novo nordisk historie

Novo Nordisk A/S

Novo Allé

2880 Bagsværd

Danmark

novonordisk.com ISBN: 978-87-993835-0-4

novo nordisk historie

novo nordisk historie

1930 1950 1970 1990

1940 1960 1980 2000

Cha

ngin

g D

iabe

tes®

and

the

Api

s bu

ll lo

go a

re r

egis

tere

d tr

adem

arks

of

Nov

o N

ordi

sk A

/S

Novo Nordisk historie 1

Bag det Novo Nordisk, vi kender i dag,

ligger mere end 85 års spændende historie.

den begyndte med to små, danske virk­

somheder, Nordisk insulinlaboratorium

og Novo terapeutisk Laboratorium*, der

i 1920’ernes københavn under beskedne

kår begyndte at fremstille det nye, revolu­

tionerende lægemiddel insulin, som netop

var blevet opdaget af to canadiske forskere.

i stærk indbyrdes konkurrence udviklede

de to virksomheder sig til at være blandt

de bedste på deres felt, og da de i 1989

valgte at fusionere, dannedes en af verdens

største bioteknologiske virksomheder, som

de efterfølgende år ekspanderede kraftigt.

denne historiebog giver i ord og billeder

et indblik i de mange begivenheder, der

tilsammen udgør Novo Nordisks historie,

som er præget af en lang række bane­

brydende produkter, udviklet af dygtige

og ambitiøse medarbejdere.

God læselyst!

* såvel Nordisk insulinlaboratorium som Novo terapeutisk Laboratorium har ændret navn flere gange. For at lette forståelsen har vi i det følgende valgt at omtale de to virksomheder som henholdsvis Nordisk og Novo.

Forord

Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, der i mere end 85 år har stået for lederskab og innovation inden for diabetesbehandling. Virksomheden har desuden førende positioner inden for hæmofilibehandling, væksthormonbehandling og hormonpræparater (HRT). Med hovedkvarter i Danmark beskæftiger Novo Nordisk over 30.000 medarbejdere i 76 lande og sælger sine produkter i 179 lande. Novo Nordisks B-aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (Novo-B) samt på New York Stock Exchange i form af American Depositary Receipts (ADR’er) under symbolet ’NVO’. Yderligere information kan findes på novonordisk.com.

Novo Nordisk historie2

Nordisk insulinlaboratorium grundlæggeshistorien om Nordisk insulinlaboratorium

begyndte en efterårsdag i 1922, da det

danske ægtepar Marie og August krogh

ankom med skib til UsA. August krogh

var professor ved københavns Universitet

og havde i 1920 modtaget nobelprisen i

fysiologi. Ægteparret var inviteret til UsA

af forskere fra Yale University, som havde

bedt August krogh rejse rundt i landet og

forelæse om sin medicinske forskning.

Marie kroghs sygdom

På rejsen gennem UsA hørte ægteparret

dagligt om diabetikere, som blev behandlet

med insulin – et hormon, som i 1921 blev

opdaget af de to canadiske forskere Banting

og Best.

Behandlingerne interesserede især Marie

krogh. hun var læge og havde erhvervet

den medicinske doktorgrad i 1914 som den

fjerde kvinde i danmark. Marie krogh både

forskede og havde egen praksis, hvor der

var flere patienter med type 1­diabetes.

tillige havde hun selv type 2­diabetes.

Mødet i toronto

Under opholdet i UsA skrev August krogh

til professor Macleod, som var leder af det

institut i toronto, hvor insulinekstraktet

blev fremstillet. imens skrev Marie krogh

til sin kollega dr. hans Christian hagedorn

i københavn, som sammen med farma­

ceut Norman Jensen havde udviklet en

meget præcis metode til bestemmelse af

blodsukkeret:

”da jeg tænker mig, at de… vil være

interesseret i dette Præp., har jeg faaet min

Mand til at skrive til dr. Macleod i toronto

og spørge ham, om det var muligt at faa

Fremstillingsmetoden, saaledes at det

kunde blive muligt for dem at gøre Forsøg

med Præp. i danmark.”

Begge breve blev positivt besvaret, og

efter et møde i toronto vendte ægteparret

hjem til københavn i december 1922 med

tilladelse til at producere og sælge den

livsvigtige insulin i skandinavien.

tilbage i danmark

dagen efter at ægteparret krogh vendte

tilbage til københavn, besluttede August

krogh og hans Christian hagedorn, at det

var nødvendigt med et intensivt forsøgs­

arbejde. Men inden de kunne begynde,

måtte de løse et problem. Forsøgsarbejdet

kostede penge. krogh og hagedorn op­

søgte derfor apoteker August kongsted,

som ejede den farmaceutiske virksomhed

Løvens kemiske Fabrik. kongsted tilbød at

betale udgifterne til forsøgene og hjælpe

med at starte en produktion. han stillede

1 som de første i verden lykkedes det i

1921 de to canadiske forskere Charles

Best og Frederick Banting at fremstille

et insulinekstrakt fra bugspytkirtler og

behandle en hund, som havde diabetes.

2 toronto Universitet.

3 August og Marie krogh (1874–1949)

(1874–1943). Fotografiet er taget under

rejsen til UsA og Canada i 1922.

4 Uddrag af Marie kroghs brev til hans

Christian hagedorn om den revolutionerende

opdagelse af insulin til behandling af diabetes.

11

Novo Nordisk historie 3

2 4

3

2 4

3

Novo Nordisk historie4

dog som betingelse, at krogh og hagedorn

kaldte deres første insulinprodukt ’Leo’ – det

latinske ord for løve.

den første insulin

de første eksperimenter fandt sted i

hagedorns villa og hos krogh på dyrefysio­

logisk Laboratorium, og allerede den 21. de­

cember 1922 lykkedes det at udskille en lille

mængde insulin fra en okses bugspytkirtel.

krogh og hagedorn var begejstrede. krogh

endda så meget, at han ved en forelæsning

den 2. januar 1923 sagde: ”Jeg føler, at det

er rigtigt at lægge mit eget arbejde til side,

i hvert fald for en stund, for at sætte alle

kræfter ind på denne sag…”

de første behandlinger

i marts 1923 blev de første patienter be­

handlet med insulin, som var fremstillet af

krogh og hagedorn. ikke alle behandlinger

var vellykkede, men om en lille niårig pige

skrev hagedorn: ”… det tidligere meget stille

barn er blevet livligt og kvikt, er næsten ikke

til at styre.” i foråret 1923 fl yttede krogh

og hagedorn til nye og større lokaler, og

hagedorn opgav sin lægegerning for at blive

leder af laboratoriet, som fi k navnet: Nordisk

insulinlaboratorium. samtidig markedsførte

de insulin Leo, som var det første skandinavi­

ske insulinprodukt på markedet.

Firmaet Nordisk insulinlaboratorium var

hermed en realitet, og året 1923 regnes

i dag som Novo Nordisks fødselsår.

en selvejende institution

i februar 1924 blev Nordisk en selvejende

institution under ledelse af krogh, hagedorn

og kongsted. de besluttede, at overskuddet

skulle bruges til videnskabelige og humani­

tære formål. insulinproduktionen i danmark

var i fuld gang.

1 hans Christian hagedorn (1888–1971).

2 Nordisk producerede i 1923 insulin Leo,

som var skandinaviens første insulinprodukt.

3 i 1927 opførte Nordisk sine første

fabriksbygninger i Gentofte.

4 etikettering af hætteglas med insulin.

1

2

var vellykkede, men om en lille niårig pige

skrev hagedorn: ”… det tidligere meget stille

barn er blevet livligt og kvikt, er næsten ikke

1

2

Novo Nordisk historie 5

3

4

3

4

Novo Nordisk historie6

Novo terapeutisk Laboratorium grundlæggesda krogh og hagedorn begyndte produk­

tionen af insulin på Nordisk i 1923, var de

enige om, at harald Pedersen var den rette

mand til at bygge maskinerne til deres insu­

linproduktion. harald Pedersen var et usæd­

vanligt opfi ndertalent og havde igennem en

årrække arbejdet for krogh som leder af det

fi nmekaniske værksted på dyrefysiologisk

Laboratorium. haralds bror, thorvald

Pedersen, som var farmaceut, blev siden

ansat som medarbejder for at analysere

de kemiske processer i insulinfremstillingen.

samarbejdsproblemer

thorvald Pedersens ansættelse på Nordisk

blev imidlertid af kort varighed. samarbejdet

mellem ham og hagedorn var meget dårligt,

og i april 1924 kulminerede stridighederne

med, at hagedorn fyrede ham. Af loyalitet

over for sin bror besluttede harald Pedersen

at opsige sin stilling hos krogh, selv om de

havde et godt samarbejde.

Brødrene går selv i gang

de to brødre begyndte nu selv at udvinde

insulin. Brødrene supplerede hinanden

godt, og i foråret 1924 lykkedes det dem

at fremstille et holdbart, fl ydende insu­

linprodukt, som de kaldte insulin Novo.

samtidig konstruerede harald Pedersen en

speciel injektionssprøjte – Novosprøjten –

som sikrede patienterne mere bekvemme

og korrekt afmålte insulinindsprøjtninger.

inden brødrene skulle sende deres produk­

ter på markedet, tøvede de. de var ikke

sikre på, at de kunne klare markedsføringen

alene, og de henvendte sig til Nordisk for

at tilbyde et samarbejde. Men krogh og

hagedorn afviste forslaget, hvorefter brød­

rene valgte at klare opgaven selv.

1 harald Pedersen (1878–1966).

2 thorvald Pedersen (1887–1961).

3 insulin Novo og Novosprøjten, som blev

markedsført i 1925.

4 Apis­tyren blev Novos logo i 1926. Apis­tyren

var et af det gamle egyptens hellige dyr og

blev tilbedt som inkarnationen af guden

Ptah.

1

2

3

1

2

3

Novo Nordisk historie 7

44

Novo Nordisk historie8

Firmaet døbes

Brødrene døbte deres virksomhed Novo

terapeutisk Laboratorium, og den 16. fe­

bruar 1925 sendte de et introduktionsbrev

til danske apotekere, hvori de meddelte,

at insulin Novo og Novosprøjten var bragt

i handelen. Grundlæggelsen af Novo er

fastlagt til denne dato.

en familievirksomhed

Novo var lige fra starten en familievirk­

somhed. de to brødre fik økonomisk hjælp

til etableringen af virksomheden både af

deres søster, thora Pedersen, og af harald

Pedersens hustru, Mine Pedersen. thora

Pedersen, som var lærer og aktiv kvinde­

sagsforkæmper, lånte sine brødre en

pengegave, hun havde modtaget som tak

for sin kamp for ligeløn mellem kønnene i

lærerstanden. Mine Pedersens fædrene arv

og opsparing gik til købet af villa ’rolighed’,

hvor der var plads både til familien og til at

begynde fremstillingen af insulin.

Novo­ånden

hele harald Pedersens familie deltog aktivt

i fremstillingen af Novos produkter. snart

begyndte man dog at ansætte medarbejdere,

men familie­ og fællesskabsfølelsen i Novo

bestod. Brødrene kom fra meget beskedne

kår, derfor var det vigtigt for dem, at Novos

medarbejdere havde så gode vilkår som

muligt. thorvald Pedersen sagde igennem

mange år i sin nytårstale til medarbejderne:

”Går det Novo godt, så går det os alle godt.”

Novos medarbejdere havde gode vilkår set i

forhold til andre af datidens arbejdspladser.

Allerede i løbet af de første årtier fik de

f.eks. særligt løntillæg til medarbejdere med

forsørgerpligt, en moderne, velindrettet fabrik

med fine kantineforhold og en årlig skovtur,

hvor alle medarbejdere var inviteret.

harald Pedersen, den anden af Novos

grundlæggere, er citeret for ofte i det

daglige arbejde at sige ”det må kunne gøres

bedre”. tilsvarende bidrog medarbejderne til

stadighed til bestræbelserne på at gøre såvel

forskningen som produktionen bedre, til gavn

for virksomhedens produkter og omsætning.

Fællesskabet omkring virksomheden blev med

tiden udviklet til en gensidig loyalitet. denne

loyalitet blev symbolsk kaldt for Novo­ånden.

to virksomheder

Nordisk havde etableret sig i de skandina­

viske lande, før Novo blev grundlagt, så

Novo måtte søge vækst på andre markeder.

Men ligesom Nordisk voksede Novo hurtigt.

i 1936 havde Novo 56 medarbejdere,

og 90% af produktionen gik til eksport.

danmark havde nu to virksomheder, som

i de kommende år ville udvikle sig til ver­

dens førende producenter af insulin.

1

1 villa ’rolighed’, hvor brødrene Pedersen i

kælderen udviklede Novos første insulin.

2 Brevet til danske apotekere, dateret den 16.

februar 1925, kan kaldes Novos fødselsattest.

3 Apparat anvendt til findeling af kirtler i

Novos forsøgsproduktion.

4 Arbejde ved påfyldnings­ og lukkemaskine

konstrueret af harald Petersen.

5 i 1932 flyttede Novo til andre lokaler og

byggede to år senere en ny fabriksbygning

på grunden ved siden af. den blev tegnet

af arkitekt Arne Jacobsen.

1

Novo Nordisk historie 9

2 3

54

2 3

54

Novo Nordisk historie10

Nye insulinprodukter

i begyndelsen af 1930’erne måtte insulin­

forskerne erkende, at insulinprodukternes

virkning var for kortvarig. det var til stor

ulempe for patienterne, som var tvunget

til at injicere sig med insulin mange gange

dagligt. i de følgende år koncentrerede

Nordisk og Novo sig derfor om at udvikle

en insulintype, som varede i længere tid.

i 1935 markedsførte thorvald og harald

Pedersen et insulinprodukt med adrenalin

– et stof, som videnskabelige undersøgel­

ser havde vist kunne forlænge insulinens

virkning. det forsvandt dog hurtigt fra

markedet, da adrenalin alligevel ikke havde

den ønskede effekt. opmærksomheden

samledes i stedet om en opsigtsvækkende

opdagelse, som fandt sted på Nordisk.

”det mest betydningsfulde fremskridt”

i 1936 opdagede hagedorn i samarbejde

med Norman Jensen, at insulinens virk­

ning kunne forlænges, hvis man tilsatte et

pro teinstof, protamin, udviklet af regnbue­

ørredens sæd. opdagelsen begejstrede

forskere overalt i verden, og i 1937 skrev

diabetologiens nestor, amerikaneren e.P.

Joslin: ”Protamin­insulin udgør det mest

betydningsfulde fremskridt i diabetesbehand­

lingen siden insulinens opdagelse i 1921.”

hagedorns og Jensens videnskabelige ar­

bejde betød, at Nordisk i 1936 kunne lancere

et helt nyt langtidsvirkende insulinprodukt.

det var til stor gavn for patienterne, som nu

skulle have færre injektioner om dagen.

Nyhed fra Canada

det nye produkt havde imidlertid den ulem­

pe, at patienterne inden brug skulle tilsætte

en neutraliserende væske. det var derfor en

god nyhed, da de to canadiske forskere d.A.

scott og A.M. Fisher i 1936 fremstillede det

langtidsvirkende zink­protamin­insulin (ZPi),

som patienterne blot skulle omryste, inden

det blev injiceret. Canadiernes nye produkt

blev markedsført af Novo i 1938, og det blev

indledningen til en retssag, som blev en stor

mediebegivenhed i danmark.

i retten

hagedorn mente, at Novo havde fremstil­

let ZPi­insulin ved hjælp af en metode,

som Nordisk havde patent på. harald og

thorvald Pedersen afviste beskyldningerne,

og sagen endte i retten. Brødrene vandt

første omgang. Men hagedorn appellerede

til højesteret og vandt med bare én dom­

merstemmes flertal. dommen betød, at

Nordisk fik del i de penge, som Novo tjente

ved salget af ZPi­insulin.

to hospitaler

i 1932 indviede Nordisk Niels steensens

hospital. hagedorn og krogh havde valgt

1 Langtidsvirkende zink­protamin­insulin,

som Novo markedsførte i 1938.

2 Fotocollage, som illustrerer fremstillingen

af insulin på Novo i 1930’erne.

11

Novo Nordisk historie 11

22

Novo Nordisk historie12

navnet for at ære den danske viden­

skabspioner Niels steensen, som levede i

1600­tallet. På det luksuriøst indrettede

hospital behandlede man diabetikere og

forskede i sygdommens årsag og udvik­

ling. Forskningsresultaterne var så gode,

at Niels steensens hospital blev det største

og mest betydningsfulde diabetescen­

ter i skandinavien. i 1957 blev hospitalet

suppleret med et forskningslaborato­

rium, som i 1978 fi k navnet hagedorn

Forskningslaboratorium. Formålet med

laboratoriet var at drive grundforskning.

Novo grundlagde i 1938 hvidøre diabetiker­

sanatorium, som i 1949 fi k navneforandring

til hvidøre hospital. På hvidøre fi k patienter­

ne kontrolleret og reguleret den behandling,

som de havde fået på de offentlige hospita­

ler. et ophold på hvidøre betød, at mange

diabetikere kunne leve en næsten normal

tilværelse, når de vendte hjem. hvidøre blev

også centrum for forskning og kliniske af­

prøvninger af Novos nye insulinprodukter.

i 1992 fusionerede Niels steensens hospital

og hvidøre hospital til steno diabetes Center.

Ny mand på Novo

i 1937 blev farmaceut knud hallas­Møller

ansat på Novo. han besad et usædvanligt

talent for forskning og ledelse og blev en

central skikkelse i virksomheden de følgen­

de årtier. hallas­Møllers første opgave på

Novo var at fi nde et alternativ til ZPi­insulin,

hvis virkningsprofi l ikke var optimal. i 1944

udviklede han en række insulinprodukter,

som havde såvel hurtig som langsom virk­

ning. Produkterne anvendtes i betydelig ud­

strækning i adskillige lande, men ZPi­insulin

var dog stadigvæk populær hos patienterne

og udgjorde fortsat en betydelig del af

Novos insulinsalg.

Nyhed fra Nordisk

1940’ernes centrale begivenhed inden for

diabetesbehandling fandt sted på Nordisk.

i 1946 lykkedes det de to forskere C.

krayenbühl og th. rosenberg at fremstille

krystallinsk protamin­insulin. den krystal­

linske form betød, at det nu var muligt at

blande protamin­insulin med hurtigtvirken­

de insulin, uden at de to insulinprodukter

mistede eller ændrede deres virkning. det

unikke produkt lanceredes på det amerikan­

ske marked i 1950 under navnet NPh – en

forkortelse af Neutral Protamin hagedorn.

NPh blev en stor succes og dækkede snart

en stor del af den vestlige verdens forbrug

af insulin med længerevarende virkning.

1 NPh­insulin (Neutral Protamin hagedorn).

2 Niels steensens hospital, som Nordisk

åbnede i 1932. hospitalet var tegnet af

arkitekt ivar Bentsen.

3 det smukke hvidøre slot blev i 1938 indviet

som hvidøre diabetiker­sanatorium.

4 knud hallas­Møller (1914–1984) i

laboratoriet i slutningen af 1930’erne.

11

Novo Nordisk historie 13

2 3

4

2 3

4

Novo Nordisk historie14

efter at Nordisk havde lanceret den suc­

cesfulde NPh­insulin, samledes en gruppe

forskere på Novo. deres mål var at udvikle

et insulinprodukt, som var lige så godt eller

måske endda bedre end NPh­insulin.

Forskergruppen løste opgaven. i 1953

kunne Novo præsentere Lente® produkter­

ne, som i en længere årrække dækkede op

imod en tredjedel af verdens insulinforbrug.

Lente® produkterne omfattede tre præpara­

ter med hver sin grad af forlænget virkning,

som var opnået ved en kemisk forbindelse

mellem insulin og zink. Lægerne blev der­

ved i stand til at ordinere en doseringsrutine

afpasset efter den enkelte diabetikers be­

hov. samtidig var den forlængede virkning

opnået uden brug af insulinfremmede stof­

fer. det var til glæde for patienterne, som

fi k færre allergiske reaktioner.

insulin og antistoffer

selv om insulinprodukterne var blevet væ­

sentligt renere siden 1920’erne, var langt fra

alle problemer løst. i 1960 viste amerikan­

ske undersøgelser, at alle diabetikere dan­

nede antistoffer mod insulin. det betød, at

insulinens virkning i nogen grad svækkedes,

og diabetespatienterne skulle derfor have

større og større doser for at holde deres

sygdom under kontrol. samtidig forekom

der stadigvæk tilfælde, hvor patienterne

blev allergiske over for insulin.

For at fi nde årsagen undersøgte man insu­

linen ved hjælp af nye og meget følsomme

metoder. derved afsløredes ’urenheder’, dvs.

små mængder af stoffer, der stammede fra

råstoffet til insulinfremstilling. Forskere fra

både Novo og Nordisk koncentrerede sig nu

om at rense insulinprodukterne, så ’urenhe­

der’ og dermed dannelse af antistoffer kunne

mindskes eller måske endda helt undgås.

Mod renere insulin

1 de tre opfi ndere af Lente® produkterne.

Fra venstre knud hallas­Møller, Jørgen

schlichtkrull og karl Pedersen.

2 i 1952 blev de første 200 eksemplarer af

Arne Jacobsens stol ’Myren’ produceret til

Novos nye kantine.

3 Lente® produkterne dækkede i en periode op

imod en tredjedel af verdens insulinforbrug.

4 konsultation på hvidøre hospital i 1950’erne,

hvor Novo sendte Lente® produkterne på

markedet.

1

2

33

1

2

3

Novo Nordisk historie 15

44

Novo Nordisk historie16

Nye, højtrensede produkter

Forskningen i insulinens antistofdannelse

betød, at Novo i 1973 markedsførte

Monocomponent­insulin (MC­insulin).

insulinen fik dette navn, fordi den var

usædvanligt ren og stort set kun indeholdt

én komponent, nemlig insulin. i 1977 kunne

Novo markedsføre hele insulinsortimentet i

MC­kvalitet.

Nordisk udviklede også metoder til at gøre

insulinen renere og sendte i 1974 højtrenset

svineinsulin på markedet. Nordisk havde

siden 1967 kun produceret svineinsulin, da

amerikanske undersøgelser havde afsløret,

at okseinsulin gav flere antistofreaktioner

end svineinsulin.

kliniske undersøgelser viste, at diabetikerne

dannede langt færre antistoffer, når de blev

behandlet med højtrenset insulin fra Novo

og Nordisk. Lægerne ordinerede derfor

trygt insulinen til patienter, som før havde

udviklet insulinallergier.

samtidig konstaterede man, at der skulle

mindre doser højtrenset insulin til at regu­

lere patienternes diabetes.

1 Fra 1977 var hele Novos insulinsortiment

i Monocomponent­kvalitet.

2 i 1974 åbnede Novos børnegård i

Bagsværd. det var en af de første

virksomhedsbørnehaver i danmark.

3 højtrenset insulin fra Nordisk.

1

22

1

Novo Nordisk historie 17

33

Novo Nordisk historie18

international vækst

i starten af 1970’erne kunne Novo og

Nordisk se tilbage på 50 år, hvor de begge

havde udviklet insulinprodukter, som for­

bedrede diabetikernes livskvalitet. Novo

var den største af de to virksomheder og

havde opnået imponerende markedsan­

dele på verdensmarkedet. Allerede i 1926

begyndte brødrene Pedersen en eksport

til det øvrige skandinavien og tyskland. i

løbet af de næste år blev markedet udvidet

til andre europæiske lande, Mellemøsten

og Latinamerika, og i 1936 leverede Novo

insulin til ikke mindre end 40 lande.

Nye markeder

Med Lente® insulinerne blev Novo en af ver­

dens førende insulinproducenter. i 1959 byg­

gede Novo de første laboratorier i Bagsværd

– en by, som i løbet af 1960’erne blev

hovedkvarter for virksomhedens mange ak­

tiviteter. Få år tidligere havde Novo oprettet

selskaber i tyskland, Frankrig og sydafrika,

og i 1975 havde Novo 14 datterselskaber.

kontinuitet og nytænkning

knud hallas­Møller fik stor betydning for

Novos udvikling, først som forsker og siden

som administrerende direktør fra 1961 til

1981. For at tilpasse virksomheden til den

stigende omsætning skabte hallas­Møller

i begyndelsen af 1960’erne en dynamisk,

produktorienteret organisation, som betød

yderligere vækst for Novo i de følgende år­

tier. i 1974 kulminerede den stigende vækst

med, at Novos B­aktier blev introduceret på

københavns Fondsbørs.

to år forinden, i 1972, var en yngre

advokat blevet projektmedarbejder for et

år, især med børsintroduktionen for øje.

Advokatens navn var Mads Øvlisen. han

var netop vendt hjem til danmark med

en MBA­grad fra stanford University i

Californien og fik som sekretær for besty­

relsen den særlige opgave: at gennemgå

virksomhedsstrukturen for at muliggøre

en børsnotering.

den tidsbegrænsede projektansættelse blev

imidlertid til mere end tre årtier i virksom­

hedens tjeneste, hvor Mads Øvlisen som

administrerende direktør fra 1981 til 2000

fik afgørende betydning for nogle af de

mest markante begivenheder i virksom­

hedens historie. Med sit helt særlige talent

for engagement tilføjede Mads Øvlisen

desuden Novo Nordisk en enestående

kvalitet, da han på basis af ideer, som gik

helt tilbage til virksomhedens grundlæg­

gere, udviklede, definerede og implemente­

rede de fundamentale værdier, som stadig

karakteriserer det moderne Novo Nordisk.

1 knud hallas­Møller, administrerende direktør

for Novo fra 1961 til 1981, og Mads Øvlisen,

administrerende direktør for Novo fra 1981

til 1989 samt for Novo Nordisk fra 1989 til

2000.

2 reklame for insulin Novo til eksport

fremstillet i 1935.

3 i 1958 etablerede Novo sit første datter­

selskab i Mainz, tyskland. Bygningen blev

opført et årti senere.

4 i løbet af 1960’erne flyttede Novo til en

122.000 m2 stor grund i Bagsværd, nord

for københavn.

11

Novo Nordisk historie 19

2

3 4

2

3 4

Novo Nordisk historie20

salg til UsA

i 1979 begyndte Novos datterselskab i UsA

at markedsføre MC­insulinerne. det var van­

skeligt i starten, da Novo ikke måtte omtale

fordelene ved insulinerne, før amerikanske

kliniske undersøgelser havde bekræftet de

europæiske.

Men ved at samarbejde med det ameri­

kanske medicinalfirma squibb, som havde

en omfattende salgsorganisation og et

landsdækkende distributionssystem, blev

UsA i 1982 Novos største marked for insulin

og andre farmaceutiske produkter.

i 1980 etablerede Novo egen salgsorgani­

sation i Japan. det betød, at omsætningen

steg eksplosivt, og Japan blev hurtigt Novos

største farmakamarked, tæt fulgt af UsA.

Problemer hos Nordisk

i begyndelsen af 1970’erne var Nordisk i

krise. virksomheden havde næsten ingen

eksport. Forklaringen var, at ledelsen med

hagedorn i spidsen ikke ønskede en udvidet

markedsføring af produkterne. det vigtigste

var forskning og behandling af diabetes, var

ledelsens holdning.

Nye tider

i løbet af 1970’erne indledte en ny ledelse

imidlertid en intensiv afsætningspolitik, som

betød, at Nordisk de følgende år erobrede

markedsandele på verdensmarkedet,

heriblandt UsA. især blev virksomhedens

højtrensede svineinsulin en kæmpe eksport­

succes. i 1980 foretog ledelsen en organisa­

torisk ændring, som betød, at produktion,

salg og målrettet forskning blev udskilt

i en særlig enhed under navnet Nordisk

Gentofte. i 1984 blev Nordisk Gentofte om­

dannet til et aktieselskab, hvis aktier i 1986

blev noteret på københavns Fondsbørs.

herved havde virksomheden – præcis som

Novo – en organisation, som var godt

forberedt på den fortsatte internationale

vækst.1 i juli 1981 introducerede Novo som den

første skandinaviske virksomhed sine aktier

på New York stock exchange.

2 ved en organisatorisk ændring i 1980 blev

Nordisk Gentofte dannet. virksomhedens

aktier blev noteret på københavns Fondsbørs

i 1986.

3 den 17. maj 1974 blev Novos B­aktier

for første gang noteret på københavns

Fondsbørs.

1

2

1

2

Novo Nordisk historie 21

33

Novo Nordisk historie22

1 Jan Markussen var kemiker på Novo. i 1979

fi k han en ide til en metode, som kunne

omdanne svineinsulin til human insulin.

2 human insulin fra Novo.

3 det var en stor begivenhed, da Novo i 1982

kunne præsentere verdens første human

insulin.

4 human insulin fra Nordisk.

human insulin

efter lanceringen af højtrenset insulin i

1970’erne satte begge virksomheder sig et

nyt mål. de ville forsøge at fremstille human

insulin – insulin, som var nøjagtig mage til

menneskets eget.

det voldte vanskeligheder i starten, men

i 1982 lykkedes det Novo som den første

virksomhed i verden at omdanne svine­

insulin til human insulin. det skete ved at

udskifte en enkelt aminosyre i svineinsulin­

molekylet. herved fi k man en insulin med

samme molekylestruktur og egenskaber

som menneskets egen insulin. Nordisk tog

udfordringen op og kunne blot to år efter

præsentere human insulin.

Undersøgelser viste, at patienterne dan­

nede endnu færre antistoffer, når de blev

behandlet med human insulin. samtidig

kunne diabetikere, som fi k allergiske reak­

tioner af højtrenset svineinsulin, med fordel

anvende den humane insulin.

Genteknologi

i 1987 startede Novo en produktion af hu­

man insulin, som var fremstillet af gensplej­

sede gærceller. Novo var nu ikke længere

afhængig af bugspytkirtler fra dyr og kunne

derfor fremstille insulin i næsten ubegræn­

sede mængder. Nordisk udviklede også en

metode til at fremstille human insulin ved

hjælp af genteknologi, men virksomheden

nåede ikke at markedsføre produktet inden

fusionen i 1989.

1

2

1

2

Novo Nordisk historie 23

4

5

3

4

Novo Nordisk historie24

1 Nordisk infuser.

2 den første insulinpen, NovoPen®.

3 insuject®.

4 Patient, som injcerer sig med NovoLet®.

5 NovoLet® – verdens første

engangsinsulinsprøjte.

6 Undervisning i køkkenet på Niels steensens

hospital ca. 1990.

Nordisk infuser og NovoPen®

Læger blev i 1980’erne opmærksomme

på, at sendiabetiske komplikationer som

nyresvigt og blindhed kunne forsinkes eller

undgås, hvis patienternes blodsukker blev

reguleret bedre. Nordisk markedsførte

derfor i 1983 en insulinpumpe ved navn

Nordisk infuser. Pumpen afgav – ligesom

bugspytkirtlen hos raske mennesker –

konstant små mængder insulin til kroppen,

hvorved patienten fi k et næsten normalt

blodsukkerniveau.

Novo valgte en anden løsning og intro­

ducerede i 1985 det elegante pensystem

NovoPen®. Med pennen kunne diabetikere

nemt injicere sig med den helt præcise dosis

insulin fl ere gange daglig. det gav en bedre

regulering af blodsukkerniveauet, og patien­

ternes risiko for at udvikle de ubehagelige

sendiabetiske komplikationer blev derfor

mindre. Patienterne blev utrolig glade for

den bekvemme NovoPen®, og inden længe

blev den solgt overalt i verden.

Nordisk besluttede også at udvikle en insu­

linpen og sendte i 1986 insuject® på marke­

det. tre år senere lancerede Novo verdens

første engangsinsulinsprøjte, NovoLet®. den

blev leveret påfyldt med insulin og var den

enkleste måde at tage insulinindsprøjtninger

på – NovoLet® var altid ved hånden, var nem

at betjene og gav stor doseringsnøjagtig­

hed. Med de højtrensede insulinprodukter,

human insulin, elegante pensystemer og

beherskelsen af den nye genteknologi stod

de to danske virksomheder stærkt i den

skærpede internationale konkurrence. Men

inden længe måtte de indse, at de i fælles­

skab kunne opnå endnu bedre resultater.

1

2

3

1

mindre. Patienterne blev utrolig glade for

, og inden længe

1

2

3

Novo Nordisk historie 25

4 5

6

4 5

6

Novo Nordisk historie26

ikke blot insulin

1 Penicillinets opdager, Alexander Fleming,

i sit laboratorium.

2 Gæringstank, som producerede Novos

første penicillin.

3 Novos penicillinsortiment i 1950’erne.

4 tønder og sække med amylase, som

blev anvendt af tekstilindustrien.

Under Anden verdenskrig nåede rygterne

om penicillinets utrolige egenskaber til

danmark. Brødrene Pedersen og hallas­

Møller var straks klar over, at det nye

lægemiddel rummede store muligheder, og

de startede i 1943 en række forsøg med

gæring af penicillin. Forsøgene var meget

vanskelige, men i 1947 kunne Novo præsen­

tere Penicillin Novo, som var virksomhedens

første produkt fremstillet ved gæring.

i de følgende år steg omsætningen af peni­

cillin og andre antibiotika stærkt, og Novo

måtte udvide gæringskapaciteten. i slutnin­

gen af 1960’erne var konkurrencen på det

internationale marked imidlertid så hård, at

Novo valgte at reducere produktsortimentet

til ganske få typer penicillin.

Alligevel fortsatte penicillin med at være en

betydelig del af omsætningen. i 1994 valgte

Novo Nordisk at afhænde penicillinproduk­

tionen. det skyldtes, at ledelsen ønskede

at koncentrere indsatsen om koncernens

hovedforretningsområder.

trypsin

Allerede i 1925 var thorvald og harald

Pedersen klar over, at bugspytkirtlen også

indeholdt trypsin – et enzym, som bruges

i garveriindustrien til at blødgøre læder.

Brødrene formodede dog, at trypsinet blev

ødelagt, når de udvandt insulinen. Under

Anden verdenskrig var manglen på bug­

spytkirtler imidlertid så stor, at Novo beslut­

tede at finde frem til en metode, som gjorde

det muligt at udvinde insulin og enzymer af

de samme kirtler. det lykkedes, og i 1941

kunne Novo lancere sit første enzymprodukt

til industriel anvendelse.

en medarbejder får en ide

i 1940’erne gik salget af trypsin strålende,

og Novo besluttede derfor at markedsføre

endnu et enzym fra bugspytkirtlen. det hed

amylase og blev brugt i tekstilindustrien til

såkaldt afsletning. da produktionen skulle

i gang, fik en medarbejder, gæringskemi­

keren Bruno steinhardt, en usædvanlig

god ide. han foreslog at fremstille amylase

ved gæring, dvs. man finder frem til en

bakteriestamme, som kan producere

enzymet under en gæringsproces. tanken

var nærliggende, da Novo jo allerede havde

brugt gæringsteknologien til at fremstille

penicillin. Novos ledelse var dog ikke helt

sikker på, at ideen kunne holde, men gav

modstræbende tilladelse til at starte en

række forsøg. Men der var ingen grund

til bekymring. efter kort tid lykkedes det

at få bakterier til at producere amylase, og

begivenheden varslede Novos store succes

med gæring af enzymer.

11

Novo Nordisk historie 27

2 4

3

2 4

3

Novo Nordisk historie28

1 støvfrit Alcalase®.

2 Avisartikler, som fortæller, at vaskemiddel­

enzymer ikke er farlige for forbrugerne.

3 vaskemidler, som indeholder Alcalase®.

et vaskeægte eventyr

i 1960 kom Novos forskere ved et tilfælde

i besiddelse af et bemærkelsesværdigt

enzym. enzymet havde til forskernes for­

bavselse alle de egenskaber, som vaskemid­

delfabrikanterne ledte efter. det kunne

fjerne genstridige pletter fra blod og sved

og virkede ubesværet sammen med andre

stoffer i vaskemidlet. det nye enzymprodukt

fik navnet Alcalase® og blev Novos første

vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring.

i 1963 lancerede et hollandsk firma vaske­

midlet Bio­tex, som indeholdt Alcalase®.

Bio­tex blev en formidabel succes, og inden

længe erobrede vaskemidler med Alcalase®

verdensmarkedet.

vanskeligheder i UsA

i 1969 offentliggjorde et lægevidenskabe­

ligt tidsskrift en artikel, som skabte alvorlige

problemer for Novos enzymproduktion.

Artiklen fortalte, at nogle arbejdere i en

engelsk vaskemiddelfabrik havde fået al­

lergi efter at have indåndet koncentreret

enzymstøv. Artiklen udløste en massiv me­

dieomtale i UsA, da man frygtede, at også

forbrugerne af vaskemidler kunne udvikle

allergi. herefter indledte den amerikanske

forbrugeraktivist ralph Nader en kamp mod

brug af enzymer i vaskemidler, og Novo

erfarede for første gang den store indfly­

delse, en ngo­kampagne kan have på den

offentlige mening og dermed på virksom­

hedens salg. konsekvensen af den megen

opmærksomhed blev, at Novos omsætning

faldt fra mere end 500 mio. kr. i 1969 til

250 mio. kr. i 1971. som følge heraf blev

Novo tillige nødt til at afskedige 400 danske

medarbejdere. Afskedigelserne reducerede

virksomhedens samlede medarbejderstab

fra 2.100 til 1.700.

en lykkelig slutning

For at mindske risikoen for allergi udvik ­

lede Novo støvfrie enzympræparater.

og i november 1971 konkluderede den

amerikanske Food and drug Administration,

at vaskemiddelenzymer ikke var farlige

for forbrugerne. Alle på Novo var lettede,

og i løbet af de næste par år steg såvel

salget af enzymer som antallet af med­

arbejdere atter.

konfrontationen med bl.a. ralph Nader

blev imidlertid kimen til en fortsat dialog

med eksterne interessenter for at udveksle

synspunkter og finde fælles løsninger. dette

fokus udviklede sig i takt med den voksende

interesse for bæredygtig udvikling, og i dag

arbejder Novo Nordisk med en lang række

samarbejdspartnere fra ngo­verdenen.

1

2

1

2

Novo Nordisk historie 29

33

Novo Nordisk historie30

1 i 1980’erne udgjorde vaskemidler med

enzymer cirka halvdelen af vaskemiddel­

markedet i Japan med Novo som eneste

leverandør af enzymer.

2 enzymproduktion i 1969 på Novos nye

enzym fabrik i kalundborg.

3 i 1979 indviede Novo en enzymfabrik

i North Carolina, UsA.

4 Novo tredoblede antallet af medarbejdere

i løbet af 1960’erne.

5 verdens mest moderne enzymfabrik blev

i 1986 bygget ved ishikari­bugten, Japan.

enzymer til stivelsesindustrien

i de følgende år sendte Novo en mængde

nye og forbedrede enzymprodukter på mar­

kedet. ikke blot til vaskemidler, men til en

mængde forskellige industrier. især stivel­

sesindustrien var en stor kunde. de brugte

enzymer til at omdanne stivelse til sukker.

i 1974 kunne Novo markedsføre enzympro­

duktet sweetzyme®, som kunne nedbryde

stivelse til højfruktosesirup – en blanding af

fruktose og glukose med samme sødeevne

som melis. siruppen blev anvendt som

sødemiddel i mange fødevarer, bl.a. læske­

drikke, is og slik. sweetzyme® var det første

immobiliserede enzym, som blev fremstil­

let i store mængder til stivelsesindustrien.

immobiliserede vil sige, at enzymerne kan

bruges uafbrudt i fl ere måneder. UsA blev

langt det største marked for sweetzyme®,

men også lande som Japan og sydkorea

blev store kunder.

Nye fabrikker

For at følge med den stigende efterspørgsel

efter industrielle enzymer besluttede Novos

ledelse at udvide gæringskapaciteten bety­

deligt. det første skridt blev taget, da Novo

i 1969 indviede en enzymfabrik i kalundborg.

i 1979 kunne Novo fejre åbningen af en

fabrik i Franklinton, North Carolina, UsA.

i 1986 byggede virksomheden en fabrik i

Japan – et af verdens største markeder for

industrielle enzymer. og i 1989 kunne Novo

Nordisk indvie en enzymfabrik i Curitiba,

Brasilien.

verdens første fedtspaltende enzym

selv om Novo havde udviklet en lang række

effektive vaskemiddelenzymer, manglede

virksomhedens forskere stadig at løse et

væsentligt problem. det var endnu ikke

lykkedes at fi nde et enzym, som kunne

opløse fedtholdige pletter. i efteråret 1987

skete der imidlertid et gennembrud. som

de første i verden havde Novos forskere held

til at udvikle en bakteriestamme, som kunne

producere et fedtspaltende enzym i store

mængder. enzymet fi k navnet Lipolase®. det

var Novos første enzymprodukt frem stillet

ved genteknologi, og det blev sendt på

markedet blot fi re måneder efter enzymfor­

skernes triumf i laboratoriet. Novo havde

endnu en gang præsteret at udvikle et

enzym med eftertragtede egenskaber, og

inden længe blev Lipolase® anvendt i en

lang række vaskemidler verden over.

11

Novo Nordisk historie 31

2 3

54

2 3

54

Novo Nordisk historie32

1 trisekvens® og andre hormonpræparater

i tabletdispensere.

2 Fyldemaksine konstrueret på Novo til

tabletdispensere med hormonpræparater.

3 Novo markedsførte p­pillen med fotografi er

af ’mor og barn’­skulpturer af kunstneren

kai Nielsen.

Andre farmaceutiske produkter

enzymer og insulin var ikke de eneste

produkter, Novo havde succes med. i 1951

lanceredes heparin Novo, som blev anvendt

til at forhindre blodpropper. Novo solgte

produktet til hospitaler og dialysecentre og

eksporterede det til bl.a. Japan. i slutnin­

gen af 1980’erne begyndte Novo kliniske

afprøvninger af Logiparin® – et lavmoleky­

lært heparin, som havde betydeligt bedre

egenskaber end traditionelt heparin. det

blev lanceret af Novo Nordisk i 1991. i 1994

valgte Novo Nordisk dog at afhænde pro­

duktet, da salget ikke var tilfredsstillende.

i 1964–65 introducerede Novo en række

hormonprodukter, bl.a. p­piller. i midten af

1970’erne viste undersøgelser imidlertid, at

p­pillerne indeholdte et steroid, som i høje

doser var sundhedsskadeligt for hunde.

Forskerne vidste ikke, om steroidet også var

skadeligt for kvinder, men alligevel trak Novo

øjeblikkeligt pillerne væk fra markedet. Novo

opgav dog ikke forskningen inden for gynæ­

kologien og lancerede i 1977 trisekvens® og

i 1984 kliogest®. Begge er hormonpræpa­

rater (hrt) til behandling af gener i forbin­

delse med kvinders overgangsalder og som

forebyggelse mod knogleskørhed.

Novo satsede også på at udvikle lægemidler

til behandling af sygdomme i centralner­

vesystemet (CNs). dette forskningsområde

blev styrket, da Novo i 1986 overtog den

danske lægemiddelvirksomhed Ferrosan

A/s, som havde tilknyttet internationalt

anerkendte CNs­forskere. som resultat af

denne forskning kunne Novo i 1992 lancere

seroxat®, som er et middel til behandling af

depressioner. i 1995 valgte Novo Nordisk at

afhænde Ferrosan. det skyldtes, at ledelsen

ønskede at koncentrere indsatsen om kon­

cernens hovedforretningsområder.

1

2

1

2

Novo Nordisk historie 33Novo Nordisk historie 33

33

Novo Nordisk historie34

Nyheder fra Nordisk

1 Nanormon® var det første humane

væksthormon, som Nordisk fremstillede.

2 Norditropin®.

3 Norditropin® fremstilles ved gæring

af gensplejsede mikroorganismer.

i begyndelsen af 1960’erne fik hagedorn

besøg af professor i børnesygdomme

henning Andersen. Professoren havde i sit

arbejde set de ulykkelige konsekvenser af

vækstforstyrrelser hos børn. han bad derfor

hagedorn om at starte en produktion af

humant væksthormon, som blev brugt til

behandling af dværgvækst. et ganske godt

forslag, da Nordisks erfaring med oprens­

ning af insulin også kunne bruges til at

udvinde og oprense væksthormon.

Produktionen går i gang

væksthormon blev udvundet fra men­

neskets hypofyse, som er en ærtstor kirtel

beliggende i hjernens underside. hagedorn

og hans medarbejdere gik derfor i gang

med at indsamle hypofyser på hospitalernes

patologiske afdelinger. indsamlingen skete

efter helt bestemte regler. Når hypofyserne

var udtaget, blev de nedfrosset og bragt

til Nordisk, hvor hormonet blev udvundet.

i 1966 behandlede henning Andersen

de første patienter med væksthormonet

Nanormon®, som var fremstillet på Nordisk.

resultaterne var gode, og i 1973 blev

Nanormon® godkendt af sundhedsmyndig­

hederne i danmark.

stigende salg

i løbet af 1970’erne og 80’erne steg salget

af Nanormon® stærkt. det meste blev

eksporteret, og Nordisk blev en af verdens

største producenter og eksportører af hu­

mant væksthormon. succesen skyldtes bl.a.,

at Nordisk havde udviklet nye rensnings­

metoder, som forbedrede væksthormonets

renhed.

På Nordisk undersøgte man også – i sam­

arbejde med lægerne på Niels steensens

hospital – hvor ofte patienterne skulle tage

væksthormon. Normalt tog patienter en

bestemt mængde væksthormon hver anden

dag. Men virksomhedens forskere opda­

gede, at patienter voksede langt bedre,

hvis væksthormonet blev taget hver dag.

1

2

1

2

Novo Nordisk historie 35

33

Novo Nordisk historie36

1 et par af Nordisks laboratorie­ og produktions­

bygninger i Gentofte ca. 1987.

2 Blodprodukterne blev fremstillet af plasma

fra donorblod.

3 optimering af gæringsprocesser ved

fremstilling af væksthormon.

4 Nordiject®, som patienterne let og næsten

smertefrit kan indsprøjte væksthormon med.

5 en sygeplejerske forklarer, hvordan

Nordiject® skal bruges.

Genteknologi

Når børn med dværgvækst blev behandlet

med Nanormon®, fik de en normal eller

næsten normal højde. Men da det var van­

skeligt at fremskaffe tilstrækkelige mæng­

der hypofyser fra mennesker, var det ikke

muligt at behandle alle børn, som havde

brug for det.

i 1982 begyndte Nordisk derfor at fremstille

humant væksthormon ved hjælp af gen­

splejsede mikroorganismer. Genteknologien

betød, at man nu kunne producere så

store mængder væksthormon, at alle børn

med dværgvækst kunne behandles. i 1985

indledte Nordisk de første behandlinger

med det nye, gensplejsede væksthormon,

som fik navnet Norditropin®. i 1988 blev

det godkendt i de fleste europæiske lande

og i Japan.

i slutningen af 1980’erne undersøgte

forskere på Nordisk, om Norditropin® kunne

bruges til behandling af andre sygdomme,

bl.a. turners syndrom, børn, der er korte

som følge af kronisk nyresygdom, og

voksne med væksthormonmangel.

i 1990 blev Norditropin® godkendt til be­

handling af turners syndrom, og i 1995 blev

væksthormonet markedsført til behand­

ling af korte børn med kronisk nyresyg­

dom. i 1989 markedsførte virksomheden

Nordiject®, en pensprøjte, som patienterne

kunne injicere væksthormon med.

Blodplasmaprodukter

efter opfordring fra de danske sund­

hedsmyndigheder lancerede Nordisk i

1970’erne også en række produkter, som

var fremstillet af plasma fra donorblod.

sundhedsmyndighedernes opfordring skyld­

tes, at verdenssundhedsorganisationen

(Who) havde bedt de enkelte lande om at

blive selvforsynende med blodprodukter.

1

2

1

2

Novo Nordisk historie 37

3

544

3

54

Novo Nordisk historie38

1 Blodplasmaprodukter fra Nordisk.

2 Gæringstank til fremstilling af væksthormon.

3 Blodplasmaproduktion.

Albumin og blødermedicin

det første blodplasmaprodukt, som Nordisk

introducerede, var albumin. Produktet

blev anvendt til at behandle patienter,

som havde lidt væsketab, f.eks. i forbin­

delse med trafikulykker eller operationer.

virksomheden startede også en produktion

af blødermedicinen faktor viii og faktor iX.

Blødersygdomme er kendetegnet ved, at

blodet mangler evnen til at koagulere, dvs.

størkne. Men behandling med faktorpro­

dukterne betyder, at bløderpatienternes

blod koagulerer næsten normalt. i løbet af

1980’erne leverede Nordisk blodprodukter

til en stor del af det danske marked.

Nye produkter udvikles

i de følgende år introducerede Nordisk

en række nye og forbedrede blodproduk­

ter. i 1988 udviklede Nordisk produktet

Nordimmun®. det blev givet til mennesker,

som havde en nedsat evne til at danne

antistoffer. i 1991 blev det markedsført i

danmark af Novo Nordisk og erobrede på

blot to år omkring halvdelen af det danske

marked. inden længe blev produktet også

markedsført på det europæiske marked.

i 1988 startede Nordisk udviklingen af

Nordiate® – et nyt, dobbelt virusinaktiveret

faktor viii­produkt, som var op mod 10 gan­

ge renere end tidligere faktor viii­produkter.

i 1995 blev det markedsført i danmark af

Novo Nordisk.

Blødersagen

i lighed med en række andre lande i og

uden for europa fik også danmark sin

’blødersag’. det skete, da danmarks Bløder­

forening i 1987 indledte et civilt søgsmål

mod indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen

og Nordisk. Bløderforeningen mente, at en

række danske blødere var blevet smittet med

hiv­virus efter at have anvendt blødermedicin

fra Nordisk. i 1995 faldt dommen i Østre

Landsret. retten fandt det ikke bevist, at blø­

derpatienterne var smittet af blodprodukter

fra Novo Nordisk, som derfor blev frifundet.

1

2

1

2

Novo Nordisk historie 39

33

Novo Nordisk historie40

en offensiv fusion

1 Novo Nordisks logo, som det så ud efter

fusionen i 1989.

2 Novo Nordisks to øverste ledere, henry

Brennum (til venstre) fra Nordisk og Mads

Øvlisen fra Novo. i 1990 døde henry

Brennum, hvorefter Mads Øvlisen blev

administrerende direktør.

3 virksomhedernes konkurrenceevne blev

forbedret betydeligt ved fusionen.

siden den beskedne start i 1920’erne var

der sket meget. Nordisk havde i slutnin­

gen af 1980’erne udviklet sig til verdens

tredjestørste insulinproducent og en af

verdens største producenter og eksportører

af humant væksthormon.

Novo var blevet verdens næststørste insulin­

producent og verdens største producent af

industrielle enzymer. Begge virksomheder

eksporterede over 90% af produktionen og

havde datterselskaber og informationskon­

torer i en lang række lande verden over.

Novo Nordisk A/s

i januar 1989 kom meddelelsen om, at

Nordisk Gentofte A/s og Novo industri

A/s* var blevet sammenlagt til én virksom­

hed, som havde fået navnet Novo Nordisk

A/s. danmark fik herved verdens førende

producent af insulin. Beslutningen om at

fusionere blev truffet, fordi et samarbejde

mellem de to virksomheders stærke forsk­

ningsenheder ville øge mulighederne for at

udvikle nye produkter inden for diabetesbe­

handling og intensivere forskningsindsatsen

på andre områder. og tilsammen kunne de

to få en styrke, som ville forbedre konkur­

renceevnen på det internationale marked.

to konkurrenter igennem mere end 60 år

havde opgivet kampen mod hinanden og

kunne nu koncentrere alle kræfterne om

verdensmarkedet, som de i forening langt

bedre kunne erobre.

1

2

* Med virkning fra januar 1976 blev moder­

selskabet Novo terapeutisk Laboratorium

A/s sammenlagt med sit datterselskab

under navnet Novo industri A/s.

1

2

Novo Nordisk historie 41

333

Novo Nordisk historie42

1 Novo Nordisk Fondens flagskib er Novo

Nordisk Prisen. Professor, dr.med. Jan

Fahrenkrug (t.v.), formand for Novo

Nordisk Fondens Prisbedømmelseskomite,

overrækker Novo Nordisk Prisen 2009 til

adm. direktør, professor, dr.med. søren

Nielsen.

2 Nordisk insulinfond blev grundlagt i 1926.

3 Novos Fond blev etableret i 1951.

4 Novo Nordisk Fonden blev dannet i 1989 ved

en fusion af Nordisk insulinfond og Novos

Fond.

Novo Nordisk Fonden

ved fusionen i 1989 dannede man også

Novo Nordisk Fonden – en selvejende insti­

tution, som har til formål at skabe et stabilt

fundament for driften af Novo Nordisk samt

yde bistand til videnskabelige, humanitære

og sociale formål.

Fonden ejer alle A­aktier og har derved

stemmeflertallet på generalforsamlingerne.

det sikrer, at Novo Nordisk forbliver en

selvstændig, dansk virksomhed.

de penge, som Fonden uddeler til viden­

skabelige, humanitære og sociale formål,

kommer fra udbytte af Fondens aktier i

Novo Nordisk samt fra renter og kursgevin­

ster. Fonden ledes af en fondsbestyrelse,

som ikke er involveret i den daglige ledelse

af virksomheden.

Nordisk insulinfond

det var imidlertid ikke første gang i Novo

Nordisks historie, at en fond blev oprettet.

i 1926 stiftede krogh og hagedorn Nordisk

insulinfond. Fonden havde til formål at

give økonomisk støtte til videnskaben.

Fondens midler bestod af en del af Nordisk

insulinlaboratoriums overskud samt afkastet

fra Fondens egenkapital. indtil fusionen

bestod bestyrelsen i Nordisk insulinfond af

12 videnskabsmænd fra de skandinaviske

lande, og August krogh blev dens første

formand i 1926.

Novos Fond

i 1951 oprettede harald og thorvald

Pedersen Novos Fond. Novo befandt sig på

dette tidspunkt i en rivende udvikling, og

Fonden skulle sikre Novos fremtid som en

uafhængig, dansk virksomhed. Brødrene

besluttede også, at Fonden skulle give øko­

nomisk støtte til videnskabelige, humanitæ­

re og sociale formål. Novos Fond, Nordisk

insulinfond og i dag Novo Nordisk Fonden

har haft stor betydning for den lægeviden­

skabelige forskning i danmark.

11

Novo Nordisk historie 43

3

2 4

3

2 4

3

Novo Nordisk historie44

1 Aleksey evstratov bor i rusland og har

type 1­diabetes.

2 diabetesklinik i tanzania.

3 i 2001 etablerede Novo Nordisk verdens­

diabetesfonden (World diabetes Foundation)

med det formål at støtte projekter, der

kan forbedre diabetesbehandlingen i

udviklingslandene.

4 i 2005 blev Novo Nordisk haemophilia

Foundation grundlagt med det formål

at støtte projekter, som medvirker til

at forbedre behandlingen af hæmofili

i udviklingslandene.

5 Lu Zhongqian fra kina, her sammen med

sine forældre, er en af de hæmofilipatienter,

som har gavn af det første veludførte

projekt i kina med støtte fra Novo Nordisk

haemophilia Foundation.

en global udfordring

international diabetes Federation (idF)

vurderer, at der i 2009 var ca. 285 millioner

voksne diabetikere i verden; organisationen

anslår desuden, at antallet på verdens­

plan vil stige til 435 millioner inden 2030.

dermed er diabetes, som er en af de mest

omkostningskrævende sygdomme i både

menneskelig og økonomisk henseende,

på vej til at blive et af verdens største

sundhedsproblemer. ikke mindst i udvik­

lingslandene, hvor stigningen i antallet af

type 2­diabetikere har antaget epidemisk

karakter, er der behov for en øget indsats

over for sygdommen. det er baggrunden

for, at Novo Nordisk i 2001 tog en række

initiativer, som har til formål at forbedre

diabetesbehandlingen i udviklingslandene.

initiativerne, som er kendt under fællesbe­

tegnelsen LeAd (Leadership in education

and Access to diabetes care), er baseret

på samarbejde med internationale interes­

seorganisationer, lokale myndigheder og

diabetesforeninger.

verdensdiabetesfonden

det mest markante af LeAd­initiativerne

er verdensdiabetesfonden (World diabetes

Foundation), en uafhængig fond, hvis

formål er at støtte projekter, som kan gøre

diabetesbehandlingen bedre i udvik­

lingslandene. Fonden er stiftet af Novo

Nordisk, som har forpligtiget sig til at give

fonden 500 mio. kr. over de næste 10 år.

verdensdiabetesfonden er en moderne fort­

sættelse af Novo Nordisk Fondens tradition

for at bidrage til humanitært og videnska­

beligt arbejde.

hæmofili

Adgang til behandling er også et problem

for mennesker med hæmofili (blødersyg­

dom) i udviklingslandene, hvor 75% af

verdens hæmofilipatienter bor. Mange er

ikke diagnosticeret og får ikke den rette be­

handling, da hæmofili er en underprioriteret

sygdom i disse lande.

Novo Nordisk haemophilia Foundation

For at imødekomme dette behov og

samtidig sætte hæmofili højere på den

globale agenda påbegyndte Novo Nordisk

i 2005 et nyt initiativ, nemlig Novo Nordisk

haemophilia Foundation (NNhF). NNhF

samarbejder med hæmofiliorganisationer,

myndigheder og andre relevante par­

ter om udviklingsprogrammer inden for

bl.a. patientundervisning, uddannelse

af sundhedspersonale og etablering af

faciliteter til diagnosticering og registrering.

Finansieringen tilvejebringes via bidrag fra

Novo Nordisk haemophilia Foundation.

11

Novo Nordisk historie 45

2 3

54

2 3

54

Novo Nordisk historie46

1 Novo Nordisks første miljørapport udkom

i 1994. Året efter fik virksomheden prisen

for det bedste miljøregnskab i europa.

2 Princippet om den tredobbelte bundlinje.

3 i 2007 blev der indgået en aftale om, at

Novo Nordisks energibesparelser øremærkes

til køb af strøm fra doNG energys vindmølle­

park i Nordsøen.

4 organisk affald genbruges som gødning.

5 Forsøgsdyrenes forhold på Novo Nordisk

bliver til stadighed forbedret.

Bæredygtig udvikling

i 1974 kom danmarks første miljøbeskyt­

telseslov, og i 1975 oprettede Novo en

selvstændig miljøafdeling, som bl.a. målte

spildevand, støj og lugt fra produktionen.

i 1992 afholdt FN en miljøkonference i rio

de Janeiro. For Novo Nordisk blev rio­

konferencen en inspiration, som forstærke­

de virksomhedens engagement i bæredyg­

tig udvikling.

Miljørapporter

som den første virksomhed i danmark

og en af de første i verden udarbejdede

Novo Nordisk en miljørapport i 1993.

rapporten redegjorde for virksomhedens

ressourceforbrug, udledninger og antallet

af forsøgsdyr. Miljørapporten blev udgivet

i 1994. herefter har Novo Nordisk hvert år

sat nye mål for den miljømæssige indsats.

der arbejdes på at udnytte ressourcerne

bedre og nedsætte antallet af forsøgsdyr.

Miljørapporterne har medvirket til at fast­

holde fokus på forbedringer og på at skabe

gennemsigtighed omkring forbrug og mål.

socialrapporter

i 1999 udgav Novo Nordisk sin første

socialrapport, som handlede om året 1998.

rapporten opstillede mål og fulgte op på

resultaterne af virksomhedens indsats for

at leve op til sit sociale ansvar i forhold til

medarbejdere, patienter, lokalsamfund

og øvrige interessenter. i 2002 tilsluttede

Novo Nordisk sig FN’s Global Compact til

fremme af god virksomhedsadfærd inden

for menneskerettigheder, arbejdstager­

rettigheder, miljø og antikorruption. i

2006 blev Novo Nordisk medlem af WWF

verdensnaturfondens Climate savers­

initiativ og indgik en aftale om at reducere

Co2­udledninger med 10% i 2014 set i

forhold til 2004, trods forventet kraftig

stigning i produktionskapaciteten.

den tredobbelte bundlinje

i 2004 ændredes selskabets vedtægter, og

det blev præciseret, at virksomheden vil

“tilstræbe at gennemføre sine aktiviteter

på en økonomisk, miljømæssigt og socialt

ansvarlig måde”. dermed understregede

Novo Nordisk forpligtelsen til principperne

om den såkaldte tredobbelte bundlinje.

virksomhedens resultater er siden blevet

rapporteret i en årsrapport, hvori de sociale

og miljømæssige præstationer er fuldt inte­

greret med de finansielle resultater.

11

Novo Nordisk historie 47

Patienter

Finansieltansvarlig

Socialtansvarlig

Miljømæssigtansvarlig

23

34 445

32

Novo Nordisk historie48

1 i 1997 blev et nyt fabriksanlæg i koriyama,

Japan, taget i anvendelse.

2 i 2000 blev en fabrik på 16.000 m2 indviet

i hillerød til produktion af insulinpennen

NovoLet®. to år senere lagde man grund­

stenen til en ny fabrik til produktion af

Novoseven®.

3 i 2007 blev Novo Nordisks insulinproduktions­

anlæg i Montes Claros, Brasilien, udvidet, og

produktionen på stedet femdoblet.

4 ved en ceremoni den 7. november 2008 blev

de første spadestik taget til Novo Nordisks

nye fabrik i tianjin, kina.

Forretningsstrategi

i 1994 iværksatte Novo Nordisk en ny for­

retningsstrategi, som skulle sikre virksomhe­

den fremgang i en hastigt foranderlig

og stadig mere konkurrencepræget verden.

der skulle fokuseres på de to hovedfor­

retningsområder, health Care og enzyme

Business, mens andre områder som f.eks.

Ferrosan (kosttilskud og andre håndkøbs­

produkter) og Plant Protection (biologisk

plantebeskyttelse) blev solgt fra.

inden for health Care var planen, at diabe­

tesområdet skulle udvikles til at omfatte et

bredere sortiment af produkter og ydelser,

som kunne give patienter og behandlere

bedre behandlingsmuligheder. tillige skulle

væksthormon og hormonpræparater (hrt

– hormone replacement therapy) søges

styrket med nye indikationer og markedsfø­

ring på nye markeder.

Bedst på vores markeder

den målrettede forretningsstrategi blev i

1996 fulgt af en reorganisering af stabs­ og

servicefunktionerne, og året efter blev le­

delsesstrategien tilpasset. Arbejdsgange og

aktiviteter, som ikke tilførte Novo Nordisk

væsentlig værdi, blev fjernet, og de frigjorte

ressourcer blev anvendt til udvikling og

marketing. Forandringsprocesserne gav

resultater og var medvirkende til, at Novo

Nordisk i årene op mod år 2000 opnåede

markant fremgang i både omsætning og

markedsandele. i 2001 var salget over en

femårig periode fordoblet.

Både i europa, UsA og Japan var markeder­

ne i vækst. det samme gjorde sig gældende

andre steder i mindre veludviklede marke­

der i Østeuropa, Asien og Latinamerika. i

takt med den stigende omsætning blev der

brug for stadig større, mere moderne pro­

duktionsfaciliteter og fl ere medarbejdere.

derfor påbegyndte Novo Nordisk i 2001

det største investeringsprogram i virksom­

hedens historie.

Øget globalisering

de følgende år blev virksomheden stadig

mere globaliseret. i løbet af det første årti

af det 21. århundrede investerede Novo

Nordisk blandt andet i store nye produkti­

onsanlæg i Brasilien og kina og gennemfør­

te en stor udvidelse af organisationen uden

for danmark. i 2007 havde Novo Nordisk

for første gang mere end halvdelen af sine

medarbejdere uden for danmarks grænser.

et stærkt fokus på virksomhedens kerne­

kompetencer kombineret med viljen til

at investere på markeder med langsigtet

vækstpotentiale er hjørnestene i Novo

Nordisks forretningsstrategi for fremtiden.

11

Novo Nordisk historie 49

3

2 3

4

2 3

4

Novo Nordisk historie50

et enestående produkt

i 1996, efter mere end 10 års udvikling,

introducerede Novo Nordisk et enestående

produkt, Novoseven®, til gavn for blødere,

der ikke reagerer på traditionel blødermedi­

cin. Novoseven® er et gensplejset blod­

koagulationsprotein (rFviia), som sikkert

og effektivt fremmer blodkoagulation hos

blødere med antistoffer over for faktor viii

eller iX. Brugen af Novoseven® steg mar­

kant efter lanceringen i UsA i 1999.

i 2004 blev Novoseven® godkendt til be­

handling af medfødt faktor vii­mangel og

Glanzmanns trombasteni. i UsA godkendte

man i 2005 også Novoseven® til anvendelse

i forbindelse med kirurgi hos bløderpa­

tienter samt til erhvervet hæmofi li i 2006.

sideløbende begyndte Novo Nordisk også

at udvikle forbedrede behandlingsmulighe­

der inden for almindelig hæmofi li samt nye

versioner af Novoseven® molekylet.

Flere nye produkter

også inden for Novo Nordisks øvrige fokus­

områder – væksthormonbehandling og

hrt – blev nye produkter lanceret omkring

årtusindskiftet.

væksthormonbehandling

inden for humant væksthormon er Novo

Nordisk en førende producent. i 1999

lancerede man Norditropin® simpleXx®

– verdens første fl ydende væksthormon.

Brugervenligheden blev yderligere forenk­

let, da produktet i 2003 blev lanceret i

engangspennen NordiFlex®. Norditropin®

er godkendt til behandling af væksthor­

monmangel hos børn og voksne, turners

syndrom, sGA (small for Gestational Age),

kronisk nyresygdom, Noonans syndrom

og skeletdysplasi.

hormonpræparater (hrt)

Novo Nordisk er også en af verdens

største producenter af hormonpræpara­

ter (hrt) og tilbyder et udvalg af lav­ og

ultralavdosisprodukter til behandling af

gener i forbindelse med overgangsalde­

ren. Lavdosiskombinationspræparaterne

Activella® og Novofem® lanceredes i hhv.

1998 og 2000, efterfulgt af ultralavdosis

eviana® i 2007. endelig blev ultralavdosis

vagifem® 10 mikrogram lanceret i 2010

til lokalbehandling af vaginal atrofi .

1 Novoseven® betyder længere forventet

levealder og større livskvalitet for bløder­

patienterne.

2 Ulla hedner, forsker hos Novo Nordisk og

professor ved Lund Universitet i sverige, fi k

ideen, der ledte til udviklingen af Novoseven®.

3 i 1983 offentliggjorde Ulla hedner og Walter

kisiel de første forskningsresultater om

behandling af bløderpatienter med faktor viia

i tidsskriftet Journal of Clinical Investigation.

4 seksårige Patrick Moll fra tyskland har vækst­

hormonmangel.

5 Norditropin NordiFlex®.

11

Novo Nordisk historie 51

2

4

3

5

2

4

3

5

Novo Nordisk historie52

1 innoLet®.

2 Zouheira harrabi fra tunesien har type 1­

diabetes.

3 Levemir® FlexPen®, Novorapid® FlexPen®

og NovoMix® 30 FlexPen®.

4 victoza® pen.

en vifte af produkter tilbehandling af diabetesi 1998 blev resultaterne af verdens hid­

til største diabetesundersøgelse, UkPds

(United kingdom Prospective diabetes

study), offentliggjort. de viste, at der var

behov for bedre blodsukkerregulering, og

resultaterne understøttede dermed Novo

Nordisks strategi inden for diabetes.

Moderne insuliner

Med de såkaldte moderne insuliner (insulin­

analoger) nåede man en ny milepæl inden

for insulinbehandling. Moderne insuliner

er molekyler, som på enkelte punkter er

ændret i forhold til human insulinmole­

kylet, hvorved insulinens virkningsprofi l

ændres. den hurtigtvirkende moderne

insulin Novorapid® blev markedsført på

det europæiske marked i 1999 samt to år

senere i UsA og Japan. Novorapid® giver

både en bedre regulering af blodsukkeret

i forbindelse med måltiderne og mulighed

for en friere livsstil, fordi injektionen kan

tages umiddelbart før eller efter måltidet.

På basis af Novorapid® fremstillede Novo

Nordisk et insulinprodukt med både en

hurtigtvirkende og en langtidsvirkende

komponent, en såkaldt dobbeltvirkende

moderne insulin. det første dobbeltvirkende

produkt, NovoMix® 30, blev lanceret i 2002.

to år senere lancerede man den langtidsvir­

kende moderne insulin Levemir®, der med

kun én daglig injektion dækker de fl este

diabetikeres behov for basal insulin – vel

at mærke uden den vægtøgning, der ofte

har fulgt med insulinbehandling. Med disse

nye produkter blev Novo Nordisk verdens

første virksomhed med et fuldt sortiment af

moderne insuliner.

injektionssystemer

samtidig med de nye insulinprodukter blev

der også lanceret fl ere avancerede injek­

tionssystemer til insulin. i 2001 kom f.eks.

innoLet®, der er specielt egnet for diabeti­

kere med nedsat syn eller svigtende fi nger­

færdighed. samme år introducerede Novo

Nordisk den nye engangspen FlexPen®.

en ny slags behandling

Med introduktionen af victoza® på det

europæiske marked i 2009, bevægede

Novo Nordisk sig ind på en ny måde at

behandle type 2­diabetes. victoza® er en

human GLP­1­analog (glukagonlignende

peptid­1) til dosering én gang daglig udvik­

let til behandling af voksne med type 2­

diabetes. victoza® virker ved kun at

stimulere frigivelsen af insulin, når blodsuk­

keret bliver for højt. victoza® giver bedre

blodsukkerregulering og andre fordele, bl.a.

vægttab, reduktion af blodtrykket og en

bedre betacellefunktion. dårlig betacelle­

funktion er en vigtig indikator for sygdom­

mens forværring.

11

Novo Nordisk historie 53

3

2 3

4

2 3

4

Novo Nordisk historie54

1 Medarbejderaktier blev tilbudt af Novo

for første gang i 1974.

2 Novo Nordisks vision 21 blev præsenteret

for de ansatte i en farverig form, der kunne

foldes sammen til en stående figur og stilles

på et skrivebord. Figuren fik kælenavnet

‘mælkekartonen’.

11

engagement og værdier

efterhånden som Novo ekspanderede,

opstod der i begyndelsen af 1970’erne

et behov for at præcisere de idealer, der

havde kendetegnet virksomheden siden

grundlæggelsen. Formålet var at engagere

medarbejdere og ledelse i en fælles bestræ­

belse på at gøre Novo til en globalt førende

virksomhed og samtidig holde de historiske

idealer i hævd.

idegrundlag og vision

Novos første idegrundlag blev offentlig­

gjort i 1974, samme år som virksomhe­

dens B­aktier blev noteret på københavns

Fondsbørs. det fremgik af idegrundlaget,

at Novo som en uafhængig virksomhed ville

medvirke til at opfylde samfundets behov

for medicin og industrielle processer. Novo

ønskede desuden at basere sin virksomhed

på et højt etisk grundlag i et åbent, kom­

munikativt miljø.

idegrundlaget blev jævnligt taget op til

revision og yderligere bearbejdet. de grund­

læggende idealer forblev dog de samme.

virksomhedens første vision, Novo Nordisk

vision 21, blev lanceret i 1994 som en vide­

reudvikling af idegrundlaget. den var for­

muleret på en måde, som kædede konkrete

mål sammen med langsigtede strategier i

Novo Nordisks globale udvikling. i visionen

erklærede Novo Nordisk ønsket om at være

den bedste inden for sine forretningsområ­

der. samtidig skulle virksomheden være en

udfordrende arbejdsplads med fire værdier:

ambitiøs, ansvarlig, ærlig og åben. Alle

Novo Nordisks medarbejdere skulle i det

daglige arbejde stræbe efter at realisere

såvel vision som værdier.

Medarbejderaktier

i løbet af de årtier, hvor først idegrundlaget

og siden vision 21 blev lanceret, blev der

samtidig udviklet en række understøt­

tende initiativer for at motivere og uddanne

medarbejderne.

i 1974 – samme år, som Novo blev børsno­

teret og offentliggjorde sit idegrundlag – fik

medarbejderne f.eks. mulighed for at blive

medejere ved køb af aktier til en favorabel

kurs. det følgende år blev der ved Novos

50­års jubilæum givet medarbejderaktier til

alle. Novo ønskede hermed både at takke

for arbejdsindsatsen og forstærke interes­

sen for virksomheden. siden er virksom­

hedens ansatte med nogle års mellemrum

blevet tilbudt køb af medarbejderaktier på

fordelagtige vilkår.

Novo Nordisk historie 55

2

Novo Nordisk historie56

1 deltagere i lederskabsprogrammet Lighthouse

får ny indsigt ved den kinesiske Mur; billedet

er fra 2006.

2 Novo Nordisk rekrutterer og uddanner talent­

fulde studerende fra hele verden gennem

virksomhedens Graduate Programme.

3 Novo Nordisks facilitatorhold i 2007.

4 i maj 2011 åbnede Novo Nordisk Centre

of Learning på det historiske Favrholm Gods

ved hillerød.

11Uddannelse og træning

For at medarbejderne kunne leve op til de

krav, der fulgte med koncernens vækst og ud­

vikling, blev der op igennem 1970’erne i Novo

sat et stigende fokus på uddannelse. talrige

kurser blev gennemført, bl.a. inden for tek­

niske emner, sprog, økonomistyring, ledelse,

samarbejde og sikkerhed. i 1982 blev et nyt

uddannelsescenter taget i brug i Bagsværd, og

i midten af 1980’erne var der ca. 3.000 med­

arbejdere om året, der deltog i en eller anden

form for kursusvirksomhed på centret.

ved fusionen med Nordisk i 1989 blev med­

arbejderuddannelse et vigtigt redskab til at

integrere de to virksomhedskulturer og sikre,

at alle ansatte arbejdede ud fra samme grund­

læggende tankesæt. samtidig kunne Novo

Nordisk nu tilbyde en vifte af kompetenceret­

tede uddannelser, som voksede i takt med

virksomhedens vækst i og uden for danmark.

de enkelte enheder og datterselskaber fik stor

frihed til at udvikle uddannelser efter lokale

behov, mens man fra central side støttede

disse tiltag, sikrede det fælles værdigrundlag

og skabte en fælles tilgang til udvikling af

ledertalenter.

Medarbejderudvikling med rodfæste i virk­

somhedens værdier er i dag stadig højt prio­

riteret som en måde at fastholde talentfulde,

engagerede mennesker.

i 1985 indførte virksomheden det såkaldte

Novo samtaleprogram. Alle funktionæ­

rer deltog i programmet, hvor de hvert år

sammen med deres ledere drøftede deres

indsats, behov, planer og ønsker i forbindelse

med jobbet. også i tiden efter fusionen med

Nordisk og frem til i dag blev samtaler af

denne art en fast del af arbejdslivet for mange

i virksomheden.

Facilitatorer

i 1997 etablerede Novo Nordisk en særlig

gruppe interne konsulenter kaldet facili­

tatorer. disse meget erfarne ledere skulle

vurdere, i hvor høj grad virksomheden

handlede i overensstemmelse med sine vær­

dier. ved at indhente data og gennemføre

interviews, især med de ansatte, afgjorde

facilitatorerne, om virksomhedens værdier

og ledelsesfilosofier blev overholdt i det

daglige arbejde, eller om der var behov for

forbedringer.

i dag foretager facilitatorerne deres kon­

trol i forhold til adfærdskodekset Novo

Nordisk Way (tidligere Novo Nordisk Way of

Management). Med denne unikke tilgang

er facilitatorerne med til at bevare virksom­

hedens stærke kultur og tilgang til ansvarlig

forretningspraksis.

Novo Nordisk historie 57

2 3

4

2 3

4

Novo Nordisk historie58

Novo Gruppen – én virksomhedbliver til flereden 13. november 2000 blev et nyt

kapitel føjet til Novo Nordisks historie.

virksomhedens forretningsområder, health

Care og enzyme Business, blev ved en

ekstraordinær generalforsamling opdelt i

selvstændige aktieselskaber.

Navnet Novo Nordisk A/s blev videreført

af det tidligere health Care, mens enzyme

Business som selvstændig virksomhed fi k

navnet Novozymes A/s. samtidig etab­

lerede man holdingselskabet Novo A/s,

som fremover skulle forvalte Novo Nordisk

Fondens midler – herunder alle A­aktier i

begge selskaber. Formålet med den nye

struktur var at give hvert selskab et vel­

defi neret fokusområde og dermed større

operationel frihed, så de hver især kunne

skabe en entydig profi l på deres markeder.

de tre nye selskaber indgår i dag i Novo

Gruppen, der er en familie af selvstændige

virksomheder med et fælles værdigrundlag,

som er beskrevet i gruppens charter.

virksomhedens værdier

Med opdelingen blev Novo Nordisk en

fokuseret lægemiddelvirksomhed, men

værdierne er de samme som før. Novo

Nordisk­vejen (the Novo Nordisk Way of

Management), som blev offentliggjort sam­

tidig med den nye organisation, beskriver

visionen, charteret og politikkerne, der

gælder for selskabets medarbejdere verden

over.

samtidig med etableringen af de nye selska­

ber fandt et generationsskifte sted. Novo

Nordisks leder gennem 19 år, Mads Øvlisen,

trådte tilbage som administrerende direktør.

han blev erstattet af Lars rebien sørensen,

der har været ansat i Novo siden 1982, og

har været medlem af direktionen fra 1994.

i år 2000 overtog Lars reiben sørensen

ledelsen af det nye Novo Nordisk.

1

1 Novo Nordisks tidligere og nuværende

administrerende direktør: Mads Øvlisen

og Lars rebien sørensen.

2 spaltningsdokumentet blev offentliggjort

inden den ekstraordinære generalforsamling

13. november 2000.

3 Apis­tyren, Novo Nordisks logo, fi k en anden

udformning, da det nye Novo Nordisk blev

etableret.

4 Novo Nordisk­vejen indeholder virksomhedens

grundlæggende vision, værdier og politikker.

5 karin sørensen, Novo Nordisk­medarbejder

i danmark.

1

2

Novo Nordisk historie 59

3

3 5

4

3 5

4

Novo Nordisk historie60

Novo Nordisk er sine medarbejdereNovo Nordisk indledte det 21. århundrede

med en ny ledelse, en fokuseret forretnings­

strategi og en erkendelse af, at virksom­

hedens succes bygger på medarbejdernes

dygtighed og engagement. Parallelt med

uddannelses­ og facilitatorarbejdet blev der

nu lanceret nye initiativer for yderligere at

styrke de ansattes engagement.

Patienter i fokus

For at vise, hvordan medarbejderne var

med til at ændre liv, indledte Novo Nordisk i

2000 en række ‘Mød kunden’­møder, hvor

diabetikere og andre patienter inden for

koncernens terapiområder fortalte om deres

behov og udfordringer. Møderne blev siden

integreret i det obligatoriske introduktions­

forløb for nye medarbejdere i den danske

del af Novo Nordisk, mens der i dattersel­

skaberne afholdes tilsvarende arrangemen­

ter på frivillig basis.

stolthed

engagementet hos Novo Nordisks med­

arbejdere kommer stærkt til udtryk i

takeAction­programmet, som blev lance­

ret i 2003. her har de ansatte mulighed

for at deltage i frivillige projekter, som

tager afsæt i princippet om den tredob­

belte bundlinje. Projekterne omfatter alt

fra diabetesoplysning til katastrofehjælp,

og deltagerne fortæller, at programmet

skaber stolthed over at være ansat hos

Novo Nordisk.

i 2008 blev ‘Life­Changing Careers’ lanceret

som et globalt employer brand, der udtryk­

ker, hvad Novo Nordisk tilbyder nuværende

og potentielle ansatte. Brandet understreger

muligheden for at ændre eget og andres

liv i løbet af en karriere i Novo Nordisk og

formidler, hvordan koncernen adskiller sig

fra andre arbejdsgivere på et globaliseret

arbejdsmarked.

en ny vej

ti år efter lanceringen af Novo Nordisk Way

of Management blev dokumentet opda­

teret, koncerndirektionen hentede input

fra små 1.000 interessenter i og uden for

Novo Nordisk for at sikre, at den nye version

afspejlede en global virksomhed, som på

10 år havde mere end fordoblet sin med­

arbejderskare og tredoblet sin omsætning.

den nye ‘Novo Nordisk Way’ blev lanceret

2. februar 2011.

de grundlæggende værdier var de samme

som før, men dokumentet var væsentligt

kortere og formen mere enkel. samtidig

blev der lagt op til en engageret diskussion

blandt medarbejderne i alle verdensdele om,

hvordan Novo Nordisk Way kan udleves helt

konkret i deres respektive lande.

1 Brandkonceptet ‘Being there’, som blev

introduceret i 2000, fokuserede på virkelige

patienter, som gav udtryk for deres ønsker

og behov. illustrationen viser en ung indisk

pige, shanthala shamarao, som har type

1­diabetes.

2 Med den nye Novo Nordisk Way har

virksomhedens mange medarbejdere fået

en ledetråd med stor vægt på koncernens

historie og værdier. hertil kommer bl.a. et

forstærket fokus på patienter og en konkret

reference til hæmofili som terapiområde.

11

22

Novo Nordisk historie62

1 Novo Nordisks brandingkoncept, Changing

diabetes®, repræsenterer en samlet indsats,

som skal ændre livet på en positiv måde for

diabetikere i hele verden.

2 i 2006 indledte Novo Nordisks Changing

diabetes® bus en verdensturné med

oplysning om diabetes og forebyggelse

af sygdommen.

3 Punithevel thankikachalam bor i indien

og har type 2­diabetes.

4 Novo Nordisk deltog i Unite for diabetes­

kampagnen, som i 2006 resulterede i,

at verdensdiabetesdagen blev gjort til

en FN­anerkendt dag.

5 Zandile signoria Mzayifani fra sydafrika

vises her med de ord, som for hende

udtrykker et liv med type 2­diabetes.

Novo Nordisk i dag og i morgeni 2005 lancerede Novo Nordisk virksomhe­

dens brandingkoncept: Changing diabetes®.

konceptet er et løfte om at ændre kursen på

diabetes. Med løftet erkender Novo Nordisk,

at som verdens førende inden for diabe­

tesbehandling har virksomheden et ansvar

for at gøre en forskel ved både at tilbyde

innovative lægemidler og tage initiativer,

som kan ændre livet på en konkret måde

for diabetikere og personer med risiko for at

få diabetes. initiativerne sigter mod mange

forskellige interessenter, herunder patienter,

behandlere og politikere.

Blandt initiativerne er dAWN™ (diabetes

Attitudes, Wishes and Needs), som blev

lanceret af Novo Nordisk i 2001 for at

afdække psykosociale behov hos diabeti­

kere. dAWN™ blev etableret før konceptet

Changing diabetes®, men er siden blevet

videreudviklet.

i 2006 blev en global kampagne iværksat

af international diabetes Federation for

at opnå FN­anerkendelse af verdens­

diabetesdagen 14. november. det inspire­

rede Novo Nordisk til at skabe Changing

diabetes® bussen, en mobil enhed med

tilbud om oplysning og diabetesscreening.

den indledte sin verdensomspændende

rejse i 2006 og var fremtrædende i idF­

kampagnen, som blev en succes.

i december 2006 rullede Changing diabetes®

bussen ind i New York for at fejre FN­

vedtagelsen af en resolution om diabetes,

som gjorde verdensdiabetesdagen til of­

ficiel FN­dag.

et yderligere forandringsinitiativ er

Changing diabetes® Leadership Forums.

her mødes eksperter med det formål at få

diabetes på den globale politiske dagsor­

den. det første forum blev holdt i 2007,

og ved denne lejlighed blev udviklingen af

et Changing diabetes® Barometer offent­

liggjort. Barometeret skal måle, hvordan

det går med diabetesbehandlingen i hele

verden. Changing diabetes® Barometerets

website blev lanceret i 2009.

Med lanceringen af den nye Novo Nordisk

Way i 2011 blev Changing diabetes®

konceptet styrket for at afspejle et endnu

dybere patientfokus fra virksomhedens side.

Bygge på fortiden – med

blikket mod fremtiden

Novo Nordisk vil blive ved med at ud­

vikle behandling og initiativer til gavn for

diabetikere. På den måde vil virksomheden

fortsætte med at bygge på arven efter

Novo Nordisks grundlæggere og gøre, hvad

der skal til for at ændre kursen på diabetes.

vores historie viser, at det kan gøres.

11

Novo Nordisk historie 63

3

2 3

54

2 3

54

Novo Nordisk historie64

Milepæle i Novo Nordisks historie

Novo Nordisk blev dannet ved en fusion i 1989 mellem to danske virksomheder: Novo industri A/s og Nordisk Gentofte A/s.

1923 Nordisk insulinlaboratorium grundlægges.

1925 Novo terapeutisk Laboratorium grundlægges.

1926 Nordisk opretter Nordisk insulinfond med det formål at støtte fysiologisk og endokrinologisk forskning samt men­nesker med diabetes i skandinavien.

1932 Nordisk grundlægger Niels steensens hospital.

1938 Novo grundlægger hvidøre diabetiker­sanatorium.

1946 Nordisk udvikler isophan insulin (NPh), en neutral insulin­type med forlænget virkning.

1947 Penicillin Novo introduceres – Novos første produkt fremstillet ved gæring.

1951 Novo opretter Novo Fonden til støtte for videnskabelige, sociale og humanitære formål samt for at yde bedst mulig beskyttelse for virksomheden.

1953 Lente® – en langsomtvirkende insulin–zink­suspension – markedsføres af Novo.

1973 Nordisk markedsfører væksthormonet Nanormon® til behandling af dværgvækst. væksthormonet er udvundet af kirtler fra mennesker.

1973 Novo lancerer Monocomponent (MC) insulin – den reneste insulin på markedet.

1974 Novos B­aktier introduceres på københavns Fondsbørs.

1981 Novo noteres som den første skandinaviske virksomhed på New York stock exchange.

1982 Novo introducerer human Monocomponent insulin – ver­dens første insulinpræparat, der er nøjagtig mage til men­neskets egen insulin. det er udvundet af svinebugspytkirtler, men omdannet til human insulin under oprensningen.

1985 NovoPen® introduceres – et injektionssystem i samme for­mat som en fyldepen og med udskiftelige insulinpatroner.

1987 Novo starter produktion af human insulin ved hjælp af gensplejsede gærceller.

1988 Novo markedsfører vagifem® – den første vaginaltablet til behandling af tørre slimhinder i skeden.

1988 Nordisk markedsfører gensplejset humant væksthormon, Norditropin®.

1989 Nordisk insulinlaboratorium, Nordisk insulinfond og Novo Fonden fusionerer til Novo Nordisk Fonden. Formålet er at udgøre et stabilt fundament for driften af Novo Gruppens selskaber samt at støtte videnskabelige formål.

1989 Novo industri A/s og Nordisk Gentofte A/s fusionerer til Novo Nordisk A/s – og bliver verdens førende producent af insulin.

1989 NovoLet® introduceres – verdens første engangsinsulinsprøjte.

1991 Novo Nordisk slutter sig til det internationale handelskammers miljøcharter (iCC).

1992 Niels steensens hospital og hvidøre hospital fusioneres til steno diabetes Center.

1994 som den første virksomhed i danmark og blandt de første på verdensplan udgiver Novo Nordisk en miljørapport.

1996 Novoseven® lanceres – til behandling af bløderpatienter med antistofreaktion.

1998 NovoNorm® – et nyt diabeteslægemiddel i tabletform til behandling af type 2­diabetes – markedsføres i UsA og en række europæiske lande.

1998 Activelle® introduceres – det første lavdosis­kombinations­præparat i tabletform til kvinder i overgangsalderen.

1999 Novo Nordisk udgiver sin første socialrapport.

1999 Novorapid® – virksomhedens første moderne insulin, en hurtigtvirkende insulinanalog – markedsføres. Moderne insuliner kan bedre efterligne kroppens normale insulin­respons på ændringer i blodsukkerniveauet.

Novo Nordisk historie 65

1999 Norditropin® simpleXx® lanceres – verdens første flydende væksthormon med tilhørende pensystem.

2000 Novo Nordisk opdeles i tre selvstændige selskaber inden for Novo Gruppen: Novo Nordisk A/s, Novozymes A/s og Novo A/s.

2001 innoLet® lanceres – det første insulindoseringssystem specielt egnet for diabetikere med nedsat syn, svigtende fingermotorik etc.

2001 Novo Nordisk etablerer verdensdiabetesfonden, hvis formål er at forbedre diabetesbehandlingen i udviklingslande.

2001 Novorapid® FlexPen® markedsføres. FlexPen® er en ny engangspen, der er let og diskret at anvende.

2002 Novo Nordisk underskriver de Forenede Nationers Global Compact til fremme af god virksomhedsadfærd inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

2002 NovoMix® 30 introduceres – en dobbeltvirkende moderne insulin.

2003 Norditropin NordiFlex® lanceres – verdens første en­gangspen med væksthormon.

2004 Levemir® lanceres – en langtidsvirkende moderne insulin.

2004 Novo Nordisks vedtægter ændres. det præciseres, at virk­somheden vil “tilstræbe at gennemføre sine aktiviteter på en økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig måde”.

2005 Novo Nordisk haemophilia Foundation etableres på bag­grund af det store behov for bedre behandling af hæmofili (blødersygdom) i udviklingslande. Fonden understreger virksomhedens sociale ansvar inden for dette område.

2006 Novo Nordisk underskriver en aftale med WWF verdensnaturfonden, som forpligter virksomheden til at reducere sine Co2­emissioner med 10% i 2014 i forhold til 2004. Novo Nordisk er den 10. virksomhed i verden, der tilslutter sig Climate savers­initiativet.

2007 Activella® 0,5 mg/0,1 mg lanceres i UsA – det første tablet­baserede hormonpræparat i ultralavdosisudgave til behand­ling af symptomer i forbindelse med overgangsalderen.

2007 i Montes Claros, Brasilien, indvier Novo Nordisk virksomhe­dens største insulinproduktionsanlæg uden for danmark.

2009 victoza® lanceres i europa. victoza® er en human GLP­1­analog (glukagonlignende peptid­1) til behandling én gang dagligt af voksne med type 2­diabetes.

2010 vagifem® 10 mikrogram lanceres i UsA og europa til lokalbehandling af vaginal atrofi. Præparatet har det laveste østrogenindhold på markedet.

2010 Novo Nordisk lancerer NovoPen echo®, en ny insulinpen udviklet specielt til børn. Pennen, som bl.a. har en hukom­melsesfunktion og intervaltrin på halve enheder, lanceredes i første omgang i danmark.

ikke alle produkter er lanceret globalt. Produktnavne kan variere fra land til land.

© Novo Nordisk A/s 2010

3. reviderede oplag 2011

isBN: 978­87­993835­0­4

Novo Nordisk A/S

Novo Allé

2880 Bagsværd

Danmark

novonordisk.com ISBN: 978-87-993835-0-4

novo nordisk historie

novo nordisk historie

1930 1950 1970 1990

1940 1960 1980 2000

Cha

ngin

g D

iabe

tes®

and

the

Api

s bu

ll lo

go a

re r

egis

tere

d tr

adem

arks

of

Nov

o N

ordi

sk A

/S