En mor og et barninfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/15221_PsyNyt1710... · 2010-09-23 · 6 Psykolog nyt • 17 • 2010 FAKTA Om tilknytning I forsøg med tilknytning ser man på,

På Københavns Universitet forsker to psykologer i barnets tilknytnings-mønster. Udgangspunktet er mor og barns blikke, bevægelser og ytringer.

Side 3

1. oktober 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening

17

En mor og et barn

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.Trykoplag: 9.150 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Modelfoto BAM/Scanpix

Jobannoncer 2010Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 19 11/10 29/1020 25/10 12/1121 8/11 26/11

Lors Dukaev sprænger en bombe på Jør-gensens Hotel i København. En selvmords-terrorist skaber angst i Paris’ metro. De me-diemæssige brag fornægtede sig efterfølgen-de på ingen måde. Sådan må det nødvendig-vis være, hvis vi har tikkende bomber gåen-de omkring.

De voldsomme historier og ikke mindst den, der udspillede sig i København, træk-ker i den grad mystikken med sig, og vores angst for terror bliver underbygget af den pirrende nysgerrighed om mandens identi-tet og meget andet. Der er slet ingen tvivl om, at vi skal have et forhold til terrorens logik om at angribe civilsamfundet ved at sprede skræk og rædsel. Derfor vender vi med stor selvfølgelighed blikket i den retning.

Skal vi være bange? Eller skal vi betragte det som meget synlige, men også meget mar-ginale hændelser i forhold til de trusler, der anderledes stilfærdigt, men også mere ind-gribende skygger ind over samfundet. Får den meget akutte trussel os til at se bort fra noget andet, som måske i højere grad bør have vores opmærksomhed.

For vi taler også om, at vi skal have bedre behandlingstilbud, og det bliver en stor hi-storie, at det ville være sikrest at befinde sig i Region Midt frem for fx Region Hovedsta-den, hvis man får en blodprop i hjernen. Bag denne forskellighed ligger nøgterne økono-miske beregninger for, hvor meget vi kan be-handle.

Om få dage fremlægges forslaget til det kommende års finanslov. Den bliver grum. Forløberne har længe været på banen: Der skal igen proppes flere børn ind i daginsti-tutioner og skoleklasser, specialundervisnin-gen skal rundbarberes, og inklusion i klas-sen er blevet en universel sandhed. Skolerne i de lokale samfund nedlægges til fordel for

Skal vi være bange?

centrale skolefabrikker. ”Bevar vores sam-fund – bevar vores skole” står der på hjem-melavede bannere på min vej til København gennem det sydfynske. Jo, nærheden er un-der konstant pres, og velfærdssamfundet ta-ber luft, uden at TV2’s helikopter dog går på vingerne af den grund. Man må derfor spør-ge om, hvilke skadevirkninger det kan skabe – dø af det gør vi jo ikke.

Salamitaktikken … Vi vænner os til de ski-vevise forringelser, indretter os og optager de ringere vilkår i vores egen argumentation: Det er måske i virkeligheden ikke så tosset med skoler, der kan drage fordel af stordrift, og vi ved det godt – det er jo os selv, der i sid-ste ende skal betale. Det er måske også i vir-keligheden en hjælp til den enkelte borger, hvis vi hjælper lidt til med at få alle i arbejde mere eller mindre uagtet den enkeltes ar-bejdsduelighed osv. Sådan overlever vi ved at efterrationalisere.

Automatikken rummer en voldsom fare, for vi forandres parallelt med den ydre for-andring. Den stille, strukturmæssige foran-dring er mindst lige så farlig som en gal mands terrordrømme. Det strategiske er i spil, for forandringerne her rækker generationer ind i vore alles fremtid. Der er noget, der ikke hænger sammen. På den ene side taler vi om kvalitet, og på den anden side er vi stiltiende medvirkende til forarmelse af selvsamme. Den notoriske sandhed er, at vi planlægger på et så kort sigt, at vi skal frygte det lange perspektiv.

Lad os hver især være opmærksomme på, om vi begynder i det stille at indrette og be-grænse os. De langtrækkende og struktur-mæssige forandringer bør aldrig få lov at ind-finde sig i det stille – bombebrag eller ej.

Skal vi være bange? Det kan vi roligt svare ja til.

Leder

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.Trykoplag: 9.150 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Modelfoto BAM/Scanpix

Jobannoncer 2010Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 19 11/10 29/1020 25/10 12/1121 8/11 26/11

Forskning Af Charlotte Juul Sørensen

Hvad har filmen ’Avatar’ at gøre med små børns udvik-ling? En hel del ifølge lektorerne, cand.psych. Mette Væver og Susanne Harder. De bruger nemlig samme avancerede 3D-teknologi som i filmen til at forske i, hvilken betydning den tidlige interaktion mellem mor og barn har for barnets udvikling. Et projekt, hvor forskerne ud over at trække på deres baggrund som klinikere har fungeret som alt lige fra syersker til matematikere og edb-teknikere.

Mette Væver og Susanne Harder arbejder sammen med mag.art. Simo Køppe i Institut for Psykologis Babylab ved Københavns Universitet. I laboratoriets loft er otte infrarøde kameraer placeret i en cir-kel, alle rettet mod midten. Her placerer for-skerne moderen og hendes fire måneder gamle barn i hver sin stol over for hinanden og beder hende om i ti minutter at lege med sit barn, som hun plejer. Barnet er iført en sparkedragt og en hue, med påsyede små re-flekterende markører. Også mor får sat mar-

Mor og barn i

På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret

teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem

mor og barn. Teknologien giver mulighed for at

afdække processerne med hidtil uhørt nøjagtighed.

3D

Mette Væver (siddende) og Susanne Har-der håber, at deres forskning med tiden kan bruges til at forebygge udvikling af uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre. Foto: Kristian Granquist.

4 Psykolog nyt • 17 • 2010

Psykolog nyt • 17 • 2010 5

kører på sig. Kameraerne opfanger signaler fra markørerne. Det er et såkaldt ”motion caption system” kaldet Qualisys.

- Det, vi får med systemet, er en helt præcis og objektiv løbende registrering af mors og barns bevægelser, forklarer Mette Væver.

Samtidig har både mor og barn en retningsfølsom mi-krofon, der registrerer lyde og ord.

Systemet leverer en lang række tal, der beskriver markø-rernes placering i rummet. Med lydene får de tal for, hvem der siger noget og hvor længe. For at få noget ud af tallene må forskerne omsætte dem til meningsfulde kategorier. Her har de lavet små matematiske modeller, der beregner bevæ-gelserne, som derefter kategoriseres. Hvis barnets hoved er i en retning på nul grader i forhold til moderen, ser det lige ud og er i kontakt med moderen. Hvis det derimod kigger til siden i en vinkel på 60 grader, kategoriserer forskerne det som ”avoidance” – altså undgåelse.

Små, fine detaljerForskerne er interesserede i at finde ud af, hvordan barnets tilknytningsmønster dannes. De tager udgangspunkt i John Bowlbys teori, der hævder, at barnet inden for det første le-veår udvikler en tilknytning til den primære omsorgsper-son, der har stor betydning for barnets generelle udvikling og ageren i verden. Ifølge Mette Væver har forskning alle-rede bekræftet, at en utryg tilknytning udgør en risiko for barnets psykiske sundhed senere i livet, mens en tryg til-knytning er en beskyttende faktor. Forskning har endvide-re vist, at moderens tilknytningsmønster er af stor betyd-ning for barnets mønster. Men hvordan?

Tidligere har man været mest fokuseret på den betydning grove svigt, vanrøgt eller deciderede overgreb havde.

- Det er vores hypotese, at mindre synlige, men systema-tiske skævheder i den daglige kommunikation også har stor

betydning, siger Susanne Harder. Det er netop de fine, små detaljer, som Qualisys giver mulighed for at studere. Og der er nok at kaste sig over. Selv om vi er bevidste om, at børn som regel har flere omsorgspersoner, har vi derfor valgt at koncentrere os om moderens rolle og at afgrænse vores fo-kus til tre ting: hovedretning, læneadfærd og vokal turtag-ning.

Hovedretning viser, hvor meget mor og barn kigger på hin-anden, og om de er i stand til at udvikle en fælles opmærk-somhed. Læneadfærd har at gøre med, hvor meget mor og barn læner sig frem og tilbage i forhold til hinanden og på den måde udvikler en fysisk og psykisk intimitet. Vokal tur-tagning har at gøre med, hvordan de skiftes til at komme med ytringer, hvad enten der er tale om lyde eller ord.

Relatere til standardiserede målAlle tre mål viser noget om, hvordan begge parter løbende prøver at regulere og tilpasse både sig selv og den anden,

Det, vi får med systemet, er en helt præcis og objektiv løbende registrering

af mors og barns bevægelser

men forskerne er meget bevidste om, at de ikke kan aflæse adfærdens psykologiske betydning direkte i tallene.

- Vi kan kvantificere de fysiske interaktioner og relatere dem til andre adfærdsmål, forklarer Mette Væver.

””

Otte infrarøde kameraer registrerer 3D-data fra de reflekterende markørers position på X,Y & Z-aksen. Systemet beregner markører-nes acceleration og hastighed direkte. Her ses interaktioner mellem tre normaltfungerende mødre og deres børn på fire måneder.


FAKTA Om tilknytning

I forsøg med tilknytning ser man på, hvordan barnet reagerer, når det genforenes med moderen efter en kort

adskillelse. Man skelner mellem fire forskellige mønstre.

• Tryg: Barnet opsøger moderen og lader sig let trøste, hvorefter det går i gang med at lege igen.

• Utryg ambivalent: Barnet viser mange følelser som gråd og vrede. Det opsøger og afviser moderen på sam-

me tid. Det har svært ved at falde ned og begynde at lege igen.

• Utrygt undvigende: Barnet er stresset over adskillelsen, men afviser moderen, når hun kommer tilbage.

• Desorganiseret: Barnets strategi for at søge trøst og for at håndter stress bryder sammen, og det bliver desor-

ganiseret.

Kontakt:

[email protected]

[email protected]

www.cfss.psy.ku.dk

Derfor optager de også mere traditionelle og standardi-serede mål for udvikling og tilknytning. Inden barnet bli-ver født, afdækkes moderens eget tilknytningsmønster. Når barnet er ni dage gammel, tester forskerne dets evne til at regulere sig selv. Her ser de især på barnets opmærksom-hed og på, om det er et barn, der glider roligt mellem for-skellige stadier som søvn, vågenhed og gråd, eller om det skifter hurtigt mellem fx søvn og gråd og på den måde er sværere at passe. Ved fire, syv, ni og 13 måneder undersø-ges barnets generelle udvikling, og endelig ved 13 måneder undersøges barnets tilknytningsmønster.

Planen er at undersøge, om der er en sammenhæng mel-lem bestemte typer af tidlig interaktion og bestemte former for tilknytning. Men forskerne er også meget interesserede i, hvilke bidrag mor og barn hver især kommer med – mo-deren med sit tilknytningsmønster og barnet med sin med-fødte evne til at regulere sig selv.

Forebygge og behandleMette Væver og Susanne Harder har begge en baggrund

Læs mere:

Væver, M.S. (2008): ”Klinisk spæd- og småbørnspsykologi –

i udviklingspsykopatologisk perspektiv”. Psyke og Logos,

vol. 29, pp. 604-628.

som kliniske psykologer, og det er vigtigt for dem, at deres forskning er praktisk anvendelig. De håber, den med tiden kan bruges til at forebygge udvikling af uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre. Hvis man tidligt kan finde mødre og børn i risikogrupper, kan man hjælpe dem til at udvikle et hensigtsmæssigt samspil. Det kan fx gøres ved hjælp af vi-deooptagelser af samspillet mellem mor og barn, som be-handler og mor kan se på sammen.

- Det kan være, at moderen føler sig afvist, hvis barnet kigger væk, og derfor går endnu tættere på barnet for at få kontakt. Men måske har barnet i virkeligheden bare brug for en pause. Det kan være en stor lettelse for moderen at få at vide, at hendes barn sandsynligvis vil være klar til at tale med hende igen om lidt, forklarer Mette Væver.

- De håber også, at forskningen kan bruges i sammen-hæng med psykoterapi. Mange terapiformer bygger på an-tagelser om, hvad der er gået galt i det tidlige forhold mel-lem mor og barn. Derfor er der brug for viden om, hvad der rent faktisk sker i samspillet.

- Vi har brug for at vise noget på en videnskabelig måde,


så vi kan sige tingene med større vægt, siger Susanne Harder.Parallelt med spædbørnsundersøgelserne afvikler hun et

pilotprojekt med to terapiforløb, der også registrerer vokal turtagning, på samme måde som i Babylab’et. Formålet er at se, om nogle af de samme ting gør sig gældende i terapi som i interaktion mellem mor og barn.

Udvikler metoderLige nu er forskerne ved at undersøge en gruppe normalt-fungerende børn og mødre. Det har taget tid at sætte sig ind i den avancerede teknologi, og det er nødvendigt at efter-behandle data både fra bevægelser og lyd, fordi de forskel-lige markører skal identificeres, og fordi der er forskellige former for støj på optagelserne.

- Børnene bøvser og gylper, og de lyde skal sorteres fra, inden vi kan analysere turtagningsmønstre, forklarer Su-sanne Harder.

Forskerne har derfor nedsat studentergrupper, der bear-bejder data. Det tager en-to timer at efterbehandle bevæ-gelsesdata og ca. fire timer at efterbehandle lyden fra ti mi-nutters optagelse. Først derefter kan forskerne begynde at analysere data. Den del går forholdsvis hurtigt efterhånden, fordi de har udviklet programmer, der kan gøre det. Det har

Forskerne har udført alle opgaverne i projektet selv, men er efterhånden nået dertil, hvor en del kan uddelegeres til andre. Og selv om processen har været krævende, er de ble-vet bekræftet i, at de kan få vigtig viden om børns udvik-ling på denne måde.

- Forskning handler ikke bare om at have nogle gode te-orier og ideer. Det handler også om at finde nogle måder at undersøge det på, siger Mette Væver.

Det synes hun de har fundet med Qualisys. Ved at tage den nye teknologi i brug, får de en helt ny og detaljeret vi-den om børns udvikling, som ikke har været tilgængelig før.

Vi er inde i tilknytningens værksted, som Mette Væver udtrykker det.

Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist

Selv om processen har været krævende, er forskerne blevet

bekræftet i, at de kan få vigtig viden om børns udvikling

på denne måde

””været en krævende proces, hvor de heldigvis har haft god

hjælp af deres samarbejdspartner fra Universitetet i Edin-burgh, der har arbejdet med Qualisys i nogle år, samt en fo-netiker, som de samarbejder med om lydanalyserne.

Til sidst kommer opgaven med at relatere resultaterne til de andre typer data. Og her er forskerne på hjemmebane.

- Det er ren statistik, siger Susanne Harder.


Kun 80 procent af alle unge gennemfører en kompetence-givende ungdomsuddannelse (Pihl, 2008). De resterende 20 procent er ikke alene i fare for aldrig at få en stabil tilknyt-ning til arbejdsmarkedet, de er også i risikozonen for social marginalisering. Udsatte unge, som ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, kan få tilbudt et forløb på en produk tionsskole. Her er der fokus på at styrke de un-ges personlige, sociale og faglige kompetencer, så de på sigt bliver i stand til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Produktionsskolerne i København har iværksat flere ini-tiativer, som har til formål at hjælpe de unge videre i livet. Et af disse initiativer er Projekt PS, som er et åbent og ano-nymt rådgivningstilbud bemandet af en psykolog og en so-cialrådgiver. Projektet har til formål at tilbyde sårbare ele-ver psykologisk og socialfaglig rådgivning, og den er imple-menteret som en del af skolernes hverdag.

Netop i kraft af at projektet består af en psykolog og so-cialrådgiver, og at det er en integreret del af skolerne, er det muligt at tilbyde en helhedsorienteret rådgivning, som sær-ligt udmærker sig ved at være tilgængelig, anonym og fri-villig. De væsentligste styrker ved denne form for rådgiv-ning er, at den både er målrettet mod de unges behov, lige-som den er lettere for dem at tage imod.

De unge, som vi møder i Projekt PS, præsenterer mange forskellige psykiske problemstillinger, herunder forskellige

når hjælpen er tæt på de ungeEt treårigt københavnsk projekt kobler anonym og

frivillig rådgivning fra psykolog og socialrådgiver.

Målgruppen er udsatte unge på produktionsskolerne

– og der er tegn på, at tilbuddet virker.

former for selvskadende adfærd (cutting, misbrug, spise-forstyrrelser), angstproblematikker, depression, krise- og sorgreaktioner og udviklingsforstyrrelser (ADHD, Asper-gers syndrom). Desværre har de unge ofte gået alene med deres problemer i lang tid – nogle af dem hele livet – blandt andet fordi det er svært for udsatte og sårbare unge at finde vej i det etablerede behandlingssystem. Men i Projekt PS er hjælpen lige ved hånden.

Problemer tages i opløbetProjektet tilbyder en åben rådgivning, idet alle elever på de fire produktionsskoler kan henvende sig direkte uden hen-visning. De kan også henvende sig med alle typer problem-stillinger – populært sagt er intet problem for stort eller for småt. Og almindeligvis er det muligt at få en samtale inden for kort tid.

Projektet har kontorer på de fire københavnske produk-tionsskoler, og det er derfor let for eleverne at få kontakt til enten psykolog eller socialrådgiver. Tilgængeligheden be-tyder også, at det er muligt at hjælpe den unge her og nu, hvor der er behov for det, eller præcis når han eller hun er klar til at modtage hjælp. På den måde kan mange proble-mer tages i opløbet, så de ikke vokser sig større, ligesom nye problemer ideelt set kan hindres i at opstå. Der er altså en klar forebyggende effekt ved den hurtige og lettilgængelige rådgivning.


FAKTA Om projektet

Projekt PS er et treårigt udviklingsprojekt, finan-

sieret af Undervisningsministeriets satspuljemid-

ler. Projektet blev etableret i foråret 2008 og

afsluttes foråret 2011. Der er ansat to projekt-

medarbejdere, en psykolog og en socialrådgi-

ver, som er på hver af de fire produktionsskoler

en dag om ugen

I projektet ydes psykolog- og socialfaglig støtte

og rådgivning til elever, der har sociale, person-

lige og psykiske problemer. Der er tale om kort-

tidsbaserede samtaleforløb ud fra kognitiv

teoretisk ramme. Det overordnede mål er at

sætte eleverne i stand til at komme videre i

uddannelsessystemet.

Mo

dEl

foTo

s: b

aM

/sc

an

Pix

Projekt Af Rina Hjarbæk Lykke Gregersen

jektets tilbud, og det er helt almindeligt, at eleverne anbe-faler rådgivningen til hinanden, ligesom de støtter hinan-den i at opsøge hjælp.

Anonymitet og frivillighedMuligheden for at vælge at skjule sin identitet er vigtig for mange udsatte unge, når de tilbydes støtte og rådgivning. Et rådgivningstilbud, hvor man ikke bliver registreret, gør det lettere og mindre farligt at opsøge professionel hjælp. Nogle er naturligvis mistroiske over for systemet og kan være bange for at miste selvbestemmelse – at andre griber styrende og forstyrrende ind i deres liv. De unge er selvføl-gelig beskyttet af tavshedspligten, men muligheden for at vælge at være anonym giver dem en yderligere tryghed, som kan være en betingelse for, at de vil opsøge professionel hjælp. I praksis er det dog de færreste unge, der vælger at forblive anonyme, men muligheden for anonymitet er vig-tig for, at de i første omgang overhovedet henvender sig.

I Projekt PS er tilbuddet om samtaler frivilligt. Vi er ikke en del af socialforvaltningen, og vi har ikke nogen kontrol eller sanktionsmuligheder. Det betyder meget for de unge, som ofte kan have et anstrengt forhold til deres kommuner. At vi er uafhængige af det etablerede system indebærer jo, at vi kan etablere en relation til den unge, som ikke er præ-get af kontrol, og derved kan vi hjælpe og rådgive den unge på dennes vilkår.

I og med at psykologen har sin vante gang på skolerne, får de unge lettere ved at opsøge psykologhjælp. De ved, hvem psykologen er, og hvor kontoret ligger – det betyder, at de er på hjemmebane, når de opsøger hjælp. Den direkte og personlige kontakt uden bureaukratiske arbejdsgange er med til at aftabuisere ”det at gå til psykolog”. Aftabuiserin-gen styrkes yderligere af skolernes åbenhed omkring pro-


I de enkelte tilfælde, hvor en elev møder i rådgivningen og fortæller, at fx en lærer har sendt ham, oplyses han om, at tilbuddet er frivilligt, og at han er velkommen til at gå igen, hvis han ønsker det. Ofte fører denne oplysning til, at eleven alligevel bliver og gerne vil høre mere.

Når en ung vælger at opsøge os, er det ham, som udpe-ger og afgrænser sin problemstilling. Det er altså eleven, der

for professionel udredning og behandling – men kun i den udstrækning, den unge selv ønsker det. Hvis en ung med behov for behandling ikke ønsker en viderehenvisning, til-byder vi yderligere samtaler i Projekt PS, hvor vi forsøger at motivere den pågældende til at tage imod hjælp. Visite-ringen er en af Projekt PS’ vigtige styrker, da det for mange unge er meget svært at finde vej i det etablerede behand-lingssystem og få adgang til den nødvendige hjælp.

Synlig effektSiden efteråret 2008 har mere end 500 unge haft samtalefor-løb inden for projektets rammer. I samme periode har de fire skoler haft ca. 2000 elever igennem, så en fjerdedel af alle ele-ver har altså benyttet tilbuddet om åben anonym rådgivning.

Det er endnu ikke muligt at måle langtidseffekten af Pro-jekt PS, men en uvildig kvalitativ analyse konstaterer en syn-lig effekt (Phil Hansen, 2010). Et tilfældigt udsnit af de ele-ver, der har modtaget rådgivning, og som har afsluttet deres forløb på produktionsskolen, viser, at otte ud af ni er eller skal i gang med uddannelse. Set i lyset af, at 40 procent af en år-gang produktionsskoleelever ifølge den landsdækkende ud-slusningsstatistik ikke er i gang med uddannelse eller job, må dette foreløbige resultat vurderes som særdeles positivt.

Netop nu søges der om bevilling til en forlængelse af pro-jektet. Lykkes det, vil tilbuddet om rådgivning fra psykolog og socialrådgiver blive udbredt til også at gælde andre produk tionsskoler i resten af landet.

Rina Hjarbæk Lykke Gregersen, cand.psych.,Psykolog i Projekt PS

lITTERATUR

Pihl Dalskov, Mie (2008): Ungdomsuddannelse: En gang ude altid ude. AE-rådet i Ugebrevet A4.

Pihl Hansen, Susanne (2010): Projekt PS, fjerde Punktanalyse, august 2010. Pihl Inklusive.

Katznelson, Noemi (2007) De måske egnede på erhvervs-uddannelserne – om frafald og fastholdelse af udsatte unge. Erhvervsskolernes Forlag.

Koch, Ida & Bechmann Jensen, Torben (1999): Anonym rådgivning af børn og unge. Socialministeriet.

sætter dagsorden, og vi yder kun rådgivning i den udstræk-ning, eleven ønsker det. Vi arbejder ud fra et ”mindste-indgrebs-prin cip” og respekterer, at der er områder i den unges liv, vi ikke skal blande os i.

Helhedsorienteret hjælpDet nære samarbejde mellem psykologen og socialrådgive-ren giver mulighed for at gøre rådgivningen helhedsorien-teret, hvad der nok ikke er særlig udbredt.

Udsatte unge kæmper som oftest både med psykologiske, sociale og økonomiske problemer, og de kan have brug for rådgivning og hjælp på flere områder i deres liv. Møder vi en ung, som står uden bolig og ikke ved, hvor han skal sove i nat, tilbyder vi først og fremmest socialrådgivning. Først når de nødvendige ydre forhold er på plads, er det menings-fuldt at tilbyde den unge psykologsamtaler.

En del elever præsenterer problematikker, som ligger uden for Projekt PS’ rækkevidde. I disse tilfælde fungerer vi som en visiterende enhed og viderehenviser elever med behov

Det er eleven, der sætter dagsorden, og vi yder kun rådgivning i den udstrækning, eleven ønsker det” ”


MØD EN TILLIDSREPRÆSENTANT

Hvor længe har du været tillidsrepræsentant? Det har jeg været i tre år. Jeg begyndte som tillidsrepræsentant i et tidligere job i kommunen. Da jeg så skiftede job til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense, var det helt naturligt for mig hurtigt at stille op som tillidsrepræsentant igen.

Hvad fik dig til at stille op som tillidsrepræsentant? Først en følelse af stor uretfærdighed over psykologers ulige aflønning i kommu-nen. Her udførte cand.psych.’er og cand.pæd.psych.’er de samme opgaver, men cand.pæd.psych.’erne fik ofte meget mere i lønningsposen. Hvor jeg er nu, var det også en følelse af lønmæssige skævheder og tilfældigheder. Og så bliver jeg også drevet af at ville være med, hvor det sker – på godt og ondt.

Hvad er dine erfaringer med at arbejde i medarbejderrepræsentation og SU? Hos os er MED- og SU to adskilte udvalg. Jeg har lidt blandede følelser over for MED. Der er en fare for, at vi bliver lidt passive lokalt, fordi vi i høj grad påvirkes af politiske vinde fra psykiatriledelsen eller regionens MED. Vi arbejder dog på at være aktive i vores eget hus, bl.a. ved at afholde temadage.

MED er et vigtigt samarbejdsorgan for personalet og den lokale ledelse. I foråret måtte vi spare 11 stillinger væk, og personalet følte sig meget presset. Aktuelt har vi frustrerende lange ventelister på grund af sparerunden. Herudover sammenlig-nes vi med somatikken i de regionale statistikker, så vi får ikke penge for vores for-ældre- og netværksarbejde. Her har det været vigtigt med et tæt samarbejde med ledelsen, både for at forstå den budgetklemme, de befinder sig i, og for at have et rum, hvor vores frustrationer og betragtninger bliver hørt og ført videre.

Det er vigtigt også at erkende, at bevægelsen lige nu er mod en større centralise-ring, og så forsøge at få indflydelse der. Således har jeg hen over sommeren væ-ret med i intensive forhandlinger med regionen om en fælles forhåndsaftale for alle psykologerne i psykiatrien i vores region.

Er det svært at være tillidsrepræsentant? Tillidsrepræsentanter har en vigtig rolle i at sørge for psykologers arbejdsvilkår. Man har indflydelse, og det er jo herligt, men hvervet kan også være øretævernes holdeplads. Når jeg fortsat ønsker at forhandle og bruge tid på møder mv., skyldes det, at jeg har psykologgruppens opbakning. Også når jeg ikke lige kan få alt det igennem, vi kunne ønske.

Læs mere om hvervet som tillidsrepræsentant og vores hvervekampagnen på www.dp.dk > Løn & Arbejdsvilkår > Tillidsrepræsentant

Navn: Malene Hinrichsen Alder: 33 år Arbejdsplads: Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense

Vælg en tillidsrepræsentant og …

Få større indflydelse på din arbejdssituationTillidsrepræsentanten kan forhand-le med ledelsen om dine og dine kollegers arbejdsvilkår. Jeres fag-forening kommer langt tættere på, fordi tillidsrepræsentanten kan ud-tale sig på foreningens vegne.

Få en person, du kan spørge til rådsTillidsrepræsentanten uddannes og får værktøjer og viden til at kun-ne hjælpe med spørgsmål om ar-bejdsvilkår, løn og lignende.

Få en forhandler, der kender din arbejdspladsTillidsrepræsentanten har forhand-lingsretten på arbejdspladsen og forhandler derfor alt, undtagen af-skedigelser. Det giver tillidsrepræ-sentanten det kendskab til lederen og arbejdspladsen, som en konsu-lent fra foreningens sekretariat ikke altid har.

Hvem varetager mine interesser?

Hvem hjælper mig i særlig vanskelige sager?

Hvem forhandler min løn?

TR-Kampagnen


Elleve danske psykologer valgte at i juli at deltage i den 5. Konference i Korttids-Dynamisk Psykoterapi, STDP, som blev holdt i Vancouver, Canada. De fleste fortsatte til den efterfølgende fem dages summerschool. Interessen samlede sig om en række indlæg fra de mest fremtrædende forskere og praktikere inden for den korttidsdynamiske tradition.

Under overskriften STDP for treatment-resistent patients: From Failure & Despair to Health & Hope præsenteredes en række videooptagelser af terapi, hvor de metoder, der adskil-ler STDP fra andre terapier, bruges på fx personlighedsforstyr-rede og somatiserende patienter – typisk personer, der uden effekt har været igennem adskillige tidligere terapiforløb.

Video er et centralt element i at lære metoden, såvel i un-dervisning, i supervision og til brug for terapeutens selvre-fleksion. Videooptagelser af terapier giver mulighed for både at se, høre, forstå og mærke effekten af den præcision og skarphed, som er ISTDP’s kendetegn og bidrager på helt nødvendig måde til den træning af opmærksomheden, som er grundlaget for at blive en god ISTDP-terapeut. Og de for-skellige terapeuters forskellige stil, som der blev vist eksem-pler på, giver inspiration til at udvikle sin egen form.

Såvel Allan Abbass, Robert Neborsky, Allan Kalpin, Jo-sette ten-Have De Labije som Patricia Coughlin er anden-generations-udøvere af intensiv korttids-dynamisk psyko-

SOMMERBREV

Korttids- Af Bjarne Thannel og Vesla Birkbak

terapi, ISTDP, og har alle modtaget træning ved grundlæg-geren Habib Davanloo. De var alle med. Første generation var repræsenteret ved æresgæsten David Malan, nu 83 år og kendt af mange psykologer som del af klinisk basispen-sum på psykologistudiet.

Forskning og inspirationHovedindlægget blev givet af Dr. Jaak Panksepp, som for-sker på det neuroaffektive felt. Panksepp fremførte den i te-rapisammenhæng vigtige pointe, at forudsætningen for, at en behandling kan medføre forandring, er, at kroppens real time er i terapisituationen. Det handler om bearbejdning af klientens her og nu-følelse, ikke følelsen i går eller i barn-dommen.

Han fortalte, hvor det ubevidste befinder sig rent hjerne-mæssigt. Han betragter ikke den rå følelsesmæssige ople-velse som ubevidst: Det ubevidste er ”højere” placeret i hjer-nen end emotionerne, nemlig i de områder, der har med indlæring og hukommelse at gøre. Så ved vi det! Fortræng-te følelser er ikke væk, ligesom solen ikke er væk, fordi him-len er overskyet, men vi glemmer dem, overser dem, mær-ker ikke dybt nok ned i kroppen.

At STDP er effektivt i forhold til specifikke psykiske li-delser har Allan Abbass påvist gennem flere effektstudier.

En international konference om korttids-dynamisk terapi fandt sted i canada

i sommer. To deltagende danske psykologer har sendt faglige indtryk – både

fra konferencen og den efterfølgende summerschool.

fra Vancouver


SOMMERBREV

ISTDP bygger på psykoanalytisk teori og tilknytningste-ori, men intensiverer den terapeutiske proces ved en sær-deles aktiv terapeut. Psykodiagnostik og intervention fore-går ”moment to moment” og stiller store krav til terapeu-tens opmærksomhed og engagement. Med et samtidigt stærkt fokus på den følelsesmæssige relation mellem klient

opleve sig selv og andre realistisk og selv agere relevant i forhold til egne behov.

Jon Frederickson underviste i en af ISTDP’ens vigtigste discipliner: den løbende ’moment to moment’-psykodiag-nose. Vi blev trænet i at vurdere hvert eneste udsagn (ver-balt som non-verbalt), som klienten på videoen kom med. Som svar på terapeutens intervention kan klienten reagere med enten en følelse, med forsvar eller med angst. En følel-sesmæssig reaktion lægger op til empati. Et forsvar i front lægger op til påpegning og tydeliggørelse af dets negative konsekvenser. Og en angstreaktion, hvis den er for høj, læg-ger op til nedregulering af denne.

Robert Neborsky brugte en dag på behandlingen af bor-derline personlighedsforstyrrelse. Her er ISTDP også brug-bar, såfremt konfrontationen med forsvarene nøje gradue-res og angstniveauet konstant monitoreres og reguleres. Me-toden er dog ikke for denne klientgruppe tidsmæssigt hur-tigere end fx Marsha Linehan’s DAT.

ISTDP kan tilpasses hele spektret fra den ressourcefulde neurotiker til de personlighedsforstyrrede over til dele af de psykiatriske lidelser. Samme grundlæggende metode, men nøje tilpasset hver enkelt klients her og nu-funktion, her-under evne til selvobservation angstniveau og forsvarsme-kanismer.

Josette ten Have-de Labijes undervisning viste, hvor langt ISDTP er fra en manualiseret tilgang. Som mange vil kun-ne bekræfte, har hun sin egen meget originale facon. Hun slår, som en forhammer, ned på klientens forsvar, hvilket står i stærk kontrast til den dybe medfølelse, hun viser for klientens ægte følelser og sunde jeg. Hendes emne var her: Turning Red Traffic Light into Green on the Road to the Unconcious.

Det handlede især om interventioner til højnelse af kli-entens ego adaptive kapacitet, som henviser til: Evnen til at rummer følelser. Evnen til at erkende, hvad der udløser en konkret følelse. Evnen til at beskrive følelsens fysiske ma-nifestation og give følelsen rette navn. Evnen til at erkende angst som konsekvens af følelsen. Evnen til at erkende for-svarsmekanismerne, deres omkostninger og at kunne ven-de sig mod dem. Evnen til at mærke hver følelses specifik-ke handlingsimpuls.

- - -Deltagelse i såvel konference som summerschool giver os

en begejstret bekræftelse af, at det trods tidspunkt, afstand og udgift, er værd at bruge ressourcer på sådanne interna-tionale arrangementer. Næste STDP-konference finder sted tættere på Danmark, nemlig i England i 2012.

Bjarne Thannel og Vesla Birkbakspecialister i psykoterapi og privatpraktiserende psykologer

og terapeut og et stadigt pres for at aktivere klientens sun-de jeg mod superego-patologi og destruktive forsvar er det ikke en terapiform, der er let at mestre. Hvis man som kli-niker foretrækker en tilbagelænet stil eller er til standardi-seret og manualiseret psykoterapi, skal man gå uden om ISTDP.

Og så på summerschoolDen tilhørende summerschool tilbød fordybelse og regu-lær undervisning i udvalgte aspekter af ISTDP ved fem af de fremmeste udøvere af metoden.

Særlig interessant var interviewet med David Malan om den psykodynamiske korttidsterapis udvikling. Han havde personlig kontakt med Anna Freud og Michael Balint og blev trænet i traditionel psykoanalyse, blandt andet med egenanalyse. På grund af utilfredsheden med behandlings-resultaterne især i arbejdet med de sværere personligheds-forstyrrelser og den langtidsbehandling, det krævede, søg-te han videre og indledte et samarbejde med Habib Davan-loo i Montreal. Deres samarbejde var så tæt, at David Ma-lan faktisk skrev Davanloos ”Unlocking the Unconscious”. Malans formuleringer af Davanloos geniale og revolutione-rende kliniske indsigter har hjulpet den efterfølgende ge-neration af klinikere til at udvikle modificerede versioner af metoden, som Davanloo kalder ISTDP.

Den kendteste herhjemme er Patricia Coughlin. På sum-merschool gennemgik hun Davanloos centrale dynamiske sekvens, som er en beskrivelse af de kliniske trin, behand-lingen ideelt set skal gennemløbe for at nå til en oplåsning af de ubevidste mekanismer, der organiserer klientens pro-blemer (gentagelsestvangen). Vi taler ikke om symptombe-handling, men om personlighedsforandring, hvor klienten får gjort op med sine selvdestruktive mekanismer og får kontakt med sine biologiske grundfølelser og derfor kan


Medicinen virker – når man tager denikke alt er, hvad det udgiver sig for. Ved første øjekast

bekræfter visse undersøgelser problemer med medicinsk

behandling af adHd, men Torben andersen er gået bag om

tallene – tilbage til evidensen.


I Psykolog Nyt bragtes for nylig en replik af Eia Asen (2010), der fortsat debatterer effekten af den farmakologi-ske behandling af ADHD. Argumentationen står og falder med data fra den amerikanske MTA-undersøgelse (The MTA Coorporative Group, 1999; Jensen et al., 2007; Moli-na et al., 2007; Swanson et al., 2007.), som angiveligt – iføl-ge Asens udlægning – viser, at effekten af farmakologisk behandling med centrastimulata kun har positiv effekt ind-til 14 måneder, men at effekten herefter er nonsignifikant ved 36 måneders opfølgning eller ligefrem medfører forrin-get funktion og kriminalitet sammenlignet med andre non-farmakolgiske behandlingsformer.

Ved første øjekast støtter data illustreret ved nedenståen-de figur (Jensen et al., 2007, s. 996) Asens postulat, da der ganske korrekt ikke er signifikant forskel på gruppen, der blev randomiseret til farmakologisk behandling ved be-handlingsstart, og de andre grupper, målt på ADHD-symp-tomer, ved 36 måneders opfølgning. Den initiale positive effekt af både den farmakologiske behandling og kombina-tionsbehandlingen (medicin og terapi) i forhold til adfærds-behandling eller ”treatment as usual” (TAU) benævnt CC i Figur 1, som var signifikant ved 14 måneders follow-up, er forsvundet ved 36 måneder.

En nærlæsning af afrapporteringen giver dog et ganske andet billede.

MTA-studiet bygger på et design, hvor forskerne har ran-domiseret fire sammenlignelige grupper af børn med ADHD til henholdsvis: 1) Adfærdsterapi, hvor interventionen be-stod af forældretræning, skoleintervention og et ”summer-camp”-ophold for barnet. 2) Farmakologisk behandling med centrastimulata. 3) Kombineret behandling af de to oven-nævnte. 4) ”Community care”, hvoraf 67,4 % blev behand-let med farmaka af egen læge (enten centrastimulata eller/og antidepressiva).

I de første 14 måneder forblev alle deltagerne i den grup-pe, de var randomiseret til. Resultatet ved 14 måneder er derfor både reliabelt og validt og viser signifikant effekt af

Medicinen virker – når man tager den

Evidens – Af Torben Andersen

både farmakologisk behandling alene og kombineret be-handling sammenlignet med ”TAU” og adfærdsterapi. Ved opfølgning efter 36 måneder har deltagerne været frie til at skifte behandling i to år. Randomiseringen til de fire for-skellige behandlingsformer er derfor ikke længere virksom på dette opfølgningstidspunkt. Denne dæmpning af desig-nets stringens ses allerede så småt efter 14 måneder (Jen-sen et al., 2007, s. 999; Swanson et al., 2007, s. 1012 ), hvor 13,7 % af børnene, der oprindelig kun modtog adfærdste-rapi, også var begyndt på centralstimulata af egen drift. Der er således ikke længere tale om skarpt opdelte grupper, der sammenlignes.

Den væsentligste ændring, der indtræffer med gruppe-sammensætningen i løbet af opfølgningsperioden, er, at 26 % af deltagerne i ”adfærdsgruppen” begynder på supple-rende medicin, og at kun 86-88 % af børnene, der er ran-domiseret til systematisk farmakologisk behandling, viser compliance efter 36 måneder. Figur 2 på næste side illustre-rer, hvordan compliance aftager over tid for de to farmako-logisk behandlede grupper, mens flere deltagere i de to an-dre grupper kommer på medicin med tiden.

2,5

2

1,5

1

0,5

00 14 24 36

Months Post Randomization

ADHD Symptoms

Figur 1.

CombMedBehCC


Det kan således ikke undre, at effekten af den farmako-logiske behandling aftager med tiden, når effekten af cen-trastimulata sammenlignes med grupper, der med tiden også medicineres. Denne effekt forstærkes yderligere af manglende com pliance i de to grupper, der er randomise-ret til farmaka. Det, der begyndte som et kontrolleret ran-domiseret studie, endte med at være en naturalistisk for-løbsundersøgelse med de fejlkilder i form at variable uden for kontrol, som dette medfører.

Swanson, Raine og MolinaI Swanson et al., 2007, ser det angiveligt – igen ved første øjekast – ud til, at de børn, der får medicin, fungerer dår-ligst ved 36 måneders follow-up, målt på ADHD-sympto-mer. Designet, som nu er et naturalistisk forløbsdesign, kan dog ikke bruges til at påvise kausale sammenhænge. Det kan således ikke udelukkes, at årsagen til, at de børn, der er modtager farmakologisk behandling, scorer dårligere end børn, der ikke modtager farmakologisk behandling ved 36 måneder, er, at de dårligst fungerende børn eller deres for-ældre aktivt opsøger lindring via farmaka, mens de bedre fungerende børn og deres familier fravælger farmaka. Det-te påpeger forfatterne da også i diskussionsafsnittet (ibid., s. 1012).

I ”The Raine study”, som er en naturalistisk forløbsun-dersøgelse foretaget i det vestlige Australien, finder man samme korrelation mellem farmakologisk behandling og dårlig funktion, men igen gør forfatterne opmærksom på, at der kan være to former for kausalitet på spil, nemlig 1) at psykofarmaka er årsagen til ringere funktion, eller 2) at dårligt fungerende børn har højere sandsynlighed for at få ordineret psykofarmaka, eftersom det ofte er en vurdering af graden af funktionsnedsættelse, især i skolesammenhæng, der er afgørende for, om et barn medicineres. Forfatterne konkluderer, at et naturalistisk design ikke er egnet til at af-gøre, hvad der er henholdsvis uafhængig og afhængig va-riabel, da dette design blandt andet er sårbart for effekten af selektionsbias.

Asen henviser endvidere til et studie af Molina og kolle-ger (Molina et al., 2007), som angiveligt skulle vise, at far-makologisk behandling medfører øget risiko for krimina-

CombMedBehCC

1

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

00 14 24 36

Months Post Randomization

Proportion af Subjects Taking Medication

Figur 2.

Percentage of subjects using medication > 50 % of days, by

treatment group through 36 months. Comb = combination of

medication management and behavior therapy; Med = medi-

cation management; Beh = behavior therapy; CC = usual commu-

nity care.


Asen, Eia. (2010) Evidensbaseret eller evidens-biased? Psykolog Nyt. 14, 2010, s. 26-27.

Jensen et al. (2007). 3-Year follow-up of the NIMH MTA Stu-dy. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry. 46:8, August 2007. s. 989-1002.

Molina et al. (2007). Delinquent behaviour and emerging sub-stance use in the MTA at 36 months: prevalence, Coruse and treatment effects. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry. 46:8, August 2007. s. 989-1002. s. 1028-1040.

Smith, G. et al. (uden år) Raine Study: Long-term outcomes associated with stimulant medication in the treatment of ADHD in children.

Swanson et al. (2007). Secondary evaluations pf MTA 36-month outcomes: Propensity score and growth mixture model analyses. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry. 46:8, August 2007. s. 1003-1014.

The MTA Group (1999). A 14-month radomized clinical trial of treatment strategies for attention-deficit/hyperactivity disor-der. Arch. Gen. Psychiatry. Vol. 56. December 1999. s. 1073-1086.

lITTERATUR

litet og misbrug. Molina et al. (2007) er noget mere konser-vative i deres konklusion, da de skriver, at ”Cause-and-ef-fect relationships between medication treatment and de-linquency are unclear” (ibid., s. 1028). Igen er det det natu-ralistiske design, som medfører, at der lige så godt kan være tale om, at de mest belastede børn er mere tilbøjelige til at modtage farmakologisk behandling og samtidig mere til-bøjelige til at ende i kriminalitet. Eftersom ADHD er ken-detegnet ved, at de ramte ofte ”handler, før de tænker”, kan dette ikke overraske.

Man kan konkludere, at –Det, der kan konkluderes på baggrund af evidensen, er så-ledes ikke – som Asen gør sig til fortaler for – at der ikke er gavnlig effekt af centrastimulata på lang sigt. Det, der evi-densbaseret kan konkluderes på baggrund af MTA-under-søgelsen (og Raine-studiet) er, at:

1) Farmakologisk behandling af ADHD har signifikant effekt på børn i forhold til treatment as usual og adfærds-terapi alene, så længe børnene tager deres medicin (indtil 14 måneder).

2) En kombination af farmakologisk behandling og ad-færdsterapi har samme effekt som farmakologisk behand-ling alene, men har den fordel, at dosis kan reduceres, hvil-ket er positivt, da dette medfører færre bivirkninger.

3) Der ses betydelige problemer med compliance, så snart deltagerne og deres familier selv skal administrere medicin og ikke længere deltager i et forsøg.

4) Når grupper, der i begyndelsen er randomiseret til for-skellige behandlinger, begynder at ligne hinanden behand-lingsmæssigt ved 36 måneders follow-up, forsvinder effekt-forskellene.

Den sidste sammenhæng kan ikke komme bag på nogen. Det er – når vi nu taler evidens – evident, at grupper, der i begyndelsen er randomiseret efter stringente og kontrolle-rede behandlingskriterier, men med tiden kommer til at ligne hinanden med hensyn til behandling, også med tiden kommer til at ligne hinanden målt på symptomer. Alligevel bygger Asen hele sin argumentation på en fejllæsning af denne sammenhæng.

Det kan ikke undre, at effekten af den farmakologiske behandling aftager med tiden, når effekten af centrastimulata sammenlignes med grupper, der med tiden også medicineres

””

Asen stiller desuden det konspiratoriske spørgsmål: ”Hvor-for er der stadig ingen offentliggjorte 8-10-års follow-up på MTA-børnene, der må være voksne nu?” På baggrund af den fremlagte evidens er det forhåbentlig tydeligt, at en så lang follow-up på et oprindelig randomiseret design, der ikke mere er randomiseret, er meningsløs og ikke bidrager med kvalificeret viden. Der er ikke behov for konspiratori-ske hypoteser eller spekulationer om publikationsbias for at forklare dette.

Jeg plejer at fortælle mine voksne klienter med ADHD, at ”Medicinen virker – når man tager den.” Indtil videre er der ikke fremlagt evidens, der sætter spørgsmålstegn ved den anbefaling.

Torben Andersen, cand.psych.


En invitation til SOCIAl KONSTRUKTIONny bog: Gergen formår at invitere de ikke-indviede ind i en tilsyneladende

filosofisk og verdensfjern verden og få vist, at socialkonstruktionisme har

betydning for en almindelig dagligdag som borger og professionel

Anmeldelse Af Jacob Mosgaard

Alene ordet ’socialkonstruktionisme’ signalerer komplek-sitet og teoretisk tyngde nok til at få selv den mest bibliofi-le til at lukke sin bog og snuppe en lur på sofaen. Man for-venter højt nørd-niveau og lixtal. Men bogen her – Kenneth J. Gergen: ”Invitation til social konstruktion” – gør denne forventning til skamme. Uden at gå på kompromis.

Der er tale om en velargumenteret introduktion til en te-oretisk felt. Bogen er ikke umiddelbart konfliktsøgende, men formår hele vejen igennem alligevel at fremkomme med så provokerende udsagn, at det meste af det, vi i hver-dagen tager for givet, udfordres på det mest radikale. Ger-gens bog demonstrerer dermed en måde at skabe en glim-rende balance mellem det imødekommende og det provo-kerende. For det er bestemt ikke tandløst, det her. Social-konstruktionismen i denne kompromisløse version præ-senterer et opgør med vedtagne sandheder, som vi end ikke vidste var til diskussion.

Kenneth Gergen har som psykolog i de seneste 25 år be-skæftiget sig med socialkonstruktionismen. Han formår her at gøre netop dette – at invitere de ikke-indviede ind i en verden, som ellers lugter af filosofi og verdensfjernhed. Og herigennem at få vist, at en erkendelsesteoretisk position som denne ikke kun er teoretisk spændende, men har gan-

ske praktiske konsekvenser for en almindelig dagligdag som borger og professionel.

Bogens grundantagelserSocialkonstruktionismen og dens grundlag kan beskrives på mange måder. Gergen vælger at basere sig på følgende grundantagelser:

Den måde, vi forstår virkeligheden på, er ikke en følge af ”det, der er”. Der er med andre ord ingen nødvendig sam-menhæng mellem verden og vores konstruktioner og kon-klusioner om den.

Vores måder at beskrive og forklare verden på, udsprin-ger af relationer. Mening er således afhængig af den sociale sammenhæng – mening er ikke-individualistisk.

Konstruktioner om virkeligheden får deres betydning i kraft af deres sociale anvendelighed. Sprogets funktion er altså ikke at kortlægge eller afbilde, men at skabe handle-muligheder i forskellige kontekster.

Med vores beskrivelser og forklaringer former vi vores fremtid. De både opretholder traditioner og giver mulighe-der for nye fremtider.

Refleksioner over den virkelighed, vi tager for givet, er af vital betydning for vores fremtidige trivsel. Socialkonstruk-


En invitation til SOCIAl KONSTRUKTION

BOgDATA

Kenneth J. Gergen: En invitation til social konstruktion. Mind space, Kø-benhavn, 2010. 248 sider. 298 kr.

tionisme medfører derfor en værdsættelse af kritisk reflek-sion, som udfordrer egne præmisser, ophæver ”det indly-sende” og lytter til alternative stemmer.

Bogens opbygningBogen er bygget op som en udvikling fra teori til praksis, dog hele vejen igennem krydret med eksempler, som gør det teoretiske konkret. Der indledes med kapitler om grund-laget for socialkonstruktionisme og om de indbyggede kri-tikker af den viden og de praksisser, vi tager for givet. Der kigges nærmere på selvet, først gennem en kritik af tradi-tionelle forståelser af selvet som et individuelt fænomen og til en præsentation af tanker om det relationelle selv.

Herefter følger kapitler, som præsenterer forskellige må-der at lade socialkonstruktionistiske ideer influere profes-sionel praksis. Gergen ser specifikt på praksisser, som psy-kologer ofte er involveret i: konfliktmægling, undervisning, terapi, organisationsarbejde og forskning. Han skriver in-spireret, men også kritisk i forhold til de enkelte praksisser.

Implikationerne af de socialkonstruktionistiske tanker viser især her sin radikalitet – de kommer til at fremstå som udfordringer af ellers ret almindelige antagelser om prak-sis, fx det traditionelle egentlig hierarkiske forhold mellem lærer og elev, mellem terapeut og klient og mellem forsker og forskningsobjekt. Og udfordringer af traditionelle fore-stillinger af formålet med den professionelle intervention, fra forandring, konfliktløsning og søgen efter den rette kon-klusion og den bedst mulige løsning af et problem hen imod de mange stemmers samtidige fredelige sameksistens (po-lyvokalitet), samarbejdende relationer og gensidig respekt eller accept af ellers gensidigt udelukkende ”sandheder” (som fx i Public Conversations Project).

Svar på kritikkenKritikken af socialkonstruktionismen har været tilstedevæ-rende fra starten og er ofte ganske substantiel. Gergen af-slutter bogen med at adressere en række af de mest udbred-te indvendinger. Det var for mig en stor hjælp i forhold til min egen tvivl og til den tvivl, jeg ofte støder på hos andre i undervisnings- eller supervisions-sammenhænge. Ikke fordi der findes ny ammunition til nedsabling af kritikerne, men fordi der peges på alternativer til denne krig mellem standpunkter.

Blandt de kritikker, der gennemgås og forsøges svaret på eller indgået dialog med, er:

Den realistiske – prøver socialkonstruktionismen virke-lig at påstå, at fattigdom, klimaet eller døden ikke eksiste-rer?

Den individuelle – påstås der virkelig, at private eller per-sonlige erfaringer, såsom tænkning og følelser i virkelighe-den er relationelle?

Den moralske – lægger socialkonstruktionismen ikke op til moralsk relativisme, som forholder sig ligegyldigt til selv de mest uhyrlige overgreb?

Den socialkonstruktionistiske selvkritik – på hvilket grund-lag kan en teori accepteres, hvis denne ikke selv accepterer sandhed, objektivitet og empirisk viden?

Spørgsmålene er relevante, men kommer selvfølgelig også fra hver sin diskurs, og svarene kan efter smag være enten inspirerende eller frustrerende.

Kompleks – men letlæseligGergen skriver som en drøm. Han har en sproget i sin hule hånd og formår at gøre dette stof levende, oprivende og fi-nurligt. Selv om han har skrevet om dette mange gange før, bringer han konstant nye vinkler og praktiske eksempler på banen, så selv den indforståede kan finde ny inspiration.

Og for begyndere er denne bog stedet ikke blot at stille sin nysgerrighed, men på tilfredsstillende vis at fodre den yderligere. Bogen er letlæselig, men ikke en Pixi-bog. Den er letlæselig på en måde, som tager sine læseres intelligens alvorligt og ikke forfalder til overfladiskhed.

Gergens enorme viden og refleksion mærkes gennem hele bogen, men den tynger ikke fremstillingen. Tværtimod – denne bog gør det komplekse forståeligt. Uden at gøre det trivielt.

Jacob Mosgaard

Forskningsnyt


Jeg vil se mit eget blod! ”Selvskadende adfærd” handler om de som regel unge men-nesker (i langt de fleste tilfælde unge kvinder), der føler en trang til at skade sig selv med vilje, især ved at skære sig selv fx i armen – det, man efterhånden også på dansk kalder ”cut-ting”. Da man første gang for 20-30 år siden fik øje på denne gruppe af selvskadere, der specielt benyttede cutting til selv-skade, troede man i første omgang, at der var tale om halv-hjertede eller ubevidste selvmordsforsøg, selv om de pågæl-dende sjældent direkte sagde, at de var ude på at begå selv-mord.

Det har vist sig, at fænomenet er så almindeligt, at man har kunnet udføre en række større videnskabelige undersøgelser over disse selvskadere. Herved er det blevet bekræftet, at der næsten aldrig er tale om nogen form for selvmordstendens bag den selvskadende adfærd. De mange undersøgelser ty-der først og fremmest på, at selvskade eller cutting for de fle-ste har det formål at erstatte eller overdøve en svær psykisk pine med en mere forståelig og kontrollerbar fysisk pine el-ler smerte. Der kan således være tale om det, psykologer kal-der ”emotionel coping”, dvs. et forsøg på at lindre en følelses-mæssig smerte, så den bliver mindre slem.

Forskningen tyder i øvrigt på, at årsagerne til den psykiske pine kan være mangfoldige, fx ensomhed, kæresteproblemer og familieproblemer. Desuden er der ofte tale om unge men-nesker, som lige fra barndommen har haft svært ved at klare psykiske belastninger. Dels fordi de har været udsat for en el-ler flere overvældende belastninger, som har været særlig skræmmende, fx fysiske eller seksuelle overgreb eller ”psy-kisk vold” i form af ydmygelser og udelukkelse fra andres samvær, som kan have været ligeså pinefulde som de fysiske overgreb. Dels har de ofte haft få muligheder for at få hjælp og trøst af andre i forbindelse med deres psykiske smerter, så at de har grebet til mere eller mindre – og i tilfælde af cut-ting, så absolut mindre – hensigtsmæssige løsninger på de-res indre, psykiske pine.

Undersøgelser fra USA, England og andre lande tyder på, at selvskade i form af cutting eller lignende (der kan også være tale om at brænde sig selv med cigaretter eller rive hår ud), forekommer hos op til tre procent af unge piger, og no-get sjældnere hos unge mænd.

Nu har to canadiske forskere stillet sig det oplagte spørgs-

mål, om det spiller nogen rolle for selvskadere, der bruger cutting, om deres skæring i deres egen hud fører til blødning eller ej, altså om selve dette at bløde har nogen betydning for den lindring, den enkelte cutter oplever ved at skære sig i ar-men.

Ved en rundspørge blandt 1100 studerende fandt forsker-ne frem til 64 cuttere, 51 kvinder og 13 mænd, alle i 18-21-års-alderen. Disse unge udfyldte et spørgeskema, som skulle af-sløre, om det for den enkelte cutter var af betydning at se sit eget blod, eller om det blot var smerten ved at blive skåret i armen, der blev oplevet som det egentlige formål med cut-ting.

Ud fra besvarelserne blev de 64 personer inddelt i to grup-per. Den ene gruppe på 33 personer angav ikke nogen særlig interesse for at se deres eget blod; de ville langt overvejende blot fremkalde en fysisk smerte hos sig selv. Den anden grup-pe på 31 personer oplevede derimod, at de absolut ønskede at se deres eget blod, når de skar sig selv i armen. De årsager, de angav til ønsket om at se deres eget blod, var især følgen-de (tallene i parentes er procenten af denne gruppe, der op-levede det pågældende formål):

Det udløser min indre spænding eller pine (85 %). Det vir-ker direkte beroligende på mig (74 %). Det får mig til at føle mig virkelig (52 %). Det hjælper mig til at koncentrere op-mærksomheden (33 %). Det viser, at jeg har skåret dybt nok (15 %).

De to første af de anførte grunde til at ønske at se sit eget blod ved cutting, var altså de mest almindelige, og de hand-ler klart om at få fred for en indre pinefuld spænding eller psykisk smerte. Det ser altså ud til, at man kan inddele cut-tere i to kategorier, dels dem, der er ligeglade med deres eget blod, dels dem, der opnår en yderligere ”sjælefred” – ud over den, de opnår ved smerten – når de ser deres eget blod pible frem.

Da forskerne sammenlignede de to grupper på forskellige områder viste det sig i øvrigt, at gruppen, der direkte ønske-de at se blod, var den psykisk set mest belastede gruppe: De scorede væsentligt højere på spørgeskemaer til måling af både angst og depression, og de havde også flere symptomer på borderline personlighedsforstyrrelse – der er en psykisk li-delse præget af en pinefuld tomhedsfølelse i tilværelsen og et meget omskifteligt følelsesliv med hyppige anfald af stærk vrede. Denne vrede kan ifølge visse forskere i sig selv være en af drivkræfterne bag cutting, hvis vreden er rettet mod én selv og fører til et ønske om at skade sig selv, som en straf for

forskningsnyt:

Redaktionsgruppen: Thomas nielsen (redaktør), dion sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Sekretariat: ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

Forskningsnyt


noget, man har gjort, eller blot for at være den person, man er, og som man i hvert fald i nogle perioder bryder sig meget lidt om.

tn

Kilde: Glenn, C.R. & Klonsky, E.D. (2020). The role of Seeing Blood in Non-Suicidal Self-Injury. Journal of Clinical Psychology, 66(4). 46-473.

Arbejdsvilkår, stress og depressionMange nyere forskningsresultater tyder stærkt på, at hyppig-heden af alvorlige depressioner – som kan gøre mennesker arbejdsudygtige i kortere eller længere tid – har været stærkt stigende siden Anden Verdenskrig. Ifølge WHO er depres-sion ved at blive den lidelse i hele verden, der medfører flest tabte arbejdsdage foruden selvfølgelig et kolossalt tab af livs-kvalitet for de ramte.

Der er foreslået mange forskellige mulige årsager til denne ulykkelige stigning i hyppigheden af depression. Tidligere mente man, at det kun gjaldt den vestlige verden, men nu er der også tal fra både Kina og Japan og andre østlige lande, der vidner om en tilsvarende udvikling. Blandt de foreslåede årsager er en mulig forøgelse af arbejdspresset på moderne arbejdspladser. Tidligere blev mange mennesker fysisk ned-slidte af hårdt, fysisk arbejde og således uarbejdsdygtige på

grund af fx rygsmerter eller andre fysiske lidelser, men efter alt at dømme ikke så ofte på grund af depression. I vore dage er arbejdsbelastninger sjældent fysiske, maskinerne har over-taget det meste af det hårde, fysiske arbejde, men til gengæld er mange job blevet mere krævende og for mange belastende på grund af mange krav – og især hvis man mangler kontrol over sin egen arbejdssituation.

Der er indtil nu udført en del undersøgelser over sammen-hængen mellem arbejdsbelastninger og stress, men ikke nær så mange undersøgelser over arbejdsbelastninger og depres-sion. Dette tema er til gengæld genstand for en ny, spænden-de undersøgelse af en tysk forskergruppe fra universitetet i Marburg.

De tre tyske forskere tog udgangspunkt i, at den tidligere stressforskning havde fundet en tendens til, at mennesker til-syneladende blev desto mere stressede, jo større krav til de-res arbejdsindsats og jo mindre kontrol over tingene (egen-kontrol), de oplevede på deres daglige arbejdsplads. Da flere andre undersøgelser også tyder på, at langvarig stress i sig selv kan give anledning til senere alvorlige depressioner, vil-le de tyske forskere specielt se på sammenhængen mellem krav og egenkontrol i arbejdslivet og udviklingen af alvorlige depressionstilstande. En af forklaringerne på, at langvarig stress kan tænkes at føre til depression, er, at stresshormonet kortisol – som netop udskilles under langvarig stress – kan skade hjernen, så den udviser forandringer, der svarer til dem, man finder hos stærkt deprimerede mennesker!

De tyske forskere nævner da også, at man i enkelte nye un-dersøgelser tilsyneladende har fundet en sammenhæng mel-lem depression og en oplevelse af særlig store krav og ringe egenkontrol i vedkommendes arbejdssituation. Det kunne tyde på, at en hel del deprimerede mennesker netop er ble-vet deprimerede på grund af overbelastning og ufrihed i de-res daglige arbejdssituation gennem længere tid. De tyske forskere mener dog ikke, at man helt kan tage de tidligere fund til indtægt for en sådan konklusion, for det kan tænkes, at det var depressionen (skabt af helt andre grunde), der fik de pågældende til at opfatte deres arbejdsliv som meget stres-sende og præget af store krav og ringe frihed. Man ved fak-tisk fra andre undersøgelser, at mennesker under en depres-sion vurderer deres egen tilværelse meget mere negativt end ellers. Det kan altså være på grund af denne negative livsop-fattelse, at de deprimerede opfatter deres arbejdssituation som overbelastende og ufri, mens de måske ikke ville have opfat-tet deres arbejdssituation på denne måde, hvis de var blevet udspurgt i en periode, hvor de ikke var deprimerede.

For at afklare dette spørgsmål, lod de tyske forskere 343 arbejdere fra almindelige arbejdspladser i Tyskland score dels mængden af krav og dels graden af egenkontrol, frihed, i de-res daglige arbejde. Disse scoringer blev så sat i relation til de pågældendes scoringer på et spørgeskema, der målte graden af depression. Det viste sig, at hele 70 personer – ca. hver fem-te af de undersøgte – scorede så højt på depressionsskemaet,

Forskningsnyt


at de kunne betragtes som ”alvorligt deprimerede”. Det viste sig videre, at denne deprimerede gruppe på 70 personer sam-menlignet med de ikke-deprimerede personer havde vurde-ret deres daglige arbejdsliv som væsentligt mere ufrit, men dog kun lidt mere krævende.

Dette har man også fundet tidligere, men som noget nyt fik forskerne desuden specialister i jobanalyse til at under-søge hver enkelt af de 343 ansattes jobsituation, således at de scorede disse jobsituationer med hensyn til: 1) Hvor store krav der blev stillet i det daglige arbejde. 2) Hvor meget fri-hed og egenkontrol der var tale om i den pågældende arbejds-situation.

Da man sammenlignede disse scoringer i de to grupper, fandt man, at de deprimerede tilsyneladende havde været ud-sat for klart større krav i deres daglige jobsituation. Men ikke at der var en tydelig forskel i graden af frihed eller selvstæn-dighed på jobbet!

Undersøgelsen tyder altså på, at der vitterlig kan være tale om en særligt krævende og belastende jobsituation bag tilbø-jeligheden til at udvikle depression som reaktion på arbejdsli-vet. Men de deprimeredes følelse af særlig ufrihed i arbejdet kunne altså ikke underbygges af de objektive scoringer fra jo-banalytikerne. Det kunne tyde på, at oplevelsen af ufrihed ofte kan være en følgevirkning af den deprimeredes sindstilstand, hvor man på grund af depressionen føler, at man ikke har til-strækkelig frihed til at klare sit arbejde – hvilket selvfølgelig igen kan forværre den deprimerede tilstand.

tn

Kilde: Rau, R., Morling, K. & Rösler, U. (2010). Is there a relations-hip between major depression and both objectively assessed and perceived demands and control? Work & Stress, 24(1). 88-106.

Bliver store mænd mest aggressive af alkohol?Ja! Det fremgår i hvert fald tilsyneladende af en ny undersø-gelse af et hollandsk-amerikansk forskerhold. De fire forske-re udførte en undersøgelse over sammenhængen mellem al-kohol og aggression med en metode, hvor man først giver halvdelen af en gruppe forsøgspersoner en drik med en stærk smag og et alkoholindhold svarende til 2-3 genstande. Den anden halvdel af forsøgspersonerne får en lige så stærkt sma-gende drik, men uden alkohol. På grund af den stærke smag kan ingen vide, om de har fået alkohol eller ej. Derefter giver man under et særligt påskud de to grupper en mulighed for at være aggressive mod en ukendt person, som forsøgsper-sonerne tror at de kan give elektriske stød, men som i virke-ligheden slet ikke eksisterer. Man måler graden af aggression

ud fra, hvor stærke stød den enkelte forsøgsperson vælger at give den ukendte person, og det viser sig næsten altid, at de alkoholpåvirkede i gennemsnit giver stærkere stød end de forsøgspersoner, der ikke har fået alkohol i deres drik.

Den nye hollandsk-amerikanske undersøgelse foregik på samme måde med store grupper af forsøgspersoner i USA og Holland. Over 800 forsøgspersoner i alt deltog i dette eks-periment, som dermed nok er den største af sin art hidtil. Konkret foregik undersøgelsen således, at hver forsøgsper-son – efter at have fået en stærkt smagende drik med eller uden alkohol – blev sat til at konkurrere med en ukendt mod-spiller om, hvem der kunne reagere hurtigst på en knap, når der blev tændt et lys over knappen. Hver forsøgsperson fik at vide, at hans modstander sad i rummet ved siden af, men her stod der i virkeligheden blot en computer, der fixede spil-let, så hver enkelt forsøgsperson troede, at spillet gik ærligt til. Spillet var endvidere indrettet således, at den, der var hur-tigst til at trykke på knappen, måtte give modstanderen en straf for at komme for sent i form af et elektrisk stød. Hvis forsøgspersonen selv kom sidst, måtte han altså modtage et elektrisk stød af en vis styrke, men hvis han kom først, måtte han give den ukendte modspiller et stød med en strømstyr-ke, han selv kunne bestemme med et tryk på en af ti knap-per, der gik fra et ”meget mildt stød” til et ”voldsom, smerte-fuldt stød”.

Computeren var desuden programmeret således, at hver forsøgsperson vandt og tabte lige mange gange, og endelig var den programmeret til i begyndelsen at give forholdsvis milde stød til den ægte forsøgsperson, men midt i spillet gik den pludselig over til at give meget stærkere stød. Fra tidli-gere eksperimenter vidste man, at denne eskalering af stød-styrken blev opfattet som en provokation af de fleste forsøgs-personer; noget der fik dem selv til at vælge endnu stærkere stød for at hævne sig på modstanderen. Styrken af de stød, der blevet givet af den rigtige forsøgsperson i sidste del af eks-perimentet (efter provokationen fra den ukendte modspil-ler), blev herefter taget som et mål for forsøgspersonens ty-piske aggressivitet i en provokeret situation.

Man fandt også i denne nye hollandsk-amerikanske un-dersøgelse en tendens til større aggression under alkoholpå-virkning, men som noget helt nyt fandt man, at denne stig-ning i aggressionen afhang forbløffende meget af noget så simpelt som forsøgspersonens vægt – dog kun for mænde-nes vedkommende. Da forskerne inddelte de mandlige for-søgspersoner i to grupper, der i gennemsnit vejede henholds-vis 70 kg og 100 kg, viste det sig, at det udelukkende var i gruppen af tunge forsøgspersoner, man fandt en væsentlig højere aggression under spirituspåvirkning! For de lettere mænd så man overhovedet ingen tendens til større aggressi-vitet hos dem, der havde fået alkohol.

For kvindernes vedkommende så man et helt andet møn-ster; her var der i begge vægtgrupper en gennemsnitlig stig-ning i den aggressive adfærd hos den alkoholpåvirkede halv-

Forskningsnyt


del, men stigningen var ikke nær så stor som i den ”tunge” mandegruppe.

Påstanden om, at alkohol altid giver mere aggressivitet, må altså efter denne nye undersøgelse modereres til følgende mere nuancerede lovmæssighed: Alkohol giver i høj grad mere aggression hos tunge mænd, en smule mere aggression hos kvinder uanset deres vægt, og slet ikke stigende aggres-sion hos lettere mænd!

Grunden til at kun tunge mænd bliver mere aggressive af alkohol, er langt fra klar, men forskerne mener, det kan bero på, at særligt stærke og kraftige mænd tidligt i deres tilvæ-relse har haft mere held – sammenlignet med mere splejsede mænd – med at gå fysisk til angreb på deres modstandere. (Det gælder dog næppe for de mænd, der var tunge på grund af fedme). Men forklaringen kan også tænkes at være af mere biologisk, eventuelt medfødt art. Det må den videre forsk-ning afgøre.

tn

Kilde: DeWall, C.N., Bushman, B.J., Giancola, P.R. & Webster, G.D. (2010). The big, the bad, and the boozed-up: Weight moderates the effect of alcohol on aggression. Journal of Experimental Social Psychology, 46. 619-623.

Stress påvirker partnervalget“Partnervalget” handler selvfølgelig om, hvilke mennesker, der virker tiltrækkende som mulige partnere i et eventuelt parforhold. Undersøgelser viser, at mænd og kvinder over hele kloden har nogle ”universelle” præferencer i partnerval-get, som menes at skyldes vores udvikling som menneskeart, hvor vi – til forskel fra de fleste andre abearter og pattedyrar-ter – normalt holder sammen parvis i flere år. Det er formo-dentlig for at kunne samarbejde om opgaven med at opfostre børn, som i menneskernes fortid var hjælpeløse meget læn-gere end hos andre pattedyr.

For at sikre et sammenhold mellem en han og en hun – se-nere en mand og en kvinde – var det for fortidsmenneskerne nødvendigt at udvikle særlige former for indbyrdes tiltræk-ning (eller kærlighed), der kunne føre til den langvarige par-dannelse, der var så livsvigtig for børnene. Det er fra denne tidlige periode i menneskernes udvikling, at de omtalte uni-verselle præferencer for bestemte partnere udviklede sig – mener man. Eksempler på sådanne universelle præferencer er fx, at mænd gennemgående foretrækker yngre kvinder med et lidt barnligt ansigt og runde former, der alt sammen kunne være tegn på sundhed og fødedygtighed. Kvinder me-nes til gengæld særligt at blive tiltrukket af mere modne mænd med høj status, der indebar styrke og ressourcer (i vore dage: penge), der kunne sikre familiens overlevelse.

Disse fund og teorier er efterhånden velkendte, men det ser nu ud til, at der i hvert fald for mænd gør sig endnu en ”universel præference” gældende, nemlig en tendens til at foretrække kvinder med ansigtstræk, der til en vis grad lig-ner ens egne. Dette har man i hvert fald fundet i enkelte ny-ere undersøgelser fra den vestlige verden – så det er ikke godt at vide, om det gælder over hele kloden, eller om det specielt er vestlige mænd, der er så ”selvglade”, at de foretrækker kvin-der, der ligner dem selv. Det er heller ikke godt at vide, om denne tendens til at foretrække kvinder med et udseende, der minder om ens eget, beror på en medfødt tendens, eller om den på en eller anden måde skabes af den nuværende vest-lige kultur. Det vil kræve yderligere forskning at få besvaret disse spørgsmål. Nu ser det imidlertid ud til, at der i det mind-ste er én væsentlig undtagelse fra reglen om, at mænd jævnt hen foretrækker en partner, der ligner dem selv. Det ser ikke ud til at gælde, når man er stresset! Det fremgår i hvert fald af en ny undersøgelse fra universitetet i Trier i Tyskland.

De tyske forskere undersøgte, om mænd foretrak kvinder, der lignede dem selv eller ej, ved hjælp af computermanipu-lerede billeder. De startede med at tage portrætfotografier af alle de mandlige forsøgspersoner i undersøgelsen. Derud-over havde de taget billeder af en række jævnaldrende, gan-ske kønne kvinder. For hver forsøgsperson udarbejdede man nu ved computerteknik to ”blan-dingsbilleder” for hvert kvin-debillede: Et billede, hvor kvindens ansigt blev ændret i ret-ning af forsøgspersonens eget ansigt ved en slags sammen-blanding af de to personers ansigtstræk – dog ikke vedrøren-de håret, som på alle billeder tydeligt var langt kvindehår. Det andet billede bestod af en blanding af samme kvindeansigt, men nu blandet med en hel anden mands ansigt. Hvert af disse blandingsbilleder blev til sidst sat sammen med kvin-dens nøgne krop, så der fremkom to billeder af hver af de nøgne kvinder: et med et ansigt, som lignede forsøgsperso-nens eget ansigt, og et med et ansigt, som udpræget ikke lig-nede forsøgspersonens eget ansigt.

Ved en første undersøgelse af denne art, fandt man som ved tidligere undersøgelser en klar tendens til, at de mand-lige forsøgspersoner blev mere tiltrukket af de ”selv-lignen-de” kvinders ansigt, når de skulle angive på en skala fra 0 til 10, hvor meget de følte sig tiltrukket af kvinden på billedet.

Men som noget helt nyt fandt forskerne i en efterfølgende undersøgelse, at denne tendens til at vælge selv-lignende kvin-der helt forsvandt, hvis de mandlige forsøgspersoner var ble-vet gjort godt stressede lige før det noget kunstige ”partner-valg”. I den anden undersøgelse havde forskerne nemlig ud-sat halvdelen af forsøgspersonerne for en stressende smerte-undersøgelse lige før de skulle bedømme nøgne kvinder på tv-skærmen, og denne halvdel af mændene udviste ingen tendens til at foretrække kvinder med et selv-lignende udse-ende; tværtimod foretrak de snarere kvinder, der netop ikke lignede dem selv.

Ifølge de tyske forskere er der ingen oplagt forklaring på

Forskningsnyt


dette fund, men de fremhæver, at det også har vist sig i flere dyreforsøg, at handyr, der stresses, ændrer deres præferencer for hundyr, så de foretrækker at parre sig med hunner, de ikke ville vælge, hvis de ikke var stressede.

Mens vi ikke kender forklaringen på dette skift i partner-præferencen hos mus og mænd i stressede tilstande, så kan man dog mene, at selve opdagelsen kan være vigtig at kende: Den kvinde, en mand falder for i en stresset periode af tilvæ-relsen, er måske ikke den kvinde, samme mand foretrækker, når han ikke længere er stresset – og omvendt.

tn

Kilde: Lass-Hennemann, J., Deuter, C.E., Kuehl, L.K., Schulz, A., Blumenthal, T.D. & Schachinger, H. (2010). Effects of stress on human mating preferences: stressed individuals prefer dissimilar mates. Proceedings of The Royal Society. Published online.

gudsopfattelsen påvirker mænd og kvinder forskelligtMed hensyn til religion er der i vore dage naturligvis først og fremmest forskel på folk, om de tror på (en) gud eller ej. For dem, der tror på en gud, er der ifølge en ny undersøgelse også forskel på, hvordan de opfatter denne gud!

De fire amerikanske forskere bag denne nye undersøgelse fik 254 yngre personer til at udfylde et spørgeskema om alle de mulige ideer om og opfattelser af en gud, man kunne have (det var naturligvis ikke nødvendigvis den samme gud, de tænkte på). Fx: Gud hjælper, når jeg beder ham om det, Gud straffer mig, hvis jeg begår noget forkert, Gud lytter til mig og giver mig gode råd, Gud beskytter mig mod alle farer, Gud har skabt jorden og alt levende – og meget mere.

Forskerne var i første omgang interesseret i spørgsmålet, om der kunne tales om en særlig mandlig og kvindelig guds-opfattelse, men denne hypotese blev klart afkræftet af de man-ge besvarelser: Der var ikke nogen tydelig eller gennemgå-ende forskel på besvarelserne af disse spørgsmål hos de mand-lige og de kvindelige deltagere. Til gengæld spillede kønnet en vigtig rolle for, hvordan man havde det med sine forskel-lige gudsbilleder. Det viste sig nemlig, at man kunne sam-menfatte de mange besvarelser på spørgeskemaet, så at man for hver enkelt deltager kunne tale om, at han eller hun især dyrkede et af tre forskellige gudsbilleder:

1. Gud som en kontrollerende instans i tilværelsen, altså som en, der straffer og belønner ens dårlige og gode adfærd, og som sørger for, at retfærdigheden sker til sidst (selv om det ikke altid er helt klart hvordan, idet Guds veje som be-kendt er ”uransagelige”.)

2. Gud som en elskende og hjælpsom ”fader” i himlen. De

mennesker, der har dette gudsbillede, forbinder altså især be-grebet om Gud med det at blive elsket og hjulpet i tilværelsen.

(Man har fra psykologisk side ment, at disse to gudsbille-der i nogen grad kunne afspejle menneskers opfattelse af de-res egen far i barndommen som enten streng og kontrolle-rende eller som kærlig og hjælpsom).

3. Gud som den fjerne skaber af tilværelsen. Denne guds-opfattelse er mere ”intellektuel” og ser mest Gud som en for-klaring på verdens opståen og indretning, men ser ikke Gud som en, der blander sig ret meget i det enkelte menneskes skæbne.

Disse tre gudsopfattelser forekom nogenlunde lige hyppigt hos de unge mennesker og altså også lige hyppigt hos mænd og kvinder. Men da forskerne desuden havde benyttet spør-geskemaer til måling af bl.a. håbløshed og tilfredshed med tilværelsen, var det muligt at sige noget om forbindelsen mel-lem de tre gudsopfattelser og disse to vigtige sider af den men-neskelige trivsel.

Med hensyn til håbløshed havde forskerne valgt dette tema, fordi nye undersøgelser tyder på, at en særlig tendens til at reagere med passivitet og opgivende håbløshed over for livets udfordringer og modgang indebærer en alvorlig risiko for senere at komme til at lide af svær depression.

Da forskerne så på den gennemsnitlige grad af håbløshed hos mennesker med de tre typer af gudsbilleder, fandt de i første omgang ingen som helst forskel. Der var lige lidt eller meget håbløshed hos dem, der dyrkede hvert af de tre guds-begreber. Men så opdagede forskerne en slående kønsforskel hos dem, der særlig opfattede Gud som en kontrollerende instans i tilværelsen: Jo mere mænd opfattede Gud som en styrende og kontrollerende instans, jo mindre led de af håb-løshed; men jo mere kvinder dyrkede en tilsvarende gudsop-fattelse, des mere led de af håbløshed!

Hvis Gud altså udpræget opfattes som ”kontrollerende”, er det tilsyneladende godt for mænds tillid til fremtiden, men absolut ikke godt for kvinders tro på fremtiden – i hvert fald ifølge denne amerikanske undersøgelse. Forklaringen på, at de to køn nærmest reagerer modsat – optimistisk og pessi-mistisk – hvis de opfatter Gud som en ”streng fader”, kendes næppe, men det kan tænkes, at det har noget med den typisk amerikanske opdragelse af drenge og piger at gøre. Flere un-dersøgelser tyder nemlig på, at piger i højere grad end dren-ge kan reagere med depression efter en særlig streng faderlig opdragelse. Men der kan selvfølgelig også tænkes andre grun-de af fx mere teologisk art, måske forekommer der visse træk i nogle religioner, der indebærer at Gud lover mænd en bed-re skæbne end kvinder?

Med hensyn til gudsopfattelse og tilfredshed med tilværel-sen, fandt forskerne blot en enkelt og klar sammenhæng: De, der opfattede Gud som en fjern skaber uden særlig meget indflydelse på menneskets tilværelse, havde gennemgående en mindre tilfredshed med tilværelsen end tilhængere af de to andre guds opfattelser, den kontrollerende og den kærlige

Forskningsnyt


gud. Deraf kan man tilsyneladende konkludere, at hvis man tror på (en) gud, så er det bedst at tro, at denne gud kan og vil gøre noget godt i ens tilværelse

tn

Kilde: Steenwyk, S.A., Atkins, D.C., Bedics, J.D. & Whitley, B.E. Jr. (2010). Images of God as They Relate to Life Satisfaction and Hopelessness. The International Journal for the Psychology of Religion, 20. 85-96.

Har butikstyve en særlig personlighed?Man kan sige, at de moderne supermarkeder og stormagasi-ner stiller visse krav til vores moral og selvkontrol: Alle varer ligger frit fremme og skal ikke længere langes over disken af en ekspedient. Det indebærer selvfølgelig risiko for, at nogen kunne blive fristet til at stikke en eller flere af de fremlagte varer under frakken eller ned i en taske, hvis ingen holder øje med det.

Når denne form for butiksindretning alligevel har udvik-let sig så stærkt i det sidste halve århundrede, må det dog be-tyde, at det store flertal kan modstå fristelsen til ikke at be-tale for varerne, så forretningerne alligevel kan løbe rundt. Men adskillige forretninger må dog konstatere et vist tab på grund af forsvundne varer, hvilket jo må betyde, at der trods alt findes en del butikstyve, der ikke har tilstrækkelig moral og samvittighed nok til at modstå fristelsen til at stjæle i bu-tikkerne. Det sker selvfølgelig en gang imellem, at en butiks-tyv bliver taget på fersk gerning, men åbenbart ikke ofte nok til at forklare det omtalte tab i adskillige butikkers regnska-ber.

Man har næppe tidligere haft særlig gode tal for, hvor man-ge der optræder som butikstyve en gang imellem, men nu viser en engelsk undersøgelse, at dette antal ser ud til at være forbløffende højt. De engelske forskere ville undersøge, om der var nogen forskel på personligheden hos butikstyve og andre personer. Til dette formål kunne de have opsøgt men-nesker, der var dømt for butikstyveri, men disse er temmelig få og sandsynligvis ikke særligt repræsentative for det store flertal af butikstyve, som nok i langt de fleste tilfælde er i stand til at undgå opdagelse og pågribelse.

For at finde ud af, hvor mange butikstyve der befinder sig blandt ”almindelige butikskunder”, gjorde forfatterne derfor det, at de kontaktede en stor gruppe kunder i dels et storma-gasin, dels et supermarked. De fik hen ad vejen overtalt 114 sådanne ”almindelige kunder” til at udfylde et spørgeskema, som blandt meget andet indeholdt spørgsmål om deres hold-ning til og eventuelle erfaring med eget butikstyveri – samt om deres personlighedstræk. De pågældende skulle ikke op-give navn eller adresse, og da de blev garanteret fuld anony-

mitet, kunne de formodentlig svare ganske ærligt på de stil-lede spørgsmål.

Det viste sig, at hele 46 ud af de 114 personer – altså næ-sten halvdelen! – havde begået et butiks-tyveri på et eller an-det tidspunkt. Denne store gruppe af ”butikstyve” kunne dog videre opdeles i en større gruppe på 30 personer, der kun havde stjålet noget i en butik forholdsvis få gange og ikke in-den for det sidste års tid. Disse butikstyve kan altså betegnes som ”tidligere butikstyve”. De resterende 16 personer var ef-ter deres eget udsagn mere ”nuværende butikstyve”, for så vidt de havde stjålet noget inden for det sidste års tid, og des-uden havde et noget længere synderegister som butikstyve. Det drejer sig altså om ca. 15 %. Det er dog muligt, at dette tal er lidt for højt, for man kunne jo tænke sig, at butikstyve oftere end andre ”driver rundt” i større butikker, således at der alene af denne grund kan have været større chance for forskerne for at træffe netop sådanne personer. Men det er under alle omstændigheder et forbavsende stort tal, og nok til at forskerne kunne sige noget om forskellen i holdninger og personlighed hos de tre grupper af ”aldrig butikstyve”, ”tid-ligere og sjældne butikstyve” og ”nuværende og hyppige bu-tikstyve”.

Hvad holdninger angår, viste det sig, at holdningen til bu-tikstyveri var meget negativ i den helt uskyldige gruppe, lidt mindre negativ i gruppen med enkelte tidligere butikstyve-rier og næsten positiv i gruppen af nuværende og hyppige butikstyve. Den sidstnævnte gruppe mente fx, at det egentlig ikke ”skadede” nogen at stjæle lidt i butikkerne, og de mente også, at det kunne være ”spændende”.

Hvad personligheden angår, blev den målt på de fem om-råder, der er blevet almindelige i den moderne personligheds-psykologi, nemlig spørgsmål, der kan belyse, hvor meget den enkelte var: 1) Følelsesmæssig stabil. 2) Udadvendt med trang til spændende oplevelser. 3) Venlig og hensynsfuld over for andre. 4) Åben over for nye ideer og indtryk. 5) Samvittig-hedsfuld. Desuden blev der benyttet en lille simpel intelligen-stest, der kunne give et vist mål for den enkeltes intelligens-niveau.

Ikke særlig overraskende fandt man, at personer, der både begik og accepterede butikstyverier, adskilte sig fra andre ved at være mindre følelsesmæssigt stabile, mere udadvendte og spændingssøgende, mindre venlige og hensynsfulde over for andre og i særlig grad mindre samvittighedsfulde – mens der ikke var nogen forskel med hensyn til åbenhed for nye ideer. Desuden scorede de noget lavere end de andre på den lille intelligensskala, så de engelske forskere mener også at kunne konkludere, at butikstyve i gennemsnit er mindre intelligen-te.

tn

Kilde: Egan, V. & Taylor, D. (2010). Shoplifting, unethical consu-mer behaviour, and personality. Personality and Individual Diffe-rences, 48. 878-883.


Debat

!DEBatindlæg

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

Mange tak til psykolog Torben An-dersen for indlægget ”Om at lufte sin uvidenhed” (P-Nyt 13/2010) om den pinagtige strøm af overvejende ikke-evidensbase rede tekster om ADHD i bladet. Psykologerne Ole Jacob Store-bø og Dorte Damm påtalte allerede i P-Nyt 10/2010 den svage evidens i de tidligere tekster om ADHD. Mit pri-mære ærinde er ikke igen at påpege den udtalt svage evidens i disse AD-HD-tekster, men derimod at udtrykke min bekymring over at se sådanne tekster i Psykolog Nyt. Jeg finder slet og ret, at en række ADHD-udsagn med ringe videnskabelig kvalitet i Psy-kolog Nyt er regulært kompromitte-rende for psykologstandens faglige troværdighed.

Problemstillingen er for mig at se, hvordan Psykolog Nyt kan undgå, at enkelte psykologers ADHD-tekster baseret på svag eller ingen evidens kommer til at belaste hele standens akademiske omdømme. Andre akade-miske faggrupper og offentlige myn-digheder med blot lille viden om ADHD kan ved læsning af disse artik-ler næppe undgå at få det indtryk, at psykologer praktiserer på et lavt vi-denskabeligt niveau. Som følge heraf kan der hos dem opstå tvivl om, hvor-vidt psykologstanden magter at bære et større klinisk ansvar fx i børne- og ungdomspsykiatri.

Tekster bestående af personlige erfa-ringer og opfattelser blandet med se-lektive referencer til bøger og viden-skabelige artikler skal efter min me-ning ikke udelukkes fra Psykolog Nyt. Men jeg vil gerne opfordre til, at ind-

Standens ry og rygte

sendte tekster deklareres individuelt, fx med følgende: ”Debatindlæg, der ikke repræsenterer Dansk Psykolog Forenings eller dens faglige selskabers opfattelse”. En sådan varedeklaration bør signalere ikke-videnskab, og at ud-sagnene hverken er godkendte af for-eningen eller afspejler foreningens fag-lige ståsted. Psykolog Nyts faste be-mærkninger herom i kolonnen på side 2 omfatter bl.a.: ”Indsendte artikler dækker ikke nødvendigvis redaktio-nens eller foreningens holdninger.” Denne formulering er dels tvetydig og dels placeret et sted i bladet, hvor den ikke bemærkes i forbindelse med læs-ning af artikler. Formuleringen følger desuden ikke med, hvis artiklerne fo-tokopieres til undervisningsbrug.

Selv om Psykolog Nyt er et med-lemsblad, vil jeg gerne have oplyst fra de overordnet ansvarlige for bladet, om Psykolog Nyt også har til formål at præsentere standen over for offentlige institutioner, myndigheder og andre faggrupper? Jeg vil også gerne bede om at få oplyst, hvilke myndigheder, organisationer mv. som er faste abon-nenter på Psykolog Nyt. Dette for at se, hvem der danner sig et indtryk af psykologstanden ved læsning af bla-det. Ifald kun få eller for psykologer kun betydningsløse organisationer læ-ser Psykolog Nyt, da medgiver jeg ger-ne, at min bekymring for standens omdømme er overdreven.

Jeg vil gerne opfordre Psykologfor-eningen til at revidere Psykolog Nyts journalistiske retningslinjer, så bladets indhold i højere grad afspejler psyko-logstanden som en akademisk fag-

gruppe med respekt for videnskabelig evidens. Ud over forslaget om at vare-deklarere tekster, kunne man overveje at udvide ”Forskningsnyt”, at være mere aktivt opsøgende og interviewe danske psykologer, som har udforsket og publiceret videnskabeligt på et sær-ligt område, fx ADHD, at være mere opsøgende og interviewe flere interna-tionalt anerkendte psykologforskere på besøg i Danmark, at trykke resu-meer af psykologers ph.d.-afhandlinger og at lade de fagli-ge selskaber på skift resumere centrale videnskabelige artikler. Sådanne tiltag ville måske kunne fremme en oplevel-se af psykologer som en akademisk stand hos læserne.

Jeg vil også gerne opfordre de per-soner med overordnet ansvar for Psy-kolog Nyt til at kommentere følgende argument fremsat af dens ansvarsha-vende redaktør Rebecca Trojaborg og redaktør Jørgen Carl til psykolog Tor-ben Andersen i P-Nyt 13/2010: ”Ar-tiklernes og debatindlæggenes mang-foldighed har åbnet for vinkler på stoffet, som fortæller om fagets bred-de. Det må være Psykolog Nyts opga-ve at afspejle.” Jeg føler mig ikke tryg ved, at en tilsyneladende journalistisk tænkende redaktion forsvarer disse usædvanligt evidenssvage tekster med henvisning til psykologfagets bredde i Psykolog Nyt.

Den ansvarshavende og den daglige redaktør opfordrer i samme indlæg også psykolog Torben Andersen til at ”… at skrive netop den faglige, kvalita-tive artikel, som skiller skidt fra kanel.” Jeg finder, at redaktørernes opfordring er letkøbt, idet det tager usammenlig-nelig længere tid og større indsats at indhente relevant viden for at kunne skrive evidensbaseret end blot at for-mulere sig evidensuforpligtet om ADHD, som det er sket her. Det er i mine øjne unfair, at redaktionen tilsy-neladende blot tilbyder at uddelegere


Debat

de akademisk krævende skrivearbej-der, når redaktionen selv har bidraget til miseren ved at trykke den ene evi-denssvage tekst om ADHD efter den anden. Jeg vil gerne have oplyst, om de overordnet ansvarlige for Psykolog Nyt er enige med redaktørerne i, at problemet om ”skidt og kanel” i Psy-kolog Nyt bør løses på den af redaktio-nen forslåede måde?

Endelig vil jeg gerne have oplyst, om der har været iværksat psykologfagligt kollegialt gennemsyn af disse ADHD-tekster inden udgivelse i Psykolog Nyt? Hvis ikke, da vil jeg gerne have oplyst, om der tidligere har været aftalt en sådan praksis, samt hvorfor en så-dan måske er ophørt? Ifald disse AD-HD-tekster har været igennem et kol-legialt gennemsyn, da vil jeg gerne bede redaktørerne anonymt redegøre for de kollegers videnskabelige og kli-niske ekspertise i ADHD, der er blevet lagt til grund for valget af netop dem.

Jeg opfordrer foreningen til at revi-dere medlemsbladets linje, så det re-flekterer psykologstandens akademi-ske status. En standsmæssig Psykolog Nyt med fx tydeligt varedeklarerede tekster kan måske mindste minimere risikoen for, at tekster med lavt viden-skabeligt niveau kan anvendes som ar-gumenter imod psykologstandens fæl-les interesser som at udvide vore klini-ske kompetenceområder.

Efter min opfattelse udviser forenin-gen med Psykolog Nyts aktuelle redak-tionelle linje ikke tilstrækkelig ansvar for medlemmernes psykologfaglige omdømme.

Jens Richardt M. Jepsenbørneneuropsykolog, ph.d.

KommentarTak til Jens Richardt M. Jepsen for de kritiske synspunkter om Psykolog Nyts redaktionelle linje. Indlægget overstiger i længde normerne for ’De-bat’, men redaktionen har valgt kun at forkorte det en smule – i øvrigt efter aftale med forfatteren – fordi det rører

ved meget centrale forhold ved bladet. Psykolog Nyt er alle medlemmers blad, derfor har kritikken (og forslage-ne) principielt adresse til alle.

Der findes ingen universel opskrift for medlemsblade, men der findes en logik: at de bør være rettet mod mål-gruppen. I Psykolog Nyts tilfælde ud-gør medlemmer af Dansk Psykolog Forening den helt overvejende del af læserne, så den primære opgave må være at levere et blad til dem, som ska-ber interesse og læselyst, og som kal-der på holdninger og dermed debat og udvikling. Det betyder naturligvis ikke, at redaktionen glemmer bladets øvrige læsere og interessenter, og vi vil naturligvis gerne præsentere både ud-seende og indhold på i en kvalitet, der skaber respekt udadtil. (Det er ikke praktisk muligt her at foretage en op-listning af abonnentkredsen, og det vil heller ikke være etisk korrekt).

Vi tager den rejste kritik alvorligt, men der synes ikke at være indikatio-ner på, at bladets linje skulle have ført til eks tern tvivl om psykologstandens evner eller kompetencer. Psykologerne er fx på vej til gennem specialpsyko-loguddannelsen at vinde helt nyt land inden for psykiatrien, og fremskridt ses også for psykologers ansættelse i soma-tikken. Psykologer har os bekendt et vældig godt image både i befolkningen og blandt andre (akademiske) faggrup-per, og er det gået nogen vej med ud-viklingen i forholdet mellem læger og psykologer det seneste årti, så er det fremad. Den lave psykologledighed ser vi også som en anerkendelse af psyko-logernes kompetencer.

Jens Richardt M. Jepsen har bestemt en pointe i forhold til temaet evidens. Det gælder ikke specifikt ADHD-stof-fet, men generelt. Den aktuelle ADHD-debat klinger nu af, men drejer i ret-ning af en evidensdebat. Der er flere indlæg på vej i den retning, og det er redaktionens håb, at mange vil ytre sig.

Vi kan ikke tilslutte os forslaget om at ”varedeklarere” de indsendte artik-ler i Psykolog Nyt. Det vil i så fald skulle ske for hver eneste eksterne

tekst. Psykolog Nyt er ikke et peer-re-viewed videnskabeligt tidsskrift, og det er således ikke muligt at sende alle manuskripter til dommerbordet. Det at plante mellemfornøjede smileys ved de enkelte artikler vil derudover efter vores opfattelse være en kedelig måde at signalere akademisk omdømme og højt videnskabeligt niveau over for omverdenen. Formelle faglige bedøm-melsespaneler for artikler har ikke ek-sisteret, og praksis er altså uændret.

Kolofonen er det sted, hvor man i snart sagt alle blade udtrykker den re-daktionelle politik for optagelse – og skal vi komme i møde på dette punkt, kan det minimum være med løftet om at forklare den politik bedre end nu. Det vil vi gerne finde en løsning på.

Ideen om at opsøge flere danske forskningshistorier er vi glade for. Fak-tisk har vi aktuelt en serie kørende med forskerportrætter og danske forsk-ningsnyheder (Mikkel Arendt, Dorthe Berntsen, Peter Krøjgaard m.fl.) – og flere artikler er på vej. ”Forskningsnyt” redigeres af en selvstændig redaktion på Aarhus Universitet, så her strækker vores indflydelse ikke. Også de andre forslag er gode og vil blive drøftet i den pågående udvikling af bladet.

Tilbuddet om ”at skrive netop den faglige, kvalitative artikel, som skiller skidt fra kanel” er tænkt som en imø-dekommelse. Torben Andersen har da også straks taget imod forslaget – en debatterende evidensartikel fra hans hånd bringes således i nærværende udgave af bladet. Tilbuddet rækker naturligvis videre endnu ud i med-lemskredsen.

Om afsenderen af kommentaren blot så meget: Den ansvarshavende re-daktør er netop ansvarlig for, at bladets linje ligger i overensstemmelse med de retningslinjer, bestyrelsen og i sjældne tilfælde generalforsamlingen udstik-ker. Begge redaktører er herudover lydhøre over for ideer, også hvor de måtte udfordre den aktuelle linje.

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør


Debat

Jeg ser, at de involverede psykolo-ger indkaldes til debatmøder angåen-de overenskomstforhandlingerne i forbindelse med sygesikringsover-enskomsten. Da jeg ikke er en del af overenskomsten, er jeg desværre ikke inviteret.

Samtidig har jeg for nylig igen op-levet at skulle prøve at forklare en klient, som har gået i et forløb hos mig, hvorfor den henvisning, hendes læge kunne give hende, da hendes mand gik bort, ikke var hende til me-gen gavn, hvis hun ville fort sætte med at gå hos mig. Selv om jeg jævn-ligt er nødsaget til at gøre det, er det aldrig rigtig nemt. Måske vil Dansk Psykolog Forenings formand komme mig til hjælp her, og atter en gang forklare, hvorfor den nuværende ordning er rimelig?

Jeg har nok været uopmærksom de andre gange, formanden har forsøgt at forklare det. Men det er virkelig svært at se rimeligheden i, at fagfor-eningen understøtter denne ordning, som økonomisk sikrer nogle med-lemmer fuldstændigt, og som på det nærmeste umuliggør det for andre. Subsidiært vil jeg opfordre nogle af de psykologer, der er begunstiget af ordningen, til at supplere vores for-mands forklaring. Det ville være hensigtsmæssigt og virkelig rart én gang for alle at kunne få alle aspekter af ordningens rimelighed belyst, og derfor behøves naturligvis også de psykologer, der har arbejdet med ordningen i mange år – de har hidtil været besynderligt tavse i debatten i Psykolog Nyt.

Umiddelbart er det min overbevis-ning, at hvis der skulle være én ting, der virkelig trænger til at blive revide-ret i den nye overenskomst, så må det være, at alle kvalificerede psykologer har lige adgang til at indtræde i over-enskomsten, frem for at de psykolo-ger, der blev uddannet på et mere

Fælles vilkår for alle

gunstigt tidspunkt end andre, fasthol-der deres særstatus. Jeg er i princippet ligeglad med, hvilket kriterium man vælger, for at kalde psykologen kvali-ficeret – bare det er ens for alle. Men jeg er principielt enig med Louisa Henningsen, som i Psykolog Nyt (10, 2010) skriver, at erfaringerne fra føl-ordningen antyder, at færdiguddanne-de kandidater under passende super-vision er fuldt kvalificerede til at vare-tage selve psykologydelsen.

Men jeg ser frem til at blive oplyst om andre synspunkter.

Jakob Skov Knudsen

KommentarBag spørgsmålet om, hvorfor den nu-værende ordning er rimelig, ligger en præmis, Dansk Psykolog Forening ikke nødvendigvis deler. Nemlig at den nuværende ordning er rimelig. Som Jakob Skov Knudsen anfører, er der en overenskomst for ydernum-merdækningen, og jeg kan godt få øje på elementer, foreningen finder ganske urimelige. Eksempelvis at til-skud til depressionsbehandling er et gode udelukkende forbeholdt de 18-37-årige, medens alle øvrige selv må dække omkostningerne til psyko-loghjælp. Det er skævt og urimeligt – men vi må leve med, at forbedringen på det område sker i et langsommere tempo, end vi kunne ønske.

Som forening varetager vi borger-nes og psykologernes interesser, me-dens vores overenskomstmodpart eksempelvis tænker i samfundsøko-nomi. Det offentlige har et ønske om at styre økonomien i ordningen og tilbuddene til borgerne, og det gør man gennem en regulering i antallet af ydernumre og ved at justere på den økonomiske ramme. Der vil al-tid være mindst to interesser i en overenskomst.

Hvad vi kan glæde os over, er dels, at det er lykkedes foreningen at udvi-de antallet af kategorier i ydernum-merordningen, dels at øge antallet af ydernumre dramatisk. Der er nu 801 ydernumre, en vækst, der er i over-ensstemmelse med indlysende kli-entinteresser og de mål, foreningen som helhed og Selvstændige Psyko-logers Sektion har sat.

Dansk Psykolog Forening gennem-fører netop nu en såkaldt omkost-ningsundersøgelse – altså en analyse af indtægter og udgifter ved at drive praksis. Ifølge de foreløbige tal er nettoindtjeningen for psykologer med og uden ydernummer stort set ens, og undersøgelsen kan altså ikke bekræfte den beskrevne tendens til vidt forskellig økonomi for de to grupper.

Det ændrer ikke ved, at tiden på mange måder er løbet fra den eksi-sterende overenskomst. Det Liberale Forhandlingsudvalg og bestyrelsen er derfor i gang med at forberede et op-læg med forslaget til en større reform af overenskomsten.

Roal Ulrichsen


Nye bøger

Lene Skou Jensen

Politikens graviditetsbog.

2. udgave af det omfattende danske opslagsværk om gra-viditet og fødsel. Bogen rummer viden om graviditetens og fødslens forløb, fortæller om den gravides hverdag, fødslens forløb, og om hvordan man får den bedste start som nye forældre. 2. udgaven har nye kapitler om gra-viditet og overvægt. Derudover giver bogen en grundig gennemgang af graviditeten uge for uge med barnets udvikling, råd om kost, motion og livsstil mv.Politikens Forlag, 2010, 432 sider, 350 kr.

Sari Solden:

Kvinder med ADHD.

Afbrydelser, råben og uro er det, vi ofte forbinder med ADHD-drenge. Men piger reagerer ofte anderledes ind-advendt. Det betyder, at de kan gå gennem skoletiden, uden at de selv eller andre finder ud af, hvad der er galt med dem. Denne bog er den første på dansk om piger og kvinder med ADHD.Forlaget Pressto, 2010, 391 sider, 299 kr.

Mads Uffe Pedersen. torsten Kolind (red.):

Unge, rusmidler og sociale netværk.

På baggrund af interview, deltagerobservationer og spør-geskemaer kortlægger bogens artikler det sociale spil omkring brugen af rusmidler. Undersøgelserne viser, at unge bruger deres fest- og drikkepraksis til at iscene-sætte et tilhørsforhold til bestemte vennegrupper og værdier og lægge afstand til andre. Bogen fokuserer på børn og forældres forhandlinger af regler vedrørende alkohol, den sociale dynamik i misbrugsramte familier og betydningen af rusmiddelguiders sprogbrug.Aarhus Universitetsforlag, 2010, 278 sider, 248 kr.

Lone Svith (red.):

Nærvær i pædagogisk praksis.

Præsenterer erfaringer fra danske skoler og daginstitu-tioner, som arbejder med mindfulness. Bogen viser ek-sempler på, hvordan man konkret kan skabe øget nær-vær i undervisning og andre pædagogiske sammenhæn-ge. Forfatterne beskriver forskellige øvelser, fx kropslig/sanselig opmærksomhed, vejrtræknings- og afslapnings-øvelser samt massage og yoga, ligesom de giver eksem-pler på nærværende kunst- og musikundervisning.Akademisk Forlag, 2010, 255 sider, 299 kr.

Stanley I Greenspan:

Barnet med ADHD.

Bogen viser, hvordan børn med ADHD, ADD og andre former for opmærksomhedsproblemer kan være at være opmærksomme på det, de ser og hører og bevare fokus. Ifølge forfatteren skal ADHD ikke ses som et enkeltstå-ende problem, men som en række symptomer, der er opstået på grund af forskellige problemer med sensori-ske indtryk, motorik og selvregulering.Dansk psykologisk Forlag, 2010, 121 sider, 188 kr.

Line og thomas Bjørn Hansen:

Sorggrupper i kirken.

En brugsbog til dem, der ønsker at give efterladte mu-lighed for i grupper at sætte ord på deres tab og håb. Bogen indeholder praktiske erfaringer, personlige ud-talelser fra sorggruppedeltagere og generelle metodiske overvejelser som baggrund for konkrete bud på, hvor-dan sorggrupper kan etableres og ledes. Forfatterne er henholdsvis præst og psykolog.Religionspædagogisk Forlag, 2010, 89 sider, 198 kr.

”BØgER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes presse-meddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bo-gen. Prisangivelserne er vejledende.


Indmeldte og Nyt job

INDMElDTE

Stud.psych.Amalie Andersen

Stud.psych.Anna Krogh Andreassen

Stud.psych.Matilde Axelgaard

Stud.psych.Mattias Skau Bjerreskov

Stud.psych.Christian Høegh Brønnum

Stud.psych.Sarah Brandt Christensen

Stud.psych.Iben Clemmesen

Cand.psych.John Eltong

Cand.psych.Orsolya Sarolta Fejes

Stud.psych.Julie Demosa RosendalFrederiksen

Stud.psych.Anne Louise Juel Gilbert

Stud.psych.Palle Giversen

Stud.psych.Sidsel Grove

Stud.psych.Nicolai Melgaard Grunnet

Stud.psych.Britt Hansen

Stud.psych.Christine Gry Hansen

Cand.psych.Henrik Hansen

Stud.psych.Nina Ruben Hansen

Cand.psych.Rasmus Melgaard Hansen

Stud.psych.Anna Maria Riis Hedegaard

Stud.psych.Mathilde Hejlesen

Stud.psych.Dorte Hellevang

Cand.psych.Asser Mikkel Hestbech

Cand.pæd.psych.Pernille Lyck Hornhaver

Stud.psych.Iben Elise Hundahl

Stud.psych.Julie Burup Jakobsen

Stud.psych.Teresa Jakobsen

Stud.psych.Jane Obbarius Jensen

Stud.psych.Melene Overgaard Thimm Jensen

Stud.psych.Theis Fabech Jensen

Stud.psych.Kira Vibe Jespersen

Cand.psych.Audhild Hagen Juul

Stud.psych.Camilla Hjordt Jørgensen

Stud.psych.Trine Holst Jørgensen

Stud.psych.Anne Mette Ravn Knudsen

Stud.psych.Louise Kristensen

Stud.psych.Helle Kjær Kruse-Andersen

Stud.psych.Cindie Larsen

Stud.psych.Elisa Engberg La Cour

Stud.psych.Jon Lansner

Stud.psych.Nanna Houkjær Lassen

Stud.psych.Barbera Viã Breiãá Lindhard

Stud.psych.Marlene S. Lund-Thomsen

Stud.psych.Christina Villendrup Lynge

Stud.psych.Signe Mortensen

Stud.psych.Sophie Cathrine de la Motte

Stud.psych.Jon Kevin Müller

Cand.psych.Camilla Trab Nielsen

Stud.psych.Mette Kristiane SmedegårdNielsen

Stud.psych.Manja Schrøder Runge Nielsen

Stud.psych.Annemarie Eg Nissen

Stud.psych.Ellen Heldgaard Olesen

Cand.psych.Line Bok Højbjerg Olesen

Cand.psych.René A. M. De Oliveira

Stud.psych.Rikke Essebo Olsen

Stud.psych.Mikkel Kjersgaard Rasmussen

Stud.psych.Pernille Rasmussen

Stud.psych.Agnethe Refstrup

Stud.psych.Silke Mathilde Rosenørn

Stud.psych.Emil Falch Rønager

Stud.psych.Ask Samuelsen

Stud.psych.Lauge Næsborg Schøler

Stud.psych.Elena Semenishina

Stud.psych.Sofie Skovbølle

Cand.psych.Guro Strypet

Stud.psych.Stine Lund Søegaard

Cand.psych.Majken Thorup SørensenCand.psych.Stinne Hyttel Thuesen

Stud.psych.Sandra Indira Dyrberg Tol-lefsen

Cand.psych.Marija Tomicic

NyT JOB

Offentlig ansættelse

Cand.psych.Elisabeth Schiær AndreasenBørneafdelingenHvidovre HospitalRegion HovedstadenPr. 1.8.2010

Cand.psych.Lena Bjerrum BachUngerådgivning ”2407”Vordingborg KommunePr. 1.1.2010

Cand.psych.Karen BraskArbejds- og Miljømedicinsk KlinikOdense Universitets HospitalRegion SyddanmarkPr. 1.8.2010

Cand.psych.Dorthe BredesenNeuroafdeling for børn og ungeCenter for HjerneskadeKøbenhavns UniversitetPr. 1.8.2010

Cand.psych.Else Kristensen BrunbjergBørne- og ungdomspsykiatrisk Center, D – AmbulatorietRegion MidtjyllandPr. 15.4.2010

Cand.psych.Julia EbdrupPPR, Kolding KommunePr. 9.8.2010

Cand.psych.Pernille Hofman Funder- SchmidtPPR, Kolding KommunePr. 1.11.2010

Cand.psych.Rikke Højbjerg JeppesenPPR Nord, IlulissatGrønlands HjemmestyrePr. 1.10.2010

Cand.psych.Sadia KhanKlinik for TraumatiseredeFlygtninge, Region SjællandPr. 1.5.2010

Cand.psych. Trine LindskovDU-Børn, SocialforvaltningenKøbenhavns KommunePr. 23.8.2010

Cand.psych.Abbas MoaddabKlinik for TraumatiseredeFlygtninge, Region SjællandPr. 1.5.2010

Cand.psych.Irene SchmellingCenter for Supervision HR Udvikling, Socialfor-valtningenKøbenhavns KommunePr. 1.3.2010

Cand.psych.Maja TyleUniversitetsklinikkenKøbenhavns universitetPr. 1.8.2010


Ernst Peilmann død

Mindeord – Af Grønlandskredsen

Ernst Peilmann, vores kollega gennem mange år, er død efter kort tids sygdom. Det er med sorg og un-dren, vi modtager meddelelsen om hans død.

Indtil for få måneder siden var han en kollega, som syntes at have overvundet den kræftsygdom, han hav-de kæmpet med. Det var tydeligt at se, at sygdommen havde tæret på Ernst, men han kom sig, passede sit ar-bejde, levede sit liv, som i den sidste periode af Ernsts grønlandske liv var i Qaqortoq. Først for få måneder siden lod han sig pensionere, 66 år gammel, og flytte-de tilbage til Danmark.

Ernst kom til Grønland i 1992 som psykolog ved psykiatrisk afdeling, SANA A1, hvor han fungerede til 1999, da han sammen med sin hustru Judith flyttede til Tasiilaq. Her arbejdede Ernst i socialforvaltningen, blandt andet med familiebehandling, og dette arbejds-område opretholdt han, da han senere flyttede til Nar-saq og videre til Qaqortoq.

Ernst var ”den lille mands” fortaler – hans klienters ve og vel lå ham på sinde, og han involverede sig på mange områder i det grønlandske samfund. Ernst tog initiativer til nye tiltag og gik energisk og kreativt ind i

projekter, der kunne imødekomme samfundets store behov for rådgivning og støtte.

Gennem årene har Ernst markeret sig i samfunds-debatten på mange fronter og ikke været bange for at tage kontroversielle emner frem i debatten.

Ernst var optaget af psykologfagets udvikling her i Grønland. I de første år, hvor psykologgruppen var lille, var han en markant repræsentant for standen og aktiv i oprettelsen af en regionsgruppe i Grønland. I disse år foregik møderne i regionsgruppen ofte hjem-me hos medlemmerne, og når møderne var hos Ernst, så vi gerne frem til – ud over det faglige indhold – at blive trakteret skrøner og andre fortællinger som et eventyrligt krydderi. Der blev grinet en del på de mø-der.

Foruden at være psykolog var Ernst både spille-mand og ”søulk”, og mange har et indre billede af Ernst med sømandskasket, piben i mundvigen og vio-linen under armen, hilsende på de mange, han kendte på gaden.

Ære være Ernsts minde.Dansk Psykolog Forenings Grønlandskreds


Møder og meddelelser

SEKTIONER

Ledersektionen

Generalforsamling 2010

Generalforsamlingen afholdes mandag den 29. november 2010 kl. 17.00-20.00. Dagsorden ifølge sektionens vedtæg-ter. Vedtægterne findes på www.dp.dk. Det endelige program for arrangemen-tet vil blive meddelt senere. Der bliver serveret et let traktement.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, lo-kale Stuen A.

Tilmelding: Der er fri adgang for sektionens medlemmer. Af hensyn til traktementet ser vi gerne, at du giver besked om din deltagelse senest ons-dag den 24. november 2010 til kasse-rer Arno Norske, [email protected].

Vi opfordrer sektionsmedlemmer, der ønsker at præge udviklingen for psykologer i ledelse, om at stille op til styrelsen.

Henning Damkjær, formand

SElSKABER

Selskabet Danske Neuropsykologer

Generalforsamling

Der indkaldes hermed til ordinær ge-neralforsamling i Selskabet Danske Neuropsykologer. Generalforsamlin-gen afholdes som sædvanligt i forbin-delse med selskabets årskursus på Ny-borg Strand.

Tidspunkt: Tirsdag 23. november 2010 kl. 9.00-11.00. Sted: Hotel Nyborg Strand.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Punk-ter til dagsorden, forslag til vedtægts-ændringer og indstilling af kandidater til bestyrelsen fremsendes til forman-den på [email protected] og skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afhol-delse, dvs. senest tirsdag 26. oktober 2010 kl. 9.00.

Jesper Andersen, formand SDN

I ØVRIgT

Psykoanalytisk Debat

Foredrag: Leg og Psykoterapi

I psykoterapi, som ikke på forhånd er fastlagt gennem skemaer og manualer, er forholdet mellem det legende, fan-tasien, det skabende og muligt ændren-de et afgørende element i den psyko-terapeutiske proces. Winnicotts for-muleringer om terapien som et over-gangsfelt og legeområde er blevet klas-siske.

John Vitger, grand old man i dansk psykoanalyse, vil ud fra mange års op-tagethed af Winnicott indlede.

Rolf Künstlicher, psykolog og psy-koanalytiker i Stockholm, har taget emnet op i en disputats med titlen: ”The psychoanalytic situation as a play situation: exploration of a multifaceted situation”. Han vil tale ud fra disputat-sen.

Bernadette Buhl-Nielsen, børnepsy-kiater og psykoanalytiker, vil dels kom-mentere Künstlicher og dels tale ud fra egen praksis.

Vi arbejder på endnu et indlæg om forholdet mellem leg og kreativitet fra mere pædagogisk hold.

Tid og sted: Torsdag 4. november 2010 kl. 14-17. Københavns Universi-tet, Frue Plads. (Lokale oplyses ved til-melding).

Pris: 250 kr. (studerende og pensio-nister halv pris). Beløbet indsættes på konto i Danske Bank: reg.nr. 1551, kon-to nr. 3986276.

Tilmelding pr. e-mail til [email protected] senest den 25. oktober 2010. Se også www.psykoana-lytisk-selskab.dk under ’Debat’.

Elisabeth Bruhn-Thomsen

Dansk Carl Rogers Forum

Åbent møde

Program: ”Træning i fokusering” v. cand.psych. Niels Bagge. Dette møde er en fortsættelse af sidste møde, hvor Niels Bagge fortalte om fokuserings-orienteret terapi.

Fokusering blev udviklet af Eugene

Gendlin, der i mange år arbejdede sam-men med Carl Rogers. Gendlin dan-nede sin egen terapiskole og kaldte sin terapi for Experiential Therapy eller Focusing-Oriented Psychotherapy. I 1978 udgav han bogen ”Focusing”, der blev en bestseller og beskriver de seks trin i fokusering. Fokusering er under-søgt for effekt og kvalitativt i mere end 100 forskningsstudier.

Tid og sted: Fredag 29. oktober 2010 kl. 13.30-17.00 på ”Psyche og Eksistens, Priorgade 13 B, Sorø. Vi vil arrangere transport til og fra stationen for delta-gere, der kommer med tog. Meddelel-se om ønske herom, med ankomsttids-punkt til Sorø Station, bedes givet til Allan Larsen, [email protected], eller til Lisbeth Sommerbeck, på tele-fon 57 80 11 60.

Alle interesserede er velkomne og deltagelse er gratis, bortset fra at man bedes lægge 40 kr. i kassen til trakte-ment og lokaleudgifter.

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck

Selskabet for Psykisk Forskning

Foredrag

Onsdag 20. oktober 2010 kl. 19.00 af-holder selskabet et foredrag af cand.psych. Gert Rønsby med titlen: ”Para-psykologien og drømmen”. Foredrags-holderen vil fortælle om de anekdoter, der er knyttet til drømme og overna-turlige fænomener. Han vil ligeledes komme ind på Louisa E. Rhines forsk-ning samt den eksperimentelle udforsk-ning af ESP og drømme i laboratorier, og han vil give en evaluering af status.

Foredraget finder sted i Psykoana-lytisk Center, Løngangstræde 37B, 4. sal, København. Entré for ikke-med-lemmer er 100 kr. Læs mere om sel-skabet på www.parapsykologi.dk.

Kaare Claudewitz


Rubrikannoncer

Dansk Retspsykologisk Selskab

KRIMINALITET OG ETNICITETOnsdag den 24. november 2010

Testning og behandling af personer med anden etnisk baggrund end dansk er ofte en del af arbejdet for psykologer i retspsykiatri-en, kriminalforsorgen og andre lignende institutioner. Formålet med arrangementet er dels at belyse forekomsten af kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere i Danmark, dels sætte del-tagerne bedre i stand til at teste og behandle indvandrere og de-res efterkommere.

Program9.15-10.30: Forekomsten af kriminalitet blandt indvandrere

og efterkommere i Danmark IdaHeleneAsmussen,ph.d.-studerendevedJuridisk

Fakultet,KøbenhavnsUniversitet.

10.45-12.30: Generelle problemer ift. tværkulturel testning og deres potentielle løsning

RuneNielsen,cand.psych.,ph.d.-stud.,NationalVi-denscenterforDemens,afsnit7661,Rigshospitalet.

13.15-15.00: Behandling og diagnostik af etniske minoriteter i Danmark

AnneMarieGottlieb,psykologogcenterledervedKlinikforTraumatiseredeFlygtninge,Risskov.

15.15-16.00: Testning af grønlændere LoneRasmussen,psykologogspecialistipsykopatolo-

gi,Almenpsykiatriskafdeling,OdenseUniversitetsHo-spital.

Pris: Deltagelse ved arrangementet er gratis, såfremt man er medlem af DRS.

Sted: Lokale 2A, Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Tilmelding: Du tilmelder dig ved at sende en mail med navn og arbejdsplads til Susanne Bengtson på e-mail: [email protected]: Senest den 1. november 2010.

Løsningsfokuseret supervisionsgruppe v. Jacob A. Cornett

Vi gentager sidste års succes med endnu en autorisationsgruppe. Den er skræddersyet til dig, der ønsker den anerkendende, løsningsfokuserede metode som en del at dit professionelle virke.

Start: Forår 2011Pris: kr. 22.000,-Format: 60 timer i grupper på 3-5 deltagereinfo: www.apis-pp.dk, [email protected]

Kreds Frederiksborg

afholderkursusi

Introduktion til Relationel Psykoterapi

samt generalforsamling efter kursetRelationel psykoterapi er en variant af psykoanalytisk psy-koterapi, som teoretisk-metodisk tager afsæt i Relationel Psykoanalyse.

Kurset vil tage udgangspunkt i en opdeling af terapi i for-skellige terapeutiske niveauer, som hver især indebærer en særlig forståelse af, hvad der er det terapeutiske mate-riale, og hvordan den terapeutiske setting arrangeres. Herudfra introduceres det terapeutiske niveau, hvor alt, i det terapeutiske rum og i den terapeutiske relation, er te-rapeutisk materiale, og hvor der ikke kan skelnes mellem specifikke og nonspecifikke faktorer i terapien.

Undervisningsform:Teoretiske oplæg, gennemgang af konkrete terapeutiske forløb samt dialog om terapi og terapeutiske problemstil-linger.

Det er vigtigt for at skabe indsigt i den relationelle tilgang, at deltagerne er indstillet på at bidrage med egne terapi-sekvenser i korte supervisionsforløb.

Underviser:Klinisk psykolog Ken Vagn Hansen, specialist og supervi-sor i psykoterapi og børnepsykologi.

Tid:Fredag den 19. november 2010, kl. 09.00-15.30. Kaffe/te fra kl. 8.30.

Sted:Kedelhuset, Fredensvej 12, 3400 Hillerød.

Kursusgebyr: 550,- kr., inkl. frokost, frugt og kaffe/te.

Deltagerkreds:Medlemmer af DP med arbejdsplads i Kredsen. Øvrige medlemmer er velkomne til at kontakte kassereren.

Tilmelding:Senest 1. november 2010 til kasserer Britta Hartmeyer, Hostrupsvej 17, 3400 Hillerød, e-mail: [email protected] med angivelse af navn, med-lemsnummer, arbejdssted samt privat adresse. Tilmeldin-gen gælder først fra indbetaling af gebyr på konto nr.: 0400 4012353931 i Lån & Spar Bank.

Generalforsamling:Umiddelbart efter kurset afholdes generalforsamling. Ser-vering af en lettere anretning.

Styrelsen


Rubrikannoncer

3-ÅRIG UDDANNELSE I MINDFULNESS MEDITATION

På baggrund af mere end 15 års erfaring med teoretisk og praktisk formidling af meditative teknikker og metoder tilbyder Skolen for Anvendt Meditation nu en 3-årig kompetencegivende uddannelse i mindfulness meditation, en meto-de til øget bevidst nærvær, sindsligevægt og selvindsigt. Uddannelsen består af et basismodul og et overbygningsmodul, hvor flg. fagområder indgår: ◊ essentiel meditation – nærværstræning for det hele menneske ◊ klinisk meditation – herunder Jon Kabat-Zinns 8-ugers program ◊ integrativ meditation – neuroaffektiv psykoterapi og mindfulness ◊ innovativ meditation – bl.a. ud fra C. Otto Scharmers Teori U Hertil kommer retreat, internatkursus mv. Forløbet ledes og koordineres af Jens-Erik Risom, BA, CA, forfatter af bl.a. Presence Meditation – The Practice of Life Awareness (North Atlantic Books, Berkeley 2010). Øvrige lærere og foredragsholdere på uddannelsen omfatter Jes Bertelsen (dr. phil., centerleder), Lisbet Waagner (kropsbehandler, underviser), Marianne Bentzen (psykoterapeut MPF), Susan Hart (cand.psych., klinisk psykolog) og Jacob Piet (cand.psych., mindfulness instruktør). Uddannelsen starter til marts 2011 og finder sted på Vækstcenteret i Nr. Snede. Der kan findes yderligere oplysninger, program og ansøgningsskema på skolens hjemmeside: www.anvendtmeditation.dk

Skolen for Anvendt Meditation Solbakkevej 13, 8766 Nr. Snede

E-mail: [email protected]

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

Introduktionskursus i klinisk hypnose 12. og 13. november 2010 Kurset giver en introduktion til anvendelse af hypnose i klinisk praksis for sundhedspersonale med mindst 3½ års videregående sundheds-uddannelse, offentlig autorisation af Sundhedsstyrelsen og medlem-skab af relevant faglig organisation.

Vi arbejder med: ∗ den hypnotiske trancetilstand: beskrivelse og oplevelse. ∗ basale teknikker til tranceinduktion: demonstration og praktiske

øvelser. ∗ hypnose som kommunikationsredskab. ∗ kliniske anvendelsesområder. ∗ etiske aspekter.

Kurset giver de grundlæggende forudsætninger for at begynde arbej-det med hypnose og til at fortsætte med selskabets øvrige uddannel-sesaktiviteter. Kurset afholdes som externatkursus for min. 10, max. 20 deltagere.

Undervisere: Psykolog Maya Ulrich og alm. praktiserende læge Per Nilsson. Tid: 2 dage a 7 timer: 12. november kl. 10-17 og 13. november kl. 9-16. Sted: København. Nærmere oplysninger senere. Pris: Kr. 4.800,- (frokost inkluderet).

Tilmelding senest 20. oktober 2010 til: Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, Louisevænget 42, 4900 Nakskov. Telefonsvarer 41 53 53 41. E-mail [email protected]

Århus C

Kliniklokale i kontorfællesskab med 3 psykologer udlejes 2/3 dage om ugen.

Klinikken ligger i Århus midt, hvor der er gode muligheder for

parkering og elevator til klinikken.

Kontakt: [email protected]

KURSUS MED PARTERAPEUT HEDY SCHLEIFER The art of relational couples therapy

Livsfabrikken og Center for Relationsfokuseret Terapi afholder Masterclass med den internationalt anerkendte parterapeut og kliniske psykolog Hedy Schleifer den 24.-25. november 2010. På kurset vil Hedy Schleifer arbejde med forskellige par og dele sin store viden om relationel parterapi. Hedy Schleifer er en fascinerende og inspirerende underviser.

For yderligere information se www.livsfabrikken.dk (kurser) eller kontakt Lone på [email protected]

Kliniklokale fremlejes København V.

www.ninadam.net/lokale

Personlighedsforstyrrelser for psykoterapeuter

I alt 6 kursusdage forår 2011 med hhv.:

Carsten René Jørgensen Professor MSO, cand.psych., ph.d. Aarhus Universitet.

Morten Kjølbye Overlæge dr. med., Klinik for personlighedsforstyrrelser,

Aarhus Universitetshospital. Raben Rosenberg

Professor, overlæge dr.med., Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital Risskov.

Bjarne Hellemann Cand.psych. Privatpraktiserende i Aarhus og København.

Leder af Psykologgruppen.com

Tilmelding og yderligere info.: www.mentali.dk Arrangør: Ole P. Ussing

Lokale til leje i Psykologhuset Broen, Nørrebro ved søerne

Mindre lokale er ledigt alle ugens dage fra 1.11.2010.

Leje for 1 dag/ugl. er 1095 kr. om måneden.

Henvendelse May Britt Skjold: 23 30 42 20 eller

[email protected]

LOKALER TIL LEJE

Lokaler, velegnet til samtaler, coaching, grupper m.m., til leje i eftermiddags- og aftentimer samt

weekends. Centralt beliggende på ydre

Nørrebro med mange offentlige transportmidler.

Henvendelse på tlf. 35 82 85 51, kl. 8.30-16 eller

mail [email protected]

Udleje af lyse og stille terapilokaler

på Frederiksberg, hele og halve dage. Grupperum også muligt.

[email protected]

25 37 50 62


Rubrikannoncer

Hospitalssektionen

Temadag og generalforsamlingHospitalssektionen afholder temadag med efterfølgende gene-ralforsamling tirsdag den 30. november 2010. Dagens overordnede tema er behandlingspakker behandlet ud fra forskellige synsvinkler.

Arrangementet er gratis, men af hensyn til frokost er tilmelding nødvendig på tlf. 99 12 56 30 eller på mailadresse [email protected].

Der kan max være 70 deltagere, så tilmelding bliver efter ”først til mølle” -princippet.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

Selve programmet er som følger:Kl. 09.00-12.00 Dr. Blake Stobie holder foredrag om OCD med

særlig reference til behandlingspakkerKl. 12.00-12.45 FrokostKl. 12.45-13.45 Birgitte Bechgaard holder foredrag om behand-

lingspakker set ud fra en leders synsvinkelKl. 14.00-15.00 Roal Ulrichsen drøfter behandlingspakker set ud

fra en foreningsmæssig synsvinkel med delta-gerne

Kl. 15.00-16.00 Generalforsamling

Dr.BlakeStobie er klinisk psykolog for Centre for Anxiety Disor-ders and Trauma i London. Han har selvfølgelig en række andre funktioner og er en ofte anvendt forelæser.

BirgitteBechgaard er ledende psykolog på Psykiatrisk Center Hvidovre og specialist og supervisor i psykoterapi og psykopato-logi.

Er du bagud med din supervision?

Læs mere på www.talentshaper.com/supervisionEller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmereTel: +45 26 28 58 92Email: [email protected]

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Såkan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - ogsåaften og weekend.

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én anden psykolog) til 5.000 kr.

København Centrum ——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St.

www.n41.dk

Møblerede lokaler til leje på time-/dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh. K. Velegnet til fx samtale, coaching mv.

Se mere: www.klinikudlejning.dk

Nordiske børne- og ungdomspsykoanalytikere tilbyder kursus over 2 år

Begreber og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi

Hvordan foretager man en legeobservation? Hvilke børn/unge har gavn af psykoterapi? Hvordan starter man en legeterapi? Hvordan adskiller sig børne- og ungdomsterapi sig fra hinanden? Processen i og afslutningen af terapien. Det er nogle af de emner som kurset behandler. Udgangspunktet for undervisningen er den kliniske virkelighed, som deltagerne selv befinder sig i, og formålet med kurset er at skabe forbindelse mellem denne og de psykodynamiske/analytiske teorier. Deltagerne skal derfor være indstillet på at medbringe klinisk materiale og at læse, diskutere teoretiske artikler og at reflektere over teorierne i forhold til det kliniske materiale. I tilknytning til kurset er der mulighed for at deltage i gruppesupervision. Kurset retter sig til børnepsykologer og børnepsykiatere. For yderligere oplysninger: www.gudrun-bodin.dk Kurset finder sted 8 fredage pr. år på Nordisk Lejrskole & Kursuscenter, Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød, www.hillerodhostel.dk. Første kursusdag: den 28. januar 2011. Pris: kr. 32 600 (inkluderer fuld forplejning). Betales i 4 rater af kr.8 300 pr. semester. Gruppesupervisionen kr. 1700 pr. semester. Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forenings Børnepsykologisk Fagnævn: 6.4.4.2.2 Psykologiske undersøgelsesmetoder (18 timer) og 6.4.4.2.3 Psykote-rapeutiske metoder (78 timer) og Psykoterapeutisk Fagnævn: 12.4.4.2.2 Grund-lagsteori og klinisk teori (90 timer). Dansk Psykiatrisk Selskab har godkendt kurset som led i grunduddannelsen for psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere. Yderligere oplysninger og tilmelding: e-mail: [email protected]

Det Danske Sigmund Freud Selskab Foredrag

Psykolog Heidi Rose fortæller om psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge. Foredraget tager afsæt i L. Grünbaums definition af børneterapi (Matrix 16, 1999/00): "Ved Psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge forstås den særlige dialog mellem terapeut og barn, som sættes i bevægelse som følge af a) terapeutens etablering af et terapeutisk miljø, hvori et overføringsforhold kan udvikles og forankres, og b) anvendelsen af en terapeutisk intervention, hvormed terapeuten formidler sin forståelse til barnet af, hvad det her og nu (i handling, leg, holdning og verbalt) bringer ind i relationen." Heidi Rose vil præsentere væsentlige teoretiske og metodiske overvejelser vedr. børneterapi, kort afgrænse feltet ift. ikke-psykoanalytiske terapier med børn og unge (legeterapi og adfærdsterapi) samt drøfte forskelle på arbejdet med børn og voksne i psykoanalytisk psykoterapi, herunder arbejde og sam-arbejde med forældre og de særlige vanskeligheder man møder i arbejdet som børneterapeut.

Tid og sted: 12. oktober 2010 kl.19.30-21.30. Løngangstræde 37B, 4.th., Kbh. K (elevator). Entré kr. 70,- studerende 40,-. Se mere på http://.freudselskabet.dk Tilmelding nødvendig til [email protected]

Bente Petersen


Rubrikannoncer

KognitivGruppen v/ psykolog Morten Hecksher

4 dages ACT Retreat for psykologer og læger

Der er tale om et internatkursus med intensiv træning af opmærksom-hed, meditation og arbejde med vitalitet. Arbejdet vil fokusere på redskaber til at fremme psykologisk fleksibilitet. Der udbydes et begrænset antal pladser, da kurset kommer til at foregå i et sommerhus, dog med god plads 300 m2.

Yderligere oplysninger kontakt Morten Hecksher: Tlf. 26 79 97 35 eller [email protected].

Undervisere: Psykolog Morten Hecksher, specialist og supervisor i psykoterapi. MH har omfattende træning i ACT og mindfulness og er forfatter og med forfatter til bøger og artikler inden for området.

Psykolog JoAnne Dahl er lektor og PhD på Uppsala Universitet og er pioner inden for udvikling af ACT. Forfatter til bøger om værdier og smertebehandling.

Tilmelding: Online på vores website: www.kognitivgruppen.dk. Faktura fremsen-des og tilmelding er endelig ved betaling af kursusgebyr.

Datoer og tidspunkt: 28., 29., 30. og 31. oktober 2010. Start 28.10 klokken 12.30 og sluttidspunkt søndag 31.10 klokken 15.00. Se færgetider på www.samsøtrafikken.dk

Pris: 6500,-

Kursuslokaler: Præstemarksvej 19, Nordby, 8305 Samsø.

Organisationspsykologisk Selskab

Psykolog i EuropaOrganisationspsykologisk Selskab

inviterer til temadag om det at arbejde i det europæiske fælleskab:

Lørdag 6. november 2010 kl. 9.30-15.00 i København

Selskabet ønsker at sætte arbejds- og organisationspsykologi i et europæisk perspektiv på dagordenen. Vi ønsker at øge vores medlemmers kendskab til det arbejde, der foregår på EU-niveau vedrørende harmonisering, organisering og udvikling af arbejds- og organisationspsykologi som profession.

ProgrammetHvad er en europæisk psykolog? Om EuroPsy og uddannelses-politik. V.RoalUlrichsen,formandforDanskPsykologForening.

At være organiseret europæisk. Hvad er European Association of Work and Organizational Psychologists (EAWOP), og hvad kan de gøre for os? V.AnnLouiseHolten,bestyrelsesmedlemiEAWOP.

Hvordan er det at arbejde som dansk arbejds- og organisations-psykolog i EU? Hvilken faglighed skal man besidde? V.MetteBrandt,beskæftigetmedpersonaletræningiBruxelles.

At sælge danske arbejds- og organisationspsykologer. Hvad kan vi tilbyde? V.TorbenAndreasen,HRchefiSvitzer.

Om arbejds- og organisationspsykologisk testning og certifice-ring i EU. V.AnneThrane,repræsentantforDanskPsykologForeningiEuro-peanFederationofPsychologists’Associations(EFPA),ogbestyrel-sesmedlemiVidenscenterforProfessionelPersonvurdering(VPP).

Der vil blive serveret lidt let at spise og drikke undervejs.

Arrangementet koster 250 kr. (inkl. moms) for medlemmer af Or-ganisationspsykologisk Selskab og 400 kr. (inkl. moms) for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening – altså anbefales at blive medlem af selskabet. Prisen for medlemskab er 250 kr. og arrangementet således kun 250 kr. Tilmelding og betaling sker over vores webshop, som findes på hjemmesiden www.osidp.dk senest fredag d. 22. oktober 2010.

Adressen er Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

NB! Begrænset deltagerantal.

Selskabet

Havannaseminaret 2011

”Liv og død i det psykoterapeutiske rom” Havanna 4. - 8. mars 2011

Foredragsholdere: Psykiater, dr. med. Irene Matthis, psykoanalytiker. Profes-sor i psykoanalyse (Utnevnt av den svenske regjering i 2002, som den første i Skandinavia). Psykiater, dra Ana Sarracent Sarracent, leder av psykiatri-en i Havanna. Psykiater Anders Evang, tidligere avdelings overlege. Klinisk Psykolog Hans Peter Broch, psykoanalytiker. Klinisk Psykolog Tor Sletten, Bodynamic Analytiker.

Pris: Fra Nkr. 21.500,- (reise, opphold og kursavgift). Påmeldingsavgift: Nkr. 3000,- til Psykocubaforeningen, boks 818, 5807 Ber-gen, konto 1503.10.29845, helst innen 1. november 2010. IBAN: NO0815031029845 BIC: DNBANOKXXX.

Info.: www.arroyoweb.info Tlf.: 0034/926 338 043

Ønsker man delta på Den internasjonale Kongressen

Psicohabana i kontinuasjon, se: www.psicohabana.com


Rubrikannoncer

v

Familiearbejde i praksis •Om arbejdet med ”vanskelige familier” Inspirationsdag med Allan Holmgren Snekkersten den 11. oktober • kursusnr. 894-10

Tea• ching and Learning CMM CMM asContent and Method With Kimberly & Barnett PearceSnekkersten The 8th - 10th of November 2010•Kursusnr. 880-10 •

Narrativ Parterapi: Samtaler om •parfortællinger, værdier, køn, seksualitet og forældreskab Med Anne Saxtorph • Snekkersten 24.-25. nov. 2010 Kursusnr. 846-10

1-årig specialistuddannelse: •Supervisor-uddannelse for psykologer & læger/psykiatere 2011 Supervision i teori & praksis Med Anne Romer Snekkersten start 25. januar 2011 • Kursusnr. 793-11

2-årig klinisk specialistuddannelse i •psykoterapi for psykologer & læger/psykiatere 2011 Med Anne Romer & Anette Holmgren Snekkersten start 20. januar 2011 • Kursusnr. 791-11 P.t. - Venteliste

N• arrativ gruppeterapi: Vanskeligheder • & Værdier - en rejse i livet på fortællingens vinger Med Anne Romer & Anne Saxtorph • 8 dage Snekkersten start 8. marts 2011 • Kursusnr. 748-11

Supervisionsgruppe for psykologer •og læger Med Anne Romer • 6 dage Start 16. august 2011 • Kursusnr. 804-11

Tr• aumebehandling i narrativ terapiMed Allan Holmgren • & Anne Romer Den 1. og 2. december 2011 • Kursusnr. 824-11

Autorisations- • & supervisionsgruppe for nyuddannede psykologer & læger 2011 med henblik på autorisation (psykologer) & grunduddannelse (læger) Med Thilde Westmark i Snekkersten start 10. januar 2011 • Kursusnr. 780-11 Med Anne Stærk i Århus start efterår 2011 Kursusnr. 781-11

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser www.dispuk.dk

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

½side-psykolognytsep2011ver_1.indd1 14-09-201014:12:37

Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge

”De Utrolige Års” behandlingsprogrammer –

for børn med urolig og utilpasset adfærd som adfærdsforstyrrelse

eller ADHD25. og 26. november 2010

Formål: De Utrolige År (The Incredible Years) er et evidens- og maualbaseret behandlingsprogram, som i internationale guidelines anbefales til børn med adfærdsforstyrrelse samt til børn med ADHD. De Utrolige År er primært baseret på en kognitiv adfærdste-rapi, men også systemisk og tilknytningsteori anvendes. Formålet med dette kursus er at give danske psykologer, som arbejder med børn, unge og familier, et mere indgående kendskab til program-mets metoder og dermed mulighed for at overveje henvisning til programmet eller integration af denne type intervention i egen praksis. Yderligere information på: www.incredibleyears.com. Kur-set er en indføring i programmets forskellige typer af gruppeforløb med forældre, børn, børnehave eller skoleklasser – og de temaer og metoder, der indgår heri. Kurset certificerer ikke deltagerne som gruppeledere i De Utrolige År, det kræver deltagelse i et uddannel-sesforløb med indføring i manualen og superviserede forløb m.m.

Deltagere: Psykologer der arbejder med børn og unge i børne- og ungdomspsykiatrien, PPR, socialforvaltninger, familie- og behand-lingscentre eller privat praksis. Kurset vil også være åbent for bør-ne- og ungdomspsykiatere.

Undervisere: Begge undervisere er til stede under hele kurset. BarbaraPalmer er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Hun er ansat i Stabs- og Udviklingsafdelingen i Ikast Brande Kommu-nes Børne- og Familieafdeling, hvorfra hun er frikøbt af Servicestyrel-sen 40 % af sin arbejdstid til at uddanne terapeuter i De Utrolige Års familieprogrammer. I Ikast-Brande Kommune arbejder hun aktivt med De Utrolige Års forældregrupper og er aktuelt beskæftiget med implementeringen af De Utrolige Års Spædbarnsprogram. Hun er både certificeret gruppeleder og supervisor i forældreprogrammet.

SiriGammelseter er klinisk børnepsykolog og leder af det team, der arbejder med De Utrolige Års behandlingsprogram i det børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorium i Trondhjem, Norge. Hun er både certificeret gruppeleder og supervisor i forældreprogrammet, og har påbegyndt uddannelsen som gruppeleder i børneprogram-met.

Tid og sted:25. og 26. november 2010. Første dag kl. 10-17; anden dag kl. 9-16. Den gamle Festsal, Psykiatrisk Hospital, 8240 Risskov.

Tilmelding og kursusafgift:Deltagerantal 25. Pris 1800 kr. Tilmelding efter først til mølle princip-pet. Sidste tilmeldingsfrist 1. november 2010. Tilmelding sendes til [email protected] – hvorefter der gives besked om betaling.

Merit:Kurset søges godkendt hos relevante fagnævn. Yderligere oplysnin-ger om program, merit og litteratur ses på www.dp.dk/spbu.

Kursusledere:Anegen Trillingsgaard, Trine Juul Damgaard og Pusjka Helene Cohn


Rubrikannoncer

Læs mere om Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

• KøbenhavnsUniversitet.Den3.11.10,kl.13.15-16.00. Adresse:PsykologiskInstitut,ØsterFarimagsgade5A,

lokaleCSS15.3.01,KøbenhavnØ.• AarhusUniversitet.Den27.10.10,kl.13-16. Adresse:PsykologiskInstitut,Nobelparken,bygning1483,

lokale620,Århus.• AalborgUniversitet.Den28.10.10,kl.13-16. Adresse:PsykologiskInstitut,Kroghsstræde3,lokale4.112,

Aalborg.

TilmeldingMøderneergratis,mentilmeldingernødvendigsenest1ugeindenarrangementet.SendtilmeldingmedditnavnogadressetilsekretærMievonHolstein-Rathlou,[email protected],hvilketafdetremøderdudeltageri.

Vi glæder os til at se dig!

Mød Dansk Psykolog Forening og hør om dine karrieremuligheder som psykolog

Fra studium til job

Nårduførststårmedeksamensbevisetihåndenkandugåmangeveje,forpsykologererefterspurgte.

PåmødetvildublandtandremødeforeningensformandRoalUlrichsen,enfagligkonsulentsamtenjobkonsulentfraAkade-mikernesA-kasse.

Mødetsindhold• HvadkandubrugeDanskPsykologForeningtil?• Hvordanserarbejdsmarkedetudforpsykologer?• Hvilkekarrieresporkanduvælge?• HvordanarbejderDanskPsykologForeningforatsikregode

løn-ogansættelsesvilkår–ogflerejobtilpsykologer?• Hvadhvisdetførstejobladerventepåsig?

HvoroghvornårDukanvælgeatdeltageietafdissetremøder:

Træningskursus i brug af Autisme Diagnostisk Interview – Revideret (ADI-R) – for psykologer og psykiatere

(afholdes 29. november-1. december 2010) v/ Lennart Pedersen Formålet er at give den enkelte deltager et basalt kendskab til teori bag og praktisk anvendelse af ADI-R. ADI-R er et semistruktureret interview til vurdering af adfærd relateret til autisme eller det autistiske spektrum. Det er baseret på DSM-IV og ICD-10 kriterier for infantil autisme og gennemgribende udviklings-forstyrrelser. Kurset er godkendt til specialistuddannelse for psykologer.

Den psykologiske undersøgelse af børn med autismespek-trumsforstyrrelser (ASF) – for psykologer

(afholdes 2.-3. februar 2011) v/Lennart Pedersen og Mette Winsløv Formålet er at formidle en viden om de grundlæggende psykologiske forstyrrelser hos børn med ASF/Aspergers syndrom, og hvordan den psykologiske undersøgelse kan tilrettelægges på baggrund heraf. Kurset er godkendt på specialistuddannelsen for psykologer.

For tilmelding eller mere information omkring vores kurser: www.centerforautisme.dk

EMDR Danmark

Member of EMDR Europe Association

EMDR kurser Kursusarrangør: Foreningen EMDR Danmark Ny opstart af EMDR Grunduddannelse (Kursus nr. 2010-5) Tid : Start den 25. nov. 2010 Sted : København Tilmelding og yderligere information : www.emdr.dk under kurser og uddannelser.


Rubrikannoncer

For organizational psychologists, managers, HR professionals, MBAs, consultants in public/private sectors etc.

First time in Denmark, we proudly present the international workshop

Toxic Behaviours – Toxic Workplace: A Systems Approach to

Respectful Engagement & Financial Performance Monday 7th- Tuesday 8th February 2011, Copenhagen, Denmark

Presented by Dr. Elizabeth Holloway & Dr. Mitchell Kusy

Dr. Elizabeth Holloway, a Fellow of the American Psychological Association and Diplomat in Professional Psychology, is a professor at Antioch University, Ph.D. program in Leadership & Change. She was a Leader-ship Fellow at the University of Wisconsin-Madison and consults with leaders worldwide on systems approaches to supervision, mentoring, coaching, toxicity, and building organizational communities of respectful engagement. Dr. Mitchell Kusy, a Fulbright Scholar in International Organization Development and professor at Antioch University, Ph.D. program in Leadership & Change, was head of leadership development for American Express and director of organizational development at HealthPartners. Author of several business books, he consults in strategic planning, organization development, and the design of organiza-tional communities of respectful engagement. He received the Minnesota Organization Development Practitioner of the Year Award in 1998. Dr. Kusy is a principal in his own consulting firm, Real Organization Impact, International (ROI).

Respect is about real behaviours that make a difference in the double bottom-line: financial performance and personal well-being. Organisations have become increasingly conscious of the need to create cultures of “respectful engagement” to impact professional retention and team collaboration. Based on our research and corroborating evidence, our systemic approach to preventing and mitigating the effects of disruptive and unprofessional behaviour offers strategies at the organization, team, and individual levels. Using this systemic approach, participants will have the opportunity to design individualized action plans to implement in their own organizations and to create the building blocks for a culture that values the well-being of employees and the bottom line!.

The purpose of this course is to report: a) recent research findings on the effects of disruptive, uncivil, and toxic behaviours in the workplace and b) strategies for preventing and mitigating the systemic effects of these behaviours on personal well-being, safety, and productivity.

This course is designed for professionals who are working at the post-graduate level. It is for managers in public and private organizations, managing directors, MBA’s, HR-professionals, organizational psycholo-gists, health psychologists, clinical psychologists, professionals working with coaching, counselling, em-ployees in crises, conflict resolution, professionals working with teams and group development, processes of change, management development, health and mental health in organizations, employers, job counsel-lors, social workers, systemic therapists, supervisors, teachers and trainers for professionals at post-graduate level.

Time: Monday 7th February 2011 from 9.30 to 16.30 & Tuesday 8th February 2011 from 9.00 to 16.00.

Course venue: DSB Kursuscenter, Østerbro, Copenhagen, Denmark

Course fee: DKr. 4.850,00 including lunch and provision. If you are more than 4 people from same work place, a reduc-tion of 15 % will be given from person no 5: First 4 persons: Pay full fee. Person no 5,6,7 etc. each pay Dkr. 4.125,00

Application: You are registered at the course when we have received your payment at Schilling CTS, Danske Bank 9570-0750 700 or via www.schillingcts.com. Please remember to put all of your contact details so we can contact you for literature etc. We need your registration and payment for the course no later than 15th January 2011.

The course is in the process of being approved for the DP specialist degree program accredited with 12 hours.


Rubrikannoncer

Selskab for Misbrugspsykologi

ADHD udredning i misbrugsbehandling

– viden, metoder og praksisSelskab for Misbrugspsykologi afholder

onsdag den 19. januar 2011 kl. 9-16 ovenstående kursus i Århus.

Formål:ADHD er en lidelse, vi alle møder i vores praksis på misbrugsom-rådet.Men det er ikke helt ligetil at udrede det og adskille det fra lidel-ser med lignende symptomer.

DorteDamm er psykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afde-ling, Århus Universitetshospital, Risskov. Hun har arbejdet med udredning og behandling af ADHD i mange år, og er særdeles vi-dende og erfaren på området.Hun vil videreformidle viden og erfaringer om udredning af ADHD i praksis.

Efter Dortes foredrag vil deltagerne sammen med psykolog SteenGuldagerarbejde videre med ADHD udredning i en misbrugsbe-handlingssammenhæng.

• Hvordan gør vi det forsvarligt i den daglige praksis?• Hvad er det, vi skal være opmærksomme på af faldgruber?• Hvordan får man folk færdigudredt og evt. i behandling for

ADHD, når vi har udredt dem?

Deltagere: Kun for psykologer.Maks. 25 deltagere

Tid: Onsdag d. 19. januar 2011 kl. 09.00-16.00Sted: Danhostel Århus Vandrerhjem, Marienlundsvej 10, 8240 Risskov, www.aarhus-danhostel.dk

Pris:Medlemmer: 1160 kr + moms 290 kr = 1450 kr.Ikke-medlemmer: 1360 kr + moms 340 kr = 1700 kr.

Tilmelding:Via Selskab for Misbrugspsykologis hjemmeside www.misbrugsnet.dk under arrangementer.

Tilmeldingsfrist: 17. december 2010.

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab

Medicinsk uforklarede lidelser – hvad ved vi, og hvad kan vi gøre?

Kursus ved professor, dr.med. Kirsti Malterud, Almenmedicinsk forskningsenhed,

Uni Helse, Bergen.Fredag d. 29. oktober 2010 kl. 10-17.

Morgenmad fra kl. 9.30.

Afholdes i Kræftens Bekæmpelses Lokaler, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø. Henvendelse i receptionen.

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab har fået Kirsti Malterud ned fra Norge for at fortælle os om medicinsk uforklarede lidelser. Hun er dels praktiserende læge, og dels forsker og har som sådan lavet mange kvalitative studier, bl.a. om kronisk træthedssyn-drom.

Dagen vil forløbe som en blanding af oplæg, diskussion og grup-pearbejde. Frokost og kaffe, morgenmad og kage er inkluderet i prisen.

Der udstedes kursusbevis, og kurset søges godkendt til specia-listuddannelsen.

Dagens omtrentlige program:9.30-10.00 Ankomst, morgenmad.10.00 Velkommen, præsentationsrunde.10.15 Medicinsk uforklarede lidelser – subjektive sympto-

mer uden objektive fund.11.00 Pause.11.15 Sygdomsmodel for sammensatte lidelser, psykoneu-

roimmunologi.12.00 Frokost12.45 Gruppearbejde.13.15 Plenumdiskussion.13.45 Pause.14.00 Kronisk træthedssyndrom (Chronic Fatigue Syndro-

me – CFS).14.45 Gruppearbejde.15.15 Plenumdiskussion.15.45 Pause.16.00 Kampen om definitionsmagten – eller samarbejde

om håb og mestring.16.45 Opsummering, afslutning.17.00 Tak for i dag.

Ret til ændringer forbeholdes.

Pris: 1500 kr. for ikke-medlemmer, 1200 kr. for medlemmer. Op til 5 pladser til studerende for 500,- kroner.Tilmelding til [email protected] tilmelding: 20. oktober 2010.


Stillinger

Kreds Vestsjælland

FLOWOnsdag d. 23. november 2010 kl. 10-16

Ringsted Hallerne, Tværalle 8, 4100 RingstedLokale 4-5

At arbejde bevidst med flow-skabende aktiviteter for os selv og hinanden forebygger stress og udbrændthed. Flow-oplevelser får os til at føle os stærke, energiske, kreative og succesrige. Vi enga-gerer os og nyder at overkomme forhindringer, overgå os selv, udvikle os og lære nyt. Og vi får følelsen af at være kompetente og i stand til at forme vores eget liv.

Få en dejlig og inspirerende dag, som du kan bruge både i for-hold til dig selv og dine klienter, kollegaer, samarbejdspartnere.

Om foredragsholderenStineReintoft er uddannet cand.psych. fra Københavns Universi-tet. Arbejder freelance med psykolog-, projektleder- og kommu-nikationsopgaver. Har samtaleforløb med klienter, som primært kommer med arbejdsrelaterede problematikker. Er partner og medstifter af MindfulHouse, beliggende i Dr. Tværgade i Køben-havn. Her foregår der bl.a. kurser i Mindfulness Based Stress Re-duction og Mindful Parenting.Er medforfatter på bøgerne: ”Positivpsykologipåarbejde”(2009), og ”Indimindfulness” (2010).

Pris: 450 kr., der betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Prisen inkluderer frokost med en øl/vand, eftermiddagskage, frugt samt kaffe og te ad libitum. Kurset er fortrinsvis for psykolo-ger med arbejdsplads i kredsen.

Bindende tilmelding til Rikke Rahtkens: [email protected] senest 12. november 2010.

Kognitive Supervisionsgrupper

v/ Autoriseret Psykolog Peter Nattestad

har mere end 10 års erfaring med kognitiv terapi inden for: klinisk arbejde, undervisning og supervision.

∗ Intensivt forløb: 8 dage fordelt over 3 måneder med start 8. november 2010

60 timer i gruppe af max 5 psykologer jf. krav til autorisation for psykologer. Pris: 19.200,-. Kan eventuelt faktureres helt eller delvis i 2011.

Der superviseres inden for en bred vifte af problemstillinger med hovedvægt på det kliniske område. I supervisionen arbejdes der dybdegående med de enkelte sager, og der lægges vægt på at supervisionen både er en læringsproces og en hjælp til konkrete problemstillinger.

Yderligere information og tilmelding: Tlf.: 26 73 88 14 og på www.PeterNattestad.dk

Adresse: Købmagergade 57, 1. 1150 København K www.ku.dk

Ph.d.-uddannelserne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet giver dig mulighederne!

Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.-stipen-dium i psykologi, antropologi, sociologi, statskundskab eller økonomi ved The Copenhagen Graduate School of Social Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Start 1. februar 2011.

Ansøgningsfrist den 1. november 2010, kl. 12.00.

Læs mere om karriereveje, studieordninger og mød andre ph.d.-studerende på: http://samf.ku.dk/phd-skolen/ Her finder du også det fulde ansøgningsopslag.

Information:• Institut for Psykologi:

Find nærmere oplysninger om ph.d.-studiet i psykologi på: http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/

• Institut for Antropologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i antropologi på: http://antropologi.ku.dk/Forskning/phd/

• Sociologisk Institut: Find oplysninger om ph.d.-studiet i sociologi på: http://www.soc.ku.dk/Forskning/ph.d.-studiet/

• Institut for Statskundskab: Informationsmøde tirsdag den 5. oktober fra kl. 16.00 til kl.18.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K., Institut for Statskundskab, Opgang E, lokale 4.2.26, ”Frokoststuen”. Mødet holdes på dansk. http://polsci.ku.dk/uddannelse/phd/

• Økonomisk Institut: Informationsmøde tirsdag den 5. oktober fra kl.10.15 til kl.11.15 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K., Økonomisk Institut, lokale 26.2.21. http://www.econ.ku.dk/phd/

Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning.

Det fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/ eller www.ku.dk/stillinger

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

[email protected]


Stillinger

To fagligt og personligt velfunderede og engagerede

psykologer søges til spændende stillinger på henholds-

vis Bakkegården i Nykøbing Sj. og Stevnsfortet. Dine

opgaver er bl.a. at koordinere og gennemføre psykiatrisk

screening af de anbragte børn og unge, og at bidrage til

videreudviklingen af vores høje faglige miljø.

Se det fulde stillingsopslag på www.regionsjaelland.dk/

Job og karriere, quicknr. 5732

To psykologer tilsikrede institutioner for børn og unge

www.regionsjaelland.dk

PhD-Studerende

et arbejde med hjerne og hjerte

Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning

En 3 årig stilling som phd-studerende i regi af Ramazzini-centeret, Århus Universitetshospital/Arbe-jdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Herning er ledig til besættelse fra den 1. december 2010 eller snarest derefter. Stillingen er tilknyttet forskningsprojektet VestLiv med en bevilling fra Arbejdsmiljø-forskningsfonden med titlen Unges arbejdsmiljø. Se hele stillingsopslaget på www.midtjob.dk. Ansøgningsfrist d. 1. november 2010.

midtjob.dk

www.ku.dk

Eksterne lektoraterVed Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Miljø og Sundhed er et antal 3-årige eksterne lektorater inden for fagområdet medicinsk psykologi ledige til besættelse pr. 1. januar 2011.

De eksterne lektorer skal tilrettelægge og gennemføre holdundervisning samt medvirke ved eksamen i psykologi for medicinstuderende.

Se det fulde opslag på www.ku.dk/stillinger og søg inden d. 15. december 2010.

kø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

ADJUNKT I ARBEJDS- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGIVed Psykologisk Institut er en videnskabelig stilling som adjunkt i arbejds- og organisations-psykologi ledig til besættelse pr. 1. februar2011 eller snarest derefter.

Læs hele stillingsopslaget og søg online påwww.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger

Ansøgningsfrist: 1/11/2010

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 9.200 medarbejdere,der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetteredeomsætning i 2010 udgør 5,6 mia. kr. Universitetets strategi og udvik-lingskontrakt kan ses på www.au.dk.

[email protected]

[email protected] TR: Lars Larsen, tlf. 89 42 49 00

[email protected]


Stillinger

TR: Torben Lund, tlf. 30 55 40 32

TR

: Ann

e R

ande

rs, t

lf. 9

6 31

15

53

Psykolog

Magnoliegården

Vi søger en udviklings & teamorienteret Psykolog med interesse for miljøterapeutisk behandling. Det er en fordel at have praktisk erfaring med døgnan-bragte børn. Psykologerne arbejder sammen med Afdelingslederne som har det overordnet ansvar - omkring tilrettelæggelsen af behandlingslinjen for det enkelte barn. Vi er en specialiseret behandlingsinstitution hvor miljøterapeutisk relationsarbejde er i centrum, suppleret med socialpædagogiske metoder i dag- & døgnregi samt i den interne skole. Magnoliegården er beliggende 7 km syd for Køge på en gammel hovedgård i Stevns kommune. Vi har 23 døgnpladser og 6 dagpladser til børn i alderen 7 15 år fordelt på 3 døgnafdelinger, 1 dagafdeling samt en intern skole med plads til 27 børn. Målgruppen er potentielt normalt begavede/lettere retarderede børn med svære psykosociale vanske-ligheder, tilknytningsforstyrrelser og neuropsykia-triske problemstillinger. Se hele stillingsopslaget på www.stevns.dk

her kan du læse mere om de ledige stillinger

job.rn.dk

2 stillinger: Ledende psykolog og barselsvikariatBørne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling A, Aalborg Psykiatriske Sygehus, Århus UniversitetshospitalStillingen som ledende psykolog ønskes besat fra fe-bruar 2011 og er delt mellem klinisk funktion og faglig ledelse for afdelingens 12 psykologer. De ledelsesmæs-sige opgaver forventes at udgøre 30-50% af din arbejds-tid. Du vil bl.a. få en central rolle i forbindelse med im-plementering af den nye specialpsykologuddannelse og forventes at kunne indtræde som uddannelsesansvarlig. Det vil derfor være en fordel, hvis du kan merit-godken-des som specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri eller kun mangler få kurser.

Barselsvikariatet er tilknyttet afsnit for spiseforstyrrel-ser i teamet for børn og unge og ønskes besat hurtigst muligt. En stor del af arbejdsfunktionen vil være koblet til et igangværende ph.d. projekt omhandlende kogni-tive deficits hos børn og unge med anoreksi. En central del af arbejdet bliver at indsamle data fra rekrutterede patienter til projektet med et database-baseret udred-ningsbatteri. Derudover vil der være behandlingsmæs-sige opgaver med patientgruppen. Der søges en autori-seret psykolog.

Yderligere oplysningerLedende overlæge Torben Sørensen Carlsen, tlf. 96 31 15 01, mail: [email protected]

forh

andl

ing@

dp.d

k


Stillinger

[email protected] TR: Lars Larsen, tlf. 89 42 49 00

LEKTORAT I ARBEJDS- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI

Ved Psykologisk Institut er et lektorat i Arbejds- og organisations psykologi ledigt til besættelsepr. 1. marts 2011 eller snarest derefter.

Læs hele stillingsopslaget og søg online påwww.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger

Ansøgningsfrist: 1/12/2010

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 9.200 medarbejdere,der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetteredeomsætning i 2010 udgør 5,6 mia. kr. Universitetets strategi og udvik-lingskontrakt kan ses på www.au.dk.

Psykolog eller barselsvikar for psykolog til PPR Varde Kommune

Har du mod på mennesker

– og hjerte og hjerne til at favne PPR’s mange forskellige ”kunder”? Så er du måske den medarbejder, PPR i Varde Kommune mangler.

Vi skal pr. 1. november 2010 eller snarest derefter bruge en psykolog eller en barselsvikar.

Hvad tilbyder vi?Du får et spændende job, hvor ikke to

dage er ens, og hvor du i høj grad får indflydelse på både opgaver og hverdagens rammer.

Dine opgaver vil veksle mellem traditionelle undersøgelsesop-gaver, konsultative funktioner i forhold til skoler og dag-insti-tutioner, og du får også mulighed for at binde an med lettere behandlingsopgaver.

Vi støtter og guider hinanden – og det skal du også kunne. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau – det skal du også gøre. Vi er alle fleksible, når det kræves – det skal du også være.

Du bliver til gengæld en del af en virksomhed med 25 engage-rede og vidende kolleger af begge køn og i alle aldre. Vi har et godt arbejdsmiljø med faglig udvikling og fast intern supervision, og med plads til daglig begejstring i en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone.

Selv om du endnu ikke er helt færdiguddannet psykolog, er du stadig velkommen til at søge jobbet. Er du endnu ikke autoriseret, aftaler vi et autorisationsforløb i forbindelse med ansættelsen. Arbejdsstedet vil i begyndelsen være i Ølgod, men vi forventer at flytte til Varde inden for 1 år.

Som psykolog får du en god løn med fuldt udligningstillæg for nyuddannede, d.v.s. trin 8 + PPR tillæg, desuden tilbyder vi en vifte af personalegoder som fx internet og sundheds-forsikring på favorable vilkår.

Søg stillingen…Send din ansøgning på mail til [email protected] eller med post til PPR Varde, att. Ole Klüwer, Bytoften 2, 6800 Varde.

Ansøgningsfrist: Torsdag 14. oktober 2010 kl. 12. Samtaler forventes afholdt mandag 25. oktober 2010. Yderligere information: Ole Klüwer på tlf. 7994 6117.

stillinger www.sdu.dk/stillinger

syddanskuniversitet

‣videnskabelig assistent – psykotraumatologiSDU - Odense

En stilling som videnskabelig assistent med henblik på eventuel senere indskrivning i et 3-årigt ph.d.- forløb, er ledig til tiltrædelse snarest muligt og for en periode af 1 år ved Videnscenter for Psykotraumatologi.

Fuldt stillingsopslag – se www.jobs.sdu.dk

Nærmere oplysninger om stillingen: adjunkt Mathias Lasgaard, 6550 2352, e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: 1. november 2010, kl. 12.00

Læs mere på www.jobs.sdu.dk [stiLLingsnr.: 101077]

TR: Ole Skibsted Boesen, tlf. 79 94 76 04


Stillinger

Anstalten ved Herstedvester

Fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. november 2010 eller snarest derefter.

Anstalten har 138 pladser og 15 pladser på den åbne afdeling på Holsbjergvej. Af særlige afdelinger findes blandt andet en kvindeafdeling, en grønlænderafdeling og en visitationsafdeling for personer dømt for sædelighedskriminalitet. Anstalten mod-tager mænd og kvinder fra hele landet, der skal observeres eller har behov for psykiatrisk bistand, samt grønlandske domfældte, der er dømt til anbringelse i Anstalten ved Herstedvester.

Man modtager både fængselsafsonere med korte og lange straffe og varetægts-fængslede, idet kriteriet for anbringelse i Anstalten ved Herstedvester er et behov for observation og/eller psykiatrisk/psy-kologisk behandling.

Anstaltens klientel er først og fremmest præget af forstyrrelser og forandringer i personlighedsstruktur og adfærd. De ind-satte er som oftest kriminologisk, socialt, psykiatrisk/psykologisk og misbrugs-mæssigt meget hårdt belastet.

Behandlingsarbejdet ledes overordnet af den ledende overlæge, som er special-læge i psykiatri.

Sundhedsfaglig normering omfatter des-uden 3 overlæger, 10 psykologer, soma-tisk læge og sygeplejersker. Derudover jurister, socialrådgivere, skolelærere og fængselsfunktionærer samt administrativt personale.

Ansøgeren vil således bl.a. skulle varetage opgaver inden for• individuel udredning og vurdering• behandling individuelt og i grupper

• sagsbehandling i forhold til de indsatte• udarbejdelse af udtalelser og

erklæringer til Kriminalforsorgen, politiet og anklagemyndigheden.

Vi kan tilbyde dig• et spændende job med store udfor-

dringer• gode muligheder for faglig og personlig

udvikling• deltagelse i gruppesupervision i

psykiater/psykologgruppen

Vi forventer, at• du har overblik og gode formulerings-

evner både skriftligt og mundtligt• du er indstillet på og har evner for

tværfagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper

• du ser udfordringer frem for begræns-ninger

• du er ansvarsbevidst og beslutsom• du er psykisk robust• du har klinisk erfaring med et psyko-

socialt belastet klientel• du har autorisation som psykolog.

Har dette din interesse, og vil du vide mere om jobbet som klinisk psykolog, kan du henvende dig til ledende psykolog Steen Mollerup, tlf. 7255 6520 (15.-15.30) eller fungerende ledende overlæge Elisabeth Pleidrup, tlf. 7255 6514. Tillidsrepræsentant er psykolog Nancy Kamene Bornemann, tlf. 7255 6682.

Ansøgning med oplysning om beskæf-tigelse og dokumentation for uddannelse sendes til Anstalten ved Herstedvester, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, att.: Sanne Myllerup eller til [email protected] senest den 13. oktober 2010.

Anstalten ved Herstedvester blev bygget og taget i brug i 1935 til brug for psykopat-forvaring og -fængsel, som det hed dengang. I dag bruges anstalten især til indsatte, der afsoner lange fængselsstraffe og er hårdt belastet kriminelt, socialt og af misbrug. Anstalten har mange års erfaring med sædelighedskriminelles afsoning og behand-ling. De fleste indsatte har brug for psykiatrisk/psykologisk hjælp og behandling.

Find flere oplysninger om anstalten på www.kriminalforsorgen.dk

Klinisk psykolog

TR: Nancy Bornemann, tlf. 72 55 66 81


Stillinger

Spændende og udviklende job til dig i et dynamisk og internationalt miljø Eksterne undervisere søges til flere fag i psykologi

DIS, Danish Institute for Study Abroad, søger en række eksterne lektorer med psykolog eller psykologi baggrund til at undervise i et eller flere psykologifag, da vores psykologi afdeling er i vækst. Du refererer til vores Programleder for Psykologi og underviser på engelsk vores ambitiøse amerikanske college- og universitetsstuderende, der læser et semester i København.

Arbejdsområder • Undervisning i en bred vifte af et eller flere psykologiske fag som du kan

være med til at udvikle • Undervisning i semestret af et eller flere fag (2 x 1,5 time ugentligt) • Deltagelse i faglige ekskursioner og evt. i studieture

Faglige kvalifikationer • Akademisk uddannelse inden for psykologi • Erfaring med undervisning inden for det psykologiske felt • Behersker engelsk på meget højt niveau Psykolog søges til undervisning i: “Clinical Psychology and Comparative Approaches to Diagnosis”

Undervisningstemaer: • Hvordan adskiller det danske diagnosticerings og behandlingssystem sig fra

det amerikanske? • Hvilket menneskesyn definerer henholdsvis det danske diagnosticerings og

behandlingssystem og hvilke konsekvenser skaber det for patienters selvbil-lede?

• Forskelle i tilgange til diagnosticering og medicineringsprocesser i USA og DK: Arbejdes der systemisk, er der en tendens til at se patientens problemer som eksternaliserede og socialt forankrede, som internaliserede dysfunktio-ner - eller en mellemvej? Hvad er konsekvensen for behandlingsforløbet ifølge klinikere og patienter?

Kurset tilbyder således konkret viden om behandlingsprocedurer og protokoller, men også kritiske refleksioner over konsekvenserne af at være patient i det danske kliniske system af mere filosofisk karakter. Du kommer desuden til at deltage i faglige ekskursioner og evt. i studieture

Det er en stor fordel hvis du har følgende faglige kvalifikationer • Baggrund som klinisk psykolog med erhvervserfaring • Kendskab til det amerikanske og danske behandlingssystem Personlige kvalifikationer til alle stillinger • Inspirator og motivator • Fagligt og socialt engagement • Gode formidlingsevner

Ansøgning og CV sendes snarest vedlagt relevant dokumentation til [email protected]. Undervisningen starter i forårssemestret 2011.

Ved spørgsmål kontakt Programleder Tilde Mathiasen, 3376 5474, [email protected] DIS DANISH INSTUTUTE FOR STUDY ABROAD, se: www.dis.dk

DIS is a self-governing non-profit educational foundation that since 1959 has offered high quality study abroad programs, taught in English, in Copenhagen. The DIS students are American undergraduates (3rd or 4th year) from most or more selective US universities. 700-800 students enroll per semester. DIS has cooperation agreements with over 160 American universities. More than 120 challenging courses are offered within a diverse curriculum. Course integrated study tours throughout Europe and diverse housing options add experiential teaching and cultural immersion to the program. DIS, Vestergade 7, DK 1456 Copenhagen K, Denmark (+45) 3311 0144

[email protected]

Psykolog søger nyt job –Det sikre sted at søge er i Psykolog nyt. I gennemsnit bliver der opslået 25 ledige psykologjob på bladets annoncesider. serveret direkte i postkassen hver anden uge.

lige så sikkert er Psykologjob.dk. siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net.

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

1

Det sørgende menneske –


æNDRINgSbLaNket

skriv med bloKboGsTaVER skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

Efternavn: fornavn(e):

cpr.nr.: Titel:

Medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

adresse: Postnr. & by:

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

ansættelsesmyndighed:

arbejdssted: afdeling:


Tlf.: E-mail, arbejdssted:

ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

overenskomstansat Tjenestemandsansat

ny løn Gammel løn

Privatansat selvstændig

Timelønnet andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

ansættelsesmyndighed:

arbejdssted: afdeling:


Tlf.: E-mail, arbejdssted:

ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn

Udlandsmedlem orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at dansk Psykolog forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

dato: Underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Dansk Psykolog Foreningstockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: [email protected] Web: www.dp.dkMandag-torsdag kl. 10-16fredag kl. 10-13

DirektørMarie Zelander

Århus-kontoretarosgaarden, fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c Tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17

bEsTYRElsEFormand:Mag.art. Roal [email protected]. 35 26 99 55

cand.psych. Arne grønborg [email protected]. 29 47 79 58

cand.psych. Eva Secher [email protected]. 60 61 05 32

cand.psych. Rie [email protected]. 29 71 45 30

cand.psych. Anne Merete Strø[email protected]. 35 35 20 94

cand.psych. Ditte Sö[email protected]. 66 19 17 76

cand.psych. Anne [email protected]. 30 59 70 60

cand.psych. Rebecca Savery [email protected]. 29 72 56 01

cand.psych. Jacob Risbjerg [email protected]. 61 42 68 85

Studenterrepræsentanter:stud.psych. Anna Haugerud [email protected]. 31 55 00 64

stud.psych. Helene Quist langhoff [email protected]. 23 64 11 67

ETIKNÆVNFormand:lisbeth sten JensenNæstformand:Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:finn christensen, lisbeth borregaard Thorsen, Henning damkjær

Suppleanter: annitta nordkvist Permin, Else andersen

TelefonrådgivningJytte Gandløse: onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: [email protected]

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

Indhold

mA

gA

sin

Po

st

- U

mm

når hjælpen er tæt

på de unge

Et københavnsk projekt kobler rådgivning fra psykolog og socialrådgiver. Målgrup-pen er udsatte unge på produktionssko-lerne.

Side 8

Mor og barn i 3d

På Københavns Universitet bruger psyko-loger avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn.

Side 3

Faste rubrikker

Debat side 26

Møder og meddelelser side 32

Rubrikannoncer side 33

Stillinger side 41

Medicinen virker

– når man tager den

Evidens er blevet et tema i ADHD-debat-ten. Ved første øjekast bekræfter visse un-dersøgelser problemer med medicinsk be-handling af ADHD, men …

Side 14

sommerbrev fra

Vancouver

En international konference om korttids-dynamisk terapi fandt sted i Canada i som-mer. Hele 11 danske psykologer valgte at deltage.

Side 12

En mor og et barninfolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/15221_PsyNyt1710... · 2010-09-23 · 6 Psykolog nyt • 17 • 2010 FAKTA Om tilknytning I forsøg med tilknytning ser man på,

Documents