Marte Meo Middelfart 5.11.2011
Post on 01-Feb-2016
70 Views
Preview:
DESCRIPTION
Transcript
Marte Meo Middelfart 5.11.2011
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
1
Agenda
Udviklingssyn Udviklingspsykologi Tænkningen bag
marte meo Marte meo
principperne Frokost Film Pause Opsamling
2
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Præsentation
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
3
Lærerseminariet Esbjerg 1983 Uddannet sygeplejerske fra Århus 1990 Certificeret marte meo terapeut 2003 Rygestopsinstruktør 2003 Undervisning Psykiatri voksen-børn Almen lægerparksis Syddansk-martemeo.dk
MARTE MEO METODENS ANVENDELSE I ALMEN PRAKSIS
syddansk-martemeo.dk/nov 2011 4
”Alt om børn” oplysningsbog for forældre1942
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
5
I løbet af de første 12 levemåneder forvandles barnet fra et næsten ubevægeligt, døvt og delvist blindt, hjælpeløst væsen til et kravlende, pludrende, bevidst lille væsen, som er i besiddelse af hukommelse, følelse og vilje.
Se film med Tariq
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
6
Vi er da vist ikke i tvivl om den lille gut kommunikerer alt det han kan!
Udviklingssyn
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
7
Medfødt individualitet og socialitet Kompetent samspilspartner Interaktionistisk princip Mennesket handler/agerer ud fra de
forudsætninger, det har Mennesket udvikles gennem relationer Børns oplevelse af betydningsfuld voksen
relationer er afgørende for deres psykologiske tilpasning
Alle initiativer er meningsfulde Initiativer viser udviklingsniveau
Nyere udviklingspsykologi
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
8
Samspil og relationer Tilknytning Kontakt og samspilsrummet som
fundament for barnets trivsel,udviklings- og læringsprocesser.
Mennesket er et intentionelt individ, altså initiativer er meningsfulde.
Et strejf af Sterns udviklingsteori
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
9
individualitet
Emergent selv 2-3 mdr
Livsmod vitalitet Sin omverden Medfødte temperament *
Kerneselv 7-9 mdr
Selvfølelsesselvtillid selvværd
2/5 mdr. selv versus andre5/7-9 selv sammen med andre
Sig selv og andre
Intersubjek-tive selv 9-15 mdr
Kan dele oplevelser
Ca 6 mdr ser på tingCa 9 mdr ser på oplevelser
gensidighed
Verbale selv 1½-3 år
Tveægget sværd nogle får ord for oplevelser som de ikke oplever
Ex ”det er ikke noget at græde over”
sproget
Narrative selv 3-4 til 5 år
mening Refleksioner og fortællinger om sig selv.
Indenfor hvert rum foregår kontinuerlig udvikling
Tilknytning, afstemning udvikling
Altid i spil resten af livet
Selv/andre dannelsens dialektik og dynamik
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
10
Vitalitet Initiativ
Selvværd
Socialitet
Børne og udviklingssyn
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
11
Det driftsstyrede barn
Det autistiske barn
Det kompetente barn
1900 1950 1977/2007
Freud WinnicutMahler, mente barnet var normalt autistisk ved fødslen
Bowlby.oversat til dansk i 90,erne. Tror barnets adfærd er en spejlning af den virkelighed de lever
iDaniel Stern
Oversigt
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
12
Freud
FejlfindingspædagogikStadie og fasetænkning
Stern
Forandringer kan ske hele livet, personlighed udvikles indenfor de forskellige domæner
Menneskets natur Driftstyret, egoistisk og acsocial
Individualitet,social og aktiv i samspillet
Opdragelsens mål viljekontrol At støtte op om den enkeltes individualitet
ideal Lydighed, driftskontrol eller følelseskontrol
Selvværd,selvtillid, selvstændighed og socialitet
Oversigt fortsat
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
13
Freud Stern
metode Korrigering, disciplin, afvisning og korporlig afstraffelse
Selvregulering,inddragelse og forhandling
opdragelsesform autoritær Autoritativ og empatisk
relation Subjekt/objekt forholdSkarpe skel mellem voksen og barn
Subjekt/subjekt
relationsmåde Voksencentreret perspektiv, de voksne har definitionsmagten
Børnecentreret perspektivInteraktionistiskBørn skal forholde sig til mange arenaer
Oversigt fortsat
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
14
Freud Stern
personlighedsstruktur Ydre styret, initiativer som værende meningsløse. Glæden skal reguleres
Indre styret, initiativer er meningsfulde
Læring og udvikling Udefra og ind, skal socialiseres til at bliver et menneske.
Indefra og ud, matche barnets indre ”design” er socialt
Pædagogens opgave Irettesætte og disciplinere
Udviklingsstøttende, se det enkelte individ, ansvarlig for samspil,vitalitet og autencitet i samspillet. Rollemodel
Hjerneforsker Susan Hart
Reptilhjernen; sansninger
Det Limbiske system; føleler som ex. sorg/glæde
Præfrontale cortex; tænkende
Instinkt-miljø/læring-tænkning
1. niveau
2. Niveau
3. Niveau
15
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Den 3 delte hjerne Hjernen bliver resilient ved stimulering på flere områder
1. niveau
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
16
Hjernestammen , de 12 hjernenerver. OBS Vagus stress hjerte, lunge ,mave Sympatiske system-kamp Parasympatiske - beroliges vigtig balance regulering. Moderkærligheden trigger de positive processer.
( hormoner Oxytocin ) Forældrene spejler, matcher barnet. Imitering medfødt. Imitation påvirker ansigtsnerven og påvirker dermed
musklerne. Spejlneuroner. Sanseintegrationsniveau
2. niveau
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
17
Det limbiske system. Afstemning Glædes- aktivering påvirker Dopamin systemet Lege som; Nu kommer jeg og tar’dig. Nervesystemet lærer/udvides til at klare hyperarausal. Pludselig er lege for meget. Afstemning. Amygdala ; angst/styring og Hippocampus-hukommelse
avanceres
Iflg. Stern er det de første 6 mdr. nonverbale mønstre er indarbejdet.
Mary Ainsworth ganske tidlige samspil Følelsesmæssige niveau
3. niveau
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
18
Ca 6-8 mdrs alderen. Gyrus cinguli Legeevne-dybere tilknytning-seperationsangst Udfoldelse af evnen til skam /flovhed. Orbito frontale cortex: Impulshæmmende funktioner Ex. er vores opdragelse til fyldt med ” kan du ikke forstå at….”,
dur jo så ikke på tidligt skadede børn. Mentaliserings evnen udvikles Orbito frontale cortex kobler sig med præfrontale-dorso laterale
cortex. Her kan vi rationalisere. Nervesystemet modnes ved afstemning i den voksnes samspil Følelsesmæssig stabilitet stor betydning for udvikling. Sprogliggørelse, sofistikerede mentale og kognitive niveau.
Hjernekemi
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
19
Medfødte forskelligheder rent genetisk ifht. serotoninproduktion
Kærligheds hormonet oxytocin frigives, når Dopamin systemet påvirkes (mor forelsker sig i det lille barn- ex berøring øges Oxytocin)
Det neurale netværk vokser i givtigt samspil. Et fantastisk og endnu helt nyt for videnskaben,
sammenhængs-system gør at hjernen udvikler sig på baggrund af stimuli ex. har vores motorik betydning for den sproglige udvikling.
De tre hjernenerver; ansigtsnerverne: Nr.5 trigeminus Nr.7 Facialis Nr. 10 nervus vagus påvirker og udvikler følelsmæssige
mestringsstrategier ved aktivering. Mimik-tygge mad osv
Stress hormoner kan måles
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
20
Se film med Mikkel
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
21
Smil øger lykkestoffet Dopamin i hjernen
Tilknytningsmønstre
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
22
Mary Ainsworth taler om 4 overordnede tilknytningsmønstre.
Sikker tilknytning 65 % Ængstelig ambivalent 15-20 % Undgående afvisende 10-15 % Desorganiseret 5 % Tilknytningsmønstret er dannet ved 6-7
mdrs. alderen
Harlows aber
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
23
http://www.youtube.com/watch?v=MmbbfisRiwA&feature=autoplay&list=WL428A9CA4DCDBAB93&index=1&playnext=1
Mentaliseringsevne
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
24
Evnen til at skelne mellem indre og ydre virkelighed, mentale og følelsesmæssige processer. Forstå bevidste og ubevidste mentale tilstande hos sig selv og andre.
Peter Fonagy lærte Bowlby at kende, arbejdede med tilknytning i London.
Brobygning mellem psykoanalysen og tilknytningsteoriern. Naturligt bundet af neurofysiologien. Social biofeedback system Medfødte gener - miljøet betydning for omsætningen af genotyper til
fænotyper. Affektreguleringen en forudsætning for at udvikle evnen til
mentalisering. Serotonin niveauet ser ud til at have betydning. Ex aber med lavt serotonin niveau og omsorgssvigt bliver agressive. Aber med allel for lavt serotoninniveau i kærlige omgivelser har normalt
serotonin niveau. Det samme gør sig gældende for mennesker Mit håb; altså kan et godt samspil fortsat påvirke hjernen hele livet
Øjenkontaktens betydning
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
25
Hvis det lille barn ikke bliver mødt med positiv øjenkontakt opstår en grundlæggende skamfølelse…jeg er ikke god nok.
Samspillet har betydning for den neurale netværksdannelse.
OBS spejlneuroner i orbitofrontal cortex Hjernen vokser det første år fra 300 til 900 gr. Smil giver målbar dopaminøgning Skæld ud målbar øgning af cortisol-
stresshormon
Baby ansigt forsøgstill face experiment
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
26
http://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
Med i bagagen *
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
27
Medfødt temperement; EAS ( Tomkinson/Nathanson) E emotioner vi udtrykker vores følelser forskelligt, nogle gør det tydeligt
andre afdæmpede. A aktivitets niveau, nogle meget aktive og vågne andre passive og
stille. Nogle rytmiske nogle arytmiske for hvem der går længere tid før der er fundet en døgnrytme.
S socialitet udadrettethed og optagethed af verden.
Fra starten udstyret med Kategorialfølelser. Velbehag/ekstase ( glæde), interesse/iver ( positive affekter ) Forbavselse/forundring ( neutrale affekter) Vrede/raseri,frygt/rædsel(angst ), bedrøvelse/fortvivelse (sorg),
afsmag/afsky, skam/ydmygelse ( negative affekter). Alle oplevelser aktivere følelser mennesket er altid følende
Vitalitetsfølelser
pause28
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Maria Aarts
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
29
Maria Arts
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
30
Er den hollandske pædagog som tilbage i 1970’erne udviklede marte meo metoden.
En videobaseret analyse metode til afdækning af et givent samspils kvalitet og udviklingspotentialer.
metoden er funderet på den nyere udviklingspsykologis teorier – Det nye Spædbarnsparadigme.
Maria Aarts motto ”keep it simpel” Nye teorier undrestreger metodens
anvendelse
Marte Meo
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
31
Latin: mars martis ” ved egen kraft” Alle mennesker har potentialer til at
indgå i samspil med andre. Alle har flere ressourcer end de er
bevidste om
Barnet er født kommunikerende
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
32
syddansk-martemeo.dk/nov 201133
Se klip med mor og baby Kristian
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
34
Se han lærer noget om sig selv og sin tilstand
Marte meo metodens principper
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
35
At følge barnets initiativ At være positiv bekræftende At sætte ord og struktur på initiativerne Turtagning Positiv ledelse
At følge initiativ
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
36
Inddeles i 3 initiativer handle føle verbal Ved at vente Ved at se Ved at imitere Ved at benævne obs vær
konstaterende
At være positiv bekræftende
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
37
Ved at dele fysisk og psykisk nærhed Rose Smile Mimik og kropssprog Øjenkontakt Forstørre initiativerne
At sætte ord og struktur på initiativerne
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
38
Sætte ord på egne initiativer Sætte ord på barnets initiativer Gentage Spørge ind til initiativet/uddybe Skabe følelsesmæssig positiv atmosfære
Turtagning
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
39
Have øjenkontakt Bruge navn Understøtte/binde sammen Fordele opmærksomhed i gruppen Skærpe den enkeltes opmærksomhed på
sig selv og andre
Positiv ledelse
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
40
Tilgodese såvel opgave som kontakt Anerkendende nik og smil Udøve klar start og slut Skabe stemning Sige hvad opgaven går ud på/vil have Trinvis guiding Verbalisere i forhold til udviklingstrin Indeholder alle de øvrige principper
Positiv ledelse en udfordring
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
41
Når vi følger initiativ styrkes følgende kompetancer:
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
42
Individualitet og den enkeltes egne udviklingsprocesser Selvværd ( væren); oplevelsen af, at have værdi både for sig selv og andre Selvtillid (gøren); oplevelsen af, at man dur til noget, ved at få muligheder for at
afprøve selv. Selvstændighed; oplevelsen af accept og anerkendelse af min væren og gøren
medfører troen på: jeg kan! Socialitet; oplevelsen af at blive taget alvorligt og inddraget i det sociale
fællesskab, der internaliseres som en måde mennesker er sammen på. Vitalitet og lyst til udfordringer (til at tage flere initiativer) Styrker individets nærmeste udviklingszone ( undgår under-overstimulering) Styrker opmærksomheds og koncentrationsevnen Styrker empatiudvikling; oplevelsen af at andre forstår og anerkender mine
følelser; udvikler min evne til at forstå og anerkende såvel egne som andres følelser
Styrker evnen til at være opmærksom ,accepterende og lyttende i forhold til andre Styrker oplevelsen af at være betydningsfuld og have indflydelse på egen
livssituation Styrker og uddyber kendskabet til hinanden.
Omsorgspraksishvilke marte meo principper skal kunne observeres
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
43
Kærlige varme følelsesmæssige toner, berøring og holdning
Vitalitet og glæde ved samvær Empatisk identifikation ved at følge
initiativ Positiv bekræfte Benævne egne, omverdens og barnets
initiativer.
Respekt for og anerkendelse af individualitet
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
44
Følge barnets initiativ Positiv bekræfte initiativerne
Barnets initiativer opfattes som intentionelle og meningsfulde
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
45
Turtagning Forstørre mestring og det der lykkes Følge og benævne initiativer Positiv bekræfte initiativer
Empati og indlevende i barnets udviklingsbestræbelser
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
46
Følge initiativ Positiv bekræfte Empatisk identifikation med barnets
følelser gennem spejling og benævnelse af hans/hendes følelser
Forstørre mestring Være en tydelig rollemodel i ord,
handlinger (og følelser)
Realistisk i forhold til krav og inddragelse
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
47
Klar start og slut.. Fordeling mellem kontakt og opgaven Afstemt og konteksttualiseret
inddragelse i kravsituationer ( vente, give tid, benævne egne, omverden og barnets/patientens initiativer )
Frokost
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
48
http://www.youtube.com/watch?v=G7LN96jEXHc&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=6EjJsPylEOY
Marshmellow test
Børn med særlige behov
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
49
Registrer ikke egne initiativer i tilstrækkeligt omfang. Ude af stand til at udvælge egne initiativer hensigtsmæssigt, svært for dem
at vide hvad er passende adfærd. Svært ved at sætte grænser for egne initiativer. Det ligesom ”sker” bare Svært ved at stoppe egne initiativer, så det ender med god afslutning.
Mange løse ender. Bruger ikke energien positivt. Svært ved at registrere egne følelser i tide. Mangler passende modeller for
mestring af egne følelser. Svært ved at se andre menneskers initiativer. ”fylder” meget i samvær med andre ved at være aktive og omkringfarende. Ikke tilstrækkelige sociale adfærdsmodeller, ved ikke altid hvad der
forventes af dem. Over eller under- vurdere egne evner Kan have svært ved at samarbejde Problemer med koncentration eller rigiditet
Hvad har de brug for?
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
50
Grundlæggende en fornuftig struktur og god atmosfære.
Konverserende stemmeføring ikke altid korrigerende
Udvælg og bekræft barnets bedste følelser
Et godt ansigt Imitation.
Hvad har de mere brug for?
1.Sæt ord på barnets initiativer, det stopper vi tit med når de er blevet store.
2.Udtryk mening om deres adfærd. Det var en god ide at lægge brikken
her.
3. Udvælg barnets bedste initiativer i handlingsøjeblikket!
4. Udvid og strukturer barnets initiativer. Klar afslutning.
1.Det styrker deres selvregistrering Og de har brug for ekstra
bekræftelse på at de ”er blevet set ”et styrker barnets selvregistrering.
2. udvikler deres selvbilleder 3. derved får barnet indsigt i
strukturer i sociale situationer, og bekræftelse.
4.Støt et spontant initiativ, guid hele tiden med at sætte ord på det barnet gør. Giv anvisning hvis barnet skifter spor. Støtter koncentration og adfærdsmodeller.
51
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Gør noget mere af Hvorfor
Hvad har de mere brug for?
1.Sæt ord på barnets nonverbale følelser og nonverbale initiativer.
2. sæt ord på egne initiativer 3. Sæt ord på verden omkring
jer. Andre mennesker 4.Og giv alternativer i
øjeblikket. Giv anvisning i stedet for ”du
må ikke ”
1.Vigtig element ifht. at skabe følelsesmæssig udveksling, og barnets følelsesmæssige registrering.
2. det gør dig forudsigelig, skærper omverdensbevidsthed.
3. den styrker den ydre struktur barnet lærer verden at kende.
4. Styrker sociale adfærdsmodeller.
52
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Gør noget mere af Hvorfor
Se film med Kasper og Victor
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
53
Så altså;
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
54
Vores potentialer udfolder sig når vi mødes udviklingsstøttende, altså et positivt samspil sætter skub i udviklingen.
Kontakt og samspil er fundamentet for trivsel, udviklings- og læringsprocesser
Udvikling foregår hele livet Marte meo er metodisk og en måde at
være udviklingsstøttende Kan bruges til dokumentation af vores
praksis
Anerkendelse af barnets initiativer
Ros Præstation Korrekte
spørgsmål
Ord for følelser For den man er Væren i stedet for
gøren.
55
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Selvtillid Selvværd
Minimer brugen af spørgsmål
Ex. til spædbørn der ikke kan svare.
Til børn med forsinket sprogudvikling.
Til den treårige, der skal i seng.
Skaber forvirring pga. modsatrettede signaler.
Til den etårige, hvad farve er den?
Der spørges til viden de endnu ikke har.
Skaber usikkerhed! Kræver præstation.
Lærer spgs. –paratviden spg.
I stedet: Du farver med en blå blyant. Skaber dialog.
56
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Spørgsmål vi ikke forventer eller ønsker at få svar på.
Spørgsmål børn ikke kan svare på.
Typiske faldgrupper
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
57
Venter ikke på barnet Stiller for mange spørgsmål især, når der ikke er en
valgmulighed Snakker for meget stiller for mange krav på en gang. Blander sig i barnets leg, synes der skal ske noget. For megen indlæring- det kommer gennem leg og at
følge initiativ. Nej og hold op cirkler. For megen præstation for lidt væren / selvtillid-
selvværd Mulighed for øjenkontakt
Husk at se bag om initiativerne
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
58
Vigtigste princip: vent på barnet
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
59
Glæde
Man skal øve sig mange gange for at lære.
Hvor meget øver du dig på at være glad?!
60
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
Baby og glaspladenthe visual cliff
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
61
http://www.youtube.com/watch?v=p6cqNhHrMJA&feature=related
Hvad tænker du, når du ser dette billede?
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
62
litteratur
Pernille Roug, ”Marte meo i praksis”, video
på cd’rom indlagt.
Marianne Brodin og Ingrid Hylander,
” Selvfølelse”
Jytte Birk Sørensen Sørensen,
”Marte Meo metodens teori og praksis”
63
syddansk-martemeo.dk/nov 2011
top related