Oversigt over ændringer i kommuneplanens hovedstruktur ...faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/download/kp13... · Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten) Begrundelse for

1

Oversigt over ændringer i kommuneplanens hovedstruktur Indholdsfortegnelse: s. 2 Kap. 1 - Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng s. 7 Kap. 2 - Byerne og landdistrikternes samarbejde og roller s. 21 Kap 3 - Byomdannelse og byvækst (Hovedkort 5) s. 38 Kap 4 - Centerstruktur og detailhandel (Hovedkort 8) s. 56 Kap. 5.1 - Den trafikale infrastruktur (Hovedkort 4) s. 82 Kap. 5.2 - Kollektiv trafik s. 86 Kap. 6.1 - Landskaber (Hovedkort 1) s. 93 Kap. 6.2 - Geologi (Hovedkort 2) s. 99 Kap. 6.3 - Kulturarv (revisionstema jf. planstrategien) (Hovedkort 2) s. 111 Kap. 7.1 - Naturinteresser (Hovedkort 3) s. 120 Kap. 7.2 - Lavbundsarealer og vådområder (Hovedkort 6) s. 125 Kap. 7.3 - Vandmiljø s. 128 Kap. 7.4 - Grundvandsbeskyttelse s. 133 Kap. 7.5 - Støj (Hovedkort 4) s. 142 Kap. 8.1 - Friluftsliv s. 147 Kap. 8.2 - Turisme s. 151 Kap. 8.3 - Placering af ferie- og fritidsanlæg (Hovedkort 5) s. 170 Kap. 9.1 - Planlægning, byggeri og anlæg i landzone s. 179 Kap. 9.2 - Jordbrug (revisionstema jf. planstrategien) (Hovedkort 7) s. 192 Kap. 9.3 - Skovrejsning (Hovedkort 6) s. 197 Kap. 9.4 - Råstoffer (Hovedkort 6) s. 202 Kap. 10.1 - Vindmøller (revisionstema jf. planstrategien) (Hovedkort 4) s. 213 Kap. 10.2 - Affaldsbehandling s. 216 Kap. 10.3 - Forurenet jord s. 221 Kap. 10.4 - Telemaster s. 228 Kap. 10.5 - Vandforsyning s. 235 Kap. 10.6 - Spildevand s. 240 Kap. 10.7 - Biogas s. 241 Kap. 10.8 - Gastransmissionsledning

2

KAP. 1: Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng Ansvarlig: MHJ Involverede fagpersoner: CT Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Styrkelse af samarbejdsrelationer Kommunalbestyrelsen lægger stærkt vægt på, at Faaborg-Midtfyn Kommune er med til at præge udviklingen i og udnytte fordele ved tætte relationer og godt samarbejde i lokal, regional og national sammenhæng. Faaborg-Midtfyn Kommune ligger tæt på den dansk-tyske grænseregion og Faaborg-Midtfyn bliver i kraft af globaliseringen i stigende grad en del af det internationale samfund. Samarbejde på Fyn (FIGUR INDSAT UNDER TABELLEN) Faaborg-Midtfyn Kommune er i fuld gang med at udbygge samarbejder med nabokommuner. På Sydfyn er etableret Naturturisme I/S, som bl.a. samarbejder om projekt Det Sydfynske Øhav som mulig nationalpark. Sydfyns UdviklingsSamarbejde I/S er skabt til fremme af både erhverv, bosætning og kultur-/fritidstilbud i hele området. Kommunen arbejder også på at styrke samarbejdet med det øvrige Fyn og Region Syddanmark om udviklingstiltag. Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på betydningen af Odense som områdets storby og vigtigheden af, at Odense kan trække vækst til området og sprede væksten til de omkringliggende kommuner. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som en vigtig opgave, at der er god dialog mellem kommunerne på Fyn om fælles interesser, roller og samspil. Faaborg-Midtfyn Kommunestøtter fortsat visionen i PULS-Fyn om, at Fyn skal integrere vækstområderne i Hovedstadsregionen og Østjylland til et sammenhængende nationalt vækstområde med

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/faaborg-midtfyns_rolle/

Samarbejdet på Fyn skal styrkes Faaborg-Midtfyn og Fyn er udfordret og det er kommunalbestyrelsens vurdering, at Fyns og kommunens udfordringer håndteres bedst i et fælles Fyns samarbejde herom. Samarbejde på Fyn (FIGUR INDSAT UNDER TABELLEN) Faaborg-Midtfyn Kommune er i fuld gang med at udbygge samarbejder på Fyn, der har fokus på at skabe de bedste rammebetingelser for vækst og udvikling på Fyn. Senest har Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med 5 andre kommuner på Fyn etableret Udvikling Fyn, der er en fælles erhvervsudvikling- og turismeudviklingsorganisation, som skal sikre, at Fyn igen bliver en betydelig vækstregion i Danmark, der understøtter udviklingen af nye virksomheder og arbejdspladser på Fyn. Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på betydningen af Odense som områdets storby og vigtigheden af, at Odense kan trække vækst til området og sprede væksten til de omkringliggende kommuner. Samtidig er Odense også afhængig af, at nabokommunerne udvikler sig som attraktive erhvervs, turisme og bosætningskommuner. Derfor ser Faaborg-Midtfyn Kommune det som en vigtig opgave, at der til stadighed er en god dialog mellem kommunerne på Fyn om fælles interesser, roller og samspil. Kommunalbestyrelsen indgår derfor også sammen med de øvrige fynske kommuner, miljøministeriet og regionen i det fælles Fynske samarbejdsprojekt ”Fynsprojektet”. Et projekt, der skal udmønte sig i en fælles vision for udviklingen på

Krisen bør nævnes indledningsvis, da den sætter den overordnede rammebetingelse for kommunens muligheder for vækst og udvikling.

2 kort er fjernet, da de er forældede.

3

Fyn som bindeled. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som meget positivt, at Regeringen i "Bæredygtig transport - bedre infrastruktur" lægger op til højhastighedstog, som vil binde Fyn bedre sammen med Sjælland og Jylland og skabe nye muligheder for erhvervsudvikling og bosætning. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det som en vigtig udfordring at knytte hele kommunen effektivt op på den overordnede infrastruktur - Odense banegård og motorvejene. Samarbejde om større projekter og planer (FIGUR INDSAT UNDER TABELLEN) Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker en opgradering af tilgængeligheden til Faaborg, herunder en forbedring af forbindelsen over Bøjden til Als enten som fast forbindelse eller med væsentligt udbygget færgedrift. En forbedret forbindelse kan aflaste Vestfyn og Trekantområdet, og den vil knytte Fyn meget bedre sammen med Als, Sønderjylland og Tyskland med store regionale og lokale fordele for f.eks. SDU, Danfoss og bosætning samt erhverv og turisme bredt set. Regionen har i sin udviklingsplan peget på en opgradering af rute 8 Nyborg-Bøjden som det oplagte middel til forbedret tilgængelighed. Strækningen Kværndrup-Bøjden er imidlertid meget vanskelig at opgradere bl.a. på grund internationale naturbeskyttelsesinteresser. Kommunen ser dog også forbedret tilgængelighed direkte mod hovedbyen Odense som det væsentligste at få udviklet. Med tilslutning til den nye omfartsvej Syd om Nr. Lyndelse vil det også udgøre den mest oplagte forbindelse mod øst til Nyborg og Sjælland. Kommunen vil snarest jf. afsnit om trafik udarbejde et tillæg til Kommuneplanen med fokus på den fremtidige hovedtrafikinfrastruktur, hvor alternativerne vil blive nøjere bearbejdet. Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på at bevare

Fyn, og en fælles strategi, som peger på, hvilke nøglefunktioner, infrastrukturanlæg, mv. som Fyn skal have for at blive en attraktiv vækstregion. Funktioner og anlæg som Fyn får et fælles politisk ansvar for at realisere. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter fortsat visionen om, at Fyn skal integrere vækstområderne i Hovedstadsregionen og Østjylland til et sammenhængende nationalt vækstområde med Fyn som bindeled. Kommunalbestyrelsen arbejder derfor også på at styrke samarbejdet med den jyske del af regionen og med Region Syddanmark om udviklingstiltag. Samarbejde om større projekter og planer (FIGUR INDSAT UNDER TABELLEN) Kommunalbestyrelsen ser det som en vigtig udfordring at knytte hele kommunen mere effektivt op på Odense og den overordnede infrastruktur – motorvejene, den nye letbane i Odense, og Odense banegård. Især skal der fokus på at forbedre tilgængeligheden fra Faaborgområdet til Odense og motorvejene. Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder sammen med Region Syddanmark og Sønderborg Kommune om at få en fast forbindelsen over Bøjden til Als. En forbedret forbindelse kan aflaste Vestfyn og Trekantområdet, og den vil knytte Fyn meget bedre sammen med Als, Sønderjylland og Tyskland med store regionale og lokale fordele for f.eks. SDU, Danfoss, erhverv og turisme bredt set og bosætning. Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på at bevare og udvikle Faaborg Havn som trafikhavn. Der er forbindelser til Ærø, som kunne styrkes, og det vil være en stor gevinst for Faaborg, Sydfyn og Fyn i det hele taget, hvis der igen kunne etableres færgeforbindelse til Tyskland. Der har tidligere været færgeforbindelse til Gelting. Der er herudover behov for samarbejde om beskyttelse og benyttelse af større naturområder, landskaber, vandområder mv. som typisk går på

Opdateret med Udvikling Fyn Opdateret med Fynsprojektet

4

og udvikle Faaborg Havn som trafikhavn. Der er forbindelser til Ærø, som kunne styrkes, og det vil være en stor gevinst for Faaborg, Sydfyn og Fyn i det hele taget, hvis der igen kunne etableres færgeforbindelse til Tyskland. Der har tidligere været færgeforbindelse til Gelting. Der er et stigende behov for lokale flyvepladser som f.eks. allerede ses med helikopterlandingspladsen ved Faldsled Kro, samt landingspladser ved Stensgaard og Egeskov. Faaborg-Midtfyn Kommune vil følge udviklingen i behovet, og hvis der viser sig at være et behov vil der blive taget stilling til mulighederne for en mindre lokal flyveplads. Der er herudover behov for samarbejde om beskyttelse og benyttelse af større naturområder, landskaber, vandområder mv. som typisk går på tværs af flere kommuner. Den regionale udviklingsplan (FIGUR INDSAT UNDER TABELLEN) Region Syddanmarks regionale udviklingsplan har bl.a. som mål at udvikle Syddanmark som oplevelsesregion af høj international standard og peger bl.a. på Det sydfynske Øhav som én af regionens store styrker og muligheder for fremtidig udvikling. Faaborg-Midtfyn Kommune bakker fuldt op om målet og indgår gerne i samarbejde om udviklingen på området, ligesom Faaborg-Midtfyn Kommune prioriterer sin egen indsats for udvikling af turisme højt for at styrke udviklingen i Faaborg og i det maritime område. I denne udvikling skal der tages hensyn til de særlige naturmæssige og landskabelige kvaliteter og potentialer, der er i området. Den regionale udviklingsplan har også som mål at styrke bosætningen. Målet følges op af et initiativ om at etablere bynære rekreative naturområder, der styrker bosætningskvaliteterne i byerne og skaber mere natur. Målet passer godt med Faaborg-Midtfyn

tværs af flere kommuner. Den regionale udviklingsplan (FIGUR INDSAT UNDER TABELLEN) Visionen for Region Syddanmarks regionale udviklingsplan er ”Det gode liv” og hvordan det gode liv kan være driver i regionens vækst. Det gode liv kan ifølge regionen kun udvikles, hvis beslutninger der påvirker det gode liv træffes på et aktuelt og fælles vidensgrundlag. Regionen vil derfor som en del af deres indsats for at fremme det gode liv, løbende tilvejebringe aktuel og nyttig fælles viden til regionens myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, som de kan anvende som et vidensgrundlag at træffe beslutninger ud fra. Kommunen anvender i vidt omfang regionens kontur- og byanalyser i forbindelse med kommunens løbende arbejde med udviklingsstrategien, og i forbindelse med udarbejdelsen af øvrige strategier inden for andre områder. Regionens analyser er derfor et nyttigt vidensgrundlag for kommunen. Den regionale udviklingsplan sætter fokus på infrastruktur og mobilitet. Her fremgår det, at mobiliteten i regionen dels er truet og dels er presset. Truet – fordi regionen som nationalt knudepunkt trues af Femernforbindelsen og en evt. Kattegatforbindelse. Presset på grund af trængselsproblemer, og på grund af begrænsede muligheder for mobilitet, eksempelvis i tyndt befolkede områder. Regionen peger på 3 syddanske prioriteringer af infrastrukturanlæg, som er: 1. en parallelforbindelse ved Lillebælt, 2. en midtjysk motorvej til grænsen, 3. en styrkelse af timemodellen med et stop i Trekantsområdet og videre mod vest , nord og syd til Hamborg og det europæiske højhastighedsnet. Analysen er kommunen enig i, og ser gerne at regionen i højere grad bidrager til ny viden om infrastruktur og mobilitet, der kan bidrage til at region og kommuner i fællesskab beslutter, prioriterer og fremmer etableringen af tidssvarende og fremtidssikre transportanlæg af regional og

Samarbejdet om en fast forbindelse over Bøjden til Als nævnes. Forbindelse mellem Svendborg nævnes som en barriere for udvikling på Sydfyn

5

Kommunes mål om at skabe nogle attraktive naturområder i flere af de byer, der på nuværende tidspunkt mangler bynære naturområder. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor gerne indgå i samarbejdet med Region Syddanmark om bynær natur. Faaborg-Midtfyn Kommune vil herudover gerne tilkendegive sin opbakning til en satsning på en specialisering inden for fødevarer, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har stærke kort på hånden. Kommunen vil endvidere virke for at styrke vækst og udvikling indenfor metal og elektronikvirksomheder, der er et andet stort beskæftigelsesområde. Faaborg-Midtfyn Kommune er positiv overfor etableringen af et samarbejde, der skal fremme projektansøgninger i udviklingsområderne på bl.a. Sydfyn og øerne, og at der nedsættes et mobilitetsråd, der skal stå for samarbejde om statslig infrastrukturplanlægning, for samarbejde med Slesvig-Holstein og for udvikling af den kollektive trafik. Landsplanlægningen (FIGUR INDSAT UNDER TABELLEN) Regeringens Landsplanredegørelse 2006 deler landet op i forskellige egne med forskellige udviklingstræk og -forudsætninger og forskellige planlægningsmæsige udfordringer. Faaborg-Midtfyn Kommune indgår i "De mellemstore byregioner" med Odense som hovedbyen. Regeringen prioriterer, at den fysiske planlægning baserer sig på helheder, der er større end de enkelte kommuner, så netværker af byer kan skabe grobund for innovation, viden og service. Faaborg-Midtfyn Kommune er enig i vigtigheden af at samarbejde og ser mange af udfordringerne i den fysiske planlægning i større helheder end inden for den enkelte kommune. Derfor lægger Faaborg-Midtfyn Kommune også stor vægt på plansamarbejde på Fyn og god dialog om udviklingen.

subregional betydning, og som fremmer hele regionens vækst og udviklingsmuligheder. Prioriteringerne er kommunen enig i, så også gerne at et 3 spor på motorvejen syd for Odense og på Vestfyn blev prioriteret, da der er store trængselsproblemer på disse strækninger. Faaborg-Midtfyn Kommune vil samtidig lægge vægt på, at samarbejdet med regionen og Sønderborg Kommunen om en forbedring Bøjden – Fynshav forbindelsen fortsætter og intensiveres. Den regionale udviklingsplans fokus på klima er helt i tråd med kommunens ønske om en øget kommunal, indsats på området. Kommunalbestyrelsen vil endvidere gerne anerkende regionen for at den vil tage initiativ til udvikling af ny viden og nye værktøjer til kommunernes planlægningsarbejde inden for klima og energiområdet. Regionens område indsats på Fyn, beskriver 2 initiativer, dels konturanalyserne, og dels dannelsen af et vidensgrundlag om vidensvirksomheder på Fyn, og om hvad der skal til for at tiltrække nye til Fyn. Analyserne er i høj grad relevante for Fyn. Vækstforums erhvervsudviklingsplan har 3 hovedindsatsområder, Sundhed og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi, og oplevelseserhverv – med særligt fokus på turisme og design. Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne tilkendegive sin opbakning til de 3 satsningsområder, da det er områder, som kommunalbestyrelsen selv lægger vægt på, at kommunen udvikler særlige kompetencer og virksomheder inden for. Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken har igangsat arbejdet med en landsplanredegørelse, og har i den forbindelse meldt følgende temaer ud: 1. Udvikling i hele landet, 2. Klimatilpasning og grøn energi, 3. Bæredygtige byer, 4. Landdistrikter, 5. det åbne land, 6. Danmark i en nordisk og europæisk kontekst. Da det endnu er uvist,

Den regionale udviklingsplan er ændret markant, hvorfor afsnittet herom skulle laves helt om. Vi har fået ny regering siden sidste kommuneplan,

6

Det er Regeringens holdning, at de udfordringer, den fysiske planlægning står overfor i de mellemstore byregioner, kan løses på en bæredygtig måde inden for de eksisterende fysiske strukturer. Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke enig og mener, at udvikling af byernes areal, anlæg af ny infrastruktur mv. er helt afgørende for, at området kan udvikle sig i takt med resten af landet. Landsplanredegørelse 2006 lancerer en række initiativer, som Miljøministeriet vil samarbejde med kommuner, regioner og andre om. Der er bl.a. et initiativ om at opbygge bynetværk, som rammer om vækst og innovation i de mellemstore byregioner. Faaborg-Midtfyn Kommune efterlyser resultater af initiativet og ser gerne, at forudsætningerne for vækst og innovation i "Odense-regionen", som Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af, bliver styrket. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sammen med de øvrige fynske kommuner virke for, at den kommende landsplanredegørelse tilkendegiver, at Miljøministeren og relevante ressortministerier sammen med de fynske kommuner vil udvikle en strategi for den overordnede fysiske udvikling på Fyn, herunder også for infrastrukturen.

hvad redegørelsen kommer til at indeholde, så har den naturligt nok ikke haft den store indflydelse på kommuneplanforslagets indhold. Overskrifterne ligger imidlertid fint i forlængelse af kommunens egne fokusområder, hvorfor det vurderes, at redegørelsen ikke vil medføre væsentlige ændringer i den endelige kommuneplan.

hvorfor der skal laves en ny landsplanredegørelse. Det kan derfor ikke refereres til den tidligere redegørelse.

7

KAP 2: Byerne og landdistrikterne Ansvarlig: MHJ Involverede fagpersoner: CT

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Byerne og landdistrikternes samarbejde og roller Byer i skarp konkurrence Tidligere gav byernes befolkningsudvikling i høj grad sig selv. De fleste blev boende i eller tæt på deres fødeegn, for på det tidspunkt var der lokalt brug for arbejdskraften. Tiderne har langsomt ændret sig, og behovet for arbejdskraft har i stigende omfang flyttet sig fra de små og mindre byer og til de større byer. I dag bryder en stor del af de unge op og flytter til en større uddannelsesby, og når de unge familier skal etablere sig og f.eks. købe deres første bolig, er der stor frihed til at vælge, hvor man vil bo, og det behøver ikke nødvendigvis at være tæt på arbejdspladsen. Friheden til at vælge betyder, at byerne er på valg og må konkurrere om at være attraktive som bosætningsbyer. Der er mange eksempler på, at byer, der udvikler deres attraktivitet, får skabt en god befolkningsudvikling og trækker deres opland med op. Der er også eksempler på at byer, der mister attraktivitet, kommer ind i en negativ udviklingsspiral og trækker oplandet ned. Mønstret i erhvervsudviklingen er kendetegnet af, at udviklingen sker i færre byer end tidligere, hvor f.eks. motorvejsbeliggenhed kan være en forudsætning for udvikling i regionalt, nationalt eller internationalt orienterede virksomheder. Samlet betyder drivkræfterne i befolknings- og erhvervsudvikling, at det er vigtigt at sikre en god geografisk fordeling af servicetilbud og prioritere og

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byerne_og_landdistrikterne/

Byernes og landdistrikternes samarbejde og roller Byer i øget og skarp konkurrence Byernes muligheder for at tiltrække nye borgere eller nye erhverv har de senere år ændret sig markant. Behovet for et stort arbejdskraftopland med en veluddannet arbejdskraft har i stigende omfang betydning for virksomheders konkurrenceevne, og det betyder, at de i højere grad lokaliserer sig og koncentrerer sig i områder og byer, hvor der er en god adgang til den fornødne arbejdskraft og ekspertise. Tendensen er global, hvilket vil sige, at virksomhederne også gerne flytter til udlandet, hvis det er der den nødvendige viden og arbejdskraft er. Tilflytning til såvel mindre byer som store byer giver derfor ikke længere sig selv, og derfor er byerne uanset størrelse og beliggenhed i stigende omfang i indbyrdes konkurrence om erhverv og bosætning men også gensidigt afhængige af hinanden indenfor en større byregion som eksempelvis Fyn. Mere herom i kapitel 1. Analyser af flyttemønstre viser, at det især er de unge, der flytter hyppigst, og at folk er væsentligt mindre motiveret til at flytte, når de har fået børn og købt deres første bolig. Derfor er de unge familier en afgørende

Behov for ændring af indledning, da historien om byernes udvikling fra industri til videnssamfund er kendt og ikke behøver gentagelse. Derimod er det nødvendigt at få kommunikeret at selv de helt store byer som Odense er konkurrence udsatte, og at byudvikling ikke alene handler om arealudlæg, men lige så høj grad om andre faktorer.

8

understøtte en udvikling, der styrker byernes individuelle kvaliteter og udviklingsmuligheder. En stærk enhed af byer med forskellig styrke Faaborg-Midtfyn Kommune er begunstiget med at have mange små og større byer, der har hver deres kvaliteter og kan spille forskellige roller i udviklingen af det nye fællesskab i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen er delt op i 5 områder med hvert sit markante særpræg, der taler til forskellige ønsker til bolig, livsform og erhverv. I alle 5 områder skal der selvfølgelig planlægges for det almindelige behov for boliger, lokale erhverv mv., men der skal samtidig arbejdes på at underbygge områdernes forskellighed og profilering, så de 5 områder kan dække forskellige behov og målgrupper. Forstæderne Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ferritslev / Rolfsted, Allested / Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Byerne i forstæderne har haft kraftig vækst i indbyggertallet og betydeligt boligbyggeri de senere år. Byernes samlede kvaliteter som bo- og levesteder er i PULS Fyn vurderet som under middel. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse. Pasning og aktiviteter for børn, velfungerende skoler og trygge rammer om familien i det hele taget er i højsædet. Tiden er knap for de unge familier, og økonomien er ofte presset. Det er en stor fordel for de unge familier at bo i et

målgruppe i konkurrencen om tilflytning og bosætning. I dag bryder en stor del af de unge op og flytter til en større uddannelsesby, og når de unge familier skal etablere sig og f.eks. købe deres første bolig, er der stor frihed til at vælge, hvor man vil bo, og det behøver ikke nødvendigvis at være helt tæt på arbejdspladsen. Friheden til at vælge betyder også, at byerne er på valg og må konkurrere om at være attraktive som bosætningsbyer. Den stigende konkurrence betyder, at kommunen som myndighed ikke alene kan sikre områdets og byernes konkurrenceevne som bosætningsbyer, og derfor bliver lokale kræfters evne til at løfte udviklingen også i stigende omfang afgørende for de enkelte områders og byers udvikling. Der er mange eksempler på, at både store og mindre byer, der udvikler deres attraktivitet, får skabt en god befolkningsudvikling og trækker deres opland med op. Der er også eksempler på at byer, der mister attraktivitet, kommer ind i en negativ udviklingsspiral og trækker oplandet ned. Samlet betyder drivkræfterne i befolknings- og erhvervsudviklingen, at det er vigtigt på den ene side at arbejde sammen på Fyn om at skabe grundlaget for tilflytning til Fyn, og på den anden side internt i kommunen at sikre servicetilbud af en god kvalitet og at prioritere og understøtte en udvikling, der styrker byernes individuelle kvaliteter og udviklingsmuligheder. En stærk enhed af byer med forskellig styrke

9

velfungerende samfund med nærhed til hverdagsservice, som bl.a. omfatter lokale indkøbsmuligheder (især dagligvarer), børnepasning, skole og fritids- og sportsaktiviteter, og der skal lægges vægt på trafiksikkerheden. Let adgang til et stort arbejdsmarked har stor betydning, og boligpriserne skal være overkommelige samtidig med, at den individuelle trend gerne må sætte sit præg på boligerne. Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. I den største af forstæderne - Årslev - er der et meget beskedent butiksudbud sammenlignet med byens størrelse. Der mangler et egentligt bymidtemiljø, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig, og som kan give byen identitet som by og fungere som samlingssted for byens borgere. Årslev kan blive en by, hvor arkitektur og byplanlægning giver byen kvalitet og identitet som "den nye tids by", der har andre kvaliteter end købstæder og stationsbyer. Tilsvarende er der behov for at styrke byens grønne kvaliteter i form af adgang til naturområder, skove mv. i byens nærområde. Det vil være en fordel at planlægge fremtidige boligområder som større sammenhængende etaper, for at give mulighed for at indbygge kvaliteter som en overordnet design-idé, grønne strøg og sammenhængende trafikløsninger og tilføre området og de enkelte grunde ekstra værdi. Eksemplet fra Årslev gælder også i Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby, hvor der er behov for at udvikle de samme kvaliteter. Landbrugslandet I midten af kommunen ligger Landbrugslandet med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i Landbrugslandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der mange små og større byer, der har hver deres kvaliteter og kan spille forskellige roller i udviklingen af Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen er delt op i 5 områder med hvert sit markante særpræg, der taler til forskellige ønsker til bolig, livsform og erhverv. I alle 5 områder skal der selvfølgelig planlægges for det almindelige behov for boliger, lokale erhverv mv., men der skal samtidig arbejdes på at underbygge områdernes forskellighed og profilering, så de 5 områder kan dække forskellige behov og målgrupper. Forstæderne Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ferritslev / Rolfsted, Allested / Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Byerne i forstæderne har haft kraftig vækst i indbyggertallet og betydeligt boligbyggeri de senere år. Den positive udvikling har potentiale til at fortsætte, såfremt der fortsat udvikles på deres attraktivitet. Dette særligt set i lyset af etableringen af det nye Sygehus syd for Odense og udvidelsen af forskerparken og SDU, men også den nye letbane i Odense vil have betydning for især Årslev, da der etableres mulighed for skift mellem letbane og Svendborgbanen. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse.

Reference til PULS fyn udgår.

10

Espe til Ryslinge og Gislev, der haft betydelig tilbagegang. Byernes kvaliteter som bo- og levesteder er i PULS Fyn vurderet som høj i Ringe, middel i Ryslinge og Kværndrup og lav i Gislev (Espe indgår ikke i PULS Fyn). I Landbrugslandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense. Midt i Landbrugslandet ligger Ringe, som har kraftig vækst og høj bykvalitet med bl.a. god dækning med butikker, service, kultur mv., der servicerer hele det lokale opland. I Landbrugslandet er der mulighed for at bo "ude på landet" til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser. En god bolig til fornuftige penge, en velfungerende by som Ringe og nærhed til grønne omgivelser er en væsentlig profil på boliger i Landbrugslandet , og i de mindre byer kan der f.eks. planlægges jordbrugsparceller. Skov- og bakkelandet Skov- og bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skov- og bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Brobyværk har i PULS Fyn høj kvalitet som bo- og levested i forhold til byens størrelse. V. Hæsinge er også vurderet men med lavere karakter. Byerne i Skov- og bakkelandet har haft uforandret eller svag vækst i indbyggertal de sidste 10 år. Motiverne til at vælge at bo i Skov- og bakkelandet vil på de profilskabende dele af boligmarkedet være styret af følelser knyttet til naturen, de små trygge og overskuelige bysamfund, eller ønsker om fred og ro,

Pasning og aktiviteter for børn, velfungerende skoler og trygge rammer om familien i det hele taget er i højsædet. Tiden er knap for de unge familier, og økonomien er ofte presset. Det er en stor fordel for de unge familier at bo i et velfungerende samfund med nærhed til hverdagsservice, som bl.a. omfatter lokale indkøbsmuligheder (især dagligvarer), børnepasning, skole og fritids- og sportsaktiviteter, og der skal lægges vægt på trafiksikkerheden. Let adgang til et stort arbejdsmarked har stor betydning, og boligpriserne skal være overkommelige samtidig med, at den individuelle trend gerne må sætte sit præg på boligerne. Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. Helhedsplanen for Årslev skal bidrage hertil. Årslev er den største af forstadsbyerne – og her er der et beskedent butiksudbud set i forhold til byens størrelse. Da byen forventeligt vil blive ved med at vokse, så vurderes det, at dannelsen af et egentligt bymidtemiljø, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig og samtidig virke som et samlingssted for byens borgere vil styrke byens konkurrenceevne nu og i fremtiden. Årslev kan blive en by, hvor arkitektur og byplanlægning giver byen kvalitet og identitet som "den nye tids by", der har andre kvaliteter end købstæder og stationsbyer. Tilsvarende er der behov for at styrke byens grønne kvaliteter i form af adgang til naturområder, skove mv. i byens nærområde. Udbygningen af Årslev vil følge de overordnede principper i Årslev

Helhedsplan Årslev bør nævnes som et kommunalt tiltag til at understøtte udviklingen her.

11

der også kendetegner Skov- og bakkelandet, og så betyder det mindre, at afstandene til Odense mv. er lidt større. Skov- og bakkelandet skal selvfølgelig have et "almindeligt" udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Der skal arbejdes på at udbyde bykvaliteter og boligformer, der spiller på områdets naturprofil f.eks. nye boligområder udformet som skovparceller med træhusbyggeri, eller det kan være forbedring af de rekreative muligheder som f.eks. stier, ridestier og lejrpladser til glæde for både lokale og naturinteresserede i hele kommunen mv. Udviklingen i Skov- og bakkelandet går langsommere end i forstæderne og tildels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. Det maritime Sydfyn Det maritime Sydfyn byder på meget attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som f.eks. Dyreborg og Falsled. Faaborg er i PULS Fyn placeret på en delt andenplads blandt byerne på Fyn. Faaborg har høj vurdering på alle parametre undtagen tilgængelighed fra Odense. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Den profilskabende tilflytterprofil er familier med gode indtægter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i "drømmehuset" efter måske at have boet mere "rationelt" i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til

Helhedsplan – den grønne plan, der forbinder den eksisterende by, naturen, landskabet og de nye bydele med grønne læbælter og grønne stiforbindelser. Tilsvarende Årslev har forstadsbyerne Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby, et udviklingspotentiale der er behov for at styrke gennem målrettet udvikling af bykvaliteterne. Landbrugslandet I midten af kommunen ligger Landbrugslandet med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i Landbrugslandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe til Ryslinge og Gislev, der haft tilbagegang. I Landbrugslandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense. Midt i Landbrugslandet ligger Ringe, som har kraftig vækst og har høj bykvalitet med bl.a. god dækning med butikker, service, kultur mv., der servicerer hele det lokale opland. I Landbrugslandet er der mulighed for at bo "ude på landet" til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser.

12

boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med "deltidsboliger" for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. Det maritime Sydfyn skal herudover udvikle sit potentiale for turisme både for overnattende turister og endagsgæster. Det maritime Sydfyn skal endvidere udnytte sit potentiale for erhverv, der knytter sig til turisme f.eks. inden for restauration, kunsthåndværk, butikker mv. - og potentialet for vidensorienterede byerhverv, hvor omgivelsernes kvalitet spiller en større rolle end at ligge midt i en stor by eller tæt på en motorvej. Motorvejsbåndet På tværs af de trygge forstæder og Landbrugslandet går Motorvejsbåndet, som omfatter Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i Motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved en betydelig erhvervsudvikling. I Motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense og Svendborg mv., som giver byerne et bosætningspotentiale. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet. De to hovedbyer (TABEL – ANDEL INDBYGGERE OG VÆKST) Faaborg og Ringe er kommunens to hovedbyer. Fælles for Faaborg og Ringe dækker de hver sin del af kommunen med de former for service- sundheds- og kulturtilbud, som kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har. Kun Faaborg og Ringe har større handelsmiljøer med et bredt dækkende udvalg af butikker, læger, tandlæger,

En god bolig til fornuftige penge, en velfungerende by som Ringe og nærhed til grønne omgivelser er en væsentlig profil på boliger i Landbrugslandet , og i de mindre byer kan der f.eks. planlægges jordbrugsparceller. Se også afsnit om Motorvejsbåndet. Skov- og bakkelandet Skov- og bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skov- og bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Byerne i området har haft uforandret udvikling i indbyggertallet de sidste 10 år. Motiverne til at vælge at bo i Skov- og bakkelandet vil på de profilskabende dele af boligmarkedet være styret af følelser knyttet til naturen, aktiv friluftsliv, de små trygge og overskuelige bysamfund, eller ønsker om fred og ro, der også kendetegner Skov- og bakkelandet, og så betyder det mindre, at afstandene til Odense mv. er lidt større. Skov- og bakkelandet skal selvfølgelig have et "almindeligt" udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Der skal arbejdes på at udbyde bykvaliteter og boligformer, der spiller på områdets naturprofil f.eks. nye boligområder udformet som skovparceller med træhusbyggeri, eller det kan være forbedring af de rekreative muligheder som f.eks. stier, ridestier og lejrpladser til glæde for både lokale og naturinteresserede i hele kommunen mv. Udviklingen i Skov- og bakkelandet går

13

gymnasium, biograf, svømmehal, bibliotek, museer, børnehaver, skole med overbygning m.v. Samtidig er Faaborg og Ringe to meget forskellige byer. Alene deres historie og beliggenhed giver forskellige forudsætninger for at spille rollen som hovedby. Faaborg som hovedby Hovedopgaven i Faaborg vil være at fastholde linien for byens udvikling, der blev lagt i Udviklingsstrategien. Faaborgs udvikling skal skabes gennem udnyttelse af de åbenlyse kvaliteter, byen og bylandskabet rummer. Målene for befolkningsudviklingen er, at Faaborg skal vende den svage tilbagegang de sidste 10 år til uændret og helst voksende befolkningstal. Faaborg skal selvfølgelig have et grundlæggende udbud inden for almindelige boliger, erhvervslokaliseringsmuligheder mv., men målet er også, at Faaborg skal udvikle en markant kvalitetsprofil, der retter sig mod folk, der gerne vil bo meget attraktivt heltids eller deltids, mod erhverv, der ønsker smukke omgivelser, og mod turister - både overnattende og endagsturister - der tiltrækkes af bymiljøet. Faaborg bymidte skal styrkes gennem en række ambitiøse satsninger. Blandt de mange projektidéer, der indgår i planerne for Faaborg bymidte kan nævnes et nyt og centralt placeret kulturhus, udvikling af idrætsfaciliteterne, nyt vandrerhjem, ny badestrand eller fjordbad, nyt vandsportscenter, nye etableringsmuligheder for byerhverv, nye muligheder for boligbyggeri, byforskønnelsesinitiativer mv. Alt sammen skal styrke Faaborgs profil og tiltrækningskraft som kultur- og oplevelsesby og generere udvikling inden for bosætning, byorienterede erhverv og turisme. De nye attraktioner skal skabe mere liv i bymidten og samtidig skal handelsmiljøets

langsommere end i forstæderne og til dels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. Åbningen af den nye ridesti, etableringen af banestien mellem Ringe og Korinth, udviklingen af Faaborg Outdoor Event er eksempler på det. Det maritime Sydfyn Det maritime Sydfyn byder på attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som f.eks. Dyreborg og Falsled. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Den profilskabende tilflytterprofil er familier med gode indtægter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i "drømmehuset" efter måske at have boet mere "rationelt" i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med "deltidsboliger" for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. Det maritime Sydfyn skal herudover udvikle sit potentiale for turisme både for overnattende turister og endagsgæster. Det maritime Sydfyn skal endvidere udnytte sit

Nævner eksempler på initiativer der er taget for at understøtte udviklingen i denne del af kommunen

14

attraktivitet forbedres ved frem over at samle butikkerne mere om strøg- og havneområdet. I kanten af Faaborg udlægges nye attraktive boligområder med flotte udsigter, nærhed til skov mv., og mod vest udlægges arealer til et nyt feriecenter. Ringe som hovedby Der skal satses på at udnytte Ringes fordelagtige beliggenhed ved motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det er målet, at den stærke vækst i Ringe de senere år skal fortsætte, så Ringe kan forstærke sin position som hovedby i kommunens nordlige del og være et attraktivt, lokalt alternativ til Odense og Svendborg som servicebyer. I 2009 vil der blive udviklet en Masterplan for Ringe, der skal sikre, at byen også i de kommende år vil være attraktiv som bosætnings- og erhvervsby for kommende generationer af bosættere og virksomheder. Planen skal tage afsæt i byens styrker. Ringe har en god og velplanlagt struktur, som skal fastholdes i fremtidens byudvikling. Der er en attraktiv og velstruktureret bymidte, der er god adskillelse mellem erhverv og boliger, og den grønne kile omkring Ringe Sø giver nærhed til grønne områder og deler byområdet op i overskuelige enheder. Ringe skal udbygges med boligområder, der kan konkurrere med udbudet i Odense og Svendborg og imødekomme den vækst, som byen har mulighed for at få. En stor del af boligbyggeriet forventes fortsat at blive parcelhuse, men der skal også arbejdes på at skabe et mere differentieret boligmarked med f.eks. tætte og bynære boligformer. Udviklingen i erhvervsområdet ved motorvejen skal fortsætte med fokus på erhverv med transportbehov, behov for særlig synlighed, miljøbelastninger mv. Målene for udviklingen af Ringes erhvervsliv omfatter også byerhverv, som der kan skabes bedre muligheder for gennem byomdannelse mv.

potentiale for erhverv, der knytter sig til turisme f.eks. inden for restauration, kunsthåndværk, butikker mv. - og potentialet for vidensorienterede byerhverv, hvor omgivelsernes kvalitet spiller en større rolle end at ligge midt i en stor by eller tæt på en motorvej. Motorvejsbåndet På tværs af de trygge forstæder og Landbrugslandet går Motorvejsbåndet, som omfatter Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i Motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved, at det primært er her, at der tages nye arealer i anvendelse til erhvervsudvikling. I Motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense og Svendborg, Jylland og Sjælland., som giver byerne et bosætningspotentiale, hvilket også understreges af, at stort set alle disse byer har vækst i tilflytningen. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet. De to hovedbyer (tabel – andel indbyggere og vækst - opdateret) Faaborg og Ringe er kommunens to hovedbyer. Fælles for Faaborg og Ringe er, at de dækker hver sin del af kommunen med de former for service- sundheds- og kulturtilbud, som kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har. Kun Faaborg og Ringe har større handelsmiljøer med et bredt dækkende

15

Ringe skal også udvikle sit unge miljø, og her skal en kommende ungdomsklub bidrage til at skabe gode rammer for unges trivsel og udvikling i byen. Det er også væsentligt, at byens idrætsliv fortsat udvikles og det skal først og fremmest ske omkring Midtfyns Fritidscenter. Netværk af lokalbyer Ud over de 2 hovedbyer udpeger kommuneplanen 4 større og 9 mindre lokalbyer, hvor der planlægges for en egentlig byudvikling. De større lokalbyer er Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. De 4 byer har mere end 1.500 indbyggere. Der er et godt lokalt udbud af den lokale, daglige service som f.eks. børnepasningsmuligheder, skole, idrætshal, boldbaner og ældrecenter, og der er et bredt dagligvareudbud i form af mindst ét supermarked og et antal discountbutikker mv. De større lokalbyer skal kunne modtage en større fremtidig byvækst til boliger, og der skal være passende muligheder for erhvervsbyggeri i de større lokalbyer. Årslev og Kværndrup vurderes at have særligt gode muligheder for erhvervsudvikling med udgangspunkt i motorvejsnærheden. Som den klart største lokalby har Årslev særlige udviklingsbehov. Årslev er vokset hurtigt, men byens butikker, service mv. er ikke fulgt med. Der skal derfor arbejdes på at skabe et egentligt bycentrum i Årslev, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig. Herudover skal Årslev fortsat udbygges med boliger og erhverv med motorvejsnær beliggenhed. De mindre lokalbyer er Allested / Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev / Rolfsted og V. Aaby, som har mellem 500 og 1.500 indbyggere. Byerne har de mest basale lokale service som skole, mindst én dagligvarebutik, boldbaner mv. I de mindre lokalbyer planlægges der for byvækst til boliger i mindre omfang afpasset byernes størrelse og

udvalg af butikker, læger, tandlæger, gymnasium, biograf, svømmehal, bibliotek, museer, børnehaver, skole med overbygning m.v. Styrkelse af disse to byers servicetilbud og øvrige bykvaliteter i konkurrencen med tilsvarende og større byer på Fyn er afgørende for stor set hele kommunens borgere. Samtidig er Faaborg og Ringe to meget forskellige byer. Alene deres historie og beliggenhed giver forskellige forudsætninger for at spille rollen som hovedby. Faaborg som hovedby Hovedopgaven i Faaborg vil være at fastholde linien for byens udvikling, der blev lagt i Masterplan Faaborg. Faaborgs udvikling skal skabes gennem udnyttelse af de åbenlyse kvaliteter, byen og bylandskabet rummer. Målene for befolkningsudviklingen er, at Faaborg skal vende den svage tilbagegang de sidste 10 år til uændret og helst voksende befolkningstal. Faaborg skal selvfølgelig have et grundlæggende udbud inden for almindelige boliger, erhvervslokaliseringsmuligheder mv., men målet er også, at Faaborg skal udvikle en markant kvalitetsprofil, der retter sig mod folk, der gerne vil bo meget attraktivt heltids eller deltids, mod erhverv, der ønsker smukke omgivelser, og mod turister - både overnattende og endagsturister - der tiltrækkes af bymiljøet, Øhavet, bakkerne og de dertil hørende gode muligheder for en oplevelsesrig ferie. Faaborg bymidte skal styrkes gennem en

Reference til udviklingsstrategi udgår, og erstattes med Masterplanen. Projektideer er udskiftet med

16

den forventede efterspørgsel. Byudviklingsområdernes størrelse er i både de større og mindre lokalbyer tilpasset forventningerne til vækst i de enkelte byer. Hvis det viser sig, at der er en større efterspørgsel efter nye byggegrunde end forventet, så skal der hurtigst muligt udpeges nye udviklingsområder. Der kan i nogle lokalbyer være behov for byfornyelse, der giver byen et løft i forhold til at tiltrække nye beboere. Her kan være tale om vidt forskellige behov, hvorfor en kortlægning vil være nødvendig. Behovene for byfornyelse vil blive kortlagt for lokalbyerne og landsbyerne samlet. Læs mere om byfornyelse i afsnittet nedenfor om landsbyerne. Landsbyerne Der er ca. 64 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som varierer fra store landsbyer til meget små byer. Flere af landsbyerne har skole og gode forudsætninger for større byudvikling. Andre steder er byudviklingsmulighederne mere beskedne. Landsbyerne er en vigtig ressource i bosætningspolitikken, da de kan opfylde behov, som de større byer ikke kan tilgodese. Der skal derfor arbejdes på at forbedre kvaliteten af landsbymiljøerne. Der er dog stor forskel på behovet for et kvalitetsløft. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om, at mange landsbyers udviklingspotentiale og fremtid vil være afhængig af, om de får løftet og moderniseret landsbymiljøet. I nogle landsbyer kan en beplantning langs hovedvejen, maling af husfacader i varme farver m.v. være tilstrækkeligt. I andre byer kan det være nok at nedrive enkelte faldefærdige bygninger og give mulighed for opførsel af nye. Men der er også landsbyer, der har behov for en mere gennemgribende byforskønnelse. Der er derfor stor forskel på, hvad de enkelte landsbyer har behov for,

række ambitiøse satsninger. Blandt de mange initiativer er renovering af Helios til et nyt kulturhus, renovering af Byskolen, udvikling af Faaborg Fritidscenter herunder også nyt vandrehjem, etablering af nyt havnebad og Blåt Støttepunkt til Øhavets småbådssejlere, nye etableringsmuligheder for byerhverv, nye muligheder for boligbyggeri, byforskønnelsesinitiativer mv. Ikke mindst er der behov for at tilskynde til bygningsrenoveringer i centrale dele af byen. Alt sammen skal styrke Faaborgs profil og tiltrækningskraft som kultur- og oplevelsesby og generere udvikling inden for bosætning, byorienterede erhverv og turisme. De nye attraktioner skal skabe mere liv i bymidten og samtidig skal handelsmiljøets attraktivitet forbedres ved frem over at samle butikkerne mere om strøg- og havneområdet. I kanten af Faaborg udlægges nye attraktive boligområder med flotte udsigter, nærhed til skov mv., og mod vest udlægges arealer til et nyt feriecenter. Ringe som hovedby Der skal satses på i vidt omfang at realisere Masterplan Ringe, der lægger vægt på at udnytte Ringes fordelagtige beliggenhed ved motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det er målet, at den stærke vækst i Ringe de senere år skal fortsætte, så Ringe kan forstærke sin position som hovedby i kommunens nordlige del og være et attraktivt, lokalt alternativ til Odense og Svendborg som servicebyer. Ifølge prognoser kan Ringe påregne en befolkningsvækst på ca. 19% over de næste 12 år. Ringe har en god og velplanlagt struktur,

konkrete initiativer. Afsnit om kommende masterplan for Ringe udskiftet med Masterplanen.

17

og hvad de selv kan gøre for at løfte landsbymiljøet. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med byfornyelse og byforskønnelse af Ryslinge og vil i 2009 og 2010 lave en analyse og vurdering af landsbyernes forskellige moderniseringsbehov, og i forlængelse af dette pege på initiativer, der kan bidrage til at give landsbyerne et bymiljømæssigt løft. Samtidig vil kommunalbestyrelsen opfordre landsbyerne til at drøfte deres egne muligheder for at løfte og vedligeholde landsbymiljøerne. Kommuneplanen giver alle landsbyer mulighed for byudvikling i beskedent omfang. Nybyggeri, som f.eks. kan være "landsbyhuse" eller jordbrugsparceller, skal indpasses godt i landsbyens struktur f.eks. som huludfyldning. Landsbyerne skal ligesom byerne udvikle sig som sammenhængende byer og inde fra og ud.

som skal fastholdes i fremtidens byudvikling. Der er en attraktiv og velstruktureret bymidte, der er god adskillelse mellem erhverv og boliger, og den grønne kile omkring Ringe Sø giver nærhed til grønne områder og deler byområdet op i overskuelige enheder. Ringe skal udbygges med boligområder, der kan konkurrere med udbuddet i Odense og Svendborg og imødekomme den vækst, som byen har mulighed for at få. En stor del af boligbyggeriet forventes fortsat at blive parcelhuse, men der skal også arbejdes på at skabe et mere differentieret boligmarked med f.eks. tætte og bynære boligformer. Åbning af ny byudviklingsretning mod syd skaber mulighed for i løbet af en årrække at tilføre boligudviklingen nye kvaliteter. Udviklingen i erhvervsområdet ved motorvejen skal fortsætte med fokus på erhverv med transportbehov, behov for særlig synlighed, miljøbelastninger mv. Målene for udviklingen af Ringes erhvervsliv omfatter også byerhverv, som der kan skabes bedre muligheder for gennem byomdannelse mv. Ringe skal også udvikle sit kulturelle miljø og sit unge miljø, og her skal et kommende kulturhus bidrage til at skabe gode rammer for kulturen og for unges trivsel og udvikling i byen. Det er også væsentligt, at byens idrætsliv fortsat udvikles og det skal først og fremmest ske omkring Midtfyns Fritidscenter. Netværk af lokalbyer Ud over de 2 hovedbyer udpeger kommuneplanen 4 større og 9 mindre lokalbyer, hvor der planlægges for en egentlig byudvikling.

Vigtigt at få nævnt arbejdet med at realisere et kulturhus i Ringe, som er en del af Masterplanens forslag til at styrke Ringes bosætningsprofil.

18

De større lokalbyer er Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. De 4 byer har mere end 1.500 indbyggere. Der er et godt lokalt udbud af den lokale, daglige service som f.eks. børnepasningsmuligheder, skole, idrætshal, boldbaner og ældrecenter, og der er et bredt dagligvareudbud i form af mindst ét supermarked og et antal discountbutikker mv. De større lokalbyer skal kunne modtage en større fremtidig byvækst til boliger, og der skal være passende muligheder for erhvervsbyggeri i de større lokalbyer. Flere af de større lokalbyer har behov for byforskønnelse. Områdefornyelsen i Ryslinge er netop færdigt, og Kværndrup vil i løbet af de næste 3 år få samme løft. Som den klart største lokalby har Årslev særlige udviklingsbehov. Årslev er vokset hurtigt, men byens butikker, service mv. er ikke fulgt med. Årslev helhedsplan peger på, at der skal arbejdes på at skabe et egentligt bycentrum i Årslev, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig. Herudover skal Årslev fortsat udbygges med boliger og erhverv med motorvejsnær beliggenhed. De mindre lokalbyer er Allested / Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev / Rolfsted og V. Aaby, som har mellem 500 og 1.500 indbyggere. Byerne har de mest basale lokale service som skole, mindst én dagligvarebutik, boldbaner mv. I de mindre lokalbyer planlægges der for byvækst til boliger i mindre omfang afpasset byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Byudviklingsområdernes størrelse er i både

Væsentligt at få nævnt byfornyelsesindsatsen. Vigtigt at få nævnt helhedsplanen.

19

de større og mindre lokalbyer tilpasset forventningerne til vækst i de enkelte byer. Hvis det viser sig, at der er en større efterspørgsel efter nye byggegrunde end forventet, så skal der hurtigst muligt udpeges nye udviklingsområder. I nogle lokalbyer er der behov for byfornyelse, der giver byen et løft i forhold til at tiltrække nye beboere. Her kan være tale om vidt forskellige behov. Læs mere om byfornyelse i afsnittet nedenfor om landsbyerne. Landsbyerne Der er ca. 64 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som varierer fra store landsbyer til meget små byer. Flere af landsbyerne har skole og gode forudsætninger for større byudvikling. Andre steder er byudviklingsmulighederne mere beskedne. Landsbyerne er en vigtig ressource i bosætningspolitikken, da de kan opfylde behov, som de større byer ikke kan tilgodese. Der skal derfor arbejdes på at forbedre kvaliteten af landsbymiljøerne. Der er dog stor forskel på behovet for et kvalitetsløft. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om, at mange landsbyers udviklingspotentiale og fremtid vil være afhængig af, om de får løftet og moderniseret landsbymiljøet. I nogle landsbyer kan en beplantning langs hovedvejen, maling af husfacader i varme farver m.v. være tilstrækkeligt. I andre byer kan det være nok at nedrive enkelte faldefærdige bygninger og give mulighed for opførsel af nye. Men der er også landsbyer, der har behov for en mere gennemgribende

20

byforskønnelse. Der er derfor stor forskel på, hvad de enkelte landsbyer har behov for, og hvad de selv kan gøre for at løfte landsbymiljøet. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med byfornyelse og byforskønnelse af Ryslinge er færdigt i 2012 og byforskønnelsen af Kværndrup igangsættes samme år. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at landsbymiljøerne udvikler sig tidssvarende og vil derfor indenfor hvert 4 år foretage en vurdering af landsbyernes byfornyelsesbehov. Samtidig vil kommunalbestyrelsen opfordre landsbyerne til at drøfte deres egne muligheder for at løfte og vedligeholde landsbymiljøerne eksempelvis ved revisionen af landsbyernes udviklingsplaner. Kommuneplanen giver alle landsbyer mulighed for byudvikling i beskedent omfang. Nybyggeri, som f.eks. kan være "landsbyhuse" eller jordbrugsparceller, skal indpasses godt i landsbyens struktur f.eks. som huludfyldning. Landsbyerne skal ligesom byerne udvikle sig som sammenhængende byer og inde fra og ud.

Afsnit om igangsætning af kortlægning af behov udskiftes med en tilkendegivelse af, at der en gang hvert 4. år laves en kortlægning af landsbyernes tilstand og byfornyelsesbehov.

Retningslinier 2.1 Opdelingen af Faaborg-Midtfyn Kommune i de 5 områder - Det maritime Sydfyn, Skov- og Bakkelandet, Landbrugslandet, Forstæderne og Motorvejsbåndet - udgør en overordnet ramme for udviklingen i kommunen. Faaborg og Ringe udpeges som hovedbyer. Kværndrup, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ryslinge og Årslev / Sdr. Nærå udpeges som større lokalbyer og Allested / Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev / Rolfsted og V. Aaby udpeges som mindre lokalbyer. Byudviklingen i hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer skal ske i byzone

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byerne_og_landdistrikterne/retningslinier/

21

KAP. 3: Byvækst og byomdannelse Ansvarlig: MHJ Involverede fagpersoner: CT, LSO, CROLA, HM

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Byvækst og byomdannelse Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål. Samlet set udlægges 233 ha. som mulige nye byområder. Da der er en rummelighed på 266 ha. i arealer udlagt i tidligere kommuneplaner gældende i 2008, er der en samlet rummelighed til fremtidig byvækst på i alt 499 ha. Udover arealer til nye byområder er der i nogle af byerne behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan f.eks. være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller hvor dette kan forventes at ske. Det kan samlet set konstateres, at en væsentlig del af de udpegede arealer til byudvikling ligger i tilknytning til byer, der ligger tæt på motorvejen, og som har stationer på banestrækningen Odense - Svendborg. Det skal naturligvis også ses i sammenhæng med, at netop disse byer generelt har den største efterspørgsel efter nye bolig- og erhvervsområder, og dermed også har det største behov for nye arealer de kommende år. Derved imødekommer kommunen også statens interesse i, at kommunerne primært lokaliserer nye byudviklingsområder stationsnært og tæt på det overordnede vejnet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byvaekst_og_byomdannelse/

Byvækst og Byomdannelse Kommuneplanen udlægger arealer til forskellige former for byudvikling som f.eks. nye boligområder, erhvervsområder og områder til offentlige formål. Samlet set er der en rummelighed til nye byområder på ca. 490 ha og der udlægges derfor kun 39 ha til nye boligområder. Flere byer har udlagt erhvervsområder, der ikke længere er efterspørgsel efter. En afvejning i forhold til andre interesser har ført til, at det, samlede arealudlæg til erhverv reduceres med 15 ha. Udover arealer til nye byområder er der i nogle af byerne behov for at finde nye anvendelser til eksisterende byområder. Det kan f.eks. være erhvervsområder, hvor virksomhederne er lukket, flyttet eller lignende, eller hvor dette kan forventes at ske. Det kan samlet set konstateres, at en væsentlig del af de udpegede arealer til byudvikling ligger i tilknytning til byer, der ligger tæt på motorvejen, og som har stationer på banestrækningen Odense - Svendborg. Det skal naturligvis også ses i sammenhæng med, at netop disse byer generelt har den største efterspørgsel efter nye bolig- og erhvervsområder, og dermed også har det største behov for nye arealer de kommende år. Derved imødekommer kommunen også statens interesse i, at kommunerne primært lokaliserer nye

Opdatering af rummelighed og udlæg/reduktion af nye/eksisterende arealer.

22

byudviklingsområder stationsnært og tæt på det overordnede vejnet.

Kommunalbestyrelsens mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at både mindre og større byer har mulighed for at vokse, og at størrelsen af de arealer, der udlægges tilpasses byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Ud over nye byudviklingsarealer på bar mark har kommunalbestyrelsen givet høj prioritet til omdannelse af eksisterende byområder, hvor de tidligere anvendelser er under ophør. Der er bl.a. udpeget større byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe. Kommunalbestyrelsen har ved udvælgelsen af nye boligområder lagt vægt på, at de nye boligområder er flot beliggende og drager fordel af de landskabskvaliteter, som stort set alle kommunens byer er begunstiget med. Det er også kommunalbestyrelsens mål, at de nye boligområder får bymæssige kvaliteter via en omhyggelig planlægning af områdernes udformning med grønne områder, flotte vejforløb, stier til skole, naturområder mv. Kommunalbestyrelsen ønsker med arealudlæggene til erhverv at udnytte de særlige udviklingsmuligheder, som motorvejsbyerne har samtidig med, at der i kommunen som helhed er god dækning med erhvervsarealer, hvor det er realistisk at forvente egentlig erhvervsudvikling fremover. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at byerne udvikler sig "inde fra og ud", så byerne altid udgør en sammenhængende bebyggelse med klare grænser mod det åbne land.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byvaekst_og_byomdannelse/kommunalbestyrelsens_maal/

Kommunalbestyrelsens mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at både mindre og større byer har mulighed for at vokse, og at størrelsen af de arealer, der udlægges tilpasses byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Ud over nye byudviklingsarealer på bar mark har kommunalbestyrelsen givet høj prioritet til omdannelse af eksisterende byområder, hvor de tidligere anvendelser er under ophør. Der er bl.a. udpeget større byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe. Kommunalbestyrelsen har ved udvælgelsen af nye boligområder lagt vægt på, at de nye boligområder er flot beliggende og drager fordel af de landskabskvaliteter, som stort set alle kommunens byer er begunstiget med. Det er også kommunalbestyrelsens mål, at de nye boligområder får bymæssige kvaliteter via en omhyggelig planlægning af områdernes udformning med grønne områder, flotte vejforløb, stier til skole, naturområder mv. Kommunalbestyrelsen ønsker med arealudlæggene til erhverv at udnytte de særlige udviklingsmuligheder, som motorvejsbyerne har samtidig med, at der i kommunen som helhed er god dækning med erhvervsarealer, hvor det er realistisk at forvente egentlig erhvervsudvikling fremover. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at byerne udvikler sig "inde fra og ud", så byerne altid udgør en sammenhængende bebyggelse med klare grænser mod det åbne land.

Redegørelse http://faaborg- Redegørelse

23

Arealudlæggene (FIGUR) Omfanget af nye arealudlæg er fastlagt ud fra, hvad der faktisk er blevet forbrugt af arealer til byformål fra 2003 til 2007 og med den forudsætning, at byggeriet og arealbehovet vil fortsætte i samme tempo i planperioden frem til 2020. Set i lyset af de aktuelle økonomiske nedgangstendenser kan arealudlæggene måske forekomme at være store, men det må forventes, at byggeaktiviteten set over den længerevarende planperiode vil være mere stabil med op- og nedgangsperioder undervejs. Det er vigtigt for Faaborg-Midtfyn Kommune at fastholde en betydelig rummelighed til byudvikling. Kommunen er i vidt omfang afhængig af bosætning, og bosætningsmønstret i kommunen er meget spredt. Omkring 70 % af borgerne bor i mindre byer og landdistrikter. Rummeligheden skal derfor fordeles på mange byer. Kommunalbestyrelsen lægger herudover vægt på, at bymønsterbyerne (hovedbyer, større lokalbyer og mindre lokalbyer) skal have varierede muligheder for bosætning, der imødekommer flere forskellige målgrupper. Endvidere er det, hvor mulighederne foreligger, vigtigt med flere valgmuligheder i byudviklingen for at undgå en uheldig prisudvikling på jord eller for mange ekspropriationssager for at realisere udviklingsbehov. Ovennævnte generelle begrundelser for større arealudlæg end det beregnede behov er i det følgende suppleret med mere detaljerede argumenter for henholdsvis bolig- og erhvervsudlæg. Samlet set betyder det, at det samlede arealudlæg bliver større end den statistiske beregning af behov. Fordeling af arealer på byer Fordelingen af arealer på byerne er sket ud fra behovet de senere år suppleret med byernes roller i

midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byvaekst_og_byomdannelse/redegoerelse/

Arealudlæggene (FIGUR-OPDATERET) Omfanget af nye arealudlæg er fastlagt ud fra, hvad der faktisk er blevet forbrugt af arealer til byformål fra 2003 til 2011 og med den forudsætning, at byggeriet og arealbehovet vil fortsætte med samme gennemsnitlige niveau frem til 2025. Set i lyset af de aktuelle økonomiske nedgangstendenser kan arealudlæggene måske forekomme at være store, men det må forventes, at byggeaktiviteten set over den længerevarende planperiode vil være mere stabil med op- og nedgangsperioder undervejs. Det er vigtigt for Faaborg-Midtfyn Kommune at fastholde en betydelig rummelighed til byudvikling. Kommunen er i vidt omfang afhængig af bosætning, og bosætningsmønstret i kommunen er meget spredt. Omkring 70 % af borgerne bor i mindre byer og landdistrikter. Rummeligheden skal derfor fordeles på mange byer. Kommunalbestyrelsen lægger herudover vægt på, at bymønsterbyerne (hovedbyer, større lokalbyer og mindre lokalbyer) skal have varierede muligheder for bosætning, der imødekommer flere forskellige målgrupper. Endvidere er det, hvor mulighederne foreligger, vigtigt med flere valgmuligheder i byudviklingen for at undgå en uheldig prisudvikling på jord eller for mange ekspropriationssager for at realisere udviklingsbehov. Ovennævnte generelle begrundelser for større arealudlæg end det beregnede behov er i det følgende suppleret med mere detaljerede argumenter for henholdsvis bolig- og erhvervsudlæg.

Opdatering af årstal

24

bymønstret og med vurderinger af byernes fremtidige vækstpotentiale. Hvis udviklingen de senere år f.eks. har været påvirket af, at der ikke har været byggegrunde til rådighed, så er arealrammen sat op. Kommunalbestyrelsen vil følge udviklingen i forbruget af areal og vil, hvis arealudlæggene i nogle af byerne viser sig at være utilstrækkelige, sørge for at udlægge yderligere arealer ved næste revision af kommuneplanen eller som et tillæg til kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vil gennem en aktiv jordpolitik arbejde for, at der er kommunalt ejet jord til byudvikling i de to hovedbyer og de større lokalbyer. Hvor det er muligt, udlægges større sammenhængende områder, som giver mulighed for at skabe bedre sammenhæng i byudviklingen og f.eks. bedre mulighed for at indpasse stier og grønne områder i de nye bebyggelser. Den kommunale byudvikling søges suppleret af og afbalanceret i forhold til privat byggemodning. I de mindre lokalbyer vil udgangspunktet være, at byudviklingen skal ske som privat byggemodning medmindre særlige forhold taler for et kommunalt engagement efter en konkret vurdering. Arealer til boliger (TABEL) Kommunalbestyrelsen har udlagt en række nye boligområder i kommunens bymønsterbyer. Der er lagt vægt på at udlægge velbeliggende arealer, som vil være attraktive steder at bo for folk, der ønsker at flytte til kommunen eller borgere, der gerne vil have et nyt sted at bo i kommunen. De udlagte arealer giver mulighed for nye boligområder i en bred kreds af byer geografisk fordelt i kommunen. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med udpegningen af arealer til byvækst i kystnærhedszonen i vidt omfang taget hensyn til statens krav om kun at udlægge nye

Samlet set betyder det, at det samlede arealudlæg bliver større end den statistiske beregning af behov. Fordeling af arealer på byer Fordelingen af arealer på byerne er sket ud fra behovet de senere år suppleret med byernes roller i bymønstret og med vurderinger af byernes fremtidige vækstpotentiale. Hvis udviklingen de senere år f.eks. har været påvirket af, at der ikke har været byggegrunde til rådighed, så er arealrammen sat op. Kommunalbestyrelsen vil følge udviklingen i forbruget af areal og vil, hvis arealudlæggene i nogle af byerne viser sig at være utilstrækkelige, sørge for at udlægge yderligere arealer ved næste revision af kommuneplanen eller som et tillæg til kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vil gennem en aktiv jordpolitik arbejde for, at der er kommunalt ejet jord til byudvikling i de to hovedbyer og de større lokalbyer. Hvor det er muligt, udlægges større sammenhængende områder, som giver mulighed for at skabe bedre sammenhæng i byudviklingen og f.eks. bedre mulighed for at indpasse stier og grønne områder i de nye bebyggelser. Den kommunale byudvikling søges suppleret af og afbalanceret i forhold til privat byggemodning. I de mindre lokalbyer vil udgangspunktet være, at byudviklingen skal ske som privat byggemodning medmindre særlige forhold taler for et kommunalt engagement efter en konkret vurdering. Arealer til boliger (TABEL-OPDATERET)

25

byudviklingsarealer bag ved eksisterende by. I Faaborg er der således ikke lagt nye arealer ud langs med kysten, men bag ved byen. I Horne er der udlagt et mindre areal som anses for at være huludfyldning. Derudover er der i vidt omfang taget hensyn til eksisterende erhverv, landbrug, støjende ferie eller fritidsaktiviteter samt hensyn til natur og miljø i øvrigt. Rummelighed og arealudlæg til boliger Der er en rummelighed til nye boligområder i de hidtidige kommuneplaner på 158 ha. Der udlægges i alt 149 ha. til nye boligområder. Det beregnede behov er på 101 ha. Behov for mere areal til boliger end beregnet Der er flere årsager til, at det samlede udlæg af arealer til boligbyggeri er større end det beregnede behov. Af Ringes rummelighed på 73 ha. er 10 ha. golfbane og 41 ha. ved Hestehavevej under udstykning. Rummeligheden er således reelt kun ca. 20 ha. Der er herudover i flere byer vurderet et større behov for areal til boliger end det beregnede arealbehov. Begrundelserne er, at der har været mangel på attraktive arealer i byerne, at der iværksættes en række byforbedrende initiativer, som vil styrke byernes attraktivitet og efterspørgslen på boliger, og at motorvejen har styrket bosætningsmulighederne i byerne i Motorvejsbåndet. Arealbehovet øges også af, at der ved flere byer er et udtalt behov for udlæg at nye grønne områder i tilknytning til byvækst - også til gavn for eksisterende boligområder. Enkelte byer har en rummelighed fra tidligere planer, der overstiger det beregnede behov. Kommunalbestyrelsen har valgt, at hidtil gældende rummeligheder ikke skal reduceres. Det gælder f.eks. Gislev, som fra den tidligere kommuneplan har en rummelighed på 11 ha., der fastholdes. Samlet set er der en rummelighed til nye boligområder på 314 ha. eller 263 ha., når arealerne i Ringe trækkes fra.

Kommunalbestyrelsen har udlagt en række nye boligområder i kommunens bymønsterbyer. Der er lagt vægt på at udlægge velbeliggende arealer, som vil være attraktive steder at bo for folk, der ønsker at flytte til kommunen eller borgere, der gerne vil have et nyt sted at bo i kommunen. De udlagte arealer giver mulighed for nye boligområder i en bred kreds af byer geografisk fordelt i kommunen. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med udpegningen af arealer til byvækst i kystnærhedszonen i vidt omfang taget hensyn til statens krav om kun at udlægge nye byudviklingsarealer bag ved eksisterende by. I Faaborg er der således ikke lagt nye arealer ud langs med kysten, men bag ved byen. I Horne er der udlagt et mindre areal som anses for at være huludfyldning. Derudover er der i vidt omfang taget hensyn til eksisterende erhverv, landbrug, støjende ferie eller fritidsaktiviteter samt hensyn til natur og miljø i øvrigt. Rummelighed og arealudlæg til boliger Der er en rummelighed til nye boligområder i kommuneplan 2009 på 304 ha. Det beregnede behov i perioden er på 201 ha. Der udlægges i alt 39 ha. til nye boligområder. Behov for mere areal til boliger end beregnet Kommunalbestyrelsen har valgt, at hidtil gældende rummeligheder til boliger ikke skal reduceres. Det er der flere årsager til. I

Ajourføring af arealbehov og omfanget af nye arealudlæg. Ajourføring/opdat

26

Fordelingen af rummelighed på byerne Den samlede rummelighed til boligbyggeri er størst i Ringe (20 ha. reelt), Årslev / Sdr. Nærå (42 ha.), Faaborg (43 ha.) og Nr. Lyndelse / Nr. Søby (35 ha.). Størrelsen af arealudlæggene i de fire byer afspejler behovet de senere år og er årsagen til, at Årslev / Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse / Nr. Søby som større lokalby har arealudlæg på linie med de to hovedbyer. I Faaborg udlægges et noget større areal end det beregnede behov, da ca. 30 ha. af den eksisterende rummelighed ved Johan Ranzaus Vej i Faaborg Vest ændres fra boligbyggeri til ferie- og fritidsbebyggelse. I Ringe fastholdes de hidtidige arealudlæg, og der udlægges ikke yderligere arealer til byudvikling. I 2009 vil kommunalbestyrelsen igangsætte arbejdet med en helhedsplan for Ringe, og i den forbindelse vil Ringes bys byudvikling frem til år 2021 blive udpeget, og disse arealer vil indgå i et kommuneplantillæg til kommuneplanen. Udviklingen i Nr. Lyndelse / Nr. Søby er de senere år blevet begrænset af mangel på byggegrunde. Byen er velbeliggende ved motorvejen og tæt på Odense. Derfor er der fastsat en større ramme end det beregnede behov. De øvrige større lokalbyer - Kværndrup og Ryslinge - har rummeligheder på 20 ha. svarende til det vurderede reelle behov. Kværndrup er blevet tildelt en større ramme end det beregnede behov, da det vurderes, at den gode beliggenhed ved motorvejen vil give ekstra behov for arealer til boligbyggeri. Det samme gælder Ryslinge, hvor en større byfornyelsesindsats vurderes at medføre behov for en større ramme end beregnet. I de mindre lokalbyer er de samlede rummeligheder på op til ca. 10 ha. Størrelsen af arealudlæggene er fastsat ud fra de senere års boligbyggeri. Eksisterende arealrammer er ikke reduceret. Arealer til erhverv (TABEL)

flere byer har kommunen brugt en del ressourcer på byforskønnelse af landsbyer, der var præget af flere ældre og udtjente bygninger, der gav byerne et nedslidt og trist præg. Mange af disse bygninger er nu revet ned, og det har givet mange byer et kvalitetsmæssigt løft. Samtidig har der været nedgang i boligmarkedet, hvorfor efterspørgslen i den forgangne planperiode ikke svarer til en gennemsnitssituation. Kommunalbestyrelsen vil i den kommende planperiode derfor fortsat give landsbyerne mulighed for at udnytte kommuneplanens arealudlæg til boliger. Samtidig er der behov for i Ringe og i Årslev at udvikle nye boligområder, der vil kunne tage imod en forventet større efterspørgsel efter boliger, når det nye supersygehus i Odense bygges og står færdigt. Både i Faaborg og i Ringe er der endvidere et reelt og beregnet behov for nye arealudlæg til boliger. Fordelingen af rummelighed på byerne Den samlede rummelighed til boligbyggeri er størst i Ringe (72 ha.), Årslev / Sdr. Nærå (50 ha.), Faaborg (23 ha.) og Nr. Lyndelse / Nr. Søby (29 ha.). Størrelsen af arealudlæggene i de fire byer afspejler behovet de senere år og er årsagen til, at Årslev / Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse / Nr. Søby som større lokalby har arealudlæg på linie med de to hovedbyer. Både Ringe og Faaborg har rummeligheder, der ligger på grænsen af det beregnede behov, hvorfor der udlægges nye arealer i tilknytning til dem. I Faaborg udlægges et nyt areal på 9 ha øst for byen og i Ringe udlægges et nyt areal mod syd, jf. Masterplanen for byen. Udviklingen i Nr. Lyndelse / Nr. Søby er de senere år blevet begrænset af mangel på byggegrunde, men en ny lokalplan for området giver mulighed nye udstykninger.

ering af argumentation for større arealudlæg end det beregnede behov.

27

Kommunalbestyrelsen har ved planlægningen af nye erhvervsområder lagt vægt på at sikre gode og velbeliggende arealer ved de større og strategisk mest velbeliggende byer i kommunen. Det må forventes, at udviklingen indenfor erhvervsbyggeriet fortsat vil koncentrere sig på få byer, og at det især er byerne ved motorvejen samt Faaborg, der har mulighed for en egentlig erhvervsudvikling. Det understreges at erhvervsudviklingen skal finde sted inden for byvækstretninger og områder i sammenhæng med byerne og ikke langs med motorvejen. Samtidig fastholdes de gældende arealudlæg, hvilket betyder, at der fortsat vil være muligheder for erhvervsudvikling i et større antal byer i kommunen. Med deres gode beliggenhed vurderer kommunalbestyrelsen, at Ringe og Årslev / Sdr. Nærå har størst potentiale for vækst i erhvervsområderne, og at Kværndrup med den nye motorvej har forbedret sine muligheder. Faaborg har haft beskedent arealforbrug til erhvervsudvikling de senere år, men det er vigtigt, at Faaborg som hovedby i den sydlige del af kommunen har vækstmuligheder. Kommunalbestyrelsen satser hårdt på at trække mere udvikling til Faaborg gennem en række initiativer. Rummelighed og arealudlæg til erhverv Der er i de gældende kommuneplaner en rummelighed på ca. 94 ha. i gældende kommuneplaner til erhvervsudvikling. Herudover udlægges ca. 93 ha. som nye erhvervsområder. Behovsberegningen viser et overskud af areal i de eksisterende områder på ca. 16 ha. Årsagen til, at Kommunalbestyrelsen ønsker et større arealudlæg er, at der i flere byer er udlagt erhvervsområder, som ikke er blevet brugt, og som ikke ville være nødvendige, hvis der alene regnes på behov ud fra de senere års arealforbrug. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastholde alle gældende arealudlæg for at fastholde bredt dækkende udviklingsmuligheder i kommunens byer. Herudover har Kommunalbestyrelsen valgt at

Byen er velbeliggende ved motorvejen og tæt på Odense. Derfor er der fastsat en større ramme end det beregnede behov. De øvrige større lokalbyer - Kværndrup og Ryslinge - har rummeligheder på mellem 27 og 20 ha. Kværndrup er blevet tildelt en større ramme end det beregnede behov, da det vurderes, at den gode beliggenhed ved motorvejen vil give ekstra behov for arealer til boligbyggeri. Samtidig er der forventninger om at et kommende byfornyelsesprojekt vil løfte byens attraktivitet som bosætningsområde. Det samme gælder Ryslinge, hvor afslutningen på en større byfornyelsesindsats vurderes at medføre behov for en større ramme end beregnet. I de mindre lokalbyer er der rummeligheder på op til ca. 10 ha. Eksisterende arealrammer er ikke reduceret og der er alene udlagt et mindre areal på 2 ha i tilknytning til Horne, der som den eneste ingen restrummelighed har. Arealer til erhverv (TABEL-OPDATERET) Kommunalbestyrelsen har ikke udlagt nye arealer til erhverv i kommuneplan 2015, da det kommunalbestyrelsen vurderer, at den eksisterende rummelighed hertil rækker til behovet i planperioden. Det må forventes, at udviklingen indenfor erhvervsbyggeriet fortsat vil koncentrere sig på få byer, og at det især er byerne ved motorvejen samt Faaborg, der har mulighed for en egentlig erhvervsudvikling. Det understreges at erhvervsudviklingen skal finde sted inden for byvækstretninger og områder i sammenhæng med byerne og ikke langs med motorvejen. Der vil fortsat være

Byfornyelsesprojekt i Kværndrup og Ryslinge nævnes som forhold der vil øge efterspørgsel efter arealer til boliger. Ajourføring af data. Ajourføring af fakta.

28

udlægge nye arealer i Faaborg (11 ha.), Ringe (38 ha.), Årslev / Sdr. Nærå (16 ha.) og Kværndrup (20 ha.) ud fra forventninger om at de 4 byer har særlige muligheder for udvikling i erhvervslivet. I forbindelse med udpegningen af arealer til erhverv, er der taget hensyn til det overordnede vejnet og til beliggenheden i forhold til forurenings- og støjfølsom arealanvendelse. Byomdannelsesområder Kommunalbestyrelsen ønsker, at byområder, hvor de tidligere anvendelser er ophørt eller er under afvikling, finder nye anvendelser og bliver omdannet til nye byområder. Byomdannelsesområderne ligger typisk centralt placeret i byerne og giver mulighed for at tilføre byerne nye kvaliteter i form af nye byområder, der f.eks. kan være blandede områder med både boliger, byerhverv og måske butikker. På nuværende tidspunkt er der potentielle byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe. Byomdannelsesområder i Faaborg I Faaborg er der i forbindelse med Masterplanarbejdet udpeget følgende byomdannelsesområder: 1. Område mellem Brønnersvej og Markedspladsen. Det forventes, at biblioteket flytter fra området, når det planlagte kulturhus står færdigt, og fabrikken Fiona står foran lukning. Herregårdscentret og de omkringliggende arealer planlægges omdannet til kontorer, større butikker på mere end 500 m2, butikker med pladskrævende varer o.lign., mens de mindre butikker ønskes lokaliseret i strøgområdet. Fiona planlægges omdannet fra erhverv til boliger. Området ligger meget attraktivt placeret med udsigt mod Sundet og samtidig tæt på bymidten. Der skal gennem byomdannelsen lægges vægt på at forbedre byens ansigt mod Sundet og Sundvejen.

muligheder for erhvervsudvikling i et større antal byer i kommunen. Med deres gode beliggenhed vurderer kommunalbestyrelsen, at Ringe og Årslev / Sdr. Nærå har størst potentiale for vækst i erhvervsområderne, og at Kværndrup med den nye motorvej har forbedret sine muligheder. Faaborg har haft beskedent arealforbrug til erhvervsudvikling de senere år, men det er vigtigt, at Faaborg som hovedby i den sydlige del af kommunen har vækstmuligheder. Kommunalbestyrelsen satser hårdt på at trække mere udvikling til Faaborg gennem en række initiativer. I Nr. Broby er et større areal til erhvervsformål reduceret, da der ikke har været efterspørgsel efter nye erhvervsarealer i området, og da områdets størrelse vurderes at række langt ud over planperioden, og da 2 af det lokale vandværks boringer ligger inden for området. Området er reduceret så boringerne udgår af erhvervsområdet. I Espe er der også udtaget et mindre erhvervsområde, som var udlagt for at give en lokal virksomhed udvidelsesmulighed. Da virksomheden er lukket, tages arealet ud af kommuneplanen. Rummelighed og arealudlæg til erhverv Der er i den tidligere kommuneplan 2009 en rummelighed på ca. 191 ha. Til erhvervsudvikling. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der er udlagt flere erhvervsarealer end det beregnede behov, og som ikke ville være nødvendige, hvis der alene regnes på behov ud fra de senere års arealforbrug. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastholde

Beslutning om udtagning af erhvervsarealer ved Nr. Broby og i Espe er tilføjet i dette afsnit om udlæg af arealer til erhverv. Ajourføring af fakta.

29

2. Karreen mellem Jomfrulågen og Østergade, hvor middelalderbyens generelt flotte front mod havnen er brudt af usammenhængende og nedslidt bebyggelse. Arealerne vendt mod havnen planlægges omdannet med en flot front mod havnen og med et miks af anvendelser som kulturhus, byerhverv, dagligvarebutik, boliger mv., der kan skabe liv i den østlige del af gågaden og i havneområdet. 3. Området mellem Havneparken og Færgevej. Omdannelsesmulighederne tænkes skabt ved at reducere busterminalens areal, flytning af vaske- og p-plads til busser og omdannelse af boligbebyggelsen langs Færgevej. Som fremtidige anvendelser i området planlægges havne- eller turistorienterede funktioner i stations- og posthusbygningen (f.eks. butikker, restauranter eller kulturtilbud), som vil spille sammen med det planlagte kulturhus og danne en aktiv facade langs Banegårdspladsen. På den sydlige del af arealet planlægges byferielejligheder, byboliger, byerhverv o.lign., der kan udnytte beliggenheden ud til vandet. Endelig planlægges en ny kompakt busterminal mellem stationen og havneparkeringspladsen. 4. Faaborg Erhvervspark planlægges omdannet til boliger, udvidelse af remiseområdet mv. 5. Faaborg Sygehus, som Region Syddanmark har besluttet at nedlægge. Faaborg-Midtfyn Kommune er i de indledende faser af overvejelser om fremtidigt brug af området, og vil tage nærmere stilling til, hvad der skal ske i kommende kommuneplanlægning. Der er herudover en række mindre byomdannelsesmuligheder som f.eks. kolonihaveområdet, der kunne anvendes til børnehave, vandrerhjem mv. Byomdannelsesområder i Ringe I Ringe er der følgende større byomdannelsesområder:

hovedparten af de eksisterende arealudlæg for at fastholde bredt dækkende udviklingsmuligheder i kommunens byer. Byomdannelsesområder Kommunalbestyrelsen ønsker, at byområder, hvor de tidligere anvendelser er ophørt eller er under afvikling, finder nye anvendelser og bliver omdannet til nye byområder. Byomdannelsesområderne ligger typisk centralt placeret i byerne og giver mulighed for at tilføre byerne nye kvaliteter i form af nye byområder, der f.eks. kan være blandede områder med både boliger, byerhverv og måske butikker. På nuværende tidspunkt er der større potentielle byomdannelsesområder i Faaborg og Ringe. Byomdannelsesområder i Faaborg I Faaborg er der i Masterplan Faaborg udpeget følgende byomdannelsesområder: 1. Område mellem Brønnersvej og Markedspladsen. Behovet kan opstå når fabrikken Fiona evt. står foran lukning. Herregårdscentret og de omkringliggende arealer planlægges omdannet til kontorer, større butikker på mere end 500 m2, butikker med pladskrævende varer o.lign., mens de mindre butikker ønskes lokaliseret i strøgområdet. Fiona planlægges omdannet fra erhverv til boliger. Området ligger meget attraktivt placeret med udsigt mod Sundet og samtidig tæt på bymidten. Der skal gennem byomdannelsen lægges vægt på at forbedre byens ansigt mod Sundet og Sundvejen. 2. Karreen mellem Jomfrulågen og

30

1. Jernstøberiet, som fortsat er i drift, men Jernstøberiet kunne tænkes at blive et reelt byomdannelsesområde på kortere eller længere sigt. Ud over Jernstøberigrunden kunne hele området mellem Østre Ringvej, Jernbanegade, Damhusvej og jernbanen være et potentielt byomdannelsesområde på sigt. Området ligger centralt placeret lige over for bymidten og kan tænkes anvendt til mange forskellige former for bymæssige anvendelser som f.eks. kontorer, servicefunktioner, større butikker, der ikke kan indpasses i Ringe bymidte, kulturtilbud, boliger mv. Ved byomdannelse ved Støberigrunden bør adgang til og på tværs af jernbanen indgå i overvejelserne. 2. Kolonihaveområdet ved Ørbækvej, der ønskes omdannet til større butikker og butikker med pladskrævende varer. 3. Sygehuset i Ringe, som Region Syddanmark har besluttet at nedlægge. Faaborg Midtfyn Kommune er også her i de indledende faser af overvejelser om fremtidigt brug af området, og vil tage nærmere stilling til, hvad der skal ske i kommende kommuneplanlægning og i arbejdet med helhedsplanen. Strukturplaner for større byudviklingsområder I Faaborg, Ringe og Årslev / Sdr. Nærå, hvor der udlægges de største byvækstarealer, er der/eller vil der blive udarbejdet masterplaner/helhedsplaner eller strukturplaner. Strukturplan Faaborg I Faaborg udlægges de nye byvækstarealer i de attraktive områder i den østlige del af byen i området øst og syd for Kaleko. Som led i Masterplanen for Faaborg er der udarbejdet en overordnet strukturplan, der udpeger arealerne, hvor der kan ske byudvikling. Masterplanen opdeler udbygningen af området i etaper, indeholder en trafikløsning og tager højde for de store landskabskvaliteter, flotte udsigter mv., som

Østergade, hvor middelalderbyens generelt flotte front mod havnen er brudt af usammenhængende og nedslidt bebyggelse. Arealerne vendt mod havnen planlægges omdannet med en flot front mod havnen og med et miks af anvendelser som kulturhus, byerhverv, dagligvarebutik, boliger mv., der kan skabe liv i den østlige del af gågaden og i havneområdet. 3. Området mellem Havneparken og Færgevej. Omdannelsesmulighederne tænkes skabt ved at reducere busterminalens areal, flytning af vaske- og p-plads til busser og omdannelse af bebyggelsen langs Færgevej. Som fremtidige anvendelser i området planlægges havne- eller turistorienterede funktioner i stationsbygningen (f.eks. butikker, restauranter eller kulturtilbud), som vil spille sammen med renoveringen af Helios og danne en aktiv facade langs Banegårdspladsen. På den sydlige del af arealet planlægges byferielejligheder, byboliger, byerhverv o.lign., der kan udnytte beliggenheden ud til vandet. Endelig planlægges en ny kompakt busterminal mellem stationen og havneparkeringspladsen. 4. Faaborg Erhvervspark planlægges omdannet til boliger, udvidelse af remiseområdet, parkering mv. 5. Faaborg Sygehus, som Region Syddanmark har besluttet at nedlægge. En større analyse af nye anvendelsesmuligheder af sygehusbygningerne viser, at mulighederne er mange, men at økonomien hertil er begrænset. Mulighederne er derfor fortsat åbne, og kommunalbestyrelsen vil derfor

Opdatering i forhold til at

31

findes i området. Byudvikling i området kan kombineres med naturgenopretning af vandløbene langs Alléskovens nordside. Helhedsplan Ringe Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en masterplan/helhedsplan for Ringe. Arbejdet vil blive påbegyndt i 2009. Helhedsplanen skal bl.a. tage stilling til, hvordan bymidten skal udvikle sig i fremtiden m.v.. Udfordringerne er bl.a. at skabe muligheder for udvikling af detailhandlen og samtidig fastholde bymidtens store kvalitet med den meget koncentrerede butiksmiljø blandet med andre bymidtetilbud og -attraktioner. Helhedsplanarbejdet skal herudover fastlægge den overordnede struktur for et fremtidigt byudviklingsområde til boligbyggeri, der vil blive udlagt syd for det eksisterende byområde. Som en del af helhedsplanen skal der udvikles en strukturplan for det kommende byudviklingsområde syd for byen. Strukturplanen for området skal afklare de overordnede trafikløsninger, afgrænse områder til bebyggelse under hensyntagen til landskabet, fastlægge en overordnet grøn struktur, hvor Sallinge Å kan blive et sammenhængende grønt strøg mellem de eksisterende og de nye byområder, og fastlægge overordnede principper for den fremtidige bebyggelse. Strukturplan Årslev / Sdr. Nærå Den fremtidige byudvikling i Årslev / Sdr. Nærå planlægges at skulle ske syd for det eksisterende byområde. Byområdet er langstrakt. En byudvikling langs byens sydside vil skabe mere sammenhæng og dybde i bystrukturen, og arealerne syd for Årslev / Sdr. Nærå er landskabeligt attraktive. Der skal udarbejdes en strukturplan for et stort ammenhængende område langs Årslev / Sdr. Nærås sydside, som afklarer den fremtidige trafikstruktur i området, hvor der f.eks. kan arbejdes med en

fortsat være åben over for, hvad bygningerne kan bruges til, uanset om det er til boliger, college, iværksætterhus eller andet. 6. Der er herudover en række mindre byomdannelsesmuligheder som f.eks. kolonihaveområdet, der kunne anvendes til børnehave, vandrerhjem mv. Byomdannelsesområder i Ringe I Ringe er der følgende større byomdannelsesområder: 1. Jernstøberigrunden ved Ringe Station ligger centralt placeret lige over for bymidten og tænkes anvendt til mange forskellige former for bymæssige anvendelser som f.eks. ny busholdeplads, hotel, kontorer, servicefunktioner, større butikker, der ikke kan indpasses i Ringe bymidte, boliger mv. Byomdannelsen går i gang i 2013, hvor det sikres at en tunnelløsning under banen skaber god sammenhæng mellem bymidten og den nye bydel. En flytning af busholdepladsen til Jernstøberigrunden vil efterlade plads vest for banen til en bred, tryg og multianvendelig tunnelløsning. En ny busholdeplads forventes også etableret i 2013-2014. 2. Kolonihaveområdet ved Ørbækvej, der ønskes omdannet til større butikker og butikker med pladskrævende varer. 3. Sygehuset i Ringe, som Region Syddanmark har besluttet at nedlægge. I Masterplan Ringe udpeges dele af området ud til Centrumpladsen som egnet til kulturelle formål, herunder til kulturhus.

analysearbejdet er gennemført og i forhold til resultaterne heraf. Ajourføring i forhold til Masterplan Ringe Ajourføring i forhold til Masterplan Ringe

32

overordnet vej syd for byen, ligesom Ibjergvej mod nord skaber forbindelse fra motorvejen til hele den sydlige del af byen med nye byvækstområder. Strukturplanen skal herudover indeholde en grøn struktur, hvor vandløbet i området kan udgøre et samlende element, og som tilfører både nye og eksisterende byområder nogle attraktive nærrekreative områder, som byen mangler i dag. Strukturplanen skal endvidere fastlægge afgrænsninger af områder, hvor der kan bygges og opdele udviklingen i overskuelige etaper koblet til udbygningen af den overordnede infrastruktur mv. Strukturplanen skal endeligt omfatte erhvervsområderne nord for byen. Lavenergibyggeri Kommunalbestyrelsen har besluttet at udnytte de nye muligheder for at stille krav i fremtidige lokalplaner om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri. Byggeri i landzone Arealerne i Faaborg-Midtfyn Kommune kendetegnes historisk af at være intensivt udnyttet til jordbrug og tæt bebyggelse - med undtagelse af visse dele af Skov- og bakkelandet, der rummer nogle af Fyns største sammenhængende naturområder. Kommunalbestyrelsen er positiv over for ønsker om at bosætte sig i landsbyerne og i bebyggelsen i det åbne land. Der er bl.a. en stor kulturhistorisk værdi i at bevaringsværdig eller karakteristisk bebyggelse i landsbyerne og det åbne land fortsat anvendes og vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen er generelt også positivt over for ønsker om at bygge nye boliger og andet nybyggeri i landsbyer under hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø, og kommunalbestyrelsen ser gerne at erhverv indretter sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger og bygninger i landsbyerne. Vokser de ud over eksisterende rammer, bør de typisk flytte til erhvervsområder, det gælder især transporttunge virksomheder. Det ses generelt som

4. Arealet ved den nedlagte benzinstation syd for sygehuset kan med fordel omdannes til at rumme en større dagligvarebutik, som kan blive en stærk ankerbutik på strøgområdets østside. Masterplan Faaborg I Faaborg udlægges der byvækstarealer i de attraktive områder i den østlige del af byen i området øst og syd for Kaleko. Masterplanen opdeler udbygningen af området i etaper. Før der lokalplanlægges for de nye områder, vil der blive udarbejdet en dispositionsplan for den nye bydel, der skal sikre, at der tages hensyn til de landskabelige forhold, til mulige målgrupper og som fastlægger den overordnede infrastruktur til området. Dispositionsforslaget skal samtidig sikre, at de nye boligområder indrettes, så de kan kombineres med evt. naturgenopretning af vandløbene langs Alléskovens nordside. Masterplan Ringe I Ringe udlægges der byvækstarealer i det bakkede landskab syd for byen og langs med Sallinge Å, hvor åen skal tilføre nye og eksisterende byområder nogle attraktive og nærrekreative områder. Samtidig fastholdes mulighederne for at udvikle byvækstarealerne nord for byen. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at de to områder landskabeligt er meget forskellige, og derfor vil appellere til forskellige målgrupper. Udbygningen mod syd forventes tidligst igangsat i 2015. Helhedsplan Årslev / Sdr. Nærå Den fremtidige byudvikling i Årslev / Sdr. Nærå skal ske syd for det eksisterende byområde. Byområdet er langstrakt. En

Ajourføring i forhold til Masterplan Ringe Ajourføring i forhold til Masterplan Faaborg. Ajourføring i forhold til Masterplan Ringe

33

uhensigtsmæssigt med større nye spredte erhvervsbyggerier, hvorfor nybyggeri bør foregå på arealer udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen. (http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone.htm) Afsnit om Landområder indeholder nærmere retningslinier for byggeri i landzone. Ferie- og fritidsområder Det er kommunalbestyrelsens mål at udnytte potentialet inden for oplevelsesøkonomi og turisme i den sydlige del af kommunen. Der skal være mulighed for at øge ferieboligkapaciteten for bl.a. at udmønte de mange investeringer i oplevelser, der lægges op til i Faaborg, i øget overnatning og dermed øget beskæftigelse i butikker, kultur- og fritidstilbud og andre afledte effekter af øget turisme. Der er derfor udlagt større arealer til ferie- og fritidsformål ved Hotel Faaborg Fjord og i bunden af Faaborg Fjord. Afsnit om ferie og fritid indeholder nærmere retningslinier for byggeri til ferie og fritidsformål. (http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/ferie-_og_fritidsomraadet/ferie-_og_fritidsomraadet.htm) Læs mere! Udviklingsstrategi 2008, Faaborg-Midtfyn Kommune, 2008 (LINK EJ AKTIVT) Befolkningsprognose for Faaborg-Midtfyn Kommune (http://www.faaborgmidtfyn.dk/demokrati-og-politik/oekonomi-og-budget/befolkningsprognose/) Analyse - Bosætning Sydfyn Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn, 2005 (LINK EJ AKTIVT)

byudvikling langs byens sydside vil skabe mere sammenhæng og dybde i bystrukturen, og arealerne syd for Årslev / Sdr. Nærå er landskabeligt attraktive. Strukturen i den nye bydel er grøn og tager afsæt i områdets eksisterende grønne præg. Vandløbet i området skal også her udgøre et samlende element, og tilføre både nye og eksisterende byområder nogle attraktive nærrekreative områder, som byen mangler i dag. Helhedsplanen fastlægger, at den fremtidige afvikling af trafikken skal ske via en ny overordnet vej syd for byen, ligesom Ibjergvej mod nord skaber forbindelse fra motorvejen til hele den sydlige del af byen med nye byvækstområder. Lavenergibyggeri Kommunalbestyrelsen har besluttet at udnytte de nye muligheder for at stille krav i fremtidige lokalplaner om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri. Byggeri i landzone Arealerne i Faaborg-Midtfyn Kommune kendetegnes historisk af at være intensivt udnyttet til jordbrug og tæt bebyggelse - med undtagelse af visse dele af Skov- og bakkelandet, der rummer nogle af Fyns største sammenhængende naturområder. Kommunalbestyrelsen er positiv over for ønsker om at bosætte sig i landsbyerne og i bebyggelsen i det åbne land. Der er bl.a. en stor kulturhistorisk værdi i at bevaringsværdig eller karakteristisk bebyggelse i landsbyerne og det åbne land fortsat anvendes og vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen er generelt også positivt over for ønsker om at bygge nye

Ajourføring i forhold til Helhedsplan Årslev.

34

boliger og andet nybyggeri i landsbyer under hensyntagen til det eksisterende landsbymiljø, og kommunalbestyrelsen ser gerne at erhverv indretter sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger og bygninger i landsbyerne. Vokser de ud over eksisterende rammer, bør de typisk flytte til erhvervsområder, det gælder især transporttunge virksomheder. Det ses generelt som uhensigtsmæssigt med større nye spredte erhvervsbyggerier, hvorfor nybyggeri bør foregå på arealer udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen. (http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone.htm) Afsnit om Landområder indeholder nærmere retningslinier for byggeri i landzone. Ferie- og fritidsområder Det er kommunalbestyrelsens mål at udnytte potentialet inden for oplevelsesøkonomi og turisme i den sydlige del af kommunen. Der skal være mulighed for at øge ferieboligkapaciteten for bl.a. at udmønte de mange investeringer i oplevelser, der lægges op til i Faaborg, i øget overnatning og dermed øget beskæftigelse i butikker, kultur- og fritidstilbud og andre afledte effekter af øget turisme. Der er derfor udlagt større arealer til ferie- og fritidsformål ved Hotel Faaborg Fjord og i bunden af Faaborg Fjord. Afsnit om ferie og fritid indeholder nærmere retningslinier for byggeri til ferie og fritidsformål. (http://faaborg-

35

midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/ferie-_og_fritidsomraadet/ferie-_og_fritidsomraadet.htm) Læs mere! Udviklingsstrategi 2012, Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012 (LINK EJ AKTIVT) Befolkningsprognose for Faaborg-Midtfyn Kommune (http://www.faaborgmidtfyn.dk/demokrati-og-politik/oekonomi-og-budget/befolkningsprognose/) Analyse - Bosætning Sydfyn Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn, 2005 (LINK EJ AKTIVT)

Flyttes til ’baggrundsmateriale’ i PDF-arkivet

Retningslinier 3.1.1 Egentlig byudvikling kan kun ske i de to hovedbyer og de større og mindre lokalbyer. Udlæg af nye arealer til byudvikling skal ske inden for de byudviklingsarealer der er angivet på kommuneplan 2009's rammekort. Etablering af nye byområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse (indefra og udefter). Parker og grønne områder, der ligger i eller overføres til byzone, anses også for at være eksisterende bebyggelse - byområde. Fremtidigt byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse. 3.1.2 Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Ved udlæg af nye byzonearealer skal kommunen redegøre for afvejningen mellem byvækstinteresser og jordbrugsinteresser.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byvaekst_og_byomdannelse/retningslinier/

Retningslinier 3.1.1 Egentlig byudvikling kan kun ske i de to hovedbyer og de større og mindre lokalbyer. Udlæg af nye arealer til byudvikling skal ske inden for de byudviklingsarealer der er angivet på kommuneplans interaktive kort/hovedkort 5 eller i kommuneplantillæg til kommuneplan 2013. Etablering af nye byområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse (indefra og udefter). Parker og grønne områder, der ligger i eller overføres til byzone, anses også for at være eksisterende bebyggelse - byområde. Fremtidigt byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse. 3.1.2 Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst

Link indsættes

36

Arealanvendelse til miljøfølsomme formål skal normalt respektere en afstand af 300 m til landbrugets driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter. 3.1.3 I den kystnære zone forudsættes det som hovedregel, at den rummelighed, der findes i allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer. 3.1.4 Ved udlæg af arealer til transportkrævende erhverv skal der lægges betydelig vægt på at lokalisere disse tæt på det overordnede og bæredygtige vejnet. 3.1.5 Der skal i lokalplanen for Rin.E.4 være udarbejdet en landskabsplanlægning for den fremtidige nordlige afrunding af byen, og denne planlægning skal være implementeret i lokalplanens bestemmelser for den fremtidige anvendelse af Rin.E.4 arealet. Der kan ikke vedtages en lokalplan for Rin.E.4, før vejmyndigheden har godkendt arealets overordnede vejbetjening.

muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Ved udlæg af nye byzonearealer skal kommunen redegøre for afvejningen mellem byvækstinteresser og jordbrugsinteresser. Arealanvendelse til miljøfølsomme formål skal normalt respektere en afstand af 300 m til landbrugets driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter. 3.1.3 I kystnærhedszonen, som fremgår af kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 5, forudsættes det som hovedregel, at den rummelighed, der findes i allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer. 3.1.4 Ved udlæg af arealer til transportkrævende erhverv skal der lægges betydelig vægt på at lokalisere disse tæt på det overordnede og bæredygtige vejnet. 3.1.5 Der skal i lokalplanen for Rin.E.4 være udarbejdet en landskabsplanlægning for den fremtidige nordlige afrunding af byen, og denne planlægning skal være implementeret i lokalplanens bestemmelser for den fremtidige anvendelse af Rin.E.4 arealet. Der kan ikke vedtages en lokalplan for Rin.E.4, før vejmyndigheden har godkendt arealets overordnede vejbetjening.

Det siger loven § 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 6) beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byvaekst_og_byomdannelse/det_siger_loven/

Det siger loven § 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. 6) beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til

37

stilles særlige beliggenhedskrav, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den støjfølsomme anvendelse kan sikres mod støjgener.

forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den støjfølsomme anvendelse kan sikres mod støjgener.

38

KAP. 4: Centerstruktur og Detailhandel Ansvarlig: LSO Involverede fagpersoner: CT

Afsnit i KP 09, evt. kopi af tekst

Link til side i KP09

Ændret til, evt. kopi af ny tekst til KP 2013

Begrundelse for ændring

Sker der ændringer i kortbilag

Centerstruktur og detailhandel Kommunen har fået udarbejdet en analyse af detailhandelen, og den viser, at behovet for arealer til detailhandelsudvikling frem til 2020 er ca. 48.000 m2, hvis væksten i forbruget fortsætter som de senere år, og vil være ca. 20.000 m2, hvis væksten bliver omtrent halveret. Kommunalbestyrelsen har valgt at planlægge med udgangspunkt i den høje vækst for at skabe fleksibilitet i planlægningen, og for at alle byer kan udvikle butikker med tidssvarende størrelser. Alle byer har fået tildelt en udbygningsramme. Der er planlagt udviklingsrammer på ca. 60.000 m2 til alle butikstyper samt 20.000 m2 specielt til udvikling i områder til butikker med pladskrævende varer, hertil kommer en ramme på 500 m2 pr. landsby. En stor del af rammerne vil ikke blive udnyttet, da det er sandsynligt, at flere byer reelt vil opleve en nedgang i butiksarealet, eller at rammen ikke kan udnyttes. Kommunalbestyrelsen vil følge udviklingen og revidere rammerne for udbygningen ved kommende kommuneplanrevisioner. Faaborg, Ringe og de større lokalbyer har fået tildelt maksimale butiksstørrelser efter planloven, mens butiksstørrelserne er aftrappet i de mindre lokalbyer og landsbyerne til størrelser, der vurderes som realistiske og passende i forhold til byernes funktioner. TABEL: Definitioner på butikstyper

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/centerstruktur_og_detailhandel.htm

Centerstruktur og detailhandel Kommunen har fået udarbejdet en analyse af detailhandlen, og den viser, at behovet for arealer til detailhandelsudvikling frem til 2024 er ca. 14.000 m2, hvis væksten i forbruget fortsætter som de senere år. Hvis væksten bliver omtrent halveret, vil der ikke være behov for nye arealer til detailhandelsudvikling frem til 2024. Spændet 0-14.000 m2 afspejler usikkerheden om, hvor stor en andel af forbruget, der vil blive lagt i internethandlen. Kommunalbestyrelsen har valgt at planlægge med udgangspunkt i midten af spændet. Der kan dog være behov for mere end det beregnede behov. Alle byer har fået tildelt en udbygningsramme. Der er planlagt udviklingsrammer på ca. 43.000 m2 til alle butikstyper samt 20.000 m2 specielt til udvikling i områder til butikker med pladskrævende varer, hertil kommer en ramme på 500 m2 pr. landsby. En stor del af rammerne vil ikke blive udnyttet, da det er sandsynligt, at flere byer reelt vil opleve en nedgang i butiksarealet, eller at rammen ikke kan udnyttes. Kommunalbestyrelsen vil følge udviklingen og revidere rammerne for udbygningen ved kommende kommuneplanrevisioner. Faaborg, Ringe og de større lokalbyer har fået tildelt maksimale butiksstørrelser efter planloven, mens butiksstørrelserne er

Behov for ændring i forhold til opdateret redegørelse om detailhandel. Finanskrisen, samt øget internethandel har indflydelse på detailhandelen. Derfor er behovet vurderet mindre. Tabel med definitioner på butikstyper bibeholdes, men flyttet, og der linkes.

Kortbilag med kommunens landsbyer bibeholdes.

39

aftrappet i de mindre lokalbyer og landsbyerne til størrelser, der vurderes som realistiske og passende i forhold til byernes funktioner.

Kommunalbestyrelsens mål Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har et stort opland og derved har en betydelig påvirkning af detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune, er det Kommunalbestyrelsens mål at styrke Faaborg og Ringe som overordnede centre med et bredt dækkende udbud af udvalgsvarebutikker og alle almindelige former for dagligvarebutikker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.). Det er samtidig Kommunalbestyrelsens mål, at borgerne i de større lokalbyer har adgang til et fuldt sortiment af dagligvarer i flere butikker samt et vist udbud af udvalgsvarebutikker afhængigt af byernes størrelse og konkurrencesituation. I de mindre lokalbyer er det målet at fastholde den lokale adgang til dagligvarer i mindst én - og hvor der er grundlag for det - i flere dagligvarebutikker.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/kommunalbestyrelsens_maal/

Kommunalbestyrelsens mål Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har et stort opland og derved har en betydelig påvirkning af detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune, er det Kommunalbestyrelsens mål at styrke Faaborg og Ringe som overordnede centre med et bredt dækkende udbud af udvalgsvarebutikker og alle almindelige former for dagligvarebutikker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.). Det er samtidig Kommunalbestyrelsens mål, at borgerne i de større lokalbyer har adgang til et fuldt sortiment af dagligvarer i flere butikker samt et vist udbud af udvalgsvarebutikker afhængigt af byernes størrelse og konkurrencesituation. I de mindre lokalbyer er det målet at fastholde den lokale adgang til dagligvarer i mindst én - og hvor der er grundlag for det - i flere dagligvarebutikker.

uændret

Retningslinier 4.1 Den kommunale detailhandelsstruktur, maksimale bruttoetagearealer og butiksstørrelser fastlægges i overensstemmelse med kortet over centerstruktur og detailhandel samt tabel med "Rammer for udbygning 2009-2021". Afgrænsningen af bymidter er fastlagt på kortene over de enkelte byer med bymidteafgrænsninger.

Retningslinier Den kommunale detailhandelsstruktur, maksimale bruttoetagearealer og butiksstørrelser fastlægges i overensstemmelse med ”Ramme for udbygning 2013-2024” (LINK til PDF), kommunens bymønster (LINK) samt afgrænsning af bymidter og områder til butikker med særligt pladskrævende varer jf. kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 8.

Opdateres i forhold redegørelse om detailhandel ”Rammer for udbygning 2013-2024” er opdateret.

Link til kort med centerstruktur og detailhandel – kort opdateres med bymidteafgrænsninger

40

Faaborg Detailhandelsanalysen peger på, at der er begyndende nedgangstendenser i Faaborgs detailhandel. Baggrunden for nedgangstendenserne vurderes bl.a. at være, at detailhandlen i Faaborg de senere år har udviklet en spredt struktur, hvor de fleste større dagligvarebutikker er flyttet ud af bymidten. Der er også nogle få udvalgsvarebutikker i Herregårdscentret, som bidrager til spredningen. Den spredte struktur har ført til, at færre besøger bymidten og dermed til færre kunder i bymidtens udvalgsvarebutikker. Herudover er andre faktorer som et vigende indbyggertal også en medvirkende årsag. Til gengæld har Faaborg et meget attraktivt bymiljø og en turisme, der giver basis for yderligere udvikling. Det vurderes, at turismen allerede udgør i størrelsesordenen 10 % af detailhandlens omsætning. Strategi for detailhandlen i Faaborg Det er Kommunalbestyrelsens mål, at en styrkelse af detailhandlen i Faaborg vil gøre det mere attraktivt for kædebutikker og selvstændige butikker at etablere sig bymidteområdet, så Faaborg f.eks. kan tiltrække kæder, der har etableret sig i tilsvarende eller større byer. Som eksempler på udvalgsvarekæder, der ikke findes i Faaborg i dag, kan nævnes XL Byg, EuroFlorist, El-salg og service, Punkt1, Kop & Kande, Sadolin, Telekæden, Thiele, Nyt Syn, OPTO, EuroSko, Skoringen, Sportigan, Din Tøjmand og Tøjeksperten. Behovet for butiksarealer til udvikling af detailhandlen i Faaborg er beregnet til ca. 16.000 m2 i alt fordelt på 2.000 m2 til dagligvarebutikker og 14.000 m2 til udvalgsvarebutikker. Hertil kommer behov for areal til butikker med pladskrævende varer på 9.000 m2. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastsætte en samlet ramme for detailhandelsudviklingen i det afgrænsede bymidteområde på i alt 16.000 m2 til alle former for butikker og herudover en ramme på 7.500 m2 til butikker med pladskrævende varer i bymidteområdet samt 2.500

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/faaborg/

Faaborg Detailhandelsanalysen peger på, at der er nedgangstendenser i Faaborgs detailhandel set i forhold til udviklingen i butiksbestanden. Fra 1999-2007 lukkede 9 butikker i Faaborg, og tendensen med butikslukninger er fortsat siden hen. Fra 2007-2011 lukkede 15 butikker. Baggrunden for nedgangstendenserne vurderes bl.a. at være, at detailhandlen i Faaborg de senere år har udviklet en spredt struktur, hvor de fleste større dagligvarebutikker er flyttet ud af bymidten. Der er også nogle få udvalgsvarebutikker i Herregårdscentret, som bidrager til spredningen. Den spredte struktur har ført til, at færre besøger bymidten og dermed til færre kunder i bymidtens udvalgsvarebutikker. Herudover er andre faktorer som et vigende indbyggertal også en medvirkende årsag. Til gengæld har Faaborg et meget attraktivt bymiljø og en turisme, der giver basis for yderligere udvikling. Bymidtafgrænsning samt områder til butikker med særligt pladskrævendevare i Ringe fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 8. Strategi for detailhandlen i Faaborg Det er Kommunalbestyrelsens mål, at en styrkelse af detailhandlen i Faaborg vil gøre det mere attraktivt for kædebutikker og selvstændige butikker at etablere sig bymidteområdet, så Faaborg f.eks. kan tiltrække kæder, der har etableret sig i tilsvarende eller større byer. Som eksempler på udvalgsvarekæder, der ikke findes i Faaborg i dag, kan nævnes Bog & Idé, XL Byg, Kop & Kande, Telekæden, Thiele, Skoringen, Sportigan, Din Tøjmand og Tøjeksperten.

Opdateres i forhold redegørelse om detailhandel, i hvilken lukninger fremgår. Vurdering af procentvis omsætning for turisme udgår. I ndenfor bymidteafgrænsningen kan der ikke etableres butikker til pladskrævende varegrupper.

Figur med udvalgsvarekæde i Faaborg og Ringe eller byer op til 15.-20.000 indbyggere opdateres. Kortbilag Faaborg opdateres

41

m2 i erhvervsområderne nord for Johan Rantzaus Vej. Dagligvarestrukturen i Faaborg Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at Faaborgs dagligvarebutikker i højere grad placeres i eller i kanten af strøgområdet mellem SuperBrugsen og Faaborg Museum. Formålet er at skabe større kundetilstrømning til strøgområdet til fordel for områdets butikker som helhed. Der skal derfor ikke være mulighed for at etablere nye dagligvarebutikker uden for det centrale strøgområde. Bymidten i Faaborg Bymidteafgrænsningen er rummelig og strækker sig fra Føtex mod nordvest til LIDL og Netto mod sydøst. Kommunalbestyrelsen vil fremover arbejde ud fra en differentiering af detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen. Strategien for Faaborg bymidte er fremover at samle butikkerne mest muligt om strøgområdet mellem SuperBrugsen og Faaborg Museum. Det gælder, når nye butikker ønsker at etablere sig i Faaborg, eller når eksisterende butikker skal flytte. I strøgzonens anden ende mod øst mangler der - især efter at Netto flyttede ud - et tilsvarende stærkt anker. Manglen på en publikumsmagnet i den østlige del af strøget giver sig udtryk i nedgangstendenser i området med mindre liv i gaden, tomme butikslokaler mv. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at skabes et nyt ankerpunkt, der kan blive en markant start på den østlige del af strøget. Kommunalbestyrelsen vil herudover styrke strøgområdet ved at forfølge følgende mål: Der arbejdes på at etablere et nyt Kulturhus i bymidten, og der er i den forbindelse udskrevet en arkitektkonkurrence. Kulturhuset placeres i den østlige del af strøgområdet, hvor det vil tiltrække flere besøgende og give grundlag for et løft i detailhandlen. I tilknytning til kulturhuset arbejdes der for at skabe mulighed for en dagligvarebutik i strøgområdets østlige del. Sammen med kulturhuset skal butikken skabe et større kundeflow i området og skabe en stærk og klar detailhandelsstruktur med SuperBrugsen som ankerbutik i den ene ende af strøget og kulturhus og ny dagligvarebutik som ankerpunkt i strøgets anden ende. Der skal arbejdes for en klar arbejdsdeling mellem

Behovet for butiksarealer til udvikling af detailhandlen i Faaborg er vurderet til ca. 10.000 m2 i alt fordelt på dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Hertil kommer behov for areal til butikker med særlig pladskrævende varer på 7.500 m2 i erhvervsområderne nord for Johan Rantzaus Vej. Dagligvarestrukturen i Faaborg Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at Faaborgs dagligvarebutikker i højere grad placeres i eller i kanten af strøgområdet mellem SuperBrugsen og Faaborg Museum. Formålet er at skabe større kundetilstrømning til strøgområdet til fordel for områdets butikker som helhed. Der skal derfor ikke være mulighed for at etablere nye dagligvarebutikker uden for det centrale strøgområde. Bymidten i Faaborg Bymidteafgrænsningen er rummelig og strækker sig fra Føtex mod nordvest til LIDL og Netto mod sydøst. Kommunalbestyrelsen vil fremover arbejde ud fra en differentiering af detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen. Strategien for Faaborg bymidte er fremover at samle butikkerne mest muligt om strøgområdet mellem SuperBrugsen og Faaborg Museum. Det gælder, når nye butikker ønsker at etablere sig i Faaborg, eller når eksisterende butikker skal flytte. Kommunalbestyrelsen vil herudover styrke strøgområdet ved at forfølge følgende mål: Der arbejdes på at etablere et nyt Kulturhus i bymidten, og der er i den forbindelse udskrevet en arkitektkonkurrence. Kulturhuset placeres i den østlige del af

Uændret Slettet: I strøgzonens anden ende mod øst mangler der - især efter at Netto flyttede ud - et tilsvarende stærkt anker. Manglen på en publikumsmagnet i den østlige del af strøget giver sig udtryk i nedgangstendenser i området med mindre liv i gaden, tomme butikslokaler mv.

42

Herregårdscenterområdet og strøgområdet. Der sigtes mod, at Herregårdscenterområdet mellem Brønnersvej og Fiona fremover udnyttes dels til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2, som er vanskelige at indpasse i strøgområdets småskalabebyggelse, og dels til kontorer og andre byerhverv Strøgområdets profil skal i højere grad være mindre udvalgsvare- og specialbutikker - og hvor det er muligt under hensyntagen til bymiljøet også større udvalgsvarebutikker, der kan give mulighed for fornyelse af detailhandlen i strøgområdet. Der kan f.eks. arbejdes på at skabe udvidelsesmulighed for SuperBrugsen, og der skal være mulighed for sammenlægning af butikslokaler i bymidten, så der kan skabes butikslokaler på op til 500 m2 eller mere, hvor det kan forenes med husenes bevaringsværdier. Udnyttelsen af Herregårdscenterområdet til større udvalgsvarebutikker giver mulighed for i det hele taget at lokalisere større udvalgsvarebutikker i Faaborg og stadigvæk forholdsvis bynært, så byens detailhandel samles på et mindre område i bymidten, og der skabes størst mulig synergi mellem de enkelte butikker. Bymidtens detailhandel skal herudover styrkes ved at der udbydes attraktive boligområder både i bymidteområdet og i kanten af Faaborg, som over en periode vil styrke befolknings- og kundeunderlaget, at der satses kraftigt på styrkelse af turismen i Faaborg - også her med udviklingsmuligheder i både bymidten og i nye områder til ferie- og fritidsbebyggelse i kanten af byen, at øge antallet af parkeringspladser og optimere udnyttelsen af de eksisterende parkeringspladser i bymidteområdet. Butikker med pladskrævende varer i Faaborg Butikker med pladskrævende varer kan etableres i erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej. Kommunalbestyrelsen vil fremme en udvikling, hvor

strøgområdet, hvor det vil tiltrække flere besøgende og give grundlag for et løft i detailhandlen. I tilknytning til kulturhuset arbejdes der for at skabe mulighed for en dagligvarebutik i strøgområdets østlige del. Sammen med kulturhuset skal butikken skabe et større kundeflow i området og skabe en stærk og klar detailhandelsstruktur med SuperBrugsen som ankerbutik i den ene ende af strøget og kulturhus og ny dagligvarebutik som ankerpunkt i strøgets anden ende. Der skal arbejdes for en klar arbejdsdeling mellem Herregårdscenterområdet og strøgområdet. Der sigtes mod, at Herregårdscenterområdet mellem Brønnersvej og Fiona fremover udnyttes dels til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2, som er vanskelige at indpasse i strøgområdets småskalabebyggelse, og dels til kontorer og andre byerhverv Strøgområdets profil skal i højere grad være mindre udvalgsvare- og specialbutikker - og hvor det er muligt under hensyntagen til bymiljøet også større udvalgsvarebutikker, der kan give mulighed for fornyelse af detailhandlen i strøgområdet. Der kan f.eks. arbejdes på at skabe udvidelsesmulighed for SuperBrugsen, og der skal være mulighed for sammenlægning af butikslokaler i bymidten, så der kan skabes butikslokaler på op til 500 m2 eller mere, hvor det kan forenes med husenes bevaringsværdier. Udnyttelsen af Herregårdscenterområdet til større udvalgsvarebutikker giver mulighed for i det hele taget at lokalisere større udvalgsvarebutikker i Faaborg og stadigvæk forholdsvis bynært, så byens

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at skabes et nyt ankerpunkt, der kan blive en markant start på den østlige del af strøget. Begrundelse: Gentagelse

43

Herregårdscenterområdet udvikles som et center for større udvalgsvarebutikker - herunder nye møbelbutikker (særlige regler i Planloven), der ikke kan indpasses i den centrale del af bymidten, kan etableres i området ved Herregårdscentret.

detailhandel samles på et mindre område i bymidten, og der skabes størst mulig synergi mellem de enkelte butikker. Bymidtens detailhandel skal herudover styrkes ved at der udbydes attraktive boligområder både i bymidteområdet og i kanten af Faaborg, som over en periode vil styrke befolknings- og kundeunderlaget, at der satses kraftigt på styrkelse af turismen i Faaborg - også her med udviklingsmuligheder i både bymidten og i nye områder til ferie- og fritidsbebyggelse i kanten af byen, at øge antallet af parkeringspladser og optimere udnyttelsen af de eksisterende parkeringspladser i bymidteområdet. Butikker med pladskrævende varer i Faaborg Butikker med pladskrævende varer kan etableres i erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej. Kommunalbestyrelsen vil fremme en udvikling, hvor Herregårdscenterområdet udvikles som et center for større udvalgsvarebutikker - herunder nye møbelbutikker (særlige regler i Planloven), der ikke kan indpasses i den centrale del af bymidten, kan etableres i området ved Herregårdscentret.

RINGE I Ringe er det Kommunalbestyrelsens strategi at fastholde de senere års meget positive udvikling i detailhandlen. Detailhandlen i Ringe er en succeshistorie. Detailhandelsanalysen viste, at detailhandlen i Ringe går frem på trods af, at byer af Ringes størrelse generelt har det svært og dette på trods af Ringes nærhed til Odense og Svendborg. Baggrunden for Ringes succes som handelsby er det

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/ringe/

Ringe I Ringe er det Kommunalbestyrelsens strategi at fastholde de senere års positive udvikling i detailhandlen. Detailhandelsanalysen viste, at detailhandlen i Ringe går frem på trods af, at byer af Ringes størrelse generelt har det svært og dette på trods af Ringes nærhed til Odense og Svendborg. For at fastholde den positive udvikling i

Opdateres i forhold til Masterplanen

Tabel opdateres Kortbilag med bymidteafgrænsning i Ringe opdateres Link til statistisk beregning

44

koncentrerede handelsmiljø i bymidten. Den tætte struktur giver synergi mellem butikkerne - som i et storcenter - og kunderne har fordel af, at det er let at overskue udbud, pris, kvalitet mv. i flere forskellige konkurrerende butikker. SuperBrugsen og bymidtens andre dagligvarebutikker har stor betydning for det samlede indkøbsmiljø. De mange kunder, der hver dag kommer i dagligvarebutikkerne har let adgang til udvalgsvarebutikkerne i strøggaderne. Herudover trækker biblioteket folk til bymidten og bymidtens trafikstruktur er logisk, og de større parkeringsområder er strategisk velbeliggende. Det spiller også positivt ind, at Ringe bymidte har et flot og velfungerende bymiljø, og det overordnede vejnet leder mange forbi bymidten på vej til og fra arbejde, fritidsaktiviteter mv. Ringes styrke er herudover den gode beliggenhed ved motorvejen og beliggenheden midt i et større opland, men den gode beliggenhed er også en udfordring med nærheden til Odense og Svendborg. Endelig er det også Ringes fordel, at byen og byerne i oplandet har udsigt til betydelig vækst frem over. Strategi for detailhandlen i Ringe Kommunalbestyrelsens strategi er at skabe mulighed for, at Ringes detailhandel kan udvikle sig i takt med den forventede vækst i indbyggertallet i Ringe by og oplandet, og Ringe skal udnytte sin gode beliggenhed og muligheden for at være oplandsby på Midtfyn. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at Ringe vil fortætte sin udvikling som handelsby, og at rammen for nybyggeri vil blive udnyttet til at styrke Ringe med attraktive kædebutikker og selvstændige butikker. Som eksempler på udvalgsvarekæder, der ikke findes i Ringe i dag, kan nævnes Telekæden, Flügger, OPTO, EuroSko, Skoringen, Sportsmaster og Din Tøjmand. Med sin fortsatte befolkningsudvikling og den gode beliggenhed ved motorvejen og et stort lokalt opland midt på Fyn kunne Ringe også være attraktiv for butikker inden for køkken og bad, møbler, tæpper, biler, camping mv.

detailhandlen i Ringe vil Kommunalbestyrelsen arbejde for at: fastholde strøgområdets koncentrerede handelsmiljø og derfor udpeges en række konkrete placeringsmuligheder for nye, større og velbeliggende butikker, at placere nye dagligvarebutikker i tæt tilknytning til strøgområdet for derved at trække kunder ind til de øvrige butikker, at give gode muligheder uden for strøgområdet for større butikker og andre former for butikskoncepter, som vil supplere handelslivet i strøgområdet og skabe en stærk helhed. Baggrunden for Ringes succes som handelsby er det koncentrerede handelsmiljø i bymidten. Den tætte struktur giver synergi mellem butikkerne - som i et storcenter - og kunderne har fordel af, at det er let at overskue udbud, pris, kvalitet mv. i flere forskellige konkurrerende butikker. SuperBrugsen og bymidtens andre dagligvarebutikker har stor betydning for det samlede indkøbsmiljø. De mange kunder, der hver dag kommer i dagligvarebutikkerne har let adgang til udvalgsvarebutikkerne i strøggaderne. Herudover trækker biblioteket folk til bymidten og bymidtens trafikstruktur er logisk, og de større parkeringsområder er strategisk velbeliggende. Det spiller også positivt ind, at Ringe bymidte har et flot og velfungerende bymiljø, og det overordnede vejnet leder mange forbi bymidten på vej til og fra arbejde, fritidsaktiviteter mv. Ringes styrke er herudover den gode beliggenhed ved motorvejen og beliggenheden midt i et større opland, men den gode beliggenhed er også en udfordring med nærheden til Odense og

45

Der er beregnet et behov for udvidelse af detailhandlen (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Ringe på 12.000 m2 fordelt på ca. 2.000 m2 til dagligvarebutikker og 10.000 m2 til udvalgsvarebutikker, hvis væksten i forbruget fortsætter som de senere år. Her til kommer et beregnet behov for udvikling inden for butikker med pladskrævende varer på ca. 6.000 m2. Kommunalbestyrelsen har valgt at fastsætte en samlet ramme for detailhandelsudviklingen i det afgrænsede bymidteområde i Ringe på i alt 12.000 m2 til alle former for butikker. Herudover fastsættes en ramme på 10.000 m2 til butikker med pladskrævende varer. Rammen kan udnyttes i fire områder - indenfor bymidteafgrænsningen, i området ved Bygmestervej, hvor der er begrænset rummelighed, i erhvervsområdet ved Stegshavevej og i området ved Odensevej. Kommunalbestyrelsen har valgt at udvide bymidteafgrænsningen med kolonihaveområdet ved Ørbækvej. Kolonihaveområdet ligger godt placeret mellem de to adskilte bymidteområder (strøgområdet og Bygmestervejområdet) i den hidtil gældende bymidteafgrænsning i Regionplan 2005-. Dagligvarestrukturen i Ringe Det er Kommunalbestyrelsens vurdering, at der er en god lokal forsyning med dagligvarebutikker i kraft af butikkerne langs Odensevej og ved Bygmestervej, og at det, Ringes størrelse taget i betragtning, er let at komme til bymidten fra alle dele af byen for at handle dagligvarer. Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen ikke, at der skal ske yderligere spredning af dagligvarebutikkerne. Bymidten i Ringe Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udviklingen inden for bymidteafgrænsningen først og fremmest skal ske på en sådan måde, at byens koncentrerede butiksliv vest for banen fastholdes. Der skal derfor arbejdes på at skabe gode lokaliseringsmuligheder inden for - eller i kanten af det koncentrerede strøgområde - både når det gælder dagligvarebutikker og udvalgsbutikker. Strøgområdet

Svendborg. Endelig er det også Ringes fordel, at byen og byerne i oplandet har udsigt til betydelig vækst frem over. Bymidtafgrænsning samt områder til butikker med særligt pladskrævendevare i Ringe fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 8. Strategi for detailhandlen i Ringe Kommunalbestyrelsens strategi er at skabe mulighed for, at Ringes detailhandel kan udvikle sig i takt med den forventede vækst i indbyggertallet i Ringe by og oplandet, og Ringe skal udnytte sin gode beliggenhed og muligheden for at være oplandsby på Midtfyn. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at Ringe vil fortætte sin udvikling som handelsby, og at rammen for nybyggeri vil blive udnyttet til at styrke Ringe med attraktive kædebutikker og selvstændige butikker. Som eksempler på udvalgsvarekæder, der ikke findes i Ringe i dag, kan nævnes Telekæden, Flügger, PhotoCare, Skoringen, Sportsmaster og Din Tøjmand. Med sin fortsatte befolkningsudvikling, den gode beliggenhed ved motorvejen og et stort lokalt opland midt på Fyn er Ringe attraktiv for især møbelbutikker. Andre forretninger med tilsvarende store varegrupper som køkken og bad, tæpper, biler, camping mv. kunne også finde Ringe attraktiv. Der er vurderet et behov for udvidelse af detailhandlen (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Ringe på 8.000 m2 til både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Her til kommer et beregnet behov for udvikling inden for butikker med pladskrævende varer på ca. 7.500 m2. Af historiske årsager ligger der

46

omfatter området ved Centrumpladsen, Algade, Jernbanegade, Østergade, Stationsvej, Vestergade og Ørbækvej vest for jernbanen. Udviklingen i området kan ske gennem omdannelse af eksisterende bebyggelse. Som eksempler på områder, hvor der kunne arbejdes på at indpasse nye butiksbebyggelser, kan der umiddelbart peges på Jernbanegade og Østergade, hvor butikkerne ligger forholdsvis spredt. Der er også muligheder på arealet mellem Stationsvej og jernbanen, og der kunne arbejdes på at forbedre forbindelsen mellem SuperBrugsen og Algade - eventuelt via en butiksarkade - og skabe udvidelsesmulighed for bymidtens største dynamo - SuperBrugsen. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at bymidteområdet langs Odensevej og bymidteområdet ved Bygmestervej ikke udvikles med detailhandel, der konkurrerer med strøgområdet. I bymidteområdet langs Odensevej kan der derfor ikke etableres nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Udviklingen i bymidteområdet ved Bygmestervej målrettes til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2 og eventuelt til butikker med pladskrævende varer. Der kan derfor ikke etableres nye dagligvarebutikker i den del af bymidten. Der er dog mulighed for at eksisterende dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i områderne ved Odensevej og Bygmestervej kan udvides. Støberigrunden i Ringe Bymidteafgrænsningen omfatter også Støberigrunden, som ligger i tæt tilknytning til strøgområdet men adskilt af jernbanen. Hvis aktiviteterne på støberiet ophører, vil der være mulighed for at integrere butikker i en ny bebyggelse. Der vil være stor rummelighed på grunden, og der vil være mulighed for at udvikle området med større butikker. Detailhandel på støberigrunden kan være med til at løfte den store opgave, det vil være at omdanne grunden til andre formål, og detailhandel kan være med til at gøre området til en ny, attraktiv og levende del af Ringe bymidte.

også butikker med pladskrævende varer i bymidten og det vurderes, at de pladskrævende butikker supplerer og styrker handlen i bymidten.

Kommunalbestyrelsen har valgt at fastsætte en samlet ramme for detailhandelsudviklingen i det afgrænsede bymidteområde i Ringe på i alt 8.000 m2 til alle former for dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Herudover fastsættes en ramme på 7.500 m2 til butikker med pladskrævende varer, som kan udnyttes i 3 områder - området ved Bygmestervej, hvor der er begrænset rummelighed, erhvervsområdet ved Stegshavevej og området ved Odensevej. Kommunalbestyrelsen valgte i sidste kommuneplanrunde at udvide bymidteafgrænsningen med kolonihaveområdet ved Ørbækvej for at binde bymidten sammen. Det er fortsat hensigten, at bymidteområdet langs Odensevej, på kolonihavegrunden og Jernstøberigrunden ikke skal udvikles med detailhandel, der konkurrerer med strøgområdet. Området er derimod meget velegnet til større butikker og kan, som de fremgår af kommuneplanen, anvendes til større udvalgsvarebutikker. Kommunalbestyrelsen har valgt at udvide bymidteafgrænsningen med et mindre areal ved Ringe Sygehus. Arealet indgår i Masterplanen for Ringe, som en mulighed hvor der kan etableres dagligvarebutik i bymidten. (Redegørelse for ændringen af bymidteafgrænsningen i Ringe indsættes). Dagligvarestrukturen i Ringe Det er Kommunalbestyrelsens vurdering, at

47

Udfordringen er at sikre, at butikker på støberigrunden bliver en integreret del af detailhandlen i strøgområdet. En eventuel udbygning af støberigrunden med butikker må ikke føre til, at der opstår to konkurrerende centre i Ringe og ødelægge det koncentrerede butiksmiljø, der er en vigtig baggrund for Ringes succes som handelsby. Kommunalbestyrelsen vil vurdere mulighederne for butikker på Støberigrunden nærmere, hvis planer for omdannelse af området bliver aktuelle, og vil i den forbindelse tage stilling til det konkrete indhold af butikker. I lighed med områderne ved Odensevej og Bygmestervej kan der allerede nu peges på, at butikker med pladskrævende varer og større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2, herunder møbelbutikker, vil være butikstyper, som ikke vil konkurrere direkte med strøgområdet. Områdets anvendelse vil blive nærmere fastlagt i en samlet plan for området, hvor også formål som evt. boliger og kulturhus kan indgå. Kolonihavegrunden i Ringe Kolonihaveområdet, som kommuneplanen inddrager i bymidteområdet, giver mulighed for at opfylde kommunalbestyrelsens mål om at fastholde strøgområdets koncentrerede butiksliv samtidig med, at Ringe styrkes med større udvalgsvarebutikker, som ikke kan etableres i det tæt bebyggede strøgområde med små grunde og mindre bygningsenheder. Kolonihaveområdet er meget velegnet til større udvalgsvarebutikker ved indfaldsvejen til strøgområdet. Det ligger trafikalt godt for kunder, der kommer i bil og med bus, og der er kun ca. 200-250 m til stationen og strøgområdet. Der er i notatet "Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden" redegjort nærmere for baggrunden for udvidelsen i henhold til bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Kolonihaveområdet kan anvendes til store udvalgsvarebutikker samt til butikker med pladskrævende varer på mere end 1.000 m2. Butikker med pladskrævende varer i Ringe

der er en god lokal forsyning med dagligvarebutikker i kraft af butikkerne langs Odensevej og ved Bygmestervej, og at det, Ringes størrelse taget i betragtning, er let at komme til bymidten fra alle dele af byen for at handle dagligvarer. Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen ikke, at der skal ske yderligere spredning af dagligvarebutikkerne. Bymidten i Ringe Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udviklingen inden for bymidteafgrænsningen først og fremmest skal ske i strøgområdet, der omfatter Centrumpladsen, Algade, Jernbanegade, Østergade, Stationsvej, Vestergade og Ørbækvej vest for jernbanen. Bymidten udvides med et mindre område ved Sygehus Fyn, Ringe. Området indgår i den statistiske bymidteafgrænsning. Visionen for strøgområdet er overordnet set, at kunderne oplever en sammenhæng, hvor flotte og attraktive butikker ligger tæt sammen og gør en indkøbstur i Ringe til en god oplevelse. Visionen er, at de vigtigste handelsgader - Algade, Jernbanegade og Stationsvej - skaber en sammenhængende ring af attraktive butikker og andre bytilbud, og at der herudover udvikles en øst-vestgående fodgængerforbindelse. Udviklingen i området kan ske gennem omdannelse af eksisterende bebyggelse. Butikker, som ikke umiddelbart kan indpasses i den almindelige bebyggelsesstruktur i området, men som er en nødvendig del af at kunne udvikle detailhandlen i Ringe i takt med byens udvikling. Masterplanen for Ringe peger på en række konkrete muligheder for større nye butikker. Eventuelle ændringer, ombygninger, nedrivninger etc. forudsætter

48

Udenfor det afgrænsede bymidteområde er der udlagt arealer til butikker med pladskrævende varer ved Bygmestervej, Stegshavevej og Odensevej. Området ved Bygmestervej har begrænset rummelighed, mens der er større rummelighed i industriområdet omkring Stegshavevej, samt ved Odensevej , hvor der er lokalplanlagt etableringsmuligheder for butikker med pladskrævende varer. Der kan herudover også etableres butikker med pladskrævende varer i bymidteområdet - eksempelvis på Støberigrunden og kolonihavegrunden.

grundejernes accept og myndighedernes godkendelse. Mulighederne er: 1. Arealerne mellem Super Brugsen og

Algade-bebyggelsen 2. Arealet ved tankstationen i den nordlige

del af Algade. 3. Arealet mellem Jernbanegade og p-

pladsen ved Villavej 4. Posthuset og rutebilstationen på

Stationsvej 5. Bygningen ud mod Stationsvej ved

Ørbækvej-krydset. 6. Arealet ved den nedlagte benzinstation

syd for sygehuset. 7. Arealet ved den ”gamle renserigrund”

ved Jernbanegade umiddelbart øst for jernbanesporet.

Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at bymidteområdet langs Odensevej og bymidteområdet ved Bygmestervej ikke udvikles med detailhandel, der konkurrerer med strøgområdet. I bymidteområdet langs Odensevej kan der derfor ikke etableres nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Udviklingen i bymidteområdet ved Bygmestervej målrettes til større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2 og eventuelt til butikker med pladskrævende varer. Der kan derfor ikke etableres nye dagligvarebutikker i den del af bymidten. Der er dog mulighed for at eksisterende dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i områderne ved Odensevej og Bygmestervej kan udvides. Støberigrunden i Ringe Bymidteafgrænsningen omfatter også Støberigrunden, som ligger i tæt tilknytning til strøgområdet men adskilt af jernbanen. Hvis arealet øst for banen udbygges med

Opdateres i forhold til Masterplan for Ringe

49

strøgorienterede butikker, er det vurderingen, at der vil være et ekstraordinært behov for at skabe gode passager på tværs af banen, så man ikke risikerer at få skabt to på en gang konkurrerende og svagere bymidter i stedet for én stærk bymidte. Samtidig er området øst for banen en oplagt og nærliggende mulighed for at styrke Ringes detailhandelsmæssige styrke med butikstyper og koncepter, der supplerer bymidtens butiksudbud. Hvad dette konkret skal bestå i, ligger ikke fast, men området skal, hvis der er interesse for det, udvikles i processen med udviklingen af Støberigrunden mv. Uanset hvilke butikker eller koncepter, der kunne komme på tale, skal der arbejdes på at skabe bedst mulig sammenhæng med strøgområdet vest for banen og gode muligheder for fodgængertrafik på tværs af banen. I lighed med områderne ved Odensevej og Bygmestervej kan der allerede nu peges på, at større udvalgsvarebutikker på mere end 500 m2, herunder møbelbutikker, vil være butikstyper, som ikke vil konkurrere direkte med strøgområdet. Kolonihavegrunden i Ringe Kolonihaveområdet er en del af bymidten. Udvikling i området giver mulighed for at opfylde kommunalbestyrelsens mål om at fastholde strøgområdets koncentrerede butiksliv samtidig med, at Ringe styrkes med større udvalgsvarebutikker, som ikke kan etableres i det tæt bebyggede strøgområde med små grunde og mindre bygningsenheder. Kolonihaveområdet er meget velegnet til større udvalgsvarebutikker ved

Udtages mulighed for etablering af butikker til pladskrævende varegrupper indenfor bymidteafgrænsningen.

50

indfaldsvejen til strøgområdet. Det ligger trafikalt godt for kunder, der kommer i bil og med bus, og der er kun ca. 200-250 m til stationen og strøgområdet. Kolonihaveområdet kan anvendes til store udvalgsvarebutikker på mere end 1.000 m2. Butikker med pladskrævende varer i Ringe Uden for det afgrænsede bymidteområde er der udlagt arealer til butikker med pladskrævende varer ved Bygmestervej, Stegshavevej og Odensevej. Området ved Bygmestervej har begrænset rummelighed, mens der er større rummelighed i industriområdet omkring Stegshavevej, samt ved Odensevej, hvor der er lokalplanlagt etableringsmuligheder for butikker med pladskrævende varer.

Årslev Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udvikle detailhandlen i Årslev, så handelslivet i højere grad svarer til byens størrelse. Årslev er vokset kraftigt gennem en længere årrække, men handelslivet er ikke fulgt med. Trods Årslevs ca. 3.500 indbyggere er der kun 12 butikker. En vigtig del af forklaringen er, at Årslev ligger tæt på Odense, men som hurtigtvoksende by er det også Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der er et uudnyttet potentiale for at udvikle en bredere detailhandel i byen. Hertil kommer, at der er planlagt for fortsat vækst i Årslev. Der fastlægges en ramme på 5.000 m2 til udvikling af detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen, der fastholdes med afgrænsningen i Regionplanen 2005- som udgangspunkt. Kommunalbestyrelsen vil iværksætte et planarbejde i Årslev med henblik på at afklare, hvor og hvordan den fremtidige udvikling af detailhandlen skal finde sted. Kommunalbestyrelsen vil undersøge mulighederne for at skabe en egentlig bymidte i Årslev, hvor butikker og andre bymidtefunktioner kan ligge sammen og fungere som det samlingspunkt, byen

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/aarslev/

Årslev Det er Kommunalbestyrelsens mål, at udvikle detailhandlen i Årslev, så handelslivet i højere grad svarer til byens størrelse. Årslev er vokset kraftigt gennem en længere årrække, og ifølge prognoserne vil der i 2024 være ca. 4.300 indbyggere i Årslev. Indtil nu er handelslivet er ikke fulgt med væksten i indbyggertallet. Trods Årslevs ca. 3.600 indbyggere er der kun 10 butikker. En vigtig del af forklaringen er, at Årslev ligger tæt på Odense, men som hurtigtvoksende by er det også Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der er et uudnyttet potentiale for at udvikle en bredere detailhandel i byen. Hertil kommer, at der er planlagt for fortsat vækst i Årslev. Der fastlægges en ramme på 5.000 m2 til udvikling af detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen, der udvides mod syd i området mellem Rema 1000 og Dagli'Brugsen i nord, Bøghøjvej i øst,

Kortbilag med bymidteafgrænsning opdateres

51

mangler i dag. I planarbejdet skal der bl.a. tages stilling til, hvor en fremtidige bymidte skal placeres, samt hvordan den kan opbygges af butikker og andre byfunktioner, og hvordan den kan give byen identitet via sin arkitektur, tæthed mv. En bymidte kan både udvikles, hvor der i dag er flest butikker, men det kan også vise sig fordelagtigt at udvikle bymidten et andet sted i byområdet. Udvikling af en egentlig bymidte i Årslev vil være en langsigtet opgave, hvor fremtidige lokaliseringer af nye butikker og andre byfunktioner placeres i et sammenhængende område og efterhånden skaber en bymidte. En samling af butikkerne i et bymidteområde vil skabe synergi mellem butikkerne og forbedre mulighederne for yderligere butiksetableringer, og det vil blive lettere for kunderne at kombinere indkøb i flere butikker og benyttelse af andre bytilbud på samme indkøbstur. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at opbygningen af en bymidte skal føre til en styrkelse af Årslevs udbud af dagligvarebutikker, og at der efterhånden også vil vise sig basis for, at Årslev kan udvikle et udbud af de mest basale udvalgsvarebutikker.

Stationsvej i syd og Håndværkervangen mod vest. Udvidelsen er baseret på helhedsplanen for Årslev, der netop fokuserer på en udvikling af bymidten i dette område med en blanding af sports- og fritidsaktiviteter, boliger og butikker. En udvidelse af bymidten her vil skabe mulighed for butiksudvikling i et større omfang og give mulighed for at butikkerne i bymidteområdet efterhånden kan samles omkring de to eksisterende dagligvarebutikker. Dette vil kunne medføre en større synergi mellem butikkerne, hvor det vil blive lettere for kunderne at kombinere indkøb i flere butikker og benyttelse af andre bytilbud på samme indkøbstur. Udvidelsen sker med udgangspunkt i den eksisterende bymidteafgrænsning, der omfatter området omkring Rema 1000 og Dagli'Brugsen. Tidligere omfattede bymidten også området omkring Stationsvej, men med den ændrede afgrænsning kan stationsvejområdet ikke fastholdes som bymidte jf. planlovens bestemmelser. Den eksisterende bymidte i den østlige del af Årslev langs Stationsvej bevares som butiksområde, men vil fremover ikke være højest prioriteret. Derfor udpeges området som lokalcenter, mens den eksisterende afgrænsning af butiksområdet fastholdes. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at opbygningen af en bymidte skal føre til en styrkelse af Årslevs udbud af dagligvarebutikker, og at der efterhånden også vil vise sig basis for, at Årslev kan udvikle et udbud af de mest basale udvalgsvarebutikker. Udvikling af en egentlig bymidte i Årslev vil være en langsigtet opgave, hvor fremtidige lokaliseringer af nye butikker og andre

52

byfunktioner placeres i et sammenhængende område og efterhånden skaber en stærk bymidte. Bymidtafgrænsning i Årslev fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 8.

Detailhandel i de øvrige større lokalbyer

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de øvrige større lokalbyer - Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup - fastholder dagligvarebutik med fuldt sortiment (supermarked med slagterafdeling mv.) og flere konkurrerende dagligvarebutikker (f.eks. discountbutik) samt enkelte specialdagligvarebutikker (f.eks. slagter og bager) og udvalgsvarebutikker. Regionplan 2005-`s bymidteafgrænsning for Nr. Lyndelse og Nr. Søby fastholdes. I Ryslinge, er der afgrænset et nyt bymidteområde, da Regionplan 2005- ikke har en afgrænset bymidteområde. Da butiksarealet i Ryslinge er mindre end 5.000 m2 er bymidteafgrænsningen fastlagt uden brug af den statistiske metode, som planloven fastlægger for større bymidter. Bymidten i Ryslinge er afgrænset så den omfatter det eksisterende område med butikker og plads til eventuelle udvidelser. I Kværndrup reduceres bymidteafgrænsningen for at sikre et mere koncentreret butiksområde, hvor butikkerne gensidigt har gavn af hinanden. Dette skaber et bedre grundlag for etablering af nye butikker. Bymidteafgrænsningen er planlagt så den omfatter det eksisterende butiksområde. Fælles for de tre byer er, at rammen for udvikling af detailhandlen er fastsat til 3.000 m2, og de maksimale butiksstørrelser er fastsat til planlovens maksimum - dvs. 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker. For butikker med pladskrævende varer er der fastsat en maksimal butiksstørrelse på 3.500

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/detailhandel_i_de_oevrige_stoerre_lokalbyer/

Detailhandel i de øvrige større lokalbyer Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de øvrige større lokalbyer - Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup fastholder dagligvarebutik med fuldt sortiment (supermarked med slagterafdeling mv.) og flere konkurrerende dagligvarebutikker (f.eks. discountbutik) samt enkelte specialdagligvarebutikker (f.eks. slagter og bager) og udvalgsvarebutikker. Bymidteafgrænsningen for Ryslinge og Kværndrup fastholdes, mens der foretages en mindre udvidelse af bymidten i Nr. Lyndelse-Nr. Søby ud mod Solvænget. Udvidelsen har til primært formål at skabe udvidelsesmuligheder for de eksisterende butikker. Generelt for bymidterne gælder det således, at de er afgrænset så de omfatter det eksisterende område med butikker og har plads til eventuelle nye butikker samt udvidelser for eksisterende butikker. Fælles for de tre byer er, at rammen for udvikling af detailhandlen er fastsat til 2.000 m2, og de maksimale butiksstørrelser er fastsat til planlovens maksimum - dvs. 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker. For butikker med pladskrævende varer er der fastsat en maksimal butiksstørrelse på 3.500 m2. Butiksstørrelserne fremgår desuden af tabel "Ramme for udbygning 2013-2024"

Opdateres tabel med ramme for udbygning Følgende kort skal opdateres: Nr. Lyndelse Ryslinge

53

m2. Butiksstørrelserne fremgår desuden af tabel "Ramme for udbygning 2009-2021" Kommunalbestyrelsen har i alle tre byer planlagt for fortsat byudvikling, der kan give vækst i kundegrundlaget og vil herudover understøtte byerne med yderligere initiativer individuelt for hver enkelt by.

Kommunalbestyrelsen har i alle tre byer planlagt for fortsat byudvikling, der kan give vækst i kundegrundlaget og vil herudover understøtte byerne med yderligere initiativer individuelt for hver enkelt by.

Detailhandel i de mindre lokalbyer Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de mindre lokalbyer - Nr. Broby, Gislev, Ferritslev / Rolsted, Korinth, Allested / Vejle, Brobyværk, V. Aaby, Horne og Espe - kan fastholde dagligvareforsyningen på det nuværende niveau med mindst 1 dagligvarebutik i alle byer og enkelte byer med flere dagligvarebutikker og eventuelt butikker med fuldt sortiment (supermarked med slagterafdeling mv.). Fælles for de mindre lokalbyer gælder, at rammen for udvikling af detailhandlen er fastsat til 1.500 m2. Det vurderes ud fra byernes nuværende butiksarealer og den generelle udvikling i de mindre byers detailhandel, at rammen er tilstrækkelig til at dække behovet. De maksimale butiksstørrelser er fastsat til 2.000 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker vurderes at kunne dække behovet set i lyset af, at de største dagligvarebutikker i de mindre lokalbyer er på mellem 1.000 m2 og 1.500 m2. Tilsvarende giver den maksimale størrelse på udvalgsvarebutikker mulighed for butikker, der svarer til de største eksisterende udvalgsvarebutikker i de mindre lokalbyer. For butikker med pladskrævende varer er der fastsat en maksimal butiksstørrelse på 3.500 m2, som også dækker de største eksisterende butikker som f.eks. tømmerhandler. Der er i alle mindre lokalbyer planlagt for vækst i indbyggertallet, og hvis mulighederne udnyttes vil det styrke grundlaget for dagligvarebutikkerne, og ikke mindst er lokal opbakning til butikkerne afgørende for, hvor god den fremtidige dagligvareforsyning vil være.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/detailhandel_i_de_mindre_lokalbyer/

Detailhandel i de mindre lokalbyer Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de mindre lokalbyer - Nr. Broby, Gislev, Ferritslev-Rolsted, Korinth, Allested-Vejle, Brobyværk, V. Aaby, Horne og Espe - kan fastholde dagligvareforsyningen på med mindst 1 dagligvarebutik i alle byer og enkelte byer med flere dagligvarebutikker og eventuelt butikker med fuldt sortiment (supermarked med slagterafdeling mv.). I Ferritslev-Rolsted , Horne og V. Aaby sker der en mindre justering af bymidten for at skabe udvidelsesmuligheder og butiksudvikling i et mindre omfang. Fælles for de mindre lokalbyer gælder, at rammen for udvikling af detailhandlen er fastsat til 1.500 m2. Det vurderes ud fra byernes nuværende butiksarealer og den generelle udvikling i de mindre byers detailhandel, at rammen er tilstrækkelig til at dække behovet. De maksimale butiksstørrelser er fastsat til 2.000 m2 for dagligvarebutikker og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker vurderes at kunne dække behovet set i lyset af, at de største dagligvarebutikker i de mindre lokalbyer er på mellem 1.000 m2 og 1.500 m2. Tilsvarende giver den maksimale størrelse på udvalgsvarebutikker mulighed for butikker, der i grove træk svarer til de

Følgende kort skal opdateres: Ferritslev

54

største eksisterende udvalgsvarebutikker i de mindre lokalbyer. For butikker med pladskrævende varer er der fastsat en maksimal butiksstørrelse på 3.500 m2, som også dækker de største eksisterende butikker som f.eks. tømmerhandler. Indbyggertallet i Ferritslev-Rolfsted og i Sdr. Broby-Brobyværk er i vækst, og hvis mulighederne udnyttes vil det styrke grundlaget for dagligvarebutikker. I de øvrige mindre lokalbyer er indbyggertallet faldende. Den lokale opbakning til butikkerne er afgørende for, hvor god den fremtidige dagligvareforsyning vil være i de mindre lokalbyer.

Detailhandel i landsbyerne Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de landsbyer, der har dagligvarebutik kan bevare deres dagligvareforsyning. Detailhandlen i landsbyerne kan støttes af forskellige tiltag som f.eks. tillægsfunktioner, og det er først og fremmest vigtigt, at landsbyernes butikker har lokal opbakning. Der fastsættes en ramme på 500 m2 for hver landsby - og butiksstørrelserne fastsættes til maksimalt 1.000 m2 for både dagligvarer og udvalgsvarer.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/detailhandel_i_landsbyerne/

Detailhandel i landsbyerne Det er Kommunalbestyrelsens mål, at de landsbyer, der har dagligvarebutik kan bevare deres dagligvareforsyning. Detailhandlen i landsbyerne kan støttes af forskellige tiltag som f.eks. tillægsfunktioner, og det er først og fremmest vigtigt, at landsbyernes butikker har lokal opbakning. Der fastsættes en ramme på 500 m2 for hver landsby - og butiksstørrelserne fastsættes til maksimalt 1.000 m2 for både dagligvarer og udvalgsvarer.

uændret

Enkeltliggende butikker Ud over mulighederne i bymidter og lokalcentre kan der etableres enkeltliggende butikker til lokal forsyning med et maksimalt butiksareal på 1.000 m2. Kommunalbestyrelsen vil være tilbageholdende med at tillade enkeltliggende butikker uden for de afgrænsede områder, da et af de overordnede mål er at skabe koncentrerede indkøbsmiljøer i bymidteområderne. Der skal under alle omstændigheder være mindst 500 m mellem enkeltliggende butikker og bymidteafgrænsningerne.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/centerstruktur_og_detailhandel/enkeltliggende_butikker/

Muligheden udtages, da kommunens byer har en størrelse hvor det ikke giver mening at tale om områdets lokale forsyning, desuden kan det medføre til en uhensigtsmæssig spredning af dagligvarehandelen.

55

Store udvalgsvarebutikker

Ved den seneste ændring af Planloven blev der givet mulighed for at planlægge for én ny udvalgsvarebutik over 2.000 m² hvert 4. år i bymidten i en af kommunens byer med over 3.000 indbyggere. I Faaborg-Midtfyn Kommune vil en sådan butik kunne etableres i Årslev, Ringe eller Faaborg. Alle tre byer vil kunne styrkes væsentligt af en større udvalgsvarebutik over 2.000 m2, og der vurderes at forefindes egnede muligheder i de tre byer. Planlægningen for en ny stor udvalgsvarebutik over 2.000 m² i én af de tre byer vil ske gennem udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen.

Medfør af ændring af Planloven.

Det siger loven Retningslinjer vedrørende detailhandelsstrukturen, bymidteafgrænsninger og områder til butikker med særligt pladskrævende varer, er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 3 samt §§ 5l - 5t.

Nyt afsnit

Statslige interesser Der henvises til Miljøministeriets publikation ”Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”, 3.3 Heraf fremgår det, at kommunerne med kommuneplanen skal sikre at: detailhandlen udvikles inden for det kommunale bymønster. detailhandlen understøttes således at den stimulerer investeringer. de eksisterende bymidter styrkes som levende handelscentre. detailhandlen placeres således at den er tilgængelig både for gående, cyklende, handlende der kommer med kollektiv trafik og kørende.

Nyt afsnit

56

KAP 5.1: Den trafikale infrastruktur TEMA: Trafik Ansvarlig: LSO Involverede fagpersoner: MHJ, CLR

Afsnit i KP 09, evt. kopi af tekst

Link til side i KP09

Ændret til, evt. kopi af ny tekst til KP 2013

Begrundelse for ændring

Sker der ændringer i kortbilag

Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder som udviklingsmuligheder for erhvervslivet, arbejdsmarkedet, byudvikling og bosætning i øvrigt samt borgernes transportmuligheder i hverdagen. Øget trafik medfører også en række miljøproblemer i form af støj, øget CO2 udledning og energiforbrug. Kommuneplanen og den øvrige fysiske planlægning skal være med til at fremme god fremkommelighed og sammenhæng i kommunen samtidig med, at miljøfølgerne begrænses mest muligt. Der skal sikres, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringerne i øvrigt kan understøtte udviklingen. Desuden skal den sikre sammenhæng mellem det lokale trafiknet og det regionale net, som staten står for. Der vil i løbet af de kommende år blive lavet en samlet trafikplan for kommunen. Kortet viser arealer reserveret til fremtidige større vejudbygninger på det overordnede vejnet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/den_trafikale_infrastruktur/den_trafikale_infrastruktur.htm

Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder som udviklingsmuligheder for erhvervslivet, arbejdsmarkedet, byudvikling og bosætning i øvrigt samt borgernes transportmuligheder i hverdagen. Øget trafik medfører også en række miljøproblemer i form af støj, øget CO² udledning og energiforbrug. Kommuneplanen og den øvrige fysiske planlægning skal være med til at fremme god fremkommelighed og sammenhæng i kommunen samtidig med, at miljøfølgerne begrænses mest muligt. Der skal sikres, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringerne i øvrigt kan understøtte udviklingen. Desuden skal den sikre sammenhæng mellem det lokale trafiknet og det regionale net, som staten står for. Der vil i løbet af de kommende år blive lavet en samlet trafikplan for kommunen. Der er udarbejdet en trafikplan, som sammenfatter den vej- og trafikplanlægning, som Faaborg-Midtfyn Kommune har gennemført ii 2012. Planlægningen har omfattet kortlægning, analyse og forslag til projekter for: Vejplan, trafiksikkerhedsplan, hastighedsplan og stiplan. Vejplanen beskriver og vurderer de hidtidige

Kortbilag skal opdateres m.h.t. vejreservationer Vejklassificering Kort i forrige kommuneplan genbruges.

57

vejreservationer i kommuneplan 2009, idet nogle af dem har mistet betydning, f.eks. på grund af gennemførte nye vejanlæg, og derfor foreslås aflyst. Vejreservationerne vest og øst om Ringe by forventes at indgå i en nærmere trafikanalyse, se redegørelsesafsnittet. Planerne for byudvikling medfører behov for nye vejanlæg og vejforbedringer, som er blevet vurderet. Vejplanen peger på en lang række vejprojekter og reservationer, der foreslås gennemført i de kommende år, og hvilke vejreservationer der foreslås udtaget af kommuneplanen. Kortet viser arealer reserveret til fremtidige større vejudbygninger på det overordnede vejnet.

Kommunalbestyrelsens mål At trafikafviklingen på vejene er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og således at unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås At trafiksikkerhedsplanens målsætning med udgangen af 2012 opnås. Ingen dræbte, højst 16 alvorligt tilskadekomne pr. år, højst 13 lettere tilskadekomne pr. år At vedligeholdelse af vejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand At trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning ved at støjgener begrænses, og trafikken tager hensyn til bymiljø og naturværdier At servicen overfor brugerne af vejene bidrager til rejseoplevelsen og til kommunens position som et attraktivt område for bosætning, erhverv og turisme At samarbejde med nabokommuner for at bevare og øge statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur i området

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/den_trafikale_infrastruktur/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål At trafikafviklingen på vejene er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og således at unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås. At vejene og trafikken i kommunen understøtter mulighederne for udvikling og vækst. At trafiksikkerhedsplanens målsætning med udgangen af 2020 opnås. Denne omfatter en halvering af antallet af dræbte og tilskadekomne i 2020 i forhold til gennemsnitstallet 2009-2011, svarende til højst 15 dræbte og tilskadekomne i 2020. At vedligeholdelse af vejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand At trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning ved at støjgener begrænses, og trafikken tager hensyn til bymiljø og naturværdier. At servicen overfor brugerne af vejene bidrager til rejseoplevelsen og til

Opdateres i forhold til Trafiksikkerhedsplanen 2020

58

kommunens position som et attraktivt område for bosætning, erhverv og turisme. At samarbejde med nabokommuner for at bevare og øge statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur i området. I forhold til de statslige interesser har kommunen følgende mål, herunder til de statslige vejplaner og -anlæg i kommunen: › At den fysiske planlægning bliver helhedsorienteret, og at der gennem den mellemkommunale koordinering sikres en sammenhængende transportstruktur. › At arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg sikres, herunder nødvendige støjkonsekvenszoner. › At der tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer. › At der undgås barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres trafikanlæg i det åbne land.

Handlinger Trafikplan Der skal i de kommende år arbejdes nærmere med en trafikplanlægning for kommunen. Planen skal fastlægge vejstrukturen og de fremtidige udbygningsønsker. Motorvejen til Svendborg og den nye forbindelse mellem Nr. Søby og Årslev er 2 nye store vejprojekter, som griber ind i det fremtidige trafikmønster. I de kommende år vil der blive foretaget trafikmålinger, så effekten af de 2 vejanlæg bliver registreret. Derefter skal prioriteringen af de kommende vejinvesteringer overvejes igen. Jf. afsnit om Faaborg-Midtfyns rolle vil der i alle tilfælde snarest blive udarbejdet et kommuneplantillæg, som bl.a. skal fastlægge kommunens ønsker og prioriteringer samt reservationer af evt. nye linieføringer til en fremtidig udbygning af tilgængeligheden fra Odense/motorvejen tværs over Fyn til Faaborg og evt. opgradering af den

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/den_trafikale_infrastruktur/handlinger.htm

Handlinger Trafikplan Faaborg-Midtfyn Kommune har fået udarbejdet en trafikplanlægning, som sammenfatter kortlægning, analyse og forslag til projekter for: vejplan trafiksikkerhedsplan hastighedsplan stiplan. Trafikplanen beskriver de kommende års trafikale udfordringer og forslag til en række løsninger, som skal bidrage til de fremtidige beslutninger om udvikling af vejinfrastrukturen i kommunen. (Link til trafikplanen). Vejplan

59

overordnede trafikforbindelse til Sønderjylland via Bøjden-Fynshav. Trafiksikkerhedsplan Følge op på den vedtagne trafiksikkerhedsplan.

Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på vejplanen (Link til vejplanen) Ringe Der skal i de kommende år udarbejdes en vurdering af konsekvenserne på sigt af en vejstruktur ved Ringe ved en hel, delvis eller ingen realisering af de planlagte vejreservationer i byen. Planen skal vise om ressourcerne i stedet helt eller delvis bruges på trafikforbedringer på det eksisterende vejnet i byen, eller på alternative måder at løse de trafikale udfordringer på. Trafiksikkerhedsplan Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på trafiksikkerhedsplanen. Hastighedsplan Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på hastighedsplanen. (Link til Hastighedsplan) Stiprioritering Faaborg-Midtfyn Kommune vil i de kommende år følge op på Stiprioriteringsplanen. (Link til Stiprioriteringsplan)

Retningslinier 5.1.1 Inden for de på kortet viste reservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation, der vurderer, om dette er tilfældet. 5.1.2 Til de overordnede gennemfartsveje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje. For den overvejende del af gennemfartsvejene i Faaborg-

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/den_trafikale_infrastruktur/retningslinier.htm

Retningslinjer 5.1.1 Inden for de på kortet viste reservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation, der vurderer, om dette er tilfældet. 5.1.2 Til de overordnede gennemfartsveje bør der

60

Midtfyn Kommune er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående. Der tilstræbes normalt afstande på min. 1-2 km mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land, og afstande 500 m mellem vejtilslutninger til eksisterende landevejsstrækninger gennem byområder. Ved udarbejdelse af lokalplaner skal f.eks. gennem en samlet plan for vejbetjening af planområdet redegøres for, hvordan retningslinierne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes. 5.1.3 Der kan ikke uden forhandling med vejdirektoratet vedtages lokalplaner, der forudsætter ændringer i det statslige vejnet. 5.1.4 Kommunalbestyrelsens prioritering af i hvilken rækkefølge nye veje og forlægninger, stier og bygennemfarter og trafikulykkesbekæmpende anlæg skal gennemføres på vejnettet foretages ved en begrundet prioritering. 5.1.5 Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne land eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt. Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. 5.1.6 Ved kommuneplanlægningen skal det sikres, at den nødvendige udbygning af statens veje gennem området og færgefart til Fynshav og Ærø kan gennemføres. 5.1.7 Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har med vedtagelsen af kommuneplanen i medfør af

almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje. For den overvejende del af gennemfartsvejene i Faaborg-Midtfyn Kommune er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående. Der tilstræbes normalt afstande på min. 1-2 km mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land, og afstande 500 m mellem vejtilslutninger til eksisterende landevejsstrækninger gennem byområder. Ved udarbejdelse af lokalplaner skal f.eks. gennem en samlet plan for vejbetjening af planområdet redegøres for, hvordan retningslinjerne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes. 5.1.3 Der kan ikke uden forhandling med vejdirektoratet vedtages lokalplaner, der forudsætter ændringer i det statslige vejnet 5.1.4 Kommunalbestyrelsens prioritering af i hvilken rækkefølge nye veje, forlægninger, stier, bygennemfarter og trafikulykkesbekæmpende anlæg skal gennemføres på vejnettet foretages ved en begrundet prioritering. 5.1.5 Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne

61

privatvejslovens §13, stk. 2, besluttet, at reglerne i lovens afsnit III om private fællesveje i byer skal finde anvendelse på private fællesveje i de områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt som sommerhusområder eller rekreativt område i forbindelse hermed.

land, eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt. Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn overfor arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. 5.1.6 Ved kommuneplanlægningen skal det sikres, at den nødvendige udbygning af statens veje gennem området og færgefart til Fynshav og Ærø kan gennemføres. 5.1.7 Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har med vedtagelsen af kommuneplanen i medfør af privatvejslovens §13, stk. 2, besluttet, at reglerne i lovens afsnit III om private fællesveje i byer skal finde anvendelse på private fællesveje i de områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt som sommerhusområder eller rekreativt område i forbindelse hermed.

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Infrastruktur Hovedstrukturen i den overordnede infrastruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune udgøres af statens veje, jf. kort: motorvejen mellem Odense og Svendborg vejforbindelserne mellem Faaborg og Odense, mellem Nyborg og Bøjden og mellem Faaborg og Svendborg Herudover indgår et mere finmasket kommunalt vejnet, der fra statens vejnet skaber forbindelser til lokale delområder i kommunen. Der er stor forskel på de kommunale veje og deres funktion. Desuden:

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/den_trafikale_infrastruktur/redegoerelse.htm

Redegørelse Uddybning af retningslinjerne Infrastruktur Hovedstrukturen i den overordnede infrastruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune udgøres af statens veje, jf. kort: Motorvejen mellem Odense og Svendborg. Vejforbindelserne mellem Faaborg og Odense, mellem Nyborg og Bøjden og mellem Faaborg og Svendborg. Herudover indgår et mere finmasket kommunalt vejnet, der fra statens vejnet skaber forbindelser til lokale delområder i kommunen. Der er stor forskel på de

Afsnittet er ændret – vejreservationerne er gennemgået og vurderet. Desuden er afsnittet opdateret i forhold til Masterplaner i Ringe og Faaborg, samt Helhedsplan for Årslev.

62

jernbanen mellem Odense og Svendborg færgefart Bøjden - Fynshav og færgefart Faaborg - Ærø Motorvejen Odense - Svendborg danner sammen med statsvejen mellem Odense og Faaborg en transportkorridor af stor betydning for kommunens erhvervsliv. Den øvrige del af det overordnede vejnet har stor betydning for erhvervslivet i de byer, der ligger uden for hovedkorridorerne og ikke mindst for bosætningsmulighederne disse steder. Trafikudvikling Øget velstand, befolkningsvækst og transport af personer og gods har øget trafikmængden på det danske vejnet. Den generelle trafikudvikling fra 1998 - 2008 har været ca. 18 %. Vejdirektoratets seneste prognoser for den fremtidige trafikvækst peger også på fortsat vækst i trafikken. F.eks. er motorvej over Fyn med en trafikstigning over 45 % i perioden 2007 - 2022 blandt de motorvejsstrækninger i Danmark, hvor der forventes størst vækst. På strækningen Faaborg - Odense forventes en trafikstigningen på over 35 %. Det er en udvikling som Faaborg-Midtfyn Kommune skal forholde sig til i fremtiden. Vejreservationer I kommunens langsigtede udbygningsplan for det overordnede vejnet indgår de vejreservationer for nye planlagte overordnede veje, forlægninger m.v., der oprindeligt var en del af regionplan 2005. Arealreservationer til fremtidige veje skal friholdes for anlæg og aktiviteter m.v., der kan vanskeliggøre etableringen af de pågældende vejanlæg. Trafiksikkerhed Hovedformålet med det overordnede vejnet er at betjene den gennemkørende trafik. Herudover forekommer der på dette vejnet en større eller mindre andel af lokal trafik. Lokaltrafikkens karakter (krydsning af vejen, hyppige sving ved sideveje, lav hastighed) er forskellig fra den gennemkørende trafiks karakter, ikke mindst fordi den lokale trafik for en stor del består af de såkaldte "lette trafikanter". Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt, at omfanget af den lokale trafik holdes på et passende lavt niveau i forhold til den

kommunale veje og deres funktion. Desuden: Jernbanen mellem Odense og Svendborg. Færgefart Bøjden - Fynshav og færgefart Faaborg – Ærø. Motorvejen Odense - Svendborg danner sammen med statsvejen mellem Odense og Faaborg en transportkorridor af stor betydning for kommunens erhvervsliv. Den øvrige del af det overordnede vejnet har stor betydning for erhvervslivet i de byer, der ligger uden for hovedkorridorerne og ikke mindst for bosætningsmulighederne disse steder. Trafikudvikling Ifølge transportministeriets seneste opgørelse er udviklingen i biltrafikken de seneste år blevet bremset af den økonomiske krise, og fra den anden halvdel af 2008 til udgangen af 2010 er der sket et fald i trafikken. Det forventes dog at biltrafikken vil stige i takt med at samfundsøkonomien forbedres. Fra 2010 til 2011 steg trafikken i gennemsnit med 1,6 % i hele landet. På landsplan er der en forventning på stigning i trafikken på vejnettet på 1-2% pr. år. Den begrænsede stigning skyldes primært forventningerne om en langsom forbedring af økonomien kombineret med de generelle tendenser til øget pendling over længere afstande og fortsat øget globalisering af handel og dermed godstransport. Ifølge Vejdirektoratets Jylland-Fyn trafikmodel forventes der en stigning i trafikmængde i Faaborg-Midtfyn Kommune på ca. 1,7% pr. år frem til 2025. Den største udvikling i trafikken forventes at ske i de områder, hvor der sker den største by- og erhvervsvækst, primært koncentreret omkring Ringe og øvrige byer tæt ved

63

gennemkørende trafik. Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2007 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, der på baggrund af trafiktællinger, hastighedsmålinger, uheldsanalyser og borgerinddragelse har kortlagt trafiksikkerheden. Kommunalbestyrelsen målsætning med udgangen af 2012 er ifølge trafiksikkerhedsplanen: Ingen dræbte, højst 16 alvorligt tilskadekomne pr. år, højst 13 lettere tilskadekomne pr. år. For at nå målsætningen vil Faaborg-Midtfyn Kommune i særlig grad fokusere på følgende 4 overordnede temaer: overholdelse af hastighedsgrænserne sikre skolebørn unge trafikanter fjernelse af særligt uheldsbelastede lokaliteter Vejklassificering Som et led i kommunesammenlægningen har Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn udarbejdet en overordnet klassificering af vejnettet, jf. kort. De overordnede veje består af både stats- og kommuneveje. Kommunevejene (trafikvejene) er i den forbindelse blevet klassificeret ud fra deres funktion i vejnettet i de 2 klasser: Gennemfartsveje og fordelingsveje. Vejklassificeringen er en væsentlig forudsætning for planlægning af byudvikling og trafik, prioritering af vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed samt administration af vej-, trafik-, adgangs- og forsyningsforhold. Vejnettets holdbarhed I byer med moderat trafik kan vurderes, om der i stedet for f.eks. en vejforlægning kan laves en "miljøprioriteret bygennemfart". Det vil sige en ombygning af den eksisterende vej, så hastigheden dæmpes, og sikkerhed/ tryghed i byen øges, uden at den gennemkørende trafik generes uacceptabelt. Særtransporter Ved placering af arealer til byvækst bør nye erhvervsområder placeres således, at vedligeholdelsesomkostningerne på vejnettet bliver mindst mulige. Vedligeholdelsesomkostningerne skyldes især nedslidning på grund af tung godstransport. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fremtidige områder til

Svendborg-motorvejen og Odense. Vejreservationer I kommunens vejplan for det overordnede vejnet indgår de vejreservationer for nye planlagte overordnede veje, forlægninger m.v. Arealreservationer til fremtidige veje skal friholdes for anlæg og aktiviteter m.v., der kan vanskeliggøre etableringen af de pågældende vejanlæg. Kommunen vil prioritere vejene, hvor de største trafikstrømme forventes og ønskes at være. Dette vil især være den regionale trafik til og fra kommunen, primært mod Odense, men også mod Nyborg og Svendborg. Derudover er der den gennemkørende regionale trafik mellem Odense og Svendborg, som primært vil blive afviklet på motorvejsnettet. Vigtige trafikstrømme er også den nationale trafik til E20 motorvejen mod hhv. Jylland og Sjælland samt til Als via færgehavnen i Bøjden. Vigtige trafikale mål for vurderingen af trafikken i Faaborg-Midtfyn Kommune er: - De største byer i Faaborg-Midtfyn Kommune er hovedbyerne Faaborg og Ringe, endvidere har også Odense, Svendborg og til dels Nyborg med E20 betydning for trafikmønsteret og dermed kravene til vejstruktur og –udformning i kommunen. Byerne er primært forbundet at statsveje i form af to-sporede hovedlandeveje. Kun statsvejen mellem Odense og Svendborg er i dag anlagt som motorvej. - Den vigtigste havn i kommunen er færgehavnen i Bøjden, hvorfra der er forbindelse til Als og videre vejforbindelse til Tyskland og det øvrige Europa. Fra Faaborg Havn er der forbindelse til en række øer i det sydfynske øhav, herunder Lyø, Avernakø, Bjørnø og Ærø. Desuden

64

transportkrævende erhverv placeres i nærheden af det vejnet, der vedligeholdes med henblik på stor bæreevne. Veje med stor bæreevne i Faaborg-Midtfyn Kommune er motorvejen Odense - Svendborg, statsvejene mellem Faaborg og Odense og mellem Nyborg og Bøjden. Transport med råstoffer kræver stor bæreevne. Cykelstier Cykelstier langs det overordnede vejnet er et væsentligt anlægsområde i kommunen. Desuden er udbygning af de lokale cykelstier af stor betydning for trafiksikkerheden. Et godt stisystem har betydning for - lokalbefolkningens valg af transportsystem - trafiksikre skoleveje - turisme og folkesundhed Der er dog langt flere ønsker, end der er mulighed for at honorere økonomisk. Støj Forhold vedrørende støj behandles i afsnit om Støj. Andre forhold Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på, at energi-, miljø- og klimaforhold kan få betydning for udbygning og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur.

anløber flere krydstogtskibe Faaborg Havn i løbet af året. - Godstransporten er primært koncentreret i den østlige del af kommunen i båndet mellem Odense og Svendborg, langs jernbanen og motorvejen. Herfra er der god adgang til Odense, Ringe og Svendborg som de vigtigste destinationer. I forbindelse med kommuneplan 2009 blev der vedtaget en lang række vejreservationer. Vejreservationerne blev overført uredigeret fra den tidligere Regionsplan 2005, udarbejdet af det daværende Fyns Amt. Det har derfor været nødvendigt at vurdere om de stadig er relevante. I vurderingen af hvilke vejreservationer der udtages af kommuneplanen er følgende parametre vurderet: Vejstruktur, fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø. Ringe I Ringe er vurderingen at det i et vist omfang kan være hensigtsmæssigt at beholde biltrafikken i Ringe by, hvor den kan være med til at understøtte liv og handel i bymidten. Dette peger på et behov for en nærmere vurdering af konsekvenserne på sigt af trafikstrukturen med en hel, delvis eller ingen realisering af de planlagte veje ved byen. Vejreservationerne i Ringe opretholdes og afventer en nærmere analyser af trafikstrukturen. OPRETHOLDES: Omfartsvej vest om Ringe Omfartsvejen giver forbindelse til tilslutningsanlægget til Svendborgmotorvejen nord for Ringe fra Gestelevvej og Assensvej. Formålet er at øge fremkommeligheden på rute 323 og 167 samt at sænke uheldsrisikoen.

65

Omfartsvejen udgør en vejklasse 1 og en 4,5 km 2-sporet landevej. Reservationen krydser et område med biologisk interesser, samt områder med skovbyggelinjer og vil således have en negativ indflydelse på miljøet. Det vurderes også at vejen vil have en negativ effekt for byens handelsliv og dermed byens bymiljø fordi at den vil lede en del af trafikken udenom byen og dermed fjerne noget af grundlaget for byen. Vejreservationen opretholdes foreløbigt og vejreservationen indgår i en mere detaljeret analyse af trafikstrukturen i Ringe. OPRETHOLDES Forlægning af rute 323 øst for Ringe Projektet omfatter en 2,3 km lang 2-sporet landevej i vejklasse 1. Forlægningens primære formål er dog i forhold til den fremtidige byudvikling i Ringe, hvor en etapevis etablering af forlægningen kan understøtte en videre udbygning af Ringe by, herunder særligt erhvervsområdet, i østlig retning. Ifølge Fyns Amts tidligere undersøgelser, vil vejen forløbe gennem særlige biologiske interesseområder, hvorfor det forventes en negativ effekt på naturområder, hvorimod bymiljøet i Ringe vil blive forbedret som følge af mindre støj og luftforurening. På baggrund af ovenstående vurdering af de fire kriterier, er det tvivlsomt, om reservationen bør bibeholdes i fuldt omfang. En endelig afgørelse anbefales at bero på en nærmere analyse og strategi for trafikken i og ved Ringe. AFLYSES Forlægning af rute 323 nord om Ryslinge Formålet med forlægningen har primært været at øge fremkommeligheden på

66

strækningen. Forlægningen er derudover en forlængelse af forlægningen af rute 323 øst om Ringe. Strækningen afvikler ikke store trafikstrømme og derfor aflyses reservationen. AFLYSES Forlægning af rute 323 nord om Fjellerup Formålet med forlægningen har været at øge fremkommeligheden på landevejen og aflaste landevejen ind gennem Fjellerup by, Højholtvej og Daugårdsvej. Forlægningen er derudover en naturlig forlængelse af forlægningen af rute 323 nord om Ryslinge. Strækningen afvikler ikke store trafikstrømme og vejreservationen aflyses. AFLYSES Omfartsvej på rute 301 vest om Rolfsted og Ferritslev Vejen består af en strækning på 4,4 km omfartsvej som vil lede den gennemkørende trafik uden om Rolfsted og Ferritslev. I trafiksikkerhedsplanen 2012-2016 er strækningen gennem Rolfsted foreslået trafiksaneret med byporte og krydsningsheller for lette trafikanter. Derudover en udvidelse af kantbanen, således at lette trafikanter mere sikkert kan færdes langs med vejen. Det vurderes således ikke at omfartsvejen vil have en yderligere positiv effekt på trafiksikkerheden. Ud fra en samlet vurdering har kommunen aflyst vejreservationen. AFLYSES Forlægning af rute 329 gennem Millinge og Falsled Formålet med forlægningen var at aflaste landevejsstrækningen gennem Millinge og forøge trafiksikkerheden omkring skolevejen

67

til Svanninge Skole. Projektet omfatter en næsten 10 km lang 2-sporet landevej. Den mulige aflastning af vejen gennem Millinge og Falsled forventes at være begrænset, idet en stor del af trafikken på rute 329 i dag er lokaltrafik. Vejreservationen aflyses, idet det som alternativ i Millinge planlægges at ombygge krydset Assensvej - Østerbyvej - Kirkegyden med signalanlæg og fodgængerfelter. AFLYSES Forlægning af Ibjergvej/Rolighedsvej nord for Aarslev Projektet omfatter en tracémodernisering af 7,1 km eksisterende kommunevej i vejklasse 2 på strækningen Ibjergvej og Rolighedsvej mellem Svendborgmotorvejen ved Årslev og Ørbækvej ved Rolfsted. Formålet med ud- og ombygningen var at etablere ny overordnet og naturlig landevejsforbindelse mellem E20 ved Langeskov og tilslutningsanlægget ved Årslev til Svendborg-motorvejen. Det vurderes at Svendborgmotorvejen for størstedelen af Faaborg-Midtfyn Kommune i dag vil være en mere attraktiv forbindelse til E20. På denne baggrund aflyses vejreservationen. OPRETHOLDES Vejreservationer på statsvejnettet På statsvejnettet i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger der vejreservationer for en omfartsvej på rute 43 uden om Heden, en omfartsvej nordvest om Kværndrup der forbinder Svendborg-motorvejen med rute 8, en forlægning af rute 8 ved Gislev samt en forlægning af rute 44 ved Vester Åby. Vejreservationerne på statsvejnettet behandles overordnet, og eventuelle ændringer

68

af disse skal foretages af Vejdirektoratet, som er myndighed for statsvejene. Vejreservationerne er nærmere beskrevet i nedenstående. OPRETHOLDES Omfartsvej ved Heden Projektet omfatter en omfartsvej på ca. 1,6 km vest om Heden på rute 43. Omfartsvejen er særlig relevant i forbindelse med en Fyn-Als forbindelse, da en mulig vejforbindelse på Fyns siden indebærer en opgradering af rute 43. På baggrund af vurderingen af vejreservationen ud fra de fire kriterier, anbefales det, at Vejdirektoratet opretholder den pågældende vejreservation. OPRETHOLDES Omfartsvej nordvest om Kværndrup Omfartsvejen nordvest om Kværndrup vil aflaste trafikken gennem Kværndrup, herunder også skoleveje i Kværndrup, da den gennemkørende trafik fra kommunens sydlige og vestlige del vil benytte denne vej til Svendborg-motorvejen. På baggrund af vurderingen af vejreservationen ud fra de fire kriterier, anbefales det, at Vejdirektoratet opretholder den pågældende vejreservation. OPRETHOLDES Forlægning af rute 8 ved Gislev Forlægningen af rute 8 vest om Gislev vil aflaste den regionale trafik gennem Gislev. Fremkommeligheden for trafikken fra Bøjden - Faaborg mod Nyborg og videre mod Sjælland vil således blive forbedret væsentligt med denne vejforlægning. På baggrund af vurderingen af vejreservationen ud fra de fire kriterier, anbefales

69

det, at Vejdirektoratet opretholder den pågældende vejreservation. OPRETHOLDES Forlægning af rute 44 Vejreservationen om forlægning af rute 44 ved Åstrup og Vester Åby virker hensigtsmæssig, da vejen på den pågældende strækning er kurvet med mange bakker og deraf følgende overhalingsforbud. Vejen afspejler således ikke den karakter, den har som gennemfartsvej for den regionale trafik mellem Faaborg og Svendborg. Vejreservationen fortsætter i Svendborg Kommune og indebærer en længere forlægning af strækningen til Svendborg. På baggrund af vurderingen af vejreservationen ud fra de fire kriterier, anbefales Faaborg-Midtfyn Kommune, at Vejdirektoratet opretholder den pågældende vejreservation. Ny vej til byudviklingsområde øst for Faaborg Masterplanen for Faaborg lokaliserer som ny byudvikling mod øst i området ved Alléskoven. I forhold til Faaborg by og opland skal det nye byområde betjenes af eksisterende og nye lokalveje ved Kaleko. Samtidig skal trafikken dæmpes gennem den østlige del af Kaleko. Projekt Vejadgangen etableres dels ved en udbygning af 250 m af Alléskovvej i Kaleko, dels ved at den gennemkørende trafik på Prices Havevej ledes ad en ny 7 m bred vej øst om Kaleko til et nyt kryds på Alléskovvej, jf. figur 19. Udvidelsen af kørebanen på den eksisterende del af Alléskovvej fra 5,0 m til 6,0 m vil kræve arealerhvervelse,

70

hvor det vil blive nødvendigt at ekspropriere dele af forhaverne til matriklerne langs med strækningen. Udvidelsen af vejen vil dog på det meste af strækningen kunne foretages mod nord, hvor der er planlagt ny bebyggelse, hvorved omfanget af arealerhvervelse ved eksisterende matrikler vil være begrænset til at berøre 2 matrikler. I Masterplanen er det nye kryds mellem den nye vejforbindelse og Alléskovvej foreslået som to forsatte 3-benede kryds. For at understøtte områdets fremtidige vej- og trafikstruktur foreslås dette kryds i stedet udformet som en 4-benet rundkørsel som skitseret i figuren. Det eksisterende kryds Kalekovej - Prices Havevej - Alléskovvej foreslås samtidig reguleret, så det afspejler det fremtidige trafikmønster. Prioriteten i krydset foreslås ændret, således at den primære retning vil være Kalekovej-Alléskovvej. Endvidere foreslås krydset ombygget som en hævet flade for at dæmpe hastigheden gennem byen og understrege ændringen i vigepligt. Etableringen af den nye vejforbindelse øst for Prices Havevej og den ændrede krydsudformning vil betyde en fredeliggørelse af den sydlige del af Prices Havevej gennem den nordlige del af Kaleko, hvor vejen er meget smal og snoet. Med den foreslåede ændring af krydset, vurderes det ikke være nødvendigt at nedrive huse, men ekspropriation af en del af forhaven ved Prices Havevej 2 og/eller Alléskovvej 4 kan blive nødvendig. Ny vej til byudviklingsområde ved Årslev - Sdr. Nærå Helheds- og bebyggelsesplanen for Årslev-Sdr. Nærå forudsætter som beskrevet i

71

afsnit 5.2.1, at byudviklingsområdet mod syd vejbetjenes ad en ny vej, der skal forløbe mellem den overordnede fordelingsvej Svendborgvej ved Årslev og lokalvejen Torpegårdsvej i Sdr. Nærå. På strækningen passerer den nye vej Svendborgbanen på en ny bro. For at sikre områdets forbindelse mod nord og øst til fordelingsvejen Ibjergvej - Rolighedsvej omfatter projektet også en ny vej mellem Torpegårdsvej og Åvej samt en tilhørende udbygning af Åvej - Vandstedgyden, Projekt Projektet omfatter anlæg af en ny 4 km lang primær lokalvej med kryds ved henholdsvis Svendborgvej og Torpegårdsvej samt mellemliggende kryds for adgangsbetjening af boligområderne. Ved Svendborg-banen fører vejen over banen på en ny bro. Den supplerende vejforbindelse til Ibjergvej består dels af ny vej mellem Torpegårdsvej og Åvej og en udbygning af Åvej og grusvejen Vandstedgyden, i alt ca. 800 m. Afhængig af hvordan og i hvilken rækkefølge, der byudvikles i den sydlige del af Årslev og Sdr. Nærå, kan den nye vej anlægges i etaper i takt med byudviklingen. Det vurderes, at trafikken til og fra den nye vej primært skal adgangsbetjenes fra Vest via Svendborgvej. I forbindelse med en etapeopdeling af byudviklingen, vil det således være hensigtsmæssigt at starte fra vest mod øst, hvor krydsningen af jernbanen vil udgøre en naturlig etapegrænse. For den del af vejreservationen, der består af den planlagte forbindelse mellem Torpegårdsvej og Ibjergvej er det vurderet,

72

at denne forbindelse alene vil have en begrænset betydning for den eksisterende trafik i Sdr. Nærå, og for trafik til og fra den østligste del af den planlagte byudvikling. Langt størstedelen af trafikken til og fra den nye bebyggelse vurderes derimod at ville køre mod vest og anvende Svendborgvej. Dette skal også ses i sammenhæng med det foreslåede fravalg af vejreservationen for udbygning af Ibjergvej, som ikke er i overensstemmelse med den ønskede vejstruktur i kommunen. Det anbefales således, at denne del af vejreservationen udgår af projektet. Masterplan for Ringe - vejbetjening af nye boligområder Masterplan Ringe indeholder en plan for byudvikling i den sydlige del af Ringe. Udviklingen vil primært være koncentreret omkring Boltinggårdvej, og vil indeholde 400-600 boliger. Det er i masterplanen vurderet, at en sydlig udbygning af Ringe ikke vil betyde behov for nye vejforbindelser. I forbindelse med en nærmere vurdering af trafikstrukturen i Ringe vil der blive gennemført nærmere analyser af den fremtidige trafik som en følge af en sydlig udbygning med boliger. Fyn-Als forbindelse Et af de største mulige fremtidige infrastrukturprojekter i Faaborg-Midtfyn Kommune er en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Region Syddanmark har i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune og Sønderborg Kommune i 2011 fået udarbejdet en screeningsanalyse, som belyser den

73

trafikale og samfundsøkonomiske betydning ved etableringen af en fast Fyn-Als forbindelse. I denne analyse er der opstillet forslag til forbindelsens linjeføring over Lillebælt, samt infrastrukturen, der skal give forbindelse til det eksisterende overordnede vejnet på både Als og Fyn. I screeningsanalysen er der undersøgt to forskellige scenarier for infrastrukturen på landsiden. Det første scenarie medfører, at det på de første ca. 18 km på Fyn-siden vil være nødvendigt at anlægge en helt ny vej syd om Bøjden og videre mod nord, vest om Svanninge. Denne er forudsat udført som motortrafikvej i form af 2+1 vej med 90 km/t. Herfra videre benyttes den eksisterende rute 43, hvor der ved Heden udføres ny omfartsvej på ca. 1,5 km længde. Der vil være flere mulige linjeføringer for en vej på Fyn, som bl.a. kan ligge mere vestligt. For alle linjeføringer er de topografiske forhold en udfordring, idet terrænet varierer mellem kote 2 og 124 m. Det ene scenarios linjeføringsforslag ligger tæt på Faaborg. Herved kan vejstrækningen også benyttes som en opgradering af den nuværende rute 43, Faaborg- Odense, samt bedre betjene den trafik til og fra rute 8, som vil benytte broforbindelsen. Der forventes desuden behov for flere mindre ændringer eller lukninger af sidevejstilslutninger mm. på den eksisterende landevej (rute 43). Det andet scenario for infrastrukturen på Fyn omfatter en ny motorvejsforbindelse. Vejen er koblet til Svendborg-Odense

74

motorvejen nord for Ringe ikke langt fra Sønder Højrup. Den forsætter herfra i direkte linjeføring mod sydvest og går mellem Østerby og Svanninge, syd om Lillemark, nord om Horne, syd om Bøjden og herfra til bro- eller tunneltilslutningen. Motorvejsscenariet er væsentligt dyrere end scenario 1. Landanlæggene på Fyn og Als vil samlet set være mere end tre gange så dyre i dette scenario som i scenariet med motortrafikvej. Derudover vil selve forbindelsen også være væsentligt dyrere, da den skal udformes med det bredere tværprofil som motorvej. En samfundsøkonomisk analyse viser, at det første scenario med motortrafikvej er mest rentabelt, og at det andet scenario med en motorvejsløsning ikke vil være rentabelt. Arbejdet med planlægning for en fast forbindelse mellem Fyn og Als er fortsat i gang, og der er ikke taget stilling til hvilken linjeføring, forbindelsen eller landanlæggene skal have. Af denne grund er der i Faaborg-Midtfyn Kommune behov for vejreservationer til begge scenarier. Uanset selve Fyn-Als forbindelsen med bro eller tunnel vil arbejdet omkring en ny eller opgraderet vejforbindelse mellem Bøjden-Faaborg og E20 motorvejen være af vigtig strategisk betydning i forhold til Faaborg-Midtfyn Kommunes ønsker om bedre vejforbindelse fra Faaborg til motorvejen i overensstemmelse med kommunens overordnede trafikstruktur. Trafiksikkerhed Hovedformålet med det overordnede vejnet er at betjene den gennemkørende trafik.

75

Herudover forekommer der på dette vejnet en større eller mindre andel af lokal trafik. Lokaltrafikkens karakter (krydsning af vejen, hyppige sving ved sideveje, lav hastighed) er forskellig fra den gennemkørende trafiks karakter, ikke mindst fordi den lokale trafik for en stor del består af de såkaldte "lette trafikanter". Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt, at omfanget af den lokale trafik holdes på et passende lavt niveau i forhold til den gennemkørende trafik. Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2012 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, der på baggrund af skolevejsanalyse i 2011, uheldsrapporter siden 2007, borgerhenvendelser og erfaringer som kommunen har indsamlet om trafikken i Faaborg-Midtfyn Kommune og borgerinddragelse har kortlagt trafiksikkerheden. Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes Trafiksikkerhedsplan er at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken og at forbedre trygheden for især de lette trafikanter. Planen har kortlagt blandt andet ulykkesbilledet og bilhastighederne og har analyseret, hvor der er størst potentiale for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Kommunens overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet er, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet. Visionen indebærer, at vejene skal være › selvforklarende, - vejene leder trafikanterne via udformningen › tilgivende, - konsekvenserne minimeres, hvis der alligevel sker ulykker. En anden vision er, at kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt som

76

lette trafikanter på kommunens veje og stier. En tredje vision er, at kommunen gennem arbejdet med trafiksikkerhed påvirker den trafikale adfærd i retning af større ansvarlighed samt bedre trafikvaner og trafikkultur. Kommunens konkrete mål for uheldsreduktion er, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal halveres i 2020 med udgangspunkt i gennemsnitstallet for 2009 - 2011. Vejklassificering Som et led i kommunesammenlægningen har Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn udarbejdet en overordnet klassificering af vejnettet, jf. kort. De overordnede veje består af både stats- og kommuneveje. Kommunevejene (trafikvejene) er i den forbindelse blevet klassificeret ud fra deres funktion i vejnettet i de 2 klasser: Gennemfartsveje og fordelingsveje. Vejklassificeringen er en væsentlig forudsætning for planlægning af byudvikling og trafik, prioritering af vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed samt administration af vej-, trafik-, adgangs- og forsyningsforhold. Hastighed Bilernes hastighed er en afgørende faktor både for at trafikulykker sker og for deres alvorlighed. Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor i sammenhæng med trafiksikkerhedsplanen udarbejdet en hastighedsklassifikation, et katalog over hastighedsdæmpende foranstaltninger og konkrete planer for hastighedszoner mv. i otte byområder i kommunen. Hastighedsplanen forestår følgende strategier som en del af kommunens arbejde med trafiksikkerheden: Samarbejde, kontrol, kampagner og information, vejudformning og

77

færdselsregulering, fysisk planlægning, data og analyse. Realisering af hastighedsplanens forslag vil ske som led i det videre arbejde med Trafiksikkerhedsplanens projektkatalog. Vejnettets holdbarhed I byer med moderat trafik kan vurderes, om der i stedet for f.eks. en vejforlægning kan laves en "miljøprioriteret bygennemfart". Det vil sige en ombygning af den eksisterende vej, så hastigheden dæmpes, og sikkerhed/ tryghed i byen øges, uden at den gennemkørende trafik generes uacceptabelt. Særtransporter Ved placering af arealer til byvækst bør nye erhvervsområder placeres således, at vedligeholdelsesomkostningerne på vejnettet bliver mindst mulige. Vedligeholdelsesomkostningerne skyldes især nedslidning på grund af tung godstransport. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fremtidige områder til transportkrævende erhverv placeres i nærheden af det vejnet, der vedligeholdes med henblik på stor bæreevne. Veje med stor bæreevne i Faaborg-Midtfyn Kommune er motorvejen Odense - Svendborg, statsvejene mellem Faaborg og Odense og mellem Nyborg og Bøjden. Transport med råstoffer kræver stor bæreevne. Cykelstier Cykelstier langs det overordnede vejnet er et væsentligt anlægsområde i kommunen. Desuden er udbygning af de lokale cykelstier af stor betydning for trafiksikkerheden. Et godt stisystem har betydning for - lokalbefolkningens valg af transportsystem - trafiksikre skoleveje - turisme og folkesundhed

78

Der er dog langt flere ønsker, end der er mulighed for at honorere økonomisk. Som del af Trafikplanen har Faaborg-Midtfyn Kommune i 2012 undersøgt en bruttoliste over 57 strækninger på kommunevejene, hvor der er vurderet behov eller registreret et ønske om stianlæg. Ved undersøgelsen er vejstrækningerne blevet vurderet systematisk ud fra en række vægtede forhold: Registrerede ulykker, oplevet utryghed, antal nuværende og potentielt fremtidige cyklister, sammenhæng i stinet, alternative forbindelser og et stianlægs betydning, regionalt og funktionelt. Støj Forhold vedrørende støj behandles i afsnit om Støj. Andre forhold Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på, at energi-, miljø- og klimaforhold kan få betydning for udbygning og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur.

Det siger loven Planlægning, etablering og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur, administration af vej- og trafikforhold samt miljømæssige forhold er reguleret af en række love fra forskellige ministerier: Trafikministeriet Lov om offentlige veje Lov om private fællesveje Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov) Miljøministeriet Lov om planlægning Lov om miljøbeskyttelse Lov om forurenet jord Justitsministeriet

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/den_trafikale_infrastruktur/det_siger_loven.htm

Det siger loven Planlægning, etablering og vedligeholdelse af den trafikale infrastruktur, administration af vej- og trafikforhold samt miljømæssige forhold er reguleret af en række love fra forskellige ministerier: Trafikministeriet Lov om offentlige veje. Lov om private fællesveje. Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov). Miljøministeriet Lov om planlægning.

79

Færdselslov Økonomi og erhvervsministeriet Lov om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs-, tjenesteydelses-, og bygge- og anlægskontrakter.

Lov om miljøbeskyttelse. Lov om forurenet jord. Justitsministeriet Færdselslov. Økonomi og erhvervsministeriet Lov om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs-, tjenesteydelses-, og bygge- og anlægskontrakter.

Statslige interesser At den fysiske planlægning bliver helhedsorienteret, og at der gennem den mellemkommunale koordinering sikres en sammenhængende transportstruktur At arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg sikres herunder nødvendige støjkonsekvenszoner At der tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinier - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer At der undgås barrierevirkning for dyr, planter og mennesker når der placeres trafikanlæg i det åbne land.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/den_trafikale_infrastruktur/statslige_interesser.htm

Statslige interesser Det er et mål, at kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en grøn transport politik fra januar 2009. Nogle af initiativerne i Aftale om en grøn transportpolitik støtter i særlig grad de overordnede interesser i planlægningen, lige som nogle af aftalens initiativer er særligt relevante for den kommunale planlægning. Aftalen om en grøn transportpolitik indeholder bl.a. følgende overordnede principper for en grønnere transportpolitik: • Transportens CO2-udledning skal ned. • Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne. • Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også hvor man kan se, at den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen. • Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor

Opdateres i forhold til Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

80

det er en realistisk mulighed. • Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur. • Støj og luftforurening i byerne skal ned. Det er et mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Det er et mål, at den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur. Det er et mål at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlæg, herunder nødvendige støjkonsekvenszoner i planlægningen. Det er et mål med kommuneplanlægningen, at den bidrager til en reduktion i væksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold, og at det bliver muligt at benytte miljøvenlige transportformer. Det er et mål, at der sker en koordinering mellem den kommunale, den mellemkommunale og den statslige transportplanlægning for at sikre en sammenhængende transportstruktur. Ved udlæg af nye og ved ændret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et mål at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.

81

Det er et mål, at der ikke lokaliseres nye trafikanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i nærheden af områder udpeget som stilleområder. Det er et mål, at undgå barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres og udformes lokale trafikanlæg i det åbne land. Det er et mål, at der ved placering og udformning af lokale trafikanlæg i det åbne land tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer

82

KAP 5.2: Kollektiv trafik Ansvarlig: HM Involverede fagpersoner:

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Det er et nationalt mål at fastholde og udbygge den kollektive trafik i form af blandt andet bus- og togkørsel. En styrkelse af den kollektive trafik skal blandt andet være med til at begrænse følgerne på miljøet af det stadig øgede transportbehov i samfundet. Kommuneplanen kan medvirke til dette ved at sikre, at den fysiske planlægning i form af f.eks. placering af nye bolig- og erhvervsområder ses i forhold til de regionale og lokale kollektive transportforbindelser. Den kollektive trafik skal tænkes med i udbygningen af vejnettet. Desuden skal forskellige former for kollektivtrafik som skolekørsel, færger, busser og togforbindelser planlægges, så der bliver god sammenhæng. Der vil blive lavet en samlet kollektiv trafikplan i samarbejde med trafikselskabet FynBus.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/kollektiv_trafik/kollektiv_trafik.htm

Det er et nationalt mål at fastholde og udbygge den kollektive trafik i form af blandt andet bus- og togkørsel. En styrkelse af den kollektive trafik skal blandt andet være med til at begrænse følgerne på miljøet af det stadig øgede transportbehov i samfundet. Kommuneplanen kan medvirke til dette ved at sikre, at den fysiske planlægning i form af f.eks. placering af nye bolig- og erhvervsområder ses i forhold til de regionale og lokale kollektive transportforbindelser. Den kollektive trafik skal tænkes med i udbygningen af vejnettet. Desuden skal forskellige former for kollektivtrafik som skolekørsel, færger, busser og togforbindelser planlægges, så der bliver god sammenhæng. Trafikselskabet FynBus har på vegne af de fynske kommuner og regionen udarbejdet en kollektiv trafikplan.

Ajourføring

Kommunalbestyrelsens mål At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørselen således at så mange som muligt kan benytte den kollektive trafik. Dette gælder både kortere og længere ture At kørselen tilrettelægges således, at der bliver bedre sammenhæng mellem kommunens største bysamfund og fra oplandet, således at borgerne får en bedre tilgængelighed til at bruge kommunens egne faciliteter (skoler, gymnasier, indkøb, kulturelle

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/kollektiv_trafik/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørselen således at så mange som muligt kan benytte den kollektive trafik. Dette gælder både kortere og længere ture At kørselen tilrettelægges således, at der bliver bedre sammenhæng mellem kommunens største bysamfund og fra

Telebusordning er ændret til teleordninger da det ikke køres med bus.

83

arrangementer m.v.) At der undersøges forskellige muligheder for at servicere individuelle kørselsbehov eks. ved telebusordninger At Odense-Svendborg banen fastholdes og styrkes som en væsentlig transportforbindelse mellem landsdelscenteret Odense og det sydfynske område

oplandet, således at borgerne får en bedre tilgængelighed til at bruge kommunens egne faciliteter (skoler, gymnasier, indkøb, kulturelle arrangementer m.v.) At der undersøges forskellige muligheder for at servicere individuelle kørselsbehov eks. ved teleordninger At Odense-Svendborg banen fastholdes og styrkes som en væsentlig transportforbindelse mellem landsdelscenteret Odense og det sydfynske område

Handlinger Der udarbejdes i samarbejde med trafikselskabet FynBus en kollektiv trafikplan. Denne plan skal belyse, hvad den kollektive trafik omfatter, hvordan den tilrettelægges og hvilke afgrænsninger der er til de øvrige kommunale kørselsordninger. Et af planens formål er at fastlægge det serviceniveau Faaborg-Midtfyn Kommune (som betaler) ønsker og har mulighed for at stille til rådighed for borgerne. Men ikke mindst er formålet at danne grundlag for de kommende års budgetter og køreplaner.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/kollektiv_trafik/handlinger.htm

Handlinger Den kollektive trafikplan er udarbejdet i samarbejde med trafikselskabet FynBus. Planen belyser, hvad den kollektive trafik omfatter, hvordan den tilrettelægges og hvilke afgrænsninger der er til de øvrige kommunale kørselsordninger. Et af planens formål er at fastlægge det serviceniveau Faaborg-Midtfyn Kommune (som betaler) ønsker og har mulighed for at stille til rådighed for borgerne. Men ikke mindst er formålet at danne grundlag for de kommende års budgetter og køreplaner.

Ajourføring

Retningslinier 5.2.1 Såfremt der etableres bump m.v. på veje med busruter, skal der ved udformningen heraf sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/time for busser. 5.2.2 Vejforlægninger og nye veje skal i rimelig omfang anlægges med stoppesteder, hvor der er behov for betjening med kollektiv trafik - i byområder for hver ca. 500 m. 5.2.3 At der sikres arealer langs Odense-Svendborg banen til eventuel udbygning til 2 spor.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/kollektiv_trafik/retningslinier.htm

Retningslinier 5.2.1 Såfremt der etableres bump m.v. på veje med busruter, skal der ved udformningen heraf sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/time for busser. 5.2.2 Vejforlægninger og nye veje skal i rimelig omfang anlægges med stoppesteder, hvor der er behov for betjening med kollektiv trafik - i byområder for hver ca. 500 m. 5.2.3 At der sikres arealer langs Odense-Svendborg banen til eventuel udbygning til 2 spor.

uændret

84

Redegørelse Definition Den kollektive trafik (offentlig servicetrafik) omfatter alle former for transport, hvor alle borger i princippet kan køre med. Ansvarsfordeling Lov om trafikselskaber fastlægger rollefordelingen mellem aktørerne indenfor den kollektive trafik. Staten har ansvaret for togene. Ansvaret for busserne ligger hos trafikselskabet FynBus, der er ejet at de 10 kommuner og Region Syddanmark. Det er ejerne, der bestiller den service, de ønsker at betale for, mens den konkrete udmøntning af trafikken fastlægges af FynBus. Regional kollektiv trafik Region Syddanmark har (september 2008) vedtaget principper for den regionale bustrafik, som sammen med de enkelte kommunes principper skal danne baggrund for en samlet plan for kollektiv trafik på Fyn. Regionen lægger i sine principper op til væsentlige ændringer, således at den regionale busbetjening af en række af kommunens bysamfund evt. nedlægges, og det overlades til kommunen at etablere erstatningsruter. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at den regionale trafikbetjenings geografiske dækning fastholdes. Uddybning af retningslinierne Fremkommelighed Det er vigtigt, at busserne kan komme frem uden store forhindringer, derfor fastlægges krav til udformning af vejenes hastighedsdæmpende foranstaltninger. Stoppesteder Tilgængelighed er vigtigt for benyttelse af den kollektive trafik. derfor skal der ved vejprojekter tages højde for placering af stoppesteder. Odense-Svendborg banen Selv om der på nuværende tidspunkt ikke ligger konkrete planer for en udvidelse af banen, finder Kommunalbestyrelsen, at der skal sikres muligheder i fremtiden. Det kunne være direkte forbindelse fra

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/kollektiv_trafik/redegoerelse.htm

Redegørelse Definition Den kollektive trafik (offentlig servicetrafik) omfatter alle former for transport, hvor alle borger i princippet kan køre med. Ansvarsfordeling Lov om trafikselskaber fastlægger rollefordelingen mellem aktørerne indenfor den kollektive trafik. Staten har ansvaret for togene. Ansvaret for busserne ligger hos trafikselskabet FynBus, der er ejet at de 10 kommuner og Region Syddanmark. Det er ejerne, der bestiller den service, de ønsker at betale for, mens den konkrete udmøntning af trafikken fastlægges af FynBus. Regional kollektiv trafik Region Syddanmark har (september 2008) vedtaget principper for den regionale bustrafik. Udmøntningen af disse principper har betydet at den regionale busbetjening af en række af kommunens bysamfund er nedlagt og kørslen koncentreret til at forbinde de større trafikcentre. Kommunal kollektiv trafik Kørslen er overvejende tilrettelagt som kørsel til skoler og gymnasier. De øvrige lokale busruter har haft så få passagerer at de er nedlagt og erstattet af telekørsel med taxa. Der er oprettet fælleskommunale ruter mellem Svendbor og Odense via Ferritslev og en uddannelsesrute mellem Ringe og Svendborg. Uddybning af retningslinierne Fremkommelighed Det er vigtigt, at busserne kan komme frem uden store forhindringer, derfor fastlægges krav til udformning af vejenes hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Ajourføring nu

85

Svendborg til København eller omlægning til en letbane med øgede afgange.

Stoppesteder Tilgængelighed er vigtigt for benyttelse af den kollektive trafik. derfor skal der ved vejprojekter tages højde for placering af stoppesteder. Odense-Svendborg banen Selv om der på nuværende tidspunkt ikke ligger konkrete planer for en udvidelse af banen, finder Kommunalbestyrelsen, at der skal sikres muligheder i fremtiden. Det kunne være direkte forbindelse fra Svendborg til København eller omlægning til en letbane med øgede afgange.

Det siger loven Kollektiv trafik på kommunalt niveau reguleres primært af lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24. juni 2005).

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/kollektiv_trafik/det_siger_loven.htm

Det siger loven Kollektiv trafik på kommunalt niveau reguleres primært af lov om trafikselskaber (lovbekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010).

Ajourføring

Statslige interesser At den kollektive og individuelle trafik, herunder cykel- og gangtrafik, sikres høj fremkommelighed og god trafiksikkerhed.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/trafik/kollektiv_trafik/statslige_interesser.htm

Slettes.

De statslige interesser nævner kun kollektiv trafik i forbindelse med byvækst.

86

KAP 6.1: Landskaber Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: KS

Eksisterende tekst fra KP 2009 link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Landskaber Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver og en væsentlig del af kommunens identitet. Kommunen er for en stor del et kerneområde for "det fynske landskab", der er kendt for at være både idyllisk og smukt. De landskabelige værdier har stor betydning for kommunens kvalitet som bosted og feriemål. Samtidig er der et stort pres på landskabet fra udvikling i byggeri, større vejanlæg, telemaster, større landbrugsbyggerier, vindmøller mv. Særligt pres er der på de kystnære områder. Det er derfor vigtigt, at udviklingen gennem god planlægning afstemmes med mål om at sikre de særlige landskabelige værdier og oplevelsesmuligheder i kommunen. Et vigtigt redskab til at sikre landskabet og de kystnære områder er den kommunale planlægning. Som del af kommuneplanlægningen har kommunalbestyrelsen afgrænset de særligt værdifulde landskaber og opstillet retningslinier til beskyttelse af dem og de øvrige landskabsområder.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/landskaber/landskaber.htm

Landskaber Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver og en væsentlig del af kommunens identitet. Kommunen er for en stor del et kerneområde for "det fynske landskab", der er kendt for at være både idyllisk og smukt. De landskabelige værdier har stor betydning for kommunens kvalitet som bosted og feriemål. Samtidig er der et stort pres på landskabet fra udvikling i byggeri, større vejanlæg, telemaster, større landbrugsbyggerier, vindmøller mv. Særligt pres er der på de kystnære områder. Det er derfor vigtigt, at udviklingen gennem god planlægning afstemmes med mål om at sikre de særlige landskabelige værdier og oplevelsesmuligheder i kommunen. Et vigtigt redskab til at sikre landskabet og de kystnære områder er den kommunale planlægning. Som del af kommuneplanlægningen har kommunalbestyrelsen afgrænset de særligt værdifulde landskaber og opstillet retningslinier til beskyttelse af dem og de øvrige landskabsområder.

Kommunalbestyrelsens mål At kommunens værdifulde landskaber beskyttes og forvaltes, så de fortsat afspejler landskabernes egenart At karaktergivende landskabstræk, kystforlande og særlige visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes At tekniske anlæg, byudvikling og bebyggelse og

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/landskaber/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål At kommunens værdifulde landskaber beskyttes og forvaltes, så de fortsat afspejler landskabernes egenart At karaktergivende landskabstræk, kystforlande og særlige visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes

Stavefejl

87

andre ændringer i det åbne land respekterer de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder At kendskabet til og forståelsen for de landskabelige værdier øges, herunder hensynet til områdets større sammenhængede kystlandskab At tilstanden af landskabet forbedres, hvor der er behov for det

At tekniske anlæg, byudvikling og bebyggelse og andre ændringer i det åbne land respekterer de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder At kendskabet til og forståelsen for de landskabelige værdier øges, herunder hensynet til områdets større sammenhængende kystlandskab At tilstanden af landskabet forbedres, hvor der er behov for det

Handlinger Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at landskaberne i kommunen er en lokal styrke, som har stor betydning for kommunens kvalitet som bosted og feriemål, men som der nødvendigvis også skal tages vidtgående hensyn til, hvis landskaberne også fremover skal være en væsentlig ressource. I kommunens udviklingsstrategi indgår området "Landskab, natur og friluftsliv" således som et af de otte strategiske indsatsfelter. Som en del af denne satsning har kommunen gennemført en landskabsanalyse, der sikrer et fagligt solidt og dokumenteret grundlag for udpegningen af særlige landskabsværdier m.v. og for retningslinierne i kommuneplanen. Analysen har dannet grundlag for en afvejning af landskabsinteresser i forhold til andre samfundsmæssige interesser. Resultatet er en opdeling af kommunen i forskellige områder. De værdifulde landskabsområder skal beskyttes, og hvor det er muligt, skal tilstanden forbedres. De mere almindelige landskaber, hvor landskabskarakteren er robust og stabil, skal vedligeholdes. I områder, hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring p.g.a. nye funktioner, råstofgravning mv., er der mulighed for at ændre og skabe en ny landskabskarakter, grobund for nye oplevelser, nye anvendelser eller lignende.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/landskaber/handlinger.htm

Handlinger Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at landskaberne i kommunen er en lokal styrke, som har stor betydning for kommunens kvalitet som bosted og feriemål, men som der nødvendigvis også skal tages vidtgående hensyn til, hvis landskaberne også fremover skal være en væsentlig ressource. I 2008 fik kommunen gennemført en landskabsanalyse, der skal sikre et fagligt solidt og dokumenteret grundlag for udpegningen af særlige landskabsværdier og for retningslinierne i kommuneplanen. Analysen har dannet grundlag for en afvejning af landskabsinteresser i forhold til andre samfundsmæssige interesser. Resultatet er en opdeling af kommunen i landskabsområder der skal hhv. beskyttes og , vedligeholdes, samt områder der kan ændres. Disse kategoriseringer uddybes i afsnittets redegørelse

Opdatering og indsættelse af link

Retningslinier 6.1.1 Landskaber der skal beskyttes

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retni

Retningslinier 6.1.1 Landskaber der skal beskyttes

stavefejl

88

I områder hvor landskabskarakteren skal beskyttes jf. kort kan kun ske ganske ubetydelige forandringer, og kun såfremt de ikke påvirker de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Nye tekniske anlæg, nyt byggeri og ændringer i arealanvendelsen kan derfor kun finde sted i ganske ubetydeligt omfang, og såfremt hensynet til de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand ikke tilsidesættes. Hvor tilstanden er dårlig, bør ske tiltag, som forbedrer denne. Der skal dog tages hensyn til udviklingsmulighederne på småøerne, hvorfor begrænsede ændringer kan tillades, såfremt det ikke påvirker de karaktergivende landskabstræk eller visuelle oplevelsesmuligheder. 6.1.2 Landskaber der skal vedligeholdes I områder, hvor de karaktergivende landskabstæk skal vedligeholdes jf. kort, skal udviklingen og deraf følgende forandringer ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Hvor tilstanden er dårlig, bør ske tiltag, som forbedrer denne. 6.1.3 Landskaber der kan ændres I områder, hvor selve landskabskarakteren ønkes ændret jf. kort, bør ændringerne tage udstrakte hensyn til de omkringliggende landskabers karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed, således at ændringerne vil harmonere med det omkringliggende landskab.

ngslinier/kultur_og_landskab/landskaber/retningslinier.htm

I områder hvor landskabskarakteren skal beskyttes jf. kort kan kun ske ganske ubetydelige forandringer, og kun såfremt de ikke påvirker de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Nye tekniske anlæg, nyt byggeri og ændringer i arealanvendelsen kan derfor kun finde sted i ganske ubetydeligt omfang, og såfremt hensynet til de karaktergivende landskabstræk og særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand ikke tilsidesættes. Hvor tilstanden er dårlig, bør ske tiltag, som forbedrer denne. Der skal dog tages hensyn til udviklingsmulighederne på småøerne, hvorfor begrænsede ændringer kan tillades, såfremt det ikke påvirker de karaktergivende landskabstræk eller visuelle oplevelsesmuligheder. 6.1.2 Landskaber der skal vedligeholdes I områder, hvor de karaktergivende landskabstræk skal vedligeholdes jf. kort, skal udviklingen og deraf følgende forandringer ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, som den er beskrevet for det enkelte karakterområde. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det indpasses i den eksisterende karakter og tager hensyn til de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Hvor tilstanden er dårlig, bør ske tiltag, som forbedrer denne. 6.1.3 Landskaber der kan ændres I områder, hvor selve landskabskarakteren ønskes ændret jf. kort, bør ændringerne tage udstrakte hensyn til de omkringliggende landskabers karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed, således at ændringerne vil harmonere med det

89

omkringliggende landskab.

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Generelt Retningslinierne indgår i grundlaget for administration af planlovens landzonebestemmelser, miljøtilladelser til husdyrbrug mv. og i rammer for lokalplanlægning for f.eks. byområder. Der kræves ikke landzonetilladelse til nødvendigt jordbrugsbyggeri jf. Planlovens §36 stk. 1, nr. 3. De indgår også som grundlag ved planlægning for nye byudviklingsområder, skovrejsning, vindmøller, råstofinteresser osv. Ved varetagelse af de landskabelige hensyn efter retningslinierne skal der tages udgangspunkt i beskrivelserne af de konkrete landskabskarakterer, vurderinger af sårbarhed mv. samt forslag til handlinger, der fremgår af de analyser og beskrivelser, der er lavet for de enkelte landskabskarakterområder og som kan ses på kommunens hjemmeside. De enkelte landskabskarakterområder har hver deres særlige karakter, der skabes i et samspil mellem naturgrundlaget, arealanvendelse og de visuelle forhold. Faaborg-Midtfyn Kommune dækker helt eller delvis 19 landskabskarakterområder, der således er opdelt ud fra både geologiske, rummelige og kulturhistoriske træk. Landskab der skal beskyttes Omfatter de særligt karakteristiske områder, områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder og kystforlandet. Særlige visuelle oplevelsesmuligeheder kan f.eks. være markante udsigter, særlige kulturhistoriske mønstre og strukturer, store sammenhængende naturområder eller tydelige geologiske formationer, som fortæller om landskabernes tilblivelse. Kystforlandet udgøres af det kystnære landskab, hvorfra der er visuel sammenhæng med den tilstødende vandflade. I de landskabelige beskyttelsesområder skal der

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/landskaber/redegoerelse.htm

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Generelt Retningslinierne indgår i grundlaget for administration af eksempelvis planlovens landzonebestemmelser, miljøgodkendelser til husdyrbrug og lokalplanlægning for f.eks. byområder. De indgår også som grundlag ved planlægning for nye byudviklingsområder, skovrejsning, vindmøller, råstofinteresser osv. Ved varetagelse af de landskabelige hensyn efter retningslinierne skal der tages udgangspunkt i beskrivelserne af de konkrete landskabskarakterer, vurderinger af sårbarhed mv. samt forslag til handlinger, der fremgår af de analyser og beskrivelser, der er lavet for de enkelte landskabskarakterområder og som kan ses på kommunens hjemmeside INDSÆT LINK. De enkelte landskabskarakterområder har hver deres særlige karakter, der skabes i et samspil mellem naturgrundlaget, arealanvendelse og de visuelle forhold. Faaborg-Midtfyn Kommune dækker helt eller delvis 24 landskabskarakterområder, der således er opdelt ud fra både geologiske, geografiske, rumlige og kulturhistoriske træk. Landskab der skal beskyttes Omfatter de karakterområder, områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder herunder kystforlandet. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder kan f.eks. være markante udsigter, særlige kulturhistoriske mønstre og strukturer, store sammenhængende naturområder eller tydelige geologiske formationer, som

Tekstrettelser og indsættelses af link Punktopstillet gentagelse af hvad landskabskategoriseringerne rummer er slettet – clearet med Karin Skovhus 270412. Afsnit om bade- og bådebroer flyttet til Ferie- og fritidsanlæg, clearet med Svend Petersen 270412

90

tilstræbes en udvikling, hvor de karaktergivende landskabselementer eller særlige visuelle oplevelsesmuligheder ikke forringes. Områderne er generelt særligt sårbare over for byudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt i visse tilfælde tilplantning. Bade- og bådebroer er et væsentligt visuelt element i det kystnære landskab. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at etablering af nye bade- og bådebroer kun bør ske i forbindelse med arealer med offentlig adgang eller i forbindelse med fællesarealer til campingpladser, sommerhus- og boligområder. De åbne kyststrækninger søges friholdt for nye broer. I byområder bør der ikke gives tilladelse til nye bade- og bådebroer, hvis der i forvejen er broer, der kan benyttes. Landskab der skal vedligeholdes Omfatter områder, hvor landskabskarakteren er karakteristisk, og hvor der ikke er særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Her bør de karaktergivende landskabselementer vedligeholdes i det omfang, det sikrer og varetager de landskabelige bevaringsværdier. Ændringer bør ske som led i vedligeholdelse af landskabskarakteren. Der må ikke planlægges eller gennemføres byggeri eller anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af jordbrug med mindre det begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og ikke væsentligt forringer landskabets karakter. Landskab der kan ændres I områder, hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring pga. nye funktioner, råstofgravning mv., er der mulighed for at ændre og skabe en ny landskabskarakter, grobund for nye oplevelser, anvendelser eller lignende. Ændringerne bør foretages i harmoni med det omkringliggende landskab. Udpegningsgrundlag Udpegningerne og retningslinier tager udgangspunkt i en landskabsanalyse, der er lavet efter den så kaldte "Landskabskaraktermetode". Metoden er nærmere

fortæller om landskabernes tilblivelse. Kystforlandet udgøres af det kystnære landskab, hvorfra der er visuel sammenhæng med den tilstødende vandflade. I de landskabelige beskyttelsesområder skal der tilstræbes en udvikling, hvor de karaktergivende landskabselementer eller særlige visuelle oplevelsesmuligheder ikke forringes. Områderne er generelt særligt sårbare over for byudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt i visse tilfælde tilplantning.. Landskab der skal vedligeholdes Omfatter områder, hvor landskabskarakteren er karakteristisk, men hvor der ikke er særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Her bør de karaktergivende landskabselementer vedligeholdes i det omfang, det sikrer og varetager de landskabelige bevaringsværdier. Ændringer bør ske som led i vedligeholdelse af landskabskarakteren. Der må ikke planlægges eller gennemføres byggeri eller anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af jordbrug med mindre det begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og ikke væsentligt forringer landskabets karakter. Landskab der kan ændres I områder, hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring pga. nye funktioner, råstofgravning mv., er der mulighed for at ændre og skabe en ny landskabskarakter, grobund for nye oplevelser, anvendelser eller lignende. Ændringerne bør foretages i harmoni med det omkringliggende landskab.

91

beskrevet i publikationen Vejledning om landskabet i Kommuneplanlægningen, der findes på By- & Landskabsstyrelsens hjemmeside. Analysen er suppleret med en særlig kortlægning af kystforlandet, der udgør den del af det kystnære landskab, hvor der er visuel sammenhæng med den tilstødende vandflade. Analysen er lavet på baggrund af en computermodel over terrænet langs kysten. Landskabsmål beskyt omfatter områder som: Er særligt karakteristiske Er karakteristiske og rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder Er en del af kystforlandet Landskabmål vedligehold omfatter områder som: Er karakteristiske og uden særlige visuelle oplevelsesmuligheder Er karaktersvage og rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder Landskabsmål ændre omfatter områder som: Er karaktersvage uanset tilstand

Udpegningsgrundlag Udpegningerne og retningslinier tager udgangspunkt i en landskabsanalyse, der er lavet efter "Landskabskaraktermetode". Metoden er nærmere beskrevet i Miljøministeriets publikation: ”Vejledning om landskabet i Kommuneplanlægningen”, der findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Analysen er suppleret med en særlig kortlægning af kystforlandet, der udgør den del af det kystnære landskab, hvor der er visuel sammenhæng med den tilstødende vandflade.

Det siger loven Retningslinier vedrørende landskaber er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15. Etablering af bade- og bådebroer reguleres af bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007, der administreres af kommunalbestyrelsen.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/landskaber/det_siger_loven.htm

Det siger loven Retningslinier vedrørende landskaber er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.

Henvisning til lovgivning for regulering af bade- og bådebroer er flyttet til ’Ferie- og Fritidsanlæg’

Statslige interesser At de værdifulde landskaber bevares og styrkes At de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource At forandringer i det åbne land skal ske i respekt for de enkelte områders karakter og kvalitet, og skal om muligt medvirke til at styrke eller genoprette dem

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/landskaber/statslige_interesser.htm

Statslige interesser Der henvises til Miljøministeriets publikation ”Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”, 8.1.1-8.1.3. Heraf fremgår det, at kommunerne med kommuneplanen skal sikre at: kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder de værdifulde landskaber og landskabselementer bevares og forbedres.

Opdatering

92

Der må som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de værdifulde landskaber, og gældende retningslinjer må ikke svækkes. større sammenhængende landskaber, herunder de uforstyrrede landskaber beskyttes. Det skal så vidt muligt undlades at placere nye, større tekniske anlæg både i og for tæt på områderne. byudvikling og andre anlæg generelt tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og materiale samt ved belysning, for at undgå også langtrækkende negative konsekvenser for landskabet.

93

Kap 6.2: Geologi Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner:

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Geologi De Fynske Alper, Sallinge Ås, Det Sydfynske Øhav er eksempler på karakteristiske landskaber, hvis geologiske oprindelse fremstår særligt tydeligt. Sådanne områder har stor betydning for vores oplevelse af landskabet og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt opstod. Kommunen er derfor forpligtiget til at beskytte og tage vare på sådanne landskaber som en del af kommuneplanen ved f.eks. at beskytte dem mod grusgravning, skovrejsning på uheldige steder eller andre anlæg, der kan ødelægge eller sløre oplevelsen af landskabets geologiske oprindelse. De udpegede områder og beskyttelsen af dem er nærmere beskrevet i dette afsnit.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/geologi/geologi.htm

Geologi De Fynske Alper, Sallinge Ås, Det Sydfynske Øhav er eksempler på karakteristiske landskaber, hvis geologiske oprindelse fremstår særligt tydeligt. Sådanne områder har stor betydning for vores oplevelse af landskabet og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt opstod. Kommunen er derfor forpligtiget til at beskytte og tage vare på sådanne landskaber som en del af kommuneplanen ved f.eks. at beskytte dem mod grusgravning, skovrejsning eller anlæg, der kan ødelægge eller sløre oplevelsen af landskabets geologiske oprindelse. De udpegede områder og beskyttelsen af dem er nærmere beskrevet i dette afsnit.

Tekstmæssige rettelser

Kommunalbestyrelsens mål Beskytte værdifulde geologiske landskabstræk som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakke, dødislandskaber mv. Beskytte værdifulde geologiske landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af særligt karaktergivende elementer

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/geologi/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål Beskytte værdifulde geologiske landskabstræk som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakke, dødislandskaber mv. Beskytte værdifulde geologiske landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af særligt karaktergivende elementer

Ingen ændringer

Handlinger De geologiske landskabsformer ingår som væsentlige elementer i kommunens landskabsbeskrivelse og analyse og indgår dermed også i udpegningen af områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser. Se afsnit om Landskaber.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/geologi/handlinger.htm

Handlinger De geologiske landskabsformer indgår som væsentlige elementer i kommunens landskabsbeskrivelse og analyse, og indgår dermed også i udpegningen af områder med særlige landskabelige

Stavefejl

94

Kommunen vil i planlægning for arealanvendelse generelt tage hensyn til de geologiske beskyttelsesområder, og det samme vil ske i administration af Planlovens landzonebestemmelser, ved byggetilladelser mv. Der vil også blive lagt vægt på de geolgiske bevaringsinteresser over for Regionen, når de planlægger for indvinding af råstoffer.

beskyttelsesinteresser. Se afsnit om Landskaber. Kommunen vil i planlægning for arealanvendelse generelt tage hensyn til de geologiske beskyttelsesområder, og det samme vil ske i administration af Planlovens landzonebestemmelser, ved byggetilladelser mv. Der vil også blive lagt vægt på de geologiske bevaringsinteresser over for Regionen, når de planlægger for indvinding af råstoffer

Retningslinier 6.2.1 I de særlige geologiske beskyttelsesområder jf. kort kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares og tilsvarende skal værdifulde geologiske profiler, der afdækkes ved råstofgravning, søges bevaret.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/geologi/retningslinier.htm

Retningslinier 6.2.1 I de særlige geologiske beskyttelsesområder, se kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 2, kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares og tilsvarende skal værdifulde geologiske profiler, der afdækkes ved råstofgravning, søges bevaret.

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Retningslinerne, som skal sikre de geologiske værdier, har i praksis en tæt sammenhæng med beskyttelsen af de landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser det åbne land. Inden for de geologiske beskyttelsesområder skal værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge sikres. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring. Geologiske beskyttelsesinteresser Landskaber, hvis geologiske oprindelse fremstår særligt tydeligt, har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/geologi/redegoerelse.htm

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Retningslinerne, som skal sikre de geologiske værdier, har i praksis en tæt sammenhæng med beskyttelsen af de landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser det åbne land. Inden for de geologiske beskyttelsesområder skal værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge sikres. Geologiske beskyttelsesinteresser Landskaber, hvis geologiske oprindelse fremstår særligt tydeligt, har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for,

Gentagelse fra retningslinjer slettet og stavefejl rettet

95

opstod. Flere af dem er også velbesøgte udflugtsmål og har betydning for alle i hele landet. Ud over landskabelig værdi har områderne også forsknings- og undervisningsmæssige værdier. Ud af ca. 200 geologiske interesseområder i Danmark ligger 5 områder helt eller delvist i Faaborg-Midtfyn Kommune og er omfattet af kommunens udpegning af særlige geologiske interesseområder. De beskrives i det følgende. Svanninge Bakker og Odense Ådal Fyns mest markante bakker, der formodentlig er dannet under sidste istid, hvor gletsjeren Det Ungbaltiske Fremstød lå som inaktiv is i området. Isen opdæmmede søer, hvor der på bunden blev aflejret materiale. Da isen smeltede, lå søbunden tilbage som sandede bakker. Den sydlige del blev efterfølgende skubbet op af en ny fremrykkende gletsjer og blev til det, der kaldes en randmoræne. Smeltevand fra området fossede mod nordøst i datidens Odense Ådal. Området har stor national forsknings- og undervisningsmæssig værdi på grund af den komplekse tilblivelse. Turistmæssigt er det et af Fyns mest besøgte landskaber, og der er et godt samspil med kulturhistoriske og de øvrige naturhistoriske interesser. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng bevares og fremstår klart i landskabet. Dette gælder især udsigten mellem de høje bakker og ådalens 3 terrassetrin. Råstofindvinding, vejanlæg, bebyggelse, skovrejsning og lignende kan sløre landskabet. Synebjerg og Odense Ådal Synebjerg er et markant bakkedrag på overgangen til ådalen ved Odense Å og formodentlig del af tilsvarende dannelsesprocesser som Svanninge Bakker. Området har derfor samme værdi og forvaltning som Svanninge Bakker med Odense ådal. Sallinge Ås Sallinge Ås er en af Danmarks bedst bevarede åse, og derfor har denne sjældne landskabstype stor national værdi. Åsen er dannet af sand i en revne i en

hvordan landskabet oprindeligt opstod. Flere af dem er også velbesøgte udflugtsmål og har national betydning. Ud over landskabelig værdi har områderne også forsknings- og undervisningsmæssige værdier. Ud af ca. 200 geologiske interesseområder i Danmark ligger 5 områder helt eller delvist i Faaborg-Midtfyn Kommune og er omfattet af kommunens udpegning af særlige geologiske interesseområder. De beskrives i det følgende. Svanninge Bakker og Odense Ådal Fyns mest markante bakker, der formodentlig er dannet under sidste istid, hvor gletsjeren Det Ungbaltiske Fremstød lå som inaktiv is i området. Isen opdæmmede søer, hvor der på bunden blev aflejret materiale. Da isen smeltede, lå søbunden tilbage som sandede bakker. Den sydlige del blev efterfølgende skubbet op af en ny fremrykkende gletsjer og blev til det, der kaldes en randmoræne. Smeltevand fra området fossede mod nordøst i datidens Odense Ådal. Området har stor national forsknings- og undervisningsmæssig værdi på grund af den komplekse tilblivelse. Turistmæssigt er det et af Fyns mest besøgte landskaber, og der er et godt samspil med kulturhistoriske og de øvrige naturhistoriske interesser. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng bevares og fremstår klart i landskabet. Dette gælder især udsigten mellem de høje bakker og ådalens 3 terrassetrin. Råstofindvinding, vejanlæg, bebyggelse, skovrejsning og lignende kan sløre landskabet. Synebjerg og Odense Ådal Synebjerg er et markant bakkedrag på overgangen til ådalen ved Odense Å og

96

stillestående gletsjer under sidste istid. Åsen indgår i et klassisk forløb med åse, smeltevandsdale og-sletter samt tunneldale, der stærkker sig mod øst til Storebælt. Området har stor forsknings-, undervisnings- og besøgsmæssig værdi. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, især åsene og tunneldalene, deres indbyrdes overgange og samenhæng fremtræder klart i landskabet. Det Sydfynske Øhav Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Det Sydfynske Øhav har international værdi på grund af sin enestående samling af kystformer som strandvolde, krum- og ret odder, vinkelforlande og strandenge. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det Sydfynske Øhav er således interessant til både turisme, undervisning og forskning. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer mange steder kan forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Der bør derfor kun udføres de mest nødvendige anlæg til kystbeskyttelse, herunder af tekniske anlæg og væsentlige samfundsøkonomiske værdier. Stenstrup issø og Snarup bakker En mindre del med bakkerne ved Snarup ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bakkerne består af sand på siderne og ler på toppen og er dannet i stillestående issøer under sidste istid. De er en sjælden landskabstype i Danmark. Det meste af Stenstrup Issø ligger i Svendborg Kommune. Det er Danmarks næststørste issø. Dens historie er et vigtigt dokument for klimaudviklingen i Nordeuropa. Området er et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse. Udpegningsgrundlag I Regionplan 2005- var de særlige geologiske og landskabelige beskyttelsesområder vist som en udpegning, da der er stort sammenfald i disse områdeudpegninger. De geologiske beskyttelsesområder udgør dog et mindre areal end

formodentlig del af tilsvarende dannelsesprocesser som Svanninge Bakker. Området har derfor samme værdi og forvaltning som Svanninge Bakker med Odense ådal. Sallinge Ås Sallinge Ås er en af Danmarks bedst bevarede åse, og derfor har denne sjældne landskabstype stor national værdi. Åsen er dannet af sand i en revne i en stillestående gletsjer under sidste istid. Åsen indgår i et klassisk forløb med åse, smeltevandsdale og -sletter samt tunneldale, der strækker sig mod øst til Storebælt. Området har stor forsknings-, undervisnings- og besøgsmæssig værdi. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, især åsene og tunneldalene, deres indbyrdes overgange og sammenhæng fremtræder klart i landskabet. Det Sydfynske Øhav Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Det Sydfynske Øhav har international værdi på grund af sin enestående samling af kystformer som strandvolde, krum- og ret odder, vinkelforlande og strandenge. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det Sydfynske Øhav er således interessant til både turisme, undervisning og forskning. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer mange steder kan forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Der bør derfor kun udføres de mest nødvendige anlæg til kystbeskyttelse, herunder af tekniske anlæg og væsentlige samfundsøkonomiske værdier. Stenstrup issø og Snarup bakker

97

de samlede landskabelige beskyttelsesområder. De geologiske beskyttelsesområder, der lå til grund for udpegningen i Regionplanen er overført uændret til kommuneplanen. Der kan læses mere om de udpegede landskaber på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

En mindre del med bakkerne ved Snarup ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bakkerne består af sand på siderne og ler på toppen og er dannet i stillestående issøer under sidste istid. De er en sjælden landskabstype i Danmark. Det meste af Stenstrup Issø ligger i Svendborg Kommune. Det er Danmarks næststørste issø. Dens historie er et vigtigt dokument for klimaudviklingen i Nordeuropa. Området er et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse. Udpegningsgrundlag Der er et sammenfald mellem de særlige geologiske og landskabelige beskyttelsesområder. De geologiske beskyttelsesområder udgør dog et mindre areal end de samlede landskabelige beskyttelsesområder. De geologiske beskyttelsesområder, er overført uændret fra Regionplan 2005 for Fyns Amt.

Det siger loven Retningslinie for særlige geologiske interesseområder er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/geologi/det_siger_loven.htm

Det siger loven Retningslinie for særlige geologiske interesseområder er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.

Statslige interesser Værdifulde geologiske landskaber, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. Udpegninger af nationale og regionale geologiske bevaringsområder og retningslinier i Regionplan 2005- skal fastholdes i kommuneplanen. Kommunen kan desuden udpege lokale geologiske bevaringsområder.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/geologi/statslige_interesser.htm

Der henvises til Miljøministeriets publikation ”Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”, 8.2.1-8.2.3. Heraf fremgår det, at kommunerne med kommuneplanen skal sikre at: Landskaber med særlige geologiske formationer, der illustrerer landets geologiske udvikling og som forståelsen af det danske landskabs dannelse. De karakteristiske geologiske formationer er også af forsknings- og undervisningsmæssig betydning. Værdifulde geologiske landskabstræk,

98

deres indbyrdes overgange og sammenhænge beskyttes. De nationale geologiske interesseområder må ikke forringes ved at de sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller lignende.

99

KAP 6.3: Kulturarv Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: MHJ Bemærk: Afsnittet gennemgår en omfattende revision ifm. Den igangværende kortlægning af kulturarv og kulturmiljø.

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Kulturarv Kulturarven på landet og i byerne omfatter fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, som f.eks. bevarede fiskelejre og herregårde, samt kirkerne og deres omgivelser. Kulturarven er med til at give både landskab og bebyggelse karakter. Den er en ressource, der medvirker positivt til fremme af bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Kommunerne skal i deres planlægning og administration af en række love tage vare på kulturarven og beskytte den. I kommuneplanen skal der udpeges bevaringsværdige kulturmiljøer og arkæologiske områder, kirkeomgivelser samt bevaringsværdige bygninger, med tilhørende retningsliner. De enkelte udpegninger er vist på kortet, og betydningen heraf er beskrevet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/kulturarv/kulturarv.htm

Kulturarven på landet og i byerne omfatter fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, som fx bevarede fiskelejre og herregårde, samt kirkerne og deres omgivelser. Kulturarven er med til at give både landskab og bebyggelse karakter. Den er en ressource, der medvirker positivt til fremme af bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Kommunerne skal i deres planlægning og administration af en række love tage vare på kulturarven og beskytte den. I kommuneplanen skal der udpeges bevaringsværdige kulturmiljøer og arkæologiske områder, kirkeomgivelser samt bevaringsværdige bygninger, med tilhørende retningsliner. De enkelte udpegninger er vist på kort og betydningen heraf er beskrevet.

Ingen ændringer

Kommunalbestyrelsens mål arbejde for at kommunens rige kulturarv indgår som en ressource for udvikling, der kan være med til at styrke kommunens identitet og kvalitet sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til beskyttelse af fredede og bevaringsværdige bygninger m.m., kulturmiljøer og kirkeomgivelser samt fredede fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger lægge vægt på den lokale dialog om bygnings- og øvrige kulturværdiers beskyttelse og bevarelse, og fremme en øget viden om de kulturhistoriske værdier i kommunen gennem formidling

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/kulturarv/kommunalbestyrelsens_maal.htm

arbejde for at kommunens rige kulturarv indgår som en ressource for udvikling, der kan være med til at styrke kommunens identitet og kvalitet sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til beskyttelse af fredede og bevaringsværdige bygninger m.m., kulturmiljøer og kirkeomgivelser samt fredede fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger lægge vægt på den lokale dialog om bygnings- og øvrige kulturværdiers beskyttelse og bevarelse, og fremme en øget viden om de kulturhistoriske værdier i kommunen

Ingen ændringer

100

gennem formidling Handlinger Kommunalbestyrelsen vil fremme sine mål bl.a. gennem bevarende lokalplaner, byfornyelse, byforskønnelse, naturpleje og ved igennem administration af lovgivningen generelt at tillægge de kulturhistoriske interesser vægt. Kommunen vil i den kommende planperiode afsøge et fagligt grundlag for at udpege kulturmiljøer fra nyere tid til supplement til de eksisterende udpegninger, der primært dækker miljøer fra middelalderen. En mulighed er den nedlagte jernbanestrækning Faaborg-Ringe som et vigtigt infrastrukturanlæg fra tiden omkring industrialiseringen. Kommunen vil deltage i udviklings- og samarbejdsprojekter omkring kulturmiljø, der kan få særlig betydning for kommunen. Konkret er kommunen blevet udpeget til kulturarvskommune sammen med de andre tre kommuner omkring Det Sydfynske Øhav. Projektet har fokus på havnene i øhavet og det maritime miljø, herunder Faaborg Havn. Projektet skal beskrive og tydeliggøre havnenes kulturarv og belyse mulighederne for at anvende den maritime kulturarv som et middel til sydfynsk udvikling i respekt for bevaringshensyn. Resultater fra projektet skal kunne anvendes som strategiplan for den videre planlægning omkring Faaborg Havn og samspil med den historiske by. Dette vil ske i tæt tilknytning til de øvrige plantiltag omkring Faaborg med masterplan og detailhandelsudvikling.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/kulturarv/handlinger.htm

Kommunalbestyrelsen vil fremme sine mål bl.a. gennem bevarende lokalplaner, byfornyelse, byforskønnelse, naturpleje og ved igennem administration af lovgivningen generelt at tillægge de kulturhistoriske interesser vægt. Kommunen er sammen med Øhavsmuseet og de lokalhistoriske arkiver ved at kortlægge kulturarv og kulturmiljøer. Denne kortlægningen er et supplement til de eksisterende udpegninger, der primært dækker miljøer fra middelalderen. Et kulturmiljø kunne være den nedlagte jernbanestrækning Faaborg-Ringe som et vigtigt infrastrukturanlæg fra tiden omkring industrialiseringen. Kortlægningen skal endvidere sætte fokus på den store bevaringsværdige bygningsmasse kommunen rummer, men som mange steder er i forfald. Den bevaringsværdige bygningsmasse vil fortsat kræve særlig administrativ og politisk opmærksomhed. Kommunen vil deltage i udviklings- og samarbejdsprojekter omkring kulturmiljø, der kan få særlig betydning for kommunen. Kommunen har i den forgangne planperionde været udpeget til kulturarvskommune sammen med de andre tre kommuner omkring Det Sydfynske Øhav. Projektet har fokus på Øhavets havne, som kulturmiljø og kulturarv. Resultatet af projektet anvendes i den videre planlægning omkring Faaborg Havn og samspillet med den historiske by.

Opdatering af tekst. Indsat jf. mail MHJ den 4.sep 12

Retningslinier Bevaringsværdige bygninger 6.3.1 Den bevaringsværdige bebyggelse omfatter fredede bygninger samt bygninger, der i Faaborg Kommuneatlas, 1992 er registreret som bygninger

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/kulturarv/retningslinier.htm

6.3.1 Den bevaringsværdige bebyggelse omfatter fredede bygninger samt bygninger, der i Faaborg Kommuneatlas, 1992 er registreret som bygninger med bevaringsværdi 1-4. De

101

med bevaringsværdi 1-4. De udpegede bygninger kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration af øvrig lovgivning. Ombygning og tilbygning til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningernes arkitektur og den helhed, som bygningerne indgår i. Nybyggeri nær bevaringsværdige bygninger i by- og landzone skal tilpasses den sammenhæng, som byggeriet indgår i og bør gives et nutidigt udtryk med respekt for den lokale byggeskik Arkæologiske beskyttelsesområder 6.3.2 I de særlige arkæologiske beskyttelsesområder jf. kort kan der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt: der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes Inden for de arkæologiske beskyttelsesområder kan tilladelse til vandindvinding, der medfører sænkning af vandstanden i søer, moser og kilder med særlige kulturhistoriske/arkæologiske beskyttelsesinteresser, normalt ikke meddeles. Kulturmiljøer 6.3.3 Særligt bevaringsværdige landsbyer og kystkulturer Inden for de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer og kystkulturer jf. kort må der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. Såfremt der lokalplanlægges inden for områderne, skal lokalplanbestemmelserne sikre de konkrete bevaringsværdier, der ligger til grund for udpegningen. 6.3.4 Særligt bevaringsværdige landsby- og hovedgårdsejerlav Inden for de særligt bevaringsværdige ejerlav jf. kort skal hensynet til de kulturhistoriske bevaringsinteresser tillægges høj prioritet ved

udpegede bygninger kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside (LINK). Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration af øvrig lovgivning. Ombygning og tilbygning til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningernes arkitektur og den helhed, som bygningerne indgår i. Nybyggeri nær bevaringsværdige bygninger i by- og landzone skal tilpasses den sammenhæng, som byggeriet indgår i og bør gives et nutidigt udtryk med respekt for den lokale byggeskik Arkæologiske beskyttelsesområder 6.3.2 I de særlige arkæologiske beskyttelsesområder, se kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 2 (LINK), kan der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt: der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes Inden for de arkæologiske beskyttelsesområder kan tilladelse til vandindvinding, der medfører sænkning af vandstanden i søer, moser og kilder med særlige kulturhistoriske/arkæologiske beskyttelsesinteresser, normalt ikke meddeles. Kulturmiljøer

102

administration og planlægning mv. De udpegede ejerlav skal friholdes for anlæg, som kan medføre forringelse af bevaringsværdierne. Kirkeomgivelser 6.3.5 Kirkebeskyttelseszoner Inden for de på kortet viste kirkebeskyttelseszoner kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v. såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt.

6.3.3 Særligt bevaringsværdige landsbyer og kystkulturer Inden for de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer og kystkulturer, se kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 2 (LINK), må der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. Såfremt der lokalplanlægges inden for områderne, skal lokalplanbestemmelserne sikre de konkrete bevaringsværdier, der ligger til grund for udpegningen. 6.3.4 Særligt bevaringsværdige landsby- og hovedgårdsejerlav Inden for de særligt bevaringsværdige ejerlav, se kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 2 (LINK), skal hensynet til de kulturhistoriske bevaringsinteresser tillægges høj prioritet ved administration og planlægning mv. De udpegede ejerlav skal friholdes for anlæg, som kan medføre forringelse af bevaringsværdierne. Kirkeomgivelser 6.3.5 Kirkebeskyttelseszoner Inden for kirkebeskyttelsesområder, se kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 2 (LINK), kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v. såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt.

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Generelt En stor del af de udpegede kulturmiljøer er ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/kulturarv/redegoerelse.htm

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Generelt En stor del af de udpegede kulturmiljøer er ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i udpegningen og retningslinierne.

103

udpegningen og retningslinierne. En mindre del af kulturmiljøerne er omfattet af bevarende lokalplaner. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige omfatter kulturmiljøet med i det daglige. Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der ofte kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling. Det lokale kulturhistoriske museum skal inddrages i forbindelse med planlægning for arealer, der har kulturhistorisk værdi. Bevaringsværdige bygninger De fredede samt bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Retsvirkningen af udpegning af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er, at der indføres af en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedrivning af de udpegede bygninger. Kommunen skal i forvejen efter anden lovgivning give tilladelse til nedrivning af samtlige bygninger i kommunen. Desuden giver udpegningen mulighed for, at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via et lokalt bygningsforbedringsudvalg. Faaborg-Midtfyn Kommune har dog ikke nedsat et sådant udvalg. Der er lavet et kommuneatlas med registrering af bevaringsværdige bygninger for den tidligere Faaborg Kommune. Der findes også bevaringsværdige bygninger i de tidligere kommuner Broby, Årslev, Ringe og Ryslinge, men disse bygninger er ikke kortlagte og registrerede. Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde videre frem mod en samlet kortlægning for hele kommunen. Arkæologiske beskyttelsesområder Områderne rummer en koncentration af forhistoriske og historiske kulturspor oftest skjult i jordlagene. Områderne kan ikke inddrages til byvækstformål eller

En mindre del af kulturmiljøerne er omfattet af bevarende lokalplaner. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige giver kulturmiljøet med i det daglige. Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der ofte kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling. Det lokale kulturhistoriske museum skal inddrages i forbindelse med planlægning for arealer, der har kulturhistorisk værdi. Bevaringsværdige bygninger De fredede samt bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside (LINK). Retsvirkningen af udpegning af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er, at der indføres af en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedrivning af de udpegede bygninger. Kommunen skal i forvejen efter anden lovgivning give tilladelse til nedrivning af samtlige bygninger i kommunen. Desuden giver udpegningen mulighed for, at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via et lokalt bygningsforbedringsudvalg. Faaborg-Midtfyn Kommune har dog ikke nedsat et sådant udvalg. Der er lavet et kommuneatlas med registrering af bevaringsværdige bygninger for den tidligere Faaborg Kommune. Der findes også bevaringsværdige bygninger i de tidligere kommuner Broby, Årslev, Ringe og Ryslinge, men disse bygninger er ikke kortlagt og registreret. Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder videre frem mod en samlet kortlægning for hele kommunen.

Opdatering

104

til nye større tekniske anlæg. De kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling. Trusler i øvrigt mod områderne består typiske af forstyrrelser af mulige fundlag, samt i et vist omfang af udtørring. Områderne er følsomme for dybdepløjning, og det bør derfor undgås i områderne. Det sidste kan dog ikke reguleres af kommuneplanen. Kulturhistoriske fund ved jordarbejde mv. Alle kulturhistoriske fund, der måtte dukke frem i forbindelse med jordarbejde mv. er beskyttet af museumslovens kap. 8, uanset om det sker inden for eller uden for de kulturhistoriske beskyttelsesområder. Det betyder, at såfremt der i forbindelse med jordarbejde konstateres skjulte fortidsminder, skal arbejdet standses, og det stedlige statsanerkendte arkæologiske museum kontaktes. For Faaborg-Midtfyn Kommune er det Odense Bys Museer. Såfremt museet vurdere, at der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser, inden arbejdet kan genoptages, skal udgiften betales af bygherren. Kulturmiljøer Retningslinierne for udpegede kulturmiljøer gælder også for udvidelse af eksisterende driftsbygninger samt etablering og placering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet, såfremt der kræves zonetilladelse eller planlægning til dette byggeri. Administration af retningslinierne skal ske på baggrund af udpegningsgrundlaget og konkrete bevaringsinteresser beskrevet for de enkelte kulturmiljøer: Lyø by Lyø By med ejerlav er udpeget. Den må betragtes som en særdeles velbevaret landsby med hele sin oprindelige struktur, bestående af det krogede, smalle gadeforløb, de gamle tofteskel med stengærder samt stjerneudskifningsskellene med levende hegn intakt.

Arkæologiske beskyttelsesområder Områderne rummer en koncentration af forhistoriske og historiske kulturspor oftest skjult i jordlagene. Områderne kan ikke inddrages til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg. De kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling. Trusler i øvrigt mod områderne består typiske af forstyrrelser af mulige fundlag samt i et vist omfang af udtørring. Områderne er følsomme for dybdepløjning, og det bør derfor undgås i områderne. Det sidste kan dog ikke reguleres af kommuneplanen. Kulturhistoriske fund ved jordarbejde mv. Alle kulturhistoriske fund, der måtte dukke frem i forbindelse med jordarbejde mv. er beskyttet af museumslovens kap. 8, uanset om det sker inden for eller uden for de kulturhistoriske beskyttelsesområder. Det betyder, at såfremt der i forbindelse med jordarbejde konstateres skjulte fortidsminder, skal arbejdet standses, og det stedlige statsanerkendte arkæologiske museum kontaktes. For Faaborg-Midtfyn Kommune er det Odense Bys Museer. Såfremt museet vurdere, at der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser, inden arbejdet kan genoptages, skal udgiften betales af bygherren. Kulturmiljøer Retningslinierne for udpegede kulturmiljøer gælder også for udvidelse af eksisterende driftsbygninger samt etablering og placering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet, såfremt der kræves zonetilladelse eller planlægning til dette byggeri. Administration af retningslinierne skal ske

105

Endvidere ligger byens nuværende 22 gårde på deres oprindelige tomter. Faldsled Faldsled udgør et meget velbevaret landsbymiljø med de mange gamle og velbevarede bindingsværksbygninger omkring et samlet stykke af hovedtrafikåren, Assensvej og med kroen med dens markante beliggenhed og beplantninger med høje enkeltstående træer. Dele af Faldsled er desuden udpeget som kystkultur. Faldsled er oprindelig en bondeby, der i løbet af 1800 tallet blev forvandlet til en skipperby med havn og gode huse til de mange skippere og håndværkere tilknyttet skibsfarten. Den består af en arkitektonisk meget værdifuld bebyggelse fra omkring 1840 til 1880. Bebyggelsen er velholdt og har et fint helhedspræg. Sdr. Broby I Sdr. Broby rummer området langs Odense Å høje landskabelige, visuelle og kulturhistoriske værdier, og den gamle landsby er meget velbevaret som adelby, der ikke er anlagt ved udflytning. Faaborg Søkøbstad Faaborg Søkøbstad med Langelinie og den gamle havnefront med toldbod, flere pakhuse, købmandsgårde og haver fra 1700 og 1800 tallet er udpeget som kystkulturmiljø. Dyreborg Dyreborg har et meget velbevaret kystkulturmiljø med sammenhængende bebyggelse og endda med den sene tilføjelse som Ny Dyreborg. Der er desuden store rekreative værdier nær fiskerlejet med skov og strand. Det er vigtigt at fastholde bebyggelsens præg af fiskerleje. Området er sårbart over for f.eks. større nybyggeri og udbygning af havnen med marina. Nakkebølle Sanatorium Nakkebølle Sanatorium er et stilfuldt anlæg fra omkring 1900 med tilhørende park og skov,

på baggrund af udpegningsgrundlaget og konkrete bevaringsinteresser beskrevet for de enkelte kulturmiljøer: Lyø by Lyø By med ejerlav er udpeget. Den må betragtes som en særdeles velbevaret landsby med hele sin oprindelige struktur, bestående af det krogede, smalle gadeforløb, de gamle tofteskel med stengærder samt stjerneudskifningsskellene med levende hegn intakt. Endvidere ligger byens nuværende 22 gårde på deres oprindelige tomter. Faldsled Faldsled udgør et meget velbevaret landsbymiljø med de mange gamle og velbevarede bindingsværksbygninger omkring et samlet stykke af hovedtrafikåren, Assensvej og med kroen med dens markante beliggenhed og beplantninger med høje enkeltstående træer. Dele af Faldsled er desuden udpeget som kystkultur. Faldsled er oprindelig en bondeby, der i løbet af 1800 tallet blev forvandlet til en skipperby med havn og gode huse til de mange skippere og håndværkere tilknyttet skibsfarten. Den består af en arkitektonisk meget værdifuld bebyggelse fra omkring 1840 til 1880. Bebyggelsen er velholdt og har et fint helhedspræg. Sdr. Broby I Sdr. Broby rummer området langs Odense Å høje landskabelige, visuelle og kulturhistoriske værdier, og den gamle landsby er meget velbevaret som adelby, der ikke er anlagt ved udflytning.

106

indbegrebet af et godt sanatoriebyggeri med særdeles høj rekreativ værdi. Korshavn Fiskernes havn Korshavn er en lille velbevaret havn med fiskeri. Allested I landsbyejerlavet Allested er en stor del af stjerneudskiftningshegnene bevaret. Dette sammen med et forholdsvis intakt vejforløb og andre interesser har gjort, at ejerlavet er vurderet som særligt bevaringsværdigt. Østrupgård Hovedgårdsejerlavet Østrupgård har en lang og karakteristisk udvikling. Selve Østrupgaard har i usædvanlig grad bevaret sin oprindelige karakter. Arreskov Arreskov udgør en sjælden anlægstype med en lang udviklingshistorie med mange karakteristika. Hovedgårdsejelavet er intakt bevaret til nutiden. Brahestrolleborg Ejerlavet Brahetrolleborg er endnu intakt bevaret og er ikke præget af nybebyggelse. Brahetrolleborg regnes for det bedst bevarede cisterciencerkloster i Danmark. Andre områder med kulturhistorisk bevaringsinteresse Der findes også andre kulturmiljøer uden for de udpegede særligt bevaringsværdige kulturmiljøer, hvor værdier fortjener beskyttelse/bevaring. For en del af disse, er der udarbejdet bevarende lokalplaner på linie med de særligt bevaringsværdige landsbyer. I en række lokalplaner for landsbyer er der desuden udpeget områder med bevaringsinteresser. Kirkebeskyttelseszoner De udpegede kirkebeskyttelseszoner bør friholdes for byggeri og anlæg mv., der forhindrer det frie udsyn til

Faaborg Søkøbstad Faaborg Søkøbstad med Langelinie og den gamle havnefront med toldbod, flere pakhuse, købmandsgårde og haver fra 1700 og 1800 tallet er udpeget som kystkulturmiljø. Dyreborg Dyreborg har et meget velbevaret kystkulturmiljø med sammenhængende bebyggelse og endda med den sene tilføjelse som Ny Dyreborg. Der er desuden store rekreative værdier nær fiskerlejet med skov og strand. Det er vigtigt at fastholde bebyggelsens præg af fiskerleje. Området er sårbart over for f.eks. større nybyggeri og udbygning af havnen med marina. Nakkebølle Sanatorium Nakkebølle Sanatorium er et stilfuldt anlæg fra omkring 1900 med tilhørende park og skov, indbegrebet af et godt sanatoriebyggeri med særdeles høj rekreativ værdi. Korshavn Fiskernes havn Korshavn er en lille velbevaret havn med fiskeri. Allested I landsbyejerlavet Allested er en stor del af stjerneudskiftningshegnene bevaret. Dette sammen med et forholdsvis intakt vejforløb og andre interesser har gjort, at ejerlavet er vurderet som særligt bevaringsværdigt. Østrupgård Hovedgårdsejerlavet Østrupgård har en lang og karakteristisk udvikling. Selve Østrupgaard har i usædvanlig grad bevaret sin oprindelige karakter.

107

og fra de pågældende kirker, så de fremover stadig kan fremstå som markante elementer i landskabet. Det bemærkes at der i forbindelse med en lang række af kirkerne er så kaldte "Provst Exner" fredninger. Retningslinie 6.3.4 supplerer Naturbeskyttelseslovens § 19 om beskyttelseslinier omkring kirker. Herefter må der ikke opføres bygninger med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Fortidsminder og sten- og jorddiger Fortidsminder som gravhøje, stensætninger mv. er fredede. De kan ses på kommunens digitale kort. Kulturarvsstyrelsen er ansvarlig myndighed for registrering mv. Kommunen administrerer beskyttelsen efter natur- og museumsloven samt pleje og information om fortidsminder. Alle stendiger og de fleste jorddiger er beskyttet efter museumsloven. Kulturarvsstyrelsen står for tilsyn og kommunen administrerer beskyttelsesbestemmelserne. De beskyttede diger kan ses på kommunens digitale kort. Udpegningsgrundlag Bevaringsværdige bygninger I Faaborg Kommuneatlas - Bevaringsværdier i byer og bygninger, 1992, er der lavet en kortlægning af bygningsmæssige bevaringsværdier i den gamle Faaborg Kommune. Alle bygninger fra før 1940 og enkelte fra perioden 1940-60 er registreret med en bevaringsværdi på en skala 1-9 efter SAVE- metode, der er lavet af Skov- og Naturstyrelsen. Der er ikke sket en tilsvarende udpegning i de øvrige tidligere kommuner, der nu indgår i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Arkæologiske beskyttelsesområder

Arreskov Arreskov udgør en sjælden anlægstype med en lang udviklingshistorie med mange karakteristika. Hovedgårdsejelavet er intakt bevaret til nutiden. Brahestrolleborg Ejerlavet Brahetrolleborg er endnu intakt bevaret og er ikke præget af nybebyggelse. Brahetrolleborg regnes for det bedst bevarede cisterciencerkloster i Danmark. Andre områder med kulturhistorisk bevaringsinteresse Der findes også andre kulturmiljøer uden for de udpegede særligt bevaringsværdige kulturmiljøer, hvor værdier fortjener beskyttelse/bevaring. For en del af disse, er der udarbejdet bevarende lokalplaner på linie med de særligt bevaringsværdige landsbyer. I en række lokalplaner for landsbyer er der desuden udpeget områder med bevaringsinteresser. Kirkebeskyttelseszoner De udpegede kirkebeskyttelsesområder bør friholdes for byggeri og anlæg mv., der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker, så de fremover stadig kan fremstå som markante elementer i landskabet. Det bemærkes at der i forbindelse med en lang række af kirkerne er så kaldte "Provst Exner" fredninger. Retningslinie 6.3.4 supplerer Naturbeskyttelseslovens § 19 om beskyttelseslinier omkring kirker. Herefter må der ikke opføres bygninger med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig

108

Arkæologiske beskyttelsesområder Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan 2005-. De omfatter vigtige kendte offermoser, bopladser, gravpladser etc., og rummer i alle tilfælde områder med stor koncentration af betydende kulturspor. Kulturmiljøer Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan 2005- hvor der på baggrund af en række kriterier i amtet som sådan var udpeget 23 særligt bevaringsværdige landsbyer, 11 særligt bevaringsværdige landsbyejerlav, 18 hovedgardsejerlav samt 60 særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer. I det tidligere Fyns Amt blev der lavet en grundig registrering af herregårde, landsbyer og landsbyejerlav samt kystkulturmiljøer, og udpegningerne i regionplanen er foretaget på baggrund af dette omfattende materiale. En del af dette materiale er tilgængelig via hjemmesiden: historisk atlas for Fyn. Kirkebeskyttelseszoner Arealudpegningen er overført uændret fra Regionplan 2005-. For at give en mere udstrakt beskyttelse af de udsigter til kirker, der stadig er åbne, var der i regionplanen udpeget beskyttelseszoner ved i alt 203 kirker i hele det tidligere amt. Grundlaget for udpegningen er dokumenteret af amtet og opbevares af Odense Bys Museer.

bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Fortidsminder og sten- og jorddiger Fortidsminder som gravhøje, stensætninger mv. er fredede. De kan ses på Miljøportalen (LINK). Kulturstyrelsen er ansvarlig myndighed for registrering mv. Kommunen administrerer beskyttelsen efter natur- og museumsloven samt pleje og information om fortidsminder. Alle stendiger og de fleste jorddiger er beskyttet efter museumsloven. Kulturstyrelsen står for tilsyn og kommunen administrerer beskyttelsesbestemmelserne. De beskyttede diger kan ses på Miljøportalen (LINK). Udpegningsgrundlag Bevaringsværdige bygninger I Faaborg Kommuneatlas - Bevaringsværdier i byer og bygninger, 1992, er der lavet en kortlægning af bygningsmæssige bevaringsværdier i den gamle Faaborg Kommune. Alle bygninger fra før 1940 og enkelte fra perioden 1940-60 er registreret med en bevaringsværdi på en skala 1-9 efter SAVE- metode, der er lavet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen). Der er ikke sket en tilsvarende udpegning i de øvrige tidligere kommuner, der nu indgår i Faaborg-Midtfyn Kommune. De fredede bygninger og de bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside. Arkæologiske beskyttelsesområder Arkæologiske beskyttelsesområder Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan 2005. De omfatter vigtige kendte offermoser, bopladser, gravpladser

109

etc., og rummer i alle tilfælde områder med stor koncentration af betydende kulturspor. Kulturmiljøer Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan 2005, hvor der på baggrund af en række kriterier, sat af det tidligere Fyns Amt, som sådan var udpeget 23 særligt bevaringsværdige landsbyer, 11 særligt bevaringsværdige landsbyejerlav, 18 hovedgårdsejerlav samt 60 særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer. I det tidligere Fyns Amt blev der lavet en grundig registrering af herregårde, landsbyer og landsbyejerlav samt kystkulturmiljøer, og udpegningerne i regionplanen er foretaget på baggrund af dette omfattende materiale. En del af dette materiale er tilgængelig via hjemmesiden: historisk atlas for Fyn (LINK). Kirkebeskyttelsesområder Arealudpegningen er overført uændret fra Regionplan 2005. For at give en mere udstrakt beskyttelse af de udsigter til kirker, der stadig er åbne, var der i regionplanen udpeget beskyttelseszoner ved i alt 203 kirker i hele det tidligere amt. Grundlaget for udpegningen er dokumenteret af amtet og opbevares af Odense Bys Museer.

Det siger loven Retningslinierne vedrørende kulturarven er fastsat i medfør af planlovens § 11, skt. 1, nr. 14, lovbekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (nr. 911 af 14.10.2002 med senere ændringer), samt museumslovens §§ 23 og 24. De kommuner, der sammen med ministeriet har

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/kulturarv/det_siger_loven.htm

Det siger loven Retningslinierne vedrørende kulturarven er fastsat i medfør af planlovens § 11, skt. 1, nr. 14, Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (nr. 685 af 09.06.2011) samt museumslovens §§ 23 og 24. De kommuner, der sammen med

uændret

110

udarbejdet et kommuneatlas, skal foretage en udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen, jf. kulturministeriets bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen (nr. 838 af 3.10.2002).

Miljøministeriet har udarbejdet et kommuneatlas, skal foretage en udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen, jf. Kulturministeriets bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen (nr. 838 af 3.10.2002).

Statslige interesser At de kulturhistoriske enkeltelementer - både monumenterne og de mere ydmyge spor - sikres At de kulturhistoriske helheder i det åbne land og byerne - kulturmiljøer - kortlægges, beskrives og sikres At kirker og kirkeomgivelser, de markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet At kommunen udpeger kulturmiljøer, der dækker alle perioder fra forhistorisk tid og middelalder til nyere tid og nutid At der sker en formidling af kulturarven

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/kultur_og_landskab/kulturarv/statslige_interesser.htm

Statslige interesser At de kulturhistoriske enkeltelementer - både monumenterne og de mere ydmyge spor - sikres At de kulturhistoriske helheder i det åbne land og byerne - kulturmiljøer - kortlægges, beskrives og sikres At kirker og kirkeomgivelser, de markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet At kommunen udpeger kulturmiljøer, der dækker alle perioder fra forhistorisk tid og middelalder til nyere tid og nutid At der sker en formidling af kulturarven

111

KAP 7.1: Naturinteresser Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: KS, MHJ

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Naturinteresser Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Kommunen rummer store naturværdier af international betydning inden for de såkaldte Natura 2000 områder. Der er særlige forpligtigelser til at sikre og styrke disse naturværdier. Også udenfor disse områder er der mange værdifulde naturområder, som skal beskyttes og udvikles for at sikre den biologiske mangfoldighed og naturkvaliteten. Kommuneplanen skal sikre varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser. Som del heraf skal der udpeges områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser, og en naturkvalitetsplan, der vil danne grundlag for administration af en række love og prioritering af naturforvaltning. Kommuneplanen skal desuden på kort vise beliggenheden af Natura 2000 områderne samt fredede områder.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/natur_og_miljoe/naturinteresser/

Ingen ændringer

Kommunalbestyrelsens mål Fastholde og styrke naturindholdet i kommunen - til sikring og forbedring af levevilkårene for de vilde dyr og planter - til sikring af den genetiske arv for fremtiden - af hensyn til befolkningens muligheder for alsidige naturoplevelser nu og i fremtiden - for at kunne udbygge turismen og de rekreative muligheder på et bæredygtigt grundlag Bestræbelserne herfor sker ud fra en varetagelse af både internationale, nationale, regionale og lokale forpligtigelser og hensyn

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/natur_og_miljoe/naturinteresser/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Fastholde og styrke naturindholdet i kommunen, herunder: at sikre og forbedre af levevilkårene for de vilde dyr og planter, herunder sikring af den genetiske arv for fremtiden at sikre befolkningens muligheder for alsidige naturoplevelser nu og i fremtid at kunne udbygge turismen og de rekreative muligheder på et bæredygtigt grundlag Bestræbelserne herfor sker ud fra en varetagelse af både internationale, nationale, regionale og lokale forpligtigelser og hensyn

tekstændringer

112

Handlinger Kommunen vil leve op til målene gennem en aktiv naturpleje- og genopretningsindsats. Kommunalbestyrelsen har blandt andet tiltrådt Count Down 2010 erklæringen. Det betyder at kommunen har forpligtet sig til at understøtte FN's 2010 mål om at bremse tabet i biologisk mangfoldighed inden 2010. Kommunalbestyrelsen har sammen med de øvrige 3 kommuner omkring Det Syddanske Øhav igangsat en forundersøgelse om etablering af en Nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Kommunen deltager desuden i Naturturisme I/S og Havørred Fyn, der sikrer midler til udbygning af både friluftsliv, naturgrundlag og markedsføring. Kommunen vil lave en samlet naturstrategi for hele kommunen i forlængelse af de komunale handleplaner for Natura 2000 områderne, som kommunen skal lave efter Miljømålsloven i 2010. Kommunalbestyrelsen vil bruge det kommende arbejde med de statslige Natur- og Vandplaner til at få mest mulig ny natur til kommunen i form af f.eks. genopretning af vådområder og skovrejsning, jf. kommunenes Friluftsstrategi, der er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Kommunen vil afsøge regionale, nationale og internationale samarbejds- og finansieringsmuligheder for at nå størst mulig målopfyldelse.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/natur_og_miljoe/naturinteresser/handlinger.htm

Handlinger Kommunen vil leve op til målene gennem en aktiv naturpleje- og genopretningsindsats. Kommunalbestyrelsen har sammen med Assens og Svendborg kommuner indsendt en ansøgning til Miljetablering af en Nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Kommunen deltager i Naturturisme I/S og Havørred Fyn, der sikrer midler til udbygning af både friluftsliv,markedsføring. Kommunen vil lave en samlet naturstrategi for hele kommunen parallelt med de kommunale handleplaneindsatsen i Natura 2000 områderne. Kommunalbestyrelsen vil bruge handleplanerne og det videre arbejdNatur- og Vandplaner til at få mest mulig ny natur til kommunen i form af fx genopretning af vådområder omere i kommunens friluftsstrategi (LINK) der er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Kommunen vil afsøge regionale, nationale og internationale samarbejds- og finansieringsmuligheder for amålopfyldelse. Kommunalbestyrelsen vil bl.a. aktivt understøtte kommunernes aftale med staten om Grøden lokale indsats for naturpleje og forbedringer.

Alm. opdatering

Retningslinjer 7.1.1 Beskyttede naturtyper jf. kort. De beskyttede naturtyper er overdrev, heder, enge, moser, strandenge, vandløb og søer. I følge naturbeskyttelseslovens § 3 er det ikke tilladt at gøre noget, der ændre tilstanden af disse områder. Dispensation fra bestemmelsen kan kun gives i ganske særlige tilfælde, jf. redegørelsen. Tilladelse til vandindvinding, der kan betyde væsentlige naturforringelser for de højest målsatte naturområder (A, B eller C) samt søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser, eller i øvrigt kan påvirke de særlige biologiske interesseområder betydeligt, bør undgås. Nødvendige nye vandindvindinger, som vil påvirke værdifulde naturområder, og hvor alternativer ikke kan findes, bør forudsætte, at der er tale om højt prioriterede formål (drikkevandsformål), samt at der gennemføres kompenserende foranstaltninger i forhold til de naturværdier, der påvirkes heraf. 7.1.2 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper (Natura 2000 områder) er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder samt Ramsar områder. Inden for disse områder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne, jf. kort. Se redegørelsen for de detaljerede regler for administration af Natura 2000 områder. 7.1.3 Særlige biologiske beskyttelsesområder/økologiske forbindelser Inden for de særlige biologiske interesseområder, jf. kort, kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt beskyttelses- og naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv ikke forringes.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/natur_og_miljoe/naturinteresser/retningslinjer.htm

7.1.1 Beskyttede naturtyper. De beskyttede naturtyper er overdrev, heder, enge, moser, strandenge, vandløb og søer (link til miljøportalen). I følge naturbeskyttelseslovens § 3 er det ikke tilladt at gøre noget, der ændre tilstanden af disse områder. Dispensation fra bestemmelsen kan kun gives i ganske særlige tilfælde, jf. redegørelsen. Tilladelse til vandindvinding, der kan betyde væsentlige naturforringelser for de højest målsatte naturområder (A, B eller C) samt søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser, eller i øvrigt kan påvirke de særlige biologiske interesseområder betydeligt, bør undgås. Nødvendige nye vandindvindinger, som vil påvirke værdifulde naturområder, og hvor alternativer ikke kan findes, bør forudsætte, at der er tale om højt prioriterede formål (drikkevandsformål), samt at der gennemføres kompenserende foranstaltninger i forhold til de naturværdier, der påvirkes heraf. 7.1.2 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort 3.

Er kontrolleret ift. retningslinjer i vandplanerne Alm. opdatering

113

Lavbundsarealer inden for de særlige biologiske interesseområder skal så vidt mulig friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde naturområder. 7.1.4 Det øvrige åbne land Uden for de særlige biologiske interesseområder kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, såfremt naturkvalitetsmålene (jf. kort og retningslinje 7.1.5 neden for) samt hensynet til søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser ikke herved tilsidesættes. 7.1.5 Naturkvalitetsmål Naturkvalitetsmål for de enkelte naturområder fremgår af kortet og målsætningskategorierne er defineret jf. tabel. Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land må der ikke efter planloven, miljølovgivningen og anden relevant lovgivning meddeles tilladelser til aktiviteter, der gennem forurening kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. 7.1.6 Naturforvaltning En indsats for at sikre/genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder vil blive givet højeste prioritet. Kommunens naturforvaltningsindsats skal i øvrigt i vidt omfang rettes mod de udpegede særlige biologiske interesseområder og særligt tilstræbes at realisere naturkvalitetsmålene. Kommunen kan også virke for skabelse af nye levesteder for dyr og planter. Naturforvaltningen kan desuden omfatte pleje af kulturhistoriske anlæg. I vandløb, søer, moser, nor, havområder og andre vådområder inden for de særlige biologiske interesseområder skal der tilstræbes miljømæssige forhold, herunder en vandkvalitet, der sikrer, at områderne har et så alsidigt og naturligt plante- og dyreliv som muligt. Disse områder bør endvidere sikres mod andre kulturpåvirkninger, herunder påvirkninger som følge af rekreative aktiviteter, indvinding af råstoffer fra havbunden etc., der kan forringe områdernes aktuelle naturmæssige værdier eller forhindre realiseringen af de i kommuneplanen fastsatte naturkvalitetsmål.

Områderne rummer plante- og dyrearter og naturtyper (Natura 2000 områder) der er omfattet af EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder samt Ramsar-områder. Inden for disse områder, må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved påvirkning fra ændringer uden for områderne Se redegørelsen for de detaljerede regler for administration af Natura 2000 områder. 7.1.3 Særlige biologiske beskyttelsesområder/økologiske forbindelser. Inden for de særlige biologiske interesseområder som fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort 3, kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt beskyttelses- og naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv ikke forringes. Lavbundsarealer (se afsnittet herom) inden for de særlige biologiske interesseområder skal så vidt mulig friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde naturområder. 7.1.4 Det øvrige åbne land Uden for de særlige biologiske interesseområder kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, såfremt naturkvalitetsmålene, jf. retningslinje 7.1.5, og hensynene til søer, vandhuller og kilder med særlige biologiske interesser ikke tilsidesættes. Kommunens naturkvalitetsplan fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort 3. 7.1.5 Naturkvalitetsmål Naturkvalitetsmål for de enkelte naturområder fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort 3 og målsætningskategorierne er defineret jf. tabel i redegørelsen. Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land må der ikke efter planloven, miljølovgivningen og anden relevant lovgivning meddeles tilladelser til aktiviteter, der gennem forurening kan påvirke naturområder i et

Hent seneste udpegning fra Miljøportalen! Kortet skal opdateres i forhold til seneste § 3 – Nye områder? Og fjernede områder skal ud.

114

omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. 7.1.6 Naturforvaltning En indsats for at sikre/genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder vil blive givet højeste prioritet. Kommunens naturforvaltningsindsats skal i øvrigt i vidt omfang rettes mod de udpegede særlige biologiske interesseområder og særligt tilstræbes at realisere naturkvalitetsmålene. Kommunen kan også virke for skabelse af nye levesteder for dyr og planter. Naturforvaltningen kan desuden omfatte pleje af kulturhistoriske anlæg. I vandløb, søer, moser, nor, havområder og andre vådområder inden for de særlige biologiske interesseområder skal der tilstræbes miljømæssige forhold, herunder en vandkvalitet, der sikrer, at områderne har et så alsidigt og naturligt plante- og dyreliv som muligt. Disse områder bør endvidere sikres mod andre kulturpåvirkninger, herunder påvirkninger som følge af rekreative aktiviteter, indvinding af råstoffer fra havbunden mv., der kan forringe områdernes aktuelle naturmæssige værdier eller forhindre realiseringen af de i kommuneplanen fastsatte naturkvalitetsmål.

Redegørelse Uddybning af retningslinjerne Beskyttede naturtyper og fredede arealer Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages indgreb, der ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ca. 4.300 ha beskyttet natur. Loven giver dog kommunalbestyrelsen mulighed for i en række tilfælde at meddele dispensation, f.eks. hvis væsentlige samfundsinteresser taler herfor, og ændringen er begrænset. Der kan også gives dispensation til forbedringer af de konkrete naturværdier. For en nærmere beskrivelse af beskyttelsen og muligheder for dispensation henvises til By- og

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/natur_og_miljoe/naturinteresser/redegoerelse.htm

Redegørelse Uddybning af retningslinjerne Beskyttede naturtyper og fredede arealer Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages indgreb, der ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ca. 4.300 ha beskyttet natur. Loven giver dog kommunalbestyrelsen mulighed for i en række tilfælde at meddele dispensation, f.eks. hvis væsentlige samfundsinteresser taler herfor, og ændringen er begrænset. Der kan også gives dispensation til forbedringer af de konkrete naturværdier. For en nærmere beskrivelse af beskyttelsen og muligheder for dispensation henvises til Naturstyrelsens

115

landskabsstyrelsens hjemmeside. Vandindvinding kan indebære en forringelse af naturtyper som søer, moser, ferske enge og kilder i form at sænket vandstand eller mindsket vandudsivning/udtørring. Tilladelser til vandindvinding, der kan betyde væsentlige forringelser for de højest målsatte områder (A og B) bør helt undgås. Fredede arealer er beskyttet efter en fredningskendelse for det pågældende areal efter en særlig bestemmelse i naturbeskyttelsesloven. Indholdet i fredningen kan således variere afhængig af det konkrete formål og naturværdierne. Der er typisk tale om landskabsfredninger eller egentlige naturfredninger. (SKEMA) Naturplaner for Natura 2000 områder De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper kaldes også Natura 2000 områder. De omfatter områder udlagt efter EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder samt Ramsarområder. 9 af Fyns 26 Natura 2000 områder ligger helt eller delvist i kommunen. Udpegningen foretages af staten. Inden udgangen af 2009 skal der være vedtaget statslige naturplaner for de enkelte Natura 2000 områder. Naturplanerne er bindende for kommunens øvrige planlægning. Til opfølgning af planerne skal kommunerne inden udgangen af 2010 udarbejde handleplaner med konkrete tiltag til at sikre, at de opstillede mål nås. Administration af Natura 2000 områder Inden for de på kortet viste Natura 2000 områder må der ikke: Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder Planlægges nye større veje eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lignende Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger

hjemmeside. Vandindvinding kan indebære en forringelse af naturtyper som søer, moser, ferske enge og kilder i form at sænket vandstand eller mindsket vandudsivning/udtørring. Tilladelser til vandindvinding, der kan betyde væsentlige forringelser for de højest målsatte områder (A og B) bør helt undgås. Fredede arealer er beskyttet efter en fredningskendelse for det pågældende areal efter en særlig bestemmelse i naturbeskyttelsesloven. Indholdet i fredningen kan således variere afhængig af det konkrete formål og naturværdierne. Der er typisk tale om landskabsfredninger eller egentlige naturfredninger. Fredningskendelser kan findes på Miljøportalen (http://kort.arealinfo.dk/) (SKEMA) Naturplaner for Natura 2000 områder De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder for plante- og dyrearter og naturtyper kaldes også Natura 2000 områder. De omfatter områder udlagt efter EF-direktiver om Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder samt Ramsar områder. 9 af Fyns 26 Natura 2000 områder ligger helt eller delvist i kommunen. Udpegningen foretages af staten. I december 2011 udsendte miljøministeren Natura 2000-planer for de enkelte Natura 2000 områder. Planerne indeholder målsætninger og indsatsplan for det konkrete Natura 2000 område og kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (link). Som opfølgning på planerne har kommunalbestyrelsen udarbejdet handleplaner for gennemførelse af naturplanernes indsatser. Administration af Natura 2000 områder Inden for de på kortet viste Natura 2000 områder må der ikke: Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder Planlægges nye større veje eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lignende Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende, f.eks.

Ny styrelse (Indsæt) Fredningskendelser for enkelte områder kan ses på Miljøportalen (link) Opdateret ift. at naturplaner er offentliggjort og handleplaner er udarbejdet.

116

og -parker, lossepladser og anlæg for deponering Udlægges nye områder til råstofindvinding på land Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Det gælder endvidere, at myndighederne ved administration af plan-, natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen i øvrigt samt anden relevant lovgivning skal sikre, at der ikke meddeles tilladelse til aktiviteter, der kan forringe forholdene for de naturtyper og arter, som danner grundlag for udpegningen af de internationale beskyttelsesområder. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for de arter, området er udpeget for. EF-Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV. Det betyder bl.a. at der ikke må gives tilladelser, der kan føre til beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rastepladser. I forbindelse med planer, tilladelser mv. skal den pågældende myndighed gøre rede for, hvorvidt der findes bilag IV-arter inden for området, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter. Der henvises desuden til Miljøministeriets hjemmeside om Natura 2000. Særlige biologiske interesseomåder/økologiske forbindelser Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare vores naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter. Kommunalbestyrelsen har udpeget de særlige biologiske interesseområder/økologiske forbindelser for at fremme udviklingen mod større og mere

lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering Udlægges nye områder til råstofindvinding på land Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Det gælder endvidere, at myndighederne ved administration af plan-, natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen i øvrigt samt anden relevant lovgivning skal sikre, at der ikke meddeles tilladelse der strider mod Natura 2000-planerne eller de tilhørende handleplaner. Der må ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan forringe forholdene for de naturtyper og arter, som danner grundlag for udpegningen af de internationale beskyttelsesområder Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for de arter, området er udpeget for. EF-Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV. Det betyder bl.a. at der ikke må gives tilladelser, der kan føre til beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rastepladser. I forbindelse med planer, tilladelser mv. skal den pågældende myndighed gøre rede for, hvorvidt der findes bilag IV-arter inden for området, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter. Der henvises desuden til Miljøministeriets hjemmeside (LINK) om Natura 2000. Særlige biologiske interesseområder/økologiske forbindelser Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare vores naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter.

Alm. Opdatering

117

sammenhængende natur i kommunen. Udpegningen skal danne grundlag for vurderinger og fortolkninger inden for de lovgivningsmæssige rammer. Den skal også danne grundlag for prioriteringer af aktive handlinger til naturbevaring og naturforbedringer. Naturkvalitetsmål Kommunalbestyrelsen har vedtaget naturkvalitetsplanen for naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, som et vigtigt grundlag for at forvalte og prioritere naturarealer på grundlag af deres naturkvalitet. Den indgår som grundlag ved varetagelse af de væsentligste biologiske interesser i forbindelse med meddelelse af tilladelser til forurenende aktiviteter efter diverse lovgivninger samt til brug for prioritering af den aktive indsats til bevaring og styrkelse af naturværdierne Vedrørende kvalitetsmål for søer og vandløb henvises til de statslige vandplaner. Målsætningskategorierne fremgår af skemaet i tabel "Biologisk påvirkning", som også viser, hvilke parametre der lægges vægt på ved bedømmelse af, om målsætningerne er opfyldt eller ej. I planen er ca. 31 % af naturarealerne i kommunen målsat til områder af international eller national betydning, ca. 29 % er områder af national eller regional betydning, 12 % er områder af regional betydning, mens ca. 28 % er områder af regional eller lokal betydning. Målsætning af søer og vandløb indgår ikke i opgørelsen. Naturforvaltning Naturforvaltning omfatter naturovervågning, tilsyn med fredede arealer, fortidsminder og beskyttede naturområder, naturpleje og naturgenopretning, forbedring af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder i naturen samt formidling. Kommunens arbejde med at forbedre offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder er beskrevet i kommunens friluftspolitik, der kan ses på kommunens hjemmeside. Emner omkring overvågning, naturpleje og genopretning vil blive belyst i den kommende

Kommunalbestyrelsen har udpeget de særlige biologiske interesseområder/økologiske forbindelser for at fremme udviklingen mod større og mere sammenhængende natur i kommunen. Udpegningen skal danne grundlag for vurderinger og fortolkninger inden for de lovgivningsmæssige rammer. Den skal også danne grundlag for prioriteringer af aktive handlinger til naturbevaring og naturforbedringer. Naturkvalitetsmål Kommunalbestyrelsen har vedtaget naturkvalitetsplanen for naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, som et vigtigt grundlag for at forvalte og prioritere naturarealer på grundlag af deres naturkvalitet. Den indgår som grundlag ved varetagelse af de væsentligste biologiske interesser i forbindelse med meddelelse af tilladelser til forurenende aktiviteter efter diverse lovgivninger samt til brug for prioritering af den aktive indsats til bevaring og styrkelse af naturværdierne Vedrørende kvalitetsmål for søer og vandløb henvises til de statslige vandplaner. Målsætningskategorierne fremgår af skemaet i tabel "Biologisk påvirkning", som også viser, hvilke parametre der lægges vægt på ved bedømmelse af, om målsætningerne er opfyldt eller ej. I planen er ca. 31 % af naturarealerne i kommunen målsat til områder af international eller national betydning, ca. 29 % er områder af national eller regional betydning, 12 % er områder af regional betydning, mens ca. 28 % er områder af regional eller lokal betydning. Målsætning af søer og vandløb indgår ikke i opgørelsen. Naturforvaltning Naturforvaltning omfatter naturovervågning, tilsyn med fredede arealer, fortidsminder og beskyttede naturområder, naturpleje og naturgenopretning, forbedring af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder i naturen samt formidling. Kommunens arbejde med at forbedre offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder er beskrevet i kommunens friluftspolitik, der kan ses på kommunens

118

Naturstrategi for kommunen. Udpegningsgrundlag Beskyttede naturtyper og fredninger De fredede områder er tinglyst på de enkelte ejendomme, og oversigtskortet opdateres af staten. Kortlægningen af de beskyttede naturtyper efter § 3 er vejledende. Om et areal er omfattet af beskyttelsen beror på en konkret vurdering af tilstanden ud fra en række fastlagte kriterier. Kommunen afgør om et område er omfattet. Natura 2000 områder Udstrækningen af de internationale naturbeskyttelsesområder er fastsat fra statens side. Udpegningsgrundlag mv. kan ses på Miljøministeriets hjemmeside om Natur 2000. Særlige biologiske interesseområder De særlige biologiske interesseområder/økologiske forbindelser omfatter: Natura 2000 områder Kommunens vigtigste naturområder i øvrigt, herunder de større skove Områder med store potentielle muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle sig til værdifulde naturområder Økologiske forbindelser i landskabet der kan tjene som gode spredningsveje mellem de vigtigste naturområder for det vilde dyre- og planteliv Naturkvalitetsplanen Planen omfatter enge, moser, heder, overdrev og strandenge, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Målsætningen for større søer, vandløb og kystvande fremgår af Regionplanens recipientkvalitetsplan, indtil denne afløses af de statslige vandplaner. Målene i naturkvalitetsplanen er fastsat på baggrund af områdets aktuelle naturindhold, områdets størrelse og struktur, oplysninger om tidligere naturværdier, potentialet for genopretning, aktuelle eller potentielle landskabsøkologisk betydning som del af større sammenhængende naturområde eller forbindelsesområde.

hjemmeside. Emner omkring overvågning, naturpleje og genopretning vil blive belyst i den kommende Naturstrategi for kommunen. Udpegningsgrundlag Beskyttede naturtyper og fredninger De fredede områder er tinglyst på de enkelte ejendomme, og oversigtskortet opdateres af staten. Kortlægningen af de beskyttede naturtyper efter § 3 er vejledende. Om et areal er omfattet af beskyttelsen beror på en konkret vurdering af tilstanden ud fra en række fastlagte kriterier. Kommunen afgør om et område er omfattet. Natura 2000 områder Udstrækningen af de internationale naturbeskyttelsesområder er fastsat fra statens side. Udpegningsgrundlag mv. kan ses på Miljøministeriets hjemmeside (LINK) om Natura 2000. Særlige biologiske interesseområder De særlige biologiske interesseområder/økologiske forbindelser udgør et naturnetværk og omfatter: Natura 2000 områder Kommunens vigtigste naturområder i øvrigt, herunder de større skove Områder med store potentielle muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle sig til værdifulde naturområder Økologiske forbindelser i landskabet der kan tjene som gode spredningsveje mellem de vigtigste naturområder for det vilde dyre- og planteliv Potentielle økologiske forbindelser, der i fremtiden kan fungere som nye økologiske forbindelser. Naturkvalitetsplanen Planen omfatter enge, moser, heder, overdrev og strandenge, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Målsætningen for større søer, vandløb og kystvande fremgår af de statslige vandplaner. Målene i naturkvalitetsplanen er fastsat på baggrund af områdets aktuelle naturindhold, områdets størrelse og struktur, oplysninger om tidligere naturværdier, potentialet for genopretning, aktuelle eller potentielle landskabsøkologisk betydning som del af større

Alm. opdatering

119

sammenhængende naturområde eller forbindelsesområde.

Det siger loven Retningslinjerne vedrørende natur er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr.13. De statslige Naturplaner for de internationale naturbeskyttelsesområder er bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning på linie med de statslige Vandplaner og Regionens råstofplan. Det fremgår af Miljømålslovens § 3, stk. 2 og Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 4 og 5. Retningslinjerne omfatter ikke byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugsmæssige drift og fiskerierhvervet, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3., med mindre dette forudsætter tilladelser og/eller godkendelser efter anden lovgivning, f.eks. en VVM-tilladelse.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/natur_og_miljoe/naturinteresser/det_siger_loven.htm

Det siger loven Retningslinjerne vedrørende natur er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr.13. De statslige Naturplaner for de internationale naturbeskyttelsesområder er bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning på linie med de statslige Vandplaner og Regionens råstofplan. Det fremgår af Miljømålslovens § 3, stk. 2 og Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 4 og 5. Retningslinjerne omfatter ikke byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugsmæssige drift og fiskerierhvervet, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3., med mindre dette forudsætter tilladelser og/eller godkendelser efter anden lovgivning, f.eks. en VVM-tilladelse.

Ingen ændringer

Statslige interesser Sikring og genopretning af gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder Udbygning af de økologiske forbindelser i landskabet ud fra økologiske kvalitetsmål At beskyttelsen af den eksisterende natur fremmes, samt at der skabes mere plads og større sammenhæng i og mellem naturområder af international, regional og lokal betydning At naturbeskyttelsen integreres i øvrige planer og aktiviteter på bagrund af klare naturmål

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/natur_og_miljoe/naturinteresser/statslige_interesser.htm

Inden 2020 at sikre høj biologisk mangfoldighed og standse tabet af biodiversitet Sikring og genopretning af gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder Udbygning af de økologiske forbindelser i landskabet ud fra økologiske kvalitetsmål At beskyttelsen af den eksisterende natur fremmes, samt at der skabes mere plads og større sammenhæng i og mellem naturområder af international, regional og lokal betydning At naturbeskyttelsen integreres i øvrige planer og aktiviteter

Ny tekst i SIK 2013

120

KAP 7. 1: Lavbundsarealer og vådområder Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: CP, MHJ

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Lavbundsarealer og vådområder Lavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer, der er blevet afvandet og opdyrket. De udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi. Genopretning af lavbundsarealer til vådområder kan også være med til at nedbringe landbrugets udledning af især kvælstof, men også fosfor til vandmiljøet. For ikke at forhindre, at lavbundsarealer på et tidspunkt kan genoprettes til vådområder, er det derfor hensigtsmæssigt at friholde dem for byudvikling, større veje mv. Kommuneplanen skal derfor udpege og indeholde retningslinier for lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/lavbundsarealer_og_vaadomraader/lavbundsarealer_og_vaadomraader.htm

Lavbundsarealer er typisk tidligere enge, moser og søer, der er blevet afvandet og opdyrket. De udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi og skabe sammenhænge mellem naturområder. Genopretning af lavbundsarealer til vådområder kan også være med til at nedbringe landbrugets udledning af især kvælstof, men også fosfor til vandmiljøet. For ikke at forhindre, at lavbundsarealer på et tidspunkt kan genoprettes til vådområder, er det derfor hensigtsmæssigt at friholde dem for byggeri, anlæg, byudvikling, større veje mv.

Tilpasset krav om prioritering af at også bidrage til sammenhæng/økologiske korridorer.

Kommunalbestyrelsens mål Fremme muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes på lavbundsjorde til gavn for vandmiljøet og naturen

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/lavbundsarealer_og_vaadomraader/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Fremme muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes på lavbundsjorde til gavn for vandmiljøet og naturen og med henblik på at opfylde gældende miljømål.

ændret

Handlinger I de senere år er der i Faaborg-Midtfyn Kommune genskabt vådområder under Vandmiljøplan II langs Odense Å, ved Arreskov Sø, i Lindkær ved Ravnholt gods, i Nakkebølleinddæmningen og i en række andre områder. Derudover er Sundet ved Faaborg genskabt som sø og Ringe Sø er gendannet. I løbet af 2009 etableres yderligere vådområder langs Odense Å.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/lavbundsarealer_og_vaadomraader/handlinger.htm

Faaborg-Midtfyn Kommune er som led i den kommunale vådområdeindsats (jf. aftale mellem KL og Miljøministeriet den 27. november 2009) involveret i etablering af vådområder, der skal tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet. Indsatsen ligger i forlængelse af vådområdeindsatsen i vandmiljøplan II og ”Miljømilliarden”, hvor der f.eks. er genskabt vådområder langs

KL’s og Miljøministeriet aftale om kommunale vådområder

121

Lokalt udføres der i vandløbene restaurering primært for at fjerne spærringer for fiskenes frie vandring. Det er f.eks. sket ved etablering af faunapassage i Møllebækken ved Faldsled og ved Lydinge Mølle. Ved vandløbsrestaurering skabes ofte vådområder langs vandløbene. I forbindelse med kommunens Friluftspolitik har kommunalbestyrelsen besluttet at der skal gennemføres såkaldte ådalsprojekter inden for de udpegede potentielle vådområder, dels i samarbejde med Staten og dels som kommunale projekter. Projekterne kan omfatte genslyngning af vandløb, hævning af vandstand, pleje mv., og i forbindelse med Natur- og Vandplaner efter miljømålsloven at skabe mest mulig ny natur i kommunen i form af f.eks. genoprettede vådområder Udpegningen af potentielle vådområder vil blive revideret i forlængelse af de statslige Vandplaner, så genskabelse af vådområder i videst muligt omfang kan indgå som virkemiddel for at nå planernes mål for beskyttelse af vandmiljøet.

Odense Å, ved Arreskov Sø, i Lindkær ved Ravnholt gods og i Nakkebølleinddæmningen Den kommunale vådområdeindsats er beskrevet i de vandplaner kommunen berøres af. Herefter er den nærmere indsats fastsat i vandoplandsplaner for henholdsvis kvælstofomsættende vådområder og vådområder for tilbageholdelse af fosfor. Vandoplandsplanerne udarbejdes af vandoplandsstyregrupper. I henhold til vandoplandsplanerne skal Faaborg-Midtfyn Kommune etablere tre kvælstofomsættende vådområder på tilsammen ca. 200 ha. Disse er lokaliseret langs Sallinge Å og Horne Mølleå med henblik på at forbedre vandkvaliteten i henholdsvis Odense Fjord og Helnæs Bugt. Derudover skal Faaborg-Midtfyn Kommune etablere et vådområde for tilbageholdelse af fosfor på 9 ha i oplandet til Nr. Søby Sø. Der er i forbindelse hermed udpeget et nyt lavbundsområde syd for Nr. Søby Sø. Vådområderne etableres i de udpegede potentielle vådområder eller lavbundsområder.

Retningslinier 7.2.1 De udpegede potentielle vådområder, jf. kort udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af Vandmiljøplan II og III. 7.2.2 Ved konkrete projekter skal der foretages en samlet afvejning i forhold til andre hensyn, så som hensyn til skove, eksisterende anlæg og arealer med væsentlige naturhistoriske og kulturhistoriske interesser i områderne.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/lavbundsarealer_og_vaadomraader/retningslinier.htm

7.2.1 De udpegede potentielle vådområder fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort 6 og udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af vandplanernes indsatsprogram frem til 2015. 7.2.2 Ved konkrete projekter skal der foretages en samlet afvejning i forhold til andre hensyn, så som hensyn til skove, eksisterende anlæg og arealer med væsentlige naturhistoriske og

Kortet revideres. Området ved Nr. Søby skal med tages. Etablerede vådområder tages.

122

7.2.3 Inden for udpegede potentielle vådområder på kortet kan der ikke meddeles tilladelse efter Planlovens § 35 til forhold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 7.2.4 Lavbundsarealer, der ikke er udpeget som potentielle vådområder, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde våd- og naturområder. Områderne fremgår af kort.

kulturhistoriske interesser i områderne. 7.2.3 Inden for de potentielle vådområder, som fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort 6 kan der ikke meddeles tilladelse efter Planlovens § 35 til forhold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 7.2.4 Lavbundsarealer, der ikke er udpeget som potentielle vådområder, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe værdifulde våd- og naturområder. Lavbundsarealerne fremgår af kommunens interaktive kort / hovedkort 6

Uddybning af retninglinierne Potentielle vådområder De potentielle vådområder er lavbundsarealer, der specielt er udpeget til at kunne indgå i de såkaldte Vandmiljøplan II/III projekter. Indtil der foreligger en statslig Vandplan gælder Regionplanens målsætninger og retningslinier for vandløb, søer og kystvande, jf. kapitel 7.3 i Regionplan 2005-. Kommunerne skal arbejde for, at disse målsætninger nås. Genopretning af vådområder vil kunne medvirke til, at kvalitetsmål for vandmiljøet kan opfyldes. Ved genopretning af vådområder genskabes den naturlige vandstand og vandstrømning igennem større, samlede områder. Det kan f.eks. være genslyngning af et vandløb kombineret med, at vandstanden generelt hæves. Herved skabes naturtyper som moser, sumpskove, lavvandede søer og våde bredarealer langs vandløbet. Inden for internationale naturbeskyttelsesområder kan vådområdeprojekter kun gennemføres, såfremt projektet ikke vurderes at indebære forringelse, eller hindrer genoprettelse af områdets naturtyper eller af levestederne for de arter, som området er udpeget for. Projekter må heller ikke indebære forstyrrelser med betydelige konsekvenser for de pågældende arter.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/lavbundsarealer_og_vaadomraader/redegoerelse.htm

De potentielle vådområder er lavbundsarealer, der specielt er udpeget til at kunne indgå i de såkaldte vådområdeprojekter, der er en del af at realisere vandplanerne Genopretning af vådområder vil kunne medvirke til, at kvalitetsmål for vandmiljøet kan opfyldes. Ved genopretning af vådområder genskabes den naturlige vandstand og vandstrømning igennem større, samlede områder. Det kan f.eks. være genslyngning af et vandløb kombineret med, at vandstanden generelt hæves. Herved skabes naturtyper som moser, sumpskove, lavvandede søer og våde bredarealer langs vandløbet. Inden for internationale naturbeskyttelsesområder kan vådområdeprojekter kun gennemføres, såfremt projektet ikke vurderes at indebære forringelse, eller hindrer genoprettelse af områdets naturtyper eller af levestederne for de arter, som området er udpeget for. Projekter må heller ikke indebære forstyrrelser med betydelige konsekvenser for de pågældende arter.

Tilrettet i forhold til Statens vandplaner

123

Lavbundarealer Lavbundsarealer omfatter typisk afvandede eller drænede enge, moser, søer og havområder. Ved ophør af landbrugsdrift vil værdifulde naturområder kunne opstå naturligt eller gennem naturgenopretning. Derfor bør disse arealer friholdes for byggeri og anlæg. Lavtliggende arealer kan desuden i særlig grad blive udsat for oversvømmelser som følge af klimaændringer, og det kan også af den grund være hensigtsmæssigt at friholde dem for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlag Retningslinier og arealudpegning for potentielle vådområder er overført uændret fra Regionplan 2005-. Når de statslige vandplaner efter miljømålsloven foreligger i 2009, kan det komme på tale at ændre udpegningen. Som lavbundsarealer er udpeget arealer, der havde eng eller mosesignatur på generalskabskort fra 1890'erne, og som ikke er omfattet af udpegningen som potentielle vådområder.

Lavbundarealer Lavbundsarealer omfatter typisk afvandede eller drænede enge, moser, søer og havområder. Ved ophør af landbrugsdrift vil værdifulde naturområder kunne opstå naturligt eller gennem naturgenopretning. Derfor bør disse arealer friholdes for byggeri og anlæg. Lavtliggende arealer kan desuden i særlig grad blive udsat for oversvømmelser som følge af klimaændringer, og det kan også af den grund være hensigtsmæssigt at friholde dem for byggeri og anlæg. Udpegningsgrundlag Retningslinjer og arealudpegning for potentielle vådområder er overført uændret fra Regionplan 2005-. De statslige vandplaners indsatsprogram giver ikke anledning til at ændre udpegningen. Som lavbundsarealer er udpeget arealer, der havde eng eller mosesignatur på generalstabskort fra 1890'erne, og som ikke er omfattet af udpegningen som potentielle vådområder.

Det siger loven Retningslinie for potentielle vådområder og lavbundsarealer er fastsat efter planlovens § 11a, stk. 1, nr. 12 og cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Ifølge vandløbslovens § 46 skal miljøministeren give tilladelse til ændring eller omlægning af udpumpningsanlæg, der har til formål yderligere at sænke grundvandsstanden i lavbundsområder i landzone og sommerhusområder.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/lavbundsarealer_og_vaadomraader/det_siger_loven.htm

Retningslinie for potentielle vådområder og lavbundsarealer er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 12 og cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Ifølge vandløbslovens § 46a skal miljøministeren give tilladelse til ændring eller omlægning af udpumpningsanlæg, der har til formål yderligere at sænke grundvandsstanden i lavbundsområder i landzone og sommerhusområder.

Lovhenvisninger er OK (46 rettet til 46a)

Statslige interesser At der som del af de gældende vandmiljøplaner (II og

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retni

Statslige interesser At der som del af Aftalen om Grøn Vækst

Ny tekst i statslige udmeldinger

124

III III) genoprettes 8.800 ha vådområder med samlet kvælstoffjernelse på 2.350 tons og ca. 4.000 ha vådområder svarende til ca. 400 tons kvælstof på landplan At muligheder for at opfylde de gældende recipientmålsætninger i regionplanerne så de kommende vandplaner ikke forringesåder i landzone og sommerhusområder

ngslinier/natur_og_miljoe/lavbundsarealer_og_vaadomraader/statslige_interesser.htm

og de statslige vandplaner genoprettes vådområder med henblik på at fjerne 1130 t N/år og 30 t P/år på landsplan svarende til henholdsvis ca. 10.000 ha vådområder og ca. 3.000 ha ådale. At miljømålene i de statslige vandplaner nås. At vandplanernes indsatsprogram for første planperiode opfyldes. At omlægning og ekstensivering og pleje af ådale skal bidrage til at sikre biodiversitet og sikre sammenhæng mellem naturområder.

125

Kap 7.3: Vandmiljø Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: CP, MHJ

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Vandmiljø Det er et samfundsmæssigt mål, at vandløb, søer og kystvande skal have en god vandkvalitet og et alsidigt dyre- og planteliv. Desuden skal skal mennesker, dyr mv. beskyttes mod skadelige, miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Det er derfor vigtigt, at alt spildevand renses tilfredsstillende, så målsætningen for vandområderne opfyldes. Målsætninger for de enkelte vandområder som vandløb, søer og kystvande med krav til f.eks. rensning af spildevand fastsættes af staten. Kommunerne skal lave handleplaner for konkrete tiltag, der skal sikre, at målene nås.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/vandmiljoe/

Det er et samfundsmæssigt mål, at vandløb, søer og kystvande skal have en god vandkvalitet og et alsidigt dyre- og planteliv. Desuden skal skal mennesker, dyr mv. beskyttes mod skadelige, miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Miljøkravene til vandmiljøet (overfladevand og grundvand) er fastsat i EU’s vandrammedirektiv og udnmøntes i Danmark i Miljømålsloven. Miljømålene for vandmiljøet med tilhørende indsatsprogram fremgår af de statslige vandplaner. Kommunen udarbejder på det grundlag vandhandleplaner med prioritering af indsatsen samt en tilhørende tidsplan.

Redegørelse Vandplaner Miljømål og retningslinier for søer, vandløb og kystvande samt grundvand vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Planerne skal desuden indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden 2015. Planerne skal være vedtaget af Folketinget med udgangen af 2009. Kommunerne skal i forlængelse heraf udarbejde handleplaner for konkrete tiltag, som kommunen vil iværksætte for at målene kan opnås i 2015. De kommunale handleplaner vil komme i offentlig høring inden de skal være vedtaget af Kommunabestyrelsen i slutningen af 2010.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/vandmiljoe/redegoerelse.htm

Vandplaner Miljømål og retningslinier for søer, vandløb og kystvande samt grundvand er fastlagt i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af fire vandplaner: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav. Planerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/) Vandplanens retningslinjer har i henhold til miljømålslovens § 25 til formål at understøtte vandplanens indsatsprogram med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle

Ændret fordi vandplanerne er offentliggjort og fordi kommunen udarbejder vandhandleplani 2012.

Henvise til kortinfo og / eller miljøgis for vandplan indsats

126

Retningslinier indtil vandplaner er vedtaget Indtil vandplanerne er vedtaget, gælder mål og retningslinier i kapitel 7.3 Vandløb, søer og kystvande i Regionplan 2005- . Regionplanen kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Kommunen skal fortsat arbejde for, at disse mål og retningslinier om vandområdernes kvaliter, spildevandsplanlægning, landbrug mv. opfyldes. Se i øvrigt afsnit om Vandforsyning samt afsnit om Spildevand.

vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i vandoplandene gælder generelle retningslinjer samt mere specifikke retningslinjer for spildevand, vandløb, søer, grundvand, kystvande, blandings- og aktivitetszoner, miljøfarlige forurenende stoffer samt i for koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer. Retningslinjerne er enslydende i alle vandplaner. Indsatsprogram De statslige vandplaner indeholder et bindende indsatsprogram frem til og med 2015 til opfyldelse af miljømålene. Vandplanerne er gældende fra 22. december 2011. Indsatsprogrammet er opdelt i generelle virkemidler og målrettede virkemidler. De generelle virkemidler implementeres via sektorlovgivningen. Det gælder f.eks. regler for randzoner langs vandløb og søer samt for efterafgrøder. De målrettede virkemidler gælder kun bestemte arealer, der er udpeget i vandplanerne. Det gælder f.eks. vandløbsstrækninger, hvor vedligeholdelsen skal ændres eller åbning af rørlagte vandløb. Vandhandleplaner Kommunalbestyrelsen skal senest et år efter vandplanernes offentliggørelse udsende en vedtaget vandhandleplan. Vandhandleplanen skal beskrive hvordan den målrettede del af vandplanernes indsatsprogram tilrettelægges og prioriteres i kommunen, så den fastlagte indsats kan gennemføres inden udgangen af 2015. I

127

Faaborg-Midtfyn Kommune omfatter vandhandleplanen indsatsprogrammer fra de 4 vandplaner, der geografisk berører kommunen. Vandhandleplanen kan ses her (…………) med tilhørende kortgrundlag for de målrettede virkemidler.

128

Kap 7.4: Grundvandsbeskyttelse Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: Elin Christophersen

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Grundvandsbeskyttelse Forsyningen af drikkevand fra vandværker og private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme gælder indvinding til vanding i landbruget og til industri. Det er derfor meget vigtigt at beskytte vores grundvand mod overforbrug og forurening, så vi også i fremtiden kan have en tilstrækkelig forsyning med drikkevand af god kvalitet. Beskyttelse af grundvandet er også vigtig af hensyn til naturen. Mange vandløb, søer og vådområder er afhængige af, at der strømmer grundvand igennem som del af det naturlige vandkredsløb. Bruger vi for meget grundvand kan det betyde, at sådanne områder tørrer mere eller mindre ud. Mål for grundvandets kvalitet og retningslinier til beskyttelse heraf vil fremover fastsættes i statslige Vandplaner. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for planlægning af vandforsyningen til kommunens borgere og industri. Samtidig skal kommunen virke for beskyttelse af grundvandet igennem indsatsplaner og kommende handleplaner i forlængelse af de statslige Vandplaner. Se også afsnit om Vandforsyning.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/grundvandsbeskyttelse/grundvandsbeskyttelse.htm

Grundvandsbeskyttelse Kvaliteten af vores grundvand er lig med kvaliteten af vores drikkevand. Det er derfor meget vigtigt at beskytte vores grundvand mod overforbrug og forurening, så vi også i fremtiden kan have en tilstrækkelig forsyning med drikkevand af god kvalitet. Beskyttelse af grundvandet er også vigtig af hensyn til naturen. Mange vandløb, søer og vådområder er afhængige af, at der strømmer grundvand igennem som del af det naturlige vandkredsløb. Mål for grundvandets kvalitet og retningslinier til beskyttelse heraf fastsættes i de Statslige Vandplaner. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for planlægning af vandforsyningen til kommunens borgere og industri. Samtidig skal kommunen virke for beskyttelse af grundvandet igennem handleplaner til Vandplanernes indsatsprogram. Se også afsnit om Vandforsyning og Vandmiljø.

Stavefejl samt tilretning. ”vil fremover” slettes da vandplanerne er vedtaget. Omformulering. HUSK LINK

ingen

Nyt afsnit Handlinger Naturstyrelsen afslutter ved udgangen af 2015 grundvandskortlægningen. Med udgangspunkt i statens kortlægning og kommunens kendskab til forureningskilder og øvrige trusler mod grundvandet udarbejder kommunen en indsatsplan for et område, der kan dække oplandet til ét eller flere vandværker. Planen udarbejdes i samarbejde med berørte vandværker, myndigheder og relevante

129

interesseorganisationer. I indsatsplanen fastlægges hvilke indsatser, der er nødvendige for at sikre grundvandsressourcen. Der er typisk tale om udlæg af sprøjte og gødningsfri zoner omkring vandboringer, reparation af kloakker, oprensning af forurenede grund. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der udarbejdet en indsatsplan for Nr. Søby-området. Derudover skal der udarbejdes indsatsplaner for områderne ved Faaborg og Ringe samt en række mindre delområder i kommunen.

Nyt afsnit Retningslinjer 7.4.1 Placering af forurenende aktiviteter Særligt grundvandstruende virksomheder* skal som hovedregel ligge mindst 300 m fra vandværksboringer. Det skal desuden tilstræbes at sådanne virksomheder ligger uden for indvindingsoplande til vandværksboringer og uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Forurenende aktiviteter bør placeres i et område, hvor grundvandets kvalitet er uegnet som råvand til vandforsyning, eller hvor grundvandet er godt beskyttet af lerlag. Der skal altid etableres et beskyttelses og overvågningssystem, som passes til efter området og de truede grundvandsressourcers mængde og kvalitet. Råstofgravning må normalt ikke finde sted nærmere end 150 meter fra boringer til almene vandforsyninger og 75 m fra enkeltanlæg, der skal levere vand af drikkevandskvalitet.

Retningslinje 7.4.1 er tidligere retningslinje 10.5.2 Regionplanen er ophævet. Vandplanerne har dog ikke så meget med som regionplanen havde. De af regionplanens retningslinjer som stadige er aktuelle, er moderniseret og skrevet ind. Endvidere optages bestemmelserne som opfølgning på Miljøministeriets udmelding om OSD og vandplanerners retningslinje 40 og 41 i august 2012.

130

7.4.2 Nedsivningsanlæg Inden for indvindingsoplande til vandværker og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, kan der normalt ikke: Gives tilladelse til nedsivningsanlæg for spildevand med større kapacitet end 30 PE (personækvivalenter). Gives tilladelse til små nedsivningsanlæg i landsbyer, hvis den samlede belastning fra nedsivningsanlæggene bliver større end 30 PE. 7.4.3 Sikring af grundvandsinteresser Ved udlægning af områder til skovrejsning, braklægning og andre foranstaltninger, der kan virke forureningsbeskyttende, skal grundvandsbeskyttelse prioriteres højt. Placeringen af interesseområder for disse arealanvendelser bør derfor også ske inden for de nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder for nitrat og pesticider samt på vandværkernes kildepladser

Redegørelse Vandplaner Målene for grundvand samt overfladevand som søer, vandløb og kystvande vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Planerne skal desuden indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden 2015. Planerne skal være vedtaget af Folketinget med udgangen af 2009. Kommunerne skal i forlængelse heraf udarbejde handleplaner for de tiltag, som kommunen vil iværksætte for at målene kan opnås i 2015. De kommunale handleplaner vil komme i offentlig høring, inden de skal være vedtaget i slutningen af 2010. Retningslinier indtil vandplaner er vedtaget Indtil vandplanerne er vedtaget, gælder mål og retningslinier i kapitel 7.2 om Grundvand i Regionplan 2005-. Regionplanen kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/grundvandsbeskyttelse/redegoerelse.htm

Redegørelse Vandplaner Målene for grundvand samt overfladevand som søer, vandløb og kystvande er bestemt i de statslige vandplaner efter Miljømålsloven. Kommunerne skal på baggrund af vandplanernes indsatsprogram udarbejde handleplaner. I de første vandplaner, er der ikke sat nogen miljømål for grundvandsforekomster, som kræver en kommunal indsats i Faaborg-Midtfyn Kommune. Men en tillægsudmelding fra Miljøministeriet i august 2012 uddyber kommunerne forpligtigelser vedr. sikring af grundvandsinteresserne i medfør af vandplanerne retningslinje 40 og 41. Trusler mod grundvandet

Opdatering og tilretning.

ingen

131

Kommunen skal fortsat arbejde for, at disse mål og retningslinier om vandområdernes kvaliter, spildevandsplanlægning, landbrug mv. opfyldes. Se i øvrigt afsnit om Vandforsyning samt afsnit om Spildevand.

Løbende kontrol med grundvandets kvalitet ved vandforsyningerne viser, at grundvandet visse steder er sårbart over for menneskeskabte aktiviteter. Kilder til forurening af grundvand kan blandt andet være nedsivning af husspildevand fra nedsivningsanlæg eller utætte kloakker, brug af pesticider i jordbruget og hos private haveejere, jordbrugets anvendelse af gødning, uheld på virksomheder, gamle lossepladser og forurenede grunde. Grundvandstruende virksomheder Af særligt grundvandstruende virksomheder kan nævnes: Lossepladser og specialdepoter Anlæg med væsker der kan forurene grundvandet Kemikalietanke Olie- og benzindepoter Kemiske industrier Raffinaderier Nedsivningsanlæg Med retningslinjerne for nedsivningsanlæg sikres det, at spildevand kun nedsives i et omfang der ikke udgør en risiko for belastning grundvandet med nitrat og miljøfremmende stoffer.

Flyttet fra afsnit om Vandforsyning Flyttet fra afsnit om vandforsyning Flytter fra afsnit om vandforsyning

Nyt afsnit Det siger loven: Afsnittets retningslinjer har hjemmel i de statslige Vandplaner efter miljømålsloven som er bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning. Kommunale handleplaner for grundvandsbeskyttelse sker på baggrund af indsatsprogrammet i vandplanerne. Endvidere er retningslinjerne hjemlet i tillægsudmelding (august 2012) fra

Tilføjelse

132

Miljøministeriet, Naturstyrelsen: ”En statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)”.

133

KAP 7.5: Støj Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: OB

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Støj Kommuneplanen skal være med til at forebygge, at der opstår konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelser. Støjende aktiviteter omfatter for eksempel visse virksomheder, veje, jernbaner, vindmøller, motorbaner og skydebaner. Støjfølsom anvendelse omfatter for eksempel boliger, skoler, sommerhusområder, visse virksomheder og rekreative områder. Et middel til at modvirke konflikter er i gennem planlægningen at holde en tilstrækkelig stor afstand mellem støjende aktiviteter og støjfølsomme anvendelser. Støjdæmpende foranstaltninger i form af støjskærme, ændret belægning mv. kan også være et middel. Dette afsnit handler om, hvordan kommunen i planlægningen vil begrænse miljøproblemer som følge af støj. På kortet er der indtegnet støjkonsekvensområder omkring forskellige støjende aktiviteter. Inden for disse konsekvensområder vil der normalt ikke kunne planlægges for boliger og andre støjfølsomme arealanvendelser.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/stoej/stoej.htm

Støj Kommuneplanen skal være med til at forebygge, at der opstår konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelser. Støjende aktiviteter omfatter for eksempel visse virksomheder, veje, jernbaner, vindmøller, motorbaner og skydebaner. Støjfølsom anvendelse omfatter for eksempel boliger, skoler, sommerhusområder, visse virksomheder og rekreative områder. Et middel til at modvirke konflikter er i gennem planlægningen at holde en tilstrækkelig stor afstand mellem støjende aktiviteter og støjfølsomme anvendelser. Støjdæmpende foranstaltninger i form af støjskærme, ændret belægning mv. kan også være et middel. Dette afsnit handler om, hvordan kommunen i planlægningen vil begrænse miljøproblemer som følge af støj.

Sidste afsnit er slettet, se begrundelse under Retningslinjer

Kommunalbestyrelsens mål At forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelse ved at sikre hensigtsmæssig placering i forhold til hinanden og minimere og forebygge støj fra blandt andet veje, virksomheder og anlæg Der skal sikres gode muligheder for de støjende fritidsaktiviteter under hensyntagen til den genevirkning, de har i forhold til omgivelserne Der skal arbejdes for, at mest mulig træning til skydning foregår virtuelt for at begrænse støjgener

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/stoej/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål At forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelse ved at sikre hensigtsmæssig placering i forhold til hinanden og minimere og forebygge støj fra blandt andet veje, virksomheder og anlæg Der skal sikres gode muligheder for de støjende fritidsaktiviteter under hensyntagen til den genevirkning, de har i forhold til omgivelserne Der skal arbejdes for, at mest mulig træning til skydning foregår virtuelt for at begrænse støjgener

Uændret

134

Handlinger Kommunalbestyrelsen vil gennem hensigtsmæssig planlægning virke for, at arealer med støjbelastning ikke øges unødigt, og at støjbelastede arealer ikke overgår til støjfølsom anvendelse. Gennem kortlægning af skadelig støjbelastning fra veje, jernbaner mv. at lave handlingsplaner, der kan forebygge og reducere støjen. Staten har fastsat reglerne for prioriteringen i Støjbekendtgørelsen. I den sammenhæng vil kommunen i den kommende planperiode vurderer grundlaget og behovet for at udpege egentlige stilleområder. For at sikre gode vilkår for de støjende fritidsaktiviteter er det Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der i videst muligt omfang bør satses på en mere effektiv anvendelse af eksisterende anlæg, større grad af samarbejde mellem organisationerne om udnyttelse af færre og bedre placerede anlæg. Desuden skal der satses på samlokalisering af støjende anlæg og aktiviteter.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/stoej/handlinger.htm

Handlinger Kommunalbestyrelsen vil gennem hensigtsmæssig planlægning virke for, at arealer med støjbelastning ikke øges unødigt, og at støjbelastede arealer ikke overgår til støjfølsom anvendelse. Gennem kortlægning af skadelig støjbelastning fra veje, jernbaner mv. at lave handlingsplaner, der kan forebygge og reducere støjen. Staten har fastsat reglerne for prioriteringen i Støjbekendtgørelsen. For at sikre gode vilkår for de støjende fritidsaktiviteter er det Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der i videst muligt omfang bør satses på en mere effektiv anvendelse af eksisterende anlæg, større grad af samarbejde mellem organisationerne om udnyttelse af færre og bedre placerede anlæg. Desuden skal der satses på samlokalisering af støjende anlæg og aktiviteter.

Opdatering

Retningslinjer 7.5.1Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Ved udlæg af arealer til støjende erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet har mulighed for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved disse arealer. Desuden skal der ved udlæg af nye støjfølsomme arealanvendelser sikres, at der fastlægges nødvendig afstand til eksisterende og planlagte erhvervsarealer, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. 7.5.2 Det overordnede vejnet Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje. Ved byggeri af nye veje skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau, jf. kort. 7.5.3 Jernbaner Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/stoej/retningslinier.htm

Retningslinier 7.5.1 Erhvervslokalisering Ved udlæg af arealer til støjende erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet har mulighed for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved disse arealer. Desuden skal der ved udlæg af nye støjfølsomme arealanvendelser sikres, at der fastlægges nødvendig afstand til eksisterende og planlagte erhvervsarealer, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. 7.5.2 Det overordnede vejnet Støjkonsekvenszoner for kommunens overordnede vejnet fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 4. Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje. Ved byggeri af nye veje skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke belastes

CR: Retningslinjer er tilpasses nye støjkonsekvenszoner og opmærksomhedszoner for støj. Årsagen til ændringen er, at det korrekte støjkonsekvensområde altid vil være i miljøgodkendelsen, og at vi med kommuneplanen skal sikre at vi i forbindelse med planlægning i nærheden (indenfor opmærksomhedszonen) til støjende anlæg altid inddrager nyeste beregning af støjkonsekvensområde, og der ved sikrer at

Der foretages ændringer i kortbilag 4 jf. kolonnen til højre.

135

støjfølsomme formål i områder, der belastes væsentligt med støj og vibrationer fra eksisterende jernbaner. Det maksimale støjniveau fra jernbanetrafik målt som spidsværdi under passage af det mest støjende tog må ikke overstige en grænse på 85 dB(A) ved ny støjfølsom arealanvendelse. Vibrationer fra togtrafik må ikke overstige en grænse på 75 dB (KB vægtet accelerationsniveau) ved ny støjfølsom anvendelse. 7.5.4 Flyvepladser Der må ikke placeres støjfølsom arealanvendelse indenfor støjkonsekvensområdet omkring Rolfsted Flyveplads, se kort 7.5.5 Vindmøller Opstilling af vindmøller, bortset fra husstandsvindmøller, kan kun ske på baggrund af en lokalplan og evt. kommuneplanlægning. Lokalplanen skal indeholde en redegørelse for omfanget af støjgener, herunder om Miljøstyrelsens vejledende støjkrav kan overholdes. Alle vindmøller skal anmeldes i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og skal overholde gældende støjgrænser til nærmeste beboelses udendørs opholdsarealer. Når der er opstillet flere vindmøller i et område, skal det samlede støjbidrag fra alle møller overholde støjgrænserne. 7.5.6 Forsvarets anlæg Der må ikke placeres arealer til støjfølsomme formål inden for støjkonsekvensområdet omkring militære anlæg (øvelsesarealer og skydebaner) se kortet, med mindre det dokumenteres, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed. Ved anlæg af nye militære øvelsesområder eller skydebaner skal Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser overholdes ved eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse. Støjende fritidsaktiviteter 7.5.7 Nye skyde- og motorbaner Nye skyde- og motorbaner kan som hovedregel kun etableres, såfremt der herved ud fra en samlet vurdering sker en miljømæssig forbedring, f.eks. i forbindelse med sammenlægninger og/eller flytninger

med et uacceptabelt støjniveau. Nærværende retningslinje omfatter tillige mindre kommuneveje, også selv om støjkonsekvensområder for disse ikke fremgår af kortbilaget. 7.5.3 Jernbaner Kommunen gennemskæres af Svendborgbanen. Denne fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 4. Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes væsentligt med støj og vibrationer fra eksisterende jernbaner. 7.5.4 Flyvepladser Beliggenheden af Rolfsted Flyveplads samt støjkonsekvensområder fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 4. Ved planlægning for støjfølsom anvendelse i nærheden til flyvepladsen, skal risikoen for et uacceptabelt støjniveau vurderes. Dette sker på baggrund af det konkrete støjkonsekvensområde som fremgår af flyvepladsens miljøgodkendelse. 7.5.5 Vindmøller Eksisterende vindmøller i kommunen, bortset fra husstandsvindmøller, fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 4. Opstilling af vindmøller, bortset fra husstandsvindmøller, kan kun ske på baggrund af en lokalplan og evt. kommuneplanlægning. Lokalplanen skal indeholde en redegørelse for omfanget af støjgener, herunder om Miljøstyrelsens vejledende støjkrav kan overholdes. Alle vindmøller skal anmeldes i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og skal overholde gældende støjgrænser til nærmeste beboelses udendørs opholdsarealer. Når der er opstillet flere vindmøller i et område, skal det samlede støjbidrag fra alle møller overholde støjgrænserne. Af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 4. fremgår en 250 m opmærksomhedszonen omkring vindmøller. 7.5.6 Forsvarets anlæg

støjbelastede områder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

136

af anlæg. Nyanlæg af skyde- og motorbaner kan endvidere finde sted, såfremt særlige forhold taler herfor, f.eks. lokale forhold eller kapacitetsmæssige forhold. Ved nyanlæg skal Miljøstyrelsens støjvejledning tillige overholdes ved eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse. 7.5.8 Nye flyvepladser med rekreativt formål Nye flyvepladser, hvis formål primært er fritidsflyvning, kan som hovedregel kun etableres, såfremt der ud fra en samlet vurdering sker en miljømæssig forbedring, f.eks. i forbindelse med flytning af operationer fra andre flyvepladser. Forbedringen kan give sig udtryk i, at der samlet er færre personer belastet af flystøj, og/eller at støjbelastningens niveau nedsættes. Nyanlæg af rekreative flyvepladser kan endvidere finde sted, såfremt særlige forhold taler herfor. Ved nyanlæg af rekreative flyvepladser skal Miljøstyrelsens støjvejledning overholdes. 7.5.9 Nye typer støjende fritidsaktiviteter Ved ønsker om udlæg af arealer til nye typer støjende rekreative formål, som f.eks. jetski og vandscootere, skal varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn såvel i forhold til boliger som i forhold til andre rekreative aktiviteter og naturbeskyttelsesinteresser m.v. tillægges afgørende betydning ved afvejningen af interesser. 7.5.10 Eksisterende skyde- og motorsportsbaner Nær de eksisterende skydebaner og motorsportsbaner må der ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål indenfor de på kortet viste dokumenterede støjkonsekvensområder. Inden for de tilnærmede konsekvensområder må disse arealer udlægges, såfremt Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes.

Militære skydebaner er beliggende: Bøjden, Sdr. Hjørnevej 5 Broby, Sødervej 16 (også civil skydebane) Sdr. Nærå, Ibjergvej (også civil skydebane) Nær de eksisterende skydebaner må der ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål medmindre det forinden er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Ved anlæg af nye militære øvelsesområder eller skydebaner skal Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser overholdes ved eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse. Støjende fritidsaktiviteter 7.5.7 Nye skyde- og motorbaner Nye skyde- og motorbaner kan som hovedregel kun etableres, såfremt der herved ud fra en samlet vurdering sker en miljømæssig forbedring, f.eks. i forbindelse med sammenlægninger og/eller flytninger af anlæg. Nyanlæg af skyde- og motorbaner kan endvidere finde sted, såfremt særlige forhold taler herfor, f.eks. lokale forhold eller kapacitetsmæssige forhold. Ved nyanlæg skal Miljøstyrelsens støjvejledning tillige overholdes ved eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse. 7.5.8 Nye flyvepladser med rekreativt formål Nye flyvepladser, hvis formål primært er fritidsflyvning, kan som hovedregel kun etableres, såfremt der ud fra en samlet vurdering sker en miljømæssig forbedring, f.eks. i forbindelse med flytning af operationer fra andre flyvepladser. Forbedringen kan give sig udtryk i, at der samlet er færre personer belastet af flystøj, og/eller at støjbelastningens niveau nedsættes. Nyanlæg af rekreative flyvepladser kan endvidere finde sted, såfremt særlige forhold taler herfor. Ved nyanlæg af rekreative flyvepladser skal Miljøstyrelsens støjvejledning overholdes. 7.5.9 Nye typer støjende fritidsaktiviteter Ved ønsker om udlæg af arealer til nye typer støjende rekreative formål, som f.eks. jetski og vandscootere, skal varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn såvel i forhold til boliger som i forhold til andre rekreative

137

aktiviteter og naturbeskyttelsesinteresser m.v. tillægges afgørende betydning ved afvejningen af interesser. 7.5.10 Eksisterende skyde- og motorsportsbaner Eksisterende skyde- og motorsportsbaner fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 4. Nær de eksisterende skydebaner og motorsportsbaner må der ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål medmindre det forinden er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Indenfor en afstand af op til 3000 m til eksisterende skydebaner og op til 750 m til motorsportsbaner bør det på baggrund af anlæggets miljøgodkendelse vurderes hvorvidt et acceptabelt støjniveau kan overholdes inden der planlægges for støjfølsom anvendelse. Opmærksomhedszonen for støj fra eksisterende skydebaner og motorbaner fremgår af kommuneplanens interaktive kort / Hovedkort 4.

Uddybning af retningslinierne Definitioner Støjfølsom anvendelse er f.eks. boliger, sommerhuse og andre rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig administration og serviceerhverv. Støjende aktivitet og anvendelse er f.eks. støjende virksomheder, veje, jernbaner, flyvepladser, forsvarets øvelsesområder, vindmøller og støjende fritidsaktiviteter og anlæg. Her tænkes på vandski, vandscooter, modelflyveklubber m.v., festivalpladser samt anlæg som motorsportsbaner og skydebaner. Ved støjbelastning forstås, at støjen er højere end de vejledende grænseværdier, som fastsat af Miljøstyrelsen. Et område, der ikke karakteriseres som støjbelastet, behøver altså ikke at opleves som uden støj. Ved fritidsflyvning forstås flyvning uden erhvervsmæssig karakter, herunder f.eks.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/stoej/redegoerelse.htm

Uddybning af retningslinierne Definitioner Støjfølsom anvendelse er f.eks. boliger, sommerhuse og andre rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig administration og serviceerhverv. Støjende aktivitet og anvendelse er f.eks. støjende virksomheder, veje, jernbaner, flyvepladser, forsvarets øvelsesområder, vindmøller og støjende fritidsaktiviteter og anlæg. Her tænkes på vandski, vandscooter, modelflyveklubber m.v., festivalpladser samt anlæg som motorsportsbaner og skydebaner. Ved støjbelastning forstås, at støjen er højere end de vejledende grænseværdier, som fastsat af Miljøstyrelsen. Et område, der ikke karakteriseres som støjbelastet, behøver altså ikke at opleves som uden støj. Ved fritidsflyvning forstås flyvning uden erhvervsmæssig karakter, herunder f.eks.

138

faldskærmsflyvning, kunstflyvning, svæveflyvning, flyvning med ultralette fly, udflugtsflyvning samt normalt skoleflyvning. Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Eksisterende virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, som retsbeskyttelsen for deres miljøgodkendelse gælder. Derudover er de ikke generelt sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. Derfor er der medtaget en retningslinje, som sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse som udgangspunkt ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder kan overholdes i de støjfølsomme områder. Støjgrænser Retningslinierne i kommuneplanen skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer overholdes. Der findes vejledende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj, f.eks. trafikstøj, jernbanestøj, vindmøller, skydebaner, motorsportsbaner mv. En oversigt over de forskellige grænseværdier med vejledninger findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøstyrelsens vejledninger omfatter per 1. september 2008 følgende vejledninger: nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder nr. 4/2007 Støj fra veje nr. 3/1996 Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser nr. 1/1995 Skydebaner nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner nr. 2/2005 Støj fra motorsportsbaner nr. 8/1997 Beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder. nr. 3/2003 Ekstern støj i byomdannelsesområder nr. 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner For vindmøller henvises til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006. For forsvarets øvelsesområder henvises også til bekendtgørelse nr. 468 af 28. juni 2002 om

faldskærmsflyvning, kunstflyvning, svæveflyvning, flyvning med ultralette fly, udflugtsflyvning samt normalt skoleflyvning. Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Eksisterende virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, som retsbeskyttelsen for deres miljøgodkendelse gælder. Derudover er de ikke generelt sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. Derfor er der medtaget en retningslinje, som sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse som udgangspunkt ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder kan overholdes i de støjfølsomme områder. Støjgrænser Retningslinierne i kommuneplanen skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer overholdes. Der findes vejledende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj, f.eks. trafikstøj, jernbanestøj, vindmøller, skydebaner, motorsportsbaner mv. Miljøstyrelsens vejledninger: Vejledning nr. 8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder. Vejledning nr. 1 1995 om skydebaner. Vejledning nr. 2/1995 om støj fra skydebaner. Vejledning nr. 5/1994 om støj fra flyvepladser. Vejledning nr. 2/2006 om støj fra forlystelsesparker. Vejledning nr. 2/2005 om støj fra motorsportsbaner. Vejledning nr.1/1997 om støj og vibrationer fra jernbaner med tillæg fra 2007. Vejledning nr. 4/2007 støj fra veje. Vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder med tillæg fra 2007. Vejledning nr. 3 2003 om Ekstern støj i byomdannelsesområder. Vejledning nr. 4 2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Se listen over Miljøstyrelsens vejledninger (www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/stoejg

Opdateret liste.

139

støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. For så vidt angår andre støjkilder end dem, der er udgivet vejledninger for, tager retningslinjerne udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Den konkrete vurdering af ønsker om ændret arealanvendelse vil ske på baggrund af støjberegninger og/eller -målinger. Disse skal sandsynliggøre, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Militære skydebaner Følgende skydebaner på Hovedkort 4 er militære skydebaner: Bøjden, Sdr. Hjørnevej 5 Broby, Sødervej 16, Sdr. Nærå, Ibjergvej De to sidste er også civile skydebaner. Støjkonsekvensområder På kortet er angivet støjkonsekvensområder omkring veje, jernbaner og visser støjende rekreative anlæg. Inden for støjkonsekvensområderne må der udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse, hvis det kan dokumenteres, at de relevante grænseværdier kan overholdes. Ved vej- og jernbanestrækninger, der ligger højere end det omliggende terræn, må der under alle omstændigheder foretages en særskilt beregning. Der er ikke vist støjkonsekvensområder for mindre kommuneveje, men retningslinie 7.5.2 skal også overholdes for disse veje. Undtagelser fra hovedreglen Der kan i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med sammenhængende byforbyelse, ændret anvendelse af bestående bygninger eller udfyldninger af huller i karrébebyggelse, accepteres en overskridelse af de nævnte støjgrænser såfremt det sikres, at generne fra støjen minimeres mest muligt (relevante indendørs støjgrænser skal overholdes i opholds- og soverum), og at støjgrænserne overholdes ved mindst en af facaderne på hver bolig. Udpegninggrundlag / Kort

raenser/) Støjkonsekvensområder og opmærksomhedszoner Alle støjende anlæg som fremgår af dette afsnit skal have en miljøgodkendelse eller overholde specifikke grænseværdier for støj. I miljøgodkendelsen beregnes anlæggets støjkonsekvensområde. Støjkonsekvensområder er beregnet i forhold til anlæggets specifikke aktiviteter. Dermed kan størrelsen af et støjkonsekvensområde være vidt forskellig for samme type anlæg, idet det er aktiviteten på det pågældende anlæg der er afgørende for støjkonsekvensområdet. Inden for støjkonsekvensområderne må der udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse, hvis det kan dokumenteres, at de relevante grænseværdier kan overholdes. Ved vej- og jernbanestrækninger, der ligger højere end det omliggende terræn, må der under alle omstændigheder foretages en særskilt beregning. I kommuneplanen er der for skydebaner, motorsportsbaner og vindmøller optaget en opmærksomhedszone. Denne skal sikre, at det altid er den nyeste miljøgodkendelse eller støjberegning der lægges til grund for en vurdering af områdets egnethed til støjfølsomanvendelse. For skydebaner er opmærksomhedszonen hhv. 1000, 2000 og 3000 m. Disse er baseret på de aktuelle miljøgodkendelser. Undtagelser fra hovedreglen Der kan i særlige tilfælde, fx i forbindelse med sammenhængende byfornyelse, ændret anvendelse af bestående bygninger, udfyldninger af huller i karrébebyggelse eller omdannelse af erhvervsområder til områder til støjfølsom anvendelse accepteres en overskridelse af de nævnte støjgrænser såfremt det sikres, at generne fra støjen minimeres mest muligt og at støjbelastning er bragt til ophør indenfor en periode af ca. 8 år. Udpegningsgrundlag Det skal bemærkes, at hovedparten af støjkonsekvensområderne bygger på modelberegninger af støjniveau og er derfor tilnærmede. Kun enkelte er dokumenteret med

Liste over militære skydebaner er flyttet til retningslinjerne. Opmærksomhedszoner uddybes. Tilføjelse vedr. omdannelsesområder

140

Støjkonsekvensområder er overført stort set uændret fra Regionplan 2005-. Eneste ændringer er at støjkonsekvensområde omkring A9 Odense-Svendborg er afløst af støjkonsekvensområde omkring den nye motorvej på samme strækning beregnet på baggrund af trafiktællinger for 2007 og udført med metoden NBV96. For veje og jernbaner kom der i 2007 en ny vejledning, der indfører en ny beregningsmetode kaldet Nord2000 med tilhørende vejledende støjgrænser til afløsning for den hidtil anvendte model NBV96. Der er endnu ikke lavet nye beregninger af støjkonsekvensområder for stats- og kommunevej efter den nye metode. Grænserne beregnet efter den hidtidige metode er der for overført fra Regionplanen til Kommuneplanen. På de øvrige områder er der ikke sket ændringer. Det skal bemærkes, at hovedparten af støjkonsekvensområderne bygger på modelberegninger af støjniveau og er derfor tilnærmede. Kun enkelte er dokumenteret med egentlige målinger.

egentlige målinger.

Støjkonsekvensområder er baseret på anlæggenes miljøgodkendelser, og derfor revideret ift. Regionplan 2005. Kun støjkonsekvensområdet omkring Rolfsted Flyveplads og jernbanen er fortsat overført uændret. Der er lavet nye beregninger for trafikstøj (baseret på nyeste trafiktællinger) og der er optaget støj opmærksomhedszoner for skydebaner og motorbaner.

Det siger loven Retningslinjerne vedrørende støj er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 8. Retningslinjerne skal medvirke til, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer overholdes.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/natur_og_miljoe/stoej/det_siger_loven.htm

Det siger loven Retningslinjerne vedrørende støj er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 8. Bekendtgørelse nr. 468 af 14. juni 2006 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Bekendtgørelse nr. 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller Bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner (Støjbekendtgørelsen). For så vidt angår andre støjkilder end dem, der er udgivet vejledninger for, tager retningslinjerne udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Den konkrete vurdering af ønsker om ændret arealanvendelse vil ske på baggrund af støjberegninger og/eller -målinger. Disse skal sandsynliggøre, at Miljøstyrelsens vejledende

Uændret, lovstof rykket fra redegørelsen til Det siger loven

141

støjgrænser kan overholdes. Nyt afsnit Statslige interesser

Det er en statslig interesse at kommunerne med den kommunale planlægning skal forebygge konflikter mellem støjende aktiviteter og støjfølsom anvendelse. Kommuneplanlægningen skal sikre en balance mellem støjbekæmpelse og forsat forbedring af infrastrukturelle anlæg og andre støjende anlæg af samfundsmæssig betydning.

142

KAP 8.1: Friluftsliv Ansvarlig: KS Involverede fagpersoner: KSKOV, Kultur

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Friluftsliv Kommunalbestyrelsen har store visioner for friluftslivet og naturen i kommunen og ønsker at virkeliggøre visionen i Udviklingsstrategi 2008 om det moderne Toscana, hvor det har stor betydning, at kommunen kan tilbyde et bredt spektrum af naturoplevelser og friluftsliv af høj kvalitet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/ferie-_og_fritidsomraadet/friluftsliv/friluftsliv.htm

Kommunalbestyrelsen har store visioner for friluftslivet og naturen i kommunen og ønsker at virkeliggøre visionen i Udviklingsstrategi 2012 om at være et moderne dansk svar på Toscana. Det er et særligt indsatsområde, at kommunen kan tilbyde et bredt spektrum af naturoplevelser og friluftsliv af høj kvalitet. Gode muligheder for friluftsliv bidrager til lokal velfærd og sundhed, bosætning, turisme og lokal erhvervsudvikling. Faaborg-Midtfyn har helt særlige naturmæssige forudsætninger for at udvikle gode muligheder for både vand- og landbaseret friluftsliv. Det kræver en målrettet indsats og god planlægning at udvikle potentialet for friluftsliv samtidig med, at natur, miljø og kystlandskabet sikres og styrkes.

Opdatering

Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen har som overordnede mål for friluftslivet fastlagt, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal udvikle sig til et grønt og blåt friluftsmekka på regionalt og nationalt niveau at friluftslivet skal have aktivitetsmuligheder og kvalitet i særklasse at der er god adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet at der skal gøres en særlige indsats for at styrke børn og unges friluftsliv at friluftsaktiviteter skal styrke folkesundheden at der er plads til ro og fordybelse og til oplevelser

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/ferie-_og_fritidsomraadet/friluftsliv/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Faaborg-Midtfyn Kommune skal udvikle sig til et grønt og blåt friluftsmekka på regionalt og nationalt niveau Friluftslivet skal have aktivitetsmuligheder og kvalitet i særklasse At der er god adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet. At der skal gøres en særlig indsats for at styrke børn og unges friluftsliv At friluftsaktiviteter skal styrke folkesundheden At der er plads til ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin i top At kommunen er i front med og fremmer (nye) tilbud, der appellerer til fremtidens

Ingen ændringer

143

med puls og adrenalin i top at kommunen er i front med og fremmer (nye) tilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder at handicappede skal sikres god adgang til natur og friluftsoplevelser at friluftslivet skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og i respekt for de øvrige værdier og interesser i byer, naturen og landskaberne og under hensyntagen til og i samarbejde med foreninger, grundejere, erhvervslivet mv.

borgere, turister og virksomheder At handicappede skal sikres god adgang til natur og friluftsoplevelser At friluftslivet skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og i respekt for de øvrige værdier og interesser i byer, naturen og landskabet og under hensyntagen til og i samarbejde med foreninger, grundejere, erhvervslivet, mv.

Handlinger Strategi for friluftslivet Kommunelbestyrelsen har fastlagt en strategi for friluftslivet, der omfatter samarbejde over kommunegrænsen og en række indsatsområder for friluftslivet. Samarbejde over kommunegrænser Friluftslivet foregår på tværs af kommunegrænserne, og for at løfte de store muligheder er det vigtigt, at udviklingsarbejdet på nogle områder sker i samarbejde med andre kommuner, statslige myndigheder, private fonde, investorer mv. Nogle projekter er iværksat af Fyns Amt, og her er det vigtigt, at kommunerne nu arbejder sammen om den videre drift og udvikling. Som eksempler på tværkommunale friluftsprojekter, som Faaborg-Midtfyn Kommune er engageret i, kan nævnes Naturturismeprojektet, Havørred Fyn og Cykel Fyn (turistprojekter), udviklingen af Tarup-Davinde-området og bestræbelserne på at få udpeget Det Sydfynske Øhav som Nationalpark. Indsatsdsatsområder for friluftslivet Kommunalbestyrelsen har opstillet 5 indsatsområder for friluftslivet, som vil have særlig prioritet. Det følgende indeholder korte beskrivelser for de 5 indsatsområder. Til indsatsområderne er der knyttet en række handlinger, som fremgår af friluftsstrategien.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/ferie-_og_fritidsomraadet/friluftsliv/handlinger.htm

Handlinger Friluftsstrategi Kommunalbestyrelsen vedtog i 2008 en Friluftsstrategi for kommunen med følgende indsatsområder: Bedre adgang til landskab, skov, kyst og øhavet Flere bynære rekreative områder og stier Markante friluftstemaer, herunder turridning og søsport. Information og profilering Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd. Friluftslivet foregår på en række områder på tværs af kommunegrænser, og for at løfte de store muligheder prioriterer kommunalbestyrelsen, at udviklingsarbejdet på en række områder sker i samarbejde med andre kommuner, statslige myndigheder, private fonde, investorer mv. Det drejer sig blandt andet om det tværkommunale samarbejde Naturturisme I/S, Havørred Fyn, udvikling af Tarup-Davinde-området og bestræbelserne på at få Det Sydfynske Øhav udpeget som Nationalpark. Til hvert indsatsområde er knyttet målsætninger og en række handlinger. En god del af de opstillede handlinger er

Opdatering

144

1. Adgang til landskab, skov, kyst og øhavet Forbedret adgang til landskab, skov, kyst og øhavet skal give bedre udfoldelsesmuligheder for de mange, der søger freden og roen på en gåtur eller sundhed på en motionstur, og for dem der har mere specielle interesser og fx har fiskestangen med til stranden eller cykler, rider eller glider igennem bølgerne i en havkajak. Den forbedrede tilgængelighed skal udvikles ved at forfølge følgende mål: Adgangen til naturen skal forbedres. Der skal skabes udflugts- og besøgsområder med rastepladser, information, stier mv. De handicappedes særlige behov skal tilgodeses på udvalgte lokaliteter Adgangen til øhavet og kysten skal forbedres Der skal skabes udvidet adgang til større sammenhængende skov- og naturområder 2. Bynære rekreative områder og stier Undersøgelser viser, at nærhed til grønne områder er vigtig ved valg af bosted, og grønne områder giver mulighed for den nødvendige daglige motion. Bl.a. derfor har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for de bynære rekreative områder og stier: Faaborg-Midtfyn Kommune skal være helt i front med lokale grønne områder, der giver mulighed for daglige gå- eller motionsture Der skal være større bynære rekreative arealer ved alle byer med mere end 500 indbyggere. I hver by skal der skabes adgang til eksisterende bynære skove og naturområder på mere end 2 ha. arbejdes aktivt med bynær skovrejsning de steder, hvor der mangler naturområder være gang- og løbestier omkring byen være bynære rekreative arealer med et varieret indhold arbejdes for børns og unges aktiviteter i naturen 3. Markante friluftstemaer, herunder turridning og

realiseret i den mellemliggende periode, men strategien har fortsat relevans i forhold til målsætninger og yderligere handlinger Helheds- og masterplaner Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række udviklingsplaner for delområder i kommunen med betydning for udvikling af friluftslivet. Masterplan for Ringe 2011 har et særligt afsnit om Plads til natur og bevægelse. Der arbejdes blandt andet med en sammenhængede, natursti rundt om byen (perimetersti) med plads til naturfitnes. Årslev – Sdr. Nærå helheds- og bebyggelsesplan, der peger på lokal stiadgang mellem by og omgivende natur. Faaborg i udvikling med nye stiforbindelser fra Faaborg til Dyreborg langs kysten, til Hvedeholm Slot, til Svanninge Bakker og til Pipstorn Skov og Alleskov/Kaleko. Struktur- og Helhedsplan for Tarup-Davinde området, der skal danne grundlaget for det videre arbejde med at udvikle hele området til et regionalt natur- og friluftsområde. Friluftsstrategi for Det Sydfynske Øhav 2012-2016 Kommunalbestyrelsen vil aktivt støtte op om realiseringen af Friluftsstrategi for det sydfynske øhav 2012-2016, som bestyrelsen for det tværkommunale samarbejde Naturturisme I/S har vedtaget. Naturturisme I/S er et samarbejde mellem kommunerne Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn. Strategien fastlægger 6 indsatsområder med målsætninger og handlinger: Havkajak - Lystfiskeri Lystsejlads

145

søsport Sammenlignet med andre kommuner, regionen og landet som helhed er en lavere andel af borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune aktive inden for fx rosport, kano eller kajak, sejlsport, ridning, lystfiskeri mv. Med øhavet som særlig mulighed springer det i øjnene, at få er aktive. Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke mulighederne for at være aktiv i friluftslivet og har fastsat følgende mål: Borgerne skal have gode muligheder for at dyrke en bred vifte af friluftsformer, primært de brede former med mange udøvere Der skal være øje for nye friluftsformer, som appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomhed. Indsatsen skal gavne både det uorganiserede og organiserede friluftsliv Der skal satses på udvikling af et nyt friluftstema omkring heste og turridning Søsporten (ikke-motoriseret) skal have et løft med bedre faciliteter og adgang til kyst og strand 4. I Information og profilering I en undersøgelse svarer en ud af fire, at mere information vil betyde hyppigere besøg i naturen. Der er fx behov for formidling af muligheder for udflugter, badeture eller aktiviteter, og der er nye muligheder som fx. GPS med geocaching at udnytte. Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke information om mulighederne for friluftsaktiviteter i kommunen og har fastlagt følgende mål: Der skal informeres om mulighederne for at opleve og bruge naturen, viden om naturen og dens sårbarhed Medierne, herunder de digitale, skal bruges så informationen når flest mulige borgere og turister Kommunens naturskoler er regionale kraftcentre, der profilerer friluftslivet 5. Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd De sublime friluftsoplevelse kræver natur og landskab af høj værdi og kvalitet. Det er derfor afgørende at der

Undervandsaktiviteter Surfing Ved kysten - naturnydere Der er betydelig synergi mellem indsatserne, hvorfor indsatsen de kommende år er samlet omkring fire fokusområder: Information i form af samlet formidling af friluftsmuligheder i øhavet Aktivitetssteder i form af bedre adgang til leje af friluftsudstyr, flere martime aktivitetstilbud, en afmærket jetskibane i øhavet, nedlægning af vrag og stenrev til dykning, surfzoner mv. Blå Støttepunkter i form af en perlekæde af kystnære opholdsarealer øhavet rundt med enkelte perler udbygget med primitiv overnatning samt ét martimt kraftcenter i hver kommune. Faaborg Havnebad og Søsportcenter vil blive det første kraftcenter i øhavet. Adgang der retter sig mod at sikre gode og ordnede forhold med stier, P-pladser, opholdsarealer på egne og strategiske steder rundt i øhavet. Kommunalbestyrelsen bakker op om strategiens fokus på at grundlaget for friluftslivet er en rig natur. Udvikling af friluftsliv omfatter derfor også en aktiv indsats for at sikre og udvikle områdets natur – og dermed en fortsat investering i naturforbedringer og naturbeskyttelse, se kommuneplanens afsnit om naturinteresser. (link til naturafsnittet)

146

tages hånd om naturen og miljøet, så friluftslivet ikke ødelægger de værdier, som friluftslivet er baseret på. Kommunalbestyrelsen ønsker en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og har fastsat følgende mål: Friluftslivet skal udbygges på et bæredygtigt grundlag Naturen er generelt robust, men særlige steder med fx sjældne arter kræver særlige hensyn Øget brug af naturen kan kræve øget pleje og nogle steder udbygning af naturgrundlaget

147

Kap 8.2: Turisme Ansvarlig: CROLA Involverede JP, CT

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Evt. ændringer i kortbilag

Turisme Alt tyder på at oplevelsesøkonomien, herunder turismen vil få væsentligt stigende økonomisk betydning i samfundet de kommende år. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede betydelig turisme koncentreret om den sydlige del af kommunen. Der er en stor koncentration af attraktioner med Faaborg by som centrum og kysten, øhavet, naturen, kulturarven og landsbyerne som delementer. Egeskov Slot er en af landets største attraktioner med 220.000 besøgende i 2007. Kysten, havet, øerne og byerne giver grundlag for en lang række aktiviteter som fiskeri, badning, dykning, sejlads, byliv, shopping og wellness. Det er vigtigt for udviklingen af turismen og oplevelses-økonomien i Faaborg-Midtfyn Kommune, at der er tilstrækkelige muligheder for udvidelse af overnatningskapaciteten, men udviklingen af turismen skal ske på en sådan måde, at natur, miljø og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles. Udviklingen herudover skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige interesser. Det gælder ikke mindst i de kystnære områder, som i national sammenhæng har særlig status med særlige regler om beskyttelse i Planloven. Der er herudover behov for, at den øgede turisme og mere aktivt friluftsliv følges op af en udbygning af naturgrundlaget med flere nye besøgsområder, der kan mindske presset på enkeltlokaliteter, og at styrke indsatsen på naturforvaltningsområdet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/ferie-_og_fritidsomraadet/turisme/

Alt tyder på at oplevelsesøkonomien, herunder turismen vil få væsentligt stigende økonomisk betydning i samfundet de kommende år. I samarbejde med de øvrige fynske kommuner, har Faaborg-Midtfyn Kommune derfor også sat betydelig fokus på området ved at etablere en fælles destinationsstrategi, der skal løfte hele øen. Strategien har to hovedspor, hvoraf det ene - udviklingen af det sydfynske øhav som centrum for aktiv ferie – har særlig interesse for Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede betydelig turisme koncentreret om den sydlige del af kommunen. Der er en stor koncentration af attraktioner med Faaborg by som centrum og kysten, øhavet, naturen, kulturarven og landsbyerne som delementer. Egeskov Slot er en af landets største attraktioner med 200.000 besøgende i 2010. Kysten, havet, øerne og byerne giver grundlag for en lang række aktiviteter som fiskeri, badning, dykning, sejlads, byliv, shopping og wellness. Det er vigtigt for udviklingen af turismen og oplevelses-økonomien i Faaborg-Midtfyn Kommune, at der er tilstrækkelige muligheder for udvidelse af overnatningskapaciteten, men udviklingen af turismen skal ske på en sådan måde, at natur, miljø og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles. Udviklingen herudover skal ske under hensyntagen til

En stor del af Faaborg-Midtfyn Kommunes fremtidige indsats inden for turisme vil blive ført ud i livet via samarbejder med de andre fynske kommuner og i regi af Udvikling Fyn.

148

andre væsentlige samfundsmæssige interesser. Det gælder ikke mindst i de kystnære områder, som i national sammenhæng har særlig status med særlige regler om beskyttelse i Planloven. Der er herudover behov for, at den øgede turisme og mere aktivt friluftsliv følges op af en udbygning af naturgrundlaget med flere nye besøgsområder, der kan mindske presset på enkeltlokaliteter, og at styrke indsatsen på naturforvaltningsområdet.

Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen har som overordnede mål for friluftslivet fastlagt: at der skal arbejdes målrettet på at styrke turismen og oplevelsesøkonomien i kommunen. at Faaborg-Midtfyn Kommune skal spille en væsentlig rolle for turismen på Fyn som en nationalt betydende destination at Faaborgs status som turistcenter på Fyn sammen med byer som Odense, Svendborg, Assens, Rudkøbing, Ærøskøbing, Marstal mv. skal fastholdes at Faaborg udvikles med nye faciliteter og større attraktivitet og tilføres et større overnatningsvolumen både i byen og i det turistmæssige opland.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/ferie-_og_fritidsomraadet/turisme/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen har som overordnede mål for friluftslivet fastlagt: at der skal arbejdes målrettet på at styrke turismen og oplevelsesøkonomien i kommunen. Dette skal blandt andet ske på baggrund af det tværkommunale samarbejde om at udvikle Destination Fyn og i regi af Udvikling Fyn. at Faaborg-Midtfyn Kommune skal spille en væsentlig rolle for turismen på Fyn som en nationalt betydende destination at Faaborgs status som turistcenter på Fyn sammen med byer som Odense, Svendborg, Assens, Rudkøbing, Ærøskøbing, Marstal mv. skal fastholdes at Faaborg udvikles med nye faciliteter og større attraktivitet og tilføres et større overnatningsvolumen både i byen og i det turistmæssige opland At der i kommunen fokuseres på aktiviteter og faciliteter, der kan bidrage til at udvikle det sydfynske øhav som destination for aktiv ferieturisme.

Faaborg-Midtfyn Kommunes involvering i det fælles fynske destinationsprojekt og herunder i særdeleshed den del, der omfatter aktiv turisme på Sydfyn, bør afspejles i kommunalbestyrelsens målsætning.

Strategi Kommunalbestyrelsen er meget opmærksomt på, at der både er behov for aktiv planlægning for udvikling af turismen og for aktivt at investere i en genopretning

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/ferie-_og_fritidsomraadet/turi

Strategi Kommunalbestyrelsen er meget opmærksomt på, at der både er behov for aktiv planlægning for udvikling af turismen

Tilføjelserne er konsekvensrettelse i forhold til beslutninger og vedtagelser på

149

og udbygning af natur, miljø og kulturressourcerne, så udviklingen på ferie- og fritidsområdet kan foregå på et bæredygtigt grundlag. Faaborg-Midtfyn Kommune er interesseret i at samarbejde med regionen og kommunerne på Fyn og Sydfyn om udvikling af turismen i større sammenhæng. Faaborg-Midtfyn Kommune lægger vægt på, at det bredere samarbejde om produktudvikling fortsætter og kan pege på havørredprojektet, cykelnetværk Fyn, Sport Event Fyn, Maritimt Center Sydfyn og Øhavet, naturturisme i Det sydfynske Øhav mv. som gode eksempler på samarbejdsprojekter. Herudover vil Faaborg-Midtfyn Kommune lægge vægt på et bredere samarbejde med Svendborg, Ærø og Langeland Kommuner om udpegning af Øhavet som nationalpark, som vil styrke potentialet for udvikling af turismen. Faaborg-Midtfyn Kommune vil lægge vægt på, at nye anlæg for turismen som hovedregel placeres i tilknytning Faaborg by og udbygger og understøtter de faciliteter, der allerede findes og vil blive etableret i Faaborg by. Strategien er at styrke Faaborg som knudepunkt for turismen på Sydfyn. Herudover vil Faaborg-Midtfyn Kommune prioritere muligheder for udvidelser af eksisterende og velfungerende anlæg højt for at sikre anlæggenes fortsatte levedygtighed. I kystnærhedszonen skal nye større anlæg placeres i eller i tilknytning til Faaborg (turistcenter), hvor der i forvejen er mange turistfaciliteter. Der kan også indpasses mindre turismeanlæg i mindre byer og landsbyer som fx Dyreborg, Faldsled, Bøjden, Lyø By, Avernakø By og Bjørnø By, hvor det er foreneligt med landskabs-, natur og kulturmiljøinteresser. Kommunalbestyrelsen ønsker, at Lyø, Avernakø og Bjørnø skal have mulighed for at drage nytte af turismen. Der skal derfor være mulighed for at etablere faciliteter "i det små" på øerne, og der skal være planlægningsmuligheder for at skabe rimelige havneforhold for fastboende og besøgende lystsejlere

sme/strategi.htm

og for aktivt at investere i en genopretning og udbygning af natur, miljø og kulturressourcerne, så udviklingen på ferie- og fritidsområdet kan foregå på et bæredygtigt grundlag. Faaborg-Midtfyn Kommune vil bidrage til det allerede etablerede samarbejde med regionen og kommunerne på Fyn og Sydfyn om udviklingen af turisme i en større sammenhæng. Kommunen vil endvidere arbejde for at udvide dette samarbejde der, hvor dette måtte give mening. Faaborg-Midtfyn Kommune lægger vægt på, at det bredere samarbejde om produktudvikling fortsætter og kan pege på Havørredprojektet, cykelnetværk Fyn, Sport Event Fyn, Maritimt Center Sydfyn og Øhavet, naturturisme i Det sydfynske Øhav og ikke mindst Destination Fyn. som gode eksempler på samarbejdsprojekter. Faaborg-Midtfyn Kommune vil i forlængelse af den afsluttede forundersøgelse vedr etablering af en nationalpark i Det sydfynske Øhav sammen med Assens og Svendborg Kommuner arbejde for, at dele af øhavet udpeges til nationalpark. Dette vurderes at kunne styrke en udvikling af turismen i området. Faaborg-Midtfyn Kommune vil lægge vægt på, at nye anlæg for turismen som hovedregel placeres i tilknytning Faaborg by og udbygger og understøtter de faciliteter, der allerede findes og vil blive etableret i Faaborg by. Strategien er at styrke Faaborg som knudepunkt for turismen på Sydfyn. Herudover vil Faaborg-Midtfyn Kommune prioritere muligheder for udvidelser af eksisterende og velfungerende anlæg højt for at sikre anlæggenes fortsatte levedygtighed. I kystnærhedszonen skal nye større anlæg

de nævnte indsatser.

150

og mulighed at etablere mindre campingpladser. Uden for de kystnære områder skal eventuelle større ferie- og fritidsanlæg som hovedregel placeres i tilknytning til byer for at undgå et uhensigtsmæssigt pres på naturressourcerne i det åbne land.

placeres i eller i tilknytning til Faaborg (turistcenter), hvor der i forvejen er mange turistfaciliteter. Der kan også indpasses mindre turismeanlæg i mindre byer og landsbyer som fx Dyreborg, Faldsled, Bøjden, Lyø By, Avernakø By og Bjørnø By, hvor det er foreneligt med landskabs-, natur og kulturmiljøinteresser. Kommunalbestyrelsen ønsker, at Lyø, Avernakø og Bjørnø skal have mulighed for at drage nytte af turismen. Der skal derfor være mulighed for at etablere faciliteter "i det små" på øerne, og der skal være planlægningsmuligheder for at skabe rimelige havneforhold for fastboende og besøgende lystsejlere og mulighed at etablere mindre campingpladser. Uden for de kystnære områder skal eventuelle større ferie- og fritidsanlæg som hovedregel placeres i tilknytning til byer for at undgå et uhensigtsmæssigt pres på naturressourcerne i det åbne land. For at skabe et samlet overblik over og en fælles retning for indsatsen på turismeområdet samt understrege turismens vigtighed som erhvervsområde vil Faaborg-Midtfyn Kommune formulere en integreret strategi for erhverv- og turisme.

151

Kap 8.3: Placering af ferie og fritidsanlæg Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: KSKOV, MHJ

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Placering af ferie- og fritidsanlæg Kommuneplanen for ferie- og fritidsanlæg fastlægger, hvor der kan ske udbygning af fx campingpladser, feriecentre og lystbådehavne og baner dermed vej for udvikling i turismen. Samtidig skal de nye muligheder afvejes mod hensyn til natur, miljø og landskab.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/ferie-_og_fritidsomraadet/placering_af_ferie-_og_fritidsanlaeg/placering_af_ferie-_og_fritidsanlaeg.htm

Placering af ferie- og fritidsanlæg Kommuneplanen for ferie- og fritidsanlæg fastlægger, hvor der kan ske udbygning af fx campingpladser, feriecentre og lystbådehavne og baner dermed vej for udvikling i turismen. Samtidig skal de nye muligheder afvejes mod hensyn til natur, miljø og landskab.

Redegørelse Sommerhusområder Sommerhusturismen udgør en vigtig del af turismen i Faaborg-Midtfyn Kommune, som er den femte største sommerhuskommune på Fyn målt efter antal huse. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at turismen herunder også sommerhusturismen har en særlig erhvervsøkonomisk betydning for den sydlige del af kommunen, hvorfor alle muligheder for at opretholde og styrke turismen i området skal udnyttes. Det er derfor også væsentligt for udviklingen i den sydlige del af kommunen, at de eksisterende og nye sommerhusområder fastholdes til ferieformål. Siden ferie- og fritidscirkulæret i 1981 har der ikke kunnet udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Sommerhusforbudet er siden indarbejdet i Planloven, men Faaborg-Midtfyn Kommune har fået udlagt 2 nye sommerhusområder i forbindelse med, at staten ekstraordinært via et landsplandirektiv gav kystkommuner, der opfyldte en række kriterier, mulighed for en samlet udvidelse på op til 8.000 nye sommerhusområder i kystzonen. Der

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/ferie-_og_fritidsomraadet/placering_af_ferie-_og_fritidsanlaeg/redegoerelse.htm

Redegørelse Sommerhusområder Sommerhusturismen udgør en vigtig del af turismen i Faaborg-Midtfyn Kommune, som er den femte største sommerhuskommune på Fyn målt efter antal huse. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at turismen herunder også sommerhusturismen har en særlig erhvervsøkonomisk betydning for den sydlige del af kommunen, hvorfor alle muligheder for at opretholde og styrke turismen i området skal udnyttes. Det er derfor også væsentligt for udviklingen i den sydlige del af kommunen, at de eksisterende og nye sommerhusområder fastholdes til ferieformål. Siden ferie- og fritidscirkulæret i 1981 har der ikke kunnet udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Sommerhusforbudet er siden indarbejdet i Planloven, men Faaborg-Midtfyn Kommune

152

er en rummelighed i de nye sommmerhusområder i Faaborg-Midtfyn Kommune på op til 152 nye sommerhuse. De tidligere udlagte sommerhusområder er på nær i alt ca. 10 grunde fuldt udbyggede. Campingpladser og hytteområder Ligesom for de øvrige overnatningsformer ønsker Kommunalbestyrelsen, at campingpladserne støtter udviklingen af turismen i den sydlige del af kommunen og skaber basis for udvikling af turismetilbudene i Faaborg By. Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme mulighederne for primært at udvide kapaciteten af eksisterende campingpladser til en størrelse, der kan danne basis for udvikling af aktiviteter og faciliteter og sekundært at planlægge for etablering af nye campingpladser. Der lægges vægt på, at der er muligheder for at etablere nye campingpladser på øerne, hvis de ikke allerede har en campingplads. Der er ikke tale om pladser med samme faciliteter og serviceniveau som på egentlige campingpladser, men spildevands-, vandforsynings- og affaldsforholdene skal selvfølgelig have høj standard. Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med nye koncepter for campingpladser kan være risiko for en uheldig påvirkning af det åbne land og ikke mindst af kystområderne. Derfor skal udvidelse af eksisterende pladser og etablering af nye ske på baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte projekter og en supplerende planlægning for det konkrete anlæg. Arealer til etablering og udvidelse af campingpladser er som oftest placeret på meget attraktive steder, som også vil være attraktive til andre formål, men det er kommunalbestyrelsens holdning, at arealerne ikke kan konverteres til andre formål, da det er meget vanskeligt at få udlagt nye arealer til campingpladser langs med kysterne, og for fortsat at sikre, at alle borgere har adgang til attraktive opholdssteder ved kysterne.

har fået udlagt 2 nye sommerhusområder i forbindelse med, at staten ekstraordinært via et landsplandirektiv gav kystkommuner, der opfyldte en række kriterier, mulighed for en samlet udvidelse på op til 8.000 nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Der er en rummelighed i de nye sommerhusområder i Faaborg-Midtfyn Kommune på op til 135 nye sommerhuse. De tidligere udlagte sommerhusområder er tilnærmelsesvis fuldt udbyggede. Campingpladser og hytteområder Ligesom for de øvrige overnatningsformer ønsker kommunalbestyrelsen, at campingpladserne støtter udviklingen af turismen i den sydlige del af kommunen og skaber basis for udvikling af turismetilbudene i Faaborg By. Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme mulighederne for primært at udvide kapaciteten af eksisterende campingpladser til en størrelse, der kan danne basis for udvikling af aktiviteter og faciliteter og sekundært at planlægge for etablering af nye campingpladser. Der lægges vægt på, at der er muligheder for at etablere nye campingpladser på øerne, hvis de ikke allerede har en campingplads. Der er ikke tale om pladser med samme faciliteter og serviceniveau som på egentlige campingpladser. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med nye koncepter for campingpladser kan være risiko for en uheldig påvirkning af det åbne land og ikke mindst af kystområderne. Derfor skal udvidelse af eksisterende pladser og etablering af nye ske på baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte projekter og en supplerende planlægning for det

Tilrettet ift. udbygningen siden 2009. Baseret på luftfoto 2011 Bemærkning om affald, spildevand og vandforsyning et gentaget under ’generelle forhold’, hvorfor det her slettes

153

Hytter til erhvervsmæssig udlejning skal i udgangspunktet placeres på campingpladser. Efter campingreglementet kan der på campingpladser gives tilladelse til opstilling af hytter svarende til indtil 15 % af det tilladte antal campingenheder. På små øer og campingpladser, der ikke ligger i særligt værdifulde landskabsområder, naturområder o.l., kan der dog gives tilladelse til hytter på indtil 30 % af enhederne. Feriecentre, kursuscentre, vendrerhjem, hoteller, kroer, bed & breakfast Kommunalbestyrelsen ønsker generelt at styrke og opgradere overnatningsmulighederne inden for feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer og Bed & Breakfast med vægt på både at øge overnatningskapaciteten og styrke kvaliteten og bæredygtigheden i overnatningsstederne. Der lægges vægt på, at feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem og større hoteller placeres i eller i tilknytning til Faaborg eller Ringe, og at mindre hoteller og kroer og bed & breakfast kan indpasses i de mindre byer og landsbyer, hvor det også er positivt at der etableres bed & breakfast på landbrugsejendomme. På herregårde og i nedlagte landbrug kan bondegårdsferie og mindre herregårdshoteller medvirke til at styrke turismen og samtidig skabe økonomi i at bevare væsentlige kulturhistoriske værdier. Som mindre anlæg, der kan indrettes i nedlagte landbrugsbygninger, regnes enheder med maksimalt 10 lejligheder eller værelser. Større enheder kan kun etableres på baggrund af en konkret udpegning af området i kommuneplanen. Tilladelser til udvidelser/ændret benyttelse af bestående adgange til offentlig vej skal indhentes hos vejbestyrelsen i henhold til vejloven. Kommunalbestyrelsen ser det som helt centralt, at opgraderingen og udvidelsen af overnatningssektoren i og omkring Faaborg går hånd i hånd med kommunens store satsning på at styrke Faaborgs

konkrete anlæg. Arealer til etablering og udvidelse af campingpladser er som oftest placeret i områder der også vil være attraktive til andre formål, men det er kommunalbestyrelsens holdning, at arealerne ikke kan konverteres til andre formål. Det begrundes med, at det er meget vanskeligt at få udlagt nye arealer til campingpladser langs med kysterne, og for fortsat at sikre, at alle borgere har adgang til attraktive opholdssteder ved kysterne. Hytter til erhvervsmæssig udlejning skal i udgangspunktet placeres på campingpladser. Efter campingreglementet kan der på campingpladser gives tilladelse til opstilling af hytter svarende til indtil 20 % af det tilladte antal campingenheder, dog maks. 60 hytter. I henhold til det tidligere campingreglement har det tidligere Fyns Amt har på en række campingpladser, primært på øerne, givet tilladelse til hytter på indtil 30 % af enhederne. Denne mulighed er ikke optaget i det nye campingreglement. Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast Kommunalbestyrelsen ønsker generelt at styrke og opgradere overnatningsmulighederne inden for feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer og Bed & Breakfast med vægt på både at øge overnatningskapaciteten og styrke kvaliteten og bæredygtigheden i overnatningsstederne. Der lægges vægt på, at feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem og større

BEK. Ændret den 30. juni 2010

154

attraktionsværdi med en række initiativer som fx badestrand, søsportscenter, kulturhus og haludbygning. Det er også vigtigt at give Ringe mulighed for at udnytte byens gode strategiske beliggenhed ved motorvejen ved at give mulighed for placering af konferencehoteller og lignende. Ringe har allerede et vandrerhjem. Muligheder for placering af hoteller og lignende i Ringe vil blive behandlet i arbejdet med at udvikle en helhedsplan for Ringe jf. afsnit om Byernes og landisstrikternes samspil og roller samt Byvækst og byomdannelse. Lystbådehavne og bådehavne Lystbådehavne omfatter egentlige havneanlæg for lystbåde samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter, telefon mv. Bådehavne har mange træk til fælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde, men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. Faaborg-Midtfyn Kommune har naturlige forudsætninger for sejlerturisme i topklasse. Kommunalbestyrelsen vil satse kraftigt på, at kysten og øerne udvikler sejlerturismen kombineret med forbedrede sejlsportsmuligheder for borgerne. Kommunalbestyrelsen vil som led i udviklingen af turisme og oplevelsesøkonomi i Faaborg satse på og give mulighed for, at lystbådehavnen udvides, at havnen udvides med en skudehavn, at arbejde for etablering af et søsportscenter, at der kan etableres et feriecenter med sejleraktiviteter ved bunden af Faaborg Fjord, og at havne- og bymidtemiljøet generelt opgraderes til fordel for sejlerne. Kommunalbestyrelsen vil herudover fastholde muligheder for at udvide og forbedre havnen på

hoteller placeres i eller i tilknytning til Faaborg eller Ringe, og at mindre hoteller, kroer og Bed & Breakfast kan indpasses i de mindre byer og landsbyer. Endvidere kan Bed & Breakfast etableret på landbrugsejendomme skabe et positivt løft. På herregårde og i nedlagte landbrug kan bondegårdsferie og mindre herregårdshoteller medvirke til at styrke turismen og samtidig skabe økonomi i at bevare væsentlige kulturhistoriske værdier. I nedlagte landbrugsbygninger kan der maksimalt indrettes 10 mindre enheder, dvs. lejligheder eller værelser. Flere eller større enheder kan kun etableres på baggrund af en konkret udpegning af området i kommuneplanen. Tilladelser til udvidelser/ændret benyttelse af bestående adgange til offentlig vej skal indhentes hos vejbestyrelsen i henhold til vejloven. Kommunalbestyrelsen ser det som helt centralt, at opgraderingen og udvidelsen af overnatningssektoren i og omkring Faaborg går hånd i hånd med kommunens store satsning på at styrke Faaborgs attraktionsværdi med en række initiativer som fx badestrand, søsportscenter, kulturhus og haludbygning. Det er også vigtigt at give Ringe mulighed for at udnytte byens gode strategiske beliggenhed ved motorvejen ved at give mulighed for placering af konferencehoteller og lignende. Ringe har allerede et vandrerhjem og der er i Masterplan for Ringe 2011 (http://www.faaborgmidtfyn.dk/fileadmin/user_upload/Plan_og_Kultur/Master-_og_helhedsplaner/Masterplan_Ringe_LAV_28.10.2011.pdf) beskrevet tre muligheder for placering af hoteller.

Henvisning til Masterplan for Ringe

155

Bjørnø til fordel for turister og fastboende samt muligheder for udvidelser af lystbådehavnene ved Faldsled, Fjællebroen og Avernakø. Lyø lystbådehavn er lokalplanlagt, men udvidelsen er ikke gennemført endnu. Der er herudover mulighed for mindre campingpladser på Bjørnø og Avernakø, som kan spille positivt sammen med eventuelt forbedrede lystbådehavne. På Lyø er der planlagt for en campingplads i tilknytning til byen. Større turistanlæg i øvrigt Øvrige større turistanlæg omfatter større anlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor publikumstilstrømning og omfatter fx Egeskov Slot. Golfbaner Golfbaner er både et aktiv for borgernes fritidsaktiviteter, kommunens bosætningskvaliteter og turismen. Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune to fuldskala golfbaner med 18 huller ved Faaborg og Ringe. Der er ikke udlagt yderligere golfbaner i kommuneplanen. Der kunne fx være muligheder for at kombinere golf med boliger tæt ved golfbaner eller baner målrettet mod egentlig golfferie. Kolonihaver Kolonihaveloven fra 2001 har til formål at sikre, at kolonihaver skal være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Der vurderes, at behovet væsentligt er koncentreret i hovedbyerne Faaborg og Ringe, hvor der er tættere bebyggelser uden egne haver. I den øvrige del af kommunen vurderes efterspørgslen efter kolonihaver at være minimal, idet de fleste boliger har adgang til havearealer. Kolonihaveområderne er opdelt i varige og ikke varige

Lystbådehavne og bådehavne Lystbådehavne omfatter egentlige havneanlæg for lystbåde samt hertil knyttede faciliteter, som fx landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter mv. Bådehavne har mange træk til fælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og med færre faciliteter. Bådehavne omfatter også jollehavne, der ikke huser kølbåde, men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. Faaborg-Midtfyn Kommune har naturlige forudsætninger for sejlerturisme i topklasse. Kommunalbestyrelsen vil satse kraftigt på, at kysten og øerne udvikler sejlerturismen kombineret med forbedrede sejlsportsmuligheder for borgerne. Kommunalbestyrelsen vil som led i udviklingen af turisme og oplevelsesøkonomi i Faaborg satse på og give mulighed for, at lystbådehavnen udvides, at havnen udvides med en skudehavn, at arbejde for etablering af et søsportscenter, at der kan etableres et feriecenter med sejleraktiviteter ved bunden af Faaborg Fjord, og at havne- og bymidtemiljøet generelt opgraderes til fordel for sejlerne. Kommunalbestyrelsen vil herudover fastholde muligheder for at udvide og forbedre havnen på Bjørnø til fordel for turister og fastboende samt muligheder for udvidelser af lystbådehavnene ved Faldsled, Fjællebroen og Avernakø. Lyø lystbådehavn er lokalplanlagt, men udvidelsen er ikke gennemført endnu. Der

156

kolonihaveområder. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og denne må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet steds i kommunen, og der tilvejebringes et erstatningsareal. Ikke varige kolonihaver vil kunne nedlægges uden erstatningsareal. Der er følgende varige områder: Faa.R.6 Præstevangen Faa.R.8 Byfogedtoften Faa.R.11 Enghaverne Rin.R.9 Hvidkilde Gis.R.3 Lykkesholmvej Øvrige rekreativt anlæg En række friluftsaktiviteter i det åbne land forudsætter i forskelligt omfang etablering af anlæg, der kræver en landzonetilladelse samt eventuelt en landzonelokalplan som forudsætning for landzonetilladelsen. Retningslinjerne for Faaborg-Midtfyn Kommunes generelle landzoneadministration fremgår af kommuneplanens afsnit om Planlægning, byggeri og anlæg i landzone og udgør for en lang række anlægs vedkommende et tilstrækkeligt kommuneplanmæssigt grundlag for behandlingen af ønsker om placering af anlæg i landzonen. Retningslinjerne for landzoneadministration indebærer i hovedtræk, at nye anlæg - afhængigt af anlæggets karakter og omfang - normalt ikke kan placeres inden for følgende områdetyper: Beskyttede naturtyper, jf. Naturbeskyttelseslovens §3 Særlige kulturhistoriske, landskabelige eller

er herudover mulighed for mindre campingpladser på Bjørnø og Avernakø, som kan spille positivt sammen med eventuelt forbedrede lystbådehavne. På Lyø er der planlagt for en campingplads i tilknytning til byen. Badestrande Kommunens badestrande er en væsentlig attraktion såvel for kommunens borgere som turister. Kommunen har i kommuneplanen optaget de 13 bade strande hvor der føres tilsyn med badevandskvaliteten. Se 12 er beliggende ved havet, men en enkelt er beliggende ved Tarup-Davinde. Bade- og bådebroer Bade- og bådebroer er et væsentligt visuelt element i det kystnære landskab. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at etablering af nye bade- og bådebroer kun bør ske i forbindelse med arealer med offentlig adgang eller i forbindelse med fællesarealer til campingpladser, sommerhus- og boligområder. De åbne kyststrækninger søges friholdt for nye broer. I byområder bør der ikke gives tilladelse til nye bade- og bådebroer, hvis der i forvejen er broer, der kan benyttes Større turistanlæg i øvrigt Øvrige større turistanlæg omfatter større anlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor publikumstilstrømning og omfatter fx Egeskov Slot. Golfbaner Golfbaner er både et aktiv for borgernes fritidsaktiviteter, kommunens bosætningskvaliteter og turismen.

Nyt afsnit. I overensstemmelse med vandplanerne. Afsnit om bade- og bådebroer er overført fra ’Landskab’ – clearet med Svend Petersen 270412

157

geologiske beskyttelsesområder Fredede områder Byggeliniesikrede fremtidige veje Potentielle vådområder 300 m zoner om vandværksboringer Områder med landskabelige beskyttelsesinteresser Retningslinjerne indebærer endvidere, at meddelelse af landzonetilladelse kan være særligt problematisk inden for følgende områdetyper - igen afhængigt af anlæggets karakter og omfang: Planlagte fremtidige veje Kystnærhedszonen Bevaringsværdige hovedgårds- og landsbyejerlav Områder med landskabelige beskyttelsesinteresser De særlige biologiske interesseområder Områdetyperne kan bruges som ledetråde, når man som bruger overvejer placeringsmuligheder for anlæg, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der også uden for de nævnte områdetyper kan være forhold, der kan føre til afslag, herunder fx Naturbeskyttelseslovens bygge og beskyttelseslinier. Tarup-Davinde-området som særligt rekreativt område KORT Der er ét særligt rekreativt område i Faaborg-Midtfyn Kommune - Tarup-Davinde-området, som ligger både i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Odense Kommune. Der er oprettet et interessentskab Tarup-Davinde I/S med henblik på etablering og drift af et rekreativt område i det store Tarup-Davinde grusgravområde, i takt med at det færdiggraves. Området tænkes anvendt til både rekreative formål med dertil hørende anlæg og til naturformål. I samarbejde med Odense Kommune udarbejdes en strategi for Tarup-Davinde områdets fremtidige udvikling som natur- og rekreativt område. Når strategien er færdig, så påregner kommunen at udarbejde et kommuneplantillæg samt en ny rammelokalplan, der mere detaljeret skal fastlægge,

Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune to fuldskala golfbaner med 18 huller ved Faaborg og Ringe. Der er ikke udlagt yderligere golfbaner i kommuneplanen. Der kunne fx være muligheder for at kombinere golf med boliger tæt ved golfbaner eller baner målrettet mod egentlig golfferie. Kolonihaver Kolonihaveloven fra 2001 har til formål at sikre, at kolonihaver skal være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Der vurderes, at behovet væsentligt er koncentreret i hovedbyerne Faaborg og Ringe, hvor der er tættere bebyggelser uden egne haver. I den øvrige del af kommunen vurderes efterspørgslen efter kolonihaver at være minimal, idet de fleste boliger har adgang til havearealer. Kolonihaveområderne er opdelt i varige og ikke varige kolonihaveområder. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og denne må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet steds i kommunen, og der tilvejebringes et erstatningsareal. Ikke varige kolonihaver vil kunne nedlægges uden erstatningsareal. Der er følgende varige områder: Faa.R.6 Præstevangen Faa.R.8 Byfogedtoften

158

hvordan området kan udnyttes i fremtiden. Faaborg-Ringe-banen som særligt rekreativt område Den nedlagte jernbanestrækning Faaborg-Ringe er planlagt anvendt som rekreativ rute for offentligheden. Banestrækningen kan anvendes til veterantogskørsel og som sti. Generelle forhold Det er Kommunalbestyrelsens holdning, at der generelt skal stilles krav til en tilfredsstillende spildevandsrensning i forbindelse med etablering og udbygning af anlæg til ferie- og fritidsformål. På de små øer vil det endvidere være en forudsætning for etablering og udbygning af anlæg, at der er eller tilvejebringes ordnede affaldshåndterings- og vandforsyningsforhold. Læs mere! Regionplan 2005, Fyns Amt 2005 Friluftspolitik i Fyns Amt - Udredning og kortlægning, Fyns Amt 2004 Friluftsstrategi 2008, Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Faaborg tættere på hav og natur.pdf (5.3 MB) www.friluftskortet.dk www.naturnet.dk

Faa.R.11 Enghaverne Rin.R.9 Hvidkilde Gis.R.3 Lykkesholmvej Derudover er der en række ikke varige kolonihaveområder, det er eksempelvis: Rin.R.2 Rin.R.13 Gis.R.2 Rys.R.1 Rys.R.2 Øvrige rekreative anlæg En række friluftsaktiviteter fx skydebaner og motorbaner i det åbne land forudsætter i forskelligt omfang etablering af anlæg, der kræver en landzonetilladelse samt eventuelt en landzonelokalplan som forudsætning for landzonetilladelsen eller en yderligere miljøredegørelse. Retningslinjerne for Faaborg-Midtfyn Kommunes generelle landzoneadministration fremgår af kommuneplanens afsnit om Planlægning, byggeri og anlæg i landzone og udgør for en lang række anlægs vedkommende et tilstrækkeligt kommuneplanmæssigt grundlag for behandlingen af ønsker om placering af anlæg i landzonen. Retningslinjerne for landzoneadministration indebærer i hovedtræk, at nye anlæg - afhængigt af anlæggets karakter og omfang - normalt ikke kan placeres inden for følgende områdetyper: Beskyttede naturtyper, jf. Naturbeskyttelseslovens §3 Særlige kulturhistoriske, landskabelige eller geologiske beskyttelsesområder

OK, HM 210812 Eksempler indsat

159

Fredede områder Byggeliniesikrede fremtidige veje Potentielle vådområder 300 m zoner om vandværksboringer Områder med landskabelige beskyttelsesinteresser Retningslinjerne indebærer endvidere, at meddelelse af landzonetilladelse kan være særligt problematisk inden for følgende områdetyper - igen afhængigt af anlæggets karakter og omfang: Planlagte fremtidige veje Kystnærhedszonen Bevaringsværdige hovedgårds- og landsbyejerlav Områder med landskabelige beskyttelsesinteresser De særlige biologiske interesseområder Områdetyperne kan bruges som ledetråde, når man som bruger overvejer placeringsmuligheder for anlæg, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der også uden for de nævnte områdetyper kan være forhold, der kan føre til afslag, herunder fx Naturbeskyttelseslovens bygge og beskyttelseslinier. Særligt rekreative områder Tarup-Davinde-området Tarup-Davinde-området, som ligger både i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Odense Kommune (KORTBILAG). Der er oprettet et interessentselskab Tarup-Davinde I/S med henblik på etablering og drift af et rekreativt naturområde i det store Tarup-Davinde grusgravsområde, i takt med at det graves færdigt. I samarbejde med Odense Kommune er der lavet Struktur og Helhedsplan 2050 (http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/By

Tilføjelse af KS om udviklingen af Tarup-Davinde

Der er foretaget ændringer af afgrænsningen af Tarup-Davinde i overensstemmelse med Struktur og helhedsplan samt foretagne opkøb. OK – 230812

160

Miljoe/Byudvikling%20og%20trafik/Planlaegning/~/media/BKF/Bymiljø/Planlægning/Over%20Soe%20og%20Land/Over%20Soe%20og%20Land%20web.ashx) for området, der danner grundlag for det videre arbejde med at udvikle hele området til en regional natur- og friluftsområde. Helhedsplanen giver en overordnet ramme for udviklingen ved at pege på hvilke funktioner og aktiviteter, der kan placeres hvor i område. Den kan være med til at kvalificere de krav, der stilles i fremtidig gravetilladelse, og kommunernes arbejde med kommune- og lokalplanlægning. Planen indeholder forslag til centralt mødested samt hovedstiforbindelse, der skal sikre adgang igennem området og til Odense samt stiadgang fra de omkringliggende mindre byer. Det drejer sig konkret om Årslev, Sdr. Nærå, Rolfsted og Kappendrup. Faaborg-Ringe-banen Den nedlagte jernbanestrækning Faaborg-Ringe er planlagt anvendt som rekreativ rute for offentligheden. Banestrækningen kan anvendes til veterantogskørsel og som sti. Generelle forhold Det er kommunalbestyrelsens holdning, at der generelt skal stilles krav til en tilfredsstillende spildevandsrensning i forbindelse med etablering og udbygning af anlæg til ferie- og fritidsformål. På de små øer vil det endvidere være en forudsætning for etablering og udbygning af anlæg, at der er eller tilvejebringes ordnede affaldshåndterings og vandforsyningsforhold.

161

Slettet. Link og henvisninger står under Ferie- og fritidsområder

8.3.1 Retningslinjer for sommerhuse Der fastlægges følgende retningslinjer for udlæg af arealer til sommerhusbebyggelse uden for kystnærhedszonen: • Planlægning for nye sommerhusområder må ikke stride mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000) • Udlæg kan kun finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og udlæggene må maksimalt rumme 50 grunde. Grundstørrelsen må ikke overstige 1.500 m2 • Udlæg af arealer til sommerhusformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser Retningslinjerne gælder alene for udlæg af nye sommerhusområder uden for kystnærhedszonen. Nye arealudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen kan ikke ske jf. planloven. Eksisterende muligheder for arealudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen jf. miljøministerens landsplandirektiv kan dog fortsat udnyttes. 8.3.2 Retningslinjer for campingpladser og hytteområder Retningslinjerne gælder for etablering og udvidelse af campingpladser, der er omfattet af

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/ferie-_og_fritidsomraadet/placering_af_ferie-_og_fritidsanlaeg/retningslinjer.htm

8.3.1 Retningslinjer for sommerhuse Der fastlægges følgende retningslinjer for udlæg af arealer til sommerhusbebyggelse uden for kystnærhedszonen: Planlægning for nye sommerhusområder må ikke stride mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000) Udlæg kan kun finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og udlæggene må maksimalt rumme 50 grunde. Grundstørrelsen må ikke overstige 1.500 m2 Udlæg af arealer til sommerhusformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser Nye arealudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen kan ikke ske jf. planloven. Eksisterende muligheder for arealudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen jf. miljøministerens landsplandirektiv kan dog fortsat udnyttes. 8.3.2 Retningslinjer for campingpladser og hytteområder Campingpladser fremgår af kommunens interaktive kort / Hovedkort 5. Retningslinjerne gælder for etablering og udvidelse af campingpladser, der er omfattet af campingreglementet, samt for hytteområder.

162

campingreglementet, samt for hytteområder: • Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr. Det vil udover overnatningsenheder sige mindre faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. Med mindre andet udtrykkeligt er anført neden for forudsætter etablering af andre faciliteter og anlæg, at der tilvejebringes det nødvendige planlægningsmæssige grundlag • Arealer, der er udlagt til campingplads, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse • Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i eller i umiddelbar tilknytning til Ringe og de større og mindre lokalbyer uden for kystnærhedszonen og i overensstemmelse med retningslinjerne for byvækst jf. afsnit om Byernes og landisstrikternes samspil og roller samt Byvækst og byomdannelse. • Uden for kystnærhedszonen kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land normalt finde sted, såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000 områder). Udvidelser kan ske på baggrund af landzonelokalplaner • Der kan på baggrund af en landzonelokalplan på Bjørnø og Avernakø etableres mindre campingpladser

Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr. Det vil udover overnatningsenheder sige mindre faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. Med mindre andet udtrykkeligt er anført neden for forudsætter etablering af andre faciliteter og anlæg, at der tilvejebringes det nødvendige planlægningsmæssige grundlag Arealer, der er udlagt til campingplads, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i eller i umiddelbar tilknytning til Ringe og de større og mindre lokalbyer uden for kystnærhedszonen og i overensstemmelse med retningslinjerne for byvækst jf. afsnit om Byernes og landisstrikternes samspil og roller samt Byvækst og byomdannelse. Uden for kystnærhedszonen kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land normalt finde sted, såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000 områder). Udvidelser kan ske på baggrund af landzonelokalplaner Der kan på baggrund af en landzonelokalplan på Bjørnø og Avernakø etableres mindre campingpladser (max. 50 enheder), som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse og landværts

163

(max. 50 enheder) med op til 30 % hytter på arealer, som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse og landværts strandbeskyttelseslinien. Nationale interesser skal respekteres ved planlægning for og etablering af campingpladserne • I forbindelse med detailplanlægning for ovennævnte lokaliseringsmuligheder skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres • Der udlægges herudover følgende nye arealer til campingpladser: - Udvidelsesmulighed for Svanninge Søgård Camping med ca. 80 enheder - Mulighed for etablering af ny campingplads ved Egeskov på ca. 300 enheder • Mulighed for etablering af ny campingplads i Tarup-Davinde-området på minimum 100 enheder • Udlæg af arealer til campingpladsformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. Det gælder Signebjerg camping og Nab camping, som har kommuneplanlagte udvidelsesmuligheder som fremgår af kommuneplanens rammekort og Bøjden Camping som i en gældende lokalplan har en lille udvidelsesmulighed • Bøjden Campingplads gives yderligere udvidelsesmuligheder mod øst med et areal som vist på kommuneplanens rammekort for Bøjden. Udvidelsen forudsætter en landskabsanalyse, som viser et projekt, der tager væsentlige landskabelige hensyn

strandbeskyttelseslinien. Nationale interesser skal respekteres ved planlægning for og etablering af campingpladserne. I forbindelse med detailplanlægning for ovennævnte lokaliseringsmuligheder skal der foretages en miljøkonsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres Der udlægges herudover følgende nye arealer til campingpladser: Udvidelsesmulighed for Svanninge Søgård Camping med ca. 80 enheder Mulighed for etablering af ny campingplads ved Egeskov på ca. 300 enheder Mulighed for etablering af ny campingplads i Tarup-Davinde-området på minimum 100 enheder Udlæg af arealer til campingpladsformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. Det gælder Signebjerg camping og Nab camping, som har kommuneplanlagte udvidelsesmuligheder som fremgår af kommuneplanens rammekort og Bøjden Camping som i en gældende lokalplan har en lille udvidelsesmulighed Bøjden Campingplads gives yderligere udvidelsesmuligheder mod øst med et areal som vist på kommuneplanens rammekort for Bøjden. Udvidelsen forudsætter en landskabsanalyse, som viser et projekt, der tager væsentlige landskabelige hensyn Mulighed for at etablere en mindre campingplads ved Rudmevej på maksimum 100 enheder Primitive lejr- eller teltpladser er ikke omfattet af retningslinerne. Primitive lejr- eller teltpladser er ikke direkte tilgængelige for biltrafik, de er uden bemanding og de

BEK. Ændret den 30. juni 2010 30 % hytter udtages. Andelen af hytter varetages i campingreglementets § 10 stk. 2

164

• Op til 30 % af kapaciteten på campingpladser, der er beliggende uden for de særlige landskabelige, geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder og uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder, kan udnyttes til hytteformål • Mulighed for at etablere en mindre campingplads ved Rudmevej på maksimum 100 enheder Primitive lejr- eller teltpladser er ikke omfattet af retningslinerne. Primitive lejr- eller teltpladser er ikke direkte tilgængelige for biltrafik, de er uden bemanding og de tilknyttede faciliteter begrænser sig til maksimalt at omfatte drikkevandsforsyning og toilet. De primitive lejr- eller teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres planmæssigt kun af retningslinjerne for anlæg i det åbne land. 8.3.3 Retningslinjer for feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, bed & breakfast De følgende retningslinjer gælder for forøgelse af overnatningskapaciteten i forbindelse med feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, bed & breakfast o.l.: • I kystnærhedszonen kan der i eller i umiddelbar tilknytning til Faaborg, der er regionalt turistcenter, udlægges arealer til ferieanlæg med overnatningsmuligheder i overensstemmelse med retningslinjerne for byvækst • I kystnærhedszonen kan arealer, der er udlagt til feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, bed & breakfast o.l., normalt ikke konverteres til anden anvendelse •

tilknyttede faciliteter begrænser sig til maksimalt at omfatte drikkevandsforsyning og toilet. De primitive lejr- eller teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres planmæssigt kun af retningslinjerne for anlæg i det åbne land. 8.3.3 Retningslinjer for feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast Feriecentre fremgår af kommunens interaktive kort / Hovedkort 5. De følgende retningslinjer gælder for forøgelse af overnatningskapaciteten i forbindelse med feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, Bed & Breakfast o.l.: I kystnærhedszonen kan der i eller i umiddelbar tilknytning til Faaborg, der er regionalt turistcenter, udlægges arealer til ferieanlæg med overnatningsmuligheder i overensstemmelse med retningslinjerne for byvækst I kystnærhedszonen kan arealer, der er udlagt til feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, Bed & Breakfast o.l., normalt ikke konverteres til anden anvendelse Uden for kystnærhedszonen kan der planlægges for nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til hovedbyer, større lokalbyer og mindre lokalbyer i overensstemmelse med retningslinjerne for byvækst jf. afsnit om Byernes og landisstrikternes samspil og roller samt Byvækst og byomdannelse Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer med overnatning kan finde sted såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale

SLETTET: Op til 30 % af kapaciteten på campingpladser, der er beliggende uden for de særlige landskabelige, geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder og uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder, kan udnyttes til hytteformål

Campingpladsen er tilføjet på kortbilag 5

165

Uden for kystnærhedszonen kan der planlægges for nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til hovedbyer, større lokalbyer og mindre lokalbyer i overensstemmelse med retningslinjerne for byvækst jf. afsnit om Byernes og landisstrikternes samspil og roller samt Byvækst og byomdannelse • Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer med overnatning kan finde sted såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Anlæggene kan udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg. Udvidelserne kan uden for hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer realiseres på baggrund af landzonelokalplaner • Der kan i eksisterende overflødiggjorte bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter (lejligheder eller værelser) til erhvervsmæssig udlejning. Der kan ikke tillades over 10 lejligheder eller værelser pr. ejendom, og det er normalt en forudsætning, at ejeren fortsat har bolig på ejendommen. Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til overnatningsannlæg forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes. Udnyttelse af mulighederne forudsætter ikke overførsel til byzone • Følgende planlægningsmuligheder, som har indgået i Regionplan 2005-, kommuneplanrammer og eventuelt lokalplaner kan fortsat realiseres. Det drejer sig om: - Det tidligere Nakkebølle sanatorium, som er lokalplanlagt med mulighed for at indrette arealet til skole, feriecenter og kursuscenter - Hotel Faaborg Fjord som er lokalplanlagt med mulighed for en væsentlig udvidelse af antal hotelværelser og opførelse af et bade land

naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Anlæggene kan udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg. Udvidelserne kan uden for hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer realiseres på baggrund af landzonelokalplaner Der kan i eksisterende overflødiggjorte bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter (lejligheder eller værelser) til erhvervsmæssig udlejning. Der kan ikke tillades over 10 lejligheder eller værelser pr. ejendom, og det er normalt en forudsætning, at ejeren fortsat har bolig på ejendommen. Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til overnatningsanlæg forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes. Udnyttelse af mulighederne forudsætter ikke overførsel til byzone Følgende planlægningsmuligheder, som har indgået i Regionplan 2005-, kommuneplanrammer og eventuelt lokalplaner kan fortsat realiseres. Det drejer sig om: Det tidligere Nakkebølle sanatorium, som er lokalplanlagt med mulighed for at indrette arealet til skole, feriecenter og kursuscenter Hotel Faaborg Fjord som er lokalplanlagt med mulighed for en væsentlig udvidelse af antal hotelværelser og opførelse af et badeland Der udlægges herudover følgende nye arealer til større feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre o.l.: Areal til nyt feriecenter, feriehotel o.l. i bunden af Faaborg Fjord, hvor der er mulighed for at etablere et bynært feriecenter, der kan trække på Faaborgs faciliteter samtidig med at området ligger landskabeligt attraktivt og har mulighed for at udvikle aktiviteter knyttet til vandet Areal i tilknytning til Hotel Faaborg Fjord.

BEK. Ændret den 30. juni 2010. Retningslinje 8.3.2 nr. 12 udgår, da retningslinjen ikke længere har hjemmel i campingreglementet.

166

• Der udlægges herudover følgende nye arealer til større feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre o. lign.: - Areal til nyt feriecenter, feriehotel o.lign. i bunden af Faaborg Fjord, hvor der er mulighed for at etablere et bynært feriecenter, der kan trække på Faaborgs faciliteter samtidig med at området ligger landskabeligt attraktivt og har mulighed for at udvikle aktiviteter knyttet til vandet - Areal i tilknytning til Hotel Faaborg Fjord. Arealet kan udnyttes til udvidelse af hotellet eller til etablering af et nyt feriecenter, feriehotel o.lign. - Ved Hotel Mosegården kan der på baggrund af en nærmere planlægning ske en udvidelse i østlig retning fra de nuværende hotelbygninger med værelser, konferencefaciliteter og anden form for fællesfaciliteter (Wellness, fitness m.m.) 8.3.4 Retningslinjer for større turistanlæg Der fastlægges følgende retningslinjer for større turistanlæg uden overnatningsmuligheder: • I kystnærhedszonen kan der i overensstemmelse med retningslinjerne for byvækst planlægges for nye "Sommerlande", "Vand-/Badelande", "Aktivitetslande", oplevelsescentre, forlystelsesparker, "Legelande" og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning i eller i umiddelbar tilknytning til Faaborg som turistcenter • Uden for den kystnære zone kan der planlægges for større turistanlæg efter retningslinjerne for byvækst jf. afsnit om Byernes og landisstrikternes samspil og roller samt Byvækst og byomdannelse. • Udvidelse af eksisterende anlæg kan finde sted, såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale

Arealet kan udnyttes til udvidelse af hotellet eller til etablering af et nyt feriecenter, feriehotel o.l. Ved Hotel Mosegården kan der på baggrund af en nærmere planlægning ske en udvidelse i østlig retning fra de nuværende hotelbygninger med værelser, konferencefaciliteter og anden form for fællesfaciliteter (Wellness, fitness m.m.) 8.3.4 Retningslinjer for større turistanlæg Der fastlægges følgende retningslinjer for større turistanlæg uden overnatningsmuligheder: I kystnærhedszonen kan der i overensstemmelse med retningslinjerne for byvækst planlægges for nye "Sommerlande", "Vand-/Badelande", "Aktivitetslande", oplevelsescentre, forlystelsesparker, "Legelande" og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning i eller i umiddelbar tilknytning til Faaborg som turistcenter Uden for den kystnærhedszonen kan der planlægges for større turistanlæg efter retningslinjerne for byvækst jf. afsnit om Byernes og landdistrikternes samspil og roller samt Byvækst og byomdannelse. Udvidelse af eksisterende anlæg kan finde sted, såfremt det ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000) 8.3.5 Retningslinjer for lystbådehavne og bådehavne Lystbådehavne fremgår af kommunens interaktive kort / Hovedkort 5. Retningslinjerne omfatter lystbådehavne og

167

interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000) 8.3.5 Retningslinjer for lystbådehavne og bådehavne Retningslinjerne omfatter lystbådehavne og bådehavne, herunder jollehavne, men ikke almindelige broanlæg. Etablering af nye lystbådehavne og udvidelse af eksisterende kan med følgende undtagelser kun ske i eller i tilknytning til Faaborg By: • Udvidelse og forbedring af færgehavnen på Bjørnø på baggrund af en konkret interesseafvejning, så der skabes rimelige havneforhold for fastboende og for besøgende lystsejlere. Udvidelsen og renoveringen skal ske inden for rammerne af ca. 50 bådpladser • Udvidelse af lystbådehavnen på Avernakø • Udvidelse af lystbådehavnen ved Faldsled • Udvidelse af lystbådehavnen ved Fjællebroen 8.3.6 Retningslinjer for golfbaner Retningslinjerne gælder for udlæg af arealer til egentlige golfbaner. Minigolfbaner o.lign. i tilknytning til f.eks. campingpladser er ikke omfattet af retningslinjerne for golfbaner. • Der er udlagt areal til udvidelse af golfbanen i Ringe • Ved etablering af nye golfbaner og ved udvidelse af bestående golfbaner bør anlægget tilrettelægges på

bådehavne, herunder jollehavne, men ikke almindelige broanlæg. Etablering af nye lystbådehavne og udvidelse af eksisterende kan med følgende undtagelser kun ske i eller i tilknytning til Faaborg By: Udvidelse og forbedring af færgehavnen på Bjørnø på baggrund af en konkret interesseafvejning, så der skabes rimelige havneforhold for fastboende og for besøgende lystsejlere. Udvidelsen og renoveringen skal ske inden for rammerne af ca. 50 bådpladser Udvidelse af lystbådehavnen på Avernakø Udvidelse af lystbådehavnen ved Faldsled Udvidelse af lystbådehavnen ved Fjællebroen 8.3.6 Retningslinjer for golfbaner Golfbaner fremgår af kommunens interaktive kort / Hovedkort 5. Retningslinjerne gælder for udlæg af arealer til egentlige golfbaner. Minigolfbaner o.l. i tilknytning til fx campingpladser er ikke omfattet af retningslinjerne for golfbaner. Der er udlagt areal til udvidelse af golfbanen i Ringe Ved etablering af nye golfbaner og ved udvidelse af bestående golfbaner bør anlægget tilrettelægges på en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Anlægget bør endvidere udformes sådan, at der skabes gode og forbedrede levesteder for vilde planter og dyr, og der skal sikres gode adgangsmuligheder for offentligheden Uden for kystnærhedszonen vil Faaborg-Midtfyn Kommune kun planlægge for nye baneanlæg, såfremt det ikke strider mod

168

en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Anlægget bør endvidere udformes sådan, at der skabes gode og forbedrede levesteder for vilde planter og dyr, og der skal sikres gode adgangsmuligheder for offentligheden • Uden for kystnærhedszonen vil Faaborg-Midtfyn Kommune kun planlægge for nye baneanlæg, såfremt det ikke strider mod nationale og kommunale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Klubhus og andre for driften nødvendige faciliteter skal indrettes i eksisterende bygningsmasse. Nybyggeri til formålet kan dog finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse 8.3.7 Retningslinjer for særlige rekreative områder Der fastlægges følgende retningslinjer for Tarup-Davinde-området: • Inden for Tarup-Davinde-området, er der mulighed for placering af rekreative anlæg efter endt grusindvinding. Ved den fremtidige udnyttelse af og planlægning for området skal hensynet til natur og miljøinteresser prioriteres højt, herunder bør særligt naturmæssigt interessante områder friholdes for placering af rekreative anlæg Der fastlægges følgende retningslinjer for Faaborg-Ringe-banen: • Den nedlagte banestrækning skal være en sammenhængende, rekreativ rute med offentlig adgang. Banearealet kan anvendes til veterantogskørsel og som sti

nationale og kommunale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000). Klubhus og andre for driften nødvendige faciliteter skal indrettes i eksisterende bygningsmasse. Nybyggeri til formålet kan dog finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse 8.3.7 Retningslinjer for særlige rekreative områder Særligt rekreative områder fremgår af kommunens interaktive kort / Hovedkort 5. Der fastlægges følgende retningslinjer for Tarup-Davinde-området: • Inden for Tarup-Davinde-området, er der mulighed for placering af rekreative anlæg efter endt grusindvinding. Ved den fremtidige udnyttelse af og planlægning for området skal hensynet til natur og miljøinteresser prioriteres højt, herunder bør særligt naturmæssigt interessante områder friholdes for placering af rekreative anlæg Der fastlægges følgende retningslinjer for Faaborg-Ringe-banen: • Den nedlagte banestrækning skal være en sammenhængende, rekreativ rute med offentlig adgang. Banearealet kan anvendes til veterantogskørsel og som sti 8.3.8 Retningslinjer for generelle forhold Retningslinjen gælder for alle anlæg til ferie- og fritidsformål.

169

8.3.8 Retningslinjer for generelle forhold Retningslinjen gælder for alle anlæg til ferie- og fritidsformål. • Udnyttelse af nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg til ferie og fritidsformål, herunder udnyttelse af eksisterende bygningsmasse, kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient Spildevandsforholdene skal som hovedregel løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg, ved etablering af samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg, ved nedsivningsanlæg eller ved biologiske minirenseanlæg i respekt af den vedtagne målsætning. For anlæg på de små øer skal der som minimum ske en biologisk rensning af spildevandet. Der skal endvidere på øerne etableres ordnede affaldshåndterings- og vandforsyningsforhold for nye anlæg til ferie- og fritidsformål. 8.3.9 Retningslinje for kolonihaver Nye kolonihaveområder skalplaceres bynært.

• Udnyttelse af nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg til ferie og fritidsformål, herunder udnyttelse af eksisterende bygningsmasse, kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient Spildevandsforholdene skal som hovedregel løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg, ved etablering af samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg, ved nedsivningsanlæg eller ved biologiske minirenseanlæg i respekt af den vedtagne målsætning. For anlæg på de små øer skal der som minimum ske en biologisk rensning af spildevandet. Der skal endvidere på øerne etableres ordnede affaldshåndterings- og vandforsyningsforhold for nye anlæg til ferie- og fritidsformål. 8.3.9 Retningslinje for kolonihaver Nye kolonihaveområder skal placeres bynært.

NY SIDE Det siger loven Retningslinjer vedrørende placering af ferie- og fritidsanlæg samt beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder er fastsat i medfør af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 9. Etablering af bade- og bådebroer reguleres af bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007, der administreres af kommunalbestyrelsen.

Flyttet fra afsnit om ’Landskaber’

170

KAP 9.1: Byggeri og erhverv i det åbne land Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: SUWEE, MHJ, CT

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Planlægning, byggeri og anlæg i landzone Faaborg-Midtfyn Kommune er rig på landområder af høj landskabelig, naturmæssig og kulturhistorisk værdi. Kysterne og det åbne land udgør en af kommunens største attraktioner. Planloven deler landet op i byzone, sommerhusområder og landzone. Lovens hovedformål er at skabe funktionelle byer og friholde det åbne land for spredt uplanlagt bebyggelse for at beskytte natur og landskabsværdier og for at fastholde skarpe overgange mellem land og by. Planlægningen skal således sikre, at nye boliger og andre byggerier opføres inden for de planlagte områder, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn til allerede foretagne offentlige investeringer i infrastruktur som veje, jernbaner, kollektiv trafik og skolestrukturer, børnepasningsfaciliteter og anden offentlig service. Samtidig sikres jordbruget tilstrækkelige dyrkningsarealer og udviklingsmuligheder. Muligheder for udvikling i byzoner fremgår af Byernes og landisstrikternes samspil og roller, Byvækst og byomdannelse og Centerstruktur og detailhandel og for sommerhusområders vedkommende henvises til kapitel 8. Nærværende afsnit omhandler de muligheder, der indenfor planlovens overordnede principper fortsat er for udvikling gennem planlægning og administration af reglerne i landzonen.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone.htm

Kommunalbestyrelsens mål At friholde landskabet uden for byerne og landsbyerne for bebyggelse, der ikke har tilknytning til det primære jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv, med henblik på at fastholde adskillelsen mellem by og land og beskytte landskabsværdierne At sikre at byggeri og anlæg der kræver tilladelse tilpasses det omgivende landskab og byggeri At landsbyerne og landområderne i øvrigt har udviklingsmuligheder, der matcher deres behov At forebygge miljøkonflikter bl.a. lugtgener fra husdyrbrug

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone/kommunalbestyrelsens_maal.htm

171

Handlinger Ud fra planlovens hovedformål om at friholde det åbne land for spredt uplanlagt bebyggelse og fastholde skarpe overgange mellem land og by til kommunen løbende vurdere praksis for administration af planlovens landzonebestemmelser.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone/handlinger.htm

Ud fra planlovens hovedformål om at friholde det åbne land for spredt uplanlagt bebyggelse og fastholde skarpe overgange mellem land og by vil kommunen løbende vurdere praksis for administration af planlovens landzonebestemmelser.

Retningslinier Retningslinierne gælder for planlægning i landzone, hvor der ikke skal ske overførsel til byzone. Retningslinierne omfatter endvidere bestemmelser for landzoneadministrationen efter Planlovens §35, dog ikke for så vidt angår egentlige ferie- og fritidsanlæg samt vindmøller, hvor der henvises til de respektive afsnit. Der henvises endvidere til Faaborg-Midtfyn Kommunes "Praksis for administration af Planlovens landzonebestemmelser". 9.1.1 Landzoneplanlægning og landzoneadministration skal ske i respekt af de øvrige retningslinier i kommuneplanen. Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen 9.1.2 Planlægning for nybyggeri og etablering af anlæg kan normalt kun ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. 9.1.3 Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til nybyggeri og etablering af anlæg uden tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse kan normalt kun ske i forbindelse med virksomheder eller andre anlæg, som naturligt eller traditionelt er knyttet til det åbne land på grund af ressourceudnyttelse. 9.1.4 Der kan i visse tilfælde meddeles tilladelse til erstatningsbyggeri i det åbne land. 9.1.5 Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til udstykning og opførelse af nye boliger i områder der støder op til eksisterende byzoner i hoved- og lokalbyer.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone/retningslinier.htm

Byggeri i landzone vil uanset nedenstående retningslinjer, som hovedregel kræve landzonetilladelse efter planlovens §35. Retningslinierne gælder for byggeri i landzone, hvor der ikke gennem planlægning skal ske overførsel til byzone. For så vidt angår ferie- og fritidsanlæg samt tekniske anlæg henvises til de respektive afsnit. Der henvises endvidere til Faaborg-Midtfyn Kommunes "Praksis for administration af Planlovens landzonebestemmelser". 9.1.1 Landzoneplanlægning og landzoneadministration skal ske i respekt af de øvrige retningslinier i kommuneplanen. Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen 9.1.2 Planlægning for nybyggeri og etablering af anlæg kan normalt kun ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. 9.1.3 Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til nybyggeri og etablering af anlæg uden tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse kan normalt kun ske i forbindelse med virksomheder eller andre anlæg, som naturligt eller traditionelt er knyttet til det åbne land på grund af ressourceudnyttelse.

Tilrettet ift. ændringer i planloven, foråret 2011. Retningslinje 9.1.15 slettes. Den gentager bestemmelserne optaget i spildevandsplanen (og Statens vandplaner) og er dækket ind af redegørelsen i afsnittet om spildevand. Retningslinje 9.1.16 slettes. Der henvises til afsnit om Affaldshåndtering og øvrig sektorlovgivning. Krav til spildevands- og affaldshåndterings forhold 9.1.15

172

9.1.6 Inden for sammenhængende bebyggelser (afgrænsede landsbyer) vil der på baggrund af konkrete afvejninger kunne meddeles landzonetilladelse til byggeri som understøtter landsbyen, herunder opførelse af boliger som huludfyldning. Afgrænsede landsbyer jf. kort. 9.1.7 Byggeri i landzonen skal placeres og udformes under hensyntagen til overordnede beskyttelsesinteresser (f.eks. natur og landskab) og kulturmiljøer. 9.1.8 Nyt byggeri skal opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. 9.1.9 Etablering af ridebaner, parkeringsarealer, søer, støjvolde, jordvolde og lignende anlæg kræver en tilladelse efter Planloven (landzonetilladelse). Byggeri og etablering af anlæg i den kystnære zone og landzonen 9.1.10 I den kystnære zone kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og der tages særlige landskabelige hensyn. 9.1.11 Tilladelse efter Planlovens § 35 - (landzonetilladelse) i den kystnære zone kan endvidere kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser og der tages særlige landskabelige hensyn. Etablering af jordbrugsparceller 9.1.12 Etablering af jordbrugsparceller kan kun ske på baggrund af en landzonelokalplan. 9.1.13 Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til hoved- og lokalbyer. 9.1.14 Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til de særligt bevaringsværdige landsbyer (Brobyværk, Faldsled og Lyø By) eller inden for det udpegede særligt

9.1.4 Der kan i visse tilfælde meddeles tilladelse til erstatningsbyggeri i det åbne land. 9.1.5 Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til udstykning og opførelse af nye boliger i områder der støder op til eksisterende byzoner i hoved- og lokalbyer. 9.1.6 Inden for sammenhængende bebyggelser (afgrænsede landsbyer) vil der på baggrund af konkrete afvejninger kunne meddeles landzonetilladelse til byggeri som understøtter landsbyen, herunder opførelse af boliger som huludfyldning. Afgrænsede landsbyer jf. kort. 9.1.7 Byggeri i landzonen skal placeres og udformes under hensyntagen til overordnede beskyttelsesinteresser (f.eks. natur og landskab) og kulturmiljøer. 9.1.8 Nyt byggeri skal opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. 9.1.9 Etablering af ridebaner, parkeringsarealer, søer, støjvolde, jordvolde og lignende anlæg kræver en tilladelse efter Planloven (landzonetilladelse). Byggeri og etablering af anlæg i den kystnære zone og landzonen 9.1.10 I den kystnære zone kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og der tages særlige landskabelige hensyn. 9.1.11 Tilladelse efter Planlovens § 35 - (landzonetilladelse) i den kystnære zone

Etablering af boliger samt etablering eller udvidelse af institutioner og virksomheder m.v. i det åbne land kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet eller i øvrigt miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient, eller de statslige vandplaner, når de afløser recipientkvalitetsplanen. 9.1.16 Etablering og udvidelse af virksomheder m.v. forudsætter endvidere, at der er etableret ordnede affaldshåndteringsforhold.

173

bevaringsværdige landsbyejerlav i Allested. Krav til spildevands- og affaldshåndterings forhold 9.1.15 Etablering af boliger samt etablering eller udvidelse af institutioner og virksomheder m.v. i det åbne land kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet eller i øvrigt miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient, eller de statslige vandplaner, når de afløser recipientkvalitetsplanen. 9.1.16 Etablering og udvidelse af virksomheder m.v. forudsætter endvidere, at der er etableret ordnede affaldshåndteringsforhold. Hensyn til det overordnede vejnet 9.1.17 Ved planlægning for nybyggeri eller etablering af anlæg inden for interessezoner for fremtidige veje, skal det sikres at vejinteresserne kan løses tilfredsstillende. 9.1.18 Ved udlæg af arealer i det åbne land skal det sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på vejene. Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før kommunen efter forhandling med vejmyndigheden har godtgjort, at evt. problemer i forhold til det overordnede vejnet er afklaret. Landbrug 9.1.19 Arealanvendelse til miljøfølsomme formål i det åbne land skal normalt respektere en afstand af minimum 300 m til husdyrbrugs driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter 9.1.20 Nye landbrugsdriftsbygninger skal placeres og udformes under hensyntagen til landskabelige, naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier. 9.1.21 Landbrugsdriftsbygninger tillades kun opført uden tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger, hvis der foreligger en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt.

kan endvidere kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser og der tages særlige landskabelige hensyn. Etablering af jordbrugsparceller 9.1.12 Etablering af jordbrugsparceller kan kun ske på baggrund af en landzonelokalplan. 9.1.13 Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til hoved- og lokalbyer. 9.1.14 Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til de særligt bevaringsværdige landsbyer (Brobyværk, Faldsled og Lyø By) eller inden for det udpegede særligt bevaringsværdige landsbyejerlav i Allested. Hensyn til det overordnede vejnet 9.1.15 Ved planlægning for nybyggeri eller etablering af anlæg inden for interessezoner for fremtidige veje, skal det sikres at vejinteresserne kan løses tilfredsstillende. 9.1.16 Ved udlæg af arealer i det åbne land skal det sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på vejene. Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før kommunen efter forhandling med vejmyndigheden har godtgjort, at evt. problemer i forhold til det overordnede vejnet er afklaret.

Flyttes til afsnit om Jordbrug: Landbrug 9.1.19 Arealanvendelse til miljøfølsomme formål i det åbne land skal normalt respektere en afstand af minimum 300 m til husdyrbrugs driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter 9.1.20 Nye landbrugsdriftsbygninger skal placeres og udformes under hensyntagen til landskabelige, naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier. 9.1.21 Landbrugsdriftsbygninger tillades kun opført uden tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger, hvis der foreligger

174

en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt.

Hovedsigtet med planlægningen er bl.a. at spare på arealressourcerne ved, at unødig spredning af byerne undgås, både for at beskytte landskaberne og for at sikre en god udnyttelse af investeringerne i infrastruktur. Landområderne skal dog sikres begrænsede udviklingsmuligheder, der kan tilgodese deres udviklingsbehov, og det skal ske i respekt for natur, miljø og landskabsværdierne. Dette er nærmere uddybet i Faaborg-Midtfyn Kommunes "Udviklingsstrategi". Egentlig byudvikling skal ske i tilknytning til hovedbyerne og lokalbyerne. Her skal arealerne gennem lokalplanlægning overføres til byzone inden udbygning. I nogle landsbyer er det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes landzonelokalplaner og derved skabes rum foren mindre udvikling. Udarbejdelse af landzonelokalplaner skal være med til at sikre, at der tages de nødvendige hensyn til landsbyernes kulturhistoriske bevaringsværdier. I sammenhængende bebyggelser er der mulighed for opførelse af boliger som huludfyldning, såfremt det ikke strider mod andre overordnede interesser (bl.a. trafikale og miljømæssige forhold). De samlede bebyggelser kan enten være omfattet af kommuneplanens rammer eller afgrænsede bebyggelser. Afgrænsningen stammer oprindeligt fra dengang, der var Fyns Amt, som behandlede landzonesager (før 2000) men er videreført fordi markeringen anskueliggør en vejledende grænse mellem landsbyen og det åbne land. Der kan være andre tilfælde, hvor det vil være nødvendigt og ønskeligt at gennemføre en nødvendig planlægning for en ny aktivitet eller anlæg i det åbne land m.v. via en landzonelokalplan. Det kunne typisk være en golfbane (der ligger uden for kystnærhedszonen), et offentligt besøgsområde med tilknyttede publikumsfaciliteter, et spildevandsanlæg, jordbrugsparceller m.v. I de landsbyer og det åbne land, hvor der ikke udarbejdes

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone/redegoerelse.htm

Hovedsigtet med planlægningen er bl.a. at spare på arealressourcerne ved, at unødig spredning af byerne undgås, både for at beskytte landskaberne og for at sikre en god udnyttelse af investeringerne i infrastruktur. Landområderne skal dog sikres begrænsede udviklingsmuligheder, der kan tilgodese deres udviklingsbehov, og det skal ske i respekt for natur, miljø og landskabsværdierne. Dette er nærmere uddybet i Faaborg-Midtfyn Kommunes "Udviklingsstrategi". Egentlig byudvikling skal ske i tilknytning til hovedbyerne og lokalbyerne. Her skal arealerne gennem lokalplanlægning overføres til byzone inden udbygning. I nogle landsbyer er det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes landzonelokalplaner og derved skabes rum foren mindre udvikling. Udarbejdelse af landzonelokalplaner skal være med til at sikre, at der tages de nødvendige hensyn til landsbyernes kulturhistoriske bevaringsværdier. I sammenhængende bebyggelser er der mulighed for opførelse af boliger som huludfyldning, såfremt det ikke strider mod andre overordnede interesser (bl.a. trafikale og miljømæssige forhold). De samlede bebyggelser kan enten være omfattet af kommuneplanens rammer eller afgrænsede bebyggelser. Afgrænsningen stammer oprindeligt fra dengang, der var Fyns Amt, som behandlede landzonesager (før 2000) men er videreført fordi markeringen anskueliggør

HUSK relink til ’Retningslinjer for administration af Planlovens landzonebestemmelser’ Afsnit slettes. Indarbejdet i afsnittene om Spildevand og affaldshåndtering: Bortskaffelse af spildevand og affald Planloven tilsigter blandt andet at forebygge forurening af miljøet. Under hensyn hertil finder kommunalbestyrelsen det bl.a. væsentligt, at nye boliger, institutioner og virksomheder m.v. ikke lokaliseres i det åbne land med

175

lokalplaner, vil der blive administreret ud fra kommuneplanens overordnede retningslinier og rammebestemmelser samt de mere detaljerede "Retningslinier for administration af Planlovens landzonebestemmelser", som er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Afvejningshensyn Der er en række hensyn, som skal indgå i vurderingen i forbindelse med landzoneadministrationen og landzoneplanlægningen. Nogle af disse hensyn fremgår af de øvrige afsnit i kommuneplanen under de enkelte emner. Endvidere henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes retningslinier for landzoneadministration. Enkelte forhold er der dog ikke redegjort for andre steder i kommuneplanen. Disse forhold er kort omtalt i det følgende. Uddybning af retningslinier Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen Gennem administrationen skal det sikres, at opførelse af ny bebyggelse alene sker i tilknytning til eksisterende lovlig bebyggelse på en ejendom. Eksisterende bebyggelse er i denne sammenhæng egentlige bygninger med et etageareal på mere end 10 m2 som ligger samlet, eller hvor hovedparten af ejendommens bygninger ligger. "I tilknytning til" er i denne forbindelse normalt inden for en afstand af max. ca. 20 m. I forbindelse med meddelelse af landzonetilladelser til byggeri og anlæg vil der efter en konkret vurdering af de landskabelige og beskyttelsesmæssige interesser i området, de stedlige byggetraditioner og eventuelle kulturhistoriske værdier eventuelt blive fastlagt vilkår til byggeriets nøjere udformning og placering samt udseende (farve og materialevalg), afskærmende beplantning, forbud mod belysning m.v. Med henblik på at give landområderne mere fleksible udviklingsmuligheder i landzonen er planlovens bestemmelser på landzoneområdet lempelige, for så vidt angår udnyttelsen af tomme landbrugsbygninger til andre formål, herunder til forskellige erhvervsformål. Vokser de ud over de eksisterende rammer, bør de flytte til erhvervsområder. Anlæg i den kystnære zone Det fremgår af Planloven, at der i den kystnære zone kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Dette betyder bl.a. at byggeri som hovedregel kun kan opføres i 1

en vejledende grænse mellem landsbyen og det åbne land. Der kan være andre tilfælde, hvor det vil være nødvendigt og ønskeligt at gennemføre en planlægning for en ny aktivitet eller anlæg i det åbne land m.v. via en landzonelokalplan. Det kunne typisk være en golfbane (der ligger uden for kystnærhedszonen), et offentligt besøgsområde med tilknyttede publikumsfaciliteter, et spildevandsanlæg, jordbrugsparceller m.v. I de landsbyer og det åbne land, hvor der ikke udarbejdes lokalplaner, vil der blive administreret ud fra kommuneplanens overordnede retningslinier og rammebestemmelser samt de mere detaljerede "Retningslinier for administration af Planlovens landzonebestemmelser", som er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Afvejningshensyn Der er en række hensyn, som skal indgå i vurderingen i forbindelse med landzoneadministrationen og landzoneplanlægningen. Nogle af disse hensyn fremgår af de øvrige afsnit i kommuneplanen under de enkelte emner. Endvidere henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes retningslinier for landzoneadministration. Enkelte forhold er der dog ikke redegjort for andre steder i kommuneplanen. Disse forhold er kort omtalt i det følgende. Uddybning af retningslinier Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen Gennem administrationen skal det sikres, at opførelse af ny bebyggelse alene sker i tilknytning til eksisterende lovlig bebyggelse på en ejendom. Eksisterende bebyggelse er i denne sammenhæng egentlige bygninger

mindre, der er etableret forsvarlige bortskaffelsesforhold for spildevand og affald. Spildevandsforholdene skal løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg med videregående rensning og næringssaltfjernelse, ved etablering af nedsivningsanlæg, minibiologisk rensning eller samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg. Afsnit flyttet til redegørelsen i Afsnittet om ”Jordbrug” Landbrug Kommunalbestyrelsen finder, at ny bebyggelse og

176

etage med udnyttelig tagetage. Jordbrugsparceller Udlæg af jordbrugsparceller kan bidrage til at skabe mere liv i de tyndt befolkede landområder. Udlæg af arealer til jordbrugsparceller er omfattet af reglerne i §7 i Fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005. Der kan udlægges jordbrugsparceller i tilknytning til landsbyer, hvor øget bosætning kan være med til at understøtte eksisterende privat eller offentlig service (Kirkemenighed, forsamlingshus, detailhandel, skole, idrætsfaciliteter, børnehave og lignende) og et aktivt foreningsliv. Udlæg af jordbrugsparceller skal ifølge Fødevareministeriets cirkulære om varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser ske via en landzonelokalplan, og må ikke udlægges for tæt på landsdelscentret Odense (10 km fra byzonegrænsen). Planlægning for jordbrugsparceller skal derudover ske i tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser d.v.s landsbyer på mindre end 1500 indbyggere, og det skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse. Arealforbruget pr. parcel må ikke overstige 1 ha. Bortskaffelse af spildevand og affald Planloven tilsigter blandt andet at forebygge forurening af miljøet. Under hensyn hertil finder kommunalbestyrelsen det bl.a. væsentligt, at nye boliger, institutioner og virksomheder m.v. ikke lokaliseres i det åbne land med mindre, der er etableret forsvarlige bortskaffelsesforhold for spildevand og affald. Spildevandsforholdene skal løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg med videregående rensning og næringssaltfjernelse, ved etablering af nedsivningsanlæg, minibiologisk rensning eller samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg. Fremtidige veje Kommuneplanen indeholder planer for fremtidige vejanlæg i form af enten byggeliniesikrede strækninger eller interessezoner for fremtidige veje. Der er derfor medtaget en retningslinie til sikring af, at disse vejanlæg kan etableres i overensstemmelse med planlægningen. Ligeledes er der i retningslinierne medtaget bestemmelser om, at der ved udlæg af arealer i det åbne land skal sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på det overordnede vejnet, m.v.

med et etageareal på mere end 10 m2 som ligger samlet, eller hvor hovedparten af ejendommens bygninger ligger. "I tilknytning til" er i denne forbindelse normalt inden for en afstand af max. ca. 20 m. I forbindelse med meddelelse af landzonetilladelser til byggeri og anlæg vil der efter en konkret vurdering af de landskabelige og beskyttelsesmæssige interesser i området, de stedlige byggetraditioner og eventuelle kulturhistoriske værdier eventuelt blive fastlagt vilkår til byggeriets nøjere udformning og placering samt udseende (farve og materialevalg), afskærmende beplantning, forbud mod belysning m.v. Med henblik på at give landområderne mere fleksible udviklingsmuligheder i landzonen er planlovens bestemmelser på landzoneområdet lempelige, for så vidt angår udnyttelsen af tomme landbrugsbygninger til andre formål, herunder til forskellige erhvervsformål. Anlæg i den kystnære zone Det fremgår af Planloven, at der i den kystnære zone kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Jordbrugsparceller Udlæg af jordbrugsparceller kan bidrage til at skabe mere liv i de tyndt befolkede landområder. Udlæg af arealer til jordbrugsparceller er omfattet af reglerne i §7 i Fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005. Der kan udlægges jordbrugsparceller i tilknytning til landsbyer, hvor øget bosætning kan være med til at understøtte eksisterende privat eller offentlig service (Kirkemenighed, forsamlingshus,

nye anlæg af miljøfølsom karakter i det åbne land som udgangspunkt skal respektere en afstand til driftsbygninger på husdyrbrug på mindst 300 m. Formålet er at undgå miljøkonflikter der kan betyde indskrænkninger i jordbrugets dispositionsmuligheder. Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug kræver godkendelse eller tilladelse fra kommunen. De nærmere regler fremgår af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og tilhørende bekendtgørelser. Loven og bekendtgørelserne fastsætter afstandskrav til skel, veje, vandforsyningsanlæg, boliger, vandløb, visse

177

Landbrug Kommunalbestyrelsen finder, at ny bebyggelse og nye anlæg af miljøfølsom karakter i det åbne land som udgangspunkt skal respektere en afstand til driftsbygninger på husdyrbrug på mindst 300 m. Formålet er at undgå miljøkonflikter der kan betyde indskrænkninger i jordbrugets dispositionsmuligheder. Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug kræver godkendelse eller tilladelse fra kommunen. De nærmere regler fremgår af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og tilhørende bekendtgørelser. Loven og bekendtgørelserne fastsætter afstandskrav til skel, veje, vandforsyningsanlæg, boliger, vandløb, visse naturområder og levnedsmiddelvirksomheder. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug indeholder også særlige krav til kommunens vurdering af staldbyggeri i det åbne land og til kommunens vurdering af miljøbelastningen fra husdyrbrug. Det skal bemærkes, at der ikke kræves landzonetilladelse til byggeri, der er nødvendig for den jordbrugsmæssige drift, jf. Planlovens §36, stk. 1 nr. 3. Gastransmissionsledning Omkring gastransmissionsledningen, der forløber igennem kommunens nordligste del, er en 200 m observationszone til begge sider, hvor der gælder særlige regler for landzonetilladelser til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer, jf. Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984.

detailhandel, skole, idrætsfaciliteter, børnehave og lignende) og et aktivt foreningsliv. Udlæg af jordbrugsparceller skal ifølge Fødevareministeriets cirkulære om varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser ske via en landzonelokalplan, og må ikke udlægges for tæt på landsdelscentret Odense (10 km fra byzonegrænsen). Planlægning for jordbrugsparceller skal derudover ske i tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser d.v.s landsbyer på mindre end 1500 indbyggere, og det skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse. Arealforbruget pr. parcel må ikke overstige 1 ha. Fremtidige veje Kommuneplanen indeholder planer for fremtidige vejanlæg i form af enten byggeliniesikrede strækninger eller interessezoner for fremtidige veje. Der er derfor medtaget en retningslinie til sikring af, at disse vejanlæg kan etableres i overensstemmelse med planlægningen. Ligeledes er der i retningslinierne medtaget bestemmelser om, at der ved udlæg af arealer i det åbne land skal sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på det overordnede vejnet, m.v.

naturområder og levnedsmiddelvirksomheder. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug indeholder også særlige krav til kommunens vurdering af staldbyggeri i det åbne land og til kommunens vurdering af miljøbelastningen fra husdyrbrug. Det skal bemærkes, at der ikke kræves landzonetilladelse til byggeri, der er nødvendig for den jordbrugsmæssige drift, jf. Planlovens §36, stk. 1 nr. 3. Afsnit flyttes til ”Telemaster, el- og gasledninger

178

mv.” Gastransmissionsledning Omkring gastransmissionsledningen, der forløber igennem kommunens nordligste del, er en 200 m observationszone til begge sider, hvor der gælder særlige regler for landzonetilladelser til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer, jf. Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984.

Det siger loven Retningslinierne for landzoneadministration er i medfør af Planloven § 34-38. Udlæg af arealer til jordbrugsparceller skal ske efter bestemmelserne i Fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 03/06/2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/planlaegning_byggeri_og_anlaeg_i_landzone/det_siger_loven.htm

Retningslinierne for landzoneadministration er i medfør af Planloven § 34-38. Udlæg af arealer til jordbrugsparceller skal ske efter bestemmelserne i cirkulære nr. 9174 af 19/04/2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser.

179

KAP 9.2: Jordbrug Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: OB, MHJ, CT, COWI, JS

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Jordbrug Kommuneplanen skal virke for at sikre de jordbrugsmæssige interesser, særligt for at sikre værdifulde arealer til jordbrugsformål i forhold til byvækst og andre arealkrævende udlæg. Samtidig kan planlægningen være med til at sikre at placering af husdyrproduktion sker, så konflikter i forhold til naboer og natur og miljø minimeres. Dette afsnit præciserer de hensyn kommunen vil tage for at økonomisere med værdifuld landbrugsjord og for at forebygge konflikter til naboejendomme og miljø, natur og landskabsinteresser.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/jordbrug/

Kommuneplanen skal virke for at sikre de jordbrugsmæssige interesser, særligt for at sikre værdifulde arealer til jordbrugsformål i forhold til byvækst og andre arealkrævende udlæg. Samtidig kan planlægningen være med til at sikre at placering af husdyrproduktion sker, så konflikter i forhold til naboer og natur og miljø minimeres. Dette afsnit præciserer de hensyn kommunen vil tage for at økonomisere med værdifuld landbrugsjord og for at forebygge konflikter til naboejendomme og miljø, natur og landskabsinteresser.

Afsnit uændret

Kommunalbestyrelsens mål At jordbruget også fremover skal udgøre en væsentlig erhvervssektor i kommunen med en stor og betydende primærproduktion som grundlag At kommunens styrker og potentialer på gartneri- samt frugt- og bæravlsområdet skal fastholdes og gerne styrkes At der skal gøres en indsats for at supplere den almindelige jordbrugsmæssige drift med andre og alternative aktiviteter At der skal værnes om de gode dyrkningsarealer under hensyntagen til en mangeartet anvendelse af det åbne land At der skal sikres en højere grad af balance mellem hensynet til den jordbrugsmæssige produktion, hensynet til miljøet og naturen og det åbne lands rekreative benyttelse At "nære" miljøkonflikter, såsom støj og lugt, mellem husdyrbrug og naboer i det åbne land, bør minimeres

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/jordbrug/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål At jordbruget også fremover skal udgøre en væsentlig erhvervssektor i kommunen med en stor og betydende primærproduktion som grundlag. At kommunens styrker og potentialer på gartneri- samt frugt- og bæravlsområdet skal fastholdes og gerne styrkes. At der skal gøres en indsats for at supplere den almindelige jordbrugsmæssige drift med andre og alternative aktiviteter. At der skal værnes om de gode dyrkningsarealer under hensyntagen til en mangeartet anvendelse af det åbne land. At der skal sikres en højere grad af balance mellem hensynet til den jordbrugsmæssige produktion, hensynet til miljøet og naturen og det åbne lands rekreative benyttelse. At "nære" miljøkonflikter, såsom støj og lugt, mellem husdyrbrug og naboer i det åbne

Afsnit uændret

180

land, bør minimeres. Handlinger Kommunen vil i den kommende planperiode lave en egentlig udpegning af værdifulde landbrugsområder, der lægges op til i Planloven. Planarbejdet forventes sat i gang i 2010, når der foreligger en opdateret jordbrugsanalyse, og de statslige Natur- og Vandplaner er vedtaget. På den måde vil hensyn mellem jordbrug og miljø bedst muligt kunne integreres i landbrugsplanlægningen. Planlægningen kan derved også bidrage til at give størst mulig investeringssikkerhed for landbruget.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/jordbrug/handlinger.htm

Handlinger Kommunen ønsker med jordbrugsplanlægningen at understøtte jordbruget som vigtigt erhverv i kommunen. Det sker med udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder samt, for skovbruget, skovrejsningsområder. Samtidig er det en væsentlig del af jordbrugsplanlægningen at der sker en koordinering med øvrige planlægningstemaer, og jordbrugsplanlægningen derved sikrer såvel investeringssikkerhed for landbruget som byernes fortsatte vækstmuligheder, plads til naturen og beskyttelse af de mest værdifulde landskaber. Med jordbrugsplanlægningen og jordbrugsanalysen (LINK) opnås en viden om såvel husdyrbrug, planteavl, skovbrug, hobby- og fritidsplanbrug, væksthuse og specialproduktioner til brug for planlægningen og enkeltsagsbehandlingen. Kommunen ønsker at give nye store husdyrbrug mulighed for at etablere sig i kommunen og udpeger derfor placeringsområder for disse.

Tilpasset den nye planlægningsopgave for jordbrug

Retningslinier 9.2.1 Der skal ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål økonomiseres med jordbrugsarealerne, og der skal nøje undersøges eventuelle alternative placeringsmuligheder med henblik på at opnå den for jordbruget mindst belastende løsning, hvis dette kan gøres uden at tilsidesætte andre tungtvejende hensyn. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til andet formål skal man endvidere bestræbe sig på især at værne om velarronderede ejendomme af en størrelse, der

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/jordbrug/retningslinier.htm

Retningslinier 9.2.1 Særligt værdifulde landbrugsområder fremgår af kortet/Hovedkort 7. De særligt værdifulde landbrugsområder er områder, der er værdifulde for så vel planteavl, husdyrbrug samt frugt- og grøntsagsproduktion. 9.2.2 Landbrugslandet og Motorvejsbåndet, se Hovedkort 7 (indsat på s.5 i dette dokument), hvor infrastruktur og miljøforhold

Ny lovgivning, nye retningslinier optaget jf. Grøn Vækst-aftalen

181

også fremover vil være levedygtige ejendomme med gode bygninger, ejendomme, hvor der er foretaget betydelige investeringer, væksthuse, ejendomme med langsomt groende vækster (frugtplantager, skove m.v.), samt allerede vandede arealer. Hensynet til vandmiljøet, styrkelse af naturgrundlaget, naturgenopretning, rekreative forhold, byvækst, turistanlæg og andre samfundsmæssigt vigtige formål kan imidlertid indebære, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres. Se også retningslinier i afsnit om Natur og Miljø samt afsnit om Planlægning, byggeri og anlæg i landzone.

m.m. er velegnede, prioriteres til lokaliseringsområde for store husdyrbrug. Undtaget fra lokaliseringsområdet er byerne og nærområder til disse samt den sydlige del af motorvejsbåndet. 9.2.3 Indenfor de værdifulde landbrugsområder, skal landbrugsinteresserne generelt prioriteres højt. Kun samfundsmæssige vigtige hensyn kan tilsidesætte arealernes fortsattes anvendelse til jordbrug, herunder hensynet til byudvikling, infrastrukturelle anlæg, miljøet, herunder vandmiljøet, til naturgrundlaget og naturgenopretning. Ved inddragelse af landbrugsarealer arealer til andre formål skal vil kommunen bestræbe at værne om landbrugsejendomme af en størrelse, der også fremover vil være levedygtige ejendomme med gode bygninger, ejendomme, hvor der er foretaget betydelige investeringer, væksthuse, ejendomme med langsomt groende vækster (frugtplantager, skove mv.). 9.2.4 (tidligere 9.1.19) Arealanvendelse til miljøfølsomme formål i det åbne land samt nye udlæg til byudvikling skal som udgangspunkt respektere en afstand af minimum 300 m til husdyrbrugs driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter. 9.2.5 (tidligere 9.1.20) Nye driftsbygninger til landbrug skal placeres og udformes under hensyntagen til landskabelige, naturmæssige, miljømæssige og kulturhistoriske værdier, jf. retningslinjer for disse temaer.

182

9.2.6 (tidligere 9.1.21) Landbrugets driftsbygninger tillades kun opført uden tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger, hvis der foreligger en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt.

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Ved jordbrugsmæssige arealinteresser forstås interesser, der er knyttet til udøvelsen af landbrugs- og skovbrugserhvervet. Afvejning af interesser Jordbrugssektoren er af væsentlig samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for det fynske område, selv om betydningen er væsentlig mindre end i de udprægede "landbrugsregioner" som f.eks. Vest- og Sønderjylland. Generelt er strukturudviklingen i Danmark gået i retning af stadig større og mere intensive brug, især inden for svineproduktion. Nyt landbrugsbyggeri kan derfor med omfang og størrelse stille særlige krav til indpasning i landskabet og hensyntagen til naboer og natur- og miljøværdier. Samtidig falder antallet af landbrug med tomme driftsbygninger til følge. Jordbrugsanalyser Kommunen skal i planlægningen varetage de jordbrugsmæssige interesser på baggrund af jordbrugsanalyser, der udarbejdes af statsforvaltningen i samarbejde med kommunerne. Den seneste analyse er fra 2005, og blev lavet af Fyns Amt. Der forventes at statsforvaltningen vil være klar med en ny analyse i løbet af 2009. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder Regionplan 2005- indeholdt ikke en særskilt konkret udpegning og sikring af særligt værdifulde

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/jordbrug/redegoerelse.htm

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Kommunernes jordbrugsplanlægning omfatter: udpegning af særligt værdifuldt landbrugsareal udpegning af lokaliseringsområder for særligt store husdyrbrug Placering af biogasanlæg. Se afsnit (LINK) Formålet med denne planlægning er, at jordbrugets arealinteresser inddrages i kommuneplanen i lige så høj grad som kommuneplanens traditionelle temaer som f.eks. skovrejsning, råstofgravning og byvækst. Alle konkrete hensyn varetages dog fortsat i enkeltsagsbehandlingen. Således er der med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder og lokaliseringsområder til store husdyrbrug ikke på forhånd taget stilling til den nødvendige enkeltsagsbehandling efter bl.a. miljø-, natur- og byggelovgivning. Ved jordbrugsmæssige arealinteresser forstås interesser, der er knyttet til udøvelsen af landbrugs- og skovbrugserhvervet samt væksthuse. Skovbrugets interesser håndteres dog i vidt omgang i afsnittet om skovrejsning (LINK). Jordbrugsanalyser Faaborg-Midtfyn Kommune har på

Helt nyt afsnit. Nyt planlægningstema

183

landbrugsområder, der har kunnet overføres til kommuneplanen. Kommunen vil afvente en opdateret jordbrugsanalyse og de statslige Natur- og Vandplaner, for at kunne integrere hensyn mellem jordbrug og natur og miljø bedst muligt i jordbrugsplanlægningen. Hermed kan landbruget gives den størst mulige investeringssikkerhed. Arbejdet med at udpege særligt værdifulde landbrugsområder påregnes derfor først at kunne starte i 2010. Miljø og natur For afvejning af jordbrugsinteresser i forhold til natur og vandmiljø henvises til retningslinier i afsnit om Natur og Miljø. For forebyggelse af nabogener henvises til retningslinie 9.1.19-9.1.21 i afsnit om Planlægning, byggeri og anlæg i landzone.

baggrund af jordbrugsanalyser fra Statsforvaltningen udarbejdet en jordbrugsanalyse (LINK). Analysen har primært bidraget til at beskrive diversiteten i det Faaborg-Midtfynske jordbrugserhverv. Jordbrugsanalysen er endvidere anvendt som baggrund for jordbrugsplanlægningen, hvor den beskriver præmissen for planlægningsopgaven. Land- og skovbruget dækker den største del af kommunen areal: Ca 13% af kommunens areal er dækket af skov Ca. 61% af kommunens areal er landbrugsjord Ca. 0,05% af kommunens areal er væksthusareal Landbrugsjorden udgøres af areal til planteavl, grovfoder til husdyr, bær og frugt, plantage, græsning og grøntsager. Særligt værdifuldt landbrugsareal Al landbrugsjord er værdifuld. Men det kan være særligt værdifuld til vidt forskellige landbrugsmæssige formål. Hvor små sydvendte jordlodder der ligger i læ kan være særligt værdifulde for bæravleren, er store flade og rektangulære marker særligt værdifulde for planteavleren. Med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder ønsker kommunen at favne alle de typer landbrug der driver erhverv i kommunen. Som eksempel fremgår det af jordbrugsanalysen (LINK), at tætheden af kulturhistoriske elementer er særligt stor i dele af kommunens sydlige del, og at landbrugsudviklingen derfor skal ske under hensyntagen til denne struktur. Disse områder kan være særligt egnede til små

184

og mere hobbyprægede landbrug og specialiserede landbrug, hvor behovet for store marker og store landbrugsbygninger er mindre. I modsætning hertil er den centrale og østlige del af kommunen præget af store sammenhængende dyrkede flader som efterspørges af planteavlerne. Tætheden af naturarealer er særlig stor i tre bånd tværs over kommunen: Øst-vest hen over Svanninge Bakker og De Fynske Alper, nord-syd langs Odens Ådal og sydvest-nordøst langs Sallinge Ås og Gislev Smeltevandsdal. I de områder kan det måske være vanskeligt at indpasse større husdyrproduktioner, mens områderne kan være velegnede til naturplejeproduktion. Dermed kan arealer der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder ikke som udgangspunkt rumme alle typer landbrugsproduktion. Der vil altid være en områdespecifik situation, som kan kræve særlige hensyn. Jordbrugssektoren er af væsentlig samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for det fynske område. Derfor udpeges 27.000 ha af kommunens areal til særligt værdifuldt landbrugsområde. Det skal dog i den forbindelse gøres klart, at der med kommuneplanen planlægges for en 12-årig periode og der sker en revision hver 4. år, hvor større eller mindre justeringer kan finde sted, se afsnittet om Hensyn til andre planer (LINK) herunder. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder Præmissen for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder har taget udgangspunkt i, at alt areal, der i dag anvendes til landbrug må betragtes som at være

185

værdifuldt. Der er dog arealer, som i fremtiden, er uforeneligt med landbrug, og som derfor er trukket ud. Det er fx byer, veje, områder til råstofgravning, beskyttede naturarealer og søer, fredskov, vådområder, lavbundsarealer, internationale naturbeskyttelsesområder, strande og kyster mv. Dernæst er der arealer som har potentialer for bosætning og turismeudvikling eller som rummer et større sammenhængende net af kulturarv eller kulturmiljøer. Disse arealer er ikke uforenelige med jordbrugsmæssige anvendelse, men der kan ikke peges positivt på, at disse arealer kan tilbyde en investeringssikkerhed for landbruget. Arealerne vil sandsynligvis forblive landbrugsarealer, men rummer altså andre hensyn, som også skal varetages med kommuneplanen. Dernæst er der arealer som rummer en risiko. Det er fx byernes byvækstretninger, arealer indenfor 300 m til landsbyer og byer, samt arealer indenfor 500 m af kommunens større byer – Ringe, Årslev, Faaborg og Nr. Lyndelse. Det tilkendegives i retningslinjerne, at kommunen vil værne om landbrugsejendomme af en levedygtig størrelse. Hvis disses arealer alligevel må inddrages til andre formål, sådan som det fremgår af retningslinje kan redskaber som jordfordeling tages i brug. Skovrejsningsområder og fredskovsarealer angiver interesseområder for skovbruget. Det kan samtidig være områder, hvor en beskyttelse af grundvandet er nødvendig eller områder med særlige rekreative interesser, fx bynære områder. Skovrejsningsområder kan dog samtidig være udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Når et område med

186

denne overlappende "dobbeltudpegning" overgår til skovrejsning, vil det ved først kommende lejlighed rettes, så det ikke længere er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Der kan være såvel gode landbrugsarealer som skovbrugsarealer beliggende udenfor det særligt værdifulde landbrugsområder. I disse tilfælde vil området være omfattet af andre interesser der gør at skovbrug eller landbrug i fremtiden kan være uforenelig med anvendelsen til landbrug. Det kunne f.eks. være råstofgravning. Områder til store husdyrbrug Generelt er strukturudviklingen i Danmark gået i retning af stadig større og mere intensive brug, især inden for svineproduktion. Denne nye type landbrugsbyggeri kan i omfang og størrelse stille særlige krav til infrastruktur, indpasning i landskabet og hensyntagen til naboer og natur- og miljøværdier. Derfor er det relevant i forbindelse med kommuneplanlægningen at udpege de områder, der i fremtiden mest hensigtsmæssige vil kunne rumme de store husdyrproduktioner med mere end 500 dyreenheder. Det er områder, hvor netop beliggenheden kan understøtte virksomhedens størrelse og fortsatte udvikling. Jordbrugserhvervet peger på at tilgængelighed og nærhed til effektiv infrastruktur, bliver særligt vigtige parametre for disse store virksomheder fremadrettet. På den baggrund er Landbrugslandet og Motorvejsbåndet udpeget som lokaliseringsområder for store husdyrbrug. Midt i Landbrugslandet og Motorvejsbåndet

187

ligger Ringe, som er en af kommunens hovedbyer. Yderligere ligger Årslev, Nr. Lyndelse og Ryslinge indenfor udpegningen. Med udpegningen af netop Landbrugslandet og Motorvejsbåndet, er det ikke intentionen at store husdyrbrug skal udvikle sig tæt på byerne. Den hensigtsmæssige nærhed til byerne afgøres i den konkrete situation. Men eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt at placere et stort husdyrbrug i større erhvervsområder, mens det ikke er hensigtsmæssigt at placere anlæggene i byvækstretningen. De store husdyrbrug kan naturligvis fortsat udvikle sig i det åbne land, hvor kravene til afstand til beboelse mv. er overholdt. Princippet er, at disse to overordnede områdeudpegninger tilkendegiver kommunens ønsker til fremtidig placering af store husdyrbrug, men uden at der dermed er taget stilling til den nødvendige enkeltsagsbehandling af konkrete ansøgninger om udvidelse eller etablering af store husdyrbrug. Der kan derfor være lokaliteter, hvor nye store husdyrbrug – på trods af, at det ligger indenfor område udpeget til lokaliseringsområde for store husdyrbrug, ikke kan lade sig gøre.

Det skal dog hertil bemærkes, at der omkring Kværndrup er en udfordring i forhold til størrelsen og kvaliteten af grundvandsressourcen, hvorfor denne del af motorvejsbåndet ikke medtaget som lokaliseringsområde for store husdyrbrug. Formålet med udpegningen af områder til store husdyrbrug er således, at sikre en

188

hensigtsmæssig placering af brugenes bygninger mv. i forhold til bl.a. infrastrukturen og i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser. Der er alene tale om en positiv udpegning af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg (f.eks. stalde og maskinhuse) på store husdyrbrug, som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg og hermed få større sikkerhed for investerings- og udviklingsmuligheder. Ejere af store husdyrbrug kan således på forhånd selv orientere sig i kommuneplanen om mulighederne for en hensigtsmæssig placering af fremtidigt byggeri på basis af en samlet planlægningsmæssig vurdering. Reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte arealer. Dog forventes en mere effektiv sagsbehandling for husdyrbrug beliggende indenfor områderne for store husdyrbrug, der skal have en godkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven. Landbrugsbyggeriet i landskabet. Et særligt dilemma indenfor landbrugsudviklingen er varetagelsen af hensynet til landskabet, når landbrugets bygninger bliver stadig større. Ved investeringer i nye store brug bliver det ikke ualmindeligt at bedriftens bygninger samlet kommer op i mod 50.000 m2 (5 ha). Det er bygningsstørrelser, der er fremmede i det historiske landbrugslandskab. Udvidelse og etablering af husdyrbrug over 75 dyreenheder kræver en

189

miljøgodkendelse, og herunder vurdering af bygningernes landskabelige indpasning. Udvidelse at bygninger til planteavl vil derimod oftest ikke kræve en godkendelse. Dermed er det ikke sikkert, at der i forbindelse med opførelse af denne type bygninger sker en tilpasning til landskabet. Kommunen ønsker med retningslinjerne for varetagelsen af landskabelige hensyn (6.1.1-6.1.3) at der i forbindelsen med myndighedsbehandlingen tilvejebringes et materiale, der synliggør de landskabelige konsekvenser af de nye, store landbrugsbyggerier. Dette materiale kan omfatter visualiseringer, overvejelser om arkitektur, farver og placering i landskabet. Kommunen har udarbejdet en folder med gode råd om landskab og landbrugsbyggeri. (LINK) Vurderingen af landbrugsbygningernes samspil med de konkrete, landskabelige forhold tager udgangspunkt i den landskabskarakteranalyse (http://www.faaborgmidtfyn.dk/borger/bolig-og-byggeri/landskabsanalyse/), der er lavet for Faaborg-Midtfyn Kommune. Denne analyse opdeler kommunen i landskaber der skal hhv. beskyttes, vedligeholdes og ændres. Tomme landbrugsbygninger og små landbrug Til trods for at landbrugsstrukturen ændrer sig mod færre, men større landbrug, er landbrugsstrukturen stadig således sammensat, at 44% af det samlede landbrugsareal udgøres af landbrugsbedrifter på mindre end 30 ha. Det er landbrug hvor jorden langsomt sælges fra og hvor den historiske gård eller husmandssted ligger tilbage med få tønder

190

land. De landbrugsbygninger som en gang var nødvendige for at driften af landbruget efterlades tomme, eller tages i brug til andet formål. Det er en vedblivende udfordring at finde anvendelse til de tomme landbrugsbygninger eller at få dem fjernet. Hensyn til andre planer Statens Vand- og Naturplaner I december 2011 kom Statens Vand- og Naturplaner. Formålet med planerne er at sikre vores vandmiljø (jf. Vandrammedirektivet) og vores natur (jf. Habitatdirektivet). På baggrund af disse planer er der udarbejdet handleplaner og jordbrugsplanlægningen er - i det omfang det på nuværende tidspunkt er muligt - koordineret med disse. Det må forventes, at der løbende vil ske tilretninger ift. vandplanernes indsatsprogram og prioriteringer. Dette vil ske som almindelige konsekvensrettelser i forbindelse med revisionen af kommuneplanen, som sker hvert 4. år. Klimatilpasning Det er fortsat en stor kommunal opgave at planlægge hvorledes vi indretter vores byer, natur og infrastruktur på mere og kraftigere regn samt havvandsstigninger. Kommunens klimaplan er på tidspunktet for revisionen af kommuneplanen ikke færdig, hvorfor en tilpasning af kommuneplanen i forhold til den kommende klimaplanen vil ske som et kommuneplantillæg. I den forbindelse kan der også ske konsekvensrettelser af særligt værdifulde landbrugsområder. Det vil sandsynligvis primært ske på øerne, nær kysten og indenfor udpegede lavbundsarealer.

Det siger loven http://faaborg- Retningslinjer for jordbruget er fastsat i Suppleres

191

Retningslinie for jordbruget er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 10.

midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/jordbrug/det_siger_loven.htm

medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 10 samt § 11b stk. 2.

Statslige interesser At der er tilstrækkeligt med arealer som grundlag for en betydelig og lønsom produktion af sunde, varierede og sikre fødevarer At der er klare grænser mellem byerne og det åbne land At jordbrugsproduktionen tager hensyn til natur og miljø, herunder grundvand, overfladevand og den biologiske mangfoldighed At større husdyrbrug placeres, så der tages hensyn til naboer, samt natur- og landskabsværdier At landbrug fortsat giver grundlag for gode arbejdspladser og livsbetingelser i landdistrikterne

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/jordbrug/statslige_interesser.htm

Statslige interesser Jordbruget skal indgå i kommuneplanlægningen, og dermed i afvejningen af den fremtidige arealanvendelse. Kommuneplanlægningen skal sikre Der skal sikres tilstrækkelige arealer til jordbruget, og dermed understøtte et bæredygtigt jordbrug Der skal udvises tilbageholdenhed ift. Inddragelse af jordbrugsareal til andre formål

Opdatering jf. Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

192

KAP 9.3: Skovrejsning Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: HM, KSKOV

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Det er et nationalt mål, at skovarealet skal øges i Danmark. Kommuneplanen skal fremme, at skovrejsningen sker, hvor det samlet set er mest hensigtsmæssigt at plante skov af hensyn til f.eks. beskyttelse af grundvand og fremme af rekreative muligheder. I kommuneplanen er derfor udlagt områder, hvor skovrejsning er særligt ønskelig. Der er også udlagt områder, hvor skovrejsning er uønsket, og derfor ikke tilladt. Inden for de øvrige områder er skovrejsning muligt. Udpegningen fremgår af kortet herunder.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/skovrejsning/skovrejsning.htm

Det er et nationalt mål, at skovarealet skal øges i Danmark. Kommuneplanen skal fremme, at skovrejsningen sker, hvor det samlet set er mest hensigtsmæssigt at plante skov af hensyn til fx beskyttelse af grundvand og fremme af rekreative muligheder. I kommuneplanen er derfor udlagt områder, hvor skovrejsning er særligt ønskelig. Der er også udlagt områder, hvor skovrejsning er uønsket, og derfor ikke tilladt. Inden for de øvrige områder er skovrejsning muligt.

Ingen ændringer

Gennem udpegning af skovrejsningsområder (positivområder): At fremme en aktiv beskyttelse af grundvandsressourcer At fremme bynære friluftsmuligheder At forbedre spredningsmuligheder for det vilde dyre- og planteliv Gennem udpegning af områder, hvor skovrejsning er uønkset (negativområder): At undgå skovrejsning på steder, hvor det af hensyn til anden planlægning eller væsentlige kommunale interesser er uhensigtsmæssigt at plante ny skov

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/skovrejsning/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Gennem udpegning af skovrejsningsområder (positivområder): At fremme en aktiv beskyttelse af grundvandsressourcer At fremme bynære friluftsmuligheder At forbedre spredningsmuligheder for det vilde dyre- og planteliv Gennem udpegning af områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder): At undgå skovrejsning på steder, hvor det af hensyn til anden planlægning eller væsentlige kommunale interesser er uhensigtsmæssigt at plante ny skov

Rettelse af stavefejl

Handlinger Hvor der sker skovrejsning tæt ved byer af hensyn til beskyttelse af grundvand, vil kommunen arbejde for at

Handlinger Hvor der sker skovrejsning tæt ved byer af hensyn til beskyttelse af grundvand, vil

Tilføjelse af at skovrejsningstemaet revideres i den kommende planperiode.

193

de rekreative interesser indgår i projekterne. I første omgang vil kommunen prioriteret en fortsættelse af skovrejsning ved Ringe Vest projektet samt skovrejsning ved Nr. Lyndelse, jf. kommunens Friluftsstrategi.

kommunen arbejde for at de rekreative interesser indgår i projekterne. I første omgang vil kommunen prioriteret en fortsættelse af skovrejsning ved Ringe Vest projektet samt skovrejsning ved Nr. Lyndelse, jf. kommunens Friluftsstrategi. I den kommende planperiode vil Kommunalbestyrelsen arbejde på en revision af skovrejsningstemaer i kommuneplanen,

Bemærk at der ikke er ’gang i’ skovrejsningen ved Nr. Lyndelse. Men vi mener begge bør blive stående.

9.3.1 Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområder, neutralområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/skovrejsning/retningslinjer.htm

9.3.1 Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområder, neutralområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortet.

Ingen ændringer Bramstrup og VandCenterSyd har i forbindelse med råstofgravningen ønsket at et areal udpeget til positiv skovrejsning. Midtfyns Vandforsyning har ønsket et areal sydøst for Ringe udpeget til positiv skovrejsning. Nye byudviklingsområder samt nye råstofområder er udpeget til negativ skovrejsning.

Skovrejsningsområder (positivområder) Her ønsker man at fremme skovrejsning. Der er derfor mulighed for at opnå et højere tilskud til plantning af skov, jf. bekendtgørelse nr. 457 af 7. maj 2006. Ordningen administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Selv om et område er udpeget til skovrejsningsområde, er beskyttede naturtyper, fortidsminder og arealer omfattet af beskyttelseslinier fortsat sikret mod tilplantning af de generelle beskyttelsesbestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. Fredninger skal også overholdes.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/skovrejsning/redegoerelse.htm

Områder hvor skovrejsning er ønsket. (positivområder) Indenfor områder udpeget til positiv skovrejsning er det ønsket at fremme skovrejsning. Der er derfor mulighed for at opnå tilskud til skovrejsning, se under Det siger Loven (LINK). Til trods for at et område er udpeget til skovrejsningsområde, er beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelsesloven

Omskrevet. Det er tilføjet at de positive skovrejsningsområder udgør interesseområder for skovbruget. Nye bekendtgørelser og vejledning

194

Områder, hvor skovrejsning er muligt (neutralområder) Her kan der plantes skov, hvis det ikke strider mod andre beskyttelsesbestemmelser. Man skal her være opmærksom på, at alle skovrejsningsprojekter skal VVM-screenes, jf. samlebekendtgørelsen. Uønsket skovrejsning (negativ områder) I områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der forbud mod tilplantning med skov. Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning, jf. bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, nr. 460 af 13. juni 2005. Undtagelser Forbudet mod skovrejsning i negativområderne gælder ikke for arealer udlagt til fredsskov. Tilplanting for at lave vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift bliver ikke regnet for skovtilplantning. I tvivlstilfælde bør kommunen kontaktes. Udpegningsgrundlag Retningslinje og arealudpegning er overført uændret fra Regionplan 2005-. Der er alene foretaget konsekvensrettelser som følge af ændringer i Råstofplanen og byvækstområder. Når de statslige vandplaner efter miljømålsloven foreligger i 2009, kan det komme på tale at ændre udpegningen, der primært skal sikre væstentlige grundvandsinteresser. Skovrejsningsområderne Følgende områder er prioriteret: Grundvand: oplande til vandværker, hvor grundvandet er dårligt beskyttet Bynærhed: ved byer med mere end 1000 indbyggere, hvor der vurderes at være særligt behov for at styrke de rekreative muligheder Spredningskoridorer for dyr og planter: mindre udpegninger inden for særlige biologiske

samt fortidsminder efter Museumsloven og beskyttelseslinjerne om disse, fortsat sikret mod tilplantning med skov. Områder omfattet af en landskabs- eller naturfredning kan endvidere begrænse muligheden for skovrejsning. Områder med fredskovspligt samt områder udpeget til positiv skovrejsning betragtes i kommuneplanen som interesseområder for skovbruget. Således udgør områder udpeget til positiv skovrejsning særligt værdifulde områder for skovbruget. Områder, hvor skovrejsning er muligt (neutralområder) Her kan der plantes skov, hvis det ikke strider mod andre beskyttelsesbestemmelser. Til orientering skal alle skovrejsningsprojekter VVM-screenes, jf. samlebekendtgørelsen. Uønsket skovrejsning (negativ områder) I områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der forbud mod tilplantning med skov. Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning, jf. bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, nr. 367 af 10/06/2010. Undtagelser Forbud mod skovrejsning i negativområderne gælder ikke for arealer udlagt til fredsskov. Tilplanting for at lave vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift bliver ikke regnet for skovtilplantning. Udpegningsgrundlag

195

interesseområder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Baggrunden for udpegningen er: Friholdelse af hensyn til vejreservationer og kommuneplanlagte fremtidige byvækstområder og byvækstretninger Kirkebeskyttelseszoner Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav Særlige kulturhistoriske (især arkæologiske) beskyttelsesområder Dele af de særlige landskabelige og de geologiske beskyttelsesområder, der ikke er forenelig med skovrejsning Udpegede potentielle vådområder De vigtigste lerbeskyttelsesområder og udpegede råstofgraveområder eller råstofinteresseområder for sand, grus, sten i Regionens råstofplan Visse dele af de særlige biologiske interesseområder Arealer i fuglebeskyttelsesområder med forekomst af gæs, svaner og vadefugle

Der er i forbindelse med kommuneplan 2013 ikke foretaget en gennemgående revision af arealudpegning til hvv. Positiv og negativ skovrejsning. Det betyder at arealudpegningerne stadig er baseret på Regionplan 2005. Der er foretaget konsekvensrettelser som følge af ændringer i Råstofplanen, nye byvækstområder samt ønsker fra vandværker. Ved den oprindelige udpegning af områder til positiv skovrejsninger er følgende prioriteret: Grundvand: oplande til vandværker, hvor grundvandet er dårligt beskyttet Bynærhed: ved byer med mere end 1000 indbyggere, hvor der vurderes at være særligt behov for at styrke de rekreative muligheder Spredningskorridorer for dyr og planter: mindre udpegninger inden for særlige biologiske interesseområder Ved den oprindelige udpegning af områder til negativ skovrejsninger er følgende prioriteret: Friholdelse af hensyn til vejreservationer og kommuneplanlagte fremtidige byvækstområder og byvækstretninger Kirkebeskyttelseszoner Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav Særlige kulturhistoriske (især arkæologiske) beskyttelsesområder Dele af de særlige landskabelige og de geologiske beskyttelsesområder, der ikke er forenelig med skovrejsning Udpegede potentielle vådområder Råstofområder samt interresseområder for sand, grus, sten i Regionens råstofplan

196

Visse dele af de særlige biologiske interesseområder Arealer i fuglebeskyttelsesområder med forekomst af gæs, svaner og vadefugle

Retningslinje for skovrejsning er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 11. Udpegningen er retningsgivende for administration af en række regelsæt, herunder skovloven og lov om drift af landbrugsjorde. De nærmere regler for rejsning af skov findes i "Vejlednig om tilskud til privat skovrejsning" udgivet af Skov- og Naturstyrelsen.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/skovrejsning/det_siger_loven.htm

Retningslinjer for skovrejsning er fastsat i medfør af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 11. Udpegningen er administreres gennem en række regelsæt, herunder skovloven, lovbekendtgørelse nr. 945 af 24/09/2009 om skove og bekendtgørelse nr.423 af 08/05/2012 om tilskud til privat skovrejsning. Se endvidere: Naturstyrelsen vejledning: ”Privat skovrejsning – vejledning om tilskud” http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/6620CB5E-3BEB-438C-AAF2-145057107921/140358/Vejledning2012skovrejsning.pdf

Det er et statsligt mål at øge skovarealet fra ca. 11 % til 20-25 % af landets areal i løbet af 80-100 år. De opstillede kriterier for udpegning af skovrejsningsområder og negative skovrejsningsområder følger de statslige interesser for planlægningen for området.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/skovrejsning/statslige_interesser.htm

Det er et statsligt mål at øge skovarealet således at skovlandskaber udgør 20-25 % af landets areal i løbet af 80-100 år. Skovrejsning skal fortrinsvis ske som led i grundvandssikring og som bynært hvor skoven vil have en stor rekreativ værdi. Endvidere skal skovrejsningen tjene en øget træproduktionen samt biodiversitet og miljøbeskyttelse. I 2010 til 2015 er der i forbindelse med aftalen om Grøn Vækst afsat midler til at rejse 7700 ha skov, heraf 800 ha bynær skov.

197

KAP 9.4: Råstoffer Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: HAONI, MHJ

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

RÅSTOFFER Råstofloven har til formål at sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer som sand, grus og sten sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. Som en vigtig del heraf skal Regionsrådene lave en råstofplan, hvor der udpeges graveområder for råstoffer og råstofinteresseområder under hensyn til en lang række andre interesser i det åbne land som for eksempel beskyttelese af landskaber, miljø- og naturbeskyttelse og hensyn til naboer. Kommunalbestyrelsen er bundet af regionens råstofplan, og kommuneplanen skal tage hensyn til den, når der udpeges nye arealer til byudvikling eller skovrejsning mv. Kommunene skal også følge regionens råstofplan i administration af tilladelser til råstofgravning. Råstofplanens arealudlæg samt retningslinier gengives i dette afsnit af kommuneplanen for at sikre at erhvervsliv, foreninger og borgere kan få kendskab til råstofplanen og dens udpegninger af råstofområder, og dermed også konsekvenser i forhold til andre arealudpegninger i kommuneplanen. Regionens råstofplan fremgår af kortet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/raastoffer/raastoffer.htm

Råstofloven har til formål at sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer som sand, grus og sten sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i lovens § 3. Som en vigtig del heraf skal Regionsrådene lave en råstofplan, hvor der udpeges graveområder for råstoffer og råstofinteresseområder under hensyn til en lang række andre interesser i det åbne land som for eksempel beskyttelese af landskaber, miljø- og naturbeskyttelse og hensyn til naboer. Kommunalbestyrelsen er bundet af regionens råstofplan, og kommuneplanen skal tage hensyn til den, når der udpeges nye arealer til byudvikling eller skovrejsning mv. Kommunene skal også følge regionens råstofplan i administration af tilladelser til råstofgravning. Råstofplanens arealudlæg samt retningslinier gengives i dette afsnit af kommuneplanen for at sikre at erhvervsliv, foreninger og borgere kan få kendskab til råstofplanen og dens udpegninger af råstofområder, og dermed også konsekvenser i forhold til andre arealudpegninger i kommuneplanen. Regionens råstofplan fremgår af kortet.

Præcisering

Hovepunkter i regionens rådtofplan http://faaborg- Redegørelse Der er sket

198

Regionens råstofplan Region Syddanmark skal efter Råstofloven undersøge og kortlægge forekomster af råstoffer på land. Det drejer sig hovedsagelig om forekomster af sand, grus og sten og ler. Regionsrådet udarbejder en råstofplan på baggrund af råstofkortlægningen og forventninger til råstofforbruget i planperioden. Planen indeholder bl.a. retningslinier og områdeudpegninger. Råstofplanens retningslinier Planen indeholder retningslinier for resourcebeskyttelse, indvindingstilladelser, efterbehandling af færdiggravede områder og særlige retningslinier for visse graveområder og kommuner. De kan sammen med hele råstofplanen ses på Region Syddanmarks hjemmeside. Råstofplanens områdeudpegning Områdeudpegningen fremgår af kortet. Efter Forslag til Råstofplan for Region Syddanmark er graveområder arealer, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden 2008-2020. Områderne skal revideres hvert fjerde år. Råstofinteresseområde er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt. Her skal der ske nærmere kortlægning af forekomsten af råstoffer og en afvejning i forhold til andre arealinteresser, inden de kan overgå til egentlige råstofområder. Afvejning af de forskellige interesser i det åbne land Planen skal tage hensyn til regionens behov for råstoffer af forskellig art og kvalitet, sikre råstofressourcernes udnyttelse og tage hensyn til råstoferhvervet. Regionsrådet skal i planen afveje dette over for hensynene til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelse af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed og ulemper for luftfarten i forhold til fuglelivet i

midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/raastoffer/redegoerelse.htm

Hovedpunkter i Regionens råstofplan Regionens råstofplan Region Syddanmark skal efter Råstofloven undersøge og kortlægge forekomster af råstoffer på land. Det drejer sig hovedsagelig om forekomster af sand, grus og sten og ler. Regionsrådet udarbejder en råstofplan på baggrund af råstofkortlægningen og forventninger til råstofforbruget i planperioden. Planen indeholder bl.a. retningslinjer og områdeudpegninger. Råstofplanens retningslinjer Planen indeholder retningslinjer for ressourcebeskyttelse, indvindingstilladelser, efterbehandling af færdiggravede områder og særlige retningslinjer for visse graveområder og kommuner. De kan sammen med hele råstofplanen ses på Region Syddanmarks hjemmeside. Råstofplanens områdeudpegning Områdeudpegningen fremgår af kommuneplanens interaktive kort / hovedkort 6. Efter Forslag til Råstofplan for Region Syddanmark (planen forventes vedtaget i december 2012) er graveområder de arealer, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden 2012-2024. Råstofplanen skal revideres hvert fjerde år. Råstofinteresseområde er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt. Her skal der ske en nærmere kortlægning af forekomsten af råstoffer og en afvejning i forhold til andre arealinteresser, inden de kan overgå til egentlige råstofområder. Afvejning af de forskellige interesser i det åbne land

Opdatering/præcisering

ændringer i udpegningen jf. råstofplanen

199

nyetablerede grusgravesøer mv. efter lovens § 3. Forholdet mellem råstofplan og kommuneplan Kommunalbestyrelsen er bundet af råstofplanen med hensyn til kommunens planlægning for eksempel i forhold til udlægning af byvækstområder og skovrejsningsområder. Det betyder, at kommuneplanen ikke må stride mod en råstofplan udarbejdet af regionsrådet efter råstoflovens § 5a. Kommunalbestyrelsen meddeler gravetilladelse Tilladelse til råstofgravning gives af kommunelbestyrelsen efter de retningslinier, der er angivet i Regionens råstofplan. Kommunalbestyrelsen har derudover ansvaret for at føre tilsyn med overholdelsen af de vilkår, som kommunen har fastsat i forbindelse med tilladelsen. Arealudlæg i kommunen I forhold til Regionplan 2005- er der udlagt to nye graveområder i kommunen. Et ved Haagerup By og et mindre område i Broby ved Allerupvej og Assensvej. Det sidste som en del af en større udvidelse af Skallebjergområdet i Assens Kommune. Kommunalbestyrelsen kan anbefale begge de nye udlæg. I forvejen har kommunen to graveområder ved henholdsvis Espe og Tarup-Davinde. Der er også udlagt et større antal "råstofinteresseområder". Disse udlæg er alle nye i forhold til Regionplan 2005-. Kommunalbestyrelsen har i et høringssvar til regionen peget på, at interesseområderne ved Håstrup samt Svanninge Bakker bør tages ud, da landskabelige, geologiske, natur- og miljømæssige interesser samlet set taler imod tilladelse til råstofgravning. Kommunen opfordrer generelt regionen til i et samarbejde at få gennemgået de øvrige råstofinteresseområder, så eventuelt andre ikke egnede arealer kan tages ud af udpegningen. Dette for at skabe så stor klarhed som muligt for råstofindustien samt beboere inden for de udlagte områder og eventuelle tilflyttere.

Planen skal tage hensyn til regionens behov for råstoffer af forskellig art og kvalitet, sikre råstofressourcernes udnyttelse og tage hensyn til råstoferhvervet. Regionsrådet skal i planen afveje dette over for hensynene til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelse af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed og ulemper for luftfarten i forhold til fuglelivet i grusgravesøer mv. efter lovens § 3. Forholdet mellem råstofplan og kommuneplan Kommunalbestyrelsen er bundet af råstofplanen med hensyn til kommunens planlægning for eksempel i forhold til udlægning af byvækstområder og skovrejsningsområder. Det betyder, at kommuneplanen ikke må stride mod en råstofplan udarbejdet af regionsrådet efter råstoflovens § 5a. Kommunalbestyrelsen meddeler gravetilladelse Tilladelse til råstofgravning gives af kommunalbestyrelsen på baggrund af Regionens råstofplan. Kommunalbestyrelsen har derudover ansvaret for at føre tilsyn med overholdelsen af de vilkår, som kommunen har fastsat i forbindelse med tilladelsen. Arealudlæg i kommunen I forhold til Regionens råstofplan 2008 er der udlagt to nye graveområder i kommunen. Et ved Bramstrup og et mindre

Planens nye indhold.

200

område i Broby ved Allerup. Kommunalbestyrelsen kan ikke anbefale det nye udlæg ved Allerup, og Regionsrådet har tilkendegivet at området vil bliver udtaget af planen. I forvejen har kommunen to graveområder ved henholdsvis Espe og Tarup-Davinde. Samtidig er der sket en reduktion/justering af de områder som er udpeget som råstofinteresseområder. Kommunalbestyrelsen har i et høringssvar til regionen peget på, at interesseområderne ved Håstrup samt Svanninge Bakker bør tages ud, da landskabelige, geologiske, natur- og miljømæssige interesser samlet set taler imod tilladelse til råstofgravning. Kommunen opfordrer generelt regionen til i et samarbejde at få gennemgået de øvrige råstofinteresseområder, så eventuelt andre ikke egnede arealer kan tages ud af udpegningen. Dette for at skabe så stor klarhed som muligt for råstofindustrien samt beboere inden for de udlagte områder og af hensyn til tilflyttere.

Det siger loven Region Syddanmark udarbejder i henhold til råstoflovens § 5a en råstofplan for regionens område. Kommunalbestyrelsen er bundet af råstofplanen jf. § 11, stk. 4, nr. 5 i lov om planlægning. Tilladelse til indvinding af sand, grus og sten mm. på land gives af kommunalbestyrelsen efter råstoflovens § 7 og på havområdet af By- og Landskabsstyrelsen.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/raastoffer/det_siger_loven.htm

Region Syddanmark udarbejder i henhold til råstoflovens § 5a en råstofplan for regionens område. Kommunalbestyrelsen er bundet af råstofplanen jf. § 11, stk. 4, nr. 5 i lov om planlægning. Tilladelse til indvinding af sand, grus og sten mm. på land gives af kommunalbestyrelsen efter råstoflovens § 7 og på havområdet af Naturstyrelsen.

Ingen ændringer

Statslige interesser Ifølge vejledning fra Miljøministeriet, juni 2007, skal Råstofplanen udover at fastlægge de overordnede retningslinjer for indvinding af og forsyning med råstoffer i regionen specielt sikre:

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/byggeri_og_erhverv_i_det_aabne_land/raastoffer/statslige_int

Ifølge vejledning fra Miljøministeriet, juni 2007, skal Råstofplanen udover at fastlægge de overordnede retningslinjer for indvinding af og forsyning med råstoffer i regionen specielt sikre:

Ingen ændringer

201

At retningslinjerne sikrer, at råstofgraveområder og råstofinteresseområder ikke udlægges til formål, der vil kunne forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding At råstofindvinding finder sted inden for de udlagte råstofgraveområder At der kun undtagelsesvis og i særlige tilfælde tillades erhvervsmæssig råstofindvinding uden for de udlagte graveområder, og kun når samfundsmæssige interesser taler for det, f.eks. i situationer hvor der er tale om særligt værdifulde råstoffer, og kun når hensyn til beskyttelsesinteresser ikke taler imod At eventuel tilladelse til erhvervsmæssig indvinding uden for udlagte graveområder kun sker efter samtykke fra regionsrådet At det bør sikres, at der ikke sker tilførsel af jord til råstofgrave, heller ikke til efterbehandling, hvor der kan være risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning At råstofgrave efter endt gravning efterbehandles i overensstemmelse med en forudgående efterbehandlingsplan, og at efterbehandlingen sker under hensyn til den omgivende natur og det omgivende landskab og miljø

eresser.htm

At retningslinjerne sikrer, at råstofgraveområder og råstofinteresseområder ikke udlægges til formål, der vil kunne forhindre eller besværliggøre senere råstofindvinding At råstofindvinding finder sted inden for de udlagte råstofgraveområder At der kun undtagelsesvis og i særlige tilfælde tillades erhvervsmæssig råstofindvinding uden for de udlagte graveområder, og kun når samfundsmæssige interesser taler for det, f.eks. i situationer hvor der er tale om særligt værdifulde råstoffer, og kun når hensyn til beskyttelsesinteresser ikke taler imod At eventuel tilladelse til erhvervsmæssig indvinding uden for udlagte graveområder kun sker efter samtykke fra regionsrådet At det bør sikres, at der ikke sker tilførsel af jord til råstofgrave, heller ikke til efterbehandling, hvor der kan være risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning At råstofgrave efter endt gravning efterbehandles i overensstemmelse med en forudgående efterbehandlingsplan, og at efterbehandlingen sker under hensyn til den omgivende natur og det omgivende landskab og miljø

202

KAP 10.2: Vindmøller Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: COWI, KSKOV; CT; MHJ

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Vindmøller Det er et nationalt mål, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i 2025. Det forudsættes, at en del af udbygningen skal ske med vindmøller. En stor del af udbygningen med vindmøller forventes at ske på havet, men der skal også fortsat opstilles vindmøller på land. Vindmøllerne bliver stadig større med stigende krav til valget af placering. Udover hensynet til vindressourcer skal der tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning og øvrige hensyn i det åbne land, herunder til nabobeboelse. Kommunerne skal planlægge for områder, hvor der kan opstilles vindmøller på land. Staten planlægger for opstilling på havområder. I kommuneplanen skal der opstilles retningslinier for, hvordan hensyn til landskab, natur og miljø herunder nabobeboelse sikres i forbindelse med opstilling af vindmøller, og der kan udpeges arealer til opstilling af vindmøller ud fra en samlet afvejning af interesser. I Regionplan 2005- var udpeget 4 vindmølleområder i kommunen, der videreføres i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vurderer imidlertid på baggrund af en analyse, at der ikke er arealer egnet til opstilling af møller med totalhøjde på 125-150 m i kommunen. Der er således ikke udpeget nye vindmøllearealer i kommunen reserveret til sådanne meget store møller. Kommunalbestyrelsen lægger imidlertid stor vægt på at fremme produktion af bæredygtig energi, hvorfor kommunalbestyrelsen i de kommende år vil lægge stor vægt på at fremme produktionen og anvendelsen af andre bæredygtige energiformer så som, solenergi, jordvarme og biogas. Kortet viser de udlagte vindmølleområder, samt eksisterende møller omfattet af udskiftningsordningen.

http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vindmoeller/vindmoeller.htm

Vindmøller Kommunalbestyrelsen ønsker aktivt at bakke op om Folketingets energi- og klimapolitiske målsætning om at øge andelen af vedvarende energi til 35 % i 2020. Det forudsættes, at en del af udbygningen skal ske med vindmøller. En stor del af udbygningen med vindmøller forventes at ske på havet, men der skal også fortsat opstilles vindmøller på land. Vindmøllerne bliver stadig større med stigende krav til valget af placering. Udover hensynet til vindressourcer skal der tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning og øvrige hensyn i det åbne land, herunder til nabobeboelse. Kommunerne skal planlægge for områder, hvor der kan opstilles vindmøller på land. Staten planlægger for opstilling på havområder. I kommuneplanen skal der opstilles retningslinier for, hvordan hensyn til landskab, natur og miljø herunder nabobeboelse sikres i forbindelse med opstilling af vindmøller, og der kan udpeges arealer til opstilling af vindmøller ud fra en samlet afvejning af interesser. I Kommuneplan 2009 er der udpeget 6 vindmølleområder til vindmøller på maks. 80 m. Disse videreføres i kommuneplan 2013. i kommunen, der videreføres i kommuneplanen. I forbindelse med kommuneplan 2009 blev

Tilpasset 2013.

203

det vurderet, at der ikke er arealer egnet til opstilling af møller med totalhøjde på 125-150 m i kommunen. Der er således ikke udpeget vindmølleområder i kommunen reserveret til sådanne meget store møller. Kommunalbestyrelsen lægger imidlertid stor vægt på at fremme produktion af bæredygtig energi, hvorfor kommunalbestyrelsen i forbindelse med den kommende strategiske energiplan vil lægge stor vægt på at fremme produktionen og anvendelsen af andre bæredygtige energiformer så som, solenergi, jordvarme og biogas.

Kommunalbestyrelsens mål At fremme vedvarende energi i overensstemmelse med de nationale mål At udbygningen af vindmøller på land sker ved udskiftning af ældre og udtjente vindmøller med færre og mere effektive vindmøller At udbygningen af vindmøller sker under størst muligt hensyn til de omboende At udbygningen af vindmøller sker inden for færrest mulige områder At udbygningen af vindmøller sker under hensyn til natur, kulturhistoriske, og landskabelige værdier

http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vindmoeller/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål At fremme vedvarende energi i overensstemmelse med de nationale mål At udbygningen af vindmøller på land sker ved udskiftning af ældre og udtjente vindmøller med færre og mere effektive vindmøller At udbygningen af vindmøller sker under størst muligt hensyn til de omboende At udbygningen af vindmøller sker inden for færrest mulige områder At udbygningen af vindmøller sker under hensyn til natur, kulturhistoriske, og landskabelige værdier

Uændret

Handlinger Kommunalbestyrelsen ønsker aktivt at bakke op om Folketingets energi- og klimapolitiske målsætning om at øge andelen af vedvarende energi til 30 % i 2025. Kommunalbestyrelsen har nedsat et Klimaudvalg, der skal se på realistiske muligheder for at nedsætte CO2 udledningen gennem dels øget andel af vedvarende energi og dels energibesparelser. Der er i kommunen allerede udpeget 4 vindmølleområder. I forbindelse med kommuneplanlægningen er muligheden for at supplere denne udpegning med reservation af egnede arealer til store vindmøller med totalhøjde på op til 150 m blevet undersøgt. Det har vist sig, at der ikke umiddelbart er

http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vindmoeller/handlinger.htm

Handlinger I den kommende planperiode vil den primære indsats være udarbejdelsen af den strategiske energiplan. Planen skal arbejde med hvordan den fremtidige energiforsyning skal være sammensat. Fremtidens energiforsyning vil rumme en vifte forskellige enegikilder, herunder vindmøller, biogas og solceller. Kommunen har i den forgangne planperiode arbejdet med planlægning for vindmøller, og vil fortsat arbejde for en realisering af vindmøller indenfor rammerne af denne

Tilrettet

204

velegnede arealer til disse store vindmøller i kommunen, bl.a. på grund af de store landskabelige værdier i kommunen og den relativt tætte udnyttelse af det åbne land. Hvad angår udnyttelse af vindenergi ved store vindmøller på 120-150 m totalhøjde finder man på baggrund af analysen, at de bør placeres i "større" og mere robuste landskaber end hvad Faaborg-Midtfyn rummer samt i mindre tæt befolkede landskaber eller placeres til havs. Kommunalbestyrelsen vil derfor i første omgang prioritere at fremme andre vedvarende energikilder, som sol og jordvarmeanlæg, bioenergi mv. Bland andet skal der arbejdes med muligheder for at placere et biogasanlæg i den tidligere losseplads Sandholts Lyndelse.

planlægning.

Retningslinjer Nedenstående retningslinier er medtaget, fordi det fortsat kan være relevant at udskifte og evt. nyopstille vindmøller, der er mindre end de store mølletyper, som ikke findes egnede til placering i kommunen. 10.1.1 Hvor kan der opstilles vindmøller Der kan kun opstilles vindmøller i områder, der er specifikt udpeget i kommuneplanen eller lokalplaner. Disse områder fremgår af kortet. Opstilling af vindmøller uden for disse områder kan kun ske i områder, der udlægges ved supplerende planlægning. 10.1.2 Lokalplanlægning for vindmøller Opstilling af vindmøller kan kun ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanen skal indeholde en vurdering af, hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, natur, landskab, og de kulturhistoriske værdier, samt oplysning om områdets vindenergimæssige egnethed. Den skal desuden angive vindmøllernes største og mindste totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet, samt angive konsekvensområdet for nye følsomme funktioner. Lokalplanen skal indeholde en redegørelse for omfanget af støjgener, herunder om miljøstyrelsens vejledende støjkrav kan overholdes, samt for omfanget af skyggekast i forhold til de nærmeste beboere jf. retningslinie 7.5.7 og retningslinie 10.1.6

http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vindmoeller/retningslinjer.htm

Retningslinjer 10.1.1 Vindmølleområder Der kan kun opstilles vindmøller inden for de vindmølleområder, som er udpeget i kommuneplanen, og som fremgår af kommuneplanens kort/Hovedkort 4. Opstilling af vindmøller uden for disse områder forudsætter forudgående supplerende kommuneplanlægning. Undtaget er dog husstandsvindmøller jf. retningslinje 10.1.2. 10.1.2 Husstandsmøller Møller mindre end 25 meter i totalhøjde (husstandsmøller) kan opstilles uden for vindmølleområderne. Retningslinje 10.1.10-10.1.15 danner grundlag for den konkrete vurdering i behandlingen af landzoneansøgninger om husstandsvindmøller. 10.1.3 Forhold til naboer Vindmøller skal som minimum holde en afstand til nærmeste beboelse og nærmeste kommune- eller lokalplanlagt areal til støjfølsom arealanvendelse på minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde, dvs. højden fra terræn til vingespids i højeste position. Inden for en afstand af minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde, må der

Erstattes af retningslinjer i KPT 12 10.1.1 opretholdes som 10.1.1 men omformuleret. 10.1.2 erstattes af 10.1.3, 10.1.6, 10.1.9 og 7.5.5 10.1.3 står nu i 10.1.9 10.1.4 aflyses. VVM-bekendtgørelsen er gælden uanset kommuneplanens retningslinjer, derfor er retningslinjen overflødig. Info

205

10.1.3 Opstillingsmønstre og vindmøllernes udformning Vindmøller skal i videst mulig omfang opstilles på en måde, der tager hensyn til landskabelige og æstetiske forhold, og skal normalt opstilles på en ret linie med en indbyrdes afstand på 3-4 gange rotordiameter. Møller inden for samme område skal have samme fysiske udformning, tilnærmelsesvis samme total højde, farve og omløbsretning samt være 3 bladet. Inden for samme vindmølleområde skal møllernes navhøjde, rotordiameter og omdrejningstal tilnærmelsesvis være ens. Vindmøller må have en maksimal totalhøjde på 80 m, med mindre andet er angivet i kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. 10.1.4 VVM-pligt Ved planlægning for en eller flere møller med en total højde på over 80 m eller for 4 møller og derover, skal der gennemføres en VVM - procedure samt udarbejdes kommuneplantillæg. Der kan derudover være tale om VVM pligt, hvis det ved en screening (jf. planlovens samlebekendtgørelses bilag 2) af et vindmølleprojekt vurderes, at projektet vil påvirke miljøet i et væsentligt omfang. 10.1.5 Husstandsvindmøller Husstandsmøller jf. definitionen i redegørelsen kan opstilles efter en konkret afvejning i forhold til andre interesser, såfremt: møllerne placeres mindst 150 m fra nabobebyggelse og disses udendørs opholdsarealer og højst 30 m fra bebyggelse på egen grund, og opstillingen ikke strider mod de kommunale retningslinier i øvrigt 10.1.6 Forholdet til nærmeste beboelse Vindmøller skal holde en afstand til nærmeste beboelse og nærmeste kommune- eller lokalplanlagt areal til støjfølsom arealanvendelse på minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde. Inden for en afstand af minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde, må der ikke planlægges for eller gives tilladelse til støjfølsom arealanvendelse, med mindre det kan godtgøres at vejledende støjgrænser kan overholdes.

ikke planlægges for eller gives tilladelse til støjfølsom arealanvendelse, med mindre det kan godtgøres at gældende støjgrænser kan overholdes. Ved opstilling af vindmøller skal omfanget af eventuelle gener, støj og skyggeafkast, i forhold til nærmeste nabo være belyst. Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere end 10 timers skyggekast om året. Ved lokalplanlægning for byvækst i nærheden til allerede opstillede vindmøller skal der optages bestemmelser i lokalplanen om afdækning af eventuelle støj- og skyggegener. 10.1.4 Vindmøller og veje Vindmøller må ikke opstilles nærmere større veje end 1 x totalhøjden. Ved opstilling af vindmøller mindre end 250 meter fra større veje skal det sikres, at møllerne ikke udgør en visuel forstyrrelse, der kan fjerne trafikantens opmærksomhed fra trafikken og vejens forløb. I detailplanlægningen for vindmølleområder sikres det, at tilkørselsveje til vindmøllerne placeres således, at de tager hensyn til den fortsatte drift af de omkringliggende landbrugsarealer. 10.1.5 Vindmøller og andre tekniske anlæg Højspændingsmaster Opstilling af vindmøller skal tage hensyn til nærliggende højspændingsledninger. Møller skal opstilles i en afstand på mindst 1 x møllehøjden + 15 meter fra højspændingsledninger. Radiokæder I planlægningen for vindmøller skal Telestyrelsens samt Forsvarets radio- og radarkædeforbindelser respekteres. 10.1.6 Støjkonsekvensvurdering Ved lokalplanlægningen for vindmøller skal der gennemføres en

om VVM undsættes i redegørelsen. 10.1.5 erstattes af 10.1.2 samt 10.1.10-10.1.15. 10.1.6 erstattes af 10.1.3 10.1.7 indsættes som 10.1.5 stk. 2 og forenkles. 10.1.8 erstattes af 10.1.4 Der optages nye retningslinjer for Vindmøller og højspændingsledninger, Støjkonsekvensvurdering, vindmølleområde ved V. Aaby og vindmølleområde Horne Land samt retningslinjer for Husstandsvindmøller.

206

Ved lokalisering af eller udskiftning af enkeltstående vindmøller mindre end 600 m til nærmeste beboelse, eller planlægning for byvækst nærmere end 600 m til eksisterende og planlagte enkeltstående vindmøller, skal der i den kommunale planlægning og ved meddelelse af tilladelser redegøres særligt for omfanget af gener i form af støj og skyggekast i forhold til beboelserne. Den kommunale planlægning skal ved udlæg af støjfølsom arealanvendelse inden for påvirkningszonen fra eksisterende og planlagte møller (jf. redegørelsesdelen) redegøre for, at gældende støjgrænser kan overholdes. Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere en 10 timers skyggekast om året. Lokalplanlægningen skal redegøre for omfanget af skyggekast. 10.1.7 Radiokæder I vindmølleområder, der er dækket af de overordnede radiokædeforbindelser, eller hvori Tele Danmark A/S's maritime anlæg er placeret, skal lokalplanlægning for opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering foretaget i overensstemmelse med anvisninger fra Tele Danmark A/S. 10.1.8 Trafiksikkerhed Vindmøller må ikke placeres nærmere gennemfartsveje end fire gange møllens totalhøjde, og de må ikke placeres i gennemfartsvejens sigtelinie, hvis det vurderes, at kunne fjerne trafikantens opmærksomhed fra vejen og dens forløb.

støjkonsekvensvurdering jf. retningslinje 7.5.5. 10.1.7 Vindmølleområdet v. Vester Åby Vindmølleområdet v. Vester Åby fremgår af øverste kort på side 7. Inden for området nordøst for Vester Åby ved Gudenstrupvej kan der maksimalt opstilles 4 møller. Møllernes højde må ikke overstige 80 meter, fra terræn til vingespids i højeste position. Vindmølleområdet skal udvikles så det opleves som et sammenhængende område med de eksisterende vindmøller i Svendborg Kommune. 10.1.8 Vindmølleområdet Horne Land Vindmølleområdet Horne Land fremgår af nederste kort på side 7. Inden for området på spidsen af Horne Land syd for Bøjden kan der maksimalt opstilles 3 møller. Møllernes højde må ikke overstige 80 meter fra terræn til vingespids i højeste position. Møllerne skal opstilles på en ret linje i retningen sydvest til nordøst, og med samme indbyrdes afstand.. Det er en betingelse for udviklingen af vindmølleområdet, at mindre møller i nærområdet nedtages. 10.1.9 For alle vindmølleområder gælder, at møllerne skal opstilles på rette linjer og med samme navhøjde (højde over kote 0), rotordiameter, rotationshastighed, udformning og farve. Vindmøller skal opstilles i tilnærmelsesvist samme terrænkote. Farven på vindmøller skal være hvid til lysegrå. Udformning og opstilling af husstandsmøller. 10.1.10 Forhold til bebyggelse Husstandsmøller opstilles oftest, af hensyn til nabogener, i tilknytning til enkeltliggende ejendomme i det åbneland.

207

10.1.11 Nærområde Husstandsmøllers visuelle påvirkning af landskabet vurderes med udgangspunkt i det område, hvor møllen vil opleves som et fremtrædende landskabselement. Dette område kaldes nærområdet. Nærområdet fastsættes normalt til et område med en radius på 1000 meter omkring møllen, dog jf. retningslinje 10.1.15. 10.1.12 Landskabspåvirkning Husstandsmøllen skal placeres og udformes, så den harmonerer visuelt med landskabet. I et uforstyrret landskab vil opstilling af tekniske anlæg oftest ikke harmonere med vedligeholdelsen af landskabet. 10.1.13 Værdifulde udsigter, landskaber og kulturmiljøer Der kan ikke opstilles vindmøller, hvis de vurderes at påvirke oplevelsen af værdifulde udsigter, herunder udsigter til og fra kysten og Øhavet, til beskyttelseslandskaber eller bevaringsværdige kulturmiljøer. 10.1.14 Design Møllens design skal tilpasses karakteren af den omkringliggende bebyggelse, landskab og tekniske anlæg, så det samlede anlæg fremstår som en æstetisk helhed. 10.1.15 Kummulative effekter Andre vindmøller eller tekniske anlæg der er synlige fra opstillingsstedet indgår i vurderingen af den samlede virkning af anlæggene. Det skal sikres, at landskabet bevarer sit præg som naturligt landskab.

Redegørelse Energi og klima Det nationale mål er, at Danmark på sigt skal være uafhængig af fossile brændstoffer, og at andelen af vedvarende enerig skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i 2025. Det forudsættes, at en del af udbygningen skal ske med vindmøller.

http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vindmo

Redegørelse Uddybning af retningslinjer: Ved beboelse forstås både nabobeboelse og beboelse på den ejendom, hvorpå vindmøllen/vindmøllerne er opstillet. Ved 10 timers skyggekast skal forstås: 10 timers reel skyggetid beregnet i programmet

Omskrevet. Tilpasset KPT for vindmøller. Redegørelse for at der i kommunen ikke

Opdatering af kort med eksisterende vindmøller og vindmølleområder.

208

I forlængelse af Folketingets energiaftale af 21. februar 2008 har kommunerne samlet forpligtiget sig til at tilvejebringe det endelige plangrundlag for 350 MW landvindmøller som del af udskiftningsordningen, der løber i perioden 2005-2010, og derefter at planlægge for yderligere i alt 150 MW vindmøller i løbet af 2010 og 2011 Målet om endelig planlægning for 350 MW inden for udskiftningsordningen forventes at blive nået, så møllerne kan være tilsluttet inden udgangen af 2010. Kommunalbestyrelsen ønsker aktivt at bidrage til at nå de nationale mål for vedvarende energi. Der er i kommunen allerede udpeget 4 vindmølleområder. Der er i dag opstillet 40 vindmøller i kommunen med en samlet effekt på 18,7 MW. De største møller er på 0,75 MW og en totalhøjde på knap 80 m. I dag opstilles der typisk møller med en effekt på 2-4 MW per mølle og en totalhøjde på 120-150 m. Kommunalbestyrelsen har derfor ønsket en analyse af muligheder for at opstille denne type møller i kommunen. Analyse af mulige områder til store vindmøller Som en del af kommuneplanlægningen er undersøgt muligheder for at finde egnede arealer til vindmøller med totalhøjde på 125-150 m. Generelle kriterier Planlægningen har i første omgang afgrænset "ikke egnede" arealer i kommunen ud fra generelle kriterier: Arealer tættere end henholdsvis 500 meter (125 m møller) og 600 meter (150 m møller) på eksisterende beboelse og kommuneplanlagt beboelse, sommerhusområde mv. Områder, hvor middelvindshastigheden er mindre end 5,5 m/s Arealer inden for strandbeskyttelseslinier samt andre beskyttede naturområder, herunder Natura 2000 områder med buffer på 800 meter omkring EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområder Arealer, der er fredede eller er fredsskov Arealer, der ligger inden for særlige landskabelige beskyttelsesområder, jf. retningslinie 6.1.1 i kommuneplanen Arealer, hvor der ikke er plads til mindst en gruppe på tre vindmøller, dvs. arealer mindre end 12,5 ha. Analyser af synlighed De generelle kriterier efterlader et begrænset antal mulige områder til vindmøller med totalhøjde på 125 m eller 150 m jf. "Arealer til muligetablering af vindmøller". Disse områder er

eller/redegoerelse.htm

WindPro eller lignende program. Ved vindmøllens total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Vindmøller kan ikke opstilles i områder, som er fredede eller under fredning eller omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur eller §§ 15 og 16 om beskyttelseslinier ved søer og skove. De kan heller ikke opstilles, så de berører eller beskadiger beskyttede diger efter § 29 i museumsloven. i beskyttede naturtyper eller beskyttede sten- og jorddiger. Alle vindmøller uanset størrelse skal anmeldes til kommunen, inden de etableres. Lokalplanlægning for vindmøller Ud over retningsliniens krav til indhold af en lokalplan, skal den efter vindmøllecirkulæret desuden angive vindmøllernes maksimale totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsomme funktioner. VVM for vindmøller Ved planlægning for en eller flere møller med en total højde på over 80 m eller for 4 møller og derover, skal der gennemføres en VVM - procedure samt udarbejdes kommuneplantillæg. Der kan derudover være tale om VVM pligt, hvis det ved en screening (jf. planlovens samlebekendtgørelses bilag 2) af et vindmølleprojekt vurderes, at projektet vil påvirke miljøet i et væsentligt omfang Vindmøller i Faaborg-Midtfyn Kommune Planlægningen for vindmøller er et led i energisektorens omstilling fra at være

er plads til stor landvindmøller kortes ned. De tre figurer (visibilitetsanalyser samt mulige arealer til store møller) arkiveres.

209

vurderet konkret i forhold til kystnærhedszonen og landskabelige interesser ved hjælp af analyse af vindmøllers synlighed og dominans i landskabet, idet der tages højde for, at møller med en højde på 150 m typisk dominerer landskabet i en afstand på op til 5 km og vil være et betydeligt element i op til 10 km afstand. Den tekniske del af synlighedsanalyserne er udført af Miljøcenter Odense. Desuden er afstand til eksisterende nyere vindmøller vurderet, jf. vindmøllecirkulærets §1, stk. 4 om afstand mellem vindmøllegrupper. Konkret vurdering Synlighedsanalyserne viser: At møller i områderne ved Millinge, Nr. Lyndelse og Ø. Hæsinge alle vil have en dominerende virkning på betydelige dele af de tilstødende beskyttede landskaber. Området ved Millinge ligger desuden i kystnærhedszonen. Kommunalbestyrelsen finder udpegning af disse områder for udelukket. "Visibilitetsanalyse for 150 m vindmølle ved Millinge" viser som eksempel synlighedsanalyse for vindmøller i området ved Millinge At møller i området ved Kværndrup ligeledes vil være dominerende i større dele af de tilstødende beskyttede landskaber ved særligt Egeskov. Egeskov er desuden en af Fyns største turistattraktioner. Området findes derfor samlet ikke egnet. "Visibilitetsanalyse for 125 m vindmølle ved Kværndrup" viser synlighedsanalyse for møller ved Kværndrup. At reservation af områderne syd for Allested/Vejle og Ringe til møller op til 125-150 m ikke er hensigtsmæssigt for nuværende, da der i områderne allerede er opstillet nyere vindmøller med totalhøjde på 70-80 m. Opstilling af nye, store vindmøller vil dermed stride mod retningslinien om, at møller i samme gruppe skal have tilnærmelsesvis samme højde. Kommunalbestyrelsen ønsker desuden ikke at lægge eventuelle bindinger på udviklingen af Ringe by mod nord, inden der foreligger en masterplan for byens udvikling, herunder fastlæggelse af retning for byudvikling. Området ved Ringe er allerede udpeget til vindmøller i Regionplan 2005- og overføres uændret At de resterende mindre arealer for møller op til 125 m ikke er egnede, fordi de enten ligger for tæt på byvækstarealer i

baseret på fossile brændstoffer til i højere grad at være baseret på vedvarende energikilder. I 2025 skal 35 % af vores energiforbrug komme fra vedvarende energikilder. Heraf skal halvdelen komme fra vind. Det betyder at der stadig skal flere vindmøller op og at vi skal erstatte gamle møller med nye. I 2007 blev ca. 17 % af det samlede energiforbrug i Danmark dækket af vedvarende energi. Vindenergi udgjorde ca. 20 % af den samlede vedvarede energiproduktion. I Faaborg-Midtfyn Kommune står der 37 vindmøller, se kortet/Hovedkort 4 ekskl. Husstandsvindmøller. De leverer hver år ca. 35 mio kWh. Det svarer til elforbruget i ca. 5000 husstande. Møllerne er opstillet mellem 1989 og 2002, men primært i årene omkring 1993 og 1999. Yderligere er der i den seneste planperiode tilvejebragt kommuneplanlægning for yderligere to vindmølleområder der i alt vil kunne rumme 7 møller med hver en installeret effekt på 850 kW. I forbindelse med kommuneplan 2009 blev det undersøgt om der i Faaborg-Midtfyn Kommune kunne findes egnede området til store landvindmøller med en totalhøjde på mellem 125 m og 150 m. Forudsætningen for opgaven var at der skulle findes arealer der kunne rumme mindst 3 møller, dvs. 12,5 ha. Analysen herefter omfattede en GIS-analyse, visibilitetsanalyser (foretaget af Miljøcenter Odense) samt en konkret gennemgang af hvert enkelt område. Der blev ikke fundet egnede arealer til store landvindmøller i Faaborg-Midtfyn. Lokal tilskyndelse til vindmølleplanlægning For at understøtte en lokal forankring af de nye vindmøller indeholder den nye lov om

210

Odense Kommune (areal vest for Højme) eller for tæt på eksisterende nyere vindmøller (areal nord for Dømmestrup, vest for Vejle, vest for Nr. Søby) eller berører radiokædetrace og særligt beskyttet landsbyejerlav (arealet mellem Heden og Allested) Kommunalbestyrelsen finder således, at der for nuværende ikke findes arealer egnet til at reservere for de helt store vindmøller med totalhøjde på 125-150 m, som supplement til de arealer, der allerede er udlagt til vindmøller i Regionplan 2005- og kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vil derfor i første omgang prioritere at fremme andre vedvarende energikilder som sol- og jordvarmeanlæg, bioenergi mv. Konkret skal der arbejdes med muligheder for at placere et biogasanlæg i den tidligere losseplads Sandholts Lyndelse. Uddybning af retningslinierne Hvor kan der opstilles vindmøller Ved opstilling inden for de planlagte vindmølleområder, skal det fortsat kunne dokumenteres, at vindmøllen kan overholde gældende lovgivning og retningslinier for f.eks. støj og skyggekastning. Vindmøller kan ikke opstilles i områder, som er fredede eller under fredning eller omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur eller §§ 15 og 16 om beskyttelseslinier ved søer og skove. De kan heller ikke opstilles, så de berører eller beskadiger beskyttede diger efter § 29 i museumsloven. i beskyttede naturtyper eller beskyttede sten- og jorddiger. Alle vindmøller uanset størrelse skal anmeldes til kommunen, inden de etableres. Lokalplanlægning for vindmøller Med nærmeste beboere menes beboere indenfor en afstand på 600 m fra vindmøllen. Det fremgår af retningslinie 6.1.7, hvilke krav der stilles til omfanget af støj og skyggekast i forhold til den nærmeste beboelse. Ud over retningsliniens krav til indhold af en lokalplan, skal den efter cirkulæret om vindmølleplanlægning desuden angive vindmøllernes maksimale totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsomme funktioner. Ved lokalplanlægning for arealer til støjfølsom arealanvendelse, som ligger tæt på eksisterende eller

fremme af vedvarende energi, der trådte i kraft 1. januar 2009, en række ordninger, der tilgodeser de lokalområder, hvor de nye møller skal opstilles: En model for lokalt medejerskab i vindmølleprojekter En garantifond til støtte for lokale vindmøllelaug En grøn ordning En værditabsordning for naboer Ordningerne administreres af Energinet.dk Udpegningsgrundlag

211

planlagte vindmøller, skal der redegøres for, at de vejledende støjgrænser for vindmøller kan overholdes i det planlagte område, jf. retningslinier i afsnit om støj. "Tæt på" vindmøller kan erfaringsmæssig betyde en afstand på op til 600 m. Ved vindmølleparker, d.v.s. flere ende 3 vindmøller, kan det betyde en afstand på op til 1000 m. Opstillingsmønstre og vindmøllernes udformning Efter vindmøllecirkulæret skal vindmøller fortrinsvis opstilles i grupper med let opfattelige geometriske opstillingsmønstre. For nærmere angivelse af anbefalinger til placering og udformning henvises til vindmølleudvalgets rapport om landskabelige konsekvenser af store vindmøller. Ved total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Husstandsvindmøller Husstandsmøller er mindre møller med totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Møllerne skal være placeret mindst 150 m fra nabobeboelse og højst 30 m fra bebyggelse på egen grund. Husstandsmøller er undtaget for reglerne om opstilling i grupper og forudgående planlægning. De er som andre møller omfattet af kravet om størst mulig hensyntagen til omgivelserne og bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Det kræver normalt en landzonetilladelse at opstille en husstandsvindmølle, og de skal ligeledes anmeldes til kommunen inden opstilling. Forholdet til nærmeste nabo Ved beboelse forstås både nabobeboelse og beboelse på den ejendom, hvorpå vindmøllen/vindmøllerne er opstillet. Ved 10 timers skyggekast skal forstås: 10 timers reel skyggetid beregnet i programmet WindPro eller lignende program. Ved vindmøllens total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Vindmøller og støj er nærmere behandlet i afsnit om Støj. Udskiftningsordningen Fra Regionlan 2005- er til kommuneplanen overført en kortlægning og udpegening af områder og møller til konkrete projekter med henblik på udskiftning af gamle vindmøller med nye og mere effektive vindmøller (skrotningsordningen). Planlægningen er en del af en national ordning, der udløber i løbet af 2010.

212

Lokal tilskyndelse til vindmølleplanlægning For at understøtte en lokal forankring af de nye vindmøller indeholder den nye lov om fremme af vedvarende energi, der trådte i kraft 1. januar 2009, en række ordninger, der tilgodeser de lokalområder, hvor de nye møller skal opstilles: En model for lokalt medejerskab i vindmølleprojekter En garantifond til støtte for lokale vindmøllelaug En grøn ordning En værditabsordning for naboer Ordningerne administreres af Energinet.dk Udpegningsgrundlag Vindmølleområder overføres uændret fra Regionplan 2005.

Det siger loven Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for placering af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5. Vindmøllecirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelser til opstilling af vindmøller med tilhørende vejledning.

http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vindmoeller/det_siger_loven.htm

Det siger loven Kommuneplanen skal indeholde retningslinier for placering af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5. Vindmøllecirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelser til opstilling af vindmøller med tilhørende vejledning. Bekendtgørelse nr. 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller

Uændret

Statslige interesser At der fortsat etableres ny vindkapacitet til havs og på land At der findes arealer i kommunerne til opstilling af vindmøller At områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen

http://faaborg-midtfyn-2013.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vindmoeller/statslige_interesser.htm

Der henvises til Miljøministeriets publikation ”Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013” (LINK), 5.3. Heraf fremgår det, at kommunerne med kommuneplanen skal sikre at: vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen. der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller.

Tilrettet

213

KAP 10.2: Affaldsbehandling Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: CJE, MHJ, OB

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Affaldsbehandling Der frembringes mere og mere affald i danske husstande og virksomheder. Derfor er det meget vigtigt at finde gode måder at genbruge og håndtere affaldet på. Kommunerne har ansvaret for at planlægge og tilrettelægge håndteringen af affald inden for rammerne af den danske affaldspolitik. Kommunerne skal også om nødvendigt planlægge for arealer, så der kan ske udvidelser eller bygges nye behandligsanlæg til affald i form af f.eks. deponerings- og forbrændingsanlæg.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/affaldsbehandling/

uændret

Kommunalbestyrelsens mål Kommunalbestyrelsen vil: medvirke til, at affaldsmængden begrænses mest muligt medvirke til, at genanvendelsesprocenten i det indsamlede affald øges sikre, at bortskaffelse af affald sker på en miljøvenlig og effektiv måde medvirke til, at der er tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse af affald

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/affaldsbehandling/kommunalbestyrelsens_maal.htm

uændret

Handlinger Faaborg-Midtfyn Kommune er medlem og medejer af en række fælleskommunale affaldsselskaber. Kommunen leverer således affald til forbrændingsanlæg i Odense og Svendborg og til deponi i Odense og Klintholm Losseplads nord for Svendborg. De nærmere krav til håndtering af affald fastlægges i regulativer. Kommunalbestyrelsen har således vedtaget regulativer for håndtering af erhvervsaffald og husholdningsaffald i kommunen. En ny, samlet affaldsplan for kommunen vil fastlægge hele den overordnede affaldsbehandling i kommunen, og give

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/affaldsbehandling/handlinger.htm

Handlinger Faaborg-Midtfyn Kommune er medejer af en række fælleskommunale affaldsselskaber og har aftaler med en række affaldsselskaber for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Kommunen leverer således affald til forbrændingsanlægene Odense Kraftvarmeværk og Svendborg Kraftvarmeværk, til deponi på Odense Nord og Klintholm I/S, og farligt affald til Modtagestation Syddanmark I/S. De nærmere krav til håndtering af affald

Tilrettet til faktiske forhold angående medejer og aftaler. Fælles gældende affaldsplan.

214

retningslinier for den fremtidige affaldshåndtering med henblik på at nå kommunalbestyrelsens mål. Planen skal være vedtaget inden udgangen af 2009.

fastlægges i regulativer. Kommunalbestyrelsen har således vedtaget regulativer for håndtering af erhvervsaffald og husholdningsaffald i kommunen. I kommunens affaldsplan 2009-2020 er den overordnede affaldsbehandling i kommunen. Affaldsplanen rummer initiativer om nedlæggelse, omlægning og forbedring af genbrugsstationer både for private og for erhvervet, optimering af dagrenovation, øget fokus på muligheden for at komme af med batterier samt øget fokus på at afhjælpe henkastet affald.

Resumer af initiativer i affaldsplan, se: http://www.faaborgmidtfyn.dk/fileadmin/user_upload/Byggeri_og_Miljoe/Miljoe/Affaldsplan/Affaldsplan_2009_-_2012.pdf Godkendt CJE og OB 120912

Redegørelse Udlæg af arealer til deponi og forbrændingsanlæg Der skal ikke i den kommende planperiode findes placeringsmuligheder for nye deponier eller affaldsforbrændingsanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er derfor ikke overført retningslinier fra Regionplan 2005- for placering af sådanne. Der er for tiden ikke tilstrækkelig kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene i Odense og i Svendborg, så der arbejdes med at skabe udvidelsesmuligheder for disse anlæg i tilknytning til de eksisterende anlæg. For deponierne ved Odense eller i Klintholm Losseplads nord for Svendborg er der begge steder tilstrækkelig kapacitet. Lossepladsen ved Sandholts Lyndelse er ikke længere i brug til affaldsdeponering. Kommunal organisering af affaldsområdet Den 1.1.2008 blev en ny organisering af affaldsområdet indført i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med den nye organisation er der sket en deling, så planlægning, myndighed og tilsyn fortsat er placeret i den kommunale administration. Alle driftsopgaver er samlet i Faaborg-Midtfyn Renovation A/S. Driftsopgaverne omfatter hovedsageligt dagrenovation, genbrugsindsamling og genbrugsstationer. Fælleskommunale affaldsselskaber Faaborg-Midtfyn Kommune er medlem i følgende, fælleskommunale affaldsselskaber: FAKS, Fyns Affalds Koordinerings Selskab A.m.b.A., som

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/affaldsbehandling/redegoerelse.htm

Redegørelse Udlæg af arealer til deponi og forbrændingsanlæg Der skal ikke i den kommende planperiode findes placeringsmuligheder for nye deponier eller affaldsforbrændingsanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune. For forbrændingsanlæggene, Odense Kraftvarmeværk og Svendborg Kraftvarmeværk, er der begge steder tilstrækkelig kapacitet. For deponierne, Odense Nord og Klintholm I/S er der begge steder tilstrækkelig kapacitet. Kommunal organisering af affaldsområdet Siden 1.1.2008 har affaldsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune været organiseret i to dele. Myndighedsopgaver herunder planlægning og tilsyn er placeret i den kommunale administration. Alle driftsopgaver er samlet i FFV Renovation A/S. Driftsopgaverne omfatter hovedsageligt dagrenovation, genbrugsindsamling og genbrugsstationer. Fælleskommunale affaldsselskaber Faaborg-Midtfyn Kommune er medlem i følgende, fælleskommunale

Tilrette faktiske forhold om kapacitet. Tilrette nutid.

215

desuden omfatter Assens, Middelfart og Nordfyns Kommuner. Selskabet forhandler forbrændingsaftaler og har ansvaret for Shandholts Lyndelse Losseplads' drift og afvikling Klintholm I/S, som er en fælleskommunal losseplads, som desuden omfatter Kerteminde, Langeland, Nyborg og Svendborg Kommuner. Ud over den daglige drift, organiserer selskabet eksport af slam fra kommunernes spildevandsrenseanlæg til Tyskland, hvor det videreforarbejdes MOTAS, Modtagestation Syddanmark I/S, som indsamler og håndterer farligt affald for 15 syddanske kommuner Kommunale regulativer på affaldsområdet Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende nye reulativer: Et regulativ for erhvervsaffald, der gælder for alle virksomheder, offentlige og private institutioner. Regulativet fastsætter pligter og rettigheder for affaldsproducenter, transportører, modtageanlæg, og trådte i kraft den 1. januar 2007 Et samlet regulativ for husholdningsaffald, der gælder for dagrenovation og andet affald fra husholdninger. Regulativet fastlægger, hvordan affaldet skal håndteres af de firmaer, der indsamler og håndterer affaldet, og trådte i kraft den 1. januar 2008, 13. januar 2008 og 1. april 2008.

affaldsselskaber: FAKS, Fyns Affalds Koordinerings Selskab A.m.b.A., som desuden omfatter Assens, Middelfart og Nordfyns kommuner. Selskabet forhandler forbrændingsaftaler og har ansvaret for den nedlukkede losseplads ved Sandholts Lyndelse med drift og vedligeholdelse af gas- og perkolatsystemer. Klintholm I/S, som er et fælleskommunal deponi, som desuden omfatter Kerteminde, Langeland, Nyborg, Ærø og Svendborg kommuner. Ud over den daglige drift organiserer selskabet eksport af slam fra kommunernes spildevandsrenseanlæg til Tyskland, hvor det videreforarbejdes. Motas, Modtagestation Syddanmark I/S, som indsamler og håndterer farligt affald for 15 syddanske kommuner. Kommunale regulativer på affaldsområdet Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende regulativer: Et regulativ for erhvervsaffald, der gælder for alle virksomheder, offentlige og private institutioner. Regulativet fastsætter pligter for virksomhederne og regler for håndtering af affaldet. Et regulativ for husholdningsaffald, der gælder for dagrenovation og alt andet affald fra husholdninger. Regulativet fastlægger borgers pligter og regler for håndtering af affaldet. Regulativerne bliver jævnligt opdateret, idet affaldsområdet hele tiden opdager nye måder til genbrug og genanvendelse.

Tilrette faktiske forhold mht Sandholt Lyndelse losseplads og en ny tilkommende kommune hos Klintholm Tilrette nutid.

216

Kap 10.3: Forurenet jord Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: MNM, MHJ, OB

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Forurenet jord Forurenet jord indeholder forurenende stoffer (olie, tungmetaller, opløsningsmidler eller lignende) i mængder, der kan udgøre en sundheds- eller miljørisiko. Kommuneplanen skal være med til at undgå spredning af forureningen, når forurenet jord eller sand flyttes. Den skal også være med til at begrænse forbruget af råstoffer (f.eks. sand og grus) ved at sikre størst mulig genanvendelse af renset, forurenet jord. I Jordforureningsloven er der bestemmelser om håndtering af forurenet jord. Disse skal sikre, at kommunen medvirker til, at forurenet jord ikke medfører skader på menneskers sundhed, grundvand eller miljøet i øvrigt. Dette afsnit præciserer de hensyn kommunen vil tage for at sikre, at forurenet jord mv. genanvendes eller deponeres hensigtsmæssigt, så man undgår at påvirke menneskers sundhed eller miljøet, herunder grundvandet. Du kan søge oplysninger om forurenede arealer hos Region Syddanmark, og oplysninger om områdeklassificering på kommunens hjemmeside.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/forurenet_jord/forurenet_jord.htm

Ingen ændringer

Kommunalbestyrelsens mål At håndtering og bortskaffelse af forurenet jord hverken på kort eller lang sigt medfører risiko for menneskers sundhed, jord, grundvand, recipienter (havet, søer mv.) eller miljøet i øvrigt At så meget forurenet jord som muligt renses og genanvendes, så forbruget af råstoffer og

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/forurenet_jord/kommunalbestyrels

Ingen ændringer

217

deponeringskapacitet mindskes. Den miljømæssige gevinst ved rensningen bør dog stå i et rimeligt forhold til de økonomiske og miljømæssige omkostninger, der er ved behandlingen At genanvendelse af lettere forurenet jord kun sker på steder, som på både kort og lang sigt er robuste overfor forurening af jord, grundvand, recipienter og miljøet i øvrigt At genanvendelse af lettere forurenet jord sker gennem store reelle projekter, der ikke har karakter af en "skjult deponering" At forurenet jord, som ikke kan sorteres, renses eller genanvendes, deponeres på et deponeringsanlæg eller i et specialdepot At forureningsniveauet for jord, som mistænkes for at være forurenet, bestemmes inden jorden håndteres eller bortskaffes

ens_maal.htm

Handlinger Hensigtsmæssig planlægning, godkendelse af anlæg til modtagelse af forurenet jord og administration af reglerne om jordflytning skal medvirke til, at forurenet jord behandles miljømæssigt forsvarligt.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/forurenet_jord/handlinger.htm

Retningslinier 10.3.1 Ved bortskaffelse af forurenet jord i Faaborg-Midtfyn Kommune skal det tilstræbes at følge følgende prioritering: 1. Rensning Forurenet jord skal renses på miljøgodkendte anlæg til fri anvendelse, såfremt dette er muligt med en rimelig teknisk/økonomisk indsats 2. Anvendelse Såfremt punkt 1 ikke kan efterleves, skal forurenet jord anvendes primært til afdækning på deponeringsanlæg eller sekundært i bygge- /anlægsprojekter 3. Deponering på deponeringsanlæg

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/forurenet_jord/retningslinier.htm

218

Såfremt punkt 1 og 2 ikke kan efterleves, skal forurenet jord deponeres på godkendt deponeringsanlæg eller i et specialdepot umiddelbart i tilknytning hertil 4. Deponering andetsteds Såfremt punkterne 1-3 ikke kan efterleves, kan forurenet jord deponeres på et særskilt, godkendt specialdepot uden tilknytning til et deponeringsanlæg 10.3.2 Et depot for forurenet havnesediment må normalt kun anvendes til deponering af havnesediment og ikke modtage andre materialer. Et depot for forurenet havnesediment skal være tæt, således at der ikke kan ske udsivning af perkolat til jorden eller til vandmiljøet. En eventuel udledning af overskudsvand fra et depot for forurenet havnesediment skal ske på en sådan måde, at udledningen af de stoffer, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet begrænses mest muligt ved hjælp af bedst tilgængelig teknologi.

10.3.2 Et depot for forurenet havnesediment må normalt kun anvendes til deponering af havnesediment og ikke modtage andre materialer. Et depot for forurenet havnesediment skal være tæt, således at der ikke kan ske udsivning af perkolat til jorden eller til vandmiljøet. En eventuel udledning af overskudsvand fra et depot for forurenet havnesediment skal ske på en sådan måde, at udledningen af de stoffer, der er omfattet af Miljøministeriets gældende love og regler om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet begrænses mest muligt ved hjælp af bedst tilgængelig teknologi.

Ny bekendtgørelse, se konkret henvisning under ’det siger loven’

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Jord- / støjvolde Anvendelse af forurenet jord i støjvolde eller lignende kræver tilladelse fra kommunen. Der skal foretages en risikovurdering overfor den grundvandsinteresse, der er i området. Risikovurderingen skal godtgøre, at anvendelsen kan ske miljømæssigt forsvarligt. Etablering af støjvolde mv. kan desuden kræve landzonetilladelse. Kortlægnng af forurenet jord I Faaborg-Midtfyn er det Region Syddanmark, der kortlægger forureninger efter lov om forurenet jord. Regionen kortlægger både ud fra viden om aktiviteter, som kan have medført forurening og ud fra undersøgelser. Region Syddanmark fører forurenede grunde ind i et offentligt register. På Regionens hjemmeside under jordforurening kan du se, om grunden er kortlagt. Alt efter hvor sikker en viden

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/forurenet_jord/redegoerelse.htm

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Jord- / støjvolde Anvendelse af forurenet jord i støjvolde eller lignende kræver tilladelse fra kommunen. Der skal foretages en risikovurdering overfor den grundvandsinteresse, der er i området. Risikovurderingen skal godtgøre, at anvendelsen kan ske miljømæssigt forsvarligt. Etablering af støjvolde mv. kan desuden kræve landzonetilladelse. Kortlægning af forurenet jord I Faaborg-Midtfyn er det Region Syddanmark, der kortlægger forureninger efter lov om forurenet jord. Regionen kortlægger både ud fra viden om aktiviteter, som kan have medført forurening og ud fra undersøgelser. Region Syddanmark fører forurenede grunde ind i et offentligt register. På Regionens hjemmeside under jordforurening kan du se, om grunden er kortlagt. Alt efter hvor sikker en viden regionen har, kortlægger de forureningen på vidensniveau V1 eller V2.

Der mangler et i, i ”kortlægning”.

219

regionen har, kortlægger de forureningen på vidensniveau V1 eller V2. Du kan læse mere om forurenet jord og kortlægning på kommunen hjemmeside. Områdeklassificering Visse større områder, typisk i ældre byområder, er generelt lettere, diffust forurenet. Disse områder er omfattet af regler om områdeklassificering. Der er særlige krav til håndtering af forurenet jord, herunder lettere forurenet jord fra områdeklassificerede områder. Flytning af forurenet jord må først ske, når kommunen har accepteret den konkrete flytning. Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget et jordflytningsregulativ, der præciserer områdeklassificeringen og administrationen af anmeldelser af flytning af forurenet jord. Læs mere om områdeklassificering på kommunens hjemmeside. Havnesediment Kommunen skal behandle ansøgninger om landdeponering af opgravet havnesediment. Retningslinierne indeholder de særlige rammer, kommunen bruger ved fastsættelse af særlige vilkår til disse depoter for havneslam.

Du kan læse mere om forurenet jord og kortlægning på kommunen hjemmeside. Områdeklassificering Visse større områder, typisk i ældre byområder, er generelt lettere, diffust forurenet. Disse områder er omfattet af regler om områdeklassificering. Der er særlige krav til håndtering af forurenet jord, herunder lettere forurenet jord fra områdeklassificerede områder. Flytning af forurenet jord må først ske, når kommunen har accepteret den konkrete flytning. Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget et jordflytningsregulativ, der præciserer områdeklassificeringen og administrationen af anmeldelser af flytning af forurenet jord. Læs mere om områdeklassificering på kommunens hjemmeside. Havnesediment Kommunen skal behandle ansøgninger om landdeponering af opgravet havnesediment. Retningslinierne indeholder de særlige rammer, kommunen bruger ved fastsættelse af særlige vilkår til disse depoter for havneslam.

Det siger loven Retningslinjerne vedrørende forurenet jord er fastsat i medfør af planlovens § 11b, stk. 2. Der gælder pr. 1. nov. 2007 følgende lovgivning: Jordforureningsloven, lovbekendtgørelse nr. 282 af 22.3.2007 Bekendtgørelse nr. 1519 af 14.12.2006 om definition af lettere forurenet jord Bekendtgørelse nr. 748 af 21.6.2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1635 af 13.12.2006 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder Bekendtgørelse nr. 1669 af 14.12.2006 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet Kommunen administrerer følgende regler:

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/forurenet_jord/det_siger_loven.htm

Det siger loven Retningslinjerne vedrørende forurenet jord er fastsat i medfør af planlovens § 11b, stk. 2. Der gælder pr. maj 2012 følgende lovgivning: Jordforureningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4.12.2009 Bekendtgørelse nr. 554 af 19.5.2010 om definition af lettere forurenet jord Bekendtgørelse nr. 748 af 21.6.2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1662 af 21.12.2010 om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald Bekendtgørelse nr. 1022 af 25.8.2010 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet Kommunen administrerer følgende regler: Påbud til forurenere om undersøgelse og oprensning, herunder

Ny bekendtgørelse Ny bekendtgørelse Ny bekendtgørelse Ny bekendtgørelse

220

Påbud til forurenere om undersøgelse og oprensning, herunder "villa-olietankssager" Tilladelse til ændring af arealanvendelse til mere følsom anvendelse eller gravearbejder på forurenede arealer, som er kortlagt efter Jordforureningsloven (§ 8-tilladelser) Påser at ejere af arealer, der agtes bebygget med boliger, børnehaver eller lignende, sikrer, at de øverste 50 cm jord er uforurenet eller, at arealet er afdækket med varig befæstelse Tilladelse til at forurenet jord indbygges i et genanvendelsesprojekt f.eks. en støjvold jf. Miljøbeskyttelseslovens § 19 Udpegning af områder, der skal indgå i kommunens områdeklassifikation, dvs. områder, der er diffust forurenet, såsom vejområder, områder langs jernbanestrækninger eller byområder Anvisning af forurenet jord og jord fra kortlagte arealer, offentlige vejarealer, områdeklassificerede arealer og godkendte jordmodtageanlæg til deponering, rensning eller genanvendelse Regionen administrerer følgende regler: Kortlægning af forurenede grunde (V1- og V2-kortlægning jf. Jordforureningsloven) Udtalelse om tilladelser til ændret arealanvendelse og gravearbejder på kortlagte ejendomme i forhold til den offentlige indsats (Jordforureningslovens § 8) Administration af tilførsel af jord til råstofgrave Administration af værditabsordningen

"villa-olietankssager" Tilladelse til ændring af arealanvendelse til mere følsom anvendelse eller gravearbejder på forurenede arealer, som er kortlagt efter Jordforureningsloven (§ 8-tilladelser) Sikrer at ejere af arealer, der agtes bebygget med boliger, børnehaver eller lignende, sørger for, at de øverste 50 cm jord er uforurenet eller, at arealet er afdækket med varig befæstelse Tilladelse til at forurenet jord indbygges i et genanvendelsesprojekt f.eks. en støjvold jf. Miljøbeskyttelseslovens § 19 Udpegning af områder, der skal indgå i kommunens områdeklassifikation, dvs. områder, der er diffust forurenet, såsom vejområder, områder langs jernbanestrækninger eller byområder Anvisning af forurenet jord og jord fra kortlagte arealer, offentlige vejarealer, områdeklassificerede arealer og godkendte jordmodtageanlæg til deponering, rensning eller genanvendelse

Mere nutidigt dansk.

221

KAP 10.4: Telemaster Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: KSKOV, COWI, CT, MHJ

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Telemaster Effektive telekommunikationssystemer har stor samfundsmæssig betydning og finder anvendelse inden for mange samfundssektorer, som f.eks. i forbindelse med trafik- og transportstyring, sikkerhed, TV og ikke mindst mobiltelefoni. Udviklingen på telekommunikationsområdet har imidlertid betydelige konsekvenser for vore landskaber. Dette skyldes, at telekommunikation med den nuværende teknologi er uløseligt forbundet med telemaster. Mange antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, men sine steder er det nødvendigt at opføre telemaster. Masterne er typisk mellem 25 og 50 m, og er således ikke så store som vindmøller, men på grund af deres store antal giver de alligevel anledning til en betydelig påvirkning af landskabet. I kommuneplanen er angivet retningslinjer for, hvordan landskabelige værdier sikres bedst muligt samtidig med, at der kan ske en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i øvrige dele af landet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/telemaster_el-_og_gasledninger_mv/telemaster_el-_og_gasledninger_mv.htm

Telemaster Effektive telekommunikationssystemer har stor samfundsmæssig betydning og finder anvendelse inden for mange samfundssektorer, som f.eks. i forbindelse med trafik- og transportstyring, sikkerhed, TV og ikke mindst mobiltelefoni. Udviklingen på telekommunikationsområdet har imidlertid betydelige konsekvenser for vore landskaber. Dette skyldes, at telekommunikation med den nuværende teknologi er uløseligt forbundet med telemaster. Mange antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, men sine steder er det nødvendigt at opføre telemaster. Masterne er typisk mellem 25 og 50 m, og er således ikke så store som vindmøller, men på grund af deres store antal giver de alligevel anledning til en betydelig påvirkning af landskabet. I kommuneplanen er angivet retningslinjer for, hvordan landskabelige værdier sikres bedst muligt samtidig med, at der kan ske en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i øvrige dele af landet.

uændret

Kommunalbestyrelsens mål At der skal sikres en udbygning på

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anla

Kommunalbestyrelsens mål At fremme udbygningen af telekommunikationsnettet i

Ændret i overensstemmelse med KPT nr. 12 for (vindmøller

222

telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage vide hensyn til kommunens landskabsværdier, herunder de kulturhistoriske værdier

eg_og_forsyning/telemaster_el-_og_gasledninger_mv/kommunalbestyrelsens_maal.htm

overensstemmelse med de nationale mål At udbygningen sker under størst mulig hensyntagen til natur, kultur og landskabelige værdier

og) master

Handlinger Kommunalbestyrelsen har besluttet en strategi, som afvejer hensynet til en fornuftig udbygning af telemaster og antenneanlæg med hensynet til landskab og kulturhistorie. Kommunalbestyrelsen finder i forlængelse heraf, at teleoperatørerne må acceptere, at hensynet til disse værdier i et vist omfang kan berøre udbygningen praktisk og økonomisk.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/telemaster_el-_og_gasledninger_mv/handlinger.htm

Handlinger Kommunalbestyrelsen udmønter i den kommende planperiode de nye retningslinjer der er vedtaget i forrige planperiode. Retningslinjerne skal sikre en fornuftig afvejning af natur, kultur og landskabelige hensyn under udbygningen af telekommunikationsnettet. Kommunalbestyrelsen finder i forlængelse heraf, at teleoperatørerne må acceptere, at hensynet til disse værdier i et vist omfang kan berøre udbygningen praktisk og økonomisk.

Ændret i overensstemmelse med KPT nr. 12 for (vindmøller og) master

Retningslinjer 10.4.1 Lokalisering af teleanlæg uden landskabelige konsekvenser Udbygningen på telekommunikationsområdet skal altovervejende ske i form af anlæg uden landskabelige konsekvenser. Herved forstås installationer, der anbringes på siden eller ovenpå eksisterende bygninger og anlæg (eksempelvis kirker, skorstene, siloer, vindmøller, højspændingsmaster, eksisterende antennemaster o.l.), uden at de bidrager yderligere til volumen eller højde på den bygning eller det anlæg, de placeres på. Disse typer af installationer kan etableres overalt i kommunen. 10.4.2 Lokalisering af teleanlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/telemaster_el-_og_gasledninger_mv/retningslinjer.htm

Retningslinjer 10.4.1 Lokalisering af teleanlæg uden landskabelige konsekvenser Udbygningen på telekommunikationsområdet skal altovervejende ske i form af anlæg uden landskabelige konsekvenser. Herved forstås installationer, der anbringes på siden eller ovenpå eksisterende bygninger og anlæg (eksempelvis kirker, skorstene, siloer, vindmøller, højspændingsmaster, eksisterende antennemaster o.l.), uden at de bidrager yderligere til volumen eller højde på den bygning eller det anlæg, de placeres på. Disse typer af installationer kan etableres

Tilrettet ift. Afsnit om husstandsvindmøller.

Der er ingen kortbilag til retningslinjerne

223

Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinie 10.4.1 ikke kan overholdes, kan udbygningen ske i form af anlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser. Herved forstås enten etablering af mindre maste-/antenneanlæg på eksisterende bygninger og anlæg (herunder også forhøjelse af eksisterende master/antenner), når bygningsværkets samlede højde herved kun forøges med max. 1/3, eller opstilling af nye master/ antenner på max. 30 m på jomfruelig jord. Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i det kommunale bymønster, dvs. i hoved- eller lokalbyer eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land, normalt i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i kommuneplanen: Landskaber der skal beskyttes Særlige arkæologiske beskyttelsesområder Kirkebeskyttelseszoner 10.4.3 Lokalisering af teleanlæg med landskabelige konsekvenser - højere anlæg Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinjerne 10.4.1 og 10.4.2 ikke kan overholdes, kan der som sidste mulighed ske udbygning med nye maste-/antenneanlæg på over 30 m's højde eller udbygning af eksisterende anlæg med maste-/antenneanlæg, der forøger højden af det eksisterende anlæg med mere end 1/3. Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i

overalt i kommunen. 10.4.2 Lokalisering af teleanlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinje 10.4.1 ikke kan overholdes, kan udbygningen ske i form af anlæg med begrænsede landskabelige konsekvenser. Herved forstås enten etablering af mindre maste-/antenneanlæg på eksisterende bygninger og anlæg (herunder også forhøjelse af eksisterende master/antenner), når bygningsværkets samlede højde herved kun forøges med max. 1/3, eller opstilling af nye master/ antenner på max. 30 m på jomfruelig jord. Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i det kommunale bymønster, dvs. i hoved- eller lokalbyer eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land, normalt i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i kommuneplanen: Landskaber der skal beskyttes (LINK) jf. retningslinje 6.1.1 Særlige arkæologiske beskyttelsesområder (LINK) jf. retningslinje 6.3.2 Kirkebeskyttelseszoner (LINK) jf. retningslinje 6.3.5 Den landskabelige tilpasning skal i øvrigt

224

umiddelbar tilknytning til byerne i det kommunale bymønster, dvs. i hoved- eller lokalbyer. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for følgende områdetyper i regionplanen: Særlige landskabelige beskyttelsesområder Særlige arkæologiske beskyttelsesområder Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav Kirkebeskyttelseszoner Anlæg af denne type må ikke overstige en samlet højde på 60 m.

sker under hensyntagen til retningslinje 10.4.4-10.4.9 10.4.3 Lokalisering af teleanlæg med landskabelige konsekvenser - højere anlæg Såfremt det kan sandsynliggøres med baggrund i rimelige teknologiske eller økonomiske argumenter, at retningslinjerne 10.4.1 og 10.4.2 ikke kan overholdes, kan der som sidste mulighed ske udbygning med nye maste-/antenneanlæg på over 30 m's højde eller udbygning af eksisterende anlæg med maste-/antenneanlæg, der forøger højden af det eksisterende anlæg med mere end 1/3. Disse typer af anlæg skal primært etableres i eller i umiddelbar tilknytning til byerne i det kommunale bymønster, dvs. i hoved- eller lokalbyer. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. Anlæggene kan dog ikke placeres inden for: Landskaber der skal beskyttes (LINK) jf. retningslinje 6.1.1 Særlige arkæologiske beskyttelsesområder (LINK) jf. retningslinje 6.3.2 Kirkebeskyttelseszoner (LINK) jf. retningslinje 6.3.5 Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav (LINK) jf. retningslinje 6.3.3 og 6.3.4 Anlæg af denne type må ikke overstige en samlet højde på 60 m. Den landskabelige tilpasning skal i øvrigt sker under hensyntagen til retningslinje

225

10.4.4-10.4.9 Udformning og opstilling af telemaster. 10.4.4 Nærområde Telemasters visuelle påvirkning af landskabet vurderes med udgangspunkt i det område, hvor masten vil opleves som et fremtrædende landskabselement. Dette område kaldes nærområdet. Nærområdet fastsættes normalt til et område med en radius på 1000 meter omkring masten, dog jf. retningslinje 10.4.8. 10.4.5 Landskabspåvirkning Telemasten skal placeres og udformes, så den harmonerer visuelt med landskabet. I et uforstyrret landskab vil opstilling af tekniske anlæg oftest ikke harmonere med vedligeholdelsen af landskabet. 10.4.6 Værdifulde udsigter, landskaber og kulturmiljøer Der kan ikke opstilles telemaster, hvis de vurderes at påvirke oplevelsen af værdifulde udsigter, herunder udsigter til og fra kysten og Øhavet, til beskyttelseslandskaber eller bevaringsværdige kulturmiljøer. 10.4.7 Design Telemastens design skal tilpasses karakteren af den omkringliggende bebyggelse, landskab og tekniske anlæg, så det samlede anlæg fremstår som en æstetisk helhed. 10.4.8 Kummulative effekter Vindmøller eller tekniske anlæg der er synlige fra opstillingsstedet indgår i vurderingen af den samlede virkning af anlæggene. Det skal sikres, at landskabet bevarer sit præg som naturligt landskab.

Redegørelse Uddybning af retningslinjerne

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anla

Redegørelse Uddybning af retningslinjerne

Simplificering af tekst.

226

Generelt Retningslinjerne gælder for landzonetilladelser til eller lokalplanlægning for tele- kommunikationsanlæg. Etablering af sådanne anlæg skal samtidigt respektere eksisterende fredninger, de særlige bestemmelserne om regeladministration i internationale naturbeskyttelsesområder samt relevant lovgivning i øvrigt, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtype (§ 3), og beskyttelseslinier (§§ 15, 16, 17, 18 og 19), samt beskyttede sten og jorddiger, jf. Museumsloven § 29. Teleselskaberne skal ifølge særlig lovgivning stille deres master til rådighed for hinanden. Baggrund for retningslinjerne Retningslinjerne bygger på en 3-trins filosofi. Første trin er en massiv satsning på i så vid udstrækning som muligt at anvende eksisterende høje bygningsværker til antenne faciliteter, der ikke ændrer på bygningsværkernes dimensioner. Andet trin er dernæst at satse på nye mindre maste-/antenneanlæg på op til 30 m, som skal opstilles i byer mv. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering derefter ske i det åbne land, helst i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Tredje trin er endelig - hvis der kan sandsynliggøres teknologiske eller rimelige økonomiske argumenter for at afvige fra trin 2 - at muliggøre opstilling af større maste- antenneanlæg efter en prioriteret rækkefølge i forhold til byer i kommunens bymønster. Som sidste mulighed kan de opstilles i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. De mest værdifulde landskabelige og kulturhistoriske områder skal helt friholdes. Vedrørende særligt beskyttede landskabsområder Kommunalbestyrelsen er dog opmærksom på, at der afhængig af den teknologiske udvikling kan blive behov for at justere planlægningen for at sikre teledækning i enkelte af de mest landskabelige værdifulde områder. Det er kommunalbestyrelsens

eg_og_forsyning/telemaster_el-_og_gasledninger_mv/redegoerelse.htm

Kommuneplanens retningslinjer for telemaster er gældende for alle typer høje masteanlæg, herunder telemaster, mobilmaster, radiomaster mv. Teleselskaberne skal ifølge mastelovgivningen stille deres master til rådighed for hinanden. Hensigten hermed er at begrænse antallet af master. Baggrund for retningslinjerne Retningslinjerne bygger på en 3-trins filosofi. Første trin sigter at der først og fremmest anvendes eksisterende høje bygningsværker til antenne faciliteter. Andet trin sigter at nye mindre maste-/antenneanlæg på op til 30 m opstilles i byer eller i bymæssig bebyggelse. Hvis dette ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering derefter ske i det åbne land, helst i tilknytning til anden bebyggelse og anlæg. Tredje trin tilsigter, at nye høje masteranlæg prioriteres opstillet nær byerne. Først når denne mulighed er udelukket kan en placeringer nær mindre byer og i det åbne land overvejes. De mest værdifulde landskabelige og kulturhistoriske områder skal helt friholdes. Vedrørende særligt beskyttede landskaber Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at sikring af mobildækning er et tungtvejende hensyn som kan tilsidesætte landskabsbeskyttelsen. Kommuneplanens retningslinjer tilsigter dog at dette ikke sker uden grundig forundersøgelse og at alle muligheder efter retningslinje 10.4.1-10.4.8 er afprøvet.

227

opfattelse, at fravigelse af krav i retningslinje 10.4.2 om, at anlæggene ikke kan placeres inden for landskaber der skal beskyttes, kun kan ske efter særlig grundig planlægning. Det indebærer, at alle muligheder efter retningslinje 10.4.1-10.4.3 er afprøvet. Placering skal derefter ske på baggrund af en landskabsplan, der på rimelig vis godtgør, at de landskabelige konsekvenser er begrænset mest muligt. Det siger loven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af tekniske anlæg efter planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5. Opstilling af telemaster reguleres af byggeloven, planloven og masteloven. Reguleringen er nærmere beskrevet i Mastevejledningen fra IT- og Telestyrelsen, hjemmeside: www.itst.dk

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinjer/tekniske_anlaeg_og_forsyning/telemaster_el-_og_gasledninger_mv/det_siger_loven.htm

Det siger loven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af tekniske anlæg efter planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5. Opstilling af telemaster reguleres af byggeloven, planloven og masteloven. Reguleringen er nærmere beskrevet i Mastevejledningen fra Erhvervsstyrelsen (http://www.erhvervsstyrelsen.dk/tele/0/3) (tidligere IT- og Telestyrelsen)

Ny styrelse

228

KAP 10.5: Vandforsyning Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: Elin Christophersen

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Vandforsyning Kommunalbestyrelsen har ansvaret for planlægning af vandforsyningen til kommunens borgere og industri. Samtidig skal kommunen virke for beskyttelse af grundvandet igennem indsatsplaner og kommende handleplaner i forlængelse af de statslige Vandplaner. Forsyningen af drikkevand fra vandværker og private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme gælder indvinding til vanding i landbruget og til industri. Det er derfor meget vigtigt at beskytte vores grundvand mod overforbrug og forurening, så vi også i fremtiden kan have en tilstrækkelig forsyning med drikkevand af god kvalitet. Beskyttelse af grundvandet er også vigtig af hensyn til naturen. Mange vandløb, søer og vådområder er afhængige af at der strømmer grundvand igennem som del af det naturlige vandkredsløb. Bruger vi for meget grundvand kan det betyde, at sådanne områder tørrer mere eller mindre ud til skade for dyre- og plantelivet.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vandforsyning/

Vandforsyning Kommunalbestyrelsen har ansvaret for planlægning af vandforsyningen til kommunens borgere og industri. Samtidig skal kommunen virke for beskyttelse af grundvandet igennem indsatsplaner og handleplaner i forlængelse af de statslige Vandplaner. Forsyningen af drikkevand fra vandværker og private anlæg er i dag baseret på grundvand. Det samme gælder indvinding til vanding i landbruget og til industri. Det er derfor meget vigtigt at beskytte vores grundvand mod overforbrug og forurening, så vi også i fremtiden kan have en tilstrækkelig forsyning med drikkevand af god kvalitet. Endvidere skal vi sikre at vandforsyningen ikke sker på bekostning af natur. Bruger vi for meget grundvand kan det betyde, at vandløb, søer og vådområder tørrer ud, hvilket er til skade for dyre- og plantelivet. Se også afsnit om Grundvandsbeskyttelse og Vandmiljø.

Oprydning ift. Snitflade mellem afsnit om vandforsyning og afsnit om grundvandsbeskyttelse HUSK LINK

Ingen

Kommunalbestyrelsens mål At sikre det nuværende og fremtidige behov for tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning til borgerne og erhvervsliv (jordbrug, industri m.v.) At drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vandforsyning/kom

Kommunalbestyrelsens mål At sikre det nuværende og fremtidige behov for tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning til borgerne og erhvervsliv (jordbrug, industri m.v.) At drikkevandsforsyningen baseres på rent

Pkt. 3 flyttet til Grundvandsbeskyttelse

Ingen

229

uden behov for videregående vandbehandling At sikre grundvandsressourcen mod forurening og overudnyttelse At bidrage til at nå målene i de statslige Natur- og Vandplaner

munalbestyrelsens_maal.htm

grundvand uden behov for videregående vandbehandling

Handlinger Kommunalbestyrelsen vil udarbejde en samlet vandforsyningsplan for hele Faaborg-Midtfyn Kommune til afløsning for de fem gamle planer. Planen fastlægger vandforsyningsstrukturen i kommunen, og den forventes klar inden udgangen af 2009. I forlængelse af statens planlægning for grundvand i Vandplanerne vil kommunalbestyrelsen lave en planlægning, der skal sikre borgerne rent drikkevand/grundvand i fremtiden. Som del heraf vil der for vigtige delområder blive lavet indsatsplaner med konkrete tiltag til beskyttelse af grundvandet og tilhørende tidsplan.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vandforsyning/handlinger.htm

Handlinger Kommunens vandforsyningsplan fastlægger vandforsyningsstrukturen i kommunen. I forlængelse af statens planlægning for grundvand i de Statslige Vandplaner laver kommunalbestyrelsen indsatsplaner der skal sikre borgerne rent drikkevand i fremtiden. Mere herom i afsnit om Grundvandsbeskyttelse og Vandmiljø

Omskrevet HUSK LINK

Ingen

Retningslinier 10.5.1 Retningslinierne for grundvand i kapitel 7.2 i Regionplan 2005- er gældende, indtil de ophæves eller bortfalder, når den statslige Vandplaner træder i kraft med udgangen af 2009. Retningslinierne i Regionplan 2005- med tilhørende kort kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Placering af forurenende aktiviteter 10.5.2 Virksomheder, der oplagrer, anvender eller fremstiller olie og kemikalieprodukter, bør placeres uden for indvindingsoplande til vandværker. Ved placering i vandværkernes indvindingsoplande skal en vurdering af forureningsrisikoen godtgøre, at placeringen er forsvarlig. Der skal etableres særlige beskyttelsesforanstaltninger og overvågningssystemer, hvor der er særlig risiko for grundvandsforurening. Kommunalbestyrelsen skal anvise løsningsmulighed for omlægning af indvinding til almen vandforsyning, der må ophøre som følge af stor risiko for

Retningslinjer Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af 4 statslige vandplaner opstiller retningslinjer for beskyttelse og indvinding af grundvand. 10. 5.1 Placering af nye boringer Nye boringer til almen vandforsyning skal så vidt muligt anlægges opstrøms byområder og andre forureningskilder, så boringerne ikke udsættes for forureningsrisiko. Kommunen skal sikre, at de til enhver tid gældende vejledende afstandskrav Jf. Dansk Ingeniørforenings norm for almene vandforsyningsanlæg, DS 442 er opfyldt.

Retningslinje 10.5.1 er ikke længere relevant. De statslige vandplaner overtager Retningslinje 10.5.2 og 10.5.3 flyttes til afsnittet om Grundvandsbeskyttelse. Nye retningslinjer 10.5.1-10.5.4 om hhv: Placering af nye vandboring Almen vandforsyning Indvinding af vand til varmeindvinding og

230

forurening. 10.5.3 Nye byområder, tekniske anlæg, hovedtrafikårer m.v. skal placeres, så det sikres, at vandindvindingsanlæg ikke udsættes for forureningsrisiko. Således skal de til enhver tid gældende vejledende afstandskrav herfor normalt sikres opfyldt. Nye byområder bør placeres uden for 300 m beskyttelsesområderne for vandværksboringer. Desuden skal der tages hensyn til vandværkernes indvindingsopland. Det kan derfor være nødvendigt at lave en nøjere kortlægning af grundvandsforholdene, inden der planlægges nye byområder.

Derudover skal der tages højde for mulige fladeforureninger med nitrat og pesticider. Kommunen kan efter en konkret vurdering af forureningsrisikoen tillade afvigelse fra denne bestemmelse i særlige tilfælde. Boringer og brønde til indvinding af grundvand må normalt ikke anlægges inden for en afstand af 500 m fra forurenede grunde, der er registreret efter lov om forurenet jord. . 10.5.2 Den almene vandforsyning På de mindre øer i Faaborg-Midtfyn Kommune tillader grundvandsressourcens størrelse ikke etablering af nye indvindinger til vanding. Der kan kun i specielle tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske vandområder. De specielle tilfælde omfatter indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler. Det er en forudsætning, at indvindingen kan ske uden væsentlige miljømæssige gener. Indvinding fra gravede bassiner kan normalt kun tillades, når bassinerne ikke står i direkte forbindelse med andre vandområder, og såfremt påvirkningen på andre vandområder kan sammenlignes med påvirkning fra grundvandsindvinding. Eventuelle indvindinger behandles som grundvandsindvindinger. 10.5.3 Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål

køling Vertikale jordvarme anlæg.(procedure, som er godkendt af Teknik- og Miljøudvalget.)

231

Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål bør ikke være vandressourceforbrugende og må normalt ikke påvirke vandføringen i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i vådområder i øvrigt i sommerperioden. Grundvand skal derfor efter varmeafgivelsen/varmeoptagelsen normalt ledes tilbage til det jordlag, hvorfra det indvindes. Indvinding til varmeudvinding og køleformål må ikke virke begrænsende for eksisterende eller fremtidige indvindinger til andre formål. 10.5.4 Vertikale jordvarmeanlæg. Kommunen giver normalt ikke tilladelse til jordvarmeboringer følgende steder: I indvindingsoplande til almene vandforsyningsboringer. I områder med særlige drikkevandsinteresser. På de mindre øer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der kan dog være tilfælde, hvor jordvarmeboringer vurderes ikke at udgøre en risiko for øens drikkevandsforsyning. I disse tilfælde vil der efter en konkret vurdering kunne meddeles tilladelse. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Kommunen kan meddele tilladelse: I områder med begrænsede drikkevandsinteresser. På betingelse af, at der ikke er drikkevandsindvinding inden for en radius af 300 meter fra

232

jordvarmeboringen Jf. Bekendtgørelse nr 1019 af 25/10/2009 om jordvarmeanlæg. Der må ikke anvendes andet end vand med etanol (ikke-denatureret alkohol) og IPA-sprit som væske i jordvarmeanlægget. Jordvarmeboringer, der ikke længere skal anvendes, skal sløjfes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1000 af 26/07/2007, om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.

Redegørelse Uddybning af retningslinierne Vandforsyning i kommunen Forsyningen af drikkevand til kommunens borgere sker overvejende fra 23 større vandforsyninger og et par mindre vandværker. Desuden er der ca. 650 anlæg, der forsyner en enkelt eller få ejendomme med drikkevand. Alt drikkevand er baseret på grundvand. Løbende kontrol med vandet fra de større vandforsyninger viser, at der generelt leveres godt drikkevand, der overholder kvalitetskravene. De fleste vandforsyninger indvinder grundvand med en kvalitet, hvor der alene er behov en almindelig simpel vandbehandling. Enkelte vandværker blander vandet fra flere boringer, så vandet til forbrugerne overholder kvalitetskravene. Dette sker, hvis vand fra en enkelt boring ikke lever op til kvalitetskravene og således fortyndes med vand fra andre boringer. Samlet betyder det, at der ikke sker videregående vandbehandling på nogen vandværker i kommunen. Vandforsyningsplan Vandforsyningsstrukturen i kommunen fastlægges i vandforsyningsplanen. Planen fastlægger blandt andet hvilke vandforsyninger, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning, hvilke dele af kommunen, der påregnes forsynet fra egne indvindingsanlæg eller fra vandværker, angivelse af ledningsnettet for vandværkerne og eventuelle forbindelsesledninger mellem vandværkerne, udbygningen af den almene vandforsyning og en tidsplan

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vandforsyning/redegoerelse.htm

Redegørelse Uddybning af retningslinjerne Vandforsyning i kommunen Forsyningen af drikkevand til kommunens borgere sker overvejende fra 22 større vandforsyninger og et par mindre vandværker. Desuden er der ca. 500 anlæg, der forsyner en enkelt eller få ejendomme med drikkevand. Alt drikkevand er baseret på grundvand. Løbende kontrol med vandet fra de større vandforsyninger viser, at der generelt leveres godt drikkevand, der overholder kvalitetskravene. De fleste vandforsyninger indvinder grundvand med en kvalitet, hvor der alene er behov en almindelig simpel vandbehandling. Enkelte vandværker blander vandet fra flere boringer, så vandet til forbrugerne overholder kvalitetskravene. Dette sker, hvis vand fra en enkelt boring ikke lever op til kvalitetskravene og således fortyndes med vand fra andre boringer. Samlet betyder det, at der ikke sker videregående vandbehandling på nogen vandværker i kommunen. Vandforsyningsplan Vandforsyningsstrukturen i kommunen fastlægges i vandforsyningsplanen. Planen

En del af teksten er flyttet til afsnittet om grundvandsbeskyttelse

Ingen

233

herfor.De fem gamle kommuner i Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en vandforsyningsplan. Planerne er mellem 3 og 19 år gamle og meget forskellige i indhold af retningslinier. Faaborg-Midtfyn Kommune mangler således en fremadrettet og operativ samlet vandforsyningsplan. Den vil blive udarbejdet i løbet af 2009 og samtidig forholde sig til de statslige vandplaner. De fem gamle kommuner i Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en vandforsyningsplan. Planerne er mellem 3 og 19 år gamle og meget forskellige i indhold af retningslinier. Faaborg-Midtfyn Kommune mangler således en fremadrettet og operativ samlet vandforsyningsplan. Den vil blive udarbejdet i løbet af 2009 og samtidig forholde sig til de statslige vandplaner. Statslige vandplaner for grundvandsbeskyttelse Målene for vandkvaliteten i grundvandsforekomster vil fremover blive fastsat i de statslige Vandplaner efter Miljømålsloven. Planerne skal vedtages senest med udgangen af 2009 og vil samtidig indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden 2015. Kommunerne skal lave konkrete handleplaner til realisering af indsatsprogrammet senes i 2010. De statslige Vandplaner er samtidig bindende for kommunens øvrige planlægning. Indtil Vandplanerne er vedtaget, gælder mål og retningslinier i Regionplan 2005-, kapitel 7.2 Grundvand, vedtaget af Fyns Amtsråd. Ved amtets nedlæggelse fik retningslinierne i regionplanen status af landsplandirektiv, og retningslinierne gælder indtil de ophæves eller bortfalder, når vandplanen træder i kraft. Et af de overordnede mål med retningslinierne er beskyttelse af grundvandet. Retningslinierne for grundvand kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Se desuden afsnit om Grundvandsbeskyttelse. Trusler mod grundvandet Løbende kontrol med grundvandets kvalitet ved vandforsyningerne viser, at grundvandet visse steder er sårbart over for menneskeskabte aktiviteter. Kilder til forurening af grundvand kan blandt andet være nedsivning

fastlægger blandt andet hvilke vandforsyninger, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning, hvilke dele af kommunen, der påregnes forsynet fra egne indvindingsanlæg eller fra vandværker, angivelse af ledningsnettet for vandværkerne og eventuelle forbindelsesledninger mellem vandværkerne, udbygningen af den almene vandforsyning og en tidsplan herfor.

.

234

af husspildevand fra nedsivningsanlæg eller utætte kloakker, brug af pesticider i jordbruget og hos private haveejere, jordbrugets anvendelse af gødning, uheld på virksomheder, gamle lossepladser og forurenede grunde. Kommunen arbejder med at kortlægge disse trusler som del af at kunne beskytte grundvandet bedst muligt. Indsatsplaner for geografiske områder Det statslige Miljøcenter Odense kortlægger grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse. Med udgangspunkt i statens kortlægning og kommunens kendskab til forureningskilder og øvrige trusler mod grundvandet udarbejder kommunen en indsatsplan for et område, der kan dække oplandet til ét eller flere vandværker. Planen udarbejdes i samarbejde med berørte vandværker, myndigheder og relevante interesseorganisationer. I indsatsplanen fastlægges hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre grundvandsressourcen. Der er typisk tale om udlæg af sprøjte og gødningsfri zoner omkring vandboringer, reparation af kloakker, oprensning af forurenede grund, jf. oversigt over trusler. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der udarbejdet en indsatsplan for Nr. Søby-området. Derudover skal der udarbejdes indsatsplaner for områderne ved Faaborg og Ringe samt en række mindre delområder i kommunen.

Det siger loven Lovbekendtgørelse nr. 1028 af 20. oktober 2008 om tilvejebringelse af statslige vandplaner og kommunale handleplaner (Miljømålsloven). Efter loven er de statslige Vandplaner og Naturplaner efter miljømålsloven bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning. Indtil Vand- og Naturplanerne foreligger, så gælder de tilsvarende retningslinier i Regionplan 2005- .

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/vandforsyning/det_siger_loven.htm

Det siger loven Afsnittets retningslinjer har hjemmel i de statslige Vandplaner efter miljømålsloven som er bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning. Kommunale handleplaner for vandindvinding sker på baggrund af indsatsprogrammet i vandplanerne. Endvidere har vandforsyningsplanen hjemmel i vandforsyningsloven, Lov nr. 299 af 08/06/1978, og senere bekendtgørelser

Regionplanen gælder ikke længere. Dennes retningslinjer er erstattet af vandplanerne.

Ingen

235

KAP 10.6: Spildevand Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: TR, OB

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Spildevand Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at planlægge for rensning og bortskaffelse af spildevand fra husholdinger, virksomheder, industri mv. i kommunen. Planlægningen skal sikre en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevand, så kommunen kan opfylde de økologiske og miljømæssige målsætninger for vandområderne. Målsætningen for de enkelte vandområder og krav til rensning af spildevand er fastsat af staten. Således gælder mål og retningslinier fra Regionplan 2005- indtil de afløses af statlige Vandplaner med udgangen af 2009.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/spildevand/

Spildevand Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at planlægge rensning og bortskaffelse af spildevand i kommunen. Planlægningen skal sikre en effektiv spildevandsrensning samt medvirke til opfyldelse af vandmiljømål. Miljømål for de enkelte vandområder og retningslinier for spildevandsrensning er fastsat i statens i vandplaner.

Opdatering

Kommunalbestyrelsens mål At spildevandsrensningen på de fælleskommunale renseanlæg tilrettelægges på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig vis At erhvervsudvikling sker på et bæredygtigt grundlag baseret på bedst tænkelige teknologi og praksis og i respekt for vandområdernes miljømålsætning At kommunens handleplaner på spildevandsområdet virker for opfyldelse af målsætningerne i statens vandplaner

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/spildevand/kommunalbestyrelsens_maal.htm

Kommunalbestyrelsens mål - At rensning og bortskaffelse af kommunens spildevand gennemføres på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig vis. - At erhvervsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag baseret på bedst tænkelige teknologi og praksis og i respekt for vandområdernes miljømål. - At kommunens vandhandleplaner på spildevandsområdet virker for opfyldelse af vandplanernes miljømål.

Opdatering

Handlinger Kommunalbestyrelsen vil udarbejde en ny samlet spildevandsplan inden udgangen af 2010. Spildevandsplanen skal medvirke til harmonisering på spildevandsområdet samt sikre, at kommunen opfylder sine forpligtelser i henhold til statens vandplaner. Kommunalbestyrelsen har undersøgt forskellige strategier for den fremtidige spildevandsrensning i kommunen.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/spildevand/handlinger.htm

Handlinger Kommunalbestyrelsen vil udarbejde vandhandleplaner for spildevandsområdet. Vandhandleplanerne skal sammen med spildevandsplanen udmønte vandplanernes

Opdatering

236

I disse indgår overvejelser om nedlæggelser samt om udvidelser af eksisterende kommunale renseanlæg. Kommunalbestyrelsen har i 2008 vedtaget et tillæg til spildevandsplanerne om spildevandsrensning af ejendomme i det åbne land, der omfatter samtlige ejendomme beliggende udenfor kommunes kloakerede oplande. Det er tillæg nr. 2008/1 "DET ÅBNE LAND 2008 - 2012".

spildevandsindsats.

Retningslinier 10.6.1 Retningslinierne for vandløb, søer og kystvande i kapitel 7.3 i Fyns Amts Regionplan 2005- er gældende indtil de ophæves eller bortfalder, når de statslige Vandplaner træder i kraft med udgangen af 2009. Retningslinierne i Regionplan 2005- med tilhørende kort kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/spildevand/retningslinier.htm

Slettes. Afløses at vandplanernes retningslinjer. Vandplanerne indeholder retningslinier for spildevandsplanlægning og udledning af spildevand. Retningslinierne skal understøtte vandplanens konkrete indsatsprogram med henblik på at opnå målopfyldelse i alle vandområder. Retningslinierne har bindende virkning overfor kommunens fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager indenfor det pågældende vandplanopland. Vandplaner og tilhørende retningslinier kan ses på

237

Naturstyrelsens hjemmeside.

Statslige vandplaner for vandløb, søer og kystvande Målene for vandkvaliteten i overfladevand og grundvandsforekomster vil fremover blive fastsat i de statslige Vandplaner efter Miljømålsloven. Vandplanen vil også indeholde mål og retningslinier med relation til spildevandsplanlægning og -rensning. Planerne skal vedtages senest med udgangen af 2009 og vil samtidig indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden 2015. Kommunerne skal lave konkrete handleplaner til realisering af indsatsprogrammet senest i 2010. De statslige Vandplaner er samtidig bindende for kommunens øvrige planlægning. Indtil Vandplanerne er vedtaget gælder mål og retningslinier i Regionplan 2005-, kapitel 7.3 om Vandløb, søer og kystvande. Ved amtets nedlæggelse fik retningslinierne i regionplanen status af landsplandirektiv, og retningslinierne gælder indtil de ophæves eller bortfalder, når vandplanen træder i kraft. Retningslinierne for vandløb, søer og kystvande kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Se endvidere afsnit om Vandmiljø. Spildevand generelt For spildevandsudledninger er det blandt andet udledninger af iltforbrugende stoffer og næringssalte herunder særligt fosfor, der giver anledning til problemer. Men også spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier medfører væsentlige påvirkninger af vandområderne. Ny samlet spildevandsplan En spildevandsplan indeholder registrering og statusbeskrivelse af faktiske spildevandsforhold. I spildevandsplanen angives tillige planperiodens udvidelser af kommunale spildevandssystemer samt planperiodens forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land. Den nye spildevandsplan skal sikre harmonisering af spildevandsrensningen i den nye storkommune. Derudover skal kommunale handleplaner indarbejdes

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/spildevand/redegoerelse.htm

Vandhandleplaner Faaborg-Midtfyn Kommune er berørt af de 4 hovedvandoplande i statens vandplaner: 1.12 Lillebælt/Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Det Sydfynske Øhav. Med baggrund i de tilhørende vandplaner har kommunen udarbejdet en vandhandleplan, der beskriver realisering af vandplanindsatsen inden for kommunens geografiske område. Spildevand generelt Spildevandspåvirkninger af vandområderne sker primært fra renseanlæg, regnbetingede udløb fra separat- og fælleskloakerede områder samt fra den spredte bebyggelse. Påvirkningen af vandområderne relaterer sig specielt til spildevandets indhold af iltforbrugende organisk stof, kvælstof, fosfor, miljøfarlige forurenende stoffer samt sygdomsfremkaldende bakterier og vira. Dertil kommer den fysiske påvirkning af især vandløb fra kortvarige men intense regnbetingede udløb. Renseanlæg Spildevand fra de kloakerede områder bliver renset på FFV Spildevand A/S’ renseanlæg, inden det bliver udledt til kystvande eller vandløb. Kvaliteten af det rensede spildevand skal som minimum overholde de krav, der er angivet i spildevandsbekendtgørelsen. Derudover er renseanlæggene omfattet af en spildevandstilladelse, der angiver skærpede krav til rensningen. Staten fører tilsyn med kvaliteten af det rensede spildevand. FFV Spildevand A/S’ renseanlæg renser generelt spildevandet meget effektivt. Regnbetingede udløb Regnbetingede udløb kommer fra regnvandsledninger i separatkloakerede

Opdatering – tekst om vandplaner bør ikke stå her

238

i spildevandsplanen således, at målsætningerne i statens vandplaner opfyldes senest i 2015. Det åbne land I det åbne land uden for de kloakerede områder i kommunen afledes spildevandet flere steder mere eller mindre urenset til vandløb, søer eller kystvande. Den mangelfulde spildevandsrensning er en væsentlig årsag til, at målsætningerne for mindre vandløb og stillestående vandområder ikke er opfyldt. Med tillæg nr. 2008/1 "DET ÅBNE LAND 2008 - 2012" har kommunen vedtaget en plan for gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Tillægget tager udgangspunkt i regionplanens udpegning af områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Organisationsniveauer på spildevandsområdet Spildevandsbehandlingen i Faaborg-Midtfyn Kommune er opdelt i 2 organisationsniveauer. Driftsopgaverne er samlet under Faaborg-Midtfyn Spildevand A/S, mens planlægning, myndighedsbehandling og tilsyn varetages af den kommunale forvaltning. Driftsopgaverne omfatter hovedsageligt udbygning og vedligeholdelse af det eksisterende kloaknet, drift af de kommunale renseanlæg samt tømning af bundfældningstanke. Fælles kommunale selskaber Faaborg-Midtfyn Kommune anvender følgende fælleskommunale selskaber: Klintholm I/S organiserer eksporten af slam fra kommunernes spildevandsanlæg til Tyskland, hvor det efterbehandles MOTAS, Modtagestation Syddanmark I/S indsamler og håndterer farligt affald fra 15 syddanske kommuner, herunder tømning og behandling af opsamlet materiale fra olie-/benzinudskillere Renseanlæg Spildevand fra de kloakerede oplande fordeles til i alt 11 kommunale renseanlæg. Renseanlæggene udleder det rensede spildevand til kystvande eller vandløb. Kommunens 11 renseanlæg omfatter et stort renseanlæg i Faaborg dimensioneret til 50.000 personenheder (PE), 9 mindre renseanlæg i

områder eller fra fællesledninger i fælleskloakerede områder. I separatkloakerede områder ledes regnvand fra befæstede arealer via regnvandsledningen til et nærliggende vandområde eller til nedsivning. I fælleskloakerede områder ledes en blanding af spildevand og regnvand til et nærliggende vandområde. Udledningen sker når kloakken bliver overbelastet. Vandplanerne angiver en indsats for reduktion af regnbetingede udløb fra fælleskloakkerne. Det åbne land I det åbne land ledes husspildevand via private renseanlæg til et nærliggende vandområde eller til nedsivning. Regionsplanens årelange indsats for forbedret spildevandsrensning af spildevand fra den spredte bebyggelse har medført en væsentlig reduktion i tilførslen af organisk stof, kvælstof og fosfor til søer og vandløb. Indsatsen for forbedret spildevandsrensning i det åbne land bliver ført videre i vandplanerne. Organisationsniveauer på spildevandsområdet Spildevandsbehandlingen i Faaborg-Midtfyn Kommune er opdelt i 2 organisationsniveauer. Driftsopgaverne er samlet i kommunens spildevandsforsyningsselskab FFV Spildevand A/S, mens planlægning, myndighedsbehandling og tilsyn varetages af kommunen. Driftsopgaverne omfatter hovedsageligt vedligeholdelse af det eksisterende kloaknet, drift af FFV Spildevand A/S’ renseanlæg samt tømning af bundfældningstanke. FFV Spildevand A/S ejer alle kommunens tidligere offentlige spildevandsanlæg. Fælles kommunale selskaber

239

størrelsen 2.000 - 12.000 PE samt et lille renseanlæg på Lyø. Kvaliteten af det rensede spildevand fra offentlige renseanlæg skal som minimum overholde de krav, der angives i spildevandsbekendtgørelsen. Derudover er renseanlæggene omfattet af en spildevandstilladelse, der angiver skærpede krav til rensningen. Kvaliteten af det rensede spildevand følges via en række kemiske og fysiske parametre, der afrapporteres til staten, som er tilsynsmyndighed på kommunale renseanlæg.

Faaborg-Midtfyn Kommune anvender følgende fælleskommunale selskaber: - Klintholm I/S organiserer eksporten af slam fra FFV Spildevand A/S’ spildevandsanlæg til Tyskland, hvor det efterbehandles. - Modtagestation Syddanmark I/S indsamler og håndterer farligt affald fra 15 syddanske kommuner, herunder tømning og behandling af opsamlet materiale fra olie-/benzinudskillere.

Det siger loven Spildevandplaner udarbejdes af kommunen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32. Statslige vandplaner og kommunale handleplaner udarbejdes i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1028 af 20. oktober 2008 (Miljømålsloven).

http://faaborg-midtfyn.odeum.com/dk/hovedstruktur_og_retningslinier/tekniske_anlaeg_og_forsyning/spildevand/det_siger_loven.htm

Det siger loven Spildevandplaner udarbejdes af kommunen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32. Statslige vandplaner og kommunale handleplaner udarbejdes i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1028 af 20. oktober 2008 (Miljømålsloven).

uændret

240

KAP 10.7: Biogas – NYT AFSNIT Kommunalbestyrelsens mål Forslag: Det er kommunalbestyrelsens mål, at kommunen som virksomhed, i den fysiske og strategiske planlægningen samt det øvrige strategiarbejde arbejder for en omstilling af energisektoren til en mere vedvarende energiproduktion. Handlinger Forslag: En fortsat udbygning af vedvarende energikilder er i tråd med kommunens ambition på energiområdet. Den strategiske energiplan er den konkrete plan for kommunens fremtidige energiforsyning, og udarbejdes i den kommende planperiode. Retningslinjer 10.7.1 Område til lokalisering af fælles biogasanlæg fremgår af kortet/Hovedkort 7. Redegørelse Faaborg-Midtfyn Kommune udpeger ét område til lokalisering af fælles biogasanlæg. Der er allerede på tidspunktet for denne kommuneplan lokal- og kommuneplanlagt for området, og der er givet miljøgodkendelse. Området har tidligere været anvendt til og skal i et vist omfang fortsat anvendes til affaldsbehandling. Området er placeret centralt i kommunen og beliggende ud til hovedvejen mellem Faaborg og Odense. Ca. halvdelen af kommunens husdyrbrug er beliggende indenfor en afstand af 10 km til anlægget. Netop denne centrale placering betyder, at landbrug i hele kommunen potentielt vil kunne levere til anlægget. Anlægget skal årligt behandle 320.000 tons gylle fra de omkringliggende landbrug. Det er ca. 60% af den gylle der produceres i kommunen. Hertil kommer behandling af ca. 20.000 tons energiafgrøder, 20.000 tons gyllefibre og 5.000 tons anden biomasse. Leveringen af sker med lukkede tankbiler af hver ca. 32 tons. Det forventes at anlægget kan dække 10-12.000 husstandes forbrug af biogas. Realisering af fælles biogasanlæg vil oftest kræve at der udarbejdes en VVM-redegørelse. Denne integreres i kommuneplanen som et kommuneplantillæg, og der vil den forbindelse kunne mere specifikke krav til anlæggets udformning mv. Det siger loven Retningslinje for lokalisering af fælles biogasanlæg er fastsat i medfør af planloven § 11a, stk. 1, nr. 5. Statslige interesser Det er statens mål at 50% af husdyrgødningen i 2020 anvendes til energiproduktion. Kommunerne skal i kommuneplan 2013 planlægge for lokalisering af fælles biogasanlæg.

241

Kap 10.8: Gastransmissionsledning Ansvarlig: CROLA Involverede fagpersoner: HM

Eksisterende tekst fra KP 2009

link

Ændring, ny tekst til KP 2013 (hele teksten)

Begrundelse for ændring

Kortbilag/ændringer i kortbilag

Gastransmissionsledning Omkring gastransmissionsledningen, der forløber igennem kommunens nordligste del, er en 200 m observationszone til begge sider, hvor der gælder særlige regler for landzonetilladelser til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer, jf. Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984.

Omkring gastransmissionsledningen, se kommunens interaktive kort / hovedkort 4, der forløber igennem kommunens nordligste del, er en 200 m observationszone til begge sider, hvor der jf. cirkulære nr. 183 af 26/11/1984, gælder særlige regler for landzonetilladelser til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer.

Anlægget skal optages i kommuneplanen, men har hidtil ligger under ’Byggeri og erhverv i det åbne land’ og ikke været optaget på kommunen planen hovedkort. Det rettes hermed.

Indsættes i hovedkort 4 samt interaktivt kort