Universitetsbiblioteket Agder Dokk1 11.6.13

Universitets-biblioteket Agder 11. juni 2013 Knud Schulz

Knud Schulz

Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus

Bibliotekar + Master i Public Management

Formand for Litteratursiden.dk

Mentor INELI (International Network of Emerging Library Innovators) Bill & Melinda Gates Foundation

Medlem af bygherregruppen for Urban MediaSpace Aarhus/Dokk1

Dagligt arbejdsfokus – transformation af Hovedbiblioteket til Dokk1

[email protected]

www.slideshare.net

Knud Schulz Citizens' and Library Services Aarhus

apx.28.500 m2 incl. 17.500 m2 library space

mailto:[email protected]

Overskrifter

Biblioteket i byudvikling Pladsskaber i byen Biblioteket som sted og rum Det moderne bibliotek Biblioteket som relations- skaber og

understøtter Partnerskaber Dialogprocesser Mentale byggeprocesser Invitation til Next Library 2013 – 16. til 19. juni

Knud Schulz april 2013 3

“Biblioteket i byudviklingen – oplevelse, kreativitet og innovation” Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011


”Biblioteker skaber udvikling i byerne”

Biblioteker som innovation af byen

Drivkraft i byudvikling

Bidrager til at der kan etableres nye fortællinger om byen

Bliver set som udtryk for udvikling og innovation af samfundet

Bliver argumenter for større by-engagementer


Oslo

Operaen, nyt Munch museum og det kommende bibliotek skaber en hel ny vandfront og giver byen en ny identitet


Helsinki Midtbyens trafikmønstre og kulturelle liv skabes

gennem planlægning af Kunstmuseum, koncerthus og det kommende bibliotek


Umeå

Biblioteket omskaber midtbyen

Biblioteket er en del af en strategi der fik Umeå til vinde titlen som ’Europæisk Kulturhovedstad 2014’


Birmingham

Biblioteket ligger på ’hovedstrøget’ passeres millioner af mennesker hvert år

Biblioteket kommunikerer før det er bygget ’gennem’ interaktivt plankeværk



Projektet indeholder:

Multimediehus på ca. 16.500 m2

Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2

P-anlæg med plads til 1.000 biler

Ankomstcenter

Å afdækning

Etablering af havnebyrum

Trafikregulering

Letbanetracé



2015

2014

Bygherre: Aarhus Kommune Samarbejdspartner: Realdania, Realdania Byg Bygherrerådgiver: Rambøll DK Totalrådgiver: schmidt hammer lassen architects Underrådgivere: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Alectia A/S Partnering-entreprenør: NCC Byggeledelse: COWI

Om Havnepladserne

Knud Schulz juni 2013 17



Elmgreen & Dragset Magic Mushrooms



Dokk1 som omdrejningspunkt for en flytning af byen – hvor byen ved vandet bliver den nye scenografi Rationale Byens historie er måske opbrugt og der må en ny fortælling til


Visionen for Multimediehuset

Sted for menneskelig udvikling og interaktion..

som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation, sansning, fordybelse og inspiration..

gennem en flexibel og programmérbar bygning..

med specielt fokus på børn og familier



Et hus for mennesker Et sted hvor man kan møde ideen Fortællinger Læring Innovation Nye måder mennesker mødes på – social innovation Borgerne med til at skabe aktiviteterne

Udvikling af værdier


Aktører

Rådmand, strategigruppe,

idégruppe, personale,

Eksterne eksperter,

konsulenter

Metoder

Iteration og

co-development

Emner

Udvikling af værdier for

Multimediehuset

De syv kerneværdier

1. Borgeren som udgangspunkt 2. Livslang læring og fællesskab 3. Mangfoldighed, samarbejde og netværk 4. Kultur og oplevelser 5. Brobygger mellem borger, teknologi og

viden 6. Fleksibel og professionel organisation 7. Et bæredygtigt ikon for Århus

40 Knud Schulz april 2013

Arbejdsform

Last responsible

minute

Inddragelse og tværfagligt samarbejde

Netværk og synergi



Skiftet fra transaktioner til relationer

Fra: transaktionelle (Lån, søgning etc.)

Virtuel Fysisk

Til: relationelle – nye services baseres på facilitering af relationer


Logistic - the returning system - transactions

Det moderne bibliotek

D.Skot-Hansen C.H. Rasmussen H. Jochumsen

Innovation

Erkendelse/erfaring

Empowerment

Engagement 44 Knud Schulz april 2013



Iscenesættelse


Oplæsning

Billedbøger

Bogklubber



Undervisning Kurser

Uformel læring Konsultation


Èn-til-én

Lektiecafé’er Vejledning

Adgang til viden



Møder Diskussioner

Foredrag Debatter Samvær



Skriveværksteder

Eksperimenter

Leg og læring

Workshops


Leg Spil

Gaming Game over


Makerspace

Understøtter opbygning af relationer




Dialogpartnere i alle retninger Strategisk gruppe med repræsentanter for erhvervsudvalget

Inspirationsgruppe – omdannet 4 gange

Sommerskole aktiviteter for børn

Mere end 20 projekter i biblioteket som har haft fokus på hvordan fremtidens bibliotek skal agere

Venskabsklasser – i midtby skoler

Præsentationer af byggepladsen for alle afgangsklasser i folkeskolen

Byggepladsskole

Borgerdialoger om designmanualerne for bygningen

Dialoger med Erhvervsforeninger, borgerforeninger, Rotary, ældreorganisationer etc

Next Library konferencer (dialogen med faglige eksperter fra 50 nationaliteter

Masterclass i biblioteksbyggeri (eksperter fra Norge, Sverige, Finland, Tyskland, England, Holland mv.)


Borgerne i centrum

Samfund

Indhold/medier

Borgerne

Bibliotek


Brugerne er omdrejningspunkt

Brugerne er potentialet til forandring og indgår i innovationsarbejdet fra kreative faser til test og realisering.


Brugerne skaber indholdet

YOUng – Mindspot

Spot på unge og biblioteker - universtænkning


http://www.mindspot.dk/




Projektets to hovedemner

Spilmiljø

Det gode spilmiljø?

Andet end et ”spilhjørne”?


Hvilke aktiviteter har projektet gang i?

Nordisk Spildag

Nordisk Samarbejde

Spil i fokus

Netværksrækker

Formidling af spil og spilkultur

Scenen er din

Dyrkelse af et netværk


Nye samspillere – i huset

Borgerservice – front

Borgerservice – backoffice

ITK (fælles IT og kommunikation for Kultur og Borgerservice)

Forvaltningssekretariat

10.000 m2 udlejning

Hovedbiblioteket

Behov for processer der skaber fællesforståelser af ’hele huset’


Fra HB til Dokk1 – 2012-2014

Organisering

Indretning /inventar

Partnerskaber

branding/

identitet

Logistik, sikkerhed bygningsdrift

Kompetencer

Arbejdsbegreb Rekruttering

Servicekoncepter ex. Børn/familier


Fra netværk til partnerskaber Bibliotekets mål kan ikke nås uden

partnerskaber - biblioteket er i den grad en relationel virksomhed, det er intet i sig selv.

Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen for

Bibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.

Knud Schulz januar 2013 72

Ændret produktionsapparat Netværk - partnerskab

Biblioteker er ikke alene enkeltstående organisationer – men producerer service i netværk – i høj grad virtuelle servicer

Biblioteker opnår specialisering og legitimitet gennem partnerskaber med andre videns- og læringsorganisationer både private, offentlige og den tredje sektor (foreninger/frivillige)

Biblioteker kan kun levere nødvendig kvalitet gennem networking


Rationale - partnerskaber

Kompetencer – diversitet, kvalitet

Ressourcer

Viden, inspiration fra andre organisationer

Kommunikation og formidling

Ambassadører – netværk tager medejerskab af biblioteket


Hvad er et partnerskab?

En formaliseret samarbejdsrelation, som

bygger på ligeværdighed og respekt.

Partnerne skaber noget, som de ikke kunne

skabe alene, hvorfor partnerskabet bliver en

win-win situation

Netværkscirklen

Proces

dialoger om forventninger og muligheder i Urban Mediaspace

partnerskabsklynger

samarbejdsdreven innovation i partnerskaber

nye services og programmer

ikoner for programudviklingen i Mediaspace


Mapping af netværket

Samarbejde om partnerskabs klynger


Partnerskabsniveauer

strategiske overordnede partnerskaber Realdania

Lego?

længere varende partnerskaber folkeoplysningen

lektiecafeer

lokalhistorie – foreninger

ad hoc partnerskaber events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra universitet)

enkelt arrangementer - demokratiske debat programmer (folkehøjskolen Thestrup)


Forstyrrelsesdialoger

8 dialog processer

ca. 30 deltagere

næsten alle uden tidligere berøring med UMS processerne

udvalgt blandt kollegernes netværk

eks. leder af Kunstakademiet, Dir. for Incuba, Iværksætter gadeaktiviteter, ungdomsklub folk, redaktør DR (Danmarks Radio) Børne-TV etc.

fokus ’forstyrrelser’ og ’nye vinkler’ fra deres virkelighed og specialist syn



Organisering


Partnerskaber

branding/

identitet


Kompetencer




Navneprocessen = relationer

Åben netbaseret forslags proces

= 1250 forslag til navne til bygningen

30 navne blev lagt ud til afstemning

ingen med ordet bibliotek – det er et hus for mange partnere (p-anlæg, letbane station, udlejningsarealer, borgerservice og bibliotek)

7 forslag der fik flest stemmer tog en jury bestående af repræsentanter for partierne i byrådet samt ’unge byrådets borgmester’ og ældrerådet stilling til



Resultat - et navn - mange medskabere



Organisering


Partnerskaber

branding/

identitet


Kompetencer




SERVICEKONCEPTER

DOKK1

Vi er i gang med at skabe et fælles begrebs-sæt om servicedesign samt forståelse af brugerrejser i DOKK1

Service

Facilitet

Aktivitet

Aktør

IT s

yste

m

Way

fin

din

g

Tou

chp

oin

t Processer

Inven

tar

Disp

lay

Ru

mm

et

Hvad har vi arbejdet med?

Hvilke services har vi nu?

Hvordan finder vi krydsfelter?

Model til udvikling af nye services

Hvorfor? Bedre services, bedre

sammenhæng, mere effektivt, bedre

oplevelser for brugerne!

Begrebsafklaring

Så… Kopi og print -> det er ikke en service – det er en facilitet

Blanketter -> det er ikke en service -> det er en facilitet

Bøger -> det er ikke en service -> det er en facilitet

Indholdselementer i et servicesystem

Elementerne i et servicesystem er:

Aktører Medarbejdere, brugere, frivillige, samarbejdspartnere

Faciliteter IT-systemer, inventar, wayfinding, skærme, toiletter,

fysiske materialer

Processer Aktørers brug af faciliteter for at understøtte en service

Aktiviteter Ting der sker i DOKK1 – planlagt eller spontant

Samspillet mellem disse elementer gør os klar til at understøtte de services, brugerne forventer.

At designe services

Centralt: Brugerens vej i en service

En service kan fx være: At få lavet nyt kørekort på Dokk1 – At tage på Dokk1 og låne en bog

Identificerer alle de steder brugeren møder systemet

Finder ud af om oplevelsen kan optimeres: Mulighed for effektivisering, om der er et krydsfelt mellem fx Borgerservice og Bibliotek

Begrebsafklaring

Hvad er en brugerrejse?

Beskriver hvad brugerne gør før under og efter de besøger Dokk1. Men også hvad vores servicesystem gør for at understøtte brugerens rejse

Hvad er touchpoints?

Touchpoints er de kontaktpunkter der er mellem bruger og Dokk1 – kan være personlig betjening, web, apps, kvitteringer, skærme, foldere , skilte

De fem brugerrejser i DOKK1

Løs det på DOKK1 Brugere der henvender sig med specifikt

behov

Lån DOKK1 Brugere der har behov for at låne et lokale eller en

udstillingsplads

Find det på DOKK1 Brugere der henvender sig med et

uspecifikt behov

Deltag i DOKK1 Brugere der enten planlagt eller spontant

deltager i aktiviteter på DOKK1

Besøg DOKK1 Brugere der benytter sig af DOKK1 som et

udflugtsmål

Serviceskala

Løs det på DOKK1

Lån DOKK1

Find det på DOKK1

Deltag i DOKK1

Besøg DOKK1

Brugerrejsen indeholder en afgrænset form for service

Den samlede brugerrejse udgør i sig selv en service

Løs det på DOKK1 Sagsbehandling, selvbetjening

Defineret behov: fx oprettelse af lånerkort og pas

Før ankomst til DOKK1

Ved ankomst til DOKK1

Vente Betjening Efter Dokk1 (expand)

Touchpoints

-elementer som brugerne møder

Website Skilte, reception, rum

Skilte, pjecer Bord/privat

Bruger Forbereder sig ved at indhente information

Henvender sig til fx. receptionen

venter Deltager/modtager hjælp

Tak for hjælpen

Reception Viser vej, visitation

Medarb. Sagsbehandling

IT Hjemmeside PC, nummersystem


Organisering


Partnerskaber

branding/

identitet


Kompetencer




Arbejdsgrupper indretning


Indretning procesplan


Transformation fra Hovedbibliotek til Urban Mediaspace

Udfordring:

Hvis borgerne forventer et bibliotek som det de kender fra det gamle – bare lidt større – bliver de skuffede.

Borgere og medarbejdere skal sammen ’mentalt’ forberedes og skabe forventninger der kan indfries.

+ Der bliver mere plads

- Der bliver ikke flere medier, personale etc.


MENTALE BYGGEPROCESSER ’BYGGEPLADSEN’ 2-300 M2 I DET GAMLE BIBLIOTEK


Skabe med borgere og medarbejdere

Fokus på

at biblioteket flytter til ny lokation

omgivelser forandres

nye muligheder

servicetilbud og programmer/aktiviteter forandres

Hvordan skaber man fremtiden sammen med borgerne uden at have de fysiske rammer?


Fysisk udtryk

Etablering af ’byggeplads’ på Hovedbiblioteket fysiske rammer der visuelt fanger borgere og

medarbejdere

signalerer udtryk fra det nye hus

giver plads for eksponering

rum til test af service designs

arkitektens bord – byggematerialer, inventar mv.

3D model

Webcam fra havnen


Processer

”Byggepladsen” på Hovedbiblioteket – at skabe med borgere og medarbejdere

Partnerskaber i det nye hus – fra netværk til partnerskaber


Fysiske rammer der visuelt fanger borgere og medarbejdere


Giver plads for eksponering og programmer


Rum til test af service design


Lokalsamfundets innovationsrum

Hackerspaces/makerspaces

Hvordan kan forskellige erfaringer og kompetencer deles og med nysgerrighed give innovation

Vidensdomæner beriger hinanden

Mennesker der opnår tilfredsstillelse ved at forfølge egne ideer

Hvordan faciliteterer biblioteket


26.2.2013



Resume bibliotekers tilblivelses proces består i stor

udstrækning i opbygning af relationer til politikere til designere af bygning mv. til borgere til organisationer

når bibliotekers tilblivelse sker gennem relationelle aktiviteter lægges grunden til at borgerne også fremad definerer biblioteket som en relations opbyggende organisering

Borgerne bliver med-skabere af samfunds innovationen gennem definering af biblioteket

Borgerne skaber selv relationerne og historierne om biblioteket




http://www.slideshare.net/KnudSchulz/biblioteket-en-relationel-organisering-bergen-9413

Universitetsbiblioteket Agder Dokk1 11.6.13

Documents