Høring for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om · 2019. 12. 16. · Høring om Miljøteknologi Resumé og redigeret udskrift af høring for Miljø- og Planlægningsudvalg

Høring for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om:

Miljøteknologi

Resumé og redigeret udskrift af høring i Landstingssalen,Christiansborg tirsdag den 21. februar 2006

Teknologirådets rapporter 2006/5

Høring om MiljøteknologiResumé og redigeret udskrift af høringfor Miljø- og Planlægningsudvalgden 21. februar 2006, i Landstingssalen

Projektledelse iTeknologirådets sekretariat:

Jacob Skjødt Nielsen, projektleder

Claus Madsen, projektmedarbejder

Vivian Palm, projektsekretær

Resumé:Jakob Vedelsby

Redigeret udskrift:Folketingstidende og Teknologirådet

Tryk:Folketingets trykkeri

ISBN: 87-91614-17-1ISSN: 1395 - 7392

Rapporten bestilles hos:

TeknologirådetAntonigade 41106 København KTelefon: 33 32 05 03 Fax: 3391 0509E-mail: [email protected]

Rapporten kan hentes på Teknologirådetshjemmeside www.tekno.dk

Teknologirådets rapporter 2006/5

Forord

Denne rapport indeholder en redigeret udskrift af en åben høring om miljøteknologi, som blev afholdt på Christiansborg den 21. februar 2006. Høringen blev arrangeret for Folketingets Miljø- og Planlægnings-udvalg af Teknologirådet.

Miljø- og Planlægningsudvalget ønskede med høringen at sætte fokus på miljø- og erhvervsmæssigeperspektiver ved miljøteknologi. Formålet var at afdække hvilke teknologiområder, der kan bidrage til at fremme en bæredygtig vækst, og at belyse hvad der skal til fra politisk side for at fremme udviklingen afmiljøeffektive teknologier.

Denne rapport indledes med et resumé, som fremdrager de centrale problemstillinger, der blev diskuteretpå høringen. Derpå følger en udskrift af høringens mundtlige ekspertoplæg og den efterfølgende spørge-og debatrunde med politikerpanelet. Oplægsholdernes skriftlige indlæg er optrykt, som de fremstod i denhøringsmappe, der i forvejen var blevet udleveret til politikerne og lå fremme til deltagere på dagen. Ba-gerst i rapporten findes deltagerliste.

Denne høringsrapport kan ses og downloades fra Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk underhøringer og den kan bestilles i papirudgave ved henvendelse til Teknologirådet. I forbindelse med hørin-gen om Miljøteknologi har Teknologirådet lagt lydfiler af høringen på rådets hjemmeside, hvor de kandownloades.

Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke høringens oplægsholdere, samt Folketingetsudvalgsafdeling og administration.

Teknologirådet, april 2006

Jacob Skjødt Nielsen, projektleder

3

Indholdsfortegnelse

Forord ........................................................................................................................................................................ 3

Program .................................................................................................................................................................... 6

Høringens spørgepanel .......................................................................................................................................... 8

Resumé af høringen................................................................................................................................................ 9

Udskrift af høring om miljøteknologi ............................................................................................................... 19

Christian Wedell Neergaard (KF, fmd. Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg, ordstyrer): ........................... 19Bo Normander (forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser): ....................................................................................... 20Jørgen Rosted (udviklingsdirektør, FORA, Økonomi og Erhvervsministeriet): ........................................................... 22Ulrik Jørgensen (docent, ph.d., Institut for Produktion og Ledelse): ................................................................................ 25Connie Hedegaard (KF, Miljøminister): .................................................................................................................................... 34Peter Karnøe (professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS):............................................................. 39Stine Grenå Jensen (forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø): .......................................................................... 42Ulla Röttger (direktør, Amagerforbrænding I/S): ................................................................................................................... 44Søren A. Mikkelsen (vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning): ................................................................................ 49Svend Christensen (forskningschef, Danmarks Jordbrugsforskning): ........................................................................... 51Bruno Sander Nielsen (chefkonsulent, Landbrugsraadet): ................................................................................................. 53Knud Erik Busk (projektchef, DR byen): ..................................................................................................................................... 60Rie Øhlenschlæger (Arkitekt m.a.a. AplusB 63): ..................................................................................................................... 62Mona Dates Jørgensen (planlægningschef, Stenløse Kommune): ................................................................................... 64Erik Arvin (professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU): ............................................................................................. 73Jørn Rasmussen (direktør, DHI- Institut for Vand og Miljø): ............................................................................................. 75Jesper Ellegaard (adm. dir. , P. Ellegaard A/S): ......................................................................................................................... 76Peter Calow (dir., Institut for Miljøvurdering): ....................................................................................................................... 82Lars Aagaard (miljø- og energichef, Dansk Industri): ........................................................................................................... 84Peder Andersen (sekretariatschef, Det Økonomiske Råd):.................................................................................................. 86

Præsentation af oplægsholdere .......................................................................................................................... 94

Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser .......................................................................................... 94Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet .................................................................................................... 94Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU................................................................................................ 94Jesper Ellegaard, Cand. Polit., Administrerende direktør, P. Ellegaard A/S ................................................................... 95Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet ............................................................. 95Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø ................................................................................................ 95Knud Erik Busk, projektchef DR byen......................................................................................................................................... 95Lars Aagaard, miljø- og energichef, Dansk Industri .............................................................................................................. 96Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune ...................................................................................... 96Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd..................................................................................................... 96Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering................................................................................................................. 96Peter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS................................................................ 97Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB............................................................................................................................... 97Stine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø ............................................................................. 97Svend Christensen, forskningschef, Danmarks Jordbrugsforskning .............................................................................. 97Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning................................................................................... 97Ulla Röttger, direktør, Amagerforbrænding I/S ...................................................................................................................... 98Ulrik Jørgensen, docent PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU ........................................................................... 98

4

Skriftlige oplæg

Miljøudfordringer i Danmark ................................................................................................................................................99

Af Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser

Miljøteknologiske styrkepositioner .................................................................................................................................. 103

Af Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet

Miljøteknologi og innovation ............................................................................................................................................. 108

Af Ulrik Jørgensen, docent, PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU

Opskrift på global succes..?................................................................................................................................................... 113

Interview med Peter Karnøe, professor, Copenhagen Business School

Energiteknologier der kan bidrage til at løse miljøudfordringer og samtidig blive erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner ............................................................................................................................... 117

Af Stine Grenaa Jensen , Helge Ørsted Pedersen og Mikael Togeby

Fremtidens håndtering af affald........................................................................................................................................ 124

Af Ulla Röttger, Amagerforbrænding I/S

Miljøteknologi til husdyrproduktion ............................................................................................................................... 129

Af Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning

IKT, robotter og sensorer til miljøvenlig jordbrugsproduktion, bedre dyrevelfærd og sunde fødevarer ikonventionel og økologisk landbrug................................................................................................................................ 133

Af Svend Christensen, seniorforsker, Danmarks JordbrugsForskning

Incitamenter til udvikling og anvendelse af miljøteknologi ................................................................................... 138

Af Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet

Miljøteknologi i Bygninger .................................................................................................................................................. 143

Af Knud Erik Busk, projektchef, DR Byen

Muligheder og barrierer for at indføre miljøteknologi i bygninger....................................................................... 149

Af Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB

Fra forsøg til praksis – om lavenergihuse i Stenløse Kommune ............................................................................. 154

Af Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune

Miljøudfordringer og miljøteknologiske løsninger på vandområdet ................................................................... 160

Af Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU

Globale udfordringer og danske erhvervskompetencer for miljøteknologi på vandområdet ..................... 164

Af Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø

Rent drikkevand, case fra PureH2o A/S ........................................................................................................................... 170

Af Jesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S

Grønne Veje til Vækst - Vurdering af strategier til fremme af miljøteknologi .................................................. 173

Af Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering

En dansk strategi ..................................................................................................................................................................... 177

Af Lars Aagaard, miljø- og energichef, Dansk Industri

Økonomiske styringsredskaber til strategier på miljøteknologiområdet ........................................................... 181

Af Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd

Deltagerliste.........................................................................................................................................................186

Teknologirådets udgivelser 2004 – 2006 .........................................................................................................191

5

Program

Høring om Miljøteknologi arrangeret for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg af Teknologirådet,tirsdag den 21. februar 2006 kl. 10.00 – 16.30 i Landstingssalen på Christiansborg

09.00 - 10.00 Registrering og kaffe

10.00 - 10.10 VelkomstChristian Wedell-Neergaard (KF), formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, høringens ordstyrer

10.10 - 11.00 Miljøudfordringer og miljøteknologi Hvilke miljøforbedringer kan teknologierne åbne op for, hvilke kompetenceklynger er der på området og hvilke muligheder og barrierer er der for at udnytte et kommercielt potentiale i de forskellige miljøteknologier?

· Miljøudfordringer i DanmarkBo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser

· Erhvervs- og forskningskompetencer i Danmark indenfor miljøteknologi Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet

· Miljøteknologi og innovation Ulrik Jørgensen, docent, PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU

Spørgsmål fra det politiske spørgepanel (15 min.)

· Regeringens kommende handlingsplan for miljøteknologi - kommentarer og perspektiverConnie Hedegaard, miljøminister (KF)

11.00 - 11.45 Udviklingen af miljøteknologi på energiområdet En række energiteknologier bidrager allerede med at løse udfordringer på miljøområdet, samtidig med at sek-toren er blevet en erhvervsmæssig og økonomisk succes. Flere andre energiteknologier kan bidrage til at forenevækst og miljøhensyn. Hvilke erfaringer kan der drages af den hidtidige udvikling af energiteknologierne og hvad skal der til for at dansk forskning og industri kan få en central rolle i videreudviklingen af energi- og mil-jøteknologier?

· Miljøteknologiske udviklingsveje med baggrund i erfaringer fra udviklingen af energiteknologierPeter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS

· Energiteknologier, der kan bidrage til at løse miljøudfordringer og samtidig blive erhvervs og forsk-ningsmæssige styrkepositionerStine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø

· Case: Fremtidens håndtering af affaldUlla Röttger, direktør, Amagerforbrænding I/S


11.45 - 12.30 Miljøteknologi i landbrugetMiljøteknologi anvendt i landbrugsproduktionen kan mindske de relaterede miljøudfordringer f.eks. ved atbegrænse udledning af drivhusgasser, gylle, pesticider og gøre jordbearbejdningen mindre belastende.

· Miljøteknologi til husdyrproduktion Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning

· IKT, robotter og sensorer i konventionelt og økologisk landbrugSvend Christensen, forskningschef, afd. for Jordbrugsteknologi, Danmarks Jordbrugsforskning

· Incitamenter til udvikling og anvendelse af miljøteknologiBruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet

6


12.30 –13.30 Frokost

13.30 - 14.20 Miljøteknologi i bygningerEnergiforbruget til opvarmning og drift af bygninger udgør i dag halvdelen af det samlede energiforbrug. Hvil-ke teknologier kan mindske bygningernes miljøbelastning og forbedre indeklimaet? Hvad skal der til for at styrke kompetencerne i sektoren og fremme miljøteknologisk innovation?

· En dansk teknologiplatform for miljøteknologi i byggerietKnud Erik Busk, projektchef, DR byen

· Muligheder og barriere for at indføre miljøteknologi i bygninger Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB

· Case: Forsøg med miljøbygninger Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune

Bisidder: Henrik Johansen, direktør, Nyrup Plast A/S

Bisidder: Ove Mørck, direktør, Cenergia Energy Consultants


Pause 14.20 - 14.50

14.50 – 15.40 Miljøteknologi og vandVand er en strategisk ressource og giver aktuelt anledning til en række miljøudfordringer. Internationalt harDanmark i dag en styrkeposition inden for viden, teknologi og forvaltning af vand. Hvordan kan innovations-og vækstpotentialet indfries og miljøudfordringerne afhjælpes?

· Miljøudfordringer, teknologi og viden om vand Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU

Bisidder: Børge Lund Jensen, miljøchef, Odense Vand

· Hvilke erhvervskompetencer er der i Danmark for miljøteknologi på vandområdet? Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø

Bisidder: Peter Busch, Business Developer, Grundfos Management A/S

· Case: Rent drikkevandJesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S


15.40 - 16.30 Redskaber til at fremme miljøteknologierUdviklingen af miljøteknologi udgør en væsentlig faktor i løsningen af de menneskeskabte miljøudfordringer.Men hvordan tilrettelægges strategier, der kan fremme udviklingen af de ønskede miljøteknologier?

· Grønne veje til vækst - samfundsøkonomisk vurdering af strategier til fremme af miljøteknologi Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering

· Udvikling af miljøteknologi i en åben økonomi Lars Aagaard, miljøchef, Dansk Industri

· Økonomiske styringsredskaber til strategier på miljøteknologiområdetPeder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd


AfslutningVed Christian Wedell-Neergaard (KF), formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

7

Høringens spørgepanel

Medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget:

Eyvind Vesselbo (V)Christian Wedell-Neergaard (KF)Jørn Dohrmann (DF) Pernille Blach Hansen (S) Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)Per Clausen (EL)

Christian Wedell-Neergaard (KF), formand for miljø- og planlægningsudvalget er høringens ordstyrer.

8

Resumé af høringen

Teknologiudvikling inden for energi og miljø åbner både for økonomisk vækst, nye arbejdspladser og etrenere miljø. Og vi er dygtige på området i Danmark, hvor vi gennem tre årtier – med teknologiens hjælp– har fordoblet BNP uden at øge CO2-udledningen. Værdien af dansk miljøteknologi er i dag 34 mia. kr.årligt – og stadigt voksende, sagde formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, ChristianWedell-Neergaard (KF), der var høringens ordstyrer. Han fastslog, at de informationer og ideer, høringenfrembragte, ville indgå i regeringens arbejde med en dansk handlingsplan til fremme af miljøeffektiv teknologi. Planen skal ligge klar i maj 2006.

Miljøudfordringer og miljøteknologiBo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), beskæftigede sig med de miljømæs-sige udfordringer for Danmark, som DMU i 2005 har indkredset i en ”miljøets tilstandsrapport”. De tre vigtigste udfordringer er klimaforandringer, vækst i transportsektoren og presset på naturen. Ifølge Kyo-to skal Danmark reducere CO2-udledningerne med 21 pct. i perioden 1990 til 2012. Vi er på vej, men enstørre indsats er nødvendig, hvis vi skal nå målene. Indsatsen må nødvendigvis også indbefatte flereaktiviteter på energiområdet, der bidrager med 60 pct. af det danske CO2-udslip, sagde han. Hvad angårtransportsektoren, så vokser den i samme takt som den økonomiske vækst. I perioden 1990 til 2006 erantallet af biler i Danmark øget fra 1,6 mio. til 2 mio., mens flytrafikken er vokset med 60 pct. fra 1993 til2005. Udover CO2-udledning er trafik kilde til både partikel- og støjforurening. Omkring 700.000 boligerer belastet af trafikstøj over den vejledende grænseværdi på 55 dB. Udfordringen er at udvikle transport-sektoren i en mere miljø-, energi- og støjvenlig retning, pointerede Bo Normander, der oplyste, at det iEU’s bæredygtighedsstrategi er målsætningen, at transporten så vidt muligt skal omlægges fra vej- ogflytransport til jernbane, skib og kollektiv transport. Når det gælder naturområdet, så oplever Danmark et faldende naturareal på grund af mere bebyggelse, flere veje og større landsbrugsarealer. Det samledenaturareal er faldet fra 19 pct. af det samlede areal i 1950 til 10 pct. i dag. Til gengæld er skovarealet vok-sende. EU’s medlemslande har forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed før2010. Hvis Danmark skal nå det mål, er det nødvendigt med øget handling. Og her, som på de øvrige om-råder, kan investeringer i moderne miljøteknologier spille en afgørende rolle. Fx er der på landbrugsom-rådet behov for udvikling af miljøteknologier, der kan reducere negative miljøpåvirkninger fra bl.a.intensiv svineproduktion. For at imødekomme den stigende globale efterspørgsel på økologiske land-brugsprodukter er der tillige behov for at udvikle teknologier, som kan effektivisere det økologiske land-brug, sagde Bo Normander.

Jørgen Rosted, udviklingsdirektør i FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet, oplyste, at miljøteknologi eret af de teknologiområder, hvor der ventes de største globale vækstrater i de kommende årtier. På denbaggrund har FORA netop kortlagt de danske miljøteknologiske styrkepositioner. Formålet er at identifi-cere områder, hvor Danmark har en realistisk mulighed for at videreudvikle eller opbygge nye erhvervs-mæssige styrkepositioner. Analysen viser, at Danmark har ca. 420 virksomheder og vidensmiljøer med ialt 60.000 ansatte, der beskæftiger sig med miljøteknologi. Hvis man ser dem under ét, er der tale om en af de største hjemlige erhvervsklynger, sagde Jørgen Rosted. FORA-rapporten opdeler miljøteknologi-klyngen i 8 underklynger: Energi/klima, vand, affald, luftrensning, jordforurening, arealanvendelse ogbiodiversitet, kemikalier og råvare- og materialeforbrug. Inden for disse underklynger har FORA identifi-ceret følgende 5 områder, som man vurderer, har de bedste muligheder for at udvikle nye styrkepositio-ner: Vindenergi fra megamøller, vandrensning, industriel bioteknologi, biobrændsler og brændselsceller.FORA har defineret nogle betingelser, som skulle være opfyldt, før et område kom med på listen. Udoveret stort vækstpotentiale, skal der bl.a. være en kritisk masse af virksomheder og en stærk vidensbase, der

9

allerede har skabt en markant erhvervsposition og verdensklasse forskningsresultater på området, sagdeJørgen Rosted. Han pegede på, at vurdering af de teknologiske og kommercielle muligheder, formuleringaf en konkret strategi på hvert område og dannelse af de nødvendige samarbejder inden for området medfordel kan foregå i tæt samarbejde mellem involverede virksomheder, universiteter, vidensinstitutionerog relevante offentlige myndigheder. Han fremhævede videre, at FORA-undersøgelsen har bekræftet, atogså de erhvervsmæssige rammer, som politikerne har ansvar for, har stor betydning for erhvervsudvik-lingen. De danske miljøteknologiske virksomheder vurderer selv, at følgende rammer har særlig stor betydning for deres udviklingsmuligheder: Den offentlige regulering inden for det pågældende områdeog mulighed for at afprøve teknologier, samarbejde mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder, sam-arbejde mellem virksomheden og den offentlige forskning, omfang og kvalitet af offentlig forskning medrelevans for miljøområdet, antal og kvalitet af vidensinstitutioner med fokus på den pågældende miljøef-fektive teknologi, innovation og kreativitet blandt iværksættere og samarbejde med andre virksomheder.Jørgen Rosted understregede, at en styrket dialog mellem myndigheder og erhverv er nødvendig, hvis detskal lykkes at udvikle nye konkurrencedygtige miljøteknologier.

Ulrik Jørgensen, docent, ph.d., Institut for Produktion og Ledelse, DTU, talte om, hvad der skal til for atfremme innovation på det miljøteknologiske område i Danmark. Han fandt det vigtigt, at politikerneikke alene fremmer frontlinieteknologier og bestemte brancher, men også fokuserer på bredden, herun-der bruger forskellige virkemidler og koordinerer indsatsen. Erfaringerne fra bl.a. den danske indsats for”Renere Teknologier” viser, at miljømæssig innovation fremkommer ved kombination af teknologier ogved samtidig at fremme udnyttelsen af disse teknologier, sagde Ulrik Jørgensen og tilføjede, at indsatsen irelation til renere teknologier medførte en reduktion i forbruget af vand og energi med over 50 pct. Sam-tidig blev forbruget og udledningen af en række miljøfarlige stoffer reduceret med mere end en faktor 10eller helt udfaset. Ulrik Jørgensen pointerede, at staten gennem formulering af målsætninger, støtte tilinnovationsprocesser og regulering spiller en afgørende rolle. Økonomiske støtteordninger kan være en meget vigtig faktor i udvikling af miljøteknologi. Den offentlige støtte vil typisk være lille i forhold til det, virksomhederne skal investere for at markedsmodne en teknologi, men virkningen er stor – bl.a. fordioffentlig støtte virker gennem et samspil mellem mange små påvirkninger. Men det er samtidig en for-udsætning for succes, at økonomisk støtte fra det offentlige kombineres med klare poliske udmeldingerog langsigtede mål, som politikerne holder fast i. Og med en lovgivning og regulering, der fremmer im-plementeringen af miljøteknologierne, sagde Ulrik Jørgensen, der pegede på, at indfrielse af miljømæssi-ge og energibesparende potentialer er tæt koblet til politiske prioriteringer og en fortsat opfølgendereguleringsindsats. For at realisere potentialerne kræves endvidere koordination mellem aktørerne, somkan sikre den miljøteknologiske innovation de bedste vilkår, sagde han.

Hvor skal vi satse pengene, når det gælder miljøteknologi? spurgte Eyvind Vesselbo (V). Hvordan får manborgerne og virksomhederne til at vælge de mest miljøvenlige produkter? lød det fra Jørn Dohrmann (DF).Vi skal satse der, hvor vi i forvejen er verdens førende, sagde Jørgen Rosted. Til det anden spørgsmål sva-rede Bo Normander, at effektiv mærkning skal gøre det nemt at vælge det mest miljørigtige produkt. Hvilke offentlige støtteordninger til fremme af miljøteknologi har været succeser? spurgte Steen Gade(SF). Energimærkning og regulering i byggesektoren har virket fantastisk godt, sagde Ulrik Jørgensen.

Connie Hedegaard, Miljøminister (KF), slog fast, at verden har voksende miljøproblemer, som skal løses –og at Danmark er gode til noget af det, der kan mindske problemerne – ergo skal miljøteknologi have højprioritet i Danmark. Hun oplyste, at verden går fra 6 mia. mennesker i dag til 9 mia. i 2050. I samme peri-ode vil antallet af mennesker i verdens byer vokse fra 3 til 6 mia. Udviklingen giver enorme miljømæssi-ge udfordringer, som kan lægges oveni de globale klimaudfordringer og oveni udfordringen med at sikrebæredygtig energiforsyning til de mange mennesker, herunder omstilling fra fossil energi til andre ener-giformer og begrænsning af fossil forureningen i omstillingsperioden. De miljøudfordringer, det globale samfund står overfor i de kommende årtier, gør teknologisk innovation til en helt nødvendig prioritering,

10

sagde Connie Hedegaard, der nævnede et par eksempler på dansk frontlinieteknologi. Fx har Grundfosudviklet en ny pumpe, der bruger en sjettedel af den energi, andre pumper bruger. Hvis eksisterede pum-per globalt blev udskiftet med Grundfos’, ville det reducere det samlede energiforbrug med 1 pct. Tilsva-rende har Novozymes udviklet et vaskeenzym, der gør det muligt at sænke vasketemperaturen fra 40 til 30 grader uden at reducere vaskeevnen. Hvis det tilsættes al vaskepulver i EU, vil EU spare, hvad der sva-rer til elproduktionen fra 3 atomkraftværker. Connie Hedegaard fortalte, at der også er et stort potentialei udvikling af alternativ energiproduktion – ikke mindst vindenergi. Det Internationale Energi Agentur forventer en fordobling af de globale vindinvesteringer fra 2006 til 2010 – svarende til en årlig vækst på 20 pct. Og alene Kina har besluttet at investere ca. 1.000 mia. kr. i miljø- og energieffektive teknologierover de næste 15 år. Hun fortalte videre, at det også bliver en udfordring at skabe en landbrugsprodukti-on, der kan brødføde den voksende globale befolkning – uden at belaste miljøet. Også her er der behov forudvikling af miljøeffektive teknologier. Senest har Handelshøjskolen i Århus opgjort det globale markedalene for teknologier til håndtering af husdyrgødning til mindst 750 mia. kr. Også i forhold til vandforsy-ning og sanitet er der behov for innovation. De globale investeringer i vandsektoren ventes at vokse fra470 mia. kr. i 1995 til 1.149 mia. i 2025. Alt i alt er der betydelige eksportmuligheder på det miljøteknolo-giske område for danske virksomheder, der kender deres besøgelsestid, sagde Connie Hedegaard, der ogsåunderstregede, at det er en væsentlig politisk opgave herhjemme at lægge forskningspolitikken sådan tilrette, at miljøeffektiv teknologi får gode innovationsmuligheder – og at sikre, at miljøreguleringen giverstabile rammer og skaber de rette incitamenter for udvikling af nye innovative løsninger. Connie Hede-gaard fortalte videre, at hun under arbejdet med den kommende miljøteknologiske handlingsplan varblevet overrasket over, hvor lidt offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og det private erhvervs-liv taler sammen på dette område. Der er behov for langt mere dialog på tværs. Jeg mener, vi skal lavemange flere ”round tables”, hvor forskere, virksomhedsledere og politikere sætter sig sammen og fårskabt den nødvendige dialog, der er afgørende for miljøteknologisk innovation og eksport, sagde hun.

Udvikling af miljøteknologier på energiområdetPeter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS, talte om miljøteknologiskeudviklingsveje med baggrund i erfaringerne fra vindmølleeventyret. Han slog fast, at det danske vind-mølleeventyr er et resultat af et multifaktorielt samspil, hvor utallige elementer faldt i hak. Tilfældighe-der var også medvirkende til vindmøllebranchens succes, sagde Peter Karnøe – fx at det californiskevindmarked opstod på det helt rigtige tidspunkt i 1982 og toppede i 1985, hvor danske producenter send-te 3.500 vindmøller over Atlanten. Det forløb var afgørende for, at Danmark fik oparbejdet et tilstrække-lig stort teknologisk forspring. Andre faktorer var atomulykken i Tjernobyl og Brundtland Rapporten, derbegge øgede verdens fokus på vedvarende energi. En dollarkurs omkring de 10 kr. gav i de tidlige år ogsåbranchen et skub i den rigtige retning. Ifølge Peter Karnøe kan man også udtrække en række konkretefaktorer, som var så betydningsfulde for udviklingen af den danske vindindustri, at eventyret ikke kunnehave været skrevet uden: Økonomisk støtte til forskningen og markedsudviklingsstøtte i form af anlægs-og driftstilskud, som var afgørende for at løbe den teknologiske lærekurve i gang. En anden afgørendefaktor var den statslige regulering, som betød, at man overhovedet fik mulighed for at opsætte vindmøl-ler og som uafhængig vindmølleejer koble sin mølle til elnettet. Her udfordrede man de rettigheder, for-pligtelser og ansvarsområder, som de eksisterende aktører på elmarkedet havde – og det var en utroligvigtig faktor, sagde Peter Karnøe, der pegede på, at man i Tyskland ikke åbnede for, at uafhængige elpro-ducenter kunne koble sig på elnettet, hvilket sandsynligvis var en af årsagerne til, at det ikke lykkedestyskerne at skabe en tilsvarende succesrig vindøkonomi. Situationen i dag i dansk innovationspolitik er, at man er tilbøjelig til at fokusere meget på forskning og udvikling – og på entreprenører, der kan produ-cere til det eksisterende marked. Politikerne har generelt en indgroet forestilling om, at markedet er ennaturlig, nærmest guddommelig størrelse, man ikke må pille ved. Det er en kortsigtet holdning, mentePeter Karnøe. Politikerne må opgive deres berøringsangst og forstå, at markedet ikke er andet end et helt bestemt transaktionssystem, der giver bestemte produkter og producenter rettigheder til at være produ-center og produkter på særlige måder. Der er tale om rettigheder, som er blevet forhandlet på et tidspunkt

11

i historien – og de er ikke nødvendigvis stationære. De kan genforhandles og man kan sagtens ændre påmarkedet. Hvis ikke energimyndighederne havde udfordret elselskabernes og elnettets rettighedssystemdengang i 1980’erne, havde dansk vindmølleindustri aldrig fået den succes, den har opnået. Lærdommener, at man ikke kun skal satse på teknologisk udvikling af en given dims, men også undersøge, hvilkebarrierer, der er for, at den kan indtage markedet, sagde Peter Karnøe.

Stine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø, fokuserede på energiteknologier, derkan bidrage til at løse miljøudfordringer og samtidig bliver erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositi-oner. Dansk eksport af energiteknologi og energirådgivning udgør i dag 7 pct. af vores samlede eksport. Vi er bl.a. stærke når det gælder isolering af bygninger og forbedret brændselsudnyttelse, samtidig er vistærke inden for VE og naturgas. Samlet set har Danmarks prioriteringer ført til udvikling af en infra-struktur til transport af gas og fjernvarme, og til opgradering af el-infrastrukturen med henblik på ind-pasning af vindkraft. Vi har desuden opbygget kompetencer inden for bl.a. biomasseanlæg,energiplanlægning, systemdrift og indpasning af vindkraft. Danmarks mange erfaringer inden for bære-dygtig energieffektivitet og VE, herunder vores komplekse energisystem med vindenergi, kraftvarmem.v. gør, at vi med fordel kan anskue Danmark som et samlet innovativt eksperiment – et testområde,hvor nye teknologier kan afprøves i et komplet system, som kan bidrage til at gøre produkternes anven-delighed mere troværdige, sagde Stine Grenå Jensen, der pointerede, at en række forudsætninger skalvære opfyldt, før Danmark kan udnytte sine styrkepositioner maksimalt og realisere potentialerne. Der erbl.a. behov for målrettet støtte fra regering og Folketing via lovgivning og via investering i forskning, ogbrug af miljøvenlige energiteknologier, sagde hun og supplerede med følgende forudsætninger: Stabilerammebetingelser for industrien (klare, stabile og langsigtede målsætninger, der kan sikre den nødven-dige stabilitet for investorerne), offentlig støtte til markedsudvikling via regler om offentlige grønne ind-køb, koordination på tværs af politiske områder (energi, transport, miljø, erhverv m.v.) – ogkommunikation mellem de forskellige niveauer i innovationssystemet (forbrugere, forskere, producen-ter, politikere m.v.) og større samarbejde mellem forskning og industri (skal afspejles i de offentligeforskningsbevillinger).

Ulla Röttger, direktør for Amagerforbrænding I/S, fokuserede på fremtidens håndtering af affald. Dan-mark har brændt affald og brugt energien til fjernvarme siden 1903, men på EU-plan er deponering afaffald – uden mulighed for at udnytte energiindholdet – stadig den hyppigst anvendte metode til bort-skaffelse. Der er adskillige eksempler på succesfuld dansk teknologiudvikling inden for affaldsanlæg – fra ovne og røgrensningssystemer til styring og overvågningsanlæg. Så vi har stærke traditioner at arbejdevidere ud fra, sagde Ulla Röttger, der fremhævede, at dansk teknologi til affaldsforbrænding i vid ud-strækning sætter standarden for de bedste teknikker, EU fremhæver i den såkaldte BAT-BREf note (i for-længelse af IPPC direktivet). Såkaldte NRG-anlæg er et eksempel på en danskudviklet løsning (underudvikling) til energiudnyttelse af affald. Anlægget kombinerer og videreudvikler kendte teknologier – ogslutresultatet er både brændstof til transportformål og varme og el. Et andet eksempel er et udviklings-projekt, som skal reducere miljøbelastningen fra røggasaffald og resultere i genanvendelse af restproduk-ter fra røgrensning på affaldsforbrændingsanlæg. Projektet indebærer bl.a. udvikling af teknologier, somgør det muligt at fjerne miljøproblematiske stoffer i affaldet, hvilket skal resultere i stadig mindre foru-renede restprodukter og behandling af restprodukter med henblik på genanvendelse, fortalte hun.

Hvordan kommer vi videre – og hvad er barriererne? spurgte Eyvind Vesselbo (V). Vi skal betragte Dan-mark som et udstillingsvindue, hvor vi fremviser ét stort innovativt eksperiment eller demonstrations-projekt. Som et lille land er vi uhyggeligt velegnede som demonstrationsområde. Den væsentligstebarriere er, at vi p.t. ikke er gode nok til at skabe sammenhæng mellem forskning, virksomheder og poli-tikere. Den løbende dialog stiller ikke mindst store krav til politikerne, men den er en forudsætning for, atDanmark kan udnytte potentialerne, svarede Stine Grenå Jensen.

12

Miljøteknologi i landbrugetSøren A. Mikkelsen, vicedirektør i Danmarks Jordbrugsforskning, fortalte, at hans institution er i gang med et udredningsarbejde under overskriften ”Teknologier – med særlig henblik på miljøeffektive tekno-logier – til husdyrproduktion”, som bl.a. skal give input til politiske beslutninger om en langsigtet planfor bæredygtigt og miljørigtigt husdyrbrug. Søren A. Mikkelsen omtalte bl.a. følgende eksempler på mil-jøteknologier, man vil arbejde med i dansk landbrug i de kommende år: Planteforædling (med henblik på mindre gødningsbrug), fodringsteknologi (nedbringelse af ammoniakfordampning og fosforoverskud),teknologi til stalde (reduktion af ammoniakfordampning og lugt, lugtreducerende ventilation, gyllebe-handling i stald og luftrensning), teknologier til lagring og behandling af og energiproduktion fra hus-dyrgødning (bl.a. teknologier til gødningsseparering og bioforgasning). Udredningsarbejdet i Danmarks Jordbrugsforskning omfatter også en analyse af barrierer og incitamenter for indførelse miljøeffektiveteknologier i landbruget. Søren A. Mikkelsen fortalte, at der både fra landbrugets og industriens side erudtrykt stort behov for klare retningslinier og stabilitet i politiske beslutninger over en længere tidshori-sont, så man ved, hvad man har at rette sig efter. De vigtigste barrierer og incitamenter for introduktionaf ny teknologi er: Behov for viden, klarhed fra myndigheder med hensyn til miljøkrav, erhvervets behovfor produktionsmæssigt ”råderum” ved introduktion af miljøteknologier og industriens behov for et sta-bilt hjemmemarked som basis for eksport, sagde Søren A. Mikkelsen, der også pointerede vigtigheden afen intensiveret forsknings- og udviklingsindsats på udvalgte områder og et tættere offentlig-privat sam-spil med hensyn til forskning, udvikling og teknologioverførsel.

Svend Christensen, forskningschef i Afdeling for Jordbrugsteknologi, Danmarks Jordbrugsforskning, talteom anvendelse af IKT (informations- og kommunikationsteknologi), robotter og sensorer med henblik på miljøvenlig landbrugsproduktion og bedre dyrevelfærd. Brugen af ny teknologi er nødvendig for danskfødevareproduktions konkurrenceevne på det globale marked. Øgede miljøkrav til landbruget – ogsåuden for Danmark og ikke mindst i EU – åbner for eksport af danskudviklet teknologi på området, sagde Svend Christensen, der anså vækstpotentialet for at være stort, bl.a. i relation til teknologiske løsninger i krydsfeltet mellem biologi og teknik. Danmark er allerede i front inden for jordbrug og fødevareindustri,konstaterede han. Fx har et tæt samspil mellem vidensmiljøerne, agroindustrien og producenter medvir-ket til at sikre Danmark en international førerposition inden for teknologi relateret til primær fødevare-produktion. Et af de områder, hvor der er behov for teknologiudvikling, er i relation til energiforbrug iprimærlandbrug og gartnerier. Generelt er der behov for at koordinere og koble forskningsmiljøer ogvirksomheder for at fremme innovative alliancer, der kan løse miljøproblemer, der er relateret til jord-brugssektoren – så vi opnår bæredygtighed i alle led i produktionen, sagde Svend Christensen, der viderefastslog, at IKT, robotter og sensorer kan imødekomme mange af de krav, danske politikere og borgerestiller til jordbruget, bl.a. i forhold til minimering af pesticid- og medicinanvendelse og forbedret dyrevel-færd – krav, som også vinder frem på eksportmarkederne.

Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i Landbrugsrådet, indledte med at fastslå, at fødevareområdet spil-ler en stor rolle i dansk samfundsøkonomi. I 2003 var der ca. 200.000 beskæftiget på området. Han sagde,at anvendelse af miljøteknologi er en væsentlig del af det fremtidige miljømæssigt og økonomisk bære-dygtige landbrug. Der er bl.a. tale om teknologier, der skal sikre robuste og ernæringsmæssigt forbedredeafgrøder, målrettet ukrudtsbekæmpelse, forbedret husdyravl og bedre håndtering af husdyrgødning.Forudsætningerne for udvikling og anvendelse af miljøteknologi er målrettet forskning, udvikling, de-monstration og dokumentation af virkning/økonomi, foruden langsigtede, klare rammevilkår, sagdeBruno Sander Nielsen, der fremhævede, at incitamenterne for at tage miljøteknologi i anvendelse børhave karakter af ”gulerod” i form af forbedret indtjening, sparede omkostninger eller bedre image. Øko-nomisk støtte til investering i miljøteknologi vil også fremme implementeringen, sagde han. Modsat vilmanglende økonomisk gevinst for landmanden og usikkerhed om teknologiens virkning være barriere,der virker demotiverende og hæmmende. Bruno Sander Nielsen pointerede også, at det er helt afgørende,at de teknologier, der udvikles, er dokumenterede og resulterer i de forventede miljøgevinster, og at de er

13

driftssikre og har en driftsøkonomi, som produktionen kan bære. De mest effektive incitamenter tilfremme af udvikling og anvendelse af miljøteknologier er en koordineret og stærk offentlig satsning på forskning, udvikling og demonstration i et tæt samarbejde med jordbruget og industrien, sagde han.

Bør Danmark i højere grad satse på udvikling og eksport af miljøteknologier til landbrugssektoren end på udvikling og eksport af fødevarer? spurgte Steen Gade (SF). Per Clausen (EL) udbad sig input til, hvordanman kan øge konkurrenceevnen for den økologiske landbrugsproduktion. Det er ikke udelukket, svarede Søren A. Mikkelsen til det første, mens Svend Christensen fremhævede, at der er ligeså stor interesse i atudvikle miljøteknologier til økologisk landbrug.

Miljøteknologi i bygningerKnud Erik Busk, formand for Bygherreforeningen, projektchef i DR Byen, fortalte, at energiforbruget tilopvarmning af bygning og brugsvand udgør ca. 204 PJ og elforbrug til belysning og ventilation løber op i ca. 100 PJ. Dermed udgør energiforbruget i bygninger næsten halvdelen af det samlede energiforbrug iDanmark – svarende til en udgift på op mod 50 mia. kr. Der er i de senere år udsendt flere nationale stra-tegier og handlingsplaner, som bl.a. dækker energi og indeklima, ligesom der er gennemført en stram-ning af energibestemmelserne i bygningsreglementet. Men der er derimod ikke skabt en sammenhængende indsats, der kan give en helhedsorienteret løsning for fremtidens bygninger, sagdeKnud Erik Busk, der pointerede, at en samlet satsning på udvikling af sunde, attraktive og energineutralebygninger indebærer et stort potentiale for markante energibesparelser – samtidig med at det vil styrkebyggesektorens internationale konkurrenceevne med mulighed for øget eksport af produkter, teknologiog viden. På baggrund af en mangeårig indsats i Danmark i relation til energieffektivisering og indekli-ma, står danske producenter, ingeniører og arkitekter stærkt internationalt bl.a. når det gælder sammen-hængende energieffektive løsninger i byggekomponenter og materialer, bygningsdesign ogenergirådgivning. Eksporten af energiteknologier, energieffektive løsninger og sammenhængende ener-gisystemer er hastigt voksende og det danske eksportpotentiale er langt fra udtømt, da det internationalemarked ventes at stige voldsomt i de kommende år, sagde Knud Erik Busk. Han understregede, at en dra-stisk reduktion af energiforbruget i bygninger bl.a. forudsætter forskning i nye teknologier, udnyttelse af VE og brug af nye bygningskonstruktioner og materialer. Der er især behov for helhedsorienteret og tvær-faglig forskning og innovation, som kan munde ud i sunde, attraktive og energineutrale bygninger, deropfylder brugernes samlede behov, sagde han. Knud Erik Busk fortalte, at en bred kreds af aktører påbyggeområdet – bl.a. bygherrer, rådgivere, producenter, entreprenører og forskere – har etableret endansk teknologiplatform for byggeriet kaldet ECTP-Denmark (European Construction Technology Plat-form), der arbejder for at sikre, at byggeriet får en større plads i EU’s syvende rammeprogram, end det harhaft i det sjette rammeprogram. ECTP-Denmark har formuleret en vision om sunde, attraktive og energi-neutrale bygninger, der bl.a. foreskriver, at der i 2020 skal være adgang til etablering af 0-energi eller energiproducerende nybyggeri, at der forefindes energineutrale koncepter for eksisterende bygninger, ogat intelligente byggekomponenter og bygningsstyringssystemer er standard i nybyggeri. DR Byen er eteksempel på et energirigtigt byggeri anno 2006. DR har fra starten haft en miljøpolitik for byggeriet, sombetyder, at man bl.a. anvender miljøvenlige og sunde byggemateriale. Blandt de konkrete miljøtiltag ervandbesparende regnvandsopsamling til toiletskyl, energibesparende dobbelte glasfacader og brug afsolceller i forbindelse med køling. Samlet set har DR Byen afsat 1,5 pct. af byggeomkostningerne til miljø-tiltag, fortalte Knud Erik Busk, der undrede sig over, at medierne så ensidigt har fokuseret på DR Byensetableringsomkostninger, som er relativt små i sammenligning med driftsudgifterne (totaløkonomien) – og netop driftsudgifterne reduceres betragteligt gennem brug af energibesparende teknologier, sagdehan.

Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. i AplusB, fortalte, at Statens Byggeforskningsinstitut har vurderet, at det nuværende energiforbrug i Danmarks bygningsmasse kan reduceres med 50 pct. Hun fortalte også, at det af Miljøstyrelsen nedsatte ”Byggepanel” i 2001 vurderede, at det var realistisk at reducere energifor-

14

bruget med hele 90 pct. Det forekommer ejendommeligt, at vi accepterer at anvende over 40 mia. kr. tildrift af bygninger, når vi kan nøjes med det halve eller endnu mindre, sagde hun og fortalte, at Danmarksenergiforbrug i bygninger faktisk reduceres løbende, men at reduktionen ophæves af et stadig stigendeboligareal pr. indbygger. Danmark er i dag blandt verdens mest arealforbrugende med godt 60 m2 pr.indbygger. Hvis vi kan levere byggeri og byggekomponenter med markant minimeret miljøbelastning, erder et meget stort eksportpotentiale for dansk byggeri og byggematerialeindustri til de nye store marke-der i Asien. Men det er en forudsætning, at vi fremmer den miljøteknologiske innovation og kompeten-ceudvikling i sektoren, sagde Rie Øhlenschlæger og fortsatte: For det første må det være etgrundlæggende krav, at viden om miljøteknologi integreres i byggeerhvervenes uddannelser, hvilket bl.a. forudsætter efteruddannelse af lærerkræfterne. Et andet grundlæggende krav er definition af en ”expe-rimental code” – det vil sige en mulighed for at få tilladelse til – og smidig sagsbehandling af – udvik-lingsbyggeri, som rækker ud over dagens byggelovgivning. Grundlæggende er der også behov for at skabeet miljø, hvor innovation og produktudvikling har bedre muligheder, sagde hun. Konkret opfordrede Rie Øhlenschlæger politikerne til at stramme miljøkravene i byggelovgivningen, herunder sikre, at nybygge-ri og renovering i offentligt regi foretages ud fra ambitiøse miljøambitioner. Med det offentlige byggeri som foregangsbyggeri bliver der skabt basis for, at det øvrige byggeri følger trop. Udover at inspirere detprivate byggeri, vil det også fungere som udstillings- og salgsvindue i forbindelse med eksport til udlan-det, sagde hun.

Mona Dates Jørgensen, planlægningschef i Stenløse Kommune, fortalte om et igangværende projekt medopførelse af over 700 lavenergiboliger i kommunen. Stenløse har – på baggrund af et enstemmigt byråd –opkøbt jord og videresolgt grundene med særlige miljøservitutter på de kommende boliger – fx begræns-ninger på energiforbruget, krav om genanvendelse af regnvand og forbud mod miljøbelastende stoffersom PVC og trykimprægneret træ. Mona Dates Jørgensen fortalte, at beregninger har vist, at hvis merud-giften til opførelse af et lavenergihus belånes på samme vilkår som resten af huset – det vil sige gennem30-årige realkreditlån – så vil der hver måned være et kontant overskud, når øget afdrag og renteudgiftholdes op mod den månedlige besparelse på varmeregningen. Men de positive økonomiske perspektiver ilavenergibyggeri er desværre ikke generel viden blandt danskerne. Det skyldes bl.a., at byggebranchen har tekniske og økonomiske interesser i at fortsætte med det standardiserede byggeri. Lavenergihusekræver omstilling af produktionen og betyder en merudgift ved opførelsen, hvilket giver en højere salgs-pris. Køberen af en lavenergibolig – som vil kunne få glæde af den reducerede energiudgift – har typiskikke viden til at imødegå producentens argumenter. Hvis køberen overhovedet får den tanke at spørge om huset kunne gøres mere miljøvenligt, sagde Mona Dates Jørgensen. Husene i første etape af byggerieti Stenløse har et energiforbrug, der er 35 pct. lavere end kravene i det nye bygningsreglement, der træder i kraft 1. april 2006 og som Mona Dates Jørgen finder uambitiøse. Hun opfordrede til, at det blev gjort min-dre omstændeligt for kommuner at eftergøre projektet fra Stenløse. Det har været en lang vej med for-hindringer at trænge igennem med miljøvenligt boligbyggeri. Hvis man ønsker, at kommunerne skal bidrager til nedsat energiforbrug og bæredygtig udvikling, må man give dem de nødvendige handlemu-ligheder, sagde hun.

Besparelsespotentialerne for miljøvenligt byggeri er kæmpestore og de øgede etableringsudgifter er hur-tigt tjent ind – hvorfor sker der så ikke særlig meget? spurgte Steen Gade (SF). De lavenergihuse jeg harset er ikke attraktive rent designmæssigt – er det forklaringen på, at den type boliger ikke er populære? replicerede Eyvind Vesselbo (V). Det er vigtigt, at vi gør langt mere for at formidle gevinsterne ved energi-rigtige boliger. Vi har ikke været dygtige nok til at fortælle de gode historier – det skal vi blive bedre til, svarede Knud Erik Busk. Vi er desværre noget bagefter i Danmark, når det kommer til design af smukke og samtidig miljøvenlige huse. Vi skal blive meget bedre til at kombinere funktionalitet, æstetik og total-økonomi i grønt byggeri, sagde Rie Øhlenschlæger. Er I blevet overrendt i Stenløse af andre kommuner,som ville lære af jeres erfaringer? spurgte Pernille Blach Hansen (S). Ja, vi har mødt stor interesse fra an-dre kommuner – og vi arbejder p.t. på at udbrede vores erfaringer, svarede Mona Dates Jørgensen.

15

Miljøteknologi og vandErik Arvin, professor ved Institut for Miljø og Ressourcer, DTU, talte om miljøudfordringer og behovet for miljøteknologiske løsninger på vandområdet. Der er behov for yderligere reduktion af den nuværende miljøbelastning – fx i udledningen af organiske stoffer og skadelige bakterier til vandløb, søer og havetfra byspildevand og spildevand fra fiskeopdræt. I relation til vandforsyningen er der behov for at reduce-re belastningen med næringsstoffer og pesticider, og at reducere kemisk forurening og mikroorganismer iledningsnettet til forbrugerne. Der er også behov for at reducere forurenings- og smitterisikoen i svøm-mehaller og vandlande, sagde Erik Arvin, der så et stort behov for udvikling af avanceret miljøteknologi,der gør det muligt at påvise afvigelser fra de ønskede miljø- og energimål, så man hurtigt kan gribe ind,men også teknologi, hvormed man på et tidligt tidspunkt kan opfange en potentiel skadelig udviklingmed henblik på forebyggelse. Det bliver også en stor udfordring på vandområdet at udvikle renere tekno-logier, der forebygger eller reducerer forbruget af vand og vandforurening – udover på de nævnte områ-der – bl.a. inden for industri, landbrug, gartneri, husholdninger og vandværker. Danmark harstyrkepositioner på vandområdet inden for bl.a. pumper, rensningsanlæg og software, foruden en inter-nationalt orienteret sektor af rådgivende ingeniørfirmaer med stor videnskapacitet. Også de danske vi-densinstitutioner har opbygget en omfattende viden om vand og er på mange områder internationaltførende. Den danske indsats på vandmiljøområdet gennem 30 år betyder endvidere, at vi har udvikletunikke kompetencer inden for integrerede systemer på vandområdet, fortalte Erik Arvin. Han så et behovfor politiske initiativer, der kan fremme udvikling af nye forretningsområder á la det Danmark oplevede i1970’erne og 1980’erne, hvor dansk vandrensningsteknologi blev udviklet. I dag er disse teknologier im-plementeret eller under implementering verden over – med deltagelse af danske firmaer. Der er behovfor, at staten aktivt medvirker til at gennemføre teknologiske satsninger med en efterfølgende regule-ring, som fremmer teknologiens udbredelse på markedet. Samtidig bør man ændre den danske vandsek-tors struktur, så der bliver langt færre vandselskaber. Selskaberne skal være udviklingsorienterede oghave mulighed for at iværksætte satsninger på ny teknologi. Strukturmæssigt er der brug for et innovati-onsdrevet samarbejde mellem vandselskaber/erhvervsliv, universiteter og GTS (sammenslutningen afGodkendte Teknologiske Serviceinstitutter), sagde han.Jørn Rasmussen, direktør i DHI – Institut for Vand og Miljø, indledte med at omtale de globale udfordrin-ger på vandområdet. Hvert år dør 3-5 mio. mennesker af sygdomme, der kan henføres til ringe vandkvali-tet, mens hele 2,3 mia. mennesker er påvirket af vandbårne sygdomme. Urbaniseringen med stadig flere”megacities” i den tredje verden medfører enorme teknologiske udfordringer i relation til vandforsyning,spildevandsrensning, kloakering og dræning. Også i Central- og Østeuropa savner mange menneskerordentlig vandforsyning og sanitet. I størstedelen af det øvrige Europa bliver det tillige en stor udfordringat renovere det eksisterende vandforsynings- og kloaknet, som mange steder er i en ringe tilstand. I alt er det globale marked for vandrelaterede investeringer på ca. 100 mia. USD årligt – et beløb, der ventes for-doblet over de næste 20 år. 80-90 pct. af investeringerne finder sted i udviklingslande, sagde Jørn Ras-mussen, der også kunne fortælle, at den danske vandindustri har en årlig omsætning på ca. 25 mia. kr.,hvoraf eksporten tegner sig for mere end 20 mia. Sektoren beskæftiger ca. 13.000 mennesker. Derudoverer 4-5.000 mennesker ansat i den offentlige vandforsyning og ved renseanlæg. Den danske vandsektor udgøres af nogle få store produktleverandører, herunder Grundfos og Danfoss, og mange små og mellem-store virksomheder. Mange af de små/mellemstore har blikket rettet mod eksportmarkederne, menmangler ofte økonomisk styrke til at bevæge sig ud i verden. På den baggrund er der behov for øget net-værksdannelse, samarbejde og attraktive støtteordninger, sagde Jørn Rasmussen, der anså det for reali-stisk, at den danske vandsektor ved at intensivere forskning, udvikling og innovation kan nå enomsætning på 50 mia. kr. eller mere inden for 10 år. Men det forudsætter bl.a., at vi kortlægger viden ogkompetencer og styrker dialogen mellem erhvervsliv og forskning, hvilket kan sikre erhvervsrelevantforskning og bedre tilgang til forskningsresultater. Vi skal endvidere fokusere på at skabe et marked forudbredelse af miljøvenlig vandteknologi på eksportmarkederne – og her vil et stærkt og fremsynet

16

hjemmemarked være et godt afsæt for eksport og dermed for vækst og øget indtjening og beskæftigelse,sagde han.

Jesper Ellegaard, direktør i PureH2O A/S, indledte med at slå fast, at det er let at lave rent drikkevand.Hans selskab råder over et apparat, der kan gøre det. Apparatet hedder Bluebox 1.200, det er enkelt og slidstærkt og renser 1.200 liter vand i timen til en pris af 1 Euro (pr. 1.000 liter). Selvom markedet især i den tredje verden i princippet burde være uendeligt for et sådant produkt, kan PureH2O ikke få det solgt,bl.a. fordi visse lande ikke har råd til at købe det. PureH2O’s køb af rådgivning fra de danske ambassaderhar ikke været nogen hjælp. De er gearet til at rådgive store koncerner, ikke små innovative selskabersom vores, sagde Jesper Ellegaard, der mente, at rådgivningen burde være gratis og i øvrigt tage bedrehånd om forespørgsler fra mindre selskaber. Vi er blevet tilbudt rapporter og baggrundsmaterialer, mendet vi har behov for er at blive taget i hånden på vanskelige markeder – med det formål at møde de rettebeslutningstagere for hurtigt at få afklaret, hvorvidt vores produkt vil kunne implementeres i det pågæl-dende land eller ej, sagde han. Trods manglende opbakning fra danske myndigheder arbejder PureH2Ovidere med udviklingen af og forsøget på at afsætte Bluebox. Senest har selskabet udviklet en version afBluebox, der drives af en cykel, ligesom man er på vej med henholdsvis en vindmølledreven og en solcel-ledreven udgave. Jesper Ellegaard opfordrede politikerne til at fremme en progressiv, eksportorienteretpolitik rettet mod små og mellemstore virksomheder. Det vil styrke den enkelte virksomheds muligheder– og derigennem også være til fordel for hele det danske samfund, sagde han.

Redskaber til at fremme miljøteknologierPeter Calow, direktør for Institut for Miljøvurdering, indledte med at fastslå, at miljøteknologi har et so-lidt markedspotentiale. I dag har sektoren en omsætning i Europa på 180 mia. Euro pr. år – på globaltplan er tallet ca. 550 mia. Euro. Derefter fortalte han om Institut for Miljøvurderings igangværende initia-tiv, Green Roads to Groth”, der undersøger komplekse problemstillinger omkring vækst og miljø. Formå-let er at give indsigt i fordele og ulemper ved konkrete politiske muligheder og indgreb, sagde han ogomtalte to overordnede politiske metoder – ”pull”, der skaber markedsforhold, som trækker nye teknolo-gier frem, og ”push”, der via forskning/udvikling driver nye teknologier frem. ”Pull” er fx miljøskattereller begrænsning af udslip, hvilket fremmer brugen af nye metoder. Her er det erfaringen, at markeds-baserede instrumenter skaber incitament til at finde de mest omkostningseffektive løsninger. ”Push”handler primært om offentlig støtte til forskning og udvikling, sagde Peter Calow, der konstaterede, at detmed de rette instrumenter er muligt at fremelske en succesrig miljøteknologisk erhvervssektor. Man skaldog være opmærksom på, at hvis man sætter ind lovgivningsmæssigt med streng regulering og miljøaf-gifter, vil dette på den ene side skabe omsætning for sælgerne af den renere teknologi. På den anden sidehar det omkostninger for den erhvervssektor, der pålægges restriktionerne. Hvis politikerne vælger atstøtte særlige sektorer er det derfor vigtigt, at det sker på et grundlag af viden om støttens samlede netto-virkninger, sagde han.

Lars Aagaard, miljøchef i Dansk Industri, fortalte, at også EU har fokus på miljøteknologisk innovation.Det fremgår bl.a. af EU-Kommissionens handlingsplan på området fra 2004 (Environmental TechnologyAction Plan). På det Europæiske Råds forårstopmøde i 2005 blev medlemslandene opfordret til straks at iværksætte handlingsplanen. Lars Aagaard pointerede, at det, af hensyn til konkurrenceevnen er vigtigt,at de regler, danske virksomheder skal producere under, er i tråd med den internationale udvikling. Hanså to hovedudfordringer for en dansk miljøteknologisk strategi: For det første er der behov for en samletdansk prioritering af, hvilken miljøpolitik Danmark vil arbejde for, at EU fører i de kommende år. Der skalogså skabes klarhed om EU’s rolle på miljøområdet og etableres bedre sammenhæng mellem EU’s miljø-og vækstpolitiske målsætninger. Det er ligeledes vigtigt at skabe en enkel og håndterbar miljøreguleringmed færre administrative byrder. Endvidere skal nye miljøregler varsles i god tid og indføres i et tempo,så den nødvendige teknologiske udvikling kan følge med. En succesfuld miljøpolitik i EU forudsætterogså, at de vedtagne regler implementeres og overholdes i hele EU, hvad der langt fra er tilfældet i dag.

17

Endelig bør politikerne sikre dansk deltagelse i europæiske forskningsinitiativer på energi- og miljøom-rådet, sagde Lars Aagaard og formulerede det, der efter DI’s opfattelse, er hovedudfordring nummer to:Politikerne bør udvikle rammevilkår, så danske virksomheder får bedre muligheder for at komme først med ny teknologi, som kan løse de teknologiske udfordringer. En af vejene derhen er at lade den offentli-ge sektor gå foran og derigennem påvirke efterspørgslen på miljøteknologiske løsninger. 16 pct. af EU’s BNP – 1.400 mia. Euro – bruges til offentlige indkøb, og den offentlige sektors indkøbspolitik spiller en rolle for størrelsen af markederne for nye miljøteknologier, sagde Lars Aagaard, der foreslog, at kommu-nerne og staten aftaler en fælles, bindende standard for størrelsen af offentlige grønne indkøb. Samtidigforeslog han, at man forbedrer miljøeffektiviteten i det offentlige ved at øge samspillet mellem det of-fentlige og erhvervslivet i relation til løsning af miljøopgaver i den offentlige sektor – via udliciteringerog udskillelse af kommunale anlæg inden for bl.a. vand og affald i selvstændige selskaber, som har tilla-delse til at tjene penge. Endelig bør offentlige investeringer i forskning og udvikling øges med 1 mia. år-ligt frem til 2010. De øgede investeringer skal gå hånd i hånd med de politiske mål på miljø- og energiområdet, sagde han.

Peder Andersen, sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, gennemgik de økonomiske styringsinstrumenterpå miljøteknologiområdet. Teoretiske og empiriske analyser viser, at økonomiske styringsinstrumenterofte er den bedste vej til at sikre en given miljømålsætning på den samfundsøkonomisk billigste måde. Derfor bør ethvert miljøproblem altid underlægges en konkret vurdering for at få afdækket, om økonomi-ske styringsmidler er egnede, sagde han og omtalte bl.a. afgifter, omsættelige forureningskvoter, til-skudsordninger (såsom produktionstilskud eller tilskud til miljøteknologi) og tilskud tilforskning/udvikling som eksempler – dog er de ikke alle lige velegnede, sagde han og fastslog, at mens afgifter og forureningskvoter markant vil fremme udvikling og anvendelse af miljøteknologi, er tilskuds-ordninger ofte en ineffektiv måde at opnå givne miljømål. Samtidig er tilskud til forskning/udviklingkun et effektivt styringsredskab, hvis forskningen har et bredt sigte – det vil sige, at resultaterne blivertilgængelige for en bred kreds og til løsning af en række miljøproblemer, sagde Peder Andersen. Han om-talte også flere andre reguleringsmetoder: Regulering via standarder og forbud/påbud vil give en afledtefterspørgsel efter miljøteknologi, men er et relativt svagt styringsmiddel. Det skyldes, at en virksomhed,der lever op til kravene, ikke vil have incitament til yderligere besparelser og teknologiudvikling. Hvadangår frivillige aftaler, konstaterede Peder Andersen, at jo mindre den reelle trussel om brug af fx afgifter ved manglende overholdelse af aftaler er, jo mindre effektive er en aftale. Endelig omtalte han styrings-instrumentet oplysning/vejledning, herunder miljøledelse og offentlig mærkning, som han mente havdekvaliteter, der gjorde instrumentet egnet som supplement til en egentlig regulering. Konkluderende sag-de han, at en god politik på det miljøteknologiske område først og fremmest skal sikre, at der sendes derigtige prissignaler til dem, der er årsag til forureningen – så de herefter tager initiativ til at leve op til depolitiske krav. Og så understregede han, at det er helt afgørende ikke at spilde tilskud på selektiv er-hvervsstøtte: Der er intet grundlag for at mene, at det er muligt politisk at udpege særlige vinderstrategi-er i form af bestemte indsatsområder, sagde han.

18

Udskrift af høring om miljøteknologi

Christian Wedell Neergaard (KF, fmd. Folketingets Miljø og Planlægningsud-valg, ordstyrer):

Ja, mit navn er Christian Wedell Neergaard. Jeg er formand for Miljø og Planlægningsudvalget, og jegskal være jeres ordstyrer i løbet af dagen, og jeg håber, at vi får en god og spændende dag.

Jeg vil gerne byde velkommen til denne her høring om miljøteknologi. En særlig velkomst til de mangetilhørere og jeg er meget glad for at se det store fremmøde; det tyder på, at emnet har en betydelig inte-resse.

Jeg vil også gerne byde velkommen til de mange oplægsholdere, og heroppefra kan jeg jo se, hvormange det er. Der kommer mundtlige oplæg, som jo støttes af de skriftlige oplæg, som ligger i mappen.Og jeg vil meget gerne sige tak, fordi I har gjort jer den umage at uddybe jeres synspunkter, og vi ser så,hvad der kommer i den mundtlige fremlæggelse. Derudover har vi et spørgepanel, og spørgepanelet består af Eyvind Vesselbo fra Venstre, han er kom-met, Pernille Blach Hansen fra Socialdemokratiet, som i øvrigt har flyvende udskiftning: Mette Gerskov,som sidder hernede i salen, Jørn Dohrmann, som ikke er kommet, Steen Gade, Socialistisk Folkeparti ogPer Clausen fra Enhedslisten.

Velkommen til alle. Jeg håber, vi får en spændende dag. Og hvorfor nu en høring om miljøteknologi? Som bekendt er det jo vores lille udvalg, Miljø og Planlæg-

ningsudvalget, der har taget initiativ til denne høring, og det har vi jo gjort for at bidrage til en belysning af de væsentlige udfordringer, der er i miljøsektoren, nemlig udvikling af ny teknologi.

Teknologiudviklingen er af helt afgørende betydning i det moderne samfund, og det skyldes, at vi ønsker en miljømæssig bæredygtig udvikling på den ene side og en økonomisk vækst på den anden side. Det er den teknologiske udvikling, som skal slå bro mellem disse målsætninger. En målrettet teknologi-udvikling giver mulighed for et renere miljø, samtidig med at en prioriteret indsats på området kan føre til nye arbejdspladser og bedre indtjeningsmuligheder i dansk erhvervsliv på et internationalt marked.

Jeg kan komme med et eksempel: På klimaområdet er det gennem de seneste årtier nærmest lykkedesat fordoble det danske BNP, samtidig med at de danske udledninger af kuldioxid er på et nogenlundeuændret niveau. Dette er en ubetinget succes og har tilmed ført til et eksporteventyr, et af de største inyere tid. Den samlede værdi af dansk eksport i energiteknologi er netop opgjort og beløber sig til 32 mia. kr. Det svarer til 7 pct. af vores samlede eksport, og det er jo selvfølgelig først og fremmest vind, vindmøller, dertegner sig for to tredjedele, men derudover er der en tredjedel af eksporten, som tegner sig for andre tek-nologier. Energisektoren har dermed leveret et enestående eksempel på, hvordan miljøhensyn og øko-nomisk vækst går hånd i hånd.

Som vi skal se i dag, så er det ikke det eneste eksempel. I flere forskellige samfundssektorer er der udvik-let en række perspektivrige miljøteknologier, og flere er undervejs, og det håber jeg vi kommer til at høremeget mere om. Dagens høring er tilrettelagt på den måde, at vi vil fokusere på landbrugssektoren, byggesektoren ogvandsektoren og energisektoren. Men vi skal også have en mere tværgående drøftelse om emnet, og dettevil ske i henholdsvis den indledende session og den afsluttende session. Den første session skitserer blandt andet miljøudfordringerne i Danmark, de eksisterende danske kom-petencer og mulighederne for at anvende disse kommercielt. Den sidste session stiller skarpt på redska-ber til at fremme udviklingen af miljøteknologi.

19

Alt i alt er det vores forhåbning, at programmet lægger op til både en indholdsmæssig diskussion af teknologiudviklingen i nogle af de væsentlige samfundssektorer og en mere generel og strategisk drøftel-se af rammerne for teknologiudvikling i dagens Danmark.

Og så til selve høringen. Vi har valgt høringsformen; det har vi erfaring med i vores udvalg, at det er engod og levende form, hvor de indbudte eksperter kommer med en kort gennemgang af deres emne, ogderefter er der mulighed for at spørge.

Som det fremgår, er det sådan, at denne miljøteknologiske dag ikke er ... det er ikke et, hvad kan man sige, tilfældigt tidspunkt, vi har valgt. Det er sådan, at det fremgår af regeringens lovprogram, at man kommer med en redegørelse til Folketinget om miljø og energieffektiv teknologi i april. Og man skal jo kende sin besøgelsestid.

Så Miljøudvalget har lagt høringen allerede her i februar for at sikre, at høringens konklusioner kanindgå i det videre arbejde på området. Og hvis høringen samtidig kan give et bidrag til samfundsdebattenom miljøteknologi, ja, så har vi jo opnået to ... eller slået to fluer med et smæk.

Til slut skal jeg lige komme med et par praktiske bemærkninger. Vi har bedt de indbudte eksperter om at give os et kort indlæg, som jeg har været inde på, med hovedbudskaberne. Hver session vil blive ind-ledt med, at alle panelets eksperter holder deres oplæg, og derefter vil spørgepanelet komme med en stri-be spørgsmål.

I den sammenhæng skal jeg lige for god ordens skyld nævne, at jeg selv ud over at være ordstyrer ogsåer medlem af spørgepanelet for Det Konservative Folkeparti.

Skulle der være tid tilovers, ja, så vil der også blive mulighed for at stille spørgsmål fra salen.Jeg skal også lige nævne, at vi har et meget tætpakket program, så der er ikke afsat tid til pauser i for-

middag, men hvis vi skynder os, så kan det være, vi kan finde en strække ben pause.Jeg skal sige, at høringen bliver optaget på bånd, så jeg beder om, at man taler i mikrofon. Og endelig

skal jeg henstille til, at alle benytter den stille dør nede bagest i lokalet, hvis der er nogen, der skal gå. Men endnu en gang rigtig hjertelig velkommen her i Landstingssalen.Og vi går så til første session, og den første session handler om miljøudfordringer og miljøteknologi

generelt, og jeg byder velkommen til Bo Normander fra DMU, og senere skal vi høre Jørgen Rosted ogUlrik Jørgensen.

Og til sidst skal jeg sige, at vi forventer, at miljøministeren kommer her inden for den næste time, og som man kan se af programmet, så efter den første spørgeseance, ja, så vil der være miljøministeren, somvil redegøre for arbejdet med regeringens handlingsplan.

Så vi går i gang, og værsgo til Bo Normander fra DMU. Værsgo.

Bo Normander (forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser):

Tak for invitationen. Jeg skal fortælle lidt om miljøudfordringer i Danmark. Så hvilke udfordringer påmiljøområdet er egentlig de vigtigste for Danmark?

Det er jo selvfølgelig et spørgsmål, der ikke er let at besvare. Men på Danmarks Miljøundersøgelser, der har vi lavet en miljøtilstandsrapport for nylig det er denne her, og den findes også i en pixi udgave, den-ne her og i den rapport forsøger vi give et overblik, et samlet overblik over status og udfordringer forDanmarks natur og miljø.

Her i mit oplæg i dag, der vil jeg fremhæve tre miljøudfordringer, og det er: klimaforandringerne, detstigende transportbehov og det fortsatte pres på naturen.

Klimaforandringerne: Hvad kan vi gøre i Danmark for at mindske drivhuseffekten og for at afhjælpeklimaforandringer? Opgaverne på klimaområdet sættes af den internationale dagsorden. Danmark har igennem Kyotopro-tokollen påtaget sig at reducere udslippet af drivhusgasser med 21 pct. i forhold til 1990 det er de flesteaf jer nok klar over og denne reduktion skal ske senest med udgangen af 2012.

20

I perioden 1990 til 2003 er udslippet af drivhusgasser ifølge DMU steget med 6 pct., men den foreløbigeopgørelse for 2004, som ikke er offentliggjort endnu, peger dog på, at der er sket et fald, således at udslip-pet i 2004 vil være 1,5 pct. lavere end 1990. Det går altså lidt den rigtige vej. Og faldet skyldes især et fald i eleksporten.

Men en skærpet indsats er nødvendig for, at Danmark kan nå Kyotomålet, og efter at Kyotoaftalen ud-løber i 2012, kræves også en indsats for at begrænse udslippet af drivhusgasser.

Hovedårsagen til de menneskeskabte klimaforandringer ligger i energiproduktionen, den bidrager medgodt 60 pct. af det danske udslip, men også transport og landbrug bidrager. For at begrænse forbruget affossile brændsler har Danmark gennem mange år gjort en indsats for at fremme vedvarende energi, f.eks.med vindenergi, som vi lige har hørt om, og Danmark har gjort en indsats for at spare på energien, f.eks.ved at isolere boliger og bruge miljømærkede varer og hårde hvidevarer. Dette er sket med en vis succes.

I 2004 dækkede vindenergien 18,5 pct. af den danske elforsyning, hvilket er den højeste andel i verden.Den globale vindenergikapacitet stiger i øjeblikket med ca. 25 pct. om året, og den største vækst ser vi iTyskland, USA, Spanien og også Indien. Så der en stigende global efterspørgsel på vindmøller, og det vilderfor være naturligt, at dansk vindindustri forbliver et vækstområde.

Solenergi bidrager stort set ikke til den danske elforsyning, men der et stort potentiale i at udvikle sol-celler og solvarmeanlæg. Solceller kan integreres i glas og andre bygningsmaterialer, og solenergi kanmed fordel tænkes ind i nybyggeri. Offentlige institutioner kan gå forrest med at etablere solcelleanlægpå byens tage.

Der er en stigende efterspørgsel efter solenergianlæg i stort set alle dele af verden. Den danske efter-spørgsel er svagt stigende. I Danmark steg solenergikapaciteten fra 0 MW for 10 år siden til godt 2 MW i dag.

Så er der transporten. Hvad gør vi ved det stigende transportbehov? Transporten i Danmark vokser iomtrent samme takt som den økonomiske vækst. Bilerne fylder mest og tegner sig for ca. 80 pct. af per-sontransporten. Biltrafikken øges, især fordi en stigende indkomst gør det muligt for flere danskere at købe bil. Antallet af personbiler er vokset fra 1,6 millioner i 1990 til 2 millioner i dag.

Den kollektive trafik fylder fortsat lidt, selvom togtrafikken er stigende, og det er især et resultat af Sto-rebæltsforbindelsen.

Flyrejserne er steget, alene mellem 1995 og 2003 er antallet af flyrejser til udlandet steget med 60 pct.Trafikken, som så er stigende, tegner sig også for en tredjedel af energiforbruget, og der er også en stigen-de tendens.

Trafikken er en væsentlig kilde til partikelforurening, og det er den største kilde til støj i Danmark. Om-kring 700.000 boliger er belastet med trafikstøj over den vejledende grænseværdi på 55 dB.

Så udfordringen består i, til trods for at alle ønsker en øget mobilitet, at få transporten over på meremiljø , energi og støjvenlige transportformer.

I EU's bæredygtighedsstrategi er det målsætningen, at transporten så vidt muligt skal omlægges fra vej og flytransport til jernbane, skib og kollektiv transport.

De miljøproblemer, der er forbundet med den stigende trafik, kan afhjælpes ved at udvikle den kollekti-ve transport, f.eks. kan man etablere letbaner eller sporvogne, og man udvikle mere miljøvenlige biler, der anvender energikilder som el og brint.

Der vil naturligvis også være mulighed for ad teknologisk vej at mindske transportens luftforureningved at udvikle mere effektive partikelfiltre og katalysatorer og øge brændstofkvaliteten. Også på trans-portområdet kan Danmark spille en rolle.

Naturen: Den danske natur er samlet set under pres. Hvordan takler vi problemet her i Danmark?Hvis vi ser over en 100 års periode, så er det bebyggede areal blevet væsentligt udvidet, vejnettet og det

opdyrkede areal er også blevet øget. Landvindingsprojekter har tørlagt næsten 200.000 ha søer, fjorde og andre vådområder. Naturarealet er faldet fra 19 pct. i 1950 til omkring 10 pct. i dag. Et lyspunkt er dog, atskovarealet er stigende, svagt stigende, og udgør i dag knap 11 pct. af landet. Der er en politisk beslutningfra 1989 om, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af 80 til 100 år.

21

Danmark har sammen med de øvrige EU lande sat sig det mål at standse tilbagegangen i biologiskmangfoldighed inden 2010, og det er faktisk om 4 år. Da Danmark er et af de lande, hvor arealet udnyttesmest intensivt, må der arbejdes på i højere grad at sammentænke forskellige hensyn i arealanvendelsenfor at beskytte både naturen og den biologiske mangfoldighed.

Dansk landbrug bliver stadig mere specialiseret og intensiveret. Antallet af bedrifter falder, de bliverstørre, og antallet af dyr per bedrift stiger. Den danske svineproduktion er på 25 millioner slagtesvin om året med en stigende tendens. Det svarer til, at der bliver produceret fem svin per dansker, hvilket er en suveræn verdensrekord. Holland følger efter med ét svin per hollænder. Det intensive landbrug bidrager i høj grad til negative effekter på miljøet, men intensivering kan på denanden side også betyde en bedre udnyttelse af næringsstoffer og sprøjtemidler, og det er, fordi driftenbliver mere effektiv. Det kan vi blandt andet se ved, at udslippet af ammoniak fra landbruget er faldet med omkring 30 pct. siden 1985.

Der er et stort behov for at udvikle grønne teknologier inden for landbruget, så landbrugets miljøpå-virkning kan mindskes, og det gælder f.eks. at reducere ammoniakbelastningen af følsomme naturområ-der.

Godt 6 pct. af det danske landbrugsareal dyrkes i dag økologisk. Produktionen af økologiske varer iDanmark steg kraftigt i 1980'erne og 1990'erne, men er stagneret de seneste år.

Der er en stigende global efterspørgsel på økologi, og inden for den økologiske produktion er der blandtandet behov for at udvikle en bedre og mere automatiseret ukrudtsrensning. Det er blot et af eksempler-ne.

Så det var det. Nu er jeg kommet rundt omkring tre af de miljøudfordringer, som er blandt de væsentlig-ste for Danmark, og fælles for de tre udfordringer er også, at man i et stort eller i et vist omfang kan an-vende miljøteknologier.

Så mit bud på de tre vigtigste miljøudfordringer, det var: klimaforandringerne, det stigende transport-behov og det fortsatte pres på naturen.

Og nu vil jeg så se frem til resten af dagen at høre en masse bud på miljøteknologier, der kan væremed til at løse nogle af vore mest alvorlige miljøproblemer. Tak for det.

Ordstyrer:Ja, tak til Bo Normander. Og vi går videre med en gammel kending, Jørgen Rosted. Værsgo.

Jørgen Rosted (udviklingsdirektør, FORA, Økonomi og Erhvervsministeriet):

Ja tak for invitationen.Vi har i det projekt, vi har påtaget os, forsøgt at besvare spørgsmålet, om der er nogle af fremtidens mil-

jøteknologier, hvor Danmark kan blive blandt de førende lande, ikke kun med at udvikle teknologien,men også i at omsætte teknologien til en erhvervsmæssig styrkeposition. Og det er ikke nogen beskedenopgave at skulle ved hjælp af ny teknologi også at skulle blive den førende erhvervsmæssige styrke-postion i verden inden for den teknologi.

Jeg tror ikke, at vi har påtaget os, eller vi har ikke påtaget os denne her opgave, fordi vi vidste noget ommiljøteknologi på forhånd. Vi har påtaget os opgaven, fordi vi fandt det spændende, om vi kunne anven-de nye metoder inden for erhvervsanalyser til at belyse det der spørgsmål om erhvervsmæssige styrkepo-sitioner inden for fremtidens miljøteknologi.

Igennem industrisamfundet har vi jo set en stigende specialisering, og vi ved alle, at der var en stigendekonkurrence mellem virksomhederne om at placere sig i den region i verden, hvor det bedst kunne betalesig i forhold til den strategi, virksomheden havde, og det har ført til en betydelig specialisering, og detforudsætter med øget styrke, Kina, Indien, outsourcing i den globale økonomi.

22

Men samtidig med det opstår der en ny specialiseringstendens, fordi virksomhederne konkurrerer istigende grad på innovation, der kræver ny viden, som er forudsætningen for nye løsninger, og de blivermere og mere afhængige af at placere sig i de områder, hvor den tilstrækkelige viden er, så de får adgangtil den mest relevante viden inden for det område, de konkurrerer på. Og det er en ny specialiseringsten-dens, som selvfølgelig altid har gjort sig til en vis grad gældende, men som nu tager til i styrke og i størreudstrækning bestemmer specialiseringsmønsteret i vores del af verden.

Den grundlæggende teori og de analyser, der er, om, hvorfor det forløber på den måde, har vi prøvet atbruge til at analysere spørgsmålet om Danmarks muligheder i den fremtidige konkurrence på miljøtek-nologi.

Vi måtte jo så starte med at definere i denne her analyse: Hvad er en miljøvirksomhed i vores analyse?Og der måtte vi lave vores egen analyse, som jeg ved ikke, hvor generel den kan vise sig at blive, mensom vi har brugt i det her projekt. Og der har vi sagt, at en virksomhed skal opfylde ét af tre kriterier for atindgå i analysen som miljøvirksomhed.

Den skal enten producere en teknologi, en løsning, som direkte aflaster miljøet, f.eks. vindmøller; altsåden type af produkter, som direkte går ind, og alle siger, ja, de går jo direkte ... de er lavet af hensyn til miljøet, direkte. Altså, hvad man vil kalde en miljøteknologi uden nogen vanskeligheder.

Det bliver et begrænset antal virksomheder, der kommer med, hvis man kun havde valgt den løsning. Vi har derfor valgt at sige, at virksomheder, som laver andre produkter, som har en betydelig positiv ef-fekt på miljøet, men som i og for sig ikke er deres primære formål, men hvis den virksomhed udvikler nyeprodukter, markedsfører produkterne og brander sig selv som en miljøvirksomhed, så hører den til.

Et eksempel her kunne være byggematerialer. Der er jo mange byggematerialer, som er blevet udviklet,som måske forbedrer miljøet, men det er ikke derfor, de er udviklet, det er andre årsager. Men de bygge-materialer, der er udviklet bevidst af hensyn til miljøet, markedsføres som miljøløsninger, og virksomhe-den brander sig og vil opfatte sig selv, synes den er miljøvirksomhed, så kommer den med. Det sammegælder de service, altså videnservicevirksomheder, virksomheder, der sælger viden om miljø, og sombrander sig som miljøvirksomhed.

Hvis vi har den definition og så spørger virksomhederne, om de med den definition kan se sig selv, og hvordan de ser sig selv, så får vi 420 miljøvirksomheder i Danmark i denne her undersøgelse. Vi har joingen garanti for, at vi har fået dem alle med, men vi har en fornemmelse af, at vi dækker pænt. De har ialt 60.000 ansatte, og vi har defineret 46 videninstitutioner, altså universitetsinstitutter eller offentligeforskningslaboratorier.

Det gør faktisk denne miljøklynge, hvis vi kalder den det, til en af Danmarks største erhvervsklynger.Omkring en femtedel af de ansatte i de globale erhverv i Danmark er i en miljøvirksomhed, så det er en afvores allerallervigtigste erhvervsklynger, hvad vi måske ikke helt har været klar over.

I det her projekt, som er et pilotprojekt, der blev vi bedt om at analysere nogle begrænsede områder. Viskulle udtage de tre delklynger inden for miljøklyngen, som så ud til at være størst og hvordan målerman størrelse, det vil jeg ikke komme ind på nu. Men vi udvalgte erhvervsklima, altså virksomheder in-den for det delklynge, miljøområde, man kunne kalde erhverv/klima (energi/klima?), vand og kemikali-er. Med de øvrige klynger har vi bare kortlagt, men ikke undersøgt nærmere, altså jord, luft og andredelområde.

De udvalgte tre områder, altså erhverv/klima, vand og kemikalier, dem har vi så vurderet, deres mulig-heder, ud fra tre kriterier: kritisk masse. Er der nok af virksomheder, store, globale virksomheder, nye,små gazellevirksomheder, er der nok til, at man kan sige, at de har kritisk masse til blive en af verdensførende inden for nye teknologiløsninger?

Det andet kriterium er: Ud over kritisk masse, er der så også en kvalitet, er der en viden, har den viden i den danske klynge i virksomhederne og de offentlige videninstitutioner et niveau, der må siges at væreverdens førende eller blandt verdens førende?

Og punkt tre: Arbejder de med nogle problemstillinger, hvor der er et stort fremtidigt potentiale for nyeløsninger?

Og hvis vi vurderer de tre områder på de tre kriterier, så må vi konstatere, at de er opfyldt alle tre.

23

Så spurgte vi virksomhederne inden for klyngen, om de arbejdede med nogle nye miljøteknologiskeløsninger, som de gerne ville samarbejde med andre virksomheder og offentlige videninstitutioner om at udvikle altså, som havde en karakter, der var større, end de mente, at de med deres egne kræfter kunneudvikle den. Det var der en række løsninger, der pegede på, og det førte jo til en interessant bruttoliste over nye løsninger.

Vi sagde så, om der er nogen af de løsninger, så vidt vi kan se og vurdere, som kræver et strategisk ogforpligtende samarbejde med de offentlige myndigheder for at blive en realitet. Eller må vi sige, at ja, detkræver samarbejde med det offentlige, men vi har jo et innovationssystem, vi har offentlige forsknings-programmer, vi har et system, der kører, som virksomhederne er glade for vi har spurgt, hvor glade de erfor det, og evalueret det, og det kører ret godt, og det kan jo løse mange problemer. Men er der nogen af deløsninger, de peger på, som vi må sige eller som virksomhederne selv mener, når vi interviewer dem ather er der brug for en anden form for strategisk samarbejde, hvis det skal lykkes?

Og med det kriterium, så peger vi på fem områder, hvor man kan sige, at Danmark er blandt verdensførende, og hvor det kræver et anderledes strategisk samarbejde for at lykkes.

Det er ikke overraskende jo vindenergi, men det er spørgsmålet her om: Hvem får skabt den nye genera-tion af megamøller, som måske bliver der, hvor vi når grænsen for, hvor store møller kan blive? Hvorbliver de skabt henne, og hvem skaber de nye konkurrencedygtige havvindmøller? Det tager måske 10,20 år endnu, men hvor vil det ske? Det er det, vi siger, her har Danmark en mulighed for at blive stedet,hvor det sker ikke alene, men blandt verdens to, tre førende.

Det andet område er vandrensning, altså det med at kunne skabe spildevand om til rent drikkevand,som der er enormt behov for, og hvor Danmark ser ud til at kunne ... har interessante muligheder. Og det tredje kaldes jeg ved ikke, hvor mange der kalder det det, men vi har valgt at kalde det industrielbioteknologi. Det har lidt forskellige navne, kan jeg høre, når vi spørger. Men det har flere anvendelses-muligheder, det kan være, at man erstatter kemikalier ved hjælp af nye processer, eller at industriel bio-teknologi kan bruges i forbindelse med andre teknologier. Det er muligvis en del af løsningen for rentdrikkevand, og måske også andre steder kan det have interessante muligheder.

Inden for alle tre områder, som jeg her har nævnt, altså vindenergi, vandrensning og industriel biotek-nologi, har Danmark den største koncentration af virksomheder og viden i verden, absolut set. Vi er sim-pelthen verdens førende målt på stort set alle parametre: bedste videninstitutioner, flest virksomheder,største globale markedsandele osv. osv. osv. Så vi er simpelthen det sted i verden, hvor der størst koncen-tration.

Det giver os jo ingen garanti for, at vi også laver de næste løsninger, det kommer jo an på, hvordan vi bruger det, men udgangspunktet for denne her erhvervsanalyse har været at sige, at der hvor vi i forvejener verdens førende, er det i hvert fald interessant at undersøge mulighederne og ikke på forhånd droppedem, og derfor kom de tre områder ud.

Der er to andre områder, som vi peger på i analysen, og det er biobrændsel og brændselsceller. Her er viikke blandt verdens førende, men vi har viden og kompetencer inden for nogle meget spændende nicher,som gør, at Danmark er interessant ud fra sådan en vurdering af, hvor verdens førende miljøer er.

Så skal jeg understrege, at når disse fem kommer ud af det på grund af de kriterier, vi har valgt og derer meget andet, som man også kan arbejde med, men de falder ikke ud efter de her kriterier, derfor måman diskutere kriterierne, om de er relevante, men det er ikke sådan, at vi siger, at der mange andre om-råder, som man også kan satse på, men ikke ud fra de her kriterier. Og så skal jeg også understrege, at det var kun tre områder, vi undersøgte. Vi har ikke undersøgt, hvad vihar af ressourcer inden for jord, altså behandling af jordforurening, rensning af jord og alt det der, ellerluft og de andre. Det er kun de her tre områder, og det er et lille pilotprojekt, som er lavet på meget be-grænsede midler på meget kort tid.

Det er naturligvis en politisk afgørelse, om det offentlige skal engagere sig i sådan et strategisk og for-pligtende samarbejde. Vi kan kun sige, at hvis man gør det, så skal man altså gøre det godt og tænke sigom og gøre det professionelt, for den globale konkurrence er benhård på det her område. Miljøteknologi

24

er et af de hightechmarkeder, hvor man venter de allerstørste globale vækstrater, og derfor er alle jo enormt interesserede i at være med her, så konkurrencen er benhård.

Lad mig bare slutte med et enkelt eksempel, der illustrerer, hvad der foregår ude i den store verden pådet her område. Det er vi har en række eksempler i rapporten, men det her er General Electric, som er en af de ældste amerikanske virksomheder, det var den, Edison med lampen etablerede tilbage i 1892.

De har lavet en helt ny strategi, som de har lanceret for kort tid siden, og som man kan se inde på dereshjemmeside. De kalder det Ecomagination - typisk amerikansk måske. Jeg skal slet ikke gennemgå alt, jeg vil bare sige, at de vil fordoble deres investeringer i miljøvenlige teknologier frem til 2010. Altså, i de næ-ste 4 år fordobler de de investeringer, de gør for at udvikle nye miljøteknologier, og det er en af verdens største virksomheder.

De vil også illustrere, at de vil tage deres egen medicin, så deres egen energieffektivitet skal forbedresmed 30 pct. inden 2012, og de skal sænke udslippet af egne drivhusgasser med 1 pct. i 2012, og hvis de ikke har gjort noget, så vil de øge den med 40 pct. Så de vil altså bidrage til mindre CO2 i verden i 2012,forpligtige sig selv. De vil lave en borgerrapport, så borgeren på nettet kan se, at de lever op til deres mål-sætninger.

Deres administrerende direktør, Jeffrey Immelt, udtalte ved lanceringen af det:Vi lancerer Ecomagination, ikke fordi det er trendy eller moralsk, men fordi det vil accelerere vores

vækst og forbedre vores konkurrenceevne.Og det er en af de oldfashioned amerikanske virksomheder, som nu satser på miljøteknologi. Så hvis

man vil være med i den konkurrence, så er det altså ikke sådan barnemad.Og General Electric er slet ikke alene, det her er en trend, der er i gang mellem de største virksomheder,

og det er ikke sådan, at USA's officielle myndigheder holder sig tilbage. Vi har måske en tendens til at tro,at der er en vis berøringsangst i USA. Det er helt forkert. Enkeltstaterne og Federal Government har årtierserfaringer med at være dybt involveret i strategisk samarbejde om at udvikle nye erhvervsmæssige styr-kepositioner.

Tak.

Ordstyer:Tak til Jørgen Rosted. Og næste er Ulrik Jørgensen fra DTU, og det er miljøteknologi og innovation. Værs-go.

Ulrik Jørgensen (docent, ph.d., Institut for Produktion og Ledelse):

Ja, tak for invitationen.Jeg har tre hovedpointer, jeg gerne vil fremlægge. Den første er, at der er ganske mange potentialer i

Danmark omkring miljøteknologiske løsninger, som det er værd at satse på. Det er ikke hovedanliggen-det for mit indlæg at gennemgå dem, der bliver rig lejlighed til at møde en række af dem i løbet af dagen, men det er dog vigtigt at starte med den konstatering.

Den næste pointe er, at der er behov for en bredde i den indsats, der kan støtte miljøteknologiske løs-ninger, fordi miljøteknologi fremmes ikke kun på nogle få spidsområder, det fremmes ved en relativt bred indsats.

Den tredje pointe handler om den type af politik, den sammenhæng i den politiske indsats, som er nød-vendig for at fremme miljøteknologisk innovation.

Jeg vil først vende mig mod den anden af mine pointer, fordi den første ligesom ligger i hele oplægget til dagen, og det vil tage for lang tid at gennemgå alle disse forskellige områder, hvor der er et potentiale.Det vil andre gøre.

Det er sådan, at vi har en relativt bred erfaring i Danmark med både at fremme miljøteknologi på megetspecifikke områder vindmøllebranchen bliver ofte nævnt, men vi kunne pege på energibesparelser in-

25

den for byggeriet, vi kunne pege på økologisk landbrug, vi kunne pege på miljøteknologiske forbedringeri industrielle processer som nogle af de områder, der er relevante.

Men vi har faktisk også en anden erfaring, og den er, at mange af de miljøteknologiske forbedringerkommer ikke ud af, at man udpeger et område og siger, det er lige præcis her, der skal satses. Det kommerud af, at der er en bred understøtning af, at der udvikles renere teknologier. Og faktisk har vi i over et årtihaft en bred støtteindsats, som støttede udviklingen af renere teknologier, og det har ført til en lang ræk-ke løsninger, som samlet set bidrager lige så meget til miljøforbedringer som de få områder, som udpegessom de højteknologiske eller erhvervsmæssige frontpositioner.

Så det er vigtigt for mig at pege på dette, fordi vi kan let komme til i sådan en diskussion om erhvervs-mæssig konkurrenceevne og miljøteknologisk innovation kun at fokusere på nogle enkelte områder ogundlade interessen i bredden.

Når jeg siger det her, har det også en del at gøre med de anbefalinger, som jeg mener, det er nødven-digt at komme med i forhold til det at lave en innovationsfremmende politik, fordi en innovationsfrem-mende politik kan ikke kun pege på enkeltområder, hvis der ikke er en bredde i den indsats, der i øvrigtgennemføres.

Jeg vil gerne tage to eksempler op, to eksempler fra vidt forskellige områder. Det ene er udviklingenaf mere miljøeffektive pumper til f.eks. brug i industri, til brug i huse til opvarmning osv. Det er en styr-keposition i Danmark. Som enkeltposition er den selvfølgelig lille, men den sammenhæng, den indgår i, er afgørende, for den handler om at lave samlede miljøforbedringer i byggeriet, og den handler om at lave samlede miljøforbedringer i industrien. Så der er altså både tale om en enkeltteknologi, men der er også tale om en teknologi, som bæres af en bred indsats for at fremme anvendelsen af den pågældende tekno-logi.

Et andet eksempel er et eksempel som biobrændsler. Jeg vil jo undlade at tage fat om alle de storeeksempler, for dem vil der være nok, der taler om i dag. Men biobrændsler er interessant, fordi vi på den ene side godt kan sige, at Danmark bliver næppe det eneste sted eller det vigtigste sted for udviklingen af teknologi på det her område, men vi har faktisk en række erfaringer omkring, hvorledes man kan udvikleteknologier, der kan bruges i produktionen af biobrændsler. Og det vil sige, at spørgsmålet er her ikke omdet er en hovedsatsning, spørgsmålet er, om vi skal være med i en bred satsning på at udvikle de her tek-nologier. Og der mener jeg, at det er et godt eksempel på en type af teknologi, som ikke nødvendigvisbliver til den store erhvervsmæssige frontposition, men som alligevel i det brede spektrum af indsats erværd at tage med, fordi en satsning her ikke bare understøtter udviklingen af bioteknologi, ikke bare understøtter udviklingen af biobrændsler, men faktisk støtter en effektivisering og en miljøforbedringinden for transportområdet.

Så min pointe er altså, det er ikke kun frontteknologierne, det er ikke kun de højteknologiske førerpo-sitioner eller de store erhvervsmæssige potentialer, der er vigtige. Det er vigtigt at se, at det er bredden i den danske miljøteknologiske indsats, som faktisk har båret frugt.

Og det fører mig så frem til den andel del af mit indlæg, nemlig den del, som handler om innovati-onspolitikken og innovationsfremmeindsatsen.

Der er lavet en lang række undersøgelser i de senere år af, hvad er det egentlig der synes at fremme miljøteknologisk innovation, når vi ser på det sådan politiske, den politiske indsats, og konklusionen i disse undersøgelser er ret entydig. Det drejer sig ikke om at udvælge et bestemt middel, udvælge en be-stemt sektor, lige dreje reguleringen af den pågældende indsats på den helt rigtige måde, og så er sagenklaret. Faktisk viser det sig, at det er sammenhængen og bredden i indsatsen. Det er en serie forskelligevirkemidler og forskellige politiske indsatser. Det kunne være afgifter, det kunne være støtteordninger,det kunne være konkrete reguleringer med krav om potentielle forbedringer af energieffektivitet ellernedbringelse af forurening. Det er bredden i den indsats, og det er koordineringen af indsatsen på denene side, som fører til resultater.

Det andet, der fører til resultater, er at udmelde målsætninger og holde fast i dem. Målsætningerhandler om, at vi ønsker på det og det område, at der skal opnås de og de forbedringer i løbet af de kom-mende år, og vi vil undervejs fra politisk side finde ud af, hvad for nogle instrumenter er det nødvendigt

26

for at fremme den her indsats, men nu kender I målsætningen. Det er budskaber af den type, som fører til effektive forbedringer og fører til miljøinnovationer. Det er altså budskaber, hvor den politiske side afaktiviteten handler om bredden af indsatsen og ikke om at udvælge lige præcis den enkelte branche ellerlige præcis det enkelte virkemiddel og satse på det.

Det betyder også, at der er behov for at komme lidt væk fra noget af den angst, der har været lidt iden danske innovationspolitiske debat i de senere år omkring forskellige former for virkemidler, somman måske synes kunne risikere at være konkurrenceevneforvrængende eller andre ting. Der er blevet et meget stort forbehold over for f.eks. at bruge støtteordninger. Men det, som man kan se ud af de undersø-gelser, der er lavet på europæisk plan af, hvornår miljøteknologisk innovation fremmes, viser faktisk, atstøtteordninger blandt en serie af andre instrumenter er et effektivt middel til at udpege retningen forudviklingen; det er det, der kan gøre forskellen mellem, om en gruppe virksomheder satser i den ene ret-ning eller den anden retning. Så den politiske regulering er altså meget vigtig for det her.

Og det er pointen i det her jeg siger, at den handler altså både om at udpege retning, støtte innovati-on med et bredt spektrum af virkemidler. Det handler selvfølgelig også om at følge det op med krav om,at når der så er sket udvikling, når det har vist sig, at det er muligt at lave de teknologiske forbedringer, såogså at stille krav om, at de bliver benyttet og følge det op i den miljø og energipolitik, som bliver udfor-met.

Det er egentlig det budskab, jeg synes, det var centralt at komme med her i forhold til en fortsat ud-vikling af dansk miljø og energipolitik. Tak.

Ordstyrer:Tak til Ulrik Jørgensen.

Og vi går nu over til næste del, og det er spørgepanelet, og spørgepanelet har nu ca. 10 minutter til atstille spørgsmål til de tre indlægsholdere, og den første er Eyvind Vesselbo. Værsgo.

Eyvind Vesselbo (V): Ja, tak for tre rigtig gode indlæg, som jo for det første prøver at skitsere nogle af hovedfelterne i dansk miljøpolitik, og det næste prøver at skitsere, hvor vi så er stærke, og det tredje så noget omkring innovati-onen og miljøteknologi.

Og det der slår en, når man kombinerer de her tre indlæg, det er i hvert fald, at umiddelbart der, hvorvi er stærke miljøteknologisk, stemmer ikke helt overens med det, som bliver skitseret som de tre hoved-problemer i dansk miljøpolitik, så der mangler vi altså åbenbart noget at få fokus så rettet der, hvor det erret centralt.

Nu var det selvfølgelig også nogle ... altså der er jo andre områder, der er problematiske i Danmark,men det er egentlig meget interessant at se, at vindenergi, vandrensning og bioteknologi jo ikke nødven-digvis hundrede procent er kombineret til de tre emner, som blev nævnt i første indlæg.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at stille af spørgsmål, er, og det er jo sådan set jo til alle jer alletre, fordi det var sådan, vi var lidt på overordnet plan, og jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvordan kan vi på bedst mulige måde stimulere miljøteknologien økonomisk, men også politisk? Ved at ... altså jegkunne høre, at i det sidste indlæg her var nogle eksempler, men dog alligevel lidt overordnet, så jeg kun-ne godt tænke mig at høre helt konkret: Hvor skal pengene satses, og hvordan skal vi gøre det politisk udover det at have nogle målsætninger?

Ordstyrer:Ja, vi kan godt klare et par stykker, så vi tager Pernille Blach Hansen. Værsgo.

Pernille Blach Hansen (S):Ja, også tak fra mig for nogle gode indlæg. Jeg synes, at som politiker bliver man jo sådan lidt opløftet afdet sidste udspil eller oplæg fra Ulrik Jørgensen, der vel har overskriften »Politics matters«, og det er jo selvfølgelig meget godt, men hvis man så kombinerer det med, hvad Jørgen Rosted sagde lige før, så sag-

27

de han, hvis ikke jeg har noteret helt forkert, at hvis politikerne involverer sig, så skal de gøre det godt oggøre det ordentligt, fordi konkurrencen er benhård.

Kan man så dermed udlede det er vel så et spørgsmål til dig Jørgen Rosted at det vi hørte i det sidsteindlæg med, at der er brug for en bred indsats, som fokuserer på mange parametre, det er faktisk detsamme, som du siger; at hvis man vil gå ind og gøre noget, så skal man tænke alle aspekterne igennem og gå ind for flere forskellige planer i stedet for at forsøge at udvælge de teknologier, man tror vinder?

Og så vil jeg gerne spørge Ulrik Jørgensen om, når du taler om, at der er brug for bredden i indsatsen,og man skal ikke vælge teknologier, men måske snarere stille nogle redskaber til rådighed, der gør, at derbliver udvikling, betyder det så f.eks., at det program, vi tidligere har haft for udvikling netop af renereteknologi, som desværre nu er ved at være afskaffet og forsvundet, at det er sådan noget, der kunne væremedvirkende til, at vi kommer videre, så det skal vi i virkeligheden have genoplivet?

Ordstyrer:Og vi tager en sidste i denne omgang, og det er Jørgen Dohrmann. Værsgo.

Jørn Dohrmann (DF):Jamen jeg vil også sige tak for nogle gode indlæg her.

Det, jeg godt ligesom vil spørge ind til også, når man sådan læser de her oplæg her, så i hvert fald Bosiger også i sin fremførelse her, at vi nu er oppe på 25 millioner svin, men det er jo ikke kun, jeg vil sige, svineantallet, der gør det her. Man skal jo se det hele under et, vil jeg kalde det, alle dyreenheder, hvis jegforstår det rigtigt, og jeg vil bare spørge om, det ikke er korrekt, i stedet for at man kun tager én gruppe ud her.

Og så har jeg læst i oplægget også, at man ligesom fokuserer på økologien, at det er på tilbageskridt,og der vil jeg også bare sige, at hvis der ikke er ligesom afsætningsmuligheder for de varer, så har vi ogsået problem her. Eller har man slet ikke taget det med ind i sine vurderinger på det her?

Så er det også, det jeg gerne vil spørge om, det er så: Hvordan får vi egentlig folk til at vælge de her, jeg vil sige, miljøvenlige produkter? Altså, i mere generelle vendinger, så kunne jeg godt tænke mig atvide: Hvordan får vi folk til at købe det, der er mest miljøvenlig? Har I nogle bud på det.

Og så er der også: Hvordan får vi industrien til at ligesom fremme det her endnu mere, udover end atbare give et stort tilskud, som vi har set fra vindmølleindustrien? Men vi skulle gerne have hele industri-en med til at sige, at det her er en rigtig god idé. Har I nogen konkrete bud på det?

Ordstyrer:Ja, tak til spørgeren, og hvem vil være den første? Skal vi starte i samme rækkefølge, så kan du starte Bo,værsgo.

Bo Normander:Jamen det er nogle helt enormt svære spørgsmål, som jeg ikke tror jeg sådan kan svare på. Eyvind Vessel-bo spurgte noget om med, hvordan vi kunne stimulere miljøteknologien fra politikernes side, og det har jeg ikke sådan ekspertviden til at kunne sige, at ... altså det er jo på mange fronter, man skal kunne gøredet, lige fra grønne afgifter til tilskud og til alle mulige former for reguleringer.

Så er der ... Dohrmann spurgte, der med i forhold til 25 millioner slagtesvin. Jo, selvfølgelig så har vi jo ... altså, man kan sige, i den periode, hvor svineproduktionen er steget, der er kvægproduktionen ogsåfaldet, men ikke i samme omfang, eller hvordan man nu skal måle det. Så slagtesvin er bare én faktor afhusdyrproduktionen, kan man sige.

Men det er stadig væk, altså vi har stadig væk en meget intensiv husdyrproduktion i forhold til area-let, det areal vi har til rådighed, og det har jo nogle miljøkonsekvenser. Økologi, jegved ikke, om økologi er på tilbageskridt. Det er ved at flade lidt ud, efter at der har været en meget kraftig vækst i nogle år, og det er da ikke, jeg tror da, der er store muligheder for, at der kan komme vækst inden

28

for økologien igen, og det har jo også noget at gøre med, at økologerne skal være mere konkurrencedygti-ge. Og i hvert fald en ting, der er sikkert, er, at på det globale marked er en stigende efterspørgsel på øko-logi mange steder, og der er selvfølgelig igen også hård konkurrence.

Hvordan får vi folk til at vælge miljøvenlige produkter. Ja, en af de vigtigste ting, det er jo ligesommed Ø mærket, at det skal være nemt for folk. Der skal ikke være hundrede forskellige mærker, der skalvære ét mærke, og folk skal ligesom have en tryghed ved det, som man kan købe nede i supermarkedet.Så det var lidt nogle enkelte svar på spørgsmålene.

Ordstyrer: Tak til Bo Normander, og den næste det var jo Jørgen Rosted. Værsgo.

Jørgen Rosted:Ja tak. Jeg vil starte med at forholde mig til Pernille Blach Hansens spørgsmål og sige det lidt skarpere. Detlød jo som om, at der var en stor uenighed mellem det jeg sagde, og det Ulrik Jørgensen sagde. Nej, detsagde du ikke, men sådan synes jeg, det lød, og det vil jeg så svare på. Og så håber jeg også, jeg svarer på dit spørgsmål.

Jeg mener ikke selv der er det. Jeg mener, det er et både og, men nu må vi høre, hvad Ulrik Jørgensenmener. Altså, jeg tror det ... jeg er er helt, helt enig i, at der skal være en bred indsats, og man skal gøre allede her ting, og jeg er helt enig i, at mange små innovationer og små forbedringer, hvor man gør teknolo-gierne lidt bedre, giver et stort bidrag på længere sigt. Jeg følger bare, her har vi et godt system i Danmark,det skal man selvfølgelig køre videre og forfine, men det er ikke den opgave, vi har påtaget os at sige no-get om. Det var en lidt mere strategisk opgave: Kan vi sige noget eller skal vi opgive at sige noget om nog-le fremtidige styringspositioner?

Vi har spurgt virksomhederne om, hvad de mener om rammebetingelserne i Danmark, og vi har deltdet op i tre grupper. Vi har spurgt dem: Hvad mener I om regeringen, den offentlige regulering på miljø-området; hvad betyder det for jeres erhvervsudvikling? Vi har spurgt dem: Hvad betyder det med testmu-lighederne? Altså, mange af disse miljøteknologiske løsninger skal man have i samspillet med det offentlige for at få dem testet, få dem til at virke og få dem blåstemplet, så man kan markedsføre dem, damange af dem skal sælges til andre offentlige institutioner i andre lande eller store statslige konsulent-selskaber.

Den anden gruppe, det har været viden og samarbejde med videninstitutionerne. Hvad er kvalitetenaf viden, og hvad er mulighederne for at samarbejde med offentlige videninstitutioner, og hvad betyderdet, og hvordan fungerer det i Danmark?

Og den tredje er sådan noget med samspil med andre virksomheder og betingelser for nye virksom-heder og sådan noget.

Vi har ikke spurgt om støttemuligheder, fordi jeg mener, at ud fra der har jeg en anden tolkning end Ulrik Jørgensen, jeg mener, man entydigt kan vise, at den gamle form for subsidier, altså subsidier til virksomhedernes udvikling af ny teknologi, har kun negative konsekvenser. Så der er vi måske helt ueni-ge. Det er der mange årsager til, at der er negative konsekvenser. Hvorimod regulering kan jo godt inde-holde økonomiske incitamenter, man kan godt lave en regulering, hvor man sælger til priser eller ændrer på markedsadfærden for at give nye teknologier en mulighed, indtil de bliver tilstrækkeligt dygtige. Detkalder jeg ikke støtte til teknologiudvikling. Det kalder jeg, at man ændrer nogle markedsmekanismer,hvor man i øvrigt sætter nogle priser.

Virksomhedernes vurdering af alt det der er, at reguleringer og testmuligheder er langt det vigtigste,og de synes, det kunne blive bedre i Danmark. Så der er rum for forbedringer, og det er langt det vigtigste,det er reguleringer, og alt det kan man jo gå ind i.

Så jeg vil sige om den brede indsats, at den er utrolig vigtig, instrumenterne er vigtige, politik mattersvirkelig, og alt det skal man gøre samvittighedsfuldt og godt, og der er Danmark et af de bedste lande. Deter også derfor vi har en så stor miljøsektor ... miljøklynge, fordi vi gennem årene har været utrolig gode til det at være bevidste om det og satse på det, og det viser sig i erhvervsudviklingen.

29

Det spørgsmål, vi har sagt, er: Kan man sige noget begavet om de mere radikale miljøteknologiske løsninger i fremtiden, er det nogle vi skal lukke øjnene for, og de sker, fordi de sker, og så opdager vi bag-efter, de skete, eller er det noget, man også kan satse på?

Det er selvfølgelig et meget kompliceret spørgsmål, og det er det, vi mener, vi blev bedt om. Og derhar vi sagt, man kan ikke spå om fremtiden, og politikerne kan ikke lave de nye erhvervsklynger, men vihar sagt, de steder, hvor man i forvejen er en af verdens førende, kunne man i hvert fald overveje, omman skulle spille sammen med det erhvervsliv, der gerne vil spille sammen med en. Det gør de andresteder, og det er en strategisk satsning, og der skal man altså gøre det godt, ellers så klarer man ikke skæ-rene. Så jeg mener ikke, at der er nogen uoverensstemmelser. Det blev et meget langt svar.

Skal jeg gøre det kortere til Vesselbo, fordi nu har jeg jo næsten sagt det, at jeg mener, at man skal satse på den måde, jeg har sagt med regulering og testmuligheder og vidensamarbejde og alt det der, også den bekymring, du rejste om, at der ikke er en sammenhæng mellem de danske styrkepositioner og defremtidige miljøproblemer, det vil jeg ikke være så bekymret for. Vi lever i en global, åben verden, og vi erikke stærke inden for at løse problemerne i transportsektoren, og det må andre landes miljøteknologierløse, så må vi være med på det. Vi kan ved at lave lidt med noget biobrændsel og sådan noget, som UlrikJørgensen sagde, men det vil være andre lande, der løser det problem og ikke Danmark, så importerer videt, så det vil jeg ikke være så nervøs for. Tak.

Ordstyrer:Ja, tak til Jørgen Rosted, og så er det Ulrik Jørgensen. Værsgo.

Ulrik Jørgensen:Ja, jeg vil prøve at bruge et billede. Jeg vil sige, det handler om at skrive et partitur for det orkester, sommiljøpolitikken er udtryk for, og da gælder det om at kunne bruge instrumenterne. Og det er klart, at deter ikke noget, der kan håndteres bare i en høring lige at finde ud af, hvordan de forskellige instrumenterskal bruge, men det er vigtigt at bruge hele orkestret.

Og der er det sådan, at der er faktisk efter min mening er ført noget seriøst bevis for, at de der småstøtteordninger, jeg snakker ikke om store strategiske satsninger, fordi de har gennemgående ikke væretså afgørende, når de fik form af subsidier eller støtteordninger, men det der med konstant at pege på og støtte en bevågenhed omkring miljøteknologisk udvikling har faktisk været effektivt. Det er der ikke ført bevis for, at det ikke har været. Så der er jeg uenig med Rosted. Men det er bestemt kun ét instrument.

Et andet vigtigt instrument, der blev spurgt: Hvor skal midlerne satses? Skal der laves nogle nye pro-grammer? Det er meget vigtigt, når man kommer til den fase, hvor teknologier skal bringes i anvendelse,at der laves nogle instrumenter, som støtter markedsintroduktionen af det. Det indebærer, det vil mantypisk tale om som markedsorienterede instrumenter. Det kan være måder at fastsætte priserne, købet afdet på. Det kan være grønne indkøbsordninger. Det kan være strategiske samarbejder, hvor der tilbydes risikovillig kapital. Instrumenterne kan være forskellige, men det grundlæggende er at bringe de pågæl-dende teknologier frem til en afprøvet tilstand, en markedsmæssig afprøvet tilstand, så der kan begyndeat blive en egentlig industriel opbygning omkring den indsats. Og der tror jeg, man kunne kalde det herbasunerne og paukerne i orkestret ikke sandt, dem er der også brug for, og dem er der selvfølgelig brugfor, specielt på de områder, hvor der er et stort erhvervsmæssigt potentiale, f.eks. nogle af de områder,som Rosted peger på.

Når jeg samtidig mener, at resten af instrumenterne er vigtige, så er det, fordi man kan ikke kun lave den der satsning og så i øvrigt være ligeglad med miljøet. Hvis der ikke er en generel bevågenhed, hvis detikke er sådan, at alle de andre virksomheder, som også er engageret med mere eller mindre vigtige leve-rancer inden for det pågældende område, har en klar fornemmelse af, her satses der, og bedre løsninger,miljømæssigt set bedre løsninger er at foretrække frem for miljømæssigt set dårligere løsninger, så fårman ikke den bredde i innovationspolitikken, som er nødvendig, så det er der det brede instrumentariumskal sættes i værk, og det vil sommetider indebære også skærpede krav til, hvad der må udledes og skær-pede krav til effektivitet.

30

Og Danmark kan faktisk gøre noget på transportområdet. Jeg er enig i, at vi står ikke centralt for ker-neteknologierne, men Danmark gør stort set ikke rigtig noget for at stille effektivitetskrav til transport-sektoren. Og det er ærlig talt lidt ærgerligt i den situation, hvor vi kan se, at transportsektoren kommer til at være en af synderne i forbindelse med den næste fase af Kyoto.

Ordstyrer:Ja, tak til Ulrik Jørgensen. Jeg skal bare gøre opmærksom på, at nu har tre spørgsmål og tre svar taget helespørgetiden, men som følge af, at der sidder tre yderligere meget spørgelystne politikere, så bliver vi altsånødt til lige at køre den her runde igennem, men bare til næste gang, altså, sådan er det. Vi starter medSteen Gade. Værsgo.

Steen Gade (SF):Ja tak til Jørgen Rosted, som jo synes var spændende, at vi fik præsenteret, hvor stærke positioner, vi fak-tisk har, og hvor stor en del af vores industri, det her handler om; der vil jeg spørge til noget af det, du harskrevet i dit skriftlige oplæg omkring muligheden for at afprøve nye teknologier.

Jeg har forstået, at du ser, at det er et af de væsentlige hurdler for os, at vi ikke har nok, eller at indu-strien ikke har nok muligheder for at afprøve det. I det, I har lavet, har I da også, hvad skal vi sige, væretinde på, hvad det betyder, altså; er det alt fra bitte små testområder til at Danmark skal være testområdefor et eller andet, eller hvad er mere substansen i det? For hvis det er et af de vigtigste, hvad skal vi sige,hurdler for at komme videre, så synes jeg, det kunne være spændende, om du kunne sige, hvori det ligger.

Til Ulrik, hvis man nu ser tilbage. Det her er jo noget, vi trods alt har arbejdet med trods alt i 10 15 år, men måske bare ikke kaldt det så meget miljøteknologi. Hvad er nogle af de bedste ordninger, vi har haft?Altså, det kunne være sjovt at vide; hvad har fungeret af det, vi har arbejdet med, siden Lone Dybkjærstartede renere produkter og sådan noget, og hvad det nu hed altså, renere ... jeg kan ikke huske hvad denordning hed, men altså, det er jo i hvert fald 10 15 år, der har været arbejdet med det, så det kunne værespændende at få lige nogle erfaringer, der, hvor har været godt.

Og så til Bo: Du har jo fået en opgave, som du har svaret på, men er det ikke, set fra vores side, en lidt for snæver indgangsvinkel kun at se på, hvad der er i danske miljøproblemer, også fordi vi danskere vi laver jo stort set flere miljøproblemer uden for landets grænser, end vi laver inden for landets grænser,fordi vi har flyttet produktionen andre steder hen. Og der for vil jeg sige; at skulle vi egentlig ikke ogsåtage den del af natur og miljøpolitisk redegørelse med, den der hedder, hvilket fodspor, vi sætter i andredele af lande, også når vi skal prøve at definere, hvor vores styrkeområder er, fordi nogle af områderne ervel områder, hvor vi faktisk er kommet et godt stykke af vejen, og derfor måske faktisk er bedre til at,kunne kan man sige, gå ud og udvikle det til andre lande. Og så har ingen af jer sagt noget om nødven-digheden af, at EU får lavet bindende målsætninger og tidsfrister.

Ordstyrer:Ja, og Per Klausen. Værsgo.

Per Clausen (EL):Ja, så vil jeg prøve med et par små og forholdsvis konkrete og måske også lidt enkle spørgsmål. Det første, det er til Jørgen Rosted.

Når man snakker om det der med styrkepositioner, så kunne jeg godt tænke mig at høre om, I ogsåhar gjort nogle overvejelser om, hvad det var for nogle styrkepositioner, som vindmølleindustrien. f.eks.voksede frem på, fordi det er jo et konkret eksempel på et område, hvor vi er blevet enormt stærke, og hvad var det i øvrigt for nogle styrkepositioner, vi havde tilbage i halvfjerdserne, som det gjorde det mu-ligt, og ville man ved jeres metode have været i stand til at indfange dem. Det ene.

Det andet, det er til Ulrik Jørgensen, og det handler om det meget relevante spørgsmål, som du i hvert fald også var en del inde på i dit skriftlige materiale, nemlig at det at satse på højteknologi ikke i sig selvløser nogle miljøproblemer. Og da kunne jeg så godt tænke mig at høre, om du har nogle lidt mere præci-

31

se bud på, hvad det ellers er for nogle krav, vi skal stille til den satsning, vi har på det højteknologiskeområde, hvis det er sådan, at vores udgangspunkt faktisk er, at det er miljøproblemerne, der skal løses, og deraf skulle der så gerne være afledt økonomisk vækst og beskæftigelse.

Ordstyrer:Ja, og til sidst, mig selv sagde hunden.

Jeg vil lige spørge Jørgen Rosted; hvad er karakteristisk for de styrkepositioner, som vi har på det miljøteknologiske område? Man kan sige, at hvad er miljøteknologi i virkeligheden, fordi det er jo en bred vifte af teknologier, som sættes ind på et bestemt område for at løse et bestemt problem for at reduceremiljøbelastningen, og hvad er det, der karakteriserer de styrkepositioner, vi har?

Ordstyrer:Og så starter vi samme rækkefølge. Bo Normander, værsgo.

Bo Normander:Jo tak. Jeg fik et spørgsmål fra Steen Gade om, at altså i mit oplæg, der har jeg ligesom, eller det er blevetafgrænset til danske miljøproblemer, eller hvad man skal sige, miljøudfordringer i Danmark.

Og det er helt rigtigt, som Steen Gade siger, at hvad med den globale vinkel, og det er jo et helt kapitelfor sig. Der findes faktisk et kapitel i miljøtilstandsrapporten om den globale vinkel, fordi at Danmarksmiljøpåvirkninger, og den sammenhæng, den er jo blevet global, men det har jeg altså så ikke, det er etvigtigt aspekt for sådan ligesom at sige det kort, så kan man sige, at der er sådan en generel global trend, eller hvad man skal sige, om at den forurenede produktion flytter fra landene til nord til landene i syd, og vi kender det f.eks. inden for elektronikproduktion, at engang producerede vi fjernsyn i Danmark, mennu er al elektronikproduktion, det foregår i Asien, i Kina og i Indien osv.

Så hele den der, altså hele den der, at produktionen og den forurenende produktion flytter ud. Det er også et enormt vigtigt aspekt, som jeg så bare ikke har berørt i det her oplæg. Altså at Danmark har eteller andet form for økologisk fodspor uden for landets grænser.

Så hvis vi ser på, hvad for nogle miljøudfordringer er der globalt, så kan man sige, at jeg nævnte detmed, hvad er det det hedder, med energiforbruget eller med klimaforandringer, og det er jo også den glo-bale igen, og der er det med transporten. Ønsket om, at vi skal kunne rejse jorden rundt og rejse mere ogmere, det er et globalt ønske, så det stigende transportbehov, det er også et globalt problem. Så man kansige, at det er også meget relevant for, hvis man ser de globale markeder eller potentialer for miljøtekno-logi. Det med presset på naturen, det er så måske så lidt noget andet, at det er lidt specielt, at vi i Dan-mark har landbrug på den måde osv. Men ellers så er det, kan man sige, at nogle af de miljøudfordringer,vi har her i Danmark, det er jo faktisk nogle af de samme, som der er globalt. Ja.

Ordstyrer: Ja, tak for det. Og så er det Jørgen Rosted. Værsgo.

Jørgen Rosted:Ja. Det første spørgsmål fra Steen Gade om at afprøve nye teknologier: Vi har ikke undersøgt det tilbunds. Vi har spurgt, hvad der var vigtigt, og så har mange virksomheder sagt, at det der det kom meget højt op, faktisk det næstvigtigste efter reguleringen.

Vi har så interviewet de områder, vi udpegede, og de har så givet eksempler på, hvad det er for nogle testmuligheder, der er helt afgørende for dem. Men f.eks. hvis du skal lave en ny, udvikle en helt ny tek-nologi til at gøre spildevand til rent drikkevand, ikke måske fordi vi vil bruge den teknologi i Danmark,men på eksportmarkederne. Så bliver du nødt til at afprøve det i Danmark, og det mener virksomhedenkun kan lade sig gøre i samarbejde med offentlige vandrensningsanlæg for at give et eksempel, og det erdet mest strategiske afgørende faktor for at udvikle det. Og man kan heller ikke sælge det, hvis de ikkekan komme og se, at det virker i Danmark og tale med danske myndigheder om det og sådan noget.

32

EU, ja, det nævnte jeg ikke, men det er klart, at regulering er utrolig vigtig. Det med at sætte standar-der og alt det der, have målene og sætte standarderne for at nå målene, er utrolig vigtige. Det er virksom-hederne helt enige om, og det er jo et problem at gøre det i et lille land. Det bliver nødt til at være EU, ogher har EU en kæmpe rolle at spille. Men også det med at opbygge viden og dele viden med virksomhe-derne for at få udviklet nye teknologier, har EU en opgave spille, som jeg mener, de forsømmer. Hvis mansammenligner USA's strategiske forskningsprogrammer, og den måde de spiller sammen med erhvervs-livet for at lave nye teknologier med EU, så er det jo en katastrofe, så dilettantisk det er i EU, men det sag-de jeg ikke noget om.

Vindmøllens styrkeposition. Det er en lang, lang historie. Jeg kan kun sige, at vi har gengivet noget forskningshalløj i vores rapport, og det kan jeg slet ikke komme ind på nu, med den tid der er. Jeg kan kun sige, og det er for at provokere Ulrik Jørgensen, jeg kan kun sige, at omkring vindmøller, da brugte USAhundrede gange mere end Danmark, men de brugte dem til nogle tåbelige støtteordninger, og det under-streger for mig, at det der med gammeldags støtte, det kommer man ingen vegne med. Vi støttede ogsåvindmøllerne, men det var ikke, jeg mener ikke, de subsidier var afgørende. Jeg mener, det var regulerin-gen og netværket og samspillet og testene på Risø og alt det der. Men det er en lang, lang, lang forklaring.

Til allersidst. Hvad der karakteriserer styrkepositionerne. Det er et sværere spørgsmål, end jeg kansvare på. Jeg kan kun sige, at det er i hvert fald ikke teknologien. Det er vidt forskellige teknologier, derhar skabt styrkepositioner, og den måde, de er karakteriseret på hos os, det er jo sådan lidt tautologisk?,for det er jo sådan, vi har defineret det. En styrkeposition hos os er, at man er blandt verdens tre førende, erhvervsmæssigt. At man simpelthen er markedets ledende og har en teknologi, der er den bedste, og det kræver også, at man har de største ressourcer til at lave den. Så det blev lige lidt tautologisk, og det er detder karakteriserer de tre styringspositioner. De er simpelthen verdens førende inden for sit område. Tak.

Ordstyrer:Og sidste er Ulrik Jørgensen. Værsgo.

Ulrik Jørgensen:Ja. Jeg vil først svare på spørgsmålet. Hvad har fungeret. Der er jeg helt enig med Rosted.

Den amerikanske forskningsindsats på vindmølleområdet fungerede ikke. Det gjorde den danskeheller ikke. Der var tale om en fokusering på ikke innovation eller teknologiudvikling. Der var tale om enfokusering på, at man troede, at videninstitutionerne kunne løfte opgaven, uden at man havde praksis ogindustrien med. Så det er rigtigt. Den slags ting fungerer ikke, og så kan man hælde en masse penge for-kert ud, men jeg vil nu komme til nogle af dem, som virkede.

Renere teknologiindsatsen i Danmark havde faktisk en ganske omfattende effekt. Noget af effektener ikke helt hentet ind, fordi man ikke fulgte det op reguleringsmæssigt, men der var faktisk en fantastiskmasse gode innovationer ud af den regulering, undskyld, ud af de støtteordninger, vi lavede der. Det varsmå støtteordninger. Det var slet ikke de der store programsatsninger. Det var små støtteordninger, mende var fokuseret, og de førte faktisk til en lang række forbedringer. Det er et eksempel på noget, der virke-de.

Markedsordningerne, som understøttede udviklingen af vindmøllebranchen, har fungeret. Det vilsige faste købsaftaler, så det var muligt for investorer, også mindre investorer at gå ind og gøre noget. Detvirkede faktisk i lang tid, indtil man blev lidt ligegyldig i sin adfærd og holdt op med at regulere priserne,efter hvordan markedet udviklede sig. Det skete her engang i slutningen af 1990'erne, og fra det øjeblik af, da virkede det ikke længere. Men indtil da der virkede det faktisk fantastisk godt det instrument, manhavde der.

Så er der miljømærkning. Specielt energimærkningen har virket fantastisk godt. Skrap energimærk-ning er en måde at fremme udvikling på inden for områder, hvor det ellers er svært at komme i clinchmed et marked.Og den femte jeg vil nævne, det er faktisk byggesektorens regulering og de marginale støtteordninger,men trods alt støtteordninger, der har været der. Det har været effektivt.

33

Vi fik nedbragt den danske forbrug af fossile brændstoffer til bygningsopvarmning ganske radikalt. Hvisbare USA havde gjort det samme, så havde vi stået i en anden situation i dag. Desværre lykkedes det ikke at få gennemført samme program i USA, selv om det lå i skufferne hos de folk, der var ansvarlige for atlave den slags ting, men det røg politisk. Vi kan være glade for, at vi fik gjort det i Danmark. Så der har vialtså fem typer af ordninger, der har virket. Det er dem, vi kan lære af.

Så er spørgsmålet om EU. Og jeg vil bare sige, jeg mener, EU og reguleringen i EU er fantastisk vigtig.Problemet er, at EU taler med to tunger. På miljøområdet er der ingen tvivl om, at EU i dag på mange om-råder er førende, men man har samtidig en række indsatser, f.eks. omkring liberalisering, som modvirkernoget af det, som man egentlig gerne vil gennemføre på miljøområdet. Og de to ting er en kamp i EU. Deter ikke synligt nok i vores debat og heller i den politiske debat, at der faktisk ikke er, om man så må sige, samstemthed i en række af de ting, der sker i EU.

En væsentlig indsats kunne handle om, at få de her forskellige områder i EU's politik bedre samstemt.Og det sidste skal jeg gøre meget kort. Højteknologi fører ikke i sig selv til bedre løsninger. Det er et

synspunkt, som er ret godt begrundet i en undersøgelse, vi har lavet for Miljøstyrelsen omkring i nogetder hedder "Det grønne teknologiske fremsyn", hvor vi ser på bioteknologi, IT og nanoteknologi, og poin-ten er, at der er masser af potentialer.

Men det at realisere disse miljøteknologiske potentialer i de her højteknologier kommer ikke af bare at hælde penge i forskning inden for de her højteknologiske områder. Det må nødvendigvis følges op afdet bredere sæt af instrumenter, det jeg kaldte orkestrets partitur før, som man faktisk også kræver, at demiljøteknologiske potentialer bliver indfriet.

Der er masser af potentialer på IT området, som i dag ikke bliver indfriet, hverken energimæssigteller effektiviseringsmæssigt, simpelthen fordi der ikke er tilstrækkelig bevågenhed på at opnå de herresultater, og det viser sig meget tydeligt med en række af de industriseminarer og andet, der har væretgennemført i det fremsyn, så det, jeg vil stoppe med det og henvise til, at det står både i høringsnotatether og i selve rapporten.

Ordstyrer:Ja, tak til det første ekspertpanel. Jeg skal bede jer om at blive siddende og giver ordet til miljøministeren. Værsgo.

Connie Hedegaard (KF, Miljøminister):

Ja, tak for det. Det har været interessant at sidde og høre den del af det, jeg har haft lejlighed til at høre.Og allerførst, tak til Miljø og Planlægningsudvalget for initiativet til høringen her, fordi jeg tager det

som et udtryk for, at den enighed, vi havde sidste år med Per Clausen som undtagelse som undtagelse,men foranlediget af SF's forespørgsel om globalisering, kom der jo en enighed om en dagsorden, hvor viligesom sætter fokus på det her med at nu få lavet en miljøteknologisk handlingsplan. Det er vi også ifuld gang med. Det er også i forlængelse af regeringsgrundlaget fra februar sidste år, hvor vi jo sagde, at viville sætte fokus på grøn teknologi, og det er i forlængelse af stats og regeringschefernes topmøde i martssidste år, hvor jo alle EU lande også blev ligesom forpligtet til at skulle komme med en plan for miljøtek-nologi.

Så den sidder vi og arbejder med, og det er jo sådan både godt og skidt med den her timing i høringen.Det er godt i den forstand, at alt, hvad der bliver sagt her i dag, kan nå at komme med ind i de overvejel-ser, vi sidder med, det siger jeg også som en forpligtelse til dem, der tager ordet. Alle gode forslag er megetvelkomne.

Det gør det også så lidt akavet for mig, for nogle af de ting, vi sidder med, er det jo sådan lidt håbløstat sådan komme med stykvis til dels, for derfor bliver mine ting en anelse overordnede, og det håber jeg I vil have respekt for. Vi sidder faktisk og arbejder temmelig grundigt med en egentlig handlingsplan, somvi præsenterer her i løbet af ikke så mange uger.

34

For mig da er det jo indlysende, at vi har at gøre med en win win situation. Jeg er enig med det, der låi Steen Gades spørgsmål lige før om, at det er jo ikke kun et spørgsmål om, at Danmark har nogle miljø-problemer, der skal løses. Det er i høj grad et spørgsmål om, at verden har nogle miljøproblemer og noglevoksende miljøproblemer, som skal løses, og vi kan se, at Danmark har nogle styrkepositioner inden fornogle af de felter, og derfor er det helt logisk, at vi kan gå ind med noget af det, vi kan, bidrage til at mind-ske verdens miljøproblemer, samtidig skabe vækst og udvikling og job i Danmark. Selv på alle måder børdet her have høj prioritet.

Og jeg kan jo også se, at sådan sker det jo, når en debat har kørt et stykke tid, så begynder flere ogflere ligesom også at tilslutte sig det spor, og jeg kan i hvert fald glæde mig over, at det sidste nummer af DI Business har miljø og energiteknologi som tema, eksporteventyr for miljø og energiteknologi, og detblandt andet har hæftet sig ved det, som vi jo er en del, som har hæftet os ved, at inden for de sidste 10 år,der har vores eksport på det her felt faktisk fordoblet sig fra omkring 17 mia. til 34 mia.

Så vi taler ikke kun sådan noget om noget, der sådan er meget grønt eller miljøfreakagtigt. Det er faktisk noget, der har rigtig store perspektiver også for dansk erhvervsliv og for dansk økonomi.

I har allerede hørt om en del af det, der er knyttet til den miljøteknologiske handlingsplan, det er det, Rosted har fortalt om, kortlægning af styrkepositioner, og jeg er enig i det med, at det handler jo om den strategiske satsning. Det handler ikke om, at vi ikke stadig væk skal gøre alle de små ting, vi er gode til, at den her mand-konevirksomhed, som vi har en eller anden helt speciel affaldsløsning, som de kan ekspor-tere, det skal de selvfølgelig blive ved med, men det handler om, om vi skal prøve at have nogle størrestrategiske satsninger, hvor jeg må sige, at jeg var forbavset over - efter at være tiltrådt som miljøminister- at finde ud af på nogle af her felter, hvor lidt aktørerne taler med hinanden. Jeg lavede et roundtable ombl.a. landbrug og landbrugsteknologi,hvor det var, som om det var, jeg ved, der er nogle her i dag, der også deltog i det, det var, som om det varen eyeopener for nogle af dem, der var til stede, at hov, sidder de derovre i Viborg og laver det, som jegegentlig også er i gang med, og sidder de der på den forskningsinstitution og er i gang med dette ellerhint. Altså bare det at få bragt aktørerne, de offentlige, de private virksomheder, udviklerne, dem medden gode idé osv., få bragt dem alle sammen sammen, at det havde i sig selv en betydning for det område,og det skal vi have meget mere af, bl.a. altså øget dialog på tværs af sådan de forskellige sektorer.

De initiativer, der kommer, det er i den miljøteknologiske handlingsplan, det er ikke sådan et appen-diks, der sådan lever sit helt eget liv i regeringen. Det ligger også i naturlig forlængelse af regeringensarbejde med en samlet strategi, der jo skal gøre Danmark til et førende vækst , viden og iværksættersam-fund, som bedst muligt kan håndtere de udfordringer, som globaliseringen bredt stiller Danmark over for.

Det tror jeg er vigtigt at sige også i dag, hvor vi selvfølgelig meget sådan snævert fokuserer på miljø-teknologi, men at sige, at miljøeffektivt teknologi, det er ikke et isoleret reservat eller en særlig sektor,hverken som markedsplads, som arbejdsplads eller som videnområde. Det er en dynamisk komponent idet samlede danske innovationssystem, og der er overalt der en meget høj grad af samspil med udlandet.

Det kan bl.a. bekræftes i et par dugfriske strategier for fremtidens danske forsknings- og innovations-indsats. For et par uger siden fremlagde det rådgivende forskningsudvalg for fødevarer, bioteknologiskforskningsstrategi for nonfood og foder under overskriften »Værditilvækst og et bedre miljø«. Tilsvarendearbejder Det Rådgivende Energiforskningsudvalg med en ny strategi for energiforskningen, hvor klima-indsatsen er et centralt element, og det er bare to aktuelle udtryk for den rolle, som miljøindsatsen spillerfor dansk forskning og for dansk udvikling.

Jeg mener ikke, der er tvivl om, at energisektoren og landbrugssektoren har sat sig for at komme ispidsen, når det gælder at levere nogle teknologiske bidrag til miljøindsatsen.

Man kan også se, at miljøeffektiv teknologi på forskellige måder indgår i 5 10 pct. af den offentligefinansierede forskning, og det går også rigtig godt for mange danske virksomheder, der producerer ogsælger miljøeffektiv teknologi. Jeg nævnte før, at det her tal, med at eksporten på det felt er fordoblet tilnu omkring 34 35 mia. kr. Der er mindst 420 danske virksomheder med tilsammen 60.000 ansatte, derbetragter sig selv som miljøvirksomheder. Så det er altså ved at vokse ud over at være sådan en lille sær-lig niche.

35

Som jeg indledte med at sige: De miljøudfordringer, som det globale samfund står over for i de kom-mende år, det gør teknologisk innovation til en helt nødvendig prioritering. Det kræver ... Nu tiden løber også for ordstyreren her osv., så derfor kan jeg gøre det ret kort, men bare sige:

Man kan jo ... ligegyldigt hvorhen i verden vi ser, da kan vi bare konstatere, at faktum, at vi går fra atvære 6 mia. mennesker til at være 9 mia. mennesker på kloden i 2050. Vi går fra i dag lever 3 mia. menne-sker i byer. Om ikke så længe lever 6 mia. mennesker i byer. Enhver kan se, hvad det giver for nogle ud-fordringer for vand, for affald, for energiforsyning. Det er strategisk interessant, det er sikkerhedspolitiskinteressant, det er miljømæssigt interessant, det er på alle leder og kanter interessant, og her har Dan-mark altså noget at byde på.

Der mener jeg jo, at vi har vist i Danmark, at vi er gode til det her. Det er ikke bare noget, vi taler om. Det er også derfor, der bliver lyttet, når vi kommer med løsninger og forslag internationalt. Vi har f.eks.vist, at vi har kunnet fordoble det danske bruttonationalprodukt uden at øge i særlig grad energiforbru-get. Vi har altså vist, at vi er i stand til også selv at levere nogle løsninger.

Vi ved også, at med klimaudfordringer, og den er jo et af omdrejningspunkterne her, der står verdenaltså også over for en temmelig bunden opgave. Hvis vi skal holde os inden for det 2 graders mål, somFN's klimapanel anbefaler og siger først, altså, derefter da bliver det i hvert fald en irreversibel problema-tisk udvikling, ja, så har verden travlt med at finde nogle andre energi ... nogle andre måder at løse ener-giforsyningsproblemerne på.

Og derfor er vi nødt til at sige, at det er en bunden opgave at bevæge os væk fra brugen af fossilebrændsler. Det er ikke sådan noget, der kommer af sig selv. Der er jeg enig i, at det her med politiske mål,det er en ret vigtig drivkraft. Det er i øvrigt også derfor, Kyoto er et godt instrument, fordi der har man jo netop målene inde som et centralt omdrejningspunkt. Det er ikke bare hensigtserklæringer, men der er målet inde som en drivkraft.

Det er klart, at der ligger en stor teknologisk udfordring foran os. Samtidig med at vi arbejder på atudvikle og udbrede nye energiløsninger, må vi gøre anvendelsen af fossile energikilder mindre forure-nende, men også der er Danmark jo faktisk med i front.

Energieffektivisering er også et vigtigt led i det, og det er vel nok det område, hvor vi hurtigst kan opnå resultater. Energieffektivitet står som bekendt højt på EU's dagsorden, og det er jo lykkeligt forDanmark, at det er et af de områder, hvor vores virksomheder har allermest at byde på og også er kendtfor at være temmelig langt fremme i skoene. Lad mig bare give et par eksempler:

Hvert år sender Danfoss f.eks. omkring 450.000 frekvensomformere til kunder over hele verden, hvil-ket medfører energibesparelser svarende til ca. 6 pct. af Danmarks årlige elektricitetsforbrug.

Grundfos har udviklet en ny energieffektiv pumpe, som kun bruger en sjettedel af den energi, som tilsvarende konventionelle pumper bruger, og Grundfos har fortalt mig, at hvis den pumpe, det var den,der blev brugt, når alle andre pumper udskiftes, ja, så ville verdens energiforbrug falde med 1 pct. Jegnævner det bare som sådan ét tankevækkende eksempel på, at vi altså har noget at byde på, der også kan mærkes som andet end bare nogle små danske krusninger.

Novezymes har udviklet et vaskeenzym, der gør det muligt at sænke vasketemperaturen fra 40 til 30grader, uden at reducere vaskeevnen. Herved kan bare EU spare, hvad der svarer til elproduktionen fra trekernekraftværker.

Der er også et stort potentiale i udvikling og udbredelse af alternativ energiproduktion. For vindener-gien forventer internationale energiagenturer en fordobling af de globale investeringer frem mod 2010,svarende til en årlig vækst på 20 pct. og et samlet marked på 127 mia. kr. om bare 4 år, altså det er jo etfelt, hvor det betyder noget at være verdens ledende.

Alene Kina har besluttet at investere ca. 1.000 mia. kr. i miljø- og energieffektive teknologier over denæste 15 år, hvoraf en betydelig del går til vedvarende energi. Altså, det er jo nogle svimlende tal, men det viser altså også, at her er virkelig nogle potentialer.

Også fødevareproduktionen skal øges kraftigt for at brødføde den voksende befolkning. Velstands-stigning i den tredje verden vil samtidig øge efterspørgslen. Man forventer, at verdens husdyrproduktion

36

vil vokse med et sted mellem 0,5 pct. og 2,5 pct. om året frem mod 2025, og ikke overraskende vil det værehurtigst i Indien og Kina.

Ligesom vi har set det herhjemme, så vil der ske en stadig voldsommere koncentration af produktio-nen. Vi vil se færre bedrifter, større bedrifter i bestemte regioner, og det vil kræve en målrettet indsats atundgå, at det så resulterer i en massiv belastning af vandet med næringsstoffer i de områder.

Iltsvind og plumret vand, det er altså ikke kun et problem i Danmark, det er et problem i alle de om-råder i verden, som har stor befolkningstæthed og intensivt landbrug. Den store koncentration af bedrif-terne, som vi har set i de seneste år, vil fortsætte med uformindsket styrke, bl.a. på grund af presset fra det globale marked. Og det er efterhånden klart for alle, tror jeg, at en fortsat udvikling af den danskesvineproduktion, ja, det forudsætter altså nye fodersammensætninger, bedre håndtering af gyllen og enmålrettet indsats mod lugtproblemer.

Det er også baggrunden for mit initiativ omkring stramning af miljøregulering for landbruget. Jegtror, at der er nogen, der tror, det sådan er en straffeekspedition mod landbruget. Det er det ikke, men deter simpelt hen en nødvendighed, og så er det et eksempel på det, der også spillede en rolle før i debatten,nemlig at der er en sammenhæng mellem, om man stiller nogle politiske krav, som så presser en udvik-ling frem, og som også giver en efterspørgsel på hjemmemarkedet efter nogle teknologiske løsninger,som så siden kan gå ud og blive til eksportmuligheder.

Jeg tror altså, det er meget, meget vigtigt at se de der sammenhænge. Det betyder ikke, at vi ikke somhovedregel skal sørge for, at det er EU regulering, det er det jo også langt de fleste gange, men der kanaltså være situationer, hvor vi har nogle særlige problemer, og det har vi f.eks. på grund af det megetintensive landbrug, hvor det så også kræver nogle særlige politiske reguleringer i Danmark.

I må undskylde min noget raspende stemme, i går kunne jeg næsten ingenting sige, nu kan jeg da sige lidt mere, men jeg beklager, det er træls at høre på.

Men der er altså mange nye løsninger, som er ved at være kommercielle og modne til markedsføring,og jeg vil gerne frem til en miljøregulering af landbruget, der fremmer efterspørgslen af de her løsninger,som giver nogle incitamenter til at gå om bord i dem. Det handler om at få det gjort attraktivt at udvikleog afsætte effektive miljøeffektive landbrugsteknologier.

Handelshøjskolen i Århus har opgjort, at det globale marked for teknologi til håndtering af husdyr-gødning er på mindst 750 mia. kr., så også der er det altså betydelige eksportmuligheder for dem, derforstår at kende deres besøgelsestid og satse på de områder i tide.

Dens undersøgelse viser i øvrigt også, at vi i Danmark allerede har de fornødne kompetencer til at slå igennem internationalt på markedet for miljøeffektive landbrugsteknologier.

Hvis vi går til et andet område, ifølge FN er forurenet vand og dårlige sanitære forhold hver dag årsagtil, at 6.000 mennesker dør en for tidlig død- det var altså ikke år, det var hver dag.

Et af FN's vigtigste mål, det er for at halvere den andel af verdens befolkning, der har adgang til rentvand og basal sanitet inden 2015, det er et af de her årtusindmål, og det er en kæmpe opgave, for det be-tyder, at der hver eneste dag i de næste 10 år skal etableres vandforsyning til 200.000 mennesker og spil-devandshåndtering til 400.000 mennesker, igen hver dag.

I mange regioner er vandressourcerne allerede alvorligt truede af forurening, og overudnyttelse imange regioner, og vandforbruget stiger fortsat, hurtigst i byerne og især i Asien.

Det stiller så bl.a. krav om nye renseteknologier, vi hørte lige lidt om det før, Rosted nævnte det, sådet rensede spildevand kan genanvendes til at effektivisere vandanvendelsen og reducere forbruget og til at overvåge og styre vandkvalitet og flow i det samlede vandsystem.

Her kan moderne vandteknologi yde et afgørende bidrag til et mere rent vandmiljø i og omkringbyerne. Det er et velfærdsgode, der investeres mange penge i. Det gør vi i hvert fald i vores del af verden.Bare tag som eksempel Københavns Kommune, de har f.eks. sat sig den ambitiøse målsætning, at kom-munens vandområder mindst skal have badevandskvalitet, og kommunen har sat 800 900 mio. kr. af til at finansiere de nødvendige tekniske anlæg, fra underjordiske overløbsbassiner til avanceret måleudstyrog computermodeller, der løbende overvåger vandkvaliteten. Det er jo et eksempel på, hvad det offentlige

37

kan gøre, og det er der så andre, der kan eventuelt få glæde ved at gå og lave det samarbejde, der blevnævnt før, mellem privat og offentlig.

De globale investeringer i vandsektoren forventes at vokse fra 470 mia. kr. i 1995 til ettusinde og, ja,jeg kan næsten ikke sige så store tal, 1.140 mia. kr. i 2025. Der er heller ikke nogen af jer, der begriber dem,men det er ganske meget.

Med vores eksport på knap 5 mia. kr., så fylder Danmark jo ikke ret meget på det marked, men også her er der altså et enormt potentiale, og vi har faktisk fordoblet vores eksport over 5 år, og jeg kan bare sige, at der er jo ikke ret mange erhvervsområder, om hvilke man kan sige det.

Alt i alt tror jeg altså roligt, man kan sige, at danske virksomheder er nået ganske langt med miljøef-fektiv teknologi. De står godt rustet til at bidrage til løsning af de globale miljøudfordringer, der vil stille betydelige krav til ny teknologi- problemer, som der må og skal findes en løsning på, og hvor markedetfor miljøeffektiv teknologi derfor fortsat vil vokse.

Vi har allerede på nuværende tidspunkt et fornuftigt udgangspunkt for at pege på, hvor og hvordanfremtidens miljøindsats kommer til at forme sig, og som sagt, mener jeg også, vi har nogle erfaringer. Deter jo ikke sådan, at miljøteknologi først er noget, vi er begyndt at snakke om sådan lige her for ganskenylig. Det har vi faktisk i 20 30 år rigtig fine erfaringer med.

Det er derfor en væsentlig politisk opgaver herhjemme at lægge vores forskningspolitik sådan tilrette, at miljøeffektiv teknologi får gode innovationsmuligheder, og at vores miljøregulering giver stabile rammer og skaber de rette incitamenter til at finde nye løsninger.

Jeg har over de sidste par måneder haft lejlighed til at besøge bl.a. Polen, Kroatien og Bulgarien, for ligesom at sætte fokus på det her med miljøteknologi, og der også talt med ganske mange virksomheder, også om hvad det er for nogle barrierer eller problemer, de møder. Og der må jeg sige, at der er det jo afgø-rende vigtigt, at der er et fornuftigt samspil mellem den politiske regulering og så det, at der står nogleprodukter, der er ved at være klar til markedet.

Den politiske regulering skal være der, sådan at efterspørgslen efter produktet kommer. Der er for mange eksempler på, at det samspil ikke er der, og jeg vil også opfordre til i dag, at hvis der er nogen, derhar flere konkrete eksempler, så kom med dem. Vi behøver ikke alle sammen at sige dem herfra i dag, men der er skrivere, oldermænd og drenge og kvinder og sådan noget til stede fra Miljøstyrelsen, der me-get gerne modtager gode bud.

Vi skal for miljøregulering og miljøteknologi til at gå hånd i hånd. Vi kender de gode eksempler. Vihar f.eks. set det med bly, hvor vores udfasning har givet stødet til en udvikling af et nyt tagdækningsma-teriale, aluminium og plast, som så kan erstatte tidligere tiders blytækning. Det er bare et eksempel, lille eksempel, men der er sikkert mange andre. Jeg ved f.eks., at Grundfos irigtig lang tid havde en ny pumpe klar, det hjalp bare ikke så meget, for den politiske regulering var derikke, den måtte de vente i 10 år på, og der var i øvrigt heller ikke en vvs mand i Danmark, der vidste nogetom, hvad forskellen var, og derfor kom der bare ikke efterspørgsel efter et nyt energibesparende produkt.

Det er den slags barrierer, man skulle synes det var relativt enkelt at fjerne. Jeg er god klar over, at deter nemmere at beslutte sig for det end at føre det ud i praksis, men dog.

De politiske beslutninger om miljøregulering, de bliver jo truffet med sådan en vis usikkerhed om deteknologiske muligheder. Vi ved alle sammen, hvad der ligger klar i butikkerne lige nu, men vi er ofte påHerrens mark, når det gælder mulighederne på bare lidt længere sigt. Her tror jeg vi skal blive bedre til attrække på forskernes og virksomhederne viden om de løsninger, de har på tegnebrættet, og vi skal givevirksomhederne bedre muligheder for at demonstrere og afprøve nye løsninger.

Derfor vil jeg også gerne følge op bl.a. med nogle flere roundtables. Jeg tror, at når vi får identificeretnogle af de her styrkepositioner, kan se, hvor der er nogle ting, vi kunne dyrke sammen i fællesskab, så erdet vigtigt, at der er nogen, der er omdrejningspunkt for at få sat disse mennesker sammen og udveksleerfaringer, og den rolle vil vi i hvert fald gerne påtage os i Miljøministeriet.

Jeg vil derfor afslutte mit indlæg med nogle spørgsmål til, hvordan vi efter jeres opfattelse kan for-bedre dialogen mellem forskning, virksomheder, miljøpolitikerne om det her med at udvikle miljøeffek-tiv teknologi. Jeg vil gerne opfordre til, at man kommer med de konkrete eksempler på: Hvor er

38

barriererne, hvad er det, vi skal have fjernet, hvad er det for incitamenter, der er brug for, hvordan kan vilette vejen fra idé til marked? Det bliver der jo talt om i en uendelighed, at det er der, en af de rigtig storebarrierer er: Er der nogen, der har nogle bud på, hvad der konkret skal til for at få fjernet de barrierer? Oghvad har I af ideer fra jeres erfaringer i udlandet, som vi bør arbejde videre med? Jeg ved også, at de, dervar med Energiudvalget i Kina for nylig, så nogle ting der. Det kan også være, det afkaster nogle merekonkrete bud.

Jeg ser i hvert fald frem til at høre de synspunkter, der kommer frem i dag, men desværre har jeg, somdet lidt for tit er tilfældet for en minister, ikke lejlighed til at sidde her hele dagen, men som sagt, der erfolk, der skriver de gode ideer ned, så i skal i hvert fald ikke af den grund holde her tilbage. Og som sagt, iløbet af dette forår, så kommer regeringen med en miljøteknologisk handlingsplan, som der stadig væk ermulighed for at påvirke med alle mulige gode konkrete ideer, så værsgo, og tak for ordet.

Ordstyrer:Ja, tak til miljøministeren, og vi haster til session nummer to, og jeg skal bede panelerne om at bytte ud, og den første, det professor Peter Karnøe: Miljøteknologiske udviklingsveje med baggrund i erfaringer fraudviklingen af energiteknologier. Og hvis Peter Karnøe vil indtage talerstolen, så værsgo.

Peter Karnøe (professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS):

Ja, tak for invitationen til denne vigtige interessant høringsdag. Jeg vil straks gå i gang med mit emne,som jo handler om, hvordan vi kan lære at få nogle gode ideer til at styrke nogle miljøteknologiske udvik-lingsveje på baggrund af det, vi har lært fra udvikling af energiteknologier, herunder vindkraft. Jeg harisær arbejdet med vindkraft, og det vil mit indlæg også afspejle.

Jeg har sådan en overskrift, der hedder »Opskrift på den globale succes i miljøteknologiske innovati-oner«, og så står der »Held og forstand i entreprenørskab og regulering«. Og det tror jeg er en meget vigtigpointe, at der er en masse held, men der er også en hel masse forstand i spil i det her område. Og så er deren vigtig pointe omkring forstanden. Hvornår er det, forstanden er klar nok til at kunne lave de rigtigereguleringer? Der vil jeg tro, at vi er nødt til at betjene os af en læringsmetafor, vi er nødt til at lære os vejind i nogle af de her nye områder, fordi vi ikke har ret meget viden, når vi starter, men vi bliver klogere,efterhånden som vi begynder at arbejde med området og får nogle resultater. Det vil jeg håbe bliver enpointe af det, jeg vil komme ind på omkring vindmølleindustrien.

Mange har jo viden og meninger om vindmølleindustriens udvikling, og selv om der er variationer iden her udlægning, så tror jeg, at der er stor enighed om, at det er blevet til meget mere, end vi troede, ogat der ikke er nogen simpel og sikker formel på succes, når man involverer sig teknologiske og markeds-mæssig nyskabelse.

Mange ting skal galde i hak, som jeg har peget på i det indlæg, der trykt, og at falde i hak, det er altsånoget med, at nogle betingelser understøtter hinanden, således at det, man kan sige, den teknologiskelæringskurve, den får fart på, så teknologien, den udvikler sig og bliver performancemæssigt, prismæs-sigt bedre end andre.

Men det, som er svært, det er, at den teknologiske læringskurve, det er en effekt af et udviklingsmiljø,som man har skabt, og ikke en forklaring i sig selv, så lærekurven, det er en registrering af, hvad der skermed teknologier, når man giver dem et godt udviklingsmiljø, men ikke en forklaring i sig selv op nogetsom helst, men sådan nogle vil vi gerne skabe, det er den ene udfordring. Og den anden udfordring er så at skabe dem på en måde, så vi er i stand til at løbe fra dem eller hurtigere end de konkurrenter, vi er oppeimod. Så det er usikkerheden.

Hvis vi ser på lande som USA og Holland og England, så kom de ikke så godt i vej med deres satsnin-ger på vindkraft, som vi gjorde. Det kan vi ikke komme ind på her i dag, om hvorfor det skete.

Men i hvert fald vil jeg sige, at den danske udvikling har været kendetegnet ved en godt kombinationaf held og forstand i entreprenørskab og offentlig regulering, og det er lykkedes så godt, at Danfoss' direk-

39

tør, Jørgen Mads Clausen i januar 2004, sagde til Jyllands Posten, at modellen med kombination af subsi-dier til købere og forskning, som støtter virksomheder i et nyt industriområde som vindmølleområdet,må vejen frem for en ny dansk innovationspolitik, og det er jeg sådan set enig i, men derfor er der ikke nogen sikkerhed for succes alligevel.

Jeg vil prøve lige at hæfte mig ved nogle generelle konklusioner omkring det her vindmølleområde:Held og forstand skal vi huske at holde op og set dem sammen. Den første overskrift, jeg har, den

hedder »at skabe udviklingsmæssige rammebetingelser uden at ramme rigtigt«, og det er jo irriterende,fordi som vi også hører på spørgsmålene herovrefra, vi vil gerne ramme rigtigt lige med det samme. Jegtror, at det er meget svært at ramme rigtigt. Jeg tror, det er meget bedre at tænke på en metafor, der hand-ler om at skabe rammebetingelser og en økologi for nogle aktiviteter, og så understøtte det, der er kom-met i gang, og monitorere dets udvikling frem for at tro, at vi kan sidde med så at sige kompas og kort ogfastlægge lige præcis positionen og koordinaterne for det optimale punkt, der skaber en ny vindmøllein-dustri.

Vindmølleindustrien er jo faktisk et resultat af at skabe udviklingsmæssige rammer uden at rammerigtigt. Hvis vi husker tilbage, vindmøllevirksomhederne og deres vindmøller, de er nu så store, at derikke er mange, der kan huske, hvor små og undseelige, de var, både virksomhederne og vindmøllerne. De var industri , miljø- og energipolitisk usynlige for de fleste, men virkemiddelmæssigt var markedssubsi-dierne en torn i øjet på mange, men for tilstrækkelig mange var der et potentiale, et potentiale, som manikke engang rigtigt kunne vurdere, fordi teknologien var så uudviklet og vi ikke vidste ret meget om det-et potentiale, som et politisk flertal af forskellige grunde bakkede op omkring.

Og så kommer det her med at skabe rammebetingelser, uden at ramme rigtigt, fordi det satsnings-område, man havde, det var et forskningsområde, hvor man satsede på en række store virksomheder,som ved at blive koblet sammen med forskning på DTU og Risø skulle skabe den vindmølleteknologi, som skulle blive fremtidens energiteknologi. Men som vi kan se her bagefter, så var det en fejl, og det, dervirkede, det var de små undseelige maskinvirksomheder, som havde kompetencer, som var fuldstændigusynlige på radaren om, hvad vi skal leve af i morgen, men som gennem læreprocesser, gennem at invol-vere sig i udfordringer med teknologi, som så at sige sprængte rammerne for, hvad de kunne, førte tildenne her udvikling. Men vi kan ikke forstå udviklingen uden at forstå vindmøllevirksomhederne i etudviklingsmiljø, som vi har været inde på flere gange i dag.

Udviklingsmiljøet vil jeg komme ind på lige om et øjeblik, men der er en vigtig pointe omkring udvik-lingsmiljøet, og det er, at det ikke har været statisk fra 1980 til 2005. Det er faktisk et, der er blevet opbyg-get, revideret og lavet om og repareret på mange gange. Så støttebetingelserne er blevet revurderet,forpligtelserne for elselskaber og for vindmølleejere er blevet revideret, rettighederne er blevet revideret,så man har hele tiden holdt gang i en dynamisk monitorering af feltet, og det er en meget, meget vigtigpointe omkring det her. Det er ikke noget med bare at sætte et skib i søen og så se, hvor det bliver af, og hvad vinden vender, det handler om så at sige følge med og se på, hvordan søen ser ud.

Så her: at skabe udviklingsmæssige rammebetingelser uden at ramme rigtigt, men alligevel kommerder noget godt ud af det.

Hovedelementerne i den strategiske erhvervsudvikling på området der er det jo så at sige de sædvan-lige. Der var nogle iværksættere, som var vigtige nystartere, men de iværksættere, de kom ikke ud af in-genting. Iværksætterne startede faktisk på vindmølleområdet i eksisterende virksomheder, i hvert faldalle dem, som har overlevet. Der er ikke nogen af de nuværende virksomheder, som er startet så at sigesom en ren iværksætter - de døde, men de var meget, meget vigtige i den her proces.

Nu hørte vi noget om nogle små innovationer rundtomkring, fra bly til plast og aluminium, en trans-formation af kompetencer. Jeg tror, at der måske er en vigtig pointe her, for på vindmølleområdet der vardet som sagt eksisterende virksomheder, som transformerer kendte kompetencer og komponenter til nyeområder, og de klarer sig godt.

Der er et netværk af kompetencer, der aktiveres, som Rosted er inde på, for underleverandører osv.,der et vigtigt element i en konkurrence, der holder dem på tæerne, det er vigtigt at få flere i gang indenfor et område end kun at få en i gang.

40

På vindmølleområdet der var der 20 virksomheder, der havde markedsandel registreret i 1980, og selv om der kun var 5 tilbage, da vi kom hen til 1990, så var de 20 altså vigtige for at holde for at holde de forskellige virksomheder på tæerne.

Så er der et produktivt samspil mellem virksomhedernes problemfelter og den offentlige forskning,og det er en svær og lang ting, men et produktivt samspil her betyder, at det faktisk i vindmølleområdetder var det sådan, at det var virksomhedernes problemer, som definerede forskningsdagsordenen, og ikkeforskningsdagsordenen, der definerede, hvad virksomhederne skulle lave. Det kan vi komme ind på sene-re. Og det er jo Risø og Prøvestationen, som i dag er verdensklasseforskning, udviklet på baggrund af dether.

Så er der den offentlige myndigheders aktive involvering og regulering i området for at skabe mar-kederne, og det har været alfa og omega, og det vil det også være på miljøområdet fremover. Den offentli-ge regulering skabte ikke det hele, men accelererede processer, som var i gang på vindmølleområdet.

Og så er der en femte ting, som man kan sige organisering af dialoger mellem de forskellige aktører ifeltet har også været en meget, meget vigtig ting. Der var jo ikke enighed om, hvad retning man skulle,der var ikke enighed om, hvor man skulle satse henne, der var ikke enighed om ret mange ting der i star-ten af 1980'erne. Men ved at skabe nogle fora, hvor man kom sammen, og hvor man kunne så at sigediskutere tingene, og, uden at det var konfliktfrit, få arbejdet dagsordenen igennem, det var en megetvigtig ting. Så organiseringen af dialoger mellem aktørerne i sådan et felt er meget vigtig.

Den offentlige regulering skal så ikke kun styrke forskning og udvikling, men også forme markeds-dannelsesprocessen, og det er en vigtig pointe. Den offentlige myndigheds regulering skaber nemlig de her kommercielle udviklingsrum og udviklingsmuligheder, og det har på energiområdet og på vindom-rådet været noget af det mest modige og innovative inden for den offentlige regulering.

I 1980, eller i slutningen af 1970'erne, der var der jo det, der hedder en laissez faire industripolitik,man måtte ikke røre ved markedet, man måtte gerne støtte forskning og udvikling, man måtte ikke pille ved det herovre, for det var markedet, det var naturligt, at det kunne noget selv.

Men boligministeriet og energiministeriet, der dukkede op, miljøministeriet, de havde altså en andenopfattelse af, hvad der var relevante knapper at trykke på, og det var meget vigtigt, og det kan man sige, de var forgængere for Porters Cluster-modeller, de gjorde ting for at styrke industriudviklingen, inden detblev rigtig moderne.

Samtidig så har der igennem årene, som Ulrik har været inde på, været en fantastisk evne til atsammentænke hensyn for miljøudvikling, energiproduktion, beskæftigelse og eksport i det her område, så de hensyn, de er blevet lagt sammen i den pakke af offentlig regulering.

Hvis man ser på regulering, så må jeg sige til sidst, at regulering kan ske gennem forskning og udvik-ling, men i vindmølleområdet, der var det ikke kun forskning og udvikling til de store virksomheder, dervar det en hel masse små cigarkasser, som hed produktudviklingsordninger, som satte aktiviteter i gang.

Det er vigtigt at fastsætte målsætninger om reduktioner eller udviklingsmål for et område. I 1981kom der et udviklingsmål, der hed titusind små vindmøller i 1995, eller hvornår det nu var, og det var et vigtigt udviklingsmål, selvom man var klar over, at det ikke var så forpligtende, man kan godt lave mereforpligtende mål- grænseværdier osv. er en ting her.

Så kommer det her med demonstrationsprojekter og muligheder for at afprøve og teste, det er eks-tremt vigtigt, det har været ekstremt vigtigt på vindmølleområdet. Her gik det så meget videre, at man jo støttede køberne til at købe vindmøller meget tidligt, så man kan sige, her var vindmølleindustrien foranMicrosoft, som sender betaversioner på markedet, før de er klar. Det har vi også gjort her, godt hjulpet af støtteordninger, og det var virkelig meget vigtigt for at sætte en lærekurve effekt i gang på vindmølleom-rådet.

Så når man ser på den her kritiske faktor om den offentlige myndigheds regulering, så har vi hørt, deter policy making, der er meget, meget vigtigt ud fra både klyngeforståelsen og ud fra en institutioneltilgang til markedsdannelser, så er det offentlige allerede involveret i at danne markeder.

Og i USA, som vi har sammenlignet med et par gange i dag, der har man jo haft militæret og energi ognu Homeland Security som vigtige både forsknings- og udviklingsudløsere, men også efterspørgere af de

41

produkter, så der har man et cirkulært system, hvor man skaber et marked for noget forskning, man akti-verer i virksomhederne, og derfor skal man ikke være så berøringsangst for det her med markedssiden.

Det betyder ikke, at det er nemt at finde balancepunkterne mellem, hvor man skal begynde at sige, her kan vi begynde at lægge subsidier ind, og her kan vi begynde at lægge afgifter på andre ting, men deter meget vigtigt at arbejde med en form for manipulation af markedskræfterne. Markedet er ikke en na-turlig størrelse, markedet er et rettighedsspil, og det kan man se på energiområdet f.eks., at i dag der talervi om, at eksternaliteter, de fossile brændsler, de har en negativ forringningseffekt, jamen det har de hafti mange år, fordi de har haft tilladelse til det. Nu er det begyndt at irritere mange, så derfor vil vi gernetage de rettigheder fra dem. Men de har jo været betragtet som et frit, naturligt marked. Men det har bare været et sæt af rettigheder, de har haft, til at producere produkter og forurene med nogle metoder, somhar haft nogle forureningseffekter, og dem anholder vi nu. Så der findes markeder af rettigheder, menikke naturlige størrelser.

Så der er en opskrift, og der er mange ting at lære fra vindmølleområdet. Den ene ting, det er held og forstand i entreprenørskab og regulering. Og den anden er at skabe udviklingsmæssige rammebetingel-ser uden at have ambitionen om at ramme rigtigt- altså picking the winner- det er ikke det, men at ska-be gode betingelser for gode effekter. Tak.

Ordstyrer:Ja. Tak til Peter Karnøe. Og så er det jo meget passende, at vi går videre til Risø, Stine Grenå Jensen. Værs-go.

Stine Grenå Jensen (forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø):

Tak skal du have. Og selvom jeg dog er på Risø, vil jeg overhovedet ikke komme ind på vindmølleeventy-ret, eller hvad vi nu har kaldt det indtil nu.

Jeg har fået en titel, der så dejligt omhandler såvel energi, miljø, erhverv og forskning, fire megetstore områder, som også traditionelt måske har hver deres ministerier og hver deres politikker. Så baredet at få sat de her fire ord sammen i én titel og tale om den, det vidner jo i sig selv om, at vi nu er begyndtat prøve at samtænke de her områder og prøve at skabe noget synergieffekt mellem dem, og at de måskeikke længere bliver betragtet som modsætninger. Energi og miljø har jo måske traditionelt været lidt modstandere, fordi energi som regel skaber mange af de miljøproblemer, som man gerne vil behandle.

Et er så, hvad vi gør i Danmark, men jeg vil egentlig godt starte lidt mere globalt og sige, jamen det er et stort problem i EU, og vi skal ikke fokusere på, hvad problemerne er i Danmark, når vi vil tale miljø ogslet ikke, når vi vil inkludere erhverv, hvor eksporten er så vigtig.

Så hvis vi ser på, om EU gør noget, om det batter, om de koordinerer ting, så mener jeg faktisk, at de erbegyndt at gøre det i langt højere grad, end vi lige tror. Og til at vise det er der netop kommet en planomkring sustainable energy fra Generaldirektoratet for Energi og Transport, og bare det at de sætter me-get stor fokus på det her område, vidner netop også om, at de er ikke længere ligeglade med miljø, og deer ikke længere kun fokuseret på liberalisering og andre ting, men at det her miljøområde er vigtigt at fåmed.

Når man så kommer til næste del om, jamen hvad er det så, vi i Danmark kan gøre, og hvad er det, viskal forsøge at gøre inden for det her område, når vi kun taler energi? Så mener jeg, det er vigtigt at starte ud med at sige, som det også er nævnt flere gange, og det er især blevet nævnt som indledning til dagen, hvad er det, vi har gjort, og hvad er det, vi har haft succes med? Og det er, hvis man ser på energi, eksklu-siv transport, at vi har formået at holde et energiniveau konstant trods økonomisk vækst.

Og hvorfor har vi det?Vi har været enormt gode til at effektivisere, både inden for vores produktion- jeg synes, fjernvarme

og kraftvarme er en ting, der er glemt indtil videre i de oplæg, vi har hørt- og samtidig så er der forbrugs-siden, hvor besparelser blandt andet har været nævnt. Men ud over det, så har vi været bedre til også at

42

fokusere på, at vi skal have en lokal produktion af energi, og at det er vigtigt for Danmark som et område isig selv.

Så alle de her erfaringer, der ligger i, at vi kan konstatere, at her har der i hvert fald været noget posi-tivt at bygge på, det giver os ikke alene kompetencer inden for den produktion, som vindmølleeventyret eksempelvis er, men det giver også mulighed inden for andre områder som besparelser i hele ... det kan være husholdning, erhverv og andet og ikke mindst, og det er slet ikke blevet nævnt indtil videre, de sy-stemydelser, vi rent faktisk er begyndt at anvende her i Danmark, og som er en forudsætning for, at al-ting fungerer. Det vil sige, vi har været enormt gode til at huske, at hvis man skal hente noget et sted, så skal man hente det ved at få en samspilseffekt med andre områder.

Hvad giver det os så af væsentlige styrkepositioner, når vi ser fra Danmark og ud i verden?Det giver os en væsentlig erfaring inden for nogle områder, som allerede fungerer i det system, vi har

i Danmark. Det vil sige, at Danmark i sig selv er et innovativt eksperiment for en masse af de ting, som vimåske ser som en naturlig del af vores energisystem og energiforsyning, men som faktisk ikke ude om i verden og heller ikke engang i EU er blevet standard endnu. Så bare dét, hvis vi kan få det ud over landetsgrænser, så er vi allerede nået langt.

Og hvordan kan vi så formå at udnytte de her styrkepositioner, for ét er at have dem, og noget andeter at få dem effektiviseret?

Efter min mening er det kort sagt at udnytte det dynamiske system, som faktisk eksisterer i Dan-mark. Vi er små, men vi alle sammen opdraget til, at vi er ikke nok i os selv, vi er nødt til at snakke mednaboen, vi er nødt til at tale politikere, virksomheder, forskningsinstitutioner. Vi ved godt, at vi er nødt til at tale sammen, vi er måske ikke altid så gode til det, men vi ved, det er en nødvendighed for at få nogetud af det her system.

Så derfor vil jeg godt appellere til, at man ikke taler om at vælge en teknologi, eller at man vil fokuse-re på kun at effektivisere én teknologi eller gøre én teknologi billig. Det handler om, hvordan kan man få en teknologi til at give en masse spin off effekter på alle mulige andre områder.

Så det vil sige, at vi skal udnytte den tankegang, vi allerede har nu i Danmark, at vi taler ikke længereom, hvis vi eksempelvis skal implementere vedvarende energi i det danske system- nej, vi taler om,hvordan gør vi det? Og det er lige præcis synet på, at vi er tre skridt foran på, at det skal også virke i prak-sis, det skal ikke kun være en teknologi, der ser god ud på papiret.

Så det vil sige, at vi skal prøve at finde samspilseffekterne, de dynamiske effekter i det her system. Og det betyder også, at at kopiere det her vindeventyr, som der lige er talt om, det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, for det gjorde man ved det, og grunden til, at det er en succes i dag, det er fordi, vi har enmasse ting rundt om selve vindmøllen, som gør, at vi får den solgt før de andre, fordi vi kan også vise, denvirker, og vi kan give de andre tekniske systemer, der er behov for, for at man kan stille den op.

Så det betyder, når vi skal realisere det her potentiale, at vi skal sikre, at vi har visionære målsætnin-ger, som er langsigtede og stabile, og det er lidt, som der er talt om tidligere, vi skal opsætte de her ram-mebetingelser, men som gør, at vi vil sigte langt længere end de andre, fordi så er de teknologier, derkommer i kølvandet af det, også langt mere effektive at sælge og giver langt større potentiale.

Og grunden til, at det her er så vigtigt, det er, at hvis vi vil have det private erhvervsliv til at smidepenge i udvikling af teknologierne, så skal de betragtes som investorer og derved have nogle stabile for-hold. Det betyder ikke, at man ikke undervejs skal korrigere og sikre sig, at man tager hensyn til de godeeller dårlige erfaringer, man får sig, men den langsigtede målsætning og rammen skal være i orden.

Og derved vil jeg godt sige tak for ordet.

Ordstyrer:Og den sidste i denne session 2, det er Ulla Röttger fra Amagerforbrændingen, som måske kan fortælle oslidt om praksis.

43

Ulla Röttger (direktør, Amagerforbrænding I/S):

Ja tak for det.Jeg har jo fået lov til at snakke lidt om affald, og det er jeg glad for, at I har tænkt på affald i denne her

sammenhæng. Jeg har arbejdet 20 år i energisektoren og senest 5 år i affaldsbranchen, så for mig er det joto meget, meget vigtige områder, jeg får lov til at kombinere nu.

Men affald er faktisk et meget godt eksempel på, at der er et stort potentiale for at få energi ud af det.Her i Danmark brænder vi meget affald, det der kan brændes, men hvis man kigger på Europa, hvad derer af husholdningsaffald f.eks., som bliver deponeret hvert evige eneste år, og hvis man går ud i den storeverden, så deponerer man altså affald. Når man er på store affaldskonferencer, det, man snakker om, deter ikke, hvordan brænder man mest effektivt, nej, det er, hvordan får man tingene deponeret, og hvad gør man så, når det ligger der?

Så der er et koloenormt potentiale inden for affaldsområdet, i hvert fald til at lave energi ud af. Det erså godt, fordi man skal også tænke på, når man deponerer husholdningsaffald, så laver man metan, ogmetan er en 20 gange værre drivhusgas end CO2. Så hvis man tager husholdningsaffaldet og brænder det,så er det jo et CO2 neutralt brændsel, som vi laver energi ud af, og samtidig så sparer vi den metan, derbliver dannet. Så der er sådan en dobbelteffekt ud af at brænde affald.

Jeg vil komme med to eksempler på udviklingsprojekter, vi er med til. Og det ene, det er det, vi arbej-der på sammen med Elsam, og det er egentlig et resultat af Energy Camp 2005, og det er at lave et demon-strationsanlæg, et såkaldt NRG anlæg, Next Renewable Generation kalder vi det.

Tidligere har vi kunnet lave anlæg, der laver el og varme. Det der Next Renewable Generation, detnext det går på, at nu vil vi lave transportbrændsel også, og det, det meget kort går ud på, jeg kan ikke nå at komme så meget ind på det her, men det er simpelt hen, at vi tager affaldet og hakker det i stykker og putter det ned i en beholder og sætter nogle bakterier til og nogle enzymer, og så kommer der ethanol ud.Det, der så er tilbage, der kan vi sortere det genanvendelige ud, og så kan vi enten brænde det eller for-gasse det. Det er meget simpelt i princippet.

Det er lidt dyrt at lave sådan et demonstrationsanlæg. Vi regner med, det måske koster 200 300 mio.kr., så vi er lige i forprojektfasen, hvor vi er ved at finde ud af, hvad er det for noget, der rent faktisk skallaves, og hvordan skaffer vi finansieringen.

Grunden til, at vi synes, det er en god idé, det er selvfølgelig, som jeg nævnte før, at vi kan få et CO2neutralt brændsel til transportsektoren, og det er virkelig noget af det, der trænges, at transportsektorenogså begynder at gøre noget ved sin CO2 emission.

Vi gør så også det, at vi giver mulighed for, at man kan udnytte, øge anvendelsen af affaldet i de lan-de, der ikke har et varmebehov. Altså, typisk i Sydeuropa og sådan noget, der har de ikke affaldsforbræn-ding, fordi der ikke er det der varmebehov, som vi har heroppe nordpå, så der kan de lave elektricitet udaf det. Hvis de så også får mulighed for at lave brændsel, så øger det jo det økonomiske incitament til ogsåat gøre det dernede.

Den restfraktion, vi får ud af denne her forbehandling, vi tror på, at vi måske, hvis vi så vil brændeden restfraktion, har sluppet af med nogle af de grimme stoffer, som gør, at det er svært at nå op i en højeffektivitet. Så vi håber egentlig på, at det kan medvirke til, at vi kan øge vores forbrændingseffektivitetmed 10 20 pct. og så endda få en renere røg ud af det.

Det, vi så også håber på med det her projekt, fordi det er noget af det, jeg har oplevet fra min tid ienergisektoren og nu min tid i affaldssektoren, det er, at der er to ekspertområder, som ikke snakkersammen. Og nu kommer der nogle energifolk, der siger, I skal bare lige et eller andet med affaldet, og det er affaldsfolkene meget udfordret af, fordi man på affaldsområdet har brugt mange kræfter på at sortereaffaldet og gøre ting og sager ved affaldet. Og det er ikke sådan bare lige. Men det, at vi nu kan bringe deto parter sammen, det tror jeg på. Alene det, at affalds- og energifolkene begynder at have en god dialog om det her, det giver også noget innovation og noget ny synergi og nogle nye ideer. Og så har det noglestyrkepositioner.

44

Det andet, jeg vil nævne som eksempel, det er jo, at når vi brænder affald, jamen så laver vi også af-fald. Og vi gør, hvad vi kan, for at genanvende det affald, vi laver. Altså jern og metal det sorterer vi ud,både de magnetiske og de ikkemagnetiske, og de bliver genbrugt. Vores slagge, det, der er tilbage, når vihar brændt affaldet, det er ca. 20 pct. Alene ude hos os har vi 80.000 t om året. Heldigvis kan vi genan-vende det der slagge; det kan man bruge til vejopfyld under asfalt og sådan noget.

Men røggasrensning, altså når vi renser vores røg, der får vi et produkt ud, som er farligt affald, og som vi ikke har nogen løsning på, hvordan vi hverken skal deponere eller behandle her i Danmark. Så deløsninger, vi har nu, der eksporterer vi det til Norge eller til Tyskland. Der har vi sat et udviklingsprogrami gang, hvor vi har forsøgt i en 10 år og brugt lidt over 20 mio. kr. på at finde en løsning, hvor det bliverstabiliseret. Men vi prøver igen. Nu har vi igangsat et 5 års udviklingsforsøg sammen med Elsam og Vest-forbrænding, hvor vi vil bruge 15 mio. kr. på at se, om vi ikke godt kan løse det her, sådan at vi i høj gradkan genanvende noget af det materiale.

Det, jeg så vil sige i den forbindelse med de to eksempler, det er, at det er essentielt for de her udvik-lingsprojekter, at vi har en god dialog med myndighederne. Og jeg kan sige, lige nu har vi lidt et problemeller en diskussion med Miljøstyrelsen, fordi der er i anden forbindelse ved at dukke nogle regler op for det, der hedder POP'er. En af dem er dioxin. Og det, de nu snakker om, der skal gælde for dioxin, det gør, at vi måske kan lukke vores udviklingsprogram for det her røggasaffald.

Det kan også godt være, det skal lukkes, fordi vi må erkende, at det i virkeligheden er en god løsningat deponere det i Norge og i Tyskland. Men så skal det jo være ud fra en eller anden miljøløsning og ud fraen dialog. Men det er i hvert fald et eksempel på, at vi nu har bedt om et møde, hvor vi kan snakke om deder ting. Men det er meget sårbart, så hvis man ikke har den der ordentlige dialog med myndighederne,så kan det godt ødelægge nogle ting undervejs.

En anden ting, jeg nævnte, det er selvfølgelig, at det er meget, meget vigtigt, at der politisk er noglelangsigtede mål, fordi det her udviklingsarbejde er noget, der er langsigtet. Altså, det der demonstrati-onsanlæg med at lave ethanol, ja, det er sådan 5 10 år, vi snakker om, og det er en stor investering bare atlave et demonstrationsanlæg, og vores røggasudviklingsprogram er også noget meget langsigtet. Så der-for er det vigtigt, at der politisk er langsigtede mål og rammer, og det nytter ikke noget med slingrekurs,fordi så nytter det ikke noget.

Jeg har så lige tænkt over, hvad sker der ellers med teknologien på forbrændingsområdet, og det harjeg skrevet lidt om. Jeg forventer egentlig ikke, der kommer de store teknologispring. Der vil ske lidt ud-viklingsarbejde, vi vil blive mere og mere effektive, men vi kender stort set sådan nogenlunde de tekno-logier, der nok vil herske fremover. Og vi kan konstatere, vi er gode her i Danmark, vi kan en hel masse,som det vil være helt oplagt at udnytte.

Det, vi kan gøre, det er, at vi kan demonstrere her i Danmark. Vi bygger jo hele tiden, vi indvier lø-bende nye anlæg, hvor vi kan demonstrere den nyeste teknologi. Det er en god ting, hvis der er noglevirksomheder, der skal sælge i udlandet, at man har nogle referenceanlæg i sit hjemland hele tiden.

Jeg kan så ikke som offentlig, Amagerforbrændingen er jo en offentlig virksomhed, vi er kommunaltejet, der er grænser for, hvad vi kan gå ud og bygge og drive af anlæg i udlandet. Jeg tror, det er godt, nårman har en virksomhed, som også kan gå ud og bygge og drive og anvende den her teknologi, og der harvi et selskab. Vi har Elsam, som er et privat selskab, og jeg ved, at de har haft, og jeg ved ikke, om de hardet stadig væk, men de har i hvert fald som forretningsstrategi, at de også vil bygge og drive affaldsanlægi udlandet. Jeg ved så ikke, om den nye ejer, DONG, om de også synes, det er en god idé, men det håber jeg,fordi jeg tror faktisk, at det er en god måde også at udnytte vores teknologi på.

En anden ting, der er vigtig, og det har vi gjort i vores røggasprojekt, det er at forankre det. Vi har ettæt samarbejde med DTU i det udviklingsprojekt, fordi det er enormt vigtigt, det bliver forankret, så denviden, der opstår, kan bruges i forhold til nye kandidater og ph.d. projekter, og så vi også kan hjemtageviden fra udlandet. Det er jo noget, der er meget vigtigt, det er, når man skal hjemtage viden, at vi har envidenmiljø, der også kan tage det hjem.

Så vil jeg sige som min sidste pointe, det er, at det her affaldsteknologi, når vi udnytter det til energi,og når vi skal udvikle mere på det, så er det enormt vigtigt, det hænger sammen med de tiltag, der er på

45

energiområdet. Det skal hænge sammen med det energisystem, der er. Det nytter ikke noget, at vi seraffaldet som en isoleret miljøteknologisk foranstaltning. Det skal kunne passe ind i det, man vil på ener-giområdet med det energisystem, man har.

Så det skulle være mit sidste.

Ordstyrer:Tak til Ulla Röttger. Og der er nu mulighed for at stille spørgsmål fra politikerne, og Steen Gade var denførste.

Steen Gade (SF):Et spørgsmål vel måske mest til Stine omkring systemintegration og behovet for markante demonstrati-onsanlæg, som du skriver i dit oplæg. Hvis vi kombinerer det sammen med visionære målsætninger osv.,er vi så ikke derhenne, at de erfaringer, vi har på energiområdet i Danmark, er så komplekse, hænger så meget sammen fra mange af de ting, du nævnte, at det er Danmark, der skal være et demonstrationsan-læg?

Det er selvfølgelig en lidt provokerende måde at spørge på, men er det ikke det, det handler om, og enmålsætning om vedvarende energiforsyning på nogle procenter, der er langt, langt højere, end vi forestil-ler os i dag, i løbet af 10 20 år, og så ville Danmark være et demonstrationseksempel for mange forskelligetyper energiteknologier og tilknyttet teknologier, som du nævner, i forhold til systemintegration. Det var det ene spørgsmål.

Det andet er lidt til Peter Karnøe. Du snakker jo i virkeligheden om, at man skal lave markedet på dether område, ligesom du vil illustrere, at det er det, man har gjort på vindenergien, og det sådan set af en lang række beslutninger, så har man konstrueret det marked. Du kaldte det manipulermarkedet, det var smukt sagt; det ville jeg ikke selv have sagt.

Men jeg vil spørge om, hvis det er en model til efterfølgelse, at man altså skal tænke i at lave marke-derne, hvad jeg er enig i, kan man da blive inspireret også af de store multinationale virksomheder? Jeghar jo tænkt på, når de sælger mobiltelefoner og den slags ting, så laver de jo sådan set markedet ved at sælge dem, om ikke gratis, så næsten gratis. Og det vil jo sige, de sælger dem til under markedsprisen. Oghvad er, hvordan finder et lille land ud af at håndtere det her felt? Jeg ved, jeg spørger lidt upræcist, og det er også lidt langhåret, men jeg er lidt optaget af det.

Og mit sidste, også til det, det går lidt på: Har I studeret de målsætninger, man har brugt i Californienpå bilindustrien, nogen af jer? Der har man jo sat nogle fuldstændige, bare sagt et eller andet mål, et eller andet årstal, der skal I nå, at der er jeres motorer så og så rene, helt uden at vide, om man kan nå det tildet årstal. Og så har man sagt til bilfabrikkerne: lever varen. Og de fleste gange har de leveret varen.

Og jeg vil godt have nogle filosofier om at lave, manipulere det marked, som de jo faktisk gjorde iCalifornien. De har manipuleret markedet, men det har også betydet, at amerikansk bilindustri indtil nu,nu er de ved at tabe, fordi de ikke rigtig har styr på det, men alligevel indtil nu har været dem, der harleveret de bedste bilmotorer.

Ordstyrer:Den næste er Mette Gjerskov.

Mette Gjerskov (S):Jeg tror, jeg vil følge en smule op i forhold til det, Steen siger, fordi vi vil jo så gerne have nogle helt kon-krete håndtag at hive i. Og både Peter Karnøe og Stine Grenå Jensen er sådan set inde på det her med, atder skal skabes mange muligheder, og der skal være nogle gode rammebetingelser, og så skal man under-søge det, der viser sig at virke. Og der er mange ting, der skal falde i hak, og det bliver så uhyggeligukonkret, og vi vil jo så gerne have noget konkret at rive i. Så derfor så går

46

mit spørgsmål dels på det her med selvfølgelig at skabe markedet; Stine hun er inde på offentligt grønne indkøb. Jamen er der nogen helt konkrete steder der, hvor du kan pege på og sige: Lige præcis sådan ogsådan kunne vi godt tænke os det?

Det samme til Peter Karnøe, men på noget lidt andet. Du efterlyser denne her organisering af dialo-gen, at der skal skabes nogle fora til at diskutere de her teknologier, og det er vel langt hen ad vejen ogsådet, også virksomhedstyper, du taler om, som Højteknologifonden fokuserer på, og SMV og alle de herting. Innovationsloven nu også, som kører på netop den her, der skal koordineres mellem forskning og virksomheder og alle de her steder. Men har du et konkret forslag til, hvor er behovet lige nu for at orga-nisere dialog? Hvem vil du gerne have, der skal skabe de her fora?

Ordstyrer:Den næste er Eyvind Vesselbo.

Eyvind Vesselbo (V): Jamen man kan jo sidde og fundere lidt over, hvorfor er der egentlig behov for, altså når man hører alle deher indlæg, hvorfor er der egentlig behov for at holde sådan et møde om miljøteknologi, sådan en høring her? Fordi når man hører de indlæg, vi har hørt indtil nu, og dem, jeg kan se, der kommer her, så er det jo gode, sunde historier om, at der er nogle, der har udviklet nogle ting, som er sat i produktion, eller ogsånogle, der er i gang med nogle ting, som de godt vil have gjort lidt mere ud af.

Og så kan man sige, er det så hovedformålet med sådan en konference som denne her at komme ogfortælle om, hvad vi alle sammen går og laver, og formidle den viden, altså formidling af viden om, hvadder kan ske. Det kan det være, og det er så også et godt formål. Men jeg havde egentlig også en idé om, atdet kunne have det formål at sige, vi har lavet alle de her ting, men vi vil godt videre, og vi vil også godtgive nogle budskaber om, hvordan vi kommer videre. Fordi hvad er så barriererne, altså, hvorfor er detsådan, at alle de penge, der er brugt til forskningen på det her område, og hvor man har udviklet en mas-se ting, hvorfor er det, det ikke bliver sat i gang? Hvorfor det der bioethanolanlæg hos Elsam, hvorforkommer det ikke videre? Hvorfor er det ikke allerede sat i gang?

Altså, er det bureaukratiet, er det økonomien, er det lovgivningen, er det forskningen, eller er detsamarbejdet med myndighederne, der er barriererne for, at det her bare kører af sig selv? Og det manglerjeg i hvert fald lidt af indtil nu, og derfor vil jeg spørge Peter Karnøe, fordi du siger på et tidspunkt, jamenså besluttede man der i 1980'erne 10.000 vindmøller, og man vidste ikke helt, hvorfor man egentlig gjor-de det, men 10.000 vindmøller, og så kørte man bare. Mener du, det er måden at gøre det på, eller kunneman altså også gøre det, at man egentlig beregnede baggrunden for, at det var 10.000 vindmøller, og at dehavde et formål, de havde en økonomi osv.

Mener du bare, at man skal kaste et eller andet tilfældigt ud, 10.000, og så kan det godt være, detvirker, men det kan også være, det ikke virker?

Ordstyrer:Jeg skal bede om, at svarene bliver relativt korte, og den første er Peter Karnøe.

Peter Karnøe: Jeg begynder så med Eyvind Vesselbos spørgsmål. Og når jeg nævnte det med de 10.000, så var det, fordidet var meget vigtigt for de nystartede virksomheder, at der var en udmelding om, at der var en commit-ment til det her. Og for dem var det ikke helt afgørende, om det var 5.000 eller 10.000, men det var, at dervar en vision om, at det her, det er noget, vi vil bruge i fremtiden. Og så var det den første gang, der var enforpligtelse fra energiministeriet på det her område, og det var en del af den flerstrengede energiforsy-ning, så det var vigtigt at få det her tal op.

Men når jeg talte om ikke en statisk regulering, men en dynamisk monitorering af feltet, så ligger deri det her, at de 10.000 blev taget op til revision mange gange undervejs. Men man arbejdede hele tiden

47

med at holde en vision om, hvad det her skal blive til. Men det var ikke let på det tidspunkt, men pointener bare, at det er vigtigt at have de her mål.

Det var bestemt baseret på en eller anden forestilling om, hvor meget energi der kunne leveres, men hvilke økonomibetragtninger der var inde i billedet, det kan jeg ikke lige huske nu her. Men det er selv-følgelig ikke uvæsentligt.

Problemet er bare, at hvis vi så på vindmølleområdet, så var der den viden, hvorigennem vi kunne fastsætte det rigtige, den rigtige indsats, den var jo så at sige begrænset, så derfor var vi nødt til at lære osveje igennem det her. Hvis vi skulle have truffet alle vigtige beslutninger om, hvad vindkraft kunne blive til på den viden, vi havde om vindkraft og markeder, inden CO2 overhovedet var blevet artikuleret som et vigtigt område i 1980, så havde vi jo lukket det, hvis ikke det havde været for eksporten til USA.

Bioætanolen, et kort eksempel: Jeg har lige været i Norge, hvor Norsk Hydro, de har selv for egne pen-ge lavet et demonstrationsprojekt for hydrogent brændsel på de og de etablerede tankstationer på mo-torvejen fra Stavanger til Oslo. Det er da ligesom også noget, der vil noget, ikke? Men de har så mangepenge selv, så det kan de godt selv finde ud af.

Men netop for at vise, at i forhold til, hvor er problemet for Elsam, det kan jeg ikke helt svare på, omdet er økonomi- det kan være, der er noget med økonomi, det kan også være, det er det, der hedder kom-plementære aktiver, at det skal ind og sættes ind i et system med andre komponenter, i tankstationerosv., før det her kan blive til noget, eller motorerne skal justeres- men det er jo noget, man må undersøge,de her barrierer.

Organisering af dialoger: Der vil jeg kun pege på, at inden for vindmøllefeltet, der var det en- det ervigtigt at pege på de her fora, det skal være nogen, der gælder for det specifikke teknologiske felt- så på vindmøllefeltet, der var det altså brugere og producenter, Risø, Energistyrelsen, miljøområder og andreaktører og elselskaber, der var inde, og det var deres samtale, det var deres dialog, som var vigtig.

Manipulere markedet, du kunne også sige konfigurere markedet, det er et pænere ord, men det hand-ler jo om, at vi hele tiden, på samme måde som man prøver at kontrollere fissionen i et atomkraftværk,prøver at føre nogle forskellige reguleringsmekanismer ind, og det mener jeg bare, man skal holde sig forøje, at det ikke er noget, som er en voldtagning af et marked. Det er faktisk den måde, hvorpå de flestemarkeder dannes på.

Ordstyrer:Tak til Peter. Og næste, det er Stine Grenå Jensen fra Risø. Værsgo.

Stine Grenå Jensen:Tak.

Jeg tror, jeg vil starte med det meget dejlige spørgsmål: Jeg vil godt vide konkret, hvad vi skal gøre?Det er godt forstået på den måde, at jeg synes egentlig, at Steen Gade var inde på noget af det, jeg

mener, vi konkret bør gøre.Vi bør netop se Danmark som et udstillingsvindue. Og et er, at det er visionært for mange af de ting,

vi skal til at i gang med, og at vi kan bruge den her med, at Danmark skal være et innovativt eksperimentog et demonstrationsanlæg i sig selv, for vi har et unikt system i Danmark på energiområdet, som netoper integreret med en masse forskellige teknologier.

Og grunden til, at jeg i mit oplæg meget drager erfaringer med ind, så er det jo netop, fordi det er en afde ting, vi sælger i dag. Det er lige præcis, at vi har brugt Danmark som demonstrationsanlæg, og kraftvarme kan være et eksempel, og der er systemintegrationen, der er rør, der har givet en masse eksport, ogder er selve anlæggene.

Så det er meget, meget vigtigt, at vi tænker på Danmark, som er et lille land, men som er uhyggeligvelegnet til at demonstrere en frygtelig masse produkter inden for energiområdet og vise, at de er effek-tive, og derved er de også ti gange lettere at sælge, end hvis de blot havde været demonstreret i et lukket forsøg så at sige.

48

Det kommer også lidt videre til nogle af de spørgsmål, Eyvind Vesselbo kommer ind på- lidt med,hvad barrierer eksisterer der, og hvad er vigtigt for at komme endnu videre? Og der mener jeg, at koordi-nering, som lidt er noget af det, der er grundlag for den her høring, det faktisk er en barriere.

Et er, at vi ikke er dårlige til det, men det er et område, hvor vi kan blive væsentlig bedre. Det er delsinden for de politiske områder i sig selv, men samtidig også et link over til den praksis, der sker ude i virk-somheder og i forskningsinstitutioner, for det er uhyre vigtigt, at der hele tiden sker en dialog, og ikkekun, når målsætninger og visioner sættes op, men også løbende, når man netop skal finde ud af, jamen hvad støtteordninger skal der være, og hvordan skal man tilrettelægge forskningspolitik, erhvervspolitik,miljøpolitik, energipolitik osv.

Så det stiller ret store krav til jer som politikere, at man nu skal vænne sig til, at de her ting skal koor-dineres og ikke bare, når man opsætter en målsætning, men hele tiden. Tak.

Ordstyrer:Tak for det. Jeg skal lige bede jer slukke de mikrofoner, der ikke bliver brugt. Og så, sidste, det er Ulla Rött-ger. Værsgo.

Ulla Röttger:Ja, der var egentlig ikke nogle direkte spørgsmål til mig. Men det, jeg har siddet og tænkt på undervejs, ogdet kender jeg lidt fra elsektoren, det var det der med, at man, dengang kraftværkerne var monopoler,havde man faktisk en meget, meget tæt dialog med producenter af udstyr. Og det der med at komme lige hen på et kraftværk og lave et lille demonstrationsanlæg sammen med nogle af de teknikere, der var der,det var faktisk noget, det blev meget brugt, også på vindmølleområdet.

Jeg har selv været med til, sammen med vindmøllefabrikanter, at lave forsøg på vores møller med detene og det andet og det tredje og det fjerde. Og det kunne vi jo godt dengang i monopoltiden, og da detblev liberaliseret, så blev det jo lukket, fordi så var det forskningsprogrammer, og så var det kommercielt.

Men jeg sidder og tænker på, man kunne egentlig godt gøre det ... der hvor jeg er nu, vi er jo også et kommunalt ejet selskab, som er et monopol. Alle de steder, hvor kommunerne, også de nye kommuner, erinde og har ejerskab til nogle af de her steder, hvor man bruger teknologien, kan man da godt tænke lidtpå den rolle, man spiller som ... at stille sine faciliteter til rådighed i højere grad og også være den, der ermed til at lave, at der kommer en dialog i gang.

Nu nævnte Connie Hedegaard, at ministeriet kunne have den rolle, det kan de nye storkommuner jo også, de får jo nogle nye roller at spille på miljøområdet også. Der kunne de måske også ude i kommuner-ne være mere bevidste om at spille med, at spille den rolle, der skal til her.

Ja, det var det hele.

Ordstyrer:Ja, tak til holdet for session nummer to. Og nu går vi over til session nummer tre, miljøteknologi i land-bruget. Og der hører vi de tre indlæg, og så holder vi frokost. Og det kommer lige til at passe. Så må viudsætte spørgsmålene til efter frokosten.

Og den første, det er miljøteknologi i husdyrproduktionen, og det er Søren A. Mikkelsen, vicedirektør iDanmarks Jordbrugsforskning. Værsgo.

Søren A. Mikkelsen (vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning):

Tak. Og tak for invitationen til at komme her.Jeg tør godt sige, at husdyrproduktion og miljøvenlig husdyrproduktion, er en dansk styrkeposition.

49

Jeg er helt med på, at man kan diskutere, hvor miljøvenlig produktionen skal være, og hvor stor den skal være, men lad det være, det er et politisk spørgsmål. Jeg vil fastholde, at vi her har fat i en danskstyrkeposition.

Hvem der så skal have æren for, at det er blevet til en dansk styrkeposition, det kan man også skæn-des om. Erhvervet vil sige, at det er erhvervet, politikerne vil sikkert sige, at det er politikerne, ja selvføl-gelig, og her fra forskningsinstitutionernes side, der vil jeg selvfølgelig sige, at det er forsknings-institutionerne.

Ikke desto mindre, så er det et faktum, at vi de sidste 20 år på det her område har arbejdet megetintensivt fra min institutions side og fra andre institutioners side på at forbedre næringsstofudnyttelsen i husdyrbruget, og jeg synes, man må sige, at det er faktisk er lykkedes med en dansk model, en dansk model hvor man under stadig skærpede miljøforhold kan opretholde en meget stor og intensiv animalsk produktion.

Den teknologikæde, som vi taler om her, for at det her kan lade sig gøre, det er en teknologikæde, dergår helt fra produktion af nogle foderafgrøder ude på marken, behandling af noget foder, evt. enzymatisk behandling af noget foder i stalden, nogle staldteknologier inde i stalden, der måske kan handle om atreducere lugtemissionen eller reducere ammoniakemissionen, nogle teknologier, der handler om at be-handle gyllen, f.eks. bioforgasning eller separering, og endelig nogle teknologier, der handler om at ud-bringe gyllen på marken på en hensigtsmæssig måde, sådan at der bliver en høj næringsstofudnyttelse.

Vi har hidtil forsket meget i de led, der er sidst i kæden, de led, der handler om at få en høj nærings-stofudnyttelse ude i marken. Nu er vi gået stadig tættere på det, der handler om miljøteknologier gene-relt, og vi har på Forskningscenter Foulum - som med henvisning til det, ministeren sagde for lidt siden,ligger tæt ved Viborg - vi har på Forskningscenter Foulum, er vi i gang med at etablere et biogas- og gylle-separeringsanlæg, som både kan være et driftsanlæg for de 850 dyreenheder, som vi har på stedet, menogså kan være et eksperimentelt anlæg for eksperimenteren med tilsætningsstoffer og bioforgasning iøvrigt.

Og jeg nævner det, fordi jeg tror, at det er vigtigt, at man en gang imellem selv tager- hvordan er det,man siger?- selv tager den medicin, som man prædiker.

I tilknytning til sådan et forsøgsanlæg, der etablerer vi i samarbejde med forskerparken i Foulum det,vi kalder CBMI, et center for biomasse og miljøteknologisk innovation, netop for at etablere et udstraktoffentlig privat samarbejde på det her felt. Jeg tror, det er meget vigtigt, at der er en offentlig institution,som man kan sige er en eller anden form for rygrad i udviklingen af de her teknologier, men at der be-stemt også i takt med den offentlige institution er en meget, meget godt forgrenet netværk ud til nye virksomheder, ud til innovative miljøer.

Det var et eksempel på, hvad vi rent konkret gør på en del af den her teknologi, hvor vi altså bevægeros over i at lægge mere og mere fokus på gylleteknologierne.

Derudover, så skylder jeg at sige, at vi netop er i gang med et udredningsarbejde vedrørende miljø-teknologier til husdyrbrug, et udredningsarbejde, som er bestilt både af Miljøministeriet og Fødevaremi-nisteriet, og det er et udredningsarbejde, hvor vi igen fokuserer på de forskellige led i teknologikæden, fra produktion af foderafgrøder over fodring, stald, lager, behandling og ud til anvendelse i marken. Og nårman taler om miljøteknologier til det her område, til landbruget, miljøteknologi til landbruget, ja så sigerjeg, at det er et mix af teknologier inden for bioteknologi, styringsteknologi, sensorteknologi og robottek-nologi og endelig også naturligvis med bidrag fra informations- og kommunikationsteknologien. Så detteknologisegment, vi taler om her, det er sammensat og spænder bredt, fra bioteknologien og over tilinformations- og kommunikationsteknologi.

De teknologier, der er til rådighed, og som retter sig mod miljøproblemer som ammoniakfordamp-ning, lugt/drivhusgasemission, ja, de har en varierende grad af modenhed, og vi har i vores gennemgangmåttet konstatere, at vi ikke på alle teknologierne vil være i stand til at beskrive, hvor meget de koster, og hvor meget miljøeffekten på de her forskellige parametre præcist er.

50

Vi har også i vores arbejde fokuseret meget på barrierer og incitamenter, noget, som i øvrigt også harværet et tema her i formiddag. Hvilke barrierer er der for at tage ny teknologi i brug, og hvad er incita-menterne?

Og på det her felt er det vel ikke nogen overraskelse, at man fra landbrugserhvervets side fremhæveret væsentligt incitament som råderum, altså det at få lov til at bruge en teknologisk landvinding også tilproduktionsformål og ikke bare til miljøformål. Sagt på en anden måde, at man gerne vil have mulighedfor at producere efter nogle fastlagte miljømål frem for, at man skal måles på produktionens omfang.

Fra alle aktører i de her processer synes jeg, vi har hørt et klart signal om, at man meget savner klareretningslinjer fra politikerne for, hvad det nu er, der er sigtelinjen, og hvad er målet? Er det nu ammoni-ak, det drejer sig om, eller er det lugt, eller er det nitratudvaskning, eller hvad er det, eller er det det hele?

Endelig er der peget på en barriere, som er manglende viden, manglende viden om de nye teknologi-er, og behov for meget tæt samspil mellem det offentlige forsknings/udviklingssystem og så de private virksomheder.

Og den sidste barriere eller det sidste incitament, der er peget på, det er behovet for en egentlig certi-ficering. Jeg er egentlig lidt forbavset over, at det ikke rigtig har været oppe tidligere i dag, men behovetfor en egentlig certificeringsordning vedrørende miljøteknologier til det her område.

Jeg tror, at man må sige og konstatere, at forudsætningen for, at vi fortsat skal have en stor og inten-siv animalsk produktion i Danmark, ja, det er, at der sker en fortsat teknologiudvikling. Derudover, såsynes jeg, det er glædeligt at konstatere, at de tal, som miljøministeren refererede til i formiddags, og somer tal, der er beregnet på Handelshøjskolen i Århus, de faktisk viser et meget, meget lovende potentiale, eksportpotentiale for teknologier på det her område.

Jeg tror, at man må konstatere rundt omkring i verden, at på det her felt, der er Danmark et fore-gangsland. Der vil være mange andre lande, både i Europa og globalt, som vil blive tvunget til at imple-mentere teknologier, som vi er gode til, og der er i den sammenhæng nævnt nogle svimlende tal. Ministeren nævnte dem med 750 mia. kr. som eksportpotentiale globalt.

Summa summarum, jeg synes, vi her har fat i en dansk styrkeposition. Det er nødvendigt, at der skeren fortsat teknologiudvikling på det her felt i hele kæden, fra foderproduktionen til gyllebehandling oganvendelse ude i marken. Det er en nødvendighed for at opretholde en stor, dansk animalsk produktion.Og endelig som det tredje, så ligger der et meget stort eksportpotentiale i en udvikling og videreudviklingaf teknologier inden for det her teknologisegment. Tak.

Ordstyrer:Ja. Tak til Søren, Søren Mikkelsen. Og vi går over til IKT, robotter og sensorer i konventionelt og økologisk jordbrug, og det er Svend Christensen. Værsgo.

Svend Christensen (forskningschef, Danmarks Jordbrugsforskning):

Jo tak. Og jeg vil også gerne sige tak for invitationen og starte med at sige, at ja, det er rigtigt, der er sådanen lille, kort titel her i indledningen, men omme på side 60 i mit indlæg, der har jeg sådan en dejlig lang titel, hvor der er kommet nogle flere ord på, hvor der også er tilføjet miljøvenlig jordbrugsproduktion,bedre dyrevelfærd og sunde fødevarer i konventionelt og økologisk jordbrug. Og det vil jeg egentlig gernelige kommentere på, fordi jeg synes, der har været meget fokus på miljøteknologi her, og det er da selv-følgelig oplagt, at inden for jordbrugs- og fødevareproduktionen, at der skal ske noget på det område i dekommende år, og der sker allerede noget, men der er også et vigtigt budskab at få sendt her, at når dethandler om jordbrug og fødevareproduktion, så er det ofte noget, der foregår i komplekse systemer, i bio-logiske systemer, og det vil sige, at når man begynder at tage miljøteknologi om bord, så skal man også huske, at der er nogle andre dagsordener, der er vigtige, at vi skal tage hensyn tildet er dyrevelfærd ogsunde fødevarer.

51

En nylig undersøgelse blandt forbrugerne i Europa viser- altså en undersøgelse blandt 25.000 forbru-gere i Europa viser, at det netop er de tre emner, der er på dagsordenen. Der er lidt forskel på, hvad der erfokus på. I Norden er der meget fokus på dyrevelfærd, går man lidt længere sydpå, så er det stadigvæk pesticider, pesticidrester og lign., der er på dagsordenen i de fleste lande i EU, og som bekymrer forbru-gerne.

Baggrunden for det indlæg her er, at der har været to teknologifremsynsprojekter, og det ene hedderGrønt teknologisk fremsyn, som blev afrapporteret sidste år, og som Skov- og Naturstyrelsen var op-dragsgiver på, og det hed Fremtidens Landbrug, har en tredobbelt bundlinje, og i det projekt kom manfrem til noget, der netop hed den tredobbelte bundlinje, og det, man skal fokusere på, det er produktion,miljø, landskabelige og naturmæssige værdier, og når det handler om produktion, så handler det selvføl-gelig om, at erhvervet skal kunne opretholde en lønsom og sund plante- og dyreproduktion. Når det handler om miljøet, så skal landbrugets aktiviteter kunne udføres uden negative konsekvenser for deomgivende fysiske rammer og de landskabelige og naturmæssige værdier, der skal landbruget være med til at forvalte og skabe smukke landskaber, alsidig natur m.m.

Det var det ene fremsynsprojekt, hvor IKT- altså informations- og kommunikationsteknologi, robot-ter og sensorer- var et element eller et værktøj, som kunne indgå for at fremme den her tredobbelte bundlinje.

Og det seneste teknologiske fremsyn, det hedder IKT fra jord til bord, og der er en meget bred vifte afvirksomheder og institutioner har indgået i det her projekt om at være med til at kortlægge, hvor er vihenne på det her område, og hvordan vil det se ud om 20 år?

Danmark er jo førende og har en styrkeposition inden for IKT industrien, opnået gennem de sidste 20 år, og der var en helt enstemmighed omkring, at på det her område kunne Danmark blive blandt verdens bedste til at udvikle brugerbaserede IKT løsninger, og at vi også skulle være i front med den digitale infra-struktur og systemintegration.

Og grunden til, jeg trækker det frem, det er, at når vi taler om miljøteknologi, så kan vi udvikle nok så mange teknologier, hvis ikke at der er en gennemsigtighed, en åbenhed, omkring, om de virker eller ikke virker, og der er det, jeg vil gerne tilbage til, at når det handler om biologiske systemer, så bliver vi nødt til at tage ny teknologi i brug til at finde ud af, om det virker eller ej. Vi bliver nødt til at bruge sensorer til atmonitorere og overvåge, om det har en effekt. Jeg ved præcis, at to stalde, to fuldstændig ensartede stalde, samme antal dyr i, samme fodring osv. osv. kan give to vidt forskellige emissionskoefficienter for ammo-niak. Og sådan er der mange eksempler. Så det, der er mit budskab her, er, at vi bliver nødt til at tage deher ting om bord.

Jeg ser et stort potentiale, jeg har listet op, i mit indlæg her har jeg listet op, hvordan vi forventer forbrugernes krav vil være til fremtidens jordbrugs- og fødevareproduktion. Og der er vist ingen tvivl om,at de lande, vi eksporterer til, hvor vi har nogle købestærke kunder, der vil der være en stor forventningtil, at det man spiser er i orden. Og det vil sige, at der vil være et krav om, at der er brugt miljøteknologi,og der er sporbarhed i den miljøteknologi, man har brugt. Det vil sige, man kan dokumentere, at det er i orden, det, man har gjort.

Vi har et stort vækstpotentiale på det her område, som Søren Mikkelsen lige har været inde på, og det skyldes bl.a., at der er et samspil mellem de teknologiske videnmiljøer, erhvervet som sektor og de indu-strier. Der er godt nok nogle barrierer, dem har Søren Mikkelsen været inde på, og et behov for en klarhed,nogle klare mål omkring, hvad man vil fra politisk side.

Men når det så er sagt, så tror vi også på, at der er en dansk styrkeposition på det her område, fordi vihar en lang tradition med et samarbejde mellem forskning og erhvervet med at implementere ny tekno-logi meget hurtigt og effektivt. Og der er også en stor branche, en følgeindustri på det her område, somikke er uanselig, som eksporterede for 4,8 mia. kr. i 2002, har en stor omsætning stadig væk på 7,3 mia. kr.

Der er nogle eksempler nævnt i det her bilag, og ganske kort sådan for at illustrere, hvad det handlerom det her, så er der i fremtiden mulighed for at dokumentere, hvad der sker med grønt og frugt genneminnovativ IKT. Det er sådan, at der kører et projekt, hvor man prøver at skabe åbenhed omkring de dataeller skabe åbenhed omkring, hvordan grønt og frugt bliver produceret, sådan så man, når man sidder og

52

spiser sin grøntsag eller sin frugt, ved præcis, hvordan det er blevet behandlet, hvad det har været udsatfor af ting og sager. Omvendt får landmanden og producenten også et godt værktøj til at effektivisere sinproduktion. Så her har vi en win win situation. Åbenhed og effektive værktøjer.

Og det andet projekt, som jeg har nævnt her, der hedder AgroBot, det kan godt lyde lidt futuristisk,men ikke desto mindre er der en del robotter ikke kun i Danmark, men også på internationalt plan. Ro-botter, som kan operere selvstændigt. Det er jo ikke nogen kvalitet i sig selv, at man f.eks. sidder og styreren traktor. Det kan man sagtens automatisere. Og det sker i et stort tempo for tiden, og fremtiden vil for-mentlig også implementere endnu mere præcise maskiner, der kan operere sådan, at vi kan reducerebrugen af pesticider og andre hjælpestoffer. Det var mit indlæg.

Ordstyrer:Ja, tak for det. Og sidste inden frokost det er Bruno Sander Nielsen, Incitamenter til udvikling og anven-delse af miljøteknologi. Værsgo.

Bruno Sander Nielsen (chefkonsulent, Landbrugsraadet):

Tak for udvalgsposten og indbydelsen til at tale på den her spændende konference. Det er rart at komme efter Søren og Svend, for nu har jeg fået et billede af det enorme spænd, der er i miljøteknologier inden forjordbrugsområdet, fra beslutningsstøttesystemer hen over gyllebehandlingsteknologier som separati-onsanlæg, biogasanlæg, slangeudlæggere hen over sensorer og robotter over til nogle bioteknologiskeværktøjer, som vi kan bruge til at udvikle nye enzymer til at forbedre afgrøderne og forbedre husdyrene.Der er mange af de teknologier, der bliver brugt i dag, men der er også mange, som skal udvikles ogfremmes, sådan at de bliver bedre ude i fremtiden.

For der er ingen tvivl om, miljøteknologier det vil blive en del af fremtiden. Det er de simpelt hennødt. Det er de først og fremmest, fordi vi står over for nogle store udfordringer ikke bare i landbruget og jordbruget, men i hele samfundet. Hvis vi fortsætter med at regulere ved at lægge begrænsninger ind iproduktionen, så forsvinder grundlaget for produktionen og beskæftigelsen i fremtiden.

Her skal vi huske på, at jordbrugsområdet har en eksportværdi på over 100 mia. kr. og over 200.000beskæftigede. Hvis vi i stedet for, og det var lidt det, Connie Hedegaard, miljøministeren, også siger, det erfor at udvikle nogle effektive miljøteknologier, så kan vi ikke bare komme videre i den retning, hvor vihar opnået ganske store miljøresultater på jordbrugsområdet. Jeg kan nævne halveringen i kvælstofud-vaskningen, halveringen i forbruget af kvælstof i handelsgødning, en halvering af fosforoverskuddet, ogen næsten lige så stor reduktion i ammoniaktabet.

Og jeg kan komme videre med nogle af de andre udfordringer, der ligger. Reduktion af lugtgener, yderligere forbedringer i næringsstofhusholdningen og en mindsket brug af pesticider.

Ud over jordbruget kan vi også tage fat på nogle af de udfordringer, der ligger i hele samfundet både iDanmark og globalt, nogle områder, hvor landbruget kan levere løsningerne. Det gælder f.eks. i forhold tilreduktion af udslippet af drivhusgasser gennem produktion af bioenergi.

Nu skal jeg jo tale om incitamenter, og der vil jeg sige, her er det så lidt ærgerligt at opleve det depri-merende i, at udviklingen bliver bremset gennem forringelse af rammevilkårene for driftsøkonomien ibiogasanlæg. Eyvind spurgte til, hvad man kan gøre her på det her område her på Christiansborg. Og derkan man jo lidt længere nede ad gangen lidt senere på eftermiddagen, når lov om elforsyning skal første-behandles, så kan man jo gøre noget her for at modvirke en af de barrierer, der ligger her.

Her er der tale om velfungerende teknologi, hvor vi på den ene side kan opnå meget store samfunds-gevinster ved at have en særdeles billig reduktion i udslippet af drivhusgasser, 40. kr. pr. tons. Det er billi-gere end at købe kvoter i udlandet. Det er lige så billigt som at lave projekter i JI projekter og CDMprojekter i andre lande. Oven i det få man så her ganske gratis nogle tillægsgevinster. Hvis vi bare sam-menligner på CO2 prisen, så får vi reducerede lugtgener fra

53

husdyrbruget. Vi får en effektiv håndtering af husdyrgødningen fra alle bedrifter, både store bedrifter ogsmå bedrifter. Her skal vi huske på, at det med at bruge miljøteknologi, det kan være et område, hvormindre bedrifter har svært ved at bruge de samme teknologier, som de store kan. Vi har lavet nogle kol-lektive løsninger, kommer med løsninger ind til alle typer bedrifter, og dermed kan man undgå, at miljø-teknologien er det, der skubber yderligere på strukturudviklingen, hvor vi får de større bedrifter.

Det, det her handlede om, det var så at skabe nogle løsninger på tværs af sektorer, som løser mange-sidede problemer. Biogas og separation kan samtidig bidrage til at fastholde produktionen og beskæfti-gelsen på landet i landbruget og fødevareindustrien.

Når vi skal ud og implementere de stramninger, der kommer i miljølovgivningen, i vandrammedi-rektivet og nitratdirektivet, så kan det i visse områder kræve en reduktion i husdyrproduktionen og deafledede erhverv på 40 pct. Det gør meget ondt ude i landdistrikterne.

På den anden side så har vi et enormt eksportpotentiale, som både miljøministeren og Søren Mikkel-sen siger, så har Handelshøjskolen i Århus vurderet markedspotentialet i biogas og gyllebehandlingstek-nologi til at være på 750 milliarder globalt set. Det er helt afgørende, at Danmark får del i det her marked i lyset af de store investeringer, der er puttet ind i udviklingen af det her både fra offentlig side og fra privat side.

Og her er vi så ved kernen i nogle af de væsentlige barrierer, der er for udviklingen og anvendelsen afmiljøteknologien. Det er særdeles afgørende, at vi har de her kendte og afklarede rammevilkår f.eks. af-regningen for biogasstrøm, sådan at udviklingen, den bliver stimuleret i stedet for at blive ødelagt. Detvar det der med den anden ende af Christiansborg lidt senere på dagen.

Se, det handler om at fremme det her marked, sådan at industrien går ind og investerer penge i dether. Ellers er det vanskeligt at forestille sig det. Og det, det også handler om, det er at have et marked iDanmark, sådan at vi kan demonstrere teknologien. Når en spansk, en catalansk landbrugsministerkommer til Danmark for at se biogasanlæg i 3 dage, så er det kedeligt, han spørger til sidst, hvorfor kan I ikke bruge den her teknologi. Det ser jo lovende ud. Det løser mine problemer i husdyrbruget, det løservores problemer på klimaområdet. Men hvorfor kan I ikke bruge den selv?

To andre særdeles vigtige barrierer for udviklingen og udbredelsen af nye teknologier, det er prisen,og så er det, hvis der er manglende tillid eller usikkerhed omkring effektiviteten af dem. En miljøteknolo-gi, den gør ikke nogen nytte, med mindre produktionen kan betale for driften af den. Det er derfor heltafgørende, at der sker en massiv offentlig satsning på forskning, udvikling og demonstration af nye tek-nologier, sådan at omkostningerne bliver reduceret, og ikke mindst at det bliver dokumenteret, at devirker teknisk og økonomisk. Mange landmænd, de er berettigetskeptiske over for mange af de teknologiske løsninger, på deres holdbarhed i den virkelige verden.

Der er blevet gennemført og iværksat en lang række forskningsprogrammer på området, senest vandmiljøplan III. Men det er vigtigt, at vi kommer videre. Der er jeg helt enig med miljøministeren igenpå, at den bioteknologiske forskningsstrategi for nonfood og foder, »Værditilvækst og bedre miljø« hed-der den, som blev præsenteret af Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning for 2 uger siden, at vitager fat i den.

I strategien bliver der bl.a. peget på perspektiverne ved en målrettet forskningsindsats, hvor fokus ligger på udviklingen af produkter. Det kan f.eks. være udviklingen af nogle robuste fødevareafgrødermed øget resistens over for skadegørere og en forbedret ernæringsprofil, som både tilgodeser dyrenessundhed og deres velfærd, samtidig med at man minimerer miljøbelastningen ved, at de passer bedresom fødevarer.

Samtidig så kan man lave nogle planter, som er mere nøjsomme i forhold til forbruget af gødning, ogdet er der, hvor der ligger en anden trussel for landbruget. Det er det her krav om konsekvent under-gødskning, som min formand kalder det, ved at normen er sænket i forhold til det, der er økonomisk op-timalt. Men en indsats her, allerede ude hvor vi dyrker foderafgrøderne, kan hjælpe problemerne i restenaf kæden. Og så vil det også være vigtigt i forhold til at fastholde konkurrenceevnen i husdyrbruget.

De incitamenter, der kan komme, som kan fremme udviklingen og anvendelsen af miljøteknologi,det er en stærk forsknings- og udviklings- og demonstrationsindsats, som bliver drevet i et tæt samspil

54

mellem det offentlige og sammen med jordbrugserhvervet og industrien, og at det bliver dokumenteret.Det har jeg hørt flere andre sige også, at driften bliver dokumenteret. Og så ikke mindst at der er endriftsøkonomi, som landmanden kan betale. Hvis ikke han kan betale for den, så kan han ikke bruge til noget.

Men så er det jo så samtidig vigtigt, som Søren Mikkelsen siger, at det miljømæssige råderum, derbliver skabt her, selvfølgelig i stor udstrækning skal komme miljøet til gode, men samtidig bør der ogsåvære råderum for landmændene til at kunne sikre en dynamisk udvikling af produktionen. Det kan stille krav til sagsbehandlingen og miljøreguleringen, men det håber jeg, der er taget fat på med flerårige, bæ-redygtige husdyraftaler og miljøteknologiske handlingsplaner og miljøgodkendelser. Tak.

Ordstyrer:Tak til Bruno Sander Nielsen. Nu er det frokost. Og det er sådan, at der er frokost inde ved siden af. Jeg skal gøre opmærksom på, at der er én bolle og én vand pr. mand. For politikere og oplægsholdere og andre, dersynes, de har gjort noget derudover, der er der frokost nede i Snapstinget i S 117, og der tror jeg, at der eren lille buffet.

Vi starter igen 13.30, og jeg skal gøre opmærksom på, at politikerne kan stå i den situation, at derbliver afstemninger kl. 14, så nogle af os er nødt til at løbe. Men velbekomme.

_____

Frokostpause_____

Ordstyrer:Værsgo at sidde ned. Jeg har fra en interesseret og opmærksom lytter fået et lille forslag, som jeg nulige vil redegøre for.

Det ene er, at vi i eftermiddag undlader at klappe, undlader at rose tidligere indlæg og undlader at gentage de spørgsmål, som vi efterfølgende skal svare på, fordi det går så hurtigt, og I kan nok godt følgemed, og dermed kan vi måske spare et par nanosekunder, og som I godt kan se, så har vi jo ganske meget brug for dét, så hvis vi kan arbejde videre efter den læst, så er det således, at vi nu går over til spørgerun-den på session 3, nemlig Miljøteknologi i landbruget, og hvem vil være den første? Det vil Steen.

Steen Gade (SF):Jeg vil spørge Søren, om det ikke er sådan, at vi i virkeligheden skal satse mere på at sælge teknologi udover vores landbrugsproduktion, end at vi skal satse på at lave de der fødevarer. Og det er selvfølgelig lidtprovokerende spurgt, men det er lidt interessant alligevel. Er det det perspektiv, vi skal have på det i englobal verden, hvor mange også kan lære at være lige så effektive på landbrugsproduktionen som os?

Så sagde du noget om certificering. Hvad vil du have certificeret, hvad er det, du vil have certificeretaf produkter?

Og så vel lidt til jer alle sammen, det var jo ikke, fordi vi hørte så meget om økologi, og det er jo, fordidet andet handler om det totalt industrialiserede landbrug, og det støtter jeg også, at det kan vi gøre sågodt som muligt. Men hvordan ser I så på økologien, og hvor er dens teknologiske, kan man sige, fornyel-sesperspektiver, eller hvad er det, man skal satse på dér?

Ordstyrer:Så er det Per Clausen, værsgo.

Per Clausen (EL):Ja, det kan så komme noget i forlængelse af Steens spørgsmål.

55

Det første er nok primært til Søren Mikkelsen, og det handler om, hvis vi nu har den forudsætning, at det handler om både at reducere miljøpåvirkningen og genskabe mere natur, er det så, uanset, man kanhave en mere eller mindre positiv opfattelse af, hvordan de nye teknologier kommer til at virke, er det så realistisk med dét som udgangspunkt at bevare en masse produktion af samme størrelse som den, vi harnu i dag, eller endog øge den? Og i virkeligheden så er det jo lidt det samme spørgsmål, som Steen er indepå.

Det andet, jeg vil spørge, det er nok også til Søren Mikkelsen, det er:Ligger der også i det her teknologiudvikling et perspektiv om, at vi kan være i stand til at reducere

den transport, som i dag er forbundet med svineproduktionen, både i form af, at svinenes fødevarer i stor udstrækning produceres i Sydamerika, og at det jo også i den anden ende af produktionen er megentransport, også indtil svinet er endegyldigt skåret ud i de stykker, det skal skæres ud i.

Det sidste spørgsmål, det er så i virkeligheden til Svend Christensen, og det er bare for at være lidt mere konkret omkring det med økologien.

Hvordan vurderer du denne her robotisering, hvis man kan bruge det udtryk? Hvad betydning tror du det kan have for den økologiske produktions konkurrenceevne i forhold til anden produktion, hvorman så mere satser på at bruge kemikalier?

Ordstyrer:Og Pernille Blach Hansen.

Pernille Blach Hansen (S):Jeg har et enkelt spørgsmål til Søren Mikkelsen. Du sagde, at man i stigende grad manglede klare sigtelin-jer fra politikerne, hvad er det, vi skal, er det den ene eller den anden vej?

Og så sidder jeg og tænker: Hvis der er noget område i Danmark, der har været reguleret med sigtelin-jer, tre pesticidhandlingsplaner, tre vandmiljøplaner, nu kommer der et vandrammedirektiv, der kommeret habitatdirektiv, der er jo masser af planer og sigtelinjer og politikker på landbrugsområdet, men dusagde alligevel, at man manglede nogle klare sigtelinjer.

Skal vi være mere præcise, skal vi stille større krav? Altså hvad er det lige, du mener med at vi skal være mere præcise? For jeg synes faktisk ikke, vi bestiller andet end at forsøge at lave miljøpolitik forlandbruget.

Ordstyrer:Og så mig selv, sagde hunden.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, altså nu er man jo i gang med at lave, det er til Søren Mikkelsen,i gang med at lave en regulering i Danmark alene, og vi taler jo her om et produkt, som afsættes i konkur-rence med tilsvarende produkter fra andre lande.

Kan man bruge den strammere regulering til at fremme miljøteknologi? Kan man bruge strammereregulering, og vil det betyde, at der efterspørges mere miljøteknologi, og dermed, at løsningerne blivermere effektive og billigere? Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål, det er: Kan man så gå ud fra, at der er et marked for den miljøteknologi i andrelande, hvor man ikke har en tilsvarende stram regulering? Altså hvorfor skulle de i virkeligheden købe det produkt, hvis det er, at der ikke er en tilsvarende stram regulering hos dem?

Det var til Søren Mikkelsen. Så til Bruno Nielsen: Kan vi få en garanti for, at det her miljøteknologi virker? Vi politikere vil jo ger-

ne have en garanti, sådan så at vi kan sige: Nu indfører vi nogle nye restriktioner, og der findes en tekno-logi sådan og sådan, og den kan løse problemet. Kan man få sådan en garanti?

Ja, vi tager Søren Mikkelsen.

Søren A. Mikkelsen:Tak. Først til Steen, om der skal satses mere på eksport af teknologi end selve landbrugsproduktionerne:

56

Jamen det er da ikke udelukket. Jeg tror, at vi, i hvert fald i en lang årrække, vil se, at den her teknolo-gieksport, som jeg forestiller mig, det vil være en følgeeksport til den landbrugseksport, som der er.

Men jeg tror da, at noget af det, vi skal gøre os gode til i Danmark, det er at gøre det fine præcist og godt, og der synes jeg da, at teknologi, miljøteknologi til landbruget, det er et godt eksempel på det.

Og så vil jeg egentlig springe over til at tage formandens spørgsmål om det der med de strammerekrav andre steder og så følge op på det her ved at sige, at vi tror vel alle sammen, at der er en lang rækkelande, hvor miljøkravene de bliver strammere og strammere på landbrugsområdet i de kommende år; detkommer i hvert fald til at ske inden for en række af de europæiske lande, altså EU 25, og dér vil der da oplagt være et marked for en dansk produceret miljøteknologi i kraft af, at dansk landbrug på det felt vilhave et forspring.

Så jeg tror da, at de strammere miljøkrav, de rundtomkring i verden, de vil afføde, at der vil blive enefterspørgsel efter produkter, landbrugsteknologiske, miljøteknologiske produkter, som har vist, at de virker, og det var det, jeg fortalte om, jeg sagde om, med et hjemmemarked som basis for en eksportind-sats, eller hvad var det, I snakkede med det tidligere panel om, om Danmark som en form for, ikke ekspe-rimentarium, men en form for prøvestation som helhed.

Så spørger Steen igen til det der med certificering. Jeg omtaler certificering eller manglende certifice-ring som en barriere, og jeg omtaler et dynamisk certificeringssystem som et incitament.

Og når jeg taler om certificeringssystem, så er jeg egentlig selv lidt usikker på, hvor meget det nu skalomfatte, og hvor stringent det skal være, men jeg tror, at både bønderne og industrien har et behov for, atder bliver sådan en eller anden form for certificering, både med hensyn til købssituationen for landman-den og bestemt også med hensyn til driftssituationen.

Med hensyn til Per, så det der med miljø og natur: Altså, svaret er jo, det kommer an på, altså, detkommer jo an på, hvor meget miljø og natur der skal være i Danmark, og hvor meget produktion der skalvære. Hvis det er sådan, at det er miljøet og naturen, der totalt vinder, så kan man sikkert sagtens klare sig med en landbrugsproduktion, uden at man bruger ret meget teknologi, og da slet ikke højteknologi.

Men min forudsætning var, at der fortsat skal ske en stor og væsentlig animalsk produktion i Dan-mark, og under den forudsætning, så siger jeg, så vil det være nødvendigt at implementere miljøteknolo-gier.

Den reducerede transport med hensyn til grisene, den kan jeg ikke rigtig give et begavet svar på, trorjeg.

Jeg tror, jeg kan give et lidt begavet svar på et andet transportspørgsmål, nemlig det med gyllen, som jo bliver kørt og kørt rundt, og i virkeligheden så ligger bønderne jo og kører med vand, fordi der er forlangt, langt hovedpartens vedkommende, så er det vand, det drejer sig om. Det er da noget, som manteknologisk kan løse, sådan så at man ikke skal køre så meget med vand, men man skal køre med noget,der har større værdi, end vand har.

Til Pernille: Det der med, at der erdet er rigtigt, der er masser af planer og reguleringer og ditten og datten.

Jeg tror stadig væk, at der er en usikkerhed, der er en usikkerhed, f.eks. i relation til vandrammedirek-tivet, hvilke konsekvenser vil vandrammedirektivet få for den produktion, som jeg bedriver her i det herområde, hvor jeg her og nu bor?

Og derudover så synes jeg også, at man skal lytte til det, som erhvervet beder om, nogle faste miljø-mål.

Altså i stedet for, at det skal være produktionsomfanget, som er reguleringsfaktoren, så siger man, i det her område, og jeg tror, der vil komme med vandrammedirektivet, i det her område, der må der kunfalde så og så meget ammoniak ned, eller udvaskningen af nitrat til grundvandet skal være under den ogden størrelse.

Det tror jeg faktisk at der vil blive, ja, erhvervet, bønderne, vil selvfølgelig ikke være lykkelige, hvisdet er nogle meget, meget stramme grænser, der fastsættes, men det er ikke min sag, det er en politisk diskussion, men jeg tror, at det vil blive hilst velkomment, at man på det punkt har noget kontant at for-holde sig til.

57

Ordstyrer:Ja, og Svend Christensen her, vil du supplere?

Svend Christensen:Jeg blev spurgt fra Per Clausen omkring økologi og også fra Steen Gade omkring økologi og miljøteknolo-gi, og jeg tror, at når det handler om økologi, så er der lige så store udfordringer med at udvikle miljøtek-nologi til det økologiske, og på det korte sigt, ja, der er det selvfølgelig den dagsorden, der hedder, at man har behov for at få effektiviseret og få brugt robotter og anden højteknologi, og jeg tror godt, at man kansige, at højteknologi, få det implementeret, fordi der er brug for at få en bedre bundlinje nogle steder, og jeg ved da helt præcist, at inden for malkeområdet er det da meget udbredt at bruge malkerobotter i øko-logisk jordbrug, og de efterspørger da også klart en lugerobot, der kan afløse nogle af de der mange timer,man ligger og luger grønsagerne.

Men på sigt er der lige så stort et behov for, at de økologiske landmænd opper sig og hele tiden erfremme i skoene med at være miljøbevidste, det tror jeg der er en forventning til blandt dem, der kørerøkologiske produkter, at det hele tiden er det bedste og det ypperste, og at man forbedrer sig på alle muli-ge måder.

Ordstyrer:Og sidste i denne omgang, Bruno Nielsen, værsgo.

Bruno Sander Nielsen:Ja tak. Det var formandens spørgsmål, om man kunne få garanti for, at teknologien virker.

Det spørgsmål har man jo kunnet stille mange gange. Da traktoren kom til din farfar, da tænkte hannok også, om den nu virkede, vi har hørt om vindmøllerne her i formiddag.

Det, man må sige, det er, at den væsentligste garanti for, at noget kommer til at fungere, det er, at derer nogen, der har plads og råderum til at udvikle teknologien, få det ud at stå i virkeligheden, sådan atman kan forbedre dem, der står derude, det ville være den bedste garanti, man kan give.

Hvis vi kigger tilbage, så kan vi sige, på biogasområdet, der har vi en lang, lang rækkevelfungerende anlæg, der har stået i 10, 15, 20 år, og fungerer ganske udmærket. Deres problem på dennæste generation, det er, at de har ikke bygget nogen i 5 år. Så er det svært at komme og lægge en garantiind, hvis man samtidig vil ændre en hel masse af indholdet og teknikken inde i biogasanlægget og såvære sikker på, at det fungerer. Men hvis der er et løbende marked at kunne få det ud på, så tror jeg, at du vil kunne få din bedste garanti.

Og så vil det selvfølgelig kunne hjælpe, hvis der er en prøvningsstation eller et dokumentationscen-ter, hvor man under kontrollerede forhold kan få dokumenteret, at den ene dims og den anden dims vir-ker, men samlet, helheden kan man jo kun se i et fuldt anlæg.

Ordstyrer:Og det er Eyvind Vesselbo, værsgo.

Eyvind Vesselbo (V): Bare to simple spørgsmål. Det ene spørgsmål, det kunne jeg godt tænke mig at stille til Søren Mikkelsen.Der er jo ingen tvivl om, at landbrugsforskningen har nået en masse resultater. Det, der undrer mig, detmit spørgsmål er: Hvorfor er man ikke nået til et resultat omkring fjernelse af lugt fra staldene? Jeg tror ikke, det er stillet, inden jeg kom her, men hvis det er det, så ... nå, fordi så var svaret jo hurtigt. Men hvor-for har man ikke nået det? Vi kan gøre så mange andre ting, men netop det, som er det store problem udepå landet mellem landmænd og naboer, det er lugten fra staldene. Hvorfor har man ikke nået et resultat,som er sådan, at man både får lugten og ammoniakken væk?

58

Det andet, det var, du nævnte, at I havde sat sådan et forsøgsprojekt op omkring biogasanlæg, og det kunne jeg så godt tænke mig at vide, hvorfor gør I det? Fordi nu hører vi lige Bruno sige, at der er en helmasse, der fungerer. Er det, fordi I skal finde næste generation, udvikle det, så det bliver bedre? Eller erdet, fordi I mener, at de biogasanlæg, der er i øjeblikket, ikke fungerer optimalt?

Og så vil jeg sige til Bruno Sander, at vedrørende den her afregningspris, så var der jo i hvert fald nog-le, der jublede højt og inderligt for halvandet år siden, da vi lavede den der aftale omkring 60 øre i afreg-ningspris for biogassen. Så jeg mener, at det var det, som var målet på det tidspunkt, og det var det, som vi fik tilbagemelding, at så kunne der godt løbe rundt. Hvad er det, der har gjort, at tingene har ændretsig?

Ordstyrer:Ja, og er der nogen, der vil supplere? Det er der ikke. Værsgo at svare.

Søren Mikkelsen: Det der med lugten, jeg tror, at det simple svar, det er, fordi det er hundesvært. For det første så skal manfinde ud af, hvordan man kan måle den der lugt. Det er ikke sikkert, at vi to lugter ens, altså ... hvordanman måler den lugt. Og man skal finde ud af, hvad er baggrunden for, at de lugtstoffer, der nu findes, dedannes, og så skal man som punkt 3 finde ud af en teknologi, der så forebygger, hvis man skal være hel-dig og god, at de der lugtstoffer, de dannes. Og man skal også finde en teknologi, som er, ville Bruno sigeom et kort øjeblik, som er billige og driftsikre, sådan så landmanden ved, hvad det er han får, når haninvesterer i det.

Så det simple svar på det der med lugt, det er, at det er altså svært. Vi er i fuld gang med det, og det ernoget af det, der har fået fokus i forskningsprogrammet under vandmiljøplan III, så der er projekter igang. Jeg tror, der er, vi kan vel sige, der er 5 10 projekter i gang for at løse lugtens gåde.

Med hensyn til biogassen så etablerer vi et biogasanlæg, fordi vi gerne vil i en storskala, eksperimen-terende og driftsituation. Vi har faktisk 850 dyreenheder på Forskningscenter Foulum, så vi er en nogen-lunde stor butik, og vi vil gerne leve op til alle mulige miljømæssige forhold på en god måde. Så det er en grund til at gå ind på biogassen. En anden grund er, at der faktisk også er en hel masse spørgsmål, somstadig væk trænger til at blive belyst, f.eks. hvordan kan man have en bioforgasning kørende alene påafgrøder, altså alene i et lukket kredsløb på gården, uden at man skal købe fedt fra slagterier, og hvor vedjeg, til huse. Så jeg synes egentlig, der er stadig væk en hel del ting, som trænger til at blive belyst på bio-gasområdet.

Ordstyrer:Ja, er der andre, der vil supplere? Det er der ikke. Jo, værsgo.

Bruno Sander Nielsen:Der var vist et spørgsmål til mig også fra Eyvind Vesselbo.

Nu sagde du ordet jubel. Det ved jeg ikke, hvem det er du tænker på, fordi fornemmelsen var i bran-chen, biogasbranchen og landbruget, det var, at den afregningsaftale, der kom for 2 år siden, det var ikkeen, der fik armene op, og som bragte jubel frem, men snarere en lettelse over, at en afklaring var bedreend ikke at vide, hvad rammevilkårene var. Der var ingen, der var i tvivl om, at det virkelig satte økono-mien under pres, og det man nu kan se, erfaringen med de projekter, der har været undervejs, det er, atdet er søreme svært at få økonomien til at hænge sammen. Og det handler om bl.a., der er nogle øgedeomkostninger i forhold til veterinære krav og lign.

Men problemet er jo stadig væk, man skal se afregningen af biogasanlæggene over en 20 års periodefor nu at betale det tilbage. Og økonomien hænger sammen hen over en 20 års periode. Hvis man kunne fortsætte de vilkår, der var, så var det jo en voldsom udfordring, der kom, men jeg er da sikker på, hvis dervirkelig kom hul i markedet, så ville man kunne udvikle teknologien og billiggøre den og få mere driftsik-

59

re anlæg, var det sådan, du sagde, Søren, at jeg skulle sige. Men det er svært, så længe det stadig væk kuner noget, der er på tegnebrættet, og som ikke bliver prøvet af i praksis.

Ordstyrer:Ja, vi siger tak til panelet og går over til næste session. Og den hedder miljøteknologi i bygninger. Og vistarter med en dansk teknologiplatform for miljøteknologi i byggeriet, og det er Knud Erik Busk fra DRbyen. Og panelet bedes tage plads ovre på panelbordet.

Knud Erik Busk (projektchef, DR byen):

Tak for invitationen. Byggebranchen er jo på mange måder et udskældt område, en branche, som i mangeår har været præget af mange forskellige tiltag omkring miljøteknologien ved at sige, at der er vores storeudfordring vel nok i dag at få fremmet efterspørgslen. Og også i den forbindelse vil jeg sige, at det er godtmed sådan et tiltag i dag og høre en formiddag her om tiltag i andre brancher. Det tror jeg også er sundtfor hele byggebranchen.

Jeg vil tage udgangspunkt i brugerne. Jeg vil sige, at i Bygherreforeningen, hvor jeg er formand, derhar vi fokus på to hovedindsatsområder. Fokus på, hvordan vi ser fremtidens kritiske brugere stille krav og ønsker op til fremtidens byggerier. Her tænker jeg altså både på boligen, jeg tænker også på erhvervs-byggeri, altså vores arbejdspladser.

Den anden del er, at vi har en forpligtelse efter vores opfattelse til i byggebranchen at være foran-dringsagenter for at fremme en udvikling, altså stille vores byggerier til rådighed for afprøvning af forsk-ningsresultater og udviklingstiltag.

Men jeg vil gå tilbage til brugerfokus, hvor man siger, og vores analyser viser, at den kritiske fremti-dige bruger vil fokusere og efterspørge følgende tre områder: Æstetik, hvor dialogen og tæt samarbejdemed arkitekten er helt afgørende for fremtidens bruger. De vil stille krav til funktion, stille klare og enty-dige krav til funktioner som miljøforhold og indeklima, det er der ingen tvivl om. Og så skal prisen være ioverensstemmelse med kvaliteten. Denne åbenhed omkring pris kontra kvalitet er en vigtig udfordringfor os i byggeriet.

Hvorledes indfrier vi så disse her brugerforventninger? Jeg vil sige omkring æstetikkravet, at denudvikling og de tiltag, vi har gjort i byggeriet omkring de nye samarbejdsformer, partninger, trimmetbyggeri, lean construction, den vil helt givet tilfredsstille en del af de ønsker og forventninger, brugernehar til en tæt dialog med arkitekten om disse her afgørende ting.

Jeg vil også sige, at det stiller krav til vores uddannelser af arkitekter. Arkitekterne skal altså forstå at kunne korrespondere og have en fornuftig dialog med brugerne. Vi skal huske, at brugerne jo ikke forstårtegninger og skal heller ikke, og vi skal være sikre på, at de forventninger, de opstiller, er entydige ogklare, så vi kan indfri dem.

Men hensyn til funktionskrav, hvor vi kommer ind på miljøet, vil jeg sige, at det er ufravigelige kravtil byggeriets miljøforhold inden for følgende områder, vi ser, den kritiske bruger vil stille. Indeklima, så som sundhed og komfort; lavt energiforbrug; lavt vandforbrug; ingen CO2 udledning eller minimal CO2udledning; ingen materialer, som udgør en sundhedsfare, såvel i det blivende byggeri som under opførel-sen; og ingen arbejdsulykker under opførelsen. Vi har i branchen et meget stort problem og dårlig forsk-ning på området omkring vores arbejdsmiljø på byggepladserne.

Disse funktionskrav vil kræve en fortsat og udvidet forskning om disse ting sammen med en bedre formidling af forskningen. Med hensyn til det sidste, nemlig pris kontra kvalitet, altså værdi for pengene,vil brugeren forlange at kunne vurdere, om der er relation mellem pris og kvalitet i større omfang, end viser i dag. Det er altså ikke den lave pris, vi ser som fremtiden. Det er forholdet mellem kvalitet og pris, derskal fokuseres på.

Udfordringer er der, og hvis vi skal lykkes med de her mange krav, skal vi øge vores indsats på udvik-lingsområdet, og hvor især forskningen, den tekniske forskning, nogle siger godt nok i byggebranchen

60

med et glimt i øjet, at vi har alt for mange forskningsresultater stående på hylderne bag os, og hvad skal vi da med flere. Men det er ikke rigtigt. Altså, forskningens formidling skal måske forbedres, og branchenskal organiseres bedre om at formidle forskningsresultaterne.

Men det, vi mangler i forskningen, og i hvert fald den del af forskningen, hvor vi skal formidle det,det er, at den skal kobles med en fremadrettet brugeradfærd med fokus på de områder, jeg har nævnt før.

Jeg tror, og vi har også i Bygherreforeningen erkendt, at vores fremtidige børn og unge i dag jo har etrigtig godt fundament for at stille rigtige miljøkrav. En fornuftig teknologisk udvikling bør vel styres af efterspørgselen, og hvis vi forstår at koble disse børns gode fundament fra børnehaver og vuggestuer opigennem vores uddannelsessystem til stadig væk at fokusere på, at miljøet skal være i orden, så tror jeg,vi har en god rolle i Danmark inden for den teknologiske udvikling inden for byggeriet.

Jeg vil sige omkring det eksempel, jeg har nævnt, om dagligdag fra DR Byen, at det offentlige må ogskal være prøveklud for forskningsresultater. På en eller anden måde skal vi sikre, at disse her en til enmodeller, som også Landbruget og andre har nævnt i dag, gennemføres.

Desværre må jeg sige, at vi i branchen for et par år siden havde tiltag til byggeriets innovationsfond,et udvalg var nedsat af regeringen, tror jeg endda, og hvor vi fra branchen pegede på, at i hvert fald of-fentlige bygherrer måtte reservere et eller andet beløb til denne innovationsfond, blev nedstemt på grund af skattestoppets indførelse, var undskyldningen. Det er jeg ked af.

Men lidt tilbage til den offentlige bygherre, som jeg betegner mig selv som i DR Byen. I DR Byen har viafsat ca. 1,5 pct. af byggeomkostningerne til at gennemføre en konsekvent miljøpolitik. Vi har altså frastarten kunnet nedformulere vores miljøpolitik, som jeg har beskrevet i eksemplet, og hvor vi har kunnetfastholde den miljøpolitik igennem hele forløbet. Vi taler altså her om regnvandsopsamling til toiletskyl,vi taler om solceller, vi taler om grundvandskøling, vi taler om indeklima, naturlig ventilation og dobbel-te facader og en lang række tiltag, som vi konsekvent gennemfører. Det er altså i størrelsesordenen 1 2 pct. i merudgifter.

Det er der ikke ret mange journalister, der taler om, når vi taler økonomi i DR Byen. De taler om an-læg af det, ja, 3,3 mia. kr., men politikerne og vi andre har altså en meget dårlig indgang til det her, fordi driften af et byggeri, som er 30 år, 50 år, måske er faktisk fem gange større end de 3 mia. kr. Her taler vi 15mia. kr. Der vil jeg sige, at investeringerne i disse energiforanstaltninger, vi gør i DR Byen er jo tjent hjemmeget hurtigt. Så se på totaløkonomien, er et af nøgleordene.

Jeg vil til slut prøve at konkludere lidt ud fra mit indlæg og også det lange notat, jeg har skrevet, hvorjeg vil sige, at der fortsat er behov for øget anvendelsesorienteret forskning inden for byggeriet, men denskal altså kobles med brugeradfærd og forventninger. Sociologiske forhold skal med ind i denne herforskningsdel.

Der er også et formidlingsproblem af forskningsviden og bedre samarbejdsorganisering. Det europæ-iske byggeris teknologiske platform- nu skal vi ikke altid tale dårligt om EU- Kommissionen har dogtaget tilløb til eller har startet sådan en platform i forbindelse med det 7. rammeprogram her for 3 år si-den, og vi har her i Danmark også etableret for 2 år siden den samme platform, teknologiske platform, som er styret og administreret af de tre udviklingsinstitutioner, nemlig DTU, SBi og Teknologisk Institut, og det er en fornøjelse at være formand for det netværk, vil jeg sige, hvor hele branchen samles, og det eret godt tiltag. Der tror jeg, vi har et godt fundament for at få udviklet og påvirket den teknologiske udvik-ling.

Til slut vil jeg sige to ting, at man skal sikre de her offentlige bygherrer med et eller andet fast beløb,en forpligtelse til at reservere nogle penge til noget udvikling eller prøve tingene af, og endelig vil jegsige, at branchen står over for store uddannelsesmæssige krav både på miljø, men måske især på miljøsi-den til vores uddannelse igennem hele forløbet. Tak.

Ordstyrer:Tak for indlægget vedrørende miljøteknologi i bygninger. Den næste er Rie Øhlenschlæger om mulighe-der og barriere for at indføre miljøteknologi i bygninger. Værsgo, du har ordet.

61

Rie Øhlenschlæger (Arkitekt m.a.a. AplusB 63):

Tak skal du have.Min tilgang vil være helhedsorienteret. Det er arkitekternes tilgang. Politikerne har i dag efterlyst

noget konkret, og jeg vil gerne komme med nogle konkrete forslag til noget, der i virkeligheden er retsimpelt at gøre.

Miljøteknologi i bygninger, hvad er det egentlig? Byggeri er teknologi og brugskunst, og miljøtekno-logi er selvfølgelig teknologi, som minimerer byggeriets miljøbelastning, simpelt nok.

Vi havde et byggepanel for nogle år siden. Vi sad en hel masse mennesker og lavede en handlings-plan til en mere miljørigtig byggesektor og afleverede den til regeringen, og så blev den stort set glemtderefter. Men den var sådan set ret god, og den prioriterede indsatsen i byggeriet og sagde, at for det før-ste så er energiforbruget og de deraf afledte miljøeffekter det allervigtigste punkt, fordi byggeriet brugerså stor en del af samfundets samlede energiforbrug.

Det andet prioriterede punkt var materialeforbruget og affaldsdannelsen, hvor vi jo unægtelig ogsåfår nogle problemer over tid. Affaldsdannelsen er vi ganske vist i byggesektoren ret god til at sortere oggenbruge osv., men mængderne vokser alligevel.

Det tredje prioriterede indsatsområde er forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer. Man kanundre sig over, vi stadig væk accepterer, at vi faktisk bruger ting, som er sundhedsskadelige i byggeriet,og det gør vi, og det påvirker næste generations fertilitet osv., og det er da sådan set underligt, når vi kun-ne lade være.

Miljøteknologi kan optræde både som enkeltkomponenter, som samlede leverancer eller som total-løsninger i et byggeri, og jeg mener, at det er meget, meget vigtigt, at man ikke kun taler om højteknologiher, ikke kun bevæger sig op i de meget avancerede grader, men gør sig klart, at der både er tale om high-tech- og lowtech miljøteknologier.

De optimale løsninger i byggeriet, der hvor man minimerer miljøbelastningen mest, opnås, hvis manhar en begavet syntese af både hightech og lowtech. Det er nok meget vigtigt.

For at gøre de her ting lidt mere håndgribelige, så vil jeg lige tillade mig at bruge et par minutter på atnævne sådan nogle meget, meget konkrete og banale eksempler på, hvad det der teknologi inden for byggeriet kan være for noget. F.eks. en ubrændt teglsten, der kan anvendes som hygrodiode og dermedforbedre indeklimaet, der også kan varmeakkumulere. Det er faktisk meget avanceret miljø lavteknologi.Fremstillingen kræver meget lille procesenergi. Produktet kan recirkuleres efter endt brug og kan generesåledes ikke affald.

Eller et andet eksempel, hvor vi er voldsomt bagefter her i Danmark, vi kan tage til udlandet og købevinduer, som har meget, meget fine u værdier, altså meget gode til at holde på varmen, u værdier nede på 0,5, 0,8 hedder det i det fagsprog. Det har vi ikke kunnet få i Danmark før lige nu. Efter at vi har presset sektoren meget, begynder der så småt at dukke nogle op, og der kunne da ske meget mere på det område,og det var også et eksportområde.

Den ægte facade er et andet nyt eksempel på sådan noget miljøteknologi. Den ægte facade kunnevære det facadekomponent, som er i stand til både at generere energi, altså levere energi, akkumulereenergi, som kan sikre indeklimaets bedst mulige standarder, som kan isolere, som kan fugtafbalancereosv. De produkter er også under udvikling i dag. Sådan er der mange eksempler, jeg skal lade være med at bruge tid på at nævne dem her. Jeg har nævnt nogle af dem i papiret.

Men f.eks. kan jeg til sidst sige, at man jo har nogle kompaktaggregater, som kunne være decentraleenergiproducenter. I dag hvor vi er i stand til at lære at minimere energiforbruget i bygninger megetmarkant, så vil vi ende med en situation, hvor det vil være en voldsom belastning at fragte energien frem til bygningen, altså det der hedder ledningstabet er meget ofte nu 30 40 pct., og det vil ende op med atvære en 75 80 pct. af den producerede energi, som bliver til ledningstab. Det er decideret dårlig økonomi,så der er det klart, at der skal vi udvikle på nogle flere ting.

Hvad skulle formålet være med at indføre mere miljøteknologi i byggeriet? Der er to helt overordne-de primære formål, som er helt entydige: Selvfølgelig en markant minimering af byggeriets miljøbelast-

62

ning. Byggeriet bruger ca. 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Produktionen bruger 30 pct. ogtransporten bruger 30 pct. Det er rigtig meget, det er ca. noget med en 40-50 mia. kr. pr. år. SBi, som er etaf vores sektorforskningsinstitutter, har uden unødig optimisme vurderet, at vi kunne reducere energi-forbruget i vores bygningsmasse med 50 pct. I byggepanelet sagde vi, at vi burde have en målsætning omen reduktion med faktor 10, altså en reduktion med 90 pct., og vi vurderede i byggepanelet, nedsat afMiljøministeriet dengang, tak for det, vi erklærede, at det er muligt, for vi kender teknologierne til at nå det punkt.

Med det pres, der er på samfundets udgifter i dag, forekommer det meget ejendommeligt, at vi accep-terer at anvende mere end 40 mia. kr. til drift af bygninger, hvis vi kunne nøjes med 20 mia. eller mindrepr. år. Man kan finde på mange andre gode ting at bruge de penge til. Det er således overraskende, synesjeg, at bygherrerne ikke i højere grad sikrer sig, at de får den kvalitet, som de skal have, som bl.a. alleredenu jo står i bygningsreglementet som et minimum. Vi kan konstatere, at nogle af de bygninger, der eropført som miljørigtigt byggeri med miljørigtig prioritering, ikke engang opfylder bygningsreglementetskrav til energiforbrug. Der er nogle gap der, der skal lukkes. Vi har ikke tjekket, om vi har fået det, vi har bedt om, og det er selvfølgelig med til at give et stort energiforbrug.

Energiforbruget i bygninger reduceres selvfølgelig løbende. Vi udvikler os jo hele tiden, og vi er jo,hvis vi sammenligner os sådan med vores samarbejdspartnere i andre europæiske lande, the good guys.Vi er meget bedre til det end italienerne og portugiserne. Dem kan vi lære mange ting. Men i forhold til, hvad vi ved, hvad vi kan, og hvad vi kan se mulighederne for, hvis vi lige får udviklet lidt teknologier, såer der jo et meget, meget større potentiale.

En af grundene til, at vores energiforbrug ikke falder så meget, er jo bl.a., at vi øger vores boligareal.Vi er et af de lande i verden, der har det allerstørste boligareal pr. indbygger med mere end 60 m2 i gen-nemsnit. Det er jo, hvad der ville bo sådan en 20 30 indere på, hvis man skulle sammenligne med det.

Heldigvis har EU hjulpet os. EU har givet os et bygningsdirektiv, som vi har skullet implementeremed skrappere krav om reduktion af energiforbruget. Det kan man kun prise EU for, eller var det jo ikkesikkert, det var kommet så hurtigt her i Danmark, så tak for det. Den implementering skulle have været 1.januar i år. Den er desværre blevet udskudt til 1. april. Det er bedre end ingenting. Den medfører absolutbetydende, der er tale om 20 25 pct. reduktion i energiforbruget til opvarmning, så det er betydende. Mendet er slet ikke tilstrækkeligt. Det er slet ikke tilstrækkeligt, og man kunne gøre meget mere, hvis manville det.

Standardrammen er altså en reduktion på ca. 25 pct. Så har man noget, der hedder lavenergiklasse 2 og 1, som man som udgangspunkt sagde: Nej, det skal vi nok ikke bruge lige nu, for det er svært. I lav-energiklasse 2 reducerer man med yderligere 25 pct., og i lavenergiklasse 1 er 50 pct. af standardrammen.Det har man fra ministeriets side ment var temmelig voldsomme ting, men det kan bemærkes,a t derfaktisk allerede i Danmark står byggerier, ikke mange, men nogle få byggerier, og jeg har vist et par bille-der af dem i det papir, jeg har afleveret, som i allerede flere år har opfyldt lavenergiklasse 2, så det er altså ikke noget, der er specielt vanskeligt at gøre. Det kan byggeriet godt, hvis man vil det.

Det andet meget væsentlige formål med indførelsen af miljøteknologi er selvfølgelig at forbedre detbyggedes kvalitet til gavn for brugerne, sundere og bedre bygninger, men også byggeteknisk bedre byg-ninger, mere holdbare og mere vedligeholdelsesvenlige bygninger.

Herudover er der et par andre for Danmark vigtige formål med miljøoptimering af byggeriet. Der er et voldsomt stort eksportpotentiale, og det har flere allerede nævnt, og dermed er der altså også et be-skæftigelsespotentiale både for dansk byggeri, men også for byggematerialeindustrien. Der er meget store markeder i Asien f.eks., såfremt vi kan levere byggeri og bygge komponenter med markant minime-ret miljøbelastning. Kina jagter folk, der kan sådan noget. Flere kinesiske erhvervs- og ministerdelegatio-ner har allerede været her og spurgt, hvad vi kan og vil gerne se det. Der ville det have været rart, om vi havde haft flere markant miljørigtige løsninger at fremvise.

Endelig ville det selvfølgelig være fordelagtigt at udvikle samfundet til at være mindre sårbart over for leverancesvigt af energi fra udlandet. Hvordan gør vi så det? Hvordan fremmes den der innovation og

63

kompetenceudvikling, som er nødvendigt? Efterspørgsel og øgede krav fremmer produktudvikling oginnovation, det er der mange derovre, der allerede har sagt i dag. Det gælder også byggesektoren.

Så det er altså opgaven at skabe det miljø, hvor innovation og produktudvikling har de bedste betin-gelser. Det er vigtigt, at vi får sikret os, at byggeerhvervets uddannelser på alle niveauer: Tømreren, lær-lingen, arkitekten, ingeniøren får det som et basalt krav i deres uddannelse, at de ved noget om de ting, atde bliver opgraderet til det. Der har været nogle gap på bl.a. arkitektskolerne- kommer selv derfra- hvorvi måske på grund af en vis konservatisme ikke er fulgt med i tilstrækkelig grad.

Så er der også behov for- tror jeg- for at vi kan støtte de der innovative udviklinger, at man egentliglaver en slags experimental code, altså en passus i bygningsreglementet, der giver mulighed for at få undtagelser, at sige, nu laver vi noget, som skal vise vejen frem. Der behøver vi ikke at opfylde alle krave-ne i det gældende bygningsreglement. Det har man gjort tidligere i Californien bl.a., og det giver altså muligheder for mere udvikling og hurtigere udvikling. For øjeblikket går det meget langsomt med di-spensationsansøgninger osv.

Miljøvenlig kvalitet og arkitektonisk kvalitet: Arkitektforeningen, Akademisk Arkitektforening, op-fatter det som værende et meget stort sammenfald mellem god arkitektur og miljørigtig arkitektur. Det skriver vi i vores miljøpolitik, og det mener vi. Derfor er det selvfølgelig alligevel svært altid at gøre det.

Det er heldigvis sådan, at en meget stor del af de arkitektstuderende er meget positivt interesserede iat ville gøre de her ting.

Så skal jeg bare lige nævne nogle politiske initiativer, der er påkrævet- og jeg skal gøre det hurtigt-præcis defineret efterspørgsel efter byggeri med markant mindre miljøbelastning, det vil generere enudvikling på markedets præmisser. Det er nødvendigt, at staten, regioner og kommunerne, de offentligebygherrer, fatter, at de skal være foregangsbygherrerne, at de virkelig er det på markant vis, ikke at debare opfylder bygningsreglementets krav eller gør det 3 pct. bedre, nej, de skal tage de store skridt. Dethar man gjort i andre lande: Holland, Tyskland, og det burde vi kunne gøre her også, sådan så vi fik lavetdet udstillingsvindue.

Jeg synes, det er meget mærkeligt, at både kommuner og stat ikke har større ambitioner. Hvis manlæser statens bygherrevejledningen, så står der, man skal se på miljøet, men der står ikke hvor meget,man skal se på det.

Der har været boligforeninger her i landet, Ringgården bl.a. er blevet meget omtalt, fordi de har stilletmarkante krav om lavenergiklasse 2 og 1, før de begreb kom op, og ved at stille kravene har man bevist,at man kan få rådgiverne til at levere varen, så værre er det altså ikke.

Der er behov for pkt. 2 udvikling af præcise miljøevalueringssystemer til byggeriet. Vi har ByggerietsEvaluerings Center. De opgav det med miljøet, det var for indviklet for dem. Andre må kunne gøre det.Det er vigtigt, at vi har det.

Så er der selvfølgelig behov for, at vi har den der brede støtte til produktudviklere og forskere og op-findere, der kommer med nye teknologier.

Så skal der være de krav, som jeg nævnte før, til byggeriets uddannelser, men først og fremmest skal I politikere have mod til at presse byggesektoren til at levere miljø- og kvalitetsoptimeret byggeri ved atstramme miljøkravene i byggelovgivningen. Det var et første godt tag, I tog med denne her revision afenergirammerne, men I kunne godt gå meget længere. Tak.

Ordstyrer:Tak til Rie Øhlenschlæger, og så har vi den sidste i denne gruppe her, Mona Jørgensen, og der kommernogle eksempler.

Mona Dates Jørgensen (planlægningschef, Stenløse Kommune):

Der kommer lidt fra den virkelige verden. Der kommer en kommunal synsvinkel på det, som de forrige to indlægsholdere har været inde på, nemlig hvordan man egentlig kan tage nogle initiativer til at få frem-

64

met allerede med kendt miljøteknologi og kan få taget nogle ret store skridt med henblik på at nedbringeenergiforbruget og CO2 udslippet i byggeriet.

I Stenløse Kommune, som jo ikke er en af de store kommuner i landet, der har man siden 1996 prøvetat implementere de her ting. Kommunen har selv kunnet gå foran i egne byggerier. Vi har som byplan-læggere prøvet at lægge op til, at man tog nogle skridt i den rigtige retning, og vi har også prøvet lidt ibyggesagsforhandlingen omkring at være vejledere og prøve at fremme nogle ting. Men man kommer ikke særlig langt, og der er egentlig ikke sket de helt store ting.

I forbindelse med, at kommunen fik en mulighed for at skulle til at byudvikle en ny bydel med 700nye boliger, så tog man det sidste skridt til at føre aktiv jordpolitik og blive grundejere, og som grundejerehar kommunen så haft nogle muligheder for at stille de krav, som man ellers ikke har haft nogen midlereller nogle redskaber til at kunne gøre, nemlig simpelt hen at kræve nogle ting. Og jeg vil egentlig ikke kalde det som et forsøg, men det er jo en del af de salgsbetingelser, som kommunen har stillet i sit ud-budsmateriale, når man har sat grunde til salg.

Og det, som man så i et helt enigt byråd har besluttet, det er, at der simpelt hen er forbud mod pvc og trykimprægneret træ i byggeriet ligegyldigt i hvilken del, vi snakker om. Og så har man taget initiativ til,at man skal opsamle regnvand fra tagene på de her huse, der skal opføres, og bruge det til toiletskyl, tøj-vask og andet.

Og den sidste ting, det er, det var så, inden det nye bygningsreglement trådte i kraft, at vi ville redu-cere energiforbruget til opvarmning 65 pct. i forhold til det gamle bygningsreglement.

Det har været nogle ret markante skridt at tage, og det har vi selvfølgelig ikke kunnet gøre selv alenei en kommune. Vi har måttet alliere os med det private erhvervsliv, og har sammen med de bisiddere,som jeg har taget med i dag, Cenergia, som ved noget omkring energi, og Nyrup Plast, som var det enestefirma, der var på markedet, der vidste noget omkring opsamling af regnvand. Dem har vi brugt som spar-ringspartnere i denne her situation.

Og det hele, det jo viste ved en økonomisk beregning, det var jo, at merinvesteringerne til den bedreisolering, som det primært drejer sig om i de huse, der skal opføres, jamen det er faktisk rentabelt fra daget. Fordi merinvesteringen i at bygge de her huse bedre isoleret, jamen afdraget på det, det er faktiskmindre end den besparelse, man har på varmen fra den første dag af.

Det blev vi selv utrolig overrasket over det regnestykke, men da det viste sig, at det var sådan, jamenhvorfor skulle vi så ikke stille kravet. Og det har været baggrunden for det. Og investeringen til at opsam-le regnvand, jamen det er også en fornuftig investering. Den er betalt tilbage i løbet af 10 14 år.

Og så man kan jo så egentlig undre sig over, hvorfor efterspørger den enkelte borger, der skal havebygget et hus, hvorfor efterspørger de egentlig ikke de her ting, som nu det er så rentabelt. Og det er vel, fordi at det, man egentlig markedsfører boliger på i dag, det er smarte køkkener og design, tagbelægnin-ger og vinduerne, hvordan husene ser ud, det er æstetik, og ikke så meget hvordan økonomien og energi-forbruget er i husene. Og der har kommunen så set det som sin opgave egentlig at formidle den viden og de fakta, der er, og jeg må sige, at vi har mødt utrolig mange myter og fordomme, som vi har brugt en heldel energi på at få ryddet af banen, og hvor vi har måttet alliere os med fagkundskaben og få lavet nogle brochurer og foldere til at kunne mane noget af det i jorden.

Vores erfaringer har så været, at det har faktisk overhovedet ikke påvirket efterspørgslen, da vi bødgrundene ud, hverken på almindelige parcelhusgrunde eller på storparceller til større boligbyggerier. Ogbranchen har faktisk også udtrykt, at de synes, det har været smadder spændende at få til at samarbejdemed kommunen og har egentlig været glad for det pres, der er kommet. Men de har også sagt, at før derligesom er nogle, der trykker på dem lidt på maven og siger, nu skal I simpelt hen, så tager de ikke selvinitiativet. Og det har vi faktisk fået nogle ret gode samarbejder ud af i tiden her. Men det har krævetutrolig meget fra vores side af; det har krævet meget, må vi sige, nu her med de første huse, hvor bygge-ansøgningerne er kommet ind, det har krævet utrolig meget kontrol af det materiale, vi har fået leveret.Det har også krævet utrolig meget vejledning, og vi har i hvert fald haft meget glæde af vores samarbej-der med Cenergia og Statens Byggeforskningsinstitut, og DONG har vi også samarbejdet med og indgået

65

et projekt under Energistyrelsen, et EFP projekt. Og det har faktisk været det, der har givet os mulighedenfor at komme rigtig langt.

Kommunen har så brugt det redskab, som lovgivningen gav, nemlig, at man skulle lave miljøvurde-ringer af planer og byudvikling, og det har faktisk været en rigtig god måde at se det samlede resultat afde initiativer, man har taget, prøvet at se det i en sammenhæng, at hvad betyder alle de små enkelte til-tag i et samlet kommunebyggeri.

Der synes vi da egentlig, at det er nogle ret markante reduktioner, der er i energiforbruget og i miljø-belastningen. Altså, vi forventer her i Stenløse Syd, hvor der skal opføres en 700, 800 boliger, at vi reduce-rer energiforbruget både til varme og til varmt vand med en fjerdedel, og det samme gør vi også medforbruget af rent drikkevand. Og derudover så er det vores skøn, at vi simpelt hen slipper for 58 t PVC og200 t trykimprægneret træ, og det er da også en vis mængde at være stolt af.

I de næste etaper, vi skal bygge, der regner vi egentlig med, at regnskabet kommer til at se bedre ud, fordi byrådet har besluttet, at de næste byggerier skal leve op til energiklasse 1 og ikke 2, som der står i mit oplæg, og det vil sige, det er en reduktion på 50 pct. i forhold til det nye bygningsreglement. Så der betyder det jo, at vores regnestykke kommer til at se endnu bedre ud. Og økonomien, sådan den privat-økonomiske økonomi, den er stadig væk også fornuftig, ellers ville man ikke stille de her krav fra kom-munens side af.

Og så kan man så sige, når vi stiller spørgsmålet: Hvad kan man gøre landspolitisk for at gøre detnemmere for kommunen og gøre det nemmere at fremme bæredygtigt byggeri? Og der er i hvert fald enaf de ting, som jeg i mit udgangspunkt som planlægger synes kunne være en mulighed, det er i lokalplan-lægningen. Altså, man kan stille utrolig mange krav til byggeriet ud fra æstetiske hensyn, planlægningog andet, trafikhensyn og andet, men man kan ikke stille nogle krav til, hvordan byggeriet skal opføres. Man kan ikke stille nogle krav til energiforbruget, og man kan heller ikke stille krav om, at man skal op-samle regnvand. Så måske var det en idé at kigge på, at man i planloven gav nogle muligheder for vialokalplanlægningen at stille nogle krav.

Så har vi selvfølgelig også løbet ind i et par paradokser, f.eks. omkring energiforbruget, forsyningssel-skaberne, at, som det er sagt tidligere, det er jo ikke særlig rentabelt at levere naturgas til en bebyggelse,som næsten ikke bruger noget til opvarmning. Og der har vi da i hvert fald haft meget glæde af det sam-arbejde, vi på forhånd havde indgået med DONG, fordi reaktionen fra markedet var jo øjeblikkelig at sige,nå, men så må vi sætte prisen på tilslutningsbidraget op, så det alligevel er rentabelt at levere energi.

Og det er måske også det problem, vi løber lidt ind i omkring grundvandsressourcen, hvor vi synes, at der har været mange kampagner om, at vi skal spare på drikkevandet. Men vi synes egentlig, det harværet lidt op ad bakke at prøve at stille de her krav om, at man skal samle regnvandet op og bruge det tiltoiletskyl. Der har været en del i pressen om det farlige i ligesom at blande regnvand, som man betragtersom spildevand, og så rent drikkevand sammen i ledningerne inde i huset. Og der kunne vi da godt savne,at der ligesom var lidt klarere signaler på det område.

Og så et sidste område: Altså, hvis der virkelig skal være en målrettet indsats omkring energiforbru-get, så er vinduesløsningerne, det er dér, der virkelig skal til at ske noget. Og der må vi jo sige, vi opdagedejo, at der var overhovedet ingen producenter i Danmark, der kunne levere varen, da de første byggeriergik i gang. Man skulle til Tyskland og købe vinduerne. Nu er der ved at ske noget, men det er lidt mere,end hvad en kommune kan løfte, at få sådan en ting sat i gang.

Og omkring den sidste ting, jeg lige vil sige lidt om, det er det nye bygningsreglement, som selvfølge-lig helt klart er et skridt i den rigtige retning. Men som praktiker der må jeg sige, at jeg synes, man læggermeget op til, at det sådan er en skrivebordsmodel, man laver mange beregninger på skrivebordet, mender er ikke lagt ret meget op til, at man egentlig går ud og tester, om de byggerier, der så også bliver op-ført, de lever op til de krav, man gerne vil. Og der kan jeg da være lidt nervøs for, at man så ikke når megetlængere, end man er i dag.

Det var ordene.

Ordstyrer:

66

Tak til Mona Jørgensen. Mona Jørgensen har jo taget Henrik Johansen og Ove Mørk med, som kan hjælpemed at svare på spørgsmål. Og jeg skal spørge: Hvem vil være den første i panelet?

Steen Gade (SF):Jeg får det indtryk, når jeg hører, at det vigtigste, vi kunne gøre her, det er sådan set at følge med og und-gå at blive ved med at være bagefter. Men det vil jeg egentlig, det er lidt et spørgsmål også: Er det faktisksådan, at vi er bagefter, og at vi kan få en masse ud af bare at følge med de i vore nabolande, der har satsig mere på det her?

Så er jeg helt enig i de, der siger, at vi burde lave et skrappere bygningsreglement og de der ting. Nu har vi jo lige fået et, så i første omgang er chancen måske forpasset, men det kan der vel repareres på. Detvil vi gerne være med til.

Men et spørgsmål til det med, hvordan vi får brugeren gjort mere interesseret. I har kredset om det, men vi vil jo gerne være mere konkrete, og jeg har også min egen idé om, at vi må få tv kanalerne til atlave nogle udsendelser om, at det her er interessant og sådan noget. Men der er en mærkelig situation, at potentialet er kæmpestort, og det er ikke dyrere, og der sker ikke ret meget.

Så jeg vil gerne høre jer lidt mere om det: Er det, fordi æstetikken ikke er kombineret godt nok, altsådet er ikke smart og alt det der, som man køber huse og boliger efter i dag? Er det det, der er galt, for så skal vi jo have Arkitektskolen lidt mere på plads, end vi har haft før? Er der for få modeller for, hvordanman kan se det her for sig? Skal vi have Stenløseprojekter i alle byer og sådan nogle ting?

Ordstyrer:Den næste er Pernille Blach Hansen.

Pernille Blach Hansen (S):Jamen i forlængelse af Steen, så siger i jo alle tre det samme. Altså, Knud Erik Busk siger, vi må have fremmet efterspørgslen, det offentlige må gå forrest. Rie siger, det kan overraske, at bygherrerne ikkestiller kravene, og så har vi det sidste eksempel på, hvor man konkret har gjort noget i en kommune.

Derfor vil jeg gerne spørge ind til det sidste konkrete eksempel: Er I blevet overrendt i Stenløse Kom-mune af alle landets øvrige kommuner, der gerne vil vide, hvordan I har gjort? Jeg forestiller mig måskeikke, at svaret er ja, men altså, kan du ikke sige lidt om, hvad respons har der været fra de øvrige kommu-ner eller andre bygherrer på den måde, I har grebet tingene an på? Og hvad har I gjort for at sælge detglade budskab til andre end jeres egen kommune?

Eyvind Vesselbo (V): Der er ingen tvivl om, at det her er et område, hvor man virkelig kan vinde noget miljømæssigt og ener-gimæssigt, men det er jo også et område, hvor det private initiativ, altså det private marked, jo kunnestyre det her. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvordan vi kan være bagefter, som Steen Gade sagde. Nuer det ikke, fordi jeg skal diskutere med Steen Gade, men hvordan kan man være bagefter?

Fordi hvis man bygger huse, der er energirigtige, som ser godt ud, som folk godt vil købe, jamen såkøber de dem. Og når de så oven i købet får at vide og kan regne ud selv, at det kan godt være, det er enlille smule dyrere, men når driftsudgiften udjævner tabet på købsprisen over nogle år, hvad skulle der såegentlig være i vejen for, at det her kunne løbe rundt af sig selv. Så hvordan kan vi være bagefter? Det kan godt være, du heller ikke siger det.

Men jeg har været ude og se en masse af de der huse rundtomkring, også projekterne, og jeg må sige,at ud fra min synsvinkel der synes jeg ikke, at i hvert fald nogle af dem, de fleste af dem, jeg har set, devirker ikke attraktive designmæssigt og udseendemæssigt. De er for klumpede, og de er ikke smarte, ogdet er måske derfor, at markedet ikke kan køre.

Derfor er mit spørgsmål: Har I været for langsomme til at få det her til også at blive nogle smartehuse, sådan så folk faktisk gider købe det? Altså, det er husene, og jeg tænker så også på lejlighederne

67

rundtomkring, og det er samme problem, altså folk skal flytte ind der. Er det boliger, der er attraktive nok?

Ordstyrer:Tak til spørgerne, og vi går så i gang med besvarelsen. Knud Erik Busk, vi du starte?

Knud Erik Busk:Til spørgsmålet, om vi er bagefter, der kan jeg godt sige: Nej, det tror jeg ikke, vi er. På europæisk sam-menhæng, når vi sidder sammen og udveksler erfaringer og taler ting om miljø især og energiområdet:Nej, vi er ikke bagefter. Det er ikke min opfattelse. Det er rigtigt, at der er nogleenkelte produkter, vi kunne forbedre, men jeg mener ikke, vi er bagefter.

Når jeg beder om, at forskningen skal fokusere mere på formidling, så er det bl.a. også mit svar tilPernille, at vi har ikke været gode nok til at fortælle de gode eksempler, og vi har heller ikke været gode nok til at skabe den efterspørgsel efter miljørigtige og bærbare byggerier.

Men jeg mener, her taler vi om en branche, hvor den er præget af mange små håndværksmestre og meget få midler til udviklingsomkostninger, og det er en meget trængt branche. Og derfor tror jeg, at dettiltag, der ligger i samarbejdet, som udviklingsinstitutionerne, DTU og SBI og Teknologisk og andre, haren forpligtelse til at samle folk i det her og så få formidlet de her resultater samtidig, selvfølgelig sikrer, atbrugernes ønsker lægges frem.

Nej, vi har ikke været gode nok efter min opfattelse, men vi savner også, vil jeg sige, nogle større fo-kus på forskningsmidlerne og på de her områder. Det er min opfattelse.

Ordstyrer:Tak til Knud Erik, og så er det Rie Øhlenschlæger

Rie Øhlenschlæger:Ikke for at drille Knud Erik Busk, men jo, vi er faktisk bagefter.

Altså, hvis vi sammenligner vores energiforbrug pr. boligkvadratmeter med energiforbruget i Italien,så er vi foran dem, så er vi bedre end dem. Vi er også bedre end dem i Portugal osv., og Frankrig er vi ogsåbedre end.

Men vi er alligevel bagefter. Fordi vi kan altså tage 45 folk fra byggeindustrien med på tur til Schweizog Østrig og se på fantastisk flot arkitektur, som er passivhusstandard, altså det vil 15 kWh pr. kvadrat-meter pr. år til opvarmning. Og så står de alle sammen med hængende underkæbe og siger, det var sa-tans, og, hvorfor gør vi ikke det i Danmark?

Og det gør vi så så småt nu. Jeg fortalte om Ringgårdens eksempel i Århus og Cenergia har været medtil noget i Næstved, Stenløse Kommune gør det nu, Køge Kommune er i gang med at ville bygge lavener-giklasse 2 parcelhuse, så der begynder at ske noget nu, som er rigtig godt. Men vi er ikke fortroppen. Og vi kunne sagtens være fortroppen. Men der er behov for, at der er nogen, der skubber lidt til det.

Den med brugerne, som Steen Gade spurgte om, der er det rigtigt, at jeg tror faktisk, vi har haft ennegativt effekt af nogle af de meget gode og dygtige græsrødder, som her bygget deres egne, meget miljø-rigtige huse. Fordi de har sendt nogle signaler til os, der ikke er sådan nogle, der bygger huse selv, om, atmiljørigtige huse, de ser godt nok underlige ud. Og det gør miljørigtige huse altså ikke. De kan være fan-tastisk flot arkitektur, de kan være meget nutidigt og fremtidsorienteret arkitektur. Så der har vi faktisk haft et lille problem.

Og det, der skal gøres for at sælge de miljørigtige, det er selvfølgelig at kombinere æstetik og funktio-nalitet og totaløkonomi. Og der er vi jo, på totaløkonomiområdet, meget dårlige. Kommunerne er ikke istand til at tænke totaløkonomi, når de skal bygge noget, for det er to forskellige kasser, der ligger i. Bolig-foreningerne har også svært ved det, og det er en stor mangel.

Ordstyrer:

68

Tak, og så er det Mona Jørgensen.

Mona Jørgensen: Jamen det meste er sagt fra sidemanden. Men jeg vil sige, der har i hvert fald været en meget stor interes-se fra andre kommuner. Men da de også ved, at det er et stort arbejde, så går man ikke kaster man sig ikke lige ud i det med det samme.

Men jeg tror også, at det, der er det vigtigste, det er formidlingen og netop at få afmystificere det hermed at bygge energirigtige huse.

Ordstyrer:Ja, og vi har endnu et par spørgere. Det er Per Clausen, værsgo.

Per Clausen (EL):Ja, jeg vil starte med at spørge, om det ikke, når vi nu får beskrivelsen af, hvordan det i Stenløse er muligt at bygge huse, som har et langt, langt mindre energiforbrug end det, der fremgår af bygningsreglementet,er det så ikke udtryk for, at bygningsreglementet er håbløst uambitiøst, og det burde man gøre noget ved?

Det andet, jeg vil spørge om, det er, er der nogen generel tendens til, at offentligt byggeri fører an, gåri spidsen med det her? Fordi vi snakker jo tit om offentlige indkøb, der skal være miljømæssigt rigtige, ogjeg ved, at miljøministeren er meget optaget af at sprede den tanke. Og hvis det ikke har spredt sig på dether område, så var det vel noget, der kunne arbejdes med?

Og det sidste, nej to spørgsmål mere. Det ene det var, jeg var en lille smule overrasket, da jeg hørte, atRie Øhlenschlæger sige, at i forhold til alle de farlige stoffer, der indgår i byggeriet i dag, der findes dererstatningsstoffer. Og det vil jeg gerne have, hvis det kan bekræftes, fordi så var det vel en meget god idéat få det skadelige udfaset?

Og det sidste, det er til Mona Jørgensen. Det er omkring Stenløse Kommune. Altså, er det jeres ind-tryk, at der er interesse for jeres projekt, hvis I får mulighed for at komme ud og fortælle om det? Altså,jeg har selv haft en lidt skuffende oplevelse i Ålborg, hvor rådmanden for området, som i øvrigt er med-lem af samme parti som Steen Gade, der har stillet det forslag om, at man skal gøre ligesom i Stenløse,som vi seneste fik at vide, at det kunne ikke lade sig gøre. Og jeg mener, nu gør I det jo, så må det være muligt at få det spredt.

Fordi det er selvfølgelig også en del af det. En ting er at forsøge at få Folketinget til at lave en bedreplanlovgivning, det kan sikkert være en lang proces. Men noget andet er jo, at man kan knytte an til det,som miljøministeren er meget optaget af, nemlig at sprede de gode tanker. Måske kunne der være lidtstøtte at hente i staten til det.

Jørn Dohrmann (DF): Jo tak. Jamen jeg vil godt lige spørge lidt ind til nogle af de problemer, der er også. Er det ikke også, atkommunerne måske ikke er hurtige nok til at give de her tilladelser? Jeg ved, der har været nogle eksem-pler på, hvor man har haft nogle miljøvenlige huse, kan man sige, men de har ikke rigtig kunne få tilla-delsen til at blive bygget. Er det ikke også et problem, der står tilbage egentlig her?

Og så er det jo sådan, at der er jo flere eksempler på, hvor man har lavet det her, jeg vil sige regn-vandsgenbrug, hvor udbredt er det system så blevet, siden man er begyndt på det? Og jeg er bekendt med, der er flere eksempler i andre kommuner også, hvor man har arbejdet med det problem her. Er det noget,som man mere skulle sætte fokus på? Og hvordan, der forstod jeg ikke helt med problematikken, hvis deter, man kører to sæt rør i et hus, altså et, hvor det er regnvand, og et, hvor det ligesom er drikkevand, for-brugsvand, eller hvad man vil kaldet det.

Og så er det også, når man er inde på det med Schweiz og 15 pct.s huse, eller hvad det var, man kaldte det, da ville jeg jo sige, det er jo ikke alt byggeri i Schweiz, der lever op til den standard, som jeg er bekendtmed. Er det nogen enkelte eksempler, man hiver frem her? Eller er det noget, man vil sige, at det er sim-

69

pelt hen bare den byggestandard, man har i Schweiz efterfølgende fra nu af, eller hvad? Det står lidtuklart for mig.

Ordstyrer:Ja, og så har jeg et spørgsmål til Henrik Johansen. Henrik Johansen er jo virksomhedsejer af Nyrup Plast, og kunne du ikke forklare os som virksomhedsejer, hvad er det, der skaber den gode idé hos dig. Er detforholdet til det offentlige, altså krav stillet af de offentlige myndigheder? Er det kunderne, eller er det digselv?

Vi starter med Knud Erik, værsgo.

Knud Erik Busk : Hvis jeg skal svare Per på de to første, om det nye bygningsreglement er kraftigt nok, uambitiøst, så viljeg sige, at det er det faktisk. Jeg tror, at vi rimeligt simpelt kunne stille stærkere krav op til energiforbru-get.

Jeg ved, jeg kender så ikke, jeg har ikke været med i behandlingen af det, men jeg synes også, at når vi ser, når udviklingen presses ved skrappe krav, ja, så går det stærkt. Og her er vi altså inde på et område, hvor pengene tilsyneladende er der lige om hjørnet.

Eksempler om det offentlige byggeri går i spidsen. Det er få eksempler, må jeg sige. I Bygherrefor-eningen har vi mange offentlige medlemmer, offentlige bygherrer, som klager over, at der fokuseres for meget på anlægspriserne, de er stramme, og klager over honoraret til arkitekten, og de kan ikke få lov tilat få de her miljøtiltag. Heldigvis havde vi i Danmarks Radio en modig generaldirektør, der tog springet,men det er altså få eksempler.

Rie Øhlenschlæger:Jeg er glad for, at Knud Erik Busk også sagde det, at vi kunne sagtens have været mere ambitiøse med de nye energirammer i bygningsreglementet. Men de skal jo strammes igen om senest 5 år, så kan man tage et ordentligt hug der.

Det at lade det offentlige byggeri være foregangsbyggeri ville jo være så oplagt, fordi det ville væremed til at trække det øvrige byggeri med. Det er en strategi, som den hollandske regering har brugt, ogman har også brugt den i Tyskland. Det vil sige, at ved at man demonstrerer, at det kan lade sig gøre med god økonomi, så animerer man den lidt mere tunge private sektor til at komme med, man opdager fidu-sen ved det. Og så kan man altså også bruge det til at lave det udstillingsvindue, vi har talt om hele da-gen, hvor vi kan slæbe kinesere, og hvem det ellers kan være ind at se, se hvad vi kan.

Og statens byggeri har jo altså også en driftsside, og der ville jeg da sætte pris på, at I bruger færrestmuligt af mine skattepenge bare til at fyre for gråspurvene.

Og så tolkede du mig som, at jeg sagde, at alle skadelige stoffer kan substitueres. Og der er ikke sub-stitutionsmuligheder sådan over en bred kam til alt, fordi så havde man nok også fundet ud af at brugenoget mere af det. Men det, man kunne gøre, var jo, at man kunne udfase de miljøskadelige og menne-skeskadelige stoffer, hvis man ville det, og så lave andre løsninger. Altså, det er jo kun et spørgsmål om enbeslutning.

Men det er klart, at det er et område, hvor der er behov for mere udviklings- og mere forskningsarbej-de for at finde de gode substitutter. F.eks. er vinylgulve jo et ualmindeligt udbredt fænomen, og der eraltså nogle phtalater og nogle andre stoffer, jeg kan ikke kemien nærmere i det, som vi ikke har særliggodt af at være i kontakt med. Og det er da underligt, at vi bliver ved med at lægge tusindvis af kvadrat-meter ud under vores børn i børneinstitutioner og sådan nogle steder.

Den kommunale sagsbehandling er konservativ, den er ikke efteruddannet. De har det lettest i denkommunale sagsbehandling, undskyld ... De har det lettest i den kommunale sagsbehandling, hvis manligesom gør lidt, som man plejer. Og det er forståeligt nok, fordi de har travlt nok, og de får bøvl nok, og de bliver pisket nok. Så man kan sagtens forstå de kommunale sagsbehandlinger. Men det ville være klogtaktik og klog økonomi at få dem til at være lidt mere med oppe på beatet.

70

Det er ikke sådan, at alle huse i Schweiz og Østrig er passivhusstandard, men det ligger mange. Derligger mange. Der ligger flere tusind af dem. Og det er karakteristisk, at der er rigtig mange af dem, der ermeget flot arkitektur. Og hvis I har lyst, så laver Arkitektforeningen en studierejse derned her i maj må-ned, der kan I komme med.

Ordstyrer:Det har vi bestemt, hvis vi har tid. Så er det Mona Jørgensen, værsgo.

Mona Jørgensen: Jamen i fortsættelse af det, så synes jeg også, at det var en god idé, hvis det offentlige gik lidt mere foran,og kommunen har selv ligesom lidt mindre skala. Det er jo små institutioner og andet, vi bygger, men der har vi stillet de samme krav, som er stillet i Stenløse Syd til bygherrer. Og det har vi haft gode resultatermed.

Omkring bygningsreglementet, ja, vi har jo så valgt at gå lidt videre end de krav, man sætter i det nu.Men som jeg sluttede af med, så tror jeg egentlig, at både formidlingen af det nye reglement og opdragel-sen af byggesagsbehandlerne, så de også måske bliver lidt mere modige, det er en væsentlig del.

Men jeg er også lidt nervøs for, at det nye bygningsreglement ikke bliver meget bedre end det gamle,ved at det er sådan en slags skrivebordskontrol, der er lagt op til, og egentlig ikke at man kommer ud ogfår efterprøvet og eftervist, om man nu også har bygget byggeriet så tæt og isoleret i den grad, så manlever op til de krav, der er i det nye bygningsreglement. Det tror jeg egentlig er en ret vigtig vinkel at få med.

Og der har faktisk været ret stor interesse fra andre kommuner til det projekt, vi har lavet. Og vi reg-ner med, når nu vi får hovedet oven vande, fordi det har taget meget energi at køre det her projekt i stil-ling, at vi i løbet af sommeren kan formidle mere bredt ud til andre kommuner primært.

Henrik Johansen: Ja, nu var Ulf Jørgensen jo i formiddag nede i orkestergraven, og der vil jeg så sige, jeg er den eneste, derfløjter, når det regner, for så kommer der guld fra oven.

Konkret til svaret på de spørgsmål, der er stillet, der vil jeg sige til Steen Gade, ja, Danmark er håbløst bagud. Det er 38 år siden, de fire første anlæg, jeg så i Tyskland blev bygget. Og det var noget, der var in-stalleret, og jeg kan ikke huske, om de havde været der 3, 4, 5 eller 8 år. Og det var noget, man bare levedemed, og der er ingen af dem hverken før eller siden, der hverken er død eller er blevet syge af det.

Så var der en pind fra ordstyreren, og ja, jeg må jo nok sige, at det er ikke regnvandsprodukterne, jeg lever af. Men jeg har en virksomhed, som kan leve med, at jeg ikke tjener penge endnu på regnvandspro-dukter. Men dem af jer, der har været inde at kigge i tilblivelse af Miljøstyrelsens normer, tilblivelse afTeknologisk Instituts anvisning om, hvordan man bygger anlæg etc., sætte, hvad skal vi sige niveauet tilat få det passet ind, så vi ikke absolut havde nødvendighed for at opfinde den dybe tallerken og ej hellerskulle lave nogle fejl, som man kunne lære af fra tyske erfaringer, der satte jeg mig et personligt mål, atder ville jeg bare være en nørd.

Jeg ville være med til at stramme reglerne, således at den frygt, som egentlig er min største konkur-rent, det er vandværkerne i Danmark, altså at vandværkerne, de ser rødt, når de hører om regnvand. Det kan jeg egentlig godt forstå, fordi ham, der skruer noget sammen med slanger og genbrugspumper osv.,det er ikke bare noget, man leger med.

Til gengæld vil jeg så sige, og der blev spurgt konkret fra en i panelet, jeg tror, det var fra Dansk Fol-keparti, hvor mange anlæg der er ude at køre. Der kan jeg sige, at der er ca. 1.200 villaanlæg på nuværen-de tidspunkt, og så er der i størrelsesordenen 50, hvor der er mange toiletter koblet på, i kontormiljøer etc.Man kan se det på KL, på HK og på LO. Det er Mercedes nede på Frederiks Kaj. Det er sådan de lidt større her i nærheden.

Og jamen der er det jo anlæg, som er blevet bygget, og vi har lært af også at udvikle produktmæssigt,og vi har fået tilpasset. Noget har vi adopteret fra Tyskland, noget har vi selv opfundet eller søgt partner,

71

og jeg har lavet et fint partnerskab med Grundfos omkring udviklingen af styresystemer, hvor vi fuld-stændig har adskilt drikkevand og regnvand. Og det er sådan noget, der skal til i fremtiden. Det er ikkeden med Ole Lukøje og to grønne tønder og så en pumpe, der kunne, og nogle spande. Og så skulle manfor øvrigt bruge driftid lørdag formiddag, som man næsten skulle have en maskinmesteruddannelse.

Nej, min målsætning har helt fra starten været, det skal være lige så naturligt, at der kommer vand itoilettet, når I trækker i det, som at der kommer lys i lampen, når I går ind i et rum og tænder for kontak-ten.

Var det svar fra min side?

Ordstyrer:Ja, det var i hvert fald det svar, du kunne give. Og så skal jeg lige spørge Ove Mørch, har du noget at tilfø-je?

Ove Mørch: Jeg har en lille supplerende bemærkning omkring det med bygningsreglementet, fordi jeg mener faktisk,det har haltet bagud igennem de sidste mange, mange år. Og i øjeblikket er det sådan, at lavenergiklasse2 er totaløkonomisk optimalt allerede i dag. Så hvorfor kunne man ikke lige så godt stille kravet om klas-se 2 i dag?

Det kan man jo nok ikke rigtigt, når man lige har indført de nye regler, men man kunne måske haveen ambition om meget snart, i stedet for at vente 5 år så måske bare om 3 år at indføre klasse 2 og sige,om yderligere 3 år, så har vi måske klasse 1.

Og så var der lige en bemærkning mere. Det var omkring det der med, om vi bare kunne følge bagef-ter det, som de gør i Tyskland f.eks. eller Schweiz. Og der er altså en grund til, at vi ikke kan det, og det er,at de danske arkitekter har nogle andre opfattelser af æstetik. Og mange af de vinduer, der bliver udvikleti Tyskland f.eks., der er mindst 30, jeg tror, det er flere, vinduesfabrikanter, der producerer vinduer tilpassivhuse i Tyskland. Der er ikke mange dansk arkitekter, der kan lide de vinduer.

Vi er nødt til at udvikle noget, som passer til det danske syn på, hvordan æstetik skal være. Så der er ihvert fald et stort behov der.

Rie Øhlenslæger:Blot det, at selvfølgelig kan vi ikke lige lave bygningsreglementet om i morgen, men i morgen kunne Isådan set godt vedtage, at statens bygninger skulle være lavenergiklasse 2. Og kommunernes.

Ordstyrer:Tak til panelet. Og vi starter igen klokken hel.

_____

Pause_____

Ordstyrer:Ja, som I kan forstå på dagens gang, så er vi jo i stadig tidsnød, og jeg skal altså stadig væk indskærpe overfor foredragsholderne, at det er 5 minutter plus. Der er nogle, der har trukket den op til 10 minutter, ogdet er o.k., men hvis vi lige prøver at holde tiderne og afkorter spørgsmål og svar, sådan så at vi kan blivefærdige til tiden, så ville jeg jo være meget glad for det.

Og vi starter nu på den næste session, og det er Miljøteknologi og vand, og den første hedder Miljøud-fordringer, teknologi og viden om vand, og det er Erik Arvin, professor på DTU, og han har en bisidder med, der hedder Børge Lund Jensen, værsgo.

72

Erik Arvin (professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU):

Ja, tak for et godt initiativ fra Miljø- og Planlægningsudvalgets side og Teknologirådets side.Mit indlæg hedder altså Miljøudfordringer og miljøteknologiske løsninger på vandområdet.Jeg vil starte med at fortælle om to succeshistorier. Danmark har jo i virkeligheden igennem de sidste

35 år været igennem to store miljøudfordringer inden for vandområdet.Det første startede omkring 1970 med en opgradering af vandløb og søer gennem en markant bedre

spildevandsrensning, og det medførte så en udvikling af teknologi til næringssaltfjernelse, som i dag erudbredt i Danmark og mange andre steder i verden.

Den anden store udfordring og succes, det startede omkring 1980 med renovering og beskyttelse af grundvandet, som i dag har medført udvikling af forvaltningssystemer og teknologier, som er indarbej-det i Danmark, og i begge områder er der et væsentligt potentiale til eksport, og der er udviklet kompe-tencer i Danmark, som kan bruges internationalt til eksport af viden og forskellige produkter. Så det er en succeshistorie, som vi skal til at eftergøre, men selvfølgelig på andre områder, og det viser jo, hvordan denindsats har båret frugt.

Når man skal udvikle miljøteknologi, så bør det jo baseres på, hvad der er for nogle problemer, miljø-problemer, der skal løses, og der vil jeg meget kort ridse fire punkter op.

Det første, jeg vil pege på, det er, at der stadig væk er behov for i Danmark og ikke mindst ude i ver-den at reducere miljøbelastningen for at opnå de ønskede miljøkvaliteter og sundhedsmål.

Det andet område, jeg vil pege på, det er, at man har behov for i mange situationer, f.eks. i vandfor-syningssystemer, at få et øjeblikkeligt, ideelt set øjeblikkeligt mål for, om miljøkvaliteten eller sundheds-kvaliteten er opfyldt, og hvis det ikke er sådan, at så kan man gribe ind med det samme.

Det tredje område, det er det, som har været omtalt nogle gange i dag, det er, at vi på vandområdet,ligesom på mange andre miljøområder, skal komme meget, meget længere i en afkobling af produktionfra, at vi skal afkoble produktion fra forurening og ressourceforbrug.

Og det sidste, jeg vil pege på, det er, at vi har behov for en meget bedre indsigt i, hvordan uønskedestoffer fordeles i miljøet, så vi får et rationelt grundlag for at gribe ind og løse problemerne på de rigtigesteder.

Min hovedmission her, det vil være at pege på konkrete områder, som er så store, at de vil kunnedanne grundlag for egentlige initiativer af betydeligt omfang, fordi jeg er jo sikker på, at politikerne, de vil spørge, hvor er de næste vindmølleeventyr inden for dette område, så jeg vil prøve at være konkret pådisse områder, og jeg vil starte ud med det første, det er dette med, hvordan får vi sikret, at vi får opfyldt de miljø- og sundhedskvaliteter, som vi har fastlagt?

Det, vi har behov for, det er, at hvis der er en afvigelse fra den opstillede kvalitet, f.eks. i et svømme-bad eller i et akvakulturanlæg eller mange andre steder, så har vi behov for i nogle systemer at få en øje-blikkelig information om, at nu er den gal, således at vi kan gribe ind, inden det går helt galt, og man skalvære afhængig af, hvad jeg ville kalde damage control.

Og der har vi en vældig udfordring i at kombinere på en intelligent måde brug af sensorer og infor-mations og kommnunikationsteknologi og beslutningsstøttesystemer, i virkeligheden fuldstændig, somvi hørte om omkring landbruget fra Danmarks Jordbrugsforskning i dag. Det har vi også brug for indenfor vandområdet på en række områder. Der ligger et meget stort potentiale i det.

Det andet, jeg vil pege på, det er rensningsteknologi, som har været fremme i dag fra Jørgen Rostedher i formiddag. Og der er ingen tvivl om, at på det område er der et stort potentiale, og der er der jo for-klaret tidligere, og jeg kan pege på, at en udfordring på spildevandsområdet det er f.eks. at kunne leveresystemer, der ikke bruger for meget energi, til at fjerne f.eks. hormonstoffer, medicinrester, pesticider, oghvad ved jeg, af de her, om jeg så må sige, nye stoffer.

På vandforsyningsområdet er der behov for at udvikle teknologier som, rensningsteknologier, som kan sikre, at vi ikke får vækst af uønskede bakterier. Det er et problem i Danmark, selv i Danmark, og især i udlandet, at få styr på de her sygdomsfremkaldende bakterier.

73

Det tredje område, jeg vil pege på, det er noget, som minder meget om landbruget, det er akvakultur-anlæg, hvor det nok til en overraskelse for mange, gælder, at op mod halvdelen af den globale produktionaf seafood produceres på land i virkeligheden og i kystnære områder, og inden for det område er der etenormt potentiale for udvikling af nye typer opdrætsanlæg og den tilknyttede teknologi. Og i virkelighe-den ligger der et perspektiv, som Steen Gade var noget inde på tidligere, at måske i virkeligheden det største potentiale det er at udvikle udstyr til at drive disse anlæg, og det synes jeg er et spændende per-spektiv. Men igen, ved kombinationer af fagdiscipliner, hvordan opdrætter man fisk, der er sunde at spi-se, hvordan gør man det i kombination med, at man skal belaste naturen så lidt som overhovedet muligt?

Et fjerde område, det er noget, som man slet ikke taler om, det er svømmebadsområdet.Inden for traditionelle svømmebade, der er behov for, at de besøgende, der er, bliver meget bedre

sikret mod infektioner, og det bliver endnu mere påtrængende, når der begynder at blive opbygget det, der hedder rekreative vandlande, som jo bliver mere og mere aktuelt i vores forfærdelig kolde klima, ogder vil man opbygge sådan hele centre og rekreative badelande, som jo bliver oplevelsescentre for famili-er, og der bliver udfordringen så der at udvikle systemer, der sikrer, at der ikke sker spredning af syg-domsfremkaldende bakterier, og at der ikke sker frigivelse af uønskede kemikalier fra forskelligematerialer, samtidig med at man har et attraktivt miljø i de her badelande.

Det femte, jeg så vil pege på, det er det, vi har været inde på tidligere, akvakultur og rekreative vand-lande. Det er jo en form for, det, der er behov for, det er en renere teknologi, og inden for landbruget, det har vi været inde på nogle gange her, der er behov for at komme videre i at kunne igen afkoble produkti-on og forurening og ressourceforbrug, det vil jeg ikke gå nærmere ind i, fordi det har været påpeget nogle gange her.

Omkring de politiske initiativer, der har Eyvind Vesselbo efterlyst nogle flaskehalse, og der vil jeg påpege, at vi har den flaskehals herhjemme, at vi faktisk kun har en højst en fire fem store vandselska-ber, som kan bære en væsentlig forskning/udvikling. Vi har en frygtelig masse små vandselskaber, som,hvor jeg mener, at det er et politisk mål at se at få mange af de her til at fusionere, så det bliver både, atforbrugerne får noget bedre vand, og vi får nogle mere udviklingsorienterede selskaber, det er i hvert falden politisk udfordring.

Jeg vil også sige, at når man skal lave, Jørgen Rosted var inde på her, at man skulle kunne omdanne spildevand til drikkevand, så vil jeg i hvert fald sige, at der er i hvert fald ikke noget marked for det her-hjemme, fordi politikerne mener, at man ikke skal rense vandet herhjemme, så så længe man har et poli-tisk miljø, der siger, at rensning stort set er forbudt, så får vi ikke udviklet det marked, og det hjælperheller ikke på det, at de store vandselskaber faktisk ikke ad lovens vej må støtte forskning og udvikling,især forskning, så der skal man altså have lavet det om, således at vandselskaberne har lov til at brugepenge på forskning.

Jeg vil slutte af med at sige, at det, der er ligesom den udfordring, vi står på i de her fem områder, som jeg påpegede, det er det, som jeg tror vi er gode til herhjemme, nemlig at lave integrerede løsninger, hvorman kombinerer forskellige teknologier på en intelligent måde. Det er det, som, det er på nogle udvalgteområder er der nogle fantastisk gode industrier. Der er nogle, der er gode til at lave pumper herhjemme,f.eks. Grundfos, der er nogle, der er gode til at lave rensningsanlæg, Krüger, der er nogle, der er gode til at lave software, DHI, men på de fleste områder, så drejer det sig om at lave intelligente løsninger, således atvi både får noget effektivt, vi lever op til miljøkravene, og på den anden side bruger så lidt ressourcer sommuligt og skaber så lidt forurening som muligt. Det er det, der er vores udfordring, og det tror jeg vi ergode til. Tak.

Ordstyrer:Tak til Erik Arvin.Og den næste, det er Jørn Rasmussen, Institut for Vand og Miljø.

74

Jørn Rasmussen (direktør, DHI- Institut for Vand og Miljø):

Ja tak. Også fra mig skal der lyde en tak for invitationen til dagens høring, et initiativ, som jeg synes for-tjener meget ros.

Miljøteknologi er efter min mening meget centralt i forhold til en lang række globale udfordringer,som trænger sig på med foruroligende hast, og Danmark har mange muligheder, som dagens høring alle-rede har vist, for afgørende at bidrage til at løse disse udfordringer.

Der er mange initiativer i gang på vandområdet, i Danmark og internationalt. Kan vi i Danmarksammentænke og koordinere en indsats i forhold til disse initiativer, er der rigtig gode muligheder for atstyrke dansk erhvervslivs internationale konkurrenceevne og skab øget vækst og beskæftigelse.

Men det forudsætter en tættere dialog og et tættere samarbejde mellem erhverv, mellem forskning,myndigheder og det politiske liv. Og derfor er det vigtigt med en høring som i dag.

Hvilke udfordringer taler vi som om på vandområdet. Ja, ministeren var faktisk allerede inde på det,men hvert år dør 3 5 millioner mennesker, mange af dem børn, af sygdomme, som kan tilskrives dårligvandforsyning og sanitet og manglende hygiejne. 2 3 milliarder mennesker er påvirket af vandbårnesygdomme. Urbaniseringen især i den tredje verden stiller os over for store teknologiske udfordringer,ikke mindst når det gælder kloakering, dræning og spildevandsrensning.

Om 40 50 år bor en fjerdedel af jordens befolkning i lande med kronisk eller hyppigt forekommendevandmangel. Specielt vand til fødevareproduktion, som i dag står for 70 pct. af verdens vandforbrug, vilblive den helt, helt store udfordring for vandområdet.

Vi oplever stadig større hyppighed af naturkatastrofer. Hvert år er mere end 200 millioner menne-sker påvirket af naturkatastrofer, de fleste af dem relateret til vand. Dertil kommer, at klimaændringer og større klimavariationer vil bidrage til at øge alle disse udfordringer.

Med 2015 målene har det internationale samfund taget fat på nogle af disse udfordringer. Ministerenvar inde på, at vi har forpligtet os til hver dag de næste 10 år at levere bedre vandforsyning til 200.000mennesker og bedre sanitære forhold til 400.000 mennesker, hver dag i 10 år.

Og på verdenstopmødet i Johannesborg i 2002 har alle lande forpligtet sig til at igangsætte en procesomkring bæredygtig anvendelse af vandressourcer, som det kommer til udtryk i konceptet integreretvandressourceforvaltning, de såkaldte 2005 planer. Danmark og dansk erhvervsliv bidrager allerede medvæsentlige indsatser på disse to områder, som også er vigtige forudsætninger for at nå flere af de andre2015 mål både i relation til fattigdom, til sult og til sygdomsbekæmpelse.

I store dele af Danmark og Europa, der har problemerne en helt anden karakter. Vi har råd til at an-lægge en lidt mere miljøbeskyttende vinkel i vores politikker, i vores regulering og i vores forvaltning.Men der er også udfordringer for vores himmelstrøg. Implementering og opfyldelse af vandrammedirek-tivets målsætninger er et område, og renovering af Europas vandforsynings- og kloaknet er et andet.

Markedet er stort, vi har hørt mange tal i dag. Jeg har da også nogle. De årligt vandrelaterede investe-ringer beløber sig i dag til ca. 100 mia. dollars, og der forventes knapt en fordobling over de næste 20 år.

Kan den danske vandsektor så bidrage til at løse alle disse udfordringer? Ja, det mener jeg bestemt,den kan, og den gør det allerede. Vi har faglige danske styrkepositioner, som efterspørges internationaltinden for spildevandsrensning, udstyrsleverancer, driftsoptimering, monitering og modellering og for-valtningsopgaver. Den danske vandsektor omsætter for ca. 25 mia. kr. om året med en betydelig eksport-andel og beskæftiger omkring 20.000 mennesker. Væksten i sektoren har i de seneste år været 10 pct. omåret.

Vi har også særlige forudsætninger for at udvikle nogle af de nye teknologier, integrerede løsninger,som Erik var inde på, og forvaltningskoncepter, som i stigende grad bliver efterspurgt. Men det kommerikke af sig selv. Vi skal blive bedre til at samarbejde i erhvervslivet indbyrdes og offentligt privat. Og detkræver forbedrede rammebetingelser og politiske initiativer.

Sektoren erkender samarbejdsbehovet, og som beskrevet i mit skriftlige oplæg, er der de seneste år flere initiativer, når det gælder etablering af vidennetværk og tættere samarbejde. Det drejer sig om Da-nish Water Forum med 45 medlemsvirksomheder og organisationer og i tilknytning hertil den såkaldte

75

IAP vand. Det er en innovationsaccelererende forskningsplatform, som delvis er inspireret af, at Det Stra-tegiske Forskningsråd i foråret 2005 med arbejdstitlen »Vand, fremtidens strategiske ressource« identifi-cerede vandområdet som særligt lovende for en tværdisciplinær og tværinstitutionel forsknings- oginnovationsindsats, som havde potentiale til at blive en stor erhvervsmæssig succes.

I europæisk sammenhæng er der i 2004 etableret en såkaldt teknologiplatform, WatersupplienceSanitation Technology platformen, som har en bred repræsentation fra den europæiske vandsektor oghar til formål at styrke sektorens internationale konkurrenceevne i overensstemmelse med Lissabonstra-tegi og sikre, at EU kan leve op til sine internationale forpligtelser, især som de kommer til udtryk i 2015målene og EU's vandinitiativ.

Men vi har også brug for politiske initiativer. Jeg ser gerne for det første et styrket offentligt privatsamarbejde rettet mod eksportmarkederne. Det kan ske gennem en øget udlicitering samt øgede alloke-ring af forskningsmindler til offentligt privat samarbejde. En tættere dialog med alle interessenter omændringer i den offentlige regulering, således at der bliver tid, midler til den nødvendige teknologudvin-ding og opstilling. Flere talere har tidligere været inde på det i dag.

At den for det tredje den miljøteknologiske handlingsplan og serviceeftersynet for vandsektorensammentænkes med fokus på de tilhørende eksportmuligheder, at der skabes muligheder for f.eks. via enkubikmeterafgift på vandog spildevandsforsyning eller ved anvendelse af en del af de nuværende afgif-ter til, at vandselskaberne får midler til at gennemføre relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter tilat imødekomme kravet om effektiviseringer i driften, og endelig at der sker en øgning i offentlige inve-steringer i forskning og udvikling og innovation på området.

Vi bliver ikke verdens førende vidensamfund, hvis der ikke snart sker noget på det område. Det kun-ne bl.a. ske ved at geare danske forskningsmidler via en supplerende national finansieringsramme forden danske vandsektors deltagelse i EU programmer, afsætte midler til at initiere forsknings- og udvik-lingsaktiviteter og ikke mindst demonstrationsprojekter i forbindelse med nye offentlige reguleringer og via statslige indskud i innovationsmiljøer og venturekapitalfonde, som fokuserer på vandområdet.

Og hvad kan der så komme ud af dette? Nu stikker jeg næsen lidt langt frem, men med udsigt til no-get, der ligner en fordobling af det globale marked over de næste 20 år og med særlig behov for investe-ringer inden for den potentielle eller den eksisterende eller potentielle danske styrkepositioner, så er dergrundlag for mindst at kunne fastholde de seneste års vækst i sektoren. Det betyder, at omsætningen i sektoren i løbet af de næste 10 år kan nå 50 milliarder eller mere med en stor eksportandel. En målrettetsatsning på forskning, udvikling og innovation kunne skabe yderligere vækst. Tak for ordet.

Ordstyrer:Tak til Jørgen Rasmussen. Og vi slutter af med en case, rent drikkevand. Jesper Ellegaard, værsgo.

Jesper Ellegaard (adm. dir. , P. Ellegaard A/S):

Der har været mangt et indlæg af makropolitisk karakter. Jeg kommer nu her med et indlæg, og tak forinvitationen i øvrigt, der har den helt anden indgangsvinkel, netop en mikroøkonomisk karakter, i formaf jeg har en iværksættervirksomhed, der hedder Pure H2O. Vi laver en vandmaskine, der hedder BlueBox 1200. Den hedder 1200, fordi den kan levere 1.200 liter rent drikkevand på princippet, der hedderomvendt osmose. Jeg skal ikke trætte jer med, hvordan det foregår. Det er yderst interessant, men det ernok i et andet forum.

En af pointerne er, at jeg kan, vi kan drive 1.000 liter rent drikkevand ud til en pris af 1 euro pr. de her1.000 liter. Det er ganske interessant, det kommer jeg tilbage til.

Den er enkel at betjene, der er to knapper, og så er der et drejehåndtag. Så det er ikke en barriere iforhold til tredjeverdenslande og andre steder. Den er designet til at kunne afhjælpe i nødhjælpssituatio-ner og i beredskaber og i militær og i det, vi kalder camps.

76

Min pointe er senere, hvor vanskeligt det egentlig har været at penetrere markedet med et tilsynela-dende interessant produkt. Vi købte i vores moderselskab, der hedder B. Ellegaard, der købte vi denne herlille virksomhed i 2002. Og den har karakter af at være en udviklingsvirksomhed. Det havde den i 2002, det har den stadig væk. Vi har ikke ramt det store markedspotentiale endnu.

Alle har fortalt om det store behov for rent drikkevand med FN, der angiver, at der er en million, dersavner rent drikkevand pr. år, Connie Hedegaard, der angiver, at der skal etableres rent drikkevandsfor-syning til 200.000 mennesker pr. dag indtil 2015 i følge Millenium Goals.

Det er således, at opgaven er enorm, men den er teknologisk set relativ let at løse. Det er let at laverent drikkevand. Så de barrierer, vi oplever rundtomkring, det kan være af andre karakterer.

Så behovet er enormt, der er en hel industri, der beskæftiger sig med at markedsføre det her store behov fra FN til lokale politikere, til udenrigsminister og andre. Og på samme tid er omkostningerne vedat etablere rent drikkevand ikke afgørende, de er ikke så store i mit postulat.

Så den teknologiske løsning ligger snublende nær, men det er vanskeligt at få implementeret løsnin-ger navnlig i tredjeverdenslande.

I vores eksempel, som er meget mikroorienteret, der startede vi glad og naivt ud ved at tage firemand til Kyoto og World Water Forum der. Og vi stod og gnubbede os op ad alle miljøministrene i verdenog kom hjem med 172 visitkort, kløede os lidt i nakken og etablerede følgende strategi: Vi bliver ved etprodukt, til gengæld så rejser vi verden tyndt med det formål at udbrede vores gode budskab og i øvrigtskabe rent drikkevand til verden.

Det skulle vise sig, at det var lettere naivt, for sådan var sagen ikke. Når vi kom på besøg i Uganda og iGhana og i Korea og i Mexico og Ecuador, så var vi meget velkomne, og brugerne ville gerne have dentekniske løsning, ligesom de var meget interesseret i, at vi kom med hele finansieringspakken. Det sidstehavde vi ikke rigtig taget med i ed, da vi rejste ud.

Ligeledes henvendte vi os til mangen en ambassade og eksportrådgivere osv. Og en af mine ankerher, det er, at vi har oplevet en stor interesse fra ambassaderne og eksportrådgiverne til at sælge konsu-lentassistance til 675 kr. i timen. Og vi er blevet overvældet med gode tilbud om baggrundsrapporter og det ene og det andet. Som en lille bitte virksomhed, som mikroskopisk virksomhed er der behov for nogetandet. Der er behov for, at man stille og roligt bliver taget i hånden, og så bliver man ført hen til de rigtige beslutningstagere af den givne ambassade eller eksportrådgiver.

Det skal siges i det her forløb, som har varet 4 år nu, at vi som virksomhed sandsynligvis har gjort alle de fejl, vi overhovedet kan. Enhver McKinsey konsulent ville græmme sig, hvis han havde set vores stra-tegiforløb. Vi købte virksomheden på følgende strategianalyse: Vi kiggede hinanden i øjnene, spurgtehinanden, er der behov for rent drikkevand i fremtiden? Så nikkede vi ja, og så købte vi selskabet, og sågik vi i gang. En McKinsey konsulent, jeg håber ikke nogen her, ville nok sige, det var lige lovlig på den lette side, og det måtte vi jo så også betale lidt for undervejs.

Når det så er sagt, så arbejder vi i et marked, hvor markedet er legio, markedet er uendeligt. 200.000 mennesker pr. dag savner rent drikkevand. Det taler lidt til vores hjerter, at vi egentlig har en tekniskløsning. Paradigmet for os nede i Ringsted på Midtsjælland, det er faktisk, at hvordan kan det være, atbehovet er så stort. Den tekniske løsning står på Næstvedvej i Ringsted; hvorfor er det ikke bare lige? Bl.a.er det ikke bare lige på baggrund af nogle af de her eksportrådgivere og ambassader, som i min definitionhar en anden verdensopfattelse end det, de egentlig burde være ansat til. Det er dog trods alt betalt af vores skattekroner, og dem kunne vi godt få lidt mere for, synes jeg.

Der har også været et par indlæg omkring innovation og innovationskompetence. Og en af mineteser det er faktisk, at hele det system, som jeg kritiserer omkring ambassader og eksportrådgivere osv.,det er designet til at håndtere Grundfos og Danfoss, B&O og virksomheder i den størrelse, som i forvejenhar et stort system kørende. Det så jeg gerne lavet om her næste weekend.

Men jeg har også en lettere erfaring i de her små virksomheder, fordi det virker, som om at de ikke er så lette at slå ned. Innovationslysten er kæmpestor. Selv da vi havde været en række gange i Afrika ogfået mange historier om, hvor svært det er at vedligeholde udstyr i Afrika, vi har hørt om alle de hvide elefanter, der står dernede, så tog vi fat i en opfinder i Aabenraa og opfandt det, vi kalder vores vandcykel,

77

med det formål, at der ikke skulle være nogen knapper, der skulle ikke være nogen ting overhovedet. Deteneste, man skulle som bruger, som afrikaner, det var at cykle sig til rent drikkevand. Den står som enprototype meget snart nede i Ringsted. Det er ikke sikkert, den bliver en verdenssucces, men det har væ-ret et interessant forløb.

Ligeledes omkring innovationen, så pusler vi selvfølgelig med en vindmølledreven løsning og ogsåen soldreven løsning.

Når det så er sagt, så har jeg tre anbefalinger, og de er sådan meget direkte, og det er til at tage og følepå, det her. Det er ikke ideer og teknisk kunnen, der mangler, det er mere ressourcer, støtte til emner som design, markedspenetrering, finansieringspakker osv. Vi har som smedekultur eller landbrugskultur, vialle sammen kommer ud af, vi kan sagtens lave produkter i et stort omfang. Det tror jeg, vi er rigtig dygti-ge til.

Så måske skulle udenrigsministeren have været her, men nu må I tage det, som det er. Jeg vil sige,skab en præference for miljøteknologien. Gør eksportrådgiverne og dem, der sidder ude på ambassader-ne, gør deres ydelser gratis. Gør de her eksportrådgivere kommercielt drevne; lav en screening på seriøsi-tet af dem, der henvender sig. Test det her af på to eller tre markeder, lav dernæst et opfyldende, en megetaggressiv eksport- og vækstpolitik for de sultne SMV'er, altså små og mellemstore virksomheder. Stil det krav, at de skal være internationale i deres samarbejde. Og pådenne her måde er det mit bedste bud til, at det er måden, vi etablerer grundlaget for i de kommendeDanfoss'er og Grundfos'er og B&O'er. Og så skal vi sætte overliggeren ganske højt.

Ordstyrer:Tak til Jesper Ellegaard.

Jeg kan jo sige, at udenrigsministeren er ikke til stede, men vi skal nok bringe budskabet videre. Og såkan du jo så filosofere over, at når noget er gratis, så er der jo andre, der skal betale. Så man kan så speku-lere på, hvem det så skal være. Men det kan vi tage uden for, når vi kommer lidt længere.

Nu er det spørgerunde, og jeg skal høre panelet: Hvem vil være den første? Serviceeftersyn af vand-sektoren, det må ligge lige for. Steen Gade.

Steen Gade:Ja, jeg vil spørge- det er nok mest til Jørgen Rasmussen, som snakker om integrerede løsninger og for-valtningskoncept og mere samarbejde- Er det sådan, at i det her område, der er det, vi kan sælge, integre-rede systemer, og det er samarbejdskoncepter og planlægningskoncepter mere, end det er enkeltdele? Deter måske også lidt til jer andre.

Men er det først og fremmest der, vores potentiale er? Altså, vi har jo en verden uden for os, hvorvandsektoren af mange grunde er nødlidende masser af forskellige steder i verden, så jeg forstår godt dentankegang, men for at være klar på det.

Så synes jeg måske, jeg kunne have lyst til også i forlængelse af det sidste indlæg at spørge om: Er Iandre også i den situation, at en del af det at få drive på det, er en del af have pakker, der også har finan-siering med? Er det noget, I er i konkurrence med?

Da vi havde miljøstøtten, da havde vi jo rent faktisk muligheden for ikke at lave helt pakker, som Ibeder om det, men alligevel pakker, hvor vi kunne tilbyde et stor finansieringskoncept samtidig med. Jegville spørge, om sådan nogle ting, kreditfaciliteter eller sådan noget, ville gøre det muligt at sælge de hersamlede systemer?

Så vil jeg bare sige til den sidste, at i WTO forhandlingerne, som faktisk ikke er slut endnu i den herrunde, der er faktisk en mulighed for at lave lavere toldsatser med præference for miljøteknologi. Des-værre har jeg indtryk af, at Danmark ikke har været særlig aktiv med at byde ind på, hvilke områder vigerne ville have ind med lavere toldsatser på det her område, men det kan nås endnu.

Pernille Blach Hansen:

78

Provokeret af formanden, som ved, vi sidder i store forhandlinger om serviceeftersyn af den danske vandsektor, så har jeg læst de bidrag, der kommer bl.a. også fra Jørgen Rasmussen, og du nævnte jo ogsåher, at man kunne sammentænke diskussionen om miljøteknologi med serviceeftersynet af vandsekto-ren. Det er jo sådan en ret generel betragtning. Hvordan forestiller du dig, man mere konkret skal gøredet?

Ordstyrer:Må jeg lige følge op på det til Erik Arvin. For det første, hvordan skaber man fusionerne mellem de små selskaber og skaber det selskab eller de mere udviklingsorienterede vandselskaber, som kan levere deydelser, som vi snakker om her?

Til Jørgen Rasmussen: Det her forvaltningskoncept, hvad er det? Fordi vi snakker jo om at lave enform for benchmarking, dvs. en sammenligning, altså en klarhed omkring omkostningsfaktorerne ivandsektoren, og lave på den måde en sammenligning mellem de forskellige vandselskaber.

Vil Erik Arvin være den første, værsgo.

Erik Arvin: Jeg vil sige, at der er to veje, man kan gå der. Det er at få stimuleret, at enten går en del af mange af de der små vandselskaber ind under det kommunale selskab, så man får noget ordentlig slagkraft ind. Det er enudvikling, man f.eks. ser i Ålborg området, hvor mange af de små selskaber bliver nedlagt.

Den anden mulighed er, at nogle af de mindre kommunale selskaber fusionerer med, bliver omdan-net til forbrugerstyrede andelsselskaber, hvor man så på den betingelse, at man så går sammen i et størreområde og får lavet et vandselskab, hvor jeg mener, at i virkeligheden så bør man ikke have vandselska-ber, der er under 50.000 mennesker. De burde i virkeligheden være meget større. Jeg mener, antallet af vandselskaber burde være meget mindre end antallet af kommuner, de her 100 eller 98 kommuner vi får.

Man kan gå begge. Man kan få større offentlige selskaber, eller man kan gå den anden vej, som jeg mener også, man tit glemmer, at man kan omdanne det kommunale til et forbrugerstyret selskab på denbetingelse, at alle de der små alt for små selskaber i et områder går sammen i et stort andelsselskab, for-brugerstyret andelsselskab. Man kan gå begge veje.

Det er rigtigt, det er svært, hvordan man får skubbet til det der, men man kan i hvert fald skubbe tilkommunerne, mener jeg på en eller anden måde, kunne jeg forestille mig. Det er sværere at skubbe til desmå selskaber.

Men en af måderne at få fremmet udviklingen på er f.eks. at sige, vi tager faktisk overholdelse afvandkvalitetskravene alvorligt. Der er en forfærdelig eftergivenhed i Danmark med, at hvis det overskri-des, så ser man igennem fingre med det, og man stiller samme krav til de små selskaber som til de store.Der skal ikke være nogen forskel. Så vil opdage meget hurtigt, at det her er alt for bøvlet. Nu slår vi ossammen, fordi ellers kan vi slet ikke håndtere det der.

Ordstyrer:Den næste er Jørgen Rasmussen, værsgo.

Jørgen Rasmussen:Ja tak. Først til Steen Gade og uden at jeg tror, at jeg fornærmer Grundfos, så kan man vel godt sige, at Grundfos sælger enkeltdele, så jeg håber bestemt, der fortsat er et marked for enkeltdele ude i verden.

Det, som jeg påpegede, og som Erik Arvin gjorde noget ud af, er, at et af de steder, hvor vi har en sær-lig dansk styrkeposition, kan være at binde vores viden sammen omkring, altså enkeltdele, intelligentekomponenter, monitering, modellering til at lave samlede beslutningsstøtteværktøjer i systemer i vand-sektoren.

Omkring finansieringspakkerne vil jeg sige, vi har ikke i DHI som institut oplevet behov for finansie-ringsordninger, men jeg ved da, at der i rådgiververdenen er i forbindelse med både vandforsyningen og

79

spildevandsprojekter og ude i den store verden behov for også at kunne komme op med en finansierings-pakke, og muligvis har Peter fra Grundfos en supplerende kommentar omkring det her.

Jeg har nævnt, at det er oplagt, at vi sammentænker en miljøteknologisk handlingsplan og et ser-viceeftersyn i vandsektoren. Den miljøteknologiske handlingsplan sigter vel på at fremme, øge anvendel-sen af miljøeffektiv teknologi. Serviceeftersynet i vandsektoren sigter på at skabe mere effektiveoffentlige forvaltninger på vandforsyning og spildevand, så der er jo et direkte link. Altså, kan vi i den miljøteknologiske handlingsplan åbne op for f.eks. demonstrationsprojekter, hvor vi også kunne etablere sådanne demonstrationsprojekter i de offentlige forsyninger, altså, lad Danmark blive verdens førende,når det gælder effektiv styring i vores offentlige vandforsynings- og spildevandssystemer.

Det kræver, at der bliver plads til forskning og udvikling, at man i forbindelse med den liberalisering, der sker, giver selskaberne mulighed for at investere i den forskning og udvikling, som er nødvendig for at opnå et effektiveringspotentiale, og hvis vi sætter overliggeren højt, er det helt afgørende.

Det sidste spørgsmål var omkring forvaltningskompetencer. Christian nævnte det. Altså, benchmar-king er jo et værktøj i en forvaltning, og når jeg snakker om bredere forvaltningskompetencer her, såtænker jeg på det, jeg nævnte, som jeg kaldte meget af den integrerede landressourceforvaltning, hvorman kan sige, Danmark, flere af rådgiverne og videninstitutionerne har været med til at formulere det her koncept internationalt, og der er stor efterspørgsel efter det, så det er mere de opgaver, der ligger i i forbindelse med vandressourceforvaltningen at skabe de rigtige rammebetingelser, sørge for at de rette institutioner er på plads, og at vi har de forvaltningsmæssige instrumenter, som der skal bruges.

Ordstyrer:Vi har to bisiddere, det er Børge Jensen. Har du noget at tilføje?

Børge Jensen:Jamen jeg kan sige, jeg repræsenterer et vandselskab, Odense Vandselskab. Det er jo en af angivelserne idet her spil. Steen Gade spurgte, om man spørger efter de her samlekoncepter, når vi går ud over landet.Jamen det gør vi jo, fordi der ude sidder også nogle, som driver et vandselskab, som skal sørge for rens-ning, som skal sørge for rent drikkevand, som skal sørge for vedligeholdelse af ledninger, nedsætte læka-geprocenterne osv. osv., værktøjer, vi benytter, og herhjemme benytter rådgivere, forskningsinstitutionerog andre til. Så konceptet, hvor vi går sammen, ja, det vil gøre os stærkere, når vi går ud, helt sikkert. Ogigen serviceeftersynet, at man måske lavede en lakmusprøve der, om man har skabt basis for, lad os så sige et vindmølleeventyr.

Peter Busch:Det var et spørgsmål omkring finansiering. Nu sælger Grundfos jo primært enkeltkomponenter og erderfor ikke så ofte konfronteret med det. Det sker dog, at vi går ind og tilbyder på totalprojekter, og derbliver vi næsten altid mødt med kravet om finansieringspakker, specielt i Østeuropa og i Asien, altså denye markeder, relative nye markeder for os, der er der næsten altid et krav. Men for os er det et mindreproblem, end det er for så mange andre.

Ordstyrer:Jesper Ellegaard, var der noget til dig?

Jesper Ellegaard:Der var noget omkring Gade, som efterspørger det her, om det er systemer, eller er det enkeltdele, der kanvære afgørende. Jeg ser nu ikke nogen barriere for, at det kun er enkeltdele a la Grundfoseksemplet. Dog er der en uudnyttet synergieffekt, som vi ikke har et forum, hvor vi tager det her op og gør os bedre.

Ordstyrer:

80

Hvis vi skynder os med et kort spørgsmål og et kort svar, så er vi tilbage på tidssporet. Eyvind Vesselbo,værsgo.

Eyvind Vesselbo: Ja, det er et ganske kort spørgsmål eller begrænset spørgsmål. Det er ofte sådan, at når man møder miljø-teknologiske virksomheder, som er i gang med at udvikle ting eller har udviklet ting, så når man talermed dem, så siger de, vi kan ikke komme i gang med det her, vi støder hovedet imod en mur alle muligeforskellige steder. De har prøvet alt muligt for at få det her, som de har opfundet, eller det, de har arbejdetmed gennem mange år, fået det realiseret.

Men nu kan vi jo så høre, Jesper Ellegaard har jo i hvert fald gjort noget, som hvor man ligesom erkommet igennem.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Kunne man forestille sig, at det ville være en fordel eller kunnevære en fordel med en central instans, som kunne være formidlere af alle de gode projekter, som iværks-ættere og virksomheder sætter i gang i Danmark eller prøver at producere, men hvor de simpelthen afforskellige grunde løber panden mod en mur i systemet? Ville det være en fordel at man havde sådan enligesom en central instans, som kunne være med, ville det have hjulpet jer?

Ordstyrer:Ja, her fra panelet. Ja, Steen Gade en kort

Steen Gade (SF):Det er bare en kort... I siger næsten noget andet, end Rosted sagde, da vi startede her i formiddags, så vidtjeg forstod. Han sagde rensningsteknologi, og I siger jo nogle lidt bredere ting, eller har jeg misforståetdet? Det kan være det er til Rosted.

Ordstyrer:Ja, og vi går i gang med en kort svarrunde. Vil Erik Arvin svare?

Erik Arvin: Ja, til Steen Gades spørgsmål vil jeg sige, at du siger kun rensning, og jeg er enig med Jørgen Rosted i, atrensning er et godt område, et oplagt område, men jeg mener, at de andre områder, jeg peger på omkringsikring af miljøkvalitet gennem integreret brug af sensorer og det der IKT teknik som informations ,kommunikationsteknologi og beslutningsstøtte er virkelig en af de store, der kun fører til sådanne vind-mølleeventyrer, også det med de rekreative badelande, akvakulturerne. Der er andre muligheder, som jegmener, man skal ikke indsnævre det alene til rensning. Det er fint, men der er flere andre muligheder.

Ordstyrer:Rosted vil du svare?

Jørgen Rosted:Ja, det er lidt samme problemstilling som i morges.

Jeg mener ikke, det er et enten eller. Altså, jeg mener, at vand er et interessant område bredt, og det skal man satse på på den måde, vi hidtil har gjort, og kan man gøre det bedre, så er det fint.

Men hvis man spørger én i vandsektoren; er der et enkeltprojekt, som virkeligt er stort og vanskeligt,og som ingen virksomheder mener, de kunne løfte alene, men som kræver det offentliges medvirken påen strategisk måde, og som har en enorm potentiale derude, så viste det sig, at der var flest, der pegede påvandrensning. Og derfor er der måske et særligt element her, og det jeg sagde i morges var, at der er må-ske en fem seks områder af den art, hvor Danmark har nogle helt enestående muligheder. Skal vi identifi-cere dem og overveje at udnytte dem, eller skal vi lade det flyve.

81

Men det betyder ikke, at selv om man satser på sådan en fem seks stykker, så skal man ikke udvikle alt det andet på den måde, der er beskrevet. Det er jo enormt vigtigt, og det mener jeg også, at man kan. Men jeg tror, at vi kommer til at leve i en verden med dem der forstår at satse rigtigt. Selvfølgelig er der nogle missere indimellem, men det er nogle mere radikale løsninger, der også tjenes mange penge på.

Ordstyrer:Ja, der er er en sidste bemærkning i panelet. Værsgo.

Peter Busch:Ja, med hensyn til den vandrensning, der vil jeg godt sige også, at vi lever i en verden, hvor vi ved, at

der er nogle kolossale udfordringer med at skaffe nok rent drikkevand til verdens befolkning, og jeg trorikke på, at vi kommer udenom, at vi kommer til at genbruge og dermed også at rense vores vand.

Det er de samme molekyler vi har til rådighed, og de har allerede været brugt mange gange, og dencyklus, der kommer til at blive brugt, den bliver meget hurtigere og hurtigere, efterhånden som voresvelstand i verden stiger. Der bliver flere og flere forkælede forbrugere, og de forlanger bare rent vand, nårde åbner for hanen, og de er villige til at betale for det også, så jeg tror absolut, det er et område, vi kansatse meget og skal satse meget på.

Ordstyrer:Og Jørn Rasmussen.

Jørn Rasmussen:Ja, jeg vil godt understrege, at systemløsninger, som jeg omtaler dem, det kræver i virkeligheden ikkemeget forskning og udvikling i dag. Det gør, at vi tager den viden, de værktøjer, de teknologier, vi har ogbinder dem sammen i nogle intelligente løsninger.

Vi kan gøre det ved nogle demonstrationsprojekter, og ved serviceeftersynet i vandsektoren er enoplagt mulighed til at etablere sådan nogle større demonstrationsprojekter.

Med hensyn til teknologi; jeg er enig med Rosted, det her det er ikke et enten eller. De integreredeløsninger kræver også teknologi i form af avanceret rensningsteknologi, hvis vi vil løse problemstillingenomkring vandindustrien. Det kræver også en systemtilgang, men det kræver også udvikling af avanceretvandbehandlingsudstyr.

Ordstyrer:Ja tak, og vi slutter med Jesper Ellegaard, værsgo.

Jesper Ellegaard:Lidt til Vesselbo omkring opfindelse og en central koordinering.

Det lyder som en interessant idé, da baggrunden er, at vi alle innovatorer går rundt i deres egen lilleosteklokke. Det kunne være interessant at forfølge. Ingen tvivl.

Ordstyrer:Ja, og vi siger tak til dem til panelet, og vi går nu til den sidste session, og det hedder redskaber til fremme af miljøteknologi, og her har vi også tre indlægsholdere (engelsk tale).

Peter Calow (dir., Institut for Miljøvurdering):

Chairman, thank you for hearing me in English and I assure you that you will be able to understand itmuch better than were I give it in my somewhat elementary Danish.

82

Finding new technological systems for either reducing or avoiding environmental impact, some people call it eco-innovation, has to be an exciting prospect and we’ve heard lots about the excitement here to-day. But there are also some challenges associated with it and looking at this in a balanced way…lookingat the excitement and the challenges is going to be something that we do at our conference; two meet-ings next week which we call “Green Roads to Growth” and I’ll come back to that later.

The central question of that meeting will be the extent to which governments should intervene in sup-porting eco-innovation and environmental technology. And the answer from the experts, and this ofcourse is from an economics perspective… The answer from the experts is that governments should inter-vene broadly and with some caution. And the caution really concerns looking at the overall implicationsof the intervention for the economy. No product can make any sense in a business context unless itbrings a financial return. However good it is for the environment, and government has a role in creating,in this context, markets. I know that one of the things that the panel has been asking for this morning areconcrete examples…my Danish goes that far. If I can be allowed to reflect on a past life in the UK, I was director there of environmental businessesnetwork; a liaison between universities and the business sector. And one of my most successful innova-tions in that context was a piece of equipment, which was concerned with using an electrical solutionrather than a chemical solution to prevent marine organisms like barnacles from sticking to the insidewalls of pipes carrying seawater in offshore and onshore installations. And that made absolutely nobusiness sense at all until the government reduced the emission limits on copper - the toxic constituentin anti-bifouling paint, to low levels - because the technology itself was rather expensive. And this is what I mean by broad intervention creating markets, using this kind of specific, classical legislation, butalso, and I think this makes increasing sense because it stimulates creativity using market instrumentslike taxes, green taxes, and trading options.

Another question that you can ask is the extent to which government should promote specific R&D asso-ciated with specific environmental technology and there I think the answer from the experts is clear: Themore that you target the support, the more likelihood you are to make a mistake to support losers in a complex marketplace. And again I can give a number of examples from past experience that involvethings like instrumentation that was just too smart, too specialist to be capable of winning a place in anymarket. So what governments should be doing is creating market conditions for inward investment us-ing the normal routes, such as loans and venture capital. Governments should also take care of the broad R&D base. But another caution here that comes from one of the reports that we will be looking at in our Green Roads to Growth activity, and certainly one that tunes with my own experience is that businesses, not surprisingly, take customers and competitors more seriously than they do universities as sources for of inspiration in terms of innovation. This is often the case. And so governments need to think about thekind of institutions we need to bring together in order to facilitate innovation. Here its not just a matterof bringing universities and research institutes together; there is also a need for a credible interface withthe business community and maybe that is something that you would want to explore further, later.

In considering the overall benefits to society of supporting environmental technology, I think it is impor-tant to recognize that there are not only winners. The producers of the invention that was about bashingbarnacles in the seawater pipes in the installations I was talking about earlier were winners. But losers in that game were the people that were actually producing anti-bifouling paints, and also to some extentthe installations that needed to put in place more expensive solutions. And against that you have to takeinto account the environmental benefits as well. So there are important overall effects that need to beconsidered and need to be considered carefully when government is actually thinking about promotingenvironmental technology and eco-innovation.

83

In conclusion though it is clear that one has to be excited about environmental technology. I think thatinnovation, eco-innovation that is based upon and contributes to a vigorous economy, has to be a keysolution to our major environmental problems. But in arranging the interventions to support that, one needs to take into account not only benefits, but also costs. And it is that balance, looking at those costsand benefits that we shall consider at our “Green Roads to Growth” Forum next week. One forum willinvolve experts, the economists, and the other forum will involve a mix of experts and policy makers, andthe aim is to get advice from one to the other in a forum that is mutually understood and appreciated. Ihope you will join us. Thank you chairman.

Ordstyrer: Thank you Peter Calow og den næste er Lars Aagaard fra Dansk Industri. Værsgo.

Lars Aagaard (miljø- og energichef, Dansk Industri):

Ja tak til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Teknologirådet for at få kunne lov at være her i dag.Jeg synes jo faktisk, at det er ret sjovt, at vi kan have en miljødebat i dag, som tager så konstruktivt et

afsæt, som debatten her gør. Jeg har ikke hørt nogen i dag, der har sat spørgsmålstegn ved, om vi har be-hov for vækst, jeg har ikke hørt nogen, der har sat spørgsmålstegn ved, om vi har behov for en velfunge-rende markedsøkonomi. Jeg har faktisk hørt en masse mennesker snakke om en hel masse gode muligheder, som ligger derude foran os, og det synes jeg sådan set er meget rart at kunne diskutere mil-jøpolitik inden i den ramme.

For det vi jo dybest set taler om, det er at få spredt viden i form af produkter, som kan omsættes i enindustriel produktion, så vi kan få dem spredt rigtig meget. Ikke bare spredt i Danmark, men også spredtud i den hele vide verden.

Og man kan vel sige, at det vi taler om, er vel sådan set at flytte løsning på miljøproblemet fra et poli-tisk bord hen til markedet og lade industrien klare det, og det skal vi nok få løst på en eller anden måde.

Jeg tænkte, jeg lige ville sige to ord om, hvem er Dansk Industri egentlig, for nogle af jer sidder måskemed et billede af sådan noget med en klassisk produktionsvirksomhed og en rygende skorsten inde ihovedet.

Og jeg vil bare nævne for jer to gode medlemsvirksomheder i Dansk Industri som ISS og Post Dan-mark, der er to rigtig store medlemsvirksomheder, så servicesektoren fylder meget for os.

Iblandt vore 6.400 medlemmer, der har langt de fleste under 100 ansatte, så der er en hel masse små virksomheder.

Men hvad er det så, der binder denne industri sammen, der gør, at de bl.a. har lyst til at være medlem af den forening, som jeg repræsenterer? Ja, det er, at de alle sammen agerer på internationale, konkurren-ceudsatte markeder. Danmark er ikke et marked, som driver udviklingen iDansk Industri og hos vore medlemmer. Alle sammen, lever af at afsætte en meget stor del af deres om-sætning uden for Danmark, og dem som har en ret stor omsætning i Danmark, de har alle sammen enkonkurrent lige syd for grænsen eller nord for grænsen, som meget gerne vil ind og snuppe kagen her. Ogdet er selvfølgelig det forhold, den internationale konkurrencesituation, som er meget afgørende for, hvad det er for nogle synspunkter, Dansk Industri har, når vi snakker om miljøteknologisk innovation.

Hvis vi kigger lidt på historien, så er der to ord, som jeg synes, præger den måde, som industrien ergået til de her udfordringer på.

Det ene handler om partnerskab. I min optik er det sådan, så at de sidste 30 år mindst har der væretet partnerskab mellem politikerne på den ene side, regulatorerne og industrien om trin for trin at findefinde løsninger. De herrer og damer i Folketinget har gradvist strammet kravene, vi har gradvist udvikletteknologien, så blev kravene strammet lidt igen, og så udviklede vi noget mere teknologi. Det skal velfortsætte sådan, naturligvis skal det det, men sandheden er vel, at vi er kommet så langt ned ad den vej,

84

at der ikke er nogle, der rigtig længere gider at beskæftige sig med at regulere produktionsstedet i Dan-mark.

Det er vel meget symptomatisk for programmet her, at der ikke er sat en slotind, og tre oplægsholde-re skulle sige noget om, hvordan får vi en mere miljøteknologisk rigtig produktion i Danmark. Hvorfor erder ikke det? Jamen det det jo fordi, at vi har styr på det, og der ikke nogle alvorlige miljøproblemer tilba-ge ved at drive en industrivirksomhed i Danmark- antager jeg, for der er vel nogle, der har tænkt over atlave programmet.

Det andet ord, som jeg har inde i mit hoved, det er proportionalitet, og der tænker jeg, at jeg vil gørenoget meget, meget uvant for danske forhold. Jeg vil prøve at rose et stykke EU regulering. Vi er jo godtnok som regel for EU her i Danmark, men lige imellem, at vi skal stemme til sådan nogle forfatningstrak-tatafstemningslignende ting, så beskæftiger vi os jo mest med at kritisere alle de ulyksaligheder, derkommer derfra.

Men EU har faktisk et stykke regulering, der hedder IPPC regulering, der sætter nogle fælles regler for, hvordan man skal føre tilsyn og give miljøgodkendelser til industrivirksomheder ud over Europa. Et rig-tigt fint stykke regulering, fordi der kan man kigge på tværs af mange miljøforhold, man kan lave enafvejning imellem f.eks. at energioptimere og så måske leve med, nej set på en anden måde; ofte har mani virksomheder udfordringer. Man kan energioptimere, men så får man måske mere affald, eller vi kanreducere NOx duslippet i skorstenen, men så skal vi altså bruge lidt mere energi, og så får vi CO2. I PVCreguleringen giver det en mulighed for at kigge på tværs af miljøområderne og lave en balanceret tilgang.

Man arbejder også med begrebet inde i det der, der hedder best available technology. Det er et megetdynamisk værktøj, der trinvist gør, at man gradvist hele tiden forsøger, inden for de økonomiske rammer, af hensyn til miljøproblemets størrelse at implementere den bedst mulige teknologi. Meget fint og dy-namisk.

Hvad er det så, vi skal gøre fremover, og politikerne har efterspurgt nogle konkrete råd, og jeg vilprøve at give nogle. Og det ene spor, det kan man kalde det, men kan vel kalde det tre ting; enten så kanman kalde det paragraftegnsporet, man kan også kalde det det internationale spor, eller man kunne kal-de det stoksporet. Men det er klart, at udviklingen på miljøområdet drives i et samspil mellem de krav, regulatoren sætter op og så den teknologiudvikling, der kan foregå i virksomhederne på markedet. Såselvfølgelig spiller reguleringen en rolle. For os er det bare ekstremt vigtigt, gearet vi gerne vil drive virk-somheden i og ud af Danmark, at det marked og den regulering, vi taler om, som minimum er en europæ-isk regulering.

Vi holder meget af fælleseuropæiske målsætninger, der er realistiske på miljøområdet. Det giversikre, stabile rammer for fremtidige investeringer. Det gør det, at hvis virksomhederne skal satse storther, så er der også et stort marked ude i den anden ende, der gør, at man tør lægge væsentlige penge i nyteknologiudvikling.

De fælles normer på det europæiske indre marked er naturligvis ekstremt vigtige, når det handler om produkter, for der har vi ikke nogle muligheder for, i hvert fald inden i EU, at lave nogle reelle nationalesærregler, som man kan håndhæve.

Hvis I skulle gøre noget så i folketinget, ja, så synes jeg, at I skulle prioritere to ting. Nemlig, I skullenok holde op med at lave den sidste nationale miljølov og sætte fokus på fremover at implementere EUlovgivning og diskutere EU's miljøpolitik meget mere i Folketinget, og så skulle I sætte meget mere fokus på håndhævelse af implementering af de engang vedtagne miljøregler, for hvis de ikke bliver håndhævetog implementeret korrekt på det indre marked, så går der jo sport i at omgå reglerne i stedet for at inno-vere sig frem til at finde løsninger på de udfordringer, som reglerne sætter op.

Betyder det så, at vi ikke kan gøre noget nationalt? Nej, ikke i min optik.Et af felterne er jo sjovt nok blevet nævnt i dag, nemlig, at jeg synes, at man skulle se at komme i

gang med at sætte Ulla Röttger fri, sæt nu den affaldssektor fri, sæt nu den vandsektor fri, så den innova-tive og markedsmæssige potentiale, der er der, det kan blive udnyttet.

Jeg tror, som en lille kommentar til nogle af de spørgsmål, der bl.a. var på vandsektoren før, at det eren meget god driver at tillade de sektorer at tjene penge. Det skaber en helt utrolig kreativitet og innova-

85

tionsrigdom, at man kan få lov til det, så lad os nu komme af med det der »hvile i sig selv«, der på den eneside ikke animerer til særlig store driftsmæssig effektivitet og på den anden side ikke tillader de berørte sektorer at udnytte deres erhvervsmæssige potentiale. Det andet man kan gøre nationalt, er at kigge lidtpå den offentlige indkøbspolitik.

Det tredje, jeg vil pege på, er, at regeringen har jo et skrift, som vel nærmest er et religiøst skrift, nem-lig regeringsgrundlaget. Det er i hvert fald noget, man skal læse meget bogstavtro. Og der står noget in-den i det om, at de offentlige forskningsinvesteringer skal gå op imod 1 pct. af BNP. Der mangler vi etstykke vej endnu, og under den forudsætning, at de investeringer skal stige, der så vi gerne i Dansk Indu-stri, at en væsentlig del af væksten tilfaldt især det energiteknologiske område. Vi tror på, at større offent-lige forskningsinvesteringer, investeringer til udvikling, investeringer til test og demonstration på energiområdet, bærer i sig store vækstmuligheder, og det hørte jeg også at Jørgen Rosteds analyse havdedokumenteret, og dér synes vi der er et oplagt satsningsområde.

Så I kan godt gøre noget, kære politikere. Skal det være paragraftegnet, så gå venligst via Europa,mindst. Nationalt tror jeg det er gulerødderne. Sæt markederne mere fri, invester mere i forskning ogudvikling og demonstration. Så tror jeg, at vi kan komme et stykke videre. Tak.

Ordstyrer:Tak for det. Og vi slutter af med Peder Andersen som den sidste indlægsholder i dag. Værsgo.

Peder Andersen (sekretariatschef, Det Økonomiske Råd):

Tak for det. Jeg har lavet et lille stykke videnskabeligt arbejde, mens jeg har siddet her hele dagen, ogfundet ud af, hvordan ser rådene ud, der er givet til politikerne, og det fordeler sig, som følger:

Der er kommet 30 pct. godt og vel af rådene, der går på, at man skal lave miljøkrav, nogle specifikkemiljøkrav, og det er det, man beder politikerne om. Det næste, man beder politikerne om, er at sørge fornogle forsknings- og udviklingsmidler, og det endelige er nogle former for direkte tilskud på den ene ellerden anden måde. Og tilbage er der så givet ... under 10 pct. af rådene er knyttet til det, man kan sige er deteneste rigtige råd, nemlig at bruge de økonomiske incitamenter.

Det er tankevækkende, og det skyldes måske, hvem det er, der har været oppe at sige noget, og måske er det også derfor, jeg er sidst, fordi så kan I jo på en eller anden måde slå på mig, når jeg har fået sagt det,jeg ville nu her.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at en af de ting, der driver hele teknologiområdet som så meget andet,er økonomiske incitamenter. Det har vi hørt meget om. Og den største støtte til den personlige og menne-skelige kreativitet er jo simpelt hen at give nogle rigtige prissignaler. Det er et af vores problemer indenfor miljøområdet med f.eks. de rigtige prissignaler, så derfor er min hovedanbefaling: Sørg for at gå sålangt, som man overhovedet kan, med direkte økonomiske incitamenter, altså de rigtige, ikke tilskuds-formen- den kommer jeg tilbage til- og derefter, når man har givet op på det punkt, så kan man gå videre til de andre.

Hvad går man så videre til? Ja, det er jo tilskudsordningerne, og til det er der kun at sige: De skal an-vendes med største forsigtighed, fordi de har det med at indkapsle sig i rent erhvervstilskud, hvis ikkeman passer på her. Vi har hørt en masse forslag her i dag, og man kan læse dem alle mulige andre stederogså, at der er det ene område og det andet område, der kan løses med en eller anden form for direktetilskud til at fremme en bestemt miljømålsætning.

Til det er der bare at sige, at hvis man vil løse en bestemt sektors specifikke, konkrete problem, sålyder det mærkeligt, at man skulle give tilskud til det, medmindre man tager det politiske udgangspunkt,at de, der forurener, har ret til at forurene og derfor skal betales for ikke at forurene. Det er et moralsk problem, det er et politisk problem, men det er noget, man må gøre op med sig selv, om det er det, manmener, eller ej. Man kan bare sige, at hvis man valgte den vej, så er det en dyr vej, det er en ineffektiv vejtil at løse vores miljøproblemer.

86

Så er der det andet. Det er de klassiske reguleringsproblemer såsom at sætte målsætninger, metodertil direkte regulering osv. osv. De er udmærkede, vi har været inde på det. Det er et supplement, og det er helt klart en måde, hvorpå man ... ved at kræve nogle bestemte standarder eller bedste tilgængelige tek-nologi, altså BAT metoden, vil man jo automatisk- det er også blevet sagt mange gange- fremme udvik-lingen af ny teknologi og på den måde også fremme hele den industri, bare at sige, at det er ikke såeffektivt som at bruge direkte økonomiske styringsinstrumenter, men man skal ikke afskrive dem.

Så er der forsknings- og udviklingsområdet. Til det er der at sige: Ja, det lyder meget godt, at man gør det. Man skal bare lige være opmærksom på, at det og så tilskuddene er altså et gentagende spil, I er medi her, politikere. I er med i et gentagende spil, så når I først starter med at give tilskud på et område, entenpå et forskningsområde eller direkte tilskud på et snævert område, så er der jo ikke nogen, når I først hargivet tilskuddene første gang, der selv starter spillet med selv at betale. De venter selvfølgelig på, at Ikommer med tilskuddene, og jo flere gange I gentager det tilskud, jo vanskeligere bliver det at komme udaf den suppedas.

Jeg er bestemt ikke afvisende på forsknings- og udviklingsområdet. Det er meget vigtigt. På det om-råde er der bare at sige, at man skal ikke bruge forsknings- og udviklingspenge til at løse en snæver sek-tors specifikke problem. Det må de selv ordne på den måde, som jeg lige har været igennem. Tværtimoder det jo sådan, at man skal bruge forskning der, hvor det spredes til en stor kreds og har en række afledtepositive virkninger, så derfor kan man stille to simple regler op her: Jo mindre forskningen bliver tilgæn-gelig for en bredere kreds af potentielle brugere, og jo mindre værdifuld den her spredte forskning er forandre brugere, jo færre offentlige forskningsmidler skal anvendes på det specifikke område, den specifik-ke sektor eller den specifikke virksomhed. Det er en meget simpel leveregel, som I kan gå igennem hvergang.

Det næste er så, at hvis man endelig vil ind på det her, når det er et specifikt område, en bestemt sek-tor og en bestemt virksomhed, så skal man sørge for, at der kommer privat medfinansiering for netop at undgå, at det bare er en rent selektiv erhvervsstøtte, der indkapsler sig i det der gentagende spils for-dummende mekanisme.

Frivillige aftaler har der ikke været ret meget om, men det er egentlig meget brugt i miljøpolitikkengenerelt. Det har ikke været meget fremme i dag. Jeg vil bare lige advare omkring de frivillige aftalerforstået på den måde, at der, hvor frivillige aftaler umiddelbart ser ud til at være gode, er, når den regule-rende myndighed har meget lidt viden. Så indgår de et spil med frivillige aftaler for at få meget mereviden, men jo mindre viden de har, jo mere bliver de snydt, når man laver frivillige aftaler.

Endelig er der selvfølgelig oplysning, vejledning osv., udmærkede metoder, hvis man tror på, at mankan tale til det bedre jeg i mennesker. Det er der nogle gange man kan, og nogle gange kan man ikke.

Det sidste, jeg vil sige, er, at hvis man skal dele penge ud på det her område, og det skal man jo- dethar jeg været igennem, der er en række områder, hvor det er fornuftigt, forskning og udvikling osv., også iforbindelse med løsning af den bestemte teknologidel- så har jeg hørt igen og igen i dag, mange har sagtdet, jeg har talt op, uhyggelig mange har sagt, at man simpelt hen kan bruge eksport og antallet af be-skæftigede eller skabte arbejdspladser til at måle en bestemt indsats' eller en bestemt støtteordningsværdi. Dette er noget sludder. Jeg er ked af at sige det. Man kan ikke afvise, at det kan være korreleretmed det, der er det rigtige mål her, netop værdiskabning inden for området, være med til at løse bestemtemiljøproblemer osv., men at bruge eksporttal som mål for eller som argumentation for, at man skal havestøttemidler, dette er ikke noget, I bør lade jer vildlede af.

Til sidst er der bare at sige en gang til: Jeg synes, I skulle genoverveje og genintroducere overvejelsenom prismekanismen i dens rene form, inden I forfalder til at indgå i spillet om støttemidler. Tak.

Ordstyrer:Vi sluttede af med et rigtigt økonomindlæg, og vi går nu over til spørgerunden. Jeg skal høre, om der ernogen fra panelet. Ja, vi tager Pernille Blach først.

Pernille Blach Hansen (S):

87

I would like to start with 2 questions for Peter Carlow. We have heard Peder Andersen talk about thatit is too narrow to focus solely on job creation. If I read your paper correct, you focus in the end on jobcreation; basically, because this is what the companies have told you when you asked them, and that’swhy I would like to ask you. You have…as I read it, talked to a lot of companies, asked them what is im-portant, what do you need, what are the problems, and they have said also something about job creation.But isn’t it right that to focus more broadly is also very important when we look at the gains of usingenvironmental technology and therefore your focus when asking the companies was too narrow, you should have had a more broad perspective on welfare gains and not only on job creation. That’s the firstquestion.

The second question is you also say in your paper that there are two kinds of market failure when it comes to using environmental technology and the second one is that introducing this kind of technologyis a gain for society but is a loss for the company which introduces it, because they absorb the costs, butcannot expect gains afterwards. That depends on, as I see it, whether we are willing to use political de-mands afterwards. Because if we as politicians demand the use of the best available technology, thisfailure does not exist anymore. So if you, in this model, think of politicians who are willing to ask for thebest available technology, then there would not be this failure or have I misunderstood it.

Så vil jeg gerne lige spørge Dansk Industri. Jeg synes, det er meget sympatisk at oplyse os om, atDansk Industri er noget andet, end vi tror, og jeg kan så oplyse dig, at Dansk Industris synspunkter er,som jeg troede de ville være, især diskussionen om, at politikerne skal bare holde sig væk, og bare I regu-lerer det hele og markedet i øvrigt passer sig selv, så går det bedst muligt. Derfor vil jeg bare spørge: Nuhar vi hørt en masse om vedvarende energi og vindmøller. Er det så Dansk Industris opfattelse, at eksem-pelvis vindmølleeventyret ville være kommet, hvis vi havde fulgt den strategi, du her anbefaler?

Ordstyrer:Tak til Pernille. Og Steen Gade.

Steen Gade (SF):Først til Lars Aagaard. Man kan jo godt have lidt ondt af dig, fordi du skal jo holde med både vindere ogtabere i den her diskussion, og det er sådan lidt et apropos også til Peter Calows indlæg. Det er jo klart, athvis man virkelig vil en erhvervspolitik, der satser på, at vi skal have et erhvervsliv, der er i den bedste tredjedel i verden, så vil de, der ikke er i den bedste tredjedel i verden, jo tabe, og de vil jo have en organi-sation, og den vil hedde Dansk Industri, som indeholder både vindere og tabere. Det behøver du ikke sva-re på, men jeg vil bare sige, at det er en svaghed i vores kommunikation om det her punkt, at nogle afvores interesseorganisationer er bundet op i, at de, der ikke har interesserne i at være frontløbere, også errepræsenteret. Man skal i hvert fald have det klart mere eller mindre. Nu kan du jo kommentere det, hvis du vil.

Det andet går på EU. Jeg tror faktisk, at 80 pct. af den type regulering, vi snakker om her, faktisk er EU reguleret i dag, selv om det måske ikke er helt rigtigt, men det er i hvert fald en høj procentdel, der er EUreguleret. Så det er jo rigtigt nok at opfordre os til at bruge mange kræfter på det, men vil I så være med til også at udvikle EU reguleringen?

En af de ting, jeg kunne se der har betydning i fremtiden, er at få noget regulering, og jeg synes, detskal være på EU plan, som stiller nogle mål med klare tidsfrister, men også nogle mål, der er i kanten af,hvad der er realistisk- i Europa har vi jo den tradition, at vi ikke kan stille politiske krav, der ikke er reali-stiske, men i kanten af at være realistiske, faktisk over det realistiske, og så giver vi industri og marked oghele dynen 5 eller 7 år, og så leverer I varen, og så kan I konkurrere om at levere varen.

Hvis vi fik den type regulering som supplement til den eksisterende regulering, så ville vi kunnefremme nogle af de her teknologiudviklinger på en måde, som er mere dynamisk end ved at kigge på deteksisterende reguleringssystem, og som får nogle af de fordele, som de økonomiske instrumenter ogsåhar.

88

Det sidste spørgsmål går så til Peder Andersen, og det er jo en ren fornøjelse at høre Peder i dag. Jegmener, du har så evig ret, men når det politiske system så sjældent gør sådan, så er det, fordi det er megetsjældent let at lave de ægte priser. Det er der jo sjældent flertal for, altså at lægge de rigtige afgifter på. Viskulle jo have lagt kæmpe afgifter på elproduktionen på kul og måske i stedet for have givet tilskud til vind. Det er jeg da personlig enig i, men det var da ikke muligt at få afgifterne på kul. Det var næstenheller ikke muligt, det var med en og to stemmers flertal op igennem 1980'erne, at det var muligt at fåtilskuddene til vindmøllerne. Det er bare en kommentar.

Men jeg vil så spørge dig om, hvordan du vil lave de teknologiskift, vi har brug for, f.eks. ud af olie-økonomien. Det er jo et projekt, som man kunne sige burde være et europæisk projekt i løbet af de næste 10 20 år, at vi ikke længere skal være afhængige af mere olie, end vi selv kan finde lige omkring os. Oghvordan? Kan du klare det ved prisreguleringer alene?

Ordstyrer:Tak, og så har vi Eyvind Vesselbo, værsgo.

Eyvind Vesselbo (V): Til Peder Andersen. Du nævnte, at man kunne bruge økonomiske instrumenter. Det er jo ikke noget, der overrasker, at man kan det. Men der kunne jeg forestille mig, at det, du tænker på, er at lægge afgifter på.Kunne man også forestille sig, at man kunne bruge økonomiske instrumenter den anden vej rundt? Atman for at fremme miljøteknologi kunne nedsætte en afgift, sådan at man fik gang i en produktion afmiljøvenlig teknologi? Det er den ene ting.

Det andet spørgsmål går på: De her vindmøller, man taler meget om vindmølleeventyr, kunne man have lavet et andet eventyr, som havde givet flere arbejdspladser, for de samme midler, som man harbrugt til vindmølleventyret?

Ordstyrer:Så vil jeg godt lige selv spørge Peder Andersen. Altså, prisincitamenter, Kyoto og kvoter og JI og CDM ogbørs og salg af kvoter osv., et udmærket prissystem. Altså, hvordan synes du selv det går? Det kunne jeggodt lige tænke mig at høre.

Det andet, jeg vil spørge om, er spørgsmålet til Aagaard, og det er spørgsmålet om de fælleseuropæi-ske rammer. Hvis man har fælleseuropæiske rammer, men det implementeres vidt forskelligt i de for-skellige lande, hvad er så det fælles? Og hvordan kan man tale om, at det fælles skaber et stort marked?

Vi tager Peter Calow først.

Peter Calow:I understood that there were two questions for me. Thank you very much.

The first one was concerning jobs and I think that something must have gotten corrupted in the transla-tion from English to Danish and back again. The Green Roads to Growth Program is about the extent to which there are linkages between the environmental policy and growth and jobs. And the weakest link between the three is between environmental policy and jobs. What we find when looking at both thetheory and the evidence that we have is that that linkage is quite frankly just fuzzy.- There was a work-ing document out last week from the European Commission which was somewhat upbeat, but even in being upbeat it was only claiming that the promotion of environmental technology at the most was likely to be neutral in terms of creating net new employment. And from our perspective it looks more like that environmental technology, which pursues smart ways of doing things, is ultimately going to belabour saving. And the implications of that then are to think in terms of a smarter labour force, and sub-sequently reforms in the educational system. So in some ways your interpretation of the paper wasn’t quite right and that is certainly not the view that we are trying to express through it.

89

The other issue was with regard to promoting best available technology and this of course is donethrough IPPC legislation. Integrated Pollution Prevention and Control. And there I think it isn’t ambitious enough, it isn’t creative enough. And who defines best available technology, those within the industry,not those outside the industry, so from my perspective, this is a personal perspective, what you need issomething more than that, you need more than IPPC, you need more than best available technology, youneed to create markets, and create markets through the kind of legislation that I was talking about ear-lier. Classical legislation which puts limits on things and which requires people to think about new waysof controlling befouling in marine pipes or more creatively possibly putting a price signal into the systemas was mentioned by one of the other presenters. So I don’t see best available technology as going farenough to be frank.

Ordstyrer:Den næste er Lars, værsgo.

Lars Aagaard:Det kan jo være svært åbenbart at anerkende, at industristrukturen udvikler sig, men da så budskabernedér altså åbenbart ikke gør det, så kan jeg jo fornemme, det gør de heller ikke i Socialdemokratiet, så såkan vi jo blive, hvor vi plejer at være. Det bliver hyggeligt.

Jeg sagde faktisk ikke et ord om, at politikerne skulle holde sig væk. Jeg talte faktisk meget om be-tydningen af politik for at skabe rammerne for fremtidige markedsvilkår. Mit budskab var sådan set bare, at det marked, som jeg fandt interessant at diskutere og regulere, var det europæiske, og det var ikkenoget budskab om, at Folketinget og de folkevalgte i Danmark skal holde sig væk fra en diskussion af,hvad skal vilkårene være i Europa. Jeg finder det overordentlig vigtigt, at det er noget, I interesserer jer rigtig meget for og bruger meget tid på i debatterne i Folketinget. Politik betyder uendelig meget også på det her felt.

Så spørger du til vindmølleindustrien, og uden at gå ind i en lang redegørelse for de analyser, der er lavet på feltet - det tror jeg faktisk Peder kan gøre meget bedre end jeg selv, og det vil jeg så opfordre digtil, Peder, at fortælle lidt om nogle af de analyser, I har lavet på feltet, men bare nævne, at man skal passe enormt meget på i den her debat, at man ikke forfalder til sådan en slags lottoargument, vil jeg kalde det.

Lottoargumentet består i, at man jublende mandag morgen i Se og Hør tager et billede af den mandeller dame, der har vundet lottomillionen, og så påstår man i samme moment, at lotto er en kæmpegodforretning. Der har altså været en masse mennesker, som bidrog med en lodseddel, der ikke kom ud, der havde en omkostning, og der er rigtig mange af de eksempler, som fra tid til anden bliver hevet frem bl.a.på det miljøteknologiske område, hvor man slet ikke medtager omkostningerne i den samlede vurdering,og det skal man selvfølgelig gøre for at have et sandfærdigt og helt billede.

Så spørger Steen Gade lidt til udfordringerne ved at være ansat i Dansk Industri. Ja, jeg er sådan setmeget glad for at være der, og en af grundene til, at jeg synes, det er fantastisk, er nemlig, at vi er ægtebæredygtige. Vi bliver nemlig nødt til at forholde os til, at de vilkår og krav, der bliver sat for industrien,sådan set har nogle konsekvenser for nogle rigtige virksomheder og arbejdspladser. Og vi ønsker vækst, samtidig med at vi også ønsker en miljømæssigt bæredygtig fremtid. Og at balancere de synspunktersynes jeg sådan set selv er en ægte fornøjelse, så det er ikke noget problem.

EU reguleringen i kanten af det realistiske, jamen tak skæbne, der er meget EU regulering, der er ikanten af det realistiske. Jeg skulle måske prøve at nævne Danmarks Kyotomålsætning om, at vi skalreducere CO2 udslippet med 21 pct. Det er ikke bare i kanten, det er langt over det realistiske. Der bliverlavet målsætninger omkring mangfoldighed, omkring ressourceudnyttelse osv., som er langt ud over detrealistiske.

Noget af det, som man måske skulle prøve at interessere sig for, der er et aktuelt eksempel, som me-get godt viser, hvad det er, vi taler om, nemlig det kommende direktiv om Clean air for Europe, altså det,der handler om luftkvalitet. Når man går ind og kigger i den impact assessment, som er lavet, så viser alleomkostningskurverne, er de er ekstremt eksponentielt stigende. Og hvad betyder det? Det betyder, at de

90

samfunds- og erhvervsøkonomiske omkostninger ved at spare det sidste ton er så uendelig meget større end ved at spare det første ton.

Derfor handler det ikke bare om at interessere sig for at sætte ambitiøse mål og om at gøre noget forde udvalgte få, der gerne vil gå langt i front. Det handler også om at sikre, at teknologien efterfølgendebliver spredt og taget i anvendelse.

Der vil jeg så hoppe til Christian Wedells kommentar. Det er rigtigt, at det er jo et problem, at vi iEuropa vedtager en miljøregulering, som er så vanskelig at håndhæve, og hvor man ikke interesserer signok for, hvordan det er blevet implementeret i medlemslandene, at realiteten er, at der skjuler sig mange snedige måder at lave halvtekniske handelshindringer under det. Og derfor så ønsker vi da også, at detelement i den europæiske regulering, altså at den er gennemskuelig og kontrollerbar, er noget, som mantager med, og vi er ikke stor fan af regler, hvor medlemslandene har mulighed for at gå videre end det,som fællesskabet beslutter.

Så lige en sidste kommentar omkring de økonomiske incitamenter. Altså, det synes jeg sådan set lyder meget spændende, så lang tid det respekterer skattestoppet.

Ordstyrer:Så er det Peder til sidst. Værsgo.

Peder Andersen: Bare en kommentar til det sidste omkring skattestoppet. Nu har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at være politisk korrekt, så det vil jeg sådan set ignorere, det spørgsmål, hvis det var henvendt til mig.

Men til spørgsmålet om afgifter: Jamen det er fuldstændig korrekt, det er svært at sætte afgifter, de rigtige afgifter på og fange den pris, men I skal bare være opmærksomme på, at når I laver alle andreformer for regulering, så laver i en implicit pris. Så virkeligheden er med afgiften, nu kan vi tage EU og internationalisering og sådan noget som et særligt problem her, men bare lige kort, når I sætter afgiften eller har en diskussion af det, så bliver I sådan set tvunget til at forholde jer til, hvad I mener en givenforurening med støj eller kemikalier skal sættes til i pris, for ellers så gør I det indirekte. Og altså, dybestset ved I ikke, hvad I ellers gør vel, hvis I bare sætter nogle almindelige miljømålsætninger, inden nogen har regnet det igennem. Og når nogle andre begynder at regne det igennem på en eller anden måde, så erder jo mange muligheder for at komme ud af den slags regnestykker afhængigt af, hvilke modeller manbruger.

Så i virkeligheden er det en ganske god måde at presse jer til at give et bud på, hvad I mener nogetforurening er værd både på kort og længere sigt. Og konkret omkring det: Hvis man vil have teknologi-skift af den ene eller den anden grund, nu har jeg ikke sagt, at det nødvendigvis er et godt forslag, at manhelt faser ud af olie og gas, men hvis nu man vil gøre det over en tid, ja, så er det bedste, man kan gøre, som jo også er i overensstemmelse med det, vi har hørt før, at lægge nogle klare regler, simpelt hen sige,at den her afgift stiger sådan og sådan over tid, og så har man den der indfasningsperiode, og man kan lave et løbende teknologiskift. Fordi en række af de der pludselige skift er selvfølgelig utrolig omkost-ningskrævende og også er samfundsmæssigt både uopnåelige, og det giver frustration, men jo også deci-derede samfundsøkonomisk dårlige. Så man skal lave en plan, hvor man siger, at over de næste et ellerandet antal år, så lader man den her afgift stige, eller man begynder at lave nogle kvoteordninger, hvorman sætter kvoten ned over tid. Jo nogle overvejelser, som jeg også har været med i andre sammenhængepå landrbugsområdet og andre områder, fordi det er jo de omsættelige kvoter, der så kommer i spil på denene eller den anden måde. Så det mener jeg sådan set ikke er det helt store problem, hvis I altså vil noget.

Omkring afgifterne og om man kan sætte nogle afgifter ned, jamen bestemt. Altså, hvis man har satet afgiftsniveau af en eller anden grund, og man så finder ud af, at her er en ny teknologi, som er renereog bedre osv., jamen så sæt afgiften ned på det område. Et godt eksempel på det, I har haft, er jo bly i ben-zin. Det var jo et fantastisk ... det viste jo, hvor kreative mennesker var, altså selv bilbranchen var kreativ,ikke kun på designsiden, vel? De var jo fantastisk kreative, og det skete jo langt hurtigere end nogle af os troede. Det var kun dem, der havde indsigt i branchen, der vidste, at det ville gå så stærkt- og det er det

91

der med den asymmetrisk information, jeg lige skal nævne igen, ikke. Så det mener jeg bestemt er en godting.

Dog en lille advarsel her. Det har været sådan lidt fremme med, at hvis man har et område, der er afgiftsbelagt, og det så pludselig bliver en ren teknologi, altså der ikke er nogen forurening længere, ja, så kan vi fjerne hele afgiften, det er jo kun korrekt, hvis den afgift ikke har et egentligtfiskalt indhold, oglangt de fleste afgifter, I bruger, og vi bruger her, har jo to niveauer også på det her område: Det er et fi-skalt element og egentlig miljøelement. Så man skal jo ikke fjerne det fiskale element fra et bestemt om-råde, fordi et bestemt område bliver rent. Det er tæt på at være lige så dumt som at lave skattestop påboligområdet. Tæt på, ikke lige så tæt, men tæt på.

Så helt sikkert, ja, til Vesselbo, det er selvfølgelig den måde, man kan gøre det på, hvis man går fra etbestemt niveau og så får renere teknologi, så gør det og vis vejen på den måde. Jeg tror ikke, vi har haftandre rigtig gode eksempler end blyområdet på benzin, men det er jo et fantastisk eksempel.

Vindmøller ville jeg gerne bruge en halv time på, for det er et meget morsomt område. Lotterieksem-plet behøver ikke være lige så åndssvagt som lotto jo, fordi lottos afkastgrad er jo så lav, ikke også, at manjo ikke kan anbefale folk, ens gode venner, at spille lotto, hvis man er sådan rimelig rationel, det kan manjo ikke, vel? Så dumt behøver det jo ikke være på området. Men vindmølleområdet ex post, efterfølgendekan det jo godt være, at vi vurderer, at det har været på en eller anden måde fornuftigt osv.

Det er en stor diskussion, men det er ikke en indrømmelse, jeg giver her- for dem, der ved, hvilkenposition vi ellers har haft på det. Men en ting, der i hvert fald er helt sikker, er, at det sæt af den sammen-sætning af instrumenter, der blev brugt dengang, var ikke fornuftigt, det var det hverken ex ante, og deter det altså heller ikke efterfølgende, ex post. Det var ikke fornuftigt at give tilskud af den karakter til private vindmølleejere og andre. Der skulle en langt større del have været ført over i forskning og udvik-ling og innovationsdelen osv. osv. Det er en lang sag, så jeg skal ikke trække den længere, selv om Larsprøver at provokere mig til det.

Kyoto, nej, det er ikke gået godt, og der er jo ikke nogen regulering eller noget samarbejde eller andre former for menneskelig omgang, der går godt, hvis 1) man ikke kan håndhæve nogen aftaler, man har,som det ene, blandt dem, som har sagt, de vil være med, og 2) det går jo heller ikke godt, hvis det er heltgratis, enten af den ene eller den anden grund gratis at være free rider. Hvis der er tilstrækkelig mange,der kan køre frihjul i et bestemt område, så er det selvfølgelig ikke godt at være med, og jo flere, der erfree ridere i et spil, jo sværere er det også at få dem, som egentlig ville gerne være med i den her aftale, tilat leve op til aftalen. Og det er klart, så derfor er det ikke et område, der overhovedet fungerer, men det erheller ikke et område, som du kan bruge til at argumentere for, at økonomiske incitamenter ikke duer.Det var sådan, ja, det var vist det, der var at sige om det.

Ordstyrer:Ja, som I kan forstå, kan vi jo blive ved og ved og ved, og det er sådan, at det er jo en fantastisk dagsordenat beskæftige sig med, denne her, fordi det er i Folketinget sådan, at alle partier undtagen Enhedslistenhar jo sat det her på dagsordenen i enighed og ønsker, at vi fremmer forskellige miljøteknologiske områ-der, og det er klart, at det er et, hvad kan man sige, massivt grundlag at arbejde på, et meget stærkt grund-lag at arbejde på, når vi skal videre med udviklingen i det danske samfund.

Denne her dagsorden har jo både en indenlandsk dimension og en international dimension, og det har jo været nok så meget påpeget i dag, at den internationale dimension spiller en stor rolle. Hvad gør de i konkurrentlandene? Hvordan ser de på det? Hvilke løsninger har de? Og hvilke løsninger kan vi skabemed et hjemmemarked, som er attraktive for dem? Og det provokerende spørgsmål var: Skulle vi ikke holde op med at producere i Danmark, men alene hellige os den miljøteknologi, som i virkelighedenmedgår til produktionen? Det var Steens udmærkede spørgsmål.

Så I må forstå, at der er meget stor interesse i Folketinget for at arbejde videre med den her problem-stilling, og derfor vil der også blive meget diskussion, når nu redegørelsen kommer.

En af de ting, som står helt åbenlyst, er jo ønsket om at øge forskning og udvikling på det her område.Vi kan ikke sige i dag på hvilket niveau og hvordan. Vi kan bare sige, at med Barcelonamålsætningen om

92

et øget forsknings- og udviklingsbudget, ja, så vil det for os som miljøpolitikere være væsentligt, at dele afdet budget også kommer til at gå til forskning og udvikling på det her område. Og der er jeg helt enig i, atvi arbejder med et område, som er komplekst, som er sammensat, og som indeholder en lang række tek-nologier, og det vil sige, at udviklingen på generelle teknologier også vil give et spring på det miljøtekno-logiske område, fordi de spring kan anvendes over hele fronten.

Så med de ord vil jeg gerne afslutte konferencen her og sige tak til oplægsholdere og bisiddere. Tak, fordi I har deltaget og kommet med mange og inspirerende indlæg. Som jeg startede med at sige, det heleer optaget på bånd, og vi kan efterfølgende høre, hvad det er, der er blevet sagt, og vi vil studere det nøjeog kigge efter konkrete eksempler, som kan anvendes videre.

Tak til mine kolleger fra Folketinget, tak til dem, der har siddet i salen, og tak til Teknologirådet, somhar arrangeret den her høring, og vi kan vel allerede komme det hen i kassen og sige, nu har vi lavet end-nu en succes, så der er oplæg til, at Miljø- og Planlægningsudvalget også senere vil tage det her op.

Teknologirådet udarbejder et nyhedsbrev om høringen, som forventes at være færdig om en uges tid,og det vil også blive sendt til deltagerne. Efterfølgende vil der blive udarbejdet en rapport indeholdendealle skriftlige oplæg og en udskrift af alt det spændende, der er sagt i dag, og på Teknologirådets hjemme-side kan man fra torsdag genhøre dagens oplæg og debat.

Med de ord tak for i dag. Kom godt hjem.

93

Præsentation af oplægsholdere

Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser

Bo Normander er 34 år og arbejder som forsker ved Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersø-gelser. BN er uddannet civilingeniør fra DTU og har en ph.d.-grad i mikrobiel økologi. Han arbejder medmiljøindikatorer, aggregeret miljøinformation, globale miljøforhold og biodiversitet. Han er medforfattertil Natur og Miljø 2005 og har udført en række analyseopgaver for Det Europæiske Miljøagentur. BN hartidligere været redaktør for Global Økologi og projektleder i NOAH. Han kan kontaktes på 4630 1817,[email protected], www.dmu.dk.

Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet

Uddannet biolog med speciale i jordbrugsøkologi. Har været gymnasielærer, og har de seneste 15 år været ansat i Landbrugsraadet. De primære ansvarsområder er økologi, bio- og genteknologi samt udnyttelse afjordbrugets potentiale til bioenergi og industrielle nonfood produkter. I den forbindelse indgår mangeaspekter i forhold til miljøteknologi, herunder håndtering af husdyrgødning, biogas, separation, nyttig-gørelse af sidestrømme, fremtidens robuste og miljøvenlige afgrøder m.v. Har deltaget i en række projek-ter på disse områder, herunder i Teknologirådet, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevareministeriet,Risø m.v. Har senest været næstformand for styregruppen, der har udarbejdet den bioteknologisk forsk-ningsstrategi for nonfood og foder: "Værditilvækst og bedre miljø", som det Rådgivende Udvalg for Føde-vareforskning præsenterede den 7. februar 2006 og deltaget i arbejdsgruppen under Fødevareministerietvedr. anvendelse af fraktioner af husdyrgødning til energiformål. Er endvidere medlem af styregruppen iprojekt vedr. gyllehåndtering i Agro Busines Park.

Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU

Erik Arvin er professor i vandforsyning/miljøteknologi ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU. Han be-skæftiger sig med vandkvalitet i vandforsyninger, herunder hvordan kvaliteten ændres i forbindelse medvandbehandling og distribution af vand i ledningsnet til forbrugerne. Han har tidligere beskæftiget sigmed grundvandsforurening fra affaldsdepoter og virksomheder. Han var den første formand for ATV Jordog Grundvand, som har en væsentlig rolle i videnformidling mellem universiteter og erhvervsliv. Endnu før forskede han i fjernelse af næringssalte fra spildevand i samarbejde med firmaet I. Krüger. Dette førte til et patent omkring biologisk fosforfjernelse (BioDenipho), en proces, der i dag har udstrakt anvendelse.Han startede sin karriere hos NOVO med udvikling af enzymer. Erik Arvin opholdt sig i 1987-1988 ved Stanford University i Californien som gæsteforsker for at høste viden om grundvandsforureningen i Sili-con Valley. Han var i 1979-1985 medlem af Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd, herunder i enårrække formand for Rådets kommission for Bioteknologi og Hygiejne. Erik Arvin har publiceret et stortantal artikler i internationale og danske tidsskrifter og har siden 1970’erne deltaget aktivt i miljødebat-ten i medierne med det formål at formidle sin faglige viden.

94

Jesper Ellegaard, Cand. Polit., Administrerende direktør, P. Ellegaard A/S

Jesper Ellegaard er tredje generation i P. Ellegaard A/S (fra 1957) og har gennem de sidste 4 år udvikletvirksomheden til Danmarks største udbyder af transportbånd, komponenter og service til opgaver inden-for intern materialehåndtering i dansk industri. Desuden er følgende miljørelaterede investeringer søsat i samme periode: 1) udvikling og produktion af mobil sorteringsmaskine MultiScreen, til byggeaffald, sten,jord, grus og glas. MultiScreen sælges i England, Tyskland, Norge, Sverige, Holland, Belgien og Danmark.2) Køb af selskabet PureH2o A/S og udvikling af mobile vandrensningsmaskiner som bl.a. benyttes i Su-dan, Liberia, Ghana, Colombia, Pakistan, Indonesien, Korea, Mexico, Brasilien, Vietnam, Sverige og Dan-mark.P. Ellegaard A/S karakteriseres som en mellemstor dansk virksomhed med 70 ansatte og en omsætningpå 90 mio. DKK i omsætning. PureH2o A/S er en iværksætter-virksomhed med to ansatte og en omsæt-ning på 1.5 mio. DKK.E-mail: [email protected]

Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet

FORA blev oprettet i 2001 under ledelse af Jørgen Rosted. Jørgen Rosted har 30 års erfaring fra den danske centraladministration, senest som departementchef i Erhvervsministeriet.Jørgen Rosted er arkitekten bag mange af FORAs projekter og han er en efterspurgt foredragsholder. Jør-gen Rosted har gennem sit arbejde skabt et betydeligt netværk til virksomhedsledere, organisationer ogdet politiske liv, både i Danmark og i udlandet. Senest har Jørgen Rosted været involveret i en omfattendeanalyse af brugerdreven innovation og opbygningen af en model for kortlægning af regionale og natio-nale klynger.

Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø

Jørn Rasmussen er uddannet civilingeniør fra DTU i 1974 med speciale inden for teknisk hygiejne ogvandforurening. I perioden 1974-1990 var han ansat på Dansk Hydraulisk Institut, beskæftiget inden for recipienthydraulik og vandressourcer. Fra 1990-1993 var han vicedirektør i Krüger Consult. I perioden1993-1999 var han ansat på Vandkvalitetsinstituttet (VKI), de sidste tre år som administrerende direktør.Han har siden 2000 været direktør på DHI – Institut for Vand og Miljø, en fusion mellem Dansk Hydrau-lisk Institut og VKI, og har i dag ansvar for instituttets rådgivnings-aktiviteter og kvalitetsstyring. Jørn Rasmussen sidder i bestyrelsen for Danish Water Forum, er medlem af styregruppen for IAFP-Vand og sidder i bestyrelsen for den europæiske Water Supply and Sanitation Technology Platform.

Knud Erik Busk, projektchef DR byen

Født 1945, Tømrer og Teknikumingeniør. Bred erfaring fra topledelse i entreprenørbranchen og efter nog-le år som rådgivende ingeniør , underdirektør i Københavns Lufthavne A/S med ansvar for ejendomme ogbyggeri og fra 2002 projektchef i DR BYEN.Formand for bygherreforeningen siden stiftelsen i 1999 . Formand for netværket European ConstructionTechnology Platform. Er i bestyrelsen for SBi , sagkyndigt medlem af Klagenævnet for Udbud og i besty-relsen for Nordisk Byggedage Danmark.

95

Lars Aagaard, miljø- og energichef, Dansk Industri

Cand.Scient.Adm., RUC (1994)Tidligere beskæftigelse2000-2004: Kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet1995-2000: Konsulent og planlægningschef, Teknologisk Institut 1994-1995: Københavns AmtTillidsposter:Næstformand i Danmarks Turistråd (2002-2004)Medlem af bestyrelsen for Idrætsfonden Danmark (2002-2004)Næstformand i WEEE-system (2005 - ) Medlem af bevillingsudvalget for regionale videncentre (Undervisningsministeriet) (2004 - )

Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune

Cand.scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet i 1988 med speciale i fysisk planlægning. Ansat i Københavns amts Tekniske forvaltning fra 1989 til 1999, hvor mit ansvarsområde var varetagelseaf amtet interesser i forhold til de kommunale planer samt lovgivningen i det åbne land. Jeg var leder af afdelingen i 3 år.Fra 1999 til 2001 var jeg ansat i HUR som leder af området med landzoneadministrationen.I 2001 blev jeg planchef i Stenløse kommune og har siden 2002 forsøgt at implementere kommunens Agenda 21-stragegi i lokalplanlægningen og i de kommunale byggerier. Da planloven ikke giver hjemmeltil at stille miljøkrav er det sket dels gennem frivillige aftaler med bygherrerne og dels som jordejer viatinglysning af servitutter.

Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd

Peder Andersen er cand. oecon og lic. oecon. Sekretariatschef i Det Økonomiske Råd. Tidligere lektor vedØkonomisk Institut, Århus Universitet og forskningschef i Fiskeriministeriet. Har skrevet artikler og bø-ger inden for en række forskellige økonomiske emner med vægt på ressourceøkonomi, miljøøkonomi ogregulering. Har bl.a. været medlem af Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Styregruppe for eva-luering af samfundsvidenskaberne og været leder af Center for Analyser, Modeller og Regnsskab underDet Strategiske Miljøforskningsprogram. Er pt. medlem af komiteen for Energi og miljø, Det StrategiskeForskningsråd og medlem af panel til evaluering af den danske [email protected] og www.dors.dk

Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering

Doctoral degrees in environmental risk assessment. Order of British Empire(2000) for services to envi-ronment.Direktør for IMV fra 2004. Previously Professor at UK University since 1989, where also Director of Environmental Businesses Net-work (University business outreach) and Chairman of Board of University spin-off company supportingecodesign.

96

Peter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS

Peter Karnøe is cand. scient. pol from 1985, and Phd. in Innovation economics 1990 (Copenhagen Univer-sity). He is currently professor at Department of Organization and Industrial Sociology, CopenhagenBusiness School. Peter Karnøe's key research interest lies within innovation and the co-evolution of tech-nologies, markets and institutions. More specificly the approach pursued takes an 'insider perspective on the making of S-curves', as economic actors and regulators are seen as 'sitting on the front of the S-curve'trying to navigate the next steps in a more or less uncertain context.

Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB

Akademisk arkitekt, tidligere ansat på C.F Møllers Tegnestue, lærer på Arkitektskolen i Aarhus, lærer på Brandbjerg Højskole, selvstændig praktiserende arkitekt, konsulent vedr. byggeri og planlægning påDansk Center for Byøkologi (centret er nu nedlagt) nu egen rådgivningsvirksomhed AplusB (Arkitektur + Bæredygtighed) som rådgiver for private og offentlige bygherrer, kommuner, organisationer med viderepå spørgsmål vedrørende arkitektur og miljø. Deltager i projektudvikling, udarbejdelse af konkurrence-programmer, udbudsmateriale m.v. , evaluering og formidling af viden om miljørigtigt byggeri Medlem af Miljøudvalget i Akademisk Arkitektforening og bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd. Tid-ligere medlem af det nu nedlagte Byggepanel – deltog i udarbejdelsen af ”Handlingsplan for en bæredyg-tig udvikling af byggesektoren” initieret af Miljøministeriet. Forfatter på ”Den gode skole - økologien medi skole” Dansk Center for Byøkologi 2002, ”Miljørigtigt byggeri og miljørigtige byer” Dansk Center forByøkologi 2003, og ”Den Grønne Bygherrevejledning” Det Økologiske Råd 2006.

Stine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø

Forsker ved Afdelingen for Systemanalyse på Forskningscenter. Stine Grenaa Jensen har siden 2000 ar-bejdet på forskningscenter Risø først som ph.d.-studerende og siden 2004 som forsker. Arbejdsområderneer primært indenfor økonomisk teori og matematiske modeller som anvendes til analyse af energisekto-ren, specielt med fokus på vedvarende energi, regulering, elmarkedet og miljømæssige aspekter i dette marked. E-mail: [email protected]

Svend Christensen, forskningschef, Danmarks Jordbrugsforskning

Svend Christensen, uddannet cand. agro. med en ph.d. indenfor ukrudtslære, er forskningschef i Afdelingfor Jordbrugsteknik, Danmarks JordbrugsForskning. Som forskningschef på forskningscenter Bygholm iHorsens har han ansvaret for ca. 50 videnskabelige og tekniske medarbejder, ligesom han koordinererstørre forskningsprojekter og netværker med mange nationale og internationale partnere. Han er bl.a. Formand for DaNet (Danish Agricultural Network in Engineering and Technology), medlem af den viden-skabelige komite ’European Weed Research Society’ samt formand for arbejdsgruppen 'StedspecifikUkrudtsbekæmpelse' under ’European Weed Research Society’. Desuden er han koordinater for en EU arbejdsgruppe under SCAR indenfor ’ICT and Robotics in Agriculture and related Industries’.

Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning

Søren A. Mikkelsen er vicedirektør ved Danmarks JordbrugsForskning med arbejdsplads på Forsknings-center Foulum. Han er uddannet som cand. agro. fra Landbohøjskolen (1979) og PhD. (1985). Han har ar-bejdet inden for et bredt felt på området jordbrug og miljø, herunder jordbrugsmeteorologi,

97

næringsstofbalancer og planteproduktion og miljø. Han har medvirket ved udarbejdelsen af det fagligegrundlag for vandmiljøplanerne og har været formand for udredningsgruppen vedrørende Sameksistensmellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder. Han er pt. formand for den udred-ningsgruppe vedrørende miljøeffektive teknologier til husdyrproduktion, som er nedsat af Miljøministe-riet og Fødevareministeriet i fællesskab.

Ulla Röttger, direktør, Amagerforbrænding I/S

Beskæftigelse:2001 - I/S Amagerforbrænding. Direktør1998 - 2000 SH ENERGI A/S (SH). Vicedirektør med specielt ansvar for organisationsudvikling, F&U-

aktiviteter, strategi, eksternt miljø, myndighedskontakt og elnet.

Aktuelle poster i offentlige råd og udvalg:2005 - Medlem af bestyrelsen for Højteknologifonden.2004 - Formand for Det Tekniske Sikkerhedsråd. 1999/2000 Medlem af/formand for Det Rådgivende Energiforskningsudvalg.

Aktuelle bestyrelsesposter:2003 - Bestyrelsesmedlem i Scorpio Strategi a/s.2001 - Bestyrelsesmedlem i RGS 90 A/S Repræsentant for Amagerforbrænding.2003-2005 Bestyrelsesmedlem i CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse).2002-2005 Bestyrelsesmedlem i Forskningscenter Risø.

Uddannelse:1980 Civilingeniør stærkstrøm

Ulrik Jørgensen, docent PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU

Ulrik Jørgensen har arbejdet med innovationsprocesser og her specielt set på samspillet mellem virk-somheder, deres omverden og den rolle som staten spiller gennem regulering og innovationspolitik. Itilslutning hertil er miljø- og energipolitikken og dens dynamiske tilrettelæggelse blevet inddraget. Stu-dier har omfattet evaluering af den danske indsats for renere teknologi, udviklingen af energiteknologiersamt nogle de større statslige teknologiprogrammer. Han har i de senere år medvirket ved en række af deteknologiske fremsyn, der er blevet lavet inden for miljø- og energiområdet, bl.a. det netop afsluttedeGrønne Teknologiske Fremsyn om muligheder inden for IT, bioteknologi og nanoteknologi. Inden foruddannelsesområdet har han medvirket ved etableringen af videreuddannelse inden for teknisk miljøle-delse og uddannelsen af designingeniører samt med studier af nye krav til ingeniørers kompetence.Email [email protected]

98

Miljøudfordringer i Danmark

Af Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udgav i november 2005 en omfattende miljøtilstandsrapport, dergiver et samlet overblik over status og udfordringer for Danmarks natur og miljø. I dette skriftlige oplægvil jeg fremhæve tre miljøudfordringer:

KlimaforandringerneDet stigende transportbehovDet fortsatte pres på naturen

Der er naturligvis andre problematikker, der er væsentlige, men disse tre er centrale for Danmark og vilsamtidig i et vist omfang kunne afhjælpes ved at investere i moderne miljøteknologier.

KlimaforandringerneOpgaverne på klimaområdet sættes af den internationale dagsorden. Danmark har igennem Kyoto-protokollen påtaget sig at reducere udslippet af drivhusgasser med 21% i forhold til 1990. Det skal ske senest 2012.

55

73,9

Danmarks udslip af drivhusgasser

(mio. tons CO2-ækvivalenter)

Kyoto-mål

201020062002199819941990

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 1. Danmarks udslip af drivhusgasser i perioden 1990 til 2003. Kilde: DMU

99

I perioden 1990 til 2003 er udslippet af drivhusgasser ifølge DMU steget med 6%. Den foreløbige opgørelsefor 2004 peger dog på et fald således, at udslippet i 2004 vil være 1,5% lavere end i 1990. Det skyldes pri-mært et fald i el-eksporten.

En yderligere indsats er påkrævet for, at Danmark kan nå Kyoto-målet. Og efter Kyoto-aftalen udløber i2012 kræves også en indsats for at begrænse udslippet af drivhusgasser yderligere.

Hovedårsagen til de menneskeskabte klimaforandringer ligger i energiproduktionen. Den bidrager medgodt 60% af det danske udslip. Men også transport og landbrug bidrager.

For at begrænse forbruget af fossile brændsler har Danmark gennem mange år gjort en indsats for atfremme vedvarende energi, og spare på energien f.eks. ved at isolere boliger og bruge miljømærkede va-rer. I 2004 dækkede vindenergien 18,5% af den danske elforsyning, hvilket er den højeste andel i verden.

Den globale vindenergi-kapacitet stiger i øjeblikket med ca. 25% om året med den største vækst i Tysk-land, USA, Spanien og Indien. Med stigende global efterspørgsel på vindmøller vil det være naturligt, atdansk vindindustri forbliver et vækstområde.

Solenergi udgør under 0,1% af den danske elforsyning. Der er et stort vækstpotentiale i at udvikle solcel-ler og solvarmeanlæg. Solceller kan integreres i glas og andre bygningsmaterialer, og solenergi kan medfordel tænkes ind i nybyggeri. Offentlige institutioner kan gå forrest med at etablere solcelleanlæg påbyens tage.

Der er en stadig stigende efterspørgsel efter solenergianlæg i alle dele af verden. Den danske efterspørgseler svagt stigende – solenergikapaciteten er steget fra 0 MW for ti år siden til godt 2 MW i dag.

Det stigende transportbehovTransporten i Danmark vokser i omtrent samme takt som den økonomiske vækst. Bilerne fylder mest ogtegner sig for ca. 80% af persontransporten. Biltrafikken øges, især fordi en stigende indkomst gør detmuligt for flere at købe bil. Antallet af personbiler er vokset fra 1,6 mio. i 1990 til 2,0 mio. i 2005.

Den kollektive trafik fylder fortsat lidt, selvom togtrafikken er stigende, hvilket især er resultat af etable-ringen af Storebæltsforbindelsen. Flyrejserne er ligeledes steget; alene mellem 1995 og 2003 er antallet af flyrejser til udlandet steget med 60%.

Trafikken tegner sig for en tredjedel af energiforbruget med en stigende tendens. Trafikken er en væsent-lig kilde til partikelforurening og den største kilde til støj. Omkring 700.000 boliger er belastet med trafik-støj over den vejledende grænseværdi på 55 dB.

100

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

ind

ex 1

990 =

100

Vejtrafik

BNP

Figur 2. Udvikling i Danmarks vejtrafik og økonomi (BNP) i perioden 1990 til 2003. Kilde: DMU.

Udfordringen består i – til trods for et udbredt ønske om øget mobilitet – at få transporten over på mere miljø-, energi- og støjvenlige transportformer. I EU’s Bæredygtighedsstrategi er det målsætningen, attransporten så vidt muligt skal omlægges fra vej- og flytransport til jernbane, skib og kollektiv transport.

De miljøproblemer, der er forbundet med den stigende trafik, kan afhjælpes ved at udvikle den kollektivetransport, f.eks. etablere letbaner, og ved at udvikle mere miljøvenlige biler, der anvender energikildersom el og brint. Der vil også være mulighed for ad teknologisk vej at mindske transportens luftforureningved at udvikle mere effektive partikelfiltre og katalysatorer og øge brændstofkvaliteten.

Det fortsatte pres på naturenNaturen i Danmark er samlet set under pres. Set i et hundredårigt perspektiv er der sket en gennemgri-bende ændring i arealanvendelsen. Det bebyggede areal er blevet væsentligt udvidet og vejnettet og detopdyrkede areal er blevet øget. Landvindingsprojekter har tørlagt næsten 200.000 ha søer, fjorde og andrevådområder. Naturarealet er faldet fra 19% i 1950 til omkring 10% i dag.

101

Figur 3. Udviklingen i arealfordelingen i Danmark 1950-2000. Kilde: DMU

Skovarealet er dog stigende og udgør i dag knap 11% af landet. Der er en politisk beslutning fra 1989 om,at det danske skovareal skal fordobles i løbet af 80-100 år.

Danmark har sammen med de øvrige EU-lande sat sig det mål at standse tilbagegangen i biologisk mang-foldighed inden 2010. Da Danmark er et af de lande, hvor arealet udnyttes mest intensivt, må der arbej-des på i højere grad at sammentænke forskellige hensyn i arealanvendelsen for at beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed.

Det er karakteristisk, at naturarealet er fordelt på mange små lokaliteter. Denne manglende sammen-hæng er noget af det, man håber, at oprettelse af nationalparker kan råde bod på.

Dansk landbrug bliver stadig mere specialiseret og intensiveret. Antallet af bedrifter falder, de bliverstørre, og antallet af dyr pr. bedrift stiger. Den danske svineproduktion er på 25 mio. slagtesvin årligt meden stigende tendens. Målt pr. indbygger er det verdens højeste foran Holland, der ”kun” producerer etslagtesvin pr. indbygger mod Danmarks fem.

Det intensive landbrug bidrager i høj grad til negative effekter på miljøet, men intensiveringen kan på den anden side også betyde en bedre udnyttelse af næringsstoffer og sprøjtemidler, fordi driften bliver mere effektiv. Udslippet af ammoniak fra landbruget er faldet med ca. 30% siden 1985.

Der er et stort behov for at udvikle grønne teknologier, så landbrugets miljøpåvirkning kan mindskes,f.eks. reducere ammoniak-belastningen af følsomme naturområder.

Godt 6% af det danske landbrugsareal dyrkes økologisk. Produktionen af økologiske varer i Danmark stegkraftigt i 1980-90’erne men er stagneret de seneste år. Der er en stigende global efterspørgsel på økologi. Inden for den økologiske produktion er der bl.a. behov for at udvikle bedre og mere automatiseret meka-nisk ukrudtsrensning.

102

Miljøteknologiske styrkepositioner

Af Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet

Det er en stadig vigtigere målsætning blandt regeringer og politikere verden over at forene økonomiskvelstand med stadig mindre belastning af naturen og menneskers sundhed.

At realisere denne målsætning kræver store politiske beslutninger og en ændret adfærd hos alle – virk-somheder, forbrugere og myndigheder.

Nye og mere effektive miljøteknologier kan yde et vigtigt bidrag til at løse miljøudfordringen. Men det er vigtigt at understrege, at ny teknologi ikke er hele løsningen. Der er brug for, at nye miljøteknologier gårhånd i hånd med politisk fastlagte og forpligtigende miljømål, offentlige miljøreguleringer, offentligemiljøinvesteringer og økonomiske incitamenter, der fremmer en hensigtsmæssig miljøadfærd hos virk-somheder og forbrugere.

Den hastige økonomiske udvikling i flere af de rige udviklingslande, som Kina, Indien og Brasilien øgerbehovet for en stærk global miljøindsats og mere effektive miljøteknologier, men åbner samtidig nyestore markeder for bedre miljøteknologiske løsninger.

Nye miljøteknologier er et af de områder, hvor der ventes meget store fremtidige erhvervsmuligheder, oghvor der allerede i dag laves store satsninger både i globale virksomheder og ved store offentlige pro-grammer. Senest har den kinesiske regering lanceret en 2020 strategi, hvor målet er, at bæredygtige tek-nologier skal producere 15 pct. af Kinas samlede energiproduktion. Regeringen har afsat 1.260 mio. kr. til strategien.

Stigende global konkurrenceNye teknologier kræver forskning, men at komme fra forskning til innovation, produktion og nye kon-kurrencedygtige industrier er en stor udfordring.

Den globale konkurrence på viden og innovation er stærke drivkræfter i en fortsat økonomisk specialise-ring mellem lande og regioner. I takt med en fortsat økonomisk specialisering ses ændringer i erhvervs-strukturen. Nogle områder mindskes og forsvinder måske helt, mens andre områder går frem, og nye erhvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioner opstår.

Denne dynamik finder sted inden for alle erhvervsområder - også inden for miljø- og miljørelaterede erhverv.

Det er markedet og konkurrencen, der skaber nye erhvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioner,men strategisk samarbejde og vidennetværk mellem virksomheder, videninstitutioner og offentligemyndigheder kan være et afgørende element i erhvervsklyngers økonomiske udvikling.

I alle lande sker der i disse år en nyorientering af forsknings- og innovationspolitikken, hvor der læggesstørre vægt på strategiske alliancer mellem erhvervsliv, videninstitutioner og offentlige myndigheder.

At tænke miljøpolitik og offentlige miljøinvesteringer ind i denne nyorientering kan have stor betydning for både miljøet og erhvervsudviklingen. Et bedre samspil mellem miljøpolitik og erhvervsudvikling vil

103

have de største perspektiver, hvis miljøpolitikkens bidrag til nye miljøteknologier sker inden for områder,hvor erhvervslivet har eller er ved at skabe nye erhvervsmæssige styrkepositioner.

En dansk miljøklyngeFORA har for Miljøstyrelsen lavet en analyse af danske miljøteknologiske styrkepositioner. Rapporten er i høring og er derfor endnu ikke offentliggjort. Formålet med analysen har været at identificere områder,hvor Danmark synes at have en realistisk mulighed for at videreudvikle eller skabe nye erhvervsmæssigestyrkepositioner inden for miljøteknologi og at beskrive de erhvervsmæssige rammer, der skal være til stede, hvis en satsning skal have gode muligheder for at lykkes.

Analysen understreger, at Danmark har et meget stort antal virksomheder, der definerer sig som miljø-virksomheder, og Danmark har mange videnmiljøer med betydelig viden om et bredt felt af miljøtekno-logier.

Opfattes alle miljøvirksomheder og videnmiljøer inden for miljøteknologi som én erhvervsklynge, er denmed ca. 420 virksomheder og 60.000 ansatte blandt Danmarks store erhvervsklynger.

I analysen deles miljøteknologiklyngen op i 8 underklynger: energi/klima, vand, affald, luftrensning, jordforurening, arealanvendelse & biodiversitet, kemikalier og råvare- & materialeforbrug. Tre under-klynger udvælges til nærmere analyse: energi/klima, vand og kemikalier. Inden for de 3 underklyngeridentificeres 5 områder, hvor der er mulighed for at udvikle nye danske erhvervsmæssige styrkepositio-ner inden for miljøklyngen:

Vindenergi fra megamøllerVandrensningIndustriel BioteknologiBiobrændselBrændselsceller

4 betingelser har været grundlaget for identifikationen af de 5 styrkepositioner:

Der skal være kritisk masse af virksomheder, som allerede har skabt en stærk erhvervs-position inden for det pågældende miljøområde. Der skal være en stærk videnbase, som allerede har vist forskningsresultater af verdens-klasse.Området skal have et stort erhvervsmæssigt vækstpotentiale.Udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale kræver offentlig involvering i form af etstrategisk samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndig-heder – et såkaldt triple helix samarbejde.

Inden for alle 5 områder arbejdes der med spændende nye miljøteknologiske løsninger, som alle kanhave et stort erhvervsmæssigt potentiale, hvis det lykkes at udvikle konkurrencedygtige løsninger. Menkonkurrencen er hård.

Miljøteknologi er et af de teknologiske områder, hvor der ventes de største globale vækstrater i de kom-mende årtier, hvorfor der satses stort mange steder i verden. Mange danske virksomheder deltager i den-ne konkurrence, som er helt afgørende for deres overlevelse.

Der er flere eksempler på, at det offentlige er en del af konkurrencen. Stadig flere steder i verden skersatsningen på miljøteknologier i et forpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, univer-

104

siteter, forskningslaboratorier og offentlige myndigheder. Det er et kritisk spørgsmål, om de danskemyndigheder overhovedet skal engagere sig i konkurrencen om at skabe styrkepositioner inden for nyemiljøteknologiske løsninger.

Principper for strategisk erhvervsudviklingDe 5 identificerede erhvervsmæssige eller potentielle erhvervsmæssige styrkepositioner er af ret forskel-lig karakter, og de strategier, der skal lægges for at udnytte mulighederne vil også være forskellige.

I analysen anbefales det, at der tages stilling til følgende principielle forhold i forbindelse med strategi-udviklingen:

Karakteren af triple helix samarbejdetKonkurrentanalyserKonkurrence mellem forskellige videnmiljøer og teknologierBetydningen af iværksættervirksomheder

Karakteren af triple helix samarbejdet

Det er vigtigt, at beslutningen om at satse på et område og udviklingen af den rigtige strategi sker i sam-arbejde mellem de parter, der til sin tid skal gennemføre strategien. Det kunne være relevant, at der på de 5 identificerede områder nedsættes konsortier bestående af de interesserede virksomheder, universiteter,videninstitutioner og relevante offentlige myndigheder.

Konsortierne rolle kunne være at vurdere de teknologiske og kommercielle muligheder, danne de nød-vendige samarbejder inden for området og udvikle egentlige strategier.

Konkurrentanalyser

Som et væsentligt element i vurderingen af de fremtidige muligheder og den rigtige strategi bør der ind-gå en nærmere kortlægning af de globale konkurrenter inden for området. Hvordan er samarbejdet orga-niseret? Hvilke ressourcer råder de over? Hvad er deres videnbase? Hvor er det offentliges rolle? Og hvilkeløsninger tilstræbes der?

Denne viden skal ikke bruges til at efterligne andres løsninger, men for at lægge en realistisk strategi måman have et godt kendskab til konkurrenterne.

Konkurrence mellem forskellige videnmiljøer og teknologier

Det er altid meget risikofyldt at udvikle nye teknologier. Succeserne er velkendte, men historien er ogsårig på fejlslagne projekter, hvor både det offentlige og private virksomheder har satset stort, men fejlet.

Der er ikke en simpel formel på succes, men det kan anbefales, at det overvejes, om der er mulighed for atudnytte konkurrencen mellem forskellige videnmiljøer om at udvikle teknologier eller elementer i tekno-logier.

Der vil ofte være tale om et trade off. Samarbejde giver flere ressourcer til en bestemt satsning, men også en større risiko, mens konkurrence kan betyde færre ressourcer til det enkelte projekt, men mindre risikofordi flere forskellige veje forsøges samtidigt.

Det er næppe et enten eller. I nogle faser og situationer er samarbejde bedst, mens der kan være andretilfælde, hvor konkurrence er den rigtige strategi. Det må overvejes grundigt i de konkrete tilfælde.

Hvis der er flere store agenter involveret, er der større muligheder for at udnytte konkurrencen.

105

Den federale regering i USA har en lang tradition for at udnytte konkurrence mellem forskellige viden-miljøer, som ofte er konsortier mellem universiteter og private virksomheder. Fx sker USA’s satsning på brændselsceller i en konkurrence, hvor der i dag er 5 konsortier tilbage.

Betydningen af iværksættervirksomheder

Strategisk samarbejde om udvikling af nye teknologier og erhvervsmæssige styrkepositioner har en na-tur, hvor der kan være risiko for at favorisere store virksomheder og store forskningsinstitutioner. Det ernaturligvis vigtigt at udnytte ressourcerne hos store stærke spillere, men det er også vigtigt at udnyttekreativitet og risikovillighed hos mindre virksomheder og iværksættere.

Heller ikke på dette område er der en simpel formel, som viser den rette vej. Men erfaringerne viser, atdet ikke nødvendigvis er størrelsen af de økonomiske ressourcer, der afgør, hvem der udvikler de konkur-rencedygtige teknologier. Der er et element af held, men det er formentlig vigtigt, hvordan arbejdet orga-niseres, og om mange agenter herunder iværksættervirksomheder har mulighed for at deltage.

Men igen er det næppe et enten eller. Spørgsmålet om inddragelsen af mindre virksomheder og iværks-ættere må afgøres i de konkrete tilfælde.

Erhvervsmæssige rammerDet er efterhånden veldokumenteret, at de vilkår for erhvervsudviklingen, som det offentlige har ansva-ret for, har stor betydning for erhvervsudviklingen. Erhvervsvilkårene eller de erhvervsmæssige rammerer imidlertid et komplekst område, som ikke kan defineres på en entydig måde, og betydningen af deerhvervsmæssige rammer kan variere fra område til område.

I analysen er de danske miljøteknologiske virksomheder blevet spurgt om, i hvor høj grad følgende 8rammevilkår har betydning for virksomhedens udvikling af miljøeffektive teknologier og i hvor høj gradrammerne er velfungerende i dag:

Den offentlige regulering inden for det pågældende miljøområde. Mulighed for at afprøve nye teknologier.Samarbejdet mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder.Samarbejde mellem virksomheden og den offentlige forskning.Omfang og kvalitet af offentlig forskning med relevans for miljøområdet.Antal og kvalitet af videninstitutioner med fokus på den pågældende miljøeffektiveteknologi.Innovation og kreativitet blandt iværksættere. Samarbejde med andre virksomheder.

Alle 8 rammer vurderes at have stor betydning for virksomhedernes udvikling af miljøteknologier. To områder skiller sig ud som særligt betydningsfulde. Det er den offentlige regulering og muligheden for atafprøve nye teknologier. At den offentlige regulering og mulighederne for at afprøve nye miljøteknologi-er anses for de vigtigste rammevilkår er måske ikke overraskende, men det understreger, hvorfor triplehelix samarbejdet mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder kan være kritiskfor udviklingen af erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøteknologi.

Desværre må det konstateres, at der kun er begrænset tilfredshed med de eksisterende erhvervsmæssigerammer inden for miljøområdet. Det er specielt iøjnefaldende, at mulighederne for at afprøve ny tekno-logi, som blev anset for et rammevilkår med meget stor betydning, samtidig er det rammevilkår, som virksomhederne mener, fungerer dårligst.

106

Den markante forskel på virksomhedernes angivelse af betydning af rammevilkår og vurdering af, hvor-dan rammerne fungerer i dag illustrerer, at der er god grund til en tættere dialog mellem myndigheder ogerhverv, hvis det skal lykkes at udvikle nye konkurrencedygtige miljøteknologier.

I en sådan dialog er det vigtigt, at grundlaget er klart. Den offentlige regulering skal sikre fair og stabilerammer for erhvervsudviklingen, men først og fremmest skal reguleringen forbedre miljøet. Alligevel kan det være betydningsfuldt at vurdere, hvordan alternative reguleringsmuligheder kan påvirke er-hvervsudviklingen, og en sådan vurdering er vanskelig uden dialog mellem erhvervsliv og myndigheder.

Der er en god tradition i Danmark for dialog mellem myndigheder og erhvervsliv. Det gælder også indenfor miljøområdet. Den konstruktive dialog hænger sammen med, at der er en høj grad af tillid mellem myndigheder og erhverv. Det kan ikke udelukkes, at denne tillid og tradition for konstruktiv dialog er enstyrke, som Danmark kan udnytte bedre i den fremtidige globale konkurrence om at udvikle konkurren-cedygtige miljøteknologier.

107

Miljøteknologi og innovation

Af Ulrik Jørgensen, docent, PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU

Miljøteknologiske forbedringer udgør styrkepositioner og vedrører flere områder af den forskningsmæs-sige og industrielle aktivitet i Danmark. En indsats for støtte til og fremme af miljøteknologisk innovati-on drejer sig om følgende 3 felter:

udbygning af forretningsområder baseret på (eksport af) miljøteknologier,udvikling af renere industrielle processer og produkter, ogsikring af en miljømæssigt set forsvarlig anvendelse af teknologi.

Mens den første af de her anførte felter nyder stor opmærksomhed i den aktuelle debat om innovation ogforretningsskabelse, er der en tendens til at de to andre felter bliver undervurderet.

Innovation står jo for, at en teknologisk eller for den sags skyld social eller organisatorisk mulighed forfornyelse også bliver udnyttet i praksis. Altså bliver ført fra idé-stadiet eller fra at være en forsknings-mæssig opdagelse til at bliver videreudviklet til produkter, processer og services, der også bliver anvendteller kommercielt udnyttet.

Små forbedringer lige så vigtige som radikale gennembrud

Evalueringen af den danske indsats for renere teknologi1, og en række nyere fremsyn indenfor energi- ogmiljøområdet2 har samstemmende peget på, at mange af de miljømæssige innovationer ikke skyldesmeget ’store’ og ’radikale’ gennembrud, men fremkommer ved kombination af teknologier, hvoraf en deler kendte og så systematisk fremme udnyttelsen af disse teknologier. Her spiller udviklingen af processeri den industrielle produktion og udviklingen af nye forretningskoncepter og serviceydelser en afgørenderolle, selvom de måske ikke er så ’synlige’ som radikalt nye teknologier og nye produkter. Evalueringerneaf indsatsen for renere teknologi viste reduktion i forbruget af energi og vand på langt mere end 50 %,ligesom forbruget af og udledningen af en række miljøfarlige stoffer kunne nedbringes med langt mereend 10 gange eller endog helt udfases.

Pointen er her, at det er vigtigt at se miljø- og energipolitikken som en helhed, der både omfatter denmere klassiske regulering og den dynamiske og innovationsorienterede indsats. Det er ved at kombinere

disse former for regulering og udstikke nogle ’dristige’ målsætninger for de forbedringer, som er nødven-

dige i de kommende år, at staten udfører en innovationsunderstøttende opgave.

Områder med dansk miljøkompetence

Selvom det ikke er hovedsigtet med dette indlæg, skal der lige kort peges på en række af de områder, hvorDanmark har opbygget en væsentlig miljøteknologisk kompetence og i dag er med i den internationalefrontlinie med innovationer.

1 Bl.a. Susse Georg, Ulrik Jørgensen & Inge Røpke: ’Evaluering af udviklingsprogrammet for renere teknologi’, Orientering fra Miljøstyrelsen nr.3, Miljøministeriet 1990 og Michael Skou Andersen & Ulrik Jørgensen: ’Indsatsen for renere teknologi:Resultater, spredningseffekter og fremtidige aktiviteter - En evaluering af støtteordningerne 1987-1992’, Miljøstyrelsen 1995.2 Bl.a. Ingeniørforeningen i Danmark: ’Teknologisk Fremsyn – Fremtidens Energi’, IDA 2003; Videnskabsministeriet: ’Grøntteknologisk fremsyn om perspektivrige grønne teknologier med

108

erhvervspotentiale’, VTU 2003 og Maj Munch Andersen & Michael Søgaard Jørgensen et al: ’ Green Technology Foresightabout Environmentally Friendly Products and Materials - Challenges from Nanotechnology, Biotechnology and ICT’, Køben-havn: Miljøstyrelsen, 2005

Et væsentligt, men ofte ikke specielt synligt område, udgøres af miljømæssige forbedringer og optimerin-ger af industrielle fremstillingsprocesser, hvor der i Danmark inden for områder som industriel biotekno-logi (bl.a. enzymer), industriel katalyse, omlægning af kemikalieanvendelser baseret på grøn kemi samtvandbesparelser og -genvinding findes kompetencer udviklet både inden for forskningen og i den indu-strielle innovation og udnyttelse.

Inden for energiområdet er der flere kompetencer både inden vindmølleteknologi, indenfor brændselscel-ler og indenfor biobrændsler og alternative brændselsteknologier. Men hertil kommer også en rækkekompetencer, der knytter sig til energibesparelser indenfor bygnings- og procesområdet, hvor flere virk-somheder har en lang erfaring med at udvikle og fremstille tekniske komponenter både til boliger og tilindustriel anvendelse, samt i fremstillingen af bl.a. bygningsmaterialer og løsninger til isolering. En ind-sats handler således ikke blot om energiproduktion, men i høj grad også om produkter og systemer til energibesparelser og udvikling af energisparende processer.

Også inden for økologisk produktion og økologiske produkter, samt inden for udvikling af et mere miljø-venligt landbrug er der et stort potentiale, selvom indsatsen her endnu har været noget flertydig. Dereksisterer således et betydeligt og til dels uudnyttet potentiale af kompetencer og teknologier, som i sti-gende omfang vil være relevant på det globale marked på grund af de stigende trusler mod vandressour-cerne i mange lande.

Det er vigtigt at erkende og fastholde den bredde, der er i de danske miljøkompetencer, og ikke kun foku-

sere på nogle aktuelle højteknologiske områder.

Erfaringer med virksom innovationspolitik

Der er i det seneste gode årti fra omkring slutningen af 1980’erne etableret et meget bredt erfarings-grundlag omkring samspillet mellem den statslige regulering og innovationsstøtte, effektiviteten af demiljøpolitiske tiltag og virksomhedernes fokus samt dygtighed til at udnytte de innovative og markeds-mæssige muligheder inden for det miljøteknologiske område. Disse erfaringer findes belyst i en voksendelitteratur inden for feltet miljøpolitik og miljøinnovation3, som ret så entydigt peger mod nogle konklusi-oner om, hvad der har været virksomme og hensigtsmæssige politikker til fremme af miljøteknologiskinnovation.

Mens den traditionelle regulering baseret på godkendelser og kontrol udgør et nødvendigt grundlag, så erdet i sig selv ikke nogen særligt entydig ansporing til miljøteknologisk innovation. Ikke mindst fordi denne form for regulering ikke udgør nogen dynamisk kraft, da de fastsatte standarder som oftest ikkefølger med den teknologiske udvikling og de muligheder denne giver for miljøforbedringer inden for de enkelte brancher og teknologiområder. Selvom det er intentionen med f.eks. systemet med bedste til-gængelige teknologi, som det findes formuleret i EU’s IPPC-direktiv (Integrated Polution PreventionControl), så er processerne omkring forhandlingen af disse løsninger og deres oversættelse til udlednings-standarder ikke nogen stærk ansporing til innovation.

I enkelte situationer kan denne form for regulering dog være en stærk ansporing til innovation. Det sker ide tilfælde, hvor den i kombination med klart udmeldte politiske målsætninger og en tidsfrist for gen-nemførelse af reguleringen og dermed også et tidsrum til gennemførelse af de innovative forbedringerstiller virksomheder overfor en udfordring.

109

3 Se bl.a. Michael Skou Andersen & Rolf-Ulrich Sprenger: ’Market-based Instruments for Environmental Management’, Ed-ward Elgar 2000; Theo de Bruijn & Vicky Norbert Boehm (eds): ’Industrial Transformation – Environmental Policy Innovationin the United States and Europe’, MIT Press, 2005, og Matthias Weber & Jens Hemmelskamp (eds): ’Towards ENvironmentalInnovation Systems’, Springer 2005.

Erfaringerne peger ret så klart på, at det er kombinationen af udmeldte politiske målsætninger og for-

skellige understøttende regulerende virkemidler, som sætter sig tydeligst spor i innovationer. I enkeltetilfælde er den blotte udmelding af prioriterede målsætninger i kombination med det pres, som f.eks.kunder og andre interessegrupper være en stærk ansporing til innovation. Det er dog mest gældende itilfælde hvor der er tale om miljøproblemer, som også direkte berører kvaliteten af produkterne eller f.eks. deres sundhedsmæssige påvirkninger, eller hvor de udgør en meget klar indirekte fare for sundhe-den f.eks. gennem det affald, der bliver genereret. Man kan sige, at politikken spiller en endog ganske storrolle ved at være med til at afgrænse og fokusere den retning, som innovationerne skal tage og dermedfaktisk på en vis måde gør forenkler de valg, som virksomheder skal foretage med hensyn til den retning,som deres produkter, processer og services skal udvikle sig.

Dansk innovationspolitik bør forbedres

Diskussionen om innovationspolitikken har i en længere årrække været meget præget af en angst for atstaten gennem regulering og støtteordninger kommer til at favorisere bestemte industrier eller teknolo-giske løsninger, som måske på kort sigt ser lovende ud – eller som måske bare har national bevågenhed.Dette har ført til en nedvurdering af bl.a. støtteordninger, der mere direkte går ind og understøtter de sidste faser af modningen af teknologiske innovationer, ligesom det har ført til en usikkerhed overforudmelding af klare målsætninger for den teknologiske udvikling.

Det er derfor vigtigt at understrege, at en fastlæggelse af politiske målsætninger og støtte til de mere markeds- og anvendelsesnære - men stadigvæk ikke kommercielle – forsøg med nye teknologier ikke skalforveksles med det at vælge endelige løsninger eller favorisere bestemte virksomheder – ’picking win-ners’, som har været så stærkt kritiseret. Der er derfor grund til igen at pege på at staten gennem udstik-ning af målsætninger, gennem støtte til innovationsprocesser og gennem regulering har en yderstafgørende rolle at spille. Midlerne kan være ganske små – sammenlignet med hvad virksomheder skalinvestere for at markedsmodne nye teknologier – men deres virkning ligger i at rette opmærksomhedenmod fremtidige behov og gennem samspillet mellem flere små påvirkninger.

Det indgår i denne forståelse af miljø- og innovationspolitikkens rolle, at den også er med til at opstillemålsætninger og skabe nye udviklingsområder, der i første omgang kan føre til produkter og processer,som udgør nicher og differentieringer i forhold til de aktuelle store markeder. Det er karakteristisk ogsåfor virksomheders udvikling, at nye produkter og processer ofte indebærer nybrud i forhold til de eksiste-rende markeder og deres krav – faktisk kan det være helt afgørende at være i stand til at skue fremad forvirksomhedernes overlevelse. Netop i forlængelse af at Danmark ønsker at være et højteknologisk ogvidenbaseret samfund, er denne evne til at nyorientere – med den risiko fornyelsen også indebærer –afgørende for virksomhedernes internationale konkurrenceevne.

Der er derfor intet enkelt svar på, om det er en fordel eller en ulempe at satse på at være i fronten af ud-viklingen af nye løsninger. På en række områder med f.eks. energiforsyningsproblemer og allerede obser-verede trusler mod miljøet, er det derfor også vigtigt, at disse erkendelser følges op med målsætninger imiljøpolitikken, varsling af evt. kommende regulering og støtte til innovationer, som kan være med til atforebygge eller løse problemerne. Her vil en statisk opfattelse af reguleringens rolle, der alene fokusererpå godkendelser og kontrol, sætte Danmark i anden række i den internationale teknologiudvikling. Der er

således behov for en dynamisk opfattelse af miljø- og energipolitikkens rolle – ikke mindst i en tid, hvor

disse felter udgør afgørende trusler mod vores klode og dermed også repræsenterer områder for kom-

mende innovationer, markedsdannelser og forretningsskabelse.

110

Opnåelse af miljøforbedringer fordrer opfølgning

Det netop for Miljøstyrelsen afsluttede Grønne Teknologiske Fremsyn inden for informations-, bio- ognanoteknologi peger desuden på, at den innovative udnyttelse af de teknologiske landvindinger, somresulterer fra de såkaldte højteknologiske områder (eller de ’generiske teknologier’, som de også betegnesi den internationale debat) ikke med sikkerhed vil være til gavn for miljøet, sundheden og det globaleklima. Der er ganske mange potentialer, som allerede anført ovenfor, og disse fremføres ofte i debattenom det nyttige i at staten afsætter store midler til forskning inden for de højteknologiske områder – fak-tisk tyder en del på, at der netop i disse år er en kraftig fokusering på de nye teknologier, som de væsent-lige områder for udvikling af nye løsninger og understøttelse af dansk konkurrenceevne.

Selvom der er store miljømæssige og energibesparende potentialer knyttet til udnyttelsen af informati-onsteknologi, bioteknologi og nanoteknologi, er det slet ikke givet at disse bliver udnyttet. Fremsynet harvist, at dette kræver en prioriteret indsats både i forskning, inden for innovationspolitikken og i form afen fastlæggelse af politiske målsætninger og en opfølgende regulering, som fastholder disse målsætnin-ger. Der er således ikke en automatik i at satsningen på disse nye højteknologiske områder faktisk også

fører til miljømæssige forbedringer. Kort sagt, vil indfrielsen af de miljømæssige og energibesparende

potentialer være tæt koblet til politiske prioriteringer og en fortsat opfølgende reguleringsindsats. Dette

kræver også involvering og koordinering mellem en række aktørgrupper, som kan støtte realiseringen af

de miljømæssige potentialer i de brancher og på de områder, hvor teknologierne skal bruges, og dermed

støtte at de miljøteknologiske innovationer får fremgang.

F.eks. er den aktuelle udvikling inden for IT-området godt nok præget af øgede hastigheder, mindre appa-ratstørrelser og mindre energiforbrug per enhed, men samtidig sker der en eksplosion i anvendelsen afdisse teknologier, som kun i få tilfælde er knyttet til miljøforbedringer eller energibesparelser. En indfri-else af potentialerne kræver ifølge fremsynet, at der både inden for reguleringen af apparaternes ressour-ceanvendelse og brug af farlige stoffer, indenfor energioptimering og indenfor deres anvendelse iproduktionsstyring, logistik og transport sker en skærpelse af målsætninger og krav. En del af dette sker istigende omfang gennem den regulering, som foreskrives af EU, men her kan Danmark spille en mereaktiv rolle og også gennem sin innovationspolitik støtte virksomheder i at være på forkant med at leverede nye løsninger. Faktisk peger fremsynet på at sker en sådan stramning ikke, så vil dette område bidrageyderligere til at gøre elektronikområdet til en affalds- og miljøbombe i fremtiden.

Inden for bioteknologi er der især inden for det procesteknologiske område en række anvendelser, somhar et stort miljøpotentiale, hvor f.eks. gærings- og enzymprocesser er under udvikling i Danmark. Disse procesforbedringer har et stort miljøpotentiale både ved at nedsætte brugen af supplerende stoffer i pro-cesserne og ved energibesparelser, men deres anvendelse er typisk ikke ’synlig’ for kunderne og vil somoftest indebære nogle øgede procesomkostninger, som miljømæssigt hentes hjem, men hvor en fortsat fokusering på renere teknologi og fastholdelse af krav om miljø- og energimæssigt begrundede proces-forbedringer vil støtte innovationer og forretningsudvikling på disse områder.

Inden for nogle af disse teknologianvendelser er det ikke givet, at Danmark vil være det mest oplagtemarked for en udnyttelse af teknologierne i større skala. For de fleste innovationer i dag udgør markederuden for Danmark lige så vigtige forsøgsmarkeder for danske virksomheders udviklingsaktiviteter. Det gælder aktuelt f.eks. for udviklingen inden for biobrændsler til transport, hvor den danske udnyttelse af biomasse til energiproduktion gør adgangen til biomasse til biobrændsler begrænset. Men det er her vig-tigt at fastholde at innovationspolitikken, ligesom miljø- og energipolitikken, ikke skal ses isoleret forDanmark, men at politikken skal være med til at støtte udviklingen af forsøg i større skala og derved un-derstøtte forretningsskabelsen inden for områder, som i fremtiden repræsenterer åbenlyse anvendelser iinternational sammenhæng og dermed repræsenterer et kommende eksportpotentiale for Danmark. Nok

111

har Danmark f.eks. inden for vindmølleområdet været et væsentligt forsøgsområde og udgjort et vist hjemmemarked, men de store markeder har i mange år ligget udenfor landets grænser, hvilket dog ikkegør forsøgsaktiviteter og politisk opbakning til teknologien mindre afgørende for at understøtte de på-gældende brancher og fastholde kompetencer og arbejdspladser i Danmark.

Nanoteknologierne er på langt de fleste områder endnu så umodne, så det er prioriteringer inden forforskningen og i støtten til innovationer, som vil være de mest afgørende virkemidler. Undtagelsen ernok indenfor brændselscelleområdet, der allerede længe har været et kompetenceområde i Danmark. Herer det aktuelt støtten til innovationsprocessen gennem forsøg med realisering og brug, der bør være på dagsordenen inden for miljø- og energipolitikken.

112

Opskrift på global succes..?

Interview med Peter Karnøe, professor, Copenhagen Business School 4

Det danske vindmølleeventyr er et resultat af et multifaktorielt samspil, hvor utallige elementer faldt i hak og førte til en af de største industrisucceser i Danmarkshistorien. Succesen er ikke umulig at gen-tage i andre brancher. Garantier for tilsvarende succes udstedes ikke, men en ting ligger fast: Danmark kan ikke gøre det, hvis ikke vi satser arvesølvet og forsøger.

Tænk nu, hvis man kunne overføre drivkræfterne for det danske vindmølleeventyr til andre områder, derkunne blive tilsvarende økonomiske succeser for Danmark! Der findes næppe en virksomhedsleder ikongeriget, der ikke har tænkt tanken. Eller en forsker i innovations- og teknologiudvikling, der ikke hardrømt om at afdække den ultimative opskrift.

Dansk vindmølleindustri er i dag verdens største med knap 40 pct. af verdensmarkedet – og Danmark detland på kloden med størst energiandel af vindkraft. Industrien beskæftiger over 20.000 mennesker og omsætter for omkring 25 mia. kr. – alene herhjemme, hvor vindkraft leverer 20 pct. af det samlede elfor-brug. Danmark udbygger til stadighed med nye og større møller på land og hav på vej mod et uofficieltmål om, at vindenergi skal levere 50 pct. af vores elforbrug i 2020.

Også på verdensplan er vindkraft i voldsom vækst. Den europæiske brancheforening for vindmøllefabri-kanter forudser, at vind i 2020 vil dække 20 pct. af elforbruget i EU og 12 pct. af det globale elforbrug. Dendanske vindbranches optimisme vil ingen ende tage – og med rette, for der indløber til stadighed nye,store ordre fra bl.a. Holland, Tyskland, USA, Østrig, Spanien og hjemmemarkedet, hvor bygningen af nye, offentligt finansierede havmølleparker er i fuld gang. Men tilbage til opskriften: Hvordan ser den ud? Ogkan den genbruges?

Det nytter at sætte noget i gangPeter Karnøe, professor ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi på Copenhagen Business School,er en af de forskere i verden, der har spekuleret allermest over netop de spørgsmål. Han har forsket ogpubliceret artikler på området gennem hele sin karriere, der tog fart i 1991, da han vandt Tietgen-guldmedaljen på en ph.d.-afhandling med titlen ”Dansk Vindmølleindustri – en overraskende internati-onal succes”.

”Man kan uddrage en grundlæggende læresætning, nemlig, at det nytter at sætte noget i gang og satse,men at der ikke er nogen garanti for, at resultatet bliver som man drømmer om”

”Der er ingen entydige svar eller grydeklare opskrifter,” begynder han. ”Men man kan uddrage en heltgrundlæggende læresætning af vindmølleeventyret, nemlig, at det nytter at sætte noget i gang og satse, men at der ikke er nogen garanti for, at resultatet bliver som man drømmer om. Der er utroligt mangefaktorer i den udviklingsproces, der skabte den danske vindmøllebranche – alle mulige betingelser ogomstændigheder, der skulle falde i hak.”

113

4 Interviewet udkommer i foråret 2006 i debatoplægget ”Lille land hvad nu?”, der er udarbejdet i forbindelse med Teknologi-rådets projekt om globaliseringens udfordringer og muligheder.

Peter Karnøe fortæller, at biomasse og solfangere i princippet havde samme udviklingsbetingelser som vindenergi – det vil bl.a. sige statsstøtte og teknologiudvikling på særligt oprettede prøvestationer. Men de udviklede sig ikke på samme måde – og gennembruddet udeblev for dem begge.

”Det skyldes, at de her ”falde i hak-processer” ikke fandt sted. Det kunne fx være samspillet med de førstebrugere, som er kritiske eller ikke-kritiske på det rigtige tidspunkt. Eller samspillet mellem industrien ogforskerne – og mellem forskerne. Eller hvilken form for offentlig styring og regulering, der finder sted. Eller et konglomerat af de nævnte ting plus mange andre faktorer – såsom en høj dollarkurs på det rigtigetidspunkt.”

”Det er ikke kun en tilfældighed, at vindmøllebranchen fik succes, men der spiller adskillige tilfældigeomstændigheder ind”

Ikke kun en tilfældighedMan kan dog ikke sige, at det kun er en tilfældighed, at vindmøllebranchen fik succes, påpeger Peter Kar-nøe. Men der spiller adskillige tilfældige omstændigheder ind, som fik stor betydning. Fx at det californi-ske vindmarked opstod på det helt rigtige tidspunkt i 1982 og toppede i 1985, hvor danske producentersendte 3.500 vindmøller over Atlanten. Det forløb var afgørende for, at Danmark fik oparbejdet et til-strækkelig stort teknologisk forspring. Andre faktorer var atomulykken i Tjernobyl og Brundtland Rap-porten, der begge øgede verdens fokus på vedvarende energi. En dollarkurs omkring de 10 kr. gav i de årogså branchen et skub i den rigtige retning. Peter Karnøe nævner også det, han kalder ”den usynlige fak-tor” – den politiske koalition, der, trods udbredt modstand fra dele af Folketinget, holdt fast i de statslige reguleringer og støtten til vindområdet.

”Uden økonomisk støtte til forskningen og markedsudviklingsstøtte i form af anlægs- og driftstilskudvar det ikke blevet til noget”

Status quo skal udfordresIfølge Peter Karnøe kan man udtrække en række faktorer, som var så betydningsfulde for udviklingen afden danske vindindustri, at eventyret ikke kunne have været skrevet uden.

”En afgørende faktor var dannelsen af de regulativer, som gjorde, at man overhovedet kunne sættevindmøller op og koble sin mølle til elnettet”

”Det ligger helt fast, at uden økonomisk støtte til forskningen og markedsudviklingsstøtte i form af an-lægs- og driftstilskud var det ikke blevet til noget. Markedsudviklingsstøtten var helt afgørende for atløbe den teknologiske lærekurve i gang. En anden afgørende faktor var den statslige regulering – det vilsige dannelsen af de regulativer, som gjorde, at man overhovedet kunne sætte vindmøller op og somuafhængig vindmølleejer koble sin mølle til elnettet. Her udfordrede man status quo – det vil sige derettigheder, forpligtelser og ansvarsområder, som de eksisterende aktører på elmarkedet havde. Ingentvivl om, at netop det var en utrolig vigtig faktor. I Tyskland blev der ikke åbnet for, at uafhængige elpro-ducenter kunne koble sig på elnettet – og det er sandsynligvis en af de grundlæggende årsager til, at detikke lykkedes tyskerne at skabe en tilsvarende succesrig vindøkonomi i 1980’erne,” siger han og pointe-rer, at det ikke betyder, at forskningsstøtte, markedsstøtte og regulering automatisk giver succes – detviser fx USA’s fiaskoer på vindområdet.

Peter Karnøe peger på, at situationen i dansk innovationspolitik er, at man er tilbøjelig til at fokuseremeget kraftigt på forskning og udvikling – og entreprenører, der kan producere til det eksisterende mar-ked. Politikerne har generelt en indgroet forestilling om, at markedet er en naturlig, nærmest guddom-melig størrelse, som man ikke må pille ved. Det er en kortsigtet holdning, mener han.

114

”Politikerne må opgive deres berøringsangst og forstå, at markedet ikke er andet end et helt bestemt transaktionssystem, der giver bestemte produkter og producenter rettigheder til at være producenter ogprodukter på særlige måder. Der er tale om rettigheder, som er blevet forhandlet på et tidspunkt i histori-en – og de er ikke nødvendigvis stationære. De kan genforhandles – man kan sagtens ændre på markedet.Hvis ikke energimyndighederne havde udfordret elselskabernes og elnettets rettighedssystem dengang i 1980’erne, så havde dansk vindmølleindustri aldrig fået den succes, den har opnået. Lærdommen er, atman ikke kun skal satse på teknologisk udvikling af en given dims, men også undersøge, hvilke barrierer,der er for, at den kan indtage markedet,” siger Peter Karnøe.

Markedsregulering er tilladtSom et eksempel fra nyere tid, fortæller han historien om den epokegørende PVC-rensemaskine, Watech, som blev udviklet herhjemme af et selskab under NKT. Maskinen overflødiggjorde afbrænding af PVC,hvorved man kunne undgå udledning af dioxin og deponering af giftige afbrændingsrester. En repræsen-tant for virksomheden bearbejdede i to år EU-myndigheder, kemikalieindustrien, PVC-industrien og dan-ske miljømyndigheder med det formål at skabe grundlag for at ændre den eksisterende cyklus for PVC isamfundet, så PVC, i stedet for at blive brændt af, kunne blive behandlet i det nye, miljøvenlige apparat.Men det var ikke nogen nem opgave, virksomhedsrepræsentanten var kommet ud på.

”Man skal ikke kun satse på teknologisk udvikling af en given dims, men også undersøge, hvilke bar-rierer, der er for, at den kan indtage markedet”

”Det viste sig hurtigt, at de etablerede aktører havde nogle rettigheder på markedet, som de ikke frivilligtville opgive. Watech ville kun have en chance, hvis politikerne lavede en ny miljøregulering, der diktere-de, at PVC ikke længere måtte brændes, men fremover skulle behandles i den nye maskine. Det lykkedesfaktisk at få en sådan regulering godkendt af et flertal i Folketingets Miljøudvalg – og aftalen lå klar til underskrift, da der blev udskrevet Folketingsvalg i 2001. Det hele faldt imidlertid til jorden, da den nye regering trådte til. Det viste sig – desværre for miljøet og en potentiel eksportsucces – at politikerne nu vurderede disse sammenhænge anderledes,” siger Peter Karnøe, der har mange eksempler på, at politi-kerne er bange for at røre ved markedet.

”Tag Arlas dominans i Danmark. Eller Danish Crowns. Hvem siger, at monopolgrænserne ikke skal flyt-tes, så der bliver åbnet op for en større variation på fødevareområdet? Grænsen for, hvornår en virksom-hed er dominerende på markedet er jo ikke fastslået i biblen! – den er sat af konkurrencemyndighederneog kan flyttes, hvis politikerne vil det. Hvis man ønsker at fremme nye teknologier, der udfordrer reglerog reguleringer i det eksisterende marked, er man også nødt til at se på de regler og reguleringer – oghvordan de eventuelt kan ændres for at fremme teknologiens udvikling og udbredelse. Det vil sige skabebetingelserne for, at der overhovedet er et marked. Det var netop det, man med succes gjorde i forbindelsemed vindmøllerne.”

Staten skal eksperimentere mereHvis man skelner mellem almindelig innovation, som noget der sker i forlængelse af noget eksisterende,og radikal innovation, som noget, der bryder med det kendte, kan den vindmølleteknologiske succes iDanmark – målt på mængden af ændringer i teknologiske, bruger-, forsknings- og reguleringsmæssigeforhold – betegnes som en af de mest radikale innovationer herhjemme i nyere tid, fortæller Peter Kar-nøe.

Han peger på, at man, uanset hvad man sætter i gang, aldrig kan vide, om man rammer rigtigt – der eringen sikre opskrifter, når man arbejder med innovation. Det ved de bl.a. i ventureselskaberne, hvor kun de allerfærreste investeringer bliver til virkelig store succeser. Det gælder også for de teknologiudvik-

115

lingsprojekter, staten understøtter økonomisk. Det er vigtigt, at staten fremover tør tage flere chancer –dog uden at staten bliver lemfældig, mener Peter Karnøe.

”Der er brug for en politisk kulturændring i retning af, at det er i orden at lave fejl – for uden dennefejlmulighed, kan der kun finde en relativt begrænset udvikling sted.”

”Alle forvaltningsretlige aktiviteter og al politisk retorik handler om, at man ikke må lave fejl. En politi-ker vil meget nødig stå i en situation, hvor han må erkende at have brændt en milliard af på noget forsk-ning, som ikke blev til noget. Men sådan burde det ikke være, for man kan ikke undgå at lave fejl, nårman spiller med i det relativt uforudsigelige udviklingsspil, der handler om innovation og teknologiud-vikling. Her er der brug for en eksperimenterende holdning – man kunne også kalde det for velgennem-tænkt politisk innovation i forhold til at satse ressourcer og ændre markedsreguleringer. Men det betyder også, at der er brug for en politisk kulturændring i retning af, at det er i orden at lave fejl – for uden dennefejlmulighed, kan der kun finde en relativt begrænset udvikling sted.”

Bottom-Up gav bonusDet var langt fra al forskning i vindmøller, der blev produktiv for industriens teknologiudvikling. Fx slog hele Energiministeriets, elselskabernes og Danmarks Tekniske Universitet satsning i 1980’erne på atbygge store vindmøller totalt fejl. Her var der tale om en udviklingsstrategi for vindkraft med statsfinan-sieret forskning, hvor man ikke havde markedssiden med – Peter Karnøe kalder det for en ”Top-Downudviklingsstrategi”. Modstykket kalder han for en ”Bottom-Up strategi” – her udvikles teknologisiden ogmarkedssiden samtidig. Erfaringen viser, at Bottom-Up giver langt de bedste resultater.

”I Danmark gav vi på vindområdet langt de fleste penge til støtte af Top-Down strategier – og de fejlede.Statsstøtten til Bottom-Up var langt mindre, den blev kun fastholdt på grund af pres fra græsrødderne og beløb sig i de første år i begyndelsen 1980’erne til 25 mio. kr., der gik til oprettelse af en prøvestation forvindmøller. Det er et meget begrænset beløb til teknologiudvikling, især når man sammenligner med hovedkonkurrenten USA, hvor staten simultant bevilgede ca. 50 mio. dollars til samme formål,” sigerPeter Karnøe.

Blind tro på Top-DownHan peger på, at effektiviteten af Top-Down-strategien – troen på, at forskning er en sikker leverandør af videnskabelig viden, som er en sikker vej til nye teknologier, der giver erhvervssucceser – er blevet mod-bevist utallige gange i virkelighedens verden. Alligevel er det netop denne strategi, som i dag er domine-rende på Christiansborg.

”Troen på, at forskning er en sikker vej til nye erhvervssucceser - er blevet modbevist utallige gange i virkelighedens verden. Alligevel er det denne strategi, som i dag er dominerende på Christiansborg”

”Holdningen blandt politikkerne og ikke mindst i en række toneangivende ministerier udspringer af enblind tro på Top-Down-strategien, som derfor også er dominerende i store dele af det danske innovati-onsmiljø. Og det på trods af, at erfaringen viser, at forskning i mange tilfælde først bliver produktiv forteknologiudviklingen, når den ikke alene udvikles som abstrakt tænkning, men når denne tænkning ogproblemforståelse i stedet knyttes sammen med teknologiske udviklingsproblemer. Det danske vindmøl-leeventyr er et godt eksempel – det startede netop med nogle konkrete teknologiske problemstillinger omaerodynamik og strukturel dynamik. I vindeventyrets barndom kunne man virkelig tale om en ”genera-tiv dans” mellem forskning og teknologi – de berigede hinanden til højere og højere niveauer. Resultatetser vi i dag i form af teknologi og videnskabelig forskning i verdensklasse,” siger Peter Karnøe, der finder det uhyre vigtigt, at vi i Danmark bliver bedre til at tænke mere varieret, når det gælder de metoder, mankan benytte med henblik på at sikre, at forskning bliver nyttig for den teknologiske udvikling.

116

Energiteknologier der kan bidrage til at løse miljøud-fordringer og samtidig blive erhvervs- og forsknings-mæssige styrkepositioner

Af Stine Grenaa Jensen , Helge Ørsted Pedersen og Mikael Togeby 6

Energiområdet dækker over både energianvendelse (transport, erhvervssektorer og husholdninger),energiproduktion og energidistribution. Forbruget af energi til transport og til produktion er stærkt sti-gende i hele verden og sætter derfor store krav til fremtidige investeringer ($16.000 milliarder energiin-vesteringer indtil 2030, IEA, 2006), hvilket giver energiteknologiområdet status som et internationalt vækstmarked.

Energi er tæt forbundet med de fremtidige miljøudfordringer med klimaændringer, biodiversitet, miljøog folkesundhed, naturressourcer og affald. En af de helt store udfordringer bliver derfor at sikre en bæ-redygtig udvikling, som udover miljø, handler om både økonomi og velfærd. Den korte version af denneudfordring er, at miljøindsats og vækst kan gå hånd i hånd. Det kræver, at miljøteknologisk udvikling ogressourceeffektivitet prioriteres samt at samspillet mellem miljøindsatsen og faktorer som vækst og kon-kurrenceevne udnyttes maksimalt. Det kan ske ved at satse på effektivisering af energianvendelsen allede steder, hvor der omsættes energi og brændstoffer, samt prioritere effektive teknologier til produktion af bæredygtig energi, hvilket kan være med til at undgå eller begrænse forurening fra traditionelle ener-gikilder. Vi kan endvidere anvende mere intelligente energisystemer, der kan håndtere udbygningenmed fremtidens nye produktionsteknologier. Der er således tale om at udnytte en lang række af muligeeffektivitetsforbedringer på både energiproduktions og - forbrugs siden.

I Danmark har vi gennem de sidste 35 år formået at holde bruttoenergiforbruget konstant på trods af, atden økonomiske vækst har været betydelig (mere end 50 % stigning i BNP alene siden 1980). To vigtige virkemidler til at nå dette har været isolering af bygningsmassen og forbedring af brændselsudnyttelsenisær ved udnyttelse af kraftvarme. Samtidigt er det lykkedes at reducere afhængigheden af udenlandskolie, bl.a. i kraft af olieforekomsterne i Nordsøen, men også ved at satse på naturgas og vedvarende energi(figur 1).

Den danske satsning har indebåret udviklingen af en ny infrastruktur til transport af gas og fjernvarmeog en opgradering af el-infrastrukturen med henblik på indpasning af vindkraft. Der er desuden opbyg-get en række essentielle kompetencer, for eksempel indenfor forskning og udvikling, anvendelse og drift

Figur 1: Udviklingen iDanmarks bru

af biomasseanlæg, energiplanlægning og systemdrift og indpasning af vindkraft.

tto-nergiforbruge

117

5 Systemanalyse, Forskningscenter Risø, e-mail: [email protected] EA Energianalyse A/S

Disse resultater har stimuleret en betydelig vækst i Dan-marks eksport af energiteknologi og energirådgivning til andre lande. I 2004 udgjorde den samlede værdi af virk-somhedernes eksport af energiteknologi og energirådgiv-ning 32 mia. kr. svarende til 7 % af Danmarks samledeeksport (Figur 2). Siden 1992 er der sket et skift fra eksportaf produkter, så som olie- og naturgasfyr, fjern- og kraft-varmeanlæg, elværker, fjernvarmerør og elkabler mv. Pådaværende tidspunkt udgjorde disse teknologier næsten80 % af eksporten, i dag består 70 % af den samlede energi-teknologieksport af vindmøller og vindmølleteknologi.

Figur 2: Danmarks samlede eksport og eksport af energiteknologi (Energistyrelsen 2006)

Teknologirådet gennemfører i øjeblikket projektet ”Det fremtidige danske energisystem”, som netop skalkomme med bud på et energisystem, som både kan sikre balance mellem forsyningssikkerhed, miljø,økonomi og af fremme energiområdets erhvervsmæssige potentialer, Projektet involverer en række dan-ske aktører – virksomheder, institutioner, organisationer – indenfor energiområdet, og er tilrettelagt somet langsigtet og visionært arbejde. Projektet vil bl.a. kunne danne baggrund for at pege på indsatsområderfor den fremtidige forsknings- og udviklingsindsats, på baggrund af de udfordringer og muligheder ener-gisektoren står over for.

Den energipolitiske agenda i EuropaVendes blikket videre mod den energipolitiske agenda i Europa, ses tydelige sammenhænge med denmiljøpolitiske dagsorden. I kampagnen ”Sustainable Energy Europe 2005-2008” sættes netop fokus på områder, som kan bidrage til at reducere emissioner og derved opfylde kriterierne for Kyoto protokollen.Formålet med kampagnen er ikke kun at stimulere udviklingen af bæredygtige energiteknologier, menogså at styrke bevidstheden hos beslutningstagerne i Europa for denne problematik, skabe konsensus ogsikre et højt niveau af offentlig bevidsthed, forståelse og støtte. Denne strategi signalerer et tydeligt link mellem det energi-, miljø- og erhvervspolitiske område, og opstiller tillige mål for denne udvikling.

De præsenterede målsætninger for 2008 inddeles i hovedområderne: Vedvarende energi, transport og energiforbrug i bygninger (Figur 3). Vedvarende energi bidrager til en mere bæredygtig energiproduktion,som dels skal dække den kommende stigning i energiforbruget og dels erstatte eksisterende mere forure-nende energiproduktionsformer.

Transportområdet er givetvis et af de største energimæssige udfordringer, eftersom olien har vist sig meget svær at erstatte. Endvidere er det et af de områder, som bidrager kraftigt til udledningen af bådeglobalt og lokalt forurenende stoffer. Mere effektive køretøjer og erstatning af det traditionelle, oliebase-rede brændstof med alternative, mere miljøvenlige brændstoffer, vil således have stor betydning for detmiljømæssige bidrag fra transportområdet.

Som sidste punkt nævnes energieffektivitet i bygninger. Dette omfatter såvel husholdningsapparater ogbelysning og de elektroniske apparater, som anvendes i bygningerne. Endvidere er opvarmning af byg-ninger og derved forbedringer af bygningers konstruktion et vigtigt indsatsområde. Herved taler vi i højgrad om effektivisering af energiforbruget (f.eks. bedre udnyttelse af varme) og potentielle energibespa-relser (isolering, lavenergikøleskabe m.v.).

118

Figur 3: Opnåelige målsætninger for 2008 ud fra EU politik og lovgivning (EC, 2005)

Disse målsætninger vedrører områder, som vil have betydelig fokus, og som vil udgøre et betydeligt er-hvervsmæssigt vækstpotentiale i de kommende år. Endvidere kan hver enkelt af dem bidrage til en meremiljøvenlig udvikling.

Vedvarende EnergiIndenfor udvikling af produktionsteknologier fra vedvarende energi har Danmark i mange år været fø-rende på vindkraftområdet. Dette er dog ikke det eneste område, hvor det er muligt at opnå miljømæssi-ge og erhvervsmæssige bidrag fra energiteknologierne. Der kan føjes andre vedvarende energiteknologier til listen over væsentlige danske teknologiske kompetencer:

vindkraft, bidrager til bæredygtig energiproduktion. Det fremtidige perspektiv bliver hovedsage-ligt videreudvikling af eksisterende kompetencer samt systemer til at indpasse denne type af energi.biomasse, bidrager til en mere effektive anvendelse af de ressourcer, der er tilgængelige. Dissehar gode muligheder for et fremtidigt bidrag, idet de kombineret med den eksisterende eksperti-se indenfor kraftvarmeområdet har et betydeligt potentiale for effektivitetsforbedringer.biogas, bidrager til en mere bæredygtig energiproduktion ved at anvende affaldsprodukter fraprimære erhverv til produktion af biogas, især med sigte på anvendelse i det eksisterende energi-forsyningssystem. Her eksisterer der betydelige danske kompetencer indenfor produktion af bio-gas med erfaringer fra blandt andet demonstrationsanlæg.

119

biobrændsler til transport, produktionen af flydende biobrændsler kan få positiv betydning formiljøbelastningen fra transport. Indenfor dette område er der ikke de store erfaringer med denpraktiske anvendelse af biobrændsler i Danmark, men indenfor produktionsområdet er derforskningsmæssigt store potentialer med eksempelvis produktion af bioethanol. Udfordringenbliver at reducere omkostningerne, herunder energiforbruget i produktionen af bioethanol, ogdermed forbedre konkurrenceevnen i forhold til benzin og diesel.solceller, bidrager via en mere bæredygtig energiproduktion, som samtidigt er placeret lokalt.Denne type teknologi har fordel af at kunne integreres i bygninger og andet, hvorved der opnåssamspils fordele. Når det drejer sig om masseproduktion af solceller er Danmark ikke i en fører-position i dag, men når der ses på de nyere initiativer, såsom 3. generations (fotoelektrokemiskeog polymerbaserede) solceller og systemintegration af solceller generelt, er vi bestemt ikke hæg-tet af løbet. Prisen på elektricitet fra solcelleanlæg er relativ set dyr, men på trods heraf er om-sætningen af solcelleanlæg voksende på en række nichemarkeder.

Inden for de seneste par år er der i Danmark gennemført strategiudvikling vedrørende forskning og ud-vikling inden for teknologiområder om vindkraft, biomasse, biobrændsler og solcelleområdet7. Udform-ning af strategierne er gennemført ved et samarbejde mellem myndigheder, forskningsinstitutioner ogerhvervsvirksomheder med engagement i det pågældende område. Strategiarbejderne har kortlagt dan-ske kompetencer vedrørende forskning og erhvervsmæssigt engagement, og opstillet forslag til vision ogmålsætninger samt til konkrete indsatsområder med henblik på en mere målrettet og samordnet forsk-nings- og udviklingsindsats.

BesparelserDet forhold at energiforbruget (excl. transport) har været omtrent konstant de sidste 35 år på trods af enkraftig økonomisk vækst, skyldes som nævnt bl.a. effektivisering af slutforbruget. Uden disse energibe-sparelser, ville energiforbruget og emissionerne fra energiproduktionen være markant højere i dag. Som miljøteknologi er energibesparelser attraktive grundet effektiviteten og prisen. I mange tilfælde tjenes eneventuel ekstra investering sig ind på få år.

Alene udskiftning af eksisterende husholdningsapparater og elektroniske apparater til mere energieffek-tive apparater kan bidrage væsentligt til effektivisering af energiomsætningen. Endvidere kan ændringaf handlemønstre og fremme af effektivisering af bygningers energiforbrug gennem forbedret designbidrage til reduktion i energiforbruget. Indenfor besparelsesområdet kan man blandt andre fremhævefølgende mulige tiltag:

Husholdningsapparater, bidrager til reduktion af energiforbrug ved mere energieffektive appa-rater. Dette område er i mange år blevet prioriteret på forbrugssiden i Danmark med blandt an-det tilskud ved køb af lavenergihvidevarer m.v. Denne indsats har givet betydelige, og bestemtanvendelige, erfaringer indenfor ændring af handlemønstre, mærkning, forbrugerinformation,samarbejde mellem rådgivere og detailled m.v. Det er dog ikke det største område, når vi talerproduktion af husholdningsartiklerne.Elektroniske apparater, såsom TV, VCR, DVD og PC'ere udgør et område med stigende elforbrug.Mere effektive apparater og adfærdsmønstre, samt reduktion af ”stand by” forbrug.Belysning, bidrager til reduktion af energiforbrug ved mere energieffektive produkter såvel somændrede handlemønstre. Som eksempel kan nævnes diodelys til trafiklys. Typisk anvendes glø-

7 Der er også udformet strategier for bølgekraft, brændselsceller og brintteknologisk udvikling. For de to sidstnævnte tekno-logiområder er der lagt op til en strategiopfølgning, der tilrettelægges i et tæt strategisk samarbejde mellem myndigheder,erhvervsvirksomheder og forskningsaktører. På disse områder vil f.eks. biogas være relevant som brændstof i brændselscellerligesom f. eks vindkraft ved elektrolyse kan anvendes til produktion af brint.

120

På området biogas er der et betydeligt uudnyttet potentiale, og de danske kompetencer kan søges yderligere udnyttet ogudbygget gennem et samarbejde mellem involverede interesser vedrørende landbrug, miljø, energi og industrivirksomhedermed engagement i og produktion af biogasanlæg. Sideløbende hermed kan det være hensigtsmæssigt at udarbejde en lang-sigtet strategi med et 20-årigt perspektiv for forskning og udvikling indenfor biogasområdet

depærer på 116 W, hvorimod lysdioder kan klare sig med 12 W. Dioderne har endvidere en 10gange så lang levetid, hvilket både er attraktivt for økonomien og for sikkerheden.Bygningsdesign, bidrager til reduktion i energiforbrug på både varme og el. Eksempelvis kanvinduer, udluftningssystemer og isolering nævnes som væsentlige områder. Samtidig giver mu-ligheden for integration af bygningsdesign og energiproduktion muligheden for yderligere effek-tivisering. Ser vi samtidig på hele bygningen som et system har kommunikationssystemerneogså et betydeligt effektiviseringspotentiale ved mere intelligent anvendelse i samspil mellemvarme, el, handlemønstre, energimarkeder m.v. At der her er besparelser at hente, kan illustreresved at sammenligne energitabet gennem en traditionel termorude (113 kWh/m2) med en A-mærket energirude. For energiruden er der tale om et energibidrag på 27 kWh/m2.

Der er imidlertid flere forhold, som besværliggør en satsning på energibesparelser. For det første er ener-gibesparelser ikke én teknologi, men myriader af teknologier. Dette gælder både for husholdninger og forerhvervene. Som en del af denne mangfoldighed indgår at store besparelser kan opnås bare ved at sam-mensætte kendt teknik på en hensigtsmæssig måde. Ligeledes er der mange beslutningstagere (praktisk taget hele befolkningen).

Alle disse forhold ændrer dog ikke på at energibesparelser har et stort potentiale som miljøteknologi ogmed et betydeligt erhvervspotentiale. Danmark har et godt hjemmemarked for energibesparelser pågrund af høje energiafgifter (primært for husholdninger) og et restriktivt byggereglement.

SystemydelserEt område som ikke er nævnt i forbindelse med de europæiske målsætninger er, hvorledes systemkrave-ne stiger i takt med implementering af de nævnte målsætninger. Højere andel af vedvarende energi stil-ler store krav til eldistributionssystemet, højere energieffektivitet i bygninger kan ofte øges ved brug afintelligente kommunikationssystemer.

Ud over udvikling af konkrete teknologier på enkeltområder, bliver det derfor stadig vigtigere at udvikleevnen til at integrere de nye teknologier. De stadig flere vindmøller i det danske elsystem har vist hvorvigtig systemintegrationen er. Elmarkedet – som oprindeligt blev udviklet til norsk vandkraft – er desig-net med fokus på day-ahead markedet. Et sådant design var ikke blevet valgt, hvis udgangspunktet varvindkraft. Vindkraften er vanskelig at forudsige med 24 timers horisont. Det samspil, som skal være mel-lem vindkraften og de øvrige el-teknologier er dels teknisk, men i høj grad man-made, som fx markeds-modellen.

Kraftvarmen udgør også et interessant eksempel på behovet for systemintegration. Mange danske kraft-varmeværker leverer i dag el til et liberaliseret elsystem og varme til et reguleret varmesystem. I elsyste-met varierer elprisen hver time, men varmesiden i mange tilfælde har faste forhandlede tariffer.

IT vil kunne hjælpe med at integrere forskellige systemer på en dynamisk måde, som var utænkelig for årtilbage. Mange IT udfordringer ligger foran os når mikrokraftvarme i enkelte husstande skal optimeres i forhold til en elpris, som varierer i real-tid. Fordi det er små behøver driften ikke at være forsimplet. IT – med bredbånd til mange boliger og rigelig regnekraft – gør at vi skal gentænke, hvilke systemer, som kan være intelligente. Måske kan de små systemer være både hurtigere og mere intelligente end de store.

Hvor Danmark kan have det vanskeligt på mange andre teknologitunge områder, så er systemintegrati-on et område, hvor vi relativ let kunne bringe os i en frontposition. Vi har et energisystem med megetvind og meget kraftvarme, noget som mange lande først skal til at opbygge nu. Vi har styrker på IT ogmobiltelefoniområdet og vi har styrken med de mange mindre virksomheder. Det skal dog bemærkes, at

121

udnyttelse af dette potentiale kræver markante demonstrationsprojekter, hvis vi skal vise styrke i ver-densklasse.

Danmarks styrkepositionerDanmark besidder stærke teknologiske og markedsmæssige kompetencer indenfor blandt andet bære-dygtig energiproduktion (energieffektivitet og vedvarende energi). Endvidere står vi overfor et globalt marked med behov for betydelige energiinvesteringer i alle led af energisektorens værdikæde, samtidigmed at vi ser et voksende energiforbrug og stigende priser. Vi kan derfor med stadig større fokus på ener-gieffektivitet og renere teknologier medvirke til at imødekomme det politiske og markedsbaserede behovfor disse varer og tjenester.

Går vi mere i detaljer med hvilke områder, som giver os denne styrkeposition, opstår en længere liste somdanner et komplekst dynamisk innovations system, hvilket netop er en af overskrifterne, når vi taler omkompetencer på området: miljøvenlig og bæredygtig energiteknologi.

Danmark som innovativt eksperiment. Danmark er en unik testfacilitet grundet vores kom-plekse energisystem med tilstedeværelse af vind, kraftvarme m.v. Vi har derved mulighed for en effektiv afprøvning i et komplet system, som kan bidrage til at gøre produkternes anvendelighedmere troværdige.Vi har kompetente aktører i hele systemet, som er vant til at tænke i systemer og samarbejde påforskellige områder, det er dog væsentligt at udbygge dette, hvis vi også i fremtiden skal værelang fremme.Industrien i Danmark er interesserede i forskningsmæssig udvikling og støttes af stærke bran-cheorganisationer.Systemet er i høj kurs i Danmark, hvilket eksempelvis ses på vores erfaring indenfor kraftvarme,samt vores arbejde med integration af vindkraft.Intelligente systemer betragtes allerede i dag som en naturlig udvikling.Systemoperatørerne (TSO og DSO’ere) er forskningsorienterede og eksperimenterende, hvilketgiver mulighed for fremadrettede energistrategier.

Kort sagt ligger Danmarks væsentligste styrkeposition i det dynamiske system, der er en forudsætningfor integration af mere bæredygtige og energieffektive teknologier. Dette skyldes, at vi grundet erfaringallerede tænker på systemer, som en vigtig del af den teknologiske udvikling. Eksempelvis tales der ikkeom HVIS, vi skal håndtere mere vedvarende energi, men HVORDAN vi skal håndtere mere vedvarendeenergi, hvilket illustrerer, at vi er mange skridt foran med systemtankegangen.

Hvorledes realiseres og synliggøres DK’s potentiale?Danmark besidder nødvendige kompetencer indenfor forskning og industriel udvikling, som gør det mu-ligt for Danmark at være nøgleaktør indenfor udvikling af energiteknologier, der kan bidrage til at løse udfordringerne på energiområdet.

Vi er således i en position, hvor vi kan udnytte ”first-mover” fordelen, grundet vores styrkeposition, hvorflere aspekter skal inkluderes i teknologiudviklingen. Men for at realisere dette, ikke ubetydelige, poten-tiale, eksisterer der en række forudsætninger, som stiller store krav til alle aktørerne indenfor dette om-råde, såvel forskere, energiselskaber, industrivirksomheder, rådgivere og forbrugere som politikere. Mendet er bestemt muligt at realisere dette potentiale, under hensyntagen til følgende hovedpointer, hvor-ved man kan hjælpe med at fremskynde den naturlige udviklingsproces og fjerne eventuelle barrierer(sneboldeffekt):

målrettet støtte fra regering og Folketing gennem lovgivning og investering i forskning, anskaf-felse og brug af effektive og miljøvenlige energiteknologier

122

sikre stabile rammebetingelser for industrien med sigte på at minimere risikoen ved at investe-re i innovative områderregering og folketing skaber støtte til markedsudviklingen via offentlige grønne indkøbsikre at Danmark bliver udstillingsvindue for, hvorledes man kan løse de givne miljøproblemer effektivt.koordinering på tværs af politiske områder (energi, transport, miljø, erhverv m.v.) er vigtig for at få mest muligt ud af offentlige støttekroner, hvilket også indebærer kommunikation mellem for-skellige niveauer i innovationssystemet er væsentligt (forbrugere, forskere, producenter, politi-kere m.v.)anvende/udbygge ekspertise på forskningsområdet ved større samarbejde mellem forskning ogindustri, hvilket skal afspejles i offentlige forskningsbevillinger, da udvikling af ekspertise in-denfor dette område vil få betydning for en lang række andre forskningsområder (spin-off).etablere koordineret strategi (udredning), som samler de mange gode erfaringer vi har liggenderundt om i landet, og som tager hensyn til de dynamiske sammenhænge ved udarbejdelse. Menikke mindst skal strategierne løbende redigeres, så der revideres løbende med ændringerne i sy-stemet.fortsat stille visionære, langsigtede krav til udviklingen af det det danske energisystem, hvilketofte kan fungere som en motivation for nytænkning, som tager hensyn til det globale perspektiv.sikre udveksling af eksisterende erfaringer indenfor såvel forskning som praksis, så værdifuldviden ikke går tabt.tage hensyn til infrastruktur (teknisk og organisatorisk), hvilket er vigtigt for succes af energi-teknologier, da disse kan komme til at virke som flaskehalsen i den videre udvikling.

Det er dog ikke muligt at satse på alle områder, og vi skal derfor prioritere målsætninger i forhold til for-skellige energiteknologier for at sikre potentielt konkurrencedygtige teknologier adgang til energimar-kederne. Sigtet bør være at skabe visioner, der kan være med til at bringe hele samfundet videre ogherunder også koordinere den offentlige politik på mere end et område. En strategi, der skal skabe en sådan udvikling, er nødt til at følge en proces, hvor samtlige mål i samfundet (her hovedsageligt indenforenergi, transport, miljø og relevante erhvervsområder) er inkluderet i overvejelser, som behandler udvik-ling af energiteknologier.

Den største udfordring for folketinget for at opnå en succesfuld udvikling af miljøeffektive energitekno-logier bliver at sikre klare, stabile, langsigtede målsætninger og krav koordineret på tværs af de politi-ske områder, der kan sikre den nødvendig stabilitet for investorerne.

Litteraturliste

1. IEA (2003), World Energy Investment Outlook, International Energy Agency 2. European Commission (2005), Sustainable Energy Europe 2005 – 2008 – A European campaign to raise

awareness and change the landscape of energy, European Commission, Directorate-General for En-ergy and Transport

3. Larsen, H. og Petersen, L. S. (2005), Risø Energy Report 4 – The Future Energy System – Distributed Pro-

duction and Use, Roskilde, Risø National Laboratory 4. Larsen, H. og Petersen, L. S. (2002), Risø Energy Report 1 – New and Emerging Technologies – options

for the future, Roskilde, Risø National Laboratory5. Skytte, K., Jensen, S. G., Morthorst, P. E. og Olsen, O. J. (2004), Støtte til vedvarende energi?, Køben-

havn, Jurist- og Økonomforbundets Forlag6. Energistyrelsen (2006). Eksport af energiteknologi og energirådgivning i år 2004, København, Ener-

gistyrelsen

123

Fremtidens håndtering af affald

Af Ulla Röttger, Amagerforbrænding I/S

DispositionIndledning: Miljørigtig udnyttelse af energiindholdet i forbrændingsegnet affaldUdviklingen af nye teknologier til energiudnyttelse af affald: Eksempel NRG anlægProduktion af affaldsenergi efterlader affaldsprodukter: Projekter til reduktion af miljøbelastningenfra røggasaffald (RGA)Miljø- og energiteknologisk udvikling og rammebetingelser (BAT)

1. Miljørigtig udnyttelse af energiindholdet i forbrændingsegnet affald

Allerede i 1903 begyndte vi i Danmark at brænde affald, så der blev produceret fjernvarme af energien.Stigende energipriser og behov for forsyningssikkerhed affødte langt senere krav om samproduktion af elog fjernvarme på affaldsforbrændingsanlæg.

Der blev i 2004 brændt 3,3 mio. ton eller 26 % af den samlede danske produktion af affald. Brændværdien af et ton gennemsnitligt forbrændingsegnet affald er på ca. 10 GJ og giver en energiproduktion på 2,4kWh. Heraf kan normalt 25-28 % udnyttes til el-produktion, mens der af resten produceres fjernvarme.

På EU plan er den hyppigste metode til bortskaffelse af affald stadig deponering på lossepladser udenmulighed for at udnytte ressourcer og energiindhold. I store tal drejede det sig bl.a. i 1995 om deponeringaf 76 mio. ton husholdningsaffald. 8

Ressource- og energipotentialet er stort, forudsat at affaldsenergien anvendes, f.eks. til el, varme, køling, brændsel mv. Dertil kommer, at der dannes drivhusgassen metan i affaldsdeponier især når det er husholdningsaffald,

Fra en affaldskonference i DAKOFA, Dansk Komité for Affald, i efteråret 2005, blev det meldt ud, at derskulle forskes og udvikles mere i miljøløsninger for affald.

Med bidrag fra miljøbranchen og Forskningsstyrelsen er der netop etableret en Forskerskole i tilknytningtil Danmarks Tekniske Universitet. 3R Residual Ressources Research er navnet på skolen, som yderligereskal styrke forskningsmiljøet og tilføre nye indfaldsvinkler med en ny fokusering på affald som en res-source.

Der er flotte danske eksempler på forretningsmæssig succes med udvikling af integrerede miljø- og ener-giløsninger, og affaldssektoren har tidligere været centrum for dansk teknologiudvikling. Amager-forbrændings oprindelige affaldsanlæg - fra ovne og røgrensningssystem til styring og overvågningsanlæg - er udviklet og opført af danske leverandører. Danske miljø- og energivirksomhederhar derfor gode traditioner at arbejde videre fra.

8*) Kilde: EEA rapport (1999), ‘Environment in the European Union at the turn of the Century’ I år 2000 havde EU som miljø-

mål, at hver indbygger kom max 300 kg affald i skraldespanden. I 1995 blev 67 % af husholdningsaffaldet deponeret.

124

De mest mærkbare udfordringer for affaldsanlæggene har hidtil været knyttet til minimering af miljøbe-lastningen. Men stigningen i energiforbruget – ikke mindst til transportformål – har styrket udviklingenaf nye teknologier til energiudnyttelse og nye typer energianlæg

NRG-anlægget indgår i indlægget som et eksempel på dette.

NRG står for Next Renewable Generation og var et af de seks forslag til demonstrationsprojekter om frem-tidens energiløsninger til transportformål, der kom ud af Energy Camp 2005. Forslagene har det til fælles, at de skal mindske udledningen af CO2 og afhængigheden af fossile brænd-stoffer. 30 % af det danske energiforbrug og 60 % af olieforbruget stammer i dag fra transportsektoren.En anden miljøteknologisk udfordring er at behandle det affald, der dannes ved energiudnyttelsen af affaldet.

Den anden del af indlægget handler om et omfattende udviklingsprojekt for at reducere miljøbelastningen

fra røggasaffald (RGA) og nå frem til en genanvendelsesløsning.

Pga. affaldets indhold af mange forskellige materialer og stoffer vil forbrænding altid resultere i restpro-dukter, som er særligt miljøbelastende.

Et dansk affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse reducerer affaldets volumen med omkring 80%. Resten er slagge, dvs. materialer i affaldet, som anlægget ikke kan brænde. Slaggen udgør sammenmed rester fra rensningen af røgen de primære efterladenskaber fra anlægget. Generelt er alle forure-ningskomponenter i affaldet ophobet i disse rester, mest i røggasaffaldet.

Indlægget kommer afslutningsvist ind på, hvor væsentligt det er, for den langsigtede udvikling og innova-

tion, at de nødvendige rammebetingelser er til stede - både teknisk, planmæssigt og lovgivningsmæssigt.

EU sætter rammer via direktiver som IPPC. En udløber heraf er den BAT-BREf note, som beskriver den aktuelt bedste teknik til affaldsforbrænding. Det er glædeligt at kunne sige, at de danske anlæg langt henad vejen sætter standarden. Noten indeholder dog en samlet anbefaling af at videreudvikle den miljørig-tige udnyttelse af energiindholdet i affald, og et par eksempler nævnes i indlægget.

Også i bredere perspektiv er der god grund til at pege på det nødvendige - men også oplagte - samspil mellem energi og miljø.

Affald er et miljømæssigt udfordrende brændsel, og det ’kræver sin mand’ at få energieffektivitet ud af etaffaldsforbrændingsanlæg. Et affaldsfyret anlæg skal helst køre jævnt og kontinuerligt og danne grund-lasten i et energiforsyningssystem. Derfor giver det god mening at indrette affaldsplanlægning og –system primært efter nytteværdien for energiforsyningen. Undersøgelser har vist at affald kan transpor-teres forholdsvist langt uden nævneværdig belastning af miljøet

2. Udviklingen af nye teknologier til energiudnyttelse af affald: Eksempel NRG anlæg

Affald er energikilde i NRG projektet, som er under udvikling. Projektets parter er indtil videre ELSAMA/S, Amagerforbrænding og C. Bindslev.

Det går ud på at kombinere og videreudvikle allerede kendte teknologier. I projektet indgår bio-processer,sortering og forbrænding, så slutresultatet er brændstof til transportformål, varme og el. Produktionen kan således tilpasses efterspørgslen efter forskellige energiformer.

125

Beskrivelse af NRG-processens grundprincip: Behandlingen i NRG anlægget starter med at føre affald ogvæske ind i anlæggets kerne, som pga. en uafsluttet patentansøgning i øjeblikket er en ’black box’. Hersker der en fermentering (forgæring) af massen.

Affaldet kan være dagrenovation, biomasse og industriaffald, og væsken kan f.eks. være spildevands-slam.

Efter fermenteringen er massen steril. Etanol (sprit) destilleres fra, og eventuelt udsorteres genanvendeli-ge materialer fra massen. Herefter er der flere trin i NRG processen, hvoraf de to er interessante for af-faldsbehandlingen. Massen fortsætter til enten:

- Et forbrændingsanlæg med produktion af el og varme. Da mange skadelige stoffer er fjernet, kan for-brændingen evt. ske efter lempeligere miljøkrav end på et traditionelt anlæg og med 10-20 % højere energieffektivitet end i dag.

eller

- Et forgasningsanlæg, hvor gassen kan brændes af i en gasturbine eller indgå i produktionen af metanol(træsprit). Metanol er et eftertragtet slutprodukt, fordi det kan anvendes til at producere brændstof, plast mv. Forgasningsanlægget skal tilføres brint, som kan dannes ved elektrolyse af vand, og også 20 % kul forat processen virker.

Perspektiverne i NRG projektet er både miljø- og energimæssige:

Udnyttelsen af affald til transportformål mindsker CO2-belastngen fra den sektor.

Miljøbelastningen fra forbrændingen af restaffald vil mindskes pga forbehandlingen/steri-liseringeni fermenteringsanlægget.

NRG anlægget kan ud over eller i stedet for el og varme producere flydende brændstof. Denne tilpas-ning af energiproduktionen til efterspørgslen er attraktiv, bl.a. i områder hvor varmeenergien ikkeumiddelbart kan udnyttes.

126

3. Produktion af affaldsenergi efterlader affaldsprodukter: Projekter til redukti-on af miljøbelastningen fra røggasaffald (RGA)

Det har været skiftende Regeringers politik, at der skal findes en dansk behandlingsløsning for røggasaf-fald (RGA) frem for fortsat eksport til Norge og Tyskland. Amagerforbrænding, Vestforbrænding og ElsamAffald og Energi har på den baggrund i 2004 igangsat og finansieret en femårig handlingsplan for at ud-vikle genanvendelsen af restprodukter fra røgrensning på affaldsforbrændingsanlæg. Handlingsplanen har et samlet budget på 15 mio. kr. Danmarks Tekniske Universitet er tilknyttet samarbejdet, for at sikreat viden fastholdes og udbredes.

Strategien for samarbejdet er baseret på:Renere teknologi med henblik på at fjerne miljøproblematiske stoffer i affaldetOptimering af renseteknologi for at skabe mindre og mindre forurenet restprodukt Behandling af restprodukter med genanvendelse som mål.

Projekterne i handlingsplanen er opdelt i indsatsområder:Værktøjer – videnindsamling, miljøvurdering, økonomivurdering

- Hvidbog om RGA-teknologier- Livscyklusanalyse af RGA alternativer – et vurderingsværktøj- Kvantificering af miljøeffekter

Rammebetingelser – lovgivning, afgiftsstruktur, anvendelseskriterier

- Screening af love, vilkår og barrierer

Forebyggelsesprojekter – kildesporing, renere teknologi

Tekniske projekter – metodeudvikling, RGA som byggemateriale og industriel ressource- Fremstilling af let-klinker med RGA - RGA som fyldstof i beton - RGS90/Watech pilotforsøg med nyudviklet behandlingskoncept- ’Askepot’ pilotforsøg med frasortering og genbrug af overskudskalk mv.- CT-environment processen i pilotforsøg med sintring i smeltecyklon- RGA kvalitet og kvalitetsforbedringspotentiale bl.a. påvirkning fra affaldssammensætning, anlægs-drift, røgrensning og askeudtag

Som det fremgår af RGA handlingsplanen ovenfor, er et af indsatsområderne at forholde sig til rammebe-tingelserne for projekterne. Alligevel er der opstået usikkerhed om der fortsat er politisk opbakning til detigangsatte udviklingsarbejde. Det er Miljøstyrelsens krav i forbindelse med forordningen om Persistente Organiske Forureningskomponenter (POP), der har skabt usikkerheden.

Forordningen omfatter bl.a. dioxin. Der er dioxin i affaldet, og der udvikler sig dioxin under forbrændin-gen. Dioxin er derfor bestanddel i røgen - og i røggasaffaldet (RGA).Ved at fastsætte en lav nedre grænseværdi for dioxin i affald til genanvendelse på 1 ppb er der i praksis sat en stopper for genanvendelse af RGA. RGA vil ikke kunne indgå i andre materialer uden ekstra forbe-handling, som vil gøre genanvendelsesløsninger urimeligt komplicerede og dyre.

Parterne i udviklingssamarbejdet har opfordret Miljøstyrelsen til dialog, så det indgår i overvejelserne ogbeslutningerne om POP-grænseværdier og de konsekvenser det vil få for den fremtidige miljøbehandlingog genanvendelse af RGA.

127

Denne og lignende situationer i forbindelse med udviklingen af nye miljøanlæg og metoder viser, hvorvigtigt det er, at der er et samspil mellem planer, lovgivning og aktører.Det er væsentligt på teknologitunge områder at bevare det lange sigt i fastlæggelsen af mål og rammebe-tingelser. Ellers kan vilkårene virke som barrierer for udvikling og innovation – uanset om det drejer sig om offentlige eller private projekter eller et offentligt/privat samarbejde.

4. Miljø- og energiteknologisk udvikling og rammebetingelser (BAT)

EU Kommissionen står bag udarbejdelsen af en note om den aktuelt bedste teknik (BAT) på affaldsfor-brændingsanlæg.Fra Danmark var bidragsyderne Miljøstyrelsen, Miljøkontrollen København, affald danmark (sekretariatfor de fem største danske affaldsselskaber) og DAKOFA, Dansk Komite for Affald. Noten blev offentlig-gjort i 2005.

BAT-noten slutter med et afsnit om næsten færdigudviklet teknik og et afsnit med anbefalinger til forsk-nings- og udviklingstiltag. Noten bærer præg af medlemslandenes meget forskellige udnyttelse af res-sourcerne i affaldet.

Her fremhæves alene projekter og anbefalinger, som har relation til samspillet mellem energi- og miljø-teknologi:

Projekter på vej:

Øget el-produktion ved at genopvarme turbinedampMere effektiv udnyttelse af pyrolyse og forgasningsprocesser til termisk affaldsbehandling

Anbefalinger:

Vurdere omkostnings-, energi- og miljøeffektivitet af forskellige behandlingsteknikker i forhold tilaffaldstypeUndersøge samspillet mellem energi- og affaldspolitik f.eks. hvad angår opnået energieffektivitet.

BAT-fokuseringen på energieffektivitet og samspillet mellem energi- og affaldspolitik er væsentlig atholde sig for øje også i bredere perspektiv.Miljøværdien i affald hænger nøje sammen med muligheden for at producere CO2-neutral energi. Affalder ’noget man har behov for at komme af med’, mens energi er ’noget man har behov for at skaffe’ – og istadig større mængder. Derfor giver det god mening at indrette affaldsplanlægning og –system så af-faldsbehandlingen bliver til størst mulig nytte for energiforsyningen.

128

Miljøteknologi til husdyrproduktion

Af Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning

Dette indlæg er langt overvejende baseret på det igangværende udredningsarbejde vedrørende ”Tekno-logier – med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktion”. Udredningsarbejdetgennemføres på opdrag fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Formålet med udredningsarbejdet erat give faglige input til regeringens arbejde med

flerårsplan for bæredygtigt og miljørigtigt husdyrbrug,miljøteknologisk handleplan, og udspil om ny godkendelsesordning for husdyrbrug.

Udredningsarbejdet vil endvidere blive anvendt som bidrag til dansk input til EU Kommissionens arbejdemed implementering af Vandrammedirektivet.

Udredningen gennemføres af en bredt sammensat udredningsgruppe med repræsentanter fra erhverv,myndigheder og forskning. Som led i udredningsarbejdet blev der i december 2005 holdt en workshop iDirektoratet for FødevareErhverv med fokus på barrierer og virkemidler ved ibrugtagning af miljøeffekti-ve landbrugsteknologier.

Arbejdet har fokuseret både på miljømæssige og produktionsmæssige forhold. Miljømæssigt omfatter detammoniakfordampning og øvrige næringsstoftab fra produktionssystemet, emission af drivhusgassersamt lugtgener. Produktionsmæssigt omfatter det både den animalske primærproduktion og det virk-somhedspotentiale, som udvikling og produktion af miljøteknologier til landbruget repræsenterer.

TeknologierTeknologi er her defineret som en fællesbetegnelse for fremgangsmåder, teknikker og hjælpemidler, sompå en effektiv måde kan bringes i anvendelse for at fremme en miljørigtig husdyrproduktion. Dette speci-fikke teknologisegment er sammensat af relevante bidder fra eksisterende og kommende teknologierinden for bioteknologi, procesteknologi, sensorteknologi og informations- og kommunikationsteknologi.

Der lægges vægt på, at miljøteknologier til landbruget skal bygge videre på den forsknings- og udvik-lingsindsats, som sker inden for højteknologi, ligesom behovet for offentligt-privat samspil understregesbåde i teknologiudviklingen og i implementeringen af teknologien.

Miljøteknologier i denne sammenhæng omfatter relevante teknologier i hele kæden fra forædling af planter til foder – fodring – stalde – lagring og behandling samt udbringning af husdyrgødning.

PlanteforædlingMålrettet forædling af foderafgrøder tilpasset husdyrenes behov for næringsstoffer rummer store per-spektiver for en miljøvenlig produktion. Forædlingen kan ske enten ved hjælp af genetisk modifikationeller ved hjælp af traditionelle forædlingsmetoder, men tidshorisonten for frembringelse af sådanneafgrøder til kommerciel anvendelse er lang, 10 til 15 år.

129

FodringsteknologiDer synes at være hurtige gevinster at hente på området fodringsteknologi, både mht. nedbringelse afammoniakfordampningen og mht. reduktion af fosfor-overskuddet i den animalske produktion. Fod-ringsteknologi omfatter teknologier som tilpasning af foderrationen og tilsætning af fytase for forbedretudnyttelse af næringsstoffet fosfor.

StaldeTeknologier til stalde omfatter stalddesign til reduktion af ammoniakfordampning og lugt, lugtreduce-rende ventilation, gyllebehandling i stald og luftrensning. Relevante teknologier herunder er f.eks. syre-behandling af gylle, og kemiske og biologiske luftvaskere. Anvendelse af nogle af disse teknologiervurderes at indebære en markant effekt på ammoniakfordampning og lugt.

Lagring, behandling og energiproduktionTeknologier til lagring, behandling og energiproduktion fra husdyrgødning omfatter overdækning aflagre, separering, iltning og ozonbehandling samt energifremstilling. Relevante teknologier herunder erf.eks. lavteknologisk og højteknologisk separering og bioforgasning. Nogle af teknologierne har markanteeffekter på ammoniakfordampningen, medens der er stor usikkerhed mht. teknologiernes effekt påemission af lugt og drivhusgasser, ligesom der i en række tilfælde er særlige driftsmæssige krav til tekno-logierne mht. overvågning og styring.

Transport og udbringning Teknologier til transport og udbringning omfatter f.eks. rørtransport af gylle og nedfældning af gylle iafgrøder for forbedret næringsstofudnyttelse.

SystembetragtningerDer er ideelt set behov for, at nye teknologier vurderes i kædebetragtninger eller systemanalyser, hvorden samlede teknologikæde fra fodring til udbringning af husdyrgødningen på marken inkluderes i enanalyse af det samlede produktionssystem. Scenarieberegninger for udvalgte teknologikæder for h.hv. en svinebesætning og en kvægbesætning viser markante, potentielle effekter på ammoniakfordampningen.Det skal dog understreges, at der er tale om scenarieberegninger.

Barrierer og incitamenterUd over den teknisk betonede gennemgang af en række relevante teknologier har der i udredningsarbej-det været fokus på analyse af barrierer og incitamenter for ibrugtagning af ny teknologi. Dette var somnævnt temaet for en særlig workshop under udredningsarbejdet. De generelle forhold, som spiller ind ved landmænds implementering af ny teknologi, drejer sig bl.a. om tidshorisonten og om hvorvidt der ertale om reversible eller irreversible beslutninger. Herunder hører, om der mht. staldanlæg mv. er tale omnybyggeri eller tilretning af eksisterende byggeri, ligesom størrelsesøkonomien spiller en stor rolle. Ende-lig har også traditioner og værdier i landbruget betydning.

Barrierer og incitamenter kan opdeles på teknologiske forhold, politisk/administrative forhold, mar-kedsmæssige forhold og holdningsmæssige forhold.

130

Fra landbrugets side er der givet et meget klart signal om behov for ”råderum” forstået som mulighedenfor at udnytte ny teknologi til produktion inden for fastsatte miljømål. Både fra landbruget og industriener der udtrykt stort behov for klare retningslinier og stabilitet i politiske beslutninger over en længere tidshorisont, så man ved hvad man har at rette sig efter. Tilsvarende er der over en bred kam udtrykt behov for mere viden om de nye teknologier og i den forbindelse behov for et tæt samspil imellem offent-lig forskning og udvikling, primærproduktion og industri i en innovativ kæde. Både industrien og land-bruget udtrykker behov for en mere omfattende, uvildig certificeringsordning eller lignende, ogindustrien har et klart udtrykt behov for et dansk hjemmemarked som udviklingsbasis for eksport.

Behov for forskning og udviklingDer er behov for forskning og udvikling vedrørende miljøeffektive foderafgrøder, miljøeffektiv foderud-nyttelse, integrering af teknikker i stalden, husdyrgødning fra dyr til planter, bioenergi fra husdyrgød-ning og kædebetragtninger og systemmodeller. I denne sammenhæng bør der lægges vægt på enhelhedsorienteret tilgang til teknologiudvikling og –anvendelse, som skal sammenkæde enkeltkompo-nenterne i lighed med situationen i den praktiske implementering på bedriften.

I den forbindelse skal nævnes, at Danmarks JordbrugsForskning i 2006 etablerer et biogas- og gyllesepa-reringsanlæg ved Forskningscenter Foulum, som både skal anvendes til driftsmæssige og eksperimentel-le formål. Anlægget opføres mhp. senere udvidelsesmuligheder mht. højteknologisk separering ogbiofuels. I tilknytning hertil etableres ved Agro Business Park i Foulum et Center for Bioenergi og Miljø-teknologisk Innovation, som skal bygge bro mellem forsknings- og udviklingsindsatsen og den kommer-cielle udvikling på området, f.eks. i form af spinn-out virksomheder fra forskningen.

ErhvervspotentialeSektoren for husdyrgødning og biomasseteknologi rummer et meget stort økonomisk, miljømæssigt ogbeskæftigelsesmæssigt potentiale – både nationalt og globalt. Dette er konklusionen på en nyligt gen-nemført sektoranalyse, som er foretaget af Kent Nielsen ved Handelshøjskolen i Århus. Analysen viser –naturligvis under visse forudsætninger – et markedspotentiale i teknologierne i Danmark på 10 mia. kr.På globalt plan er markedspotentialet for anlæg på omkring 750 mia. kr. Potentialet i anlægsinvesterin-ger i tilknytning til håndtering af husdyrgødning fra svineproduktion i Europas fem største svineprodu-cerende lande er vurderet at ligge på omkring 30 mia. kr.

Udnyttelse af dette potentiale forudsætter dog et tættere samarbejde mellem private og offentlige virk-somheder. Analysen konkluderer, at for at branchen kan opnå synlighed og en kritisk masse af virksom-heder er det vigtigt, at den nuværende indsats og viden koordineres, hvilket kan ske gennem etableringaf fysiske rammer for teknologiudvikling og vidensformidling.

CertificeringBehovet for dokumentation og certificering er kommet klart frem ved analysen af barrierer og incitamen-ter. På det korte sigt anbefales en videreudvikling og standardisering af det eksisterende BAT-system(Best Available Technology). På lidt længere sigt anbefales udvikling af et dynamisk og uvildigt certifice-ringssystem, som sigter på at forbedre både grundlaget for købsbeslutningen og grundlaget for den efter-følgende driftssituation.

131

Konklusioner- Miljøvenlig husdyrproduktion er en dansk styrkeposition. Den hidtidige udvikling har vist, at dansk

landbrug har været i stand til at leve op til skærpede miljøkrav under samtidig opretholdelse af enstor og intensiv animalsk produktion. Dette har været muligt i kraft af en tæt forbindelse imellemforskning og udvikling, industri og primærproduktion og en deraf følgende hurtig implementering afnye teknologier. Skal denne udvikling bibeholdes, forudsætter det en fortsat teknologiudvikling.

- Der er et stort potentiale for videre udvikling på området. Dette gælder både mht. fortsat forfining af primærproduktionen med deraf følgende øget præcision i produktionen og mht. udvikling af det til-hørende teknologisegment – miljøteknologier til landbruget – som en dansk eksportvare. Både på eu-ropæisk plan og globalt forudses et stort eksportpotentiale for industrien inden for disse teknologier.Det forudsætter imidlertid et dansk hjemmemarked som udviklingsbasis for eksporten.

- Der er et stort antal potentielle teknologier til rådighed i de enkelte led i kæden planter til foder –fodring – stalde – lagre – behandling – udbringning. Disse teknologier har en varierende grad af mo-denhed mht. anvendelse i praksis. Teknologiernes miljømæssige effekt omfatter ammoniakfor-dampning og øvrige næringsstoftab fra produktionssystemet, emission af drivhusgasser samt lugt. Men den specifikke viden om den miljømæssige effekt og produktions- og miljøøkonomien er i man-ge tilfælde meget usikker eller helt manglende.

- Nogle teknologier kan således have en effekt på kort sigt – andre kræver en længerevarende forsknings- og udviklingsindsats førend de er modne til implementering.

- Ideelt set er der behov for at anlægge kædebetragtninger eller systemanalyser for at kunne optimereden samlede teknologikæde i produktionssystemet. Dette er imidlertid vanskeligt at gøre i praksis.Der er udarbejdet eksempler på sådanne systembetragtninger eller scenarier for en svinebesætningog en kvægbesætning. Disse scenarieberegninger viser store reduktionsmuligheder i den ideelle situ-ation mht. reduktion af ammoniakfordampningen.

- De vigtigste barrierer og incitamenter for introduktion af ny teknologi er behov for viden, klarhed framyndigheder mht. miljøkrav, erhvervets behov for produktionsmæssigt ”råderum” ved introduktionaf miljøteknologier og industriens behov for et stabilt hjemmemarked som basis for eksport.

- Vigtigheden af et tæt offentlig-privat samspil mht. forskning, udvikling og teknologioverførsel un-derstreges som grundlag for en kombination af teknologiog brugerdreven innovation. Endviderepeges på behov for forskning og udvikling på de enkelte områder i et tæt samspil med en kommendehøjteknologisk forskningsindsats i Danmark.

- Endelig fremhæves videreudvikling og standardisering af det eksisterende BAT-system som et væ-sentligt behov. Der foreslås på sigt udviklet et dynamisk og uvildigt certificeringssystem for at for-bedre grundlaget for både købsbeslutningen og den efterfølgende driftssituation.

132

IKT, robotter og sensorer til miljøvenlig jordbrugspro-duktion, bedre dyrevelfærd og sunde fødevarer i kon-ventionel og økologisk landbrug

Af Svend Christensen, seniorforsker, Danmarks JordbrugsForskning

Udviklingen og anvendelsen af IKT, sensorer og robotter i jordbruget og fødevareindustrien er en forud-sætning for fødevareproduktionens forsatte konkurrenceevne bl.a. som følge af en kraftig strukturudvik-ling og en stigende international konkurrence. En strukturudvikling som må forventes at slå igennem iandre fødevareproducerende lande og som vil afstedkomme stigende efterspørgsel efter samme teknolo-gier.

ForbrugerkravJordbruget og fødevaresektoren er – globalt – under stærk og øget regulering, hvilket stiller store krav til ny miljøteknologi og sporbarhed, som det blandt andet fremgår af de nye krav om sporbarhed i EU-direktiv nr. 178/2002, der trådte i kraft 1. januar 2005. Direktivet kræver blandt andet, at alle ingredien-ser skal kunne spores tilbage til den oprindelige producent. Forbrugerne sætter i stigende grad fokus på kvalitet, sundhed og miljø. Krav om øget regulering og dokumentation af produktionen afspejler sig i danske virksomheders ønske om at udvikle teknologiske løsninger til imødekommelse af disse krav,hvilket, såfremt de rette teknologiske platforme opbygges, vil give dem en styrket position, når disse forbrugerønsker breder sig til den øvrige verden.

VækstpotentialerDanmarks historiske førerposition indenfor jordbrug og fødevareindustri, og samspillet med nuværende højteknologiske videnmiljøer, har et stort vækstpotentiale i form af nye virksomheder, der udvikler høj-teknologiske løsninger i krydsfeltet mellem biologi og teknik – et område hvor Danmark har en styrkepo-sition. Eksempelvis understøtter anvendelsen af IKT sporbarhed i planter og dyrs livsforløb og behandlinger. Andre områder med stort vækstpotentiale er robotter, der overtager belastende eller tids-krævende arbejde eller erstatter brugen af herbicider, og intelligent klimaregulering for øget dyrevelfærdunder transport og i stalde. Det samlede mål er et ægte højteknologisk jordbrug med produkter med højtvidenindhold.

Internationale styrkepositioner:Grundlaget for forskningen i IKT og Robotter til jordbruget er dels dansk jordbrugs tradition gennem årti-er for hurtig og effektiv implementering af nye teknologier samt danske videnmiljøer i verdensklasseindenfor jordbrug, IKT, robotter og sensorer. Endvidere er landbrugsmaskinbranchen i stærk intern vækst og omsætter for 7,3 mia. kr. (2002) og eksporterer for 4,8 mia. kr. (2002). Et tæt samspil mellem videnmil-jøerne, agroindustrien og producenter har medvirket til at sikre Danmark en international førerpositionindenfor teknologi relateret til den primære fødevareproduktion. Succesen bygger på enestående danskekompetencer, som med hjælp fra industrien er bragt ud i den praktiske produktion, og som har ført til, at dansk jordbrug og agroindustri i dag er absolut verdensførende indenfor kvalitet, økonomi og miljø. Denvidenmasse, der eksisterer indenfor de berørte forskningsområder, vil igennem samarbejde med jord-brugserhvervet og højteknologiske virksomheder opnå en ny synergi, der kan skabe innovative løsningerindenfor den anvendelsesorienterede primærproduktion.

133

Åbenlyse og væsentlige problemer og behovMetoder til reduktion af energiforbruget i primærlandbrug og gartneri har virket, men urbanisering,inddragelse af landbrugsjord til anden anvendelse f.eks. natur og infrastruktur og ikke mindst klimafor-andringerne stiller åbenlyse krav til nye løsninger – herunder særligt nye teknologiske løsninger – på defremtidige problemer. Ekspertisen er stor indenfor sektoren, men det kræver koordinering og kobling afforskningsmiljøer og virksomheder, samt indspil fra det øvrige samfund, for at opnå innovative alliancer,der kan bringes til at løse miljøproblemerne relaterede til jordbrugssektoren og opnå bæredygtighed i alleled i produktionen i Danmark, og som samtidig opfylder de mange krav i nationale og internationaleplaner og konventioner.

Langsigtet behovStrukturudviklingen – særligt i husdyrproduktionen - medfører behov for teknologi, som kan understøtte større produktionsenheder uden at gå på kompromis med hensyn til miljø og dyrevelfærd. Stramningervedrørende næringsstoftilførsel og medicinforbrug stiller særlige krav til en bedre udnyttelse af nærings-stofferne. Klimaforandringer og samtidige reguleringer af pesticider og herbicider stiller helt særlige krav til udvikling af teknologi til plantebeskyttelse. For at kunne være med i front indenfor den fremtidigefødevareproduktion er det nødvendigt at fokusere. Vækstpotentialet ligger i gennem intelligent anven-delse af IKT, robotter og sensorer at styrke værdien af produktionen og skabe nye nicheproduktioner, derkan hæve den internationale standard for fødevareproduktion. Det er Danmark som teknologisk for-gangsland indenfor primærproduktionen, der skal udforskes og manifesteres i de kommende årtier – ogdet kræver på lang sigt en styrkelse af forskningsindsatsen og af det tværfaglige samarbejde.

Offentlig bevågenhed og appelPolitikere og forbrugers indgangsvinkel til højteknologisk forskning indenfor jordbruget er ofte et ønskeom sunde og sikre fødevare uden rester af pesticider og medicin, samtidig med en hensyntagen til miljøetog i særdeleshed dyrevelfærden. IKT, robotter og sensorer kan løse mange af de krav som politikere, me-dier og borgere stiller til jordbruget. Krav som også vinder frem i andre lande, især i Europa. Et andet ogstigende krav fra især store internationale fødevarekoncerner er dokumentation af fødevarernes produk-tionshistorie for at sikre forbrugerne kvalitet og etik i fødevarerne, at de er produceret under hensynta-gen til miljøet, og der generelt er bæredygtighed i alle led i fødevarekæden. Alle krav starter hosprimærproducenten, og området har en stærk offentlig appel, hvor der dagligt er politisk og mediemæs-sig fokus på jordbrugets produktionsmetoder. Anvendelse af højteknologi skal medvirke til at skabeløsninger på nogle af de problemer og udfordringer, som jordbruget står overfor i de kommende år. Sam-tidig vil en øget udvikling indenfor området hjælpe til at holde arbejdspladserne i Danmark, noget derhar stor betydning blandt befolkningen og politikere.

SamarbejdeHøjteknologiske produkter er karakteriseret ved et stort videnindhold - ikke mindst højteknologi til jord-bruget. For at kunne få ny højteknologi til at fungere og skabe værdi i et biologisk miljø kræves et uniktsamarbejde mellem tekniske og biologiske videnmiljøer – mellem praktiske landmænd, højteknologiskevirksomheder og internationalt førende forskningsmiljøer. Dette samarbejde har fungeret parallelt igen-nem årtier. En koordineret forskningsindsats vil kunne bringer de eksisterende netværk sammen, og dehøjteknologiske virksomheder tættere ind i dette samarbejde, for at opnå en kritisk masse, der giver op-timale vilkår for at følge forskning helt ud i produktionsleddet.

Grundforskning flettet med anvendelsesorienteret perspektivDen omfattende grundlæggende viden om biologi, miljø og produktionsforhold, et højt uddannelsesni-veau, et effektivt rådgivningssystem og et tæt samarbejde mellem især mindre og mellemstore virksom-heder og landmænd er et enestående grundlag for udvikling af et højteknologisk jordbrug, og unikt iforhold til at bringe den grundlæggende viden i anvendelse. Den store basisviden, der ligger indlejret i de

134

danske forskningsmiljøer indenfor området, kan bringes til anvendelse ved at styrke tværfagligheden isamarbejdet, og ved at inddrage (for)brugeren er det muligt at opnå målrettet anvendelsesorienteretforskning.

Behov for projekter med udgangspunkt i sammenspil og tværfaglighedEn kobling mellem videnmiljøer og industrielle partnerne har et stort potentiale, og vil fungere som driv-kraft for en accelereret innovation, der vil skabe muligheder for en ny støtteindustri skabt af små og mel-lemstore virksomheder, hvis fremtidige vækstpotentiale vil øges i takt med væksten på markedet.

Uddrag af 'Grønt teknologisk fremsyn' - Fremtidens landbrug har en tredobbelt bundlinie

Konklusionen på fremsynet er, at fremtidens landbrug – hvad enten det er intensivt (industri-orienteret)eller ekstensivt (økologi-orienteret) - må være helhedsorienteret. Og det vil være baseret på viden ogsamarbejde mellem landbrug, forskningsinstitutioner og myndigheder, så der kan skabes en dynamiskog langsigtet landbrugspolitik, der integrerer hensynene til omgivelserne.

Når fremtidens miljøvenlige landbrugsteknologier skal vurderes og udvælges, så vil det ske i forhold tilderes bidrag på tre områder, hvor driftsøkonomiske planer, grønne regnskaber og naturplaner indgår på lige fod. Det kaldes ”Landbrugets tredobbelte bundlinie”. De tre bundlinier er:

• Produktion: Erhvervet skalkunne opretholde en lønsom og sund plante- og dyreproduktion.Dette opnås ved at lægge vægtpå teknologier, der sikrer jor-dens frugtbarhed, giver drifts-økonomiske fordele, sikrer enforbedret kvalitet af føde ogfoder, og omfatter energiafgrø-der og andre non-food afgrøder• Miljø: Landbrugets aktiviteter skal kunne udføres uden nega-tive konsekvenser for de omgi-vende fysiske rammer, herunderarealer, vand og luft, der kanpåvirkes af spild fra landbrugs-produktionen• Landskabelige og naturmæs-sige værdier: Landbruget skalvære med til at forvalte og skabesmukke landskaber, alsidig na-tur med flere levesteder af højværdi for det vilde plante- ogdyreliv, rent drikkevand og re-kreative værdier

135

Uddrag af Teknologisk Fremsyn 'IKT fra Jord til bord' – Danmark blandt verdens bedste til udvikling af brugerbaserede IKT-løsninger til jordbrugs- og fødevareerhvervene

Den danske IKT-industri er vokset markant gennem de seneste 20 år, og såvel udvikling af software,hardware og serviceydelser har stor betydning for et bredt spektrum af danske virksomheder. Der er medandre ord gode perspektiver i at fremme udvikling i krydsfeltet mellem IKT og jordbrugs- og fødevarein-dustrien.

Fremsynet viser, at Danmark har en række unikke muligheder i dette krydsfelt. Der er her tale om høj-teknologi i et anvendelsesområde, hvor Danmark har stor erfaring og kompetence indlejret i virksomhe-der og inden for innovationssystemet samt tradition for samarbejde og netværk.

Fremsynet viser, at der især findes et potentiale for Danmark inden for to hovedområder:Det effektive og integrerede primære erhverv

Den digitale kæde fra Jord til Bord

Ekspertpanelets vision for dette område er derfor:Danmark skal være blandt verdens bedste til udvikling af brugerbaserede IKT-løsninger til jordbrugs-

og fødevareerhvervene – med afsæt i danske styrker inden for forskning, udvikling og anvendelse af ny

teknologi

Danmark skal være helt i front på digital infrastruktur og systemintegration målrettet værdikæden fra

jord til bord såvel som de enkelte produktionsenheder i kæden

IKT og Robotter i jordbruget på europæisk planI foråret 2005 blev af EU's ”Standing Committee for Agricultural Research” nedsat 11 arbejdsgrupper in-denfor forskellige temaer. En af disse er den dansk koordinerede 'Collaborative Working Group for ICTand Robotics in Agriculture and related industries’.

Målet for arbejdsgrupperne er at implementere en fælles forskningsagenda i Europa indenfor forskning ijordbruget – hvor jordbrug er forstået i et bredt perspektiv omfattende det såkaldte jord-til-bord koncept, med fokus på forskning i bæredygtigt jordbrug og inkluderende biodiversitet og udvikling af landdistrik-ter, for derved at adresserer emner indenfor konceptet af en vidensbaseret bio-økonomi.

Visionen for gruppen indenfor IKT og robotter er at forme og fokusere forskningen og udviklingen inden-for dette område og derved skabe basis for samarbejde mellem medlemslande. Arbejdsgruppen førereksisterende netværk og teknologiske kompetencecentre ammen for derved at opnå kritisk masse og tilvejebringe optimale forhold for det europæiske arbejde indenfor IKT og robotter til jordbruget. Ar-bejdsgruppen har pt. 19 medlemmer, der repræsenterer 12 lande.

CWG

Consumer

Retail ForkIndustryFarm

MarketProcessingRaw materials

Området for arbejdsgruppen er specifi-ceret i figuren til venstre. Arbejdsområ-det omfatter jordbrug ogfødevareindustrien indtil forhandlerde-len af fødevarekæden. Arbejdsgruppener i øjeblikket i gang med at kortlægge de nationale forskningsprogrammer,den generiske viden og projekter inden-for området, som indspil til EU's 7.rammeprogram.

136

Danmarks JordbrugsForskningKernefeltet ” IKT, sensorer, managementsystemer og robotter i jordbruget” har i Danmarks JordbrugsForskning et budget (løn og drift) svarende til 50,9 millioner kr. (2005), en ekstern finansiering i årene 2002-2004 på knap 82 millioner – og en medarbejder stab på 36 – heraf 25 seniorforskere, samt 9 Ph.D. studerende. Der er publice-ret 132 peer-review publikationer over de seneste 3 år (2002-2004), og der er samarbejdet med 69 private virk-somheder om projekter. Der er udtaget 3 patenter på området. Samarbejdet med internationale institutioner i 2002-2004 indenfor kernefeltet har resulteret i 36 fælles publikationer, 20 projektansøgninger og 15 projekter.

Eksempler på projekter

Grønt og frugt IT Visionen for projektet er at skabe et effektivt og attraktivtIT-system til primærproduktionen indenfor grønt og frugtog, samt at benytte data herfra som grundlag for IT-baseret samarbejde mellem primærproducenten og deøvrige led i fødevarekæden.

Projektets fokus er udviklingen af et effektivt og attrak-tivt IT-system til primærproducenten. Dette skal imøde-komme et stigende behov for rationalisering ogforbedring af kommunikation og arbejdsgange i takt medat de primære produktionsvirksomheder bliver større ogantallet af specialiserede produkter vokser. Endvidere skal dataregistreringen i primærproduktionen dannegrundlaget for overførsel af informationer fra jord tilbord.

Projektdeltagerne er store frugtog grøntproducenter,samt kendte handelsselskaber indenfor en gros- og de-tailafsætningen i frugtog grøntsektoren, og projektet harbred opbakning fra producentorganisationer og konsu-lenttjenesten.

I samarbejde med Viborg Amt sikres at projektets resulta-ter også bliver rettet mod mindre produktionsenhederindenfor frugtog grøntproduktionen.

Projektet indebærer udvikling af et komplekst Internet-baseret IT-system der indeholder centralt placerede data-base- og web-servere og lokale bruger-applikationer, somskal kunne anvendes via Internettet fra PC’er og mobilte-lefoner. Databaser og applikationer skal kunne anvendesaf mange personer fra forskellige virksomheder. Der foreligger ikke en detaljeret specifikation af IT-systemet,men der er en betydelig erfaring hos projektets partnere idesign af lignende systemer.

Mere information: www.gartnerit.dk

AgroBotsViden og løsninger til planlægning, koordinering og op-timering af planteproduktionen er målet for et konsorti-um af forsknings- og udviklingsinstitutioner samtvirksomheder og centre. Partnerne er gået sammen om at udvikle og demonstrere ny teknologi til pleje og styring afmarkafgrøder.

Et af elementerne er en robotplatform, der selv kan selvfinde vej rundt på marken, identificere ukrudtsarter ogtildele uønskede planter nøje doseret plantebeskyttelseuden at beskadige afgrøden. Et kamerasystem identifice-rer ukrudtets placering, og der sprøjtes kun, hvor det erabsolut nødvendigt, hvilket reducerer miljøbelastningenvæsentligt. Målet er at reducere behovet for plantebe-skyttelse til et niveau, hvor et mindre, autonomt køretøjvil have tilstrækkelig kapacitet. På længere sigt vil detføre til, at plantebeskyttelsesprocessen kan automatise-res. Aktiviteterne skal på kort sigt demonstrere et sensor-baseret system til automatisk dosering afplantebeskyttelse, men deltagerne vil desuden analysereplanteproduktionsforholdene nærmere, for at finde fremtil, hvilken retning den efterfølgende udvikling af robot-ter og udstyr bør tage.

Projektet AgroBots forsøger både at tilgodese produkti-onskravene i den traditionelle stordrift og til specialland-brug, som beskæftiger sig med planter til sundhed, der eret område forbundet med høje krav til kvalitet og miljø, hvor et koncept som visionsstyret og robotbaseret meka-nisk ukrudtsbekæmpelse passer fint ind. Et af målene erat udvikle og demonstrere robotsystemer, som kan køre i en specialafgrøde og bekæmpe ukrudtet med en økolo-gisk holdbar teknik.

I projektet AgroBots udvikles, afprøves og dokumenteresdesuden IT koncepter omkring central og decentral flåde-styring. Den centrale flådestyring vedrører planlægningog opfølgning på udførelsen af en afgrødeoperation. Dendecentrale flådestyring derimod vedrører IT-systemer tilkoordinering og optimering af maskiner undervejs i udfø-relsen af en opgave.

Mere information: www.agrobots.dk

137

Incitamenter til udvikling og anvendelse af miljøtek-nologi

Af Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet

Anvendelse af miljøteknologi er en væsentlig del af det fremtidige miljømæssigt og økonomisk bæredyg-tige landbrug. Mange forskellige teknikker og teknologier kan bidrage til at sikre en bedre ressourceud-nyttelse, mindsket brug af indsatsfaktorer, bedre beslutningsstøttesystemer og driftsledelse. Det gælderfor eksempel udvikling af robuste, nøjsomme og ernæringsmæssigt forbedrede afgrøder, målrettetukrudtsbekæmpelse, forbedret husdyravl, bedre håndtering og multifunktionel udnyttelse af husdyr-gødning og andre organiske produkter fra jordbrug og industri, jordbearbejdning, rensningsteknologim.v.

Forudsætningen for udvikling og anvendelse af miljøtekologien er en målrettet forskning, udvikling,demonstration og dokumentation af virkningen og økonomien af disse samt langsigtet afklarede ram-mevilkår – og at jordbrugsproduktionen kan betale for teknologierne. Incitamenterne kan være pisk ellergulerod. Guleroden i form af forbedret indtjening, sparede omkostninger bedre driftsledelse eller bedreimage virker fremmende. Det samme gør støtte til investeringer i miljøteknologi. Barrierer i lovgivnin-gen, manglende økonomisk gevinst og råderum hos landmanden samt usikkerhed om teknologiens virk-ning er barrierer, der virker demotiverende og hæmmende.

Disposition:Udfordringer - hvorfor har vi brug for miljøteknologi ? Perspektiver - hvilke perspektiver ligger i teknologierne ? Incitamenter - hvad kan fremme udvikling og anvendelse ? Barrierer - hvad kan hæmme udvikling og anvendelse ?

IndledningFødevareressourceområdet, som dækker hele værdikæden fra primærproduktionen i planteavlen og hus-dyrbruget med tilknyttede og afledte forarbejdnings- og forsyningsled, støtte- og serviceerhverv, rådgiv-ning, udvikling og forskning, spiller en meget stor rolle i den danske samfundsøkonomi. I 2003 var der ca.200.000 fuldtidsbeskæftigede inden for området, hvilket svarer til en sjettedel af de beskæftigede indenfor den private sektor og 30 pct. af de beskæftigede inden for de varefremstillende erhverv.

Området giver en enorm værdiskabelse for det danske samfund og en eksport af landbrugsprodukter,fødevarer og agroindustrielle produkter på over 100 mia.kr. Hertil kan lægges værdikæder inden for detfarmaceutiske område, miljøteknologi og energiteknologi, som er bygger på jordbrugsområdet.

Der er fortsat en række udfordringer på miljøområdet. Det gælder ikke kun på landbrugsområdet – men i særdeleshed også på en række områder, hvor landbruget kan levere løsninger på resten af samfundetsproblemer.

Anvendelse af miljøteknologi som grundlag for en dynamisk udvikling af landbrugserhvervet vil være tilnytte for miljøet, samfundsøkonomien og beskæftigelsen. Det vil bidrage til, at landmænd fortsat kanudvikle sin virksomhed i et afbalanceret hensyn til produktion, natur, miljø og naboer.

138

Det vil samtidig kunne bidrage til udvikling af nye danske erhvervskompetencer inden for for eksempelmiljø- og energiteknologi.

Det stiller krav til miljøreguleringen, herunder at der er en smidig sagsbehandling og fleksible rammer,inden for hvilke landmanden kan agere. Det er afgørende, at miljøreguleringen ikke hindrer en udviklingaf produktionen, men at reguleringen tværtimod er fokuseret på at sikre en bæredygtig udvikling af pro-duktionen.

Det stiller også krav til forskningen, industrien og landbruget selv i forbindelse med udvikling af ny mil-jøteknologi og bedre driftsledelsesværktøjer. I den forbindelse er det helt afgørende, at de teknologier, derudvikles, er dokumenterede, giver de forventede miljøgevinster, er driftssikre og har en driftsøkonomi,som produktionen kan bære i lyset af den stigende globale konkurrence.

UdfordringerDer er over de seneste 20 år opnået særdeles markante miljøresultater i jordbruget. Der er opnået en hal-vering i kvælstofudvaskningen, en halvering af forbruget af kvælstof i handelsgødning, en halvering affosforoverskuddet og ammoniaktabet er reduceret med 40 pct. Med kravene i vandmiljøplan III forventesyderligere en halvering i overskuddet af fosfor og yderligere 13 pct. reduktion i kvælstofudvaskningen.Der er også sket et markant fald i forbruget af pesticider.

Landbruget står imidlertid stadig over for en række udfordringer på miljøområdet. Det gælder med hen-syn til reduktion af lugtgener fra stalde samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning. Det gælderogså med hensyn til at kunne fastholde en produktion af ernæringsrigt foder med kravet om tvungen undergødskning i forhold til afgrødernes behov og den ændrede miljøadministration, hvor kravet ikkelængere er harmoni i forhold til kvælstof, men tættere på fosforbalance. Det vil medføre en markant re-duktion i husdyrproduktionen og den afledede beskæftigelse, med mindre der tages miljøteknologi i anvendelse.

Hertil kommer behovet for yderligere reduktioner i forbruget af pesticider. Det gælder også med hensyn til at kunne opnå tilladelse til udvidelse af eksisterende stalde eller optimal placering af fremtidige staldei forhold til naboer og følsomme områder. En af de væsentlige udfordringer for landbruget er at tilpasse sig udviklingen, hvor det åbne land og landdistrikterne i stigende omfang skifter fra jordbrugsproduktiontil rekreative formål og almen beboelse.

Samtidig står landbruget og fødevareindustrien overfor større international konkurrence i en stadig mereglobaliseret verden, der stiller krav til omstillingsparathed, kvalitet, pris m.v. Dansk landbrug er godtrustet til denne konkurrence i form af en højteknologisk og effektiv primærproduktion og en hurtig om-sætning af viden fra forskning via rådgivning til den praktiske landmand. Der er imidlertid samtidigbehov for en fremadrettet og dynamisk indsats fra myndighederne for at fastholde denne konkurrence-position.

Det omgivende samfund står også overfor betydelige udfordringer. Det gælder for eksempel med hensyntil, at Danmark lever op til sin Kyoto-forpligtelse om reduktion af udslippet af drivhusgasser. Det gælderogså med hensyn til at sikre pleje og værdiskabelse på de arealer, der udtages af den intensive land-brugsdrift og med hensyn til at sikre udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne. Det er områder, hvorlandbruget gennem en dynamisk udvikling kan bidrage til at fremme samfundets behov.

Der er derfor såvel af hensyn til landbruget som det øvrige samfund behov for udvikling af en lang rækkemiljøteknologier til afhjælpning af problemer og skabelse af fremtidens bæredygtige jordbrugsprodukti-on og industrielle styrkeområder.

139

PerspektiverneAnvendelse af miljøteknologi i bred forstand vil kunne bidrage til at nå mange af de store samfundsmål – specielt hvis der tænkes på tværs af sektorer og der fokuseres på udvikling og vækst frem for regulering og begrænsninger. Perspektivet er derfor, at der kan sikres en bæredygtig udvikling – såvel miljømæssigtsom økonomisk - i jordbruget og resten af samfundet med fokus på udvikling af et konkurrencedygtigtjordbrugserhverv gennem udvikling og anvendelse af teknologi.

En dansk satsning på udvikling af miljøteknologier – for eksempel inden for bioteknologi og teknologi tilhåndtering og nyttiggørelse af husdyrgødning til næringsstoffer og energi – vil kunne bidrage til udvik-ling af morgendagens teknologier og fremme danske industrielle styrkepositioner.

Handelshøjskolen i Århus har netop udarbejdet en sektoranalyse for biogas og husdyrgødningsteknolo-gier. Rapporten fremhæver de særlige danske styrkepositioner på dette område, hvor det globale markedvurderes at være 750 mia. kr. Danmark har særdeles gode forudsætninger for at sætte sig på en betydelig del af dette marked i kraft af de forskningsmæssige og industrielle kompetencer, der er opnået gennemdet mangeårige tætte offentligt-private samspil. Men det forudsætter, at der også i Danmark er ramme-vilkår, der fremmer etablering af nye biogasanlæg som udstillingsvindue og platform for yderligere tek-nologiudvikling.

Der er i forbindelse med Vandmiljøplan III iværksat en række forskningsprogrammer, der gerne skullebidrage til en yderligere reduktion af miljøproblemerne med blandt andet kvælstof, fosfor og lugt. Det er imidlertid vigtigt, at dette følges op og at dette sker med fokus på de erhvervsmæssige potentialer og udviklingsmuligheder – i jordbrugserhvervet og i de virksomheder, der kan levere miljøteknologiskeløsninger.

Det kan for eksempel gøres ved at sikre finansiering og gennemførelse af anbefalingerne i den biotekno-logiske forskningsstrategi for nonfood og foder – Værditilvækst og bedre miljø – som det RådgivendeUdvalg for Fødevareforskning præsenterede den 7. februar 2006.

Heri peges på perspektiverne ved udvikling af robuste foderafgrøder med resistens overfor skadegørere,der samtidig er nøjsomme med hensyn til næringsstoffer og har en ernæringsprofil, der optimerer husdy-renes sundhed og velfærd og samtidig minimerer miljøbelastningen gennem optimal fordøjelighed. En bioteknologisk indsats vil være et vigtigt element til at sikre det danske husdyrbrugs konkurrenceevneunder de fremtidige miljøkrav.

Der peges også på yderligere effektivisering af biogasanlæg, der kan bidrage til reduktion af lugtgenerved udbringning af husdyrgødning, øget kvælstofudnyttelse og dermed beskyttelse af drikkevand ogvandmiljø samt effektiv og billig reduktion af udslippet af drivhusgasser (40 kr. pr. tons).

Udbygges biogasanlægget med separation kan de miljømæssigt mest betænkelige fraktioner (fosfor ogorganisk kvælstof) opkoncentreres i en fiberfraktion, der kan udnyttes som biobrændsel, hvorefter fosfo-ren kan udvindes fra asken. Biogasanlægget vil også kunne nyttiggøre slet fra plejekrævende naturarea-ler til produktion af vedvarende energi og recirkulering af næringsstoffer fra de miljøfølsomme områder til den dyrkningssikre jord, hvor det kan erstatte handelsgødning.

De fleste teknologier har en betydelig størrelsesøkonomisk fordel. Yderligere udvikling og etablering afkollektive gyllebehandlings- og energiproduktionsanlæg i form af biogas- og separationsanlæg kan sikre, at også mindre og mellemstore jordbrugsbedrifter får mulighed for at anvende miljøteknologi. Herigen-

140

nem kan modvirkes, at den teknologiske udvikling bidrager til yderligere at fremme den stærke struk-turudvikling.

Et tredje perspektivrigt område kan være anvendelse af enzymteknologi, hvor danske virksomheder haren global førerposition. Det kan være med hensyn til reduktion af lugtgener, effektivisering af bioenergi-produktion og forbedret fordøjelighed af foder og dermed følgende reduceret miljøbelastning.

Et fjerde perspektivrigt område kan være forbedrede beslutningsstøtte- og driftsledelsessystemer. An-vendelse af informationsteknologien vil kunne bidrage til at gøre det muligt for landmanden at udnytte de teknologiske muligheder til produktionsstyring og for eksempel optimal anvendelse af pesticider.

Et femte perspektivrigt område kan være værktøjer til forbedret avlsarbejde i husdyrbruget, herunderredskaber til at udpege de individer, som har de bedste egenskaber i forhold til såvel kvalitet som res-sourceudnyttelse og for eksempel fodereffektivitet og miljøpåvirkning. Et redskab til sikring af dette kanvære projekter som det dansk-kinesiske svinegenomprojekt.

Det er vigtigt at holde fast i, at teknologier til fremme af miljømål spænder meget bredt fra for eksempelIKT og bioteknologi til nanoteknologi og sensorer. Det er samtidig særdeles vigtigt, at fokus på højtekno-logi ikke må komme til at skygge for udviklingen af nye lavteknologiske metoder. Der er således mangelavteknologiske løsninger, som fuldt ud opfylder de miljømæssige behov, har større driftssikkerhed oglavere omkostninger og dermed i højere grad ligger inden for landmandens økonomiske råderum. Foreksempel er slangeudlæggere til udbringning af afgasset gylle fra biogasanlæg et af de vigtigste redska-ber til at reducere lugtgenerne ved udbringning af gylle.

IncitamenterDet er helt afgørende, at hele samfundet bidrager til udvikling af disse teknologier. Der er derfor behovfor en intensiv offentlig forsknings- og udviklingsindsats med henblik på effektivisering og billiggørelseaf nye teknologier – og tilskud til demonstration og anvendelse. Det skal samtidig gøres attraktivt forindustrien at udvikle ny teknologi og for landmanden at investere i det.

De bedste incitamenter til fremme af udvikling og anvendelse af miljøteknologier er en koordineretstærk offentlig satsning på forskning, udvikling og demonstration i et tæt samarbejde med jordbruget og industrien. Herigennem sikres dels en kontinuerlig udviklingsindsats, og dels at fokus ligger på de rigtigeelementer – det vil sige teknologiske løsninger, som giver en merindtjening, sparede omkostninger, bedreimage eller bedre driftsledelsesværktøjer for den enkelte jordbruger.

Der er behov for løsninger såvel på kort som på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at der både fokuserespå fremme af landmænds muligheder for at investere i allerede udviklet teknologi for eksempel gennemtilskudsordninger inden for landdistriktsprogrammet og på at skabe grundlaget for fremtidige forbedre-de løsninger gennem en grundlæggende forskningsindsats.

Det er vigtigt der værktøjsmæssigt arbejdes med teknologiudvikling som et kædebegreb, således at ind-satsen fra grundforskning og helt ud til selve den jordnære ibrugtagning af nye metoder og/eller tekno-logi understøttes. Der bør være særlig fokus på den brugerdrevne innovation, som tager udgangpunkt iprimærproducenternes behov.

Forudsætningen for succes er et konstruktivt og positivt samarbejde mellem forskning, jordbrugserhverv,industri, tech-transfer og kapitalformidling med henblik på samtidig økonomisk og miljømæssig bære-dygtighed.

141

Eksempler på tiltag, der kan fremme udviklingen og anvendelsen af miljøteknologi i jordbruget: forskning, udvikling og demonstration af nye miljøteknologierdokumentation af virkning og økonomi af ny teknologitilskud inden for landdistriktsprogrammet til investeringer i miljøteknologirabat på arealkrav ved separation af husdyrgødningmulighed for at fuldgøde med kvælstof (op til 168 kg kvælstof) i afgasset separeret husdyrgødning,hvor fosforindholdet er reduceretrabat på kontrolomkostninger, hvis man er ISO-certificeret og anvender miljøteknologilangsigtet afklarede rammevilkår for biogas, der sikrer en acceptabel driftsøkonomifjernelse af affaldsforbrændingsafgift på fiberfraktion, hvor de miljømæssige problemer er opkon-centrerede i et biobrændselbiologiske rensningsmuligheder før recipienten, der giver mulighed for optimal gødskningmiljøregulering, der sikrer en dynamisk udvikling og anvendelse af miljøteknologi – en gevinst for miljøetflerårsplaner for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion direkte indtjening og sparede omkostninger

BarriererDer er imidlertid også en række barrierer for anvendelsen af miljøteknologi. En af disse er manglendedokumentation af virkningen af teknologierne. En anden er omkostningerne – om produktionen kan bære omkostningerne ved de tilgængelige løsninger.

Det er under en halv procent af den danske husdyrgødning, der i dag bliver separeret. Årsagen til denbegrænsede udbredelse skal dels ses i manglende incitamenter hos landmanden til at investere i separa-tionsteknologi, fordi hans gevinster er begrænsede, og dels i at de udviklede løsninger har været for dyre.En ikke uvæsentlig faktor er imidlertid, at mange landmænd har en opfattelse af, at teknologierne ikkevirker. Der mangler derfor dokumentation for virkningen og økonomien.

Ca. 5 pct. af den danske husdyrgødning afgasses i biogasanlæg. Mange landmænd har de senere år væretsærdeles interesserede i at investere i biogasanlæg – både af hensyn til de fordele de får på bedriften,men også de samfundsmæssige fordele der opnås. Her har det været en afgørende stopklods, at der i enårrække var uklarhed om de fremtidige rammevilkår i form af elafregningspriser, og da der omsider blev vedtaget regler, indebar de en så drastisk forringelse af økonomien, at det ikke er muligt at få økonomientil at hænge sammen.

Det er særdeles demotiverende for landmænd, som i en årrække har arbejdet for at etablere anlæg, at de må opgive på grund af forringede økonomiske vilkår eller lokal modstand mod etablering af anlæg, der netop vil kunne forbedre det lokale miljø.

Andre barrierer ligger i landbrugslovgivningen i forhold til optimal placering af stalde, gylleopbevarings-anlæg m.v., og i at de teknologiske løsninger er dyrere end driftsøkonomien kan betale.

Det er afgørende, at vi kan fastholde konkurrenceevnen i et stigende konkurrencepræget globaliseretmarked.

142

Miljøteknologi i Bygninger

Af Knud Erik Busk, projektchef, DR Byen

IndledningMenneskers generelle velfærd afhænger i høj grad af forholdene omkring sundhed og komfort i boligerog på arbejdspladser, hvor vi tilbringer 85-90 % af tiden. Samtidig udgør energiforbruget til benyttelse af bygninger næsten 50% af det samlede danske energiforbrug og koster virksomheder og forbrugere over50 mia kr om året. Endvidere er byggeri kendetegnet ved et marked med avancerede brugere med et højtforbrug (~15% af BNP) og en eksport på 10% af den samlede eksport.

I dag har dansk byggeerhverv styrkepositioner indenfor energi, indeklima, æstetik – ikke mindst inden-for byggekomponenter og materialer, bygningsdesign, systemer og energirådgivning. Imidlertid er derfortsat en række barriere af såvel organisatorisk, økonomisk, videns- og adfærdsmæssig art, der hindreren helhedsorienteret løsning for fremtidens bygninger. Bygninger, der opfylder kravene til energi, sund-hed og komfort samtidig med brugernes krav til æstetik, funktion og pris. Dette er grunden til at vi ikkerealiserer de store potentielle energibesparelser samt en øget sundhed og livskvalitet for bygningernesbruger. Følgeomkostningerne for samfundet og den enkelte borger er at de potentielle besparelser ikke frigives til en generel vækst i samfundet og for den enkelte borger.

For at skabe en fremtidig bygningsmasse der opfylder borgernes behov, sikrer sundhed og begrænsermiljøbelastningen er der behov for grundlagsskabende tværfaglig forskning og innovation for at udviklesunde, attraktive og energineutrale bygninger. Centrale elementer i denne forskning og innovation erenergi, indeklima, æstetik, samt brugerkrav- og adfærd.

I 2003 og 2004 er der udsendt flere nationale strategier og handlingsplaner, som bl.a. dækker energi og indeklima. Desuden er der gennemført en stramning af energibestemmelserne i bygningsreglementet,baseret på et EU direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Disse tiltag identificerer alle centraleelementer i dette forslag, men ingen af disse sammenkæder indsatsen mod en helhedsorienteret løsning for fremtidens bygninger.

En samlet satsning på udvikling af sunde, attraktive og energineutrale bygninger i Danmark har potenti-alet til at realisere store energibesparelser og frigive midler til vækst i samfundet og for den enkelte bor-ger, samt sikre en øget sundhed og livskvalitet for bygningernes brugere. Endvidere styrkes den danskebyggesektorens internationale konkurrenceevne med mulighed for øget eksport af produkter, teknologiog viden.

En satsning der prioritere forskning og udvikling (og formidling) omkring det byggede miljøs betydning

for energi, sundhed og komfort samtidig med opfyldelse af brugernes krav til æstetik, funktion og pris.

Bygningers energiforbrug og miljøbelastningBygningsbestanden i Danmark repræsenterer det enkeltområde med det største energiforbrug. Det sam-lede energiforbrug til opvarmning af bygninger og brugsvand er på 204 PJ og udgør ca. en tredjedel af detsamlede energi-forbrug i Danmark. Dertil kommer elektricitet til belysning i og ventilation af bygningerpå ca. 100 PJ. Dermed udgør det samlede energiforbrug i tilknytning til brug af bygninger næsten halvde-

143

len af det samlede energiforbrug i Danmark. Økonomisk drejer det sig om årlige udgifter på godt 50 mia.kr.Den energi, der anvendes i forbindelse med brug af bygninger fordeler sig med 70 % til rumopvarmning,10-15 % til opvarmning af brugsvand, 5 % til ventilation/køling og 10 % til belysning 9. Energiforbruget i forbindelse med husholdningsapparater m.m. indgår ikke i denne opgørelse. Miljømæssigt vægtes el-energi forbruget med en faktor 2,5 i forhold til gas, olie og fjernvarme, hvilket miljømæssigt giver en be-tydelig forøgelse af andelen af el-energiforbruget i forhold til det samlede energiforbrug i bygninger.Boligsektoren tegner sig for 75 % af det samlede energiforbrug, som er forbundet med brug og drift afbygninger. Bygninger benyttet af det private erhvervsliv står for 15 % mens offentligt ejede bygningerstår for 10 %.Der er stor spredning i energiforbruget i bygninger. Det samlede bygningsvolumen er på 600 mio. m2

etageareal, som i energimæssig henseende består af en række vidt forskellige bygningstyper – efter funk-tion, opførelsesperiode, kvalitet, beliggenhed, allerede gennemførte renoveringer m.m. Beboeres og medarbejderes alment velbefindende er resultatet af en række forhold, og en del af dissehænger sammen med indeklimaet. Fremtidig udvikling af nye materialer, udførelsesmetoder og ændrin-ger i for eksempel ventilation med henblik på at forbedre bygningerne, må derfor ske således at komfortog sundhed samtidigt forbedres under ophold inden døre.

Status i dag I forlængelse af en mangeårig national indsats for energieffektivisering og indeklima står dansk erhverv– producenter, rådgivende ingeniør og arkitekter - stærkt internationalt på områderne energi, indeklima,design og arkitektur. Dette gælder ikke mindst inden for sammenhængende og energieffektive løsningeri byggekomponenter og materialer, bygningsdesign, samt udstyr, energirådgivning m.v. Den samlede eksport fra byggesektoren udgør ca. 10% af den samlede eksport, hvoraf produkter og ydelser fra dette område udgør en betydelig andel.

Energistyrelsen har i slutningen af 2004 skrevet:Eksport af energiteknologier, energieffektive løsninger og sammenhængende energisystemer er betydelig

og voksende, men potentialerne er langt fra udtømte, og det internationale marked ventes at stige vold-

somt i de kommende år 10.

Endvidere findes der en række veletablerede danske forskningsmiljøer inden for energi, indeklima og æstetik. Forskningsmiljøer ved universiteter, sektorforskningsinstitutter og teknologiske serviceinstitut-ter har tilsammen en betydelig international styrkeposition, og har god tradition for samarbejde på tværsaf institutioner og fagområder. Dette gælder både indenfor grundforskning og den mere anvendelses-mæssige orienterede forskning over til demonstration og implementering af nye innovationer.

Erfaringerne viser imidlertid at der fortsat er en række barriere af såvel organisatorisk, økonomisk, vi-dens– og adfærdsmæssig art, der hindrer realisering af helhedsorienterede løsninger for fremtidens byg-ninger. For at skabe en fremtidig bygningsmasse, der opfylder borgernes samlede behov, sikrer sundhed og begrænser miljøbelastningen er der behov for grundlagsskabende tværfaglig forskning og innovationfor at udvikle sunde, attraktive og energineutrale bygninger. Bygninger, der opfylder krav til energi,sundhed og komfort samtidig med brugernes krav til æstetik, funktion og pris. Dette er grunden til at vi ikke realiserer de store potentielle energibesparelser, samt en øget sundhed og livskvalitet for bygnin-gernes bruger. Følgeomkostningerne for samfundet og den enkelte borger er at de sparede omkostningerikke frigives til vækst i samfundet og den enkelte borger.

9 Birch & Krogboe: F&U 2005-2015, sep. 2004 10 Energistyrelsen, UDKAST, Faglig baggrundsrapport, Handlingsplan for en fornyet indsats, Energibesparelser ogmarked, december 2004

144

En drastisk reduktion af energiforbruget i bygninger forudsætter forskning i nye teknologier, udnyttelseaf vedvarende ressourcer, nye bygningskonstruktioner, materialer, produkter og systemer. Et væsentligtgrundlag for denne udvikling og sikring af de nye teknologier er forskning og innovation inden for detfelt, der beskriver de psykiske behov hos brugerne i sammenhæng med de fysiske forhold bestående afenergi, indeklima, æstetik, funktion, dagslys – optimeret efter brugernes behov og den ønskede pris.

Innovation af sunde, attraktive og energineutrale bygninger, der opfylder brugernes samlede behov kræ-ver således en helhedsorienteret og tværfaglig grundlagsskabende forskning og innovation i energi, in-deklima, æstetik, samt brugerkrav- og adfærd.

Den danske teknologiplatform for byggerietEn bred kreds af offentlige og private aktører på byggeområdet har etableret sig i en danske teknologi-platform for byggeriet. Deltagerne er primært bygherrer, rådgivere, producenter og entreprenører sam-men med institutter fra universiteter, sektorforskning og teknologisk service. er gået sammen med deterklærede formål at byggeforskningen kommer til at fylde en større del i EU’s syvende rammeprogramend det har været tilfældet i det sjette rammeprogram, som begyndte i 2002 og slutter i 2006. Partnerska-bet mellem de danske virksomheder kaldes officielt ECTP-Denmark, idet det er etableret i forlængelse afet tilsvarende initiativ på fælleseuropæisk plan, hvor ECTP står for European Construction Technology Platform.

Virksomhederne ønsker nem adgang til hjemtagen af viden fra Europa. Dette bør for både branche og den enkelte virksomhed føre til bedre produktivitet, bedre kvalitet i byggeprodukter og udførelsesprocessensamt forbedret arkitektur og bæredygtighed. Et andet konkret mål er at give den danske sektor en bedreposition på det europæiske marked. Den danske platform vil sikre, at danske interesser varetages i EUKommissionen, og at de danske byggevirksomheder får del i EU-midler fra EU´s 7. rammeprogram – i en koordineret satsning med danske bevillingsgivere og virksomhedernes egen FoU indsats.Teknologiplatformen har organiseret sig i en række faglige grupper, hvoraf den ene fokuserer på bygnin-gers energiforbrug, ventilation og indeklima.

Gruppen har formuleret en vision om sunde, attraktive og energineutrale bygninger.

Visionen formuleres sådan, at der i 2020 findes:0-energi eller energiproducerende nybyggeri med sundhed og komfortEnergineutrale koncepter for eksisterende bygninger er dokumenterede og i anvendelseIntelligente byggekomponenter og bygningsstyringssystemer er standard i nybyggeri.Byggesektoren vil i højere grad fungere som et højteknologisk erhverv med videnbaserede produkterog udførelsesmetoder og samarbejde omkring best practice.

I det europæiske samarbejde har gruppen blandt andet opfordret til prioritering af FoU-indsats, som 1) skal sikre den nødvendige teknologiske udvikling for opnåelse af de fremtidige mål for reduktion afenergiforbruget og 2) skal reducere eller fjerne nogle af de barrierer som kan forhindre denne udvikling.

Gruppen har derfor blandt andet prioriteretBedre forståelse af det byggede miljøs betydning for sundhed, komfort og fornemmelsen af sikker-hed. Denne forståelse har to sider: Forståelse af alle brugeres behov, og forståelse af den informati-onskæde, der er nødvendig for at forbedre overførslen af viden.Nye koncepter, teknologier og design værktøjer for udvikling af nye byggekomponenter og bygnin-ger, der er til at betale og samtidigt har et så lavt energiforbrug, at det kan dækkes uden forbrug affossilt brændsel.

145

Udvikling af harmoniserede metoder til vurderinger fra det menneskelige synspunkt (helhedsvurde-ringer) med fokus på: objektive sammenhænge mellem påvirkninger, oplevet kvalitet og adfærd;tekniske systemer som kan tage hensyn til menneskets opfattelser.Værktøj til analyse af brugernes værdier og behov, og til sammenligning og vurdering af behov, hvisopfyldelse påvirker hinanden og kan være indbyrdes modstridende.Metoder til sikring og dokumentation af funktionalitet, komfort og andre af brugernes krav.

DR Byen - et eksempelI opførelsen af DR Byen har man forsøgt at imødekomme udfordringerne for et Miljørigtigt Byggeri.DR Byen er DRs nye hovedsæde i Ørestad – 132.500 m2 byggeri, som skal danne rammerne om den frem-tidige digitaliserede multimedieproduktion. De nuværende fysiske rammer, Radiohuset på RosenørnsAllé fra 30’erne og TV-Byen i Søborg fra 60’erne og den halve snes andre DR-adresser i Hovedstadsområ-det, begrænser mulighederne for at anvende ny teknologi og nye samarbejdsformer. DR Byen skal ople-ves som åben, lys og indbydende, medarbejderne skal sidde i et inspirerende indeklima, og kreativitetenskal kunne ses og fornemmes såvel indefra som udefra.

Miljøpolitik for DR Byen DR har fra starten formuleret en overordnet miljøpolitik for byggeriet for at sikre, at der spares på res-sourcerne, vælges miljøvenlige og sunde byggematerialer og sikres et godt indeklima.Kravene gælder både for det færdige byggeri og for byggefasen, hvor sikkerhed og sundhed på bygge-pladsen er i fokus. I Generelt Byggeprogram er DR Byens miljøpolitik formuleret således:

”DR har opstillet en række miljøkrav til projektet – DR BYEN skal være:et byggeri, der er på forkant men ikke eksperimenterende i relation til miljø-rigtigt byggeri og indar-bejdelse af økologiske elementer i byggerietet gennemført miljørigtigt byggeri med virkningsfulde økologiske elementer integreret i bebyggelseninden for de økonomiske rammer et projekt hvor alle faser udføres under miljøledelse efter principperne i ISO 14001 som udmøntet i "Håndbog i Miljørigtig Projektering", publikation nr. 121, BPS et byggeri hvor hensyn til ressourcer, sundhed og miljø - i hele byggeriets livscyklus - indgår på ligefod med andre væsentlige krav, ønsker og hensynet byggeri, hvor der lægges vægt på forebyggende indsats i alle miljøforhold frem for efterfølgendeafhjælpninget projekt, hvor der udvises åbenhed omkring projektets miljøforhold.

”Miljø” dækker i denne forbindelse samtlige økologi-, miljø- og arbejdsmiljø-aspekter i relation til bygge-riet i hele dets livscyklus.”

Kravet om at følge Miljørigtig Projektering betyder, at de projekterende skal opbygge et miljøledelsessy-stem indenfor de overordnede rammer, som miljøpolitikken udstikker. Dette indebærer udpegning afmiljøansvarlige, som har ansvar for, at miljøprojekteringen kommer helt ud på tegnebordene.Alle miljøkrav skal opfyldes indenfor den almindelige økonomi i projektet på 3.3 mia. kroner (1999-priser). Dertil kommer dog et mindre EU-tilskud til en række særlige energitiltag, idet DR Byen har søgtom og er blevet en ECO-Building, et demonstrationsprojekt for energiløsninger.

Det er vigtigt at grundlaget for miljøpolitikken er i orden. I den indledende programmeringsfase blev derbrugt ressourcer på at analysere, hvilke miljøpåvirkninger, der i særlig grad skal tages hensyn til for atnetop dette byggeri med dets aktuelle placering og anvendelse kan leve op til sin egen miljøpolitik. I uprioriteret rækkefølge er miljøpåvirkningerne:

146

EnergiforbrugLandskab, natur og rekreative områderForurenet jordAffaldMaterialeforbrug – konstruktioner, stoffer og materialerIndeklima og komfortAkustikUdefra kommende støj og vibrationerArbejdsmiljøVandforbrug

Demonstration af energibesparende teknologier

Et tilskud fra EU’s 5. rammeprogram har muliggjort at gøre en ekstra indsats på energiområdet: DR Byenhar et stort kølebehov, dels til køling af den vitale produktionsteknologi og dels til komfortkøling ved arbejdspladserne, i studier og koncertsal. Demonstrationsprojektet gør DR Byen til en såkaldt ECO-Building, kaldet IT-ECO, som arbejder med tre teknologier: Grundvandskøling med lagring af vinterenskulde til at dække bygningens store kølebehov; Energibesparende og indeklimavenlige dobbelte glasfa-

cader; Solceller til at dække pumpeenergi til grundvandskøling

Målene for energibesparelser i IT-ECO er følgende målsætninger:Reduktion af energiforbruget og CO2-udledningen i forbindelse med køling 70 % i forhold til hvad ettraditionelt kompressoranlæg ville bruge Reduktion af spidsbelastningen for køling med 50 %Reduktion af energiforbruget og CO2-udledningen i forbindelse med rumopvarmning med 35 % i for-hold til BR95Reduktion af energiforbruget til belysning med 50 %

Materialevalg undersøgt til bunds i DR Byen.Krav til materialer i byggeriet har været i fokus gennem hele projektet. De indledende projekteringsfaservar koncentreret om udformningen af bygningsdele, så de var ressourcebesparende og mulige at frem-stille af acceptable materialer. Hen gennem projekteringen og udførelsen har fokus drejet mere og mereover i konkrete materialevurderinger, herunder også af hjælpematerialer og med vægt på vurdering afarbejdsmiljøet i udførelsesfasen.

Regnvandsopsamling til toiletskyl i DR Byen.Ved at samle regnvand på ca. 2/3 af DR Byens tagareal i en tank kan mere end 90 % af medarbejdernestoiletskyl ske med regnvand. Myndighedskrav betyder, at regnvand ikke må anvendes i offentligt til-gængelige toiletter, så ved fx koncertsalen anvendes almindeligt drikkevand. Det resterende tagvand vil– ligesom fra andre bebyggelser i Ørestad – tilføres kanalsystemet og belaster på den måde ikke det of-fentlige kloaknet.

Åbenhed om resultater og metoder - Partnering i DR Byen.DR har valgt at åbne dørene til DR Byen også under tilblivelsen, og åbenheden gælder også miljøforhold.Størrelsen af byggeriet har givet mulighed for at forfølge både metoder og resultater, og erfaringerneherfra skal komme branchen til gode. IT-ECO projektet har afsat midler til formidling af resultater til både fagfolk og lægfolk, og selvom DR Byen har en anden skala end de fleste byggerier, virker fx solceller, regnvandsopsamling, naturlig ventilation og et godt indeklima inspirerende på de fleste. Blandt de man-ge besøgende i DR Byens udstilling og byggeplads er der også interesse i at høre om DR Byens miljøfor-hold.

147

Miljøprojekteringen har krævet tværfagligt samarbejde blandt rådgivere, entreprenører og leverandører.De opnåede totaløkonomiske, driftsmæssige og komfortmæssige fordele viser, at systematisk fokus på miljø og energi i projekteringsprocessen kan blive en del af byggebranchens fælles ”best practice” frem-over, når bygherren stiller krav om det. DR Byens størrelse og position betyder, at de valgte arbejdsmeto-der og løsninger forventes at opnå et bredt kendskab blandt byggeriets parter og stort potentiale ifremtidens kontorbyggeri.

Forventede gevinster En samlet massiv indsats inden for udvikling af sunde, attraktive og energineutrale bygninger vil resul-tere i store energibesparelser, en øget sundhed og livskvalitet for bygningernes bruger. De sparede om-kostninger for både samfundet og den enkelte borger vil blive frigivet til en generel vækst.

Samtidig kan Danmark bevare sin position blandt de førende lande inden for energieffektivt og sundtbyggeri, og dermed øge byggesektorens internationale konkurrenceevne med øget eksport af produkter,teknologi og viden.

Forskning og innovation på disse områder vil ikke blot føre til en reduktion i energiforbruget til oprethol-delse af indemiljøet. Energiforbruget vil også blive mere fleksibelt og udnytte og integrere vedvarendeenergikilder i umiddelbar nærhed af de bygninger, hvor forbruget er.

Et bedre indemiljø vil reducere sygelighed i befolkningen og kan på langt sigt måske modvirke den stig-ning i forekomsten af astma og allergi, der er set de senere år., Men udover en rent helbredsmæssig for-bedring vil udviklingen primært sikre en fortsat forbedring af komforten for brugerne - og dermed også en forbedret effektivitet i arbejdets udførelse.

Afsluttende bemærkningerEnergibesparelser præger i høj grad udviklingen af miljøteknologi i byggeriet.

Det er afgørende at denne udvikling fortsætter med attraktive energispareløsninger af både koncepter ogprodukter og at disse løsninger imødekommer brugernes krav til æstetik, funktion og pris.

Der er et stort potentiale ved energispareløsninger og det kræver en forsat - og fornyet indsats fra politiskside indenfor forskning af hele området, med særlig fokus på koblingen af de tekniske løsninger medbrugerbehovene.Vi efterlyser desuden en mere aktiv indsats og dialog med forsyningsselskaberne i udviklingen af ener-gispareløsningerne.

148

Muligheder og barrierer for at indføre miljøteknologi i bygninger

Af Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB

Miljøteknologi i bygninger – hvad er det egentlig ?Byggeri er teknologi – og miljøteknologi er teknologi som minimerer byggeriets miljøbelastning ! Miljøteknologi kan optræde som enkeltkomponenter, som systemleverancer og som totalløsningerDet er væsentligt at fokusere på både high-tech og low-tech tilgang til miljøteknologien. Optimale løsninger i byggeriet opnås bedst ved en begavet syntese af ”lavtekniske” og ”højtekniske”løsninger.

Her oplistes en række eksempler på miljøteknologi som byggeriet og miljøet kan drage fordel af:

Eksempel:En ubrændt teglsten som kan anvendes som hygrodiode og varmeakkumulator er avanceret lavteknolo-gi. Fremstillingen kræver meget lille procesenergi – produktet kan recirkuleres efter endt brug og genere-rer således ikke affald.

Eksempel:En vinduesløsning som har en ekstrem lav U-værdi 0,5 - 0,8 , hvilket betyder en markant reduktion afvarmetabet gennem vinduet, samtidig med at lystransmittansen er optimal og passiv solvarme kankomme ind gennem vinduet, eller alternativt ikke kan komme ind, hvis det er behovet. – Kvaliteter somopnås ved en kombination af avancerede glastyper, ”varme” samlingsdetaljer mellem glasfladerne og karmkonstruktion og indbygningsteknik uden kuldebroer.

Eksempel:”Den ægte facade” – et element facadesystem som har indbygget svar på alle de udfordringer en klima-skærm møder: beskytte mod vejrpåvirkninger – akkumulere varme til brug på tidspunkter hvor der erbehov for varmetilskud i byggeriet – isolering – fugtbalancerende – strømgenerering o.s.v.

Eksempel:Multifunktionelle byggevarer/byggekomponenter som f.eks. vinduesglas med indlejrede strømproduce-rende solceller – enten ”usynlige” uden skyggeeffekt eller som skyggegivende mønstre i glasfladen.

Eksempel:Byggematerialer produceret af plantematerialer fra landbrugsproduktion, og med anvendelse af limtyperfremstillet af planteenzymer – bilindustrien har arbejdet med dette i mange år – produkter til byggein-dustrien er under udvikling, men har ikke stor markedsindtrængen. Plantebaserede materialer til bygge-sektoren kan ses som et miljøteknologisk potentiale i en omstrukturering af dansk landbrug.

Eksempel:PCM materialer – phase change material som kan akkumulere og afgive varme ved faseskifte fra flyden-de til fast form og omvendt

Eksempel:Kompaktagregater som decentrale energiproducenter i byggeriet baseret på sol, vind, vand, – f.eks. lagreti brint eller biomasse. Med stigende energieffektivitet i bygningen – mindre behov for tilført energi bliver

149

rørtabet (energispild i ledningsnettet) relativt en stadig mere dominerende belastning. 50- 75% tabt ener-gi under transport af energi fra producent til forbruger kræver andre og mere effektive løsninger i et energibevidst samfund.

Eksempel:Højeffektive ventilationsanlæg som mikro kompaktanlæg med varmegenvinding og indbyggede rens-nings- og sikkerhedssystemer som sikrer optimalt indeklima med meget lille miljøbelastning.

Eksempel:”Open Standard Platform” IT systemer til energioptimering og styring af husets funktioner opbygget imodulære systemer som er åbne for forandring og videreudvikling.

Eksempel:Udvikling af substitutter til byggematerialer med indhold af farlige stoffer – et markant eksempel ervinyler med indhold af pthalater som ønskes substitueret af et andet let materiale som kan svejses tilvandtætte ”kar-løsninger”.

Hvad er formålet med at indføre mere miljøteknologi i byggeriet ?Der er 2 formål som skal stå helt klart:1.Det primære formål er markant minimering af byggeriets miljøbelastning.Miljøbelastningen fra byggeriet skal nedbringes, og her er miljøbelastningen fra energiforbruget langtden tungeste – det byggede miljø bruger ca. 40% af Danmarks samlede energiforbrug (produktionen 30%og transport 30%) – Energiforbruget i byggeriet – energi til anlæg og drift af bygninger andrager ca. 40 mia kr. pr. år.

SBI har vurderet at energiforbruget i bygningsmassen kan reduceres med 50%Byggepanelet vurderede i 2001 at man burde have en målsætning om en reduktion med en faktor 10 –altså en reduktion på 90%, og erklærede dette muligt.

Med pres på samfundets udgifter forekommer det ejendommeligt at vi accepterer at anvende 40 mia. kr. til drift af bygninger, hvis vi kunne nøjes med 20 mia. eller mindre.Energiforbruget i bygninger reduceres løbende, en forbedring som for boligsektoren modsvares af et sta-dig stigende antal m2 bolig pr. indbygger. Danmark er blandt verdens mest arealforbrugende med godt60m2 boligareal pr. indbygger.

EU’s direktiv om Bygningers energimæssige ydeevne fra 2002 er nyskabende ved at sætte fokus på byg-ningens samlede driftsenergiforbrug til opvarmning, ventilation, køling, og varmt brugsvand. Bygnings-direktivets implementering i DK pr 01.01.06 (udskudt til 01.04.06) medfører en betydende reduktion afenergiforbruget i nybyggeriet – standardrammen kræver ca. 25% reduktion i energiforbruget til opvarm-ning i forhold til BR95.

Standardrammen for det samlede energiforbrug er for en bolig på 150 m2 85kWh/m2/årLavenergiklasse 2 rammen for en bolig på 150m2 reduceres med 25% til 61kWh/m2/årLavenergiklasse 1 rammen for en bolig på 150m2 reduceres med 50% til 42kWh/m2/år

Det bør bemærkes at fortroppen af danske bygherrer allerede i 1999 og 2002 har opført byggeri som sva-rer til de nye krav til lavenergiklasse 2

150

Økohus 99, Skejby

ark. Tegnestuen Vandkunstening. Dominia

Bogruppe 4, Hjortshøj.

ark. Arkitemaing. Carl Bro

Begge eksempler er almennyttigt boligbyggeri – for Boligforeningen Ringgården

2.Et andet væsentligt formål med indførelse af miljøteknologi er desuden at forbedre det byggedes kvalitettil gavn for brugerne af bygningerne – sundere og bedre bygninger – og for at sikre byggeteknisk bedre ogmere holdbare og vedligeholdelsesvenlige bygninger.Herudover er der et par andre betydende formål med en miljøoptimering af byggeriet:

3.Der er et meget stort eksportpotentiale (og dermed beskæftigelse) for dansk byggeri og byggemateriale-industri til de nye store markeder i bl.a. Asien, såfremt vi kan levere byggeri og byggekomponenter med markant minimeret miljøbelastning.

4.Det vil endeligt være fordelagtigt at udvikle samfundet til at være mindre sårbart overfor leverancesvigtaf energi fra udlandet.

Hvordan fremmes miljøteknologisk innovation og kompetenceudvikling i sektoren ?• Efterspørgsel og øgede krav fremmer produktudvikling og innovation.

Det er derefter opgaven at skabe det miljø, hvor innovation og produktudvikling har de bedste betingel-ser.• Integration af viden om miljøteknologi i byggeerhvervets uddannelser er et basalt krav– Der er et uud-nyttet potentiale for miljøteknisk opgradering af uddannelserne på de tekniske skoler, ingeniøruddan-nelserne og på arkitektuddannelserne, som i et vist omfang skyldes manglende efteruddannelse aflærerkollegierne –og i et vist omfang skyldes byggesektorens konservatisme.• Der er behov for definition af en ”Experimental code” – en mulighed for at få tilladelse til udviklings-byggeri som rækker ud over dagens byggelovgivning.• Der er behov for smidig og supportiv sagsbehandling af udviklingsbyggeri og produktudvikling

Miljømæssig kvalitet og arkitektonisk kvalitet ! ”Det er Akademisk Arkitektforenings opfattelse at der er et meget stort sammenfald mellem de elemen-ter, der skaber stærk, smuk og velfungerende arkitektur, og de elementer som skaber miljørigtig arkitek-tur” (citat Akademisk Arkitektforenings miljøpolitik).

151

Arkitektkonkurrencer har i de senere år demonstreret at miljøkvalitetskrav til byggeriet ikke medfører enbestemt formgivning, en bestemt stil – at miljøkrav tværtimod kan generere ny arkitektur af høj kvalitet.Arkitektur med mening – arkitektur med en bagvedliggende etik er form med indhold.

Urban Energy, Konkurrence om Fremtidens Kontorhus I Oslo 2005.

ark. Transform og Bæk, Simonsen og Aaris, ing. Lemming & Eriksson

Hvilke politiske initiativer er påkrævet ?1.Præcist defineret efterspørgsel efter byggeri med markant mindre miljøbelastning vil generere en udvik-ling på markedets præmisser. Så længe bygherrerne ikke præciserer hvilke miljømæssige standarder der skal leveres bliver miljøkvaliteten ikke en fair konkurrenceparameter. – Det er nødvendigt at Staten, regionerne og kommunerne – de offentlige bygherrer, definerer ambitiøsemiljømæssige ydeevner for det nybyggeri der igangsættes og ved alle renoveringer. Med det offentligebyggeri som foregangsbyggeri skabes der basis for at det brede byggeri følger trop.

Strategien har været an-vendt i Holland

Alterra forskningscenter iWageningen

ark. Benisch, Benisch und

Benisch

Bogruppe A i Lystrup Bo-ligforeningen Ringgården

ark. Schmidt, Hammer og

Lassen

ing. Birch & Krogboe ogArup.

152

Eksempel : Boligforeningen Ringgården stillede i 2003 krav om passivhusstandard (max 15 kWh/m2/år til rumop-varmning) ved en arkitektkonkurrence om nyt alment boligbyggeri (Bygningsreglementets ramme varpå konkurrencetidspunktet 64kWh/m2/år til rumvarme) – en reduktion på godt 75%. De konkurrerende team bestående af arkitekter og ingeniører leverede varen ! (varmetabsberegningerne blev kontrolleret afSBi)

2.Udvikling af et præcist miljøevalueringssystem til byggeriet og krav om evaluering af både nybyggeri ogrenoveringer – og sikring af mulighed for tilbageførelse af erfaringer til byggeriets parter og byggerietsuddannelser.

3.Støtte (finansielt og strategisk) til produktudviklere/opfindere/forskere og bygherrer som har miljøopti-merede produkter og tekniker under udvikling.

4.Politisk mod til at presse byggesektoren til at kunne levere miljø- og kvalitetsoptimeret byggeri, ved atstramme miljøkravene i byggelovgivningen - dels for at bedre kvaliteten af det byggede miljø i DK, delsfor at forbedre dansk byggeri’s globale konkurrenceevne.

5.Krav til byggeriets uddannelser om prioritering af miljøfaglige kompetencer.

153

Fra forsøg til praksis – om lavenergihuse i Stenløse Kommune

Af Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune

Baggrund for Stenløse Kommunes initiativ.Stenløse Kommune har i flere omgange gjort erfaringer med at implementere miljøteknologi både i for-bindelse med renovering og ved opførelse af nybyggeri. Senest og mest markant er det sket i forbindelsemed udbygningen af Stenløse Syd. De teknologier der er anvendt er i princippet velkendte og lettilgænge-lige – eksempelvis en kraftig forøgelse af isoleringsstandarden - og er i mange år blevet gennemprøvet iforskellige forsøgsbyggerier. Stenløse Kommunes indsats har derfor sat fokus på den problemstilling; at

tidssvarende, rentable løsninger og standarder af ren teknisk karakter er én ting. En anden ting er, om der

skabes lovgivningsmæssige, administrative eller markedsmæssige forudsætninger for at teknologierne

faktisk bliver anvendt.

Byggeri og bygninger er et oplagt fokusområde i forhold til at nedbringe energiforbruget og nedsætte CO2

emissionerne. Mere end 40 % af det samlede energiforbrug stammer fra opførelse og drift af boliger ogbygninger. Der er med andre ord et kæmpe potentiale for - med kendt miljø-teknologi - at nedbringe for-bruget. Det kan ske uden at de konsekvenser for vores forbrugsmuligheder eller ønsker om komfort, som en tilsvarende reduktion ville medføre på mange andre områder.

I Stenløse Kommune har baggrunden for at arbejde med dette område været Agenda 21 strategi- redegø-relsen. Stenløse Byråd (som i parentes bemærket har et borgerligt flertal) har siden 1996 i samarbejdemed administrationen, afsøgt mulighederne for som kommunal myndighed, at bidrage til en mere bære-dygtig udvikling. Ved siden af en række borgerrettede aktiviteter har vi stillet os selv spørgsmålet; ” hvor

er det vi som kommune virkelig kan gøre en forskel?” – og gerne i naturlig sammenhæng med de opgavervi i forvejen skal løse. Det sidste er selvfølgelig vigtigt for en organisation, som har bundne primære op-gaver og som ikke umiddelbart har yderligere ressourcer til rådighed.

Svaret på det spørgsmål blev, at netop vores rolle i forhold til byggeri og byudvikling er et område, hvor vihar muligheder for at sikre markante energibesparelser og bidrage til nedsat miljøbelastning.

Hjælp til markedetI forbindelse med en kommende udbygning af Stenløse Syd - hvor der over de næste år opføres mere end700 boliger - besluttede Stenløse Byråd at føre aktiv jordpolitik. Vi har opkøbt jorden og videresælger nu et antal parcelhus grunde samt storparceller med ganske særlige bindinger i form af tinglyste servitutterpå grundene. Der er lagt begrænsninger på energiforbruget, stillet krav om genanvendelse af regnvand og opsat et forbud mod brug af specielt miljøbelastende stoffer som PVC og trykimprægneret træ.

Kravet om at boligerne skal overholde en forbedret energistandard blev vedtaget af et enstemmigt Byrådpå baggrund af en detaljeret rapport. Den viste en - for mange overraskende - kendsgerning: Hvis merud-

giften til opførelse af et lavenergihus belånes på samme vilkår som resten af huset, dvs. gennem 30- årige

realkreditlån, så vil der hver måned være et kontant overskud, når øget afdrag og renteudgift holdes op

mod den månedlige besparelse på varmeregningen. De stigende energipriser og det forsatte rentefaldsiden disse beregninger har blot yderligere gjort investeringen rentabel. Den konkrete beregning så såle-des ud:

154

150 m2 parcelhus med max.varmeforbrug på 34 kWh/m2

Mer-investering ved opførelse af bolig, pr. m2 333 kr.

Simpel tilbagebetalingstid på lån til mer-investering 14,8 år

Månedlig ydelse på lån til mer-investering(beregnet på 5% rente, 30 års realkredit ) 266 kr.

Værdi af månedlig energibesparelse 281 kr.

Netto besparelse pr. måned 15 kr.

Netto besparelse pr. år 180 kr.

Dette forhold er desværre ikke velkendt blandt boligkøbere. Markedet må siges at være trægt i forhold tilat få energi- og miljøforhold gjort til en parameter ved køb og salg af huse. Bygge-branchen har med detstandardiserede boligbyggeri interesser af både teknisk og økonomisk karakter i, at fortsætte med develkendte standarder. Lavenergihuse kræver omstilling af produktionen og betyder en merudgift vedopførslen, der kun kan kapitaliseres i form af en højere salgspris. Da lavenergibyggeri kun efterspørges afet fåtal, er det derfor fortsat design, badeværelser og køkkener, der er konkurrence parametre. Køberen afboligen – som vil kunne få glæde af den reducerede udgift til energi – har som hovedregel ikke viden til atimødegå producentens argumenter - hvis man overhovedet får den tanke at spørge om huset kunne iso-leres bedre.

Det betyder, at der i praksis er et ”missing link” på markedet mellem interesser hos køber og sælger. Mankan sige at Stenløse Kommune har sat ”stikket i” og formidlet et fokus på husets energi-situation medservitutterne om et maksimalt energiforbrug. Vi har samtidigt i praksis påtaget os en rolle som formidleraf viden og fakta om mulighederne og konkrete løsninger ved byggeri af lavenergihuse med en nedsatmiljøbelastning. En rolle, som man måske kan overveje at lade andre løfte, så det at være forgangskom-mune på dette område ikke bliver urimeligt ressourcekrævende.

Stenløse SydDet unikke ved udbygningen i Stenløse Syd er altså, at der ikke er tale om et særligt forsøgs- eller demon-strationsprojekt, hvor udvalgte bygherrer og specielt interesserede entreprenører og projekterende erforudsætningen. De udbudte parcelhuse grunde er købt af private bygherrer som ikke har haft lavenergi-byggeri - men andre parametre som beliggenhed, design m.m. - som udgangspunkt for deres valg af bolig.De har som hovedregel efterfølgende bedt traditionelle typehusfirmaer og entreprenører om at opførederes hus. Tilsvarende er storparcellerne solgt til byggefirmaer og boligselskaber, som ikke har haft desærlige krav som et specielt fokus ved købet, men som omvendt blot har taget dette som en givet vilkår ved de grunde de har ønsket at erhverve.

Udbygningen sker i fem etaper, hvoraf de første to etaper er igangsat. Det er derfor nu muligt at opsum-mere erfaringerne fra det, man må kalde en ambitiøs satsning, som vi fra start selvfølgelig ikke kunne kende resultatet af. Erfaringerne fra dette samarbejde med købere og sælgere på boligmarkedet er føl-gende:

En lang række projekterende, ingeniører, arkitekter m.fl. giver udtryk for, at dette er en rigtig god ide.Mange i byggebranchen fortæller, at de udmærket kender mulighederne – bl.a. fra et stort antal for-søgs- og demonstrationsprojekter - men at der skal krav eller pres til, før branchen indstiller sig på atbruge de nye standarder.

155

Kravene har ikke påvirket interessen hos bygherrerne for at erhverve sig de udbudte grunde. Vi harsolgt alt i de udbudte etaper og det er sket til priser, der ligger et pænt stykke over den udbudte mind-stepris svarende til den gennemsnitlige markedspris i området.

Det er muligt at omstille markedet til at bygge lavenergiboliger, inkl. andre miljøkrav, uden at det påvirker de ønsker boligejere har til tidssvarende komfort, design og udformning af boligen.

Selvom byggebranchen kender mulighederne, så er den fortsat bundet stærkt til de løsninger, den iforvejen har standardiseret og i praksis springer man gerne over hvor gærdet er lavest. Det har væretlidt af en kamp, at få især mindre firmaer og projekterende til at forstå og levere de ekstra beregnin-ger og tegninger, som vi har krævet for i byggesagsbehandlingen at kunne dokumentere at kravene er overholdt. Vi har brugt mange ressourcer på at sikre, at de stillede krav er overholdt gennem opføl-gende tilsyn, termografering og beregninger. 11)

Det kræver øgede ressourcer at vælge at gå forrest med et sådant initiativ i skala 1:1. Vi har udsendtbyggevejledninger og informationsmateriale for at klæde bygherrer og projekterende bedst muligtpå. Og vi har brugt mange ressourcer i byggesagsbehandlingen og på opfølgende tilsyn. En del af det-te ressourceforbrug har været muliggjort af et samarbejde med SBI, DONG og Cenergia, som følgerbyggeriet i regi af et projekt under Energistyrelsens Energi Forsknings Program (EFP).

De reduktioner i energiforbruget og miljøbelastningen som kan opnås ved, at en kommune lokaltstiller skærpede krav til bygningers standard er markante. Den årlige reduktion i energiforbruget påde ca. 700 boliger i Stenløse Syd er på ca. ¼ af det samlede forbrug af energi til varme og varmt vandog svarer til 2 millioner kWh årligt. Et væsentligt bidrag fra et afgrænset område med kun ca. 700 nyeboliger. Tilsvarende sikrer krav om genan-vendelse af regnvand - som også er gennemført udfra pri-vatøkonomisk rentabilitet af investeringen – at der årligt spares 22.000 m3 rent drikkevand. Det sker iet område, hvor Københavns Energi henter store grundvandsmængder. Desuden er 58 tons PVC og ca. 200 tons trykimprægneret træ er samtidig udfaset og erstattet af andre produkter som allerede eksi-sterer på markedet.

Det er muligt at skabe politisk forståelse for, at investeringer som er privat-, selskabs- og national-økonomisk attraktive bør gennemføres når der i øvrigt er en stærk samfundsmæssig interesse i de konkrete tiltag.

11 At afstanden mellem det der kræves og det der leveres i denne sammenhæng ikke er enestående for et område,

hvor kravene er skærpede kom til udtryk d. 6/2 på konferencen ”Byggeri der viser vejen ” – også her i Landstingssalen.

Ud fra indlæg kunne det tyde på, at det faktiske energiforbrug ligger langt over det, der er fastsat med gældende krav.

Dvs. at der alene med skærpet tilsyn og opfølgning – også på den håndværksmæssige udførsel - vil være mulighed for

at realisere store besparelser på energiforbruget.

156

157

Illustration fra Stenløse Kommunes ”Strategisk miljøvurdering af Stenløse Syd”

Hvad kan man gøre landspolitisk?Hvis man ser behovet for landspolitiske initiativer ud fra de praktiske erfaringer fra en kommune, derhar valgt at bidrage til energibesparelser og bæredygtig udvikling, så har vi følgende forslag:

Undgå at de skærpelser omkring energiforbruget man netop har gennemført bliver en sovepude.Kravene med tillægget til det nye bygningsreglement (gældende fra 01-04-2006) som blev vedtagetpå grundlag af EU bygningsdirektiv er ikke ambitiøse. Energiforbruget i de første etaper af StenløseSyd ligger 35% under disse krav. I de næste etaper af Stenløse Syd har Byrådet besluttet, at kravet tilbygningerne skal svare til lavenergiklasse 1, som ligger 50% under de kommende minimumskrav. Ud

fra erfaringer i Stenløse må man sige, at markedet allerede nu kan agere i forhold til krav som er

skrappere end de minimumskrav som lovgivningen definerer.

Da næste stramning af lovgivningen først kan forventes i 2010 bør man undersøge, om muligheder-ne for kommuner, der ligesom Stenløse ønsker at bidrage til udviklingen med projekter der ligger ud-over de lovgivningsmæssige krav, kan forbedres. For at virkeliggøre projektet måtte Stenløse Byrådvedtage at føre aktiv jordpolitik med opkøb og efterfølgende tinglysning af servitutter på grundene.Dette kan være en lang og omstændig omvej og der vil være mange tilfælde, hvor en sådan jordpoli-

tik ikke kan realiseres af praktiske, juridiske eller politiske årsager. Det oplagte alternativ vil være atskabe nye muligheder gennem lovgivningen omkring lokalplaner. Planlovens rammer for lokalplan-lægning bygger på en accept af, at lokale politiske ønsker godt må få vidtrækkende konsekvenser for bygherrer. Der kan skabes lokale bindinger gennem lokalplanerne, som kan give store forskelle i reg-ler fra det ene område og kommune til den anden. Bindingerne regulerer boligkøberens mulig-hederfor frit at vælge det design og de materialer de måtte ønske. Det bygger på en historisk og fagspecifiktradition, der udelukkende ser byggeri i et æstetisk perspektiv. Måske er de udfordringer som voresenergiforbrug stiller os over for så massive, at det er på tide at overveje også at lade bygningernesfunktion i form af energiforbrug og miljøbelastning regulere gennem lokalplanerne? Det vil i givet fald ske på baggrund af lokale politiske ønsker, som vil have en naturlig sammenhæng til lokale for-hold og evt. specifikke lokale miljøproblemer. Ønsker man landspolitisk, at kommunerne skal være lo-

kale aktører som bidrager til nedsat energiforbrug og en bæredygtig udvikling ? – i så fald må man give

dem de nødvendige handlemuligheder.

Erfaringer både fra Stenløse og andre større byggerier af lavenergihuse viser, at der er en grundlæg-gende konflikt mellem ønsket om lavere energiforbrug og forsyningsselskabernes økonomi. Konflik-ten med tilslutningspligt til både gas - og fjernvarme, som ikke altid er rentabelt i bygninger med et stærkt reduceret forbrug, er velkendt. I Stenløse har vi yderligere oplevet at HNG ved et forventet la-vere forbrug ønsker en højere tilslutningsafgift. Denne prispolitik betyder ”at jo færre kWh (i form af

varme eller gas) du bruger desto mere koster de” - og det vil fremover være med til at hæmme den ud-vikling man ønsker. Ønsker man landspolitisk energibesparende bygninger? - så må man sørge for at

man ikke ”straffer” lavenergibyggeri på bekostning af forsyningsselskabernes interesse i at afsætte

større mængder energi.

Der er brug for at skabe klarhed omkring værdien af forskellige miljøtiltag. Med hensyn til forvalt-ning af vores grundvandressourcer så ser der ud til at herske nogen forvirring. Stenløse Kommunehar i lighed med store dele af Sjælland fine grundvandsressourcer og leverer store mængder grund-vand til Københavns Energi. Hvis man læser diverse informationsmaterialer og følger debatten i me-dierne, så er Københavns Energi af den opfattelse at der på sigt kan opstå alvorlige problemer med forsyninger af tilstrækkeligt rent vand. Af samme grund bruges der mange penge på at få borgerne til at spare på vandet gennem ressource-krævende kampagner.

I Stenløse Kommune finder vi det derfor relevant at de 700 boliger pålægges opsamling og genan-vendelse af regnvand. Initiativet fordobler antallet af anlæg i Danmark og udgør det største samlede antal moderne og standardiserede anlæg. Det sker ud fra den kendsgerning at et sådant anlæg i ny-byggeri har en tilbagebetalingstid på 15 år med de nuværende vandpriser. Samtidig reducerer detmed et slag drikkevandsforbruget i boligen med 25-30 %. Teknologien der anvendes er velkendt i re-sten af Europa og eks. i Tyskland findes der hundrede tusinder af denne type anlæg. Det er en miljø-teknologi som er blevet modnet og som nu er fuldt udviklet bl.a. i samarbejde med store anerkendteleverandører som Grundfos, der sørger for komponenter til stabil og sikker drift.

Trods dette så oplever vi en massiv modstand fra vandværker, deres foreninger og ministeriet modoverhovedet at diskutere værdien af regnvandsanlæg udfra tidssvarende fakta og viden. På den ene side har man gennem lovgivningen skabt mulighed for etablering af disse anlæg og på den andenside fastholder man det synspunkt, at regnvand er spildevand og at man kun ønsker én kvalitet vandi boligen. Det virker inkonsekvent og der er stort behov for at mulighederne undersøges i en dialogsom ikke hæmmes af myter eller vandværkernes interesse for at afsætte mest muligt vand. Ønsker

man landspolitisk at kommuner og private skal bidrage til sikre grundvandsressourcen? - I så fald

skylder man at give seriøse og konsistente forklaringer på hvorfor man ikke ønsker de massive bespa-

relser der kan opnås ved at ophøre med at hælde drikkevand direkte i toilettet og ud i kloakken.

158

Der er behov for en fortsat og målrettet teknologisk udvikling på områder, som allerede er identifice-ret. En udvikling svarende til den, som bl.a. har bragt os velisolerede energiruder. Erfaringer fra Sten-løse viser for eksempel, at der mangler danske producenter, som kan udvikle og markedsføresamlede vinduesløsninger (dvs. både rude + karm) som kan leve op til de standarder, som lavenergibyggeri sætter. Ønsker man i dag at købe den bedste vin-duesløsning, må man til Tyskland. De storekrav til isoleringsevnen af den samlede vinduesløsning er en stor udfordring for de æstetiske krav, som vi har til et smukt vindue. Danmark har i den forbindelse særlige design- og håndværksmæssigetraditioner, som gør det oplagt at gå foran for at udvikle en løsning, som i øvrigt vil have store eks-portmuligheder. Udbredelsen af energiruder er blevet en stor succes på baggrund af en statslig indsats -

her tænkes bl.a. på Energistyrelsens kampagner og samarbejdet med branchen - og det samarbejde må

kunne bruges til en opfølgning, som sikrer danske kvalitetsvinduer med den bedst mulige samlede iso-

leringsevne.

159

Miljøudfordringer og miljøteknologiske løsninger på vandområdet

Af Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU

Hvad er miljøudfordringerne inden for vandområdet?

Danmark har i de sidste 35 år været igennem to store miljøudfordringer inden for vandområdet. Denførste startede omkring 1970 med opgradering af vandløb og søer gennem en markant bedre spilde-vandsrensning. Dette medførte udvikling af teknologi til næringsstoffjernelse, som i dag er udbredt i hele Danmark og mange steder i udlandet. Den anden store udfordring startede primo 1980 med renoveringog beskyttelse af grundvandet, hvilket i dag har medført udvikling af forvaltningssystemer og teknologi-er, som i dag er indarbejdet i Danmark. Begge indeholder et væsentligt eksportpotentiale. Der er opbyggetvæsentlig kompetencer og Danmark har muligheden for at bringe sig internationalt i front inden forudvalgte områder såvel på videns som på produktsiden.

Kort formuleret er miljøudfordringerne på vandområdet mindst firefold:

Der er behov for yderligere reduktion af den nuværende miljøbelastning for at opnå de ønskede mil-jøkvaliteter samt sundhedsmål.Der er behov for at vide – så vidt muligt i realtid eller inden for få timer - om de ønskede miljøkvalite-ter er opfyldt, og hvis det ikke er tilfældet så at kunne anvise veje til at nå målene.Der er inden for vandområdet, ligesom på andre miljøområder, behov for at komme meget videre i afkoblingen af på den ene side produktion og på den anden side den tilhørende forurening og res-sourceforbrug (energi og materialer).Der er behov for bedre viden om, hvorledes uønskede stoffer fordeles i miljøet med henblik på atkunne gribe ind de rette steder i stoffernes massestrøm.

Eksempler på områder, hvor miljøbelastningen bør nedsættes er udledningen af næringsstoffer fra land-bruget og udledningen af forurenet regnvand fra befæstede områder til overfladevand, hvorved der tilfø-res metaller og organiske stoffer. Ligeledes bør der ske en reduktion i tilførslen af organiske stoffer ogskadelige bakterier til vandløb, søer og havet fra byspildevand og spildevand fra fiskeopdræt (aquakul-tur-anlæg) på land eller i kystområder. I relation til vandforsyninger er der behov for dels at kunne redu-cere belastningen af næringsstoffer og pesticider ved kildepladserne og dels at kunne reducere ogforebygge forekomsten af uønskede kemiske forureninger og mikroorganismer i ledningsnettene til for-brugerne. Endelig er der behov for at kunne reducere forurenings- og smitterisikoen i svømmehaller, ikke mindst i fremtiden, hvor disse udvikles til store rekreative vandlande.

I mange lande er der opstillet ambitiøse mål for miljøkvalitet, og der er et udbredt ønske om at spare påenergiressourcer. Men i praksis kniber det ofte med at efterleve målene. Det kan man dokumentere, hvad angår miljøkvaliteten i overfladevand, men i andre tilfælde, hvor der mangler tilstrækkelige målinger og statistiske undersøgelser, f.eks. hvad angår drikkevand og kvaliteten i svømmebade, er der en formod-ning om, at kvaliteten ikke altid er i orden. Det skal være muligt i langt højere grad at kunne påvise afvi-gelser fra de ønskede miljø- og energimål og give beslutningsstøtte til, hvordan der skal gribes ind. Ogendnu mere vigtigt er det at handle proaktivt, så skaden måske helt undgås. Her kan ny teknologi udvik-

160

les til at opfange en potentielt skadelig udvikling, og der kan gribes ind i tide. I den forbindelse er der etstort behov for at udvikle redskaber, der giver information om de forurenende stoffers forekomst indenfor kort tid, og ideelt i real tid.

En meget stor fremtidig udfordring inden for vandområdet, ligesom på andre miljøområder, er at gå vide-re i udviklingen af renere teknologi, hvorved der udvikles nye processer, produkter og materialer, derforebygger eller reducerer forbruget af vand og forurening af vandet i omgivelserne og i tekniske anlæg,f.eks. vandforsyninger. Det gælder renere teknologi inden for industri, landbrug, gartneri, akvakulturan-læg, husholdninger, vandværker, m.v. og det gælder udvikling af produkter og materialer, der er i kontakt med vand, og dermed potentielt kan afgive forurenende stoffer til vandet.

Hvad er de perspektivrige miljøteknologiske områder inden for vand?

I det følgende er givet fem eksempler på vandtemaer, der hver især kan bære en stor integreret miljøtek-nologisk indsats.

Overvågning af massestrømme og sikring af miljøkvalitet

Der ligger nogle meget store miljøteknologiske potentialer i at udvikle systemer til overvågning og sik-ring af miljøkvalitet i vandkredsløbet, både i naturen og i tekniske anlæg. Det kan ske ved en kombinati-on af sensor- og EDB-modelleringsteknologi samt systemer til beslutningsstøtte. Ideelt set vil det kunne understøtte en proaktiv strategi, hvor skader ikke opstår, fordi den skadelige udvikling opfanges i en fase,hvor korrektion stadig er mulig. Dette er langt bedre end ”damage control” når tingene er gået galt.

Der skal dels ske udvikling af eksisterende sensorsystemer, og dels skal der udvikles helt nye teknologier,så man kan måle de stoffer/mikroorganismer, som udgør de reelle problemer. Denne information skalherefter benyttes af EDB-modelsystemer til at skabe et billede nu og i fremtiden af de vandrecipienter og tekniske systemer, som skal sikres. Endelig skal beslutningsstøttesystemerne give operatører og myndig-heder en forståelig information, så de rigtige indgreb kan foretages i tide.

Rensningsteknologi

Der eksisterer allerede et stort spektrum af vandrensningsteknologier på markedet, dvs. enkeltprocesser,der kan udføre en afgrænset rensningsopgave. Derfor er udfordringen for dansk erhvervsliv først ogfremmest at designe rensningsanlæg ved en kombination af delprocesser, således at givne miljø- og for-brugerbehov løses under de mest effektive og bæredygtige forhold. Et eksempel på en aktuel udfordringer at udvikle teknologi, der fjerner de "nye" forureninger, eksempelvis hormonstoffer og resistente mi-kroorganismer fra spildevand (membraner, aktivt kul, kemisk iltning), og fjerner stoffer, der stimulererbiologisk vækst i vandforsyningsanlæg, så de hygiejniske krav kan overholdes. Inden for håndtering afslam er der behov for bæredygtig teknologi således, at slam atter kan gøre gavn som næringsstof på jord. Det er i høj grad evnen til at løse bestemte problemstillinger ved en kombination af teknik og systemind-sigt, der vil kunne give konkurrencekraft. Danmark har en særlig indsigt i bioteknologiske løsninger, somhar potentiale til bæredygtige, simple løsninger.

Aquakulturanlæg

Vi nærmer os en situation, hvor op mod halvdelen af den globale produktion af ”sea-food” produceres i opdrætsanlæg på land eller i kystnære anlæg. Denne udvikling vil fortsætte i takt med restriktionerne på fangster til havs. Der er et meget stort potentiale i at udvikle produktionsanlæg/teknologi, der tillader produktion af sunde produkter, og som samtidigt giver ringe forurening af omgivelserne og begrænsetforbrug af energi og kemikalie-ressourcer. Der eksisterer i Danmark stor viden om på den ene side pro-duktion af fisk m.v. og på den anden side udnyttelse/rensning af fiskenes affaldsstoffer. Ved en kombina-

161

tion af fagdisciplinerne er der god basis for etablering af langt mere bæredygtige anlæg end i dag, og dervil kunne eksporteres anlæg og udstyr for meget store beløb.

Rekreative vandlande og svømmebadsteknologi

I traditionelle svømmebade er der brug for udvikling af rensningsteknologi, der med så lille brug af ke-mikalier og energi som muligt sikrer de badende i højere grad end det er tilfældet i dag. Denne problem-stilling er endnu mere påtrængende i de nye rekreative badelande, der vokser op bl.a. i Europa. Rekreativevandlande er en udvikling af de traditionelle svømmebade til nye oplevelsescentre for familier, ikke mindst i kolde klimaer som de nordeuropæiske. Der ligger et meget stort teknologisk potentiale i at ud-vikle systemer, der sikrer de besøgendes sundhed i et komplekst mikrokosmos, hvor der let kan spredesskadelige bakterier ved utilstrækkelig desinfektion/bakteriefjernelse, og der kan frigives skadelige kemi-ske forbindelser ved uhensigtsmæssig brug af materialer til opbygning af badefaciliteterne. Igen er detudfordringen at kombinere fagdiscipliner omkring design af attraktive vandlande under bevarelse afbetryggende hygiejniske forhold.

Renere teknologi

Udvikling af bæredygtige akvakulturanlæg og rekreative badelande er eksempler på renere teknologi. Der er endvidere store udviklingsmuligheder inden for industrien, f.eks. fødevareindustrien, og ikkemindst landbruget, hvor der er potentiale til dels at formindske forureningen af omgivelserne og delsisolere og genudnytte næringsstoffer og vand (f.eks. fra gylle). Udfordringen er at udvikle teknik, der af-kobler produktion fra forurening og energiforbrug.

Har Danmark de nødvendige styrkepositioner inden for viden om vand, teknologi og forvaltning afvand til at udnytte de identificerede potentialer?

Kort summeret er styrkerne og svaghederne følgende:Danmark har 4-5 store vandselskaber, der har kapacitet til at gennemføre markante udviklings- ogforskningsopgaver. Det er disse, der skal satses på. Hovedparten af vandselskaberne er relativt småuden potentiale til større udviklingsinitiativer, men de skal naturligvis inddrages i udviklingsproces-sen.Danmark har firmaer med en stor international styrkeposition omkring produktion af udstyr (pum-per, m.v.), rensningsanlæg og software. Der er en underskov af relativt små firmaer med begrænsetevne til at gennemføre større udviklingsopgaver, medmindre de kombinerer indsatsen. Danmark har en meget stor og internationalt orienteret sektor af rådgivende ingeniørfirmaer inden for vandområ-det med stor videnkapacitet, men sektorens evne til at gennemføre store udviklingsopgaver er megetbegrænset af økonomiske grunde.I videninstitutionerne (universiteter, GTS-institutter og sektorforskningsinstitutter) er der gennemen lang årrække opbygget en væsentlig internationalt orienteret viden om vand og en forskning, derpå mange områder er internationalt førende.Danmark har gennem miljøindsatsen gennem de sidste 30 år udviklet en særlig potentiel styrkeposi-tion til at opbygge integrerede systemer, hvor man kombinerer teknologisk viden med viden om vandforvaltning. Langt fra alle miljøproblemer skal løses ad teknologisk vej.

Hvilke politiske initiativer er nødvendige?

Politikerne er nødt til på en række perspektivrige områder at skabe en ”overkritisk masse”, så udviklin-gen inden for disse væsentlige områder kan ”eksplodere” og give så meget drivkraft, så der udvikles nyeeller mere slagkraftige forretningsområder inden for dansk erhvervsliv knyttet til vandområdet.

162

Der er nogle gode eksempler på, at der kan udvikles væsentlige nye forretningsområder, hvis der satsesmålrettet og stort. Det ene eksempel er udvikling af rensningsteknologi i 70’erne og 80’erne til at fjernenæringssalte fra spildevand som nævnt i indledningen. Denne teknologi, som Danmark i høj grad harbidraget internationalt til, er nu under implementering overalt i verden og med deltagelse af danskefirmaer. Der kan også peges på, at den danske satsning inden for jordog grundvandsområdet i 80’erne og90’erne har givet basis for nye forretningsområder i mange danske firmaer. Der mangler i høj grad viljetil og visioner om at gennemføre nye satsninger som ovenstående skitserede.

Politikerne kan gennem love og bekendtgørelser pålægge krav, der fremtvinger ny teknologi gennemmarkedsmekanismen. Det er en vej, der kan følges, men hvis danske virksomheder skal hævde sig i kon-kurrencen er der behov for at staten aktivt medvirker til at gennemføre teknologiske satsninger inden for de perspektivrige områder. Hvis det herved viser sig, at teknologierne medfører reelle miljømæssigefremskridt, kan politikerne herefter med sindsro følge op med de nødvendige reguleringer, fordi de ved,at det virker i praksis.

En stor offentlig satsning er nødvendig p.g.a. den danske vandsektors særlige struktur, hvor de store ud-viklingsorienterede vandselskaber ikke lovgivningsmæssigt har mulighed for at iværksætte store sats-ninger. Denne situation bør ændres politisk og der bør anspores til dannelse af større vandselskaber, derer udviklingsorienterede. Man bør også politisk have øje for, at afgiftsstrukturen i Danmark for bådevand og slam kan give anledning til ikke bæredygtig adfærd.

Initiativet fra Det strategiske Forskningsråd om finansiering af "Innovationsaccelererende forsknings-platforme (IAFP)" er er god begyndelse, men langt fra nok til at skabe "nye vindmølleindustrier". Der erbrug for et markant innovationsdrevet samarbejde mellem vandselskaber/erhvervsliv, universiteter ogGTS, hvor succeskriteriet ikke er antal internationale publikationer, som naturligvis er velkomne, men enmiljø- og forbrugerbehovsstyret udviklings- og forskningsindsats fremelsket af personer, der har en dyb faglig indsigt i både praktiske og teoretiske problemstillinger, men samtidigt har sans for, at Danmarkschance i høj grad ligger i skabelsen af innovative integrerede systemløsninger.

163

Globale udfordringer og danske erhvervskompetencer for miljøteknologi på vandområdet

Af Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø 12

”Produkter og serviceydelser baseret på viden om vand er afgørende for menneskers velfærd. Herhar Danmark en forskningsmæssig styrkeposition og et stort kommercielt potentiale. Forsknings-platformen skal realisere det danske udviklingspotentiale inden for bæredygtig udvikling, styringog forvaltning af vand. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at skabe finansiel grobund for IAFP-områderne”

Citat: Peter Elvekjær – formand for Det Strategiske Forskningsråd om den InnovationsAccelererende Forsk-

ningsPlatform ”Vand – fremtidens strategiske ressource

1. De globale udfordringer og det globale marked

Verden står over for meget store udfordringer på vand-området. Hvert år dør 3-5 mio. mennesker, defleste af dem børn, af sygdomme, som kan henføres til dårlig vandforsyning og sanitet og manglendehygiejne, og 2-3 mia. mennesker er påvirket af vandbårne sygdomme. Urbaniseringen, herunder ikkemindst de såkaldte megacities, især i den tredje verden, stiller os over for store teknologiske udfordringer,når det gælder vandforsyning, spildevandsrensning, kloakering og dræning, og spildevandsrensning.Om 40-50 år vil en fjerdedel af jordens befolkning bo i lande med kronisk eller hyppigt forekommendevandmangel. I den sammenhæng vil vand til fødevareproduktion, som i dag står for 70 % af verdensvandforbrug, være en helt speciel udfordring. Vi oplever med stadig større hyppighed naturkatastrofer.Hvert år er mere end 200 mio. mennesker påvirket af naturkatastrofer – de fleste af dem relateret til vandog med skader og tab, som de seneste 15 år er løbet op i tæt på 1000 mia. US$.

Med Millennium Development Goals – de såkaldte 2015-mål - har det internationale samfund taget fat på nogle af udfordringerne i den tredje verden. Ønsket om at halvere antallet af mennesker uden adgangtil sikker vandforsyning og sanitet betyder, at vi hver dag de næste ti år skal skaffe rent drikkevand til ca.en kvart million mennesker og forbedre de sanitære forhold for knap det dobbelte antal. Samtidig har allelande på verdenstopmødet i Johannesburg i 2002 forpligtet sig til at igangsætte en proces omkring inte-greret vandressourceforvaltning – de såkaldte 2005-planer. Forbedret vandforsyning og sanitet og en bedre vandressourceforvaltning er samtidig vigtige forudsætninger for at nå flere af de andre 2015-mål (fattigdom, sult og sygdomsbekæmpelse).

12DHI – Institut for Vand og Miljø er en af de 7 godkendte teknologiske servicevirksomheder (GTS). DHI beskæftiger i dag

godt 550 mennesker, fordelt med ca. 350 i Danmark og 200 i femten datterselskaber på fire kontinenter. DHI arbejder inden

for vand i industri og bymiljø, sundhed og miljø, miljøkemi, vandressourcer, akvatisk økologi, oceanografi og havmiljø, vand-

bygning og offshore-teknologi. DHI er samarbejdscenter for FN’s miljøprogram og Verdensundheds-organisationen WHO. En

af DHI’s spidskompetencer er udvikling, anvendelse og salg af professional software til modellering af vand i naturen, i vand-

forsyningssystemer og kloakker, og omkring kostruktioner. DHI Software er anerkendt i hele verden og bruges af flere tusin-

de virksomheder, organisationer og myndigheder i mere end 100 lande, bl.a. til operationel varsling af oversvømmelser.

164

I store dele af Europa og Danmark har problemerne en anden karakter, selv om der også her er mangemennesker, specielt i Central- og Østeuropa, som savner ordentlig vandforsyning og sanitet. Vi kan dog generelt tillade os at anlægge en rent ressource- og miljøbeskyttende vinkel i vores politikker, reguleringog forvaltning. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er udfordringer. Implementering og opfyldelse af Vandrammedirektivets målsætninger stiller store krav til forskning, udvikling og innovation og vil kræ-ve investeringer i et omfang, som vi endnu ikke har overblik over. En anden meget stor udfordring i Eu-ropa er renovering af vandforsynings- og kloaknettet, som i de fleste lande er karakteriseret ved et megetstort efterslæb i vedligeholdelse, rehabilitering og fornyelse.

Markedet er stort – de årlige vandrelaterede investeringer beløber sig i dag til ca. 100 mia. US$ og derforventes knap en fordobling over de næste 20 år. Størstedelen (80-90 %) af disse investeringer finder stedi udviklingslandene, især inden for vandforsyning, kloakering og spildevandsrensning samt kunstigvanding og dræning i landbruget.

2. Den danske vandsektor – en fragmenteret sektor i vækst

Den danske vandsektor er en milliardindustri i vækst. I perioden 2001-2004 var væksten i omsætning ca.10 % pr. år. Den samlede omsætning er ca. 18 mia. DKK/år. Hvis man medtager danske virksomhedersudenlandske datterselskaber (meget domineret af Grundfos og Danfoss), nærmer den årlige omsætningsig 25 mia. DKK/år. Eksporten udgør et tocifret milliardbeløb. Tabel 1 viser fordelingen i omsætning ogantal medarbejdere mellem de forskellige aktører. Sektoren beskæftiger godt 13.000 mennesker. Medreg-net er ikke skønsmæssigt 4-5.000 personer ansat i offentlige vandforsyninger og renseanlæg, samt perso-ner i den offentlige forvaltning beskæftiget med grundvandsovervågning, vandressourceplanlægning,tilsynsopgaver mv. Samlet beskæftiger sektoren således ca. 20.000 mennesker.

Type Omsætning (tkr) Medarbejdere

Offentligt ejede vandselskaber 2025 823

Produkt- og teknologileverandører 11392 8131

Entreprenører og brøndborere 2472 1551

Rådgivere 1380 1658

Videninstitutioner 723 1080

Totalt 17992 13243

Tabel 1: Årlig omsætning og antal medarbejdere i vandsektoren i Danmark, 2003/2004 tal13

Det fremgår af tabellen, at den danske vandsektor ikke kun er udstyr, men i høj grad også viden, service og forvaltningskompetence, som ofte skaber grundlaget for salg af udstyr og turn-key leverancer. Sekto-ren udgøres af nogle få store og førende produktleverandører og mange små og mellemstore innovativevirksomheder. Volumen- og eksportmæssigt er de store produkt-leverandører, entreprenører og de vi-denstunge dele af erhvervslivet dominerende. Der er nogle små innovative virksomheder, som har blik-ket rettet mod eksportmarkedet og masser af mod på eksport, men generelt mangler de økonomisk styrke til geografisk ekspansion. Dette øger behovet for netværksdannelse, samarbejde og attraktive støtteord-ninger.

Uden for vandsektoren er der nogle store associerede industrisektorer som medicinal- ogfødevareindustrien, der som storforbrugere af vand i stigende grad oplever vand som en konkurrencepa-rameter med deraf afledt behov for effektiv anvendelse af vand, herunder introduktion af teknologier tilvandbesparelse, vandgenbrug og avanceret vandbehandling. Den (mulige) synergi, der ligger i et styrket

13 En forskningsplatform for vand. Rapport fra temadagen: ”Vand – fremtidens strategiske ressource”; www.iafp-vand.dk

165

samspil mellem teknologi-producenter og teknologiaftagere på det danske hjemmemarked, er uden tvivlen (potentiel) dansk styrkeposition på eksportmarkederne.

Hvad er vækstmulighederne i den danske vandsektor? Med udsigt til noget der ligner en fordobling af detglobale marked over de næste tyve år og med særligt behov for investeringer inden for (potentielle) dan-ske styrkepositioner, er der godt grundlag for mindst at kunne fastholde de seneste års vækst i sektoren.Det betyder, at omsætningen i sektoren i løbet af de næste 10 år kan nå 50 mia. kr. eller mere - med enstor eksportandel. En målrettet satsning på forskning, udvikling og innovation vil kunne skabe yderlige-re vækst.

3. En fragmenteret sektor finder sammen - i Danmark og i Europa

I en rapport fra Erhvervsfremme Styrelsen14 i 2002 blev vand identificeret som én af 11 eksisterende,nationale kompetenceklynger. Denne rapport blev fulgt op af en mere detaljeret analyse af kompetence-klyngen vand15. Af denne fremgår det, at sektoren er præget af en betydelig grad af fragmentering medbegrænset samarbejde på tværs, mellem virksomheder og offentlige institutioner og indbyrdes mellemvirksomheder. Rapporten fremhævede også, at den begrænsede efterspørgsel på hjemmemarkedet for ny viden og især ny teknologi på vandforsyning og den decentrale danske forsyningsstruktur med få større vandselskaber er et dårligt afsæt for eksport. Rapporten pegede bl.a. på behov for etablering af nationalenetværk og stærkere samarbejde mellem sektorens aktører, behov for risikovillige investeringer via in-novationsmiljøer og egentlig venture kapital, samt mere målrettet profilering af danske forskeruddan-nelser

Men der har været og er grøde i sektoren de seneste år!

Der synes blandt virksomhederne og offentlige institutioner at være en stigende grad af forståelse fornytten af samarbejde. Behovet for at levere samlede løsninger på globale vandproblemer snarere endenkeltstående produkter er en væsentlig medvirkende årsag og en (potentiel) dansk styrkeposition og mulighed. På den nationale scene trækker det såkaldte serviceeftersyn af vandsektoren i samme retning– krav om effektiviseringer kræver et tæt samarbejde mellem de offentlige forsyninger, videninstitutio-ner, leverandører og entreprenører. Dette serviceeftersyn har et betydeligt vækst- og eksportpotentiale,hvis det tilrettelægges rigtigt og skaber plads til udvikling af nye teknologier, systemløsninger og demon-strationsprojekter.

Kompetenceklyngerapporten blev afsættet til etablering af Danish Water Forum i 2002. DWF er Dan-marks vindue til den internationale vandverden. DWF har i dag 45 medlemmer, som repræsenterer dendanske vandsektor bredt. DWF’s formål er at styrke den danske vandsektor nationalt og internationaltgennem videndeling og stærkere samarbejde på tværs af sektoren samt at styrke synligheden af danskvandekspertise via deltagelse i internationale fora og udstillinger. Der er flere eksempler på dette, bl.a.deltager DWF aktivt i arbejdet i den europæiske Water Supply and Sanitation Technology Platform, DWF repræsenterer Udenrigsministeriet i etablering af et europæisk forskningsprogram på vand rettet mod EU’s Vandinitiativ, og DWF har bidraget væsentligt til den europæiske rapport til det kommende 4. World Water Forum i Mexico i marts,

DWF Research er en væsentlig aktivitet i DWF og fokuserer på vand i udviklingsmæssig sammenhæng.DWF Research arbejder for at fremme relevant viden og forskning til gavn for dansk udviklingsbistand.DWF Research er økonomisk støttet af Danida og er oprettet i samarbejde med Den Internationale For-skerskole for Vand (FIVA).

14 Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv – en ny brik i erhvervspolitikken, Erhvervsfremme Styrelsen, januar 2001

166

15 Kompetenceklyngen Vand – en analyse af virksomheder og deres rammebetingelser, Erhvervs- og Boligstyrelsen, okt. 2002

Det Strategiske Forskningsråd identificerede i foråret 2005 ”Vand – fremtidens strategiske ressource” som en af 10 InnovationsAccelererende ForskningsPlatforme, hvis formål er at sikre en accelereret innovationgennem en resultatorienteret, tværdisciplinær og tværinstitutionel forskningsindsats. Dette blev grund-laget for et yderligere styrket samarbejde i sektoren, som i september 2005 arrangerede en temadag, sombl.a. fokuserede på at indkredse udviklingspotentialerne og identificere behov, muligheder og udfordringfor dansk forskning, innovation og teknologiudvikling på vandområdet16.

Platformen IAFP-Vand blev formelt etableret i december 2005 og er tilknyttet DWF. IAFP-Vand har til formål at kortlægge og formidle forskningsbehov fra sektoren til forskningsmyndigheder og bevillingsgi-vere, stille forslag til egnede virkningsmidler, fremme samarbejde og integration i hele værdikæden,arbejde for at øge kendskab til og diffusion af forskningsresultater til virksomheder, og endeligt bidragetil internationalt samarbejde på forskningsområdet. IAFP-Vand har et bredere sigte end initiativet i Det Strategiske Forskningsråd. Den miljøteknologiske handlingsplan, der er genstand for dagens høring,serviceeftersynet af vandsektoren og europæiske initiativer som EU’s Vandinitiativ, den europæiske Wa-ter Supply and Sanitation Technology Platform og det 7. rammeprogram for forskning er alle meget rele-vante aktiviteter i forhold til IAFP-Vand.

Formår vi i Danmark at sammentænke og koordinere en dansk indsats i forhold til alle disse initiativer,ligger der særdeles gode muligheder for at sikre en effektiv og bæredygtig anvendelse og beskyttelse afdanske vandressourcer og samtidig styrke dansk erhvervslivs internationale konkurrenceevne og eks-portmuligheder og derigennem skabe øget vækst og beskæftigelse. Det forudsætter imidlertid en tæt dialog mellem erhverv, offentlige institutioner, myndigheder og det politiske liv. Dagens høring er et væsentligt initiativ i denne sammenhæng.

Den europæiske Water Supply and Sanitation Technology Platform (WSSTP) blev etableret i foråret 2004på initiativ af EU Kommissionen. Platformens deltagere repræsenterer den europæiske vandsektor i me-get bred forstand. Platformens formål er at styrke den europæiske vandsektors internationale konkur-renceevne i overensstemmelse med Lissabon strategien og sikre, at EU kan leve op til sine internationaleforpligtelser, især som de kommer til udtryk i 2015-målene og EU’s vandinitiativ. Danish Water Forumhar ydet et betydeligt bidrag til etablering og arbejdet i platformen, som har resulteret i udarbejdelse afen vision for den europæiske vandsektor i 2030. Platformen er ved at færdiggøre en strategisk forsk-ningsplan og tilhørende implementeringstrategi og vil bl.a. foreslå, at forskning, udvikling og innovationfinder sted igennem en række store systembaserede demonstrationsprojekter med udgangspunkt i tan-kegangen og koncepterne omkring integreret vandressourceforvaltning.

4. Danske erhvervsmæssige styrkepositioner

Danmark har betydelige og internationalt anerkendte styrkepositioner såvel forskningsmæssigt somkommercielt inden for vandområdet. Det drejer sig om:

Udstyrsområdet (pumper, beluftere, automatiseringsudstyr, rør) Informations- og kommunikationsteknologi, herunder monitering (kortlægning, boringer, analyse-metoder, sensorer, remote sensing), modellering, on-line overvågning og realtidsstyringSpildevandsrensningDriftsoptimering rettet mod sikring af vandkvalitet og reduktion af vandtab og energiforbrugForurenet jord og grundvandBeskyttelse og forvaltning af grundvandsressourcerNatur- og miljøkvalitet i overfladevandIntegreret vandressourceforvaltning

167

16 En forskningsplatform for vand. Rapport fra temadagen: ”Vand – fremtidens strategiske ressource”; www.iafp-vand.dk

Danmark skal naturlig bygge på og udbygge sine styrkepositioner via en styrket forskning, udvikling og innovation. Der er en række områder, hvor en sådan indsats forekommer oplagt:

Teknologiudvikling (bl.a. gylleseparering, recirkulationsteknologi til akvakultur, svømmebadstekno-logi, polering af spildevand, slambehandling- og slamanvendelse, teknologier til vandbesparelser ogvandgenbrug i industri og landbrug, sensorer og hurtige (billigere) analysemetoder specielt til orga-niske forureninger.Systemløsninger, hvor vi kombinerer ekspertiser inden for procesviden – og udstyr, datahåndtering,on-line målinger og modellering til at udvikle effektive løsninger til håndtering af vand i byer, i in-dustrien og i landbrugetForvaltningsstøtte, herunder forvaltning under usikkerhed (klimavariationer og klimaændringer), ogkobling mellem ressourceforvaltning, socio-økonomi og interessentinddragelse i egentlige beslut-ningsstøtteværktøjer.

5. Forbedrede rammebetingelser og politiske initiativer

Som det fremgår af ovenstående, er såvel det eksportorienterede som det F&U orienterede samarbejde isektoren styrket betydeligt de seneste år. Men det kan styrkes yderligere - gennem bedre kortlægning afviden og kompetencer, gennem bedre dialog mellem erhvervsliv og forskning, som sikrer erhvervsrele-vant forskning og bedre tilgang til forskningsresultater og gennem bedre rammer for innovation.

Selv om der generelt har været få iværksættere, er innovationen begyndt at blomstre, men der er stadiget betydeligt forbedringspotentiale. Vandområdet har stadig ikke den samme appel som IT, biotek ogmedico-området, når det gælder tilvejebringelse af seed og venture kapital. Heldigvis har nogen af destore udstyrsleverandører taget initiativ til etablering af corporate venture selskaber, og også i visse vi-deninstitutioner er der initiativer i retning af venturefonde på vandog miljøområdet.

Der ligger en væsentlig udfordring i at skabe et marked for kommercialisering og spredning af miljøven-lig vandteknologi i Danmark og i EU. Et stærkt og fremsynet hjemmemarked er traditionelt et godt afsætfor eksport og dermed muligheden for at skabe vækst og øget indtjening og beskæftigelse.

Det kunne være en vision for den danske vandsektor at etablere Danmark som det globale laboratoriumfor demonstration af effektiv vandteknologi, systemløsninger og integreret vandressourceforvaltning.Dette kræver et øget offentligt - privat samarbejde og politiske initiativer. En række umiddelbare tiltagtrænger sig på:

Styrke mulighederne i et tættere offentligt-private samarbejde rettet mod eksportmarkederne. Et afmidlerne er en øget grad af udlicitering samt øget allokering af forskningsmidler til offentligt-privatsamarbejdeForbedre støttemuligheder for SMV’er med internationalisering og eksport af know how, bl.a. viaDanida’s Privat Sektor Program og Danida’s vandsektor programmerPlanlægge ændringer i den offentlige regulering i dialog med alle interessenter og således, at derbliver tid og midler til den nødvendige teknologiudvikling og omstillingSkabe økonomiske incitamenter til at investere i miljøeffektiv vandteknologiSammentænke den miljøteknologiske handlingsplan og serviceeftersynet af vandsektoren med fo-kus på de tilhørende eksportmulighederSkabe muligheder for, f.eks. via en kubikmeterafgift på vandog spildevandsforsyning, at vandsel-skaberne får midler til at gennemføre relevante F&U aktiviteter til at imødekomme kravet om effek-tiviseringer i driften

168

Gennemføre en international kortlægning af front-end teknologier og innovationer som grundlag forprioriteret dansk indsats inden for forskning, udvikling og innovationØge offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation på området, bl.a. ved at

o Geare danske forskningsmidler via en supplerende national finansieringsramme for dendanske vandsektors deltagelse i EU’s 7. rammeprogram og i den europæiske Water Supplyand Sanitation Technology Platform,

o Afsætte midler til at initiere forsknings- og udviklingsaktiviteter og ikke mindst demonstra-tionsprojekter i forbindelse med nye offentlige reguleringer,

o Statslige indskud i innovationsmiljøer og venturekapitalfonde, som fokuserer på vandområ-det,

o Støtte initiativer til etablering af nationale testcentre for miljøvenlig vandteknologi og der-med danske institutioners mulighed for at deltage i igangværende europæiske initiativer pådette område.

169

Rent drikkevand, case fra PureH2o A/S

Af Jesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S

Behovet for rent drikkevand er globalt set stort, tydeligt, identificerbart…… og teknisk let at løse!

FN angiver at 1 mia. menneskerikke har adgang til rent ogsikkert drikkevand. Der er skrevet rapporter, der er investeret, der er afholdtkonferencer, der er blevet brugtDanida midler til utallige brøndboringer, udenrigsmini-stre har vandopgaven påagendaen osv. osv. Der ermasser af interesse, men for få praktiske løsninger, derfungerer i det længereperspektiv.

Bluebox til Banda Aceh, Indonesien, Feb. 2005

PureH2o A/S præsentation:Udviklingsselskabet PureH2o blev i 2002 købt af P. Ellegaard A/S. PureH2o har udviklet en mobil og kom-pakt vandrensningsmaskine til brug for nødhjælp, militær, beredskab og ”camps”. Produktet kaldesBluebox 1200 (1200 liter rent drikkevand pr time) og der er foreløbig installationer i Vietnam, Sudan,Liberia, Ghana, Colombia, Pakistan, Iraq, Indonesien, Korea, Mexico, Brasilien, Sverige og Danmark.

Kort teknisk gennemgang: Råvand med max 1 % saltindhold forfiltreres gennem 4 filtre, hvorefter van-det med et tryk på 8-10 bar presses gennem 8 serieforbundne omvendt osmose membraner. Omvendtosmose er den fineste form for mekaniske rensning, der kan foretages. Slutteligt bestråles vandet med UV lys, for at fjerne eventuelle mikroorganismer. Maskinen drives enten direkte via el-nettet 110/230/380Volt eller vi mobil generator drevet af benzin, diesel eller gas. Komponenterne er indbygget i en boks, der fylder én kubikmeter og vejer 200 kg. Blueboxen kan levere 1200 liter rent drikkevand per time og ser-vicere eksempelvis en flygtningelejr på 7.000 mennesker med to liter drikkevand om dagen. Pris for 1.000liter rent drikkevand = 1 EURO (investering, el-forbrug, membraner og filtre er indregnet på 5 års basis,med en udnyttelse på 10 timer om dagen).

Enkel betjening, sikker i drift:Blueboxen betjenes via to knapper og en drejeventil på enkleste vis. Rensningsprocessen er mekanisk ogforetages henhv. een gang om dagen (varighed 3 minutter) og én gang om måneden (varighed 1.5 time)

170

Paradigmet:Behovet er enormt, en hel industri er beskæftiget med at markedsføre dette store behov, fra FN, til lokale politikere, tiludenrigsministre, NGOér osv.

På samme tid er omkostningerne ved ikke atgøre noget, uhyggelige og dødbringende.Løsningen – i hvert fald den tekniske del –ligger snublende nær. Hvorfor er det så lige atforbedringer sker, i bedste fald langsomt, for langsomt?

Bluebox på vej til opgaver for Beredskabs-styrelsen

PureH2o ressourcer: I naiv tro på at vort produkt alene ville gør en forskel rejste vi efter, World Water Forum, Kyoto i 2003 til13 lande og introducerede en løsning, der er nem at gå til, mobil, let at betjene, økonomisk overkommelig,sågar en løsning, der involverer de lokale. Vi blev vel modtaget og øjensynligt glemt ganske hurtigt, når vi forlod det enkelte land. Vi talte med borgmestre, ministre, industrifolk, organisationer, og efterhåndenblev det tydeligt, at ikke alene skulle vi komme med en teknisk god løsning, men ligeledes bibringe fi-nansieringen gennem Danida, World Bank, Asian Development Bank, UN Programmes eller anden res-source.

Dansk know how. Dansk know how er på det tekniske felt udmærket, dog uden at være unik. Vi har en lang tradition medu-landshjælp, som indeholder nogle metoder, værdier og mønstre, som vil kunne danne en god platformfor en nytænkning af vor støtte.

Ambassader, eksportrådgivere og assistance på svære markeder.PureH2o har oplevet et stort engagement fra ambassader og eksportrådgivere til at sælge konsulenttimerá 675 DKK/time. Vi er blevet tilbudt rapporter og baggrundsmateriale i ét væk, men det vi har behov forer at blive taget i hånden på vanskelige markeder, med det formål at møde rette beslutningstagere, forhurtigt, at få afklaret hvorvidt vort produkt ville kunne implementeres i pågældende land.Dansk praktisk smv-politik: PureH2o er en mikroskopisk iværksætter virksomhed, efterspurgt og ønsketaf bl.a. Videnskabsminister Helge Sander. Markedet for virksomhedens produkter er legio. Vi har som lillevirksomhed oplevet en række barrierer i det danske offentlige system, der har været en klar hindring for den videre ekspansion. Eksempelvis: vanskeligheder i forhold til PS programmer, en manglende lyst (inci-tament) til direkte involvering fra ambassade folk i Uganda 2004. En ambassadør fra Chile med stor inte-resse for vort produkt ender op med et tilbud om salg af konsulentassistance.

PureH2o fejl.Vi har som nystarter begået alle de fejl der vel kan begås.

Innovationspolitik.I Danmark efterlyses innovatorer, mit postulat er at de findes i stort omfang, men de dyrkes i rigide sy-stemer, der hovedsagligt taler til virksomheder som Grundfos, Danfoss, B&O. Innovationslysten herskerdog alligevel, et eksempel på brugerdreven innovation: i ren frustration over at de besøgte afrikanske

171

lande ikke straks implementerede vor Bluebox i stort omfang - hvilket i øvrigt ville være i harmoni med de officielle ministertaler og statistikker angående behovet for rent drikkevand – udviklede PureH2o,sammen med en opfinder en ”vandcykel”.Vandcyklens grundprincip er, at man som bruger skal kunne cykle sig til rent drikkevand, uden brug af generator eller elektricitet. Det kan man jo blot smile ad, opgaven er imidlertid at forstå de mekanismer ieksempelvis Afrika, der bevirker, at al vor støtte og alle gode viljer, blot optages med en postuleret ”effek-tivitetsfaktor” på 0.25.

Ligeledes er en vindmølle/soldreven løsning af vandrensningsmaskinen på vej. En progressiv eksportori-enteret smv-politik, vil indebære mange fordele, ikke blot for den enkelte smv’er, men i særdeleshed fordet danske samfund.

Invitation:Kom på besøg i en udviklingsvirksomhed påmidtsjælland. Vor dør er åben.Tak for Deres opmærksomhed.

Venlig hilsen

PureH2o A/SNæstvedvej 3564100 Ringsted

Jesper Ellegaard

Tel.: + 45 80 20 80 20Fax.: + 45 80 20 80 19Web: www.pureh2o.netMail: [email protected]

Water Tower på sundhedsklinik i can Thue, Vietnam

172

Grønne Veje til Vækst - Vurdering af strategier til fremme af miljøteknologi

Af Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering

BudskaberMiljøteknologi er et af de områder, der tilbyder nye spændende muligheder og udfordringer.Virksomhederne skal gøres mere sikre på, at der er markeder for nye produkter.Regulering og andre politiktiltag spiller en vigtig rolle til at fjerne barriererne for øget udvikling ogkommercialisering af miljøteknologier.Det er svært for de politiske beslutningstagere at udpege de potentielle vindere af forsknings- ogudviklingskapløbet i de indledende og tidlige udviklingsfaser.Der skal gives opmærksomhed til sammenhængen mellem de, der tilvejebringer forskning og udvik-ling, og virksomhederne, der aftager resultaterne. Virksomhederne betragter kunder, leverandører og konkurrenter som mere væsentlige innovationskilder end universiteter og forskningsinstitutter.Der er ikke noget, som tyder på, at beskæftigelseseffekten af miljøteknologi er stor. Men en sandsyn-lig konsekvens af dematerialisering og smarte løsninger er mere uddannelseskrævende arbejdsplad-ser. Dette har betydning for uddannelse både før og under beskæftigelse.Der vil både være vindere og tabere. Der er behov for nøje overvejelser og vurdering af de overordne-de konsekvenser af forskellige politiktiltag.

IndledningMiljøteknologi er et af de spændende områder, som på én gang rummer mulighed for at gavne både øko-nomien og miljøet. Økonomisk vækst forudsætter traditionelt et forbrug af ikke-fornybare ressourcer ogvil derfor sandsynligvis på et tidspunkt blive begrænset af knaphed på ressourcer. Innovation medførerressourcebesparende ændringer i produktionsmetoderne – økoinnovation – og må være nøglen til fortsat udvikling. Nogle anser vidensbaseret vækst for at være særligt vigtigt – innovationsmaskinen. I alle til-fælde skal virksomhederne overbevises om, at der er et marked for de nye produkter, da de ellers vil være mindre villige til at engagere sig i innovation.

Politiske indgreb kan skabe markeder for miljøteknologi på en måde, der fremmer forretningsmulighe-derne for konkrete virksomheder og erhvervssektorer. Men når man analyserer effekten af forskelligepolitikker, er det vigtigt at holde sig de overordnede konsekvenser for øje, dvs. nettovirkningen på f.eks.økonomisk vækst og beskæftigelse. Partielle virkninger bør behandles med stor forsigtighed, da f.eks.øget produktion i én sektor muligvis vil være forbundet med lavere produktion i andre sektorer. På sam-me måde påvirker en beskæftigelsestilvækst i én sektor ikke den samlede beskæftigelse, hvis beskæfti-gelsen i andre sektorer falder tilsvarende.

Green Roads to Growth (i det følgende benævnt GG) er et stort anlagt initiativ, der er iværksat og ledet afInstitut for Miljøvurdering (IMV), og som undersøger de komplekse problemstillinger omkring vækst ogmiljø på baggrund af den aktuelle viden og tilgængelige dokumentation. Formålet er at give indsigt ifordele og ulemper ved konkrete politiske muligheder og indgreb. Case-studier, der udmøntes i debatop-læg, udgør grundlaget for to åbne fora – et for eksperter den 1. marts, og et andet for eksperter og politiske beslutningstagere dagen efter, den 2. marts 2006. Begge dage foregår i Eigtveds Pakhus, København, og eråbne for offentligheden.

173

Se www.imv.dk/greengrowth, for program, registrering og yderligere materiale.

I det følgende gøres nogle indledende betragtninger om de udkast til debatoplæg, der er lavet på grundlagaf de case-studier, der er udviklet særligt for GG. Disse vil blive finpudset og ændret i takt med diskussi-onsforummernes arbejde. De skal vurderes i dette lys i forbindelse med høringen.

Hvad er miljøteknologi?Meget overordnet set omfatter miljøteknologi systemer, der eliminerer eller reducerer negative miljøpå-virkninger. Det gælder alle sektorer fra landbrug til vandforsyning. Miljøteknologisektoren har et solidtmarkedspotentiale. På europæisk plan har miljøteknologisektoren en omsætning på 180 milliarder europr. år, og sektoren er også en væsentlig aktør på det globale marked med et samlet salg på omkring 550milliarder euro.

Hvorfor er miljøteknologi anderledes?Der er to primære markedsfejl, der hindrer øko-innovation og kommercialisering af ny miljøteknologi. I lighed med øvrige opfindelser vil den underliggende viden ofte være offentlig tilgængelig. Dette begræn-ser opfindelsens markedsmæssige muligheder. Den virksomhed, der har udviklet den nye teknologi, bæ-rer alle forskningsudgifterne, men fordelene tilflyder også andre virksomheder. En delvis løsning pådenne markedsfejl ligger i den politik og lovgivning, der gælder for intellektuelle ejendomsrettigheder(f.eks. patenter).Den anden markedsfejl er af tilsvarende karakter. Miljømæssig innovation giver fordele for samfundet (iform af bedre sundhed og miljø), men omkostninger for den virksomhed der har udviklet teknologien.Eksempelvis er de mindre skadelige erstatninger for CFC-gasser i kølemidler og bly i loddemetal dyrere.Der var derfor ikke nogen udpræget forretningsmæssig grund til at udskifte disse, før Montreal-protokollen forbød CFC-gasser, og RoHS-direktivet (om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stof-fer) indførte en øvre grænse på mængden af bly i elektroniske og elektriske varer. De to markedsfejl gri-ber ind i hinanden og udgør tilsammen et væsentligt argument for statslige indgreb i miljøteknologisektoren.

InnovationsstimuleringDa det er relevant at foretage indgreb, er det nødvendigt at overveje de forskellige muligheder. Disse ermange og forskelligartede og kan klassificeres på en række måder. Det er formålstjenstligt at foretage eninddeling af mulighederne i dem, der skaber markedsforhold, som trækker nye teknologier frem (”pull”), og dem, som alternativt skubber ny teknologi frem fra et forsknings- og udviklingsgrundlag (”push”).

Pull-instrumenter

Disse instrumenter virker ved at skabe markederne. Og for at gøre dette på en effektiv måde, skal de væretilstrækkeligt stringente til at kunne kompensere for de miljømæssige markedsfejl. Dette kan opnås gen-nem klassisk regulering, f.eks. begrænsninger på udslip, der korrigerer markedsfejlene og stimulerer bru-gen af nye metoder i industrielle processer. Gængs økonomisk viden tilsiger imidlertid, at markedsbaserede instrumenter, såsom miljøskatter og omsættelige kvoter for udslip, giver et mere effek-tivt grundlag for et markedsmæssigt pull af miljøteknologi end klassisk regulering. Begrundelsen er, at demarkedsbaserede instrumenter skaber incitament til at finde de mest omkostningseffektive løsninger,idet de eksterne effekter medregnes i markedspriserne. Der er større incitament til at investere i ny tek-nologi til mindskning af miljøproblemer.

En af bidragsyderne til GG bemærker, at der synes at være en vis dokumentation for, at markedsbaseredeinstrumenter er bedre til at fremme udvikling og spredning af miljøteknologi end klassisk regulering. Enanden bidragsyder maner til nogen forsigtighed på grund af, at disse instrumenter ofte er forbundet medomfattende undtagelser, og fordi omkostninger ved miljøtiltag normalt er lave i forhold til andre produk-

174

tionsomkostninger. Selve fleksibiliteten, som ofte nævnes som et positivt træk ved disse instrumenter,kan altså blokere for de kreative løsninger.

Push-instrumenter

Disse instrumenter omfatter bred støtte til forskning og udvikling, f.eks. støtte til forskning og udvikling imiljøteknologi i den offentlige såvel som den private sektor, offentligt finansierede teknologikonkurren-cer med præmier eller styrkelse af patentregler.

Er Pull bedre end Push?

I visse tilfælde kan den gode ide og opfindelser skabe nye markeder. I hvert fald har opfindelsen af silici-umchippen, udviklingen af teknikker til genmanipulation og fremkomsten af nanoteknologi skabt revo-lutionerende nye markeder. Men de fleste opfindelser har afsæt i problemer og udfordringer påeksisterende markeder. Dette er et argument for, at pull-instrumenter er vigtigst. En bidragsyder til GGfremsætter den potentielt vigtige observation, at virksomheder betragter kunder, leverandører og kon-kurrenter som mere væsentlige innovationskilder end universiteter og forskningsinstitutter. Dette sætter spørgsmålstegn ved forudsætningen om, at en øget investering i grundforskning nødvendigvis vil skabemere innovation. Men alligevel er det på forsknings- og udviklingsstadiet, at ideer og opfindelser er mestsårbare over for de to ovennævnte barrierer.

En anden af bidragsyderne til GG plæderer på baggrund af erfaringer med den vedvarende energisektorfor en integreret pakke med initiativer – blandt andet baseret på, hvor parate produkterne er til at blivemarkedsført. Men en gennemgående konklusion er imidlertid, at det er svært for de politiske beslut-ningstagere at udpege de potentielle vindere af forsknings- og udviklingskapløbet i de indledende ogtidlige udviklingsfaser. Markedskræfterne bør råde. Men fordi markedet er afhængigt af et lovgivnings-mæssigt træk (pull), er der usikkerheder, der gør det vanskeligt at optage lån, finde risikovillig kapitalosv. fra investorer. Dette sætter behovet for et sikkert og utvetydigt indgreb fra regeringernes side i form af pull-lovgivning yderligere i relief.

Toneangivende markederFor så vidt angår spredning af opfindelser med global succes, er det tydeligt, at mange nyudviklede pro-dukter har fået succes efter først at have været foretrukket, promoveret og taget i brug i et enkelt land.Det er faxen i Japan og mobiltelefoner i de nordiske lande gode eksempler på. “First movers” og skabere aftoneangivende markeder kan opnå betydelige markedsfordele. Der er imidlertid omkostninger i form afforskning og udvikling, og der er mulighed for, at efterfølgende producenter opnår større fordele endpionererne i form af lavere omkostninger til F&U og markedsintroduktion.

Omfanget af de politiske beslutningstageres rolle i en aktiv promovering af toneangivende markeder eruklart. Dette leder os tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt regeringer eller myndigheder er i stand til atudpege potentielle vindere? En af bidragsyderne til GG fremsætter den påstand, at regeringer kun vilvære i stand til at sætte skub i væksten i allerede eksisterende sektorer, men ikke vil kunne skabe nye.

Det er også et spørgsmål, hvorvidt det offentliges rolle skal være anderledes for miljømæssig innovationend for andre sektorer, f.eks. medico-teknik, trafiksikkerhed, elektronisk udstyr. Her skal man anerkendevigtigheden af ikke-teknologiske faktorer for spredning af miljøinnovationer, dvs. regulering, markedsef-terspørgsel, priser og kommunikationsflow. Det kan være nødvendigt, at det offentlige kommer til atspille en mere fremtrædende rolle i forbindelse med tilvejebringelsen af markedsanalyser, dvs. overvåg-ning og prognosticering af politiske og reguleringsmæssige tendenser og dermed også markedsmulighe-der på EU-niveau og globalt.

175

Påvirkning af beskæftigelseEn undersøgelse foretaget blandt virksomheder, som præsenteres i GG, tyder på, at der ikke er nogenbemærkelsesværdig effekt på beskæftigelsen på virksomhedsniveau ved indførsel af ny miljøteknologi.På den anden side favoriserer økoinnovation dematerialisering og smarte løsninger baseret på informa-tionsteknologi, hvilket synes at pege i retning af en reduktion i antallet af arbejdspladser. Dematerialise-ring af musikmedier fra cd’er til online-salg er et eksempel herpå. Under alle omstændigheder vil ny miljøteknologi som en del af en stadig mere vidensbaseret økonomi sandsynligvis øge behovet for kvali-ficeret arbejdskraft. Dette sætter fokus på behovet for uddannelse. En af bidragsyderne til GG konklude-rer, at fordi det tager mange år, før effekten af bedre uddannelse spredes gennem arbejdskraften, kunne der være en lang periode, hvor de højtuddannede har fuld beskæftigelse, mens der er betragtelig arbejds-løshed for ukvalificerede arbejdstagere. Dette er et argument for at sætte større fokus på efter- og videre-uddannelse.

ForbeholdMed de rette instrumenter er det muligt at fremelske en succesrig miljøteknologisk erhvervssektor. Mensom det er allerede er blevet bemærket ovenfor, giver vurderinger af succes inden for en specifik virk-somhed eller sektor kun en delvis beskrivelse af de samlede virkninger. Hvis man sætter ind lovgiv-ningsmæssigt i form af streng regulering, miljøafgifter eller omsættelige forureningskvoter, vil detteskabe omkostninger for den erhvervssektor, som pålægges disse restriktioner, selvom de skaber omsæt-ning for sælgerne af den renere teknologi. Denne form for ekstraomkostninger fik, i hvert fald delvist, skylden for afviklingen af tekstil- og stålindustrien i Storbritannien i 1980erne og 1990erne. Nogle harhævdet, at strengere miljøregulering i visse lande skaber en udflytning af produktionen til andre lande.Virksomhederne søger ”forureningsly”. Denne proces er blevet beskrevet som et kapløb mod bunden, idetden skader miljøet i forureningslandene, svækker produktionen i landene med de skrappe regler og hæmmer alle landes evne til at sætte standarder. Det er vanskeligt at finde beviser for eller imod, mennogle af de nyeste undersøgelser synes at finde beviser for eksistensen af ”forureningsly”.

Som allerede beskrevet er det vigtigt at anerkende, at ændringer i beskæftigelsen på virksomhedsniveauskal vurderes i et samfundsmæssigt perspektiv i form af nettovirkningen på den samlede beskæftigelse.En stigning i antallet af arbejdspladser i et firma eller en sektor sker muligvis på bekostning af andre. Enny rapport fra fagforeningen 3F og Det Økologiske Råd foreslog 28 konkrete miljøprojekter til en årlig prisaf næsten 20 milliarder og hævdede, at disse ville resultere i 35.000 nye jobs. I artikler i Information(15.10.05) og Børsen (3.11.05) gjorde vi opmærksom på, at den forventede jobskabelse næsten helt sikkert ville ske på bekostning af andre sektorer på grund af sammensætningen af det danske arbejdsmarked. Tilsvarende vil et ekstra forbrug på 20 milliarder kroner, svarende til omtrent en fordobling af det offent-lige miljøbudget, helt givet påvirke skatter og/eller forbruget i andre sektorer.

På trods af disse overordnede virkninger har politikere måske stadig lyst til at støtte særlige sektorer. I etpolitisk perspektiv er det vigtigt, at dette sker på grundlag af viden om samlede nettovirkninger. Proble-met er, at disse samlede virkninger er komplekse og vanskelige at specificere præcist. Dette er en væsent-lig og udfordrende situation, der vil udgøre et centralt tema i GG.

176

En dansk strategi

Af Lars Aagaard, Dansk Industri

Internationalt er der stigende fokus på den rolle, miljøteknologisk innovation kan spille i den dobbeltevækst- og miljøudfordring. Det blev senest bekræftet ved G8-landenes møde i Gleneagles i 2005. Også i EUer der fokus på miljøteknologisk innovation. EU-Kommissionen udarbejdede i 2004 en europæisk miljø-teknologisk handlingsplan (Environmental Technology Action Plan – ETAP). På det Europæiske Råds for-årstopmøde i 2005 besluttede man at opfordre medlemsstaterne ”til straks at iværksætte handlingsplanen

for miljøteknologi, bl.a. ved hjælp af konkrete foranstaltninger, hvis tidshorisont er koordineret med de

økonomiske aktører.”

Hvem høster frugterne

Det er vigtigt for dansk erhvervsliv, at de regler, som danske virksomheder skal producere under, er i tråd med den internationale udvikling. International regulering beskytter danske virksomheder mod ensidige omkostningsforhøjelser og unfair konkurrencevilkår.

Hvordan fremmes udviklingen af ny teknologi?Udvikling af ny teknologi forudsætter gode, generelle erhvervsmæssige rammevilkår. Det vil sige inve-steringer i viden, lav skat, gode muligheder for at kapitalisere investeringen, adgang til kompetent ar-bejdskraft, et åbent marked samt en rimelig sandsynlighed for fremtidig efterspørgsel. De sammeforudsætninger gør sig gældende i relation til at udvikle ny miljøteknologi.

Det er således to hovedudfordringer for en dansk miljøteknologisk strategi:

At beslutte, hvilken udvikling i den internationalt fastsatte miljøpolitik, Danmark ønsker. Især den miljøpolitik, som fastsættes inden for rammerne af det europæiske samarbejde, har stor betydning.

At udvikle de nationale rammevilkår, så danske virksomheder får bedre muligheder for at kommeførst med ny teknologi, som kan løse de miljømæssige udfordringer.

Udfordring 1: Udviklingen i den internationale miljøpolitik

Der er behov for en samlet dansk prioritering af, hvilken miljøpolitik Danmark vil arbejde for, at EU fører i de kommende år. Opgaven er at skabe klarhed om EU’s rolle på miljøområdet, samt en bedre sammen-hæng mellem EU’s miljø- og vækstpolitiske målsætninger. Det er tillige vigtigt at have en enkel og hånd-terbar miljøregulering. Virksomhederne bruger mange ressourcer på ansøgninger om godkendelser,tilladelser, dataindberetninger mv. Derfor bør der arbejdes på at nedsætte de administrative byrder, mil-jøreguleringen fører med sig. Det handler f.eks. om forenkling af affaldsreguleringen og Integrated Pollu-tion Prevention Control direktivet (IPPC).

Nye mål skal varsles i god tidNye miljøregler skal varsles i god tid og indføres i en takt, så den nødvendige, teknologiske udvikling kan følge med. I en undersøgelse blandt DI’s medlemmer svarede 95 pct. af respondenterne, at de var enigeeller meget enige i, at det er afgørende for erhvervslivets miljømæssige og økonomiske performance, atvirksomhederne får tid til at omstille sig til ny regulering. Robuste rammer og forudsigelighed er afgø-rende for, at virksomhederne kan være innovative og samtidig tiltrække den nødvendige kapital. Meget

177

tidligt i processen bør man fra dansk side understøtte danske virksomheders mulighed for at forberedesig på de nye vilkår.

Som eksempel kan nævnes EU’s kommende kemikalieregulering REACH, der vil betyde en meget ander-ledes hverdag for både producenter og brugere af kemikalier. REACH vil påvirke erhvervslivet bredt; uag-tet at alle detaljer endnu ikke er fastlagt. Ved EU-regulering af den karakter bør regeringen gøre enindsats for at hjælpe danske virksomheder med at blive klar til de nye vilkår. F.eks. ved at prioritere flereressourcer indenfor de teknologiske serviceinstitutter til det kemiske område.

Fokus på implementering og håndhævelseEn succesfuld europæisk miljøpolitik kræver, at de vedtagne regler implementeres og overholdes i heleEU. I alt for mange tilfælde er kontrollen og sanktionsmulighederne overfor medlemsstaterne for ringe.Desværre oplever danske virksomheder ofte, at reglerne i EU implementeres og håndhæves meget for-skelligt i medlemslandene. En undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at en tredjedel af alle klager ogmistanker om manglende implementering af EU-lovgivning, findes på miljøområdet.

At reglerne håndhæves forskelligt fører desværre til, at nogle lande opnår en fordel frem for de lande ogvirksomheder, som konsekvent lever op til de fastsatte mål og krav. Ydermere er der alt for ofte for kort tid til at implementere nye miljøregler. F.eks. har man i hele EU pålagt alle producenter at mærke elek-troniske og elektriske produkter med et piktogram, der viser, at de ikke må smides i skraldespanden. Reg-lerne trådte i kraft i august 2005, men Kommissionen har endnu ikke godkendt mærkningsstandarden.Dette eksempel er desværre ikke en undtagelse, men snarere reglen.

På europæisk plan bør der være langt mere fokus på, at reglerne tolkes og håndteres ens i alle lande.Kommissionen bør i samarbejde med medlemslandene bruge langt flere ressourcer på at sikre en bedreimplementering af allerede vedtagne regler.

Dansk kobling til EU’s initiativerEU har en række forsknings- og udviklingsinitiativer på det miljøteknologiske område, som både Dan-marks offentlige og private sektorer kan drage nytte af.

Kommissionens forslag til det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling lægger netop op til øget koordination af den europæiske forskningsindsats. F.eks. kan udvikling af europæisketeknologiplatforme på det miljø- og energipolitiske område understøtte innovationsaktiviteten i Dan-mark.

En forudsætning for at høste de erhvervsmæssige muligheder, der knytter sig til de europæiske satsnin-ger er, at Danmark etablerer en supplerende national finansieringsramme som i flere andre europæiskelande. Dvs. en mulighed for, at en del af med finansieringen til at udvikle og markedsføre ny teknologikommer fra det offentlige.

DI ANBEFALER:– at regeringen fremlægger en samlet dansk prioritering af, hvilke miljøpolitiske mål EU bør forfølge i dekommende år.– at regeringen og EU varsler ny regulering i god tid, så danske virksomheder får samme tid og hjælp tilden nødvendige teknologiske omstilling som deres europæiske konkurrenter.– at regeringen i EU arbejder for at sikre ensartet implementering af miljødirektiver i hele EU. – at regeringen i EU arbejder for at sikre en bedre håndhævelse af miljøreguleringen i Europa.– at der afsættes ressourcer til at sikre dansk deltagelse i europæiske forskningsinitiativer med betydningfor de fastlagte mål på energi- og miljøområdet.

178

Udfordring 2: Udvikling af de nationale rammer

De politisk fastsatte rammer for danske virksomheder er afgørende for, om danske virksomheder kan udnytte de muligheder, som globaliseringen tilbyder os. Det gælder også i relation til de muligheder, der knytter sig til det miljøteknologiske område.

Den offentlige sektor kan med sin ageren påvirke efterspørgslen efter miljøteknologiske løsninger. Vi kan via investeringer i forskning og ny teknologi skabe en god, kompetencemæssig grobund for nye ideer.Gennem et godt samspil omkring test og udvikling af ny teknologi kan vi skabe bedre rammer for udvik-ling og salg af miljøteknologi.

Udlicitering og konkurrenceudsættelseStore dele af de danske miljøopgaver varetages i dag af offentlige myndigheder. En af svaghederne er, udover ringe incitamenter til at holde omkostningerne nede, at myndighederne ikke formår at bruge deresfortrinsstilling til at sikre udvikling af ny teknologi og eksport af miljøløsninger. Verdensbanken viser i en undersøgelse, at private virksomheder har bedre økonomiske resultater, bedre evne til at komme indpå nye markeder og er bedre til at tage teknologiske udfordringer op end offentligt ejede virksomheder.

Netop derfor har private virksomheder bedre miljøperformance. Dvs. effektiv udnyttelse af ressourcer,investeringer i renere teknologi, bedre miljøledelsessystemer samt nemmere adgang til nye ”grønne”markeder. Derfor er der behov for at udlicitere, konkurrenceudsætte og øge offentligprivat samspil i rela-tion til løsning af miljøopgaverne i den offentlige sektor. Det gælder i særlig grad de offentlige opgaver itilknytning til affalds- og vandområdet, hvor analyser har vist effektiviseringspotentialer af en betydeligstørrelse.

Gevinsterne i affalds- og vandsektoren kan høstes blandt andet ved at udlicitere eller udskille anlæggenei selvstændige selskaber og ophæve princippet om, at de gebyrer, der opkræves, alene må dække de fakti-ske udgifter; det såkaldte hvile-i-sig-selv princip. I forhold til affaldsforbrænding bør import og eksport afaffald også medtages. Dels for at udnytte forbrændingsanlæggenes kapacitet optimalt og dels for at sikre en samlet europæisk håndtering af affald, som gavner miljøet mest muligt.

Offentlige grønne indkøb Den offentlige sektor kan gennem indkøb understøtte udvikling af ny teknologi. 16 pct. af EU’s bruttona-tionalprodukt, svarende til 1.400 mia. euro, bruges til offentlige indkøb. Det er således klart, at den offent-lige sektors indkøbspolitik spiller en rolle for størrelsen af markeder for nye miljøteknologier. Når staten køber ind, kan man, ifølge cirkulære om udbud (2002), opstille supplerende grønne krav til løsning afopgaven eller levering af varen. Kommunernes indkøbspolitik er derimod ikke omfattet af reglerne.

I tilfælde hvor offentlige myndigheder inkluderer miljøkriterier i deres udbudsmateriale, er disse sjæl-dent præcist specificeret, og i mange tilfælde lægges de ikke til grund for valg af det konkrete tilbud. Deter resultatet af en undersøgelse foretaget for Nordisk Ministerråd i 2005. Her er behov for en klar, konse-kvent og offensiv strategi fra både kommunernes og statens side: Kommuner og stat skal have en offen-siv indkøbsstrategi, der understøtter udviklingen af ny teknologi.

Det kunne ske ved, at kommunerne og staten aftalte en fælles, bindende standard for størrelsen af offent-lige grønne indkøb.

Fra idé til markedEn afgørende forudsætning for, at danske virksomheder kan vinde markedsandele med ny teknologi, er,at den videnmæssige ballast er i orden. Offentlige investeringer i forskning og udvikling spiller i den

179

sammenhæng en nøglerolle. DI, CO-i og AC har i publikationen ”Fra viden til vækst og beskæftigelse”påpeget en række initiativer, der kan styrke Danmarks videnbaserede konkurrenceevne. En af de centrale anbefalinger er, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling over de kommende år skal løftes med 5 mia. kr. Heraf bør en del afsættes til øgede satsninger på områder, som har relevans for de politisk fastlagte målsætninger på miljø- og energiområdet. Det er en opgave, som de strategiske forskningsrådbør løfte i samspil med de relevante ministerier. Hertil kommer, at der også bør være fokus på området ved tildeling af midler fra Højteknologifonden.

Demonstrations- og testanlægVirksomhederne er afhængige af at kunne afprøve deres nyskabelser på demonstrations- og testanlæg.Det er en forudsætning for at tiltrække private investorer og kunder på det globale marked. Her kan detoffentlige spille en rolle, da det ofte er økonomisk uoverskueligt for den enkelte virksomhed at opstille anlæg selv.

Det er afgørende, at godkendelsesprocedurerne for at etablere anlæg i fuld skala fungerer smidigt og ubu-reaukratisk. Det er beklageligvis ikke altid tilfældet i Danmark. Danske virksomheder må som konse-kvens heraf desværre ofte vælge ofte at etablere demonstrationsanlæg uden for landets grænser.

DI ANBEFALER:– at regeringen understøtter markeder for miljørigtig teknologi via øget offentlig-privat samarbejde.– at regeringen sikrer større konkurrence og dynamik på de områder, som i dag er underlagt hvile-isig-selv princippet. F.eks. affald samt vandforsynings- og spildevandsområdet.– at regeringen sikrer, at offentlige myndigheder konsekvent understøtter udviklingen af ny teknologigennem sine indkøb. – at de offentlige investeringer i forskning og udvikling vokser med 1 mia. kr. om året frem til 2010,og at de øgede investeringer går hånd i hånd med de politisk fastlagte mål på miljø- og energiområdet.

– at regeringen går i dialog med kommunerne om at etablere testanlæg.

180

Økonomiske styringsredskaber til strategier på miljø-teknologiområdet

Af Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd 17

Hovedkonklusioner

Afgifter og omsættelige forureningskvoter vil markant fremme udvikling af og anvendelsen af miljøtek-nologi.

Det anbefales, at der udvises største forsigtighed med at bruge direkte tilskud til at fremme en given mil-jømålsætning. Direkte tilskud er en dyr og ineffektiv metode, dvs. risiko for et stort dødvægstab. Tilskudtil forskning og udvikling kan forsvares, hvis forsknings- og udviklingsaktiviteterne har et bredt sigte og kommer flere områder til gode, men der er risiko for selektiv erhvervsstøtte.

De klassiske reguleringsmetoder som standarder, forbud og påbud kan være relevante i en række tilfæl-de, men disse styringsmidler er forholdsvis svage med hensyn til at sikre udvikling af effektive miljøtek-nologier, renere produkter og miljøvenlige processer. Offentlige tilskud kan forøge incitamenterne tiludviklingen, men der er risiko for store dødvægtstab.

Frivillige aftaler er ofte ikke effektive styringsinstrumenter. Jo mere uvidende, den regulerende myndig-hed er, jo mindre effektiv er frivillige aftaler. Jo mindre den reelle trussel om brug af f.eks. afgifter vedmanglende overholdelse af en aftale er, jo mindre effektiv er frivillige aftaler.

Oplysning, vejledning, mærkning mv. kan være et supplement til en egentlig regulering til fremme afmiljøteknologi, men er ikke effektive alternativer.

Værdien af øget anvendelse af miljøteknologi skal måles ved de opnåede velfærdsgevinster og dertil hø-rende produktivitetsstigninger og ikke på antal skabte arbejdspladser eller øget eksport.

Det anbefales at anerkende prissignalet som et effektivt styringsinstrument i miljøpolitikken og konkreti forbindelse med at fremme miljøteknologi. Det anbefales at undgå ineffektiv selektiv erhvervsstøtte.

1. Hvad er problemet?

Baggrunden for at overveje tiltag til at fremme miljøteknologier skal findes i det helt grundlæggendeproblem, at det er nødvendigt at regulere på miljøområdet. Dette behov opstår, fordi produktion og for-brug giver en uønsket høj forurening og dermed belastning fra forurening på natur og mennesker, med-mindre der foretages den nødvendige regulering.

Baggrunden for dette er, at forureningen ikke prisfastsættes i en markedsøkonomi. Forureningen forår-sager således en imperfektion i markedssystemet. Uden en hensigtsmæssig regulering bliver det derved

17 Synspunkter og vurderinger i denne artikel er alene forfatterens ansvar

181

for billigt at producere. Der opstår en prissignalfejl. Ulempen ved forureningen er således ikke indeholdt i varens pris, hvilket betyder, der vil blive produceret og forbrugt for meget af det pågældende produkt.

Det helt afgørende er derfor, hvordan markedsøkonomiens ufuldkommenhed på den mest smarte (dvs.samfundsmæssigt billigste måde) udbedres. I tilknytning til høringens tema om miljøteknologi erspørgsmålene, hvilken rolle miljøteknologi bør spille i miljøpolitikken, og hvilke styringsinstrumenterder bedst sikrer miljøteknologien den rigtige placering.

2. Hvorfor siger økonomer næsten altid økonomiske styringsinstrumenter?

Det simple og banale svar er, at både teoretiske og empiriske analyser viser, at økonomiske styringsin-strumenter ofte er bedst, dvs. sikrer en given miljømålsætning på den samfundsøkonomiske billigstemåde. Derfor bør ethvert miljøproblem altid underlægges en konkret vurdering for at få afdækket, om økonomiske styringsmidler er egnede. Økonomer er helt opmærksomme på, at der findes en række situa-tioner, hvor ikke-økonomiske styringsmidler er at foretrække; f.eks. brug af forbud mod en bestemt pro-duktion eller brug af et bestemt stof, hvis den givne produktion eller det givne stof er meget farligt.

3. Eksempler på økonomiske styringsmidler

3.1. Afgifter og omsættelige forureningskvoter

De to vigtigste styringsinstrumenter til at korrigere prissignalfejlen er en afgift på forurening eller om-

sættelige forureningskvoter/tilladelser, hvor prisen på kvoten kommer til at spille samme rolle som enafgift. Omsættelige kvoter er imidlertid, hvis de uddeles gratis ved introduktionen, mindre belastende forvirksomheder, og der bliver ikke noget afgiftsprovenu, der kunne bruges til at nedsætte andre skatter,bruges til forskning og udvikling eller til helt andre andre formål.

Når økonomer igen og igen fremhæver brugen af afgifter og omsættelige kvoter, skyldes det det helt cen-trale faktum, at ved at få sendt et korrekt prissignal til producenter og forbrugere har disse mulighed forat tage beslutninger, hvor de samfundsmæssige hensyn (nemlig at reducere forureningen) bliver en delaf beslutningsgrundlaget, både mht. omfang af produktion (og forbrug), produktionsteknologi og direkteforanstaltninger til at reducere forureningen. Dette indebærer også efterspørgsel efter og investeringer i ny teknologi. Dette vil fremme innovationer inden for ny teknologi.

Det er vigtigt at huske, at der er en direkte besparelse for en forurenende virksomhed ved at anvede enteknologi, der reducerer forureningen. Besparelsen består i sparede afgifter eller reducerede udgifter til køb af forureningskvoter.

Der findes ingen andre styringsinstrumenter, som så nådesløst i kroner og ører opgør besparelsen ved atreducere forureningen og derfor øger interessen for at bruge miljøteknologi.

Konklusion: Afgifter og omsættelige forureningskvoter vil markant fremme udvikling af og anvendelsen

af miljøteknologi.

3.2. Tilskudsordninger

Der er stor interesse fra organisationer, virksomheder og myndigheder for at bruge tilskud til at nedbrin-ge forureningen, f.eks. ved direkte produktionstilskud eller ved tilskud til miljøteknologi. Umiddelbartlyder det besnærende på den måde ”at lokke” til at producere mere miljøvenlige produkter, anvende en mere miljøvenlig teknologi eller anvende en mere miljøvenlig produktion eller produktionsteknologieller blot at gennemføre en større rensning. Denne interesse er forståelig, da det helt overvejende er of-fentlige midler, der anvendes og dermed er det skattefinansierede initiativer.

182

Men det er ofte en meget ineffektiv og dermed dyr måde at opnå nogle givne miljømål. Hvis f.eks. tilskudskal gøre specifikke produkter så prismæssigt attraktive for forbrugerne, at andre mere miljøbelastendeprodukter konkurreres ud af markedet, skal tilskuddene gennemtvinge store skift i de relative priser, ogtilskuddene gives til hele den miljøvenlige produktion. Problemet generelt med sådanne tilskud er, at de ikke rettes mod markedsimperfektionen. Tilskud bliver en belønning til dem, der anvender mindre mil-jøbelastende metoder, men ikke en direkte belastning for dem, som fortsat forurener. Forurenerne ram-mes kun indirekte ved, at mindre miljøbelastende produkter bliver relativt billigere, og dermed pressesde forurenende virksomheder gennem konkurrencen.

Hvis forskning og udvikling kan generere ny teknologi, der gør det muligt at producere miljøvenligt ogherved medvirke til at opnå ønskede miljømål, kan tilskud til forskning og udvikling under visse forhold være en relevant og effektiv styringsinstrument.

Den helt afgørende forudsætning er, at der er tale om forskning og udvikling, der har et bredt sigte medstore muligheder for at blive spredt til en række forskellige områder. Hvis der alene er tale om at udvikleet produkt eller en teknologi til at løse en virksomheds eller branches specifikke problem, er der tale omet almindeligt tilskud med de svagheder, der netop er beskrevet ved sådanne tilskud. Her vil direkte øko-nomiske styringsinstrumenter som afgifter og omsættelige kvoter klart være at foretrække, da disse sty-ringsinstrumenter direkte vil fremme udviklingen af en anvendelig renere teknologi. En begrænsning idenne udvikling kan være, hvis der over en årrække er udviklet en tradition for, at offentlige tilskud vilblive bevilget før eller siden. En sådan tradition kan virke hæmmende på den markedsorienterede løs-ning. Tilskud indebærer stor risiko for at spilde offentlige midler, dvs. der opstår et dødvægtstab.

Forudsætningen for, at det kan anbefales at anvendes offentlige forsknings- og udviklingsmidler, er, at resultaterne af forsknings- og udviklingsindsatsen bliver tilgængelig for en bred kreds og til løsning af enrække miljøproblemer. Jo mindre forskningen bliver tilgængelig for andre potentielle brugere, og jo min-dre værdifuld den er for disse, jo færre offentlige midler bør anvendes på det specifikke område. Privatmedfinansiering er et middel til at undgå, at offentlige forskningsmidler i for høj grad fortrænger privateforskningsmidler. Jo større fortrængningen er, jo mere er der tale om selektiv erhvervsstøtte.

Konklusion: Det anbefales, at der udvises største forsigtighed med at bruge direkte tilskud til at fremme

en given miljømålsætning. Direkte tilskud er en dyr og ineffektiv metode, dvs. risiko for et stort død-

vægstab. Tilskud til forskning og udvikling kan forsvares, hvis forsknings- og udviklingsaktiviteterne

har et bredt sigte og kommer flere områder til gode, men der er risiko for selektiv erhvervsstøtte.

4. Andre reguleringsmetoder

4.1. Direkte regulering, standarder, forbud og påbud

Disse klassiske reguleringsmetoder bør ikke generelt afskrives. De har i en række situationer deres beret-tigelse. F.eks. ved lokale specifikke miljøproblemer eller ved særligt farlige miljøproblemer kan afgiftereller omsættelige kvoter ofte ikke anvendes på en effektiv måde.

Standarder, forbud og påbud vil give en afledt efterspørgsel efter miljøteknologi, og i en række tilfælde vil der opstå et marked for disse, og dermed vil de klassiske reguleringsmetoder fremme sådanne teknologi-er, helt uden offentlig medvirken. Når virksomhederne møder krav om at leve op til angivne standarder,eller der indføres forbud mod visse produkter eller produktionsmetoder eller påbud om at benytte f.eks.bedste tilgængelige teknologi (BAT), vil der opstå en efterspørgsel efter en miljøteknologi, der kan med-virke til at leve op til de stillede krav.

183

Disse styringsmidler vil således, selv uden nogen form for offentlige medvirke, fremme udviklingen og brugen af miljøteknologi. Problemet er, at disse styringsmidler kan være ret svage med hensyn til incita-menterne. Når en virksomhed lever op til kravene, er der ikke yderligere økonomiske tilskyndelser til at efterspørge miljøteknologi, og dermed er der heller ikke incitamenter til en yderligere udvikling af tekno-logier, produkter og processer. Hvis f.eks. kravene stopper ved bedste tilgængelige teknologi, vil overhol-delse af dette krav jo betyde, at interessen for at frembringe en endnu bedre teknologi vil være megetbegrænset og i nogle tilfælde direkte fraværende. Offentlige tilskud kan afhjælpe problemet med enmanglende tilskyndelse til at udvikle nye og bedre teknologier, men tilskud er omkostningskrævende og med risiko for store dødvægtstab.

Konklusion: De klassiske reguleringsmetoder som standarder, forbud og påbud kan være relevante i en

række tilfælde, men disse styringsmidler er forholdsvis svage med hensyn til at sikre udvikling af effek-

tive miljøteknologier, renere produkter og miljøvenlige processer. Offentlige tilskud kan forøge incita-

menterne til udviklingen, men der er risiko for store dødvægtstab.

4.2. Frivillige aftaler

Frivillige aftaler opfattes nogle gange som et økonomisk styringsmiddel. Dette vil være korrekt, hvis al-ternativet til en frivillig aftale er eller antages at være f.eks. en afgift. Ideen med frivillige aftaler er, at der efter gensidig informationsudveksling mellem virksomhed eller branche og den regulerende myndighedindgås en aftale om, hvor meget virksomheden eller branchen skal reducere forureningen med, ellerhvilke tiltag i form af at bruge nyere miljøteknologi der skal gennemføres.

Frivillige aftaler vil i en række tilfælde virke i den rigtige retning. Hvis en regulerende myndighed harmeget lidt viden om virksomhedens omkostningsforhold, teknologi osv., er det en metode, der i et vistomfang kan afhjælpe denne informationsuvidenhed. Men et helt afgørende problem er, at der er et alvor-ligt svaghed i form af informationsasymmetri, dvs. virksomhedens eller branchens interesse i at give fuld information er ikke til stede. Ved at overvurdere omkostningerne ved et givet miljøtiltag eller ved at ud-vikle og implementere en ny teknologi vil myndighedernes krav til tiltag blive mindre, og virksomhedeneller branchens økonomiske omkostning ved at indgå en aftale vil blive mindre.

Hvis en frivillig aftale kombineres med offentlige tilskud, vil det selvfølgelig forbedre interessen for atindgå en aftale og en strammere aftale. Men tilskuddet bliver således en omkostning ved den asymmetri-ske information.

Konklusion: Frivillige aftaler er ofte ikke effektive styringsinstrumenter. Jo mere uvidende, den regule-

rende myndighed er, jo mindre effektiv er frivillige aftaler. Jo mindre den reelle trussel om brug af f.eks.

afgifter ved manglende overholdelse af en aftale er, jo mindre effektiv er frivillige aftaler.

4.3. Oplysning, vejledning, miljøledelse, miljømærkning, offentlige indkøb mv..

I miljøpolitikken har der altid været stor interesse for at bruge oplysning og vejledning som et instrument til at fremme en given miljøpolitik gennem forbrugerdreven adfærd eller virksomheders signaladfærd.Alle disse forhold kan uden tvivl og har i et vist omfang vist sig at forøge interesse for og anvendelse af atfremme miljøteknologi. Tilsvarende er sket gennem miljømærkning og offentlige ”grønne” indkøb.

Ingen vil næppe påstå, at disse instrumenter er uden virkning. Virkningerne kan være svære at måle, og der kan sættes spørgsmål ved de mere langsigtede virkninger. Det er urealistisk at mene, at disse metoderer de egentlige styringsmidler overlegne. Det er samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at en række af disse mere diffuse styringsinstrumenter kan være ganske omkostningskrævende. Hvis effektivitetenmåles som effekt pr. mio kr. anvendt på området, vil de næppe kunne score højt sammenlignet med deøvrige styringsinstrumenter. Dette bør indgå i vurderingen.

184

Konklusion: Oplysning, vejledning, mærkning mv. kan være et supplement til en egentlig regulering til

fremme af miljøteknologi, men er ikke effektive alternativer.

5. Andre forhold

En række relevante forhold som f.eks. miljøansvar, kontrol og håndhævelse er ikke berørt i dette bidrag.Sådanne forhold er relevante generelt i miljøpolitikken og i relation til miljøteknologi. prioriteringen.

Ligeledes er en diskussion af spørgsmålet, om en særlig stram miljøpolitik fremmer et lands konkurren-ceevne så meget, at det ligefrem bør anbefales at føre en særlig stram miljøpolitik af hensyn til konkur-renceevnen. Sådanne overdrevne store virkninger af ”first mover advantage” er der nogen, der tror på,men grundlaget for denne tro er uden dybde. Graden af stramhed i et lands miljøpolitik skal bestemmesud fra hensynet til mennesker og natur og opvejes med de dertil knyttede omkostninger.

Miljøtiltag, herunder særlige initiativer med henblik på miljøteknologi bør underlægges en solid fagligvurdering før igangsættelse. På det punkt bør miljøpolitikken ikke have særstatus.

Det er forhåbentligt helt unødvendigt at nævne, at en god politik på det miljøteknologiske område ikke kan måles på antal skabte arbejdspladser eller omfanget af eksport af miljøteknologi. Sådanne mål bør aldrig bruges. Det relevante mål er velfærdsgevinsterne og i den forbindelse produktivitetsstigningerne,som en øget anvendelse af miljøteknologi er kilde til.

Konklusion: Værdien af øget anvendelse af miljøteknologi skal måles ved de opnåede velfærdsgevinster

og dertil hørende produktivitetsstigninger og ikke på antal skabte arbejdspladser eller øget eksport.

6. Hvad bør der politisk gøres?

En god politik på det miljøteknologiske område fremmes først og fremmest ved at sikre, at der sendes derigtige prissignaler til dem, der er årsag til forureningen, så de tager effektive initiativer til at leve op tilde politiske krav. Dertil kommer, at en gennemtænkt forsknings- og udviklingspolitik kan medvirke til atfinde samfundsøkonomiske effektive løsninger.

Det er helt afgørende ikke at spilde tilskud i form af ineffektiv selektiv erhvervsstøtte. Det er intet grund-lag for at mene, at det er muligt politisk at udpege særlige vinderstrategier i form af bestemte indsatsom-råder.

Konklusion: Det anbefales at anerkende prissignalet som et effektivt styringsinstrument i miljøpolitik-

ken og konkret i forbindelse med at fremme miljøteknologi. Det anbefales at undgå ineffektiv selektiv

erhvervsstøtte.

185

Deltagerliste

Høring for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om Miljøteknologi, tirsdag den 21. februar 2006 kl.10.00 - 16.30 i Landstingssalen på Christiansborg

Akram Hussein

Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut

Alice Bjørn-Andersen Institut for Miljøvurdering

Anders Hertz Ørsted Dansk Energi

Anders Munthe Thomsen DTU

Anders Trautner H. Lundbeck A/S

Anette Lykke Rasmussen Miljø Horisont

Anne Marie Zinck Dansk Landbrug

Anya B. Vinstrup Danmarks Jordbrugsforskning

Arne Møller

Asbjørn Bjerre

Begitta Blahaut Amtsrådsforeningen

Bjarke Fonnesbech Ingeniørforeningen i Danmark

Bjarne Thomsen Direktoratet for FødevareErhverv

Bjørn Kaare Jensen Deloitte

Bo Christiansen Geologisk Institut

Bo Frølund Teknologisk Institut

Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut

Bøje Larsen Handelshøjskolen i København

Børge Holm Christensen Biosystemer ApS

Carsten Møberg Larsen Miljøministeriet

Carsten Nymann

Charlotte Kjærgaard Danmarks Jordbrugsforskning

Christian Alm CA

Christian F. Nielsen Energinet.dk

Christian Poll Danmarks Naturfredningsforening

Claus Madsen Teknologirådet

Clemen Rasmussen Institut for Miljøvurdering

Eddy Giagnorio

Erik Hagelskjær Lauridsen DTU

Eva Hansson Geologisk Institut

Finn Arne Pedersen Københavns Erhvervsakademi

Flemming Bahner Bahner.dk

Flemming Holmgaard Landbrugsraadet

Flemming Secher Miljøstyrelsen

186

Gert Holm Kristensen DHI - Water & Environment

Gunver Bennekou Danmarks Naturfredningsforening

Gy Larsen Teknologirådet

Hanne Eriksen

Henry Damsgaard Lanng Fødevareministeriet

Hans Falster FORCE Technology

Hans Nielsen Det Økologiske Råd

Harry Jensen Ringkøbing Amt

Helge Ørsted Pedersen Ea energianalyse a/s

Henning Saabøll

Henrik Brask Pedersen Viborg Amt/Region Midtjylland

Henrik Høegh Dansk Landbrug

Henrik Kærgaard Niras A/S

Henrik Morgen GTS

Henrik Vejen Kristensen Teknologisk Institut

Herman Nielsen

Irene Odgaard 3F, Medlem af Teknologirådets repræsentantskab

Jacob H. Simonsen RenoSam

Jacob Juul Øresund Environment Academy

Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Jakob Olsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Jakob Petersen Københavns Universitet

Jakob Vedelsby Freelancejournalist

Janus Hillgaard SF's folketingsgruppe

Janus Sandsgaard Teknologirådet

Jeannette Thomsen Teknologirådet

Jens Astrup Madsen Landbrugsraadet

Jens Baadsgaard Pedersen Watertech A/S

Jens C. Steibig Institut for Jordbrugsvidenskab

Jens Hornbek Energitjenesten Sjælland

Jens Nørgaard Dansk Industri

Jens Rømer Olsen Storstrøms Amt

Jens Østergaard Dansk Landbrug

Jens Aage Hansen AUC, Lab.f. Miljøteknik

Jesper Quist Robert & Kjær ApS

Jesper Rasch Forskningsstyrelsen

Johnny Fredericia GEUS

Jonas Egmose Mortensen Teknologirådet

Jørn Jespersen jjadvice

Kasper Vinding

Kasper Wrang Institut for Miljøvurdering

Kathryn Dean

Keld Olsen Råd.Ing. Keld E. Olsen

Kjeld Rahbæk Møller

187

Klaus Lindegaard

Knud Anker Iversen Miljø- og EnergiCentret

Kåre Press-Kristensen DTU

Lars Bach Jensen Fødevareministeriet

Lars Kaalund Hedeselskabet A/S

Lars Pinnerup Nielsen

Lars R. Enevoldsen Grundfos International A/S

Lars Roupé

Lene Vejbæk Direktoratet for FødevareErhverv

Lene Venke Kofod NovoZymes A/S

Lis Rosendahl Risø

Lizzi Andersen DHI - Institut for vand og miljø

Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut

Lone Teglkamp Netværk for Grøn Erhvervsudvikling i Storstrøms Amt

Lone Winge Danmarks Miljøundersøgelser

Lotte Krambeck Danmarks Automobilhandler Forening

Mads Borup Forskningscenter Risø

Maj Munch Andersen Risø

Marian Bergen Jensen KVL, Skov & Landskab

Marianne Fox DR byen

Marie Degn Bertelsen FORA, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Michael Frellesvig Boss HMR ApS

Michael Søgaard Jørgensen DTU

Mikkel Agerbæk Teknologisk Institut

Morten Philip

Morten Størum Damm Krogh Danmarks Naturfredningsforening

Nanna Engberg Teknologirådet

Nicolai Raastrup Børsen

Nils Andersen

Niels Gøtke Direktoratet for FødevareErhverv

Niels Henrik Mortensen Miljøstyrelsen

Niels Kroer Danmarks Miljøundersøgelser

Niels Larsen Kalundborgegnens Erhvervsråd

Niels H. Lundgaard Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Niels Schrøder Institut for miljø, teknologi og samfund

Niklas Bo Sørensen

Ove Folmer Jensen DS Håndværk & Industri

Penny Schmith Den Britiske Ambassade

Peter Bolwig Energitjenesten Sjælland

Peter H. Schaarup Skov- og Naturstyrelsen

Peter Saxtorph Agenda 21 Center - Indre Nørrebro

Poul Erik Sørensen Krüger A/S

Poul-Ernst Meier Poul-E Meier ApS

188

Rasmus Pedersen Teknologirådet

René Damkjer Agro Business Park

Rudi Holm Danske Kommuner

Sanne Wittrup Ingeniøren

Sidsel Dyekjær Det Økologiske Råd

Sif Press-Kristensen

Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministe-

Simon Elbeck DR kanal94

Susanne Worm Økonomi- og Erhvervsministe-

Svend Krarup Krüger A/S

Søren Bukh Svenningsen Miljøstyrelsen

Søren Jacobsen Teknologirådet

Thor Markussen Merlin A/S

Torkil Stensig Viborg Amt/Region Midtjylland

Torsten Andersen FORA, Erhvervs- og Byggestyrelsen

Vibeke Østergaard Dansk Industri

Vivian Palm Teknologirådet

Oplægsholdere:

Bo Normander Danmarks Miljøundersøgelser

Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet

Connie Hedegaard Miljøminister (KF)

Erik Arvin DTU, Inst for Miljøteknologi

Jesper Ellegaard PureH2O

Jørgen Rosted FORA

Jørn Rasmussen DHI - Institut for Vand og Miljø

Knud Erik Busk DR byen

Lars Aagaard Dansk Industri

Mona Dates Jørgensen Stenløse Kommune

Peder Andersen Det Økonomiske Råd

Peter Calow Institut for Miljøvurdering

Peter Karnøe Handelshøjskolen i København

Rie Øhlenschlæger AplusB, Medlem af Teknologirådets repræsentantskab

Stine Grenå Jensen Forskningscenter Risø

Svend Christensen Danmarks Jordbrugsforskning

Søren A. Mikkelsen Danmarks Jordbrugsforskning

Ulla Röttger Amagerforbrænding

Ulrik Jørgensen DTU

189

Bisiddere:

Børge Lund Jensen Odense Vand

Henrik Johansen Nyrup Plast A/S

Ove Mørck Cenergia Energy Consultants

Peter Busch Grundfos Management A/S

Medlemmer af Folketinget:

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Britta Schall Holberg (V)

Lissa Mathiasen (S)

Mette Gjerskov (S)

Tina Petersen (DF)

Torben Hansen (S)

Vibeke Grave (S)

Politisk spørgepanel:

Christian Wedell-Neergaard (KF)

Eyvind Vesselbo (V)

Johs. Poulsen (RV)

Jørn Dohrmann (DF)

Per Clausen (EL)

Pernille Blach Hansen (S)

Steen Gade (SF)

190

Teknologirådets udgivelser 2005 – 2006

Teknologirådets rapporter:¨”Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?”Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning.Teknologirådets rapport 2006/3.

”Dansk energiforbrug i fremtiden”Resumé og redigeret udskrift af Høring i Folketingetden 25. januar 2006Teknologirådets rapport 2006/2.

”Dansk energiproduktion i fremtiden”Resumé og redigeret udskrift af Høring i Folketingetden 17. november 2005 Teknologirådets rapport 2006/1.

”Offentlig forplejning”Resumé og redigeret udskrift af høring for Folketin-gets Fødevareudvalg den 12. oktober 2005 i Lands-tingssalen.Teknologirådets rapport 2005/14.

”Retssikkerhed og aktivt medborgerskab i digitalforvaltning”Anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologi-rådet.Teknologirådets rapport 2005/13.

”PISA – undersøgelsen og det danske uddannelsessy-stem”Resumé og redigeret udskrift af Folketingshøringmandag den 12. september 2005.10.28 Teknologirå-dets rapport 2005/12.

”Balancen mellem arbejdsliv og andet liv”Teknologirådets rapport 2005/11.

”Husdyrbrug og miljøgodkendelser”Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketingetden 25. maj 2005.Teknologirådets rapport 2005/10.

”Digitale rettigheder i informationssamfundet”Rapport fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet.Teknologirådets rapport 2005/9.

”Retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunal-reformen”Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketingettirsdag den 3. maj 2005.Teknologirådets rapport 2005/8.

”Recommendations for a Patent System of the Future”Report by a working group under the Danish Board ofTechnology.Teknologirådet rapport 2005/7.

”Anbefalinger til fremtidens patentsystem”Rapport fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet.Teknologirådets rapport 2005/6.

”Nye GM-planter –ny debat”Borgerjury afholdt af Teknologirådet.Teknologirådets rapport 2005/5.

”Bedre miljø for børnene –et oplæg til handling”Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppeunder Teknologirådet.Teknologirådets rapport 2005/4.

”Meeting of minds”Teknologirådet rapport 2005/3.

”Energi i fremtiden –globale, regionale og nationaleudfordringer”Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketingetden 19. januar 2005.Teknologirådets rapport 2005/1.

Andre udgivelser: BIOSAM videndeling og samarbejde i den bioteknolo-giske debat.Teknologirådet december 2004.

Nyhedsbrevet ”Fra rådet til tinget”: Nr.219 04/06: Danmarks energiforbrug skal nedNr.218 03/06: Dansk miljøteknologi til hele verdenNr.217 02/06: Borgernes nationalparkerNr.216 02/06: Fortsat strid om GMO-reglerNr.215 01/06: Depression bor også i kroppenNr.214 01/06: Danmark på vej mod intelligent energisy-stemNr.213 12/05: Brug viden om hjernen med omtankeNr.212 11/05: Overvægtige børn og underernæredegamleNr.211 11/05: Mere digital power til borgerneNr.210 10/05: PISA – øjenåbner og debatskaber Nr.209 10/05: Behov for debat om digitale rettighedNr.208 10/05: Verdens varer flyder i olieNr.207 09/05: Globalisering skal være en folkesagNr.206 09/05: Svin og miljø savner enkle regler Nr.205 08/05: Ny arbejdskultur truer livetNr.204 06/05: Betinget ja til nye GM-planterNr.203 05/05: Reform rykker ved retssikkerhedNr.202 05/05: Et bedre miljø for børnene

TeknologiDebat Fokus:TD1/2006: Årsberetning 2005TD4/2005: Hjerner forsker i hjernerTD3/2005: Ny GMO- muligheder og konsekvenserTD2/2005: Teknologirådet 1995-2005TD1/2005: Årsberetning 2004

Alle Teknologirådets udgivelser kan læses og hentesgratis fra Rådets hjemmeside www.tekno.dk

Gratis nyhedstjenester: Abonner på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrevTeknoNyt, der orienterer om hvad der sker i Teknolo-girådet og i teknologiens verden. Send en mail [email protected] på Teknologirådets nyhedsbrev til Folke-tinget ”Fra rådet til tinget” ved at sende en mail til [email protected]

191

Høring for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om · 2019. 12. 16. · Høring om Miljøteknologi Resumé og redigeret udskrift af høring for Miljø- og Planlægningsudvalg

Documents