Kløvergræs – Danmarks bedste proteinfoder
Post on 06-Jan-2016
53 Views
Preview:
DESCRIPTION
Transcript
Kløvergræs – Danmarks bedste proteinfoder
Landskonsulent Karsten A. Nielsen
1. Såning af kløvergræs
2. ”Nye” græsarter – hvad kan de?
3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren
4. Slætstrategi
5. Slættidspunkt 1. slæt
6. Skal rødkløver dyrkes i renbestand?
Dagens menu
0 20 40 60 80 100
Bredspredt
Slæbeskær
Enkelt skiveuden trykrulle
Dobbelte skiver med trykrulle
Pct. fremspiring
Græs
Kløver
Typer af såskær
Typer af såskær
0 2 4 6 8 10
Bredspredt
Slæbeskær
Enkelt skiveuden trykrulle
Dobbelte skiver med trykrulle
Karakter, 0 - 10, 10 = hurtig fremspiring, stor ensartethed
Fremspiringshastighed
Ensartethed
Konklusion
• Dobbeltskiver og trykruller i såsporet bedste fremspiring af græs hurtigste og mest ensartet fremspiring
• Bredspredning duer ikke!
Udbytte i ”nye” græsarter2. brugsår
3 forsøg, 2009
Art Sort
Udbytte. og merudbytte pr. ha
Fht. for
udbytte Hkg
råprotein a.e.
Alm. rajgræs Målebla. 19,10 112,0 100Hyb. . rajgræs LHF 022132 -0,24 -2,3 98Alm. rajgræs Arsenal 1,11 7,9 107Rajsvingel Fojtan 7,54 20,5 118Strandsvingel Jordane 9,02 27,8 125LSD 3,44 14,8
Foderværdi i ”nye” græsarter 2. brugsår
3 forsøg, 2009
Art Sort
Pct. af tørstofFK
org.
stof
Kg
tørstof
pr. FE
rå -
pro -
tein
suk -
kerNDF
Alm. rajgræs Målebla. 15,6 16,2 42,0 78,2 1,09
Hyb . rajgræs LHF 022132 15,4 16,0 42,6 78,0 1,11
Alm. rajgræs Arsenal 15,1 15,6 43,5 77,6 1,12
Rajsvingel Fojtan 15,9 7,5 51,3 72,5 1,27
Strandsvingel Jordane 15,5 7,8 51,7 71,4 1,30
Konklusion
Strandsvingel:
• Højt udbytte af protein og energi.• Dyrkningssikker under tørre og fugtige
forhold.• Lav fordøjelighed og sukkerindhold, derfor –
mindst 5 slæt årligt.• Hård konkurrent i blandinger med hvidkløver.
Oversigt over blandinger
BlandingerIndhold
Græs Kløver
Bl . nr. 2285 pct . alm .
rajgræs15 pct. hvidkløver
Bl. nr. 45
50 pct. rajsvingel,
32 pct. alm.
rajgræs
9 pct. rødkløver,
9 pct. hvidkløver
Bl . nr. 46
50 pct. rajsvingel,
37 pct. alm.
rajgræs
13 pct. hvidkløver
- Udlagt i sensommeren
Kvælstof til 1. slæt
3 forsøg, 2009
2
3
4
5
6
7
8
9
10
20
25
30
35
40
45
50
55
60
0 50 100 150 200
Kar. kløver
a.e
. pr.
ha
Kg N pr. ha
Bl. 22
Bl. 45
Bl.46
Kar. kløver i alm.rajgræs
Kar. kløver i rajsvingel
Kvælstof til 1. slæt
3 forsøg, 2009
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
0 50 100 150 200
Pc
t. r
åp
rote
in
Kg N pr. ha
Bl. 22
Bl. 45
Bl.46
Stigende mængder kvælstof, sum af slæt
3 forsøg, 2009
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
40
50
60
70
80
90
100
110
120
130
140
0 100 200 300 400 500
Kar. kløver
a.e
. ha
Kg N pr. ha
Bl. 22
Bl. 45
Bl.46
Kar. kløver i alm.rajgræs
Kar. kløver i rajsvingel
Sum af slæt
3 forsøg, 2009
6
8
10
12
14
16
18
0 100 200 300 400 500
Pc
t. r
åp
rote
in
Kg N pr. ha
Bl. 22
Bl. 45
Bl.46
Års forsøg i kløvergræs udlagt om sensommeren viser:
• Udbyttet af FE og protein kan betale for 450 kg N pr. ha.• Samme udbytter i kløvergræs og i græs ved høje kvælstof-
mængder.• Proteinindholdet i kløvergræs falder ved stigende mængder
kvælstof.• Kvælstof reducerer andelen af kløver.• Kvælstoftilførslen skal begrænses, hvis andelen af kløver skal
være høj.• Udviklingen af kløver kan ikke følge med væksten af græs.• Forskel i væksthastighed mellem græs og kløver er større i
blandinger med rajsvingel end i blandinger, der kun indeholder alm. rajgræs.
Anbefaling 1 slæt – gødskning af kløvergræs udlagt sensommer!
• Til blandinger med rajsvingel:Maks. 90 kg N pr. ha til 1. slæt
• Til blandinger med alm. rajgræs:Maks. 120 kg N pr. ha til 1. slæt
• Første slæt ca. 4.000 - 4.500 FE pr. ha.
Effekten af nedfældet gylle til 1. slæt
3 forsøg, 2009
0
10
20
30
40
50
60
70
0 25 50 75 100 125 150
a.e
. pr.
ha
Kg N pr. ha i handelsgødning
Bl. 45 med gylle = (35 kg NH4 N)
Bl.45 uden gylle
Anbefalinger – gyllenedfældning, 1. slæt
• Er der risiko for at skade udlægget, anvendes der kun kvælstof i handelsgødningen.
• Gylle kan ofte med fordel udsættes til efter første og anden slæt, hvor jorden er mere farbar.
• Nedfældning af gylle i foråret reducerer andelen af kløver.
• Gylle skal tidligt ud, hvis kvælstoffet skal virke til 1. slæt, dvs. i februar og marts.
• Gyllens indhold af kvælstof overvurderes stærkt – mange steder er den meget tynd.
Slætstrategi
2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009
Slæt-
strategi
Pct. af tørstof
FK
NDF
Kg
tørstof
pr. FE
PBV
pr. FE
Udbytte og merudbytte pr.
haRå-
pro -
tein
Suk-
kerNDF
hkg
råpro -
tein
a.e.
4 slæt 11,5 17,4 43,1 63,3 1,24 -42 15,16 106,3
5 slæt 13,8 17,3 41,3 66,7 1,17 -18 2,17 0,8
6 slæt 15,5 16,9 38,6 68,3 1,12 -2 2,70 -3,4
LSD ns ns
i kløvergræsblanding 45
Slætstrategi
2 forsøg i 2008 og 3 forsøg i 2009
Slæt-
strategi
Andel af grovfoderrationen
1/3 kløvergræs og 2/3
majshelsæd
2/3 kløvergræs og 1/3
majshelsæd
FK
NDF 1)
Merud -
bytte,
EKM
pr. årsko
Merud -
bytte, kr.
pr. årsko
FK
NDF 1)
Merud -
bytte,
EKM
pr. årsko
Merud -
bytte, kr.
pr. årsko
4 slæt 61,4 - - 62,4 - -
5 slæt 62,6 100 51 64,8 201 155
6 slæt 63,1 142 25 65,8 285 -30
1) FK NDF i den samlede ration af grovfoder ved hhv. 4, 5 og 6 slæt i kløvergræs.
FE og råprotein ved forskellig dato for 1. slæt
3 forsøg, 2009
4
5
6
7
8
9
10
11
12
-
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
12 -maj 17 -maj 22 -maj 27 -maj 01 -jun
Pct. råprotein
FE eller kg råprotein pr.
ha
FE
Kg. råprotein
Pct. råprotein
Sådan gik det i 2009
• Første slæt høstet sent. • Det var optimale vækstvilkår, men dårlige og
ustabile forhold til fortørring. • Der blev satset på et stort udbytte af
foderenheder med en hensigtsmæssig fordøjelighed – ikke på protein-indholdet.
Rødkløver i renbestand?
2 forsøg. 2009
Sort
Pct. rå -
pro -
tein
FK
NDF
Kg
tørstof
pr. FE
Udbytte og merudbytte pr. ha
Hkg
rå-
pro -
tein
a.e.
Rajah 20,9 48,3 1,10 26,16 113,5
Sara 20,9 48,1 1,11 -0,53 -2,9
Milvus 18,8 43,0 1,17 -0,15 5
Taifun 20,2 46,1 1,13 2,54 12,1
LSD 1,96 4,7
Tak for opmærksomheden
top related