Slutdokument, omstillingsgruppen Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet - principper og ideer
Post on 24-Mar-2016
218 Views
Preview:
DESCRIPTION
Transcript
Principper og ideer Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet
2
Indledning
Hermed præsenterer omstillingsgruppen Alle
kan bidrage på arbejdsmarkedet forslag til,
hvordan Holbæk Kommune kan få flere udsatte
kontanthjælpsmodtagere over 30 år i arbejde.
Forslagene er blevet til på baggrund af fire mø-
der, hvor gruppen arbejdede fra udvikling af
ideer over løsningsforslag til formulering af
principper for løsningen af den økonomiske ud-
fordring.
Dette er en præsentation af fire styrende prin-
cipper samt et katalog med konkrete ideer i
tilknytning til principperne.
Borgerne i målgruppen
Målgruppen for omstillingsgruppens arbejde er
kontanthjælpsmodtagere over 30, som ud over
ledighed også har andre udfordringer i tilværel-
sen. Med udfordringer menes blandt andet ge-
nerelt lavere uddannelsesniveau end flertallet af
befolkningen, svagere tilknytning til arbejds-
markedet, flere sundhedsproblemer, fysiske
såvel som psykiske, samt flere sociale proble-
mer. Udfordringer, der i høj grad går i arv til
borgernes børn.
To målsætninger
Omstillingsgruppen har formuleret to mål for sit
arbejde. Det ene mål var en besparelse på i alt
21 millioner over fire år. Udmeldingen var, at
målet skulle nås ved at få flere borgere i mål-
gruppen i arbejde.
Det andet mål blev formuleret af omstillings-
gruppen. På de første to møder viste det sig, at
det ikke kun handlede om beskæftigelse, men
også om de afledte positive effekter ved be-
skæftigelse; såsom arbejdsidentitet, selvtillid,
stoltheden ved selvforsørgelse, den forbedrede
sundhed, det at være et forbillede for sine børn.
Vi opsummerer disse kvaliteter med ordet triv-
sel, og derfor har omstillingsgruppen arbejdet
ud fra følgende to mål:
Det hårde mål: Beskæftigelse som middel til
besparelse
Det bløde mål: Beskæftigelse som middel til
øget trivsel
Effektmål
For at afdække, om målene er nået, vil kom-
munens medarbejdere opstille nogle effektmål
for de to målsætninger. For det hårde mål vil
effektmålet være, om der sker en reduktion i
antallet af kontanthjælpsmodtagere i målgrup-
pen, og om besparelsen nås.
For det bløde mål, vil kommunens medarbejde-
re opstille nogle parametre, som afdækker,
hvordan beskæftigelse fører til øget trivsel. Det
kan for eksempel ske via spørgeskemaundersø-
gelser.
Omstillingsgruppens fire principper vil - hvis de
bliver indfriet - have en positiv effekt for borge-
ren, dels i forhold til at komme i beskæftigelse,
dels i forhold til oplevelsen af samarbejdet med
”Det ville ændre hele mit liv – der har da
været perioder hvor jeg hverken kunne
eller ville ud på arbejdsmarkedet – men
min største drøm er da at kunne forsørge
sig selv”.
Sagt af en borger i målgruppen på spørgs-
målet om, hvad et job ville betyde for ham.
3
kommune og andre aktører. Også dette vil
kommunen opstille nogle parametre for.
Principperne
På de første møder præsenterede medlemmer-
ne af omstillingsgruppen en lang række ideer
og forslag til løsninger af udfordringen med de
to målsætninger.
Det stod hurtigt klart, at de fleste løsningsfor-
slag kunne sammenfattes i en række principper
for, hvordan omstillingsgruppen forestillede sig,
at de to målsætninger blev mødt.
Efter at have diskuteret princippernes udform-
ning, ønsker omstillingsgruppen at anbefale, at
følgende fire principper skal være styrende for,
hvordan de to målsætninger bliver indfriet.
1. En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats
2. Samarbejde mellem erhvervsliv og
kommune
3. Samarbejde mellem foreninger, frivillige
og kommunen
4. Nye veje til, at alle kan bidrage
Hvis målsætningerne skal indfries, er det vig-
tigt, at alle involverede tager ejerskab for prin-
cipperne. Der skal arbejdes aktivt for at skabe
engagement og enighed om retningen.
Omstillingsgruppen anbefaler, at byrådet indle-
der omstillingen med princip 1 og 2, fordi den
største besparelse forventes at ligge her.
”Det er vigtigt, at der udvikles et
samarbejde på tværs af kommunens
enheder, hvis det skal lykkes at sæt-
te borgerne i centrum”.
Hanne Ulendorf, FOA, Det lokale
Beskæftigelsesråd
4
Princip 1 En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats
Omstillingsgruppen anbefaler, at indsatsen over
for borgeren i målgruppen er tidlig, vedvarende
og tværfaglig med udgangspunkt i idealet om
det gode møde mellem borger og kommune.
Med tidlig mener vi, at der sættes ind så hurtigt
som muligt efter at borgeren er kommet på
kontanthjælp. Dette er nødvendigt, fordi det
ofte går nedad bakke for den ledige, hvis man
er på kontanthjælp i lang tid. Man mister sin
arbejdsidentitet og sin selvtillid, økonomien
skrider og netværket bliver mindre. Jo længere,
man er væk fra arbejdsmarkedet, desto svære-
re er det at komme tilbage – især hvis man
også har andre problemer end ledighed, hvilket
langt størstedelen af denne borgergruppe har.
Omstillingsgruppen mener, at indsatsen skal
være vedvarende, fordi forløb med udsatte bor-
gere kan tage sin tid. For nogle borgere kan der
være andre udfordringer, der skal gøres noget
ved, før det er realistisk at komme i job. Når
man aldrig har haft en stabil tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, er der ikke noget, der hedder
et hurtigt fix. Og når borgeren er i job, skal det
stadig være muligt at søge hjælp til at håndtere
udfordringer og dermed forblive i jobbet. Sam-
tidig skal vi huske, at det er borgerens ressour-
cer og ikke hans eller hendes mangler, vi skal
bygge videre på.
Med tværfaglig mener vi, at indsatsen skal ske
på tværs af fagområder og i et tæt samarbejde
mellem medarbejdere med forskellig faglig
baggrund. I dag er Holbæk Kommune organise-
ret således, at man har stort fokus på at yde
service til borgerne inden for det enkelte fag-
område, fx Arbejdsmarkedscentret, Socialcen-
tret eller Familiecentret. Det sker ud fra et øn-
ske om det bedst mulige faglige fokus på bor-
gerens udfordring. Desuden er det på nogle
områder et krav fra lovgivningen. Mange udsat-
te borgere har imidlertid komplekse udfordrin-
ger, som ikke kan løses inden for et fagområde.
For at efterleve princippet fordrer det, at de
involverede fagområder og dets medarbejdere
udvikler et fælles værdisæt for opgaven og en
fælles forståelse af kerneopgaven – vi arbejder
for og med borgeren. Det fordrer, at vi ikke
behandler borgerne ens, men tager udgangs-
punkt i den enkelte borgers ressourcer og ud-
fordringer – sammen med borgeren og uden
berøringsangst i forhold til ham eller hende.
Udgangspunktet om hjælp til selvhjælp skal
mere i spil. Samtidig skal vi fjerne de arbejds-
gange, der ikke understøtter kerneopgaven.
Endelig fordrer en efterlevelse af princippet, at
vi foruden at bruge den viden vi allerede har,
også udvikler vores kompetencer på tværs af
fagområder til styrkelse af det tværfaglige sam-
arbejde.
Giver princippet en besparelse?
Hvis Holbæk Kommune bliver bedre til at koor-
dinere indsatsen for borgeren på tværs af fag-
områder, så er der penge at spare. Vi undgår at
sætte ting i gang, som ikke fører til noget, fordi
tiltagene går på tværs af eller imod andre ind-
satser. Samtidig skulle borgeren gerne opleve,
at tiltagene peger i samme retning.
Konkrete forslag fra gruppen
Disse konkrete forslag fra omstillingsgruppen
har tilknytning til princippet.
Saml relevant viden og kompetence ét
sted, så borgerne har én indgang. Lav et
projekt, der afprøver ideen.
Sammensæt motivationsgrupper på
tværs af Arbejdsmarkedscentret, Social-
psykiatrien og Familiecentret.
Boliger/boligmuligheder og strategi for
udsatte samt flygtninge og indvandrere.
Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstil-
lingsgruppens forslag er præsenteret.
5
Princip 2
Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune Praktik eller job med løntilskud i en virksomhed
er de tiltag, der virker allerbedst, når det drejer
sig om at hjælpe ledige i job. Det er i mødet
med ”virkeligheden” i form af en jobfunktion,
kollegaer, chefer mv., at den ledige opnår kom-
petencer, selvtillid og/eller netværk, som kan
føre til job.
Derfor er store dele af Holbæk Kommunes be-
skæftigelsesindsats i dag koncentreret om, at
den ledige skal prøve sig selv af i en virksom-
hed. Men vi kan gøre det endnu mere målret-
tet, og vi kan arbejde på, at den udsatte ledige
føler større tryghed og tilfredshed med forløbet
i virksomheden.
I dag gør Holbæk Kommune meget for at hjæl-
pe kontanthjælpsmodtagere i job, men væsent-
ligt mindre, når borgeren er kommet i job. Om-
stillingsgruppen anbefaler, at både kommunen
og andre oplagte parter gør mere for at fasthol-
de borgeren i beskæftigelse for at forhindre, at
borgeren vender tilbage til kontanthjælp.
Forventningsafstemning om formålet med
praktik i en virksomhed
Kontanthjælpsmodtagere i praktik kan være
tættere eller længere fra det ordinære job.
Nogle kontanthjælpsmodtagere har en reel
chance for, at praktikken fører til job i virksom-
heden. Andre er så langt fra ordinært job, at
praktikforløbet skal ses som en øvebane, en
træning i det at gå på arbejde. Det ordinære
job kommer senere - i en anden virksomhed.
Med så forskelligartede formål med praktikken
kan det ske, at borgeren bliver skuffet, hvis
forventningerne mellem borger, virksomhed og
kommune ikke er ordentligt afstemt. Vi skal
afstemme forventningerne til praktikken, så
borgeren ikke mister motivationen, men forstår
formålet med praktikken og helst er enig i for-
målet.
Om samarbejde mellem kommune og er-
hvervsliv
Holbæk Kommune har i dag kun samarbejde
med ca. en tredjedel af Holbæks virksomheder.
Det betyder, at der er potentielle, nye samar-
bejdspartnere blandt virksomhederne, og det
bør afdækkes systematisk for at finde mulige
jobåbninger for borgerne og mulige nye prak-
tikpladser. Omstillingsgruppen foreslår også, at
samarbejdet med relevante aktører prioriteres
og styrkes. Det gælder de kommende regionale
beskæftigelsesråd, fagforeninger, Erhvervsrå-
det, brancheforeninger mv. Det kunne eksem-
pelvis ske under overskriften ’Holbæk i fælles-
skab’ og i form af partnerskaber og konkrete
aftaler, der tilgodeser alle parter.
Det kræver mange ressourcer at holde en god
kontakt til alle virksomheder, som har borgere i
praktik. Derfor vil nogle virksomheder med
praktikanter nogen gange opleve, at de ikke får
den støtte og opbakning fra kommunen, som de
kunne ønske sig. Det bør vi gøre noget ved og
meget gerne individuelt efter den enkelte virk-
somheds behov. Virksomheder, der har udsatte
borgere i praktik, har ofte valgt dette, også
fordi de ønsker at støtte den enkelte borger i
dennes vej til(bage) på arbejdsmarkedet. Om-
stillingsgruppen vurderer, at der er et potentia-
le i at styrke et regulært og ligeværdigt samar-
bejde med disse virksomheder, og dermed me-
re aktivt bruge den gode kontakt, viden og for-
ståelse, som virksomheden kan have om borge-
ren.
Særligt om fastholdelse i job
Vi ved, at et stort flertal af borgere, som har
været på kontanthjælp, vender tilbage til ”sy-
stemet” efter en kort periode i job. Kun to ud af
ti får et varigt job. Hvis vi kan hjælpe flere til at
6
forblive i jobbet, er det en stor trivselsgevinst
for borgerne, samtidig med at det vil spare res-
sourcer.
Holbæk Kommune skal blive bedre til at støtte
udsatte kontanthjælpsmodtagere, der går i job.
Understøtningen koster ressourcer, men inve-
steringen kan betale sig, hvis vi fastholder flere
borgere i job. Ideelt set skal vi hjælpe borgerne
til at blive i job så længe, at de ikke mister job-
bet. Vi ved, at de første seks måneder er afgø-
rende, så indsatsen skal som udgangspunkt
lægges der.
Endelig skal Holbæk Kommune bidrage til, at
både borger, virksomhed og kolleger får mere,
brugbar viden om, hvad der styrker den nye
medarbejders job.
Giver princippet en besparelse?
Omstillingsgruppen tror på, at flere borgere
kommer i arbejde, hvis:
Kommunen og udvalgte virksomheder
forbedrer samarbejdet
Virksomheder får mere og bedre støtte
til at løse opgave
Der laves bedre forventningsafstemning
mellem borger, kommune og virksom-
hed
Fastholdelsen af nyansatte, udsatte bor-
gere styrkes.
For at nå målet kan det blive nødvendigt for
Arbejdsmarkedscentret at ansætte flere virk-
somhedskonsulenter. Det kan ligeledes blive
nødvendigt at enheder fra socialområdet tilby-
der rådgivning til virksomheder. Denne investe-
ring skal trækkes fra gevinsten ved at få flere
borgere i arbejde.
"Flere gange under møderne
i omstillingsgruppen Alle kan
bidrage på arbejdsmarkedet
har jeg hørt virksomheder
sige: "Brug os mere - brug
os bedre". Som gruppe med
både ledige, foreninger,
virksomheder, kommunalt
ansatte og os som politike-
re, har vi taget deres opfor-
dring til os og udviklet vide-
re på det i fællesskab.”
Christina K. Hansen, Holbæk byråd
7
Konkrete forslag fra gruppen
Disse konkrete forslag fra omstillingsgruppen
har tilknytning til princippet
Ambitiøst partnerskab mellem erhvervs-
råd, kommune, fagforeninger, borgere
samt eventuelt flere under overskriften
’Holbæk i fælleskab’. Partnerskabet in-
deholder forskellige konkrete aktiviteter.
Netværk mellem virksomheder, som har
praktikanter, hvor virksomhederne kan
udveksle viden. Netværket kan desuden
bidrage til at men `re-matche´ borgere
til en anden virksomhed, hvis et praktik-
forløb ikke fungerer. Hermed undgås et
brudt forløb. (Evt. virksomheder med
særlige profiler)
Mentor-mobilen - en hotline til virksom-
heder og til borger i virksomhed. Ring
uanset, hvad problemet er.
Investér i det gode match
Del det arbejde, der er.
Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstil-
lingsgruppens forslag er præsenteret.
Kalundborg Kommune har lagt en strategi
med stort fokus på, at aktivering i videst
muligt omfang skal foregå i virksomhederne,
så de ledige får erfaring fra en rigtig ar-
bejdsplads. En del af kommunens strategi er
at samarbejde aktivt med erhvervsrådet i
forhold til at få unge i praktik og svage ledi-
ge ud på virksomhederne. Erhvervsrådet
spiller en aktiv rolle i at visitere de ledige til
virksomhederne og har blandt andet oprettet
en særlig praktikplads-patrulje, der har stor
succes med at skaffe praktikpladser til de
unge.
8
Princip 3
Samarbejde mellem frivillige, foreninger og kommune
Omstillingsgruppen tror på, at civilsamfund og
foreninger samt de miljøer, der findes omkring
de udsatte kontanthjælpsmodtagere, kan bi-
drage væsentligt til kommunens arbejde med at
få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde.
Fritidslivet er et stærkt fællesskab og netværk
med adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig er
der en stærkt stigende interesse i at være frivil-
lig og hjælpe dem, der har udfordringer. Fritids-
livet og frivillighed er en stor lokal ressource,
som vi kan forvente også påtager sig et ansvar
for udsatte borgere.
Holbæk Kommune skal skabe rammerne for, at
frivillige og foreninger kan bidrage til opgavelø-
singen. Kommunen har gode forudsætninger for
at gøre dette. Allerede i dag arbejders derstruk-
tureret og professionelt med at understøtte den
frivillige sektor. Kommunen har eksempelvis en
række frivillighedskoordinatorer, der på tværs
af fagområder arbejder sammen om at styrke
frivilligheden. Kultur- og fritidsområdet har tæt
kontakt til idrætsforeninger, sociale foreninger
mv.
Opgaven for frivillige, foreninger og kommune
bliver i fællesskab at undersøge, om og hvordan
udsatte borgere kan blive del af fritids- og frivil-
lighedsindsatsen, fordi omstillingsgruppeni tror,
at det kan lette vejen til beskæftigelse. Det kan
eksempelvis være ulønnet beskæftigelse som
frivillig i en forening eller lignende.
For nogle vil ulønnet beskæftigelse måske på
sigt føre til et lønnet job. For andre vil ulønnet
beskæftigelse være deres vej til at opleve øget
trivsel samt at bidrage til fælleskabet.
Der kan også være andre typer af samarbejde
mellem frivillige, foreninger og kommune, hvor
eksempelvis frivillige og foreninger gør en ind-
sats for målgruppen via aktiviteter.
Giver princippet en besparelse?
Vi er usikre på, om frivillige indsatser kan med-
føre en besparelse på kort sigt, som årene
2015-2018 må siges at være. Når vi alligevel
anbefaler et øget samarbejde mellem kommune
og den frivillige sektor, er det fordi, vi ser det
som et væsentligt og værdifuldt supplement til
den kommunale indsats, ikke mindst hvad fore-
byggelse angår.
Konkrete ideer fra gruppen
Konkrete ideer fra omstillingsgruppen til prin-
cippet
Rådgivningscafe med foredrag og indivi-
duel rådgivning
Erhvervsmentor
Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstil-
lingsgruppens forslag er præsenteret.
Fire ud af ti jobcentre benytter frivillige organisationer til
at vejlede og opkvalificere ledige. I Syddjurs Kommune
betyder samarbejdet med en frivillig café, at flere er
kommet i gang med arbejde eller uddannelse.
9
Princip 4 Nye veje til, at alle kan bidrage
Dette princip kaster lys overmuligheder, vi ikke
har gjort så meget brug af i Holbæk Kommune,
men som omstillingsgruppen tror, også under-
støtter borgerens lyst til og mulighed for at få
et arbejde. Princippet understreger, at vi ikke
blot skal gøre mere af det, vi plejer at gøre.
Holbæk Kommune skal forsøge at gøre tingene
på en anden måde i tæt samarbejde med bor-
gere, erhvervsliv, samt foreninger og frivillige.
Et spor indenfor dette princip, som omstillings-
gruppen ønsker at udforske, er etableringen af
socialøkonomiske virksomheder.
Socialøkonomiske virksomheder
Socialøkonomiske virksomheder – i kort form,
SØV´er - er karakteriset ved, at de arbejder for
at fremme et formål, som kan være af social,
sundhedsmæssig eller miljømæssig art. Et for-
mål kan for eksempel være at ansætte medar-
bejdere, som har brug for job på særlige vilkår.
Socialøkonomiske virksomheder får deres ind-
tjening via salg af produkter eller tjenesteydel-
ser, men er typisk også støttet af offentlige el-
ler private midler. Dog er SØV´er organisato-
risk uafhængige af offentlige instanser, fx
kommunen. Et eventuelt overskud geninveste-
res typisk i udviklingen af virksomheden eller i
det formål, virksomheden er sat i verden for at
støtte.
Giver princippet en besparelse?
Princippet rummer flere – og meget forskellig-
artede - forslag. Vi tror, at der muligvis er en
besparelse fra årene 2017 og 2018 ved etable-
ring af en socialøkonomisk virksomhed.
Samtidig vil flere af forslagene kunne bidrage til
at opfylde det bløde mål om beskæftigelse som
middel til øget trivsel. Endelig markerer princip-
pet, at udfordringerne med for mange udsatte
borgere, som står uden for arbejdsfælleskabet,
ikke kun er udfordringer for den enkelte borger
og Holbæk Kommune, men derimod vedrører os
alle. Derfor skal vi også søge løsninger i fælle-
skab.
Konkrete ideer fra gruppen
Konkrete ideer fra omstillingsgruppen til prin-
cippet:
Flere socioøkonomiske virksomheder
Mere brug af supplerende kontanthjælp
Brug udfordringsretten
Singlefester i Bjergmarks-hallen
Noget for noget-bank
Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstil-
lingsgruppens forslag er præsenteret.
På Bornholm etablerede man også den so-
cial-økonomiske virksomhed ”Bornholms
Mosterie”, ud fra en politisk beslutning om,
at alle skal have en chance på arbejdsmar-
kedet. På virksomheden får socialt udsatte
ledige en reel mulighed for en ny tilværelse
på en rummelig arbejdsplads, hvor produkti-
onsformerne er tilrettelagt efter medarbej-
dernes behov.
10
Idekatalog
I det følgende er der samlet konkrete ideer,
som omstillingsgruppen har formuleret i Pro-
cessen.
Nogle af ideerne har gruppen nået at bearbej-
de, mens andre kun fremstår i overskriftform.
Bemærk, at nogle af omstillingsgruppens ideer,
har karakter af et tema eller et pejlemærke,
mens andre er konkret projektorienterede ide-
er. Førstnævnte er flettet ind i beskrivelserne af
de fire principper, mens sidstnævnte fremgår af
denne oversigt.
Ideer til princip 1:
En tidlig, vedvarende, tværfaglig
indsats
1. Projektide: Hvordan kan vi få en tid-
lig, vedvarende, tværfaglig indsats.
Vi foreslår etableringen af en tværfaglig
gruppe bestående af medarbejdere på
tværs af sektorer. Det tværfaglige team
har et fælles mål og en kerneopgave,
som er at få borgerne i målgruppen i be-
skæftigelse. Teamet har desuden fælles
økonomi til gennemførelse af aktiviteter.
Det tværfaglige samarbejde er vejen til
at etablere koordinerede og sammen-
hængende forløb for borgere med kom-
plekse problemstillinger. Der kan være
gang i indsatser i flere forskellige sekto-
rer - og disse indsatser skal koordineres
Tværfaglighed er en metode. Medarbej-
derne i projektet skal have både de fag-
lige kompetencer og økonomisk råderum
til at handle. For at det tværfaglige sam-
arbejde fungerer, skal forskellige faglig-
heder og kompetencer spille sammen og
understøtte hinanden. På den måde kan
nye perspektiver og løsninger opstå og
blive realiseret. Og borgeren vil opleve
en koordineret og sammenhængende
indsats frem for manglende sammen-
hæng og kontaktpersoner, som ikke har
tid til at tale sammen. Men samarbejdet
bliver ikke tværfagligt eller koordineret
af, at vi blot siger, at det er det. Det
kræver et metodisk kendskab og særlig
opmærksomhed fra såvel ledere som
praktikere.
Der kan også være et behov for udvik-
ling af en egentlig beskæftigelsesfaglig-
hed. I dag sættes faglighed i beskæfti-
gelsesbranchen ofte lig med indsigt i
lovgivning og fokus er ofte på rammer,
lovgivning og økonomi. Derimod er der
mindre fokus på samtalen, motivations-
arbejde og relationsarbejde – kort sagt
på, hvordan man bedst muligt hjælper
et andet menneske igennem en foran-
dringsproces. Derudover bør viden om
og kontakter til arbejdsmarkedet være
en central del af en beskæftigelsesmed-
arbejders faglighed.
Primære samarbejdspartnere skal være
Arbejdsmarkedscentret, socialcentret og
socialpsykiatrien. Foruden denne gruppe
skal der være en mere perifer gruppe,
I Hedensted Kommune møder den udsatte
borger ikke kun en sagsbehandler fra job-
centret. Borgeren kommer til møde med
medarbejdere fra bl.a. kommunens mis-
brugscenter, familieafdeling, jobcenter,
sundhed og forebyggelse og det socialpsyki-
atriske område. Selvom der er mange med
kasketter, er der god plads til borgeren.
Borgeren starter med at fortæller om situati-
on med egne ord. Herefter drøfter teamet og
træffer beslutning om videre. Borgeren lytter
med, også når der vurderes og besluttes.
Det bliver lavet en borgerplan af sagsbe-
handler i jobcentret og borgeren, der beskri-
ver borgerens egne målsætninger. I Heden-
sted kommer borgerne hurtigere i arbejde
end gennemsnittet.
11
som man kan trække på med speciali-
ster inden for hjælpemidler, frivilligheds-
sektoren, forsorgssektoren, misbrugs-
området m.fl. Det skal være nemt at ko-
ordinere indsatserne inden for sundhed,
det sociale og beskæftigelse. Det duer
ikke, at der er lang ventetid på psykia-
trisk behandling, at man ikke kan få en
bolig, eller at man ikke kan få hjælp til
sit misbrug, fordi man venter på psykia-
trisk behandling (og omvendt).
Vi forestiller os, at der på den måde spa-
res penge ved, at parallelindsatser kan
koordineres til én indsats. Det kan være
indsatser som f.eks. hjælp til overblik i
hverdagen, motivation til misbrugsbe-
handling, håndtering af social angst,
etablering af håndholdte praktikforløb og
meget mere
Projektet skal basere sig på den eksiste-
rende, evidensbaserede viden på områ-
det. Arbejdsmarkedet og uddannelsesin-
stitutionerne skal være en del af indsat-
sen så hurtigt og så meget som muligt.
Internationalt taler man om IPS (indivi-
dual placement and support), som groft
sagt betyder, at man optræner faglige,
sociale og personlige kompetencer,
mens man er på en arbejdsplads, frem
for at skulle lære det på et kursus først.
Dét er der faktisk evidens for virker –
også for ledige med psykiske diagnoser.
Det er vigtigt, at de borgere, der bliver
en del af pilotprojektet, er motiverede
og interesserede i at samarbejde om, at
der bliver gjort en ekstra indsats for
dem. Erfaringer fra Projekt ”Førtidspen-
sionister i Job” i Arbejdsmarkedscenter
Holbæk evalueret af Discus for Arbejds-
markedsstyrelsen, viser, at over 200
jobs til målgruppen er oprettet med mo-
tivationen og den ekstra indsats som
drivkraften.
2. Boliger/boligmuligheder og strategi
for udsatte samt flygtninge og ind-
vandrere
3. Lav motivationsgrupper på tværs af
Arbejdsmarkedscentret, Socialpsy-
kiatrien og Familiecentret.
Ideer til princip 2
Samarbejde mellem erhvervsliv
og kommune
4. Netværk mellem virksomheder, som
har praktikanter
Vi foreslår, at Holbæk Kommune etablerer net-
værk mellem virksomheder, der stiller sig til
rådighed med praktikpladser for udsatte kon-
tanthjælpsmodtagere. Formålet er videndeling
mellem andre virksomheder i netværket med
borgerne og med kommunen til styrkelse af
borgerens fastholdelse i praktik eller job. Net-
værket kan også bruges til at afsøge mulige
jobåbninger hos andre virksomheder i netvær-
ket, og til ’re-matchning’ til en anden virksom-
hed, hvis et praktikforløb ikke fungerer. Her-
med undgås et brudt forløb. Virksomhederne
skal eventuelt have særlige profiler.
5. Mentor-mobilen
En hotline til virksomheder og til borger i virk-
somhed. Ring uanset, hvad problemet er.
6. Ambitiøst partnerskab mellem er-
hvervsråd, kommune, fagforeninger,
sociale foreninger, borgere samt
evt. flere under overskriften ’Hol-
bæk i fælleskab’.
Partnerskabet består bl.a. af en række konkrete
aftaler (hensigtserklæringer), der forholder sig
til de udfordringer der måtte være). En aftale
kan fx være:
12
Bonus: Virksomhederne får 20.000 kr.
efter 9 måneder, en udsat ledig har væ-
ret fastholdt i arbejde
Sociale klausuler for leverandører
En social forening trækker på sin good-
will og finder praktikpladser i private
virksomheder. For disse tilbyder kom-
munen tilsvarende antal på egne ar-
bejdspladser
Partnerskabet består desuden af en række kon-
krete aktiviteter. Det kan fx være:
Netværk mellem praktikvirksomheder,
som gør, at der ikke afbrydes forløb for
borgerne
Det simple gode arbejde, hvor virksom-
hedskonsulenten ’planter’ ’Holbæk i fæl-
leskab’ i forbindelse med det fortløbende
arbejde
Forskellige tiltag rettet mod virksomhe-
der afhængig af virksomhedsstørrelse,
men fælles for tiltagene er, at de hjæl-
per virksomhederne til at tage ejerskab.
7. Invester i ’det gode match’
Det gode match kræver højt kendskab til og
forståelse af både borgerne (tag fat, der hvor
det giver mening for borgeren) og virksomhe-
den (fx branchekendskab). Det kræver styrkel-
se af virksomhedskonsulenten, både i forhold til
ressourcer og kompetencer. Manglende kvalifi-
kationer kan nogle gange være det eneste, der
står i vejen for et godt match. Derfor: Hurtigt
kvalifikationsløft af medarbejder.
8. Del det arbejde, der er
9. Væk med det administrative bøvl
Det er ærgerligt, hvis arbejdsgiverne vælger
samarbejdet med kommunen fra, fordi det er
for besværligt. Digitalisering af blanketter vil
være et godt sted at begynde.
10. Imagekampagne for Holbæk Job-
center
"Din partner i jagten på de nye medarbejdere!
Holbæk jobcenter - "vi har den medarbejder du
mangler!" - vi har kun motiverede kandidater
Holbæk jobcenter: - "vi finder den rette kandi-
dat til dig".
Med andre ord: Vi skal gå efter en diskursæn-
dring. Væk med "dum i arbejde" "jeg er sendt
ud" "tvangsaktivering" – og ind med ”vi er din
parter i jagten på job”. ”Vi laver indsatser, der
giver mening!” ”Vi møder dig individuelt og går
efter jobbet!”
Ideer til princip 3
Samarbejde mellem foreninger,
frivillige og kommunen
11. Rådgivningscafe med foredrag og
individuel rådgivning
En ”cafe”, som har åbent måske et par
gange om ugen. Mulighed for en kop
kaffe og ste stykke kage er med til at
trække borgerne til.
I cafeen er der relevante oplæg om for
eksempel sundhed, økonomi, arbejds-
markedet, NemID, skat, bibliotekets til-
bud mv. Oplæggene leveres af frivillige,
som har kendskab til området.
I tilgift til dette kunne der også være in-
dividuel rådgivning, blandt andet frivillig
gældsrådgivning.
Samarbejdspartnere kunne for eksempel
være kommunens frivilligheds-
koordinatorer og veletablerede frivillige
organisationer som Dansk Røde Kors.
12. Erhvervsmentor
”Det er positivt, at en mere hen-
sigtsmæssig indsats samtidig kan
være med til at reducere udgifter-
ne”.
Helle Brandt, Arbejdsmarkedscenter
Holbæk
13
Ideer til princip 4
Nye veje til, at alle kan bidrage
13. Mere brug af supplerende kontant-
hjælp
Kombinationen af job med supplerende kon-
tanthjælp skal mere i brug i Holbæk Kommune.
14. Brug udfordringsretten
Lad os gå til ministerierne, når der er regler,
der virker unødvendige og ressourcekrævende.
15. Flere socialøkonomiske virksomhe-
der
Der dog ikke må være konkurrenceforvridende.
Hvis man kan lave noget, der koster lidt, kan
man måske spare penge senere.
Hvem kan f.eks. være med til at realisere ide-
en:
Cafeer (f.eks. ti faste jobs og 20 job på
særlige vilkår)
De kommende, nye plejecentre
Oprydningshold (Vej og Park)
Vedligeholdelsesarbejde i øvrigt
16. Singlefester i Bjergmarks-hallen
Vi ønsker alle en kæreste og et job. Lad os be-
gynde med at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne
i retning af det første – det giver trivsel!
17. Noget for noget-bank
’Noget for noget’-bank bygger på tanken om, at
alle har ressourcer (men systemet ser ikke res-
sourcerne hos denne målgruppe). Ønsket er at
få borgerens ressourcer bragt i spil og finde
veje til, at borgeren kan hjælpe andre med no-
get. Kan to borgere hjælpe hinanden i stedet
for at det altid er kommunen, som skal ind
over?
Når sagsbehandler møder borgeren, skal man
huske at spørge, hvad borger er god til – dette
skal på en eller anden måde registreres i en
’bank’, som understøttes af kommunen.
Hvad kan det give borgeren:
Selvtillid – at opleve at der er brug for
én
Følelse af at kunne bidrage
Styrke basisforudsætningerne for at
passe sit job
Hvad kan det give kommunen:
Besøgsven-ordning
Lettere hjemmehjælp
Spare på sundhedsbudgettet
18. Mikrolån-ordning til voksne udsatte
Kommunen yder borgeren et lille lån til at
komme i gang med egen virksomhed. Kommu-
nen giver konsulentstøtte i opstartsperioden.
Holstebro Kommune har indgået et
samarbejde med de lokale virksomhe-
der og den private non profit organisa-
tion Code of Care. Projektet har til
formål at integrere flere ledige på kan-
ten af arbejdsmarkedet i bl.a. fleks-
jobs. Det sker gennem en fælles task
force, der har til opgave at udbrede
kendskabet til mulighederne på det
rummelige arbejdsmarked.
14
Om Alle kan bidrage
på arbejdsmarkedet
Omstillingsgruppen Alle kan bidrage på ar-
bejdsmarkedet består af borgere, repræsentan-
ter for organisationer, virksomhedsledere,
medarbejder i kommunen samt politikere fra
Holbæk Byråd.
Gruppen har over fire møder i foråret 2014 ud-
arbejdet principper og konkrete ideer for en
styrket beskæftigelsesindsats for udsatte kon-
tanthjælpsmodtagere over 30 år med baggrund
i, at kommunen over en fireårig periode skal
spare 21 millioner på området.
Følgende har bidraget til arbejdet:
Jane Kamstrup, Holbæk Kommune, CSU Holbæk, Handicaprådgivningen
Lisbeth Hvid, Holbæk Kommune, CSU Holbæk, Handi-caprådgivningen
Allan Lystrup, Arbejdsmarkedscenter Holbæk
Anne Marie Nielsen, Krogh Rasmussen Rengøring
Christel Højvang Kyed, Kompetenceporten
Gitte Normann, Arbejdsmarkedscenter Holbæk
Hanne Ulendorf, Det Lokale Beskæftigelsesråd
Hans Lassen Christensen, Region Sjælland Koncern-service
Jan Adrian, Socialpsykiatrisk Center
Trine Grünberger, Vikon
Jens Krogh Rasmussen, Krogh Rasmussen Rengøring
Jytte Brouer, Danske Handicaporganisationer
Mogens Hansen, Holbæk Kommunes Handicapråd
Kenny Jensby, Holbæk Erhvervsforum
Klaus-Jørgen Hansen, Holbæk Kommune Vej og Park
Lone Bertelsen, Region Sjælland Koncernservice
Maboubah Alamizadeh, Skel.dk Landindspektører
Michael Stærk, Skel.dk Landinspektører
Mohammad Sharif Alamizadeh, Cafe Jenners
Rikke Madsen, Arbejdsmarkedscenter Holbæk
Ole Worm, Kunsthøjskolen, Holbæk
Kjeld Lunddorf, Kirkens korshær, Holbæk
Helle Brandt, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Laila Larsen, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Morten Pedersen, Center for misbrug og forsorg
Jørgen Hull Fregerslev, Center for misbrug og forsorg
Jette Nørrekær Lund, Socialcenter Holbæk
Christina K. Hansen (A), Holbæk Byråd, formand for omstillingsgruppen Sine Agerholm (A), Holbæk Byråd Henrik Mosbæk (B), Holbæk Byråd Finn Nielsen (O), Holbæk Byråd Søren Harboe Rasmussen (V), Holbæk Byråd Willy Lisby (V), Holbæk Byråd Leif Juhl (Ø), Holbæk Byråd
På omstillingsgruppens vegne Christina Krzyrosiak Hansen Formand for omstillingsgruppen Holbæk den 6. juni 2014
15
”Det kan være meget skræm-
mende at vide, at der ikke er
nogen steder at gå hen, når
man så er kommet i arbejde.
At den dag man starter på ar-
bejde, så er det slut med hjælp
– det er ikke motiverende
overhovedet i forhold til at
komme i gang”.
Sagt af en borger i målgrup-
pen.
16
"Flere gange under møderne i omstillings-
gruppen 'Alle kan bidrage på arbejdsmarke-
det' har jeg hørt virksomheder sige: Brug os
mere - brug os bedre". Som gruppe med
både ledige, foreninger, virksomheder,
kommunalt ansatte og os som politikere, har
vi taget deres opfordring til os og udviklet
videre på det i fællesskab” .
Christina K. Hansen, Holbæk byråd
top related