt.
Vi har fjernet 4 regionale SSP udvalg. Og vi
har reduceret 30 lokaludvalg til 15 lokaludvalg,
mens vi til gengæld har oprettet et sekretariat
og en ledergruppe.
Samtidig har vi ændret det todelte SSP og
SSP+ spor til et enkelt spor, for derved at ska-
be en sammenhængende enstrenget borger-
håndtering fra 0 til 24 år, hvor silotænkningen
mellem kommunens forvaltninger, politiet,
skolerne, ungdomsuddannelserne og boligor-
ganisationerne nedbrydes.
O R G A N I S A T I O N S D I A G R A M M E T .
Sekretariatet er placeret i organisatio-
nen som en sekretariats- og stabsfunkti-
on, der er formidler af bestyrelsens be-
slutninger.
Sekretariatet har den daglige rådgiven-
de, koordinerende og metodeudviklende
funktion i forhold til organisationen.
SSP Sekretariatet har ansvar for:
Udvikling og drift af SSP.
Rådgivning til lokaludvalg og
ledergrupper vedr. SSP årsplaner
og større projekter.
At initiere SSP-beredskab ved lokale og bydækkende
kriser/uroligheder med deltagelse af unge.
At afrapportere kvartalsvis til fagudvalg om urolige om-
råder i Odense.
At formidle erfaringer og viden på tværs i organisatio-
nen.
Evalueringer.
Kommunikationsopgaver og pressehåndtering.
Årsmøde, basis- og videreuddannelse af SSP medarbej-
dere, seminarer mv.
Administration af økonomi, herunder fundraising.
At samarbejde med SSP organisationer i andre kommu-
ner, ministerier, råd og styrelser.
Sekretærbistand for ledergruppe og lokaludvalgene.
S E K R E T A R I A T E T .
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
Ledergruppen har ansvaret for det kri-
minalitetsforebyggende arbejde i SSP
lokaludvalgene, endvidere at handle på
alvorlige enkeltsager samt igangsætte
præventive indsatser ved akut opstået
uro med deltagelse af unge.
Ledergruppen skal sikre, at indsatserne
tilpasses det kriminalitetsbillede, der
tegner lokalområdet.
Ledergruppen har ansvar for:
At udarbejde en årsplan sammen med lokaludvalget og godken-
de denne inden årsskiftet, herunder at sikre balancen mellem
indhold og ressourcer i årsplanen.
Løbende at følge op på realiseringen af årsplanens indsatser og
sikre momentum i SSP arbejdet lokalt.
Rekruttering af kvalificerede medlemmer til lokaludvalget, her-
under sekretær.
Afstemme ansvarsfordeling og opfølgning i alvorlige enkeltsager.
Kvartalsvis afrapportering om egen bydel til de politiske udvalg.
Lokal pressehåndtering.
L E D E R G R U P P E N .
Si de 7
Lokale SSP-udvalg har til opgave at beskrive, tilrettelægge, koordinere og gennemføre en effektiv kriminalpræventiv indsats
til gavn for lokalområdets børn og unge. Dette skal ske i tæt samarbejde med ledergruppen. Lokaludvalget skal koordinere
og iværksætte tværfaglige indsatser med udgangspunkt i de centrale forvaltninger og organisationers forpligtelser.
De lokale SSP-udvalg har ansvar for:
Udarbejdelse af årsplan.
Praktisk gennemførelse af årsplanernes indsatser.
Evaluering af indsatserne.
Håndtering af akut opståede lokale problemstillinger.
At handle på enkeltsager.
Afholdelse af månedlige møder.
Udveksling af viden og erfaring fra egen arbejdsplads og forvaltning med respekt for hinandens faglighed.
Stille ressourcer til rådighed for et SSP beredskab.
L O K A L U D V A L G E N E .
Vores 15 lokaludvalg følger de 15 ledelseskollegier. Dette er valgt for at skabe tydelighed og sammenhæng, ligesom ledel-
seskollegiernes faglighed vil kunne styrke det kriminalpræventive arbejde i lokaludvalgene.
De 15 lokaludvalg er:
1. Seden/Agedrup
2. Vollsmose
3. Skt. Hans/Rising
4. Søhus/Stige
5. Næsby/Spurvelund/Kroggård
6. Tarup/Paarup
7. Korup/Ubberud
8. Rasmus Rask/Højme
9. Sanderum/Tingløkke
10. Skt. Klemens/Dalum
11. Hjallese/Højby
12. Holluf Pile/Fraugde
13. Rosengård/Kragsbjerg
14. Hunderup/Munkebjerg
15. Vestre/Åløkke/Bolbro
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
Den nye organisering er iværksat for at
imødekomme de nye krav til det fore-
byggende arbejde. For at kunne imøde-
komme de mange nye udfordringer, der
følger med, er der samtidig sat fokus på
lokaludvalgenes personsammensætning.
For at sikre overgangen til et styrket
fokus på den generelle og specifikke
forebyggelse, vil medarbejderkredsen på
alle niveauer i SSP Odense modtage en
målrettet kompetenceudvikling.
Det er samtidig af væsentlig betydning,
at deltagerkredsen i lokaludvalgene
opbygger rutine i det evidensbaserede
forebyggende arbejde, hvorfor der også
skal skabes kontinuitet i arbejdet.
Lokaludvalgene skal have en bred re-
præsentation af fagligheder, men ikke
en række af de samme fagligheder.
Maksimum på deltagerantal
Vi vil således arbejde hen imod en kon-
stituering af lokaludvalgene med et
maksimalt antal deltagere. Medarbejder-
sammensætningen i lokaludvalgene skal
sikre, at handlingsplanen for lokalområ-
dets generelle forebyggelsesindsatser
implementeres og føres ud i livet, lige-
som lokaludvalget skal igangsætte kon-
krete indsatser i den specifikke og indi-
viduelle forebyggelse baseret på de te-
matiserede dagsordener.
De mange gode medarbejdere, der i dag
arbejder med forebyggelse på skoler, i
klubber og så videre, men som ikke vil
få sæde i lokaludvalget, skal fortsat
have en helt central rolle i det forebyg-
gende arbejde, men fremover som en
del af det almindelige daglige netværk.
Disse medarbejdere skal tage sig af
sagerne, hvor de arbejder i almindeligt
samarbejde med relevante samarbejds-
partnere som SSP konsulenter, politi,
UUO og så videre.
Tematisering af lokaludvalgsmøder-
nes dagsorden
Tidligere har ansvaret for den tematise-
rede dagsorden, referater og opfølgnin-
ger været hos den enkelte skoleleder.
Med skabelsen af SSP sekretariatet vil
dette arbejde blive understøttet af se-
kretariatsfunktionen.
Det er således besluttet, at SSP sekreta-
riatet modtager PolMap Lite lister, ind-
henter oplysninger fra skoler, institutio-
ner, UUO, klubber, ungdomsuddannel-
ser, social– og arbejdsmarkedsforvalt-
ningen og så videre, hvorefter den te-
matiserede dagsorden udsendes.
Det er samtidig her, at dialogen med de
forskellige lokale medarbejdere i det
forebyggende arbejde skal sikre, at de
vanskelige sager bringes ind på lokalud-
valgsmøderne.
Netværket bliver centralt
De enkelte fagligheder i lokaludvalgene
bliver i fremtiden en del af løsningen.
Deltagerne i lokaludvalgene vil skulle
byde ind med løsninger og indsatser i
relation til de opgaver, som lokaludval-
get præsenteres for.
De enkelte bliver samtidig ansvarlige
for, at netværket i baglandet orienteres
og sættes i arbejde, når dette er rele-
vant. Nøglen til succes for de enkelte
udvalg er et stærkt netværk.
Si de 8
Et bredt samarbejde
For at sikre den sammenhængende
borgerhåndtering og et større fokus
på den generelle og specifikke fore-
byggelse, så udvides samarbejdet i
lokaludvalgene.
Lokaludvalgene vil som eksempel
opleve et tættere samarbejde med
ungdomsuddannelserne og social–
og arbejdsmarkedsforvaltningen.
Samarbejdet vil i nogle sammen-
hænge ske via netværket, mens
ungdomsuddannelserne og SAF vil
arbejde direkte i lokaludvalgene i
andre sammenhænge.
Det vigtige er at sikre et samarbej-
de, der er målrettet de opgaver, der
skal løses i de enkelte udvalg. Ind-
satserne skal differentieres.
Handlingsplaner
Udgangspunktet for lokaludvalgets
arbejde skal bygge på handlingspla-
ner, på et fundament af viden; et
lokalt databillede.
Dette databillede vil blive skabt af
SSP sekretariatet på baggrund af
forskellige datasæt som for eksem-
pel lokalområdets demografi, skole-
gang, uddannelse og beskæftigelse.
Skolefravær/frafald, børne– og un-
gesager og kriminalitet.
Og lokaludvalget vil løbende blive
understøttet med viden om dataud-
viklingen og metoder til håndtering
af lokaludvalgets besluttede hand-
lingsplan.
I lokaludvalgenes arbejde
er der skabt nogle store
forandringer.
Vi har blandt andet halve-
ret antallet af lokaludvalg,
hvorved fokus i lokaludval-
get fremover skal være på
lokalområdet og ikke alene
på den enkelte skole.
Vi har nedlagt SSP+ for at
skabe en sammenhængen-
de borgerhåndtering for
aldersgruppen 0 til 24 år.
Vi vil fremover have det
primære fokus på den ge-
nerelle og specifikke fore-
byggelse.
Arbejdet i lokaludvalgene skal
bygge på evidens; personkred-
sen i lokaludvalgene vil blive
justeret, og afgrænsningen af
ansvaret for forebyggelsen
flyttes fra børnene eller de un-
ges skoleplacering til deres
folkeregisteradresse.
L O K A L U D V A L G E N E S N Y E U D F O R D R I N G E R
L O K A L U D V A L G E N E I P R A K S I S
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
Et af formålene med at
gøre SSP organisationen
enkel og overskuelig skal
findes i ønsket om at skabe
en handlekraftig organisati-
on, hvor der er kort vej fra
arbejdet med vores børn
og unge til det øverste
ledelsesniveau.
Rygraden i SSP arbejdet er
det lokale arbejde; alt an-
det er sat i verden for at
støtte og retningsgive dette
arbejde.
SSP bestyrelsen
Det øverste led i organisa-
tionsdiagrammet er besty-
relsen, der også hedder
lokalrådet, og som består
af to kommunaldirektører,
chefen for lokalpolitiet i
Odense og en boligorgani-
sationsdirektør, der repræ-
senterer det boligorganisa-
toriske samarbejde.
Fra dette niveau er der kun
et enkelt skridt ud til de
lokale udvalg. SSP Odense
må således betegnes som
en meget flad struktur.
Ledergruppen
Skridtet mellem bestyrel-
sen og de lokale udvalg er
ledergruppen.
Ledergruppen sammensæt-
tes af 14 medlemmer, der
alle udvælges på baggrund
af de fagligheder, som lo-
kaludvalgene rummer.
Der sidder således chefer
fra niveau 2 til 4, hvor per-
sonen aldrig er det centra-
le, men derimod den faglig-
hed, som de repræsenterer.
De enkelte fagligheder i
lokaludvalget vil således
have deres nærmeste leder
siddende i ledergruppen. Er
denne leder niveau 4 vil
dette være det øverste
lederlag for den pågælden-
de faggruppe.
Netværksarbejde er nøg-
len
For at sikre den nødvendige
ledelseskraft skal det øver-
ste chefniveau i ledergrup-
pen således varetage ledel-
sen på tværs af faggrænser
og sikre deres beslutninger
via netværksarbejde i deres
bagland; præcis som vi
beder lokaludvalgene om.
Styrken ved netværksmo-
dellen er, at alle fagligheder
i lokaludvalgene repræsen-
teres med en direkte over-
ordnet leder i ledergruppen,
ligesom der ikke skal springes
over eller handles igennem
yderligere lederlag, hvilket gør
sammensætningen handlekraf-
tig.
Ledergruppen afspejler samti-
dig anbefalingerne fra steder
som Holland om en transpa-
rent, simpel og enstrenget
struktur, der med denne Oden-
semodel vurderes at have en
væsentlig handlehastighed.
Placeringen af niveau 2 chefer i
ledergruppen vil samtidig sikre
en høj grad af strategisk foku-
seret ledelse, der vil kunne
trække af på alle relevante
spørgsmål.
Det grundlæggende opgør med at give sæde til alle de forskelli-
ge personer indenfor en fag-
gruppe vil naturligvis udfordre
vores arbejdsform, da det stiller
krav om, at den enkelte skal
referere tilbage til sin faggrup-
pe.
Det vil dog samtidig styrke det
ønskede opgør med silotænk-
ningen, da de enkelte repræ-
sentanter ikke vil kunne af-
grænse repræsentationen til
eget fagområde alene.
SSP sekretariatet
Til at binde det hele sammen er
SSP sekretariatet. Sekretariatet
er blandt andet sat i verden for
L O K A L U D V A L G E N E S F A G L I G E S T Ø T T E R
Si de 9
D E T L O K A L E B E R E D S K A B
Som en del af opgavebe-
skrivelsen skal SSP Oden-
se sikre et beredskab til
håndtering af lokale og
bydækkende kr i ser/
uroligheder, med delta-
gelse af børn og unge.
Dette beredskab skal initie-
res af SSP sekretariatet,
men med de lokale udvalg
som de centrale aktører.
Det er normalsystemet,
der er i centrum
Det er vigtigt at pege på, at
SSP sekretariatet ikke op-
retter eller understøtter paral-
lelle eller fragmenterede ind-
satser.
Udgangspunktet for det lokale
beredskab skal således altid
findes i lokaludvalgene.
Aktørerne indkaldes
Ved kriser/uroligheder vil SSP
sekretariatet indkalde det
lokale udvalg, ligesom andre
relevante specialister vil blive
indkaldt.
Udgangspunktet for beredska-
bet er således den lokale vi-
at sikre udvikling og drift i
SSP organisationen, ligesom
det skal virke som såvel
ledergruppens som lokalud-
valgenes rådgivende organ.
Sekretariatet sidder samtidig
med og påtager sig sekreta-
riatsrollen på alle tre niveau-
er, bestyrelse, ledergruppe
og lokaludvalg.
Fokus på græsrodsarbej-
de
Om end den igangsatte or-
ganisationsændring kan
opleves meget styret, så er
målet med organisationen
samtidig et øget fokus på
græsrodsarbejde.
Modellen med den flade
struktur vil blandt andet
sikre, at den centrale viden
om strategier såvel som
konkrete udfordringer, let vil
kunne flyde begge veje i
organisationen.
Dette gøres for at sikre, at
de strategier, der skal un-
derstøtte organisationen,
bygger på de udfordringer
og behov, som de lokale
områder og udvalg har.
Den centrale viden skal kun-
ne flyde frit i organisationen.
SSP Odense...
den og de lokale rammer og
forhold, mens løsningen på
udfordringerne koordineres i
fællesskab med de øvrige
relevante fagligheder.
Informationsdeling
Foruden den hurtige håndte-
ring er en anden central
opgave for det koordinerede
beredskab at sikre en orien-
teringsstrategi til borgere,
presse, fagområderne og det
politiske niveau.
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
byområder – skabes et
billede af, hvor de for-
skellige risikofaktorer har
det største aftryk.
En sådan analyse vil
blandt andet kunne sikre,
at de lokalområder, der
har udfordringer med
svagt stillede familier
som beskrevet i kommis-
sionens anbefaling vil
kunne tilrette sin lokale
indsats med en særlig
støtte, hjælp og informa-
tion om børneopdragelse.
Andre lokalområder med
Man kan betragte det
sådan, at mange indsat-
ser i den generelle fore-
byggelse netop har et
fokus på forebyggelse i et
bredere perspektiv og
ikke alene forebyggelse
med et kriminalpræven-
tivt sigte.
SSP´s styrke
En af styrkerne, som SSP
sekretariatet kan bidrage
med er, at der via en
systematisk samling og
analyse af data – fordelt
på Odenses 15 lokale
andre fokusområder vil
samtidig kunne fokusere
på det, der for dem er
relevant.
Styrken i denne form for
generel forebyggelse er
blandt andet at differenti-
ere indsatsen i forhold til
de lokale behov.
Den løbende analyse
giver samtidig mulighed
for at skrue op eller ned
for indsatsen i takt med,
at behovene forandrer
sig.
T I D L I G I N D S A T S I S S P O D E N S E
Si de 10 D E N G E N E R E L L E F O R E B Y G G E L S E
Vi vil sikre den generelle forebyggelse via
forskellige fokuseringer, herunder blandt an-
det:
- Et øget fokus på beskyttelsesfaktorer.
- Kvalificering af børn og unge, så de kan
modstå forskellige typer af risikoadfærd.
- Styrkelse af lokalområdernes evne til at
inkludere udsatte børn og unge.
- Styrkelse af lokalområdernes evne til at
kommunikere med hinanden.
- Styrkelse af SSP Odenses evne til at kom-
munikere på tværs af forvaltninger, politi og
samfund.
Vi vil herunder arbejde med en sammenhæn-
gende borgerhåndtering blandt andet for at
styrke evnen til at arbejde smidigt på tværs
af de unges aldersgrænser.
I beslutningen om i højere grad at kvalificere
børn og unge, ligger desuden den betragt-
ning, at arbejdet med at imødegå kendte og
eksisterende risikofaktorer er som metaforen
om hullerne i båden.
Det er dog oplagt, at der løbende vil komme
nye risikofaktorer til, hvorfor det i den gene-
relle indsats giver mening, at der fokuseres
på at styrke børn og unges evne til at stå
imod disse.
I SSP Odenses generelle forebyggelse skal
der sættes fokus på, at der er tale om et
fælles ansvar, uanset om den enkelte unge er
folkeskoleelev, privatskoleelev, elev på en
ungdomsuddannelse, er i beskæftigelse eller
om den unge står udenfor uddannelses- og
arbejdsmarked.
Dette er en af de væsentlige årsager til skif-
tet fra en forebyggelsesindsats knyttet til
skoleplaceringen, til en forebyggelsesindsats
knyttet til folkeregisteradressen.
Det er samtidig en af årsagerne til, at vi gør
op med et opdelt SSP arbejde i over og under
18 årige.
Opgøret med SSP + vil blive uddybet yderli-
gere, når vi nu kommer til den specifikke
forebyggelse.
D E N G E N E R E L L E F O R E B Y G G E L S E H A R T I L F O R M Å L A T S K A B E G O D E , T R Y G G E O G U D V I K L E N D E V I L K Å R F O R
A L L E I O D E N S E .
Anbefaling fra kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet
Udenlandske undersøgelser tyder på, at programmer, der for eksempel omfatter besøg til svagt
stillede familier af sundhedsplejersker eller socialarbejdere med henblik på at give familien støtte
og hjælp og informere om børneopdragelse, giver positive resultater for de pågældende børn og
unge senere i livet. Kommissionen ønsker ikke at negligere betydningen af denne tidlige generelle
indsats, men en eventuel kriminalitetsforebyggende effekt vil være en indirekte, afledt effekt af
den generelle styrkelse af de familiemæssige kompetencer.
(Betænkning nr. 1508/2009:8)
”Den generelle
forebyggelse
skal blandt an-
det sikres ved
et fokus på den
sammenhæn-
gende borger-
håndtering”
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
En anden styrke er samti-
dig, at erfaringerne med
indsatser, der målrettes
konkrete behov via syste-
matiske evalueringspro-
cesser vil kunne erfa-
ringsudveksles og afvikles
andre steder, hvor tilsva-
rende behov opstår.
Den vel nok vigtigste
styrke er dog, at uanset
den tidlige indsats kun
vanskeligt kan udskilles
og henføres til et selv-
stændigt fald i kriminali-
tetsstatistikken, så viser
erfaringerne, at de invol-
verede børn og unge
oplever en positiv foran-
dring senere i livet.
Fokus på beskyttelses-
faktorer
Netop dette er et af de
vigtige og centrale fokus-
områder i såvel den ge-
nerelle som specifikke
forebyggelse. Når der
arbejdes med tidlig ind-
sats, styrker vi de be-
skyttelsesfaktorer, der er
med til at nedsætte risi-
koadfærden, der på sigt
kan føre til kriminalitet.
nisationen vil være med
til at skubbe til denne
proces, da vi i sammen-
sætning af såvel leder-
gruppen som lokaludval-
gene har sat fokus på,
hvilke fagligheder vi skal
bruge for at styrke arbej-
det kvalitativt og ikke,
hvor mange fagligheder
vi skal bruge, for at alle
indenfor området er re-
præsenteret.
Det betyder i praksis, at
SSP arbejdet for et lokal-
område vil få sin base i
lokaludvalgene.
Fokus vil ikke længere
være på den enkelte sko-
le, institution, klub eller
lignende.
N E T V Æ R K S A R B E J D E E R N Ø G L E N
Når vi snakker om para-
digme- og praksisskiftet
fra den meget individuelt
orienterede forebyggelse
og til den generelle og
specifikke, så kan det for
mange synes svært at se,
hvordan vi skal komme
der til.
Det er her, netværksar-
bejdet bliver helt centralt.
Vores opbygning af orga-
Si de 11 D E N G E N E R E L L E F O R E B Y G G E L S E
Risikoadfærd er adfærd,
der umiddelbart eller på
længere sigt kan medføre
skade på en selv eller
andre, fx brug af narkoti-
ka, kriminalitet, chikane
mod andre, usikker sex,
og overdreven fedtindta-
gelse m.m.
(Det Kriminalpræventive Råd)
Man vil kunne betragte det sådan,
at lokaludvalgene kan se på deres
lokalområde som en mindre by,
hvilket i virkeligheden er meget
passende, når vi kigger på stør-
relserne af mange af Odenses
lokalområder.
Temaet om netværksarbejde vil
blive foldet yderligere ud i det næ-
ste afsnit om den specifikke fore-
byggelse.
… læs mere på side 11
Netværk
som
tema
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
I den specifikke forebyggelse vil der
blandt andet være:
- Fokus på at håndtere konkrete udfor-
dringer.
- Fokus på børn og unge, der vurderes
i fare for at begå kriminalitet.
- Fokus på såvel beskyttelsesfaktorer
som håndtering af risikofaktorer.
I den specifikke forebyggelse vil der
altid være fokus på at håndtere kon-
krete udfordringer, men det er dog
centralt, at der ikke behøver at være
tale om udfordringer, der har rod i
kriminel adfærd.
I forhold til den generelle forebyggelse,
hvor der primært vil være tale om styr-
kelse af beskyttelsesfaktorer, vil der i
den specifikke forebyggelse også ofte
være tale om håndtering af risikofakto-
rer, som for eksempel alkohol- og stof-
misbrug.
Det er dog også målsætningen, at en
væsentlig del af den specifikke fore-
byggelse skal sikre fokus på styrkelse
af de beskyttende faktorer;
et fokusområde, hvor konkrete aktivi-
teter kunne være styrkelse af børn og
unges digitale adfærd og trivsel og
forebyggelse af mobning.
I den specifikke forebyggelse er det
samtidig oplagt, at risikoadfærd ikke
skelner specielt godt mellem en 14 årig
folkeskoleelev, en 16 årig gymnasie-
elev eller en 18 årig mekanikerlærling
på Syddansk Erhvervsskole.
Det er således oplagt, at man i lokal-
området har ét sted, hvor man kan
diskutere, hvilke relevante beskyttel-
sestiltag man kan sætte i værk uden et
administrativt aldersskel.
Opgøret med SSP+ er således også
iværksættelsen af en enstrenget ind-
sats, hvor de 15 lokaludvalg er rygra-
den i det forebyggende arbejde.
Ressourcepersonerne i lokaludvalgene
skal således se sig selv som en del af
løsningen, hvor den enkelte byder ind
med konkrete bud på indsatser.
Organiseringen er et opgør med den
siloopdelte tænkning om over og under
18 årige.
Si de 12 D E N S P E C I F I K K E F O R E B Y G G E L S E
D E N S P E C I F I K K E F O R E B Y G G E L S E E R G E N E R E L T R E T T E T M O D A T H I N D R E E N U Ø N S K E T T I L S T A N D ,
H Æ N D E L S E R E L L E R E T P R O B L E M .
Det er oplagt at
man i lokalområdet
har et sted, hvor
man kan diskutere,
hvilke relevante
beskyttelsestiltag
man kan sætte i
værk i.
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
En væsentlig del af rammesætningen af den nye SSP organisering er at skabe et fælles sprog og en fælles viden om krimi-
nalitetsforebyggelse. Dette støttes blandt andet af analysen af SSP organisationen, foretaget af LG Insight afgivet i novem-
ber 2011.
F Æ L L E S S P R O G O G V I D E N
Det vil således være en
lige så forkert fokusering,
hvis gadeplansindsatsen
brugte 80 % af deres tid
på den generelle forebyg-
gelse, som hvis SSP se-
kretariatet brugte 80 %
af sin tid på det individu-
elle forebyggelsesarbej-
de.
Vi skal gøre det sam-
men, men vi skal ikke
gøre det samme.
Styrken i lokaludvalgene
skal blandt andet ligge i
en klar rollefordeling,
hvor alle bidrager med
det, som deres faglighed
rummer.
Vi ønsker således ikke at
politiet skal gøres til en
dårlig socialrådgiver eller
socialrådgiveren til en
dårlig skolelærer. Alle
skal deltage i det krimi-
na l i te ts forebyggende
arbejde med netop deres
forcer.
Vi bliver langt færre i
SSP Odense.
En af de forandringer,
man vil se i SSP arbejdet
i Odense er, at organisa-
tionen vil blive mindre.
Når man spørger om,
hvor mange, der selv
anser at de arbejder med
SSP, så viser den seneste
opgørelse, at det mener
354 personer i Odense.
Dette tal skal bringe væ-
sentligt ned!
Der er og skal fortsat
N E T V Æ R K S E A R B E J D E E R N Ø G L E N
… fortsat fra side 9
Når vi snakker om gene-
rel og specifik forebyggel-
se kontra den individuelle
forebyggelse, så er der
ikke tale om et enten
eller.
Man kan sige det sådan,
at det generelle og det
specifikke bygger på og
justeres løbende i forhold
til det individuelle.
På samme måde kan man
sige, at det individuelle
vil påvirkes af vores ar-
bejde med det generelle
og specifikke.
Det er således kun muligt
at sætte procenter på
fordelingen af vores fo-
kus, hvis vi samtidig er
enige om, hvem og hvad
vi snakker om.
Si de 13 D E N S P E C I F I K K E F O R E B Y G G E L S E
SSP Odense er en organisation præget af stort engagement og stor mangfoldighed. Indsatser og arbejdsmetoder er tilpas-
set lokale behov og vilkår, ligesom der er valgt forskellige løsninger på koordinering og registrering. Ikke alle forskelle er
dog betinget af lokale forskelligheder. Der mangler et fælles rammesæt, som sikrer en hensigtsmæssig rød linje i metoder
og tiltag gennem såvel det centrale, regionale og lokale SSP-arbejde. Der skal udvikles og fastlægges en model for SSP-
organisationens fælles strategiske ramme, som samtidig sikrer en dialog og rummelighed, der tager højde for regionale
og/eller lokale forskelle.
(LG Insight 2011:4)
Netværk
som
tema
være mange, der arbejder med
at forebygge kriminalitet, men
der skal ikke være nær så
mange, der arbejder i SSP
samarbejdet.
For bedre at kunne forklare
distinktionen mellem de to
områder, så skal der fokuseres
på formålet med reorganiserin-
gen. For at kunne flytte vores
primære fokus fra den individ-
orienterede forebyggelse, så er
vi også nødt til at flytte os fra
det individbårne SSP arbejde,
hvor mange bidrag bygger på
fornemmelser og ”synsninger”.
Denne del af temaet om net-
værksarbejde vil blive foldet
yderligere ud i det næste afsnit
om den individuelle forebyggel-
se.
… læs mere på side 13
S T Y R K E L S E V I A U D D A N N E L S E
stå af tre trin, hvor det
første bliver en pligtig
uddannelse for alle, der
skal arbejde i SSP samar-
bejdet.
Grunduddannelsen vil
samtidig kunne tilbydes
til alle andre, der arbej-
der på kanten af SSP, for
derved at styrke forbin-
delsen mellem de mange
aktører i kommune, politi
og boligorganisationer,
der bidrager til det krimi-
na l i te ts forebyggende
arbejde.
Videreuddannelse og
overbygning
Der vil samtidig blive
udviklet videreuddannel-
se og overbygningsud-
dannelse for dem, der via
deres arbejde har behov
for en mere konkret vi-
den.
SSP uddannelsen vil sam-
tidig blive suppleret med
temamøder, hvor emner
som rusmidler, radikalise-
ring og lignende vil kunne
være temaer.
Et af sekretariatets tiltag
for at styrke arbejdet i
organisationen vil ske
gennem uddannelse.
Det fælles sprog, af-
grænsningerne mellem
generel, specifik og indi-
viduel forebyggelse, vi-
den om risiko– og be-
skyttelsesfaktorer og
meget andet. Det bliver
nogle af temaerne i den
nye SSP uddannelse.
Uddannelse i tre trin
Vores uddannelse vil be-
Vi starter med ledelsen
For at give den nye SSP orga-
nisation den bedst mulige
start, så starter vi uddannel-
sen hos ledelsen.
Det betyder, at det første
uddannelseshold vil være for
ledergruppen og for dem, der
skal sidde for bordenden af
lokaludvalgene.
Sigtet vil være såvel SSP i
praksis, som en mere grund-
læggende indføring i strategi-
en bag SSP Odense.
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
I den individuelle forebyggelse vil der
blandt andet være:
- Fokus på kriminelle handlinger eller
undtagelser.
- Fokus på konkrete handlinger og
opfølgning.
- Fokus på, at alle aktører træder til
med deres specifikke faglighed.
En væsentlig del af processen omkring
skabelse af de fire hovedtemaer i SSP
Odenses indsatsområde handler om at
opbygge en fælles referenceramme
for, hvordan vi drøfter børn og unge i
Odense, og hvordan vi taler om de
forskellige typer af forebyggelse.
Det betyder, at vi vil opgradere, syste-
matisere og ensrette det materiale, vi
bruger til drøftelse af individuelle sa-
ger. Det drejer sig som eksempel om
vores stamkort, der skal skærpes med
paradigmer, handleskemaer og tjekli-
ster.
Som lovet vil sekretariatet bringe den-
ne administrative styrke ind i lokalud-
valgene, herunder med såvel metodik
og systematik som rent praktiske ad-
ministrative ressourcer.
Målet er blandt andet, at vi med en
fælles tilgang, der dels bygger på vi-
den om, hvad der virker og dels ret-
ningsgives af vores metoder, vil opleve
en professionalisering af vores arbejde.
Netop i den individuelle forebyggelse
står vi overfor den udfordring, at den
tidligere har fyldt størstedelen af den
tid, der er brugt i lokaludvalgene.
Særligt for nogle lokaludvalg kan det
således opleves yderst vanskeligt at
skulle indgå i et paradigme og praksis-
skifte, hvor der alene skal bruges 20
procent af tiden på det individuelle.
Når de mange individuelle sager
fylder
Et helt centralt fokus i SSP organisatio-
nen er, at vi arbejder med en enstren-
get struktur, hvor vi ikke opretter frag-
menterede indsatser.
Vi kan dog med sikkerhed garantere,
at de lokaludvalg, der må have sådan-
ne udfordringer, at det ikke kan hånd-
teres indenfor de 20 procent, så vil der
blive afsat de nødvendige ekstra res-
sourcer.
Ingen lokaludvalg vil komme til at stå
alene!
I perioden fra den 21. januar 2013 til
den 30. januar 2013 faciliterer SSP
sekretariatet det første lokaludvalgs-
møde for alle 15 lokaludvalg. Ved disse
15 møder vil vi sætte fokus på de loka-
le udfordringer og styrker og sammen
med lokaludvalgene begynde på ram-
mesætningen for det fremadrettede
arbejde, herunder eventuelle lokale
behov for ekstra ressourcer.
Si de 14 D E N I N D I V I D U E L L E F O R E B Y G G E L S E
D E N I N D I V I D U E L L E F O R E B Y G G E L S E E R E N
I N D S A T S S O M I N D E B Æ R E R , A T M A N F O K U S E R E R P Å K R I M I N E L L E H Æ N D E L S E R O G U N D L A D E L S E R ,
O G H V O R D A N D I S S E S T O P P E S E L L E R R E D U C E R E S .
En væsentlig del af
processen handler om
at opbygge en fælles
referenceramme for,
hvordan vi drøfter
børn og unge, og
hvordan vi taler om de
forskellige typer af
forebyggelse.
Anbefaling fra kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet
For udvikling af et værktøj til systematisk identifikation foreslår kommissionen følgende:
- at der gennemføres en identifikation og indbyrdes vægtning af relevante risikofaktorer, der erfaringsmæssigt foreligger
oftere hos børn og unge, der bliver involveret i kriminalitet,
- at der på baggrund af de således identificerede relevante risikofaktorer udarbejdes et værktøj til identifikation af disse
risikofaktorer hos kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge, der kommer i myndighedernes søgelys.
- at der for hver af de identificerede risikofaktorer opstilles et katalog over relevante reaktionsmuligheder med henblik på
så tidligt som muligt at skride ind med en relevant indsats for at fjerne risikofaktorerne, såvel hos det enkelte barn eller
den enkelte unge som i et identificeret problemområde, i det omfang det er muligt, og
- at der på baggrund af de identificerede risikofaktorer desuden udarbejdes et værktøj, der gør det muligt at foretage en
systematisk vurdering af kriminalitetsrisikoen for centrale pædagogiske miljøer og boligmiljøer, som børn og unge befinder
sig i, herunder skoler, større nabolag mv.
(Betænkning nr. 1508/2009:15)
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
Socialstyrelsen har arbej-
det konkret videre med
relevante risiko- og be-
skyttelsesfaktorer. Dette
arbejde er SSP Odense
gået med ind i, hvilket
betyder, at vi allerede nu
deltager i arbejdet med
metodeudvikling af rele-
vante værktøjer såvel til
identifikation som til ind-
satser.
Handlinger baseret på
evidens
SSP Odense er på vej til
at udvikle sig fra en orga-
nisation, der arbejder
med en forsøgsbaseret
tilgang til en organisati-
on, der arbejder med en
evidensbaseret tilgang.
Når der som i projektet
med risiko- og beskyttel-
sesfaktorer fokuseres på
handlinger baseret på
evidens, retter det sig
mod alle SSP Odenses
fire hovedtemaer; den
generelle, den specifikke
og den individuelle fore-
byggelse samt rusmidler.
Det betyder, at der – når
vi snakker om evidens –
ikke er nogle modsæt-
ningsforhold mellem de
forskellige hovedtemaer.
S S P O D E N S E A R B E J D E R M E D R I S I K O – O G B E S K Y T T E L S E S F A K T O R E R
Si de 15 D E N I N D I V I D U E L L E F O R E B Y G G E L S E
Når vi snakker om evidens skal det
samtidig forstås i den kontekst, at
det dækker over tilgangen til vores
arbejde og ikke nødvendigvis, at vi
kun igangsætter tiltag, der allerede
er evidens for virker.
I praksis betyder det, at vi vil arbej-
de systematisk med projektbeskri-
velser af metoder, målsætninger,
succeskriterier og terminer for eva-
lueringer mv.
alene med deres udfor-
dringer og hvor alle bi-
drager med det, de kan.
Systematik og temati-
sering
SSP sekretariatet vil
fremover koordinere op-
lysningerne fra politiet,
boligorganisationerne og
kommunen og herigen-
nem sikre tematiseringen
af lokaludvalgsmøderne.
Sekretariatet vil samtidig
sikre opfølgningen på
stamkort og tjeklister,
hvor relevante oplysnin-
ger som for eksempel
status, opfølgning og
ansvarlige påføres.
De enkelte faggrupper i
lokaludvalget vil forud for
møderne modtage de
tematiserede dagsordner,
og de forpligtes til at
være forberedt, herunder
ved at have indhentet
eventuelle oplysninger fra
deres kollegaer i lokalom-
rådet.
Et eksempel...
En SSP kontaktlærer på
en skole oplever, at en
gruppe unge er begyndt
at opholde sig omkring en
adresse ved skolen, hvor
der formodes at være
hashsalg.
Oplysningerne med de-
taljering af allerede
iværksatte tiltag mv.
indsendes til SSP sekre-
tariatet.
Sagen tematiseres og
lokaludvalget drøfter
håndtering af sagen på
det førstkommende lokal-
udvalgsmøde.
De forskellige fagligheder
på mødet byder ind med
deres mulige bidrag til
løsning af udfordringen.
SSP sekretariatet sam-
menfatter mødets beslut-
ninger, og der påføres
ansvarlige.
N E T V Æ R K S E A R B E J D E E R N Ø G L E N
… fortsat fra side 11
De enkelte lokaludvalg
skal vide, hvad der sker i
deres lokalområde.
Hvad er udviklingen og
tendenserne, hvad er der
af konkrete sager, hvad
siger data, og hvordan
skal der arbejdes med
det.
For at dette arbejde kan
sikres, skal de nødvendi-
ge fagligheder være til
stede, og de skal være
forberedt og opdateret.
Deltagerantallet i lo-
kaludvalgene begræn-
ses
På sigt vil vi begrænse
deltagerantallet i lokalud-
valgene, sådan at de
enkelte udvalg vil være
repræsenteret med én af
hver faglighed.
Vi vil understøtte skabel-
sen af en kultur, hvor de
enkelte fagligheder lø-
bende drøfter sager med
hinanden på tværs af
skoler, institutioner, klub-
ber og lignende.
Vi ønsker at skabe et
fokus på lokalområderne
som én helhed, der tager
et fælles ansvar for om-
rådets børn og unge og
hermed også lokalområ-
dets sundhed og trivsel.
Vi ønsker at skabe en
kultur, hvor ingen står
Netværk
som
tema
På det kommende lokalud-
valgsmøde vil sagen blive fulgt
op, og der vil blive gjort status.
Lokaludvalgsmødets poster
skal besættes
For at sikre de relevante faglig-
heder skal lokaludvalgets po-
ster besættes.
Den enkelte repræsentant skal
samtidig have en suppleant
med samme faglighed, sådan
at man om nødvendigt har
mulighed for at sende en aflø-
ser.
… læs mere på side 15
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
SSP Odenses indsats
overfor rusmidler bygger
på Sundhedsstyrelsens
anbefalinger og herunder
den overordnede målsæt-
ning for den danske nar-
kotikapolitik om at be-
grænse tilgangen af nye
stofmisbrugere mest mu-
ligt, at begrænse udbre-
delse af stoffer mest mu-
ligt og samtidig at tilbyde
behandling og begrænse
skader af den brug, der
trods alt finder sted.
Rusmidler bliver et
gennemgående tema
ser i det faldende antal af
narkotikaeksperimente-
rende unge. På den an-
den side ses der en stig-
ning i antallet af unge,
der indlægges med for-
giftninger, ligesom der
over 10 år er set en væ-
sentlig stigning i psykiske
indlæggelser med en
stofrelateret bidiagnose.
Da det samtidig er et
ganske videnskrævende
fagområde, vil der blive
sat et særligt fokus på
Der er således på den
ene side positive tenden-
netop dette område i SSP
Odense; et område, som
de enkelte lokaludvalg vil
kunne trække på.
Forældrene er en del af
udfordringen.
Når vi i SSP Odense sæt-
ter fokus på rusmidler, er
det samtidig et fokus på
alkohol. Lokale undersø-
gelser i en række 8. klas-
ser, via anonyme under-
søgelser, har vist, at der
særligt blandt forældrene
G O D T O G S K I D T . . .
kant fald i brugen af alle
illegale stoffer fra 2007 til
i dag.
Det fremgår dog også, at
der på trods af de målte
fald registreres flere for-
giftninger på landets ska-
destuer.
Blandt de yngre ses ty-
pisk forgiftninger med
hash og centralstimule-
rende stoffer.
Det fremgår ligeledes, at
der i disse år ses en hyp-
pigere indlæggelse af
psykiske patienter med
stofdiagnoser. Blandings-
brug er dominerende,
men ses der på enkelt-
stoffer, er hash det domi-
nerende stof.
Antallet af personer, der
indlægges til psykiatrisk
behandling med en stof-
relateret bidiagnose, og
hvor der tale om hash-
misbrug, er mere end
tredoblet over de seneste
10 år.
(Sundhedsstyrelsen 2012).
H V A D S I G E R T A L L E N E ?
Fra Sundhedsstyrelsens
årsrapport vedrørende
narkotikasituationen i
Danmark kan det blandt
andet konstateres, at der
ses en faldende tendens i
det eksperimenterende
brug af illegale stoffer,
især i aldersgruppen un-
der 25 år.
Færre misbrugere,
flere forgiftninger
Den faldende tendens ses
også blandt de helt unge.
Blandt de 15-16-årige på
9. klassetrin, ses et mar-
Si de 16 R U S M I D L E R
Antallet af personer, der indlægges til psykiatrisk behand-
ling med en stofrelateret bidiagnose, og hvor der tale om
hashmisbrug, er mere end tredoblet over de seneste 10 år.
FAKTA
Fokusområdet rusmidler vil blive
indarbejdet aktivt som tema i alle
de tre øvrige hovedtemaer i fore-
byggelsesarbejdet; den generelle,
den specifikke og den individuelle
forebyggelse.
Narkotikasituationen i Danmark 2012 (Sundhedsstyrelsen 2012:53)
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
findes flertalsmisforståel-
se omkring alkohol. Un-
dersøgelsen viste, at ca.
80 procent af forældrene
var af den opfattelse, at
de unge drak, når de
holdt fester. Flere foræl-
dre brugte dette som
begrundelsen for, at man
arrangerede fester for de
unge, hvor det var de
voksne der udleverede
alkoholen under kontrol-
lerede rammer.
Begrundelsen blandt for-
ældrene var, at når nu
alligevel de unge drak,
var det trods alt bedre, at
der var voksne til stede.
Når man samtidig spurgte
de unge selv, fremkom
der en andet historie.
Ca. 80 procent af de unge
kunne nemlig fortælle, at
de under de fester de
havde deltaget i, alene
havde drukket de gange,
hvor festerne blev afholdt
med voksne, der udleve-
rede alkoholen.
Man kan således sige, at
Si de 17 R U S M I D L E R
kræfter bedst muligt
Når der er nogen, der
ikke fremover skal sidde
med i lokaludvalgene, er
det ikke fordi de ikke er
vigtige, tvært imod.
Det handler om, hvordan
vi bruger vores kræfter
bedst; eller hvordan vi
bruger vores ressourcer
bedst.
Vores nye virkelighed
med færre ressourcer
betyder, at vi skal inno-
vere vores arbejde for
fortsat at sikre den opti-
male velfærd.
Man kunne godt vælge,
at alle medlemmer af de
tidligere 30 lokaludvalg,
fik sæde i de 15 nye.
Dog synes det oplagt, at
disse møder vil blive inef-
fektive og langsomme, og
at de mange kræfter ville
kunne bruges langt bedre
ude blandt vores børn og
unge.
En udfordring venter
Der ligger dog en stor
udfordring foran os. Om
N E T V Æ R K S E A R B E J D E E R N Ø G L E N
… fortsat fra side 13
Når vi bevæger os væk
fra ”synsninger” og over
mod en videns-baseret og
konkret sagshåndtering,
vil behovet for de manges
meninger heller ikke læn-
gere være tilstede.
Dette skal og må ikke
forveksles med de man-
ges viden, som fortsat er
helt central. De manges
viden er nødvendig for at
kunne professionalisere
SSP arbejdet!
Vi skal bruge vores
Netværk
som
tema
end netværksarbejdet er nøg-
len til SSP arbejdet i Odense,
så er det også på mange områ-
der en ny måde at arbejde og
tænke på.
Nok er vi vant til at netværke,
men vi er i dag meget fokuse-
ret på det helt nære; vores
skole, vores institution, vores
klub og så videre.
I vores nye virkelighed skal vi
alle se os selv som en del af
løsningen for hele vores lokal-
område. Og vi skal gøre det,
fordi ingen er stærkere end det
svageste led...
flertalsmisforståelsen blandt
forældrene var den primære
årsag til de unges alkoholindtag,
herunder nogle unges alkohol-
debut.
SSP Odense har her en stor
opgave i såvel den generelle og
specifikke forebyggelse som i
arbejdet med at støtte de indivi-
der, der er kommet for langt.
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
Af Ebbe Krogaard
Vicepolitiinspektør
Fyns Politi
Odense kommune og
Fyns politi har i 2012
besluttet at indgå i et
ligeværdigt partnerskab
omkring SSP-Odense og
lokalråd Odense og har i
den forbindelse nedsat en
bestyrelse, som også er
repræsenteret af boligor-
ganisationerne.
SSP-sekretariatet er i fuld
gang med opbygning af
sekretariatet og igang-
sætningen af den nye
SSP-organisation med
ledergruppen og lokalud-
valgene.
Ved Fyns Politi er vi me-
get optaget af det fore-
byggende arbejde. Vi er
for tiden ved at udarbej-
de politiets strategi for
forebyggelse, og den vil i
en vis udstrækning æn-
dre på måden vi forebyg-
ger og laver kriminalpræ-
ventiv håndtering på.
Meget af inspirationen
kommer fra den evidens-
baserede forskning på
området, men også fra
SSP-projektet og erfarin-
ger fra tidligere samar-
bejde, hvor vi deltager i
netværk med kommuner-
ne på Fyn.
Med SSP Odense opstar-
ten glæder vi os specielt
til den systematik, som
sekretariatet vil sikre,
hvor der i håndteringen
efter metode med analy-
se – evidens – handling,
vil være muligheder for at
fokusere og bruge res-
sourcer i den generelle
forebyggelse.
Vi glæder os til at blive
bedre til at medinddrage
civilsamfundet og være
med til at formidle, at
forebyggelse i høj grad er
Si de 18
INDBLIK
personlige og familiemæs-
sige beslutninger og ikke
noget, som kun er forbe-
holdt os som professionelle
offentlige sagsbehandlere.
2013 vil være året, hvor
ændringen af SSP-Odense
for alvor vil blive synlig og
i lokalpoliti Odense er vi
klar, og har kvalificeret
personale udpeget til at
besætte alle poster i SSP-
organisationen. Vi vil i
fremtiden bidrage med at
SSP-Odense vil være un-
derstøttet og tidssvarende,
således at dokumentatio-
nen i fremtiden vil service-
re på væsentlige områder i
hele vort samfund.
P O L I T I E T E R K L A R T I L N Y S S P O R G A N I S E R I N G
SSP Broen - Årgang 1, nr. 1 - januar 2013
M Æ N D U D E N U D D A N N E L S E B E G Å R O F T E S T N Y K R I M I N A L I T E T
Blandt de mænd med en grundskoleuddannelse, der i 2008 blev løsladt fra afsoning eller fik en fældende
strafferetlig afgørelse, begik 44 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år. Den tilsvarende andel for mænd
med en videregående uddannelse var 17 pct. Forskellen er størst i de yngre aldersgrupper og mindskes
væsentligt med alderen. Samme mønster findes for kvinderne, men med noget mindre forskelle. Af samtlige
personer, der blev løsladt eller dømt i 2008, begik i alt 32 pct. af mændene og 14 pct. af kvinderne en ny
lovovertrædelse inden for to år. Det er uændret i forhold til året før.
(Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik Nr. 642, 2012:1)
Si de 19
INDBLIK
(Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/BU22)
Strafferetlige afgørelser i alt i Odense
Fældende afgørelser (skyldig)
2007 2008 2009 2010 2011
15 år 91 44 69 53 58
16 år 125 100 124 111 125
17 år 103 126 162 102 141
18 år 147 175 175 191 202
19 år 185 237 213 250 274
20 år 185 201 225 250 262
21 år 211 215 224 231 262
22 år 188 202 194 251 251
23 år 180 188 222 212 253
24 år 130 176 164 199 246
Danskerne anmelder i dag mere end fire gange flere straffelovsovertrædelser til politiet, end vi gjorde i
1950. Samfundets velstand, tomme boliger i dagtimerne, ændrede forsikringsforhold og større anmeldel-
sesvillighed kan være nogle af årsagerne. Siden 1990’erne har den anmeldte kriminalitet dog været i tilba-
gegang, hvilket primært er et resultat af færre anmeldte ejendomsforbrydelser. Til gengæld er der flere
anmeldte voldsforbrydelser.
(Kilde: Danmarks Statistik, Danmark i tal 2012:10)
e-magasin om forebyggelse af kriminalitet
Bagsiden
Den 1. februar 2013 starter SSP sekretariatets nyeste medarbejdere. Sekretari-
atet stiller herefter med et stærkt hold fra venstre bestående af:
René Bøye SSP konsulent
Henning Arentsen SSP konsulent
Tommy Holst sekretariatsleder
Irene Aggedam administrations– og kommunikationsmedarbejder
Pia Wittenborn SSP konsulent
Sekretariatet har stillet sig klar på SSP broen, som vi lover at sikre, så vi trygt
kan krydse den sammen og komme over på den anden side til den nye SSP or-
ganisation.
Velkommen til SSP Odense
www.sspodense.dk
top related