Transcript
Arkæologisk Rapport nr. 451, 2014
Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard
OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse
sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt.
2
Indledning …………………………………………………… 3
Udgravningens forhistorie ………………………………….. 3
Udgravningens hovedresultater og perspektiver ………….. 3
Landskabet …………………………………………………… 4
Udgravningens data ………………………………………….. 4
Udgravningens metode ………………………………………. 4
Dataliste ………………………………………………………. 4
Litteraturliste ………………………………………………… 4
Tidstavle ………………………………………………………. 5
Forsidefoto: Kogegrubefelt set fra nordøst.
3
Indledning
Ved forundersøgelse af ca. 65 m kloaktracé forud for
rørlægning fremkom dele af et kogegrubefelt med ni
kogestensgruber og separat fra disse, ca. 50 m mod
nordvest, ydereligere to kogestensgruber. I en af de
sidste lå et sideskår af oldtidskarakter, mens der ingen
fund var i de øvrige kogestensgruber. Ud fra anlægsty-
pe dateres kogegrubefeltet til yngre bronzealder/
førromersk jernalder, ca. 1000 – 0 f.Kr.
Udgravningens forhistorie
Forundersøgelsen blev gennemført på foranledning af
henvendelse fra Assens Forsyning i forbindelse med
forestående kloakering.
Udgravningens hovedresul-
tater og perspektiver
Ved forundersøgelse af kloaktracé fremkom et koge-
grubefelt K1 med syv (D, E, F, H, J, K, L) helt afdækkede
og to (G, M) delvist afdækkede kogestensgruber og ca.
50 m nordvest for denne gruppe lå yderligere to koge-
stensgruber (B, C). Kogegrubefeltet er kun afgrænset
mod nordvest. Det må således antages at fortsætte i
øvrige retninger. I kogestensgrube C lå et enkelt uka-
rakteristisk sideskår af oldtidskarakter. Ud fra anlægs-
type dateres kogegrubefeltet til yngre bronzealder/
førromersk jernalder, ca. 1000 - 0 f.kr.
Kogestensgruberne var henholdsvis tilnærmelsesvis
kvadratiske med afrundede hjørner eller rektangulære
med afrundende hjørner. Kogestensgruber havde i
fladen et toplag af brungråt sand med vekslende ind-
hold af mørkt brungråt til sort sand, trækul og ildskør-
nede sten. De to snittede gruber var henholdsvis 41 og
43 cm dybe. Toplagene i disse var på 9 og 18 cm. Her-
under fremkom lag pakket med ildskørnede sten på
5/10 - 20/25 cm. Bundlaget i kogestensgrube L var på
ca. 23 cm. I kogestensgrube E var laget ca. 29 cm tykt.
Herunder var et bundlag af mørkt brungråt/brunsort
Fig. 1. Det muldafrømmede kloaktracé med kogegrubefelt mod sydøst.
Fig. 2. Kogestensgrube L i profil.
4
sand på ca. 5 cm. Der sås ingen egentlige trækulslag i
de to kogestensgruber, men sortfarvningen af sandet
vurderes at være forårsaget af udvasket trækul. Med
henblik på C14-dateringer blev der udtaget jordprøver
til flotering fra bundlag i begge kogestensgruber (ved
flotering tørres jordprøve, hvorefter den vandbehand-
les og forkullet materiale flyder ovenpå). Der var ingen
synlig varmepåvirkning, rødfarvning, af råjorden om-
kring gruberne.
Ud fra det lille udgravningsfelt er det ikke muligt at
vurdere, hvorvidt kogegrubefeltet som det kendes på
andre lokaliteter på Fyn og Sydskandinavien er struk-
tureret med kogegruberne liggende på rækker eller
ustruktureret og uden synligt system (Henriksen 2005,
Prangsgaard 2014). Kogegrubefeltet ligger nordøst for
og på grænsen af kulturarvsareal ved et våbenoffer-
fund, Kragehul, med nedlagte/ofrede våben fra ca. 200
-500 e.Kr., og mod sydvest er der ved grustagning
fremkommet en grav fra yngre romersk jernalder, ca.
175-375 e.Kr. Begge disse fund er ud fra den kendte
dateringsramme for kogegrubefelter yngre end dette,
men det ses, at området også efter formodet ophør af
brug af kogegrubefelt har været anvendt til rituelle
formål.
Landskabet
Søgegrøften blev afdækket i et generelt storkuperet
landskab. Den vestlige del af grøften lå på lavt terræn,
hvorefter terrænnet steg mod øst mod en bakketop.
Kogegrubefeltet, K1, lå på kanten af denne bakketop.
Undergrunden var stenfattigt, gult sand.
Udgravningens data
Forundersøgelsen blev gennemført d. 26. maj 2014.
Ansvarlig udgravningsleder: museumsinspektør Mo-
gens B. Henriksen.
Daglig udgravningsleder: museumsinspektør Kirsten
Prangsgaard.
Bygherre: Assens Forsyning, Skovvej 2b, 5610 Assens.
Entreprenør: Michaels Maskinstation.
Udgravningens metode
Der blev med gravemaskine afdækket en optil 3,5 m
bred og ca. 65 m lang søgegrøft A (1½ skovlbredde).
Forhistoriske anlæg blev opmålt og beskrevet i fladen.
I kogegrubefelt K1 blev to kogestensgruber E og L
snittet og fotograferet. Fra disse blev udtaget jordprø-
ver til flotering, X2 og X3. Der blev taget oversigtsfotos
af søgegrøft og kogegrubefeltet.
Alle fyldskifter blev indmålt med GPS af typen Leica i
projektionen EUREF89. GPS’en opnår via GPSnet en
nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten.
Forhistoriske anlæg blev opmålt, mens recente fyld-
skifter i form af dræn og ledningsgrøfter nord for to
bebyggede matrikler ikke blev opmålt.
Dataliste
Forundersøgelsen er på Odense Bys Museer registre-
ret under j.nr. OBM 6147.
Lokaliteten er registreret på Kulturstyrelsens hjemme-
side Fund og Fortidsminder under Flemløse sogn, Båg
herred, tidligere Odense amt, nr. 080205-356.
Litteraturliste
Henriksen, M.B. 1999: Bål i langr baner - om brugen af
kogegruber i yngre bronzealder og ældre jernalder.
Fynske Minder 1999, s. 93-128.
Henriksen, M.B. 2005: Danske kogegruber og kogegru-
befelter fra yngre bronzealder og ældre jernalder. I: L.
Gustafson et al. (red.): De gåtefulle kokgroper. Varia
58, s. 77-102.
Prangsgaard, K. 2014: Rituel Ild - kogegrubefelter på
Fyn. I: S. Boddun, M. Mikkelsen og N. Terkildsen (red.):
Kosmologien i yngre bronzealders lokale kulturland-
skab. Yngre bronzealders kulturlandskab vol. 4, 2014.
Viborg Museum og Holstebro Museum, s. 83-102.
Prangsgaard, K. & A.B. Andersen 2003: 3000 år gamle
kultpladser ved Søndersø. Fynske Minder 2008, s. 129-
141.
5
top related