LAV DIN LIVRET - Region Midtjylland

Afsluttende rapport udarbejdet af ViFU - Videnscenter For Fødevareudvikling Side 1

LAV DIN LIVRET AFSLUTTENDE RAPPORT ERDFM-12-0061 28-02-2014

Bilag 1 Afsluttende rapport til Erhvervsstyrlsen


Lav din livret – Afsluttende rapport

Innovationsprojektet ”Ready to Cook - Ny nordisk hverdagsmad for sund og aktiv aldring” har haft til formål at udvikle bæredygtige måltidsservice løsninger, der sikrer sunde måltider samtidig med at de ældre bliver involveret i færdig-tilberedningen. Det forudsatte tre væsentlige nye tilgange til levering af måltidsløsninger: 1. Brugerdrevne innovationsprocesser, hvor de ældre deltager i samarbejde med kokke og ernæ-ringseksperter, så rette måltidsindhold og brugerattraktivitet er grundlaget for udvikling af nye mad-serviceydelser. 2. Udvikling af et produktudviklingspartnerskab mellem madserviceleverandører og fødevarepro-ducenter (OPI= offentlig/privat innovation), vil muliggøre kontinuerlig produktinnovation, der kan matche brugernes foranderlige krav. 3. Krav om større fleksibilitet for den enkelte slutbruger i menusammensætning, fordrer udvikling af komponentbaseret måltidsløsninger, der kræver såvel nye halv-fabrikata fødevareprodukter som en eventuel ny fordeling af produktionen mellem fødevareproducenter og madserviceleverandører.

Projektet har undervejs i forløbet skiftet navn til ”Lav din Livret”, som taler mere til projektets mål-gruppe, og omtales som sådan i den resterende del af rapporten.

Hovedaktiviteter og milepæle Projektet var oprindeligt planlagt til at forløbe i perioden 10-07-2012 til 31.12.2013, men projektet afventede det endelige tilsagn, og opstarten blev derfor forsinket. Der blev derfor ansøgt, og bevil-liget en forlængelse af projektet frem til 28-02-2014, for ikke at presse aktiviteterne sammen inden for den oprindelige tidsramme. I den efterfølgende gennemgang af projektet, er der taget højde for forlængelsen. 4-D metoden (fig. 1) er anvendt til at styre processen i projektet, for derved at sørge for at projek-tets hovedaktiviteter blev gennemført og milepælene nået. Metoden opdelte projektets hovedaktivi-teter i 4 dele:

1. Discover (opdagelse) 2. Define (specifikation) 3. Design (udvikling) 4. Deliver (realisering)



Fig. 1 Discover fasen - 1/5 - 28/02 2013 Formål: Fastlægge bedst mulig måltidssammensætning for målgruppen Indhold: Undersøge hvad der skal karakterisere en sund måltidssammensætning i kombination med bor-gernes funktionsniveau og ønsker. Der indgår brugerstudier, forskningsudtræk, udviklingsgruppe bestående af kokke, ernæringsfolk og madserviceleverandører samt brugerworkshops. Aktiviteter: Se ”Redegørelse for projektets status”. Resultat: Der er udarbejdet et forslag til hvilke komponenter det vil være hensigtsmæssigt at udvik-le på 3 idé- og kvalificeringsworkshops. Der er foretaget brugerstudier hos de ældre og udarbejdet en videnbase (personasprofiler og ”Fakta Madservice” del 1 og 2), der kan anvendes i projektet og fremtidigt af fødevarebranchen. Discover fasen er gennemført i overensstemmelse med målet.

Define fasen 1/3 - 1/7 2013

Formål: Fra analyse til kravspecifikation.



Indhold: Gennem en 360° proces, hvor brugere, ernæringskyndige, madserviceleverandører og fødevareproducenter anvender resultaterne fra første fase, henholdsvis brugerstudierne samt komponentforslagene, til udarbejdelse af konceptkarakteristika. Der gennemføres detailorienterede workshops med eks. fokus på fjerkræ, mellem specifikke fødevareproducenter, kokke og madserviceleverandører. Der udarbejdes kriterier for komponenter og sund måltidssammensætning, som efterfølgende afprøves på en række ældre brugere. Afslutningsvis udarbejdes et manifest for ”Ready to Cook – ny nordisk hverdagsmad for sund og aktiv aldring” som grundlag for udvikling af nye produkter. Aktiviteter: Se ”Redegørelse for projektets status”. Resultat: Der er afholdt 3 workshops med fokus på henholdsvis kød, fjerkræ og kartofler. Resultatet blev udvikling af 18 komponenttyper, som efterfølgende skulle anvendes i brugertesten i juni. De deltagende virksomheder og madserviceleverandører har fået erfaring med brugerdrevne innovationsprocesser. Define fasen er gennemført i overensstemmelse med målet, dog er der afholdt 3 heldagswork-shops, i stedet for de planlagte 6 workshops af korte varighed. Design fasen 1/8 – 31/10 2013 Formål: Udvikling af nye produkter/komponenter. Indhold: Gennemføre produktinnovationsprocesser i et samarbejde mellem fødevareproducenter og mad-serviceleverandører. Herigennem fastlægge hvem der har hvilke opgaver i den videre produkti-onsproces. Industrialisering af komponenterne – tilberedning, pakketering og tilberedningsvejled-ninger. Der udvikles to former for teknologiske bestillingssystemer, der skal øge fleksibilitetsmulighederne for brugerne samt muliggøre at madserviceleverandørerne kan håndtere den kompleksitet, som fokus på komponentbaseret mad medfører. Aktiviteter: Se ”Redegørelse for projektets status”. Resultat: Der er afholdt 4 brugerworkshops, hvor de nye komponentprototyper er afprøvet i køkkenet af de ældre. De to prototyper på bestillingssystemer, baseret på ny teknologi, er udviklet og præsenteret i 1. og 2. udgave. De deltagende virksomheder og madserviceleverandører har fået erfaring med produktudviklings-processer i partnerskaber og mulighederne i OPI (offentlig/privat innovation). Design fasen er gennemført i overensstemmelse med målet. Deliverfase 1/11 - 28/02 2014



Formål: Teste og evaluere produktion, pakning og leverance. Formidle erfaringer og inspirere andre føde-vareproducenter til at producere komponenter. Indhold: Madserviceleverandørerne udbyder de nye komponentbaserede retter. Produktionsproces, kvali-tet, logistik og leverance vurderes og der foretages brugertilfredshedsundersøgelser i forhold til det færdige måltid. Aktiviteter: Se ”Redegørelse for projektets status”. Resultat: De 4 kommunale madserviceleverandører har testet et nyt servicekoncept i en prøveperiode med mulighed for permanent anvendelse, hvilket dog kræver en videreførelse af projektet. De to bestil-lingssystemer er kun udviklet som prototyper, og det er derfor kun en skal der har været testet, og ikke et færdigt system. Der er foretaget interviews med de ældre som har deltaget i testen, og der er udarbejdet en rapport af VIA. De deltagende fødevareproducenter har udviklet såvel konkrete fødevarekomponenter som fået øget deres viden og innovationskompetencer. Der er afholdt et åbent afslutningsseminar med deltagelse af interesserede virksomheder fra Regi-on Midt. Deliver fasen er gennemført i overensstemmelse med målet. Milepæle Projektets milepæle er nået, men det har været nødvendigt at udarbejde en revideret milepæls-plan, hvor nogle af aktiviteterne er rykket til den efterfølgende periode. Dette skyldes at projektet blev forsinket fra start. Milepæle: Juli 2012 – februar 2013 • Projektorganisation er etableret. • Resultater af baggrundsresearch foreligger i formidlingsvenlig form til brug for bl.a. opstartsseminar og integrering i videnbase. • Første styregruppemøde afholdt. • Rammer og detailplanlægning for brugerstudier er på plads. • Præsentation af analyseresultater, konklusioner og anbefalinger fra brugerstudier, herunder et antal visualiserede og konkretiserede hypoteser i form af en række kriterier for komponenter og sund menu sammensætning. • Kvalificeringsworkshops har resulteret i en række komponent-/ måltidssammensætningsforslag. • Der foreligger konsolideret videnbase vedrørende de ældres ernæringsmæssige behov samt deres ønsker/præferencer, funktionsniveau, rutiner og rammer (fysiske faciliteter). • De deltagende fødevarevirksomheder og madserviceleverandører har fået erfaring med brugerdrevne innovationsprocesser. • Andet styregruppemøde er afholdt. • 6 produktspecifikke komponentworkshops er afholdt. • 12 nye komponentprototyper er udviklet. • Nye komponentprototyper er testet i 3 brugerworkshops. • Der foreligger endelige kravspecifikationer og konceptbeskrivelser egnet til at danne udgangspunkt for de efterfølgende produktinnovationsprocesser med fødevarevirksomheder



og kommunale madserviceenheder. • Tredje styregruppemøde er afholdt. Milepæle: Mar. 2013 - Aug. 2013 • Der er udviklet 12 nye komponenter, der danner grundlag for nye måltidsprodukter. • Der er udviklet to prototyper på bestillingssystemer baseret på ny teknologi. • De deltagende fødevarevirksomheder og madserviceleverandører har fået erfaring med produktudviklingsprocesser i partnerskaber og mulighederne i OPI (offentlig/privat innovationssamspil). • Fjerde styregruppemøde er afholdt. • To nye bestillingssystemer er pilottestet og evt. justeret. Milepæle: Sep. 2013 - februar 2014 • To nye bestillingssystemer er pilottestet og evt. justeret. • 4 kommunale madserviceleverandører har implementeret nyt madservicekoncept i en prøveperiode med mulighed for permanent anvendelse. • Fødevareproducenter har testet og evalueret produktion, pakning og leverance. • Der er gennemført brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til den samlede leverance. • Femte styregruppemøde er afholdt. • Der foreligger formidlingsprodukter rettet mod henholdsvis fødevarevirksomheder og madservice- leverandører. • Der er afholdt åben afslutningskonference. • De deltagende fødevareproducenter har udviklet konkrete fødevarekomponenter samt fået øget deres viden og innovationskompetencer. • De deltagende madserviceleverandører har fået tilført nye dimensioner til deres servicekoncept og fået øget deres viden og innovationskompetencer.

Resultater

• Der er sket videnopbygning ved brugerstudier, -test og evaluering. • Der er udviklet 12 nye komponenter, og 72 % af de ældre svarer at maden er god set i forhold til den mad de allerbedst kan lide. • Der er udviklet et blue-print af systemet til Ipads. 100 % brugerne har bestilt via Ipad og fået be- kræftelse på bestilling via mobiltelefon • 81 % af parterne finder OPI samarbejdet berigende for produktudviklingen, og 100 % vil også fremover arbejde med OPI på tværs af værdikæden • 100 % af parterne tilkendegiver at de i høj eller nogen grad har fået brugbar erfaring. 88 % tilkendegiver at de i høj eller nogen grad har fået tilført viden, metoder og redskaber som har øget deres innovationskompetencer • Alle deltagende fødevarevirksomheder har fået udviklet og testet nye produkter • 32 % af brugerne giver udtryk for, at den komponent-baserede løsning var specielt god i forhold til det de er vant til at spise. Især grøntsagerne får ros og den større variation i maden • 100 % af fødevarevirksomhederne forventer at udvikle yderligere nye produkter i de kommende 3 år med anvendelse af brugerdreven innovation og/eller OPI samarbejde • 100 % af de deltagende fødevarevirksomheder vil bruge de anvendte metoder og redskaber fremadrettet • Der er gennem projektet skabt 21 samarbejder internt i virksomhederne



• Projektet har skabt 30 samarbejder mellem virksomheder/institutioner/organisationer • 11 virksomheder/institutioner/organisationer har som følge af projektdeltagelsen udviklet/implementeret produkt-/proces-/organisatorisk/markedsføringsinnovation • 21 virksomheder/institutioner/organisationer har deltaget i projektet • 4 virksomheder/institutioner/organisationer har som følge af projektdeltagelsen styrket anvendelsen af ny teknologi

Alle resultater, undtagen målet om styrket anvendelse af ny teknologi, lever fuldt op til de ønskede mål, og både brugere og partnere har givet udtryk for stor tilfredshed med projektet, og erfaringer-ne herfra.

Målet om styrket anvendelse af ny teknologi var 5 virksomheder, her svarer 4 virksomheder, at de er blevet styrket på det område. Grunden hertil kan være, at det er brugerne, som har anvendt de nye bestillingssystemer, og at virksomhederne ikke har haft behov for anvendelse af ny teknologi i udvikling af de nye komponenter, og derfor ikke har følt sig styrket.

Resultaterne er målt ved brugerinterviews (af de ældre), ved panelevaluering af henholdsvis føde-varevirksomheder og madserviceleverandører på afslutningsseminaret, samt ved spørgeskema-undersøgelse af alle partnere i projektet.

Forankring

Gennem projektets styring og planlægning, er der i hele processen sørget for aktiv deltagelse af både partnere og brugere. Der er sikret et solidt samarbejde mellem madserviceleverandører og fødevarevirksomheder ved hyppige planlægningsmøder i arbejdsgrupper, workshops og styre-gruppemøder. 4-D metoden har givet et godt overblik over processen, og både NyX og ViFU har været i tæt dialog med partnerne under forløbet. Det tætte OPI-samarbejde har resulteret i, at partnerne gennem hele projektet har været engage-rede og ydet en stor indsats for at løse de forskellige opgaver. Ved afslutningsseminaret blev der givet udtryk for, at samarbejdet har været givende for alle parter. Ved anvendelse af brugerdreven innovation, er både fødevarevirksomheder og madserviceleve-randører kommet tættere på brugerne, som har oplevet at være blevet hørt, og derved er opnået et stort engagement fra brugersiden også. Ved afslutningsseminaret gav formanden for Dansk Ældre-råd udtryk for, at man fra Dansk Ældreråds side ser meget positivt på projektet, og en implemente-ring af en komponentbaseret måltidsløsning.

Information om projektet i offentligheden

Der er udsendt pressemeddelelser, der har resulteret i omtale i dagspresse og fagmedier, udarbej-det skriftligt materiale til brugerne, udarbejdet artikler til Kost og Ernæringsforbundets faglige tids-skrift, samt foretaget skriftlig afrapportering af brugerevalueringen og brugerinterviews ved VIA. Desuden er der planlagt endnu to artikler, en til bladet Danske Kommuner og en kronik til Politik-ken om kvaliteten af madservice og de ældres langsomt ændrede krav til maden.



Afslutningsseminaret var åbent for interesserede uden for projektet, for på den måde at få skabt et bredere kendskab til projektet og dets resultater. RegionMidt har desuden udarbejdet en film om projektet, med deltagelse af involverede partere. Hvilken forskel har gennemførelse af projektet gjort?

Projektet har fokuseret på nye måltidsløsninger til ældre, og givet ny inspiration til både madser-viceleverandører og fødevarevirksomheder, ved udvikling af en komponentbaseret løsning. Samti-dig er der udviklet metoder og produkter der er attraktive for flere segmenter, ved fortsat udvikling og kommercialisering. Der er nationale såvel som internationale forretningsmuligheder for levering af "Lav din Livret" komponenter til en stor gruppe af private og offentlige serviceudbydere.

Prototyperne til bestilling af måltiderne, vil ved fortsat udvikling, kunne gøre bestilling af kompo-nentbaserede måltider fleksibelt og overskueligt for de ældre at anvende. Prototyperne er et godt udgangspunkt for en fremtidig løsning, og blev godt modtaget af de ældre. I projektet er der skabt et tæt samarbejde mellem en række private og offentlige aktører, som alle på hver deres måde har spillet en central rolle i projektet - fødevarevirksomheder, offentlige madserviceleverandører, videninstitutioner med forskningsviden af direkte relevans for projektet samt virksomheder specialiseret indenfor henholdsvis brugerdreven innovation, servicedesign og mobile kommunikationsløsninger. Virksomhederne udtrykker i deres evalueringer, at de har haft stor glæde af videndeling og OPI-samarbejde, og at de også fremover vil arbejde med OPI. Mange virksomheder giver udtryk for at de i høj grad har fået erfaringer med innovationsprocesser og at deres kompetencer indenfor innovation er blevet øget. I mange af virksomhederne er der sket ændringer i blandt andet produkter, processer og markeds-føring som følge af projektdeltagelsen. Projektet har skabt samarbejde mellem vidensinstitutioner og virksomheder, og lever dermed op til Strategien om at skabe kortere afstande mellem viden og erhverv. Ved at koble den teoretiske og forretningsmæssige viden med udgangspunkt i en brugerdreven innovation sikres værdiskabelse for regionens fødevarevirksomheder. Projektet har givet metoder og processer, der giver erhvervet adgang til brugerdata. Der er an-vendt brugerdrevne studier og workshops til at give deltagende virksomheder erfaring med inddra-gelse af slutbrugeren. Ved at udvikle sammen med kunden sikres en større træfsikkerhed.


1

Bilag til 1.1

LAV DIN LIVRET AFSLUTNINGSSEMINAR

EVALUERINGSPANELER - MADSERVICE OG VIRKSOMHEDER

MADSERVICE Brugerdreven innovation Alle fire madserviceledere gav udtryk for, at de har fået meget ud af det tætte samspil med repræsentanter for målgruppen (nuværende og potentielle kunder). Favrskov: Vi har fået rigtig meget feed back vedr. de forskellige produkter, hvoraf en stor del også indgår i det, vi allerede leverer i dag. Randers: Projektet har givet os meget mere ”ansigt til ansigt” formidling og dialog med de ældre (både uværende og kommende kunder). Noget som vi mangler i hverdagen. Holstebro: Ja, og brugerengagementet har været enormt. Viborg: Projektet har sat rammen for at stille spørgsmålet: ”Hvad er de kommende kunders behov?” Og det allervigtigste udbytte har netop være de mange tilbagemeldinger fra (potentielle) kunder. Vi har jo vores briller på – forretning og økonomi. Spørgsmål: Hvad har det især givet jer af ideer/opmærksomheds-punkter? Viborg: For mig er det især vigtigt, at vi får vore kollegaer i industrien på banen. Vi er meget afhængige af, at fødevarevirksomhederne ”gider lege med os”. Store muligheder, hvis flere fulgte i sporet af dem, vi har arbejdet sammen med i dette projekt. Holstebro:

Bilag 1.1 Evalueringspaneler

2

Vi er nødt til at arbejde mere sammen på tværs mellem køkkenerne. På den måde kan vi skabe et marked for fødevarevirksomhederne og udvikle (supplerende) løsninger, hvor vi leverer produkter til hinanden. Vi skal væk fra devisen: ”Vi kan selv det hele”. Spørgsmål: Vil der være behov for omlægning af køkkener/produktion eller andet? Favrskov: Vi har f.eks. ikke en pose maskine til sovseproduktion. Viborg: Vi har en ”ind og ud” produktionsplatform. Vi ville derfor være nødt til at etablere et parallelt spor. Holstebro: Ser ikke nogen større hindringer på dette punkt.

Randers: Den primære ”omlægning” ligger i at skabe en kulturændring. Det tager tid at vænne vore eksisterende kunder til den nye ”kultur”, der ligger i en komponenttilgang. Vægten skal lægges på at få fortalt historien om Lav Din Livret.

Samarbejdet med fødevarevirksomhederne

Favrskov: Det er faktisk sådan, at vi har fået et endnu bedre forhold til vore leverandører. Vi har oplevet, at de har været meget fleksible. Holstebro: Fremadrettet er det en udfordring, at der er for lang leveringstid. Hvis målsætningerne med Lav Din Livret skal opfyldes, er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan forkorte leveringstiden. Vi er også forskellige køkkener, som har forskellige bestillingstider. Tidsrum fra bestilling til levering:

- Viborg og Holstebro: 2 uger. Bestilling for 1 uge ad gangen. - Randers: 3 uger. Bestilling for 1 uge ad gangen. - Favrskov: 4 uger. Bestilling for 4 uger ad gangen.

Både Holstebro og Randers har givet udtryk for, at de gerne vil ned på 1 uge fra bestilling til levering) Kommentar fra Danika Grønt:


3

Vi er producenter – ikke distributører. Så flaskehalsen kan også være grossisterne, som tit opererer med kørsel på specifikke dage. Hvor står vi nu? Holstebro: Vi har haft komponenter i vores sortiment i flere år. Med den nuværende ordning bliver de brugt enkeltvis til eks. et let måltid på en skive brød. Men vore salgstal for komponenter stiger lige så stille uge for uge. Spørgsmål: Er ændring af visitationsbetingelser ikke en forudsætning for, at en komponenttilgang kan få flyvehøjde? Madservice svar: Vi har ikke hidtil haft held med at skubbe politikerne i retning af en mere forebyggende visitation. Men tiden er ved at være moden. Og med resultaterne fra dette projekt har vi nu noget at ”sælge på” . Spørgsmål: I Århus Kommune arbejder vi meget med underernæring. Vi hører flere og flere sige, at traditionelle måltider ”med sovs og kartofler” er kedelige. Har I overvejet komponenter fra andre etniske køkkener, eks. til en Thai gryde og f.eks. komponenter som feta, oliven og lign.? Madservice svar: Ja, idéudviklingsfasen resulterede også i en række komponentkombinationer inspireret af andre etniske køkkener end det traditionelle danske. Eksempler: - Komponenter til wok-ret: kyllingestrimler, marinader, grøntsagsstrimler, sur-sød sovs, ris - grøntsagstimbaler - kyllingefrikadeller i forskellige (grønne) varianter Men de kom ikke med i den første serie af udvalgte komponenter. Den første udvælgelse til videreudvikling var baseret på flere faktorer, herunder navnlig erfaringer med hvor mange bestillinger, der afgives på forskellige typer af retter, sammenholdt med hvor meget en realisering af forskellige løsninger vil kræve. Det var således udtryk for en prioritering og ikke et fravalg af ”mere nyskabende” komponenter som et oplagt næste skridt i videreudviklingen af konceptet. Tværtimod, er køkkenerne meget bevidste om behovet for at lade fremtidens madservice til ældre følge den udvikling i kostvaner (herunder ikke mindst den større variation), som i de seneste årtier har sat sit præg på fremtidens ældre. Spørgsmål:


4

Hvordan sikrer man ”sammenhæng i processen” fra bestilling til madlavningen ude hos de ældre, hvis man eks. udliciterer distributionen? Randers: Vi har endnu ikke ”knækket” koden, når det gælder holdbarhed. Vi har drøftet, om en løsning kunne være at lave et opsamlingssted. Holstebro: Jeg er ikke så bekymret for om holdbarhed. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man tydeligt skriver, hvor længe den enkelte komponent kan holde sig. Og formidler, at man bør anvende komponenter med den korteste holdbarhed først på ugen. FØDEVAREVIRKSOMHEDERNE Motivation for at gå ind i projektet Danika: Vi opererer på et marked, som det er svært at produktudvikle på. Vores motivation lå således navnlig i håb om input til mulige produktudviklingsvinkler.. Og det har vi fået. Min opgave er nu at tage de ting med hjem og undersøge økonomi m.v. Kødgros: Vi har fået forespørgsler (på portionsleverancer) fra flere sider, og vi så derfor projektet som en chance for igangsætte en afsøgning af, hvor langt vi kan komme i forhold til det offentlige – og i forhold til private, som er lidt længere fremme. Samarbejdet med madservice Kødgros: Vi kender og samarbejder med disse køkkener. Den tætte kontakt vi har haft i dette projekt, har styrket samarbejdet og gjort det meget nemmere. Jeg oplever ikke, at der er nogen barrierer overhovedet. Heldinggaard: Det har været helt nyt for mig og meget lærerigt. Det ville have lettet min deltagelse, hvis der fra start havde været en fælles afklaring af spørgsmålet om portionsstørrelser. Spørgsmål: Nye former for kommunikation? Virksomhederne var enige om, at der i projektet blev arbejdet meget mere på tværs end normalt med megen gensidig sparring.


5

Brugerdreven innovation Danika: Jeg var mere ambitiøs, da vi startede. På det tidspunkt kunne jeg godt have svært ved at se innovationsniveauet i de produkter, der blev lagt op til. Det ser jeg anderledes på nu. Vi har fået stort udbytte og stor læring ud af kommunikationen med madservice og brugerne. Også set fra et økonomisk synspunkt er der brug for tålmodighed i denne proces. Det er en forandringsproces, som vil tage tid. Konceptet udfordrer gængse forretningskalkuler. Hvor står vi nu? Kødgros: Vore tanker går i retning af privat marked. Eks. store messer. Mere ”lavthængende frugter” på det private marked. Heldinggaard: Jeg tænker i retning af ”kvalitetsafsætning” – via kanaler som eksempelvis IRMA. Danika: 95% af sortimentet laves faktisk allerede. Små grøntsags portionspakker kommer primo 2015. Kommentarer fra madservice: I vore køkkener findes det ikke. Men man kan sagtens gå i supermarkeder og efterhånden finde det meste. Og fremover er det noget, de ældre vil have været vant til. Hvad med differentiering? Historien / fortællingen? Vi skal ud på plejecentrene og sætte en proces i gang der – evt. inkl. borgerinddragelse til stimulering af appetit. Men det skal håndbæres og formidles. Det er ikke nok at sende skriftligt materiale ud. Samarbejde mellem virksomheder Spørgsmål: Er der noget i komponenttilgangen, som peger i retning af virksomhedssamarbejde? Danika:


6

Det er et spørgsmål med meget ”(virksomheds-)politik” i. Vi kan ikke sælge direkte til slutbrugere. Så, bagefter, er der ingen, der vil samarbejde med os. Kødgros: Vi mangler bindeled – a la ”Madkasserne”. CTP – 28/2 2014


LAV DIN LIVRET MÅLTIDER TIL AKTIVE ÆLDRE

BRUGERTEST EVALUERINGSRAPPORT

Bilag 1.1 Brugertest evalueringsrapport


Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning ......................................................................................................................................3

2.0 Tilrettelæggelse af afprøvningen ................................................................................................5

2.1 Afgrænsning af målgruppen ................................................................................................4

2.2 Deltagerne i afprøvningen ....................................................................................................6

2.3. Afprøvningens forløb ............................................................................................................7

3.0 Evalueringsmetode .......................................................................................................................8

3.1 Interviewguide ......................................................................................................................8

3.2 Interviewere ..........................................................................................................................9

3.3 Bearbejdning af interviews ...................................................................................................9

3.3.1 Præsentation af resultater ....................................................................................................9

3.3.2 Anvendte tegn i citater .........................................................................................................9

4.0 Resultater ......................................................................................................................................10

4.1 Før bestilling af maden .........................................................................................................10

4.2 Vedr. bestilling af maden ......................................................................................................11

4.3 Vedr. brugen af iPad til bestilling ..........................................................................................12

4.4 Modtagelse af ”kassen” .......................................................................................................14

4.5 Den praktiske madlavning ....................................................................................................17

4.6 Øvrige spørgsmål .................................................................................................................21

4.7 Sms-support ........................................................................................................................26

4.8 Supplerende kommentarer ..................................................................................................27

5.0 Sammenfatning .............................................................................................................................27

6.0 Subjektive beretninger fra interviewere .....................................................................................29

6.1 Charlotte Jensen ..................................................................................................................29

6.2 Brian Kristiansen ..................................................................................................................29

6.3 Susanne Therkelsen .............................................................................................................30

6.4 Charlotte Thye-Petersen ......................................................................................................31

2



3

Indledning

Denne rapport sammenfatter resultaterne af evalueringen af den afsluttende brugertest af Lav Din Livret – Måltider til aktive ældre.

Lav Din Livret er et komponentbaseret måltidskoncept, hvori indgår såvel rå som helt eller delvist tilberedte produkter.

Konceptet er udviklet i regi af innovationsprojektet ”Ready to Cook”, som er gennemført i perioden maj 2012 – februar 2014 med VIFU som projektleder og konsulentfirmaet NyX som initiativtager og procesan-svarlig. Projektet blev støttet under erhvervssatsningen Klog hverdagsmad under Vækstforum i Region Midtjylland.

Projektet er et udviklingspartnerskab mellem 4 kommunale madserviceleverandører og 4 fødevarevirk-somheder.

Madservice:

Madservice Kronjylland i Randers

Det Gode Køkken i Holstebro

Favrskov Mad

Madservice Viborg

Fødevarevirksomheder:

Kødgros Vest A/S

Heldinggaard Frugt & Grønt ApS i samarbejde med Chris Bo Lauridsen, kok og daglig leder af Sandvad Kro

Danika Grønt A/S

Rose Poultry A/S

Formålet har været at udvikle et madservicetilbud, som giver ældre borgere mulighed for selv at sammen-sætte sunde måltider, som er tilpasset deres forskelligartede smag og ernæringsbehov, samtidig med, at de får mulighed for at tage en aktiv rolle i madlavningen, som modsvarer deres funktionsniveau. Med andre ord en løsning, som på én gang understøtter sundhed, større valgfrihed, aktiv deltagelse og bedre måltidsople-velser.

Projektet er forløbet gennem fire faser:

- en opdagelsesfase med brugerstudier og idéudvikling på grundlag heraf

- en konceptfase med udarbejdelse af komponentkatalog, fastlæggelse af krav og specifikationer samt efterfølgende udvikling af 18 forskellige komponentprototyper, som blev testet af brugere i skolekøkkener gennem tilberedning af 4 forskellige måltider af varierende ”sværhedsgrad”.

- en udviklingsfase med udvælgelse og færdigudvikling af i alt 26 komponenter til den afsluttende brugertest i eget hjem, samt udvikling af konceptets navn, grafiske identitet og informations materiale til deltagerne i brugertesten.

- En realiseringsfase, hvor 29 ældre borgere deltog i den afsluttende brugertest - en virkelighedsnær afprøvning af konceptet, hvor de ældre bestilte komponenter til tre måltider efter eget valg og efter følgende tilberedte dem i eget køkken over tre dage.



4

Bilag 1 til denne rapport indeholder en oversigt over de 26 komponenter, som indgik i den afsluttende bru-gertest.

Takket være deltagelse af VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole og Aalborg Universitet, Forskningscenter for Food Science, Design & Experience har projektet kunnet trække på viden og forskning indenfor ældres sundhed og ernæring, måltidsdesign, mad-til-mange m.m.

Projektet har endvidere haft til formål at udvikle og afprøve et nyt bestillingskoncept baseret på digitale platforme, som på sigt kan give de ældre en større grad af spontanitet og fleksibilitet i forhold til bestilling af måltider og gøre det muligt for madserviceleverandørerne at håndtere den større kompleksitet i måltidssam-mensætning.

Konceptfasen og udviklingsfasen omfattede derfor også udvikling af prototyper på henholdsvis et iPad baseret bestillingsinterface og en model for sms-support via mobiltelefon. Begge disse prototyper blev afprøvet som led i den afsluttende brugertest af Lav Din Livret.

Prototype på bestillingsinterface er udviklet af Secoya A/S og prototype på sms-support af Mobile People A/S.

Herudover var også kommunikationsdesign et vigtigt led i udviklingsfasen. Rauschenberg Grafisk v/Kim Rauschenberg har stået for grafisk design af formidlingsmateriale, logo og labels, mens Rasmus Præst, Holstebro Kommune har udarbejdet selve den skriftlige formidling.

Lav din Livret konceptet er blevet afprøvet af 29 ældre borgere i Randers, Holstebro, Favrskov og Viborg. I det følgende beskrives tilrettelæggelsen af afprøvningen, den anvendte evalueringsmetode samt resulta-terne af undersøgelsen.

Rapporten er udarbejdet af Charlotte Jensen (underviser på VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole) i samarbejde med Charlotte Thye-Petersen (konsulent i NyX og projektkoordinator for Lav Din Livret).

Charlotte Jensen har som primær forfatter stået for udarbejdelsen af rapportens hovedafsnit 3.0 - 5.0, mens Charlotte Thye-Petersen har suppleret med de indledende afsnit 1.0 og 2.0.



5

2.0 Tilrettelæggelse af afprøvningen

2.1 Afgrænsning af målgruppen

Udvælgelsen af deltagere tog udgangspunkt i den målgruppeafgrænsning, som vi foretog i projektets indle-dende faser, og som dannede grundlag for produktudviklingen.

Lav Din Livret er udviklet på baggrund af aktuelle udfordringer på området for madservice til ældre. Flere og flere ældre anmoder om at blive visiteret til offentlig madservice samtidig med at billedet af fremtidens brugere bliver stadigt mere sammensat. De kommunale madservice leverandører har imidlertid ofte kun standardiserede færdiglavede retter at tilbyde. Dermed overkompenseres i nogle tilfælde, eks. hvor bag-grunden for visitationen udelukkende er, at den ældre borger ikke selv kan købe ind. Samtidig er der et stort og ikke tilstrækkeligt adresseret problem med underernæring. Opgørelser viser, at ca. 60 % af de ældre på landets plejehjem og i hjemmeplejen1 er i ernæringsmæssig risiko.

Ambitionen med projektet har været at tegne de grundlæggende konturer af et fleksibelt komponentbaseret madservicekoncept med bred anvendelighed for øje og med fokus på forebyggelse gennem tidlig indsats.

Konceptudviklingen tog udgangspunkt i en inddeling af de ældre i fire grupper2:

- Nuværende kunder, som stort set kun kan håndtere de nuværende madserviceløsninger, for nogles vedkommende endog kun med hjælp

- Nuværende kunder, der af og til kan supplere de nuværende løsninger med andre og egne løsninger

- Nuværende kunder, der uden de store problemer kan erstatte nuværende løsninger med nye løsninger

- Potentielle fremtidige kunder

For gruppe 4 gælder det generelt, at de ”stadigvæk kan klare sig selv” og derfor ikke falder indenfor de gæl-dende visitationskrav. Gruppe 4 rummer imidlertid

- såvel ældre, som har behov for forebyggende tiltag, eks. pga. risiko for hjerte-kar sygdomme eller type II diabetes på grund af bl.a. uhensigtsmæssig ernæring,

- som ældre med alderssvarende funktionsniveau og fokus på sund og aktiv livsstil, som efterspørger måltidsløsninger, der på én gang er sunde, lette og velsmagende.

For begge kategorier gælder, at de har nået en alder og har andre behov end nedsat funktionsevne, som gør dem relevante i et fremadrettet målgruppeperspektiv. Det er ikke mindst blandt ældre i gruppe 4, at der er mulighed for at styrke forebyggelsen gennem en målrettet kostindsats.

Herudover er der navnlig to forhold, som taler for at lade denne gruppe af ældre indgå med vægt i et udvik-lingsprojekt som Lav Din Livret

- markedspotentiale

Etablering af et produktionsfællesskab med fødevarevirksomhederne, som kan bane vejen for Lav Din Livret konceptet er en forudsætning for, at det overhovedet bliver relevant at tage fat på de øvrige udfordringer,

1 Udvikling af et redskab til ernæringsvurdering og behandling af ældre. Anne Marie Beck og M. Kjær, Socialstyrelsen og DTU, 2010

2 For yderligere uddybning af målgruppeovervejelserne se: Ready to Cook - Brugeranalyse udarbejdet af Hatch & Bloom – sommeren 2012.



6

som implementering af en ny, komponentbaseret madserviceløsning rummer, herunder varetagelse af de svageste ældres behov. Og med inddragelse af gruppe 4 mangedobles det potentielle marked.

- innovationsperspektiv

Gruppe 4 udgør et oplagt omdrejningspunkt for en innovationsindsats, fordi de ældre i denne gruppe ifølge brugeranalysen grundlæggende opstiller de samme kriterier for den gode måltidsløsning som de nuvæ-rende brugere af madservice, men samtidig er kendetegnet ved:

- at være særligt kvalitetsbevidste (de stiller gennemgående højere krav)

- at være mere specifikke i deres krav

- at være vant til at sætte ord på deres behov og ønsker - at anvende et bredere sammenligningsgrundlag, idet de ikke kun sammenligner den offentlige mad service med den mad, de selv laver i dag, men også med alternative løsninger.

De udgør med andre ord en mere ”kritisk” brugergruppe og leverer dermed det største innovative incitament for et komponentbaseret måltidskoncept.

Konklusionen blev, at det ikke - indenfor rammerne af et udviklingsprojekt som dette – var muligt at arbejde med alle grupper på én gang. For at sikre størst mulig spændvidde i de udviklede produktløsninger blev målsætningen for idéudviklingen: at udvikle ”attraktive komponentløsninger” rettet mod de ”20 % bedste” blandt nuværende kunder i gruppe 2 og 33 samt mod ”kommende kunder” fra gruppe 4. Dermed var også målgruppen for pilotprojektet defineret.

2.2 Deltagerne i afprøvningen

Der blev rekrutteret i alt 30 personer fordelt som følger på de fire deltagende kommuner:

- 11 i Randers4

- 9 i Holstebro5

- 6 i Viborg6

- 4 i Favrskov7

Den ene af deltagerne i Holstebro måtte imidlertid opgive at deltage, da hun blev syg i dagene op til afprøvningen.

3 Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem funktionsniveau og grad af ernæringsmæssige udfordringer i forhold til eksempelvis underernæring eller overvægt. Implicit i den valgte tilgang til konceptudviklingen er, at tilpasning til individuelle ernæringsbehov, funktionsbegrænsninger etc., som findes i alle tre grupper af nuværende brugere, vil kunne ske gennem modificering af grundprodukterne – eks. fedtfattige versioner – og gennem udvikling af ernæringsvejledning som et indbygget led i konceptet.

4 4 ægtepar og 3 enlige

5 9 enlige.

6 2 ægtepar og 2 enlige.

7 4 enlige.



7

Af de 8 personer i Holstebro, som gennemførte afprøvningen, var der herudover én, som ikke medvirkede i evalueringen, idet hun ikke mødte op til det aftalte personlige interview på dagcenteret og heller ikke responderede på det efterfølgende aftalte telefoninterview.

Selve evalueringen omfatter således 28 personer.

Rekrutteringen af disse 28 deltagere skete med udgangspunkt i et ønske om at sikre repræsentation af både

- mænd (9) og kvinder (19)

- ægtepar (6, dvs. 12 personer) og enlige (16)

- ældre, som havde medvirket i den første brugertest i skolekøkken (12), og ældre, som ikke havde nogen forudgående erfaringer med konceptet (16)

- ældre, som havde medvirket i den første brugertest af bestillingssystem (3) og ældre, som ikke havde nogen forudgående erfaringer med bestilling på iPad (25)

- nuværende (7) og potentielle madservicekunder (21)

Blandt de potentielle kunder var

- 3 medlemmer af det kommunale ældreråd - 3 deltagere i smagspanel under Sundhed og ældre - 4 brugere af det lokale dagcenter, herunder deltagelse i fællesspisning

Næppe overraskende i lyset af gældende visitationskrav og udvælgelseskriteriet ”de 20 % bedste” var der blandt deltagerne en overvægt af potentielle kunder i forhold til nuværende madservicekunder.

Hertil er det dog vigtigt at bemærke, at Lav din Livret blev afprøvet af 6 ægtepar og 16 enlige personer. Dette giver i alt 22 interviews, da ægteparrene er interviewet sammen. Målt i forhold til antallet af interviews er andelen af nuværende kunder således ikke ¼, men ca. 1/3 - dvs. 7 ud af 22 respondenter.

2.3. Afprøvningens forløb

Den 31. oktober 2013 modtog deltagerne et informationsbrev, som indeholdt en kort beskrivelse af Lav Din Livret og de tre trin i afprøvningsforløbet. Brevet er vedlagt som bilag 2.

I dagene 4. - 6. november gennemførte deltagerne deres bestilling. En medarbejder fra den relevante kommunale madservice besøgte deltagerne i eget hjem og medbragte i den forbindelse dels iPad, dels et informationsmateriale bestående af:

- en velkomstfolder, bilag 3

- en inspirationsfolder, bilag 4

- en opskriftsfolder med vejledning i tilberedning af fire forskellige måltider, bilag 5

- et opkaldskort med telefonnummer på relevant kontaktperson i tilfælde af behov for yderligere vej ledning, bilag 6

- et feedback kort, bilag 7



8

Herudover medbragte medarbejderen fra madservice en oversigt over de komponenter, som indgik i afprøv-ningen, bilag 8.

Ingen af deltagerne fandt det nødvendigt at gøre brug af ”nødtelefonen”.

Kun én af deltagerne ønskede ikke at afgive bestilling på iPad og afgav derfor sin bestilling direkte på menusedlen.

Hos nogle af deltagerne opstod der tekniske problemer i forbindelse med bestillingen – som følge af mid-lertidige udfald i internetforbindelsen. Det lykkedes dog i alle tilfælde at gennemføre den elektroniske bestilling.

Den 7. november blev der udsendt sms til deltagerne med bekræftelse på den afgivne bestilling og aftale vedr. levering.

Den 15. november blev der udsendt sms til deltagerne med påmindelse om den forestående levering.

Levering af de bestilte komponenter fandt sted den 18. og 19. november.

Den 19. – 21. november tilberedte deltagerne dagligt et Lav Din Livret måltid.

Kun 20 af de i alt 28 deltagere, som gennemførte brugertesten og den efterfølgende evaluering, deltog i afprøvningen af sms-support (dvs. 14 respondenter = 6 ægtepar og 8 enlige), idet de øvrige respondenter (alle enlige) ikke havde oplyst et mobiltelefonnummer.

3.0 Evalueringsmetode

Deltagernes oplevelse af Lav Din Livret madordningen er blevet evalueret ved hjælp af en interviewunder-søgelse. I denne interviewundersøgelse er deltagerne i projektet blevet interviewet i deres eget hjem (26 personer) eller på det lokale dagcenter (2 personer). I det følgende vil fremgangsmåden i planlægningen, udførelsen og evalueringen af interviewene blive beskrevet nærmere.

3.1 Interviewguide

Udgangspunktet for interviewene var en interviewguide8, som blev udformet med en kombination af åbne og lukkede spørgsmål. Eksempler på åbne spørgsmål er: ”Hvordan var det at sammensætte et måltid ud fra valgmulighederne?” og ”Hvad synes du om, at Lav din livret tilbyder både rå og helt eller delvist tilberedte madvarer?”. Denne type spørgsmål er sonderende og lægger op til nuancerede besvarelser. Eksempler på spørgsmål, som lagde op til mere lukkede svarmuligheder, er: ”Havde du brugt en iPad før?” samt ”Blev kassen afleveret det rigtige sted?”. Sidstnævnte typer af spørgsmål har karakter af ja/nej spørgsmål, der ville kunne besvares via et spørgeskema, hvor også mere sonderende spørgsmål i princippet ville kunne besva-res ved at inkludere linjer til uddybende svar. Ikke desto mindre blev interview valgt som metode. Dette skyldes, dels at svarprocenten blandt de ældre borgere ved et digitalt spørgeskema må formodes at være lav på grund af manglende erfaring med brug af computere og internet, dels at ønsket var at opnå en mere nuanceret og kvalitativ evaluering af projektet, end et spørgeskema giver mulighed for at opnå.

8 Interviewguiden blev udarbejdet af Karen Søndergaard, uddannelsesleder for Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, VIA University College, i samarbejde med med Brian Kristiansen, Udviklings- og implementeringskonsulent i Viborg Kommune, Hanne Sørensen, souschef Madservice Kronjylland og Charlotte Thye-Petersen, konsulent i NyX og projektkoordinator i Lav Din Livret.



9

Spørgsmålene i interviewguiden er opdelt i syv temaer:

- optakten til bestilling af maden - bestilling af maden - brugen af iPad - modtagelsen af kassen med mad - tilberedningen af maden - sms-support - øvrige (mere generelle og perspektiverende) spørgsmål

Interviewguiden blev anvendt af samtlige interviewere som udgangspunkt for de semi-strukturerede inter-views. Selvom spørgsmålene strukturerede interviewene, var der plads til og åbenhed overfor at forfølge interessante spor, der måtte opstå i interviewsamtalerne med borgerne, også selvom disse spor eventuelt kun perifert berørte emnerne for interviewet.

3.2 Interviewere

Interviewene blev af praktiske årsager udført af fire interviewere. I Viborg stod Brian Kristiansen9 for fire interviews, i Favrskov udførte Susanne Therkelsen10 interviews med fire borgere, i Randers gennemførte Charlotte Thye-Petersen11 fem interviews, mens Charlotte Jensen12 gennemførte to interviews i Randers og syv i Holstebro.

3.3 Bearbejdning af interviews

Interviewsvarene er nedskrevet af de respektive interviewere. Citater er nedskrevet og/eller lydoptaget til brug for den efterfølgende behandling af svarene, som er gennemgået og sammenfattet af Charlotte Jensen.

3.3.1 Præsentation af resultater

I afsnit 4.0 præsenteres svarene fra interviewene. Svarene er opdelt i temaer svarende til kategorierne af spørgsmål i interviewguiden. Til at understøtte og nuancere gengivelsen af svar, vil enkelte citater blive ind-draget.

3.3.2 Anvendte tegn i citater

Alle citater er kursiverede. I citaterne anvendes følgende tegn:

… angiver en kort pause i talen

[ ] angiver manglende ord, der af hensyn til forståelsen er indsat i citatet i forbindelse med bearbejdningen, eller angiver noter fra intervieweren, der er centrale for forståelsen og/eller tolkningen af citatet.

9 Udviklings- og implementeringskonsulent i Viborg Kommune

10 Leder af Favrskov Madservice

11 Konsulent i NyX og projektkoordinator, Lav Din Livret

12 Underviser på VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole



10

4.0 Resultater

I det følgende præsenteres interviewsvar for de i alt 22 interviews med 6 ægtepar og 16 enlige ældre, der deltog i interviewundersøgelsen. Svarene på spørgsmålene er kategoriseret i enten ja, nej, ved ikke/intet svar eller godt, mindre godt samt ved ikke/intet svar. Dette er for at skabe overskuelighed samt kvantificere de svar, der i langt de fleste tilfælde befinder sig i én af to binære svarkategorier. Det angives, hvor mange af informanterne, der svarer i overensstemmelse med hver svarkategori. Herudover nuanceres svarene ved inddragelse af citater, der enten repræsenterer den holdning, flertallet af informanterne har til et spørgs-mål, eller som repræsenterer yderpunkter i holdninger. Det vil blive angivet i teksten, hvornår et citat er et udtryk for konsensus blandt størstedelen af deltagerne, og hvornår det er et udtryk for en yderpol i svarene. Spørgsmålene fra interviewguiden er gengivet i den rækkefølge, hvori de blev stillet under interviewene, og direkte citater er kursiverede.

4.1 Før bestilling af maden

Kunne du forstå den information du fik før bestillingen?

Ja: 19 Nej: 3

Langt størstedelen af informanterne fandt informa-tionen forståelig, men enkelte havde misforstået konceptet:

Nej, jeg troede det var færdig lavet mad, jeg skulle prøvesmage.

Jeg var først lidt forvirret, fordi det havde fået nyt navn. Men jeg synes faktisk, at det er godt, at det nu er blevet et dansk navn.

Havde du set folderen med ideer til sammensatte retter inden du foretog din bestilling?

Ja: 8 Nej: 12 Ved ikke/intet svar: 2

Hvis ja – betød ideerne/opskrifterne noget for dine valg?

Ja: 2 Nej: 12 Ikke relevant: 8

Langt de fleste informanter angav at have valgt madvarer ud fra deres præferencer, der ikke blev påvirket af opskrifterne:

Jeg valgte - og ville under alle omstændigheder have valgt - ud fra det jeg kan lide.

Den var uden betydning for mine valg. Jeg gik direkte efter det, der så ud til at være nemmest at tilberede.

Betød det noget for dine valg af madvarer, om der var billeder af madvarerne?

Ja: 8 Nej: 14

Godt en tredjedel af informanterne svarede, at bille-derne af madvarerne i bestillingssystemet influerede på deres valg.

Ja, afgjort – udseendet betyder meget.

De øvrige informanter tillagde ikke billederne betyd-ning for deres valg, da deres præferencer for smag, tilberedning m.m. var udslagsgivende for valget af madvarer.

Har du forslag til at gøre bestillingen mere over-skuelig?

Nej: 15 Ja: 7

Her angav flere, at de manglede information om, hvilke madvarer, der hører sammen i en ret. At huske sammensætningen af madvarer fra bestillingen og frem til tilberedningen af retterne var vanskeligt for flere. Derfor foreslog flere af informanterne, at bestil-lingen også omfattede en seddel med en oversigt over de bestilte retter:



11

Der kunne godt være en kopi af det bestilte mad – hvad hører til hvad af de retter, man har bestemt.

Vi ville faktisk gerne have haft inspiration – ideer til sammensætninger, f.eks. set nøjere på opskrifts folderen, inden vi bestilte. Det ville have gjort det lidt lettere at tænke på, hvad der kunne høre sam men med hvad. For da vi stod og skulle lave det første måltid, tænkte vi: Hvad hører egentlig sammen?

Desuden bemærkede flere af informanterne, at der manglede information omkring, hvad det er nødven-digt at have/købe for at kunne lave retterne og/eller få det tilbehør, der traditionelt anses som en del af en given ret.

Vigtigt, at informationerne er meget gennem tænkte. Specielt nødvendigt, hvis man er én, som ikke længere har den ”fulde kapacitet”. Jeg gik for eksempel ud fra, at ”oksebraiseret (løg)sovs” var inklusive løg. Så jeg bestilte ikke ”rå løg”. Jeg tænkte slet ikke den tanke, at der måske ikke var løg i sovsen. Så det bør gøres meget tydeligt.

Ja – karbonaden. Der var ikke rasp med og jeg havde ikke selv noget. Det er vigtigt, at man gør opmærksom på, hvad man bør have i huset.

4.2 Vedr. bestilling af maden

Hvordan var det at få overblik over de tilbudte madvarer?

Godt/nemt: 18 Mindre godt/svært: 0 Ved ikke/intet svar: 4

Hvordan var det at forstå informationen om de enkelte madvarer?

Godt/nemt: 17 Mindre godt/svært: 0 Ved ikke/intet svar: 5

Ingen informanter angav at have oplevet vanskelig-heder på dette punkt. Et gennemgående svar:

Jeg lagde ikke så meget vægt på information om produkterne – det var jo madvarer man kender. Og jeg tog under alle omstændigheder, hvad jeg vidste, jeg kunne lide. Jeg vil f.eks. ikke spise opvarmet kød. Så kotelet og steg kom ikke på tale for mig.

Hvordan var det at sammensætte et måltid ud fra valgmulighederne?

Godt/nemt/spændende: 18 Mindre godt/svært: 2 I tvivl (om sammensætningen): 1 Intet svar: 1

Langt de fleste respondenter havde ingen problemer med at sammensætte måltider. Mange brugte deres mangeårige erfaring med madlavning til at sam-mensætte madvarer til en ret. I lighed med svarene på spørgsmålet angående at gøre bestillingen mere overskuelig, angav nogle af respondenterne her, at det var svært at erindre sammensætningen, da de skulle tilberede maden:

Det var fint [at sammensætte et måltid ud fra valgmulighederne]. Men jeg har ikke meget erfaring med at sætte mad sammen, så det var lidt svært, da maden skulle laves.

Ved selve bestillingen gik det fint. Men da vi stod den første aften og skulle lave mad, havde vi som sagt glemt, hvad vi havde tænkt skulle være sammen med hvad.

Med min tilgang [”doven” med et smil] – tids- spilde. Bortset fra muligheden for valg af rå grønt- sager af forskellige slags. Variation i grøntsager er en genistreg.

Var der madvarer nok at vælge imellem?




12

Her var der tilfredshed hos samtlige respondenter. Dog bemærkede nogle, at den begrænsede tidspe-riode til afprøvning af Lav Din Livret havde betydning for deres holdning til dette spørgsmål:

Fremadrettet skal der være større variation.

Der bør være et større udvalg hen ad vejen.

Var der madvarer, du savnede på listen?

Ja: 4 Nej: 18

Kun få af respondenterne savnede madvarer. Fisk og især suppe blev nævnt af flere som en mangel på listen.

Jeg kunne godt have tænkt mig suppe som en hovedret. F.eks. gode gule ærter.

Fisk. Det får jeg hver uge. Da jeg bestiller tre mål- tider og deler dem hver især over to dage, betyder det faktisk, at jeg får fisk to gange om ugen.

Er der nogle af madvarerne som du specielt glæ-dede dig til at spise?

Ja: 14 Nej: 8

Her var der – forventeligt – stor variation af svarene, som afhang af personlige præferencer for forskellige madvarer:

Jeg var spændt på den første dag. Det var oksesteg.

Oksekød, hold op det smagte godt og var i pæne skiver.

Kylling og broccoli blanding. Og det smagte skønt Karbonade og grøntærtestuvning var rigtig dejlig.

Grøntsagerne. Det var fantastisk at få dem på den måde i kogepose.

Karbonaden.

Grønsagsblanding med forårsløg og spidskål.

4.3 Vedr. brugen af iPad til bestilling

1. Havde du brugt en iPad før?


Langt størstedelen af informanterne havde ikke tid-ligere anvendt en iPad, hvilket er forventeligt deres alder taget i betragtning. Ingen informanter angav ønske om at anskaffe sig en iPad eller anden tablet.

Vi har ikke selv en iPad. Og tror heller ikke, at vi får en.

Ja. Vi har ikke selv nogen iPad. Men jeg havde prøvet at sidde med en før, fordi jeg deltog i før- ste brugertest af bestillingssystem her i Randers.

2. Hvis ikke, vidste du hvad det var?


Flertallet af informanterne kendte lidt til iPads/tablets – primært gennem deres yngre familiemed-lemmer. Der var dog også enkelte, der ikke kendte til iPads:

Ja, jeg havde set en ved min søn, da tænkte jeg, at det var noget til at sætte varme ting på.

Ja – takket være mit barnebarn.

3. Oplevede du, at der var tekniske problemer under bestillingen?


De tekniske problemer skyldtes primært mang-lende internetdækning i hjemmet. Desuden beskrev flere informanter, at selve programmet på iPad’en ikke fungerede, men om programmet reelt ikke var



13

funktionsdygtigt, eller om det var oplevelsen af, at det var svært at navigere i programmet, er uklart.

IPad programmet fungerede ikke godt – vi rodede noget rundt i det. Til trods for, at jeg fik hjælp.

To tredjedele af informanterne oplevede ikke tek-niske problemer, men mente overvejende, at dette skyldtes, at de havde fået hjælp til at håndtere iPad og gennemføre bestillingen.

Nej. Der var to søde damer, der hjalp.

Nej, jeg fik jo hjælp.

4. Gik du direkte i gang med bestillingen på iPad’en, eller gennemgik du først en menuplan med valgmulighederne?

Ja – gik direkte i gang: 6 Nej – gennemgik menuplan først: 13 Ved ikke/intet svar: 3

Samtlige respondenter angav at have fået hjælp til bestillingen. Mange gennemgik menuplanen først – i flere tilfælde på opfordring af den person, der hjalp dem med bestillingen.

Brugte lige papiret til at få overblik og bestilte her først. Jeg synes der burde være nummer for hvert produkt på iPad bestillingen ligesom på papir menuen.

5. Hvordan syntes du det gik

- med at orientere dig på skærmen

Godt/nemt: 15 Ikke godt/svært: 4 Ved ikke/intet svar: 3

For størstedelen af respondenterne voldte dette ingen problemer. Som ved forrige spørgsmål nævnte flere, at den hjælp de fik til bestillingen gjorde, at det gik nemt.

Med hjælp gik det fint.

Synes ikke det var svært at orientere sig, men syntes, at man skulle køre meget op og ned med billedet.

- med at få overblik over valgmulighederne


- med at trykke på de forskellige knapper


For en del af respondenterne var det vanskeligt at finde den rette teknik til at trykke på knapperne. Det skyldtes formentligt, at de var uvante med at anvende iPads.

Det kræver lidt at vænne sig til knapperne. Jeg er vant til en stationær computer med et traditionelt keyboard. Hvis jeg havde haft en bærbar havde forskellen nok ikke været så stor.

Det gik fint, men det var lidt svært at bladre.

Man skulle lige vænne sig til at trykke på knapperne.

Man tror, man skal trykke hårdt, men den er meget følsom.

6. Hvad synes du om at bestille elektronisk på denne måde?


Mange respondenter var positive, og tog det som en udfordring at lære at bruge en iPad:

Vil langt foretrække at bestille elektronisk. Også rigtig fint, at pårørende kan hjælpe, også selv om de geografisk er på afstand.


13 Flere respondenter hentede selv kassen eller tog den med hjem fra deres dagcenter. I alle tilfælde af afhentning var alt i orden og klar til den aftalte tid.


14

Helt fint. Kom bare med iPad’en.

Det ville jeg godt kunne finde ud af. Og jeg ville have det fint med bestilling på iPad.

Det er fremtiden.

Det ville kunne læres – det er godt med udfordringer.

Det er nemt, men vejledning er nødvendigt. Der skal være noget instruktion.

En tredjedel af respondenterne syntes dog ikke om at bestille via iPad. Flere mente, at det er for tidligt at introducere ældre mennesker til denne bestillings-metode, da mange ikke har været vant til at bruge computere og lignende gennem livet. De mente der-for, at der ville være større mulighed for succes, hvis iPads som middel til bestilling af mad først indføres om nogle år eller årtier. Disse respondenter angav, at de foretrak at bestille ved at udfylde en seddel eller via et telefonopkald.

Det synes jeg ikke godt om. Vent til 2025 med sådan noget, så er brugerne bekendt med elektronisk bestilling.

Jeg foretrækker ikke iPad. Jeg interesserer mig ikke for det – jeg gider den simpelthen ikke. Jeg foretrækker at bestille på papir eller via telefonen.

Jeg foretrækker en seddel med et skema, hvor man kan bestille til en hel måned.

Det skal man lære. Jeg vil hellere bestille ikke-elektronisk, og jeg vil helst være fri for selv at bestille på iPad.

4.4 Modtagelse af ”kassen”

1. Blev kassen afleveret det rigtige sted?

Ja: 15 Nej: 0 Ved ikke/intet svar: 0 Andet13: 7 Her oplevede ingen respondenter problemer – uan-set om kassen blev leveret, eller om de selv hentede den:

Alt var ok som det skulle være.

Børge14 hentede selv kassen. Alt var ok.

Jeg hentede selv kassen. Jeg ville alligevel være kommet samme dag for at hente mine sædvanlige 3 færdigretter [kontantkunde hos madservice].

2. Hvordan var det at finde de enkelte madvarer i kassen?

Nemt/fint: 22 Svært: 0 Ved ikke/intet svar: 0

3. Var der plads til maden i dit køleskab?


Ingen respondenter oplevede problemer med at få plads til maden:

Ja. Jeg bor jo alene. Så mit køleskab kunne sagtens rumme det hele.

Vi har ikke så meget i vores køleskab. Jørgen arbejder stadigvæk, så han spiser frokost ude. Jeg tager bare ”sild og et æg” til min frokost, så der er ikke behov for at have meget stående i køleskabet.

14 Pseudonym er anvendt i samtlige citater, hvor et navn indgår.



15

Ja, der var fint plads i køleskabet.

4. Hvordan var det at finde madvarerne i køleska-bet, når du skulle bruge dem?

Nemt/fint: 19 Svært/ikke godt: 3 Ved ikke/intet svar: 0

For langt størstedelen af respondenterne var dette nemt. Flere nævnte dog, at det var svært at huske, hvilke madvarer, der skulle tilberedes sammen, og at dette ville blive en endnu større udfordring, hvis de i fremtiden skal bestille til flere dage end de tre dage, der satte rammen for denne brugertest. En stor del af respondenterne nævnte under flere spørgsmål, at det var svært at huske, hvilke madvarer, der var bestilt sammen.

Nu bestilte jeg jo kun til tre dage, men havde det nu f.eks. været til 7 dage. Der kan meget nemt opstå forvirring om, hvad der blev bestilt sammen med hvad. Jeg synes, at der bør følge en udskrift med af, hvad det er, man har bestilt sammen med hvad. Hvis ordningen skal kunne fungere også for dem, der ikke har helt det samme overblik som tidligere… Så mens jeg stadigvæk kunne huske, hvad jeg havde bestilt sammen, puttede jeg de tre retter i hver deres ”samlepose”, for ellers skal jeg jo til at tænke hver gang og kan komme i tvivl.

Der gik lidt kludder i det, fordi der var andre ting i køleskabet, som blev blandet lidt med dem.

Det var noget rod.

Flere respondenter nævnte, at de havde lagt madva-rerne i grupper alt efter, hvilken ret de tilhørte, eller at dette ville blive den måde, de ville undgå proble-met med at huske sammensætningen af retter, hvis de i fremtiden skal have mad leveret på denne måde igen.

Det var fint, for jeg havde organiseret dem i retter.

Jeg lagde pakkerne ind sorteret efter dag/ret. Hvis jeg bliver fast bruger af sådan ordning, vil jeg have en plastboks for hver dag/ret.

Det kunne være godt, hvis maden blev leveret sådan, at de madvarer, der hører sammen, også ligger sammen.

5. Hvordan var indpakningen i forhold til

a. hvor meget det fylder i køleskabet


b. at det kan stables


c. hvordan det er at åbne emballagen


Over to tredjedele af respondenterne havde ikke problemer med at åbne emballagen, når den var kold. Mange brugte dog en saks.

Jeg kan godt lide, at det var vakuum pakket. Det rå kød ”vådtede” ikke i pakkerne. Faktisk var karbonaden kun lige knap fugtig nok.

Den ene pakke med forkogte kartofler sprang, da den kom i mikroovnen. Jeg havde valgt min egen metode med at prikke et par huller i emballagen – måske det var derfor. For det skete ikke med de to andre – for der tænkte jeg, at jeg hellere måtte lade være med at prikke.

Jeg brugte en saks, man kan ikke åbne dem med fingrene.

Det var nemt med en saks.

For enkelte var det dog en udfordring af åbne pak-kerne – også i kold tilstand:

Det var lidt svært, fordi jeg har gigt i fingrene.



16

Snipperne var svære at få af. Det var nødvendigt at skære.

Det var svært at åbne pakken med kødet. Anden gang var det dog nemmere.

d. om maden ser appetitlig ud, når den er i emballagen


Så godt som alle respondenter bedømte maden til at se appetitlig ud. Mange understregede, at det så overaskende godt og lækkert ud i emballagen.

Ja, bestemt. Specielt grøntsagerne så meget lækre ud. Synsindtrykket var positivt.

Alt så bare så lækkert ud. Vi er bare så vilde med grøntsager.

Ja, jeg troede grøntsagerne var frosne. De var jo pakket så stive.

Den kunne ikke være pænere.

En enkelt respondent var dog af en anden opfattelse:

Ingen kommentarer. Lad mig sige det sådan: Jeg var ikke bange for at spise det.

e. at åbne de varme pakker efter tilberedning


Omtrent halvdelen af respondenterne havde besvær med at åbne pakkerne. Som ved åbning af de kolde emballager, anvendte mange en saks til at åbne de varme pakker. Dog havde flere respondenter problemer med at få åbnet de varme pakker uden af brænde fingrene – især poserne med sovs blev gentagne gange nævnt som svære at åbne i varm

tilstand. Nogle respondenter havde desuden ople-vet, at sovseposerne sprang ved opvarmning.

Ikke vanskeligt i kold tilstand. Men jeg syntes ikke, at det var så nemt at åbne sovseposerne efter opvarmning.

Det gav lidt udfordringer at åbne varme emballager. Eks. var det ikke nemt at få bearnaisesovsen ud af posen. Det var også svært med den varme kotelet med saft i pakken. Den varme vakuum pakke med de forkogte kartofler var svær at klippe op.

De valg vi traf med hensyn til tilberedningen gjorde, at det var begrænset, hvad vi skulle åbne af varm emballage. Med hensyn til kartoflerne foretrak vi at åbne emballagen og koge dem direkte i kogende vand.

Også sovseposerne åbnede vi kolde. Så vi var mede sovs direkte i gryde og valgte den ekstra opvask frem for at løbe risiko for at brænde fingrene.

Sovsen var svær at åbne, da den var varm og i en pose. Grøntsagerne var også lidt svære at åbne og få ud.

Sovsen var for varm og derfor svær at åbne.

Jeg har åbnet den kold. Jeg har ikke mikroovn. Jeg er bange for sådan et spøgelse.

Sovsen flød lidt ud, da den blev varmet i posen.

Navnlig ville jeg nok have haft et problem med sovse poserne, hvis ikke jeg havde været med til den første brugertest i skolekøkken. Jeg brugte nemlig mulighed nr. 2 i tilberedningsvejledningen – nemlig at opvarme i mikroovn. Jeg ville nok have prikket huller i sovseposerne, inden jeg puttede dem i ovnen, fordi jeg er vant til at prikke, når jeg opvarmer i mikroovn. Og så kunne jeg jo have brændt mig. Men nu var jeg jo forberedt på, at sovseposerne kunne gå i stykker under opvarmning, og at jeg ikke skulle gøre det. Så jeg opvarmede sovsene i mikroovn i en beholder.



17

Det var ikke så nemt med koteletten. Det var nød- vendigt at bruge en saks.

Jeg prikkede hul med en saks før det kom i mikroen. Så var det nemmere at åbne, fordi der ikke var vakuum.

Jeg har åbnet det koldt – det andet er jo farligt – og varmet det i gryden. Det var jo nemt nok.

6. Var der tydelig datomarkering på i forhold til, hvornår maden skulle anvendes?


Flere var i tvivl om, hvorvidt de havde lagt mærke til datomærkningen. Nogle af dem ræsonnerede sig frem til, at når de ikke savnede informatio-ner omkring holdbarhed, måtte det være fordi mærkningen var i orden. Desuden nævnte enkelte respondenter, at deres store tillid til madleveran-døren gjorde, at de ikke satte spørgsmålstegn ved produkternes holdbarhed men tog det som en selv-følge, at ingen af de leverede produkter ville nå at blive for gamle inden for den periode, hvor de skulle anvende dem.

Jeg kan huske, at der var tydelig datomærkning på pakkerne. Men ellers har mærkningen ikke sat spor i min hukommelse.

Ja. Men vi havde også fuld tillid til, at produkterne var, som de skulle være.

Jeg lagde ikke mærke til dato. Jeg kiggede slet ikke efter dato. Det, vi havde lyst til de enkelte dage, fik lov til at bestemme rækkefølgen.

En enkelt respondent fremhævede betydningen af, at mærkningen er læsbar:

Datomærkningen kunne måske godt være større.

7. Hvad synes du om den mærkning af produk-terne, der var på forsiden af pakkerne?


Mange respondenter lagde ikke mærke til mærknin-gen på forsiden af pakkerne, og derfor er deres svar kategoriseret under ”ved ikke/intet svar”.

Jeg lagde ikke rigtig mærke til den – den havde ikke rigtig nogen betydning for mig. Emballagen var jo gennemsigtig, så man kunne se, hvad der var indeni. Labels gled af de pakker, som skulle i kogevand. Men det var ikke noget, som påvirkede mig negativt. Det berørte jo ikke madlavningen.

Lagde stort set ikke rigtig mærke til dem. Men jeg tror, at tillid her spiller en stor rolle.

Der kunne godt stå, om det kan fryses. Hvis man f.eks. skal i byen.

4.5 Den praktiske madlavning

1. Hvordan fungerede de medfølgende tilbered-ningsvejledninger?

Godt/fint: 17 Ikke godt: 1 Brugte dem ikke: 4 Ved ikke/intet svar: 0

Som det må forventes, er der delte meninger om, hvorvidt den tilberedningstid, der er angivet i vejled-ningerne, er passende. Nogle respondenter mente, at tilberedningstiden generelt burde angives at være kortere, end det var tilfældet, da de syntes, kartofler og grøntsager blev for udkogte. Langt størstedelen af respondenterne var dog tilfredse med vejlednin-gerne, men dette skal ses i lyset af, at mange af respondenterne i høj grad anvendte deres erfaring med madlavning til at tilpasse tilberedningstiden fremfor at følge vejledningen nøjagtigt. Flere af de kvindelige respondenter fremhævede, at de syntes, vejledningerne er en særlig god idé til enlige mænd, der muligvis ikke har omfattende erfaring med



18

madlavning, og derfor kan have gavn af en udførlig vejledning.

Fint – om end ikke optimalt - set som helhed. Den anbefalede tilberedningstid var i flere tilfælde for lang for min smag. Broccoli’en i grøntsags- blandingen – min holdning er, at broccoli ikke må få for meget – skal i hvert fald ikke have lige så længe som blomkål og gulerødder

De var fine, og dem skal I bevare.

De fungerede fint. Jeg fulgte dem præcist, og det blev perfekt.

Jeg brugte dem ikke. Jeg gjorde, som jeg plejer.

Godt, men jeg brugte min egen metode.

Det var ikke alle tilberedningstider, der var for lange, men omvendt var der i hvert fald ikke nogen, der var for korte.

Jeg brugte ikke vejledningen. Jeg ved jo godt, hvordan en hakkebøf skal steges.

[Med hensyn generelt til værdien af vejledningerne:] Det kommer an på, hvem man er. Vi kommer sammen med to par. De to mænd ville ikke have en chance for at vide, hvad de skulle gøre ved eks. koteletten og flødekartoflerne – uanset tilberedningsvejledning.

De fungerede rigtigt fint. Men som jeg fortalte, valgte vi i flere tilfælde at gøre noget andet i stedet – det der var naturligt for os – den ”gamle” måde.

2. Var der ting, som gjorde tilberedningen af maden vanskelig?


Her var det særligt sovsen, der blev nævnt. Dette skyldtes primært besværligheder ved at håndtere

sovseposen efter opvarmning. Desuden nævnte flere, at de manglede informationer om, at de eksempelvis ville få brug for rasp til tilberedningen.

Ja, sovsen. Ellers ikke.

Kun da sovsen blev varmet i posen.

Den varme emballage var ikke nem at håndtere.

Ja – karbonaden. Der var ikke rasp med, og jeg havde ikke selv noget. Det er vigtigt, at man gør opmærksom på, hvad man bør have i huset.

Mikroeffekten – hvad skal der prikkes hul på, når det går i mikroen. Der, hvor der var to ting, som skulle varmes på forskellige temperaturer og for skellig tid, var det vanskeligt, da jeg ikke har to ovne.

3. Var der ting, som gjorde, at tilberedningen af maden gik nemt?


Som svar på dette spørgsmål fremhævede flere sovsen. Posen med sovs blev således både anset som noget, der besværliggjorde madlavningen, men også som noget, der lettede. Denne umiddelbare modsætning skyldtes for flere respondenters ved-kommende, at de trods besværlighederne med at åbne den varme pose syntes, at det var dejligt med sovs. Flere nævnte, at det er svært at lave en vel-smagende sovs til en enkelt person, og derfor var det nemt og dejligt med en god sovs på pose.

Ja, at sovsen var i kogepose. Så undgik man at få en snavset gryde, som skulle vaskes op bagefter.

At sovsen var lige til at varme. Men som sagt: bearnaisen var svær at få ud af posen.

Det var fint, at sovsen var lavet, bøffen var formet, kartoflerne vasket, flødekartofler var lavet.



19

Det var nemt nok, men ikke for mig, da jeg aldrig har lavet mad.

Det gjorde det nemt, at maden var pakket hver for sig. Der er mange tilberedningsmuligheder.

Ja, at jeg prikkede hul i emballagen, før den kom i mikroen [mikroovnen]. Jeg lagde sovsen i en skål, da posen ellers springer i mikroen.

Det gjorde det nemt, at sovsen er lavet og er i en pose, der bare skal varmes.

4. Anvendte du opskrifterne fra opskriftsfolde-ren?


Den høje andel af respondenter, der ikke anvendte opskrifterne, angiver for langt de flestes vedkom-mende, at dette skyldes deres mangeårige erfaring med madlavning, og at de derfor har tilstrækkelige færdigheder til at tilberede maden uden brug af opskrift.

Nej. Jeg tænkte slet ikke på at bruge opskrifterne. Jeg fulgte bare tilberedningsvejledningerne og mine erfaringer.

Nej, jeg har det på rygraden.

Vi kiggede i opskrifterne i folderen. Men fulgte som sagt meget vore egne erfaringer i tilberedningen.

Ja som supplement til vejledningerne [på embal lagernes bagside] kiggede jeg i opskrifterne. Det var rigtig godt. Det er 25 år siden jeg har stegt en bøf, fordi det strinter. Så det var godt at have dem i baghånden.

Hvis ja: hvordan fungerede de?

Godt/fint: 4 Ikke godt: 0 Ved ikke/intet svar: 18

De fungerede fint. Det var sjovt at prøve. Det er nok godt for mænd, at der er opskrifter.

5. Var der mulighed for tilstrækkelig variation i maden?


Respondenterne var overvejende enige om, at der var mulighed for tilstrækkelig variation. Især grøntsa-gerne blev fremhævet positivt, og mange syntes, at der var mange forskellige grøntsager at vælge imel-lem. Flere respondenter bemærkede dog, at hvis de skulle bestille gentagne gange over en længere tids-periode, skulle der være flere valgmuligheder for at give tilstrækkelig variation. Desuden var der enkelte respondenter, der efterspurgte suppe under samta-len om dette spørgsmål.

Det er det, jeg synes er lidt smart; at man kan bestille til en hel uge. Fin variation, særligt med grøntsagerne.

På længere sigt skal der ske en større udskiftning af retterne.

Grøntsagerne var varierede og fine, og der var krydderier med.

Godt at der var meget forskelligt grønt. Det er bedre end frosne grøntsager.

Det var tre massive dage for os, fordi fuldt aftensmåltid hver dag. Normalt tager vi f.eks. selv bare rugbrød med sild dagen efter en dag med et sådant måltid. Vi ville gerne have haft eks. suppe til en af dagene. Lettere retter til nogle dage ville være dejligt, eks. fiskefilet på rugbrød.

6. Hvordan var maden i forhold til det, du aller-bedst kan lide?

Godt/fint: 16 Ikke godt: 3 Ved ikke/intet svar: 3



20

Langt de fleste respondenter syntes, at maden var god:

Generelt syntes jeg det var lækker mad. Og jeg valgte jo som sagt også det, jeg godt kan lide.

Stor tilfredshed. Flødekartoflerne var meget fine. Spidskålsblandingen var rigtig god. Vi brugte den endda først den sidste dag, og der var den stadig fornem. Grønærtestuvningen var også rigtig god. I forhold til det vi allerbedst kan lide, ville vi gerne have haft kartoffelmos med selleri i. Koteletten var fin og mør. Og karbonaden var også rigtig fin, da den var blevet stegt. Den duftede også godt.

Det var lækkert og godt og nok til et måltid. Store og lækre stykker kød og kylling.

Det er mere tiltrækkende end de færdige pakker – her kan man selv smage til.

Enkelte respondenter nævnte dog visse minusser:

Hvis jeg skal nævne minusserne: Kartoflerne blev ”ødelagt” den første dag pga. den lange koge tid – dem gad jeg ikke spise. Blomkål-, gulerod og broccoli blandingen – jeg kan ikke lide broccoli kogt på den måde sammen med gulerødder og blomkål. Kyllingebryst med skind – ville klart have foretrukket bryst uden skind. Det er ikke til at få skindet sprødt uden samtidig at ødelægge noget af selve brystet – det dækker jo ikke det hele.

Jeg er bundærlig: Ninas [datter] mad er bedre.

7. Var der madvarer, du savnede i kassen?


To tredjedele mente ikke, at der var noget, de savnede i kassen. En tredjedel efterspurgte specifikke madvarer/retter. Her blev fisk og især supper nævnt gentagne gange, ligesom tilbehør til retterne også blev efterspurgt:

Ja, som sagt supper.

Fisk – men vi tror ikke på, at vi ville få frisk fisk i det her koncept. Og det er det eneste, der dur for os. Vi har børn i Lemvig – så vi er godt vant.

Nej. Men hvis vi skulle have mad fra Lav Din Livret i længere tid, ville det være dejligt med medister, frikadeller, andesteg til Mortens aften, indbagt mørbrad, koteletter i fad, blomkålsgratin, porre- tærte…

Kun lidt supplement – man kunne evt. skrive, at retterne kan suppleres med asier, solbærsyltetøj mm.

Jeg savnede rødbeder, asier og den slags tilbehør.

Karbonaden skal have en lille pose med rasp og krydderier med. Det har man ikke, når man ikke laver meget mad.

8. Hvordan var maden i forhold til den mad, du plejer at spise? Var der noget, der var specielt godt/mindre godt i forhold til det, du er vant til at spise?

Specielt godt: 7 Lige så godt: 13 Mindre godt: 0 Ved ikke/intet svar: 2

En tredjedel af respondenterne fremhævede ele-menter, som gjorde måltiderne særligt velsmagende eller på anden måde bedre end deres sædvanlige kost. Særligt de mange grøntsager blev fremhævet som positivt, og blandt dem, der plejer at få leveret færdigretter, svarede flere, at det, at de selv kunne tilberede grøntsagerne var godt, da de på denne måde selv kunne bestemme tilberedningstiden og -metoden. De fleste vurderede dog maden til at være lige så god som den mad, de plejer at spise.

Som udgangspunkt ja. Men positivt overrasket over grøntsagerne. Noget mere tiltalende end de forkogte i færdigretterne.

Mere varieret. Jeg har aldrig brugt olie før – men det vil jeg til at gøre fremover. Flere grøntsager end vi plejer at få.



21

Som udgangspunkt lignede den. Men jeg ville nor malt ikke have fået sovs. Og jeg ville aldrig selv have fundet på at blande broccoli med blomkål/ gulerødder og heller ikke at blande spidskål og champignon.

Det var godt med ”rigtig” mad hver dag. Det får jeg ikke altid lavet selv – ofte spiser jeg bare havregryn.

Det med sovsen er en fordel – det er svært at lave en god sovs til én person selv. Ellers er det det samme.

Grøntsagerne var bedre, da man kunne lave dem med mere bid i.

Grøntsagerne var bedre, fordi man selv kunne bestemme tilberedningen. Det normale er nogle gange lidt udkogt.

9. Hvordan passede portionsstørrelsen?

Passende: 9 For små: 0 For store: 12 Ved ikke/intet svar: 1

Godt halvdelen af respondenterne fandt, at por- tionsstørrelserne var store. Nogle syntes, at dette var rart, da de så kunne gemme noget af maden til næste dag. Andre syntes, at portionerne var for store. Ni af respondenterne fandt portionsstørrel-serne passende, mens ingen syntes, de var for små.

Meget store portioner. 3 stk. = 6 dage for mig. Undtagen sovs. For det får jeg ikke normalt. Så det var bare så dejligt med meget sovs. Især mængden af kartofler var stor, men også mængden af kød, især kyllingebrystet, lidt for stor til mig. Normalt spiser jeg 125 g hakkebøf. Jeg køber 1 kg og deler i 8 portioner.

Der var mad nok til 6 dage. Jeg spiser ikke så meget kød.

Portionsstørrelsen var fin, men for mig var det for meget.

Portionerne var for store. Jeg delte dem til to dage.

De passede, men der var kyllingebryst til to dage. Det var godt at kunne gemme lidt til dagen efter.

Der er rigeligt – det var generelt store portioner. Men det var fint.

De var alt for store. Der var nok til to måltider.

Store – der var til 2 dage af kyllingebrystet. Og der var for meget sovs, men hvor smagte sovsen godt.

10. Svarede maden til det, du forventede?


Alle, der svarede på dette spørgsmål, var enige om, at maden svarede til det forventede – og for nogles vedkommende bedre end forventet:

Som udgangspunkt ja. Men jeg var positivt overrasket over grøntsagerne. Noget mere tiltalende end de forkogte i færdigretterne.

Vi havde faktisk ikke nogen særlige forventninger. Vi har så stor tillid til Madservice Kronjylland, at vi vidste, at vi kunne regne med godt derfra.

Vi var overraskede over, at kvaliteten er så høj. Så der var ikke skuffelse på nogen punkter – tværtimod.

Dog mente to respondenter:

Men der var alt for meget sovs.

4.6 Øvrige spørgsmål

1. Vil det ændre på sammensætningen af din mad, hvis du får maden leveret på denne måde?

Ja: 16



22

Nej: 5 Ved ikke/intet svar: 1

Størstedelen af respondenterne mente, at sammen-sætningen af deres mad ville ændre sig, hvis Lav Din Livret bliver deres fremtidige madleverandør. At de ville spise flere grøntsager end normalt var et gennemgående svar. Variation blev også fremhævet som en forskel i forhold til den sædvanlige mad af mange respondenter:

Det ville forøge den mængde af kartofler, jeg normalt får. Men når man bestiller på denne måde, kan man jo vælge dem fra. Og selv skrælle, så længe man kan. Jeg ville få mere nuanceret/ varieret mad, fordi man kan få forskellige grøntsager i mindre portioner. Med et helt blom- kålshoved skal man jo spise blomkål flere dage i træk. Det ville være særligt godt, hvis jeg også kunne få fisk. Det er blevet mindre for mig, fordi det er besværligt at få fat på og svært at købe i passende portioner.

Jeg går ud fra, at der vil kommer flere ting på listen over valgmuligheder. I så fald vil det betyde, at vi ville komme til at spise mere varieret. Og navnlig at vi ville få flere grøntsager. Og sovs meget oftere.

Absolut. Jeg ville få lødig mad hver dag.

Ja. Vi får meget traditionel mad i det daglige. Min hustru er ikke så begejstret for meget nyt. Men jeg kunne faktisk godt tænke mig mere fornyelse ind i mellem. Og denne ordning ville give mere plads til det. Så vi ville få mere variation. Det var rigtig spændende at prøve at lave noget nyt.

Vigtigt med variation – så der må gerne være nye ting.

Ja, måske – afhængig af tilberedning. Det var godt med grøntsagerne [som blev mindre udkogte end den sædvanlige færdiglavede mad].

Ja, jeg ville spise flere grøntsager. Jeg køber ikke mange grøntsager nu, da jeg ikke får dem brugt.

En enkelt respondent svarede således:

Hvis der ikke kommer fisk med i ordningen, så vil jeg mene: ja, til det dårligere.

2. Opfatter du denne mad som mere eller mindre sund, end det, du plejer at spise?

Mere sund: 9 Mindre sund: 1 Lige så sund: 11 Ved ikke/intet svar: 1

Svarene på dette spørgsmål fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem, at respondenterne mente, maden var lige så sund som eller mere sund end den mad, de plejer at spise. De fleste, der svarede, at maden var mere sund, begrundede dette med, at de fik flere grøntsager end sædvanligt, da de spiste maden fra Lav Din Livret. Manglen på fisk blev af enkelte nævnt som et minus i sundhedsregnskabet.

Mere sund qua flere grøntsager. Mindre sund, fordi der ikke var fisk med blandt valgmulighederne.

Den er mere sund. Jeg plejer at spise meget spejlæg, rugbrød og havregryn.

Den er mere sund på grund af grøntsagerne – man får mere ud af grøntsagerne.

Det er lidt sundere på grund af, at der er mere grønt. Jeg spiser mere, når det er med.

3. Anvendte du det skriftlige materiale, som fulgte med maden?


Her var der cirka lige så mange, der anvendte mate-rialet, som det modsatte. Flere af respondenterne fandt materialet frem under interviewet, og det var i flere tilfælde tydeligt, at de ikke havde kigget nærmere på det tidligere. Flere af respondenterne efterspurgte oplysninger, som de under interviewet



23

blev overraskede over at opdage, at de kunne finde i det skriftlige materiale. Dette blev flere respondenter positivt overraskede over.

Jeg foretog kun en meget hurtig gennemgang. Jeg viste det også til min svigerdatter. Jeg savnede kun information om pris – ville det være dyrere/billigere end at købe færdigretter? Min holdning vil nok være, at prisen ikke bør være meget anderledes end den, man betaler for den nuværende ordning.

Ja vi kiggede materialet igennem. Det var fint. Et sted, hvor jeg manglede noget: oplysning om, hvad man gør, hvis man ikke har mikroovn. Vi bruger vore erfaringer fra det mad vi normalt henter hos Madservice. Men det ville have været rart med vejledning. Der måtte også gerne være vejledning til, hvilke krydderier man med fordel kan bruge til de forskellige produkter..

Hvis ja, hvordan fungerede det skriftlige materiale?

Godt: 8 Ikke godt: 0 Ved ikke/intet svar: 2

Det fungerede som inspiration.

Hvad synes du om udformningen af informationsmaterialet?


Billeder er taknemmelige, de kan nemt pyn tes op. En hjemmeskrællet kartoffel smager bedre.

Var informationerne i materialet til at for stå?


Var der informationer, du savnede?


Der skal gøres opmærksom på, at kødet skal gennemsteges. Der stod ikke noget om temperaturer. Der skal også stå, hvad der er hvad. Og at man skal passe på de varme poser.

Der kunne godt stå, om det kan fryses.

4. Hvad synes du om, at Lav Din Livret tilbyder både rå og helt/eller delvist tilberedte madvarer?


Hovedparten af respondenterne fandt det positivt, at rå og helt/delvist tilberedte madvarer indgik i til-buddet. Det blev af mange fremhævet, at det var positivt selv at kunne bestemme tilberedningstid og -metode – særligt fordi flere respondenter gentagne gange havde oplevet udkogte kartofler og grøntsa-ger i deres sædvanlige madtilbud, og derfor satte de pris på selv at kunne tilberede det med mere ”bid”.

Fint. Så kan man selv gøre, som man vil.

Det er en god idé. Det er godt selv at skulle koge kartofler og grøntsager – det betyder mere, end hvis kødet er tilberedt, for så kan man selv bestemme tilberedningen.

Det er godt – særligt på grund af grøntsagerne.

Det er godt. Det er fint at lave det selv – jeg vil helst lave det selv, for så får man også duften. Jeg spiser ellers i dagcentret.

Det kunne lige så godt være råt, for jeg vil helst selv lave det, så kan jeg selv bestemme, hvor tilberedt, det skal være.



24

Det er godt. Jeg vil helst selv lave det, udover sovs.

Netop sovsen blev fremhævet som én af de komponenter, der af mange foretrækkes at være færdiglavet:

Det kan jeg godt lide. Så kunne jeg få hakkebøffen stegt, som jeg synes den skal være stegt.

Omvendt dejligt med færdigtilberedt sovs. Man laver jo ikke sovs til sig selv, når man er alene.

Det er hele min natur, at jeg gerne selv vil bestemme, hvordan jeg vil have tingene. Og det dejlige var, at det jo ikke var ret meget mere besværligt, end hvis man skulle opvarme færdig retter.

Rigtig god ide med kombination. Glad for at man kunne få færdiglavede sovse – de var meget velsmagende.

Omvendt dejligt at kunne stege bøf – fint at den kom formet – lige klar til panden.

To respondenter foretrak færdigretter. Enkelte respondenter fremhævede, at selvom ønsket om at tilberede dele af maden selv er til stede, kan hel-bredet og nedsættelse af den fysiske formåen med alderen gøre, at de alligevel vil foretrække færdigla-vet mad i fremtiden.

Det var nemt nok og rart. Men hvis man bliver ældre kan det være rart, at det er helt tilberedt.

Jeg vil helst have noget, der er helt færdigt. Dog kartofler rå.

Det er svært at svare på. Arbejdet er for stort, hvis man er dårlig, hvilket jeg ikke er endnu.

Man skal bare være sikker på, at det kommer i køleskabet hos de ældre. Jeg er med i bruger- rådet, og jeg har set mad stå ude på køkkenbordet rundt omkring hos de ældre.

5. Hvis det bliver muligt at indføre Lav Din Livret som et alternativ til den nuværende madservice, kunne du så forestille dig at benytte dig af tilbud-det?

Nej: 7

Ja - i stedet for det nuværende tilbud: 4

Ja - som supplement til det nuværende tilbud: 11

Meningerne var delte angående dette spørgsmål. Syv respondenter ville ikke vælge Lav Din Livret fremover, hvis de fik muligheden. For de flestes vedkommende skyldes dette, at de foretrækker færdigretter. Halvdelen af respondenterne kunne dog forestille sig at benytte tilbuddet som et supple-ment – særligt i fremtiden, hvis/når overskuddet til at handle ind og lave mad svinder ind. Prisen blev af flere nævnt som afgørende for deres valg:

Ja. Hvis og når jeg måtte komme i en situation, hvor jeg ikke længere selv fuldt ud kan klare ind- køb og madlavning, så vil jeg foretrække en sådan ordning som denne i stedet for færdigretter. Mere kontrol. Så længe jeg kan, vil jeg foretrække fleksibilitet. Jeg har snakket med min svigerdatter om det. Det vil være en afgørende forskel for mig, at jeg kan blive fri for at købe ind. Og det vil betyde mindre madspild. Det er så svært at købe små portioner og dertil kommer så problemet med at slæbe hjem.

Jeg har spekuleret meget på det. Den ordning vi har nu [kontantkunde], hvor jeg selv henter mad hos Madservice Kronjylland hver mandag, er jo rigtig nem og fin. Og billig [26 kr. for en ret, som koster 43 kr., hvis man får den bragt ud]. Jeg kom til at tænke på, hvad en ordning som denne her ville koste sammenlignet med den, vi har nu. Emballagen må være dyr. Især koteletten var pakket rigtig meget ind.

Jeg er doven. Jeg har lyst til at tilberede, men så er der jo også opvasken. Der går mere tid med det. Så jeg vil foretrække en både/og ordning. Hvor jeg bestilte Lav Din Livret til 2-3 dage pr. uge.

I fremtiden kunne jeg godt forestille mig at bruge det nogle gange om ugen som et supplement, hvis økonomien er til det.



25

Ja, men først senere i livet – f.eks. til 3 dage om ugen. Ikke endnu, da jeg er frisk nok til at gå hen på dagcentret.

Jeg vil gerne have færdigretter, minus kartoffel [foretrækker dem leveret rå, så hun selv kan tilberede dem].

Ja, især hvis jeg bliver dårlig. Ikke hver dag, men f.eks. tre dage om ugen. Men det kommer til at afhænge af prisen. Hvis det f.eks. koster 40 kr. pr. dag hver uge, så er det mange penge.

Jeg ville godt bruge det som et supplement, hvis jeg fik gæster. Ellers vil jeg gerne fortsætte med at spise i dagcentret og så tage mad med hjem til weekenden. Men prisen er vigtig. Hvis det er 15-1700 kr. for en måned er det for meget!

Ja, som et supplement for at få mere variation.

Nej, ikke så længe jeg er frisk og selv kan købe ind. Og når jeg bliver dårlig, vil jeg have det hele færdig, dog måske kartofler ved siden af.

Nej, så vil jeg have færdigretter.

6. Hvis du skulle bruge Lav Din Livret, er der så noget, som du vil foreslå ændret i konceptet?


Knap halvdelen havde ændringsforslag til konceptet. Flere fremhævede, at de syntes, der var for meget emballage. Blandt forslagene var:

Hvis man nu kunne bestille alt det man skal bruge, så ville vi måske overveje at bruge en sådan ordning som et supplement til færdigretter fra madservice... altså hvis man kunne få resten med ud også – mælk, frugt, småretter og desserter. Så det kunne blive et mere varieret ugeforløb mad- mæssigt – vi har jo fryseren.

Vi har faktisk ingen kritikpunkter overhovedet. Blot forslag om lidt mere vejledning vedr. sammensætning, tilberedning uden mikroovn og tips til supplement med eks. krydderier.

Der måtte gerne være mulighed for at vælge fisk.

At retterne udskiftes løbende.

Løg skulle være en del af konceptet, uden at bestille dem ekstra.

Der bør være mere tydelig information om stege- temperaturer, og at kødet skal gennemsteges.

Jeg kunne godt tænke mig nogle kødløse retter, f.eks. sammenkogte retter med grøntsager og ris. Jeg kan godt lide en kødløs ret indimellem.

Det kommer jo meget an på smag og behov. Jeg savnede brunkål og hvidkål, men mange ældre er ikke vant til grøntsager. Så det er svært at vide.

Ja, mindre portionsstørrelser.

Jeg ville foreslå noget, der var klar til at sætte i ovnen.

Ti af respondenterne havde ikke ændringsforslag. Her var de typiske svar:

Det er et fint koncept. Det bliver fremtiden.

Det har jeg ikke forstand på, jeg har aldrig lært at lave mad fra andre end min mor.

Det fungerede godt, det smager godt, og det er pænt.



26

4.7 Sms-support

1. Har du en mobiltelefon?

Ja: 17 Nej: 5

2. Hvis ja

- er det en smartphone?

Ja: 3 Nej: 14

- er du fortrolig med sms funktionen?

Ja: 10 Nej: 7

- bruger du sms til at kommunikere med i det daglige?

Ja: 10 Nej: 7

- modtog du sms fra din madservice- leverandør med bekræftelse af din bestilling? Der blev afsendt sms til 14 af respondenterne. Som svarfordelingen viser, var det imidlertid ikke alle 14, som kunne bekræfte modtagelse.

Ja: 10 Nej: 4 Ved ikke: 3 - modtog du sms fra din madservice- leverandør med påmindelse om levering?

Ja: 11 Nej: 6

Ja, men jeg læste først begge sms’er flere dage senere, da børnene var på besøg.

- hvis ja, hvad syntes du om at modtage den form for information?


Af svarene på dette spørgsmål fremgår det, at selvom mange respondenter i udgangspunktet synes godt om denne måde at modtage information på, er de relativt uvante med brugen af sms, og det er ikke altid, at sms’erne bliver læst i tide.

Vi syntes det er hyggeligt, at der kommer en sms/ melding. Men ville gerne have haft at vide, om afsender gerne ville modtage et svar eller ej. Ida tænkte meget over, om hun skulle sende et svar med tak, men valgte at lade være, fordi hun tænkte: Det bliver for meget, hvis alle de 30 der skal prøve maden, skriver.

Det vil være meget fint at få sådanne hilsner.

Jeg vil helst modtage information via et telefonopkald.

Det er udmærket, men jeg bruger det sjældent.

Jeg kan ikke selv læse dem.

3. Hvis nej, tror du, at du vil få en mobiltelefon i fremtiden?

Ja: 1 Nej: 4

Nej, det ønske har jeg ikke. Jeg har fastnet, og det er rigeligt.



5.0 Sammenfatning

I det følgende vil en kort sammenfatning af de væsentligste resultater fra undersøgelsen af brugertilfreds- heden med Lav Din Livret blive præsenteret.

Bestilling af mad via iPad var nyt for alle respondenter. De fleste udtrykte tilfredshed med metoden ud fra den betragtning, at det er fremtiden, og at det kan læres at anvende en iPad. Dog syntes flere af respon-denterne ikke om at bestille på denne måde; de angav at foretrække at bestille mad ved hjælp af pen og papir og/eller via et telefonopkald. Enkelte respondenter mente, at bestilling via iPads først bør indføres om nogle år/årtier, hvor ældre mennesker formentlig er mere fortrolige med elektroniske hjælpemidler. Et gen-nemgående svar på spørgsmålene omkring brugen af iPad var, at det gik fint med hjælp, men at det ville være vanskeligt for respondenterne at bestille på egen hånd via iPad.

I forbindelse med bestillingen var informationsmaterialet ikke afgørende for respondenternes valg af mad, men størstedelen gennemgik dog menuplanen før bestilling. Billeder af maden i bestillingssystemet blev ikke tillagt stor betydning – langt de fleste respondenter valgte mad ud fra deres præferencer samt erfaring med madlavning gennem livet. Hovedparten af respondenterne fandt, er der var madvarer nok at vælge imellem, og at det var nemt at sammensætte måltider ud fra valgmulighederne i forbindelse med bestillin-gen. Dog fremhævede en del af respondenterne, at der på sigt bør være flere valgmuligheder, og at det ville være en klar fordel, hvis bestillingen af maden udløste en seddel, hvoraf det fremgår, hvilke madvarer, der hører sammen. Dette var svært at huske eller overskue for mange i madlavningssituationen.

Samtlige respondenter angav, at kassen blev leveret det rigtige sted, eller at alt var i orden, da de selv afhentede kassen. Emballagen var for de flestes vedkommende mulig at åbne uden problemer, så længe den var kold – flere anvendte en saks til formålet. Åbning af de varme emballager efter tilberedning førte til besvær for en stor del af respondenterne. Mange var nervøse for at brænde fingrene på de varme pakker. Enkelte oplevede, at emballagen sprang under tilberedningen, og behovet for brugen af saks kombineret med risikoen for at brænde sig besværliggjorde håndteringen af de varme pakker. Særligt de responden-ter, der er medlem af ældreråd/smagspanel, og som for de flestes vedkommende er fysisk velfungerende, fremhævede, at åbning af emballagen i varm tilstand ville være en stor udfordring for ældre mennesker, der muligvis har nedsat muskelkraft i fingre og hænder og/eller andre fysiske udfordringer.

27

4.8 Supplerende kommentarer

I flere tilfælde knyttede respondenterne yderligere kommentarer til afprøvningen af Lav Din Livret – ofte efter interviewet var afsluttet. Disse kommentarer kan tilføre nuancer til respondenternes svar på spørgsmålene ovenfor.

Effekten på mikroovnen skal beskrives, når der varmes forskellige retter i mikroovnen. Der skal oplyses bedre om, hvordan sovsen skal varmes, og om der skal prikkes hul, når den laves i mikroovnen, eller om det skal i en skål.

Emballering skal overvejes, så den er mest praktisk. Evt. en dag til hver ret i en kasse. Det var ikke altid, at tilberedning stod på forsiden.

Det er for dyrt, hvis man er folkepensionist. Prisen er afgørende.

Det var lækker mad, selvom det var vakuumpakket.


27



28

Datomærkningen og mærkningen på forsiden af pakkerne blev generelt bedømt til at være tilfredsstillende, om end mange respondenter ikke lagde særligt mærke til mærkningen. Tillid til madleverandøren var afgø-rende for, at en stor del af respondenterne ikke fandt, at det var vigtigt at kontrollere holdbarheden eller mærkningen i øvrigt.

I forbindelse med den praktiske madlavning svarede størstedelen af respondenterne, at de ikke anvendte tilberedningsvejledningen i særlig høj grad, da mange af dem havde mange års erfaring med madlavning og havde teknikkerne ”på rygraden”. Dog fremhævede flere respondenter – særligt kvinder – at tilberednings-vejledningerne var gode og vigtige for især mænd, da de muligvis ikke har samme erfaring med madlavning gennem livet som de kvindelige respondenter. Ingen mandlige respondenter gav udtryk for denne holdning.

En stor del af respondenterne fandt, at den delvise forberedelse af maden gjorde tilberedningen nem. Eksempler, der blev fremhævet, var at bøfferne var formede og sovsen lavet. Sovsen blev af særligt mange respondenter fremhævet som en vigtig komponent, idet det kan være svært at lave en velsmagende sovs til en enkelt person, og derfor var den færdiglavede sovs en stor fordel. Emballeringen og muligheden for at opvarme sovsen i posen blev af flere respondenter fremhævet som positiv. Dog vanskeliggjorde åbningen af den varme emballage madlavningen – på trods af brug af saks.

Størstedelen af respondenterne syntes, at der var variation nok i maden, men flere efterspurgte supper og fisk, og enkelte ønskede vegetarretter. Det overordnede billede var, at respondenterne fandt maden velsma-gende, og de satte for manges vedkommende pris på selv at kunne tilberede især kartofler og grøntsager, så disse ikke blev udkogte. Omtrent halvdelen af respondenterne syntes, at portionsstørrelserne var pas-sende, og halvdelen mente, at de var for store. Flere anså det dog som en fordel, at der var mad nok til, at en del af måltiderne kunne gemmes til næste dag.

9 ud af 22 respondenter mente, at maden fra Lav Din Livret var sundere end deres sædvanlige kost – primært fordi de spiste flere grøntsager under afprøvningen af madordningen. Omtrent samme antal (11 respondenter) mente, at maden hverken var mere eller mindre sund end sædvanligt. De rå mad-komponenter blev fremhævet som en fordel særligt i forbindelse med kartofler og grøntsager, da mange respondenter foretrækker grøntsager med ”bid” i.

Prisen blev af flere nævnt som afgørende for, hvorvidt de ville vælge Lav Din Livret i fremtiden. En tredjedel af respondenterne ville takke nej til tilbuddet, overvejende fordi disse respondenter fortrækker færdigretter. De, der kunne overveje at benytte sig af tilbuddet, ville langt overvejende bruge det som et supplement til enten den eksisterende madservice eller til egne indkøb – forudsat at prisen gør det økonomisk muligt for dem.

Størstedelen af respondenterne har en mobiltelefon, men kun enkelte har en smartphone. Blandt de 14, som modtog sms’er omkring bestilling og levering af maden, var der flere, som først så sms’erne flere dage efter modtagelsen, og enkelte var ikke i stand til at åbne sms-beskederne uden hjælp.

Det skal til ovenstående bemærkes, at nogle af respondenterne deltog i den første brugertest af konceptet i et skolekøkken, mens andre ikke kendte til konceptet, før de afprøvede det i hjemmet. Ligeledes var den fysisk formåen blandt respondenterne meget varierende, og dette kan naturligvis have betydning for de afgivne svar.



29

6.0 Subjektive beretninger fra interviewere

I dette afsnit beskrives de subjektive betragtninger, de fire interviewere har gjort sig under interviewene. Disse beskrivelser skal betragtes som et tillæg til interviewsvarene, der er gengivet i de forrige afsnit. Beskrivelserne har til formål at nuancere interviewsvarene og at bidrage med perspektiver, der ikke umiddel-bart kan indeholdes i de egentlige interviewsvar ovenfor.

6.1 Charlotte Jensen

I interviewene med de ældre borgere var det åbenlyst, at der er væsentlige forskelle i alder, fysisk funktionsevne og civilstatus. Dette havde indflydelse på svarene. Eksempelvis er en del af borgerne med-lem af brugerråd i deres hjemby, og disse borgere er typisk yngre og fysisk mere velfungerende end de øvrige borgere i undersøgelsen. Medlemmerne af brugerrådene svarede for de flestes vedkommende ud fra, hvordan de mener, Lav Din Livret som madservicetilbud ville fungere for ældre borgere, der ikke har det samme fysiske og mentale overskud som dem selv. Deres svar var således ikke udelukkende person-lige, men også vurderende i forhold til den lidt ældre brugergruppe. Dette giver på den ene side en form for ”andenhånds-betragtninger”, der kan anses for at være mere usikre end personlige svar. På den anden side har brugerrådsmedlemmerne en unik indsigt i deres ældre medborgeres ressourcer, og derfor kan deres svar også betragtes som meget oplyste og nuancerede. Desuden udgør medlemmerne af brugerrådene en kundegruppe, der om ganske få år selv kunne tænkes at få behov for at benytte et madservicetilbud som Lav Din Livret, og derfor bidrager deres svar desuden til en vurdering af, hvorvidt denne gruppe ønsker at benytte tilbuddet i fremtiden.

Særligt i Holstebro var det sociale aspekt af måltiderne et tema for flere borgere. Flere af respondenterne er aktive brugere af dagcentret i Holstebro, hvor de næsten dagligt indtager varm middagsmad købt i dag-centret. Der er mange ældre borgere, der spiser på dagcentret, og derfor er det sociale samvær omkring måltidet et væsentligt aspekt. I interviewene med disse borgere var det tydeligt, at de sætter stor pris på at benytte dagcentret og at spise der. Derfor var deres svar, at de ikke kunne forestille sig at benytte et tilbud som Lav din Livret som en erstatning for eller et supplement til maden på dagcentret – selvom de havde været særdeles tilfredse med maden i brugertesten af Lav Din Livret. Deres fravalg af Lav Din Livret var således ikke begrundet i utilfredshed med tilbuddet, men i deres ønske om at bevare den sociale gevinst og den tilknytning til dagcentret, som måltidet dér giver dem, Det er vigtigt at holde sig for øje, at fravalget af Lav Din Livret ikke er negativt, men derimod et positivt tilvalg af et andet godt tilbud.15

6.2 Brian Kristiansen

I november besøgte jeg i to omgange de borgere, som Madservice Viborg havde valgt ud til at deltage i afprøvningen af Lav Din Livret konceptet.

Første gang jeg besøgte dem var i forbindelse med introduktion af konceptet og bestilling af maden. Alle borgere var interesserede i, hvad de var blevet udvalgt til og havde sagt ja til. (Her skal man måske huske på, at det ikke sker så ofte, at ”kommunen” retter direkte henvendelse til enkelte borgere og tilbyder dem at deltage i et projekt, endsige betale for deres mad).

To af respondenterne havde kendskab til, hvad en IPad er, og hvordan den fungerer. De to andre havde blot set den blive brugt at børn og børnebørn.

15 Dette sættes yderligere i perspektiv af, at samtlige deltagere i Holstebro efterfølgende overfor Det Gode Køkkens leder, Anne Marie Nielsen, har givet udtryk for, at de ville benytte sig af et tilbud som Lav Din Livret, hvis de fik muligheden.



30

Bestillingen gik forholdsvis nemt. Dog skulle de fleste bruge lidt tid på at vænne sig til, hvordan skærmen skulle berøres, og at den var ganske følsom. Netop følsomheden og de små bevægelser, som er nødven-dige for at bruge en iPad (og bestille det rigtige), kan være et problem for nogle ældre, særligt dem, som har et svækket bevægelsesapparat. Forståelse for at der ikke skal trykkes, som om det var en knap, der skal trykkes ned, vil naturligvis blive bedre efterhånden som touch-skærme vinder mere indpas.

Respondenterne var meget tilfredse med leveringen og indpakningen af maden. Nærmest overraskede over hvor fint alt var tilrettelagt.

Jeg havde ved første besøg bedt respondenterne om at skrive et par noter ned i forbindelse med mad-lavningen. Det var der to, som havde gjort. De tre ud af fire respondenter havde tydeligvis syntes, at udfordringen og måden at lave mad på var sjov og et nyt godt alternativ, som kunne bruges i større eller mindre omfang. En enkelt, som kun havde lavet mad i meget begrænset omfang, ville foretrække færdig-retter. En del af udfordringen fremadrettet ville således blive at forsøge at imødekomme mere individuelle ønsker til forarbejdning og dage, hvor borgeren er til aktiviteter og derfor ikke spiser hjemme etc.

Lav Din Livret falder godt i tråd med de indsatsområder, vi arbejder med i Viborg Kommune, hvor vi involve-rer borgerne og er i tæt dialog med dem om udviklingen af nye løsninger. Det ligger ligeledes i forlængelse af Viborg Kommunes satsning på velfærdsteknologiområdet.

6.3 Susanne Therkelsen

Jeg interviewede fire ældre kvinder på henholdsvis 80, 83, 86 og 92 år. Der var tale om forskellige person-ligheder, men de var faktisk meget ens i deres respons.

Alle var meget positive over for det nye i konceptet. Og de syntes, at det var rigtig spændende.

De syntes også at det var en ”fantastisk oplevelse” at stifte bekendtskab med iPad’en. Kun én af dem havde lidt besvær med at huske og skulle hjælpes lidt.

De understregede alle, at den større valgfrihed, som ligger i en komponentordning, var en klar forbedring. Som en af dem udtrykte det: ”Jeg vil selvfølgelig foretrække det, hvis jeg selv kan bestemme, hvad jeg gerne vil have af tilbehør til min bøf…”

Så med udgangspunkt i deres nuværende situation, så de ikke isoleret betragtet nogen hindringer for, at de ville kunne tage både komponentordning og bestillingssystem til sig og få glæde af begge dele – men vel at mærke ”alt andet lige”.

Og det er heri udfordringen for mig at se ligger.

De ser nemlig fra deres nuværende udgangspunkt to forskellige scenarier for sig:

Hvis vi nu gik hen og blev dårligere og ikke kunne klare det, vi kan nu, så magter vi nok heller ikke at skulle håndtere en ordning som denne.

Og hvis vi skiftede til en sådan ordning nu, hvor vi er friske nok til at klare den, så ville vi ”miste noget”. Vi udnytter jo det, at vi stadigvæk har kræfterne, til at ”komme ud og snakke med andre”.

Som den ældste af testpersonerne (92 år) udtrykte det: ”Hvis jeg keder mig, så tager jeg rollatoren og kører rundt i de forskellige butikker og køber lidt ind her og der. ” Så indkøbene fungerer som en vigtig social dimension i dagligdagen.

Og en anden af testpersonerne har en datter, som laver forskellige retter til hende, som bliver lagt i hendes fryser.

Den egentlige barriere ligger således mere i ”det omkring” ordningen end i selve ordningen.



31

Således havde de fire testpersoner netop i det tidsrum, hvor de blev interviewet, modtaget skrivelse fra det offentlige med mulighed for at skrive under på, at de ikke ville være en del af digital borgerservice.

Her sagde de alle uafhængigt af hinanden: Det skal jeg i hvert fald have skrevet under på. Det er alt for besværligt. Så skal man til at sætte sig ind i noget helt nyt i vores alder…

Med andre ord: Ok til at bruge en iPad, men hvis man selv skal til at investere i sådan én med alt hvad deraf følger…

Det er således tanken om den mere grundlæggende ændring, det nye vil medføre i deres tilværelse og de vaner, der knytter sig til den, som ”skræmmer dem”.

Og de har svært ved at forestille sig et sted mellem de to yderpunkter ”frisk nok” og ”for dårlig”, og hvad det vil indebære.

6.4 Charlotte Thye-Petersen

Jeg stod for fem interviews i Randers over to dage – med tre ægtepar og to enlige kvinder.

Det ene ægtepar og den ene af de to enlige kvinder er nuværende kunder hos Madservice Kronjylland. Imidlertid havde også de øvrige respondenter et stort kendskab til det eksisterende madservice tilbud via (den ene ægtefælles) deltagelse i enten ældrerådet eller smagspanelet under Sundhed og ældre i Randers Kommune.

Fælles for dem alle var et stort engagement i afprøvningen af Lav Din Livret, og at de havde gjort sig meget konstruktive overvejelser om forskellige aspekter af ordningen.

Bestillingen Der var forskel i alder, funktionsevne og personlighed, men alle på nær én (mand over 80 år, som syntes det var vanskeligt at ”trykke på knapperne”) var særdeles positive overfor den elektroniske bestilling. Den ene af de enlige kvinder understregede endda, at hun klart ville foretrække denne bestillingsform, når det måtte blive aktuelt.

Produkterne Det var tydeligt, at alle respondenterne havde et positivt billede af deres kommunale madserviceleverandør, og dermed også en positiv forhåndsforventning til et nyt tilbud fra den side.

Så meget desto mere opløftende var det, at alle uden undtagelse gav udtryk for stor tilfredshed – tre af respondenterne endog begejstring - for selve produkterne og for de tilberedte måltider.

Tilfredsheden blev gennemgående begrundet med tre ting: at kvaliteten var endnu bedre end forventet. at man ”selv kan bestemme hvordan”, og kosten ville blive mere varieret på denne måde.

Endvidere vurderede fire ud af de fem respondenter Lav Din Livret som mere sundt end det, de plejer at spise, fordi de med dette koncept ville få flere grøntsager end ellers.

Dermed er imidlertid langt fra alting sagt.



32

Formidling – informationsbehov Navnlig to forhold slog mig som afgørende i et fremadrettet perspektiv. Begge har omdrejningspunkt i en dimension, som projektdeltagerne fra dag 1 har været meget bevidste om er centrale for, at et koncept som Lav Din Livret vil slå igennem hos de ældre: En velgennemtænkt og målrettet formidling.

Det første punkt vedrører den jordnære del af formidlingen – vejledningen i håndteringen af konceptet.

Allerede vore observationer under de første brugertest i fire kommunale skolekøkkener bekræftede, hvor vigtigt det er, at brugerne får den rette vejledning. Et centralt fokuspunkt i projektets udviklingsfase var derfor udvikling af en brugervenlig model for opdeling og præsentation af information i henholdsvis bestil-lingssystem, på bestillingssedler, på komponenter og i opskrifter.

For mig at se viser den afsluttende brugertest, at vi endnu har et stykke vej at gå.

Det gælder navnlig spørgsmålet om, hvordan man bedst understøtter sammensætningen af komponenter til måltider: Hjælp til organisering af hvad der hører sammen med hvad i en leverance, samt information om hvad man gør, hvis man ikke har eks. en mikroovn, og hvad man enten bør have i huset eller huske at bestille (løg, krydderier, æg, rasp etc.) I bestillingsssystemet var der således mulighed for at bestille løg og raspblanding som tilbehør til henholdsvis hakkebøf og karbonade, men ikke desto mindre kom to af respon-denterne i den situation, at de manglede netop løg og raspblanding i tilberedningen.

Endvidere var det tydeligt, at der - heller ikke i forhold til ældre borgere - findes en ”en for alle” tilbered-ningsvejledning. Når det eks. gjaldt tilberedning af grøntsagerne, rummede de fem respondenter således alle positioner fra ”lige som det skulle være”, over ”måtte gerne have været mere al dente” til ”for al dente”.

Det andet punkt vedrører den mere overordnede formidling af Lav Din Livret som et nyt madservicekon-cept. Interviewene bekræftede nemlig også, at der ikke går en lige linje fra en positiv oplevelse af konceptet til en ubetinget beslutning om i givet fald at vælge en sådan ordning til.

Den ene af de to enlige kvinder, meddelte helt uforbeholdent, at hun – når det måtte blive aktuelt - klart ville foretrække en ordning som Lav Din Livret.

Hos de to øvrige respondenter, som endnu ikke er madservicekunder, knyttede der sig derimod en vis usik-kerhed til spørgsmålet om, hvor meget man som ældre kan den dag man måtte få brug for madservice. Begge ægtepar fandt tryghed i, at ”det var godt at vide, at der er mulighed for færdigretter”. Det ene ægte-par endte på trods heraf med at blive enige om, at ”det, så længe de kunne, ville være det rareste at lave så meget som muligt selv”. I det andet tilfælde skar den mandlige part igennem og mente, at han til den tid ”ville foretrække den kendte løsning, hvor man opvarmer det hele samlet”.

Derimod var dette ikke bekymringen hos de to respondenter, som allerede er brugere af madservice. Her gik overvejelserne i stedet på dels et muligt tab af fordele, der knytter sig til deres nuværende ordning, (prisen er i denne sammenhæng en væsentlig faktor), dels på den nødvendige omlægning af vaner i dagligdagen.

Interviewene gjorde mig endnu mere bevidst om, at introduktion af en ordning som Lav Din Livret skal opfattes ikke blot som lancering af et nyt tilbud men som et udspil til en kulturændring, og at det stiller endog meget store krav til formidling på mange forskellige niveauer – ikke mindst det individuelle, person-lige.



33

Eftertanke – perspektivering

Når det gælder substansen, er det ovenpå begge brugertest mit indtryk, at Lav Din Livret for at ”nå helt i mål” skal kunne opfylde i hvert fald tre betingelser:

- være tilstrækkeligt bred og dækkende i sit sortiment, dvs. inkl. fisk, småretter og basisvarer til fuld stændiggørelse af måltiderne, så ordningen ikke nødvendiggør supplerende indkøb i større omfang

- Kunne vælges som en både-og løsning, dvs. til et antal ugedage efter eget valg i kombination med færdigretter til ugens øvrige dage

- være tilstrækkeligt fleksibel til at imødekomme en bred vifte af individuelle ønsker i forhold til såvel tilberedning som muligheden for at bevare spontanitet i forhold til sociale aktiviteter.


Projektpartnere – fødevarevirksomheder

Danika Grønt A/S Birthe K. Lund - Kvalitetsansvarlig Steffen Søndergaard - MarkedschefAnders Klinge - Ordførende direktør

Heldinggaard Frugt & Grønt ApSHenrik Bentzen - Stifter og ejer

Kødgros Vest A/SLene Uhrbrand Jensen - Salgskonsulent

Rose Poultry A/SHanne Lund - Produktudvikler

Sandvad KroChris Bo Lauridsen - Kok og daglig leder

Projektpartnere – madservice

Det Gode Køkken, HolstebroAnne Marie Nielsen - LederMette Mølgaard Klovborg - TeamlederBirgit Jespersen - Teamleder

Favrskov MadSusanne Therkelsen - LederHelle Würtz - ErnæringsassistentHanne Bertelsen - Økonoma

Madservice Kronjylland, RandersMarianne Sloth Sørensen - LederHanne Sørensen - SouschefMariann Seindal - ErnæringsassistentRikke Engedal Jensen - Ernæringsassistent

Madservice ViborgEllen Lyngsø - Strategisk leder

Projektpartnere – IT, kommunikation og design

Secoya A/SRené Dalsgaard Larsen - CEO, datalog

Rauschenberg GrafiskKim Rauschenberg - grafisk designer

Holstebro KommuneRasmus Præst - Udviklings- og sekretariatsmedarbejder

Projektpartnere – Videninstitutioner

VIA Sundhedsfaglig HøjskoleCharlotte Jensen - Underviser

AAU Forskningscenter for Food Science, Design & ExperienceRené L. Jørgensen - Scientific Assistant

AFSLUTNINGS- SEMINAR

DELTAGERLISTE

Bilag 3.1 Afslutningsseminar deltagerliste

Gæster

Madjyden – Ikast-BrandeDorthe Vogt Rasmussen - Leder+ ………………………………+ ………………………………

Vores Køkken, Skanderborg kommuneConny Thorhauge Rønnov - Mad- og måltidschefGitte Nygaard - Teamleder

AgroTechAnne Hørby Bendtsen - Innovationskonsulent

Region Midtjylland, Regional UdviklingAnja Elise Rasmussen - Udviklingskonsulent

Randers Kommune, Sundhed og ældre, VisitationenDorte Sølund Hansen - Visitator

Erhvervscentret, Ringkøbing-Skjern KommuneSøren Holm - Udviklingschef

Produktionskøkkenet Smilets Mad, Aarhus KommuneCasper Bøgeskov Jensen - Leder

Aarhus Kommune, Sundhed og OmsorgKirsten Færgemann - Ernæringsfaglig konsulent

Deltagere i brugertest

Leo Larsen - Viborg kommune

Gerda Bjerregaard - Holstebro kommune

Projekt- og procesledelse

VIFUDorte Storper - DirektørDorthe Trabjerg Hansen - Projektleder

NyXJulius Nørbo - DirektørCharlotte Thye-Petersen - Konsulent, projektkoordinator


DELTAGERLISTE

Bilag 3.1 Afslutningsseminar deltagerliste

PROGRAMMødested: Sandvad Kro, Kongevej 25, 8752 Østbirk

8.30 Kaffe og morgenbrød

9.00 Lav Din Livret – introduktion

9.45 Hvad er der foregået, og hvad er der opnået?

10.45 Pause

11.00 Madservice og virksomhedernes evaluering af processen

12.00 Frokost

12.45 Hvad syntes brugerne?

13.45 Kaffe

14.00 Fremtidsperspektiver

15.00 Tak for denne gang.


Bilag 3.1 Afslutningsseminar program

Folkemøde, digitalisering og velfærdsteknologi

16

. å

rgan

g

ma

j 2

01

4

NYHEDSBREV 2, 2014

Tak for gode dage i Nyborg med

faglige diskussioner og socialt sam-

vær d. 28. og 29. april. Repræsen-tantskabsmødet blev afviklet i en god stemning, og jeg er glad for de beslut-ninger, vi fik truffet. Et højdepunkt for mig var socialminister Manu Sareens

tale, hvor han roste DANSKE ÆLDRERÅD for at kom-me med kvalificerede og nuancerede indlæg i debat-ten om ældremilliarden. Det kan vi være stolte af, og det giver et praj om, at vi ikke skal være bange for at gå imod strømmen. Jeg har en aftale om et møde med ministeren til efteråret. DANSKE ÆLDRERÅDs ældrepolitiske konference

satte mange spændende emner på tapetet, bl.a. sund-hedsøkonomi i forhold til ældrebefolkningen, offentligt-privat samarbejde, forebyggende hjemmebesøg, pårø-rende til demensramte og ældre med en anden etnisk baggrund end dansk, mad og måltider – emner der har relevans for arbejdet i ældrerådene. Netop mad og måltider er emnet for to artikler i dette nyhedsbrev. Den første artikel slår til lyd for, at hjemmelavet mad skal tilbage på plejehjemmene, og at det skal være slut med centralkøkkener, som laver gaspakket eller frosset mad. Den anden artikel fortæller om et nyt mål-tidskoncept, som lægger vægt på sundhed, valgfrihed og bedre måltidsoplevelser. Jeg mener, det er vigtigt, at vi som ældreråd blander os i de lokale debatter og indstillinger vedrørende mad, og at overvejelserne er vigtige i forhold til udviklingen af fremtidens ældreser-vice.

Jeg ser frem til at deltage i Folkemødet på Born-

holm d. 12. – 15. juni. DANSKE ÆLDRERÅD har valgt den strategi, at stille sig til rådighed med debattø-rer for relevante organisationer og foreninger. En stra-tegi der har givet pote - DANSKE ÆLDRERÅD er pro-gramsat som paneldeltager ved fem debatter. Debat-terne omhandler bl.a. sund aldring, værdighedsgaranti i ældreplejen, velfærdsteknologi, rettigheder for ældre, tilgængelighed og ældrerådenes rammer og virke. For-mand, næstformand og sekretariatsleder vil desuden være aktive deltagere ved andre debatter, og jeg har tid som taler på den åbne talerstol, Speakers Corner. Vi har ikke en stand, da det er en bekostelig affære og kræver et meget større forarbejde. På DANSKE ÆLD-RERÅDs hjemmeside er en oversigt med alle debat-ter, som vi er programsat i – klik her.

Offentlige, digitale løsninger skal være bedre og

mere brugervenlige. Sådan lyder repræsentantska-

bets opfordring til politikerne på Christiansborg og i kommunerne i den udtalelse, der blev vedtaget på re-præsentantskabsmødet. Og opfordringen bliver nu fulgt op med en undersøgelse af de kommunale hjem-mesider. DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariatet er i samarbejde med ÆldreForums sekretariat ved at læg-ge sidste hånd på et spørgeskema, som udsendes til jer efter sommerferien. Intentionen er, at I som folke-valgte repræsentanter for kommunens ældre borgere, tester jeres kommunes hjemmeside for nogle af de informationer, en ældre borger kan tænkes at søge efter. Er informationerne lette at finde? Er hjemmesi-den brugervenlig? Er sproget til at forstå? Gennem

undersøgelsen får vi et landsdækkende billede af bru-gervenligheden på de kommunale hjemmesider. I får som ældreråd tillige en konkret viden og dermed mu-lighed for at tage en drøftelse med de ansvarlige for hjemmesidens ældreområde. Jeg har hen over foråret beskæftiget mig en del

med velfærdsteknologi og har netop deltaget i et scenarieværksted arrangeret af teknologirådet. Vi drøftede spørgsmål som: Hvordan skal vi organisere brugen af velfærdsteknologierne på ældreområdet? Hvad er acceptabelt? Hvordan oplever ældre borgere selv teknologien, og hvilke muligheder og udfordringer står politikerne overfor? Det var en spændende dag, hvor vi udviklede visioner og løsningsforslag. Teknolo-girådet udarbejder en rapport, som også sendes til relevante politikere på kommunalt, regionalt og natio-nalt plan for at give dem input til beslutningsprocessen omkring velfærdsteknologi. I kan i dette nyhedsbrev læse en artikel om velfærdsteknologi skrevet af to be-styrelsesmedlemmer i DANSKE ÆLDRERÅD. Bent Aa. Rasmussen Formand

Alle ældre har ret til et ordentligt måltid mad Madtilbud til ældre kan fremme sundheden Velfærdsteknologi eller hverdagsteknologi Livet i alderdommen - Manu Sareens tale Projekter og publikationer Fra Ældreråd til Ældreråd Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD Temadage og konferencer

Side 2 Side 4 Side 6 Side 8 Side 10 Side 12 Side 15 Side 17

INDHOLD:

Bilag 3.1 Artikel i Danske Ældre nyhedsbrev maj 2014

http://danske-aeldreraad.dk/folkemodet-2014/

2 | Nyhedsbrev maj ’14

Klokken er 11 om formiddagen, og de tre kokke i køkkenet på Rundskuedagens Plejehjem på Ve-sterbro i København er ved at gøre klar til dagens middagsmåltid, som i dag er pariserbøf. Det er en af beboerne, der har ønsket pariserbøf, så derfor er det på menuen. Køkkenet gør sig umage med at lytte til de ældres madønsker. ”Der er kun gode

forslag,” smiler kokken Jonas Jensen. Selvom der

kun er en time til middag, er der en rolig stemning i køkkenet. Oksekødet til bøfferne bliver først hakket nu, det hjemmebagte brød bliver skåret i skiver, peberroden skrælles og rives, og de hjem-mesyltede rødbeder bliver skåret i tern, lige-som løgene, inden det hele bliver anrettet på tallerkenerne. Alt er lavet fra bunden af fri-ske, økologiske råvarer. Det er en almindelig dag i køkkenet på Rundskuedagens Pleje-hjem, men det er så langt fra et almindeligt køkken på et plejehjem.

I november 2013 foretog Politiken en rund-spørge, som viste, at over 80% af danske kommuner sender mad ud til landets ældre fra centralkøkkener - enten på frost eller gaspakket i bakker med lang holdbarhed. Ca. en gang om ugen køres bakkerne ud til

plejehjem på tværs af kommunegrænser og til de hjemmeboende, der er med i ordningen. På pleje-hjemmene kommer maden først på lager og heref-ter ud på afdelingerne, hvor den opvarmes af pleje-personalet og serveres for de ældre. Mange steder bliver maden serveret i skåle og på fade, men mange ældre i eget hjem spiser det bare direkte af plastikbakken. Er man uheldig, foregår det også sådan på plejehjemmene. Maden dufter ikke, den smager ikke, den er ikke mad - den er affodring.

Det betyder samtidig, at hjemmelavet mad – sågar køkkener - er en sjældenhed på danske plejehjem. Og det kan vi som samfund, i min optik, simpelthen ikke være bekendt. God mad og appetitvækkende måltider er basal, livgivende omsorg. Vi er for rige og for kloge til ikke at passe ordentligt på vores svage. Det er letkøbt, kortsynet, for kalkulerende og forstemmende, at vi byder vores ældre uge-gammel mad og fjerner køkkenerne fra deres sid-ste hjem. Det er en klar fejlprioritering, som kan betyde et fald i livskvalitet og kan fastholde en situ-

ation, hvor mange ældre er undervægtige og underernærede. Tal fra Socialstyrelsen viser, at 15-20% af de ældre, der modtager hjælp, er undervægtige, og halvdelen af de ældre har utilsigtede vægt-tab. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til - for nogle kan det handle om, at de er trætte af dage, men man kunne også, me-get nærliggende, forestille sig, at det kunne handle om, at maden og måltidernes kvalitet ikke bliver prioriteret højt nok i de danske kommuner. Det giver ikke mening i et så rigt samfund som vores, og det har store negative konsekvenser for de ældres trivsel.

Alle ældre har ret til et ordentligt måltid mad

Af

An

ne

-Bir

git

te A

gg

er,

dire

ktø

r, K

øben

ha

vn

s M

ad

hu

s

Foto: © Københavns Madhus

Det afgørende kvalitetsparameter for ældremaden i Danmark er ved at blive reduceret til, at den centralproducerede mad kan holde sig rigtigt længe i

gaspakkede plastikbakker. Budgetter, regneark, ældrekommissioner og diverse rapporter uanfægtet; det handler i bund og grund om, hvordan du

selv vil have, det skal være, når du en dag bliver gammel.



Måltider kan gøres til dagens højdepunkt, hvis man gør sig umage. Gode måltider kræver samarbejde og er omsorg. Og kulinarisk attraktiv, velsmagende mad kræver et køkken - også på landets plejehjem. Dejlige måltider består af mad lavet af gode råva-rer, af kyndigt køkkenfagligt personale, og serveret af mennesker der tager ansvaret for værtskabet og forstår, hvad et godt måltid er. God ernæring starter med dejlig mad. Der er ganske enkelt brug for stør-re opmærksomhed, mere omsorg - og mere og bedre mad. Gode måltider er mulige I København er maden kommet tilbage på pleje-hjemmene, ligesom på Rundskuedagens Pleje-hjem. Fra at være kommunal frontløber i køkken-centralisering for 15-20 år siden, har man nu stop-pet for centraliseringen af madproduktionen til de ældre - og kommunens om- eller nybyggede pleje-hjem er alle med egne køkkener. Her er køkkener-ne baseret på økologiske råvarer, og de ældres smag og behov er i centrum. Ved måltiderne er der værtskab og opmærksomhed på både stemning og praktisk hjælpsomhed, og det daglige måltid er en fælles opgave på tværs af faggrupper. Lokale køk-kener betyder lokalt ansvar og faglighed, og det er sværere at gøre maden til 'affodring', når man selv står for at lave den, end hvis den kommer 'udefra'. Et besøg i køkkenet eller et måltid på de køben-havnske plejehjem som f.eks. Bryggergården,

Rundskuedagen, Vigerslevhus, Solterrasserne, Bi-spebjerghjemmet og Sølund gør glad og viser, at hverdagens mad kan meget mere end gøre mæt. Men det er for få, der gør som de københavnske plejehjem. Uden for København fortsætter centrali-seringen som sagt. Vi bliver nødt til at efterlyse le-delsesmæssigt mod til at sætte maden, køkkener-ne og ansvaret for måltiderne højt på dagsordenen. Det handler om at gøre maden til en del af basis-omsorgen, eller det, som i kommunalt sprog kaldes velfærdens kerneydelser. Hvis ikke maden er en del af basisomsorgen længere, så bliver det bare noget fyld, der skal til for overlevelse, og det bety-der i en trængt økonomisk situation også en ledel-sesmæssig nedprioritering. Når maden flyttes væk fra de lokale ledelser, så er det altid nogle andres skyld, at den del af omsorgen svigter. Det er tarveligt, at vi bliver ved med at ville spare på maden, for maden er jo ikke det, der koster i det store regnskab. Som Jo Helvad, forstander på Rundskuedagens Plejehjem, siger: ”Det er ikke bil-

ligere at lukke plejehjemskøkkenerne og satse på storkøkkener. Det koster livskvalitet og helbred, samt medfører underernæring og indlæggelser.” Hun forklarer, at det ikke har kostet hende mere at ansætte tre kokke og bruge friske, økologiske råva-rer, da det at lave al maden fra bunden er langt bil-ligere end at få maden udefra eller at bruge præfa-brikerede varer. Oveni det er trivslen nu i top på

plejehjemmet, både blandt beboere og medarbej-dere. Jo Helvad fortæller også, at allerede i løbet af de to første nætter efter introduktionen af de ’nye

måltider’ rapporterede nattevagterne ’de roligste

nætter nogensinde’. ”De ældre sov simpelthen bed-

re, fordi de havde fået bedre mad og var mætte.”

konkluderer Jo Helvad. Det lyder så simpelt, at det næsten er absurd, og for at sætte det på en spids vil jeg også slutte af med et simpelt spørgsmål: Hvordan vil du selv ger-ne have det, når du bliver gammel? Jeg vil i hvert fald nødigt spises af med den langtidsholdbare mad i plastikbakkerne, der serveres til størstedelen af de ældre i Danmark. Jeg vil bo på et hjem med et køkken, hvor der bliver lavet måltider, som jeg nyder. Og det mener jeg, skal være en mulighed for alle ældre i Danmark. Et hjem er ikke et hjem uden et køkken.

Foto: © Københavns Madhus



Nyt madtilbud til ældre kan fremme sundheden

I pilotprojektet ”Lav din Livret” er et nyskabende kon-

cept for måltidslevering til ældre blevet afprøvet. Pro-jektet er gennemført i et samarbejde mellem fødeva-reproducenter, udbydere af madservice til ældre, Vi-denscenter for fødevareudvikling (VIFU), Aalborg Universitet, konsulentfirmaet NyX og VIA University College. ”Projektet er skabt ud fra et ønske om at øge sund-hed, valgfrihed, aktivering og livskvalitet hos ældre borgere. Formålet har været at skabe en løsning, hvor borgerne har større indflydelse på sammensæt-ningen af måltidet, er mere aktive i tilberedningen, får mere ernæringsrigtige måltider og kostvaner samt bedre spiseoplevelser end ved de eksisterende mad-servicetilbud,” forklarer Karen Søndergaard, uddan-

nelsesleder, VIA Ernæring og Sundhedsuddannel-sen. Livretter med valgfrihed

Lav din Livret er et måltidskoncept, der er baseret på enkeltkomponenter – madvarer – som kan sammen-sættes til en række forskellige måltider. Disse mad-komponenter leveres rå såvel som helt eller delvist tilberedte. Projektet har haft til formål at udvikle et madservice-tilbud med fokus på sundhed, valgfrihed og bedre måltidsoplevelser. Derfor har målet været at skabe et madservicetilbud, hvor ældre borgere selv kan sam-

mensætte sunde måltider, som er tilpasset deres smagspræferencer og ernæringsbehov. Desuden får de samtidig mulighed for at være aktive i tilberednin-gen af maden. Projektet er forløbet over 1½ år, hvor der er blevet udviklet et koncept med 26 madkomponenter, som kan sammensættes til en række forskellige måltider. Gennem udviklingen af konceptet er en gruppe æl-dre borgere blevet involveret i tests af måltiderne, og borgernes tilbagemeldinger har været afgørende for udviklingen af konceptet. Udover udviklingen af en ny måltidsløsning har for-målet med Lav din Livret desuden været at udvikle og afprøve et nyt bestillingskoncept, hvor iPads kan anvendes i forbindelse med bestilling af måltider. Formålet med dette er dels på sigt at sikre større grad af spontanitet og fleksibilitet hos borgerne, og dels at lette leverandørernes håndtering af måltids-bestillingen. Skræddersyet løsning til overset gruppe

Lav din Livret er skabt med udgangspunkt i aktuelle udfordringer på området for madservice til ældre. Et stigende antal ældre anmoder om at blive visiteret til offentlig madservice. Kommunal madservice tilbyder ofte udelukkende standardiserede, færdiglavede ret-ter, og derfor er det oftest ikke en mulighed, at bor-gerne selv sammensætter måltidet og tilbereder dele

af eller hele måltidet. Er det eksempelvis alene ind-køb af mad, der ikke er muligt for en ældre borger, kan et tilbud med færdigretter således siges at over-kompensere. Derfor har målet med projektet været at udvikle en prototype på et fleksibelt komponentba-seret madservicekoncept med fokus på forebyggelse og bred anvendelighed. Ældre som testpersoner

Gennem de 1½ år, projektet er forløbet over, har en gruppe ældre borgere været involveret i en række brugertest. Blandt andet blev tilberedningen af retter-ne testet i et skolekøkken, og afslutningsvis fik en

Et nyt måltidskoncept til ældre med fokus på valgfrihed og fleksibilitet har set dagens lys. Muligheden for selv at sammensætte måltider er blevet

taget vel imod blandt testpersonerne, og ordningen ser ud til at have potentiale til at fremme sundheden og variationen i de ældre borgeres kost.

Lav din Livret Lav din Livret er et måltidskoncept, der leverer delvist tilberedte madkomponenter fremfor færdigretter. Lav din Livret er udviklet i et samarbejde mellem fødevareproducenter, madservi- celeverandører samt videnspartnere indenfor ernærings- og konsulentområdet. Konceptet henvender sig til ældre, der gerne vil have valgfrihed og fleksibilitet i forbindelse med deres måltider. Lav din Livret er testet af 29 ældre i Holste- bro, Randers, Favrskov og Viborg. Brugerte- sten viste stor tilfredshed med konceptet.

Af C

ha

rlo

tte J

en

sen

, ca

nd

.scie

nt.,

VIA

Un

ivers

ity C

olle

ge,

Ern

æri

ng o

g s

un

dh

ed

suddan

ne

lsen, xtc

hje

n@

via

uc.d

k



testgruppe bestående af 29 ældre borgere leveret kasser med mad til tre dage, som de skulle tilberede i deres eget hjem. Der har derfor været tale om en virkelighedsnær afprøvning af konceptet. Resultaterne af brugertesten er ikke repræsentative for alle ældre, understreger René Langdahl Jørgen-sen fra Center for Food Science, Design and Expe-rience på Aalborg Universitet. Projektet viser dog med al tydelighed, at madservice både kan og bør skræddersy nye løsninger, der understøtter ældre i at lave mad selv derhjemme længst muligt, påpeger han: ”I den ene ende har vi ældre, som selv køber

ind og laver mad, og i den anden ende er der de æl-dre, som visiteres til måltider fra kommunen, fordi de ikke kan noget selv. Mellem de yderpunkter er der en kæmpe gruppe, som der er et stort uudnyttet potenti-ale i at lave madløsninger til. Projektet viser, at der er et marked, og med flere ældre bliver det endnu større i fremtiden.” Der vil dog stadig være behov for

mulighed for levering af færdigretter til en stor del af de ældre, understreger René Langdahl Jørgensen. Han mener, at Lav din Livret henvender sig til den femtedel af ældre, der er visiteret til kommunal mad-service, som har det bedst bevarede fysiske funkti-onsniveau. Stor tilfredshed og potentiale for ernæringsfor-

bedringer

Evalueringen af brugertesten, hvor de 29 testperso-ner fik leveret en måltidskasse i eget hjem, viste overordnet, at størstedelen af testpersonerne var

meget tilfredse med ordningen. Madens kvalitet og smag, sundhedsværdien samt muligheden for selv at kunne bestemme tilberedningstid og -metode blev især fremhævet som positive aspekter ved koncep-tet. Flere af de ældre borgere understregede, at en ordning som Lav din Livret har potentiale til at for-bedre deres måltidsvaner via større variation i kosten samt en mere ernæringsrigtig sammensætning af måltiderne. En stor del af testpersonerne fremhævede, at maden fra Lav din Livret var sundere end deres sædvanlige kost – primært på grund af, at de spiste flere grønt-sager end sædvanligt. Grøntsager med bid i og sovs på pose En stor del af de borgere, der testede Lav din Livret-konceptet i deres egne hjem, syntes, at det, at mad-varerne var delvist tilberedte, gjorde madlavningen nem. Eksempelvis var bøfferne formede, og sovsen lavet og emballeret i en lille pose, der tåler opvarm-ning. Størstedelen af testpersonerne var tilfredse med gra-den af nødvendig tilberedning af komponenterne – især muligheden for at tilberede kartofler og grøntsa-ger med ”bid i” blev vurderet som positivt. Enkelte

komponenter blev leveret færdiglavede. Dette gjaldt blandt andet sovsen, der kunne opvarmes i emballa-gen, hvilket var meget populært blandt de ældre bor-gere, da det kan være svært at lave en velsmagende sovs til en enkelt person, og derfor var den færdigla-

vede sovs en stor fordel. Brugertesten viste samlet set, at den velsmagende mad, valgfrihed i forhold til sammensætning af målti-der samt muligheden for at tilberede maden efter egne præferencer var væsentlige faktorer for mange af testpersonerne. iPad – fremtidens bestillingssystem?

Bestillingen via iPad var nyt for alle testpersoner. Flere af testpersonerne var tilfredse med denne me-tode og syntes, det var spændende med en ny be-stillingsmetode. Andre brød sig ikke om at bruge iPad til bestillingen – de foretrak at bestille ved hjælp af pen og papir eller via et telefonopkald. Dog var den gennemgående holdning blandt testpersonerne, at det gik fint med at bestille via iPad, og at dette er fremtidens løsning. Med Lav din Livret er der skabt en ramme for videre-udvikling af et mere fleksibelt måltidskoncept til æl-dre. Med sundhed, valgfrihed og fleksibilitet i højsæ-det har projektet vist, at det er muligt at tilbyde flek-sible måltidsløsninger, der tilgodeser den gruppe af ældre, der gerne vil tilbe-rede dele af deres målti-der, men som ikke ønsker at klare alle ind-køb selv.

Foto

: © fo

to7

6 / F

reeD

igita

lPhoto

s.n

et



Er udvikling velfærd?

I vores tid er udviklingen på forskellige områder konstant gået fra svære arbejdsbelastende og uhygiejniske metoder til lettere og mindre ressource-krævende metoder. Der kan i flæng nævnes 10 markante fremskridt: Fra isskab til køleskab og fryser. Fra brændekomfur til elkomfur og el-ovn. Fra vaskebræt, gruekedel og vridemaskine til vaskemaskine og tørre- tumbler. Fra latrinspand i udhuset over "træk og slip" til moderne spule- og tør- retoiletter. Fra vandpumpe i gården til rindende vand fra kommunen og varmt- vandsbeholder. Fra pen og blæk over skrivemaskine til PC og e-mails. Fra kompostdynger til forbrændingsanlæg og kloaksystemer med vand- rensning. Fra manuel kulfyring med udtag af slagger til fjernvarme. Fra vandkander og vandslanger til automatiske vandingssystemer. Fra spade og skovl til rendegraver og gravemaskiner.

Denne udvikling vil aldrig stoppe, og det skal den heller ikke. Vi mener ikke, at almindelig udvikling er velfærd. Udvikling og innovation er en naturlig del af samfundet. Ved en naturlig udvikling bliver vi alle bedre til at tilpasse os "de moderne tider", som alle dage har været "de moderne tider". Når noget bliver udviklet, skal noget andet afvikles, og det kan godt være indviklet, uden at det er etisk forkert at tilpasse sig.

Hvad er velfærdsteknologi?

Den såkaldte velfærdsteknologiske verden kender heller ingen grænser. Man kunne stille spørgsmålet: "Hvornår taler vi om velfærd, og hvornår taler vi om teknologi?" Når teknologien hjælper svage og handicappede borgere til bedre at kunne klare sig selv, og på en måde så borgerne selv kan bevare både værdigheden og myndigheden, så taler vi om velfærd. Ved brug af teknologiske hjælpemidler får borgerne et bedre liv og medarbej-derne et bedre arbejdsmiljø. Borgerne er glade for at blive trænet op til flere færdigheder, og medarbejderne får et mere meningsfyldt arbejde og undgår nedslidning. Der sker en stor udvikling indenfor alle områder, der har med hjælpemidler at gøre. Det gælder lige fra rollatorer og kørestole til batteridrevne cykler og scootere. Der udvikles loftlifte og transportable lifte. Den nøglefri hjemmepleje og talegenkendelse som servicefunktioner er et helt nyt marked. Det samme

Velfærdsteknologi eller hverdagsteknologi Der er i de sidste 70 år sket en rivende udvikling indenfor alle områder. Den fortsatte udvikling kaldes i dag blandt andet for "Velfærdsteknologi".

Af

Mo

ge

ns

Ra

sm

uss

en

og

Ca

rl A

ks

el

Kra

gh

Sø

ren

se

n,

me

dle

mm

er

af

DA

NS

KE

ÆL

DR

ER

ÅD

s b

esty

rels

e

Køleskabets udvikling fra 1920'erne til i dag. Tv. et isskab, som en klump is på et par kg., anbragt bag den smalle låge for-oven til venstre, kunne holde koldt i et døgns tid. I midten et kompressorkøleskab fra samme tid (fabrikat Frigidaire) med remtrukket kompressor. Th. et moderne lavenergikøleskab (foroven) sammenbygget med fryser. Foto: © Elmuseet, Bjerringbro/Carlsberg Arkiv/Vestfrost


http://www.denstoredanske.dk/info/copyright_eksisterende_assets


gælder online træning og spiserobotter. Den elek-troniske dørlås og talegenkendelse ved gardinopluk, vinduesopluk og døropluk samt tryk-måtter, der registrerer fald og bevægelse i rummet, er også under konstant udvikling. - Høreapparater og briller har i mange år gennemgået denne udvik-ling, og de bliver stadig bedre og bedre. Moderne tørre- og skylletoiletter

Velfærdsteknologien bringer os meget vidt omkring. Tørre- og skylletoiletter har vi oplevet nogle forskel-lige steder. Ældre borgere og handicappede eller udviklingshæmmede borgere, der har prøvet disse,

får en meget bedre livskvalitet. Man oplever en me-get bedre hygiejne. Infektioner med udslæt til følge og hæmorider kan begrænses. De til tider vanskeli-ge urinvejsbetændelser, der er årsag til mange føl-gesygdomme, bliver forebygget effektivt. Med et tørre- og skylletoilet behøver man næsten ingen hjælp ved toiletbesøg, og dermed kan med-arbejdere i plejeboliger og ældreboliger bruge tiden til andre arbejdsopgaver. Der forskes på livet løs for at billiggøre modellerne og gøre dem mere an-vendelige og brugervenlige. Fjernstyring er fremtiden

Telemedicinområdet har med fremtiden at gøre. Via billedkommunikation fra telefon eller PC kan man allerede nu få vurderet sine sår dagligt. Man kan også selv med egen læge eller sygehus kon-stant få vurderet blodtryk og blodsukker. I fremti-den vil der komme meget mere, som man kan fjernstyre til gavn for patienterne og borgerne. Med denne nye teknologi kan hjemmeplejen kommuni-kere med en mere kompetent fagprofessionel med-arbejder. Hjemmeplejeren kan via sin telefon sende et billede til den praktiserende læge eller hospitalet og få en faglig vurdering med det samme af et sår. Du kan også selv lære at overvåge din sygdom. Som diabetespatient kan du f.eks. selv følge med i dit blodsukker fra din egen PC, og det muliggør, at

du også kan kommunikere med hjemmesygeplejen eller sygehuset om uregelmæssigheder. På samme måde kan du selv medvirke til at kontrollere din lun-gefunktion, hvis du er KOL-patient. Det er en god og moderne metode til at formidle informationer på. Gennem denne nye teknologi kan du også hjem-metræne på en effektiv måde. Du kan f.eks. via din egen TV-skærm få instruktion i øvelser og kontrol-lere dine færdigheder undervejs i forløbet. På den måde kan du selv følge med i dit rehabiliteringsfor-løb og medvirke til at øge din funktionsevne. Altid på vej

Chips i sko eller som armbånd er snart helt almin-delige, hvis borgeren giver samtykke til det. Men snart kan indopererede chips på lovlig vis bruges til meget mere. Elektronikken kender ingen grænser, men vi har som mennesker etiske grænser for, hvad vi vil være med til. Disse grænser kender virk-somhederne ikke. De producerer og udvikler i takt med efterspørgslen både til hjemmemarkedet og eksportmarkedet. Derfor er det vigtigt, at vi som borgere og ældrerådsmedlemmer diskuterer vel-færdsteknologi og grænserne herfor.



Manu Sareen indleder med at konstatere, at alle har forskellige billeder af, hvordan livet i alderdommen skal forme sig: ”Jeg vil personligt foretrække at

diskutere fodboldresultater på min yndlingsfodboldbar, mens andre hellere vil sidde på en bænk, hvor havet slår ind over molen”. Alligevel er der elementer,

der går igen i de flestes forestillinger: Vi vil gerne være sunde, raske og kunne klare os selv. En anden forestilling, de fleste har, er, at vi gerne vil have nogle – børn, ægtefælle eller venner – at dele alderdommen med.

Rehabilitering handler om værdighed

Manu Sareen ærgrer sig over, at rehabilitering udrå-bes til at være en offentlig spareøvelse. Han anerken-der, at politikere selvfølgelig tager hensyn til ressour-cerne, og at der bliver sparet penge med rehabilite-ring, men mener, at rehabilitering ligeså meget hand-ler om det enkelte menneskes værdighed. Når et æl-dre menneske skranter og får svært ved at overkom-me hverdagens gøremål, kan rehabilitering med hjælp til selvhjælp være en løsning. At kunne mestre sit eget liv er en gave for alle mennesker. Det er sund fornuft at understøtte folk til at klare sig selv længst muligt. Samtidig er det vigtigt at kigge på det enkelte menne-ske og være opmærksom på, om rehabilitering giver mening i det enkelte tilfælde.

Sæt fokus på ensomhed

Manu Sareen slår fast, at mange ældre lever et sun-dere og mere aktivt liv end tidligere. Det er hovedsa-geligt op til den enkelte at vedligeholde sit netværk, men med høj alder følger ubekendte risikofaktorer

som f.eks. ændrede familiestrukturer, sygdom, tab af syn eller hørelse og dødsfald, der kan medføre en følelse af ensomhed. Ensomhed kan føre til iso-lation, som den enkelte har svært ved selv at bryde ud af. Ensomme Gamles Værn anslår, at 65.000 ældre mennesker føler sig ensomme i Danmark. Manu Sareen fortæller, at regeringen - som følge af hjemmehjælpskommissionens anbefalinger - har fokus på initiativer, som kan bryde ensomheden for ældre. Han håber, ældrerådene vil være med til at sætte fokus på ensomhed. Det

glæder ham, at mange kommuner bruger penge fra ældremilliarden til initiativer på området. Manu Sareen bemærker desuden, at ældrerådene på landsniveau i kraft af DANSKE ÆLDRERÅD har været på banen med gode, nuancerede udmeldinger i forbindelse med diskussionen om ældremilliarden. Danmark har et stærkt kommunalt selvstyre, og på ældreområdet er rammelovgivningen, som kommuner-ne selv skal fylde ud, bred. Ældrerådene bidrager med vigtig viden til politikerne om, hvad der er brug for lo-kalt. Manu Sareen takker ældrerådene for deres ind-sats: ”Det er en floskel, men det er sandheden: I gør

en forskel”. Desuden roser han ældrerådene for, at de

prøver at styrke samarbejdet med politikere. Han ser frem til at følge ældrerådenes arbejde fremover. Debat

I den efterfølgende debat bliver Manu Sareen spurgt, om pårørende skal overtage arbejde i forhold til syge, svækkede ældre borgere. Han svarer, at der er forskel på, om pårørende påtager sig et ansvar og til, at de

Livet i alderdommen Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Manu Sareen holdt åbningstale på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde.



skal overtage arbejdet med pleje – visiterede borgere har krav på hjælp i for-hold til servicelovgivningen. En tilhører mener, at ensomhed skulle skrives ind i den kommunale ældrepoli-tik. Manu Sareen er enig i, at vi alle har et ansvar for ensomme borgere. En-somhed er en voldsom psykisk belastning, som går ud over fysikken og livs-kvaliteten for rigtigt mange mennesker. Som samfund er vi er nødt til at skub-be lidt på for at få de ensomme ud i sociale sammenhænge. En anden del af opgaven er at bryde det tabu, der er omkring ensomhed. Ved at bryde det kan der opstå en anden forståelse af det at være ensom. En forståelse af, at man ikke bare skal finde sig i det. En anden tilhører spørger til gruppen af ældre, etniske minoriteter og de særli-ge problemstillinger der følger med, når de bliver plejekrævende. Manu Sa-reen synes, det er en svær balancegang: Det er vigtigt at tilgodese diverse

kulturelle træk, men hvor langt skal man gå? Han synes ikke umiddelbart, etni-ske plejehjem er en god idé, men siger ærligt, at han ikke er afklaret om spørgsmålet. Københavns Kommune har oprettet et mangfoldighedspleje-hjem, hvor man prøver at tilgodese de udfordringer, der er. Manu Sareen hå-ber bl.a. at kunne høste erfaringer herfra, før der om nogle år vil være en stør-re gruppe af etniske ældre, der er plejekrævende. Til slut kommenterer en tilhører ældremilliarden, som er øremærket ældreom-rådet. Ministeriet planlægger en evaluering - måske med henblik på at lade ældremilliarden indgå i kommunernes bloktilskud fra staten. Tilhøreren høster bifald fra salen, da han opfordrer ministeren til at lade ældremilliarden forblive øremærket og ikke indgå som en del af bloktilskuddet. Formand Bent Aa. Rasmussen takker Manu Sareen for talen – han er glad for ministerens betragtninger, som ligger tæt på DANSKE ÆLDRERÅDs.



Større fokus på private leverandører Når kommunerne skal have gjort rent i institutio-ner, renoveret veje eller lavet mad til ældre borge-re, så beder de i stigende grad private firmaer om at komme med et bud på opgaven. Mere end hver fjerde opgave i kommunerne bliver sendt i udbud, og tallet er stigende. I 2013 konkurrenceudsatte kommunerne 25,9% af deres opgaver samlet set. Der er tale om en stigning i forhold til 2012, hvor tallet var 25,4%. Konkurrenceudsættelsen er ste-get hvert år siden kommunalreformen i 2007, hvor 22,6% af opgaverne blev konkurrenceudsat. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vesta-ger siger: ”De nye tal viser, at kommunerne har

stadig større fokus på at samarbejde med private leverandører, når de løser opgaver til gavn for bor-gerne. Det er glædeligt. For når opgaver bliver sendt i udbud, opstår der konkurrence og skabt idéer hos de private firmaer, og der bliver udviklet nye måder at levere god og effektiv velfærd på". KL’s formand, Martin Damm, siger: "Jeg ser udvik-

lingen som udtryk for, at markedet er ved at mod-nes, også på de bløde velfærdsområder, takket være et konstruktivt samarbejde mellem kommu-ner og private aktører. Det viser, at vi ikke har brug for nationale, bindende mål for at øge brugen af konkurrenceudsættelse. Vi sender opgaver i udbud, når vi kan se, at vi kan løse opgaverne bedre på den måde.”

Projekter og publikationer

Er ekstra service i den kommunale ældrepleje en god idé? Når ældre borgere i en af landets frikommuner vil tilkøbe ekstra service, kan de nu købe den direkte hos den kommunale hjemmehjælper. I andre kommuner er det kun muligt at tilkøbe ekstra service, hvis hjem-mehjælperen kommer fra et privat firma. KORA har lavet en systematisk gennemgang af både danske og udenlandske erfaringer med tilkøbsydelser i ældreplejen, som viser, at erfaringerne er blandede. KORAs analyse viser, at der er en risiko for konkurrenceforvridning, fordi de fastsatte timepriser i kommunen ikke altid afspejler kommunens reelle omkostninger. KORAs analyse viser også, at nogle af medarbejderne bliver mere tilfredse, fordi de via tilkøbsydelserne får bedre mulighed for at imødekomme borgernes for-skellige behov. Typisk får de også mere tid sammen med den enkelte borger. Omvendt kan nogle medar-bejdere opleve en konflikt mellem at ud-føre de visiterede ydelser og tilkøbs-ydelserne. Konsekvenserne er også tve-tydige for kommunernes økonomi. I nogle tilfælde får kommunerne en bedre kapacitetsudnyttelse, når de ældre kan købe sig til ekstra service. Men kommu-nerne kan også havne i kapacitetspro-blemer med mangel på kvalificeret per-sonale. Kommunerne har været meget interes-serede i at få lov til at tilbyde tilkøbs-ydelser, fordi de har oplevet, at mange borgere har valgt en privat udbyder – netop for at kunne købe sig til ekstra service. Men tilbuddet er endnu ikke rig-tig slået an blandt frikommunernes bor-gere. Læs mere om KORAs undersø-gelse ved at klikke her.

Om frikommuneforsøget

Regeringen lancerede i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 frikommuneforsøget, som løber fra 2012 og frem til

ultimo 2015. Formålet med frikommuneforsøget er at give kommunerne

mulighed for at afprøve nye måder at styre opgaveløsningen på.

Regeringen har udvalgt ni frikommuner: Fredensborg, Fre-dericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg.

Alle frikommuner – undtagen Gladsaxe – vil i de kommende knap to år indsamle erfaringer om fordele og ulemper ved at åbne op for tilkøb af service i ældreplejen.

KORA skal i slutningen af 2015 evaluere forsøget. På den baggrund bliver det besluttet, om denne nye mulighed skal udbredes til alle kommuner

For at understøtte ældreråd i frikommuner har DANSKE ÆLDRERÅD oprettet en mailbaseret kontaktgruppe, der bl.a. serviceres med relevante nyheder om godkendte for-søg.


http://www.kora.dk/nyt-og-presse/nyheder/2014/aeldre-kan-koebe-sig-til-ekstra-hjaelp-i-frikommuner/?utm_source=KORAs&utm_medium=newsletter&utm_campaign=Nyhedsbrev+nr.+60

http://www.kora.dk/nyt-og-presse/nyheder/2014/aeldre-kan-koebe-sig-til-ekstra-hjaelp-i-frikommuner/?utm_source=KORAs&utm_medium=newsletter&utm_campaign=Nyhedsbrev+nr.+60


I en ny bog bliver sundhed og aldring i det 20. århundrede

belyst gennem befolknings-undersøgelserne i Glostrup og samtaler med tretten 95-årige fra 1914-kohorten. Igennem interviewene følger vi de 95-åriges livsløb ved at høre om deres ægteskab, børn og arbejdsvilkår, deres helbred og eventuelle skavanker, og hvordan de har mestret tilværel-sen. Fortællingerne sættes i relief af konklusioner fra de ar-tikler, der er skrevet om risikofaktorer for hjertesygdomme og om muligheder for en vellykket alderdom på baggrund af Glostrup-data. Bogen er skrevet af Marianne Schroll, som blev den første professor i geriatri i Danmark og nu er pensioneret. Hun bidrog i mange år til at udvikle vigtig gerontologisk viden om befolkningens sundhedstilstand. I bogen fremlægger hun dels den viden, som 50 års un-dersøgelser i Glostrup har indbragt, dels binder hun en sløjfe ved at præsentere fortællin-ger om livets tildragelser, glæder og sorger fra nogle af de længstlevende deltagere i un-dersøgelsen. Bogen blev udgivet d. 3. april i samarbejde mellem Forskningscenter for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Gerontologisk Selskab. Bogen er gratis at downloade og kan hentes her www.gerodan.dk

Århundredets børn

Glostrup-undersøgelserne De 95-årige er en del af en gruppe på oprindelig tusind 50-årige mænd og kvinder, der før-ste gang blev inviteret til en helbredsundersøgelse i Glostrup i 1964. De er fulgt med fem til ti års interval, til enkelte af dem nu fylder 100 år i 2014. Undersøgelserne blev gennemført i

Glostrup, fordi sammensætningen af Glostrup-befolkningen stort set svarer til befolkningen i Danmark, hvad angår køn, alderssammensætning og erhverv. De tretten 95-årige er overlevere. De fik ikke alvorlige sygdomme, før de var over 85. De fleste af de 13 har røget, men er holdt op igen, da det blev for dyrt eller ikke længere smagte godt. Deres kolesteroltal var højt efter nutidens begreber. Men de har rørt sig meget, cyklet, og holdt en idealvægt igennem ”dansk husmandskost”, selvom de er fulgt med tiden. Desu-den har de overvejende haft en positiv indstilling til livet.

En opgørelse af 65+årige borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren viser, at regioner og kommuner er fælles om ca. 15 % af de ældre borge-re. De borgere er i kontakt med både sygehus og hjemmeplejen i løbet af et år. Det er KORA, som har lavet opgørelsen på vegne af Danske Regioner. De fælles ældre patienter er karakteriseret ved: en højere gennemsnitsalder end resten af gruppen af ældre (80 år

i gennemsnit) 75 % har en kort uddannelse 71 % er enlige (mod 42 % af alle ældre) 75 % er kvinder 2,8 % af de fælles ældre er blevet enke/enkemand det foregående

år (mod 1,5 % af alle ældre) Opgørelsen viser til sammenligning, at 5 % af de ældre udelukkende i kontakt med hjemmeplejen og 47,1 % er udelukkende i kontakt med et sygehus. 32,5 % er hverken i kontakt med hjemmeplejen eller sygehus. I kommuners og regioners samarbejde om de fælles ældre, er det vigtigt, at de tager højde for, hvad der karakteriserer denne gruppe borgere. Det kan f.eks. være relevant at være særlig opmærksom på kvinder, der mi-ster en ægtefælle, da denne gruppe har en tendens til at blive en del af de fælles ældre. Læs mere om undersøgelsen ved at klikke her.

De fælles ældre patienter


http://www.gerodan.dk/

http://www.kora.dk/social/i8781/De-faelles-aeldre?utm_source=KORAs&utm_medium=newsletter&utm_campaign=Nyhedsbrev+nr.+57


Fra Ældreråd til Ældreråd

NemID NemID er en måde, man kan give sig til kende på. Med NemID udstedes et nøglekort med numre, som er unikt for dig. Uden kortet og din personlige kode kan ingen få adgang til dine personlige ting på internet, Netbank, sygejournal og digital postkasse og lignende. NemID kan bestilles på internettet, men man kan også få den oprettet i bank eller hos borgerservice. Digital postkasse E-mail betyder på dansk elektronisk post, men må ikke forveksles med den offentlige digitale post. E-mail bruges til sende post f.eks. privat korrespondan-ce, billeder, reklamemail mv. Den digitale postkasse svarer til det, vi kalder fortrolig post, herunder anbefalet post fra det offentlige. Derfor skal den åbnes med en personlig NemID. Digital post betjenes oftest fra e-boks, som står for elektronisk post. Af nemheds grunde vil alle, der ikke har en digital/elektronisk postkasse d. 1. november 2014 få tildelt en Digital Postkasse. Hvis man ikke ønsker at bruge den, skal man melde fra. Man kan til enhver tid melde fra, da forhold jo kan ændre sig, eksempelvis helbred. Framelding skal ske hos borgerservice i egen kommune. Brugere af digital postkasse får en række store fordele, da de kan tømme de-res post, hvor de befinder sig: Campingplads, sommerhus, sejlbåd og endda på ferie i udlandet. Man kan også give andre fuldmagt, til at læse med. Det gøres rent praktisk under indstillinger, når man er logget på e-boks. Instruktionen på siden følges. En anden mulighed er at henvende sig til Borgerservice i sin kommune. Det er en fordel, at alle giver læseadgang til en anden person, som så kan læ-

se med, da der kan ske noget, der gør, at man ikke selv kan læse sin digitale post. Det svarer til, at give sin postkassenøgle til en man stoler på, når man er på ferie. Ægtepar bør under alle omstændigheder give hinanden fuldmagt, så de kan overtage varetagelsen af hele familiens post i tilfælde af sygdom og død. Ved død lukker NemID efter maksimum tre dage, hvorfor den personlige post først kan åbnes efter en tur i skifteretten, medmindre der er lavet en fuldmagt. Går vigtig post tabt, så kan det betyde tab for modtageren, uanset om det er på papir eller elektronisk. Elektronisk post er det sikreste, da den sendes direkte mellem afsender og modtager. Desuden er den fuld dokumenteret både hos afsender og modtager. Jeg vil også nævne, at det er utrolig let at sortere og arkivere sin post, når den er elektronisk. Så let at man bliver irriteret på dem, der ikke sender elektronisk. Brug af PC Alle personer kan lære at bruge en PC, hvis man ikke er udpræ-get dement eller har et handi-kap, der ikke kan kompenseres for. Jeg oplever, at mange æl-dre, der kommer i gang med at bruge PC, får en forbedret livs-kvalitet. De får lettere adgang til at sende og modtage post, hvor-for de genoptager kontakt med

Faktuelle oplysninger om det digitale Danmark



gamle venner og familie, der bor langt væk. Der er også en del, der kommer på Facebook, hvor de følger med i, hvad børn og børnebørn foretager sig. Endelig er der dem, der bruger Skype, som er en gratis telefon, hvor man kan se den, man taler med. Det kan betyde lange samtaler med personer, der bor i fjerne lande. Der er ældre, der fælder en tåre, når de fortæller, at nu taler de jævnligt med deres familie, som bor oversøisk og førhen kun skrev en gang imellem. Ældre, der nu er blevet en del af børnebørnenes liv. PC-kursus Der er mig bekendt aldrig før lavet så stort et frivil-ligt arbejde som det, der foregår i disse år med at lære ældre at bruge PC. Det betyder også, at æl-dre nu har overhalet alle andre, når det handler om

det procentvise antal, der bruger digital postkasse. Ved henvendelse til borgerservice vil man kunne få oplyst, hvor der undervises. Der er helt sikker PC-undervisning tæt på dig. Besparelser og miljø Det handler om virkelig store besparelser, når man springer portoen over. Hvis man skal håndtere og sende tusinder af breve hver dag, koster det skat-teborgerne virkelig mange penge. At håndtere og frankere et brev i dag koster let op mod 50 kr., og det beløb vil stige, i årene der kommer, hvorfor vi vil opleve, at udgiften forsøges lagt ud til modtage-ren, sådan som bankerne allerede gør det i dag. På miljøsiden er der allerede store besparelser i papirforbruget, der tales om flere kvadratkilometer skov, der er sparet. Det vil på sigt få stor betydning

for vores fælles miljø. Windows XP Det er en misforståelse, når man hører, at Win-dows XP lukker ned. Det handler om, at Microsoft stopper med at opdatere systemet, hvorfor det ikke bliver forbedret. Har man Windows XP og er glad for det, så kan man forsætte med at bruge det i mange år endnu. Man risikerer dog, at nyt udstyr - eksempelvis en printer- ikke kan bruges med Win-dows XP, det kan man undersøge inden køb. Får man lyst til at skifte til den nye Windows 8, så vil det sikkert kunne betale sig, at skifte PC´en ud samtidig. Carl Eiler Carlsen, Skive Ældreråd



Over 60 unge IT-udviklere deltog den 30. april 2014 i en udvik-lingsdag på Folkestedet i Aarhus. Opgaven var, at finde syste-mer som kunne lette forståelsen af digitalisering for 60+ borgere samt for fysisk og psykisk handicappede borgere: “Hvordan kan

barrieren for ældres adgang til offentlige IT-ydelser sænkes?” Der var først et borgermøde om formiddagen. Her blev proble-matikken skitseret på mange måder af ældre borgere. Proble-merne blev præsenteret både af borgerne selv og af IT-undervisere og pårørende. Forskerne havde så dagen til at ud-vikle systemer, som var lettere for ældre borgere at forstå og anvende. Om aftenen skulle fem dommere, hvor jeg var den ene, udvælge de tre bedste modeller. IT-udviklerne havde det sjovt hele dagen. Det startede med en brainstorming, hvor over 50 modeller blev reduceret til 16 mo-

deller, som igen blev reduceret til de seks mest kreative og målrettede modeller. Disse seks modeller blev så forsøgt udviklet til idérige systemer, som alle havde et eller andet forenklet potentiale i sig. De seks systemer havde fået et markedsføringsnavn. De tre vindere hed således “Reol”, “MorfarOS” og

“Æ-mærket”. Det system, jeg så som det mest klare og forståelige, var “Æ-mærket”. Det var tjekket af med

de ældre brugere, og det ville løse problemet for mange ældre borgere. Det vil kunne løse sprogbarrieren. Det vil forenkle sproget, og det vil tale dansk. Det er overskueligt, fordi det kan tilpasses forskellige indlæ-ringsgrader. Systemet udfordrer de kommunale hjemmesiders sværhedsgrader, fordi når man trykker på ikonet “Æ”, kan man ændre teksten fra et garvet niveau til et begynderniveau. Således fik “Æ-mærket”

Mimreprisen og tillykke med det. Held og lykke med den videre udvikling. For mere information om dagen og de forskellige systemer, klik her.

Carl Aksel Kragh Sørensen, Aarhus Ældreråd

Sænk barrieren - så ældre kan komme på nettet

Ældrerådet i Stevns Kommune vil analysere be-hov og ønsker for boliger til de ældre medborge-re, og inviterer til debatmøder og spørgeskema-undersøgelse om emnet. Baggrunden er, at Stevns kommunalbestyrelse snart skal drøfte boligpolitik. Spørgeskemaun-dersøgelse skal dreje sig om, hvilke behov og tanker ældre borgere har om seniorboliger. Des-uden inviterer ældrerådet til to møder med op-læg om ældreboliger før og nu, om fremtidens boligpolitik samt om hvilke boligformer, der retter sig mod ældre borgere.

Ældreråd sætter fokus på ældreboliger


http://saenkbarrieren.dk/


Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd anno 2014 ser sådan ud: Rådet består af 10 medlemmer. Derudover er der valgt fem suppleanter/

stedfortrædere. Medlemmerne består af lige mange kvinder og mænd. Fire af medlemmerne er 70 – 79 år, tre 65 – 69, to 60 – 64 og én er 80

år eller derover. Der kan godt være ét ældrerådsmedlem, som er erhvervsaktivt, men det

er usandsynligt, at der er medlemmer, som også er medlem af kommu-nalbestyrelsen.

Baseret på undersøgelse 2013

Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd er beregnet ud fra data indsamlet ultimo 2013. Her udsendte DANSKE ÆLDRERÅD et spørgeskema til ældre-/seniorrådene om forløb og erfaringer fra det seneste valg. 95 ud af 98 for-mænd svarede, hvilket gav en flot besvarelsesprocent på 97. I Nyhedsbrev 1, 2014 er der en artikel om valg, stemmeprocenter mv. Læs artiklen her. Rådene består gennemsnitligt af 9,7 medlemmer (baseret på 93 besvarelser). De mindste råd har fem, det største har 25 medlemmer. Der er en ligelig kønsfordeling – dog er der en lille overvægt af mænd, som

udgør 52 % af medlem-merne (gennemsnit af 89 besvarelser: 4,7 kvinder – gennemsnit af 88 besva-relser: 5,1 mænd). Der er erhvervsaktive medlemmer i 38 % af rå-dene (30 af 78 besvarel-ser). Oftest er der tale om et enkelt medlem pr. råd. I 8 % (7 af 90 besvarelser) af rådene er der medlemmer, som er medlem af kommunalbestyrelsen.

Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd

Mangler du materiale fra 28. - 29. april?

Find det her På DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside findes materiale fra repræsentant-skabsmøde 28. april og den ældrepolitiske konference dagen efter. Materiale fra repræsentantskabsmøde 2014 (referat, udtalelse mv.) - find det her. Materiale fra den ældrepolitiske konference ”Det gode liv som gammel - hvad skal der til?” (slides og konferencerapport) - find det her.

Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD

19%

29%42%

10%60 - 64 år

65 - 69 år

70 - 79 år

80 + år

ALDERSFORDELING


http://danske-aeldreraad.dk/wordPress/wp-content/uploads/2014/03/DAE-Nyhedsbrev-1-2014.pdf

http://danske-aeldreraad.dk/organisation/repraesentantskab/

http://danske-aeldreraad.dk/organisation/repraesentantskab/

http://danske-aeldreraad.dk/materiale-fra-aeldrepolitisk-konference-d-29-april-2014/


Er det rigtigt, at borgere ikke kan få bevilget handi-

capkørsel, hvis de selv har anskaffet en rollator eller

andet kompenserende hjælpemiddel i anledning af

nedsat gangfunktion?

Svar:

En borger skal altid visiteres, dvs. kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren kan benytte den gratis handicap-kørsel. Man kan derfor ikke si-ge, at det ikke er muligt at komme med i handicap-kørselsordningen, blot fordi borgeren selv købte sin rollator. MEN hvis borgeren også ønsker/har behov for handicap-kørsel, er der ingen vej udenom, at borgeren skal ansøge kommunen, dokumentere sit funktionsniveau og vente på kommunens afgørelse.

Kvalitetsstandarden bestemmer

Kommunen fastsætter sine betingelser for godken-delse til handicapkørsel i sin kvalitetsstandard, som ældrerådet også får til høring. Typiske betingelser for at kunne blive godkendt til handicap-kørsel (som er lovens minimumskrav, og hvor kommunen gerne må være ”mere gavmild, men ikke mindre”): For at blive visiteret til handicap-kørsel skal man

være fyldt 18 år handicappet skal vare mere end 12 måneder være stærkt bevægelseshæmmet, så almindelig kollektiv trafik ikke kan anvendes

have nedsat gangfunktion, der berettiger til ganghjælpemiddel, f.eks. kørestol, rollator gangstativ eller albuestokke

Hvordan forstås stærkt bevægelseshæmmet?

At borgeren maksimalt kan gå 50-100 meter ad jævn vej. Hvad kan der køres til?

Kun handicap-kørsel til fritidsformål. Det er for ek-sempel besøg hos venner og familie, indkøb, frisør, idrætsaktiviteter eller kulturelle aktiviteter. Hvad kan der ikke køres til?

Handicap-kørsel ikke bruges til læge/speciallæge samt til hospital. Ved behandling hos egen læge, skal bopælskommunen kontaktes. Ved behandling på sygehuset, skal kontakt ske til patientbefor-dringskontoret.

Ældrerådene spørger

Af

Do

rth

e N

ee

rga

ard

, æ

ldre

po

litis

k k

on

su

len

t, D

AN

SK

E Æ

LD

RE

RÅ

D

Om handicap-kørsel


Jernbane Allé 54, 3. th. 2720 Vanløse Tlf. 3877 0160 [email protected] www.danske-aeldreraad.dk Nyhedsbrevet er udgivet af DANSKE ÆLDRERÅD ISSN: 1903-0509 (online) Næste nummer:September 2014 DANSKE ÆLDRERÅD Formand Bent Aa. Rasmussen Tlf. 6221 7125 Ansvarshavende: Bent Aa. Rasmussen Redaktion: Marianne Lundsgaard Lise Sørensen Sekretariatet: Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder [email protected] Tlf. 3877 0162 Lise Sørensen Ældrepolitisk konsulent [email protected] Tlf. 3877 0164 Dorthe Neergaard Ældrepolitisk konsulent [email protected] Tlf. 3877 0163 Maj-Britt Lempel Kursussekretær og bogholder [email protected] Tlf. 3877 0160 Biat Mohammadi Praktikant [email protected] Tlf. 3877 0167


Temadage om kommunal økonomi og

ældre-/seniorråds egen økonomi Program udsendes inden sommerferien. Se datoer og steder i aktivitetskalenderen.

DANSKE ÆLDRERÅDs Aktivitetskalender 2014

Sekretariatet holder sommerferielukket i uge 29 og 30

Bestyrelsesmøder 20. - 21. august - Hotel Nyborg Strand (seminar) 22. oktober – Odense Formandskabsmøder 9. oktober - sekretariatet 11. december - sekretariatet Møder for formænd og næstformænd i senior-/ældreråd 19. august – valgkreds 4+5, Middelfart 27. august – valgkreds 1, Aabybro 28. august – valgkreds 2+3, Fårvang 3. september – valgkreds 8+9+10, Allerød 4. september – valgkreds 6+7, Ringsted eller Sorø

Temadage om kommunal økonomi og ældre-/seniorråds økonomi 22. september - Aabybro 24. september - Skanderborg 25. september - Fredericia/ Kolding 7. oktober - Allerød 8. oktober - Ringsted Vingstedkonference 12. november – program udsendes ultimo august

Møde for formænd og næstformænd i ældre-/seniorråd Program udsendes inden sommerferien. Se dato for din valgkreds i aktivitetskalenderen.

Temadage og konferencer


mailto:[email protected]





Bilag 3.1 Artikel i Kost og Ernæringsforbundet - Ældre skal selv stå for livretterne




Bilag 3.1 Omtale på VIA's hjemmeside

Bilag 3.1 Omtale på VIA's hjemmeside

1

FREMTIDSPERSPEKTIVER – GODE RÅD FORMIDLINGEN Gruppe 1: Udgangspunkt: Mener at der er basis for en alliance med de kommunale visitationer – evt. indføre en overgangsordning Egen læge kunne blive et vigtigt mellemled – spotte behov/problemer, formidle mulighederne og kontakte visitationen Vigtigt at formidle ud til de kommunale ældreråd Få budskaberne ud via avisernes pensionisttillæg Prøvesmagningsarrangementer på ældrecentre, i forskellige ældregrupper etc. Gruppe 2: Vi skal finde måder, hvorpå vi kan få udbredt fortællingen om, hvor gode vi er. Vi skal komme alle de steder, hvor ”de, der er på vej til at blive kunder” har deres gang. Gruppe 5: Brug for ambassadører, der kan fortælle kommunerne om konceptet og stimulere deres interesse. Gruppe 7: Enig i, at man, hvis man skal nå målgrupperne, skal komme direkte ud og tale med dem på relevante steder. I den forbindelse også vigtigt at få pressen i tale.

Bilag 4.1 Afslutningsseminar Opsamling gruppearbejde om fremtidsperspektiver

2

UDVIDELSE AF AKTØRFELTET Gruppe 2: Skabe en internetplatform, som kan forbinde aktører med henblik på produktion i så store mængder, at konceptet bliver rentabelt Forudsætning at alle systemer – bestillingssystemet etc. – er klar til brug. Gruppe 5: Invitere flere af landets kommuner til at gå sammen om fælles prøveudbud i større skala. Helt oplagt at udvide feltet med virksomhed(er), der kan levere frisk fisk. Rekruttering af aktører med fokus på økologi. Etablering af en eller anden form for distribution til detailkunder, eks. internetsalg. Hvad skal der til for at det vil give mening for madservice?:

-‐ tilstrækkelig efterspørgsel -‐ pris -‐ udvidet visitation (med blik for forebyggelse) -‐ sundhedsfremmeperspektiv

Hvad skal der til for at det vil give mening for fødevarevirksomheder?:

-‐ tilstrækkelige mængder -‐ mere differentierede udbud

Gruppe 7: Behov for at udvikle konceptets distributionsdimension, hvis også mindre fødevarevirksomheder skal kunne være med.. Vi kommer ikke udenom, at ildsjæle er bærende for enhver startfase, indtil der er tilstrækkeligt volumen på.


3

UDVIDELSE AF MÅLGRUPPEN Gruppe 3: Anbefaler, at man går ”one step up” og lader forebyggelse være den overordnede indfaldsvinkel til udvidelse af målgruppen Og først dernæst se på, hvordan konceptet kan tilpasses til forskellige segmenter så som

-‐ singler -‐ børnefamilier etc.

Gruppe 4: Koble madtilbud til rehabilitering. Bestilling og udlevering af mad koblet sammen med forskellige aktiviteter. Finansiering af pilotprojekt – søge pulje(r) – Socialministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Præstere så overbevisende resultater, at kommunerne lægger en sådan forebyggende indsats ind i budgetterne. Bredere visitation er en grundforudsætning for at et komponentkoncept som dette bliver bæredygtigt. Gruppe 5: Oplagt målgruppe for visitation til en madordning som Lav Din Livret er hjemsendte fra sygehusene. Gruppe 6 – Det omkring måltidet – andre helbreds-‐ / funktionsmæssige indsatser Anvende Lav Din Livret i forbindelse med træning i træningskøkkener, navnlig i forhold til yngre borgere.

I forhold til borgere, som har fået midlertidig plads i en aflastningsbolig, kan man gøre det tydeligt for plejen, at der faktisk er et mellemtrin. Et koncept som Lav Din Livret kan være et delelement i rehabiliteringen med træningspotentiale i. Måske stort potentielt anvendelsesområde i forhold til psykiatriske boenheder, hvor der bor mange overvægtige unge, som får uhensigtsmæssig kost. Gruppe 7: Information og ikke mindst tid til information er altafgørende, hvis man vil gøre sig håb om at udvide målgruppen med nuværende madservicekunder i gruppe 1 -‐3, som ikke hører til ”de 20 % bedste”.


4

DET OMKRING MÅLTIDET – Den sociale dimension Gruppe 4: Koble mad + social innovation (”frivillighedstrenden”) Gruppe 6: Helt enige. Der er efterhånden meget stærke frivillige i flere kommuner. Oplagt at alliere sig med dem og gøre dem til tovholdere i forhold til at bruge konceptet på aktivitetscentre, i madklubber m.m. Sælge Lav Din Livret som gæstemad, eks. til den hjemmeboende enlige ”Skal du invitere din søn og svigerdatter…” Sælge Lav Din Livret i cafeerne som Take Away. Med opfordring til at eks. flere ældre køber sammen og får en fælles hyggeaften ud af det.. CTP – 20. Februar 2014


Bilag Afsluttende regnskab Erhvervsstyrelsen



Effektoplysningsskema Udfyldes og sendes elektronisk til ERST: [email protected]

Styrelsens journalnummer: ERDFM-12-0061

Projektets startdato: 10-07-2012Projektets slutdato: 28-02-2014

Udfyldes af ERST

Projektnavn:

Navn på projektansvarlig

E-mail kontaktadresse:

Opgørelsesdato:

CVR nummer:

Udfyldes af projektet

111 1. Hvor mange samarbejder internt i virksomheden / institutionen / organisationen har projektet skabt? Skriv antal her

21Samarbejder skal forstås i bred forstand, det vil sige både formelle og uformelle samarbejder. Hvis ingen, skrives 0.Det kan fx være et samarbejde mellem afdelinger i en virksomhed / institution / organisation, der ikke normalt samarbejder.Antallet opgøres for hver enkelt virksomhed / institution / organisation, som er omfattet af projektet og lægges sammen.

112 2. Hvor mange samarbejder mellem virksomheder / institutioner / organisationer har projektet skabt ? Skriv antal her

Antal nye samarbejder om innovation, der er etableret mellem virksomhederne / institutionerne

/ organisationerne ved deltagelse i projektet.

Samarbejder skal forstås i bred forstand, det vil sige både formelle og uformelle samarbejder. Hvis ingen, skrives 0.Hver samarbejdsrelation tæller som 1.

113 3. Hvor mange virksomheder / institutioner / organisationer har som følge af projektdeltagelsen udviklet / Skriv antal her

implementeret produkt- / proces- / organisatorisk / markedsføringsinnovation?Antal virksomheder / institutioner / organisationer, der ved deltagelse i projektet har udviklet /

implementeret produkt- / proces- / organisatorisk / markedsføringsinnovation. Hvis ingen, skrives 0.

115 5. Hvor mange virksomheder / institutioner / organisationer har deltaget i projektet? Skriv antal her

Antal virksomheder / institutioner / organisationer, der har deltaget i projektet.

Hvis ingen, skrives 0.

116

Skriv antal her

Antal virksomheder / institutioner / organisationer, i projektet,

der har styrket anvendelsen af ny teknologi

Fortsættes

Forventet projekteffekt jf. oplysning givet i ansøgningsskema 10

Besvares af alle regionalfondsprojekter, som har modtaget støtte under indsatsområdet:

1.1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning: Samspil om innovation

Dorte Storper

[email protected]

Ready to Cook

11

30Forventet projekteffekt jf. oplysning givet i ansøgningsskema

Antal nye samarbejder om innovation, der er etableret internt i virksomhederne /

institutionerne / organisationerne ved deltagelse i projektet.

28.02.2014

27239854

30

3Forventet projekteffekt jf. oplysning givet i ansøgningsskema

21

Forventet projekteffekt jf. oplysning givet i ansøgningsskema

6. Hvor mange virksomheder / institutioner / organisationer har som følge af deres projektdeltagelse


18

styrket deres anvendelse af ny teknologi?

4

5

Bilag Effektvurderingsskema til Erhvervsstyrelsen

212 1. Antal ture ind i beskyttede områder Skriv antal ture her

0Hvis ingen, skrives 0.

213 Skriv areal i hektar

Hvis ingen, skrives 0.

214 3. Mængden af sparet CO2, hvis udledt fra traditionel forbrænding. Skriv mængde i tons

0,00Hvis ingen, skrives 0.

215 Skriv mængde i megawatt

0,00Hvis ingen, skrives 0.

Hvis der derfor, som led i projektets gennemførelse har været arrangeret ture ind i

beskyttede / fredede naturområder bedes om en vurdering af antal ture.

Påvirkning af miljøetOplys om projektet har haft nedenstående påvirkninger på miljøet:

Enkelte projekter kan indebære, at uforstyrrede eller svært tilgængelige naturområder i højere grad bliver belastet af et øget antal besøgende. Dette kan medføre en negativ påvirkning af miljøet.

Anvendelsen af biogasteknologi kan have flere positive miljøeffekter herunder bl.a. nedbringelse af næringsstofangivelsen, formindskelse af lugtgener og nedbringelse

der har opnået programstøtte.


-

2. Omfanget af arealer der er udspredt gylle på i forbindelse med biogasanlæg,

til at reducere udspredningen af ubearbejdet gylle.


af CO2 udslippet. Der bedes derfor om en vurdering af projektets effekt i forhold

0,00

Det vurderes som en positiv miljøeffekt, hvis projektet medvirker til at nedbringe CO2 udledningen fra traditionel forbrænding. Har projektet medvirket til at mindske

udledningen af CO2 fra traditionel forbrænding, ønskes derfor en vurdering af,hvilken mængde der spares.

-Forventet projekteffekt jf. oplysning givet i ansøgningsskema

Angiv, hvor stort et areal der nu bliver spredt gylle på efter projektets gennemførelse.

-

-Forventet projekteffekt jf. oplysning givet i ansøgningsskema

4. Mængden af energi udvundet fra fornyelige ressourcer / sparet på ikke-fornyelige ressourcerDet vurderes som en positiv miljøeffekt, hvis projektet har været medvirkende til, at der udvindes mere energi fra fornyelige ressourcer (fx sol eller vind). En ikke fornyelig ressource skal forstås som en ressource, der kun eksisterer i begrænset omfang, og som ikke gendannes i samme tempo, som de bruges. Eksempler på ikke-fornyelige ressourcer kan være kul eller olie.Blev der som led i projektet udvundet energi fra fornyelige ressourcer (fx sol eller

vind), bedes om en vurdering af mængden.

Bilag Effektvurderingsskema til Erhvervsstyrelsen

Redegørelse for projektets status

- Journalnummer: ERDFM-12-0061 Ready to cook, marts 2014

Tekst vedr. perioden 1.9.2013 til 28.2.2014 er skrevet med rødt.

Tekst vedr. perioden 1.3.2013 til 31.8.2013 er skrevet med blåt.

Tekst vedr. perioden 1.7.2012 til 28.2.2013 er skrevet med sort

Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden

Bemærk; at dette skema anvendes til den indholdsmæssige redegørelse for

projektets status.1

a) Projektets fremdrift på opgørelsestidspunktet - Der redegøres for fremdriften i forhold til de aktiviteter og milepæle der arbejdes med og som

eventuelt er beskrevet i ansøgningen. Eventuelle forsinkelser i gennemførelsen skal angives. Er der i

tilsagnsbrevet betingelser om milepæle/aktiviteter skal disse beskrives med angivelse af opfyldelsen.

Aktivitet/milepæl Startdato Nuværende status Afsluttet

ORGANISERING:

Projektorganisation er

etableret.

Styregruppe

Arbejdsgruppe:

05.10.12

07.11.12

27.02.13

10.06.13

03.09.13

12.12.13

17.04.13

15.05.13

24.05.13

30.08.13

03.09.13

28.01.14

1. styregruppemøde afholdt






Planlægningsmøde for brugertests

Planlægningsmøde for brugertests

Koordineringsmøde

Evalueringsmøde brugertest 1

Planlægningsmøde for design fasen

Planlægningsmøde afslutningsseminar

05.10.12

07.11.12

27.02.13

10.06.13

03.09.13

12.12.13

17.04.13

15.05.13

24.05.13

30.08.13

03.09.13

28.01.14

ANALYSER/VIDENBASE:

Baggrundsresearch

12 Brugerstudier

Juli 12

Jul 12

”Fakta Madservice” Del 1 og Del 2”- Resultater

af baggrundsresearch vedr. madservice

(demografi/marked, målgruppeadfærd, mad- og

måltidspolitik, udfordringer, regler og krav)

Der foreligger konsolideret videnbase

vedrørende de ældres ernæringsmæssige behov

samt en opdeling af målgruppen efter

«Personas» metoden..

Okt 12

Okt 12

1 Projekter der har indsendt projektansøgning via det nye ansøgningsskema (ikrafttrædelsesdato

27.1.2011), skal udover denne redegørelse indsende en opgørelse (med tal) vedrørende projektets

opfyldelse af projektets selvdefinerede succeskriterier. Der bør anvendes et særskilt skema til denne

afrapportering. Skemaet på følgende link kan med fordel benyttes:

Skema til opstilling og afrapportering vedrørende succeskriterier

Bilag Redegørelse til Erhvervsstyrelsen om projektstatus

http://www.ebst.dk/file/138442/skema_vedr_succeskriterium.xls

Komponentafprøvning

Metode

Data

Afrapportering

Brugertest 1 - komponenter

Metode

Data

Afrapportering

Bestillingssystem –

”afprøvning”

Metode

Afrapportering

Brugertest 1 – bestillings-

system

Metode

Afrapportering

Brugertest 2 - komponenter

og bestillingssystem

Metode

Jul 12

Maj 13

Juni 13

Aug 13

Juni 13

Juni 13

Juli 13

Aug 13

Juni 13

Jul 13

Okt 13

Okt 13

Nov 13

Brugerstudier i 9 ældre hjem (heraf 3 par) og

fokusgruppeinterview med 4 deltagere er

gennemført.

Spørgeramme for emballage, håndtering,

tilberedning, vejledningsbehov, kvalitet og

æstetik

Skabelon anvendt på 14 komponenter

VIA Konklusionsrapport med resultatskema

Standardiseret observationsramme og

spørgeguides (fokusgrupper og

telefoninterviews)

4 fokusgrupper (18 testpersoner) + efterfølgende

individuelle telefoninterviews

Skriftlig sammenfatning af observationer med

input til koncept og fokuspunkter til

designfasen.

Analyserapport fra VIA

Afprøvning af 1. Prototype på madservice- og

videnpartnere – Gruppearbejde/world café

Feedback på 1. Prototype – dokumenteret

skriftligt under punkterne: Brugeroplevelse,

Mad og sundhed, Funktionalitet og Design

Individuelle, opgavestyret og observerede

Skriftlig dokumentation af observationer fra

brugertest af 3. prototype i Favrskov og Randers

.

Virkelighedsnær afprøvning, hvor

testpersonerne på Ipad bestilte komponenter til

3 måltider efter eget valg og efterfølgende

tilberedte dem i eget køkken over tre dage.

Evaluering gennem individuelle, personlige,

interviews i eget hjem – semi-srukturerede med

udgangspunkt i spørgeguide.

Okt 12


Data

Afrapportering

Madservice/Virksomheder

Evaluering af proces og

samarbejde

Nov 13

Feb 14

Feb 14

22 respondenter (6 ægtepar og 16 enlige)

Evalueringsrapport

Skriftlig dokumentation af panelrefleksioner

under afslutningsseminar .

SEMINARER:

Opstartseminar

Afslutningsseminar

30.10.12

18.02.14

Kick-off. Opstartsseminar gennemført med

repræsentanter fra de involverede partnere.

Præsentation af analyseresultater, konklusioner

og anbefalinger fra brugerstudier blev fremlagt

med visualiserede og konkretiserede forslag til

kriterier for komponenter og sund menu

sammensætning.

Afslutningsseminar gennemført med deltagelse

af alle partnere (29 personer) på nær Mobile

People. Madservice- og virksomhedspartnere

modtog indbydelse til udsendelse til relevante

aktører i deres netværk/blandt deres

samarbejdspartnere. (12 tilmeldte gæster, hvoraf

10 deltog)

Præsentation af projekt og proces, resultater fra

brugertest af bestillingsinterface og

komponenter, grafisk identitet og formidling.

Evalueringspaneler og dialog om

fremtidsperspektiver.

30.10.12

18.02.14

WORKSHOPS:

Komponentudvikling:

3 idé- og

kvalificeringsworkshops

3 komponentworkshops

03.12.12

22.01.13

04.02.13

12.03.13

14.03.13

18.03.13

Idegenerering med udgangspunkt i personas -

antal ideer: 47 enkeltkomponenter + 28 ideer til

kombinationer

Udvælgelse af komponenter

Præsentation af forslag til komponenter og

opstart på co-kreation med

fødevarevirksomheder

Kød i samspil med grønt og krydderier

Fjerkræ i samspil med grønt

Kartofler i samspil med krydderier

03.12.12

22.01.13

04.02.13

12.03.13

14.03.13

18.03.13


Afprøvning og brugertest:

Planlægningsworkshop

4 brugerworkshops med test

af komponentprototyper

Udvikling af nye

komponenter – basis for

afprøvning af nyt

måltidskoncept

Udvikling af bestillings-

interface og sms-support

3 udviklingsworkshops

Brugertest 1 to nye

bestillingsteknologier

19.04.13

11.06.13

12.06.13

13.06.13

14.06.13

02.09.13

12.09.13

22.10.13

23.04.13

06.06.13

02.09.13

08.10.13

09.10.13

Afprøvning af komponentprototyper i

køkkenerne

Rammer og indhold for brugerworkshops til

test af prototyper

Brugertest nr. 1 i Randers

Brugertest nr. 1 i Favrskov

Brugertest nr. 1 i Holstebro

Brugertest nr. 1 i Viborg

Præsentation af resultater fra brugertest 1 på

workshop

Opstartsworkshop – Plan for Design Fasen i fht

- Projektmål og succeskriterier

- Ambitionsafklaring

Udvælgelse af til 32 komponenter til

produktudviklingen

Statusworkshop – Planlægning af Deliver

Konsolidering på tværs af

produktudviklingsteams

Endelig beslutning 26 komponenter,

portionsstørrelser m.v.. Info på labels m.v.

Handlingsplan og logistik for brugertest 2.

Grundspecifikationer for bestillingssystem

Præsentation af og feedback på 1. Prototype på

nyt bestillingsinterface. Introduktion til

mulighederne i SMS Bestilling og SMS News

Præsentation og plenum evaluering af 2.

Prototype på nyt bestillingsinterface

Præsentation af SMS Survey og evaluering

heraf

Brugerworkshop i Favrskov med test af 3.

Prototype på bestillingsinterface og 2 elementer

i prototype på sms-support – 5 personer

Brugerworkshop i Randers med test af 2.

Prototype på bestillingsinterface og 2 elementer

i prototype sms-support – 4 personer

19.04.13

11.06.13

12.06.13

13.06.13

14.06.13

02.09.13

12.09.13

22.10.13

23.04.14

06.06.13

02.09.13

08.10.13

09.10.13


22.10.13

Præsentation af resultater af brugertest 1

bestilling - på workshop

22.10.13

NYE PRODUKTER

12 Nye komponenter

Nye idéer til

komponentprototyper er

udviklet

Udviklet (min.) 12 nye

komponentprototyper

Udviklet (min.) 12 nye

komponenter – basis for nyt

madservicekoncept i

prøveperiode

2 nye prototyper på

bestillingssystemer

Bestillingsinterface

SMS-support

Dec 12

Mar 13

Sep 13

Mar 13

Maj 13

Jul 13

Sep 13

Okt 13

Apr 13

Der arbejdes videre med et antal

komponentideer koordineret mellem

madserviceleverandører og virksomheder, som

fremadrettet skal behandles i

komponentworkshops.

Antal udvalgte komponenter, som vi tog med os

til komponentworkshops i marts:

- 16 udvalgte enkeltkomponenter

- 5 udvalgte ønsker vedr. krydderier ol.

- 12 udvalgte idéer til komponent-

sammensætninger

18 komponentprototyper udviklet til brugertest

nr. 1 i juni måned

26 komponenter udviklet til brugertest nr. 2 i

november måned.

(6 af de opr. 32 komponenter blev fravalgt i

løbet af Design fasen)

Baggrundsresearch, afklaring model/proces og

idéudvikling

Udvikling af 1. prototype

Udvikling af 2. Prototype – se screenshots

Udvikling af 3. prototype mhp brugertest 1 – se

screenshots

Udvikling af 4. Prototype mhp brugertest 2 – se

http://www.secoya.dk/bestilling/index.html

Idéudvikling

Udvikling af 1. Palet af muligheder – til

præsentation for madservice

Feb 13

Juni 13

Okt 13

Apr 13

Jun 13

Aug 13

Okt 13

Nov 13

Juni 13


http://www.secoya.dk/bestilling/index.html

Formidlings-

/informationsmateriale

Aug 13

Sep 13

Okt 13

08.10.13

22.10.13

Okt 13

Udvikling af 2. Palet af muligheder – til

præsentation for madservice

Færdiggørelse af elementer til Prototype mhp

brugertest 1 – SMS News og SMS Bestilling

Færdiggørelse af elementer til Prototype mhp

brugertest 2 – SMS API

Møde med deltagelse af Kim Rauschenberg og

Rasmus Præst (Holstebro Kommune) samt

repræsentanter for madservice - feedback på 1.

Præsentation af grafisk identitet, inkl.

komponentlabels

Præsentation af udviklet formidlings-

/informationsmateriale for partnerne på

workshop

Fælles beslutning om navneændring til Lav Din

Livret

Færdigudvikling infobreve, madopskrifter,

informationsfoldere, labels m.v. til anvendelse i

brugertest 2

Aug 13

Sep 13

Nov 13

08.10.13

22.10.13

Nov 13

4 madserviceleverandører

har implementeret nyt

koncept i en prøveperiode

Evaluering

Brugertilfredshedsundersøgel-

se

Madservice/Fødevarevirksom

heder

Okt 13

Nov 13

Nov 13

Feb 14

Rekrutteret 30 testpersoner fordelt på de 4

kommuner

24 bestillinger (6 ægtepar og 18 enlige)

23 bestillinger afgivet på IPad med anvendelse

af det i projektet udviklede bestillingsinterface

23 komponentleverancer (6 ægtepar og 17

enlige – 1 testperson syg)

14 af disse leverancer (6 ægtepar og 8 enlige)

blev fulgt af sms-support i form af SMS API

- bekræftelse af bestilling

- påmindelse om levering

Tilberedning af måltider til 29 testpersoner over

3 dage i 23 ”ældre” hjem

Gennemført 22 interviews med 28 testpersoner

(6 ægtepar og 16 enlige) – 1 enlig testperson

mødte ikke op til interview. Omfattende den

samlede leverance.

Udsendt evalueringsspørgsmål skriftligt forud

for afslutningsseminar

Nov 13

Dec 13

Feb 14


18.02.14 2 Paneler - Kvalitativ evaluering - med

udgangspunkt i forberedelse på grundlag af

spørgsmål

18.02.14

Øget viden og

innovationskompetencer

Okt 12

Mar 13

Sep 13

De deltagende fødevarevirksomheder og

madserviceleverandører har fåen erfaring med

brugerdrevne innovationsprocesser gennem

deltagelse i seminar og workshops


madserviceleverandører har fået erfaring med

produktudviklingsprocesser i partnerskaber og

mulighederne i OPI gennem produktspecifikke

komponentworkshops, samarbejde omkring

fastlæggelse af komponentspecifikationer samt

planlægning af og afvikling af

køkkenafprøvning og brugertest 1 af

komponentprototyper. Sidstnævnte har

endvidere givet yderligere erfaringer med

brugerdreven innovation.


madserviceleverandører har fået yderligere

erfaring med produktudviklingsprocesser i

partnerskab m.v. gennem fælles ambitions- og

forventningsafstemning, gennem fordeling af

opgaver på tre komponentudviklingsteams (kød,

grøntsager, kartofler) og gennem fælles

planlægning og afvikling af brugertest 2.

Sidstnævnte har endvidere givet yderligere

erfaringer med brugerdreven innovation.

Feb 13

Aug 13

Nov 13

b) Afvigelser fra det ansøgte og oprindeligt planlagte - Eventuelle afvigelser fra det oprindeligt planlagte og godkendte projekt beskrives, herunder

konsekvenser for det godkendte projektbudget. Ved budgetændringer, herunder i halvårsbudgetterne,

sendes der skriftlig anmodning til Erhvervsstyrelsen om godkendelse af ændringerne.

Projektet har fået endeligt tilsagn og dermed kommet i gang senere end planlagt.

Det betyder at nogle af de forventede aktiviteter (se ovenfor) er blevet forsinkede og at virksomhedernes

engagement (timer) ikke endnu er på højde med det, der blev forventet i budgettet.

Der ønskes en forlængelse af projektet fra 31.12.2013 til 28.02.14 og Region Midtjylland ansøges herom.

Forlængelsen er ønskelig for at gennemføre processen i en god kontinuitet og ikke presse aktiviteterne

sammen indenfor den givne tidsramme.


Projektet har ansøgt om og fået forlængelse af tidsperioden fra 31.12.2013 til 28.02.2014. Ansøgningen er

imødegået af både Region Midtjylland og ERST. En række af aktiviteterne og dermed omkostningerne er

derfor rykket ifht. det ansøgte budget.

Der var oprindeligt planlagt 6 produktspecifikke komponentworkshops. Der blev i stedet afholdt 3

heldagsarrangementer med udgangspunkt i råvarer/produkter, 2 med specifikation af bestillingssystem og

1 med hvilke komponenter og hvilken praktik, der skulle være i forbindelse med afprøvning af produkter i

brugertests.

Der var oprindeligt planlagt 3 Workshops med brugertest af komponenter. Det blev 4 istedet.

Organisatorisk har projektet haft en overordnet styregruppe bestående af tilsagnshaver (VIFU) og den

faglige konsulent (NyX). Alle beslutninger om processen er blevet taget kollektivt på fællesmøder, hvor

både fødevarevirksomheder og madserviceleverandører har været til stede. Der er nedsat arbejdsgrupper i

forbindelse med de enkelte aktiviteter og produkttyper. Det er i perioden besluttet, at for at sikre projektets

forankring deltager fremadrettet en repræsentant for madserviceleverandører og virksomheder i den

overordnede styregruppe.

Marianne Sloth Sørensen fra Madservice Kronjylland har deltaget som repræsentant for

madserviceleverandørerne og Birthe Lund fra Danika Grønt har deltaget som repræsentant for

fødevarevirksomhederne. Begge har deltaget i styregruppemøder fra 31. august 2013.

c) Informations- og pr-foranstaltninger

- Der redegøres for, om informations- og pr-foranstaltningerne under projektet er gennemført som

beskrevet i forbindelse med ansøgningen. Der er udarbejdet pressemeddelelse, der har resulteret i omtale i dagspresse og fagmedier

Der er sendt interne informationer og indbydelser til partnerne og udarbejdet materiale til processen i

virksomheden (plade med procesværktøj).

Der er udarbejdet pressemeddelelse i forbindelse med bevilling fra ERST.

Der er lavet et første bud på en bestillingsliste som medfølger komponentleverance- det indgik i brugertest

Et første bud på format for opskrifter som medfølger komponentleverance indgik også i brugertest.

Der er udsendt pressemeddelelser, udarbejdet skriftligt materiale til brugerne, udarbejdet artikler til Kost

og Ernæringsforbundets faglige tidsskrift, samt foretaget skriftlig afrapportering af brugerevalueringen

ved VIA. Desuden er der planlagt endnu to artikler, en til bladet Danske Kommuner og en kronik til

Politikken om kvaliteten af madservice og de ældres langsomt ændrede krav til maden

d) For projekter der gennemføres i partnerskab

- Der redegøres for, om partnerskabet fungerer som forventet, herunder om der er ændringer i

partnerskabskredsen og i samarbejdsrelationerne. Ændring i sammensætningen af et projekts partnere

skal meddeles styrelsen. I forbindelse med indsendelse af perioderegnskaber skal der indsendes

partnerskabserklæring for eventuelt nye partnere i projektet. De findes her:

Blanketter til partnerskabserklæring

Erklæringerne indsendes i scannet form.

- Samtidig indsendes en opdateret oversigt over projektets partnere med oplysning om CVR-numre og

navne via projektrapporteringsværktøjet. Projektrapporteringsværktøjet findes her:

http://www.regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/periode_projekt_regnskab Brugernavn og kodeord er

fremsendt til den projektansvarlige.


http://www.ebst.dk/file/6369/erklaering_om_deltagelse_som_partner.pdf

http://www.regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/periode_projekt_regnskab

Undervejs i Discover-fasen blev det afdækket, at der i projektet er behov for nye kompetencer end dem

som partnervirksomheden Hatch & Bloom repræsenterer. Derfor træder Hatch & Bloom ud af projektet

pr. 28/2 2013.

Til gengæld bliver der involveret nye partnere:

* Sandvad Kro v/ kok Chris Bo Lauridsen indgår i partnerkredsen pr. 2 januar 2013. Den nye partners

rolle er at indgå i den konkrete udvikling af nye fødevare komponenter

* Diginet v/ Charlotte Thye-Petersen indgår i partnerkredsen pr. 2. januar 2013. Formålet er at indgå i

projektledelse af fødevareudviklingen, gennem afholdelse af komponentworkshops, udvikling af

metodeværktøjer der muliggør co-creation mellem virksomheder og madserviceleverandører, opsamling

og kvalificering af indvundne erfaringer samt supportering af videnpartnerne i forhold til brugertest mm.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes at Diginet har delvis samme ejer som Konsulentfirmaet NyX,

der vandt det afholdte udbud, og derefter har været tilknyttet i hele perioden fra opstart.

Der er planer om at inddrage en emballageleverandør i partnerkredsen.

I projektperioden er IQ Food Service/LCH udgået af projektet, da virksomheden måtte erkende, at den

ikke havde de tidsmæssige ressourcer projektarbejdet krævede

Secoya A/S er i perioden trådt ind som projektpartner, og deres rolle er udvikling af bestillingsinterface

(IT- bestillingssystemet – til WEB/IPAD)

I den seneste projektperiode er Ringkøbing-Skjern Kommune trådt ind som partner i projektet,

repræsenteret ved Åkanden (Madservice). Ringkøbing-Skjern Kommune deltager i Design- og

Deliverfasen som følgekommune. Deres deltagelse giver projektet ben i endnu en kommune, og sikrer

herved en endnu større udbredelse.

Rauschenberg Grafiske er ligeledes trådt ind som partner i projektet. Rauschenbergs opgave er at udvikle

det grafiske design af logoer og brochuremateriale, i samarbejde med Holstebro Kommune.

Opdateret Partnerliste forefindes

e) Øvrige forhold af relevans for projektets status - Her beskrives eventuelle andre forhold, som vurderes relevante, f.eks. forhold, som der er knyttet

særlige vilkår til i tilsagnsbrevet. Bemærk, at der for projekter med statsstøtte typisk er særlige krav til

afrapportering eller til tilsagnsmodtagers varetagelse af, at statsstøttereglerne overholdes. Har

projektet selvdefinerede succeskriterier2, da er der her yderligere mulighed for at knytte nogle

skriftlige (kvalitative) bemærkninger til den fremsendte skematiske (kvantitative) afrapportering.

2 Kun projekter der har indsendt projektansøgning via det nye ansøgningsskema (ikrafttrædelsesdato

27.1.2011).

*Statusrapportskabelon revideret 16.10.2012


Der er indsendt skema med succeskriterier.

f) Ved projektregnskab (afsluttende regnskab)

- Ved siden af den almindelige statusrapportering for punkt a, b, c, d og e laves en særskilt

projektrapport, som beskriver og vurderer udviklingen af projektforløbet og opfyldelsen af projektets

resultatmål, samt redegør for, hvilke tiltag der har været gennemført for at opnå forankring af

erfaringer og resultater. - Den afsluttende rapport bør som minimum besvare følgende:

I hvilket omfang er alle hovedaktiviteter gennemført?

I hvilket omfang er alle milepæle nået?

Hvilke konkrete resultater har projektet opnået, og hvordan står disse i forhold til projektets

opstillede resultatmål?

Hvordan er projektets resultater målt?

Hvilke konkrete tiltag er gennemført for at sikre projektets forankring (erfaringer og

resultater)?

Hvilke konkrete tiltag er gennemført for at informere om projektet i offentligheden?

Hvordan har gennemførelsen af projektet gjort en forskel?

Bemærk; at denne særskilte projektrapport skal vedhæftes sammen med eventuel øvrig relevant

information om projektet ved indsendelsen af det afsluttende projektregnskab. Beskriv evt. kort i

feltet nedenfor, hvad der er vedhæftet.

g) Forslag til forbedringer/ erfaringer med administration af projektet - Her skrives eventuelle forbedringsforslag, gode råd eller erfaringer, som du har gjort dig ved

gennemførelse af projektet, og som du ønsker at videregive.


Skema til indtastning Ready to CookGå til manualGå til eksempel

Opnået Succeskriterium Opnået Succeskriterium Opnået Succeskriterium Opnået Succeskriterium

Aktiviteter

Videnopbygning ved brugerstudier, -test og -evaluering

Der er gennemført

interviews i 9

ældres hjem (heraf

3 par) og der er

afholdt

fokusgruppeintervi

ew med 4

deltagere.

Der er

gennemført 3

ideworkshops

12 brugerstudier /

interviews, 1

fokusgruppe.

3 kvalificerings-

workshops med

brugere.

Der er gennemført

4 brugerworkshops

med deltagelse af

ældre, der testede

komponentprototy

per. Test

af teknologi er

flyttet til næste

periode.

3 brugerwork-

shops m/test af

komponentproto-

typer.

Pilottest af

teknologiplatform

Der er gennemført

22 brugertilfreds-

hedsinterviews

med deltagelse af

ældre, som har

testet Lav din

Livrets

madordning med

brug af Ipad og

mobiltelefon

Test og evaluering

af produktion,

pakning og

leverance.

20 brugertilfreds-

hedsinterviews.

Der er sket

videnopbygning

ved brugerstudier, -

test og evaluering.

Innovationskompetencer opbygges gennem kendskab til og anvendelse af Design-

metoden og brugerdreven innovation, OPI, produktudvikling i partnerskaber på

tværs af værdikæde og med inddragelse af vidensinstitutioner

Deltagere fra både

virksomheder og

madserviceleverandøre

r har anvendt 4-d

metoden på

ideworkshops.

Komponentworkshops

afholdes først i den

kommende periode

pga tidsforskydning

2 produkt-

specifikke kompo-

nentworkshops -

360 graders proces

(fødevarevirksom-

heder, madservice-

leverandører,

ernæringskyndige

og kokke) .

På de 2

komponentworkshops

er der arbejdet videre i

4D-metoden i

samarbejde mellem

fødevarevirksomheder

og madservice.

Der er udviklet 4

retter, der er

sammensat af 18

komponenter

(prototyper)

4 produktud-

viklingsprojekter i

samarbejde mellem

fødevarevirk-

somheder og

madserviceleve-

randører.

Output

Fødevarevirksomhederne har udviklet nye komponenter/måltider på baggrund af

brugerviden

Der er udvikliet

idekatelog for

ønskede

komponenter, der

skal kvalificeres på

de kommende

komponentworksh

ops.

Minimum 12

komponentproto-

typer til test i

brugerwork-shops.

Der er arbejdet

videre med en

bruttoliste med 40

enkeltkomponenter

. Der er udarbejdet

et arbejdsredskab

som kan anven-des

i den fortsatte

produktudvikling.

Kravspecifikatione

r og koncept-

beskrivelse til brug

for fremtidig

produktudvikling.

Der er udviklet 12

nye komponenter,

og 72 % af de

ældre svarer at

maden er god set i

forhold til den mad

de allerbedst kan

lide.

Udviklet 12 nye

komponenter.

50% af brugerne er

tilfredse med de

nye komponenters

kvalitet og smag.

Der er udviklet

flere komponenter

er der var målet, og

der er opnået større

brugertilfredshed

end ønsket

I alt1. halvår: 1/7 2012 - 28/2 2013 2. halvår: 1/3 - 31/8 2013 3. halvår: 1/9 2012 - 28/2 2014

Bilag Skema til Erhvervsstyrelsen succeskriterier

Der er udviklet to former for teknologiske bestillingssystemer, som giver brugerne

øget fleksibilitet i måltidsbestilling. Madserviceleverandørerne har fået kendskab

til brugernes anvendelse af den nye teknologi og den mulighed teknologien giver

for at håndtere den større kompleksitet som følger af en mere varieret bestilling.

Udsat til næste

periode

2 prototyper for

teknologiske

bestillingssyste-

mer.

Der er udviklet et

blue-print af

systemet til Ipads.

100 % brugerne

har bestilt via Ipad

og fået bekræftelse

på bestilling via

mobiltelefon

25% af brugerne,

der har fået tilbudt

bestillingssystem

har anvendt den

nye

teknologiplatform.

De to prototyper er

udviklet og aftestet

af samtlige

deltagende brugere

Parterne i projektet har fået nye samarbejdsrelationer Observeret: Effekten

er indtil nu, at alle

deltagere har fået ny

viden og de er

opbygget

samarbejdsrelationer

mellem mad-

serviceleverandører og

virksomheder - samt til

vidensinstitutionerneE

valuring af outpu ti % i

næste periode.

75% af partene

finder OPI

samarbejdet på

tværs

afværdikæden

berigende for

produkt-

udviklingen

81 % af parterne finder

OPI samarbejdet

berigende for

produktudviklingen,

og 100 % vil også

fremover arbejde med

OPI på tværs af

værdikæden

75% af parterne

tilkendegiver, at de

også fremover vil

arbejde med OPI

og på tværs af

værdikæden.

Parterne i projektet

har fået nye

samarbejdsrelation

er, og finder

samarbejdet

berigende. De vil

også fremover

arbejde med OPI

Parterne har fået øget innovationskompetencer Ved deltagelse i Kick-

off og ideworkshop

har deltagerne anvendt

4-D metoden

100 % deltager

med anvendelse af

de nye innovations-

redskaber

4 madserviceleve-

randører og 5

virksomheder har

deltaget og leveret

produkter til bruger-

test og har herved

opnået erfaring med

brugerinddragelse og -

tests. Evaluering af

output i % i næste

periode

75 % af parterne


har fået brugbar

erfaring med

brugerdrevne

innovationspro-

cesser

100 % af parterne

tilkendegiver at de i

høj eller nogen grad

har fået brugbar er-

faring. 88 % tilkende-

giver at de i høj eller

nogen grad har fået

tilført viden, meto-der

og redskaber som har

øget deres in-

novationskompetencer

50% af parterne


har fået tilført

viden, metoder og

redskaber, som

mærkbart har øget

deres innovations-

kompetencer.

Parterne har opnået

ønsket brugbar

erfaring med

brugerdreven

innovation, og har

øget deres

innovationskompetenc

er i ønsket grad

Effekter

Alle deltagende fødevarevirksomheder får udviklet og testet nye produkter Udviklingen er i

proces

100% Alle har produkter

med i brugertests

100% 100% 100% Alle

Madglæden stiger blandt brugerne 32 % af brugerne giver

udtryk for, at den

komponent-baserede

løsning var specielt

god i forhold til det de

er vant til at spise. Især

grønt-sagerne får ros

og den større variation

i maden

20% af brugerne

giver udtryk for, at

muligheden for at

købe

komponentbasered

e måltider vil øge

deres tilfredshed

og madglæde.

Brugerne var meget

tilfredse med

variationen og

muligheden for selv at

tilberede og

sammensætte maden,

præcis som den

enkelte ønsker det


Fødevarevirksomhederne forventer at udvikle yderligere nye produkter i de

kommende 3 år med anvendelse af brugerdreven innovation og/eller OPI

samarbejde

88 % af de

deltagende svarer

ja til dette

40 % af de

deltagende

fødevarevirksom-

heder

Der forventes

udvikling af nye

produkter i de

kommende 3 år

Fødevarevirksomhederne vil bruge de i projektet anvendte metoder/redskaber i

fremadrettet produktinnovation

81 % af de

deltagende

fødevarevirksom-

heder vil bruge de

anvendte metoder

og redskaber

fremadrettet

60% af de

deltagende

fødevarevirksom-

heder

Alle deltagende

fødevarevirksom-

heder vil bruge de

anvendte metoder

og redskaber i

fremadrettet pro-

duktinnovation


LAV DIN LIVRET - Region Midtjylland

Documents