Politiske partier

Politiske partier - Almen statskundskab 9 v/ Peter Nedergaard

1

Dagsorden

1. Hvad er politiske partier2. Partipolitik i de vigtigste

europæiske lande3. Partifamilier til venstre4. Partifamilier i centrum-højre

 2

Hvad er politiske partier?

3

Edmund Burke: ”an organized assembly of men, united for working together for the national interest, according to the particular principle they agreed upon” (Thoughts on the Cause of the Present Discontent, 1770).

Anthony Downs: “a team of man seeking to control the governing apparatus by gaining offices in a duly constituted election” (An Economic Theory of democracy, 1957).

Politiske partiers funktioner

4

-Strukturerer vælgernes stemmeafgivning

-Er kanaler for politisk deltagelse

-Rekrutterer, uddanner og socialiserer politiske ledere

-Er afgørende for regeringsdannelse og organiseringen af det parlamentariske arbejde

-Aggregerer interesser i samfundet

Politiske partiers effekter

5

-Sikrer forbindelsen mellem civilsamfund og stat

-Mellem repræsentanterne og de repræsenterede

-Holder i et vist omfang repræsentanterne ansvarlige

Mulige vigtige dimensioner ved studiet af politiske partier

6

1. Store lande versus små lande – selvstændig betydning?

2. Gamle demokratier versus unge demokratier – vælgervolatilitet og partistabilitet

3. Få dominerende partier versus mange partier – polarisering og vælgervolatilitet

4. Flertalsvalg i enkeltmandskredse versus proportionelle valgsystemer – to eller mange partier

5. Overvejende et-partiregeringer versus overvejende fler-partiregeringer – mod to-bloksystemer?

Partipolitik i Storbritannien

Flertalsvalg i enkeltmandskredse: Duvergers ”lov”:To dominerende partier

Efter WW II:

Tory (selvstændige og funktionærer) og Labour (arbejdere)

Liberale demokrater (liberale + social democrats) 7

Partipolitik i Storbritannien - historien

8

• Før: Liberale (whigg) (byborgerskabet) og Tory (jordejerne)

• Konservative: 1979-1997 – Thatcher – hård i retorikken, men slap i finanspolitikken

• Labour: 1997-2010 – Blair – ”tredje vej”

• Konservative + Lib.dem.: 2010-

Partipolitik i Tyskland

9

Partier: CDU/CSU – SPD – FDP – De Grønne5 pct. spærregrænseCDU: Efter WW II – fra Zentrum; Adenauer - socialkonservatismeFDP: Erhvervslivsliberalisme - kongemager indtil for nylig

CDU og SPD

10

Partipolitik i Tyskland

11

•SPD: moderpartiet for socialdemokratiske partier - lønmodtagerorienteret

•Die Grünen: grøn socialliberalisme

•Reformbaseret konsensuspolitik – Hartz-reformer under SPD

•Genforeningen 1990 – SED – PDS – Die Linke

Partipolitik i Holland

12

1.Høj propotionalitet – lille tærskel2.Traditionelle hovedpartier: CDA - Liberale – Partij van Arbeid

3.Kristendemokratisk Appel: Socialkonservatisme

4.Liberale: Sekulære middelklasse - liberalisme

5.Arbejderpartiet: Velfærdsstat, lighed6.Mange småpartier: D 66 (socialliberalt), Venstrefløj traditionelt stærk – kommunister, rød-grøn liste, List Pim Fortuyn, Frihedspartiet (Geert Wilders)

Anti-revolutionære parti er nu en del af CDA

13

Partipolitik i Italien

14

Partipolitik i ItalienIndtil den kolde krigs ophør: Kristelige demokrater altid i regeringTrods mange regeringsskift – også stor stabilitet: DC + småpartier: PSI, ”Socialdemokrater”, Republikanere PCI altid holdt ude trods 30-35 pct. af stemmerneTrods eurokommunisme

Partipolitik i Italien

15

Efter kolde krig: PCI – til socialdemokratisk parti -med i Socialistisk InternationaleKristelige demokrater opløst p.g.a. korruption og klientilismeForza Italia under Berlusconi i 1994 får 21 pct. af stemmerneLega Nord – Nationale Alliance (tidligere MSI)1996: Oliventræsalliancen – tidligere kommunister leder Italien til 2001Berlusconi har magten med mellemrum til 2011”Europa” foretrækker venstresiden - er mest økonomisk ansvarlig – eller Monti

PCI og DC

16

Partipolitik i Frankrig

17

4. republik 1946-58 – politisk meget ustabilt- proportionalt valgsystem, parlamentarisme- PCF (25-30 pct.), radikalt centrumsparti., katolsk parti, konservativt parti, gaullister

Kommunisme eller kejserdømme?

18

Partipolitik i Frankrig

19

5. republik – politisk stabilitet- præsidentialisme, dobbelt valgrunde-system- kommunister taber til socialister- katolske parti/konservative taber til gaullister- bipolært a la Storbritannien: venstre versus centrum-højre

Partifamilier

20

På basis af:-1) Oprindelse – fx socialisterne-2) Adfærd – med i samme gruppe i EP fx-3) Lighed – indtager samme position i national politik

Venstrefløjens fælles rod:

21

Partifamilier

22

To brede grupper siden Anden Verdenskrig:1)Familier til venstre: socialdemokrater, kommunister, ny venstre, grønne2)Familier til centrum/højre: kristelige demokrater, konservative, liberale, brugspartier/center, højre populistiske

23

Partifamilier til venstre – socialdemokrater

24

-Ældste stadig overlevende partifamilie

-Vigtigste europæiske partifamilie

-Fra slutningen af 1800-tallert

-Ofte rod i fagforeninger  

Partifamilier til venstre – socialdemokrater

25

1.Gradvis faldende tilslutning 1950-2010: 34 pct. til 28 pct. i Europa-16

2.Oprindelig marxisme og planøkonomi i teori, men aldrig i praksis

3.Splittelse i 1917. Siden fra klasseparti til catch-all parties

4.Velfærdsstaten, lighed, EU, finanskrise, den tredje vej

Anti-SPD og SPD

26

Partifamilier til venstre - Kommunister

27

1. Generelt omkring 5 pct., men stærkest i Italien, Frankrig, Finland, Cypern, Grækenland, Portugal, Spanien

2. Sovjetunionen, Komintern 1919-433. Marxisme-leninisme, revolution.

Demokratisk centralisme4. Euro-kommunisme5. Mod socialdemokratisme i Europa efter

murens fald, men fortsat en politisk kraft i Latinamerika og Asien (Kina, Indien, Nepal, Vietnam, Cuba, Venezuela, Chile, Brasilien osv.)

DKP KKE

28

Partifamilier til venstre - Nye venstre

29

Fra 1970’erne (DK: SF, VS): 2-3 pct.-Ungdomsoprør/ studenteroprør-Venstre-liberianisme-Gamle og nye venstre – forskelle?-Enhedslisten?

Partifamilier til venstre - Grønne partier

30

Fra 1980’erne fra 2 pct. til 5 pct. i Vesteuropa-Forskel i f.t. andre venstreorienterede partier-Die Grünen moderpartiet-SF ? De Radikale?

De grønne moderparti

31

Partier centrum-højre – kristelige demokrater

32

• Største borgerlige gruppering, overvejende katolikker

• Fra 23 pct. til 18 pct. i Europa-16 mellem 1950 og 2010

• Moralske spørgsmål, værdier, abort, homoseksualitet osv.

• Socialkonservatisme, meget pro-EU (undtagen små nordiske partier)

KristendemokraterCDU CDU

33

Partier centrum-højre – konservative

34

•Konstant tilslutning på ca. 15 pct. i Europa-16•Svinger mellem socialkonservatisme og liberalisme•Nordiske lande: Konservative bypartier versus oprindelige landpartier

35

Partier centrum-højre – liberale

36

Svagt stigende fra 9 pct. i 50’erne og til 10 pct. i 00’erneStærkest i Holland, Tyskland, Storbritannien, BelgienTo fløje: -venstreliberal: Demokrater 66, radikale Venstre, (FDP tidligere)-centrum-højreliberal: hollandske liberale, Venstre, FDP (nu)Kan være kongemager

Liberale partier – forskellig stil

37

Landpartier

38

Partier centrum-højre – landparti/centerpartiNordisk fænomen:-Venstre - + byvælgerne-Centern – landSverige-Centerpartiet – distriksNorge + grønne partiOprindeligt særinteressepartier 

Partier centrum-højre – Højrepartier

39

Broget flok-FPÖ – tidligere højreliberalt-DF – muligvis socialkonservativt-Vlams Blok – flamsk nationalistisk-Front National -Fremskrittspartiet – ret liberalt