DB 1. 12/SLUTUDGAVENr. 2: 15.3. 2012 Tidligere numre og artikler Se Annoncer Formater og priser: , publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033

Nyt legende læreunivers for børn i AlbertslundPlayIn: Interaktiv biblioteksorientering går rent ind • Bibliotek To Go • Frederikshavn

100 år • Styrelsen for Bibliotek og Medier ind i ny Kulturstyrelse: en rigtig udvikling?

Tema: Innovation i ledelsen • Udkantsbetjening: forfaldsfortælling eller succeshistorie?

Nr 1. 2012BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: Nyt legende læreunivers for børn i Albertslund. Foto: Bruno Agerholm.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin16 årg., nr. 1, februar 2012

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 15.3. 2012

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandHenrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Andrew Cranfield, Hans Knudsen Instituttet

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Et åbent bibliotek - et godt bibliotek?

Med nærmest astronomisk hastighed har de såkaldt åbne biblioteker bredt sig. De duk-ker op landet over med en fart, som gør, at vi i Danmarks Biblioteksforening gerne vilstandse lidt op og reflektere over fænomenet.

DB har med stor gennemslagskraft de senere år lanceret en række temaer. For fem år si-den bl.a. mantraet: “Længere åbningstid med differentieret betjening”. Det gjorde vi,fordi DB dengang som nu tror på, at biblioteket skal være åbent, når borgerne har fri ogmulighed for at komme der. Og jeg skal da love for, at innovative og kreative bibliotekerog deres ansatte har levet op til mantraet. Også i en grad, som vist ingen i DB havde fo-restillet sig. Fra den første spæde start med bl.a. Gjern i Silkeborg til i dag er der blevetetableret 81 biblioteker af den slags rundt om i Danmark.

Er det så godt for borgerne? Er det godt for bibliotekerne? Er det godt for de ansatte?

Det ville være alt for let bare at konstatere, at idéen er slået igennem, og alt så må væregodt, og det åbne bibliotek helt rigtig for borgerne. Men det gør jeg ikke. Vi ønsker i DBet mere nuanceret billede af sagen. Lad mig anskueliggøre det med tre små historier.

En lokal situation kunne gå på, at et filialbibliotek skal lukke på grund af besparelser –vedtagelsen bliver i sidste instans omdannet til: etablering af et åbent bibliotek. Her gi-ves gerne karakteren 7 – for den pæne præstation. Altså særligt hvis modellen omfatteret antal bibliotekartimer. Med den løsning har lokalområdet stadig adgang til viden, op-levelser og til hjælp med at finde det rigtige materiale osv.

Er situationen en regulær nedskæringspolitik, hvor formidling og bibliotekar fjernes, gi-ves ikke meget mere end et 0 muligvis et 2-tal, afhængigt af lokale forhold. Her sikres ba-re en bogsamling, som efter en tid uden den nødvendige faglige opdatering, vil dø.

Den ideelle situation, hvor den bemandede åbningstid øges, og rammer og indhold for-bedres samtidig med 24/7 åbning med selvbetjening af borgerne. Jamen, her tøver jegikke med 12-tallet.

Hvorfor? Fordi man fra undersøgelser og analyser ved, at borgerne foretrækker at blivevejledt af personale på biblioteket. Andre undersøgelser dokumenterer, at borgere, derkommer på biblioteket for halvdelens vedkommende, foretager sig noget af andet endat låne bøger. Så bogudlån alene tilfredsstiller ikke borgerne!

Når den samlede åbningstid for de ‘åbne biblioteker’ i 2010 udgør 3.202 ugentlige timer,så frygter jeg, at politikerne nogle steder er faldet for den nemme anden løsning – bareat skære personalet væk og lave selvbetjening. Bibliotekerne har nu været spareobjektfire år i træk. DB har forståelse for kommunernes svære økonomiske situation, men denudvikling er halsløs på sigt. Derfor: drop nu biblioteksbesparelserne!

DB vil i stedet anbefale og opfordre alle kommunalpolitikerne til at tage fordel af bibli-oteket, og sikre det som lokalt oplevelses-, videns- og mødested. Og ikke at forglemme:udvikle det ved at lytte til borgernes ønsker på biblioteksområdet.

Billund Lufthavn: Bibliotek TO GO 6

2 Et åbent bibliotek - et godt bibliotek?

4 Det Nye Bibliotek

5 Bæredygtigt byggeri og indhold!

5 Danmark online med hjælp fra bibliotekerne

6 Sådan får du nye brugere i nettetIna Bjerregaard

7 Farvel til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Goddag til KulturstyrelsenHellen Niegaard

7 Hvad betyder den nye styrelse for bibliotekerne?Hellen Niegaard

8 Nyt læreunivers i AlbertslundMarianne With Bindslev

10 Biblioteksorientering via PlayInSara Mosberg Iversen

11 Palle Birkelund 100 år

TEMA – Innovation og ledelse:

12 Forankring af forandringer i bibliotekerneOle Bisleth

14 Fra GRU til GEJSTPernille Carneiro Juel

16 Der er langt ud til kantenEsben Møller Christensen, Per Høgh, Alice Ravn Skibsted og Annette Brøchner Lindgaard

19 Guitar til udlån - musikindsats på Rebild BibliotekerneMogens Yde

21 Information uden grænser. InterviewAndrew Cranfield

22 Frederikshavn: Den grimme ælling, der sprangud som en svaneEgon Pedersen

24 Biblioteket i byudviklingen - oplevelse, kreativitet og innovationAnmeldelse af Elsebeth Tank

26 Biblioteket i tid og rum. Arkitektur, indretning og formidlingAnmeldelse af Ditte Jessing og Frank Bundgaard

28 Da Blixen fik plads under B i Buenos AiresMartin Lykke Nielsen

Interaktive mobilspil et hit til biblioteksorientering 10

30 Lektier Online fortsætterAnne Vest Hansen

31 Læsernes bogpris 2012

INDHOLD

Den 1. januar 2012 etableredes Kulturstyrelsen, en fusion af tre styrelser under Kulturministeriet, herunder bl.a. Sty-

relsen for Bibliotek og Medier. Med et diskret pennestrøg ændredes dermed Danmarks unikke situation med en selv-

stændig statslig instans for biblioteker. Hvad betyder det for de berømmede, velfungerende danske folkebiblioteker?

Innovation er tidens løsen. To artikler går tæt på temaet “Innovation og ledelse” og ser på, hvordan forandringer

bedre kan forankres i bibliotekerne, og om innovation kan vende en kompleks hverdag truet af f.eks. besparelser.

Er bibliotekernes decentrale service en forfaldsfortælling eller en succeshistorie? En række 2011-aktiviteter i fire jyske

kommuner peger på det sidste, selv om myterne går på det første. Læs hvorfor!

DBs Årsmøde 2012 finder sted i Frederikshavn i slutningen af marts. Egon Pedersen rapporterer om “Den grimme æl-

ling, der sprang ud som en svane”, Frederikshavns Bibliotek, som fylder 100 år!

100 år med Frederikshavns Bibliotek 22

DANMARK BLIVER DIGITALT I 2015! Er danskerne klar, er bibliotekerne og kommunerne klar?

Er politikerne klar - og har de skabt de rette vilkår? Og

hvordan påvirker det vores samfund og hele demokratiet,

at der sker så store forandringer, som digitaliseringen

medfører, og hvilken rolle kan og skal biblioteket spille?

TEMAER OG TALEREDet Digitale Danmark – kommer alle med?

Det Digitale Danmarks Bibliotek – for alle?

Demokratiet – og biblioteket?

Mød bl.a. Lars Frelle-Petersen, vicedirektør i Digitalise-

ringsstyrelsen, Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen, Is-

mail Serageldin, direktør for Alexandria Biblioteket, der

spillede en særlig rolle under ‘Det egyptiske Forår’ samt

politikere og repræsentanter fra Folketinget, KL, Kulturmi-

nisteriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, bibliotekerne

og mange andre.

SÆT KRYDS I KALENDEREN NU! Hent masser af inspiration på selve årsmødet fra indlæg

og udstillinger. Og deltag i debatten på landets største

møde for kulturpolitik og kulturpolitiske aktører!

Her mødes hvert år mere end 400 kulturpolitikere fra

kommuner og Folketing, forvaltnings- og bibliotekschefer,

fageksperter, leverandører og bibliotekarsstuderende og

mange andre fra den biblioteks- og kulturpolitiske verden.

PÅ GENSYN I FREDERIKSHAVN!

PROGRAM OG TILMELDING NU PÅ WWW.DB.DK!

4

Velkommen til

DB Årsmøde

28. til 30. marts 2012

i Arena Nord

Frederikshavn

DET NYE BIBLIOTEKTrods økonomisk stramme tider ligger bygge-

riet af nye biblioteker ikke stille. Heldigvis – for

bibliotekerne har landet over masser at lave i

disse år og tildeles i stort set alle kommuner

nye arbejdsopgaver som f.eks. IT-læring og in-

struktionskurser i søgning, borgerservice og

biografvirksomhed. Samtidig vokser også

samarbejdet med nye lokale partnere bl.a. i de

såkaldte communitycentre i de store boligom-

råder, i mange nye kulturhuse og i andre sam-

menhænge.

Et par helt konkrete eksempler på nye partner-skaber og nybyggeri er lige på trapperne. Øre-stadens kombinerede folke- og skolebibliotek,tegnet af KHR-Arkitekter, åbner omkring maj.Og efterfølges af MAGION, Billunds nye kultur-hus med bibliotek, der forventer at kunne holdesin åbning til sommer. Det er langt fra de eneste steder, der arbejdermed byggeri. I de to kommuner, som konkurre-rer om at blive Europæisk Kulturby 2017, er derfokus på nye hovedbiblioteker. I juni 2011 togAarhus Kommune det første spadestik til Multi-mediehuset og det enorme byggeri, der overde kommende fire år skal forvandle havnenssydlige bastion fra industrihavn til levende by-rum og skabe Aarhus’ bud på fremtidens ho-vedbibliotek, tegnet af arkitekterne Schmidt,Hammer, Lassen. Lige nu arbejdes der med

5Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 1

A K T U E LT

Danmark går online– MED HJÆLP FRA BIBLIOTEKERNEÆldresagen afholdt en stor konference "Danmark gåronline - er der plads til alle" 30 januar i DGI-Byen. Detvar dejligt at opleve, at alle oplægsholdere nævnte bib-liotekerne som en forudsætning for at digitaliserings-strategien skal lykkedes. Både KL’s Erik Nilsen (A), for-mand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget ogborgmester i Rødovre, og økonomiminister MargretheVestager (B) fremhævede, at bibliotekerne fremover iendnu højere grad end nu vil være borgernes indgangtil det offentlige som det fysiske sted, hvor borgernekommer, og som en forudsætning for at få alle med. IDanmarks Biblioteksforening håber vi så også, at politi-kerne er klar over, at det kræver investeringer. Man kan

ikke blive ved med at spare på bibliotekerne, samtidig medman forventer de løser stadig flere samfundsproblemer.Ældresagens formand, Bjarne Hastrup, startede og sluttededagen med at hilse et nærmere samarbejde med biblioteker-ne velkomment, som det fremgår af foto.

/Michel Steen-Hansen

nedramning af pæle og opfyldning af havnebassiner.Sønderborg, kulturbyansøger sammen region Sønder-jylland-Schleswig, er også i gang. Projektplanerne erher under udarbejdelse af designeren Rosan Bosch,bl.a. kendt for Hjørring Metropol-bibliotek, hvor Bosch& Fjord skabte det ikoniske, nu verdensberømte biblio-teksrum og dets røde bånd. Oplæggene skal præsente-res politisk 27. februar 2012. Der arbejdes på forskelligeløsningsmodeller med synergier i forhold til den nyekunsthal, hvis direktør er Charlotte Sahl Madsen, minis-ter i den tidligere VK-regering. Omdrejningspunktet iSønderborg-projektet er en eksponering af det digitaleunivers i forhold til bibliotek og kunsthal.

BÆREDYGTIGT BYGGERIOG INDHOLD!To nationale projekter sætter fokus på

Fremtidens Bibliotek

Det nye bibliotekskoncept, under Styrelsen for Bibliotek ogMedier, nu Kulturstyrelsen, skal med støtte fra Realdania ud-vikle et modelprogram for det moderne, bæredygtige biblio-teksbyggeri. Mens Tænketank om fremtidens biblioteker, etidéudviklings- og kortlægningsprojekt initieret af DanmarksBiblioteksforening skal pejle sig ind på fremtidens bibliotekved at se på Hvordan ser det ud, hvem bruger det og hvadindeholder det? Projektet omfatter ikke alene folkebibliote-ker, men også forskningsbiblioteker og andre bibliotekstyperog bag det står en lang række biblioteker og flere foreninger.

/HN

MAGION, et mekka for fy-sisk udfoldelse og kultur-oplevelser, er tegnet af K. G. Hansen og Kjær ogRichter

6

B I B L I O T E K T O G O

Det kræver mod at fange brugere på nye måder. Gennemmange år er der blevet talt meget om og afprøvet mas-ser af idéer for, hvordan man når ud til folk, som ikke

bruger biblioteket. Bibliotekarer og andet personale fra blandtandet Vejle, Middelfart og Esbjergs biblioteker turde gå helt nyeveje og fik rejsende til at ‘låne’ netlydbøger på en helt ny måde.Det krævede dog grænseoverskridende tilgange fra de biblio-teksansatte, der var i lufthavnen i skrig-orange hættetrøjer.

Under navnet Bibliotek To Go gennemførte de tre bibliotekersmedarbejdere en kampagneindsats i oktober, der primært dre-jede sig om at nå flere og andre brugere. I kampagnen ellereventen i Billund Lufthavn viste medarbejdere fra bibliotekerne,at der er mange uprøvede muligheder. Og kan de stå i en luft-havn og formidle f.eks. lydbøger, så kan de stå alle steder. Menogså at ekstern formidling kræver disciplin, fordi folk ikke hen-vender sig af sig selv.

“Det var grænseoverskridende at bevæge sig ud af sit vante mil-jø”, fortæller Michael Skjærris, der er bibliotekar ved Vejle Bibli-otek. Han mener dog også, at det er væsentligt. Han siger bl.a.:“Men det giver læring om sig selv og andre at skulle overskridesine egne grænser. Eksempelvis måtte vi pakke fordommene tilside og også kontakte folk, som vi måske på forhånd ikke havdevurderet ville have interesse for Bibliotek To Go. Det viste sigimidlertid, at vi blev positivt overrasket i flere tilfælde”, siger Mi-chael Skjærris.

Den største forskel på ude og hjemme var faktisk ifølge de delta-gende bibliotekarer, der prøvede at stå i lufthavnen, at hjemmepå biblioteket ved brugerne, hvad de vil have. Ude skal bibliote-karerne kode sig ind på folks behov og tage deres tid.

Overraskelsesmomentet – et bibliotek i lufthavnen – var også envigtig parameter. Ikke kun som event, men fordi folk fint kunnese koblingen mellem litteratur, oplevelser og rejse. Egentlig er

initiativet sat i gang for at få flere til at bruge bibliotekets servicepå nettet. Og projektet fokuserer bl.a. også på, at man kan ‘be-nytte’ sit hjemlige bibliotekstilbud, når man er på farten og pårejse – uden at det fylder i kufferten!

Et helt andet element var nemlig, at overvægt på fly nu bliverhåndhævet meget mere. Og det koster altså 85 kroner pr. kiloovervægt. Eller lige omkring 80 kroner for den sidste Harry Pot-ter bog.

Projektets mål med at markedsføre bibliotekernes e-resurserpå nettet over for nye brugere og i nye rammer tog udgangs-punkt i netlydbog.dk, bibzoom.dk, filmstriben.dk og spilogme-dier.dk. Målet med projektet vurderer Michael Skjærris til atvære nået. Han fortæller: “Vi ville gerne nå nye grupper og be-vægede os derfor uden for vores normale rammer og ud til bru-gerne. Og det var en stor succes”.Det bliver næppe sidste gang, at biblioteket forsøger at fangenye kunder med nye metoder.

Ina Bjerregaard,

journalist, Erhverv og Kultur, Vejle Kommune

Fakta

Til Bibliotek To Go, lånte Vejle, Middelfart og Esbjerg biblioteker to

mediejukebokse af Statsbiblioteket og fik desuden hjælp af Stats-

biblioteket til indkøb af lydbøger og musik. Projektet også kaldet Re-

gional markedsføring af netlydbøger i regionale lufthavne har fået til-

skud fra Udviklingspuljen.

Vejle Bibliotek har været ude med

snøren og kastet den helt ud i Bil-

lund Lufthavn. Og her fangede man

helt nye brugere ved at benytte sig

af utraditionelle metoder

SÅDAN FÅR DUNYE BRUGERE I NETTET

jede sig om en samlet besparelse på 12. mio. kroner på drifts-budgettet, heraf de seks på personalesiden, hvorfor man sammedag havde varslet ni medarbejdere afskediget, og i øvrigt ikkeville genbesætte atter andre seks stillinger, ledige i forbindelsemed naturlig afgang. Med disse budgetmæssige tilpasninger,understregede den nye direktør, vil der være bragt balance i

budgetterne for de kommende år. Må-let har angiveligt været at få skabt ro omøkonomien, så den nyfusionerede or-ganisation kan fokusere på de fagligesynergieffekter af fusionen. Den nye organisation omfatter fem fag-kontorer eller centre, som de kaldes.Direktionen udgøres udover adm. di-rektør Anne Mette Rahbæk, siden 2011direktør for Kulturarvsstyrelsen og førdet vicedirektør i en kortere årrække, afto områdedirektører: Jens Thorhauge,fra 1997 direktør for Styrelsen for Bibli-oteker, og siden 2008 for Styrelsen forBibliotek og Medier, og Poul Bache, si-den 2003 direktør for Kunststyrelsen. Center for Bibliotek og Medier ledes afet chefteam på to: Susanne Mahler

(medier) og Jakob Heide Pedersen (biblioteker). Centrets opga-ver er, hedder det bl.a., at: “forvalte ordninger, der sikrer fortsatproduktion og distribution af medieindhold og sekretariatsbe-tjener en række nævn og udvalg, bl.a. Radio og tv-nævnet, Dag-bladsnævnet, Koordinationsudvalget for Netbiblioteker og Bib-liografisk Råd.”

Læs mere på www.kulturstyrelsen.dk

At Det Kongelige Teater er midt i endnu en storstilet spareøvel-se og omstillingsproces er vist ikke undgået nogens opmærk-somhed. Langt mindre, ja stort set ingen interesse har en andenstørre omstillings- og besparelsesøvelse vakt i offentligheden.Under overskriften “Organisatoriske ændringer på Kulturmini-steriets område” meddeltes omverdenen uden nogen forskræpeller høring eller lignende i en presse-meddelelse den 6. december 2011, at:“Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotteog Kulturejendomme etableres som tonye styrelser i Kulturministeriet. Yderli-gere sker en fusion af de administrativeopgaver på tværs af Kulturministerietskoncern”.

Ny superstyrelseDen omtalte fusion indebærer først ogfremmest oprettelse af Kulturstyrelsenved “en sammenlægning af de tre eksi-sterende styrelser, nemlig Kunststyrel-sen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen forBibliotek og Medier” pr. 1. januar 2012.Om baggrunden oplyste kulturministersiden den 3. oktober, Uffe Elbæk: “Meddisse ændringer fremtidssikrer vi Kulturministeriets organisati-on. Dermed lever vi også op til regeringens målsætning om enmere effektiv administration.” Og videre hed det: “ændringernesker for at kunne udnytte faglig synergi og kunne håndtere Kul-turministeriets fremadrettede økonomiske udfordringer”. Udfordringer, som den nye direktør for det hele, Anne MetteRahbæk, den 17. januar med beklagelse kunne oplyse bl.a. dre-


N Y S T Y R E L S E

Styrkelse eller udvanding af Danmarks unikke, centrale statslige biblioteksfunktion?

Det står endnu åbent

Normalt betyder organisatoriske sam-menlægninger i den størrelsesorden ud-tynding i den fagprofessionelle vægtningog ofte djøfisering eller om man vil tek-nokratisering, hvad der som bekendtsjældent har ført til serviceudvikling iverdensklasse. Områdedirektør JensThorhauge er dog optimist, hvad angårkonsekvenser for landets biblioteker ogfor kulturpolitikken generelt. På sin blog skriver han den 6. december2011 om fusionen, at den er et offensivt

skridt. Og at den trods uundgåelig omstil-lingsturbulens skal ses som en ikke barenødvendig men også en rigtig udvikling:“Min pointe er, at arbejdet med organisa-tionsændring blev sat i værk som en spa-reøvelse. Men reorganiseringen har endybere årsag, som naturligvis er de ænd-rede vilkår for stort set alle Kulturministe-riets fagområder. Disse er især forårsagetaf digitaliseringen og de kulturændringer,der i stor hast finder sted for øjnene afos.” Thorhauges vision er, skriver han, at

HVAD

INDEBÆRER DET

FOR

BIBLIOTEKERNE?

FARVEL TIL STYRELSEN FOR BIBLIOTEK OG MEDIER

KULTURSTYRELSENGODDAG TIL

DirektionAnne Mette Rahbæk (adm.)

Paul BacheJens Thorhauge

DirektionssekretariatetMinistersager, Kommunikation,

Internationalt, m.m.Koncern HR

8

denne udvikling giver “et bedre gen-nemslag for kulturpolitikken i forholdtil andre politikområder - et bedre sam-spil ikke bare med undervisning ogforskning, men også med erhvervsud-vikling, turisme, arkitektur, natur og in-volvering af borgerne.”

Fra statsligt centralorgan til områdekontorDanmark har tradition for et biblioteks-tilbud af høj kvalitet. Danske bibliote-ker bliver igen og igen holdt frem og be-tegnet som foregangsbiblioteker, ogdanske kommuner og deres folkebiblio-teker har i hele ni årtier været kraftigtmisundt af udenlandske biblioteker ogbiblioteksledere. Årsagen? Eksistensenaf en selvstændig central statslig in-stans med ansvar for folkebiblioteker-nes ve og vel og udvikling, herunder forlovgivning på området. Med den første Bibliotekslov fra 1920 ogoprettelsen af Bibliotekstilsynet skabtesgrundlaget og drivkraften bag den højebibliotekskvalitet. Tilsynet rådgav bådestaten og kommunerne, hvor man lige-frem havde tilsynspligt ift. biblioteks-driften. Dette efterfulgtes fra 1990 til1998 af Statens Bibliotekstjeneste, or-gan for både folke- og forskningsbiblio-teker, idet det daværende Rigsbibliote-karembede integreredes i ressortområ-det for siden at blive ændret til en sty-relse. Og jo dermed først og fremmestmed rådgivningsopgave over for rege-ringen, først alene vedr. bibliotekerneog siden også for medier.

Forhåbentlig fører den nye organi-sation ikke til en udvanding af sta-tens engagement på biblioteksom-rådet, men, som Jens Thorhauge eroverbevist om, til en styrkelse - blot ien ny kontekst.

Hellen Niegaard,

redaktør

Et godt sprog er vigtigt, når man gårpå oplevelse i livet, både på biblio-teket og udenfor. Derfor har Al-

bertslund Bibliotek indrettet et legendelæreunivers, “A-B-C og 1-2-3”, der skalinspirere de 4-7-årige til at boltre sig ibogstaver, ord og tal.

Det er nyt for et bibliotek i Danmark at ar-bejde så bevidst med børns sprog gen-nem deres sanser. Udstillingen skal ud-vikle børnenes sprog og talfornemmelsesamtidig med, at de leger og har en sjovoplevelse på biblioteket. Om baggrundenfortæller teamleder i børnebiblioteket,Gitte Kristoffersen: “Vi forsøger hele tidenat tænke over, hvordan vi kan være med-spiller i kommunens strategi om at styrkebørns læsning, og “ABC og 1-2-3” ser visom en håndsrækning til institutioner ogforældre, der arbejder med sprogudvik-ling.”

Udstillingen var åben hele januar månedog fyldte det meste af bibliotekets åbnegulvareal. Her kunne børn lave mad i tal-køkkenet, fordele ting i en bogstavreol el-

ler de kunne sætte sig til rette i Chester-fieldsofaen, og lokke yndlingspædagogentil at læse en historie. Og var de til merebevægelse, kunne de hoppe i tal-snegleneller følge fodsporene fra A-Å gennem he-le udstillingen.

Biblioteket er inspireret af Storyville iUSA og Rum för barn i Stockholm, beggeer tidligere introduceret i Danmarks Bib-lioteker, men det var sidste års BØFA-konference, der gav det sidste skub.

Børnebibliotekar Louise Greiner kom til-bage fra konferencen og var tændt på, atman lokalt skulle skabe noget nyt. Og såtog idéerne ellers fart blandt børnebiblio-tekarerne. Gitte Kristoffersen fortællerogså, at børnebibliotekarer fra Herlev, Is-høj og Vallensbæk Biblioteker besøgte Al-bertslund i udstillingsperioden for athente inspiration til lignende initiativer.

I forbindelse med åbningen havde Al-bertslund Bibliotek besøg af BørnehusetTroldehøj, der hurtigt indtog udstillin-gens forskellige faciliteter. Ved tal-køkke-

Albertslund Bibliotek går nye veje, når det gælder om

at inspirere børn til at lege med sproget og tilbød i ja-

nuar måned et nyindrettet, legende læreunivers for

de 4-7-årige. Målet: et sprogligt løft til kommunens

børn samtidig med en sjov oplevelse på biblioteket

NYTLÆREUNIVER

I ALBER

Børnehuset Troldehøj var blandt de første tilat afprøve bogstavreol, talkøkken, hoppe italsnegl m.m.

net begyndte en lille gruppe børn, i sam-arbejde med deres pædagog, at lavefrugtsalat. De fulgte en lamineret opskrift,der lå fremme. “Kan I se, hvor mange bananer, der skalbruges?” spurgte pædagogen, og småbuttede fingre rodede i kurven med frugtfor at finde tre bananer lavet af træ, dermed en hul lyd dumpede ned i alumini-umsgryden.

En gruppe piger var ved bogstavreolentravlt beskæftiget med at hive legetøj opaf en stor kurv og placere det på den rettehylde i reolen. Sophie fandt en blå bil ikurven. “Hvilket bogstav tror du, en bil startermed?” spurgte en pædagog, og efter etpar sekunders tænketid, lyste Sophie op iet smil, “B!”, konstaterede hun og iledehen til hylden, der husede tingene med'B'. Dernæst fandt hun en dukke, så enhest, og også en fjer. “Jeg bliver bare ved og ved,” sagde hunforpustet og glad, mens hun ilede forbi.

Også Kamma Strauss, støttepædagog påTroldehøj, havde en god dag på bibliote-ket. “Vi forsøger hele tiden at skærpe bør-nenes sanser over for bogstaver og tal,men det her er rigtig god inspiration tilvores arbejde. Vi har eksempelvis et lege-køkken, så hvorfor ikke også lave nogleopskrifter? Eller lave en bogstav-reol?”sagde Kamma Strauss.

For alle involverede, Gitte Kristoffersenog de andre ansatte i børnebiblioteket,var det efter måneders forberedelse bådespændende og inspirerende at iagttagebørnene fra Troldehøj, da de gik på opda-gelse i udstillingen. “Vi har været spændte på at se, om bør-nene nu brugte udstillingen sådan som vihavde tænkt, de ville gøre. Det gjorde de,og mere til. Så vi var meget tilfredse,”konstaterede Gitte Kristoffersen efter detnye formidlingsinitiativ.

Albertslund Biblioteks teamleder og bør-nebibliotekarer er ikke i tvivl: her vil man

også fremover satse på at skabe et lege-læringsunivers for børn som en fast del afbibliotekets tilbud. ”Vi har i mange år arbejdet med leg oglæring sammen, men aldrig så udfoldetpå en gang. Flere af elementerne fra ud-stillingen skal fremover indgå i det lege-miljø, som vi i forvejen har og som for-håbentlig sammen med den øvrige mate-rialebestand vil give børn og forældre enoplevelse af biblioteket, som et sted medbåde leg og fordybelse”, slutter Gitte Kri-stoffersen.

Marianne With Bindslev,

journalist

Foto: Bruno Agerholm


B I B L I O T E K O G L Æ R I N G

S RTSLUND

Som et led i pilotprojektet PlayIn erbørnene kommet for at teste in-dendørs lokationsbaserede mo-

bilspil, udviklet til brug ved bibliotekso-rientering.

Projektet har som mål at inddrage børnaktivt i børnebiblioteket. Ved at skabe in-teraktion mellem børnebibliotekets fysi-ske og digitale tilbud samt ved at udviklebrug af ny mobilteknologi og interaktivlæring indendørs. Disse mål har projekt-gruppen, under ledelse af Charlotte Dalefra Odense Centralbibliotek i samarbejdemed Aalborg Bibliotekerne, PædagogiskMediecenter samt idé- og systemudvik-lingsgruppen Euman, formuleret med in-spiration fra flere af de anbefalinger, dergives i rapporten Fremtidens biblioteksbe-tjening af børn fra 2010.

Ny interaktiv brugerorienteringMobile, lokationsbaserede spil er en for-

holdsvis ny genre, hvor bevægelse frasted til sted indgår som en vigtig del afspillet. Via en mobil enhed opsamler mansom spiller, spor, opgaver eller andre vig-tige informationer, som kan guide en frapost til post og på andre måder levereindhold til spillet.

I PlayIns tilfælde benyttes platformenPlayingMondo, som er udviklet af Eu-man. Selvom brugen af mobile spil påOdense Centralbibliotek stadig er i for-søgsfasen, og spillene endnu ikke bruges iegentlige orienteringsforløb, tegner dersig allerede nogle interessante billeder påbaggrund af de testforløb med børn, somhar været afholdt.

For det første er det tydeligt, at de relativtsimple spil virkelig fanger børnenes inter-esse og giver dem mulighed for at oplevebiblioteket på en anden måde, end deplejer. Turen rundt i de forskellige afde-

linger foretages pludselig ikke som et led ien tvungen aktivitet, men er derimodmotiveret i sig selv, fordi ruten er en del afspillene.

Det go’e ved PlayInSelvom børnene er optaget af at spille,lægger de samtidig mærke til omgivelser-ne. Dels fordi spillene kræver, at der skalfindes vej, dels fordi de kommer forbi ma-terialer og inventar, der fanger deres in-teresse. Mens de spiller, bladrer børneneogså gennem spil og musik, tager bøgerud af reolerne for at kigge på dem, ellerlæser en plakat. Desuden lægger spillene, ved at inddragebevægelse fra sted til sted, op til kropsligudfoldelse, som mange af børnene strakskaster sig ud i og tydeligvis finder storglæde ved. Flere løber ivrigt rundt fra posttil post, der gives high fives og jubles vedrigtige svar, og rummenes krinkelkrogeudforskes og bruges. En 4. klasses drengsiger fx efter en testsession: “Det er osse’det, der er det go’e ved det. Det er en formfor nyt spil. Og man plejer jo ikke at måt-te løbe rundt på biblioteket.”

Flere formidlingsmulighederDe mobile spil kan bruges på flere for-skellige måder på biblioteket. Dels kan debenyttes som et rent underholdende ele-ment. Men de kan også sagtens indgå i etmålrettet orienteringsforløb. Både ind-hold og spillets rute kan nemlig tilrette-lægges, så de passer ind i eksisterendeforløb. Anja Ankerstjerne, en af de biblio-tekarer, som har været med til at designespillene, indrømmer at projektgruppen ibegyndelsen forestillede sig, at spillenenærmest kunne fungere som en slags au-tomatiske orienteringsforløb. Siden er dedog blevet klogere. Skal spillene indgå i etlæringsorinteret forløb, er det vigtigt, atbibliotekarerne sætter rammen og sikrersig, at børnene forholder sig til det ind-hold, man ønsker at formidle.Rammesætningen kan bestå i at tale medbørnene om, hvad de har oplevet og setpå deres tur rundt på biblioteket, og ved

PLAYIN

Jeg har varmet op til det her hele ugen,siger en 4. klasses dreng, mens han ogklassekammeraterne myldrer ind i etmøderum på Odense Centralbibliotek

I N T E R A K T I V L Æ R I N G

10

“

BIBLIOTEKSORIENTERING VIA MOBILSPIL


at lade nogle af de emner, man ønsker atformidle, indgå som indhold i spillene.

En tredje måde at bruge spillene på, ellerrettere platformen PlayingMondo, er atinddrage børnene i selv at designe spil.Som en del af PlayIn har en 6. klasse såle-des over to halve dage designet deres eg-ne små spil. Det kom der flere spænden-de spil ud af, og børnene var generelt be-gejstrede for forløbet. Her er der tale ominddragelse af børnene i medskabelse afbørnebibliotekets aktiviteter. Endelig kan spilkonstruktionen også ind-gå som en del af forløb, med fokus på di-gital dannelse. Begge dele også helt op-lagte indsatsområder for fremtidens bør-nebibliotek.

Projektet er støttet af Styrelsen for Biblio-tek og Medier. Læs mere om PlayIn på projektets hjem-meside http://centralbibliotek.dk/grup-pe/playin.

Sara Mosberg Iversen,

adjunkt, Medievidenskab,

Syddansk Universitet

PALLE BIRKELUND 100 ÅR

En af sværvægterne i det 20. århundredes biblioteksudvikling rundedesøndag den 29. januar 100 år. Ikke af statur, men når det gælder ind-flydelse.

Som rigsbibliotekar og øverste leder af Det kongelige Bibliotek (KB) og de touniversitetsbiblioteker fra 1952-1982, som aktiv i en vrimmel af bestyrelser, ar-bejdsgrupper og råd og som skribent har Palle Birkelund ikke bare haft mereend én finger med i det bibliotekspolitiske og -faglige spil. Han har ofte ogsåværet den, der afstak kursen og gik foran. Nationalt som internationalt og isærnaturligvis på forskningsbiblioteksområdet. Her tog han bl.a. tilbage i 1968 ini-tiativ til at undersøge, hvilke muligheder edb-teknologien rummede for KB.

Birkelund var også stærkt optaget af folkebibliotekernes ve og vel og slog bl.a. isine veloplagte beretninger på Danmarks Biblioteksforenings årsmøder et slagfor det samarbejdende biblioteksvæsen. Allerede i sin beretning på forenin-gens årsmøde i Nyborg i 1954 understregede han, at dansk biblioteksvæsen ud-gør og skal udgøre en enhed og helhed. Og at alt, hvad der sker i den ene sek-tor, direkte eller indirekte får betydning for den anden.

Palle Birkelund var medlem af Danmarks Biblioteksforenings hovedbestyrelsefra 1951-1978, heraf næstformand i flere år, og medredaktør af foreningenstidsskrift, Bogens Verden, fra 1959-1978. Efter forskningsbiblioteksverdenensbrud med DB sidst i 70’erne var han medstifter af Danmarks Forskningsbiblio-teksforening og foreningens første formand.

Som den nuværende direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Niel-sen, konstaterer i en fødselsdagsomtale i dagbladet Politiken den 29. januar, såvar Birkelund leder i en tid med store forandringer i kultur- og omgangsformer.Men han mestrede med sin karisma og personlighed at gøre hele perioden medfra efterkrigstid over koldkrig til ungdomsoprøret og hvad deraf fulgte.Danmarks Biblioteker løfter på hatten og siger varmt tillykke til Palle Birkelund.

Hellen Niegaard

Foto: KB

12

Forandringsforløb på landets

biblioteker kan vœre særligt

effektive, når lederne sidder

med rundt om bordet sam-

men med deres medarbejdere

i en fælles tidlig planlægning

af en proces og i en løbende

stillingtagen til forankringen

af et slutresultat i form af en

strategi- og handlingsplan.

Ledelsen på bibliotekerne skal

dog også være opmærksom

på tidligt at lægge en strategi

for, hvordan relationer skabes,

håndteres og udvikles til kom-

munens politikere.

Disse relationer kan sikre be-

vågenhed om bibliotekets

funktion i kommunen og yder-

mere anvendes i den fremad-

rettede udvikling af bibliote-

ket. Meningen er, at biblio-tekerne også bliver løben-de medskabere af kommu-nens visioner.

Involver MEDARBEJDERNE

I og med at ledelsen ofte sidder inde medinformationer, der giver et virksomheds-strategisk overblik, ser man herfra foran-dringer komme i god tid. Heroverfor kanmedarbejderne have andre perspektiver.Medarbejderne er i frontlinjen. Og herfrakan de via deres daglige opgaver oparbej-de viden, erfaring og snilde, der kan visesig yderst værdifuld i forhold til at ind-hente nye ideer til fremadrettede indsats-områder og aktiviteter på biblioteket. Idé-er, der kan indgå i en større pulje af mu-ligheder forud for prioriteringen i en en-delig strategi- og handlingsplan.

Medarbejderne kan fx have idéer til,hvordan biblioteket kan danne partner-skaber i forhold til løsning af kommunenstværpolitiske målsœtninger på en rœkkeserviceomåder over for borgerne.

Medarbejdere kan også have idéer tilkonkrete nye formidlingsleverancer, tilhvordan arbejdet organiseres, til arbejds-tidstilrettelæggelse, til hvor og hvordander kan effektiviseres samt idéer i forholdtil, hvilke kompetencer der er vigtige aterhverve sig fremadrettet etc.

Det kan kun være i ledelsens interesse atudnytte medarbejdernes positive ogfremadrettede perspektiv i forandrings-forløb og at undgå angstprægede, bag-stræberiske reaktionsmønstre, der even-tuelt måtte være i medarbejderkredsen.Et samarbejde ledelse og medarbejdereimellem, der er præget af ligeværd, er helt

afgørende for, at dette lykkes. Det er i for-længelse heraf en opgave for ledelsen atskabe medarbejdernes positive opmærk-somhed og engagement i forandringsar-bejdet – fagligt, kollegialt såvel som per-sonligt.Ledelsen på bibliotekerne skal i den sam-menhœng være opmærksom på tidligt atinvitere medarbejdere med ind i en aner-kendende dialog om formuleringen af despørgsmål, som et forandringsforløb skalgive svar på, og man skal være god til atfortsætte dialogen i den efterfølgende lø-bende proces. Ledelsen skal således er-kende, at den løbende involvering og dia-log har betydning for, at medarbejdernemotiveres til, at den planlagte forandringrent faktisk efterfølgende gennemføres.

Involver POLITIKERNE

Der er på mange biblioteker et højt be-redskab i forhold til at involvere medar-bejdere i forandringsforløb. Der er ogsåmange steder en vis fortrolighed i forholdtil sammen med konsulenter at anvendediverse modeller for strategilægning(analyse, konkretisering og handlings-plan) og i forhold til at anvende et strate-gisk sprog lige fra udtryk omkring detstrategiske fundament (mission, vision ogværdier) til strategiske fokusområder(mål, leverancer, succeskriterier og mile-pœle) etc.

Den centrale udfordring for ledelsen påbibliotekerne omkring forandringsforløbkan handle om at involvere politikerne ikommunen i den forankrende dialog.

I BIBLIOTEInnovation og omstilling lyder dagsordenen.

Stort set alle vegne har ledelserne travlt. Træk på

både medarbejdere og politikere hvis forandrin-

gerne skal styrke og samtidig være en vej til ind-

flydelse på kommunens visioner

FORANKRING AFFORANDRINGER

L E D E L S E O G I N N O VAT I O N

KonklusionBibliotekerne har et momentum for atplacere sig centralt i forandringsforløb ogi medskabelsen af de kommunale visio-ner på en lang rœkke områder.Ledelsen på landets biblioteker skal i for-bindelse med planlœgning af foran-dringsforløb føre en målbevidst dialog ogkommunikere med både medarbejdereog politikere i en struktureret proces.Herved skabes der engagement, og enfælles mening og sprog, hvilket har en an-erkendende og derfor stærkt motiverendeeffekt for de involverede. På den mådeskabes der ejerskab til processen og resul-tatet blandt både politikere og medarbej-dere, og det er en af de vigtigste katalysa-torer i det komplekse forandringsscena-rie som bibliotekerne befinder sig i.

Forfatteren til denne artikel har sammenmed kolleger i Pluss Leadership medvirkettil gennemførelse af en række planlæg-nings- og strategiforløb på danske biblio-teker de seneste to år. Herunder for ud-dannelse af to hold kulturtrænere til dedanske biblioteker.

Ole Bisleth,

chefkonsulent, Pluss.dk

EKSVERDENEN

13Danmarks Biblioteker 2012- nr. 1

Henrik Vestergaard er medlem af byrådet iAarhus kommune for partiet Venstre. HenrikVestergaard er en af de politikere, som menerbibliotekerne kan placere sig helt centralt iden kommunale dagsorden, og som opfor-drer bibliotekerne til at inddrage politikerne idialogen om de fremtidige udfordringer.

Uddybende om bibliotekernes dialog med po-litikere siger Henrik Vestergaard: “Biblioteker-ne er snart det eneste sted i Danmark, hvorborgerne møder en kommunal service face-to-face om et fœlles mål. Bibliotekerne har derfornogle unikke strategiske muligheder for at ud-vide deres betydning i kommunerne med af-sœt i deres relationelle formidlingskompeten-cer. Ved at tilbyde sig som omdrejningspunktfor borgerservice, for medborgercentre, forførste kontakt med folkeoplysningen – ja, end-da som dem der løser skolebiblioteksopgaven!Derudover har bibliotekerne nogle foran-dringskompetencer, som sagtens kan bruges iden øvrige del af kommunens organisation”.

Henrik Vestergaard fortsœtter: “Politikerne er på jagt efter gennemtænkteløsninger eller nye måder at gøre tingene på, såjeg opfordrer bibliotekslederne til at gå i dialog med politikerne i og om de strategiskeprocesser. Spil bold med dem, op ad dem, og nogle gange; smid bolden efter dem ogse, om de kan gribe! Bibliotekspersonalet må ikke gemme sig, men skal øge kendska-bet hos politikerne til deres opgaver og kompetencer, men så sandelig også til de man-ge snitflader som bibliotekerne har, hvor det er den fælles borger, som er i centrum.Biblioteket som koncept kan løfte mange kommunale opgaver. Derfor skal der skabesrelation til politikerne, de kan inddrages ex. som fokusgrupper i den øvrige dialog ellersammen med politikerne kan der arrangeres medskabende borgermøder. Biblioteketer for borgeren et mere uforpligtende demokratisk fristed end rådhuset og kan sagtensbære mere lokale debatter, eller større debatter i en lokal kontekst. Så kom an biblio-tekschefer – I er ventet”.

/OB

KOM AN BIBLIOTEKSCHEFERI er ventet!

Lad os tage en ærlig snak. Lød opfordringen, da RoskildeCentralbibliotek og Danmarks Biblioteksforening den 14.december afholdt workshop om fokus på innovation i en

krisetid for medarbejdere, ledere og politikere i regionen.

Biblioteksansatte i Region Sjælland og Bornholm har de senereår fået tilbud om uddannelse som professionelle innovatører.Det har kastet mange konkrete resultater af sig. Og nu er det såtid til at se på, om innovation også kan bruges på et højere ni-veau - nemlig som metode til at tackle de økonomiske vanske-ligheder, som mange biblioteker i dag står overfor.

Intet er så skidt...De aktuelle besparelser kan godt ende med at føre en positiv ud-vikling med sig. Jeppe Debois Baandrup fra Rambøll Manage-ment og Kirsten Engholm Jensen fra Midtlab.dk har været medtil at udvikle innovatøruddannelsen og stod for at facilitere da-gen. Begge slog indledningsvis fast, at nyudvikling, også i tidermed nedskæringer, kan initiere bedre service o.l. Samtidig, un-derstregede de to konsulenter, er det dog en forudsætning, atbibliotekerne går til opgaven med åbent sind.

14

Kan innovation bruges til at vende en kompleks hverdag truet af f.eks. besparel-

ser til spændende udfordringer og dynamiske processer? Hvis ja, hvordan sikrer

vi, at innovationen får plads – ikke blot på papiret, men helt ind mellem reolerne?

FRA GRU TIL GEJST

Ledere og medarbejdere i innovationsdialog i december: Blandt lederne blev der især lagt vægt på ærlighed og prioritering,motivation gennem forståelse, plads til eksperimenter, rentabilitetsamt evnen til at dyrke forandringsledelse og skabe en forandrings-kultur. For gruppen med medarbejdere blev der især lagt vægt på ledelsensopbakning, ærlighed og klare prioriteringer.

Fra venstre ses: Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliotekerne, LarsFriis Kristiansen, Holbæk Bibliotek, Michel Steen-Hansen, DanmarksBiblioteksforening, Anni Jensen, Langeland Bibliotek, Jonna Waltoft,Roskilde Bibliotekerne, Rikke Drustrup, Holbæk Bibliotek og endeligSøren Roth fra Helsingør Kommunes Biblioteker.

>


I N N O VAT I O N S O M V Æ R K T Ø J

Som Kirsten Engholm udtrykte det: “Skal vi have en ærlig snak,er I selv først nødt til at anerkende, at de aktuelle besparelserkan afføde en sund og kreativ proces. Selv folk, der har været ud-sat for voldsomme nedskæringer, kan bagefter se, at effektivise-ringen har skabt positive resultater. Brug innovationen som po-sitiv drivkraft, og I stiller jer selv stærkt i den aktuelle situation.”

Next stepBlandt de nyuddannede innovatører var der enighed om, at in-novation er særdeles brugbar i bibliotekernes hverdag, bådesom “filosofi” og konkret redskab. Udviklingen af et nyt, ube-mandet bibliotek i Karlslunde, en fusion med borgerservice iFaxe og et helt nyt bibliotek i Helsingør er blot nogle af de man-ge projekter i Regionen, hvor innovationsprocesser har sat sinetydelige aftryk.

Innovationen møder også modstand i en travl hverdag. Fleremedarbejdere udtrykte bekymring over, at rammerne, dvs. or-ganisationerne endnu ikke er gearet til de kreative processer,som innovationen indebærer. For at arbejde med innovation –af gavn og ikke blot af navn – kræves mod og autoritet. Det blevf.eks. flere gange understreget, at kommunikationen mellemmedarbejderne, ledelsen og politikerne er helt afgørende.

Ifølge Jeppe Baandrup er netop kommunikationen én af de vig-tigste forudsætninger for, at en organisation kan realisere po-tentialet i innovationen: “Det handler ikke om, at medarbejder-ne skal tale ledelsens sprog – men om at finde et fælles sprog forinnovation, som alle i organisationen forstår og bruger”, præci-serede han.

At slå ihjel – på den gode mådePå workshoppen skulle repræsentanter fra biblioteksledelserneforholde sig til, hvordan man skaber de bedste rammer for in-novation i biblioteksverdenen. Der var enighed om, at ledelsenskal give plads til at eksperimentere med idéer – også de, som ik-ke fra start peger på et præcist mål.

Derudover var der enighed om, at ledelsen skal insistere på ud-vikling. Under den lidet flatterende overskrift “at slå ihjel” for-mulerede de tilstedeværende ledere et mantra, der gik på, at le-delsen skal gå forrest med at aflive gamle vaner i udviklingensnavn.

Til den afsluttende debat var repræsentanter for det politiske ni-veau inviteret. Henrik Vestergaard (V), Aarhus Byråd, og Jørn RyeRasmussen (F), Silkeborg Byråd, begge medlemmer af DBs For-retningsudvalg og Repræsentantskab, sendte et meget klart sig-nal til bibliotekerne om, at de gerne vil være med til at gentæn-ke bibliotekernes virksomhed og til at udbrede medarbejdernesmange kompetencer til andre serviceområder.

Flere deltagere bemærkede, at der til tider er en mangelfuld dia-log mellem bibliotek og politikere. Til det svarede Henrik Ves-tergaard og Jørn Rye Rasmussen enstemmigt: “Der er mangeandre måder at mødes på end til budgetforhandlingerne. Har Iborgerne, så har I os politikere. På den måde er der et entydigtinteressefællesskab, som begge parter kan blive bedre til at ud-nytte, end det er tilfældet i dag”.

Ja, vi kan!Overordnet tegnede der sig ud fra dagens mange diskussioneren klar tendens for bibliotekernes fremtid: Bibliotekerne skal la-ve mere for færre midler. Dét stiller store krav til alle ansatte, og innovation er et vigtigtredskab i processer, som kan understøtte sådan en udvikling.Netop ved at tænke kreativt og åbne op for alternative løsningerkan bibliotekerne sikre, at de fortsat vil være en afgørende brik idet demokratiske samfund.

Som Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksfor-ening, formulerede det i en afsluttende bemærkning: “Effektivi-sering og nedskæring er uomgængelige vilkår. Med en innovativtilgang kommer vi stærkere ud på den anden side. Og så medtroen på, at hvis vi ikke er der, så skrider demokratiet. I takt med at flere offentlige instanser distancerer sig fra borger-ne, står vi med en enestående borgerkontakt og løser dermed envigtig samfundsmæssig opgave.”

Pernille Carneiro Juel,

Roskilde Bibliotekerne

Roskildes Centralbiblioteksområde (Region Sjælland og Born-

holm) har siden 2009 satset på kompetenceudvikling inden for

innovation. Via Innovatøruddannelsen I og II er 50 medarbejdere

over hele landet nu uddannet som professionelle innovatører

med værktøjer og metoder til at integrere innovative processer i

hverdagens biblioteksarbejde. Styrelsen for Bibliotek og Medier

har bidraget med tilskud til projektet.

Læs videre på www.centralbibliotek.dk/roskilde

Effektivisering og nedskæring er uomgængelige vilkår. Med en innova-tiv tilgang kommer vi stærkere ud på den anden side. Og så med troenpå, at hvis vi ikke er der, så skrider demokratiet.“

16

Er bibliotekernes decentrale service en forfaldsfortælling eller en suc-

ceshistorie? En serie 2011-aktiviteter peger på det sidste, selv om

myterne går på det første. Læs hvorfor!

Iefteråret 2011 satte Hanstholm-konferencen ”Biblio-

teksudvikling i yderområder” spot på ”Biblioteksud-

vikling i yderområder”. Som en del af konferencen

gav Dorthe Salling Kroman et oplæg på baggrund af det

forskningsprojekt, som Syddansk Universitet og fire

jyske kommuner havde gennemført (Hvornår fungerer

biblioteksservice i landdistrikter? SDU, DLF Report

7/2011). Projektets pointer, som blev introduceret i Dan-

marks Biblioteker nr. 5, 2011, er ret omfattende.

En af de helt centrale pointer peger på at: “de fire be-

greber nærhed, tilgængelighed, funktionalitet og sociali-

tet er væsentlige ved biblioteksbetjening i landområder-

ne”. Der er ikke tale om raketvidenskab, men arbejder

man med decentral biblioteksservice, som vi gør, er det

nærliggende at spørge sig selv: ”Gør vi vi nu rent faktisk

det, som enkelt og ligetil sikrer nærhed, tilgængelighed,

funktionalitet og socialitet?” Eller om der er flere ting på

spil, når talen falder på udkanter, bogbusser og kulturtil-

bud i landdistrikter? Hvilket, vi helt klart mener, er tilfæl-

det.

Myter, realiteter, kulturarbejde og identifikation

Blandt konferencens spændende oplægsholdere var Bo-

dil Bjerring, lektor ved Aalborg Universitets Institut for

læring og filosofi. Hun talte bl.a. om tidens domineren-

de fortælling, som er en forfaldsfortælling, og kom ind

på hvem, der har interesser i at dyrke den historie. Iføl-

ge hende er begrebet ”udkant” er et dynamisk begreb,

der ændrer sig over tid, idet ingen ”ved ikke hvem, der

er udkant i morgen”.

På samme måde var Thisteds arkivar, cand. mag. Orla

Poulsen omkring den forståelse: ”at begrebet ‘udkant’

afhænger af, hvem der definerer historien”. Og at der

f.eks. i Thy findes en identitet, der baseret sig på det lo-

kale og det globale på samme tid. Han fandt, at kulturar-

bejde, og herunder biblioteksarbejde, skal skabe inte-

gration og identifikation uanset, hvor det foregår.

Så hvad skal vi med fortællingen om de håbløse og for-

faldne udkantsområder?

Når vi laver et servicetjek på vores fire kommuner, der er

med i forskningsprojektet, er der ingenlunde tale om

hverken forfald og snarlig død. Snarere tværtom. I alle

kommunerne er der tale om godt kultur- og biblioteksar-

bejde baseret på nye konstruktive løsninger og bevidste

tilpasninger af servicen.

I det følgende introducerer vi den aktuelle situation og

nye initiativer i vores kommuner.

DER ER LANGT UD TIL


D E C E N T R A L I N N O VAT I O N

Nok er slemme besparelser skyllet hen over kommunerne, menvores fire kendetegnes ved, at vi har overvejet, hvilke løsninger,der giver bedst mening for kommunens borgere – set i et hel-hedsperspektiv. Mantraet er for os alle: Vi lever i en kommunemed store landområder, og alle, der bor i her, skal have mulig-hed for at bruge deres bibliotek og indgå i lokale kulturelle sam-menhænge i hverdagen.

Derfor kombinerer vi de faste biblioteker, betjente og selvbe-tjente filialbiblioteker med bogbusser eller afhentningssteder iet eller andet blandingsforhold. Hertil kommer desuden et vok-sende udbud af aktiviteter som lokal brugerundervisning, fore-drag, læsekredse og børneteater. Og alle steder har vi en mål-sætning om at styrke relationerne mellem biblioteket, som kul-turinstitution, og befolkningen i landdistrikterne!

LokalbibliotekerVarde Kommune har valgt en struktur med hovedbibliotek og fi-re relativt store filialer med en fin geografisk spredning i kom-munen samt 13 afhentningssteder i butikker. Filialerne i Nr. Ne-bel og Ølgod er placeret i kulturhuse og bidrager her til at skabeet aktivt nærmiljø. Samspil og samarbejde med andre kommu-nale kulturinstitutioner er desuden en anden vigtig del af bibli-otekets lokale forankring.

Også Esbjerg Kommune har valgt en struktur med et hovedbib-liotek og fem relativt store lokalbiblioteker. Ved at lukke andre,små filialer har Esbjerg helt konkret kunne samle energien påfærre og mere ressourcestærke lokalbiblioteker. Herved harman opnået mulighed for at kunne tilbyde lokalbiblioteker medlang åbningstid, mange nye materialer og velfungerende digita-le tilbud. Ad den vej styrkes også det relationsskabende arbejdei lokalsamfundet markant.

KANTEN

GENNEMTÆNKTE STRUKTURERRingkøbing-Skjern har, udover hovedbiblioteket i Ringkøbing,fire lokale biblioteker. Alle faste afdelinger, inkl. hovedbibliote-ket, har åbent fra 7-22. Alle ugens dage.

Det er helt klart, at de nye selvbetjente afdelinger er en vigtig delaf de decentrale biblioteksstrukturer. I Esbjerg Kommune har etår med det ‘Åbne biblioteker’ i landsbyen Tjæreborg vist bådeudlåns- og besøgsstigninger på mere end 50 %. I Tjæreborg erbibliotekets modernisering og overgang til ‘Åbent bibliotek”’ iøvrigt gennemført i tæt samarbejde med lokale beboere, som ihøj grad har taget biblioteket til sig som ‘deres’. I denne vinter-sæson gennemføres f.eks. en række aktiviteter som brugerkur-ser, børneteater, foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetetog med Nationalpark Vadehavet.

Mobile bibliotekerI Skive har man valgt en anden strategi. I januar 2007 besluttedeSkive Byråd med stort flertal, at anskaffe en bogbus nummer to,til erstatning for de 11 små biblioteksfilialer, den nye storkom-mune ellers var ‘født med’. Det ville have kostet millioner af kro-ner at opgradere, drive og vedligeholde disse 11 filialer. En pro-fessionel bogbusløsning var det eneste rigtige, og ingen har for-trudt det. I dag tilbyder kommunen hen ved 60 bogbusholde-pladser og på den måde en nærmest uhørt høj grad af decentra-lisering. Ved det nylig afholdte folketingsvalg kunne man forførste gang brevstemme i bogbusserne. Dette blev en overras-kende succes og busserne leverede godt 5 % af samtlige afgivnebrevstemmer i Skive Kommune, hvilket blev oplevet som godservice. Ringkøbing-Skjern har udover de faste biblioteker også bogbus-betjening til hele 32 landsbyer; ingen borgere i denne, Dan-marks geografisk største, kommune har længere end 10 km til etbibliotekstilbud, mens Vardes bogbus servicerer 21 forskelligelokaliteter.

I alle fire kommuner tilbydes derudover Book-en-bogbus til dag-institutioner m.v. Alene i Esbjerg Kommune har 59 børnehaverog dagplejegrupper ud over hele kommunen sagt ja tak til besøginden for det første halve år.

Det gode liv i landdistrikterneAlle fire kommuner er således levende optaget af at udvikle bib-liotekstilbuddet i landdistrikterne. Ifølge SDU-rapporten er detisær væsentligt at arbejde med nærhed, tilgængelighed, funkti-onalitet og socialitet. Hvoraf det sidste begreb vil kræve mestnytænkning af bibliotekerne. Men det har bibliotekerne også ta-get fat på.

Det kan gøres på mange måder. I Skive tilbydes bogcafeer i bus-serne i februar 2011. I Ringkøbing-Skjern tænkes ‘det nye aktivebibliotekskoncept’ ind i indretningen, når der i løbet af de næstepar år indkøbes ny bogbus. Det samme er sket i Esbjerg. Her ar-bejdes også med andre forsøg. F.eks. deltager biblioteksperso-nalet også i bysamfundets aktiviteter uden for bibliotekets egnerammer. Her bygges på bibliotekernes rolle som kulturformidlerog kulturdynamo understøttet af bibliotekets særlige kompe-tencer og ikke alene ved dets fysiske rammer. Helt oplagt er detdesuden at videreudvikle bogbussernes rolle som borgerservi-ceindgang.

Afslutningsvis skal Brønderslev kommune og dens bogbuspro-jekt fremhæves som interessant for andre kommuner. Det godeliv i landdistrikterne arbejder med udvikling af metoder til lokalrelationsskabelse. Ud fra spørgsmålet: “Hvordan kan bogbus-serne bidrage til et aktivt miljø også mellem holdetiderne?”

D E C E N T R A L I N N O VAT I O N

18

Hvis landdistrikterne nægter at lade sig trække ind i fortællingenom forfald og i stedet ser konstruktivt på de muligheder, der fin-

des, er der ret gode chancer for, at ingen af os falder ud over kanten!“Er landdistrikter pr. definition udkantsområder?Alt er naturligvis ikke fryd og gammen. Det kræver omtanke, un-dersøgelser og forsøg at arbejde for et decentralt biblioteks- ogkulturtilbud. Derfor er både SDUs landdistriktsprojekt fra 2011,den store udkantskonference i Hanstholm og Brønderslevs bog-busprojektet vigtige tiltag, der sikrer et mere nuanceret billedeaf den lokale og regionale udvikling og relevante bibliotekstil-bud.

I Hanstholm kom Jørgen Møller, lektor ved Aalborg Universitet,institut for planlægning, med sine bud på fremtidig service. Et afdem var idéen om decentrale centre! Det vil sige, at det givermest mening at centralisere op til et vist niveau, så der ligepræcis bliver balance mellem volumen og afstand – altså skabesbalance mellem nærhed og tilgængelighed på den ene side ogfunktionalitet og socialitet på den anden.

Så svaret er: landdistrikter er ikke nødvendigvis udkanter. Hvisde, der lever i landdistrikterne nægter at lade sig trække ind ifortællingen om forfald, og i stedet ser konstruktivt på de mulig-heder, der findes, så er der ret gode chancer for, at ingen af osfalder ud over kanten!

Esben Møller Christensen, stadsbibliotekar i Skive

Per Høgh, bibliotekschef i Ringkøbing-Skjern

Alice Ravn Skibsted, specialkonsulent fra Varde

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg

Ringkøbing-Skjern

Varde

Skive

Esbjerg


Hvem drømmer ikke om at give et nummer på en guitar? I Re-bild er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at gøre no-get ved drømmen. På de fire biblioteker i Rebild kommune kanman nemlig nu låne guitarer, så man kan lære sig selv at spille.Det hele begyndte i december.

Udlånet af fire voksen- og fire børneguitarer er et resultat af etsamarbejde mellem bibliotekerne og Rebild Kulturskole. Skolenhar betalt guitarerne og stillede i december måned op med enguitarlærer i bibliotekernes udlånsrum, hvor alle mellem 7 og117 år frit kunne komme og lære tre akkorder på tre kvarter, såman kunne spille til tre udvalgte julemelodier i familiens skød ijulemåneden. Og derudover kunne man få gode råd til, hvordanman kunne komme videre med sit spil. Bagefter kunne manlåne guitaren med hjem, træne og finde ud af, om det var noget,man kunne have lyst til at fortsætte med. Man kunne også låneen af bibliotekets guitarskoler eller noder og lære mere på egenhånd.

De små guitarlektioner på bibliotekerne var velbesøgte af alle al-dersgrupper, og der blev spillet julemelodier og spist pebernød-der, mens julehyggen bredte sig. Efter disse juleguitarintroduk-tioner kan enhver nu frit låne en guitar med hjem. Lånetiden eren måned, og håbet er, at Rebild om føje år bliver en kommunefyldt med ekstra mange store og små guitarspillere.

I øvrigt summede bibliotekerne også af anden musik i decem-ber, for Kulturskolen havde lagt alle sine elevkoncerter i biblio-

tekernes lokaler i åbningstiden, så der blev afviklet en hel rækkespændende koncerter med stuvende fulde bibliotekshuse ogmed alle lånerne i julemusikhumør.

Det er dog ikke kun musikken alene, vi har forsøgt os med i bib-liotekerne. I september havde vi masser af dans mellem reoler-ne, idet der 14 dage i træk hver dag på alle fire biblioteker varopvisning af en dans i åbningstiden. Der var piger, der dansedevild hiphop, par, der dansede smægtende tango, flotte damer,der dansede zumba, ældre par i folkedans, samba, ballroom-dans, salsa, ballet mm. Det hele sluttede med et stort arrangement, hvor Sofie fra Ra-masjang lavede danseworkshop for børn, Den Kongelige Balletfra Holstebro lavede ballettime, og hvor det hele sluttede medballetfilmen Black Swan i Kinorevuen, som er nabo til SkørpingBibliotek.

Vi taler i bibliotekerne for tiden meget om biblioteket som in-spirationsrum. Om nye veje, partnerskaber og kreativitet; vi kankun anbefale andre biblioteker at tage tråden op. Der er heltklart en interesse for denne type, lidt anderledes aktiviteterblandt bibliotekets besøgende – og ofte trækker de nye folk til.

Mogens Yde,

souschef, Rebild Bibliotekerne

I N S P I R AT I O N P Å B I B L I O T E K E T

GUITAR TIL UDLÅN - og dans mellem reolerne Masser af musikaktiviteter til alle mellem 7 og 117 år på Rebild Bibliotekerne, der sæt-

ter handling bag idéen om biblioteket som inspirationsrum


Information Sans Frontiers (ISF) – pådansk “Information uden grænser” -er en ny alliance mellem de euro-

pæiske organisationer: EBLIDA, JISC ogLIBER samt portalen EUROPEANA. An-drew Cranfield, fra 2006-2009 direktør forEBLIDA, i dag bl.a. medlem af DBs For-retningsudvalg, interviewer Toby Bain-ton om ny europæisk biblioteksallianceog dens hovedfokus.

Andrew Cranfield: Kan du fortælle lidtom, hvordan denne alliance kom i stand?TB: Information er blevet digital og til-trækker sig stor kommerciel og juridiskopmærksomhed. Mange nye love får ind-flydelse på bibliotekerne i de europæiskelande, og de har oftest haft deres oprin-delse i direktiver fra de europæiske insti-tutioner. Medlemmerne af alliancen harværet klar over denne situation i flere år,og det er ikke kun biblioteker, der bliverberørt – arkiver og museer er i samme po-sition. I 2011 tænkte man, at det var engod idé at slutte sig sammen, og at visammen ville kunne påvirke lovgiverne tilat behandle kulturelle institutioner kon-struktivt. Alt for ofte bliver vi betragtetsom værende mindre vigtige end kom-mercielle interesser – eller vi bliver heltglemt, og love får nogle utilsigtede konse-kvenser.

Europæisk digitalisering og udfordringer-ne i forbindelse med de såkaldte “orphanworks” står vel højt på dagsordenen hosISF- kan du nævne andre områder, somman ønsker at koncentrere sig om / lobbyfor (eller imod!)?TB: En umiddelbar problemstilling er detforeslåede opdaterede Public Sector In-formation Directive, der især fokusererpå information bevaret i kulturinstitutio-ner. Andre områder, vi vil fokusere på ifremtiden, er initiativer til at bekæmpeophavsretlige krænkelser på onlinemate-rialer, samt spørgsmålet om e-bøger og e-udlån.

Hvad er de tre vigtigste spørgsmål i for-hold til forslaget om et direktiv for tilladtbrug af “orphan works”, og hvis direktivetbliver godkendt i dets nuværende form,hvad bliver så konsekvenserne for den eu-ropæiske bibliotekssektor?TB: Det er et lidt vanskeligt tidspunkt atdiskutere direktivet på i dets nuværendeform, fordi Parlamentets version og denkompromisudformning, som Ministerrå-det ønsker, er temmelig forskellige. På enmåde kan man sige, at der eksisterer to‘nuværende former’ – og de ændrer sigbegge uge for uge. I sidste ende må deropnås enighed imellem dem.Men som svar på dit basale spørgsmål, viljeg sige, at vi ønsker, at direktivet åbnerop for mere end én løsning på problemet.En oplagt løsning, som alle versioner alle-rede indeholder, er bibliotekernes brug af“orphan works”, efter at man har søgtomhyggeligt efter rettighedshaveren, ogdet ikke er lykkedes at finde en sådan.Men vi ville også gerne se en mulighed forløsninger baseret på aftalelicenser, hvil-ket allerede fungerer i de nordiske lande.I øjeblikket fokuserer direktivet ikke nokpå disse muligheder og giver ikke rette-snore for brug af “orphan works” – lov-mæssigt licenseret til brug i f.eks. Dan-mark - i et andet europæisk land.

Ønsker alliancen lovgivning inden for det-te område eller vil frivillige aftaler ogløsninger være en bedre og mere brugbarløsning?TB: Vi mener, at lovgivning er nødvendig,fordi kun et europæisk direktiv kan ga-rantere lovmæssig autoritet til tværgåen-de anerkendelse af “orphan works”. Fri-villige aftaler, hvis sådanne kunne opnås,kan kun operere inden for et bestemtland. Dette er ikke en særlig nyttig positi-on for biblioteker, der ønsker at stille de-res for længst glemte “orphan works” tilrådighed på internettet.

Vi to har tidligere holdt mange møder medeuropæiske forlagsfolk i forbindelse med

“orphan works”, men kun opnået ganskefå kompromisser undervejs. Hvorfor harrettighedshaverne været så vanskelige attackle omkring dette spørgsmål, som gan-ske vist drejer sig om tusinder/ millioner afpublicerede værker, men sandsynligvis afforsvindende lille eller ingen kommercielværdi?TB: Det er ganske enkelt – rettighedsha-verne (især forlagene, men også til en visgrad forfatterne) håber på, at et af disse“orphan works” en dag vil vise sig at væreen guldmine. Blandt 1000 “orphanworks” stillet til rådighed af et bibliotek erdet muligt, at man finder et, som kunnehave indtjent en million euros. Kommer-cielle interesser dikterer, at det er bedreikke at bruge et “orphan work” end at ri-sikere at forære noget værdifuldt væk.

INFO SOC direktivet havde 10-års fødsels-dag sidste år. Er tiden inde for en revurde-ring, og – i givet fald – hvilke ændringer el-ler tilføjelser kunne du tænke dig at se?TB: Jeg tror, ISF gerne så, at alle undtagel-ser fra ophavsretten bliver obligatoriske ialle medlemsstater – nøjagtig ligesom ret-tighederne må håndhæves i alle med-lemsstater. Men ISF er forsigtig med atkræve ændringer. Erfaringen viser, at nårder bliver foretaget ændringer i ophavs-retten, så ender det gerne med, at bruger-ne af materialet og de offentlige instituti-oner generelt set havner i en dårligere po-sition end den, de havde før.

Andrew Cranfield, Hans Knudsen Instituttet,

Medlem af DBs Repræsentantskabog siden 1. januar af Forretningsudvalget

INFORMATION UDEN GRÆNSEREt vidensamfund for alle – kræver opgør med barrierer af

forskellig slags. Ny europæisk organisation skal styrke fri

adgang

Toby Bainton, tidligere medlem af EBLIDA’s Executi-ve Committee og formand for EBLIDA’s Expert Groupon Information Law, arbejder i dag for ISF alliancen,http://informationsansfrontieres.eu/

Orphan works er “værker, hvor rettig-hedshaveren ikke kan identificeres ellerlokaliseres”. Dette giver store udfordrin-ger i forhold til udviklingen af digitalebiblioteker og for informationsudbyderepga. europæisk og/eller national lovgiv-ning. Nyt EU-direktiv er på vej.

I N T E R N AT I O N A LT

biblioteket. Først forsøgte den med tilbudom kvarte og halve løsninger, som blevafvist af både bibliotek og Statens Biblio-tekstilsyn. Da kommunen så endelig villebygge, kunne den ikke på trods af et in-tenst lobbyarbejde få statslig materiale-bevilling. Så tiden gik – og gik. Endelig ibegyndelsen af 50-erne gav Staten sig,men nu sagde kommunen nej. Der varandre byggerier, der politisk var vigtigere.Biblioteket måtte flytte ind i et tidligereskolekøkken på en lokal folkeskole – ethelt utidssvarende bibliotekstilbud, derkom til at give langvarig skade på biblio-teksudviklingen.

Endelig i 1963 lykkedes det at få bedreforhold. Kommunen lejede lokaler til bib-lioteket i en forretningsejendom på byenshovedgade og overtog samtidig bibliote-ket. Desværre lykkedes det ikke rigtigt at

og til stadighed at skaffe mere plads tilmaterialer og benyttere. Byen voksedefortsat og behovet for investeringer i sko-lebyggerier og infrastruktur bevirkede, atFrederikshavn ikke som så mange andredanske købstæder fik sin egen biblioteks-bygning i 1930’erne. I stedet købte kom-munen en tidligere sparekassebygning påhovedgaden og stillede den til rådighedfor biblioteket – dog med en indflytningover to etaper.

I marts 1945 kort før krigens afslutningbegyndte næsten 20 års ørkenvandringfor biblioteket. Besættelsesmagten be-slaglagde kommunens administrations-bygning, og kommunen så ingen andenudvej end at smide biblioteket ud for istedet at bruge den til kommunal admi-nistration: Efter kapitulationen ville kom-munen ikke tilbagelevere bygningen til

Bibliotekspioneren Andreas

Schack Steenberg, endnu

forholdsvis nyansat som le-

der af Statens Bogsam-

lingskomité etableret i

1899, var i efteråret 1910 på

rejse i Jylland for at agitere

for oprettelse af biblioteker

i de biblioteksløse købstæ-

der. I Frederikshavn mødte

han Gylding-Sabroe, for-

manden for en af byens sto-

re foreninger – de samvir-

kende afholdsforeninger –

og H. O. Hald, inspektøren

for kommunens folkeskole

Frederikshavn var på den tid en by påmere end 7000 indbyggere, præget af enbefolkningseksplosion. Der var arbejde atfå. Havnebyggeri, industriudvikling og fi-skeri var i en rivende udvikling. Tilflytter-ne, mange unge familier, blev pressetsammen i små boliger mellem de nyan-lagte jernbaner og havnen.

I et sådant miljø satte afholdsforeningensig sammen med erhvervsforeningerne,borgerforeninger og de faglige foreningeri spidsen for at skaffe et tilstrækkeligt an-tal medlemmer i en forening med den op-gave at etablere et folkebibliotek i et ny-bygget havehus bag en stor forretnings-ejendom på byens hovedgade. Alt lykke-des, så den 7. marts 1912 kunne bibliote-ket åbne for publikum. Efter nutidige for-hold var det et meget lille bibliotek, hvorlæsestue med håndbøger, aviser og tids-skrifter fyldte meget og bøger til udlånblev presset sammen i et lukket rum, sålånere måtte henvende sig til den vagtha-vende for at få udleveret bøger til hjem-lån. I øvrigt et bibliotek uden børnebøger,hvor man måtte betale for få lov til at bru-ge det, og hvor børn var forment adgang.

Biblioteket blev allerede fra starten ensucces, så den vigtigste opgave for besty-relsen blev arbejdet med at skaffe tilskud

DEN GRIMME ÆDER SPRANG UD SOM 100 år med Frederikshavn Bibliotek. Optakt til DBs Åkommunens stadsbibliotekar fra 1976 til 1999

22

1 0 0 Å R1 0 0 Å R

udnytte det fulde potentiale. Da man en-delig skulle til at ansætte nye biblioteka-rer, kunne man ingen få. De alt for få nyekandidater fra biblioteksskolen valgteansættelse i storbyer og på centralbiblio-teker. Med kommunalreformen i 1970 blev ind-byggertallet øget til ca. 35.000. Biblioteketvar nær forstoppelse, og der var ikke poli-tisk enighed om biblioteksstrukturen pålandet. Samtidig skulle kommunen byggenyt rådhus – et byggeri, der med sinstørrelse og arkitektoniske udformningvakte stor folkelig modstand. Borgmeste-ren og et flertal i byrådet valgte at kommemodstanden i møde ved at flytte bibliote-ket ind i rådhuset og stille dobbelt så me-get plads til rådighed for biblioteket somhidtil. En løsning som ledelse og medar-bejdere på biblioteket var meget imod,men som ud fra en taktisk og strategisk

vurdering vel alt i alt var den største ga-ranti for, at biblioteket inden for en korte-re årrække ville få en permanent løsning.

Taktikken holdt, for sådan kom det ogsåtil at gå. Få år efter rådhusets og bibliote-kets indvielse i 1978 blev arbejdet med enny biblioteksbygning sat i gang. For førstegang siden det første bibliotek i 1912 kun-ne biblioteket selv skabe rammerne fordet bibliotek, man gerne ville tilbyde bor-gerne. Med en flytning af hele banegårds-arealet blev den fysiske forudsætningskabt for, at der i byens centrum omkringrådhuspladsen kunne etableres et bygge-ri. Et kulturhus med bibliotek, svømme-hal, lille kunstmuseum og et åbent dag-center.I 1987 blev biblioteket, tegnet af Lasse &Jørgen Andersen, med sine ca. 5000 kva-dratmeter indviet. Med sin åbenhed i ar-

kitektur og indretning og med god pladstil publikum blev der sat nye standarderfor den tids biblioteksbyggeri. Traditio-nelle biblioteksopgaver som vejledningog litteratursøgning blev suppleret meden stor vifte af kulturelle aktiviteter bådeinden for og uden for den daglige åb-ningstid. Effekten viste sig hurtigt. Ud-lånstallet steg og steg, og besøgstalletnåede i løbet af få år op på knap 400.000årligt. Et højdepunkt blev 1989, hvor Dan-marks Biblioteksforening henlagde sitårsmøde til Frederikshavn, og landetskulturpolitikere kunne modtages ved ethyggeligt aftenarrangement i biblioteket.

Med kommunalreformen i 2007 danne-des en ny storkommune også omfattendeSkagen og Sæby. Med de nye biblioteker ibåde Sæby og Skagen er der sammenmed det stadigt levende bibliotekshus i


ÆLLING,SVANE

Årsmøde ved Egon Pedersen,

F R E D E R I K S H AV N B I B L I O T E K

Det første folkebibliotek i Frederikshavn åbnede for publikumden 7. marts 1912.

Det nuværende Kulturhus blev indviet i 1987 og rummer udoverbiblioteket også kunstmuseum og Borgerservice. I umiddelbartilknytning hertil ligger svømmehal og dagcenter for ældre. Arki-tekterne bag byggeriet er: Lasse & Jørgen Andersen. Det samle-de areal er på 7.300 m2, hvoraf biblioteket udgør ca. 5.000 m2.

<

<

24

Frederikshavn, og med filialer og bogbus,skabt de bedste forudsætninger for enfortsat udvikling af bibliotekstilbuddet ikommunen også på trods af, at kommu-nens dårlige økonomi lige nu stiller storekrav til nye og billigere løsninger.

Den nye bygnings nu 25-årige historiehar vist sig af kunne klare de stadige æn-dringer i kravene til et moderne bibliotek.Ny teknologi har uden videre kunne in-stalleres. Nye konkrete projekter og æn-dringer i materialeopstilling har kunnetgennemføres uden bygningsmæssige be-grænsninger. På det seneste er der etable-ret en gennemgang fra biblioteket til denkommunale borgerservice og stadsarki-vets udstillingsområde. Når DanmarksBiblioteksforening igen, i 100-året forFrederikshavns bibliotek, samles til års-møde i byen er der derfor god grund til, atde mange delegater lægger vejen inden-om biblioteket undervejs i programmet.

FAKTA

Frederikshavns Kommune har i dag om-

kring 62.000 indbyggere. Kommunens

biblioteker havde i 2010: 417.600 besøg,

165.000 besøg på websider og udlånte i

2010 ca. 610.000 bøger og andet; biblio-

teksudgifter pr. indbygger i 2010 var på

ca. 435 kr. Kilde: Danmarks Statistik 2010.

Egon Pedersen,

tidl. stadsbibliotekar 1976-1999

Det er ikke hverdagskost at få ser-veret en velbrygget, stærkt aro-matisk coffee table book om bib-

lioteker i byudvikling; men nu er den her.

Biblioteket i byudviklingen er skrevet afCasper Hvenegaard Rasmussen, HenrikJochumsen og Dorte Skot-Hansen, forske-re ved Center for Kulturpolitiske Studierved Det Informationsvidenskabelige Aka-demi (IVA).

Bogen tager sin læser med på en skønekspedition til byer og bibliotekslandska-ber i Nordamerika og -Europa, der er ka-rakteriseret ved stor nysgerrighed, fore-stillingsevne, fællesskabslyst og handle-kraft. Det er byer, som er på vej ind i hy-per moderne udviklingsretninger, og fol-kebiblioteker, som står på kanten af denrenæssance, de synes at have potentialettil at vække til live.

I en tid, hvor bibliotekerne er udfordretpå strategi, identitet, på hele eksistensen,faktisk, er det utrolig velgørende at kunnesætte sig godt til rette i sofahjørnets tryg-ge krog og uforstyrret lade sig opdatere,forundre og inspirere af den fordomsfriåbenhed og begejstring, forfatterne harmødt og generøst deler ud af. Det er lyk-kedes dem at producere en særdeles ap-pellerende bog, der demonstrerer et im-ponerende, teoretisk overblik og på sam-me tid er let tilgængelig. Og det skyldesikke bare flot format og mange illustrativefotobilleder, selvom de naturligvis brin-ger ekstra dimensioner til læseoplevel-sen.

F R E D E R I K S H AV N B I B L I O T E K

Biblioteket i byudviklingen - oplevelse,Anmeldelse af stadsbibliotekar Elsebet

EN RIGTIGSELVHJÆLOG INSPIRBOG

LYNHURTIG OVERSIGT: BRUG VEJVISEREN!Til at finde alle folke- og forskningsbibliote-ker, mellemuddannelsernes biblioteker ogbibliotekssektorens institutioner, organisatio-ner, fagblade m.m. Samt danske og uden-landske organisationer.

Pris: DB-medlem 412 kr, Ikke-medlem 492 kr,Stud. DB-medlem 412 kr Priser excl. moms og administrationsgebyr,herunder forsendelse.

Bogen veksler mellem en perle-række af konkrete cases og merereflekterende, analyserende afsnit,der beskæftiger sig med vigtigetendenser i moderne byuvikling ogundersøger, hvordan ‘cutting-ed-ge’ biblioteker indtager nye, frem-addrivende roller i strategiske, by-udviklingssammenhænge. Analyser og refleksioner flyder let af stedog giver en meget pædagogisk indføring iden nye terminologi, der beskriver mangeaf de miljøer og omstændigheder, moder-ne biblioteker er en del af.

Casene gennemgår eksempler på biblio-teker, der er skabt for at virke som kataly-satorer i strategiske byudviklingsforløb.Andre eksempler handler om biblioteker,der udforsker nye roller, som ‘placema-ker’, ‘spacemaker’ eller som grænsebry-der mellem kulturer eller bydele, der tid-ligere har været uforbundne. Der præsen-teres biblioteker med vægt på oplevelseeller biblioteker, der har fokus på at un-derstøtte udvikling af ny identitet og in-teraktion. Et fælles træk for dem alle er, atde åbner til verden, søger mod nye relati-oner, bygger strategiske partnerskaber ogarbejder med kreativitet.

Og tro nu ikke, at bogen bare handler ommetropoler og deres storstadsmennesker.Der er mange gode eksempler fra små by-områder, helt ned til 6.000 indbyggere.Personlig blev jeg meget glad af at læseom de mange laboratorieforsøg, der leveri og omkring bibliotekerne i flere af Kø-benhavns udviklingsområder. Mens vi

stadig venter på et ordentligt hovedbibli-otek, er det godt at vide, at entrepre-nørånden og foretagsomheden trives påNørrebro, Vesterbro og i Holmbladsgade.

Bogen spejler de positive eksempler, mendet er ikke lutter lagkage hele vejen igen-nem. Med stor varsomhed berører forfat-terne nogle af de ømme punkter, de erstødt på, og som vi alle kan lære af. F.eks.der, hvor der inde bag et nyt image, mo-numentale glasfacader eller visionært,formulerede ambitioner gemmer sig etvelkendt, klassisk bibliotek, der sidderfast i et gammelt paradigme. Spektakulæ-re fysiske rammer kan være fantastisk for-løsende, så meget desto mere skuffendemå det være, når indhold og arbejdsfor-ståelse ikke følger trop.

Ifølge bogen består de store udfordringerisær i at forlade boksen, at forstå sig selv,ikke bare som et uafhængigt bibliotek,men som en del af en mere overordnetstrategi. Det indebærer, at grænser skaloverskrides for at nye relationer og hy-bridsammenhænge kan afprøves. Det be-tyder også, at ‘de institutionelle farver’skal nedtones.

A N M E L D E L S E

, kreativitet og innovation th Tank

G GOD LPS- RATIONS-


Og så er det, at vi skal turde slippe kon-trollen, vel vidende, at der ikke er nogetsikkerhedsnet. Måske det kan være entrøst at tænke på, at alternativet til ikke atgå nye veje fører direkte mod undergan-gen.

Noget må gøres, og bogen her er en rigtiggod selvhjælps- og inspirationsbog, derhjælper til at forstå, hvem vi er og hvem vivil være?

Værket, 229 sider og illustreret, er udgivetaf Danmarks Biblioteksforening og kankøbes via www.db.dk.

Elsebeth Tank,

stadsbibliotekar, Malmø

26

Biblioteker er tæt forbundet med arkitekturen. Uanset om det

er de første biblioteker eller nye biblioteker, så afspejler arki-

tekturen samtiden – de sociale vilkår og nye tendenser i tiden.

Og det er interessant at gå tilbage og se på bibliotekernes hi-

storie. Hvordan og hvor opstod de? Hvilke har sat spor for ef-

tertiden? Hvordan kan vi bruge viden om biblioteker og arki-

tekturen i dag?

Nan Dahlkild tager os i Biblioteket i tid og rum: arkitektur, indretning og formidling påen ‘tour de force’ over biblioteker og arkitekturen. Bogen er en fortælling med mangefotos om bibliotekstyper gennem tiden.

Biblioteket og velfærdsstaten‘Biblioteker er et af samfundets mest offentlige og demokratiske rum’ skriver forfatte-ren, og det er helt centralt for bibliotekerne. Bibliotekerne er nok det fornemste udtrykfor demokratiet. Et demokratisk element, som ikke er kommercielt og en af de enestekulturinstitutioner, som er uden betaling. Her er universitets- og folkebiblioteker vigti-ge på hver sin måde og med til at skabe og underbygge velfærdstaten – en del af de tek-nologiske, økonomiske og sociale fremskridt med tro på fremtiden. Det sker på forskellige tidspunkter i historien – universiteterne med de store biblio-teksbyggerier i det 19. årh. – Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, Det Kongelige Biblio-tek og Statsbiblioteket. I den første halvdel af det 20. årh., hvor folkebibliotekerne for al-vor får fat, og der bygges biblioteker i mange byer frem til det 21. årh. Dahlkild gør sig mange fine og vigtige betragtninger om biblioteket som kulturbæren-de institution – fra de første læseklubber til de markante byggerier. F.eks. Nyborg(1939), ark. Erik Møller og Flemming Lassen, Hørsholm (1956), ark. Jørgen Juul Møllerog Holger Næsted, Stadsbiblioteket i Lyngby (1968), ark. Tyge Holm og Flemming Grut,og Ålborg Medborgerhus (1980), ark. Dall & Lindhardtsen. Til de seneste hører Den Sor-te Diamant (København, 1999), ark. Schmidt, Hammer og Lassen, Kvartershuset Jem-telandsgade, (2001) ark. Dorthe Mandrup, og Det Humanistiske Fakultetsbibliotek(København, 2008), ark. Dissing+Weitling, Bibliotek og Kulturhus Rentemestervej(København, 2011), ark. COBE og Transform og Multimediehuset Aarhus (konkurren-ce 2008) – vinder ark. Schmidt, Hammer og Lassen. Vinderprojektet er desværre ikkeomtalt i bogen.

Arkitekturens rolleBogen indeholder mange spændende og velvalgte eksempler på, hvordan arkitekterhar skabt arkitektur og udfyldt den rolle som er arkitektens. Arkitektur er en kunstne-risk disciplin, som forbinder sig til samtiden og formår at introducere, udvikle og un-

B Y G G E R I

derstøtte nye tanker og ideer. Med dettesom udgangspunkt stilles forslag til nyebygninger, der forholder sig til nye funkti-onelle og sociale krav. Et perspektiv er, atborgeren indskrives i en ny socialitet – re-lateret til stedet, rummet og stoffet. Byg-ninger med et afgrænset og bestemt pro-gram er svære at ændre med tiden, ogderfor har arkitekten en særlig rolle medat udfordre og perspektivere i en uudfor-sket fremtid.

De viste eksempler (og der er mange) for-midler fint – gennem de valgte illustratio-ner, fotos og planer – hvilken agenda derhar været fremherskende og supplerer påbedste vis tekstafsnittene i bogen. De ikkerealiserede projekter fortæller om ten-denser i tiden som et fint supplementsom eksempelvis omtalen af BispebjergKulturcenter, et projekt fra 1945 af EdvardHeiberg, 3XN’s konkurrenceforslag tilMultimediehus i Aarhus og mange flere.

Biblioteker i arkitektstudietPå studieture for studerende på arkitekt-skolen er der særlige biblioteker som be-søges. For studieafdeling 8 på Kunstaka-demiets Arkitektskole er det eksempelvis ide nordiske lande: Stockholm Stadsbibli-otek (1924-28), ark. Gunnar Asplund),bibliotekerne Vyborg/Viipuri (1934-35)og Seinäjoki (1963-65) i Rovaniemi (1962-68), ark. Alvar Aalto.Internationale eksempler er: Philips Ex-eter Academy Library, (1971) ark. LouisKahn, Staatsbibliothek Berlin (1967-78),ark. Hans Schauron, Sendei Mediatek(2001), ark. Toyo Ito. Det er biblioteker, som på hver sin mådeforbinder arkitekturen med funktionen

Biblioteket i tid og rum. Arkitektur, indretning og formidling Anmeldelse af overbibliotekar Ditte Jessing og arkitekt Frank Bundgaard

EN TOUR DE FORCEGENNEM BIBLIOTEKEROG ARKITEKTUR

relationer, og det kan være den sammefunktion, som byen altid har haft. En me-re kompleks institution i forhold til tidli-gere – en del af den kultur, som omslutterbibliotekerne.Rem Koolhass hovedbibliotek i Seattle ogprojektet til Aarhus Multimediehus er ek-sempler på, hvordan der udvikles biblio-teker i samspil med borgerne. En ny de-mokratisk måde at byudvikle, hvor bibli-oteket spiller en central rolle.

Hvem kan bruge bogen?Bogen kan bruges på flere måder – somen historisk gennemgang af biblioteker-nes udvikling og kulturelle betydning, omden internationale og nordiske udviklingog som en visuel bibliotekshistorie. Mankan koncentrere sig om folkebiblioteker,forskningsbiblioteker, de danske, nordi-ske eller internationale – eller alene se påillustrationer og læse teksterne. Det giveret godt billede af biblioteker og arkitektu-ren, uanset hvordan bogen læses. Det erhelt sikkert, at den vil tages frem igen ogigen – for der er meget baggrundsstof –som kan bruges i forskellige sammen-hænge.Disponeringen af de enkelte afsnit er ikkehelt klar og bærer præg af, at den byggerpå forfatterens ph.d. afhandling. Enstrammere redaktion ville have skabt me-re klar fokus og perspektivering.Format, tryk og ikke mindst layout af Lis-beth Gasparski gør bogen indbydende.Sidder man med bogen foran sig, får manlyst til at bladre, læse og kigge billeder.Familien har kigget med over skulderen,da anmeldereksemplaret landede på bor-det og har selv læst og bladret.

Vi har begge haft stort udbytte af bogen,og den kan anbefales til såvel arkitektersom biblioteksfolk. Det er mange år si-den, der er udgivet et forskningsbaseretværk om bibliotekernes historie, arkitek-turen og hvordan de spiller sammen. Til-lykke med et stort værk til alle med inter-esse for arkitektur og biblioteker.

Værket, 352 sider og illustreret, er udgivetaf Danmarks Biblioteksforening og kankøbes via www.db.dk.

Ditte Jessing, overbibliotekar, og Frank Bundgaard, lektor og studieleder,

begge Kunstakademiet for Arkitektur, Design og Konservering

A N M E L D E L S E


(bibliotek) og danner rum – uafhængig aftid. De har kunnet transformere sig ogoptage mødet med nye perioder med nyteknologi som studie- og læringsrum ogsom oplevelsesrum.

PerspektivBogen kan danne udgangspunkt for et(meget vigtigt) indlæg i en større kontekstom forholdet mellem ‘rummets’ (arkitek-turens) evne til i fremtiden at optage nyesociale, kulturelle og teknologiske struk-turer. Her tænkes på de udfordringer nyemedier og den globale informations-strøm har introduceret og deres indfly-delse på biblioteker og kulturinstitutio-ner. Hvordan formidles tilgængelig vi-den? Hvordan er relationen til udbud/ef-terspørgsel og markedsføring? Hvordaniscenesættes rummet og mediet? Hvor-dan fungerer den sociale interaktion meddigitale medier? Hvordan er relationen tilviden, oplysning og underholdning?

Holdninger til arkitekturenDahlkild er grundig til at forklare om for-skellige holdninger til biblioteksarkitek-

turen – set fra forskellige perspektiver:bibliotekernes og arkitekternes. Forfatte-ren er tilbageholdende med sine egneholdninger til arkitekturen, og hvordanden fungerer uden for sin samtid. Detkunne være interessant med denne vin-kel at perspektivere de samtidige anmel-delser og bedømme de fysiske rum i enanden kontekst. Dahlkild har nemlig storviden om arkitektur og er præcis, når pe-rioder og bygningsværker beskrives.

Bibliotekernes udfordringForfatteren kommer kort ind på, hvordanbibliotekerne har brug for at udvikle nyeaktiviteter udover at tilbyde gode fysiskerammer – det er bl.a. digitale tjenester,som er en del af bibliotekerne i dag. Degamle medier – bogen – vil eksistere sam-men med og side om side med de nye di-gitale medier og digitaliserede bøger.Biblioteket har nye vilkår – det at finde vi-den, information og indhold er flyttet frabiblioteker til det globale net. Særlig deunge skal mødes med kommunikation påderes egen arena, som primært er inter-nettet. Det er evnen til at tilbyde sociale

28

Bytte bøgerStøvet fra de over 7.000 bøger pirker i næsen. Her er alt lige fraJeppe på bjerget og Steen-Steensen Blicher til Katrine Marie Gul-dagers seneste roman Ulven. Og så en række danske bøger over-sat til spansk, som Peter Høegs roman med den lidet lakonisketitel La senorita Smilla y su especial percepción de la nieve. Her ibiblioteket står også Latinamerikas største Søren Kierkegaard-samling, Biblioteca Kierkegaard. Hver fredag er der seminarerher, hvor mexikanske, chilenske og argentinske eksperter ud ibegrebet angst mødes for at diskutere og oversætte den danskefilosof.

Rummet er på størrelse med en lille gymnastiksal. Hele den enelangside er beklædt med bøger fra gulv til loft som et kæmpe-mæssigt spraglet kludetæppe. Fra Den Danske Kirke blev byggeti 1931, var den et vigtigt samlingspunkt for de mange danskere,der sejlede over Atlanten for at søge lykken på den argentinskepampas. Hver måned arrangerede kirkens kvindeforening byt-tedag, og så kom Fru Jensen, Fru Møller og Fru Poulsen fra helekolonien og byttede de bøger, de havde fået sendt fra Danmark. “Min mor byttede bøger her, som vi så læste derhjemme. Allelæste meget, fordi der var ikke andet at lave end at læse,” sigerKaren Sparholt. Bogbytteriet nåede sit højdepunkt i halvtredser-ne, men i 1960’erne begyndte det at dø ud. De oprindelige im-migranter blev gamle og døde, og mange af børnene fra den nye

A LV E R D E N S B I B L I O T E K E R

DA BLIXENFIK PLADS UNDER BI BUENOS AIRES “Takket være en hemmelig velgører

ligger der midt i Argentinas hoved-

stad et dansk bibliotek. Hvor pengene

kom fra, og hvorfor de forsvandt igen,

er der ingen, der ved ...” stod der i en

mail, som nåede bladet fra Buenos Ai-

res i december 2011

Martin Lykke Nielsen, bachelor i litteratur-

historie og i gang med andet år af sin kan-

didat i journalistik (cand. public) på Jour-

nalisthøjskolen i Aarhus, var på studietur

til Sydamerika og rapporterer her om et

bibliotek, der savner dansk opmærksom-

hed og folk med penge på lommen.

“Sutter du maté?” Karen Sparholt forsvinder ud ad døren for atkoge vand til den bitre grønne te, som argentinerne suger opgennem et forsølvet sugerør på snart sagt alle tider af døgnet.Nok befinder vi os i et dansk bibliotek. Og nok ligger det i endansk kirke. Men vi er stadig i Buenos Aires, stadig i Argentina.Og så skal der drikkes maté.

Karen Sparholt kommer tilbage med det lille matékrus og en o-range termokande med varmt vand. Hun hælder vand over teenog begynder sin historie om biblioteket i Den Danske KirkesBibliotek i Buenos Aires, og hvordan hun blev bibliotekar.Hun er født i Argentina i 1933 og har boet her hele sit liv. Harværet argentisk gift og fået fem børn. Med sin mor og far, som isin tid kom fra Danmark, har hun altid talt dansk.


generation talte ikke dansk. “Det begyndte at gå nedenom oghjem, kan man godt sige. Fra 1970 kom der ikke en sjæl efterbøger”, beretter bibliotekaren.

Den hemmelige giverI mange år lå de danske bøger og samlede støv, men i 1999 ske-te der noget. En stor sending bøger kom fra Danmark. Dendansk-argentinske forfatter og foredragsholder Carlos Kristen-sen havde testamenteret den danske del af sin enorme bogsam-ling til kirken. Gaveregnen stoppede ikke her. En dag kunne dendaværende præst Andrés Albertensen fortælle sin menighed, aten anonym giver havde doneret en stor sum penge til kirken,som bl.a. skulle gå til at lave et ordentligt bibliotek. Præsten in-viterede Karen Sparholt og en anden dansksproget kvinde, Lau-ra Christiansen, til at stå for opgaven. De to kvinder hyrede en snedker til at bygge et reolsystem, demugede ud i de larvebefængte bøger i de gamle skabe, og medhjælp fra en lokal universitetsbibliotekar satte de alle de nye bø-ger i system. “Til at begynde med lavede vi forfærdeligt mangefejl. Vi anede jo ingenting om, hvordan man gjorde. Men vi be-gyndte at lære det.” Og der kom gang i biblioteket igen.Gennem to år arbejdede Karen Sparholt og Laura Christiansenpå biblioteket, og hver måned fik de deres løn. Men i 2001 fik depludselig at vide, at der ikke var flere penge. Karen Sparholt gæt-ter på, at det havde noget at gøre med den store finanskrise, der

brød ud i Argentina dét år og endte med at folk plyndrede su-permarkederne, fordi det var umuligt at hæve penge. Men det ergætværk, understreger hun.“Vi fik bare at vide, at der ikke var fere penge. Og når vi ikke vid-ste, hvor pengene kom fra, kunne vi heller ikke få at vide, hvor-for de ikke var der mere.”

Usikker fremtidI dag er det mere end ti år siden, der pludselig ikke var flere pen-ge til de to bibliotekarer. Laura Christiansen fandt noget andetat lave. “Jeg kunne have sagt, at når jeg ikke længere fik pengefor det, så blev jeg ikke ved”, siger Karen Sparholt til mig ogfortsætter: “Men jeg nænnede det ikke.” Nu arbejder Karen Sparholt som bibliotekar hver onsdag. Menden ene dag er dårligt nok til at nå alt det, der skal gøres. Og derskal også være tid til at tage sig af dem, der kommer og vil låne. I dag har hun flere dage om ugen dansk elever i biblioteket. Dem, der har en kæreste i Danmark. Dem, der gerne vil lære etnyt sprog. Eller de, der har et dansk efternavn og gerne vil lærederes bedsteforældres sprog, fortæller hun. Da jeg spørger:“Hvem skal overtage, når du ikke orker længere?”, lyder detraskt: “Det ved jeg da ikke. Det kan du jo gøre.”

Martin Lykke Nielsen

Karen Sparholt, bibliotekar i biblioteket i Den Danske Kirke

Kirken i Buenos Aires, som huser biblioteket

30

2011 har været et banebrydende år for Lektier Onli-

ne. Projektets træge start i 2010 har taget revanche

i 2011, hvor Lektier Online, der ledes af Statsbiblio-

teket, for alvor har vokset sig ud af sin pilotpro-

jektsfære. Hver aften får 40-60 elever i 6.-10. klasse

hjælp til lektierne i op til 45 min. på lektier-onli-

ne.dk. 5600 har oprettet brugerprofil på sitet og en

stab på 140 frivillige, engagerede lektiehjælpere er

tilknyttet projektet. De skiftes til at sidde klar ved

pc’en hver aften fra kl. 17-20, for at være med til at

få udsatte unge i Danmark til at opleve mere succes

med lektierne.

En af folkeskolens store udfordringer i disse år er at løfte faglig-heden hos især de tosprogede børn. Ifølge seneste PISA under-søgelse er det stadig 2 ud af 5 elever, der mangler de basale fær-digheder, der er nødvendige for at tage en ungdomsuddannelse.Mange af disse elever har brug for støtte og opbakning til lektie-arbejdet, og det er langtfraalle, der kan få den nødven-dige hjælp derhjemme. Lek-tier Online er et bibliotekstil-bud til unge, der har brug forhjælp til at få mere strukturpå læringsprocessen, ogimødekommer behovet formange gentagelser. Elevernesynes, det er blevet bådenemmere og sjovere at lavelektier, efter de er blevet bru-gere af lektier-online.dk.Brugerundersøgelser viser,at eleverne har oplevelsenaf, at de klarer sig betydeligtbedre i skolen, takket være lektiehjælpernes opbakning og tål-modighed.

Lektier Online – et efterspurgt alternativAnalysevirksomheden ALS Research har for nylig færdiggjort enevaluering af projekt Lektier Online 2009 til 2011. En af evalue-ringens hovedkonklusioner viser, at Lektier Online i høj graddækker et reelt samfundsbehov, idet lektier-online.dk tilbyderen efterspurgt mulighed for anonymitet og uforpligtende lektie-hjælp. Målgruppen hilser biblioteksservicen velkommen som etalternativ til skolen og de fysiske lektiecaféers tilgang til læring, idet brugerne oplever, at lektier-online.dk er et frirum, der ermed til at facilitere en læringsproces, som ellers ikke havde fun-det sted.

Ny bevilling frem til 2014Lektier Online har modtaget bevilling fra satspuljen 2012 og erdermed sikret videreførelse som biblioteksservice frem til 2014.

5 . 6 0 0 B R U G E R E P Å L E K T I E R O N L I N E

LEKTIER ONLINE Succesfuld biblioteksservice på nettet fortsætter

“Med videreførelsen vil der også ske en videre udbredelse, såendnu flere unge skoleelever kan få gavn af lektiehjælpen. Mende tre år skal også bruges på at skabe forretningsmæssig bære-dygtighed for Lektier Online som blivende biblioteksservice”udtaler Flemming Munch, Statsbiblioteket, der er ansvarlig forprojektet

En offensiv biblioteksserviceKulturminister Uffe Elbæk har i forbindelse med offentliggørel-se af satspuljebevillingen til Lektier Online peget på, at projekteter en offensiv biblioteksservice: “Bogstart og Lektier Online er tooriginale eksempler på, hvordan biblioteket rækker ud mod be-folkningen og tilbyder helt nye oplevelser og måder at lære på.Styrkelse af små børns sprog og stimuleringen af unges lyst til atlære er vigtige samfundsopgaver, og biblioteket viser sig her fraen offensiv og opsøgende vinkel. Det betyder rigtig meget for re-geringen, at vi kan fortsætte denne indsats og give endnu fleresmåbørnsfamilier og skoleelever mulighed for at bruge tilbud-dene.”

Klar med nye tiltag i 2012Nu da Lektier Online er sik-ret finansiering frem til ogmed 2014, kan projektet en-delig kaste sig over realise-ringen af de fremtidsvisio-ner og udviklingsmulighe-der, der presser sig på. Enudvidelse af fag og åbnings-tider ligger højt på bruger-nes ønskeliste. Desuden erdet planen at åbne flere cal-lcentre, så frivillige fra fleresteder i landet kan blive lek-tiehjælpere, og både Det

Kongelige Bibliotek samt flere private firmaer er interesseret i atindgå partnerskab med Lektier Online, bl.a. om dette.

Udover basisprojektet vil Statsbiblioteket i perioden arbejde påsåvel en international udbredelse samt mulig udvikling af kon-ceptet til andre målgrupper og formål, herunder indsatte i dan-ske fængsler, gymnasieelever og VUC. Lektier Online har et stortpotentiale, og der er mange spændende fremtidsperspektiversom biblioteksprojekt.

Anne Vest Hansen,

projektleder, Lektier Online, Statsbiblioteket

Fakta:

Lektier Online er et udviklingsprojekt finansieret af satspuljemid-ler frem til og med 2014. Projektet er forankret på Statsbibliote-ket og i styregruppen sidder repræsentanter for Kulturstyrelsen,Ministeriet for Børn og Undervisning samt Statsbiblioteket.

Tidligere modtagere

Det er niende gang i år, at Læsernes Bogpris kåres. Tidligere

modtagere af prisen er: Dommedag Als, skrevet af forfatteren

Tom Buk-Swienty (2011), Flaskepost fra P af Jussi Adler Olsen

(2010), Dronningeofret af Hanne-Vibeke Holst (2009), Blekinge-

gade Banden af Peter Øvig Knudsen (2008), Den ukendte hustru

af Leif Davidsen (2007), Hundehoved af Morten Ramsland

(2006), Løgnhalsen fra Umbrien af Bjarne Reuter (2005) og en-

delig var den første i 2004 Den lukkede bog af Jette Kaarsbøl

Vinderen

Hvem den næste prismodtager bliver, afsløres på festaftenen,

hvor prisen overrækkes, på Danmarks Biblioteksforenings års-

møde den 29. marts 2012 i Frederikshavn.

Prismodtageren interviewes live på Litteratursidens årsmøde-

stand, nr. 34, fredag den 30. marts 2012 kl. 10.00.

Gå ind på stem på db.dk!

SIDSTE NYTL

ÆS E R N E

S

Fra 19. februar kan der stemmes på Læsernes Bogpris.

Danmarks Biblioteksforening uddeler hvert år sammen

med dagbladet Berlingske og de danske folkebiblioteker

prisen. Hvem der skal modtage prisen afgøres suverænt

af den størst tænkelige ekspertgruppe, nemlig landets

læsere. Ti danske bøger nomineres og via en afstemning

findes vinderen, som modtager prisen på 75.000 kr. De ti

bøger offentliggøres den 19. februar og så kan der stem-

mes måneden ud og det meste af marts.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

TAG DEL I DEN EUROPÆISKE BIBLIOTEKSDEBAT!

Velkommen til stor international konference:

Program og tilmelding på www.db.dk. Billigst før 15. marts.Konferencested: IDA Kongressal, Kalvebod Brygge 33-35, København

Arrangør: EBLIDA-NAPLE i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Kulturstyrelsen og Biblioteksparaplyen

DB 1. 12/SLUTUDGAVENr. 2: 15.3. 2012 Tidligere numre og artikler Se Annoncer Formater og priser: , publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033

Documents