DHO: Menneskets forhold til naturen · 2018-11-05 · Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen 20-04-2018 3 Indledning Oplysningstiden i Danmark startede en revolutionerede
Post on 06-Jul-2020
0 Views
Preview:
Transcript
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
1
DHO:
Menneskets forhold til naturen Oplysningstiden 1690-1789
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
2
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ................................................................................................................................................. 3
OPLYSNINGEN OG FORNUFTEN ............................................................................................................. 4
OPLYSNING I LITTERATUREN ................................................................................................................ 6
ERASMUS MONTANUS ........................................................................................................ 6
ANDEN AFHANDLING OM STYREFORMEN ................................................................. 7
DISKUSSION .................................................................................................................................................. 8
KONKLUSION.............................................................................................................................................. 10
LITTERATURLISTE ................................................................................................................................... 11
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
3
Indledning
Oplysningstiden i Danmark startede en revolutionerede bevægelse i det 18. århundrede, der
medførte et mere moderne og liberalt syn på samfundet, samt mennesket og dets forhold til naturen.
Det var et oprør mod kongens enevældige magt og en stræben efter borgerlig frihed og lighed, ledt i
spidsen af samtidens store filosoffer og forfattere, bl.a. Kant, Steno, Voltaire og Locke.
Oplysningstiden lagde grundlag for store naturvidenskabelige forsøg og opdagelser, som vi i dag
anerkender og benytter. Den indledte en ny epoke indenfor litteratur og kunst, hvor den
klassicistiske strømning med bl.a. Ludvig Holbergs dramaer, komedier og epigrammer om aktuelle
debatemner erstattede barokkens store, følelsesladede og ekstremistiske fortællinger.
I denne opgave vil jeg undersøge hvordan man kan afspejle samtidens samfundsmæssige
debatemner i litteraturen og kunsten, ved at analyse Ludvig Holbergs Erasmus Montanus og John
Lockes Anden afhandling om styreformen. Jeg vil herudover undersøge hvordan den nye oplysning
indenfor naturvidenskab ændrede mennesket forhold til både tro og naturen, ved at kigge på
forsiden til Den Franske Encyklopædi (1751).
Overordnet emne:
Menneskets forhold til naturen
Problemformulering:
På hvilken måde præger samfundsmæssige forhold litteraturen og kunsten i Oplysningstiden, og
hvilken betydning har det for menneskets forhold til naturen?
Problemstilling:
Redegør for karakteristika ved Oplysningstiden og samtidens forhold mellem menneske og natur.
Analyser Erasmus Montanus 2. akt John Lockes “Anden afhandling om styreformen” med henblik
på afslutningsvis at belyse hvordan teksterne fremstiller menneskets forhold til naturen.
Diskuter hvordan Erasmus Montanus 2. akt, John Lockes “Anden afhandling om styreformen” og
forsiden til den franske encyklopædi har relevans i Oplysningstiden.
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
4
Oplysningen og fornuften
”Alle mennesker er født lige og frie.”
1 Dette bliver vægtet højt i Danmark fra omkring 1690, hvor
Oplysningstiden siges at begynde. Den startede med John Lockes liberale tanker om naturret i 1690
og sluttede med et blodbad i Den Franske Revolution, 1789. Det var en tid hvor menneskets
opfattelse af verden, religion og videnskab blev både udvidet og udfordret, og hvor det fornuftige,
det nyttige og det naturlige bliver vigtige og betydningsfulde nøgleord.
I Oplysningstiden begyndte man at sætte spørgsmålstegn til religiøse traditioner og
samfundsmæssige principper, der førhen havde været utvivlsomme. Statskuppet i 1660 havde banet
vej for enevælden, hvor kongen havde den suveræne magt, men i Oplysningstiden begyndte man
selv at tvivle dette. John Locke startede ideen om et oplyst enevælde, da han i sin afhandling
forklarede sin teori om naturret og en samfundspagt. I det oplyste enevælde gik man altså væk fra
troen om et arverige, og kongen skulle nu vælges og fravælges ud fra fornuft.
Her blev også en stor del af religionen betvivlet af naturvidenskab, og meget af den blinde tiltro til
Gud som verdensskaber blev udskiftet med undersøgelser om evolution, geologi og biologi. Den i
dag anerkendte geolog Niels Stensen – også kaldet Steno – stod i spidsen af denne nye
verdensopfattelse. Han beskæftigede sig her med metafysikken og ’det bløde’ i naturvidenskaben,
hvor han revolutionerede og forargede på samme tid. I samtiden var så blasfemiske tanker ikke
varmt modtaget hos et stort publikum, der stadig anså Gud som den essentielle skaber af alt.
Der var altså splittelse mellem den lutherske kristendom, og den nye populære religion deisme.
Deisme er en begrænset kristendom, der bygger på, at Gud er skaberen af Jorden, men har skabt på
sådan en måde, at naturen er et fornuftigt system uden Guds indtræden2. Dette understøtter Stenos
aksiomer om naturvidenskab, da han studerer geologi og naturvidenskab, men samtidig er aktiv
kristen. Han var med til at ændre synet på naturen fra barokkens idé om, at naturen var ustyrlig og
skulle kontrolleres, til at naturen skulle undersøges og udforskes. ”Steno troede, at der findes en
sandhed om naturen, men at vi kun kan tilnærme os den, aldrig nå den.”3 I Oplysningstiden
prøvede man altså her at tilnærme sig den sandhed, mens man stadig skulle beholde sin tiltro til
Gud og kristendommens forestillinger. Nogle deister var stærkt imod den kirkelige magt, som f.eks.
1 Thomas Jefferson: Den amerikanske uafhængighedserklæring
2 Thomas Bredsdorff, Oplysningen: Deister og pietister
3 Niels Stensen(Steno): Niels Stensen – og hans teori om Jorden og Livet
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
5
den berømte franske filosof, Voltaire, hvis motto var Ècrasez l’infâme, hvilket betyder ’knus den
skændige’. Den skændige her var altså kirken og kristendommen, som han ønskede til livs.
Men en del af befolkningen, kaldet Modoplysningen, var stærkt imod Oplysningstidens filosofi,
idealer og naturfaglige teorier og ikke mindst den opstående ateisme. Mange aristokrater og
tilhængere af Modoplysningen tog ikke mennesket for fornuftigt nok til at kunne træffe egne
beslutninger4.
Den tyske filosof Immanuel Kant beskrev dette fænomen som selvforskyldt umyndighed. Hans
teori byggede på, at mennesker er umyndige i den forstand, at de afhænger af andres viden og
ydelser, og at det er selvforskyldt da de ikke mangler evnerne til at tjene sig selv, men modet og
viljen til det. Mennesket trives i det umyndige, da det er et trygt og næsten naturligt stadie i deres
liv, og vover sig derfor ikke ud af denne tryghed, samtidig med at samfundet aldrig lader det prøve.
”Sapere Aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!”5 Kant mente, at den selvforskyldte
umyndighed også skyldes dovenskab, da ingen tager sig ulejligheden til at betjene sig selv, men i
stedet afhænger af de myndige. Og at mennesket aldrig får mulighed for at prøve, da det ikke har
friheden til det. Derfor er frihed altså det aller vigtigste for at skabe fornuft, da mange mennesker
har fornuften i sig, men ikke har friheden til at ytre den. Kant ønsker en enkelt form for frihed,
hvilket er ’i enhver henseende at gøre offentligt brug af sin fornuft’6.
Samtidig indgik litteraturen en forandring, da de gik fra barokkens store, dramatiske fortællinger til
klassicistiske, nysgerrige og diskuterende tekster. Litteraturen skulle i stedet for at fokusere på det
ekstreme og dramatiske, fokusere på hverdagens og samfundets store debatter. Samtidens store
forfattere, såsom Ludvig Holberg er kendte for at formålsbevidst formidle oplysning og samfundet
kritisk7. Litteraturen var for mange mennesker og forfattere et middel til at oplyse og blive oplyst.
4 Mikkel Thorup, 1700-tallet sort på hvidt: Modoplysningen
5 Immanuel Kant, Af: Hvad er Oplysning?
6 Immanuel Kant, Af: Hvad er Oplysning?
7 Thorkild Borup Jensen, Ludvig Holberg
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
6
Oplysning i litteraturen
Erasmus Montanus
Et meget tidstypisk og kendt værk fra Oplysningstiden er Ludvig Holbergs (1684-1754) Erasmus
Montanus, der opstiller scenariet af den lærde og begavede Erasmus Montanus der kommer tilbage
til sin hjemby og dens – efter hans mening - ulærde og enfoldige mennesker.
Dramaet har en scenisk fremstillingsform, hvor der er stort fokus på dialogen og monologerne
mellem karaktererne. For at vise Erasmus’ lærdom har Holberg gjort stort brug af latinske udtryk i
hans monologer, da latin dengang var det mest sofistikerede sprog, som kun de lærde kunne. ”Jeg
vil bevise han er lyksalig. Qvicunque bene bibit, bene dormit. Nej, det sandt, I forstår ikke latin.”8
Han bruger det regelmæssigt i sit sprog, og bruger latin som et bevis på hans intelligens.
I 2. akt af Erasmus Montanus kommer Erasmus tilbage fra København til sin fattigere hjemby,
hvilket han allerede udtrykker sin ærgrelse i starten af scenen. ”Jeg har kun været en dag fra
København og længes allerede. Hvis jeg ikke havde mine gode bøger med mig, kunne jeg ikke leve
på landet.”9 Som den eneste i sin familie der har studeret i København, eller studeret i det hele
taget, er han meget stolt over sin egen visdom. Han betragter sig selv som en intellektuel og lærd
mand, hvilket kan ses idet han ændrer sit navn fra Rasmus Berg til Erasmus Montanus, og dermed
distancerer sig selv fra sit bondelige liv og sin familie.
Erasmus’ selvudråbte intelligens får et sammenstød med hans bror, Jacob. Jacob har ingen
uddannelse lig sin brors, men arbejder på gården med deres forældre. Disse to karakterer fungerer
som en dualisme, idet Erasmus repræsenterer viden og naturvidenskab, mens Jacob repræsenterer
de gamle traditioner og den lutherske kristendom. De viser spliden mellem deisme og kristendom,
som kan ses da Erasmus kaster en tyk bog efter Jacob, som han hævder er Biblen, eller i hvert fald
lig den.
”Jeg kender så nok mare Bibelen. Den bog er jo tor nok til at værre Bibelen. Jeg kan nok se at det
er hverken Evangeliebog eller Katekismus. Men hvad det er eller ikke, så lader det ilde at kaste
bøger efter sin bror.”10
8 Erasmus Montanus, 2. akt scene 3, s. 25 l. 6-8
9 Erasmus Montanus, 2. akt scene 1, s. 19 l. 1-4
10 Erasmus Montanus, 2. akt scene 2, s. 23 l. 9-13
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
7
Det antydes her, at de tre bøger Bibelen, Evangeliebog og Katekismus er de eneste tykkere bøger
Jacob kender. Hvilket både illustrerer hans faglige uvidenhed, og hans tro på kristendommen.
Samtidig kan det symbolisere Erasmus’ deisme, eller i hvert fald afstand fra kristendommen, idet
kan kaster Bibelen efter Jacob.
Oplysningen i Erasmus Montanus bliver også fremstillet meget ironisk og satirisk, da der tit bliver
gjort grin med Erasmus. Da Jacob fortæller om turen til Jeronimus11
forklares det, at Erasmus ikke
er så klog på nogle punkter alligevel, og at han ikke bruger sin viden fornuftigt. Jacob, der derimod
ikke har nogen lærdom, handler rationelt og fornuftigt.
”Det forstod jeg bedre, endskønt jeg ikke har sat mange penge til på at lære visdom. Jeg begreb
straks det, endskønt jeg kender ikke en latine bogstav.”12
Holberg prøver altså her at vise, at lærdom
ikke i sig selv er nok, men at man skal kunne bruge den fornuftigt.
John Locke
Oplysningstiden siges officielt at starte med den engelske naturretsfilosof John Lockes (1632-1704)
Anden afhandling om styreformen, skrevet i 1690, hvori han fortalte om en samfundspagt mellem
borgere og magthavere. Han blev anset som liberalismens første store fortaler og tilhænger, idet han
kæmpede for borgernes ret til frihed, lighed og ejendom, og at det var statens pligt at sikre disse
rettigheder.
Den er skrevet fra idealismen af en naturretsfilosof, og skrevet til samfundets oplyste borgere. Her
prøver han at oplyse befolkningen om en ideel styreform, hvor kongen er valgt ud fra fornuft og til
borgernes fordel. Afhandlingen er ikke ment til de kristne og religiøse, men Oplysningsmænd og
deister, som John Locke selv.
Han ytrer sig om, at menneskene befandt sig i en naturtilstand før de civiliserede samfund og stater,
og at overgangen fra den og til samfundet, forudsatte en samfundspagt. Han mente, at det skulle
være befolkningen der valgte at tildele magten til et bestemt individ, og at dette individ så var den
øverste magt. Denne magt – kongen - skulle lede landet til befolkningens fordel, og kunne ikke
udøve magt udover det, han var blevet tildelt. Den øverste magt var suveræn og skulle respekteres.
”Det er nemlig latterligt at forestille sig, at man i sidste ende kunne være bundet til at adlyde nogen
som helst magt i samfundet, der ikke var den øverste.”13
Der skulle dannes love og regler, som
11
En karakter i Erasmus Montanus, svigerfar til Erasmus 12
Erasmus Montanus, 2. akt scene 5, s. 28 l. 9-15 13
John Locke, Anden afhandling af styreformen, s. 1
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
8
skulle gælde for hele samfundet; kongen kunne ikke længere handle og dømme ud fra spontane
eller subjektive principper. Alt skulle være lige for alle.
Han ville her gøre oprør mod kongens enevældige magt, og skrev en afhandling til andre oplyste
som delte hans meninger og ideal. Eftersom sproget har et højt stilleje, må teksten være ment til en
mere uddannet og lærd del af befolkningen, som Oplysningsmændene ofte bestod af.
Kilden her er en førstehåndskilde, idet den er skrevet i samtiden om et aktuelt samfundsproblem.
John Locke er meget subjektiv i sine udtalelser, idet han fortæller ud fra sin ideologi. Så frem for at
give et indblik i styreformen i 1690, kan kilden vise os hvordan man i Oplysningstiden bevægede
sig længere væk fra kristendommen, og i stedet ville handle ud fra det fornuftige, det nyttige og det
naturlige. Kilden giver nutidens læsere indblik i samtidens store debat om enevælden, og hvordan
tidens store filosoffer, som Locke, forestillede sig et ideelt styre og samfund.
Diskussion
Både Ludvig Holbergs Erasmus Montanus og John Lockes Anden afhandling om styreformen er to
litterære værker, der har haft stor betydning i Oplysningstiden. Erasmus Montanus er en satirisk
fortælling indenfor den klassicistiske genre. I Oplysningstiden var de store taleemne fornuft og
natur, hvor begge bliver taget op i dramaet. I Erasmus Montanus bruger Holberg dog viden og
oplysning ganske ironisk, da Erasmus bliver sat overfor Jacob, der bruger sin oplysning og erfaring
mere fornuftigt, end Erasmus gør.
Oplysning gør altså ikke nogen gavn, hvis ikke man kan benytte den fornuftigt. Immanuel Kant
mente, at man skal have mod til at tjene sig selv og ytre sin egen fornuft. At mange mennesker har
selvstændige og begavede tanker i sig, men mangler friheden til at få dem frem. På samme måde
mangler Jacob i Erasmus Montanus, og en masse andre bønder, friheden til at finde og ytre deres
indre selvstændige fornuft.
Mange af Oplysningstankerne gik ud på at give borgerskabet mere frihed og lighed. Christian VII’s
læge J.F. Struensee fik indført mange principper, såsom trykkefrihed og ytringsfrihed, som var en
stor og vigtig indførelse i Danmark, da borgere nu fik den frihed til at komme ud af deres
selvforskyldte umyndighed14
.
14 Danmarkshistorien, Fra borgerlige rettigheder til universelle menneskerettigheder, efter 1776
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
9
Et fællestræk mellem de to kilder, er hvordan de begge afspejler samtidens bevægelse væk fra
kristendommen, og spliden mellem naturvidenskab og religion. Holberg illustrerer det ved at
opstille naturvidenskab og religionen som en dualisme i Erasmus Montanus. Efter 2. akt i dramaet
begynder Erasmus at disputere og hævde imod de kristne overbevisninger, at Jorden er rund. Han er
den eneste i sin hjemby der tror dette, og bliver anklaget for grov blasfemi og nægtes ægteskab med
Jeronimus’ datter, Lisbed. I virkeligheden var dette jo også et stort debatemne, da videnskaben
begyndte at modbevise Bibelen.
I Lockes Anden afhandling af styreformen brugte han oplysningen som et middel til at argumentere
for det gode, ideelle samfund.
”For den, der er udsat for den vilkårlige magt hos en mand, som befaler over 100.000 mand, er i en
meget værre stilling end den, der er udsat for den vilkårlige magt hos 100.000 mand enkeltvis, da
ingen kan være sikker på, at hans vilje, der befaler over de mange, er bedre end andre mænds, blot
fordi han er 100.000 gange stærkere.”15
Han var stærk modstander af den enevældige og suveræne magt hos kongen, og ønskede et mere
lige og frit samfund for borgerne. I det oplyste enevælde skulle kongen og den øverste magt vælges
ud fra fornuft og rationalitet. Kongen skulle kunne blive skiftet ud hvis ikke han levede op til
kravene, hvilket stærkt gik imod de kristne værdier om et arverige, og at kongen var blevet valgt af
Gud. Ligesom i Erasmus Montanus vægter de altså individer i mere end blot status og visdom, men
hvordan de bruger deres fornuft og forstand.
Hos begge tekster er der også et klart nyt syn på hvordan mennesket skal se naturen. Locke var
naturretsfilosof og forestillede sig derfor en naturtilstand mennesket før havde befundet sig i. I
Erasmus Montanus beskæftiger man sig med den ændrede natur i debatten om Jordens oprindelse
og form. Ligesom i Stenos teorier blev naturen noget man skulle undersøge og vide noget om. I
stedet for at forsøge at kontrollere naturen, som man tidligere havde gjort i barokken, påskønnede
man det ordentlige kaos og forsøgte at tilnærme sig sandheden om den. Det ses også på forsiden af
Den Franske Encyklopædi (1751)16
, hvor man ser en sammensmeltning af religion og
naturvidenskab. I Oplysningstiden skulle man forsøge at holde en balance mellem det
naturvidenskabelige og sin religion, hvilket tit ikke stemte overens.
15
John Locke, Anden afhandling af styreformen 16
Se forside
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
10
Konklusion
Vi har i denne opgave set eksempler på nogle af Oplysningstidens største og vigtigste litterære og
billedlige værker. Disse har været med til at danne og ytre tanker om naturret, samfundet og dets
debatter. Oplysningstiden var en tid hvor individualismen var fremtrædende, og borgerskabet fik
friheder de ikke før havde haft. Dette ledte til en masse fremskridt for samfundet, såsom indførelsen
af Grundloven i 1848 og Den Danske Revolution. Men med fremskridt må man nogle gange et
skridt tilbage, for at gå to frem. Resultaterne af Den Franske Revolution var demokrati og større
lighed mellem befolkning – men midlerne man tog for at nå dertil var henrettelse og en blodig
revolution.
I dette tilfælde måske et nødvendigt onde, da disse resultater har gjort verden til hvad den er i dag,
hvor oplysningen findes alle vegne. Da vi er den digitaliseret tidsalder har vi adgang til information
hvor som helst, og har ytringsfriheden til at udtrykke vores holdninger, og endda muligheden for at
gøre det anonymt. Man kan dog argumentere for, at Oplysningstiden aldrig i sig selv er stoppet, da
mennesket aldrig stopper med at opdage nye ting og optage ny viden. I en verden som vores er der
uendelige muligheder, som endda overgår vores egen planet og går helt ud i universet. Som Steno
siger det, kan man aldrig nå frem til hele sandheden om naturen, da der konstant er nye ting at
opdage.17
17
Reference til Niels Stensen, Niels Stensen – og hans teori om Jorden og Livet
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
11
Litteraturliste
Primære kilder:
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus 2. akt
John Locke: Anden behandling af styreformen
Sekundære kilder:
Bredsdorff, Thomas: Oplysningen: alt hvad De behøver at vide for at bluffe Dem gennem en
middagskonversation. Gyldendal, Nordiske Forlag, 2004 Elf, Mads Julius: 1700-tallet sort på hvidt. Aarhus Universitetsforlag, 2012
Immanuel, Kant: Af: Hvad er Oplysning?1784
Jensen, Thorkild Borup: Ludvig Holberg. Dansklærerforeningens forlag, 2006
Jørgensen, Helmer: Da menneskerettighederne opstod: Det moderne menneskes selvforståelse tager
form. Book on Demand GmbH, 2007
Locke, John: Anden afhandling om styreformen. 1690
Olsen, Jørgen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form. Systime, 2008-2009
Hjemmesider:
Bejder, Peter, Benjamin Kristensen og Simon Ege Dahl Kjærsgaard: Fra borgerlige rettigheder til
universelle menneskerettigheder, efter 1776. Danmarkshistorien, januar 2017
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/menneskerettigheder-fra-borgerlige-
rettigheder-til-frihedsrettigheder/
Funder, Tore Daa: Oplysningstiden. Faktalink, oktober 2017
https://faktalink.dk/titelliste/oply
Koch, Carl Henrik: John Locke. Den Store Danske, oktober 2012
Ulrikka Kosack Bendtsen DHO Menneskets syn på naturen
20-04-2018
12
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/De_store_systematikeres_tidsalder,_1
600-t./Filosoffer_1600-t._-_biografier/John_Locke
Koch, Carl Henrik og Lars Peter Rømhild: Oplysningstiden. Den Store Danske, august 2015
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oplysningstiden,_engelsk_deisme_og
_kritisk_filosofi/oplysningstiden
Pedersen, John: François de Voltaire. Den Store Danske, juni 2015
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/1700-
1800/François_de_Voltaire
top related