Kommuneplanstrategi 2011, Assens Kommuneassens-kp13.cowi.webhouse.dk/download/pdf/Planstrategi2013/planstrategi_2013.pdf · indarbejde ændret lovgivning eller anden national og regional

PLANSTRATEGI 2011

Endeligt vedtaget af Assens Byråd den 27. juni 2012

2

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ................................................................................................... 5

Proces ................................................................................................. 5 VILJE TIL VÆKST ............................................................................................. 6

Visionens baggrund og indhold ................................................................ 6 STRATEGIENS VALG AF TEMAER ........................................................................ 7

Revision og genvedtagelse af temaer og emner i kommuneplanen ................ 7 OVERSIGT OVER REVISIONER I KOMMUNEPLANEN ............................................... 8

Hovedstruktur ....................................................................................... 8 Temaplaner .......................................................................................... 8 Rammer for lokalplanlægning .................................................................. 9

DEN GODE INDDRAGELSE AF BORGERNE I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN ................ 10 Reelle muligheder for deltagelse ............................................................ 10 Et klart spillerum ................................................................................. 10 Byrådet varetager planlægningen .......................................................... 11

BYERNES UDVIKLING ..................................................................................... 12 Handlinger som ønskes gennemført ....................................................... 12

REGIONAL UDVIKLING .................................................................................... 12 BYMØNSTER .................................................................................................. 13 BYUDVIKLINGSPLANER ................................................................................... 13

Styrker og potentialer .......................................................................... 14 Byomdannelse .................................................................................... 15 Rekreative områder ............................................................................. 15 Prioritering af byudviklingsplaner ........................................................... 15 Rammer og retningslinjer ..................................................................... 16 Beskæftigelse og medborgerskab ........................................................... 16

Bymidter 17 Detailhandel ....................................................................................... 18 Planlægning for større udvalgsvarebutikker ............................................. 18

UDVIKLING AF MINDRE BYER OG LANDSBYER ................................................... 18 LANDSKAB, NATUR OG KULTUR ....................................................................... 20

Handlinger som ønskes gennemført ....................................................... 20 LANDSKABSPLANLÆGNING ............................................................................. 21

Fordele ved en landskabskortlægning af hele kommunen .......................... 21 Implementering og udnyttelse af landskabskortlægningen ......................... 21

NATURKVALITETSPLANLÆGNING ..................................................................... 21 KULTURARV .................................................................................................. 22 FRILUFTSLIV ................................................................................................. 23 SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER .................................................. 24 INFRASTRUKTUR ........................................................................................... 25

Handlinger som ønskes gennemført ....................................................... 25 INFRASTRUKTUR ........................................................................................... 25

Offentlig transport ............................................................................... 26 IT-Infrastruktur ................................................................................... 27

STIFORBINDELSER ......................................................................................... 28 Cykelstiplan 28

PLANSTRATEGI 2011

3

Sikring af strækningen Assens – Tommerup 29 KLIMA OG ENERGI ......................................................................................... 30

Handlinger som ønskes gennemført ....................................................... 30 VINDMØLLER ................................................................................................. 30

Handlinger der ønskes gennemført ......................................................... 31 ANLÆG TIL PRODUKTION AF SOLENERGI .......................................................... 31 PLANLÆGNING FOR VARMEPRODUKTION .......................................................... 32

Handlinger der kan gennemføres ........................................................... 32 BIOGASANLÆG .............................................................................................. 32 KLIMATILPASNING ......................................................................................... 33 BÆREDYGTIG UDVIKLING ............................................................................... 34 INITIATIVER FOR BÆREDYGTIGHED ................................................................. 34 GENNEMFØRT PLANLÆGNING SIDEN KOMMUNEPLAN 2009 .................................. 36

KOMMUNEPLANFAKTA I kommuneplanen fastlægger Byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land, infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske områder.

Byrådet planlægger arealanvendelsen i byerne og i det åbne land, inden for de rammer planloven og anden lovgivning sætter. Kommunerne varetager både beskyttelses- og benyttelsesinteresserne.

Assens Kommuneplan kan ses på http://assens.odeum.com/

4

VI SKABER BEDRE RAMMER

Planstrategi 2011 medvirker til at skabe gode ram-mer for den langsigtede udvikling i Assens Kommu-ne.

Planstrategien beskriver hvilke dele af den eksiste-rende Kommuneplan 2009-2021, der skal revideres. Det sker med afsæt i den hidtidige planlægning samt i Byrådets Vision 2018, der angiver den overordnede ambition og retning for udviklingen af kommunen.

Vision 2018 tegner et billede af, hvor Assens Kom-mune skal hen, og opstiller fælles mål for 3 vigtige retninger: at virksomhederne skaber vækst, at As-sens Kommune udvikles som et godt sted at bo og leve i, og at flere får en uddannelse.

Planstrategi 2011 skal fremme den ønskede vækst i erhvervsudvikling, bosætning og uddannelse, ved at medvirke til at skabe rammer, der understøtter ud-viklingsretningen. Samtidig skal Strategi 2011 også fremme udviklingen og beskyttelsen af vores natur, det åbne land og understøtte overgangen til mere bæredygtige energiformer.

Derfor har Strategi 2011 fokus på disse 4 temaer: Byernes udvikling Landskab, natur og kultur Infrastruktur – tilgængelighed og sammenhæng Klima og energi I de kommende år vil vi arbejde for at udvikle vores kommune i en positiv retning. Vi skal – sammen med borgere, foreninger og erhvervslivet - sikre, at udvik-lingen sker på grundlag af de kvaliteter og potentia-ler, som Assens Kommune har. Med Strategi 2011 bliver denne udvikling hjulpet godt på vej.

På byrådets vegne,

Finn Brunse, Borgmester

PLANSTRATEGI 2011

5

INDLEDNING Assens Byråd har som led i forarbejdet til den kommende kommune-planrevision, vedtaget denne strategi for kommuneplanlægningen.

En planstrategi er i planlovens forstand en strategi for kommuneplanlægnin-gen, som alle kommuner skal tilvejebringe inden udløb af 2. år i en valgperio-de.

I kommuneplanen fastlægger byrådet byernes og det åbne lands udvikling, in-frastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske om-råder.

Byrådet planlægger inden for de rammer planloven og anden lovgivning sæt-ter. Kommunerne varetager både beskyttelses- og benyttelsesinteresserne.

Strategien giver svar på, hvilke dele af kommuneplanen, der skal revideres. Det sker med afsæt i den hidtidige planlægning og i Byrådets Vision 2018 for vækst og udvikling i Assens Kommune.

Proces Arbejdet med planstrategi 2011 er foregået gennem 3 faser: Udarbejdelse af hvidbog med analyser og vurdering af behov og mulighe-

der: april-august 2011 Intern dialog og udarbejdelse af selve strategien: november-december

2011

Strategien blev vedtaget af Assens Byråd den 25. januar 2012, og var i offent-lig høring til den 17. april 2012. Der blev gennemført 3 offentlige møder som en del af høringen.

Byrådet vedtog den 27. juni 2012 i forlængelse af den offentlige høring et an-tal tilføjelser til strategien, som er indarbejdet i den foreliggende udgave.

Spørgsmål til strategien kan rettes til Plan- og kulturchef Peter Nielsen på tlf. 64 74 73 75.

Hvidbog Planlægnings-mæssige forud-sætninger og behov

Vision 2018 Byrådets ønsker til kommunens udvikling

Planstrategi 2011

1. Byrådets Vision 2018 2. Planlægningsmæssi-ge behov 3. Angive revision af kommune-plan 2013

Proces mod ny kommune -plan i 2012-13

6

VILJE TIL VÆKST Assens Kommunes Vision 2018 skal realiseres gennem ”Vilje til Vækst”. Vilje handler om mod. At turde at gøre noget nyt. At stå sam-men og tage medejerskab og fælles ansvar. Vækst handler om udvik-ling, fremgang og livskvalitet for alle borgere.

Visionen skaber et overordnet grundlag for at arbejde med mål for den fysiske kommuneplanlægning, så borgerne kan bo og trives i attraktive byer og landsbyer alle aldersgrupper kan finde livskvalitet, arbejde og uddannelse vækst og udvikling i lokale virksomheder fremmes i byer og på landet.

Visionens baggrund og indhold Vision 2018 er født på baggrund af input fra repræsentanter fra kultur og for-eningslivet, interesseorganisationer, erhvervslivet, unge under uddannelse og borgere generelt.

Visionen sætter en ramme og afspejler byrådets overordnede prioriteringer og udvalgte indsatsområder frem mod 2018.

Vision 2018 skal sikre, at Assens Kommune opnår positiv vækst gennem tre udvalgte temaer:

Vækst og udvikling Kommunen gør sit yderste for at medvirke til at skabe udvikling og vækst i de lokale virksomheder. Assens skaber udvikling.

Flere vil bo her

Vi vil gøre hele kommunen til et endnu mere attraktivt sted at bo og trives. Assens giver livskvalitet.

Alle får en uddannelse Unge i alle aldre gennemfører en uddannelse. Assens støber fundamentet.

PLANSTRATEGI 2011

7

STRATEGIENS VALG AF TEMAER Strategien er opbygget omkring 4 hovedtemaer. Under temaerne an-gives de konkrete emner i kommuneplanen, som byrådet ønsker revi-deret.

De fire temaer er: Byernes udvikling Landskab, natur og kultur Infrastruktur – tilgængelighed og sammenhæng Klima og energi Som det fremgår af temaerne, gennemfø-res der en delvis temarevision af kommu-neplanen i henhold til planlovens § 23a stk. 2 pkt. 2.

Kommuneplanen revideres dér, hvor der foreligger et behov herfor og/eller dér, hvor planstrategien kan understøtte Byrå-dets visioner og mål.

På side 8 er der opstillet en oversigt over, hvordan kommuneplanen ønskes revideret. Kriterier for valg af temaer og revisionsemner er, at de skal understøtte realisering af Vision 2018 udnytte muligheder og potentialer i Assens Kommune styrke kommunens kvaliteter gennem kommuneplanlægningen. forbedre sammenhæng i planlægningen og af kommuneplanen som grund-

lag for administration og myndighedsbehandling. indarbejde ændret lovgivning eller anden national og regional udvikling,

der nødvendiggør – eller muliggør - en revision Revision og genvedtagelse af temaer og emner i kommuneplanen

Temaer som strategien ikke redegør for er genvedtaget for en ny 4-års-periode med byrådets godkendelse af strategien den 27. juni 2012, idet faktu-elle oplysninger og redegørelser ajourføres løbende.

Øvrige temaer og emner revideres løbende med tematillæg til kommunepla-nen.

8

OVERSIGT OVER REVISIONER I KOMMUNEPLANEN Hovedstruktur Genvedtages Revideres Hvornår 2.1. Bymønster 2.2. Bosætning 2.3. Erhvervsudvikling 2.4. Arealer til byudvikling Byplaner 2012-

2014 2.5. Landdistrikter Udvikling af mindre byer

og landsbyer

2.6. Detailhandel Iht. planlovsændring for større udvalgsvarebutik-ker.

2.7. Dagtilbud, skole, kultur og fritid 2.8. Sundhed, ældre og handicap 2.9. Miljø og bæredygtig udvikling 2.10. Regional udvikling ift. Fynsprojekt 2013 Temaplaner 3. Trafik og transport ift. Trafiksikkerhed 3.1. Det overordnede vejnet 3.2. Den offentlige servicetransport 3.3. Jernbaner 3.4. Havne og søtransport 3.5 Stinet og forbindelser for lette trafikanter

Nyt tematillæg til kom-meplanen. Koordineres ift. 4.1.

2012

4. Ferie og fritid 4.1. Friluftsområder, rekreative stier og opholdsarealer

Friluftsliv, rekreative forbindelser koordineres ift. 3.5

2012-13

4.2. Turisme 4.3. Sommerhusområder 4.4. Placering af ferie- og fritidsan-læg

4.5. Støjende fritidsaktiviteter 4.6. Stilleområder 5. Større tekniske anlæg 5.1. Vindmøller Revision af vindmølle-

planlægningen 2013

5.2. Fiber bredbånd 5.3. El-nettet 5.4. Teleanlæg 5.5. Affaldsbehandling 5.6. Forsvarets anlæg 5.7. Naturgasanlæg 5.8 Biogasanlæg Nyt emne 6. Det åbne land 6.1 Planlægning, byggeri og anlæg i det åbne land

6.10 Skovrejsning

PLANSTRATEGI 2011

9

Hovedstruktur Genvedtages Revideres Hvornår 6.2 Planlægning i kystnærhedszonen 6.3 Landskab og geologi Landskabsplanlægning 2012 6.4 Kulturhistoriske værdier Kulturmiljøscreening

Handlingsplan for kul-turarv Bygninger med SAVE-værdi 1 til 3

2012-13

6.5 Natur 6.6 Lavbundsarealer og vådområder 6.7 Landbrug Planlægning for land-

brugsområder

6.8. Akvakultur 6.9. Råstoffer 7. Miljøbeskyttelse 7.1. Grundvandsbeskyttelse 7.2. Vandløb 7.3. Søer 7.4. Kystvande 7.5. Badevand 7.6. Spildevand 7.7. Udledning af miljøfarlige stoffer 7.8. Erhvervslokalisering og miljøbe-skyttelse

Rammer for lokalplanlægning ift. Klimatilpasning og By- og bymidteplaner

2012-14

Generelle rammer Sikring af Assens Tom-merup

2012

1.1 Sandager / Salbrovad 1.2 Assens 1.3 Ebberup 2.1 Aarup 2.2 Vissenbjerg 3.1 Tommerup St. / Tommerup 3.2 Brylle / Verninge 4.1 Snave / Helnæs 4.2 Haarby 5.1 Ørsted / Frøbjerg / Orte 5.2 Glamsbjerg

Assens Kommuneplan kan ses på http://assens.odeum.com/

Genvedtages Revideres måske eller genvedtages

Revideres Nødvendig revision

10

DEN GODE INDDRAGELSE AF BORGERNE I KOMMUNEPLAN-LÆGNINGEN

Strategien blev vedtaget af Assens Byråd den 25. januar 2012, og var i offent-lig høring til den 17. april 2012.

Inddragelse af offentligheden vil desuden ske som en del af den efterfølgende revision af kommuneplanen, som det er beskrevet i Planstrategi 2011.

Inddragelse af borgerne, erhverv og interessenter i kommuneplanlægningen gennemføres, som formelle høringer, og i det omfang det i øvrigt giver mening for offentligheden og kommunen. Blandt andet er inddragelse af råd og bru-gergrupper et vigtigt middel til at skabe kvalitet i planlægning og projekter.

De formelle høringer består af den lovpligtige 8 ugers høring af planforslag, som annonceres på kommunens hjemmeside www.assens.dk og den efterfølgende stillingtagen til hørings-svarene.

Reelle muligheder for deltagelse Planforslag vil blive vurderet i forhold til, hvilke interesser offentligheden kan have i planlægningen.

Den mest hensigtsmæssige borgerinddragelse afhænger af de konkrete mål og omstændigheder eksempelvis, hvem og hvad der planlægges for, hvor og hvor stort, og om det er overordnet, generel planlægning eller mere konkrete pla-ner for et mindre område.

Eksempelvis vil planlægningen i forlængelse af Planstrategi 2011 ofte være mere overordnede planer, som måske ikke har direkte har betydning for kon-krete borgere eller virksomheder. Overordnede planer kan derfor i højere grad være af interesser for foreninger og organisationer og drøftelser ved offentlige møder.

Ud over høringen af Planstrategi 2011 kan der, inden der udarbejdes planfor-slag, gennemføres en yderligere foroffentlighed og interessentinddragelse. Bå-de ved en foroffentlighed og formelle høringer kan inddragelsen ske gennem information, borgermøder, workshops og bruger- og interessentundersøgelser.

Debatmateriale vil være forståeligt og let tilgængeligt for de relevante mål-grupper. Der vil være særlig opmærksomhed omkring at forklare, hvis en gældende planlægning ønskes ændret.

Et klart spillerum Spillerummet for borgernes, foreningernes og virksomhedernes indflydelse i forhold til planlægningen vil blive gjort tydeligt, så der er realistiske forvent-ninger til processen.

PLANSTRATEGI 2011

11

Gode ideer og forslag til forbedringer er ligesom anerkendelse eller forbehold over for planlægningen, altid velkomne i forbindelse med høringer.

Byrådet varetager planlægningen Uanset borgerinddragelsens omfang, karakter og resultater er det dog altid Assens Byråd, der har ansvaret for at varetage planlægningen og – efter af-vejning af de forskellige hensyn og interesser træffer de endelige beslutning.

12

BYERNES UDVIKLING Assens Kommune vil være en attraktiv kommune for bosætning og for spændende, fremtidsrettede erhverv.

Udviklingen understøttes af kvaliteter som beliggenheden op mod Odense, god tilgængelighed med motorvej og togstationer i den nordøstlige del af kommunen, nærheden til Trekants-områdets arbejdsmarked, de attrak-tive naturområder og en spændende kyststrækning.

Planlægningen kan medvirke til at sikre kvalitet og udvikling af kom-munen, byerne og landsbyerne, som rammer for borgernes og erhver-vets liv og virke.

Handlinger som ønskes gennemført Kommuneplanlægningen vurderes i forhold til

o at understøtte realiseringen af en fælles fynsk planlægning, og o at understøtte mål og handlinger i den Regionale Udviklingsplan

Der udarbejdes byudviklingsplaner og bymidteplaner i de større byer. Planlægning for større udvalgsvarebutikker

REGIONAL UDVIKLING Den fysiske og funktionelle indretning af Fyn er en vigtig rammebetingelse for vækst.

Blandt andet gennem kommuneplan-lægning kan Assens Kommune med-virke til at fremme på udviklingen af Fyn i samspil med de øvrige fynske kommuner.

”Fynsprojektet” er et samarbejde om den fysiske planlægning mellem de fynske kommuner og Region Syd-danmark.

Det fysiske og funktionelle grundlag for en positiv vækst på Fyn kan fremmes ved at tage udgangspunkt i de særlige fynske vækstpotentialer og en rollefor-deling mellem kommunerne på Fyn.

PLANSTRATEGI 2011

13

Den relative tilbagegang på Fyn i forhold til andre storbyområder skal vendes til en positiv og bæredygtig vækst. Fynsprojektet lægger linjerne for en fælles fynsk vækstdagsorden og for den fælles fremtidige fysiske udvikling med henblik på at fremme kvalificering og tiltrækning af arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer. Samarbejdet er en del af Assens Kommunes udsyn i forhold til andre kommu-ner, hvor kommunen vil understøtte den fælles dagsorden og de fælles initia-tiver.

Samtidig er formålet for Fynsprojektet at formulere et nyt fælles syn på den fysiske planlægning og en forpligtende fælles indsats mellem de 9 kommuner over længere tid. Det kræver at der udvikles fælles principper i planlægningen og en fælles byudviklings- og infrastruktur, der kan stimulere vigtige investe-ringer og sætte de fynske styrker og potentialer i spil.

Et konkret behov kunne eksempelvis være en forbedret tilgængelighed til Odense blandt andet gennem indretning af busbaner gennem byen.

BYMØNSTER Kommuneplanens mål og retningslinjer for kommunens bymønster ønskes revideret.

I stedet for en opdeling af byerne i centerbyer og mindre byer ønskes byrådet, at kommuneplanlægningen tager udgangspunkt i en mere jævnbyrdig opde-ling med 6 større byer bestående af Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St. by og Tommerup, Vissenbjerg og Aarup, hvor Tommerup St. by og Tom-merup ses og ønskes udbygget som et bysamfund.

De øvrige byer er Brylle, Ebberup, Flemløse, Grønnemose, Jordløse, Køng/Gummerup, Sandager/Salbrovad, Skalbjerg, Skallebølle, Snave, Turup, Verninge og Ørsted.

BYUDVIKLINGSPLANER Byerne skal følge med tiden og rustes til fremtidens udfordrin-ger. Her kan planlæg-ningen medvirke til at skabe og bevare le-vende og varierede bymidter og sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udvik-lingsmuligheder.

14

Udvikling af byerne og deres bymiljøer ønskes fremmet gennem udar-bejdelse af overordnet planlægning for de enkelte større byer.

Byudviklingsplanerne kan fremme bæredygtig vækst, hensigtsmæssig-hed, kvalitet, identitet og stærke bymidter.

Indsatsen vil fremme udvikling af byerne, prioritering af initiativer og projekter, og en effektiv og helheds-orienteret sagsbehandling.

Byudviklingen kan ske i respekt for byernes strukturer, dimensioner, ud-pegede kulturmiljøer og bevarings-værdige bygninger og anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet.

Erhvervslivets behov, attraktiv bo-sætning, mobilitet og tilgængelighed, og fremme af kultur og fritid er også temaer som kan indgå i planerne. Temaer som konkret kan beskrive hvorfor, hvor, hvordan og for hvem, byerne ønskes udviklet.

Byudviklingsplaner Er overordnede strukturplaner, som kan have forskellige formål og ind-hold.

Formål og indhold afhænger af den enkelte bys potentialer, behov og muligheder.

Er behovet at skabe rammer for fremtidig vækst eller at bevare byens kvaliteter?

Planlægningen kan kortlægge og fastlægge rammerne og tidligt be-skrive, hvor der er muligheder og udfordringer.

Med byudviklingsplaner kan hen-sigtsmæssighed og fokus i offentlige og private investeringer fremmes.

Helhedsvurderinger som inkluderer hensynet til infrastruktur, befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den fynske udvikling.

I den nordlige del af kommunen kan forskellige transportformer og byerne ek-sempelvis integreres i en sammenhængende infrastruktur og ”knudepunkter” med cykelstier og pendlerparkering ved motorveje og stationer.

Mod sydvest danner kysten, købstad og bymiljøerne attraktive rammer for er-hverv og bosætning.

Styrker og potentialer I følge kommuneplanen 2009-2021 skal udviklingen af byerne ske med ud-gangspunkt i deres forskellige styrker og potentialer.

Tommerup og Tommerup St. by betegnes som én by. Assens Kommune har 6 større byer bestående af Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St. by og Tommerup, Vissenbjerg og Aarup og et større antal mindre byer og landsbyer.

Byerne er forskellige i udformning, i struktur, i indhold, i arkitektur, og ligger i hver deres landskabsrum. Byerne har med andre ord hver deres identitet.

PLANSTRATEGI 2011

15

Ud fra hvad der kendetegner den enkelte by og den enkelte landsby kan den fysiske planlægning udvikle de særlige værdier.

Byomdannelse Gennem omdannelse af udtjente erhvervsområder i eksempelvis Assens by til blandede byområder med boliger, erhverv, institutioner, centerfunktioner og rekreative arealer kan byerne revitaliseres og en væsentlig del af nybyggeriet ske på tidligere byarealer, så behovet for at inddrage nye arealer i byzonen reduceres.

Rekreative områder Det er ofte svært at bevæge sig fra byerne ud i landskabet. Der kunne med fordel planlægges for rekreative aktiviteter og områder i byens kant.

Stier omkring byerne er en del af attraktive lokale friluftsmuligheder og kan også fungere som sociale forbindelser mellem byer.

Sammen kan stiforbindelser og rekreative aktiviteter indgå i samspil med planlægningen for byvækst, natur og landskab.

Der arbejdes derfor fortsat for realisering af følgende målsætningerne fra Stra-tegi 07: "Ved planlægning af nye boligområder planlægges for nødvendige grønne

områder, stier og udendørsfaciliteter til sport og friluftsliv." "Der skal ske skovrejsning i nærheden af by og bosætningsmuligheder, så

borgere kan udnytte skoven i dagligdagen til rekreation, motion og andre friluftsaktiviteter."

"Med henblik på at øge tilgængeligheden til natur, kyster, skove og land-skab planlægges for og etableres et sammenhængende rekreativt stisy-stem inden for kommunen i sammenhæng med regionale stisystemer."

Prioritering af byudviklingsplaner Byudviklingsplaner udarbejdes for byerne følgende prioriterede rækkefølge: 1. Aarup, Tommerup, Glamsbjerg, 2. Haarby, Vissenbjerg og Assens. Prioriteringen sker på baggrund af følgende kriterier: vækst-potentiale (bl.a. med henvisning til regionens analyse af de mindre byer), kendt efterspørgsel, be-hov for nye byvækstarealer og lokal opbakning. Tommerup og Tommerup Stationsby regnes i plan-strategi-arbejdet for et byudviklingsområde.

Skitse til byudviklingsplan mel-lem Tommerup og Tommerup St.

16

Rammer og retningslinjer Planerne for udvikling af byerne og deres bymidter, forudsættes udarbejdet som temaplaner til kommuneplanen. Med byudviklingsplanerne opdateres og revideres kommuneplanens formelle rammer og retningslinjer for byerne.

Beskæftigelse og medborgerskab Rekreative anlæg, aktiviteter, stier og byrum kan drives og vedligeholdes af kommunen. Der er dog et uudnyttet potentiale i gennem tværgående indsat-ser inden for kommunens virksomhed eller gennem frivilligt organiserede initi-ativer at udvikle byernes kvaliteter og friluftslivet. Initiativer som dels kan ta-ge udgangspunkt i beskæftigelsesindsatser eller det ”Aktive medborgerskab”.

PLANSTRATEGI 2011

17

Bymidter Parallelt med udarbejdelsen af byudviklingsplaner udvikles der planer for byernes bymidter.

Bevarelse og udvikling af bymil-jøer og kvaliteter ønskes frem-met gennem udarbejdelse af overordnet planlægning af by-midterne, som en del af bypla-nerne for kommunens større by-er.

Eksisterende byområder udvikler sig løbende eller kan omdannes til nye funktioner. Med planlæg-ning for bymidterne og deres funktioner og miljø, kan private og offentlige investeringer være med til at skabe kvalitet, og un-derstøtte at byerne følger med tiden.

Der skal skabes attraktive by-midter og de bymidteplaner, der allerede eksisterer, skal anven-des. Der skal udarbejdes en syn-lig plan, som redegør for valg og prioriteringerne.

Bymidteplanlægning Afhængig af behov og mål kan bymidte-planer tage fat i forskellige planlægnings-temaer eksempelvis bykvalitet og byde-sign, som en del af projekter for område-fornyelse og byforskønnelse.

Omdrejningspunkter kan være idékatalo-ger og design af byrum helt ned til egent-lige designmanualer og kvalitetspro-grammer for byinventar, skiltning med videre.

Med udgangspunkt i en fortolkning af omgivelserne og gennem den gode dialog med byens borgere og brugere findes den identitet og de kvaliteter, som planlæg-ningen kan fremme i udviklingen af funk-tioner, pladser og gaderum, forbindelser og friarealer.

Andre stikord i videreudviklingen af en bymidte kan være proces, detailhandel, landskabsplanlægning, anlæg og trafik.

Inddragelsen omfatter også brugergrup-per eksempelvis i forhold til handicapven-ligt bydesign og ”Tilgængelighed for alle” til handel, institutioner og byens øvrige tilbud.

Planlægning som også kan være for kommunal service eller større institutio-ner og deres behov i samspil med bymil-jøets kvaliteter i øvrigt.

18

Detailhandel En stærk detailhandel i midtbyerne med et varieret og bæredygtigt vareudbud er vigtig.

Nyetablering af butikker medfø-rer ændringer af byggeri, omgi-velserne, flere handlende og øget trafik, og indpasses derfor til gavn for bymiljøet.

Som en del af udarbejdelsen af byplaner for de enkelte byer vur-deres og planlægges der for hen-sigtsmæssige lokalisering og ind-pasning af detailhandelen i byen blandt andet for at sikre tilgæn-gelighed og styrke bymidternes kvalitet og tilbud.

Planlægning for større udvalgsvarebutikker

I forlængelse af ændringen af planloven i gældende fra 1. sep-tember 2011 undersøges behov og muligheder for at planlægge for én ny større udvalgsvarebutik på over 2.000 m2 placeret i by-midten i en by med over 3.000 indbyggere.

Én større butik i en større by Byrådet kan hvert fjerde år planlægge for én ny udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m2 bruttoetageareal, placeret i bymidten i en af kommunens byer* med over 3.000 indbyggere. Note:*Assens, Glamsbjerg, Vissenbjerg og Aarup har ifølge Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2011 et ind-byggertal over 3.000 indbyggere. Tommerup St. by og Tommerup er i planlovens forstand ikke én by.

UDVIKLING AF MINDRE BYER OG LANDSBYER Med planer for de mindre byer og landsbyer vil udviklingen i højere grad kunne ske under hensyn til byernes kvaliteter og miljø. Planlæg-ningen kan medvirke til at fremme en bæredygtig og realistiske udvik-ling.

PLANSTRATEGI 2011

19

I landsbyerne kan planlægningen muliggøre en realisering af beboernes øn-sker og drømme om deres egen landsby samt nybyggeri.

Landsbyerne har særlige kvaliteter og udfordringer.

De ligger tæt på naturen, har nogle særlige fordele ved den lille skala; Folk kender hinanden, landsbyerne har deres egne traditioner, og der er ofte po-tentiale for større sammenhold end i byerne.

Renovering, et varieret udbud af boliger og større byggegrunde kan medvirke til at tiltrække tilflyttere. Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan danne rammer om nye funktioner og erhverv, men skal også søges nedrevet, hvor bygninger er utidssvarende eller skæmmer.

Adgangen fra landsbyerne via stier til rekreative områder og de større byer kan styrkes. En forbedret trafiksikkerhed vil også give befolkningen i landom-råderne bedre muligheder for at bruge cykel som transportmiddel.

Mulige handlinger kan omfatte at der for kommunens mindre byer og landsbyer i samspil med de lokale

borgere udarbejdes udviklingsplaner for o at fremme en hensigtsmæssig og realistiske udvikling, o at sikre byernes og landsbyernes kvaliteter herunder grønne fællesarea-

ler, og o at eksisterende udviklingsplaner søges indarbejdet i kommuneplanen

at udviklingsplanerne udarbejdes som tillæg til kommuneplanen med hen-blik på blandt andet at revidere kommuneplanens rammer,

at behovet for revision af kommuneplanens generelle retningslinjer for er-hverv og boliger i landsbyer vurderes, og

fremme af initiativer i forhold til bæredygtige eller klimavenlige byggerier og landsbyer.

20

LANDSKAB, NATUR OG KULTUR

Udvikling i og uden for byerne sker i samspil med bevaring og udvik-ling af landskab, natur, kultur og erhverv i det åbne land.

Afvejningen mellem udviklingen af kommunen og beskyttelse af det åbne land er en hel central del af kommuneplanen.

Temaet medvirker til at fremme en hensigtsmæssig interesseafvejning ved planlægning af byudvikling og benyttelses- og beskyttelsesinteresser i det åb-ne land.

Under temaet behandles emnerne landskabsplanlægning, naturkvalitetsplan-lægning, kulturmiljø, friluftsliv samt planlægning af særligt værdifulde land-brugsområder i det åbne land – etablering af biogasanlæg behandles dog un-der emnet Klima og energi.

Handlinger som ønskes gennemført Der gennemføres i 2012 en landskabsanalyse for Assens Kommune med

henblik på en revision af landskabstemaet i kommuneplanen. Kortlægning og retningslinjer for naturkvalitet opdateres i kommuneplanen

og vurderes i forhold til planlægning for byvækst, infrastruktur, rekreative værdier og landbrug.

Resultaterne af Kulturmiljøscreeningen fra 2009 implementeres i kommu-neplanen

SAVE-registreringen af bygninger med SAVE-værdi 1 til 3 implementeres som tidligere besluttet i kommuneplanen ved en temarevision.

Der udarbejdes en handlingsplan for kommunens kulturarv.

PLANSTRATEGI 2011

21

Der planlægges for friluftslivets forbindelser, områder og aktiviteter for lo-kalbefolkning og turister.

Der gennemføres en planlægning for landbrugsområder.

LANDSKABSPLANLÆGNING Landskabsoplevelsen udgør en vigtig del af livskvaliteten for menne-sker over alt, både i byer og på landet.

Menneskelig aktivitet, virksomhed, byggeri og anlæg er arealforbrugende, og det er landskabet, der lægger areal til. Med en landskabsanalyse og planlæg-ning kan værdifulde landskaber beskyttes og byvækst, nødvendige anlæg, landbrug med mere kan lokaliseres under hensyn til landskabet.

I samspil med planlægning for naturen og friluftslivet har landskabet et stort rekreativt potentiale, og er en væsentlig del af de kvaliteter kommunen kan tilbyde borgere og turister.

Ajourføring af landskabsplanlægning er en forudsætning for at kunne varetage landskabshensyn i den øvrige kommune- og lokalplanlægning samt ved sags-behandling i landzone. Det er derfor hensigtsmæssigt, at landskabsanalysen foreligger tidligt i forhold til den øvrige kommuneplanlægning.

Fordele ved en landskabskortlægning af hele kommunen En kortlægning af landskabet i hele kommunen vil tydeliggøre sammenhænge på tværs af landskabet, mellem byerne og landskabet, og vil give fuldt over-blik over de landskabelige ressourcer og potentialer.

En fuld landskabskortlægning vil fremme helhedsbetragtninger, og kunne give et kvalitetsløft til den fysiske planlægning ved at denne kan integreres i land-skabet, og planlægges, hvor den skaber størst værdi.

Implementering og udnyttelse af landskabskortlægningen En landskabskortlægning vil muliggøre en planlægning af landskabet med ind-deling af kommunen i landskabsområder med forskellige målsætninger og ret-ningslinjer, herunder også for udviklingen.

Retningslinjer med tilhørende redegørelse vil give grundlag for den øvrige planlægning i et givent landskabsområde og sikre, at eksisterende kvaliteter og potentialer fra starten kan indtænkes. En planlægning af landskabet vil dermed fremme varetagelsen af både benyttelses- og beskyttelsesinteresser.

NATURKVALITETSPLANLÆGNING Styrkelse af naturværdierne og udnyttelse af naturens potentialer er væsentlig i samspillet med udvikling af byerne, det åbne land og infra-strukturen.

22

Assens Kommune dækker geografisk over varierede landskaber, der blandt andet er med til at give en varieret natur med naturtyper, der rummer mange forskellige dyr og planter.

Kommunerne har siden 2007 haft langt hovedparten af de myndigheds-opgaver, som relaterer sig til beskyt-telsen af vores naturområder.

Naturkvalitetsplanlægningen er i dag indarbejdet i den nuværende kommu-neplan, men på baggrund af data fra daværende Fyns Amt.

Assens Kommune har siden 2007 løbende genregistreret den beskyttede na-tur, og et fornyet datagrundlag eksisterer derfor i dag, hvilket kan bruges til at opdatere kommuneplanens naturkvalitetsplanlægning.

Naturkvalitetsplanlægningen tager udgangspunkt i områdernes aktuelle til-stand og potentialer for at kunne udvikle sig til mere værdifulde områder.

Naturkvalitetsplanlægningen vurderes i forhold til planlægning for byvækst, in-frastruktur, rekreative værdier og landbrug.

Friluftsliv og rekreative forbindelser Undersøgelser viser, at naturområder – herunder i særlig grad kyst og skov – er et af danskernes foretrukne udflugtsmål.

Adgangen til naturområder via stisystemer spiller en ikke uvæsentlig rolle i forbindelse med bosætning, idet mange boligkøbere lægger vægt på, at der ikke bør være for langt til nærmeste naturområde.

Herudover er der sammenhæng mellem afstanden til naturområdet og det an-tal gange det besøges. Des mindre afstand des flere besøg, og dermed også øget folkesundhed lokalt i området, hvor blandt andet stress og stressrelate-rede sygdomme kan modvirkes.

Planlægningen for natur, friluftsliv og rekreative forbindelser kan derfor med fordel koordineres med udgangspunkt i en natur- og friluftspolitik.

KULTURARV Kulturarven er et resultat af vores brug af landskabet og naturen, og er derfor ikke en statisk størrelse. Kulturarven fortæller historier og giver identitet, som det er værd at holde fast i som en ressource til udvikling af kommunen.

PLANSTRATEGI 2011

23

Kommuneplanen kan medvirke til at udvikling sker under hensyn til at sikre værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske helheder, kirker, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg.

Assens Kommune er rig på kulturarv, og landskabet og byerne rummer mange særligt bevaringsværdige spor efter den samfundsmæssige udvikling. De sær-ligt bevaringsværdige kulturmiljøer spænder fra det lille ydmyge fiskerleje til den store hovedgård med sine prangende bygninger. Herudover rummer land-skabet mange øvrige og mindre spor efter den samfundsmæssige udvikling.

For at fremme bevaring af vores kulturmiljøer revideres kommuneplanens rammer med udgangspunkt i registreringen fra 2009 og en SAVE-registreringen af bygninger. Der udarbejdes desuden en samlet handlingsplan for arbejdet med kommunens kulturarv, i sammenhæng med udmøntningen af Assens Kommunes Kultur- og Fritidspolitik.

FRILUFTSLIV Rekreative forbindelser og faciliteter

Mulighederne for at dyrke friluftslivet kan øges gennem den fysiske planlægning for rekreative forbindelser og faciliteter, til gavn for sundhed og livskvalitet.

Udbygning af rekreative færdsels- og friluftsmuligheder i det åbne land kan tilbyde gode oplevelser for såvel lokalbefolkning som turister. Natur og land-skab kan med respekt for naturværdierne, gøres mere tilgængelig, så flere får mulighed for at bruge den og opleve landskaberne.

Sundhed kan inddrages i planlægningen, da det er en central motivationsfak-tor for udøvelsen af et aktivt liv for nogle samt en væsentlig sekundær gevinst for andre.

Planlægningen for rekreative stier kan desuden med fordel koordineres med planlægningen for cykelstier.

En sammenfattende planlægningen for natur- og friluftsliv kan gennem-føres som tematillæg til kommune-planen og kan eventuelt basere sig på en egentlig politisk natur- og fri-luftspolitik.

Planlægningen kan i forlængelse af friluftspolitikken omsættes til kon-krete projekter.

Natur- og friluftspolitik En Natur- og Friluftspolitik kan blandt andet indeholde visioner og målsæt-ninger om: at sikre mere og bedre natur i As-

sens Kommune, at arbejde for en øget artsdiversi-

tet af naturligt hjemmehørende ar-ter,

at sikre større og mere sammen-

24

hængende naturområder, at forbedre borgere og besøgendes

adgangsmuligheder til forskellige landskabselementer i det åbne land

at formidle kommunens særegne og værdifulde landskabs- og na-turområder.

SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og place-ringsmuligheder for nye land-brugsbygninger kan understøtte udviklings- og investeringsmu-ligheder i landbruget og samti-digt forebygge konflikter til na-boer og tage hensyn til land-skabs-, natur- og miljøinteres-ser.

I Assens Kommune udgør landbruget en stor og betydelig del af det åbne land og påvirker derfor i høj grad både landskab, natur og kultur. Landbruget i As-sens Kommune er kulturbærende med placering overalt i kommunen og med betydning for alle vores mindre byer og landsbyer. Landbruget har betydning for lokalsamfundene og opretholdelse af servicefunktioner som skoler, infra-struktur, indkøbsmuligheder m.v..

Planlægningen for landbrugsområder skal sikre, at områderne primært anven-des til landbrugsmæssige formål.

Ved nye miljøregler i forhold til eksisterende naturområder, nye naturdata om den omkringliggende måske følsomme natur eller ny national planlægning og lovgivning, skal der søges løsninger, så landbruget fortsat kan udvikle sig.

Selve udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er en planlæg-ningsmæssig indsats, der kræver interesseafvejning og overblik over benyttel-ses- og beskyttelsesinteresser. Her vil forskellige analyser blive inddraget, blandt andet en landskabsanalyse og den nyeste jordbrugsanalyse.

Udpegning af særlige værdifulde landbrugsområder vil være en del af tematil-læg til Kommuneplanen for landbrug. Planlægning for landbrugsområder kan have betydning for lokalisering af biogasanlæg.

PLANSTRATEGI 2011

25

INFRASTRUKTUR TILGÆNGELIGHED OG SAMMENHÆNG

Den fysiske planlægning kan medvirke til, at byerne udvikler sig, hvor infrastruktur, den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.

Planlægning af infrastrukturen kan understøtte arealplanlægning i kommunen samt forbedre og udbygge eksisterende infrastruktur med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem byområder i Assens, nabokommunerne og den overordnede infrastruktur.

Planlægningen kan understøtte prioritering af større anlægsarbejder og cykel-stier og vil belyse, hvilke projekter, der bør have bevågenhed, når fokus er på at tiltrække ny bosætning og sikre en bæredygtig udvikling med rummelighed til en fremtidig trafikvækst.

Handlinger som ønskes gennemført Vurdering og udarbejdelse af en samlet planlægning af infrastruktur i for-

hold til byvækst og den overordnede infrastruktur Planlægning for udbygning af rekreative stier og cykelstier Planlægning for bløde trafikanter herunder cykelstier og kantudvidelser. Sikring af arealforløbet Assens-Tommerup (den nedlagte jernbanestræk-

ning)

INFRASTRUKTUR Der udarbejdes en samlet plan for infrastrukturen, som tager ud-gangspunkt i arealplanlægningen og de infrastruktur-problemer, som eksisterer i dag.

I kommuneplanen kan infrastruktu-ren koordineres med byudvikling og andre benyttelsesinteresser og be-skyttelsesinteresser som natur, miljø og landskab.

Eksempelvis kan infrastrukturen vurderes i forhold til trafikbetjening af nye byområder. Et andet ek-sempel er udnyttelsen af lokalba-nen Odense-Fredericia og stations-nærheden som et potentiale for byudvikling i Aarup, Vissenbjerg-området og Tommerup.

26

Infrastrukturprojekter fremmer væksten og tiltrækker virksomheder og bo-sætning ved at: bibringe kortere transporttid, forbedre de eksisterende sammenhænge i infrastrukturen, forbedre trafiksikkerhed. Planen afstemmes med det arbejde, der er i gang under Fynsprojektet, som nævnt i afsnit 1.1., således at den overordnede planlægning i Assens Kommu-ne er koordineret med det fynske udviklingsperspektiv.

Overordnet infrastruktur Infrastrukturen i Assens forgrener sig til vores nabokommuner, og derfor vil Assens Kommune i større eller mindre grad blive forpligtiget til at gennemføre udbygninger på baggrund af udvidelser af infrastrukturen udenfor kommunen.

Ved en målrettet planlægning kan Assens Kommune være med til at sætte dagsordenen for, hvilke infrastrukturer udenfor kommunen, som Assens Kommune kan drage nytte af.

Udvidelse af motorvejen med et tredje spor samt ombygning af motorvejs af- og frakørsler vil medføre en øget fremkommelighed for trafikanter på selve motorvejen og ved de tilstødende veje til gavn for bosætning og erhverv i den nordlige del af kommunen.

Offentlig transport Tilgængelighed blandt andet gennem offentlig transport er en væsent-lig prioritet i forhold til arbejdspladser og uddannelse.

Regional bustrafik De regionale ruter finansieres af Re-gionen, og Assens Kommune har der-for ingen direkte indflydelse på rute-planlægningen eller køreplanerne til disse. Kommunen har dog mulighed for at forbedre de regionale ruter til kom-munen ved at yde økonomiske støtte til de enkelte ruter og lave fælles kommunale/regionale ruter.

Eksempelvis kunne der laves lynbus-afgange i myldretiden om morgenen og eftermiddagen mellem Odense og Assens, hvor der er mange pendlere, speci-elt efter rådhuset i Assens er etableret. Det der kendetegner en lynrute er, at den skal tage den direkte vej og have langt færre stop end den normale rute. Stoppestederne skal naturligvis placeres hvor der er flest pendlere, og der skal være gode muligheder for at parkere cykler og biler.

PLANSTRATEGI 2011

27

Et problem med de regionale ruter er tiden, det tager at komme ind gennem Odense by. Assens Kommune kan derfor opfordre Odense Kommune til at an-lægge busbaner, som vil forkorte køretiden for de regionale ruter.

Stoppesteder Stoppestederne i Assens Kommune er meget forskellige, og en samlet plan for indretning af stoppesteder i kommunen eller for Fyn kunne få den offentlige servicetrafik til at virke mere sammenhængende, og vil gavne markedsførin-gen af den kollektive trafik. I dag er det meget tilfældigt om der eksempelvis er læskure, fliser, cykelstativer, køreplantavle, skraldespande osv. ved stoppe-stedet.

Lokale busser De lokale busser er i dag tilrettelagt efter skolernes ringetider, da kommunen er forpligtet til at befordre elever iht. folkeskoleloven. De fleste af lokalruterne betjener derfor hovedsageligt skoledistrikterne.

En analyse af de lokale ruteforløb kan sikre en bedre udnyttelse af bus-materiel og at ruterne muligvis kan strække sig længere end skoledistrikterne og binde kommunen bedre sammen. En ændring vil højst sandsynligt kræve ændring i ringetider for nogle berørte skoler.

Teletaxa Teletaxaordningen skal sikre, at borgerne i kommunen kan komme rundt i kommunen, når der ikke er nogle afgange med de lokale eller regionale bus-ser. Ordningen skal evalueres hvert år for konstant at sikre at den altid er til-passet borgernes behov bedst muligt indenfor hvad der er økonomisk muligt.

I dag er der etableret 6 kørselszoner, som stort set er placeret efter de gamle kommunegrænser. I dag er det ikke muligt at krydse zonegrænserne, men en ændring af dette, eller en sammenlægning af zoner, vil kunne binde kommu-nen bedre sammen. Man kan også overveje at tilbyde kørsel indenfor afgræn-sede tidsrum i stedet for at have køreplanlagte afgange for teletaxaen som i dag. Det vil sikre borgerne en større fleksibilitet.

I forbindelse med zonekrydsning kunne man evt. også undersøge økonomi og muligheder for at krydse zonegrænser til nabokommunerne, så Fyn kunne bindes bedre sammen, så opmærksomhed ikke kun rettes mod Odense.

IT-Infrastruktur For at understøtte udviklingen i lokalsamfundene og mulighederne for at etablere erhverv over hele kommunen, er det vigtigt, at der eksiste-rer bredbåndsforbindelser med høj hastighed.

Byrådet ser derfor frem til, at blandt andet muligheder for at blive koblet op på fiberbredbånd, udbredes til flest mulige brugere i kommunens byer, lands-byer og det åbne land.

28

STIFORBINDELSER En overordnet planlægning for stiforbindelser kan danne grundlag for prioritering af anlæggelse af cykelstier og kantbaner.

Hvordan binder vi vores landsbyer og byer sammen for de bløde trafikanter?

Bystrukturen er koblet op på vejnettet, der tilgodeser de hårde trafikanter.

Der er behov for en langsigtet plan for, hvordan byer og landsbyer kan kobles op på hinanden på de bløde trafikanters præmisser. Stiplanlægningen kan danne udgangspunkt for, at projekterne kan prioriteres i forhold til kommunale anlægsinvesteringer og drift.

Der kan udpeges strækninger, hvor man med tiden ønsker etableret cykelstier samt strækninger, hvor brede kantbaner med fordel kan anlægges i forbindel-se med sideudvidelse af vejen.

Planlægningen kan desuden omfatte, at der udarbejdes retningslinjer for etablering af cykelstier og sikring af

sammenhæng af disse ved byggemodninger og arealplanlægning, sammenhængende cykel- og gangstier i byerne at der planlægges for stiruter i sammenhæng med rekreative områder Den konkrete planlægning for anlæg kan følges op med initiativer, der styrker cyklismen til gavn for friluftsliv, sundhed og klima.

Cykelstiplan Med anlæg af cykelstier og højnelse af kommunens cykelkultur, kan der etableres en bedre sammen-

hæng mellem de større og de mindre byer,

der skabes høj fremkommelighed indenfor og på tværs af kommu-negrænserne for lette trafikanter, og

trafiksikkerheden forbedres her-under i forhold til skoleveje

fremme pendling, motion, øget vandre- og cykelturisme samt energibesparelse.

Der vurderes, at være behov for at se bredt på stier, og for at gøre mere for de bløde trafikanter, da kommunen her har et efterslæb. Ud fra stiplanen kan kommunen prioritere indsatser for at etablere de vigtigste manglende stiforbindelser og cykelfaciliteter langs kommunale trafikveje samt at gøre stiforbindelser ad lokalveje mere sikre herunder blandt andet ved

at dæmpe bilernes hastighed, etablere kantbaner når vejen trænger til sideforstærkning, og ved

PLANSTRATEGI 2011

29

at etablerer cykelstier eller -baner mellem byerne. På linje med større anlægsarbejder kunne større stiprojekter undersøges nærmere med henblik på en prioritering. Med undersøgelsen kan det afdæk-kes hvor der er behov for cykelstier, hvad prisen for de enkelte projekter vil være og hvad nytteværdien være for borgerne og kommunen.

Planlægningen for et overordnet stinet forudsættes gennemført som et tema-tillæg til kommuneplanen.

Stiforbindelse på strækningen Assens – Tommerup Strækningen kan indgå som et væsentligt element i en samlet plan for kom-munens stier.

Som en del af arbejdet med en stiplan vil det derfor blive vurderet, hvilke po-tentialer det gamle jernbaneterræn har ved etablering af cykel- og gangsti på strækningen. En vurdering, som også vil omfatte mulige løsningsmodeller, inddragelse af og samspil med eksisterende interessenter og brugere, herun-der Lilleskov Teglværk.

Sikring af strækningen Assens – Tommerup Forløbet af den tidligere Assens-Tommerup bane har et stort fremti-digt potentiale til at binde kommunen sammen, hvis arealet bevares sammenhængende og ubrudt med henblik på fremtidige anvendelser og brugere.

Vurderet ud fra hvad der er sket med andre tidligere banestrækninger, er der risiko for at forløbet af Assens-Tommerup banen om få år ikke længere er syn-ligt i landskabet.

Én enkelt inddragelse af et mindre stykke af banearealet til bebyggelse eller andre anlæg kan medføre, at passagen mellem de resterende banearealer besværliggøres eller helt forhindres.

Som tillæg til den nye kommuneplan fore-slås derfor en retningslinje i kommunepla-nens generelle rammer for lokalplanlæg-ning, der hindrer at arealet af strækningen Assens-Tommerup tages i anvendelse til formål, der deler strækningsarealet ved udstykning, byggeri eller anlæg eller på anden vis hindrer færdsel ad strækningen.

30

KLIMA OG ENERGI CO2-reduktion og uafhængigheden af olie, gas og kul kan fremmes ved blandt andet at udbygge den vedvarende energi og bruge mere vind og mere biomasse.

Assens Kommune har som landkommune med kyststrækning gode muligheder for at fremstille vedvarende energi.

Handlinger som ønskes gennemført Revurdering af planlægning for land- og havvindmøller Fremme af projektforslag for omlægning til fjernvarme Analyse og planlægning for lokalisering af biogasanlæg Nye boligområder klimasikres i forhold til risiko for oversvømmelse Fremme af klima og energihensyn i kommune- og lokalplanlægning

VINDMØLLER Gennem vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmøl-leområder i kommuneplan kan planlægningen fremme opstillingen af vindmøller i kommunen forudsat, at konsekvenserne for eventuelle naboer på forhånd er vurderet og accepteret. Når konsekvenserne for eventuelle naboer så vidt muligt på forhånd er vurderet og accepteret, kan eventuelle investorer vurdere om et vindmølleprojekt er realistisk at gennemføre.

Den eksisterende vindmølle-planlægning indeholdt i Kommuneplan 2009-2021 er i overensstemmelse med overordnet lovgivning og in-deholder udlæg af 8 lokalise-ringsområder. Planlægningen for vindmøller kan revideres, blandt andet for at vurdere kystnære hav-vindmøller og for at få indar-bejdet eventuelle nye krav for landvindmøller, herunder i forhold til støj mv.

En revideret vindmølleplanlægning er ikke påkrævet ud fra et lovgivnings-mæssigt og fagligt perspektiv, men kan begrundes i ønsket om at afklare de

PLANSTRATEGI 2011

31

realistiske muligheder for opstilling af vindmøller og reducere usikkerhed som følge af hensyn til borgere i de berørte lokalområder.

Alternativer til opstilling af landbaserede møller kunne være opstilling på ha-vet, hvor Energistyrelsen er planlægningsmyndighed.

At igangsætte en revision af vindmølleplanen vil kunne medføre en hensigts-mæssig belysning af, om de eksisterende lokaliseringsområder skal fastholdes, eller om der skal kigges på alternativer, eventuelt på havet.

Handlinger der ønskes gennemført Der igangsættes politiske drøftelser af, hvordan man vil give mulighed for

udnyttelsen af vindenergien i Assens Kommune. Såfremt den nuværende vindmølleplanlægning ikke realiseres, skal der la-

ves en ny vindmølleplanlægning som tematillæg til kommuneplanen. Den nye plan kan indeholde en tidsplan for opsætning af vindmøller og lokalise-ringsområder.

Der udarbejdes en analyse af, hvor der er mulighed for at opstille vindmøl-ler og hvad konsekvenserne ved de enkelte lokaliseringer vil være. Herud-over beskrives processen og der udarbejdes risikovurderinger af planlæg-ningsprocessen.

Vurdering af områder for kystnære havvindmøller.

ANLÆG TIL PRODUKTION AF SOLENERGI Solenergi kan spille en større rolle i fremtidens energiforsyning. Det gælder både solceller til at levere strøm eller anlæg til at levere solvarme. Storskala solvarmeanlæg kan være et konkurrencedygtigt supplement til den traditionelle fjernvarmeproduktion sammenlignet med de fleste alternative energikilder og naturgas. Solceller og solvarme skabes lokalt, og er ikke afhængig af input fra anden produktion, f.eks. gylle fra svineproduktion. Storskala anlæg kan opføres efter kommuneplanens retningslinjer, herunder skal landskabspåvirkningen fra anlæggene tages i betragtning i planlægnin-gen. Blandt andet derfor kan det være en fordel, at større solcelle- og solvarmean-læg etableres i tilknytning til eksisterende energiproduktionsanlæg, andre tek-niske anlæg eller industri eksempelvis ved fjernvarmeanlæg. Små individuelle anlæg til forsyning af én eller få boliger eller til forsyning af andre mindre bygninger og anlæg kan opføres efter gældende regler og prak-sis.

32

PLANLÆGNING FOR VARMEPRODUKTION Der kan opnås store CO2 reduktioner ved at opvarmning med olie, na-turgas eller el erstattes med fjernvarme baseret på vedvarende ener-gikilder.

Opvarmningen i Assens Kommune fordeler sig med ca. 6000 fjernvarme-forsynede, 4600 naturgasforsynede og 5700 oliefyrede husstande. Derud-over findes boliger, som er forsynet af elvarme, varmepumper, brændefyr mm. Der er vedtaget projektforslag for konvertering af naturgas til fjernvar-me i Ebberup/Sønderby og to områ-der i Glamsbjerg.

På nuværende tidspunkt er et projektforslag om konvertering af naturgas til fjernvarme i to område i Vissenbjerg i høring. Det forventes af fjernvarme-værkerne i fremtiden vil foreslå flere konverteringsprojekter, som vil kræve planlægningsressourcer.

Den forøgede fjernvarmeforsyning bevirker samtidig øget el-produktion. Der-for vil behovet for vindmøller formindskes i takt med, at naturgasområder konverteres til fjernvarme.

Produktionen på kraftvarmeværkerne i Assens Kommune baseres helt eller delvist på biomasse, primært flis. For at sikre fremtidig forsyning tilplanter As-sens Fjernvarmeværk fortløbende arealer (pt. 300 Ha) med pil hos private landmænd. Der forventes fremover flere konverteringsprojekter fra naturgas til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt.

Der ønskes ikke tilslutningspligt til kollektiv forsyning for ejendomme, der for-synes med vedvarende energi.

Bortset fra planlægning til konkrete varmeforsyningsværker og -anlæg er planlægning for varmeproduktion ikke direkte relateret til kommuneplanen.

Handlinger der kan gennemføres På baggrund af initiativer fra forsyningsselskaber kan der udarbejdes og godkendes projekter med det formål at omlægge naturgas-

områder til fjernvarmeforsyning, og planlægges for tekniske anlæg i form af større solvarme eller solcellean-

læg.

BIOGASANLÆG For at fremme at husdyrgødning kan anvendes til grøn energi, kan der gennemføres en planlægning for lokalisering af biogasanlæg.

PLANSTRATEGI 2011

33

I vurderingen af den bedste placering af biogasanlæg kan indgå hensynet til landbrugsejendomme som gødningsleverandør, landskab og natur, miljøfor-hold, infrastruktur herunder veje og tracéer til gasledninger.

Assens Kommune har fået foretaget en konfliktsøgning i samarbejde med Mid-delfart og Nordfyns Kommuner, som udpeger områder, hvor der med stor sandsynlighed kan placeres et biogasanlæg. Herefter vil der efter en nærmere vurdering kunne afgrænses lokaliseringsområder for biogasanlæg i kommune-planen.

KLIMATILPASNING Klimaændringerne har de seneste år vist sig med bl.a. kraftige regn-skyl og deraf følgende oversvømmelser. Kommuneplanens retningslin-jer og rammer for arealudnyttelse kan tilpasses for at forebygge ge-nerne.

Nye boligområder kan derfor vurderes i forhold til risikoen for oversvømmelse på grund af ekstreme nedbørsmængder.

Kommunen vil, hvis det bliver et statsligt krav, prioritere udarbejdelse af en klimatilpasningsplan, der analyserer og beskriver udsatte områder i kommu-nen, samt muligheder for at forebygge og afhjælpe gener af klimaforandrin-gerne. Tilsvarende kan en strategisk energiplan blive prioriteret, hvis det bli-ver et statsligt krav.

34

BÆREDYGTIG UDVIKLING Strategi 2011 for kommuneplanlægningen er en del af kommunens indsats for at sikre sammenhæng mellem udviklingen og et bedre mil-jø.

Kommune vil mindske miljøbelastninger, og inddrage befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21- arbejde.

Samspillet mellem beslutninger om miljø, trafik, erhverv, sociale og sundhedsmæssi-ge forhold, uddannelse, kultur og økonomi vil blive tydeliggjort for at styrke miljø og sundhed.

Bæredygtig udvikling handler om at tage ansvar for konsekvenserne af sine handlinger. Assens Kommune ønsker at beskytte miljøet fra det lokale til det globale plan.

Kommunen vil vurdere udviklingen i forhold til bæredygtighed, miljøhensyn og reduceret energiforbrug.

Kommunen vil i sin planlægning arbejde med et fokus på det hele menneske og de sociale, økonomiske og udfoldelsesmæssige aspekter for den enkelte borger.

Assens Kommune vil også fremover være en attraktiv bosætningskommune. For at dette kan ske på en bæredygtig måde, vil der blandt andet med indsat-ser beskrevet under Natur og Landskab, blive arbejdet for boligområder med rekreative muligheder og fokus på sundhed.

Den fysiske planlægning vil også gennem indsatser beskrevet under Klima og Energi understøtte en udvikling med et mindre energiforbrug.

Det er vigtigt, at borgere og virksomheder inddrages i det konkrete arbejde med miljøforbedring og energi-besparelse.

Over for private virksomheder og borgere vil kommunen yde hjælp og rådgiv-ning til miljøarbejdet, så alle kan yde deres bidrag til det fælles miljø. Den samlede effekt af mange tiltag, der hver for sig forekommer små, kan være ganske stor.

INITIATIVER FOR BÆREDYGTIGHED Miljøvurdering

Ved planlægning, der kan få væsentlige miljøkonsekvenser, vurderes de mil-jømæssige konsekvenser med henblik på en minimering af miljøbelastningen.

PLANSTRATEGI 2011

35

Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet Assens Kommune søger i forlængelse af sin politik for borgerinddragelse gen-nem en bred vifte af initiativer at involverer borgerne i den politiske proces i forbindelse med udformningen af politikker og direkte i projekter, arbejds-grupper og andre samarbejdsformer.

Der er blandt andet etableret et Grønt råd, et politisk landdistriktsnetværk og et klimaforum, der kan fremme dialog om initiativer, og kommunen samarbej-der med landdistrikts- og udviklingsrådene i kommunen

Mindskelse af miljøbelastningen Der indføres energimærkning og energibesparelse i kommunens administrati-on og institutionerne.

Ved desuden at fungere som rådgiver overfor borgere og virksomheder vil kommunen understøtte det lokale Agenda 21-arbejde.

Bosætning og byudvikling Kommunen planlægger for miljørigtig bosætning og erhvervsudvikling med mindre energiforbrug, øget nedsivning, større rekreativ tilgængelighed mv.

Klimatiske forandringer Udlæg af nye bolig- og erhvervsområder vil ske med udgangspunkt i det æn-drede klima eksempelvis i forhold til øgede regnmængder, afledningsproble-mer som følge heraf og forhøjet havniveau.

Grøn erhvervsudvikling - Bioenergi I regi af Udviklingsrådet og en række lokale og regionale partnere, arbejdes der på etablering af et bioenergiprojekt.

Klimakommune Kommunen er ”Klimakommune” og arbejder for at nedbringe CO2-udledningen.

36

GENNEMFØRT PLANLÆGNING SIDEN KOMMUNEPLAN 2009

Strategien for kommuneplanlægningen skal i henhold til planlovens § 23a stk. 2 indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den se-neste revision af kommuneplanen dvs. Kommuneplan 2009-2021.

Der er vedtaget 5 kommuneplantillæg siden vedtagelse af kommuneplan 2009

Gennemførte kommuneplantillæg Endeligt vedtaget

Lokalplan 3.1-1 og kommuneplantillæg nr. 1 Udlæg af erhvervsområde ved Østerbro i Tommerup med mulighed for børnehave. Udlagt i tilknytning til Tommerup Erhvervspark.

Ja

Kommuneplantillæg nr. 2 Ændret afgrænsning af rammeområde 2.2.E.9 samt udlæg af nyt rammeområde 2.2.E.10. Motorvejsnært erhvervsområde ved Vissenbjerg.

Ja

Lokalplan nr. 3.1-4 og kommuneplantillæg nr. 3 for et område til butiksformål ved Møllebakken i Tommerup.

Ja

Lokalplan 3.1-5 og kommuneplantillæg nr. 4 for et område til fritidsformål ved Høgsholtvej i Tommerup St.

Ja

Kommuneplantillæg nr. 5 for områder sydvest for As-sens Midtby. Tillægget omfatter arealer ud mod Lillebælt herunder bl.a. Asnæs, området omkring lystbådehavnen og arealerne, der tidligere har været anvendt til er-hvervsformål for Sukkerfabrikken. Revisionen af kommuneplanrammerne sigter mod at muliggøre en helhedsorienteret udvikling og fornyelse af området.

Ja

PLANSTRATEGI 2011

37

Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens www.assens.dk Assens Kommune - 2012