Chin ordbog dansk-chin chin-dansk Udarbejdet på grundlag af Dr. David Van Bik: ENGLISH-CHIN (Hakha) Dictionary Forlaget Hobugt
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Chin ordbog
dansk-chinchin-dansk
Udarbejdet på grundlag afDr. David Van Bik: ENGLISH-CHIN (Hakha) Dictionary
Forlaget Hobugt
Lunglomhnak bia
Kan ram har ruang ah kan ram chuahtak in vuleicung ram tampi ah Chinmi hna kan i thek cang hna i,kan lung nih a rak ruah ballomi ram hna zong kan phan hna. Denmark ram zong ah kan Chinmi hi 500leng kan phan cang i, a tu zong a rak phan chin lengmang rih lai ti kan zumh. Hi Denmark um mi hnakan ca ah a herhbikmi cu anmah Danish holh thiam hi a si. Kan ca ah a har biknak cu Danish – Chindictionary kan rak ngeih lo ca ah hin a rak si.
Hibantuk in harsa ngai in kan um lio ah Chinmi hna zawnruahnak nganpi he caan tampi dihin Danish– Chin le Chin – Danish dictionary an kan tuah piaktu Johs. Lind cung ah lunglomhnak chim cawk lokan ngei. Amah hi Lutheran Pastor pension a si i Chinmi cung ah dawtnak a kan ngei ngaimi a si. Amah pumpak a website zong ah zapi zohkhawh ding in a kan thanh dih ko na in, ca uk te in kantuahpiak ko tiah kan nawltthan hnu ah a tu bantuk in ca uk in a kan chuah piak nak hi a si.
Hi dictionary a tuah tik ah hin kan pa Dr. David Van Bik(tleicia) nih a rak chuahmi English – Chindictionary ning khan zohchih in tuahmi a si i, ca uk in chuah kan duh tik zong ah COPY RIGHT a kanpe tu Pu Kenneth Van Bik (USA) cung zong ah Denmark um Chinmi nih lunglomhnak kan ngei.
Ca uk a kan tuahpiaktu hi miphundang a si bantuk in kan holh le kan ca zong a thiam ve lo ca ah atlamtlinlonak zong a um ko lai. Sihmanhselaw Danisk holh kan cawnnak ah bawmtuttha a si hrim laiti kan ruahchan ko. Anmah Danish mi le kanmah Chinmi karlak ah pehtlaihnak lamsialtu ca uk zong asi pin ah, kan ca atlaulonak ding ah a dirkamhtu zong a si. Hibantuk in kan miphun cung ah dawtnak akan ngeitu Johs. Lind le a innchungkhar zong Pathian nih nunkhua saunak le thluachuahnak pe hramko hna seh, ti hi kan thlacamnak a si.
Pu Khin MaungChairmanChin Community In Denmark.
Forord
Dr. David Van Bik har ikke blot skabt den ordbog, der ligger til grund for nærværende danske version.Han har givet Chin-folket en oversættelse af hele Bibelen.
Jeg takker hans arvinger for tilladelsen til denne udgivelse. Lad den bidrage til at ære hans minde.
Tak til mine chin-venner, der har efterset ordbogen og vurderet den god nok til trykning. Ordbogendansk-chin vil sikkert vise sig at rumme en del fejl, som ingen af os kunne opdage, fordi vi endnuforstår for lidt af hinandens sprog. Ordbogen chin-dansk er ydermere blevet til på den teknisk nemmemåde, at der blot er byttet om på de to sider af lighedstegnet - for nu at anvende et udtryk fraaritmetikken. Det er en proces, der er fuldt gyldig i aritmetik, men den kan sikkert give nogle pudsigeresultater, når det gælder sprog. Dog vurderes det, at den trods alt kan være til nogen hjælp.
Dr. David Van Biks søn, Kenneth VanBik, er i færd med at udarbejde en chin-engelsk ordbog. Måskefår vi en dag lejlighed til at lave en bedre chin-dansk ordbog på grundlag af den. Det er planen, atudviklingen skal kunne følges på hjemmesiden hobugt.dk, hvor der forhåbentlig også efterhånden vilkomme løbende forbedringer af de nu udgivne ordbøger.
Johs. Lind
dansk-chin
Ordklasser
Dansk Latin Engelsk Forkortelse
navneord substantiv noun n.
udsagnsord verbum verb v.
tillægsord adjektiv adjective adj.
biord adverbium adverb adv.
stedord pronomen pronoun pron.
forholdsord præposition preposition prep.
bindeord conjunction conjunction conj.
talord numerale numeral num.
spørgeord interrogativ interrogative interrog.
egennavn proprium proper name prop.
kendeord artikel article art.
udråb interjection interjection interj.
forstavelse præfix prefix pref.
endelse suffix suffix suff.
dansk-chin 7
Aa-kraft (n.): a-tom dah hman in elektrik chuahternak , A-tom dahthazang. a-nøgle , hovednøgle (n.): innchung pakhat chung tawh vialte ahung khotu tawh. abdicere (v.): kaltak , chuahtak , hlawt. - Eksempel: Kongenabdicerede. = Siangpahrang nih a bawi tthutdan a chuahtak..abdikation (n.): siangpahrang thutdan chuahtaknak , rian inchuahnak. abe (n.): zawng. abelignende (adj.): zawng bantuk. abnorm (adj.): hawi he aa lo lomi , sitawnphung in a si lomi. abonnement (n.): tadinca lakman. abonnent (n.): tadinca latu. abonnere (v.): tadinca lak. - Eksempel: Vi abonnerer påDagbladet Information = Dagbladet Information tadinca khakan lak.abort (n.): nau rawk , thla thlin hlan nau chuah. abortere (v.): nau rawk. - Eksempel: Hun aborterede på grundaf sin sygdom = A zawt ruangah a nau ai rawk .absolut (adj.): tling , hirhiar. - Eksempel: Du må fortælle denabsolutte sandhed = Biatak tling kha na chim lai.absolut (adv.): tling tein. absorbere , opsuge (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kanabsorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh .abstrakt (adj.): tongh , hmuh , theih , khawh lomi thil. -Eksempel: Kærlighed, had og vrede er abstrakte begreber =Dawtnak, huatnak, thinhunnak cu tong, hmuh, theih khawh lomithil an si.absurd (adj.): nihchuak , zoh rem lo. - Eksempel: Hans opførseler absurd = A ziaza nichuak a si.accelerere (v.): khul ranter. accent (n.): awcawi. accept (n.): cholannak. acceptabel (adj.): cohlan khawhmi. acceptere (v.): cohlan. ad , via (prep.): lam in. - Eksempel: Han rejser til England fraBurma via Suezkanalen = Kawlram in England ah Suez canallam in a kal lai.adamsæble (n.): pa an or i a bomi te khi , Adam thingthei. addere , lægge sammen (v.): fonh. addition (n.): fonhnak. adel , adelstand (n.): mihrinfa sinak , tuavon sinak. adelig (adj.): upat awk tlak , mi nunsiang , ziaza tha a simi. n.mihrinfa , tuavon. adfærd , opførsel (n.): ziaza , umtu ziaza. adfærdsvanskelig (n.): sining i tlak khawhlo , pawngkam he itlak thiamlo. adgang (n.): luhnak lam. adgang (n.): luhkhawhnak. adgang (n.): luhternak. adgangsbegrænsning (n.): luhnak nawl phih. adgangskode , løsen (n.): biaruk i pekmi. adjektiv (n.): thil kong a chimtu biafang. adjunkt (n.): college sianginn cachimtu , biachimtu. adkomst (n.): chungchuak , miphun , chungka in chuakmi. adle (v.): siangpahrang bawi nih minthatnak pekmi , miphunsang si ternak. adlyde (v.): nawlngaih. administration (n.): uknak , zohkhenh , rianttuannak. administrator (n.): uknak , uktu , tuahtu. administrere (v.): zohkhenh , uk. - Eksempel: Skoleinspktørenadministrerer skolen = Head Master nih sianginn a zohkhenh(uk).admiral (n.): tilawng ralkap bawi ngan bik. adoptere (v.): fa i canter. adoption (n.): fa canter. adressat (n.): cakuatmi minung khi.
adresse (n.): umnak hmun , biachimmi. adressebog , telefonbog , vejviser (n.): min le umnak aa tialnakcauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna minle umnak le namber ttialnak cauk.adræt (adj.): khulrang , fel , fawi tein cawlcangh , ruang-ai. -Eksempel: Katte er meget adrætte = Chizawh cu an ruang a aingai.adskille , frakoble (v.): pehtlaihnak chah. adskille , skille ad (v.): tthen. adskille , skilles , dele (v.): tthen , cheu. adskillelig (adj.): tthen khawh a simi. adskillelse (n.): tthennak. adskillelse (n.): chahnak , tannak , cheunak , tthennak. adskillige (adj.): pahnih thum , tampi si lo. adskilt , særskilt (adv.): a dang cio tein. adstadig , sat (adj.): dai tein a ummi pawl. advare (v.): ralrinnak rak pek chung. advare (v.): ralrin pek. advarende , formanende (adj.): ralrin peknak a simi. advarsel (n.): ralrinpeknak. - Eksempel: Lad hans erfaring tjenesom en advarsel for dig = Thil a rak tonmi kha na caah ralrinpetu si seh.advarsel (n.): ralrinnak pekmi. adverbium (n.): rianttuantu biafang. advokat (n.): ttanhtu , chimpiaktu , dirkamptu. advokat , forsvarer (n.): sihni. advokat , jurist (n.): piachimpiaktu sihni. af (prep.): ruangah. - Eksempel: At råbe af glæde = Lawmhnakruang i au.af (prep.): in. - Eksempel: Stolen er lavet af træ = Thutdan cuthing in an ser.af (prep.): ta. - Eksempel: En af mine venner er gået hjem = Kahawipa cu inn ah a tlung.af (prep.): chungmi , lakmi. - Eksempel: Dette er en af debøger, han skrev = Hi cauk hi a ttialmi cauk hna chung i pakhata si.af (prep.): ngeih. - Eksempel: Han er en mand af stor styrke =Thazang ngeimi pa a si.af (adv.): phongh. - Eksempel: Tag låget af = A chin kha phong.af (adv.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan iphoih.af (prep.): ruangah , caah. - Eksempel: Manden døde næsten aftørst = Tihal ruangah a thil dengmang.af og til (adj.): a zeimaw caan ah. - Eksempel: Han er ikke enregelmæssig gæst, men kan kommer af og til = A kan lengzungzal mi a si lo, a si nain a zeimaw caan ah a ra tawn .afbestilling , aflysning (n.): hrawh tthannak. afbilde (v.): bia in hmanthlak suai. afbryde (v.): pehzulh lo. afbryde (v.): a karlak i hnahnawhnak hun tuah. afbryde , standse (v.): tlawmpalte ngol ta. afbrydelse (n.): hnahnawhnak , donhnak. afbrydelse , pause (n.): a karlak i i dinh ta. afbrydelse , standsning , ophør (n.): donhnak , khamnak ,ngolternak. afbøde , afparere , parere (v.): hrial. afbøje (v.): phai , pheo. - Eksempel: Vinden afbøjer pilens flugt= Thli nih thal cu a phai.afdrag , rate (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale migtilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka cham ko lai.afdrift , deviation , afvigelse (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak, pialnak. afdække , blotte , afsløre (v.): a chin hun , a khuhnak hun. afdød (adj.): a thi cangmi. - Eksempel: Din afdøde fader = A thicangmi na pa.affald , skrald (n.): duh lomi rawl hlonhmi , hmunhnawm ,hnawmtam.
8 dansk-chin
affaldsspand (n.): rawlchiahnak kuang , hnawm khonnak kuang. affarve (v.): azawng rawhter azawng thlen. affekteret (adj.): a lung a lengmi , a ci a haimi , zun in a zawmi. affinde sig med (v.): phunzai loin in ding i lungthin tuah. -Eksempel: Jim måtte affinde sig med en uge i sengen,da han fikondt i ryggen = Jim cu a keng aa hrawh ah khan, zarh khatchung ihkhun i ih i phunzai lo te i um ding knah a lungthin atuah.affolke (v.): a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh ,thahnak in siseh tlawmter. affolke (v.): mi um loin tuah. affolkning (n.): minung tlawmternak. affyre (v.): meithal puah. - Eksempel: Han affyrede et gevær =Meithal a puah.afføring , ekskrement (n.): ek. afføringsmiddel (n.): chungthlet si. afgang (n.): kal , thih. afgangsbevis , diplom , eksamensbevis (n.): awnnak lehhmah. afgift , bompenge (n.): hman man i phaisa pekmi , hlei hmanman. afgift , skat (n.): ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi. afgrund (n.): dongh hngal lo khor thukpi. afgrund , skrænt (n.): a cheng ngaingaimi tlang , lungpang. afgrænset , bestemt (adj.): a fiang , a tliangmi , ri khiahmi. afgrænsning , grænse (n.): ramri , ramri sernak. afgud (n.): siasal , milem. afgudsdyrker (n.): milem biami. afgøre (v.): bia ceihpiak. afgøre , beslutte , bestemme (v.): bia i khiah , lung i thleh. afgøre , bestemme (v.): bia khiah. afgørelse , beslutning , bestemmelse (n.): biakhiahnak. afgørelse , kendelse , dom (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak. afgørende (adj.): biapi ngaingai a simi , vailamtahnak pungsan asimi. afgørende (adj.): a fiangmi , a donghnak , a simi. afgørende , betænkelig , farlig , kritisk (adj.): 1. mi dangtuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan. afgørende , væsentlig , uundværlig (adj.): a herh ngaingaimi ,biapi ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende forlivet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si .afgå , rejse afsted (v.): tthen , kal. - Eksempel: Han sagdefarvel og rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial.afgående , fratrædende (adj.): aa phuakmi , a chuakmi. afhandling (n.): kong pakhatkhat ttha tein ttialmi. afhandling , disputats (n.): thil pakhatkhat kong ca in saupi i tiali bia in saupi in chim. afhandling , essay (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi. afholde sig (fra) (v.): sum. - Eksempel: Afholde sig fra stærkdrik = Zudin i sum.afholde sig fra (v.): i sum. - Eksempel: Afhold dig fra dårligegerninger = That lo tuahnak i sum.afholdende , mådeholden , kysk (adj.): kawntinent. afholdenhed (n.): sumnak. afholdenhed , mådehold (n.): zei paoh i aa tawkza in umnak , zudin lonak. afholdenhed , mådehold (n.): mah le mah i suum khawhnak. afholdsmand (n.): summi. afhændelse , salg (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans hus vilskaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak man nih tangkatampi a pek lai.afhænge af , komme an på (v.): kapza bantukin a biapi a si , aakhing , aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores udflugt kommeran på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm a that lai le that lai locu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing.afhængighed (n.): mi dang i hngatchannak. afhøre , forhøre (v.): biahal , biakher. afhøring , forhør (n.): biahalnak , biakhernak. afkald , fornægtelse (n.): hlawtnak. afklaring , klaring (n.): fianternak. afkom (n.): hrinsor tefa. afkom , efterkommere (n.): hrinsormi tefa.
afkorte , beskære , forkorte (v.): tanpiak , thumhpiak. afkræfte , svække (v.): derter , thazang tlawmter. afkræfte , udmatte , svække (v.): thazang tlawmter , thathutter. - Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an thaa thutter hna.afkøle , køle , nedkøle (v.): kihter. afkølet , kølig , sval (adj.): a dai , a linnak in a dai deuhmi. aflang (adj.): a vang nakin a tung a sau deuhmi thil. aflede , udlede (v.): hram in lak. aflejring , sediment , bundfald (n.): ti chung nengnawi vawleidip. aflevere (i garderoben) (v.): zoh piak dingin chiah ta. -Eksempel: Aflever din hat ved døren = Na luchin kha innka ahchiata ko.aflevere , lade gå videre (v.): chanh , hlonh hnawh. - Eksempel:Han afleverede bolden til mig = Pumpululh kha a ka chanh(hlonh hnawh).aflevere , levere (v.): thil mi va pek. aflyse , slette , annullere (v.): hrawh tthan. aflysning , afbestilling (n.): hrawh tthannak. aflæsse , losse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen aflæssederisen ved lageret = Mawtaka nih facang kha kudawng ah atthumh.afløb (n.): ti liamnak ding i tuahmi tilam. afløb , udløb (n.): chuahnak awng. afløse , erstatte (v.): a hmun rolh , a hmun a rolh caah khan arolhmi kna a herh ti lo. afløse , erstatte , udskifte (v.): a dang in thlen. afmagt , impotens , kraftløshed , svaghed (n.): thil ti khawhnakngeih lonak , nutnak. afmontere (v.): rang cungin tum. afmægtig , impotent , kraftløs , svag (adj.): thil ti khawhnak angei lomi , pa a numi. afmægtig , kraftløs , magtesløs (adj.): tthawnnak zeihmanh ngeilo. afparere , parere , afbøde (v.): hrial. afpresning (pengeafpresning) (n.): hrocernak. afsavn , mangel på livsfornødenheder , nød (n.): nunnak ca i aherhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grundaf nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thilrian ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.afsides , fjern (adj.): lamhlapi. afsides , isoleret , ensom (adj.): pakhat lawng a simi , mahlawng a simi. afsindig , vanvittig (adj.): lawmhnak ah siseh , ngaihchiatnak ahsiseh , thinhunnak ah siseh , nganfah innak ah siseh , i sum kholoin a ummi. afsindighed , vanvid , raseri (n.): lungchung ummi sum khawhloin langhternak. afskaffe (v.): hrawh , hloh. - Eksempel: Slaveri blev afskaffet =Sal zuat cu hloh a si cang.afskaffe (v.): nawl ngei ti lo i ser , let tthan. afskedige , fyre (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev fyret = Arian in an phuah.afskrift , kopi , efterligning , genpart (n.): aa lomi thil. afskrive (v.): hloh , hnawh , a leiba kha hlohpiak. afskrive , kopiere , skrive af (v.): khawpi tuah. afskrække (v.): donh , kham. afsky (v.): fih , lungchung in fih. afsky (v.): duh lo. afsky , lede , væmmelse (n.): duhlonak fakmi , fih awk a simi. afskyelig (adj.): fihnung. - Eksempel: Hans opførsel er afskyelig= A ziaza fih a nung.afskyelig (adj.): a ttha lo ngaingaimi. afskyelig , forhadt (adj.): rimchia , duh lo awk ngai a simi. afskyelig , gyselig , ækel , modbydelig , væmmelig ,rædselsfuld (adj.): ttihnung a simi. afskyelig , modbydelig , væmmelig (adj.): fih awk a simi. afskærme , skærme (v.): pheh. afslag , afvisning (n.): hlawtnak. afslag , nægtelse (n.): duh lonak , alnak.
dansk-chin 9
afslag , nægtelse , benægtelse , dementi (n.): thil pakhatkhat asi lo ti ; al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blevgivet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..afslutning , slutning (n.): donghnak. afslutte , gøre færdig (v.): lim. - Eksempel: Hun afsluttedearbejdet = Rian a lim.afsløre (v.): a khuhnak kha hun , phoih. afsløre , afdække , blotte (v.): a chin hun , a khuhnak hun. afsløre , røbe , åbenbare (v.): phuan. afsløring (n.): phuannak. afslå (v.): al , duh lo. - Eksempel: Han afslog min indbydelse tilmiddag = Zanriah ei ka sawmmi cu a ka al.afslå , afvise (v.): hlawt , duh lo , a hmaan lo ti. afslå , nægte , afvise (v.): al , duh lo , i lak duh lo. afsnit , paragraf (n.): catlang bu. afsnit , passage (n.): cauk chung i hmun khat khat. - Eksempel:Han læste en passage fra Bibelen = Baibal cauk chungin hmunkhat a rel.afsondre , isolere , udskille (v.): hawidang sinin i tthen , tthen. afsondre , udskille (v.): chungin chuah. afsondre , udskille (v.): chuahter. afsondret , isoleret (adj.): tikulh bantuk a simi , ti nih a kulhmi ,ruahnak bimi , tikulh khuati. afsondrethed , ensomhed (n.): mah dang tein umnak. afsondring , isolering (n.): a dangte i chiahnak. afsondring , isolering , udskillelse (n.): i tthennak , tthennak. afsondring , sekret (n.): chuahternak. afsondring , udskillelse (n.): pum chungin chuahternak. afspejle , genspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejletgenspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui) kha akirter tthan.afspore (v.): tlanglawng a ping (lam lo) i kalter. afspærre , danne kæde omkring (v.): dankanh. - Eksempel:Politiet afspærrede legepladsen = Palik nih lentecelhnak hmunkha an dankanh.afspærring (n.): dawntu. afstamning , slægt (n.): chuahkehnak. afstand (n.): zei can a hlat timi hlatnak khi. - Eksempel:Afstanden mellem Hakha og Falam er 40 mil = Hakha le Falamkarlak aa hlat cu khan 40 a si.afsted , bort (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort = Vatekha a zuang diam.afstemme , harmonisere (v.): remter , an i rem. afstemning (n.): rian ca i mithimnak caah hmanmi thil , me. afstemning , opinionsundersøgelse (n.): zapi nih zeitin dah anruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget enopinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var denpopulæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a thiambik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak antuah.afstemning , stemmeafgivning (n.): thimnak i me sanh. -Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen =Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a langhter .afstikker , omkørsel (n.): hrialnak lam. afstive (v.): doh. - Eksempel: Afstiv tøjsnoren med en stang =Puan zarnak hri kha fung in doh.afstivning (n.): dohnak tung. afstå (v.): pek. - Eksempel: Spanien afstod Philippinerne toUSA = Spain nih Philippine tikulh hna cu USA a pek hna.afstå , holde op (v.): ngol. afsværge (v.): chiatser in hlawt. - Eksempel: Kongen beordredejøderne at afsværge deres religion. = Siangpahrang nih Judahmi cu chiatser in an biaknak a hlawtter hna..afsætte (v.): tthuthmun chuh , rian in phuah. afsætte , detronisere (v.): bawi tthutdan cungin tthumh. afsøge , skanne (v.): ttha tein zoh , a dihlak in khattelei kam inkhattelei kam tiang zoh. aftage (v.): ttumchuk. aftage , formindskes , blive mindre (v.): zor , tlawm deuh. aftage , gå tilbage (v.): ttumchuk. - Eksempel: Hans helbred eraftaget = A ngandamnak a ttumchuk.
aftagelig (adj.): phoih khawhmi , tthen khawhmi. aftagen , nedgang , formindskelse (n.): zornak , tlawm deuhnak. aftale (n.): hnatlaknak , ruahnak i khahnak. aftale (v.): rian pek. aftale (n.): rian pekmi. aftale (n.): cuticun a si awk a si ti i hnatlaknak tuahmi. aftale , fastsætte (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. - Eksempel:Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage = Nithum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si.aftale , kontrakt , overenskomst (n.): hnatlaknak , ca in ttialmihnatlaknak. aften (n.): zanlei. aften , helligaften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel: Juleaften= Khrismas lai ni.aftensmad (n.): zanriah. aftryk (n.): cakhenhnak in nam i tazeih mui ca cung i a cuangmikhi. - Eksempel: Seglets aftryk i vokset var meget tydeligt =Khuaiseng cung i tazeih mui a cuangmi cu a fiang ngai.aftryk (n.): neh. - Eksempel: Jeg så aftrykket af en bjørns fod imudderet = Nawncek ah vom keneh ka hmuh.aftrækker (n.): meithal phelhnak zang. afvanding (n.): ti zirhnak. afvaskning (n.): thianh , phunglei in i thianh. afvekslende , varierende (adj.): a dangdang a simi. afvente (v.): hngah. afvige (v.): zulh tawnmi lam chuahtak , pial. afvige , være forskellig (v.): i dan , i lawh lonak. afvigelse , afdrift , deviation (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak, pialnak. afvigelse , divergens (n.): tthennak. afvigende , divergerende (adj.): aa dangmi , aa tthenmi. afvikle , likvidere (v.): hrawh , hloh. afvikling , likvidation (n.): hrawhnak , hlohnak. afvise (v.): duh lo , zei i rel lo. - Eksempel: Dommeren afvistebestikkelsen = Ziknawh kha biaceihtu bawi nih a duh lo,zeihmanh ah a rel lo.afvise , afslå (v.): hlawt , duh lo , a hmaan lo ti. afvise , afslå , nægte (v.): al , duh lo , i lak duh lo. afvise , tilbagevise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet blevtilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh .afvisende (adj.): a rak khirh khotu a simi. - Eksempel:Vandafvisende = Ti a khirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh lomitinak a si.afvisning , afslag (n.): hlawtnak. afvæbne (v.): hriamnam chuh. afværge (v.): dan kanh. - Eksempel: Han afværgede slagenemed sin arm = A kut in a hun thonghnak kha a rak i dan kanh.agent (n.): rianttuan fialmi. agent , udsending (n.): thlahmi , fialmi , mingiatu. agere , aktionere (v.): tuah , tuan , tuah khawk. 2: mi nawl cawn. agerhøne (n.): mimte (va) , nimte. aggressiv , stridbar (adj.): a puarmi , a ttha lomi. aggressor , angriber (n.): midang ram a va dohtu. agitere (v.): hninhsaih , thinlung hninhsaih i thinhunter. agression , angreb (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ;midang va doh le va thah. agt , hensigt (n.): timhnak. agte , have til hensigt , have i sinde (v.): timh. agte , værdsætte , regne for (v.): upat. agtelse , ærbødighed (n.): upatnak. agterdæk (n.): tilawng chung i bawi pawl umnak. agterstavn (n.): lawng a hnulei. agtet , agtværdig (adj.): thangthat awk tlak a simi. agtpågivende , årvågen , påpasselig (adj.): ralring te in aa venmi, aa ralringmi. agtværdig , respektabel (adj.): hmaizah awk tlakmi. agtværdighed (n.): hmaizahnak hmuh awk aa tlakmi sinak. agurk (n.): zil. ahorn , løn (n.): meipal thing , a thei a thlummi. aircondition (n.): mah duhning in lumter , kihter. ajour , up to date (adj.): nihin ni tiang a simi.
10 dansk-chin
ak (interj.): aize. akademisk (adj.): cawnak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Detakademiske år begynder i juni = Cawnak lei kum cu June thla inaa thawk.akklimatisere (v.): i nek. akkompagnement (n.): thil dang he aa zulmi. - Eksempel: Dedansede til musikakkompagnement = Aw dawh an tummi zulh inan lam.akkompagnere (v.): zulh , kal ti , kalpi. akkordarbejde (n.): rian pakhat a ningpi in ttuan i a ningpi manin tangka hmuh ve. akkumulator (n.): elektrik tha khonnak battery. akkurat (adj.): hman. akkurat , nøjagtigt , præcist (adv.): ning teil , bantuk tein. -Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det =Hi rian cu ka duhning tein na tuah.akse (n.): tung ding , a dingmi tung. aksel (n.): naidem. aksel (n.): ekzel , lengke aa mernak thirfung. aktionær (n.): kampani chung i tangka chiahmi siar (share) angeimi. aktionær , andelshaver (n.): chawlehnak kampani pakhat itangka a chia ve i aa hrawm vemi. aktiv (adj.): rianttuan huam , thawhzang , thekvak tha. aktiv (n.): ngeihmi thil a tthahnemmi. aktivere (v.): cawlcanghter , thawkter. aktivitet (n.): rian. aktuel (adj.): a kong a kong in tthen i ttial/chimmi. akvarel , vandfarve (n.): ti he cawhmi suainak si. akvarium (n.): nga zuatnak tili , tidil , kuang. akvædukt (n.): tiluannak kahcham. alarmerende (adj.): thinlautertu a simi thil. albue (n.): kiu. album (n.): hmanthlak benhnak cauk. aldeles , fuldstændig (adv.): a dihlak tein. aldeles , ganske , helt (adv.): a dihlak in , a dihumnak in. aldeles , splitter (adv.): a dih umnak in , fangkarao in. -Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne =Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh.alder (n.): kum. - Eksempel: Jeg kender ikke hans alder = Akum ka hngal lo.alderstegen (adj.): tar , hlun. - Eksempel: En alderstegen bil =Mawttawka hlun.aldrig (adv.): bal lo. - Eksempel: Han kom aldrig i kirke =Biakinn ah a ra bal lo.aldrig mere (adv.): bal tthan lo. alene (adj.): mah lawngin. - Eksempel: Han gik til skole alene =Amah lawngin sianginn ah a kal.alene , bare , kun , blot (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jegsagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.alene , eneste (adj.): lawnglawng. alene , på egen hånd , ene mand (adv.): mah lawngin , hawibawmh loin. alf (n.): khuachia. alf , fe (n.): lasi , khuachia. alfabet (n.): A in Z tiang. alibi (n.): sonhtarh. alkohol (n.): zureu. alkoholfri drik , læskedrik (n.): zu a si lomi dinmi , theithuhang te hna bantuk. alkoholiker (n.): zureu nih a tlaih cangmi. alle , alt (adj.): dihlak. allerede (adv.): cang. - Eksempel: Han er allerede gået hjem =Inn ah a tin cang.allergi (n.): pum nih huatnak. allergisk (adj.): pum nih an huatmi. - Eksempel: Han erallergisk over for penicilin = Penicillin cu a pum nih a hust.allestedsnærværelse (n.): khuazei ka hmanh i um dihnak. allestedsnærværende (adj.): khuazei ka hmanh i a um dihkhomi. allestedsnærværende (adj.): voi khat ah hmun kip i um ,
khuazeihmanh i um dih. alliance (n.): tantinak. alligator (n.): tisartlam hme deuh phun. alligevel , desuagtet (adv.): asinain. alligevel , dog (adv.): nain. - Eksempel: Han var sulten;alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a ei duhhlei lo.alligevel , dog , imidlertid (conj.): sihmanhselaw , a si nain. almagt (n.): zeizong vialte a tuah khotu a simi. almen , almindelig , generel (adj.): tlangpi in , kha set kha tiawk um loin. almindelig , generel (adj.): tlangpi in , kha set kha ti awk umloin. almindelig , gængs (adj.): hmun kip i zapi nih tuahmi le hmanmia simi. almindelig , jævn (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel: Hun varen jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si.almindelig , konventionel , hævdvunden , traditionel (adj.):tuah tawnmi ningin tuahmi. almindelig , sædvanlig , ordinær (adj.): zapi cio , sawsawh. almindelig brug , udbredelse (n.): hmun kip i zapi nih tuahmihmanmi le inmi sinak. almisse (n.): tangka siseh , thil siseh , misifak tthenhmi. almægtig (adj.): lianngan bik , cungnung bik. alsidig (adj.): thil tampi ttha tein a tuah khomi. alt (n.): hlasak i eltthu aw timi khi. alt , alting (pron.): zeizong vialte. alt hvad , hvad end (pron.): zeipaoh. altan (n.): innleng donhhlei. alter (n.): biakttheng. alterdisk , patene (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i changreuphawtnak kheng. altergang , nadver (n.): thiangmi hawikomhnak , BawipaZanriah. alternativ (n.): karlak thlak i i thim. altid når , hver gang , når som helst end (adv.): zeitik paoh ah. altruisme (n.): midang zawnruah. alvidende (adj.): zeizong vialte hngal dihtu a simi. alvidenhed (n.): zeizong vialte hngalh dihnak. alvorlig (adj.): thatho , lungthomi. alvorlig (adj.): 1. khua fak piin a ruatmi. - 2. biapi ngai a simi. -3. thinphang tihnung a simi. alvorlig (adj.): a fakmi. amatør (n.): thiam a tling deuh rih lomi ; tangka hmuhnak ah siloin i nuamhnak caah lente aa celhmi. ambassade (n.): cu thlahmi aiawhtu hna an zung. ambassadør (n.): ram pakhat ai awhtu caah cu ram nih ram dangi an thlahmi. ambition (n.): cung kai duhnak lungthin. ambitiøs (adj.): cung kai duhnak lungthin a ngeimi. ambivalent (adj.): Aa ralkahmi, sullam pannih a ngei khomi bia. ambolt (n.): so dennak lung. ambulance (n.): mizaw phorhnak mawttawka. amerikansk olie (n.): chungthlet si bang. amme , die (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten diede sinekillinger = Chizawh nih a fale kha nhuk a dinh hna.ammunition (n.): ral hriamnam. amnesti (n.): cozah doh ruangah thong tlami ngaihthiamnak. amputere (v.): zawtnak asiloah hma ruangah kutke tan. amulet (n.): khuachia tih , uilong. amøbe (n.): thisen thlet zawtnak rungrul. anakronisme (n.): thil hlun a si cang , caan a phan ti lo , caan heaa tlak ti lo. analfabetisk (adj.): cathiam lomi. analog (adj.): aa lo. analyse (n.): ttha tein zoh cikcek. analysere (v.): cheu cikcek hnu in ttha tein zoh kherhlai. analysere (v.): catlang chung biafang hna kha zeidah an si,'navneord' maw 'udsagsord' maw ti bantuk, kha bantuk an siningchim. analytisk (adj.): thil umtuning ttha tein a kherhlai khomi.
dansk-chin 11
ananas (n.): rungtaban. anarki (n.): cozah nih uk khawh loin , i tuaibur in le ningcangloin um. anatomi (n.): pumchung i thi le sa le ruh tehna an umtuningcawnak. anbefale (v.): a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak chimpiak. anbefale , rose , prise (v.): thangtthat. anbefalelsesværdig , prisværdig (adj.): thangtthat awk tlak asimi. anbefaling (n.): a kong a tthatnak chimpiaknak. anbringe , placere (v.): chiah. - Eksempel: Han placerede sinbutik på Chruch Road = Biakinn lam ah a dawr kha a chiah.anbringe , stille , lægge , sætte , placere (v.): chiah. -Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a luah a chiah.anbringe , sætte , stille (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen istuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.anciennitet (n.): upa deuh sinak. and (n.): compai. andel , lod , part , del (n.): tinvo , covo , ttuanvo. andelshaver , aktionær (n.): chawlehnak kampani pakhat itangka a chia ve i aa hrawm vemi. anden (adj.): amah ai awhtu ah. - Eksempel: Han kan ikke rejse;en anden må gøre det = Amah cu a kal kho lo, mi dangpakhatkhat tu an kal a herh.anden (adj.): pahnihnak. anden/andet (adj.): a dang. andenklasses (adj.): a niam deuhmi , pahnihnak a simi. andenrangs (adj.): a ttha changtu lawng a simi. anderledes (adv.): a dang in. anderledes (adj.): aa dang. - Eksempel: Jeg var der og vidste, atkendsgerningerne var anderledes = Cuka ah cun ka rak um ve ithil a simi taktak kha a dang ti kha ka hngalh.andetsteds (adv.): hmun dangah. andragende , bønskrift (n.): ttha tein ruah , ttial i minthutminawlnak sohluah. ane (n.): hringsortu. ane , varsle (v.): chimchung. anektote (n.): ngaihnuammi tuanbia tawite. anelse , antydning (n.): ruahnak pelte. anelse , forestilling (n.): ruahning , hngalhning , ruahnak. -Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener = Achimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal lo.anelse , smule , bagatel (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. -Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angkicu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.anerkende (v.): thil kuatmi ka hmuh cang tiah hngalhternak. anerkende (v.): hnatlakpi. anerkende , tage imod (v.): cohlan. - Eksempel: Han kom tilsine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a miphun sinah ara nain an tak cohlang duh lo.anerkendelse (n.): upatnak , thangtthatnak. - Eksempel:Drengen fik anerkendelse for sit hårde arbejde = Ngakchia nihfak piin aa zuammi rian ah khan thangtthatnak a hmuh.anfald (n.): thinhan phut. - Eksempel: Hun havde et anfald afvrede = A thin a hung hang phut kho.anfald (n.): tuk , chim. - Eksempel: Fjendernes anfald kom bagpå os = Ral nih an hung kan chim/tuk cu ruah lopi ah a si.anfører , leder , fører (n.): hruaitu , hruitu. anførselstegn (n.): midang bia a si ti hngalhnak hmelchunhnak ;"...". anger (n.): ngaihchiatnak. anger , bodfærdighed (n.): sual i ngaihchihnak. anger , samvittighedsnag (n.): thil ttha lo tuah ruang ingaihchiat. angerfuld , brødebetynget (adj.): sual i theih i ngaih a chiami. angergiven , angerfuld (adj.): ngaih a chiami. angergiven , angrende (adj.): ngaihchia a simi thil. angivelig , tilsyneladende (adj.): helnnak ca i a leng ilanghtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt var atlåne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han at se
møblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu thanthlingcawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai ngai kha asi.angiveligt (adv.): leng lang ah cun , a leng langhnak ah cun. angiver , anmelder (n.): midang kong a chimtu. angre (v.): ngaihchiat , i ngaihchih. - Eksempel: Han vil angreden dag, da han fornærmede sin moder = A nu zeirei lo in a ti nikha aa hgaihchih te lai.angreb (n.): hriamnam in siseh , bia in siseh i thuat. angreb (n.): ral doh tik i a namtu lei si. - Eksempel: Angrebet,som vi iværksatte mod fjenden, har været godt planlagt = Ralkan va namhna cu ttha tein timhmi a si.angreb (n.): ral chimnak , tuknak , dohnak. angreb , agression (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ;midang va doh le va thah. angreb , stormløb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel:Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort = Indianmihna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk.angribe (v.): tuk. - Eksempel: Han angriber ham med en kølle =Thingtan in a tuk.angribe (v.): tuk , raltuk. angribe (v.): ral chim , ral tuk , doh. angribe , invadere , overfalde (n.): ral nih chim. angriber (n.): mi tutu , mi namtu , mi dotu. angriber (n.): ral chimtu , tutu , dohtu. angriber , aggressor (n.): midang ram a va dohtu. angst (n.): thil ttihnung nih thinlawnak a chuahyrtmi. -Eksempel: De blev fyldt med angst, da de så ilden = Mei anhmuh tikah thinlaunak in an khat.angå , vedkomme , komme .. ved (v.): pehtlaih. - Eksempel:Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimahdah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.angå , vedkomme , komme .. ved (v.): zei i rel. - Eksempel:Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger =Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nihbiapi ah rel awk a si.angående , hvad angår , med hensyn til (adv.): kong he aapehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko .angående , med hensyn til , vedrørende (prep.): kong ah. angående , vedrørende , med hensyn til (prep.): kongah. anholde , tilbageholde (v.): tanter , tlaih. anholdelse , detention , tilbageholdelse (n.): tanternak. ankel (n.): fengbeo. anker (n.): thir cangai. anklage (v.): thangchiat , duh lonak chim , hlawt. anklage (n.): sual puhnak. anklage (v.): taza cuai awkah aa tlak ti in a sualnak hmuh. anklage , beskylde (v.): sual puh , sualnak ah aa tel ve tilanghter. anklage , fordømmelse (n.): duh lonak chim. anklage , sagsøge (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i chuahpi, sual puh. anklage , sigte , beskylde (v.): sual puh. - Eksempel: Deanklagede ham for mord = Lainawn an puh.anklage , søgsmål , sagsøgning (n.): sual puhnak , taza-cuainak. anklager , sagsøger (n.): sualpuhtu , taza a cuaitu. ankomme (v.): phak. - Eksempel: Vi ankom til lufthavnen kl. 6= Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak hmun kan phan.ankomst (n.): phak. - Eksempel: Ved sin ankomst blev han hilstaf sine børn = Inn a phak ah a fale nih an rak don.anliggende , sag (n.): pehtlaihnak. anlæg , herkomst (n.): ci le ruang , chuahkehnak ci le ruang. anløbsbro , pier (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ticung i donhmi. anmassende (adj.): mah le mah aa zum tukmi , mi ruamkai , mizei i a rel lomi. anmelder , angiver (n.): midang kong a chimtu. anmode (v.): hal , nawl. anmodning , begæring (n.): halnak , nawlnak. annonce (n.): thawngthanhnak tuahmi.
12 dansk-chin
annullere (v.): hrawh , dongther. annullere , aflyse , slette (v.): hrawh tthan. annullere , ophæve , gøre ugyldig (v.): pakpalawng i ser. anonym (adj.): min hngalh lomi. anretterbord , buffet , skænk (n.): bizu. anråbe , påkalde (v.): zaangfah hal. anråbelse , påkaldelse (n.): Pathian sin nawlnak thlacam. ansat , arbejder , funktionær (n.): rianttuan fialmi , rianttuantu. anse for , betragte (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at væreden bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik iruahmi a si.anseelse , rang , position (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Haner en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.anselig , betydelig , betragtelig (adj.): ruah awk tlak , tamnawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =Tukum cu ruah tam nawn a sur.ansigt (n.): hmai. ansigtsfarve , hudfarve , teint (n.): muihmai. ansigtstræk (n.): hmai chung , thil pakhatkhat. - Eksempel:Dine ansigtstræk er din pande, dine øjne, din næse, mund, hageo.s.v. = Na hmai chung thil hna cu na cal, na mit, na hnar, naka, na khabe etc. hna hi an si.anskaffelse , forsørgelse (n.): pekmi thil , khonmi thil , ti lerawl. anspore , bruge sporen (v.): hnawhchih. - Eksempel: Det erdumt at bruge sporen på en villig hest = Nawl a ngai komi ranghnawhchih len cu hruh a si.anspore , tilskynde (v.): tuksawh. anspore , ægge , tilskynde , incitere (v.): lungthawhter ,raltthatter. anspændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Anspændte nerver =Thahri a rengmi.anstiftelse , tilskyndelse (n.): tuksawh. anstrenge , belaste (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberenanstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter .anstrengelse , bestræbelse (n.): thazang chuah , zuamnak. anstrengende , trættende (adj.): a har ngaingaimi. anstrengende , udmattende (adj.): siang lo thluahmah in. anstændig , sømmelig (adj.): aa tlakmi. anstændighed , sømmelighed (n.): dawhtlakte i nun , umtu ziazaaa dawhmi. anstødelig , fornærmelig , uforskammet (adj.): a namtu lei si. anstødssten , hindring (n.): mi a rilhtertu , dawntu. ansvar (n.): ttuanvo , kan tuah awk a simi thil. ansvarlig (adj.): relpiak khawh. - Eksempel: En vanvittig mander ikke ansvarlig for sine handlinger = A molhmi pa cu a tuahmikha amah tuahmi ah relpiak khawh a si lo.ansvarlig (adj.): ttuanvo lak , upadi nih fial. - Eksempel: Hanfastslog, at han ikke ville være ansvarlig for sin søns gæld = Kafapa leiba cu ttuanvo ka la lo, thah a si .ansvarlig (adj.): ttuanvo ngeimi. ansvarsløs , letsindig , uansvarlig (adj.): ttuanvo la lo i duhpaoh in a ummi. ansætte (v.): rianttuantu ca i lak , rian pek. - Eksempel: Deansatte en kok for sommeren = Tthal caan caah rawlchuangpakhat an lak.ansøge (v.): hal , nawlpat. ansøge , bede (v.): nawl. ansøge om , bede indtrængende om (v.): fak piin nawl , hal. ansøger (n.): nawltu. ansøger (n.): nawltu , rian soktu. ansøger , kandidat (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa pemi. ansøgning , bøn (n.): nawlnak. antage (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Jeg antager, at du kangøre arbejdet = Rian cu na tuan khawh lai tiah ka zumh, ruah.antage , formode (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti iruah. antage , formode , tro (v.): zumh. - Eksempel: Jeg tror, Harrykommer i dag = Harry nihin a ra lai tiah ka zumh.antagelig , formentlig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun. antagelig , formentlig , formodentlig (adj.): a si lai le si lai lo
hngal set lo i a si lai ti i ruahmi. antagelig , formodentlig (adv.): rak ruahning khan. antagelse , formodning (n.): ruahnak. antenne (n.): radio hri zammi. anti- (pref.): doh. antibiotikum (n.): zawtnak rungrul thahmak si. antiklimaks (n.): tum , ruah hleng. antikvitet (n.): hlanlio thil , til hlun. - Eksempel: Han samler påantikviteter = Thil hlun khawmtu a si.antipati (n.): pakhat le pakhat i huatnak , ruahnak i khah lonak. antiseptisk (adj.): hma por lonak si. antyde , insinuere (v.): bia am in sawhter. antydning , anelse (n.): ruahnak pelte. antydning , insinuation (n.): bia am in sawhternak. antydning , vink (n.): hngalhternak. antænde , sætte i brand (v.): kanghter. - Eksempel: En gnistsætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh.antændelse , tænding (n.): mei chuahternak. anus (n.): tol , tawka. anvende , bruge (v.): rianpek , hman. - Eksempel: Brug din tidklogt = Na caan ttha tein hmang tuah.anæmi (n.): thider zawtnak. apotek (n.): si petnak inn , khan. apparat (n.): thilri. - Eksempel: Vi har ikke noget varmeapparat= Tisa lumnak thilri kan ngei lo.appellere (v.): nawl. - Eksempel: Folk appellerede til os om athjælpe de fattige. = Misifak bawmh kha an kan nawl..appellere (v.): azukhan. - Eksempel: Han appellerede til enhøjere ret. = Biaceihnak zung sang deuh ah azu a khan..appelsin (n.): theithu. appetit (n.): rawl duhnak , ka thawtnak. appetit (n.): hlawptlo ngaiin umnak , ka thaw ngai i ei. -Eksempel: Den sultne mand spiste med appetit = Ka thaw ngaiina rawl a tammi pa nih a ei.applaudere (v.): thangtthat , kut benghpiak. applaus (n.): thangtthatnak kut bengiaknak. arbejde (v.): ttuan , rianttuan. arbejde , opgave , hverv (n.): rian , tuah awk a simi rian. arbejde , stilling (n.): rian. - Eksempel: Han fandt enlærerstilling = Cachimh rian a hmuh.arbejder (n.): rianttuantu. arbejder (n.): rianttuantu. arbejder , funktionær , ansat (n.): rianttuan fialmi , rianttuantu. arbejdsgiver (n.): rianttuan fialtu , rianttuantu uktu. arbejdshold , hold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu. arbejdshold , skift (n.): rianttuan a bu in i thlen. - Eksempel:Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken = Sehzung ahrianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um.arbejdsløn , løn (n.): rianttuan man. arbejdsløs (adj.): rianttuan awk a hmu lomi. arbejdsløshed (n.): rianttuan awk hmu loin umnak. areal (n.): hmun a bitkauh , a eria. arena (n.): lentecelhnak hmun nganpi. argumentere (v.): bia alnak in hun hngalhter. - Eksempel:Argumenter (tal fornuftigt) med Mary og prøv at få hende til atskifte mening = Mary cu va al hnik law a ruahnak thlenter vaazuam hnik.aristokrati (n.): bawi phun a simi mi hrinfa. aritmetik (n.): kanaan. ark (n.): tilawng. - Eksempel: Noahs ark = Noah lawng.ark (n.): tlap. - Eksempel: Et ark papir = Ca tlap khat.arkitekt (n.): inn sakning a suai i a tuaktantu. arkitektur (n.): inn sakning thiamnak. arkiv (n.): thil kong ttialmi chiahnak hmun. arkivere , ordne (v.): tlem tein chiah. - Eksempel: Kontoristenordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem tein a chiah hna.arkæologi (n.): hlan lio thil hlun le khuasakning le vawlei chungi a ummi hna kong cawnsak. arm (n.): ban. armbånd (n.): kutkhih. armhule (n.): zaktang.
dansk-chin 13
armod , fattigdom (n.): sifahnak , pamnak. armod , nød , fattigdom (n.): ngeih rumro lonak. arne , kamin (n.): tappi , mei kaunak. aroma (n.): rimhmui. aroma , velsmag , smag (n.): thawtnak. aromatisk (adj.): a rim a hmuimi. arrangement (n.): ningcang in chiahnak , timhltuahnak. arrangere (v.): siamrem , ningcang in chiah. arrest , indespærring (n.): leng chuak loin erhnak. arrestforvarer , fangevogter (n.): thongtla uktu. arrogance , hovmod , overlegenhed (n.): ruamkainak. arrogant (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi. arrogant , hovmodig , overlegen (adj.): ruam a kaimi. arsenal (n.): hriamnam an sernak le an khonnak inn. art , slags , sort (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =Changvut hi ram phun khat a si.art , sort , slags (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lidedenne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.arterie (n.): arteri thihri. artikel , punkt , post (n.): a bu chung i thil pakhatkhat , cazinchung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt iprogrammet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokaremchung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.artilleri (n.): meithal ngan pipi , a r it pipi , rangleng in hnuhmipawl. artistisk (adj.): hla lei , lam lei le thil dawh serthiamnak lei ithiamnak ngeih , theih khawhnak ngeih. artritis (n.): hliahhlok fah zawtnak. arv (n.): rohmi , thil. - Eksempel: Han efterlod en arv på ti kyats= Tangka fang hra a roh.arv (n.): ro. arv (n.): roconak , comi thil. - Eksempel: Godt helbred er en finarv = Ngandam hi ro ttha a si.arv , fædrene arv (n.): pa lei kap in comi ro. arve (v.): roco. arvelig (adj.): ci i thlahnak he aa pehtlai in. arvelighedsforskning , genetik (n.): chuahkehnak kongcawnnak. arvestykke (n.): chan khat hnu chan khat an i roh chinlengmangmi thil. arving (n.): rocotu. asfalt (n.): lam phah awk si nak a bangmi. asiat (n.): Asia mi, Asia thil. asiatisk (adj.): Asiami umtuning in a ummi. Asien (prop.): Asia ram. aske (n.): vutcam. askebæger (n.): kuakdap chiahnak kheng. asket (n.): biaknak ruang i duhnak i sum ngai i a nungmi. asketisk (adj.): duhnak i sum ngai i nun. aspekt (n.): kap. - Eksempel: Alle aspekter af spørgsmålet måtages i betragtning = Thil cu a kam kip in kan ruah awk a si .aspirant (n.): hneksakmi pa. assimilere (v.): miphun dang umtuning le nunning i lak. assistent (n.): bawmtu. assistere (v.): bawmh. astma (n.): khuhhrin zawtnak.
astrologi (n.): arfi zoh chih in kutttial zoh. astronomi (n.): arfi kong cawnnak. asyl (n.): dornak hmun , himnak hmun , mihrutmi chaihnakhmun. at (conj.): biafonhnak. - Eksempel: Jetg ved, at seks og fire er ti= Paruk le pali fonh ah pahra a chuak ti kha ka hngalh.ateisme (n.): Patian a um lo ti zumhnak. ateist (n.): Pathian a um lo tiah a zummi. ateist , hedning , vantro (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi, Pathian a zum lomi , Khrihfa a si lomi. atelier , studie (n.): hmanthlaknak khan/inn. atlas (n.): vawlei hmanthlak , ram hmanthlak. atlask (n.): maimaw uan phun , phun khat. atlet (n.): lentecelh thiammi , hirha zangmi. atletisk (adj.): lentecelhnak he aa pehtlaimi. atmosfære (n.): vawlei tuamtu thli. - Eksempel: Jorden eromgivet af atmosfæren = Vawlei cu a tuamtu thli nih a zelh.atom (n.): etom. atom- , kerne- , nuklear (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. -Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.atten (num.): hleiriat. attende (num.): hleiriatnak. attest , certifikat , bevis (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah. attestere , bevidne , bekræfte (v.): a si hrimhrim tiah ti , kachim zongin , catial zongin. attitude , positur , stilling (n.): hmanthlak awk ca i dirning. -Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.aubergine (n.): bawnbok. auditorium (n.): biachimnak khan. auktion (n.): lilam suai , a man a sang bik a pe khotu sin paoh izapi lak i zuar. autentisk (adj.): zumh awk tlak a hmaanmi. autograf (n.): mahte in ttialmi min. automatisk (adj.): lung in ruah manh loin amah tein a chuakthluahmahmi thil. autonom (adj.): mahte in aa ukmi. autorisere (v.): nawl pek. autoritativ (adj.): nawl a ngei ngaimi. autoritet (n.): thil pakhatkhat kong tling ngai in a hngalmihngalhnak. autoritet , myndighed (n.): nawlngeihnak. autoritær (adj.): nawlngeih lawng biapi i a ruat i pumpakluatnak zei i a rel lomi. avantgarde , fortrop (n.): hmaisuang ralkap. avertere (v.): thawngthanh , mi theihter , ca in siseh , hmanthlakin siseh. avis (n.): tadinca. avisdreng (n.): tadinca phawtu. avisdreng (n.): tadinca phawtu ngakchia. avle (v.): hrin , chuahter. avle , frembringe (v.): hrin , tefa thlah. avle , opdrætte , opdrage (v.): fahrin. avling , formering (n.): hrinnak , thlahnak. avner , hakkelse (n.): favai , fahi. avocado (n.): thawhpat theikung.
Bbaby (n.): ngakchia. bacille (n.): unghreu bantuk a simi zawtnak rungrul , mit inhmuh khawh lomi. bacon , flæsk (n.): voksa , a tainem zawn sa lak i cite in ciah imai i emmi. bad (n.): kholhnak. - Eksempel: Dit bad er parat = Na kholhnakti a za cang.
bad (n.): kholh. - Eksempel: Jeg skal have et bad = Kaa kholhlai.bade (v.): ti in ttawl , ti chung i ttawl. badekar (n.): kholhnak kheng nganpi. badeværelse (n.): kholhnak khan. badminton (n.): arhmul tuk lentecelh. badmintonbold , fjerbold (n.): arhmul tukmi.
14 dansk-chin
bagage (n.): khualtlawn i zuar awk a si lomi thil i phorhmi. bagage , rejsegods (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil. bagatel (n.): biate ngai a simi. bagatel , anelse , smule (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. -Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angkicu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.bagatellisere (v.): hmetter , nautat , biapi lo ngai i chiahpiak. bagatellisere (v.): biatetter. - Eksempel: Han bagatelliseredebetydningen af arbejde = Rian biapi a sinak kha a bia tetter.bagdel , ende (n.): tawtit , tawcor. bagdel , hale , gump (n.): tawkawng. bage (v.): changreu rawh. bager (n.): changreu rawtu. bageri (n.): changreu rawhnak hmun zuarnak hmun. bagest , bag- (adj.): hnulei. - Eksempel: bagben = hnulei ke.baggrund (n.): hnulei i thil a rak ummi. baghold (n.): lamhruang ah , lam i rak bawh i nam. bagland (n.): ram a chungril lei , khuate lei. baglæns (adv.): hnulei. - Eksempel: Han ser sig tilbage =Hnulei a zoh.bagside (n.): hnulei. bagtale (v.): congoih , thangchiat. bagtale (v.): ni thangchiat , mi congoih. bagtale (v.): lih in mi thangchiat. bagtale , bagvaske (v.): thangchiat. bagtale , bagvaske (v.): a hmaan lomi puh , thangchiat. bagtalelse , bagvaskelse (n.): thangchiatnak , congoihnak , mirawi. bagtalelse , bagvaskelse , ærekrænkelse (n.): a hmaan lomipuhnak. bagtalende , ærerørig (adj.): thangchiatnak a simi. bagtil , bagude (adv.): hnulei lei ah. bagtrop (n.): hnulei ralvengtu. bagud (adj.): hungcho lomi. bagude , bagtil (adv.): hnulei lei ah. bagvaske (v.): thangchiat. bagvaske , bagtale (v.): a hmaan lomi puh , thangchiat. bagvaskelse , bagtalelse (n.): thangchiatnak , congoihnak , mirawi. bagvaskelse , ærekrænkelse , bagtalelse (n.): a hmaan lomipuhnak. bajads , nar (n.): nichuak a saitu. bajonet (n.): benet , meithal hmur i bunhmi nam. bakke (n.): tlang. bakke (n.): kheng putnak ca i hmanmi , kheng a kaumi , meidapchiahnak kheng. bakke op , støtte (v.): thohkhan , bawmh. bakket , kuperet , bjergfuld (adj.): tlang tamnak hmun. bakterie (n.): nunnak a ngeimi thilnung , mit in hmuh khawhlomi. bal (n.): lamnak puaipi. balance (n.): cuaithlainak. balance (n.): a tangmi. balancere (v.): cuaithlai. balancere (v.): khat le khat rualter. balje (n.): kholhnak le ti chiahnak i hmanmi thir kheng nganpi. balkon (n.): innleng donhhlei. ballet (n.): lam phun khat a si i biachim loin tuanbia pakhatkhatan langhter. ballon (n.): khairiat sawngkhoi thli in khahter tik i van i a zuangkhomi balun. balsamere (v.): mithi kha thu hlah seh tiin si thuh. balsamere , mumificere (v.): mithi hlunhter. balsamisk (adj.): nemmi , a nuammi. bambus (n.): rua , mau. banal , forslidt , fortærsket (adj.): hman tuk cang i zei i rel setti lomi. banal , forslidt , fortærsket (adj.): zeihmanh a s i ti lomisawsawh a si cangmi. banalitet (n.): hawi theih ciami a thar ngai le biapi ngai a si ti ichumnak.
banan (n.): banhla. band (n.): bu , awdawh a tumtu bu. bandage (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia. bande , forbande (v.): chiatserh , biachim tha lo. bande , pøbel , flok (n.): mi bu nganpi , uk khawh set loin a umlulhmi. bandit (n.): mifir , khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil arak chutmi. bandit , bølle (n.): mitthalo , mi velh hmang. bane (n.): a vel in kalnak lam. - Eksempel: Månen bevæger sig ien bane omkring jorden = Thlapacu vawlei vel in a kal.bane , brolægge (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han baner vejenfor os = Lam a kan serpiak.bane , forløb (n.): lam kalning , zulhning , kalning tlangpi. bane vej (v.): lam hmaisak. bange (adj.): ttih. - Eksempel: Jeg er bange for tigre = Cakeika ttih hna .banjo (n.): tingtang phun khat. bank (n.): tangka chiahnak inn , bengh. banke (v.): kingh. - Eksempel: Han bankede på døren =Innkhar a kingh.banke (v.): khawn. - Eksempel: han bankede sit hoved modvæggen = A lu vampang ah aa khawn.banke (v.): kingh , fak piin tuk. - Eksempel: Formandenbankede i bordet for at kalde til orden = Chairman nih ningcangtein um u, tiin cabuai kha a tuk.banke , pulsere (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hanssårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin a fak atur hluahmah.banke , pulsere , slå (v.): thitur bantukin tur. banke , skælve (v.): lungtur in tur. banken (n.): kingh thawng. - Eksempel: Jeg hørte en banken pådøren = Innka kingh thawng ka theih.banken , pulseren , slag (n.): thitur. bankerot (adj.): tangka zeihmanh a ngei lomi. banket (n.): puai tuahnak zanriah ngan. banner (n.): alaan , hmelchunhnak thantar , teinak puanlaang. baptist (n.): khrihfa phung luh tikah ti chungah i hnim awk a si tiin a zummi pawl. bar (adj.): taklawng , fangkarao. - Eksempel: Bare hænder =Kut lawng.bar , salon (n.): zu dinnak hmun. barbar (n.): hrutmi miphun. barbarisk (adj.): hruthrut nganga i khua a sami. barber (n.): sam le hmurhmul mettu. barbere (v.): hmul neh , hmul ziah , thing ziah. barbering (n.): thing ziahmi pan tete ; hmulmehnak. barberkniv (n.): hmurhmul/khahmul mehnak namte. barbersalon (n.): sam mehnak hmun. bardun (n.): hri , thirhri. bare (adv.): lawnglawng , menmen. - Eksempel: Han er bare etalmindeligt menneske = Amah cu mi sawsawh memen a si.bare , kun , blot , alene (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jegsagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.bark (n.): thing hawng. bark (n.): hawng a tuamtu , luthluak tuamtu. bark , skal , skorpe (n.): a hawng , thing hawng , theithu hawng. barmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngeimi. barmhjertighed (n.): zaangfahnak. barn (n.): ngakchia. barn (n.): bawhte. barnagtig (adj.): upapi ngakchia bantuk i a ummi. barndom (n.): ngakchiat lio caan. barndom (n.): bawhte sinak. barnebarn (n.): tu. barnecykel (trehjulet) (n.): ngakchia saikel ke thum ngei. barnepige (n.): ngakchia zuhkhenhtu. barnlig (adj.): ngakchia hrut bantuk. barnlig , infantil (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil , nganchiabantuk in ruahnak ngeih rih lo. barnløs (adj.): fa ngei lo.
dansk-chin 15
barometer (n.): thli a rih le rih lo tah i vawlei a niam san hngalhkhawhnak seh. barometer (n.): nikhua tahnak. baron (n.): mihrin fa aa timi hna lak i a niam cem pawl. barre , blok (n.): suitlang , nguntlang , thirtlang. barriere (n.): dawntu. barrikade (n.): kal khawh lonak ding ca i lam i dawntu sermi ,lam i thingtum rilhmi. barsk , brysk , bister (adj.): biachim , holhrel , umtu ziaza i tlabulbal in a ummi. barsk , streng (adj.): milunghak , zaangfahnak zeihmanh a ngeilomi mipuar mitthalo. barsk , streng , bister (adj.): a hmai a hakmi , nih thlam leng lo ,zaangfahnak ngei lomi. barskhed (n.): thintawi , thinchiat. baryton (n.): pa aw , tenor le bass karlak. basal (adj.): a hrampi a simi. basar (n.): chawdawrnak hmun , chawdawr. baseball (n.): lentecelhnak phun khat. basis (n.): hram , hrampi. baske (v.): thla zah. - Eksempel: Fuglene basker med vingerneog flyver = Va nih an thla an zah i an zuang.baske med (v.): thla bengh. - Eksempel: Fuglen baskede medvingerne = Vate nih a thla a bengh.bastard (n.): lakfa. bataljon (n.): ralkap thong khat bu. bavian (n.): minung a lo bikmi zawng phun khat. bebo (v.): um , khuasak. bebo , besidde (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ahkanmah kan um.beboelig (adj.): um khawhnak a simi ; inn zong a si ah , hmunzong a si ah. beboelig (adj.): um khawhnak a simi. beboelse (n.): umnak. - Eksempel: Det gamle hus er ikke egnettil beboelse = Inn hlunpi kha umnak a tlak ti lo.beboer (n.): a chung i khua a sami , a ummi. beboer , indehaver (n.): a chung i a va ummi. - Eksempel:Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn chung i an ummi hiahodah a si?.bebrejde (v.): sik , mawhchiat. bebrejdelse (n.): siknak , mawhchiatnak , minchiatnak. bebrejdende (adj.): sik hmangmi. bebyrde , besvære (v.): donh. bede (v.): thlacam. bede , ansøge (v.): nawl. bede indtrængende om , ansøge om (v.): fak piin nawl , hal. bedrag , illusion , vildfarelse (n.): a hmaan lomi ruahnak man lemah i hlennak ruahnak. bedrag , svindel (n.): hlennak , dehnak. bedrage , besvige (v.): hlen , lih in i lak. bedrage , narre , snyde (v.): hlen , lihchim. bedrage , svindle (v.): hlen , deh. bedrager (n.): hlen hmangmi , lih chimmi. bedrager (n.): mi hlennak ding ca i mi min i lak , anih kha ka si iti. bedrageri (n.): hlennak , lih. bedrageri , bedrag , svindel (n.): mihlennak ca i si lomi anihkha ka si i tinak. bedrageri , snyderi (n.): hlen , lihchim. bedragerisk , løgnagtig , falsk , svigefuld , uærlig (adj.): mihlen a hmangmi , lih a chimmi. bedrift , dåd (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel: Ensoldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu raltthanagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek .bedring , helbredelse (n.): dam tthannak. bedring , rekonvalescens (n.): zawt in hung damnak. bedrøve (v.): ngaihchiatter. bedrøve , sørge (v.): fak piin ngaichiat. bedrøvelse (n.): ngaihchiatnak. bedrøvet , trist (adj.): ngaihchiat , ngaih a chiami. bedst (adj.): ttha bik.
bedste (n.): pi. bedstefar (n.): pu , hringtu pa i a pa. bedstemor (n.): pi , nu/pa i a nu. bedugget , påvirket , beruset (adj.): zurimi. beduin (n.): Arab mi, hmun khat in hmun dang ah aa thiallengmangmi. bedøve (v.): lungmih. bedøve , lamme (v.): zeihmanh hngal loin tuah. - Eksempel:Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih zeihmanh hngal loina tuah.bedøvelse (n.): fah theih lonak si. bedåre , besnære , fængsle , fortrylle (v.): hren , sal bantukinhren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nihhri hren in a hren.befale (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen befaler sine mændat gå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah kal u tiahnawl a pek hna.befale (v.): nawlpek , fial. - Eksempel: Læreren befalede os atsætte os = Sayapa nih tthut a kan fial.befale (v.): ca auh uk in uk. befale , beordre (v.): nawlpek. befalende , bydende (adj.): a herh hrimhrimmi , a si lo kho lomi. befaling , bud (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er "Elskdin næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va daw" ti a si.befaling , ordre , kommando (n.): nawlbia. befolke (v.): mi umter. - Eksempel: Byen var befolket medlandmænd = Khua cu lothlo pawl an um.befolke (v.): mi nih um hnawh. - Eksempel: Europæerebefolkede Amerika = Zurupmi nih America ram an um hnawh.befolkning (n.): a ummi minung dihlak. befordre , transportere (v.): lanhter , lanhpi , kalpi , pek chin. befordring , transport (n.): pekchanhnak , chanhchinnak. befragter , speditør (n.): tilawng in thil a kuatu. befri (v.): luatter , chuahter. befri (v.): dawi , hlawt. - Eksempel: Hvad vi befri et hus forrotter? = Inn in zei nih dah zu cu a dawi hna lai?.befri , sætte fri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev sat fri =Sal cu an luatter hna.befrielse (n.): luatternak. befrier (n.): luattertu. befrugte (v.): fa pawiter. befrugtning (n.): fa pawi ternak. befuldmægtiget , fuldmægtig (n.): aiawhtu. befæste (v.): kulh , ralhau in. befæstning , fæstningsværk (n.): kulhnak , ralhau in kulhnak. begave (v.): i chuahkehpi. - Eksempel: Hun var begavet medskønhed = Mui dawh cu aa chuahkehpimi a si.begavelse , snildhed , opfindsomhed (n.): fim ngaingainak , thilser thiamnak , mi nakin fim deuhan. begavet (adj.): hawi hlei in thil ti khawhnak a ngeimi , pahrang angeimi. begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig , dygtig , flink(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.begavet , opfindsom , sindrig , snild (adj.): a fim ngaingaimi ,thil a thiam kho ngaimi. begejstre , betage (v.): lunglawmh tuk i ther. begejstret , enthusiastisk (adj.): thanuammi. begejstret , henrykt (adj.): lawmhnak nganpi a simi. begejstring (n.): lungthawh thanuamnak. begejstring , ekstase , henrykkelse (n.): i lawmh tuknak. begejstring , enthusiasme (n.): thanuamnak , duhnak. begejstring , henrykkelse , ekstase (n.): lawmhnak nganpi. begge (adj.): an pahnih in. begivenhed (n.): thil biapi a hung ummi. begivenhedsløs (adj.): thil pipa zei a cangmi a um lomi caan , ni, thil. begivenhedsrig (adj.): thil a hung ummi in a khatmi. -Eksempel: En begivenhedsrig aften = Thil tampi a um, a cangmi,zanlei.begrave (v.): vui , phum.
16 dansk-chin
begrave (v.): thlan chung vui. begravelse (n.): mithi vui. begravelse (n.): ruakvui pumhnak , ruakvuinak. begreb , ide , tanke (n.): ruahnak , lungchung in suaimihmanthlak. begribe , forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Han begriber(forstår), hvad han læser = A relmi kha a hngalh.begribelig , forståelig (adj.): hngalh khawhmi a simi. begræde (v.): zun ngaih , tah. begræde (v.): tah , zun ngaih. begrænse (v.): ri serpiak. begrænse , indskrænke (v.): kham , tuah khawh ding a rikhiahpiak. begrænset (adj.): donghnak a ngeimi , tlinlonak a ngeimi. begrænsning (n.): ri chiahpiaknak. begrænsning , restriktion , indskrænkning (n.): khamnak. begynde (v.): hramthawk. begynde (v.): kau. - Eksempel: Jeg begyndte at skyde = Mei kakau.begynde , indlede , starte (v.): thawk. - Eksempel: Angrebetblev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk .begynde , starte (v.): thok , thawk. begyndelse (n.): hramthawnak caan. begyndelse (n.): a thawkterte ah. begyndelse , start (n.): thawknak. begyndende , indledende (adj.): a hmasa bik a simi , ahramthawknak a simi. begynder (n.): cawnnak aa thawkka. begynder (n.): a thiam rih lo a thawkka lawng a simi. begynder , novice (n.): aa thawkka a simi , phungki a cawngliomi. begær , liderlighed , lyst (n.): pumsa duhnak , duhnak tthawng. begære (v.): hngar , mitthit. begæring , anmodning (n.): halnak , nawlnak. begærlig (adj.): mi thil a hngarmi a mit a thimi. begærlig , grisk , gerrig (adj.): mihakkau , miduhfak. begærlig , grådig (adj.): duh a fakmi , hak a kaumi. begærlighed , grådighed , havesyge (n.): hakkauhnak ,duhfahnak. begå (v.): tuah. - Eksempel: Han begik røveri = Firnak a tuah.begå , forøve (v.): sualnak tuah. behag , fornøjelse , nydelse , morskab , glæde (n.): nuamhnak. behage , glæde (v.): nuamhter , lungton. - Eksempel: Legetøjglædede børnene = Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha alawmhter hna.behagelig (adj.): a nuam , a ttha. behagelig (adj.): a nuammi thil. behagelig , komfortabel , magelig (adj.): a nuammi. behagelig , tiltalende (adj.): nuamhnak petu a simi. behandle (v.): kut in tongh. - Eksempel: Behandl bøgerneomhyggeligt = Cauk kha ralring tein tawng hna.behandle (v.): tonghthamning. - Eksempel: Hun forstår atbehandle børnene = Ngakchia tonghthamning kha a thiam hna.behandle (v.): tuah. - Eksempel: Kusken behandler sine hestegodt = Rangleng mawngtu nih a rang kha ttha tein a tuah hna.behandle (v.): damter ding i tuah. - Eksempel: Lægen behandlerpatienterne = Sibawi mizaw kha dam hna seh ti in a tuah hna , sia pek hna.behandle (v.): ceih , chim , ttial. - Eksempel: Avisen behandledeemnet vandforsyning godt = Tadinca nih ti kong kha ttha tein attial.behandle dårligt , mishandle (v.): ttha tein zoh khenh lo hrem. behandling (n.): tuahtaonak , hmanning. beherske , betvinge , styre (v.): kham , sum sumter. beherske , holde i tømme (v.): sum , tlaih. - Eksempel: Hun varså vred, at hun næppe kunne beherske sine følelser = A thin ahung tuk i aa sum kho lo dengmang.beherske , mestre (v.): tei , uk. beherske , mestre (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer sekssprog = Holh pasarih a thiam.behersket , fattet (adj.): mah le mah aa uk khomi , a thin a lau
lomi. beholde (v.): mah ta. - Eksempel: Denne bog må du beholde =Hi cauk hi naa chiah awk na ta a si.beholde , tilbageholde (v.): umter peng. beholder (n.): thil chiahnak , zalte hna , bawmte hna. beholder , container (n.): thil khumhnak i hmanmi th ingkuang ,pung. beholdning (n.): ngeihmi thilri. behov , fornødenhed (n.): herhnak , herhmi thil. behændig , dygtig , flink , begavet , intell igent , ferm , fiks(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.behændighed (n.): kut hman thiam , lungthin hmanthiam. -Eksempel: En god kirurg arbejder med behændighed = Sibawithiam nih cun thiam tein a hlai hna.behændighedskunst , kunstgreb (n.): kut ttuan rannak in tuahmimitleh. behørig , tilbørlig , passende (adj.): aa tlakmi , a hmaanmi , athami. behøve (v.): herh. - Eksempel: Småbørn behøver mælk =Ngakchia nih hnuk an herh.bejle , fri (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh. bejlen , frieri (n.): ngaknu tlangval i helhnak. bejler , frier (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu. bekende , tilstå , vedgå , indrømme (v.): phuan. bekendelse , indrømmelse , tilståelse (n.): phuannak. bekendt (n.): theihngalh. - Eksempel: Han er bare en bekendt =Amah cu ka theihngalh menmen a si.bekendt (adj.): minthangmi. bekendtgøre (v.): thawngthanh , mi theihter , ca in siseh ,hmanthlak in siseh. bekendtgøre (v.): theihter. bekendtgøre (v.): thanh , zapi theihter. bekendtgørelse (n.): thawngthanhnak tuahmi. bekendtgørelse (n.): thanhnak , zapi theihternak. bekendtgørelse , kundgørelse (n.): theihter chungnak. bekkasin (n.): cirdawt. beklage (v.): ngaihchiatnak langhter , a poi ti ngai. beklage , fortryde (v.): ngaichih. beklage sig , reklamere , klage (v.): phunzai. beklagelig (adj.): ngaihchiat awk a simi thil. beklagelig , sørgelig (adj.): zaangfah awk tlak , ngaihchiatpiawk thil a simi. - Eksempel: På grund af sin sygdom er han i ensørgelig tilstand = A zawt ruangah ngaihchiatpi awk tlak ngaiina um.beklagelig , sørgelig , jammerlig (adj.): ngaihchiat awk tlak asimi , ttah awk tlak a simi. beklæde , besætte (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikkefundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu dingahohmanh an hmu hna lo.beklæde , drapere (v.): thilpuan in tamh. beklæde , klæde (v.): puan aih , hnipuan pek. beklædning , forhudning (n.): khuhnak , tuamnak. bekostning , udgift , omkostning (n.): phaisa hman awk i pekmi. bekræfte (v.): fehter. bekræfte (v.): a hmaannak langhter. - Eksempel:Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde = A chimmi khathil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an langhter.bekræfte (v.): fianter , a hmaan taktak ti kha fianter. bekræfte , attestere , bevidne (v.): a si hrimhrim tiah ti , kachim zongin , catial zongin. bekræftelse (n.): a hmaan taktak ti i finaternak. bekræftende (adj.): a si ti in leh , a hman ti in leh. bekvem , nem , praktisk (adj.): banh khaw , phak khawh , lamnaite i a ummi. bekvem , passende , praktisk (adj.): a remmi caan , a remmithil. bekymre (v.): lungre theih. - Eksempel: Moderen er bekymretfor sit barns sikkerhed = A nu cu a fa himnak kong a ruah ah alungre a thei.bekymre sig (v.): ralring tein um.
dansk-chin 17
bekymre sig (v.): lung retheih. bekymret (adj.): lungreithei in um. - Eksempel: Han erbekymret for sit helbred = A ngandamnak kong ah lung rethei ina um.bekymring (n.): lungretheihnak , hmailei thil konglungretheihnak. bekymring , omsorg (n.): zaangfahnak , zawnruahnak ,lungretheihnak. bekæmpe , kæmpe (v.): ral doh in doh. bekæmpe , opponere mod , gøre modstand mod (v.): doh , alralchanh. bekæmpe , slås , kæmpe (v.): ral doh , ral tuk. belaste. anstrenge (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberenanstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter .belastning (n.): a rengtu rihnak asiloah tha. - Eksempel:Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker = Hri cu a lengturihnak (lungrit) nih khan a cahter.belastning (n.): harnak. - Eksempel: Belastningen af de søvnløsenætter gjorde hende syg = Zan ih lo i a umnak harnak nih khana zawtter.belejre (v.): kulh. - Eksempel: Han var belejret af sine fjender =A ral nih an kulh.belejre (v.): kulh , ralkap nih kulh. belejring (n.): ralkap nih kulh. belevenhed , høflighed (n.): khuapi chung nunning. beliggende (adj.): chiah , umter. - Eksempel: Skolen erbeliggende midt i byen = Sianginn cu khua laifangah a um.beliggenhed (n.): umnak hmun. belyse , forklare (v.): fianter. belysning , forklaring (n.): fanternak. belægge (v.): dakter , a dak (daak). - Eksempel: Indersiden afkedlen er belagt med kalk = Ketteli a chunglei kha thung in adak.belægge (v.): pan tein khuh , tuam , benh. - Eksempel: Dissekopper er belagt med guld = Hi hrai cu sui in pan tein an tuamhna; sui an hut.belærende , lærerig , instruktiv (adj.): mi cawnpiak khotu asimi. belæst , lærd (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi. beløb (n.): cu zat kha zat timi. belønning (n.): laksawng. belønning , gengældelse (n.): chamnak , pek tthanmi thil. belønning , præmie (n.): aamahkhannak ca i phaisa chiahlengmangmi. bemyndige (v.): nawl pek. bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg bemærker, at du har enny hat på = Luchin thar naa chinh ti kan hmuh.bemærke (v.): chim. - Eksempel: Han bemærkede, at han villevære fraværende i morgen = Thaizing cu ka um lai lo, tiah achim.bemærke , lægge mærke til (v.): hmuh. - Eksempel: Lagde dumærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha na hmu maw?.bemærke , observere (v.): zoh. - Eksempel: Han bemærkede enmand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei innka in mipa achuah kha a zoh.bemærkelsesværdig (adj.): cinken awk a tlakmi. bemærkelsesværdig (adj.): chingchiah awk a tlakmi , a tthakhunmi. bemærkelsesværdig , betydningsfuld (adj.): minthangmi , ichingchiah awk a tlakmi. ben (n.): ke. benytte , bruge (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv til atskære kød = Sa cannak ah nam kan hman.benzin (n.): petrol. benzintank , tankstation , servicestation (n.): petrol zuarnakinn. benægte , modsige , bestride (v.): a si lo ti ; al , hlawt. benægtelse , dementi , afslag , nægtelse (n.): thil pakhatkhat asi lo ti ; al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blevgivet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..benægtelse , negation , nægtelse (n.): alnak , duh lonak.
benåde , tilgive (v.): ngaihthiam. benådning , tilgivelse (n.): ngaihthiamnak. beordre , befale (v.): nawlpek. beredt , parat (adj.): rianttuan awkah timh cia in a ummi. beredthed , beredskab (n.): ralring tein umnak. beredvillighed , raskhed (n.): thil tuah tik le bia khia tikahkhulrang teil tuah khawhnak. beregne (v.): tuak. - Eksempel: Han beregnede prisen for huset= Inn man kha a tuak cang.beregne (v.): tuak , rel ruah. - Eksempel: Du må beregneomkostningen, før end du bestemmer dig for at købe = Ka cawklai tiah na ti hlanah a man na tuak hmasa lai.beregne , kalkulere (v.): tuak. beregne , udregne , regne (v.): kanan in tuak. beregning (n.): kanan tuaknak. beregning , kalkulation (n.): tuaknak. berette (v.): chim. berette , fortælle , opregne (v.): rel. - Eksempel: Hanopregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha ahun chimrel hna.berettige (v.): min bunh , a hmu dingmi siter. berettigelse , retfærdiggørelse (n.): thiamcoternak. berettiget , forsvarlig (adj.): thiamcoter khawh a simi. berige (v.): rumter , tthatter. berigelse (n.): rumternak , tthatternak. berlinerpfannkuchen (n.): changreu thlummi phun khat. berolige (v.): daihter , dai tein umter. berolige (v.): a si hrimhrim lai tiah chimh tthan , lungfehnak pektthan. berolige (v.): dai tein um. beroligelse (n.): a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak. beroligende (adj.): dai tein umternak a simi , fah theih lonak si. berrette , fortælle (v.): chim , konglam chim. beruse (v.): rit , rit. beruselse , fuldskab (n.): ritnak. berusende middel (n.): rit khawhmi thil , zu. beruset , bedugget , påvirket (adj.): zurimi. beruset , fuld (adj.): zu a rimi. berømme , prise , lovprise (v.): thangtthat. berømmelig , herlig (adj.): a sunglawimi. berømmelse (n.): thangthat minthannak. berømmelse , navnkundighed , ry (n.): minthannak. berømt (adj.): minthangmi. berømthed , notabilitet (n.): minthangmi , thangthatmi. berøring , forbindelse , kontakt (n.): tongh , thil pakhat lepakhat an i thnghnak. berøve (v.): thih tak i ngaihchiat , lunglen. berøve , fratage (v.): lakpiak , chuh. bese , besigtige , inspicere , syne (v.): zoh. besejre , overvinde (v.): tei , ral tei. besejre , overvinde (v.): tei. besidde , bebo (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ahkanmah kan um.besidde , eje , have (v.): ngeih. besiddelse , besættelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel:Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung ikan umnak cu May 1 khan aa thawk.besiddelse , eje , ejendom (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak. besiddelse , ejendom (n.): thilri. besigtige , inspicere (v.): ttha tein zoh. besigtige , inspicere , syne , bese (v.): zoh. beskadige , skade (v.): hrawh. beskadige , såre , kvæste (v.): hliam , hma putter , fahter. beskadigelse , skade (n.): rawhralnak. beskatning (n.): ngunkhuai kholhnak. beskatte (v.): ngunkhuai kholh. beskeden (adj.): ttha tuk nuam tuk a si theng lomi. - Eksempel:Han boede i et beskedent hus = Inn zafang ah a um.beskeden , fordringsløs (adj.): aa porhlaw lomi , aa namhmi , aakhiammi. beskeden , fordringsløs (adj.): aa uangthlar lomi.
18 dansk-chin
beskeden , jævn (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel: Madenvar beskeden, men mættende = Rawl cu a sawsawhte a si ko,asinain paw a khim ngai.beskeden , stilfærdig , tilbageholdende (adj.): aa loklei lomi ,langh a duh lomi. beskeden , ydmyg (adj.): nauta. - Eksempel: Vort hjem er enbeskeden hytte = Kan inn cu innnautate a si.beskeden , ydmyg , simpel , ringe (adj.): toi i aa dor ngaimi. beskedenhed , fordringsløshed (n.): porhlawtnak lungthin ngeihlo , toidornak. beskidt (adj.): a thur a hnawmmi. beskidt , snavset , smudsig (adj.): a hnawmmi , a thur , athurmi. beskrive (v.): kong chim. beskrivelse (n.): kong chimnak. beskrivelse (n.): kong. - Eksempel: Han gav en beskrivelse af sitliv som soldat = Ralkap a rak si lio kong kha a chim.beskrivende , deskriptiv (adj.): kong chimnak a simi. beskue , betragte , overveje (v.): saupi ruah. beskylde (v.): puh , sual puh. beskylde , anklage (v.): sual puh , sualnak ah aa tel ve tilanghter. beskylde , anklage , sigte (v.): sual puh. - Eksempel: Deanklagede ham for mord = Lainawn an puh.beskyldning (n.): puhnak. beskytte (v.): hunphenh. beskytte , sikre (v.): i runven. beskyttelse (n.): huhphenhnak. beskyttelse , ly , læ (n.): dornak hmun. beskyttende (adj.): huhphenhnak a simi. beskytter , protektor (n.): hupphengtu. beskæftigelse , erhverv , bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hvader din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.beskære (v.): tthumh. - Eksempel: Han beskærer sine udgifter =A tangka hmanmi a tthumh.beskære (v.): phaisa hmanmi tthumh. beskære , forkorte , afkorte (v.): tanpiak , thumhpiak. beskære , hugge af , kappe (v.): cik , tan. beskære , studse , klippe (v.): ceh , tan , rem tein tuah , tamh. -Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.beslaglægge , konfiskere (v.): chuh. beslaglæggelse , konfiskation (n.): chuhnak. beslutning (n.): biakhiahmi , kan tuah lai tiah biakhiahmi. beslutning , bestemmelse , afgørelse (n.): biakhiahnak. beslutte , bestemme (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i biakhiah. beslutte , bestemme , afgøre (v.): bia i khiah , lung i thleh. beslægtet (adj.): sahlawh rualchan lei in i pehtlaih , i lawh , ibangh. beslægtet (adj.): sahlawh rualchan si. - Eksempel: Jeg er ikkebeslægtet med ham = Amah he kan i rualchan lo.besmitte , forurene (v.): thurhnawmhter. besmittelse , forurening (n.): thurhnawmhternak. besnakke , lokke (v.): lem. besnære , fængsle , fortrylle , bedåre (v.): hren , sal bantukinhren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nihhri hren in a hren.bespise , give mad , fodre (v.): rawl pek. bespottelse , hån (n.): nehsawh , serhsatnak. bestanddel , ingrediens (n.): cawhla , thil cawh tik i a rak i telvemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel, sukker og æg =Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut, cini le arti an si.bestandig , evig (adj.): zungzal , aa hmun zungzalmi , tuahzungzalmi. bestandig , stadig (adv.): a zungzal in , atu le atu. bestandig , stadig , uforandret , konstant (adj.): 1. i thleng loinmah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi. bestandig , uophørlig , vedvarende , stadig (adj.): a pehthluahmahmi , cat lo in a ummi. bestandig , varig , stadig , permanent (adj.): a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi.
bestandighed , stadighed , varighed (n.): saupi a nguhmi thilsinak. bestandighed , standhaftighed (n.): zumhnak tthial lo tein itlaih peng. bestemme , afgøre (v.): bia khiah. bestemme , afgøre , beslutte (v.): bia i khiah , lung i thleh. bestemme , beslutte (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i biakhiah. bestemme , dekretere , forordne (v.): biachah. bestemmelse , afgørelse , beslutning (n.): biakhiahnak. bestemmelse , forordning (n.): nawlbia. bestemmelsessted , rejsemål , destination (n.): phak i tinhmihmun. bestemt , afgrænset (adj.): a fiang , a tliangmi , ri khiahmi. bestemt , ganske vist , sikkert (adv.): pel lo tein. bestemt , resolut (adj.): a lung a fekmi , a ral a tthami. bestemt , særlig , speciel (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta ,thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khitthutdan thengte khi ka pa ta a si.bestialsk (adj.): saram bantuk. - Eksempel: dyrisk opførsel =saram bantuk ziaza.bestige , klatre op ad , klatre , stige (v.): kai , thingkung kai. bestige , stige op (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på hesten =A rang aa cit.bestikke (v.): ziknawh pek. bestikkelig , korrupt (adj.): ziknawh lak a duhmi. bestikkelse (n.): ziknawh. bestille (v.): ka pe tiah hal. - Eksempel: Hun bestilte mad frabutikken = Rawl dawr in rawl a cah.bestilling , beskæftigelse , erhverv (n.): rian. - Eksempel: Hvader din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.bestilling , profession (n.): rian. - Eksempel: Hans bestilling erbyggeri = A rian cu innsak a si.bestride , benægte , modsige (v.): a si lo ti ; al , hlawt. bestride , gendrive , tilbagevise (v.): hun leh i a si lonak hunlanghter ve , hun al. bestræbe sig for , stræbe (v.): zuam. bestræbelse , anstrengelse (n.): thazang chuah , zuamnak. bestræbelse , stræben , anstrengelse (n.): zuamnak. bestyrelse (n.): rianttuantu bu , zohkhentu bu. - Eksempel:Skolebestyrelse = Sianginn zohkhentu bu.bestyrer , direktør , leder (n.): uktu , hmuhsaktu. bestyrtelse (n.): thlalaunak , ttihnak , launak. bestøve (v.): ci cawhter. - Eksempel: Blomster bliver bestøvet afbier = Pangpar cu khuai nih an ci an cawh hna.bestå (v.): a chung i um. - Eksempel: En uge består af syv dage= Zarh khat chungah ni sarih a um.bestå (v.): awn. - Eksempel: Han bestod sin eksamen = Acamipuai a awng.bestå (v.): nun. - Eksempel: En kirke kan ikke bestå udenmedlemmer = Khrihfabu cu a minung um loin a nung kho lo.besudle (v.): thurthnawmhter. besudle (v.): thurhhnawmh. besvige , bedrage (v.): hlen , lih in i lak. besvime (v.): lungmih i zei hngal loin um. besvime , falde i afmagt (v.): lau tuk i mah hngal lo i um , a thibantuk i um. besvær , gene , ulejlighed , ulempe (n.): caan rem lonak ,harnak peknak. besvær , mas (n.): harnak , a hlei rian. besvære , bebyrde (v.): donh. besvære , plage (v.): hnahnawhnak pek. besvære , plage (v.): harnak pek. besværgelse (n.): camh , camhnak i bia an chimmi. besværlig (adj.): hnahnawh petu a simi , mi hnahnok a simi. besværlig , slidsom (adj.): a harmi rian. besværlig , ubekvem , ubelejlig (adj.): a caan a rem lomi ,harnak pekmi. besværlig , uhåndterlig , byrdefuld (adj.): thil hnahnawk a simi, dawntu a simi. besværlig , vanskelig (adj.): hnahnok a simi.
dansk-chin 19
besværlighed , lidelse , genvordighed (n.): hahnak. besynderlig , mærkelig (adj.): thil um bal lo deuh a simi. -Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu a um ballomi va tete kan hmuh hna.besynderlighed , særhed (n.): hawi he i lawh lonak. besætning (n.): sattil zuatmi. besætning (n.): sattil. - Eksempel: Gården blev solgt med sinbesætning = Lo cu a sattil hna he an zuar dih.besætning , mandskab (n.): tilawng , vanlawng tlanglawng cungi rian a ttuanmi hna. besætte (v.): lungthin chung i a khah in khah , helhkam ngai. besætte (v.): teinak in co. - Eksempel: Fjenderne besatte voreslandsby = Ral nih kan khua an lak i an um hnawh .besætte (v.): uk. - Eksempel: Vrede besatte ham = Thinhunnaknih a uk.besætte , beklæde (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikkefundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu dingahohmanh an hmu hna lo.besættelse (n.): lungthin helhkamnak. besættelse , besiddelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel:Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung ikan umnak cu May 1 khan aa thawk.besøg (n.): lennak. besøge (v.): len. - Eksempel: Jeg vil besøge min ven = Ka hawilen ka duh.besøge (v.): len. - Eksempel: Vores præst vil besøge os i morgen= Thaizing ah kan pastor a kan leng lai.besøge , tage til (v.): veh , va kal , kal hnawh. - Eksempel:Mange tager til stranden i varmt vejr = Khualinh caan ah mitampi cu rili kam ah an kal lengmang.besøgende , gæst (n.): lengtu. betage , begejstre (v.): lunglawmh tuk i ther. betage , fascinere (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendesskønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi bang a tlaih ko.betage , fængsle (v.): lungthin tlaih , sal tlaih i tlaih. betagende , rørende (adj.): lung hlau ngai a simi , lung su ngai asimi. betaget (adj.): i lawmh tuk i zeidang ruat kho ti lo i a ummi. betale (v.): cawk. - Eksempel: Hen betaler fem kyats for sin hat= A lu khuh fang nga in a cawk.betale (v.): pek. - Eksempel: Han betaler ham fem kyats =Tangka fang nga a pek.betale tilbage , tilbagebetale (v.): pek tthan. betaling (n.): lakhah. - Eksempel: Hans betaling er tredive kyatsom måneden = A lahkhah cu thla khat ah sawm thum a si .betaling (n.): peknak. betalingsevne , solvens (n.): leiba cham khawhnak. betegne (v.): sullam hei langhter. betimelig , i rette tid (adv.): a caan a hmaanmite i thil a ummi. betinge sig , stille som betingelse (v.): hnatlaknak ding ca i tthatein i chimh ciami. - Eksempel: Han stillede som betingelse, athan kunne få en måneds ferie hvert år, hvis han tog stillingen =Rian hi ka ttuan ahcun, kum khat ah thla khat lengmang akhonhnan ka pek hnga, tiin a chim cia hna.betingelse (n.): sining , umtuning. - Eksempel: På betingelse af= A si ahcun.betingelse (n.): cuti a si ahcun cuti in siseh ti bia i kamnak. -Eksempel: Fredsbetingelserne = Daihnak duh ahcun hi bantukhi bantuk nan tuah hnga timi bia i kamnak.betingelse , klausul , forbehold (n.): cuti in a si ahcun cubantukin a si lai tiin ttialmi ca. betingelsesløs (adj.): a zeizei ti loin tuahmi/si ko seh timi. betjene (v.): hman. - Eksempel: Hun kan betjene en symaskine= Thiltthitnak seh a hman khawh.beton (n.): lungdenmi. betone (v.): fak khun deuh in chim. betone , understrege , lægge vægt på (v.): biapi in lak. -Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nihkanaan kha biapi in a lak/a ruah.betoning , tryk (n.): biachim tik i fak deuh in aw chuahnakcafang aw. - Eksempel: I 'hjælper' er trykket på første stavelse =
'Hjælper' ti chim tikah hin aw fahnak cu awfang hmasa bik 'hjæl'cungah khan a si.betragte (v.): zoh. - Eksempel: Katten betragtede mig, da jegtog hendes killinger op = A fa ka lak ah khan chizawh nih a kazoh.betragte , anse for (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at væreden bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik iruahmi a si.betragte , overveje , beskue (v.): saupi ruah. betragtelig , anselig , betydelig (adj.): ruah awk tlak , tamnawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =Tukum cu ruah tam nawn a sur.betro (v.): zumh biathli chimh , zohkhenhter. betro (v.): rak zohkhenh tiah zumhnak le bochannak in pek. betro , overgive , overdrage (v.): zohkhenh dingah pek. -Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapacu a zohkhenh dingah pek a si.betroet , fortrolig (adj.): biathli a simi. betrække , polstre (v.): tthutdan le cabuai khuh tehnathlalangawng zar tehna ser. betvinge , kue , undertvinge , undertrykke (v.): tei. betvinge , styre , beherske (v.): kham , sum sumter. betyde (v.): sullam. - Eksempel: Hvad betyder dette ord? = Hibiafang hi a sullam zeidah a si?.betyde (v.): sawh , langhter , hngalhter. - Eksempel: De mørkeskyer betyder, at der kommer regn = Khua-dawm nak nih ruah asur lai ti kha an langhter.betyde noget (v.): biapi a si. - Eksempel: Det betyder noget forham, hvad folk siger = Mi nih an chimmi kha biapi ngaiin a ruah.betydelig , betragtelig , anselig (adj.): ruah awk tlak , tamnawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =Tukum cu ruah tam nawn a sur.betydelighed (n.): langhnak , sannak. betydning (n.): sullam. betydning , vigtighed (n.): biapi a sinak. betydningsfuld (adj.): biapi a simi. betydningsfuld , bemærkelsesværdig (adj.): minthangmi , ichingchiah awk a tlakmi. betydningslære , semantik (n.): holh le biafang sullamumtuning cawnnak. betydningsløs , ubetydelig (adj.): thil tenau ngai i simi. betydningsløshed , ubetydelighed (n.): tenau ngai sinak , biapisi lonak. betydningsmæssig , semantisk (adj.): holh a sullam , biafanghna an sullam. betændelse (n.): kan pum chung hmun khatkhat a zawt i a sen i aphin i a fahnak khi. betænkelig , farlig , kritisk , afgørende (adj.): 1. mi dangtuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan. betænkelighed , skrupel (n.): lungchung i zeipoi ngai i umnak. - Eksempel: En uærlig mand har ingen skrupler ved at snydeandre = Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna tikah a zeihmanh apoi lo.betænkelighed , skrupel (n.): lungttha lo lungaw tawm i um khi. - Eksempel: Han har ingen skrupler ved at låne penge = Mitangka cawi a zeihmanh a poi lo.beundre (v.): duh , a ttha ti , aa dawh ti. bevare (v.): khon , ret. bevare (v.): him tein umter , him tein chiah , thu lo rawk loinchiah. - Eksempel: Is hjælper med til at bevare madvarer =Tikhal nih rawl cu thu loin um a bawmh .bevare , spare (v.): khamh , khon. - Eksempel: Han sparede ethundrede kyats sidste år = Ni kum ah tangka zakhat a khon.bevarelse (n.): thu lo , rqawk loin umternak. bevarende (adj.): thu lo rawk lo in umternak a simi. bevaring , vedligeholdelse (n.): khonnak , retnak. bevidne , bekræfte , attestere (v.): a si hrimhrim tiah ti , kachim zongin , catial zongin. bevidne , vidne (v.): tehtekhaan , a hngaltu sinak bia chim. bevidst (adj.): mah le mah le pawngkam i a ummi hngalh. bevidsthed (n.): mah le mah le pawngkam ummi thil hngalhnak.
20 dansk-chin
bevidstløs , ubevidst (adj.): mah hngal loin a ummi. bevidstløshed , coma (n.): thih dengmang i mah le mah i hngal tilo i um khi. bevilge (v.): hman awk ding i tangka chiah. - Eksempel:Regeringen bevilgede penge til den nye skole = Acozah nihsianginn thar ca hman awkah tangka an chiah.bevilge , give , skænke (v.): pek , nawl pek. bevilling , koncession , indrømmelse (n.): tthumh deuhnak. bevilling , tilladelse , licens (n.): laisen , thil tuah khawhnaknawl peknak ca. bevirke , fremkalde (v.): umter. - Eksempel: Han ønskede ikkeat fremkalde besvær = Harnak umter, chuahter a duh lo.bevirke , fremkalde , medføre (v.): chuahter. - Eksempel: Hansdårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih azawtnak cu a chuahter.bevirke , fremkalde , udvirke (v.): tuah , umter , chuahter. -Eksempel: Han udvirkede mange forandringer = Thlennak tampia chuahter.bevis (n.): thil pakhatkhat a hmaan hrimhrim ti chimnak lelanghternak. bevis , attest , certifikat (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah. bevise (v.): a hmaan tiah chim , a hmaan tiah langhter. bevise , godtgøre , dokumentere (v.): a si taktak tinak langhter. bevogtning , opsyn , opsigt (n.): fel tein ngiat pengnak. bevæbne (v.): hriamnam pek. - Eksempel: Soldater er bevæbnetmed geværer = Ralkap cu meithal kha hriamnam ah pek an si.bevæbning (n.): raltuknak hriamnam. bevæge (v.): hnih. - Eksempel: Vinden bevæger bladene = Thlinih thinghnah a hninh hna.bevæge (v.): lungtongh , i lunghmui. - Eksempel: Hun blevbevæget af hans tale = A bia chimmi nih a lung a tongh ngai.bevæge , flytte (v.): tthial. bevæge , overtale , formå (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jegkan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko tiahka lemsoi kho lo.bevæge , røre (v.): cawlcanghter. - Eksempel: Vinden bevægerbladene = Thli nih thing hnah kha a cawlcanghter hna.bevæge sig (v.): kal. - Eksempel: Toget bevægede sig langsomt= Tlanglawng cu duhsah tein a kal.bevæge sig (v.): kal. - Eksempel: Paraden bevægede sig ned adgaden = Ralkap aa cermi kha thlanglei ah an vung kal duahmah.bevægelig , mobil (adj.): fawi tein tthial khawhmi , fawi tein merkhawhmi. bevægelighed , mobilitet (n.): fawi tein i tthial khawhnak , i merkhawhnak. bevægelse (n.): cawlcanghnak. bevægelse (n.): thawnnak. - Eksempel: Han gjorde enbevægelse hen mod vinduet = Thlalangawng leiah aa thawn.bevægelse (n.): thil pakhat tinhmi ruang tuahmi. - Eksempel:Man startede en bevægelse til afskaffelse af rygning = Kuakzukngolnak ding caah cawlcanghnak an tuah.bevæggrund , motivation (n.): lungthawhternak. bi (n.): khuai. bibel (n.): Khrihfa biaknak phung cauk. Bibelen , Skriften (n.): Baibal ca. bibelsk (adj.): Baibal cu ning in a simi. bibetydning (n.): chimmi bia nih sullam a hei ngeih chinmi. bibliografi (n.): cauk relmi le hmanmi hna an min tialmi. bibliotek (n.): cauk hmun khat i chiahmi , cauk chiahnakinn/khan. bibliotekar (n.): library zohkhenhtu. bide (v.): seh. bidende , svidende , skarp (adj.): bia fak ngai a simi , mi a hlipdihtu bia. bidrag (n.): pekmi bawmhnak , pekmi phaisa. bidrage (v.): pek. bidrage (v.): phaisa pek. bidragyder (n.): bawmhnak , petu , thil petu. bidsel (n.): rangchak. bidsle , tøjle (v.): chakhlomh. bifalde (n.): thangtthatnak kut bengiaknak.
bifalde (v.): hnatlakpi. bigami (n.): nupi pahnih ngeih , va pahnih ngeih. bihule (n.): ruh chung kua hnar he aa pehmi. bikage , honningtavle (n.): khuaithlar. bikube (n.): khuaibu , khuaikua , aa bumi khuai. bil (n.): mawttawka. bilateral (adj.): kap hnih riantuannak. - Eksempel: Denbilaterale aftale mellem to lande = Ram pahnih an pahnihhnatlaknak.bilist (n.): mawttaw in khual a tlawngmi. bille (n.): cep. billede (n.): hmanthlak. billede , lighed (n.): i lawhnak. billedhugger (n.): thing le lung cungah minung/saram muisamker i thiammi. billedlig , metaforisk (adj.): tahchunhnak a simi. billedskærer (n.): cantu , themhtu. billedstormer (n.): siasal a hrawk dihtu. billet (n.): lehhmah. billig (adj.): man fawi , man tlawm , a chia deuh. billig , prisbillig (adj.): a man a fak lomi. billigbog (n.): caku in a phaw an sermi cauk. billige (v.): hnatlakpi. billigelse (n.): hnatlakpinak. bilæggelse (n.): remhchunnak. - Eksempel: Ingen bilæggelse afstriden var mulig = Remhchunnak zeihmanh tuah khawh a si lo.bind (n.): cauk nganpi. bind (n.): cauk uk. binde (v.): tem. binde (v.): hren. - Eksempel: Han bandt hesten til et træ =Thingkung ah rang cu a hren.binde for øjnene (v.): mithuh. binde i neg , bundte (v.): a phal i tom , fun , hor. bindende , obligatorisk (adj.): tuah awk rian a simi. bindeord , konjunktion (n.): pehtlaihnak , pehtlaihtertu bia. bindestreg (n.): cafang pahnih pehnak ca i a rinmite " - ". biograf (n.): baisikup. biografi (n.): mi dang nunnak kong tialmi tuanbia. biografi (n.): mi pakhatkhat kong ttialmi. biologi (n.): nunnak kong cawnnak. biologisk (adj.): nunnak kong cawnak , saram nunnak kong a sibik. biord (n.): rianttuantu biafang. biprodukt (n.): chuahter duhmi chungin a chuak chinmi. biskop (n.): bisawp. bismag , smag (n.): kamtemh , puk ti i hnamh i a ringmi khi. bispedømme , stift (n.): bishop pakhat nih a zohkhenhmi. bister , barsk , brysk (adj.): biachim , holhrel , umtu ziaza i tlabulbal in a ummi. bister , barsk , streng (adj.): a hmai a hakmi , nih thlam leng lo ,zaangfahnak ngei lomi. bistå , undsætte , komme til undsætning (v.): bawmh , thilritchawn. bitte , lillebitte , lille (adj.): a hmemi. bitter (adj.): khami. - Eksempel: Kinin er bitter = Kuinin cu akha.bitterhed , had , nag (n.): huat ngaingainak , thinthunngaingainak. bivoks (n.): khuaiseng. bizar , sær (adj.): chiatlei in theih a tlei ngaimi thil. bjerg (n.): tlang. bjergfuld , bakket , kuperet (adj.): tlang tamnak hmun. bjergfuld , bjergrig (adj.): tlang tamnak a simi. bjergkløft , fjelddal (n.): nelrawn hmete. bjergning (n.): rawhnak chungin khamh , chuah. bjergrig , bjergfuld (adj.): tlang tamnak a simi. bjergskred , jordskred (n.): mincim. bjergværksdrift , minedrift (n.): vawlei chung thil chuahnakrian. bjæffe (v.): uico bao. bjælke , tømmer (n.): thingtan , thingtum.
dansk-chin 21
bjælkehytte (n.): thingtan in sakmi. bjærge , redde (v.): rawhnak chungin khamh. bjørn (n.): vom. blad (n.): thinghnah , cahnah. bladguld (n.): pan tete in an denmi sui tlap. bladløs (adj.): hnah ngei lomi. bladrig (adj.): hnah tampi a ngeimi , a hnah a ttami. bladstilk (n.): thinghnah ngiang. blafre , flagre (v.): ther thliahmah in um. - Eksempel: Flagetblafrede i brisen = Alan cu thli nih a hranh i ther thliahmah in aum.blafre , flakke (v.): dupdap in alh , dupdap in ceu. - Eksempel:Ilden blafrede og gik ud = Mei cu a alh dupdap i a mit.blafren (n.): dupdap in alhmi. - Eksempel: De så blafren afstearinlys = Phazawngdan an ceu depmap kha an hmuh.blande (v.): cawh , fonh , ai remmi siter. blande (v.): pakhat le pakhat i cawh. blande (v.): cawh , fonh. blande (v.): cawh. - Eksempel: Han blandede kortene = Phe khaa cawh dih hna.blande (sig) (v.): i cawh. blande , blande sig (v.): i cawh , hmunkhat i umti. - Eksempel:Han er meget sky og blander sig ikke med andre = Mi ningzahthiam ngai a si i mi dang he an i cawh lo.blande , rode (v.): kal tik i ke a hnuh in hnuh. blande sammen , rode sammen (v.): cawh dih i hnok ngaiintuah. blande sig (v.): mi dang rian le thil i vaa thlak len lehnahnawhnak va tuah. blande sig (v.): komh. - Eksempel: Han kan lide at blande sigmed andre = Hawi he i komh a duh.blandet , diverse (adj.): thil dangdang aa cawh dihmi. blanding (n.): i cawhnak. blanding (n.): cawhmi. blandt (prep.): lakah. chungah. blank , skinnende , strålende (adj.): tleunak a ngeimi. -Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.blasfemi , gudsbespottelse (n.): volhpamh , thangchiatnak. bleg (adj.): a dang. - Eksempel: Den syge mands ansigt er blegt= A zaw mipa hmai cu a dang.bleg , gusten (adj.): a dangmi , a dermi , thazang a ngei lomi. blege (v.): ranter. - Eksempel: Han blegede sin skjorte = Aangki a ranter.blegne (v.): a dang. - Eksempel: Drengen blegnede af frygt, dahan så bjørnen = Vom a hmuh tikah ngakchiapa cu a dang dih.blid (adj.): a nemmi , a hak lomi. blid , mild , venlig (adj.): a nemmi , mi nunnem , mi aw nem ,chuk nem , cho nem. blid , sød (adj.): hawikomh a thiam ngaimi , mi biakchawnh athiam ngaimi. blidhed , forekommenhed (n.): mi biakchawnh thiamnak. blik (n.): khulrang in vun zoh. blik (n.): zoh. - Eksempel: Efter eet blik kendte jeg ham = Voikhat zoh in ka hngalh.blik (n.): canphio. blik (gennemborende blik) (n.): thinhung in zoh. - Eksempel:Hendes blik bragte ham til tavshed = Thinhung in a vun zohnaknih khan a daihter dep ko.blikagtig , blik- (adj.): canphio bantuk , canphio in sermi. blikkenslager , gas- og vandmester (n.): tidong tehna , ekluannak tidong tehna a ser a remhtu. blind (adj.): hmuh khawh lo , mitcawt. blind (adj.): mit ngei lo. blind (adj.): mitcaw , hmuhnak ngei lomi. blindhed (n.): mitchawtnak. blindskrift (n.): mitcaw carel. blink , lynglimt , glimt (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hungceu.blinke (v.): mitthep depmap. blinke (v.): mit curcuduk in i au.
blinklys (n.): rang nih a kam lei hmu kho hlah seh tiah a mit anchonkanhnak. blive (v.): can , si. - Eksempel: Han blev en stor mand = Mingan ah a cang.blive (v.): sican. - Eksempel: Han kan let blive syg = Fawi teina zaw kho.blive (v.): ah a cang. - Eksempel: Han bliver gal = Mihrut ah acang.blive , forblive (v.): um. - Eksempel: Hun bliver hjemme = Innah a um.blive , forblive (v.): um rih. - Eksempel: Vi skal forblive i kirkenefter gudstjenesten = Pumh dih in biakinn ah kan tang rih lai.blive forelsket (v.): An i duh. blive varm , varme (v.): a sa. - Eksempel: Vandet blev hurtigtvarmt = Ti a sa zau.blive ved , fortsætte (v.): peh , ngol lo. blod (n.): thisen. blodbad (n.): tampi thahnak. blodbad , massakre (n.): mi tampi thah. blodbad , massakre (n.): tampi thah. blodig (adj.): thichuak. - Eksempel: Han kom hjem med enblodig næse = Hnar thi chuak in inn ah a rak tin.blodig (adj.): thi tampi a chuakmi. - Eksempel: Et blodigt slag= Thi tampi a chuahnak raltuknak hmun.blodkar (n.): pumchung thihri. blodmangel (n.): thider zawtnak. blodskam , incest (n.): innchungkhar aa naihmi he sual , pa le fa, nu le fa , u le nau. blodskudt (adj.): mitsen. - Eksempel: Hans øjne er blodskudte= A mit an sen dih.blodsudgydelse (n.): thisen chuah , thah. blodsuger (n.): mi thisen dawp duhtu. blodvæske , plasma (n.): korpusal aa tel lomi thi. blodåre , vene (n.): thihri. blok , barre (n.): suitlang , nguntlang , thirtlang. blokade (n.): lam hrawnhnak , lam phihnak. blokere (v.): lam phih , donh. - Eksempel: Vejen var blokeret afet jordskred = Mincim nih lam kha a phih.blomkål (n.): antampar. blomme (n.): mirang khuhlu. blomst (n.): pangpar. blomsterstøv , pollen (n.): thingpar rampar chung i a buang aummi , a ci a keuhtertu. blomstre (v.): pangpar par. - Eksempel: Kirsebærtræerblomstrer i november = Phaizawng cu November ah an par.blomstre (v.): par. - Eksempel: Rhododendron vil blomstrenæste måned = Chokhlei hmai thla ah an par lai.blomstre (v.): a par. blomstre , trives (v.): nun , karh , tthan , hlawhtlin. blomstrende , farvestrålende (adj.): meizik bantuk a simi ,langh a duh tukmi minung. blomstringstid , storhedstid (n.): chan lailing. blond (adj.): sam sen nawnte i a ummi. blonde (n.): thil tlang kawmnak i hmanmi puantlangkamh. blosjer , slik (n.): mutthai. blot , alene , bare , kun (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jegsagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.blot og bar , slet og ret , ren (adj.): menmen , lawnglawng. -Eksempel: Hen er et rent barn = Ngakchia men a si ko.blotte (v.): phoih , taklawng in um. blotte , afsløre , afdække (v.): a chin hun , a khuhnak hun. blottet (for) (adj.): um lo , ngeih lo. - Eksempel: En brøndblottet for vand er ubrugelig = Ti a um lomi tikhor cusantlaihnak zeihmanh a ngei lo.blottet for (adj.): ngeih rumro lo. bluffe , narre (v.): hlen. - Eksempel: Han narrede tyvene =Mifir kha a hlen hna.blund , lur (n.): caan tawite vun i hngilh. blunde , døse (v.): ngut , ihhmu kun i ngut. blunde , sove (v.): can tawite vun i hngilh. bluse (n.): nu angki.
22 dansk-chin
bluse (n.): angki fual. bluse (n.): angki leng. bluse , skjorte (n.): angki chungnawh. blusse , flamme (v.): ceu hluahmah in alh. bly (n.): suan. blyant (n.): khedan. blæk (n.): cahang. blæksprutte (n.): rili chung saram phun khat , kut pariet angeimi. blænde (v.): mit ratter. - Eksempel: Solen blænder mine øjne =Nika nih ka mit a ka ratter.blære (n.): zunthil , pupuhlut , tutuhlut. blære , vable (n.): ke dorh , kut dorh. blæse (v.): thli hran. - Eksempel: Vinden blæser = Thlitu ahrang.blæse (v.): mei hmih. - Eksempel: Blæs lyset ud =Phazawngdan kha chemhmit.blæse , puste (v.): tum. - Eksempel: Blæs i fløjten = Firik khatum tuah.blæse op (n.): biapitter. blæsebælg (n.): sozahnak puan in sermi. blæseinstrument (n.): thli in chemmi hlasaknak thilri ,thonglawi tehna. blæsende (adj.): thli a tamnak hmun , thli a tammi. blæst , storm , kuling (n.): 1. thlitu fak. 2. th litu bantuk ithawngpang a hung um urmarmi. blød (adj.): a nemmi. bløde (v.): thi chuah. blødgøre (v.): nemter. blødgøre , formilde (v.): nemter , damter , nganter. blødhjertet (adj.): a lung a nemmi. blødning (n.): thi chuah. blå (adj.): vandum mui. blåregn (n.): pangpar ruang phun khat. bo (v.): um , khuachung um , ruah , chim. bo (v.): um. - Eksempel: Han bor hos sine forældre = A nu le apa sinah a um.bo , formue (n.): innlo , thilri , ro. - Eksempel: Da han døde,efterlod han sig en formue på tusind kyats = A thih ah khan rotangka thong khat a roh tak.bo , opholde sig , residere (v.): um. - Eksempel: Han boede iHakha = Hakha ah a um.boble (v.): ti a luan i a awnh hliahmah khi. boble , boblen (n.): ti buanbara. bod , markedsbod (n.): thlamte , me peknak i sermi khan hmete. bod , stade (n.): dawr hmete , lakphak dawr. bod , udsoning (n.): thinhan damternak , remnak. bodfærdig (adj.): sual aa ngaihchihmi. bodfærdighed , anger (n.): sual i ngaihchihnak. bods- (adj.): sual ngaihchihnak he aa pehtlaimi. - Eksempel:Bodssange = Sual ngaihchihnak kong a simi hla.boende , bosat (adj.): a ummi minung. bog (n.): cauk. bogholder (n.): tangka cazin tlaitu. boglig , litterær (adj.): cathiamnak lei he aa pehtlaimi. bogorm , læsehest (n.): cauk a eitu rungrul , cucaah ca a reltukmi khi bookworm an ti. bogstav (n.): cafang. bogstavelig (adj.): a biafang in. bogtrykkerpesse (n.): canamnak seh. boks , kasse (n.): thingkuang , kuang. boksekamp (n.): a man in zohmi kut thongh (boxing). bokser (n.): boksing thonghthiam. bokser (n.): kuttum in aa thongmi , thonghthiam. bold (n.): pummi thil , pumpululh. bolig (n.): umnak inn , umnak hmun. bolig , bopæl , ophold (n.): umnak hmun/inn. bolle (n.): changreu thlum phun khat. bolsjer , slik (n.): mutthai. bolt (n.): inntung pehnak thir bawl. bolværk , vold (n.): ralhau.
bombardere (v.): meithal nganpi i bom in kah , bom thlak. bombardere (v.): miakpi in kah. bombe (n.): bom. bommert , brøler (n.): palh sualmi thil , biachim i chuahsual. bompenge , afgift (n.): hman man i phaisa pekmi , hlei hmanman. bomstille (adj.): a cawlcang lomi. bomuld (n.): lapar. bonde (n.): lothlo pawl. bondegård (n.): lo i sakmi inn. bondeknold (n.): khuate mi. bondeknold , tølper (n.): fimnak thiamnak zeihmanh a ngeilomi. boomerang (n.): Australia ram mi nih an hmanmi chechnak thilphun khat, a cheptu sin i a kir than khomi. boplads (n.): umnak hmun. bopæl , ophold , bolig (n.): umnak hmun/inn. bord (n.): cabuai. borddug , dug (n.): cabuai khuh puan. borde , gå om bord (v.): lawng cung i kai i icit. - Eksempel: Vimå gå om bord i toget nu = Atu ah tlanglawng cungah kan kaiawk a si cang.borg (n.): ralhruang a ngeimi inn nganpi. borg , fort , fæstning (n.): ralhruang ngeimi hmun. borger (n.): ramchung mi. borgerkrig (n.): ram chung i mah le mah aa domi raldohnak. borgerlig (adj.): khua he aa pehtlaimi kong , ramchung mi sinakhe aa pehtlaimi thil hna. - Eksempel: Enhver har borgerligepligter såsom at adlyde lovene og betate skat = Mi kip nih khuale ram he aa pehtlaimi rian ngeih cio a si: upadi zulh tehna,ngunkhuai pek tehna.borgerlig (adj.): ramchung mi sinak he a pehtlaimi. - Eksempel:borgerlige rettigheder = ramchung mi a simi nih an hmuh awk lean tuah awk a simi thil hna.borgerskab (n.): ramchung mi sinak. borgmester (n.): khuapi uktu bawi. bornert , snæversynet , smålig (adj.): ruahnak a bimi. bort , afsted (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort = Vatekha a zuang diam.bort , borte (adv.): a hla , a hlatnak i kal. - Eksempel: Fuglenfløj bort = Vate cu a zuang diam.bortføre (v.): soilem i a ping ah kalpi. bortskaffelse , fjernelse (n.): hlonh. - Eksempel: Fjernelsen afskrald bør ske hver dag = Hnawm hlonh cu nifa tein a si awk asi.bosat , boende (adj.): a ummi minung. bosætte sig , slå sig ned (v.): um. botanik (n.): thingkung ramkung umtuning kong cawnnak. botaniker (n.): thingkung ramkung umtuning a cawng i athiammi. boulevard (n.): lam nganpi. boykotte (v.): a bu in duh lonak langhter i i tel duh ti lo. brag (n.): awthang. brag , drøn , skrald (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Ettordenbrag = Khuari thawng.bramin , braman (n.): India ram miphun thiang; Pung-na. brandfarlig , let antændelig (adj.): khulrang in a alh khomi. brandhane (n.): mei ti toihnak ca i hmanmi timerh pep nganpi. brandmand (n.): mei thattu. brandsikker (adj.): mei kangh khawh lomi thil. brandstation (n.): mei thattu pawl umnak. brandstiftelse (n.): mai in thil siseh , inn siseh duah. bras , sludder (n.): a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh asi ttung lomi thil. brat , stejl (adj.): a chengmi , a hrapmi. bred (n.): tiva kam. bred (adj.): kau , lam kau. bred (n.): tiva , tili , rili pawng hmun. bred , vid (adj.): a kaumi. bredde (n.): a kauh lei. bredde , breddegrad (n.): ekuaitor in chaklei le thlanglei ah a
dansk-chin 23
phei in rinmi tlang , zei can dah a hlat ti tahnak , latitude dikiripakhat cu khan 70 tluk a si. bredde , vidde (n.): kauhnak. brede ud , sprede (v.): samh. bregne (n.): khangca , khangca bantuk lung i aa benhmi zongkhi. bremse (v.): khamtu , breik. bremse , hindre , standse (v.): donh. - Eksempel: Dæmningenhindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.brev (n.): cakuat. brevhoved (n.): min le umnak khenhmi ca. brevkasse (n.): ca sanhnak thingkuang. brevkort (n.): cakuatnak catlap a bawm a hau lomi. brigade (n.): ralkapbu. briks , leje (n.): tthutdan nem. briller (n.): mithman , tarmit. brillere , vigte sig (v.): langhter , mi nih ka hmu hna seh ti ituahmi. - Eksempel: Han ønsker at brillere med sit fine tøj = Ahnipuan ttha kha mi nih ka hmu hna seh ti a duh.brilleslange , kobraslange (n.): rawchok , rul. bringe (v.): put. - Eksempel: Bring en pen = Cafung pakhat inrak pu.bringe (v.): phorh , kalpi. - Eksempel: Vi bringer blomsterne tilkirken = Pangpar kha biakinn ah kan kalpi hna.brink , kant (n.): a tlang parte. brint , hydrogen (n.): rim zong a ngei lo i zawng zong a ngeilomi gas phun khat , khulrang tein a alh khomi. - Eksempel:Brint forbundet med ilt giver vand = Hydrogen le oxygen an icawh ah ti a chuak.brise (n.): thlizil. brist , defekt , mangel , fejl (n.): tlin lonak , that lonak. briste , knække (v.): a kiak /a cat. - Eksempel: Rebet brister =Hri cu a cat.briste , revne (v.): a khat cikcek. - Eksempel: Laderne var vedat briste af korn = Rawl inn cu rawl an khat cikcek.bro (n.): hlei. broccoli (n.): antam par. brochure , pjece , folder (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnakttialmi. broder , bror (n.): unau , ta. broderdatter , søsterdatter , niece (n.): ta fa , far fa , nu a simi. brodere (v.): dawhter , tamh , thawitenh , pangpar suai. broderi (n.): dawhternak , tamhnak , thawitenhnak , pangparsuai. broderlig (adj.): unau a simi. broderlighed , broderskab (n.): unau sinak. broget , forvirret (adj.): i cawh nelnul i a ummi. broget , spraglet (adj.): azawng a dangdang a simi. brolægge (n.): lung le mirang vawlei in lam ser. brolægge , bane (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han baner vejenfor os = Lam a kan serpiak.brolægning (n.): mi kalnak ca i mawttawka lam a kam i sermilam. brombær (n.): khuahmungpa , theihmungpa. bronkitis (n.): pumchung thlipeng tete zawtnak. bronze (n.): dar sen. brud (n.): awng. - Eksempel: Hunden slap ud gennem et brud ihegnet = Hauhruang awng khan uico kha a chuak.brud (n.): va ngei liomi ngaknu ; mo. brud (n.): kiak , khuaimi thil. brud (n.): i tthennak. - Eksempel: Uenighed bevirkede et brudmellem de to partnere = Lungrual lonak nih riantthuanti hawnpanhin kha a tthen hna.brud (n.): tlamtlinhlo. - Eksempel: At gå væk i dag ville for migvære et brud på pligten = Nihin i kal cu kei ka caah cun riantlamtlinh lo a si.brud , hul (n.): awng , a pemnak awng. brud , krænkelse (n.): nawlbuarnak. brud , sprængning (n.): kuainak awng , pemnak awng. brud , væsel (n.): zu tehna va tehna a sehtu saram sahngarbantuk.
brudepige (n.): maw , mo hawi. brudgom (n.): nupi thi tlangval. brudstykke (n.): a cheuchum. - Eksempel: Hun læste etbrudstykke af brevet = Cakuat kha a cheuchum a rel.brudstykke , stump (n.): tlawm tete. - Eksempel: Vi hørtebrudstykker af deres samtale = Bia an i ruahmi kha a tlawm tetekan theih.brudstykke , stump , fragment (n.): kuai. - Eksempel: Hun skarsig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.brudstykkeagtig (adj.): aa cheumi , a kuarmi , a kekmi. brug , skik , sædvane (n.): zulh tawnmi phunglam. bruge (v.): tangka hman. bruge (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv til at skære kød= Sa cannak ah nam kan hman.bruge , anvende (v.): rianpek , hman. - Eksempel: Brug din tidklogt = Na caan ttha tein hmang tuah.bruge , give ud (v.): hman , tangka hman. bruger (n.): hmangtu. brugt (adj.): a tharte a si ti lomi. brumme , nynne , summe , surre (v.): 1. awnh vuaimai. - 2.hmur cip i hlasak. brun (adj.): kawfi zawng. brunette (n.): sam a dummi nu. bruse , strømme (v.): tisor tlak in tlak. bruse , strømme (v.): pawt hluahmah , luang hluahmah. bruse , strømme , bølge (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang inum. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.brushoved (n.): mithingrang. brutal (adj.): puar , hran , sahrang bantuk i um , zangfahnak ngeilo tuk , thah , biachim. brutal , grov (adj.): a aukhuang ngaimi. brutal , vild , grusom (adj.): a hrutmi , saram bantuk a rihmiminung. bryde (v.): let. - Eksempel: Han bryder aldrig sit løfte = Abiakam a let bal lo.bryde (v.): buar. - Eksempel: De, som brød loven, bliver straffet= Nawl a buarmi cu dan an tat hna.bryde (v.): ceunak ngawiter. - Eksempel: Vand bryder lyset = Tinih ceunak a ngawiter.bryde (v.): hranhram in luh , chuah. - Eksempel: De, som brødloven, bliver straffet = Mifir inn chungah a lut. - Thong chung ina zam (chuak).bryde , brække (v.): kuai. bryde , overtræde , krænke (v.): nawlbuar. bryde op (v.): a thli tein khulrang in lo diam i kal. bryde ud (v.): zam , luat. - Eksempel: Han brød ud af fængslet= Thonginn in a zam.bryder (n.): aa paimi , paihthiam. brydes (v.): i paih. brydning (n.): paih. brygge (v.): zu sak , chuahter. bryggeri (n.): zu an saknak inn hmun. bryllup (n.): i tthitumnak. bryllups- , ægteskabelig (adj.): i thirtumnak he aa pehtlaimi. bryn , pande (n.): cal. brysk (adj.): mithmai panh lo ngaiin tawite tawite in biachimmi ,bialeh. brysk , bister , barsk (adj.): biachim , holhrel , umtu ziaza i tlabulbal in a ummi. bryst (n.): tang. bryst (n.): hnuk , tang. bryst , brystkasse (n.): minung kan pum hngawng le paw karlak. brystben (n.): tang ruh. brystben (n.): tangruh. brystkasse , bryst (n.): minung kan pum hngawng le paw karlak. brystvorte (n.): hnukpar bo. brystvorte (n.): hnukfang. bræ , gletscher (n.): a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aakhong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aathawnmi.
24 dansk-chin
bræge , brøle , jamre (v.): tuu onh. bræk , opkastning (n.): luak. brækjern , koben (n.): thirfung. brække (v.): khiah khuai. brække , bryde (v.): kuai. brække sig , kaste op , spy (v.): luak , chungin chuahter ,chafak. brændbar , let antændelig (adj.): a kang khomi. brænde (v.): a kang. - Eksempel: Huset brænder = Inn a kang.brænde (v.): ruak khangh. brænde (v.): me in khang. brænde , svide (v.): em , ul , din tein khangh. brænde , svide (v.): meinih a cuar a kangh. - Eksempel: Detvarme jern brændte hans hud = Thir lin nih a cuar a duah/kangh.brændehugger (n.): thing hautu , thing hlamtu. brændemærke (v.): hmelchunhnak ser. - Eksempel: Landmændbrændemærker deres får = Lothlo pawl nih an tuu cungahhmelchunhnak an ser hna.brændemærke , stigmatisere (v.): thangchiat. - Eksempel: Haner brændemærket som et uægte barn = Lakfa na si ti in anserhsat/ an thangchiat.brændende (adv.): lungthawh , huamnak , zuamnak a ngeimi. brændende , varm , inderlig (adj.): lungtho ngaiin tuahmi , ibiatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn = Biatak teinthlacam.brændenælde , nælde (n.): thahau. brændeskur (n.): thing chiahnak inn. brændevin , cognak (n.): zureu a thawngmi phun. brændevin , spiritus (n.): zureu. brændevinsbrænderi (n.): zu chuannak um. brænding , bølgeslag (n.): tilet titlang a hung phanmi. brænding , ligbrænding (n.): ruak khanghnak. brændpunkt , midtpunkt , fokus (n.): a laifang bik , ceunak avaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Densmukke pige var midtpunktet for alles øjne = Ngaknu dawhte cumit vialte aa ton dihnak a si.brændsel , brændstof , brænde (n.): mei chuahtertu thil , meitih awk thing. brændstof , brænde , brændsel (n.): mei chuahtertu thil , meitih awk thing. brød (n.): changreu , rawl. brød (n.): hlum , changreu hlum. brøde , skyld (n.): sualnak. brødebetynget , angerfuld (adj.): sual i theih i ngaih a chiami. brødrister (n.): changreu emnak um. brøk , brøkdel (n.): a cheuchum. - Eksempel: En brøkdel afhans salær = A lahkhah a cheuchumte.brøkdelen af et sekund (n.): mitthep ah. brøle (v.): fak piin au. - Eksempel: Han brølede ad mig = Fakpiin a ka auh chih.brøle (v.): onh , caw onh , cakei onh , miakpi thawng. brøle , jamre , bræge (v.): tuu onh. brøle , larme (v.): hrum , ai , fak piin au hnawh. brøler , bommert (n.): palh sualmi thil , biachim i chuahsual. brøndkarse (n.): ti cung i a khomi ram phun , meh ca i hmankhawhmi. brøstfældig , faldefærdig , vakkelvorn (adj.): a rawp i a tlu apur dengmangmi. brådsø , bølge (n.): tilet , tilet bantuk a simi thil. bråvallaslag (n.): umhmun i khuar ciammam tein ral i tuknak ,vai ton sual si loin. bud (n.): nawlbia. - Eksempel: De ti bud = Nawlbia pahra.bud , befaling (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er "Elskdin næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va daw" ti a si.bud , piccolo (n.): capetu ngakchiapa , sinum. budbringer (n.): bia phortu. budget (n.): tangka hmuhnak le hmannak ding tuak chungnak. budskab (n.): biacahmi bia. bue (n.): kuaimi innka. buegang (n.): cungkhuh a ngeimi lam. bueskytte (n.): thal kah thiam.
buestreng (n.): chaiza , liza. buffet , skænk , anretterbord (n.): bizu. bug- , mave- , underlivs- (adj.): paw lei a simi. bugserbåd , slæbebåd (n.): tilawng hnuhnak i hmanmi tilawng. bugsere , slæbe (v.): hri in hnuh , hnuhnak i hnanmi hri. bugspytkirtel (n.): pawpi pawng i a ummi rawl rialnak ti achuahtertu. bugt (n.): rili fonghlei. bugt , vig (n.): tivate. bugtaler (n.): mi dang aw bantukin aa aw chuahter a thiammi. bugte sig (v.): tiva i ngerh len in a luan khi. bugtet , kroget , snoet (adj.): aa ngerhnguaimi lam , aakingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.bugtet , slangeagtig (adj.): rul bantuk a simi. buk (n.): thing ziahnak tthutdan sau. buket (n.): bukhe , pangpar tom. bukke under (v.): i teiter. - Eksempel: Han bukkede under forfristelsen og stjal pengene = Tukforhnak kha aa teiter i tangkacu a fir.bukser (n.): tawhrolh tluan. bule (n.): bo , phing. - Eksempel: Der er en bule i hans hoved =A lu ah bo a um.bule (n.): puarnak , pohnak , ruah a sur i thing a puar i a poh khi. bule , fordybning (n.): a kuarhnak. - Eksempel: Der er en bule imessingkedlen = Marlei ah a kuarhnak a um.bule , hævelse (n.): phinnak. bule ud (v.): a puar. - Eksempel: En tønde buler ud på midten =Tipung cu a lai a puar.bule ud , svulme , bugne (v.): puar. - Eksempel: Hans lommesvulmer af æbler = A angki zal kha epal a khat i a puar.bulletin (n.): thawngpang tawi tein ttialmi. bulne (v.): hnai a khuar. - Eksempel: Såret bulnede og gjordeondt = Hma cu hnai a khuar i a fak.bump (n.): dut. - Eksempel: Flyvemaskinen landede med etbump = Vanlawng kha vawlei a vung phan i dut tiah a cawl.bump , støden , rysten (n.): hlawhnak. bumpe (v.): i suk , i khawn , i den. bumpe , støde , ryste (v.): hlawh. bund (n.): tawne. bundfald , aflejring , sediment (n.): ti chung nengnawi vawleidip. bundfald , bærme (n.): a ne. bundløs (adj.): tawne negi lo , a thuk tukmi dongh hngal lo. bundløs (adj.): donghnak a ngei lomi khor. bundløs , uudgrundelig (adj.): a tawne phak khawh lomi. bundt , bylt , bunke (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =Hnipuan tom khat.bundt , knippe , klase (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler Enklase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu in chiahmi thil.bundt , neg , knippe (n.): bor khat , tom khat , phal khat. bundte , binde i neg (v.): a phal i tom , fun , hor. bungalow (n.): bangla , riahnak inn. bunke , bundt , bylt (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =Hnipuan tom khat.bunke , dynge (n.): pon. - Eksempel: En dynge sten = Lung pon.bunker (n.): tilawng chung i lung meihol chiahnak. bunker (n.): ralkap nih an ran i cawn chungmi khor. bur (n.): saram le vate zuatnak bawm. burde , bør (v.): awk a si. - Eksempel: Børn bør adlyde deresforældre = Ngakchia nih an nu le an pa bia an ngaih awk a si.bureau (n.): zung. bureaukrati (n.): bawi ngaiin aa umtermi uktu pawl ukning lerianttuanning. bus (n.): zapi citnak mawttawka. bus , omnibus (n.): baska , zapi citmi. busk (n.): burbuk. buskads (n.): burbuk an cinnak hmun. busket (adj.): burbuk tampi umnak a simi. butik (n.): chawdawrnak hmun. butikstyveri (n.): chawdawr thil fir. buttet (adj.): thau milmial tein a um i a ngan a dam i lunglawm
dansk-chin 25
in a ummi. buttet , fyldig , trind (adj.): pum nawm lillial i a ummi. by , stad (n.): khuapi , khunaganpi. by- , bymæssig (adj.): khuapi chung nun in nun a thiammi. byde (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen byder sine mænd atgå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah kal u tiah nawla pek hna.byde (v.): ti. - Eksempel: Hans venner kom for at byde hamfarvel = A hawile nih dam tein vaa kal ko ti awkah an ra.byde velkommen (v.): conglawmh. bydende , befalende (adj.): a herh hrimhrimmi , a si lo kho lomi. bydende , myndig (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi. byg (n.): barli , facang bantuk a simi rawl phun khat. bygge , konstruere , opføre (v.): sak , ser. bygkorn (påøjet) (n.): mit uikhel. bygning (n.): inn. bygning , bygningsværk (n.): inn nganpi. bygning , konstruktion (n.): innsak , lam cawhnak. bygnings- (adj.): innsaknak he aa pehtlaimi. bygningsmåde , struktur (n.): inn sakning. byld (n.): hmahnai. byld (n.): khuaihli hma. byld (n.): raise zawtnak nih cuar bo hrethrut in a tuahmi. bylt , bunke , bundt (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =Hnipuan tom khat.bylt , pakke (n.): ruksai. - Eksempel: Han havde krukkerne i sinbylt = A ruksai ah um cu a sanh hna.byrde (n.): thilrit. byrde (n.): rihnak. - Eksempel: Arbejdsbyrden var tung = Riana rihnak cu a rit ko.byrdefuld (adj.): a ritmi thil , a horh a harmi thil. byrdefuld , besværlig , uhåndterlig (adj.): thil hnahnawk a simi, dawntu a simi. byrådsmedlem (n.): khawngsil chung i aa telmi. bytte (n.): hranchaw. bytte (n.): rawl ca i thahmi saram. - Eksempel: Rotter er byttefor katte = Zu cu chizawh rawl an si.bytte , ombytning (n.): thlennak. bytte , rov (n.): fir , ramh. bytte , udveksle (v.): i thlen. bægerblad (n.): pangpar a par hram i a ummi hnah khi. bæk (n.): tivate. bæk , å (n.): tiva hmete. bækken (n.): tawttawk ruh le pang ruh. bækken , cymbal (n.): thengtheng. bælg , kapsel (n.): bekawng. bælgplante (n.): kawng chung i mu a ngeimi pawl , be , ra , pe. bælte (n.): taisawm. bæltested , midje , talje , liv (n.): tai. bændelorm (n.): tape bantukin a permi khukrul. bær (n.): khuangmung , theihmung. bærbar , transportabel (adj.): thlircawi khawhmi. bære (v.): put. - Eksempel: Der skal to mænd til at bære densten = Khi lung put khawhnak ah khin mi pahnih a herh.bære (v.): phorh. bære , have på (v.): hruk , aih. - Eksempel: Jeg har min frakkepå = Ka angkileng kaa hruk.bære , støtte (v.): doh. - Eksempel: Mure bærer taget =Vampang nih inncung kha an doh.bærebjælke , drager (n.): tanghri. bærme , bundfald (n.): a ne. bæver (n.): zu phun khat a fim ngaimi. bøddel (n.): hremtu , fahnak a petu. bøddel , skarpretter (n.): mithattu cozah chiahmi. bøf (n.): cawsa tit. bøffel (n.): naa. bøg (n.): cawsa.
bøje (v.): kuaih , kawiter. - Eksempel: Han bøjer jernstangen =Thir thluan kha a koih, a kawiter.bøje (n.): ti cung i a vuan dingin chiahmi thil , ralrinnak peknak. bøje (n.): duhter, hoihter, sor tlukter. - Eksempel: Bøj jereshjerter til at lyde Guds lov = Pathian nawlbia zulh ding kha nalung cu hoihter, duhter, a sor tlukter.bøje , krumme (v.): ngawiter , a ngawi in rin. bøje sig (v.): kun. - Eksempel: Hun bøjede sig til jorden =Vawlei ah a kun.bøje sig (v.): mah ruahnak nakin mi ruahnak lak deuh. -Eksempel: Børn bør bøje sig for deres forældres ønsker =Ngakchiai nih anmah duhnak nakin an nu le pa duhnak kha anlak deuh awk a si.bøje sig (v.): kun. - Eksempel: Hun bøjede sig for at samne sinpen op = A cafung char awkah a kun.bøjelig (adj.): fak in a rak doh lomi , fawi tein aa pemi. bøjelig , smidig (adj.): a aimi. - Eksempel: Pil er et bøjeligt træ= Inhliam cu thing aimi a si.bøjelig , smidig (adj.): fawi tein koih khawhmi. - Eksempel:Pilekviste er smidige = Inhliam nge cu fawi tein koih khawh ansi; fawi tein lem khawhmi.bøjelig , smidig (adj.): fawi tein a kawi khomi , a aimi. bøjelig , smidig (adj.): kualh khawhmi , bil khawhmi. bøjelighed , smidighed (n.): kualh khawhmi sinak , kuaihkhawhmi sinak. bøjle (n.): thil thlainak fung. bøjning , krog (n.): a ngawimi thil , mi hrokhrawl. bølge (n.): tilet. bølge (n.): tilet bantukin a kalmi thil. - Eksempel: Radiobølge =Radio tha tilet bantukin a kalmi.bølge (v.): tilet bantukin kal. - Eksempel: Det høje græs bølgedei brisen = Ram sang cu tilet bangin thli nih a chem hna i an ihnin.bølge , bruse , strømme (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang inum. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.bølge , brådsø (n.): tilet , tilet bantuk a simi thil. bølgeslag , brænding (n.): tilet titlang a hung phanmi. bølle , bandit (n.): mitthalo , mi velh hmang. bøn (n.): thlacamnak. bøn , ansøgning (n.): nawlnak. bønfalde (v.): nawlpat , hal. bønfalde (v.): nawl. bønfalde (v.): fak piin nawl. bønfaldende (adj.): fak piin a nawlmi. bønne (n.): bete , bailep. bønskrift , andragende (n.): ttha tein ruah , ttial i minthutminawlnak sohluah. bør , burde (v.): awk a si. - Eksempel: Børn bør adlyde deresforældre = Ngakchia nih an nu le an pa bia an ngaih awk a si.børnerim (n.): nau hla. børneværelse (n.): ngakchia zohkhenhnak inn. børsmægler , vekselerer (n.): pakhat le pakhat karlak i tangkachiahnak lehhmah i cawknak le zuarnak a tuahtu. børste (n.): vok hmul tom thil hnawhnak i hmanmi , baras. børste (v.): baras in thil hnor , kedan tehna , angikleng tehna. bøsse , gevær (n.): meithal , sikahnak. båd (n.): tilawng hme deuhmi phun. bånd (n.): thirhri tlap. - Eksempel: Kassen var forstærket medjernbånd = Thingkuang cu fek seh tiah thirtlap in an tem.bånd (n.): sam temnak hri , ca ttialnak seh hri , khi bantuk pawlkhi. bånd , streng , snor (n.): hri , la hri , buri hri. båre (n.): mizaw putnak lang. båre , ligbåre (n.): ruakkuang chuannak , ruak kuang thlan ikalpinak leng. bås (n.): sattil hren/riahnak inn.
26 dansk-chin
Ccafe (n.): rawl einak inn , lakphak dinnak inn. cafeteria (n.): mah nih i lak cio in rawl einak le lakphak dinnakinn. camera , kamera , fotografiapparat (n.): hmanthlaknak seh. camouflage (n.): thuptu , langhter lotu , phengtu. - Eksempel:Grønne blade bliver brugt som camouflage i junglekrig =Ramlak raltuknak ah thinghnah hring kha peengtu ah an hmanhna.campere , slå lejr , ligge i lejr (v.): riah. cancer , kræft (n.): khensar zawtnak. cello , violoncel (n.): tazaw nganpi. cellofan (n.): a thlam a lang khomi plastik phun a simi thilfunnak ca hmanmi. cement (n.): siment , mirang vawlei. censor (n.): cozah duh lomi thil a um sual maw thah thil a cektu. censurere (v.): thil cek. centimeter (n.): meter pakhat cheu za khat i cheu khat. central (adj.): a laifang a simi , hmunpi simi. centralisere (v.): a lai i bur. centralisering (n.): a lai i burnak. centrum , midte (n.): a laifang. - Eksempel: Byens centrum =Khua laifang.ceremoni (n.): phungphai , phunglam. - Eksempel:Bryllupsceremonien blev udført i kirken = Tthitumhnakphungphai cu biakinn chungah an tuah.ceremoniel , højtidelig (v.): phungphai ngei in tuahmi thil. certifikat , bevis , attest (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah. champagne (n.): zu thaw ngai phun. champion , mester (n.): hawi nakin a tthawng cemmi. -Eksempel: Han er verdensmester i svømning = Amah cuvawleicung tileuh tthawng bik a si.chance (n.): caan ttha , vantthat caan. charlatan , fidusmager (n.): hngalhnak ngei set tung lo i a hngalngai bantukin a ummi. charlataneri , kvaksalveri (n.): mi hrokhrawl pawl tuahmi rian. charme (n.): iang. charmerende (adj.): iang a ngeimi , aa dawhmi. chauffør (n.): mawttawmawng. chauffør (n.): mawttaw mawngtu. checke , kontrollere (v.): chek. - Eksempel: Kontroller dine ting= Na thil kha chek hna.chef (n.): bawi , uktu , zohkhenhtu bawi. chef , høvding (n.): bu khat chung lu , upa bik , nawl ngeitu bik. chikanere , plage (v.): tuaitam , awlokchonh. chimpanse (n.): zawng phun khat , minung naih bikmi. chock (n.): launak. - Eksempel: Hans død var et chock for hansvenner = A thih cu a hawikom hna caah launak a si .
chokere (v.): lau i lungmih i mah i hngal set lo i um. -Eksempel: Han blev chokeret, da han hørte, at hans moder vardød = A nu thih a theih tikah a lau i mah hnagal loin a um.chokere , forarge (v.): min chiatter , thang chiat. chokere , ryste (v.): lau. - Eksempel: Jeg var rystet over at høre,at han var død = A thi ti ka theih ah ka lau ngai.chokolade (n.): cacao thingthei an phomh i a dipmi , kuku. ciffer (n.): 0 in 10 karlak nambar pakhat paohpaoh. ciffer , nul (n.): 0, mi dangn hngalh lo awk i ttialmi bia. cigar (n.): kuak. cigaret (n.): sikkaret. cigarettænder , lighter (n.): meitek. cirka , tilnærmelsesvis , rundt regnet (adv.): tluk , hrawng. -Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.cirkel (n.): a pum. cirkelrund , kredsformig (adj.): circle bantukin a pummi. cirkle (v.): kulh , vel. cirkulere (v.): i vel lengmang. cirkus (n.): sarkas. cisterne (n.): tikhonnak. citadel (n.): ralhau , ruhkhulh. citat (n.): mi dang chimmi bia a chimning in hun lak tthanmi bia. citer (n.): aw dawh tumnak phun khat. citere (v.): mi dang bia hun chim/lak. citron (n.): raite , ser. citron (n.): raite. civil person , civilist (n.): ramchung mi , ralkap a si lomi hna. civilisation (n.): fimnak , fimnak ninning le umtuning. cocktail (n.): zu he din chihmi thil hna. cognak , brændevin (n.): zureu a thawngmi phun. coma , bevidstløshed (n.): thih dengmang i mah le mah i hngal tilo i um khi. container , beholder (n.): thil khumhnak i hmanmi th ingkuang ,pung. copyright , ophavsret (n.): cauk a sertu nih a zuarnak nawlarmah lawng nih a negeihmi. cykel (n.): baisikal. cyklist (n.): baisikal aa citmi. cyklist (n.): baisikal cit thiammi. cyklon , hvirvelstorm (n.): thlichia , totho. cylinder (n.): cong , rua cong , thir cong. cymbal , bækken (n.): thengtheng. cypres (n.): saipress thing. cølibat (n.): nupi ngei lo , va ngei loin , biaknak lei i zuamnakcaah um.
Dd.v.s. (det vil sige) (adv.): cucu. da (conj.): caah. - Eksempel: Da du ikke kan lide chilli, vil jegikke give dig det. = Makphek na duh lo caah kan pe lai lo.da , eftersom (conj.): caah. da , hvornår (adv.): zeitik ah. - Eksempel: Hvornår kom duhjem? - Det regnede, da vi kom = Zeitik dah na rat? - Kan phakah ruah a sur chuahmah ko.dadel (n.): mawhchiatnak. dadelfri (adj.): mawchiat awk um lo. dadle , irettesætte (v.): sik , mawhchiat. dadle , laste , kritisere (v.): sualphawt , mawhchiat. dag (n.): ni , nichuah in nitlak tiang. dag (n.): ni.
dag (n.): nikhat. dagbog (n.): nifate thil a cangmi kong ttialnak cauk. dagdriver , drivert (n.): pakpalawng i a vak sawhsawhmi. dagdrøm (n.): saduhthahnak , saduhthah. dages , gry (v.): khuadei. daggert (n.): nam. daggry (n.): khuadei kate. daglig (adj.): nifa tein. dagligdags (adj.): nifate. dagligstue (n.): lennak khan. dagligstue (n.): mileng khan. dagslys (n.): chun ni ceu. dagsorden (n.): biaceih awk i chiahmi.
dansk-chin 27
dal (n.): horkuang , tiva nelrawn , nel. dam , kær , sø (n.): tibual. dam , pool (n.): tili. dame , frue (n.): nu pakhat. dametaske , håndtaske (n.): kutput zal. damp (n.): tikhu. damp (n.): tikhu ; mit in hmuh khawhmi he hmuh khawh lomihe. damp , røg , dunst (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter .dampende , dampfyldt (adj.): tikhu bantuk a simi , tikhu in akhatmi. damper (n.): tikhu in a kalmi tilawng. dampmaskine (n.): tikhu in a kalmi enzin seh. dampskib (n.): tikhu in a kalmi tilawngpi. damptromle (n.): tikhu in a kalmi lung rialtu. danne (v.): i can. - Eksempel: Dan en kreds og tag hinanden ihænderne = A kulh pakhat ah i cang u law nan kut i sih u.danne , forme (v.): ser. - Eksempel: Han formede en figur af ler= Tlak in mi mui pakhat a ser.dannelse , formation (n.): sersiamnak. dans (n.): lam. danser (n.): lamni. dart , kastespil (n.): a mei i arhmul an bunhmi thal. datere (v.): deih thei. datid (n.): a dih cangmi caan. - Eksempel: Han gik til skole =Sianginn ah a rak kal, rak hi 'datid' a sitertu a si.dato (n.): caan , nithla. datter (n.): fanu. datterdatter , sønnedatter (n.): fanu i fanu , tu nu. dattersøn , sønnesøn (n.): fanu i fapa , fapa i fapa , tu pa. de (pron.): anmah , annih , an. de (pron.): khi hna khi. De ti bud (n.): nawlbia pahra. deadline , sidste frist , frist (n.): cu caan ah rian cu dih awk a siti in khiahmi caan. debat , drøftelse , diskussion (n.): i ceih ttinak , i ruah ttinak ,chimnak. debattere , drøfte , diskutere (v.): ruah tti , ceih tti , i al. debattere , drøfte , diskutere (v.): i ceih ti , i ruah ti , chim. debattør (n.): bia al a thiammi. debet , gæld (n.): cawimi tangka leiba. debitere (v.): leiba lei i chiah , zuh. - Eksempel: Debitér minkonto K. 100. = Ka tangka chung khan K. 100/- zuk tuah.debitor , skyldner (n.): leibatu. debut , første optræden (n.): mi lak i va chuah hmasa bik , zapihmai i va chuah hmasa bik , rianttuan hram i thawk. decennium , tiår , årti (n.): kum hra bu. decimalbrøk (n.): pahra lengmang in thenmi nambar. decimere (v.): tampi thah , hrawh. - Eksempel: En pest hardecimeret befolkningen = Plek rai nih an bu chungin tampi athah hna.defekt , mangel , fejl , brist (n.): tlin lonak , that lonak. defekt , mangelfuld (adj.): palhnak a ngeimi , tlin lonak a ngeimi, a tthalomi. defensiv (adj.): aa rungvengmi , mi nih taza an cuaimi leikap. defilere (v.): i zul diahmah in kal. definere , forklare (v.): a sullam langhter , fianter. definition , forklaring (n.): fianternak , sullam chimnak. deformere , misdanne , vansire (v.): muichiatter , mui hrawh. degeneration (n.): chiat chin lengmangnak , ttumchuknak. degenerere (v.): a chia chin lengmang panh , ttumchuk. degradere (v.): tthumh , rian in tthumh. dej (n.): ti in nawnmi changvut a bangmi. dejg , dej (n.): changreu reu awk ca i nawnmi changvut ,changcet. dejlig (adj.): lunglawmhtertu a simi. dejlig , smuk , yndig (adj.): aa dawh ngaimi. dekadence , forfald (n.): thutnak , rawhnak. dekadent (adj.): a thumi , a rawkmi. deklamere , recitere , fremsige (v.): zoh io chim.
dekorativ , ornamental (adj.): ttamhnak a simi thil. dekorere (v.): mintthat pek. - Eksempel: Kongen dekorerede entapper soldat = Siangpahrang nih ra lkap kha mintthatnak a pek.dekorere , pryde , pynte (v.): ttamh. dekret , forordning (n.): biaceihtu hna nih bia an chalmi. dekretere , forordne , bestemme (v.): biachah. del (n.): mah tinvo cio. - Eksempel: Enhver må gøre sin del =Mah cio nih mah tinvo cio tuah awk a si.del , andel , lod , part (n.): tinvo , covo , ttuanvo. del , part (n.): a thawm a tamning. - Eksempel: En stor del afhans penge blev brugt til mad = A tanka a tam deuh cu rawlcaah a hman.del , part (n.): a cheu. - Eksempel: Han spiste en del af brødet= Changreu a cheu kha a ei.del , reservedel (n.): thil nganpi pakhat chung i aa telmi thilhmete. - Eksempel: Bilen behøver mange reservedele =Mawttawka nih thil hmetete tampi a herh.del , segment (n.): thil pakhat chungin aa cheumi pelpawi. del , stykke (n.): cheu. - Eksempel: Mor skar kagen ud i tostykker = Ka nu nih chang cheu hnih ah a cheu.dele (v.): hrawm. - Eksempel: Han og hans broder deler etværelse = Amah le a nau cu khan khat an i hrawm.dele , adskille , skilles (v.): tthen , cheu. delegeret , udsending (n.): kuzale , aiawhtu. delelig (adj.): tthen khawh , cheu khawh , phawt khawh a simi. delfin (n.): nga phun khat , a nganpi. delikat , vanskelig (adj.): a nem hniphnepmite , aa dawhmite ,ralring tein tuaktan a haumite. - Eksempel: Læreren behandlededet vanskelige problem omhyggeligt = Tuaktan ngai a haumi thilhar cu saya nih ralring tein a tuaktan.deling (n.): i cheunak. deling (n.): ralkapbu mi sawm nga tluk. delta (n.): delta. deltage (v.): i tel ve. deltage (v.): i tel. deltagelse (n.): i tel venak. deltager (n.): aa telmi. deltager , partner (n.): rian aa hrawmmi. delvis (adv.): sawk. - Eksempel: Du har delvis ret = Na hmaansawk.delvis , partiel (adj.): a cheuchum. delvis , til dels (adv.): a cheuchummi. dem (pron.): anmah. - Eksempel: Jeg så to drenge på vejen. Jegsagde til dem, at de skulle gå i skole = Lam ah ngakchia pahnihka hmuh hna, anmah cu sianginn ah kal u tiah ka ti hna.dem selv , sig selv (pron.): anmah le anmah. demagog (n.): zapi nih ka duh hna seh tiin mi lung thawhterrumro a uarmi , biachim a thiam ngaimi ; zapi hruaitu. dementere , stride imod , modsige (v.): i al. dementi , afslag , nægtelse , benægtelse (n.): thil pakhatkhat asi lo ti ; al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blevgivet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..dementi , uoverensstemmelse , modsigelse (n.): i alnak. demobilisere , hjemsende (v.): dinther , hrawh. demokrat (n.): democracy uknak a zummi. demokrati (n.): zapi tthatnak dingah zaip nih anmah uktu dingahan i thimmi uknak cozah. demonstrativ (adj.): langh a duh ngaimi , mi nih ka hmu hnaseh ti a duh ngaimi. demoralisere (v.): ziaza hrawh. demoralisere (v.): lungdonghter , thachiatter. den (pron.): khi. - Eksempel: Jeg kan lide den bog = Khi caukkhi ka duh.den , det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciamichim tthan tik i hmanmi bia. - Eksempel: Han så et hus og købtedet = Inn pakhat a hmuh i a cawk.den , det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciamichim than tik i hmanmi bia. - Eksempel: Denne bog er god; dener værd at læse = Hi cauk hi a tha, rel tlak a si.den og den (art.): kha mi hna. - Eksempel: Banken blev røvet iden og den by på det og det tidspunkt af de og de personer =
28 dansk-chin
Bank cu kha mi hna nih khan, kha khua ah khan, kha caan ahkhan an baoh.den slags (adj.): chim ciami thil bantuk kha. - Eksempel:Damerne drak kun te og den slags drikke = Nu pawl cu lakphakle kha bantuk lawng kha aa din.denne , dette (pron.): hihi. - Eksempel: Dette er min moder =Hihi ka nu a si.denne , dette (pron.): mah hi. dens , dets , sin (pron.): a ta , a ngeihmi. - Eksempel: Kattenleger med sine killinger = Chizawh cu a fale he lente an i cehl.deponere (v.): chiah. - Eksempel: Han deponerer sine penge ibanken = A tangka cu bengh ah a chiah.deportation , forvisning , udvisning (n.): ram dang i thawlnak. deportere , forvise , udvise (v.): ram dang i thawl. depot (n.): rawl , tangka , hriamnam le thil dangdang thukhnakhmun. depotskib , logiskib (n.): tilawng a ttet cangmi a innpi. depravere , fordærve (v.): a chiami , a rawkmi ziaza. depression (n.): lungthin nuam loin um. - Eksempel: Mandenføler depression på grund af sygdom = A zawt caah lungthinnuam loin a um.depression (n.): chawlehthalnak a that lo caan i mi tampi rian loi an um caan. - Eksempel: Der var depression i USA i 1930 =Kum 1930 hrawngah khan America ram ah depression a um.deputation , sendelse med fuldmagt (n.): airawltu fialmi bu ,airawltu rian ttuan falmi tuan. deputeret , fuldmægtig , repræsentant (n.): airawltu. der (adv.): khika. - Eksempel: Gå der hen = Khika ah khin vakal.der (pron.): khika ti sullam a si lomi in hmannak. - Eksempel:Der er en bog på bordet = Cabuai cungah cauk a um.der , som (pron.): kha. - Eksempel: Hun er den pige, der sælgerflest bøger = Amah cu cauk zuartu kha a si.der , som (pron.): ahodah. der var engang (v.): hlanliopi ah hin. deraf (adv.): kha chung i a um bangin. derefter (adv.): kha hnu khan. deres (pron.): anmah ta. - Eksempel: Det er deres bøger = Hihianmah cauk an si.derfor (adv.): cucaah. derfra (adv.): cuka hmun in. derfra (adv.): kha hmun khan. derhen (adv.): khika ah. derhenne , hist (adv.): khattalei ah. deri (adv.): kha hmun chungah. dermed (adv.): cu he cun. deromkring (adv.): kha hmun pawng hrawng. derpå (adv.): kha cungah. dertil (adv.): cuka lei. dervish (n.): Muslim mihlim pawl. desertion , frafald , rømning (n.): zamnak. desertør (n.): zammi , ralkap a zammi. designer , tegner , konstruktør (n.): a muisam a suaitu , apungsan a tuahtu. desillusionere (v.): deuh. - Eksempel: Jeg blev desillusioneret afhans tale = A biachimmi nih a ka deuh.desinfektionsmiddel (n.): porsotertu zawtnak rungrul thattu si. desinficere , rense (v.): porso lo. deskriptiv , beskrivende (adj.): kong chimnak a simi. desperat , fortvivlet (adj.): hnabei dongh hnu i zei paoh zongchuak ko cang seh ti lungput. desperation , fortvivlelse (n.): hnabei donghnak , zei chim awkhngalh ti lo. despot (n.): uktu , mah duhning lawng in mi a uktu. despotisk (adj.): mah duhning lawngin mi a ukmi bawi. dessert (n.): rawl ei dih hnu i kamphal i a thlummi ei mi khi. dessert , efterret (n.): thaw ngaiin an sermi changreu phun khat. destillationsapparat (n.): zureu chuangtu. destilleret vand (n.): tikhu in tlakterni ti , sichunhnak ti. destination , bestemmelsessted , rejsemål (n.): phak i tinhmihmun.
destroyer (n.): hrawktu , raltunak tilawng. destruere , ødelægge (v.): hrawh. destruktiv , ødelæggende (adj.): hrawktu a simi thil. desuagtet , alligevel (adv.): asinain. desuagtet , trods (prep.): nain. desuden (adv.): cu he , hi he. desuden , endvidere (adv.): cuhleiah. desuden , endvidere (adv.): hlei ah. - Eksempel: Jeg havde ikkelyst til at gå ud og fiske,; desuden var vejret dårligt = Nga siokal ka duh lo, cuhleiah nikhua a chia fawn .det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciami chimthan tik i hmanmi bia. - Eksempel: Det regner = Ruah a sur.det er synd (v.): ngaihchiat awk a simi. - Eksempel: Hvor vardet synd, at du kom for sent til flyvemaskinen = Vanlawng natahn lo cu a poi ngangai ko.det samme (n.): hibantukin. detailhandler (n.): zapi sin i thil a zuarmi. detalje , enkelthed (n.): thil hme tete , a nekcok tiangin. detention , tilbageholdelse , anholdelse (n.): tanternak. detronisere , afsætte (v.): bawi tthutdan cungin tthumh. dette , denne (pron.): hihi. - Eksempel: Dette er min moder =Hihi ka nu a si.dette år , i år (n.): tukum. deviation , afvigelse , afdrift (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak, pialnak. diabetes , sukkersyge (n.): zun thlum zawtnak. diadem (n.): siangpahrang luchin. diagnose (n.): zawtnak kawlnak , sining kawlnak. diagnosticere , stille en diagnose (v.): zawtnak kawl , siningkawl. diagonal (adj.): paisah in , khattelei kil in khattelei kil in rinmitlang. diagram (n.): thil pakhatkhat fianternak ca i suaimi hmanthlak. dialekt (n.): holh , mibu hme deuh n ih an bing deuh i an hmanmiholh. dialog , samtale (n.): minung pahnih (pakhat le pakhat ichawnh) bia i ruah. diameter (n.): thil a pummi , khattelei kam in khattelei kamtiangin a laifang i ding tein rinmi. diametralt modsat (adj.): an i ralchanh bak ko. diarré (n.): chungtlik. dicipel (n.): zultu. die , amme (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten diede sinekillinger = Chizawh nih a fale kha nhuk a dinh hna.differentiere , skelne (v.): an i dannak langhter , thleidan. differentiering , skelnen (n.): dannak langhternak. difteritis (n.): hrawm phih zawtnak. dig (pron.): nangmah. dige , dæmning (n.): ti khamnak. dignitar , standsperson (n.): hmaizah awk tlak a simi minung. digt (n.): hlabia. digter , poet (n.): hla phuahthiam. diktat (n.): ca auh. diktator (n.): mah nawl lawngin mi a uktu. diktatorisk (adj.): mah nawl lawngin mi a uktu bawi a simi. diktatur (n.): pakhat duhnak lawngin uknak. diktere (v.): ca auh. dilemma (n.): thil har pahnih karlak i i thim awk a herhmi , ithim awkah a har ngaimi thil. dilemma (n.): a ruah awk hngal lo i umnak , awlokchong i um. diligence (n.): khualtlawnnak ca i an rak hmanmi rangleng. dimension , mål (n.): thil pakhatkhat , a saulei , a kauhlei. -Eksempel: Et hus er 10 fod langt, 8 fod bredt og 6 fod højt; deter dets dimensioner = Inn pakhat cu a tung pe 10, a vang pe 8, asan pe 6, a si ahcun, cucu a dimension cu a si.diminutiv , meget lille (adj.): hmete. din (pron.): nangmah ta. din , dit , dine (pron.): nangmah ta. dingle (v.): i thui. - Eksempel: Rebet dingler = Hri aa thui.dingle , svaje (v.): sawn. - Eksempel: Drukkenbolten dingledefremad = Zuripa cu hmailei ah a sawn.
dansk-chin 29
dinosaur (n.): hlanliopi lawng i a rak ummi saram phun khat , acheu vui nakin a ngan deuh i a cheu chizawh nakin a hmedeuhmi. diplom , eksamensbevis , afgangsbevis (n.): awnnak lehhmah. diplomat (n.): cozah pakhat nih cozah dang pakhat he an ipehtlaihnak kuzale ; mi chawnhbiak le biachim a thiam ngaimi. diplomati (n.): cozah pakhat le cozah pakhat karlak i ipehtlaihnak tuahmi ; mi chawnhbiak thiam. direkte (adj.): ding teomao tein. direkte (adj.): a karlak ah ahohmanh um lo. - Eksempel: Han eri direkte kontakt med sin lærer = A mah cu sayapa he an karlakah ahohmanh um loin an i tong.direkte (adj.): piang tein , velhui lo tein. - Eksempel: Giv mig etdirekte svar = Lehnak a piangmi te ka pe.direkte , umiddelbar (adj.): rau loin. direkte , umiddelbart (adv.): ding teomao tein. direktør , leder , bestyrer (n.): uktu , hmuhsaktu. dirigent , ordstyrer , formand (n.): lutlai. dirigere , styre , lede (v.): hmuhsak , lam sawhpiak. - Eksempel:Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aachokletmi kha lam an hmuhsak hna.dirre , sitre (v.): ther , khuasih i ther. dirre , skælve (v.): ther. - Eksempel: Hans stemme skælver = Aaw a ther.dirrende , sitrende , skælvende (adj.): a thermi , aa hninmi. dirrende , vibrerende (adj.): a aw aa tlerhmi. dis , tåge (n.): 1. khuadi. - 2. fian lonak. disciplin (n.): disiplin , mah le mah i uk khawh , a ttha timi khatuah i zuam peng i a chia timi kha tuah lo i zuam peng. discount , rabat (n.): thil man tthumhmi. - Eksempel: Vi får 10% rabat på bøgerne = Cauk man kha 10 % an kan tthumh.diset (adj.): fiang lo i um. disharmoni (n.): i rem lonak , ruahnak i khah lonak. diskriminere , skelne , gøre forskel (n.): thleidan. diskussion , debat , drøftelse (n.): i ceih ttinak , i ruah ttinak ,chimnak. diskutabel , omstridt (adj.): i al khawhmi thil. diskutere , debattere , drøfte (v.): ruah tti , ceih tti , i al. diskutere , debattere , drøfte (v.): i ceih ti , i ruah ti , chim. diskvalificere (v.): aa tlak lomi i ser , tuanter lo. diskvalifikation (n.): aa tlak lomi i sernak. disponibel (adj.): cawk khawh a simi , hmuh khawh akw a simi ,hman khawh awk a simi , hman khawh awkin a ummi. disposition , rådighed (n.): . - Eksempel: Til ens rådighed =Mah duhning tein tuahmi.disputats , afhandling (n.): thil pakhatkhat kong ca in saupi i tiali bia in saupi in chim. disse (pron.): hi hna hi. - Eksempel: Disse er mine bøger = Hihna hi ka cauk an si.dissekere (v.): hlai cikcek , then cikcek , cheu cikcek. dissektion (n.): hlai cikceknak. distribuere , uddele , fordele (v.): phawt. distribution , uddeling , fordeling (n.): phawtnak. distrikt (n.): peng khat. distrikt , område (n.): inn pawngkam , inn pawng kulh chung. dit , din , dine (pron.): nangmah ta. ditto , det samme (adv.): kha bantuk tthiamtthiam in. divergens , afvigelse (n.): tthennak. divergere , skilles (v.): lam tthen. - Eksempel: Vore veje skil lesher = Hika ah hin kan lam aa tthen.divergerende , afvigende (adj.): aa dangmi , aa tthenmi. diverse , blandet (adj.): thil dangdang aa cawh dihmi. diverse , forskellige (adj.): a phunphun a dangdang. dividend (n.): phawtmi nambar. - Eksempel: I 728/16 er 728dividenden = 728 cu 16 in phawt ah, phawtmi nambar cu 728kha a si.divisor (n.): phawtu. diæt , kost (n.): rawl. djævel (n.): khuachia , khuachia bantuk a simi. djævel , Satan , fanden (n.): khuachia , Satan. djævelsk (adj.): khuachia ziaza a ngeimi mi tthalo ngaingai.
djævelsk (adj.): khuachia bantuk. dobbelt (adj.): a let hnih. dobbelt (adj.): pahnih. - Eksempel: Flybemaskinen har dobbeltekontroller, en for læreren og en anden for eleven = Vanlawngnih monghnak fung pahnih a ngeih, saya caah pakhat acawngmi caah pakhat.dobbelt (adj.): a let nhih. dobbeltspil (n.): thil pakhat i tuahter riangmang i thil dang tutuah , hlennak. dobbeltspil , falskhed (n.): kap hnih har i umnak , mi hmuh iphun dang , a thli i phun dang. dobbelttydig , tvetydig (adj.): sullam pahnih a ngei khomi , afiang lomi , ruahsual khawhmi. dog (conj.): a sinain. - Eksempel: Arbejdet er godt, dog kunnedet blive bedre = An tuahmi rian cu a ttha ko, asinain a tthadeuh kho ko rih hnga.dog , alligevel (adv.): nain. - Eksempel: Han var sulten;alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a ei duhhlei lo.dog , imidlertid , alligevel (conj.): sihmanhselaw , a si nain. dogme , doktrin , læresætning (n.): zumhnak lei kong icawnpiaknak. dokarbejder , havnearbejder (n.): tilawng chung thil cuah letthumh rian a tuanta. doktor (n.): cawnnak lei i a sang bik. doktor , læge (n.): sibawi. doktrin , læresætning , dogme (n.): zumhnak lei kong icawnpiaknak. dokument (n.): kut in siseh seh in siseh ttialmi ca , thilpakhatkhat kong ah siseh aa tialnak. - Eksempel: Fødsels-,vielses- og dødsattester er dokumenter = Chuah, nupi tthit lethihnak lehmah cu documents an si.dokument (n.): ttialmi ca. - Eksempel: Har du et dokument, derviser, at du har betalt skatten? = Ngunkhuai na pek cang nakttialmi ca na ngei maw?.dokumentarisk (adj.): catialmi he aa pehtlaimi. dokumentere (v.): ca tialmi bia kha a si hrimhrim tinak caahcuka ca tial chungah a um tiin fianter khawhnak. dokumentere , bevise , godtgøre (v.): a si taktak tinak langhter. dolke , stikke (v.): nam in chunh. dollar (n.): USA tangka. dom , afgørelse , kendelse (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak. dom , kendelse (n.): biakhiahnak. dom , straf (n.): biakhiahnak biaceihtu bawi nih an tuahmi. domfælde , kende skyldig (v.): sualphawt , na sual , ti. domfældelse (n.): sualphawtnak. domfældt , straffefange (n.): na sual timi pa. domhus , retsbygning (n.): biaceihnak zung inn. dominans , herredømme (n.): uknak. dominere (v.): uk. - Eksempel: Drengen dominerer sine venner= Ngakchiapa nih a hawile kha a uk hna.dominere , have overvægt over (v.): tam deuh. dominerende , egenmægtig (adj.): mi dang cung i zaangfahnakngei lo i tuahmi. dominerende , fremherskende , overvejende (adj.): a tthawngdeuhmi , a tam deuhmi. dominerende , herskende (adj.): uktu a simi , biapi bik a simi ,a lang bikmi. domkirke , katedral (n.): biakinn nganpi. dommer (n.): biaceihtu bawi. dommer (i spil) (n.): lentecelhnak i firik tumtu. domsforhandling , rettergang , sag (n.): biaceihnak zung ibiahal. domstol (n.): biaceihnak zung , biaceihtu pawl. domæne (n.): uktu pakhatkhat nih ukmi ram. donor , giver (n.): petu , tthentu. dorsk , sløv , døsig (adj.): thazang a ngei lomi , mizaangthu. dosis (n.): voi khat din awk si , si din khat. doven (adj.): a tha a thumi. doven (adj.): a tha a thumi , rian ttuan a zuam lomi. dovenskab (n.): thathutnak.
30 dansk-chin
dovne , drive (v.): pakpalawng , i vah sawsawh. drab (n.): mi thah. - Eksempel: Forsætligt drab er mord = Timhciammam tein mi thah cu lainawn a si.drab , manddrab (n.): mithah , lainawn a si lomi. drabsmand , morder (n.): thattu. drage (n.): limkeng. drage (n.): kaite. drager , bærebjælke (n.): tanghri. dragt (n.): thuamhnak thilthuam. dragt (n.): angki fual. dragt (n.): angki leng le tawhrolh thluan azawng aa khatmi. dragt , klædning (n.): hnipuan. dragt , kostume (n.): mah sining hnipuan. drama (n.): a kong ttialmi thil/mi pakhatkhat , zapi hmaiahtuahnak in cawn i hmuhsaknak , atu ah cun Mirang holh i lak indrama ti a si ve ko. dramatiker , skuespilforfatter (n.): nawlcawnnak a tuanbiattialtu. dramatisk (adj.): lungtho ngaiin tuahmi. - Eksempel: Han taltepå en dramatisk måde = Lungtho ngaiin bia a chim.dranker (n.): zu ding. dranker (n.): zuripa. drapere , beklæde (v.): thilpuan in tamh. drastisk (adj.): a fakmi. dreje (v.): mer. - Eksempel: Vejen drejer mod vest = Lam cunitlaklei ah aa mer.dreje (v.): merh. - Eksempel: Hun drejede ringen på sin finger= A kutdonghrolh kha a kutdong ah a mer lengmang.dreje , rotere (v.): a kual in i mer. dreje , svinge (v.): pial , mer , a ping i kal. dreje , svinge (v.): mer. - Eksempel: Han drejer vognen rundtom hjørnet = Lam kuai ah mawttawka kha a mer.drejebog , filmmanuskript (n.): baisikup an piah tik i a tlangpiin an piah hmasami khi. dreng (n.): pa ngakchia. dreng , knøs , knægt (n.): tlangval. drengeår (n.): ngakchiat lio caan. drik (n.): dinmi thil paohpaoh , kawfi tehna , lakphak tehna , zutehna. drik (n.): zu din. drikke (v.): din , dawp. drikkelag (n.): zuritnak puai. drille , plage (v.): dehcawh , tuaitam , nihchuak i saih. drink , spiritus (n.): zureu. dristig (adj.): ngamh , raltthat , hruh ngamh deuh , ninghngal. dristig (n.): tthi a nungmi rian tuah a duhmi. dristig , frimodig (adj.): ralttha. dristig , frimodig (adj.): lungchung ummi paoh a chimmi. dristighed (n.): raltthatnak. drive (n.): thil tampi aa pongmi. - Eksempel: Der var ensnedrive ti fod dyb = Hawhra pe hra aa pongmi a um.drive (v.): choih , fenh. - Eksempel: Båden drev ind mod kysten= Titlang lei ah lawng cu ti nih a kalpi.drive , dovne (v.): pakpalawng , i vah sawsawh. drive , jage (v.): kalter. - Eksempel: Jag hunden væk = Uico khakalter.drive , slentre (v.): a sawhsawh i caan hman i umkal men , mahduhsahlam i um le kal. drive , vogte (v.): a bu in kalter. - Eksempel: Han driver sine fårfra det ene sted til det andet = Atu cu hmun khat in hmun dangah an bu in a kalpi hna.drive frem (v.): hmailei i zur ti i kalter. drive tilbage (v.): khirh. - Eksempel: De drev fjenden tilbage =Ral kha an khirh hna.drive ud , fordrive (v.): tthawl , chuah. driven , slentren (n.): nuam tein umnak khan. drivert , dagdriver (n.): pakpalawng i a vak sawhsawhmi. drivert , skulker (n.): mah rian ttha tein a ttuan duh lomi. drivhus (n.): thlalang in an sakmi inn , thlaici cinnak i anhmanmi. drivhus , væksthus (n.): thlaici erhnak thlalang inn.
drivvåd , gennemblødt (adv.): a ciinmi. dronning (n.): siangpahrangnu. drossel (n.): vate phun khat. drue , vindrue (n.): mitsur. druesukker , glykose (n.): kulukut , thanthling phun khat. drukkenbolt (n.): zu din tuk ruang i a thluak a ttha ti lomi. drukne (v.): ti chung i tlak i thih. dryp (n.): a dor tete in a tlami ti. dryppe (v.): kang hlah seh tiah kiaumi sa kha ti toih lengmang. -Eksempel: Kødet dryppes, for at de ikke skal blive tørt = Ro hlahseh tiah sa cu chiti an thlerh lengmang.dryppe (v.): a dor tete in a tla. dryppe , pible , sive (v.): a dor tete in tlak , luan. - Eksempel:Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha ador tete in a tla.drypsten , stalagmit (n.): thung umnak kun a ttuang i thung akhalmi. drypsten , stalaktit (n.): thung umnak vawlei i tung bantukinthung lung a hung ummi hna khi. drysse , stænke , strø (v.): ti theh. dræbe (v.): thah. dræber , morder (n.): thattu. dræn (n.): ti roter , ti zirh. drøfte , diskutere , debattere (v.): i ceih ti , i ruah ti , chim. drøfte , diskutere , debattere (v.): ruah tti , ceih tti , i al. drøftelse , diskussion , debat (n.): i ceih ttinak , i ruah ttinak ,chimnak. drøm (n.): mang. drøm (n.): saduhthah. drømme (v.): mang manh. drømme (v.): saduhthah. drømmerier (n.): mang bantuk i nuam ngai i um. drøn (n.): thawng a thang ngaingaimi thawng. - Eksempel:Drønet af en kanon = Miakpi thawng.drøn , skrald , brag (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Ettordenbrag = Khuari thawng.drøne , runge (v.): khulrang tein tuah thluahmah. drøvtygger (n.): rawlrial a khaimi saram , caw , sia , tuu ,kalauk. dråbe (n.): dor. - Eksempel: En bloddråbe = Thi dor khat.du (pron.): nangmah. du selv (pron.): nangmah hrimhrim. due (n.): tthuro. due (n.): laileng. duelighed , evne (n.): thil ti khawhnak. dueslag (n.): laileng inn. duet (n.): pahnih sakmi tummi hla. duft (n.): rimhmui. duft , lugt (n.): rim. duftende (adj.): rim a nammi. - Eksempel: Vores hus erduftende af frisk maling = Kan inn cu tinbawsi thar kan thuhmirim a nam.duftende , vellugtende (adj.): rimhmuimi. dug (n.): dap. dug , borddug (n.): cabuai khuh puan. dugdråbe (n.): dapti. dukke (n.): tunu , lentecelhnak tunu. dukke (garn) , fed (n.): lazai , laduang. dukke op , dukke frem , opstå (v.): a hung chuahnak , hunglanghnak. dukkert (n.): tichung i vung pil thiam khi , phekahnak hmun. dulme , døve (v.): tthawnnak derter , tlawmter , daihter. -Eksempel: Nogle mediciner bliver givet for at dulme smerten = Afahnak daihter awkah si an pek.dum (adj.): a lung a pingmi , mihrut. dum , tungnem , træg (adj.): milungping. - Eksempel: Han eren tungnem dreng = Milungping a si.dum , tåbelig (adj.): a hrutmi , a fim lomi. dum , tåbelig , fjollet (adj.): a hrutmi. dumdristig (adj.): hruh raltthat in a ral a tthami. dumdristig , hensynsløs (adj.): aa ralring lomi , a daithlangmi.
dansk-chin 31
dumdristighed (n.): i hnawhnam tuknak , tla cutmat in umnak. dumhed (n.): hruhnak. dumhed , dårskab , tåbelighed (n.): hruh. - Eksempel: Det erdårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu hruh a si.dumpe (v.): sungh. - Eksempel: Han dumpede til eksamen = Acamipuai a ssung.dumrian , tåbe (n.): mihrut , khuatemi. dumstolt , indbildsk , opblæst (adj.): mah le mah biapi in aaruatmi. dun (n.): thil buang , lapar te hna bantuk. dundre , hamre løs på (v.): chuih , thongh. - Eksempel: Hanhamrede løs på døren med sin næve = Innka kha a kuttum in athongh.dundrende , tordnende (adj.): khuari bantukin a rimi. dunet (adj.): a buangmi thil. dunk , kande (n.): thawl. dunkel , mørk (adj.): a fiang lomi. dunkel , skyggefuld (adj.): thladem a umnak hmun , thla bantuka simi. dunkelhed (n.): fian lonak. dunst , damp , røg (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter .dunst , stank (n.): rimchia. duplikator (n.): carialnak seh. duplikere (v.): stencil cungah ttialmi ca ca rialnak seh i i rial ichuah. duplikere , tage genpart af , fordoble (v.): aa khatmi in ser ,ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khattein a dang pakhat in ttial tthan.durra (n.): fu phun khat. dusin (n.): hleihnih bu. dusk , kvast (n.): fangvoi sam bantukin aa tommi tete. dvask , søvnig , døsig (adj.): mit a kumi. dværg (n.): miniam , a niammi. dyb (adj.): thuk. dybde (n.): thuhnak , tiva ti a thuhning. dybde , grundighed (n.): thuknak. dybsindig , eftertænksom (adj.): thil a ruat ngaimi. dybtgående , grundig (adj.): a thuk ngaingaimi. dyd (n.): tthatnak , thiannam ziaza dawh. dyd , moral (n.): ziaza tthatmnak. dygtig (adj.): khulrang tein a hngal khomi. - Eksempel: Pigen eren dygtig elev = Hi ngakchianu hi khulrang tein a hngal khomi asi.dygtig (adj.): zungthiammi. dygtig , egnet (adj.): thil a ti khomi. - Eksempel: Han er endygtig mand = Mi thil ti kho a si.dygtig , flink , begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.dygtig , flink , begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.dygtig , kvalificeret , kompetent (adj.): a thiammi , a zami. dygtig , sagkyndig , kyndig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.dygtig , øvet , erfaren (adj.): a thiam cangmi. dygtighed , færdighed (n.): zungthiamnak. dygtighed , kompetence , kvalifikationer (n.): thiamnak , thil tikhawhnak. dyk , prisfald (n.): fak piin tlaknak , tumnak. - Eksempel: Etprisfald = Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak.dykke (v.): tichung pil. dykke (v.): ti chung i pil. dykker (n.): tipilhu. dynamisk (adj.): thazang ngeimi thil. dynamit (n.): lungpuahnak. dynamo (n.): thazang kha elektrik ah a cantertu seh. dynasti (n.): uktu pawl an i hrinsorning. dynd , slam , mudder (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi. dyndet , mudret (adj.): nawncek ummak hmun.
dynge (n.): bo , vawlei bo , lung ponmi bo. dynge , bunke (n.): pon. - Eksempel: En dynge sten = Lung pon.dynge , stabel (n.): pon , thingpon. dynge op (v.): khatpi in chiah. - Eksempel: Hyn dyngede madenop på hans tallerken = A pakan ah a khat tein rawl a chiah.dynge sammen , ophobe (v.): pumh , pon. - Eksempel: Hundyngede stenene sammen = Lung a pon hna.dyppe (v.): hnim. dyppe , gennembløde (v.): ti i chiah. - Eksempel: Dyp brødet imælk = Changreu kha cawhnuk ah ciah.dyr (n.): saram. dyr (n.): ramsa. dyr (adj.): a man a sangmi. - Eksempel: Denne bog er megetdyr = Hi cauk man cu a sang ngaingai.dyr , kostbar (adj.): a man a fakmi. dyr , kostbar (adj.): a man a fak. dyrekød , vildt (n.): sakhi sa. dyreliv , fauna (n.): ram chung pakhat , asiloah caan pakhatchung i a ummi saram hna ,. dyresti , veksel (n.): sul , sakhi sul , vom sul. dyrisk (adj.): ramsa bantuk. - Eksempel: dyrisk opførsel =ramsa bantuk ziaza.dyrisk (adj.): saram bantuk . - Eksempel: Dyrisk opførsel =saram bantuk ziaza.dyrke (v.): lothlawh. dyrke (v.): cin. - Eksempel: De dyrker korn = Fangvoi an cin.dyrke , pløje (v.): lothlawh. dyrkelse , kult (n.): biaknak phung. dyrker , tilbeder (n.): biakam tein nupi ngei loin a ummi pa. dyrkning (n.): lothlawhnak. dyrlæge (n.): saram sibawi. dyrt , inderligt (adv.): dawt ngaiin. dyspepsi , fordøjelsesvanskeligheder (n.): pawpuarh. dyst , kamp (n.): zuamnak , i zuam chung. - Eksempel: Enbrydekamp = Paih i zuamnak.dyster , ildevarslende , uheldsvarslende (adj.): tthat lonak lei ittih a nungmi. dytten , trutten (n.): pawtpawt ti i mawttawka onhter. dæk (n.): tilawng innleng. dæk (n.): motor ke khairiat , tai-ar. dæk (n.): motor ke tai-ar. dække (v.): khuh , thuh , thawngpang hlat. - Eksempel:Journalisten må dække ildebranden = Thawngthanhtu nih meikong kha a hlat awk a si lai.dække , hinde (n.): hawng , phaw , cuar. dække , låg (n.): chin , phentu. dække , skjule , gemme (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.dæksel , låg (n.): a chin ; mitcuar. dæmning (n.): tiva khamnak. dæmning , dige (n.): ti khamnak. dæmning , vold (n.): ti liam hlah seh tiah titlang i khamnaktuahmi. dæmon , ond ånd (n.): khuachia. dæmpe (v.): chimhrin. dæmpe (v.): daihter. - Eksempel: Kaptajnen dæmpede voresfrygt = Keptenpa nih kan ttihnak (thinphannak) kha a da ihter.dæmpe (v.): holh lo i um. dæmpe , formilde (v.): nemter. - Eksempel: Vi dæmpede hansvrede = A thinhun kan nemter lai.dæmpet , stilfærdig (adj.): tlawm tein thang lo deuh in umter ,ceu lo deuh in umtermi. - Eksempel: Gardinerne giver rummetet dæmpet lys = Thlalangawng zar nih a khan cu zorter deuhmiceunak kha a pek.dø (v.): thih. døbe (v.): tipil pek. død (adj.): zoh. død (n.): thihnak. dødelig (adj.): thilnak a chuahter khomi thil. dødelig (adj.): thihpi awk tlak ; a thi dingmi a thi khomi. dødelig , dødbringende (adj.): mi a that khomi. - Eksempel:
32 dansk-chin
Dødbringende våben = Mi a that khomi hrianmnam.dødelighed (n.): a thi khomi sinak. dødelighed (n.): thih zat. - Eksempel: Dødelighedsraten er høj= A thimi zat an tam ko.dødsleje (n.): mithimi a thihnak ihkhun. dødsleje (n.): a nun chung hmanung bik caan. dømme (v.): sualphawt. dømme (v.): biakhiah. dømme (v.): dantat. - Eksempel: Dommeren dømte tyven til etårs fængsel = Biaceihtu bawi nih mifir cu kum khat thong tladingin dantatnak bin a khiah.dømme , fordømme (v.): 1. duh lo , a ttha lo , ti. - 2. hman awktlak a si ti lo ti i hlawt. dømme på forhånd (v.): a tlamtling in thil theih hlan in bia rak ikhiah chung. dømmesyg , kritisk (adj.): mi dang sual kawl a duh ngaimi pa. dør (n.): innka khar. dørmand , portner , dørvogter (n.): innka cawngtu. dørstolpe (n.): innka tung , thlalangawng tung. dørvogter , dørmand , portner (n.): innka cawngtu. døråbning (n.): innka a luhnak awng. døse , blunde (v.): ngut , ihhmu kun i ngut. døsig , dorsk , sløv (adj.): thazang a ngei lomi , mizaangthu. døsig , dvask , søvnig (adj.): mit a kumi. døsig , søvnig (adj.): mitkuh i nam i ngut khi. døsighed , sløvhed (n.): zaangthutnak , mitkuh i ngut lengmang.
døv (adj.): hna a chetmi. - Eksempel: Han er døv = Amah cu mihnachet a si.døv (adj.): hna i cheh. - Eksempel: Han er døv over for deresønske = An halmi kha a hna aa cheh.døve , dulme (v.): tthawnnak derter , tlawmter , daihter. -Eksempel: Nogle mediciner bliver givet for at dulme smerten = Afahnak daihter awkah si an pek.døvhed (n.): hnachehnak , khua theih lonak. dåb (n.): tipil innak. dåd , bedrift (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel: Ensoldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu raltthanagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek .dårlig (adj.): a ttha lo , a thu a tlolmi. dårlig (adj.): a ttha lo. - Eksempel: Hendes dårlige opførselkostede hende mange venner = A ziaza tha lo ruangah hawitampi a sung.dårlig (adj.): chia. - Eksempel: Hans håndskrift er dårlig = Akutttial a chia.dårlig fordøjelse , dårlig mave (n.): pawpi nih rial khawh lo ichuntlik. dårligt (adv.): za loin. - Eksempel: Ørkenen er dårligt forsynetmed vand = Thetse ram cu ti aa za lo.dårligt (adv.): ttha lo ngaiin. - Eksempel: Tom klarede sigdårligt ved prøven = Camipuai ah Tom nih ttha tein a tuah lo.dårskab , tåbelighed , dumhed (n.): hruh. - Eksempel: Det erdårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu hruh a si.
Eebbe (n.): tilet ttum. ed (n.): chiatsernak. edderkop (n.): sawmpalak , maimomh. eddike (n.): a thormi , tihang thor. edsvoren , svoren (adj.): chiatser in bia kammi. efeu , vedbend (n.): vampang ah an kaiter tawnmi zunhri aadawhmi phun. effekt , virkning (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat achuahtermi. - Eksempel: Havde medicinen nogen virkning påham? = Si a dinmi nih khan a cungah tthatnak zeital a chuahpimaw?.effekter , ejendele (n.): thilri. - Eksempel: Personlige effekter =Pumpak thilri.effektiv (adj.): tuah duhmi , tinhmi , tuah khawh. - Eksempel:Vand er effektivt til at slukke ild = Mei hmihnak ah ti cu san atlai.effektiv , virkningsfuld (adj.): chuak seh ti duhmi a chuahterkhomi thil. effektiv , virksom (adj.): khulrang le fel tein thil a ti khomi. effektivitet (n.): khulrang le fel tein thil tuah khawhnak. effektivt (adv.): khulrang le fel ngaiin. efter (prep.): hnu ah. efter (n.): sikpar. efter tur , skiftevis (adv.): pakhat hnu pakhat aa changlengmang in. efter- , post- (pref.): hnu. efterabe , efterligne (v.): nihchuak saihnak ca i nawlcawn. efterbyrd , moderkage (n.): hlam. efterfølge (v.): hun chan , hun rolh. - Eksempel: Han efterfulgtesin fader = A pa kha a hun chan.efterfølger (n.): a hun changtu (zultu). eftergivelse , tilgivelse (n.): sual thlahnak , ngaihthiamnak. eftergivende , overbærende (adj.): thlahthlammi. eftergivenhed , overbærenhed (n.): thlahthlamnak. efterkommer (n.): tefa. efterkommere , afkom (n.): hrinsormi tefa. efterlade (v.): chiahtak , kaltak. - Eksempel: Du kan efterladedine bøger her = Hika ah hin na cauk kha na chiahtak khawh
hna.efterladende , forsømmelig (adj.): fel lo. - Eksempel: Du harværet forsømmelig med dit arbejde = Na rian ah na fel lo.efterligne (v.): phaisa deu ser. efterligne , efterabe (v.): nihchuak saihnak ca i nawlcawn. efterligne , imitere (v.): nawl cawn. efterligne , imitere (v.): aa lo in ser. - Eksempel: Træet blevmalet for at efterligne marmor = Thing cu lungrang lo dingin sian thuh.efterligne , slægte på (v.): lawh. - Eksempel: John efterlignedesin fader = John cu a pa a lo.efterligner , imitator (n.): mi dang nawl a cawngmi. efterligning (n.): nawlcawnnak. efterligning , genpart , afskrift , kopi (n.): aa lomi thil. eftermiddag (n.): chunhnu. efternavn , familienavn (n.): min hmanung bik , innchungkharmin a simi. efterret , dessert (n.): thaw ngaiin an sermi changreu phun khat. efterretningsarbejde (n.): thawngpang tehihmi. efterretningstjeneste (n.): a thli tein mi angaitu. efterskrift (n.): cakuat tik i bia dongh hnu min ttial hnu i biaherhte vun chap tthanmi khi. efterslægt (n.): tefa. eftersom , da (conj.): caah. eftersøgning , leden (n.): kawlnak. eftertryk (n.): fak khun in chimhnak , tuahnak , uarnak. eftertrykkelig , fyndig (adj.): fak khun in chimmi , tuahmi ,uarmi. eftertænksom , dybsindig (adj.): thil a ruat ngaimi. eftertænksom , tankefuld (adj.): thil fak piin a ruatmi. eg (n.): kuhthing. ege , hjulege (n.): saikal kekual chung fung tete a laifang in atlangkual i aa sawhmi hna zong khi ege an si. egen/eget (adj.): mah ta. - Eksempel: Er det hans egen hest? =Khikhi amah rang a si maw?.egenkærlig , egoistisk , selvisk (adj.): man zawn lawng aaruatmi. egenmægtig , dominerende (adj.): mi dang cung i zaangfahnak
dansk-chin 33
ngei lo i tuahmi. egennytte (n.): mah ca ttha ding lawng ruahnak. egenrådig (adj.): mah tining lawng a duhmi. egensindig , stædig (adj.): lung a tthawngmi , mah duhnaklawng zulh duhmi. egentlig (adj.): a hmaanmi. egern (n.): thiahlei. egnet , dygtig (adj.): thil a ti khomi. - Eksempel: Han er endygtig mand = Mi thil ti kho a si.egocentrisk , selvoptaget , (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi. egoisme (n.): thil vialte mah duhning le mah ca ttha ding lawng iruahnak le tuaktannak , mah zawn lawng i ruahnak. egoist (n.): mah ca tthatnak ding lawng a ruatmi , miruamkai. egoistisk (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi , mah le mah aa zumtukmi. egoistisk , selvisk , egenkærlig (adj.): mah zawn lawng aaruatmi. ej heller , heller ikke (conj.): 'hverken' he lawng hman khawh asi i lo tinak a si. - Eksempel: Han har hverken fader eller moder= Nu zong a ngei lo, pa zong a ngei lo.eje (v.): ngeih. - Eksempel: Han ejer et hus = Inn pakhat a ngei.eje , ejendom , besiddelse (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak. ejendele (n.): ngeihmi thilri. ejendele , effekter (n.): thilri. - Eksempel: Personlige effekter =Pumpak thilri.ejendele , ting (n.): thilri. ejendom , besiddelse (n.): thilri. ejendom , besiddelse , eje (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak. ejendommelig , sær , mærkelig (adj.): voi dang i a um tawnlomi , hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lydsidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.ejendommelighed , særegenhed (n.): phun dangte sinak. ejendommelighed , særpræg , kendetegn (n.): hawi dang he ilawh lonak mah siningte a langhtertu. ejer (n.): ngeitu. ejerskab (n.): ngeitu sinak. ekko , genlyd (n.): awtleng. eksakt , nøjagtig , præcis (adj.): aa dannak um loin aa lohrimhrimmi. eksamensbevis , afgangsbevis , diplom (n.): awnnak lehhmah. eksaminere (v.): camipuai tuah. eksem (n.): cuar zawtnak a thakmi. eksempel (n.): tahchunhnak , zohchun awk. eksempelløs , enestående (adj.): ahohmanh nih tluk lomi. eksemplar , prøve (n.): thil tam nawn chungin an sininglanghtertu ding ca i tlawmpal lakmi , cu lakmi cu a dang hezohchih tik i an sining langhtertu a simi. - Eksempel:Prøveunderskrift = Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a si ti alanghtertu.eksemplarisk (adj.): zohchun awk tlak a simi. ekseptionel , usædvanlig (adj.): hawi he aa khat lomi , aa lolomi. eksistens (n.): umnak , nunnak. eksistens , tilværelse (n.): nunnak , khuasaknak. eksistere (v.): um. - Eksempel: Disse bjerge har eksisteret i langtid = Hi tlang hna cu saupi an um cang.eksisterende (adj.): a nungmi. ekskludere , udelukke (v.): pheo , lengchuah. eksklusion , udelukkelse (n.): pheonak , leng i chuahnak. eksklusiv , elitepræget (adj.): a ttha bik a simi. eksklusiv , eneste (adj.): hawi dang tel loin tuah khawhnak nawla ngeimi. ekskrement , afføring (n.): ek. eksotisk , fremmedartet (adj.): 1. ramdang in a ra lutmi thil. - 2.aa dawh ngaingaimi. ekspansion , udbredelse (n.): sautennak , kauhtennak. ekspedient (n.): chawdawr i thil zuartu. eksperiment (n.): hneksaknak. eksperimentel (adj.): hneksakmi. eksperimentere (v.): hneksak. ekspert (n.): thiam ngaigaimi. - Eksempel: Hun er ekspert i
vævning = Thiamtah a thiam ngaingai.ekspert (n.): a thiam ngaingaimi. eksplodere , sprænge (v.): a puak , bomb a puak. eksplodere , sprænges , springe (v.): a kek , a kuai. - Eksempel:Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.eksplosion (n.): bomb puahnak. eksplosiv (adj.): a puak khomi ; lungpuahnak. eksport (n.): ramdang i zuanmi thilri. eksportere (v.): ramdang i zuar. eksportør (n.): ramdang i thil zuartu. ekstase , begejstring , henrykkelse (n.): lawmhnak nganpi. ekstase , henrykkelse , begejstring (n.): i lawmh tuknak. ekstatisk (adj.): lawmh tuknak he aa pehtlaimi. ekstatisk (adv.): i lawm tuk hringhram in. eksteriør , ydre (n.): a lenglei. ekstra (adj.): chapmi. ekstra (adj.): a dang , a hlei. ekstrakt , uddrag (n.): cauk chungin chuahmi bia. - Eksempel:Hun læse et uddrag af mine yndlingsdigte = Hla ka duh ngaimichungin a hun lak i a rel.ekstraordinær , usædvanlig (adj.): hawi hlei in , hawi hlei asimi. ekstraskat (n.): lak tawnmi ngunkhuai leng i a hlei in lakmingunkhuai. ekstravagance , ødselhed (n.): phaisa sawksam in hmannak. ekstravagant , ødsel (adj.): phaisa sawksam in a hmamgmi. ekstrem , meget stor (adj.): tuk , lehpek , hringhran. ekstremist (n.): a lehpek a simi. ekvipere , udstyre , udruste (v.): a herhmi thil thuam , khualtlawnnak caah siseh , ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tlingcun um. elasticitet , spændstighed (n.): ainak , i zam khawhnak. -Eksempel: Gummi hr elasticitet = Khairiat cu i zam khawhnak angei/khairiat cu aa zam kho, a ningte a si kho tthan.elastisk (adj.): aa zam khomi. elastisk , spændstig (adj.): i zam khawhnak a ngei i a ningte a sikho tthanmi. elefant (n.): sai , vui. elegant (adj.): aa dawhmi , a ttha , a rumra a ummi. elektricitet (n.): elektrik dah. elektrisk (adj.): elektrik dah he aa pehtlaimi. elektrisk pære (n.): anttam tawba bantuk a simi elektrik meivannak bo. elementær (adj.): hramthawknak a simi. elendig , ynkelig , sørgelig (adj.): a nuam lo ngaimi. -Eksempel: En sørgelig rejse = Khualtlawn nuam lo ngaimi.elendig , ynkværdig , ynkelig , jammerlig (adj.): zaangfak asimi. elendighed , ulykke (n.): nuam lo ngaiin umnak , fahnak innak. - Eksempel: Fattigdom er årsag til deres ulykke = Harnak aninnak a chuahtertu cu sifahnak a si.elev (n.): rian thawknak i a cawngpahmi. elev (n.): siangngakchia. elevator (n.): innchung i dot tangnung in dot cungnung i kainakseh hlei. elfenben (n.): vui hao. elg , elsdyr (n.): sazuk ngan phun. elg , rensdyr (n.): nengpi. eliminere , fjerne (v.): hlawt , chuah. elite (n.): a ttha bikmi thil , a tha bikmi hna. elitepræget , eksklusiv (adj.): a ttha bik a simi. eller (conj.): asiloah. - Eksempel: Edith eller Mary vil gå =Edith asiloah Mary a kal lai.ellers (adv.): aho zong , a hlei in , ve. - Eksempel: Jeg tagerafsted, hvem ellers gør det? = Ka kal lai?.ellers (adv.): zeiti hlei in dah , zeidang hlei dah. - Eksempel:Hvad ellers kunne jeg sige? = Zeidang hlei dah ka chim khawhnhga?.ellers (adv.): a si lo ahcun. - Eksempel: Skynd dig, ellerskommer du for sent = I hnawh, a si lo ahcun na tlai lai.elleve (num.): hleikhat.
34 dansk-chin
ellevte (num.): hleikhatnak. ellipse (n.): zawlmi thil , arti pum bantuk. elm (n.): em thingkung. Innliam thingkung. elske (v.): dawt ; duh. elsker (n.): dawtu , duhtu. elskerinde (n.): tthit lomi nupi. elsket (adj.): dawtmi. elsket , kær (adj.): dawtmi. elskværdig (adj.): lungthin tha a ngeimi , hawi komh khawhnaklungthin negih. elskværdig (adj.): a nuam ngaimi. elskværdig , nådig , venlig (adj.): nuam ngai le tha ngaiin aummi. emalje (n.): hol pakan sernak i hmanmi si. emancipere , frigøre (v.): luatter. emballage , pakke (n.): thilfun. emballere , pakke , indpakke (v.): fun. - Eksempel: De pakkedederes frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete inan fun hna.embargo (n.): khamnak , thlauhnak , donhnak. embede (n.): rian. embeds- , officiel (adj.): zung he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:Embedspligt = Zung rian.embryo , foster (n.): hrin hlan fate. - Eksempel: En kyllinginden i et æg er et foster = Arti chung arfate cu embryo a si.emeritus (n.): hmaizahnak in a rian in aa din cangmi. emigrant , udvandrer (n.): ramdang i a pemmi. emigration , udvandring (n.): ramdang i pemnak. emigrere , udvandre (v.): ramdang i pem. emne , genstand (n.): ruah awk ceih awk i thimmi kong. emne , genstand , tema (n.): cawnmi , chimmi , ceihmi ruahmi. - Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed =Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.emne , tema (n.): biatlangpi. empirisk (adj.): zohnak le tonghtlhamnak le hneksaknak inhngalhmi thil. emu (n.): va nganpi phun khat. en (art.): pakhat. en anden (adj.): dang pakhat. en eller anden , nogen (pron.): aho nih dik. en gang (adv.): voi khat. - Eksempel: Den 1. januar forekommerén gang om året = January thla ni khat cu kum khat ah voi khatlawng a um.en gros (n.): bu pipi in zuarmi thilri , a pak a pak in zuarmi khidetail ti a si. en passant , i forbifarten (adv.): ruat setsai lem loin biatlangchuak i vun chim. - Eksempel: Han sagde det bare i forbifarten= Biatlang a vung chuah i a vun chim pah menmi a si .encyklopædi , (leksikon) (n.): thil kong lam a phunphun antialnak cauk hna. end (prep.): nakin. end (prep.): deuh. - Eksempel: John er højere end Jack = Johncu Jack nakin a sang deuh.ende , ophør , slutning (n.): donghnak. ende , ophøre , slutte (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender her =Hika ah lam a dong.ende , spids (n.): a par. - Eksempel: Fingerspidserne = Kutdongpar.endelig (adj.): hnu deuhpi ah khin. - Eksempel: De håbede påden endelige succes for deres planer = An khuakhannak cu hnudeuhpi ahcun a tlam a tling te ko lai, tiah an i ruahchan.endelig (adj.): a donghnak , a hmanung bik. endelig (adj.): thlen ti lo ding. - Eksempel: Højesterets kendelseer afgørende = Biaceihnak zung sang bik nih an khiahmi cuthlen ti lo ding a si.endelig , til sidst (adv.): a donghnak ah , hngah lengmang hnuah. endelig , til sidst (adv.): a dongnak bik ah. endelig , til sidst (adv.): a donghnak ah. endelse , suffix (n.): biafang a hnulei i pehmi. endeløs , uendelig (adj.): donghnak a ngei lomi.
endestation (n.): baska siseh tlanglawng siseh an i thawhnakhmunpi. endetarm , rektum (n.): tol. endnu (adv.): chinchin. - Eksempel: Det var endnu senere, endvi troede = Kan ruahnak nakin a rak tlai chinchin.endnu (adv.): atu tiang , rih. - Eksempel: Er butikken endnuåben? = Atu tiang chawdawr cu an hun rih maw? .endnu (adv.): chinchin. - Eksempel: Du kan læse endnu bedre,hvis du prøver = Naa zuam ahcun hi nak ttha deuh in na relkhawh chinchin lai.endnu (adv.): rih. - Eksempel: Gå ikke endnu = Kal rih hlah.endossere (skrive bagpå) (v.): minthut. - Eksempel: Han skalendossere checken, før end banken kan indløse den = Bank nihcheck kha tangka i an serpiak khawh hlanah a check ahcun amin a thut a hau.endvidere , desuden (adv.): cuhleiah. endvidere , desuden (adv.): hlei ah. - Eksempel: Jeg havde ikkelyst til at gå ud og fiske,; desuden var vejret dårligt = Nga siokal ka duh lo, cuhleiah nikhua a chia fawn .ene , enlig , ensom (adj.): pak , pakhat lawng. ene mand , alene , på egen hånd (adv.): mah lawngin , hawibawmh loin. eneboer (n.): mi dang he i cawh lo i amahte lawngin a ummi. energi (n.): thazang tthawnnak. energi , skarphed , styrke , iver (n.): harnak. energisk (adj.): thazang a ngei ngaimi. energisk (adv.): thazang a ngei ngaiin. eneste (adj.): chunte. - Eksempel: Hun er deres eneste datter =Amah cu an fanu ngeihchunte a si.eneste , alene (adj.): lawnglawng. eneste , eksklusiv (adj.): hawi dang te l loin tuah khawhnak nawla ngeimi. enestående (adj.): hawi hlei in a thiammi. enestående (adj.): hawi nih an tluk lomi. enestående (adj.): ahohmanh i tluk lomi. enestående , eksempelløs (adj.): ahohmanh nih tluk lomi. enfoldig (adj.): ruahnak a tlawm deuhmi. eng , græsmark (n.): ramhring khawhnak hmun. engang (adv.): hlanah , hlan lio ah. - Eksempel: Jeg gik engangi den skole = Khi sianginn ah khin hlanah ka rak kai bal.engang , på et eller andet tidspunkt (adv.): zeimaw tikah. engel (n.): vancungmi. engel , seraf (n.): vancungmi hlasak thiam. engelsk syge (n.): zawtnak phun khat , an ruh hna i kuaingengngung ia a ummi khi. enhed (n.): pakhat sinak. enhed (n.): minung pakhat , thil pakhat. enhed (n.): thil relnak le thil tahnak i hmanmi. - Eksempel: Foder en længdeenhed, pund er en vægtenhed = A saulei tahnak ahpe khat cu tan khat a si i a rih lei tahnak ah pawng khat cu bukhat a si.enhed (n.): fonhnak , komhnak , pakhat sinak. enhjørning (n.): ruahnak sawsawh in a um ti i ruahmi rang a cali ki pakhat a ngeimi. enhver (pron.): duahmah in. - Eksempel: Enhver vil blive stilletet spørgsmål = Pakhat duahmah in bia an hal hna lai.enhver (pron.): aho paohpaoh. enhver , hver (adj.): cio. - Eksempel: Hver hund får et kødben= Uico cu saruh pakhat cio an pek hna.enhver , hver (adj.): paohpaoh. - Eksempel: Hver dreng har enfrakke = Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio.enhver som , hvem der end (pron.): ahopaoh. enig , enstemmig (adj.): zapi dihlak hna tlakmi. enighed , samstemmighed (n.): hnatlaknak. enke (n.): nuhmei. enkel (adj.): tamh lomi thil. enkel , simpel , jævn (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad= Rawl sawhsawhte a simi.enkel , ukunstlet , simpel (v.): a fim lomi , khuapi chung umtuziaza le ningcang a hngal lomi. enkelt (adj.): pakhat.
dansk-chin 35
enkelthed (n.): thil hmete , a hmete , a hmete tiangin. -Eksempel: Hane rapport er i overensstemmelse med din i enhverenkelthed = A chimmi cu na chimmi he a hmete tiangin an i khat.enkelthed , detalje (n.): thil hme tete , a nekcok tiangin. enkeltperson , individ (n.): mi pakhat. enkeltvis (adv.): pakhat lawng tein , pakhat pakhat tete in. enkeltvis , individuelt (adv.): pumpak cio in. enkemand (n.): a nupi nih a thih takmi ; pahmei. enkestand (n.): nuhmei sinak. enlig , ensom , ene (adj.): pak , pakhat lawng. enorm (adj.): a nganpi. enorm , gevaldig , forrygende , vældig (adj.): ttih awk tlak asimi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enormfart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rangin a zuang.enorm , kæmpemæssig , gigantisk (adj.): a ngan ngaingaimithil. enorm , umådelig (adj.): nganpi. enorm , vældig , umådelig (adj.): a ngan ngaingaimi , a kaungaingaimi. enormt (adv.): nganpi in. ensartet , homogen (adj.): a phun aa khatmi. ensartet , jævn (adj.): aa thleng lomi , aa khat zungzalmi. -Eksempel: Jorden kredser med ensartet fart = Vawlei cu aranning aa khat zungzal in aa mer .ensbetydende (adj.): aa tluk khan a simi. ensbetydende , tilsvarende , ækvivalent (adj.): aa tlukmi. ensformig , monoton (adj.): thleng loin aa khat lengmangmi. ensidig (adj.): kam khattelei lawng. ensom (adj.): a um a harmi , a lung a lengmi. ensom (adj.): lungleng a simi. ensom (adj.): amahte lawng i a ummi. - Eksempel: En eneboerlever et ensomt liv = Phungki cu ramlak ah amahte lawngin a vaum.ensom , afsides , isoleret (adj.): pakhat lawng a simi , mahlawng a simi. ensom , ene , enlig (adj.): pak , pakhat lawng. ensomhed (n.): umharnak , lunglennak. ensomhed (n.): mah lawngte in umnak , hawi he um lo. ensomhed , afsondrethed (n.): mah dang tein umnak. ensretning (n.): luatnak um loin uknak , palik ukmi ram an iuknak bantuk a simi uknak. enstemmighed (n.): zapi dihlak in hnatlaknak. ental (n.): pakhat lawng. - Eksempel: Dreng, drenge = Ental,flertal.enten eller (conj.): chingchang/asiloah. - Eksempel: Enten Editheller Mary vil gå = Edith asiloah Mary pakhat chingchang ankal lai.entertainer (n.): lawmhtertu. enthusiasme , begejstring (n.): thanuamnak , duhnak. enthusiast (n.): mithanuam , milungtho. enthusiastisk , begejstret (adj.): thanuammi. enzym (n.): cil chung ummi rawl rialtu. epidemisk (adj.): khulrang tein hawi chonh khawhmi zawtnak. epigram , fyndord (n.): biatawi tein tling ngaiin chimmi bia. -Eksempel: Tale er sølv, men tavshed er guld = Bia chim hi nguna si, dai tein um hi sui a si.epilepsi (n.): tluk zawtnak. epileptiker (n.): tluk zawtnak in zawmi. epileptisk (adj.): tluk zawtnak he a pehtlaimi. epilog (n.): cauk chung biadonghnak , tlangkawmnak. episode (n.): minung pakhat nun chung i thil biap i ngai a umnakcaan khi. episode , tilfælde , hændelse (n.): thil pakhatkhat a hung ummi. epitafium , gravskrift (n.): thlan lungtial. epoke (n.): vawlei cung tuanbia i caan biapi khun a simi , thilphun dangte pakhatkhat a chuah a um caan. er (n.): um. - Eksempel: Jeg er i huset = Inn chungah ka um.er (n.): si. - Eksempel: Jeg er student = Siangngakchia ka si.er (v.): a si , a um. - Eksempel: 1. Jorden er rund 2. Han er i
Yangon = 1. Vawlei cu a pum 2. Yangon ah a um.er , være (v.): si , um. eremit (n.): phungki ramlak i amah lawngin a ummi. erfare , opleve (v.): ton. - Eksempel: Han oplevede mangevanskeligheder = Harnak tampi a tong.erfaren (adj.): eksperians tampi a hmumi. erfaren , dygtig , øvet (adj.): a thiam cangmi. erfaring (n.): minung nih kan tommi , a nuam a si ah , a har a siah ; tuah lengmangnak in kan hmuhmi thiamnak le fimnak. erhverv , bestilling , beskæftigelse (n.): rian. - Eksempel: Hvader din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.erhverve (v.): ngeih , hawl khawh. - Eksempel: Han erhvervedeen masse penge = Tangka tampi a ngei.erhverve , købe (v.): cawk. erindre , minde (v.): theihter tthan. erindring (n.): lungchung ah i cinken khawhnak. erindring (n.): hlanlio thil hngalh pengmi. - Eksempel: Han harlykkelige erindringer fra sin barndom = A ngakchiat lio thilnuam tampi a hngalhpeng hna.erindring , minde , hukommelse (n.): phil lonak. erkende , opfatte , indse (v.): thil hngalh khawhnak phun ngakan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh. erkendelse , viden (n.): hngalhnak. erklære (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial. erklære (v.): thanh , chim. erklære , forsikre (v.): phuan , zapi sinah chim. erklæring (n.): nawlnak. ernære , underholde (v.): zohkhenh. - Eksempel: Det er hårdtat underholde en familie på en lav løn = Lahkhah tlawmte cuninnchungkhar zoh a har ko.ernære sig (v.): nun. - Eksempel: Folk i vort land forsøger aternære sig ved ris og kød = Kan ram minung hna cu facang le sain an nung.ernæring (n.): rawl. erobre , besejre (v.): tei. erobrer , sejrherre (n.): teitu. erobring , sejr (n.): teinak. erodere (v.): ei. - Eksempel: Vand eroderer jorden = Ti nihvawlei a ei.erosion (n.): ti nih vawlei a einak. erstatning (n.): rulhnak. erstatning (n.): thil pakhatkhat can i a dang hmanmi. erstatning , tilbagebetaling (n.): pek tthanmi thil , chamnak. erstatning , tilbagelevering (n.): cham thannak , a rak sining isiter tthan. erstatning , udskiftning (n.): a dang in thlennak. erstatte , afløse (v.): a hmun rolh , a hmun a rolh caah khan arolhmi kna a herh ti lo. erstatte , gengælde (v.): pek tthan , cham , lehrulh. erstatte , genvinde (v.): cham tthan , pek tthan. erstatte , opveje (v.): rulh. - Eksempel: De penge, han fik,opvejede delvis hans tab = Tangka a hmuhmi nih a sunghmi khaa cheuchum cu a rulh.erstatte , udskifte , afløse (v.): a dang in thlen. escalator , rullende trappe (n.): elektrik dah in an kaltermi hlei. eskadrille (n.): vanlawng bu khat. eskimo (n.): Eskimo mi. eskorte , konvoj (n.): aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cioin kal , khual tlawn. eskorte , ledsager (n.): ralvengtu. eskortere , ledsage (v.): ralvenh , zulh , thlah. esplanade , promenade (n.): rili kam hrawng hna i i chawhnaklam nganpi. essay , afhandling (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi. essayist (n.): catial a thiam ngaimi. et (art.): pakhat. et eller andet sted (adv.): khuazeimaw ah. etablere (v.): fek tein um, fek tein khuasak. etablissement (n.): fek tein umnak. etage (n.): dot. - Eksempel: Han bor på anden etage = Dothnihnak ah a um.
36 dansk-chin
etage (n.): inn dot. etages (suff.): a dot dot in sakmi inn. - Eksempel: Treetagesbygning = Inn dot thum a simi.etik , morallære (n.): ziaza tha hi zeidah a si timi kong cawnnak. etik , morallære (n.): hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi. etikette , skik og brug (n.): zapi sin chuahlangh tik i mutuningziaza. etisk , moralsk (adj.): ziaza lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Deter ikke moralsk at lyve = Lihchim hi ziaza tha a si lo.etnologi (n.): minung chuahkehnak le umtuning ziaza cawnnak. etymologi (n.): biafang an chuakehning. eufemisme (n.): ningazk deuh a simi thil chimnak ca i bia dawhdeuh hmanmi. - Eksempel: Hensove er en eufemisme for dø = Aliam cang ti cu a thi cang tinak ca i hmanmi a si.eufemistisk (adj.): bia dawh deuh hmanmi. eukalyptus (n.): zukaliptas thingkung. eunuk (n.): tildit mi. europæer (n.): Zurup mi. evakuere (v.): kaltak , zamtak. evakuering (n.): zamnak. evaluere , vurdere (v.): a man khiah. evangelisk (adj.): thawngtthabia he aa pehtlaimi. evangelist (n.): thawngtthabia chimtu.
evangelium (n.): thawngttha. eventualitet , mulighed (n.): zeilo thil a hung um sual kho ding. eventuel , potentiel , mulig (adj.): a si khomi. eventyr (n.): kal bal lonak ram le tih a nungmi hmuni va kal. eventyrer (n.): kal bal lonak ram le ttih a nungmi hmun i a va kalminu. evident , indlysende (adj.): a fiangmi , a langmi. evig (adj.): zungzal hmunmi. - Eksempel: Evigt liv = Zungzalnunnak.evig (adj.): a luang zungzalmi , a dong lomi. evig , bestandig (adj.): zungzal , aa hmun zungzalmi , tuahzungzalmi. evighed (n.): zungzal. evne (n.): thil ti khawhnak. evne , magt , kraft (n.): tthawnnak. evolution , udvikling (n.): duhsah tein thil i hung cannak , thilfawi tete in thil har ngai i hung cannak. excentricitet (n.): lawi ning i um lonak. excentrisk (adj.): a laifang chuah tak , hawi he i lawh lo , siningtawn bantuk i si lo. excerpt , uddrag , udtog (n.): cauk chung in siseh , mi chimmiin siseh lakmi bia. exodus , udvandring (n.): chuahnak.
Ffabel (n.): cawnpiaknak ca i hmanmi tuanbia. fabelagtig (adj.): khuaruahhar a simi , zumh khawh dingngaingai a si lomi. fabrik (n.): thil sernak seh inn. fabrik (n.): seh in thil sernak a seh he a inn he. - Eksempel:Biler bliver lavet på fabrikken = Sehzung ah mawttawka cu anser hna.fabrikant (n.): seh thil a sertu sehzung rianttuannak ngeitu. facade (n.): inn a hmailei. facade , forside (n.): hmailei. - Eksempel: Forsiden af huset =Inn hmailei.facet (n.): lungvar an ahmi a hmai. facon , form (n.): pungsan , pumrua. - Eksempel: Et æble erforskelligt i form fra en banan = Epal cu a pungsan banhla heaa dang.fad , flov (adj.): thawtnak a ngei lomi. fader , far (n.): pa , ka pa. faderlig (adj.): pa bantuk ziaza. faderlig , fader- , fædrene (adj.): pa lei. - Eksempel: Han ermin bedstefar på fædrene side = Amah hi palei kamah ka pu a si.faderløs (adj.): pa ngei lomi. fadermord (n.): mah pale thahnak. faderskab (n.): pa sinak. faderskab , paternitet (n.): hringtu pa sinak. fadervor (n.): Bawipa Thlacamnak. fag , profession (n.): rian. fagforening (n.): rianttuantu hna a bu in a ummi. faglig , fagmæssig (adj.): thiam ngaiin cawnmi thil. fagmand , håndværker (n.): zungthiammi. fagmæssig , faglig (adj.): thiam ngaiin cawnmi thil. fagter , gestikuleren (n.): kun zao ke zao kha dunhan chimnak ihmannak. fair , retfærdig , reel (adj.): a dinning le a phung mingintuahmi. - Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thonghcu a phungning le a dinning in an i thawng ko.fakir (n.): Muslim asiloah Hindu phungki. fakkel (n.): meifar vanmi. fakkelskær (n.): dahmei. faksimile (n.): i lote i sermi. faktisk (adv.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Han ser ærligud; faktisk er han en slyngel = Miding a lo, a ngaingai ti ahcun
mi hrokhrol a si..faktisk , virkelig (adv.): ngaingai , taktak. faktisk , virkelig (adj.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Hr.Smith er den faktiske præsident, skønt hans titel er minister =Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain angaingai ti ahcun president a si ko.faktor (n.): tuahtu , thil a cantertu thil. faktum , kendsgerning (n.): a si taktakmi thil. faktura (n.): thil cawknak cazin a cawtu sin i kuatmi. fakultet (n.): university i cawnmi phun. - Eksempel: Detteologiske fakultet = Pathian lei kong cawnnak.falanks (n.): raltukning phun khat hlanlio i an rak hmanmi. fald (n.): tlaknak. - Eksempel: Det var et fald på fem fod = Atlaknak cu pe nga a sang.fald (n.): tlaknak. - Eksempel: Faldet fra hans hest gjorde hamskade = Rang cungin a tlaknak nih a khawnden .fald (n.): man tum. - Eksempel: Prisfaldet var langsomt = Thilman ttum a nuar ko.falde (v.): a ttum. - Eksempel: Priserne falder stærkt = Thil manfak piin a tla.falde (v.): tla. - Eksempel: Han faldt ned fra taget = Inncung ina tla.falde (v.): tlu. - Eksempel: Et barn falder, når det lærer at gå =Bawhte cu kal a cawn lioah a tlu lengmang.falde (v.): cung tlun , tlen hnawh. - Eksempel: Valget falder pådig = Nangmah an in thim.falde (v.): a si tikah. - Eksempel: Når natten falder på = Zan asi tikah.falde (v.): man tum. - Eksempel: Prisen på olie er faldet = Chitiman a ttum cang.falde (v.): zor. - Eksempel: Vandet i floden er faldet to fod =Tiva chung ti pe hnih a tum.falde (v.): cheu , then. - Eksempel: Hans fortælling falder i toafsnit = A tuanbia cu cheu hnih ah aa tthen .falde (v.): sur. - Eksempel: Regnen falder = Ruah a sur.falde (dø) (v.): thi. - Eksempel: Mange faldt i kampen =Raltuknak hmun ah tampi an thi.falde (for fristelse) (v.): ziaza lei tlu. - Eksempel: Han blevfristet og faldt = Tukforhnak a ing i a tlu.falde (i dårligt selskab) (v.): paihsual. falde (om dato) (v.): caan a tling. - Eksempel: Julen falder på en
dansk-chin 37
lørdag = Khrismas ni cu zarhteni ah a tla.falde , trimle (v.): tlak , tla. - Eksempel: Barnet trimlede ud afsengen = Ihkun in ngakchia a tla.falde i afmagt , besvime (v.): lau tuk i mah hngal lo i um , a thibantuk i um. falde sammen (v.): tlu. falde til ro , stilne af (v.): duhsah nawn tein thli a hran. -Eksempel: Vinden stilnede af = Thli duhsah nawn tein a hrang.falde tilbage (v.): rak si hmasaning chung i tlak tthan. faldefærdig , vakkelvorn , brøstfældig (adj.): a rawp i a tlu apur dengmangmi. faldgrube , fælde (n.): tlak saram tlaknak ding ca i cawhmi khor, tlaknak khor paohpaoh. faldskærm (n.): parasut. falk (n.): mupi phun khat. fallent (n.): leiba a cham kho lomi. falme , visne (v.): a ziam. falsk (adj.): a hmaan lo , lihchim. falsk , opdigtet , fingeret (adj.): phuah chommi , a ngaingai a silomi. falsk , perfid (adj.): zumh awk tlak lomi. falsk , skuffende (adj.): hlen a hmangmi thil. falsk , svigefuld , uærlig , bedragerisk , løgnagtig (adj.): mihlen a hmangmi , lih a chimmi. falsk , usand , urigtig (adj.): a hmaan lomi , biatak a si lomi. falsk , uægte (adj.): a si lomi a si bantukin ser , hlennak. -Eksempel: Et falsk telegram = Hlennak ca i thirhri tukmi.falsk , uægte (adj.): a hmaan lomi , a taktak a si lomi. falsk , uægte , pseudo- (adj.): a deu a simi. falskhed (n.): zumh awk tlak lomi sinak. falskhed , bedrageri , svig (n.): hlennak. falskhed , dobbeltspil (n.): kap hnih har i umnak , mi hmuh iphun dang , a thli i phun dang. falskhed , list , svig (n.): hrokhrawlnak , lihchimnak. falskhed , uoprigtighed (n.): hrokhrawlnak. falskner (n.): mi minthut a firtu. falskneri , falsum , forfalskning (n.): mi min mah nih thut. falsum , forfalskning , falskneri (n.): mi min mah nih thut. familie (n.): innchungkhar. familiefader (n.): innngeitu. familienavn , efternavn (n.): min hmanung bik , innchungkharmin a simi. famle , fumle (v.): dah. - Eksempel: Han famlede i mørket efterlygten = Mui padap ah dahmei kha a dah.fanatiker (n.): zumhnak siseh biaknak phung siseh aahruhchihmi , a ttha a chia ti a tuaktan kho ti lome. fanatiker (n.): a ttang ngaingaimi. fanatisk (adj.): aa hruhchihmi. fanatisme (n.): i hruhchihnak. fanden , djævel , Satan (n.): khuachia , Satan. fange (v.): tlaih. - Eksempel: Vi fanger fisk med net = Sur in ngakan tlaih hna.fange (v.): tlaih , seh. - Eksempel: Katten vil fange musen =Chizawh nih zu kha a seh lai.fange (v.): sio. - Eksempel: Hvor mange fisk fangede du? = Ngazeizatdah na sio?.fange (v.): rap i foih. fange (n.): thongtla. fange (v.): awh. - Eksempel: Dyr fanges i fælder = Saram curap nih a foih hna.fangehul (n.): vawlei tang thonginn. fangevogter (n.): thonginn uktu bawi. fangevogter , arrestforvarer (n.): thongtla uktu. fangst (n.): tlaihmi. - Eksempel: Deres fangst var stor i dag =Nihin cu tampi an tlaih.fantasere , rase , tale i vildelse (v.): fak piin au , thinhun ngaiinau len. fantasi , indbildning (n.): lungchung lawngin ruahnak ,hmanthlak suai khawhnak. fantasibillede (n.): mitthlam i hmuh , a um taktak lomi mahruahnak i hmuhmi.
fantasifuld (adj.): lungchung saduhthahnak in a khatmi. fantasirig (adj.): lungchung in thil tuaktan le hmanthlak suai atthawngmi. far , fader (n.): pa , ka pa. farbar , passabel (adj.): tan khawhmi , lam tan. farbar , sejlbar (adj.): tilawng in kal khawhnak a simi. fare (n.): ttihnung. fare (n.): thinphannak , thinhunnak. fare (v.): tuah cutmat , khulrang in kal cutmat. fare , jage (v.): khulrang in tlik. fare , risiko (n.): thil ttihnung a simi. - Eksempel: Detbrændende skib er i fare = A kangmi tinbaw cu thil ttihnungchungah a um.fare , risiko (n.): ttih awk thil , thil ttihnung. - Eksempel:Mudder på vejen er til fare for kørsel = Lam i nawncek cumawttaw mongh ah thil ttihnung a si .fare af sted (v.): khulrang tein diak ti i kal. - Eksempel: Musenfor ind i sit hul = Zu cu a khor ah diak tiah a lut.fare vild (v.): tuahmi thil cung i lungthin chiah tuk i a dangzeihmanh hngalh ti lo. farefuld (adj.): ttihnung a simi. farlig (adj.): ttih a nungmi thil. farlig , kritisk , afgørende , betænkelig (adj.): 1. mi dangtuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan. farm , gård (n.): lo. farmaceut (n.): si sertu. farmer , landmand (n.): lothlopa. fart (n.): khan. - Eksempel: Han kan gå med en fart af 4 mil itimen = Suimilam pakhat ah khan li khan in a kal kho.fart , hastighed (n.): zei tluk rang in dah a kal/a tlik tinak. -Eksempel: Hvad er togets fart? = Tlanglawng cu zei tluk rang indah a kal?.fart , hurtighed (n.): khulrannak. farve (n.): azawng. - Eksempel: Rød gul og blå er farver = Asen, a eng le a dum hna cu azawng an si.farve , maling (n.): tinbawsi. farve , pigment (n.): dumternak si/thil. farve , tone (v.): azawng tlawmte vun danter. - Eksempel: Endråbe blæk vil farve et glas vand = Cahang dor khat nih ti hraikhat cu azawng tlawmte a danter lai.farvel (interj.): dam tein. farvel (interj.): dum tein vaa kal ai law. farvelægning , farvetegning (n.): muisam kenning , a zawngumning. farvestrålende , blomstrende (adj.): meizik bantuk a simi ,langh a duh tukmi minung. fasan (n.): va rit. fascinere , betage (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendesskønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi bang a tlaih ko.fascinerende , intressant , spændende (adj.): mi lungthin hlaungai a simi. fase (n.): thlapa hmai. - Eksempel: Nymåne, første kvarter,fuldmåne og sidste kvarter er fire månefaser = Thla det, cirin,thlapa lai le vunchuk cirin hna hi thlapa hmai hmai li an si.fase , stadium (n.): dot. - Eksempel: Dicks stemme er iovergang; det er et stadium som alle drenge gennemgår = Dickaw cu aa thleng lio, hihi tlangvai paohpaoh nih an pal pahmidot, a si ko.fashionabel , moderne (n.): thil hruk aihning mi tampi nih anuarmi. fast (adv.): fek tein. - Eksempel: Hold fast ved min hånd = Kakut fek tein i tlaih.fast (adj.): fek , aa hnin lo. fast , faststående , stationær (adj.): aa thawn kho lomi. -Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kholomi thil a si.fast , regelmæssig (adj.): caantling in hmanhman tein ttuanmi. -Eksempel: Han har ikke fast arbejde = Rian ngaingai a ngei lo.fast , sikker (adj.): a derthawm lomi , a fekmi. fast , solid (adj.): a khalmi , ti a si lomi. fast , stram , tæt (adj.): a fekmi , aa tetmi. - Eksempel: Han
38 dansk-chin
bandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.fast ejendom (n.): hmun le a chung i a ummi thilri inn tehna ,hau tehna , ti tehna. fast ejendom (n.): inn , lo. faste (v.): rawl ulh. - Eksempel: Mens han fastede, spiste haningenting = Rawl a ulh lioah zeihmanh a ei lo.faste , fastetid (n.): Easter hlan ni 40 chung. fastgøre , klinke (v.): hrenh , khenhchih , thir a fongmi khatteleile khattelei in khenhchih. fasthed , soliditet (n.): khalnak , hahnak. fastholde , hævde (v.): ti peng , chim peng. - Eksempel: Defastholder, at de er uskyldige = Kan sual lo an ti peng ko .fastland (n.): ram pakhat chung i biapi bik le a ngan bik a simihmun. faststående , stationær , fast (adj.): aa thawn kho lomi. -Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kholomi thil a si.fastsætte (v.): khiak. - Eksempel: Fastsætte datoen for mødet =Pumhnak ding nithla khiak tuah u.fastsætte , aftale (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. - Eksempel:Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage = Nithum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si.fata morgana , luftspejling (n.): a si taktak lomi a si bantukin alangmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipibantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si. fatalisme (n.): zeipaoh hi khaukhih cia dih a si ko tiin zumhning. fatning , holder (n.): tlaitu. - Eksempel: Fatning til elektriskpære = Elektrik bawl tlaitu, bel dan, a sami cawinak i hmanmi.fatning , selvbeherskelse (n.): mah le mah i uk khawhnak ,zeipaoh ah lau lo tein um khawhnak. fatte (v.): hngalh. - Eksempel: Han fatter (forstår), hvad hanlæser = A relmi kha a hngalh.fattet , behersket (adj.): mah le mah aa uk khomi , a thin a laulomi. fattig (adj.): sifakmi , a pammi. fattig (n.): misifak ngaingai. fattig (adj.): sifak. - Eksempel: Han er en fattig mand = Misifak a si.fattig (n.): misifak. - Eksempel: Det er ikke godt at foragte defattige = Misifak serhsat cu a ttha lo.fattig , nødlidende (adj.): sifak ngai i khua a sa i hnipuan le rawla herh ngaimi. fattigdom (n.): pamnak , sifahnak. fattigdom , armod , nød (n.): ngeih rumro lonak. fauna , dyreliv (n.): ram chung pakhat , asiloah caan pakhatchung i a ummi saram hna , . favorit , yndling (n.): dawt khunmi. fe , alf (n.): lasi , khuachia. feber (n.): tak linh. fed , dukke (garn) (n.): lazai , laduang. fed , lasket (adj.): a thau tukmi. fed , tyk (adj.): a chahmi. fede (v.): thauter. fedme (n.): thaunak. fedt (n.): thau , sa thau. fedtet (adj.): a tlormi. fedtet , glat (adj.): nalmi. fejde (n.): chung dang le chung dang karlak i huatnak saupi aummi ; i huat in i ralpeng. feje (v.): phiah. - Eksempel: Hun fejer værelset = A khan kha aphiah.feje (v.): kalpi. - Eksempel: En flodbølge fejede broen væk =Tilian nih hlei kha a kalpi.feje (v.): humnphiah in phiah. fejekost , kost (n.): hmunphiah. fejghed , krysteragtighed (n.): ralchiatnak. fejl (n.): a palhnak. fejl (n.): palhnak , tlin lonak. fejl , brist , defekt , mangel (n.): tlin lonak , that lonak. fejlagtig , urigtig (adj.): aa palhmi. fejlagtig , vildledende (adj.): hlennak a simi , a hmaan lomi thil.
fejlbar (adj.): a palh khomi. fejlbedømme (v.): a hmaan loin biachah , a ping in ruah sual. fejlberegne (v.): tuak palh. fejlcitere (v.): mi bia a ping in chim tthan. fejldatere (v.): a pingin a nithla khen. fejle (v.): palh. - Eksempel: At fejle er menneskeligt = Palh cuminung phung a si ko.fejlernæring , underernæring (n.): rawl i zat lo ruang i achuakmi zawtnak. fejlfri (adj.): sawisel awk um lo. fejlfri (adj.): tlin lonak zeihmanh a ngei lomi. fejlfri , syndfri (adj.): palhnak zeihmanh a ngei lomi , thil sual atuah kho lomi. fejltagelse , misforståelse (n.): palhnak. fejre (v.): puai tuahpiak , conglawmh. - Eksempel: Bruden blevfejret af sine venner = Mo cu a hawile nih puai an tuahpiak.fejre , højtideligholde (v.): conglawmh , puai tuah. fejre , højtideligholde (v.): biaknak lei phung ningin rumra umtein tuah. fejre , mindes (v.): hngalhpeng , philh lo. feltkanon (n.): miakpi. feltkikkert (n.): hmanbilu. feltmarskal (n.): ralbawi ngan bik changtu. feltråb , løsen (n.): biathli , cuti ti ah cucu a si lai timi. felttog , kampagne (n.): a bu in tinhmi ngei in toanmi. fem (num.): panga. femdobbelt (adj.): a let nga , panga phir. femfold , femdobbelt (adj.): a let nga. feminin , kvindelig (adj.): nu lei thil. femkant (n.): kap nga/kil nga a ngeimi inn. femlinger (n.): fa panga phir. femte (num.): panganak. femten (num.): hleinga. femtende (num.): hleinganak. ferie (n.): sianginn khar chung i dinh , rian a lawn chung. ferie , fridag (n.): zungkhar ni , akhonh. ferm , fiks , behændig , dygtig , flink , begavet , intelligent(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.fernis , lakfernis , lakering (n.): thalrit , thil tleuternak si. fersken (n.): metei. fest (n.): puai tuahnak zanriah ngan. fest (n.): puai nganpi. fest , højtideligholdelse (n.): conglawmhnak. festhymne (n.): thangtthatnak le lawmhnak hla. festival , fest , højtid (n.): puai. festlig (adj.): puai , lawmhnak he aa pehtlaimi. fetich (n.): siasal , camh a ngei tiah an ruahmi thil. feudal (adj.): siangpahrang le bawi nih ram kha an ngeih imichia nih a man in ram cu an i hlan i an hman , cu bantukinumtuning kha a si. fez (n.): Arab mi pa nih an i chinhmi luchin. fiasko (n.): thil tuahnak i hlawhtlin lonak sunghnak. fiasko , flop (n.): halwhchamhnak , pamtulnak tlohnak. -Eksempel: Hans plan var en fiasko (et flop) = Aa timhmi cu ahlawhcham.fiber (n.): la , hri. - Eksempel: Hampfibre kan spindes til reb =Thahau hri cu hri ah hrual khawh a si.fidus , trick (n.): hlennak. fidusmager , charlatan (n.): hngalhnak ngei set tung lo i a hngalngai bantukin a ummi. figen (n.): theipi. figur (n.): milem , hmanthlak. - Eksempel: I haven er der mangestenfigurer = Dum chungah lung in sermi milem tampi an um.fiks , behændig , dygtig , flink , begavet , intelligent , ferm(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.fikse , reparere (v.): remh. - Eksempel: Han vil reparere detødelagte bord = Cabuai a kiakmi kha a remh lai.fiksere (v.): zoh peng. - Eksempel: Fikser dine øjne på det tegn= Khi hmelchunhnak khi zoh peng.
dansk-chin 39
filantrop , menneskeven (n.): mi dang ca i thil ttha a tuahtu. filantropi (n.): mi dang ca i thil ttha tuahmi. filantropisk (adj.): mi dang thil ttha tuahmi a simi. filet (n.): a tawkawng tit. filharmonisk (adj.): aw duh a nung ngaimi. filipens (n.): arsik. film (n.): 1. hmanthlaknak i hmanmi film - 2. baisikup. film (n.): a cawlcangmi hmanthlak , baisikup. film , hinde (n.): a pan ngaingaimi thil , arti nang. - Eksempel:Der er en hinde af is på vandet = Ti cungah hawhra pante, artinang bantuk a um.filme (v.): baisikup i thlak , ser. - Eksempel: De filmer et berømtskuespil = Baisikup minthang an thla lio.filmmanuskript , drejebog (n.): baisikup an piah tik i a tlangpiin an piah hmasami khi. filmsapparat (n.): baisikup chuahnak seh. filolog (n.): holh lei fimthiamnak a ngeimi. filologi , sprogvidenskab (n.): holh lei fimthiamnak cawnnak. filosof (n.): mifim , fimnak a duhmi. filosofere (v.): ruah. filosofi (n.): fimnak , a biafang sullam hi cu fimnak duhnak ti asi. filosofisk (adj.): fim duhnak he aa pehtlaimi thil paohpaoh. filter (n.): thianternak , ti zetnak. filter , si. sigte (n.): thil zetnak , lakphak zetnak. filtrere (v.): thianh , zet. filtrere , si (n.): zet. - Eksempel: Filtrer suppen = Tihang kha ahang ze tuah.fin (adj.): a thia , a hme , a dipmi. - Eksempel: Fint sand =Thetse dip.fin , god (adj.): a ttha ngaingaimi. - Eksempel: Han går på enfin skole = Sianginn ttha ah a kai.fin , spinkel , tynd (adj.): a panmi , a thiami , sawmpalak hribantuk a simi. finale (n.): hla a donghnak. finanser , finans (n.): tangka tawnghthamning. finansiel (adj.): tangka he aa pehtlaimi thil. finansiere (v.): tangka pek. - Eksempel: Kirken finansiererbibelskolen = Krifabu nih Bible Sianginn kha tangka an pek.finansmand , financier (n.): tangka tawngthamtu. finde (v.): hmuh. - Eksempel: Fandt hun den tabte bog? = Cauka tlaumi kha a hmu maw?.finde på , opdigte (v.): hlen. finde på , opfinde (v.): ser , a thar ser. finde på , opfinde (v.): ahohmanh nih an ser bal lomi thil ser. finde sted (v.): a hung um , a hung cang. finder (n.): hmutu , mit in hmuh si lo in kawl i hmuh. findes , eksistere (v.): um. finere (v.): khuh. finger (n.): kutdong asiloah kedong. finger (n.): kutdong. fingeraftryk (n.): kutdong neh. fingerbøl (n.): thim law nih kan chun hlah seh ti ca i kutdong pari an i bunhmi kutdong par hrolh. fingeret (adj.): a si taktak lomi , cawn chommi. fingeret , falsk , opdigtet (adj.): phuah chommi , a ngaingai a silomi. fingernegl (n.): kut tin. fingerring , ring (n.): kutdong hrolh. finskytte , skarpskytte (n.): hmuithiam. fipskæg (n.): sam tom khat , meheh khabe hmul a tomte i a ummikhi. firben (n.): laiking. firbenet (adj.): ke pali a ngeimi saram. fire (num.): pali. firefold , firedobbelt (adj.): a let li. firkant (n.): kap pali a ngeimi hmun. firkantet (adj.): a kap li in a tung a vang aa can dihmi. firkantet (adj.): kap pali a ngeimi hmun bantuk. firling (n.): a fa pali phir chung i pakhat. firma (n.): chawlehnak lo rianttuannak ah hmunkhat i aa fon i a
bu in ttuanmi pawl. firmament (n.): van. firs (num.): sawm riat. firskåren , tyk , undersætsig (adj.): mihnial , a tawi ttung i achah ttungmi. fisk (n.): nga. fiskal (adj.): tangka he aa pehtlaimi thil. fiske (v.): nga tlaih. fiskehandler (n.): nga zuartu. fiskekrog (n.): siao. fisker (n.): nga tlaitu. fiskeri (n.): ngatlaih in pawcawmnak , nga kong cawnnak. fjeder (n.): i koih khawhnak thazang a ngeimi thil. fjelddal , bjergkløft (n.): nelrawn hmete. fjeldkløft (n.): horkuang. fjende (n.): ral , huatu. fjendskab (n.): i huatnak , i ralnak. fjendskab (n.): i tuk i dohnak , ral i dohnak. fjendtlig (adj.): ral a simi. fjendtlig (adj.): huat. - Eksempel: Et fjendtligt blik = Huat zoh.fjendtligheder (n.): i tuk i dohnak , ral i dohnak. fjer (n.): ar hmul , va hmul. fjerbold , badmintonbold (n.): arhmul tukmi. fjerde (num.): palinak. fjerdedel , kvart (n.): cheu li cheu khat. fjerdragt (n.): vate hmul. fjerkræ , høns (n.): ar , compai le a dangdang , innzuat va phunpaoh. fjern (adj.): a hlami , hmailei pi ah a si dingmi. fjern (adj.): a nai lomi , a hlami. - Eksempel: Han kom fra etfjernt land = Ram hlapi in a ra, a hlat deuhnak hmun.fjern , afsides (adj.): lamhlapi. fjerne (v.): chungin lak. - Eksempel: Kan du fjerne uret fra minlomme? = Ka zal chungin suimilam na la kho hnga maw? .fjerne (v.): tthial. fjerne , eliminere (v.): hlawt , chuah. fjernelse (n.): tthialnak , rian in phuahnak. fjernelse , bortskaffelse (n.): hlonh. - Eksempel: Fjernelsen afskrald bør ske hver dag = Hnawm hlonh cu nifa tein a si awk asi.fjernere (adj.): a hla deuhmi. - Eksempel: Den fjernere bakke erti mil borte = A hla deuhmi tlang khi khan hra a si .fjernest (adj.): a hla bik a simi , a hla bikmi. fjernest (adj.): a hla bik. fjernsyn , television , TV (n.): television , lamhlatp i i a ummithil hmuh khawhnak. fjernt (adv.): a hla. - Eksempel: Han lever langt herfra = Hikahin lamhlapi ah a um, a si deuh ngaingai.fjerntliggende (adj.): lamhlatpi i a ummi. fjollet , dum , tåbelig (adj.): a hrutmi. fjols (n.): a hrut ngaimi pa. fjord , vig (n.): fonghlei hmete. fjorten (num.): hleili. fjortende (num.): hleilinak. flad (adj.): a rawn. - Eksempel: Gulvet er fladt = Tuang cu arawn.flad , jævn (adj.): a rawnmi. - Eksempel: Landet er fladt udenbakker = Ram cu a rawn, tlang a um lo.flad , plan , jævn (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet erjævnt/plant = Tuang a rawn.flade , overflade (n.): hmai. - Eksempel: Bordets flade =Cabuai hmai.fladtang , tang (n.): cengceh. flag (n.): alan. flage (v.): alan hmuhsak. flage (fnug) (n.): a tlap tete. - Eksempel: Snefnug = hawhra tlaptete.flagrant , åbenbar (adj.): fiangrang le langhngan in a ttha lomi. flagre , blafre (v.): ther thliahmah in um. - Eksempel: Flagetblafrede i brisen = Alan cu thli nih a hranh i ther thliahmah in aum.
40 dansk-chin
flair , sans (n.): pahrang. - Eksempel: Han havde sans for atskrive smukke digte = Hla dawh phuah thiamank pahrang a ngei .flakke (v.): a alh pup. - Eksempel: En lampe flakker = Mei inn aalh pup.flakke , blafre (v.): dupdap in alh , dupdap in ceu. - Eksempel:Ilden blafrede og gik ud = Mei cu a alh dupdap i a mit.flamme (n.): meizik. flamme (n.): meizik. flamme (n.): mei bantukin a tthawngmi duhnak. flamme (v.): alh hluahmah. flamme , blusse (v.): ceu hluahmah in alh. flammende , i lys lue (adj.): a alh pupmi. flanke (n.): kehlei kam siseh , orhlei kam siseh. - Eksempel:Fjenderne angreb begge vore flanker = Ral nih kan orhlei kamhe kan kehlei kam he an kan tuk.flankere (v.): kulh. - Eksempel: Træer flankerede haven =Thingkung nih dum kha an kulh.flaske (n.): thawl , thihna thawl. flaske , karaffel (n.): awi-um ti rawnnak thawl. flegmatisk (adj.): dai tein um , zei thil paoh hmanh i lungthocutmat i a um lomi. flere , mere (adj.): tam deuh , ngan deuh. flerstavelses- (adj.): awfang , awfang pathum nak tam deuh. flertal , flerhed (n.): pakhat nak tam sinak. flertal , majoritet (n.): a tam deuh , hnarcheu nak tam deuh. flertydig (adj.): a sullam a fiang lomi. flertydighed (n.): a sullam a fiang lomi , a sullam pahnih i lakkhawhmi. flest (adj.): tam bik , a dihlak nawn. - Eksempel: De fleste skoleråbner i juni = Sianginn a tam bik cu June ah an hun.fletning (n.): samphiar. flette (v.): la kha zai hnih zai thum in komh i thlur. flette (v.): thiamtah , ser. flette , sno (v.): samphiar , sam i phiar. flid (n.): teimaknak. flig , øreflip , lap (n.): bo. - Eksempel: Øreflip = Hnakhawtanglei bo.flimre (v.): din tein tleu. flink (adj.): khulrang tein a hngal khomei. flink , begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig , dygtig(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.flint (n.): tteklung. flintebøsse (n.): tteklung tenh meithal. flip , halsbånd , krave (n.): angki hngawng , uico hngawng oih. flirte (v.): nungak tlangval kong ah , duh dedeng bantukin umpah. - Eksempel: Hun flirtede med flere drenge, men elskede kunen = Tlangval tam nawm kha duh dedeng bantukin a um hna,sihmansehlaw pakhat lawng a duh taktak.flirte (v.): fawite i ruah , zaang te i ruah. - Eksempel: Hanflirtede med tanken om at leve udenlands = Ramdang i va umkha zaang tein a hei ruah men ko.flittig (adj.): miteima , rianttuan a zuammi , aa hne khomi. flittig , ihærdig (adj.): rianttuan a huammi , miteima. flittig , omhyggelig (adj.): tei a mami. flittig , opmærksom (adj.): cazoh le cawn a zuam ngaingaimi. flittig , samvittighedsfuld (adj.): ralring tein , felfai tein ,ttuanmi rian. flod (n.): tiva. flod , højvande (n.): tilian , rili lian , thil tampi. flodbred (n.): tiva kam. flodbred (n.): tivakam. flodbølge (n.): tilet nganpipi. floddige (n.): ti liam hlah seh tiah tikam i an sermi ti khamnak. flodhest (n.): cham. flodleje (n.): tiva luannak nelrawn. flodmunding , munding (n.): rili chung i tiva a vung luhnak kakhi. flok (n.): run. - Eksempel: En flok får = Tun run khat.flok , bande , pøbel (n.): mi bu nganpi , uk khawh set loin a umlulhmi.
flok , hjord (n.): run. - Eksempel: En hjord kvæg = Caw runkhat.flok , horde (n.): bu nganpi. - Eksempel: Flokke af græshopper= Khaubawk bu nganpi.flok , kobbel (n.): bu. - Eksempel: En flok ræve = Cenghngiarun khat.flok , mængde , menneskemængde (n.): mibu. flokkes (v.): but hnawh. - Eksempel: Studenterne flokkes omderes lærer = Siangngakchia nih an saya an but hnawh .flokkes (v.): but hnawh. - Eksempel: Børn flokkedes omjuletræet = Khrismas thingkung kha nganchia nih an but hnawh.flokkes , stimle , myldre (v.): a benh i i benh. flonel (n.): flanel puan , puan hmul thipthepte a lum ngaimi. flop , fiasko (n.): halwhchamhnak , pamtulnak tlohnak. -Eksempel: Hans plan var en fiasko (et flop) = Aa timhmi cu ahlawhcham.flora (n.): hmun pakhatkhat i a ummi thing le ram hna. flot , elegant (adj.): aa dawhmi , a ttha , a rumra a ummi. flot , gavmild , ædelmodig (adj.): misiang a simi. flotille (n.): tilawng hmetete rual khat. flov , fad (adj.): thawtnak a ngei lomi. flov , uden smag (adj.): thawtnak a geni lomi , a dami. flue , stikflue (n.): tho. fluevægt (n.): boxing thonghnak i pawng 112 in a tanglei pawl. flugt (n.): zam. - Eksempel: Hunden jog tyvene på flugt = Uiconih mifir cu a zamter hna.flugt , undvigelse (n.): chuahnak , luatnak. flyde (v.): ti cung i vuanh. - Eksempel: Træ flyder på vand =Thing cu ti cungah a vuan.flydende (adj.): ticung i a vuan khomi thil. flydende (adj.): nal. - Eksempel: Han taler flydende engelsk =Mirang holh ah a nal.flydende (adj.): ti a simi. flydende (adj.): kut in ttialmi ca. - Eksempel: Flydendehåndskrift = Kut in ttial thluah-mahmi ca .flygte (v.): zam. - Eksempel: Han måtte flygte fra sit hus = Ainn in a zam a hau.flygte , undslippe , undvige , slippe bort (v.): 1. luat. - 2.duhsah tein chuah. flygtig (adj.): kalpah i chimmi. - Eksempel: Han kom med enflygtig kommentar, som jeg ikke kunne høre = Kalpah in a chim ika thei kho lo.flygtig (adj.): khulrang tein tikhu ah a cangmi. flygtig , kortvarig , forbigående (adj.): a hmun lomi , a dih a lozaumi. flygtig , overfladisk (adj.): tinhmi set zeihmanh ngeih lo. -Eksempel: Han kastede et flygtigt blik i bogen, men studerededen ikke = Cauk cu a vun zoh vukvak, sihmanhsehlaw ttha tein arel lo.flygtig , ubestandig , ustadig (adj.): a fek lomi aa thlenglelekmi. flygtighed , ustadighed , ubestandighed (n.): feh lonak ,thlenfawinak , thlen fawimi sinak. flygtning (n.): zammi (zaammi). flygtning (n.): ralzam. flytning (n.): tthialnak. flytte (v.): pem. - Eksempel: Han flyttede til en anden by =Khua dang ah aa tthial.flytte (v.): hmun khat in hmun dang ah i tthial. flytte , bevæge (v.): tthial. flyve (v.): zuan. - Eksempel: Fugle flyver = Vate an zuang.flyve (v.): vanlawng mongh. - Eksempel: Han lærer at flyve =Vanlawng mongh a cawng.flyve (v.): khulrang i a luan. - Eksempel: Tiden flyver afsted =Caan cu a zuan in a zuang.flyvebåd , vandflyvemaskine (n.): rili/ti cungah aa din khomivanlawng. flyveegern (n.): sahluk , biang phun paohpaoh. flyvefærdig (adj.): a tlingmi. flyvemaskine (n.): vanlawng. flyvemaskine (n.): vanlawng. - Eksempel: = .
dansk-chin 41
flyvende hund (n.): papalak a ngan phun. flyveplads (n.): vanlawng dinhnak , vanlawng tumnak. flyveskrift , pjece , brochure (n.): cauk pantete a phaw a ngeisetsai lomi. flyvetur (n.): zuan. - Eksempel: Flyvemaskinen gjorde toflyveture på een dag = Vavlawng cu ni khat ah zuan hnih azuang.flænge (n.): thuk piin i tukmi nam hma. flænge (n.): thlehnak , cheunak , ahnak. flænge , sprætte op (v.): cheu , thleh , a zuk. flænge , sønderrive (v.): thleh , baoh. flæsk , bacon (n.): voksa , a tainem zawn sa lak i cite in ciah imai i emmi. flæsk , svinekød (n.): voksa. fløde (n.): cawhnuk kham , a ttha bikmi thil. fløjl (n.): kadipa. fløjlsblød (adj.): kadipa bantukin a nemmi. fløjt (n.): tumphit , firik. fløjte (n.): thonglawi. fløjte (v.): firik tum. fløjtenist (n.): thonglawi tumtu. fløjtespiller (n.): cong tummi awdawh tumtu. flå (v.): a cuar hawh , a phaw hawh. flå , sønderrive , rive i stykker , rive (v.): thleh. - Eksempel:Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.flåde (n.): tilawng bu khat , bawi pakhat ukmi. flåde (n.): tilawng ralkap. flåde- (adj.): tilawng lei thil. - Eksempel: Flådeofficer =Tilawng ralbawi.fnat , skab (n.): thakpherh. fnise (v.): nih , ngaknu no pawl nih khi. fnise (v.): a thli tein nih. fnise , grine (v.): a thli nawn in nih. fnyse , pruste (v.): hnar tum , hnar phit. fod (n.): ke. fod (n.): pe. - Eksempel: Tolv tommer er een fod = Lehman 12ah pe khat a si.fodbold (n.): pumpululh. fodbold , rugby (n.): pumpululh phun khat. foder (n.): sattil rawl , ram. foder (n.): saram rawl. foder , næring , føde (n.): rawl , satil arva ca rawl. fodfolk , infanteri (n.): ke ralkap. fodfæste (n.): ke lamhnak. fodgænger (n.): ke in a kalmi. fodnote (n.): cattial tik i cahmai aa taglei i a sullam ttial ; hi kongcu cu cauk chungin lakmi a si tiah a cauk min ttial. fodre. bespise , give mad (v.): rawl pek. fodskammel (n.): kechiahnak thutdan. fodspor (n.): kekar kar khat. fodstykke , sokkel (n.): a hram , tung nganpi hram. fodsål (n.): kepha. fodtur (n.): kalnak. - Eksempel: Drengene tog en fodtur overbjerget = Ngakchia pawl kha tlang cungah an kai.fodtøj (n.): kedan le hmawca. fokus , brændpunkt , midtpunkt (n.): a laifang bik , ceunak avaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Densmukke pige var midtpunktet for alles øjne = Ngaknu dawhte cumit vialte aa ton dihnak a si.fokusere , indstille (v.): hmanthlaknak mit a lai khenter , fianter. - Eksempel: Har du indstillet dit fotografiapparat? = Nahmanthlaknak kha a mit cu na thlak dingmi thil kha na khenternaw?.fold (n.): titi run riahnak hmun. fold (n.): a let. - Eksempel: Tifold = Let hra.fold , indelukke (n.): kiam , caw kiam , naa kiam , sattilkhumhnak kulhmi. fold , rynke (n.): kornak. folde (v.): bil. - Eksempel: Han folder papiret = Caku a bil.folde (v.): kut sih. - Eksempel: Hun foldede armene = A kut aasih.
folde sammen (v.): zual. - Eksempel: Fold flaget sammen =Alan kha zual tuah.folder (n.): biltu. folder , brochure , pjece (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnakttialmi. foliant , folio (n.): voi khat bilmi caku tlap. folie (n.): pan tein sermi tlap , sui tlap , ngun tlap , dan tlap. folk (n.): minung. folk , folkeslag (n.): ram khat chungmi. - Eksempel: Japans folk= Japan ram mi.folkeafstemning (n.): mee thlaknak nawl a ngeimi paoh nih methlaknak in sermi uknak. folkeafstemning (n.): zapi nih duh le duh lo me thlak inkhiahnak. folkedans (n.): khuate deuh i a ummi pawl lam (laam). folkerig (adj.): minung tampi umnak a simi. folkesang (n.): khuate deuh i a ummi pawl hla. folketing , parlament (n.): mi zapi nih an aiawhtu an thimmi hnabu cozah a tlaitu. folketælling (n.): milu rel. fond (n.): rian pakhatkhat tuannak ca i tangka khonmi. -Eksempel: Ford fonden = Ford kampani nih mi bawmhnak rianttuannak i tangka aa khonmi .fond , kapital (n.): tangkabu. fondsbørs (n.): kampani i tangka chiahnak lehhmah an icawknak le zuarhnak hmun. fondsmarked (n.): kampani i tangka an chiahmi lehhmah an icawn an i zuarhnak hmun. fonetik (n.): holh aw a umtuning cawnnak. fonetisk , lyd- (adj.): holh fang a awning in ttial , cucaahphonetic hi a phonetic ning in ttial ahcun fawnetik ti a si hnga. for (prep.): can ah. - Eksempel: Han gav mig en ny bog for dengamle = Cauk hlun can ah khan a thar pakhat a ka pek .for (prep.): dirpi. - Eksempel: Han står for god regering =Cozah ttha a dirpi.for (prep.): lehnak. - Eksempel: Vi takker ham for hansvenlighed = A zaangfahnak ruangah kan lawmh .for (prep.): aa tlak. - Eksempel: En bog for børn = Ngakchia cai a tlakmi cauk.for (conj.): zeicahtiah. - Eksempel: Hans fortælling omfodboldkampen er sand, for jeg så den selv = Pumpululh chuihkong a chimmi kha a hmaan, zeicahtiah keimah hrimhrim nih kahmuh.for (adv.): tuk. - Eksempel: Min skjorte er for stor til dig = Kaangki cu na caah a ngan tuk.for , pro (prep.): duh leinak. - Eksempel: Pro et contra = Duhleinak le duh lo leinak.for alt i verden (adv.): zeitilei paoh hmanh in tuah ko. for altid , for stedse , ustandselig (adv.): zungzal. for at (conj.): nakhnga. - Eksempel: Jeg må tjene penge for atkunne gå på universitetet = Khawleih i ka kai khawh nakhnga,tanka ka hmun a herh.for at (conj.): caah. - Eksempel: Han løb hurtigt for at indhentesine venner = A hawile kha a phak hna nakhnga khulrang in a tli.for bestandigt , permanent (adv.): zungzal in. - Eksempel: Hanbliver her for bestandigt = Hika ah hin a um zungzal ko lai.for det meste , oftest (adv.): a tam bik cu. - Eksempel:Studenterne er for det meste kvikke = Siangngakchia a tam bikcu an lung a var.for eksempel (adv.): tahchunhnak ah. for nylig , i den senere tid (adv.): tunaite ah. for stedse , ustandselig , for altid (adv.): zungzal. for så vidt som , så vidt (conj.): tiangah cun. - Eksempel: Såvidt jeg ved, er han gået hjem = Ka hngalh tiangah cun, inn ah atin cang.for tiden (adv.): atu te ah , atu lioah. for tiden , for øjeblikket (adv.): atu lio caan ah hin. for øjeblikket , for tiden (adv.): atu lio caan ah hin. foragt , ringeagt (n.): nautat , zohchuk. foragte (v.): nauta , nehsawh , serhsat. foragte (v.): nautat.
42 dansk-chin
foragtelig (adj.): 1. zohchia tiang i ttih. 2. zoh awk tlak lo tiang isifah. foragtelig , ussel (adj.): nautat awk tlak. foragtende , hånlig (adj.): nautatnak thil a simi. foran , før (adv.): hmai ah. foranderlig (adj.): thleng khomi. foranderlig (adj.): aa thleng lengmang khomi. foranderlig , omskiftelig , variabel (adj.): aa thleng khomi. foranderlighed (n.): i thlen lengmang khawhnak. foranderlighed , omskiftelighed (n.): i thlen khawhnak , i dankhawhnak. forandre (v.): thlen. forandre (v.): hmun dangdang i tthen , phun dangdang i tthen. forandring , mutation (n.): i thlen lengmangnak. forandring , ændring (n.): thlennak. foranstaltning , forholdsregel (n.): timhmi tlinnak ca i tuahmirian. - Eksempel: Byen har gjort foranstaltninger til at forbedrevejene = Lam kha ttha deuh in tuah awkah khuapi nih rian anttuan cang.forarge , chokere (v.): min chiatter , thang chiat. forarme (v.): ngeih loter , sifahter. forarmelse (n.): ngeih loternak , sifahternak. forarmet (adj.): mi khiar. forbande , bande (v.): chiatserh , biachim tha lo. forbande , forkaste , fordømme (v.): a ttha lo i chiah , hell tlading i ruah. forbandelse (n.): forbandelse. forbavse (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Jeg var forbavset overhans dygtighed = A thiamnak nih ka khuaruah a ka harter.forbavselse , overraskelse (n.): chikkhatte ah , ralrin lo liote ahtuahmi thil. forbavselse , overraskelse (n.): launak. - Eksempel: Hans ansigtviste overraskelse over nyheden = Thawng an theih i a alu kha ahmai ah a lang.forbavsende , overrakende (adj.): khuaruahhar a simi , a si laitiah ruah hrimhrim lomi. forbavses , forundres (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Hanforundres over togets fart = Tlanglawng a ranning kha akhuaruah a har.forbedre (v.): tthatter deuh , dinter deuh. forbedre (v.): tthatter , remh. forbedre (v.): palhnak remh. forbedre (v.): a ttha deuh , tthatter deuh. forbedre (v.): kai choter. forbedring (n.): tthatter deuhnak. forbedring (n.): remhnak. forbedring (n.): tthatter deuhnak. forbehold , betingelse , klausul (n.): cuti in a si ahcun cubantukin a si lai tiin ttialmi ca. forbene , forbenes (v.): ruh i can , ruh bantukin hah , a hakmithil ah i can. forbening (n.): ruh i cannak , ruh bantukin a hakmi i cannak. forberede (v.): timh. forberedelse (n.): timhnak. forberedende (adj.): timh chungnak a simi. forberedende , indledende (adj.): a um hmasa i a hun zul dingca i thil a rak timtuahtu a simi. - Eksempel: Efter nogle fåindledende bemærkninger begyndte han talen = Hramthawknakbia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu a thawk .forbi (adj.): a dih. - Eksempel: Dagen er forbi, når solen gårned = Ni a tlakin ni a dih.forbi (adv.): lanh , kal. - Eksempel: Soldaterne marcheredeforbi = Ralkap cu an lan thluahmah.forbi , over (prep.): hnu , hnu ah. - Eksempel: Det er overmiddag = Atu cu chun hnu a si.forbigå , springe over (v.): lanhtak. - Eksempel: Han blevsprunget over, da de valgte spillerne = Pumpululh chuihtu anthim hna ah khan anih cu an lanh tak.forbigående , flygtig , kortvarig (adj.): a hmun lomi , a dih a lozaumi. forbigående , momentan (adj.): caan tawite chung a simi.
forbinde (v.): ruahfonh. forbinde (v.): ngerh , tuam. forbinde (v.): fonh. forbinde , kombinere (v.): cawh , fonh. forbinde , sammenkæde (v.): peh. forbindelse (n.): pehnak. forbindelse , kombination (n.): cawhnak , fonhnak. forbindelse , kontakt , berøring (n.): tongh , thil pakhat lepakhat an i thnghnak. forbindelse , omgang , samkvem (n.): i pehtlaihnak , pakhat lepakhat i komhnak , i theih hngalhnak. forbindelse , relation (n.): i pehtlaihnak. forbinding (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia. forbipasserende (n.): a pawng in a kalmi. forbitre , irritere , ophidse (v.): ingpuanter. forbitrelse , irritation , ophidselse (n.): ingpuannak. forbjerg (n.): rili chung i a vun i sawhmi vawlei fong. forblive , blive (v.): um rih. - Eksempel: Vi skal forblive i kirkenefter gudstjenesten = Pumh dih in biakinn ah kan tang rih lai.forblive , blive (v.): um. - Eksempel: Hun bliver hjemme = Innah a um.forbliven , varighed , vedvaren , fortsættelse (n.):thluahmahnak. forbløffe (v.): lung tuaiter , lungsuk. forbløffende , formidabel (n.): khuaruahhar a simi , rumra angeimi. forbløffende , fænomenal (adj.): a ngan ngaingaimi thil , a tthangaingaimi thil. forbrug , fortæring (n.): hman awk , ei awk , thil. forbrug , udgift (n.): hmannak , tangka hmannak. forbruge , fortære , konsumere (v.): hman dih , ei dih , din dih ,hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih ainn a kangh dih.forbruger (n.): thil sermi a rak hmangtu. forbrydelse , ulovlighed , kriminalitet (n.): sualnak. -Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.forbryder (n.): sualnak a tuahtu. forbryder (n.): misual. forbryderisk , kriminel , kriminal- (adj.): sualnak tuahnak heaa pehtlaimi. - Eksempel: Kriminallov = Sualnak kong i upadi.forbryderisk , skændig (adj.): a sual tuk hringhranmi , sualcerlet. forbrænding (n.): kanghnak. forbud (n.): tuah hlah ti i khamnak. forbud (n.): khamnak , thlauhnak. forbudt (adj.): thlauhmi. forbund (n.): komhnak. forbund , føderation (n.): i fonhnak. forbund , koalition , forening (n.): hmun khat in i fonhnak. forbund , liga , sammenslutning (n.): bu , aa kommi bu. forbyde (v.): thlauh , kham , onh lo. forbyde (v.): kham , tuah hlah ti i kham. forbyde (v.): kham , thlauh. forbøn , mellemkomst (n.): nawlpiaknak. fordampe (v.): tikhu i can. fordel (n.): tthathnemnak. - Eksempel: Hvad er fordelen ved athave et hus? = Inn ngeih cu zei tthathnemnak dah a um? .fordelagtig , indbringende (adj.): a tthahnemmi , a miak achuahpi khomi. fordele , distribuere , uddele (v.): phawt. fordele , udstykke (v.): cheu. fordeler , uddeler (n.): phawtu. fordeling , distribution , uddeling (n.): phawtnak. fordi (conj.): caah , ruangah. fordoble , duplikere , tage genpart af (v.): aa khatmi in ser ,ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khattein a dang pakhat in ttial tthan.fordoble , reduplicere (v.): nolh tthan , a hlei in cham tthan. fordom (n.): ttha tein ruah setsai hmasa lo i ruahnak rak ngeihchungmi. fordomsfri (adj.): midang ruahnak lak a duhmi.
dansk-chin 43
fordomsfri , uhildet (adj.): tanhmi a ngei cia lomi. fordomsfri , upartisk (adj.): lungthin tthat lonak ngeih hmasalomi. fordre , forlange , kræve (v.): hal , herh. fordreje (v.): biatak merh. fordreje , forvanske (v.): mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia ,mah duhning in rak kuaih i rak chim than , a hmaan deuh loning irak kuaih. fordrejelse , forvridning , forvrængning (n.): hrawhnak ,merhnak. fordring , forlangende , krav (n.): halnak , hernak. fordringsfuld , nøjeregnende (adj.): kherkher. - Eksempel: FruJones var så fordringsfuld med sin husarbejde, at ingen ønskedeat arbejde for hende = Mrs. Jones cu a inn rian kong ah a tikherkher tuk caah ahohmanh nih a rian ttuan an duh lo.fordringsløs , beskeden (adj.): aa porhlaw lomi , aa namhmi , aakhiammi. fordringsløs , beskeden (adj.): aa uangthlar lomi. fordringsløshed , beskedenhed (n.): porhlawtnak lungthin ngeihlo , toidornak. fordrive , drive ud (v.): tthawl , chuah. fordrive , fortrænge (v.): chuh , ngeih loin umter , thil ngeitusinak chun. fordrukken (adj.): zu din i a hrutmi. fordum , tidligere , forhen (adv.): hlan ah kun. fordunkle (v.): fian loter. fordybning , bule (n.): a kuarhnak. - Eksempel: Der er en bule imessingkedlen = Marlei ah a kuarhnak a um.fordybning , sænkning (n.): kuarmi. - Eksempel: Regnen fylderfordybningerne i vejen = Lam i a kuarmi ah khan ruahti an khatdih.fordærve , depravere (v.): a chiami , a rawkmi ziaza. fordærve , ødelægge (v.): a thu , a rop. fordærvelse (n.): chiatnak , rawknak. fordærvet , uforbederlig (adj.): hrinthar a si lomi. fordøje (v.): dawp , rawl dawp. fordøje (v.): pawpi rawlrial. - Eksempel: Vi fordøjer vor føde =Kan pawpi nih rawl a rial, a tawinak in tialmi tuanbia.fordøjelig (adj.): rial khawhmi thil. fordøjelse (n.): rawlrial. fordøjelsesvanskeligheder , dyspepsi (n.): pawpuarh. fordømme , dømme (v.): 1. duh lo , a ttha lo , ti. - 2. hman awktlak a si ti lo ti i hlawt. fordømme , forbande , forkaste (v.): a ttha lo i chiah , hell tlading i ruah. fordømme , forkaste (v.): sik , mawhchiat , hlawt. fordømmelse (n.): sualphawtnak , hlawtnak. fordømmelse (n.): hell tla ding i ruahnak. fordømmelse , anklage (n.): duh lonak chim. fore , polstre (v.): lachon i maw puan in maw nem seh ti i benh. - Eksempel: Indersiden af smykkeskrinet var postret med bomuld= Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha lachon in a benh.forebygge , hindre , forhindre (v.): donh , kham. forebygge , udelukke (v.): a leng i hrenh kanh , donh. forebygge , undgå , imødegå (v.): hlawt , harnak le ttihnung khathianh , tthial. forebyggelse (n.): donhnak , khamnak. forebyggende (adj.): hawi hlan i tuahmi. forebyggende , profylaktisk (adj.): zawtnak khamnak ca ituahmi. foredragsholder , forelæser (n.): biachimtu , college sianginn isaya. foregangsmand , pioner (n.): lam hmaisatu , khua le ram a tlahmasatu. foregive , simulere (v.): i lawhter , i titer. foregivende , påskud (n.): i titernak. foregå , ske , hænde (v.): thil a hung um , a hung can. -Eksempel: De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse =An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh .foregående , forrig , tidligere (adj.): hlan deuh ah a simi. -Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan deuh
cawnmi ah khan a thiam deuh.foregående , forudgående (adj.): hmailei i vun i zuhchun awk asi dingmi thil. foregående , tidligere , forrige , forhenværende (adj.): hlandeuh , pahnih lak i a hmasa deuh. forekomme , hænde , indtræffe , ske (v.): a hung um. -Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnuCawnni nga ni ah khan a um.forekommenhed , blidhed (n.): mi biakchawnh thiamnak. forel , ørred (n.): ngaleng. forelægge (v.): ruahmi thil a hmaannak kong thukpi in chim. forelægge (v.): ruah awk i chuahpi. forelæse (v.): biachim. - Eksempel: Han forelæste om vand = Tikong a chim.forelæser , foredragsholder (n.): biachimtu , college sianginn isaya. forelæsning , foredrag (n.): biachim. - Eksempel: Han holder etforedrag om vand = Ti kong a chim.foreløbig , midlertidig (adj.): can karlak. foreløbig , midlertidig (adj.): caan tawite ca lawng a simi. foreløbig , provisorisk , midlertidig (adj.): caan tawite chungca. forene (v.): komh , hawikomh. forene (v.): pakhat siter. forene (v.): fonh , komh. forene sig , slutte forbund (v.): komh. forenelig , kompatibel (adj.): aa rem khomi. forenet , fælles , samlet (adj.): kalper , pom. forening (n.): aa kommi bu. forening , forbund , koalition (n.): hmun khat in i fonhnak. forening , samling (n.): pakhat siternak. forening , sammenslutning , union (n.): thil zong minung zonghmunkhat i i fonhnak. forenkle (v.): fawiter. forenkling (n.): fawiternak. foreskrive (v.): tuah u tiah nawlpek. - Eksempel: Gode borgeregør, hvad lovene foreskriver = Upadi nih tuah u a timi cu mi tthanih cun an tuah.foreslå (v.): ruahnak chim , tuah awk chim. foreslå (v.): ruahnak cheuh. forespørge , spørge (v.): dothlat. forespørgel , spørgsmål (n.): dothlatnak. forestille sig (v.): lungchung in ka si ti i ruah. - Eksempel: Hanforestillede sig, at han var en stor konge = Siangpahrang nganpika si tiin a lungchung in aa ruah.forestille sig (v.): 1. lungchung i hmanthlak suai. - 2. ruah,zumh, mitthlam in hmuh. forestilling , anelse (n.): ruahning , hngalhning , ruahnak. -Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener = Achimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal lo.forestilling , opfattelse , idé , begreb (n.): ruahnak. forestå , lede (v.): hruihruai. - Eksempel: han leder byrådet =Khuachung uknak kha amah nih a hruihruai hna.forestående , kommende (adj.): a ra lai dingmi. foretage (v.): zuam , ttuan. foretagende (n.): rian , fak piin i timhmi. foretagende , koncern , forretning (n.): chawlettu. foretagsom , initiativrig (adj.): rian ngan pipi le rian har pipi aatimmi. foretrække (v.): duh deuh. - Eksempel: Jeg foretrækker læsningfor leg = Lentecelh nakin carel ka duh deuh.forfader (n.): pupa. forfader (n.): hringsortu. forfald (n.): rawk nelnul in umnak. forfald , dekadence (n.): thutnak , rawhnak. forfalde (v.): ttumchuk. - Eksempel: Vores fysiske kraftforfalder i alderdommen = Tar tikah kan pum thazang attumchuk.forfalden (adj.): lem cang. - Eksempel: Han er forfalden tilrygning = Kuakzuk nih a lem cang i a thlah kho ti lo.forfalden (adj.): pek awk a simi. - Eksempel: Hvornår er
44 dansk-chin
huslejen forfalden? = Zeitikdah inn hlan man pek a cut lai? Ahmuh awk a simi a tuanman kha thaizing ah pek awk a si lai.forfalden , forsømt (adj.): zohkhenh lo ruang i rawk nelnul in aummi. forfalske (v.): thurhnawmhter , a ttha lomi rhil cawh chih. forfalskning , falskneri , falsum (n.): mi min mah nih thut. forfalskning , svindel , fup (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aatitermi a si, lih a si.forfatning , tilstand (n.): harnak. - Eksempel: Han er i ensørgelig forfatning = Ngaihchia a simi harnak chungah a um.forfatningsstridig (adj.): upadi he aa kalh lomi. forfatter (n.): cauk ttialtu. forfatternavn , pseudonym (n.): cattialtu nih a min ngaingai siloin min aa bunhmi. forfinet , renset (adj.): a thinagmi , thianter cangmi. forfremme (v.): cung kai. - Eksempel: Han arbejdede så godt,at han blev forfremmet til direktør = A rianttuan a tthat caahmaneizar rian ah a kai.forfremme (v.): kaiter. forfriskning (n.): hrimhnak a kan pe khotu , lakphakti zong a sikho , rawl zong a si kho. forfrysning (n.): a kih tuk ca i a kik nih kedong le kutdong tam. forfægte , forsvare (v.): thiamcoter , a sual lo tiah thanh. forfængelig (adj.): aa porhlawmi. forfængelighed (n.): porhlawtnak , ruamkainak. forfærde (v.): chia lei in khuaruahhar in um , khuaruahharter ,lungdonghter. - Eksempel: Hendes opførsel forfærdede mig = Aumtu nih ka khuaruah a ka harter, ka lung a ka donghter.forfærde (v.): thin lau tuk i zei tuah awk hngal lo i um. forfærde (v.): ttih tuk i a ther i ther. forfærde (v.): ttihter. forfærdelig , frygtelig (adj.): ttih a nungmi. forfærdelig , grufuld , uhyggelig (adj.): mithi bantuk tuksapur ,dang liapluap in a ummi. forfærdelse (n.): khuaruahhar. forfølge (v.): hrem. forfølge , jage (v.): dawi , tthawl. forfølgelse (n.): hremnak. forfølgelsesvanvid , paranoia (n.): hruhnak phun khat , vawleicungah hin keimah hi a ngan bik ka si i keimah hi rawi an katimh zungzal tiin ruahnak a ngeimi. forfølger (n.): hremtu. forføre , forlede (v.): thil ttha lo tuah awk i lem. forførelse , forlokkelse (n.): thil ttha lo tuahnak ah lem. forførende , fristende (adj.): thil ttha lo tuah awk i mi lemtu asimi. forgifte , forgive (v.): sivai pek. forgive , forgifte (v.): sivai pek. forglemmelse , glemsel (n.): lohnak , philhnak. forglemmigej (n.): ka philh hlah ti a min a simi pangpar. forgrene sig (v.): nge hnih / nge thum ah i then. - Eksempel:Floden forgrener sig en mil nordpå = Tiva cu hika hin chakleikhan khat ah aa then.forgrening (n.): tteng le nge i vun cheu chin lengmang. forgrove , forrå (v.): hahter , hratter. forgrund (n.): a hmailei ah. - Eksempel: I forgrunden er der enklippe = A hmailei hmun ah lungpi a um.forgræmmet (adj.): lungrethei le thaba nagiin a ummi. forgræmmet , mager , udtæret (adj.): mui tlafiamfuam in um ,mit kuak tla. forgude (v.): duh tuk , dawt tuk. forgylde (v.): pan tein nalh , thuh. - Eksempel: Forgylde enbilledramme = Hmanthlak chiahnak tungtlang kha sui in panteinnalh.forgængelig , let fordærvelig (adj.): a rawk khomi , a kekkuaikhomi. forgænger (n.): a hlan i rian a rak ttuan hmasami. forgænger , forløber (n.): a rak um kanhtu. forgæves (adj.): santlai lomi thil , a si kho lomi thil. forgæves , frugtesløs , unyttig (adj.): a hlawhtling lomi a
tthahnem lomi. forhadt , afskyelig (adj.): rimchia , duh lo awk ngai a simi. forhal , foyer (n.): innchung vung luhnak khan , mileng khan. forhal , vestibule (n.): innchung tuangpi le innleng lei innkakarlak. forhale , forsinke (v.): tthan donh. forhaling , forsinkelse (n.): tthandonhnak. forhammer (n.): sobul nganpi. forhandle (v.): remhchunnak ruah ti le khanti. forhandler (n.): remtu , remnak khuakhangtu. forhandler , handlende (n.): thil a caw i a zuartu. forhandling (n.): remhchunhnak khua khan tinak. forhandling (n.): khawnferen , aa ralmi bu pahnih i pumhnak. forhandlingsprotokol , referat (n.): ti in awchuah a si ,biakhiahmi ttialmi. forhastet (adj.): a pitlin hlanah , a caan a phak taktak hlanah , acaan a cut hlanah tuahmi. forhekse (v.): hamh. forhen , fordum , tidligere (adv.): hlan ah kun. forhenværende , foregående , tidligere , forrige (adj.): hlandeuh , pahnih lak i a hmasa deuh. forherlige , lovprise (v.): thangtthat , sunparnak pek. forherlige , lovprise (v.): thangtthat , hlorh. forherligelse , lovprisning (n.): thangtthatnak , sunparnak. forhindre , forebygge , hindre (v.): donh , kham. forhindring , hindring (n.): donhnak. forhindring , hindring (n.): dawntu. forhindring , hindring (n.): dawnnak. forhistorisk (adj.): minung tuanbia ttial hlan i a ummi thil. forhold (n.): khan. - Eksempel: Han har får og køer i forholdetti til tre = Caw le tuu a ngeihning cu tuu pahra ah caw pathumkhan lengmang in a si.forhold , proportion (n.): thil pakhatkhat thil dang he aarupning. - Eksempel: Denne dør er for smal i forhold til denshøjde = Hi innka cu a tung he i rup dingah a bi tuk.forholdsmæssig , proportional (adj.): aa rupmi. - Eksempel:Betaling bør være proportional med (stå i forhold til) detarbejde, der gøres = Tuan man pekmi cu ttuanmi rian he aarupmi a si lai.forholdsmæssig , relativ (adj.): thil dang he ruahchih , zohchih. forholdsmæssigt (adv.): aa rup ning tein. forholdsregel , foranstaltning (n.): timhmi tlinnak ca i tuahmirian. - Eksempel: Byen har gjort foranstaltninger til at forbedrevejene = Lam kha ttha deuh in tuah awkah khuapi nih rian anttuan cang.forholdsvis (adv.): thil dang he tahchunh tikah. forholdsvis , relativt (adv.): thil dang he an i pehtlaihningzohchih in. - Eksempel: Til trods for hendes kedelige mand erhun relativt lykkelig = A va a hrut nain hawi dang he zohchihtikah aa nuam ko.forholssord , præposition (n.): biafang dang an sullam apehtonhtu bia , med , for , ved , i , på. forhud (n.): cuarpar. forhutlet , lurvet , luvslidt (adj.): ttet fiapfuap in a um cangmithiri. forhæng , gardin (n.): thlalangawng le innka puanzar. forhærde (v.): khonter. forhærdet , ubodfærdig (adj.): i ngaihchih lo , aa ngaichihlomi. forhærdet , uforbederlig (adj.): saupi thukpi a si cangmi. -Eksempel: En forhærdet ryger = Saupi kuak a zu i a thlah kho tilomi.forhøje , hæve , højne (v.): santer. forhør , afhøring (n.): biahalnak , biakhernak. forhøre , afhøre (v.): biahal , biakher. forhåbningsfuld (adj.): ruahchannak a ngeimi. forhåne , spotte (v.): volhpamh. fork , høtyv (n.): capawl hlonhtu fungte. forkalke (v.): thung hak ah i can. forkaste , fordømme (v.): sik , mawhchiat , hlawt. forkaste , fordømme , forbande (v.): a ttha lo i chiah , hell tla
dansk-chin 45
ding i ruah. forkert (adj.): a hmaan lomi. - Eksempel: John gav et forkertsvar = John nih a hmaan lomi lehnak a pek.forkert (adj.): a ning a si lomi. - Eksempel: Det er den forkertemåde at behandle en kniv = Khakha nam tlaihning a ning a silomi a si.forklare (v.): fianter. forklare , definere (v.): a sullam langhter , fianter. forklare , udlægge , tolke , fortolke (v.): holh leh , a sullam leh. forklarende , illustrerende (adj.): fianternak ca i hmanmi. forklaring (n.): fianternak. forklaring , definition (n.): fianternak , sullam chimnak. forklaring , fortolkning , tolkning , udlægning (n.): holhlehnaka sullam lehnak. forklarlig (adj.): fianter khawhmi. forklejne , nedvurdere (v.): lakpiak , chuh , thangchiat. forklejnelse , nedsættelse , nedvurdering (n.): mintthatnaktehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh. forkludre (v.): a ping i tuah , pakpalawng i canter , hlohlak. forkludre , forplumre (v.): cawhhnok. - Eksempel: Du harforkludret planen = Kan i tinhmi cu na cawhhnok dih.forklæde (n.): hni le , tawhrolh hnawn lo dingin a lengin i fenhthuatmi. forklæde sig (v.): mui i hlen. - Eksempel: Han forklædte sigsom en gammel mand = Tarpa bantukin a mui aa hleng.forklædning (n.): mui i hlennak ca i hmanmi thil. - Eksempel:Ingen genkendte ham i hans forklædning = A mui hlennakthilthuam khan cun ahohmanh nih an hngal kho lo.forknyt , forsagt , spagfærdig , frygtsom (adj.): mah le mah aazum lomi. forkorte (v.): a tawinak in ttial. forkorte (v.): tawiter. forkorte , afkorte , beskære (v.): tanpiak , thumhpiak. forkortelse (n.): tawiternak. forkæle (v.): duhmi paoh pek , duhnak paoh zulh. - Eksempel:De forældre forkæler deres børn = Khi nu le pa hna nih an falekha an duhnak an zulh tuk hna.forkæmper (n.): mi dang ca , a si lo le , thil pakhatkhat ca i achim a reltu. - Eksempel: Han er forkæmper for fred = Amah cudaihnak kong chim reltu bik a si.forkærlighed (n.): duh deuhnak. forkøb , forkøbsret (n.): mi dang i an cawk hlan i rak cawk. forlade (v.): hlawt , kaltak. forlade (v.): thawh. - Eksempel: Han forlader hjemmet tidligtom morgenen = Zingkate in inn in aa thawh .forlade , gå (fra) (v.): kal. - Eksempel: Så du ham gå? = A kalkha na hmu maw?.forlange (som betaling) (v.): man chiah. - Eksempel: Hvormeget forlanger du for dette brød? = Hi changreu hi a manzeizatdah na haul?.forlange , kræve , fordre (v.): hal , herh. forlangende , krav , fordring (n.): halnak , hernak. forlede , forføre (v.): thil ttha lo tuah awk i lem. forlede , friste , lokke (v.): lem (leem). forleden dag (adv.): kan hnulei te ah khan. forlegen , genert (adj.): mi hmai ah ningzak i kan um i mi nihkaimah lawng hi an ka zoh rua ti i kan um khi. forlegenhed , forvirring (n.): ningzahnak , hmaichiatnak. forlegenhed , generthed (n.): mah le mah i hngal peng i kan umkhi. forlegenhed , knibe (n.): a nuam lomi , a ttha lomi , tih a nungmihmun. forlis , skibbrud (n.): tilawng rawhnak. forlise (v.): hrawh , rawh. forlokkelse , forførelse (n.): thil ttha lo tuahnak ah lem. forloren (adj.): a taktak a si lomi. - Eksempel: Han har forlornetænder = A ha khi a taktak a si lomi, ha deu an si.forlove sig med (v.): kan i thi lai tiah bia i kam , i ham. forlovede (n.): hammi ngaknu. forlovelse (n.): hamnak. forlovet (adj.): ham. - Eksempel: Hermes og Mary er forlovede
= Hermes le Mary cu kan i thi lai tiah an i ham.forlydende , rygte , snak (n.): a theih in theihmi. forlygte (n.): mawttaw a hmailei. forlægge (v.): kaa khatkhat i chiah i philh , a ping i chiah. forlægger (n.): zapi rel awkin cauk a chuanhtu. forlænge (v.): sauter. forlængelse (n.): sauternak. forløb , bane (n.): lam kalning , zulhning , kalning tlangpi. forløbe (v.): a lan , caan a lan. forløben (adj.): hnulei , a liam cangmi caan. - Eksempel: Hanvar syg de forløbne få dage = Kan hnulei ni tlawmte chung cu azaw.forløber (n.): a rak um hmasami , thil a tlung lai tiah a rakchimtu , zualko. forløber , forgænger (n.): a rak um kanhtu. form (n.): phun. - Eksempel: Is og sne er former af vand =Tikhal le hawhra cu ti phun an si.form (n.): cafang ttialning. - Eksempel: 'brød' er datidsformenaf bryde = Brød cu bryde past tense ttialning a si.form (n.): thittha i um. - Eksempel: Jeg er i god form = Ka damko.form , facon (n.): pungsan , pumrua. - Eksempel: Et æble erforskelligt i form fra en banan = Epal cu a pungsan banhla heaa dang.form , støbeform (n.): a timi thil thletnak ca i sermi kua. -Eksempel: Smeltet bly hældes i støbeformen = Tittermi suan khathletnak kua ah an toih.formalisme (n.): phungning zulh sawsawh in tuahmi thil. formalitet (n.): phungning in tuahmi thil. formand (n.): mibu pakhat haotu. formand , dirigent , ordstyrer (n.): lutlai. formane (v.): chimhhrin. formane (v.): forh. formanende , advarende (adj.): ralrin peknak a simi. formaning (n.): chimhhrinnak. formaning (n.): forhnak. format (n.): cauk pungsan , a hmet ngain le a sehha tiangin. formation , dannelse (n.): sersiamnak. forme (v.): ser , i can. - Eksempel: Is formet i spanden = Baltinchungah ti kha tikhal ah a cang.forme (v.): mui ser. - Eksempel: Børn former figurer af ler =Ngakchia nih nawncek in tunu tete an ser hna.forme (v.): pungsan i canter. forme , danne (v.): ser. - Eksempel: Han formede en figur af ler= Tlak in mi mui pakhat a ser.formel (adj.): tining tawn zulh in tuahmi , phungning zulh intuahmi. formel (n.): thil a sining a simi. formentlig , antagelig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun. formentlig , formodentlig , antagelig (adj.): a si lai le si lai lohngal set lo i a si lai ti i ruahmi. formering , avling (n.): hrinnak , thlahnak. formidabel (adj.): ttih awk a simi , huphurh awk a simi. formidabel , forbløffende (n.): khuaruahhar a simi , rumra angeimi. formiddag (n.): chunhlan. formidler , mægler , mellemmand (n.): pakhat le pakhat karlak ilamkaltu , remnak sertu. formilde (v.): daither , remter , a thin a hungmi va hlemh , vanawl. formilde (v.): thin damter , hnemh. formilde , blødgøre (v.): nemter , damter , nganter. formilde , dæmpe (v.): nemter. - Eksempel: Vi dæmpede hansvrede = A thinhun kan nemter lai.formilde , forsone (v.): thindamter. formilde , trøste (v.): a fahnak nemter , ngakcia a ttapmi hnemh ingamter. formildelse , lindring (n.): nemternak. formildes , give efter (v.): lung nem in um tthan. formindske (v.): tlawm deuh , tum. formindskelse (n.): tlawm deuhnak , tum deuhnak.
46 dansk-chin
formindskelse , aftagen , nedgang (n.): zornak , tlawm deuhnak. formindskes , blive mindre , aftage (v.): zor , tlawm deuh. formlære , morfologi (n.): biafang umtuning. formløs (adj.): ningcang ngei lo pungsan um lo. formløs , uformelig (adj.): pungsan ngei lomi. formode (v.): ruah , a si rua ti zumh. - Eksempel: Jeg formoder,at et uheld har forsinket ham = Accident nih a tlaiter rua tiah karuah.formode , antage (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti iruah. formode , gætte (v.): ruahchom , ruahdamh , a hmaan taktak letaktak lo hnaglh lomi. formodentlig , antagelig (adv.): rak ruahning khan. formodentlig , antagelig , formentlig (adj.): a si lai le si lai lohngal set lo i a si lai ti i ruahmi. formodning (n.): ruahnak , vancung kainak. formue (n.): chawva tampi. formue , bo (n.): innlo , thilri , ro. - Eksempel: Da han døde,efterlod han sig en formue på tusind kyats = A thih ah khan rotangka thong khat a roh tak.formulere (v.): fiang tein chim / langhter. - Eksempel: Formulerdine ideer, før end du skriver = Na ruahnak kha na tial hlan ahnai fian awk a si.formulere , udtrykke (v.): dawh tein chim. - Eksempel: Hunformulerede sit svar omhyggeligt = A lehnak bia cu dawh tein achim.formulering (n.): zulhmi lam ngei in fianternak. formynder , værge (n.): zohkhentu. formynderskab (n.): zohkhenhtu sinak. formøble , forøde (v.): pakpalawng i hman , sawksam. formørkelse (n.): dawpdolh , ni dawpdolh zong thlapa dawpdolhzong. formå , bevæge , overtale (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jegkan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko tiahka lemsoi kho lo.formålsløs (adj.): tinhmi a ngei lomi. formålsløshed , nyttesløshed (n.): santlaih lonak. formålstjenlig , passende , hensigtsmæssig (adj.): a rem atthahnemmi. fornedre , nedværdige (v.): tthumh , niamter , dantatnak ca itthumh. fornem , nobel , ædel (adj.): upat awk tlak , mi numsiang , ziazattha a simi. fornemme , føle (v.): hngalh. - Eksempel: Mor fornemmede, atFar var træt = Ka nu nih ka pa a tha a ba ti kha a hngalh.fornemmelse (n.): lungputning , zumhning. - Eksempel: Minfornemmelse er, at han vil være en god lærer = Ka zumhning ahsaya tha a si lai ka ti.fornemmelse (n.): tuah setsai lem lo i lungchung i a hungchuakmi kha. - Eksempel: Jeg har på fornemmelsen, at min venvil komme i dag = Ka hawipa nihin a tlung lai tiah ka lung ah achuak.fornuft , intelligens , intellekt , forstand (n.): 1. lungchung inhngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi. fornuft , rationalitet (n.): khuaruah khawhnak. fornuftig (adj.): fimmi. fornuftig , rationel (adj.): ruahnak in tuak khawhnak a ngeimi. - Eksempel: Efterhånden som børn bliver ældre, bliver de merefornuftige = Ngakchia cu an hung upat deuh in ruahnak in tuakkhawhnak an hun ngei deuh.fornuftig , rimelig (adj.): aa dawh tawk , aa tlakmi. forny (v.): thlen , a thar in thlen. forny (v.): tharchuah , tharter tthan. forny , genskabe (v.): hrintthan. forny , modernisere (v.): tharchuah , a thar in ser tthan. forny , opfriske (v.): tharter tthan , hrim tthan. fornyelse (n.): a thar in thlennak. fornyelse (n.): tharchuah , tharter tthannak. fornyelse , modernisering (n.): tharter tthannak. fornyer (n.): thlennak thar a tuahtu. fornægte (v.): i pheh.
fornægtelse (n.): biaknak hlawt , mah duhnak hlawt. fornægtelse , afkald (n.): hlawtnak. fornærme (v.): zeirel lonak langhter , nihsawh , serhsat. fornærme , støde , krænke (v.): thinhunter. fornærmelig , uforskammet , anstødelig (adj.): a namtu lei si. fornærmelse (n.): ingpuan. - Eksempel: I fornærmelse forlodhun middagen = Ingpuan in zanriah einak cun a chuak.fornødenhed , behov (n.): herhnak , herhmi thil. fornøje (v.): nihter , nuamhter. fornøjelig , glædelig , morsom , behagelig (adj.): a nuammi. fornøjelse (n.): nihchuahternak , ninchuahnak , nuamhnak. fornøjet , glad , munter (adj.): lunglawmmi. forord (n.): biahmaithi. forordne , bestemme , dekretere (v.): biachah. forordne , vedtage (en lov) (v.): upadi i ser. forordning , bestemmelse (n.): nawlbia. forordning , dekret (n.): biaceihtu hna nih bia an chalmi. forordning , lov , vedtagelse (n.): upadi i sernak. forpagte , leje (v.): cattial in hlanh. forpagtning , leje (n.): hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi. forpagtning , lejemål (n.): inn hlangtu sinak , inn hlangtu siruang i tangka petu sinak. forpligte (v.): upadi in tuah hrimhrim awk timi. forpligtelse (n.): tuah awk a simi rian , lawmhnak bia chim ibatmi. forpligtelse , løfte (n.): biakamnak. forplumre , forkludre (v.): cawhhnok. - Eksempel: Du harforkludret planen = Kan i tinhmi cu na cawhhnok dih.forpost (n.): ralkap nih ral vennak i an va hmanmi hmun. forpurre (v.): pakpalawng i canter , dawnh , hrawh. - Eksempel:Politiet forpurrede hans onde planer = Thil ttha lo tuah aatimhmi kha palik nih an hrawh.forpurre , kuldkaste , krydse (v.): pakpalawng i canter. -Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi khapakpalawng ah a canter.forrang (n.): a hlan i rak um hmasatnak , a h lan i a rak ummisinak. forrang , førsteplads (n.): pakhatnak sinak. forrang , overlegenhed (n.): a sang bik a ttha bik sinak. forrest (adj.): hmailei. forrest , fremmest , først (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh, rian ah siseh , caan ah siseh. forresten (adj.): vei mu. forret (n.): mi dang nih an ngeih lomi nawl ngeih. - Eksempel:Regeringen har den forret at lave penge = Cozah lawng nihtangka sernak nawl a ngei.forretning , foretagende , koncern (n.): chawlettu. forretning , transaktion (n.): chaw i cawknak le i zorhnak. forretninger (n.): chaw lehthal. - Eksempel: Forretningerne vargode sidste år = Nikum cu chaw lehthal a ttha.forrig , tidligere , foregående (adj.): hlan deuh ah a simi. -Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan deuhcawnmi ah khan a thiam deuh.forrige , forhenværende , foregående , tidligere (adj.): hlandeuh , pahnih lak i a hmasa deuh. forringe , svække , skade (v.): chiatter , zorter , rawkter. forringelse , forværring (n.): rawhnak , chiatnak. forringes , forværres (v.): hrawh , chiatter. forrræder (n.): mirawitu , miphiartu. forrygende , vældig , enorm , gevaldig (adj.): ttih awk tlak asimi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enormfart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rangin a zuang.forræderi (n.): rawinak , hlennak. forræderi (n.): mah ram cozah rawitu sinak , mah ram ral a simibawmh. forræderisk (adj.): mirawitu a simi. forrå , forgrove (v.): hahter , hratter. forråd (n.): thli in i khonmi. forråd , lager (n.): chawdawr.
dansk-chin 47
forråd , proviant , forsyninger (n.): ei awk din awk ti le rawl. forråde (v.): rawi. forrådnelse , råddenskab (n.): thutnak. forsage , undvære , opgive (v.): ngei loin um , kaltak. -Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt = Cafak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna a hau.forsagt (adj.): a ral a chiami. forsagt , modløs (adj.): lungthawhnak zeihmanh a ngei lomi. forsagt , spagfærdig , frygtsom , forknyt (adj.): mah le mah aazum lomi. forsamling , menighed (n.): pummi. forsamling , samling (n.): aa pummi bu. forsamling , sammenkomst , møde (n.): pumhnak. forsamlingshus (n.): i tonnak inn , i pumhnak inn. forsatsblad (n.): cauk phaw a chunglei i ttial lomi catlap. forseelse , lovovertrædelse (n.): tthat lonak , palhnak , sualnak ,nawlbuarnak. - Eksempel: Han blev arresteret forlovovertrædelsen tyveri = Fir sualnak ruangah an tlaih.forsegle (v.): cabawm phih/sengh. forsende , oversende (v.): kuatchin , pekchin. forside , facade (n.): hmailei. - Eksempel: Forsiden af huset =Inn hmailei.forsigtig , klog (adj.): thil tuah hlan i ttha tein a ruat hmasami. forsigtig , omhyggelig , påpasselig (adj.): ralringmi. forsigtig , varsom (adj.): aa ralring ngaimi. forsigtig , varsom (adj.): aa ralringmi. forsigtighed (n.): ralrinnak peknak. - Eksempel: Gå over vejenmed forsigtighed = Lam kha ralring tein na tan lai.forsigtighed (n.): ralrinnak rak pek chungmi. forsigtighed , klogskab (n.): thil tuah hlan i ttha tein ruahhmasanak. forsigtigheds- , sikkerheds- (adj.): ralrinnak rak pek chungnakca i tuahmi. forsikre (v.): biakam tluk fek in bia chim. forsikre , erklære (v.): phuan , zapi sinah chim. forsikret (adj.): aamahkhanmi thil a simi. forsikring (n.): aamah khannak , firpiak sual , thih sual , kanghsual , tlau sual etc. ca i biakamnak tuahmi. forsinke (v.): tlaiter , hnu deuh i thawn. - Eksempel:Vejspærringen forsinkede toget i to timer = Lamkhamnak nihtlanglawng cu suimilam pahnih a tlaiter, a hnutter.forsinke , forhale (v.): tthan donh. forsinkelse (n.): tlaiternak , hnutternak. forsinkelse , forhaling (n.): tthandonhnak. forsinket (adj.): a tlai ngaingai cangmi . - Eksempel: et forsinketsvar = a tlai cangmi lehnak, hnupi ah lehmi .forske , studere , undersøge (v.): cawh , khor cawh bantukincawh i thuk chin lengmang ah pil. forske , undersøge (v.): biatak kha fel tein kawl. forskel (n.): i dannak , i lawh lonak. forskel , ulighed (n.): i ruan lonak. forskellig (adj.): dangdang. forskellig (adj.): a dangdang a simi. forskellig , uens , ulig (adj.): an i lo lo. forskellig , ulig (adj.): bantuk a si lomi , aa lo lomi. forskellige , diverse (adj.): a phunphun a dangdang. forskellighed , variation (n.): dannak. forskertse , forspilde , sætte overstyr (v.): sungh. - Eksempel:Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a monghlo ruangah a nunnak a sung.forskrift , forordning (n.): nawlbia. forskrift , regel (n.): cawnpiaknak. forskrække , skræmme (v.): tthihphaih. forskrække , skræmme (v.): thih , lauter. forskønne (v.): dawhter , tamh. forskønne , udsmykke (v.): 1. tamh, dawhter. - 2. tthatter deuh,pehsauh, chap. forskønnelse , udsmykning , prydelse (n.): chapnak. forslag (n.): cu bantuk kha bantuk in kan tuah lai tiah chimmi. forslag (n.): ruahnak cheuhnak. forslagen , snild , listig (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi , mi hlen
a thiammi. forslidt , fortærsket , banal (adj.): hman tuk cang i zei i rel setti lomi. forslidt , fortærsket , banal (adj.): zeihmanh a s i ti lomisawsawh a si cangmi. forslugen , grådig (adj.): rawl le sa tampi a ei khomi. forslugenhed , frådseri , grådighed (n.): tam tuk in einak. forsmag (n.): rak tehchungnak. forsmædelig , skændig , vanærende (adj.): ningzak a simi thil. forsmædelse , vanære , skændsel (n.): zapi hmai i ningzahnakhmuhmi. forsone (v.): daihter , remter , a thin a hungmi va hlemh , vanawl. forsone (v.): remter , rem. forsone (v.): i rem tthan. forsone , formilde (v.): thindamter. forsoning (n.): remnak. forsoning (n.): thindamternak. forsoning (n.): i rem tthannak. forsonlig (adj.): thindamter khawhmi , lung a nem ingaihthiamnak lungthin a ngeimi. forspilde , sætte overstyr , forskertse (v.): sungh. - Eksempel:Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a monghlo ruangah a nunnak a sung.forstad (n.): khuapi leng deuh vak i a ummi sang. forstads- (adj.): khuapi leng deuhvak i a ummi sang he aa tlaimi. forstand (n.): khuaruah khawhnak. - Eksempel: Han har mistetforstanden = A lungthin a tlau cang.forstand , fornuft , intelligens , intellekt (n.): 1. lungchung inhngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi. forstand , intelligens (n.): hngalhnak , fimnak. forstander , supervisor , tilsynsførende , inspektør (n.):zohkhenhtu , hruihruaitu. forstander , tilsynshavende , inspektør (n.): zohkhenhtu , haotu, hruaitu. forstandighed (n.): fimnak. forstavelse , præfiks (n.): biafang a hram lei i chapmi cafang,'lig' cu 'u' chap tikah 'ulig' a si. forstavn (n.): tilawng a hmailei fong. forstene , forstenes (v.): lung in i can. forstening , fossil (n.): saram siseh , thing le ram si hna seh , athi i an pum neh lung i a tangmi , asiloah , anmah pum a tangmi ,hlan liopi thil. forstmand , skovarbejder (n.): tupi zohkhenhtu. forstokket , stædig (adj.): a lung a hakmi , ai ngaichin duh lomi. forstokkethed , stædighed (n.): lunghahnak. forstoppelse (n.): ek fer. forstrække , forstuve (v.): merh. - Eksempel: Han forstuvedesin ankel = A fengbeo aa merh.forstuve , forstrække (v.): merh. - Eksempel: Han forstuvedesin ankel = A fengbeo aa merh.forstuvning (n.): i merhnak. forstvæsen , skovbrug (n.): thingkung kong cawnnak. forstyrre (v.): hnahnawh. forstyrre (v.): lung retheihter. forstyrre , forvirre (v.): a ping a pang siter , ruahnak a ping apang i canter. - Eksempel: Han er mentalt forstyrret = A hrut.forstyrrelse (n.): hnahnawhnak. forstyrrelse (n.): lungretheihnak. forstyrrelse (n.): ningcang lo. - Eksempel: Jeg har enmaveforstyrrelse (et mavetilfælde) = Ka paw aa ningcang lo.forstyrrelse , forvirring (n.): a ping a pang sinak. forstærke (v.): a let hnih in karh tthan. forstærke (v.): thazang thar in tthawnnak pek , fek chinchin sehti in tuah. forstærke , intensivere (v.): fahter , zualter. forstærke , øge (v.): a thang chinchin. forstærkelse , intensivering (n.): a fakmi i canternak. forstærkning (n.): tthawnternak. forstødt (n.): a leng i hlonhmi. forstørre (v.): nganter.
48 dansk-chin
forstørrelse (n.): nganternak. forstå (v.): hngalhtiam. forstå , se , indse (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.forståelig , begribelig (adj.): hngalh khawhmi a simi. forståelig , tydelig (adj.): hngalh khawh a simi , rel khawh asimi. - Eksempel: Hans håndskrift er tydelig = A kutttial relkhawn a si ko.forståelse , opfattelse (n.): hngalhnak. forsvar , værn (n.): ralhau , him tein vennak. forsvare (v.): tanh , chimpiak. - Eksempel: Vi forsvarer freden =Daihnak kan tanh.forsvare (v.): runven , bia in bawmh. forsvare , forfægte (v.): thiamcoter , a sual lo tiah thanh. forsvarer , advokat (n.): sihni. forsvarlig , berettiget (adj.): thiamcoter khawh a simi. forsvarlig , rigtig , korrekt (adj.): a hmaanmi , aa tlakmi , adikmi. forsvinde (v.): loh , hmuh khawh ti lo i um. - Eksempel: Hundenforsvandt fra huset = Kan inn in kau uico a lo.forsvinde (v.): a lo , a tlau , a pil a lang ti lo. forsvinden (n.): lohnak , tlaunak. forsyn (n.): Pathian zohkhenhnak. forsyning , levering , leverance (n.): pekmi thil. forsyninger , forråd , proviant (n.): ei awk din awk ti le rawl. forsæt , overlæg (n.): a hlan tein rak ruah cianak. forsætlig , tilsigtet (adj.): timh ciammam tein tuahmi. forsætlig , tilsigtet , overlagt (adj.): timh ciammam tein tuahmi ,tuah hramhrammi. forsøg , eksperiment (n.): hneksaknak. forsøge (v.): zuam. - Eksempel: Lægen forsøgte at redde hansliv = A nunnak khamh kha sibawipa nih aa zuam.forsøgsvis , prøvende (adj.): hneksaknak ca i tuahmi a fekngaingai rih lomi. forsømme (v.): daithlanh. forsømmelig (adj.): daithlanhgmi. forsømmelig , efterladende (adj.): fel lo. - Eksempel: Du harværet forsømmelig med dit arbejde = Na rian ah na fel lo.forsømmelig , uopmærksom (adj.): chimmi bia a rak ngai lomi. forsømmelighed (n.): daithlannak , zohkhenh lonak. forsømmelighed , uopmærksomhed (n.): chimmi bia rak ngaihlonak , zei i rel lonak. forsømt , forfalden (adj.): zohkhenh lo ruang i rawk nelnul in aummi. forsørgelse , anskaffelse (n.): pekmi thil , khonmi thil , ti lerawl. forsåle (v.): kedan tanglei benh. fort , fæstning , borg (n.): ralhruang ngeimi hmun. fortage sig , gå over (v.): liam , kal. - Eksempel: Uvejret gikover, og solen skinner = Thlichia cu a liam (dih) i ni a tlang.fortale , indledning (n.): bia chimmi siseh cattialmi siseh ahramthawknak ttialmi biahmaithi. fortale , indledning (n.): biahmaithi. fortand (n.): ha , kaohnak ha. fortegnelse (n.): cahmai. - Eksempel: Indholdsfortegnelse = Achung i a ummi kong ttialnak cahmai.fortegnelse , liste (n.): cazin. fortegnelse , rulle (n.): min cazin. fortid (n.): a dih cangmi caan. - Eksempel: Vi kan ikke ændrefortiden = A dih cangmi can cu kan thleng kho lo.fortjene (v.): hmuh awkah aa tlak. - Eksempel: Godt arbejdefortjener god betaling = Rian tha cu lahkhah tha hmuh awk aatlak.fortjene (v.): hmuh awk i tlak. - Eksempel: Han fortjener denpris, han vandt = Mintthatnak laksawng a hmuhmi cu a hmuhawkah aa tlak hrim.fortjeneste , indtægt (n.): rianttuan man hmuhmi. fortjeneste , profit (n.): amiak. fortjenstfuld (adj.): laksawng hmuh awk i aa tlakmi tuahnak /thil. fortjenstfuldhed , fortjeneste (n.): tthatnak. - Eksempel: Hans
arbejde har nogen fortjenstfuldhed = A rian cu tthatnak a ngeive.fortjent , med rette (adv.): a hmuh awk hnga a si bantuk in. fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt , fortsat , vedvarende(adj.): aa peh thluahmahmi. fortolke , forklare , udlægge , tolke (v.): holh leh , a sullam leh. fortolker , tolk (n.): holhlettu , sullam chimtu. fortolkning , tolkning , udlægning , forklaring (n.): holhlehnaka sullam lehnak. fortov (n.): khuapi chung mawttawka lam kam i minung kekalnak lam. fortov , gangsti (n.): ke kalnak lam. fortrinsberettiget (adj.): duh deuhmi a simi. fortrinsvis , helst (adv.): duh deuhmi i thim in. fortrolig (n.): zumhmi , biathli chimhmipa. fortrolig , betroet (adj.): biathli a simi. fortrolig , intim (adj.): hawikom theihngalh ngaingaimi. fortrolighed , tillid (n.): fek tein zumhnak , bochannak. fortrop , avantgarde (n.): hmaisuang ralkap. fortryde , beklage (v.): ngaichih. fortrylle , bedåre , besnære , fængsle (v.): hren , sal bantukinhren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nihhri hren in a hren.fortryllet , tryllebundet (n.): camhnak biatlaih hna bantukintlaih. - Eksempel: Tilhørerne var tryllebundet af hans retorik =A biachim thiamnak nih a hamh in a hamh hna.fortræd , skade (n.): tuksa hma. fortræd , skade (n.): rawhnak/tthat lonak tuahmi. fortrædelig , gnaven , sur , surmulende , vranten (adj.): aungmi. fortræffelig , udmærket (adj.): a ttha ngaingaimi. fortrænge (v.): umnak rolh. fortrænge , fordrive (v.): chuh , ngeih loin umter , thil ngeitusinak chun. fortsat , vedvarende , fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt(adj.): aa peh thluahmahmi. fortsætte (v.): tuan peng. fortsætte , blive ved (v.): peh , ngol lo. fortsættelse (n.): thil pakhatkhat a ummi a hun zultu thil khi. fortsættelse , forbliven , varighed , vedvaren (n.):thluahmahnak. fortvivle (v.): ruahchannak ngeih lo. fortvivlelse (n.): hnabei donghnak. fortvivlelse , desperation (n.): hnabei donghnak , zei chim awkhngalh ti lo. fortvivlet , desperat (adj.): hnabei dongh hnu i zei paoh zongchuak ko cang seh ti lungput. fortynde (v.): filh , a tak a simi kha filter. fortynde (v.): panter deuh , tlawmter deuh. fortynding , udtynding (n.): filhnak. fortælle , berrette (v.): chim , konglam chim. fortælle , opregne , berette (v.): rel. - Eksempel: Hanopregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha ahun chimrel hna.fortæller (n.): chimtu , konglam chimtu. fortælling , historie (n.): tuanbia , kong. fortære , konsumere , forbruge (v.): hman dih , ei dih , din dih ,hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih ainn a kangh dih.fortæring , forbrug (n.): hman awk , ei awk , thil. fortærsket , banal , forslidt (adj.): hman tuk cang i zei i rel setti lomi. fortærsket , banal , forslidt (adj.): zeihmanh a s i ti lomisawsawh a si cangmi. fortætning , kondensering (n.): hnenghnak. fortætte (v.): hnengh , a tampi kha tlawmte i ser. fortætte (v.): ti i can. - Eksempel: Damp fortættes til vand =Tikhu cu ti ah a cang.fortættet , kondenseret (adj.): hnenghmi. - Eksempel:Kondenseret mælk = Chawhnuk bu thlum.fortøje , lægge for anker (v.): tikam i hri i hren.
dansk-chin 49
fortøjning (n.): lawng hrennak hri. forudanelse , forvarsel , varsel (n.): a hlankan in ralrinnak rakpek chungmi. forudanelse , varsel (n.): vanchiatnak ding rak chimchung. forudbestemme (v.): khaukhih. forudbestemme (v.): a hlankan in rak khiah cia. forudbestemmelse , prædestination (n.): khaukhihnak. forudbetale (v.): a man rak pek chung. forudbetalt (adj.): a man rak pek cia chungmi. foruden (prep.): hleiah. - Eksempel: Jeg har tre hatte forudendenne = Hi luchin hleiah hin a dang pathum ka ngei rih.forudfattet mening (n.): a ngaingai hngalh hlan ruahnak rakngeih chungnak. forudgående , foregående (adj.): hmailei i vun i zuhchun awk asi dingmi thil. forudindtaget (adj.): ruahnak a rak ngei cia chungmi. forudsat (conj.): cuticun va si sehlaw. forudsat at , på betingelse af at (conj.): cuti a si ahcun cuti cuna si lai. forudse (v.): rak hmuhchung. forudseenhed , fremsyn (n.): rak ruachungnzk. forudsige (v.): chimchung. forudsigelse (n.): rak chimchungnak. forudsigelse (n.): chimchungnak. forudsætning (n.): thil dang tuah hlan i tuah hmasat awk aherhmi. forudsætning (n.): a hlankan i rak ruahnak. forudsætning (n.): va si seh law ti ruahnak. forudsætte (v.): a si hlan i rak ruah. forudviden (n.): rak hngalh chungnak. forudviden (n.): a hlan in rak hngalh chungnak. forulempe , genere (v.): tuaitam. forulempelse , overlast (n.): tuaitamnak. forunderlig , vidunderlig (adj.): khuaruahhar a simi. -Eksempel: Guds værker er forunderlige = Pathian thil tuahmi hikhuaruahhar an si ko.forundres , forbavses (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Hanforundres over togets fart = Tlanglawng a ranning kha akhuaruah a har.forundring (n.): khuaruahharmi thil. forundring , undren (n.): lung chung i khuaruahhar in um khi. -Eksempel: Barnet så på juletræet med forundring = Ngakchianih Khrismas thingkung kha a zoh tikah khuaruahhar in a um.forurene (v.): thurhhnawmh. forurene , besmitte (v.): thurhnawmhter. forurening (n.): thurhhnawmhnak. forurening , besmittelse (n.): thurhnawmhternak. foruroligende (adj.): thinlautertu a simi thil. forvandle (v.): pum le mui i thlen. - Eksempel: Haletudserforvandles til frøer = Buluk cu sawngpate ah an i thleng.forvandle (v.): muihmai i thlen. forvandle , lave om (v.): lung i thlen. forvandle , omdanne (v.): thlen , i thlen. forvandling (n.): i thlennak. forvandling , metamorfose (n.): pum le mui i thlennak. -Eksempel: Haletudser bliver til frøer ved metamorfose = Bulukkna sawngpate i an cannak cu pum le mui i thlennak in a si .forvandling , omdannelse (n.): lungthlennak. forvanske , fordreje (v.): mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia ,mah duhning in rak kuaih i rak chim than , a hmaan deuh loning irak kuaih. forvaring , varetægt (n.): him tein chiahnak. forvaring , varetægt , opsyn (n.): zohkhenhnak. forvarsel , varsel , forudanelse (n.): a hlankan in ralrinnak rakpek chungmi. forveksle (v.): lungtuaiter , mi dang i rel. - Eksempel: Hanforvekslede mig med min broder = Ka nau ah a ka rel.forvente , vente (v.): thil a si lai ti i ruah. forventning (n.): thil a si lai ti i ruahnak. forviklinger , indviklethed (n.): hnok cikcek in um. forvirre (v.): lung-ar , khuaruahhar in um.
forvirre (v.): lungtuai , at ruah awk hngal lo i um. forvirre , forstyrre (v.): a ping a pang siter , ruahnak a ping apang i canter. - Eksempel: Han er mentalt forstyrret = A hrut.forvirret , broget (adj.): i cawh nelnul i a ummi. forvirring (n.): lung-arnak , khuaruahhar in umnak. forvirring (n.): lungtuainak. forvirring , forlegenhed (n.): ningzahnak , hmaichiatnak. forvirring , forstyrrelse (n.): a ping a pang sinak. forvirring , turbulens (n.): hnahnawhnak , i tua inak ,cawlcanghnak. forvise (v.): thawl , dawi. forvise , udvise , deportere (v.): ram dang i thawl. forvisning , udvisning , deportation (n.): ram dang i thawlnak. forvisse sig om (v.): a si taktak maw si taktak lo ti kha fiang teinzoh. - Eksempel: Forvisse sig om, at døren er låst = Innka aahhrenh taktak le taktak lo va zoh tuah.forvride (v.): a pong. - Eksempel: Forvredet kraveben =Uikuang ruh a pongmi.forvridning (n.): ponghnak. forvridning (n.): fak piin merh. forvridning , forvrængning , fordrejelse (n.): hrawhnak ,merhnak. forvrængning , fordrejelse , forvridning (n.): hrawhnak ,merhnak. forværre (v.): that loter deuh , fahter chin. forværres , forringes (v.): hrawh , chiatter. forværring , forringelse (n.): rawhnak , chiatnak. forynge (v.): noter tthan. forædling , raffinering (n.): thianternak. forælder (n.): hringtu nu/pa. forældes (v.): thathnemnak dih. - Eksempel: Checken forældesseks månedeer fra udstelsesdatoen = Check cu thoh ni in thla rukchung i hman lo ahcun a thathnemnak kha a dih.forældet (adj.): hman ti lomi , caan nih kal tak cangmi , a hluncangmi. forældet (adj.): tu chan he a tlak ti lomi. forældre- (adj.): nu le pa he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:Forældremyndighed = Nu le pa nawlngeinak.forældreløs (n.): ngakttah. forære , skænke , give (v.): pek. - Eksempel: De gav lærerenblomster = An saya kha pangpar an pek.forøde , formøble (v.): pakpalawng i hman , sawksam. forøge (v.): tthanter , karhter , nganter. forøge , øge , vokse , tiltage (v.): tamter , karhter. forøgelse , tilvækst (n.): karhnak , lahkhah karhnak. forøgelse , vækst , stigning (n.): tam ceuh , karhnak. forøve , begå (v.): sualnak tuah. forår (n.): khuasik aa lawh i thal a hung chuahka. forår (n.): tthal chuahka caan. fosfat (n.): non phun khat ; a tlai ca i a tthami. fosfor (n.): amah tein a ceumi thil. fosforescerende (adj.): kang loin a ceumi. fossil , forstening (n.): saram siseh , thing le ram si hna seh , athi i an pum neh lung i a tangmi , asiloah , anmah pum a tangmi ,hlan liopi thil. foster (n.): nu paw chung i nau minung a tling rih lomi. foster , embryo (n.): hrin hlan fate. - Eksempel: En kyllinginden i et æg er et foster = Arti chung arfate cu embryo a si.fotograf (n.): hmanthlatu. fotografere (v.): hmanthlak. - Eksempel: Han fotograferedebygningen = Inn kha hman a thlak.fotografi (n.): hmanthlak. fotografiapparat , camera , kamera (n.): hmanthlaknak seh. fotografisk (adj.): hmanthlak he aa pehtlaimi thil. fotælling (n.): konglam chimnak. foyer , forhal (n.): innchung vung luhnak khan , mileng khan. fra (prep.): in. - Eksempel: Jeg kom tilbage fra skole =Sianginn in ka ra.fradrag , subtraktion (n.): zuhnak. fradrage , trække fra (v.): zuh. frafald , rømning , desertion (n.): zamnak.
50 dansk-chin
frafalde , opgive (v.): ngol , tuah loin um , a herh lo ti iruahpiak. frafalden , overløber , renegat (n.): mah biaknak a chuahtakmi ,mi rawiphiar hmangmi. fragment , brudstykke , stump (n.): kuai. - Eksempel: Hun skarsig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.fragtbrev (n.): thilri kuatnak cazin. fragtmand , vognmand (n.): phortu. frakoble , adskille (v.): pehtlaihnak chah. fransk (adj.): French mi thilri. fransk (adj.): French m thilri. frasige sig , opgive , give afkald på (v.): hlawt. frastødende , modbydelig (adj.): mi nor a simi. fratage , berøve (v.): lakpiak , chuh. fratræde , træde tilbage , gå af (v.): ngol , phuah. - Eksempel:Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aaphuak.fratrædende , afgående (adj.): aa phuakmi , a chuakmi. fravær (n.): um lo. - Eksempel: Hans fravær fra skole skyldtessygdom. = Sianginn a kai lo cu zawt ruangah a si. .fraværende (adj.): um lo. - Eksempel: Han er fraværende fraskole. = Sianginn a kai lo..fred (n.): remnak. fred , ro (n.): daihnak. fredag (n.): cawn ni nga ni. fredelig (v.): hawi he i rem khawh. fredelig (adj.): daihnak a duhmi. fredelig , fredsommelig (adj.): a dai khomi , aa si lengmangmi asi lomi. fredelig , rolig , fredfyldt (adj.): a daimi. fredelig , rolig , stille (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi. fredfyldt , fredelig , rolig (adj.): a daimi. fredfyldt , rolig (adj.): thadam tein i dinh. fredløs , lovløs (n.): upadi huhphenhnak tang i a um lomi. fredsmægler , fredsstifter (n.): daihnak tuahtu. fredsommelig , stille (adj.): dai tein a ummi. - Eksempel: Enstille sø = Dai tein a um zirziar mi tili.fredsstifter (n.): daihtertu. fregat (n.): hlanlio i an rak hmanmi raltuknak tilawng. fregne (n.): hmai i phihlik ek a um mi. frekvens , hyppighed (n.): atu le atu kal lengmangnak. frelse (n.): khamhnak. Frelsens Hær (n.): Khrihfabu pakhat, England ram ah 1865 kumi thawkmi. frelser (n.): khamhtu. Frelseren (n.): Jesuh Khrih. frem , fremad (adv.): hmailei ah. frem og tilbage (adv.): hilei khilei , a kenkiplo ah. fremad (adv.): hmailei i kal. - Eksempel: Soldaternemarcherede fremad = Ralkap cu hmailei ah an kal.frembringe , avle (v.): hrin , tefa thlah. frembringe , skabe (v.): ser , umter. frembringe , udvikle (v.): chuahter. frembringelse (n.): tha chuahternak. frembringelse , skabelse , kreation (n.): sernak. fremføre (v.): chim , ttial. - Eksempel: Fremfør din meningskriftligt = Na ruahnak kha ca in ttial.fremføre (v.): pek , chim. - Eksempel: Han fremførte sin tak =Aa lawmhnak kha a chim.fremgang (n.): hmailei i kalnak. fremgang , fremskridt (n.): hunchonak , tthanchonak. fremgang , velstand , held , lykke (n.): hlawhtlinnak , rumnak. fremgangsmåde , procedure (n.): pakhat hnu pakhat aa changlengmang in tuahning. fremgangsmåde , proces (n.): hmailei i kal lengmangnak. fremhersken , overvægt (n.): tthawn deuhnak , tam deuhnak. fremherskende (adj.): a tam deuh , a tthawng deuh , a ngan deuha simi. fremherskende , overvejende , dominerende (adj.): a tthawngdeuhmi , a tam deuhmi. fremhæve (v.): langhter.
fremkalde , bevirke (v.): umter. - Eksempel: Han ønskede ikkeat fremkalde besvær = Harnak umter, chuahter a duh lo.fremkalde , medføre , bevirke (v.): chuahter. - Eksempel: Hansdårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih azawtnak cu a chuahter.fremkalde , udvirke ,bevirke (v.): tuah , umter , chuahter. -Eksempel: Han udvirkede mange forandringer = Thlennak tampia chuahter.fremkomst (n.): rat. - Eksempel: Siden jetflyenes fremkomst gårrejser hurtigere. = Jet vanlawng rat (hung chuah) hnu cun,khualtlawn rian a rang deuh..fremleje (v.): thil hlangtu pa nih hei hlanh chin. fremleje (n.): hlanhchin. fremlægge , fremvise , tage frem (v.): chuah. - Eksempel: Visdin billet frem = Na tiket hun chuah.fremlæggelse (n.): a hme deuhmi si langhternak. fremmed (n.): ramdangmi , khual. fremmed (adj.): hngalh lomi , hmuh lomi. - Eksempel: Han komtil et fremmed land = A hngalh bal lomi ram ah a kal.fremmed (adj.): lileng in um. - Eksempel: Han følte sigfremmed i byen = Khuapi chungah lileng in a um.fremmed (n.): khual. fremmed , udenforstående (n.): a lenglei mi. fremmed , udenlandsk (adj.): ramdang , mah ram a si lomi. fremmed , udlænding (n.): ramdang mi. fremmedartet , eksotisk (adj.): 1. ramdang in a ra lutmi thil. - 2.aa dawh ngaingaimi. fremmelig (adj.): nutling/patling si tuanh tuk , a tuan tukmi. fremmest , først , forrest (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh, rian ah siseh , caan ah siseh. fremragende , overlegen (adj.): a sang bikmi , a ttha bikmi. fremsige , deklamere , recitere (v.): zoh io chim. fremskridt , fremgang (n.): hunchonak , tthanchonak. fremskynde (v.): hnawh , kehlan i hnawh. fremspring (n.): fonnak. fremstille (v.): chim. - Eksempel: Han fremstillede historiensom sand, men den var ikke sand = A kong cu a hmaan tiah achim, sihmanhsehlaw a hmaan lo.fremstille , lave (v.): ser. fremstille , spille , personificere (v.): mi nawl cawn , si lomi kasi i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maung Khin ka si, ati.fremstilling , udstilling (n.): zapi sin i langhternak ,hmuhsaknak , sullam chimnak. fremstormen (n.): hmailei i a kal lulhmalhmi. fremstående , udstående (adj.): a parmi , a pohmi , a pawngmi. fremsyn , forudseenhed (n.): rak ruachungnzk. fremsynet , vidtskuende (adj.): hlapi rak hmuh khaw , hmaileica khua rak khan khawh. fremtid (n.): hmailei caan. fremtidig (adj.): hmailei i a si dingmi thil sinak. fremtrædende (adj.): minthangmi , mi zapi hngalhmi , hawi hleiin thil a ti khomi. fremtrædende , klar , tydelig , iøjenfaldende (adj.): a langmi ,fawi tein hmuh khawhmi. fremtrædende , prominent (adj.): minthangmi , a langmi. fremtvinge , gennemtvinge (v.): duhmi tuahter khawhnak ca ihnek , thazang in hnek , upadi kha hman ding vun siter. fremtvingelse , gennemtvingelse , håndhævelse (n.): upadihman ding i vun sernak. fremvise (v.): zar , langhter. fremvise , tage frem , fremlægge (v.): chuah. - Eksempel: Visdin billet frem = Na tiket hun chuah.fremvise , udsætte for (v.): langhter , phuan , pho. fri (adj.): luat. fri (adj.): kham lo , donh lo. fri , bejle (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh. fridag , ferie (n.): zungkhar ni , akhonh. frier , bejler (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu. frieri (n.): tlangval nih ngaknu i thi u sih tiah a sawm khi.
dansk-chin 51
frieri (n.): nupi ca i helhnak. frieri , bejlen (n.): ngaknu tlangval i helhnak. frigive , løslade (v.): thlah. frigiven (n.): sal in luattermipa. frigøre , emancipere (v.): luatter. frigøre , løse (v.): thlah , hri phoih. frihed (n.): luatnak. frihed , spillerum (n.): aa tetmi upadi in luat , ttemttawn tuklonak. - Eksempel: Der tilstås dig meget spillerum i dettearbejde = Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi na negi ko.frikvarter , pause , fritime (n.): dinh caan. frimodig , dristig (adj.): lungchung ummi paoh a chimmi. frimodig , dristig (adj.): ralttha. frimærke (n.): milu benh. frisindet , tolerant (adj.): lungkau a ngeimi. frisk (adj.): a tharhlammi. frisk (adj.): rili ti a si lomi. - Eksempel: Frisk vand = Tiva ti.frisk (adj.): piangpai tein a ummi. - Eksempel: Du er frisk her tilmorgen = Mithaizing cu na piang ngai.frisk , livlig , rask (adj.): khulrang in , tlavakmak in. frist , udsættelse , henstand , respit (n.): dinhnak. friste (v.): lem. - Eksempel: Synet af mad fristede ham til atstjæle = Rawl a hmuhnak nih khan fir dingin a lem .friste (v.): tukforh. - Eksempel: Slangen fristede Eva = Rul nihEvi kha a tukforh.fristelse (n.): lemnak. fristelse (n.): tukforhnak. fristende , forførende (adj.): thil ttha lo tuah awk i mi lemtu asimi. frister (n.): tukforhtu. fritage (v.): luatter. - Eksempel: Skolen fritager syge elever fraeksamen = Sianginn nih a zawmi siangngakchia cu campipuaituah an luatter hna.fritagelse (n.): luatternak , olhnak. fritid (n.): caan lawng. fritidsinteresse , hobby (n.): mah rian hlei i mah duhmi te rianva tuahmi. fritime , frikvarter , pause (n.): dinh caan. fritænker (n.): mah duhning paoh i biaknak lei i khua a ruatmi. frivillig (adj.): mah duh tein tuahmi. frivillig (n.): mahte in ka tuah lai tiah aa thawh i a tuahmi. frivilligt (adv.): lunglawm tein , amah duhnak tein. frodig (adj.): a tammi , a hringmi. - Eksempel: Der gror frodigtgræs langs flodbredderne = Tiva kamah ram hring detdut in anum.frodig , frugtbar (adj.): tampi chuahtu a simi. - Eksempel: Haner en frodig skribent = Amah cu ca tampi a ttialmi a si.frokost (n.): chuncaw. from (adj.): biaknak lei i a felmi. from (adj.): voi tampi thla a cam tawnmi. from , gudfrygtig (adj.): mah biaknak i aa zuam ngaimi , a ziazaa tthami. fromhed , hellighed (n.): thiannak. fromhed , pietet (n.): tthatnak , mittha sinak. fromt bedrag (n.): biaknak lie i khuh riangmang i lihchimnaktuah. frossen (adj.): a kik tuk i ti a khalmi , a kik ngaingaimi. frost , rim (n.): tikhal , hawhra. frottersvamp (n.): umpawng. frue , dame (n.): nu pakhat. frugt (n.): thingthei. frugtbar (adj.): vawlei a tthami. frugtbar (adj.): theitlai tampi a ngeimi. frugtbar , frodig (adj.): tampi chuahtu a simi. - Eksempel: Haner en frodig skribent = Amah cu ca tampi a ttialmi a si.frugtbarhed (n.): vawlei tthatnak , fa tampi ngei kho sinak. frugtesløs , unyttig , forgæves (adj.): a hlawhtling lomi atthahnem lomi. frugtesløs , unyttig , virkningsløs (adj.): thil zeihmanh achuahter kho lomi. frugthave , frugtplantage (n.): thingkung cinnak dum.
fryd , glæde (n.): lunglawmhnak. fryde , glæde (v.): lunglawmhter. fryde sig , glæde sig (v.): lunglawmh. fryde sig , godte sig , hovere (v.): diriam. - Eksempel: Hanhoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.frygt (n.): ttihnak. frygt , skræk (n.): launak , thinphannak. frygte (v.): ttih , thinphan. frygtelig (adj.): ttihnung , a chia tukmi. frygtelig (adj.): ttihnung , tuksapur. frygtelig , forfærdelig (adj.): ttih a nungmi. frygtelig , grusom , ubarmhjertig (adj.): mipuar mi , mi dangcung i zaangfahnak a ngei lomi. frygtindgydende (adj.): ttihnung , a chia tukmi. frygtindgydende , vældig (adj.): ttih awk a simi. frygtløs , uforfærdet (adj.): ttihnak a ngei lomi. frygtløs , uforfærdet (adj.): ttih ngei lo , ralttha ngai. frygtløshed , uforfærdethed (n.): raltthatnak. frygtsom (adj.): a ral a chiami. frygtsom , forknyt , forsagt , spagfærdig (adj.): mah le mah aazum lomi. frygtsomhed (n.): ralchiatnak. frygtsomhed , spagfærdighed (n.): ningzahnak , mi hmai khanlonak , mah le mah i zumh lohnak. fryse (v.): khal. - Eksempel: Vand fryser = Ti a khal.fryse (v.): khuasik ngaiin um. - Eksempel: Jeg fryser = Ka khuaa sik tuk.frø (n.): utlak. frø , sæd (n.): thlaici , ci. frøhandler (n.): thlaici tuhtu. frøkapsel (n.): lapar thei. frøken , frue (n.): nu chawnhnak i hmanmi bia , bia dawh ngai ,bawinu , tinak a si. frøplante (n.): thlaici a keuh ka. fråde , skum (n.): ti buanbara. fråde , skum (n.): buanbara. fråde , skumme (v.): buanbare i can. frådser , slughals , grovæder (n.): mi pawkau. frådseri , grådighed , forslugenhed (n.): tam tuk in einak. fugl (n.): vate. fuglekender , ornitolog (n.): vate kong a hngal ngaimi. fugleskræmsel (n.): ritttih. fugt (n.): thlitu lak i a ummi ti. fugte , blive fugtig (v.): hnawter. fugte , gøre våd (v.): cinter. fugtig (adj.): cin. - Eksempel: Fugtige klæder = Thil cin.fugtig (adj.): a sa i a cin zong a cin fawnmi. - Eksempel: Luftener fugtig nær havet = Rili pawngah thli cu a sa i a cin zong a cin.fugtig (adj.): a cinmi , a hnawngmi , a ro lomi. fugtig , vand- , våd (adj.): a cinmi , ti a khatmi. fugtighed (n.): thli chungah ti a ummi. fukssvans , håndsav (n.): thing a tunglei in ahnak hluah. fuld (adj.): a khat. - Eksempel: Glasset er fuldt af vand = Hraicu ti a khat.fuld (adj.): thlapa lai. - Eksempel: Månen er fuld i aften =Tuzan cu thlapa a lai.fuld (adj.): kheng. - Eksempel: Vi ventede en fuld time =Suimilam pakhat kheng kan hngan.fuld , beruset (adj.): zu a rimi. fuldendt , komplet , fuldstændig , hel , fuldkommen (adj.): atling , a dihlak. fuldføre (v.): tlinter , tuah khawh , lim. fuldføre , udføre (v.): tuah. - Eksempel: Fuldfør din pligt = Narian kha tuah.fuldførelse , udførelse (n.): tuahnak. fuldkommen , fuldendt , komplet , fuldstændig , hel (adj.): atling , a dihlak. fuldkommen , fuldstændig (adj.): a dihumnak in a simi a sicikcekmi. - Eksempel: Huset ligger i fuldkommen ruin = Inn cua rawk dih cikcek.fuldkommen , komplet , lodret (adj.): a ttha hringhran. -
52 dansk-chin
Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.fuldkommenhed (n.): tthat tlinnak. fuldmagt (n.): nawlngeihnak. fuldmagt (n.): tuah khawhnak nawl. fuldmagt , mandat (n.): cunglei in vun pekmi nawl. fuldmægtig (n.): tuahpiaktu. fuldmægtig , befuldmægtiget (n.): aiawhtu. fuldmægtig , repræsentant , deputeret (n.): airawltu. fuldskab (n.): zuritnak. fuldskab , beruselse (n.): ritnak. fuldstændig , aldeles (adv.): a dihlak tein. fuldstændig , fuldkommen (adj.): a dihumnak in a simi a sicikcekmi. - Eksempel: Huset ligger i fuldkommen ruin = Inn cua rawk dih cikcek.fuldstændig , hel , fuldkommen , fuldendt , komplet (adj.): atling , a dihlak. fuldstændig , komplet , hel (adj.): a dihlak in , a ningpi. fuldstændig , total , komplet (adj.): a dihlak fonhmi. fuldstændigt (adv.): ttha hringhran in , tthatling in. fuldstændigt , ganske , helt , fuldt (adv.): tling tein , khat cicektein. fuldt , fuldstændigt , ganske , helt (adv.): tling tein , khat cicektein. fuldtallig (adj.): tling cikcek in. fumle , famle (v.): dah. - Eksempel: Han famlede i mørket efterlygten = Mui padap ah dahmei kha a dah.fundament (n.): hram , hrampi. fundament (n.): hram. - Eksempel: Husets fundament = Innhram.fundament , grundlag (n.): a hrampi. fundamental , grundlæggende (adj.): a hrampi a simi thil. fundere , gruble , grunde , spekulere (v.): ruah , khuaruah. fungere (v.): rianttuan hnga dingmi tuan. - Eksempel: Min penfungerer ikke godt = Ka cafung ttha tein a um lo.fungere , virke (v.): rianttuan. - Eksempel: Maskinen fungerermeget fint = Seh cu ttha tein rian a ttuan.funkle , ginstre (v.): a ci a choi cukman. funkle , glitre , glimre , stråle (v.): tleu , cer. - Eksempel: Endiamant funkler = Daimond cu a cer.funkle , skinne , glinse (v.): tleu. funklen , tindren (n.): ceunak , cernak , cetnak. funklende , gnistrende (adj.): a tleu durhmarhmi. funktion (n.): ttuan hnga ding a simi rian. funktionær (n.): bawi. funktionær , ansat , arbejder (n.): rianttuan fialmi , rianttuantu. fup , forfalskning , svindel (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aatitermi a si, lih a si.fup , humbug (n.): a taktak a si lomi , a deu a simi. - Eksempel:Hans godhed er bare humbug = A tthatnak khi a ngaingai a silo, a deu men a si.fure , plovfure (n.): leithuan i an rinmi kuar. fure , rende (n.): meithal kua chung tial , khuarmi. fyld (n.): a chung i rawnmi thil hna , ar an thah i tamhnak ca i achung i an tawnmi thil hna. fylde (v.): rawn. - Eksempel: Fyld spanden med vand = Baltinkha ti rawn.fylde (v.): pum nawn lillial in ser. fylde , mæthed (n.): tlinnak. fylde , pakke (v.): a khat in sanh , a khan in khah. - Eksempel:Kirken var pakket (fyldt) juledag = Khrismas ni ah biakinn cu akhah in an khat.fyldig , trind , buttet (adj.): pum nawm lillial i a ummi. fyndig (adj.): tawite ttung i a ka a kheng ttungmi bia. fyndig , eftertrykkelig (adj.): fak khun in chimmi , tuahmi ,uarmi. fyndig , kortfattet , koncis (adj.): fiangte ttung tawi tein. fyndord , epigram (n.): biatawi tein tling ngaiin chimmi bia. -Eksempel: Tale er sølv, men tavshed er guld = Bia chim hi nguna si, dai tein um hi sui a si.fyr , fyrretræ (n.): farthing.
fyr , kammerat (n.): pa hawikom. fyrbøder (n.): meiphu meitiktu. fyre , afskedige (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev fyret = Arian in an phuah.fyrig (adj.): mei bantuk. fyrre , fyrretyve (n.): sawmli. fyrrekogle (n.): farthei. fyrretyvende (num.): sawm linak. fyrrum (n.): tilawng chung i meiphu le ti tlawhternak umnak. fyrste (n.): a bawi bik , a thiam bik , a tthawng bik. fyrsvamp , tønder (n.): khulrang tein a kang khomi , meirawl ,tekbu (leng si loin). fyrtøj (n.): tek bawm. fyrtårn (n.): tilawng ca i mei vannak inn. fyrværkeri (n.): phagphang le a ceumi a phun phun puah iceuter. fyrværkeri (n.): mei tuah thiamnak. fysik (n.): cawlcanghnak , thil le thazang (linhnak , elektrik dah ,seh umtuning , ceunak) kong fimnak cawnnak. fysik (n.): takpum. - Eksempel: Han er en mand af stærk fysik =Takpum a tthawngmi pa a si.fysiker (n.): vawlei cung thil umtuning a hngalmi. fysiologi (n.): thil an umtuning , an chunglei umtuning lerianttuanning cawnnak. - Eksempel: Menneskets fysiologi =Minung pum umtuning kong cawnnak.fysisk (adj.): takpum. - Eksempel: Fysisk styrke = Takpumthazang.fysisk (adv.): takpum lei in. - Eksempel: Han er fysisk stærk =Takpum lei in a tthawng.fæ , idiot (n.): mihrut. fædreland (n.): chuahkehnak ram. fædrene , faderlig , fader- (adj.): pa lei. - Eksempel: Han ermin bedstefar på fædrene side = Amah hi palei kamah ka pu a si.fælde (v.): hau. - Eksempel: Han vil fælde træet = Thingkungkha a hau lai.fælde (n.): rap , marthang. fælde , faldgrube (n.): tlak saram tlaknak ding ca i cawhmi khor, tlaknak khor paohpaoh. fælde , slå ned (v.): thlu. - Eksempel: Han blev fældet (slåetned) med eet slag = Voi khat thong nih a thluk.fælles (adj.): hrawmmi thil. - Eksempel: Huset var de trebrødres fælles ejendom = Inn cu an unau rual pathum an ihrawmmi a si.fælles , kollektiv , samlet (adj.): bu in tuah , a bu in tuan. fælles , samlet (adj.): lungrual tein tuahmi. - Eksempel: Fællesindsats = Lungrual tein tuahmi rian.fælles , samlet , forenet (adj.): kalper , pom. fællesskab (n.): i hrawm in tuannak. fællesskab , kammeratskab (n.): hawikomhnak. fællesskab , samfund (n.): hmun khat i a ummi mibu pakhat. fællessprog , lingua franca (n.): tlangholh. fængsel (n.): thonginn. fængsel (n.): thongtla. fængsle (v.): thong i thlak. fængsle , betage (v.): lungthin tlaih , sal tlaih i tlaih. fængsle , fortrylle , bedåre , besnære (v.): hren , sal bantukinhren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nihhri hren in a hren.fængsling (n.): thong thlaknak. fænomen (n.): thil a hung langmi hmuh khawh tongh khawh asimi. fænomenal (adj.): lenglang sawhsawh a simi. fænomenal , forbløffende (adj.): a ngan ngaingaimi thil , a tthangaingaimi thil. færdig (adj.): tuah dih. færdighed , dygtighed (n.): zungthiamnak. færdighed , dygtighed , kyndighed (n.): thiamnak. færge (n.): tiva khattelei kam in khattelei kam ah thil thiarnak inan hmanmi lawng. færge , overføre (v.): tilawng in siseh mawttawka in sisehvanlawng in siseh hmun khat in hmun khat i thiar.
dansk-chin 53
fæste , sætte på , fæstne (v.): benh. - Eksempel: Han sattefrimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.fæstne (v.): tem chih , pakhat le pakhat lungthin in i naih , idawt. fæstne , fæste , sætte på (v.): benh. - Eksempel: Han sattefrimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.fæstne , hæfte (v.): tom. - Eksempel: Han hæftede papirernesammen = Caku kha hmun khat ah a tom hna.fæstne , hæfte (v.): tonh. - Eksempel: Hun fæstnede en blomstpå sin dragt = A angki ah pangpar aa tonh.fæstning (n.): a himnak hmun , mi phak khawh lonak hmun. -Eksempel: Banditterne skjulte sig i deres bjergfæstning = Mifirpawl cu tlang i an i thuhnak hmun, an ca i hmun h im a si i miphak khawh set lonak a simi ah an i thup.fæstning (n.): ralhruang. fæstning (n.): umnak hmun a fek i a himmi. fæstning , borg , fort (n.): ralhruang ngeimi hmun. fæstningsgrav , voldgrav (n.): siangpahrang inn kulhnak ti. fæstningsværk , befæstning (n.): kulhnak , ralhau in kulhnak. fætter , kusine (n.): nule unau fale si hna seh , pale unau fale sihna seh , an dihlak in cousin an si. føde , foder , næring (n.): rawl , satil arva ca rawl. føde , mad (n.): rawl. føde- , hjem- (adj.): chuahkehnak a simi. - Eksempel: ChinState er mit fødeland = Lairam cu ka chuahkehnak ram a si.føderation , forbund (n.): i fonhnak. fødevarer (n.): rawlfang , ei awk. fødsel (n.): chuah , hrinnak. fødselsdag (n.): chuahni , hrinni. føjelig , medgørlig , villig (adj.): uk khawh le sersiam khawh asimi. føl (n.): rangfa , laafa. føle (sig) (v.): takpum in hngalh. - Eksempel: Han føler siglykkelig, fordi han består eksamen = Camipuai a awn caah alung aa lawm.føle , fornemme (v.): hngalh. - Eksempel: Mor fornemmede, atFar var træt = Ka nu nih ka pa a tha a ba ti kha a hngalh.føle , mærke (v.): kut tongh in hngalh. - Eksempel: Hunmærkede regn på sine kinder = A biang i ruahti a tlak kha ahngalh.føle , synes (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Han synes, du burdegå = Na kal awk a si tiah a ruah.følelig , håndgribelig (adj.): kut in tongh khawh a simi. følelse (n.): lungduhnak. følelse (n.): lungchung ummi thil. - Eksempel: Hun så hendesdiamantørenring og havde en følelse af jalousi = A diamondhnatonh kha a hmuh i a lungchung ah hngarnak a ngei.følelse (n.): tonghnak in hngalh khawhnak. - Eksempel: Sidensin kvæstelse har han ingen følelse i armen = An hliamkhuai hnuin a ban nih zeihmanh a hngal kho lo.følelse (n.): takpum in hngalhnak. - Eksempel: Han mistede alfølelse i sit ben = A ke kha a hit i zehmanh a hngal ti lo.følelse (n.): ruahnak lungthin , ngaihnak , lunglennak , duhnak. følelsesløs (adj.): hngalhnak a ngei lomi , a hngal kho lomi. følelsesløs (adj.): hit , tak nih zeihmanh theih lo. følelsesløs (adj.): mah hngal loin um. følelsesløshed (n.): hngalh lonak. følelsesmenneske (n.): mi lunghno phun. følge (v.): zulh. følge (n.): mitthi lalang. - Eksempel: Kongen rejste med et følgepå tolv = Siangpahrang cu mitthi lalang hleihnih he khual atlawng.følge (n.): hnu zultu bu , aa tlai duahmah in. følge , komme efter (v.): zulh. - Eksempel: 2 kommer efter 1 =Pahnih nih pakhat kha a zulh.følge , konsekvens (n.): thil pakhat a dang thil pakhat hnu zulhin an hung chuakmi. følge , ledsagere (n.): mithi lalang. følge med (v.): zulh , kal tti , kalpi. følgelig (n.): a hnu zulh in. følgende (adj.): aa chang lengmangmi.
følgende (adj.): a hun zultu , hnu deuh ah a hung ummi. følgende , på hinanden følgende , sammenhængende (adj.): aapeh thliahmahmi. følgesvend , ledsager (n.): zultu. følsom (adj.): khulrang tein thil a hngal khomi. følsom , modtagelig (adj.): pum in hngalh khawhnak i ngeimi ,hngalhnak a ngeimi. følsom , sårbar (adj.): hmin fawi , tei fawi , tuaitam fawi. -Eksempel: Han er følsom over for kulde = Cumpi nih a tlunhkhawh zau, cumpi a khan lo.følsomhed (n.): pum in hngalh khawhnak. følsomhed (n.): thil hngalh khawh zaunak. før , foran (adv.): hmai ah. før , tidligere (adv.): hlan deuh ah cun , hlan deuh in. føre , lede (v.): hrui , hao. - Eksempel: Han leder mødet godt =Pumhnak kha tha tein hruihao hna.føre , lede (v.): kalter , luanter. - Eksempel: Rør leder varmengennem bygningen = Pipes nih lumnak kha inn chungah anluanter.føre , lede (v.): lam hmuhsak , lam hruai. føre , vise vej , lede (v.): lam hmuhsak , hruai. føre bag lyset , vildlede , narre (v.): hlen , deh. fører , anfører , leder (n.): hruaitu , hruitu. førerskab , ledelse (n.): hruaitu sinak. først (adj.): hmasa bik , apakhatnak. først (adv.): hawi hlan ah. - Eksempel: Han kommer altid først= Hawi hlan ah a phan hmasa zungzal.først , forrest (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh , rian ahsiseh , caan ah siseh. først , oprindelig , primær (adj.): hmasa bik a simi. først , oprindelig , ur- (adj.): a rak si hmasa bik lioha. -Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei cu arak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.først , vigtigst (adj.): a biapi bik , a ngan bik a simi. først og fremmest , hovedsagelig (adv.): biapi bik ahcnu. første (num.): pakhatnak. førstefødsel (n.): hrinmi fa lak i hrin hmasa bik sinan. førstefødte (n.): hrin hmasa bik , fater. førstegrøde (n.): theitlai hmasa bik hna. førstehjælp (n.): khawnden sual i i thlop hmasa biknak. førstehånds (adj.): hawi chimh chorn si lo i mahte in va hmuhva theihmi. førsteklasses , førsterangs (adj.): a ttha bik pawl. førsteplads , forrang (n.): pakhatnak sinak. få (adj.): tlawmte. - Eksempel: De få, der kom tidligt, var venner= Mi tlawmte ttuan i a rami hna kha hawikom an si.få (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg forventer at få nogle penge =Tangka tlawmpal ka hmuh lai tiah ka ruah.få (v.): thawn , tthial. - Eksempel: Vi kan ikke få træet af vejen =Thingkung kha lam in kan tthial kho lo.få , opnå (v.): hmuh. få , opnå (v.): hmuh , co. - Eksempel: Han fik to kyats for to æg= Arti pahnih caah fang hnih a hmuh.få færten af , lugte , spore (v.): rim in hnimh i hngalh. få monopol på , monopolisere (v.): thil pakhatkhat va uk khun. få til at (v.): nawl khaw , tuahter khawh. - Eksempel: Jeg kanikke få ham til at gøre dette arbejde = Hi rian hi ka tuanter kholo.få tilbage , genfinde (v.): lak tthan , hmuh tthan. fåmælt (adj.): hmurka a tlawmmi , bia aa summi. fåmælthed (n.): hmurka a tlawmmi , bia tampi chim duh lonak , isumnak. får (n.): tuu a pi. får (n.): tuu. fårefold (n.): tuu riahnak. fårekylling (n.): khautazik. fårekød (n.): tuu sa. fåreskind (n.): tuuphaw. fåresyge (n.): biangpawr zawtnak.
54 dansk-chin
Ggabe (v.): hahamh. gabestok (n.): dantatmi hna lu hrolhnak le kut hrolhnak ca i antuahmi thingpheng an vihmi hna. gad vide (v.): hngal setsai lo i um. - Eksempel: Jeg gad vide,hvad klokken er nu = Atu hi sumilam zeizat dik a hei si hnga.gade (n.): lam. gade (n.): khuachung lampi. gadelygte (n.): lampawng i an vanmi meiinn. gaffel , greb (n.): fungtte , rawl einak hailengte. gage (n.): hmaanhmaan tein pekmi bawmhnak. gage , løn (n.): lahkhah. gal (adj.): a hrutmi. gal , sindssyg , vanvittig (n.): thil aa hruhchihmi. galakse , mælkevej (n.): arfibu a sau i a kauh zong a kaumi ,khuasik can i van lai i na khammi khi. galdeblære (n.): hnit umnak tutuhlut , thin i a ummi. gale (v.): arkhuan. galeanstalt (n.): mihrut an chiahnak hna inn. galge (n.): mi an thah hna tik i an thlainak hna tung. galopere (v.): phawhhnih in tlik. galt (adv.): ningcang loin um. - Eksempel: Af hans vredeudseende forstod vi, at noget var gået galt = A thinhun hmai kanhmuh tikah, zeidik ningcang loin a um ti kha kan hngalh.galt (adj.): aa rawkmi. - Eksempel: Noget er glat med bilen =Mawttawka a zeidik a rawk.gammel (adj.): hlan liopi , a hlun ngaimi. gammel (adj.): a tarmi , a hlunmi. gammel (adj.): kum ... a si. - Eksempel: Han er tyve år gammel= Amah cu kum kul a si.gammel (adj.): hlun. - Eksempel: Dette hus er meget gammelt =Hi inn cu a hlun ngaingai.gammel (adj.): a tet cangmi. - Eksempel: Mine sko er gamle =Ka kedan cu an tet cang.gammel , hengemt (adj.): a uihmi ,d a hlummi. - Eksempel:Gammelt brød = A hlunmi changreu.Gammel Testamente (n.): Biakam Hlun, Khrihfa Ca Thiang. gammeldags (adj.): hlan lio thil , a hlun cangmi thil a simi. -Eksempel: Gammeldags ord = A hlun cangmi bia, hman set tilomi bia.gammeldags (adj.): hlan thil tining le ruahning a duhmi. gane (n.): cunglei dang. gang (n.): khul. - Eksempel: Han gik i langsom gang = Khulnuar in a kal.gang (n.): karh. - Eksempel: Tre gange tre er ni = Pathum cupathum in khar ah pakua a si.gang , korridor (n.): inn khat le inn khat a pehtu cungkhuhngeimi lam. gange (v.): karh. ganger (n.): citmi rangtum. gangster (n.): mithalo bu chung i aa telmi. gangsti , fortov (n.): ke kalnak lam. ganske (adv.): a dihlak in , a ningpi in. ganske , helt (adv.): ningpi in. ganske , helt , aldeles (adv.): a dihlak in , a dihumnak in. ganske , helt , fuldt , fuldstændigt (adv.): tling tein , khat cicektein. ganske vist , sikkert , bestemt (adv.): pel lo tein. garage (n.): mawttaw chiahnak inn , mawttaw remhnak hmun. garant , kautionist (n.): aamah khangtu , biakamtu. garant , kautionist (n.): mi pakhatkhat kha ka zohkhenh lai tiinbiakamnak a tuahtu. garantere (v.): biakam. garantere (v.): a hmaan tiah ti , chim , ttial. garantere , sikre (v.): a si hrimhrim ding i siter. garanti (n.): biakamnak , aamahkhan.
garderobe (n.): zapi umnak inn i angkite hna luchin te hnachiahnak khan. garderobe (n.): hnipuan chiahnak bizu. gardin , forhæng (n.): thlalangawng le innka puanzar. garn (n.): la , hnipuan tahnak la. garnere , pynte (v.): i dawh seh tiah tamh. garnison (n.): khuavengtu ah an chiahmi hna ralkap , cu bantukralkap umnak hmun. garniture (n.): tamhnak. gartner (n.): dum tuahtu , dum ngeitu. garver (n.): saphaw sertu. garveri (n.): saphaw sernak. gas- og vandmester , blikkenslager (n.): tidong tehna , ekluannak tidong tehna a ser a remhtu. gasmaske (n.): gas khamnak luchin. gastrisk , mave- (adj.): pawpi he aa pehtlaimi thil. gave (n.): pekmi thil , tthenhmi thil. gave (n.): laksawng. gave (n.): laksawng. - Eksempel: Julegaver = Khrismaslaksawng.gavmild (adj.): tampi. gavmild , rundhåndet (adj.): mi nunsiang. gavmild , rundhåndet (adj.): nun a siang ngaimi. gavmild , ædelmodig (adj.): misiang a simi. gavmildhed , ædelmodighed , højsindethed (n.): siannak. gavne (v.): tthathnem , tthathnemnak hmuh. gavnlig , sund (adj.): a tthami , ngandamnak a simi. gaze (n.): puan pante hma tuamnak i an hmanmi. gazelle (n.): sazuk phun khat. gebyr , salær , honorar (n.): ttuanman ca i pekmi tangka , eimanca i liammi tangka. ged (n.): meheh. gedehyrde (n.): mehehkhal. gederams , hveps (n.): vanriang khuai. gedeskind (n.): mehehphaw. gehejmeråd (n.): uk bawi nih ruahnak petu ah aa chiahmi bu. geisha (n.): Japan mi ngaknu hlasak a thiam i lam a thiammi. gejser (n.): tilum cerhtiput. gejstlig (n.): biaknak lei rianttuantu. gejstlighed (n.): biaknak lei rianttuantu bu. gekko (n.): tekral. gelatine (n.): saruh tehna , a ki tehna , cuar tik i nem neknukpi anhung um khi. gelé (n.): thanthl ing le thingthei chuan i a thlum ngaimi a bangmikhi. gelænder (n.): hlei tlaihtleng dohtu thing tete. gemme , dække , skjule (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.gemme , samle (v.): a thli in i khon. gemme , skjule (v.): thuh. - Eksempel: Gem din bog = Na caukva thup.gemmested (n.): thuhmi thilri , hriamnam. gemmested , opbevaringssted (n.): thil chianak hmun/kuang ,thil khonnak hmun/bawm. gemytlig , jovial (adj.): lungthanuammi. genansætte , genindsætte (v.): hmasa a umning i umter tthan. gendrive , modbevise , tilbagevise (v.): thil pakhatkhat chimmi ahmaan lo tiah hun langhter/chim. gendrive , tilbagevise , bestride (v.): hun leh i a si lonak hunlanghter ve , hun al. gendrivelse (n.): thil pakhatkhat chimmi a hmaan lonak hunchim i a chimmi kha alnak. gene , plage , ulempe (n.): hnahnok luri. gene , ubehag , ubehagelighed (n.): nuamh lonak , hnangamlonak.
dansk-chin 55
gene , ulejlighed , ulempe , besvær (n.): caan rem lonak ,harnak peknak. genealogi , slægtsforskning (n.): chuahkehnak. general (n.): ralbawi ngan , colonel (karnel) cung. generation (n.): chan. genere (v.): ing puanter , thinhunter. genere (v.): hnahnawhnak pek. genere , forulempe (v.): tuaitam. genere , hæmme , hindre (v.): donh. generel , almindelig (adj.): tlangpi in , kha set kha ti awk umloin. generobre , genvinde (v.): tlaih tthan. genert (adj.): ningzah a thiam ngaimi. genert , forlegen (adj.): mi hmai ah ningzak i kan um i mi nihkaimah lawng hi an ka zoh rua ti i kan um khi. genert , sky (adj.): a ning a zakmi , zapi a hem lomi. generthed , forlegenhed (n.): mah le mah i hngal peng i kan umkhi. generthed , skyhed (n.): zakzumnak. genetik , arvelighedsforskning (n.): chuahkehnak kongcawnnak. genfinde , få tilbage (v.): lak tthan , hmuh tthan. genforene (v.): fonh tthan. genforene (v.): i peh tthan. genforening (n.): i fonh tthannak , i ton thannak. genfortælle (v.): chim tthan. genfødelse (n.): hrintthannak. genfødt (adj.): hrintthan. gengælde (v.): lehrulh , pek tthan ve. - Eksempel: Hun elskermig, og jeg gengælder hendes kærlighed = A ka dawt i ka dawttthan ve.gengælde , erstatte (v.): pek tthan , cham , lehrulh. gengælde , lønne (v.): cham , pek tthan. gengældelse (n.): lehrulhnak. gengældelse , belønning (n.): chamnak , pek tthanmi thil. gengældelse , repressalier , hævn (n.): teirul chamnak. gengældelse , straf (n.): tthat lonak tuahmi ruang i teirulchamnak. genindsætte , genansætte (v.): hmasa a umning i umter tthan. genkende (v.): theihhngalh , hngalhpi. genkendelse (n.): hngalhnak , theih hngalhnak. genlyd , ekko (n.): awtleng. genlyd , resonans (n.): aw a va thangmi a hun i khirhnak. genlyde (v.): thanter chin. genlyde (v.): awhrawh , aw khenh. - Eksempel: Skovene genlødmed deres råb = An aw thawng nih tupi cu a hrawh dulmal, akheng.genlyde , give genlyd (v.): aw hrawh. - Eksempel: Bjergnenegiver genlyd, når vi råber = Kan au tikah kan aw nih tlang cu ahrawh dulmal hna.Genløser (n.): Tlantu, Jesuh Khrih. genløser , løskøber (n.): tlantu , caw tthantu. genløsning (n.): tlanhnak. gennem , igennem (prep.): khattelei dongh in khattelei donghtiang. gennembløde (v.): cin cikcek. gennembløde , dyppe (v.): ti i chiah. - Eksempel: Dyp brødet imælk = Changreu kha cawhnuk ah ciah.gennemblødt (adj.): a cin cikcekmi. gennemblødt (adj.): a cin cikcekmi. gennemblødt , drivvåd (adv.): a ciinmi. gennembore , gennemtrænge (v.): pemh i a chung i luhhnawh. gennembore , lave hul i (v.): vih. - Eksempel: Piger får lavethul i ørene til ørenringe = Ngaknu nih hnatonh tonhnak caah anhna an i vih.gennembore , perforere (v.): pemh. - Eksempel: Skydeskivenblev gennemboret af kugler = Kuanfang nih hmuichon cu anpemh dih.gennembore , spidde , stikke (v.): tleng lakin sawh , chunh. gennemføre , udføre , virkeliggøre (v.): tuah , tlinter. gennemførlig , gørlig , mulig (adj.): tuah taktak tikah , tuah
taktak tik in , a si taktak ahcun. gennemførlig , realisabel , mulig , gørlig (adj.): tuah khawh asimi thil. gennemførlighed , mulighed (n.): tuah khawh a simi thil. gennemgå (v.): a tang i va kal , a tang i va cawn , i thlen. -Eksempel: Han gennemgik en træning = A cawng lio.gennemhulle (v.): awng tampi umter. - Eksempel: Vognen vargennemhullet af kugler = Mawttawka cu awng cikcek in an kah.gennemlæsning (n.): ca relnak. - Eksempel: Jeg afsluttedegennemlæsningen af dit brev = Na cakuat rel ka dih cang.gennemnbløde (v.): ciah cikcek. gennemrejse , passage (n.): kal lengmang lio tthial lengmang lioa simi. gennemrode , gennemsøge (v.): leh cikcek i kawl. gennemsigtig (adj.): thlamlang ngaingai a si deuh lomi. gennemsigtig (adj.): lan ko in hmuh khawhmi. - Eksempel:Glas er gennemsigtigt = Thlalang cu lan ko in hmuh khawhmi asi.gennemsigtighed , transparens , tydelighed (n.): thlamlanghnak. gennemskære (v.): tan. - Eksempel: En sti gennemskærermarken = Lam nih lo kha a tan.gennemsnit (n.): buaktlak in. gennemsøge , gennemrode (v.): leh cikcek i kawl. gennemsøge , ransage (v.): ttha tein kawl cikcek , dah cikcek. gennemtrænge (v.): a hlanh dih , a ciah dih , a khat dih. gennemtrænge , gennembore (v.): pemh i a chung i luhhnawh. gennemtrængende (adj.): thil a pem khomi. gennemtrængende , skarp , skingrende (adj.): a aw a thia ttungi a sang ngai ttungmi. gennemtvinge , fremtvinge (v.): duhmi tuahter khawhnak ca ihnek , thazang in hnek , upadi kha hman ding vun siter. gennemtvingelse , håndhævelse , fremtvingelse (n.): upadihman ding i vun sernak. genopbygge (v.): sak tthan. genopbygge , omdanne , ombygge (v.): sak tthan. genoplive (v.): nunter tthan. genoplivelse , genopvækkelse , vækkelse (n.): nunter tthannak. genoprette , retablere (v.): umter tthan , fehter tthan. genoprettelse (n.): fehter tthannak. genoptage (v.): thawk tthan. genoptage (v.): thawk tthan. genoptrykke (v.): cattialmi nam tthan. genopvækkelse , vækkelse , genoplivelse (n.): nunter tthannak. genoverveje , overveje igen (v.): ruah tthan. genpart , afskrift , kopi , efterligning (n.): aa lomi thil. gensidig , indbyrdes (adj.): pahnih hnatla a simi , ihrawmtonhmi. gensidig , tilbagevirkende (adj.): i co thon , i pek tonhmi. gensidighed (n.): i hrawmhtonhnak. gensidighed (n.): i pek ciocionak. genskabe (v.): ser tthan. genskabe , forny (v.): hrintthan. genspejle , afspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejletgenspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui) kha akirter tthan.genspejling (n.): kirter tthannak. genstand (n.): thil. genstand , emne (n.): ruah awk ceih awk i thimmi kong. genstand , tema , emne (n.): cawnmi , chimmi , ceihmi ruahmi. - Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed =Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.genstridig (adj.): mawl ngaih duh lomi. genstridig , hårdnakket , stædig (adj.): a lung a hakmi. genstridig , hårdnakket , stædig (adj.): lung tthumtthial a duhlomi , mi lunghak. genstridighed , hårdnakkethed , stædighed (n.): lunghahnak ,mah ruahning lawng a hmaan i relnak. gentage (v.): chim i nolh tthan lengmang. gentage (v.): nolh tthan. gentage (v.): chim tthan , nolh tthan.
56 dansk-chin
gentage (v.): chim tthan. gentage kort , rekapitulere (v.): chim tthan , a tawinak in abiapi deuhdeuhmi kha hun chim tthan. gentagelse (n.): nolh tthannak. gentagelse (n.): nolhnak , chim tthannak. gentagelse (n.): chim tthannak. gentagne gange (adv.): nolh tthan lengmang in , atu le atu. gentleman (n.): hmaizah awk tlak a simi pa , umtu ziaza aadawhmi pa. - Eksempel: Gentlemansaftale = Catial loin pakhatle pakhat i zumhnak lawnglawng in tuahmi biakamnak.genvalg (n.): thim tthannak. genvinde (v.): ngeih tthan. genvinde (v.): hmuhtthan. genvinde , erstatte (v.): cham tthan , pek tthan. genvinde , generobre (v.): tlaih tthan. genvordighed , besværlighed , lidelse (n.): hahnak. genvælge (v.): thim tthan. genåbne (v.): hun tthan. geograf (n.): khuaram kong thiammi. geografi (n.): khuaram kong , miphun a ummi hna le a khuati lethingkung ramkung le thil dangdang kong. geografisk (adj.): khuaram kong he aa pehtlaimi. geolog (n.): vawlei le a chung thil ummi kong a cawngmi. geologi (n.): vawlei le a chung thil umtuning kong. geologisk (adj.): vawlei le a chung thil umtuning kong. geometri (n.): catlang rin in thil tuak thiamnak , thil a sau , akauh , a chahning tah thiamnak. geopolitik (n.): vawlei cung umnak hmun le tlonlennak hmunngeih in minung kan khuasak tintukning kong cawnnak. gerning , handling (n.): tuahmi. - Eksempel: Hans ord og hanshandlinger var ikke i overensstemmelse = A bia le a tuahmi an ikhat lo.gerningsmand (n.): sualnak a tuahtu. gerrig , begærlig , grisk (adj.): mihakkau , miduhfak. gerrig , gnieragtig (adj.): khiar ngaiin. gerrig , smålig , nærig (adj.): khiar , hnem. - Eksempel: Han erfor nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i arianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.gerrighed (n.): hnem , tangka ngeih duh tuknak , hakkauhnak. gesandt (n.): lamkaltu. geskæftig (adj.): mi dang kong le rian i aa thelhvaihmi. geskæftig , tjenstivrig (adj.): aa bawiter ngaimi ; mi dang thilkong i aa thlak tukmi. gestikulere (v.): kut zao ke zao pah in duhmi chim. gestikulere (v.): keimah lei zoh hna seh ti i cawlcangh. -Eksempel: Hun gestikulerede for at tiltrække sig voropmærksomhed = Ka zoh hna seh ti duh ah a cawlcang len .gestikuleren , fagter (n.): kun zao ke zao kha dunhan chimnak ihmannak. gestus (n.): zoh rem ding ca men i thau. - Eksempel: Hans tilbudvar bare en gestus = Kan bawmh lai a timi cu zoh rem ca men ituahmi a si.gestus , håndbevægelse (n.): ruahnak le lungthin pumcawlcangh ningin langter , tahchunhnak ah kut zao , mit ttheh ,cabuai , cumh. gevaldig , forrygende , vældig , enorm (adj.): ttih awk tlak asimi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enormfart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rangin a zuang.gevind , skruegang (n.): sikuru ttial. gevinst , vinding (n.): miakmi thil. gevær , bøsse (n.): meithal , sikahnak. gevær , musket (n.): tenglam meithal. gidsel (n.): biakamnak ca i ral nih minung an tlaih i an hrenmi. gift (adj.): aa tthi-ummi. gift (n.): sivai. gift (n.): rul sivai. gift (adj.): aa thimi. giftblander (n.): sivai petu. gifte sig , ægte (v.): zoh.
gifte sig , ægte (v.): i tthitum. giftefærdig (adj.): nupi pasal a ngei khomi a simi. giftig (adj.): sivai ngeimi. giftig (adj.): sivai a simi si. giftig (adj.): sivai a ngeimi. gigant (n.): mikei , a ngan a thawngmi. gigantisk , enorm , kæmpemæssig (adj.): a ngan ngaingaimithil. gigt , reumatisme (n.): ruh fah zawtnak. gilde (n.): rawldanghnak puai. gilde , lav (n.): bu. gilde , sold (n.): puai i nuam ngaiin umnak. ginseng (n.): Tuluk nih si caah an hmanmi aikung phun khat. ginstre , funkle (v.): a ci a choi cukman. giraf (n.): a hngawng a sau ngaingaimi saram. gispe (v.): ka (kaa) i an thli dawp , th raw phahlang lengmang ium. gispe , stønne , puste (v.): thaw ha lengmang in chuah , uicothaw chuah in chuah. gitter , rist (n.): thir tung tete , a tung a phei in tahmi. gitter , tremmeværk (n.): zawng dai kalh , thing kharvar. give (v.): pek. - Eksempel: Sygeplejersken giver medicinen =Sayama nih si a pek hna.give (v.): pek. give (v.): pek. - Eksempel: Jeg giver ham en bog = Cauk ka pek.give (v.): pek. - Eksempel: Toms fader giver sit bifald til planen= Kan khuakhanmi kha Tom pah nih a kan hnatlakpi.give , forære , skænke (v.): pek. - Eksempel: De gav lærerenblomster = An saya kha pangpar an pek.give , skænke (v.): pek , tthenh. give , skænke , bevilge (v.): pek , nawl pek. give , tildele (v.): pek , hrawm. give , yde (v.): chuahter. - Eksempel: Denne jord giver godeafgrøder = Hi hmun nih hin rawl ttha a chuahter hna.give afkald på , frasige sig , opgive (v.): hlawt. give bagslag , rekylere (v.): suk. - Eksempel: Et gevær giverbagslag, når det affyres = Meithal cu puah tikah mi a su.give efter (v.): celh lo. - Eksempel: Vi skubbende, indtil dørenbegyndte at give efter = Innkhar nih a celh lo tiangin kan nam.give efter (v.): mah kha hnulei ah i tawn i hawi kha lam pek. give efter (v.): i hun. - Eksempel: Døren gav efter for hans skub= Innka kha a nam i aa hung.give efter , formildes (v.): lung nem in um tthan. give efter , indvillige , samtykke (v.): nawl zulh. give fuldmagt (v.): airawltu rian ttuan fial. give genlyd (v.): minthan. - Eksempel: Hans navn gav genlydover hele verden = A minthannak cu vawlei cung a thang dih.give genlyd , genlyde (v.): aw hrawh. - Eksempel: Bjergnenegiver genlyd, når vi råber = Kan au tikah kan aw nih tlang cu ahrawh dulmal hna.give kvalme (v.): nor , luak chuak i um. - Eksempel: Synet afmenneskelige ekskrementer giver os kvalme = Ek hmuh nih kanluak a kan chuahter.give luft for (v.): thin hun chuah hnawh. - Eksempel: Han gavluft for sin vrede over for hunden = A thinhunnak kha uicocungah a chuahhnawh.give mad , fodre. bespise (v.): rawl pek. give næring , nære (v.): rawlpek , cawm. give oprejsning , rehabilitere (v.): remh tthan ,hlan i a raksining ah khan ser tthan. give sig ud for (v.): si lomi i siter. - Eksempel: Han gav sig udfor at være læge = Sibawi a si lo nain aa siter.give skylden , dadle , bebrejde (v.): mawhchiat. give skylden , dadle , bebrejde (v.): mawhchiat. give tegn , signalere (v.): kut in maw asiloah thil pakhatkhat inmaw hmuhsak. - Eksempel: Han signalerede, at vognen skullestoppe, ved at hæve hånden = Mawttawka dirter awkah a kut athlir.give tilbud , tilbyde (v.): tangka cu zat na ka pek ahcun ha riancu zat cu kan tuanpiak lai tiah i tinak. - Eksempel: Han gavtilbud på at bygge huset for halvtreds tusind kyats = Inn saknak
dansk-chin 57
caah tangka thong sawm nga kan pek lai tiah a ti.give tilskud til , subsidiere (v.): tangka in bawmh. give ud , bruge (v.): hman , tangka hman. give æren for (v.): a siter , a canter ti i ruah. - Eksempel: Dengamle mand gav sine gode vaner æren for sit lange liv = Tarpanih saupi ka nun hi ziaza tha in ka nun caah a si tiah a ruah.giver , donor (n.): petu , tthentu. gjalde (v.): a aw a thang vuaimai. - Eksempel: Trompeternegjalder = Muko aw a thang vuaimai.glad (adj.): duh ngar. - Eksempel: Han er glad for heste = Ranga duh ngai hna.glad (adj.): lunglawmh. glad , lykkelig (adj.): lunglawm. glad , lystig (adj.): lung aa lawmmi. glad , munter , fornøjet (adj.): lunglawmmi. glad , munter , lystig (adj.): lunglawm thanuam a simi. gladeligt (adv.): linglawm ngaiin. gladiator (n.): Rom cozah chan ah vainam in zapi zoh dawh ahaa tumi hna. glans , lys (n.): cer. - Eksempel: Solens glans = Ni cer.glans , pragt (n.): a cerdukmi thil. glans , pragt (n.): sunparnak le lianhngannak. glans , skin (n.): tleunak. glans , skin (n.): ceunak , tleunak. glansløs (adj.): a muisam a dulmi a vervar lomi. glansperiode (n.): sui chan. glarmester (n.): thlalangawng le hmanthlak chiahnak i thla lang ibenhtu. glas (n.): thlalang. glas (n.): thlalang hrai. glasskab , udstillingsskab , montre (n.): chawdawr i mi nih hmuhna seh ti duhnak ca i thil an langhternak thlalang bizu. glasvarer (n.): thlalang in sermi umkheng. glat , fedtet (adj.): nalmi. glat , glinsende (adj.): a tlor a nalmi. glat , jævn (adj.): a nalmi. glatløbet (adj.): chungttial ngei lo meithal. glatte , jævne (v.): nalter. glemme (v.): philh. glemsel , forglemmelse (n.): lohnak , philhnak. glemsom (adj.): thil philh a hmangmi. glemsom (adj.): philhmi , hngalh lomi. glemsomhed (n.): thil philh hmannak. gletscher , bræ (n.): a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aakhong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aathawnmi. glide (v.): a nal. glide (v.): nal i rilh. - Eksempel: Han gled på en glat vej = Lamnal ah a ril.glide , skride (v.): a sirlei i nal i tluk. glide , svæve (v.): nal ziahmah in tawlh. gliden , svæven , svæveflugt (n.): nal ziahmah in tawlhnak. glimre , stråle , funkle , glitre (v.): tleu , cer. - Eksempel: Endiamant funkler = Daimond cu a cer.glimrende , pragtfuld , strålende (adj.): a ttha ngaingaimi , aadawh ngaingaimi. glimt (n.): nimthla bantukin a khul a rangmi. - Eksempel: Der eret vredesglimt i hendes øjne = A mit ah a thinhunnak khakhulrang in a lung lang.glimt (n.): vun hmuh ta duak , vun bih ta duaknak , vun hngalhta duak. glimt (n.): caan tawite chung a hung um tami thil. - Eksempel:Et glimt af håb viste sig i hendes øjne = A mit chungahruahchannak a hng um ta dak.glimt , blink , lynglimt (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hungceu.glinse , funkle , skinne (v.): tleu. glinsende , glat (adj.): a tlor a nalmi. glitre , glimre , stråle , funkle (v.): tleu , cer. - Eksempel: Endiamant funkler = Daimond cu a cer.
globus , kugle (n.): a pummi thil , vawlei pum. glorie , stråleglans (n.): chuncha bantuk a simi ceunak , ni siseh, thlapa siseh a kulhtu khi , chum. glosar (n.): a sullam fianternak ca i sau deuh in tialmi. glubende , grådig (adj.): rawl ei a tthawng ngaimi. glubende , rovgrisk (adj.): a rawl a tam i ttih a nung ngaingaimi(saram). glycerin (n.): kilisisin , si bang a thlummi. glykose , druesukker (n.): kulukut , thanthling phun khat. glæde (v.): lunglawmhter. glæde (n.): lunglawmhnak. glæde (v.): lawmhter. glæde (n.): lunglawmhnak. glæde (n.): nuamhnak. glæde (n.): lawmnak. glæde , behag , fornøjelse , nydelse , morskab (n.): nuamhnak. glæde , behage (v.): nuamhter , lungton. - Eksempel: Legetøjglædede børnene = Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha alawmhter hna.glæde , fryd (n.): lunglawmhnak. glæde , fryde (v.): lunglawmhter. glæde , lykke (n.): lunglawmhnak. glæde , munterhed , lystighed (n.): lunglawmh thanuamnak. glæde , tilfredsstillelse (n.): lawmhternak. glæde sig , fryde sig (v.): lunglawmh. glædelig , morsom , behagelig , fornøjelig (adj.): a nuammi. glædesblus (n.): khualeng i ttihmi meiphu. glædesløs (adj.): lung aa lawm lomi. glød , skær (n.): a van. - Eksempel: Skæret fra ilden oplysterummet = Mei a vanmi nih innkhan kna an ceuter.glød , varme (n.): lungthawhnak , i biataknak lungthin. gløde (v.): a vam , a ceu. - Eksempel: Hans ansigt glødede = Ahmai a hung ceu, a hun i panh.glødende (adj.): lungthawh , huamnak , zuamnak a ngeimi. gnave (v.): tam , teuh. - Eksempel: Hundene gnavede benene =Uico nih saruh an teuh.gnave (v.): teuh. - Eksempel: Kaniner gnaver gulegødder =Saveh nih kazer an teuh.gnaven , irritabel , opfarende (adj.): thintawi. gnaven , ondskabsfuld (adj.): a ing a chiami. gnaven , pirrelig (adj.): ingchiami. gnaven , pirrelig , irritabel (adj.): a ing a puanmi. gnaven , sur , surmulende , vranten , fortrædelig (adj.): aungmi. gnaven , sur , vranten (adj.): nuar a duh ngaimi. - Eksempel: Etsurt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.gnaven , tvær (adj.): thinhun. gnaven , vranten (adj.): lungthin nuam lo ngaiin a ummi. gnavenhed , pirrelighed (n.): ingchiatnak. gnaver (n.): thil ttama hmangmi pawl , zu tehna. gnide , gnubbe (v.): hnor. gnier (n.): mikhiar , mihnem. gnier (n.): mikhiar. gnieragtig , gerrig (adj.): khiar ngaiin. gnist (n.): meici. gnistrende , funklende (adj.): a tleu durhmarhmi. gnubbe , gnide (v.): hnor. gobelin , vægtæppe (n.): vampang i thlai awkah le cabuaitthutdan khuhnak ca i tamhmi puan. god (adj.): a tthami. god (adj.): aa tlakmi. - Eksempel: Han er en god mand til jobbet= Hi rian he hin an i tlak.god , fin (adj.): a ttha ngaingaimi. - Eksempel: Han går på enfin skole = Sianginn ttha ah a kai.god , venlig , rar (adj.): zaangfahnak a ngeimi. godgørende (adj.): zaangfahnak a ngeimi , thilttha a tuahmi. godgørende , næstekærlig (adj.): mi nunsiang. godgørenhed (n.): mi ca i a tthami thil tuahmi. godgørenhed , velgørenhed (n.): sifak rethei bawmhnak. godkende (v.): hnatlakpi. godkende (v.): onh , nawlpek , pek.
58 dansk-chin
godkende , tiltræde (v.): hnatlakpi. - Eksempel: Forældrenegodkendte planerne for skolen = Sianginn saknak ding kha hupahna nih an hnatlakpi hna.godkendelse (n.): cohlannak. godkendelse (n.): hnatlakpinak. godkendelse (n.): hnatlakpinak. godkendelse (n.): onhnak , nawlpeknak. godt (n.): a ttha. - Eksempel: Han er gammel nok til at kendegodt fra ondt = A ttha le a chia thleidan khawhnak dingah a upave ko cang.godt (adv.): a ttha ko. - Eksempel: Alting går godt hjemme =Inn ah zeipaoh a ttha dih ko.godt (adv.): thiam ngaiin. - Eksempel: Han taler engelsk megetgodt = Mirang holh a thiam ngaingai.godt (adj.): a ttha. - Eksempel: Det vil være godt at starte tidligt= Tuan i thawk ah a ttha lai.godt , O.K. (interj.): a ttha. godt , OK (interj.): a tha ko. godte sig , hovere , fryde sig (v.): diriam. - Eksempel: Hanhoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.godtgøre , dokumentere , bevise (v.): a si taktak tinak langhter. godtgøre , holde skadesløs , erstatte (v.): rulh. godtgøre , lønne (v.): rianttuan man laksawng pek. godtgøre , tilbagebetale (v.): pek tthan , rulh. gold , ufrugtbar (adj.): rocar. golf (n.): kawlf , lentecelhnak phun khat. golf (n.): rili fonghlei. Golfstrømmen (prop.): rili chung i ti lum tiva bantukin aluangmi. Golgata (prop.): Bawi Jesuh thihnak tlang. gondol (n.): vokkunanglawng. gonggong (n.): bongmong. gorilla (n.): zawng nganpi phun khat , Afrikaram i a ummi. graciøs , yndefuld (adj.): umtu ningcang aa dawh ngaimi. grad (n.): tahnak. grad , udstrækning , omfang (n.): a saunak , a kauhnak , atamnak , a ngannak , a niam a san , a tam tlawm. gradvis (adj.): duhsah tein aa thlengmi. grammatik (n.): bia an umtuning zeit indah hman an sining ,zeitindah ttial an sining , cawnnak. - Eksempel: Han studererengelsk grammatik = English grammar a cawng.grammatisk (adj.): grammar ning in chimmi , tialmi. grammofon (n.): thingkuang holh thiam. gran (n.): mirang far thingkung. gran (n.): tlawmte. - Eksempel: Der er ikke et gran af sandhed idet, han siger = A chimmi ah khan biatak tlawmte hmanh a umlo.gran (n.): farthing phun khat. granat (n.): kirnet bom. granat (n.): miakpi kuanfang. granatchok (n.): raltuknak in a lungthin a hmaan ti lomizawtnak. granatæble (n.): taleti. grandtante (n.): pa/nu i a ni. granit (n.): teklung. granske , undersøge (v.): fiangte le ttha tein zoh cikcek. gransken , ransagelse (n.): fiangte le ttha tein zoh cikceknak. grapefrugt (n.): theithu phun khat. gratis (adj.): man loin. - Eksempel: Disse bøger er gratis = Hicauk hna cu man lo in hmuh khawh an si.gratis (adj.): man loin , a lakin. gratulere , ønske til lykke , lykønske (v.): lawmhpi. grav (n.): thlan , mithi vuinak thlan. grav (n.): thlan , mithi vuinak thlan. grav (n.): thlan , mithi vuinak thlan. grave (v.): vawlei i khor cawh , aalu phuk. grave (v.): cawh , cawh i langhter. grave , rode (i jorden) (v.): coil. - Eksempel: Grise roder ijorden efter mad = Vok nih thinghram kna an coih hna.graver , kirkebetjent (n.): biakinn le a tual zohkhenh i thlan aco i darkhing a tumtu.
gravere (v.): cattial khenhchih. gravid , svanger (adj.): fa a pawimi. graviditet , svangerskab (n.): fapawinak. gravskrift , epitafium (n.): thlan lungtial. gravsten (n.): thlanlung. gravsten (n.): thlanlung ttial. greb , gaffel (n.): fungtte , rawl einak hailengte. greb , skaft , håndtag (n.): seh kut , thil kut. - Eksempel: Skaftetpå en ske = Darkeu kut.greb , tag (n.): fek tein i tlaihnak. greb , tag (n.): fek tein tlaihnak. grebet af panik , panisk (adj.): lau awk a simi , thlakawkbar asimi. gren (n.): thingnge. gren (n.): thingnge ; ttengnge. grenader (n.): kirnet bom a hmangmi pawl ralkap. grib (n.): langta. gribe (v.): tlaih. gribe (v.): tlaih. - Eksempel: Grib bolden! = Pumpululh kha tlai.gribe (v.): tlaih , thil a sullam tlaih , hngalh. gribe (v.): tlaih , seh , chuh. gribe , snappe , snuppe (v.): lak zau , char zau , a cuh in i cuh. gribe ind , lægge sig imellem , intervenere (v.): a karlak i thlak, a karlak i vai sawh. gribe ind i (v.): an i seh. - Eksempel: Tænderne i det enetandhjul griber ind i det andets tænder = Seh ha cu pakhat lepakhat an i seh.gribende , ynkelig , rørende (v.): zaangfah awk a simi. grill (n.): sa emnak thir fingrilh. grille , lune (n.): lungrep bunh lonak. grille , lune , indfald (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih duakmisaupi a nguh lomi. grillstege (v.): sa em. grim (adj.): aa dawh lomi. grim , hæslig (adj.): a mui a chiami , aa dawh lomi. grim , uskøn (adj.): zoh awk i a nuam lomi. grimasse (n.): hmaichiat , hmai in nehsawhnak , zomhtaihnaktanghter. - Eksempel: Kun uopdragne børn laver grimasser =Ngakchia hrut lawng nih an hmai in mi serhsatnak an langhter.grime (n.): satil hrennak hruainak hri. grin , sjov (n.): nuamhnak , nihchuak. - Eksempel: De gør grinmed hans stammen = A holh at kha capo nihchuak ah an saih.grine , fnise (v.): a thli nawn in nih. gris (n.): vok. gris , svin (n.): vok. grisk , gerrig , begærlig (adj.): mihakkau , miduhfak. griskhed (n.): hnem , tangka ngeih duh tuknak , hakkauhnak. gro (v.): tthan. gros (12 dusin) (n.): dozen 12 , cucu 144. grotesk (adj.): muichiapi , nihchuak a simi muisam pipi akengmi. grov (adj.): volhpamh hmangmi. - Eksempel: Hun bruger etgroft sprog = Volhpamh bia a hman lengmang.grov (adj.): ngan nawn pipi a simi. - Eksempel: Stien var dækketmed groft sand = Lam cu thetse ngan nawn pipi nih a khun.grov , brutal (adj.): a aukhuang ngaimi. grov , rå (adj.): ahran a simi thil. - Eksempel: Råolie = Hmanawk i ser rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in khua a sami .grov , rå , plump (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale vargrov = A bia chim a hrang.grovsmed (n.): soser. grovæder , frådser , slughals (n.): mi pawkau. gruble , grunde , spekulere , fundere (v.): ruah , khuaruah. gruble , meditere (v.): dai tein khuaruah. grublen , mediteren (n.): dai tein khuaruahnak. grufuld , uhyggelig , forfærdelig (adj.): mithi bantuk tuksapur ,dang liapluap in a ummi. grum , vild (adj.): ttih a nungmi. grumset (adj.): a nawimi , a fiang lomi. - Eksempel: En grumsetflod = A nawimi tiva.grund (n.): sullam. - Eksempel: Du har god grund til at være
dansk-chin 59
vred = Thinhunnak dingah sullam ttha na ngei.grund (n.): zeicahdah a si ti sullam langhternak ah hin ruahnakkha hman a si i "grund" nih hin a va sawh duh bikmi cu ruahnakkha a si. - Eksempel: Sygdom var grunden til Marys fravær =Mary sianginn a kai lonak cu a zawt ruahgah a si .grund , jord (n.): vawlei. grunde (v.): hram bunh. - Eksempel: Hendes udtalelser vargrundet på kendsgerninger = A chimmi cu a si taktakmi i aabunhmi a si.grunde , spekulere , fundere , gruble (v.): ruah , khuaruah. grundig (adj.): felfai tein le ruah ta thlirthliar hnu ah tuahmi. grundig , dybtgående (adj.): a thuk ngaingaimi. grundighed , dybde (n.): thuknak. grundlag (n.): hram , hrampi. grundlag (n.): hrampi. grundlag , fundament (n.): a hrampi. grundlægge (v.): a hram thawk. grundlægge , skabe (v.): aa thawk , a hram aa thawk. grundlæggelse (n.): thawk i hmunhter. grundlæggelse , skabelse (n.): a hram aa thawknak. grundlæggende (adj.): a hrampi a simi. grundlæggende (adj.): a hrampi a simi thil. grundlæggende , fundamental (adj.): a hrampi a simi thil. grundlægger , skaber (n.): a hram a thawktu. grundlægger , stifter (n.): thawktu. grundløs (adj.): sullam ngei lo , hram ngei lo. grundløs (adj.): harm ngei lomi , aa chokvai sawsawh menmi asimi. grundrids , grundplan (n.): inn sak tik i a tuang umnak dingtuaktanmi. grundrids , plan , skitse , udkast (n.): milhtlorh rih lomi , chimding ttialmi bia. grundsætning , regel (n.): phungthlukbia. grundtone (n.): chimmi ah siseh , ttia lmi ah siseh , a biapi bik miruahnak. gruppe (n.): bu. gruppe , hold (n.): bu , rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbuhmete. gruppere (v.): hmun khat i i but. grus , ral (n.): lungtekep. grusom (adj.): a ttha lo ngaimi , a puarhrang hringhranmi. grusom , brutal , vild (adj.): a hrutmi , saram bantuk a rihmiminung. grusom , ubarmhjertig , frygtelig (adj.): mipuar mi , mi dangcung i zaangfahnak a ngei lomi. grusomhed (n.): tthat lo ngaingainak puarhrannak. grusomhed (n.): mi dang cung i that lonak. grusomhed , vildskab (n.): ttihnungmi sinak. gry , dages (v.): khuadei. gryde , krukke (n.): um , bel. gryderet (n.): sabuti. grynte (v.): vok nguk. græde (v.): tah. græde , råbe , skrige (v.): au , kawh , ttah. græker (n.): Grik mi. grænse (n.): ramri. grænse (n.): ramri hrawng ram. grænse (n.): ri. - Eksempel: De boede uden for bygrænsen =Khuapi ri lengah an um.grænse (n.): a si khawhnak. - Eksempel: De strakte rebet tilgrænsen = Hri kha aa zam khawhnak a donghnak tiang an reng.grænse (n.): ramri. - Eksempel: De er uden for civilisationensgrænse = Annih cu fimnak ramri lengah an um.grænse (n.): ramri. grænse , afgrænsning (n.): ramri , ramri sernak. grænseløs (adj.): donghnak ngei lo , a thuh , a san , a kauh tahkhawh lomi. grænseløs (adj.): ri ngei lo , dongh negi lo. grænseløs , uendelig (adj.): donghnak ngei lo , dongh hnagal lo. grænseløst , uendeligt (adv.): donghnak ngei loin , dongh hngalloin , tuk hringhran.
grænseskel (n.): ramri hmelchunhnak. græs (n.): ram. - Eksempel: Køer spiser græs = Caw nih ram anei.græs , græsgang (n.): sattil tlawnnak ram , phong. græsbevokset (adj.): ram tamnak hmun a simi. græshoppe (n.): khaubawk. græskar (n.): umruang. græskar (n.): mai. græsmark , eng (n.): ramhring khawhnak hmun. græsplæne (n.): ram dawh tein cinnak tual. græsse (v.): ram tam , tlon. - Eksempel: Kvæg græsser påmarken = Caw cu lo lakah an tlong.græsse , lade græsse (v.): sattil tlonter. - Eksempel: Han lodkøerne græsse på bakken = Tlang cungah caw kha a tlonter hna.grøft (n.): kahcham. grøft , rende (n.): kahcham. grøn (adj.): a hringmi , thinghnah hring azawng. grøn (adj.): a hring. - Eksempel: Grønt græs = Ram hring.grøn , umoden (adj.): a hmin rih lomi. - Eksempel: Umodneæbler = Epal a hmin rih lomi.grønlig (adj.): a hring zawng bantuk a simi. grønsag , køkkenurt (n.): tisik anhnah. grønskolling (n.): thil theihhngalhmi a ngei rih lo i hlen afawimi. grønskolling (n.): tlangval no. grå (adj.): ti zongin tial a si ; a nak le a rang fonh ah a zawng achuakmi , a pawl ti bik a si lai. gråd , skrig , råb (n.): aunak , ttahnak. grådig , begærlig (adj.): duh a fakmi , hak a kaumi. grådig , forslugen (adj.): rawl le sa tampi a ei khomi. grådig , glubende (adj.): rawl ei a tthawng ngaimi. grådighed (n.): rawl lei a tthawngmi sinak. grådighed , forslugenhed , frådseri (n.): tam tuk in einak. grådighed , havesyge , begærlighed (n.): hakkauhnak ,duhfahnak. Gud (n.): Pathian. gud , guddom (n.): khuazing. guddom (n.): Pathian sinak. guddommelig (adj.): Pathian lei thil a simi, biaknak lei thil asimi. guddommeliggøre (v.): pathian i ser. guddommeliggørelse (n.): thil pakhatkhat kha pathian i sernak. guddommelighed (n.): khuazing sinak. guddommelighed , guddom (n.): Pathian sinak. gudelig , gudfrygtig (adj.): Pathian a upatmi. gudfader (n.): ngakchia a cawmtu pa. gudfrygtig , from (adj.): mah biaknak i aa zuam ngaimi , a ziazaa tthami. gudfrygtig , gudelig (adj.): Pathian a upatmi. gudinde (n.): khuazingnu. gudløs (adj.): Pathian zei i a rel lomi. gudmoder (n.): ngakchia a cawmtu nu. gudsbespottelse , blasfemi (n.): volhpamh , thangchiatnak. gudstjeneste (n.): biaknak pumhnak. guillotine (n.): lu tannak thing. guirlande (n.): cu bantuk tamhnak ca i an thlai lulhmi thil hna. guitar (n.): kitar , tingtang. gul (adj.): theithu zawng , aihre zawng. gul feber (n.): nawtnak ttihnung ngai phun khat. guld (n.): sui. guldfisk (n.): sui hga. guldsmed (n.): tisoih. guldsmed (n.): sui soser. gulerod (n.): kazer. gulsot (n.): tak aihre zawtnak. gulv (n.): zeltuang. gulvtæppe (n.): tuangphah. gumle , tygge (v.): tam rupmap. gumme (n.): hani. gummi (n.): khairiat.
60 dansk-chin
gummitræ (n.): kaw kung. gump , bagdel , hale (n.): tawkawng. gunst , velvilje (n.): lingthin tha. gunstbevisning , tjeneste (n.): bawmhnak , zaangfahnak. -Eksempel: Han gjorde mig en tjeneste = A ka zaangfah.gunstig (adj.): kan ca i a thami. - Eksempel: Vi havde gunstingtvejr sidste weekend = Kan hnulei zarh cu nikhua nih a kantthatpiak.gunstig , imødekommende (adj.): hnatla a simi. - Eksempel:Han er imødekommende over for vores plan = Kan i timhmi khaa hna a tla ve.gunstig , nådig (adj.): mah lei ca i a tthami. gurgle (v.): ka chung le hrom hrawng tiin i thuah. gusten , bleg (adj.): a dangmi , a dermi , thazang a ngei lomi. guttural (adj.): hrom he aa pehtlaimi aw thawng. guvernør , leder , hersker (n.): uktu , mangkibawi. gylden (adj.): sui mui a kengmi thil. gyldig (adj.): a hmaanning in tuahmi a si ca i hman khawh asimi. gyldighed (n.): hman khawhmi thil sinak. gymnastik (n.): lentecelhnak. gymnastikbukser (n.): lentecelh pawl i tawhrolh tawi anhmanmi. gyroskop (n.): aa hel aa mer lengmangmi thil in zohnak. gyse , skælve (v.): ttih tuk / khuasih tuk i ther thluahmah. gyselig , ækel , modbydelig , væmmelig , rædselsfuld ,afskyelig (adj.): ttihnung a simi. gæld , debet (n.): cawimi tangka leiba. gælle (n.): nga samthih. gænge (n.): thuinak tthutdan. gængs , almindelig (adj.): hmun kip i zapi nih tuahmi le hmanmia simi. gær (n.): thilnu , pawngmuk sernak si. gærde , plankeværk , hegn (n.): hau hruang. gærdesmutte (n.): vate phun khat. gære (v.): a tho , zu an uam i a thawh khi. gæring (n.): zu thawhternak. gæsling (n.): compai fa. gæst (n.): hawileng , khualtlung. gæst , besøgende (n.): lengtu. gæstfri (adj.): khualtlung a dawmi. gæstfrihed (n.): khual dawtnak. gæstgiveri , kro (n.): riahnak inn , khualbuk. gæt , gætning (n.): hngalh setsai lo i ruahnak. gætte (v.): hngalh setsai lo i ruah. gætte , formode (v.): ruahchom , ruahdamh , a hmaan taktak letaktak lo hnaglh lomi. gø (v.): uico bao. gøde (v.): vawlei tthatter , non pek. gødning (n.): caw ek , vok ek .... gødning (n.): ek , caw ek. gødningsstof , kunstgødning (n.): vawlei thattertu , non. gøre (v.): tuah. gøre (v.): siter. - Eksempel: Varmt vand gør folk dovne =Khualin nih mi an tha a thutter hna.gøre bred , udvide (sig) (v.): kauhter. gøre forskel , diskriminere , skelne (n.): thleidan. gøre fremskridt (v.): hmailei kal. gøre færdig , afslutte (v.): lim. - Eksempel: Hun afsluttedearbejdet = Rian a lim.gøre holdt , stoppe (v.): cam. - Eksempel: Vi gjorde holdt ilandsbyen tre dage = A khua ah ni thum kan caam.gøre indtryk (v.): lungchung ah fek tein tuh , lunghmuih. -Eksempel: Det gjorde indtryk på mig, hvad han prædikede = Aphungchimmi kha kaa lunghmuih.gøre indviklet , komplicere (v.): aa cawhnuk caah hngalh aharmi , hngalh harter. gøre kur til (v.): helh. - Eksempel: Han gjorde kur til hende etår, før de blev gift = An i tthit hlanah kum khat a helh.gøre lovgyldig , legalisere (v.): phungning in tuah. gøre modstand mod. bekæmpe , opponere mod (v.): doh , al
ralchanh. gøre nar af , spotte , latterliggøre (v.): nihsawh. gøre ondt , smerte (v.): fahter. - Eksempel: Gør dit sår ondt? =Na hma nih an fahter maw?.gøre oprør (v.): uk liotu cozah doh. gøre rede for (v.): kong chim. - Eksempel: Han blev bedt om atgøre rede for sin opførsel = A ziaza kong kha chim dingah anfial.gøre ren , rense (v.): thianter , thianh. gøre sig umage (v.): zuam , teimak tein tuah. - Eksempel: Hangjorde sig umage for at behage sin lærer = A sayapalunglawmhter awkah fak piin aa zuam.gøre tilpas (v.): lawmhter. - Eksempel: Det er svært at gøre alletilpas = A mi kip lawmhter cu a har ngai.gøre ugyldig , annullere , ophæve (v.): pakpalawng i ser. gøre vrøvl , knurre (v.): phunzai. gørlig , gennemførlig , realisabel , mulig (adj.): tuah khawh asimi thil. gørlig , mulig , gennemførlig (adj.): tuah taktak tikah , tuahtaktak tik in , a si taktak ahcun. gå (v.): kal. - Eksempel: Vi går i kirke = Giakinn ah kan kal.gå (v.): chawh. - Eksempel: Det er for koldt at gå uden frakke =Angkileng loin i chawh awkah a kik tuk.gå (v.): ke in kal. gå (bort) (v.): thawh. - Eksempel: Du bør gå nu = A tu cu naathawh awk a si.gå (fra) , forlade (v.): kal. - Eksempel: Så du ham gå? = A kalkha na hmu maw?.gå , skride (v.): i chawh lengmang. gå af (v.): puak , puah. - Eksempel: Hørte du bøssen gå af? =Meithal a puah kha na thei maw?.gå af , fratræde , træde tilbage (v.): ngol , phuah. - Eksempel:Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aaphuak.gå forud (v.): a hlan i rak um hmasa. gå i (v.): kai. - Eksempel: De går i skole = Sianginn an kai.gå i forbøn (v.): nawlpiak. gå i gang med , tage fat på (v.): thawk. - Eksempel: Jeg må igang med at pakke = Ka thil timh kaa tkawk awk a si.gå i stå (v.): aa ngol , a cawlcang lo. - Eksempel: Hans bilsmotor gik i stå = A mawttawcar enzin a thi.gå ind , komme ind (v.): luh. gå ind for (v.): i ham , i tthit i vat ; i lak. - Eksempel: Sent i sitliv gik han ind for en ny religion = A tar hnuah biaknak phungthar aa lak.gå ned (v.): tlak , tla. - Eksempel: Solen går ned i vest = Ni cunitlaklei ah a tla.gå om bord , borde (v.): lawng cung i kai i icit. - Eksempel: Vimå gå om bord i toget nu = Atu ah tlanglawng cungah kan kaiawk a si cang.gå over (v.): tha tein zoh. gå over , fortage sig (v.): liam , kal. - Eksempel: Uvejret gikover, og solen skinner = Thlichia cu a liam (dih) i ni a tlang.gå på pension , trække sig tilbage (v.): dinh , peosnion lak. gå ud (v.): mit. - Eksempel: Ilden vil gå ud = Mei cu a mit lai.gå udenom (v.): hrial. gåde (n.): bia har. gåde (n.): thil awlokchong , khuaruahhar bia. gåde (n.): biahar. gåde , mysterium (n.): hngalh awk le fianter awkah a harngaingaimi thil , thil thukmi. gåde , problem (n.): a harmi thil. - Eksempel: Hvordan jeg skalfå alle mine ting ned i een kasse, er en gåde = Ka thil vialtekuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har a si.gådefuld (adj.): thil awlokchong a simi. gådefuld , kryptisk , hemmelig (adj.): thuhmi ; biathli a simi ,hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi. gård (n.): tual. gård , farm (n.): lo. gårdsplads (n.): inntual. gås (n.): compai phun khat , a ngan deuh phun.
dansk-chin 61
gåsegang (n.): pakhat hnu pakhat aa zul thliahmah in.
Hhad (n.): i huatnak , i ralnak. had (n.): huatnak lungthin. had (n.): huatnak. had , nag , bitterhed (n.): huat ngaingainak , thinthunngaingainak. hade (v.): huat. hadefuld (adj.): huat awk a simi , huatmi. hadsk , uforsonlig (adj.): huatnak ngaingai in tuahmi le chimmi. hage (n.): khabe. hagl (n.): rial. hagl , kugle (n.): tolhtang. haglbøsse , haglgevær (n.): meithal a pak/a phir. hagle (v.): rial tlak in tlak. haglgevær , haglbøsse (n.): meithal a pak/a phir. hak (n.): khuar. - Eksempel: Han skar hak i en stok = Fungahkhan khuarmi a tuah.hakke (v.): tan , cheu. hakke (n.): tuhmui. hakke (n.): hmuizum. hakke (v.): 1. dipte i can. - 2. tawite i kar i kal. hakke (n.): hmuizum. hakke , hugge (v.): hau , tan. hakke , pikke (v.): cuk. hakke , stamme (v.): holh aa in holh. hakkelse , avner (n.): favai , fahi. hale (n.): mei , uico mei , vok mei ti bantuk. hale , gump , bagdel (n.): tawkawng. hale , slæbe (v.): hnuh. - Eksempel: De halede båden ind tilkysten = Tikam ah lawng cu an hnuh.hale , slæbe , trække (v.): a ritmi thil hnuh. haletudse (n.): buluk. halleluja (interj.): Bawipa cu thangtthat u. hallucination (n.): a um tung lomi thil hna hmuh , a um tunglomi aw hna theih , molh thil theih le hmuh. halm , halmstrå , strå (n.): capawl. hals (n.): hngawng. hals , strube (n.): hrom. halsbetændelse (n.): dangfir fah. halsbånd (n.): thi. halsbånd , krave , flip (n.): angki hngawng , uico hngawng oih. halshugge (v.): lutan. halstarrig , stivnakket (adj.): milungtthawng. halstørklæde (n.): hngawngngerh. halt (adj.): a ke a beimi. halte , humpe (v.): bei , bei lengmangin kal. halte , humpe (v.): bai thalhmalh i kal. halten (n.): bei. halv (adj.): hnarcheu. halvcirkel (n.): a pummi a cheu. halvere (v.): cheu hnih ah cheu. halvere (v.): cheu , hnarcheu i cheu. halvfems (num.): sawmkua. halvfemsindstyvende (num.): sawmkuanak. halvfjerds (num.): sawm sarih. halvfjerdsindstyvende (num.): sawm sarihnak. halvgud (n.): a cheu pathian a si i a cheu minung a simi. halvhjertet (adj.): lungcheu bangin. halvkaste (n.): kahpia. halvkugle , hemisfære (n.): a pummi a cheu , vawlei pum acheu. halvmåne (n.): thlapa samthihkuang. halvsøster (n.): pa aa khat i nu aa dangmi , nu aa khat i pa aadangmi.
halvtreds (num.): sawm nga. halvtredsindstyvende (num.): sawm nganak. halvvejen (n.): lam canceo. halvvejs (adv.): a cheuchum in. - Eksempel: Kødet er kunhalvvejs kogt = Sa cu a cheuchum lawng a hmin.halvø (n.): vawlei fonghlei. halvårlig (adj.): kum cheu paoh in a si tawnmi. ham (pron.): amah pa. - Eksempel: Jeg ønsker, at han skalmøde mig = Amah tho ka duh.hammer (n.): sobul. hamp (n.): hrikung phun khat. hamre (v.): sobul in khenh , den. hamre løs på (v.): den , hrawn. - Eksempel: Han hamrede løs pådøren = Innka kha a den.hamre løs på , dundre (v.): chuih , thongh. - Eksempel: Hanhamrede løs på døren med sin næve = Innka kha a kuttum in athongh.han (pron.): amah pa , mu si loin. han- , mandlig (adj.): pa. handel (n.): chawdet. handel (n.): thawk. handel (n.): chawlehnak rian. handels- , merkantil (adj.): chawlehnak lei he aa pehtlaimi. handicap (n.): dawntu. - Eksempel: Manglende uddannelse er ethandicap for mange mennesker = Cathiam lo hi mi tampi caahdawntu a si.handicappe , hæmme (v.): dohn. - Eksempel: Hans sygdomhandicapper ham = A zawtnak nih a donh.handle (v.): tuah , tuan , tuah khawk. 2: mi nawl cawn. handle (v.): cawk , zorh. - Eksempel: Denne butik handler medbenzin og petroleum = Hi dawr hi petrol le zinan a caw a zuarmian si.handle (v.): i cawk i zuarh. handlende , forhandler (n.): thil a caw i a zuartu. handling (n.): cawlcangh. handling , gerning (n.): tuahmi. - Eksempel: Hans ord og hanshandlinger var ikke i overensstemmelse = A bia le a tuahmi an ikhat lo.handske (n.): kuthruk. hane (n.): arhli khong. hang , tilbøjelighed (n.): i chuahkeh pimi duhnak. hangar (n.): vanlawng chiahnak inn. hankat (n.): chizawh tum. hans (pron.): amah ta (pa). - Eksempel: Dette er hans turban =Hihi amah lupawng a si.hanæsel (n.): khacer a pa. har, have (v.): ngeih. - Eksempel: Jeg har et hus = Inn ka ngei.hare (n.): saveh. harem (n.): Muslim pa nih nupi tampi an i chiahnak inn. hareskår (n.): a hmur cunglei a temi , hmurte. harme , indignation (n.): thinhunnak. harme , vrede , krænkelse (n.): thinhunnak. harmløs , uskadelig (adj.): hrawk khotu a si lomi. harmoni (n.): i remnak , i tlaknak. harmonisere , afstemme (v.): remter , an i rem. harmonisk (adj.): aa remmi. harpe (n.): tingtang phun khat. harpiks (n.): thingthling. harpiks (n.): farthling. harpiks- (adj.): thingthling bantuk. harpun (n.): hri thlaihmi fei , rili chung nga khawhnak i anhmanmi. harsk , ildelugtende (adj.): a nih , rawl uih , a tler. harve (n.): lei thuannak the.
62 dansk-chin
hasarderet , risikabel (adj.): ttih awk a simi thil. hasardspiller (n.): phe aa kahmi. hase (n.): saram an hnulei khuk. haspe , krog (n.): tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu. hast (n.): khulrannak in , khulrang in. - Eksempel: De tog bort ihast = Khulrang in an chuak.hast , hastværk , at have travlt (n.): khulranh duh. - Eksempel:Besvær mig ikke; jeg har travlt = Han ka hnawh klah, khulrangin kal ka duh.haste , ræse , ile , jage (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løbhastigt) til huset = Inn ah a tli.haste , skynde sig (v.): khulrang in kal. haste , skynde sig (v.): khulrang in kal. - Eksempel: De skyndtesig hjem = Inn ah khulrang in an kal.hastig (adj.): khulrang in thil a timi. hastig , skyndsom (adj.): khulrang in , tim manh loin tuahmi. hastighed (n.): hmual , rannak , tthawnnak. hastighed , fart (n.): zei tluk rang in dah a kal/a tlik tinak. -Eksempel: Hvad er togets fart? = Tlanglawng cu zei tluk rang indah a kal?.hat (n.): luchin. haubitzer (n.): miakpi tawi. hav (n.): rili. hav , ocean (adj.): rilipi. have (n.): dum. have (v.): ngeih. - Eksempel: Jeg har et hus = Inn ka ngei.have (v.): chung um. - Eksempel: En dag har fire og tyve timer= Ni khat chungah suimilam pakul le pali an um.have (v.): ei. - Eksempel: Vil du have middagsmad nu? = Atu ahzanriah na ei lai maw?.have , besidde , eje (v.): ngeih. have afføring (v.): zunzun , ekek. - Eksempel: Jeg skal haveafføring = Zunzun/ekek ka duh.have lyst til (v.): duh. - Eksempel: Du gør, hvad du har lyst til =Na duhmi kha va tuah ko.have medlidenhed med , ynke (v.): zaangfah. have noget imod (v.): duh lo , al , poi. - Eksempel: Har dunoget imod, at jeg ryger? = Kuak zu ning law, ha al hnga maw,a poi na ti hnga maw?.have overvægt over , dominere (v.): tam deuh. have på , bære (v.): hruk , aih. - Eksempel: Jeg har min frakkepå = Ka angkileng kaa hruk.have råd (v.): cawknak man ngeih khawh. - Eksempel: Jeg harråd til at købe en bil = Mawtam cawknak tangka ka negi kho.have til hensigt , agte , påtænke (v.): tinh. have til hensigt , have i sinde , agte (v.): timh. have under tøflen (v.): uk. - Eksempel: Han bliver holdt undertøflen af sin kone = A nupi nih a uk.havedyrkning , havekunst (n.): thingthei kung cin. havegrill (n.): sa emnak har. haveslange , vandslange (n.): khairiat tipep , kualh khawhmi. havesyge , begærlighed , grådighed (n.): hakkauhnak ,duhfahnak. havn (n.): tilawng dinhnak. havn (n.): tilawng dinhnak. havn (n.): tilawng dinhnak hmun. havnearbejder , dokarbejder (n.): tilawng chung thil cuah letthumh rian a tuanta. havre (n.): oat , facang bantuk a simi rawl phun khat. havregryn , havremel (n.): oat changvut. havregrød (n.): cencerh. havskildpadde (n.): chungkuh. hed (adj.): thin tawi. - Eksempel: Han har et hedt temperament= A thin a tawi.hed , lummer , trykkende (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi. hed , varm (adj.): a sa. - Eksempel: Kogende vand er varmt =Titlok cu a sa.hede , varme (n.): linhnak , khua lin , a linhsat liopi , lumternak. hedenskab (n.): Khrihfa biaknak a si lomi. hedeslag , solstik (n.): ni linh tuk ruang lungmih zawtnak. hedning (n.): Khrihfa a si lomi, lawkih mi.
hedning , vantro , ateist (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi, Pathian a zum lomi , Khrihfa a si lomi. heftig (adj.): a fakpi , a tthawngmi. heftig , voldsom , opfarende (adj.): milungtho kho ngaimi ,thinhun zong a fawimi , lunglawmh zong a fawimi , tla cutmat ikhua a sami , lungthin zong vut ti i aa letmi. heftighed (n.): thil tukden tik i a hmual a fahnak khi. hegn , gærde , plankeværk (n.): hau hruang. hegn , hæk (n.): pangpar hau , hlingbur hau zong a si kho. hegne , indhegne (v.): kulh. - Eksempel: De indhegnede marken= Lo kha an kulh.hejre (n.): va phun khat , a hngawng le a hmur a sau ngaimi. hejse (v.): thlir , cawi. hejseapparat , spil (n.): thlirtu , cawitu seh. heks (n.): hnam ngeiminu. hekseri , trolddom (n.): hnamngei nih thil a tuah khawhnak. hektisk (adj.): hnahnawk luri ngai a simi , cuaphmat zawtnak angei i a tak a lin lelekmi. hel (adj.): tlamtling tein a ummi , a bau lomi , a dihlak in atlingmi. hel , fuldkommen , fuldendt , komplet , fuldstændig (adj.): atling , a dihlak. hel , fuldstændig , komplet (adj.): a dihlak in , a ningpi. helbred (n.): ngandamnak. helbrede , kurere (v.): damter. helbredelse , bedring (n.): dam tthannak. helbredelse , kur (n.): damnak. helbredelse , rekonvalescens (n.): dam tthannak. held , lykke , fremgang , velstand (n.): hlawhtlinnak , rumnak. held , lykketræf (n.): van ; van ttha van chia. heldig (adj.): van ttha. heldig , lykkelig , velstående (adj.): hlawhtlingmi , a rummi. heldig , velvalgt (adj.): conglawmhnak , lawmhpinak i aa tlakmibia. - Eksempel: En velvalgt takketale = Lunglawmhnak biachimnak i aa tlakmi bia.heldigvis , til alt held (adv.): vantthat ah. hele (adj.): dihlak. hele , kurere , læge(s) (v.): dam , damter. helgen (n.): mithiang. helhed (n.): a ningpi. helhjertet (adj.): lungthin dihlak in a ttuanmi. helium (n.): gas phun khat , a zaang ngaingaimi. heller ikke , ej heller (conj.): 'hverken' he lawng hman khawh asi i lo tinak a si. - Eksempel: Han har hverken fader eller moder= Nu zong a ngei lo, pa zong a ngei lo.hellere (adv.): deuh. - Eksempel: Jeg ville hellere gå i dag endimorgen = Thaizing nakin nihin ah ka kal deuh lai.hellig (adj.): a thiang. hellig (adj.): zarh. - Eksempel: Sabbatten er en hellig dag forjøderne = Sabbath ni cu Judah mi caah ni zarh a si .hellig (adj.): a thiangmi , a zarhmi. hellig , ukrænkelig , sakrosant (adj.): a thianghlim ngaingaimi ,a zarh ngaingaimi. helligaften , aften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel: Juleaften= Khrismas lai ni.helligbrøde , vanhelligelse (n.): biaknak lei thil hrawh lehnawmhtamh. helligdom (n.): biakinn , hmunthiang. helligdom (n.): biaknak hmunthiang , khuahrum bo. hellige , indvie , vie (v.): thianter , Pathian sin pek. hellige , vie (v.): caan vialte pek , i pumpek. hellige , vie (v.): a dang te i chiah , Pathian sin i pek. helligelse , indvielse (n.): a dangte i chiahnak , Pathian sin ipekchanhnak. hellighed , fromhed (n.): thiannak. hellighed , fromhed (n.): thiannak. Helligånden (n.): Thiang Thlarau. helst , fortrinsvis (adv.): duh deuhmi i thim in. helt (n.): a ral a ttha ngaingaimi. helt (adv.): ngaingai. helt , aldeles , ganske (adv.): a dihlak in , a dihumnak in.
dansk-chin 63
helt , fuldt , fuldstændigt , ganske (adv.): tling tein , khat cicektein. helt , ganske (adv.): ningpi in. helt igennem (adv.): chuak lakin. helt tal (n.): nambar tling , nambar cheu a si lomi , 1 , 2 , 9 , 10 ,cu nambar tling an si. helt tal (n.): nambar tling , 1 , 2 , 3 ... ti bantuk hi nambar tlingtimi cu an si. heltemod (n.): raltthatnak. heltemodig , heroisk (adj.): ralttha ngaiin tuahmi. heltinde (n.): a ral a ttha ngaimi minu. helvede (n.): mithi khua , misual thlarau umnak ding. helvedesild (n.): cuar zawtnak phun khat. hemisfære , halvkugle (n.): a pummi a cheu , vawlei pum acheu. hemmelig (adj.): biathli a simi. hemmelig (adj.): thli tein tuahmi. hemmelig , gådefuld , kryptisk (adj.): thuhmi ; biathli a simi ,hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi. hemmelig , illegal , (smug-) (adj.): thli tein tuahmi thil. hemmelig , listende (adj.): a thli tein tuahmi. hemmelig , privat (adj.): a thli a simi. hemmelighed (n.): biathli. hemmelighedsfuld (adj.): thlithup in thil tuah a duhmi. hemmeligholdelse (n.): thlithup sinak. hen imod , i retning af (prep.): lei ah. hende (pron.): amah nu. - Eksempel: Nu Sui er ikke her. Har duset hende? = Nu Sui hika ah a um lo. Na hmu maw? .hendes (pron.): amah ta. - Eksempel: Det er hendes bog = Hicauk hi amah ta a si.hengemt , gammel (adj.): a uihmi ,d a hlummi. - Eksempel:Gammelt brød = A hlunmi changreu.hengiven (adj.): dawt ngaimi. - Eksempel: Din hengivne ven =Na dawt ngaimi na hawi.hengiven , kærlig , øm (adj.): dawtu a simi , duhtu a simi. hengiven , selvopofrende (adj.): zumh awk tlak ngaingaimi. henholdsvis (adv.): pakhat cio in. - Eksempel: Dick, Tom ogMare er henholdsvis 6, 8 og 10 år = Dick, Tom le Mary cu kum6, kum 8, le kum 10 cio an si.henrivende (adj.): aa dawhmi , mit a hlangmi. - Eksempel: Hunhar en henrivende hat på = Aa dawhmi, mit a hlangmi luchin aachinh.henrivende (adj.): a nuam ngaingaimi , duh awk ngaingai a simi. henrykkelse , begejstring , ekstase (n.): i lawmh tuknak. henrykkelse , ekstase , begejstring (n.): lawmhnak nganpi. henrykt , begejstret (adj.): lawmhnak nganpi a simi. hensigt (n.): tinhmi. hensigt (n.): timhmi. hensigt , agt (n.): timhnak. hensigt , mål (n.): tinhmi. - Eksempel: Hans mål i livet er atblive læge = Aa tinhmi cu sibawi si a si.hensigtsmæssig , formålstjenlig , passende (adj.): a rem atthahnemmi. henstand , respit , frist , udsættelse (n.): dinhnak. hensynsløs , dumdristig (adj.): aa ralring lomi , a daithlangmi. hensynsløs , ligegyldig (adj.): zeirello in , zeirelnak zeihmanhum loin. hensynsløs , samvittighedsløs (adj.): a ding ding lo kong ah aaralring lomi , din lonak tuah zong i a zei a poi lomi. hensynsløs , taktløs , ubetænksom (adj.): mi dang zawnruahnak a ngei lomi. hente (v.): va lak. hentyde (v.): sawhter , chim hnawhchan. - Eksempel: Hvadhentyder du til? = Zeidah na chim hnawhchanmi a si?.hentydning (n.): a sullam rak i hngalh seh ti in a vel deuh inchim hnawh. hentydning , insinuation (n.): bia am. henvende sig til (v.): zoh. - Eksempel: Man henvender sig til enordbog for at finde ordenes betydning = Biafang an sullamzoh/kawl awkah dictionary a zoh.henvise til (v.): pek , chanh , chimh. - Eksempel: Lad os henvise
vore diskussioner til vor formand = Kan i almi cu kan chairmanchan tuah u sih/chim tuah u sih.henvise til (v.): sawhpiak. - Eksempel: Vor lærer henviser os tilmange bøger = Kan saya nih cauk tampi a kan sawhpiak.her (adv.): hi hmun. - Eksempel: Det er varmt her inde = Hikahmun cu a lin ko.her (adv.): hika ah. her omkring (adv.): hika hrawngah hin. herefter (adv.): hi hnu cu. herhen , hid (adv.): hika , hika ah hin. - Eksempel: Hid og did =Hika khika.herkomst , anlæg (n.): ci le ruang , chuahkehnak ci le ruang. herkomst , stamtavle (n.): chuahkehnak cazin , hringsortu hnamin cazin. herlig , berømmelig (adj.): a sunglawimi. herlighed , pragt (n.): rumra , dawh. hermed (adv.): hi ca he hin. heroin (n.): bing. heroisk , heltemodig (adj.): ralttha ngaiin tuahmi. herom (adv.): hi kong hi. - Eksempel: Vi vil tale mere herom =Hi kong cu kan chim tthan te lai.herre (n.): bawipa. herredømme (n.): uknak , ukmi ram. herredømme , dominans (n.): uknak. herredømme , suverænitet (n.): siangpahrank sinak. Herren (n.): Pathian. herske , styre (v.): uk. herskende , dominerende (adj.): uktu a simi , biapi bik a simi , alang bikmi. hersker (n.): uktu. hersker , guvernør , leder (n.): uktu , mangkibawi. hertug (n.): tuavon. herved (adv.): hi ca hin , hi bia hin. hessian , sækkelærred (n.): buri ttha phun. hest (n.): rang. hesteflue (n.): tlep. hestehale (n.): Lubik asiloah lukheng i ttemmi sam. hestekræfter (n.): rang tha , seh a tthawnnak hi rang tha in rel asi , enzin rang tha pakhat simi nih minit pakhat ah thil pawng 33,000 a ritmi kha lehmah pakhat a cawi kawh. heterodox (adj.): zumh tawn ning in a zum lomi. heterogen , uensartet (adj.): phun dangdang aa cawhmi , aa lolomi. hickorytræ (n.): thing phun khat a hakmi. hid , herhen (adv.): hika , hika ah hin. - Eksempel: Hid og did =Hika khika.hidtil (adv.): hi hlan ah , atu hlan ah , atu tiangah cun. hidtil (adv.): atu tiang. hierarki (n.): tlangbawi pawl uknak. hierarki (n.): uknak i a hme deuh le a ngan deuh aa dotthliahmah i um. hige efter , tørste efter (v.): duh tuk hringhran. - Eksempel: Entørstig mand higer efter vand = A ti a halmi cu ti a duh tukhringhran.hikke (n.): chik ik. hilse (v.): biakchawnh , rak chawnh. hilse (v.): salam pek. hilsen (n.): biakchawnhnak. hilsen (adv.): thluachuahnak. hilsen (n.): i biakchawnhnak. himmel (n.): vancung khua , vanram. himmel (n.): van. himmel , himmelhvælv (n.): van , kan cung i a ummi van hi. himmelblå (v.): dum. himmelblå (adj.): vandum zawng. himmelhvælv , himmel (n.): van , kan cung i a ummi van hi. himmellegeme (n.): van i ceunak petu thil hna khi. himmelsk (adj.): vancung bantuk a simi , a nuam ngaingaimi. himmelsk , himmel- (adj.): vanlei thil. - Eksempel: Sol og måneer himmellegemer = Ni le thlape khi vanlei thil an si.hinanden (prop.): veve. - Eksempel: Manden og konen elsker
64 dansk-chin
hinanden = Nu le pa cu an i duh veve.hinde , dække (n.): hawng , phaw , cuar. hinde , film (n.): a pan ngaingaimi thil , arti nang. - Eksempel:Der er en hinde af is på vandet = Ti cungah hawhra pante, artinang bantuk a um.hindre , forhindre (v.): donh. hindre , forhindre , forebygge (v.): donh , kham. hindre , genere , hæmme (v.): donh. hindre , hæmme (v.): dawn. hindre , hæmme , sinke (v.): dawnh , kham. hindre , standse , bremse (v.): donh. - Eksempel: Dæmningenhindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.hindring (n.): dawntu. - Eksempel: Dårligt humør er enhindring for at få venenr = Thinchiat hi hawikom ser dawntu a si .hindring , anstødssten (n.): mi a rilhtertu , dawntu. hindring , forhindring (n.): dawntu. hindring , forhindring (n.): dawnnak. hindring , forhindring (n.): dawntu. hindring , forhindring (n.): donhnak. hingst (n.): ci thlahtu an chiahmi rangtum. hirse (n.): fatun. hist , derhenne (adv.): khattalei ah. historie (n.): tuanbia , ram kong minung kong. historie , fortælling (n.): tuanbia , kong. historie , fortælling (n.): tuanbia , kong. historiker (n.): tuanbia ttialtu , tuanbia a hngal ngaingaimi. historisk (adj.): tuanbia he aa pehtlaimi thil. - Eksempel: Paganer et historisk sted = Pagan cu tuanbia i hmun minthang a si .historisk , historie- (adj.): tuanbia he aa pehtlaimi thil. -Eksempel: Historiebøger = Tuanbia tialnak cauk.hit , træffer (n.): mi uar ngaingaimi a simi. - Eksempel: Den nyesang var en træffer i sæsonen = Hla thar kha atu hrawng mi nihan uar ngaingaimi a si.hive , kaste (v.): cawi i hlonh. - Eksempel: Sømændene hevkassen overbord = Tilawng cawng pawl nih thing kuang cu ancawi i lengah an hlonh.hive , trække (v.): hnuh. - Eksempel: De hev i rebet = Hri khaan hnuh.hjem (n.): umnak inn. hjem , hjemme (adv.): inn i um. - Eksempel: Han vil værehjemme hele aftenen = Zanlei cu inn ah a um ko lai.hjem , hjemsted (n.): chuahkehnak ram. - Eksempel: Hanshjemsted er Burma = Kawlram cu a chuahkehnak ram a si.hjem- , føde- (adj.): chuahkehnak a simi. - Eksempel: ChinState er mit fødeland = Lairam cu ka chuahkehnak ram a si.hjemløs (n.): inn ngei loin a vak sawhsawhmi. hjemmearbejde (n.): inn i tuahmi rian , inn i ca zoh ding. hjemmelavet (adj.): inn i sermi. hjemmevævet (adj.): inn i khermi la in tahmi puan. hjemsende (v.): rian in chuah. - Eksempel: Han blev hjemsendtfra hæren = Ralkap rian in an chuah.hjemsende , demobilisere (v.): dinther , hrawh. hjemsøge (v.): nganfah pek , harnak pek. - Eksempel: Der ermange sygdomme, der hjemsøger gamle mennesker = Tar pawlnganfah a petuzawtnak tampi a um.hjemsøge , plage (v.): tampi um i hnahnawhnak le harnak pek. hjemve (n.): inn ngaihnak. hjerne (n.): thluak. hjerne (n.): cal lei thluak. hjerne- (adj.): thluak lei he aa pehtlaimi thil. hjerte (n.): lung. hjerte (n.): lungthin. - Eksempel: Hun talte af hjertet = Alungthin taktak a chim.hjertebanken (n.): lungtur , i hninh. hjertelig (adj.): dawtmi , hawikom ttha a simi. hjertelig (adj.): lunglawm ngai a simi. hjertelig , inderlig (adj.): lungthin takte a simi. hjertelighed (n.): dawtnak , hawikom ttha sinak. hjerteligt , varmt (adv.): lungtho thintho ngaiin. hjerteløs (adj.): zaangfahnak a ngei lomi. hjord , flok (n.): run. - Eksempel: En hjord kvæg = Caw run
khat.hjort (n.): sakhi. hjort (n.): nengpi. hjul (n.): lengkekual. hjulbenet (adj.): ngalkual. hjulmager (n.): leng remhtu. hjulnav (n.): lengke kual a laifang. hjulspor (n.): cawleng ke nih a kalnak lam i vawlei kuar lakin atuahmi khi. hjælp (n.): bawmhnak. hjælp , undsætning (n.): thilrit chawnnak , hnemhnak. hjælpe (v.): bawmh. hjælpe (v.): bawmh. hjælpe (v.): bawmh. hjælpe- (adj.): damternak a simi. hjælpeløs (adj.): bawmtu ngei lo , zeihmanh i tuah khawh lo. hjælpeløshed (n.): bawmtu ngei lomi sinak , mah le mahzeihmanh i tuah khawh lonak. hjælpemiddel (n.): damternak. hjælpende , hjælpe- (adj.): bawmhnak ca i a tak tthahnem vemi. hjælper (n.): bawmtu. hjælper (n.): bawmtu. hjælpsom (adj.): mi bawmtu a simi , a tthahnemmi. hjørne , krog (n.): kil , lam kilkawi. hjørne , krog (n.): kiken. hjørne , vinkel (n.): kil , inkil , vamkil. hjørnesten (n.): innkil lung. hobby , fritidsinteresse (n.): mah rian hlei i mah duhmi te rianva tuahmi. hobe sammen (v.): hmunkhat i pumhter. hockey (n.): hokki lentecelhnak. hofte (n.): tai. hofte , kølle (n.): tawcor. hokuspokus (n.): hlennak ca i pakpalawng bia chimmi. hold (n.): bu. - Eksempel: Fodboldhold = Pumpululh chuih bu.hold , arbejdshold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu. hold , gruppe (n.): bu , rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbuhmete. holdbar , varig (adj.): a tlomi , saupi a nguhmi. holdbarhed , varighed (n.): tlonak , saupi nguhnak. holde (v.): put , pu. - Eksempel: Hold denne bog = Hi cauk hirak pu ta.holde (v.): tuah. - Eksempel: De holder et møde = Meeting antuah lio.holde (v.): tlinter. - Eksempel: Han holder sit løfte = A biakam atlinter.holde (v.): donh , kham. - Eksempel: De kunne ikke holde hamfra at gå = kal an dawn /kham kho lo.holde (v.): chiah , zohkhenh , zuat. - Eksempel: Han holderhøns = Ar a zua hna.holde (v.): ulh. - Eksempel: Vi holder søndagen = Zarhpini kanulh.holde (v.): donh , kham. - Eksempel: De kunne ikke holde hamfra at gå = kal an dawn /kham kho lo.holde , opretholde (v.): tuah peng , ngeih peng. - Eksempel:Han holder en konstant fart = A kal ranning in a kal peng ko .holde , stoppe (v.): dir. - Eksempel: Bussen holder vedbusholdepladsen = Baska cu baska dirnak ah a dir.holde , vare (v.): rawk loin um peng. - Eksempel: Kold mælkkan holde ganske længe = Cawhnuk kik cu sau nawnpi rawk loina um kho.holde , vare (v.): nguh. - Eksempel: En guldring vil holde i 100år = Sui kutdonghrolh nih kum 100 a nguh lai.holde , vare (v.): nguh. - Eksempel: Den frakke kan holde et år= Na angkileng cu kum khat an nguh lai.holde hemmeligt , skjule (v.): thuh , thil thuh. holde i tømme , beherske (v.): sum , tlaih. - Eksempel: Hun varså vred, at hun næppe kunne beherske sine følelser = A thin ahung tuk i aa sum kho lo dengmang.holde liv i (v.): rawl in cawm. holde med en , tage ens parti (v.): khattelei kap i tan. -
dansk-chin 65
Eksempel: Hans venner tager altid hans parti = A hawile cuamah lei kap ah an tang zungzal.holde op , afstå (v.): ngol. holde op , lade være med , ophøre , høre op (v.): donghter ,ngol. holde op , opgive (v.): ngol. holde op , stoppe , standse (v.): ngol. - Eksempel: Mandenholdt op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.holde oppe (v.): thazang pek. - Eksempel: Håb holder os oppe ivanskelige tider = Harnak caan ah ruahchannak nih thazang akan pek.holde oppe (v.): hnabei dong loin umter. - Eksempel: Håbholder ham oppe i hans fattigdom = A si a fak ngaingai nainruahchannak nih hnabei dong loin a umter.holde pause , pausere (v.): tlawmte i dinh. holde på , hævde (v.): fek tein i tlaih peng. holde på , kræve , insistere (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeginsisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.holde på afstand (v.): kham. holde sammen (v.): i naih tein um peng u ; i tthen hlah u. holde skadesløs , erstatte , godtgøre (v.): rulh. holde skadesløs , sikre (v.): cham , that lonak le sunghnaktuahpiakmi cham. holde stille (v.): fek tein tlaih cawl lo dingin tlaih. - Eksempel:Hold stigen stille = Arhlei kha fek tein tlai.holde tilbage , tilbageholde (v.): pek duh lo. holde trit (v.): hawi nih orhlei ke an cawi i cawi ve , kehlei ke ancawi i cawi ve. holde ud (v.): in , nganfah in. - Eksempel: Han kan ikke holdesmerten ud mere = A ing kho ti lo.holde ud (v.): teimak tein ttuan peng. holde ud , tåle , udholde (v.): in , tuar. - Eksempel: Mangeplanter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde den lugt ud =Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka ingkho lo.holde ud , udholde (v.): pawtam dawn. - Eksempel: Han spistenoget brød for at holde sin sult ud til middagsmaden = Zanriahei tiang a pawtam dawn ah changreu tlawmpal a ei .holdeplads (n.): baska/mawttawka a bu in an dirnak hmun. holdeplads , station (n.): dirnak hmun. holder , fatning (n.): tlaitu. - Eksempel: Fatning til elektriskpære = Elektrik bawl tlaitu, bel dan, a sami cawinak i hmanmi.holdning , opførsel (n.): umtu ziaza. holdningsløs , slap (adj.): a ral a chiami. holdt (n.): dirnak , ngolnak , dinhnak. hollandsk (adj.): Netherlands mi. homili , prædiken (n.): Baibal chungin phungchim, sermon. homogen , ensartet (adj.): a phun aa khatmi. homoseksuel (adj.): mah pa hawi / mah nu hawi he sualnak atuahmi. honning (n.): khuaihliti. honningbi (n.): hliti a sermi khuai. honningdug (n.): thinghnah ramhnah cung i a thlummi tete aummi. honningtavle , bikage (n.): khuaithlar. honorar , gebyr , salær (n.): ttuanman ca i pekmi tangka , eimanca i liammi tangka. honorær , æres- (adj.): 1. hmaizahnak le upatnak in pekmi,tuantermi. - 2. lahkhah pek loin tuan fialmi. hop , spring (n.): pernak , i hlawhnak. hoppe (v.): 1. ke khat in i hlawh i peh. - 2. ke hnih in i hlawh ipeh. hoppe (n.): rangpi. hoppe , springe (v.): hlok. - Eksempel: Barnet hoppede op ogned på sengen Bolden hopper meget højt = Ngakchia cu ihkhuncungah aa hlok lengmang Pumpululh cu sangpi aa hlok.hoppe , springe (v.): per , peh , i hlawh. hoppe , springe (v.): halwh. - Eksempel: Lam hopper på marken= Lo ah tuufa an i hlok.hoppe , springe (v.): peh , per. hor (n.): vacung pa duh , nu duh , pa duh.
horde , flok (n.): bu nganpi. - Eksempel: Flokke af græshopper= Khaubawk bu nganpi.hore , luder , skøge (n.): hlawhhlangnu. horisont (n.): vankil , van le vawlei an i tonnak khi ,vanhramdeng. horisont (n.): fimnak donghnak ramri. - Eksempel: Ungemennesker søger nye horisonter = Mino nih fimnak ramri tharan hawl.horisont (n.): van le vawlei an i tonnak , vanhramdeng. horn (n.): ki. horn (n.): miuzik tumnak muko. hornhinde (n.): mitmunang. horoskop (n.): chuah lio thlapa le arfi an umtuning nih a ngeihtiin hmailei an sining ding kutttial zohpiaknak. hos , ved (prep.): pawng. - Eksempel: Stå hos mig = Kapawngah dir.hosianna (interj.): Pathian thangthat i aunak, Hebru holh a si i asullam taktak cu, atu ah khamh ko, ti a si. hospital , sygehus (n.): mizaw umnak , siin. hoste (v.): khuh. - Eksempel: Han hoster = A khuh.hotel (n.): hawttel , riahnak inn. hotelkarl (n.): innka vengtu , thil phortu. hov (n.): tin , sattil tin. hoved (n.): lu. hovedbund , skalp (n.): lukheng. hovedernæringsmiddel (n.): hmun khatkhat i an cinmi thil lak ia biapi bik a simi. - Eksempel: Ris er hovedernæringsmidlet iMyanmar = Kawlram i an cinmi lakah a biapi bik cu facang a si .hovedkulds (adv.): lu lei hmasatter i tuah cutmat. - Eksempel:Hamn kastede sig hovedkulds i søen = A lu lei in rili chungah atla vurmar.hovedkulds , hulter til bulter (adv.): a choi in an choi cukmak. - Eksempel: Børnene styrtede hovedkulds ned ad stranden og udi bølgerne = Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choicutmat i tilet chungah khan an i lioh colh.hovedkvarter (n.): hmunpi. hovedmand (n.): khuabawi. hovednøgle (n.): tawhfung tawhinn tampi a hung khomi. hovednøgle , a-nøgle (n.): innchung pakhat chung tawh vialte ahung khotu tawh. hovedperson (n.): drama tuahnak i biapi bik a simi , tuanbiachung i biapi bik a simi , cu bangin thil taktak zong i biap bik asimi pa. hovedpine (n.): lufah. hovedpude , pude (n.): chantling. hovedsagelig (adv.): a biapi bik in. hovedsagelig , først og fremmest (adv.): biapi bik ahcnu. hovedsagelig , især (adv.): a tam bik ah , a biapi bik in. hovedskal , kranium (n.): luruh. hovedstad (n.): ram khat chung khuapi bik. hovedstol (n.): tangka hlanhmi a hram. hovedtelefon , øretelefon (n.): hna i benhmi thil theihnak. hovedtøj (n.): luchin. hovere , fryde sig , godte sig (v.): diriam. - Eksempel: Hanhoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.hovmod , overlegenhed , arrogance (n.): ruamkainak. hovmodig (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi. hovmodig , overlegen , arrogant (adj.): ruam a kaimi. hovne op , svulme , svulme op (v.): a phing , a ngan , a lian. -Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op = Alu a phing. - Tiva a lian.hud , skind (n.): saphaw. hud , skind (n.): cuar. hudfarve , teint , ansigtsfarve (n.): muihmai. hudflette (v.): phaw hawh. hue (n.): nu chinhmi luchin. hugge , hakke (v.): hau , tan. hugge af , kappe , beskære (v.): cik , tan. hugorm (n.): rul a sivai a tta ngaimi. hukommelse , erindring , minde (n.): phil lonak. hul (n.): 1. kua, zu kua, khor. - 2. kuar, lam kuar.
66 dansk-chin
hul (n.): pem. - Eksempel: Et hul i din skjorte = Na angkipemnak.hul (adj.): a chung a kuami. hul (n.): khor. hul , hulsleben , konkav (adj.): a kuarmi , zapei kuar bantuk. hule (n.): khor , zu khor. hule (n.): lungkua. hule (n.): kua , bu. hule , udhule (v.): chung khorh. hulepindsvin (n.): sakuh. hulke (v.): tah i ik. hulmejsel (n.): cop a har a kuarmi. hulsleben , konkav , hul (adj.): a kuarmi , zapei kuar bantuk. hulter til bulter , hovedkulds (adv.): a choi in an choi cukmak. - Eksempel: Børnene styrtede hovedkulds ned ad stranden og udi bølgerne = Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choicutmat i tilet chungah khan an i lioh colh.hulter til bulter , i vild forvirring (adv.): a biling a balang in , icomcawroi loin , a beibang loin. - Eksempel: Børnene løb i vildforvirring, da hunden for ind på dem = Uico nih a zuan hnawhhna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli.humanisere , menneskeliggøre (v.): minung siter. humanist (n.): minung sining kong biatak tein a ruat a cawngmi. humanitær (adj.): minung cung i zaangfahnak a ngeimi ,minung kan si cio cu ta ti lungput a ngeimi. humbug , fup (n.): a taktak a si lomi , a deu a simi. - Eksempel:Hans godhed er bare humbug = A tthatnak khi a ngaingai a silo, a deu men a si.humbug , svindel (n.): hlennak. hummer (n.): ngaikuang a ngan phun. humor (n.): nihchuak a si tung i a nuam ngaimi. - Eksempel:Denne fortælling er fuld af humor = Hi tuanbia cu nihnuamhnak in a khat.humor (n.): nihchuak a si ttung i a nuam ngaimi. - Eksempel:Denne fortælling er fuld af humor = Hi tuanbia cu nihnuamhnak in a khat.humorist (n.): nihchuak biachim a thiammi. humoristisk (adj.): nihchuak a simi. humpe , halte (v.): bai thalhmalh i kal. humpe , halte (v.): bei , bei lengmangin kal. humpel , luns (n.): tan nganpi. humpel , luns , tyk skive (n.): a pel nganpi. humus , muldjord (n.): thinghnah non. humør (n.): umtuning. - Eksempel: Han er i dårligt humør i dag= Nihin cu lung nuam loin a um.humør , stemning (n.): lungthin umtuning. - Eksempel: Han er ien glad stemning = A lung aa lawm.hun (pron.): amah (nu lawngah hman khawh a si). hund (n.): uico. hundegalskab , rabies (n.): uihrut zawtnak. hundrede (num.): za khat. hundredårsdag (n.): kum za khatnak , kum za khat tlinnak cam. hunger , sult (n.): rawltam. hunger , sult (n.): rawl loin umnak. - Eksempel: Sult var årsagtil hans død = Rawl lo nih a thah.hungersnød (n.): mangtam. hungre , sulte (v.): rawltam bantuk i duh. hunhund , tæve (n.): uipi , uinu. hurra (interj.): lamnhnak in au. hurtig (adj.): khul a rangmi. hurtig , prompte (adj.): khulrang tein tuahmi. hurtig , rask , rap (adj.): a khul a rangmi. hurtighed (n.): khulrannak. hurtighed , fart (n.): khulrannak. hurtigløb , sprint (n.): khulrang nagiin tawite lawng tlik. hurtigt (adv.): rianrang tein. - Eksempel: Hans bil vil ikke kørehurtigt = A mawttawka khulrang in a kal kho lo.hus (n.): inn. huse (v.): a thlite in umter. - Eksempel: De huser en tyv = Mifira thli tein an umter.huse (v.): innchung i umter.
huske (v.): hngalh peng , philh lo. huslig (adj.): inn zuatmi sattil. huslærer , lærer (n.): cawnpiaktu saya. husmor (n.): innchungkhar chung nu bik. husning (n.): umnak pek. - Eksempel: Husning af en så stor flokvil ikke være let = Cu tluk bu ngan umnak innpek cu a fawi lai lo.hustag (n.): inncung. hustru , kone (n.): nupi. hvad (pron.): zeidah. hvad angår , med hensyn til , angående (adv.): kong he aapehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko .hvad end , alt hvad (pron.): zeipaoh. hvad enten , om (conj.): zongah lo zongah/siseh. - Eksempel:Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du hellere gå = Naduh zong na duh lo zongah, na kal ah a ttha deuh.hval (n.): nga nganpi rili chung a ummi , huel nga. hvalfanger (n.): huel nga tlaitu. hvalp (n.): uicofa. hvalp (n.): uico fanote. hvalros (n.): rili chung saram nganpi phun khat. hvede (n.): changvut kung. hvedebrødsdage (n.): aa tthi-um kate , anmah lawng tein nuamngaiin an va um khi. hvem , som (pron.): ahodah. hvem der end , enhver som (pron.): ahopaoh. hveps (n.): khuai phun khat. hveps , gederams (n.): vanriang khuai. hver , enhver (adj.): cio. - Eksempel: Hver hund får et kødben= Uico cu saruh pakhat cio an pek hna.hver , enhver (adj.): paohpaoh. - Eksempel: Hver dreng har enfrakke = Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio.hver gang , når som helst end , altid når (adv.): zeitik paoh ah. hver sin , respektive (adj.): mahle ta cio. - Eksempel: Elevernegår til deres respektive klasser = Siangngakchia cu anmah le ankhan cio ah an kal.hverdag (n.): rianttuan ni , ni zarh a si lomi. hverdag , søgnedag (n.): Zarhpi ni le Zarhte a si lomi ni paoh. hverken (conj.): tuah lo lei lenghternak. - Eksempel: Hanhverken drikker eller ryger = Zu zong a ding lo, kuak zong a zulo.hverv , arbejde , opgave (n.): rian , tuah awk a simi rian. hverve , rekruttere (v.): ralkap ca i mi thar lak. hvid (adj.): a rang , hawhra mui a simi. hvidglødende (adj.): a linh tuk ah a vamh in a vammi. hvidløg (n.): daidim , khachuan , vankhawng. hvidtekalk (n.): vampang thuh si rang. hvile (n.): dinhnak. hvile (v.): dinh. hvile , ro (n.): cawlcang lo te i dai te i umnak. hvileløs , rastløs , urolig (adj.): dai tein a um duh lomi , a umzirziar duh lomi. hvilken , hvilket (pron.): zei hi dah. - Eksempel: Hvilken drengvandt præmien? = Khuazei ngakchia hi dah laksawng a hmumicu a si?.hvilken , hvilket , hvilke (pron.): zeidah. - Eksempel: Hvilkebøger læser du? = Zei cauk dah na rel len ko hna?.hvilken end (pron.): azeipaoh. hvilken som helst (adj.): kha set ti theng um lomi. - Eksempel:Tag hvilken som helst bog, du ønsker = Na duhmi cauk paoh khai lak.hvine (v.): vok ngek , vok ngek bantukin ngek. hvine , skrige , hyle (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au , ai. hvirveldyr (n.): keng ruh a ngeimi saram. hvirvelløs (adj.): kengruh a ngei lomi. hvirvelløst dyr (n.): keng ruh a ngei lomi saram. hvirvelstorm , cyklon (n.): thlichia , totho. hvirvelvind (n.): phuchim. hvirvle (v.): i ngerh cukmak in phuchim herh in i herh. hvirvle (v.): khulrang tein i mer. hvis (conj.): ahcun. - Eksempel: Kom, hvis du kan = Na rat
dansk-chin 67
khawh ahcun ra tuah.hvis (pron.): aho ta. hvis ikke , medmindre (conj.): lo ahcun. - Eksempel: Vi tageraf sted, hvis ikke det regner = Ruah a sur lo ahcun kan kal lai.hviske (v.): din tein biachim , fifik tum. hvor (adv.): zeizat dah. - Eksempel: Hvor mange menneskerlever i jeres by? = Nan khua ah mi zeizat dah a um hna?.hvor (adv.): khuazei ah dah. - Eksempel: Hvor bor du? =Khuazei ah dah na um?.hvor end , hvorhen end (adv.): khuazei paoh ah. hvor end , hvorledes end , hvordan end (adv.): zeitindah , zeiin dah. hvoraf (conj.): zei ruangah , zei chungin. hvordan , hvorledes (adv.): zeitindah na um. - Eksempel:Hvordan har du det? = Zeitindah na um? .hvordan , hvorledes (adv.): zeitindah. - Eksempel: Hvordankom du til Yangon? = Yangon ah zeitindah na rat?.hvordan end , hvor end , hvorledes end (adv.): zeitindah , zeiin dah. hvorfor (conj.): zeicahdah , cucaah. hvorfor (adv.): zeicah. hvorfra (conj.): hmun in. - Eksempel: Lad ham vende tilbage tildet hus, hvorfra han kom (som han kom fra) = Khi inn a ratnakinn ah khin kirter u.hvorfra (conj.): khuazei in. hvorhen (conj.): khuazei ah dah. hvorhen end (conj.): khuazei hmanh ah. hvori (conj.): zei ah , zeitindah. hvorimod (conj.): nain. - Eksempel: Nogle børn kan lide at gå iskole, hvorimod andre ikke gør det = Ngakchia a cheu cusiangin kai an duh nain a cheu cu an uh lo.hvorledes , hvordan (adv.): zeitindah. - Eksempel: Hvordankom du til Yangon? = Yangon ah zeitindah na rat?.hvorledes , hvordan (adv.): zeitindah na um. - Eksempel:Hvordan har du det? = Zeitindah na um? .hvorledes end , hvordan end , hvor end (adv.): zeitindah , zeiin dah. hvormed (conj.): zei he paoh. hvornår , da (adv.): zeitik ah. - Eksempel: Hvornår kom duhjem? - Det regnede, da vi kom = Zeitik dah na rat? - Kan phakah ruah a sur chuahmah ko.hvorpå (conj.): zei cungah. hvortil (conj.): khuazei ah. hvorved (conj.): khuahzei ah , zei ah. hvælving (n.): aa kuaimi inncung. hvæsse , skærpe (v.): tat , zum. hvæsse , slibe (v.): hriamhrei lungtat i tat. hvæsse , slibe (v.): tat. - Eksempel: Vi sliber saksene = Cehrepkan tat hna.hybrid (n.): thlaici phun hnih cawn i phun tha deuh chuahtermi. hydraulisk (adj.): tiin hmanmi thil paohpaoh. - Eksempel:Hydraulisk pumpe = Ti in kaltermi ti dawpnak seh.hydrogen , brint (n.): rim zong a ngei lo i zawng zong a ngeilomi gas phun khat , khulrang tein a alh khomi. - Eksempel:Brint forbundet med ilt giver vand = Hydrogen le oxygen an icawh ah ti a chuak.hyggelig , lun (adj.): a lum i a nuammi. hygiejne (n.): ngandamnak. hygiejne (n.): thiannak , thianhhlimnak. hykler (n.): chungthu lengnal a simi. hykleri (n.): chungthu lengnal sinak. hyklersk (adj.): chungthu lengnal a simi. hyl , tuden (n.): cu bantuk ; aw cu. hylde (v.): thangtthat , cawimawi. hylde (n.): thil chiahnak hrawl. hyldest (n.): upatnak. hyldest , ovation (n.): zapi nih conglawmh , thangtthatnak pek. hyle , hvine , skrige (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au , ai. hyle , jamre , klage (v.): fak piin tah. hyle , tude (v.): uico bao a si lo in uico a onh thluahmah khi. hymne , salme (n.): Pathian thangthatnak hla.
hynde (n.): chantling saupi. hynde , pude (n.): tthutnak ca i a nemmi chiahmi. hynde , underlag , pude (n.): chantling bantuk in nem teintuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet = Thutdan atthutnak ah a nemmite an chiah.hypnotisere (v.): mah hngal loin hngilhter i duhmi fial i tuahter/chimter. hypnotisk (adj.): mah i hngal loin hngilhter kawhmi. hypnotisme (n.): mah hngal lo in umter khawh ttung i duhmipaoh tuahter kawh ttungmi thiamnak. hypotese (n.): va si seh law ti in ruah , a tlangpi lawl. -Eksempel: Lad os handle udfra den hypotese, at han er ærlig =Miding a si ti in ruat in cu ning cun tuan phawt ko hnik u si law.hypotetisk (adj.): a um taktak lomi , um seh law , si seh law tiinruahmi thil. - Eksempel: Kalaba er et hypotetisk sprog = Kalabacu a um taktakmi holh a si lo, va um seh law tiin hei ruahmi holha si.hyppig (adj.): atu le atu. hyppighed , frekvens (n.): atu le atu kal lengmangnak. hyppigt , tit , ofte (adv.): atu le atu in. hyrde (n.): tuukhal. hyre , leje (v.): rianttuantu lak. hysteri (n.): lungchung zawtnak phun khat , a nih hawi hna hehti in nih i cu dih in a tah zong tah ko , cu bantukin lungthin i tlaihi khawh lo le i sum khawh lo paoh ; hlim rit. hytte (n.): thlam. hytte , hus (n.): riahnak inn. hytte , skur (n.): tuktak in sakmi inn/thlam. hyæne (n.): sa-ui phun khat. hædre , ære (v.): upat , hmaizah. hæfte (n.): cauk hmete. hæfte , fæstne (v.): tom. - Eksempel: Han hæftede papirernesammen = Caku kha hmun khat ah a tom hna.hæfte , fæstne (v.): tonh. - Eksempel: Hun fæstnede en blomstpå sin dragt = A angki ah pangpar aa tonh.hæk , hegn (n.): pangpar hau , hlingbur hau zong a si kho. hækletøj , hækling (n.): vok nil phiar bantukin tahmi , phiarmi. hækling , hækletøj (n.): vok nil phiar bantukin tahmi , phiarmi. hæl (n.): kedil. hælde (v.): khattelei kam niamter deuh. - Eksempel: Du måhælde koppen, når du drikker vand = Ti na din tikah na hrai khakhattelei kam niamter deuh (na hrai kha ling).hælde , skråne (v.): ngawi , tlu. - Eksempel: Mest hådnskriftskråner til højre = Kutttial tam bik cu orhlei ah a tlu/ngawi .hælde , tippe , vippe (v.): koih. - Eksempel: Han vippede stolenimod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.hældning (n.): cheng , tlangpang a chengmi. hældning , skråning (n.): chennak. hæmme , handicappe (v.): dohn. - Eksempel: Hans sygdomhandicapper ham = A zawtnak nih a donh.hæmme , hindre (v.): dawn. hæmme , hindre , genere (v.): donh. hæmme , sinke , hindre (v.): dawnh , kham. hæmoglobin (n.): thi chung i a senmi. hæmoglobin (n.): zoh. hænde , indtræffe , ske , forekomme (v.): a hung um. -Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnuCawnni nga ni ah khan a um.hænde , ske (v.): thil a hung um , a hung can. - Eksempel: Defortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse = An khualtlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.hændelse , episode , tilfælde (n.): thil pakhatkhat a hung ummi. hænge (v.): thlai , bat. - Eksempel: Hæng din frakke på den krog= Na angkileng cu khi bahnak ah khin hei bat.hænge (v.): thah. - Eksempel: Forbryderen blev hængt =Misualpa cu an thah.hænge sammen (v.): funh , um ti. - Eksempel: Mursten ogmørtel hænger sammen = Tlakrawn le thung cu an i seng.hængebro (n.): a thlai in thirhri in thlaimi hlei. hængedynd (n.): nawncek umnak hmun. hængelås (n.): tawhinn.
68 dansk-chin
hængende (adj.): a kuimi , thingnge a kuimi. hængende , svingende (adj.): aa thui lengmangmi. hær (n.): ralkapbu. hærde (v.): hahter. hærde (v.): tuai , hahter. - Eksempel: Han hærdede stålet ved atopvarme det og lægge det i vand = Thir cu a linh i ti chung i athlak khi.hærge , ødelægge (v.): fak piin hrawh. hærge , ødelægge (v.): hrawh cikcek. hærge , ødelægge , lægge øde (v.): hrawh. - Eksempel: Ildødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam kha mei niha hraw, hmun king ah a ser.hærgen , ødelæggelse (n.): hrawhnak. hæs (adj.): a aw a phar. hæshed (n.): aw pharnak. hæslig (adj.): mui chia , tuksapur , fihnung. hæslig , grim (adj.): a mui a chiami , aa dawh lomi. hæslig , modbydelig (adj.): fihnung a simi. hætte (n.): luchin. hævde (v.): puh , sual puh. hævde (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial. hævde , holde på (v.): fek tein i tlaih peng. hævdvunden , traditionel , almindelig , konventionel (adj.):tuah tawnmi ningin tuahmi. hæve , højne , forhøje (v.): santer. hæve , indløse (v.): tangka i canter. - Eksempel: Vær så venligat indløse denne check = Hi check cu tangka ah va canter.hæve , løfte (v.): thlir , cawi , hler. hæve , løfte (v.): har ngaiin cawi i sahn. - Eksempel: Hanløftede den tunge kasse ind i bilen = Thingkuang ritpi cu a cawi imawttawka chungah a sanh.hævelse , bule (n.): phinnak. hævert , sifon (n.): ti dawpnak tto. hævet , opsvulmet (adj.): a phingmi , aa porhmi. hævn , gengældelse , repressalier (n.): teirul chamnak. hævne (v.): teirul cham , phuhlam. hævne sig (v.): teirul cham. hævngerrig (adj.): phuhlam duhnak lungthin a simi/a ngeimi. hø (n.): sattil ei awkah chiahmi ramro. høfeber (n.): hathiau lengmang zawtnak. høflig (adj.): aa dawh ngai i a rem ngaimi. - Eksempel: Han gavet høfligt svar på hans spørgsmål = A biahalnak kha dawh ngaile rem ngaiin a leh.høflig (adj.): umtu holhrel ah mi dang zawnruat le upat indawhtein a ummi. høflig , venlig (adj.): ziaza dawn in tuahi. høflighed (n.): dawh tein umnak. høflighed , belevenhed (n.): khuapi chung nunning. høfligt (adv.): dawh ngaiin. høg (n.): mupi. høj (adj.): a sang. - Eksempel: Dette er en høj bygning = Hi inncu a sang.høj (adj.): aw thia. - Eksempel: Hun taler med høj stemme = Awthia in a holh.høj (adj.): ngan. - Eksempel: Han er en høj (højtstående)embedsmand = Bawi ngan a si.høj (adj.): ngainagi. - Eksempel: Barnet har høj feber =Nganchia cu a tak a lin ngaingai.høj (adj.): a tak a lin ngaingai. - Eksempel: Jeepen kører medhøj fart = Jeep cu khulrang ngaingai in a kal.høj (adj.): man tampi. - Eksempel: Han betalte en høj pris forhuset = Inn cu man tam piin a cawk.høj (adj.): sang ngaimi. høj (adj.): thawng a thangmi. - Eksempel: Høj støj = A thawnga thangmi thawng.høj (adj.): san. - Eksempel: Han er fem fod høj = Amah cu penga a sang.højde (n.): rili in zei can dah a san tinak. højde (n.): sannak. højde (n.): hmun sang. højde , plan , niveau (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet steg
til et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.højde , vækst , statur (n.): tung. - Eksempel: En mand på seksfod er over gennemsnitshøjde = Pa pe ruk a tung a simi hi zapinak sang deuh a si.højdemåler (n.): a san a niam tahnak. højdespring (n.): tlengper. højest , ypperst (adj.): bik , a ttha bik , a chia bik , a sang bik , ariam bik. Højesteret (n.): biaceihnak zung a sang bik. højland (n.): a sangmi ram. højligt , i højt grad , højst , yderst (adv.): hrimhrim , ngaingai. - Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmicu si dawh a si hrimhrim lo.højne , forhøje , hæve (v.): santer. højnelse (n.): hunchonak. højre (adj.): orhlei kam. højre hånd (n.): hmanlekmi. højrehåndet (adj.): vorhlei kut a hmangmi. højrøstet (adj.): a thangmi. højsindet (adj.): mi lungthin tha. højsindet , storsindet , ædelmodig (adj.): zaangfahnak lungthina ngeimi. højsindethed , gavmildhed , ædelmodighed (n.): siannak. højsindethed , storsindethed , ædelmodighed (n.): lungthin ttha, zaangfahnak lungthin , ngaihthiamnak lungthin. højslette (n.): tlangcung rawn. højspændingsmast (n.): thir tung sangpipi elektrik zamnak i anhmanmi. højst (adv.): a tam bik ah. - Eksempel: Højst fem af os skal gå =A tam bik ah panga kan kal lal.højst , størst (adj.): a sang bik , a ngan bik , nawl ngeitu bik , asimi. højst , suveræn (adj.): a ngan bikmi. højst , yderst , højligt , i højt grad (adv.): hrimhrim , ngaingai. - Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmicu si dawh a si hrimhrim lo.højt (adv.): thang piin. - Eksempel: Læs historen højt = Tuanbia cu thangpi in rel.højt (adv.): pinpi , cungpi. - Eksempel: Flyvemaskinen fløj højtover skyerne = Vanlawng cu khaudawm cungpi ah khin a zuang.højt (adv.): tampi pek. - Eksempel: Han bliver højt betalt for sitarbejde = A rian caah tangka tampi an pek.højtid , festival , fest (n.): puai. højtidelig (adj.): rumra a ummi , lungtaktein tuahmi. højtidelig , ceremoniel (v.): phungphai ngei in tuahmi thil. højtidelighed (n.): rumra. højtideligholde , fejre (v.): biaknak lei phung ningin rumra umtein tuah. højtideligholde , fejre (v.): conglawmh , puai tuah. højtideligholdelse , fest (n.): conglawmhnak. højttaler (n.): thang piin biachimnak seh. højvande (n.): tilet thawh caan. højvande , flod (n.): tilian , rili lian , thil tampi. høle , le (n.): ra , vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi. høne (n.): arpi. høns , fjerkræ (n.): ar , compai le a dangdang , innzuat va phunpaoh. hønsebur (n.): ar inn. hønsebur (n.): ar bawm. hør (n.): la sernak thil kung phun khat , buri kung bantuk. høre (v.): hna in theih. høre efter (v.): ngaih. - Eksempel: Hør efter, hvad din mor siger= Na nu bia kha va ngai.høre op , holde op , lade være med , ophøre (v.): donghter ,ngol. høre til (v.): ngeih. - Eksempel: Vi ejer huset, og jorden hørertil det = Inn le inn ngehmi a simi a vawlei kha kanmah ta an si.hørevidde (n.): aw nih a phak khawh tiang. - Eksempel: Vi råbtehøjt, men han var uden for hørevidde = Fak piin kan au,sihmanhsehlaw kan aw nih a phak khawh lengah a um i a theikho lo.
dansk-chin 69
hørfrø (n.): ramkung phun khat. hørlig (adj.): hna in theih khawhmi. høst (n.): rawl ttuan , rawl ttuanmi rawl. høstak (n.): ramro pon hmete. høstak (n.): capawl pon. høste (v.): rawl ttuan. - Eksempel: Landmanden høstede sin ris= Lothlopa nih a facang a ttuan.høste (v.): rawlttuan , facang zun. høstkarl , høstmaskine (n.): rawlttuantu. høstmaskine (n.): rawlttuantu , rawlttuannak seh. høstmaskine , høstkarl (n.): rawlttuantu. høtyv , fork (n.): capawl hlonhtu fungte. høvding (n.): phun khat chung hruaitu bik. høvding , chef (n.): bu khat chung lu , upa bik , nawl ngeitu bik. håb (n.): ruahchannak. håb (n.): saduhthah. - Eksempel: Hans håb er at komme påkollegium = A saduhthahmi cu college kal a si.håbe (v.): ruahchan. håbløs (adj.): ruahchannak a ngei lomi. hån , bespottelse (n.): nehsawh , serhsatnak. hånd (n.): kut. håndarbejde , håndværk (n.): kut zungthiamnak. håndarbejde , sytøj (n.): thim in tuahmi rian , thiltthit , th iltamh, thilsuai. håndbevægelse , gestus (n.): ruahnak le lungthin pumcawlcangh ningin langter , tahchunhnak ah kut zao , mit ttheh ,cabuai , cumh. håndbog (n.): kutput cauk. håndbog , manual (n.): kutken cauk. håndflade (n.): zapei. håndfuld (n.): zapei khat , tlawmte. håndgemæng , slagsmål (n.): i velh i tuai len. håndgjort , håndlavet (adj.): kut in sermi. håndgribelig (adj.): khulrangte in hmuh theih khawhmi , tonghin theih khawhmi. håndgribelig , følelig (adj.): kut in tongh khawh a simi. håndhævelse , fremtvingelse , gennemtvingelse (n.): upadihman ding i vun sernak. håndjern (n.): kut temnak thir cikcin. håndklæde (n.): hmai hnawhnak puan. håndled (n.): kut hliahhlok. håndsav , fukssvans (n.): thing a tunglei in ahnak hluah. håndskrift (n.): kuttial. håndskrift (n.): kut in ttialmi ca , kut ttial. - Eksempel: Hanshåndskrift er svær at læse = A kut ttial rel a har.håndsving (n.): mawttaka nunternak merhnak thir fung. håndtag , greb , skaft (n.): seh kut , thil kut. - Eksempel: Skaftet
på en ske = Darkeu kut.håndtag , skaft (n.): nam hlok. håndtaske , dametaske (n.): kutput zal. håndtere , manipulere (v.): hman , tonghtham. håndtere , styre (v.): uk , hruai. - Eksempel: Han kan ikke styrehesten = Rang cu a hruai kho lo.håndtering , manipulation (n.): tonghthamnak. håndtryk (n.): kuttlaih. håndværk (n.): zungthiamnak. håndværk , håndarbejde (n.): kut zungthiamnak. håndværker , fagmand (n.): zungthiammi. håne (v.): nihsawh , zohchuk , zomhtail. håne , spotte (v.): nihsawh. håne , spotte , skose (v.): nihsawh , serhsat. håne , udle , spotte (v.): nihsawh , serhsat. hånlig (adj.): nihsawhnak lungthin he tuahmi. hånlig , foragtende (adj.): nautatnak thil a simi. hånlig , ringeagtende (adj.): mi a nautatmi , mi a zohchukmi. hånsk , sardonisk (adj.): nehsawh zomhtaih ngaiin chimmi. hår (n.): sam. hård (adj.): a hak i fah a thei ti lomi. hård (adj.): a hak. - Eksempel: Klippen er hård = Lung cu ahak.hård (adj.): a har. - Eksempel: Dette arbejde er hårdt = Hi riancu a har.hård , ubarmhjertig , skånselsløs (adj.): zaangfahnak a ngeilomi. hård hud (n.): cuar a dakmi , a hakmi. hård. streng (adj.): a fakmi , a felmi. hårdfør (adj.): a tthawng i harnak a ing khomi. hårdhed (n.): hahnak. hårdhjertet (adj.): zaangfahnak ngei lomi. hårdnakket , stædig , genstridig (adj.): lung tthumtthial a duhlomi , mi lunghak. hårdnakket , stædig , genstridig (adj.): a lung a hakmi. hårdnakkethed , stædighed , genstridighed (n.): lunghahnak ,mah ruahning lawng a hmaan i relnak. hårdt (adv.): hrang ngaiin. - Eksempel: Han talte hårdt tilhende = Aw hrang ngaiin a chawnh.håret , lodden (adj.): hmul a tammi. hårførhed , udholdenhed (n.): in khawhnak. hårløs (adj.): sam ngei lo , hmul ngei lo. hårnet (n.): sam temnak hri. hårpisk , rottehale (n.): hnulei samphiar. hårsbred (n.): samfang ngawte lawng a simi , a bi ngaingaimi ,dengmangte.
Ii (prep.): ah. i (prep.): chungah. - Eksempel: Vi bor i et hus = Inn chungahkan um.i (prep.): in. - Eksempel: Hun er klædt i hvidt = Thilthuam rangin aa thuam.i (prep.): ah. - Eksempel: Brædtet brækkede i to = Thingphelkha tan hnih ah aa tan.i (prep.): lakah. - Eksempel: De vandrede hjem i regnen =Ruahpi lakah inn ah an tin.i (prep.): rian a ttuan. - Eksempel: Han er i regeringstjeneste =Amah cu cozah rian a ttuan.I (pron.): nanmah. I (pron.): nanmah. i , ind i (prep.): 1. leng in chungah luh. - 2. phun khat in phunkhat ah i thlen. i aften (adv.): tuzan.
i alle tilfælde , i alt fald (adv.): a zeiti lei hmanh in. - Eksempel:I alt fald må du gå = A zeiti lei hmanh in na kal a herh ko lai.i alt fald , i alle tilfælde (adv.): a zeiti lei hmanh in. - Eksempel:I alt fald må du gå = A zeiti lei hmanh in na kal a herh ko lai.i bedring (adj.): tthat lam a tlai. i dag (adv.): nihin , tuchun. i dag (adv.): ni hin. i den senere tid , for nylig (adv.): tunaite ah. i den seneste tid , på det seneste (adv.): tunaite ah. - Eksempel:Jeg har ikke hørt fra ham i den seneste tid = Tunai cu athawngpang ka thei lo.i det lange løb (adv.): a donghnak ahcun. i forbifarten , en passant (adv.): ruat setsai lem loin biatlangchuak i vun chim. - Eksempel: Han sagde det bare i forbifarten= Biatlang a vung chuah i a vun chim pah menmi a si .i forvejen , på forhånd (adv.): hlankan in. - Eksempel: Jeg
70 dansk-chin
vidste, hvad han ville sige, så jeg forberedte mig i forvejen =Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak ahlankan in ka rak ser chung.i går (adv.): nizan. i går (adv.): za han. i går aftes (adv.): nizan zanlei. i hvert fald , under alle omstændigheder (adv.): a zei a sihmanh ah. i højt grad , højst , yderst , højligt (adv.): hrimhrim , ngaingai. - Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmicu si dawh a si hrimhrim lo.i kraft af (adv.): cucaah , cu thawngin. i lys lue , flammende (adj.): a alh pupmi. i løbet af , under (prep.): chung , hrawng. i morgen (adv.): thaizing. i morgen (adv.): thai zing. i nærvær af (adv.): hmaika ah. - Eksempel: Han skrev under inærvær af to vidner = Tette pahnih hna hmaika ah min a thut.i overensstemmelse med (adj.): zulhmi , tuahmi. i retning af , hen imod (prep.): lei ah. i rette tid , betimelig (adv.): a caan a hmaanmite i thil a ummi. i stand til (adj.): kho , khawh. - Eksempel: Han er i stand til atkomme (Han kan komme). = A ra kho.i stedet (adv.): mi dang hmun ah , mi dang can ah. i stedet for (adv.): amah can ah , amah hmun ah. i stykker (adv.): tthen , hmundang dang i chiah. i særdeleshed , især , særlig , især (adv.): khun. - Eksempel:Hun holder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.i så fald (adv.): cuning ahcun , cukhan ahcun , cuti a si ahcun. i tide (adv.): tlawmpal hnu deuh ah. - Eksempel: Jeg skalkomme i tide til aftensmaden = Zanriah ei ah cun ka ra manh kolai.i tilfælde af (adv.): a si sual ahcun. - Eksempel: Tag paraplyenmed i tilfælde af regn = Ruah a sur sual lai, na nithawng i put.i vejen (adv.): harnak. - Eksempel: Hvad er der i vejen med detsyge barn? = A zawmi ngakchia kha zeidah a harnak a si?.i vild forvirring , hulter til bulter (adv.): a biling a balang in , icomcawroi loin , a beibang loin. - Eksempel: Børnene løb i vildforvirring, da hunden for ind på dem = Uico nih a zuan hnawhhna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli.i virkeligheden (n.): a ngaingai ti ahcun. i år , dette år (n.): tukum. iagttagelse (n.): zulhnak , nawlngaihnak , ulhnak. iagttagelse , observation (n.): zohnak , ngiatnak. ibenholt (n.): a hak i a nakmi thing. iberegne , inkludere (v.): telh chih , sanh chih. iboende (adj.): i chuahpimi thil a simi. iboende , immanent (adj.): a chung i khah. idé , begreb , forestilling , opfattelse (n.): ruahnak. ide , tanke , begreb (n.): ruahnak , lungchung in suaimihmanthlak. ideal (n.): tthat a tlingmi thil. - Eksempel: Fred og retfærdigheder idealer = Daihnak le dinnak cu tthat tlingmi thil an si .ideal (n.): tthat a tling tiah ruahmi minung /thil. - Eksempel:Ruths ideal er hendes moder = Ruth i tthat a tling tiah a ruahmiminung cu a nu a si.idealisme (n.): mah nih a ttha bik tiin ruahning in thil tuahmi ,mi dang nih zeitindah an ruah ve ti lo i mah ruahning lawngintuahmi. idealisme (n.): ruahnak lawng hi a taktak a si , thil hi cu a taktaka si lo , ti ruahnak philosopyn phun knat. idealist (n.): a ttha bik thil a duhmi , ruahnak ttha lawng khabiapi in a la i tuahnak kha biapi i a chia set lomi. idealistisk (adj.): ruahnak tthattha le sangsang ngeih i a tuah ziabiapi i chiah theng tung lo. ideel (adj.): tthat a tlingmi thil , mah duhningte a simi thil. -Eksempel: En klar dag er ideel for en udflugt = Khuatthat ni cuhnianghrawmnak ah duhtling a si ko .ideelt (adv.): tling tein , ttha tein. identificere (v.): aho / zei a si ti hngalh. - Eksempel: Charlesidentificerede tasken som sin ved at fortælle, hvad den indeholdt
= Charles nih zal kha keimah ta a si ti kha a chung i a ummi thila chim khawh caah a hngalh ti kha a lang.identifikation (n.): aho a si ti hngalhnak. identisk (adj.): an i lo , aa lomi , aa khatmi. identitet (n.): mah siningte. identitet , lighed (n.): i lawhnak , i khahnak. idérig , opfindsom , snarrådig (adj.): thil ruahning a thiamngaimi. idiot , fæ (n.): mihrut. idiotisk (adj.): mihrut bantuk a simi. idiotsikker (adj.): him tein hman khawh a si i mihrut hmanh nihhim tein a hman khawhmi thil , a hmaan lo kho lomi. igen (adv.): tthan. - Eksempel: Jeg vil gerne læse igen = Carelka duh tthan.igennem , gennem (prep.): khattelei dongh in khattelei donghtiang. ignorere , lade hånt om (v.): hmaizah lo , zeirel lo. ihærdig (adj.): thlah duh loin a tuah pengmi. ihærdig , flittig (adj.): rianttuan a huammi , miteima. ihærdig , stædig , udholdende (adj.): milungtthawng , ngol duhlo. ihærdig , utrættelig (adj.): tha a ba lomi , tha ba a si lomi. ihærdighed (n.): teimak tein ttuan pengnak. ikke (adv.): lo , hlah. ikke , nej (adv.): asilo. ikke desto mindre (adv.): nain , sihmanhsehlaw. ikke-troende , vantro (n.): a zum lomi , khrihfa a si lomi. ikon (n.): Bawi Jesuh hmantlak milem. ild (n.): mei. ildebefindende , utilpashed (n.): i lap lonak , zawt nawnnak. ildelugtende , harsk (adj.): a nih , rawl uih , a tler. ildelugtende , stinkende , lugtende (adj.): rimchiami. ildevarslende , uheldsvanger (adj.): thil ttha lo tlung dinghmelchunhnak a simi. - Eksempel: Skyerne ser ildevarslende udfor vores udflugt = Khi khuadawm hna khi kan piknik rawktu sidawh an si ko.ildevarslende , uheldsvarslende , dyster (adj.): tthat lonak lei ittih a nungmi. ildspåsættelse (n.): mai in thil siseh , inn siseh duah. ildsted , arne , kamin (n.): tappi. ildtang , tang (n.): cengceh. ile , jage , haste , ræse (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løbhastigt) til huset = Inn ah a tli.illegal , (smug-) , hemmelig (adj.): thli tein tuahmi thil. illegal , ulovlig (adj.): upadi , ningin a si lomi. illegitim (adj.): phungning a si lomi. - Eksempel: Illegitimt barn= lakfa.illoyal , troløs (adj.): zumh awk tlak lo. illoyalitet , troløshed (n.): zumh awk tlak lomi sinak. illuderende (adj.): hlen hmangmi. illusion , selvbedrag (n.): a um i hmuh i a um ttung lomi. illusion , vildfarelse , bedrag (n.): a hmaan lomi ruahnak man lemah i hlennak ruahnak. illusorisk (adj.): hlen hmangmi. illusorisk , uvirkelig (adj.): a taktak a si lomi , hmuh khawhtongh khawh a si lomi. - Eksempel: Spøgelser er uvirkelige =Mithla cu a ngaingai a simi an si lo.illustration (n.): fianternak ca i hmanmi ; hmanthlak tehna ,tahchunhnak tehna , tuanbia tawi tete hna. illustrator (n.): cauk chung i hmanthlak a suaitu , thachunhnakin a fiantertu. illustrere (v.): tahchunhnak in siseh , hmanthlak in siseh fianter. illustrerende , forklarende (adj.): fianternak ca i hmanmi. ilt (n.): oksizen dah. ilte , oxydere (v.): oksizen dah he i cawh; kangh le cirek kai hi'lite' a si. imaginær , indbildt (adj.): lungchung lawngin ruah i a si taktaklomi , mitthlam lawngin hmuhmi. imbecil (adj.): ruahnak a tlawm ngaimi. imbecil (n.): mihrut dengmang a simi. imbecilitet (n.): ruahnak tlawmnak hruhnak.
dansk-chin 71
imellem (prep.): karlak. imellem (prep.): karlak. imens , imidlertid (adv.): cu caan chungah. - Eksempel: Hendesmand var borte seks måneder. Imens passede hun køerne = A vacu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu amah nih caw kha a zohhna.imidlertid , alligevel , dog (conj.): sihmanhselaw , a si nain. imidlertid , imens (adv.): cu caan chungah. - Eksempel: Hendesmand var borte seks måneder. Imens passede hun køerne = A vacu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu amah nih caw kha a zohhna.imitator , efterligner (n.): mi dang nawl a cawngmi. imitere , efterligne (v.): aa lo in ser. - Eksempel: Træet blevmalet for at efterl igne marmor = Thing cu lungrang lo dingin sian thuh.imitere , efterligne (v.): nawl cawn. immanent , iboende (adj.): a chung i khah. immigrant (n.): mipem sathai. immigration (n.): pemnak. immigrere (v.): pem. immun (adj.): zawtnak in a khamh khomi. immunisere , vaccinere (v.): zawtnak in i kham. - Eksempel:Vaccination immuniserer folk for kopper = Raise khan chunhminih raise zawtnak in mi kha a khamh khawh hna.immunitet (n.): zawtnak ion khamhnak , zawt khawh lonak. imod (prep.): doh , ralchanh. - Eksempel: Han er imod mig = Aka doh; a ka ralchanh.imperialist (n.): ramdang a va uktu. imperialistisk (adj.): ramdang va uk a duhmi. imperialsme (n.): ramdang va uknak. imperium (n.): ukmi ram. implicere , inddrage (v.): telh chih , i tel ve. implicere , indebære (v.): ding tein si lo in a vel in hngalther. -Eksempel: Din opførsel indebærer, at du ikke er tilfreds med mig= Na umtuning nih ka cungah naa lawm lo ti kha a vel in a kahngalther.implicit , stiltiende (adj.): fiangte chim tung lo i a sul lam hngalhna seh tiin tuahmi , bia am in chimmi. - Eksempel: Han gav osstiltiende lov til at tage æblerne, for han smilede, da han så ostage dem = Epal kha i lak hna seh ti a bia am in a kan duh ko,zeicahtiah kan lakah khan a merh.imponerende (adj.): ttihnung , a chia tukmi. imponerende , virkningsfuld (adj.): lunghmui ngai a simi. import (n.): ramdang in phiarmi thilri. importere (v.): ramdang in phiar. importør (n.): ramdang in thil a cawtu. impotens , kraftløshed , svaghed , afmagt (n.): thil ti khawhnakngeih lonak , nutnak. impotent , kraftløs , svag , afmægtig (adj.): thil ti khawhnak angei lomi , pa a numi. improvisere (v.): i timhchungnak um lo i bia vun chim , hla vunphuah chom i vun sak. impulsiv (adj.): ruat suksak loin thil ti a hmangmi. imødegå , forebygge , undgå (v.): hlawt , harnak le ttihnung khathianh , tthial. imødekommende (adj.): mi dang bawmh a duhmi. imødekommende , gunstig (adj.): hnatla a simi. - Eksempel:Han er imødekommende over for vores plan = Kan i timhmi khaa hna a tla ve.incest , blodskam (n.): innchungkhar aa naihmi he sual , pa le fa, nu le fa , u le nau. incitament , tilskyndelse (n.): lungthawhternak , ral tthatternak. incitere , anspore , ægge , tilskynde (v.): lungthawhter ,raltthatter. ind (adv.): chunglei ah. - Eksempel: Hent dine venner ind = Nahawipa cu a chunglei ah run luhpi.indbefatning , medregning (n.): telh chihnak. indbildning , fantasi (n.): lungchung lawngin ruahnak ,hmanthlak suai khawhnak. indbildsk (adj.): aa porhlawmi , mah le mah aa zum ngaimi. indbildsk , opblæst , dumstolt (adj.): mah le mah biapi in aa
ruatmi. indbildskhed (n.): porhlawtnak , man le mah i zumh. indbildt , imaginær (adj.): lungchung lawngin ruah i a si taktaklomi , mitthlam lawngin hmuhmi. indbinde (v.): cauk ser tik i catlap hna kha hmun khat i tlem itthit. indblik , indsigt (n.): a chunglei hmuh khawhnak , hngalhkhawhnak. indbringende , fordelagtig (adj.): a tthahnemmi , a miak achuahpi khomi. indbringende , lukrativ (adj.): tangka tampi a chuahpi khomithil. indbrudstyv (n.): inn ramhtu , in bauhtu mifir. indbygger , beboer (n.): a ummi. indbyrdes , gensidig (adj.): pahnih hnatla a simi , ihrawmtonhmi. inddampe , kondensere (v.): tikhu ah a cang , tikhu bantukin alo , a tikhu chuahter. - Eksempel: Kondenseret mælk = A tikhuchuahtermi cawhnuk.inddele (v.): a tthen tete in tthen. - Eksempel: Linealen inddelesi tommer = Pedan cu lehmah tete ah tthen a si.inddrage , implicere (v.): telh chih , i tel ve. inde (adv.): chung. indebære , implicere (v.): ding tein si lo in a vel in hngalther. -Eksempel: Din opførsel indebærer, at du ikke er tilfreds med mig= Na umtuning nih ka cungah naa lawm lo ti kha a vel in a kahngalther.indehaver , beboer (n.): a chung i a va ummi. - Eksempel:Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn chung i an ummi hiahodah a si?.indeholde (v.): pum chung i umter. - Eksempel: Denne bogindeholder oplysning om rejse til London = Hi cauk chungah hinLondon kalnak hngalhnak bia a um.indeholde , rumme (v.): tlum , chung um. - Eksempel: Dennedåse indeholder æbler = Hi pung chungah hin apple an um.indelukke , fold (n.): kiam , caw kiam , naa kiam , sattilkhumhnak kulhmi. indelukket (adj.): thawpit cetcut a simi (inn). inden , inden i , inden for (prep.): a leng a si lo , a hlei a si lo. inden døre (adv.): innchung ah. - Eksempel: Lad os spillebadminton inden døre = Badminton innchungah i cehl u sih.inden i (prep.): chung , chungah. - Eksempel: Du kan ikke se,hvad der er inden i din mave = Na paw chung i a ummi cu nahmu kho lo.inden i , inde i (prep.): a chungah. - Eksempel: Har du væretinde i kirken? = Biakinn chungah na lut cang maw? .inden i , inden for , inden (prep.): a leng a si lo , a hlei a si lo. inden længe (adv.): a rauh hlanah. - Eksempel: Sommerenkommer inden længe = A rauh hlanah thal a chuak lai.indendørs (adj.): innchung thil a simi. indenfor (adv.): chungah. - Eksempel: Kom indenfor = Achungah rung lut.indenfor , indvendigt (adj.): chunglei. - Eksempel: Huset erblevet malet indvendigt og udvendigt = Inn cu a chung lei he alenglei he si an thuh.indenrigsminister (n.): mah ram chung thil tlaitu vuanzi. inderlig , brændende , varm (adj.): lungtho ngaiin tuahmi , ibiatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn = Biatak teinthlacam.inderlig , hjertelig (adj.): lungthin takte a simi. inderligt , dyrt (adv.): dawt ngaiin. inderside , indre (n.): a chung. inderst (adj.): a chung bik. inderst (adj.): a chung bik. indeslutte , indkredse , omringe (v.): kulh. indeslutte , omringe (v.): a kam kip in kulh , dan , donh. -Eksempel: Han blev omringet af fjenderne = Ral nih an hren.indesneet (adj.): hawhra tam tuk a tlak ca i khualtlawn khawh lo/i chawhvah khawh lo a simi khi. indespærring , arrest (n.): leng chuak loin erhnak. index , register (n.): cauk chung ummi bia a kawl fawinak ca i
72 dansk-chin
abc tiin z tiang aa chang lengmang in tuahmi. indfald , grille , lune (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih duakmisaupi a nguh lomi. indfald , invasion (n.): ral chimnak. indflydelse (n.): mi dang cungah ruahter khawhnak le tuanterkhawhnak ngeihmi. indflydelsesrig (adj.): thil a ti kho ngeimi. indflytningsfest (n.): inn thar luh. indforstået (adj.): hnatlakpi awk a simi. indfødt (adj.): ram a rak hlum hmasa bikmi hna. indfødt (adj.): mah ram chung i a rak um hamsa bikmi hna ,minung zong saram zong. indfødt (n.): chuahkehnak ram/hmun i khua a simi. - Eksempel:Peter var indfødt i Palæstina = Piter cu Palestine ram mi a raksi.indføje , indkorporere , indlemme (v.): a chung i telter , fonh. indføre (v.): thawk. indføre , introducere (v.): chuah. - Eksempel: Nye elektriskeprodukter er blevet indført = Elektrik thil thar an chuah.indføre , stifte , oprette (v.): dirh ser , umter. - Eksempel: Dehar indført nye love = Upadi thar an ser hna.indgang , indkørsel (n.): luhnak. indgravere (v.): khenh , ttial , ker. - Eksempel: Hans navn varindgraveret på en sten = A min cu lung cungah an ker, an ttial.indgravere , indskrive (v.): ttial. - Eksempel: Hans gravstenblev indgraveret med hans navn = A thlanlung ah a min aa ttial.indgreb , intervention (n.): a karlak i vai hrolhnak. indhalere , indånde (v.): thli dawp. indhalering , indånding (n.): chung i lut lak i dawp. indhegne , hegne (v.): kulh. - Eksempel: De indhegnede marken= Lo kha an kulh.indhegning (n.): kulhnak , kulhmi hmun. indhegning , vænge (n.): rang tlik zuamtermi pawl an hneksakhmasatnak hna hmun , hmun hmemi. indhente (v.): . - Eksempel: Gå langsomt, så indhenter jeg dig =Duhsah tein rak kal law ka hun in phak ko lai.indhente , overhale (v.): phak. indhold (n.): cauk chung i ummi thil/ruahnak. - Eksempel:Indholdet i din bog er godt, men stilen er dårlig = Na caukchung i ruahnak a ummi cu a ttha, sihmanhselaw na ttia lning cua ttha lo.indhylle , omslutte (v.): tuam , fun. indianertelt (n.): American Indian pawl thlam. indignation , harme (n.): thinhunnak. indigo (n.): lating burhnak si. indikator , viser (n.): hmuhsaktu , langhtertu. indirekte (adj.): dingte si loin a vel in velmi. indiskret (adj.): aa ralring lomi , a remning a hngal lomi. indiskretion (n.): ralrin lonak , a remning hngalh lonak. indisputabel , ubestridelig (adj.): al khawh a si lomi. individ , enkeltperson (n.): mi pakhat. individualisme (n.): mah pumpak cio in nun ding ti ruahnak. individualist (n.): mah pumpak cio in a nungmi. individuelt , enkeltvis (adv.): pumpak cio in. indkalde , stævne , samle (v.): kawh , auh. indkommende (adj.): a lut lei a simi , a lut liomi. indkomst , indtægt (n.): hmuhmi tangka. indkorporere , indlemme , indføje (v.): a chung i telter , fonh. indkredse , omringe , indeslutte (v.): kulh. indlagt (adj.): tamhmi , tenhmi. indlede , indvie (v.): hramthawk. indlede , starte , begynde (v.): thawk. - Eksempel: Angrebetblev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk .indledende (adj.): a rak chim chungtu biahmaithi a simi. indledende , begyndende (adj.): a hmasa bik a simi , ahramthawknak a simi. indledende , forberedende (adj.): a um hmasa i a hun zul dingca i thil a rak timtuahtu a simi. - Eksempel: Efter nogle fåindledende bemærkninger begyndte han talen = Hramthawknakbia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu a thawk .indledning , fortale (n.): bia chimmi siseh cattialmi siseh a
hramthawknak ttialmi biahmaithi. indledning , fortale (n.): biahmaithi. indlejre (v.): benh. - Eksempel: Ædelsten er indlejret i sten =Lungvar cu lung chungah an i benh.indlemme , indføje , indkorporere (v.): a chung i telter , fonh. indlemmelse , inkorporation , optagelse (n.): a bu ah i fonhnak, rianttuantubu i cannak. indlysende , evident (adj.): a fiangmi , a langmi. indlægge (v.): tamh , tenh. indløse , hæve (v.): tangka i canter. - Eksempel: Vær så venligat indløse denne check = Hi check cu tangka ah va canter.indløse , løskøbe (v.): tlanh. indpakke , emballere , pakke (v.): fun. - Eksempel: De pakkedederes frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete inan fun hna.indplante , indpode (v.): tuh. indpode , indplante (v.): tuh. indpodning , vaccination (n.): zawtnak khamnak si i chunhnak. indprente , indskærpe (v.): cawnpiak chih lengmang an chunglut lakin cawnpiak. indramme (v.): a tlangkamh ser. - Eksempel: Jeg skal indrammedette billede = Hi hmanthlak hi a tlangkamh ka ser lai.indre (adj.): ram chung thil a simi. indre , indvendig (adj.): a chung deuh. indre , indvendig (adj.): chunglei a ngeimi. indre , indvendig , indvortes (adj.): a chunglei a simi. indre , interiør (n.): a chunglei. indrette , ordne (v.): zulh , ning zulh. - Eksempel: Hanindrettede sit liv i overensstemmelse med regler = A nunning khaphunglam ning zulh in a nung.indrette , ordne , organisere (v.): ningcang ngei i chiah. -Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu hihla a phuahtu hna min zulh in a ningcang tein dot tete in ser a si.indrullering , indskrivning (n.): minthlaknak , minkhumhnak. indrømme (v.): a si tak , tinak. - Eksempel: Vi bør indrømmevore fejl = Kan palhnak cu a si tak tiah kan ti awk a si.indrømme (v.): ka sual ko ti. - Eksempel: Han indrømmede sinfejltagelse = Ka palh ko a ti.indrømme (v.): a si ti ; pek. indrømme , bekende , tilstå , vedgå (v.): a si tiah ti. indrømme , bekende , tilstå , vedgå (v.): phuan. indrømmelse , bevilling , koncession (n.): tthumh deuhnak. indrømmelse , tilståelse , bekendelse (n.): phuannak. indsamle , samle på , samle (v.): pumh , hmunkhat i thil pumh. indsamling , samling (n.): thil pumhmi , thawhlawm kholhmi. indsat (n.): thongtla. indsats (n.): phekah/rang tlik zuamnak i phekahnak i thapmiphaisa. - Eksempel: Mændene spillede med høje indsatser =Phaisa tampi an thap.indse , erkende , opfatte (v.): thil hngalh khawhnak phun ngakan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh. indse , forstå , se (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.indsigt , indblik (n.): a chunglei hmuh khawhnak , hngalhkhawhnak. indskibe (v.): lawngcung i kai , cit hram i thawk. indskibning (n.): lawng cung i cuannak. indskrift , inskription (n.): zungzal hmun dingin ttialmi. indskrive (v.): minthlak , min khumh. indskrive , indgravere (v.): ttial. - Eksempel: Hans gravstenblev indgraveret med hans navn = A thlanlung ah a min aa ttial.indskrivning , indrullering (n.): minthlaknak , minkhumhnak. indskrumpet (adj.): a conmi , a tawi cangmi. indskrumpet , runken (adj.): a romi , a carmi , a kermi. indskrænke , begrænse (v.): kham , tuah khawh ding a rikhiahpiak. indskrænke , reducere (v.): tlawmter , hmetter , man tthumh. indskrænke , tvinge (v.): hnek , thazang in uk. indskrænkning (n.): thlennak , remhnak. - Eksempel: Du kanacceptere hans erklæring uden indskrænkning (ubetinget) = Achimmi cu thlennak zeihmanh um loin na cohlan khawh ko lai.
dansk-chin 73
indskrænkning (n.): phaisa hmanmi tthumhnak. indskrænkning , begrænsning , restriktion (n.): khamnak. indskrænkning , tvang (n.): thazang in uknak , hneknak. indskyde (v.): a karlak i vun thlak pah. - Eksempel: Talerenindskød en vits nu og da i sin tale = A biachimmi a karlak ahnihchuak a thlak pah.indskyder (i bank) (n.): chiatu. indskæring , indsnit (n.): ahnak. indskærpe , indprente (v.): cawnpiak chih lengmang an chunglut lakin cawnpiak. indsnit , indskæring (n.): ahnak. indspille , optage (v.): aw khumh. indsprøjte (v.): a chung i ronh. indsprøjtning (n.): ronhmi. indstille , fokusere (v.): hmanthlaknak mit a lai khenter , fianter. - Eksempel: Har du indstillet dit fotografiapparat? = Nahmanthlaknak kha a mit cu na thlak dingmi thil kha na khenternaw?.indstille , nominere , opstille (v.): rian pakhatkhat tuantu ding cai thim awk ca min pek. indstillelig (adj.): mersan khawhmi , remh khawhmi. indstilling , nominering , opstilling (n.): min peknak. indstrømning , tilstrømning (n.): a chung i luan. indsætte (v.): rian nganpi ttuan ding i fehter , rian thawk. indsætte (v.): umter , a chung i chiah , chiah. - Eksempel: Hr.George blev indsat i korporationens præsidentembede = Mr.George cu corporation president rian ah an chiah.indsætte (v.): a chung i sawh , a chung i telh. - Eksempel:Indsæt venligst denne annonce i Deres avis = Na tadincachungah hi hmuhsaknak hi rak ka telhpiak.indtage (v.): ei. - Eksempel: Han indtager føde = Rawl a ei.indtagende (adj.): dawt awk a simi. indtagende , vindende (adj.): mi lung a la khomi. indtil , til (prep.): tiang. - Eksempel: Det var koldt fra jul tilmarts = Khrismas in March thla tiang khua a sik.indtil , til (conj.): tiang. - Eksempel: Gå, til du når posthuset =Thirhri inn na phak tiang va kal.indtryk (n.): a tlangpi in ruahnak , fiang setsai loin zumh. -Eksempel: Det er mit indtryk, at de har mødtes før = Hlan ah anrak i tong cang lai tiah ka zumh ko.indtræffe , ske , forekomme , hænde (v.): a hung um. -Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnuCawnni nga ni ah khan a um.indtrængen , infiltration (n.): luhhnawhnak. indtrængende , skarp (adj.): a hriammi , a harmi , thil a atkhomi , a ruh lang in a hlai khomi , bia lei ah hman bik a si. indtægt (n.): ngunkhuai. indtægt , fortjeneste (n.): rianttuan man hmuhmi. indtægt , indkomst (n.): hmuhmi tangka. industri (n.): seh in rianttuannak. industriel (adj.): seh in thil an sernak. indvendig , indvortes , indre (adj.): a chunglei a simi. indvendig , inside (adj.): a chunglei thil a simi , a chunglei bia asimi. - Eksempel: Han har en inside information om deres plan= An i timhmi kha a chunglei biathli hngalhnak a ngei.indvendigt , indenfor (adj.): chunglei. - Eksempel: Huset erblevet malet indvendigt og udvendigt = Inn cu a chung lei he alenglei he si an thuh.indvie , hellige (v.): thianter. indvie , indlede (v.): hramthawk. indvie , vie , hellige (v.): thianter , Pathian sin pek. indvielse (n.): thianternak. indvielse , helligelse (n.): a dangte i chiahnak , Pathian sin ipekchanhnak. indvielse , optagelse (n.): bu chung i luhternak. indviet , person med førstehåndskendskab til sagen , insider(n.): a chung i a ummi , biathli a hngalmi. indvikle (v.): i foih , i awh , a hnok. indviklet , kompliceret (adj.): a hnok ngaimi thil , hngalh a harngaimi. indviklet , sammensat (adj.): hngalh a harmi.
indviklethed , forviklinger (n.): hnok cikcek in um. indvillige , samtykke , give efter (v.): nawl zulh. indvolde (n.): ril , paw. indvolde (n.): chungthin. indvolde (n.): chungril. indvolde (n.): kan pum chunglei thil , lung , cuap , thin , kal , rilte hna. indvolde , tarm (n.): ril. indvolds- , tarm- (adj.): ril he aa pehtlaimi. indvortes , indre , indvendig (adj.): a chunglei a simi. indånde , indhalere (v.): thli dawp. indånding , indhalering (n.): chung i lut lak i dawp. ineffektiv , virkningsløs (adj.): tthahnem lo , santlai lo , thil acanter kho lomi. infam , skændig (adj.): thangchia a simi. infanteri , fodfolk (n.): ke ralkap. infanterist (n.): ke in ral a tumi ralkap. infantil , barnlig (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil , nganchiabantuk in ruahnak ngeih rih lo. infektion , smitte (n.): pornak. infektionsmiddel (n.): germ rungrul thattu. inficere , smitte (v.): porter. inficeret , septisk (adj.): hma a portertu a simi. infiltration , indtrængen (n.): luhhnawhnak. infiltrere (v.): a thli in a chung i luhhnawh. inflation (n.): tangka a tam tuk i a man a tlawm khi. influenza (n.): tlangrai cumpi khuhpah. information (n.): 1. hngalhnak, theihnak. - 2. chimhnakhngalhternak. informere , underrette , oplyse , meddele (v.): chimh. ingefær (n.): aithing. ingefærkage (n.): aithing paihmi changreu. ingen (pron.): zeihmanh a si lo mi. ingen (pron.): ahohmanh lo. - Eksempel: Ingen ønskede athjælpe ham = Ahohmanh nih an bawm duh lo.ingen , intet (pron.): a si lo. - Eksempel: Intet af hendes arbejdeer gjort = A rian pakhat hmanh aa ttuan lo.ingen af (adj.): pahnih lak i pakhat zong kha a si lo. - Eksempel:Ingen af erklæringerne er sande = A chimmi kha an hmaan vevelo.ingeniør (n.): sehlei zungthiam. ingeniørarbejde (n.): zungthiamnak. ingenmandsland (n.): ral an i tuk i ahohmanh nih an uk vevelomi an karlak i a ummi ram khi. ingenting , intet (n.): zeihmanhlo. - Eksempel: Der er ingentingi en tom kasse = A lawngmi kuang chungah zeihmanh a um lo.ingrediens , bestanddel (n.): cawhla , thil cawh tik i a rak i telvemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel, sukker og æg =Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut, cini le arti an si.initiativ (n.): rianttuan tik i phuhri sattu sinak , a thawktu sinaklungthin. initiativrig , foretagsom (adj.): rian ngan pipi le rian har pipi aatimmi. inkarnation (n.): Pathian minung i i cannak. inkarnere (v.): Pathian minung i i can. inkludere , iberegne (v.): telh chih , sanh chih. inkognito (adj.): hngalh lomi , hngalh lo awkin tuahmi. inkompetence , udygtighed (n.): tuah khawhnak ngeih lo. inkompetent , udygtig (adj.): tuah khawnnak a ngei lomi , athiam lomi aa tlak lomi. inkongruens , uoverensstemmelse (n.): i rup lonak , i tlak lonak. inkongruent , uoverensstemmende (adj.): aa rup lomi , aa tlaklomi. inkonsekvens (n.): i peh thliahmah lonak. inkonsekvent (adj.): aa peh thliahmah lomi. inkorporation , optagelse , indlemmelse (n.): a bu ah i fonhnak, rianttuantubu i cannak. inkubation , udklækning (n.): keuhternak , tlumhnak. inkvisitor , undersøgelsesdommer (n.): bia haltu. insekt (n.): thakza. insekticid , insektgift (n.): thakza thahnak si.
74 dansk-chin
inseminere (v.): thlaici tuh , fa pawiter. inseminering (n.): thlaici tuahnak , fapawiternak. insider , indviet , person med førstehåndskendskab til sagen(n.): a chung i a ummi , biathli a hngalmi. insinuation , antydning (n.): bia am in sawhternak. insinuation , hentydning (n.): bia am. insinuere , antyde (v.): bia am in sawhter. insistere , holde på , kræve (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeginsisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.inskription , indskrift (n.): zungzal hmun dingin ttialmi. insolvens (n.): leiba cham kho lo in umnak , tangka ngeih lo. insolvent (adj.): leiba a cham kho lomi , tangka a ngei lomi. inspektion , opsyn (n.): ttha tein va zohnak. inspektør (n.): zohtu. inspektør , forstander , supervisor , tilsynsførende (n.):zohkhenhtu , hruihruaitu. inspektør , forstander , tilsynshavende (n.): zohkhenhtu , haotu, hruaitu. inspicere , besigtige (v.): ttha tein zoh. inspicere , syne , bese , besigtige (v.): zoh. inspiration (n.): thazang peknak , lingthawhnak peknak , thawchuahhnawhnak. inspirere (v.): thazang pek , lungthawhter. installation (n.): rian i chiahnak , chiahnak. installere (v.): chiah. - Eksempel: Der blev installeret elektrisklys i mit hus sidste uge = Ka hnulei zarh ah kan inn ah elektrikceunak an kan chiahpiak.instinkt (n.): chuahkehpimi duhnak , thiamnak , hngalhnak etc.. instinktiv (adj.): chuahkehpimi a simi. instinktiv , medfødt (adj.): chuahpimi. institut (n.): fimthiamnak cawmnak ca i bu in aa sermi hna bu. instruere , vejlede (v.): hmuhsak , fial. instruktion , undervisning (n.): cawnpiaknak , chimhnak ,hmuhsaknak. instruktiv , belærende , lærerig (adj.): mi cawnpiak khotu asimi. instruktør , lærer (n.): cawnpiaktu , hmuhsaktu. instrument (n.): tumnak thilri. - Eksempel: Musikinstrumenter= Awdawh tumnak thilri hna, guitar, thonglawi, etc..instrumentere (v.): awdawh tum pawl nih awdawh tum. insulin (n.): zunthlum zawt damnak si. intakt , uberørt (adj.): kekkuai hleng lo tein , rawkcat lo tein asimi. integration (n.): pum tling i sernak. integrere (v.): pum tling i ser. integritet (n.): ziaza ding , lihchim lo. intellekt , forstand , fornuft , intelligens (n.): 1. lungchung inhngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi. intellektuel (adj.): a fim ngangaimi. intelligens (n.): fimnak , ruah kahwhnak , hngalh khahnak. intelligens , forstand (n.): hngalhnak , fimnak. intelligens , intellekt , forstand , fornuft (n.): 1. lungchung inhngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi. intelligent , ferm , fiks , behændig , dygtig , flink , begavet(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.intens , stærk (adj.): tampi , nganpi , thawngpi a simi. -Eksempel: Stærkt lys = A ceu ngaingaimi ceunak.intensivere , forstærke (v.): fahter , zualter. intensivering , forstærkelse (n.): a fakmi i canternak. intenst , stærkt (adv.): fak ngaiin. interessant (adj.): duh awk a simi. interesse (n.): duhnak lungthin. interesse (n.): tthathnemnak. - Eksempel: Det vil være i dininteresse at få mere uddannelse = Ca tam deuh cawm cunangmah ca thil tthahnem a si lai.interessere (v.): duh. interessere (v.): mitlak. - Eksempel: Hockey interesserer migikke = Hockey nih ka mit a ka la lo.interessere (v.): duhnak lungthin hun ngeihter , hlauh. -Eksempel: Fortællingen om det eventyr interesserer os = Na
khualtlawnnak kong nih kan lung a kan hlauh ngai.interiør , indre (n.): a chunglei. intern (adj.): vampang kulh chung , a chungah. international (adj.): ram dang le ram dang i pehtlainak he aapehtlaimi. internationalisere (v.): cozah pakhat lawng nih uk loin cozahtam nawm nih ukmi i ser. internationalt (adv.): ram dang le ram dang i pehtlainak he aapehtlaimi. internere (v.): hmunkhat khat i zam hna hlah seh ti i chiah ,thong thlak bantuk. - Eksempel: Han blev interneret i tre år =Kum thum himnak a an chiah.interval , mellemrum (n.): a karlak caan. - Eksempel: Der er etinterval på seks dage mellem jul og nytår = Khrismas leKumthar karlak ah ni ruk a um.intervenere , gribe ind , lægge sig imellem (v.): a karlak i thlak, a karlak i vai sawh. intervention , indgreb (n.): a karlak i vai hrolhnak. interview (n.): a tlawm bik ah minung pahnih i ton i thilpakhatkhat ceih ti. interviewer (n.): biahaltu. intet , ingenting (n.): zeihmanhlo. - Eksempel: Der er ingentingi en tom kasse = A lawngmi kuang chungah zeihmanh a um lo.intet , nul (n.): pakpalawng , zero , 0. intet , nul (n.): zeihmanh lo. intetkøn , neutrum (n.): nu zong a si lomi , pa zong a si lomi. intetsigende , værdiløs , ugyldig (adj.): zeihmanh a si lomi. intetsteds (adv.): khuazeihmanh lo. - Eksempel: Denne vej førerintetsteds hen = Hi lam cu khuazeimanh a phan lo.intim , fortrolig (adj.): hawikom theihngalh ngaingaimi. intimidere , skræmme , true (v.): thihphaihnak. intolerance , utålsomhed (n.): midang in khawhnak ngeih lonak. intolerant , utålsom (adj.): mi dang a ing kho lomi. intonere , istemme (v.): biafang vun chim tik i aw phun dangdeuh i vun chim , carel tik i hla bantuk i sak. intressant , spændende , fascinerende (adj.): mi lungthin hlaungai a simi. intrigant , rænkefuld (adj.): mihrokhrawl a simi , mi rawinakkhua a khangmi. intrige (n.): seh in ttuannak. introducere , indføre (v.): chuah. - Eksempel: Nye elektriskeprodukter er blevet indført = Elektrik thil thar an chuah.intuitiv (adj.): cu bantuk hngalh khawhnak a ngeimi. invadere , overfalde , angribe (n.): ral nih chim. invalid , krøbling (n.): mi bei. invasion , indfald (n.): ral chimnak. investering (n.): rianttuannak ding ca i chiahmi , tangka siseh ,fimnak , thil , siseh. investor (n.): rianttuannak ding ca i tangka i chiatu. invitation (n.): sawmnak. invitere (v.): sawm. irettesætte (v.): mawhchiat. irettesætte , dadle (v.): mawhchiat. irettesætte , dadle (v.): sik , mawhchiat. ironi (n.): bia-eng , a sullam a bingtalet a simi. - Eksempel:Drengene kaldte ironisk den magre mand "Fede" = Ngakchianih a der ngaingaimipa kha bia-eng in "Pa Thau" an ti.ironisk (adj.): bia-eng in chimmi. irrationel , ufornuftig (adj.): a sullam a um lo , zumh awk tlak asi lomi. irregulær , uregelmæssig (n.): a caan a hman lomi. irrelevant , uvedkommende (adj.): aa dongkhang lomi , aa tlaklomi. irreligiøs , religionsløs (adj.): biaknak zei i a rel lomi. irritabel , gnaven , pirrelig (adj.): a ing a puanmi. irritabel , opfarende , gnaven (adj.): thintawi. irritabel , opfarende , vrissen (adj.): ing a puang kho zaumi. irritabel , pirrelig (adj.): a thin a tawimi , a ing a chiami. irritabilitet , pirrelighed (n.): thintawinak , ingchiatnak. irritation (n.): thahter i bo i sennak. - Eksempel: Det grove tøjskabte irritation på barnets sarte hud = Puanchia hrat nih
dansk-chin 75
ngacchia vun nemte kha a thahter senter i boter.irritation , ophidselse , forbitrelse (n.): ingpuannak. irritere (v.): ing puanter , thinhunter. irritere (v.): 1. thinhunter, ingpuanter. - 2. thakzatter, thahterzatter. irritere , ophidse , forbitre (v.): ingpuanter. is (n.): tikhal. is (n.): tikhal he an sermi cawhnuk khal a thaw ngaimi , aiskhrim. isbjerg (n.): rili nih a fenhmi tikhal nganpi , a cheuchum lawng tileng i a langmi. isenkram (n.): thir in sermi thilri , sobul tehna , kapza tehna etc.. isfugl (n.): va hmur saupi. iskold (adj.): tikhal bantukin a kikmi. iskold , kold (adj.): a kik ngangaimi thil. islam (n.): Muslim biaknak phung. islæt (n.): tlawmte. - Eksempel: Der var et islæt af ungemennesker i forsamlingen = Aa pummi chungah mino cu tlawmtelawng an si.isolation , isolering (n.): chuak kho hlah seh ti in tuamnak. isolator (n.): elektrik thazang chuak kho hlah seh tiah tuamnakkhairiat. isolator (n.): a phittu , a luanter lotu. isolere (v.): a dangte i va chiah , elektrik tha kha thirhri lengahchuak kho hlah seh tiin khairiat in tuam. isolere (v.): a dangte i chiah , a dangte i umter , a dangte iumnak. isolere , udelukke (v.): mah dangte i mu , hawi he i komh lo. isolere , udskille , afsondre (v.): hawidang sinin i tthen , tthen. isoleret , afsondret (adj.): tikulh bantuk a simi , ti nih a kulhmi ,ruahnak bimi , tikulh khuati. isoleret , ensom , afsides (adj.): pakhat lawng a simi , mahlawng a simi.
isolering , afsondring (n.): a dangte i chiahnak. isolering , udskillelse , afsondring (n.): i tthennak , tthennak. istandsætte , reparere , udbedre (v.): remh. istandsætte , restaurere (v.): hmasa sining in siter tthan. istandsættelse , reparation (n.): remh tthannak. istandsættelse , restaurering (n.): hmasa sining i siter tthannak ,hmasa hmun i chiah tthannak. istap (n.): tidor a tlami a khal i al tung tete in a ummi. istemme , intonere (v.): biafang vun chim tik i aw phun dangdeuh i vun chim , carel tik i hla bantuk i sak. især , hovedsagelig (adv.): a tam bik ah , a biapi bik in. især , navnlig (adj.): i chingchiah awk tlak ngaiin. især , specielt (adv.): khun , a ttha khun , a chia khun , ahleikhun i. især , særlig , i særdeleshed (adv.): khun. - Eksempel: Hunholder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.iver (n.): i hngahhlangnak. iver (n.): ttannak , lungtthawnnak. iver , energi , skarphed , styrke (n.): harnak. ivrig (adj.): fak piin duh. - Eksempel: Han er ivrig efter at mødedig = Ton an duh ngaingai.ivrig (adj.): lungthawh , huamnak , zuamnak a ngeimi. ivrig (adj.): a duh ngaimi , aa hngahhlang ngaimi. - Eksempel:Han er ivrig efter at åbne kassen = Thingkuang hun kha aahngahhlang ngai.ivrig , nidkær (adj.): ttannak in a khatmi , a lung a thomi. ivrig , skrap (n.): a har. iøjenfaldende , fremtrædende , klar , tydelig (adj.): a langmi ,fawi tein hmuh khawhmi. iøjnefaldende , umiskendelig , åbenbar , tydelig (adj.): a fiangkomi.
Jja (adv.): a si ko. ja (adv.): a si. - Eksempel: Gik du i skole? Ja = Sianginn na kaimaw? A si, ka kai.jade (n.): lungvar hring. jage (v.): ramvaih , sapel. jage (v.): tlaih , tlah , seh. - Eksempel: Katte jager rotter =Chizawh nih zu an seh hna.jage , drive (v.): kalter. - Eksempel: Jag hunden væk = Uico khakalter.jage , fare (v.): khulrang in tlik. jage , forfølge (v.): dawi , tthawl. jage , haste , ræse , ile (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løbhastigt) til huset = Inn ah a tli.jage på flugt (v.): tei cikcek i dawi dih. jagt (n.): ramvaih , sapel. jaguar (n.): cakei , pawlai nakin a ngan deuhmi. jakke , trøje (n.): angki jeket. jalousi , skinsyge (n.): nahchuahnak. jaloux , skinsyg (adj.): nahchuakmi. jammer , klagesang , sørgesang (n.): zunngaihnak hla , ttahthawng. jammer , sorg , klage (n.): ttahnak , zun ngaihnak. jammerlig , beklagelig , sørgelig (adj.): ngaihchiat awk tlak asimi , ttah awk tlak a simi. jammerlig , elendig , ynkværdig , ynkelig (adj.): zaangfak asimi. jamre , bræge , brøle (v.): tuu onh. jamre , klage , hyle (v.): fak piin tah. jamre , klage , sørge (v.): ngaihchiat i ttah. jamre , stønne (v.): hram , hrum thawng , thuro onh. -Eksempel: Pigen stønnede i smerte = Ngakchianu cu nganfah ina hrum len ko.
jamren , klage , stønnen (n.): hramnak , hrumnak. januar (n.): Januari thla. japansk (adj.): Japan mi, Japan holh. jarl (n.): bawi. jasmin (n.): pangpar buk pakhat , a par aa dawh ngaimi. jaspis (n.): lungvar phun khat a man a sung ngaimi. jazz (n.): hla phun khat. jeep (n.): jeep mawttawka. jeg (pron.): keimah. jeg , jeget (n.): keimah , mah. jeres (pron.): nanmah ta. jern (n.): thir. jernbane (n.): tlanglawng lam. jernbanespor (n.): tlanglawng lam thirthluan. Jesus (prop.): Jesuh. job , stilling (n.): rian. jockey (n.): rangcit thiam , rangcit in a paw aa cawmmi. jod (n.): aidin si. jodle (v.): hlasak tik i aw kel i sak pah i aw thiate i vun i thlenpah tawn khi. jomfru (n.): ngaknu thiang. jomfruelig (adj.): a thiangmi. jomfruelighed (n.): thiannak , zeihmanh nih rak tonghtham rihlomi. jord (n.): vawlei. - Eksempel: Vi lægger frø i jorden = Vawleiah thlaici kan tuh.jord (n.): vawlei. jord , grund (n.): vawlei. jordbær (n.): satrawberi thei. jordemor (n.): nau chuahtertu sayama. jordisk (adj.): vawlei cung thilri a simi. jordisk (adj.): hi vawlei cung thil a simi.
76 dansk-chin
jordlod , lod (n.): vawlei , ram , cheumi. - Eksempel: Han haren lille jordlod = Vawlei bite a ngei.jordnød (n.): mipe. jordskred , bjergskred (n.): mincim. jordskælv (n.): lihnin. jordskælv (n.): li hnin. journal (n.): nifate hmuh ton lengmangmi ttialnak cauk. journalist (n.): tadinca i ca a ttialmi. journalistik (n.): cattial thiamnak , tadinca ttial thiamnak. jovial , gemytlig (adj.): lungthanuammi. jovialitet (n.): lungthanuamnak. jubel , triumferen (n.): lawmhnak nganpi. jubilæum (n.): lunglawmh caan , kum 25 , 50 75 dan i tuahmi. juble , triumfere (v.): i lawmh ngai. jublende (adj.): lunglawmh awk a simi. juice , saft (n.): hang. - Eksempel: oragejuice, appelsinsaft =Theithu hang.Jul (n.): Khrismas. juli (n.): Julai thla. jungle (n.): ramlak. juni (n.): June thla. jurisdiktion , retskreds (n.): nawlngeihnak chung. jurist (n.): upadi thiam. jurist , advokat (n.): piachimpiaktu sihni. justere (v.): mah ca tha dingin mersam. jute (n.): buri hri , buri hri kung. juvel (n.): lungvar man sung , thil sunglawi paohpaoh. juveler (n.): lungvar in hlawn a ser i a zuartu. jæger (n.): ramvaipa. jævn , almindelig (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel: Hun varen jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si.jævn , beskeden (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel: Maden
var beskeden, men mættende = Rawl cu a sawsawhte a si ko,asinain paw a khim ngai.jævn , enkel , simpel (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad= Rawl sawhsawhte a simi.jævn , ensartet (adj.): aa thleng lomi , aa khat zungzalmi. -Eksempel: Jorden kredser med ensartet fart = Vawlei cu aranning aa khat zungzal in aa mer.jævn , flad (adj.): a rawnmi. - Eksempel: Landet er fladt udenbakker = Ram cu a rawn, tlang a um lo.jævn , flad , plan (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet erjævnt/plant = Tuang a rawn.jævn , glat (adj.): a nalmi. jævn , simpel (adj.): mi sawsawh. jævnaldrende , nulevende , samtidig (adj.): hmunkhat le cankhat i a rak um timi hna. jævnbyrdig , ligemand (n.): tluk , zuam khotu. - Eksempel: Endreng er ikke en mands jævnbyrdige = Nganchia cu upa zuamkhotu (tluk) a si kho lo.jævnbyrdige , lige , mage , ligemand (n.): tluktu. - Eksempel:Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh cua har ko.jævndøgn (n.): nika nih equator a tan ni a si i chun le zan an ican , tthal caan ah March 21 hrawng a si i khuasik caan ahSeptember 23 hrawng a si. jævne , glatte (v.): nalter. jævne , nivellere (v.): rawnhter. - Eksempel: Han nivelleredejorden = Vawlei kha a rawnhter.jævnhed , simpelhed (n.): hngalh fawi s inak , fiannak , sawsawhsinak. jøde (n.): Judah mi. jødeharpe (n.): congoih. jødinde (n.): Judah minu.
Kkabale (n.): pakhat lawng nih i celhmi lentecelhnak. kabel (n.): thirhri hrual. kadaver , ådsel (n.): saruak. kadence , rytme (n.): aw ttum le aw kai , holh tik i aw ttum le awkai. kaffe (n.): kawfi. kage (n.): changreu thlum , kekhmuk. kagerulle (n.): chang reu ding nennak fung pum. kaglen , kvækken (n.): 1. ar nih a ti a tit i a tawktadak khi. 2. artawktadak bantuk i nih. kahyt (n.): tilawng chung i paraivet khan. kaj (n.): tilawng dinhnak hmun vaukam i kainak ca i thir a si loah lung in an tuahmi , thil chonh awk le thil tthumh awkah a kami lawng an hrennak. kajak (n.): Eskimo mi tilawng, saphaw in sermi. kajak , kano (n.): vokkuanglawng phun khat. kakao (n.): kuku thei kung. kakao (n.): kuku , kawifi bantuk. kakerlak (n.): curcuk , phihlik. kaki (n.): khaki zawng a simi puanthan. kaktus (n.): hreng. kalde (v.): minsak. kalde (v.): min sak. - Eksempel: De kaldte ham John. = Johntiah min an sak..kalejdoskop (n.): thalang kua pakhat chung i mer tik i a mui i aphun phun a chuakmi. kalender (n.): nithla relnak. kaliber (n.): meithal kua. kalif (n.): muslim bawi. kalium (n.): potasim. kalk (n.): thungrang. kalksten (n.): thungrang lung.
kalkulation , beregning (n.): tuaknak. kalkulere , beregne (v.): tuak. kalkun (n.): vui ar. kalorie (n.): rawl nih a chuahtermi linhnak. kalv (n.): cawfa , vuifa , whale nga fa , sazuk sakhi fa. kalveknæet (adj.): khuk khawm. kalvekød (n.): cawfa sa. kam (n.): samthih. kamel (n.): kalauk. kamera , fotografiapparat , camera (n.): hmanthlaknak seh. kamfer (n.): thil buar si. kamin , arne (n.): tappi , mei kaunak. kamin , ildsted , arne (n.): tappi. kammer (n.): innchung khan , ihnak khan. kammer (n.): hnipuan chiahnak dal hmete. kammerat (n.): hawi , dua. kammerat (n.): hawikom. - Eksempel: De var skolekammerater= Sianginn kai lio hawikom an rak si.kammerat , fyr (n.): pa hawikom. kammeratlighed (n.): hawikom pakhat le pakhat i bochan izumhnak. kammeratskab (n.): hawikomhnak. kammeratskab , fællesskab (n.): hawikomhnak. kamp (n.): ralkapbu le ralhapbu i tuk , i doh , i tuk. kamp (n.): raldohnak. kamp , dyst (n.): zuamnak , i zuam chung. - Eksempel: Enbrydekamp = Paih i zuamnak.kamp , konflikt , strid (n.): i dohnak , raltuknak. kamp , sportskamp (n.): zuamnak. - Eksempel: Fodboldkamp =Pumpululh chuih i zuamnak.kamp , strid , slagsmål (n.): raldohnak , ral tuknak.
dansk-chin 77
kampagne , felttog (n.): a bu in tinhmi ngei in toanmi. kampagne , korstog (n.): thil ttha tuahnak ca i mi zapi nihlungtho ngaiin ttuan ; thil ttha lo dohnak ca i zapi nih lungthongaiin thau. kampesten (n.): lungpi. kamphane (n.): ttaihciat , cuk a thiammi arhli. kamæleon (n.): conghrang. kan , kunne (v.): tuah khawh , khawh. - Eksempel: Han kan gå ikirke = Biakinn ah a kal kho.kanal (n.): laknak kahcham. kanal (n.): rili le rili aa pehnak. kanal (n.): ti lam , tilawng kal khawhnak tiva le tilak kahcham. kanal (n.): tiluannak. kande (n.): ngiang ngei hraitung. kande , dunk (n.): thawl. kandidat , ansøger (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa pemi. kandidat , nomineret (n.): min pekmi. kane , slæde (n.): hawhra cung kalnak leng. kanel (n.): nakzik , thakhling. kanin (n.): saveh. kannibal , menneskeæder (n.): minung sa a eimi. kannibalisme (n.): minung sa ei hmangmi sinak. kano , kajak (n.): vokkuanglawng phun khat. kanon (n.): miakpi. kanonbåd (n.): ral dohnak tilawng a hmemi , ti puan i hmanmi. kant (n.): tlang , puantlang , tawnrolh tlang. kant (n.): tlang. - Eksempel: Bordets kant = Cabuai tlang.kant (n.): a tlang. - Eksempel: Tæppets kant = Puan a tlang.kant , brink (n.): a tlang parte. kant , rand (n.): a kam. - Eksempel: Randen af søen = Tidilkam.kant , rand (n.): a kam. kant , rand (n.): a kam , a tlang , dengmang. kant , søm (n.): puantlang. kantate (n.): tuanbia pakhatkhat hlasabu nih hla in i a sullam ansakmi. kante (v.): a chung i nawh. kante , sømme (v.): puantlang bil thit. - Eksempel: Tøjet varhåndsømmet = A angki tlang cu kun in a thit.kaos (n.): ning le cang zeihmanh ngei lo i cawh nelnul i um. kaotisk (adj.): ningcang zeihmanh a ngei lomi. kapacitet , rummelighed (n.): thum khawhnak. kapel , kirke (n.): biakinn hmete. kapital , fond (n.): tangkabu. kapitalisme (n.): tangka hram in rianttuannak. kapitel (n.): cauk chung i tthemnak. kapitulation (n.): celh lo i i peknak. kapitulere (v.): celh ti lo i i pek. - Eksempel: Mændene ifæstningen kapitulerede = Ralhau chung mi hna nih an celh ti loi an i pe.kapløb , væddeløb (n.): phun , miphun. kapok (n.): tumpang. kappe , beskære , hugge af (v.): cik , tan. kappe , kåbe (n.): angkileng a fualmi. kappe , kåbe (n.): puan. kappes (v.): teitu si i zuam , i cuh. kappestrid , konkurrence (n.): zuamnak. kaprifolium (n.): zun pangpar phun khat aa dawh ngaimi. kapsel , bælg (n.): bekawng. kaptajn (n.): haotu , ralbawi bo thum benh. kar (n.): thawl , um hrai. karaffel , flaske (n.): awi-um ti rawnnak thawl. karakter (n.): ziaza , sining. - Eksempel: Han har en godkarakter = A ziaza a tha.karakterisere , kendetegne , betegne (v.): ziaza ningte langhter. karakteristisk , særlig (adj.): hawi he dantertu a simi. karantæne (n.): a chawnh khawhmi zawtnak a ngeimi a zawtnaka thian tiang hmun dang i chiah. - Eksempel: Janes fikkarantæne, da han havde mæslinger = James cu hmaihu in azawt ah khan a dang ah an chiah.karikere (v.): mi an sining , a si lo deuh vakning tiang i
nihchuak saihnak ca i chim le cawn. karikere , parodiere (v.): thil biapi ngai a simi nihchuak capomen i tuah. karneval (n.): a nuam ngaimi puai. karriere (n.): mah rian. karry (n.): tihang kiomi. kartoffel (n.): alu. karton , pap (n.): catlap a tthawng i a chah zong a chahmi. kaskade , vandfald (n.): tisor. kasse (n.): tangka chiahnak , tangka chiahmi. kasse , boks (n.): thingkuang , kuang. kasse , æske (n.): kuang. kasseapparat (n.): tangka chiahnak kuang hmete , ansuai. kassemangel , underskud (n.): tangka bau. kassere (v.): hlonh , hlawt. kassere (v.): hlonh. - Eksempel: Kasser alle de dårlige æbler =A ttha lomi epal kha hlonh dih hna.kasserer (n.): tangka kengtu. kasserer (n.): tangka kengtu. kasserolle (n.): tlaihnak ngiang a ngeimi uhkangdei. kasserolle , pande (n.): uhkang , thirhum. kaste (v.): hlonh , cheh. - Eksempel: Han kaster sten i vandet =Ti chungah lung a hlonh hna.kaste (v.): hei umter. - Eksempel: Træet kaster sin skygge påklippen = Thingkung nih lung cungah a thla a hei umter.kaste (n.): phun. - Eksempel: Lav kaste = Mi nauta phun.kaste (v.): thlingh , thlongh. - Eksempel: Træer kaster deresblade = Thingkung nih an hnah an thilh (thlongh).kaste (v.): thlak. - Eksempel: Han blev kastet i fængsel = Thongah an thlak.kaste , hive (v.): cawi i hlonh. - Eksempel: Sømændene hevkassen overbord = Tilawng cawng pawl nih thing kuang cu ancawi i lengah an hlonh.kaste , kyle , slynge (v.): cheh. - Eksempel: Et klippestykke blevslynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh .kaste , smide (v.): hlonh. - Eksempel: Kast bolden til mig =Pumpululh kha rak ka hlonh hnawh .kaste , smide , slynge , kyle (v.): hlonh , cheh. - Eksempel:Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah lungan chen.kaste hid og did (v.): hninhsaih. - Eksempel: Båden blev kastethid og did af vinden = Thli nih tilawng cu a hnihsaih.kaste omkuld , kuldkaste (v.): tei. kaste op , brække sig (v.): luak. kaste op , spy , brække sig (v.): luak , chungin chuahter ,chafak. kaste sig (v.): chung i vung zuan. - Eksempel: Han kastede sig ivandet for at redde sin ven = A hawipa khamh awkah ti chungaha zuang.kaste ud (v.): leng i hlonh. kasteløs , paria (pron.): miphun mauta. kastespyd (n.): fei , khawh zuamnak i an hmanmi. kastrere (v.): tildit. kastrere (v.): derter , thazang tlawmter , pa si loter. kat (n.): chizawh. katalog , liste (n.): thil min le an man tialnak cauk. katastrofal , ulykkelig (adj.): vanchiat a tongmi. katastrofal , ulykkelig (adj.): harnak le rawknak a chuahtertu asimi. katastrofe (n.): harnak le rawhralnak nganpi khulrang in achuakmi. katastrofe , ulykke (n.): vanchiai. katastrofe , ulykke (n.): harnak , rawknak , vanchiatnak. katedral , domkirke (n.): biakinn nganpi. kategori (n.): cheumi , thenmi. kategorisk (adj.): hnuaphnap loin , fiangrao in. katekismus (n.): biahalnak le bialehnak in cawnpiaknak. katolik , papist (n.): Roman Katholik a simi. kattekilling , killing (n.): chizawh fa. kaution (n.): aamahkhannak tangka. kaution (n.): aamahkhan.
78 dansk-chin
kautionist , garant (n.): aamah khangtu , biakamtu. kautionist , garant (n.): mi pakhatkhat kha ka zohkhenh lai tiinbiakamnak a tuahtu. kavaleri (n.): rangchung ralkap. ked af det (adj.): ngaichia , apori ti ngai. - Eksempel: Jeg er kedaf, at du ikke kunne komme = Na rat khawh lo cu a poi ka ti ngai.kede (v.): nor. - Eksempel: Denne bog keder mig = Hi cauk niha ka nor.kedel (n.): ketli. kedelig (adj.): thadi ngai a simi , a harmi , a nuam lo ngaimi. kedelig (adj.): minor a simi. kedsomhed , lede (n.): thaditnak. kegle , kræmmerhus , vaffel (n.): thei , far thei. kejser (n.): uktu siangpahrang. kejserinde (n.): uktu siangpahrang nupi / uktu siangpahrangnu. kejtet (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil. kejtet , klodset (adj.): tla burbar in dawhcah lo ngaiin a ummi. kemikalie (n.): chemistry he aa pehtlaimi thil. kende (v.): biakhiah. - Eksempel: Juryen kendte tyven skyldig =Biaceihtubu nih mifir cu a sual tiah bia an khiah.kende (v.): hngalh. kende fiduserne (v.): ningcang hngalh. kende skyldig , domfælde (v.): sualphawt , na sual , ti. kendelig , mærkbar , synlig (adj.): hngalh khawh a simi. kendelse , dom (n.): biakhiahnak. kendelse , dom , afgørelse (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak. kendetegn , ejendommelighed , særpræg (n.): hawi dang he ilawh lonak mah siningte a langhtertu. kendetegn , særkende , kriterium (n.): tahnak ca i hmanmi thil. - Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hihlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si .kendetegne , betegne , karakterisere (v.): ziaza ningte langhter. kendsgerning , faktum (n.): a si taktakmi thil. kendskab , kundskab , viden (n.): hngalhnak , fimnak. kendt (adj.): mi tampi nih hngalhmi. kerne (n.): muru. kerne (n.): a muru. kerne , det inderste (n.): a muru. kerne- , nuklear , atom- (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. -Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.kerub , engel (n.): vancungmi. ketchup (n.): catsup ti zong ah ttial a si , men phun khat. ketsjer (n.): puppululh tuknak fung , reket. kid (n.): meheh fanote. kidnappe (v.): minung fir. kig (n.): thli tein bihnak , zohnak. kigge (v.): zoh. kigge (v.): bih , hei zoh vak. kigge , se (v.): zoh. kighoste (n.): khuhhip zawtnak. kikkert (n.): mit hnih in zoh khawhmi hmanbilu , durbing. kiks (n.): biskit changreu. kilde (n.): cerh , hram. kilde (n.): hram , tiva hna , cerh. kilde (n.): cerhtiput. kilde (n.): tihna , tihram. kilden (adj.): a zami. kilder , udspring (n.): tiva chuahnak. kildre , kilde (v.): zat. - Eksempel: John kildede barnets fødder= Johsn nih ngakchia ke kha a zat hna.kile (n.): khenhfial , fahenh. killing , kattekilling (n.): chizawh fa. kilo , kilogram (n.): gram thong khat , pawng 2.2460. kilometer (n.): meter thong khat , furlong 5 tluk. kilowatt (n.): watt thong khat. kilt (n.): Scotland mi pa nih an i fenhmi hni. kimono (n.): Japan nu hni. Kina (prop.): Tuluk ram. kind (n.): biang , bel. kindtand (n.): rawl khainak hapi.
kineser (fyrværkeri) (n.): phangphang. kineser , skrubtudse , knallert (fyrværkeri) (n.): changreu apan a car i a mawh a fawimi. kinin (n.): raifanh si a kha ngaimi. kirke (n.): Khrifahbu. kirke (n.): biakinn. kirke , kapel (n.): biakinn hmete. kirkebetjent , graver (n.): biakinn le a tual zohkhenh i thlan aco i darkhing a tumtu. kirkeforsamling , synode (n.): civui. kirkegård (n.): biakinn pawngkam , tual. kirkegård (n.): thlan , thlanhmun. kirkeskib , skib (n.): biakinn chung tuangpi , pulpit hrawng. kirkestol (n.): biakinn chung tthutdan sau. kirketjener (n.): biakinn chung tthutnak chimtu le chiatu. kirketårn , tårn (n.): biakinn hmai i darkhing thlainak innsang. kirsebær (n.): phaizawng. kirtel (n.): kan pum chung i tihang a chuahtertu hna thil santlaingaingaimi, tahchunhnak ah thin tehna kal tehna thalbere tehnahi 'kirtel' an si. kirurg (n.): pum hlai thiammi sibawi. kirurgi (n.): pum hlai thiamnak. kistebærer (n.): ruakkuang putu. klage (n.): phunzainak. klage (n.): thinhunnak , ingpuannak. klage , beklage sig , reklamere (v.): phunzai. klage , hyle , jamre (v.): fak piin tah. klage , jammer , sorg (n.): ttahnak , zun ngaihnak. klage , stønnen , jamren (n.): hramnak , hrumnak. klage , sørge , jamre (v.): ngaihchiat i ttah. klager , sagsøger (n.): taza cuaitu. klagesang , sørgesang , jammer (n.): zunngaihnak hla , ttahthawng. klamre sig , klæbe , klynge sig (v.): benh , bek. - Eksempel:Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.klan , stamme (n.): chung , phun. klangfuld (adj.): a aw aa dawh ngaimi. klap (n.): din tein benghnak. klappe (v.): din tein bengh. klappe (ad) (v.): thangtthat , kut benghpiak. klapperslange (n.): rul sivai ttihnung ngaimi. klapre , klirre , rasle , skramle (v.): cu bantukin an i khawn khi. klapre , skramle , rasle (v.): hnih i a thawng rinter khi. -Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede ivinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli nihthlalangawng a hninh hna i an awn .klapren , klirren , raslen , skramlen , plapren (n.): pakan tehnaan i khawn lulhmalh i a tnagng khi. klapsammen , sandwich (n.): changreu tlap hnih karlak i satenhmi. klar (adj.): a fiang , a piang. klar (adj.): a thiang a tliangmi. - Eksempel: Klart vand = Ti fim.klar , tydelig (adj.): a fiang. - Eksempel: Hans mening var helttydelig = A chimmi sullam cu a fiang ngaingai ko .klar , tydelig (adj.): aa dangmi , a fiangmi , a tliangmi. klar , tydelig (adj.): a fiangmi , a langmi. klar , tydelig , iøjenfaldende , fremtrædende (adj.): a langmi ,fawi tein hmuh khawhmi. klare (v.): i siter khawh. - Eksempel: Jeg kan klare at holde migvarm = Ka khua kaa lumter khawh ko.klare , klargøre , tydeliggøre (v.): fianter. klare sig (v.): tuah khawh fangfang. - Eksempel: Jeg klarer migved din hjælp = Na ka bawmhnak thawngin ka tuah khawhfangfang a si lai.klare sig (v.): harnak chungin chuah. klargøre , tydeliggøre , klare (v.): fianter. klarhed (n.): fiannak , thiannak. klarhed , renhed (n.): fiannak , thiannak. klaring , afklaring (n.): fianternak. klart skib (adj.): i dawh vitvette i a ummi. klase , bundt , knippe (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler En
dansk-chin 79
klase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu in chiahmi thil.klase , klynge (n.): banhla thlar , mitsur bor , cu bantukin i butein a ummi paoh. klassificere (v.): a bu a bu in tthen. klassisk (adj.): a ttha ngaingaimi thil i ruahmi. klatre , stige , bestige , klatre op ad (v.): kai , thingkung kai. klatre op ad , klatre , stige , bestige (v.): kai , thingkung kai. klausul , forbehold , betingelse (n.): cuti in a si ahcun cubantukin a si lai tiin ttialmi ca. klaver , piano (n.): piano. klemme (v.): rial. - Eksempel: Døren klemte hans finger = Innkanih a kutdong a rial.klemme (v.): hmeh. - Eksempel: Klem ikke kill ingen = Chizawhfa ha hmet hlah.klemme , presse (v.): tlum na lo i benhchih. - Eksempel: Jeg kanikke klemme mere ned i min kasse = Ka kuang chungahzeihmanh ka benhchih kho ti lo.klemme , skruetvinge (n.): thing rehnak. klemme , spænde (v.): reh. klient (n.): midang bawmhnak aa bochanmi. klik , smæk (n.): tak tiah a awnmi khi. - Eksempel: Vi hørteklikket, da han spændte sin pistol = A pistol a ttek a kau i a awnhthawng kha kan theih.klike (n.): kortet , mahte lawng i bu hmete i ser. klike (n.): 1. bu pakhat chung i a tam deuh a dohtu a tlawm deuhpawl kha. - 2. i cheunak i tthennak. - 3. aa cheumi bu. klima (n.): khuati. klimaks (n.): a sannak bik , a zik. klimpre (v.): tungtang hri perh. klimpre (v.): tingtang hri kutdong in peh i tum. klinik (n.): mizaw zohkhenhnak hmun. klinke , fastgøre (v.): hrenh , khenhchih , thir a fongmi khatteleile khattelei in khenhchih. klinke , lås (n.): innka hrenh. klint (n.): lungpang. klippe (n.): lungpang. klippe (v.): hmul meh , tuu hmul hna an meh khi. klippe , beskære , studse (v.): ceh , tan , rem tein tuah , tamh. -Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.klippeblok (n.): lungpi. klipperev (n.): tichung i a ummi lungpang , ti cung i a langdengmangmi. klirre , rasle , skramle , klapre (v.): cu bantukin an i khawn khi. klirren (n.): darkhing hmete aw. klirren , raslen , skramlen , plapren , klapren (n.): pakan tehnaan i khawn lulhmalh i a tnagng khi. klirren , ringlen (n.): darkhing hme tete , khing tete an rin i anaw khi. klister (n.): kaw , ca senghnak kaw. klister , lim (n.): kaw. klistre , klæbe (v.): benh. - Eksempel: Klæb et frimærke påkonvolutten = Cabawm ah milu benh.klistre , lime (v.): kaw benh , sengh. klistret , klæbrig (adj.): a bangmi. klit (n.): thetse tlang. klo (n.): tintte , chizawh tin , sobul tte. klo (n.): vate tin , mupi tin. kloak (n.): hnawmluannak tidongpi. klode , kugle (n.): a pummi thil , pumpululh bantuk a simi. -Eksempel: En fodbold er en kugle = Pumpululh hi a pummi thil asi.klodrian (n.): michupchap. klodset (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil. klodset (adj.): hrut. klodset (adj.): tla nengnungpi in a ummi thil. klodset , kejtet (adj.): tla burbar in dawhcah lo ngaiin a ummi. klog (adj.): khuaruah a thiammi , a fimmi , a chia a ttha athleidang khomi. klog , forsigtig (adj.): thil tuah hlan i ttha tein a ruat hmasami. klog , skarpsindig (adj.): a fimmi. klogskab , skarpsindighed (n.): fimnak.
klogskab ,forsigtighed (n.): thil tuah hlan i ttha tein ruahhmasanak. klokke (n.): darkhing. klokke , ur (n.): caan relnak , suimilam. klokken (n.): suimilam. - Eksempel: Nu er klokken syv = Atu cusuimilam pasarih a si.klokketårn (n.): darkhing thlainak inn. kloroform (n.): fah theih lonak si. klorofyl (n.): thingkung ramkung hrinnak a petu. kloster (n.): phungki pawl umnak. kloster- , munke- (adj.): phungki pawl umtuning i a ummi. klosterbroder (n.): Roman Katholik phungki pawl phun khat. klostergang , søjlegang (n.): phungki pawl unmak inn. klosterliv , munkevæsen (n.): phungki pawl nunning. klovn (n.): nihchuaksaih a thiammipa. klud (n.): puanchia. klud , klæde , stof (n.): puanthan. klud , lap (n.): belhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Hun syedelapper på albuerne af hans frakke = A angki kiu ah puanchia abelh hna.klukke (v.): a tlok hliahmahmi thawng a ngei. - Eksempel: Vandklukker, når det hældes ud af en flaske = Thawl chungin ti cuthlet a si tikah, a awn hliahmah.klump (n.): a tlang. - Eksempel: Guldklump = Sui tlang.klumpe (v.): hlum , i hlum. - Eksempel: Sukkeret klumpede, dadet blev vådt = A cin tikah thanthling cu aa hlum.klynge , klase (n.): banhla thlar , mitsur bor , cu bantukin i butein a ummi paoh. klynge sig , klamre sig , klæbe (v.): benh , bek. - Eksempel:Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.klynke (v.): hram ruangmang. klæbe , klistre (v.): benh. - Eksempel: Klæb et frimærke påkonvolutten = Cabawm ah milu benh.klæbe , klynge sig , klamre sig (v.): benh , bek. - Eksempel:Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.klæbrig , klistret (adj.): a bangmi. klæde , beklæde (v.): puan aih , hnipuan pek. klæde , klæde (sig) på (v.): hnipuan i hruk-aih , hma kha sithuhpiak i menpiak. klæde , stof , klud (n.): puanthan. klæder , tøj (n.): hnipuan. klædning , dragt (n.): hnipuan. klædningsstykke (n.): hnipuan. klø , kradse , ridse , rive (v.): huah , kheuh , tak thak i kheuh. kløe (n.): thakpherh zawtnak , a thakmi. kløft (n.): horkuang thuk. kløve , splitte , spalte (v.): cheu , ceh. knage , knirke (v.): thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a thawngkhi. - Eksempel: Hængsler knirker, når de mangler olie = Sithuh an herh tikah kawpza cu an awn.knald , smæld (n.): phok tiah a puak , meithal puah in a puak. knallert , kineser , skrubtudse (fyrværkeri) (n.): changreu apan a car i a mawh a fawimi. knap (n.): kep. knap , sjælden (adj.): a tlawm ngaingaimi. knap , sparsom (adj.): tling lomi , a tlawmmi. knaphed , mangel (n.): tlawm tuknak. knaphed. mangel (n.): ngeih lo , bau , tlin lo. - Eksempel: Derer mangel på fisk = Nga a um lo.knaphul (n.): kep awng. knappe (v.): kep lhrenh. knappe op (v.): kep phoih. knappenål , nål (n.): thim. knapt , næppe , næsten ikke (adv.): tlawmte lawnglawng ,menmen. knapt nok (adv.): ceoceo. knapt nok , næsten ikke , næppe (adv.): a si kho fangfang. -Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttialkhawh fangfang a si.knibe , forlegenhed (n.): a nuam lomi , a ttha lomi , tih a nungmihmun.
80 dansk-chin
knibtang , tang (n.): cengceh phun khat. knippe , bundt , neg (n.): bor khat , tom khat , phal khat. knippe , klase , bundt (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler Enklase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu in chiahmi thil.knippel (n.): tanbo. knippel (n.): thingtan hriamnam ca i hmanmi. knirke , knage (v.): thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a thawngkhi. - Eksempel: Hængsler knirker, når de mangler olie = Sithuh an herh tikah kawpza cu an awn.kniv (n.): namte. knivstik (n.): nam in chunhmi hma. knockout (n.): lungmit lakin thongh. knogle (n.): ruh. knop (n.): thinghnah a corhkate a simi. knortet , knudret , ujævn (adj.): a bingbo , a kuarkak a tammi ,harnak in i a celh ngaimi. knude (n.): hri beo , hri val. - Eksempel: Knuderne på din pakkeskal bindes stramt = Na thilfun temnak hri beo cu fek tein na beohna lai.knude , tuberkel (n.): cuaphmat zawtnak nih a phintermi. knudret , ujævn , knortet (adj.): a bingbo , a kuarkak a tammi ,harnak in i a celh ngaimi. knuge , omfavne (v.): pom , kuh , ttang i i rehchih. knuge , trykke (v.): rehchih. - Eksempel: Hun knugede sit barntil sit bryst = A fate kha a tang ah a rehchih.knurre (v.): uico ngur. knurre , gøre vrøvl (v.): phunzai. knurre , snerre (v.): uico nih a hani aa hlih i a ngur khi. knuse , male , kværne (v.): rial. knuse , mase (v.): fak piin nam , denh , rial , manter. -Eksempel: Maskinen knuste stene til fint pulver = Seh nih lungcu dip tein a rial.knuse , mase (v.): cikcek. knuse , slå i stykker (v.): khuai. - Eksempel: Drengen knustevinduet = Ngakchia nih thlalangawng a khuai.knuse , slå i stykker , splintre (v.): kuai cikcek , khuai cikcek. knytnæve , næve (n.): kuttum. knæ (n.): khuk. knægt , dreng , knøs (n.): tlangval. knække (v.): a tler, aa cheu. knække , briste (v.): a kiak /a cat. - Eksempel: Rebet brister =Hri cu a cat.knæler (n.): uitawntawk. knøs , knægt , dreng (n.): tlangval. ko (n.): caw. koalition , forening , forbund (n.): hmun khat in i fonhnak. kobbel , flok (n.): bu. - Eksempel: En flok ræve = Cenghngiarun khat.kobber (n.): dar sen. koben , brækjern (n.): thirfung. kobling (n.): fonhnak , nu le pa i fonhnak. kobraslange , brilleslange (n.): rawchok , rul. kode (n.): bia i thanhnak caah hmanmi hmel chunhnak.. kode (n.): biathli i chimhnak i hmanmi. kode (på hest) (n.): rang ke a tin le a kedil karlak aa reknaktekhi. kodriver , primula (n.): pangpar eng phun khat. kofanger (n.): mawttawka hmailei i khammi thirthluan. koge (v.): so , ti so. - Eksempel: Vandet koger = Ti a so.koge , stege , lave mad (v.): rawlchuan. koge , syde (v.): chuan. - Eksempel: Kokken syder lammekødet= Rawlchuang nih tuu sa a chuan.koge , syde (v.): a khah in a khat. - Eksempel: 1. Han koger afvrede. 2. Dette land koger af utilfredshed = 1. Thinhunnak in akhah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat.kok (n.): rawlchuang. kokon (n.): pu rungrul nih an sakmi inn. kokosnød (n.): ungkung , ungthei. kold (adj.): kik. kold , iskold (adj.): a kik ngangaimi thil. kold , kølig (adj.): a kikmi.
kolik , mavekrampe (n.): pawfah. kollega (n.): hawi , rianttuantti hawi , khuktthi. kollektiv , samlet , fælles (adj.): bu in tuah , a bu in tuan. kollidere , støde sammen , tørne sammen (v.): relchanh. -Eksempel: Deres meninger tørnede altid sammen = An ruahningaa ralchanh zungzal.kollision , sammenstød (n.): khawnnak , hmaitonh in ikhawnnak. kolon (n.): cungtang in a ummi den pahnih, ':' hihi calon cu a si. koloni (n.): ram thar an va tlak i asinain cu ram cu a tlatu hnaram kuttang i a um tthiamtthiami. kolossal (adj.): nganpi , a kaupi. kolossal , mægtig (adj.): a ngan ngaingaimi a tam ngaingaimittih a nung ngaingaimi. kombination , forbindelse (n.): cawhnak , fonhnak. kombinere , forbinde (v.): cawh , fonh. komediant (n.): nihchuaksaih thiam. komedie (n.): nihchuak saihnak i nawlcawnnak hmanmi. komet (n.): arfi chawntonh. komfortabel , magelig , behagelig (adj.): a nuammi. komfur , ovn (n.): meipung. komite (n.): kawmiti. komma (n.): khawma. kommandant (n.): ralkapbu uktu bawi. kommandere (v.): fial , nawlpek. kommando , befaling , ordre (n.): nawlbia. kommandostav (n.): fungfek. komme (v.): phanh. komme (v.): ra , hika ah hin ra. komme (v.): phak , phan. - Eksempel: Hvornår kommer du tilbyen? = Zeitik ah dah khua na phak lai?.komme .. ved , angå , vedkomme (v.): zei i rel. - Eksempel:Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger =Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nihbiapi ah rel awk a si.komme .. ved , angå , vedkomme (v.): pehtlaih. - Eksempel:Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimahdah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.komme an på , afhænge af (v.): kapza bantukin a biapi a si , aakhing , aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores udflugt kommeran på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm a that lai le that lai locu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing.komme efter , følge (v.): zulh. - Eksempel: 2 kommer efter 1 =Pahnih nih pakhat kha a zulh.komme forbi , passere (v.): lonh. - Eksempel: Vi kom forbi hansbil på vejen = Lam ah a mawttawka kan lonh.komme igen , returnere , vende tilbage (v.): kir. komme ind , gå ind (v.): luh. komme med udflugter , svare undvigende (v.): lihchim. komme nærmere , nærme sig (v.): fuh. - Eksempel: Bilennærmede sig byen = Mawttawka nih khuapi kha a fuh.komme over (v.): dam. - Eksempel: Han kommer over sinsygdom = A zawtnak in a dam.komme sammen , samles (v.): hmunkhat ah i pumh. komme sig (v.): a ttha deuh. - Eksempel: Han kan snart kommesig, hvis han tager medicin = Si a din ahcun tuan ah a dam deuhlai.komme sig (v.): dam tthan. komme sig (v.): dam tthan. - Eksempel: Han er kommet sig eftersin sygdom = A dam lonak in a dam tthan cang.komme til undsætning , bistå , undsætte (v.): bawmh , thilritchawn. kommende , forestående (adj.): a ra lai dingmi. kommentar (n.): fianternak , a tling lomi chapnak. kommentar (n.): fianternak. kommentator (n.): fiantertu. kommentere (v.): fianter. kommunal (adj.): khuachung uknak le zohkhenhnak lei he aapehtlaimi. kommunal (adj.): biaknak lei kulhchung lawng i a ummi. -Eksempel: Kommuneskole = Biaknak bu nih an tuahmi sianginn.
dansk-chin 81
kommune (n.): uknak ca i cheumi peng a hmemi. kommuniké (n.): cozah nih tadinca chuahtu pawl sinah/zapisinah thanhmi bia. kommunikere , meddele , videregive (v.): bia in i chawnh , itheihter , zawtnak i chawnh. kompagniskab (n.): i hrawmmi rian. - Eksempel:Kompagniskabet sælger tøj = An i hrawmmi dawr ah hnipuan anzuar.kompakt , tæt (adj.): fekte le fel tein tom thipthepmi. kompakt , tæt (adj.): a chahmi. - Eksempel: En tæt tåge =Achahmi minmei.kompatibel , forenelig (adj.): aa rem khomi. kompetence , kvalifikationer , dygtighed (n.): thiamnak , thil tikhawhnak. kompetent , dygtig , kvalificeret (adj.): a thiammi , a zami. komplet , fuldstændig , hel , fuldkommen , fuldendt (adj.): atling , a dihlak. komplet , fuldstændig , total (adj.): a dihlak fonhmi. komplet , hel , fuldstændig (adj.): a dihlak in , a ningpi. komplet , lodret , fuldkommen (adj.): a ttha hringhran. -Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.komplicere , gøre indviklet (v.): aa cawhnuk caah hngalh aharmi , hngalh harter. kompliceret , indviklet (adj.): a hnok ngaimi thil , hngalh a harngaimi. kompliment (n.): chimthiamnak , thangtthatnak , lawmhnak. komplot (n.): thlitein timhmi. komponere (v.): hla phuah. komponist (n.): hla phuahtu. komposition (n.): phuahmi , ttialmi. kompost (n.): cawhmi , thinghnah le nok cawhmi , thingnah non. kompression , fortætning (n.): hnenghnak. komprimere , sammenpresse (v.): nel , hnengh. kompromisløs , ubøjelig (adj.): lungthin tthialtthum duhhrimhrim lomi. koncentrere , samle (v.): hmuhnak le ngaihnak hei hlum. -Eksempel: Saml jeres opmærksomhed om taleren = Biachimtucungah khan na theihnak le na hmuhnak hei hlum, a bia kha tthatein ngai.koncern , forretning , foretagende (n.): chawlettu. koncert (n.): hlasak puai , khawnsat. koncession , indrømmelse , bevilling (n.): tthumh deuhnak. koncis , fyndig , kortfattet (adj.): fiangte ttung tawi tein. koncis , kortfattet (adj.): bia tlawm tein fiang tein chim thiam. kondensere , inddampe (v.): tikhu ah a cang , tikhu bantukin alo , a tikhu chuahter. - Eksempel: Kondenseret mælk = A tikhuchuahtermi cawhnuk.kondenseret , fortættet (adj.): hnenghmi. - Eksempel:Kondenseret mælk = Chawhnuk bu thlum.kondensering , fortætning (n.): hnenghnak. kondolence (n.): hramhnak. kondolere (v.): ngaihchiatpi , hramh. kone , hustru (n.): nupi. kone , matrone (n.): nu bawda le si inn i zohkhenhtu i chiahminu upa. konfekt (n.): mutthai pawl. konference , møde (n.): i pumh i ruahnak cheuhnak. konferere , rådslå (v.): pakhat le pakhat i pumh i ruahnak icheuh. konfiskation , beslaglæggelse (n.): chuhnak. konfiskere , beslaglægge (v.): chuh. konflikt , strid , kamp (n.): i dohnak , raltuknak. konfrontere (v.): hmaitonh in i ton , bia i chalh. konge (n.): siangpahrang. kongelig (adj.): a liannganmi thil. kongelig , konge- (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi thil. -Eksempel: Kongemagt = Siangpahrang nawl .kongelig , royal (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi. kongemord (n.): siangpahrang thahnak. kongerige , kongedømme (n.): ukmi ram. kongres , møde (n.): congress upa.
konjunktion , bindeord (n.): pehtlaihnak , pehtlaihtertu bia. konkav , hul , hulsleben (adj.): a kuarmi , zapei kuar bantuk. konkret (adj.): kut in tongh khawh , mit in hmuh khawh tluk in afiangmi. konkubine , medhustru (n.): nupi chun. konkurrence (n.): zuamnak. - Eksempel: Skønhedskonkurrence= Dawh i zuamnak.konkurrence , kappestrid (n.): zuamnak. konkurrencedeltager (n.): zuamnak chungah aa telmi. konkurrere (v.): cuh. - Eksempel: Tre mænd konkurrerede ompræmien = Laksawng kha mi pathum an i cuh.konkylie (n.): cengkeuh phaw. konsekvens , følge (n.): thil pakhat a dang thil pakhat hnu zulhin an hung chuakmi. konservatisme (n.): thil hlun tlaihchannak , thlennak duh lo. konservator (udstopper dyr) (n.): saram phaw hawhmi chung ithil a rawntu. konspirere , lægge planer (v.): a thli tein i timh. - Eksempel:Han planlægger at røve banken = Bank tangka fir kha a thli teinaa tim.konstant , bestandig , stadig , uforandret (adj.): 1. i thleng loinmah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi. konstatere (v.): thil hngalh khawhnak phun nga kan ngeihmi inhngalh ; a sullam hngalh. konstellation , stjernebillede (n.): arfi bu. konstruere , opføre , bygge (v.): sak , ser. konstrueret , kunstig (adj.): phuahchommi , a taktak a si lomi. konstruktion , bygning (n.): innsak , lam cawhnak. konstruktiv , positiv (adj.): a sa lei a simi thil , a thet lei a silomi thil. konstruktør , designer , tegner (n.): a muisam a suaitu , apungsan a tuahtu. konsulat (n.): consul umnak inn asiloah a zung. konsulent (n.): lungthin cheutu , fim chimtu. konsultere , rådføre sig med (v.): ruahnak i cheuh , hal. konsumere , forbruge , fortære (v.): hman dih , ei dih , din dih ,hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih ainn a kangh dih.kontakt (n.): elektrik vannak le hmihnak a hmehnak khi. kontakt , berøring , forbindelse (n.): tongh , thil pakhat lepakhat an i thnghnak. kontanter , rede penge (n.): tangka. kontekst , sammenhæng (n.): pawngkam i a rak ummi thil hna. kontinuerlig , uafbrudt , fortsat , vedvarende , fortløbende(adj.): aa peh thluahmahmi. kontinuitet (n.): peh thluahmahnak. kontor (n.): zung. kontordame (n.): seh cattial thiammi. kontorist (n.): cazi. kontrahere , slutte kontrakt (v.): hnatla tein biakam. kontrakt , overenskomst , aftale (n.): hnatlaknak , ca in ttialmihnatlaknak. kontrasignere (v.): min thutmi pawng i min rak thut ve. kontrast , modsætning (n.): dannak. kontreadmiral (n.): tilawng ralbawi. kontrol (n.): uk. kontrollere , checke (v.): chek. - Eksempel: Kontroller dine ting= Na thil kha chek hna.kontrollør (n.): uktu. kontrovers , strid , polemik (n.): i alnak. kontroversiel , omstridt , polemisk (adj.): i al lengmangmi asimi. kontur , omrids (n.): a kikam lawng langhtermi vawleihmanthlak. kontur , omrids (n.): a tungtlang. - Eksempel: I det svage lyskunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse = Ceuhuaphap ah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng ka hmuhkhawh.konveks (adj.): kuarmi thil , thlalang. konventionel , hævdvunden , traditionel , almindelig (adj.):tuah tawnmi ningin tuahmi.
82 dansk-chin
konversation , samtale (n.): bia i ruah. konversere , underholde sig (v.): biaruah. konvoj , eskorte (n.): aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cioin kal , khual tlawn. konvolut , kuvert (n.): cabawm. koordinere , samordne (v.): ruanter. - Eksempel: I svømning mådu koordinere dine hænders og bens bevægelser = Ti lioh ah cunna kut cangh le na ke cangh kha na ruanter hna lai.kop (n.): hrai. kopi (n.): lawhmi , amah he aa lo te i sermi , amah he aa lotaktakmi. kopi , efterligning , genpart , afskrift (n.): aa lomi thil. kopiere , skrive af , afskrive (v.): khawpi tuah. kopper (n.): raise zawtnak. kopskat (n.): minung ngunkhuai. kor (n.): hmun khat i hla a sami bu. kor (n.): biakinn chung biakttheng pawng hrawng , t langbawinih an hmanmi hmun khi. kor , sangkor (n.): hlaremh bu. koral (n.): rili chung ummli cengkeuh. koranen (n.): Muslim pawl Baibal. kordel (n.): lazai. - Eksempel: Dette reb har tre kordeler = Hihri hi zai thum komh hri a si.korn (n.): rawl fang , facang fang , fatun fang. korn , majs (n.): fangvoi. kornmagasin (n.): rawl chiahnak inn , buk le han. korona , krone (n.): luchin bantukin nika le thlapa kulhtuceunak. korporal (n.): sen hnih benh ralkap. korporlig , legemlig (adj.): pumlei he aa peh tlaimi thil. -Eksempel: Legemlig (korporlig) afstraffelse = Pum in inmidantatnak.korps (n.): ralkap chung bu khat. korpulent , svær (adj.): a pum a ngan i hro a kual ngaimi. korrekt , forsvarlig , rigtig (adj.): a hmaanmi , aa tlakmi , adikmi. korrekt , rigtig (adj.): hmaan a dik. korrespondere (v.): ca i kuat. korridor , gang (n.): inn khat le inn khat a pehtu cungkhuhngeimi lam. korrigere , rette (v.): hmaanter , remh. korrupt , bestikkelig (adj.): ziknawh lak a duhmi. korruption , bestikkelse , svindel (n.): ziknawh. kors (n.): vailamtahnak , vailam tahnak bantukin kalhkeh inttialmi paoh. kors , krucifiks (n.): vailamtahnak a cung i Bawi Jesu milem acuangmi. korsarm , tværskib (n.): vailamtahnak pungsan in an sakmibiakinn vailamtahnak a lawhnak zawnte khi. korsfarer (n.): crusade a tuahmi. korsfæste (v.): vailamtahnak i thah. korsfæstelse (n.): vailamtahnak i thahnak. korstog , kampagne (n.): thil ttha tuahnak ca i mi zapi nihlungtho ngaiin ttuan ; thil ttha lo dohnak ca i zapi nih lungthongaiin thau. korstol (n.): biakinn chung hlasa pawl tthutnak. kort (adj.): a tawimi , a niammi. kort , kortfattet (adj.): tawi tein chimmi bia. kort , landkort (n.): khuaram hmanthlak. kort , snart (adv.): tunaite ah , tawi tein , bia tlawm tein ,khulrang in. kort sagt (adv.): a tawinak in. kortbølge (n.): radio chuahnak tahning. kortfattet , koncis (adj.): bia tlawm tein fiang tein chim thiam. kortfattet , koncis , fyndig (adj.): fiangte ttung tawi tein. korthed (n.): tawinak. kortslutning (n.): a vel cah. - Eksempel: Ild kan være forårsagetaf kortslutning i elektriciteten = Elektrik a sawtnak nih meikanghnak a chuahter khawh.kortvarig (adj.): tawite lawng a nungmi. kortvarig , forbigående , flygtig (adj.): a hmun lomi , a dih a lo
zaumi. kosmetik (n.): dawhnak ca i thuh boih awk thil. kosmolopolitisk (adj.): vawlei cung dihlak he aa pehtlaimi. kosmos (n.): vawlei pumpi. kost , diæt (n.): rawl. kost , fejekost (n.): hmunphiah. kostbar , dyr (adj.): a man a fak. kostbar , dyr (adj.): a man a fakmi. kostbar , værdifuld (adj.): a man a sungkawimi. kostelig , uvurderlig (adj.): a man a fak tuk i cawk khawh a silomi. kostume , dragt (n.): mah sining hnipuan. koøje (n.): tilawng kap i thlalangawng , ceunak le thili luhnak ca. krabbe (n.): cangai. kradse , ridse , rive , klø (v.): huah , kheuh , tak thak i kheuh. kradse , skrabe (v.): hnor. - Eksempel: Skrab ikke med føddernepå gulvet = Na ke tuang ah hnor hlah.kraft , evne , magt (n.): tthawnnak. kraft , styrke (n.): thazang , tthawnnak. kraftig (adj.): thazang tthawng. kraftig (adj.): a fek i a tthawngmi. kraftig , robust , stærk (adj.): a tthawngmi , a fekmi. kraftig , stærk , sund (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami. kraftløs , magtesløs , afmægtig (adj.): tthawnnak zeihmanh ngeilo. kraftløs , svag , afmægtig , impotent (adj.): thil ti khawhnak angei lomi , pa a numi. kraftløs , tør , saftløs (adj.): thling ngei lomi. kraftløshed , svaghed , afmagt , impotens (n.): thil ti khawhnakngeih lonak , nutnak. krage (n.): langak. krakilsk , trættekær (adj.): sik a duh ngaimi. krampagtig (adj.): hnuhdawh bantukin a ummi , hnuhdawh alomi. krampetrækning (n.): ther thluanhmahnak. krampetrækning , spasme (n.): hnuhdawh. kranium , hovedskal (n.): luruh. krans (n.): pangpar thi. krans (n.): pangpar kual , pangpar lukhimh. krapyl , ros , pak , udskud (n.): zei ruaram lomi pawl. krat , busk (n.): burbuk. krat , tykning (n.): burbuk tampi umnak. krater (n.): tlangkang chuahnak awngpi. krater (n.): khengkuar bantuk a simi khor. krav , fordring , forlangende (n.): halnak , hernak. krave , flip , halsbånd (n.): angki hngawng , uico hngawng oih. kraveben (n.): uikuang ruh. kravle , krybe (v.): lawn. - Eksempel: En slange kryber = Rul alawn.kravle , krybe (v.): lawn. kreation , frembringelse , skabelse (n.): sernak. kreativ , skabende (adj.): umter , siter khawhnak a ngeimi. kredit (n.): bank i tangka chiahmi a tang rihmi. - Eksempel:Hans bankkonto er i kredit = Bank i a tangka chiahmi a tangmia um rih.kreditere (v.): tangka chiahmi i rak fonhpiak. - Eksempel:Banken krediterede hans konto for beløbet = Bank tangka achiahmi cu a cazin ah khan an fonhpiak.kreditor (n.): tangka mi a cawihtu. kreds , ring (n.): kulh , a kulh in. - Eksempel: De dansede i enkreds = A kulh in an lam.kredse (v.): vel. - Eksempel: Månen kredser om jorden =Thlapa nih vawlei a vel.kredsformig , cirkelrund (adj.): circle bantukin a pummi. kredsløb , omkreds (n.): vel. - Eksempel: Månen gør etkredsløb omkring jorden hver måned = Thlapa nih vawlei cuthla khat ah voi khat a vel.kricket (n.): lentecelhnak phun khat. kridt (n.): thungrang. krig (n.): ral , raltuknak. kriger (n.): ralkap.
dansk-chin 83
krigerisk (adj.): sik a duh ngaimi , velh a duh ngaimi , apuarthau ngaimi. krigerisk , militant (adj.): mi ralhraat. krigslist (n.): hlennak ca ding i ruah ciammam in tuahmi. -Eksempel: Krigslisten med at lade en soldat gå ind i de fjendtligelinjer iført en tiggers klæder var vellykket = Ral an umnak chungi ralkap pakhat, rawlhal thuam in luhternak khuakhannak kha ahlawhtling ngai.krigsret (n.): ralkap chung i ziaza tthalomi anmah ralkapbiaceihtu hna nih bia an ceih hna i an phuah hna khi. krigsskib (n.): raltuknak tilawng. krigsskueplads (n.): raltuknak hmun. kriminalitet , forbrydelse , ulovlighed (n.): sualnak. -Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.kriminel , kriminal- , forbryderisk (adj.): sualnak tuahnak heaa pehtlaimi. - Eksempel: Kriminallov = Sualnak kong i upadi.krise (n.): can har , ttihphannak can. kristtjørn (n.): thingkung phun khat. Kristus (pron.): Khrih. kriterium , kendetegn , særkende (n.): tahnak ca i hmanmi thil. - Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hihlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si .kritik (n.): a ttha a ttha lo tiah chimnak. kritik (n.): cauk maw thil pakhatkhat a tthatnak a tthat lonakchimnak. kritisere (v.): soi. kritisere , dadle , laste (v.): sualphawt , mawhchiat. kritisk , afgørende , betænkelig , farlig (adj.): 1. mi dangtuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan. kritisk , dømmesyg (adj.): mi dang sual kawl a duh ngaimi pa. kro , gæstgiveri (n.): riahnak inn , khualbuk. krog (n.): siau , siau bantuk in aa kuaimi thil. krog , bøjning (n.): a ngawimi thil , mi hrokhrawl. krog , haspe (n.): tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu. krog , hjørne (n.): kiken. krog , hjørne (n.): kil , lam kilkawi. kroget , krum (adj.): a ngawimi , lam ngawi. kroget , snoet , bugtet (adj.): aa ngerhnguaimi lam , aakingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.krokodille (n.): tisartlam. kronblad (n.): pangpar a par chung tlap tete khi. krone (n.): siangpahrang luchin. krone (v.): siangpahrang luchin chinh. krone , korona (n.): luchin bantukin nika le thlapa kulhtuceunak. kroning (n.): bawi luchin chinhnak. kronisk , langvarig (adj.): saupi a ummi zawtnak. kronjuveler , regalier (n.): siangpahrang thilthuam luchin tehnabawifung tehna. kronologi (n.): caan kong tuaktannak cawnnak. kronologisk (adj.): aa dot thliahmah in ttialmi. krop , legeme (n.): pum , takpum. kropsvisitere (v.): dah. - Eksempel: En politibetjentkropsvisiterede mig = Palikpa nih a ka dah.krovært (n.): riahnak inn zohkhenhtu. krucifiks , kors (n.): vailamtahnak a cung i Bawi Jesu milem acuangmi. krudt (n.): zen. krudt (n.): zen. krukke (n.): thawl bial nawn a sang tuk lomi. krukke , gryde (n.): um , bel. krum , kroget (adj.): a ngawimi , lam ngawi. krumkniv , segl (n.): faah ; ram/facang hlehnak , datari. krumme (n.): changreu pelpawi. krumme , bøje (v.): ngawiter , a ngawi in rin. krumning , kurve (n.): lam kuaihnak. krumsabel (n.): vainam phun khat aa kuaimi. krurgisk (adj.): pum hlainak lei he aa pehtlaimi. krus (n.): hrai. kruse (v.): korter , bingboter. - Eksempel: En brise krusede søen= Thli nih tili kha a ti a bingboter.
krusemynte (n.): tihang ca hmanmi rimthaw phun khat. krybbe (n.): nau thlimnak bawm. krybbe (n.): caw rawl einak kuang. krybdyr (n.): thikik pawl thilnung a lawn in a lawnmi , rultehna. krybe , kravle (v.): lawn. krybe , kravle (v.): lawn. - Eksempel: En slange kryber = Rul alawn.krybe sammen (v.): tih tuk i a bawh i bawh. krybe sammen , stimle (v.): i tet thup i um. - Eksempel: Firemenensker kryber sammen under een paraply = Minung palinithawng pakhat tangah i tetthup in an um.krybende , servil (adj.): sal bantuk. krydderi (n.): thawtternak. krydderi (n.): tihang ttamh , masala. krydret (adj.): hang tamh in tamhmi. krydse , forpurre , kuldkaste (v.): pakpalawng i canter. -Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi khapakpalawng ah a canter.krydse , sætte en streg igenem (v.): lam tan , a phei in rin. -Eksempel: Glem ikke at sætte en streg igennem dit 't' = Na 't' khaa phei in rin philh hlah.krydse af , mærke (v.): rel pah in vun rin vak lengmang khi. -Eksempel: Han krydsede punkterne af et for et = Thil min aattialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin vak diahmah hna.krydse(s) (v.): sattil phun dangdang fa ngeih tonhter ; caw le siati bantuk. krydsforhøre (v.): biahal ciami fiang chin seh ti duhnak ca i halve tthan. krydshenvisning (n.): cauk chung hmun dangdang i a um venaklanghternak. krympe , skrumpe (v.): con. krympning , svind (n.): connak. krypt (n.): vawlei tang i cawhmi khaan , biakinn tuang tang icawh tawnmi , mithi vuinak thlan zong i hmanmi. kryptisk , hemmelig , gådefuld (adj.): thuhmi ; biathli a simi ,hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi. krystal (n.): a tlang tete a simi. - Eksempel: Snekrystallerne =Hawhra tlang tete.krystallisere (v.): tlang tete i hun i can. - Eksempel: Detsmeltede sukker krystalliseredes på frugten = A timi thanthlingcu thei cungah khan a tlang tete ah a hun i cang.kryster , kujon (n.): miralchia. krysteragtighed , fejghed (n.): ralchiatnak. kræft , cancer (n.): khensar zawtnak. kræmmerhus , vaffel , kegle (n.): thei , far thei. krængning (n.): aa lei. krænke , bryde , overtræde (v.): nawlbuar. krænke , fornærme , støde (v.): thinhunter. krænkelse , brud (n.): nawlbuarnak. krænkelse , harme , vrede (n.): thinhunnak. krænkelse , ydmygelse (n.): takpum i hremnak. krænket , vred (adj.): thinhun. kræve , fordre , forlange (v.): hal , herh. kræve , insistere , holde på (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeginsisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.krøbling , invalid (n.): mi bei. krølle (v.): hmeh. - Eksempel: Han krøllede brevet sammen tilen kugle = Cakuat kha a hmeh.krølle (v.): kerter. - Eksempel: Mor krøller Helens hår = Ka nunih Helen sam a kerter.krølle , lok (n.): sam , sawmaisam. krølle , pjuske (v.): korter. kråse (n.): arthin. kubus , terning (n.): thil pakhatkhat a hmetngan aa tluk i kapparuk a ngeimi. kue , undertvinge (v.): tei , uk , tangchiah. kue , undertvinge , undertrykke , betvinge (v.): tei. kuffert (n.): khualtlawnnak thing-kuang put khawhmi. kuffert (n.): thingkuang. kugle , globus (n.): a pummi thil , vawlei pum.
84 dansk-chin
kugle , hagl (n.): tolhtang. kugle , klode (n.): a pummi thil , pumpululh bantuk a simi. -Eksempel: En fodbold er en kugle = Pumpululh hi a pummi thil asi.kugle , projektil (n.): kuanfang , meithal kuan. kuglestød (n.): lungcheh zuamnak. kujon , kryster (n.): miralchia. kul (n.): lungmeihol , meitil. kuldkaste , kaste omkuld (v.): tei. kuldkaste , krydse , forpurre (v.): pakpalawng i canter. -Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi khapakpalawng ah a canter.kulhydrat (n.): carbon , hydrogen le oxygen aa cawhmi ,thanthling le rawl hang bantuk. kuli (n.): kuli , thil phortu. kuling , blæst , storm (n.): 1. thlitu fak. 2. th litu bantuk ithawngpang a hung um urmarmi. kulminere (v.): a sannak bik phak. kult , dyrkelse (n.): biaknak phung. kun (adv.): lawnglawng. - Eksempel: Han bragte kun to bøger= Cauk pahnih lawnglawng a rak put.kun , bare , simpelthen (adv.): menmen. kun , blot , alene , bare (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jegsagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.kun , udelukkende (adv.): midang tel loin. kunde (n.): thil a cawtu. kunde (n.): chaw cawtu. kunde (n.): thil cawtu. kundgøre , proklamere , bekendtgøre (v.): thanh. kundgørelse , bekendtgørelse (n.): theihter chungnak. kundgørelse , proklamation , bekendtgørelse (n.): thanhnak. kundskab , viden , kendskab (n.): hngalhnak , fimnak. kunne , kan (v.): tuah khawh , khawh. - Eksempel: Han kan gå ikirke = Biakinn ah a kal kho.kunst (n.): thil dawh ser thiamnak , hmanthlak suai thiamnak. kunstfærdig (adj.): phun dang tein a ttha vemi , an tar cang ca lean hlunh cang ruang i. - Eksempel: Vi beundrer kunstfærdigefotografier = Hmanthlak hlun kha an hlunh cang ruangah kantlaihchan hna.kunstgreb , behændighedskunst (n.): kut ttuan rannak in tuahmimitleh. kunstgødning , gødningsstof (n.): vawlei thattertu , non. kunstig (adj.): serchommi. kunstig (adj.): a taktak a si lomi , a hle a simi. kunstig , konstrueret (adj.): phuahchommi , a taktak a si lomi. kunstig befrugtning (n.): nu le pa cannak tuah lo i pa ci nuchung i chiah i fapawiter. kunstmaler , maler (n.): hmanthlak suaitu. kunstnerisk (adj.): hla lei , lam lei le thil dawh serthiamnak lei ithiamnak ngeih , theih khawhnak ngeih. kunstsilke , rayon (n.): pu bantuk a simi la. kup (n.): thli tein ruah lopi i vuk tiah hun tuah. - Eksempel:Statskup = Cozah thlen.kuperet , bjergfuld , bakket (adj.): tlang tamnak hmun. kuppel (n.): inn a cunglei i pum vuai in sakmi khi. kur , helbredelse (n.): damnak. kurer (n.): rian fialmi i zulhtermi. kurere , helbrede (v.): damter. kurere , læge(s) , hele (v.): dam , damter. kurs , notering (n.): thil man a hmanung bik. kursiv (n.): cafang ngawi. kursiv (adj.): a ngawimi cafang hna. - Eksempel: Disse ord erskrevet med kursiv = Hi cafang hna cu cafang a ngawi in ttialmian si.kursivere (v.): cafang ngawi in ttial. kurv (n.): tlah in tahmi bawm. kurve , krumning (n.): lam kuaihnak. kurvefletning (n.): tlah in sermi thil. kusine , fætter (n.): nule unau fale si hna seh , pale unau fale sihna seh , an dihlak in cousin an si. kusk (n.): rang leng hnuktu a mawngtu.
kustode , opsynsmand (n.): zohkhenhtu. kuvert , konvolut (n.): cabawm. kvadrat (n.): kil li ngei a simi thil pungsan suainak i hmanmipedan. kvadrat (n.): damah le amah karh tik i a chuakmi. - Eksempel:Seksten er kvadratet af fire = Hleiruk cu pali le pali karh i achuakmi a si.kvaksalver (n.): sibawi a si lo nain sibawi bantukin a tuahmi. kvaksalveri , charlataneri (n.): mi hrokhrawl pawl tuahmi rian. kval (n.): fakpi lungretheihnak. kval , kvide , nød , sorg , lidelse , pine (n.): 1. pum in sisehlungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung. kval , vånde (n.): a fak ngaingaimi hma ; fahnak ; lungretheihnak. kvalificeret (adj.): aa tlakmi. kvalificeret , kompetent , dygtig (adj.): a thiammi , a zami. kvalifikation (n.): aa tlakmi sitertu ; cucu cawnnak in hmuhmi. kvalifikationer , dygtighed , kompetence (n.): thiamnak , thil tikhawhnak. kvalitativ (adj.): thil a sining he aa pehtlaimi. kvalitet (n.): sining , phun. kvalme (n.): luakchuahnak , chungnonak. kvalmende , modbydelig (adj.): luakchuak a simi. kvalmende , væmmelig (adj.): a luak a chuahkmi. kvantitativ (adj.): a tam a tlawm he aa pehtlaimi , tah khawh asimi. kvantum , mængde (n.): cu zat kha zat a si tinak , a tam a tlawmzeizat tinak. - Eksempel: Han kan spise en stor mængde mad =Rawl tampi a ei khawh.kvart , fjerdedel (n.): cheu li cheu khat. kvartermester (n.): ralkap chung i tirawl le thilri zokkhenhtu. kvartet (n.): pali hlasabu. kvasi- , skin- (adj.): a si bantuk. kvast , dusk (n.): fangvoi sam bantukin aa tommi tete. kvide , nød , sorg , lidelse , pine , kval (n.): 1. pum in sisehlungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung. kvidre , pippe (v.): vate awnh. kvidren (n.): vate onh. kvik , opvakt , lys (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pigelærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in athiam khawh.kviksand (n.): tichung i lamh tik i a pil ruahmahmi thetse. kviksølv (n.): merkuri , kih-lum tahnak thermometer chung i anrawnmi , a lun tik i cunglei i a kai i a kih tik i tanglei i a ttummi. kvindagtig (adj.): pa lawh lo i nu a lo i nem hninghniang in aummi. kvindagtig (adj.): nu bantuk a simi. kvindagtighed (n.): pa lawh lo i nu lawh i nem hninghniang inumnak. kvinde (n.): nu , hringtu nu si loin nu paohpaoh. kvindekønnet (n.): nu vialte. kvindelig (adj.): nu , nu phun paohpaoh. kvindelig , feminin (adj.): nu lei thil. kvintessens (n.): a thiang bik , a ttha bik , a si bik. kvist (n.): thingnge , nge , te. kvist (n.): thingnge hmete. kvota (n.): hmuh hnga ding zat tuakpiak cangmi. kvotient (n.): nambar pakhat kha nambar dang pakhat in phawttikah a chuakmi a phi, 26 cu 2 in na phawt ahcun a phi cu 13 a sii cu 13 cu 'kvotient' cu a si. kvæg (n.): inn zuat satil , caw phun paohpaoh. kvægfarm , ranch (n.): dum kaupi. kvægtyv (n.): caw fir hmang. kvæker (n.): Khrihfabu pakhat a si vemi, ral a duh lo i umtuziaza i sawhsawh tein um hi Khrihfa zuaza a si tiin a uarmi pawl. kvækken , kaglen (n.): 1. ar nih a ti a tit i a tawktadak khi. 2. artawktadak bantuk i nih. kvæle (v.): thaw chuah kho loin tuah. - Eksempel: Røgen kvaltebrandmanden = Mei hmittupa kha meikhu nih thaw chuah kholoin a tuah.kvæle (v.): tthan donh. - Eksempel: Ukrudt kvæler træet = Belh
dansk-chin 85
nih thingkung tthan a donh.kvæle , kvæles (v.): hngawng dih. kvæle , kvæles (v.): thaw chuah kho loin tuah i thah. kvæle , strangulere (v.): hngawng in dih i thawchuah kho loinumter. kvæles (v.): hak. - Eksempel: Han var ved at kvæles i et stykkekød = Sa a hak.kvælning (n.): thaw chuah kho loin tuahnak. kvælstof (n.): naitrozen dah. kværn , mølle (n.): rialtu. kværne , knuse , male (v.): rial. kværulant (n.): sual kawltu. kvæste (v.): hliamkhuai , fahter. kvæste , beskadige , såre (v.): hliam , hma putter , fahter. kvæste , lemlæste (v.): hmaput i bei. - Eksempel: Han blevkvæstet på sit højre ben = A orhlei ke a bei.kvæstelse (n.): hma , i khawndenmi hma. kvæstelse , skade (n.): hliamnak , hma putnak. kyle , kaste , smide , slynge (v.): hlonh , cheh. - Eksempel:Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah lungan chen.kyle , slynge , kaste (v.): cheh. - Eksempel: Et klippestykke blevslynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh .kylling (n.): ar paoh. kyndig , dygtig , sagkyndig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.kyndighed , færdighed , dygtighed (n.): thiamnak. kyniker (n.): mi tthatnak a hmu kho lomi , tthatnak lei a sum kholomi. kysk , afholdende , mådeholden (adj.): kawntinent. kysk , ren (v.): thianghlim. kysse (v.): hnamh. kyst (n.): rilikam , tivakam , tikam. kyst (n.): rili kam. kyst (n.): rilikam , tilikam. kyst- , off-shore (adj.): rili kam in rili chunglei ah a hlatnakhmun. kæbe (n.): khabe , luhnak kua bite. kæbeben (n.): khabe ruh. kæde (n.): cikcin , aa pehmi thir cikcin kual tete. kæde (n.): thi rual. - Eksempel: Perlekæde = Thi rual khat.kælder (n.): inntang i an sermi khan. kælderetage (n.): inntang a niamnak hmun , vawlei tangah a sitawn. kælderhvælving (n.): vawlei tang i cawhmi hmun , thil chiahnaki hmanmi. kæle for , kærtegne (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegnedekatten = Chizawh kha a muai.kæle for , kærtegne (v.): duhnak he tunghtham. kæledyr (n.): lentecelhpi , awk ca i i chiahmi. - Eksempel:Børnene ønskede en kanin som kæledyr = Ngakchia nih saveh culentecelh pi awk i i chiah awkah an duh.kæledægge (n.): dawt khunmi. - Eksempel: Barnet var familienskæledægge = Bawhte cu an innchungkhar ah an dawt khunmi asi.kælling (n.): tarnu. kæltring , slyngel (n.): mohrokhrol , mihlenhmang. kæltringeagtig (adj.): lihchimmi , hrokhrolmi. kæltringestreg , svindel (n.): hrokhrolnak , lihchimnak. kæmme , rede (v.): samhriah. kæmpe (n.): vui kawhnak , vui. kæmpe , bekæmpe (v.): ral doh in doh. kæmpe , bekæmpe , slås (v.): ral doh , ral tuk. kæmpe , bekæmpe , slås , skændes (v.): 1. velh, i tongh, taza icuai. - 2. ral doh, ral tuk. kæmpe , slide (v.): fak piin i zuam , fak piin ttuan. kæmpe- , mammut (n.): a ngan ngaingaimi thil. kæmpemæssig , gigantisk , enorm (adj.): a ngan ngaingaimithil. kæmpestor , umådelig (adj.): a kaupi , a nganpi , a tampi a simi. kænguru (n.): kangkaru saram ; hnulei ke saupi , hmailei ke
tawite. kæntre (v.): let , aa let. - Eksempel: Båden kæntrede = Tilawngaa let.kæntre , vælte (v.): let. - Eksempel: Båden kæntrede = Tilawngaa let.kæp , stang , stav (n.): fung. kær , elsket (adj.): dawtmi. kær , sø , dam (n.): tibual. kærlig (adj.): dawt ngaimi. kærlig , øm , hengiven (adj.): dawtu a simi , duhtu a simi. kærlighed (n.): hawikom dawtnak. kærlighed (n.): dawtnak. kærlighedshistorie (n.): nungak tlangval aa duhmi hna tuanbia. kærnemælk (n.): muaihang. kærre (n.): thah dingmi thongtla phorhnak leng. kærtegne , kæle for (v.): duhnak he tunghtham. kærtegne , kæle for (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegnedekatten = Chizawh kha a muai.kætter (n.): zumhning hmaan lo a ngeimi , hawi zumh ningin azum lomi. kætteri (n.): a hmaan lomi zumhning , hawi zumhning in a zumlomi. kættersk (adj.): zumhning lo a simi , hawi zumhning in a zumlomi. kævles , skændes , mundhugges (v.): hnachet ngaiin bia i al len, i hauh len. kø (n.): samphiar. købe (v.): cawk. købe , erhverve (v.): cawk. køber (n.): cawtu. købmand (n.): eidin thil a zuartu. købmand (n.): chawdawrpa. købmand (n.): chawlettu. kød (n.): sa , tit. kød (n.): sa. kød (frugtkød) (n.): thingthei a sa. - Eksempel: En ferskens køder gult = Metei a sa cu a eng.kød (menneske) (n.): minung. - Eksempel: Alt kød må dø =Minung cu an thi dih lai.kødelig , sanselig (adj.): vawlei cung thil siseh , pumsa lei thilsiseh a ruat tukmi. kødfuld (adj.): a sa a tammi. kødsuppe (n.): sabuti. kødædende (adj.): sasi phun saram. køkken (n.): rawlchuan inn. køkkenchef (n.): rawlchuangtu a thiam ngaingaimi. køkkenkarl (n.): rawl chuangtu , a hnawm tammi a tawngtu. køkkenurt , grønsag (n.): tisik anhnah. køle , nedkøle , afkøle (v.): kihter. køler (n.): mawttawka chung i lumnak i chuahtertu. køleskab (n.): tikhal he rawl an chiahtinak thingkuang. køleskab (n.): kihtertu thingkuang. kølig , kold (adj.): a kikmi. kølig , sval , afkølet (adj.): a dai , a linnak in a dai deuhmi. kølle , hofte (n.): tawcor. køn (n.): nu le pa thleidannak. køn (adj.): aa dawh. køn (n.): nu maw pa sinak. køn (adj.): zoh nuam , zoh dawh. køn , pæn (adj.): mit ah aa remmi. køn , pæn , nydelig (adj.): aa dawhmi. køns- , venerisk (adj.): nu le pa sualnak a simi. kønslig , seksuel (adj.): nu le pa sinak he aa pehtlaimi. køre (v.): mongh. - Eksempel: Køre bilen = Mawttawka khamawng.køre langsommere , sætte farten ned (v.): a khul nuarhter. køre ned (v.): bat i zawt. - Eksempel: Hun er kørt ned af atarbejde for hårdt = Rian fak tuk in a ttuan i a ba tuk i a zaw.køre over (v.): cil. - Eksempel: Han blev kørt over af en bil =Matttawka nih a cil.køretøj (n.): thil phorhnak leng.
86 dansk-chin
kåbe , kappe (n.): angkileng a fualmi. kåbe , kappe (n.): puan. kål (n.): kawpi hlum.
Llab , pote (n.): saram tin , chizawh tin. laboraturium (n.): science lei thil an hneksaknak hmun , innsiseh , hmun siseh. labyrint (n.): lam i cawhnuk i an um i a zeitu hi dah ka zulh lai tihngalh awk lo in umnak hmun. labyrintisk (adj.): i cawhnuk a um i kalnak hngalhnak a harmihmun. lad (v.): u shi. - Eksempel: Lad os gå i kirke = Biakinn ah kal usih.lad , doven (adj.): a tha a thumi. lad , magelig (adj.): a tha a thumi , rianttuan a huam lomi. lade (n.): rawlkhonnak inn , rawlruk. lade (v.): ter , ngeihter , siter. - Eksempel: Lad hunden ædebenet = Uico kha saruh kha eiter.lade (v.): zen rawn , zenthong hrolh. - Eksempel: Han ladedebøssen = Meithal ah zen/ zenthong a rawm.lade , tillade (v.): siter khawh. - Eksempel: Vinduer tillader lysat komme ind i rummet = Thlalang-awng nih ceunak cuinnchung ah an luhter.lade gå upåtalt hen , tilgive (v.): ngeihthiam , sualnak hmuhpiakduh lo i um. lade gå videre , aflevere (v.): chanh , hlonh hnawh. - Eksempel:Han afleverede bolden til mig = Pumpululh kha a ka chanh(hlonh hnawh).lade hånt om , ignorere (v.): hmaizah lo , zeirel lo. lade i stikken (v.): harnak ton lio i bawmh duh lo i cuka hmun ikal tak. lade i stikken , svigte (v.): deuh. - Eksempel: Han svigtede os,da vi havde mest brug for ham = Kan herh bik caan ah a kandeuh.lade sulte , udhungre , sulte (v.): rawl ei loin um. - Eksempel:Den grusomme mand halvvejs udhungrer sin hest = Mi ttha lo panih a rang cu rawl ei lo huaha in thi dengmang in a chiah.lade til , synes , se ud (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godtud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain achung a thu.lade vandet , urinere , tisse (v.): zun zun. lade være med , ophøre , høre op , holde op (v.): donghter ,ngol. ladestok (n.): meithal zen sawhnak fung. ladhed , magelighed (n.): thathutnak , rianttuan huam lonak. ladning (n.): tilawng , vanlawng , tlanglawng , mawttaw nihphorhmi thil. ladning (n.): phorhmi thil , thil tom. ladning , læs (n.): phorhmi thil. lag (n.): thapthap. - Eksempel: Kagen har tre lag = Kekhmuk cuthap thum a ngei.lag (n.): a khuhtu a pan mite. - Eksempel: Der var et lag støv påbordet = Cabuai cungah leidip pante a um.lag (n.): a thap a thap in a ummi thil , a thap a dot. - Eksempel:Da de gravede brønden, nåede de først et lag sand og så noglelag klippe = Tikhor cawh tikah thetse thap kha an ton hmasa bik,cun lung thap dangdang kha an ton hna.lagdannelse , lagdeling (n.): a thap a thap in umnak/chiahnak. lagdele , blive lagdelt (v.): a thap a thap in chiah/um. lagdeling , lagdannelse (n.): a thap a thap in umnak/chiahnak. lager , forråd (n.): chawdawr. lagerforvalter (n.): thil chiahmi zohkhenhtu. lagerrum (n.): thil chiahnak khan. lagre , oplagre (v.): chiah , khon. lagune (n.): zur , tibual.
lakaj (n.): sinum , tuah timi paoh a tuahmi. lakfernis , fernis , lakering (n.): thalrit , thil tleuternak si. lakonisk (adj.): bia chim tik i bia tampi a hmang lomi , mihmurka tlawm. laks (n.): nga phun khat. lam (n.): tuu fate. lama (n.): Tibet ram Buddhist phungki. lamhed (n.): zen zawtnak. lamme , bedøve (v.): zeihmanh hngal loin tuah. - Eksempel:Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih zeihmanh hngal loina tuah.lamme , lamslå (v.): a zeng , cawlcang kho loin um. lammelse (n.): zennak. lampe , lygte (n.): meiinn. lampeglas (n.): mei inn thlalang. lamslå , lamme (v.): a zeng , cawlcang kho loin um. land (n.): ram. land (n.): khuate. - Eksempel: Foretrækker du at leve i byeneller på landet? = Khuapi um maw na duh deuh khuate um? .land (n.): vawlei. land (n.): ram. - Eksempel: De besøgte mange lande =Ramtampi an tlawn.land , landjord (n.): ti nih a khuh lomi vawlei. - Eksempel:Nogle rejser over land, og nogle rejser over hav = A cheu tlangin khual an tlawng, a cheu rili in.landbrug (n.): lothlawh. landbrug (n.): lo thlawh le satil zuat in paw i cawmnak. landbrug (n.): lothlawh le satil zuat. lande , landsætte (v.): phak , phanh , vawlei i tum. landevej (n.): lam nganpi. landevejsrøver (n.): lam mifir. landgang (n.): tilawng i va luhnak ca i an donhmi phelphenghlei. landingsbane , startbane (n.): vanlawng dinhnak a vung tumnaklam khi. landjord , land (n.): ti nih a khuh lomi vawlei. - Eksempel:Nogle rejser over land, og nogle rejser over hav = A cheu tlangin khual an tlawng, a cheu rili in.landkort , kort (n.): khuaram hmanthlak. landlig , land- , fra landet (adj.): khuate. - Eksempel: Han eren dreng fra landet = Khuate mi a si.landlig , rustik (adj.): khuate mi a simi. landmand (n.): lothlopa. landmand (n.): lothlotu. landmand , farmer (n.): lothlopa. landsby (n.): khuate. landsbyboer (n.): khuatemi. landsforræder , quisling (n.): mah ram rawi riangmang i ralthawng i ram uktu si tthan. landsforvise (v.): thawl , dawi. landskab (n.): ram muisam , ram pungsan , voi khat hei zoh i alang khomi vial. landstryger , omstrejfer (n.): mivakvai. landsætte , lande (v.): phak , phanh , vawlei i tum. landsætte , udskibe (v.): tilawng siseh , vanlawng siseh ,tlanglawng siseh , mawttawka sises kalnak leng cung in tum. landtange (n.): vawlei nganpipi pahnih a pehtu vawlei rawnek. lang (adj.): a saumi. Langfredag (prop.): Easter hlan Cawn Ni Nga ni. langmodig (adj.): mi a ing khomi , a lung a sau i a thin a fualmi. langs (prep.): zulhin. - Eksempel: Han gik langs floden = Tiva
dansk-chin 87
zulhin/hrawnin kan kal.langsom (adj.): duhsah , khulnuarmi. langsom , sendrægtig , træg (adj.): a khul a nuarmi , a tlaimi. langtrukken , omstændelig (adj.): a sau tukmi. - Eksempel:Han er en omstændelig taler = A biachim a sau tukmi a si.langvarig , kronisk (adj.): saupi a ummi zawtnak. lanse , spyd (n.): fei. lansenér (n.): rangcung ralkap fei aa putmi. lanterne , lygte (n.): meiinn. lap (n.): huhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Han havde en lapfor øjet = A mit puanchia in aa huh.lap , flig , øreflip (n.): bo. - Eksempel: Øreflip = Hnakhawtanglei bo.lap , klud (n.): belhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Hun syedelapper på albuerne af hans frakke = A angki kiu ah puanchia abelh hna.lappe (v.): belh. - Eksempel: Min mor lapper mine bukser = Kanu nih ka tawhrolh a belh.laps (n.): hnipuan le muisam dawhnak a ruat tukmi. larme , brøle (v.): hrum , ai , fak piin au hnawh. larmen , støjen (n.): hnacheh thawng. larve (n.): tholund tho i an can hlan khi larva an si. larve , maddike (n.): tholung. las , pjalt (n.): a tlek dihmi puan. laset , pjaltet (adj.): a tetmi , a tlekmi (puan). lasket , fed (adj.): a thau tukmi. lasso (n.): hri saupi caw rang themnak i hmanmi. lastbil (n.): thil phorhnak mawttawka. lastbil (n.): thil phorhnak , mawttawka ngan. laste (v.): thil chonh , thil khumh. laste , kritisere , dadle (v.): sualphawt , mawhchiat. lastefuld , udsvævende , ryggesløs (adj.): mitthalo ngaingainingzah hngal loin a ttha lomi , phaisa duhduh in sa hmangmi , isumrennak a ngei lomi. lastefuldhed , ryggesløshed (n.): tthat lo ngaingainak. latent , skjult (adj.): aa thupmi , a lang lomi. latin (n.): hlanlio Rom holh. latinske bogstaver (n.): cafang a tung pawl. latrin (n.): ek-inn. latter (n.): nih (nihnak). latter (n.): nih , nihthawng. latterlig (adj.): nihchuak a simi thil. latterlig (adj.): nih sawh awk a simi , nihchuak a simi. latterliggøre (v.): mihrut lawhter. latterliggøre , gøre nar af , spotte (v.): nihsawh. lattermildhed (n.): nih duhnak. lattervækkende , morsom (adj.): nihchuak a simi. laurbær (n.): thingkung phun khat a hnah a hring i a milmi a si iRom mi le Grik mi nih an upatmi hna chinh awk luchin tahnak ian hmanmi a si. lav (n.): lungcung khomi bangba. lav (adj.): a niam. - Eksempel: Vores fodskammel er for lav =Kan thing tthutdan a niam tuk.lav (adj.): a tlawm. - Eksempel: Vores beholdning af ri s er lav =Kan facang ngeihmi a tlawm.lav , gilde (n.): bu. lava (n.): meitlang in a luangmi lung ti a lin ngaingaimi. lave (v.): ser. lave mad , koge , stege (v.): rawlchuan. lave om , forvandle (v.): lung i thlen. lavendel (n.): ramkung phun khat a rim a hmuimi. lavere (adj.): a niam deuhmi. lavere , ringere (adj.): a niam deuh , a nauta deuh , a ttha setlomi. lavest (adj.): a niam bikmi. lavine (n.): hawhra tlang cimh. lavland (n.): ram niam. lavvandet (adj.): a puanmi. - Eksempel: En lavvandet dam = Apuanmi tili.le (v.): nih ; nihsaw. le , høle (n.): ra , vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi.
led (n.): i pehnak , i pehnak kual. - Eksempel: En kæde er kun såstærk som dens svageste led = Cikcin cu aa pehnak kual a fek lobik tluk lawngin a thawng.ledbetændelse (n.): hliahhlok fah zawtnak. leddiggang , uvirksomhed (n.): ttuan lonak. lede , dirigere , styre (v.): hmuhsak , lam sawhpiak. - Eksempel:Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aachokletmi kha lam an hmuhsak hna.lede , forestå (v.): hruihruai. - Eksempel: han leder byrådet =Khuachung uknak kha amah nih a hruihruai hna.lede , føre (v.): kalter , luanter. - Eksempel: Rør leder varmengennem bygningen = Pipes nih lumnak kha inn chungah anluanter.lede , føre (v.): lam hmuhsak , lam hruai. lede , føre (v.): hrui , hao. - Eksempel: Han leder mødet godt =Pumhnak kha tha tein hruihao hna.lede , føre , vise vej (v.): lam hmuhsak , hruai. lede , kedsomhed (n.): thaditnak. lede , overmæthed (n.): khim tuk ah nor lakin khim. lede , regere , styre (v.): uk , hruai. lede , søge (v.): kawl. lede , væmmelse , afsky (n.): duhlonak fakmi , fih awk a simi. ledelse , førerskab (n.): hruaitu sinak. ledelse , tilsyn (n.): zohkenhnak , hruainak. ledelse , vejledning (n.): hruainak , lam hmuhsaknak. leden , eftersøgning (n.): kawlnak. leder , bestyrer , direktør (n.): uktu , hmuhsaktu. leder , fører , anfører (n.): hruaitu , hruitu. leder , hersker , guvernør (n.): uktu , mangkibawi. ledestjerne (n.): lam hmuhsaktu arfi. ledestjerne (n.): rili cung lam hruaitu ca i an rak hman ngaimi. ledig (adj.): zeihmanh tuah lo i a ummi. - Eksempel: Hantilbragte en ledig time med at kigge på floden = Zeihmanh tuahloin suimilam pakhat chung tiva kha a zoh sawhsawh ko .ledig , tom (adj.): a lawngmi. lediggang (n.): thathutnak. ledsage (v.): zulh , kal tti , kalpi. ledsage , eskortere (v.): ralvenh , zulh , thlah. ledsager (n.): hawikom , kal tti hawi. ledsager , eskorte (n.): ralvengtu. ledsager , følgesvend (n.): zultu. ledsagere , følge (n.): mithi lalang. leg (n.): nuamhnak , lentecelhnak. legal , lovlig (adj.): upadi ning a simi , a phung ning a simi. legalisere , gøre lovgyldig (v.): phungning in tuah. legat , stipendium (n.): siangngakchia ca cawnnak ca ibawmhnak tangka. legation , legationskontor (n.): ram ai awhtubu , thlahmi , cuhna an umnak inn. lege , pjanke (v.): lentecelh bantuk men i ruah le rel. lege , spille (v.): lentecelh. legekammerat (n.): lentecelh hawi. legeme , krop (n.): pum , takpum. legemlig , korporlig (adj.): pumlei he aa peh tlaimi thil. -Eksempel: Legemlig (korporlig) afstraffelse = Pum in inmidantatnak.legendarisk (adj.): tuanbia sawhsawh a simi. legende (n.): minung tuanbia a hmaan set lomi. legeplads (n.): lentecelhnak certual. legetøj (n.): ngakchia lentecelhnak tunu. legitimitet , lovlighed , retmæssighed (n.): phung ningin sinak. lejde , frit lejde (n.): ral lio ttihnung a simi hmun i him tein alkhawhnak ding nawl ca in pekmi. leje (v.): inn hlan. - Eksempel: Han lejer et værelse i vort hus =Kan inn ah innkhan pakhat aa hlan.leje , briks (n.): tthutdan nem. leje , forpagte (v.): cattial in hlanh. leje , forpagtning (n.): hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi. leje , husleje (n.): innhlan man. leje , hyre (v.): rianttuantu lak. lejemål , forpagtning (n.): inn hlangtu sinak , inn hlangtu si
88 dansk-chin
ruang i tangka petu sinak. lejer (n.): innhlangtu. lejer (n.): inn hlangtu a si i hlan man a pemi. lejer , logerende (v.): a riakmi , inn hlan in a ummi. lejesoldat (n.): tangka duh ah ramdang i ralkap rian a ttuanmi. lejesvend (n.): rianttuan man hmuh ding lawng i a ttuanmi. lejlighed (n.): inn pakhat chung i a ummi dal , ummak i rakhman ciami. lejlighed (n.): inn pakhat chung i a dot a dot hna khi flat ti an si. lejlighed (n.): tan. - Eksempel: Jeg er meget glad for at have detprivilegium at prædike ved denne lejlighed = Tutan cuphungchimnak caan ka hmuh caah kaa lawm .lejlighedsvis (adj.): a caan caan ah a simi. lejr (n.): riahnak hmun. leksikon , ordbog (n.): biafang tete sullam ttialnak , Hebru , Grikle Latin holh hna dictionary kha lexicon tiah ti an si khun. lektie , lektion (n.): cawnnak , cawn awk i chiahmi. lem (n.): kutke. lemlæste , kvæste (v.): hmaput i bei. - Eksempel: Han blevkvæstet på sit højre ben = A orhlei ke a bei.lemlæste , skamfere (v.): keh , kek , kuai , tan , kutke hna tan. -Eksempel: Ofrene for ulykken var lemlæstede. Nogle mistedearme, nogle mistede ben = Eksidenh a tongmi hna kha an bultandih, a cheu cu an kut a um lo, a cheu cu an ke a um lo.lemlæstelse , skamfering (n.): bultannak. leopard (n.): pawlai. ler , lerjord (n.): vawlei , tlak. lervarer , stentøj , porcelæn (n.): vawlei in sermi umkheng. lesbisk (adj.): nu le nu aa duhmi. let (adj.): a ngan lomi , a hmete a simi , nawn. - Eksempel: Jeghar en let hovedpine = Ka lu a fak nawn, ka lu din tein a fak.let (adv.): tlawm tein , din tein. let , nem (adj.): a fawimi. let , nemt (adv.): fawi tein. let antændelig , brandfarlig (adj.): khulrang in a alh khomi. let antændelig , brændbar (adj.): a kang khomi. let fordærvelig , forgængelig (adj.): a rawk khomi , a kekkuaikhomi. lethed (n.): fawi tein , zaangdam in. - Eksempel: Han talerengelsk med lethed = Mirang holh cu zaangdam tein a chim.letsindig , uansvarlig , ansvarsløs (adj.): ttuanvo la lo i duhpaoh in a ummi. lette (v.): fawiter , bawmh. lette (v.): ttian. - Eksempel: Når tågen letter, går vi = Minmei attian in kan kal lai.lette (v.): thlir. - Eksempel: Skibet lettede anker og sejlede bort= Sangphawlawng nih a lawng hrennak thircangai kha a thlir ia kal.lette , lindre (v.): fahnak damter deuh. - Eksempel: Medicin fillindre din smerte = Na fahnak cu si nih a damter deuh lai.lettroende (adj.): mi chimmi fawi tuk in a zummi , fawi tein hlenkhawh a simi. lettroenhed (n.): mi chimmi fawi tuk in zumh. leve (v.): nun. - Eksempel: Vi behøver luft og vand for at leve =Nunnak caah thli te ti kan herh hna.leve (v.): nun. - Eksempel: Han far levede fyrre år = A pa cukum sawm li a nung.levebrød , udkomme (n.): nuncannak , khuasaknak. levemand , playboy (n.): tangka tampi a ngei i rian ttuan duhloin lamnak hmun lawng i a kalmi. levende (adj.): a nung , a nungin. levende (adj.): a nungmi. - Eksempel: Levende dyr = A nungmisaram.levende (adj.): a nungmi. levendegøre (v.): nunnak pek , nunter. levendegøre (v.): nunnak pek , nunter. lever (n.): thin. leverance , forsyning , levering (n.): pekmi thil. levere , aflevere (v.): thil mi va pek. levere , skaffe (v.): pek. levering , leverance , forsyning (n.): pekmi thil.
levn (n.): thil hlun a tang rihmi. levnedsbeskrivelse (n.): mi dang nunnak kong tialmi tuanbia. levning (n.): hmelchunhnak. levning , rest (n.): a tangmi. levninger , rest (n.): a tangmi , a hleimi. liberal (adj.): ruahnak thar a la duhmi ; hmailei huncho le thlen aduhmi. liberalisme (n.): ruahnak thar le kau ngeih duhnak. libertiner (n.): ziaza lei i duh paoh i luat ngaiin a ummi. licens , bevilling , tilladelse (n.): laisen , thil tuah khawhnaknawl peknak ca. lide (v.): harnak in , fahnak in. lide (v.): in , tuar. - Eksempel: Hun led et stort tab ved sin fadersdød = A pa a thih cu fak piin a in.lide , kunne lide (v.): duh. lidelse (n.): nganfah peknak , harnak peknak. lidelse (n.): harnak. lidelse (n.): innak , harnak , sifah innak. lidelse , genvordighed , besværlighed (n.): hahnak. lidelse , pine , kval , kvide , nød , sorg (n.): 1. pum in sisehlungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung. liden , lille (adj.): a hme ; a tlawmte. lidenskab (n.): duhnak a tthawngmi. lidenskab (n.): duh hringhran. - Eksempel: Han har enlidenskab for musik = Hla a duh hring hran.lidenskabelig (adj.): lungtho ngaingai in , thinlung a dih umnakin tuahmi. - Eksempel: Han kom med en lidenskabelig appel =Lungtho ngaingai in a nawl hna.lidenskabelig (adj.): duhnak tthawng a ngeimi. lidenskabsløs , rolig , sindig (adj.): dai tein , lungthin cawl urarloin a ummi , tanh deuh mi ngei lo i um. liderlig , lysten , vellystig (adj.): pumsa duhnak aa sum lomi. liderlig , utugtig , uanstændig , sjofel (adj.): hurmi. liderlig , vellystig , lysten (adj.): pumsa nuamhnak duhmi , ahurmi. liderlighed , lyst , begær (n.): pumsa duhnak , duhnak tthawng. liderlighed , uanstændighed , sjofelhed (n.): hurnak. lidet , lidt (adv.): tlawmte. - Eksempel: Hun sov meget lidtsidste nat = Zahan cu tlawmte lawng a it.lidt , lidet (adv.): tlawmte. - Eksempel: Hun sov meget lidtsidste nat = Zahan cu tlawmte lawng a it.lidt efter lidt (adv.): hmailei ah. liflig , lækker (adj.): a thawmi. lig (n.): miruak. lig med (adj.): aa tlukmi. - Eksempel: Et hundrede pyas er ligmed een kyat = Pia za khat cu kyat khat he an i tluk.liga , sammenslutning , forbund (n.): bu , aa kommi bu. ligbrænding , brænding (n.): ruak khanghnak. ligbåre , båre (n.): ruakkuang chuannak , ruak kuang thlan ikalpinak leng. lige (adj.): an i khat , dannak a um lo. - Eksempel: Allemennesker er lige for loven = Upadi hmaiah cun mi zeihmanh ani khat dih.lige (adj.): aa zat ceote. - Eksempel: De fik lige dele af pengene= Tanka cu aa zat ceote cio in an i phaw.lige (adj.): pahnih in phawt khawhmi nambar. - Eksempel:2,4,6,8,10 er lige numre = 2,4,6,8,10 cu even namber an si .lige (adv.): a dih kate a simi. - Eksempel: Han er lige gået = Atute ah khan a chuak.lige (adj.): a dingmi , a ngawi lomi. lige (adv.): dairek in pialpah loin. - Eksempel: Han gik lige hjem= Khuazeihmanh ah pial pah loin inn ah a kal.lige , mage , ligemand , jævnbyrdige (n.): tluktu. - Eksempel:Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh cua har ko.lige netop (adv.): manh ceote. - Eksempel: Jeg nåede lige netoptoget = Tlanglawng ka tanh manh ceote a si .lige som (adj.): an i lo. ligefrem , oprigtig (adj.): hlangfang. ligefrem , ærlig , redelig (adj.): lihchim lo tein , ding tein. ligeglad , skødesløs (adj.): ralrin lo.
dansk-chin 89
ligegyldig , hensynsløs (adj.): zeirello in , zeirelnak zeihmanhum loin. ligegyldig , ligeglad (adj.): zei i rel lo , kik lo lum lo i um , zeipoi lo. ligegyldig , triviel (adj.): biapi a si lomi. ligegyldig , uopmærksom (adj.): aa ralring lomi. ligegyldighed (n.): zei poi lonak. ligegyldighed , ubekymrethed (n.): zawnruahnak ngeih lonak. ligeledes , ligeså (adv.): cu bantukin. ligeligt (adv.): i tluk tein. ligemand (n.): aa tlukmi. - Eksempel: Som advokat har haningen ligemand = Sihni ah cun, ahohmanh a tluktu an um lo.ligemand , jævnbyrdig (n.): tluk , zuam khotu. - Eksempel: Endreng er ikke en mands jævnbyrdige = Nganchia cu upa zuamkhotu (tluk) a si kho lo.ligemand , jævnbyrdige , lige , mage (n.): tluktu. - Eksempel:Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh cua har ko.ligestilling , lighed (n.): tluknak. ligeså , ligeledes (adv.): cu bantukin. ligevægt , sikkerhed (n.): mah le mah i uk khawhnak , lau lotherphang loin umnak. ligge (v.): ih , bawh , zau. - Eksempel: Han ligger ned pågræsset = Ram cungah a it.ligge (v.): um. - Eksempel: Bogen ligger på bordet = Cauk cucabuai cungah a um.ligge (v.): vawlei cung i umnak. - Eksempel: Europa ligger nordfor Afrika = Europe cu Afarika chaklei ah a um.ligge (v.): tlumh. - Eksempel: En høne ligger på sine æg = Arpinih a ti a tlumh hna.ligge i lejr , campere , slå lejr (v.): riah. ligge på lur , lure (v.): a thli tein bawh ziar , rak bawh. lighed (n.): tluknak. lighed (n.): i lawhnak. lighed (n.): lawhnak. lighed (n.): i lawhnak. lighed , billede (n.): i lawhnak. lighed , identitet (n.): i lawhnak , i khahnak. lighed , ligestilling (n.): tluknak. lighter , cigarettænder (n.): meitek. ligkapel (n.): mithi chiahnak inn. ligkiste (n.): ruakkuang. ligklæder (n.): thihtuam puan. ligne (v.): lawh. lignelse (n.): tahchunhnak. lignende (adj.): aa lo. lignende (adj.): aa lomi , an i lo. likvidation , afvikling (n.): hrawhnak , hlohnak. likvidere , afvikle (v.): hrawh , hloh. lilje (n.): lili pangpar. lilla (adj.): a sen le a dum aa cawhmi mui. lille (adj.): a hmemi. lille (adj.): fate. lille , bitte , lillebitte (adj.): a hmemi. lille , liden (adj.): a hme ; a tlawmte. lille , ubetydelig (adj.): hmete , man tlawmte a simi. lille hus (n.): innte. lillebitte , lille , bitte (adj.): a hmemi. lillehjerne (n.): lubik lei i a ummi luthluak. lim , klister (n.): kaw. lime , klistre (v.): kaw benh , sengh. limonade (n.): raite hang le thanthling cawhmi. limousine (n.): mawttawka ttha ngai phun. lindre (v.): fakmi dinter deuh , tihnak daihter deuh. lindre (v.): harnak , fahnak innak nemter duh , fawiter deuh. -Eksempel: Denne medicin vil lindre din smerte = Hi si nih hin nainnak a nemter deuh lai.lindre (v.): harnak , fahnak tlawmter deuh , damter deuh ,. -Eksempel: Aspirin vil lindre din hovedpine = Asprin nih na lufahcu a daihter lai.lindre , lette (v.): fahnak damter deuh. - Eksempel: Medicin fil
lindre din smerte = Na fahnak cu si nih a damter deuh lai.lindrende (adj.): nemmi , a nuammi. lindring , formildelse (n.): nemternak. lineal (n.): pefung. lineær (adj.): a tlang ning zulh in tuahmi. lingua franca , fællessprog (n.): tlangholh. lingvist , sprogkyndig (n.): holh thiam ngaimi , man holh leng imi dang holh a thiammi. liniere (v.): catlang rin. - Eksempel: Han linierer papiret med enlineal = Pefung in caku cungah catlang a rin hna.linje , streg (n.): catlangrin. linned , lærred (n.): la , puan tahnak la. linolie (n.): linseed thei in a chuakmi thiti , inn si thuhmi hecawhmi. linse (n.): khua hmuhnak ca i sermi thlalang. list , svig , falskhed (n.): hrokhrawlnak , lihchimnak. liste (v.): thli tein chuah ziar. liste (v.): kepar tein a thli tein kal. liste , fortegnelse (n.): cazin. liste , katalog (n.): thil min le an man tialnak cauk. listende , hemmelig (adj.): a thli tein tuahmi. listig , forslagen , snild (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi , mi hlena thiammi. listig , snu (adj.): mi hlen a hmangmi. listig , snu , forslagen (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi. litograf (n.): lung canamningin canammi. litografi , stentryk (n.): canamning phun khat , a cahang khalung chung i nalh i cu ti i nam. litteratur (n.): cattialmi , hla siseh bia siseh. litterær , boglig (adj.): cathiamnak lei he aa pehtlaimi. liturgi (n.): biakinn chung i zapi Pathian biakning. liv (n.): nunnak ; nunchung. liv (n.): nunning , khuasakning. - Eksempel: Byliv erbehageligere end landsbyliv = Khuapi nunning cu khuatenunning nakin a nuam deuh.liv (n.): mi pakhatkhat an konglam. - Eksempel: Han nød at læseom Churchills liv = Churchill kong rel a nuam ngaiin a thei .liv , bæltested , midje , talje (n.): tai. livagtig (adj.): a nungmi a lomi. livegen , træl (n.): sal. livegenskab (n.): sal sinak. livlig (adj.): a tlo ngaimi , mi zuanzang , mithatho ngai. livlig (adj.): lungtho thatho ngai a simi. livlig , munter (adj.): a piang ngaimi , a cawlcang ngaimi. livlig , rask , frisk (adj.): khulrang in , tlavakmak in. livlighed (n.): mithatho sinak. livløs (adj.): nunnak ngei lo , hlawptlo lo. livløs (adj.): nunnak a ngei lomi. livmoder (n.): nau-inn. livmoder (n.): nauinn. livs- , vital (adj.): nunnak he aa pehtlaimi , nunnak caah herhmi. livsforsikring (n.): nunnak aamahkhan , kampani pakhatkhat sini tangka khon i thih t ik i a karh he lakmi ; cucu b iakam in tuahmia si. livsglad (adj.): lunglawm hmaipanh i a ummi. livstid (n.): nunchung. livsvarig (adj.): nunchung a simi. lod , jordlod (n.): vawlei , ram , cheumi. - Eksempel: Han haren lille jordlod = Vawlei bite a ngei.lod , lodsnor (n.): a ding maw ding lo ti tahnak. lod , part , del , andel (n.): tinvo , covo , ttuanvo. lodde (v.): a ding maw ding lo ti tahnak hri i thlaihmi bo. lodde (v.): thirsengh. lodden (adj.): hmul a tammi. lodden , håret (adj.): hmul a tammi. lodline , lodsnor (n.): ding maw ding lo ti tahnak hri. lodret (adj.): ding tein a dirmi. lodret (adj.): van lei hoih in ding tein a dirmi. lodret , fuldkommen , komplet (adj.): a ttha hringhran. -Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.loft (n.): siling , kandap.
90 dansk-chin
loftsbjælke , tagspær (n.): inntling. logaritme (n.): kanan phun khat. logbog , skibsjournal (n.): tilawng cawngtu nih nifate an kalnaki an hmuhtonmi le nikhua kong an ttialnak cauk. logerende , lejer (v.): a riakmi , inn hlan in a ummi. logi (n.): um chungnak. logik (n.): bia alning , ning zulh in chim thiamnak. logiker (n.): bia al a thiammi. logisk (adj.): a ning a zul thliahmahmi , ning zul tein chimmibia. logiskib , depotskib (n.): tilawng a ttet cangmi a innpi. logistik (n.): kal umnak , inn le rawl ralkap pawl pek thiamning. logos (n.): Grik holh a si i bia tinak a si. logre (v.): hngerh , uico mei hngerh. lok , krølle (n.): sam , sawmaisam. lokal (adj.): mah umnak hmun. lokal , regional (adj.): hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi. lokalisere (v.): hmunkhat lawng i umter , hmunkhat lawng i um. lokalisere , stedfæste (v.): a umnak hmun kha kawl i fiang teinhngalh. - Eksempel: Generalen forsøgte at lokalisere fjendenslejr = General nih ral pawl umnak hmun kha fiang tein hngalhaa zuam.lokalitet (n.): a hmun a ram , a umnak. lokke (v.): lem , lem khawhnak , duhternak. lokke (v.): lem. - Eksempel: Ræven blev lokket i fælden =Cenghngia cu rap coktarh nih rap chungah a lem i aa foih.lokke , besnakke (v.): lem. lokke , forlede , friste (v.): lem (leem). lokke , overtale (v.): lem. lokkedue (n.): rap chiahmi chung i a va hawi a luhpitu laileng. lokkemad (n.): coktarh , sio harh. lokkemad , lokkemiddel (n.): lemnak , coktarh. lokkemiddel , lokkemad (n.): lemnak , coktarh. lokomotiv (n.): tlanglawng inzin. lomme (n.): zal. lomme- (adj.): zal sanh awk tlak in a hmemi. - Eksempel:Lommeordbog = Zalsanh dictionary .lommekniv (n.): namte hmete. lommetyv (n.): mi zal chung thil fir hmang. lommetørklæde (n.): pawvuah. loppe (n.): ui hrik , uihli. losse , aflæsse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen aflæssederisen ved lageret = Mawtaka nih facang kha kudawng ah atthumh.losse , aflæsse , læsse af (v.): thil tthumh. lotteri (n.): awngbali. lotus , lotustræ , vandlilje (n.): lili pangpar phun khat. lov (n.): cozah nih zapi zulh awk i an sermi phung ; phunglam ;upadi. lov , statut (n.): nawlbia , upadi. lov , vedtagelse , forordning (n.): upadi i sernak. lovbefalet , lovmæssig (adj.): upadi he aa pehtlaimi. lovbryder (n.): phung a zul lomi , upadi a buarmi. love (v.): bia i kam. - Eksempel: Han lovede at gifte sig medhende = Kan tthit lai tiah bia a kam.love (v.): biakam. lovende (adj.): san a tlai lai ti zumh awk tlakmi. lovgivende (adj.): upadi sertu. - Eksempel: Lovgivendeforsamling = Upadi sertu bu.lovgiver (n.): phung (nawl) petu. lovgiver (n.): upadi sertu (mi). lovgivning (n.): upadi sernak. lovgyldighed , lovlighed (n.): phungning in tuahnak. lovlig (adj.): phungning in tuahmi. lovlig , legal (adj.): upadi ning a simi , a phung ning a simi. lovlighed , lovgyldighed (n.): phungning in tuahnak. lovlighed , retmæssighed , legitimitet (n.): phung ningin sinak. lovløs (adj.): upadi zulh lo , nawlbia buar. lovløs , fredløs (n.): upadi huhphenhnak tang i a um lomi. lovmæssig , lovbefalet (adj.): upadi he aa pehtlaimi. lovord , lovtale (n.): thangtthatnak ca i chimmi bia.
lovovertrædelse (n.): upadi buar , ziaza ttha lo. - Eksempel:Tyveri er en lovovertrædelse = Fir hi ziaza tthatlo upadi buar asi.lovovertrædelse , forseelse (n.): tthat lonak , palhnak , sualnak ,nawlbuarnak. - Eksempel: Han blev arresteret forlovovertrædelsen tyveri = Fir sualnak ruangah an tlaih.lovprise , berømme , prise (v.): thangtthat. lovprise , forherlige (v.): thangtthat , hlorh. lovprise , forherlige (v.): thangtthat , sunparnak pek. lovprisning (n.): Pathian thangtthatnak hla. lovprisning , forherligelse (n.): thangtthatnak , sunparnak. lovprisning , pris (n.): thangtthatnak. lovsamling (n.): phung , upadi. lovtale , lovord (n.): thangtthatnak ca i chimmi bia. loyal , trofast (adj.): zumh awk tlak a simi. loyalitet , trofasthed (n.): zumh awk tlakmi sinak. lud (n.): cangal. luder , skøge , hore (n.): hlawhhlangnu. luder , skøge , prostitueret (n.): hlawhhlangnu. luft (n.): thli , thlitu. luftbøsse (n.): thlitu meithal. luftbåren (adj.): vanlawng zuan. - Eksempel: Flyet varluftbårent = Vanlawng a zuang.luftfart (n.): vanlawng zuannak. lufthavn (n.): vanlawng dinhnak hmun. lufthavn (n.): vanlawng dinhnak zong. lufthul (n.): awng. lufthul , åndehul (n.): saram le but it khaubawk nih an pum ithaw chuahnak awng hme tete an ngeihmi. luftrør (n.): hromhrawl. luftrør (n.): hromhrol. luftspejling , fata morgana (n.): a si taktak lomi a si bantukin alangmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipibantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si. luftspring , saltomortale (n.): bingtalet in rilh. luge (v.): a hram in phawi. - Eksempel: Lug græsset = Ram cuphawi hna.luge (v.): belh bawh , thlawh. lugejern (n.): ram hram kalhnak tuhmui , thulh. lugt (n.): rim. lugt , duft (n.): rim. lugt , duft (n.): rim. lugte (v.): rim hnimh. lugte , spore , få færten af (v.): rim in hnimh i hngalh. lugtende , stinkende (adj.): rimchiami. lugtesalt (n.): cite phun khat lufah le lungmih i hnimhtermi. lugtfri (adj.): rim ngei lomi. lukke (v.): khar , chinh. - Eksempel: Luk dine øjne = Na mitchin.lukke for (v.): kham. - Eksempel: En stor kasse lukker for vejen= Thingkuang nganpi nih lam a kham.lukrativ , indbringende (adj.): tangka tampi a chuahpi khomithil. luksus (n.): rum ngai le nuam ngaiin nun. luksuøs (adj.): a ttha i a man a fak i a nuanmi thil. - Eksempel:Et luksuøst hus = Inn ttha, inn nuam.lulle (v.): thil , hngilhter. lummer (adj.): nikhua a cin i a linh khi. lummer , trykkende , hed (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi. lummerhede (n.): ruah a sur hnu i ni a hung linh i ni lin he ti linhe aa cawhmi khi , tak bang cekcukpi i a um khi. lumsk (adj.): a thli tein rian a tuanmi. lun , hyggelig (adj.): a lum i a nuammi. lund (n.): thingkung a bu in ummi. - Eksempel: Appelsinlund =Theithu kung a bu in a ummi.lune , grille (n.): lungrep bunh lonak. lune , indfald , grille (n.): ruahnak le duhnak hun ngeih duakmisaupi a nguh lomi. lunefuld (adj.): lungrep a bunh lomi. lunge (n.): cuap. lungebetændelse (n.): namonia zawtnak , tangfah zawtnak.
dansk-chin 91
lungetuberkulose , tæring , svindsot (n.): cuaphmat zawtnak. lunken (adj.): lum hrot lo kik hrot lo , a laklawh a simi. lunken (adj.): a lum vutvat , a lum menmen. luns , humpel (n.): tan nganpi. luns , tyk skive , humpel (n.): a pel nganpi. lur (n.): ihhmu. lur , blund (n.): caan tawite vun i hngilh. lure (v.): pel , sa pel , sa bawh , i thuh i bawh. lure , ligge på lur (v.): a thli tein bawh ziar , rak bawh. lurendrejer , svindler (n.): mi hlengtu , mihlen hmang. lurvet , luvslidt , forhutlet (adj.): ttet fiapfuap in a um cangmithiri. lurvet , snudsket , snavset (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi. lus (n.): thah. lus (n.): thah. luset (adj.): thah tammi. luske (v.): a thli tein kal , ui fir kal in kal. luske , snige sig (v.): a thli tein helhhum. luvslidt (adj.): a tet ngaingai cang i a la a lang dihmi. -Eksempel: En luvslidt skjorte = A tet ngaingai cang i a la a langdihmi angki.luvslidt , forhutlet , lurvet (adj.): ttet fiapfuap in a um cangmithiri. ly , læ , beskyttelse (n.): dornak hmun. lyd (n.): thawng , khuangtum thawng. lyd- , fonetisk (adj.): holh fang a awning in ttial , cucaahphonetic hi a phonetic ning in ttial ahcun fawnetik ti a si hnga. lyde (v.): thawngthanh. lyde (v.): tum , darkhing tum. lyde , adlyde (v.): nawlngaih. lyde , plet (n.): buahneh. - Eksempel: Hans karakter er udennogen plet = A ziaza zeihmanh aa buahneh lo.lydig (adj.): nawl a ngaimi. lydighed (n.): nawlngaihnak. lydlære (historisk) (n.): holh a aw chuahning cawnnak. lydløs (adj.): thawng a ngei lomi. lygte , lampe (n.): meiinn. lygte , lanterne (n.): meiinn. lygtemand (n.): mai a chung kuatter i minung hmai a lomi i tuah. lykke (n.): van. lykke , fremgang , velstand , held (n.): hlawhtlinnak , rumnak. lykke , glæde (n.): lunglawmhnak. lykkelig , glad (adj.): lunglawm. lykkelig , velstående , heldig (adj.): hlawhtlingmi , a rummi. lykkes (v.): hlawhtlin. lykkes (v.): hlawhtlin. - Eksempel: Hans plan lykkedes = Akhuakhannak a hlawh an tling.lykketræf , held (n.): van ; van ttha van chia. lyksalig (adj.): lunglawmhnak a langhtermit. - Eksempel:Helgenen havde et lyksaligt smil = Mittha cu lunglawmhnak anmithmai ah a lang.lykønske (v.): conglawmh , lawmhpi. lykønske , gratulere , ønske til lykke (v.): lawmhpi. lykønskning (n.): lawmhpinak. lyn (n.): nimtlau , tek. lynafleder (n.): tek tlak khamnak ca i inncung i an bunhmithirfung. lynche (v.): a bia ceih set lo i thah men. lyne (v.): a alh in a alh. - Eksempel: Hans øjne lynede af vrede =A mit cu a thin hun in a alh in a alh.lynglimt , glimt , blink (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hungceu.lynlås (n.): tawhrolh/angki hrenhnak. lyre (n.): tingtang phung khat. lys (adj.): ceu. - Eksempel: Solskin er lyst = Ni tlang a ceu.lys (n.): ceunak. lys (adj.): a ceu ; a zaang. lys , glans (n.): cer. - Eksempel: Solens glans = Ni cer.lys , kvik , opvakt (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pigelærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in a
thiam khawh.lys , skinnende (adj.): a tleu , a fiang. lyse (v.): mei kau ; ceunak pek , ceuter. lysekrone (n.): thing nge bantuk in tettermi ceunak , elektrikbawl in ceutermi. lysende (adj.): a ceumi thil. lysestage (n.): phazawngdaing vannak tung. lyskaster , projektør , søgelys (n.): elektrik mei cu zan thilkawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi. lysne (v.): ceuter. lysstråle , stråle (n.): nichawn. lyst , begær , liderlighed (n.): pumsa duhnak , duhnak tthawng. lystbåd , yacht (n.): nuamhnak ca i an sermi tilawng. lysten , liderlig , vellystig (adj.): pumsa nuamhnak duhmi , ahurmi. lysten , vellystig , liderlig (adj.): pumsa duhnak aa sum lomi. lystig (adj.): nuam ngaiin tuahmi. lystig (adj.): lunglawm thanuammi. lystig , glad (adj.): lung aa lawmmi. lystig , glad , munter (adj.): lunglawm thanuam a simi. lystig , munter (adj.): lunglawm thanuammi. lystig , munter (adj.): lentecelh a duh ngaimi. lystighed , glæde , munterhed (n.): lunglawmh thanuamnak. lystighed , munterhed , lystighed , glæde (n.): lunglawmhthanuamnak. lysvågen (adj.): aa tthang hrimhrim komi. lytte (v.): ngaih. lyve (v.): lihchim. læ , beskyttelse , ly (n.): dornak hmun. læbe (n.): hmur. læder (n.): saphaw. lædersnor (n.): saphaw hri. læge , doktor (n.): sibawi. læge , mediciner (n.): sibawi , hlai lei si lo in si lei a thiammi. læge(s) , hele , kurere (v.): dam , damter. lægevidenskab (n.): si lei cawnnak. lægfolk (n.): mi sawhsawh. lægge (v.): chiah. - Eksempel: Læg bogen på bordet = Cabuaicungah cauk kha chia.lægge (v.): vui. - Eksempel: Vi så dem lægge liget i graven =Thlan chung i a ruak an vui kha kan hmuh.lægge (v.): tit. - Eksempel: Vores høns lægger mange æg = Kanarpi nih arti tampi an tit.lægge , sætte , placere , anbringe , stille (v.): chiah. -Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a luah a chiah.lægge beslag på (v.): hawi hlan i rak co. - Eksempel: Han lagdebeslag på jorden ved at besætte den = Vawlei cu hawi hlan ah arak um hnawh i a co.lægge for anker , fortøje (v.): tikam i hri i hren. lægge mærke til , bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Lagde dumærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha na hmu maw?.lægge om , reorganisere (v.): sersiam tthan. lægge sammen , addere (v.): fonh. lægge sig imellem , intervenere , gribe ind (v.): a karlak i thlak, a karlak i vai sawh. lægge vægt på , betone , understrege (v.): biapi in lak. -Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nihkanaan kha biapi in a lak/a ruah.lægge øde , hærge , ødelægge (v.): hrawh. - Eksempel: Ildødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam kha mei niha hraw, hmun king ah a ser.læk , lækage , utæthed (n.): a zuhnak , a pemnak , a kuainak. læk , utæt (adj.): a zutmi. lækage , utæthed , læk (n.): a zuhnak , a pemnak , a kuainak. lække (v.): zut. lækker , liflig (adj.): a thawmi. lækkerbisken (n.): changreu thlum. lækkerbisken (n.): rawl thaw ngaingai/thawngpang theih nuamngaingai. lænd (n.): tai.
92 dansk-chin
læne (v.): hngauh. længde (n.): a saunak. længdegrad (n.): vawlei pum hi a tunglei in tahnak rinmi ,England ram Greenwich khua in aa thawk. længdespring (n.): vawlei i a sau lei in per i zuammi. længe (adv.): caan saupi. - Eksempel: Jeg har tænkt på hamlænge = Amah kong kha caan saupi ka ruat cang.længere (adv.): lam hla deuh. - Eksempel: Jeg kan svømmelængere end du = Nangmah nakin hla deuh ti ka leuh khawh .længes (v.): ngaih. - Eksempel: Han længtes efter sin moder = Anu a ngai.længes (v.): duh. - Eksempel: Hun længtes efter at komme hjem= Inn tlun a duh.længes (v.): duh , ngaih. - Eksempel: Han længes hjem = Inn angai.længsel (n.): ngaihnak , duhnak. længsel (n.): duhnak tthawng. længselsfuld (adj.): duhnak a ngeimi , a duhnak a langhtermi. længselsfuld (adj.): mitthi ngaiin a ummi. - Eksempel: Et barnstod og så med længselsfulde øjne på æblerne = Ngakchia nihepai cu mitthi egaiin a zoh.lænke (v.): thirhri in khih , hren. lænke (n.): hreng. lænke (v.): hrengkhenh. lærd (adj.): cathiam ngaimi , a fim ngaimi. - Eksempel: En lærdperson = Ca a thiam i a fim ngaimi.lærd (adj.): fimnak tampi a ngeimi. lærd , belæst (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi. lærd , videnskabelig (adj.): ca tampi relnak fimnak he aapehtlaimi. lærdom (n.): fimnak , cathiamnak. lære (v.): cawn , thiam. lære (v.): cawnpiak. lære udenad , memorere (v.): zoh loin chim , lung chunginhngalh. lærebog (n.): siangngakchia nih cawn dingah an tuahmi cauk. lærer (n.): cawnpiaktu. lærer , huslærer (n.): cawnpiaktu saya. lærer , instruktør (n.): cawnpiaktu , hmuhsaktu. lærer , pædagog (n.): cawnpiaktu saya. lærer , skolelærer (n.): sianginn saya. lærerig , instruktiv , belærende (adj.): mi cawnpiak khotu asimi. læresætning (n.): kanan tuaknak i a hmaan ti langhternak. læresætning , dogme , doktrin (n.): zumhnak lei kong icawnpiaknak. lærling (n.): rian thawknak i a cawngpahmi. lærred , linned (n.): la , puan tahnak la. lærred , sejldug (n.): khairiat puan. læs , ladning (n.): phorhmi thil. læse (v.): carel , cacawn. læse mellem linjerne (v.): a biafang sullam si loin a chung i aathupmi sullam hngalh khawh i zuam ti a si. læsehest , bogorm (n.): cauk a eitu rungrul , cucaah ca a reltukmi khi bookworm an ti. læsejl , læskærm (n.): thliphengtu. læselig (adj.): a fiangmi , a rel fawimi. læselig (adj.): rel (ca) khawh a simi. læselighed (n.): fiannak , fiang tein ttialmi ca. læseplan , pensum (n.): hi hna hi cawn awk an si lai ti in tuahmi. læseplan , pensum , undervisningsplan (n.): cawn awk ituahmi. læser (n.): careltu. læside (n.): thli phenhnak lei. - Eksempel: Vinden var så stærk,at vi løb om på læsiden af huset = Thli a fah tuk caah inn thilphenhnak lei ah kan tli.læskedrik , alkoholfri drik (n.): zu a si lomi dinmi , theithuhang te hna bantuk. læskærm , læsejl (n.): thliphengtu. læsse af , losse , aflæsse (v.): thil tthumh. løbe (v.): tlik.
løbe (v.): luang. - Eksempel: Der løber blod fra såret = A hmain thisen a luang.løbe (v.): ah a cang. - Eksempel: Brønden løber tør omsommeren = Thal caan ah cun tikhor hi a car.løbe igennem (v.): ciah. - Eksempel: Er vandet løbet igennemkaffen? = Ti nih kawfi kha a ciah cang maw?.løbe igennem (v.): ttha tein rel. løbe væk (v.): zam. løbeknude , løkke (n.): hrival. løbende (adj.): tuahpah i chimmi. - Eksempel: Han kommer meden løbende kommentar til fodboldkampen = Pumpululh chuih ani zuamnak kong kha an chuih pah in amah nih a chim thluahmah.løbende næse (n.): hnap a chuak lengmangmi. løber (n.): a tlimi. løfte (v.): cawi , hler. løfte (n.): biakamnak. løfte (n.): chiatser in biakamnak. løfte (menneske) (v.): ipuak. løfte (ting) (v.): ikhinh. løfte , forpligtelse (n.): biakamnak. løfte , hæve (v.): thlir , cawi , hler. løfte , hæve (v.): har ngaiin cawi i sahn. - Eksempel: Hanløftede den tunge kasse ind i bilen = Thingkuang ritpi cu a cawi imawttawka chungah a sanh.løfte , pant (n.): biakamnak. løfte , rejse (v.): thawhter. - Eksempel: Bilerne rejser en støvsky= Mawttawka nih leidip an thawhter.løftestang , vægtstang (n.): tal (taal). løg (n.): khachuan sen , piat. løgn (n.): lih. - Eksempel: Han fortalte os en løgn = Lih a kanchimh.løgn , usandhed (n.): lihbia , a hmaan lomi sinak. løgnagtig , falsk , svigefuld , uærlig , bedragerisk (adj.): mihlen a hmangmi , lih a chimmi. løgner (n.): milihchim. løjtnant (n.): ralbawi bo hnih. løkke , løbeknude (n.): hrival. løkke , sløjfe (n.): hri vel. løn , ahorn (n.): meipal thing , a thei a thlummi. løn , arbejdsløn (n.): rianttuan man. løn , gage (n.): lahkhah. lønne , gengælde (v.): cham , pek tthan. lønne , godtgøre (v.): rianttuan man laksawng pek. lønnet , på fast løn (adj.): lahkhah pekmi. lønningsliste (n.): rianttuantu hna an min le an hmuh hngadingzat ttialnak cazin. lørdag (n.): Zarhteni, Rinni. løs (adj.): hren lomi. - Eksempel: Hesten er løs = Rang cu hrenloin a um.løs (adj.): a fek lomi , a reng lomi. løs (adj.): a dormi. - Eksempel: Løs jord = Vawlei dor.løs , slap (adj.): dor , hri dor , ziaza dor. løse (v.): fianter. løse , frigøre (v.): thlah , hri phoih. løse , snøre op (v.): kedan hri phoih. løsen , adgangskode (n.): biaruk i pekmi. løsen , feltråb (n.): biathli , cuti ti ah cucu a si lai timi. løsepenge , løsesum (n.): tlanhnak man. løsesum , løsepenge (n.): tlanhnak man. løsgøre , tage af (v.): phoih. løskøbe (v.): tlanh. løskøbe , indløse (v.): tlanh. løskøber , genløser (n.): tlantu , caw tthantu. løslade , frigive (v.): thlah. løsne (v.): phoih , dorh , hri dorh. løsne (v.): phoih. løsning (n.): a sullam fianternak. løsrive fra , udtræde (v.): i tthen i cheu , bu chungin chuah. løsrivelse , udtræden (n.): i tthencheunak , bu chunginchuahnak. løssluppen , overgiven (adj.): lunglawm thanuam ngaiin a
dansk-chin 93
ummi. løv , blade (n.): thinghnah , ramhnah. løve (n.): chiandeih. løvemund (n.): pangpar phun khat. løvfældende (adj.): thingkung a hnah a thil phun a simi. -Eksempel: Æbletræet er et løvfældende træ = Epal cu hnah thilphun a si.løvinde (n.): chiandeihpi. løvtræ (n.): thinghak. låg , dække (n.): chin , phentu. låg , dæksel (n.): a chin ; mitcuar. låge (n.): thlalangawng hmete , ticket zuarnak phun ; innkahmete , kutka a kam i sermi innka hmete. låge , port (n.): kutka. lån (n.): cawihmi tangka. - Eksempel: Han fik et lån fra sin ven
= A hawipa nih tangka a cawih.låne (v.): tangka cawi , thil cawi. låne (v.): hlanh. - Eksempel: Lån mig din bog = Na cauk kahlan.låne (v.): cawih. - Eksempel: Han låner mig ti kyats = Tangkaphar hra a ka cawih.låne (v.): cawih , hlanh. - Eksempel: Han låner mig en pen =Cafung a ka hlanh.lånekontor (n.): thil pawnnak dawr. långiver (n.): cawihtu , tangka cawihtu. lår (n.): phei. lås (n.): samtom. lås , klinke (n.): innka hrenh. låse (v.): hrenh. - Eksempel: Lås døren = Innka hrenh.
Mmad , føde (n.): rawl. maddike , larve (n.): tholung. madding (n.): coktarh , sio harh. madpakke (n.): chuncaw. madras (n.): ihphah a chahmi. magasin (n.): rawl khonnak inn rawlruk. magasin (n.): zenthawng an khumhnak bawm. magasin (n.): zenthong an chiahnak inn. magasin , pakhus (n.): thil chiahnak inn. magasin , tidsskrift (n.): tadin an ttialnak ca , mekazin. magasinere (v.): rawl khon. mage , ligemand , jævnbyrdige , lige (n.): tluktu. - Eksempel:Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh cua har ko.mage , makker (n.): tuah khat chung i pakhat. - Eksempel: Hankunne ikke finde makkeren til sin sko = A kedan pakhat a hmukho lo.magelig , behagelig , komfortabel (adj.): a nuammi. magelig , lad (adj.): a tha a thumi , rianttuan a huam lomi. magelig , rolig (adj.): duhsah tein , caan tampi hmang in. magelighed , ladhed (n.): thathutnak , rianttuan huam lonak. mageløs (adj.): tluk khawh lomi. mager (adj.): a thau lomi. - Eksempel: Magert kød = A thau aatel lomi satit.mager , udtæret , forgræmmet (adj.): mui tlafiamfuam in um ,mit kuak tla. magi (n.): mitleh. magnat , stormand (n.): mirum tuk lehpek , biapi ngai a simipa. magnesia (n.): chungthletsi , cite bantuk. magnesium (n.): meknisiam. magnet (n.): lam hmuhsaktu lung , dah a ngeimi. magnet (n.): thir dah , dah ngeimi thil. magnetisk (adj.): dah ngeimi. magnetisme (n.): hnuh khawhnak dah. magnolia (n.): thingkung phun khat a par aa dawh ngaimi. magt (n.): hranhram in. - Eksempel: Han kom ind i huset medmagt = Hranhram in inn chungah a lut.magt (n.): tthawnnak , thazang , hmual. magt , kraft , evne (n.): tthawnnak. magtesløs , afmægtig , kraftløs (adj.): tthawnnak zeihmanh ngeilo. mahogni (n.): thingkung phun khat a ttha ngai i a man a fakngaimi. maj (n.): Mei thla. majestæt (n.): rumra , lianhngannak. majestæt (n.): siangpahrang chonhnak i hmanmi bia. -Eksempel: Hans majestæt kongen = Siangpahrang Bawipa.majestætisk (adj.): rumra ngeimi. major (n.): ralkap bawi , captain cung , colonel tang.
majoritet , flertal (n.): a tam deuh , hnarcheu nak tam deuh. majroe (n.): ba. majs (n.): fangvoi. majs , korn (n.): fangvoi. majskolbe (n.): fangvoi fo. makaber , uhyggelig (adj.): tuksapur a simi. makaroni (n.): khauhsuai bantuk a simi rawl. makker , mage (n.): tuah khat chung i pakhat. - Eksempel: Hankunne ikke finde makkeren til sin sko = A kedan pakhat a hmukho lo.malaria (n.): raifanh zawtnak. male (v.): tinbawsi thuh. male , kværne , knuse (v.): rial. maler , kunstmaler (n.): hmanthlak suaitu. maleri (n.): hmanthlak suaimi. maling , farve (n.): tinbawsi. malke (v.): hnuksur. - Eksempel: Han malker koen = Caw hnuka sur.malplaceret (adj.): aa tlak lo. malplaceret , upassende (adj.): aa tlak lo. malstrøm (n.): tikherh , tikherh bantuk a simi hnahnawhnak hrialkhawh lomi. malstrøm (n.): kuthlertu , thimnak a um tik i thimtu. malt (n.): facang uh i roter tthanmi. maltraktere , mishandle (v.): ttha loin tuah , dinhdorh loin tuah. maltraktere , mishandle (v.): tthalo in , cei cikcek in tthuat(seh). - Eksempel: Han blev maltrakteret af bjørnen = Vom niha seh.malurt (n.): a khami belh si ca i hmanmi. mammon , rigdom (n.): khuachia , tangka. mammut , kæmpe- (n.): a ngan ngaingaimi thil. mand , menneske (n.): minung , patling. mand , ægtemand (n.): va , pasal. mandag (n.): Cawnni khat ni. mandat (n.): thimtu pawl nih an kuzale ca i an thimmi sinahnawlngeihnak an pekmi. mandat , fuldmagt (n.): cunglei in vun pekmi nawl. manddom , manddomskraft , virilitet (n.): tthawnnak. manddomskraft , virilitet , manddom (n.): tthawnnak. manddrab , drab (n.): mithah , lainawn a si lomi. mandehul (n.): miluhnak kua. mandel (n.): almon thingthei. mandel (n.): dangfir. mandig , tapper (adj.): pa bantukin a ral a tthami. mandlig , han- (adj.): pa. mandolin (n.): tingtang phun khat. mandskab , besætning (n.): tilawng , vanlawng tlanglawng cungi rian a ttuanmi hna. mandskab , personale , personel (n.): rianttuantu minung hna.
94 dansk-chin
manér , måde (n.): ning , sining. - Eksempel: Han talte på enbarmlig måde = Ngakchia holhning in a holh.mangan (n.): thir phun khat. mange (adj.): tampi. mangeartet (adj.): kap tampi , phun tampi , phun dangdang asimi. mangeartet , mangfoldig (adj.): tampi , a phunphun. mangeartet , mangfoldig (adj.): thap tampi a ngeimi. mangel (n.): tlin lonak , baunak. mangel (n.): baunak , ngeih lonak. mangel (n.): herhnak , herh baunak. - Eksempel: Planten dødeaf mangel på vand = Thingkung cu ti a herhbau caah a thi.mangel , fejl (n.): tlin lonak. mangel , fejl , brist , defekt (n.): tlin lonak , that lonak. mangel , knaphed (n.): ngeih lo , bau , tlin lo. - Eksempel: Derer mangel på fisk = Nga a um lo.mangel , knaphed (n.): tlawm tuknak. mangel , ulempe (n.): dawntu. mangel på livsfornødenheder , nød , afsavn (n.): nunnak ca i aherhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grundaf nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thi lrian ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.mangelfuld (adj.): a baumi , a tling lomi. mangelfuld , defekt (adj.): palhnak a ngeimi , tlin lonak a ngeimi, a tthalomi. mangelfuld , ufuldstændig (adj.): tlin lonak a negimi thil. mangelfuld , ufuldstændig , ufuldendt (adj.): a tling lomi. mangelfuld , utilstrækkelig (adj.): a za lomi , i that lomi. mangelfuldhed , ufuldkommenhed (n.): tlin lonak. mangesidig , mangesidet (adj.): sir/hmai tampi a ngeimi. mangfoldig , mangeartet (adj.): thap tampi a ngeimi. mangfoldig , mangeartet (adj.): tampi , a phunphun. mangfoldig , talrig (adj.): tampi. mangle (v.): ngeih lo , bau. mango (n.): hai. mangrovetræ (n.): hri thlai ngeimi thing , bungkung. mani , vanvid (n.): hruhchihnak. manierethed (n.): mahle thil tiningte. manifest (n.): cozah pakhatkhat nih cu bantukin kan tuah lai tiahan thanhmi. manipulation , håndtering (n.): tonghthamnak. manipulator (n.): a tawngthamtu. manipulere , håndtere (v.): hman , tonghtham. manke (n.): tuang , rang tuang. manna (n.): manna changreu. manual , håndbog (n.): kutken cauk. manuel (adj.): kut in tuahmi. manufakturhandler (n.): thilpuan lei , pu lei chawdawr. manuskript (n.): kun in ttialmi ca. manøvre (n.): timh ciammam tein ralkap an umkalter hna khi ,ral i doh i an i hlen khi , tan hmun siam thiam. manøvre (n.): fim ngaiin cu thil le cu thil cu i tong seh ti tuakthiam le tuah thiam. mappe , portefølje (n.): ca le cauk kennak kuttlaih zal , handbag; vuanzi rian. marathon (n.): tlik zuam khan 26.2. march (n.): cu bantuk kalnak ca i tummi awdawh. marchere (v.): ralkap cer i an kal bantuk i kal. mareridt (n.): mangchia. margarine (n.): thingthei in sermi tlawhpat. margin (n.): catlam a kam , cattial lonak khi. margin (n.): a hlei , herhmi leng i ngeihmi. - Eksempel: Tilladen margin på tyve kyats til uforudsete udgifter = Ruah lo in aherh sual ding hman awk caah phar kul cu a hlei in i chiah.marionet (n.): hri in cawlcanghtermi tunu. marked (n.): chawdawrnak hmun. marked , messe (n.): zapi hmuh awk le cawk awk i thil tampihmunkhat i chuahpimi , dawrpi ni. markedsbod , bod (n.): thlamte , me peknak i sermi khan hmete. markedsplads (n.): market hmun. marmelade (n.): marmaleih , theithu hawng he sermi zem.
marmor (n.): lungrang marbal lunk. marodør (n.): mi thil fir ah zan i a vakmi. Mars (prop.): Mars arfi. marsk , mose , sump , morads (n.): cerh. marskal (n.): ralbawi ngan bik. marsvin (n.): rili chung saram phun khat , Mizo nih zawngdulinuan ti. marts (n.): March thla. martyr (n.): martar in a thimi. martyrium (n.): martar in thihnak. marv (n.): thlek. marv (n.): muru , thingkung muru , biachimmi muru. mas , besvær (n.): harnak , a hlei rian. mase , knuse (v.): cikcek. mase , knuse (v.): fak piin nam , denh , rial , manter. -Eksempel: Maskinen knuste stene til fint pulver = Seh nih lungcu dip tein a rial.maske (n.): hmaikhuhnak. maske (n.): sur vang. - Eksempel: Dette net har halvtommesmasker = Hi sur hi vang lehmah cheu a si.maskere (v.): thuh , pheh. maskinarbejder , mekaniker (n.): mekhanik , zungthiam ,thilremh a thiammi. maskine (n.): inzin , seh. maskine (n.): seh , thiltthitnak seh. maskineri (n.): seh thilri. maskinskrevet (adj.): cattialnak seh in ttialmi ca. maskulin (adj.): pa a simi. massakre , blodbad (n.): mi tampi thah. massakre , blodbad (n.): tampi thah. masse (n.): thil hlum thil aa fon aa komhmi. masse (n.): tampi. - Eksempel: En masse mennesker = Mi tampiaa pummi.masse , mængde (n.): tampi. - Eksempel: Han har masser afvenner = Hawi tampi a ngei.massemøde (n.): zapi pumh. masseproduktion (n.): tampi in khulrang in ser i chuah. massere (v.): malit , hmeh. massiv (adj.): tampi , nganpi , ritpi. mast (n.): tinbaw i alan thlainak tung. masturbere , onanere (v.): mah le mah nu/pa duhnak i riamhter. mat , svag (adj.): dertthawm , thazang ngei lo. matematik (n.): kanan phun paohpaoh. matematiker (n.): kanan a thiammi. matematisk (adj.): kanan lei thil a simi. materiale (n.): thil. materialisme (n.): thil pinah hin zeihmanh a um ti lo , thil lawnghi a biapi bik a si ko ti zumhnak. materie , pus (n.): hmahnai. materie , stof (n.): tongh khawh hmuh khawhmi thil. -Eksempel: Træ og sten er materie (stof) = Thing le lung cu tonghkhawhmi thil an si.materielt (adv.): pumsa in , thil in. matriark (n.): nu lei he aa pehtlaimi. matriarki (n.): nu nih innchungkhar /phun chung i a lu tlai , nuroco phun. matrone , kone (n.): nu bawda le si inn i zohkhenhtu i chiahminu upa. mausoleum (n.): thlan nganpi. mave (n.): paw. mave (n.): paw. mave- , gastrisk (adj.): pawpi he aa pehtlaimi thil. mave- , underlivs- , bug- (adj.): paw lei a simi. mavekneb , mavepine (n.): paw fah. maximum (adj.): a tam bik , a sang bik. med (prep.): he. - Eksempel: Han går med ham = Amah he akal.med (prep.): sin. - Eksempel: Kom med mig = Ka sinah ra.med (prep.): lakah , chungah. - Eksempel: De vil blande sigmed mængden = Zapi lakah, an i cawh lai.med (prep.): a ngeimi. - Eksempel: Hr. Jones er en mand med
dansk-chin 95
forstand = Mr. Jones cu thluak ngeimi a si.med (prep.): rup in. - Eksempel: Hærens styrke forøges meddens størrelse = Ralkap tthawnnak cu a mi an tam rup in atthang ve.med (prep.): langhter. - Eksempel: Arbejd med omhu =Ralrinnak langhter bu tein ttuan (ralring tein ttuan).med (prep.): in. - Eksempel: Manden skar kødet med en kniv =Mipa nih sa cu nam in a can.med (prep.): i doh i ral. - Eksempel: Englænderne kæmpedemed tyskerne = Mirang cu Germany mi he an i do.med et , pludselig (adv.): ruah lo piin. med forsæt , med vilje (adv.): timh ciammam tein. med fuldt overlæg , med velberåd hu (adv.): timh ciammamtein. med hensyn til , angående , hvad angår (adv.): kong he aapehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko .med hensyn til , angående , vedrørende (prep.): kongah. med hensyn til , vedrørende , angående (prep.): kong ah. med rette (adv.): ding tein , hmaan tein. med uret , med solen (adv.): suimilam kut kalning in kal , kehlei in vorh lei ah. med velberåd hu , med fuldt overlæg (adv.): timh ciammamtein. med vilje , med forsæt (adv.): timh ciammam tein. medalje (n.): upatnak ca i pekmi thil , a cung i cattialmi a ummi. medarbejder , kollega (n.): hawi , rianttuantti hawi , khuktthi. meddele , informere , underrette , oplyse (v.): chimh. meddele , videregive , kommunikere (v.): bia in i chawnh , itheihter , zawtnak i chawnh. meddelelse (n.): chimmi , cattial in chimmi. meddeler (n.): chimtu , phuangtu. meddeler , stikker (n.): palik sungthoh. medens (conj.): lioah. medens , mens (conj.): lioah. - Eksempel: Mens jeg talte, sagdehan ingenting = Ka chim lioah cun zeihmanh a chim lo.medfødt (adj.): chuahpimi. medfødt , instinktiv (adj.): chuahpimi. medfølelse , medlidenhed (n.): zaangfahnak. medfølelse , sympati (n.): zaangfahnak. medfølende , medlidende (adj.): zaangfahnak a ngeimi. medføre , bevirke , fremkalde (v.): chuahter. - Eksempel: Hansdårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih azawtnak cu a chuahter.medgift (n.): nupi man. medgørlig , villig , føjelig (adj.): uk khawh le sersiam khawh asimi. medhustru , konkubine (n.): nupi chun. medicin (n.): damnak si. mediciner , læge (n.): sibawi , hlai lei si lo in si lei a thiammi. medicinflaske (lille) (n.): thlalang thawl hmete , menicillin thawl(dur) ngaw pawl khi. medicinsk (adj.): si lei thil a simi. meditere , gruble (v.): dai tein khuaruah. mediteren , grublen (n.): dai tein khuaruahnak. medium , medie , middel (n.): thil tuahnak i hmanmi thil. -Eksempel: Radio er et kommunikationsmiddel = Radio cu ichawnhnak ca i hmanmi thil a si.medium , middel (n.): a laivuang thil. medlem (n.): chungtel. medlemskab (n.): chungtel sinak. medlidende (adj.): zaangfah awk ngaingai a simi. medlidende , medfølende (adj.): zaangfahnak a ngeimi. medlidenhed , medfølelse (n.): zaangfahnak. medlidenhed , medynk (n.): zaangfahnak. medmindre , hvis ikke (conj.): lo ahcun. - Eksempel: Vi tageraf sted, hvis ikke det regner = Ruah a sur lo ahcun kan kal lai.medregning , indbefatning (n.): telh chihnak. medskyldig (n.): thil tha lo tuah bawmtu. medynk , medlidenhed (n.): zaangfahnak. megafon (n.): thangpi in chimnak seh.
meget (adv.): ngaingai. - Eksempel: Han er meget højere endsin søster = A far nakin a sang deuh ngaingai.meget (n.): a tampi. - Eksempel: Meget af denne historie erusand = Hi tuanbia chung thil tampi cu a dih lomi a si.meget (adv.): ngaingai. meget , megen (adj.): tampi. meget nøje , minutiøst (adv.): hme tein. mejeri (n.): cawhnuk an khon i tnawhpat i an sernak inn. mejsle , udhugge (v.): themh in themh i mui suai. - Eksempel:Han mejslede et billede af en bjørn i stenen = Lung cungah vommui a themh i suai.mekaniker , maskinarbejder (n.): mekhanik , zungthiam ,thilremh a thiammi. mekanisere (v.): seh in ttuan , seh in ser. mekanisk (adj.): seh lei thil he aa pehtlaimi. mekanisme (n.): seh a cawl a cangning. mel (n.): meida , changvut. melankoli (n.): ngaichiatnak , umharnak , lilennak lunglennak. melasse , sirup (n.): thantling hang a khuaitidai. melde (v.): thanp , zapi theihter. meldug , skimmel , mug (n.): bangbuar. mellem- , midter- , middel- , midterst (adj.): laifang a simi. mellemkomst , forbøn (n.): nawlpiaknak. mellemkomst , mægling (n.): mi karlak i remnak sernak. mellemmand , formidler , mægler (n.): pakhat le pakhat karlak ilamkaltu , remnak sertu. mellemmand , mægler (n.): bu hnih karlak i lamkaltu. mellemmåltid , snack (n.): rawl tlawmte ei. mellemrum , interval (n.): a karlak caan. - Eksempel: Der er etinterval på seks dage mellem jul og nytår = Khrismas leKumthar karlak ah ni ruk a um.mellemspil (n.): thil pahnih karlak i a hung ummi khi. mellemtid (n.): a karlak caan. - Eksempel: Han tog af stedklokken fire og vendte tilbage klokken syv, og i mellemtiden skrevhun to breve = Pali ah a kal i pasarih ah a ra kir tthan, akarlakah cakuat pahnih a ttial.mellemøre , trommehinde (n.): hnakhaw chung khuang phaw. melodi (n.): awdawh. melodi (n.): aw , hla aw. melodisk , velklingende (adj.): aw dawh a ngeimi , aw dawh asimi. melon (n.): dawnzuk , phazeti. memorandum (n.): philh lo awk i i ttialmi. memorere , lære udenad (v.): zoh loin chim , lung chunginhngalh. mene (v.): ruah. - Eksempel: Folk mente engang, at jorden varflad = Hlan ah cun mi nih vawlei hi a per tiah an rak ruah.mene (v.): ruah. - Eksempel: Hr. Jones mente, at det vil regne idag = Mr. Johes nih nihin cu ruah a sur lai tiah a ruah.mene , tænke (v.): zumh , ruah. mened (n.): a hmaan lo ti hngal ko na in a hmaan ko tiinchiatsernak ; lihchimnak. menig (n.): sen a hmu rih lomi ralkap. menighed , forsamling (n.): pummi. menighedsråd (n.): biakinn chung a khan pakhat i thilthuam anchiahnak. mening (n.): ruahmi. - Eksempel: Han siger sin mening = Aruahmi a chim.mening (n.): ruahnak. mening (n.): sullam. - Eksempel: Det, som han skrev, gav ingenmening = A ttialmi kha sullam a ngei lo.meningitis (n.): thluak tuamtu nang phin zawtnak. menneske , mand (n.): minung , patling. menneskehed , menneskeslægt (n.): minung , mi vialte. menneskelig (adj.): minung a simi. menneskeliggøre , humanisere (v.): minung siter. menneskelighed , menneskehed (n.): minung sinak. menneskeligt (adv.): minung sining in tuahmi. - Eksempel: Vivil gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt = Minung tuahningin a si kho ding paoh cu kan tuah ko lai.menneskemængde , flok , mængde (n.): mibu.
96 dansk-chin
menneskeslægt , menneskehed (n.): minung , mi vialte. menneskeslægten (n.): minung. menneskeven , filantrop (n.): mi dang ca i thil ttha a tuahtu. menneskeæder , kannibal (n.): minung sa a eimi. mens , medens (conj.): lioah. - Eksempel: Mens jeg talte, sagdehan ingenting = Ka chim lioah cun zeihmanh a chim lo.menstruation (n.): nu thi ngeihmi. mental (adj.): lungthin lei. mentalitet (n.): ruahnak , lungput , lungthin. mentol (n.): si phun khat. mentor , vejleder (n.): a fim i zumhmi lungthin cheutu. menu (n.): rawl zeizei dah a um tiah an ttialnak ca. mere (adj.): a hlei. - Eksempel: Vi behøver to mænd mere =Minung pahnih a hlei kan herh.mere (adj.): a dang. - Eksempel: Du kan få mere information imorgen = Thaizing ah tadin dang na hruh khawh lai.mere (adv.): deuh in. - Eksempel: Et fly rejser mere hurtigt endet tog = Vanlawng cu tlanglawng nakin khulrang deuhin a kal.mere , flere (adj.): tam deuh , ngan deuh. mere eller mindre (adv.): an si dih ngawt ko. - Eksempel: Defleste mennesker er mere eller mindre selviske = Mi tam bik cumah zawn ruat an si dih ngawt ko.meridian (n.): ni nih van i a sannak bik hmun a phak caan ,chunlaicer. merkantil , handels- (adj.): chawlehnak lei he aa pehtlaimi. messe (n.): Roman Catholic nih an tuahmi Bawipa Zanrian. messe , marked (n.): zapi hmuh awk le cawk awk i thil tampihmunkhat i chuahpimi , dawrpi ni. messing (n.): dar eng phun. mest (adv.): bik. mester , champion (n.): hawi nakin a tthawng cemmi. -Eksempel: Han er verdensmester i svømning = Amah cuvawleicung tileuh tthawng bik a si.mesterlig (adj.): a thiam ngaimi. mesterlig (adj.): thiam ngaiin. mesterskab (n.): a si biktu sinak. mesterstykke (n.): mi pakhatkhat nih thil a tuahmi lak i a tthabikmi. mestre , beherske (v.): tei , uk. mestre , beherske (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer sekssprog = Holh pasarih a thiam.metabolisme , stofskifte (n.): kan pum chung i rawl kha thi i acan i pum nih a hman ti lomi pum leng i a chuahning. metafor (n.): tahchunnak. - Eksempel: Han har et hjerte af sten= Lung bantukin a hakmi lungthin a ngei.metaforisk , billedlig (adj.): tahchunhnak a simi. metafysik (n.): thil a sining taktak hngalh i zuamnak cawnnak. metal (n.): a hakmi thil , thir , dar , sui , ngun , suan , dan , etc.. metallisk , metal- (adj.): a hakmi thil a lomi. metamorfose , forvandling (n.): pum le mui i thlennak. -Eksempel: Haletudser bliver til frøer ved metamorfose = Bulukkna sawngpate i an cannak cu pum le mui i thlennak in a si .meteor (n.): arfi zuang. meteorit (n.): arfi zuang , vawlei a phanmi. meteorologi (n.): nikhua a chia lai maw a ttha lai ti hngalhkhawhnak fimnak. meteorologisk (adj.): nikhua tahnak he aa pehtlaimi. meter (n.): lehhmah 39.37 a saumi. metode (n.): thil tining , rianttuan ning. metode (n.): ningcang zulhmi lam. metodisk , systematisk (adj.): ningcang tein tuahmi. metronom (n.): hla veinak seh. midaldrende (adj.): tar tuk lo , no tuk lo , kum 45-65 hrawngmi. middag (n.): zanriah. middag (kl. 12) (n.): chunlai. middag , midt på dagen (n.): chunlai. middagssøvn , siesta (n.): chun ih. middel (n.): thil hmuh khawhnak/tuah khawhnak ca i hmanmithil. - Eksempel: Han vil bruge ethvert middel for at vinde =Teinak a si paoh ahcun zei thil paoh a hman ko lai.middel (adj.): a tam tuk lo a tlawm tuk lo , a za fang. -
Eksempel: Han er af middelhøjde = A san a zafang a si.middel , medium (n.): a laivuang thil. middel , medium , medie (n.): thil tuahnak i hmanmi thil. -Eksempel: Radio er et kommunikationsmiddel = Radio cu ichawnhnak ca i hmanmi thil a si.middelalderen (n.): Caan Karlak Chan, A.D. 500 in 1450 tianghrawng. middelalderlig (adj.): caan karlak chan , A.D. 500 in 1450 tianghrawng. middelklasse (n.): zapi zaran pawl. middelmådig (adj.): a laivuang sawhsawh , a ttha tuk lo a chiatuk lo. middelmådighed (n.): a laivuang sawsawh sinak. mide (n.): thil hmete. midje , talje , liv , bæltested (n.): tai. midler (n.): rumnak , chawva tangka. - Eksempel: Han harmidler til at købe et hus = Inn cawknak tangka a ngei ko.midlertidig , foreløbig (adj.): caan tawite ca lawng a simi. midlertidig , foreløbig (adj.): can karlak. midlertidig , foreløbig , provisorisk (adj.): caan tawite chungca. midnat (n.): zantim. midsommer (n.): tthal laifang. midt iblandt (prep.): chungah , lakah. midte (n.): a laifang. midte (n.): lakah , chungah. - Eksempel: I vort midte = Kanlakah, kan chungah.midte , centrum (n.): a laifang. - Eksempel: Byens centrum =Khua laifang.midter- , middel- , midterst , mellem- (adj.): laifang a simi. midterst (adj.): a laifang bik. midtpunkt , fokus , brændpunkt (n.): a laifang bik , ceunak avaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Densmukke pige var midtpunktet for alles øjne = Ngaknu dawhte cumit vialte aa ton dihnak a si.midtstrøms (adj.): tiva laifang. mig (pron.): keimah , biatlang a donghnak lei ah hmanmi. -Eksempel: Han hjælper mig = A ka bawmh.mig selv (pron.): keimah le keimah. - Eksempel: Jeg skar migselv med en kniv = Keimah le keimah namte in kaa at.mig selv (pron.): mah sining tawn. - Eksempel: Jeg er ikke migselv i dag = Nihin cu ka sining tawn ka si loin kaa hngal.migræne (n.): lufah ttha lo. mikro (adj.): a hmemi. mikrobe (n.): mit in hmuh khawh lomi rungrul. mikrofon (n.): aw thanternak bia vun chimnak kuate khi. mikroskop (n.): thil hme ngaingaimi a nganter i mit in hmuhkhawh awkin tuahnak seh , a bih in bihmi. mil (n.): khan , meng. - Eksempel: En mil = Khan khat.mild (adj.): nem. - Eksempel: Mild cigaret = Sikarik a nemmi.mild (adj.): a kik tuk lo , a lin tuklo. - Eksempel: Klimaet ermildt = Khuati a nem.mild , overbærende (adj.): zaangfahnak a ngeimi. mild , skånsom (adj.): zaangfahnak a ngeimi , nemnak a ngeimi. mild , venlig , blid (adj.): a nemmi , mi nunnem , mi aw nem ,chuk nem , cho nem. mildhed (n.): nemnak. mildhed , skånsel (n.): zaangfahnak. mildhed , skånsomhed (n.): nemnak , fak loin tuahnak. milepæl (n.): khan tung. militant , krigerisk (adj.): mi ralhraat. milits (n.): khuavengtu ca i vengtu pawl , ralkap bantukincawpiaknak a ngei vemi. militær (n.): ralkapbu. militær (adj.): ralkap lei a simi. - Eksempel: Militær træning =Ralkap si ding cawnpiaknak.miljø (n.): thil pakhatkhat , thil dang pakhtakhat nih umnak ahhmanmi. - Eksempel: Vand er det eneste miljø, hvor fisk kan leve= Ti lawng hi nga an um khawhnak a si.millennium , årtusinde (n.): kum thong khat. milliard (n.): 1.000.000.000.
dansk-chin 97
millimeter (n.): a saulei tahnak , meter cheu thong khat i cheukhat. million (n.): 1000,000,000 nuai khat. millionær (n.): tangka nuai khat a ngaimi , a rum ngaingaimi. min , mit (pron.): keimah ta. - Eksempel: Min bog = Keimahcauk.min/mit (pron.): keimah ta. - Eksempel: Dette hus er mit = Hiinn cu keimah ta a si.minaret (n.): Muslim pawl biakinn i nnsang an sakmi, thlacamcang u tiah aunak i an hmanmi. minde , erindre (v.): theihter tthan. minde , hukommelse , erindring (n.): phil lonak. mindes , fejre (v.): hngalhpeng , philh lo. mindesten (n.): philh lonak lungphun. mindeværdig (adj.): i cinken awk a tlakmi thil. mindre (adj.): tlawm deuh , hme deuh. mindre (adv.): tlawm deuh. - Eksempel: Tom er mindre klogend sin broder = Tom cu a nau nakin a fim lo deuh.mindre (adj.): a hme deuhmi. mindretal , minoritet (n.): mi tlawm deuh pawl. mindreårig (n.): kum tling lo. mindske (v.): tlawmter. mindst (adj.): a hme bik. mindst (adv.): a tlawm bik in. mine (n.): vawlei chung i cawhmi khor. - Eksempel: Kulmine =Lung meihol khor.minearbejder (n.): vawlei chung thil kawl i a khor cotu. minedrift , bjergværksdrift (n.): vawlei chung thil chuahnakrian. mineral (n.): vawlei chung thilri ; thir , dar , sur , ngun , etc.. -Eksempel: Jern er et mineral = Thir hi mineral a si.mineralogi (n.): vawlei chung thilri kong cawnnak. minere (v.): bom phum. - Eksempel: Stedet var mineret underkrigen = Ral lioah kha hmun ah khan bom an phum.miniature (n.): a hmete. minimum (n.): a tlawm bik , a niam bik. - Eksempel: Du mådrikke en kop vand om dagen som minimum = A tlawm bik ah nikhat ah ti hrai khat na din awk a si.minister (n.): vuanci. ministeriel (adj.): vuanci rian a simi. ministerium (n.): Cozah rianttuannak bu. - Eksempel:Finansministerium = Tangka lei rianttuannak bu.mink (n.): saram phun khat , a phaw angki lum ca i a ttha ngaimi. minoritet , mindretal (n.): mi tlawm deuh pawl. minus (prep.): zuh. - Eksempel: Seks minus to er fire = Parukah pahnih zuh cu pali a si.minut (n.): minit. - Eksempel: Der er tres minutter i en time =Suimilam pakhat ah minit sawm ruk a um.minutiøs , nøjagtig (adj.): a hmete. minutiøst , meget nøje (adv.): hme tein. mirakel (n.): khuaruahhar thil. mirakuløs (adj.): khuaruahhar a simi. misbillige (v.): hnatlakpi lo. misbilligelse (n.): hnatlakpi lonak. misbruge (v.): ningcang loin hman. - Eksempel: Han misbrugtesin magt = A nawlngeihnak kha ningcang loin a hman.misbruge (v.): a ningcang lo i hmam , a ping i hman. misdanne , vansire , deformere (v.): muichiatter , mui hrawh. misdannelse (n.): pungsan tthalo. - Eksempel: Pukkelryg er enmisdannelse = Kengkul hi pungsan ttha lo a si .misfornøjelse , mishag (n.): duh lonak. misfornøjelse , utilfredshed (n.): lungsi lonak , lingtlin lonak. misfornøjet , utilfreds (adj.): lungsi lo. misfornøjet , utilfreds (adj.): phunzai a duh ngaimi. misforstå (v.): ruahpalh. misforstå (v.): hngalhsual. misforstå , mistyde (v.): a pingin a sullam rak i lak , a pingin asullam sawhter. misforstå , tage fejl af (v.): palh. misforståelse (n.): ruahpalhnak. misforståelse (n.): hngalh sualnak.
misforståelse , fejltagelse (n.): palhnak. misgerning , ugerning , udåd (n.): tuahnak ttha lo. mishag , misfornøjelse (n.): duh lonak. mishage (v.): lunglawm loin umter. mishandle , behandle dårligt (v.): ttha tein zoh khenh lo hrem. mishandle , maltraktere (v.): ttha loin tuah , dinhdorh loin tuah. mishandle , maltraktere (v.): tthalo in , cei cikcek in tthuat(seh). - Eksempel: Han blev maltrakteret af bjørnen = Vom niha seh.mishandling (n.): hremnak. mishandling (n.): ttha loin tuahnak , dinhdorh loin tuahnak. misinformere (v.): a ping chimh , a hmaan lomi chimh. mislykkes , slå fejl (v.): thlua a chuak lo. - Eksempel: Hans planmislykkedes = A khua khanmi thlua a chuak lo.mislykket (adj.): tlam a tling kho lomi. - Eksempel:Byggeprojektet var mislykket = Innsaknak project cu a tlam atling lo.missil , raket (n.): chehnak thil , lung a si ah , thing a si ah ,hriamnam a si ah ; ral hriamnam mizil , khan tampi a zuangkhomi. mistanke (n.): lunghrinnak. miste (v.): i sum khawh lo. - Eksempel: Han mister besindelsen= A thinhun aa sum kho lo.miste , tabe (v.): ngeih ti lo , thlau , sungh. mistelten (n.): tektek bawm. mistolke , mistyde (v.): a pingin leh. mistolkning , mistydning (n.): a ping in lehnak. mistro (n.): zumh lo , zumh lonak. mistro , mistillid (n.): zumh lonak. mistro , mistænke (v.): zumh lo. mistyde , misforstå (v.): a pingin a sullam rak i lak , a pingin asullam sawhter. mistyde , mistolke (v.): a pingin leh. mistydning , mistolkning (n.): a ping in lehnak. mistænke (v.): lung hrinh. - Eksempel: Politibetjentenmistænkte tyven for at lyve = Palikpa nih mifir kha lih a chimtiah a lunghrinh.mistænkelig (adj.): lunghringmi. mistænkeliggøre (v.): sual puh , thangchiat. mistænksom (adj.): lunghrinh awkin a ummi. mistænksom , mistroisk (adj.): mi lunghrinh a hmangmi. mistænkt (n.): lunghrinhmi. - Eksempel: Politiet arresterede tomistænkte = Palik nih lunghrinhmi pahnih an tlaih hna.misunde (v.): nahchuah. - Eksempel: Vi misunder dig ikke dinsucces = Na hlawhtlinnak kan in nahchuah lo.misunde (v.): nahchuah. misundelse (n.): nahchuahnak , hachuahmi thil. mjave (v.): chizawh ngeu. mobil , bevægelig (adj.): fawi tein tthial khawhmi , fawi tein merkhawhmi. mobilisere (v.): raltuknak caah i timhtuah , hmun kip ka kip i ichiah i phurh. mobilisering (n.): raltuk i tim in umnak. mobilitet , bevægelighed (n.): fawi tein i tthial khawhnak , i merkhawhnak. mod , sjælsstyrke (n.): nganfah in khawhnak. mod , tapperhed (n.): raltthatnak. mod nord , nordpå (adv.): chaklei kam. mod vest , vestpå (adv.): nitlaklei ah. modarbejde (v.): doh i tei , donh. modbeskyldning (n.): pakhat le pakhat sual i puh i i puh chinvenak. modbevise , tilbagevise , gendrive (v.): thil pakhatkhat chimmi ahmaan lo tiah hun langhter/chim. modbydelig , frastødende (adj.): mi nor a simi. modbydelig , hæslig (adj.): fihnung a simi. modbydelig , kvalmende (adj.): luakchuak a simi. modbydelig , ubehagelig (adj.): a thaw lo. modbydelig , væmmelig , afskyelig (adj.): fih awk a simi. modbydelig , væmmelig , rædselsfuld , afskyelig , gyselig ,ækel (adj.): ttihnung a simi.
98 dansk-chin
modbydelig , ækel , væmmelig (adj.): fihnung a simi ,duhhlawptlai lomi. mode (n.): zapi duh salingmi. - Eksempel: Blå jeans er på modenu = Atu hi zapi nih an duh salingmi cu blue jeans (tawhrolh) asi.model (n.): thil ser ding a lem sermi. - Eksempel: Han lavedeførst en model af den kirke, han ville bygge = Sak a duhmibiakinn kha a lem a ser hmasa.model (n.): pungsan. - Eksempel: Hans bil er den nyeste model= A mawttawka cu tunai bik pungsan a si.moden (adj.): patling/nutling a simi. - Eksempel: Han er enmoden mand = Patling a si.moden (adj.): a hminmi. modenhed (n.): nutling/patling sinak. modenhed (n.): hminnak. moder , mor (n.): hringtu nu. moderat , mådeholden (adj.): tam tuk lo , tlawm tuk lo , azafang. moderere (v.): tthumh deuh , nemter deuh. moderkage , efterbyrd (n.): hlam. moderlig , mødrene (adj.): hringtu nu lei a simi thil. moderne (adj.): tuchan thil a simi. moderne , fashionabel (n.): thil hruk aihning mi tampi nih anuarmi. modernisere (v.): tuchan he aa tlak in siter , umter , ser. modernisere , forny (v.): tharchuah , a thar in ser tthan. modernisering , fornyelse (n.): tharter tthannak. moderskab (n.): hringtu nu sinak. modersmål (n.): chuahkehpimi holh. modfalden (adj.): ngaihchiat. modgang (n.): harnak tonmi , mah ca ttha lomi thil tonmi. modgang , prøvelse , trængsel (n.): harnak le nganfahnak. modgift (n.): sivai thahnak si , sidin sual le si kah sual tik i hmanzokzokmi. modificere , ændre , omdanne (v.): thlen. modifikation (n.): thlennak. modig (adj.): miralttha. modig , tapper (adj.): raltthami. modig , tapper (adj.): raltha. modløs , forsagt (adj.): lungthawhnak zeihmanh a ngei lomi. modløs , nedslået (adj.): lungdong ngai i um. modløshed (n.): lungdonghnak. modne (v.): hmin. - Eksempel: Pærer modner hurtigt = Piar cukhulrangin an hmin.modne (v.): nutling/patling si. - Eksempel: Han modneshurtigere end sin broder = A unau nakin khulrang deuh in apatling.modnes (v.): hminter. modsat (adj.): aa ralchanhmi. modsat (adj.): aa ralchanhmi. modsat , tværtimod , omvendt (adv.): aa ralchanh in. modsige (v.): langther , phuan , thuh i zuam na i a lang tthiammi. - Eksempel: Hans smil modsagde hans sårede følelser = A ni konain a thinhun kha a lang tthiam.modsige , bestride , benægte (v.): a si lo ti ; al , hlawt. modsige , dementere , stride imod (v.): i al. modsigelse , dementi , uoverensstemmelse (n.): i alnak. modstand (n.): dohnak , alnak. modstander (n.): ral. - Eksempel: Han er ikke min modstander= Amah cu ka ral a si lo.modstander (n.): ral , pakhat le pakhat aa ralmi. modstander , opponent (n.): dohtu , aa paimi lak i pakhat paohkhi , aa domi. - Eksempel: Han kunne ikke besejre sinmodstander = Amah a dohtu (a paitu) kha a tei kho lo.modstandsdygtig (adj.): doh khawhnak a ngeimi. modstandskraft , udholdenhed (n.): thazang , in khawhnak. modstrid (n.): ralnak , i dohnak , i huatnak. modstræbende , uvillig (adj.): duh lomi. - Eksempel: Han eruvillig til at gå i skole = Sianginn kai a duh lo.modstå (v.): doh , al , kham. modstå (v.): kham. - Eksempel: Digerne modstår bølgerne =
Rili kam vampang nih tilet kha a kham hna.modstå (v.): in , doh , tei. - Eksempel: Soldater skal modståvanskeligheder = Ralkap cu harnak an in awk a herh.modsætning (n.): aa ralchanhmi. - Eksempel: Sort og hvidt ermodsætninger = Nak le rang cu aa ralchanhmi bia an si .modsætning , kontrast (n.): dannak. modtage , tage imod (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg modtog ditbrev = Na cakuat ka hmuh.modtagelig (adj.): khulrang tein a rak cohlang khomi. -Eksempel: Han har et modtageligt sind = Rianrang tein a rakcohlang khotu lungthin a ngei .modtagelig , følsom (adj.): pum in hngalh khawhnak i ngeimi ,hngalhnak a ngeimi. modtagelse (n.): thil hmuhnak , cate hna hmuhnak. modtagelse (n.): hmuhnak. modtager (n.): hmutu , cohlangtu. modulation (n.): aw noternak. modulere (v.): aw nemter , aw noter. modvilje (n.): pakhat le pakhat i huatnak , ruahnak i khah lonak. molekyle (n.): thil chung i a ummi thil hme bik. momentan , forbigående (adj.): caan tawite chung a simi. monark (n.): siangpahrang. monarki (n.): siangpahrang nih ukmi cozah. mongol (n.): Mongolia miphun. monogami (n.): nupi/va pakhat lawng ngeihnak. monografi (n.): thil pakhatkhat kong felfai tein ttialnak cauk. monogram (n.): cafang dangdang hmun khat i cawh i ttial , minttialnak ah hin hman khun a si tawn , tahchunhnak ah , SangHnin cu (S le H) in fohn in ttial a si hnga. monokel (n.): mit hmaan. monokel (n.): mit khat lawng benhmi tarmit. monolit (n.): lung pakhat in sermi tung. monolog (n.): pakhat lawng biachim. monopol (n.): thil pakhatkhat kha pakhat nih maw bu khat nihmaw an uk an hman i mi dang an tonghter duh hna lo khi. -Eksempel: I nogle lande er tobak et regeringsmonopol = Ramkhat khat ahcun sahdah hi cozah lawng nih an tongthammi a si.monopolisere , få monopol på (v.): thil pakhatkhat va uk khun. monoteisme (n.): Pathian pakhat lawng a um ti zumhnak. monoton , ensformig (adj.): thleng loin aa khat lengmangmi. monotoni (n.): thleng lo i aw khat lawng a si lengmangmi. monstrum , uhyre (n.): thil ttihnungpi , lu hna pahnih a ngei ti iruahmi. monstrum , uhyre , vidunder (n.): khuaruahhar in a tthami thil. monsun (n.): faruahthawh. montere (v.): benh. - Eksempel: Fotografiet blev monteret påhvidt papir = Hmanthlak cu caku raang ah an benh.montre , glasskab , udstillingsskab (n.): chawdawr i mi nih hmuhna seh ti duhnak ca i thil an langhternak thlalang bizu. monument (n.): philp lonak lungphun. monumental (adj.): philh khawh lomi. mop (n.): la in sermi hmunphiah. moppe (v.): hmunphiah in phiah. mor , moder (n.): hringtu nu. morads (n.): cerh , zur. morads , marsk , mose , sump (n.): cerh. moral (n.): lungthin chung raltthatnak , lungtthawnnak. moral (n.): ziaza. moral , dyd (n.): ziaza tthatmnak. moralist , moralprædikant (n.): phungning te i khua a sami ,ziaza tthami. morallære , etik (n.): hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi. morallære , etik (n.): ziaza tha hi zeidah a si timi kong cawnnak. moralprædikant , moralist (n.): phungning te i khua a sami ,ziaza tthami. moralsk (adj.): ziaza ; ziaza ttha. moralsk , etisk (adj.): ziaza lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Deter ikke moralsk at lyve = Lihchim hi ziaza tha a si lo.moratorium (n.): leiba cham ding hnu ceuh cham ding i upadining tein tuahpiakmi caan , cu a caan pekmi chung cu. morbid , sygelig (adj.): a ngan a dam lomi thil , a ngan a dam
dansk-chin 99
lomi ruahnak lungthin. morbær (n.): pu rungrul eimi thingkung. morbærfigentræ (n.): theipi phun khat. mord (n.): ram uknak kong i thahnak. mord (n.): lainawn. morder (n.): ram uknak kong ah mi a thattu (fial chommi an sideuh tawn). morder (n.): lainawngtu. morder , drabsmand (n.): thattu. morder , dræber (n.): thattu. morderisk (adj.): lainawnnak/harnak nganpi chuahtertu thil. more (v.): nihter , nuamhter. more sig (v.): lente i celh. morfin (n.): bing. morfin (n.): mitkuh si. morfologi , formlære (n.): biafang umtuning. morgen (n.): zingka , zinglei. morgenmad (n.): thaithawh. morgensko , tøffel , slipper (n.): phanah. morgenstjerne (n.): deirel arfi. morskab (n.): nihchuahternak , ninchuahnak , nuamhnak. morskab , glæde , behag , fornøjelse , nydelse (n.): nuamhnak. morsom , behagelig , fornøjelig , glædelig (adj.): a nuammi. morsom , lattervækkende (adj.): nihchuak a simi. morsom , sjov , pudsig (adj.): nihchuak thil. morter (n.): miakpi hmete. mos (n.): lung bangbuar. mosaik (n.): thawi tehn bantukin lung in sisen thlalang in sisehtamh i tenh. mose , sump (n.): nawncek , cerh nganpi. mose , sump (n.): cerh. mose , sump , morads , marsk (n.): cerh. Mosebøgerne , Pentateuken (n.): Moses cauk panga. moské (n.): Muslim biakinn. moskito , myg (n.): fikfa. motiv (n.): pithlur , ruahnak biapi bik. motivation , bevæggrund (n.): lungthawhternak. mytologi (n.): tuanbia , pathian hna kong i an rak phuahmituanbia. motor (n.): seh a mertertu enzin. motorvej (n.): lam kaupi , khulrang tein mawttaw monghkhawhnak. motto (n.): hruaitu ca i hmanmi biatlang tawite. - Eksempel:Tænk, før du taler, er et godt motto = Na chim hlan ah ruathmasa ti hi hruaitu ca i hmanmi biatlang ttha a si.mudder (n.): nawncek. mudder , dynd , slam (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi. mudder , slam , søle (n.): nawncek. mudret , dyndet (adj.): nawncek ummak hmun. mudret , sølet (adj.): nawi , ti nawi. mug , meldug , skimmel (n.): bangbuar. muhammedaner , muslim , muselmand (n.): muslim biaknak azulmi. mukke (v.): phunzai. - Eksempel: Børnene gik til sengs uden atmukke = Ngakchia cu phunzai lo tein an it.muldjord , humus (n.): thinghnah non. muldyr (n.): khacer. mulig (adj.): a si khomi. mulig , eventuel , potentiel (adj.): a si khomi. mulig , gennemførlig , gørlig (adj.): tuah taktak tikah , tuahtaktak tik in , a si taktak ahcun. mulig , gørlig , gennemførlig , realisabel (adj.): tuah khawh asimi thil. mulighed (n.): si khawhnak. mulighed (n.): si khawhnak. mulighed , eventualitet (n.): zeilo thil a hung um sual kho ding. mulighed , gennemførlighed (n.): tuah khawh a simi thil. muligvis (adv.): a si khawh chungin. multiplikand (n.): nambar pakhat nih a dang pakhat a karhmi, 10cu 5 in karh tikah karhmi nambar cu 10 a si, cucaah'multiplicand' cu 10 kha a si.
multiplikation (n.): karhnak. multiplikator (n.): karhtu, 8 cu 5 in karh tikah 5 cu'multiplikator' a si. mumie (n.): hlanlio Iziptmi hna nih mithi an hlunhtermi hna khi'mumier' n si. - Eksempel: Ægyptiske mumier holdt mere end3000 år = Izipt mithi hlun hna cu kum 3000 leng an si.mumificere , balsamere (v.): mithi hlunhter. mumle (v.): fiangfai lo i kam kau ser lo in biachim. mumle (v.): phunzai. mund (n.): ka. mundfuld (n.): ka khat a simi , ka nih a tlum khawhmi zat. mundheld , slagord (n.): mi kip nih hmanmi le theihmi bia ; amin chim lengmangmi nu/pa , chiatnak lei deuh in ceihmi hna. mundhugges , kævles , skændes (v.): hnachet ngaiin bia i al len, i hauh len. mundhugges , skændes (v.): fakpi le thang piin bia i al , i sik. munding (n.): tiva rili i a vung luhnak ka. munding (n.): meithal kua , a parlei kua khi. munding , flodmunding (n.): rili chung i tiva a vung luhnak kakhi. munding , åbning (n.): a ka , awngka. mundstykke (n.): awdawh tumnak thil vun hmawmnak kate khi. mundtlig , oral , som indtages gennem munden (adj.): ka inchimmi bia , ka in dinmi. - Eksempel: Medicin som indtagesgennem munden = Ka in dinmi si.mundtlig , ord- (adj.): biafang a simi. munk (n.): phungki. munke- , kloster- (adj.): phungki pawl umtuning i a ummi. munkevæsen , klosterliv (n.): phungki pawl nunning. munter , fornøjet , glad (adj.): lunglawmmi. munter , livlig (adj.): a piang ngaimi , a cawlcang ngaimi. munter , lystig (adj.): lunglawm thanuammi. munter , lystig (adj.): lentecelh a duh ngaimi. munter , lystig , glad (adj.): lunglawm thanuam a simi. munter , sorgløs (adj.): lunglawm , thanuam. munter , sorgløs (adj.): lunglawm thanuam in a ummi. munter , spøgefuld (adj.): nihchuak a simi thil. munterhed , lystighed , glæde (n.): lunglawmh thanuamnak. munterhed , løssluppenhed (n.): lunglawmh thanuamnak. mur , væg (n.): vampang. mur- , væg- (adj.): vampang cungah tuahmi. - Eksempel: Etvægmaleri = Vampang cung i an suai colhmi hmanthlak.murbrokker (n.): tlahrawh kuai tete hna. murbrækker (n.): ralhau chimhnak i an hmanmi thil. murer (n.): tlakrawh le lung in inn a satu. murske (n.): mirang vawlei nalhnak hriamnam. mursten (n.): tlakrawh. musefælde (n.): zu rap. muselmand , muhammedaner , muslim (n.): muslim biaknak azulmi. museum (n.): thil hlun chiahnak inn. musik (n.): awdawh , miuzik. musikalsk , musik- (adj.): awdawh he aa pehtlaimi. - Eksempel:Musikinstrument = Awdaw tumnak thilri.musiker , musikant (n.): hlasakthiam , awdawh tumthiam. muskat , muskatnød (n.): hangtamnak thingthei. muskel (n.): tha. musket , gevær (n.): tenglam meithal. musketer (n.): tenglam meithal hmangmi. muskuløs (adj.): a tha a tthawng ngaimi. muslim (n.): muslim biaknak a zulmi. muslim , muselmand , muhammedaner (n.): muslim biaknak azulmi. mustache , overskæg (n.): hmurhmul. mutation , forandring (n.): i thlen lengmangnak. myg , moskito (n.): fikfa. myg , ydmyg , spagfærdig , spag , sagtmodig (adj.): mi toidor ,lungnemmi. myldre , flokkes , stimle (v.): a benh i i benh. myldre , sværme (v.): tampi nih a zelh in zelh. myldre , vrimle (v.): a khah in khah , tampi um. - Eksempel:
100 dansk-chin
Mosen vrimlede med myg = Cerh cu fikfa in a khat.mynde (n.): uico phun khat , a khan a sang ngai i a tai aa rekngaimi. myndig , bydende (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi. myndighed , autoritet (n.): nawlngeihnak. myrde (v.): ram uknak kong i ram uktu thah. myre (n.): hngerhte. myretue (n.): chuntlung. myrra (n.): mura zihmui. myrte (n.): martal thingkung. mysterium , gåde (n.): hngalh awk le fianter awkah a harngaingaimi thil , thil thukmi. mystificere (v.): khuaruahhar ruah awk hngal loin um. mystifikation (n.): khuaruahhar ruah awk hngal loin umnak. mystisk (adj.): a thuk ngaingaimi thil , hngalh awkah a harngaingaimi. mytologisk (adj.): tuanbia , pathian hna kopng i an rak phuahmituanbia. mytteri (n.): uktu cozah doh awkah ralkap tih ralthawh. mytterist (n.): uktu cozah dohtu ralkap. mægle (v.): mi karlak i remnak ser. mægler , mellemmand (n.): remnak sertu. mægler , mellemmand , formidler (n.): pakhat le pakhat karlak ilamkaltu , remnak sertu. mægler , talsmand (n.): nawlpiaktu. mægler. mellemmand (n.): bu hnih karlak i lamkaltu. mægling , mellemkomst (n.): mi karlak i remnak sernak. mægtig (adj.): a tthawngmi. mægtig , kolossal (adj.): a ngan ngaingaimi a tam ngaingaimittih a nung ngaingaimi. mælk (n.): hnuk , cawhnuk , nu hnuk , khainiat hang cawhnuk alomi. mælkevej , galakse (n.): arfibu a sau i a kauh zong a kaumi ,khuasik can i van lai i na khammi khi. mængde (n.): tampi , mibui. mængde , kvantum (n.): cu zat kha zat a si tinak , a tam a tlawmzeizat tinak. - Eksempel: Han kan spise en stor mængde mad =Rawl tampi a ei khawh.mængde , masse (n.): tampi. - Eksempel: Han har masser afvenner = Hawi tampi a ngei.mængde , menneskemængde , flok (n.): mibu. mærkbar (adj.): hngalh khawhnak a ngeimi. mærkbar , synlig , kendelig (adj.): hngalh khawh a simi. mærke (n.): phun , hmelchunhnak. - Eksempel: Kan du lidedette kaffemærke? = Hi kawfi phun hi na duh maw?.mærke , føle (v.): kut tongh in hngalh. - Eksempel: Hunmærkede regn på sine kinder = A biang i ruahti a tlak kha ahngalh.mærke , krydse af (v.): rel pah in vun rin vak lengmang khi. -Eksempel: Han krydsede punkterne af et for et = Thil min aattialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin vak diahmah hna.mærkelig , besynderlig (adj.): thil um bal lo deuh a simi. -Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu a um ballomi va tete kan hmuh hna.mærkelig , ejendommelig , sær (adj.): voi dang i a um tawnlomi , hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lydsidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.mærkelig , underlig (adj.): hawi he aa lo lomi. mærkelig , underlig , sær (adj.): hawi he aa lo lomi. mærsestang (n.): tilawng puanzar a cunglei. mæslinger (n.): hmaihu zawtnak. mæthed , fylde (n.): tlinnak. mætte (v.): duhdim tein ei. møbler (n.): tthutdan cabuai. møde (n.): i tonnak , i pumhnak. møde , forsamling , sammenkomst (n.): pumhnak. møde , konference (n.): i pumh i ruahnak cheuhnak. møde , kongres (n.): congress upa. møde , mødes (v.): ton , don. møde , træffe (v.): ton , ruah lopi in i ton khut. mødrene , moderlig (adj.): hringtu nu lei a simi thil.
møje , umage (n.): lungfahnak. møl (n.): pelep. mølle (n.): sehzung. mølle , kværn (n.): rialtu. møllehjul , vandhjul (n.): lengke ti nih a mermi. møller (n.): sehzung ah seh in facang a rialtu. møllesten (n.): oe ruialak lung. mønster (n.): zohchun awk tlak in a tthami. mønster (n.): zohchunh awk ca i a tthami thil ; namuna. mønstre (v.): hmunkhat i pumh. mønt (n.): thir tangka , tangka nek. mønt (n.): tangka sernak hmun. mønt (n.): thir tangka. - Eksempel: Sølvdollars er mønter =Ngun dollar cu tangka ngun phar an si .mønte , præge , slå mønt (v.): tangka ser. - Eksempel: De slogen ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.mørk (adj.): muimi. - Eksempel: Mørk nat = A muimi zan.mørk , dunkel (adj.): a fiang lomi. mørk , mørkhudet (adj.): a cuar a nakmi. mørk , skummel (adj.): a mui i a nuam lo ngaimi. mørke (n.): muihnak. - Eksempel: Du skal ikke være bange formørket = Zan mui kha tih hlah.mørke (n.): muihnak. mørkne (v.): muihter. mørkning (n.): khuamuih. mørtel (n.): thung , thetse le ti cawh i senghnak ca i hmanmi. møtrik (n.): ttial a ngeimi thirkhenh ngan nawnmi le a lu. -Eksempel: Bolt og møtrik = Thirkhenh ngannawnmi bawl le a lu.må (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si ahcun'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial. - Eksempel: Måjeg komme ind? = Rung lut ning.må (v.): a si theu lai. - Eksempel: Jeg må være faldet i søvn,mens du var ude = Leng i na chuah karah khan ka rak i hngilh ia si theu lei.må (v.): cang theu lai. - Eksempel: Han må være ankommet dernu = Atu cu khika ah a phan cang ttheu lai.må , skal (v.): awk a si. - Eksempel: Man må spise for at leve =Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.måbe (v.): ka (kaa) kau piin i an. måde (n.): zia. - Eksempel: Hans måde at gå på er anderledesend min = A kal zia cu ka kal zia he aa dang.måde (n.): pungsan. - Eksempel: Mary bærer sit hår på en nymåde = Mary cu a sam pungsan thar in aa tom.måde (n.): ning. - Eksempel: På mange måder er han som sinfader = Ning tampi in amah cu a pa bantuk a si (a pa he an ilawhnak a tampi).måde , manér (n.): ning , sining. - Eksempel: Han talte på enbarmlig måde = Ngakchia holhning in a holh.måde , vej (n.): lam , tuahning. - Eksempel: Læger prøver atfinde nye veje til at forebygge sygdom = Sibawi nih zawtnakkhamnak caah zawtnak khamnak caah lam an kawl lengmang.mådehold , afholdenhed (n.): mah le mah i suum khawhnak. mådehold , afholdenhed (n.): zei paoh i aa tawkza in umnak , zudin lonak. mådeholden , kysk , afholdende (adj.): kawntinent. mådeholden , moderat (adj.): tam tuk lo , tlawm tuk lo , azafang. måge (n.): vate phun khat. måge (n.): rili va. mål (n.): kawl. mål (n.): tahnak , tlangrel. mål (n.): tahnak , a sau , a kauh , a san. - Eksempel: Bordets måler tre fod langt, to fod bredt og tre fod højt = Cabuai cu pe 3 asau, pe 2 a kau i pe 3 a sang.mål , dimension (n.): thil pakhatkhat , a saulei , a kauhlei. -Eksempel: Et hus er 10 fod langt, 8 fod bredt og 6 fod højt; deter dets dimensioner = Inn pakhat cu a tung pe 10, a vang pe 8, asan pe 6, a si ahcun, cucu a dimension cu a si.mål , hensigt (n.): tinhmi. - Eksempel: Hans mål i livet er atblive læge = Aa tinhmi cu sibawi si a si.målbevidst (adj.): i ruahchihmi pakhat lawng a ngeimi.
dansk-chin 101
måle (v.): tah. - Eksempel: Hun målte længden af huset = Inn asaulei kha a tah.måle (v.): a sau / a tawi a si. - Eksempel: Bordet målte 9 gange 3fod = Cabuai cu pe 9 a sau i pe 3 a kau.måler (n.): tahnak. - Eksempel: Vandmåler = Ti a tlawmtamtahnak.målløs , stum (adj.): a holh kho lomi , thinthun tuk i holh kholoin a ummi , holh awk hngal loin a ummi. måltid (n.): rawl. - Eksempel: Morgenmad er dagens førstemåltid = Thaithawh hi ni khat chung rawl hmasa b ik a si.måltid (n.): rawl. måne (n.): thlapa. måned (n.): thla. - Eksempel: Der er tolv måneder i et år = Kumkhat ah thla 12 an um.månedlig (adj.): thla fate. måneskin (n.): thlapa vang. måske (adv.): a si kho ko , a si men lai. - Eksempel: Måskerejser vi i morgen = Thaizing cu kan kal men lai, kan kal khomen.
måske (adv.): a si kho. - Eksempel: Jeg tager måske til Indien =India ah ka kal kho men.måske (adj.): a si kho men , a si men lai. - Eksempel: Hankommer måske i dag = Nihin a phan kho men.måske , tilfældigvis (adv.): a si kho men. måtte (n.): pher. måtte , må (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a siahcun 'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial. -Eksempel: Må jeg komme ind? = Rung lut ning.måtte , må (v.): a si theu lai. - Eksempel: Jeg må være faldet isøvn, mens du var ude = Leng i na chuah karah khan ka rak ihngilh i a si theu lei.måtte , må (v.): cang theu lai. - Eksempel: Han må væreankommet der nu = Atu cu khika ah a phan cang ttheu lai.måtte , må (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a siahcun 'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial. -Eksempel: Må jeg komme ind? = Rung lut ning.måtte , må , skal (v.): awk a si. - Eksempel: Man må spise for atleve = Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
NN.B. (adv.): ttha tein i chingchiah. nabo (n.): innpa chakthlang. nabolag , omegn (n.): innpa chakthlang sinak , i naihnak. nabolag , omegn (n.): hrawng. - Eksempel: Der er ingen huseher i nabolaget = Hika hrawng ah hin inn an um lo.nadver , altergang (n.): thiangmi hawikomhnak , BawipaZanriah. nag , bitterhed , had (n.): huat ngaingainak , thinthunngaingainak. nagle (v.): fek tein khenh chih , fek tein aa fu. - Eksempel: Deresøjne var naglet til taleren = An mit cu biachim pa cungah fektein aa fu.nagle , spiger (n.): thirkhenh ngan pipi a zummi. nagle , søm (n.): thirkenh. nagle , sømme (v.): thir in khenh. naiv , troskyldig (adj.): a fim lomi , a nal lomi. naivitet , troskyldighed (n.): thil a hngal tuk lomi. nakke (n.): tukbakhur , hngawng hnulei cuar. nappe (v.): sih. nar , bajads (n.): nichuak a saitu. nardus , nardussalve (n.): zihmui phun khat. narkotikum (n.): ritnak thil ttha lo. - Eksempel: Opium er etnarkotikum = Bing cu ritnak thil a si.narre , bedrage , snyde (v.): hlen. narre , bluffe (v.): hlen. - Eksempel: Han narrede tyvene =Mifir kha a hlen hna.narre , føre bag lyset , vildlede (v.): hlen , deh. narre , snyde , bedrage (v.): hlen. narre , snyde , bedrage (v.): hlen , lihchim. nasal , næse- (adj.): hnar he aa pelitlaimi. - Eksempel: M og Ner næselyde = M le N cu chim tikah hnar in aw cuhah a si.nat (n.): zan. nathue (n.): zan ih tik i hmanmi luchin. nation (n.): miphun. nationalisere (v.): pumpak thil cozah nih chuh i ngeih. nationalisme (n.): phun tanhnak lungthin. nationalitet (n.): miphun sinak. natkjole (n.): ih lai i i hrukmi angki. natlig , nat- (adj.): zan thil a simi. - Eksempel: Uglen er ennatfugl = Chimbu cu zan va a si.natlig , om natten (adv.): zanfate in. natrium (n.): sawda phun khat. nattergal (n.): vate phun khat min. nattevågen , nattevagt (n.): hngilh loin um pengnak. -Eksempel: Hele natten holdt moderen nattevagt over det syge
barn = Zan khuadei a nu nih a zawmi ngakchia cu hngilh lo in azoh.natur (n.): vawlei le a cung le a chung i a ummi thil vialte. natur (n.): vawlei cung a uktu sining. - Eksempel: Vejretbestemmes af naturen = Khuati cu sining nih a uk.natur (n.): sining. - Eksempel: Det er fugles natur at flyve =Vate cu zuan hi an sining a si.natur (n.): minung a serchommi le thlenchommi a si lomi thil. -Eksempel: Hun elskede de vilde blomster i naturen = A duhmipangpar cu minung nih serchommi si loin amah khohdtein akhomi pangpar kkha an si.natur (n.): minung sining. - Eksempel: Hans fars natur varelskværdig = A pa cu a minung sining ah miduhnung a si.naturkatastrofe , oversvømmelse , syndflod (n.): fak piin thatlonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak. naturlig (adj.): cawnchommi si loin , ser chommile tuahchommisi loin , koketein ngeihmi le simi. - Eksempel: Det er naturligtfor forældre at elske deres børn = Nu le pa nih fale dawt cu ankokek in an i ngeihmi a si.naturligvis (adv.): sining tein. nautisk , sømandsmæssig , sø- (adj.): tilawng lei thil a simi. navigatør (n.): lawng kaltertu. navigere , sejle (v.): tilawng kalter. navle (n.): lai. navlestreng (n.): leihri. navn (n.): min. navnebror (n.): min aa khatmi , upatnak caah sakmi. -Eksempel: Min søn Kenneth er navnebror til min ven Kenneth =Ka fapa Kenneth cu ka hawipa Kenneth upatnak in sakmi a si .navneord , substantiv (n.): thil min. - Eksempel: Ord som John,bord og ko er navneord = Biafang a simi John, cabuai le cawhna hi 'navneord' an si .navnkundig , berømt (adj.): minthangmi. navnkundighed , ry , berømmelse (n.): minthannak. navnlig , især (adj.): i chingchiah awk tlak ngaiin. navnløs (adj.): min ngeilomi. navnløs (adj.): min ngei lomi , min chim lomi. ned , nede (adv.): a sannak in a niamnak ah. - Eksempel: Hanvar nede i grotten = Lungkua chungah a vung lut.nedad (adv.): a niamnak lei ah. nedbrydende , undergravende (adj.): a um liomi cozoh hrawhawk ca i khuakhanmi , hrawktu a simi. nedbør , regn (n.): ruahsur. neddykke (v.): hnim , pil lakin hnim. nederdel , skørt (n.): hni.
102 dansk-chin
nederlag (n.): sunghnak hmuhnak. nederlag , vild flugt (n.): sung cikcek i ningcang loin zam khi. nederst , underst (adj.): a niam bik a simi. nedgang , formindskelse , aftagen (n.): zornak , tlawm deuhnak. nedkøle , afkøle , køle (v.): kihter. nedlade sig , være nedladende (v.): mah le mah i thumh , iniamter , mi toiah i dor. nedre (adj.): a niammi. nedrig , slet (adj.): a chiahrumi , luakchuak a simi. nedrive (v.): ttheh , chimh , hrawh. nedrivning (n.): hrawhnak. nedskrive (v.): philh lo ding i ttial. nedslået (adj.): ngaihchiat. nedslået , modløs (adj.): lungdong ngai i um. nedslået , nedtrykt (adj.): a lung a dongmi. nedstryger (n.): thir tannak hluah hmete. nedsænkning (n.): hnimnak. nedsættelse , nedvurdering , forklejnelse (n.): mintthatnaktehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh. nedsættende (adj.): zomhtaihnak thil a simi , thangchiatnak thila simi. - Eksempel: Han kom med nedsættende bemærkningerom sin ven = A hawipa kha a thang a chiat, zomhtaihnak bia achim.nedtrykt , nedslået (adj.): a lung a dongmi. nedvurdere , forklejne (v.): lakpiak , chuh , thangchiat. nedvurdering , forklejnelse , nedsættelse (n.): mintthatnaktehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh. nedværdige (v.): niamter , i thumh , i hmetter. - Eksempel: Hannedværdigede sig selv ved at drikke. = Zudin in amah le amahaa niamter. .nedværdige (v.): tthumh , i niamter. - Eksempel: Du kannedværdige dig selv med onde gernnger = Thil ttha lo tuahnakthawngin naa tthum, naa niamter kho.nedværdige , fornedre (v.): tthumh , niamter , dantatnak ca itthumh. nedværdigelse , ydmygelse (n.): a sual lo na i a mualphohnak ,nehsawhnak , serhsatnak. neg , knippe , bundt (n.): bor khat , tom khat , phal khat. negation , nægtelse , benægtelse (n.): alnak , duh lonak. negativ , nægtende (adj.): duh lonak langhter ; a si lo. neger (n.): mi nak , Africa mi. negere , nægte , ophæve (v.): al , duh lo , a si lo i canter. negl (n.): tin. neglerod (n.): tin hram cuar. nej , ikke (adv.): asilo. nektar (n.): hliti , tizu , pangpar hliti. nektarin (n.): metei phun khat. nem , let (adj.): a fawimi. nem , praktisk , bekvem (adj.): banh khaw , phak khawh , lamnaite i a ummi. nemesis (n.): teirul chamtu khuazingnu , teirul chamnak. nemlig (adv.): minchimin. - Eksempel: Kun to elever fik 100points i testen, nemlig Tommy og Susie = Siangngakchia pahnihlawng nih camipuai ah mak 100 an hmuh, cu hna cu an min inchim in Tommy le Susie an si.nemt , let (adv.): fawi tein. neolitisk (fra den yngre stenalder) (adj.): hriamhrei ca i lung anhman chan a donghlei. neon (n.): dah pakhat. nepotisme (n.): uknak nawl ngeimi hna nih an chungle lawng anzawn an ruah hna khi. Neptun (prop.): arfi pakhat min. nerve (n.): thahri. nervebetændelse (n.): thahri phin zawtnak. nervøs (adj.): thather. nervøs (adj.): thather derhdorh in a ummi. nervøs , overspændt (adj.): a tha a thermi. nervøsitet (n.): thather derhdorh in umnak. net (n.): sur. net , pæn , ordentlig (adj.): a thianghlimmi. net , pæn , præsentabel (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:
Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu asi.net , ren , proper (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi. nethinde (n.): mit chung i khua hmutu a simi. netop (adv.): bakte ah. - Eksempel: Han gik, netop som du kom= Na rat bakte ah khan a kal.netop nu (adj.): atute ah khan. netværk (n.): sur bantukin aa takmi. - Eksempel: Et netværk afveje forbandt byerne og landsbyerne = Sur bantukin aa takmilam hna nih khuapi le khuate kha an pehtlaih dih hna.neurotiker (n.): thahri zawtnak in a zaw i thiinphang derhdorh ina ummi. neutral (adj.): khattelei khattelei i a tanglomi. neutralisere (v.): khuazeilei khuazeilei hmanh i tang lo i tuah , sia si tikah a tthawnnak hloh kha a si. neutralitet (n.): khattelei khattelei i tanlonak. neutrum , intetkøn (n.): nu zong a si lomi , pa zong a si lomi. nevø (n.): unau fa asiloah far fa , pa a simi. ni (num.): pakua. nidkær , ivrig (adj.): ttannak in a khatmi , a lung a thomi. niece , broderdatter , søsterdatter (n.): ta fa , far fa , nu a simi. niende (num.): pakuanak. nifold , nidobbelt (adv.): a let kua. nikke (v.): lu suk , hnatlaknak langhternak. nikotin (n.): khuhsi chung ummi , tikor. nippe (v.): ceh , cik. nippe (v.): tlawm tein din , teh. nirvana (n.): neihban , Buddhist pawl vancungkhua. nitrat (n.): naihtreih non. nitten (num.): hleikua. nittende (num.): hleikuanak. niveau , højde , plan (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet stegtil et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.niveau , plan (n.): phakmi hmun. - Eksempel: Deres civilisationnåede et højt niveau = An fimnak cu a sangmi phun a phun.nivellere , jævne (v.): rawnhter. - Eksempel: Han nivelleredejorden = Vawlei kha a rawnhter.nobel , ædel , fornem (adj.): upat awk tlak , mi numsiang , ziazattha a simi. nodesystem , system (n.): hlasaknak aw tanbo. nogen (som helst) (adj.): zeizat ti set a um lomi. - Eksempel:Har du nogen (som helst) penge? = Tangka zeital na ngeimarw?.nogen , en eller anden (pron.): aho nih dik. nogen , noget , somme , visse (adj.): tlawmpal. nogen sinde (adv.): bal. - Eksempel: Har du nogen sinde setham? = Amah cu na hmu bal maw?.noget (pron.): thil zeimaw. noget (adv.): zeimaw tiin. noget , somme , visse , nogen (adj.): tlawmpal. nogle (adj.): a cheu cu. - Eksempel: Nogle hunde er store =Uico a cheu cu an ngan.nok , tilstrækkelig (adj.): a tawkza. nomade (n.): hmun khat hnu hmun khat ah aa tthial lengmangmi. nomadisk , nomade- (adj.): aa tthial lengmangmi. nominere , opstille , indstille (v.): rian pakhatkhat tuantu ding cai thim awk ca min pek. nomineret , kandidat (n.): min pekmi. nominering , opstilling , indstilling (n.): min peknak. nonchalance (n.): zeirello. - Eksempel: Eleanor modtog prisenmed påtagen nonchalance = Eleanor nih laksawng a lakah khanzeirello bantukin aa umter.nonchalant (adj.): zeirello in a ummi. nonkombattant (n.): raltu lo pawl. nonne (n.): phungkinu. nonnekloster (n.): phungkinu pawl umnak inn , convent he aakhat. nonsens , sludder , vrøvl (n.): pakpalawng , zeihmanh a si lomi. nord (n.): chaklei. nordlig (adj.): chaklei a simi. - Eksempel: Den nordlige del afBurma = Kawl ram chaklei kam.
dansk-chin 103
Nordpolen (n.): Cunglei Pol. nordpå , mod nord (adv.): chaklei kam. nordstjerne (n.): Chaklei arfi. Nordstjernen (n.): Chaklei Arfi. nordvest (n.): nitlak-chak. nordvest (n.): nitlak chak. nordvestlig (adj.): nitlakchak a simi. nordøst (n.): nichuah-chak. norm , rettesnor (n.): vantlang tahnak tlangrel. normal (adj.): a si tawnmi. normalt (adv.): a si tawn ningin. norsk , nordmand (n.): Norway mi. notabilitet , berømthed (n.): minthangmi , thangthatmi. notering , kurs (n.): thil man a hmanung bik. notorisk , vitterlig (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi. november (n.): November thla. novice , begynder (n.): aa thawkka a simi , phungki a cawngliomi. nu (adv.): atu. nu og da (adj.): pah lengmang. - Eksempel: Jeg så ham nu ogda = Amah cu ka hmuh pah lengmang.nu til dags (adj.): atu hrawng. nuklear , atom- , kerne- (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. -Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.nul (num.): zeihmanh lo , 0. - Eksempel: Der er to nuller i 100= 100 ah 0 pahnih a um.nul , ciffer (n.): 0, mi dangn hngalh lo awk i ttialmi bia. nul , intet (n.): zeihmanh lo. nul , intet (n.): pakpalawng , zero , 0. nulevende , samtidig , jævnaldrende (adj.): hmunkhat le cankhat i a rak um timi hna. numerisk , tal- (adj.): nambar he aa pehtlaimi. nummer (n.): nambar. nummer , udgave (n.): ca chuahmi. - Eksempel: Det sidstenummer af avisen har historien om hans ulykke = Tadinca anchuahmi a hmanung bik ah eksident a tonnak kong kha a um.nuntius (n.): Pope aiawhtu. nuttet , sød (adj.): aa dawhmi , a fimmi. nuværende (adj.): atu lio i a simi. - Eksempel: Vor kirkesnuværende præst er hr. Edward = Atu l io kan pastor cu Edwarda si.ny (adj.): thar , a tharmi. Ny Testamente (prop.): Biakam Thar, Khrihfami Cathiang. nyankommen (n.): a ra tharmi ; mipem. nyde (v.): lunglawmh , nuamh theih. - Eksempel: Hun nød sinferie = Akhonh a lakmi kha nuam ngaiin a hman.nyde , synes godt om (v.): thaw ngaiin ei , duh ngai. -Eksempel: Katten synes godt om mælk = Chizawh nih cawhnuk aduh ngai.nydelig , køn , pæn (adj.): aa dawhmi. nydelse , morskab , glæde , behag , fornøjelse (n.): nuamhnak. nyfødt (adj.): a chuaktharmi , ngakchia chuakthar. nyhed (n.): thawngpang , tadin. nylig (adj.): tu naite ah a simi. nylon (n.): nailon. nynne , summe , surre , brumme (v.): 1. awnh vuaimai. - 2.hmur cip i hlasak. nyre (n.): kal. nyrefedt , tælle (n.): kal i thau aa benhmi. nyse (v.): hachio. - Eksempel: Han nyste = A hachio.nysgerrig (adj.): thiam duh , hngalh duh , mitpurh. nysgerrig , spørgelysten (adj.): thil hngalh a duh ngaimi. nysgerrighed (n.): thil hngalh duhnak lungthin. nytte (n.): thathnem , tthathnemnak pek. - Eksempel: Hun græd,men hendes tårer var til ingen nytte = A ttap, asinain a mitthli cusan a tlai lo.nytte (n.): tthathnemnak. nyttesløshed , formålsløshed (n.): santlaih lonak. nyttig (adj.): santlaimi , a tthahnemmi. nyttig (adj.): a tthahnemmi. næb (n.): vate hmur.
nægte (v.): a si lo ti , i pheh , halmi pek duh lo. nægte , afvise , afslå (v.): al , duh lo , i lak duh lo. nægte , ophæve , negere (v.): al , duh lo , a si lo i canter. nægtelse , afslag (n.): duh lonak , alnak. nægtelse , benægtelse , dementi , afslag (n.): thil pakhatkhat asi lo ti ; al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blevgivet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..nægtelse , benægtelse , negation (n.): alnak , duh lonak. nægtende , negativ (adj.): duh lonak langhter ; a si lo. nælde , brændenælde (n.): thahau. næppe (adv.): a si cu a si kho , asinain si taktak dawh a si lo. -Eksempel: Hans historie er næppe sand = A chimmi cu a singainai lo.næppe , knapt nok , næsten ikke (adv.): a si kho fangfang. -Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttialkhawh fangfang a si.næppe , næsten ikke , knapt (adv.): tlawmte lawnglawng ,menmen. nær (adj.): aa naihmi. - Eksempel: Peter er min nære slægtning= Peter cu ka sahlawh a naimi a si.nær (adv.): naih , nai. - Eksempel: Da vi kom nær, så viblomsterne = Kan hei naih i pangpar kha kan hmuh hna.nær (adv.): a nai. - Eksempel: Ferien er nær = Sianginn khar anai.nær , tæt (adj.): naimi , naih. - Eksempel: Skolen er tæt ved mithus = Sianginn cu kan inn naih ah a um.nære (v.): cawm. nære , give næring (v.): rawlpek , cawm. nærende (adj.): thazang a pe khomi rawl. nærende (adj.): rawl ttha a simi. nærhed (n.): naihnak , nainak. nærhed (n.): naihnak. nærig (adj.): mikhiar. nærig , gerrig , smålig (adj.): khiar , hnem. - Eksempel: Han erfor nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i arianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.næring (n.): rawl peknak , cawmnak. næring (n.): cawmnak. næring , føde , foder (n.): rawl , satil arva ca rawl. nærliggende (adj.): changtu , a hun pehtu. nærme sig , komme nærmere (v.): fuh. - Eksempel: Bilennærmede sig byen = Mawttawka nih khuapi kha a fuh.nærmest (adj.): naihtu bik a simi. - Eksempel: Min nærmestenabo = Ka innpa a ka naih bikmi .nærmest (adj.): a naih biktu a simi , hnulei in siseh , hmailei insiseh a naih biktu. nærsynet (adj.): lamnai lawng a hmu khomi. nært , tæt (adv.): pawngte. - Eksempel: Vi går tæt ved muren =Vampang pawngte in kan kal.nært forestående (adj.): a si dengmang. nærværende , tilstedeværende (adj.): um. - Eksempel: Han vartil stede i kirken sidste søndag = Kan hnulei Zarhpi ni ah khanbiakinn ah a um (aa pum).næse (n.): hnar. næse- , nasal (adj.): hnar he aa pelitlaimi. - Eksempel: M og Ner næselyde = M le N cu chim tikah hnar in aw cuhah a si.næseblod (n.): hnar thichuah. næsebor (n.): hnarkua. næsehorn (n.): kuarang. næste (adj.): a hun changtu. næste år (n.): hmai kum. næstekærlig , godgørende (adj.): mi nunsiang. næsten (adv.): dengmang. - Eksempel: Han kom næsten for senttil toget = Tlanglawng a tanh lo dengmang.næsten , omtrent (adv.): dengmang , luklak. næsten ikke , knapt , næppe (adv.): tlawmte lawnglawng ,menmen. næsten ikke , næppe , knapt nok (adv.): a si kho fangfang. -Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttialkhawh fangfang a si.næstsidst (adj.): a hmanung bik a changtu.
104 dansk-chin
næsvis , uforskammet (adj.): ningzah hngal lo in a ummi , mi ahmaizah lomi , a ning a hngalmi. næsvished , uforskammethed (n.): mi hmaizah lonak ,ninghngalnak. næve , knytnæve (n.): kuttum. nævne (v.): chim. - Eksempel: Han nævnte dit navn = Na min achim.nævne (v.): minchim. - Eksempel: Nævn, hvad du gerne vil købe= Cawk na duhmi kha an minchim tuah.nævning (n.): jury chung i aa telmi. nød (n.): thingthei. nød , afsavn , mangel på livsfornødenheder (n.): nunnak ca i aherhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grundaf nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thi lrian ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.nød , fattigdom , armod (n.): ngeih rumro lonak. nød , sorg , lidelse , pine , kval , kvide (n.): 1. pum in sisehlungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung. nøddeknækker (n.): thingthei khuainak. nøddeskal (n.): thingthei hawng. - Eksempel: I en nøddeskal =Tawite ttung tling tein chim, a tawi khawhnak bik in.nødlidende , fattig (adj.): sifak ngai i khua a sa i hnipuan le rawla herh ngaimi. nødlidende , trængende (adj.): a si a fakmi , herhbaunak angeimi. nødssituation (n.): ruah lopi in a hung chuakmi thil. nødvendig (adj.): a herhmi. nødvendiggøre (v.): herhter. nødvendighed (n.): herhmi thil. nødvendigvis (adv.): a herh ningin. nødvendigvis (adv.): a herh hrimhrim. - Eksempel: En soldatmå nødvendigvis gå derhen, hvor pligten kalder = A herhnakhmun ah ralkap cu an kal hrimhrim awk a si ko.nødvendigvis (adv.): a herhning tein. nødværge , selvforsvar (n.): mah le mah i runven khawhnak. nøgen (v.): taklawng , fangkarao. nøgen (adj.): taklawng fangkarao i a ummi. nøgen (adj.): hnipuan loin. nøgenhed (n.): taklawng in umnak.
nøgle (n.): hliah , la hliah. nøgle (n.): tawhfung. nøgle (n.): a phi a chuahtertu. - Eksempel: Nøglen til succes erhårdt arbejde = Hlawhtlinnak a chuahtertu cu teimak a si .nøglehul (n.): tawhfung sawhnak awng. nøgtern , usentimental (adj.): mi lungthawng. nøgternhed , ædruelighed (n.): ri lo tein umnak. nøjagtig (adj.): hman. nøjagtig (adj.): a hmaanmi. - Eksempel: Det er en nøjagtig vægt= Khi khing khi a hmaanmi a si.nøjagtig , minutiøs (adj.): a hmete. nøjagtig , præcis (adj.): a si setsetmi , a si setset in tuahmi lechimmi. nøjagtig , præcis , eksakt (adj.): aa dannak um loin aa lohrimhrimmi. nøjagtighed (n.): hmannak. nøjagtigt , præcist , akkurat (adv.): ning teil , bantuk tein. -Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det =Hi rian cu ka duhning tein na tuah.nøjeregnende , fordringsfuld (adj.): kherkher. - Eksempel: FruJones var så fordringsfuld med sin husarbejde, at ingen ønskedeat arbejde for hende = Mrs. Jones cu a inn rian kong ah a tikherkher tuk caah ahohmanh nih a rian ttuan an duh lo.nøle , tøve , smøle (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh. nøle , vakle , tøve (adj.): cawngor. nølen , vaklen , usikkerhed , tøven (n.): cawngornak. nølende , tøvende (adj.): i cawngor i um. nå (n.): phak , phanh. nåde (n.): Pathian vel. nådig , gunstig (adj.): mah lei ca i a tthami. nådig , venlig , elskværdig (adj.): nuam ngai le tha ngaiin aummi. nål (n.): thim. nål , knappenål (n.): thim. nålepude (n.): thim sawhnak bawm. når som helst end , altid når , hver gang (adv.): zeitik paoh ah.
OO.K. , godt (interj.): a ttha. oase (n.): thetse ram i cerh. obduktion (n.): zei nih dah a thihnak a chuahter ti hngalhnak ca ia thimi pum an hlai khi. obduktion (n.): thih hnu i sibawi nih pum hlai. obelisk (n.): lungphun sangpi. oberst (n.): ralbawi , kanal. obligatorisk (adj.): hmang u tiah nawlpek. - Eksempel:Studenter bruger obligatoriske bøger = Siangngakchia nihhmang u tiah rawl pekmi cauk kha an hman hna.obligatorisk , bindende (adj.): tuah awk rian a simi. obligatorisk , tvungen (adj.): tuah lo khawh lomi. observation , iagttagelse (n.): zohnak , ngiatnak. observere , bemærke (v.): zoh. - Eksempel: Han bemærkede enmand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei innka in mipa achuah kha a zoh.obskøn , sjofel (adj.): thurhnawmmi , hin lo hna i hmanthlakmi. obskønitet , slibrighed (n.): thurhnawmhnak. obstruktion , spærring (n.): donhnak , khamnak. ocean , hav (adj.): rilipi. odder (n.): saihrem. ode (n.): hla. off-shore , kyst- (adj.): rili kam in rili chunglei ah a hlatnakhmun. offentlig (adj.): zapi thil a simi.
offentlighed (n.): zapi. offer (n.): din awk thil Pathian sinah raithawinak i pekmi. offer (n.): pekmi thil , thawhlawm , Pathian sin pekmi thil. offer (n.): raithawinak , hawi dang zawnruah ruang i mah nihharnak le fahnak inmi. offer (n.): raithawinak ca i thahmi sa , rawhnak le thihnak aingmi. offer- (adj.): mah zawn ruat loin tuahmi. officeer (n.): bawi. officiel , embeds- (adj.): zung he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:Embedspligt = Zung rian.ofre (v.): hlawt , ngol , rai i thawi. ofte , hyppigt , tit (adv.): atu le atu in. ofte , tit (adj.): lengmang. - Eksempel: Jeg ser han ofte i kirken= Biakinn ah ka hmuh lengmang.oftest , for det meste (adv.): a tam bik cu. - Eksempel:Studenterne er for det meste kvikke = Siangngakchia a tam bikcu an lung a var.og (conj.): le. - Eksempel: Du og jeg = Nangmah le keimah.også (adv.): zong , ve. også (adv.): zong. - Eksempel: Også jeg kommer måske = Keizong ka ra ve lai.oh (interj.): Aw. OK , godt (interj.): a tha ko. okkult (adj.): vawlei cung thil umtuning zulh in hngalh khawh a
dansk-chin 105
si lomi thil. - Eksempel: Astrologi er en okkult videnskab = Arfizoh thiamnak in thil um lai ding chim khawh timi fimnak hi'okkult' fimnak cu a si.okse (n.): cawtum. oksekød (n.): cawsa. oktav (n.): aw ; d r m f s t d. oktober (n.): Octobar thla. oldebarn (n.): tu chin. oldemor (n.): pi chin. olie (n.): chiti. olie (n.): datsi. olie (n.): sathau. oligark (n.): ram pakhat mibu hmete nih uknak chung i aa telmi. oligarki (n.): ram pakhat mibu hmete nih uknak. oliven (n.): oliv thingkung , oliv thei. om (prep.): kong. - Eksempel: Jeg ved ikke noget om ham =Amah kong zeihmanh ka hngal lo.om (conj.): rua. - Eksempel: Vi tænkte på, om du var syg = Nazaw rua tiah kan khuaruah a har.om (prep.): kong. - Eksempel: Han kan lide at fortælle om sinrejse = A khualtlawn-nak kong chim a duh ngai.om , hvad enten (conj.): zongah lo zongah/siseh. - Eksempel:Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du hellere gå = Naduh zong na duh lo zongah, na kal ah a ttha deuh.om bord (adv.): cung kai , cit. - Eksempel: Det er på tide at gåom bord = Lawng cung kai caan a si cang.om natten , natlig (adv.): zanfate in. omadressere (v.): cakuatmi a umnak a rak i tthial i cu aatthialnak hmun i hei kuat tthan. omarbejde , omforme (v.): ser tthan , remh tthan. ombygge , genopbygge , omdanne (v.): sak tthan. ombytning , bytte (n.): thlennak. ombytte , udveksle (v.): i thlen tonh. ombyttelig , udskiftelig (adj.): i thlen tonh khawmi. omdanne , forvandle (v.): thlen , i thlen. omdanne , modificere , ændre (v.): thlen. omdanne , ombygge , genopbygge (v.): sak tthan. omdannelse , forvandling (n.): lungthlennak. omdannelse , reorganisering (n.): i sersiam tthannak. omdrejning (n.): mernak. - Eksempel: Ved hver omdrejning gårskruen længere ind = Mer paoh ah skru cu thuk deuh lengmanga pil.omdrejning , rotation (n.): i mernak , i helnak , aa chang aachang in i thiahnak. omdøbe (v.): min sak tthan. omegn , nabolag (n.): innpa chakthlang sinak , i naihnak. omegn , nabolag (n.): hrawng. - Eksempel: Der er ingen huseher i nabolaget = Hika hrawng ah hin inn an um lo.omelet (n.): arti cawh dih hnu i reumi. omfang , grad , udstrækning (n.): a saunak , a kauhnak , atamnak , a ngannak , a niam a san , a tam tlawm. omfangsrig , voluminøs (adj.): a nganpi a simi. omfartsvej , omkørsel (n.): hrialnak lam. omfatte , omfavne (v.): kuh , pom. omfattende (adj.): a kaumi , a tammi , a tlingmi. omfattende (adj.): kaupi a zohmi , kaupi a hmumi. - Eksempel:Han gav en omfattende redegørelse om landbrug = Lothlawhnakkong ah kaupi in a chim.omfattende , udstrakt (adj.): a kaupi a simi. omfavne , knuge (v.): pom , kuh , ttang i i rehchih. omfavne , omfatte (v.): kuh , pom. omforme , omarbejde (v.): ser tthan , remh tthan. omformer , transformator (n.): thlengtu , elektrik volt aa khatlomi aa khat in a thlengtu seh. omgang , samkvem , forbindelse (n.): i pehtlaihnak , pakhat lepakhat i komhnak , i theih hngalhnak. omgive (v.): khimh , kulh. - Eksempel: Byen var omgivet aflandsbyer = Khuapi cu khuate nih an kulh.omgive (v.): khumh.kulh. omgive (v.): kulh. omgivelser (n.): pawngkam thil ummi hna.
omgivelser (n.): pawnkam thil hna. omgivende (adj.): kulhtu a simi thil , pawngkam i a ummi thil. omgængelig (adj.): aa dawhriami , aa tlak ngamhmi si i dawhriangaiin um. omgængelig , selskabelig (adj.): komh khawhmi. omgængelig , selskabelig (adj.): hawi he aa kom khomi. omgængelighed , selskabelighed (n.): hawi he i komhkhawhnak. omhu (n.): ralrinnak. omhyggelig (n.): hman. omhyggelig , flittig (adj.): tei a mami. omhyggelig , påpasselig , forsigtig (adj.): ralringmi. omhyggelig , samvittighedsfuld (adj.): a dingmi thil upatnak angeimi , felte le ralring tein a ummi. omkomme (v.): rawk , thih , kehkuai. omkostning , bekostning , udgift (n.): phaisa hman awk ipekmi. omkostning , pris (n.): man. omkreds , kredsløb (n.): vel. - Eksempel: Månen gør etkredsløb omkring jorden hver måned = Thlapa nih vawlei cuthla khat ah voi khat a vel.omkreds , periferi (n.): a pummi thil i a kam , a tlangthluahmah. omkreds , rand (n.): a lenglei kap a vel chum. omkring (prep.): hrawng. - Eksempel: Jeg kommer tilbageomkring kl. 4 = Zanlei 4 hrawngah ka na than lai.omkvæd (n.): hlacang nolhnak. omkvæd , refræn (n.): hla nolhnak. omkørsel , afstikker (n.): hrialnak lam. omkørsel , omfartsvej (n.): hrialnak lam. omlade (v.): rawm tthan , zenthong rawn tthan. omnibus , bus (n.): baska , zapi citmi. omordne (v.): sersiam tthan , remh tthan. omplante , transplantere (v.): hmun dang i va phun. omrids , kontur (n.): a kikam lawng langhtermi vawleihmanthlak. omrids , kontur (n.): a tungtlang. - Eksempel: I det svage lyskunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse = Ceuhuaphap ah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng ka hmuhkhawh.omrids , silhouet (n.): hmanthlak a nak lawnglawng a si i atungtlang lawng a langmi. omringe , indeslutte (v.): a kam kip in kulh , dan , donh. -Eksempel: Han blev omringet af fjenderne = Ral nih an hren.omringe , indeslutte , indkredse (v.): kulh. område , distrikt (n.): inn pawngkam , inn pawng kulh chung. område , region (n.): hmun. område , rige (n.): pennak , ram. område , sfære (n.): umnak hmun. omskiftelig , variabel , foranderlig (adj.): aa thleng khomi. omskiftelighed , foranderlighed (n.): i thlen khawhnak , i dankhawhnak. omskiftelse (n.): thlennak. - Eksempel: Livets omskiftelser kanpludselig gøre en rig mand fattig = Nunnak aa thlennak nih hinmirumpa kha misifak ah a canter khawh ko.omskrive , parafrasere (v.): a sullam bia dangin chim. omskrivning , parafrase (n.): a sullam biadang in chimmi. omskære (v.): cuarpartan. omskærelse (n.): cuarpartannak. omslutte , indhylle (v.): tuam , fun. omsorg (n.): zawnruahnak. omsorg , bekymring (n.): zaangfahnak , zawnruahnak ,lungretheihnak. omsorgsfuld (adj.): dawtnak le zaangfahnak a ngeimi. omstrejfer , landstryger (n.): mivakvai. omstrejfer , strejfer (n.): a vaimi. omstridt , diskutabel (adj.): i al khawhmi thil. omstridt , polemisk , kontroversiel (adj.): i al lengmangmi asimi. omstyrte , ødelægge , undergrave (v.): leh , cung le tang mawlu le taw maw leh , hrawh.
106 dansk-chin
omstændelig , langtrukken (adj.): a sau tukmi. - Eksempel:Han er en omstændelig taler = A biachim a sau tukmi a si.omstændighed (n.): thil umtuning. omtale (n.): hun chim duakmi. - Eksempel: Der var omtale afflodbølgen = Tilian kong an hun chim duak.omtrent , næsten (adv.): dengmang , luklak. omtrentlig (adj.): hrawng. - Eksempel: Hvad er det omtrentligepengebeløb, du behøver? = Tagka zeizat hrawng dah na herh?.omtåget (adj.): derthawm , feh lo , thazang um lo. omvending (n.): a lettalam in chiahnak. omvendt (adj.): a lettalam in chiahnak , DCBA cu ABCD alettalam a si. omvendt , modsat , tværtimod (adv.): aa ralchanh in. omvendt , på hovedet (adj.): bingtalet. omvendt , vice versa (adv.): i ti ciocio , i ti veve. - Eksempel:John dadlede Tom og vice versa = John nih Tom kha a mawchiati Tom zong nih John cu a mawchiat ve.onanere , masturbere (v.): mah le mah nu/pa duhnak i riamhter. ond (adj.): a ttha lo , a thu a tlolmi. ond (adj.): a ttha lomi. ond (adj.): a ttha lomi. ond cirkel (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat a chuahter i cucuhahtermi thil dang pakhat nih cun a chuahtertu kha a chuahtertthanmi. - Eksempel: Krig skaber had, og had fører igen til krig= Ral nih huatnak a chuahter i huatnak nih ral a chuahter tthan.ondartet (adj.): a ttha lo ngaimi , thihnak tiang a chuahterkhomi. - Eksempel: Ondartet kræft = Thihnak tiang achuahtertu khensar.onde (n.): thiltthalo. ondsindet , ondskabsfuld (adj.): mi tthat lonak a kawlmi , minahchuak. ondskab (n.): tthat lonak. ondskabsfuld (adj.): mi cung i tthat lonak tuah a duhmi. ondskabsfuld , gnaven (adj.): a ing a chiami. ondskabsfuld , ondsindet (adj.): mi tthat lonak a kawlmi , minahchuak. ondskabsfuldhed (n.): lungthin ttha lo , mi cung i tthat lonaktuah duhnak lungthin , nahchuahnak. onkel (n.): pale unau. onsdag (n.): cawnnithum. op (adv.): cunglei. - Eksempel: Fluerne fløj op = Tho cu cunglei ah an zuang.op (adv.): a tung in um. - Eksempel: Hun står op = A dir.op (adv.): kai. - Eksempel: Han gik op ad bakken = Tlang ah akai.op (adv.): a dihlak in. - Eksempel: Hunset brændte op = Inn cua dihlak in a kang dih.opad (adv.): cunglei. opal (n.): lungvar phun khat a mui aa thleng khomi. opbevaring , opmagasinering , oplagring (n.): thil chiahnakhmun. opbevaringssted , gemmested (n.): thil chianak hmun/kuang ,thil khonnak hmun/bawm. opblæst , dumstolt , indbildsk (adj.): mah le mah biapi in aaruatmi. opbyggelse (n.): ziaza tthatternak , ziaza hunchonak. opdage (v.): hmuh , hngalh. opdage (v.): hmuh. - Eksempel: Columbus opdagede Amerika =Columbus nih America ram a va hmuh.opdage (v.): phuan. opdagelse (n.): hmuhnak , hngalhnak. opdagelse (n.): hmuhnak. opdagelsesrejsende (n.): kawltu. opdigte , finde på (v.): hlen. opdigtet , fingeret , falsk (adj.): phuah chommi , a ngaingai a silomi. opdrage , avle , opdrætte (v.): fahrin. opdrage , opfostre (v.): fa zohkhenh. - Eksempel: Moderenopfostrer sine børn = Ka nu nih a fale a kan zohkenh.opdragelse (n.): zohkhenhnak. opdrager , pædagog (n.): cawnpiaktu saya.
opdrætte (v.): zuat. - Eksempel: Landmanden opdrætter høns =Lothlopa nih ar a zuat hna.opdrætte , opdrage , avle (v.): fahrin. opdukken , tilsynekomst (n.): hung chuahnak , hung langhnak. opdæmme , standse , stemme (v.): kham , donh. opera (n.): piahzat hla in an sakmi. operatør (n.): ttuantu. - Eksempel: Radiooperatør = Radio inbia a thanh i bia a lutu.operere (v.): minung pum hlai. - Eksempel: Lægen opereredepå mit knæ = Sibawipa nih ka khuk a ka hlai.opfange , opsnappe (v.): a karlak i rak ton , rak tan , rak tlaih. opfarende (adj.): mithinrang , khua tthate i a ruat hmasa lomi. opfarende , gnaven , irritabel (adj.): thintawi. opfarende , heftig , voldsom (adj.): milungtho kho ngaimi ,thinhun zong a fawimi , lunglawmh zong a fawimi , tla cutmat ikhua a sami , lungthin zong vut ti i aa letmi. opfarende , vrissen , irritabel (adj.): ing a puang kho zaumi. opfatte , indse , erkende (v.): thil hngalh khawhnak phun ngakan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh. opfattelse (n.): zumhning. - Eksempel: Det var hendesopfattelse, at fly var sikrere end tog = Vanlawng kha tlanglawngnakin a him deuh ti cu amah zumhning a si.opfattelse , forståelse (n.): hngalhnak. opfattelse , idé , begreb , forestilling (n.): ruahnak. opfattelse , sansning (n.): hngalhnak. opfinde , finde på (v.): ser , a thar ser. opfinde , finde på (v.): ahohmanh nih an ser bal lomi thil ser. opfinde , udtænke (v.): thiltining ser , tuahning ser , timh , ruah. opfindelse (n.): a um bal lomi thil sernak , sermi. opfinder (n.): thil a um bal lomi ser a thiammi. opfindsom (adj.): thil ser thiamnak lungthin a ngeimi. opfindsom , sindrig , snild , begavet , (adj.): a fim ngaingaimi ,thil a thiam kho ngaimi. opfindsom , snarrådig , idérig (adj.): thil ruahning a thiamngaimi. opfindsomhed , begavelse , snildhed (n.): fim ngaingainak , thilser thiamnak , mi nakin fim deuhan. opflamme , ophidse (v.): mei alh in alh. opfostre , opdrage (v.): fa zohkhenh. - Eksempel: Moderopfostrer sine børn = Ka nu nih a fale a kan zohkenh.opfriske , forny (v.): tharter tthan , hrim tthan. opfylde (v.): tling , tlinter. opfyldelse (n.): tlinternak , tlamtlinnak. opføre , bygge , konstruere (v.): sak , ser. opføre , rejse (v.): sak , bunh , dirter. - Eksempel: De vil opføreen bygning = Inn pakhat an sak lai.opføre sig (v.): um , ziaza lei. - Eksempel: Opfør dig ikke som etfjols = Mihrut bantukin um hlah.opføre sig (v.): nuncan , ziaza. - Eksempel: Han opfører sigpænt = Tha tein a nung.opføre sig (v.): umtuning. - Eksempel: Opfør dig som engentleman = Palungfim bantukin um i zuam.opførsel (n.): ziaza , umtu. opførsel , adfærd (n.): ziaza , umtu ziaza. opførsel , holdning (n.): umtu ziaza. opgave , hverv , arbejde (n.): rian , tuah awk a simi rian. opgive (v.): hlawt , kaltak. opgive , forsage , undvære (v.): ngei loin um , kaltak. -Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt = Cafak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna a hau.opgive , frafalde (v.): ngol , tuah loin um , a herh lo ti iruahpiak. opgive , give afkald på , frasige sig (v.): hlawt. opgive , holde op (v.): ngol. opgive , meddele , informere , underrette , oplyse (v.): chimh. opgive , slippe (v.): ngeih ti lo thlah. - Eksempel: Hun haropgivet alt håb om at komme udenlands i år = Tukum ram dangkal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang.opgivende , resigneret (adj.): a zei ti paoh in va si ko seh tilungthin ngeih. opgørelse (n.): thil zeizat dah a um ti i chek i cazin i khumh.
dansk-chin 107
ophavsret , copyright (n.): cauk a sertu nih a zuarnak nawlarmah lawng nih a negeihmi. ophidse (v.): thinhunter. ophidse , forbitre , irritere (v.): ingpuanter. ophidse , opflamme (v.): mei alh in alh. ophidselse (n.): lungthin thawhnak. ophidselse , forbitrelse , irritation (n.): ingpuannak. ophobe , dynge sammen (v.): pumh , pon. - Eksempel: Hundyngede stenene sammen = Lung a pon hna.ophold (n.): umnak. ophold , bolig , bopæl (n.): umnak hmun/inn. opholde sig , residere , bo (v.): um. - Eksempel: Han boede iHakha = Hakha ah a um.ophovnet , svullen , opsvulmet (adj.): a phingmi , ti a lianmi. ophænge (v.): thlai. ophæve (v.): hrawh , dongther. ophæve , gøre ugyldig , annullere (v.): pakpalawng i ser. ophæve , negere , nægte (v.): al , duh lo , a si lo i canter. ophæve , sætte ud af kraft (v.): lak tthan , hrawh tthan. -Eksempel: Loven blev sat ud af kraft = Upadi kha an hrawhtthan.ophæve , tilbagekalde (v.): hrawh tthan. ophævelse (n.): pakpalawng i sernak , zeihmanh lo i tuahnak. ophævelse , tilbagekaldelse (n.): hrawh tthannak. ophøje (v.): thangtthat , hlorh. ophøjelse (n.): hmun pakhatkhat a sanning. ophør , afbrydelse , standsning (n.): donhnak , khamnak ,ngolternak. ophør , slutning , ende (n.): donghnak. ophør , slutning , udløb (n.): donghternak. ophøre , høre op , holde op , lade være med (v.): donghter ,ngol. ophøre , slutte , ende (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender her =Hika ah lam a dong.opiat , sovemiddel (n.): bing rit. opinionsundersøgelse , afstemning (n.): zapi nih zeitin dah anruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget enopinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var denpopulæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a thiambik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak antuah.opkastning , bræk (n.): luak. oplagre , lagre (v.): chiah , khon. oplagring , opbevaring , opmagasinering (n.): thil chiahnakhmun. opleve , erfare (v.): ton. - Eksempel: Han oplevede mangevanskeligheder = Harnak tampi a tong.oplevelse , erfaring (n.): minung nih kan tommi , a nuam a si ah, a har a si ah ; tuah lengmangnak in kan hmuhmi thiamnak lefimnak. oplive (v.): nunnak pek , lungtho ngai i chimmi. oplive , opmuntre (v.): lawmhter. oplyse (v.): ceuter , fianter , hngalhnak le fimnak pek. oplyse , meddele , informere , underrette (v.): chimh. oplyse , tænde lys (v.): meivan. oplysende (adj.): hngalhnak mi a pe ngaimi. oplysning (n.): ceuternak. oplysning , information (n.): 1. hngalhnak, theihnak. - 2.chimhnak hngalhternak. oplæring , træning , uddannelse (n.): cawnpiaknak. opløben , ranglet (adj.): a thiami , a hreumi. opløse (v.): thut i taksa i tthen dih. opløse (v.): a kek a kuai dih , a thu a man dih. opløse (v.): ti i can. opløselig (adj.): ti i cang khomi. - Eksempel: Salt er opløseligt= Cite cu ti ah a cang kho.opløselighed (n.): ti i can khawhnak. opløsning (n.): thutmannak. opløsning (n.): tthennak , donghnak. opløsning (n.): aphi chuak hmuh khawhnak. opmagasinering , oplagring , opbevaring (n.): thil chiahnak
hmun. opmuntre (v.): thazang pek , lungtthawnnak pek , forh. opmuntre , oplive (v.): lawmhter. opmuntring (n.): lawmhternak. opmærksom (adj.): lungthin a rak pe ngaiin , ttha tein a rakngaimi. opmærksom (adj.): hngalh , theihnak ngeih. opmærksom (adj.): ralring tein a ummi. opmærksom (adj.): upatnak lungthin a ngeimi. opmærksom , flittig (adj.): cazoh le cawn a zuam ngaingaimi. opmærksomhed (n.): hliphlau ngai , lungthin pek agai in zoh. opmærksomhed (n.): zoh. opnå (v.): phak , phanh , hmuh. - Eksempel: Han opnåedealderen 70 år Han opnåede berømmelse = Kum sawm sarih aphan Minthannak a hmu.opnå (v.): me hmuh. - Eksempel: Vinderen er den, der opnår defleste stemmer = Teitu cu me tam bik a hmumi a si.opnå , få (v.): hmuh , co. - Eksempel: Han fik to kyats for to æg= Arti pahnih caah fang hnih a hmuh.opnå , få (v.): hmuh. opnåelig (adj.): hmuh khawhmi. opponent , modstander (n.): dohtu , aa paimi lak i pakhat paohkhi , aa domi. - Eksempel: Han kunne ikke besejre sinmodstander = Amah a dohtu (a paitu) kha a tei kho lo.opponere mod , gøre modstand mod. bekæmpe (v.): doh , alralchanh. opregne , berette , fortælle (v.): rel. - Eksempel: Hanopregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha ahun chimrel hna.opregne , optælle (v.): min chim tein rel. opregning , optælling (n.): min chim tein relnak. oprejse (v.): thawhter. - Eksempel: Han oprejser de døde =Mithi a thawhter hna.oprejst (adj.): ding tein dirtermi , ding tein tunmi. oprejst , opret (adj.): ding tein a dirmi. opret , oprejst (adj.): ding tein a dirmi. opretholde , holde (v.): tuah peng , ngeih peng. - Eksempel:Han holder en konstant fart = A kal ranning in a kal peng ko .oprette , etablere (v.): sianginn thawk, bu thawk, miphun thawk. oprette , indføre , stifte (v.): dirh ser , umter. - Eksempel: Dehar indført nye love = Upadi thar an ser hna.oprigtig (adj.): i titer lo tein a ummi , a taktak a simi. oprigtig , ligefrem (adj.): hlangfang. oprigtig , ærlig (adj.): lungthiang , phehthuh lo tein. -Eksempel: Jeg vil være helt oprigtig over for dig; jeg synes, duhandlede dumt = Lung thiang tein kan ti ko lai: hrut ngaiin narak tuah ko khah.oprigtig , åben , åbenhjertig (adj.): thuhpheh lo tein chimmi. oprigtighed (n.): taktak sinak. oprigtighed , åbenhed (n.): duhdanhnak ngei lomi lungthin ,ruahnak taktak chimmi. oprigtighed , åbenhed , åbenhjetighed (n.): phehthuh lonak. oprindelig (adj.): a hramthawk i a ummi. oprindelig (adj.): hlanlio thil a simi. oprindelig , primær , først (adj.): hmasa bik a simi. oprindelig , ur- , først (adj.): a rak si hmasa bik lioha. -Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei cu arak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.oprindeligt (adv.): a hramthawk tein , hramthawk te ah cun. oprindelse (n.): hram , hramthawknak. oprør (n.): ram chung ral thawhnak , uktu dohnak. oprør (n.): hnahnawhnak , i tuai ur in umnak. oprør , opstand (n.): tapung thawh , mah ram chung ral thawh. oprør , opstand (n.): ral thawhnak. oprørende (adj.): a ttha lo ngaimi , a puarhrang hringhranmi. oprørende (adj.): luakchuak a simi thil. oprørende , skammelig , skændig , skandaløs (adj.): mithinphawk a simi thil. oprører (n.): tapung , cozah a domi pawl. oprører , rebel (n.): dohtu , ral. oprørsk (adj.): uktu a dohmi.
108 dansk-chin
oprørsk (adj.): cozah dohnak a chuahtertu a simi. oprørt , turbulent (adj.): hnahnawk ngaiin a ummi , a cawlcangngaimi. opsigt , bevogtning , opsyn (n.): fel tein ngiat pengnak. opskrift (n.): rawl chuan tik i cu bantuk kha bantuk cawh ah athaw timi khi , a cawhmeih/a tamhpaih. opslag (n.): hngalhternak. - Eksempel: Opslaget på muren lød:"Til salg" = Vampang cung i hngalhternak, an tarmi nih, "ZuarAwk" tiah a ti.opslag , plakat (n.): ca tarmi. opslag , revers (n.): angkileng hmailei a hngawng tang deuh ibilmi. opsluge (v.): dolh , khuh , zual. opsnappe , opfange (v.): a karlak i rak ton , rak tan , rak tlaih. opsparing , sparepenge (n.): phaisa khonmi. opspind (n.): tawnchomnak , lih tawnmi. opstand , oprør (n.): ral thawhnak. opstand , oprør (n.): tapung thawh , mah ram chung ral thawh. opstille , indstille , nominere (v.): rian pakhatkhat tuantu ding cai thim awk ca min pek. opstille , ordne (v.): umter. - Eksempel: Skibene blev ordnet i enlige linje = Tilawng cu artlang tein an umter hna.opstille på linje (v.): aa ruang in chiah , aa ruang in umter , aange in ser. - Eksempel: De stillede stolene op i en lige linje =Artlang in tthutdan kha an chiah hna.opstilling , indstilling , nominering (n.): min peknak. opstilling , ståsted (n.): dirnak hmun. - Eksempel:Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet = Palik cu lam kilah a dir.opstilling på linje (n.): aa ruang in tuahnak , aa nge in remhnak. opstrammende , styrkende (adj.): thazang tthawnnak petu asimi. opstrammer , stimulans (n.): thazang a hun umtertu , a huncawlcanghtertu. opstyltet (adj.): phungphai tlai tuk i a ummi. opstå , dukke op , dukke frem (v.): a hung chuahnak , hunglanghnak. opsuge , absorbere (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kanabsorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh .opsummere , resumere , sammenfatte (v.): na chimmi kha atawinak in chum tthan. opsvulmet , hævet (adj.): a phingmi , aa porhmi. opsvulmet , ophovnet , svullen (adj.): a phingmi , ti a lianmi. opsyn , forvaring , varetægt (n.): zohkhenhnak. opsyn , inspektion (n.): ttha tein va zohnak. opsyn , opsigt , bevogtning (n.): fel tein ngiat pengnak. opsynsmand , kustode (n.): zohkhenhtu. opsynsmand , vicevært (n.): inn zohkhenhtu. opsætsig , ulydig (adj.): mi tang um a duh lomi , nawl a ngailomi. opsætte , udsætte (v.): tlaiter , rauhter. - Eksempel: Dommerenudsatte dommen, til han havde hørt begge parter = An kap hnihin an bia a theih hlantiang biakhiap kha thawn/a tlaiter.opsætte , udsætte , udskyde (v.): hmailei caan i thawn. opsættelse , udsættelse (n.): hmailei caan i thawnnak. optage (v.): luhter. - Eksempel: Han bliver optaget i deressamfund = Amah cu an bu chungah an luhter.optage (v.): a khat. - Eksempel: Bygningen optager et stortareal = Inn nih hmun kaupi a khat (a hun).optage (v.): lungchung i khah. - Eksempel: Sport optager Jimstanker = Lentecelh kha Jim lungchung ah a khat.optage (v.): zei dang ruat kho ti lo i duhmi thil pakhat lawngruah , lungchung i cu lawng um. - Eksempel: Han var optaget affamilieproblemer = A innchungkhar harnak lawng a lungchungah a khat.optage (v.): rak co kanh. - Eksempel: Vore yndlingssæder varoptaget = Thutnak kan duhmi kha an kan co kanh.optage , indspille (v.): aw khumh. optagelse , indlemmelse , inkorporation (n.): a bu ah i fonhnak, rianttuantubu i cannak. optagelse , indvielse (n.): bu chung i luhternak.
optaget (adj.): manh lo , rian ngeih. - Eksempel: De var optageti samtale = Bia an i ruah i an i manh lo.optiker (n.): mit thlalang a ser i a zuartu. optimisme (n.): a ttha lei in thil ruahning. optimist (n.): zei thilpaoh a tthalei in a ruatmi. optimistisk (adj.): hnabeseinak a ngeimi. optisk (adj.): mit he aa pehtlaimi. - Eksempel: Optiskinstrument = Mit zohnak thilri.optog , procession (n.): mibu artlang in kal nuahmah. optræde som (v.): hlennak caah anih ka si i titer. optælle , opregne (v.): min chim tein rel. optælling , opregning (n.): min chim tein relnak. optøjer , tumult (n.): mi bupi nih hnahnawhnak an tuahmi. opvakt , lys , kvik (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pigelærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in athiam khawh.opvakt , snarrådig (adj.): thil hmakhatte ah a hngal kho zaumi. opvarte , servere for (v.): rawlpetu le bawmchantu si. opveje (v.): rih lei ah a tei , a rit deuh. opveje , erstatte (v.): rulh. - Eksempel: De penge, han fik,opvejede delvis hans tab = Tangka a hmuhmi nih a sunghmi khaa cheuchum cu a rulh.orakel (n.): Pathian nih a ka chimhmi bia a si ti in ruahmi bia. oral , som indtages gennem munden , mundtlig (adj.): ka inchimmi bia , ka in dinmi. - Eksempel: Medicin som indtagesgennem munden = Ka in dinmi si.oratorium (n.): biaknak lei hla , Baibal ca chung ummi kong hechuankhanmi. ord (n.): biafang , bia. ord- , mundtlig (adj.): biafang a simi. ordbog , leksikon (n.): biafang tete sullam ttialnak , Hebru , Grikle Latin holh hna dictionary kha lexicon tiah ti an si khun. orden (n.): ningcang. ordentlig , net , pæn (adj.): a thianghlimmi. ordentlig , velordnet (adj.): ai repmi. - Eksempel: En ordentligperson ved, hvor han lægger sine ting = Ai repmi hin cunkhuazei ka ah dah ka thil kha ka chiah hna ti kha a hngalh.ordentligt (adv.): aa tlak ngaiin , aa rem tein. ordforbindelse (n.): biatlang pakhat chung i biafang a bu in aummi , biatlang a tling tung lomi. - Eksempel: I haven er dermeget at gøre = Dum chungah tuak awk tampi a um, hi biatlangah hin 'i haven' le 'at gøre' hi 'ordforbindelse' an si veve.ordforråd (n.): holhfang. - Eksempel: Læsning vil forøge ditordforråd = Carel nih na holhfang kha a karhter lai.ordfører , talsmand (n.): mibu pakhatkhat nih anmah aiawhtubiachimtu ah an chiahmi. ordination (n.): fehternak. ordinere (v.): fehter , rianttuannak i fehter. ordinere (v.): sibawi nih hi si hi na din lai tiah cawh. -Eksempel: Hvilken medicin ordinerede lægen til den syge mand?= Mizawpa cu sibawi nih zei si dah a cawh?.ordinær , almindelig , sædvanlig (adj.): zapi cio , sawsawh. ordkløveri (n.): samfang cheu bantukin cheu a harmi. ordlyd (n.): biachimning , biafang hmanning. ordløs (adj.): bia um loin a simi. ordne (v.): mah ca ttha dingin mersam. ordne (v.): siamrem , ningcang in chiah. ordne , arkivere (v.): tlem tein chiah. - Eksempel: Kontoristenordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem tein a chiah hna.ordne , indrette (v.): zulh , ning zulh. - Eksempel: Hanindrettede sit liv i overensstemmelse med regler = A nunning khaphunglam ning zulh in a nung.ordne , opstille (v.): umter. - Eksempel: Skibene blev ordnet i enlige linje = Tilawng cu artlang tein an umter hna.ordne , organisere , indrette (v.): ningcang ngei i chiah. -Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu hihla a phuahtu hna min zulh in a ningcang tein dot tete in ser a si.ordne , rydde op (v.): thianhhlimh i ningcang tein chiah. ordre (n.): nawlbia. ordre (n.): cah , thil cah. - Eksempel: Han gav selskabet enordre på bøger = Kampani kha cauk a cah hna.
dansk-chin 109
ordre , kommando , befaling (n.): nawlbia. ordret (adj.): a chimning tein a biafang in chim/ttial tthanmi. ordrig , vidtløftig (adj.): biafang tam tuk hmanmi. ordsprog (n.): phungthlukbia. ordstrøm , tirade (n.): saupi in chimmi sinak bia , heh ti in ihaohnak. ordstyrer , formand , dirigent (n.): lutlai. organ (n.): kan pum chung i rianttuantu thil pakhatkhat. -Eksempel: Hjertet er det organ, der pumper blod = Kan lung hithi kaltertu a si.organisere (v.): rianttuan ti ding i bu ser. organisere , indrette , ordne (v.): ningcang ngei i chiah. -Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu hihla a phuahtu hna min zu lh in a ningcang tein dot tete in ser a si.organiseret (adj.): aa repmi , thil a ningcang tein a chiazungzalmi. organisk (adj.): pum chung rianttantu thil he aa pehtlaimi. organisme (n.): organ tampi a bu in rianttuannak. organist (n.): organ tumtu. orgel (n.): awdawh tumnak thingkuang bantuk. orientalsk , østerlandsk (adj.): nichuahlei mi. orientere (v.): nichuahlei hoihter. orientering (n.): theihhngalhnak pek , ngeihter. original (adj.): a hmasa bik a simi. original , personlighed (n.): hawi lo deuh lo , nihchuak deuh asimi. - Eksempel: Den gamle mand var en personlighed ilandsbyen = Tarpa cu an khua chungah khan hawi lo lo dleuh asi.original , ægte (adj.): a deu a si lomi a taktak a simi. orkan (n.): thlichia , totho. orkester (n.): awdawh tummi pawl. orkidé (n.): thingkep par , dingdi. orlov , permission (n.): akhonh. orlov , permission (n.): a khonh. - Eksempel: Han er på orlov =A khonh in a um.orm (n.): cangcel , kut. ormstukken , ormædt (adj.): cangcel tampi umnak , thei achung rungrul nih a eimi. ormædt , ormstukken (adj.): cangcel tampi umnak , thei achung rungrul nih a eimi. ornament , prydelse (n.): hlawn , ttamhnak. ornamental , dekorativ (adj.): ttamhnak a simi thil. ornitolog , fuglekender (n.): vate kong a hngal ngaimi. ornitologi (n.): vate kong cawnnak. ortografi , retskrivning (n.): cafang komhning a hmaanmi. os (pron.): kanmah caah. - Eksempel: Vi købte os en ny vogn =Kanmah caah mawttawka thar kan i cawk.os (pron.): kanmah , biatlang hram thawhnak i hman khawh a silomi , biatlang donghnak lawng i hman khawh a simi. -Eksempel: De inviterede os til middag = Zanriah ei an kan sawm.ose (v.): meikhu chuahter. - Eksempel: Skorstenen oser af røg =Meikhu chuahnak in meikhu a chuak.osende , rygende (adj.): meikhu a khatmi. ost (n.): cawhnuk khal. otte (num.): pariat. ottende (num.): pariatnak. oval (adj.): arti pungsan , a zawl. ovation , hyldest (n.): zapi nih conglawmh , thangtthatnak pek. ovenover (adv.): lu cunglei i a ummi. - Eksempel: Stjernerne erovenover = Arfi cu kan lu cunglei ah an um.ovenpå (adv.): cunglei khan ah. over (prep.): cunglei. - Eksempel: Vi fløj (oven) over skyen =Khuadawm cungin kan zuang.over (prep.): cunglei ah. - Eksempel: De har et lys over døren =Innka cunglei ah ceu pakhat an chiah.over (prep.): lonh in. - Eksempel: Drengen sprang over muren= Vampang lonh in ngakchiapa cu a pet .over , forbi (prep.): hnu , hnu ah. - Eksempel: Det er overmiddag = Atu cu chun hnu a si.over bord (adv.): lawng in ti chung i tlak. - Eksempel: Han faldtover bord = Lawng in ti chungah a tla.
over for (prep.): hmaitonh i um. - Eksempel: Mit hus liggerover for hans hus = Ka inn cu a inn he hmaitonh in an um.overalt (adv.): khuazakip ah. overarbejde , overtid (n.): a hlei in ttuanmi caan. overbefolke , overfylde (v.): minung an khat tuk. overbevise (v.): lung fiang lakin chimh. overbevise (v.): zum lakin chimh khawh. - Eksempel: Hanoverbeviste mig om, at han havde ret = Amah cu a ding ko tiahzum lakin a ka chimh khawh.overbevisende (adj.): mi lem khawhnak a ngeimi , mi a tei khomi (bia le ruahnak in). overbevisning (n.): a si hrimhrim tiah zumhnak. overbevisning (n.): lung fiannak , zumh fiannak. overbevisning (n.): chimhnak. overbevisning (n.): mah le mah fek tein i bochan. - Eksempel:Han talte med overbevisning = Hnangam ngaiin bia a chim.overbevisning , trosbekendelse , tro (n.): zumhnak hrampi. overbygning (n.): thil pakhat cung i thil dang pakhat sakmi. overbærende , eftergivende (adj.): thlahthlammi. overbærende , mild (adj.): zaangfahnak a ngeimi. overbærenhed , eftergivenhed (n.): thlahthlamnak. overdosis (n.): si tam tuk in pekmi. overdrage (v.): pek. overdrage , betro , overgive (v.): zohkhenh dingah pek. -Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapacu a zohkhenh dingah pek a si.overdragelse (n.): peknak. overdreven (adj.): uakhluak tuk deuh in a simi. overdrive (v.): perh , biaperh. overdrive (v.): tam tuk in tuah. overdrivelse (n.): biaperh. overenskomst , aftale , kontrakt (n.): hnatlaknak , ca in ttialmihnatlaknak. overenskomst , pagt (n.): ram pakhat le pakhat karlak ihnatlaknak tuahmi. overenskomst , traktat (n.): ram pakhat le pakhat hnatlaknaktuahmi. overensstemmelse (n.): ning zulhnak. overensstemmelse , samklang , enighed , sammenhold (n.):hnatlak ttinak , lungngetnak. overensstemmende (adj.): aa zulmi. - Eksempel: Hans handlinger overensstemmende med hans tro = A tuahnak le a zumhnak ani zul.overfalde (v.): tuk , raltuk. overfalde , angribe , invadere (n.): ral nih chim. overflade (n.): a leng. - Eksempel: Overfladen af en potte erglat = Um a leng cu a nal.overflade , flade (n.): hmai. - Eksempel: Bordets flade =Cabuai hmai.overfladisk (adj.): a leng lang memmen a simi , a puanlaumi , athuk lomi. overfladisk , flygtig (adj.): tinhmi set zeihmanh ngeih lo. -Eksempel: Han kastede et flygtigt blik i bogen, men studerededen ikke = Cauk cu a vun zoh vukvak, sihmanhsehlaw ttha tein arel lo.overfladisk , skødesløs (adj.): duhnak ngei taktak lo i tlangrianttuan i ttuan. - Eksempel: Den nye lærer var overfladisk; hanvar ikke rigtig interesseret i sit arbejde = Saya tharpa cutlangrian ttuan in a rian a ttuan, a rian kha zei ah a rel taktak lo.overflod (n.): tampi. overflod (n.): khim tuknak. overflod (n.): tampi , tlamtling sinak. overflod (n.): tampi sinak. overflod (n.): a hlei a hluat a simi thil. overflødig (adj.): herh lomi , a hleimi. - Eksempel: Med denfaldende efterspørgsel efter kul kan mange kulminearbejdereblive overflødige = Lungmeihol herhnak hi a tlawm chimlengmang caah lungmeihol cotu tampi cu herh lomi, a hleimi, ansi lai.overflødig (adj.): a hlei a hluat a simi. overflødighed (n.): a herh leng i tam deuhnak.
110 dansk-chin
overfrakke (n.): angkileng cung i i hruk chihmi angki fual. overfylde (v.): a khat tuk. - Eksempel: Gaderne er overflydte =Khuapi chung lam cu mi an khat tuk.overfylde , overbefolke (v.): minung an khat tuk. overfylde , overmætte (v.): i serh. - Eksempel: Drengeneoverflydte sig med kager = Ngakchia kha changreu thlum an iserh.overfyldt (adj.): khat lak in a ummi. overføre (v.): hmun dang i ttial. overføre , færge (v.): tilawng in siseh mawttawka in sisehvanlawng in siseh hmun khat in hmun khat i thiar. overføre , tilføre (v.): thawl khat chungin thalwl dang ah rawn. overgang (n.): tthialnak. overgive (v.): na ka tei cang ti i i pek. overgive , overdrage , betro (v.): zohkhenh dingah pek. -Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapacu a zohkhenh dingah pek a si.overgiven , løssluppen (adj.): lunglawm thanuam ngaiin aummi. overgreb , voldshandling (n.): a ttha lo hringhranmi thil. -Eksempel: Der blev begået mange overgreb under krigen = Rallioah thil ttha lo tampi an tuah.overgå (v.): lonh. - Eksempel: Han overgik sin broder i engelsk= Mirang holh ah a nau kha a lonh.overgå , overskride (v.): lohn , hleih. overgå , overskride (v.): lonh. overhale , indhente (v.): phak. overholde (v.): zulh , nawl ngaih. - Eksempel: Han overholderloven = Upadi kha a zulh.overhoved (n.): hruaitu bik. overilet , ubesindig (adj.): ralrin lo piin a hung ummi , khulrangtuk in tuahmi thil. overjordisk (adj.): vawlei cung thil zeihmanh i a rel lomi. overlagt , forsætlig , tilsigtet (adj.): timh ciammam tein tuahmi ,tuah hramhrammi. overlappe (v.): i sulhthonh. overlast , forulempelse (n.): tuaitamnak. overlegen (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi. overlegen , arrogant , hovmodig (adj.): ruam a kaimi. overlegen , fremragende (adj.): a sang bikmi , a ttha bikmi. overlegenhed (adj.): hawi lonhnak. overlegenhed , arrogance , hovmod (n.): ruamkainak. overlegenhed , forrang (n.): a sang bik a ttha bik sinak. overleve (v.): thil pakhatkhat a can hnu i nun khi. - Eksempel:Kun ti af besætningen overlevede forliset = Tilawng a rawh hunah khan pahra lawng an nung (a dang cu an thi dih).overlevelse (n.): nunnak. - Eksempel: Vi skal spise mad forvores overlevelse = Kan nunnak caah rawl kan ei a herh.overlevende (n.): a nung rihmi. overligger (n.): innkaba , a cunglei. overliste (v.): a fimnak , fimnak in a tei. overlyds- (adj.): aw nak rang deuh in a kalmi. overlæder (n.): kedan a cunglei. overlæg , forsæt (n.): a hlan tein rak ruah cianak. overlæsse (v.): tam tuk in chil chonh. overløber , renegat , frafalden (n.): mah biaknak a chuahtakmi ,mi rawiphiar hmangmi. overmenneske (n.): minung nakin thil ti khawhnak a ngeideuhmi. overmenneskelig (adj.): minung a si lomi. overmæthed , lede (n.): khim tuk ah nor lakin khim. overmætte (v.): khim tein rawl ei. overmætte , overfylde (v.): i serh. - Eksempel: Drengeneoverflydte sig med kager = Ngakchia kha changreu thlum an iserh.overnaturlig (adj.): vawlei cung thil umtuning pin a simi. -Eksempel: Engle er overnaturlige væsener = Vancung mi cuvawlei cung thil leng mi an si.overordent , senior (n.): upa , upa deuh pawl. overordentlig , yderst (adv.): hringhran , lehpek. overpertentlig , pertentlig (adj.): thil tining le puai tuahnak i
thil hme tete tiang thengtheng i tuah dih a duhmi. overrakende , forbavsende (adj.): khuaruahhar a simi , a si laitiah ruah hrimhrim lomi. overraske (v.): khuaruahhar. overraske (v.): an i ralrin lo liote i va tlaih , va chuahhnawh. overraske (v.): hlauh. - Eksempel: Hans komme overraskede os= A rat nih a kan lauter.overraskelse (n.): hmuh lai i kan i ruah lomi thil. - Eksempel:Mor har en overraskelse til mig på min fødselsdag = Ka chuahni caah ka nu nih kaa ruah lomi thilte a ka pek.overraskelse , forbavselse (n.): launak. - Eksempel: Hansansigt viste overraskelse over nyheden = Thawng an theih i aalu kha a hmai ah a lang.overraskelse , forbavselse (n.): chikkhatte ah , ralrin lo liote ahtuahmi thil. overraslekse (n.): khuaruahharnak. overrisle , vande (v.): kahcham tilak in lo tipek. overrisling , vanding (n.): kahcham tilak in lo tipeknak. oversende , forsende (v.): kuatchin , pekchin. overskride (v.): kar. overskride , overgå (v.): lonh. overskride , overgå (v.): lohn , hleih. overskrift (n.): sullam langhtertu bia tlangpi. overskrift (n.): ca chung i biatlangpi a nganpipi in ttialmi. overskrift , påskrift (n.): a cung asiloah lenglei i an ttialmi cakhi. overskud (n.): a hlei a hluat. overskyet (adj.): minmei nih zelh. overskygge (v.): phenh. overskæg , mustache (n.): hmurhmul. oversprøjte (v.): phep. - Eksempel: Bussen oversprøjter os medmudder = Baska nih leicet a kan pheh.overspændt , nervøs (adj.): a tha a thermi. overstrømmende (adj.): tampi. overstråle (v.): ceunak in tei , ceu deuh. oversvømme (v.): ti nih a phum. - Eksempel: Flodenoversvømmede byen = Tilian nih khua a phum.oversvømme (v.): ti nih khuhnak. oversvømme (v.): ti nih luan hnawh i khuh dih , ti nih ti tlang inliam. oversvømme (v.): cerh i pil. oversvømmelse (n.): buanchukcho ; ti nih khuh dih. oversvømmelse (n.): ti nih khuhnak. oversvømmelse , syndflod , naturkatastrofe (n.): fak piin thatlonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak. oversætte , tolke (v.): holh leh , ca leh , thlen. oversættelse (n.): lehnak , thlennak. oversætter , translatør (n.): holhlettu. overtage (v.): ttuanwo lak. - Eksempel: Hun overtager ansvaretfor barnet = Ngakchia zohkhenh ttuanvo kha amah nih a lak.overtale (v.): lem , fial. - Eksempel: De kunne overtale ham tilat blive = Um awkah an lem khawh.overtale , formå , bevæge (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jegkan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko tiahka lemsoi kho lo.overtale , lokke (v.): lem. overtalelse (n.): lemnak. overtid , overarbejde (n.): a hlei in ttuanmi caan. overtro (n.): zumhnak hru t , khuachiate nha , hnamte hna zumhhi. overtroisk (adj.): zumhnak hrut in a zummi. overtræde (v.): nawlbuar. overtræde (v.): nawl buar. overtræde , krænke , bryde (v.): nawlbuar. overtrædelse (n.): nawl buarnak. overtræder , synder (n.): nawl buartu. overtræk (n.): mah nih phaisa khonmi nak tam deuh in phaisachuahnak. overtrække (v.): mah nih khonmi tangka nakin tam deuh chuah ,bank in. overveje (v.): tuah hlan in tha te i ruah hmasa.
dansk-chin 111
overveje (v.): ttha tein ruah. overveje , beskue , betragte (v.): saupi ruah. overveje , tage i betragtning , tænke over (v.): ruah. overveje igen , genoverveje (v.): ruah tthan. overvejende , dominerende , fremherskende (adj.): a tthawngdeuhmi , a tam deuhmi. overvinde (v.): tei khawh. - Eksempel: Lincoln overvandtmange vanskeligheder = Lincoln nih harnak tampi a tei khawh .overvinde , besejre (v.): tei. overvinde , besejre (v.): tei , ral tei. overvinde , slå (v.): tei. overvurdere (v.): tam tuk in tuak. overvurdering (n.): tam tuk in tuaknak. overvægt (n.): a rit tuk.
overvægt (n.): a tam deuh , a ngan deuh , a tthawng deuh sinak. - Eksempel: Om sommeren har de varme dage overvægt = Thalcaan ah cun ni linh ni a tam deuh.overvægt , fremhersken (n.): tthawn deuhnak , tam deuhnak. overvælde (v.): tei. - Eksempel: Hun var overvældet af sorg =Ngiahchiatnak nih a tei.overvælde , overmande (v.): tei. overvældende (adj.): aa dawh ngaingaimi. overvåge , supervisere , tilse (v.): zohkhenh , hruihruai. ovn (n.): changreu rawhnak kua. ovn , komfur (n.): meipung. ovn , smelteovn (n.): somei , sobuk i mei , meiphu nganpi. oxydere , ilte (v.): oksizen dah he i cawh; kangh le cirek kai hi'lite' a si.
PP.S. (n.): cakuat ttial dih hnu i bia tawite vun chapmi khi. pacificere (v.): daither , remter , a thin a hungmi va hlemh , vanawl. pacifisme (n.): raldoh hi a zei ti lei hmanh in a ttha lo tiin azummi pawl zumhning. pacifist (n.): raldoh a ttha lo tiah a tangmi. paddehat (n.): sivai a ngeimi pachia. paddehat , svamp (n.): pa , eimi pa. padle (v.): vokkuanglawng zah. - Eksempel: Han padlede nedad floden = Va sum lei ah a lawng cu a zah.padleåre , pagaj (n.): vokkuang lawng zahnak fung. pagaj , padleåre (n.): vokkuang lawng zahnak fung. pagode (n.): pura. pagt , overenskomst (n.): ram pakhat le pakhat karlak ihnatlaknak tuahmi. pak , udskud , krapyl , ros (n.): zei ruaram lomi pawl. pakke (v.): sanh. - Eksempel: Han pakkede sit tøj i en kuffert =A thilthuam cu a suitcase chungah a sanh hna.pakke (n.): parsel thilfun. pakke , bylt (n.): ruksai. - Eksempel: Han havde krukkerne i sinbylt = A ruksai ah um cu a sanh hna.pakke , emballage (n.): thilfun. pakke , fylde (v.): a khat in sanh , a khan in khah. - Eksempel:Kirken var pakket (fyldt) juledag = Khrismas ni ah biakinn cu akhah in an khat.pakke , indpakke , emballere (v.): fun. - Eksempel: De pakkedederes frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete inan fun hna.pakke ind (v.): fun. pakke ud (v.): thil phoih. palads (n.): sinangpahrang inn , uktu bawi inn , inn ttha inn nganinn nuam. paladsagtig (adj.): siangpahrang inn bantuk a simi. palisade (n.): ralhruang thing in kulhmi , ralhruang kulhnak. palme (n.): ungkung. Palmesøndag (prop.): Bawipa Thawhtthan Zarhpi hlan ZarhpiNi. pande (n.): cal. pande , bryn (n.): cal. pande , kasserolle (n.): uhkang , thirhum. pandekage (n.): changreu tlap pan tete a thlummi. panik (n.): lau , thlakawkbar. panisk , grebet af panik (adj.): lau awk a simi , thlakawkbar asimi. panorama (n.): voi khat khua cuanh in ram kaupi hmuhkhawhmi , zeihmanh nih donh loin a langmi ; cu a langmi cu aathleng lengmangmi a si kho. panserskjorte (n.): thir angki. pant , løfte (n.): biakamnak.
pant , prioritet (n.): tangka cawimi aamahkhannak ca thil. -Eksempel: Tim har en prioritet på et tusind kyat i Jims hus = Timnih Jim cu tangka thong khat a cawih i cu tangka cun inn a sak icu tangka a cawimi cu Jim nih khan a inn khan aamah a khan.panteisme (n.): zeizong vialte hi pathian a si dih ti in zumhning. pantelåner (n.): thil pawnnak a tuahtu. panter , puma (n.): keite. pantsætte (v.): phaisa cawimi aamahkhannak ca i pekmi thil. -Eksempel: Hun pantsatte sit ur for at købe mad = Rawl cawknakcaah a suimilam kha a pawn.pap , karton (n.): catlap a tthawng i a chah zong a chahmi. papegøje (n.): vangzuang. papir (n.): caku. papir- (adj.): caku in sermi. - Eksempel: Papirsblomst = Cakupangpar.papirhandler (n.): cattialnak thilri a zuartu. papirvarer (n.): cattialnak thilri , caku , cahang , cafung ,khedan tehna. papist , katolik (n.): Roman Katholik a simi. papyrus (n.): paper ti biafang hi payprus in a rami a si ; rua kungbantuk a si i an tham i a tlah kha an tah i cu cungah cun ca an rakttial. par (n.): tuah khat , khuah khat , nu le va tuah khat. par , ægtepar (n.): tuah khat , nu le va. parade (n.): ralkap cer. paradentose (n.): hani thi chuah zawtnak. paradis (n.): vancung khua , pialral. paradoks (n.): amah le amah aa almi bia. paradoksal (adj.): aa almi , aa kalhmi. parafrase , omskrivning (n.): a sullam biadang in chimmi. parafrasere , omskrive (v.): a sullam bia dangin chim. paragraf , afsnit (n.): catlang bu. parakit (n.): vanzuang hmemi phun , ritte bantuk. parallel (adj.): catlang rin a ding vevemi a thluanchuak in akauhlei aa khatmi. parallel (adj.): artlang in a kalmi hna. - Eksempel: Disse tolinjer er parallele = Hi catlang pahnih hi parallel an si .parallel , sidestykke (n.): pakhat le pahkat aa khatmi. -Eksempel: Hans oplevelser er et sidestykke til mine = Ahmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat.parallel , tilsvarende (adj.): aa lomi. - Eksempel: De harparallele ideer om, hvad der skal gøres = Zeidah tuah awk timiah khan an ruahnak aa khat.paranoia , forfølgelsesvanvid (n.): hruhnak phun khat , vawleicungah hin keimah hi a ngan bik ka si i keimah hi rawi an katimh zungzal tiin ruahnak a ngeimi. paraply (n.): nithawng. parasit , snylter (n.): mi dang thilri i rinh in a nungmi. -Eksempel: Misteltenen er en snylter på egetræer = Tektekbawm
112 dansk-chin
cu kuhthing cungah hawi rinh in a nungmi a si.parasol (n.): nithawng phun khat. parat , beredt (adj.): rianttuan awkah timh cia in a ummi. parentes (n.): biatlang chungah a sullam fianternak caah ku lhmibia: ( - ). parentetisk (adj.): kulhmi. parere , afbøde , afparere (v.): hrial. parfume (n.): zihmui. paria , kasteløs (pron.): miphun mauta. park (n.): dihnak hmun i sermi pangpar le thingkung hawi hnaan phunnak hmun. parkere (v.): mawttaka dinhter. parkeringsplads (n.): mawttawka dinhnak hmun. parketplads (n.): piahzat/baisikup zoh i hmaisuang tthutnak. parlament (n.): mi zapi nih an aiawhtu an thimmi hna bu cozaha tlaitu. parlamentariker (n.): parliament chung ummi. parlamentarisk (adj.): parliament he aa pehtlaimi thil. -Eksempel: England har parlamentarisk styreform = England cuparliament ukning cozah a ngeimi a si.parodi (n.): a nihchuak ning lei in mi chimmi nawlcawn inihchuak saih. parodiere , karikere (v.): thil biapi ngai a simi nihchuak capomen i tuah. parole (n.): aamahkhan in um. parre sig (v.): tuah khat i can. - Eksempel: Fugle parrer sig iforåret = Vate cu thal ah tuah khat ah an cang (nu le va an si).parringstid (n.): sattil an phol caan. part , del (n.): a thawm a tamning. - Eksempel: En stor del afhans penge blev brugt til mad = A tanka a tam deuh cu rawlcaah a hman.part , del (n.): a cheu. - Eksempel: Han spiste en del af brødet =Changreu a cheu kha a ei.part , del , andel , lod (n.): tinvo , covo , ttuanvo. parti (n.): politik tuahnak i bu sermi. partiel , delvis (adj.): a cheuchum. partikel (n.): thil hmete. partner , deltager (n.): rian aa hrawmmi. paryk (n.): mah sam taktak a si lomi khi. pas (n.): lam bi , kot. - Eksempel: Passet er mellem to bjerge =Kot cu tlang pahnih karlak ah a si.pas (n.): ram dang kalnak lehhmah. passabel , farbar (adj.): tan khawhmi , lam tan. passage (n.): lam. - Eksempel: Passagen mellem to huse varblokeret = Inn pahnih karlak lam kha a pit.passage , afsnit (n.): cauk chung i hmun khat khat. - Eksempel:Han læste en passage fra Bibelen = Baibal cauk chungin hmunkhat a rel.passage , gennemrejse (n.): kal lengmang lio tthial lengmang lioa simi. passager (n.): khualtlawngmi. passatvind (n.): equator lei ah duhsah tein a hrangmi thli. passe (v.): aa rup tawkin ser. - Eksempel: Hans tøj passer hamgodt = A hnipuan aa tlak ngai.passe , pleje (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun passes af ensygeplejerske = Si sayama nih a zohkhenh.passe , pleje (v.): mizaw congh. passe , pleje , værne om (v.): dawtnak le nem tein tuahtao. -Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a fate kha dawtnakle nem tein a tuahtao.passe til (v.): rup. - Eksempel: Disse sko passer til mine fødder= Hi kedan hi ka ke he an i rup.passe til (v.): i tlak. - Eksempel: Hendes tøj passer til hendeshårfarve = A angki le a muisam kha an i tlak ngai.passende (adj.): tlakmi , aa rupmi. - Eksempel: Han holdt entale passende for lejligheden = A caan le a hmun he aa tlakin bisa chim.passende (adj.): aa tlakmi. passende (adj.): aa tlakmi thil. passende (adj.): aa tlakmi , i tlak. passende , behørig , tilbørlig (adj.): aa tlakmi , a hmaanmi , a
thami. passende , hensigtsmæssig , formålstjenlig (adj.): a rem atthahnemmi. passende , praktisk , bekvem (adj.): a remmi caan , a remmithil. passere , komme forbi (v.): lonh. - Eksempel: Vi kom forbi hansbil på vejen = Lam ah a mawttawka kan lonh.passiv (adj.): rak leh ve loin i in. pasteurisere (v.): cawhnuk chung rungrul thil hna seh ti inchuan. pasteurisering (n.): uih kho lo le thu kho lo dingin cawnhun khatuah , chuan. pastinak (n.): tawba ngei phun rawl , ba tehna. patene , alterdisk (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i changreuphawtnak kheng. patent (n.): mi pakhatkhat nih thiamnak thar a chuahpi tikah ,cozah nih cu pa cu a thiamnak kha amah lawng nih hmannaknawl kum cu zat chung ca ti in an pekmi. - Eksempel: Han søgteom patent på sin opfindelse = Thiamnak thar a chuahpimihmannak nawl kha a sawk.patentere (v.): thiamnak thar hmannak nawl hmuh. - Eksempel:Han patenterede en ny proces til fremstilling af fersk vand afsaltvand = Cite ti in ti thiang semak ningcang thar a thiammihmannak nawl a hmu.paternitet , faderskab (n.): hringtu pa sinak. patologi (n.): zawtnak umtuning cawnnak. patologisk (adj.): zawtnak umtuning cawnnak he aa peht laimithil. patriark (n.): phun khat chung i haotu bik a simi. patriark (n.): Grik Orthodox Khrihfabu chung i lu bik a simi,Roman Katholik Pop bantuk. patriot (n.): mah ram a dawmi. patriotisk (adj.): ram dawtnak lungthin i ngeimi. patriotisme (n.): ram dawtnak lungthin. patron (n.): zenthong. patrulje (n.): ralvengtu. patruljere (v.): ven i chawhhnawh lengmang. pattebarn (n.): hnuk ding lio. pattedyr (n.): fale hnuk a dinhmi saram. pause (n.): tlawmte i dinhnak. pause , afbrydelse (n.): a karlak i i dinh ta. pause , fritime , frikvarter (n.): dinh caan. pausere , holde pause (v.): tlawmte i dinh. pave (n.): Roman Katholik biaknak i a ngan bik tlangbawi. pavedømme (n.): pop uknak. pavelig (adj.): pop he aa pehtlaimi. pavelig (adj.): pope he aa pehtlaimi thil. pavillon (n.): hentecelhnak hmun i aa celhtu le a zohtu hna nihhman awk i an sakmi inn nganpi. peber (n.): thing makphek , makphek. pebret (adj.): a thak. pedal (n.): seh mawnghnak kui , baisikal mawnghnak a lamhnakkhi. pedant (n.): cathiamnak aa uangmi , pung cu cu bantuk khabantuk a si a ti i cu ning cun ti a herh lo tiangin i timi. pedanteri (n.): hngalhnak i porhnak. pedantisk (adj.): hngalhnak a porhmi. pege (v.): sawh. - Eksempel: Peg ikke fingre ad mig = Na kutdong in ka sawh hlah.pegefinger (n.): mehtawh. pegefinger (n.): laibawi (kutdong). pegepind , viser (n.): sawhtu , hmuhsaktu. pelikan (n.): va hmursau rili kam i a ummi. pels , pelsværk , skind (n.): hmul , vom hmul til bantuk. pelsværk , skind , pels (n.): hmul , vom hmul til bantuk. pen (n.): cafung. pendul (n.): suimilam chung i aa thui lengmangmi khi. penge (n.): tangka. penge- , valuta- (adj.): tangka lei he aa pehtlaimi. pengeskab (n.): tangka chiahnak kuang. penis (n.): zang.
dansk-chin 113
pension (n.): pension. pensionat (n.): bawda inn , a pek i umnak inn. pensionere (v.): upat ruang i rian in dinhter. pensioneret (adj.): aa din cangmi , pension a la cangmi. pensionist (n.): pension pekmi , pension a hmumi. pensum , læseplan (n.): hi hna hi cawn awk an si lai ti in tuahmi. pensum , undervisningsplan , læseplan (n.): cawn awk ituahmi. Pentateuken , Mosebøgerne (n.): Moses cauk panga. per (prep.): pakhat caah pakhat. - Eksempel: Et pund sukker pr.mand = Mi pakhat caah thanthling pawng khat.perfekt (adj.): a tlingmi , baunak zeihmanh a ngei lomi. -Eksempel: Han lever et perfekt liv = A nunning ziaza ah mitlinga si.perfid , falsk (adj.): zumh awk tlak lomi. perforere (v.): artlang in awng tete ser. - Eksempel:Frimærkeark er perforerede = Milu benh tlap cu awng tete in anser hna.perforere , gennembore (v.): pemh. - Eksempel: Skydeskivenblev gennemboret af kugler = Kuanfang nih hmuichon cu anpemh dih.perforering (n.): awng tete sernak. pergament (n.): cattialnak ca i an rak hmanmi saphaw. pergament (n.): cattialnak saphaw. periferi , omkreds (n.): a pummi thil i a kam , a tlangthluahmah. periode (n.): caan. - Eksempel: I krigsperoiden = Ral lio caanchungah.periode , tid (n.): caan pakhatkhat. - Eksempel: Han besøgte osi en kort periode (i kort tid) = Caan tawite chung a kan leng.periskop (n.): hmantleng saupi , khor chungin asiloah rilichungin a lenglei thil hmuh khawnak. perle (n.): rili lungvar , cengkeuh nih a sermi , pale lungvar. perlehøne (n.): vari haw. permanent , bestandig , varig , stadig (adj.): a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi. permanent , for bestandigt (adv.): zungzal in. - Eksempel: Hanbliver her for bestandigt = Hika ah hin a um zungzal ko lai.permission , orlov (n.): akhonh. permission , orlov (n.): a khonh. - Eksempel: Han er på orlov =A khonh in a um.person (n.): mi. - Eksempel: Fire personer så hende tage af sted= A kal kha mi pali nih an hmuh.personale , personel , mandskab (n.): rianttuantu minung hna. personel , mandskab , personale (n.): rianttuantu minung hna. personificere (v.): minung bantuk i canter. - Eksempel: Vipersonificerer solen og månen ved at kalde solen vor moder ogmånen vor fader = Ni kan nu thla kan pa kan ti hna tikah hin nile thla hi minung bantuk i kan canter hna a si .personificere , fremstille , spille (v.): mi nawl cawn , si lomi kasi i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maung Khin ka si, ati.personlig (adj.): pumpak ta a simi. - Eksempel: Personligt brev= Pumpak cakuat.personlig (adj.): mah lawngin , ahohmanh bawmh loin tuahmi. -Eksempel: Han gjorde et personligt forsøg på at forsone dem =Amah lawngin remh aa zuam hna.personlighed (n.): minung pakhat le pahkat a dang cio kan si alanghnak. personlighed (n.): mah sining te cio. personlighed , original (n.): hawi lo deuh lo , nihchuak deuh asimi. - Eksempel: Den gamle mand var en personlighed ilandsbyen = Tarpa cu an khua chungah khan hawi lo lo dleuh asi.perspektiv (n.): lamhlat deuh in thil cuanh tik i fiang deuh lehmaan deuh in hmuh khawhnak khi. - Eksempel: Mange afsidste års begivenheder synes mindre vigtige, når de ses iperspektiv = Nikum til ummi tampi kha hlat deuh in vun cuanhhna tikah hiapi tuk an rak si lo ti kha a hung langg.pertentlig , overpertentlig (adj.): thil tining le puai tuahnak i
thil hme tete tiang thengtheng i tuah dih a duhmi. pervers (adj.): ningcang loin a ummi , tthat lonak a tuah pengmi. pessimisme (n.): zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak leikap i hmuhnak. pessimist (n.): zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak lei kapa hmumi. pessimistisk (adj.): thil a harnak lei le a si khawh lonak lei kapin a zohmi. pest (n.): awlokchonnak , hnahnawhnak , harnak petu thil , zuva, rawl a hrawktu. pest (n.): palek zawtnak , zu hrik nih a kalpi i a karhtermi ,Khulrang tein mi thih khawhnak a simi. pest (n.): awlokchonnak , hnahnawhnak , harnak petu thil , zuva, rawl a hrawktu. pest , smitsom sygdom (n.): rai. - Eksempel: Kopper og koleraer smitsomme sygdomme = Ralse le ngaleo cu rai an si.pesticid , skadedyrsgift (n.): zuva , rungrul , khaubawk thahnaksi. petroleum (n.): zinan. petroleum (n.): zinan rang , American pawl nih kerosene an ti. piano , klaver (n.): piano. pibe (n.): kuaite kuak. pibe (v.): zu an awnh an cik khi , cawleng ke si an thuh lo i aawnh khi. pibende (adj.): a cikmi. pible , sive (v.): duhsah tein chuah thliahmah , pawt. -Eksempel: Der siver blod fra hans sår = A hma in thi a pawtthluahmah.pible , sive , dryppe (v.): a dor tete in tlak , luan. - Eksempel:Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha ador tete in a tla.piccolo , bud (n.): capetu ngakchiapa , sinum. pier , anløbsbro (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ticung i donhmi. pietet , fromhed (n.): tthatnak , mittha sinak. pietetsløs , ugudelig (adj.): Pathian a hmaizah lomi, a upat lomi. pietetsløshed , uærbødighed (n.): hmaizah lonak. pige (n.): ngakchia , va ngei rih lomi ngaknu. pige (n.): va ngei rih lomi ngaknu. pigeår (n.): ngaknu si lio. pigment , farve (n.): dumternak si/thil. pigsko (n.): kedan tanglei thir zum khenhmi. pikke , hakke (v.): cuk. pil (n.): thal , cantiang. pil , piletræ (n.): inhliam kung. pilespids (n.): thal hmur , cantiang hmur. pilgrim (n.): biaknak lei hmunthiang i tlawngmi. pilgrimsfærd (n.): khualtlawnnak lam. - Eksempel:Pilgrimmene rejste mange mil på deres pilgrimsfærd til denhellige by = Khua thiang an tlawnnak ah khan khualtlawng pawlkha khan tampi an kal.pille (n.): sitlang. pille (v.): tuaitam , dek. - Eksempel: Pil ikke ved uret =Suimilam kha tuaitam/dek hlah.pilot (n.): vanlawng mawng. pilot- (adj.): hmaisuang i tuahmi. - Eksempel: Pilotprojekt = Ahmasa bik i tuah chungmi thil.pincet (n.): cengceh hmete. pindsvin (n.): sahniar , satleng. pine (n.): fak. - Eksempel: Jeg har tandpine = Ka ha a fak.pine (n.): fakpi lungretheihnak. pine , kval , kvide , nød , sorg , lidelse (n.): 1. pum in sisehlungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung. pine , plage (v.): hrem , fahnak pek. pine , smerte (n.): fahnak. pinefuld , smertelig (adj.): a fakmi. pingvin (n.): va phun khat. pinlig (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil. Pinse (n.): Easter in Zarhpi pasarihnak; Easter ni in a ni sawmnganak. Pinsedag (n.): Pentikost ti zongah ti a si.
114 dansk-chin
pioner , foregangsmand (n.): lam hmaisatu , khua le ram a tlahmasatu. pippe (v.): aw thia tein awnh , va fa awnh , arfa ciap. pippe , kvidre (v.): vate awnh. pirat , sørøver (n.): rili cung mifir. pirrelig (adj.): mi-ingchia , tongh dek a huami. pirrelig , gnaven (adj.): ingchiami. pirrelig , irritabel (adj.): a thin a tawimi , a ing a chiami. pirrelig , irritabel , gnaven (adj.): a ing a puanmi. pirrelighed , gnavenhed (n.): ingchiatnak. pirrelighed , irritabilitet (n.): thintawinak , ingchiatnak. pisk , prygl (n.): tuk , tuknak fung. piske (v.): fak piin fungfek in huai , tuk. piske (v.): tuk. - Eksempel: Han piskede hesten = Ran kha a tuk.piske (v.): tuk. piske , slå (v.): tuknak fungfek a hmemi. - Eksempel: Han sloghunden med en pisk = Uico kha fungfek in a tuk.piske , slå , prygle , tærske (v.): fung in tuk. piskeslag (n.): tuk. - Eksempel: Han fik ti piskeslag = Voi hratuk aa huah.pisse , tisse (v.): zun zun. pissoir , uringlas (n.): zunzunnak hmun. pistol (n.): pistol meithal , pangpawi meithal. pistolhylster (n.): pistol thlaihnak a saphaw bawm. pjalt , las (n.): a tlek dihmi puan. pjaltet , laset (adj.): a tetmi , a tlekmi (puan). pjanke , lege (v.): lentecelh bantuk men i ruah le rel. pjece , brochure , flyveskrift (n.): cauk pantete a phaw a ngeisetsai lomi. pjece , folder , brochure (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnakttialmi. pjuske (v.): sam hnawhter. pjuske , krølle (v.): korter. placere , anbringe (v.): chiah. - Eksempel: Han placerede sinbutik på Chruch Road = Biakinn lam ah a dawr kha a chiah.placere , anbringe , stille , lægge , sætte (v.): chiah. -Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a luah a chiah.plads , rum (n.): hmun , a lawngmi hmun. plads , sted (n.): hmun. - Eksempel: Det er et godt sted = Hikahi hmun ttha a si.plads , stilling (n.): rianttuannak i hmanmi hmun. plads , stilling (n.): rian. - Eksempel: Hun prøverr at finde enstilling = Rian pakhat hmuh awk aa zuam lengmang.plage (n.): nganfah peknak , harnak peknak. plage (v.): harnak pek. - Eksempel: Astma plagede hende helevinteren = Khuhhrin nih khuasik chung vialte harnak a pek .plage , besvære (v.): hnahnawhnak pek. plage , besvære (v.): harnak pek. plage , chikanere (v.): tuaitam , awlokchonh. plage , drille (v.): dehcawh , tuaitam , nihchuak i saih. plage , hjemsøge (v.): tampi um i hnahnawhnak le harnak pek. plage , pine (v.): hrem , fahnak pek. plage , ulempe , gene (n.): hnahnok luri. plagiat (n.): mi dang ttialmi bia/ruahnak kha mah bia le mahruanhan bantukin i fir i anih ruahnak le bia a si ti hngalhternakzeihmanh tuah lo. plagiere (v.): mi dang ruahnak i fir. plaid (n.): a tung le a phei in a ttialmi puan. plakat (n.): zapi thawngthanhnak catlap. - Eksempel: Klæb ikkeplakater på kirkemurene = Biakinn vampang ahthawngthanhnak ca benh hlah.plakat (n.): thawngthanhnak ca zapi hmuh awk i tarmi. plakat , opslag (n.): ca tarmi. plan (n.): a hlan in khua rak khan chungnak. - Eksempel: Voresplan er at gå til floden = Khua kan rak khanmi cu tiva kal a si .plan , jævn , flad (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet erjævnt/plant = Tuang a rawn.plan , niveau (n.): phakmi hmun. - Eksempel: Deres civilisationnåede et højt niveau = An fimnak cu a sangmi phun a phun.plan , niveau , højde (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet steg
til et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.plan , program (n.): cu caan kha caan ah cu bantuk kha bantukin a si lai ti in ttialmi cazin , caan thiahnak cazin. plan , projekt (n.): rianttuan awk i timhmi. plan , skitse , udkast , grundrids (n.): milhtlorh rih lomi , chimding ttialmi bia. plan , tegning (n.): inn pungsan suaimi. - Eksempel:Tegningerne til den nye bygning er i mit kontor = Inn tharpungsan kha ka zung ah an um.planet (n.): vancung vawlei , ni a heltu hna. - Eksempel:Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptunog Pluto er planeter = Hi hna hi vancung vawlei cu an si.planke (n.): thingphel. plankeværk , hegn , gærde (n.): hau hruang. planlægge (v.): timh. - Eksempel: Han planlagde at gå tilYangon = Yangon kal aa tim.planlægge (v.): pungsuai. - Eksempel: Han planlagde byensgader = Khuachung lam an umtuning ding kha pungsan a suaihna.planlægge (v.): timh. - Eksempel: Han planlagde middagengrundigt = Zanriah einak ding kha ttha tein a timh .planlægge , projektere (v.): a fong. planlægger (n.): a timtu , a tuaktantu. planlægning (n.): fonnak. plantage (n.): lo nganpi , a chung in mi umnak a si colhmi. -Eksempel: Han har en kaffeplantage = Kawfi lo nganpi a ngei .plante (n.): anhring. plante (n.): thingram. - Eksempel: Træer og græs er planter =Thing le ram cu thingram an si.plante (v.): phun. - Eksempel: Han plantede grøntsager i sinhave = A dum ah tihang a phunphun a cin hna.planteskole (n.): thingkung thlaici erhnak hmun. planteskoleejer (n.): thingkung thlaici zuartu. plapre (v.): dongh hngal lo i holh lengmang. plapre , tale uforståeligt (v.): sullam ngei loin zawng ban tuk iawnh. plapren , klapren , klirren , raslen , skramlen (n.): pakan tehnaan i khawn lulhmalh i a tnagng khi. plapren , pludren (n.): khulrang ngai i sullam ngei set lo i a holhlengmangmi. plaske (v.): ruah a sur thiaimai khi. - Eksempel: Regn plasker påvejen = Lam cungah ruah a sur thiaimai.plaske , stænke (v.): theh. - Eksempel: Han plasker mudder påvæggen = Vampang ah tlak a theh.plasma , blodvæske (n.): korpusal aa tel lomi thi. plastisk (adj.): duh ningin sersiam khawhmi. - Eksempel:Plastisk kirurgi = Takpum ai nincan lonak zawn hna sersiam,hmur beu hei ti bantuk.plastisk (formbart) materiale (n.): thil nemmi duhning paoh isersiam khawhmi. plateau (n.): tlangcung hmunrawn. platform (n.): biachimnak donhhlei. platte (n.): tamhmi lungpher , pakan bantuk , hmelchunhnak. plausibel , rimelig (adj.): zumh awk tlak a lo i a si ngaingaittung lomi. playboy , levemand (n.): tangka tampi a ngei i rian ttuan duhloin lamnak hmun lawng i a kalmi. pleje (v.): lungchung i chiah peng. - Eksempel: Hun plejedemindet om sine forældre = A nu le a pa a lung chung in a hngalhpeng hna.pleje (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun plejer den syge = Mizawkha a zoh hna.pleje (n.): zohkhenhnak. pleje , passe (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun passes af ensygeplejerske = Si sayama nih a zohkhenh.pleje , passe (v.): mizaw congh. pleje , sørge for (v.): rianttuan. - Eksempel: Sygeplejerskensørgede for den syges behov = Si sayama nih mizaw cu anherhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna.pleje , værne om , passe (v.): dawtnak le nem tein tuahtao. -Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a fate kha dawtnak
dansk-chin 115
le nem tein a tuahtao.plejl (n.): facang tuknak fung. plet (n.): nehnak , cahang nehnak. - Eksempel: Der er enblækklat på hans skjorte = A angki ah cahang nehnak pakhat aum.plet (n.): thur aa nalhmi. - Eksempel: Der er en plet på dinskjorte = Na angki ah a thur aa nalh.plet (n.): neh. - Eksempel: Han har b llækklatter på sin skjorte =A angki ah cahang nehmi an um.plet , lyde (n.): buahneh. - Eksempel: Hans karakter er udennogen plet = A ziaza zeihmanh aa buahneh lo.pletfri (adj.): hnawm nih a seh khawh lomi. pletfri (adj.): dotlak lonak a ngei lomi , dotla a simi. pletfri , uplettet (adj.): thurhnawmhnak a pelpawite hmanh angei lomi , sualnak ngei lomi. plette (v.): thurter , hnawmhter. plette (v.): hnawm nih a seh. - Eksempel: Dugen er plettet afblæk = Cabuai khuh puan cu cahang nih a seh .plettet (adj.): hnawm nih a sehmi. plov (n.): leithuannak. plovfure , fure (n.): leithuan i an rinmi kuar. plovskær (n.): leithuannak ha. pludre (v.): sullam hngalh khawh set lo i holh , tiva a lunagmithawng. pludren , plapren (n.): khulrang ngai i sullam ngei set lo i a holhlengmangmi. pludselig (adj.): khulrang , duak. - Eksempel: Han tog enpludselig drejning for at undgå en ulykke. = Poipang ton sual todingah duak tiah aa mer..pludselig (adj.): ruah lopi ah duak ti i a hung ummi. pludselig , med et (adv.): ruah lo piin. pludseligt (adv.): khulrang ngaiin , duak tiin. plukke (v.): tuhmul meh. - Eksempel: Vi plukkede fårene = Tuukha an hmul kan meh hna.plukke (v.): lawh. - Eksempel: De plukkede alle ferskenerne påtræet = A kung i a ummi metie kha an lawh din.plukke (v.): tawh. - Eksempel: Hun plukkede blomsterne =Pangpar a tawh hna.plukke (v.): hmul bawh. - Eksempel: Hun plukkede en kylling =Ar hmul a bawt.plukke , trække (v.): phawi. - Eksempel: Han plukkede græsset= Ram a phawi hna.plukker (n.): chartu. plump , grov , rå (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale vargrov = A bia chim a hrang.plumpe ned (v.): tla. - Eksempel: Han dumpede ned i stolen =Tthutdan ah a vung tla, tlu.plus (prep.): fonh. - Eksempel: To plus to er fire = Pahnih lepahnih fonh cu pali a si.plyndre (v.): thazang in lak. - Eksempel: Fjendtlige tropperplyndrede byen = Ral pawl nih khua cu an lak.plyndring , rov (n.): ramhtu damiah. plyndrings- , røverisk (adj.): hawi ramh/hawi thil chuh a duhmi. plædere (v.): fak piin nawl. pløje (v.): teithuan. - Eksempel: Han pløjer marken medvandbøfler = Na in lei a thuan hna.pløje , dyrke (v.): lothlawh. pløk (n.): thil bahnak ca i vampang i khenhmi fung. pløk , spuns , prop (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Hantrak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.pløret (adj.): a cin a ciarmi. - Eksempel: En pløret grund = Acinmi vawlei.pneumatisk (adj.): thil a khatmi. pode (v.): peh , benh. pode , vaccinere (v.): zawtnak khamnak si i chunh. podning (n.): thing nge i thing nge dang pehmi. poesi (n.): hla. poet , digter (n.): hla phuahthiam. poetisk (adj.): hla he aa pehtlaimi bia , thil. poker (n.): phekah. pol (n.): vawlei donghnak , Chaklei Pole , Thlanglei Pole.
polar , polar- (adj.): Chaklei Pole le Thlanglei Pole he aapehtlaimi thil. - Eksempel: Polare regioner = Pole pawngkamram.polemik (n.): bia i alnak , i sinak. polemik , kontrovers , strid (n.): i alnak. polemisk (adj.): i siknak a simi. polemisk , kontroversiel , omstridt (adj.): i al lengmangmi asimi. polere , pudse (v.): thiangte le tleu tein hnawh. police (n.): biakamnak cattial in tuahmi. - Eksempel: Minbrandforsikringspolice siger, at jeg skal have to tusind kyats,hvis mit hus brænder ned = Ka mei aamah-khan biakamnak cachungah, ka inn a kangh ahcun, tangka thong hnih ka hmuh lai,tiah aa ttial.politi (n.): palik bu. politibetjent (n.): palik bawi. politibetjent (n.): palik. politibetjent (n.): palik. politik , statskunst (n.): uknak , ram ukning , cozah ukning. politiker (n.): uknak lei i rianttuan a duhmi , naingnganzi tama. politikorps (n.): palik pawl. politisk (adj.): ram uknak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel:Politisk geografi = Ramri le lam te hna khuaram.pollen , blomsterstøv (n.): thingpar rampar chung i a buang aummi , a ci a keuhtertu. polo (n.): rang cungin lente an i celhmi hockey bantuk a simi. polstre , betrække (v.): tthutdan le cabuai khuh tehnathlalangawng zar tehna ser. polstre , fore (v.): lachon i maw puan in maw nem seh ti i benh. - Eksempel: Indersiden af smykkeskrinet var postret med bomuld= Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha lachon in a benh.polstring (n.): benhnak i hmanmi thil nem. polygami (n.): nupi pakhat nak tam deuh ngeihnak. polyteisme (n.): pathian tampi biaknak phung. pomp (n.): puai nganpi. pontifikat (n.): pope rian. ponton (n.): vokkuanglawng. pony (n.): rang , sattil. pool , dam (n.): tili. popcorn (n.): fangvoi puahmi. popularitet (n.): zapi nih rak duhnak. populær (adj.): hawikom tampi a ngeimi. populær , populær- (adj.): zapi duhmi. - Eksempel: hun holderaf populærmusik = Zapi duhmi hla a duh.porcelæn (n.): hol. porcelæn , lervarer , stentøj (n.): vawlei in sermi umkheng. pornografi (n.): hurnak hmanthlak a cuannak cauk. porre (n.): khachuan phun khat. port , låge (n.): kutka. port , portåbning (n.): kutka awng , kalnak lam. portal (n.): kutka , innka. portefølje , mappe (n.): ca le cauk kennak kuttlaih zal , handbag; vuanzi rian. portion (n.): tinvo. portner (n.): durwan , inn zohtu. portner , dørvogter , dørmand (n.): innka cawngtu. porto (n.): cakuat man. portofri (adj.): cakuatnak man pek. portræt (n.): hmanthlak. portrætmaler (n.): hmanthlak suaitu. portrættere (v.): hmanthlak suai. portrættering (n.): hmanthlak sernak , hmanthlak. portrættering (n.): hmanthlak suaining. porøs (adj.): a vangmi thil. - Eksempel: Tøj er porøst = Lapuancu a vang.porøs , svampet (adj.): ti a dawp kho a simi. pose (n.): zal , thil phorhnak zal. posere , stille sig i position (v.): hmanthlak awk caah a remnakhmun i dir. - Eksempel: De poserede foran deres hus = An innhmai ah hmanthlak awkah an dir.position (n.): rian. - Eksempel: Folk i høje positioner
116 dansk-chin
respekteres = Rian ngan a ttuan mi cu mi nih an hmaizah hna.position , anseelse , rang (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Haner en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.position , beliggenhed (n.): umnak hmun. positiv , konstruktiv (adj.): a sa lei a simi thil , a thet lei a silomi thil. positur , stilling , attitude (n.): hmanthlak awk ca i dirning. -Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.post (n.): ralvengtu hna umnak hmun. - Eksempel: Vagten kanikke forlade sin post = Ralvengtu nih a umnak kha a kaltak kholo.post , artikel , punkt (n.): a bu chung i thil pakhatkhat , cazinchung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt iprogrammet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokaremchung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.post , stilling (n.): rian. post- (adj.): cakuatnak lei thil he aa pehtlaimi. post- , efter- (pref.): hnu. postanvisning (n.): thirhri inn in kuatmi tangka. postbud (n.): capetu. postbud (n.): capetu. poste , sende med posten (v.): thirhri inn i ca va sanh. -Eksempel: Han postede brevet i går = Ca kha nizan ah a sanh.postere (v.): ralvengtu ca i thiah. - Eksempel: En soldat blevposteret ved døren til ministerens kontor = Vuanzi zung innkacongh ah ralkap pakhat an thiah.posthum (adj.): pale thih hnu chuakmi fa. postkontor (n.): carek. postmester (n.): thirhri inn uktu. postordre (n.): thil cawk thil zuar carek cakuatmi in tuahmi. poststempel (n.): milubenh thahnak i khenhmi , a nithla le ahmun aa ttialmi. postulere (v.): a si , a hmaan tiah chim. postyr (n.): thawng. - Eksempel: Lav ikke postyr, når andrelæser = Midang ca an zoh lioah hnachet hlah.potaske (n.): vutcam. pote , lab (n.): saram tin , chizawh tin. potent , stærk (adj.): a tthawngmi. potentiel , mulig , eventuel (adj.): a si khomi. pottemager (n.): umsertu. potteskår (n.): belrua kuai , paihau kuai. pragt , glans (n.): a cerdukmi thil. pragt , glans (n.): sunparnak le lianhngannak. pragt , herlighed (n.): rumra , dawh. pragtfuld , storslået (adj.): aa dawh ngaingaimi , a tthangaingaimi. pragtfuld , strålende , glimrende (adj.): a ttha ngaingaimi , aadawh ngaingaimi. pragtfuld , vidunderlig , strålende , prægtig (adj.): aa dawhngaingaimi. praksis , øvelse (n.): tuah tawnmi , tuah lengmangmi. -Eksempel: Øvelse gør mester = Tuah lengmangnak nih thiamnaka chuahter.praksis ,rutine (n.): tuah tawnning in tuah lengmang. praktisk , bekvem , nem (adj.): banh khaw , phak khawh , lamnaite i a ummi. praktisk , bekvem , passende (adj.): a remmi caan , a remmithil. prale (v.): uanthlar. prale (v.): mahfak i biachim , uanthlar. pralende (adj.): langh duh tuk deuh a simi. praleri (n.): langhternak. pralhals (n.): mah fak rumro i bia a chimmi. pram (n.): cung i thil hnuhnak tilawng , khun a ngei lomi ; mahseh a ngei lomi lawng dang i hnuhmi. prangende (adj.): miphun niam sinak langhterning in i thuamhle thilthuam azawng zong kha a ti tuk deuhmi si. prekær , risikabel (adj.): a fek lomi , hnangam a si lomi. prelle af (v.): a hun i let tthan. pres , tryk (v.): nam , benh. - Eksempel: Tryk på knappen for at
ringe = Darkhing awnhternak ding ah a kep kha hmet.pres , tryk (n.): rihnak. pres , tryk (n.): hneknak. pres , tryk (n.): hneknak. - Eksempel: Under presset af sult stjalhan mad = A rawltam nih a hnek ruangah rawl cu a fir.presenning (n.): khairiat puan. presse (v.): hnek. - Eksempel: Pres ham til at gå i skole =Sianginn kai kha hnek ko.presse (n.): tadinca le a chuahtu hna. - Eksempel: Voresskolekoncert blev refereret af pressen = Kan sianginn khawnsatkha tadinca ah an chuah.presse (v.): a hang sur. - Eksempel: Hun pressede appelsiner =Theithu kha an hang a sur hna.presse , klemme (v.): tlum na lo i benhchih. - Eksempel: Jeg kanikke klemme mere ned i min kasse = Ka kuang chungahzeihmanh ka benhchih kho ti lo.presserende (adj.): tuah zau awk a herhmi thil. presserende , påtrængende (adj.): khulrang in tuah awk a simi. prestige (n.): upatnak , hmaizahnak. prik , punkt (n.): deh. - Eksempel: Han lavede en prik påpapiret = Caku cungah deh pakhat a tuah.prik , stik (n.): a par zum. prikke (v.): zeilo nih kan tak a tongh i a zami khi. prikke , stikke , stikke hul (v.): a par zum in chunh. -Eksempel: Torne stikker min hånd = Hling nih ka kut ah an kachunh.primadonna (n.): puai tuahnak hlasabu chung i nu hlasa bik tu ,khuang hla tlai. primater (aber og mennesker) (n.): saram lak i a sang bik phun, zawng tehsa minung tehna. primula , kodriver (n.): pangpar eng phun khat. primær , først , oprindelig (adj.): hmasa bik a simi. princip (n.): phungning , thil a hrampi a simi. prins (n.): siangpahrang fapa. prinsesse (n.): siangpahrang fanu. printer , skriver (n.): seh in canamtu. prioritet (n.): tuan deuh rak sinak. prioritet , pant (n.): tangka cawimi aamahkhannak ca thil. -Eksempel: Tim har en prioritet på et tusind kyat i Jims hus = Timnih Jim cu tangka thong khat a cawih i cu tangka cun inn a sak icu tangka a cawimi cu Jim nih khan a inn khan aamah a khan.pris (n.): man. pris (n.): laksang , lawmh man. pris , lovprisning (n.): thangtthatnak. pris , omkostning (n.): man. prisbillig , billig (adj.): a man a fak lomi. prise (v.): biapi ngai i ruah. prise , anbefale , rose (v.): thangtthat. prise , lovprise , berømme (v.): thangtthat. prisfald , dyk (n.): fak piin tlaknak , tumnak. - Eksempel: Etprisfald = Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak.prisme (n.): aa tluk ciomi kap a ngeimi thil. prisværdig , anbefalelsesværdig (adj.): thangtthat awk tlak asimi. prisværdig , rosværdig (adj.): thangtthat awk tlak. prisværdig , rosværdig (adj.): thangtthat awk a tlakmi. privat , hemmelig (adj.): a thli a simi. privat , privat- (adj.): pumpak a simi. - Eksempel: Privatbil =Mah bing mawttawka.privatejet (adj.): ngeihmi thil a simi. privatliv (n.): mah lawngte i umnak , hawi loin umnak. privilegium (n.): tinvo hmuhmi. - Eksempel: Ethvert barn hardet priviligium at gå i skole = Ngakchia nih sianginn kainaktinvo an ngei cio.priviligeret (adj.): tinvo a ngei khunmi. pro , for (prep.): duh leinak. - Eksempel: Pro et contra = Duhleinak le duh lo leinak.pro anno (n.): kum khat ah. problem (n.): a harmi biahalnak , harnak. problem , gåde (n.): a harmi thil. - Eksempel: Hvordan jeg skalfå alle mine ting ned i een kasse, er en gåde = Ka thil vialte
dansk-chin 117
kuang pakhat chung i sanh dih ding cu th il har a si.problematisk (adj.): a harmi biahalnak a simi , a harmi thil asimi. problematisk , tvivlsom (adj.): a hmaan maw hmaan lo ti biahala herhmi thil. procedure , fremgangsmåde (n.): pakhat hnu pakhat aa changlengmang in tuahning. procent (n.): zakhat chungah , percent cu % tiin ttial a si ; zakhatchungah kul ti cu 20% tiin ttial a si. procentdel (n.): zakhat chungah zeizat. proces , fremgangsmåde (n.): hmailei i kal lengmangnak. procession , optog (n.): mibu artlang in kal nuahmah. producent (n.): chuahtu. producere , fremstille , lave (v.): ser. produkt (n.): chuahmi thil. - Eksempel: Grøntsager er etprodukt fra vore haver = Kan dum chuahmi cu tihang a si .produktion (n.): chuahnak. produktiv (adj.): thil tampi a chuahmi. produktivitet (n.): tampi in chuah khawhnak. profan , verdslig (adj.): thurhhnawmh. profan , verdslig (adj.): vawlei lei thil a simi , biaknak lei a silomi. profanation , vanhelligelse (n.): thurhhnawmhnak. profession , bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hans best illing erbyggeri = A rian cu innsak a si.profession , fag (n.): rian. professionel (adj.): thiam ngaiin cawnmi thil. professor (n.): sianginn sang saya. profet (n.): profet , hmailei thil kong a chimtu. profet , seer (n.): hmailei thil a hmu khotu , profet. profetere (v.): hmailei thil kong chimchung. profeti , spådom (n.): hmailei thil kong chim chungnak. profetisk (adj.): profet he aa pehtlaimi. profil (n.): sirlei in zohnak , sirlei in thlakmi hmanthlak. profit , fortjeneste (n.): amiak. profylaktisk , forebyggende (adj.): zawtnak khamnak ca ituahmi. prognose (n.): zawtnak a kalning ding chimchungnak. program (n.): tuah dingmi thil. program , plan (n.): cu caan kha caan ah cu bantuk kha bantukin a si lai ti in ttialmi cazin , caan thiahnak cazin. progressiv (adj.): hmailei i a kalmi , a hung chomi. projekt , plan (n.): rianttuan awk i timhmi. projekt , plan (n.): rianttuan awk i timhmi. projektil , kugle (n.): kuanfang , meithal kuan. projektør , søgelys , lyskaster (n.): elektrik mei cu zan thilkawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi. proklamation , bekendtgørelse , kundgørelse (n.): thanhnak. proklamere , bekendtgøre , kundgøre (v.): thanh. proletar (n.): michia zapi. proletariat (n.): misifak bik pawl. prolog , fortale (n.): biahmaithi. promenade , esplanade (n.): rili kam hrawng hna i i chawhnaklam nganpi. promenere , spadsere (v.): i chawh. - Eksempel: Hanspadserede i haven = Dum chungah aa chok.prominent , fremtrædende (adj.): minthangmi , a langmi. promiskuitet (n.): nu le pa kong ah duh paoh in khuasaknak. promiskuøs (adj.): nu le pa kong ah duh paoh in a ummi. prompte , hurtig (adj.): khulrang tein tuahmi. prop (n.): thihnathawl chin. prop , pløk , spuns (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Hantrak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.prop , stikprop (n.): elektrik pehnak palak. propaganda (n.): zumhning le ruahning karhternak zapi sinahchimnak. propagandist (n.): zumhning le ruahning a karhtertu. propel , skrue (n.): hmailei i a kaltertu , vanlawng herlep. proper , net , ren (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi. proportion , forhold (n.): thil pakhatkhat thil dang he aarupning. - Eksempel: Denne dør er for smal i forhold til dens
højde = Hi innka cu a tung he i rup dingah a bi tuk.proportional , forholdsmæssig (adj.): aa rupmi. - Eksempel:Betaling bør være proportional med (stå i forhold til) detarbejde, der gøres = Tuan man pekmi cu ttuanmi rian he aarupmi a si lai.proppe , putte , stikke , stoppe (v.): ceh. - Eksempel: Hunputtede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zaktangah aa ceh.proppe , stuve , stoppe (v.): benh. - Eksempel: Han stoppedesine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in aben hna.prosa (n.): bia sawhsawh. prosaisk (adj.): bia sawhsawh a simi. proselyt (n.): phunhrawmh a simi , zumhnak/ruahnak pakhat inpakhat ah aa thlengmi. prostitueret , luder , skøge (n.): hlawhhlangnu. prostitution (n.): hlawhlang sinak. protegé (n.): mi nih rak zohkhenhpiakmi minung. protein (n.): sadah. - Eksempel: Kød, mælk, æg o.s.v.indeholder proteiner = Sa, cawhnuk, arti hna chungah hin sadaha um.protektion (n.): duhdanhnak ngeih. protektorat (n.): zohkhenhmi ram. protest (n.): duh lonak , alnak , phunzainak. protestantisme (n.): Protestant Khrihfa zumhning. protestere (v.): al , duh lonak langhter , soisel. protestere (n.): al , phunzai , duh lonak langhter. proton (n.): atom muru. protoplasma (n.): saram le thingkung i nunnak hram. prototype (n.): a si hmasa bikmi thil. - Eksempel: En udhulettræstamme var prototypen til moderne skibe = Thingtum da khatuchan tilawng hna an thawhkehnak a rak si ko, tuchan tilawnghan hi an rak si hmasa bikmi cu thingtum dao a si .provenu , udbytte (n.): tuahmi chungin hmuhmi tangka. proviant , forsyninger , forråd (n.): ei awk din awk ti le rawl. provins (n.): ram pakhat chung i tthen pakhat , peng pakhat. provinsialisme (n.): peng pakhat ca lawng tuaktannak lungthin. provisorisk , midlertidig , foreløbig (adj.): caan tawite chungca. provokation (n.): thinphawhnak. provokere (v.): thinhpawh. pruste (v.): a thaw a ha. - Eksempel: Hun prustede, da hunklatrede op ad bakken = Tlang i a kai ah khan a thaw a ha.pruste , fnyse (v.): hnar tum , hnar phit. prutte , tinge (v.): thil man i det. pryde (v.): thuamh , ttamh. prydelse (n.): thuamhnak , ttamhnak. prydelse , forskønnelse , udsmykning (n.): chapnak. prydelse , ornament (n.): hlawn , ttamhnak. prygl , pisk (n.): tuk , tuknak fung. prygle , tærske , piske , slå (v.): fung in tuk. præcis , eksakt , nøjagtig (adj.): aa dannak um loin aa lohrimhrimmi. præcis , nøjagtig (adj.): a si setsetmi , a si setset in tuahmi lechimmi. præcis , punktlig (adj.): caan hman tein a zulmi. præcision (n.): si setsetnak. præcist (adv.): cekci. - Eksempel: Kom klokken 1 præcist =Zanlei suimilam pakhat cekci ah ra.præcist , akkurat , nøjagtigt (adv.): ning teil , bantuk tein. -Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det =Hi rian cu ka duhning tein na tuah.prædestination , forudbestemmelse (n.): khaukhihnak. prædikant (n.): phungchimtu. prædikat (n.): mirang holh grammar ah, tuahtu (subjekt) kong achimtu cu 'prædikat' a si. - Eksempel: Livet er kort = 'Livet' hisubjekt a si i 'er kort' hi prædikat a si.prædike (v.): phungchim. prædiken (n.): zapi hmai i phungchimmi. prædiken , homili (n.): Baibal chungin phungchim, sermon. prædikestol (n.): biachimnak donhhlei.
118 dansk-chin
præeksistens (n.): a hlan i rak um cangnak. præfiks , forstavelse (n.): biafang a hram lei i chapmi cafang,'lig' cu 'u' chap tikah 'ulig' a si. præge , påtrykke (v.): nam , cakhenh. - Eksempel: Vi kanpræge voks med et segl = Khuaiseng cu tazeih in kan nam khawh.præge , slå mønt , mønte (v.): tangka ser. - Eksempel: De slogen ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.prægtig , pragtfuld , vidunderlig , strålende (adj.): aa dawhngaingaimi. prælat (n.): biaknak lei upa. præludium (n.): hramthawknak ca i hmanmi thilpaoh, pumhnaktaktak thawk hlan i 'orgel' rak tum chung khi 'præludium' a si. præmie (n.): pakhatkhat tuahmi ruang i hmuhmi laksawng ,minthatnak. præmie (n.): an thapmi chungin a miak an hmuhmi. - Eksempel:Præmien blev delt mellem vinderne = A teitu pawl nih khan amiak cu an i phaw.præmie , belønning (n.): aamahkhannak ca i phaisa chiahlengmangmi. præposition , forholssord (n.): biafang dang an sullam apehtonhtu bia , med , for , ved , i , på. prærie (n.): phong rawn kaupi. præsentabel (adj.): zapi hmai ah chuahpi awk tlak a simi , hmuhtlak a simi. præsentabel , net , pæn (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu asi.præsentation (n.): hngalhternak , bia hmaithi. præsentation (n.): theih hngalhternak , peknak , zapi hmai ichuahpinak. præsentere (v.): salam pek. - Eksempel: Præsentere gevær =Salaam peknak ca i meithal hmailei i a tung i tlaih.præsentere (v.): i theihhngalhnak tuahnak. - Eksempel: FruSmith, må jeg præsentere hr. Brown = Miss Smith, hi pa hi Mr.Brown a si.præsentere , forestille (v.): hngalhter. - Eksempel: Hunpræsenterede sin ven for sin moder = A nu sinah a hawi kha ahoa si hngalhter.præsident (n.): haotu bik. præsidere , føre forsædet (v.): pumhnak tuah tik i a haotu si ,pumh hao. præstegård (n.): pastor umnak inn. præstelig (adj.): tlangbawi lei thil a simi. præsteskab (n.): tlangbawi sinak. præstinde (n.): tlangbawinu. prøve (n.): zapi hmai i tuah ding thil (dramate hna) kha tuah dingning bantuk te khan rak tuah chungnak. prøve (v.): hneksak. prøve , eksemplar (n.): thil tam nawn chungin an sininglanghtertu ding ca i tlawmpal lakmi , cu lakmi cu a dang hezohchih tik i an sining langhtertu a simi. - Eksempel:Prøveunderskrift = Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a si ti alanghtertu.prøve , forsøge (v.): zuam. prøve , prøvetid (n.): hneksaknak. prøvelse (n.): harnak. prøvelse , trængsel , modgang (n.): harnak le nganfahnak. prøvende , forsøgsvis (adj.): hneksaknak ca i tuahmi a fekngaingai rih lomi. prøvetid , prøve (n.): hneksaknak. prøvevalg , vejledende afstemning (n.): zapi ruahnak lelungthin zeitindah a si hnga ti hngalhnak ding ca i me thlaknaktuahmi , hi bantuk hi a fekmi cu a si lo , hngalhnak sawhsawh cai tuahmi a si. psalter (n.): tingtang phun kat. pseudo- , falsk , uægte (adj.): a deu a simi. pseudonym (n.): min deu. pseudonym , forfatternavn (n.): cattialtu nih a min ngaingai siloin min aa bunhmi. psyke , sjæl (n.): lungchung , thinlung , thlarau. psykiatri (n.): lungthin zawmi damhnak.
psykologi (n.): lungthin umtuning kong cawnnak. pub , værtshus (n.): zu dawr. pubertet (n.): nutling patling hung sinak. publikum (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu. pude , hovedpude (n.): chantling. pude , hynde (n.): tthutnak ca i a nemmi chiahmi. pude , hynde , underlag (n.): chantling bantuk in nem teintuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet = Thutdan atthutnak ah a nemmite an chiah.pudebetræk , pudevår (n.): chantling khuh. pudevår , pudebetræk (n.): chantling khuh. puds , pudsekalk (n.): thung le thetse ti he cawhmi , vampangnalhnak ca i hmanmi. puds , stuk , stukkatur (n.): vampang milhtlorhnak plaster. pudse (v.): hnit. - Eksempel: Puds din næse = Na hnap i hnit.pudse (v.): vampang nalh. - Eksempel: Væggen er blevet pudsetfor nylig = Tunaite ah khan vampang cu si rang an nalh.pudse (v.): kedan tleu tein hnawh. - Eksempel: Han pudsedesine sko = Akedan tleu tein a hnawh kha.pudse , polere (v.): thiangte le tleu tein hnawh. pudse sine fjer (v.): nalh , vate nih a hmur in a hmul a nalh khi. pudsig , morsom , sjov (adj.): nihchuak thil. puf , skub (n.): hei nam. puffe (v.): suk. - Eksempel: Han puffede til mig med sin albue =A kiu in a ka suk.puffe , skubbe (v.): nam chih len , nam vurmar. - Eksempel:Fred skubbede båden i vandet = Fred nih tilawng cu ti chungaha nam.puffe , skubbe , støde (v.): heh tiah i en. puffe til (v.): din nawn tein en , sawh. pukkel (n.): kengkul. pukkelrygget (adj.): a keng a kulmi. pulje (n.): tangka siseh rian siseh hmunkhat i fonh. puls (n.): thitur , kan kut rek i kan hmeh i aa theimi khi. pulse (v.): pak , kuak pak. pulsere , banke (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hanssårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin a fak atur hluahmah.pulsere , slå , banke (v.): thitur bantukin tur. pulseren , slag , banken (n.): thitur. pulsåre (n.): arteri thihri. pult , skrivebord (n.): khung sau , cabuai sau. pulver (n.): thil dip. pulverisere (v.): dipte i den. puma (n.): cakei phun khat. puma , panter (n.): keite. pumpe (v.): thli in tum. - Eksempel: Pump din cykel = Na saikalke kha tum tuah.pumpe (v.): thli in tum , chem , chuahter , mawttawka ke tumhawi hna khi. pumpe (n.): ti dawpnak seh. pung (n.): tangka bawm. pung , testikelpung , skrotum (n.): til , a vun lawng. punkt , post , artikel (n.): a bu chung i thil pakhatkhat , cazinchung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt iprogrammet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokaremchung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.punkt , prik (n.): deh. - Eksempel: Han lavede en prik påpapiret = Caku cungah deh pakhat a tuah.punktere (v.): fung zum in chunh i pemh. punktlig , præcis (adj.): caan hman tein a zulmi. punktlighed (n.): a caan hmaan tein zulhnak. punktum (n.): catlang donghnak i deh (.). pupil (n.): mitfalai. purist (n.): zei paoh ah thian a uarmi. purpurrød (adj.): a sen. pus , materie (n.): hmahnai. puste , blæse (v.): tum. - Eksempel: Blæs i fløjten = Firik khatum tuah.puste , gispe , stønne (v.): thaw ha lengmang in chuah , uicothaw chuah in chuah.
dansk-chin 119
puste op (v.): a chung i thli rawn , um , pumpululh tum. puste ud , slukke (v.): hmih mei hmih. putte (v.): tenh. - Eksempel: En fugl putter hovedet undervingen, når den sover = Vate cu a ih tikah a lu kha a thla tangaha tenh.putte , stikke , stoppe , proppe (v.): ceh. - Eksempel: Hunputtede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zaktangah aa ceh.putte i lommen (v.): zal chung i sanh. pygmæ (n.): minung hme tete , pe li hrawng lawng a simi. pyjamas (n.): zan ihnak tawhrolh. pyjames (n.): zan ihnak tawhrolh le angki. pynt , stads (n.): thuamhnak ca i i hruk aihmi thil hna. pynte , garnere (v.): i dawh seh tiah tamh. pynte , pryde , dekorere (v.): ttamh. pyramide (n.): hlanlio Izipt siangpahrang thlan , piramit. python (n.): lim (rul). pædagog , lærer (n.): cawnpiaktu saya. pædagog , opdrager (n.): cawnpiaktu saya. pædagogik (n.): cawnpiaknak. pæl , stage (n.): haukulhnak ca i zummi tung/hruang. pæl , stolpe (n.): tung. pælerod (n.): thingkung a hram zungpi. pæn (adj.): a tthami. pæn (adj.): a za sawkmi. - Eksempel: Han har enn pæn sumpenge = Tangka a za nawn a ngei ko.pæn , køn (adj.): mit ah aa remmi. pæn , nydelig , køn (adj.): aa dawhmi. pæn , ordentlig , net (adj.): a thianghlimmi. pæn , præsentabel , net (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu asi.pæn , smuk (adj.): dawh. pære (n.): piar thei. pøbel , flok , bande (n.): mi bu nganpi , uk khawh set loin a umlulhmi. pøl (n.): nawncek i ti aa dilmi. pølse (n.): vok ril chung sa rawnmi. på (prep.): ah. på (prep.): cungah. - Eksempel: Bogen er på bordet = Cauk cucabuai cungah a um.på (prep.): ah. - Eksempel: Han går i kirke på søndag =Zarhpini ah biakinn ah a kal tawn .på (adv.): aih , hruk. - Eksempel: Han tager sin skjorte på = Aangki aa hruk.på betingelse af at , forudsat at (conj.): cuti a si ahcun cuti cuna si lai. på denne måde , således (adv.): cu bantukin , hi tiang. på det seneste , i den seneste tid (adv.): tunaite ah. - Eksempel:Jeg har ikke hørt fra ham i den seneste tid = Tunai cu athawngpang ka thei lo.på egen hånd , ene mand , alene (adv.): mah lawngin , hawibawmh loin. på en eller anden måde (adv.): zei maw ti in. på et eller andet tidspunkt , engang (adv.): zeimaw tikah. på forhånd , i forvejen (adv.): hlankan in. - Eksempel: Jegvidste, hvad han ville sige, så jeg forberedte mig i forvejen =Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak ahlankan in ka rak ser chung.på hinanden følgende , sammenhængende , følgende (adj.): aapeh thliahmahmi. på hovedet (adv.): a bingtalet. på hovedet , omvendt (adj.): bingtalet.
på ingen måde (adv.): zeitilei paoh hmanh in tuah hlah. på ingen måde (adv.): azeitihmanh in. - Eksempel: Jeg vil påingen måde kaste dem bort = Azeitihmanh in ka hlonh hna lai lo.på langs (adv.): a tunglei in. på nogen mulig måde (adv.): a si khawh chungin. - Eksempel:Jeg vil komme så snart, som jeg på nogen mulig måde kan = Kacaah a si khawh chung ttuan in rat kaa zuam lai.på pletten , straks , på stedet (adv.): cu hmun bak ah cun. på skrå (adv.): zumh lo nawn i zoh , ngiat. på stedet , på pletten , straks (adv.): cu hmun bak ah cun. påbyde (v.): forh , fial. pådrage sig (v.): zawtnak i lak. - Eksempel: Han pådrog sigtuberkulose = Cuap zawtnak aa lak.påfaldende (adj.): hmaifon le langh aa cuhmi. påfugl (n.): awtaw. pågribe (v.): tlaih. - Eksempel: Politiet pågriber forbryderen =Palik nih misualpa kha an tlaih.påholdende , sparsommelig (adj.): a khiarmi , mi khiar. påholdenhed , sparsommelighed (n.): khiarnak. påhvile (v.): a herh. - Eksempel: Det påhviler dig at arbejdehårdt, hvis du skal have succes = Hlawhtlin na duh ahcun rianfak piin na tuan a herh.påhængsvogn , trailer (n.): a hun zultu ; mawttawka nih ahnuhmi leng. påkalde , anråbe (v.): zaangfah hal. påkaldelse , anråbelse (n.): Pathian sin nawlnak thlacam. pålidelig (adj.): hngatchan awk tlak a simi. pålidelig (adj.): bochan awk tlakmi. pålidelig , tilforladelig (adj.): zumh awk tlak a simi. pålidelig , trofast (adj.): zumhtlakmi. pålidelighed (n.): bochan awk tlakmi sinak. pålægge , påtvinge (v.): 1. khinh, chonh. 2. rak duh set na lo i vahelhhum peng. påmindelse (n.): theihter tthantu thil. pånøde. påtvinge (v.): mah le mah siseh , mah ruahnak siseh ,mi nih an duh lo na i heh ti i hmailei i fon. påpasselig , forsigtig , omhyggelig (adj.): ralringmi. påpasselig , årvågen (adj.): ralring tein aa venmi , aa ralringmi. Påske (n.): Bawi Jesuh Thawh ni. Påske (n.): Lanhtak Puai. påskelilje (n.): pangpar phun khat. påskrift , overskrift (n.): a cung asiloah lenglei i an ttialmi cakhi. påskud (n.): a si lomi a si bantukin langhternak. påskud , foregivende (n.): i titernak. påskud , udflugt (n.): i fahfirhnak , a si taktak lomi. påstå (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial. påtage sig (v.): ttuanvo lak. - Eksempel: Hun påtager sigansvaret for barnet = Ngakchia zohkhenh ttuanvo kha amah niha lak.påtrykke , præge (v.): nam , cakhenh. - Eksempel: Vi kanpræge voks med et segl = Khuaiseng cu tazeih in kan nam khawh.påtrængende (adj.): a vun i tenh lenmi. påtrængende , presserende (adj.): khulrang in tuah awk a simi. påtvinge , pålægge (v.): 1. khinh, chonh. 2. rak duh set na lo i vahelhhum peng. påtvinge , pånøde (v.): mah le mah siseh , mah ruahnak siseh ,mi nih an duh lo na i heh ti i hmailei i fon. påtænke , have til hensigt , agte (v.): tinh. påvirkelig (adj.): lungthin fawi tein lak khawhmi. påvirket , beruset , bedugget (adj.): zurimi.
Qquisling , landsforræder (n.): mah ram rawi riangmang i ral thawng i ram uktu si tthan.
120 dansk-chin
Rrabarber (n.): ba phun khat. rabat (n.): chawlehnak holh a si i thil tam cawk ruang i mantthumhmi khi a si. rabat , discount (n.): thil man tthumhmi. - Eksempel: Vi får 10% rabat på bøgerne = Cauk man kha 10 % an kan tthumh.rabbi , rabbiner (n.): Judah mi cawnpiaktu saya. rabbiner , rabbi (n.): Judah mi cawnpiaktu saya. rabies , hundegalskab (n.): uihrut zawtnak. race- (adj.): miphun he aa pehtlaimi. - Eksempel:Racediskrimination = Phun thleidannak.racisme (n.): miphun dangdang si ruang i i remlonak. radikal (adj.): a hrampi a simi. - Eksempel: Han foretog enradikal forandring i sin opførsel = A ziaza a hrampi in a thlen .radio (n.): redio. radio (n.): radio. radioaktiv (adj.): thlam lang lo a simi thil chung hmanh in a lankhomi ceunak. radise (n.): antam tawba sen. radium (n.): rediam , zawt zohnak ah hmanmi thil ceu. radius (n.): a bialmi thil chung i a laifang in a tlangkual tiang aphanmi catlang rin. radius (n.): a laifang in va phak tawk kulh kha radius cu a si. -Eksempel: Bombeeksplosionen kunne høres inden for en radiusaf to mil = Bomb a puah thawng cu khan hnih chung aa thei kho.radmager , tynd (adj.): a der ttiangttuangmi. raffinaderi (n.): thanthling tehna , zinan tehna an thianhnaksehzung. raffinering , forædling (n.): thianternak. rage frem (v.): fong. ragelse (n.): hmunthur. raket , missil (n.): chehnak thil , lung a si ah , thing a si ah ,hriamnam a si ah ; ral hriamnam mizil , khan tampi a zuangkhomi. ral , grus (n.): lungtekep. ramadan (n.): ni langh chung paoh Muslim , pawl rawl ei thianlo thla. ramme (n.): tlang kamh. - Eksempel: Billedramme = Hmanthlaktarnak tlangkamh, thlalang awng tung.ramme (v.): tuk. rampelys (n.): a ceu khunnak hmun , a langh khunnak hmun. ranch , kvægfarm (n.): dum kaupi. rand (n.): hrai tlang , kheng tlang , lukhuh tlang. rand , kant (n.): a kam. rand , kant (n.): a kam , a tlang , dengmang. rand , kant (n.): a kam. - Eksempel: Randen af søen = Tidilkam.rand , omkreds (n.): a lenglei kap a vel chum. rang (n.): rianttuannak ah zei dot dah a si tinak. - Eksempel:Hvad er hans rang? Hans rang er kaptajn = A reng zeidah a si?A reng cu kepten a si.rang , position , anseelse (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Haner en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.rangere (v.): tlanglawng lam thlur in tlanglawng lamte itlanglawng lam thlur zulmi donh lonak ding ca i hei kalter khi"rangere" a si. ranglet , opløben (adj.): a thiami , a hreumi. ransage , gennemsøge (v.): ttha tein kawl cikcek , dah cikcek. ransagelse , gransken (n.): fiangte le ttha tein zoh cikceknak. ransagningskendelse (n.): mi inn mi lo va dah khawhnak nawl acozah nih pekmi ca. ransel , rygsæk , tornyster (n.): ruksai. rap (n.): fungfek in tuknak. rap , hurtig , rask (adj.): a khul a rangmi. rappe (v.): compai awnh.
rappenskralde (n.): mibiatamnu. rapport (n.): theihtermi kong. rapportere (v.): theihter. rapse (v.): tlawm tete in fir. rapsodi (n.): a hleihluat i i lawmhnak chim len , hlim ri holh ,lunglen hla sullam ngei lo. rar , god , venlig (adj.): zaangfahnak a ngeimi. rase , tale i vildelse , fantasere (v.): fak piin au , thinhun ngaiinau len. rasende (adj.): thin hun ngaingai. rasere (v.): hrawh dih cikcek. - Eksempel: Ild raserede huset =Mei nih inn cu a hrawh dih cikcek.raseri (n.): thinhunnak. raseri , afsindighed , vanvid (n.): lungchung ummi sum khawhloin langhternak. raserianfald (n.): a kenkip i choi le pernak. - Eksempel:Elefanten fik et raserianfald og dræbte sin vogter = Vui hrut cu achoi a per ciammam i a cawngtu kha a thah.rask (adj.): ngandam. - Eksempel: Han er rask (har det godt) =A dam ko.rask , frisk , livlig (adj.): khulrang in , tlavakmak in. rask , rap , hurtig (adj.): a khul a rangmi. rask , sund (adj.): ngan a dam i a tthawngmi. rask , sund (adj.): ngan a dammi. raskhed , beredvillighed (n.): thil tuah tik le bia khia tikahkhulrang teil tuah khawhnak. rasle (v.): thlitu nih thinghnah a hninh hna i a thawng khi. rasle , klapre , skramle (v.): hnih i a thawng rinter khi. -Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede ivinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli nihthlalangawng a hninh hna i an awn .rasle , skramle , klapre , klirre (v.): cu bantukin an i khawn khi. raslen , skramlen , plapren , klapren , klirren (n.): pakan tehnaan i khawn lulhmalh i a tnagng khi. rastløs , urolig , hvileløs (adj.): dai tein a um duh lomi , a umzirziar duh lomi. rat (n.): mawttaw mawnghnak a steering. rate , afdrag (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale migtilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka cham ko lai.ratificering , stadfæstelse (n.): fehternak. ration (n.): rawl hmuh zat ding tuakpiakmi. rationalitet , fornuft (n.): khuaruah khawhnak. rationel , fornuftig (adj.): ruahnak in tuak khawhnak a ngeimi. - Eksempel: Efterhånden som børn bliver ældre, bliver de merefornuftige = Ngakchia cu an hung upat deuh in ruahnak in tuakkhawhnak an hun ngei deuh.ravn (n.): langak phun khat. rayon , kunstsilke (n.): pu bantuk a simi la. reagere (v.): lehrulh , kir tthan. reaktion (n.): lehrulhnak , thil a hung kir tthanmi. reaktionær (n.): tthatnak lei tu duh lo i rawhnak lei tu a duhdeuhmi , dohtu lei i a tangmi. realisabel , mulig , gørlig , gennemførlig (adj.): tuah khawh asimi thil. realisme (n.): nunning a sining taktak in chimnak le ruahnak. realist (n.): thil a sining taktak in a hmu thiammi. reb , tov (n.): hri. rebel , oprører (n.): dohtu , ral. reception (n.): rawldangh. - Eksempel: Man gav ham enreception forleden aften = Zahan ah zanriah an dangh.receptionist (n.): khual chawntu. recitere , fremsige , deklamere (v.): zoh io chim. redaktionel (adj.): tadinca ah siseh , mekazin ah siseh , achuahtupa nih a duhnak le a ruahnak a ttialmi khi.
dansk-chin 121
redaktør , udgiver (n.): tadinca le cauk i chuah awkah cattialmia timlamtu , cun tadinca chung i theihtlei deuh a simi ruahnak lethil umtuning kong a tialtu. redde (v.): khamh. redde , bjærge (v.): rawhnak chungin khamh. rede (n.): vate bu. rede , kæmme (v.): samhriah. rede penge , kontanter (n.): tangka. redelig , ligefrem , ærlig (adj.): lihchim lo tein , ding tein. redelig , retskaffen , ærlig (adj.): mi hmaan a simi , zumh awktlakmi , lih chin lomi. redelighed , retsindighed (n.): zumh awk tlak sinak , dinnak. reder (n.): tilawng ngeitu. redigere , udgive (v.): tadinca le cauk i chuah awkah mi dangnih an tialmi ca kha timh. redningsbælte (n.): nunnak khamhnak ca i hmanmi taisawm. redningsbåd (n.): nunnak khamhnak lawng. redningsmand (n.): khamhtu. redskab (n.): rawlchuannak umkheng. redskab , værktøj (n.): hriamnam. reducere , indskrænke (v.): tlawmter , hmetter , man tthumh. reducere , tømme , udtømme (v.): a dih , a dong. reduktion (n.): tlawmternak. reel , fair , retfærdig (adj.): a dinning le a phung mingintuahmi. - Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thonghcu a phungning le a dinning in an i thawng ko.refektorium , spisesal (n.): rawl chuannak le einak khaan. referat , forhandlingsprotokol (n.): ti in awchuah a si ,biakhiahmi ttialmi. reference (n.): mi dang kong ah ngalhnak bia a chim khotu. -Eksempel: Tom angav sin skoleinspektør som reference = Tomnih an sayagyi cu amah kong i hngalhnak bia a chim khotupakhat ah a min a pek.referent (n.): bia theihtertu. refleks (n.): kanmah nih uk loin kan pum chung nge amah duhtein a cawlcangmi. - Eksempel: Nysen er en reflekshandling =Hachio bi amah duh tein si.reflekterende (adj.): a kir tthanmi. reflektor (n.): a khirhtu. refræn , omkvæd (n.): hla nolhnak. refundere , tilbagebetale (v.): pek tthan. regalier , kronjuveler (n.): siangpahrang thilthuam luchin tehnabawifung tehna. regel (n.): phung , zulhmi le zulh lomi , tuah ding le tuah lo dingti i chimmi le ttialmi. regel , forskrift (n.): cawnpiaknak. regel , grundsætning (n.): phungthlukbia. regelmæssig , fast (adj.): caantling in hmanhman tein ttuanmi. -Eksempel: Han har ikke fast arbejde = Rian ngaingai a ngei lo.regelmæssig , stadig , støt (adj.): fek tein bunhmi. regelmæssighed (n.): ningcangte le caan hmaan tein umnak. regent (n.): siangpahrang. regere (v.): uk , bawi. regere , styre , lede (v.): uk , hruai. regering (n.): cozah. regering , regime (n.): ukning , cozah kalning. regering , styre (n.): uknak. regeringsform , statsorden (n.): i ukning , bu i hruaining. regime , regering (n.): ukning , cozah kalning. regiment (n.): ralkap bu colonel (kanal) pakhat ukmi. region , område (n.): hmun. regional , lokal (adj.): hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi. register (n.): cazin. register , index (n.): cauk chung ummi bia a kawl fawinak ca iabc tiin z tiang aa chang lengmang in tuahmi. registrere (v.): cazin chung min khumh. registrering (n.): cazin chung min khumhnak. regn (n.): ruahpi. regn , nedbør (n.): ruahsur. regnbue (n.): chuncha. regnbuehinde (n.): mitmu dum.
regndråbe (n.): ruahfang. regne (v.): ruahpi sur. regne , beregne , udregne (v.): kanan in tuak. regne for , agte , værdsætte (v.): upat. regne med (v.): bochan , rinh. - Eksempel: Vi kan regne med dinhjælp = Na bawmhnak kha kan i bochan (rinh) lai.regne ud , udregne (v.): a ning hmuh khawh. - Eksempel: Hanregnede ud en måde at gøre det på = A tuahning lam pakhat ahmuh khawh.regnemaskine (n.): tuaktu (minung a si zongah , seh a sizongah). regnfrakke (n.): ruahkham angki. regnfrakke (n.): ruah dawn angki. regnfuld , regnvejrs- (adj.): ruah a sur ni a simi. regnmåler (n.): ruahsur tahnak. regnorm (n.): cangcel. regnskabsfører (n.): tangka cazim tlaitu. regulator (n.): caan hmaantertu. regulere (v.): phung ning tein umter , zulh ding timi kha zulhter. regulering (n.): phunglam , ningcang , zulh ding i chiahmiphung. rehabilitere , give oprejsning (v.): remh tthan ,hlan i a raksining ah khan ser tthan. reinkarnation (n.): a thi ciami minung chungin hung chuahtthannak. reinkarnere (v.): a thi ciami mi dang chung i hung chuah tthan. reje (n.): ngaikuang , kingkuar. rejse (n.): khualtlawn. rejse (v.): dir. rejse (v.): khual tlawn. rejse (n.): khualtlawn. rejse (n.): tu cung le thli cung i khualtlawnnak. rejse (et spørgsmål , et problem) (v.): ruah awk thil a hunchuahter. - Eksempel: Deres uventede ankomst til middag rejsteproblemet med, hvad man skulle give dem at spise = Ruah lopi izanriah ei awk i an hung phanhnak nih hin, zeidah kan pek hnalai ti harnak a chuahter.rejse , løfte (v.): thawhter. - Eksempel: Bilerne rejser en støvsky= Mawttawka nih leidip an thawhter.rejse , opføre (v.): sak , bunh , dirter. - Eksempel: De vil opføreen bygning = Inn pakhat an sak lai.rejse , tur , rundrejse (n.): khualtlawnnak. rejse afsted , afgå (v.): tthen , kal. - Eksempel: Han sagde farvelog rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial.rejse sig (v.): thawh. - Eksempel: Lad os rejse os og synge =Tho u sih law hla sa u sih.rejsefører , rejsehåndbog (n.): lam chimhnak cauk. rejsegods , bagage (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil. rejsehåndbog , rejsefører (n.): lam chimhnak cauk. rejsemål , destination , bestemmelsessted (n.): phak i tinhmihmun. rejsende (n.): khualtlawngmi. rejsende , vandrende (n.): hmun khat in hmun khat ah khual atlawng lengmangmi. rekapitulation (n.): a tawinak in hun chim tthannak. rekapitulere , gentage kort (v.): chim tthan , a tawinak in abiapi deuhdeuhmi kha hun chim tthan. reklamere , klage , beklage sig (v.): phunzai. reklameseddel (n.): a zuangmi. rekognoscere (v.): rak ngiat chung. rekognoscering (n.): rak ngiat chungnak , rak zoh chungnak(ralkap lei ah a si khun). rekonstruere , reorganisere (v.): ser tthan. rekonvalescens , bedring (n.): zawt in hung damnak. rekonvalescens , helbredelse (n.): dam tthannak. rekreation (n.): hrimh tthannak ca i lentecelhnak. rekreere (v.): hrimh tthan. rekrut (n.): ralkap tla thar rangrut. rekruttere , hverve (v.): ralkap ca i mi thar lak. rektangel (n.): kil li a ngeimi thil. rektangulær , retvinklet (adj.): kil li ngei a simi.
122 dansk-chin
rektor , skolebestyrer (n.): sianginn sayaci. rektum , endetarm (n.): tol. rekviem (n.): mithi ca thlacamnak. rekylere , give bagslag (v.): suk. - Eksempel: Et gevær giverbagslag, når det affyres = Meithal cu puah tikah mi a su .relatere til , sætte i forbindelse med (v.): pehtlaihter. -Eksempel: Det er vanskeligt at sætte hans sygdom i forbindelsemed nogen kendt årsag = A zawtnak hi zei he dah kanpehtlaihter hnga ti awk a har ko.relation , forbindelse (n.): i pehlaihnak. relativ , forholdsmæssig (adj.): thil dang he ruahchih , zohchih. relativt , forholdsvis (adv.): thil dang he an i pehtlaihningzohchih in. - Eksempel: Til trods for hendes kedelige mand erhun relativt lykkelig = A va a hrut nain hawi dang he zohchihtikah aa nuam ko.relevans (n.): i tlaknak. relevans (n.): thil a ummi he i tlaknak ngeihnak. relevant (adj.): aa tlakmi. relevant (adj.): thil a ummi he aa tlakmi. - Eksempel: Hans svarer ikke relevant for spørgsmålet = A bialehnak cu an halnak heaa tlak lo.relief (n.): hmantlak suai le ker tikah a bo in tuahnak. -Eksempel: Et reliefkort viser bakker, dale o.s.v. = Hmunbo lehmunkuar langhternak vawlei hmanthlak ah cun tlangte hna,horkuang tehna le a dangdang a bomi paoh kha an lang.religion (n.): biaknak phung. religionsløs , irreligiøs (adj.): biaknak zei i a rel lomi. religiøs (adj.): biaknak he aa pehtlaimi. reminiscens (n.): hnulei thil hun hngalh tthannak. remis , uafgjort spil (n.): i tluk. - Eksempel: Et spil er remis,når ingen af parterne vinder = I zuamnak ah an i tei lo ahcun ani tluk a si.ren (adj.): a thiangmi. ren , blot og bar , slet og ret (adj.): menmen , lawnglawng. -Eksempel: Hen er et rent barn = Ngakchia men a si ko.ren , kysk (v.): thianghlim. ren , proper , net (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi. ren , rensdyr (n.): nengpi. ren , steril (adj.): a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi. rende , fure (n.): meithal kua chung tial , khuarmi. rende , grøft (n.): kahcham. renegat , frafalden , overløber (n.): mah biaknak a chuahtakmi ,mi rawiphiar hmangmi. renhed (n.): thiannak. renhed (n.): thiannak. renhed , klarhed (n.): fiannak , thiannak. renovation , skrald (n.): hmunhnawm. rensdyr , elg (n.): nengpi. rense , desinficere (v.): porso lo. rense , gøre ren (v.): thianter , thianh. rense , skure (v.): hnor , theh. renselse (n.): thianternak. rensende (adj.): thianternak a simi. renset , forfinet (adj.): a thinagmi , thianter cangmi. rente (n.): tangka cawih man i a karh pekmi. renæssance (n.): Europe ram i kum zabu 14, 15 le 16 chung ifimnak le thiamnak a tthancho ciammam caan kha; a sullam cufimnak le thiamnak an hung tthan kha a si. reorganisere , lægge om (v.): sersiam tthan. reorganisere , rekonstruere (v.): ser tthan. reorganisering , omdannelse (n.): i sersiam tthannak. reparation , istandsættelse (n.): remh tthannak. reparere (v.): remh. reparere , udbedre , istandsætte (v.): remh. reporter (n.): tadinca chung ttial awk i thawngpang a khawmtu. repressalier , hævn , gengældelse (n.): teirul chamnak. repræsentant , deputeret , fuldmægtig (n.): airawltu. repræsentation (n.): ai awhnak. repræsentere (v.): ai awh. - Eksempel: Han vil repræsentere osved mødeet = Pumhnak ah kan ai a kan awh lai.republik (n.): mi zapi nih an thimmi hna nih an ukmi ram.
republikansk (adj.): mi zapi nih an thimmi hna aiawhtu hna nihuknak an tlaihmi. reservat , fredet område (n.): thing hau khamhnak hmun , sakahkhamhnak hmun. reservat , fredet område (n.): thing hau khamhnak hmun , sakahkhamhnak hmun. reservedel , del (n.): thil nganpi pakhat chung i aa telmi thilhmete. - Eksempel: Bilen behøver mange reservedele =Mawttawka nih thil hmetete tampi a herh.residere , bo , opholde sig (v.): um. - Eksempel: Han boede iHakha = Hakha ah a um.resigneret , opgivende (adj.): a zei ti paoh in va si ko seh tilungthin ngeih. resolut , bestemt (adj.): a lung a fekmi , a ral a tthami. resonans , genlyd (n.): aw a va thangmi a hun i khirhnak. respekt (n.): hmaizahnak , upatnak. respektabel , agtværdig (adj.): hmaizah awk tlakmi. respektere (v.): hmaizah , upat. respektive , hver sin (adj.): mahle ta cio. - Eksempel: Elevernegår til deres respektive klasser = Siangngakchia cu anmah le ankhan cio ah an kal.respit , frist , udsættelse , henstand (n.): dinhnak. rest (n.): a tangmi. rest , levning (n.): a tangmi. rest , levninger (n.): a tangmi , a hleimi. restance (n.): hnulei a luan cangmi ca i hmuh hnga dingmitangka. restaurere , istandsætte (v.): hmasa sining in siter tthan. restaurering , istandsættelse (n.): hmasa sining i siter tthannak ,hmasa hmun i chiah tthannak. resterende , tiloversbleven , tilbageværende (adj.): a tangmi. restriktion , indskrænkning , begrænsning (n.): khamnak. restriktiv (adj.): na tuah lai lo ti a khamtu thil a simi. resultat (n.): a hung chuakmi thil. resultat (n.): thil pakhatkhat nih a hei chuahtermi thil , aphichuak. resulterende (adj.): a hung chuakmi. resumé (n.): bia chim i a tlangpi a tlangpi lawng. - Eksempel:Han gav mig et resumé af sin tale = A biachimmi a tlangpi atlangpi a ka pek.resumé (n.): biachimmi siseh , cattialmi siseh a tawinak in abiapi bikbik kha ttial tthanmi. resumé , sammendrag (n.): a tawinak in tuahmi. resumé , udtog (n.): hlum fonhnak , cauk pakhatkhat a tawinakin ttial tthanmi. resumere , sammenfatte , opsummere (v.): na chimmi kha atawinak in chum tthan. ret , rigtig (adj.): a dik a hmaanmi. ret vinkel (n.): thil pahnih dingte veve in an i ton tikah an itonnak kil khi "ret vinkel" cu a si , (_|_) "ret vinkel" cu dikiri 90¤a si. retablere , genoprette (v.): umter tthan , fehter tthan. retfærdig , reel , fair (adj.): a dinning le a phung mingintuahmi. - Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thonghcu a phungning le a dinning in an i thawng ko.retfærdig , retskaffen (adj.): a dingmi. - Eksempel: Han er enretskaffen mand = Amah cu mi ding a si.retfærdig , retskaffen (adj.): dingmi. retfærdiggøre (v.): thiamcoter. retfærdiggørelse , berettigelse (n.): thiamcoternak. retfærdighed (n.): dinnak. retfærdighed (n.): dinnak. retmæssig (adj.): phunglam ningin tuahmi. retmæssighed , legitimitet , lovlighed (n.): phung ningin sinak. retning (n.): lei , khilei , hilei , ti bantuk. - Eksempel: Han gik iden retning = Khi lei ah khin a kal.retning , udvikling , tendens (n.): a ti luanning , a kalning. retning , vej (n.): lei. - Eksempel: Se denne vej = Hi lei zoh tuah.retorik , talekunst (n.): bia chim i bia hman thiam ngai i zuam inbiachimmi. retouchere (v.): hun nalh ttan.
dansk-chin 123
retræte , tilbagetog (n.): hmun king hmun dai , thazang thar valaknak i hmanmi. retsbygning , domhus (n.): biaceihnak zung inn. retsindighed , redelighed (n.): zumh awk tlak sinak , dinnak. retskaffen , retfærdig (adj.): a dingmi. - Eksempel: Han er enretskaffen mand = Amah cu mi ding a si.retskaffen , retfærdig (adj.): dingmi. retskaffen , ærlig , redelig (adj.): mi hmaan a simi , zumh awktlakmi , lih chin lomi. retskaffenhed (n.): ziaza ding , linchim lo tein a ummi ziaza ,dinnak. retskreds , jurisdiktion (n.): nawlngeihnak chung. retskrivning , ortografi (n.): cafang komhning a hmaanmi. retskrivning , stavning (n.): cafang komh. retslig (adj.): biaceihnak lei he aa pehtlaimi. retslokale (n.): biaceihtu pawl banceihnak khan. retssag , sag (n.): taza cuainak. retsvidenskab (n.): upadi umtu ningcang lei fimnak. rette (v.): thatter , remh. rette (v.): sawh. - Eksempel: Tyven rettede en pistol mod mig =Mifir nih pistol in a ka sawh.rette , korrigere (v.): hmaanter , remh. rette på , tilpasse (v.): sersiam tthan. rette ud (v.): dinter. rettelse (n.): hmaanternak , remhnak. rettergang , sag , domsforhandling (n.): biaceihnak zung ibiahal. rettesnor , norm (n.): vantlang tahnak tlangrel. returnere , vende tilbage , komme igen (v.): kir. retvinklet , rektangulær (adj.): kil li ngei a simi. reumatisk (adj.): ruh fah zawtnak he aa pehtlaimi. reumatisme , gigt (n.): ruh fah zawtnak. reveille (n.): ralkap tho cang u tiin tummi muko aw. revers , opslag (n.): angkileng hmailei a hngawng tang deuh ibilmi. revidere (v.): palhnak remh tthannak ding ca i zoh tthan. revision (n.): remhtthannak. revne , briste (v.): a khat cikcek. - Eksempel: Laderne var vedat briste af korn = Rawl inn cu rawl an khat cikcek.revne , spalte (n.): cheunak. revne , spalte (n.): a kuainak , a kehnak , aa thlernak. -Eksempel: En spalte i klippen = Lungpi chung i a tlernak.revolution (n.): cozah thlennak. revolutionær (adj.): cozah thlennak he aa pehtlaimi. revolver (n.): pangpawi meithal. revse , tugte (v.): fak piin soi , sik , dantat. revselse , tugtelse (n.): fak piin soinak , siknak , dantatnak. revselse , tugtelse (n.): chimhrinak. ribben (n.): hnak ruh. rickshaw (n.): kut hnuhmi leng. ridderlig (adj.): ralttha. ridderlighed (n.): raltthatnak. ride (v.): cit. ridse (v.): rin , ttialter. ridse , rive , klø , kradse (v.): huah , kheuh , tak thak i kheuh. riffel (n.): meithal. rig (adj.): a rummi. rig , velhavende (adj.): a rummi. rigdom (n.): rumnak , duhdim te i nunnak. rigdom (n.): chawva. rigdom (n.): rumnak , chawva. rigdom , mammon (n.): khuachia , tangka. rige , område (n.): pennak , ram. rigelig (adj.): a ngan , a lian , a kau , a za. rigelig (adj.): tampi. rigelig (adj.): tampi a simi. rigge , tilrigge (v.): tilawng a puanzar zar. rigtig (adj.): tlamtling tein a simi. - Eksempel: Han er en rigtiglæge = Amah cu sibawi tlamtling a si.rigtig (adj.): a dik a hmaanmi.
rigtig , korrekt (adj.): hmaan a dik. rigtig , korrekt , forsvarlig (adj.): a hmaanmi , aa tlakmi , adikmi. rikochettere (v.): lung cheh tik i aa khak khi , kuanfang lung hnaa khen i aa khak khi , cun lung in ti na theu i a per deuhmauh khi. rim (n.): hla a tlang donghnak aw chuah aa khatmi. rim , frost (n.): tikhal , hawhra. rimelig , fornuftig (adj.): aa dawh tawk , aa tlakmi. rimelig , plausibel (adj.): zumh awk tlak a lo i a si ngaingaittung lomi. rimfrost (n.): hawhra rang. rindende (adj.): a luangmi thil. - Eksempel: Rindende vand = Tia luangmi.ring , fingerring (n.): kutdong hrolh. ring , kreds (n.): kulh , a kulh in. - Eksempel: De dansede i enkreds = A kulh in an lam.ringe (v.): tum. - Eksempel: Rimg med klokkerne = Darkhingtum tuah.ringe (v.): a awn. - Eksempel: Telefonen ringer = Telefawn aawn/ring.ringe , beskeden , ydmyg , simpel (adj.): toi i aa dor ngaimi. ringe , sparsom (adj.): tlawmte. ringeagt , foragt (n.): nautat , zohchuk. ringeagtende , hånlig (adj.): mi a nautatmi , mi a zohchukmi. ringere , lavere (adj.): a niam deuh , a nauta deuh , a ttha setlomi. ringlen , klirren (n.): darkhing hme tete , khing tete an rin i anaw khi. ringorm (n.): zubui liah , cuar zawtnak. rippe for , tømme for (v.): fir dih cikcek. - Eksempel: Tyverippede huset for alt af værdi = Mifir nih inn chung thilman ngeideuh paoh cu an fir dih hirhiar.ris (n.): facang. risikabel (adj.): ttih awk thil tampi a ummi/a simi. risikabel , hasarderet (adj.): ttih awk a simi thil. risikabel , prekær (adj.): a fek lomi , hnangam a si lomi. risiko (n.): ton sual ding harnak maw vanchiatnak. risiko , fare (n.): ttih awk thil , thil ttihnung. - Eksempel:Mudder på vejen er til fare for kørsel = Lam i nawncek cumawttaw mongh ah thil ttihnung a si .risiko , fare (n.): thil tthinung a simi. - Eksempel: Detbrændende skib er i fare = A kangmi tinbaw cu thil ttihnungchungah a um.risle (v.): tiva a luan hliahmah khi. rist , gitter (n.): thir tung tete , a tung a phei in tahmi. riste , stege (v.): ro lakin kiao. riste , stege , steges (v.): 1. ciar, chuan, - 2. khuasa ngaiin um. rituel (adj.): phunglam he aa pehtlaimi thil. rival (n.): dohtu , ertu. rivaliseren (n.): dohnak , ernak , i chuhnak. rive (n.): hnawm thianhnak kawrawt ha a ngeimi. rive (v.): hnawm thianh. rive , flå , sønderrive , rive i stykker (v.): thleh. - Eksempel:Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.rive , klø , kradse , ridse (v.): huah , kheuh , tak thak i kheuh. rive i stykker , rive , flå , sønderrive (v.): thleh. - Eksempel:Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.rivejern (n.): a bingbomi thil milhnak. rivende , styrtende (adj.): a tha a tthawngmi ti. - Eksempel:Styrtregn = Tilian a chuahtertu ruah fak ngaingaimi.ro (v.): vokkuanglawng zah. ro , fred (n.): daihnak. ro , hvile (n.): cawlcang lo te i dai te i umnak. ro , stilhed (n.): daihnak. ro , stilhed (n.): dai zirziar in um caan. - Eksempel: En storstilhed fulgte efter stormen = Thlichia kha dai zirziar in a ummicaan nih a hun zulh.robot (n.): minung bantukin ri an ttuantermi seh , seh bantuk asimi minung. robust (adj.): a ngan a dam i a tthawngmi. robust , stærk , kraftig (adj.): a tthawngmi , a fekmi.
124 dansk-chin
rod (n.): hram. - Eksempel: En trærod = Thingkung hram.rod , roderi , uorden (n.): hnokcur in um. - Eksempel: Hendesværelse var et rod = A khan cu hnokcur in a um.rode (i jorden) , grave (v.): coil. - Eksempel: Grise roder ijorden efter mad = Vok nih thinghram kna an coih hna.rode , blande (v.): kal tik i ke a hnuh in hnuh. rode sammen , blande sammen (v.): cawh dih i hnok ngaiintuah. roderi , uorden , rod (n.): hnokcur in um. - Eksempel: Hendesværelse var et rod = A khan cu hnokcur in a um.rodfæstet (adj.): thuk piin a hram i sihmi. rododendron (n.): chokhlei. roer (n.): lawng zaptu. roer (n.): vokkuanglawng zaptu. rogn (n.): nga baw/ti. rokke (v.): thui. - Eksempel: Min stol rokker = Ka tthutdan aathui.rokke , ryste (v.): hninh. - Eksempel: Jordskælvet rystedehusene = Lihnin nih inn a hninh hna.rolig (adj.): dai tein a ummi. rolig , fredfyldt (adj.): thadam tein i dinh. rolig , fredfyldt , fredelig (adj.): a daimi. rolig , magelig (adj.): duhsah tein , caan tampi hmang in. rolig , sindig , lidenskabsløs (adj.): dai tein , lungthin cawl urarloin a ummi , tanh deuh mi ngei lo i um. rolig , stille (adj.): a dai. - Eksempel: En stille nat = A daimizan.rolig , stille , fredelig (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi. rolig , uanfægtet , uforstyrrelig (adj.): fawite i thincawlcanghter khawh lomi , dai tein a ummi. rolle (n.): tuanbia chung i pakhatkhat ummi nawl vacawn. -Eksempel: Han spillede Romeos rolle = Romeo nawl kha a cawn.rolle (n.): rian. rom (n.): zureu , rum zureu. roman (n.): ruahnak in phan chommi tuanbia. romanforfatter (n.): ruahnak in tuanbia a phanchom thiammi. romantik (n.): cattialning phun khat , a si ngaingaimi si lo ilungchung in suaimi le ruahmi tuanbia. romantisk (adj.): a si ngaingaimi si loin lungchung in suaimihmanthlak he aa pehtlaimi. romertal (n.): Roman nambar, I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX,X, L, M, tehna hi. ror (n.): tilawng mawnghnak cangpa kual. ror (n.): tilawng mawnghnak thingtlep. rorgænger (n.): a mawngtu. rorrgænger (n.): tilawng mawngtu. ros , pak , udskud , krapyl (n.): zei ruaram lomi pawl. rose (v.): thangtthat. rose (n.): rose pangpar. rose , prise , anbefale (v.): thangtthat. rosenbusk (n.): pangpar bur. rosenknop (n.): pangpar kuhkumum. rosenkrans (n.): thlacamnak thi. roset (n.): rose pangpar pungsan in aa sermi tangtonh. rosin (n.): mitsur thei a car. rosmarin (n.): zihmui sernak i an hmanmi pangpar. rosværdig , prisværdig (adj.): thangtthat awk tlak. rosværdig , prisværdig (adj.): thangtthat awk a tlakmi. rotation , omdrejning (n.): i mernak , i helnak , aa chang aachang in i thiahnak. rotere (v.): i hel , i mer lengmang. rotere (v.): i hel i mer lengmang , aa changchang in i thiahlengmang. rotere , dreje (v.): a kual in i mer. roterende (adj.): aa mer lengmangmi. rotte (n.): zu. rottehale , hårpisk (n.): hnulei samphiar. rotunda (rund bygning) (n.): inn bial. rouge (n.): hmur sen si. rov , bytte (n.): fir , ramh. rov , plyndring (n.): ramhtu damiah.
rovgrisk , glubende (adj.): a rawl a tam i ttih a nung ngaingaimi(saram). rovlysten (adj.): hranhram in mi a tlai i thil chuh a hmangmi. royal , kongelig (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi. royalist (n.): siangpahrang uknak a tanhtu. rubel (n.): Russia tangka. rubin (n.): rubi lungvar. rude (n.): thlalang tlap. - Eksempel: Vinduesrude = Thlalangawng i hmanmi thlalang tlap.rude (n.): thlalangawng thlalang. rug (n.): facang bantuk a simi rawl phun khat. rugby , fodbold (n.): pumpululh phun khat. ruge , udklække (v.): tlumh , arti keuh seh ti tlumh. rugemaskine (n.): arti keuhternak thingkuang , seh. ruin (n.): inn a rawkmi. ruin , undergang (n.): rawhnak. rulle (n.): kual. - Eksempel: En rulle reb = Hri kual kual khat.rulle (v.): ril. - Eksempel: En bold ruller = Pumpululh a ril.rulle (v.): zual. - Eksempel: Rul en cigaret til mig = Kuak kazualpiak tuah.rulle (n.): zual. - Eksempel: En rulle papir = Caku zual khat.rulle (n.): cazual. rulle (sig) sammen (v.): aa kual. - Eksempel: En slange rullersig sammen = Rul aa kual.rulle , fortegnelse (n.): min cazin. rulle , trisse , spole (n.): laril zelhnak fung , film zelhnak fung. rullende trappe , escalator (n.): elektrik dah in an kaltermi hlei. rulleskøjter (n.): rilh viahmahnak kedan a tanglei i rilhnak aummi. rum , plads (n.): hmun , a lawngmi hmun. rum , værelse , stue (n.): khan , dal. rumle , buldre (v.): ong hluahmah. rumlig (adj.): hmun he aa pehtlaimi. rumme (v.): tlum. - Eksempel: Denne potte kan rumme ti koppervand = Hi um nih hin ti hrai hra a tlum.rumme , indeholde (v.): tlum , chung um. - Eksempel: Dennedåse indeholder æbler = Hi pung chungah hin apple an um.rummelig (adj.): thil tampi a thum khomi , a kaumi. rummelig (adj.): hmun kaupi a simi. - Eksempel: Dit hus ermeget rummeligt = Na inn cu inn khan tampi a um khomi innkaupi a si.rummelig (adj.): hmun lawng kaupi a simi. rummelighed (n.): hmun kaupi sinak. rummelighed , kapacitet (n.): thum khawhnak. rund (adj.): bial. - Eksempel: Rundt ansigt = Hmai bial.rund (adj.): a pummi , pumpululh bantukin a pummi. runde (n.): vel. - Eksempel: De løb een runde = Vel khat an tli.rundhåndet , gavmild (adj.): mi nunsiang. rundhåndet , gavmild (adj.): nun a siang ngaimi. rundhåndethed (n.): laksawng nganpi. rundrejse , rejse , tur (n.): khualtlawnnak. rundstykke (n.): changreu phun khat. rundt regnet , cirka , tilnærmelsesvis (adv.): tluk , hrawng. -Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.rundt tal (n.): nanbar a sawm pawl , 10 ,20 , 100 , 900 , 1000 ,tehna. rundtur (n.): khualtlawm tikah duhnak lam in kal lei i kal i kirtthan tihah lam dang in kir. runge , drøne (v.): khulrang tein tuah thluahmah. rungende (adj.): aw a thang hluahmahmi. runken , indskrumpet (adj.): a romi , a carmi , a kermi. rus (første års student) (n.): college kum khatnaksiangngakchia. ruskind (n.): saphaw a chunglei a lenglei i chiahmi , hmulthipthep tein tuahmi. ruskomsnusk (n.): nigcang lo i i cawh nul in a ummi. rustik , landlig (adj.): khuate mi a simi. rute (n.): lam. rutine , praksis (n.): tuah tawnning in tuah lengmang. ry , berømmelse , navnkundighed (n.): minthannak.
dansk-chin 125
ry , omdømme , anseelse (n.): thangtthatnak , mintthatnak. rydde op , ordne (v.): thianhhlimh i ningcang tein chiah. ryg (n.): keng. rygende , osende (adj.): meikhu a khatmi. ryggesløs , lastefuld , udsvævende (adj.): mitthalo ngaingainingzah hngal loin a ttha lomi , phaisa duhduh in sa hmangmi , isumrennak a ngei lomi. ryggesløs , udsvævende , tøjlesløs (adj.): mah duhduh in ummi ,aa sum set lomi. ryggesløshed , lastefuldhed (n.): tthat lo ngaingainak. ryghvirvel (n.): kengruh tan tan khat. rygmarv (n.): keng ruh chung thlik. rygrad (n.): kengruh , kengruh biapi a simi. rygrad (n.): kengruh. rygrads- , rygmarvs- (adj.): keng ruh he aa pehtlaimi. rygsæk (n.): ruksai. rygsæk , tornyster , ransel (n.): ruksai. rygte (n.): biachokvai. rygte , snak , forlydende (n.): a theih in theihmi. rykke frem (v.): hmailei kal. - Eksempel: Tropperne rykkede tomil frem = Ralkap cu hmailei ah khan hnih an kal.rykvis , stødvis (adv.): i hnin deldul in a ummi. rynke (n.): a kormi , a sawngmi. rynke (v.): kor. rynke , fold (n.): kornak. rynke , slå folder (v.): kor. - Eksempel: Frakken slår folderoppe ved skuldrene = Angki leng cu a liang ah kor.ryste (v.): ther. - Eksempel: Han ryster af kulde = A khuasih ina ther.ryste (v.): hninh. - Eksempel: Ryst flasken = Thawl kha hnin.ryste (v.): thin , thing. - Eksempel: Ryst ikke på hovedet = Na lukha thing hlah.ryste , bumpe , støde (v.): hlawh. ryste , chokere (v.): lau. - Eksempel: Jeg var rystet over at høre,at han var død = A thi ti ka theih ah ka lau ngai.ryste , rokke (v.): hninh. - Eksempel: Jordskælvet rystedehusene = Lihnin nih inn a hninh hna.ryste , skælve (v.): khuasik therh. rystelse (n.): hninhnak , tlirhnak , den khawnnak in thluaktlirhnak. rystelse (n.): hninhnak. - Eksempel: Jordskælvsrystelser mærkesofte i Japan = Japan ram ah cun lihnin hninhnak hi theihlengmang a si.rystelse , skælven (n.): thernak , hninhnak. rysten , bump , støden (n.): hlawhnak. rystende (adj.): aa hninmi , i hnin deldulin a ummi. rytme (n.): hla vuak. rytme , kadence (n.): aw ttum le aw kai , holh tik i aw ttum le awkai. rytter (n.): rang cit a thiammi. rytter (n.): cittu. ryttersabel (n.): vainam kuaipi. rædsel , skræk (n.): thil ttihnung , kan tuksa a kan purmi thil ,thlingza a simi thil. - Eksempel: Små piger har skræk for slanger= Nu ngakchia te te nih cun rul cu an ttih tuk hna i an thling a za .rædsel , skræk , terror (n.): ttihnak. rædselsfuld , afskyelig , gyselig , ækel , modbydelig ,væmmelig (adj.): ttihnung a simi. række (n.): i tlang in dir. - Eksempel: En lang række menneskerventede på bussen = I tlang in a dirmi hna mawttawka an hngak .række (v.): kut in pek. - Eksempel: Han rakte mig en blyant =Khedan a ka pek.række (n.): tlang. - Eksempel: En række mennesker = Miartlang in a dirmi hna.række (v.): chanh. - Eksempel: Ræk mig sukkeret = Thanthlingkha rak ka chan.række (n.): artlang i a ummi thil. - Eksempel: En række afbjerge = Artlang i a ummi tlang hna.række (n.): artlang in umternak. række (n.): artlang in a dirmi tlang. - Eksempel: En række træer= Artlang in a dirmi thingkung hna.
rækkefølge (n.): aa chang aa changin a hun i zulmi thil. rækværk (n.): tlak dawntu thingtunh. rækværk , stakit (n.): thingtunh artlang tein tuahmi , tlaihtlengbantuk. rænkefuld , intrigant (adj.): mihrokhrawl a simi , mi rawinakkhua a khangmi. ræse , ile , jage , haste (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løbhastigt) til huset = Inn ah a tli.ræsonnement (n.): cu bantuk thil a um caah cu bantuk thil achuak ti ruahnak hmannak. ræsonnere (v.): fak piin ruah , luthluak hman. - Eksempel: Enidiot kan ikke ræsonnere = Mihrut nih cun khua a ruat kho lo.ræv (n.): cenghngia. røbe , åbenbare (v.): phuan. røbe , åbenbare , afsløre (v.): phuan. rød (adj.): a sen. rødbede (n.): antam phun khat , a tawba a sen i al thlummi. Røde Kors (prop.): Vailamtahnak Sen, harnak a tongmi hnabawmtu, hi bu hmelchunhnak cu vailamtahnak sen a si. rødglødende (adj.): a lin hringhranmi. rødlig (adj.): a sen bantuk. rødme (v.): ningzah hmaisen. - Eksempel: Hun rødmer = A ninga zak i a hmai a sen.rødme (n.): hmaisen. - Eksempel: Skamrødme farvede hendeskinder = A ning a zah caah a biang (hmai) a sen.rødme (v.): sen. - Eksempel: Hendes ansigt rødmede = A hmaia sen.røg (n.): meikhu. røg , dunst , damp (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter .rømning , desertion , frafald (n.): zamnak. røntgen (n.): dathmanthlak , kan tak chung hmanthlaknak. rør (n.): cong. - Eksempel: Bambusrør = Rua cong.rør , slange (n.): peng bantuk a simi , a pum i a kuami. rør , tagrør (n.): hluang , phaikung. rørbevokset (adj.): hluang/phai tamnak a simi. røre (v.): cawh. - Eksempel: Han rører sukkeret i sin te = Alakphak chung i thanthling kha a cawh .røre , bevæge (v.): cawlcanghter. - Eksempel: Vinden bevægerbladene = Thli nih thing hnah kha a cawlcanghter hna.rørende , betagende (adj.): lung hlau ngai a simi , lung su ngai asimi. rørende , gribende , ynkelig (v.): zaangfah awk a simi. røve (v.): seh i kalpi. - Eksempel: Lammet blev røvet bort fraflokken af ulven = Tuufa cu cenghngia nih tuurun chung khan ase i a kalpi.røve (v.): fir , hranhram in chuh. røver (n.): mifir , khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil arak chutmi. røver (n.): khuapi chungah si lo in ramlak i a ummi mifir. røver (n.): damiah. røveri (n.): firnak. røverisk , plyndrings- (adj.): hawi ramh/hawi thil chuh a duhmi. rå (adj.): a hring. - Eksempel: Råt kød = Sa hring.rå , grov (adj.): ahran a simi thil. - Eksempel: Råolie = Hmanawk i ser rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in khua a sami .rå , plump , grov (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale vargrov = A bia chim a hrang.rå , ujævn (adj.): a hratmi , a nal lomi , a thapmi. råb , gråd , skrig (n.): aunak , ttahnak. råbe (v.): au. råbe , skrige , græde (v.): au , kawh , ttah. råd (n.): fim chimhnak , lungthin cheuh. råd (n.): fimchimhnak , ruahnak i cheuhnak. råd , rådsforsamling (n.): bu , khuankhangtubu. rådden (adj.): a thu a nammi. rådden (adj.): a thumi , a rawkmi. - Eksempel: Et råddent æg =Arti thu (da).råddenskab (n.): thutnak , rawknak. råddenskab , forrådnelse (n.): thutnak. råde (v.): lungthin cheuh , fim chimh.
126 dansk-chin
rådføre sig med , konsultere (v.): ruahnak i cheuh , hal. rådgiver (n.): lungthin cheutu , fim chimtu. rådgiver (n.): fimchimtu , ruahnak petu. rådhus (n.): khuapi chung zapi pumhnak inn. rådighed , disposition (n.): . - Eksempel: Til ens rådighed =Mah duhning tein tuahmi.rådne (v.): thut. - Eksempel: Gammel frugt rådner = Thei hluncu an thu.rådne (v.): thu. - Eksempel: Kødet er rådnet = Sa cu a thu cang.rådne (v.): thut , thutter.
rådsforsamling , råd (n.): bu , khuankhangtubu. rådslå , konferere (v.): pakhat le pakhat i pumh i ruahnak icheuh. rådvildhed , ubeslutsomhed , vaklen (n.): lung i chat kho lo ium. råge (n.): langak phun khat. rågekoloni (n.): langak keuhnak hmun. råjern (n.): thir titnak chungin a hung chuak hmasa bikmi thirtluan hna.
Ssabbat (n.): Judah mi Nizarh, Khrihfa mi ni relning ah Zarhte ni. sabotere (v.): mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thlitein rak rawkpiak. sabotør (n.): mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thlitein rawkpiaknak a tuahtu. sadel (n.): rang kengdan. sadelmager (n.): rang kengdan sertu. sadeltaske (n.): rang kengdan zal. sadisme (n.): mi cung harnak tuah duhnak. sadist (n.): mu cung harnak tuah a duhning a simi. safari (n.): ramriah ; pualthawh bantuk. safir (n.): safir lungvar , a zawng van dum he aa lomi. safran (n.): theithu zawng a simi. saft , juice (n.): hang. - Eksempel: oragejuice, appelsinsaft =Theithu hang.saftig (adj.): a thling a khatmi. saftig , saftfuld (adj.): a hang a tammi. saftløs , kraftløs , tør (adj.): thling ngei lomi. sag (n.): bia. - Eksempel: Dommeren afgjorde sagen =Biaceihtu nih bia a khiah.sag (n.): tuahmi. - Eksempel: De kæmpede for frihedens sag =Luatnak an i tinhmi ruangah an doh.sag (n.): thil. sag (n.): thil pakhatkhat a hung ummi. - Eksempel: En vigtig sagafholdt ham fra at gå til sin landsby = Thilbiapi pakhat nih ankhua kal kha a thlauh.sag , anliggende (n.): pehtlaihnak. sag , domsforhandling , rettergang (n.): biaceihnak zung ibiahal. sag , retssag (n.): taza cuainak. saga (n.): miralttha nih thil an tuahmi kong. sagkyndig , kyndig , dygtig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.sagsøge , anklage (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i chuahpi, sual puh. sagsøge , stævne (v.): tzazcuai. sagsøger (n.): taza cuaitu. sagsøger , anklager (n.): sualpuhtu , taza a cuaitu. sagsøger , klager (n.): taza cuaitu. sagsøgning , anklage , søgsmål (n.): sual puhnak , taza-cuainak. sagtmodig , myg , ydmyg , spagfærdig , spag (adj.): mi toidor ,lungnemmi. sakkarin (n.): zusi , thanthling bantuk a simi. sakramental (adj.): Bawipa Zanriah he aa pehtlaimi. sakramente (n.): Bawipa Zanriah, a sullam cu biakamnak ti a si. sakristi (n.): biakinn chung i hrai tehna , angki tehna anchiahnak hmun. sakrosant , hellig , ukrænkelig (adj.): a thianghlim ngaingaimi ,a zarh ngaingaimi. saks (n.): cehrep. sakser (n.): Germany ram miphun pakhat. salat (n.): salat , rawl he i mehmi khi.
salg (n.): zuarnak. - Eksempel: Til salg = Zuar ding.salg (n.): manhmi chaw. - Eksempel: Dagens salg var større endgårsdagens = Nihin kan manhmi chaw cu nizan i nakin a tamdeuh.salg , afhændelse (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans hus vilskaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak man nih tangkatampi a pek lai.salgbar (adj.): zuar khawhmi thil. salgbar (adj.): zuar khawhmi. salighed (n.): lunglawmhnak , Khrih tlangcung cawnpiaknak. salme (n.): hlaremh tha. salme (n.): salm , hla , Baibal chung Pathian biaknak hla. salme , hymne (n.): Pathian thangthatnak hla. salmist (n.): hla phuahtu. salon (n.): hawikomhnak ca i hmanmi khankaupi. salon , bar (n.): zu dinnak hmun. salpeter (n.): zencing. salt (n.): cite. salt (adj.): a almi. salt , saltholdig (adj.): cite bantuk a simi , a almi. saltkar (n.): cabuai cung i cite hunnak thawl. saltomortale , luftspring (n.): bingtalet in rilh. saltvand (n.): cite ti , ti al. saltvand , saltlage (n.): cite ti , a al ngaimi. salut , salve (n.): upat peknak ca i meithal puah. salve (v.): chiti thuh. salve (n.): hma damternak ca i hmanmi si. salve (n.): sathau bantuk a simi si , hma thuh si. salve (n.): hma thuh awk a bangmi si. salve , salut (n.): upat peknak ca i meithal puah. salær , honorar , gebyr (n.): ttuanman ca i pekmi tangka , eimanca i liammi tangka. samarbejde (v.): hmunkhat i tuanti. samarbejde (v.): hmun khat i ttuan tti. samarbejde (n.): ttuan ttinak , lung i khahnak. samarbejde (n.): a bu in tuahmi rian/thil. samfund (n.): mibu. samfund , fællesskab (n.): hmun khat i a ummi mibu pakhat. samklang , overensstemmelse , enighed , sammenhold (n.):hnatlak ttinak , lungngetnak. samkvem , forbindelse , omgang (n.): i pehtlaihnak , pakhat lepakhat i komhnak , i theih hngalhnak. samle (v.): pumhkhawmh. samle (v.): pumh. samle (v.): rawl pumh. - Eksempel: Landmanden samledeafgrøden = Lothlopa nih rawl kha a pumh hna.samle , gemme (v.): a thli in i khon. samle , indkalde , stævne (v.): kawh , auh. samle , indsamle , samle på (v.): pumh , hmunkhat i thil pumh. samle , koncentrere (v.): hmuhnak le ngaihnak hei hlum. -Eksempel: Saml jeres opmærksomhed om taleren = Biachimtucungah khan na theihnak le na hmuhnak hei hlum, a bia kha ttha
dansk-chin 127
tein ngai.samle op (v.): char. - Eksempel: Saml bogen på gulvet op =Tuang i cauk kha vun char.samle på , samle , indsamle (v.): pumh , hmunkhat i thil pumh. samles (v.): punh. samles , komme sammen (v.): hmunkhat ah i pumh. samlet , forenet , fælles (adj.): kalper , pom. samlet , fælles (adj.): lungrual tein tuahmi. - Eksempel: Fællesindsats = Lungrual tein tuahmi rian.samlet , fælles , kollektiv (adj.): bu in tuah , a bu in tuan. samling , forening (n.): pakhat siternak. samling , forsamling (n.): aa pummi bu. samling , indsamling (n.): thil pumhmi , thawhlawm kholhmi. samme (adj.): aa khatmi. - Eksempel: Vi kom tilbage ad densamme vej = Kan kalnak lam khan kan kir tthan.samme (adj.): an i khat. - Eksempel: Hans navn og mit navn erdet samme = A min le ka min an i khat.sammen (adj.): hmun khat ah. sammendrag , resumé (n.): a tawinak in tuahmi. sammendrag , sammenfatning (n.): i tawinak in chim tthannak. sammenfatning , sammendrag (n.): i tawinak in chim tthannak. sammenfatte , opsummere , resumere (v.): na chimmi kha atawinak in chum tthan. sammenfiltre (v.): ngerh , zit , merh. sammenflette , sammenslynge (v.): pakhat le pakhat i ngerh. sammenhold , overensstemmelse , samklang , enighed (n.):hnatlak ttinak , lungngetnak. sammenhæng (n.): senghnak. sammenhæng , kontekst (n.): pawngkam i a rak ummi thil hna. sammenhængende (adj.): aa sengtlaimi , aa pehtlaimi. sammenhængende , følgende , på hinanden følgende (adj.): aapeh thliahmahmi. sammenkalde (v.): pumh. sammenkomst , møde , forsamling (n.): pumhnak. sammenkæde , forbinde (v.): peh. sammenligne (v.): tahchunh. sammenlignelig (adj.): tahchunh khawhmi. sammenligning (n.): zohkheknak , thlaichunnak. sammenpresse (v.): rek. sammenpresse , komprimere (v.): nel , hnengh. sammensat , indviklet (adj.): hngalh a harmi. sammenslutning , forbund , liga (n.): bu , aa kommi bu. sammenslutning , union , forening (n.): thil zong minung zonghmunkhat i i fonhnak. sammenslynge , sammenflette (v.): pakhat le pakhat i ngerh. sammensmeltning , smeltning (n.): titter i cawh. - Eksempel:Bronze er lavet ved sammensmeltning af kobber og tin = Dar sencu dar rang le canphio cawh in sermi a si.sammenstille (v.): artlang in chiah. sammenstød , kollision (n.): khawnnak , hmaitonh in ikhawnnak. sammenstød , stød (n.): pakhat le pakhat i khawn i den , cubantuk i khawnnak in a chuakmi tha. sammensværgelse (n.): tthli tein hawi he thil ttha lo tuah itimhnak. sammenvæve (v.): tahchih , tenhchih. samordne , koordinere (v.): ruanter. - Eksempel: I svømning mådu koordinere dine hænders og bens bevægelser = Ti lioh ah cunna kut cangh le na ke cangh kha na ruanter hna lai.samstemmighed , enighed (n.): hnatlaknak. samtale , dialog (n.): minung pahnih (pakhat le pakhat i chawnh)bia i ruah. samtale , konversation (n.): bia i ruah. samtidig , jævnaldrende , nulevende (adj.): hmunkhat le cankhat i a rak um timi hna. samtidig , simultan- (adj.): aa rual tein tuahmi , hmun khat lecaan khat i rak tuah ciomi. samtidig , synkron (adj.): a caan aa khatmi. samtlige , alle , alt (adj.): dihlak. samtykke (v.): hnatlakpi. - Eksempel: De samtykkede i hansforslag = A bia kha an hnatlakpi.
samtykke (v.): hnatlak. samtykke (v.): hnatlakpi. samtykke , give efter , indvillige (v.): nawl zulh. samvittighed (n.): chiattha thleidannak lungthin. samvittighedsfuld (adj.): chiatha thleidan bu tein tuahmi. samvittighedsfuld , flittig (adj.): ralring tein , felfai tein ,ttuanmi rian. samvittighedsfuld , omhyggelig (adj.): a dingmi thil upatnak angeimi , felte le ralring tein a ummi. samvittighedsløs , hensynsløs (adj.): a ding ding lo kong ah aaralring lomi , din lonak tuah zong i a zei a poi lomi. samvittighedsnag (n.): i ngaihchihnak , i chirnak. samvittighedsnag , anger (n.): thil ttha lo tuah ruang ingaihchiat. sanatorium (n.): si inn. sand (n.): thetse. sand (adj.): a hmaanmi , a taktak a simi , a deu a si lomi. sandal (n.): phanat. sandbanke (n.): thetse tlang. sandeltræ (n.): rimhmuimi thing , thingrai. sandfærdig (adj.): biatak a simi , a hmaanmi. sandfærdig , sanddru (adj.): biatak a chimmi. sandhed (n.): biatak. sandpapir (n.): thir hnornak caku. sandsiger (n.): hmailei thil um ding ka chim kho aa timi ,khuavang. sandsynlig (adj.): si dawh a simi. - Eksempel: En prisstigninger sandsynlig = Thil man kai dawn a si.sandsynlig (adj.): a si hmanh maw , si nih a dawh timi. sandsynlighed (n.): si dawh sinak. sandsynligvis (adv.): theu hmanh maw. - Eksempel: Jeg er hersandsynligvis igen næste måned = Hmai thla ah cun ka ra theuhmanh maw.sandsynligvis (adv.): si nih a dawh ngai , si dawh ngaiin. sandsæk (n.): thetse rawnmi sawngkhoi. sandwich , klapsammen (n.): changreu tlap hnih karlak i satenhmi. sang (n.): hla. sanger (n.): hlasatu. sangfugl (n.): hlasak thiammi vate. sangkor , kor (n.): hlaremh bu. sanitær (adj.): a thianghlimmi. Sankt Veitsdans (n.): thahri zawtnak , thahri amah cawl tein acawlter lengmangmi khi. sans (n.): pum in hngalhnak. - Eksempel: De fem sanser er syn,lugtesans, smag, hørelse og følesans = Pum in hngalhnak pa ngahna cu hmuhnak, rim theinak, a thawtnam theihnak, hna intheihank le tongh in theihnak an si.sans , flair (n.): pahrang. - Eksempel: Han havde sans for atskrive smukke digte = Hla dawh phuah thiamank pahrang a ngei .sanse- (adj.): hngalh khawhnak he aa pehtlaimi , hngalhkhawhnak a ngeimi. sanselig , kødelig (adj.): vawlei cung thil siseh , pumsa lei thilsiseh a ruat tukmi. sanselig , sensuel (adj.): pum nuamhnak a duhmi. sanselig , vellystig (adj.): pum nuamhnak lawng a duhmi. sanselighed (n.): pum nuamhnak lawng duhnak. sanseløs (adj.): hruh , fim lo. sansning , opfattelse (n.): hngalhnak. sardin (n.): nga phun khat. sardonisk , hånsk (adj.): nehsawh zomhtaih ngaiin chimmi. sarkasme (n.): biaeng , bianek. sarkastisk (adj.): biaeng in chimmi. sat , adstadig (adj.): dai tein a ummi pawl. Satan , fanden , djævel (n.): khuachia , Satan. satanisk (adj.): Satan bantuk a simi. satellit (n.): hnu zultu. satin (n.): la puan phun khat. satire (n.): nehsawh serhsat in chinmmi bia , entainak bia. satiriker (n.): nehsawh entainak biachim le phuah a thiammi. satirisere (v.): nehsawh entai in biachim.
128 dansk-chin
satirisk (adj.): hensawhnak bia a simi. satrap (n.): uktu bawi. Saturn (prop.): arfi vawlei pakhat. sauce , sovs (n.): meh phun khat , saws ti a si ve ko. sav (n.): hluah. savanna (n.): thing um lonak rawn , phawng. savbuk (n.): thingah ding khannak kalhkeh. savne (v.): gaih. - Eksempel: Barnet savner sin moder =Ngakchia cu a nu a ngai.savskærer (n.): thing attu. savsmuld (n.): thingah dip. savtakket (adj.): hluahha bantukin a kakmi. savværk (n.): thingahnak seh. saxofon (n.): awdawh tumnak phun khat , thanglawi bantuk. scene (n.): bausikup ca i an cawnmi tuanbia hmun , a caan le thilumtuning ; dawh ngaiin a langmi hmunram. scepter (n.): bawi fung. schellak (n.): thing thuhmi si phun khat. schweizer , svejtser (n.): Switzerland rammi. scirocco (n.): thlitu min , Africa ram in Meditrrranean rili i ahung hrangmi. scooter (n.): motor saikel hmephun. score (v.): tei , hluh. - Eksempel: Johnny scorede fire mål forvores skolehold = Johnny nih kan sianginn pummpululh chuihbu caah kawl li a hluh/tei.scrapbog , udklipsbog (n.): hmanthlak tete le ca palpawi tetebenhnak cauk. se (v.): zoh. se (v.): khua hmuh. - Eksempel: Den blinde kan ikke se =Mitcaw nih khua an hmu lo.se , indse , forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.se , kigge (v.): zoh. se efter (v.): zohkhenh. se frem til (v.): i ngaih ngai. - Eksempel: Jeg ser frem til at sedig = Nangmah hmuh lai kaa ngaih ngai.se ned på (v.): zohchuk. se op til (v.): zohcho , i bochan. se ud (v.): si dawh a si. - Eksempel: Du så træt ud = Thaditdawh na si.se ud , lade til , synes (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godtud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain achung a thu.sediment , bundfald , aflejring (n.): ti chung nengnawi vawleidip. sedimentær (adj.): ti chung nengnawi vawlei dip he a pehtlaimi. seer , profet (n.): hmailei thil a hmu khotu , profet. segl , krumkniv (n.): faah ; ram/facang hlehnak , datari. segl , signet (n.): cahhenhnak. segl , signet (n.): tazeih. segllak (n.): cakhenhnak khuaiseng/thalrit. segment , del (n.): thil pakhat chungin aa cheumi pelpawi. seismograf (n.): lihninh tahnak seh. sej (adj.): a tthawng , a hakmi , a fekmi. sejl (n.): tilawng puanzar. sejlbar , farbar (adj.): tilawng in kal khawhnak a simi. sejlbåd (n.): puanzar lawng. sejldug , lærred (n.): khairiat puan. sejle (v.): tilawng in kal. sejle , navigere (v.): tilawng kalter. sejr (n.): ralteinak. sejr , erobring (n.): teinak. sejre (v.): tei. - Eksempel: Soldaterne sejrede over deres fjender= Ralkap nih an ral kha an tei hna.sejrherre , erobrer (n.): teitu. sejrherre , vinder (n.): teitu. sejrrig , sejrende (adj.): teitu a simi. sejrstegn , trofæ (n.): teinak philh lonak ca i hmanmi thil. sekret , afsondring (n.): chuahternak. sekretær (n.): chungtuan. seks (num.): paruk.
seksfold (adj.): a let ruk. sekskant (n.): kap ruk , hmai ruk a ngeimi thil. sekskantet (adj.): kap ruk ngei a simi. sekstant (n.): thil a tung a phei in tahnak , ni he zohchih itilawng kha khuazei zawnah dah a um ti hngalhnak tahnak seh. seksten (num.): hleiruk. sekstet (n.): aw ruk in sakmi hla. seksuel , kønslig (adj.): nu le pa sinak he aa pehtlaimi. sekt (n.): bu. sektor (n.): pummi thil pakhat an cheumi i cheu khat. sektor (n.): sehzung rianttuannak ah rian an cheumi chung ipakhat. - Eksempel: Den private sektor af industrien = Sehzungrianttuannak ah pumpak pawl nih an covo a simi; cozah nih anukmi a si lomi.sekund (n.): seken , seken 60 ah minit pakhat. sekundær (adj.): pahnihnak a simi. selektiv (adj.): thim khawhnak a ngeimi. seler (n.): tawhrolh chungnawh phun khat. seletøj (n.): rang thil phorhnak thilthuam , a kengdan , a chak ahri , etc.. selleri (n.): caleri. selskab (n.): aa kommi bu. selskab (n.): chawlet bu. selskab (n.): nuamhnak ca i aa pummi. - Eksempel:Middagsselskab = Zanriah hrawmnak nuamhnak.selskabelig , omgængelig (adj.): hawi he aa kom khomi. selskabelig , omgængelig (adj.): komh khawhmi. selskabelighed , omgængelighed (n.): hawi he i komhkhawhnak. selv (adv.): hmanh. - Eksempel: Selv hans broder hadede ham =A nau hmanh nih a huat.selv (pron.): amahte nih. - Eksempel: Mary gjorde det selv =Mary nih amahte in a tuah.selv (pron.): amah hrimhrim nih. - Eksempel: Mary selv bragtebogen = Mary hrimhrim nih cauk kha a rak put.selv (pron.): fek deuh in chim duh tik i hmanmi a si. -Eksempel: Jorden selv er pengene værd uden huset = A vawleilawng-lawng hmanh kha tangka pekmi cu a man ko, a inn chimloin.selv (pron.): mah le mah. - Eksempel: En må gøre arbejdet selv= Mah le mahte nih rian cu ttuan ding a si ko.selv (n.): mah. selv (jeg selv) (pron.): mi dang si lo in keimah nih. - Eksempel:Jeg selv vil fortælle ham det = Keimah hrimhrim nih ka chimhlai.selv om (conj.): a si hmanh ah. selv om , skønt (conj.): nain. selvagtelse , selvværd (n.): mah le mah i porhlawtnak. selvanalyse , selvbeskuelse (n.): mah le mah lungthin vun ipurhnak. selvbedrag , illusion (n.): a um i hmuh i a um ttung lomi. selvbehagelig , selvglad , selvtilfreds (adj.): mi dang zawn ruatlem lo i nuam ngai i a ummi. selvbehagelig , selvgod , selvtilfreds (adj.): mah le mah aa zumtukmi , mah tuahmi aa lungmuih tukmi. selvbeherskelse (n.): mah le mah i uk khawhnak. selvbeherskelse (n.): mah le mah i sumnak. selvbeherskelse , fatning (n.): mah le mah i uk khawhnak ,zeipaoh ah lau lo tein um khawhnak. selvbeherskelse , selvkontrol (n.): mah le mah i uk khawhnak. selvbeskuelse , selvanalyse (n.): mah le mah lungthin vun ipurhnak. selvbesmittelse (n.): mah nih mah pum a ningcang loinhmannak. selvbestemmelse (n.): lenglei in si loin mahte nih zeitindah katuah lai tiah i khiahnak. selvbiografi (n.): mathe in i ttialmi mah kong. selverhvervende (adj.): mah tein aa zohkhenhmi. selvfornægtelse (n.): mah zawn ruat loin umnak. selvfornægtende (adj.): mah zawn ruat loin a ummi. selvforsvar , nødværge (n.): mah le mah i runven khawhnak.
dansk-chin 129
selvfølge (n.): a si lai ti komi thil. selvfølge (n.): ahopaoh nih a hmaan t iah an t i i an hngalh ciomikhi. selvglad , selvtilfreds (adj.): mah le mah i lunghmuih. selvglad , selvtilfreds , selvbehagelig (adj.): mi dang zawn ruatlem lo i nuam ngai i a ummi. selvgod , selvtilfreds , selvbehagelig (adj.): mah le mah aa zumtukmi , mah tuahmi aa lungmuih tukmi. selvhjulpen (adj.): ahohmanh nih bawmh loin mah te in i tuahmi, mah tein aa sersiammi. selvhævdelse (n.): mah duhning lawngin siseh ti i zuamnak ,mah le mah lawng kha heh ti i i hlorhnak. selvhævdende (adj.): mah le mah heh ti i hmai i aa fonter i mahduhning lawngin siseh ti a duhmi. selvindlysende (adj.): amah tein a fiangmi thil. selvisk , egenkærlig , egoistisk (adj.): man zawn lawng aaruatmi. selvlyd , vokal (n.): cafang aw. selvmord (n.): mah le mah i thahnak. selvmorderisk (adj.): mah le mah i thahnak he aa pehtlaimi. selvopholdelse (n.): harnak chung lut loin mah le mah ikhamhnak. selvopofrende , hengiven (adj.): zumh awk tlak ngaingaimi. selvoptaget , egocentrisk (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi. selvrespekt (n.): mah le mah hmaizahnak , ka tuah awk a si lo ti ihngalhnak. selvretfærdig (adj.): ka ding tiah aa ruatmi. selvsamme (adj.): a siningte a simi kha. - Eksempel: Vi studererde selvsamme bøger som du = Nan cawnmi cauk te kha kancawn ve hna.selvsikker (adj.): ka tuah kahwh lai tiah aa zummi. selvsikker , skråsikker (adj.): mah le mah i zumh ngai. selvsikkerhed (n.): ka tuah khawh lai ti i zumhnak. selvstyre (n.): mahte in i uknak. selvstyre (n.): mah tein aa ukmi cozah. selvstyrende (adj.): mahte in aa ukmi. selvstændig (adj.): mah le mah aa bochanmi. selvstændighed , selvtillid (n.): mah le mah i bochannak. selvtilfreds (adj.): mah le mah aa lunghmuihmi. selvtilfreds , selvbehagelig , selvglad (adj.): mi dang zawn ruatlem lo i nuam ngai i a ummi. selvtilfreds , selvbehagelig , selvgod (adj.): mah le mah aa zumtukmi , mah tuahmi aa lungmuih tukmi. selvtilfreds , selvglad (adj.): mah le mah i lunghmuih. selvtillid , selvstændighed (n.): mah le mah i bochannak. selvudfoldelse (n.): mahte nih mah sining langhternak. selvværd , selvagtelse (n.): mah le mah i porhlawtnak. semafor (n.): puan in hmanleknak. semantik , betydningslære (n.): holh le biafang sullamumtuning cawnnak. semantisk , betydningsmæssig (adj.): holh a sullam , biafanghna an sullam. semester (n.): sianginn kai caan a cheu. semi- (adj.): biafang a hram i chiahmi a cheu tinak sullam. semikolon (n.): colon a cheu ; ( ;). semit (n.): Semmi pawl, cu hna cu Hebru, Arab, Siria, Foinisia leAssiria miphun an si. semitisk (adj.): Semmi pawl he aa pehtlaimi. sen (adj.): a hnu , a tlai. - Eksempel: Vi fik sen aftensmad = Kanzanriah ei a hnu / tlai.senat (n.): Rom chan ah cun ram khat chung i nawl a ngeitu bika simi khawngsil. senator (n.): senate chung i chungtel a simi. sende (v.): kalter. sende med posten , poste (v.): thirhri inn i ca va sanh. -Eksempel: Han postede brevet i går = Ca kha nizan ah a sanh.sendrægtig , træg , langsom (adj.): a khul a nuarmi , a tlaimi. sene (n.): thahri. senere (adj.): hnulei , hnu deuh i a ummi thil. senest , sidst (adj.): tunak bik. - Eksempel: De seneste få dagehar været regnfulde = Tunai bik ni hnih tlum cu ruah a sur.
seng (n.): ihkhun. sengeliggende (adj.): ihkhun cung lawngah tho kho loin a ummi, a ngormi. sengetid (n.): ihcaan. sengetæppe (n.): ihphah khuh. senil (adj.): tar tikah pum sa lei le lungthin lei in derthawm. senilitet (n.): tar nih a chuahtermi derthawmnak. senior , overordent (n.): upa , upa deuh pawl. sennep (n.): antam. sensationel (adj.): tthat lei ah siseh , chiat lei ah siseh mi nihceih duh ngaimi. sensuel , sanselig (adj.): pum nuamhnak a duhmi. sentimental (adj.): lunghnotertu a simi. sentimentalitet (n.): lunghnonak. septisk , inficeret (adj.): hma a portertu a simi. Septuaginta (prop.): Biakam Hlun Grik holh in an lehmi,biafang sullam cu sawm sarih tinak a si. seraf , engel (n.): vancungmi hlasak thiam. sergent (n.): senthum ralkap. serie (n.): aa peh lengmang in a ummi thil. serum (n.): saram chungin lakmi si phun khat. servante (n.): hmaiphiahnak cabuai. serve (i tennis) (v.): lentecelhnak i thawk. servere (v.): ei awk i i hunh. - Eksempel: Middagen er serveret= Zanriah an kan hunh.servere for , opvarte (v.): rawlpetu le bawmchantu si. service (n.): rawl einak i hmanmi kheng , nam , fork , darkeu tehna. servicestation , benzintank , tankstation (n.): petrol zuarnakinn. serviet (n.): rawl ei tik i kut hnawhnak pawvuah. servil , krybende (adj.): sal bantuk. sfinks (n.): lung milem nganpi a lu minung lu a si i a takchiandeih tak simi. sfære , område (n.): umnak hmun. shah (n.): Persia (Iran) ram siangpahrang. shampoo (n.): lu tawlnak chatpiat. sheik (n.): Arab mi bawi. shekel (n.): hlanlio Hebru mi tangka. sherif (n.): peng (myone) pakhat a uktu bik a simi bawi. sherry (n.): zureu phun khat. shorts (n.): tawhrolhtawi. si , filtrere (n.): zet. - Eksempel: Filtrer suppen = Tihang kha ahang ze tuah.si , sigte (n.): fingrilh , talawn. si , sigte , filter (n.): thil zetnak , lakphak zetnak. sibylle , spåkvinde (n.): hmailei thil kong a chimmi nu. sidde (v.): tthut. sidde (v.): fut. - Eksempel: Fuglene sidder på grenen = Vatethingnge ah an i fu.siddepind (n.): vate an i futnak thingnge. side (n.): cahmai. side (n.): sir. - Eksempel: Siden af en kasse = Thingkuang sir.side (n.): cahmai , puanhmai. - Eksempel: Skriv kun på den eneside af papiret = Cahmai pakhat lawngah khan ttial.side (n.): hrap. - Eksempel: Han blev skudt i venstre side = Akehlei hrap ah an kah.side (n.): kap. - Eksempel: Gå i venstre side af vejen = Lamkehlei kap in kal.side (n.): phu. - Eksempel: Det er rart at være på den vindendeside = A teitu lei phu si cu a nuam.sidegren , udløber (n.): thing tengnge. siden (adv.): kan hnulei caan ah caan. - Eksempel: For tominutter siden = Minit pahnih an khan.siden (adv.): cu ri thawk in. - Eksempel: John blev forkølet isøndags og har været i seng siden = John cu Zarhpi ni in cumpinih a tlunh i cu ri cun a it peng ko.siden (adv.): kha caan le atu karlakah. - Eksempel: Hr. Coleafslog først arbejdet, men accepterede det siden = Mr. Cole nihrian kha a rak al, sihmanhselaw kha caan le atu karlak ah khana rak cohlan tthan.
130 dansk-chin
siden (adv.): hlan deuh ah. - Eksempel: Gamle Jack døde forlænge siden = Jack tarpa kha hlan deuhpi ah a thi cang.siden (prep.): hlan deuh in atu tiang. - Eksempel: Vi har væretoppe siden klokken fem = Suimila panga in kan tho diam cang.siden (conj.): hnu. - Eksempel: Charles arbejder hårdt, sidenhan forlod skolen = Charles cu sianginn a kai ti lo hnu in rianfak piin a ttuan.siden (conj.): hnu cu. - Eksempel: Han har kun været hjemmeeen gang, siden han tog til London = London a kal hnu cu voikhat lawng inn ah a tlung.siden (fordi) (conj.): caah. - Eksempel: Siden du føler dig træt,bør du hvile = Na bat caah naa dinh awk a si .sidespor , vigespor (n.): tlanglawng lam thlurpi in lamte i heichiah chungnak lamte khi. sidestilling (n.): artlang in chiahnak. sidestykke , parallel (n.): pakhat le pahkat aa khatmi. -Eksempel: Hans oplevelser er et sidestykke til mine = Ahmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat.sidst (adj.): a hmanung bik. - Eksempel: December er den sidstemåned i året = Dizimbar cu kum khat chung thla hmanung bik asi.sidst , senest (adj.): tunak bik. - Eksempel: De seneste få dagehar været regnfulde = Tunai bik ni hnih tlum cu ruah a sur.sidste år (n.): nu kum. sidste år (adv.): nikum. siesta , middagssøvn (n.): chun ih. sifon , hævert (n.): ti dawpnak tto. sig selv (pron.): amah le amah. - Eksempel: Hun sårer sig selv =Amah le aman aa tu.sig selv (pron.): amah kel a si. - Eksempel: Hun opfører sigmærkeligt; hun er ikke sig selv = A umtuning aa dang, amah kela si lo.sig selv (pron.): amah can ah khan hman a su. - Eksempel:Barnet sårede sig selv = Ngakchia cu amah le amah aa tu.sig selv (pron.): mah le mah. - Eksempel: Hunden så sig selv ispejlet = Uico nih thlalang chungah amah le amah aa hmu.sig selv , dem selv (pron.): anmah le anmah. sige (v.): chim. sige (v.): chimh. - Eksempel: Sig, at han skal komme hjem = Raseh tiah va chim.signal (n.): hmuhsaknak , hmelchunhnak. signalere , give tegn (v.): kut in maw asiloah thil pakhatkhat inmaw hmuhsak. - Eksempel: Han signalerede, at vognen skullestoppe, ved at hæve hånden = Mawttawka dirter awkah a kut athlir.signet , segl (n.): tazeih. signet , segl (n.): cahhenhnak. sigte (v.): tinh , tinhmi. sigte (v.): fingrilh in rilh. sigte , beskylde , anklage (v.): sual puh. - Eksempel: Deanklagede ham for mord = Lainawn an puh.sigte , filter , si (n.): thil zetnak , lakphak zetnak. sigøjner (n.): a cuar a nak a mit a nak i hmun khat ah um loin avak lengmangmi miphun , a thawknak ah cun India ram in a ramian si rua ti i ruahmi , gipsy (sigøjner) ti zongin ttial a si. sikker (adj.): a si hrimhrim ti zumh. - Eksempel: Jeg er sikkerpå, at han er gået hjem = Inn ah a tlung cang tiah ka zumhhrimhrim.sikker (adj.): a himmi. - Eksempel: Dette er et sikkert sted =Hika hi hmun him a si.sikker (adj.): hnangam a simi. sikker , fast (adj.): a derthawm lomi , a fekmi. sikker på (adj.): hngalh hrimhrimmi , hmuh hrimhrimmi. -Eksempel: Han er sikker på, at han så ham = Amah cu ka hmuhhrimhrim a ti.sikkerhed (n.): himnak. sikkerhed (n.): himnak. sikkerhed , ligevægt (n.): mah le mah i uk khawhnak , lau lotherphang loin umnak. sikkerheds- , forsigtigheds- (adj.): ralrinnak rak pek chungnakca i tuahmi.
sikkerhedsventil (n.): himnak ding caah phihnak le hunnak antuahmi hrenhnak. sikkert (adv.): fek tein , thelh lo tein. - Eksempel: Geden sprangsikkert fra klippe til klippe = Meheh cu lung pakhat in lungpakhat ah thelh lo tein a pet.sikkert , bestemt , ganske vist (adv.): pel lo tein. sikkert , uden tvivl (adv.): a hmaan tein , a ngai tein. -Eksempel: Uden tvivl, han er en god mand = A hmaan tein amahcu mittha a si.sikre (v.): um hrimhrim seh , si hrimhrim seh tinak ca i ruahmi. -Eksempel: De sendte en vogn efter ham for at sikre hanstilstedeværelse ved mødet = Meeting ah um hrimhrim seh tinakcaah mawttawka pakhat an kuat.sikre (v.): cawk. sikre , beskytte (v.): i runven. sikre , garantere (v.): a si hrimhrim ding i siter. sikre , holde skadesløs (v.): cham , that lonak le sunghnaktuahpiakmi cham. sikring (n.): elektrik dah tha pehnak thirhri fate. siksak (adj.): kilkawimi. sild (n.): nga phun khat. silhouet , omrids (n.): hmanthlak a nak lawnglawng a si i atungtlang lawng a langmi. silke (n.): pu. - Eksempel: Silketråd = Pu la.silkeorm (n.): pu rungrul. silo (n.): thli lut loin tuahmi khor , sattil rawl khonnak. simoni (n.): Pathian lei thil a simi a cawk in cawk, tlangbawi rianhna cawk. simpel , enkel , ukunstlet (v.): a fim lomi , khuapi chung umtuziaza le ningcang a hngal lomi. simpel , jævn (adj.): mi sawsawh. simpel , jævn , enkel (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad= Rawl sawhsawhte a simi.simpel , ringe , beskeden , ydmyg (adj.): toi i aa dor ngaimi. simpel , vulgær , tarvelig (adj.): a thiang lomi , a thurhnawmmi. - Eksempel: Et vulgært ord = Bia thiang lo, bia dawh lo.simpelhed , jævnhed (n.): hngalh fawi s inak , fiannak , sawsawhsinak. simpelthen , kun , bare (adv.): menmen. simre , småkoge (v.): tlok dengmang in umter. - Eksempel: Ladsuppen simre en time = Tihang kha tlok dengmang in suimilampahkat in umter.simulere , foregive (v.): i lawhter , i titer. simultan- , samtidig (adj.): aa rual tein tuahmi , hmun khat lecaan khat i rak tuah ciomi. sin , dens , dets (pron.): a ta , a ngeihmi. - Eksempel: Kattenleger med sine killinger = Chizawh cu a fale he lente an i cehl.sindbillede , symbol (n.): hmelchunhnak. sindbilledlig , symbolsk (adj.): hmelchunhnak a simi. sindig , lidenskabsløs , rolig (adj.): dai tein , lungthin cawl urarloin a ummi , tanh deuh mi ngei lo i um. sindrig , snild , begavet , opfindsom (adj.): a fim ngaingaimi ,thil a thiam kho ngaimi. sindssyg (adj.): a hrutmi. sindssyg , vanvittig (n.): mihrut. sindssyg , vanvittig , gal (n.): thil aa hruhchihmi. sindssyge , vanvid (n.): hruhnak. sindssyge , vanvid (n.): hruhnak. sinecure , embede uden embedspligter (n.): rian fawi ngaimi ,tangka tampi hmuhnak a si i ttuanvo a um ttung lomi. sinke (n.): lungthin a tlamtling lomi. sinke , hindre , hæmme (v.): dawnh , kham. sippe , snerpe (n.): zeipaoh hmanh i ningcang tuk i um a duhmi. sippet , snerpet (adj.): ziaza dawh lo a hua ngaimi. sippethed , snerperi (n.): ziaza tthat aa uangmi. sirup (n.): a thlum ngai i a bangmi. sirup , melasse (n.): thantling hang a khuaitidai. sisal (n.): hri hrual awkah a tthami khau kung. sitre , dirre (v.): ther , khuasih i ther. sitrende , skælvende , dirrende (adj.): a thermi , aa hninmi. situation (n.): umtuning.
dansk-chin 131
sive (v.): zut , ti a zut , a hnam. sive , dryppe , pible (v.): a dor tete in tlak , luan. - Eksempel:Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha ador tete in a tla.sive , pible (v.): duhsah tein chuah thliahmah , pawt. -Eksempel: Der siver blod fra hans sår = A hma in thi a pawtthluahmah.sive igennem (v.): awng hme tete chungin zuh. - Eksempel:Vand siver igennem sand = Thetse chungin ti kha a zut.sjakal (n.): cenghngia phun khat , mi tuancia lawng ei a duhmi. sjal (n.): liangbah puan. sjette (num.): paruknak a simi. sjofel , liderlig , utugtig , uanstændig (adj.): hurmi. sjofel , obskøn (adj.): thurhnawmmi , hin lo hna i hmanthlakmi. sjofelhed , liderlighed , uanstændighed (n.): hurnak. sjokke (v.): kal tik i ther durhmarh in kal. sjov , grin (n.): nuamhnak , nihchuak. - Eksempel: De gør grinmed hans stammen = A holh at kha capo nihchuak ah an saih.sjov , pudsig , morsom (adj.): nihchuak thil. sjusket (adj.): ralring tein tuah lomi. sjusket (adj.): hnipuanhruk aih lei ah siseh ziaza lei ah siseh adaithlangmi. sjælden (adj.): a caancaan tete lawnglawng ah. sjælden , knap (adj.): a tlawm ngaingaimi. sjælden , usædvanlig (adj.): a tlawmmi thil , a um set lomi thil. sjældenhed (n.): um set lonak. sjældent (adv.): a si setsai lomi , a caan tete lawng i a simi. -Eksempel: Han kommer sjældent i kirke = Biakinn ah a ra setsailo, a caan tete lawngah a ra.sjælelig , åndelig (adj.): thlarau he aa pehtlaimi. sjælfuld , smægtende (adj.): mi cungah dawtnak lungthin angeimi. sjælsstyrke , mod (n.): nganfah in khawhnak. skab (n.): hrai chiahnak le rawl chiahnak bizu. skab (n.): hmakhir. skabe (v.): soser , thlet , soser i ser. - Eksempel: Nybyggerneskabte en ny nation = A um tharmi nih khan miphun thar an ser.skabe , frembringe (v.): ser , umter. skabe , grundlægge (v.): aa thawk , a hram aa thawk. skabelse , grundlæggelse (n.): a hram aa thawknak. skabelse , kreation , frembringelse (n.): sernak. skabende , kreativ (adj.): umter , siter khawhnak a ngeimi. skaber (n.): sertu. skaber , grundlægger (n.): a hram a thawktu. skabning (n.): sermi. skade (n.): dawntu , harnak petu , tthat lonak petu. skade (n.): hrawhnak. - Eksempel: Hans fors inkelse gjorde voreplaner skade = A tlai ruangah kan i timhmi a rawk.skade , beskadige (v.): hrawh. skade , beskadigelse (n.): rawhralnak. skade , forringe , svække (v.): chiatter , zorter , rawkter. skade , fortræd (n.): tuksa hma. skade , fortræd (n.): rawhnak/tthat lonak tuahmi. skade , kvæstelse (n.): hliamnak , hma putnak. skade , såre (v.): fahnak pek , fahter. skadedyr , utøj (n.): hnahnawhnak a kan petu thil hme tete ,uihrik , thah , hmaifa te hna bantuk. skadedyrsgift , pesticid (n.): zuva , rungrul , khaubawk thahnaksi. skadelig (adj.): dawntu a simi. skadelig (adj.): hrawk khotu a simi thil. skadelig (adj.): fahter khotu a simi. skadelig (adj.): mi a hliam khomi , mi dam lonak a pe khomi. skadelig (adj.): thil a hrawk khotu a simi. skadelig , usund (adj.): rimchia a simi. skaffe (v.): va la , va caw. - Eksempel: Skaf noget brød iforretningen = Chawdawr ah changreu va caw tuah.skaffe (v.): hmuh , cawk , ngeih. skaffe , levere (v.): pek. skaffe , tilvejebringe , sørge for (v.): pek. skaffe mad (v.): rawl pek , herhmi pek.
skafot (n.): thahnak ttheng. skaft (n.): fung sau nawn , cawleng ke pahnih hna karlak i ansawhmi fung. skaft , håndtag (n.): nam hlok. skaft , håndtag , greb (n.): seh kut , thil kut. - Eksempel: Skaftetpå en ske = Darkeu kut.skaftestøvle (n.): kedan a cawng khuk tiang dengmang a saumi. skak (n.): ches lentecelhnak. skakt (n.): vawlei chung i sui le ngun an cawhnak khor thukpi ivung kalnak kua. skal (n.): hawng. skal , må (v.): awk a si. - Eksempel: Man må spise for at leve =Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.skal , skind , skræl (n.): hawng , theithu hawng. skal , skjold (n.): phaw. - Eksempel: Skilpadder har skjold =Chungkuh nih phaw an ngei .skal , skorpe , bark (n.): a hawng , thing hawng , theithu hawng. skal , skulle (v.): lai. - Eksempel: Jeg skal gå hjem = Inn ah kakal lai.skal , skulle (v.): awk a si. - Eksempel: Du skulle prøve at gøredet bedre = Ttha deuh in tuahnak zuam awk a si.skala (n.): a ningpi in , a hramthawk in a donghnak tiang. skaldet (adj.): lukolh , fiangfai ngaiin chimmi bia. skaldyr (n.): ti cung i a ummi saram phaw a ngeimi pawl ,kingkuar , cengkeuh , cangai , cengkol te hna pawl. skalle af (v.): kok. - Eksempel: Malingen skallede af fra væggen= Vampang si thuhmi kha a kok.skalp , hovedbund (n.): lukheng. skalpel (n.): sibawi nih mi hlainak i an hmanmi namte har. skam (n.): ningzahnak. skam (n.): a poi ngaimi thil. - Eksempel: Sikken en skam, at duikke kunne komme til selskabet = Puai i na rat khawh lo cu a poingaimi a si ai.skamfere , lemlæste (v.): keh , kek , kuai , tan , kutke hna tan. -Eksempel: Ofrene for ulykken var lemlæstede. Nogle mistedearme, nogle mistede ben = Eksidenh a tongmi hna kha an bultandih, a cheu cu an kut a um lo, a cheu cu an ke a um lo.skamfere , vansire , skæmme (v.): mui chiatter. skamfering , lemlæstelse (n.): bultannak. skamfuld (adj.): zahpi , ningzak. skamløs (adj.): ningzah a hngal lomi. skamløs (adj.): ningzah a hngal lomi. skammelig , skændig (adj.): ningzak a simi. skammelig , skændig , skandaløs , oprørende (adj.): mithinphawk a simi thil. skammelig , vanærende , skændig (adj.): ningzak a simi thil ,aa dawhtlak lomi thil. skandale (n.): minchiatnak , thangchiatnak. skandaløs (adj.): min chiatter , a simi. skandaløs , oprørende , skammelig , skændig (adj.): mithinphawk a simi thil. Skandinavien (prop.): Norway, Sweden le Denmark ram. skank , skinneben (n.): khuk le fengbeo karlak. skanne , afsøge (v.): ttha tein zoh , a dihlak in khattelei kam inkhattelei kam tiang zoh. skare (n.): mibu. skarlagensfeber (n.): zawtnak phun khat chawnh a fawi ngaimi. skarn , snavs , smuds (n.): hmunthur , ek. skarn , snavs , smuds (n.): hnawm , hmunthur. skarp (adj.): a fak ngaimi. skarp (adj.): a fakmi , mi chun ngaimi. skarp (adj.): a har. skarp (adj.): lam kikawi aa kuai bakmi. - Eksempel: Et skarptsving = Aa kuai bakmi.skarp (adj.): a fiangmi. - Eksempel: Der er en skarp kontrastmellem sort og hvidt = A nak le a rang cu fiang tein an i dang ko .skarp (adj.): mit fim. - Eksempel: Skarpt øje = Mit fim.skarp , bidende , svidende (adj.): bia fak ngai a simi , mi a hlipdihtu bia. skarp , indtrængende (adj.): a hriammi , a harmi , thil a atkhomi , a ruh lang in a hlai khomi , bia lei ah hman bik a si.
132 dansk-chin
skarp , skingrende , gennemtrængende (adj.): a aw a thia ttungi a sang ngai ttungmi. skarphed (n.): mi fak ngaiin chunh khawhnak. skarphed , styrke , iver , energi (n.): harnak. skarpretter , bøddel (n.): mithattu cozah chiahmi. skarpsindig (adj.): mah ca ttha ding thil a hngal kho ngaimimifim , mah lam sial a thiam ngaimi. skarpsindig , klog (adj.): a fimmi. skarpsindighed , klogskab (n.): fimnak. skarpskytte (n.): hmuithiammi. skarpskytte , finskytte (n.): hmuithiam. skat (n.): ngunkhuai. skat (n.): thil man sung , ro. skat , afgift (n.): ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi. skat , kæreste (n.): dawtmi. skat , øjesten , yndling (n.): dawtmi , duhmi. skatteforpagter , tolder (n.): ngunkhuai khawltu. skatteyder (n.): ngunkhuai petu. skavank (n.): dotlak lonak , dotlak loter. skavank , skrøbelighed , svaghed (n.): fehfuan lonak. ske (n.): darkeu. ske , forekomme , hænde , indtræffe (v.): a hung um. -Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnuCawnni nga ni ah khan a um.ske , hænde (v.): thil a hung um , a hung can. - Eksempel: Defortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse = An khualtlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.ske , spiseske (n.): darkeu ngan. skede (n.): namkawng. skefuld (n.): keu khat a khatmi. skelet (n.): tungtlang , takpum ruh. skelet- (adj.): tungtlang he aa pehtlaimi. skelne (v.): thleidan , minthan , mi lang a simi. skelne , differentiere (v.): an i dannak langhter , thleidan. skelne , gøre forskel , diskriminere (n.): thleidan. skelnen , differentiering (n.): dannak langhternak. skeløjet (adj.): a caimi mit , mitcai. skepsis , skepticisme (n.): zum loin umnak. skepsis , vantro (n.): zumh lonak. skeptiker (n.): a zum lomi , zumhnak a ngei lomi. skeptisk (adj.): a zum lomi. skeptisk , vantro (adj.): zumh lomi , a hmaan lo ti i ruahmi. ski (n.): hawhra cung kalnak/ tliknak ca i fung sau nawn pahnih ,hawhra cung kalnak thingphel pahnih a saumi. skib (n.): tilawng. skib , kirkeskib (n.): biakinn chung tuangpi , pulpit hrawng. skibbrud , forlis (n.): tilawng rawhnak. skibsbyggeri (n.): tilawng ser. skibsfart , søfart (n.): tilawng in siseh tlanglawng in siseh thilkuat. skibsfører (n.): tilawng uktu bawi. skibsjournal , logbog (n.): tilawng cawngtu nih nifate an kalnaki an hmuhtonmi le nikhua kong an ttialnak cauk. skidt , snavs , smuds (n.): hnawm , hmunthur. skifer , tavle (n.): calung. skift , arbejdshold (n.): rianttuan a bu in i thlen. - Eksempel:Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken = Sehzung ahrianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um.skifte (n.): caan a mermi. - Eksempel: Ved århundredeskiftet =Kum zabu pakhat aa mer lio caan ah.skifte , forandre , ændre (v.): thlen. skiftevis , efter tur (adv.): pakhat hnu pakhat aa changlengmang in. skik , sædvane , brug (n.): zulh tawnmi phunglam. skik og brug , etikette (n.): zapi sin chuahlangh tik i mutuningziaza. skikke , sæder (n.): phunglam , phungphai. skikkelse (n.): muithlam. - Eksempel: Han så skikkelsen af enmand = Mipa muithlam a hmuh.skikkelse (n.): pumrua. - Eksempel: Han er en mand af storskikkelse = Aman cu mi pumrua nganpi a si.
skikkelse (n.): mi. - Eksempel: Han var en af historiens storeskikkelser = Tuanbia ah mi ngan pakhat a si ve.skildpadde (n.): chungkuh , chungkheng. skildpaddeskjold (n.): chungkuh phaw. skildre , afbilde (v.): hmanthlak suai. skildvagt (n.): sentari cawngtu , a vengtu. skille (sig) (v.): nupi mak , va kirtak. skille ad , adskille (v.): tthen. skille af med (v.): fir. - Eksempel: Tyven skilte ham af med hansur = Mifir nih a sumilam a firpiak.skilles , dele , adskille (v.): tthen , cheu. skilles , divergere (v.): lam tthen. - Eksempel: Vore veje skillesher = Hika ah hin kan lam aa tthen.skilt (n.): hmelchunhnak tarnak thingpheng. skimmel , mug , meldug (n.): bangbuar. skin , glans (n.): tleunak. skin , glans (n.): ceunak , tleunak. skin- , kvasi- (adj.): a si bantuk. skind , hud (n.): cuar. skind , hud (n.): saphaw. skind , pels , pelsværk (n.): hmul , vom hmul til bantuk. skind , skræl , skal (n.): hawng , theithu hawng. skinger , skingrende (adj.): aw thang , aw thia ttung thangttung. skingrende , gennemtrængende , skarp (adj.): a aw a thia ttungi a sang ngai ttungmi. skinhellig (adj.): mithiang aa lawhtermi a thiang ttung lomi. skinke (n.): voksa a el tit. skinne , glinse , funkle (v.): tleu. skinne , stråle (v.): ceu , tlang , tlan. - Eksempel: Solen skinner.- Johns ansigt stråler = Ni a tlang. - John hmai a ceu (panh).skinneben (n.): ngalpacar. skinneben , skank (n.): khuk le fengbeo karlak. skinnende (adj.): a ceumi. skinnende , lys (adj.): a tleu , a fiang. skinnende , strålende , blank (adj.): tleunak a ngeimi. -Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.skinsyg , jaloux (adj.): nahchuakmi. skinsyge , jalousi (n.): nahchuahnak. skipper (n.): tilawng cawng bawi kepten. skisma , splittelse (n.): i cheunak i tthennak. skismatisk (adj.): tthennak/cheunak a chuahtertu a simi. skitse (n.): a tungtlang lawng rinmi. - Eksempel: Han tegnede enskitse af barnets hoved = Ngakchia lu a tungtlang lawng a rin.skitse (n.): a tungtlang sawhsawh in suaimi. skitse , udkast , grundrids , plan (n.): milhtlorh rih lomi , chimding ttialmi bia. skitsere (v.): a tlangpi in chim. - Eksempel: Han skitserede sineplaner for sine venner = Aa timhmi kha a tlangpi in a hawile achimh hna.skitsofreni (n.): hruhnak phun khat , mah sining i phih isiangpahrang ka si ti hawi hna in i ruah. skive (n.): par khat , changreu par khat. skive , skære i skiver (v.): par. - Eksempel: Skær brødet i skiver= Changreu kha par.skive for latter (n.): mi nihsawhmi. skjold (n.): tangphaw a hme phun. skjold , skal (n.): phaw. - Eksempel: Skilpadder har skjold =Chungkuh nih phaw an ngei .skjoldbrusk- (adj.): cokpuar. skjorte , bluse (n.): angki chungnawh. skjule , gemme (v.): thuh. - Eksempel: Gem din bog = Na caukva thup.skjule , gemme , dække (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.skjule , holde hemmeligt (v.): thuh , thil thuh. skjult , latent (adj.): aa thupmi , a lang lomi. sko (n.): kedan , rang tin kedan zong. skobånd , snørebånd (n.): kedan hri. skod (n.): tan tawite a tangmi , kuakbul. skoldkopper (n.): cuar bo zawtnak phun khat.
dansk-chin 133
skole (n.): sianginn. skolebestyrelse (n.): sianginn zohkhenhtu. skolebestyrer , rektor (n.): sianginn sayaci. skoledreng (n.): siangakchia pa. skolegård (n.): sianginn tual. skolekammerat (n.): sianginn i ca a rak cawng timi. skolelærer , lærer (n.): sianginn saya. skolepige (n.): siangakchia nu. skolestue (n.): sianginn chung khan. skolopender (n.): sakhithat , rawci , tthiamtthiam. skomager (n.): kedan sertu. skonnert (n.): tilawng. skorpe , bark , skal (n.): a hawng , thing hawng , theithu hawng. skorpion (n.): tlangngaikuang. skorsten (n.): meikhu chuahnak. skorsten (n.): ti rawnnak i hrmanmi cong , a lu lei a kau i a tawlei a bimi. skose , håne , spotte (v.): nihsawh , serhsat. skov (n.): tupi. skov (n.): ramlak thing tamnak hmun. skovarbejde (n.): thinghau /tan /ah , hi rian hi. skovarbejder , forstmand (n.): tupi zohkhenhtu. skovarbejder , skovhugger (n.): thingattu. skovbrug , forstvæsen (n.): thingkung kong cawnnak. skovfoged (n.): tupi thingram a humhaktu. skovl (n.): cawhlek. skovtur , udflugt (n.): hnianghrawm. skrabe (v.): khoih. - Eksempel: Barnet skrabte et hul i sandet =Ngakchia nih thetse lakah khor a khoih/huah/cawn .skrabe , kradse (v.): hnor. - Eksempel: Skrab ikke med føddernepå gulvet = Na ke tuang ah hnor hlah.skrabe sammen (v.): har fialmal tein khon. - Eksempel: Johnskrabte penge sammen til sin ferie = John nih a sianginn kharcaan caah phaisa har fialmal tein aa khon.skraber (n.): hnortu , hnornak i hmanmi thil. skrald , affald (n.): duh lomi rawl hlonhmi , hmunhnawm ,hnawmtam. skrald , brag , drøn (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Ettordenbrag = Khuari thawng.skrald , renovation (n.): hmunhnawm. skralde (n.): ha ngeimi thir kual. skraldemand (n.): hnawm hlonhtu , hmun phiaktu. skramle , klapre , klirre , rasle (v.): cu bantukin an i khawn khi. skramle , rasle , klapre (v.): hnih i a thawng rinter khi. -Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede ivinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli nihthlalangawng a hninh hna i an awn.skramlen , plapren , klapren , klirren , raslen (n.): pakan tehnaan i khawn lulhmalh i a tnagng khi. skramme (n.): hmape. skrante (v.): harnak pek. skrap (adj.): a harmi. - Eksempel: En skrap eksamen =Camipuai a harmi.skrap , ivrig (n.): a har. skribent (n.): cattial thiammi. skride , glide (v.): a sirlei i nal i tluk. skride , gå (v.): i chawh lengmang. skridt (n.): kar khat. - Eksempel: Han gik tre skridt fremad =Hmailei ah kar thum a kal.skridt (n.): thil tuahnak ding ca i thawknak tuahmi. - Eksempel:Han tog skridt til at holde op med at ryge = Kuan zuk ngolnakding ca thawknak a tuah cang.skridt (n.): kehlan sau , kar sau. skridt , trin (n.): ke hlan khat. Skriften , Bibelen (n.): Baibal ca. skrifttype (n.): cattialnak i hmanmi seh ha. skrig (n.): aw thia ngaiin thangpi i ai. skrig , råb , gråd (n.): aunak , ttahnak. skrige , græde , råbe (v.): au , kawh , ttah. skrige , hvine (v.): ai , au. skrige , hyle , hvine (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au , ai.
skrive (v.): ttial , cattial. - Eksempel: Skriv dit navn = Na minttial tuah.skrive af , afskrive , kopiere (v.): khawpi tuah. skrive op , bestille , reservere (v.): cauk chung min khumh. skrivebord , pult (n.): khung sau , cabuai sau. skrivemaskine (n.): cattialnak seh. skriver (n.): cattialtu. skriver , printer (n.): seh in canamtu. skriveunderlag (n.): cakuat ttialnak catlap. skrog (n.): tilawng a innpi asiloah a tungtlangpi. skrotum , testikelpung , pung (n.): til , a vun lawng. skrubtudse , knallert , kineser (fyrværkeri) (n.): changreu apan a car i a mawh a fawimi. skrubtudse , knallert , kineser (fyrværkeri) (n.): changreu apan a car i a mawh a fawimi. skrue (n.): sikuru thirhrenh. skrue , propel (n.): hmailei i a kaltertu , vanlawng herlep. skruegang , gevind (n.): sikuru ttial. skruestik (n.): thil cehnak solung. skruetrækker (n.): sikuru merhnak fung. skruetvinge , klemme (n.): thing rehnak. skrumpe , krympe (v.): con. skrupel , betænkelighed (n.): lungttha lo lungaw tawm i um khi. - Eksempel: Han har ingen skrupler ved at låne penge = Mitangka cawi a zeihmanh a poi lo.skrupel , betænkelighed (n.): lungchung i zeipoi ngai i umnak. - Eksempel: En uærlig mand har ingen skrupler ved at snydeandre = Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna tikah a zeihmanh apoi lo.skruptudse , tudse (n.): utlak hmete. skrydende (adj.): uangthlarmi. skrædder (n.): thilthi. skræk , frygt (n.): launak , thinphannak. skræk , rædsel (n.): thil ttihnung , kan tuksa a kan purmi thil ,thlingza a simi thil. - Eksempel: Små piger har skræk for slanger= Nu ngakchia tete nih cun rul cu an ttih tuk hna i an thling a za.skræk , terror , rædsel (n.): ttihnak. skrækkelig (adj.): ttih a nungmi thil. skræl (n.): mehmi hawng. skræl , skal , skind (n.): hawng , theithu hawng. skrælle (v.): met. - Eksempel: Vi skrællede et æble = Epal a met.skrælle (v.): hawng kheh , hawng meh. - Eksempel: Hunskrællede kartofler = Aalu a meh hna.skrælle , trække af (v.): hawng hawh , hnipuan phoih itaklawngin um. skræmme (v.): thin phanter , lung donghter. - Eksempel: Fareskræmmede ikke helten = Miralttha cu thil ttihnung nih a lung adonghter lo.skræmme , forskrække (v.): thih , lauter. skræmme , true , intimidere (v.): thihphaihnak. skræmmende , uhyggelig (adj.): ttih a nungmi. skrænt , afgrund (n.): a cheng ngaingaimi tlang , lungpang. skrænt , skråning (n.): tlangpar , tlangsir. skræve (v.): kap hnih lamh in kal. skræve (v.): kar khumh in dir. - Eksempel: Han skræver over ethegn = Hau kha kar khumh in a dir.skrøbelig (adj.): fawi tein a kuai khomi. skrøbelig , skør (adj.): a hngomi , a kuai a fawimi. skrøbelig , svag (adj.): a tthawng lo , a derthawmmi. skrøbelig , svag (adj.): a fek lo , a ngan a dam set lomi , fehfuanlo. skrøbelighed , skørhed (n.): fawi tein a kuai khomi sinak. skrøbelighed , svaghed (n.): derthawmnak. skrøbelighed , svaghed , skavank (n.): fehfuan lonak. skrå , skæv (adj.): paisah , dinglo , a ngawi. skrå retning (n.): paisah. - Eksempel: Dette tøj er skåret på skrå= Hi puan hi paisah in an tan.skråle (v.): fak piin au. skråne , hælde (v.): ngawi , tlu. - Eksempel: Mest hådnskriftskråner til højre = Kutttial tam bik cu orhlei ah a tlu/ngawi .skråning , hældning (n.): chennak.
134 dansk-chin
skråning , skrænt (n.): tlangpar , tlangsir. skråsikker , selvsikker (adj.): mah le mah i zumh ngai. skub , puf (n.): hei nam. skubbe (v.): nam. skubbe , puffe (v.): nam chih len , nam vurmar. - Eksempel:Fred skubbede båden i vandet = Fred nih tilawng cu ti chungaha nam.skubbe , støde , puffe (v.): heh tiah i en. skubbe fra sig (v.): ruah ti lo. - Eksempel: Lad os skubbe vorebekymringer fra os = Kan harnak hna kha ruat ti hlah u sih.skud (n.): meithal kah. skud (n.): meithal puah. - Eksempel: Jeg hørte to skud =Meithal puah voi hnih ka theih.skud , spire (n.): thlaici keuh tete , belhkeuh tete. skudår (n.): ni 366 a ngeimi kum , February thla n i 29 a simikum , kum li dan ah voi khat lengmang. skueplads , teater (n.): lamnak hmun. skuespilforfatter , dramatiker (n.): nawlcawnnak a tuanbiattialtu. skuespiller (n.): baisikup tlangval. skuespillerinde (n.): baisikup ngaknu. skuffe (v.): lungsi lo , lunglawmh lo. skuffe (n.): thilchiahnak bizu , dal tam a ngeimi , a dal hnuhkhawh a simi. skuffelse (n.): lungsi lonak , lunglawmh lonak. skuffende , falsk (adj.): hlen a hmangmi thil. skuffende , vildledende (adj.): mi a hleng khomi thil. skulder (n.): liang. skulderblad (n.): liang dar. skulderstrop (n.): zal hnam. skule (v.): meet , thinhunnak mithmai i langhter. - Eksempel:Fangen skulede til dommeren = Biaceihtu kha thongtla nih ameet.skulke (v.): hrial. skulker (n.): amah nawl in sianginn kai loin a ummi ngankchia ,a vak a vaimi. skulker , drivert (n.): mah rian ttha tein a ttuan duh lomi. skulle , skal (v.): lai. - Eksempel: Jeg skal gå hjem = Inn ah kakal lai.skulle , skal (v.): awk a si. - Eksempel: Du skulle prøve at gøredet bedre = Ttha deuh in tuahnak zuam awk a si.skulle , skal , må (v.): awk a si. - Eksempel: Man må spise for atleve = Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.skulptur (n.): minung/saram mui an kermi. skulptur (n.): milem. skum (n.): a cung i a vuanmi a phul. skum , fråde (n.): ti buanbara. skum , fråde (n.): buanbara. skumme (v.): a dak hah , a dak hui. skumme , fråde (v.): buanbare i can. skummel , mørk (adj.): a mui i a nuam lo ngaimi. skummetmælk (n.): a dak an hui cangmi cawhnuk. skumring , tusmørke (n.): zinglei nichuak hlan ceu le zanleinitlak hnu ceu. skumsprøjt , stænk (n.): tilet nih a hun vorhmi tiphul. skunk , stinkdyr (n.): sachia. skur , hytte (n.): tuktak in sakmi inn/thlam. skur , rønne (n.): vawlei inn , inn chiate. skure , rense (v.): hnor , theh. skurk (n.): misual. skurk (n.): misual ngaingai a simi. skurk , slyngel (n.): misual , mitthalo , mi zei ruaram lo. skurv , skæl (n.): luval. sky (n.): khuadawm. sky (adj.): a phingmi. - Eksempel: Et rådyr er sky = Sakhi cu aphing.sky , genert (adj.): a ning a zakmi , zapi a hem lomi. sky , undgå (v.): hrial. sky , undgå (v.): hrial. skyde (v.): meithal in kah. skyde ham (skifte hud) (v.): rul nih a cuar aa zirh khi.
skyde op , spire (v.): kheuh. - Eksempel: Planter skyder op frafrø = Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu.skydefærdighed (n.): hmuithiamnak. skydeskive (n.): hmuichon. skydevåben (n.): meithal hriamnam. skyet (adj.): khua a dawm. skygge (n.): lukhuh hmailei a fongmi. skygge (n.): thladem. - Eksempel: Han sad i skyggen af et træ =Thing thladem ah a thu.skygge (v.): phenh , thladem demh. skygge (n.): thla , thladem. skygge (n.): tlawmte hmamh. - Eksempel: Der er ikke skyggenaf tvivl om hans skyld = A sual lai ti zumh lonak a tlawmtehmanh a um lo.skyggefuld , dunkel (adj.): thladem a umnak hmun , thla bantuka simi. skyhed , generthed (n.): zakzumnak. skyld , brøde (n.): sualnak. skyld , dadel (n.): mawhchiatnak. skylde (v.): bat. - Eksempel: Han skylder mig ti kyats = Tangkaphar hra a ka bat.skylde (v.): ruangah. - Eksempel: Han skylder doktorensdygtighed sit liv = Sibawi a thiam ruangah a nung.skyldfri , uskyldig (adj.): a sual lomi. skyldig (adj.): a sualmi , biacheihtu bawi nih na sual ti , iphuhrun. skyldner , debitor (n.): leibatu. skylight , tagvindue (n.): inncung/siling i thlalang awng. skylle (v.): tawl , tizik kah in tawl. - Eksempel: Vandvogneskyllede gaderne = Ti mawttawka nih lam kha an tawl hna.skylle (v.): ti in tlengh. skylregn , styrtregn (n.): ruah bawnbok ngaw in a sur. skynde på (v.): khulranter. - Eksempel: Vi skynder på dem =Kan hnawh hna.skynde sig , haste (v.): khulrang in kal. - Eksempel: De skyndtesig hjem = Inn ah khulrang in an kal.skynde sig , haste (v.): khulrang in kal. skyndsom , hastig (adj.): khulrang in , tim manh loin tuahmi. skyndsomt (adv.): rianrang in. skypumpe (n.): tilaknak peng , thir peng. skyskraber (n.): van a hun hnor khotu inn hna. skyskraber (n.): inn sangpi. skæbne (n.): phak i tinhmi hmun , donghnak. skæbne (n.): van , zeizong vialte hi a van nawl a si ko timi vankhi , zeizong vialte a uktu van. - Eksempel: Det var deresskæbne at møde hinanden og blive gift = An i ton i an i tthit cuan van a rak si ko.skæfte (n.): meithal tanglam. skæg (n.): khahmul. skæl (i hovedbunden) (n.): luval. skæl , skurv (n.): luval. skældsord (n.): holh chiakha. skællet (adj.): phukphuhir a ngeimi. skælve (v.): hninh , ther. - Eksempel: Hun skælver af frygt = Attih tuk ah a ther.skælve , banke (v.): lungtur in tur. skælve , dirre (v.): ther. - Eksempel: Hans stemme skælver = Aaw a ther.skælve , gyse (v.): ttih tuk / khuasih tuk i ther thluahmah. skælve , ryste (v.): khuasik therh. skælven , rystelse (n.): thernak , hninhnak. skælvende (adj.): khuasik nih a therhmi. skælvende , dirrende , sitrende (adj.): a thermi , aa hninmi. skæmme , skamfere , vansire (v.): mui chiatter. skændes (v.): velh , i tongh , taza i cuai. skændes (v.): i sik. skændes , mundhugges (v.): fakpi le thang piin bia i al , i sik. skændes , mundhugges , kævles (v.): hnachet ngaiin bia i al len, i hauh len. skændig , forbryderisk (adj.): a sual tuk hringhranmi , sualcerlet.
dansk-chin 135
skændig , infam (adj.): thangchia a simi. skændig , skammelig (adj.): ningzak a simi. skændig , skammelig , vanærende (adj.): ningzak a simi thil ,aa dawhtlak lomi thil. skændig , skandaløs , oprørende , skammelig (adj.): mithinphawk a simi thil. skændig , vanærende , forsmædelig (adj.): ningzak a simi thil. skændsel , forsmædelse , vanære (n.): zapi hmai i ningzahnakhmuhmi. skændsel , skændselsgerning (n.): thangchiatnak. skændsel , vanære (n.): ningzahnak , minchiatnak. skænk , anretterbord , buffet (n.): bizu. skænke (v.): pek. - Eksempel: De får skænket et hus = Innpakhat pek an si.skænke (v.): pek. skænke , bevilge , give (v.): pek , nawl pek. skænke , give (v.): pek , tthenh. skænke , give , forære (v.): pek. - Eksempel: De gav lærerenblomster = An saya kha pangpar an pek.skær , glød (n.): a van. - Eksempel: Skæret fra ilden oplysterummet = Mei a vanmi nih innkhan kna an ceuter.skære (v.): at , tuk. - Eksempel: Han skærer sig når hanbarberer sig = A hmurhmul aa meh lioah aa at.skære (tænder) (v.): a ha a khawn. - Eksempel: Han skærertænder = A ha a khawn.skære , snitte (v.): nam in themh i ser. skære i skiver , skive (v.): par. - Eksempel: Skær brødet i skiver= Changreu kha par.skærebræt , smørebræt (n.): thing kheng saphawtnak i anhmanmi. skæremaskine (n.): caku tannak seh. skærm (n.): phenhnak puanzar. skærm (n.): pangpar bor a ngiang aa can cio i a kungpi in a thociomi. skærme , afskærme (v.): pheh. skærmydsel , træfning (n.): ralkap tlawmpal tlawmte an ikahnak. skærpe (v.): duhter , or fawhter. - Eksempel: Duften af madskærpede min appetit = Rawl rim nih ka or a ka fawhter.skærpe , hvæsse (v.): tat , zum. skærsild (n.): Roman Katholik zumhning ah, vancung phak h lani thlarau um chungnak. skæv (adj.): kam khattelei lawng a rit tukmi. skødesløs , ligeglad (adj.): ralrin lo. skødesløs , overfladisk (adj.): duhnak ngei taktak lo i tlangrianttuan i ttuan. - Eksempel: Den nye lærer var overfladisk; han varikke rigtig interesseret i sit arbejde = Saya tharpa cu tlangrianttuan in a rian a ttuan, a rian kha zei ah a rel taktak lo.skødesløshed (n.): i ralrin lonak. skøge (n.): hlawhhlangnu. skøge , hore , luder (n.): hlawhhlangnu. skøge , prostitueret , luder (n.): hlawhhlangnu. skøjte (n.): hawhra cung tliknak kedan. skøjte , løbe på skøjter (v.): hawhra cung tliknak kedan inhawhra cung i tlik. skøjteløber (n.): hawhra cung tliknak kedan i danh in hawhracung i a tlimi. skønhed (n.): dawhnak. skønt (conj.): nain. - Eksempel: Jeg går, selv om jeg ikke kanlide det = Ka duh lo nain ka kal ko lai.skønt (conj.): nain. - Eksempel: Skønt jeg godt kan lide farvenpå frakken, kan jeg ikke lide dens form = Angkileng kha azawngcu ka duh ko nain, a pungsan ka duh lo.skønt , selv om (conj.): nain. skør , skrøbelig (adj.): a hngomi , a kuai a fawimi. skør , tosset , vanvittig (adj.): molh , molh lakin duh. skørhed , skrøbelighed (n.): fawi tein a kuai khomi sinak. skørt , nederdel (n.): hni. skål (n.): khengkuar. skånsel , mildhed (n.): zaangfahnak. skånselsløs (adj.): zaangfahnak a ngei lomi , mi a dinhdorh lomi.
skånselsløs , hård , ubarmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngeilomi. skånsom , mild (adj.): zaangfahnak a ngeimi , nemnak a ngeimi. skånsomhed , mildhed (n.): nemnak , fak loin tuahnak. slacks , lange bukser (n.): tawhrolh tluan. sladder , snak , sludder (n.): mi congoih a hmangmi. sladre , snakke , sludre (v.): congoih. slag (n.): awthang. - Eksempel: Han gav trommen et slag =Khuang kha fak piin a tum.slag (n.): ralkapbu le ralhapbu i tuk , i doh , i tuk. slag (n.): thongh. slag (n.): a fak ngaimi thil. - Eksempel: Hans moders død var ethårdt slag for ham = A nu thih cu a caah a fak ngaingaimi thil asi.slag (n.): thongh. - Eksempel: Det hårde slag fik hende til atgræde = Fakpi in a thongh caah a ttap.slag (n.): tuk , den khenh. - Eksempel: Han slog sømmet indmed eet hammerslag = Sobul voi khat den in thir cu pil lakin akhenh ko.slag (n.): suimilam caan a awnh khi. - Eksempel: Vi kom hjempå slaget tre = Suimilam pathum a awnh ah inn kan phan.slag , banken , pulseren (n.): thitur. slag , slagtilfælde (n.): ruahlopi i a cangmi khi. slagge (n.): thir ek. slagger (n.): meihol. slagord , mundheld (n.): mi kip nih hmanmi le theihmi bia ; amin chim lengmangmi nu/pa , chiatnak lei deuh in ceihmi hna. slags (n.): phun. - Eksempel: Hvad slags hund er det? = Khi uikhi zei phun dah a si.slags , art , sort (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lidedenne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.slags , sort , art (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =Changvut hi ram phun khat a si.slagsmål , håndgemæng (n.): i velh i tuai len. slagsmål , kamp , strid (n.): raldohnak , ral tuknak. slagte (v.): saram thah bantukin mi thah. slagte (v.): thah. slagter (n.): caw thattu , saram thattu. slagteri (n.): sa tthahnak inn , ningcang loin umnak hmun. slagteri (n.): sa thahnak inn. slam , mudder , dynd (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi. slam , søle , mudder (n.): nawncek. slang (n.): phuahchommi holh. slange (n.): rul. slange (n.): rul. slange , rør (n.): peng bantuk a simi , a pum i a kuami. slangeagtig , bugtet (adj.): rul bantuk a simi. slank , smækker , spinkel , tynd (adj.): a thiami. slank , tynd , spinkel , smækker (adj.): a thiami , a tlawmte asimi. slap , holdningsløs (adj.): a ral a chiami. slap , løs (adj.): dor , hri dor , ziaza dor. slap , slatten (adj.): a nemmi , titsa nem. slaphed (n.): dorhnak. slappe , slappe af (v.): dorh , renh lo , i dinh. slappe , slække (v.): a khul nuarhter. - Eksempel: Slæk ikke pådine anstrengelser, før end arbejdet er gjort = Rian kha aa limhlantiang na tuannak kha nuarhter hlah.slatten , slap (adj.): a nemmi , titsa nem. slave (n.): sal. slave , træl (n.): sal i henmi , sal. slaveejer (n.): sal ngeitu. slavehandel (n.): sal cawknak le zuarnak. slavehandler (n.): sal a caw i a zuartu. slaveri (n.): sal sinak. slaveri , trældom (n.): luat lo i mi kut tang i temtawn bu i um. slem , ækel , væmmelig , modbydelig (adj.): fihnung a simi ,duhhlawptlai lomi. slentre (v.): a nuamhning in um , kal , tthut , ih. - Eksempel: Deslentrede på stranden = Rili kam ah an i nuam.slentre , drive (v.): a sawhsawh i caan hman i umkal men , mah
136 dansk-chin
duhsahlam i um le kal. slentre , spadsere (v.): duhsah tein nuamhnak i i chawh. slentren , driven (n.): nuam tein umnak khan. slet , nedrig (adj.): a chiahrumi , luakchuak a simi. slet og ret , ren , blot og bar (adj.): menmen , lawnglawng. -Eksempel: Hen er et rent barn = Ngakchia men a si ko.slette (n.): rawn. - Eksempel: Ris dyrkes på sletterne = Rawn ahfacang cu an cin.slette , annullere , aflyse (v.): hrawh tthan. slette , stryge (v.): phawi , catialmi chungin duh lomi hrawh ,phawi. slette , udradere , udviske (v.): hnawh , phiah. slibe , hvæsse (v.): tat. - Eksempel: Vi sliber saksene = Cehrepkan tat hna.slibe , hvæsse (v.): hriamhrei lungtat i tat. slibesten (n.): lungtat. slibesten (n.): lungtat. slibrighed , obskønitet (n.): thurhnawmhnak. slidbane (n.): motor tai-ar vawlei a tawngtu a ttial khi. slide (v.): tet , tehter , theh. - Eksempel: Det at gå slider hul imine sko = Ke in ka kal lengmang caah ka kedan hmun khat inpem/a tet.slide , kæmpe (v.): fak piin i zuam , fak piin ttuan. slide i det (v.): fak piin rianttuan. slider (n.): har cuahmah in a kalmi. slider (n.): fak piin rian a ttuanmi. slidsom , besværlig (adj.): a harmi rian. slidt (adj.): a tetmi. slik , blosjer (n.): mutthai. slikke (v.): liah. slikkepind (n.): hmawmmi muthai tlaihnak fungte a ngeimi. slim (n.): khak. slingre (v.): i thui hnuapmap i um. slippe (v.): thlah. slippe , opgive (v.): ngeih ti lo thlah. - Eksempel: Hun haropgivet alt håb om at komme udenlands i år = Tukum ram dangkal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang.slippe bort , flygte , undslippe , undvige (v.): 1. luat. - 2.duhsah tein chuah. slippe løs (v.): thlah. - Eksempel: Han slap hønsene løs påmarken = Lo ah ar a thlah hna.slipper , morgensko , tøffel (n.): phanah. slips (n.): nekttai , hngawngoih. slips (n.): hngawng oih , necktie , hngawng oih. slipstik (n.): hrival. slogan (n.): bia fang khat maw bia tlang khat maw mibu bu khatnih an biapi bik aupinak i an hmanmi. slubbert , slyngel (n.): mihrokhrawl. slubre , svuppe (v.): nawncek lak i kan kal i kan ke kan phawi i aawnh thawng khi. - Eksempel: Vandet svuppede i mine sko = Kakedan chungah ti an awn cukmak.slud (n.): hawhra le ruah a cawhmi. sludder , bras (n.): a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh asi ttung lomi thil. sludder , sladder , snak (n.): mi congoih a hmangmi. sludder , vrøvl , nonsens (n.): pakpalawng , zeihmanh a si lomi. sludre , sladre , snakke (v.): congoih. sludre , snakke (v.): bia i ruah. sluge (v.): ei. sluge (v.): dolh. sluge , synke (v.): dolh. slughals , grovæder , frådser (n.): mi pawkau. slugt (n.): hor thukpi. slukke (v.): hmih. slukke (v.): hmih , elektrik hmih. slukke , puste ud (v.): hmih mei hmih. slukke , udslukke , udslette (v.): hmih , mei hmih , kuak hmih. slukke lyset (v.): elektrik kha hun hmit. slum (n.): misifak pawl khuapi chung i i tet thup i umnak sang. slummer (n.): hngilhnak. slumre (v.): hngilh.
slumrende (adj.): i hngilh lio caan. slurk (n.): dolh khat. sluse (n.): ti khamnak le ti hunnak ca i tuahmi kutka. sluseport (n.): tilian khamnak ca i tuahmi kutka. slutning (n.): ruah lengmang i a phi chuahternak , heilanghternak. slutning , afslutning (n.): donghnak. slutning , ende , ophør (n.): donghnak. slutning , udløb , ophør (n.): donghternak. slutte (v.): dong , a donghnak a phan. slutte , ende , ophøre (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender her =Hika ah lam a dong.slutte , udlede (v.): hei ruah hei ruah i a phi chuahter , heilanghter. slutte forbund , forene sig (v.): komh. slutte kontrakt , kontrahere (v.): hnatla tein biakam. slutte sammen (v.): fonh. slynge (v.): bia in lung bantukin cheh. - Eksempel: Hunslyngede fornærmelser imod ham = A hauh len.slynge (n.): lungchehnak saphaw hri per. slynge (v.): lung in cheh. - Eksempel: John slynger sten efterkatten = John nih chizawh kha lung in a cheh .slynge , kaste , kyle (v.): cheh. - Eksempel: Et klippestykke blevslynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh .slynge , kyle , kaste , smide (v.): hlonh , cheh. - Eksempel:Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah lungan chen.slynge sig (v.): vel. slynge sig (v.): ngerh , zam. - Eksempel: Vinen slynger sig rundtom træet = Zun nih thingkung kha a ngerh .slyngel , kæltring (n.): mohrokhrol , mihlenhmang. slyngel , skurk (n.): misual , mitthalo , mi zei ruaram lo. slyngel , slubbert (n.): mihrokhrawl. slyngelagtighed , slyngelstreg (n.): mihrokhrawl sinak. slæbe , bugsere (v.): hri in hnuh , hnuhnak i hnanmi hri. slæbe , hale (v.): hnuh. - Eksempel: De halede båden ind tilkysten = Tikam ah lawng cu an hnuh.slæbe , trække (v.): hnuh. - Eksempel: Barnet trak en træhest =Ngakchia nih thing rang a hnuh.slæbe , trække , hale (v.): a ritmi thil hnuh. slæbebåd , bugserbåd (n.): tilawng hnuhnak i hmanmi tilawng. slæde (n.): hawhra cung i hmanmi leng. slæde , kane (n.): hawhra cung kalnak leng. slædefart (n.): hawhra cung i leng in kal. slægt (n.): phun , bu. slægt , afstamning (n.): chuahkehnak. slægt , slægtning (n.): rualchan. slægte på , efterligne (v.): lawh. - Eksempel: John efterlignedesin fader = John cu a pa a lo.slægtning (n.): sahlawh. slægtning (n.): rualchan. slægtninge (n.): sahlawh rualchan. slægtsforskning , genealogi (n.): chuahkehnak. slægtskab (n.): pehtlaihnak ; a lian deuhmi bu he i pehtlaihnak. slægtskab (n.): i rualchannak. slægtskab (n.): rualchan. slække , slappe (v.): a khul nuarhter. - Eksempel: Slæk ikke pådine anstrengelser, før end arbejdet er gjort = Rian kha aa limhlantiang na tuannak kha nuarhter hlah.sløjd (n.): thing in sermi. sløjfe , løkke (n.): hri vel. slør (n.): lukhuhnak puan hmete. sløre (v.): fianloter. - Eksempel: En slem forkølelse fik hansnæse til at løbe og slørede hans øjne = Cumpi nih a hnapthli achuahter i a mitthli a haiter.sløre (v.): fianloter. - Eksempel: Billedet er sløret = Hmanthlaka fianglo.slørugle (n.): kok tawdot in si loin a viu in a viumi chimbu. sløv (adj.): a hnawl , a har lo. - Eksempel: sløv kniv = namhnawl.sløv , døsig , dorsk (adj.): thazang a ngei lomi , mizaangthu.
dansk-chin 137
sløv , stump (adj.): a hriam lomi , a fim lomi , a lung a pingmi. sløv , stump (adj.): a hnawl. - Eksempel: Denne kniv er sløv =Hi nam cu a hnawl.sløvhed (adj.): mah i hngal setsai lo i umnak. sløvhed , døsighed (n.): zaangthutnak , mitkuh i ngut lengmang. slå (v.): tuk , velh. slå (v.): riam , tan. - Eksempel: Han slår græsset = Ram a riam.slå (v.): khenh. - Eksempel: Slå sømmet i brædtet = Thing ahthir kha khenh.slå (v.): thongh. - Eksempel: De slog hinanden = Pakhat lepakhat an i thawng.slå (v.): pah. - Eksempel: Bill rendte ind i en anden dreng ogslog ham ned = Bill nih nganchiapa a pah i a tlu.slå (v.): thongh. - Eksempel: Han slog sine tænder ud = A habeu lakin a thongh.slå (v.): tuk , fung in tuk. slå , banke , pulsere (v.): thitur bantukin tur. slå , klaske (v.): bengh. slå , overvinde (v.): tei. slå , piske (v.): tuknak fungfek a hmemi. - Eksempel: Han sloghunden med en pisk = Uico kha fungfek in a tuk.slå , prygle , tærske , piske (v.): fung in tuk. slå , ramme (v.): fak piin tuk. slå fejl , mislykkes (v.): thlua a chuak lo. - Eksempel: Hans planmislykkedes = A khua khanmi thlua a chuak lo.slå folder , rynke (v.): kor. - Eksempel: Frakken slår folderoppe ved skuldrene = Angki leng cu a liang ah kor.slå i stykker , knuse (v.): khuai. - Eksempel: Drengen knustevinduet = Ngakchia nih thlalangawng a khuai.slå i stykker , splintre , knuse (v.): kuai cikcek , khuai cikcek. slå ihjel , dræbe (v.): thah. slå kloen i (v.): zuan hnawh. - Eksempel: Katten slog kloen imusen = Chizawh nih zu a zuan hnawh i a tlaih.slå lejr , ligge i lejr , campere (v.): riah. slå mønt , mønte , præge (v.): tangka ser. - Eksempel: De slogen ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.slå ned , fælde (v.): thlu. - Eksempel: Han blev fældet (slåetned) med eet slag = Voi khat thong nih a thluk.slå op (v.): ca tar. - Eksempel: Bekendtgørelsen blev slået op påmuren = Thawngthanhnak kha vampang cungah an tar.slå sig (v.): a cei. - Eksempel: Gulvbrædtet har slået sig = Zelkha a cei.slå sig ned , bosætte sig (v.): um. slå til , være tilstrækkelig (v.): zatter , a za siter. smag (n.): thawtnak. smag (n.): thawtnak. - Eksempel: Sød, sur, salt og bitter er defire vigtigste smage = A thlum, a thor, a-al le a khaa hna hithawtnak lakah biapi bik a simi pali an si .smag , aroma , velsmag (n.): thawtnak. smag , bismag (n.): kamtemh , puk ti i hnamh i a ringmi khi. smage (v.): teh. - Eksempel: Kokken smager (på) karryen =Rawlchuang nih tihang kha a teh .smage (af) (v.): kamtemh. smal , trang , snæver (adj.): a bimi. smaragd (n.): lungvar phun khat. smed (n.): soser. smedejern (n.): thir fek khunmi. smedje (n.): sobuk. smelte (v.): ti i canter. - Eksempel: Solen smeltede sneen = Ninih hawhra kha ti ah a canter.smelte (v.): nemter. smelte (v.): thir titter. smelteovn , ovn (n.): somei , sobuk i mei , meiphu nganpi. smeltepunkt (n.): a lin nih thil a titternak dikiri. smeltning , sammensmeltning (n.): titter i cawh. - Eksempel:Bronze er lavet ved sammensmeltning af kobber og tin = Dar sencu dar rang le canphio cawh in sermi a si.smerte (n.): fak. - Eksempel: Jeg har tandpine (smerte i tanden)= Ka ha a fak.smerte (n.): nganfahnak. smerte (n.): fakpi lungretheihnak.
smerte (v.): a tek. - Eksempel: Snitsåret smerter = A tuknak hmakha a tek.smerte , gøre ondt (v.): fahter. - Eksempel: Gør dit sår ondt? =Na hma nih an fahter maw?.smerte , pine (n.): fahnak. smertelig , pinefuld (adj.): a fakmi. smide , kaste (v.): hlonh. - Eksempel: Kast bolden til mig =Pumpululh kha rak ka hlonh hnawh .smide , slynge , kyle , kaste (v.): hlonh , cheh. - Eksempel:Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah lungan chen.smidig (adj.): a aimi , a hngo lomi. smidig , bøjelig (adj.): kualh khawhmi , bil khawhmi. smidig , bøjelig (adj.): a aimi. - Eksempel: Pil er et bøjeligt træ= Inhliam cu thing aimi a si.smidig , bøjelig (adj.): fawi tein koih khawhmi. - Eksempel:Pilekviste er smidige = Inhliam nge cu fawi tein koih khawh ansi; fawi tein lem khawhmi.smidig , bøjelig (adj.): fawi tein a kawi khomi , a aimi. smidighed , bøjelighed (n.): kualh khawhmi sinak , kuaihkhawhmi sinak. smiger (n.): mi fak thiam. smigre (v.): fak , ka daw seh ti duh i fak. smigre (v.): fak , chimthiam. smigre (v.): lem , bia nem le bia thlum in lem. smigrer , spytslikker (n.): thil ttha zeital ka hmu hnga maw tiinmi a fak lengmangmi. smile (v.): mirh. smitsom (adj.): chawnh khawhmi. - Eksempel: Spealskhed er ensmitsom sygdom = Thinghmui zawtnak cu i chonh khawhmi a si .smitsom (adj.): chawnh khawh a simi zawtnak , thil. smitsom (adj.): hawi chonh khawhmi zawtnak. smitsom sygdom , pest (n.): rai. - Eksempel: Kopper og koleraer smitsomme sygdomme = Ralse le ngaleo cu rai an si.smitte (n.): pakhat le pakhat zawtnak i chawnhnak. smitte , infektion (n.): pornak. smitte , inficere (v.): porter. smoking (n.): zanriah ei tik i pa nih an i hrukmi angkileng. smuds , skarn , snavs (n.): hnawm , hmunthur. smuds , skarn , snavs (n.): hmunthur , ek. smuds , skidt , snavs (n.): hnawm , hmunthur. smudsig , beskidt , snavset (adj.): a hnawmmi , a thur , athurmi. smudsig , snavset (adj.): a hnawmmi , a thurmi. smugle (v.): a thli tein le upadi he i ralchanh in ram chung i thilluhpi/chuahpi. smugler (n.): a thli tein ram chung i thil a luhpitu/chuahpitu. smuk (adj.): aa dawhmi. smuk , pæn (adj.): dawh. smuk , yndig , dejlig (adj.): aa dawh ngaimi. smuldre (v.): a beuh , tlu , a rawp. smule (n.): tlawmte. - Eksempel: Jeg er en lille smule træt = Katha thlawmte a di deuh rih.smule , bagatel , anelse (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. -Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angkicu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.smutte (v.): a thli tein kal. - Eksempel: Hun smuttede ud afværelset = A thli tein inn chungin a chuak.smykke (v.): dawhter , tamh. smykker , ædelstene (n.): hlawn. smæde (v.): volhpamh. smægtende , sjælfuld (adj.): mi cungah dawtnak lungthin angeimi. smæk , klik (n.): tak tiah a awnmi khi. - Eksempel: Vi hørteklikket, da han spændte sin pistol = A pistol a ttek a kau i a awnhthawng kha kan theih.smække (v.): bengh. smække , give smæk (v.): hngerhlei in tuk. - Eksempel: Hangav det uartige barn smæk = Ngakchia tthalo cu hngerhlei in atuk.smække , smække med (v.): innka fak piin khar.
138 dansk-chin
smækker , slank , tynd , spinkel (adj.): a thiami , a tlawmte asimi. smækker , spinkel , tynd , slank (adj.): a thiami. smæld , knald (n.): phok tiah a puak , meithal puah in a puak. smøle , nøle , tøve (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh. smør (n.): cawhnuk thawhpat. smøre (v.): nal seh ti i si thuh. smøre (v.): sathau thuh , si thuh i nalter. - Eksempel: Hansmører maskinen to gange om dagen = Ni khat ah seh cu voihnih si a thuh.smøre (v.): i nalh dih , a thurhnawmmi i nal dih. smørebræt , skærebræt (n.): thing kheng saphawtnak i anhmanmi. smørelse (n.): a naltertu si. smøring (n.): nalternak. småkage (n.): changreu thlum. småkoge (v.): dusah tein ti in chuan. småkoge , simre (v.): tlok dengmang in umter. - Eksempel: Ladsuppen simre en time = Tihang kha tlok dengmang in suimilampahkat in umter.smålig , bornert , snæversynet (adj.): ruahnak a bimi. smålig , nærig , gerrig (adj.): khiar , hnem. - Eksempel: Han erfor nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i arianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.småregne , støvregne (v.): ruah siamsiam in sur. småsten , sten (n.): lungtekep. snabel (n.): vui nor. snack , mellemmåltid (n.): rawl tlawmte ei. snak , forlydende , rygte (n.): a theih in theihmi. snak , sludder , sladder (n.): mi congoih a hmangmi. snakke , sludre (v.): bia i ruah. snakke , sludre , sladre (v.): congoih. snakke , tale (v.): biachim. snaksom (adj.): holh a duhmi. snappe (v.): dak tiin seh/tlaih. - Eksempel: Hunden snappedeefter barnets hånd = Uico nih ngakchia kut kha dak tiah a seh .snappe (v.): khulrang in tlaih. snappe , snuppe , gribe (v.): lak zau , char zau , a cuh in i cuh. snapshot (n.): hmanthlak duak tiin vun thlakmi khi. snare (n.): rap. snarrådig , idérig , opfindsom (adj.): thil ruahning a thiamngaimi. snarrådig , opvakt (adj.): thil hmakhatte ah a hngal kho zaumi. snart (adv.): zau. - Eksempel: Jeg rejser snart bort = Ka kal zaulai.snart , kort (adv.): tunaite ah , tawi tein , bia tlawm tein ,khulrang in. snavs , smuds , skarn (n.): hnawm , hmunthur. snavs , smuds , skarn (n.): hmunthur , ek. snavs , smuds , skidt (n.): hnawm , hmunthur. snavset (adj.): a hnawmmi. snavset , lurvet , snudsket (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi. snavset , smudsig (adj.): a hnawmmi , a thurmi. snavset , smudsig , beskidt (adj.): a hnawmmi , a thur , athurmi. sne (n.): hawhra. snebold (n.): hawhra tlang a pum in an sermi. snedig , snu (adj.): a thli tein thil a ti khomi , mizer. snedrive (n.): thlitu nih a ponmi hawhra pon. snefnug (n.): hawhra per tete. snegl (n.): dawkawng phun khat. snegl (n.): cengkeuh , dawkawng. snehvid (adj.): hawhra bantukin i rangmi. sneklædt (adj.): hawhra nih a khuhmi. sneplov (n.): hawhra huinak seh. snerpe , sippe (n.): zeipaoh hmanh i ningcang tuk i um a duhmi. snerperi , sippethed (n.): ziaza tthat aa uangmi. snerpet , sippet (adj.): ziaza dawh lo a hua ngaimi. snerpet , snæversynet (adj.): ziaza lei i a fek ngaingaimi. snerre , knurre (v.): uico nih a hani aa hlih i a ngur khi. snesjap , søle (n.): hawhra le ti aa cawhmi.
snesko (n.): hawhra cung kalnak kedan. sneskred (n.): hawhra tlang cimh. snestorm (n.): hawhra tampi tlak i thlichia he a si i a kikngaingaimi khi. snestorm (n.): hawhra totho. snige sig , luske (v.): a thli tein helhhum. snigskytte (n.): phenhnak a ngeimi hmun in meithal in a kaptu. snild , begavet , opfindsom , sindrig (adj.): a fim ngaingaimi ,thil a thiam kho ngaimi. snild , listig , forslagen (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi , mi hlena thiammi. snildhed , opfindsomhed , begavelse (n.): fim ngaingainak , thilser thiamnak , mi nakin fim deuhan. snitte , skære (v.): nam in themh i ser. sno , flette (v.): samphiar , sam i phiar. sno sig (v.): i ngerh cukmak. - Eksempel: Røgen snor sig op fraskorstenen = Meikhu kha meikhu chuahnak awng in i ngerhcukmak in a chuak.sno sig (v.): ngerh. snob (n.): bawi le chawngei a uar tukmi , cu bantuk a si lomi zeia rel ttung lomi , cunglei bawi tawzat a huam tukmi. snobberi (n.): bawi a simi uar tuknak. snobbet (adj.): bawi si a uar tukmi. snoet , bugtet , kroget (adj.): aa ngerhnguaimi lam , aakingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.snor , bånd , streng (n.): hri , la hri , buri hri. snorke (v.): hnar , i hngilh i hnar khi. snorkel (n.): ti chung um tik i thaw chuah khawhnak hmaihuhnak peng a ngeimi. snu , forslagen , listig (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi. snu , listig (adj.): mi hlen a hmangmi. snu , snedig (adj.): fim , thluak tthat. snu , snedig (adj.): a thli tein thil a ti khomi , mizer. snuble (v.): zeilo i chuih i rilh. snuble (v.): i chuih i rilh. - Eksempel: Han snublede over ensten = Lung aa chulh i a ril.snuble , vakle (v.): 1. hmailei i dingte i kal kho lo i con. - 2. lungaw tawm in um. snude (n.): saram i a kaa , a hnar le a khabe. snudebille (n.): cep phun khat , fangvoi te hna theite hna a eitu. snudsket , snavset , lurvet (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi. snuppe , gribe , snappe (v.): lak zau , char zau , a cuh in i cuh. snurre , spinde (v.): chizawh ngur hliahmah. snurren (n.): seh awnh thawng , a awnh viaimai khi. snuse (v.): a thli tein pel. snuse (v.): hnar in dawp ; hnimh. snustobaksdåse (n.): khuhsi dip hnimhmi chiahnak/i kennakbawm. snyde , bedrage , narre (v.): hlen , lihchim. snyde , bedrage , narre (v.): hlen. snyde , narre , bedrage (v.): hlen. snyderi , bedrageri (n.): hlen , lihchim. snylter , parasit (n.): mi dang thilri i rinh in a nungmi. -Eksempel: Misteltenen er en snylter på egetræer = Tektekbawmcu kuhthing cungah hawi rinh in a nungmi a si .snæver , smal , trang (adj.): a bimi. snæversynet , smålig , bornert (adj.): ruahnak a bimi. snæversynet , snerpet (adj.): ziaza lei i a fek ngaingaimi. snøfte (v.): hnar fik. snøfte (v.): hnar fik lengmang. snøre op , løse (v.): kedan hri phoih. snørebånd , skobånd (n.): kedan hri. so (n.): vokpi. social (adj.): hawi he aa kom khomi. socialisme (n.): zapi duhnak/tthatnak kha pumpak duh/tthatnaknakin i biapi deuh ti in ruahnak /cawnpiaknak. socialist (n.): zapi duhnak/tthatnak kha pumpak duhnak/tthatnaknakin a biapi deuh ti in a zummi. socialistisk (adj.): zapi duhnak he aa pehtlaimi. socialt (adv.): zapi he um tinak lei ahcun. sociologi (n.): minung bu umtuning kong cawnnak.
dansk-chin 139
sociologisk (adj.): minung bu he aa pehtlaimi thil kong a simi. soda (n.): sawda. sodet (adj.): ttumtting a khatmi. sofa (n.): tthutdan nem. sogn (n.): pastor peng khat. sognebarn (n.): pastor peng chung i a ummi. sognepræst (n.): pastor. sognepræst (n.): biaknak lei rianttuantu saya. soigneret (adj.): ttha tein hriahmi. sok , strømpe (n.): hmawca a tawi phun. sokkel , fodstykke (n.): a hram , tung nganpi hram. sol (n.): nika. sol- (adj.): ni he aa pehtlaimi. solbeskinnet (adj.): ni ceu nih a ceuhmi. solbeskinnet , sollys , strålende (adj.): nitlang a hmumi , nitlangnih tlanhmi. solbrændthed , solskoldethed (n.): ni nih cuar a emh i sen nawnin a ummi khi. sold , gilde (n.): puai i nuam ngaiin umnak. soldat (n.): ralkap. solhat (n.): hmai le lhngawng i khuhtu luchin. solid , fast (adj.): a khalmi , ti a si lomi. solidaritet (n.): i hlumte i umnak , lung i khahnak , hmunkhat ium khawhnak. soliditet , fasthed (n.): khalnak , hahnak. sollys (n.): ni ceunak. solnedgang (n.): nitlak ah. solo (n.): pakhat lawng nih sakmi hla. soloist (n.): a pak in hla a sami. solopgang (n.): nichuah. solopgangs- (adj.): nichuah kate i tuahmi. - Eksempel:Solopgangsgudstjeneste = Nichuah kate i tuahmi biaknakpumhnak.solplet (n.): nika chung i a ze imaw caan i a nakmi a lang tawnmikhi. solsikke (n.): ni pangpar. solskin (n.): nitlang. solstik , hedeslag (n.): ni linh tuk ruang lungmih zawtnak. solstråle (n.): nichawn. solur (n.): ni in caan relnak kheng. solvens , betalingsevne (n.): leiba cham khawhnak. solvent (adj.): leiba a cham khomi. som (conj.): tahchunh-nak. - Eksempel: Asiatiske lande somMyanmar, Indien = Asia ram pawl tahchunh-nak ah Kawlram,India hei ti bantuk.som (adv.): bantuk. - Eksempel: Hun kan synge som en fugl =Vate bantuk in a sak khawh.som (i egenskab af) (n.): tuanmi. - Eksempel: Har arbejder somkontorist = Cazi rian a ttuan.som (ligesom) (conj.): bantukin. - Eksempel: Hvorfor er hanklædt som en kvinde? = Zeicahdah nu bantukin aa thuamh?.som , der (pron.): ahodah. som , der (pron.): kha. - Eksempel: Hun er den pige, der sælgerflest bøger = Amah cu cauk zuartu kha a si.som , hvem (pron.): ahodah. sombrero (n.): lukhuh tlang kau phun. somme , visse , nogen , noget (adj.): tlawmpal. somme tider , undertiden (adv.): zeimaw caan ah. sommer (n.): tthal caan. sommerfugl (n.): pelep. sondere , undersøge (v.): purh , thukpi in kawl. sone , udsone (v.): thinhan damter. sonet (n.): hla phun khat , tl ang hleili lengmang a si i tl ang khatah awfang pahra lengmang a ummi. soning (n.): remnak , ngaihthiamnak. sopran (n.): hla sak tik i aw sang bik ; supareno kan timi khi. sorg (n.): ngaihchiatnak nganpi. sorg (n.): ngaihchiatnak. sorg (n.): ngaihchiatnak. sorg , klage , jammer (n.): ttahnak , zun ngaihnak. sorg , lidelse , pine , kval , kvide , nød (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung. sorgfuld , sørgmodig (adj.): a ngaih a chiami. sorgfuld , sørgmodig (adj.): ttah awk a simi , ngaihchiat awk asimi. sorgløs (adj.): zei thil hmanh , fakpi i ruat setsai lem lo i khua asami. sorgløs (adj.): zeipaoh a fawinak in a ruatmi pawl. sorgløs , munter (adj.): lunglawm , thanuam. sorgløs , munter (adj.): lunglawm thanuam in a ummi. sort (adj.): nak , a nak. sort , art , slags (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =Changvut hi ram phun khat a si.sort , slags , art (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lidedenne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.sortere (v.): thim. - Eksempel: Han sorterede de bedste æblerfra = Epal ttha bikbik kha a thim hna.souvenir (n.): philh lonak caah tuahmi thil. sove (v.): ih. sove , blunde (v.): can tawite vun i hngilh. sovemiddel , opiat (n.): bing rit. sovende (adj.): hngilh , aa hngilh. sovesal (n.): bawda inn. sovesyge (n.): zawtnak phun khat. sovevogn (n.): tlanglawng dal ihnak a ngeimi. soveværelse (n.): ihnak khan. sovjet (n.): Russia holh a si i khawngsil (council) tinak a si. sovs , sauce (n.): meh phun khat , saws ti a si ve ko. soyabønne (n.): behrum ; ti zongin ttial a si. spade (n.): hmuiper. spadsere , promenere (v.): i chawh. - Eksempel: Hanspadserede i haven = Dum chungah aa chok.spadsere , slentre (v.): duhsah tein nuamhnak i i chawh. spag , sagtmodig , myg , ydmyg , spagfærdig (adj.): mi toidor ,lungnemmi. spagfærdig , frygtsom , forknyt , forsagt (adj.): mah le mah aazum lomi. spagfærdig , spag , sagtmodig , myg , ydmyg (adj.): mi toidor ,lungnemmi. spagfærdighed , frygtsomhed (n.): ningzahnak , mi hmai khanlonak , mah le mah i zumh lohnak. spalte , kløve , splitte (v.): cheu , ceh. spalte , revne (n.): a kuainak , a kehnak , aa thlernak. -Eksempel: En spalte i klippen = Lungpi chung i a tlernak.spalte , revne (n.): cheunak. spand (n.): baltin. spand (n.): baltin. spare (v.): tuah loin um. spare , bevare (v.): khamh , khon. - Eksempel: Han sparede ethundrede kyats sidste år = Ni kum ah tangka zakhat a khon.sparepenge , opsparing (n.): phaisa khonmi. sparke (v.): chuih , perh , suk. sparke (v.): chuih. - Eksempel: De sparkede fodbold =Pumpululh an chuih.sparsom (adj.): i sumren ngaiin thil a hmangmi. sparsom , knap (adj.): tling lomi , a tlawmmi. sparsom , ringe (adj.): tlawmte. sparsom , spredt , tynd (adj.): a panmi , a tlawmmi. -Eksempel: Tyndt hår = Sam a panmi.sparsommelig (adj.): hmailei ca ruatmi. - Eksempel:Sparsommelige mænd lægger penge til side til deres familie =Hmailei ca a ruatmi nih cun an innchungkhar caah tangka ankhon.sparsommelig (adj.): tangka hman a thiammi. sparsommelig , påholdende (adj.): a khiarmi , mi khiar. sparsommelig , økonomisk (adj.): semrel tein tangka ihmangmi. sparsommelighed (n.): khiarnak , i sumren tein tangka hmannak. sparsommelighed , påholdenhed (n.): khiarnak. spasmager , spøgefugl (n.): nihchuak saihthiam. spasme , krampetrækning (n.): hnuhdawh. spat (n.): rang zawtnak , a thaphet a phinter i a baitertu.
140 dansk-chin
spatel (n.): si thuhnak ca i hmanmi namte bantuk , a fang a kau ia nemmi. specialisere (v.): a khunhlei in cawn/thiam. specialisering (n.): khunhlei in tuahnak/cawnnak/thiamnak. specialist (n.): a khunhlei in a thiammi , thiam khunnak angeimi. - Eksempel: Øjenspecialist = Mit lei i a thiam khummi.specialitet (n.): a khunhlei in cawnmi thil , tuahmi thil. speciel , bestemt , særlig (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta ,thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khitthutdan thengte khi ka pa ta a si.speciel , særlig (adj.): a khunhlei a simi , sapesial. speciel , særlig , specifik (adj.): cu sette kha sette timi. -Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu setruangah an i si ti awk a um lo.specielt , især (adv.): khun , a ttha khun , a chia khun , ahleikhun i. specificere (v.): pakhat hnu pakhat in tial. specificere (v.): cuti set in siseh ti tuaknak. specifik , speciel , særlig (adj.): cu sette kha sette timi. -Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu setruangah an i si ti awk a um lo.specifikation (n.): cuti set in siseh ti tuaknak. spedalsk (n.): thinghmuimi. spedalsk (adj.): thinghmui zawtnak ngemi. spedalskhed (n.): thinghmui zawtnak. speditør , befragter (n.): tilawng in thil a kuatu. spejder (n.): ral nih zeidah an tuah tiah a va ngiatu thlahmi. spejl (n.): hmai bihnak thlalang. spejl (n.): bihnak thlalang. spejlbillede (n.): a thla. - Eksempel: Jeg ser spejlbilledet af ettræ i dammen = Tili chungah thing thla ka hmuh.spejle (v.): mui langh. - Eksempel: Stjernerne spejles i det stillevand = Arfi cu a cawlcang lomi ti chungah an lang.spejlvende , vende (v.): a lettalam in chiah. spektroskop (n.): ceunak nichawn , tahnak seh. spektrum (n.): azawng bu khat. - Eksempel: En regnbue haralle spektrets farver: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet= Chuncha nih khin azawng bu khat chung azawng dihlak angeih hna: a sen, theithu, a eng, a hring, a dum, a pawl le asenduk.spekulant (n.): thil aa cawk ongmi , ticket hna a rak i cawk ong ia zuar tthanmi. spekulativ (adj.): khua a ruat ngaimi. spekulere (v.): thukpi in ruah. spekulere , fundere , gruble , grunde (v.): ruah , khuaruah. sperma , sæd (n.): baw. spermacethval (n.): huel nga phun khat. spidde (v.): thil. - Eksempel: Sommerfuglene er spiddet på smånåle = Pelep cu thim hme tete in an thil hna i an tar hna.spidde (v.): fei in chunh. spidde , stikke , gennembore (v.): tleng lakin sawh , chunh. spids (n.): a hmurpar. spids (n.): hmurparte. spids (n.): a zik. spids (n.): a par zum. - Eksempel: Spidsen af en nål = Thim parzum.spids (adj.): a zummi. - Eksempel: en spids stok = Fung zummi.spids (adj.): a zum. spids (n.): hmur. - Eksempel: Blyantspids = Khedan hmur.spids , ende (n.): a par. - Eksempel: Fingerspidserne = Kutdongpar.spidsfindighed (n.): biahalnak hrial in leh. spiger , nagle (n.): thirkhenh ngan pipi a zummi. spil (n.): lentecelhnak. spil (n.): sungh zong sungh khawh miak zong mizk khawh. -Eksempel: Han har meget på spil = Tampi zong a miak khawhtampi zong a sung kho.spil , hejseapparat (n.): thlirtu , cawitu seh. spild (n.): santlai lomi thil , hlonhlakmi thil. spilde (v.): thlet ti thlet. - Eksempel: Det nytter ikke at grædeover spildt mælk = Thletmi cawhnuk tahhnawh cu zeihmanh a
tthahnem lo.spilde (v.): pakpalawng i hman , sawksam. spildvand (n.): hnawm luannak tidongp i chungin a luangmihnawmtam. spiler (n.): tilawng puanzar kaupi phun khat. spille (v.): nawl cawnnak caah mi dang i i can. - Eksempel: Hunspillede sin søster i forestillingen = Nawl cawnnak ah a far ahkhan a cang.spille (v.): tum. - Eksempel: Hun spillede på klaveret = Piano atum.spille (hasard) (v.): phekah. spille , lege (v.): lentecelh. spille , personificere , fremstille (v.): mi nawl cawn , si lomi kasi i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maung Khin ka si, ati.spillerum , frihed (n.): aa tetmi upadi in luat , ttemttawn tuklonak. - Eksempel: Der tilstås dig meget spillerum i dettearbejde = Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi na negi ko.spin (n.): sawmpalak bu. spinat (n.): antam phun khat , hnahnem bantuk a simi. spinde (v.): la an thlur khi , la zelh , la kher. spinde , snurre (v.): chizawh ngur hliahmah. spindel , ten (n.): lathlur , na mermi thil pawl. spindelvæv (n.): maimomh bu. spindemaskine (n.): lazelh/lakhernak thir phun khat. spinet (n.): awdawh tumnak i hmanmi thil phun khat , pianobantuk. spinkel (adj.): a pante a simi , a zaangte a simi. spinkel (adj.): a thiami. - Eksempel: Hun er en spinkel pige =Amah cu mi thia a si.spinkel , smækker , slank , tynd (adj.): a thiami , a tlawmte asimi. spinkel , tynd , fin (adj.): a panmi , a thiami , sawmpalak hribantuk a simi. spinkel , tynd , slank , smækker (adj.): a thiami. spion (n.): mingiatu , sungtthoh. spionage (n.): i ngiatnak , cozah pakhat nih cozah dang pakhatkong theih a duhmi theih khawhnak ding ca i a th li tein hlatnak ,ngiatnak. spionere , udspionere (v.): ngiat. spir (n.): inn a sannak bik a va zumnak te khi. spiral (n.): aa kualmi thil a chonh in a kual aa chonhmi. spire (v.): thlaici an hung kheuh khi. spire , skud (n.): thlaici keuh tete , belhkeuh tete. spire , skyde op (v.): kheuh. - Eksempel: Planter skyder op frafrø = Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu.spire , vokse (v.): keuh , thlaici keuh. spiring (n.): kheuhnak. spiritist (n.): mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti a zummi. spiritualisme (n.): mithi thlarau he i chawnh khawh a si tizumhnak. spiritus (n.): zureu. spiritus , brændevin (n.): zureu. spiritus , drink (n.): zureu. spiritusholdig , spirituøs (adj.): zureu a simi thil. spise (v.): ei , rawl ei. spise til aften (v.): zanriah ei. spise til middag (v.): zanriah ei. spisekammer (n.): rawl chiahnak bizu. spisekammer (n.): umkheng chiahnak khan. spiselig (adj.): ei khawhmi thil. spisepinde (n.): Tuluk rawl cinak fung tete. spiserør (n.): kaa in pawpi tiang rawl kalnak lam. spisesal , refektorium (n.): rawl chuannak le einak khaan. spiseske , ske (n.): darkeu ngan. spisetid (n.): rawl ci can. splejse (v.): sulhthonh in peh. splint (n.): thinghniar. splinterny (adj.): thar hlirhhlerh tein thiang hirhiar tein a ummi. splintre , knuse , slå i stykker (v.): kuai cikcek , khuai cikcek.
dansk-chin 141
splintre , splitte (v.): cheu , thleh. splitte , spalte , kløve (v.): cheu , ceh. splitte , splintre (v.): cheu , thleh. splittelse , skisma (n.): i cheunak i tthennak. splitter , aldeles (adv.): a dih umnak in , fangkarao in. -Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne =Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh.spole (n.): thil thitnak seh laril zelhnak. spole , rulle , trisse (n.): laril zelhnak fung , film zelhnak fung. spolere , beskadige , ødelægge (v.): hrawh. spontan (adj.): amah duh tein thil a hung chuakmi. spontaneitet (n.): amah duh tein thil a hung chuah thliahmahnak. spor (n.): saram sul. spor (n.): hmelchunhnak , keneh. - Eksempel: Vi så spor afkaniner på jorden = Vawlei ah saveh keneh tete kan hmuh hna.spor (n.): neh. spor (n.): lamte , lailam. sporadisk (adj.): i varh nawn i a hung ummi thil. spore (n.): rang tuknak fung zum. spore (v.): fung zum in sawh. spore (n.): par loin kung thar i a kheu (karh) khomi. spore (n.): rang cittu nih a kedil i rang hnawhnak caah thir zumaa khihmi. spore (n.): arhlikhong fek. spore (v.): samh , zulh , dawi zawt. - Eksempel: Han kan sporesin familie til tiende generation = A chuahkehnak kha chan hratiang a zawt khawh.spore , få færten af , lugte (v.): rim in hnimh i hngalh. sport (n.): lentecelhnak. sportskamp , kamp (n.): zuamnak. - Eksempel: Fodboldkamp =Pumpululh chuih i zuamnak.sporvej (n.): tramcar kalnak lam. sporvogn (n.): khuachung lam i tlanglawng bantukin a kalmimawttawka. sporvogn (n.): khuapi chung tlanglawng hme phun. spotte , forhåne (v.): volhpamh. spotte , håne (v.): nihsawh. spotte , håne , udle (v.): nihsawh , serhsat. spotte , latterliggøre , gøre nar af (v.): nihsawh. spotte , skose , håne (v.): nihsawh , serhsat. spraglet , broget (adj.): azawng a dangdang a simi. sprede (v.): thek , tio. sprede , brede ud (v.): samh. sprede , strø (v.): thek , a kenkip i hlonh/vorh. spreder (n.): karhtertu. spredning , udbredelse (n.): theknak , tionak. spredt , tynd , sparsom (adj.): a panmi , a tlawmmi. -Eksempel: Tyndt hår = Sam a panmi.spring , hop (n.): pernak , i hlawhnak. springbræt , vippe (n.): i hlawhnak ca i an chiahmi phelpheng ,cunglei i mi a hun vawr khomi. springe (v.): hlawh , peh. - Eksempel: Hunden springer på tyven= Uico nih mifir kha a hlawh hnawh.springe , eksplodere , sprænges (v.): a kek , a kuai. - Eksempel:Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.springe , hoppe (v.): peh , per. springe , hoppe (v.): hlok. - Eksempel: Barnet hoppede op ogned på sengen Bolden hopper meget højt = Nganchia cu ihkhuncungah aa hlok lengmang Pumpululh cu sangpi aa hlok.springe , hoppe (v.): per , peh , i hlawh. springe , hoppe (v.): halwh. - Eksempel: Lam hopper på marken= Lo ah tuufa an i hlok.springe , sprænge (v.): bomb hmanhmi puahter/phelh. -Eksempel: At sprænge en mine = Mine bomb hmanhmi phelh ipuahter.springe over (v.): per , lanhtak. - Eksempel: Hun springer overde vanskelige ord , når hun læser = Ca a rel tikah bia har kha cua lanhtak hna.springe over , forbigå (v.): lanhtak. - Eksempel: Han blevsprunget over, da de valgte spillerne = Pumpululh chuihtu anthim hna ah khan anih cu an lanh tak.
springer (n.): pertu , angki phun khat. springflod (n.): thlapa lai caan i tilet a sangmi. springvand (n.): cerh. sprint , hurtigløb (n.): khulrang nagiin tawite lawng tlik. sprog (n.): holh. sprog , sprogbrug (n.): holhning , biachimning. sprogkyndig , lingvist (n.): holh thiam ngaimi , man holh leng imi dang holh a thiammi. sprogvidenskab , filologi (n.): holh lei fimthiamnak cawnnak. sprydsejl (n.): fung in zarmi tilawng puanzar. sprydshage (n.): tilawng puanzar zarnak fung. sprække (n.): awnnak , a pemnak. sprække (n.): a kakmi awng , a tlekmi awng. sprække (n.): awng hmete. sprælle (v.): hlawh. - Eksempel: En fisk sprællede på bredden =Nga cu titlang ah a hun i hlok.sprænge , eksplodere (v.): a puak , bomb a puak. sprænge , springe (v.): bomb hmanhmi puahter/phelh. -Eksempel: At sprænge en mine = Mine bomb hmanhmi phelh ipuahter.sprænges , springe , eksplodere (v.): a kek , a kuai. - Eksempel:Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.sprængning , brud (n.): kuainak awng , pemnak awng. sprætte op , flænge (v.): cheu , thleh , a zuk. sprøjt , stråle (n.): a cik in aa cikmi ti. sprøjte (v.): ti a cik in cik. - Eksempel: Vand sprøjter ud afbruddet på røret = Pep a kuainak in ti a cik in a cik.sprøjte (v.): tidor dip tete i kah siahmah khi. sprøjte (n.): tidor dip tete kahnak seh , tizik. spuns , prop , pløk (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Hantrak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.spurt (n.): ti khulrang ngaiin a cik in aa cik khi. spurv (n.): pithlung. spy (n.): ttit ek. spy , brække sig , kaste op (v.): luak , chungin chuahter ,chafak. spyd (n.): fei. spygat (n.): tilawng kap i ti chuahnak awng. spyt (n.): cil. spyt- (adj.): cil he aa pehtlaimi. spytbakke (n.): cil chaknak dur. spytslikker , smigrer (n.): thil ttha zeital ka hmu hnga maw tiinmi a fak lengmangmi. spytte (v.): cilchak. spænde (v.): taisawm i hrehn. - Eksempel: Spænd dit bælte =Na taisawm i hrenh.spænde (n.): taisawm hrenh. spænde , klemme (v.): reh. spænde , stramme (v.): a dih umnak in hman. - Eksempel: Hanspændte alle muskler for at løfte klippeblokken = Lung cawinakah khan a thazang a dihumnak in a hman.spændende , fascinerende , intressant (adj.): mi lungthin hlaungai a simi. spænding (n.): pakhat le pakhatkhat lei i tannak nih rem lonak achuahtermi. spændstig , elastisk (adj.): i zam khawhnak a ngei i a ningte a sikho tthanmi. spændstighed , elasticitet (n.): ainak , i zam khawhnak. -Eksempel: Gummi hr elasticitet = Khairiat cu i zam khawhnak angei/khairiat cu aa zam kho, a ningte a si kho tthan.spændt , tot , stram (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb= Reng tein an hnuhmi hri.spændtrøje (n.): angki leng tet ngai , kun calwcanghnak dawntuding hrim i tuahmi. spærre (v.): donh , kham. spærre (for) (v.): hrenhkanh , kham. - Eksempel: Spær fordøren = Innka kha hrenh.spærring , obstruktion (n.): donhnak , khamnak. spætte (n.): thingbawmcu , thlauhpi , thlauhte. spættet (adj.): a dehdeh in a tialmi. - Eksempel: En spættet hest= A dehdeh in a tualmi rang.
142 dansk-chin
spøg (n.): nihchuak. spøge (v.): nihchuah saih. spøgefugl , spasmager (n.): nihchuak saihthiam. spøgefuld , munter (adj.): nihchuak a simi thil. spøgelse (n.): mithla. spøgelse (n.): muthla. spøgelsesagtig (adj.): mithla bantuk. spøgelsesagtig (adj.): muthla bantuk , a hmaan lomi. spørge (v.): zapi kha an ruahnak hal. - Eksempel: De spurgtenaboerne for at lære deres mening at kende om den nye brønd =Tikhor thar kong ah khan innpa pawl nih zeiti in dah an ruah tihngalhnak caah an ruahnak an hal hna.spørge (v.): biahal. spørge , forespørge (v.): dothlat. spørgelysten , nysgerrig (adj.): thil hngalh a duh ngaimi. spørgende (adj.): biahalnak i hmanmi. spørgeskema (n.): thil pakhat kong hngalh duhnak i bahalnak atlangin tam nawn ttialmi. spørgsmål (n.): biahalnak , a si maw si lo ti dothlatnak. spørgsmål (n.): biahalnak. spørgsmål , forespørgel (n.): dothlatnak. spørgsmålstegn (n.): biahalnak hmelchunhnak "?". spørgsmålstegn (n.): biahalnak hmelchunhnak ; (?). spå , varsle (v.): chimchung , langhter chung. spådom , profeti (n.): hmailei thil kong chim chungnak. spåkvinde , sibylle (n.): hmailei thil kong a chimmi nu. spåmand , spåkone (n.): kuttial zohthiam. stab (n.): rianttuantu pawl. stabel , dynge (n.): pon , thingpon. stabelafløbning , søsætning (n.): tilawngpi le tikam karlak i thilthiarnak lawng hmete. stabil (adj.): a fekmi thil , a fekmi minung. stabilisator (n.): fehtertu. stabilisere (v.): fehter. stabilisering (n.): fehternak. stabilitet (n.): fek tein umnak , fehnak. stable (v.): pon. - Eksempel: Vi stablede træet = Thing kan pon.stable , stakke (v.): pon , on. - Eksempel: Vi stabler brænde =Thing kan on/pon.stad , by (n.): khuapi , khunaganpi. stade , bod (n.): dawr hmete , lakphak dawr. stadfæste (v.): fehter. stadfæstelse , ratificering (n.): fehternak. stadig , bestandig (adv.): a zungzal in , atu le atu. stadig , bestandig , uophørlig , vedvarende (adj.): a pehthluahmahmi , cat lo in a ummi. stadig , permanent , bestandig , varig (adj.): a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi. stadig , støt , regelmæssig (adj.): fek tein bunhmi. stadig , uforandret , konstant , bestandig (adj.): 1. i thleng loinmah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi. stadighed , varighed , bestandighed (n.): saupi a nguhmi thilsinak. stadion (n.): lentecelhnak hmun nganpi , inn zong a ngei izohnak i tthutdan a dotdot in an chiahmi. stadium , fase (n.): dot. - Eksempel: Dicks stemme er iovergang; det er et stadium som alle drenge gennemgår = Dickaw cu aa thleng lio, hihi tlangvai paohpaoh nih an pal pahmidot, a si ko.stads , pynt (n.): thuamhnak ca i i hruk aihmi thil hna. stage , pæl (n.): haukulhnak ca i zummi tung/hruang. stagnation (n.): luang lo i umnak. stagnere (v.): luang lo i um hman awk i santlaih ti lo. stagnerende , stillestående (adj.): luang lo i aa dilmi. -Eksempel: Stillestående vand = A luanglomi ti.stak (n.): pon. - Eksempel: En halmstak = Capawl pon khat.stak (n.): on. - Eksempel: En stak brændsel = Thing on khat.stakit , rækværk (n.): thingtunh artlang tein tuahmi , tlaihtlengbantuk. stakke , stable (v.): pon , on. - Eksempel: Vi stabler brænde =Thing kan on/pon.
stakkel (n.): mivanchia ngaingaimi. stakkels (adj.): van a chiami , zangfakte a simi. - Eksempel: Detstakkels barn er træt = Ngakchia cu zangfakte a va si dah, a bako.stakkels (adj.): vanchiatnak chung umnak. stalagmit , drypsten (n.): thung umnak kun a ttuang i thung akhalmi. stalaktit , drypsten (n.): thung umnak vawlei i tung bantukinthung lung a hung ummi hna khi. stald (n.): sattil chiahnak inn. staldkarl (n.): rangcawng. - Eksempel: Staldkarlen børsterhesten = Rangcawng nih a rang kha a hmul a muai.stamfader (n.): hringsortu. stamme (v.): holh aa holh i holh. stamme , hakke (v.): holh aa in holh. stamme , klan (n.): chung , phun. stammer (n.): miholhaa. stampe , trampe (v.): lamh. - Eksempel: Jack trampede påedderkoppen = Jack nih sawmpalak kha a lahm.stamtavle , herkomst (n.): chuahkehnak cazin , hringsortu hnamin cazin. standard (n.): thil pahat le pakhat le pakhat tahchunh tik i an itluknak le an i dannak khiahnak ca i hmanmi. standardisere (v.): cuticun siseh timi ning in an hmetngan , antlawmtam , an pumrua le an tthatchiat kha aa tluk dingin ser. standardisering (n.): cuticun siseh ti ning i si dingin sernak. standart , flag (n.): alan. standhaftig , støt (adj.): a fekmi. standhaftig , tapper (adj.): ralttha. standhaftighed , bestandighed (n.): zumhnak tthial lo tein itlaih peng. standpunkt (n.): ruahning , lungthin. - Eksempel: Hvad er hansstandpunkt med hensyn til de nye skatter? = Ngunkhuai tharkong ah a lungthin zeidah a si?.standse (v.): dir , ngol , dinh awk i khua i cam. standse (v.): ngolter. standse (v.): dirta. - Eksempel: Hr. Black standsede ved banken= Mr. Black cu bank ah a dirtam.standse , afbryde (v.): tlawmpalte ngol ta. standse , bremse , hindre (v.): donh. - Eksempel: Dæmningenhindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.standse , holde op , stoppe (v.): ngol. - Eksempel: Mandenholdt op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.standse , stemme , opdæmme (v.): kham , donh. standsning , ophør , afbrydelse (n.): donhnak , khamnak ,ngolternak. standsperson , dignitar (n.): hmaizah awk tlak a simi minung. stang (n.): tan , thluan. - Eksempel: En stang sæbe = Chatpiattan (thluan) khat.stang , stav (n.): fung , tthiangtthunh , tung. - Eksempel: Flagethænger på stangen = Tung ah alan an thlai.stang , stav , kæp (n.): fung. stange (v.): suk. - Eksempel: Geden stangede en dreng = Mehehnih ngakchia a suk.stange (v.): lu i suk , pah , nam. stangspring (n.): fung in tlengper. stank (n.): rimchia. stank , dunst (n.): rimchia. stanniol (n.): canphio pan dikdekte thil funnak i hmanmi. Stars and Stripes (n.): USA alan. start , begyndelse (n.): thawknak. starte (v.): thawh. - Eksempel: Bussen startede præcist = Baskacu hmaan tein aa thawh.starte (v.): mawttawka nunter. starte , begynde (v.): thok , thawk. starte , begynde , indlede (v.): thawk. - Eksempel: Angrebetblev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk .starter (n.): thawktu ; mawttawka nuntertu. stat (n.): cozah pakhat ukmi ram chung i peng pakhat. statelig (adj.): rumra ngei ngaingaimi. statholder , vicekonge (n.): siangpahrang aiawh in ram a uktu
dansk-chin 143
bawi. station (n.): lawng dinhnak hmun. - Eksempel: Jernbanestation= Tlanglawng dinhnak.station , holdeplads (n.): dirnak hmun. stationær , fast , faststående (adj.): aa thawn kho lomi. -Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kholomi thil a si.statisk , stillestående (adj.): aa thleng lomi , a dir hmun i adirmi. - Eksempel: Civilisationen er ikke stillestående =Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng loin a dir peng lo.statistik (n.): zeizatdah an si ti tuak thiamnak cawnnak. statistiker (n.): zeizat dah a si ti tuaknak i a thiammipa. statistisk (adj.): zeizatdah a si ti relnak. - Eksempel: Detstatistiske tal for Hakha bys indbyggere er 20.000 = Hakha khuachung minung zeizat dah an si ti relmi cu thong kul a si .stativ (n.): thil chiahnak/bahnak. - Eksempel: Din paraply skalblive i stativet i foyeren = Na nithawng kha a khan chung thilchiahnak an khan na chiahta lai.statskunst , politik (n.): uknak , ram ukning , cozah ukning. statsmand (n.): uknak lei i a fim i upat awk le hmaizah awk tlaka simi. statsmandskunst (n.): zapi uknak le zapi ca khuakhannak ifimnak. statsorden , regeringsform (n.): i ukning , bu i hruaining. statstidende (n.): thawngthanhnak ca ; acozahthawngthanhnnak. statue (n.): milem. statuette (n.): milem hmete. statur , højde , vækst (n.): tung. - Eksempel: En mand på seksfod er over gennemsnitshøjde = Pa pe ruk a tung a simi hi zapinak sang deuh a si.status , stilling (n.): umtuning , sining. status quo (n.): thil umtuning a si tawnning. statut , lov (n.): nawlbia , upadi. statut , vedtægt (n.): upadi hme deuh ; mah riantuannak ding cai sermi. stav , kæp , stang (n.): fung. stav , stang (n.): fung , tthiangtthunh , tung. - Eksempel: Flagethænger på stangen = Tung ah alan an thlai.stav , stok (n.): fung /thiangthunh. stave (v.): cafang ttial. - Eksempel: Hvordan staver du dit navn?= Zeitindah na min na ttial?.stavefejl (n.): palh in cafang komh. stavelse (n.): biafang pakhat chung i a bu tein awfang a ummikhi. stavning , retskrivning (n.): cafang komh. stavre , vakle (v.): i hnin deldul i um , feh lo. - Eksempel: Småbørn vakler (stavrer), når de går = Bawhte cu an kal ah an fek lo.stearinlys (n.): phazawngdaing. sted (n.): umnak hmun. - Eksempel: Han har ikke et sted at være= Umnak hmun a ngei lo.sted (n.): hmun , can. - Eksempel: I hans sted = Amah hmun ah,amah can ah.sted , plads (n.): hmun. - Eksempel: Det er et godt sted = Hikahi hmun ttha a si.stedbarn (n.): fa ei. stedbroder (n.): ta ei. stedfader (n.): pa ei. stedfortrædende (adj.): mi dang ca i a ingmi. stedfortræder (n.): aiawhtu. stedfæste , lokalisere (v.): a umnak hmun kha kawl i fiang teinhngalh. - Eksempel: Generalen forsøgte at lokalisere fjendenslejr = General nih ral pawl umnak hmun kha fiang tein hngalhaa zuam.stedmoder (n.): nu ei. stedse (adv.): zungzal. stege (v.): kiau , chiti in kiau. stege , lave mad , koge (v.): rawlchuan. stege , riste (v.): ro lakin kiao. stege , steges , riste (v.): 1. ciar, chuan, - 2. khuasa ngaiin um. stege , syde (v.): sathau linh tik i a onh khi.
stejl , brat (adj.): a chengmi , a hrapmi. stemme (v.): me thlakmi rel. stemme (n.): aw , thawng. - Eksempel: Han har en god stemme= A aw a ttha.stemme (n.): kuthlernak in biakhiahnak tuahnak. stemme , opdæmme , standse (v.): kham , donh. stemme med (v.): chimning in tuah. - Eksempel: Hanshandlinger stemmer ikke med hans løfter = A biakammi le atuahmi an i kaih lo.stemmeafgivning , afstemning (n.): thimnak i me sanh. -Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen =Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a langhter .stemmegaffel (n.): aw kawlnak thirtte. stemmeret (n.): thimnak nawl ngeihnak. - Eksempel: Detbritiske parlament gav kvinderne stemmeret i 1918 = Britishparliment nih kum 1918 ah nu kha thimnak nawl ngei ve cang utiah nawl a pek hna.stemmeret , valgret (n.): kut thlirnak in biakhiahnaknawlngeihnak. stemning (n.): aw. - Eksempel: Klaveret er ude af stemning =Piano hi a aw a hmaan lo.stemning , humør (n.): lungthin umtuning. - Eksempel: Han er ien glad stemning = A lung aa lawm.stempel (n.): piston. stempel (n.): milubenh , tazeih , zung tazeih. stemple (v.): hmelchunhnak khenh. - Eksempel: Hun stempledepapiret med kontorets stempel = Ca kha zung tazeih in a khenh.sten (n.): lung. sten , småsten (n.): lungtekep. stenalderen (n.): hriamnam caah lung an rak hman chan. stenbrokker (n.): lung kuai tete hna. stenbrud (n.): lung cawhnak khor. stencil (n.): khuailul thuhmi caku , stensil papar. stendynge , stendysse (n.): lungdonh , zawllung. stenet (adj.): lung a tamnak hmun a simi. stenhugger (n.): lung tantu. stenhård (adj.): tteklung bantukin a hakmi. stenograf (n.): a tawinak tattial thiam. stenografi (n.): a tawinak in ttialmi , sawthen. stenografi (n.): a tawinak cattial. stenogravisk (adj.): a tawinak in ttialmi. stentryk , litografi (n.): canamning phun khat , a cahang khalung chung i nalh i cu ti i nam. stentøj (n.): lung in sermi um. stentøj , porcelæn , lervarer (n.): vawlei in sermi umkheng. steppe (n.): phong kaupi. steril (adj.): a cingmi , fa a ngei kho lomi. steril , ren (adj.): a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi. sterilisere (v.): fa ngei kho loin tuah. sterilisere (v.): zawtnak rungrul pakhat hmanh um lo dingin ti sain chuan. sterilisering (n.): fa ngei kho lo in i tuahnak. sterilisering (n.): zawtnak rungrul pakhat hmanh um lo dingin tisa in chuannak. sterilitet (n.): cinnak , fa ngei kho lo in umnak. stetoskop (n.): mizaw ngaihnak. stevedore (n.): tilawng chung i thil a chuang a thumtu. stewardesse (n.): lawng chung i eidin lei zohkhenhtu nu. sti (n.): lam bite. sti (n.): lam. sti (n.): lam. - Eksempel: Der går en sti hen til huset = Lam cuinn tiang a phan.stift , bispedømme (n.): bishop pakhat nih a zohkhenhmi. stifte , oprette , indføre (v.): dirh ser , umter. - Eksempel: Dehar indført nye love = Upadi thar an ser hna.stifter , grundlægger (n.): thawktu. stigbøjle (n.): rang kelamh. stige (n.): kainak hlei. stige (v.): kai. - Eksempel: Priserne stiger = Thil man a kai.stige , bestige , klatre op ad , klatre (v.): kai , thingkung kai. stige ned (v.): ttum.
144 dansk-chin
stige op (v.): kai , cunglei i kai. stige op , bestige (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på hesten =A rang aa cit.stigende , voksende (adj.): a karhmi , a tam chin lengmangmi. stigmatisere , brændemærke (v.): thangchiat. - Eksempel: Haner brændemærket som et uægte barn = Lakfa na si ti in anserhsat/ an thangchiat.stigning , forøgelse , vækst (n.): tam ceuh , karhnak. stik (n.): henhnak. stik , prik (n.): a par zum. stikflue , flue (n.): tho. stikke (v.): chunh. - Eksempel: Han stak med en stok = Fung ina chunh.stikke (v.): thiah. - Eksempel: Han stikker en blomst i knaphullet= A angki kep awng ah pangpar a thiah.stikke (v.): chuah. - Eksempel: Stik ikke hovedet ud af vinduet =Thlalangawng in na lu chuah hlah.stikke (v.): henh. - Eksempel: Bier stikker ham = Khuai nih anhenh.stikke (v.): sanh. - Eksempel: Han stak brevet i sin lomme =Cakuat kha a angki zal ah aa sanh.stikke , dolke (v.): nam in chunh. stikke , gennembore , spidde (v.): tleng lakin sawh , chunh. stikke , stikke hul , prikke (v.): a par zum in chunh. -Eksempel: Torne stikker min hånd = Hling nih ka kut ah an kachunh.stikke , stoppe , proppe , putte (v.): ceh. - Eksempel: Hunputtede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zaktangah aa ceh.stikker , meddeler (n.): palik sungthoh. stikprop , prop (n.): elektrik pehnak palak. stil (n.): thuamhning. stilet (n.): a fang a hmemi nam. stilfuld (adj.): thuamhning aa dawh ngaingaimi. stilfærdig , dæmpet (adj.): tlawm tein thang lo deuh in umter ,ceu lo deuh in umtermi. - Eksempel: Gardinerne giver rummet etdæmpet lys = Thlalangawng zar nih a khan cu zorter deuhmiceunak kha a pek.stilfærdig , tilbageholdende , beskeden (adj.): aa loklei lomi ,langh a duh lomi. stilhed (n.): daihnak , cawlcang loin umnak. stilhed , ro (n.): dai zirziar in um caan. - Eksempel: En storstilhed fulgte efter stormen = Thlichia kha dai zirziar in a ummicaan nih a hun zulh.stilhed , ro (n.): daihnak. stilhed , tavshed (n.): hnachet loin um. stilk (n.): ngiang , hnah ngiang , thei ngiang , pangpar ngiang. stilk , stængel (n.): fangvoi kung. stillads (n.): inn sak tik i kai chungnak rua in a sermi. stille (v.): tun. - Eksempel: Stil stigen op ad væggen = Vampangah khan arhlei kha hei tung.stille (adj.): cawlcang lo in a ummi. - Eksempel: Sid stille =Cawlcang loin thu.stille (adj.): dai. - Eksempel: Søen er stille = Tidil cu tiletzeihmanh um loin dai tein a um.stille , anbringe , sætte (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen istuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.stille , fredelig , rolig (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi. stille , fredsommelig (adj.): dai tein a ummi. - Eksempel: Enstille sø = Dai tein a um zirziar mi tili.stille , lægge , sætte , placere , anbringe (v.): chiah. -Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a luah a chiah.stille , rolig (adj.): a dai. - Eksempel: En stille nat = A daimizan.stille , stå (v.): dir. stille , stå (v.): a tung in chiah. - Eksempel: Stil kassen her =Hika ah hin thingkuang kha a tung in chia.stille , tavs (adj.): dai tein a ummi , hnachet loin a ummi. stille i modsætning (v.): an i dannak langhter. stille ind (v.): radio ngaih. - Eksempel: Stil ind på Voice of
America = VOA kha ngai.stillesiddende (adj.): tthut buin ttuanmi rian. stillestående , stagnerende (adj.): luang lo i aa dilmi. -Eksempel: Stillestående vand = A luanglomi ti.stillestående , statisk (adj.): aa thleng lomi , a dir hmun i adirmi. - Eksempel: Civilisationen er ikke stillestående =Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng loin a dir peng lo.stilling (n.): lungputning. stilling (n.): thil chiahning. - Eksempel: Han stillede bøgerne iopretstående stilling = Cauk kha a tung in a chiah hna.stilling , arbejde (n.): rian. - Eksempel: Han fandt enlærerstilling = Cachimh rian a hmuh.stilling , attitude , positur (n.): hmanthlak awk ca i dirning. -Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.stilling , job (n.): rian. stilling , plads (n.): rian. - Eksempel: Hun prøverr at finde enstilling = Rian pakhat hmuh awk aa zuam lengmang.stilling , plads (n.): rianttuannak i hmanmi hmun. stilling , post (n.): rian. stilling , status (n.): umtuning , sining. stilne af , falde til ro (v.): duhsah nawn tein thli a hran. -Eksempel: Vinden stilnede af = Thli duhsah nawn tein a hrang.stilstand (n.): dai tein dir ziar ko. stiltiende (adj.): ka in chim loin tuahnak in a sullam langhtermi. stiltiende , implicit (adj.): fiangte chim tung lo i a sullam hngalhna seh tiin tuahmi , bia am in chimmi. - Eksempel: Han gav osstiltiende lov til at tage æblerne, for han smilede, da han så ostage dem = Epal kha i lak hna seh ti a bia am in a kan duh ko,zeicahtiah kan lakah khan a merh.stimle , krybe sammen (v.): i tet thup i um. - Eksempel: Firemenensker kryber sammen under een paraply = Minung palinithawng pakhat tangah i tetthup in an um.stimle , myldre , flokkes (v.): a benh i i benh. stimulans , opstrammer (n.): thazang a hun umtertu , a huncawlcanghtertu. stimulere (v.): thazang hun ummter , lung hun thawhter , huncawlcanghter. stimulering (n.): thazang hun thawhternak ; huncawlcanghternak. sting (n.): tthitnak. stinkdyr , skunk (n.): sachia. stinke (v.): rimchia chuahter. - Eksempel: Han stinker af hvidløg= Daidim rim a nam hut ko.stinke (v.): a thu a rim a chia ngaingai. - Eksempel: Rådden fiskstinker = Nga thu cu a thu.stinkende , lugtende (adj.): rimchiami. stipendium , legat (n.): siangngakchia ca cawnnak ca ibawmhnak tangka. stirre (v.): saupi zoh peng , cuanh. stirre (v.): thinhun in mit sensen in zoh. - Eksempel: Hunstirrede på de støjende børn = Hna a chetmi ngakchia kha a mitsensen in a zoh hna.stirre (v.): nai tein bih. - Eksempel: Den gamle dame stirrer pånålen = Tarnu nih thim kha naih tein a bih in a bih.stirre (v.): mit fak piin i au i zoh peng. stiv (adj.): fawi tein kuaih kuaih lomi , a thommi. - Eksempel:Min hals er stiv = Ka hngawng a thom.stivelse (n.): rawl chung i a bangmi a ummi. stivkrampe (n.): zawtnak phun khat , rang ek chungin a chuak ipum chungah hma in a lutmi , hnuhdawhnak a chuahter i titsa athomtertu. stivnakket , halstarrig (adj.): milungtthawng. stivne (v.): tthomter. stivsindet , stædig (adj.): mi lungkhong. stjerne (n.): arfi. stjerne- (n.): arfi he aa pehtlaimi , arfi bantuk , arfi ceu. stjernebillede , konstellation (n.): arfi bu. stjerneklar (adj.): arfi tampi a langh zan. - Eksempel: Enstjerneklar nat = Arfi tampi a langh zan.stjernelignende (adj.): arfi bantuk , arfi bantukin i ceumi.
dansk-chin 145
stjerneskud (n.): arfi zuang. stjerneskær , stjerneskin (n.): arfi ceu , fikceu. stjæle (v.): fir. stjæle (v.): fir. stof (n.): la , puan tahnak la fabricate. stof (n.): thilri. - Eksempel: Hun købte noget hvidt stof tilgardiner = Thlalang awng zar caah thil rang a cawk.stof (n.): tahmi puan phun paoh. stof , klud , klæde (n.): puanthan. stof , materie (n.): tongh khawh hmuh khawhmi thil. -Eksempel: Træ og sten er materie (stof) = Thing le lung cu tonghkhawhmi thil an si.stofskifte , metabolisme (n.): kan pum chung i rawl kha thi i acan i pum nih a hman ti lomi pum leng i a chuahning. stoicisme (n.): nuamhnak le fahnak hi zeihmanh an si lo , cucaahdai tein in khawn hi a ttha bik tiin cawnpiaknak. stoiker (n.): nuamhnak ton zongah harnak ton zongah dai tein aum khomi. stok (n.): fung. stol (n.): hngauh ngeimi tthutdan. stole på (v.): bochan. stolpe (n.): tung. stolpe , pæl (n.): tung. stolpre (v.): ngakchia kal thiamka an kalning khi. stolt (adj.): aa porhlawmi. stolthed (n.): porhlawtnak. stoppe (v.): a chung i khumh. - Eksempel: Hun stopperde pudenmed fjer = Chantling chungah arhmul a khumh .stoppe (reparere) (v.): a phei lei he a tung lei he cip cikciak intthit , thil pemmi belh tikah cu bantuk i tthit. stoppe , gøre holdt (v.): cam. - Eksempel: Vi gjorde holdt ilandsbyen tre dage = A khua ah ni thum kan caam.stoppe , holde (v.): dir. - Eksempel: Bussen holder vedbusholdepladsen = Baska cu baska dirnak ah a dir.stoppe , proppe , putte , stikke (v.): ceh. - Eksempel: Hunputtede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zaktangah aa ceh.stoppe , proppe , stuve (v.): benh. - Eksempel: Han stoppedesine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in aben hna.stoppe , standse , holde op (v.): ngol. - Eksempel: Mandenholdt op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.stoppe , tilstoppe (v.): phih. - Eksempel: Han tilstoppederottehullerne = Zu kua kha a phih hna.stopur (n.): a herhnak bantukin d irter khawhmi suimilam ,lentecelh zuamnak i hman a si bikmi. stor (adj.): a ngan , a lian , a kau , a za. stor (adj.): lian , ngan. stor (adj.): 1. a nganpi, a man a fak ngaimi. - 2. upat awk tlakngaimi. stor (adj.): ngan , minthang , lianngan. stor (adj.): a nganmi. stor , svær (adj.): a ngan nawnmi. storhed , størrelse (n.): ngannak , lianhngannak. storhed , størrelse (n.): a nganning , a biapitning. stork (n.): a ke le a hmur a sau ngaimi va. storm (n.): totho. storm (n.): fak piin tuk. - Eksempel: Fjenden tog byen medstorm = Ral lnih khua cu fak piin an tuk i an lak.storm , kuling , blæst (n.): 1. thlitu fak. 2. th litu bantuk ithawngpang a hung um urmarmi. storm , uvejr (n.): tilet a thomi. stormand , magnat (n.): mirum tuk lehpek , biapi ngai a simipa. storme (v.): fak piin tuk. - Eksempel: Fjenden stormede byen =Ral nih khua cu fak piin an tuk.stormende (adj.): thlitu he ruah he aa zimi. - Eksempel:Stormvejr (stormende vejr) = Thli he ruah he aa zimi nikhua.stormende (adj.): totho bantukin a fakmi. - Eksempel: De havdestormende skænderier = Fakpi in i siknak an ngei.stormfuld (adj.): thlitu a hrang ngaimi. stormfuld (adj.): tilet a thomi.
stormløb , angreb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel:Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort = Indianmihna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk.storsindet , ædelmodig , højsindet (adj.): zaangfahnak lungthina ngeimi. storsindethed , ædelmodighed , højsindethed (n.): lungthin ttha, zaangfahnak lungthin , ngaihthiamnak lungthin. storslået , pragtfuld (adj.): aa dawh ngaingaimi , a tthangaingaimi. storslået , vidunderlig (adj.): khuaruahhar a simi. straf (n.): dantatnak. straf (n.): dantatnak. straf , gengældelse (n.): tthat lonak tuahmi ruang i teirulchamnak. strafbar (adj.): dantat khawh a simi , dantat awk tlakmi. straffe (v.): dantatnak pek. straffe (v.): dantat. straffefange , domfældt (n.): na sual timi pa. straffrihed , frihed for straf (n.): hremnak in luatnak , nganfahinnak le sunghnak in luatnak. straks , uopholdeligt (adv.): chikkhatte ah , khulrang tein. straks , øjeblikkeligt (adv.): khulrang tein , rau lo tein. stram (adj.): zammi. - Eksempel: Han gik på et stramt reb =Hri zammi cungah a kal.stram , spændt , tot (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb= Reng tein an hnuhmi hri.stram , tæt , fast (adj.): a fekmi , aa tetmi. - Eksempel: Hanbandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.stramme (v.): rengh. - Eksempel: Byrden strammede rebet =Thilrit an thlaihmi nih khan hri cu a reng.stramme (v.): rengh. - Eksempel: Han strammedeviolinstrengene = Violin hri kha a rengh hna.stramme , spænde (v.): a dih umnak in hman. - Eksempel: Hanspændte alle muskler for at løfte klippeblokken = Lung cawinakah khan a thazang a dihumnak in a hman.strand (n.): rili kam , tikam. strandbred (n.): rili kam. strande , sætte på strand (v.): a tang. - Eksempel: Damperenblev strandet på sandet = Tinbaw cu thetse cungah a tang.strangulere , kvæle (v.): hngawng in dih i thawchuah kho loinumter. strateg (n.): raltuknak lei i thiamnak a ngeimi. strategi (n.): raltuknak lei i thiamnak , khuakhan thiamnak. strategisk (adj.): raltuknak ca i umtuning tuaktanning. strategisk (adv.): raltuknak leiin. stratosfære (n.): vanlei vawlei in khan 7 hrawng. streamer , vimpel (n.): aa thlai sulhmi puan. streg , linje (n.): catlangrin. strejfe (v.): hnor vak. - Eksempel: Kuglen strejfede hans skulder= Kuan nih a liang a hnor vak.strejfe om (v.): chawhvah. - Eksempel: Vi strejfede om hist ogher = Hika khika ah kan i chawk.strejfe om (v.): vaih. strejfe om (v.): a kenkiplo i vaih. - Eksempel: Køer strejfer omved vejen = Lam zulh in caw cu a kenkiplo ah an vai.strejfer , omstrejfer (n.): a vaimi. strejke (v.): duhnak langhternak ca i nuar. - Eksempel:Minearbejderne strejker for at få mere i løn = Lung-meihol cotupawl kha lahkhah kan tthanh deuh u tiin an nuar.streng (n.): kitar hri , aw ttumnak hri , rirawt hri. streng (adj.): fak ngaimi , aa tet ngaimi. - Eksempel: Strengelove = Upadi fak/tet ngai.streng , barsk (adj.): milunghak , zaangfahnak zeihmanh a ngeilomi mipuar mitthalo. streng , bister , barsk (adj.): a hmai a hakmi , nih thlam leng lo ,zaangfahnak ngei lomi. streng , hård (adj.): a fakmi , a felmi. streng , snor , bånd (n.): hri , la hri , buri hri. streng , striks (adj.): mah nih phunglam fel tein zulh i mi dangzong zulhter ve. - Eksempel: Han er striks med at møde tiltimerne = Sianginn kai kong ah a fel ngai.
146 dansk-chin
strenghed (n.): fahnak. strenghed (n.): felnak. strenghed (n.): fek ngaiin tuahmi , tet ngaiin tuahmi thil. streptokok (n.): zawtnak rungrul rual. stribe (n.): ttial sau. - Eksempel: En tiger har striber. - Detamerikanske flag har tretten striber = Cakei cu a ttial a sau. -American alan nih ttial sau hleithum a ngei .stribet (adj.): ttial sau a ngeimi. - Eksempel: Zebraer er stribede= Zebra cu an ttial a sau.strid (n.): i siknak , i relonak. strid , kamp , konflikt (n.): i dohnak , raltuknak. strid , polemik , kontrovers (n.): i alnak. strid , slagsmål , kamp (n.): raldohnak , ral tuknak. stridbar , aggressiv (adj.): a puarmi , a ttha lomi. stridbar , trættekær (adj.): velh a duh ngaimi. stridbarhed (n.): velh duhnak. stride imod , modsige , dementere (v.): i al. stridhåret (adj.): a hmul a hrat hrethrutmi. strikke (v.): hmawca tah , suaiter tah. striks , streng (adj.): mah nih phunglam fel tein zulh i mi dangzong zulhter ve. - Eksempel: Han er striks med at møde tiltimerne = Sianginn kai kong ah a fel ngai.strimmel (n.): a tung a sau i a permi. - Eksempel: En strimmeppapir = Caku sau nawn in thlehmi.strofe (n.): hla fung khat chung i cang khat. strofe , vers (n.): hla cang. strop , rem (n.): tlah bantuk a simi saphaw i tlap in a ummi , thirtlap zong a si kho. - Eksempel: Sæt en strop omkring stammen =Thingkuang kha thir tlah tlap in tem .strube , hals (n.): hrom. strubehoved (n.): dangfir tanglei i a ummi aw hri umnak , awbawm. struds (n.): ostrik va , va nganpi. struktur , bygningsmåde (n.): inn sakning. struma (n.): hrompuar. stryge (v.): hloh , hnawh. - Eksempel: Stryg hans navn = A minkha hei hlo/hnawt.stryge , fjerne (v.): hloh , cauk chung i bia , min , te hna hloh ,hnawh. stryge , slette (v.): phawi , catialmi chungin duh lomi hrawh ,phawi. strygebræt (n.): thil hnornak cabuai. stræbe (v.): fak piin i zuam. stræbe (efter) (v.): tum sang. - Eksempel: Han stræber efterberømmelse = Mi minthang si kha a tum.stræbe , bestræbe sig for (v.): zuam. stræbebue (n.): tung le inncung dohkalhnak. stræben , anstrengelse , bestræbelse (n.): zuamnak. stræde (n.): rili pahnih hmun bite i an i tonnak. stræk , træk (n.): tthut. - Eksempel: Han kan læse halvtredssider i træk ( i ét stræk) = Voi khat tthut ah cahmai sawm nga arel khawn.strække (v.): samh. - Eksempel: Fuglen strækker vingerne =Vate nih a thla a zam hna.strække sig (v.): aa zam. - Eksempel: Gummi strækker sig =Khairiat cu aa zam.strække sig (v.): hmun kaupi a hun. - Eksempel: Skovenstrækker sig milevidt mod øst = Tupi cu nichuahlei ah khantampi vawlei kha a huh.strækning (n.): a hlat a naih. - Eksempel: Vejen er dårlig på enstrækning af to mil = Lam cu khan hnih chung a chia.strø (v.): vorh , theh. strø , drysse , stænke (v.): ti theh. strø , sprede (v.): thek , a kenkip i hlonh/vorh. strøm (n.): elektrik tha thirhri chungin a luangmi. strøm (n.): cu bantukin a luang hluahmahmi. strøm (n.): tiva , a ngan zong a hme zong. strøm (n.): ti khulrang in a luangmi a tha. strømfald (n.): tihrah. strømhvirvel (n.): tikherh. strømme (v.): chuah nuahmah. - Eksempel: Mængden
strømmede ud af kirken = Biakinn chungin mi tampi an chuaknuahmah.strømme (v.): ruah tampi sur. - Eksempel: Regnen strømmedened = Ruah a thlet in aa thle.strømme (v.): luang , luan. - Eksempel: Tårer strømmer frahendes øjne = A mit in mitthli a luang.strømme (v.): tampi in rung luh. - Eksempel: Tusinder afmennesker strømmer ind i byen = Khuapi chungah minung thongtampi an lut lulhmalh.strømme , bruse (v.): tisor tlak in tlak. strømme , bruse (v.): pawt hluahmah , luang hluahmah. strømme , bølge , bruse (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang inum. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.strømpe (n.): hmawca sau. strømpe , sok (n.): hmawca a tawi phun. strømpeholder (n.): hmawca temnak khairiat. strømper , strømpebukser (n.): nu hmawca. strå , halm , halmstrå (n.): capawl. stråle , funkle , glitre , glimre (v.): tleu , cer. - Eksempel: Endiamant funkler = Daimond cu a cer.stråle , lysstråle (n.): nichawn. stråle , skinne (v.): ceu , tlang , tlan. - Eksempel: Solen skinner.- Johns ansigt stråler = Ni a tlang. - John hmai a ceu (panh).stråle , sprøjt (n.): a cik in aa cikmi ti. stråleglans , glorie (n.): chuncha bantuk a simi ceunak , ni siseh, thlapa siseh a kulhtu khi , chum. stråleglans , udstråling (n.): ceunak. strålende (adj.): minthang , hmaizah awk tlak a simi. strålende (adj.): a ceumi. strålende (adj.): a tleu in a tleumi. strålende , blank , skinnende (adj.): tleunak a ngeimi. -Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.strålende , glimrende , pragtfuld (adj.): a ttha ngaingaimi , aadawh ngaingaimi. strålende , prægtig , pragtfuld , vidunderlig (adj.): aa dawhngaingaimi. strålende , solbeskinnet , sollys (adj.): nitlang a hmumi , nitlangnih tlanhmi. stub (n.): thingchumhmui. stubbe (n.): facang hmui , fangvoi hmui. stud (n.): cawtum. student (n.): college sianginngakchia degree a la rih lomi. studere , undersøge , forske (v.): cawh , khor cawh bantukincawh i thuk chin lengmang ah pil. studie , atelier (n.): hmanthlaknak khan/inn. studium (n.): cawnmi subject. studs , tud (n.): tiluanternak pep. studse , klippe , beskære (v.): ceh , tan , rem tein tuah , tamh. -Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.stue , rum , værelse (n.): khan , dal. stuepige (n.): sinum (nu). stuk , stukkatur , puds (n.): vampang milhtlorhnak plaster. stukkatur , puds , stuk (n.): vampang milhtlorhnak plaster. stum (adj.): a holh kho lomi. stum (adj.): a holh kho lomi. stum (adj.): aw a ngei lomi. stum , målløs (adj.): a holh kho lomi , thinthun tuk i holh kholoin a ummi , holh awk hngal loin a ummi. stum , tavs (adj.): ningzah ruang i holh khawh lo i um khi. stump (n.): a pelpawi. stump , brudstykke (n.): tlawm tete. - Eksempel: Vi hørtebrudstykker af deres samtale = Bia an i ruahmi kha a tlawm tetekan theih.stump , fragment , brudstykke (n.): kuai. - Eksempel: Hun skarsig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.stump , sløv (adj.): a hnawl. - Eksempel: Denne kniv er sløv =Hi nam cu a hnawl.stump , sløv (adj.): a hriam lomi , a fim lomi , a lung a pingmi. stuve , stoppe , proppe (v.): benh. - Eksempel: Han stoppedesine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in a
dansk-chin 147
ben hna.stuve ned (v.): chiah. stykke (n.): a cheuchum , a tim tthen. stykke , del (n.): cheu. - Eksempel: Mor skar kagen ud i tostykker = Ka nu nih chang cheu hnih ah a cheu.stykkevis , stykke for stykke (adv.): pakhat hnu pakhat in. -Eksempel: Han satte maskinen sammen stykke for stykke i sinfritid = Aa manh caan paoh ah seh cu pakhat tete in a fonhtonhlengmang.styrbord (n.): tilawng orhlei kam. styre (v.): mongh. styre , beherske , betvinge (v.): kham , sum sumter. styre , herske (v.): uk. styre , håndtere (v.): uk , hruai. - Eksempel: Han kan ikke styrehesten = Rang cu a hruai kho lo.styre , lede , dirigere (v.): hmuhsak , lam sawhpiak. - Eksempel:Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aachokletmi kha lam an hmuhsak hna.styre , lede , regere (v.): uk , hruai. styre , regering (n.): uknak. styrke (v.): thazang pek. styrke (n.): tthawnnak , thazang. styrke (n.): thazang. styrke (v.): tthawnter. styrke , iver , energi , skarphed (n.): harnak. styrke , kraft (n.): thazang , tthawnnak. styrkende , opstrammende (adj.): thazang tthawnnak petu asimi. styrmand (n.): tilawng mawng. styrtdyk (n.): biktaling in tlak. styrtende , rivende (adj.): a tha a tthawngmi ti. - Eksempel:Styrtregn = Tilian a chuahtertu ruah fak ngaingaimi.styrtregn , skylregn (n.): ruah bawnbok ngaw in a sur. stædig , egensindig (adj.): lung a tthawngmi , mah duhnaklawng zulh duhmi. stædig , forstokket (adj.): a lung a hakmi , ai ngaichin duh lomi. stædig , genstridig , hårdnakket (adj.): a lung a hakmi. stædig , genstridig , hårdnakket (adj.): lung tthumtthial a duhlomi , mi lunghak. stædig , stivsindet (adj.): mi lungkhong. stædig , udholdende , ihærdig (adj.): milungtthawng , ngol duhlo. stædighed , forstokkethed (n.): lunghahnak. stædighed , genstridighed , hårdnakkethed (n.): lunghahnak ,mah ruahning lawng a hmaan i relnak. stænge (v.): hrenhkanh , kham. - Eksempel: Stæng døren =Innka kha hrenh.stængel , stilk (n.): fangvoi kung. stænk (n.): titheh. stænk , skumsprøjt (n.): tilet nih a hun vorhmi tiphul. stænke , plaske (v.): theh. - Eksempel: Han plasker mudder påvæggen = Vampang ah tlak a theh.stænke , strø , drysse (v.): ti theh. stær (n.): arfi nih a ceuhmi zan. stærk (adj.): a thak. - Eksempel: Peber er stærkt = Makphak athak.stærk (adj.): a tthawngmi. stærk , intens (adj.): tampi , nganpi , thawngpi a simi. -Eksempel: Stærkt lys = A ceu ngaingaimi ceunak.stærk , kraftig , robust (adj.): a tthawngmi , a fekmi. stærk , potent (adj.): a tthawngmi. stærk , sund , kraftig (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami. stærkt , intenst (adv.): fak ngaiin. stævne , sagsøge (v.): tzazcuai. stævne , samle , indkalde (v.): kawh , auh. stævning (n.): biaceihnak zung nih zung ah na ra chuak lai tiinca in order an ttialmi. støbe (v.): thlet. - Eksempel: Statuen af Aung San var støbt ibronze = Aung San hmanthlak cu darsen in an thlet .støbe (v.): thlet. støbeform , form (n.): a timi thil thletnak ca i sermi kua. -
Eksempel: Smeltet bly hældes i støbeformen = Tittermi suan khathletnak kua ah an toih.støbejern (n.): uhkang. støberi , støberiarbejde (n.): ca namnak seh ha an thletnak. stød (n.): elektrik tha nih a kan duah khi. stød , sammenstød (n.): pakhat le pakhat i khawn i den , cubantuk i khawnnak in a chuakmi tha. støde , krænke , fornærme (v.): thinhunter. støde , puffe , skubbe (v.): heh tiah i en. støde , ryste , bumpe (v.): hlawh. støde sammen , tørne sammen , kollidere (v.): relchanh. -Eksempel: Deres meninger tørnede altid sammen = An ruahningaa ralchanh zungzal.støde sammen , være i modstrid med hinanden (v.): ralchanh. støden , rysten , bump (n.): hlawhnak. støder (til en morter) (n.): sumkhal. stødpude (n.): a hmual a dinter deuhtu , a nemter deuhtu. stødtand (n.): ha saupi a fongmi , vui hao. stødvis , rykvis (adv.): i hnin deldul in a ummi. støj (n.): thawng , thawri. støjen , larmen (n.): hnacheh thawng. støjende (adj.): a thawng , a fak , aw thang ngai i auh lulh. -Eksempel: En støjende flok = Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu.støjende (adv.): thawngthang ngaiin , thawri ngei ngaiin. stønne , jamre (v.): hram , hrum thawng , thuro onh. -Eksempel: Pigen stønnede i smerte = Ngakchianu cu nganfah ina hrum len ko.stønne , puste , gispe (v.): thaw ha lengmang in chuah , uicothaw chuah in chuah. stønne , sukke (v.): hrum ruangmang. stønnen (n.): hrumai thawng. stønnen , jamren , klage (n.): hramnak , hrumnak. størkne (v.): khal , ti hna a khal khi. størrelse (n.): hmetngan. størrelse , storhed (n.): a nganning , a biapitning. størrelse , storhed (n.): ngannak , lianhngannak. størst , højst (adj.): a sang bik , a ngan bik , nawl ngeitu bik , asimi. støt , regelmæssig , stadig (adj.): fek tein bunhmi. støt , standhaftig (adj.): a fekmi. støtte (v.): tanh , chimpiak. støtte (v.): thoh , dirh bawmh. støtte (n.): cawmtu. - Eksempel: Den ældste søn var familiensstøtte = An fapa upa bik cu an innchungkhar cawmtu a si .støtte (v.): tanh. - Eksempel: Han støtter arbejderpartiet =Labour Party kha a tanh.støtte (n.): bawmhnak. - Eksempel: Han har brug for vor støtte= Kan bawmhnak a herh.støtte , bakke op (v.): thohkhan , bawmh. støtte , bære (v.): doh. - Eksempel: Mure bærer taget =Vampang nih inncung kha an doh.støtte , underbygge (v.): langhter. - Eksempel:Kendsgerningerne underbygger hans påstand = A si timi kha thila cangmi hna nih khan a hmaan tiah a langhter.støtte , understøtte (v.): doh. - Eksempel: Mure understøttertaget = Vampang nih inncung kha an doh.støttepille , stræbepille (n.): vampang a fehtertu ding irualchampi. støvdrager (n.): pangpar a mawimang a kengtu bawm. støvet (adj.): leidip a khatmi. støvle (n.): but kedan. støvregne , småregne (v.): ruah siamsiam in sur. støvvej (n.): pangpar chung i a ci a umnak te khi. stå (v.): hmunkhat i umpeng. - Eksempel: Det gamle hus harstået her i hundrede år = Inn hlun hi hika ah hin kum za khat adir cang.stå (v.): cawnak i kir hmun. - Eksempel: Han stod først i sinklasse = Amah tang chungah pakhatnak a si .stå (v.): dir. - Eksempel: Termometret stå på 92 F. = Kihlumtahnak cu 92 F. dikiri 92 ah a dir.stå , stille (v.): dir.
148 dansk-chin
stå , stille (v.): a tung in chiah. - Eksempel: Stil kassen her =Hika ah hin thingkuang kha a tung in chia.stå op (v.): chuah. - Eksempel: Solen står op i øst = Nichuahleiin ni a chuak.stå op (v.): thawh. - Eksempel: Vi står op tidligt om morgenen =Zing ah tuan in kan tho.stående ordrer (n.): zulh liomi nawlbia. stål (n.): kahpa thir. stållignende , stålhård (adj.): muisam lei le hahnak lei kahpathirbantuk a simi. ståsted , opstilling (n.): dirnak hmun. - Eksempel:Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet = Palik cu lam kilah a dir.subjektiv (adj.): mah chung i ruahnak a ummi. subkontinent (n.): kontinent tia dengmang a simi. sublim (adj.): a sangmi. sublimere (v.): hun thianh i aa dawh deuh le a ttha deuh i hunchuahter. sublimering (n.): a ttha deuh le aa dawh deuh i hun chuahternak. subsidier , tilskud (n.): bawmhnak tangka. subsidiere , give tilskud til (v.): tangka in bawmh. substans (n.): thil a sining taktak. - Eksempel: Is og vand ersamme substans i forskellig form = Tikhal le ti cu an sining aakhat ko, an langhning lawng aa dang.substantiv , navneord (n.): thil min. - Eksempel: Ord som John,bord og ko er navneord = Biafang a simi John, cabuai le cawhna hi 'navneord' an si .subtrahere , fradrage (v.): zuh. subtraktion , fradrag (n.): zuhnak. subtropisk (adj.): ram lum dengmang a simi. succes (n.): hlawhtlinnak , awngminnak. suffix , endelse (n.): biafang a hnulei i pehmi. sufflør (n.): cu bantukin bia a chimtu hna. suge (v.): dawp , din. sugerør (n.): ti dawpnak caku in an sermi. suite (n.): ihnak khan. sukke (v.): thaw i ip tungmang. sukke (v.): ngai. sukke , stønne (v.): hrum ruangmang. sukker (n.): thanthling rang. sukkerroe (n.): thanthling ah an sermi antam tawba ngei phunkhat. sukkerrør (n.): fu. sukkersyge , diabetes (n.): zun thlum zawtnak. sulfat (n.): cite phun. sulfid (n.): sulfa phun. sult , hunger (n.): rawl loin umnak. - Eksempel: Sult var årsagtil hans død = Rawl lo nih a thah.sult , hunger (n.): rawltam. sultan (n.): Muslim pawl siangpahrang. sulte , hungre (v.): rawltam bantuk i duh. sulte , lade sulte , udhungre (v.): rawl ei loin um. - Eksempel:Den grusomme mand halvvejs udhungrer sin hest = Mi ttha lo panih a rang cu rawl ei lo huaha in thi dengmang in a chiah.sulten (adj.): a rawl a tammi , rawltam rawl duh tluk in duh. -Eksempel: De er sultne efter kundskab = Hngalhnak cu an duhngaigai.sum (n.): cu zat kha zat timi. - Eksempel: En stor sum penge Enlille sum penge = Tangka tampi Tangka tlawmte.sum (n.): nambar pahnih asilo le pahnihnak tam fonh i a chuakmikhi. - Eksempel: Summen af 2 og 3 og 4 er 9 = 2 le 3 le 4 fonhcu 9 a si.sum (n.): tangka zat. sum (n.): dihlak. summe , surre , brumme , nynne (v.): 1. awnh vuaimai. - 2.hmur cip i hlasak. sump , morads , marsk , mose (n.): cerh. sump , mose (n.): nawncek , cerh nganpi. sump , mose (n.): cerh. sumpet (adj.): cerh umnak hmun a simi. sumpet (adj.): cerh umnak hmun.
sund (adj.): a dammi. sund (adj.): ngan a dammi. sund , gavnlig (adj.): a tthami , ngandamnak a simi. sund , kraftig , stærk (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami. sund , rask (adj.): ngan a dam i a tthawngmi. sund , rask (adj.): ngan a dammi. sund , rask , normal (adj.): fimnak a ngeimi , a fimmi. sund fornuft (n.): zapi hngalh tawk a simi th il rak hngalh khawhvenak khi. sundhedsfarlig , usund , uhygiejnisk (adj.): a thianghlim lomi ,ngandam a si lomi. sunket (adj.): a pilmi. - Eksempel: Sunket skib = A pilmitilawng.super- (adj.): biafang thawknak i hmanmi , a sullam cu bik tinaka si. superfosfat (n.): thingthei ca i a tthami non. supervisere , tilse , overvåge (v.): zohkhenh , hruihruai. supervisering , tilsyn (n.): zohkhenhnak , hruihruainak. supervisor , tilsynsførende , inspektør , forstander (n.):zohkhenhtu , hruihruaitu. suppe (n.): sabuti. suppe (n.): tihang. supplere (v.): fonh chih , chap. supplerende (adj.): chapmi. sur (adj.): a thormi. sur , surmulende , vranten , fortrædelig , gnaven (adj.): aungmi. sur , tvær (adj.): a ing a chiami. sur , vranten , gnaven (adj.): nuar a duh ngaimi. - Eksempel: Etsurt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.surdej (n.): thilnu. surmule (v.): duh lonak langhternak ca i hmur euh. surmule (v.): ingpuan i holh duh lo i ung tun i um. surmulende , vranten , fortrædelig , gnaven , sur (adj.): aungmi. surre , brumme , nynne , summe (v.): 1. awnh vuaimai. - 2.hmur cip i hlasak. suse (v.): thlitu a hran i a thawng a ngei khi. - Eksempel: Vindensusede om huset = Inn pawng ah thlitu a hrang.suse (v.): far lak kan i chawh i farhnah thli nih a chem hna i athawng khi. - Eksempel: Fyrretræerne suser, når vinden blæser= Thli a hran tikah far hla an sa.susen (n.): cu bantuk aw khi. suspension (n.): rianttuan loin umtanak , phuahtanak. suveræn , højst (adj.): a ngan bikmi. suverænitet , herredømme (n.): siangpahrank sinak. svaber (n.): ttuang phiahnak hmunphiah phun khat. svada (n.): thangpi le fak piin au chih len / chimh chih len. svag (adj.): a dinmi. - Eksempel: Vi hørte et svagt råb omhjælpe = Ka bawm u ti aunak aw dinte kha kan thei.svag (adj.): a dermi , a tthawng lomi. svag , afmægtig , impotent , kraftløs (adj.): thil ti khawhnak angei lomi , pa a numi. svag , mat (adj.): dertthawm , thazang ngei lo. svag , skrøbelig (adj.): a tthawng lo , a derthawmmi. svag , skrøbelig (adj.): a fek lo , a ngan a dam set lomi , fehfuanlo. svag , uklar (adj.): a ceu lo , a fiang lo. svagelig , sygelig (adj.): a zawmi a lomi. svaghed (n.): dernak , tthawn lonak. svaghed , afmagt , impotens , kraftløshed (n.): thil ti khawhnakngeih lonak , nutnak. svaghed , skavank , skrøbelighed (n.): fehfuan lonak. svaghed , skrøbelighed (n.): derthawmnak. svaje , dingle (v.): sawn. - Eksempel: Drukkenbolten dingledefremad = Zuripa cu hmailei ah a sawn.sval , afkølet , kølig (adj.): a dai , a linnak in a dai deuhmi. svale (n.): mangva/lengder. svamp (n.): bangbuar. svamp (n.): ti a dawp khomi thil. svamp , paddehat (n.): pa , eimi pa.
dansk-chin 149
svampet , porøs (adj.): ti a dawp kho a simi. svane (n.): varang. svanedun (n.): varang hmul. svanesang (n.): varang hi a thih lai ah fakpi onh a hmang tawn tia si i cucaah thih lai rovuih bia hi 'svanesang' (varang hla) ti a sitawn. svanger , gravid (adj.): fa a pawimi. svangerskab , graviditet (n.): fapawinak. svar (n.): lehnak. svar (n.): lehnak. svare (v.): leh , biachan. svare (v.): leh , bialeh. svare undvigende , komme med udflugter (v.): lihchim. sved (n.): thlan. - Eksempel: Han tørrede sveden af ansigtet = Ahmai thlan kha aa hnawh.svede (v.): thlan chuah. svede (v.): thlanchuah. - Eksempel: Han svedte, fordi det varvarmt = A linh caah a thlan a chuak.svedig (adj.): thlanchuakmi. svejtser , schweizer (n.): Switzerland rammi. svensker (n.): Sweden rammi. svensknøgle (n.): thir cehnak. sveske (n.): mirang khuhlu phun khat. svide (v.): fahter. svide (v.): tlawmpal tein hrem , khangh. svide , brænde (v.): em , ul , din tein khangh. svide , brænde (v.): meinih a cuar a kangh. - Eksempel: Detvarme jern brændte hans hud = Thir lin nih a cuar a duah/kangh.svidende , skarp , bidende (adj.): bia fak ngai a simi , mi a hlipdihtu bia. svig , falskhed , bedrageri (n.): hlennak. svig , falskhed , list (n.): hrokhrawlnak , lihchimnak. svigagtig (adj.): hlen hmangmi , lih chim hmangmi. svigefuld , uærlig , bedragerisk , løgnagtig , falsk (adj.): mihlen a hmangmi , lih a chimmi. svigerdatter (n.): fapa nupi. svigerfader (n.): nupi pa , pu. svigerfamilie (n.): rualchan , nupi pa , nupi nu , vale pa , vale nu, farle u farle nau , tale nau tale u. svigerinde (n.): nupi nau/u nu. svigermor (n.): nupi nu/pasal nu. svigersøn (n.): fanu pasal. svigte (v.): hlawt. svigte , lade i stikken (v.): deuh. - Eksempel: Han svigtede os,da vi havde mest brug for ham = Kan herh bik caan ah a kandeuh.svimmel (adj.): lungmit in um. - Eksempel: Jeg er svimmel =Ka lung a mit.svin , gris (n.): vok. svind , krympning (n.): connak. svinde , svinde ind (v.): tlawm chin lengmang. svindel , bedrag (n.): hlennak , dehnak. svindel , bedrageri , bedrag (n.): mihlennak ca i si lomi anihkha ka si i tinak. svindel , fup , forfalskning (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aatitermi a si, lih a si.svindel , humbug (n.): hlennak. svindel , korruption , bestikkelse (n.): ziknawh. svindel , kæltringestreg (n.): hrokhrolnak , lihchimnak. svindelnummer (n.): hlennak , dehnak. svindle , bedrage (v.): hlen , deh. svindler (n.): mi a hlengmi , mi a dehtu. svindler , lurendrejer (n.): mi hlengtu , mihlen hmang. svinehyrde (n.): vok cawngtu. svinekød , flæsk (n.): voksa. svinesti (n.): vokinn , a thurhnawmmi hmun paoh. sving (n.): piphen. svinge (v.): i thui. svinge , dreje (v.): pial , mer , a ping i kal. svinge , dreje (v.): mer. - Eksempel: Han drejer vognen rundt
om hjørnet = Lam kuai ah mawttawka kha a mer.svingende , hængende (adj.): aa thui lengmangmi. svinsk (adj.): vok bantuk. svire (v.): i nuam ngai i um. svirebroder (n.): puai ah nuam ngaiin a ummi. svoger (n.): nupi ta , va naupa , va u-pa. svoren , edsvoren (adj.): chiatser in bia kammi. svovl (n.): kat. svovl (n.): kat , zen i hmanmi kat. svovlsyre (n.): kat phun esid , a thawng ngaingaimi esid. svullen , opsvulmet , ophovnet (adj.): a phingmi , ti a lianmi. svulme , svulme op , hovne op (v.): a phing , a ngan , a lian. -Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op = Alu a phing. - Tiva a lian.svulme op , hovne op , svulme (v.): a phing , a ngan , a lian. -Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op = Alu a phing. - Tiva a lian.svulst (n.): phinnak , a phingmi. svuppe , slubre (v.): nawncek lak i kan kal i kan ke kan phawi i aawnh thawng khi. - Eksempel: Vandet svuppede i mine sko = Kakedan chungah ti an awn cukmak.svække (v.): derter , tthawn loter. svække , afkræfte (v.): derter , thazang tlawmter. svække , afkræfte , udmatte (v.): thazang tlawmter , thathutter. - Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an thaa thutter hna.svække , skade , forringe (v.): chiatter , zorter , rawkter. svækling (n.): a tthawng lomi. svælg (n.): dang , hnar lei i a kalmi kua , cuap lei i a kalmi kua lepawip lei i a kal mi kua an i thawknak. svær , stor (adj.): a ngan nawnmi. svær , vanskelig (adj.): harmi. sværd (n.): vainam. sværdfisk (n.): rili chung nga nganpi phun khat. sværge (v.): chiatser in biakamnak tuah. sværm (n.): khuai a bu in a um i a zuangmi khi. sværme , myldre (v.): tampi nih a zelh in zelh. sværvægter (n.): thonghthiammi pawl pawng 175 in a cunglei asimi hna. svæve (v.): cunglei i i hel lengmang. - Eksempel: Fugle svæverover deres reder = Vate cu an bu cungah an i hel lengmang.svæve , glide (v.): nal ziahmah in tawlh. svæveflugt , gliden , svæven (n.): nal ziahmah in tawlhnak. svæven , svæveflugt , gliden (n.): nal ziahmah in tawlhnak. svæveplan (n.): enzin a ngei lomi vanlawng. svøb (n.): naupuan. svøbe (v.): naupuan in ngakchia tuam. svømme (v.): tilioh. svømmehud (n.): kedong le kedong a senghtertu cuar , compaike bantuk. svømmer (n.): ti liohtu. sweater , trøje (n.): angki lum phiarmi , suaitar. sy (v.): tthim in tthit , seh in tthit. sy (v.): thil tthit. syd (n.): thlanglei. syde , koge (v.): chuan. - Eksempel: Kokken syder lammekødet= Rawlchuang nih tuu sa a chuan.syde , koge (v.): a khah in a khat. - Eksempel: 1. Han koger afvrede. 2. Dette land koger af utilfredshed = 1. Thinhunnak in akhah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat.syde , stege (v.): sathau linh tik i a onh khi. sydlig (adj.): thlanglei a hoihmi , thlanglei hoih in. sydlige halvkugle (n.): vawlei pum a laifang equator in cheu ithlanglei a hrap cheu. sydligst (adj.): thlanglei bik a simi. Sydpolen (prop.): vawlei thlanglei a donghnak bik Thlanglei Poltimi. sydpå (adv.): thlanglei ah. sydvendt , mod syd (adj.): thlanglei kam ummi. - Eksempel:Haven er på bakkens skråning mod syd = Dum cu tlang thlangleikap ah a um.
150 dansk-chin
sydvest (n.): nitlak thlanglei. sydvestenvind (n.): nitlak thlanglei in a hung hrangmi thli. sydvestlig (adj.): nitlak thlanglei a simi. sydøst (n.): nihchuah-thlanglei. sydøstenvind (n.): nichuah-thlanglei in a hung hrangmi thli. sydøstlig (adj.): nichuah-thlanglei in a hung hrangmi. syerske , sypige (n.): thiltthit in a paw a cawmmi. syfilis (n.): phacu zawtnak. syg (adj.): dam lo. - Eksempel: Han er syg i dag = Nihin cu azaw.syg (adj.): a zaw , a zawmi , ngandam lomi. sygdom (n.): harnak. sygdom (n.): zawtnak. sygdom (v.): zawtfahnak. sygehus , hospital (n.): mizaw umnak , siin. sygelig , morbid (adj.): a ngan a dam lomi thil , a ngan a damlomi ruahnak lungthin. sygelig , svagelig (adj.): a zawmi a lomi. sygeplejerske (n.): siinn sayama. sygne hen , vansmægte (v.): lungder ngai i um , harnak lelunglawmh lonak chungah um i pum ngain zong dam set ti lo ium , zun ngai i um. - Eksempel: Han vansmægtede i fængsel =Thong chungah zun ngaiin a um ko .syltetøj (n.): thingthei le thanthling chuan i a bang i a thlumngaimi khi. symbol (n.): hmelchunhnak. - Eksempel: Tegnet + er symbol forplus = Hmelchunhnak + cu fonh tinak a si.symbol , sindbillede (n.): hmelchunhnak. symbolisere (v.): hun langhter , hmelchunhnak nih a hunlanghter. symbolisere (v.): phun sining langhter , thil pakhatkhat cahmelchunhnak si. - Eksempel: Lammet symboliserer = Tuufa nihhin Khrih thihnak kha tahchunhnak in a hun langhtermi a si.symbolsk (adj.): hmelchunhnak i hmanmi. symbolsk , sindbilledlig (adj.): hmelchunhnak a simi. symfoni (n.): awdawh tumnak thil a tling he tummi hla. symmetri (n.): ningcang i dawhnak. symmetrisk (adj.): a ningcang aa dawhmi. sympati , medfølelse (n.): zaangfahnak. sympatisk , tiltalende (adj.): duh awk a simi. sympatisør (n.): zaangfahnak ngeitu. sympatisør (n.): zaangfahnak ngeitu. symptom , tegn (n.): langhnak , hmelchunhnak. - Eksempel:Feber er et symptom på sygdom = Tak linh hi zawtnaklanghnak/hmelchunhnak pakhat a si .symptomatisk (adj.): langhnak a simi. syn (n.): mithmuhnak. syn (n.): hmuh khawhnak. - Eksempel: Hunde har en bedre synend fugle = Vate nakin uico nih hmuh khawhnak ttha deuh anngei.syn (n.): hmuhnak. syn (n.): langhnak hmuhmi. syn , synsevne (n.): hmuh khawhnak. synagoge (n.): Judah mi hna an i pumhnak inn. synd (n.): sualnak , biaknak lei le Pathian lei he aa pehtlai inhman deuhmi bia a si. syndebuk (n.): mi dang sualnak ruang i dantatnak i ingmi. synder (n.): misual. synder , overtræder (n.): nawl buartu. syndflod , naturkatastrofe , oversvømmelse (n.): fak piin thatlonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak. syndfri (adj.): sualnak a ngei lomi. syndfri , fejlfri (adj.): palhnak zeihmanh a ngei lomi , thil sual atuah kho lomi. syndig (adj.): sualnak a tuahmi. syndig , syndefuld (adj.): a sual khomi. syndsforladelse (n.): ngaihthiamnak , sual thianhnak. syne , bese , besigtige , inspicere (v.): zoh. synes (v.): mithmai i hung langh. - Eksempel: Han synes at værelykkelig = Lunglawm in a mithmai a lang.synes , føle (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Han synes, du burde
gå = Na kal awk a si tiah a ruah.synes , se ud , lade til (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godtud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain achung a thu.synge (v.): hlasak. syning , sytøj (n.): thil tthitnak. synke (v.): pil , tichung i pil. synke , sluge (v.): dolh. synkron , samtidig (adj.): a caan aa khatmi. synkronisere (v.): a caan aa khat tein ser. - Eksempel:Synkroniser alle ure i bygningen = Inn chung i a ummi suimilamvialte kha an caan aa khat dih in ser hna u.synlig (adj.): mit in hmuh khawhmi. synlig , kendelig , mærkbar (adj.): hngalh khawh a simi. synliggøre (v.): lung chungin a hmanthlak hun cuanter. synlighed (n.): mit in hmuh khawhnak , mit in hmuh phak tawk. synode , kirkeforsamling (n.): civui. synonym (n.): bia a sullam aa khatmi hna. synonym (adj.): sullam aa khatmi. syns- (adj.): mit he aa pehtlaimi thil. - Eksempel: Synsnerve =Mit thahri.synspunkt (n.): khuacuanhnak hmun ; hmuhning , ruahning. synsvidde (n.): mit i hei hmuh khawh tiang khi. - Eksempel: Etskib kom inden for synsvidde = Tilawng pakhat cu kan hei hmuhkhawhnak chungah a rung lang.synsvinkel (n.): hmuhning. - Eksempel: Fra min synsvinkel =Kei ka hmuhning ah.syntaks (n.): biatlang umtuning. syntese (n.): fonhnak. syntetisk (adj.): fonhmi. sypige , syerske (n.): thiltthit in a paw a cawmmi. syre (n.): a thormi ti , esit. system (n.): ningcang. system , nodesystem (n.): hlasaknak aw tanbo. systematisere (v.): a ningcang tein tuah. systematisk (adj.): ningcang a ngeimi , ningcang zulh in tuahmi. systematisk , metodisk (adj.): ningcang tein tuahmi. sytten (num.): hleisarih. syttende (num.): hleisarihnak. sytøj , håndarbejde (n.): thim in tuahmi rian , th iltthit , thiltamh, thilsuai. syv (num.): pasarih. syvende (num.): pasarihnak. syvfold (n.): a let sarih. sæbe (n.): chatpiat. sæbeskum (n.): chatpiat buan. sæd (n.): baw. sæd , frø (n.): thlaici , ci. sæd , sperma (n.): baw. sæde (n.): tthutnak. sædekorn , såkorn (n.): fungvoi ci. sæder , skikke (n.): phunglam , phungphai. sædvane , brug , skik (n.): zulh tawnmi phunglam. sædvane , vane (n.): tuah lengmang i zia i a cang cangmi zia. sædvanlig (adj.): tawn. - Eksempel: Vores sædvanlige spisesteder i køkkenet = Rawl kan ei tawnnak hmun cu rawlchuan innchungah a si.sædvanlig (adj.): voi dang tawn bantuk a simi. sædvanlig , ordinær , almindelig (adj.): zapi cio , sawsawh. sædvanligvis (adv.): voi dang tawn bantukin. sæk (n.): khuai nih an pum chung i tizu umnak bawm anngeihmi. sækkelærred (n.): buri puan. sækkelærred , hessian (n.): buri ttha phun. sæl (n.): seal nga. sælge (v.): zuar. sælger (n.): chawzuartu. sælger (n.): zuartu. sænke (v.): tthumh. - Eksempel: De sænkede flaget = Alan antthumh.sænke (v.): pilter.
dansk-chin 151
sænkning , fordybning (n.): kuarmi. - Eksempel: Regnen fylderfordybningerne i vejen = Lam i a kuarmi ah khan ruahti an khatdih.sær , bizar (adj.): chiatlei in theih a tlei ngaimi thil. sær , mærkelig , ejendommelig (adj.): voi dang i a um tawnlomi , hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lydsidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.sær , mærkelig , underlig (adj.): hawi he aa lo lomi. særegenhed (n.): pakhat lawng sinak , hawi nih tluk lonak. særegenhed , ejendommelighed (n.): phun dangte sinak. særhed , besynderlighed (n.): hawi he i lawh lonak. særkende , kriterium , kendetegn (n.): tahnak ca i hmanmi thil. - Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hihlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si .særlig , i særdeleshed , især (adv.): khun. - Eksempel: Hunholder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.særlig , karakteristisk (adj.): hawi he dantertu a simi. særlig , speciel , bestemt (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta ,thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khitthutdan thengte khi ka pa ta a si.særlig , specifik , speciel (adj.): cu sette kha sette timi. -Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu setruangah an i si ti awk a um lo.særpræg , kendetegn , ejendommelighed (n.): hawi dang he ilawh lonak mah siningte a langhtertu. særskilt , adskilt (adv.): a dang cio tein. sæson (n.): a hleikhun in thil a ummi caan. sæt (n.): bu khat. sætning (n.): biatlang pakhat chung i then khat. sætning (n.): catlang. sætte , placere , anbringe , stille , lægge (v.): chiah. -Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a luah a chiah.sætte , stille , anbringe (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen istuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.sætte farten ned , køre langsommere (v.): a khul nuarhter. sætte fri , befri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev sat fri =Sal cu an luatter hna.sætte i brand , antænde (v.): kanghter. - Eksempel: En gnistsætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh.sætte i forbindelse med , relatere til (v.): pehtlaihter. -Eksempel: Det er vanskeligt at sætte hans sygdom i forbindelsemed nogen kendt årsag = A zawtnak hi zei he dah kanpehtlaihter hnga ti awk a har ko.sætte overstyr , forskertse , forspilde (v.): sungh. - Eksempel:Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a monghlo ruangah a nunnak a sung.sætte på , fæstne , fæste (v.): benh. - Eksempel: Han sattefrimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.sætte på snur (v.): khattelei kamah a tlu. - Eksempel: Hans hatvar sat på snur over det ene øje = A luchin kha khattelei mitcungah a tli.sætte på strand , strande (v.): a tang. - Eksempel: Damperenblev strandet på sandet = Tinbaw cu thetse cungah a tang.sætte tegn (v.): cattial tik i comma tehna , full stop tehna , etc.hmaan tein chiah. sætte ud af kraft , ophæve (v.): lak tthan , hrawh tthan. -Eksempel: Loven blev sat ud af kraft = Upadi kha an hrawhtthan.sø (n.): tibual nganmi. sø , dam , kær (n.): tibual. sø- , nautisk , sømandsmæssig (adj.): tilawng lei thil a simi. sød (adj.): a thlum. - Eksempel: Sukker er sød t = Thanthling cua thlum.sød , blid (adj.): hawikomh a thiam ngaimi , mi biakchawnh athiam ngaimi. sød , nuttet (adj.): aa dawhmi , a fimmi. søde (v.): thlumter. sødemiddel (n.): thlumtertu. sødlig (adj.): a thlum bantuk. sødme (n.): thlumnak , tthatnak.
søfarer (n.): rili cung i khual a tlawng tawnmi. søfart , skibsfart (n.): tilawng in siseh tlanglawng in siseh thilkuat. søge (v.): kawl. - Eksempel: De søgte efter det barn, der varblevet væk = Ngakchia a tlaumi kha an kawl.søge (v.): kawl. - Eksempel: Jeg søgte efter min salmebog = Kahla cauk ka kawl.søge , forsøge (v.): zuam. - Eksempel: Lægen forsøgte at reddehans liv = A nunnak khamh kha sibawipa nih aa zuam.søge , lede (v.): kawl. søgelys , lyskaster , projektør (n.): elektrik mei cu zan thilkawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi. søgen (n.): kawlnak. søgen , leden , eftersøgning (n.): kawlnak. søgnedag , hverdag (n.): Zarhpi ni le Zarhte a si lomi ni paoh. søgsmål , sagsøgning , anklage (n.): sual puhnak , taza-cuainak. søgt , unaturlig (adj.): aa dongkhang lo pipi va khawmhchommi hna khi. søjlegang (n.): innleng. søjlegang , klostergang (n.): phungki pawl unmak inn. søle , mudder , slam (n.): nawncek. søle , snesjap (n.): hawhra le ti aa cawhmi. sølet , mudret (adj.): nawi , ti nawi. sølv (n.): ngun. sølvsmed (n.): ngun soser. sølvtøj (n.): ngun khokheng. søm (n.): puan zungtthit. søm , kant (n.): puantlang. søm , nagle (n.): thirkenh. sømand (n.): tilawng in khual a tlawngmi. sømand (n.): tilawng chung rianttuantu. sømand (n.): tilawng rianttuantu. sømandskab (n.): tilawng cung rianttuantu thiamnak. sømandsmæssig , sø- , nautisk (adj.): tilawng lei thil a simi. sømil (n.): rili cung khan , pe 6080. sømløs , uden søm (adj.): puan zungtthit ngei lomi. sømme , kante (v.): puantlang bil thit. - Eksempel: Tøjet varhåndsømmet = A angki tlang cu kun in a thit.sømme , nagle (v.): thir in khenh. sømmelig , anstændig (adj.): aa tlakmi. sømmelighed (n.): a hmaan a dikmi ziaza. sømmelighed , anstændighed (n.): dawhtlakte i nun , umtu ziazaaa dawhmi. søn (n.): fapa , ram chungmi. søndag (n.): Zarhpi ni. sønderknust (adj.): lungkuaimi , ngaihchiami. sønderrive , flænge (v.): thleh , baoh. sønderrive , rive i stykker , rive , flå (v.): thleh. - Eksempel:Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.sønnedatter , datterdatter (n.): fanu i fanu , tu nu. sønnesøn , dattersøn (n.): fanu i fapa , fapa i fapa , tu pa. sørge , bedrøve (v.): fak piin ngaichiat. sørge , jamre , klage (v.): ngaihchiat i ttah. sørge , sørge over (v.): ttah , ngaihchiatnak ttah in langhter ,zunngaih. sørge for , pleje (v.): rianttuan. - Eksempel: Sygeplejerskensørgede for den syges behov = Si sayama nih mizaw cu anherhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna.sørge for , skaffe , tilvejebringe (v.): pek. sørgelig , beklagelig (adj.): zaangfah awk tlak , ngaihchiatpiawk thil a simi. - Eksempel: På grund af sin sygdom er han i ensørgelig tilstand = A zawt ruangah ngaihchiatpi awk tlak ngaiina um.sørgelig , elendig , ynkelig (adj.): a nuam lo ngaimi. -Eksempel: En sørgelig rejse = Khualtlawn nuam lo ngaimi.sørgelig , jammerlig , beklagelig (adj.): ngaihchiat awk tlak asimi , ttah awk tlak a simi. sørgelig , trist (adj.): lungpanh lo i um. sørgende (n.): mithi ngai , mithi ttahtu. sørgesang , jammer , klagesang (n.): zunngaihnak hla , ttahthawng.
152 dansk-chin
sørgmodig , sorgfuld (adj.): ttah awk a simi , ngaihchiat awk asimi. sørgmodig , sorgfuld (adj.): a ngaih a chiami. sørøver (n.): rili cung mifir. sørøver , pirat (n.): rili cung mifir. sørøveri (n.): rili cung i firnak tuahmi. søster (n.): far ; nu zong nih a u/nau nu kha søster a ti khawh. søsterdatter , niece , broderdatter (n.): ta fa , far fa , nu a simi. søsterlig (adj.): far bantukin mi a dawmi. søstjerne (n.): rili chung i a ummi thilnung phun khat , arfi he aalomi (nga a si). søsyge (n.): tilawng ritnak. søsætning , stabelafløbning (n.): tilawngpi le tikam karlak i thilthiarnak lawng hmete. søsætte , lade løbe af stabelen (v.): ti cung i vun kalter. -Eksempel: Det nye skib blev søsat i går = Tilawng thar cu nizana khan ti cungah an kalter.søulk (n.): tilawng cungah saupi rian a ttuanmi. søvndyssende , søvnig (adj.): a mit a kumi. søvngænger (n.): hngilh buin kal a hmangmi. søvngænger (n.): i hngilh bu in a kalmi. søvngængeri (n.): i hngilh bu in kal. søvnig (adj.): ihhmu kut. søvnig , døsig (adj.): mitkuh i nam i ngut khi. søvnig , døsig , dvask (adj.): mit a kumi. søvnig , søvndyssende (adj.): a mit a kumi. søvnighed (n.): ihhmu kutnak. søvnigt (adv.): ihhmu ku ngaiin. søvnløshed (n.): i hngilh khawh lo. så (adv.): ngaingai. - Eksempel: Du er så venlig mod ham = Acungah zaangfahnak na ngei ngaingai.så (conj.): cucaah. - Eksempel: Jack gik tidligt i seng, så han fikmasser af søvn = Jack cu tuan tein a it, cucaah tampi aa hngilh.så (v.): thlaici tuh ; thlaici vorh. så (adv.): cu can. - Eksempel: Barnet kan ikke blive oppe sålænge = Ngakchia cu cu can cu hngilh loin a um kho lo.så (adv.): kha caan ah khan , khi tikah , cun , cu a si ahcum. så - som (adv.): tluk. - Eksempel: Hun er så smuk som sinmoder = A nu tluk in aa dawh.
så at (conj.): nakhnga caah. - Eksempel: Tal tydeligt, så de kanforstå dig = Na chimmi an hngalh khawhnak hnga fiang teinbiachim.så at sige (adv.): cu bantukin a si hei ti awk a si ko. så som så (adj.): a ttha tuk lo a chia tuk lo. så vel som (adv.): zong. - Eksempel: Han gav mig ris så vel somsalt = Facang a ka pek i cite zong a ka pek chih.så vidt , for så vidt som (conj.): tiangah cun. - Eksempel: Såvidt jeg ved, er han gået hjem = Ka hngalh tiangah cun, inn ah atin cang.sådan (adv.): hringhran. - Eksempel: Dan er sådan en stormand = Dan cu mi ngan hringhran a si.sådan , slig (adj.): cu bantukmi. - Eksempel: Sådanne mændsom Daniel og Isaiay er sjældne = Daniel le Isaiah bantukminung cu an tlawmte.sådan , således (adv.): cu bantukin. - Eksempel: Stolen var istykker, og den har været sådan i lang tid = Thutdan cu a kiak ikha bantukin saupi a um cang.såkaldt (adj.): cu bantukin timi cu. såkorn , sædekorn (n.): fungvoi ci. sål (n.): kedan tanglei. således (adv.): hringhran. - Eksempel: For således elskede Gudverden = Pathian nih vawlei a dawt hringhran caah.således , på denne måde (adv.): cu bantukin , hi tiang. således , sådan (adv.): cu bantukin. - Eksempel: Stolen var istykker, og den har været sådan i lang tid = Thutdan cu a kiak ikha bantukin saupi a um cang.såmaskine (n.): thlaici tuhtu. sår (n.): hma , hriam hma. sår , ømt sted (n.): hma. sårbar (adj.): hma banh khawh a simi , fahter khawh a simi , tukkhawh a simi. sårbar , følsom (adj.): hmin fawi , tei fawi , tuaitam fawi. -Eksempel: Han er følsom over for kulde = Cumpi nih a tlunhkhawh zau, cumpi a khan lo.såre (v.): hma banh , fahter , hliamh. såre , kvæste , beskadige (v.): hliam , hma putter , fahter. såre , skade (v.): fahnak pek , fahter.
Ttab (n.): thlaunak sunghnak. tabe (v.): sungh. - Eksempel: Hæren tabte stort i går = Nizan ahralkap pawl tthalo tein an sung.tabe , miste (v.): ngeih ti lo , thlau , sungh. tabe ansigt (v.): hmaithlau , a sullam cu ningzah ton. taber (n.): thil thlautu , a sungtu. tabernakel (n.): Judah mi nih Pathian biaknak inn caah an ivahpi lengmangmi puan biakinn kha. tableau (n.): hmanthlak. tabu (n.): a chia a zarh ti i zumhmi. tag (n.): inncung. tag , greb (n.): fek tein tlaihnak. tag , greb (n.): fek tein i tlaihnak. tage (v.): lak. - Eksempel: Han tager en pen = Cafung a lak.tage (v.): la , lak. - Eksempel: Hr. Jones tog en fridag = Mr.Johes cu a khonh a la.tage (v.): din. - Eksempel: Han kan ikke lide at tage medicin =Si din a duh lo.tage (v.): kalnak ca i hman , kalnak ca i lak. - Eksempel: Vi skaltage en bus fra Mandalay til Yangon = Mandalay in Yangon cubaska in kan kal lai.tage (v.): herh. - Eksempel: Det tager tid at lære at køre bil =Mawttawka mongh thiamnak caah caan rauhnawn a herh.tage (v.): zulh. - Eksempel: Tage en genvej = Lamphawk khanva kal, va zul.
tage (v.): kalpi ve. - Eksempel: Harry ønskede at tage sin hundmed = Harry nih a uico kha kalpi a duh.tage (v.): hmanthlak. - Eksempel: Tag et billede af mig = Hmanah hung ka thla.tage af (v.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan iphoih.tage af , løsgøre (v.): phoih. tage ens parti , holde med en (v.): khattelei kap i tan. -Eksempel: Hans venner tager altid hans parti = A hawile cuamah lei kap ah an tang zungzal.tage fat på , gå i gang med (v.): thawk. - Eksempel: Jeg må igang med at pakke = Ka thil timh kaa tkawk awk a si.tage fejl af , misforstå (v.): palh. tage frem , fremlægge , fremvise (v.): chuah. - Eksempel: Visdin billet frem = Na tiket hun chuah.tage genpart af , fordoble , duplikere (v.): aa khatmi in ser ,ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khattein a dang pakhat in ttial tthan.tage hensyn til (v.): mi dang zawnruah. tage i betragtning , tænke over , overveje (v.): ruah. tage imod , anerkende (v.): cohlan. - Eksempel: Han kom tilsine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a miphun sinah ara nain an tak cohlang duh lo.tage imod , modtage (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg modtog ditbrev = Na cakuat ka hmuh.
dansk-chin 153
tage sig en lur (v.): hngilh. tage sig sammen (n.): mah le mah i uk khawh. tage til , besøge (v.): veh , va kal , kal hnawh. - Eksempel:Mange tager til stranden i varmt vejr = Khualinh caan ah mitampi cu rili kam ah an kal lengmang.tage til genmælde (v.): thinhuntein bia hun leh lakmak. taghus (n.): innpi i pehchinmi innte. tagrør , rør (n.): hluang , phaikung. tagskæg (n.): dithlasap , disaap. tagspær , loftsbjælke (n.): inntling. tagvindue , skylight (n.): inncung/siling i thlalang awng. tagås (n.): thlung. takke (v.): lawmhnak biachim , lawmh. - Eksempel: Jeg vilgerne takke dig for gaven = Laksawng na ka pekmi caah lawmhkan duh.takkefest , taksigelse (n.): lunglawmhnak chimnak tuahmi. takket (adj.): a zumharmi. takket være (adv.): ruangah , thawngin. - Eksempel: Takketvære Johns indsats har haven mange frugter = Johnrianttuannak thawngin dum chungah thei tampi a um.taknemmelig (adj.): lunglawmh. taknemmelig (adj.): i lawmh , aa tawmmi. taknemmelighed (n.): lunglawmhnak. taksere (v.): a man tuak. taksigelse , takkefest (n.): lunglawmhnak chimnak tuahmi. takstræ (n.): thingkung phun khat. takt (n.): thil tining thiamnak. taktfuld (adj.): thil tining a thiammi. taktik (n.): raltuk thiamnak. taktiker (n.): raltuk a thiammi. taktisk (adj.): raltuknak lei he aa pehtlaimi. taktløs (adj.): thil tining a thiam lomi. taktløs , ubetænksom , hensynsløs (adj.): mi dang zawnruahnak a ngei lomi. tal- , numerisk (adj.): nambar he aa pehtlaimi. tale (v.): holh , chim. - Eksempel: Han taler engelsk. - Taltydeligt = Mirang holh in a holh. - Fiang tein chim.tale (n.): zapi hmai i biachimmi , holh. tale (n.): biachim. - Eksempel: Han holdt en god tale til eleverne= Siangngakchia kha bia ttha ngai i a chimh hna.tale , snakke (v.): biachim. tale i vildelse , fantasere , rase (v.): fak piin au , thinhun ngaiinau len. tale uforståeligt , plapre (v.): sullam ngei loin zawng ban tuk iawnh. talefod (n.): thil umtu ningcang. - Eksempel: De var ikke påtalefod = An umtuning cu a chawnh zong an i chawn lo.talekunst , retorik (n.): bia chim i bia hman thiam ngai i zuam inbiachimmi. talemåde (n.): phungthlukbia. talemåde , udtryksmåde (n.): holhning , biakam phawh-ning. talent (n.): thiam ngai khawbnak le hngalh khawhnak. talent (n.): pahrang. talentfuld (adj.): pahrang a ngeimi. taler (n.): zapi hmai i biachim a thiammi. taler (n.): biachimtu. talerstol (n.): zapi hmai biachimnak ttheng. talg , tælle (n.): sathau. talisman (n.): camh lung. talje , liv , bæltested , midje (n.): tai. talkum (n.): hmai thuhmi podar sernak ca i an hmanmi thil. tallerken (stor) (n.): thingkheng khengper phun. talløs , utallig (adj.): rel lomi. talløs , utallig (adj.): relcawklo. Talmud (n.): Judah mi phunglam an khawmhmi an ttialnak cauk. talon (n.): check cauk i a hramlei a tangmi khi. talord (n.): nambar. - Eksempel: 1,2,3,9,100 er talord =1,2,3,9,100 cu nambar an si .talrig , mangfoldig (adj.): tampi. talsmand , mægler (n.): nawlpiaktu. talsmand , ordfører (n.): mibu pakhatkhat nih anmah aiawhtu
biachimtu ah an chiahmi. tam (adj.): ramlak saram inn i zuat i ngam lakin tuahmi. -Eksempel: Han har en tam bjørn = Ngam lakin zuatmi vompakhat a ngei.tamburin (n.): khuangte. tamburin (n.): khuang hmete. tand (n.): a te zum. - Eksempel: Tænderne på en greb = Darkeute a te zum hna.tand (n.): ha pakhat. tand (i tandhjul) (n.): leng kekual i a ha. tandbørste (n.): ha hnawhnak bras. tandhjul (n.): lahat ki a ngeimi a kekual. tandlæge (n.): ha sertu. tandløs (adj.): ha a ngei lomi. tandpine (n.): ha fah. tandstikker (n.): ha coihnak fung. tang (n.): cehrep hmursau. tang , fladtang (n.): cengceh. tang , ildtang (n.): cengceh. tang , knibtang (n.): cengceh phun khat. tank (n.): raltuknak tengh. tank (n.): ti khonnak inn. tank (n.): mawttawka chung i petrol chiahnak kuang. tanke (n.): ruahnak. tanke , begreb , ide (n.): ruahnak , lungchung in suaimihmanthlak. tankefuld (adj.): ruahnak a ngeimi. tankefuld , eftertænksom (adj.): thil fak piin a ruatmi. tankeløs (adj.): ruahnak a ngei lomi. tankeløs (adj.): khua zeihmanh a ruat lomi , hnulei thil a ruatlomi. tanker , tankskib (n.): tilawng nganpi zinan phorhnak i hmanmi. tankevækkende (adj.): ruahnak cheutu thil a simi. tankstation , servicestation , benzintank (n.): petrol zuarnakinn. tante (n.): ni , pa far. tap , vandhane (n.): timerh hmur. tapet (n.): vampang benh caku. tapper (adj.): a ral a tthami , raltthami. tapper , mandig (adj.): pa bantukin a ral a tthami. tapper , modig (adj.): raltha. tapper , modig (adj.): raltthami. tapper , standhaftig (adj.): ralttha. tapperhed , mod (n.): raltthatnak. tara (n.): thil a tuamnak a rihnak khi , a thil rihnak si loin. tarif , toldtarif (n.): thil ram dang i zuar man le ram dang inluhpi man. tarm , indvolde (n.): ril. tarm- , indvolds- (adj.): ril he aa pehtlaimi. tarvelig , simpel , vulgær (adj.): a thiang lomi , a thurhnawmmi. - Eksempel: Et vulgært ord = Bia thiang lo, bia dawh lo.taske (n.): zal , thil phorhnak zal. tautologi (n.): a herh lomi nolh chihnak , a sullam aa khat komi asimi. tavle , skifer (n.): calung. tavs , stille (adj.): dai tein a ummi , hnachet loin a ummi. tavs , stum (adj.): ningzah ruang i holh khawh lo i um khi. tavshed , stilhed (n.): hnachet loin um. taxi , taxa (n.): mawttawka hme deuh pawl khuapi chung cit awki hlanmi. taxi , taxa (n.): khuapi chung i hlan awkin a ummi mawttawkahme , theksi. te (n.): lakphak. teaktræ (n.): tlor thing. teater , skueplads (n.): lamnak hmun. teenager (n.): kum 13 in 19 karlak mino. teglsten (n.): tlakrawh phun khat inn cih awk i hmanmi. tegn (n.): hmelchunhnak. tegn , symptom (n.): langhnak , hmelchunhnak. - Eksempel:Feber er et symptom på sygdom = Tak linh hi zawtnaklanghnak/hmelchunhnak pakhat a si .
154 dansk-chin
tegn , varsel (n.): a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak ;vanchiatnak chimchungtu. tegne (v.): suai. - Eksempel: Han tegner et billede = Hmanthlaka suai.tegner (n.): inn pungsan suaitu. tegner , konstruktør , designer (n.): a muisam a suaitu , apungsan a tuahtu. tegning (n.): hmanthlak suaimi. tegning , plan (n.): inn pungsan suaimi. - Eksempel:Tegningerne til den nye bygning er i mit kontor = Inn tharpungsan kha ka zung ah an um.tegnsætning (n.): cattial tik i comma tehna , full stop tehna , etc.hmaan tein chiahnak. teint , ansigtsfarve , hudfarve (n.): muihmai. teknik (n.): thil tuah thiamnak. teknisk (adj.): seh lei he aa pehtlaimi thil ; thil pakhatkhatfianternak ca i sapesial holh an hmanmi. teknologi (n.): seh lei thil thiamnak. tekst (n.): cauk chung i ttialmi a biapi bik a simi. - Eksempel:Denne historie rummer 300 siders tekst og 50 siders forklaring =Hi tuanbia chungah hin a kong taktak cu hmai 3000 a si i afianternak hmai 50 a si.tekstil (n.): a tah in tahmi thilpuan. telefon (n.): telephone , telifawn. telefon (n.): telifawn a langhlat in i chawnhnak. telefonbog , vejviser , adressebog (n.): min le umnak aa tialnakcauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna minle umnak le namber ttialnak cauk.telefonere (v.): telephone in i chawnh. telefonmontør (n.): telephone le elektrik hri a ser a zohtu. telegraf (n.): bia i thanhnak. telegrafisk (adj.): thirhri in bia kuatnak he aa pehtlaimi. telegram (n.): thirhri in kuatmi bia telegraph. telegram (n.): thirhri in bia i thanhmi. telepati (n.): pakhat le pakhat lam hlapi in lungthin i theihkhawhnak. teleskop (n.): durbing , a hlami thil nai tein hmuh khawhnak. television , TV , fjernsyn (n.): television , lamhlatp i i a ummithil hmuh khawhnak. telt (n.): thlam , riahbuk. tema , emne (n.): biatlangpi. tema , emne , genstand (n.): cawnmi , chimmi , ceihmi ruahmi. - Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed =Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.temmelig (adv.): sawk , nawn. - Eksempel: Nu er det temmeligsent = Atu cu a tlai ial cang.tempel (n.): biakinn. temperament (n.): chuahpimi lung thin lungput. - Eksempel:Han har et glad temperament = Milunglawm phun a si .temperament (n.): ing , ing puan. - Eksempel: Han har ethastigt temperament = Mi thintawi a si.temperatur (n.): a kihlum. tempereret (adj.): a lum tuk lo a kik tuk lo a simi. tempo (n.): hla a ran le a fum. ten , spindel (n.): lathlur , na mermi thil pawl. tendens , retning , udvikling (n.): a ti luanning , a kalning. tennis (n.): tennis pumpululh tuk. teokrati (n.): Pathian cu a kan uktu cozah a si ti zumhnak. teolog (n.): Pathian kong cawnnak i a thiammi. teologisk (adj.): Pathian kong cawnnak he aa pehtlaimi. teoretiker (n.): thil a ruat ngaingaimi pa. teoretisere (v.): ruah lengmang. teoretisk (adj.): ruahnak lawng a si rihmi , a ngaingai a si rihlomi. teori (n.): ruahnak in fianternak. teosofi (n.): thlarau thil ti khawhnak hi vawlei ah hin a hun ilangh tawn ti zumhnak. tepotte (n.): lakphak sonak um. terapeutisk (adj.): zawtnak damternak he aa pehtlaimi. terminologi (n.): thil pakhatkhat kong chimmak i hmanmibiafang.
termisk , varme- (adj.): lumnak he aa pehtlaimi. - Eksempel:Varmetæppe = Puan lum.termit (n.): ttuangttuan. termometer (n.): lum le kih tahnak. termostat (n.): kik tuk lo lum tuk loin a tlaitu seh. terning (n.): phekahnak i hmanmi thil pum tete. terning , kubus (n.): thil pakhatkhat a hmetngan aa tluk i kapparuk a ngeimi. terrasse (n.): cangdonh , a dot a dot in cang tuahmi. terrier (n.): uico phun khat. territorial (adj.): ram/vawlei he aa pehtlaimi. territorium (n.): ram/vawlei. terror , rædsel , skræk (n.): ttihnak. terrorisere (v.): thih , thinphanter. terrorisme (n.): hronak , tlerhnak in minung ther le phang intuahnak. tese (n.): kong pakhatkhat fiang khun in ttialmi. teske (n.): lakphak cawhnak darkeu. teskefuld (n.): lakphak cawhnak darkeu khat. testamentarisk (adj.): rovuihnak bia he aa pehtlaimi. testamente (n.): biakamnak , rovuihnak bia. testamentere (v.): rohmi thil. - Eksempel: Han testamenteredesine ejendele til sin søn = A thilri kha a fapa a roh, ro ah a pek.testator (n.): rovuihnak bi a tuahtu. testikelpung , skrotum , pung (n.): til , a vun lawng. ti (num.): pahra. tiara (n.): lukhimh , Pope lukhimh. tid (n.): tuah ciami / tuah liomi / tuah laimi a langhtertu bia. -Eksempel: Fortid - nutid - fremtid = tuah ciami - tuah liomi -tuah laimi.tid (n.): caan. - Eksempel: Et minut er en kort tid = Minit pakhatcu caan tawite a si.tid (n.): caan a cu cang. - Eksempel: Det er tid at komme i seng= Ih caan a cu (si) cang.tid (n.): caan. - Eksempel: Han lod os vente lang tid = Caansaupi a kan hngahter.tid , periode (n.): caan pakhatkhat. - Eksempel: Han besøgte osi en kort periode (i kort tid) = Caan tawite chung a kan leng.tidevand (n.): tilet a thomi le a ttum tawnmi. tidlig (adj.): a ttuanmi caan. - Eksempel: De opdagedesygdommen i dens tidlige stadium = A zawtnak kha ttuan ah anhmuh.tidligere (adj.): hlan deuh caan. - Eksempel: Han var dentidligere formand for Hakha Baptisk Assiciation = Aman cu HBAi hlandeuh Chairman a si.tidligere (adj.): hlan deuh ah. tidligere , foregående , forrig (adj.): hlan deuh ah a simi. -Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan deuhcawnmi ah khan a thiam deuh.tidligere , forhen , fordum (adv.): hlan ah kun. tidligere , forrige , forhenværende , foregående (adj.): hlandeuh , pahnih lak i a hmasa deuh. tidligere , før (adv.): hlan deuh ah cun , hlan deuh in. tidligt (adv.): tuante ah. - Eksempel: Han står op tidligt ommorgenen = Zinglei ah tuante in a tho.tidløs (adj.): caan lo um , zungzal. tidsalder , æra (n.): minung tuanbia chung i chan biapi ngaipakhat. tidsel (n.): hling. tidsfordriv (n.): nuamhnak in hmanmi caan. - Eksempel: Legeer tidsfordriv = Lentecelh cu nuamh caan a si.tidsplan (n.): caan tuaknak ca , cu caan kha caan ah cucu khakhaa si lai ti tuakmi khi. tidspunkt , øjeblik (n.): caan tawite. tidsskrift (n.): caan ngei tadinca , a can hmaan tein chuahmithawngtheihnak ca. tidsskrift , magasin (n.): tadin an ttialnak ca , mekazin. tiende (num.): pahrannak. tiendedel , tiende (n.): cheu hra cheu khat thawh lawm. tifold (adj.): a let hra. tiger (n.): pawpi.
dansk-chin 155
tigge (v.): nawl , hal , rawlhal. tigger (n.): rawl hal i a vakmi. tigger (n.): rawl hal i a vakmi awkhlawh. tikke (v.): suimilam tiktiktik ti i a awnh ciahmah khi. til (prep.): lei ah. - Eksempel: Gå til højre = Orhlei ah kal.til (prep.): tiang. - Eksempel: Æblet er råddent til det inderste =Epal cu a chung muru tiangin a thu.til (prep.): thil tuahmi langhternak. - Eksempel: Giv bogen tilmig = Cauk kha keimah ka pe.til (prep.): zulh in. - Eksempel: Han sang til musikken =Awdawh tummi zulh in hla a sak.til , indtil (conj.): tiang. - Eksempel: Gå, til du når posthuset =Thirhri inn na phak tiang va kal.til , indtil (prep.): tiang. - Eksempel: Det var koldt fra jul tilmarts = Khrismas in March thla tiang khua a sik.til alt held , heldigvis (adv.): vantthat ah. til dels , delvis (adv.): a cheuchummi. til rådighed (adj.): cawk khawh a simi , hmuh khawh akw a simi, hman khawh awk a simi , hman khawh awkin a ummi. til sidst , endelig (adv.): a donghnak ah. til sidst , endelig (adv.): a donghnak ah , hngah lengmang hnuah. til sidst , endelig (adv.): a dongnak bik ah. til tiden (adv.): a caan hmaante ah. - Eksempel: Du skal væreher til tiden = A caan bak ah hika hi na phan hrimhrim lai.til trods for , trods (prep.): ko nain. - Eksempel: Drengene gikud trods regnen = Ruah a sur ko nain nganchia cu an chuak.til trods for , uagtet (prep.): nain. - Eksempel: Børnene gik iskole til trods for regnen = Ruah a sur nain ngakchia cusianginn an kai ko.tilbage (adv.): hnulei. - Eksempel: Gå to skridt tilbage = Hnulei ah kar hnih i thawn.tilbagebetale , betale tilbage (v.): pek tthan. tilbagebetale , godtgøre (v.): pek tthan , rulh. tilbagebetale , refundere (v.): pek tthan. tilbagebetaling , erstatning (n.): pek tthanmi thil , chamnak. tilbageblik (n.): thil um ciami vun zoh tthan. tilbagefald (n.): rak sining chung i tlak tthannak. tilbagegang (n.): hnulei kir. tilbageholde , anholde (v.): tanter , tlaih. tilbageholde , beholde (v.): umter peng. tilbageholde , holde tilbage (v.): pek duh lo. tilbageholdelse , anholdelse , detention (n.): tanternak. tilbageholdende , beskeden , stilfærdig (adj.): aa loklei lomi ,langh a duh lomi. tilbagekalde (v.): chimmi bia kha lak tthan , bia hmuh tthan. tilbagekalde , ophæve (v.): hrawh tthan. tilbagekaldelse (n.): bia hmuh tthannak. tilbagekaldelse , ophævelse (n.): hrawh tthannak. tilbagekaldelse , tilbagetrækning (n.): i khirh tthannak , bia lettthannak. tilbagekomst (n.): kirnak. tilbagekøbe (v.): cawk tthan. tilbagelevering , erstatning (n.): cham thannak , a rak sining isiter tthan. tilbagesende (v.): tuah tthan. tilbagetog , retræte (n.): hmun king hmun dai , thazang thar valaknak i hmanmi. tilbagevendende (adj.): a um tthan leng mangmi. tilbagevirkende (adj.): thil um cia cung i hun tuah tthanmi. tilbagevirkende , gensidig (adj.): i co thon , i pek tonhmi. tilbagevise , afvise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet blevtilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh .tilbagevise , bestride , gendrive (v.): hun leh i a si lonak hunlanghter ve , hun al. tilbagevise , gendrive , modbevise (v.): thil pakhatkhat chimmi ahmaan lo tiah hun langhter/chim. tilbagevisning , afvisning (n.): khirhnak. tilbageværende , resterende , tiloversbleven (adj.): a tangmi. tilbede (v.): fak piin duh i fak piin upat. tilbede (v.): biak , upat , hmaizah.
tilbedelse (n.): biaknak. tilbeder , dyrker (n.): biakam tein nupi ngei loin a ummi pa. tilbehør (n.): a bawmtu , a chapchuantu. tilbringe (v.): caan hman. - Eksempel: Jeg ønsker a tilbringejulen hjemme i år = Tukum cu inn ah Khrimas hman ka duh.tilbud (n.): pek laimi thi. - Eksempel: Vi var glade for hanstilbud om hjælp = Bawmhnak kan pek hna lai, a timi cu kan ilawm.tilbyde (v.): pek. - Eksempel: Han tilbød hende sit ur = Asuimilam a thiahn (pek).tilbyde (v.): bawmh duhnak , tuah duhnak langhter. - Eksempel:Drengen tilbød at bære mine bøger = Nganchiapa nih, na caukkan putpiak lai, a ti.tilbyde (v.): a man ah pek. - Eksempel: Han tilbød ti kyats forkassen = Thingkuang cu fang hra in kan cawhk lai, a ti.tilbyde (v.): pek. tilbyde , give tilbud (v.): tangka cu zat na ka pek ahcun ha riancu zat cu kan tuanpiak lai tiah i tinak. - Eksempel: Han gavtilbud på at bygge huset for halvtreds tusind kyats = Inn saknakcaah tangka thong sawm nga kan pek lai tiah a ti.tilbøjelig (adj.): sual lai caah. - Eksempel: Mind mig om det, forjeg er tilbøjelig til at glemme = Ka philh sual lai caah ka chimtthan te.tilbøjelig , udsat (adj.): a si kho , duh naloin. - Eksempel: Du erudsat for at blive våd, hvis du går ud i regnen = Ruahpi sur inaa chawh ahcun na cin kho ko.tilbørlig , passende , behørig (adj.): aa tlakmi , a hmaanmi , athami. tildele (v.): pek , chiah. - Eksempel: De tildeler uddannelsen ensum penge = Cathiam fimnak cawnnak caah tangka zeimawzatan chiah.tildele , give (v.): pek , hrawm. tildeling (n.): pekmi thil. tilflugt (n.): bawmhnak duh i fuhpanhnak. - Eksempel: Vorestilflugt i sygdom er en læge = Dam lo tikah kan fuhpanhmi cusibawi a si.tilflugt (adj.): dornak hmun. tilflugtssted (n.): himnak hmun. tilflugtssted , asyl (n.): himnak hmun. tilforladelig , pålidelig (adj.): zumh awk tlak a simi. tilfreds (adj.): lungsi. tilfredshed , tilfredsstillelse (n.): lungsinak , lung riamhnak ,hnangamnak. tilfredsstille (v.): lungtlin , lungawi. tilfredsstille (v.): lungsiter , lung awiter. tilfredsstille (v.): duhnak riamhter. tilfredsstillelse (n.): lungsinak. tilfredsstillelse , glæde (n.): lawmhternak. tilfredsstillelse , tilfredshed (n.): lungsinak , lung riamhnak ,hnangamnak. tilfredsstillende (adj.): lungsi a simi. tilfælde (n.): thil a hung ummi. - Eksempel: Kun ét tilfælde afrøveri blev rapporteret til politiet = Fir a hung ummi pakhatlawng palik sihan an thanh.tilfælde , hændelse , episode (n.): thil pakhatkhat a hung ummi. tilfældig (adj.): ruah lopi in thil a hung ummi. - Eksempel: Ettilfældigt møde = ruah lo piin i tonnak.tilfældig (adj.): a cang sualmi. tilfældig (adj.): thil tete a hung um lengmangmi. tilfældig , vilkårlig (adj.): ruah set loin tuah chimmi. -Eksempel: Tilfældige svar er sædvanligvis forkerte = Ruah setsailoin lehnak cu a hmaan tawn lo.tilfældig , vilkårlig (adj.): tinhmi ngei lo le ruahchihmi ngei lo ituahmi. - Eksempel: En tilfældig bemærkning = Tinhmi ngei setlo i hei chim menmi bia.tilfældigt , tilfældigvis (adv.): a cang sual , a si sual , a karlak ahhun tenhta in. tilfældigvis , måske (adv.): a si kho men. tilføje (v.): fonh. tilføje (v.): chapchih , thlaih. tilføjelse (n.): fonhnak.
156 dansk-chin
tilføre , overføre (v.): thawl khat chungin thalwl dang ah rawn. tilgive (v.): ngaihthiam. tilgive , benåde (v.): ngaihthiam. tilgive , lade gå upåtalt hen (v.): ngeihthiam , sualnak hmuhpiakduh lo i um. tilgivelig (adj.): ngaihthiam khawhmi. tilgivelig (adj.): ngaihthiam khawh a simi. tilgivelse (n.): ngaihthiamnak. tilgivelse , benådning (n.): ngaihthiamnak. tilgivelse , eftergivelse (n.): sual thlahnak , ngaihthiamnak. tilgængelig (adj.): luh hnawh khawhmi , ton khawhmi. tilgængelig (adj.): cawk khawh a simi , hmuh khawh akw a simi, hman khawh awk a simi , hman khawh awkin a ummi. tilhænger (n.): tanpitu , zultu. tilhøre (v.): ta si. - Eksempel: Denne pen tilhører mig = Hicafung cu ka ta a si.tilhørere (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu. tilintetgøre (v.): hrawh dih cikcek , hloh. tilkendegive (v.): hmuhsak. tilkendegivelse (n.): hmuhsaknak. tilknytte (v.): a tengnge rak si , i peh. - Eksempel: Dettekollegium er tilknyttet universitetet = Hi college hi universitytengnge a si; Hi college hi university he aa peh.tillade (v.): tuahnak nawl pek. - Eksempel: Tillad ham at tagepå picnic = Hniang hrawmnak ah kalnak nawl pe tuah.tillade (v.): onh. - Eksempel: Tillad ham at gå = Kal ong kotuah.tillade , lade (v.): siter khawh. - Eksempel: Vinduer tillader lysat komme ind i rummet = Thlalang-awng nih ceunak cuinnchung ah an luhter.tilladelig , tilladt (adj.): onh khawh a simi. tilladelse (n.): hnatlaknak onhnak. tilladelse (skriftlig) (n.): onhnak lehhmah. - Eksempel: Han måhave tilladelse til at køre bil = Mawttaw mawnghnak ah amawngh onhnak lehhmah a ngeih a hau.tilladelse , licens , bevilling (n.): laisen , thil tuah khawhnaknawl peknak ca. tillempe , være i overensstemmelse , tilpasse (v.): thil a siningbantuk i zulh i um ve. tillid , fortrolighed (n.): fek tein zumhnak , bochannak. tillid , tiltro (n.): bochannak. tillidsfuld (adj.): bochan awk tlakmi. tillægsord (n.): thil kong a chimtu biafang. tilnærmelse (n.): i remhnak , i hawikomh tthannak. tilnærmelsesvis , rundt regnet , cirka (adv.): tluk , hrawng. -Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.tiloversbleven , tilbageværende , resterende (adj.): a tangmi. tilpasning (n.): sersiam tthannak. tilpasse (v.): tium , riahnak hmum pek , reahnak fonhtonh. tilpasse (v.): cawn , i lak , hawi sining i cawn. tilpasse (v.): mah ca tha dingin mersam. tilpasse , rette på (v.): sersiam tthan. tilpasse , tillempe , være i overensstemmelse (v.): thil a siningbantuk i zulh i um ve. tilrigge , rigge (v.): tilawng a puanzar zar. tilråde (v.): lungthin cheuh , fim chimh. tilse , overvåge , supervisere (v.): zohkhenh , hruihruai. tilsidesætte (v.): mi dang tuahmi namhnulpiak , hlawtpiak. tilsigtet , forsætlig (adj.): timh ciammam tein tuahmi. tilsigtet , overlagt , forsætlig (adj.): timh ciammam tein tuahmi ,tuah hramhrammi. tilskrive (v.): chuahter ti i ruah , puh. - Eksempel: Han tilskrevsin fiasko dårligt held = A sunghnak kah vanchiat ruangah a sitiah a ruah, vanchiat a puh.tilskrive (v.): thil pakhatkhat mi pakhatkhat sinin lakmi a si tiahruahmi , a si tiah zumhmi. - Eksempel: Dette digt tilskrivesShakespear = Hi hla hi Shakespeare tialmi a si tiah an ruah.tilskud , subsidier (n.): bawmhnak tangka. tilskuer (n.): pawng i a rak dirmi , a rak zohtu. tilskuer (n.): a cuanh in a cuantu.
tilskuer (n.): zohtu , cuantu. tilskuere (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu. tilskuertribune (n.): lentecelh zohnak i thutnak hmun tha bik. tilskynde , anspore (v.): tuksawh. tilskynde , incitere , anspore , ægge (v.): lungthawhter ,raltthatter. tilskyndelse , anstiftelse (n.): tuksawh. tilskyndelse , incitament (n.): lungthawhternak , ral tthatternak. tilsmudse , tilsvine , tilsmøre (v.): naih , thuh , hnawmhter ,melmang thuh ti bantuk. tilsmøre , tilsmudse , tilsvine (v.): naih , thuh , hnawmhter ,melmang thuh ti bantuk. tilstand (n.): umtuning. - Eksempel: Han er i en dårlighelbredstilstand = Ngandam lo ngaiin a um.tilstand , forfatning (n.): harnak. - Eksempel: Han er i ensørgelig forfatning = Ngaihchia a simi harnak chungah a um.tilstedeværelse (n.): um. - Eksempel: Jeg vidste om hanstilstedeværelse i det andet værelse (at han var til stede i detandet værelse) = Khattelei khan i a um kha ka hngalh ko.tilstedeværende , nærværende (adj.): um. - Eksempel: Han vartil stede i kirken sidste søndag = Kan hnulei Zarhpi ni ah khanbiakinn ah a um (aa pum).tilstoppe (v.): phih. - Eksempel: De tilstoppede lækken i båden= Tilawng a zuhnak kha an phih.tilstoppe , stoppe (v.): phih. - Eksempel: Han tilstoppederottehullerne = Zu kua kha a phih hna.tilstrækkelig (adj.): aa za. tilstrækkelig (adj.): a ngan , a lian , a kau , a za. tilstrækkelig (adj.): a zami. tilstrækkelig , nok (adj.): a tawkza. tilstrækkelighed (n.): zatnak. tilstrømning , indstrømning (n.): a chung i luan. tilstødende (adj.): a changtu , a hun pehtu. tilstå , vedgå , indrømme , bekende (v.): phuan. tilståelse , bekendelse , indrømmelse (n.): phuannak. tilsvarende , parallel (adj.): aa lomi. - Eksempel: De harparallele ideer om, hvad der skal gøres = Zeidah tuah awk timiah khan an ruahnak aa khat.tilsvarende , ækvivalent , ensbetydende (adj.): aa tlukmi. tilsvine , tilsmøre , tilsmudse (v.): naih , thuh , hnawmhter ,melmang thuh ti bantuk. tilsyn , ledelse (n.): zohkenhnak , hruainak. tilsyn , supervisering (n.): zohkhenhnak , hruihruainak. tilsynekomst , opdukken (n.): hung chuahnak , hung langhnak. tilsyneladende (adv.): a leng zohnak i a hman ko a lomi. -Eksempel: Tilsyneladende er de gode venner = Aleng zohnakahcun hawi ttha an si ko.tilsyneladende (adj.): zohnak i a langhnak ah. tilsyneladende (adv.): a leng a langhnak ah. tilsyneladende , angivelig (adj.): helnnak ca i a leng ilanghtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt var atlåne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han at semøblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu thanthlingcawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai ngai kha asi.tilsynsførende , inspektør , forstander , supervisor (n.):zohkhenhtu , hruihruaitu. tilsynshavende , inspektør , forstander (n.): zohkhenhtu , haotu, hruaitu. tilsøle (v.): cinter , hnawmhter. tilsøle (v.): thurter , hnawmhter. tiltage , forøge , øge , vokse (v.): tamter , karhter. tiltale , anklage (n.): tazacuai awk ah a sualnak a tlak tiinhmunhak. tiltalende (adj.): mi lungthin a la khomi , aa dawhmi. tiltalende (adj.): hmaipanh. tiltalende , behagelig (adj.): nuamhnak petu a simi. tiltalende , sympatisk (adj.): duh awk a simi. tiltro (n.): ahmaan ti i zumh. - Eksempel: Han havde tiltro til,hvad de sagde = An chimmi bia kha ahmaan tiah a zumh .tiltro , tillid (n.): bochannak.
dansk-chin 157
tiltro , tro (n.): ahmaan tinak , zumhnak. tiltræde (v.): kai. - Eksempel: Hvornår tiltrådte han sin stilling?= Zeitik ah dah a umnak hmun ah hin a hung kai?.tiltræde , godkende (v.): hnatlakpi. - Eksempel: Forældrenegodkendte planerne for skolen = Sianginn saknak ding kha hupahna nih an hnatlakpi hna.tiltrække (n.): hnuh , lungthin lak. - Eksempel: Hendes skønhedtiltrækker ham = Aa dawhnak nih a lungthin a hnuh, a lak.tiltrækkende (adj.): mi lungthin a la khomi , aa dawhmi. tiltrækning (n.): hnuhnak , lungthin laknak , dawhnak. tilvant , vanemæssig (adj.): a zia a simi. tilvejebringe , sørge for , skaffe (v.): pek. tilvækst , forøgelse (n.): karhnak , lahkhah karhnak. tilværelse , eksistens (n.): nunnak , khuasaknak. time (n.): suimilam. timian (n.): belh phun khat. tinding (n.): phuzep. tindren , funklen (n.): ceunak , cernak , cetnak. ting (n.): thil , thilri. ting , ejendele (n.): thilri. tinge , prutte (v.): thil man i det. tippe , vippe , hælde (v.): koih. - Eksempel: Han vippede stolenimod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.tirade , ordstrøm (n.): saupi in chimmi sinak bia , heh ti in ihaohnak. tirsdag (n.): Cawnnihnih. tis , urin (n.): zun. tisse , lade vandet , urinere (v.): zun zun. tisse , pisse (v.): zun zun. tit , ofte (adj.): lengmang. - Eksempel: Jeg ser han ofte i kirken= Biakinn ah ka hmuh lengmang.tit , ofte , hyppigt (adv.): atu le atu in. titanisk (adj.): a nganpi a simi. titel (n.): cauk min , hla min , hmanthlak min. titte frem (v.): a cheuchum i hung langh. - Eksempel: En blomsttitter frem gennem græsset = Ram lakin pangpar kha a hunglang.titulær (adj.): min men in. tiår , årti , decennium (n.): kum hra bu. tjene (v.): hmuh , hlawh. - Eksempel: Han tjener K 20 om dagen= Ni khat ah K 20 a hlawh.tjene (v.): rianttuan. - Eksempel: Han tjente to år i hæren =Ralkap chungah rian kum hnih a ttuan.tjene (v.): a ttha , san a tlai. - Eksempel: En flad sten tjente sombord = Lungper cu cabuai i hman awkah a ttha.tjene (v.): bawmh. tjener (n.): sinum , sal. tjener (n.): rianttuantu. tjener (n.): sinum. tjener (n.): cabuai i rawlpetu. tjeneste (n.): rian , mi dang ca i a tthami rian. tjeneste , gunstbevisning (n.): bawmhnak , zaangfahnak. -Eksempel: Han gjorde mig en tjeneste = A ka zaangfah.tjenstivrig , geskæftig (adj.): aa bawiter ngaimi ; mi dang thilkong i aa thlak tukmi. tjære (n.): kattazasi lam sernak i hmanmi. to (num.): pahnih. to gange (adv.): voi hnih. tobak (n.): khuhsi , sahdah. toddy (n.): thanzu. tofte (n.): vokkuang lawng chung i tthutnak ca i thingphelkhammi. tog (n.): tlanglawng. toga (n.): hlanlio Rommi nih an rak hmanmi puan. toilet (n.): zunput i kholhnak khan. toilet , wc (n.): hmai le kut i tawlnak khaan , ekinn. told (n.): ramdang in a lutmi thil cung i cozah nih ngunkhuai anlakmi. told (n.): ramdang in luhpimi thil ngunkhuai. tolder , skatteforpagter (n.): ngunkhuai khawltu. toldtarif , tarif (n.): thil ram dang i zuar man le ram dang in
luhpi man. tolerance (n.): in khawhnak. tolerant , frisindet (adj.): lungkau a ngeimi. tolerere , tåle (v.): in. tolk , fortolker (n.): holhlettu , sullam chimtu. tolke , fortolke , forklare , udlægge (v.): holh leh , a sullam leh. tolke , oversætte (v.): holh leh , ca leh , thlen. tolkning , udlægning , forklaring , fortolkning (n.): holhlehnaka sullam lehnak. tolv (num.): hleihnih. tolvte (num.): hleihnihnak. tom (adj.): chungah zeihmanh au um lomi , a lawng a simi. tom (adj.): a lawngpi a simi. tom , ledig (adj.): a lawngmi. tomahawk (n.): American Indian pawl hreitlung. tomat (n.): khazianchinti , kawlhang. tomhed (n.): lawnnak. tomme (n.): lehhmah. tommelfinger , tommeltot (n.): kutpi. ton (n.): rehlei tahnak ; metric ton cu kilogram 1000 a si. tone (n.): awthluk , aw , thil a awnhning. tone , farve (v.): azawng tlawmte vun danter. - Eksempel: Endråbe blæk vil farve et glas vand = Cahang dor khat nih ti hraikhat cu azawng tlawmte a danter lai.tone- (adj.): aw he aa pehtlaimi. tonnage (n.): tilawng nih a phorh khawh tawk. top (n.): aa sannak bik , a sang bik , a zik. top (n.): a zik , a par , a sannak bik. topas (n.): lungvar eng a man a sung ngaimi. topfigur (n.): nawl ngei tung lo i lu a simi bawi. topografi (n.): hmun pakhatkhat a cung i a ummi lam tehna ,motor lam tehna , inn tehna , pangpar dum tehna le a dangdangfiangfai tein an umtuning hngalhnak. topografisk (adj.): vawlei hmanthlak , a chung i tlang tehna tivatehna a langmi. torden (n.): khuari. tordenkile (n.): tek. tordenskrald (n.): khuari thawng. tordensky (n.): khuadawm nak pipi. tordenskylle (n.): ruah a sur i thlitu he a simi khi. tordnende , dundrende (adj.): khuari bantukin a rimi. torn (n.): hling , hreng hling le sakuh hling. torn (n.): hling. tornado (n.): totho , thli fak. tornet (adj.): hling le so a tammi. tornet , tornefuld (adj.): hling a ngeimi. tornyster , ransel , rygsæk (n.): ruksai. torpedo (n.): tilawng kahnak bom , kuak zualmi he a pungsan aalomi. torsdag (n.): cawnnili. torso (n.): minung pum a lu tel lo. tortur (n.): hremnak. torturere (v.): hrem. - Eksempel: Han blev tortureret til døde =Thi lakin an hrem.tosset , vanvittig , skør (adj.): molh , molh lakin duh. tot (n.): tom hmete. tot , stram , spændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb= Reng tein an hnuhmi hri.total , komplet , fuldstændig (adj.): a dihlak fonhmi. totalitær (adj.): uknak i party pakhat lawng nih uknak tlaihmi. totem (n.): miphun pakhatkhat nih an biakmi i an ruahmi saramphun khat khat. tov , reb (n.): hri. toårig (adj.): kum hnih chung voi khat. tradition (n.): chan khat hnu chan khat i roh chin lengmangmizumhnak , phunglam , tuanbia vialte hna hi. traditionel (adj.): phunglam a simi. traditionel , almindelig , konventionel , hævdvunden (adj.):tuah tawnmi ningin tuahmi. trafik (n.): minung siseh mawttaka siseh cawleng siseh tilawngsiseh an kalnak lam. - Eksempel: Trafikken er stærk = A um a
158 dansk-chin
kalmi an tam ngaingai.tragedie (n.): ngaihchiatnak ; ngaihchiatnak in a dongminawlcawnnak. tragedieforfatter (n.): ngaihchiatnak lei nawlcawnnak i acawngtu , cu bantuk nawlcawn ding tuanbia a ttialtu. tragisk (adj.): ngaihchia a simi. trailer , påhængsvogn (n.): a hun zultu ; mawttawka nih ahnuhmi leng. traktat , overenskomst (n.): ram pakhat le pakhat hnatlaknaktuahmi. traktement (n.): rawl in siseh zu in siseh lakphak/kawfi in sisehdanghnak. - Eksempel: Han gav os et godt traktement med te =Lakphak thaw ngaiin a kan dangh.traktere (v.): rawl pek , dangh. - Eksempel: Han trakterede sinevenner med karrykylling = A hawile kha arsa in a dangh hna.traktere , underholde (v.): nuam ngaiin umter. - Eksempel: Hantrakterede børnene med historier = Ngakchia kha tuanbia achimh hna i nuam ngaiin a umter hna.traktor (n.): leithuannak seh. trampe (v.): turturtur ti i kal. trampe (v.): lamhchih. trampe , stampe (v.): lamh. - Eksempel: Jack trampede påedderkoppen = Jack nih sawmpalak kha a lahm.trang , snæver , smal (adj.): a bimi. transaktion , forretning (n.): chaw i cawknak le i zorhnak. transatlantisk (adj.): Atlantic rili tan in a kalmi. transcendent (adj.): lonhtu a simi , a sang ngaiganimi. transformator , omformer (n.): thlengtu , elektrik volt aa khatlomi aa khat in a thlengtu seh. transitiv (adj.): tuahmi thil a tuahtu le a tuahmi karlakahzeihmanh a um lomi. - Eksempel: 1: Jeg sparker en bold 2: Jegstår = 1: Hihi 'transitivt verbum' a si. 2: Ah hin 'står' hi'transitivt' a si lo, va tuahmi thil a ngei lo.translatør , oversætter (n.): holhlettu. transparens , tydelighed , gennemsigtighed (n.): thlamlanghnak. transplantere , omplante (v.): hmun dang i va phun. transport (n.): hmun khat in hmun dang i va phorh. transport , befordring (n.): pekchanhnak , chanhchinnak. transportabel , bærbar (adj.): thlircawi khawhmi. transportere , befordre (v.): lanhter , lanhpi , kalpi , pek chin. trappe (n.): tlaihtleng a ngeimi kainak hlei. trappe , trappetrin (n.): kainak hlei i lamhbak. trappetrin (n.): innka luhnak hlei. traske (v.): huamsam caomao in kal , har cuahmah in kal. traske (v.): har ngaiin kal. travl (adj.): rian tam , manh lo. trawl (n.): sur saupi rili tang i an hnuh i nga tlaihnak i anhmanmi. trawler (n.): ngatlaihnak ca i hmanmi tilawng. tre (num.): pathum. tredelt (adj.): pathum i cheumi. tredive (num.): sawm thum. tredivte (num.): sawm thumnak. tredje (num.): pathumnak. tredobbelt , tefoldig (adj.): a let thum , phun thlum komh. Treenighed (n.): Pa, Fapa, Thiang Thlarau, Pathian pakhatpathum a sinak. trefod (n.): ke pathum a ngeimi. trefold (adj.): a let thum a simi. trefork (n.): hna pathum a ngeimi fei. trekant (n.): kil pathum a ngeimi. trekantet (adj.): kil pathum a ngeimi a simi. tremmekasse (n.): thingkuang ngan pipi , pit tuk lo i sermi , thilphorhnak ca i hmanmi. tremmeværk , gitter (n.): zawng dai kalh , thing kharvar. tres (num.): sawmruk. tresindstyvende (num.): sawm ruknak a simi. tretten (num.): hleithum. trettende (num.): hleithumnak. trick , fidus (n.): hlennak.
trigonometri (n.): thil kil pathum a ngeimi pawl cawnnak. trille (v.): hrilh. trillebør (n.): kekual pahnih a ngeimi leng , thil hlonhnak ihmanmi. trillebør (n.): pakhat lawng nih hrilh khawh a simi leng. trillion (n.): 1.000.000.000.000.000.000. trimle , falde (v.): tlak , tla. - Eksempel: Barnet trimlede ud afsengen = Ihkun in ngakchia a tla.trin (n.): lamhbak , hlei. trin , skridt (n.): ke hlan khat. trind , buttet , fyldig (adj.): pum nawm lillial i a ummi. trio (n.): pathum sakmi hla , pathum bu. trisse (n.): hri hnuhnak ca i tuahmi puli , aa mer khomi. trisse , spole , rulle (n.): laril zelhnak fung , film zelhnak fung. trist , bedrøvet (adj.): ngaihchiat , ngaih a chiami. trist , sørgelig (adj.): lungpanh lo i um. triumf (n.): teinak , teinak conglawmhnak. triumfere.juble (v.): i lawmh ngai. triumferen , jubel (n.): lawmhnak nganpi. triumferende (adj.): teinak in tuahmi. triumvirat (n.): pathum nih a bu in uknak , pathum bu. trives , blomstre (v.): nun , karh , tthan , hlawhtlin. trivialitet (n.): biapi lo sinak. triviel , ligegyldig (adj.): biapi a si lomi. trivsel , velvære (n.): ngandamnak le lawmhnak. tro (n.): zumhnak. tro (v.): zumh , bochan , a hman ti i ruah. tro (v.): a hmaan tiah zumh. - Eksempel: Hun troede ikke pådrengens historie = Nganchiapa chimmi kha a zum lo.tro (n.): zumhnak , biaknak phung. tro , overbevisning , trosbekendelse (n.): zumhnak hrampi. tro , tiltro (n.): ahmaan tinak , zumhnak. trods (n.): zeirel lonak. trods , desuagtet (prep.): nain. trods , til trods for (prep.): ko nain. - Eksempel: Drengene gikud trods regnen = Ruah a sur ko nain nganchia cu an chuak.trodsig (adj.): zeirel loin a ummi. troende (n.): zumtu. trofast (adj.): zumh awk tlak a simi. trofast , loyal (adj.): zumh awk tlak a simi. trofast , pålidelig (adj.): zumhtlakmi. trofasthed , loyalitet (n.): zumh awk tlakmi sinak. trofæ , sejrstegn (n.): teinak philh lonak ca i hmanmi thil. trolddom (n.): doih , eih. trolddom , hekseri (n.): hnamngei nih thil a tuah khawhnak. trolddom , åndemanen (n.): thitlawnnak , hmailei kongchimnak. troldkvinde (n.): eihthiammi nu. troldmand (n.): eihthiam. troldmand , tryllekunstner (n.): mitleh thiam. troldmand , åndemaner (n.): thitlawn a thiammi , khuavang ,hmailei thil kong a chimtu. troløs (adj.): zumhnak a ngei lomi , zumh awk tlak a si lomi. troløs , illoyal (adj.): zumh awk tlak lo. troløs , upålidelig (adj.): zumh tlak lomi. troløshed , illoyalitet (n.): zumh awk tlak lomi sinak. tromme (n.): khuang , paran. tromme (v.): khulrang tein bengh. - Eksempel: Regnen trommerpå vinduesruden = Ruah nih thlalangawng thlalang a theh.trommehinde (n.): hnakhaw khuang , hnakhaw chung i khuangbantuk a sime , khuatheitu. trommehinde , mellemøre (n.): hnakhaw chung khuang phaw. trommestik (n.): ar pheibom , paran tumnak fung. trompet (n.): muko. trompeter , trompetist (n.): muko tumtu. trone (n.): siangpahrang tthutdan. trop (n.): ralkapbu. tropisk (adj.): ram lum a simi , ram lum i a ummi. - Eksempel:Bananen er en tropisk frugt = Banhla cu ram lum thei a si.troppetransportskib (n.): ralkap phortu tilawng.
dansk-chin 159
tropsleder (n.): scout haotu. trosbekendelse , tro , overbevisning (n.): zumhnak hrampi. troskab (n.): zumh awk tlakmi sinak. troskyldig , naiv (adj.): a fim lomi , a nal lomi. troskyldighed , naivitet (n.): thil a hngal tuk lomi. troværdig (adj.): zumh awk tlak a simi. troværdighed (n.): zumh khawh awk sinak. true (v.): thil ttha lo tlunter dingin thinphanter. true (v.): hrocer , tlerh. true , intimidere , skræmme (v.): thihphaihnak. trug (n.): caw rawl peknak kuang , tidong. trumf (n.): phe i kahnak i a sang bik phe. trup (n.): hlasatu pawl a bu in a kalmi khi. trussel (n.): harnak tluntertu thil ; ttihnung. trussel (n.): hronak , tlerhnak. trutte , tude (v.): motor onhter. trutten , dytten (n.): pawtpawt ti i mawttawka onhter. trygle (v.): nawlpat , hal. tryk (n.): canamnak seh. tryk , betoning (n.): biachim tik i fak deuh in aw chuahnakcafang aw. - Eksempel: I 'hjælper' er trykket på første stavelse ='Hjælper' ti chim tikah hin aw fahnak cu awfang hmasa bik 'hjæl'cungah khan a si.tryk , pres (n.): hneknak. tryk , pres (n.): hneknak. - Eksempel: Under presset af sult stjalhan mad = A rawltam nih a hnek ruangah rawl cu a fir.tryk , pres (v.): nam , benh. - Eksempel: Tryk på knappen for atringe = Darkhing awnhternak ding ah a kep kha hmet .tryk , pres (n.): rihnak. trykke (v.): seh in ca nam i ttial. trykke , knuge (v.): rehchih. - Eksempel: Hun knugede sit barntil sit bryst = A fate kha a tang ah a rehchih.trykke ned (v.): nam , hmeh. - Eksempel: Når du spiller klaver,trykker du tangenterne ned = Piano na tum tikah a hmehnak tetekha na hmeh hna.trykkende (adj.): mi tang i a namchihtu a simi , in awk a harmi. - Eksempel: Stærk hede er meget trykkende = A linh tuk tikah iawk a har ko.trykkende , hed , lummer (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi. tryllebundet , fortryllet (n.): camhnak biatlaih hna bantukintlaih. - Eksempel: Tilhørerne var tryllebundet af hans retorik =A biachim thiamnak nih a hamh in a hamh hna.tryllekunstner , troldmand (n.): mitleh thiam. tryne (n.): vok hnar. træ (n.): thingkung. træ (n.): thing a sa. træde (v.): ke in lamh. - Eksempel: Træd ikke på mine tæer =Ka kedong ka lam hna hlah.træde (v.): kal , lamh. - Eksempel: Træd ikke i blomsterbedene= Pangpar cinnak kuang kha lam hna hlah.træde , tråde , trække på tråd/snor (v.): thil. - Eksempel: Huntrak perlerne på snor. - Hun trådede en nål = Thi a thil hna. -Tim ka in la a thil.træde tilbage , gå af , fratræde (v.): ngol , phuah. - Eksempel:Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aaphuak.trædemølle (n.): mermi seh. trædesten (n.): lamh awi ca i chiahmi lung. træffe , møde (v.): ton , ruah lopi in i ton khut. træffe , ramme (v.): tuk. træffer , hit (n.): mi uar ngaingaimi a simi. - Eksempel: Den nyesang var en træffer i sæsonen = Hla thar kha atu hrawng mi nihan uar ngaingaimi a si.træfning , skærmydsel (n.): ralkap tlawmpal tlawmte an ikahnak. træg , dum , tungnem (adj.): milungping. - Eksempel: Han eren tungnem dreng = Milungping a si.træg , langsom , sendrægtig (adj.): a khul a nuarmi , a tlaimi. træg , uvirksom (adj.): nunnak a ngei lomi thawn khawhnakthazang a ngei lomi. træk (n.): hnuhnak.
træk , stræk (n.): tthut. - Eksempel: Han kan læse halvtredssider i træk ( i ét stræk) = Voi khat tthut ah cahmai sawm nga arel khawn.trække (v.): hnuh. - Eksempel: En hest kan trække en vogn =Rang nih leng a hnuh khawh .trække (v.): hnuh. - Eksempel: Træk mig ikke i håret = Ka samka hnuk hlah.trække , hale , slæbe (v.): a ritmi thil hnuh. trække , hive (v.): hnuh. - Eksempel: De hev i rebet = Hri khaan hnuh.trække , plukke (v.): phawi. - Eksempel: Han plukkede græsset= Ram a phawi hna.trække , slæbe (v.): hnuh. - Eksempel: Barnet trak en træhest =Ngakchia nih thing rang a hnuh.trække af , skrælle (v.): hawng hawh , hnipuan phoih itaklawngin um. trække fra , fradrage (v.): zuh. trække på tråd/snor , træde , tråde (v.): thil. - Eksempel: Huntrak perlerne på snor. - Hun trådede en nål = Thi a thil hna. -Tim ka in la a thil.trække sig sammen (v.): con , zor , re. - Eksempel: Jern trækkersig sammen, når det er koldt = Thir cu a kih tikah a con a hmedeuh.trække sig tilbage , gå på pension (v.): dinh , peosnion lak. trække tilbage (v.): kir tthan , hnulei ah i thawn tthan , hnuhtthan , lak tthan. trække vejret , ånde (v.): thaw dawp , thaw chuah. trække vejret , ånde (v.): thawchuah. trækpapir (n.): cahang roternak i hmanmi ca. trækul (n.): meihol. træl , slave (n.): sal i henmi , sal. trælbinde , gøre til slave (v.): sal i canter. trældom (n.): sal cannak , sal i hrennak. trældom , slaveri (n.): luat lo i mi kut tang i temtawn bu i um. træne , øve (v.): pum in tuahmi. trænge til (v.): herh. trængende , nødlidende (adj.): a si a fakmi , herhbaunak angeimi. trængsel , modgang , prøvelse (n.): harnak le nganfahnak. træning , uddannelse , oplæring (n.): cawnpiaknak. træsnit (n.): canamnak ding ca i thing sermi. træt , udmattet (adj.): thadi ngai a simi. træthed (n.): thabatnak. trætte (v.): batter , thaditter. - Eksempel: Den lange gåturtrætter hende = Saupi ke kal nih a batter.trættekær (adj.): tazacuai a duh ngaimi. trættekær , krakilsk (adj.): sik a duh ngaimi. trættekær , stridbar (adj.): velh a duh ngaimi. trættende , anstrengende (adj.): a har ngaingaimi. trævle (v.): poih , phoih , a tlek , a ttet. trøje , jakke (n.): angki jeket. trøje , sweater (n.): angki lum phiarmi , suaitar. trøst (n.): hnangamternak. trøste (v.): hnemh. trøste , formilde (v.): a fahnak nemter , ngakcia a ttapmi hnemh ingamter. tråd (n.): la , puan tthitnak la. tråd (n.): thirhri. tråde , trække på tråd/snor , træde (v.): thil. - Eksempel: Huntrak perlerne på snor. - Hun trådede en nål = Thi a thil hna. -Tim ka in la a thil.tsar (n.): czar ti zongin ttial a si ; Russia ram siangpahrang. tuberkel , knude (n.): cuaphmat zawtnak nih a phintermi. tuberkulose (n.): cuaphmat zawtnak. tud , studs (n.): tiluanternak pep. tude , hyle (v.): uico bao a si lo in uico a onh thluahmah khi. tude , trutte (v.): motor onhter. tuden , hyl (n.): cu bantuk ; aw cu. tudse , skruptudse (n.): utlak hmete. tugte , revse (v.): fak piin soi , sik , dantat. tugtelse , revselse (n.): fak piin soinak , siknak , dantatnak.
160 dansk-chin
tugtelse , revselse (n.): chimhrinak. tulipan (n.): pangpar phun khat ba a ngeimi. tummel , tumult (n.): aw thang ngaingaimi. tumult , optøjer (n.): mi bupi nih hnahnawhnak an tuahmi. tun , tunfisk (n.): rili nga ei awk a simi. tundra (n.): Chaklei Pole hrawng i thingkung um lo i a ummihmun rawn kaupi. tung (adj.): a rit. tung (adj.): ngaihchia. - Eksempel: Hans hjerte var tungt = Angaih a chia.tung (adj.): a rit ngaimi , ngaih le theih awk a har ngaimi. tung , vægtig (adj.): a ritmi. tunge (n.): lei. tungefærdighed (n.): mi holh tam sinak. tungnem , træg , dum (adj.): milungping. - Eksempel: Han eren tungnem dreng = Milungping a si.tunnel (n.): vawlei tang i an cawhmi lam. tur (n.): caan. - Eksempel: Det er Bobs tur til at læse = Bob niha rel caan a si.tur , rundrejse , rejse (n.): khualtlawnnak. turban (n.): lupawng. turbine (n.): enzin chung i aa mermi. turbulens , forvirring (n.): hnahnawhnak , i tua inak ,cawlcanghnak. turbulent , oprørt (adj.): hnahnawk ngaiin a ummi , a cawlcangngaimi. turde , vove (adj.): ngamh. turist (n.): khualtlawngmi. turnering (n.): lentecelh i zuamnak. tusind (num.): thong khat. tusinde (num.): thong khatnak a simi. tusmørke , skumring (n.): zinglei nichuak hlan ceu le zanleinitlak hnu ceu. TV , fjernsyn , television (n.): television , lamhlatp i i a ummithil hmuh khawhnak. tvang (n.): hramhram in hneknak. tvang (n.): hneknak. tvang , indskrænkning (n.): thazang in uknak , hneknak. tvangfrihed (n.): phungphai zul theng lo i umnak. tvebak (n.): changreu phun khat. tvetydig , dobbelttydig (adj.): sullam pahnih a ngei khomi , afiang lomi , ruahsual khawhmi. tvilling (n.): faphir lak i pakhat. tvinge (v.): hramhram in hnek. tvinge (v.): hnek. tvinge (v.): hnek. - Eksempel: Han tvang ham til at gå = Kal ahnek.tvinge , indskrænke (v.): hnek , thazang in uk. tvivl (n.): zumh lo. tvivl , vantro (n.): zumh lonak. tvivle om (v.): zumh lo. tvivlrådig , ubeslutsom , vankelmodig (adj.): lung aa thlek kholomi. tvivlsom , problematisk (adj.): a hmaan maw hmaan lo ti biahala herhmi thil. tvungen , obligatorisk (adj.): tuah lo khawh lomi. tvær , gnaven (adj.): thinhun. tvær , sur (adj.): a ing a chiami. tværs over (adv.): tan , khattelei in khattelei ah. tværskib , korsarm (n.): vailamtahnak pungsan in an sakmibiakinn vailamtahnak a lawhnak zawnte khi. tværsnit (n.): zei thil paoh in phei in tanmi , cun cu tannak cukha thil umtuning langhternak ca i hman. tværtimod , omvendt , modsat (adv.): aa ralchanh in. tweed (n.): sahmul angki a lenglei a hratmi. ty til (v.): ti cu bawmhnak hal/thil pakhatkhat hman tinak a si. -Eksempel: Moderen tyede til straf for at få barnet til at adlyde =Ngakchia cu a nu nih ka nawl ka ngai seh ti a duh caahdantatnak kha a hman.tydelig , forståelig (adj.): hngalh khawh a simi , rel khawh asimi. - Eksempel: Hans håndskrift er tydelig = A kutttial rel
khawn a si ko.tydelig , iøjenfaldende , fremtrædende , klar (adj.): a langmi ,fawi tein hmuh khawhmi. tydelig , iøjnefaldende , umiskendelig , åbenbar (adj.): a fiangkomi. tydelig , klar (adj.): aa dangmi , a fiangmi , a tliangmi. tydelig , klar (adj.): a fiangmi , a langmi. tydelig , klar (adj.): a fiang. - Eksempel: Hans mening var helttydelig = A chimmi sullam cu a fiang ngaingai ko .tydeliggøre , klare , klargøre (v.): fianter. tydelighed , gennemsigtighed , transparens (n.): thlamlanghnak. tyfon (n.): thlichia. tyfus (n.): uihrik nih a phorhmi zawtnak. tygge (v.): khai. tygge , gumle (v.): tam rupmap. tygge drøv (v.): rawlrial khai ; thuk piin ruah. tyk , fed (adj.): a chahmi. tyk , undersætsig , firskåren (adj.): mihnial , a tawi ttung i achah ttungmi. tykhovedet (adj.): mi lungping. tykhovedet (adj.): a cuar a chahmi , ningzah a hngal lomi. tykning , krat (n.): burbuk tampi umnak. tynd (adj.): a dermi. tynd (adj.): a tlawmmi. tynd , fin , spinkel (adj.): a panmi , a thiami , sawmpalak hribantuk a simi. tynd , radmager (adj.): a der ttiangttuangmi. tynd , slank , smækker , spinkel (adj.): a thiami. tynd , sparsom , spredt (adj.): a panmi , a tlawmmi. -Eksempel: Tyndt hår = Sam a panmi.tynd , spinkel , smækker , slank (adj.): a thiami , a tlawmte asimi. tyndslide (v.): a tet i a tlek dih. tyngde , vægt (n.): vawlei dah. tyngdekraft (n.): vawlei dah nih hnuhnak. type (n.): phun. - Eksempel: Nogle mænd foretrækker kvinder afbrunette-typen = Pa a cheu nih nu sam dum phun kha an duhdeuh hna.typisk (adj.): a phun a simi. - Eksempel: Han er en typisk chin= Amah cu Laimi phun zia a langhtermi a si.tyr (n.): cawtum. tyran (n.): uktu bawi puar , bawi tthalo. tyranni (n.): hremnak , mah duhnak bantuk lawnglawng inuknak. tyrannisere (v.): hrem , duh na lo i hranhram i uk. tyrannisk (adj.): mipuar mitthalo umtuning a simi. tyrk , tyrker (n.): Turkey rammi. Tyrkiet (n.): Rurkey ram. tyv (n.): mifir. tyvagtig (n.): firnak lungthin a ngeimi. tyve (num.): pakul. tyvende (num.): pakulnak. tyveri (n.): thilfir. tyveri (n.): firnak. tyveri (n.): firnak. tælle (v.): rel. tælle , nyrefedt (n.): kal i thau aa benhmi. tælle , talg (n.): sathau. tæller (n.): nambar cheu i al cunglei i a ummi khi. - Eksempel: I1/2 er 1 tælleren = 1/2 ah hin 1 hi nambar cheu cunglei um ci asi.tæller (n.): bank i tangka reltu. tæmme (v.): a hrangmi saram kha a ngammi sattil i ser. tæmme (v.): ngam lakin zuat. tæmning (n.): a hrangmi saram a ngammi sattil i sernak. tænde (v.): mei chuahter. tænde (v.): van , elektrik van. tænde lyset (v.): elektrik kha hun vang. tænding , antændelse (n.): mei chuahternak. tænke (v.): ruah.
dansk-chin 161
tænke , mene (v.): zumh , ruah. tænke over , overveje , tage i betragtning (v.): ruah. tænkelig (adj.): ruah khawhmi. tæppe (n.): puan , vorhmi puan. tære , ætse (v.): duhsah tein ei. - Eksempel: Rust tærer jernet =Cirik nih thir a ei.tærende , ætsende (adj.): duhsah tein situ a simi. tærske (v.): rawl lak , facang cil , fangvoi thling , fatun sih , etc.. tærske , piske , slå , prygle (v.): fung in tuk. tærskel (n.): innka luhnak i thingtan maw lungpher maw lamhawk i chiahmi. tærsker (n.): facang a tuantu/ciltu ; fangvoi a thlingtu , fatun asik i a ciltu. tærte (n.): rawl phun khat. tæt , fast , stram (adj.): a fekmi , aa tetmi. - Eksempel: Hanbandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.tæt , kompakt (adj.): a chahmi. - Eksempel: En tæt tåge =Achahmi minmei.tæt , kompakt (adj.): fekte le fel tein tom thipthepmi. tæt , nær (adj.): naimi , naih. - Eksempel: Skolen er tæt ved mithus = Sianginn cu kan inn naih ah a um.tæt , nært (adv.): pawngte. - Eksempel: Vi går tæt ved muren =Vampang pawngte in kan kal.tæthed (n.): chahnak. tæve , hunhund (n.): uipi , uinu. tø , tø op , få til at tø (v.): a khalmi hawhra a tit khi. -Eksempel: Solen får isen til at tø = Ni nih tikhal kha a titter.tøddel (n.): thil hmete. tøffel , slipper , morgensko (n.): phanah. tøj (n.): hruk dingmi thilthuam. - Eksempel: Sommertøj = Tthalhruk ding thilthuam.tøj (n.): hnipuan. - Eksempel: Herretøj = Pa hnipuan.tøj , klæder (n.): hnipuan. tøjhus (n.): hriamnam an sernak le an khonnak inn. tøjle , tømme (n.): caw hnarphe hri , rangchak hri. tøjlesløs (adj.): aa sum lomi. tøjlesløs , ryggesløs , udsvævende (adj.): mah duhduh in ummi ,aa sum set lomi. tøjr (n.): sattil hrennak hri. tøjre (v.): hren. - Eksempel: Koen er tøjret til en pæl = Caw cutung ah an hren.tølper , bondeknold (n.): fimnak thiamnak zeihmanh a ngeilomi. tømme , tøjle (n.): caw hnarphe hri , rangchak hri. tømme , udtømme , reducere (v.): a dih , a dong. tømme for , rippe for (v.): fir dih cikcek. - Eksempel: Tyverippede huset for alt af værdi = Mifir nih inn chung thilman ngeideuh paoh cu an fir dih hirhiar.tømmer (n.): thingah. tømmer (n.): thingah , innsaknak ca le thil sernak ca i hmanmithungpheng. tømmer , bjælke (n.): thingtan , thingtum. tømmerplads (n.): thingah zuarnak hmun. tømrer (n.): lehtama rian.
tønde (n.): thing in siseh , thir in siseh , an sermi ti chiahnakpung. tønder , fyrsvamp (n.): khulrang tein a kang khomi , meirawl ,tekbu (leng si loin). tør (adj.): a ro , a carmi. tør , saftløs , kraftløs (adj.): thling ngei lomi. tør , turde , vove (adj.): ngamh. tørke (n.): khuakhen , ruah sur lo i saupi um. tørklæde (n.): lu mennak puan. tørne sammen , kollidere , støde sammen (v.): relchanh. -Eksempel: Deres meninger tørnede altid sammen = An ruahningaa ralchanh zungzal.tørre (v.): hnawh. - Eksempel: Hun tørrer sine tårer = A mitthliaa hnawt.tørre op , opsuge (v.): dawp , hulter. - Eksempel: Tør vandet opmed et stykke tøj = Ti kha puanchia in dawp.tørst (n.): ti halnak. tørste (v.): fak piin duhnak ngeih , tihal in hal. tørste efter , hige efter (v.): duh tuk hringhran. - Eksempel: Entørstig mand higer efter vand = A ti a halmi cu ti a duh tukhringhran.tørstig (adj.): tihal. - Eksempel: Jeg er tørstig = Ka ti a hal.tøsedreng (n.): nu bantukin a ummi pa. tøve , nøle , vakle (adj.): cawngor. tøve , smøle , nøle (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh. tøven , nølen , vaklen , usikkerhed (n.): cawngornak. tøvende , nølende (adj.): i cawngor i um. tå (n.): kedong. tåbe , dumrian (n.): mihrut , khuatemi. tåbelig , dum (adj.): a hrutmi , a fim lomi. tåbelig , fjollet , dum (adj.): a hrutmi. tåbelig , åndssvag (adj.): ruahnak a tlawm ngaimi. tåbelighed , dumhed , dårskab (n.): hruh. - Eksempel: Det erdårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu hruh a si.tåge (n.): minmei , tichum. tåge (n.): minmei. tåge , dis (n.): 1. khuadi. - 2. fian lonak. tågehorn (n.): minmei nih phenh , huh i a fiang lomi. tåget (adj.): minmei nih phenh , hun i a fiang lomi. tåget (adj.): tikhu in a khatmi ,tikhu a simi. tåle (v.): in , nganfah in. tåle , tolerere (v.): in. tåle , udholde , holde ud (v.): in , tuar. - Eksempel: Mangeplanter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde den lugt ud =Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka ingkho lo.tålelig , udholdelig (adj.): in khawh a simi. tålmodig (adj.): a lung a saumi. tålmodighed , tålmod (n.): lungsaunak. tåre (n.): mitthli. tårn (n.): innsang. tårn , kirketårn (n.): biakinn hmai i darkhing thlainak innsang. tårnhøj (adj.): a sang ngaingaimi.
Uuadskillelig (adj.): tthen khawh lomi. uafbrudt , fortsat , vedvarende , fortløbende , kontinuerlig(adj.): aa peh thluahmahmi. uafbrudt , ubrudt (adj.): a kuai lomi. uafgjort (n.): aa zat , aa tluk. - Eksempel: Spillet endte uafgjort3-3 = An i zuamnak cu an i tluk, kawl thum veve an si.uafgjort spil , remis (n.): i tluk. - Eksempel: Et spil er remis,når ingen af parterne vinder = I zuamnak ah an i tei lo ahcun ani tluk a si.uafhængig (adj.): 1. mahte in aa ukmi ram.. - 2. mahte in a um i
hawi a bochan lomi. uafhængighed (n.): mahte in i uknak. uafladelig , uophørlig (adj.): a dong lomi. uafladelig , uophørlig (adj.): ngol lomi. uafvidende , uforvarende , ubevidst (adj.): hngalh setsai lomi ,hngalh set loin tuahmi. uagtet , til trods for (prep.): nain. - Eksempel: Børnene gik iskole til trods for regnen = Ruah a sur nain ngakchia cusianginn an kai ko.uagtsom , uopmærksom , utilsigtet (adj.): tha tein rak
162 dansk-chin
zohkhenh lomi , ralrin loin a rak simi , timh loin tuah /chommi. -Eksempel: En utilsigtet bemærkning = Timh hmasatnak zeihmanhum lo i chim phutmi bia.uagtsomhed (n.): hmuh lo sual. ualmindelig , usædvanlig (adj.): tuah tawnmi a si lomi , a umbal lomi. uanet , uventet (adj.): rak ruah bal lomi. uanfægtet , uforstyrrelig , rolig (adj.): fawite i thincawlcanghter khawh lomi , dai tein a ummi. uangribelig (adj.): sualnak phawt khawh lomi. uanset , uden hensyn til (adj.): aho aho ti loin , thleidannakzeihmanh um loin. uanstændig , sjofel , liderlig , utugtig (adj.): hurmi. uanstændighed , sjofelhed , liderlighed (n.): hurnak. uansvarlig , ansvarsløs , letsindig (adj.): ttuanvo la lo i duhpaoh in a ummi. uanvendelig (adj.): aa rem lomi , aa tlak lomi , hman khawh a silomi. uartig (adj.): luak a chuakmi , mi a nengmi , mi bia ngaih a duhlomi. uartig (adj.): mi huatthlala , mi mineng a simi. - Eksempel:Hans uartige spøg gjorde vennerne vrede = A capomi mineng asimi nih a hawile kha an thin a hunter hna.uartikuleret (adj.): bia fiang tein a chim lomi , a holh kho lomi. ubarmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngei lomi. ubarmhjertig (adj.): zaangfahnak zeihmanh a ngei lomi. ubarmhjertig (adj.): dawtnak a ngei lomi. ubarmhjertig , frygtelig , grusom (adj.): mipuar mi , mi dangcung i zaangfahnak a ngei lomi. ubarmhjertig , skånselsløs , hård (adj.): zaangfahnak a ngeilomi. ubarmhjertig , ubøjelig (adj.): lungmen ngei lo i puar ngaiinum. ubeboet (adj.): minung um lonak a simi. ubeboet , øde (adj.): chuahtakmi hmun king , ngaihchia a simi. ubegribelig , uforståelig , ufattelig (adj.): hngalh khawh lomi. ubegrænset (adj.): donghnak a ngei lomi. ubehag , ubehagelighed , gene (n.): nuamh lonak , hnangamlonak. ubehagelig (adj.): a nuam lomi thil , duh lomi thil. ubehagelig (adj.): a nuam lomi , siarem a si lomi. ubehagelig (adj.): a nuam lomi. ubehagelig , modbydelig (adj.): a thaw lo. ubehagelig , utiltalende (adj.): a ttha lo , aa dawh lo , huat awktlak , duh lomi a simi. ubehagelighed , gene , ubehag (n.): nuamh lonak , hnangamlonak. ubehøvlet , uopdragen (adj.): ziaza dawh loin a ummi. ubekvem , ubelejlig , besværlig (adj.): a caan a rem lomi ,harnak pekmi. ubekymrethed , ligegyldighed (n.): zawnruahnak ngeih lonak. ubelejlig (adj.): caan rem lo. ubelejlig , besværlig , ubekvem (adj.): a caan a rem lomi ,harnak pekmi. ubemærket (adj.): chingchiah lomi , zoh lomi. uberegnelig (adj.): tuak khawh lomi. uberettiget (adj.): biakamnak pek khawh lomi , a ding lomi , upahe aa kaih lomi. uberørt , intakt (adj.): kekkuai hleng lo tein , rawkcat lo tein asimi. ubesindig , overilet (adj.): ralrin lo piin a hung ummi , khulrangtuk in tuahmi thil. ubesindig , uforsigtig (adj.): aa ralring lomi. ubesindig , uforsigtig (adj.): aa ralring lomi. ubeskeden (adj.): aa dawhtlak lomi , ningzak a simi , zah hngallomi. ubeskedenhed (n.): dawhtlak , loin umnak. ubeskrivelig (adj.): fiang tein chim khawh lomi , a kong chimkhawh a si lomi. ubeskrivelig , usigelig (adj.): chim khawh lomi. ubeskrivelig , uudsigelig (adj.): bia in chim khawh lomi.
ubeslutsom , vankelmodig , tvivlrådig (adj.): lung aa thlek kholomi. ubeslutsomhed (n.): lungawttawm i umnak. ubeslutsomhed , vaklen (n.): lung i thleh khawh setsai lo , fektein um khawh lonak. ubeslutsomhed , vaklen , rådvildhed (n.): lung i chat kho lo ium. ubestandig , ustadig , flygtig (adj.): a fek lomi aa thlenglelekmi. ubestandighed , flygtighed , ustadighed (n.): feh lonak ,thlenfawinak , thlen fawimi sinak. ubestemt , vag (adj.): a fiang set lo , sawhmi theng a ngei lo. -Eksempel: han gav mig et ubestemt svar = A ka lehnak a fiangset lo.ubestemt , vag (adj.): ri khiahmi set a um lomi , cu set a si tiawk a um lomi. ubestemt , vag (adj.): a fiang lomi , a tliang lomi , a piang lomi. ubestikkelig (adj.): ziknawh khawh lomi. ubestridelig (adj.): zumh lonak zeihmanh a kop lomi. ubestridelig , indisputabel (adj.): al khawh a si lomi. ubestridelig , unægtelig (adj.): i pheh khawh lomi , a si lo tikhawh lomi. ubestridelig , utvivlsom (adj.): zumh lonak zeihmanh a umlomi. ubestridt (adj.): biahal lomi. ubetalt (adj.): pek lomi , a man pek lomi. ubetinget (adv.): lung um lo tein. - Eksempel: Jeg stolerubetinget på ham = Lung um lo tein ka zuhm.ubetinget (adj.): nemter lomi. ubetrådt (adj.): pal lomi (ram , hmun). ubetvingelig , ukuelig (adj.): tlaih khawh lomi , kham khawhlomi. ubetydelig (adj.): ruah khawh a si lomi , ruah awk a tlak lomi. ubetydelig (adj.): zeirel awk tlak a si lomi. ubetydelig (adj.): biate a simi thil. ubetydelig , betydningsløs (adj.): thil tenau ngai i simi. ubetydelig , lille (adj.): hmete , man tlawmte a simi. ubetydelighed , betydningsløshed (n.): tenau ngai sinak , biapisi lonak. ubetænksom , hensynsløs , taktløs (adj.): mi dang zawnruahnak a ngei lomi. ubetænksom , uklog (adj.): fim lo ruang i tlabulbal i um , thatein ruat hmasa lo i tuah. ubetænksomhed , uklogskab (n.): ruat hmasa ciammam lo i thiltuahnak. ubetænksomt , uklogt (adv.): mi dang fim chimhnak um loin ,nam cutmat in , ruat cungcang loin. ubevidst , bevidstløs (adj.): mah hngal loin a ummi. ubevidst , uafvidende , uforvarende (adj.): hngalh setsai lomi ,hngalh set loin tuahmi. ubevogtet (adj.): congh lomi , ven lomi. ubevæbnet (adj.): hriamnam a ngei lomi , hriamnam aa kenlomi. ubevægelig (adj.): a cawl cang lomi. ubevægelig , urokkelig (adj.): thawn khawh lomi. ubevægelighed , urokkelighed (n.): thawn khawh lonak. ubillig , uretfærdig (adj.): a ttha lo ngaingaimi. ubodelig , uoprettelig (adj.): remh khawh ti lomi. ubodfærdig , forhærdet (adj.): i ngaihchih lo , aa ngaichihlomi. ubrudt , uafbrudt (adj.): a kuai lomi. ubrugt (adj.): hman lomi. ubrændbar (adj.): a kang kho lomi. ubrødelig , ukrænkelig (adj.): buar awk a si lomi , zulh lo awk asi lomi. ubuden (adj.): sawm lomi. ubøjelig (adj.): a cafang tialning thlen khawh a si lomi bia. ubøjelig (adj.): mersam khawh lomi. ubøjelig , kompromisløs (adj.): lungthin tthialtthum duhhrimhrim lomi. ubøjelig , ubarmhjertig (adj.): lungmen ngei lo i puar ngaiin
dansk-chin 163
um. ubøjelig , ubønhørlig (adj.): lunghakmi , zaangfahnak ngei lomi. ubønhørlig , ubøjelig (adj.): lunghakmi , zaangfahnak ngei lomi. uciviliseret (adj.): a fim lomi. ud (adv.): chuahpi. - Eksempel: Tag hunden ud = Ui kha heichuahpi.ud (adv.): chunglei in lenglei ah. - Eksempel: Han ser ud afvinduet = Thlalang awng in lenglei a zoh.ud (adv.): kangh dih. - Eksempel: Ilden brændte huset ud i løbetaf natten = Mei nih inn cu zan ah a kangh dih.udadlelig , ulastelig , upåklagelig (adj.): soisel khawh lomi. udarbejde (v.): tlamtling tein chim , fianter. udarbejdelse (n.): tlamtling tein chimna , tuahnak. udbedre , istandsætte , reparere (v.): remh. udbetale (v.): pek , phawtzamh. udbetaling (n.): phawtzamhnak. udbrede (v.): karhter , zamter. - Eksempel: Kundskab kanudbredes gennem bøger = Hngalhnak cu cauk in karh ter khahwha si.udbrede (v.): thlaici vorh in vorh , karhter. udbrede (v.): karhter. udbredelse (n.): karhternak. udbredelse , almindelig brug (n.): hmun kip i zapi nih tuahmihmanmi le inmi sinak. udbredelse , ekspansion (n.): sautennak , kauhtennak. udbredelse , spredning (n.): theknak , tionak. udbredt (adj.): kaupi in aa thek , kaupi in aa samh. udbrud (n.): chuahnak , pawtnak. udbrud (n.): aunak. udbrud (n.): hung chuahphut. - Eksempel: Et udbrud af kolera= Ngaleu zawtnak hung chuahphut.udbrud (n.): a kek phut. udbrud , udråbsord , udråb (n.): uarnak , rak i lunghmuihnak ;Oh! Ah! Hurrah! ti tehna hi uarnak bia cu an si. udbryde (v.): au. udbytning , udnyttelse (n.): hmannak. udbytte (n.): chuahtermi zat. - Eksempel: Dette års udbytte afmin mark var meget stort = Tukum ka lo chuak cu a tam ngai.udbytte , provenu (n.): tuahmi chungin hmuhmi tangka. udbytte , udnytte (v.): ram pakhatkhat nih maw , mi pakhat nihmaw amah ca tthathnemnak ca i mi dang ram le phun an hmanhna khi exploit a si. - Eksempel: Slaver blev udbyttet af deresherrer = Sal cu an bawile nih an htman hna.uddanne (adj.): cacawn , cawnpiak. - Eksempel: Han blevuddannet på Cambridge Universitet = Amah cu CambridgeUniversity ah ca a cawng.uddannelse , oplæring , træning (n.): cawnpiaknak. uddannelse , undervisning (n.): cawnpiaknak , cawnnak. uddele (v.): tuah. - Eksempel: Præsten uddeler nadveren =Pastor nih Bawipa Zanriah a tuah.uddele , fordele (v.): cheu. uddele , fordele , distribuere (v.): phawt. uddeler , fordeler (n.): phawtu. uddeling , fordeling , distribution (n.): phawtnak. uddrag , ekstrakt (n.): cauk chungin chuahmi bia. - Eksempel:Hun læse et uddrag af mine yndlingsdigte = Hla ka duh ngaimichungin a hun lak i a rel.uddrag , udtog , excerpt (n.): cauk chung in siseh , mi chimmi insiseh lakmi bia. uddrage (v.): a biapi bikmi lak. - Eksempel: Prøv at uddragehovedpunkterne = A biapi bikmi lak i zuam.uddybe , gøre dybere (v.): thukter. ude af stand til (adj.): a tuah kho lomi. ude af stand til , udygtig , uduelig (adj.): tuah khawn lomi. ude af trit (adj.): hawi kehlan he i ruan lo. udefinerlig (adj.): a sullam fianter khawh a si lomi. udeladelse , undladelse (n.): hrelhnak , telh lonak , thlaunak. udelelig (adj.): tthen khawh lomi , cheuh khawh lomi. udelt (adj.): tthen/cheu lomi. udelukke (v.): onh lo , nawl pek lo. udelukke , ekskludere (v.): pheo , lengchuah.
udelukke , forebygge (v.): a leng i hrenh kanh , donh. udelukke , isolere (v.): mah dangte i mu , hawi he i komh lo. udelukkelse , eksklusion (n.): pheonak , leng i chuahnak. udelukkende , kun (adv.): midang tel loin. uden (prep.): loin. - Eksempel: Jeg drikker te uden sukker =Thanthling loin lakphak ka din.uden for (prep.): a lenglei ah. - Eksempel: De stod uden fordøren = Innka lenglei ah an dir.uden fortilfælde , uhørt (adj.): hlanah rak tuah bal lomi. uden hensyn til , uanset (adj.): aho aho ti loin , thleidannakzeihmanh um loin. uden sidestykke (adj.): ahohmanh nih tluk lomi. uden tvivl , sikkert (adv.): a hmaan tein , a ngai tein. -Eksempel: Uden tvivl, han er en god mand = A hmaan tein amahcu mittha a si.udendørs (n.): lengah , innchung si loin lengah. udenfor (adv.): lengah. - Eksempel: Gå udenfor = Lengahchuak thah.udenforstående , fremmed (n.): a lenglei mi. udenlands (adv.): mah ramleng kal. - Eksempel: Han rejserudenlands = Ramdang ah a tlawng.udenlandsk , fremmed (adj.): ramdang , mah ram a si lomi. udestående (adj.): leiba cham rih lomi. - Eksempel: Udeståendegæld = Leiba a tang rihmi.udflugt , påskud (n.): i fahfirhnak , a si taktak lomi. udflugt , skovtur (n.): hnianghrawm. udfolde (v.): samh , cazual samh. udfordre (v.): zuam. udfordrer (n.): zuamtu. udfordring (n.): zuamnak , ahodah a tthawng deuh ti i zuamnakbantuk khi. udforske , undersøge (v.): hngalh lomi ram le rili i zeidah a umhnga ti kawl i kal , hngalh duh i ttha tein zoh. udforskning , undersøgelse (n.): kawlnak. udføre , fuldføre (v.): tuah. - Eksempel: Fuldfør din pligt = Narian kha tuah.udføre , virkeliggøre , gennemføre (v.): tuah , tlinter. udførelse , fuldførelse (n.): tuahnak. udgave , nummer (n.): ca chuahmi. - Eksempel: Det sidstenummer af avisen har historien om hans ulykke = Tadinca anchuahmi a hmanung bik ah eksident a tonnak kong kha a um.udgift , forbrug (n.): hmannak , tangka hmannak. udgift , omkostning , bekostning (n.): phaisa hman awk i pekmi. udgive , redigere (v.): tadinca le cauk i chuah awkah mi dangnih an tialmi ca kha timh. udgive , udsende (v.): chuah. - Eksempel: Blndet udgives engang om måneden = Mekkazin cu thla khat ah voi khat an chuah.udgivelse (n.): zapi rel awkah cauk chuahnak. udgiver , redaktør (n.): tadinca le cauk i chuah awkah cattialmia timlamtu , cun tadinca chung i theihtlei deuh a simi ruahnak lethil umtuning kong a tialtu. udgravning (n.): cawhnak. udgyde (v.): thisen chuahter. - Eksempel: Kristus udgød sit blodfor syndere = Khrih nih misual hna caah a thi a thlet, (chuahter) .udholde (v.): in , nganfah in. - Eksempel: Han kan ikke udholdesmerten mere = A ing kho ti lo.udholde , holde ud (v.): pawtam dawn. - Eksempel: Han spistenoget brød for at holde sin sult ud til middagsmaden = Zanriahei tiang a pawtam dawn ah changreu tlawmpal a ei .udholde , holde ud , tåle (v.): in , tuar. - Eksempel: Mangeplanter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde den lugt ud =Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka ingkho lo.udholdelig (adj.): in khawh a simi. udholdelig , tålelig (adj.): in khawh a simi. udholdende , ihærdig , stædig (adj.): milungtthawng , ngol duhlo. udholdenhed (n.): in khawhnak , tlonak , saupi nguhnak. udholdenhed (n.): teimaknak , rian ttuan tik i lungdong lo te ittuan pengnak lungthin. udholdenhed , hårførhed (n.): in khawhnak.
164 dansk-chin
udholdenhed , modstandskraft (n.): thazang , in khawhnak. udhugge , mejsle (v.): themh in themh i mui suai. - Eksempel:Han mejslede et billede af en bjørn i stenen = Lung cungah vommui a themh i suai.udhule , hule (v.): chung khorh. udhungre (v.): rawltam tuk i thih deng. udhungre , sulte , lade sulte (v.): rawl ei loin um. - Eksempel:Den grusomme mand halvvejs udhungrer sin hest = Mi ttha lo panih a rang cu rawl ei lo huaha in thi dengmang in a chiah.udisciplineret (adj.): hitihin ka um awk a si ti zulhmi phunglama ngei lomi ; duh paoh in khua a sami. udkant (n.): tha tein sersiam rih lomi hmun. - Eksempel: De bori udkanten af byen = Khua hriang ah an um.udkant (n.): pawngri , lo pawngri. udkast , grundrids , plan , skitse (n.): milhtlorh rih lomi , chimding ttialmi bia. udkig (n.): khuacuanhnak. udkigsmand (n.): khuacuantu. udklipsbog , scrapbog (n.): hmanthlak tete le ca palpawi tetebenhnak cauk. udklække (v.): duhsah tein thil i hung can. - Eksempel:Drengene udklækkede en plan for at tjene penge = Tlangval pawlnih tangka hmuhnak lam an ser.udklække , ruge (v.): tlumh , arti keuh seh ti tlumh. udklække , udruge (v.): arti keuh. udklækning , inkubation (n.): keuhternak , tlumhnak. udkomme , levebrød (n.): nuncannak , khuasaknak. udle , spotte , håne (v.): nihsawh , serhsat. udlede , aflede (v.): hram in lak. udlede , slutte (v.): hei ruah hei ruah i a phi chuahter , heilanghter. udlevere (v.): pek. - Eksempel: Mad og tøj bliver udleveret tilsoldaterne = Ralkap cu rawl le hnipuan an chuah hna.udligne (v.): tlukter , aa tluk tein ser , tuah. udlufte , ventilere (v.): thli luhter. udluftning , ventilation (n.): thli luhternak. udlægge , forklare (v.): fianter. udlægge , tolke , fortolke , forklare (v.): holh leh , a sullam leh. udlægning , forklaring , fortolkning , tolkning (n.): holhlehnaka sullam lehnak. udlænding , fremmed (n.): ramdang mi. udløb , afløb (n.): chuahnak awng. udløb , ophør , slutning (n.): donghternak. udløber , sidegren (n.): thing tengnge. udmatte , svække , afkræfte (v.): thazang tlawmter , thathutter. - Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an tha athutter hna.udmattende , anstrengende (adj.): siang lo thluahmah in. udmattes (v.): thadit. - Eksempel: Han udmattes, når hanarbejder for meget = Rian fak tuk a ttuan tikah a tha a di.udmattet , træt (adj.): thadi ngai a simi. udmærke sig (v.): tthatnak lei in hawi lonh. udmærket , fortræffelig (adj.): a ttha ngaingaimi. udnytte , udbytte (v.): ram pakhatkhat nih maw , mi pakhat nihmaw amah ca tthathnemnak ca i mi dang ram le phun an hmanhna khi exploit a si. - Eksempel: Slaver blev udbyttet af deresherrer = Sal cu an bawile nih an htman hna.udnyttelse (n.): santlai i sernak , santlai i hmannak. udnyttelse , udbytning (n.): hmannak. udradere , udviske , slette (v.): hnawh , phiah. udrede (v.): a hnokmi kha phoih. udregne , regne , beregne (v.): kanan in tuak. udregne , regne ud (v.): a ning hmuh khawh. - Eksempel: Hanregnede ud en måde at gøre det på = A tuahning lam pakhat ahmuh khawh.udrette (v.): tlinter , lim , hlawhtlin. udruge , udklække (v.): arti keuh. udruste , ekvipere , udstyre (v.): a herhmi thil thuam , khualtlawnnak caah siseh , ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tlingcun um. udrustning , udstyr (n.): cu bantuk ca hman awk i thilthuam le
thilri hna. udrustning , udstyr (n.): hriamnam thilri. udrydde (v.): phawi , hloh. udrydde (v.): hrawh dih , hloh dih , phawi dih. udrydde (v.): a hram in bongh. udryddelse (n.): phawinak , hlohnak. udryddelse (n.): hloh dihnak , phawi dihnak. udråb , udbrud , udråbsord (n.): uarnak , rak i lunghmuihnak ;Oh! Ah! Hurrah! ti tehna hi uarnak bia cu an si. udråbsord , udråb , udbrud (n.): uarnak , rak i lunghmuihnak ;Oh! Ah! Hurrah! ti tehna hi uarnak bia cu an si. udsagnsord , verbum (n.): zei thil dah tuah a si i cu thil cuzeidah a si ti a chimtu biafang. udsat , tilbøjelig (adj.): a si kho , duh naloin. - Eksempel: Du erudsat for at blive våd, hvis du går ud i regnen = Ruahpi sur inaa chawh ahcun na cin kho ko.udseende (n.): muisam. udseende (n.): mithmai ah a lang. - Eksempel: Hendes ansigthavde et bedrøvet udseende = A mithmai ah a ngaih a chia ti alang.udsende , udgive (v.): chuah. - Eksempel: Blndet udgives engang om måneden = Mekkazin cu thla khat ah voi khat an chuah.udsending , agent (n.): thlahmi , fialmi , mingiatu. udsending , delegeret (n.): kuzale , aiawhtu. udsigt (n.): mi nih thil kan hmuhning , kan ruahning le kanchuanhning cio. udsigt (n.): hmuhmi thil hna. - Eksempel: Udsigten fra vort huser smuk = Kan inn in kan hmuh khawhmi thil hna cu an i dawhngaingai.udskibe , landsætte (v.): tilawng siseh , vanlawng siseh ,tlanglawng siseh , mawttawka sises kalnak leng cung in tum. udskifte , afløse , erstatte (v.): a dang in thlen. udskiftelig , ombyttelig (adj.): i thlen tonh khawmi. udskiftning , erstatning (n.): a dang in thlennak. udskille , afsondre (v.): chungin chuah. udskille , afsondre (v.): chuahter. udskille , afsondre , isolere (v.): hawidang sinin i tthen , tthen. udskillelse , afsondring (n.): pum chungin chuahternak. udskillelse , afsondring , isolering (n.): i tthennak , tthennak. udskud , krapyl , ros , pak (n.): zei ruaram lomi pawl. udskyde , opsætte , udsætte (v.): hmailei caan i thawn. udslette (v.): hnawh , hloh. - Eksempel: Regnen udslettedefodsporene = Ruah nih neh kha a hloh din hna.udslette , slukke , udslukke (v.): hmih , mei hmih , kuak hmih. udslidt (adj.): hruk awk a tlak ti lo tiang i hamnmi , a tetmi. udslukke , udslette , slukke (v.): hmih , mei hmih , kuak hmih. udslukt (adj.): a um ti lo , a thi cang , a mit cang. udslæt (n.): cuar cung i a sen bo tete a chuakmi. udsmykke (v.): caku dawh le pangpar le thinghnah le adangdang in khualai lam hna , inn hna tamh. udsmykke , forskønne (v.): 1. tamh, dawhter. - 2. tthatter deuh,pehsauh, chap. udsmykning , prydelse , forskønnelse (n.): chapnak. udsone (v.): remnak ser , remter , daihnak ser. udsone , sone (v.): thinhan damter. udsoning (n.): remnak , ngaihthiamnak. udsoning , bod (n.): thinhan damternak , remnak. udspionere , spionere (v.): ngiat. udspring , kilder (n.): tiva chuahnak. udstille (v.): langhter , hmuhsak. udstilling (n.): langhternak tuahmi. udstilling , fremstilling (n.): zapi sin i langhternak ,hmuhsaknak , sullam chimnak. udstillingsskab , montre , glasskab (n.): chawdawr i mi nih hmuhna seh ti duhnak ca i thil an langhternak thlalang bizu. udstrakt (adj.): kut samh. udstrakt , omfattende (adj.): a kaupi a simi. udstrækning , omfang , grad (n.): a saunak , a kauhnak , atamnak , a ngannak , a niam a san , a tam tlawm. udstråle (v.): chuak , chuah. - Eksempel: Lys og varmeudstråler fra solen = Ceunak le linhnak cu nika chungin an
dansk-chin 165
chuak.udstråle (v.): chuah. - Eksempel: Solen udstråler lys og varme =Ni nih ceunak le lumnak a chuah.udstråling (n.): chuahnak. udstråling , stråleglans (n.): ceunak. udstykke , fordele (v.): cheu. udstyr , udrustning (n.): cu bantuk ca hman awk i thilthuam lethilri hna. udstyr , udrustning (n.): hriamnam thilri. udstyre (v.): thuamh , aihter. udstyre , udruste , ekvipere (v.): a herhmi thil thuam , khualtlawnnak caah siseh , ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tlingcun um. udstyre med (v.): nawl pek. - Eksempel: Han udstyrede sinsagfører med fuldmagt til at handle for ham = A sihni cu amahca tuan kho dingin nawl a pek.udstøde (v.): chuah. udstødelse , uddrivelse , fordrivelse , udvisning (n.): a chunginchuah , sianginn chungin chuah. udstående , fremstående (adj.): a parmi , a pohmi , a pawngmi. udsvævende , ryggesløs , lastefuld (adj.): mitthalo ngaingainingzah hngal loin a ttha lomi , phaisa duhduh in sa hmangmi , isumrennak a ngei lomi. udsvævende , tøjlesløs , ryggesløs (adj.): mah duhduh in ummi ,aa sum set lomi. udsætte (v.): ngol ta rih. udsætte (v.): caan tawite chung ngolta. udsætte , opsætte (v.): tlaiter , rauhter. - Eksempel: Dommerenudsatte dommen, til han havde hørt begge parter = An kap hnihin an bia a theih hlantiang biakhiap kha thawn/a tlaiter.udsætte , udskyde , opsætte (v.): hmailei caan i thawn. udsætte for , fremvise (v.): langhter , phuan , pho. udsættelse , henstand , respit , frist (n.): dinhnak. udsættelse , opsættelse (n.): hmailei caan i thawnnak. udsøgt , fortræffelig (adj.): aa dawh ngaingaimi , a ttha bikmi. udtale (v.): chim. - Eksempel: Udtal ordene tydeligt = Bia khafiang tein chum hna.udtale (n.): biafang a aw chuah fiang tein chimnak. udtalelse , ytring (n.): chimmi bia. udtog , excerpt , uddrag (n.): cauk chung in siseh , mi chimmi insiseh lakmi bia. udtog , resumé (n.): hlum fonhnak , cauk pakhatkhat a tawinakin ttial tthanmi. udtryk (n.): langhternak. udtrykke (v.): pum in hun langhter. - Eksempel: Bygningenudtrykker arkitektens ide = Inn nih a satu ruahnak kha a pum ina hun langhter.udtrykke , formulere (v.): dawh tein chim. - Eksempel: Hunformulerede sit svar omhyggeligt = A lehnak bia cu dawh tein achim.udtryksmåde , talemåde (n.): holhning , biakam phawh-ning. udtræde , løsrive fra (v.): i tthen i cheu , bu chungin chuah. udtræden , løsrivelse (n.): i tthencheunak , bu chunginchuahnak. udtynding , fortynding (n.): filhnak. udtænke , opfinde (v.): thiltining ser , tuahning ser , timh , ruah. udtæret , forgræmmet , mager (adj.): mui tlafiamfuam in um ,mit kuak tla. udtømme , reducere , tømme (v.): a dih , a dong. udtørre (v.): a romi , a carmi. - Eksempel: Udtørret land = Arocarmi vawlei.uduelig , ude af stand til , udygtig (adj.): tuah khawn lomi. udvalg , valg , udvælgelse (n.): thimnak , hrilnak. udvandre , emigrere (v.): ramdang i pem. udvandrer , emigrant (n.): ramdang i a pemmi. udvandring , emigration (n.): ramdang i pemnak. udvandring , exodus (n.): chuahnak. udveksle , bytte (v.): i thlen. udveksle , ombytte (v.): i thlen tonh. udvendig , udvortes (adj.): a lenglei , ram dang he aa pehtla imithil a simi.
udvendigt (adv.): lenglei. - Eksempel: Huset er malet udvendigtog indvendigt = Inn cu a lenglei he a chunglei he si an thuh.udvide (v.): tthanter , karhter , nganter. udvide (v.): a ngan deuh ah a cang , a kau deuh. - Eksempel:Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt = Ceunak kha amuih deuh tikah mit falai cu a ngan deuh, a kau deuh.udvide (v.): kauhter , puarter , sauter. udvide (v.): sauter , sauh , pekchanh. - Eksempel: Vi må udvidehjælpen til de fattige = Sifakmi cu bawmhnak kan pekchanh hnaawk a si.udvide (v.): kauhter. udvide (sig) , gøre bred (v.): kauhter. udvidelse (n.): ngan deuhnak , kauh deuhnak. udvikle (v.): tthanter , tthatter , tthancho. udvikle , frembringe (v.): chuahter. udvikling (n.): tthanchonak. udvikling , evolution (n.): duhsah tein thil i hung cannak , thilfawi tete in thil har ngai i hung cannak. udvikling , tendens , retning (n.): a ti luanning , a kalning. udvirke ,bevirke , fremkalde (v.): tuah , umter , chuahter. -Eksempel: Han udvirkede mange forandringer = Thlennak tampia chuahter.udvise , deportere , forvise (v.): ram dang i thawl. udviske , slette , udradere (v.): hnawh , phiah. udvisning , deportation , forvisning (n.): ram dang i thawlnak. udvortes , udvendig (adj.): a lenglei , ram dang he aa pehtlaimithil a simi. udvælge , vælge (v.): thim. udvælge , vælge (v.): thim , hril. udvælgelse , udvalg , valg (n.): thimnak , hrilnak. udygtig , inkompetent (adj.): tuah khawnnak a ngei lomi , athiam lomi aa tlak lomi. udygtig , uduelig , ude af stand til (adj.): tuah khawn lomi. udygtighed (n.): tuah khawh lonak. udygtighed , inkompetence (n.): tuah khawhnak ngeih lo. udødelig (adj.): thi kho lomi. udødelig (adj.): a thi kho lomi. udødelighed (n.): thih khawh lonak. udøver (n.): rianttuantu ; a tuah lengmangtu. udåd , misgerning , ugerning (n.): tuahnak ttha lo. udånde (v.): thawchuah , kuak khu chuahter. udånding (n.): thawchuahnak. uegnet (adj.): aa tlak lomi. uegnethed (n.): tuah khawh lonak. uendelig , endeløs (adj.): donghnak a ngei lomi. uendelig , grænseløs (adj.): donghnak ngei lo , dongh hnagal lo. uendeligt , grænseløst (adv.): donghnak ngei loin , dongh hngalloin , tuk hringhran. uenighed , uoverensstemmelse (n.): lung i khah lonak. uens , ulig , forskellig (adj.): an i lo lo. uerfaren (adj.): rak hmuhtonmi le cu hmuhtonnak thawnginhngalhnak hmuhmi a ngei lomi. uerfaren (adj.): pum in hmuhtonmi zeihmanh a ngeih lomi. uerstattelig , uigenkaldelig (adj.): tlanh tthan khawh lomi. ufaglært (adj.): zungthiam a si lomi. ufarbar , uvejsom , uoverstigelig , ufremkommelig (adj.): tankhawh a si lomi. ufattelig , ubegribelig , uforståelig (adj.): hngalh khawh lomi. ufattelig , uhåndgribelig (adj.): tak tongh in hngalh khawh a silomi. ufejlbarlig (adj.): a palh kho lomi. ufejlbarlighed (n.): palh khawh lonak. uforanderlig (adj.): aa thleng bal lomi. uforanderlig (adj.): zeitikhmanh ah aa thleng kho lomi. uforanderlig (adj.): aa thleng koh lomi. uforanderlig (adj.): ti ning kel tawn a simi. uforandret , konstant , bestandig , stadig (adj.): 1. i thleng loinmah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi. uforbederlig (adj.): a remh in remh khawh lomi. uforbederlig , fordærvet (adj.): hrinthar a si lomi. uforbederlig , forhærdet (adj.): saupi thukpi a si cangmi. -
166 dansk-chin
Eksempel: En forhærdet ryger = Saupi kuak a zu i a thlah kho tilomi.uforbeholden (adj.): langhngan in bia a chimmi , mi um-u a silomi. uforberedt (adj.): aa tim lomi , aa ralring cia lomi. uforberedt (adj.): aa tim lomi. uforbindende , uforpligtende (adj.): ee zong ti lo ai zong ti lomi; ka vaa ruat rih lai a timi khi. ufordelagtig (adj.): dawntu a simi thil. ufordærvelig , uforgængelig (adj.): a thu a man kho lomi. ufordøjelig (adj.): pawpi nih a rial khawh lomi. uforenlig (adj.): ziaza aa tlak kho lomi. uforenlig , uforsonlig (adj.): remter khawh lomi. uforfalsket , ægte (adj.): thurhnawmhnak zeihmanh nih cawhlomi. uforfærdet (adj.): thihphaih khawh lomi. uforfærdet , frygtløs (adj.): ttihnak a ngei lomi. uforfærdet , frygtløs (adj.): ttih ngei lo , ralttha ngai. uforfærdethed , frygtløshed (n.): raltthatnak. uforglemmelig (adj.): philh khawh lomi. uforgængelig (adj.): a rawk kho lomi , a hmun khomi thil. uforgængelig (adj.): hrawh khawh lomi. uforgængelig , ufordærvelig (adj.): a thu a man kho lomi. uforklarlig (adj.): a sullam fianter khawh lomi. uforklarligt (adv.): fianter khawh lo in. uforknyt (adj.): nigzah a hngal lomi. uforkortet (adj.): tawiter lomi. uforlignelig (adj.): nawlcawn khawh lomi. uforlignelig (adj.): ahohmanh nih tluk lomi. uformel (adj.): phungphai um theng loin tuahmi. uformelig , formløs (adj.): pungsan ngei lomi. ufornuftig , irrationel (adj.): a sullam a um lo , zumh awk tlak asi lomi. uforpligtende , uforbindende (adj.): ee zong ti lo ai zong ti lomi; ka vaa ruat rih lai a timi khi. uforsigtig , ubesindig (adj.): aa ralring lomi. uforsigtig , ubesindig (adj.): aa ralring lomi. uforskammet (adj.): zah hngal lomi , zah hngalh loin ral atthami. uforskammet (adj.): ruru hranghrang in a ummi. uforskammet , anstødelig , fornærmelig (adj.): a namtu lei si. uforskammet , næsvis (adj.): ningzah hngal lo in a ummi , mi ahmaizah lomi , a ning a hngalmi. uforskammet , uhøflig (adj.): a miltlor lomi thil , cu bantukin amiltlor lomi minung. uforskammethed (n.): zah hngal lomi raltthatnak. uforskammethed (n.): ruru hranghrang in umnak. uforskammethed , næsvished (n.): mi hmaizah lonak ,ninghngalnak. uforsonlig (adj.): thin damter khawh lomi , rem khawh lomi. uforsonlig , hadsk (adj.): huatnak ngaingai in tuahmi le chimmi. uforsonlig , uforenlig (adj.): remter khawh lomi. uforsonlighed (n.): rem khawh lomi sinak. uforstandig (adj.): fim lo , thil fiang tein thleh khawh lo. uforstandig (adj.): hngalhnak a baumi , a hrutmi. uforstandig , uklog (adj.): a fim lomi. uforstilt , uskrømtet (adj.): aa titer lomi , a ngaingai a simi. uforstyrrelig , rolig , uanfægtet (adj.): fawite i thincawlcanghter khawh lomi , dai tein a ummi. uforstyrret (adj.): hnahnawh lomi. uforståelig , ufattelig , ubegribelig (adj.): hngalh khawh lomi. ufortjent (adj.): hmuh lomi , hmuh awk i a tlak lomi. uforudset (adj.): rak hmuh cia lomi. uforvarende (adv.): hngalh loin. uforvarende , ubevidst , uafvidende (adj.): hngalh setsai lomi ,hngalh set loin tuahmi. ufremkommelig , ufarbar , uvejsom , uoverstigelig (adj.): tankhawh a si lomi. ufrivillig (adj.): mah duhnak tel loin tuah. ufrivilligt (adv.): duh nalo tein. ufrugtbar (adj.): theitlai zeihmanh a tlai lomi.
ufrugtbar , gold (adj.): fa ngei hko lomi. ufuldendt (adj.): dih lomi , lim lomi. ufuldendt , mangelfuld , ufuldstændig (adj.): a tling lomi. ufuldkommen (adj.): a tthatnak a tling lomi. ufuldkommenhed (n.): tlin lonak. ufuldkommenhed , mangelfuldhed (n.): tlin lonak. ufuldstændig , mangelfuld (adj.): tlin lonak a negimi thil. ufuldstændig , ufuldendt , mangelfuld (adj.): a tling lomi. ufødt (adj.): a chuak rih lomi , hrin a si rih lomi. ufølsom , uimodtagelig (adj.): thil a hngal kho zau lomi. ufølsom , upåvirkelig (adj.): intuarnak nih a lungthin a fahterkawn lomi. uge (n.): zarh khat. ugentlig (adj.): zarhfate in a cang/simi. ugerevy (n.): baisikup in chuahmi tadin. ugerning , udåd , misgerning (n.): tuahnak ttha lo. ugift (adj.): nupi ngei lo , va ngei loin a ummi. ugift (adj.): va ngei lo nupi tthit loin mah lawng i a ummi. ugift (adj.): nupi/va a ngei lomi. ugle (n.): chimbu. ugudelig (adj.): biaknak lei thil hrawhnak le thurhhnawmhnak. ugudelig (adj.): Pathian zei i a rel lomi. ugudelig , pietetsløs (adj.): Pathian a hmaizah lomi, a upat lomi. ugudelighed (adj.): Pathian zeirel lonak. ugunst , unåde (n.): duh lo. ugunstig (adj.): mah ca ttha lomi , harnak ton. - Eksempel:Ugunstige omstændigheder gjorde, at han mistede alle sinepenge = A ca i a ttha lomi thil umtuning nih a tangka vialte asunghter.ugunstig (adj.): mah ca i a ttha lomi. ugyldig (adj.): a dam lomi , a hmaan lomi , man a ngei lomi. -Eksempel: Hvis ikke en check er underskrevet, er den ugyldig =Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo.ugyldig , intetsigende , værdiløs (adj.): zeihmanh a si lomi. ugæstfri (adj.): khualtlung a daw lomi. ugæstfrihed (n.): khualtlung zei rel lonak. uharmonisk (adj.): aa rem lomi , lung aa khat lomi , aa nge lomi. uhelbredelig (adj.): damter khawh lomi. uhelbredelig , ulægelig (adj.): damh khawh ti lomi. uheld , ulykke (n.): vanchiatnak , a sualpang ton sualmi. uheld , ulykke (n.): vanchiatnak. uheldig (adj.): vanchiat a simi , a van a chiami , a poi ngaimi. uheldig (adj.): a van a chiami. uheldig , ulykkelig (adj.): lunglawm lomi. uheldsvanger , ildevarslende (adj.): thil ttha lo tlung dinghmelchunhnak a simi. - Eksempel: Skyerne ser ildevarslende udfor vores udflugt = Khi khuadawm hna khi kan piknik rawktu sidawh an si ko.uheldsvarslende , dyster , ildevarslende (adj.): tthat lonak lei ittih a nungmi. uhensigtsmæssig (adj.): aa tlak lomi , aa dawhtlak lomi. uhildet , fordomsfri (adj.): tanhmi a ngei cia lomi. uhindret , uhæmmet (adj.): hrengkhenh lomi. uholdbar (adj.): khamh khawh a si lomi , chanh khawh a si lomi. uhyggelig (adj.): ttihnung a simi. uhyggelig , forfærdelig , grufuld (adj.): mithi bantuk tuksapur ,dang liapluap in a ummi. uhyggelig , makaber (adj.): tuksapur a simi. uhyggelig , skræmmende (adj.): ttih a nungmi. uhygiejnisk , sundhedsfarlig , usund (adj.): a thianghlim lomi ,ngandam a si lomi. uhyre , monstrum (n.): thil ttihnungpi , lu hna pahnih a ngei ti iruahmi. uhyre , vidunder , monstrum (n.): khuaruahhar in a tthami thil. uhæderlig , uredelig , uærlig (adj.): lih a chimmi , biatak achim lomi. uhæderlighed , uredelighed , uærlighed (n.): lihchimnak ,biatak chim lonak. uhæmmet , uhindret (adj.): hrengkhenh lomi. uhøflig (adj.): mi hmai a zah lomi. uhøflig , uforskammet (adj.): a miltlor lomi thil , cu bantukin a
dansk-chin 167
miltlor lomi minung. uhøflighed (n.): mi hmaizah lonak. uhørlig (adj.): hna in theih khawh lomi. uhørt (adj.): theih bal lomi. uhørt , uden fortilfælde (adj.): hlanah rak tuah bal lomi. uhåndgribelig , ufattelig (adj.): tak tongh in hngalh khawh a silomi. uhåndgribelig , ulegemlig (adj.): tongh khawh lomi thil. uhåndterlig (adj.): tonghtham a harmi. uhåndterlig , byrdefuld , besværlig (adj.): thil hnahnawk a simi, dawntu a simi. uigendrivelig (adj.): al khawh a si lomi. uigenkaldelig (adj.): let tthan khawh ti lomi. uigenkaldelig , uerstattelig (adj.): tlanh tthan khawh lomi. uigennemførlig , umulig (adj.): tuah knawh a si lo , san a tlailomi. uigennemsigtig (adj.): ceunak nih a hleah khawh lomi , a thlam alang lomi. uigennemtrængelig (adj.): pemh khawh lomi. uimodståelig (adj.): donh khawh lomi. uimodtagelig , ufølsom (adj.): thil a hngal kho zau lomi. uindtagelig , uovervindelig (adj.): pemh khawh lo , tei khawhlomi. ujævn (adj.): a bingbomi. ujævn , knortet , knudret (adj.): a bingbo , a kuarkak a tammi ,harnak in i a celh ngaimi. ujævn , rå (adj.): a hratmi , a nal lomi , a thapmi. ukendt (adj.): hngalh lomi. ukendt , uudforsket (adj.): mepung zeihmanh suai rih lomi ,cutin khatin a si tinak aeihmanh a um rih lomi. ukendt , uvant (adj.): hngalh setsai lomi. uklar , svag (adj.): a ceu lo , a fiang lo. uklar , utydelig (adj.): a fiang lomi. uklog , ubetænksom (adj.): fim lo ruang i tlabulbal i um , thatein ruat hmasa lo i tuah. uklog , uforstandig (adj.): a fim lomi. uklogskab , ubetænksomhed (n.): ruat hmasa ciammam lo i thiltuahnak. uklogt , ubetænksomt (adv.): mi dang fim chimhnak um loin ,nam cutmat in , ruat cungcang loin. ukorrekt , urigtig , unøjagtig (adj.): a hmaan lo. ukrudt (n.): belh. ukrænkelig , sakrosant , hellig (adj.): a thianghlim ngaingaimi ,a zarh ngaingaimi. ukrænkelig , ubrødelig (adj.): buar awk a si lomi , zulh lo awk asi lomi. ukuelig , ubetvingelig (adj.): tlaih khawh lomi , kham khawhlomi. ukuelig , utæmmelig (adj.): tei khawh lomi. ukulele (n.): tingtang hme phun. ukunstlet , simpel , enkel (v.): a fim lomi , khuapi chung umtuziaza le ningcang a hngal lomi. ulastelig (adj.): mawchiat awk um lo. ulastelig , upåklagelig , udadlelig (adj.): soisel khawh lomi. uld (n.): tuhmul. uld (n.): sahmul la. ulden (adj.): sahmul la in tahmi. ulegemlig , uhåndgribelig (adj.): tongh khawh lomi thil. ulejlighed , ulempe , besvær , gene (n.): caan rem lonak , harnakpeknak. ulempe , besvær , gene , ulejlighed (n.): caan rem lonak , harnakpeknak. ulempe , gene , plage (n.): hnahnok luri. ulempe , mangel (n.): dawntu. ulidelig , utålelig (adj.): in khawh lomi. ulidelig , utålelig (adj.): in khawh a si lomi. ulig , forskellig (adj.): bantuk a si lomi , aa lo lomi. ulig , forskellig , uens (adj.): an i lo lo. ulige (adj.): a pak. - Eksempel: En, tre og fem er ulige numre =Pakhat, pathum le panga hi a pak an si .ulige (adj.): aa zat cio loin tuahmi , khattelei lawng tanh a simi.
ulige (adj.): aa tluk lomi , a zat cio in si loin i ruang loinphawtmi. uligevægtig (adj.): a khing aa tluk lomi , lungthin a hmaan lomi. ulighed (n.): i lawh lonak. ulighed , forskel (n.): i ruan lonak. ulme (v.): mei alh ttung lo i a nun peng khi. ulogisk (adj.): sullam aa pehtlai lomi. ulovlig , illegal (adj.): upadi , ningin a si lomi. ulovlig , utilladelig (adj.): phung nih a onh lomi. ulovlighed , kriminalitet , forbrydelse (n.): sualnak. -Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.ultimatum (n.): a donghnak bik i cu bantukin tuah ding timi ,asiloah , cu bantuk kha bantukin nan cungah a tlung lai ti i biahmanung bik pekmi. ultramarin (adj.): a eng tukmi. ultraviolet (adj.): azawng sendung nakin a thuk deuhmi. ulv (n.): cenghngia ngan phun , ttih a nung ngaimi hngartlai. ulydig (adj.): nawl a ngai lomi. ulydig , opsætsig (adj.): mi tang um a duh lomi , nawl a ngailomi. ulykke , elendighed (n.): nuam lo ngaiin umnak , fahnak innak. - Eksempel: Fattigdom er årsag til deres ulykke = Harnak aninnak a chuahtertu cu sifahnak a si.ulykke , katastrofe (n.): vanchiai. ulykke , katastrofe (n.): harnak , rawknak , vanchiatnak. ulykke , uheld (n.): vanchiatnak. ulykke , uheld (n.): vanchiatnak , a sualpang ton sualmi. ulykkelig (adj.): vanchia. ulykkelig , katastrofal (adj.): vanchiat a tongmi. ulykkelig , katastrofal (adj.): harnak le rawknak a chuahtertu asimi. ulykkelig , uheldig (adj.): lunglawm lomi. ulykkestilfælde (n.): hriamhma ton , hriam hma a tongmi. ulyst (n.): duh lonak. ulyst , utilbøjelighed (n.): lungthawh lonak , duh lonak. ulægelig , uhelbredelig (adj.): damh khawh ti lomi. ulærd (adj.): cathiam lomi. ulæselig (adj.): a fiang lomi. - Eksempel: Ulæselig skrift =Catial fiang lo.ulæsket kalk (n.): thung. umage , møje (n.): lungfahnak. umagen værd (adj.): a phumi , si awkah aa tlakmi. umandig (adj.): a ral a chiami. umenneskelig (adj.): zaangfahnak lungthin ngeih lo. umenneskelighed (n.): zaangfahnak lungthin ngeih lonak. umiddelbar , direkte (adj.): rau loin. umiddelbar , øjeblikkelig (adj.): hmakhatte ah a si khomi. umiddelbart , direkte (adv.): ding teomao tein. umindelig , ældgammel (adj.): hlanpi , ruahnak hmanh nih a heiphak khawh ti lomi. umiskendelig (adj.): palh khawh lomi. umiskendelig , åbenbar , tydelig , iøjnefaldende (adj.): a fiangkomi. umistelig (adj.): chuh khawh a si lomi. umoden (adj.): nutling patling a si lomi. umoden , grøn (adj.): a hmin rih lomi. - Eksempel: Umodneæbler = Epal a hmin rih lomi.umoralsk (adj.): ziaza ttha lomi , nu le pa lei ziaza ttha lomi. umoralskhed , usædelighed (n.): nu le pa lei ziaza tthat lonak. umotiveret , uprovokeret (adj.): thinhunter lomi. umulig (adj.): a si kho lomi. umulig , uigennemførlig (adj.): tuah knawh a si lo , san a tlailomi. umulighed (n.): si khawh lonak. umærkbar (adj.): hmuh khawh lomi , hngalh khawn lomi. umærkelig (adj.): hmuh tlak theih tlak a si lomi , a hme tukmi. umættelig (adj.): duhnak a riam kho lomi , a hak a kau ngaimi. umøbleret (adj.): cabuai tthutdan a um lomi. umådeholden (adj.): a tawkza a si lo , a luan , a tam tuk. umådeholden (adj.): aa sum lomi , a hlei a hluat in a tuahmi. umådeholdenhed (n.): i sum lonak.
168 dansk-chin
umådelig , enorm (adj.): nganpi. umådelig , enorm , vældig (adj.): a ngan ngaingaimi , a kaungaingaimi. umådelig , kæmpestor (adj.): a kaupi , a nganpi , a tampi a simi. umålelig (adj.): a tah in tah khawh lomi. unaturlig (adj.): a ningcang a si lomi. unaturlig , søgt (adj.): aa dongkhang lo pipi va khawmh chommihna khi. unde , værdige (v.): tuah duhnak/pek duhnak lungthin ngeih. -Eksempel: Han værdigede mig ikke et svar = Ka ca leh duhnaklungthin a ngei lo.under (prep.): thlang ah. under (adj.): tangah. - Eksempel: Under korset = Vailam tangah.under (prep.): toi tang. - Eksempel: Bogen faldt under bordet =Cabuai tangah cauk kha a tla.under (prep.): tlawm deuh. - Eksempel: Frakken vil koste underKs. 200 = Angkileng cu a man 200 toi a si lai.under (prep.): a tangah. under , i løbet af (prep.): chung , hrawng. under , vidunder (n.): khuaruahharmi thil. - Eksempel:Pyramiderne er et af verdens vidundere = Pyramid cu vawleicung thil khuaruahhar pakhat an si .under alle omstændigheder , i hvert fald (adv.): a zei a sihmanh ah. under sejl (adj.): puanzar kha zar peng. underarm (n.): kiu in banrek karlak. underbemandet (adj.): rianttuantu a za in ngeih lo. underbevidst (adj.): aa thei bantuk aa thei lo bantuk i um. underbukser (n.): tawhrolh. underbyde (v.): chimtu hmasa nak khan man tlawn deuh in chim. underbygge , støtte (v.): langhter. - Eksempel:Kendsgerningerne underbygger hans påstand = A si timi kha thila cangmi hna nih khan a hmaan tiah a langhter.underdanig (adj.): nawl nagimi. underdanighed , ydmyghed (n.): mi tangdornak lungthin. underdrive (v.): niam tuk in chim , din tuk in chim , fak lo tuk inchim. underernæret (adj.): rawl tlamtling in pek lomi. underernæring , fejlernæring (n.): rawl i zat lo ruang i achuakmi zawtnak. undergang , ruin (n.): rawhnak. undergrave , omstyrte , ødelægge (v.): leh , cung le tang maw lule taw maw leh , hrawh. undergravende , nedbrydende (adj.): a um liomi cozoh hrawhawk ca i khuakhanmi , hrawktu a simi. undergrund (n.): a cung palang a hun changtu thap vawlei khi. undergrundsbane (n.): vawlei tang i a kalmi tlanglawng. underholde (v.): nihter , nuamhter. underholde (v.): lawmhter , puai tuahpiak , khualtlung milengrawl ei sawm , tuammuai. underholde , ernære (v.): zohkhenh. - Eksempel: Det er hårdtat underholde en familie på en lav løn = Lahkhah tlawmte cuninnchungkhar zoh a har ko.underholde , traktere (v.): nuam ngaiin umter. - Eksempel: Hantrakterede børnene med historier = Ngakchia kha tuanbia achimh hna i nuam ngaiin a umter hna.underholde sig , konversere (v.): biaruah. underholdning (n.): nihchuahternak , ninchuahnak , nuamhnak. underholdning (n.): lawmhternak. underholdsbidrag (n.): biacehitu biakhiahnak in , a va nih amakmi a nupi cawmnak tangka a pekmi. underjordisk (adj.): vawlei tang i a ummi. underkaste sig (v.): na ka tei ti langhter. underkastelse , undertvingelse (n.): teinak. underkende (v.): nawl ngeihnak niam deuh nih tuahmi nawlngeihnak sang deuh ngeimi nih an rawk tawnmi. underkop (n.): meh suahnak pakan dei. underkuet , ukdertrykt , forkuet (adj.): lamhchihmi , misifakmi nauta pawl. underlag (n.): thap khat tang i a ummi thap dang. underlag , pude , hynde (n.): chantling bantuk in nem tein
tuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet = Thutdan atthutnak ah a nemmite an chiah.underlegenhed (n.): niam deuhnak , nauta deuh sinak. underlig , mærkelig (adj.): hawi he aa lo lomi. underlig , sær , mærkelig (adj.): hawi he aa lo lomi. underliv (n.): paw. underlivs- , bug- , mave- (adj.): paw lei a simi. underminere (v.): horh. - Eksempel: Husets sokkel blevundermineret af vand = In hram cu ti nih a horh.underminere , undergrave (v.): a hram rak phelh , a chung inrak horh. underordnet (adj.): a niam deuhmi bawi/thil. underordnet (n.): a hme deuh a simi , a hme deuhmi. underordning (n.): a niam deuhmi sinak nawlngaihnak ,toidornak. underrette , oplyse , meddele , informere (v.): chimh. underskov (n.): thingkung toii i thing tenek a khomi hna khi. underskrift (n.): minthut. underskrive (v.): min thut. underskrive (v.): minthut. underskud , kassemangel (n.): tangka bau. underst , nederst (adj.): a niam bik a simi. understrege (v.): a cafang tang i rin ; a sullam cu biapi a si tinaka si. understrege , lægge vægt på , betone (v.): biapi in lak. -Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nihkanaan kha biapi in a lak/a ruah.understrøm (n.): ti chung i a ummi ti thazang. understøtte (v.): cawm. - Eksempel: Han bliver understøttet afsin fader = A pa nih a cawm.understøtte , støtte (v.): doh. - Eksempel: Mure understøttertaget = Vampang nih inncung kha an doh.undersætsig , firskåren , tyk (adj.): mihnial , a tawi ttung i achah ttungmi. undersøge (v.): dothlat. undersøge (v.): tha tein zoh. undersøge , forske (v.): biatak kha fel tein kawl. undersøge , forske , studere (v.): cawh , khor cawh bantukincawh i thuk chin lengmang ah pil. undersøge , granske (v.): fiangte le ttha tein zoh cikcek. undersøge , sondere (v.): purh , thukpi in kawl. undersøge , udforske (v.): hngalh lomi ram le rili i zeidah a umhnga ti kawl i kal , hngalh duh i ttha tein zoh. undersøgelse (n.): biaceihtu hna hmai ah upadi ningin biahalnaktuahmi. undersøgelse (n.): dothlatnak. undersøgelse , udforskning (n.): kawlnak. undersøgelsesdommer , inkvisitor (n.): bia haltu. undersøisk (adj.): ti chung i khua a sami thilnung. undertegne (v.): a tanglei i minttial , ca pakhatkhat a donghnak iminthut khi. undertiden , somme tider (adv.): zeimaw caan ah. undertitel (n.): cauk a min hme deuh , a min taktak a sullam achimtu. undertone (n.): aw niam. undertrykke (v.): hrem , namchih , tang i namchih. undertrykke (v.): cawlcang kho loin tuah , namchih. undertrykke (v.): donghter , ngolter. - Eksempel: Tropperneundertrykte strejken = Nuarnak kha ralkap nih an donghter.undertrykke , betvinge , kue , undertvinge (v.): tei. undertrykkelse (n.): hremnak , tang i namchihnak. undertrykkelse (n.): namchihnak. undertrykkelse (n.): donghternak , ngolternak. undertrykkende (adj.): namchihnak a simi. undertrykker (n.): hremtu , tang i mi a namchihtu. undertrøje (n.): banian. undertrøje (n.): angki tangnawh , banian angki. undertvinge , kue (v.): tei , uk , tangchiah. undertvinge , undertrykke , betvinge , kue (v.): tei. undertvingelse (n.): lungchung umtuning langhternak ca ihmanmi.
dansk-chin 169
undertvingelse , underkastelse (n.): teinak. undertøj (n.): tawhrolh chungnawh/angki/chungnawh. undertøj (n.): chungnawh. undervandsbåd (n.): ti tang tilawng. undervejs (adv.): lampi ah , lampi in. undervejs (adv.): thawk cang hnu i tuah lengmang lio. undervise (v.): cawnpiak , chimh. undervisning , instruktion (n.): cawnpiaknak , chimhnak ,hmuhsaknak. undervisning , uddannelse (n.): cawnpiaknak , cawnnak. undervisningsplan , læseplan , pensum (n.): cawn awk i tuahmi. undervurdere (v.): niam deuh tlawm deuh i ruah le tuak. undervurdere (v.): a man niam tuk i chiah. undfange (v.): fapawi. undfangelse (n.): fapawinak. undgå (v.): hrial. undgå , imødegå , forebygge (v.): hlawt , harnak le ttihnung khathianh , tthial. undgå , sky (v.): hrial. undgå , sky (v.): hrial. undgå , undvige (v.): hrial. undgå , undvige (v.): hrial. undlade (v.): telh lo , thlau , hrelh. undladelse , udeladelse (n.): hrelhnak , telh lonak , thlaunak. undren , forundring (n.): lung chung i khuaruahhar in um khi. -Eksempel: Barnet så på juletræet med forundring = Ngakchianih Khrismas thingkung kha a zoh tikah khuaruahhar in a um.undskylde (v.): ngaihthiam hal , ka palh ti i chim. undskylde (v.): ngaihthiam , leng chuahnak nawl. undskyldning (n.): ngaihthiam halnak. undskyldning (n.): sonhtarhnak. - Eksempel: Han havde en godundskyldning for at komme for sent = A tlai ah khan sonhtarhnaka ngei.undslippe , undvige , slippe bort , flygte (v.): 1. luat. - 2. duhsahtein chuah. undsætning (n.): chanhnak. undsætning , hjælp (n.): thilrit chawnnak , hnemhnak. undsætte , komme til undsætning , bistå (v.): bawmh , thilritchawn. undtagelse (n.): hawi he i khah lonak. undtagelsestilstand , krigsretstilstand (n.): ralkap uknak upadi. undtagen (prep.): dah lo cu. - Eksempel: Han arbejder hver dagundtagen søndag = Zarhpi dah ti lo cu, nifate rian a tuan.undtagen (prep.): dah lo cu , dah lo ahcun. - Eksempel: Hanarbejder hver dag undtagen søndag = Zarhpi ni hna ti dah loahcun nifate rian a ttuan.undvige , slippe bort , flygte , undslippe (v.): 1. luat. - 2. duhsahtein chuah. undvige , undgå (v.): hrial. undvige , undgå (v.): hrial. undvigelse (n.): hrialnak. undvigelse , flugt (n.): chuahnak , luatnak. undvigende (adj.): hrial aa zuammi , biahal tik i halmi letngaingai lo i a dang deuh i leh a duhmi. undvære , opgive , forsage (v.): ngei loin um , kaltak. -Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt = Cafak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna a hau.unfair (adj.): a ding lomi , aa rup lomi , aa ruang lomi. ung (n.): tlangval , ngaknu. ung (adj.): a kum a nomi. ungdom (n.): nu le pa kong theih hramthawk caan , tleirol. ungdom (pron.): mino , tlangval ngaknu. ungdommelig (adj.): mino , tlangval he aa pehtlaimi. unge (n.): saram fanote. uniform (n.): azawng le a pungsan aa khatmi hnipuan. union , forening , sammenslutning (n.): thil zong minung zonghmunkhat i i fonhnak. univers (n.): zeizong vialte , Pathian thil sermi vialte , van levawlei dihlak. universalmiddel (n.): zawtnak vialte damnak si. universel (adj.): zeizong vialte a simi.
universitet (n.): cawnnak sianginn sang bik , sianghleirun. unormal (adj.): hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Han er etunormalt barn. = Amah cu hawi he aa lo lomi ngakchia a si.unyttig (adj.): zeihmanh a ttahnem lomi. unyttig , forgæves , frugtesløs (adj.): a hlawhtling lomi atthahnem lomi. unyttig , virkningsløs , frugtesløs (adj.): thil zeihmanh achuahter kho lomi. unægtelig , ubestridelig (adj.): i pheh khawh lomi , a si lo tikhawh lomi. unødvendig (adj.): a herh lomi. unøjagtig (adj.): a hmaan lomi , palhnak a ummi. unøjagtig , ukorrekt , urigtig (adj.): a hmaan lo. unøjagtighed (n.): hmaan lonak. unåde , ugunst (n.): duh lo. unådig (adj.): vel a ngei lomi , tlabulbal in a ummi. uomstødelig (adj.): let tthan khawh ti lomi , hnulei i khirh tthankhawh ti lomi. uopdragen (adj.): umtuning dawh lo. uopdragen , ubehøvlet (adj.): ziaza dawh loin a ummi. uopholdeligt , straks (adv.): chikkhatte ah , khulrang tein. uophørlig (adj.): a dong lomi. uophørlig , uafladelig (adj.): a dong lomi. uophørlig , uafladelig (adj.): ngol lomi. uophørlig , utrættelig (adj.): a ngol in ngol lomi , a tuahzungzalmi. uophørlig , vedvarende , stadig , bestandig (adj.): a pehthluahmahmi , cat lo in a ummi. uophørligt (adv.): lengmang. - Eksempel: Han talte uophørligt= A holh lengmang.uopløselig (adj.): a zop kho lomi , ti ah a cang kho lomi , aphichuah khawn lomi. uopmærksom , forsømmelig (adj.): chimmi bia a rak ngai lomi. uopmærksom , ligegyldig (adj.): aa ralring lomi. uopmærksom , utilsigtet , uagtsom (adj.): tha tein rakzohkhenh lomi , ralrin loin a rak simi , timh loin tuah /chommi. -Eksempel: En utilsigtet bemærkning = Timh hmasatnakzeihmanh um lo i chim phutmi bia.uopmærksomhed , forsømmelighed (n.): chimmi bia rak ngaihlonak , zei i rel lonak. uopnåelig , utilgængelig (adj.): phak khawh lomi. uoprettelig (adj.): hmuh tthan khawh lomi. uoprettelig (adj.): lak tthan , hmuh tthan khawh lomi. uoprettelig , ubodelig (adj.): remh khawh ti lomi. uoprigtig (adj.): hrokhrawl. uoprigtighed , falskhed (n.): hrokhrawlnak. uorden (n.): ningcang in a um lomi , ningcang in um lonak. uorden , rod , roderi (n.): hnokcur in um. - Eksempel: Hendesværelse var et rod = A khan cu hnokcur in a um.uordentlig , usoigneret (adj.): a thiang lomi , a hnawmmi. uorganisk (adj.): thingram le saram sinak a ngei lomi thil ,tahchunhnak ah lung , thir. uoverensstemmelse (n.): i dannak , i khan lonak. uoverensstemmelse , inkongruens (n.): i rup lonak , i tlak lonak. uoverensstemmelse , modsigelse , dementi (n.): i alnak. uoverensstemmelse , uenighed (n.): lung i khah lonak. uoverensstemmende , inkongruent (adj.): aa rup lomi , aa tlaklomi. uoverstigelig , ufremkommelig , ufarbar , uvejsom (adj.): tankhawh a si lomi. uoverstigelig , uovervindelig (adj.): tei khawh lo a simi , lonhkhawh lo a simi. uovervindelig (adj.): lohn khawh lomi , tei khawh lomi. uovervindelig (adj.): tei khawh lomi. uovervindelig , uindtagelig (adj.): pemh khawh lo , tei khawhlomi. uovervindelig , uoverstigelig (adj.): tei khawh lo a simi , lonhkhawh lo a simi. up to date , ajour (adj.): nihin ni tiang a simi. upartisk (adj.): party pahkatkhat chung i aa tel lomi. upartisk , fordomsfri (adj.): lungthin tthat lonak ngeih hmasa
170 dansk-chin
lomi. upartisk , uvildig (adj.): duhdanh ngei lomi. upartiskhed , uvildighed (n.): duhdanh ngeih lonak. upassende (adj.): aa tlak lomi. upassende , malplaceret (adj.): aa tlak lo. upassende , usømmelig (adj.): aa tlak lomi. upersonlig (adj.): pumpak a si lomi thil. uplettet , pletfri (adj.): thurhnawmhnak a pelpawite hmanh angei lomi , sualnak ngei lomi. upopulær (adj.): zapi duh lomi. uprovokeret , umotiveret (adj.): thinhunter lomi. uprøvet (adj.): hneksak lomi. upåagtet (adj.): i ralrin lomi , zei i rel lomi. upåklagelig , udadlelig , ulastelig (adj.): soisel khawh lomi. upålidelig (adj.): hlenhmangmi. upålidelig (adj.): zumh awk tlak lomi , bochan awk tlak lomi. upålidelig , troløs (adj.): zumh tlak lomi. upåvirkelig , ufølsom (adj.): intuarnak nih a lungthin a fahterkawn lomi. ur (n.): suimilam. - Eksempel: Armbåndsur = Kutkhihmisuimilam.ur , klokke (n.): caan relnak , suimilam. ur- , først , oprindelig (adj.): a rak si hmasa bik lioha. -Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei cu arak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.uran (n.): zureiniam. uransagelig , uugrundelig (adj.): hngalh khawh lomi. uredelig , uærlig , uhæderlig (adj.): lih a chimmi , biatak a chimlomi. uredelighed (n.): ziaza ding lo. uredelighed , uærlighed , uhæderlighed (n.): lihchimnak ,biatak chim lonak. uredt (adj.): sam hriah lomi. uregelmæssig (adj.): caan hmaan loin a kalmi thil , a caan ahman lomi. - Eksempel: Et uregelmæssigt ur = A caan a hmanlomi suimilam.uregelmæssig , irregulær (n.): a caan a hman lomi. uregerlig (adj.): uk khawh a si lomi. uregerlig (adj.): uk khawk lomi. uren (adj.): a thiang lomi. urenhed (n.): thian lonak. urentabel (adj.): a miak lomi. uretfærdig (adj.): a ding lomi. uretfærdig , ubillig (adj.): a ttha lo ngaingaimi. uretfærdighed (n.): tthat lonak. uretfærdighed (n.): din lonak. uretfærdighed (n.): a dinlonak. urigtig (adj.): palh a simi. urigtig , falsk , usand (adj.): a hmaan lomi , biatak a si lomi. urigtig , fejlagtig (adj.): aa palhmi. urigtig , unøjagtig , ukorrekt (adj.): a hmaan lo. urimelig (adv.): aa tlak lo ngaiin. urimelig (adj.): si awk aa tlak lomi , hruh men a simi. urin , tis (n.): zun. urinere , tisse , lade vandet (v.): zun zun. uringlas , pissoir (n.): zunzunnak hmun. urmager (n.): suimilam sertu. uro (n.): i nuam loin umnak. urokkelig , ubevægelig (adj.): thawn khawh lomi. urokkelighed , ubevægelighed (n.): thawn khawh lonak. urokket , urokkelig (adj.): hninhsaih lomi. urolig (adj.): a dai lomi , a cawlcangmi , a awn a aumi. urolig , hvileløs , rastløs (adj.): dai tein a um duh lomi , a umzirziar duh lomi. urolig , utilpas (adj.): siarem loin a ummi , siarem lo a simi , anuam lomi. usammenhængende (adj.): aa pehtlai thliahmah lomi. usammenlignelig (adj.): tahchunh khawh lomi. usand , urigtig , falsk (adj.): a hmaan lomi , biatak a si lomi. usandhed , løgn (n.): lihbia , a hmaan lomi sinak. usandsynlig (adj.): si dawh a si lomi.
usandsynlighed (n.): si dawh si lonak. uselvisk (adj.): mah zawn ruat lawng a si lomi. usentimental , nøgtern (adj.): mi lungthawng. usigelig , ubeskrivelig (adj.): chim khawh lomi. usikker (adj.): a si set ti hngalh lomi. usikker , utryg (adj.): him lomi. usikkerhed (n.): a si set ti hngalh lonak. usikkerhed , tøven , nølen , vaklen (n.): cawngornak. usikkerhed , utryghed (n.): him lonak. uskadelig , harmløs (adj.): hrawk khotu a si lomi. uskadt (adj.): i hliamkhuai lo tein , him tein. - Eksempel: Hanundslap uskadt = Him tein a luat.uskrevet (adj.): ttial lomi. uskrømtet , uforstilt (adj.): aa titer lomi , a ngaingai a simi. uskyld , uskyldighed (n.): sual lonak. uskyldig (adj.): 1. sualnak a tuah lomi, a sual lomi. - 2. sualnakzeihmanh a chuahter lomi thil. - 3. chia ttha a hngal lomi. uskyldig , skyldfri (adj.): a sual lomi. uskøn , grim (adj.): zoh awk i a nuam lomi. uslukkelig (adj.): hmih khawh lomi. usoigneret , uordentlig (adj.): a thiang lomi , a hnawmmi. uspiselig (adj.): ei khawh lomi. ussel , foragtelig (adj.): nautat awk tlak. ustabil (adj.): a fek lomi. ustabilitet , ustadighed (n.): feh lonak. ustadig , flygtig , ubestandig (adj.): a fek lomi aa thlenglelekmi. ustadighed , ubestandighed , flygtighed (n.): feh lonak ,thlenfawinak , thlen fawimi sinak. ustadighed , ustabilitet (n.): feh lonak. ustandselig , for altid , for stedse (adv.): zungzal. ustraffet (adj.): sualnak zeihmanh um loin a luat tiah biaceihnakzung nih an timi. usund (adj.): a ttha lomi , a dam lomi. usund , skadelig (adj.): rimchia a simi. usund , uhygiejnisk , sundhedsfarlig (adj.): a thianghlim lomi ,ngandam a si lomi. usvigelig (adj.): mi a deuh lomi. usynlig (adj.): hmuh khawh a si lomi. usyret (adj.): thilnu phulh lomi. usædelighed , umoralskhed (n.): nu le pa lei ziaza tthat lonak. usædvanlig (adj.): si tawnning a si lomi. usædvanlig , ekseptionel (adj.): hawi he aa khat lomi , aa lolomi. usædvanlig , ekstraordinær (adj.): hawi hlei in , hawi hlei asimi. usædvanlig , sjælden (adj.): a tlawmmi thil , a um set lomi thil. usædvanlig , ualmindelig (adj.): tuah tawnmi a si lomi , a umbal lomi. usømmelig , upassende (adj.): aa tlak lomi. usømmelig , utilbørlig (adj.): ziaza dawh lo , dawhcah lokhuasak. usårlig (adj.): hma inter khawh a si lomi , fahnak pek khawh a silomi. utaknemlighed (n.): i lawmh lonak. utallig (adj.): relcawklo. utallig , talløs (adj.): relcawklo. utallig , talløs (adj.): rel lomi. utilbøjelighed , ulyst (n.): lungthawh lonak , duh lonak. utilbørlig (adj.): aa tlak lomi. utilbørlig , usømmelig (adj.): ziaza dawh lo , dawhcah lokhuasak. utilfreds (adj.): lungriam a si lomi. utilfreds , misfornøjet (adj.): lungsi lo. utilfreds , misfornøjet (adj.): phunzai a duh ngaimi. utilfredshed , misfornøjelse (n.): lungsi lonak , lingtlin lonak. utilgivelig (adj.): ngaihthiam khawh lomi. utilgængelig , uopnåelig (adj.): phak khawh lomi. utilgængelig , utilnærmelig (adj.): naih khawh lomi , ton khawhlomi. utilladelig , ulovlig (adj.): phung nih a onh lomi.
dansk-chin 171
utilnærmelig , utilgængelig (adj.): naih khawh lomi , ton khawhlomi. utilpas , urolig (adj.): siarem loin a ummi , siarem lo a simi , anuam lomi. utilpashed , ildebefindende (n.): i lap lonak , zawt nawnnak. utilrådelig (adj.): ruahnak cheuh awk ttha a si lomi. utilsigtet , uagtsom , uopmærksom (adj.): tha tein rak zohkhenhlomi , ralrin loin a rak simi , timh loin tuah /chommi. - Eksempel:En utilsigtet bemærkning = Timh hmasatnak zeihmanh um lo ichim phutmi bia.utilsløret (adj.): phehthuh lomi. utilstrækkelig , mangelfuld (adj.): a za lomi , i that lomi. utilstrækkelighed (n.): zat lonak. utilstrækkelighed (n.): i zat lonak. utiltalende , ubehagelig (adj.): a ttha lo , aa dawh lo , huat awktlak , duh lomi a simi. utrolig (adj.): zumh khawh a si lomi zumh tlak a si lomi. utrolighed (n.): zumh awk tlak loin. utryg , usikker (adj.): him lomi. utryghed , usikkerhed (n.): him lonak. utrættelig (adj.): a tha a ba kho lomi. utrættelig (adj.): a ba kho lomi , a tha a di kho lomi. utrættelig , ihærdig (adj.): tha a ba lomi , tha ba a si lomi. utrættelig , uophørlig (adj.): a ngol in ngol lomi , a tuahzungzalmi. utrættelig , uudtømmelig (adj.): a dong kho lomi. utrøstelig (adj.): hnemh khawh lomi. utugtig , uanstændig , sjofel , liderlig (adj.): hurmi. utvetydig , åbenlys (adj.): piang tein chimmi. utvivlsom , ubestridelig (adj.): zumh lonak zeihmanh a um lomi. utvivlsomt , uden tvivl (adv.): zumh lonak zei hmanh um loin. utydelig , uklar (adj.): a fiang lomi. utæmmelig , ukuelig (adj.): tei khawh lomi. utænkelig (adj.): ruah khawh lomi. utæt , læk (adj.): a zutmi. utæthed , læk , lækage (n.): a zuhnak , a pemnak , a kuainak. utøj , skadedyr (n.): hnahnawhnak a kan petu thil hme tete ,uihrik , thah , hmaifa te hna bantuk. utålelig , ulidelig (adj.): in khawh lomi. utålelig , ulidelig (adj.): in khawh a si lomi. utålmodig (adj.): a ngang kho lomi. utålmodighed (n.): lungsau lonak. utålsom , intolerant (adj.): mi dang a ing kho lomi. utålsomhed , intolerance (n.): midang in khawhnak ngeih lonak. uudforsket , ukendt (adj.): mepung zeihmanh suai rih lomi ,cutin khatin a si tinak aeihmanh a um rih lomi. uudgrundelig , bundløs (adj.): a tawne phak khawh lomi. uudsigelig , ubeskrivelig (adj.): bia in chim khawh lomi. uudslettelig (adj.): hloh khawh lomi , hnawh khawh lomi. uudslukkelig (adj.): hmih khawh lomi. uudslukkelig (adj.): hmih khawh lomi , riamhter khawh lomi. uudtømmelig , utrættelig (adj.): a dong kho lomi. uudviklet (adj.): nutling patling a si rih lomi. uugrundelig , uransagelig (adj.): hngalh khawh lomi.
uundgåelig (adj.): hrial khawh loin. uundgåelig (adj.): hrial khawh lomi. uundværlig (adj.): um lo khawh a si lomi. uundværlig , afgørende , væsentlig (adj.): a herh ngaingaimi ,biapi ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende forlivet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si .uvant (adj.): aa nek lomi. uvant , ukendt (adj.): hngalh setsai lomi. uvedkommende , irrelevant (adj.): aa dongkhang lomi , aa tlaklomi. uvejr , storm (n.): tilet a thomi. uvejsom (adj.): lam um lonak hmun a simi. uvejsom , uoverstigelig , ufremkommelig , ufarbar (adj.): tankhawh a si lomi. uvelkommen (adj.): conglawmh lomi , duh lomi. uventet (adj.): rak i ruahchan lomi , ruah lopi in a hung ummi. uventet (adv.): i ruah lo zpiin. uventet , uanet (adj.): rak ruah bal lomi. uvidende (adj.): tlawmte lawng a hngalmi. uvidenhed (n.): hruhnak , hngalh lonak. uvildig , upartisk (adj.): duhdanh ngei lomi. uvildighed , upartiskhed (n.): duhdanh ngeih lonak. uvillig (adj.): duh lo , fih. uvillig (adj.): a duh lomi , hnatlak lomi. uvillig , modstræbende (adj.): duh lomi. - Eksempel: Han eruvillig til at gå i skole = Sianginn kai a duh lo.uvirkelig , illusorisk (adj.): a taktak a si lomi , hmuh khawhtongh khawh a si lomi. - Eksempel: Spøgelser er uvirkelige =Mithla cu a ngaingai a simi an si lo.uvirksom (adj.): a cawlcang huam lomi , a thawng lomi. uvirksom , træg (adj.): nunnak a ngei lomi thawn khawhnakthazang a ngei lomi. uvirksomhed (n.): tuah lonak , um sawsawhnak. uvirksomhed , leddiggang (n.): ttuan lonak. uvurderlig (adj.): relcawklo , tuaktan cawk lo , a man a sung/tam tukmi. uvurderlig (adj.): a man a sung tukmi , a man relcawklo a simi. uvurderlig , kostelig (adj.): a man a fak tuk i cawk khawh a silomi. uværdig (adj.): hmuh awk a tlak lomi , aa tlak lomi sinak. uvæsentlig (adj.): a herh lomi thil. uægte , falsk (adj.): a si lomi a si bantukin ser , hlennak. -Eksempel: Et falsk telegram = Hlennak ca i thirhri tukmi.uægte , falsk (adj.): a hmaan lomi , a taktak a si lomi. uægte , pseudo- , falsk (adj.): a deu a simi. uærbødighed , pietetsløshed (n.): hmaizah lonak. uærlig , bedragerisk , løgnagtig , falsk , svigefuld (adj.): mihlen a hmangmi , lih a chimmi. uærlig , uhæderlig , uredelig (adj.): lih a chimmi , biatak achim lomi. uærlighed , uhæderlighed , uredelighed (n.): lihchimnak ,biatak chim lonak. uønsket (adj.): duh lomi.
Vvable , blære (n.): ke dorh , kut dorh. vaccination , indpodning (n.): zawtnak khamnak si i chunhnak. vaccine (n.): khattelei khattelei i i mer i thawn lengmang , fekloin um. vaccinere (v.): raise khan si chunh. vaccinere , immunisere (v.): zawtnak in i kham. - Eksempel:Vaccination immuniserer folk for kopper = Raise khan chunhminih raise zawtnak in mi kha a khamh khawh hna.vaccinere , pode (v.): zawtnak khamnak si i chunh. vade over (v.): ti tan.
vadested (n.): ti tannak hmun. vadsæk (n.): hnipuan sanhnak zal , ralkap kitbag. vaffel (n.): changreu phun khat a kuar tete a um mi. vaffel , kegle , kræmmerhus (n.): thei , far thei. vag , ubestemt (adj.): a fiang lomi , a tliang lomi , a piang lomi. vag , ubestemt (adj.): a fiang set lo , sawhmi theng a ngei lo. -Eksempel: han gav mig et ubestemt svar = A ka lehnak a fiangset lo.vagabond (n.): hmun khat in hmun khat ah a vak lengmangmi. vagt (n.): vengtu.
172 dansk-chin
vagt (n.): conghnak. vagt (n.): ralven caan. vagt (n.): ralvengtu. vagtbygning (n.): ralvennak inn. vagtel (n.): mimte. vagthund (n.): innhngaktu uico. vagtliste (n.): rian thiahnak cazin. vagtpost (n.): sentri cawngtu ralkap. vagtsom , årvågen (adj.): ttha tein a hngak pengmi , a zohpengmi. vagttårn (n.): ralvennak innsang. vakkelvorn (adj.): a fek lomi. - Eksempel: En vakkelvorn stol =A fek lomi tthutdan.vakkelvorn , brøstfældig , faldefærdig (adj.): a rawp i a tlu apur dengmangmi. vakle , snuble (v.): 1. hmailei i dingte i kal kho lo i con. - 2. lungaw tawm in um. vakle , stavre (v.): i hnin deldul i um , feh lo. - Eksempel: Småbørn vakler (stavrer), når de går = Bawhte cu an kal ah an fek lo.vakle , tøve , nøle (adj.): cawngor. vaklen , rådvildhed , ubeslutsomhed (n.): lung i chat kho lo ium. vaklen , ubeslutsomhed (n.): lung i thleh khawh setsai lo , fektein um khawh lonak. vaklen , usikkerhed , tøven , nølen (n.): cawngornak. vaklende (adj.): a fek lomi , aa thleng lelekmi. vakuum (n.): a lawngmi hmun/thil , a chung i thil zeihmanh aum lomi. valg (n.): thimnak. valg , udvælgelse , udvalg (n.): thimnak , hrilnak. valgbar (adj.): aa tlakmi , a cumi. valgbarhed (n.): aa tlakmi sinak , a cumi sinak. valgfri (adj.): duhmi i thimmi. valgmulighed (n.): duhmi i thim khawhnak. valgprogram (n.): politik party nih tuah an i timhmi le thil kalpian timhning. - Eksempel: Kandidaten forklarede sit partisvalgprogram = Politik aa cuhmi nih an party i tinhmi le an tuahding ning kha a chim hna.valgret , stemmeret (n.): kut thlirnak in biakhiahnaknawlngeihnak. valle (n.): cawhnuk thawhpat ser tik i ti a tangmi khi , muai hangkan timi ki. valnød (n.): hru. vals (n.): laam phun khat. valseværk (n.): thir a tlap in an sernak seh inn. valuta- , penge- (adj.): tangka lei he aa pehtlaimi. vampyr (n.): papalak phun khat. vand (n.): ti. vand- , våd , fugtig (adj.): a cinmi , ti a khatmi. vandal (n.): thil aa dawhmi timh ciammam tein a hrawkmi. vandalisme (n.): thil aa dawhmi hrawhnak. vandbøffel (n.): naa. vande (v.): ti toih. vande , overrisle (v.): kahcham tilak in lo tipek. vandfad (n.): kut tawlnak khengpi , hmai phiahnak i donhmikhengpi. vandfald (n.): tisor. vandfald , kaskade (n.): tisor. vandfarve , akvarel (n.): ti he cawhmi suainak si. vandflyvemaskine , flyvebåd (n.): rili/ti cungah aa din khomivanlawng. vandhane , tap (n.): timerh hmur. vandhjul , møllehjul (n.): lengke ti nih a mermi. vanding , overrisling (n.): kahcham tilak in lo tipeknak. vandkraft (n.): ti tha. vandledning (n.): tiluannak kahcham. vandlilje , lotus , lotustræ (n.): lili pangpar phun khat. vandlinje (n.): ti nih a tonghnak zawn tilawng pun khi. vandløb (n.): ti luannak , tiva. vandmelon (n.): dawnzuk. vandmølle , møllehjul , vandhjul (n.): lengke ti nih a mermi.
vandre (v.): kal , vaih. vandre om (v.): vaih. vandrende , rejsende (n.): hmun khat in hmun khat ah khual atlawng lengmangmi. vandret (adj.): a phei in , a tung in a si lomi. vandringsmand (n.): a vaimi. vandskel (n.): tiva pahnih nih an karcehmi hmun. vandslange , haveslange (n.): khairiat tipep , kualh khawhmi. vandtæt (adj.): ti a lut kho lomi. vandtæt (adj.): ti lut kho lo ti cuah kho lo a simi. vandværk (n.): ti peknak thilri. vane , sædvane (n.): tuah lengmang i zia i a cang cangmi zia. vanemæssig , tilvant (adj.): a zia a simi. vanhellige (v.): thurhhnawmh. vanhelligelse (n.): thurhhnawmhnak. vanhelligelse , helligbrøde (n.): biaknak lei thil hrawh lehnawmhtamh. vanhelligelse , profanation (n.): thurhhnawmhnak. vankelmodig , tvivlrådig , ubeslutsom (adj.): lung aa thlek kholomi. vansire , deformere , misdanne (v.): muichiatter , mui hrawh. vansire , skæmme , skamfere (v.): mui chiatter. vanskelig (adj.): harmi. vanskelig , besværlig (adj.): hnahnok a simi. vanskelig , delikat (adj.): a nem hniphnepmite , aa dawhmite ,ralring tein tuaktan a haumite. - Eksempel: Læreren behandlededet vanskelige problem omhyggeligt = Tuaktan ngai a haumi thilhar cu saya nih ralring tein a tuaktan.vanskelighed (n.): a muru , a herhnak bik zawnte. vansmægte , sygne hen (v.): lungder ngai i um , harnak lelunglawmh lonak chungah um i pum ngain zong dam set ti lo ium , zun ngai i um. - Eksempel: Han vansmægtede i fængsel =Thong chungah zun ngaiin a um ko .vant (adj.): a zia a simi. - Eksempel: Han er vant til at læsebøger ved sengetid = Ih caan ah carel kha a zia a si.vant til (adj.): nek. - Eksempel: Eskimoer er vant til koldt vejr =Eskimos mi cu khuasik an i nek.vantro (n.): zumh lonak. vantro (adj.): mah biakammi lila a zul lomi. vantro , ateist , hedning (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi ,Pathian a zum lomi , Khrihfa a si lomi. vantro , ikke-troende (n.): a zum lomi , khrihfa a si lomi. vantro , skepsis (n.): zumh lonak. vantro , skeptisk (adj.): zumh lomi , a hmaan lo ti i ruahmi. vantro , tvivl (n.): zumh lonak. vanvid , mani (n.): hruhchihnak. vanvid , raseri , afsindighed (n.): lungchung ummi sum khawhloin langhternak. vanvid , sindssyge (n.): hruhnak. vanvid , sindssyge (n.): hruhnak. vanvittig , afsindig (adj.): lawmhnak ah siseh , ngaihchiatnak ahsiseh , thinhunnak ah siseh , nganfah innak ah siseh , i sum kholoin a ummi. vanvittig , gal , sindssyg (n.): thil aa hruhchihmi. vanvittig , sindssyg (n.): mihrut. vanvittig , skør , tosset (adj.): molh , molh lakin duh. vanære , skændsel (n.): ningzahnak , minchiatnak. vanære , skændsel , forsmædelse (n.): zapi hmai i ningzahnakhmuhmi. vanærende , forsmædelig , skændig (adj.): ningzak a simi thil. vanærende , skændig , skammelig (adj.): ningzak a simi thil , aadawhtlak lomi thil. vare (n.): seh in sermi thil , thir te hna. vare , holde (v.): nguh. - Eksempel: En guldring vil holde i 100år = Sui kutdonghrolh nih kum 100 a nguh lai.vare , holde (v.): nguh. - Eksempel: Den frakke kan holde et år= Na angkileng cu kum khat an nguh lai.vare , holde (v.): rawk loin um peng. - Eksempel: Kold mælkkan holde ganske længe = Cawhnuk kik cu sau nawnpi rawk loina um kho.varemærke (n.): thil pakhatkhat kha aho sermi dah a si ti
dansk-chin 173
hngalhnak ca i a cung i benhmi. varer (n.): cawk/zuarhmi thil. varetægt , forvaring (n.): him tein chiahnak. varetægt , opsyn , forvaring (n.): zohkhenhnak. variabel , foranderlig , omskiftelig (adj.): aa thleng khomi. variation , forskellighed (n.): dannak. variere , forandre (v.): thlen. varierende , afvekslende (adj.): a dangdang a simi. varig , holdbar (adj.): a tlomi , saupi a nguhmi. varig , stadig , permanent , bestandig (adj.): a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi. varighed (n.): caan chung. varighed (n.): caan saupi a rak um cangmi. - Eksempel: Det eren fejde af lang varighed mellem to familier = An chung hnihkarlak ah caan saupi a rak um cangmi i huatnak a um.varighed , bestandighed , stadighed (n.): saupi a nguhmi thilsinak. varighed , holdbarhed (n.): tlonak , saupi nguhnak. varighed , vedvaren , fortsættelse , forbliven (n.):thluahmahnak. varm (adj.): a lin. - Eksempel: Solen er varm = Ni cu a lin.varm (adj.): a lum. varm , hed (adj.): a sa. - Eksempel: Kogende vand er varmt =Titlok cu a sa.varm , inderlig , brændende (adj.): lungtho ngaiin tuahmi , ibiatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn = Biatak teinthlacam.varmblodet (adj.): thi a lummi saram. varme (n.): lumnak. varme , blive varm (v.): a sa. - Eksempel: Vandet blev hurtigtvarmt = Ti a sa zau.varme , glød (n.): lungthawhnak , i biataknak lungthin. varme , hede (n.): linhnak , khua lin , a linhsat liopi , lumternak. varme- , termisk (adj.): lumnak he aa pehtlaimi. - Eksempel:Varmetæppe = Puan lum.varmt , hjerteligt (adv.): lungtho thintho ngaiin. varsel (n.): ralrinnak pek. - Eksempel: Du skal give en månedsvarsel, inden du rejser = Na kal hlanah thla khat ralrinnak nakan pek lai.varsel (n.): hmelchunhnak. varsel , forudanelse (n.): vanchiatnak ding rak chimchung. varsel , forudanelse , forvarsel (n.): a hlankan in ralrinnak rakpek chungmi. varsel , tegn (n.): a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak ;vanchiatnak chimchungtu. varsle , ane (v.): chimchung. varsle , spå (v.): chimchung , langhter chung. varsom , forsigtig (adj.): aa ralring ngaimi. varsom , forsigtig (adj.): aa ralringmi. vaseline (n.): vaisiling sathau. vaske (v.): thil suk , suk. vaskebjørn (n.): vom bantuk , America ram i a ummi ramsa. vaskelighed (n.): harnak. vaskerum , vaskeri (n.): thil suknak hmun. vasketøj (n.): thil sukmi. Vatikanet (n.): Pope umnak Rom khua chung i a ummi. ved (prep.): ah. ved , hos (prep.): pawng. - Eksempel: Stå hos mig = Kapawngah dir.ved , ved siden af (prep.): kiangah. - Eksempel: Sid ved siden afmig = Ka kiangah thu tuah.vedbend , efeu (n.): vampang ah an kaiter tawnmi zunhri aadawhmi phun. vedgå , indrømme , bekende , tilstå (v.): phuan. vedhæfte , vedlægge (v.): chapchih , thlaih. vedkomme , komme .. ved , angå (v.): pehtlaih. - Eksempel:Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimahdah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.vedkomme , komme .. ved , angå (v.): zei i rel. - Eksempel:Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger =Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nih
biapi ah rel awk a si.vedligeholde (v.): zohkhenh. vedligeholdelse (n.): zohkhenhnak. vedligeholdelse , bevaring (n.): khonnak , retnak. vedlægge , vedhæfte (v.): chapchih , thlaih. vedrørende , angående , med hensyn til (prep.): kong ah. vedrørende , med hensyn til , angående (prep.): kongah. vedtage (v.): upadi i ser. - Eksempel: Parlamentet vedtog en lovom undervisning = Parliament nih cawnnak puadi an ser.vedtage (en lov) , forordne (v.): upadi i ser. vedtagelse , forordning , lov (n.): upadi i sernak. vedtægt , statut (n.): upadi hme deuh ; mah riantuannak ding cai sermi. vedvaren , fortsættelse , forbliven , varighed (n.):thluahmahnak. vedvarende , fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt , fortsat(adj.): aa peh thluahmahmi. vedvarende , stadig , bestandig , uophørlig (adj.): a pehthluahmahmi , cat lo in a ummi. vegetar (n.): tisik anhnah lawng a eimi , sa a ei lomi. vegetativ (adj.): tisik anhnah bantukin a ummi. vegetere (v.): tisik anhnah bantukin nun. vegne (n.): can ah , aiawhtu ah. - Eksempel: På mine vegne =Keimah can ah.vej (n.): lam. vej (n.): lam hlapi. - Eksempel: Monen er lang vej væk = Thlapacu lam hlapi ah a um.vej , måde (n.): lam , tuahning. - Eksempel: Læger prøver atfinde nye veje til at forebygge sygdom = Sibawi nih zawtnakkhamnak caah zawtnak khamnak caah lam an kawl lengmang.vej , retning (n.): lei. - Eksempel: Se denne vej = Hi lei zoh tuah.veje (v.): zeitluk dah a rih ti hngalhnak ca i thlai. vejfarende (n.): khualtawngmi. vejkant (n.): lampawng. vejkant (n.): lamkam. vejlede , instruere (v.): hmuhsak , fial. vejledende afstemning , prøvevalg (n.): zapi ruahnak le lungthinzeitindah a si hnga ti hngalhnak ding ca i me thlaknak tuahmi , hibantuk hi a fekmi cu a si lo , hngalhnak sawhsawh ca i tuahmi asi. vejleder , mentor (n.): a fim i zumhmi lungthin cheutu. vejledning , ledelse (n.): hruainak , lam hmuhsaknak. vejr (n.): nikhua. vejrbidt (adj.): thlitu , ruahpi , nilin , khuasik a ing zungzalmi. vejre (v.): hnimh. vejrhane (n.): khuazeilei in dah thlitu a hran ti tahnak. vejrhane (n.): khuazeilei in dah thlitu a hran ti tahnak. vejskilt (n.): lam chimtu tung. vejviser (n.): lam hruaitu , lam chimtu. vejviser , adressebog , telefonbog (n.): min le umnak aa tialnakcauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna minle umnak le namber ttialnak cauk.vejviser , vejskilt (n.): hmelchunhnak tarnak tung. veksel , dyresti (n.): sul , sakhi sul , vom sul. vekselerer , børsmægler (n.): pakhat le pakhat karlak i tangkachiahnak lehhmah i cawknak le zuarnak a tuahtu. vekselvirkning (n.): pakhat le pakhat i tuahtonhnak. veksle (v.): karlak thlak i thlen. veksle (v.): tangka nek. velfærd (n.): lunglawm tein umnak , damnak , lawmhnak ,rumnak , hna hi velfærd an si. velgerning (n.): thilttha tuah , zaangfahnak tuah. velgørende (adj.): tthathnem , a ttha , thil ttha a chuahtermi. velgørenhed , godgørenhed (n.): sifak rethei bawmhnak. velgører (n.): thilttha tuahtu. velhavende , rig (adj.): a rummi. velkendt (adj.): tha tein hngalh , hngalh ciomi. - Eksempel:Hans stemme er velkendt for radiolyttere = A aw cu radio a ngaimi nih cun hngalh cio a si.velklingende (adj.): a aw aa dawhmi. velklingende , melodisk (adj.): aw dawh a ngeimi , aw dawh a
174 dansk-chin
simi. velkomst (n.): conglawmhnak. vellugt (n.): rimhmui. vellugtende , duftende (adj.): rimhmuimi. vellystig (adj.): taksa nuamhnak a duh ngaingaimi. vellystig , liderlig , lysten (adj.): pumsa duhnak aa sum lomi. vellystig , lysten , liderlig (adj.): pumsa nuamhnak duhmi , ahurmi. vellystig , sanselig (adj.): pum nuamhnak lawng a duhmi. vellystning (n.): taksa nuamhnak rumro duhnak. velmenende (adj.): tinhmi ttha a ngeimi. velopdragen (adj.): ttha tein zohkhenhmi si i umtu ziaza dawh inum. velordnet , ordentlig (adj.): ai repmi. - Eksempel: En ordentligperson ved, hvor han lægger sine ting = Ai repmi hin cunkhuazei ka ah dah ka thil kha ka chiah hna ti kha a hngalh.velsigne (v.): thluachuah pek. velsignelse (n.): thluachuah pek. velsignelse (n.): thluachuah. velsmag , smag , aroma (n.): thawtnak. velsmagende (adj.): a thawmi. velsmagende (adj.): a thawmi. velsmagende (adj.): a thaw ngaimi. velstand , held , lykke , fremgang (n.): hlawhtlinnak , rumnak. velstående , heldig , lykkelig (adj.): hlawhtlingmi , a rummi. veltalende (adj.): biachim a thiammi. veltalenhed (n.): biachim thiamnak , nalnak. velvalgt , heldig (adj.): conglawmhnak , lawmhpinak i aa tlakmibia. - Eksempel: En velvalgt takketale = Lunglawmhnak biachimnak i aa tlakmi bia.velvilje , gunst (n.): lingthin tha. velvære (n.): rianhrang , harnak , fahnak in luat. - Eksempel: Enrig mand lever i velvære = Mirum cu har lo tein nung.velvære , trivsel (n.): ngandamnak le lawmhnak. ven (n.): hawikom. vende , spejlvende (v.): a lettalam in chiah. vende om (v.): let tthan. vende tilbage , komme igen , returnere (v.): kir. vendekreds (n.): vawlei khimh in rin i Chaklei ah degree 23½ ,Thlanglei ah degree 23½. vendekåbe (n.): bu khat in bu dang i aa tthialmi , zumhnak aaletmi. vendetta (n.): phuhlamnak. vene , blodåre (n.): thihri. venerisk , køns- (adj.): nu le pa sualnak a simi. venlig (adj.): komh nuammi mittha. venlig (adj.): hawikomh duhmi a simi. venlig , blid , mild (adj.): a nemmi , mi nunnem , mi aw nem ,chuk nem , cho nem. venlig , elskværdig , nådig (adj.): nuam ngai le tha ngaiin aummi. venlig , høflig (adj.): ziaza dawn in tuahi. venlig , rar , god (adj.): zaangfahnak a ngeimi. venlighed (n.): hawikom duhmi sinak. venlighed (n.): zaangfahnak. venneløs (adj.): hawikom a ngei lomi. venskab (n.): hawikomhnak. venskabelig (adj.): hawi he i rem khawh. venstre (adj.): kehlei. venstreorienteret (adj.): politik ah kommunist phung lei a hoihdeuhmi. vente (v.): hngah. vente , forvente (v.): thil a si lai ti i ruah. ventetid (n.): hngahnak. - Eksempel: John havde en langventetid hos lægen = Sibawipa inn ah John nih saupi a hngah.venteværelse (n.): hngahnak khan. ventil (n.): phihnak. ventilation , udluftning (n.): thli luhternak. ventilator (n.): thlanzahnak zahphek. ventilator (n.): thli luhtertu. ventilere , udlufte (v.): thli luhter.
Venus (n.): zanlei arfi. veranda (n.): innleng. verbum , udsagnsord (n.): zei thil dah tuah a si i cu thil cuzeidah a si ti a chimtu biafang. verden (n.): vawlei pumpi , vawlei. verdensomspændende (adj.): vawlei cung dihlak. verdslig (adj.): vawlei cung thil a tlaihchanmi. verdslig , profan (adj.): vawlei lei thil a simi , biaknak lei a silomi. verdslig , profan (adj.): thurhhnawmh. vers (n.): hlacang , Baibal cang. vers , strofe (n.): hla cang. versemager (n.): a cang a sertu. vest (n.): angkileng tang i i nawhmi angki. vest (n.): nitlaklei. vestibule , forhal (n.): innchung tuangpi le innleng lei innkakarlak. vestlig (adj.): nitlaklei in a hun hrangmi tli. vestlig (adj.): nitlaklei a simi. vestligst (adj.): nitlaklei bik a simi. vestpå , mod vest (adv.): nitlaklei ah. veteran (n.): ralkap chung i saupi rian a ttuan i pension a lami. veterinær (adj.): saram sibawi lei he aa pehtlaimi. veto (n.): kham khawhnak le donh khawhnak nawl ngeihmi. vi (pron.): kanmah. vi (pron.): kan. vi (pron.): kan. vi selv (pron.): kanmahte nih. - Eksempel: Vi selv malede huset= Kanmahte nih inn cu si kan thuh.via , ad (prep.): lam in. - Eksempel: Han rejser til England fraBurma via Suezkanalen = Kawlram in England ah Suez canallam in a kal lai.vibration (n.): ther i aw hun umternak. vibrator (n.): a thertertu. vibrere (v.): a ther. - Eksempel: En klaverstreng vibrerer ogskaber lyd = Piano hri cu a ther i aw a ngei.vibrerende , dirrende (adj.): a aw aa tlerhmi. vice verca , omvendt (adv.): i ti ciocio , i ti veve. - Eksempel:John dadlede Tom og vice verca = John nih Tom kha a mawchiati Tom zong nih John cu a mawchiat ve.vicekonge , statholder (n.): siangpahrang aiawh in ram a uktubawi. vicevært , opsynsmand (n.): inn zohkhenhtu. vid (adj.): a ngan , a lian , a kau , a za. vid , bred (adj.): a kaumi. vidde , bredde (n.): kauhnak. vide (v.): thiam. - Eksempel: Han ved, hvordan man skal køre enjeep = Jeep mongh a thiam.viden , erkendelse (n.): hngalhnak. viden , kendskab , kundskab (n.): hngalhnak , fimnak. videnskab (n.): ca tampi relnak in hmuhmi fimnak. videnskab (n.): ningcang tein tuaktanmi fimnak le hngalhnak. videnskabelig (adj.): science he aa pehtlaimi. videnskabelig , lærd (adj.): ca tampi relnak fimnak he aapehtlaimi. videnskabsmand (n.): hngalhnak tampi a ngeimi. videregive , kommunikere , meddele (v.): bia in i chawnh , itheihter , zawtnak i chawnh. vidje (n.): hriphi/hrite tlah. vidne (n.): tehte. vidne , bevidne (v.): tehtekhaan , a hngaltu sinak bia chim. vidnesbyrd (n.): a si hrimhrim ti langhternak caah chimmi bia. vidtløftig , ordrig (adj.): biafang tam tuk hmanmi. vidtrækkende (adj.): lamhlapi a phan khomi thil , ruahnak. vidtstrakt (adj.): hmun kaupi i aa thekmi. vidunder , monstrum , uhyre (n.): khuaruahhar in a tthami thil. vidunder , under (n.): khuaruahharmi thil. - Eksempel:Pyramiderne er et af verdens vidundere = Pyramid cu vawleicung thil khuaruahhar pakhat an si .vidunderlig (n.): hman sawsawhnak ah , thil a tthat lei kongchimnak i hman. - Eksempel: Det er vidunderligt, at du kunne
dansk-chin 175
komme = Na rat khawh cu a ttha hringhran ko.vidunderlig , forunderlig (adj.): khuaruahhar a simi. -Eksempel: Guds værker er forunderlige = Pathian thil tuahmi hikhuaruahhar an si ko.vidunderlig , storslået (adj.): khuaruahhar a simi. vidunderlig , strålende , prægtig , pragtfuld (adj.): aa dawhngaingaimi. vie , hellige (v.): a dang te i chiah , Pathian sin i pek. vie , hellige (v.): caan vialte pek , i pumpek. vie , hellige , indvie (v.): thianter , Pathian sin pek. vig , bugt (n.): tivate. vig , fjord (n.): fonghlei hmete. vige (v.): kir tthan , hnulei ah i tawn , ti a lianmi a zor tthan khi. vige (v.): i pek. - Eksempel: Fjenderne veg for vore soldater =Kan ral cu kan ralkap hna sinah khan an i pe.vige for (v.): lam kenh. - Eksempel: Studekøretøjer skal vige forjeeps = Cawleng nih jeep cu an kenh han awk a si.vige tilbage (v.): con. - Eksempel: Han veg tilbage, da han så enslange = Rul a hmuh i a con.vigende (adj.): hnulei ah aa thawnmi. vigespor , sidespor (n.): tlanglawng lam thlurpi in lamte i heichiah chungnak lamte khi. vigte sig , brillere (v.): langhter , mi nih ka hmu hna seh ti ituahmi. - Eksempel: Han ønsker at brillere med sit fine tøj = Ahnipuan ttha kha mi nih ka hmu hna seh ti a duh.vigtig (adj.): biapi a simi. vigtighed (n.): biapi sinak. vigtighed , betydning (n.): biapi a sinak. vigtighed, pral (n.): i porhlawt. vigtigst , først (adj.): a biapi bik , a ngan bik a simi. vikar (n.): aiawhtu. vikariere (v.): mi dang ai va awh. - Eksempel: Hun vikarieredefor Miss Brows, som var syg = Miss Brown a zawt caah a ai a vaawh.viking (n.): Scandinavia ram in a ra i Europe ram a run ramhtuhna. vil , ville (v.): duh. - Eksempel: Vi kan ikke altid gøre, som vi vil= Kan duh bantukin kan tuah zungzal kho lo.vild (adj.): ramlak i a ummi , a phingmi , a ngam lomi. vild , grum (adj.): ttih a nungmi. vild , grusom , brutal (adj.): a hrutmi , saram bantuk a rihmiminung. vildfarelse (n.): lih , dehnak , a hmaan lomi bia. vildfarelse , bedrag , illusion (n.): a hmaan lomi ruahnak man lemah i hlennak ruahnak. vildkat (n.): sahngar. vildlede (v.): lam a ping i chimh'. vildlede (v.): hruai sual , a ping i hruai. vildlede , narre , føre bag lyset (v.): hlen , deh. vildledende , fejlagtig (adj.): hlennak a simi , a hmaan lomi thil. vildledende , skuffende (adj.): mi a hleng khomi thil. vildmark (n.): minung um lonak hmun. vildskab (n.): saram bantuk si rihnak. vildskab , grusomhed (n.): ttihnungmi sinak. vildt , dyrekød (n.): sakhi sa. vildtpark (n.): sakah khamnak hmun. - Eksempel: Folk må ikkegå på jagt i vildtparkerne = Sakah khamnak hmun an cunramvaih onh a si lo.vilje (n.): duhnak , bia i khiahnak lungthin. vilje (n.): lungchung i bia i khiah khawhnak kan ngeimi khi. -Eksempel: Hun har viljen til at studere = Ca ka cawn hrimhrimlai ti in a lung chungin aa khiak.vilkårlig (adj.): thleidang lo , chiatha hnong lo. vilkårlig , tilfældig (adj.): ruah set loin tuah chimmi. -Eksempel: Tilfældige svar er sædvanligvis forkerte = Ruah setsailoin lehnak cu a hmaan tawn lo.vilkårlig , tilfældig (adj.): tinhmi ngei lo le ruahchihmi ngei lo ituahmi. - Eksempel: En tilfældig bemærkning = Tinhmi ngei setlo i hei chim menmi bia.villa (n.): ramlak nawn i inn nuam ngai an sakmi khi. ville , vil (v.): duh. - Eksempel: Vi kan ikke altid gøre, som vi vil
= Kan duh bantukin kan tuah zungzal kho lo.villig (adj.): duh. - Eksempel: Han er villig til at dø = Thih aduh.villig , føjelig , medgørlig (adj.): uk khawh le sersiam khawh asimi. vimpel , streamer (n.): aa thlai sulhmi puan. vin (n.): zu , mitsur zu. vind (n.): thli. vinde (v.): miak. vinde (v.): tei. vindende , indtagende (adj.): mi lung a la khomi. vinder (n.): teitu. vinder , sejrherre (n.): teitu. vindfang (n.): innleng. vinding , gevinst (n.): miakmi thil. vindmølle (n.): thlalangawng. vindrue , drue (n.): mitsur. vindstød (n.): thli vuk ti i a hran khi. vindueskarm (n.): thlalangawng tthutnak thing. vinge (n.): vate thla. vinge (n.): vate thla , thla. - Eksempel: En fugl har to vinger =Vate nih thla pahnih a ngei .vinglas (n.): thlalang hrai. vingård (n.): mitsur cinnak hmun. vink , antydning (n.): biathli pek. - Eksempel: Han gav ham etvink om at gå = Na kal awk a si tiah biathli a pek (a pekning cumittheh zongin a si kho).vink , antydning (n.): hngalhternak. vinke (v.): kut zaoh. vinkel , hjørne (n.): kil , inkil , vamkil. vinranke (n.): mitsur ruang. vinranke , vinstok (n.): zun ruang , mitsur ruang. vinter (n.): khuasik caan. vintergæk (n.): pangpar phun khat. viol (n.): pangpar phun khat. violin (n.): tingtang , tazaw. violinist (n.): tazaw tum a thiammi. violoncel , cello (n.): tazaw nganpi. vippe (n.): pengpaso. vippe , hælde , tippe (v.): koih. - Eksempel: Han vippede stolenimod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.vippe , springbræt (n.): i hlawhnak ca i an chiahmi phelpheng ,cunglei i mi a hun vawr khomi. viril (adj.): a tthawngmi. virilitet , manddom , manddomskraft (n.): tthawnnak. virke , fungere (v.): rianttuan. - Eksempel: Maskinen fungerermeget fint = Seh cu ttha tein rian a ttuan.virkelig (adj.): a si taktakmi , a um taktakmi , a taktak a simi. virkelig (adv.): ngaingai , taktak. virkelig (adj.): a si taktakmi. - Eksempel: Mennesker og ting ervirkelige, spøgelser er ikke = Minung le thilri cu a si taktakmi ansi, mithla cu an si lo.virkelig , faktisk (adv.): ngaingai , taktak. virkelig , faktisk (adj.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Hr.Smith er den faktiske præsident, skønt hans titel er minister =Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain a ngaingaiti ahcun president a si ko.virkeliggøre , gennemføre , udføre (v.): tuah , tlinter. virkelighed (n.): a taktak. virkelighed (n.): taktak a simi. virkning , effekt (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat achuahtermi. - Eksempel: Havde medicinen nogen virkning påham? = Si a dinmi nih khan a cungah tthatnak zeital a chuahpimaw?.virkningsfuld , effektiv (adj.): chuak seh ti duhmi a chuahterkhomi thil. virkningsfuld , imponerende (adj.): lunghmui ngai a simi. virkningsløs , frugtesløs , unyttig (adj.): thil zeihmanh achuahter kho lomi. virkningsløs , ineffektiv (adj.): tthahnem lo , santlai lo , thil acanter kho lomi.
176 dansk-chin
virksom , effektiv (adj.): khulrang le fel tein thil a ti khomi. virtuos (n.): hla lei le tumlei i a thiammi. virtuos (adj.): ziaza a thiangmi. virus (n.): zawtnak rungrul hmete a tthawng ngai ttungmi. vis (adj.): a fimmi. vis (adj.): a fimmi. visdom (n.): fimnak. visdom (n.): fimnak , fimnak bia. visdomstand (n.): hapi deng. vise (v.): hmuhsak. vise (v.): pek. - Eksempel: Gud viser os barmhjertighed =Pathian nih zaangfahnak a kan pek .vise vej , lede , føre (v.): lam hmuhsak , hruai. viser (n.): minung kut bantuk. - Eksempel: Urets visere =Suimilam kut.viser , pegepind (n.): sawhtu , hmuhsaktu. visionær (adj.): langhnak hmuhmi lawng a simi , saduhthahmilawng a simi. vismand (n.): mifim. visne (v.): a uai , pangpar a uai. visne (v.): roter , carter. - Eksempel: Solen får græsset til atvisne = Ni nih ram cu a roter.visne , falme (v.): a ziam. visse , nogen , noget , somme (adj.): tlawmpal. visuel (adj.): hmuhnak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Visuellehjælpemidler = Hmuhnak bawmtu.visum (n.): ramdang tlawn khawhnak ca (passport cung) i kalnakding ram cozah aiawhtu nih an ram tlawn khawhnak dinglehhmah thutpiaknak. vital , livs- (adj.): nunnak he aa pehtlaimi , nunnak caah herhmi. vitamin (n.): vaitamin si , nunnak si. vitterlig , notorisk (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi. vittig (adj.): a fim ngaimi , a thluak a rang ngaimi. vivisektion (n.): a nungmi saram kha hneksaknak ca i hmannak. vod (n.): a phei in zarmi sur , lenkhang. vodka (n.): Russia ram zurea. vogn (n.): thil phorhnak leng , mi nih siseh , saram nih siseh ,hnuhmi. vognmand , fragtmand (n.): phortu. vogte (v.): ven , congh , runven. vogte (v.): congh. - Eksempel: Hunden vogter huset = Uico nihinn a congh/hngah.vogte , drive (v.): a bu in kalter. - Eksempel: Han driver sine fårfra det ene sted til det andet = Atu cu hmun khat in hmun dangah an bu in a kalpi hna.vogte får (v.): tuukal bantukin chongh i lamhruai. vogte sig (v.): ralring , hrial. - Eksempel: Vogt dig for hunden(Pas på hunden) = Uico kha hrial.vokal , selvlyd (n.): cafang aw. voks (n.): khuaiseng , khuailul. vokse (v.): a hung cho , a kai , a tthangcho. - Eksempel: Månenvokser, indtil den bliver fuld, og så aftager den = Thlapa cu a laitiang a hungcho i cun a ttumchuk.vokse , spire (v.): keuh , thlaici keuh. vokse , tiltage , forøge , øge (v.): tamter , karhter. voksen (adj.): upa , patling , nutling. voksen (adj.): a than a tlingmi , nutling patling a simi. voksen (n.): nutling patling a simi. voksende , stigende (adj.): a karhmi , a tam chin lengmangmi. vokskabinet (n.): minung mui bantuk tein khuailul in an sermihna. vold (n.): zaang en in i tinak. vold , bolværk (n.): ralhau. vold , dæmning (n.): ti liam hlah seh tiah titlang i khamnaktuahmi. voldgiftsafgørelse (n.): biakhiaktu nih a khiahmi bia. voldgrav , fæstningsgrav (n.): siangpahrang inn kulhnak ti. voldshandling , overgreb (n.): a ttha lo hringhranmi thil. -Eksempel: Der blev begået mange overgreb under krigen = Rallioah thil ttha lo tampi an tuah.voldsom , opfarende , heftig (adj.): milungtho kho ngaimi ,
thinhun zong a fawimi , lunglawmh zong a fawimi , tla cutmat ikhua a sami , lungthin zong vut ti i aa letmi. voldsom , voldelig (n.): a tthawng ngaimi , a fak ngaimi. voldtage (v.): tlaihhrem. volt (n.): elektrik mei tha. voltmeter (n.): volt tahnak. volumen (n.): hmun kha zei kauh dah a si tinak. - Eksempel:Værelset har et volumen på 400 kubikfod = A khan cu khiubikfeet za li a si.voluminøs , omfangsrig (adj.): a nganpi a simi. vom (n.): paw. voodoo (n.): Africa ram mi nih an hmanmi camh/doih/eih. vor , vores , vort (pron.): kanmah ta. - Eksempel: Vi efterlodvore hakker i hytten = Kan tuhmui thlam chungah kan chiahtakhna.vorte (n.): puhcik. vove , turde (adj.): ngamh. vovehals (n.): i ralring lo i thil ngamh thlorh i a ngamhmi. vovestykke (n.): ttih a nungmi rian. vrag (n.): rawhnak. vranten , fortrædelig , gnaven , sur , surmulende (adj.): aungmi. vranten , gnaven (adj.): lungthin nuam lo ngaiin a ummi. vranten , gnaven , sur (adj.): nuar a duh ngaimi. - Eksempel: Etsurt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.vred (adj.): thinhun. vred (adj.): thinhun ngaingai. - Eksempel: Vær ikke vred på mig= Ka cungah na thin hung hlah.vred , krænket (adj.): thinhun. vrede (n.): thinhunnak. vrede , krænkelse , harme (n.): thinhunnak. vridbor (n.): awng vihnak thirttial ngerh a saumi. vride (v.): sur. - Eksempel: Vrid din våde skjorte = Na angki cinkha sur tuah.vride sig (v.): i ngerh cukmak in um , rul aa ngerh cukmakbantuk khi. vrimle , myldre (v.): a khah in khah , tampi um. - Eksempel:Mosen vrimlede med myg = Cerh cu fikfa in a khat.vrinske (v.): rang onh. vrissen , irritabel , opfarende (adj.): ing a puang kho zaumi. vrist (n.): kepha cunglei. vriste (v.): chuh. - Eksempel: Sygeplejersken vristede kniven fraden sindssyge = Mi hrutpa kha sayama nih nam kha a chuh.vrøvl , nonsens , sludder (n.): pakpalawng , zeihmanh a si lomi. vugge (v.): nau awih. - Eksempel: Hun vugger barnet = Nau cuaa porn i a awih.vugge (v.): oih. - Eksempel: Min mor vugger barnet = Ka nu nihbawhte kha a oih.vuggevise (n.): nau oihnak hla. Vulgata (prop.): Latin Baibal. vulgær , tarvelig , simpel (adj.): a thiang lomi , a thurhnawmmi. - Eksempel: Et vulgært ord = Bia thiang lo, bia dawh lo.vulkan (n.): tlangkang , meitlang. vulkanisere (v.): khairiat kha fek deuh seh tiin ser. vurdere (v.): a man tuak. vurdere (v.): man khiah , a khing thlai. vurdere (v.): tuak. vurdere , evaluere (v.): a man khiah. vurdering (n.): a man tuaknak , mi khingthlainak. vurdering (n.): tuakmi. - Eksempel: Vurderingen for dennebygning er et tusind kyats = Hi inn ca dih ding tuakmi cu tangkathong khat a si.vurdering (n.): a man khiahnak. vurderingsmand (n.): man khiaktu , khing thlaitu. vædde (v.): kam , kamh. - Eksempel: Jeg vædder ti kyats på, atjeg består eksamen = Camipuai ka awng lai tiah tangka fang hrakan hamh.væddeløb , kapløb (n.): phun , miphun. væddeløbsbane (n.): ram tlik zuamnak hmun. væddemål (n.): phekahnak. vædder (n.): tuukawng.
dansk-chin 177
væg , mur (n.): vampang. væg- , mur- (adj.): vampang cungah tuahmi. - Eksempel: Etvægmaleri = Vampang cung i an suai colhmi hmanthlak.væge (n.): meiinn meica ; phazawngdan hri. væggelus (n.): hmaifa. vægt (n.): cuaithlainak khing. vægt (n.): rihnak. vægt , tyngde (n.): vawlei dah. vægtig , tung (adj.): a ritmi. vægtæppe , gobelin (n.): vampang i thlai awkah le cabuaitthutdan khuhnak ca i tamhmi puan. væk (adv.): a hla , a hlatnak i kal. vække (v.): lung thawter , thinhunter. - Eksempel: Hans ordvakte min vrede = A bia nih ka thin an ka hunter.vække , vågne (v.): hlauh , tthangh. vækkelse , genoplivelse , genopvækkelse (n.): nunter tthannak. vækst (n.): tthannak. vækst , statur , højde (n.): tung. - Eksempel: En mand på seksfod er over gennemsnitshøjde = Pa pe ruk a tung a simi hi zapinak sang deuh a si.vækst , stigning , forøgelse (n.): tam ceuh , karhnak. væksthus , drivhus (n.): thlaici erhnak thlalang inn. vældig , enorm , gevaldig , forrygende (adj.): ttih awk tlak asimi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enormfart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rangin a zuang.vældig , frygtindgydende (adj.): ttih awk a simi. vældig , umådelig , enorm (adj.): a ngan ngaingaimi , a kaungaingaimi. vælge , udvælge (v.): thim. vælge , udvælge (v.): thim , hril. vælger (n.): thimtu. vælger (n.): kuthlertu , thimnak a um tik i thimtu. vælgerbefolkning , vælgerkorps (n.): thim khawhnak nawl angeimi hna. vælling (n.): fanghang. vælte (v.): a tlu. vælte (v.): tlukter , tlu , thluk. - Eksempel: Vælt ikke kedlen =Ketli kha thlu hlah.vælte , kæntre (v.): let. - Eksempel: Båden kæntrede = Tilawngaa let.væmmelig , afskyelig , modbydelig (adj.): fih awk a simi. væmmelig , kvalmende (adj.): a luak a chuahkmi. væmmelig , modbydelig , ækel (adj.): fihnung a simi ,duhhlawptlai lomi. væmmelig , rædselsfuld , afskyelig , gyselig , ækel ,modbydelig (adj.): ttihnung a simi. væmmelse , afsky , lede (n.): duhlonak fakmi , fih awk a simi. væmmes ved (v.): fih. vænge , indhegning (n.): rang tlik zuamtermi pawl an hneksakhmasatnak hna hmun , hmun hmemi. vænne (v.): i nek. - Eksempel: Han er vant til koldt vejr =Khuasik aa nek.vænne (v.): zia ah a tla. vær så venlig (v.): zaangfahnak in , holh dawh le holh nem asimi. - Eksempel: Vær så venlig at åbne døren = Zangfahnak ininnka hei hung tuah.værd (adj.): aa tlakmi , a manmi , a phumi. - Eksempel: Londoner en by, som er værd at besøge = London cu tlawn phu a si.værdi (n.): a man. værdi (n.): man. værdifuld (adj.): thil man sung a simi. værdifuld , kostbar (adj.): a man a sungkawimi. værdig (adj.): hmaizah awk tlakmi siter. værdig (adj.): a phumi , si awkah aa tlakmi. værdige , unde (v.): tuah duhnak/pek duhnak lungthin ngeih. -Eksempel: Han værdigede mig ikke et svar = Ka ca leh duhnaklungthin a ngei lo.værdighed (n.): hmaizahnak , upatnak. værdiløs (adj.): man ngei lo , santlai lo , tthahnem lo.
værdiløs , ugyldig , intetsigende (adj.): zeihmanh a si lomi. værdsætte , regne for , agte (v.): upat. være (v.): si , um. være enig (v.): ruahnak i khah , hnatlak. være fremherskende (v.): thazang in siseh , nambar in sisehhleih. være i bedring , være ved at komme sig (v.): zawt dam. være i modstrid med hinanden , støde sammen (v.): ralchanh. være i overensstemmelse , tilpasse , tillempe (v.): thil a siningbantuk i zulh i um ve. være nedladende , nedlade sig (v.): mah le mah i thumh , iniamter , mi toiah i dor. være nødt til (v.): awk a si. - Eksempel: Vi er nødt til at tage afsted i dag = Nihin cu kan kal awk a si.være på udkig efter (v.): hawl. - Eksempel: Han er på udkigefter ildebrænde = Tihthing a hawl.være stolt af (v.): i porhlawt. være syg (v.): harnak pek. være tilbøjelig (v.): duh deuh , sor tluk deuh , ot dehu. -Eksempel: Han er tilbøjelig til skødesløshed = Ralrin lo lei ah asor a tlu deuh.være tilstrækkelig , slå til (v.): zatter , a za siter. være uenig (v.): lung i khah lo. være ved at komme sig , være i bedring (v.): zawt dam. værelse , stue , rum (n.): khan , dal. værft (n.): tilawng sernak hmun , remhnak hmun. værft (n.): tilawng sernak hmun. værge , formynder (n.): zohkhentu. værksted (n.): thil remhnak hmun. værksted (n.): rianttuannak hmun , motor remhnak hmun. værktøj , redskab (n.): hriamnam. værn , forsvar (n.): ralhau , him tein vennak. værne om , passe , pleje (v.): dawtnak le nem tein tuahtao. -Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a fate kha dawtnakle nem tein a tuahtao.værre (adj.): a ttha lo deuhmi , a chia deuhmi , a ttha lo deuh in ,a chia deuh in. værst (adj.): a chia bik , a ttha lo bik. vært (n.): tlun inn pa , inntekpa. vært (n.): hotel zohkhenhtu. værtinde (n.): innteknu. værtshus (n.): zureu dawrnak inn. værtshus (n.): zu zuarnak inn. værtshus , pub (n.): zu dawr. væsel , brud (n.): zu tehna va tehna a sehtu saram sahngarbantuk. væsentlig (adj.): a nganmi , chim awk tlak a simi , a ttha pah asimi. - Eksempel: John gjorde væsentligt fremskridt i aritmetik =John cu kanan ah aa chap ngai.væsentlig , uundværlig , afgørende (adj.): a herh ngaingaimi ,biapi ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende forlivet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si .væske (n.): a luang khomi thil paohpaoh , ti , gas , thli. væske (n.): ti. - Eksempel: Vand og mælk er væsker = Ti lecawhnuk cu ti an si.væv (n.): sur bantukin aa takmi thil. - Eksempel: Hele hendeshistorie var et væv af løgne = A chimmi vialte kha sur tah in aatakmi lih lawng te a si.væv (n.): tahmi thil. vævning (n.): puan aa tahning. - Eksempel: Hjemmevævet tøjhar en løs vævning = Inn i tahmi puan cu a hmang a var.våben (n.): hriamnam. våbenstilstand (n.): raltunak ngol ta chung. våbenstilstand (n.): raltuknak ngol ta caan. våd (adj.): a cin , a ro lo. våd , fugtig , vand- (adj.): a cinmi , ti a khatmi. vågen (adj.): i hlauh , i tthangh. vågne , vække (v.): hlauh , tthangh. vånde , kval (n.): a fak ngaingaimi hma ; fahnak ; lungretheihnak.
178 dansk-chin
Wwatt (n.): elektrik tha tahnak. wc , toilet (n.): hmai le kut i tawlnak khaan , ekinn.
weekend (n.): Zarhte le Zarhpi. whisky (n.): zureu thaw bik.
Xxylofon (n.): aw dawh tumnak phun khat.
Yyacht , lystbåd (n.): nuamhnak ca i an sermi tilawng. yde , give (v.): chuahter. - Eksempel: Denne jord giver godeafgrøder = Hi hmun nih hin rawl ttha a chuahter hna.yderpunkt , yderlighed (n.): khattelei donghnak in khatteleidonghnak. yderst (adj.): a hlatnak bik , a ttha bik , a chia bik. yderst (adj.): a dongh mawrawt. yderst , højligt , i højt grad , højst (adv.): hrimhrim , ngaingai. - Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmicu si dawh a si hrimhrim lo.yderst , overordentlig (adv.): hringhran , lehpek. ydmyg , beskeden (adj.): nauta. - Eksempel: Vort hjem er enbeskeden hytte = Kan inn cu innnautate a si.ydmyg , simpel , ringe , beskeden (adj.): toi i aa dor ngaimi. ydmyg , spagfærdig , spag , sagtmodig , myg (adj.): mi toidor ,lungnemmi. ydmyge (v.): mi toi i i dawr. ydmyge (v.): ningzahter. ydmyge , se nedværdige (v.): . ydmygelse (n.): ningzahternak. ydmygelse , krænkelse (n.): takpum i hremnak. ydmygelse , nedværdigelse (n.): a sual lo na i a mualphohnak ,nehsawhnak , serhsatnak. ydmyghed (n.): toidawrnak. ydmyghed , underdanighed (n.): mi tangdornak lungthin. ydre (n.): a lenglei. ydre , eksteriør (n.): a lenglei.
ydre , yder- (adj.): lenglei deuh. - Eksempel: Ydervæg =Lenglei deuh vampang.ydre , yder- (adj.): a lenglei thil a simi. - Eksempel: Yderdørenehar låse = Lenglei innka cu tawh an ngei dih.ydre , yderside (n.): a lenglei. yen (n.): Japan tangka. yndefuld , graciøs (adj.): umtu ningcang aa dawh ngaimi. yndig (adj.): fak piin dawt i fak piin upat awk tlak a simi. yndig , dejlig , smuk (adj.): aa dawh ngaimi. yndling , favorit (n.): dawt khunmi. yndling , skat , øjesten (n.): dawtmi , duhmi. yndlings- (adj.): duh khunmi. - Eksempel: Politik er hansyndlingsemne = Politiks cu a duh khunmi subject a si.ynke , have medlidenhed med (v.): zaangfah. ynkelig , jammerlig , elendig , ynkværdig (adj.): zaangfak asimi. ynkelig , rørende , gribende (v.): zaangfah awk a simi. ynkelig , sørgelig , elendig (adj.): a nuam lo ngaimi. -Eksempel: En sørgelig rejse = Khualtlawn nuam lo ngaimi.ynkværdig , ynkelig , jammerlig , elendig (adj.): zaangfak asimi. ypperst , højest (adj.): bik , a ttha bik , a chia bik , a sang bik , ariam bik. ytre (v.): chim , ka in chim. ytring (n.): chimnak , chimmi bia. ytring , udtalelse (n.): chimmi bia. yver (n.): caw/meheh an hnuk um.
Zzebra (n.): rang bantuk a simi , a ttialmi. zenit (n.): a sannak bik , kan lukheng zawn i a ummi van khi. zeppeliner (n.): vanlawng bantuk balloon. zink (n.): canphio cung i an nalhmi zingh khi. zoolog (n.): saram kong a hngalmi.
zoologi (n.): saram kong cawnnak. zoologisk (adj.): saram nunnak kong he a pehtlaimi. zoologisk have (n.): saram chiahnak dum. zulu (n.): Afrika thlang miphun pakhat.
Ææble (n.): epal thei. ædel , fornem , nobel (adj.): upat awk tlak , mi numsiang , ziazattha a simi.
ædelmodig , gavmild (adj.): misiang a simi. ædelmodig , højsindet , storsindet (adj.): zaangfahnak lungthina ngeimi.
dansk-chin 179
ædelmodighed , højsindethed , gavmildhed (n.): siannak. ædelmodighed , højsindethed , storsindethed (n.): lungthin ttha, zaangfahnak lungthin , ngaihthiamnak lungthin. ædelsten (n.): lungvar man sung. ædelstene , smykker (n.): hlawn. ædru (adj.): fimhring tein a ummi , a ri lomi. ædruelighed , nøgternhed (n.): ri lo tein umnak. æg (n.): har. - Eksempel: Knivsæg = Nam har.æg (n.): arti , va ti , ti paohpaoh. æg , ægcelle (n.): nu thlaici. ægcelle , æg (n.): nu thlaici. ægge , tilskynde , incitere , anspore (v.): lungthawhter ,raltthatter. æggeblomme (n.): arti met. æggeskal (n.): arti hawng. æggestok (n.): nu chung i ti a semnak. ægkant (n.): puantlang kawm. ægte (adj.): zumh awk tlak a hmaanmi. ægte , gifte sig (v.): nupi tthit , va ngeih. ægte , gifte sig (v.): i tthitum. ægte , original (adj.): a deu a si lomi a taktak a simi. ægte , uforfalsket (adj.): thurhnawmhnak zeihmanh nih cawhlomi. ægtefælle (n.): nupi zong a si va zong a si. ægtemand , mand (n.): va , pasal. ægtepar , par (n.): tuah khat , nu le va. ægteskab (n.): tthitumnak. ægteskab , ægtestand (n.): tthitumhnak. ægteskab , ægtestand (n.): i tthitumnak. ægteskabelig (adj.): tthitumnak he aa pehtlaimi thil. ægteskabelig (adj.): tthitumhnak he aa pehtlaimi thil. ægteskabelig , bryllups- (adj.): i thirtumnak he aa pehtlaimi. ægteskabsbrud (n.): vacung pa duh , nu duh , pa duh. ægteskabsbryder (n.): nu (pa) sin i a sualmipa. ægtestand , ægteskab (n.): i tthitumnak. ækel , modbydelig , væmmelig , rædselsfuld , afskyelig ,gyselig (adj.): ttihnung a simi. ækel , væmmelig , modbydelig (adj.): fihnung a simi ,duhhlawptlai lomi. ækvator (n.): vawlei laifang in rinmi tlang , chaklei le thlangleian i canghnak latutude degree 0. ækvivalent , ensbetydende , tilsvarende (adj.): aa tlukmi. ældgammel , umindelig (adj.): hlanpi , ruahnak hmanh nih a heiphak khawh ti lomi. ældre (adj.): upa deuh a simi. ældre (adj.): upa nawn a simi. ælling (n.): compaifa. ælte (v.): chang nawn. ændre (v.): tthatter , remh. ændre , omdanne , modificere (v.): thlen.
ændre , skifte , forandre (v.): thlen. ændring , forandring (n.): thlennak. ængstelse (n.): lungretheihnak , hmailei thil konglungretheihnak. æra , tidsalder (n.): minung tuanbia chung i chan biapi ngaipakhat. ærbødig (adj.): mi hmaizah a thiammi. ærbødig (adj.): upatnak lungthin a ngeimi. ærbødighed , agtelse (n.): upatnak. ærbødighed , ærefrygt (n.): hmaizah upatnak. ærbødighed , ærefrygt (n.): upatnak. ære (n.): upatnak , hmaizahnak , thangthatnak. ære (v.): upat. - Eksempel: Vi skal ære vore forældre = Kan nule kan pa cu kan upat hna awk a si.ære (v.): upat hmaizah. ærefrygt (n.): ttihnak , upatnak le khuaruah harnak aa cawhmi. ærefrygt , ærbødighed (n.): upatnak. ærefrygt , ærbødighed (n.): hmaizah upatnak. ærefrygtindgydende (adj.): ttihnung , a chia tukmi. ærefuld (adj.): upat awk tlakmi. ærekrænkelse , bagtalelse , bagvaskelse (n.): thangchiatnak. ærekrænkelse , bagtalelse , bagvaskelse (n.): a hmaan lomipuhnak. ærerørig , bagtalende (adj.): thangchiatnak a simi. æres- , honorær (adj.): 1. hmaizahnak le upatnak in pekmi,tuantermi. - 2. lahkhah pek loin tuan fialmi. ærgerrig (adj.): cung kai duhnak lungthin a ngeimi. ærgre (v.): ing puanter , thinhunter. ærinde (n.): fialmi tuah awk i kal. ærkebiskop (n.): bishop ngan bik. ærlig (adj.): kumfate in a ummi. ærlig , oprigtig (adj.): lungthiang , phehthuh lo tein. -Eksempel: Jeg vil være helt oprigtig over for dig; jeg synes, duhandlede dumt = Lung thiang tein kan ti ko lai: hrut ngaiin narak tuah ko khah.ærlig , redelig , ligefrem (adj.): lihchim lo tein , ding tein. ærlig , redelig , retskaffen (adj.): mi hmaan a simi , zumh awktlakmi , lih chin lomi. ærme (n.): angki ban. ærmeløs (adj.): angki ban ngei lomi , ban bul. ært (n.): mawtor pe. ærværdig (adj.): upat awk a simi. ærværdig (adj.): hmaizah awk tlak a simi. æsel (n.): laa. æsel (n.): khacer hme phun. æske , kasse (n.): kuang. æstet (n.): dawhnak lei a duh ngaimi le a hingal ngaimi. ætse , tære (v.): duhsah tein ei. - Eksempel: Rust tærer jernet =Cirik nih thir a ei.ætsende , tærende (adj.): duhsah tein situ a simi.
Øø (n.): tikulh , tikulh bantuk a simi thil. øbo (n.): tikul i a ummi minung. øde , ubeboet (adj.): chuahtakmi hmun king , ngaihchia a simi. ødeland (n.): tangka a sawksammi. ødelægge (v.): hmanthlak ; lu , liang le tang lawng a langmi. ødelægge , destruere (v.): hrawh. ødelægge , fordærve (v.): a thu , a rop. ødelægge , hærge (v.): hrawh cikcek. ødelægge , hærge (v.): fak piin hrawh. ødelægge , lægge øde , hærge (v.): hrawh. - Eksempel: Ildødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam kha mei niha hraw, hmun king ah a ser.ødelægge , spolere , beskadige (v.): hrawh. ødelægge , undergrave , omstyrte (v.): leh , cung le tang mawlu le taw maw leh , hrawh.
ødelæggelse (n.): hrawhnak hmun king i canternak. ødelæggelse (n.): rawhnak. ødelæggelse (n.): rawhralnak. ødelæggelse , hærgen (n.): hrawhnak. ødelæggende , destruktiv (adj.): hrawktu a simi thil. ødsel (adj.): a tlaumi. ødsel (adj.): tangka hman i i sumnak a ngei lomi. ødsel , ekstravagant (adj.): phaisa sawksam in a hmamgmi. ødselhed (n.): sawksam ngaiin. ødselhed , ekstravagance (n.): phaisa sawksam in hmannak. ødsle med (v.): siang tuk i tangka hman , tam tuk i hman. øge , forstærke (v.): a thang chinchin. øge , vokse , tiltage , forøge (v.): tamter , karhter. øgenavn (n.): min ngaingai a si lomi , caponak i i kawhnak min. øje (n.): mit.
180 dansk-chin
øjeblik (n.): caan tawite. øjeblikkelig , umiddelbar (adj.): hmakhatte ah a si khomi. øjeblikkeligt , straks (adv.): khulrang tein , rau lo tein. øjenbetændelse (n.): mit phin zawtnak. øjenbryn (n.): mittlang hmul. øjenlæge (n.): mit sibawi. øjenlåg (n.): mitkuar. øjensynligt , åbenbart (adv.): a fiang tein , a leng langin. øjenvidne (n.): mit hrimhrim in a hmutu tehte. øjenvipper (n.): mithmul. øjesten , yndling , skat (n.): dawtmi , duhmi. øjeæble (n.): mitmu. økonom (n.): thil chuahternak , hmannak le i phawtzamhnak i athiammi. økonomi (n.): tangka le chawva , a chuahternak le a hmannak le ipahwtzamhnak he aa pehtlaimi fimnak. økonomi (n.): ram pakhat siseh , mibu pakhat siseh , tangkahmuhmi le thilri a hman thiamnak. økonomisere (v.): i ren deuh. økonomisk (adj.): chawlehthalnak he aa pehtlaimi. økonomisk , sparsommelig (adj.): semrel tein tangka i hmangmi. økse (n.): hreitlung. øl (n.): zu nem phun. øm (adj.): a fakmi. - Eksempel: Mary er øm i halsen = Mary ahrom a fak.øm , hengiven , kærlig (adj.): dawtu a simi , duhtu a simi. ømt sted , sår (n.): hma. ønske (n.): duhnak. ønske (v.): duh. ønske (n.): duhnak , si seh ti duhmi , saduhthlahnak. ønske til lykke , lykønske , gratulere (v.): lawmhpi. ønskeben (n.): ar tang ruh a temi khi. ønskelig , ønskværdig (adj.): duh awk tlak a simi.
ønskelighed (n.): duh awk tlak a sinak. ønsketænkning (n.): va si seh law ti duhnak ngeihmi ruah pengkhi. øre (n.): hnakhaw. øre (n.): fungvoi fo. øreflip , lap , flig (n.): bo. - Eksempel: Øreflip = Hnakhawtanglei bo.øremærke (v.): hual. - Eksempel: Han er øremærket tilformandsposten = Chairman caah amah cu kan i hual.øremærke (n.): hmelchunhnak. ørepine (n.): hnakhaw fah. ørering (n.): hnatonh , tumbul. øretelefon , hovedtelefon (n.): hna i benhmi thil theihnak. ørn (n.): mupi , mu vanlai. ørred , forel (n.): ngaleng. øst (n.): nichuahlei. østerlandsk , orientalsk (adj.): nichuahlei mi. østers (n.): cengkeuh , cicua , cengkol. østersyngel (n.): cengkol ti , cengkol fa. østlig (adj.): nichuahlei in / nichuahlei ah ; nichuahlei in a runghrangmi thli / nichuahlei ah a hrangmi thli. østpå (adv.): nichuahlei bik a simi. øve , træne (v.): pum in tuahmi. øvelse (n.): pum ngandamnak ca i pum in tuahmi , thiamnak ca icawlcanghnak , tuah lengmangmi. øvelse , praksis (n.): tuah tawnmi , tuah lengmangmi. -Eksempel: Øvelse gør mester = Tuah lengmangnak nih thiamnaka chuahter.øverst (adj.): biapi bik a simi. øverst (adj.): a sang bik. øvet , erfaren , dygtig (adj.): a thiam cangmi. øvre , øverste (adj.): a sang deuhmi.
Åå , bæk (n.): tivate. å , bæk (n.): tiva hmete. åben (adj.): aa hungmi. - Eksempel: En åben dør = Aa hungmiinnka.åben (adj.): hlangfang. - Eksempel: Han er åben om sinefølelser = A lungchung kha hlangfang in a chim ko .åben (adj.): zapi hman khawh , zapi in i tel khawh. - Eksempel:Mødet er åbent for alle = Hi pumhnak cu ahohmanh i tel khawha si.åben , åbenhjertig , oprigtig (adj.): thuhpheh lo tein chimmi. åbenbar , flagrant (adj.): fiangrang le langhngan in a ttha lomi. åbenbar , indlysende , evident (adj.): a fiangmi , a langmi. åbenbar , tydelig , iøjnefaldende , umiskendelig (adj.): a fiangkomi. åbenbare , afsløre , røbe (v.): phuan. åbenbare , røbe (v.): phuan. åbenbaring (n.): phuannak. åbenbart , øjensynligt (adv.): a fiang tein , a leng langin. åbenhed , oprigtighed (n.): duhdanhnak ngei lomi lungthin ,ruahnak taktak chimmi. åbenhed , åbenhjetighed , oprigtighed (n.): phehthuh lonak. åbenhjertig , oprigtig , åben (adj.): thuhpheh lo tein chimmi. åbenhjetighed , oprigtighed , åbenhed (n.): phehthuh lonak. åbenlys , utvetydig (adj.): piang tein chimmi. åbent (adv.): hlangfang in , lenglang in. åbne (v.): rianttuan hramthawk. - Eksempel: Kontoret åbnerklokken ni = Zung cu pakua ah an hun (an thawk) .åbne (v.): hun. - Eksempel: Åbn døren = Innka kha hung tuah.åbne (v.): rian thawk. - Eksempel: Den nye forretning åbner idag = Chawdawr thar kha nihin an hun (thawk) lai.åbne (v.): kau. - Eksempel: Åbn din bog = Na cauk kau tuah.
åbne (v.): thawk. - Eksempel: Mødet blev åbnet med en bøn =Pumhnak cu thlacamnak in an thawk.åbning , munding (n.): a ka , awngka. ådsel , kadaver (n.): saruak. åg (n.): lang. - Eksempel: En mand bar to spande på et åg, en ihver ende = Mipa nih laang ka pakhat in baltin pahnih a puthna, khattelei pakhat veve in.åger (n.): a miak tampi lak in tangka cawihnak. åger- (adj.): a miak tampi lak dingin tangka cawihmi. ågerkarl (n.): a miak tampi laakin mi dang tangka a cawihtu. ål (n.): ngarul. ånd (n.): lungthin. ånd (n.): thlarau. ånde , trække vejret (v.): thawchuah. ånde , trække vejret (v.): thaw dawp , thaw chuah. ånde , åndedrag , åndedræt (n.): thaw. åndedræt (n.): thawchuahnak. åndedræts- (adj.): thawchuahnak he aa pehtlaimi. åndehul , lufthul (n.): saram le but it khaubawk nih an pum ithaw chuahnak awng hme tete an ngeihmi. åndelig , sjælelig (adj.): thlarau he aa pehtlaimi. åndeliggøre , give en åndelig betydning (v.): thlarau lei thil icanter. åndelighed (n.): thlarau lei thil i i zuamnak. åndemanen , trolddom (n.): thitlawnnak , hmailei kongchimnak. åndemaner , troldmand (n.): thitlawn a thiammi , khuavang ,hmailei thil kong a chimtu. åndsfraværelse (n.): mah tuahmi kha zei a si ti hngalh khawh lo. åndsfraværende (adj.): milunglo , thil a philh zaumi. åndsnærværelse (n.): thil har pakhatkhat a chuah tik i khulrangte
dansk-chin 181
i ruahnak ngeih khawhnak. åndsnærværelse (n.): ruah lo piin duak tiah thil a hun tik i tthate le dai tein ruah khawh khi a si. åndssvag , tåbelig (adj.): ruahnak a tlawm ngaimi. år (n.): kum. år (n.): kumkhat. årbog (n.): kum khat chung thil ummi ttialnak cauk. årbøger (n.): kum khat hnu kum khat in th il thar an hmuhmitehna an ttial lengmangnak ca , tuanbia. åre (n.): lawng zahnak fung. åre (n.): lawng zahnak fung.
årlig (adj.): kum khat voi khat tuahmi , kum tin tuahmi. årsag (n.): thil a chuahtertu. - Eksempel: Hvad var årsagen tilhans sygdom? = A zawtnak a chuahtertu zeidah a si?.årsdag (n.): camphak ni. årstid (n.): khuacaan , fur , tthal. årti , decennium , tiår (n.): kum hra bu. årtusinde , millennium (n.): kum thong khat. årvågen , påpasselig (adj.): ralring tein aa venmi , aa ralringmi. årvågen , vagtsom (adj.): ttha tein a hngak pengmi , a zohpengmi.
Copyright for dansk version © Johs. Lind
182 dansk-chin
chin-dansk
Ordklasser
Dansk Latin Engelsk Forkortelse
navneord substantiv noun n.
udsagnsord verbum verb v.
tillægsord adjektiv adjective adj.
biord adverbium adverb adv.
stedord pronomen pronoun pron.
forholdsord præposition preposition prep.
bindeord conjunction conjunction conj.
talord numerale numeral num.
spørgeord interrogativ interrogative interrog.
egennavn proprium proper name prop.
kendeord artikel article art.
udråb interjection interjection interj.
forstavelse præfix prefix pref.
endelse suffix suffix suff.
chin-dansk 185
Aa caan aa khat tein ser (v.): synkronisere. - Tahchunhnak: Innchung i a ummi suimilam vialte kha an caan aa khat dih in serhna u = Synkroniser alle ure i bygningen.a aimi (adj.): bøjelig , smidig. - Tahchunhnak: Inhliam cu thingaimi a si = Pil er et bøjeligt træ.a alh in a alh (v.): lyne. - Tahchunhnak: A mit cu a thin hun in aalh in a alh = Hans øjne lynede af vrede.a alh pup (v.): flakke. - Tahchunhnak: Mei inn a alh pup = Enlampe flakker.a alh pupmi (adj.): flammende , i lys lue. a almi (adj.): salt. a aukhuang ngaimi (adj.): brutal , grov. a aw a phar (adj.): hæs. a aw a thang vuaimai (v.): gjalde. - Tahchunhnak: Muko aw athang vuaimai = Trompeterne gjalder.a aw a thia ttung i a sang ngai ttungmi (adj.): skingrende ,gennemtrængende , skarp. a aw aa dawh ngaimi (adj.): klangfuld. a aw aa dawhmi (adj.): velklingende. a aw aa tlerhmi (adj.): vibrerende , dirrende. a awn (v.): ringe. - Tahchunhnak: Telefawn a awn/ring =Telefonen ringer.a ba kho lomi , a tha a di kho lomi (adj.): utrættelig. a bangmi (adj.): klæbrig , klistret. a baumi , a tling lomi (adj.): mangelfuld. a bawi bik , a thiam bik , a tthawng bik (n.): fyrste. a bawmtu , a chapchuantu (n.): tilbehør. a benh i i benh (v.): flokkes , stimle , myldre. a beuh , tlu , a rawp (v.): smuldre. a bia ceih set lo i thah men (v.): lynche. a biafang in (adj.): bogstavelig. a biafang sullam si loin a chung i aa thupmi sullam hngalhkhawh i zuam ti a si (v.): læse mellem linjerne. a bialmi thil chung i a laifang in a tlangkual tiang a phanmicatlang rin (n.): radius. a biapi bik , a ngan bik a simi (adj.): først , vigtigst. a biapi bik in (adv.): hovedsagelig. a biapi bikmi lak (v.): uddrage. - Tahchunhnak: A biapi bikmilak i zuam = Prøv at uddrage hovedpunkterne.a biling a balang in , i comcawroi loin , a beibang loin (adv.):hulter til bulter , i vild forvirring. - Tahchunhnak: Uico nih azuan hnawh hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli= Børnene løb i vild forvirring, da hunden for ind på dem .a bimi (adj.): snæver , smal , trang. a bingbo , a kuarkak a tammi , harnak in i a ce lh ngaimi(adj.): ujævn , knortet , knudret. a bingbomi (adj.): ujævn. a bingbomi thil milhnak (n.): rivejern. a bingtalet (adv.): på hovedet. a bu a bu in tthen (v.): klassificere. a bu ah i fonhnak , rianttuantubu i cannak (n.): optagelse ,indlemmelse , inkorporation. a bu chung i thil pakhatkhat , cazin chung i ttialmi thilpakhatkhat (n.): artikel , punkt , post. - Tahchunhnak:Prokarem chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min relkha a si = Første punkt i programmet er at læsekomitemedlemmernes navne.a bu in duh lonak langhter i i tel duh ti lo (v.): boykotte. a bu in kalter (v.): vogte , drive. - Tahchunhnak: Atu cu hmunkhat in hmun dang ah an bu in a kalpi hna = Han driver sine fårfra det ene sted til det andet.a bu in tinhmi ngei in toanmi (n.): felttog , kampagne. a bu in tuahmi rian/thil (n.): samarbejde. a buangmi thil (adj.): dunet. a caan a hmaanmite i thil a ummi (adv.): betimelig , i rette tid. a caan a hman lomi (n.): irregulær , uregelmæssig.
a caan a rem lomi , harnak pekmi (adj.): ubekvem , ubelejlig ,besværlig. a caan aa khatmi (adj.): samtidig , synkron. a caan caan ah a simi (adj.): lejlighedsvis. a caan hmaan tein zulhnak (n.): punktlighed. a caan hmaante ah (adv.): til tiden. - Tahchunhnak: A caan bakah hika hi na phan hrimhrim lai = Du skal være her til tiden.a caancaan tete lawnglawng ah (adj.): sjælden. a cafang tang i rin ; a sullam cu biapi a si tinak a si (v.):understrege. a cafang tialning thlen khawh a si lomi bia (adj.): ubøjelig. a caimi mit , mitcai (adj.): skeløjet. a cang a sertu (n.): versemager. a cang sual , a si sual , a karlak ah hun tenhta in (adv.):tilfældigt , tilfældigvis. a cang sualmi (adj.): tilfældig. a cawl cang lomi (adj.): ubevægelig. a cawlcang huam lomi , a thawng lomi (adj.): uvirksom. a cawlcang lomi (adj.): bomstille. a cawlcangmi hmanthlak , baisikup (n.): film. a cei (v.): slå sig. - Tahchunhnak: Zel kha a cei = Gulvbrædtethar slået sig.a cerdukmi thil (n.): glans , pragt. a ceu ; a zaang (adj.): lys. a ceu khunnak hmun , a langh khunnak hmun (n.): rampelys. a ceu lo , a fiang lo (adj.): uklar , svag. a ceumi (adj.): skinnende , strålende. a ceumi thil (adj.): lysende. a chahmi (adj.): tæt , kompakt. - Tahchunhnak: Achahmiminmei = En tæt tåge.a chahmi (adj.): tyk , fed. a changtu , a hun pehtu (adj.): tilstødende. a chawnh khawhmi zawtnak a ngeimi a zawtnak a thian tianghmun dang i chiah (n.): karantæne. - Tahchunhnak: James cuhmaihu in a zawt ah khan a dang ah an chiah = Janes fikkarantæne, da han havde mæslinger.a cheng ngaingaimi tlang , lungpang (n.): afgrund , skrænt. a chengmi , a hrapmi (adj.): stejl , brat. a cheu (n.): del , part. - Tahchunhnak: Changreu a cheu kha a ei= Han spiste en del af brødet.a cheu cu (adj.): nogle. - Tahchunhnak: Uico a cheu cu an ngan= Nogle hunde er store.a cheu pathian a si i a cheu minung a simi (n.): halvgud. a cheuchum (n.): brøk , brøkdel. - Tahchunhnak: A lahkhah acheuchumte = En brøkdel af hans salær.a cheuchum (n.): brudstykke. - Tahchunhnak: Cakuat kha acheuchum a rel = Hun læste et brudstykke af brevet.a cheuchum (adj.): delvis , partiel. a cheuchum , a tim tthen (n.): stykke. a cheuchum i hung langh (v.): titte frem. - Tahchunhnak: Ramlakin pangpar kha a hung lang = En blomst titter frem gennemgræsset.a cheuchum in (adv.): halvvejs. - Tahchunhnak: Sa cu acheuchum lawng a hmin = Kødet er kun halvvejs kogt.a cheuchummi (adv.): delvis , til dels. a chia a zarh ti i zumhmi (n.): tabu. a chia bik , a ttha lo bik (adj.): værst. a chia chin lengmang panh , ttumchuk (v.): degenerere. a chiahrumi , luakchuak a simi (adj.): nedrig , slet. a chiami , a rawkmi ziaza (v.): fordærve , depravere. a chimning tein a biafang in chim/ttial tthanmi (adj.): ordret. a chin ; mitcuar (n.): dæksel , låg. a chin hun , a khuhnak hun (v.): blotte , afsløre , afdække. a choi in an choi cukmak (adv.): hovedkulds , hulter til bulter. -Tahchunhnak: Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choicutmat i tilet chungah khan an i lioh colh = Børnene styrtede
186 chin-dansk
hovedkulds ned ad stranden og ud i bølgerne.a chuak rih lomi , hrin a si rih lomi (adj.): ufødt. a chuaktharmi , ngakchia chuakthar (adj.): nyfødt. a chung (n.): inderside , indre. a chung a kuami (adj.): hul. a chung bik (adj.): inderst. a chung deuh (adj.): indre , indvendig. a chung i a ummi , biathli a hngalmi (n.): insider , indviet ,person med førstehåndskendskab til sagen. a chung i a va ummi (n.): beboer , indehaver. - Tahchunhnak:Hi inn chung i an ummi hi ahodah a si? = Hvem er beboeren afdette hus?.a chung i khah (adj.): iboende , immanent. a chung i khua a sami , a ummi (n.): beboer. a chung i khumh (v.): stoppe. - Tahchunhnak: Chantlingchungah arhmul a khumh = Hun stopperde puden med fjer .a chung i luan (n.): indstrømning , tilstrømning. a chung i nawh (v.): kante. a chung i rawnmi thil hna , ar an thah i tamhnak ca i a chungi an tawnmi thil hna (n.): fyld. a chung i ronh (v.): indsprøjte. a chung i sawh , a chung i telh (v.): indsætte. - Tahchunhnak:Na tadinca chungah hi hmuhsaknak hi rak ka telhpiak = Indsætvenligst denne annonce i Deres avis.a chung i telter , fonh (v.): indlemme , indføje , indkorporere. a chung i thli rawn , um , pumpululh tum (v.): puste op. a chung i um (v.): bestå. - Tahchunhnak: Zarh khat chungah nisarih a um = En uge består af syv dage.a chung i umnak (n.): besættelse , besiddelse. - Tahchunhnak:Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk = Voresbesiddelse af dette hus begyndte 1. maj.a chungah (prep.): inden i , inde i. - Tahchunhnak: Biakinnchungah na lut cang maw? = Har du været inde i kirken?.a chungin chuah , sianginn chungin chuah (n.): udstødelse ,uddrivelse , fordrivelse , udvisning. a chunglei (n.): indre , interiør. a chunglei a simi (adj.): indre , indvendig , indvortes. a chunglei hmuh khawhnak , hngalh khawhnak (n.): indsigt ,indblik. a chunglei thil a simi , a chunglei bia a simi (adj.): indvendig ,inside. - Tahchunhnak: An i timhmi kha a chunglei biathlihngalhnak a ngei = Han har en inside information om deres plan.a ci a choi cukman (v.): ginstre , funkle. a ciinmi (adv.): gennemblødt , drivvåd. a cik in aa cikmi ti (n.): sprøjt , stråle. a cikmi (adj.): pibende. a cin , a ro lo (adj.): våd. a cin a ciarmi (adj.): pløret. - Tahchunhnak: A cinmi vawlei =En pløret grund.a cin cikcekmi (adj.): gennemblødt. a cingmi , fa a ngei kho lomi (adj.): steril. a cinmi , a hnawngmi , a ro lomi (adj.): fugtig. a cinmi , ti a khatmi (adj.): fugtig , vand- , våd. a conmi , a tawi cangmi (adj.): indskrumpet. a cuanh in a cuantu (n.): tilskuer. a cuar a chahmi , ningzah a hngal lomi (adj.): tykhovedet. a cuar a nak a mit a nak i hmun khat ah um loin a vaklengmangmi miphun , a thawknak ah cun India ram in a ramian si rua ti i ruahmi , gipsy (sigøjner) ti zongin ttial a si (n.):sigøjner. a cuar a nakmi (adj.): mørk , mørkhudet. a cuar hawh , a phaw hawh (v.): flå. a cung asiloah lenglei i an ttialmi ca khi (n.): overskrift ,påskrift. a cung i a vuanmi a phul (n.): skum. a cung palang a hun changtu thap vawlei khi (n.): undergrund. a dai (adj.): rolig , stille. - Tahchunhnak: A daimi zan = Enstille nat.a dai , a linnak in a dai deuhmi (adj.): kølig , sval , afkølet. a dai khomi , aa si lengmangmi a si lomi (adj.): fredelig ,fredsommelig.
a dai lomi , a cawlcangmi , a awn a aumi (adj.): urolig. a daimi (adj.): fredelig , rolig , fredfyldt. a dak an hui cangmi cawhnuk (n.): skummetmælk. a dak hah , a dak hui (v.): skumme. a dam lomi , a hmaan lomi , man a ngei lomi (adj.): ugyldig. -Tahchunhnak: Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo = Hvisikke en check er underskrevet, er den ugyldig.a dammi (adj.): sund. a dang (v.): blegne. - Tahchunhnak: Vom a hmuh tikahngakchiapa cu a dang dih = Drengen blegnede af frygt, da hanså bjørnen.a dang (adj.): mere, anden, andet. - Tahchunhnak: Thaizing ahtadin dang na hruh khawh lai = Du kan få mere information imorgen.a dang (adj.): bleg. - Tahchunhnak: A zaw mipa hmai cu a dang= Den syge mands ansigt er blegt.a dang , a hlei (adj.): ekstra. a dang cio tein (adv.): adskilt , særskilt. a dang in (adv.): anderledes. a dang in thlen (v.): erstatte , udskifte , afløse. a dang in thlennak (n.): erstatning , udskiftning. a dang te i chiah , Pathian sin i pek (v.): hellige , vie. a dangdang a simi (adj.): varierende , afvekslende , forskellig. a dangmi , a dermi , thazang a ngei lomi (adj.): bleg , gusten. a dangte i chiah , a dangte i umter , a dangte i umnak (v.):isolere. a dangte i chiahnak (n.): isolering , afsondring. a dangte i chiahnak , Pathian sin i pekchanhnak (n.): indvielse, helligelse. a dangte i va chiah , elektrik tha kha thirhri lengah chuak khohlah seh tiin khairiat in tuam (v.): isolere. a dehdeh in a tialmi (adj.): spættet. - Tahchunhnak: A dehdehin a tualmi rang = En spættet hest.a der ttiangttuangmi (adj.): tynd , radmager. a dermi (adj.): tynd. a dermi , a tthawng lomi (adj.): svag. a derthawm lomi , a fekmi (adj.): sikker , fast. a deu a si lomi a taktak a simi (adj.): ægte , original. a deu a simi (adj.): pseudo- , falsk , uægte. a dih (adj.): forbi. - Tahchunhnak: Ni a tlakin ni a dih = Dagener forbi, når solen går ned.a dih , a dong (v.): tømme , udtømme , reducere. a dih cangmi caan (n.): fortid. - Tahchunhnak: A dih cangmican cu kan thleng kho lo = Vi kan ikke ændre fortiden.a dih cangmi caan (n.): datid. - Tahchunhnak: Sianginn ah arak kal, rak hi 'datid' a sitertu a si = Han gik til skole.a dih kate a simi (adv.): lige. - Tahchunhnak: Atu te ah khan achuak = Han er lige gået.a dih umnak in , fangkarao in (adv.): aldeles , splitter. -Tahchunhnak: Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh =Drengene gik ud at svømme splitternøgne.a dih umnak in hman (v.): spænde , stramme. - Tahchunhnak:Lung cawinak ah khan a thazang a dihumnak in a hman = Hanspændte alle muskler for at løfte klippeblokken.a dihlak fonhmi (adj.): total , komplet , fuldstændig. a dihlak in (adv.): op. - Tahchunhnak: Inn cu a dihlak in a kangdih = Hunset brændte op.a dihlak in , a dihumnak in (adv.): helt , aldeles , ganske. a dihlak in , a ningpi (adj.): hel , fuldstændig , komplet. a dihlak in , a ningpi in (adv.): ganske. a dihlak tein (adv.): aldeles , fuldstændig. a dihumnak in a simi a si cikcekmi (adj.): fuldkommen ,fuldstændig. - Tahchunhnak: Inn cu a rawk dih cikcek = Husetligger i fuldkommen ruin.a dik a hmaanmi (adj.): ret , rigtig. a ding ding lo kong ah aa ralring lomi , din lonak tuah zong i azei a poi lomi (adj.): hensynsløs , samvittighedsløs. a ding lomi (adj.): uretfærdig. a ding lomi , aa rup lomi , aa ruang lomi (adj.): unfair. a ding maw ding lo ti tahnak (n.): lod , lodsnor. a ding maw ding lo ti tahnak hri i thlaihmi bo (v.): lodde.
chin-dansk 187
a dingmi (adj.): retfærdig , retskaffen. - Tahchunhnak: Amah cumi ding a si = Han er en retskaffen mand.a dingmi , a ngawi lomi (adj.): lige. a dingmi thil upatnak a ngeimi , felte le ralring tein a ummi(adj.): omhyggelig , samvittighedsfuld. a dinlonak (n.): uretfærdighed. a dinmi (adj.): svag. - Tahchunhnak: Ka bawm u ti aunak awdinte kha kan thei = Vi hørte et svagt råb om hjælpe.a dinning le a phung mingin tuahmi (adj.): retfærdig , reel ,fair. - Tahchunhnak: Boksing an i thongh cu a phungning le adinning in an i thawng ko = Det var en fair kamp .a dong kho lomi (adj.): utrættelig , uudtømmelig. a dong lomi (adj.): uophørlig , uafladelig. a dongh mawrawt (adj.): yderst. a donghnak , a hmanung bik (adj.): endelig. a donghnak ah , hngah lengmang hnu ah (adv.): endelig , tilsidst. a donghnak ahcun (adv.): i det lange løb. a donghnak bik i cu bantukin tuah ding timi , asiloah , cubantuk kha bantukin nan cungah a tlung lai ti i bia hmanungbik pekmi (n.): ultimatum. a dongnak bik ah (adv.): endelig , til sidst. a dor tete in a tla (v.): dryppe. a dor tete in a tlami ti (n.): dryp. a dor tete in tlak , luan (v.): pible , sive , dryppe. -Tahchunhnak: A biang ah mit thli kha a dor tete in a tla = Tårerdryppede ned ad hendes kinder.a dormi (adj.): løs. - Tahchunhnak: Vawlei dor = Løs jord .a dot dot in sakmi inn (suff.): etages. - Tahchunhnak: Inn dotthum a simi = Treetages bygning.a duh lomi , hnatlak lomi (adj.): uvillig. a duh ngaimi , aa hngahhlang ngaimi (adj.): ivrig. -Tahchunhnak: Thingkuang hun kha aa hngahhlang ngai = Haner ivrig efter at åbne kassen.a eng tukmi (adj.): ultramarin. a fa pali phir chung i pakhat (n.): firling. a fahnak nemter , ngakcia a ttapmi hnemh i ngamter (v.):formilde , trøste. a fak ngaimi (adj.): skarp. a fak ngaimi thil (n.): slag. - Tahchunhnak: A nu thih cu a caaha fak ngaingaimi thil a si = Hans moders død var et hårdt slagfor ham.a fak ngaingaimi hma ; fahnak ; lung retheihnak (n.): kval ,vånde. a fakmi (adj.): drastisk , alvorlig. a fakmi (adj.): øm. - Tahchunhnak: Mary a hrom a fak = Maryer øm i halsen.a fakmi (adj.): pinefuld , smertelig. a fakmi , a felmi (adj.): streng , hård. a fakmi , mi chun ngaimi (adj.): skarp. a fakmi i canternak (n.): intensivering , forstærkelse. a fakpi , a tthawngmi (adj.): heftig. a fang a hmemi nam (n.): stilet. a fawimi (adj.): let , nem. a fek i a tthawngmi (adj.): kraftig. a fek lo , a ngan a dam set lomi , fehfuan lo (adj.): skrøbelig ,svag. a fek lomi (adj.): vakkelvorn. - Tahchunhnak: A fek lomitthutdan = En vakkelvorn stol.a fek lomi (adj.): ustabil. a fek lomi , a reng lomi (adj.): løs. a fek lomi , aa thleng lelekmi (adj.): vaklende. a fek lomi , hnangam a si lomi (adj.): prekær , risikabel. a fek lomi aa thleng lelekmi (adj.): flygtig , ubestandig , ustadig. a fekmi (adj.): standhaftig , støt. a fekmi , aa tetmi (adj.): stram , tæt , fast. - Tahchunhnak:Hribeo a teomi a ser = Han bandt en stram knude.a fekmi thil , a fekmi minung (adj.): stabil. a fiang (adj.): klar , tydelig. - Tahchunhnak: A chimmi sullamcu a fiang ngaingai ko = Hans mening var helt tydelig.
a fiang , a piang (adj.): klar. a fiang , a tliangmi , ri khiahmi (adj.): afgrænset , bestemt. a fiang komi (adj.): åbenbar , tydelig , iøjnefaldende ,umiskendelig. a fiang lomi (adj.): ulæselig. - Tahchunhnak: Catial fiang lo =Ulæselig skrift.a fiang lomi (adj.): utydelig , uklar. a fiang lomi (adj.): dunkel , mørk. a fiang lomi , a tliang lomi , a piang lomi (adj.): ubestemt , vag. a fiang set lo , sawhmi theng a ngei lo (adj.): ubestemt , vag. -Tahchunhnak: A ka lehnak a fiang set lo = han gav mig etubestemt svar.a fiang tein , a leng langin (adv.): åbenbart , øjensynligt. a fiangmi (adj.): skarp. - Tahchunhnak: A nak le a rang cufiang tein an i dang ko = Der er en skarp kontrast mellem sort oghvidt.a fiangmi , a donghnak , a simi (adj.): afgørende. a fiangmi , a langmi (adj.): indlysende , evident , tydelig , klar. a fiangmi , a rel fawimi (adj.): læselig. a fim i zumhmi lungthin cheutu (n.): vejleder , mentor. a fim lomi (adj.): uciviliseret. a fim lomi (adj.): uklog , uforstandig. a fim lomi , a nal lomi (adj.): naiv , troskyldig. a fim lomi , khuapi chung umtu ziaza le ningcang a hngal lomi(v.): simpel , enkel , ukunstlet. a fim ngaimi , a thluak a rang ngaimi (adj.): vittig. a fim ngaingaimi , thil a thiam kho ngaimi (adj.): snild ,begavet , opfindsom , sindrig. a fim ngangaimi (adj.): intellektuel. a fimmi (adj.): skarpsindig , klog. a fimmi (adj.): vis. a fimmi , a thiammi (adj.): dygtig , flink , begavet , intelligent ,ferm , fiks , behændig. - Tahchunhnak: Amah cu lehtama thiamngaimi a si = Han er en dygtig tømrer.a fimnak , fimnak in a tei (v.): overliste. a fong (v.): planlægge , projektere. a ha a khawn (v.): skære (tænder). - Tahchunhnak: A ha akhawn = Han skærer tænder.a hak (adj.): hård. - Tahchunhnak: Lung cu a hak = Klippen erhård.a hak i a nakmi thing (n.): ibenholt. a hak i fah a thei ti lomi (adj.): hård. a hakmi thil , thir , dar , sui , ngun , suan , dan , etc. (n.):metal. a hakmi thil a lomi (adj.): metallisk , metal-. a hang a tammi (adj.): saftig , saftfuld. a hang sur (v.): presse. - Tahchunhnak: Theithu kha an hang asur hna = Hun pressede appelsiner.a har (adj.): hård , skarp. - Tahchunhnak: Hi rian cu a har =Dette arbejde er hårdt.a har (n.): ivrig , skrap. a har ngaingaimi (adj.): trættende , anstrengende. a harmi (adj.): skrap. - Tahchunhnak: Camipuai a harmi = Enskrap eksamen.a harmi biahalnak , harnak (n.): problem. a harmi biahalnak a simi , a harmi thil a simi (adj.):problematisk. a harmi rian (adj.): besværlig , slidsom. a harmi thil (n.): gåde , problem. - Tahchunhnak: Ka thil vialtekuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har a si = Hvordanjeg skal få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde.a hawng , thing hawng , theithu hawng (n.): bark , skal ,skorpe. a herh (v.): påhvile. - Tahchunhnak: Hlawhtlin na duh ahcunrian fak piin na tuan a herh = Det påhviler dig at arbejde hårdt,hvis du skal have succes.a herh hrimhrim (adv.): nødvendigvis. - Tahchunhnak: Aherhnak hmun ah ralkap cu an kal hrimhrim awk a si ko = Ensoldat må nødvendigvis gå derhen, hvor pligten kalder .a herh hrimhrimmi , a si lo kho lomi (adj.): bydende ,
188 chin-dansk
befalende. a herh leng i tam deuhnak (n.): overflødighed. a herh lomi (adj.): unødvendig. a herh lomi nolh chihnak , a sullam aa khat komi a simi (n.):tautologi. a herh lomi thil (adj.): uvæsentlig. a herh ngaingaimi , biapi ngai a simi (adj.): væsentlig ,uundværlig , afgørende. - Tahchunhnak: Rawl le ti cu runnakcaah a herh ngaingaimi an si = Mad og vand er afgørende forlivet.a herh ningin (adv.): nødvendigvis. a herhmi (adj.): nødvendig. a herhmi thil thuam , khual tlawnnak caah siseh , ramvaihnak caah siseh i lak i thuam tling cun um (v.): udstyre ,udruste , ekvipere. a herhnak bantukin dirter khawhmi suimilam , lentecelhzuamnak i hman a si bikmi (n.): stopur. a herhning tein (adv.): nødvendigvis. a himmi (adj.): sikker. - Tahchunhnak: Hika hi hmun him a si =Dette er et sikkert sted.a himnak hmun , mi phak khawh lonak hmun (n.): fæstning. -Tahchunhnak: Mifir pawl cu tlang i an i thuhnak hmun, an ca ihmun him a si i mi phak khawh set lonak a simi ah an i thup =Banditterne skjulte sig i deres bjergfæstning.a hla (adv.): fjernt. - Tahchunhnak: Hika hin lamhlapi ah a um,a si deuh ngaingai = Han lever langt herfra.a hla , a hlatnak i kal (adv.): bort , borte. - Tahchunhnak: Vatecu a zuang diam = Fuglen fløj bort.a hla , a hlatnak i kal (adv.): væk. a hla bik a simi , a hla bikmi (adj.): fjernest. a hla deuhmi (adj.): fjernere. - Tahchunhnak: A hla deuhmitlang khi khan hra a si = Den fjernere bakke er ti mil borte.a hlami , hmailei pi ah a si dingmi (adj.): fjern. a hlan i rak um cangnak (n.): præeksistens. a hlan i rak um hmasa (v.): gå forud. a hlan i rak um hmasatnak , a hlan i a rak ummi sinak (n.):forrang. a hlan i rian a rak ttuan hmasami (n.): forgænger. a hlan in khua rak khan chungnak (n.): plan. - Tahchunhnak:Khua kan rak khanmi cu tiva kal a si = Vores plan er at gå tilfloden.a hlan in rak hngalh chungnak (n.): forudviden. a hlan tein rak ruah cianak (n.): forsæt , overlæg. a hlanh dih , a ciah dih , a khat dih (v.): gennemtrænge. a hlankan i rak ruahnak (n.): forudsætning. a hlankan in rak khiah cia (v.): forudbestemme. a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi (n.): forvarsel , varsel, forudanelse. a hlat a naih (n.): strækning. - Tahchunhnak: Lam cu khan hnihchung a chia = Vejen er dårlig på en strækning af to mil.a hlatnak bik , a ttha bik , a chia bik (adj.): yderst. a hlawhtling lomi a tthahnem lomi (adj.): forgæves , frugtesløs, unyttig. a hlei (adj.): mere. - Tahchunhnak: Minung pahnih a hlei kanherh = Vi behøver to mænd mere.a hlei , herhmi leng i ngeihmi (n.): margin. - Tahchunhnak:Ruah lo in a herh sual ding hman awk caah phar kul cu a hlei ini chiah = Tillad en margin på tyve kyats til uforudsete udgifter .a hlei a hluat (n.): overskud. a hlei a hluat a simi (adj.): overflødig. a hlei a hluat a simi thil (n.): overflod. a hlei in ttuanmi caan (n.): overarbejde , overtid. a hleihluat i i lawmhnak chim len , hlim ri holh , lunglen hlasullam ngei lo (n.): rapsodi. a hleikhun in thil a ummi caan (n.): sæson. a hmaan a dikmi ziaza (n.): sømmelighed. a hmaan lo (adj.): urigtig , unøjagtig , ukorrekt. a hmaan lo , lihchim (adj.): falsk. a hmaan lo ti hngal ko na in a hmaan ko tiin chiatsernak ;lihchimnak (n.): mened. a hmaan loin biachah , a ping in ruah sual (v.): fejlbedømme.
a hmaan lomi (adj.): forkert. - Tahchunhnak: John nih a hmaanlomi lehnak a pek = John gav et forkert svar.a hmaan lomi , a taktak a si lomi (adj.): uægte , falsk. a hmaan lomi , biatak a si lomi (adj.): usand , urigtig , falsk. a hmaan lomi , palhnak a ummi (adj.): unøjagtig. a hmaan lomi puh , thangchiat (v.): bagtale , bagvaske. a hmaan lomi puhnak (n.): bagtalelse , bagvaskelse ,ærekrænkelse. a hmaan lomi ruahnak man le mah i hlennak ruahnak (n.):bedrag , illusion , vildfarelse. a hmaan lomi zumhning , hawi zumhning in a zum lomi (n.):kætteri. a hmaan maw hmaan lo ti biahal a herhmi thil (adj.): tvivlsom, problematisk. a hmaan taktak ti i finaternak (n.): bekræftelse. a hmaan tein , a ngai tein (adv.): sikkert , uden tvivl. -Tahchunhnak: A hmaan tein amah cu mittha a si = Uden tvivl,han er en god mand.a hmaan tiah chim , a hmaan tiah langhter (v.): bevise. a hmaan tiah ti , chim , ttial (v.): garantere. a hmaan tiah zumh (v.): tro. - Tahchunhnak: Nganchiapachimmi kha a zum lo = Hun troede ikke på drengens historie.a hmaanmi (adj.): nøjagtig. - Tahchunhnak: Khi khing khi ahmaanmi a si = Det er en nøjagtig vægt.a hmaanmi (adj.): egentlig. a hmaanmi , a taktak a simi , a deu a si lomi (adj.): sand. a hmaanmi , aa tlakmi , a dikmi (adj.): korrekt , forsvarlig ,rigtig. a hmaannak langhter (v.): bekræfte. - Tahchunhnak: A chimmikha thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an langhter =Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde.a hmaanning in tuahmi a si ca i hman khawh a simi (adj.):gyldig. a hmai a hakmi , nih thlam leng lo , zaangfahnak ngei lomi(adj.): barsk , streng , bister. a hmailei ah (n.): forgrund. - Tahchunhnak: A hmailei hmun ahlungpi a um = I forgrunden er der en klippe.a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial (v.): påstå. a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial (v.): erklære. a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial (v.): hævde. a hmanung bik (adj.): sidst. - Tahchunhnak: Dizimbar cu kumkhat chung thla hmanung bik a si = December er den sidstemåned i året.a hmanung bik a changtu (adj.): næstsidst. a hmasa bik a simi (adj.): original. a hmasa bik a simi , a hramthawknak a simi (adj.): indledende, begyndende. a hme ; a tlawmte (adj.): lille , liden. a hme bik (adj.): mindst. a hme deuh a simi , a hme deuhmi (n.): underordnet. a hme deuhmi (adj.): mindre. a hme deuhmi si langhternak (n.): fremlæggelse. a hmemi (adj.): mikro. a hmemi (adj.): lille. a hmemi (adj.): lille , bitte , lillebitte , mikro. a hmete (n.): miniature. a hmete (adj.): nøjagtig , minutiøs. a hmin rih lomi (adj.): grøn , umoden. - Tahchunhnak: Epal ahmin rih lomi = Umodne æbler.a hminmi (adj.): moden. a hmual a dinter deuhtu , a nemter deuhtu (n.): stødpude. a hmuh awk hnga a si bantuk in (adv.): fortjent , med rette. a hmul a hrat hrethrutmi (adj.): stridhåret. a hmun a ram , a umnak (n.): lokalitet. a hmun lomi , a dih a lo zaumi (adj.): forbigående , flygtig ,kortvarig. a hmun rolh , a hmun a rolh caah khan a rolhmi kna a herh tilo (v.): erstatte , afløse. a hmun zungzalmi , saupi a nguhmi (adj.): permanent ,bestandig , varig , stadig. a hmur cunglei a temi , hmurte (n.): hareskår.
chin-dansk 189
a hmurpar (n.): spids. a hnawl , a har lo (adj.): sløv, stump. - Tahchunhnak: namhnawl = sløv kniv.a hnawmmi , a thur , a thurmi (adj.): snavset , smudsig ,beskidt. a hngawng a sau ngaingaimi saram (n.): giraf. a hngomi , a kuai a fawimi (adj.): skør , skrøbelig. a hnok ngaimi thil , hngalh a har ngaimi (adj.): indviklet ,kompliceret. a hnokmi kha phoih (v.): udrede. a hnu , a tlai (adj.): sen. - Tahchunhnak: Kan zanriah ei a hnu /tlai = Vi fik sen aftensmad.a hnu zulh in (n.): følgelig. a holh kho lomi (adj.): stum. a holh kho lomi , thinthun tuk i holh kho loin a ummi , holhawk hngal loin a ummi (adj.): målløs , stum. a hram , tung nganpi hram (n.): fodstykke , sokkel. a hram a thawktu (n.): grundlægger , skaber. a hram aa thawknak (n.): grundlæggelse , skabelse. a hram in bongh (v.): udrydde. a hram in phawi (v.): luge. - Tahchunhnak: Ram cu phawi hna= Lug græsset.a hram rak phelh , a chung in rak horh (v.): underminere ,undergrave. a hram thawk (v.): grundlægge. a hrampi (n.): grundlag , fundament. a hrampi a simi (adj.): grundlæggende, basal. a hrampi a simi (adj.): radikal. - Tahchunhnak: A ziaza ahrampi in a thlen = Han foretog en radikal forandring i sinopførsel.a hrampi a simi thil (adj.): grundlæggende. a hrampi a simi thil (adj.): fundamental , grundlæggende. a hramthawk i a ummi (adj.): oprindelig. a hramthawk tein , hramthawk te ah cun (adv.): oprindeligt. a hrangmi (adj.): grov , rå , plump. - Tahchunhnak: A bia chima hrang = Hans tale var grov.a hrangmi saram a ngammi sattil i sernak (n.): tæmning. a hrangmi saram kha a ngammi sattil i ser (v.): tæmme. a hratmi , a nal lomi , a thapmi (adj.): ujævn , rå. a hriam lomi , a fim lomi , a lung a pingmi (adj.): stump , sløv. a hriammi , a harmi , thil a at khomi , a ruh lang in a hlaikhomi , bia lei ah hman bik a si (adj.): skarp , indtrængende. a hring (adj.): rå. - Tahchunhnak: Sa hring = Råt kød.a hring (adj.): grøn. - Tahchunhnak: Ram hring = Grønt græs.a hring zawng bantuk a simi (adj.): grønlig. a hringmi , thinghnah hring azawng (adj.): grøn. a hrokhrawlmi , a zermi (adj.): listig , snu , forslagen. a hrokhrawlmi , a zermi , mi hlen a thiammi (adj.): listig ,forslagen , snild. a hrut ngaimi pa (n.): fjols. a hrutmi (adj.): tåbelig , fjollet , dum, sindssyg, gal. a hrutmi , a fim lomi (adj.): dum , tåbelig. a hrutmi , saram bantuk a rihmi minung (adj.): vild , grusom ,brutal. a hun changtu (adj.): næste. a hun changtu (zultu) (n.): efterfølger. a hun i let tthan (v.): prelle af. a hun zultu , hnu deuh ah a hung ummi (adj.): følgende. a hun zultu ; mawttawka nih a hnuhmi leng (n.): påhængsvogn, trailer. a hung cho , a kai , a tthangcho (v.): vokse. - Tahchunhnak:Thlapa cu a lai tiang a hungcho i cun a ttumchuk = Månenvokser, indtil den bliver fuld, og så aftager den.a hung chuahnak , hung langhnak (v.): dukke op , dukke frem ,opstå. a hung chuakmi (adj.): resulterende. a hung chuakmi thil (n.): resultat. a hung um (v.): hænde , indtræffe , ske , forekomme. -Tahchunhnak: Eksidenh cu kan hnu Cawnni nga ni ah khan a um= Ulykken skete sidste fredag.
a hung um , a hung cang (v.): finde sted. a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak ; vanchiatnakchimchungtu (n.): varsel , tegn. A in Z tiang (n.): alfabet. a ing a chiami (adj.): gnaven , ondskabsfuld, tvær, sur. a ing a puanmi (adj.): pirrelig , irritabel , gnaven. a ka , awngka (n.): munding , åbning. a kakmi awng , a tlekmi awng (n.): sprække. a kam (n.): rand , kant. - Tahchunhnak: Tidil kam = Randen afsøen.a kam , a tlang , dengmang (n.): rand , kant. a kam kip in kulh , dan , donh (v.): omringe , indeslutte. -Tahchunhnak: Ral nih an hren = Han blev omringet af fjenderne.a kang (v.): brænde. - Tahchunhnak: Inn a kang = Husetbrænder.a kang kho lomi (adj.): ubrændbar. a kang khomi (adj.): brændbar , let antændelig. a kap li in a tung a vang aa can dihmi (adj.): firkantet. a karhmi , a tam chin lengmangmi (adj.): voksende , stigende. a karlak ah ahohmanh um lo (adj.): direkte. - Tahchunhnak: Amah cu sayapa he an karlak ah ahohmanh um loin an i tong =Han er i direkte kontakt med sin lærer.a karlak caan (n.): interval , mellemrum. - Tahchunhnak:Khrismas le Kumthar karlak ah ni ruk a um = Der er et intervalpå seks dage mellem jul og nytår.a karlak caan (n.): mellemtid. - Tahchunhnak: Pali ah a kal ipasarih ah a ra kir tthan, a karlakah cakuat pahnih a ttial = Hantog af sted klokken fire og vendte tilbage klokken syv, og imellemtiden skrev hun to breve.a karlak i hnahnawhnak hun tuah (v.): afbryde. a karlak i i dinh ta (n.): afbrydelse , pause. a karlak i rak ton , rak tan , rak tlaih (v.): opsnappe , opfange. a karlak i thlak , a karlak i vai sawh (v.): gribe ind , lægge sigimellem , intervenere. a karlak i vai hrolhnak (n.): intervention , indgreb. a karlak i vun thlak pah (v.): indskyde. - Tahchunhnak: Abiachimmi a karlak ah nihchuak a thlak pah = Taleren indskøden vits nu og da i sin tale.a kauh lei (n.): bredde. a kaumi (adj.): bred , vid. a kaumi , a tammi , a tlingmi (adj.): omfattende. a kaupi , a nganpi , a tampi a simi (adj.): kæmpestor ,umådelig. a kaupi a simi (adj.): udstrakt , omfattende. a ke a beimi (adj.): halt. a ke le a hmur a sau ngaimi va (n.): stork. a kek , a kuai (v.): sprænges , springe , eksplodere. -Tahchunhnak: Bomb kha an puak, an kek = Bomberneeksploderer.a kek a kuai dih , a thu a man dih (v.): opløse. a kek phut (n.): udbrud. a keng a kulmi (adj.): pukkelrygget. a kenkip i choi le pernak (n.): raserianfald. - Tahchunhnak: Vuihrut cu a choi a per ciammam i a cawngtu kha a thah =Elefanten fik et raserianfald og dræbte sin vogter.a kenkiplo i vaih (v.): strejfe om. - Tahchunhnak: Lam zulh incaw cu a kenkiplo ah an vai = Køer strejfer om ved vejen.a khah in a khat (v.): syde , koge. - Tahchunhnak: 1.Thinhunnak in a khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in akhat = 1. Han koger af vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed.a khah in khah , tampi um (v.): vrimle , myldre. -Tahchunhnak: Cerh cu fikfa in a khat = Mosen vrimlede medmyg.a khalmi , ti a si lomi (adj.): solid , fast. a khalmi hawhra a tit khi (v.): tø , tø op , få til at tø. -Tahchunhnak: Ni nih tikhal kha a titter = Solen får isen til at tø.a khami belh si ca i hmanmi (n.): malurt. a khat (adj.): fuld. - Tahchunhnak: Hrai cu ti a khat = Glasseter fuldt af vand.a khat (v.): optage. - Tahchunhnak: Inn nih hmun kaupi a khat
190 chin-dansk
(a hun) = Bygningen optager et stort areal.a khat cikcek (v.): briste , revne. - Tahchunhnak: Rawl inn curawl an khat cikcek = Laderne var ved at briste af korn.a khat in sanh , a khan in khah (v.): pakke , fylde. -Tahchunhnak: Khrismas ni ah biakinn cu a khah in an khat =Kirken var pakket (fyldt) juledag.a khat tuk (v.): overfylde. - Tahchunhnak: Khuapi chung lamcu mi an khat tuk = Gaderne er overflydte.a khiarmi , mi khiar (adj.): sparsommelig , påholdende. a khing aa tluk lomi , lungthin a hmaan lomi (adj.):uligevægtig. a khirhtu (n.): reflektor. a khonh (n.): orlov , permission. - Tahchunhnak: A khonh in aum = Han er på orlov.a khuhnak kha hun , phoih (v.): afsløre. a khuhtu a pan mite (n.): lag. - Tahchunhnak: Cabuai cungahleidip pante a um = Der var et lag støv på bordet.a khul a nuarmi , a tlaimi (adj.): sendrægtig , træg , langsom. a khul a rangmi (adj.): hurtig , rask , rap. a khul nuarhter (v.): sætte farten ned , køre langsommere. a khul nuarhter (v.): slække , slappe. - Tahchunhnak: Rian khaaa lim hlantiang na tuannak kha nuarhter hlah = Slæk ikke pådine anstrengelser, før end arbejdet er gjort.a khunhlei a simi , sapesial (adj.): speciel , særlig. a khunhlei in a thiammi , thiam khunnak a ngeimi (n.):specialist. - Tahchunhnak: Mit lei i a thiam khummi =Øjenspecialist.a khunhlei in cawn/thiam (v.): specialisere. a khunhlei in cawnmi thil , tuahmi thil (n.): specialitet. a kiak /a cat (v.): knække , briste. - Tahchunhnak: Hri cu a cat= Rebet brister.a kih tuk ca i a kik nih kedong le kutdong tam (n.):forfrysning. a kihlum (n.): temperatur. a kik ngangaimi thil (adj.): kold , iskold. a kik tuk i ti a khalmi , a kik ngaingaimi (adj.): frossen. a kik tuk lo , a lin tuklo (adj.): mild. - Tahchunhnak: Khuati anem = Klimaet er mildt.a kikam lawng langhtermi vawlei hmanthlak (n.): omrids ,kontur. a kikmi (adj.): kold , kølig. a kir tthanmi (adj.): reflekterende. a kong a kong in tthen i ttial/chimmi (adj.): aktuel. a kong a tthatnak chimpiaknak (n.): anbefaling. a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak chimpiak (v.):anbefale. a kong ttialmi thil/mi pakhatkhat , zapi hmaiah tuahnak incawn i hmuhsaknak , atu ah cun Mirang holh i lak in drama tia si ve ko (n.): drama. a kormi , a sawngmi (n.): rynke. a kuai lomi (adj.): uafbrudt , ubrudt. a kuainak , a kehnak , aa thlernak (n.): spalte , revne. -Tahchunhnak: Lungpi chung i a tlernak = En spalte i klippen.a kual in i mer (v.): dreje , rotere. a kuarhnak (n.): fordybning , bule. - Tahchunhnak: Marlei ah akuarhnak a um = Der er en bule i messingkedlen.a kuarmi , zapei kuar bantuk (adj.): hul , hulsleben , konkav. a kuimi , thingnge a kuimi (adj.): hængende. a kum a nomi (adj.): ung. a lai i bur (v.): centralisere. a lai i burnak (n.): centralisering. a laifang (n.): centrum , midte. - Tahchunhnak: Khua laifang =Byens centrum.a laifang a simi , hmunpi simi (adj.): central. a laifang bik (adj.): midterst. a laifang bik , ceunak a vaa tonnak hmun , mit aa ton dihnakhmun (n.): fokus , brændpunkt , midtpunkt. - Tahchunhnak:Ngaknu dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si = Den smukkepige var midtpunktet for alles øjne.a laifang chuah tak , hawi he i lawh lo , sining tawn bantuk isi lo (adj.): excentrisk.
a laifang in va phak tawk kulh kha radius cu a si (n.): radius. -Tahchunhnak: Bomb a puah thawng cu khan hnih chung aa theikho = Bombeeksplosionen kunne høres inden for en radius af tomil.a laivuang sawhsawh , a ttha tuk lo a chia tuk lo (adj.):middelmådig. a laivuang sawsawh sinak (n.): middelmådighed. a laivuang thil (n.): middel , medium. a lan , caan a lan (v.): forløbe. a langmi , fawi tein hmuh khawhmi (adj.): klar , tydelig ,iøjenfaldende , fremtrædende. a lawngmi (adj.): ledig , tom. a lawngmi hmun/thil , a chung i thil zeihmanh a um lomi (n.):vakuum. a lawngpi a simi (adj.): tom. a lehpek a simi (n.): ekstremist. a leng (n.): overflade. - Tahchunhnak: Um a leng cu a nal =Overfladen af en potte er glat.a leng a langhnak ah (adv.): tilsyneladende. a leng a si lo , a hlei a si lo (prep.): inden , inden i , inden for. a leng i hlonhmi (n.): forstødt. a leng i hrenh kanh , donh (v.): forebygge , udelukke. a leng lang memmen a simi , a puanlaumi , a thuk lomi (adj.):overfladisk. a leng zohnak i a hman ko a lomi (adv.): tilsyneladende. -Tahchunhnak: Aleng zohnak ahcun hawi ttha an si ko =Tilsyneladende er de gode venner.a lenglei (n.): ydre , eksteriør , yderside. a lenglei , ram dang he aa pehtlaimi thil a simi (adj.): udvendig, udvortes. a lenglei ah (prep.): uden for. - Tahchunhnak: Innka lenglei ahan dir = De stod uden for døren.a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh a si ttung lomi thil(n.): sludder , bras. a lenglei kap a vel chum (n.): omkreds , rand. a lenglei mi (n.): udenforstående , fremmed. a lenglei thil a simi (adj.): ydre , yder-. - Tahchunhnak: Lengleiinnka cu tawh an ngei dih = Yderdørene har låse.a let (n.): fold. - Tahchunhnak: Let hra = Tifold.a let hnih (adj.): dobbelt. a let hnih in karh tthan (v.): forstærke. a let hra (adj.): tifold. a let kua (adv.): nifold , nidobbelt. a let li (adj.): firefold , firedobbelt. a let nga , panga phir (adj.): femdobbelt, femfold. a let nhih (adj.): dobbelt. a let ruk (adj.): seksfold. a let sarih (n.): syvfold. a let thum , phun thlum komh (adj.): tredobbelt , tefoldig. a let thum a simi (adj.): trefold. a lettalam in chiah (v.): vende , spejlvende. a lettalam in chiahnak (n.): omvending. a lettalam in chiahnak , DCBA cu ABCD a lettalam a si (adj.):omvendt. a liannganmi thil (adj.): kongelig. a lin (adj.): varm. - Tahchunhnak: Ni cu a lin = Solen er varm.a lin hringhranmi (adj.): rødglødende. a lin nih thil a titternak dikiri (n.): smeltepunkt. a linh tuk ah a vamh in a vammi (adj.): hvidglødende. a lo (v.): se ud , lade til , synes. - Tahchunhnak: Hi epal hi atthami a lo nain a chung a thu = Dette æble ser godt ud, men erråddent indeni.a lo , a tlau , a pil a lang ti lo (v.): forsvinde. a luak a chuahkmi (adj.): kvalmende , væmmelig. a luang khomi thil paohpaoh , ti , gas , thli (n.): væske. a luang zungzalmi , a dong lomi (adj.): evig. a luangmi thil (adj.): rindende. - Tahchunhnak: Ti a luangmi =Rindende vand.a lum (adj.): varm. a lum i a nuammi (adj.): hyggelig , lun. a lum tuk lo a kik tuk lo a simi (adj.): tempereret.
chin-dansk 191
a lum vutvat , a lum menmen (adj.): lunken. a lung a dongmi (adj.): nedslået , nedtrykt. a lung a fekmi , a ral a tthami (adj.): resolut , bestemt. a lung a hakmi (adj.): stædig , genstridig , hårdnakket. a lung a hakmi , ai ngaichin duh lomi (adj.): forstokket ,stædig. a lung a lengmi , a ci a haimi , zun in a zawmi (adj.): affekteret. a lung a nemmi (adj.): blødhjertet. a lung a pingmi , mihrut (adj.): dum. a lung a saumi (adj.): tålmodig. a lut lei a simi , a lut liomi (adj.): indkommende. a man (n.): værdi. a man a fak (adj.): dyr , kostbar. a man a fak lomi (adj.): billig , prisbillig. a man a fak tuk i cawk khawh a si lomi (adj.): uvurderlig ,kostelig. a man a fakmi (adj.): dyr , kostbar. a man a sangmi (adj.): dyr. - Tahchunhnak: Hi cauk man cu asang ngaingai = Denne bog er meget dyr.a man a sung tukmi , a man relcawklo a simi (adj.): uvurderlig. a man a sungkawimi (adj.): kostbar , værdifuld. a man ah pek (v.): tilbyde. - Tahchunhnak: Thingkuang cu fanghra in kan cawhk lai, a ti = Han tilbød ti kyats for kassen.a man in zohmi kut thongh (boxing) (n.): boksekamp. a man khiah (v.): evaluere , vurdere. a man khiahnak (n.): vurdering. a man niam tuk i chiah (v.): undervurdere. a man rak pek chung (v.): forudbetale. a man rak pek cia chungmi (adj.): forudbetalt. a man tuak (v.): vurdere, taksere. a man tuaknak , mi khingthlainak (n.): vurdering. a mawngtu (n.): rorgænger. a mei i arhmul an bunhmi thal (n.): dart , kastespil. a miak lomi (adj.): urentabel. a miak tampi laakin mi dang tangka a cawihtu (n.): ågerkarl. a miak tampi lak dingin tangka cawihmi (adj.): åger-. a miak tampi lak in tangka cawihnak (n.): åger. a miltlor lomi thil , cu bantukin a miltlor lomi minung (adj.):uforskammet , uhøflig. a mit a kumi (adj.): søvnig , søvndyssende. a mui a chiami , aa dawh lomi (adj.): hæslig , grim. a mui i a nuam lo ngaimi (adj.): skummel , mørk. a muisam a dulmi a vervar lomi (adj.): glansløs. a muisam a suaitu , a pungsan a tuahtu (n.): designer , tegner ,konstruktør. a muru (n.): kerne , det inderste. a muru , a herhnak bik zawnte (n.): vanskelighed. a muru he aa pehtlaimi thil (adj.): atom- , kerne- , nuklear. -Tahchunhnak: A muru in a puakmi bom = Atombombe.a nai (adv.): nær. - Tahchunhnak: Sianginn khar a nai = Feriener nær.a nai lomi , a hlami (adj.): fjern. - Tahchunhnak: Ram hlapi ina ra, a hlat deuhnak hmun = Han kom fra et fjernt land.a naih biktu a simi , hnulei in siseh , hmailei in siseh a naihbiktu (adj.): nærmest. a nal (v.): glide. a nalmi (adj.): jævn , glat. a naltertu si (n.): smørelse. a namtu lei si (adj.): fornærmelig , uforskammet , anstødelig. a nawimi , a fiang lomi (adj.): grumset. - Tahchunhnak: Anawimi tiva = En grumset flod.a ne (n.): bundfald , bærme. a nem hniphnepmite , aa dawhmite , ralring tein tuaktan ahaumite (adj.): vanskelig , delikat. - Tahchunhnak: Tuaktanngai a haumi thil har cu saya nih ralring tein a tuaktan =Læreren behandlede det vanskelige problem omhyggeligt.a nemmi (adj.): blød. a nemmi , a hak lomi (adj.): blid. a nemmi , mi nunnem , mi aw nem , chuk nem , cho nem(adj.): mild , venlig , blid.
a nemmi , titsa nem (adj.): slatten , slap. a ngaih a chiami (adj.): sorgfuld , sørgmodig. a ngaingai hngalh hlan ruahnak rak ngeih chungnak (n.):forudfattet mening. a ngaingai ti ahcun (adv.): faktisk, i virkeligheden. -Tahchunhnak: Miding a lo, a ngaingai ti ahcun mi hrokhrol a si.= Han ser ærlig ud; faktisk er han en slyngel.a ngaingai ti ahcun (adj.): virkelig , faktisk. - Tahchunhnak:Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain a ngaingaiti ahcun president a si ko = Hr. Smith er den faktiske præsident,skønt hans titel er minister.a ngan , a lian , a kau , a za (adj.): vid. a ngan , a lian , a kau , a za (adj.): stor. a ngan , a lian , a kau , a za (adj.): tilstrækkelig, rigelig. a ngan a dam i a taksa a tthami (adj.): stærk , sund , kraftig. a ngan a dam i a tthawngmi (adj.): robust. a ngan a dam lomi thil , a ngan a dam lomi ruahnak lungthin(adj.): sygelig , morbid. a ngan bikmi (adj.): suveræn , højst. a ngan deuh ah a cang , a kau deuh (v.): udvide. -Tahchunhnak: Ceunak kha a muih deuh tikah mit falai cu a ngandeuh, a kau deuh = Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt.a ngan lomi , a hmete a simi , nawn (adj.): let. - Tahchunhnak:Ka lu a fak nawn, ka lu din tein a fak = Jeg har en let hovedpine.a ngan nawnmi (adj.): stor , svær. a ngan ngaingaimi , a kau ngaingaimi (adj.): enorm , vældig ,umådelig. a ngan ngaingaimi a tam ngaingaimi t tih a nung ngaingaimi(adj.): kolossal , mægtig. a ngan ngaingaimi thil (adj.): gigantisk , enorm ,kæmpemæssig. a ngan ngaingaimi thil (n.): mammut , kæmpe-. a ngan ngaingaimi thil , a ttha ngaingaimi thil (adj.):forbløffende , fænomenal. a ngang kho lomi (adj.): utålmodig. a nganmi (adj.): stor. a nganmi , chim awk tlak a simi , a ttha pah a simi (adj.):væsentlig. - Tahchunhnak: John cu kanan ah aa chap ngai =John gjorde væsentligt fremskridt i aritmetik.a nganning , a biapitning (n.): storhed , størrelse. a nganpi (adj.): enorm. a nganpi a simi (adj.): titanisk. a nganpi a simi (adj.): omfangsrig , voluminøs. a ngawimi , lam ngawi (adj.): krum , kroget. a ngawimi cafang hna (adj.): kursiv. - Tahchunhnak: Hi cafanghna cu cafang a ngawi in ttialmi an si = Disse ord er skrevet medkursiv.a ngawimi thil , mi hrokhrawl (n.): krog , bøjning. a ngeimi (prep.): med. - Tahchunhnak: Mr. Jones cu thluakngeimi a si = Hr. Jones er en mand med forstand.a ngol in ngol lomi , a tuah zungzalmi (adj.): utrættelig ,uophørlig. a niam (adj.): lav. - Tahchunhnak: Kan thing tthutdan a niamtuk = Vores fodskammel er for lav.a niam bik a simi (adj.): nederst , underst. a niam bikmi (adj.): lavest. a niam deuh , a nauta deuh , a ttha set lomi (adj.): lavere ,ringere. a niam deuhmi (adj.): lavere. a niam deuhmi , pahnihnak a simi (adj.): andenklasses. a niam deuhmi bawi/thil (adj.): underordnet. a niam deuhmi sinak nawlngaihnak , toidornak (n.):underordning. a niammi (adj.): nedre. a niamnak lei ah (adv.): nedad. a nih , rawl uih , a tler (adj.): harsk , ildelugtende. a nihchuak ning lei in mi chimmi nawlcawn i nihchuak saih(n.): parodi. a ning a si lomi (adj.): forkert. - Tahchunhnak: Khakha namtlaihning a ning a si lomi a si = Det er den forkerte måde at
192 chin-dansk
behandle en kniv.a ning a zakmi , zapi a hem lomi (adj.): sky , genert. a ning a zul thliahmahmi , ning zul tein chimmi bia (adj.):logisk. a ning hmuh khawh (v.): regne ud , udregne. - Tahchunhnak: Atuahning lam pakhat a hmuh khawh = Han regnede ud en mådeat gøre det på.a ningcang a si lomi (adj.): unaturlig. a ningcang aa dawhmi (adj.): symmetrisk. a ningcang lo i hmam , a ping i hman (v.): misbruge. a ningcang tein tuah (v.): systematisere. a ningpi (n.): helhed. a ningpi in , a hramthawk in a donghnak tiang (n.): skala. a nuam , a ttha (adj.): behagelig. a nuam lo ngaimi (adj.): ynkelig , sørgelig , elendig. -Tahchunhnak: Khualtlawn nuam lo ngaimi = En sørgelig rejse.a nuam lomi , a ttha lomi , tih a nungmi hmun (n.): knibe ,forlegenhed. a nuam lomi , siarem a si lomi (adj.): ubehagelig. a nuam lomi thil , duh lomi thil (adj.): ubehagelig. a nuam ngaimi (adj.): elskværdig. a nuam ngaimi puai (n.): karneval. a nuam ngaingaimi , duh awk ngaingai a simi (adj.):henrivende. a nuamhning in um , kal , tthut , ih (v.): slentre. -Tahchunhnak: Rili kam ah an i nuam = De slentrede på stranden .a nuammi (adj.): glædelig , morsom , behagel ig , fornøjelig ,magelig, komfortabel. a nuammi thil (adj.): behagelig. a nun chung hmanung bik caan (n.): dødsleje. a nung , a nungin (adj.): levende. a nung rihmi (n.): overlevende. a nungmi (adj.): levende, eksisterende. a nungmi a lomi (adj.): livagtig. a nungmi saram kha hneksaknak ca i hmannak (n.):vivisektion. a nupi nih a thih takmi ; pahmei (n.): enkemand. a pak (adj.): ulige. - Tahchunhnak: Pakhat, pathum le panga hia pak an si = En, tre og fem er ulige numre.a pak in hla a sami (n.): soloist. a palh kho lomi (adj.): ufejlbarlig. a palh khomi (adj.): fejlbar. a palhnak (n.): fejl. a pan ngaingaimi thil , arti nang (n.): hinde , film. -Tahchunhnak: Ti cungah hawhra pan te, arti nang bantuk a um =Der er en hinde af is på vandet.a panmi , a thiami , sawmpalak hri bantuk a simi (adj.):spinkel , tynd , fin. a panmi , a tlawmmi (adj.): sparsom , spredt , tynd. -Tahchunhnak: Sam a panmi = Tyndt hår.a pante a simi , a zaangte a simi (adj.): spinkel. a par (v.): blomstre. a par (n.): spids , ende. - Tahchunhnak: Kutdong par =Fingerspidserne.a par zum (n.): spids. - Tahchunhnak: Thim par zum = Spidsenaf en nål.a par zum (n.): stik , prik. a par zum in chunh (v.): prikke , stikke , stikke hul. -Tahchunhnak: Hling nih ka kut ah an ka chunh = Torne stikkermin hånd.a parmi , a pohmi , a pawngmi (adj.): fremstående , udstående. a pawng in a kalmi (n.): forbipasserende. a peh thluahmahmi , cat lo in a ummi (adj.): stadig , bestandig ,uophørlig , vedvarende. a pel nganpi (n.): luns , tyk skive , humpel. a pelpawi (n.): stump. a phal i tom , fun , hor (v.): bundte , binde i neg. a phei in , a tung in a si lomi (adj.): vandret. a phei in zarmi sur , lenkhang (n.): vod. a phei lei he a tung lei he cip cikciak in tthit , thil pemmi belhtikah cu bantuk i tthit (v.): stoppe (reparere).
a phi a chuahtertu (n.): nøgle. - Tahchunhnak: Hlawhtlinnak achuahtertu cu teimak a si = Nøglen til succes er hårdt arbejde.a phing , a ngan , a lian (v.): svulme , svulme op , hovne op. -Tahchunhnak: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved erophovnet. - Floden er svulmet op.a phingmi (adj.): sky. - Tahchunhnak: Sakhi cu a phing = Etrådyr er sky.a phingmi , aa porhmi (adj.): opsvulmet , hævet. a phingmi , ti a lianmi (adj.): opsvulmet , ophovnet , svullen. a phittu , a luanter lotu (n.): isolator. a phumi , si awkah aa tlakmi (adj.): værdig. a phumi , si awkah aa tlakmi (adj.): umagen værd. a phun a simi (adj.): typisk. - Tahchunhnak: Amah cu Laimiphun zia a langhtermi a si = Han er en typisk chin.a phun aa khatmi (adj.): homogen , ensartet. a phunphun a dangdang (adj.): forskellige , diverse. a piang ngaimi , a cawlcang ngaimi (adj.): livlig , munter. a pilmi (adj.): sunket. - Tahchunhnak: A pilmi tilawng = Sunketskib.a ping a pang sinak (n.): forvirring , forstyrrelse. a ping a pang siter , ruahnak a ping a pang i canter (v.):forstyrre , forvirre. - Tahchunhnak: A hrut = Han er mentaltforstyrret.a ping chimh , a hmaan lomi chimh (v.): misinformere. a ping i tuah , pakpalawng i canter , hlohlak (v.): forkludre. a ping in lehnak (n.): mistydning , mistolkning. a pingin a nithla khen (v.): fejldatere. a pingin a sullam rak i lak , a pingin a sullam sawhter (v.):mistyde , misforstå. a pingin leh (v.): mistolke , mistyde. a pitlin hlanah , a caan a phak taktak hlanah , a caan a cuthlanah tuahmi (adj.): forhastet. a poi ngaimi thil (n.): skam. - Tahchunhnak: Puai i na ratkhawh lo cu a poi ngaimi a si ai = Sikken en skam, at du ikkekunne komme til selskabet.a pong (v.): forvride. - Tahchunhnak: Uikuang ruh a pongmi =Forvredet kraveben.a puak , bomb a puak (v.): eksplodere , sprænge. a puak khomi ; lungpuahnak (adj.): eksplosiv. a puanmi (adj.): lavvandet. - Tahchunhnak: A puanmi tili = Enlavvandet dam.a puar (v.): bule ud. - Tahchunhnak: Tipung cu a lai a puar =En tønde buler ud på midten.a puarmi , a ttha lomi (adj.): stridbar , aggressiv. a pum (n.): cirkel. a pum a ngan i hro a kual ngaimi (adj.): korpulent , svær. a pummi , pumpululh bantukin a pummi (adj.): rund. a pummi a cheu (n.): halvcirkel. a pummi a cheu , vawlei pum a cheu (n.): halvkugle ,hemisfære. a pummi thil , pumpululh bantuk a simi (n.): klode , kugle. -Tahchunhnak: Pumpululh hi a pummi thil a si = En fodbold eren kugle.a pummi thil , vawlei pum (n.): globus , kugle. a pummi thil i a kam , a tlang thluahmah (n.): omkreds ,periferi. a ra lai dingmi (adj.): kommende , forestående. a ra tharmi ; mipem (n.): nyankommen. a rak chim chungtu biahmaithi a simi (adj.): indledende. a rak khirh khotu a simi (adj.): afvisende. - Tahchunhnak: Ti akhirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh lomi tinak a si =Vandafvisende.a rak si hmasa bik lioha (adj.): oprindelig , ur- , først. -Tahchunhnak: Vawlei cu a rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpia rak si ko = I sit urstadium var jorden en ildkugle.a rak um hmasami , thil a tlung lai tiah a rak chimtu , zualko(n.): forløber. a rak um kanhtu (n.): forløber , forgænger. a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh , thahnak insiseh tlawmter (v.): affolke. a ral a chiami (adj.): forsagt, frygtsom.
chin-dansk 193
a ral a chiami (adj.): slap , holdningsløs. a ral a chiami (adj.): umandig. a ral a ttha ngaimi minu (n.): heltinde. a ral a ttha ngaingaimi (n.): helt. a ral a tthami , raltthami (adj.): tapper. a rang , hawhra mui a simi (adj.): hvid. a rauh hlanah (adv.): inden længe. - Tahchunhnak: A rauhhlanah thal a chuak lai = Sommeren kommer inden længe.a rawk kho lomi , a hmun khomi thil (adj.): uforgængelig. a rawk khomi , a kekkuai khomi (adj.): forgængelig , letfordærvelig. a rawl a tam i ttih a nung ngaingaimi (saram) (adj.): rovgrisk ,glubende. a rawl a tammi , rawltam rawl duh tluk in duh (adj.): sulten. -Tahchunhnak: Hngalhnak cu an duh ngaigai = De er sultne efterkundskab.a rawn (adj.): flad. - Tahchunhnak: Tuang cu a rawn = Gulveter fladt.a rawnmi (adj.): jævn , flad. - Tahchunhnak: Ram cu a rawn,tlang a um lo = Landet er fladt uden bakker.a rawp i a tlu a pur dengmangmi (adj.): faldefærdig ,vakkelvorn , brøstfældig. a rem a tthahnemmi (adj.): hensigtsmæssig , formålstjen lig ,passende. a remh in remh khawh lomi (adj.): uforbederlig. a remmi caan , a remmi thil (adj.): bekvem , passende ,praktisk. a rengmi (adj.): anspændt. - Tahchunhnak: Thahri a rengmi =Anspændte nerver.a rengmi (adj.): stram , spændt , tot. - Tahchunhnak: Reng teinan hnuhmi hri = Et stramt reb.a rengtu rihnak asiloah tha (n.): belastning. - Tahchunhnak:Hri cu a lengtu rihnak (lungrit) nih khan a cahter =Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker.a riakmi , inn hlan in a ummi (v.): logerende , lejer. a rim a chiami meikhu (n.): røg , dunst , damp. - Tahchunhnak:Datsi khu nih a ritter = Benzindampen gør hende dårlig.a rim a hmuimi (adj.): aromatisk. a rit (adj.): tung. a rit ngaimi , ngaih le theih awk a har ngaimi (adj.): tung. a rit tuk (n.): overvægt. a ritmi (adj.): tung , vægtig. a ritmi thil , a horh a harmi thil (adj.): byrdefuld. a ritmi thil hnuh (v.): trække , hale , slæbe. a ro , a carmi (adj.): tør. a romi , a carmi (v.): udtørre. - Tahchunhnak: A rocarmi vawlei= Udtørret land.a romi , a carmi , a kermi (adj.): indskrumpet , runken. a ruah awk hngal lo i umnak , awlokchong i um (n.): dilemma. a rummi (adj.): rig , velhavende. a sa (v.): varme , blive varm. - Tahchunhnak: Ti a sa zau =Vandet blev hurtigt varmt.a sa (adj.): hed , varm. - Tahchunhnak: Titlok cu a sa =Kogende vand er varmt.a sa a tammi (adj.): kødfuld. a sa i a cin zong a cin fawnmi (adj.): fugtig. - Tahchunhnak:Rili pawngah thli cu a sa i a cin zong a cin = Luften er fugtignær havet.a sa lei a simi thil , a thet lei a si lomi thil (adj.): konstruktiv ,positiv. a san a niam tahnak (n.): højdemåler. a sang (adj.): høj. - Tahchunhnak: Hi inn cu a sang = Dette eren høj bygning.a sang bik (adj.): øverst. a sang bik , a ngan bik , nawl ngeitu bik , a simi (adj.): størst ,højst. a sang bik a ttha bik sinak (n.): forrang , overlegenhed. a sang bikmi , a ttha bikmi (adj.): fremragende , overlegen. a sang deuhmi (adj.): øvre , øverste. a sang ngaingaimi (adj.): tårnhøj.
a sangmi (adj.): sublim. a sangmi ram (n.): højland. a sannak bik , a zik (n.): klimaks. a sannak bik , kan lukheng zawn i a ummi van khi (n.): zenit. a sannak bik phak (v.): kulminere. a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aa khong i hlumnganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aa thawnmi (n.):gletscher , bræ. a sannak in a niamnak ah (adv.): ned , nede. - Tahchunhnak:Lungkua chungah a vung lut = Han var nede i grotten .a sau / a tawi a si (v.): måle. - Tahchunhnak: Cabuai cu pe 9 asau i pe 3 a kau = Bordet målte 9 gange 3 fod.a sau tukmi (adj.): omstændelig , langtrukken. - Tahchunhnak:A biachim a sau tukmi a si = Han er en omstændelig taler.a saulei tahnak , meter cheu thong khat i cheu khat (n.):millimeter. a saumi (adj.): lang. a saunak (n.): længde. a saunak , a kauhnak , a tamnak , a ngannak , a niam a san , atam tlawm (n.): udstrækning , omfang , grad. a sawhsawh i caan hman i umkal men , mah duhsahlam i umle kal (v.): slentre , drive. a sawsawhte a si ko (adj.): jævn , beskeden. - Tahchunhnak:Rawl cu a sawsawhte a si ko, asinain paw a khim ngai = Madenvar beskeden, men mættende.a sen (adj.): rød. a sen (adj.): purpurrød. a sen bantuk (adj.): rødlig. a sen le a dum aa cawhmi mui (adj.): lilla. a si (adv.): ja. - Tahchunhnak: Sianginn na kai maw? A si, kakai = Gik du i skole? Ja.a si , a hmaan tiah chim (v.): postulere. a si , a um (v.): er. - Tahchunhnak: 1. Vawlei cu a pum 2.Yangon ah a um = 1. Jorden er rund 2. Han er i Yangon.a si a fakmi , herhbaunak a ngeimi (adj.): trængende ,nødlidende. a si awk a si tiin hnatlakmi (v.): fastsætte , aftale. -Tahchunhnak: Ni thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai tiin hnatlak a si = Det blev aftalt, at varerne skulle leveres indentre dage.a si bantuk (adj.): kvasi- , skin-. a si biktu sinak (n.): mesterskab. a si cu a si kho , asinain si taktak dawh a si lo (adv.): næppe. -Tahchunhnak: A chimmi cu a si ngainai lo = Hans historie ernæppe sand.a si dengmang (adj.): nært forestående. a si hlan i rak ruah (v.): forudsætte. a si hmanh ah (conj.): selv om. a si hmanh maw , si nih a dawh timi (adj.): sandsynlig. a si hmasa bikmi thil (n.): prototype. - Tahchunhnak: Thingtumda kha tuchan tilawng hna an thawhkehnak a rak si ko, tuchantilawng han hi an rak si hmasa bikmi cu thingtum dao a si = Enudhulet træstamme var prototypen til moderne skibe.a si hrimhrim ding i siter (v.): sikre , garantere. a si hrimhrim lai tiah chimh tthan , lungfehnak pek tthan (v.):berolige. a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak (n.): beroligelse. a si hrimhrim ti langhternak caah chimmi bia (n.): vidnesbyrd. a si hrimhrim ti zumh (adj.): sikker. - Tahchunhnak: Inn ah atlung cang tiah ka zumh hrimhrim = Jeg er sikker på, at han ergået hjem.a si hrimhrim tiah ti , ka chim zongin , catial zongin (v.):attestere , bevidne , bekræfte. a si hrimhrim tiah zumhnak (n.): overbevisning. a si hrimhrim tinak lehhmah (n.): bevis , attest , certifikat. a si khawh chungin (adv.): muligvis. a si khawh chungin (adv.): på nogen mulig måde. -Tahchunhnak: Ka caah a si khawh chung ttuan in rat kaa zuamlai = Jeg vil komme så snart, som jeg på nogen mulig måde kan.a si khawhnak (n.): grænse. - Tahchunhnak: Hri kha aa zam
194 chin-dansk
khawhnak a donghnak tiang an reng = De strakte rebet tilgrænsen.a si kho (adv.): måske. - Tahchunhnak: India ah ka kal kho men= Jeg tager måske til Indien.a si kho , duh naloin (adj.): tilbøjelig , udsat. - Tahchunhnak:Ruahpi sur i naa chawh ahcun na cin kho ko = Du er udsat for atblive våd, hvis du går ud i regnen.a si kho fangfang (adv.): knapt nok , næsten ikke , næppe. -Tahchunhnak: A min a ttial khawh fangfang a si = Han kanknapt nok skrive sin navn.a si kho ko , a si men lai (adv.): måske. - Tahchunhnak:Thaizing cu kan kal men lai, kan kal kho men = Måske rejser vi imorgen.a si kho lomi (adj.): umulig. a si kho men (adv.): tilfældigvis , måske. a si kho men , a si men lai (adj.): måske. - Tahchunhnak: Nihina phan kho men = Han kommer måske i dag.a si khomi (adj.): mulig , eventuel , potentiel. a si ko (adv.): ja. a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruah (v.): formode ,antage. a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi (adj.):formodentlig , antagelig , formentlig. a si lai ti i ruahnak ahcun (adv.): antagelig , formentlig. a si lai ti komi thil (n.): selvfølge. a si lo (pron.): ingen , intet. - Tahchunhnak: A rian pakhathmanh aa ttuan lo = Intet af hendes arbejde er gjort .a si lo ahcun (adv.): ellers. - Tahchunhnak: I hnawh, a si loahcun na tlai lai = Skynd dig, ellers kommer du for sent.a si lo ti , i pheh , halmi pek duh lo (v.): nægte. a si lo ti ; al , hlawt (v.): modsige , bestride , benægte. a si lomi a si bantukin langhternak (n.): påskud. a si lomi a si bantukin ser , hlennak (adj.): falsk , uægte. -Tahchunhnak: Hlennak ca i thirhri tukmi = Et falsk telegram.a si ngaingaimi si loin lungchung in suaimi hmanthlak he aapehtlaimi (adj.): romantisk. a si set ti hngalh lomi (adj.): usikker. a si set ti hngalh lonak (n.): usikkerhed. a si setsai lomi , a caan tete lawng i a simi (adv.): sjældent. -Tahchunhnak: Biakinn ah a ra setsai lo, a caan tete lawngah ara = Han kommer sjældent i kirke.a si setsetmi , a si setset in tuahmi le chimmi (adj.): præcis ,nøjagtig. a si sual ahcun (adv.): i tilfælde af. - Tahchunhnak: Ruah a sursual lai, na nithawng i put = Tag paraplyen med i tilfælde afregn.a si tak , tinak (v.): indrømme. - Tahchunhnak: Kan palhnak cua si tak tiah kan ti awk a si = Vi bør indrømme vore fejl.a si taktak lomi , cawn chommi (adj.): fingeret. a si taktak lomi a si bantukin a langmi, thetse ram ikhualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipi bantuk in anhmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si (n.): luftspejling , fatamorgana. a si taktak maw si taktak lo ti kha fiang tein zoh (v.): forvissesig om. - Tahchunhnak: Innka aah hrenh taktak le taktak lo vazoh tuah = Forvisse sig om, at døren er låst.a si taktak tinak langhter (v.): dokumentere , bevise , godtgøre. a si taktakmi , a um taktakmi , a taktak a simi (adj.): virkelig. a si taktakmi thil (n.): kendsgerning , faktum. a si tawn ningin (adv.): normalt. a si tawnmi (adj.): normal. a si theu lai (v.): måtte , må. - Tahchunhnak: Leng i na chuahkarah khan ka rak i hngilh i a si theu lei = Jeg må være faldet isøvn, mens du var ude.a si ti ; pek (v.): indrømme. a si ti in leh , a hman ti in leh (adj.): bekræftende. a si tiah ti (v.): indrømme , bekende , tilstå , vedgå. a si tikah (v.): falde. - Tahchunhnak: Zan a si tikah = Nårnatten falder på.a sinain (conj.): dog. - Tahchunhnak: An tuahmi rian cu a tthako, asinain a ttha deuh kho ko rih hnga = Arbejdet er godt, dog
kunne det blive bedre.a siningte a simi kha (adj.): selvsamme. - Tahchunhnak: Nancawnmi cauk te kha kan cawn ve hna = Vi studerer de selvsammebøger som du.a sirlei i nal i tluk (v.): glide , skride. a siter , a canter ti i ruah (v.): give æren for. - Tahchunhnak:Tarpa nih saupi ka nun hi ziaza tha in ka nun caah a si tiah aruah = Den gamle mand gav sine gode vaner æren for sit langeliv.a sual khomi (adj.): syndig , syndefuld. a sual lo na i a mualphohnak , nehsawhnak , serhsatnak (n.):ydmygelse , nedværdigelse. a sual lomi (adj.): skyldfri , uskyldig. a sual tuk hringhranmi , sual cerlet (adj.): skændig ,forbryderisk. a sualmi , biacheihtu bawi nih na sual ti , i phuhrun (adj.):skyldig. a sullam a fiang lomi (adj.): flertydig. a sullam a fiang lomi , a sullam pahnih i lak khawhmi (n.):flertydighed. a sullam a um lo , zumh awk tlak a si lomi (adj.): ufornuftig ,irrationel. a sullam bia dangin chim (v.): omskrive , parafrasere. a sullam biadang in chimmi (n.): omskrivning , parafrase. a sullam fianter khawh a si lomi (adj.): udefinerlig. a sullam fianter khawh lomi (adj.): uforklarlig. a sullam fianternak (n.): løsning. a sullam fianternak ca i sau deuh in tialmi (n.): glosar. a sullam langhter , fianter (v.): definere , forklare. a sullam rak i hngalh seh ti in a vel deuh in chim hnawh (n.):hentydning. a sunglawimi (adj.): berømmelig , herlig. a ta , a ngeihmi (pron.): dens , dets , sin. - Tahchunhnak:Chizawh cu a fale he lente an i cehl = Katten leger med sinekillinger.a tah in tah khawh lomi (adj.): umålelig. a tah in tahmi thilpuan (n.): tekstil. a tak a lin ngaingai (adj.): høj. - Tahchunhnak: Jeep cukhulrang ngaingai in a kal = Jeepen kører med høj fart.a taktak (n.): virkelighed. a taktak a si lomi (adj.): forloren. - Tahchunhnak: A ha khi ataktak a si lomi, ha deu an si = Han har forlorne tænder.a taktak a si lomi , a deu a simi (n.): humbug , fup, forfalskning,svindel. - Tahchunhnak: A tthatnak khi a ngainga i a si lo, a deumen a si = Hans godhed er bare humbug.a taktak a si lomi , a hle a simi (adj.): kunstig. a taktak a si lomi , hmuh khawh tongh khawh a si lomi (adj.):uvirkelig , illusorisk. - Tahchunhnak: Mithla cu a ngaingai asimi an si lo = Spøgelser er uvirkelige.a tam a tlawm he aa pehtlaimi , tah khawh a simi (adj.):kvantitativ. a tam bik , a sang bik (adj.): maximum. a tam bik ah (adv.): højst. - Tahchunhnak: A tam bik ah pangakan kal lal = Højst fem af os skal gå.a tam bik ah , a biapi bik in (adv.): især , hovedsagelig. a tam bik cu (adv.): oftest , for det meste. - Tahchunhnak:Siangngakchia a tam bik cu an lung a var = Studenterne er fordet meste kvikke.a tam deuh , a ngan deuh , a tthawng deuh sinak (n.):overvægt. - Tahchunhnak: Thal caan ah cun ni linh ni a tamdeuh = Om sommeren har de varme dage overvægt.a tam deuh , a tthawng deuh , a ngan deuh a simi (adj.):fremherskende. a tam deuh , hnarcheu nak tam deuh (n.): flertal , majoritet. a tam tuk lo a tlawm tuk lo , a za fang (adj.): middel. -Tahchunhnak: A san a zafang a si = Han er af middelhøjde.a tammi , a hringmi (adj.): frodig. - Tahchunhnak: Tiva kamahram hring detdut in an um = Der gror frodigt græs langsflodbredderne.a tampi (n.): meget. - Tahchunhnak: Hi tuanbia chung thiltampi cu a dih lomi a si = Meget af denne historie er usand.
chin-dansk 195
a tang (v.): sætte på strand , strande. - Tahchunhnak: Tinbaw cuthetse cungah a tang = Damperen blev strandet på sandet .a tang i va kal , a tang i va cawn , i thlen (v.): gennemgå. -Tahchunhnak: A cawng lio = Han gennemgik en træning.a tangah (prep.): under. a tanglei i minttial , ca pakhatkhat a donghnak i minthut khi(v.): undertegne. a tangmi (n.): balance. a tangmi (n.): rest , levning. a tangmi (adj.): resterende , tiloversbleven , tilbageværende. a tangmi (n.): rest. a tangmi , a hleimi (n.): rest , levninger. a tarmi , a hlunmi (adj.): gammel. a tawimi , a niammi (adj.): kort. a tawinak cattial (n.): stenografi. a tawinak in (adv.): kort sagt. a tawinak in hun chim tthannak (n.): rekapitulation. a tawinak in ttial (v.): forkorte. a tawinak in ttialmi (adj.): stenogravisk. a tawinak in ttialmi , sawthen (n.): stenografi. a tawinak in tuahmi (n.): resumé , sammendrag. a tawinak tattial thiam (n.): stenograf. a tawkawng tit (n.): filet. a tawkza (adj.): nok , tilstrækkelig. a tawkza a si lo , a luan , a tam tuk (adj.): umådeholden. a tawne phak khawh lomi (adj.): uudgrundelig , bundløs. a tawngthamtu (n.): manipulator. a te zum (n.): tand. - Tahchunhnak: Darkeu te a te zum hna =Tænderne på en greb.a tek (v.): smerte. - Tahchunhnak: A tuknak hma kha a tek =Snitsåret smerter.a tengnge rak si , i peh (v.): tilknytte. - Tahchunhnak: Hicollege hi university tengnge a si; Hi college hi university he aapeh = Dette kollegium er tilknyttet universitetet.a tet cangmi (adj.): gammel. - Tahchunhnak: Ka kedan cu antet cang = Mine sko er gamle.a tet i a tlek dih (v.): tyndslide. a tet ngaingai cang i a la a lang dihmi (adj.): luvslidt. -Tahchunhnak: A tet ngaingai cang i a la a lang dihmi angki =En luvslidt skjorte.a tetmi (adj.): slidt. a tetmi , a tlekmi (puan) (adj.): pjaltet , laset. a tha a ba kho lomi (adj.): utrættelig. a tha a thermi (adj.): overspændt , nervøs. a tha a thumi (adj.): lad , doven. a tha a thumi , rian ttuan a zuam lomi (adj.): doven. a tha a thumi , rianttuan a huam lomi (adj.): magelig , lad. a tha a tthawng ngaimi (adj.): muskuløs. a tha a tthawngmi ti (adj.): styrtende , rivende. - Tahchunhnak:Tilian a chuahtertu ruah fak ngaingaimi = Styrtregn.a tha ditter (v.): belaste. anstrenge. - Tahchunhnak: Tlikzuamminih a lung kha a tha a ditter = Løberen anstrenger sit hjerte.a tha ko (interj.): OK , godt. a thak (adj.): stærk. - Tahchunhnak: Makphak a thak = Peberer stærkt.a thak (adj.): pebret. a than a tlingmi , nutling patling a simi (adj.): voksen. a thang chinchin (v.): øge , forstærke. a thangmi (adj.): højrøstet. a thap a thap in a ummi thil , a thap a dot (n.): lag. -Tahchunhnak: Tikhor cawh tikah thetse thap kha an ton hmasabik, cun lung thap dangdang kha an ton hna = Da de gravedebrønden, nåede de først et lag sand og så nogle lag klippe.a thap a thap in chiah/um (v.): lagdele , blive lagdelt. a thap a thap in umnak/chiahnak (n.): lagdannelse , lagdeling. a thar in thlennak (n.): fornyelse. a tharhlammi (adj.): frisk. a tharte a si ti lomi (adj.): brugt. a thau lomi (adj.): mager. - Tahchunhnak: A thau aa tel lomisatit = Magert kød.
a thau tukmi (adj.): fed , lasket. a thaw a ha (v.): pruste. - Tahchunhnak: Tlang i a kai ah khan athaw a ha = Hun prustede, da hun klatrede op ad bakken .a thaw lo (adj.): modbydelig , ubehagelig. a thaw ngaimi (adj.): velsmagende. a thawkterte ah (n.): begyndelse. a thawm a tamning (n.): del , part. - Tahchunhnak: A tanka atam deuh cu rawl caah a hman = En stor del af hans penge blevbrugt til mad.a thawmi (adj.): lækker , liflig , velsmagende. a thawng , a fak , aw thang ngai i auh lulh (adj.): støjende. -Tahchunhnak: Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu = En støjendeflok.a theih in theihmi (n.): rygte , snak , forlydende. a ther (v.): vibrere. - Tahchunhnak: Piano hri cu a ther i aw angei = En klaverstreng vibrerer og skaber lyd.a thermi , aa hninmi (adj.): dirrende , sitrende , skælvende. a thertertu (n.): vibrator. a thi cangmi (adj.): afdød. - Tahchunhnak: A thi cangmi na pa= Din afdøde fader.a thi ciami mi dang chung i hung chuah tthan (v.): reinkarnere. a thi ciami minung chungin hung chuah tthannak (n.):reinkarnation. a thi kho lomi (adj.): udødelig. a thi khomi sinak (n.): dødelighed. a thia , a hme , a dipmi (adj.): fin. - Tahchunhnak: Thetse dip =Fint sand.a thiam cangmi (adj.): øvet , erfaren , dygtig. a thiam ngaimi (adj.): mesterlig. a thiam ngaingaimi (n.): ekspert. a thiam rih lo a thawkka lawng a simi (n.): begynder. a thiami (adj.): slank , smækker , spinkel , tynd. a thiami (adj.): spinkel. - Tahchunhnak: Amah cu mi thia a si =Hun er en spinkel pige.a thiami , a hreumi (adj.): ranglet , opløben. a thiami , a tlawmte a simi (adj.): slank , tynd , spinkel ,smækker. a thiammi , a zami (adj.): dygtig , kvalificeret , kompetent. a thiang (adj.): hellig. a thiang a tliangmi (adj.): klar. - Tahchunhnak: Ti fim = Klartvand.a thiang bik , a ttha bik , a si bik (n.): kvintessens. a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi (adj.): steril , ren. a thiang lomi (adj.): uren. a thiang lomi , a hnawmmi (adj.): usoigneret , uordentlig. a thiang lomi , a thurhnawmmi (adj.): vulgær , tarvelig ,simpel. - Tahchunhnak: Bia thiang lo, bia dawh lo = Et vulgærtord.a thianghlim lomi , ngandam a si lomi (adj.): usund ,uhygiejnisk , sundhedsfarlig. a thianghlim ngaingaimi , a zarh ngaingaimi (adj.): hellig ,ukrænkelig , sakrosant. a thianghlimmi (adj.): sanitær. a thianghlimmi (adj.): pæn , ordentlig , net. a thiangmi (adj.): ren. a thiangmi (adj.): jomfruelig. a thiangmi , a zarhmi (adj.): hellig. a thiangmi , thianter cangmi (adj.): forfinet , renset. a thin a tawimi , a ing a chiami (adj.): pirrelig , irritabel. a thla (n.): spejlbillede. - Tahchunhnak: Tili chungah thing thlaka hmuh = Jeg ser spejlbilledet af et træ i dammen.a thlai in thirhri in thlaimi hlei (n.): hængebro. a thlam a lang khomi plastik phun a simi thil funnak cahmanmi (n.): cellofan. a thli a simi (adj.): privat , hemmelig. a thli in a chung i luhhnawh (v.): infiltrere. a thli in i khon (v.): gemme , samle. a thli nawn in nih (v.): fnise , grine. a thli tein bawh ziar , rak bawh (v.): ligge på lur , lure. a thli tein helhhum (v.): luske , snige sig.
196 chin-dansk
a thli tein i timh (v.): konspirere , lægge planer. - Tahchunhnak:Bank tangka fir kha a thli tein aa tim = Han planlægger at røvebanken.a thli tein kal (v.): smutte. - Tahchunhnak: A thli tein innchungin a chuak = Hun smuttede ud af værelset.a thli tein kal , ui fir kal in kal (v.): luske. a thli tein khulrang in lo diam i kal (v.): bryde op. a thli tein le upadi he i ralchanh in ram chung i thilluhpi/chuahpi (v.): smugle. a thli tein mi angaitu (n.): efterretningstjeneste. a thli tein nih (v.): fnise. a thli tein pel (v.): snuse. a thli tein ram chung i thil a luhpitu/chuahpitu (n.): smugler. a thli tein rian a tuanmi (adj.): lumsk. a thli tein thil a ti khomi , mizer (adj.): snedig , snu. a thli tein tuahmi (adj.): hemmelig , listende. a thling a khatmi (adj.): saftig. a thlite in umter (v.): huse. - Tahchunhnak: Mifir a thli tein anumter = De huser en tyv.a thlum (adj.): sød. - Tahchunhnak: Thanthling cu a thlum =Sukker er sødt.a thlum bantuk (adj.): sødlig. a thlum ngai i a bangmi (n.): sirup. a tho , zu an uam i a thawh khi (v.): gære. a thormi (adj.): sur. a thormi , tihang thor (n.): eddike. a thormi ti , esit (n.): syre. a thu , a rop (v.): fordærve , ødelægge. a thu a man kho lomi (adj.): uforgængelig , ufordærvelig. a thu a nammi (adj.): rådden. a thu a rim a chia ngaingai (v.): stinke. - Tahchunhnak: Ngathu cu a thu = Rådden fisk stinker.a thuk ngaingaimi (adj.): grundig , dybtgående. a thuk ngaingaimi thil , hngalh awkah a har ngaingaimi(adj.): mystisk. a thumi , a rawkmi (adj.): dekadent, rådden. a thur a hnawmmi (adj.): beskidt. a ti luanning , a kalning (n.): retning , udvikling , tendens. a timi thil thletnak ca i sermi kua (n.): form , støbeform. -Tahchunhnak: Tittermi suan kha thletnak kua ah an toih =Smeltet bly hældes i støbeformen.a timtu , a tuaktantu (n.): planlægger. a tlai ngaingai cangmi (adj.): forsinket. - Tahchunhnak: a tlaicangmi lehnak, hnupi ah lehmi = et forsinket svar.a tlamtling in thil theih hlan in bia rak i khiah chung (v.):dømme på forhånd. a tlang (n.): kant. - Tahchunhnak: Puan a tlang = Tæppets kant.a tlang (n.): klump. - Tahchunhnak: Sui tlang = Guldklump .a tlang ning zulh in tuahmi (adj.): lineær. a tlang parte (n.): brink , kant. a tlang tete a simi (n.): krystal. - Tahchunhnak: Hawhra tlangtete = Snekrystallerne.a tlangkamh ser (v.): indramme. - Tahchunhnak: Hi hmanthlakhi a tlangkamh ka ser lai = Jeg skal indramme dette billede.a tlangpi in chim (v.): skitsere. - Tahchunhnak: Aa timhmi khaa tlangpi in a hawile a chimh hna = Han skitserede sine planerfor sine venner.a tlangpi in ruahnak , fiang setsai loin zumh (n.): indtryk. -Tahchunhnak: Hlan ah an rak i tong cang lai tiah ka zumh ko =Det er mit indtryk, at de har mødtes før.a tlap tete (n.): flage (fnug). - Tahchunhnak: hawhra tlap tete =Snefnug.a tlaumi (adj.): ødsel. a tlawm (adj.): lav. - Tahchunhnak: Kan facang ngeihmi atlawm = Vores beholdning af ris er lav.a tlawm bik , a niam bik (n.): minimum. - Tahchunhnak: Atlawm bik ah ni khat ah ti hrai khat na din awk a si = Du mådrikke en kop vand om dagen som minimum.a tlawm bik ah minung pahnih i ton i thil pakhatkhat ceih ti(n.): interview. a tlawm bik in (adv.): mindst.
a tlawm ngaingaimi (adj.): sjælden , knap. a tlawmmi (adj.): tynd. a tlawmmi thil , a um set lomi thil (adj.): sjælden , usædvanlig. a tlek dihmi puan (n.): pjalt , las. a tler, aa cheu (v.): knække. a tleu , a fiang (adj.): lys , skinnende. a tleu durhmarhmi (adj.): gnistrende , funklende. a tleu in a tleumi (adj.): strålende. a tlimi (n.): løber. a tling , a dihlak (adj.): komplet , fuldstændig , hel ,fuldkommen , fuldendt. a tling lomi (adj.): ufuldstændig , ufuldendt , mangelfuld. a tlingmi (adj.): flyvefærdig. a tlingmi , baunak zeihmanh a ngei lomi (adj.): perfekt. -Tahchunhnak: A nunning ziaza ah mitling a si = Han lever etperfekt liv.a tlo ngaimi , mi zuanzang , mithatho ngai (adj.): livlig. a tlok hliahmahmi thawng a ngei (v.): klukke. - Tahchunhnak:Thawl chungin ti cu thlet a si tikah, a awn hliahmah = Vandklukker, når det hældes ud af en flaske.a tlomi , saupi a nguhmi (adj.): holdbar , varig. a tlor a nalmi (adj.): glat , glinsende. a tlormi (adj.): fedtet. a tlu (v.): vælte. a ttang ngaingaimi (n.): fanatiker. a ttha (n.): godt. - Tahchunhnak: A ttha le a chia thleidankhawhnak dingah a upa ve ko cang = Han er gammel nok til atkende godt fra ondt.a ttha (interj.): O.K. , godt. a ttha (adj.): godt. - Tahchunhnak: Tuan i thawk ah a ttha lai =Det vil være godt at starte tidligt.a ttha , san a tlai (v.): tjene. - Tahchunhnak: Lungper cu cabuaii hman awkah a ttha = En flad sten tjente som bord.a ttha a ttha lo tiah chimnak (n.): kritik. a ttha bik a simi (adj.): elitepræget , eksklusiv. a ttha bik pawl (adj.): førsteklasses , førsterangs. a ttha bik thil a duhmi , ruahnak ttha lawng kha biapi in a la ituahnak kha biapi i a chia set lomi (n.): idealist. a ttha bikmi thil , a tha bikmi hna (n.): elite. a ttha changtu lawng a simi (adj.): andenrangs. a ttha deuh (v.): komme sig. - Tahchunhnak: Si a din ahcuntuan ah a dam deuh lai = Han kan snart komme sig, hvis hantager medicin.a ttha deuh , tthatter deuh (v.): forbedre. a ttha deuh le aa dawh deuh i hun chuahternak (n.):sublimering. a ttha hringhran (adj.): fuldkommen , komplet , lodret. -Tahchunhnak: Lih fangfak a si = Det er en lodret løgn.a ttha i a man a fak i a nuanmi thil (adj.): luksuøs. -Tahchunhnak: Inn ttha, inn nuam = Et luksuøst hus.a ttha ko (adv.): godt. - Tahchunhnak: Inn ah zeipaoh a ttha dihko = Alting går godt hjemme.a ttha lei in thil ruahning (n.): optimisme. a ttha lo (adj.): dårlig. - Tahchunhnak: A ziaza tha lo ruangahhawi tampi a sung = Hendes dårlige opførsel kostede hendemange venner.a ttha lo , a thu a tlolmi (adj.): ond. a ttha lo , a thu a tlolmi (adj.): dårlig. a ttha lo , aa dawh lo , huat awk tlak , duh lomi a simi (adj.):utiltalende , ubehagelig. a ttha lo deuhmi , a chia deuhmi , a ttha lo deuh in , a chiadeuh in (adj.): værre. a ttha lo hringhranmi thil (n.): voldshandling , overgreb. -Tahchunhnak: Ral lioah thil ttha lo tampi an tuah = Der blevbegået mange overgreb under krigen.a ttha lo i chiah , hell tla ding i ruah (v.): forbande , forkaste ,fordømme. a ttha lo ngaimi , a puarhrang hringhranmi (adj.): grusom,oprørende. a ttha lo ngaimi , thihnak tiang a chuahter khomi (adj.):ondartet. - Tahchunhnak: Thihnak tiang a chuahtertu khensar =
chin-dansk 197
Ondartet kræft.a ttha lo ngaingaimi (adj.): afskyelig. a ttha lo ngaingaimi (adj.): ubillig , uretfærdig. a ttha lomi (adj.): ond. a ttha lomi , a dam lomi (adj.): usund. a ttha ngaingaimi (adj.): udmærket , fortræffelig, fin, god. a ttha ngaingaimi , aa dawh ngaingaimi (adj.): strålende ,glimrende , pragtfuld. a ttha ngaingaimi thil i ruahmi (adj.): klassisk. a ttha tuk lo a chia tuk lo (adj.): så som så. a tthahnemmi (adj.): nyttig. a tthahnemmi , a miak a chuahpi khomi (adj.): indbringende ,fordelagtig. a tthami (adj.): god, pæn. a tthami , ngandamnak a simi (adj.): sund , gavnlig. a tthatnak a tling lomi (adj.): ufuldkommen. a tthawng , a hakmi , a fekmi (adj.): sej. a tthawng deuhmi , a tam deuhmi (adj.): fremherskende ,overvejende , dominerende. a tthawng i harnak a ing khomi (adj.): hårdfør. a tthawng lo , a derthawmmi (adj.): skrøbelig , svag. a tthawng lomi (n.): svækling. a tthawng ngaimi , a fak ngaimi (n.): voldsom , voldelig. a tthawngmi (adj.): mægtig, stærk. a tthawngmi (adj.): stærk , potent, viril. a tthawngmi , a fekmi (adj.): robust , stærk , kraftig. a tthen tete in tthen (v.): inddele. - Tahchunhnak: Pedan culehmah tete ah tthen a si = Linealen inddeles i tommer.a ttuanmi caan (adj.): tidlig. - Tahchunhnak: A zawtnak khattuan ah an hmuh = De opdagede sygdommen i dens tidligestadium.a ttum (v.): falde. - Tahchunhnak: Thil man fak piin a tla =Priserne falder stærkt.a tuah kho lomi (adj.): ude af stand til. a tung a sau i a permi (n.): strimmel. - Tahchunhnak: Caku saunawn in thlehmi = En strimmep papir.a tung in chiah (v.): stå , stille. - Tahchunhnak: Hika ah hinthingkuang kha a tung in chia = Stil kassen her .a tung in um (adv.): op. - Tahchunhnak: A dir = Hun står op.a tung le a phei in a ttialmi puan (n.): plaid. a tunglei in (adv.): på langs. a tungtlang (n.): omrids , kontur. - Tahchunhnak: Ceu huaphapah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng ka hmuh khawh = Idet svage lys kunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse.a tungtlang lawng rinmi (n.): skitse. - Tahchunhnak: Ngakchialu a tungtlang lawng a rin = Han tegnede en skitse af barnetshoved.a tungtlang sawhsawh in suaimi (n.): skitse. a uai , pangpar a uai (v.): visne. a uihmi ,d a hlummi (adj.): gammel , hengemt. - Tahchunhnak:A hlunmi changreu = Gammelt brød.a um a harmi , a lung a lengmi (adj.): ensom. a um bal lomi thil sernak , sermi (n.): opfindelse. a um hmasa i a hun zul ding ca i thil a rak timtuahtu a simi(adj.): indledende , forberedende. - Tahchunhnak:Hramthawknak bia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu athawk = Efter nogle få indledende bemærkninger begyndte hantalen.a um i hmuh i a um ttung lomi (n.): selvbedrag , illusion. a um liomi cozoh hrawh awk ca i khuakhanmi , hrawktu asimi (adj.): undergravende , nedbrydende. a um taktak lomi , um seh law , si seh law tiin ruahmi thil(adj.): hypotetisk. - Tahchunhnak: Kalaba cu a um taktakmiholh a si lo, va um seh law tiin hei ruahmi holh a si = Kalaba eret hypotetisk sprog.a um ti lo , a thi cang , a mit cang (adj.): udslukt. a um tthan leng mangmi (adj.): tilbagevendende. a um tung lomi thil hna hmuh , a um tung lomi aw hna theih ,molh thil theih le hmuh (n.): hallucination. a ummi (n.): indbygger , beboer.
a ummi minung (adj.): bosat , boende. a ummi minung dihlak (n.): befolkning. a umnak hmun kha kawl i fiang tein hngalh (v.): lokalisere ,stedfæste. - Tahchunhnak: General nih ral pawl umnak hmunkha fiang tein hngalh aa zuam = Generalen forsøgte atlokalisere fjendens lejr.a ungmi (adj.): vranten , fortrædelig , gnaven , sur , surmulende. a vaimi (n.): omstrejfer , strejfer, vandringsmand. a vam , a ceu (v.): gløde. - Tahchunhnak: A hmai a hung ceu, ahun i panh = Hans ansigt glødede.a van (n.): glød , skær. - Tahchunhnak: Mei a vanmi nihinnkhan kna an ceuter = Skæret fra ilden oplyste rummet.a van a chiami (adj.): uheldig. a vang nakin a tung a sau deuhmi thil (adj.): aflang. a vangmi thil (adj.): porøs. - Tahchunhnak: Lapuan cu a vang= Tøj er porøst.a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia (n.): bandage. a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia (n.): forbinding. a vel cah (n.): kortslutning. - Tahchunhnak: Elektrik a sawtnaknih mei kanghnak a chuahter khawh = Ild kan være forårsaget afkortslutning i elektriciteten.a vel in kalnak lam (n.): bane. - Tahchunhnak: Thlapacu vawleivel in a kal = Månen bevæger sig i en bane omkring jorden.a vun i tenh lenmi (adj.): påtrængende. a za lomi , i that lomi (adj.): utilstrækkelig , mangelfuld. a za sawkmi (adj.): pæn. - Tahchunhnak: Tangka a za nawn angei ko = Han har enn pæn sum penge.a zami (adj.): tilstrækkelig. a zami (adj.): kilden. a zaw , a zawmi , ngandam lomi (adj.): syg. a zawmi a lomi (adj.): sygelig , svagelig. a zei a si hmanh ah (adv.): i hvert fald , under alleomstændigheder. a zei ti paoh in va si ko seh ti lungthin ngeih (adj.): resigneret ,opgivende. a zeimaw caan ah (adj.): af og til. - Tahchunhnak: A kan lengzungzal mi a si lo, a si nain a zeimaw caan ah a ra tawn = Haner ikke en regelmæssig gæst, men kan kommer af og til.a zeiti lei hmanh in (adv.): i alt fald , i alle tilfælde. -Tahchunhnak: A zeiti lei hmanh in na kal a herh ko lai = I altfald må du gå.a zeizei ti loin tuahmi/si ko seh timi (adj.): betingelsesløs. a zeng , cawlcang kho loin um (v.): lamme , lamslå. a zia a simi (adj.): tilvant , vanemæssig, vant. a zia a simi (adj.): vant. - Tahchunhnak: Ih caan ah carel kha azia a si = Han er vant til at læse bøger ved sengetid.a ziam (v.): falme , visne. a zik (n.): spids. a zik , a par , a sannak bik (n.): top. a zop kho lomi , t i ah a cang kho lomi , aphi chuah khawn lomi(adj.): uopløselig. a zuangmi (n.): reklameseddel. a zuhnak , a pemnak , a kuainak (n.): læk , lækage , utæthed. a zum (adj.): spids. a zum lomi (adj.): skeptisk. a zum lomi , khrihfa a si lomi (n.): vantro , ikke-troende. a zum lomi , zumhnak a ngei lomi (n.): skeptiker. a zumharmi (adj.): takket. a zummi (adj.): spids. - Tahchunhnak: Fung zummi = en spidsstok.a zungzal in , atu le atu (adv.): stadig , bestandig. a zutmi (adj.): utæt , læk. a-tom dah hman in elektrik chuahternak , A-tom dah thazang(n.): a-kraft. aa almi , aa kalhmi (adj.): paradoksal. aa bawiter ngaimi ; mi dang thil kong i aa thlak tukmi (adj.):tjenstivrig , geskæftig. aa cawhnuk caah hngalh a harmi , hngalh harter (v.): gøreindviklet , komplicere. aa chang aa changin a hun i zulmi thil (n.): rækkefølge.
198 chin-dansk
aa chang lengmangmi (adj.): følgende. aa cheumi , a kuarmi , a kekmi (adj.): brudstykkeagtig. aa dang (adj.): anderledes. - Tahchunhnak: Cuka ah cun ka rakum ve i thil a simi taktak kha a dang ti kha ka hngalh = Jeg varder og vidste, at kendsgerningerne var anderledes.aa dangmi , a fiangmi , a tliangmi (adj.): tydelig , klar. aa dangmi , aa tthenmi (adj.): afvigende , divergerende. aa dannak um loin aa lo hrimhrimmi (adj.): nøjagtig , præcis ,eksakt. aa dawh (adj.): køn. aa dawh lomi (adj.): grim. aa dawh ngai i a rem ngaimi (adj.): høflig. - Tahchunhnak: Abiahalnak kha dawh ngai le rem ngaiin a leh = Han gav ethøfligt svar på hans spørgsmål.aa dawh ngaimi (adj.): dejlig , smuk , yndig. aa dawh ngaingaimi (adj.): overvældende. aa dawh ngaingaimi (adj.): prægtig , pragtfuld , vidunderlig ,strålende. aa dawh ngaingaimi , a ttha bikmi (adj.): udsøgt , fortræffelig. aa dawh ngaingaimi , a ttha ngaingaimi (adj.): storslået ,pragtfuld. aa dawh set lomi (adj.): jævn , almindelig. - Tahchunhnak: Aadawh set lomi ngaknu a si = Hun var en jævn pige.aa dawh tawk , aa tlakmi (adj.): rimelig , fornuftig. aa dawhmi (adj.): pæn , nydelig , køn, smuk. aa dawhmi , a fimmi (adj.): nuttet , sød. aa dawhmi , a ttha , a rumra a ummi (adj.): flot , elegant. aa dawhmi , mit a hlangmi (adj.): henrivende. - Tahchunhnak:Aa dawhmi, mit a hlangmi luchin aa chinh = Hun har enhenrivende hat på.aa dawhriami , aa tlak ngamhmi si i dawhria ngaiin um (adj.):omgængelig. aa dawhtlak lomi , ningzak a simi , zah hngal lomi (adj.):ubeskeden. aa din cangmi , pension a la cangmi (adj.): pensioneret. aa dongkhang lo pipi va khawmh chommi hna khi (adj.): søgt, unaturlig. aa dongkhang lomi , aa tlak lomi (adj.): uvedkommende ,irrelevant. aa dot thliahmah in ttialmi (adj.): kronologisk. aa hel aa mer lengmangmi thil in zohnak (n.): gyroskop. aa hninmi , i hnin deldulin a ummi (adj.): rystende. aa hruhchihmi (adj.): fanatisk. aa hungmi (adj.): åben. - Tahchunhnak: Aa hungmi innka = Enåben dør.aa khatmi (adj.): samme. - Tahchunhnak: Kan kalnak lam khankan kir tthan = Vi kom tilbage ad den samme vej.aa khatmi in ser , ttial (v.): fordoble , duplikere , tage genpartaf. - Tahchunhnak: Hi ca hi aa khat tein a dang pakhat in ttialtthan = Tag genpart af dette brev.aa kommi bu (n.): forening, selskab. aa kuaimi inncung (n.): hvælving. aa kual (v.): rulle (sig) sammen. - Tahchunhnak: Rul aa kual =En slange ruller sig sammen.aa kualmi thil a chonh in a kual aa chonhmi (n.): spiral. aa lei (n.): krængning. aa lo (adj.): lignende, analog. aa lo in ser (v.): efterligne , imitere. - Tahchunhnak: Thing culungrang lo dingin si an thuh = Træet blev malet for at efterlignemarmor.aa loklei lomi , langh a duh lomi (adj.): beskeden , stilfærdig ,tilbageholdende. aa lomi (adj.): parallel , tilsvarende. - Tahchunhnak: Zeidahtuah awk timi ah khan an ruahnak aa khat = De har paralleleideer om, hvad der skal gøres.aa lomi , an i lo (adj.): lignende. aa lomi thil (n.): kopi , efterligning , genpart , afskrift. aa mer lengmangmi (adj.): roterende. aa naihmi (adj.): nær. - Tahchunhnak: Peter cu ka sahlawh anaimi a si = Peter er min nære slægtning.aa nek lomi (adj.): uvant.
aa ngerhnguaimi lam , aa kingkuaimi (adj.): snoet , bugtet ,kroget. - Tahchunhnak: Aa kingkuaimi lam = En snoet vej .aa ngol , a cawlcang lo (v.): gå i stå. - Tahchunhnak: Amawttawcar enzin a thi = Hans bils motor gik i stå.aa paimi , paihthiam (n.): bryder. aa palhmi (adj.): fejlagtig , urigtig. aa peh lengmang in a ummi thil (n.): serie. aa peh thliahmah lomi (adj.): inkonsekvent. aa peh thliahmahmi (adj.): følgende , på hinanden følgende ,sammenhængende. aa peh thluahmahmi (adj.): vedvarende , fortløbende ,kontinuerlig , uafbrudt , fortsat. aa pehtlai thliahmah lomi (adj.): usammenhængende. aa phuakmi , a chuakmi (adj.): fratrædende , afgående. aa porhlaw lomi , aa namhmi , aa khiammi (adj.): fordringsløs, beskeden. aa porhlawmi (adj.): stolt, forfængelig. aa porhlawmi , mah le mah aa zum ngaimi (adj.): indbildsk. aa pummi bu (n.): samling , forsamling. aa ralchanh in (adv.): tværtimod , omvendt , modsat. aa ralchanhmi (adj.): modsat. aa ralchanhmi (n.): modsætning. - Tahchunhnak: Nak le rangcu aa ralchanhmi bia an si = Sort og hvidt er modsætninger .Aa ralkahmi, sullam pannih a ngei khomi bia (adj.):ambivalent. aa ralring lomi (adj.): uopmærksom , ligegyldig. aa ralring lomi (adj.): uforsigtig , ubesindig. aa ralring lomi , a daithlangmi (adj.): dumdristig , hensynsløs. aa ralring lomi , a remning a hngal lomi (adj.): indiskret. aa ralring ngaimi (adj.): forsigtig , varsom. aa ralringmi (adj.): forsigtig , varsom. aa rawkmi (adj.): galt. - Tahchunhnak: Mawttawka a zeidik arawk = Noget er glat med bilen.aa rem khomi (adj.): kompatibel , forenelig. aa rem lomi , aa tlak lomi , hman khawh a si lomi (adj.):uanvendelig. aa rem lomi , lung aa khat lomi , aa nge lomi (adj.):uharmonisk. aa remmi (adj.): harmonisk. aa repmi , thil a ningcang tein a chia zungzalmi (adj.):organiseret. aa rual tein tuahmi , hmun khat le caan khat i rak tuah ciomi(adj.): samtidig , simultan-. aa ruang in chiah , aa ruang in umter , aa nge in ser (v.):opstille på linje. - Tahchunhnak: Artlang in tthutdan kha anchiah hna = De stillede stolene op i en lige linje.aa ruang in tuahnak , aa nge in remhnak (n.): opstilling pålinje. aa rungvengmi , mi nih taza an cuaimi leikap (adj.): defensiv. aa rup lomi , aa tlak lomi (adj.): uoverensstemmende ,inkongruent. aa rup ning tein (adv.): forholdsmæssigt. aa rup tawkin ser (v.): passe. - Tahchunhnak: A hnipuan aatlak ngai = Hans tøj passer ham godt.aa rupmi (adj.): forholdsmæssig , proportional. - Tahchunhnak:Tuan man pekmi cu ttuanmi rian he aa rupmi a si lai = Betalingbør være proportional med (stå i forhold til) det arbejde, dergøres.aa sannak bik , a sang bik , a zik (n.): top. aa sengtlaimi , aa pehtlaimi (adj.): sammenhængende. aa sum lomi (adj.): tøjlesløs. aa sum lomi , a hlei a hluat in a tuahmi (adj.): umådeholden. aa telmi (n.): deltager. aa tetmi upadi in luat , ttemttawn tuk lonak (n.): spillerum ,frihed. - Tahchunhnak: Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi nanegi ko = Der tilstås dig meget spillerum i dette arbejde.aa thawk , a hram aa thawk (v.): grundlægge , skabe. aa thawkka a simi , phungki a cawng liomi (n.): begynder ,novice. aa thawn kho lomi (adj.): stationær , fast , faststående. -Tahchunhnak: Inn cu aa thawn kho lomi thil a si = Et hus er en
chin-dansk 199
stationær ting.aa thei bantuk aa thei lo bantuk i um (adj.): underbevidst. aa thimi (adj.): gift. aa thlai sulhmi puan (n.): vimpel , streamer. aa thleng bal lomi (adj.): uforanderlig. aa thleng khomi (adj.): variabel , foranderlig , omskiftelig. aa thleng koh lomi (adj.): uforanderlig. aa thleng lengmang khomi (adj.): foranderlig. aa thleng lomi , a dir hmun i a dirmi (adj.): stillestående ,statisk. - Tahchunhnak: Fimthiamnak cu a dirhmun ah thlengloin a dir peng lo = Civilisationen er ikke stillestående.aa thleng lomi , aa khat zungzalmi (adj.): ensartet , jævn. -Tahchunhnak: Vawlei cu a ranning aa khat zungzal in aa mer =Jorden kredser med ensartet fart.aa thui lengmangmi (adj.): svingende , hængende. aa thupmi , a lang lomi (adj.): latent , skjult. aa tim lomi , aa ralring cia lomi (adj.): uforberedt. aa titer lomi , a ngaingai a simi (adj.): uskrømtet , uforstilt. aa tlak (prep.): for. - Tahchunhnak: Ngakchia ca i a tlakmicauk = En bog for børn.aa tlak lo (adj.): upassende , malplaceret. aa tlak lo ngaiin (adv.): urimelig. aa tlak lomi (adj.): upassende , usømmelig, utilbørlig. aa tlak lomi (adj.): uegnet. aa tlak lomi , aa dawhtlak lomi (adj.): uhensigtsmæssig. aa tlak lomi i ser , tuanter lo (v.): diskvalificere. aa tlak lomi i sernak (n.): diskvalifikation. aa tlak ngaiin , aa rem tein (adv.): ordentligt. aa tlakmi (adj.): passende. aa tlakmi (adj.): god. - Tahchunhnak: Hi rian he hin an i tlak =Han er en god mand til jobbet.aa tlakmi (adj.): relevant. aa tlakmi (adj.): kvalificeret. aa tlakmi (adj.): anstændig , sømmelig. aa tlakmi , a cumi (adj.): valgbar. aa tlakmi , a hmaanmi , a thami (adj.): behørig , tilbørlig ,passende. aa tlakmi , a manmi , a phumi (adj.): værd. - Tahchunhnak:London cu tlawn phu a si = London er en by, som er værd atbesøge.aa tlakmi , i tlak (adj.): passende. aa tlakmi sinak , a cumi sinak (n.): valgbarhed. aa tlakmi sitertu ; cucu cawnnak in hmuhmi (n.): kvalifikation. aa tlakmi thil (adj.): passende. aa tluk ciomi kap a ngeimi thil (n.): prisme. aa tluk khan a simi (adj.): ensbetydende. aa tluk lomi , a zat cio in si loin i ruang loin phawtmi (adj.):ulige. aa tlukmi (adj.): lig med. - Tahchunhnak: Pia za khat cu kyatkhat he an i tluk = Et hundrede pyas er lig med een kyat.aa tlukmi (n.): ligemand. - Tahchunhnak: Sihni ah cun,ahohmanh a tluktu an um lo = Som advokat har han ingenligemand.aa tlukmi (adj.): tilsvarende , ækvivalent , ensbetydende. aa tthang hrimhrim komi (adj.): lysvågen. aa tthi-um kate , anmah law ng tein nuam ngaiin an va um khi(n.): hvedebrødsdage. aa tthi-ummi (adj.): gift. aa tthial lengmangmi (adj.): nomadisk , nomade-. aa uangthlar lomi (adj.): beskeden , fordringsløs. aa za (adj.): tilstrækkelig. aa zam (v.): strække sig. - Tahchunhnak: Khairiat cu aa zam =Gummi strækker sig.aa zam khomi (adj.): elastisk. aa zat , aa tluk (n.): uafgjort. - Tahchunhnak: An i zuamnak cuan i tluk, kawl thum veve an si = Spillet endte uafgjort 3-3.aa zat ceote (adj.): lige. - Tahchunhnak: Tanka cu aa zat ceotecio in an i phaw = De fik lige dele af pengene.aa zat cio loin tuahmi , khattelei lawng tanh a simi (adj.):ulige.
aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cio in kal , khual tlawn(n.): konvoj , eskorte. aa zulmi (adj.): overensstemmende. - Tahchunhnak: A tuahnakle a zumhnak an i zul = Hans handling er overensstemmendemed hans tro.aamah khangtu , biakamtu (n.): garant , kautionist. aamah khannak , firpiak sual , thih sual , kangh sual , tlausual etc. ca i biakamnak tuahmi (n.): forsikring. aamahkhan (n.): kaution. aamahkhan in um (n.): parole. aamahkhanmi thil a simi (adj.): forsikret. aamahkhannak ca i phaisa chiah lengmangmi (n.): præmie ,belønning. aamahkhannak tangka (n.): kaution. Africa ram mi nih an hmanmi camh/doih/eih (n.): voodoo. Afrika thlang miphun pakhat (n.): zulu. ah (prep.): på, ved, i. ah (prep.): i. - Tahchunhnak: Thingphel kha tan hnih ah aa tan= Brædtet brækkede i to.ah a cang (v.): blive. - Tahchunhnak: Mihrut ah a cang = Hanbliver gal.ah a cang (v.): løbe. - Tahchunhnak: Thal caan ah cun tikhor hia car = Brønden løber tør om sommeren.ahcun (conj.): hvis. - Tahchunhnak: Na rat khawh ahcun ratuah = Kom, hvis du kan.ahmaan ti i zumh (n.): tiltro. - Tahchunhnak: An chimmi biakha ahmaan tiah a zumh = Han havde tiltro til, hvad de sagde.ahmaan tinak , zumhnak (n.): tiltro , tro. ahnak (n.): indsnit , indskæring. aho / zei a si ti hngalh (v.): identificere. - Tahchunhnak:Charles nih zal kha keimah ta a si ti kha a chung i a ummi thil achim khawh caah a hngalh ti kha a lang = Charles identificeredetasken som sin ved at fortælle, hvad den indeholdt.aho a si ti hngalhnak (n.): identifikation. aho aho ti loin , thleidannak zeihmanh um loin (adj.): udenhensyn til , uanset. aho nih dik (pron.): nogen , en eller anden. aho paohpaoh (pron.): enhver. aho ta (pron.): hvis. aho zong , a hlei in , ve (adv.): ellers. - Tahchunhnak: Ka kallai? = Jeg tager afsted, hvem ellers gør det?.ahodah (pron.): som , der, hvem. ahohmanh i tluk lomi (adj.): enestående. ahohmanh lo (pron.): ingen. - Tahchunhnak: Ahohmanh nih anbawm duh lo = Ingen ønskede at hjælpe ham.ahohmanh nih an ser bal lomi thil ser (v.): finde på , opfinde. ahohmanh nih bawmh loin mah tein i tuahmi , mah tein aasersiammi (adj.): selvhjulpen. ahohmanh nih tluk lomi (adj.): uforlignelig. ahohmanh nih tluk lomi (adj.): uden sidestykke. ahohmanh nih tluk lomi (adj.): enestående , eksempelløs. ahopaoh (pron.): hvem der end , enhver som. ahopaoh nih a hmaan tiah an ti i an hngalh ciomi khi (n.):selvfølge. ahran a simi thil (adj.): rå , grov. - Tahchunhnak: Hman awk iser rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in khua a sami = Råolie.ai , au (v.): skrige , hvine. ai awh (v.): repræsentere. - Tahchunhnak: Pumhnak ah kan ai akan awh lai = Han vil repræsentere os ved mødeet.ai awhnak (n.): repræsentation. ai repmi (adj.): ordentlig , velordnet. - Tahchunhnak: Ai repmihin cun khuazei ka ah dah ka thil kha ka chiah hna ti kha ahngalh = En ordentlig person ved, hvor han lægger sine ting.aiawhtu (n.): fuldmægtig , befuldmægtiget, vikar, stedfortræder. aidi nih tlaih (v.): fascinere , betage. - Tahchunhnak: Aadawhnak nih aidi bang a tlaih ko = Hendes skønhed betog ham.aidin si (n.): jod. aih , hruk (adv.): på. - Tahchunhnak: A angki aa hruk = Hantager sin skjorte på.ainak , i zam khawhnak (n.): spændstighed , elasticitet. -
200 chin-dansk
Tahchunhnak: Khairiat cu i zam khawhnak a ngei/khairiat cu aazam kho, a ningte a si kho tthan = Gummi hr elasticitet.airawltu (n.): fuldmægtig , repræsentant , deputeret. airawltu fialmi bu , airawltu rian ttuan falmi tuan (n.):deputation , sendelse med fuldmagt. airawltu rian ttuan fial (v.): give fuldmagt. aithing (n.): ingefær. aithing paihmi changreu (n.): ingefærkage. aize (interj.): ak. akhonh (n.): orlov , permission. al , duh lo (v.): afslå. - Tahchunhnak: Zanriah ei ka sawmmi cua ka al = Han afslog min indbydelse til middag.al , duh lo , a si lo i canter (v.): nægte , ophæve , negere. al , duh lo , i lak duh lo (v.): afslå , nægte , afvise. al , duh lonak langhter , soisel (v.): protestere. al , phunzai , duh lonak langhter (n.): protestere. al khawh a si lomi (adj.): uigendrivelig. al khawh a si lomi (adj.): ubestridelig , indisputabel. alaan , hmelchunhnak thantar , teinak puanlaang (n.): banner. alan (n.): flag. alan (n.): standart , flag. alan hmuhsak (v.): flage. alh hluahmah (v.): flamme. almon thingthei (n.): mandel. alnak , duh lonak (n.): benægtelse , negation , nægtelse. alu (n.): kartoffel. amah (nu lawngah hman khawh a si) (pron.): hun. amah ai awhtu ah (adj.): anden. - Tahchunhnak: Amah cu a kalkho lo, mi dang pakhatkhat tu an kal a herh = Han kan ikkerejse; en anden må gøre det.amah can ah , amah hmun ah (adv.): i stedet for. amah can ah khan hman a su (pron.): sig selv. - Tahchunhnak:Ngakchia cu amah le amah aa tu = Barnet sårede sig selv.amah duh tein thil a hung chuah thliahmahnak (n.):spontaneitet. amah duh tein thil a hung chuakmi (adj.): spontan. amah hrimhrim nih (pron.): selv. - Tahchunhnak: Maryhrimhrim nih cauk kha a rak put = Mary selv bragte bogen.amah kel a si (pron.): sig selv. - Tahchunhnak: A umtuning aadang, amah kel a si lo = Hun opfører sig mærkeligt; hun er ikkesig selv.amah le amah (pron.): sig selv. - Tahchunhnak: Amah le amanaa tu = Hun sårer sig selv.amah le amah aa almi bia (n.): paradoks. amah nawl in sianginn kai loin a ummi ngankchia , a vak avaimi (n.): skulker. amah nu (pron.): hende. - Tahchunhnak: Nu Sui hika ah a umlo. Na hmu maw? = Nu Sui er ikke her. Har du set hende?.amah pa (pron.): ham. - Tahchunhnak: Amah tho ka duh = Jegønsker, at han skal møde mig.amah pa , mu si loin (pron.): han. amah ta (pron.): hendes. - Tahchunhnak: Hi cauk hi amah ta asi = Det er hendes bog.amah ta (pa) (pron.): hans. - Tahchunhnak: Hihi amahlupawng a si = Dette er hans turban.amah tein a ceumi thil (n.): fosfor. amah tein a fiangmi thil (adj.): selvindlysende. amahte lawng i a ummi (adj.): ensom. - Tahchunhnak: Phungkicu ramlak ah amahte lawngin a va um = En eneboer lever etensomt liv.amahte nih (pron.): selv. - Tahchunhnak: Mary nih amahte in atuah = Mary gjorde det selv.American Indian pawl hreitlung (n.): tomahawk. American Indian pawl thlam (n.): indianertelt. amiak (n.): fortjeneste , profit. an i dannak langhter (v.): stille i modsætning. an i dannak langhter , thleidan (v.): differentiere , skelne. an i dannak langhter , thleidan (v.): skelne , differentiere. An i duh (v.): blive forelsket. an i khat (adj.): samme. - Tahchunhnak: A min le ka min an ikhat = Hans navn og mit navn er det samme.
an i khat , dannak a um lo (adj.): lige. - Tahchunhnak: Upadihmaiah cun mi zeihmanh an i khat dih = Alle mennesker er ligefor loven.an i lo (adj.): lige som. an i lo , aa lomi , aa khatmi (adj.): identisk. an i lo lo (adj.): forskellig , uens , ulig. an i ralchanh bak ko (adj.): diametralt modsat. an i ralrin lo liote i va tlaih , va chuahhnawh (v.): overraske. an i seh (v.): gribe ind i. - Tahchunhnak: Seh ha cu pakhat lepakhat an i seh = Tænderne i det ene tandhjul griber ind i detandets tænder.an pahnih in (adj.): begge. an si dih ngawt ko (adv.): mere eller mindre. - Tahchunhnak:Mi tam bik cu mah zawn ruat an si dih ngawt ko = De flestemennesker er mere eller mindre selviske.an thapmi chungin a miak an hmuhmi (n.): præmie. -Tahchunhnak: A teitu pawl nih khan a miak cu an i phaw =Præmien blev delt mellem vinderne.angki ban (n.): ærme. angki ban ngei lomi , ban bul (adj.): ærmeløs. angki chungnawh (n.): skjorte , bluse. angki fual (n.): bluse, dragt. angki hngawng , uico hngawng oih (n.): krave , flip , halsbånd. angki jeket (n.): jakke , trøje. angki leng (n.): bluse. angki leng le tawhrolh thluan azawng aa khatmi (n.): dragt. angki leng tet ngai , kun calwcanghnak dawntu ding hrim ituahmi (n.): spændtrøje. angki lum phiarmi , suaitar (n.): trøje , sweater. angki tangnawh , banian angki (n.): undertrøje. angkileng a fualmi (n.): kappe , kåbe. angkileng cung i i hruk chihmi angki fual (n.): overfrakke. angkileng hmailei a hngawng tang deuh i bilmi (n.): revers ,opslag. angkileng tang i i nawhmi angki (n.): vest. anhring (n.): plante. anmah (pron.): dem. - Tahchunhnak: Lam ah ngakchia pahnihka hmuh hna, anmah cu sianginn ah kal u tiah ka ti hna = Jeg såto drenge på vejen. Jeg sagde til dem, at de skulle gå i skole.anmah , annih , an (pron.): de. anmah le anmah (pron.): sig selv , dem selv. anmah ta (pron.): deres. - Tahchunhnak: Hihi anmah cauk an si= Det er deres bøger.antam (n.): sennep. antam par (n.): broccoli. antam phun khat , a tawba a sen i al thlummi (n.): rødbede. antam phun khat , hnahnem bantuk a simi (n.): spinat. antam tawba sen (n.): radise. antampar (n.): blomkål. anttam tawba bantuk a simi elektrik mei vannak bo (n.):elektrisk pære. aphi chuak hmuh khawhnak (n.): opløsning. ar , compai le a dangdang , innzuat va phun paoh (n.): høns ,fjerkræ. ar bawm (n.): hønsebur. ar hmul , va hmul (n.): fjer. ar inn (n.): hønsebur. ar paoh (n.): kylling. ar pheibom , paran tumnak fung (n.): trommestik. ar tang ruh a temi khi (n.): ønskeben. Arab mi bawi (n.): sheik. Arab mi pa nih an i chinhmi luchin (n.): fez. Arab mi, hmun khat in hmun dang ah aa thial lengmangmi(n.): beduin. arfi (n.): stjerne. arfi bantuk , arfi bantukin i ceumi (adj.): stjernelignende. arfi bu (n.): konstellation , stjernebillede. arfi ceu , fikceu (n.): stjerneskær , stjerneskin. arfi chawntonh (n.): komet. arfi he aa pehtlaimi , arfi bantuk , arfi ceu (n.): stjerne-. arfi kong cawnnak (n.): astronomi.
chin-dansk 201
arfi nih a ceuhmi zan (n.): stær. arfi tampi a langh zan (adj.): stjerneklar. - Tahchunhnak: Arfitampi a langh zan = En stjerneklar nat.arfi vawlei pakhat (prop.): Saturn. arfi zoh chih in kutttial zoh (n.): astrologi. arfi zuang (n.): meteor, stjerneskud. arfi zuang , vawlei a phanmi (n.): meteorit. arfibu a sau i a kauh zong a kaumi , khuasik can i van lai i nakhammi khi (n.): galakse , mælkevej. arhli khong (n.): hane. arhlikhong fek (n.): spore. arhmul tuk lentecelh (n.): badminton. arhmul tukmi (n.): fjerbold , badmintonbold. arkhuan (v.): gale. arpi (n.): høne. arsik (n.): filipens. arteri thihri (n.): pulsåre,arterie. arthin (n.): kråse. arti , va ti , ti paohpaoh (n.): æg. arti cawh dih hnu i reumi (n.): omelet. arti hawng (n.): æggeskal. arti keuh (v.): udklække , udruge. arti keuhternak thingkuang , seh (n.): rugemaskine. arti met (n.): æggeblomme. arti pungsan , a zawl (adj.): oval. artlang i a ummi thil (n.): række. - Tahchunhnak: Artlang i aummi tlang hna = En række af bjerge.artlang in a dirmi tlang (n.): række. - Tahchunhnak: Artlang ina dirmi thingkung hna = En række træer.artlang in a kalmi hna (adj.): parallel. - Tahchunhnak: Hicatlang pahnih hi parallel an si = Disse to linjer er parallele.artlang in awng tete ser (v.): perforere. - Tahchunhnak: Milubenh tlap cu awng tete in an ser hna = Frimærkeark erperforerede.artlang in chiah (v.): sammenstille. artlang in chiahnak (n.): sidestilling. artlang in umternak (n.): række. Asia mi, Asia thil (n.): asiat. Asia ram (prop.): Asien. Asiami umtuning in a ummi (adj.): asiatisk. asilo (adv.): nej , ikke. asiloah (conj.): eller. - Tahchunhnak: Edith asiloah Mary a kallai = Edith eller Mary vil gå.asinain (adv.): alligevel , desuagtet. at , tuk (v.): skære. - Tahchunhnak: A hmurhmul aa meh lioahaa at = Han skærer sig når han barberer sig.Atlantic rili tan in a kalmi (adj.): transatlantisk. atom muru (n.): proton. atu (adv.): nu. atu hrawng (adj.): nu til dags. atu le atu (adj.): hyppig. atu le atu in (adv.): tit , ofte , hyppigt. atu le atu kal lengmangnak (n.): hyppighed , frekvens. atu lio caan ah hin (adv.): for øjeblikket , for tiden. atu lio i a simi (adj.): nuværende. - Tahchunhnak: Atu lio kanpastor cu Edward a si = Vor kirkes nuværende præst er hr.Edward.atu te ah , atu lioah (adv.): for tiden. atu tiang (adv.): hidtil. atu tiang , rih (adv.): endnu. - Tahchunhnak: Atu tiangchawdawr cu an hun rih maw? = Er butikken endnu åben?.atute ah khan (adj.): netop nu. au (v.): råbe, udbryde. au , kawh , ttah (v.): råbe , skrige , græde. aunak (n.): udbrud. aunak , ttahnak (n.): råb , gråd , skrig. Australia ram mi nih an hmanmi chechnak thil phun khat, acheptu sin i a kir than khomi (n.): boomerang. Aw (interj.): oh. aw (n.): stemning. - Tahchunhnak: Piano hi a aw a hmaan lo =
Klaveret er ude af stemning.aw , hla aw (n.): melodi. aw , thawng (n.): stemme. - Tahchunhnak: A aw a ttha = Hanhar en god stemme.aw ; d r m f s t d (n.): oktav. aw a ngei lomi (adj.): stum. aw a thang hluahmahmi (adj.): rungende. aw a va thangmi a hun i khirhnak (n.): genlyd , resonans. aw dawh a ngeimi , aw dawh a simi (adj.): melodisk ,velklingende. aw dawh tumnak phun khat (n.): xylofon. aw dawh tumnak phun khat (n.): citer. aw duh a nung ngaimi (adj.): filharmonisk. aw he aa pehtlaimi (adj.): tone-. aw hrawh (v.): give genlyd , genlyde. - Tahchunhnak: Kan autikah kan aw nih tlang cu a hrawh dulmal hna = Bjergnene givergenlyd, når vi råber.aw kawlnak thirtte (n.): stemmegaffel. aw khumh (v.): indspille , optage. aw nak rang deuh in a kalmi (adj.): overlyds-. aw nemter , aw noter (v.): modulere. aw niam (n.): undertone. aw nih a phak khawh tiang (n.): hørevidde. - Tahchunhnak:Fak piin kan au, sihmanhsehlaw kan aw nih a phak khawhlengah a um i a thei kho lo = Vi råbte højt, men han var uden forhørevidde.aw noternak (n.): modulation. aw pharnak (n.): hæshed. aw ruk in sakmi hla (n.): sekstet. aw thang , aw thia ttung thang ttung (adj.): skinger ,skingrende. aw thang ngaingaimi (n.): tummel , tumult. aw thanternak bia vun chimnak kuate khi (n.): mikrofon. aw thia (adj.): høj. - Tahchunhnak: Aw thia in a holh = Huntaler med høj stemme.aw thia ngai thang ngai ttung in au , ai (v.): skrige , hyle ,hvine. aw thia ngaiin thangpi i ai (n.): skrig. aw thia tein awnh , va fa awnh , arfa ciap (v.): pippe. aw ttum le aw kai , holh tik i aw ttum le aw kai (n.): rytme ,kadence. awcawi (n.): accent. awdawh , miuzik (n.): musik, melodi. awdawh he aa pehtlaimi (adj.): musikalsk , musik-. -Tahchunhnak: Awdaw tumnak thilri = Musikinstrument.awdawh tum pawl nih awdawh tum (v.): instrumentere. awdawh tummi pawl (n.): orkester. awdawh tumnak i hmanmi thil phun khat , piano bantuk (n.):spinet. awdawh tumnak phun khat , thanglawi bantuk (n.): saxofon. awdawh tumnak thil a tling he tummi hla (n.): symfoni. awdawh tumnak thil vun hmawmnak kate khi (n.):mundstykke. awdawh tumnak thingkuang bantuk (n.): orgel. awfang , awfang pathum nak tam deuh (adj.): flerstavelses-. awh (v.): fange. - Tahchunhnak: Saram cu rap nih a foih hna =Dyr fanges i fælder.awhrawh , aw khenh (v.): genlyde. - Tahchunhnak: An awthawng nih tupi cu a hrawh dulmal, a kheng = Skovene genlødmed deres råb.awi-um ti rawnnak thawl (n.): karaffel , flaske. awk a si (v.): være nødt til. - Tahchunhnak: Nihin cu kan kalawk a si = Vi er nødt til at tage af sted i dag.awk a si (v.): skulle , skal. - Tahchunhnak: Ttha deuh intuahnak zuam awk a si = Du skulle prøve at gøre det bedre.awk a si (v.): burde , bør. - Tahchunhnak: Ngakchia nih an nu lean pa bia an ngaih awk a si = Børn bør adlyde deres forældre .awk a si (v.): måtte , må , skal. - Tahchunhnak: Minungnihnunnak ah rawl a ei awk a si = Man må spise for at leve.awlokchonnak , hnahnawhnak , harnak petu thil , zuva , rawl
202 chin-dansk
a hrawktu (n.): pest. awlokchonnak , hnahnawhnak , harnak petu thil , zuva , rawla hrawktu (n.): pest. awn (v.): bestå. - Tahchunhnak: A camipuai a awng = Hanbestod sin eksamen.awng (n.): brud. - Tahchunhnak: Hauhruang awng khan uicokha a chuak = Hunden slap ud gennem et brud i hegnet .awng , a pemnak awng (n.): brud , hul, lufthul. awng hme tete chungin zuh (v.): sive igennem. - Tahchunhnak:Thetse chungin ti kha a zut = Vand siver igennem sand.awng hmete (n.): sprække. awng hruknak thil (n.): prop , pløk , spuns. - Tahchunhnak:Awng hruknak kha a phawi = Han trak pløkken ud.awng tampi umter (v.): gennemhulle. - Tahchunhnak:Mawttawka cu awng cikcek in an kah = Vognen vargennemhullet af kugler.awng tete sernak (n.): perforering. awng vihnak thirttial ngerh a saumi (n.): vridbor. awngbali (n.): lotteri. awnnak , a pemnak (n.): sprække. awnnak lehhmah (n.): diplom , eksamensbevis , afgangsbevis. awtaw (n.): påfugl. awthang (n.): slag. - Tahchunhnak: Khuang kha fak piin a tum= Han gav trommen et slag.
awthang (n.): brag. awthluk , aw , thil a awnhning (n.): tone. awtleng (n.): ekko , genlyd. azawng (n.): farve. - Tahchunhnak: A sen, a eng le a dum hnacu azawng an si = Rød gul og blå er farver.azawng a dangdang a simi (adj.): broget , spraglet. azawng bu khat (n.): spektrum. - Tahchunhnak: Chuncha nihkhin azawng bu khat chung azawng dihlak a ngeih hna: a sen,theithu, a eng, a hring, a dum, a pawl le a senduk = En regnbuehar alle spektrets farver: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo ogviolet.azawng le a pungsan aa khatmi hnipuan (n.): uniform. azawng rawhter azawng thlen (v.): affarve. azawng sendung nakin a thuk deuhmi (adj.): ultraviolet. azawng tlawmte vun danter (v.): farve , tone. - Tahchunhnak:Cahang dor khat nih ti hrai khat cu azawng tlawmte a danter lai= En dråbe blæk vil farve et glas vand.azeipaoh (pron.): hvilken end. azeitihmanh in (adv.): på ingen måde. - Tahchunhnak:Azeitihmanh in ka hlonh hna lai lo = Jeg vil på ingen måde kastedem bort.azukhan (v.): appellere. - Tahchunhnak: Biaceihnak zung sangdeuh ah azu a khan. = Han appellerede til en højere ret..
Bba (n.): majroe. ba phun khat (n.): rabarber. bai thalhmalh i kal (v.): humpe , halte. Baibal ca (n.): Bibelen , Skriften. Baibal chungin phungchim, sermon (n.): prædiken , homili. Baibal cu ning in a simi (adj.): bibelsk. baisikal (n.): cykel. baisikal aa citmi (n.): cyklist. baisikal cit thiammi (n.): cyklist. baisikup (n.): biograf. baisikup an piah tik i a tlangpi in an piah hmasami khi (n.):filmmanuskript , drejebog. baisikup chuahnak seh (n.): filmsapparat. baisikup i thlak , ser (v.): filme. - Tahchunhnak: Baisikupminthang an thla lio = De filmer et berømt skuespil.baisikup in chuahmi tadin (n.): ugerevy. baisikup ngaknu (n.): skuespillerinde. baisikup tlangval (n.): skuespiller. bakte ah (adv.): netop. - Tahchunhnak: Na rat bakte ah khan akal = Han gik, netop som du kom.bal (adv.): nogen sinde. - Tahchunhnak: Amah cu na hmu balmaw? = Har du nogen sinde set ham?.bal lo (adv.): aldrig. - Tahchunhnak: Biakinn ah a ra bal lo =Han kom aldrig i kirke.bal tthan lo (adv.): aldrig mere. baltin (n.): spand. ban (n.): arm. bangbuar (n.): svamp. bangbuar (n.): meldug , skimmel , mug. bangla , riahnak inn (n.): bungalow. banh khaw , phak khawh , lam naite i a ummi (adj.): bekvem ,nem , praktisk. banhla (n.): banan. banhla thlar , mitsur bor , cu bantukin i bute in a ummi paoh(n.): klynge , klase. banian (n.): undertrøje. bank i tangka chiahmi a tang rihmi (n.): kredit. -Tahchunhnak: Bank i a tangka chiahmi a tangmi a um rih =Hans bankkonto er i kredit.bank i tangka reltu (n.): tæller.
bantuk (adv.): som. - Tahchunhnak: Vate bantuk in a sakkhawh = Hun kan synge som en fugl.bantuk a si lomi , aa lo lomi (adj.): forskellig , ulig. bantukin (conj.): som (ligesom). - Tahchunhnak: Zeicahdah nubantukin aa thuamh? = Hvorfor er han klædt som en kvinde? .baras in thil hnor , kedan tehna , angikleng tehna (v.): børste. barli , facang bantuk a simi rawl phun khat (n.): byg. baska , zapi citmi (n.): bus , omnibus. baska siseh tlanglawng siseh an i thawhnak hmunpi (n.):endestation. baska/mawttawka a bu in an dirnak hmun (n.): holdeplads. bat (v.): skylde. - Tahchunhnak: Tangka phar hra a ka bat =Han skylder mig ti kyats.bat i zawt (v.): køre ned. - Tahchunhnak: Rian fak tuk in a ttuani a ba tuk i a zaw = Hun er kørt ned af at arbejde for hårdt.batter , thaditter (v.): trætte. - Tahchunhnak: Saupi ke kal nih abatter = Den lange gåtur trætter hende.baunak , ngeih lonak (n.): mangel. bausikup ca i an cawnmi tuanbia hmun , a caan le thilumtuning ; dawh ngaiin a langmi hmunram (n.): scene. baw (n.): sæd , sperma. bawda inn (n.): sovesal. bawda inn , a pek i umnak inn (n.): pensionat. bawhte (n.): barn. bawhte sinak (n.): barndom. bawi (n.): jarl. bawi (n.): funktionær. bawi (n.): officeer. bawi , uktu , zohkhenhtu bawi (n.): chef. bawi a simi uar tuknak (n.): snobberi. bawi fung (n.): scepter. Bawi Jesuh hmantlak milem (n.): ikon. Bawi Jesuh Thawh ni (n.): Påske. Bawi Jesuh thihnak tlang (prop.): Golgata. bawi le chawngei a uar tukmi , cu bantuk a si lomi zei a relttung lomi , cunglei bawi tawzat a huam tukmi (n.): snob. bawi luchin chinhnak (n.): kroning. bawi ngaiin aa umtermi uktu pawl ukning le rianttuanning(n.): bureaukrati. bawi phun a simi mi hrinfa (n.): aristokrati.
chin-dansk 203
bawi si a uar tukmi (adj.): snobbet. bawi tthutdan cungin tthumh (v.): detronisere , afsætte. bawipa (n.): herre. Bawipa cu thangtthat u (interj.): halleluja. Bawipa Thawhtthan Zarhpi hlan Zarhpi Ni (prop.):Palmesøndag. Bawipa Thlacamnak (n.): fadervor. Bawipa Zanriah he aa pehtlaimi (adj.): sakramental. Bawipa Zanriah tuah tik i changreu phawtnak kheng (n.):alterdisk , patene. Bawipa Zanriah, a sullam cu biakamnak ti a si (n.):sakramente. bawmh (v.): hjælpe. bawmh , thilrit chawn (v.): bistå , undsætte , komme tilundsætning. bawmh duhnak , tuah duhnak langhter (v.): tilbyde. -Tahchunhnak: Nganchiapa nih, na cauk kan putpiak lai, a ti =Drengen tilbød at bære mine bøger.bawmhnak (n.): hjælp, støtte. bawmhnak , petu , thil petu (n.): bidragyder. bawmhnak , zaangfahnak (n.): gunstbevisning , tjeneste. -Tahchunhnak: A ka zaangfah = Han gjorde mig en tjeneste.bawmhnak ca i a tak tthahnem vemi (adj.): hjælpende ,hjælpe-. bawmhnak duh i fuhpanhnak (n.): tilflugt. - Tahchunhnak:Dam lo tikah kan fuhpanhmi cu sibawi a si = Vores tilflugt isygdom er en læge.bawmhnak tangka (n.): tilskud , subsidier. bawmtu (n.): hjælper. bawmtu ngei lo , zeihmanh i tuah khawh lo (adj.): hjælpeløs. bawmtu ngei lomi sinak , mah le mah zeihmanh i tuah khawhlonak (n.): hjælpeløshed. bawnbok (n.): aubergine. behrum ; ti zongin ttial a si (n.): soyabønne. bei (n.): halten. bei , bei lengmangin kal (v.): halte , humpe. bekawng (n.): kapsel , bælg. belh (v.): lappe. - Tahchunhnak: Ka nu nih ka tawhrolh a belh= Min mor lapper mine bukser.belh (n.): ukrudt. belh bawh , thlawh (v.): luge. belh phun khat (n.): timian. belhnak i hmanmi thil (n.): klud , lap. - Tahchunhnak: A angkikiu ah puanchia a belh hna = Hun syede lapper på albuerne afhans frakke.belrua kuai , paihau kuai (n.): potteskår. benet , meithal hmur i bunhmi nam (n.): bajonet. bengh (v.): slå , klaske, smække. benh (v.): stoppe , proppe , stuve. - Tahchunhnak: A thilpuankha zal chungah a behn in a ben hna = Han stoppede sineklæder i en sæk.benh (v.): indlejre. - Tahchunhnak: Lungvar cu lung chungahan i benh = Ædelsten er indlejret i sten.benh (v.): sætte på , fæstne , fæste. - Tahchunhnak: Milu cucabawm ah khan a benh = Han satte frimærket på konvolutten .benh (v.): montere. - Tahchunhnak: Hmanthlak cu caku raangah an benh = Fotografiet blev monteret på hvidt papir.benh (v.): klistre , klæbe. - Tahchunhnak: Cabawm ah milubenh = Klæb et frimærke på konvolutten.benh , bek (v.): klynge sig , klamre sig , klæbe. - Tahchunhnak:Thil cin cu tak ah an i bek, benh = Vådt tøj klæber til kroppen .benhnak i hmanmi thil nem (n.): polstring. bete , bailep (n.): bønne. bia (n.): sag. - Tahchunhnak: Biaceihtu nih bia a khiah =Dommeren afgjorde sagen.bia a sullam aa khatmi hna (n.): synonym. bia al a thiammi (n.): debattør. bia al a thiammi (n.): logiker. bia alnak in hun hngalhter (v.): argumentere. - Tahchunhnak:Mary cu va al hnik law a ruahnak thlenter vaa zuam hnik =
Argumenter (tal fornuftigt) med Mary og prøv at få hende til atskifte mening.bia alning , ning zulh in chim thiamnak (n.): logik. bia am (n.): hentydning , insinuation. bia am in sawhter (v.): antyde , insinuere. bia am in sawhternak (n.): insinuation , antydning. bia an umtuning zeitindah hman an sining , zeitindah ttial ansining , cawnnak (n.): grammatik. - Tahchunhnak: Englishgrammar a cawng = Han studerer engelsk grammatik.bia ceihpiak (v.): afgøre. bia chim i a tlangpi a tlangpi lawng (n.): resumé. -Tahchunhnak: A biachimmi a tlangpi a tlangpi a ka pek = Hangav mig et resumé af sin tale.bia chim i bia hman thiam ngai i zuam in biachimmi (n.):retorik , talekunst. bia chim tik i bia tampi a hmang lomi , mi hmurka tlawm(adj.): lakonisk. bia chimmi siseh cattialmi siseh a hramthawknak ttialmibiahmaithi (n.): indledning , fortale. bia dawh deuh hmanmi (adj.): eufemistisk. bia fak ngai a simi , mi a hlip dihtu bia (adj.): bidende ,svidende , skarp. bia fang khat maw bia tlang khat maw mibu bu khat nih anbiapi bik aupinak i an hmanmi (n.): slogan. bia fiang tein a chim lomi , a holh kho lomi (adj.): uartikuleret. bia haltu (n.): undersøgelsesdommer , inkvisitor. bia har (n.): gåde. bia hmuh tthannak (n.): tilbagekaldelse. bia i alnak , i sinak (n.): polemik. bia i kam (v.): love. - Tahchunhnak: Kan tthit lai tiah bia a kam= Han lovede at gifte sig med hende.bia i khiah , lung i thleh (v.): afgøre , beslutte , bestemme. bia i ruah (v.): snakke , sludre. bia i ruah (n.): samtale , konversation. bia i thanhnak (n.): telegraf. bia i thanhnak caah hmanmi hmel chunhnak. (n.): kode. bia in chim khawh lomi (adj.): ubeskrivelig , uudsigelig. bia in hmanthlak suai (v.): afbilde. bia in i chawnh , i theihter , zawtnak i chawnh (v.):kommunikere , meddele , videregive. bia in lung bantukin cheh (v.): slynge. - Tahchunhnak: A hauhlen = Hun slyngede fornærmelser imod ham.bia khiah (v.): bestemme , afgøre. bia phortu (n.): budbringer. bia sawhsawh (n.): prosa. bia sawhsawh a simi (adj.): prosaisk. bia theihtertu (n.): referent. bia tlawm tein fiang tein chim thiam (adj.): kortfattet , koncis. bia um loin a simi (adj.): ordløs. bia-eng , a sullam a bingtalet a simi (n.): ironi. - Tahchunhnak:Ngakchia nih a der ngaingaimipa kha bia-eng in "Pa Thau" an ti= Drengene kaldte ironisk den magre mand "Fede".bia-eng in chimmi (adj.): ironisk. biacahmi bia (n.): budskab. biacehitu biakhiahnak in , a va nih a makmi a nupi cawmnaktangka a pekmi (n.): underholdsbidrag. biaceih awk i chiahmi (n.): dagsorden. biaceihnak lei he aa pehtlaimi (adj.): retslig. biaceihnak zung , biaceihtu pawl (n.): domstol. biaceihnak zung a sang bik (n.): Højesteret. biaceihnak zung i biahal (n.): domsforhandling , rettergang ,sag. biaceihnak zung i taza cuai awk i chuahpi , sual puh (v.):sagsøge , anklage. biaceihnak zung inn (n.): domhus , retsbygning. biaceihnak zung nih zung ah na ra chuak lai tiin ca in orderan ttialmi (n.): stævning. biaceihtu bawi (n.): dommer. biaceihtu bu nih bia an chahnak (n.): dom , afgørelse ,kendelse.
204 chin-dansk
biaceihtu hna hmai ah upadi ningin biahalnak tuahmi (n.):undersøgelse. biaceihtu hna nih bia an chalmi (n.): dekret , forordning. biaceihtu pawl banceihnak khan (n.): retslokale. biachah (v.): dekretere , forordne , bestemme. biachim (n.): forelæsning , foredrag. - Tahchunhnak: Ti kong achim = Han holder et foredrag om vand.biachim (v.): forelæse. - Tahchunhnak: Ti kong a chim = Hanforelæste om vand.biachim (v.): tale , snakke. biachim (n.): tale. - Tahchunhnak: Siangngakchia kha bia tthangai i a chimh hna = Han holdt en god tale til eleverne.biachim , holhrel , umtu ziaza i tla bulbal in a ummi (adj.):barsk , brysk , bister. biachim a thiammi (adj.): veltalende. biachim thiamnak , nalnak (n.): veltalenhed. biachim tik i fak deuh in aw chuahnak cafang aw (n.): tryk ,betoning. - Tahchunhnak: 'Hjælper' ti chim tikah hin aw fahnakcu awfang hmasa bik 'hjæl' cungah khan a si = I 'hjælper' ertrykket på første stavelse.biachimmi a rak ngaitu mibu (n.): tilhørere. biachimmi a rak ngaitu mibu (n.): tilskuere, publikum. biachimmi siseh , cattialmi siseh a tawinak in a biapi bikbikkha ttial tthanmi (n.): resumé. biachimnak donhhlei (n.): platform. biachimnak donhhlei (n.): prædikestol. biachimnak khan (n.): auditorium. biachimning , biafang hmanning (n.): ordlyd. biachimtu , college sianginn i saya (n.): foredragsholder ,forelæser, taler. biachokvai (n.): rygte. biaeng , bianek (n.): sarkasme. biaeng in chimmi (adj.): sarkastisk. biafang , bia (n.): ord. biafang a aw chuah fiang tein chimnak (n.): udtale. biafang a hnulei i pehmi (n.): endelse , suffix. biafang a hram i chiahmi a cheu tinak sullam (adj.): semi-. biafang a hram lei i chapmi cafang, 'lig' cu 'u' chap tikah'ulig' a si (n.): forstavelse , præfiks. biafang a simi (adj.): mundtlig , ord-. biafang an chuakehning (n.): etymologi. biafang dang an sullam a pehtonhtu bia , med , for , ved , i ,på (n.): forholssord , præposition. biafang pakhat chung i a bu tein awfang a ummi khi (n.):stavelse. biafang tam tuk hmanmi (adj.): vidtløftig , ordrig. biafang tete sullam ttialnak , Hebru , Grik le Latin holh hnadictionary kha lexicon tiah ti an si khun (n.): leksikon , ordbog. biafang thawknak i hmanmi , a sullam cu bik tinak a si (adj.):super-. biafang umtuning (n.): formlære , morfologi. biafang vun chim tik i aw phun dang deuh i vun chim , careltik i hla bantuk i sak (v.): istemme , intonere. biafonhnak (conj.): at. - Tahchunhnak: Paruk le pali fonh ahpahra a chuak ti kha ka hngalh = Jetg ved, at seks og fire er ti.biahal , biakher (v.): spørge, afhøre , forhøre. biahal ciami fiang chin seh ti duhnak ca i hal ve tthan (v.):krydsforhøre. biahal lomi (adj.): ubestridt. biahalnak (n.): spørgsmål. biahalnak , a si maw si lo ti dothlatnak (n.): spørgsmål. biahalnak , biakhernak (n.): forhør , afhøring. biahalnak hmelchunhnak "?" (n.): spørgsmålstegn. biahalnak hrial in leh (n.): spidsfindighed. biahalnak i hmanmi (adj.): spørgende. biahalnak le bialehnak in cawnpiaknak (n.): katekismus. biahaltu (n.): interviewer. biahar (n.): gåde. biahmaithi (n.): prolog , fortale, forord, indledning. biak , upat , hmaizah (v.): tilbede. biakam (v.): love, garantere.
Biakam Hlun Grik holh in an lehmi, biafang sullam cu sawmsarih tinak a si (prop.): Septuaginta. Biakam Hlun, Khrihfa Ca Thiang (n.): Gammel Testamente. biakam tein nupi ngei loin a ummi pa (n.): tilbeder , dyrker. Biakam Thar, Khrihfami Cathiang (prop.): Ny Testamente. biakam tluk fek in bia chim (v.): forsikre. biakamnak (n.): forpligtelse , løfte. biakamnak (n.): løfte. biakamnak (n.): løfte , pant. biakamnak , aamahkhan (n.): garanti. biakamnak , rovuihnak bia (n.): testamente. biakamnak ca i ral nih minung an tlaih i an hrenmi (n.):gidsel. biakamnak cattial in tuahmi (n.): police. - Tahchunhnak: Kamei aamah-khan biakamnak ca chungah, ka inn a kangh ahcun,tangka thong hnih ka hmuh lai, tiah aa ttial = Minbrandforsikringspolice siger, at jeg skal have to tusind kyats,hvis mit hus brænder ned.biakamnak pek khawh lomi , a ding lomi , upa he aa kaih lomi(adj.): uberettiget. biakchawnh , rak chawnh (v.): hilse. biakchawnhnak (n.): hilsen. biakhiah (v.): kende. - Tahchunhnak: Biaceihtubu nih mifir cu asual tiah bia an khiah = Juryen kendte tyven skyldig.biakhiah (v.): dømme. biakhiahmi , kan tuah lai tiah biakhiahmi (n.): beslutning. biakhiahnak (n.): afgørelse , beslutning , bestemmelse. biakhiahnak (n.): dom , kendelse. biakhiahnak biaceihtu bawi nih an tuahmi (n.): dom , straf. biakhiaktu nih a khiahmi bia (n.): voldgiftsafgørelse. biakinn (n.): kirke, tempel. biakinn , hmunthiang (n.): helligdom. biakinn chung a khan pakhat i thilthuam an chiahnak (n.):menighedsråd. biakinn chung biakttheng pawng hrawng , tlangbaw i nih anhmanmi hmun khi (n.): kor. biakinn chung hlasa pawl tthutnak (n.): korstol. biakinn chung i hrai tehna , angki tehna an chiahnak hmun(n.): sakristi. biakinn chung i zapi Pathian biakning (n.): liturgi. biakinn chung tthutdan sau (n.): kirkestol. biakinn chung tthutnak chimtu le chiatu (n.): kirketjener. biakinn chung tuangpi , pulpit hrawng (n.): skib , kirkeskib. biakinn hmai i darkhing thlainak innsang (n.): tårn , kirketårn. biakinn hmete (n.): kapel , kirke. biakinn le a tual zohkhenh i thlan a co i darkhing a tumtu (n.):kirkebetjent , graver. biakinn nganpi (n.): domkirke , katedral. biakinn pawngkam , tual (n.): kirkegård. biaknak (n.): tilbedelse. biaknak he aa pehtlaimi (adj.): religiøs. biaknak hlawt , mah duhnak hlawt (n.): fornægtelse. biaknak hmunthiang , khuahrum bo (n.): helligdom. biaknak lei hla , Baibal ca chung ummi kong he chuankhanmi(n.): oratorium. biaknak lei hmunthiang i tlawngmi (n.): pilgrim. biaknak lei i a felmi (adj.): from. biaknak lei i zumhnak a ngei lomi , Pathian a zum lomi ,Khrihfa a si lomi (n.): vantro , ateist , hedning. biaknak lei kulhchung lawng i a ummi (adj.): kommunal. -Tahchunhnak: Biaknak bu nih an tuahmi sianginn =Kommuneskole.biaknak lei phung ningin rumra um tein tuah (v.): fejre ,højtideligholde. biaknak lei rianttuantu (n.): gejstlig. biaknak lei rianttuantu bu (n.): gejstlighed. biaknak lei rianttuantu saya (n.): sognepræst. biaknak lei thil hrawh le hnawmhtamh (n.): helligbrøde ,vanhelligelse. biaknak lei thil hrawhnak le thurhhnawmhnak (adj.):ugudelig.
chin-dansk 205
biaknak lei upa (n.): prælat. biaknak lie i khuh riangmang i lihchimnak tuah (n.): fromtbedrag. biaknak phung (n.): kult , dyrkelse, religion. biaknak pumhnak (n.): gudstjeneste. biaknak ruang i duhnak i sum ngai i a nungmi (n.): asket. biaknak zei i a rel lomi (adj.): irreligiøs , religionsløs. biakttheng (n.): alter. bial (adj.): rund. - Tahchunhnak: Hmai bial = Rundt ansigt.biang , bel (n.): kind. biangpawr zawtnak (n.): fåresyge. biaperh (n.): overdrivelse. biapi a si (v.): betyde noget. - Tahchunhnak: Mi nih an chimmikha biapi ngaiin a ruah = Det betyder noget for ham, hvad folksiger.biapi a si lomi (adj.): ligegyldig , triviel. biapi a simi (adj.): vigtig, betydningsfuld. biapi a sinak (n.): betydning , vigtighed. biapi bik a simi (adj.): øverst. biapi bik ahcnu (adv.): først og fremmest , hovedsagelig. biapi in lak (v.): understrege , lægge vægt på , betone. -Tahchunhnak: Kan sianginn nih kanaan kha biapi in a lak/aruah = Skolen lægger vægt på aritmetik.biapi lo sinak (n.): trivialitet. biapi ngai i ruah (v.): prise. biapi ngaingai a simi , vailamtahnak pungsan a simi (adj.):afgørende. biapi sinak (n.): vigtighed. biapitter (n.): blæse op. biaruah (v.): konversere , underholde sig. biaruk i pekmi (n.): adgangskode , løsen. biatak (n.): sandhed. biatak a chimmi (adj.): sandfærdig , sanddru. biatak a simi , a hmaanmi (adj.): sandfærdig. biatak kha fel tein kawl (v.): forske , undersøge. biatak merh (v.): fordreje. biatawi tein tling ngaiin chimmi bia (n.): fyndord , epigram. -Tahchunhnak: Bia chim hi ngun a si, dai tein um hi sui a si =Tale er sølv, men tavshed er guld.biate a simi thil (adj.): ubetydelig. biate ngai a simi (n.): bagatel. biatetter (v.): bagatellisere. - Tahchunhnak: Rian biapi a sinakkha a biatetter = Han bagatelliserede betydningen af arbejde.biathli (n.): hemmelighed. biathli , cuti ti ah cucu a si lai timi (n.): feltråb , løsen. biathli a simi (adj.): fortrolig , betroet. biathli a simi (adj.): hemmelig. biathli i chimhnak i hmanmi (n.): kode. biathli pek (n.): vink , antydning. - Tahchunhnak: Na kal awk asi tiah biathli a pek (a pekning cu mittheh zongin a si kho) = Hangav ham et vink om at gå.biatlang chungah a sullam fianternak caah kulhmi bia: ( - )(n.): parentes. biatlang pakhat chung i biafang a bu in a ummi , biatlang atling tung lomi (n.): ordforbindelse. - Tahchunhnak: Dumchungah tuak awk tampi a um, hi biatlang ah hin 'i haven' le 'atgøre' hi 'ordforbindelse' an si veve = I haven er der meget atgøre.biatlang pakhat chung i then khat (n.): sætning. biatlang umtuning (n.): syntaks. biatlangpi (n.): tema , emne. bih , hei zoh vak (v.): kigge. bihnak thlalang (n.): spejl. bik (adv.): mest. bik , a ttha bik , a chia bik , a sang bik , a riam bik (adj.):ypperst , højest. biktaling in tlak (n.): styrtdyk. bil (v.): folde. - Tahchunhnak: Caku a bil = Han folder papiret .biltu (n.): folder. bing (n.): heroin, morfin.
bing rit (n.): sovemiddel , opiat. bingtalet (adj.): omvendt , på hovedet. bingtalet in rilh (n.): luftspring , saltomortale. bisawp (n.): biskop. bishop ngan bik (n.): ærkebiskop. bishop pakhat nih a zohkhenhmi (n.): stift , bispedømme. biskit changreu (n.): kiks. bizu (n.): skænk , anretterbord , buffet. bo (n.): flig , øreflip , lap. - Tahchunhnak: Hnakhaw tanglei bo= Øreflip.bo , phing (n.): bule. - Tahchunhnak: A lu ah bo a um = Der eren bule i hans hoved.bo , vawlei bo , lung ponmi bo (n.): dynge. bochan (v.): stole på. bochan , rinh (v.): regne med. - Tahchunhnak: Na bawmhnakkha kan i bochan (rinh) lai = Vi kan regne med din hjælp.bochan awk tlakmi (adj.): pålidelig. bochan awk tlakmi (adj.): tillidsfuld. bochan awk tlakmi sinak (n.): pålidelighed. bochannak (n.): tillid , tiltro. boksing thonghthiam (n.): bokser. bom (n.): bombe. bom phum (v.): minere. - Tahchunhnak: Ral lioah kha hmun ahkhan bom an phum = Stedet var mineret under krigen.bomb hmanhmi puahter/phelh (v.): springe , sprænge. -Tahchunhnak: Mine bomb hmanhmi phelh i puahter = Atsprænge en mine.bomb puahnak (n.): eksplosion. bongmong (n.): gonggong. bor (n.): bundt , knippe , klase. - Tahchunhnak: Tawh borBanhla thlar; a bu in chiahmi thil = Et bundt nøgler En klasebananer.bor khat , tom khat , phal khat (n.): knippe , bundt , neg. boxing thonghnak i pawng 112 in a tanglei pawl (n.): fluevægt. bu (n.): gruppe. bu (n.): gilde , lav. bu (n.): flok , kobbel. - Tahchunhnak: Cenghngia run khat = Enflok ræve.bu (n.): sekt. bu (n.): hold. - Tahchunhnak: Pumpululh chuih bu =Fodboldhold.bu , aa kommi bu (n.): forbund , liga , sammenslutning. bu , awdawh a tumtu bu (n.): band. bu , khuankhangtubu (n.): råd , rådsforsamling. bu , rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbu hmete (n.): hold ,gruppe. bu chung i luhternak (n.): optagelse , indvielse. bu hnih karlak i lamkaltu (n.): mægler. mellemmand. bu in tuah , a bu in tuan (adj.): kollektiv , samlet , fælles. bu khat (n.): sæt. bu khat chung lu , upa bik , nawl ngeitu bik (n.): chef ,høvding. bu khat in bu dang i aa tthialmi , zumhnak aa letmi (n.):vendekåbe. bu nganpi (n.): horde , flok. - Tahchunhnak: Khaubawk bunganpi = Flokke af græshopper.bu pipi in zuarmi thilri , a pak a pak in zuarmi khi detail ti asi (n.): en gros. buahneh (n.): plet , lyde. - Tahchunhnak: A ziaza zeihmanh aabuahneh lo = Hans karakter er uden nogen plet.buaktlak in (n.): gennemsnit. buanbara (n.): skum , fråde. buanbare i can (v.): fråde , skumme. buanchukcho ; ti nih khuh dih (n.): oversvømmelse. buar (v.): bryde. - Tahchunhnak: Nawl a buarmi cu dan an tathna = De, som brød loven, bliver straffet.buar awk a si lomi , zulh lo awk a si lomi (adj.): ukrænkelig ,ubrødelig. bukhe , pangpar tom (n.): buket. bultannak (n.): lemlæstelse , skamfering.
206 chin-dansk
buluk (n.): haletudse. burbuk (n.): krat , busk. burbuk an cinnak hmun (n.): buskads. burbuk tampi umnak (n.): krat , tykning. burbuk tampi umnak a simi (adj.): busket. buri hri , buri hri kung (n.): jute. buri puan (n.): sækkelærred.
buri ttha phun (n.): sækkelærred , hessian. but hnawh (v.): flokkes. - Tahchunhnak: Siangngakchia nih ansaya an but hnawh = Studenterne flokkes om deres lærer.but hnawh (v.): flokkes. - Tahchunhnak: Khrismas thingkungkha nganchia nih an but hnawh = Børn flokkedes om juletræet.but kedan (n.): støvle.
Cca auh (v.): diktere. ca auh (n.): diktat. ca auh uk in uk (v.): befale. ca chuahmi (n.): udgave , nummer. - Tahchunhnak: Tadinca anchuahmi a hmanung bik ah eksident a tonnak kong kha a um =Det sidste nummer af avisen har historien om hans ulykke.ca chung i biatlangpi a nganpipi in ttialmi (n.): overskrift. ca i kuat (v.): korrespondere. ca le cauk kennak kuttlaih zal , handbag ; vuanzi rian (n.):portefølje , mappe. ca namnak seh ha an thletnak (n.): støberi , støberiarbejde. ca relnak (n.): gennemlæsning. - Tahchunhnak: Na cakuat relka dih cang = Jeg afsluttede gennemlæsningen af dit brev.ca sanhnak thingkuang (n.): brevkasse. ca tampi relnak fimnak he aa pehtlaimi (adj.): lærd ,videnskabelig. ca tampi relnak in hmuhmi fimnak (n.): videnskab. ca tar (v.): slå op. - Tahchunhnak: Thawngthanhnak khavampang cungah an tar = Bekendtgørelsen blev slået op påmuren.ca tarmi (n.): plakat , opslag. ca tialmi bia kha a si hrimhrim tinak caah cuka ca tialchungah a um tiin fianter khawhnak (v.): dokumentere. caah (conj.): da. - Tahchunhnak: Makphek na duh lo caah kanpe lai lo = Da du ikke kan lide chilli, vil jeg ikke give dig det..caah (conj.): siden (fordi). - Tahchunhnak: Na bat caah naadinh awk a si = Siden du føler dig træt, bør du hvile.caah (conj.): for at. - Tahchunhnak: A hawile kha a phak hnanakhnga khulrang in a tli = Han løb hurtigt for at indhente sinevenner.caah (conj.): da , eftersom. caah , ruangah (conj.): fordi. caan (n.): periode. - Tahchunhnak: Ral lio caan chungah = Ikrigsperoiden.caan (n.): tid. - Tahchunhnak: Minit pakhat cu caan tawite a si= Et minut er en kort tid.caan (n.): tur. - Tahchunhnak: Bob nih a rel caan a si = Det erBobs tur til at læse.caan (n.): tid. - Tahchunhnak: Caan saupi a kan hngahter =Han lod os vente lang tid.caan , nithla (n.): dato. caan a cu cang (n.): tid. - Tahchunhnak: Ih caan a cu (si) cang= Det er tid at komme i seng.caan a mermi (n.): skifte. - Tahchunhnak: Kum zabu pakhat aamer lio caan ah = Ved århundredeskiftet.caan a tling (v.): falde (om dato). - Tahchunhnak: Khrismas nicu zarhteni ah a tla = Julen falder på en lørdag.caan chung (n.): varighed. caan hmaan loin a kalmi thil , a caan a hman lomi (adj.):uregelmæssig. - Tahchunhnak: A caan a hman lomi suimilam =Et uregelmæssigt ur.caan hmaantertu (n.): regulator. caan hman (v.): tilbringe. - Tahchunhnak: Tukum cu inn ahKhrimas hman ka duh = Jeg ønsker a tilbringe julen hjemme i år.caan hman tein a zulmi (adj.): punktlig , præcis. caan karlak chan , A.D. 500 in 1450 tiang hrawng (adj.):middelalderlig.
Caan Karlak Chan, A.D. 500 in 1450 tiang hrawng (n.):middelalderen. caan kong tuaktannak cawnnak (n.): kronologi. caan lawng (n.): fritid. caan lo um , zungzal (adj.): tidløs. caan ngei tadinca , a can hmaan tein chuahmi thawngtheihnakca (n.): tidsskrift. caan pakhatkhat (n.): periode , tid. - Tahchunhnak: Caantawite chung a kan leng = Han besøgte os i en kort periode (ikort tid).caan relnak , suimilam (n.): ur , klokke. caan rem lo (adj.): ubelejlig. caan rem lonak , harnak peknak (n.): besvær , gene , ulejlighed, ulempe. caan saupi (adv.): længe. - Tahchunhnak: Amah kong kha caansaupi ka ruat cang = Jeg har tænkt på ham længe.caan saupi a rak um cangmi (n.): varighed. - Tahchunhnak: Anchung hnih karlak ah caan saupi a rak um cangmi i huatnak aum = Det er en fejde af lang varighed mellem to familier.caan tawite (n.): tidspunkt , øjeblik. caan tawite ca lawng a simi (adj.): midlertidig , foreløbig. caan tawite chung a hung um tami thil (n.): glimt. -Tahchunhnak: A mit chungah ruahchannak a hng um ta dak = Etglimt af håb viste sig i hendes øjne.caan tawite chung a simi (adj.): forbigående , momentan. caan tawite chung ca (adj.): foreløbig , provisorisk , midlertidig. caan tawite chung ngolta (v.): udsætte. caan tawite vun i hngilh (n.): lur , blund. caan ttha , vantthat caan (n.): chance. caan tuaknak ca , cu caan kha caan ah cucu khakha a si lai tituakmi khi (n.): tidsplan. caan vialte pek , i pumpek (v.): hellige , vie. caantling in hmanhman tein ttuanmi (adj.): regelmæssig , fast. - Tahchunhnak: Rian ngaingai a ngei lo = Han har ikke fastarbejde.cabawm (n.): konvolut , kuvert. cabawm phih/sengh (v.): forsegle. cabuai (n.): bord. cabuai cung i cite hunnak thawl (n.): saltkar. cabuai i rawlpetu (n.): tjener. cabuai khuh puan (n.): dug , borddug. cabuai tthutdan a um lomi (adj.): umøbleret. cacao thingthei an phomh i a dipmi , kuku (n.): chokolade. cacawn , cawnpiak (adj.): uddanne. - Tahchunhnak: Amah cuCambridge University ah ca a cawng = Han blev uddannet påCambridge Universitet.cafang (n.): bogstav. cafang a tung pawl (n.): latinske bogstaver. cafang aw (n.): selvlyd , vokal. cafang dangdang hmun khat i cawh i ttial , min ttialnak ahhin hman khun a si tawn , tahchunhnak ah , Sang Hnin cu (Sle H) in fohn in ttial a si hnga (n.): monogram. cafang komh (n.): stavning , retskrivning. cafang komhning a hmaanmi (n.): retskrivning , ortografi. cafang ngawi (n.): kursiv. cafang ngawi in ttial (v.): kursivere. cafang pahnih pehnak ca i a rinmite " - " (n.): bindestreg.
chin-dansk 207
cafang ttial (v.): stave. - Tahchunhnak: Zeitindah na min nattial? = Hvordan staver du dit navn?.cafang ttialning (n.): form. - Tahchunhnak: Brød cu bryde pasttense ttialning a si = 'brød' er datidsformen af bryde.cafung (n.): pen. cah , thil cah (n.): ordre. - Tahchunhnak: Kampani kha cauk acah hna = Han gav selskabet en ordre på bøger.cahang (n.): blæk. cahang roternak i hmanmi ca (n.): trækpapir. cahhenhnak (n.): segl , signet. cahmai (n.): side. cahmai (n.): fortegnelse. - Tahchunhnak: A chung i a ummikong ttialnak cahmai = Indholdsfortegnelse .cahmai , puanhmai (n.): side. - Tahchunhnak: Cahmai pakhatlawngah khan ttial = Skriv kun på den ene side af papiret .cakei , pawlai nakin a ngan deuhmi (n.): jaguar. cakei phun khat (n.): puma. cakhenhnak in nam i tazeih mui ca cung i a cuangmi khi (n.):aftryk. - Tahchunhnak: Khuaiseng cung i tazeih mui a cuangmicu a fiang ngai = Seglets aftryk i vokset var meget tydeligt.cakhenhnak khuaiseng/thalrit (n.): segllak. caku (n.): papir. caku dawh le pangpar le thinghnah le a dangdang in khualailam hna , inn hna tamh (v.): udsmykke. caku in a phaw an sermi cauk (n.): billigbog. caku in sermi (adj.): papir-. - Tahchunhnak: Caku pangpar =Papirsblomst.caku tannak seh (n.): skæremaskine. cakuat (n.): brev. cakuat man (n.): porto. cakuat tik i bia dongh hnu min ttial hnu i bia herhte vun chaptthanmi khi (n.): efterskrift. cakuat ttial dih hnu i bia tawite vun chapmi khi (n.): P.S.. cakuat ttialnak catlap (n.): skriveunderlag. cakuatmi a umnak a rak i tthial i cu aa tthialnak hmun i heikuat tthan (v.): omadressere. cakuatmi minung khi (n.): adressat. cakuatnak catlap a bawm a hau lomi (n.): brevkort. cakuatnak lei thil he aa pehtlaimi (adj.): post-. cakuatnak man pek (adj.): portofri. cal (n.): pande , bryn. cal lei thluak (n.): hjerne. caleri (n.): selleri. calung (n.): tavle , skifer. cam (v.): stoppe , gøre holdt. - Tahchunhnak: A khua ah ni thumkan caam = Vi gjorde holdt i landsbyen tre dage.camh , camhnak i bia an chimmi (n.): besværgelse. camh lung (n.): talisman. camhnak biatlaih hna bantukin tlaih (n.): tryllebundet ,fortryllet. - Tahchunhnak: A biachim thiamnak nih a hamh in ahamh hna = Tilhørerne var tryllebundet af hans retorik.camipuai tuah (v.): eksaminere. camphak ni (n.): årsdag. can , si (v.): blive. - Tahchunhnak: Mi ngan ah a cang = Hanblev en stor mand.can ah (prep.): for. - Tahchunhnak: Cauk hlun can ah khan athar pakhat a ka pek = Han gav mig en ny bog for den gamle.can ah , aiawhtu ah (n.): vegne. - Tahchunhnak: Keimah canah = På mine vegne.can har , ttihphannak can (n.): krise. can karlak (adj.): midlertidig , foreløbig. can tawite vun i hngilh (v.): blunde , sove. canamnak ding ca i thing sermi (n.): træsnit. canamnak seh (n.): tryk. canamnak seh (n.): bogtrykkerpesse. canamning phun khat , a cahang kha lung chung i nalh i cu ti inam (n.): litografi , stentryk. cang (adv.): allerede. - Tahchunhnak: Inn ah a tin cang = Haner allerede gået hjem.cang theu lai (v.): måtte , må. - Tahchunhnak: Atu cu khika ah a
phan cang ttheu lai = Han må være ankommet der nu.cangai (n.): krabbe. cangal (n.): lud. cangcel (n.): regnorm. cangcel , kut (n.): orm. cangcel tampi umnak , thei a chung rungrul nih a eimi (adj.):ormstukken , ormædt. cangdonh , a dot a dot in cang tuahmi (n.): terrasse. canphio (n.): blik. canphio bantuk , canphio in sermi (adj.): blikagtig , blik-. canphio cung i an nalhmi zingh khi (n.): zink. canphio pan dikdekte thil funnak i hmanmi (n.): stanniol. cantu , themhtu (n.): billedskærer. capawl (n.): strå , halm , halmstrå. capawl hlonhtu fungte (n.): fork , høtyv. capawl pon (n.): høstak. capetu (n.): postbud. capetu ngakchiapa , sinum (n.): piccolo , bud. carbon , hydrogen le oxygen aa cawhmi , thanthling le rawlhang bantuk (n.): kulhydrat. carek (n.): postkontor. carel , cacawn (v.): læse. careltu (n.): læser. carialnak seh (n.): duplikator. cathiam lomi (adj.): analfabetisk, ulærd. cathiam ngaimi , a fim ngaimi (adj.): lærd. - Tahchunhnak: Caa thiam i a fim ngaimi = En lærd person.cathiamnak aa uangmi , pung cu cu bantuk kha bantuk a si ati i cu ning cun ti a herh lo tiangin i timi (n.): pedant. cathiamnak lei he aa pehtlaimi (adj.): litterær , boglig. catial a thiam ngaimi (n.): essayist. catialmi he aa pehtlaimi (adj.): dokumentarisk. catlam a kam , cattial lonak khi (n.): margin. catlang (n.): sætning. catlang bu (n.): paragraf , afsnit. catlang chung biafang hna kha zeidah an si, 'navneord' maw'udsagsord' maw ti bantuk, kha bantuk an sining chim (v.):analysere. catlang donghnak i deh (.) (n.): punktum. catlang rin (v.): liniere. - Tahchunhnak: Pefung in caku cungahcatlang a rin hna = Han linierer papiret med en lineal.catlang rin a ding vevemi a thluanchuak in a kauhlei aakhatmi (adj.): parallel. catlang rin in thil tuak thiamnak , thil a sau , a kauh , achahning tah thiamnak (n.): geometri. catlangrin (n.): streg , linje. catlap a tthawng i a chah zong a chahmi (n.): karton , pap. catlap tlawm tein thawngthanhnak ttialmi (n.): pjece , folder ,brochure. catsup ti zong ah ttial a si , men phun khat (n.): ketchup. cattial in hlanh (v.): leje , forpagte. cattial khenhchih (v.): gravere. cattial thiammi (n.): skribent. cattial thiamnak , tadinca ttial thiamnak (n.): journalistik. cattial tik i cahmai aa taglei i a sullam ttial ; hi kong cu cucauk chungin lakmi a si tiah a cauk min ttial (n.): fodnote. cattial tik i comma tehna , full stop tehna , etc. hmaan teinchiah (v.): sætte tegn. cattial tik i comma tehna , full stop tehna , etc. hmaan teinchiahnak (n.): tegnsætning. cattialmi , hla siseh bia siseh (n.): litteratur. cattialmi nam tthan (v.): genoptrykke. cattialnak ca i an rak hmanmi saphaw (n.): pergament. cattialnak i hmanmi seh ha (n.): skrifttype. cattialnak saphaw (n.): pergament. cattialnak seh (n.): skrivemaskine. cattialnak seh in ttialmi ca (adj.): maskinskrevet. cattialnak thilri , caku , cahang , cafung , khedan tehna (n.):papirvarer. cattialnak thilri a zuartu (n.): papirhandler.
208 chin-dansk
cattialning phun khat , a si ngaingaimi si lo i lungchung insuaimi le ruahmi tuanbia (n.): romantik. cattialtu (n.): skriver. cattialtu nih a min ngaingai si loin min aa bunhmi (n.):forfatternavn , pseudonym. cauk (n.): bog. cauk a eitu rungrul , cucaah ca a rel tukmi khi bookworm anti (n.): bogorm , læsehest. cauk a min hme deuh , a min taktak a sullam a chimtu (n.):undertitel. cauk a sertu nih a zuarnak nawl armah lawng nih a negeihmi(n.): ophavsret , copyright. cauk chung biadonghnak , tlangkawmnak (n.): epilog. cauk chung hmun dangdang i a um venak langhternak (n.):krydshenvisning. cauk chung i hmanthlak a suaitu , thachunhnak in a fiantertu(n.): illustrator. cauk chung i hmun khat khat (n.): passage , afsnit. -Tahchunhnak: Baibal cauk chungin hmun khat a rel = Han læsteen passage fra Bibelen.cauk chung i tthemnak (n.): kapitel. cauk chung i ttialmi a biapi bik a simi (n.): tekst. -Tahchunhnak: Hi tuanbia chungah hin a kong taktak cu hmai3000 a si i a fianternak hmai 50 a si = Denne historie rummer300 siders tekst og 50 siders forklaring.cauk chung i ummi thil/ruahnak (n.): indhold. - Tahchunhnak:Na cauk chung i ruahnak a ummi cu a ttha, sihmanhselaw nattialning cu a ttha lo = Indholdet i din bog er godt, men stilen erdårlig.cauk chung in siseh , mi chimmi in siseh lakmi bia (n.): uddrag, udtog , excerpt. cauk chung min khumh (v.): skrive op , bestille , reservere. cauk chung ummi bia a kawl fawinak ca i abc tiin z tiang aachang lengmang in tuahmi (n.): register , index. cauk chungin chuahmi bia (n.): ekstrakt , uddrag. -Tahchunhnak: Hla ka duh ngaimi chungin a hun lak i a rel =Hun læse et uddrag af mine yndlingsdigte.cauk hmete (n.): hæfte. cauk hmun khat i chiahmi , cauk chiahnak inn/khan (n.):bibliotek. cauk maw thil pakhatkhat a tthatnak a tthat lonak chimnak(n.): kritik. cauk min , hla min , hmanthlak min (n.): titel. cauk nganpi (n.): bind. cauk pantete a phaw a ngei setsai lomi (n.): pjece , brochure ,flyveskrift. cauk phaw a chunglei i ttial lomi catlap (n.): forsatsblad. cauk pungsan , a hmet ngain le a sehha tiangin (n.): format. cauk relmi le hmanmi hna an min tialmi (n.): bibliografi. cauk ser tik i catlap hna kha hmun khat i tlem i tthit (v.):indbinde. cauk ttialtu (n.): forfatter. cauk uk (n.): bind. caw (n.): ko. caw ek , vok ek ... (n.): gødning. caw fir hmang (n.): kvægtyv. caw hnarphe hri , rangchak hri (n.): tømme , tøjle. caw rawl einak kuang (n.): krybbe. caw rawl peknak kuang , tidong (n.): trug. caw thattu , saram thattu (n.): slagter. caw/meheh an hnuk um (n.): yver. cawfa , vuifa , whale nga fa , sazuk sakhi fa (n.): kalv. cawfa sa (n.): kalvekød. cawh (v.): blande. - Tahchunhnak: Phe kha a cawh dih hna =Han blandede kortene.cawh (v.): røre. - Tahchunhnak: A lakphak chung i thanthlingkha a cawh = Han rører sukkeret i sin te.cawh , cawh i langhter (v.): grave. cawh , fonh (v.): kombinere , forbinde, blande. cawh , fonh , ai remmi siter (v.): blande. cawh , khor cawh bantukin cawh i thuk chin lengmang ah pil
(v.): forske , studere , undersøge. cawh dih i hnok ngaiin tuah (v.): blande sammen , rodesammen. cawhhnok (v.): forkludre , forplumre. - Tahchunhnak: Kan itinhmi cu na cawhhnok dih = Du har forkludret planen .cawhla , thil cawh tik i a rak i tel vemi (n.): ingrediens ,bestanddel. - Tahchunhnak: Kekmuk tuahnak i aa telmi cuchangvut, cini le arti an si = En kages ingredienser er mel,sukker og æg.cawhlek (n.): skovl. cawhmi (n.): blanding. cawhmi , thinghnah le nok cawhmi , thingnah non (n.):kompost. cawhnak (n.): udgravning. cawhnak , fonhnak (n.): kombination , forbindelse. cawhnuk an khon i tnawhpat i an sernak inn (n.): mejeri. cawhnuk chung rungrul thil hna seh ti in chuan (v.):pasteurisere. cawhnuk khal (n.): ost. cawhnuk kham , a ttha bikmi thil (n.): fløde. cawhnuk thawhpat (n.): smør. cawhnuk thawhpat ser tik i ti a tangmi khi , muai hang kantimi ki (n.): valle. cawi , hler (v.): løfte. cawi i hlonh (v.): kaste , hive. - Tahchunhnak: Tilawng cawngpawl nih thing kuang cu an cawi i lengah an hlonh =Sømændene hev kassen overbord.cawih (v.): låne. - Tahchunhnak: Tangka phar hra a ka cawih =Han låner mig ti kyats.cawih , hlanh (v.): låne. - Tahchunhnak: Cafung a ka hlanh =Han låner mig en pen.cawihmi tangka (n.): lån. - Tahchunhnak: A hawipa nih tangkaa cawih = Han fik et lån fra sin ven.cawihtu , tangka cawihtu (n.): långiver. cawimi tangka leiba (n.): gæld , debet. cawk (v.): betale. - Tahchunhnak: A lu khuh fang nga in a cawk= Hen betaler fem kyats for sin hat.cawk (v.): købe , erhverve. cawk (v.): sikre. cawk , zorh (v.): handle. - Tahchunhnak: Hi dawr hi petrol lezinan a caw a zuarmi an si = Denne butik handler med benzin ogpetroleum.cawk khawh a simi , hmuh khawh akw a simi , hman khawhawk a simi , hman khawh awkin a ummi (adj.): disponibel, tilrådighed, tilgængelig. cawk tthan (v.): tilbagekøbe. cawk/zuarhmi thil (n.): varer. cawknak man ngeih khawh (v.): have råd. - Tahchunhnak:Mawtam cawknak tangka ka negi kho = Jeg har råd til at købeen bil.cawlcang kho loin tuah , namchih (v.): undertrykke. cawlcang lo in a ummi (adj.): stille. - Tahchunhnak: Cawlcangloin thu = Sid stille.cawlcang lo te i dai te i umnak (n.): hvile , ro. cawlcangh (n.): handling. cawlcanghnak (n.): bevægelse. cawlcanghnak , thil le thazang (linhnak , elektrik dah , sehumtuning , ceunak) kong fimnak cawnnak (n.): fysik. cawlcanghter (v.): bevæge , røre. - Tahchunhnak: Thli nih thinghnah kha a cawlcanghter hna = Vinden bevæger bladene.cawlcanghter , thawkter (v.): aktivere. cawleng ke nih a kalnak lam i vawlei kuar lakin a tuahmi khi(n.): hjulspor. cawm (v.): nære. cawm (v.): understøtte. - Tahchunhnak: A pa nih a cawm = Hanbliver understøttet af sin fader.cawmnak (n.): næring. cawmtu (n.): støtte. - Tahchunhnak: An fapa upa bik cu aninnchungkhar cawmtu a si = Den ældste søn var familiens støtte.cawn , i lak , hawi sining i cawn (v.): tilpasse. cawn , thiam (v.): lære.
chin-dansk 209
cawn awk i tuahmi (n.): læseplan , pensum , undervisningsplan. cawn ni nga ni (n.): fredag. cawnak i kir hmun (v.): stå. - Tahchunhnak: Amah tangchungah pakhatnak a si = Han stod først i sin klasse .cawnak lei he aa pehtlaimi (adj.): akademisk. - Tahchunhnak:Cawnak lei kum cu June thla in aa thawk = Det akademiske årbegynder i juni.cawnchommi si loin , ser chommile tuahchommi si loin ,koketein ngeihmi le simi (adj.): naturlig. - Tahchunhnak: Nu lepa nih fale dawt cu an kokek in an i ngeihmi a si = Det ernaturligt for forældre at elske deres børn.cawngor (adj.): tøve , nøle , vakle. cawngornak (n.): tøven , nølen , vaklen , usikkerhed. cawnmi , chimmi , ceihmi ruahmi (n.): emne , genstand , tema. - Tahchunhnak: Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a silai = Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed.cawnmi subject (n.): studium. cawnnak , cawn awk i chiahmi (n.): lektie , lektion. cawnnak aa thawkka (n.): begynder. cawnnak lei i a sang bik (n.): doktor. cawnnak sianginn sang bik , sianghleirun (n.): universitet. Cawnni khat ni (n.): mandag. Cawnnihnih (n.): tirsdag. cawnnili (n.): torsdag. cawnnithum (n.): onsdag. cawnpiak , chimh (v.): undervise, lære. cawnpiak chih lengmang an chung lut lakin cawnpiak (v.):indprente , indskærpe. cawnpiaknak (n.): pædagogik. cawnpiaknak (n.): forskrift , regel. cawnpiaknak , cawnnak (n.): uddannelse , undervisning. cawnpiaknak , chimhnak , hmuhsaknak (n.): undervisning ,instruktion, træning, oplæring, uddannelse. cawnpiaknak ca i hmanmi tuanbia (n.): fabel. cawnpiaktu , hmuhsaktu (n.): instruktør , lærer. cawnpiaktu saya (n.): pædagog , opdrager. cawnpiaktu saya (n.): pædagog , lærer. cawnpiaktu saya (n.): lærer , huslærer. cawsa (n.): oksekød. cawsa tit (n.): bøf. cawtu (n.): køber. cawtum (n.): tyr stud. cawtum (n.): okse. cazi (n.): kontorist. cazin (n.): liste , fortegnelse, register. cazin chung min khumh (v.): registrere. cazin chung min khumhnak (n.): registrering. cazoh le cawn a zuam ngaingaimi (adj.): flittig , opmærksom. cazual (n.): rulle. ceh (v.): putte , stikke , stoppe , proppe. - Tahchunhnak: Aphaisa bawm kha a zak tangah aa ceh = Hun puttede sin pungunder armen.ceh , cik (v.): nippe. ceh , tan , rem tein tuah , tamh (v.): beskære , studse , klippe. -Tahchunhnak: Pangpar kha a riam hna = Han beskærerblomsterne.cehrep (n.): saks. cehrep hmursau (n.): tang. ceih , chim , ttial (v.): behandle. - Tahchunhnak: Tadinca nih tikong kha ttha tein a ttial = Avisen behandlede emnetvandforsyning godt.cekci (adv.): præcist. - Tahchunhnak: Zanlei suimilam pakhatcekci ah ra = Kom klokken 1 præcist.celh lo (v.): give efter. - Tahchunhnak: Innkhar nih a celh lotiangin kan nam = Vi skubbende, indtil døren begyndte at giveefter.celh lo i i peknak (n.): kapitulation. celh ti lo i i pek (v.): kapitulere. - Tahchunhnak: Ralhau chungmi hna nih an celh ti lo i an i pe = Mændene i fæstningenkapitulerede.
cencerh (n.): havregrød. cengceh (n.): tang , fladtang, ildtang. cengceh hmete (n.): pincet. cengceh phun khat (n.): tang , knibtang. cenghngia (n.): ræv. cenghngia ngan phun , ttih a nung ngaimi hngartlai (n.): ulv. cenghngia phun khat , mi tuancia lawng ei a duhmi (n.):sjakal. cengkeuh , cicua , cengkol (n.): østers. cengkeuh , dawkawng (n.): snegl. cengkeuh phaw (n.): konkylie. cengkol ti , cengkol fa (n.): østersyngel. ceoceo (adv.): knapt nok. cep (n.): bille. cep phun khat , fangvoi te hna theite hna a eitu (n.):snudebille. cer (n.): glans , lys. - Tahchunhnak: Ni cer = Solens glans.cerh (n.): springvand. cerh (n.): mose , sump , morads , marsk. cerh , hram (n.): kilde. cerh i pil (v.): oversvømme. cerh umnak hmun (adj.): sumpet. cerh umnak hmun a simi (adj.): sumpet. cerhtiput (n.): kilde. ceu (adj.): lys. - Tahchunhnak: Ni tlang a ceu = Solskin er lyst.ceu , tlang , tlan (v.): skinne , stråle. - Tahchunhnak: Ni a tlang.- John hmai a ceu (panh) = Solen skinner. - Johns ansigt stråler.ceu hluahmah in alh (v.): blusse , flamme. ceunak (n.): udstråling , stråleglans, lys. ceunak , cernak , cetnak (n.): tindren , funklen. ceunak , tleunak (n.): glans , skin. ceunak in tei , ceu deuh (v.): overstråle. ceunak ngawiter (v.): bryde. - Tahchunhnak: Ti nih ceunak angawiter = Vand bryder lyset.ceunak nichawn , tahnak seh (n.): spektroskop. ceunak nih a hleah khawh lomi , a thlam a lang lomi (adj.):uigennemsigtig. ceuter (v.): lysne. ceuter , fianter , hngalhnak le fimnak pek (v.): oplyse. ceuternak (n.): oplysning. chahnak (n.): tæthed. chahnak , tannak , cheunak , tthennak (n.): adskillelse. chaiza , liza (n.): buestreng. chakhlomh (v.): bidsle , tøjle. chaklei (n.): nord. chaklei a simi (adj.): nordlig. - Tahchunhnak: Kawl ram chakleikam = Den nordlige del af Burma.Chaklei Arfi (n.): Nordstjernen. chaklei kam (adv.): mod nord , nordpå. Chaklei Pole hrawng i thingkung um lo i a ummi hmun rawnkaupi (n.): tundra. Chaklei Pole le Thlanglei Pole he aa pehtlaimi thil (adj.): polar, polar-. - Tahchunhnak: Pole pawngkam ram = Polare regioner .cham (n.): flodhest. cham , pek tthan (v.): gengælde , lønne. cham , that lonak le sunghnak tuahpiakmi cham (v.): holdeskadesløs , sikre. cham thannak , a rak sining i siter tthan (n.): erstatning ,tilbagelevering. cham tthan , pek tthan (v.): genvinde , erstatte. chamnak , pek tthanmi thil (n.): gengældelse , belønning. chan (n.): generation. chan khat hnu chan khat an i roh chin lengmangmi thil (n.):arvestykke. chan khat hnu chan khat i roh chin lengmangmi zumhnak ,phunglam , tuanbia vialte hna hi (n.): tradition. chan lailing (n.): blomstringstid , storhedstid. chang nawn (v.): ælte. chang reu ding nennak fung pum (n.): kagerulle. changreu , rawl (n.): brød.
210 chin-dansk
changreu a pan a car i a mawh a fawimi (n.): kineser ,skrubtudse , knallert (fyrværkeri). changreu emnak um (n.): brødrister. changreu pelpawi (n.): krumme. changreu phun khat (n.): rundstykke, tvebak. changreu phun khat a kuar tete a um mi (n.): vaffel. changreu rawh (v.): bage. changreu rawhnak hmun zuarnak hmun (n.): bageri. changreu rawhnak kua (n.): ovn. changreu rawtu (n.): bager. changreu reu awk ca i nawnmi changvut , changcet (n.): dejg ,dej. changreu thlum , kekhmuk (n.): kage,småkage, lækkerbisken. changreu thlum phun khat (n.): bolle. changreu thlummi phun khat (n.): berlinerpfannkuchen. changreu tlap hnih karlak i sa tenhmi (n.): sandwich ,klapsammen. changreu tlap pan tete a thlummi (n.): pandekage. changtu , a hun pehtu (adj.): nærliggende. changvut kung (n.): hvede. chanh (v.): række. - Tahchunhnak: Thanthling kha rak ka chan= Ræk mig sukkeret.chanh , hlonh hnawh (v.): lade gå videre , aflevere. -Tahchunhnak: Pumpululh kha a ka chanh (hlonh hnawh) = Hanafleverede bolden til mig.chanhnak (n.): undsætning. chantling (n.): pude , hovedpude. chantling bantuk in nem tein tuahmi (n.): hynde , underlag ,pude. - Tahchunhnak: Thutdan a tthutnak ah a nemmite anchiah = Der er en hynde på stolesædet.chantling khuh (n.): pudevår , pudebetræk. chantling saupi (n.): hynde. chapchih , thlaih (v.): vedhæfte , vedlægge. chapchih , thlaih (v.): tilføje. chapmi (adj.): ekstra, supplerende. chapnak (n.): udsmykning , prydelse , forskønnelse. char (v.): samle op. - Tahchunhnak: Tuang i cauk kha vun char= Saml bogen på gulvet op.chartu (n.): plukker. chatpiat (n.): sæbe. chatpiat buan (n.): sæbeskum. chaw cawtu (n.): kunde. chaw i cawknak le i zorhnak (n.): transaktion , forretning. chaw lehthal (n.): forretninger. - Tahchunhnak: Nikum cu chawlehthal a ttha = Forretningerne var gode sidste år.chawdawr (n.): lager , forråd. chawdawr i mi nih hmu hna seh ti duhnak ca i thil anlanghternak thlalang bizu (n.): montre , glasskab ,udstillingsskab. chawdawr i thil zuartu (n.): ekspedient. chawdawr thil fir (n.): butikstyveri. chawdawrnak hmun (n.): marked. chawdawrnak hmun (n.): butik. chawdawrnak hmun , chawdawr (n.): basar. chawdawrpa (n.): købmand. chawdet (n.): handel. chawh (v.): gå. - Tahchunhnak: Angkileng loin i chawh awkah akik tuk = Det er for koldt at gå uden frakke.chawhvah (v.): strejfe om. - Tahchunhnak: Hika khika ah kan ichawk = Vi strejfede om hist og her.chawlehnak holh a si i thil tam cawk ruang i man tthumhmikhi a si (n.): rabat. chawlehnak kampani pakhat i tangka a chia ve i aa hrawmvemi (n.): aktionær , andelshaver. chawlehnak lei he aa pehtlaimi (adj.): merkantil , handels-. chawlehnak lo rianttuannak ah hmunkhat i aa fon i a bu inttuanmi pawl (n.): firma. chawlehnak rian (n.): handel. chawlehthalnak a that lo caan i mi tampi rian lo i an um caan(n.): depression. - Tahchunhnak: Kum 1930 hrawngah khanAmerica ram ah depression a um = Der var depression i USA i
1930.chawlehthalnak he aa pehtlaimi (adj.): økonomisk. chawlet bu (n.): selskab. chawlettu (n.): forretning , foretagende , koncern, købmand. chawnh khawh a simi zawtnak , thil (adj.): smitsom. chawnh khawhmi (adj.): smitsom. - Tahchunhnak: Thinghmuizawtnak cu i chonh khawhmi a si = Spealskhed er en smitsomsygdom.chawva (n.): rigdom. chawva tampi (n.): formue. chawzuartu (n.): sælger. check cauk i a hramlei a tangmi khi (n.): talon. cheh (v.): kyle , slynge , kaste. - Tahchunhnak: Mawttawka khalung in an cheh = Et klippestykke blev slynget mod vognen.chehnak thil , lung a si ah , thing a si ah , hriamnam a si ah ;ral hriamnam mizil , khan tampi a zuang khomi (n.): missil ,raket. chek (v.): kontrollere , checke. - Tahchunhnak: Na thil kha chekhna = Kontroller dine ting.chemistry he aa pehtlaimi thil (n.): kemikalie. cheng , tlangpang a chengmi (n.): hældning. chennak (n.): skråning , hældning. ches lentecelhnak (n.): skak. cheu (v.): udstykke , fordele, uddele. cheu (n.): del , stykke. - Tahchunhnak: Ka nu nih chang cheuhnih ah a cheu = Mor skar kagen ud i to stykker.cheu , ceh (v.): spalte , kløve , splitte. cheu , hnarcheu i cheu (v.): halvere. cheu , then (v.): falde. - Tahchunhnak: A tuanbia cu cheu hnihah aa tthen = Hans fortælling falder i to afsnit.cheu , thleh (v.): splitte , splintre. cheu , thleh , a zuk (v.): sprætte op , flænge. cheu cikcek hnu in ttha tein zoh kherhlai (v.): analysere. cheu hnih ah cheu (v.): halvere. cheu hra cheu khat thawh lawm (n.): tiendedel , tiende. cheu li cheu khat (n.): fjerdedel , kvart. cheuchum (n.): afdrag , rate. - Tahchunhnak: A cheuchum acheuchum in na ka cham ko lai = Du kan betale mig tilbage irater.cheumi , thenmi (n.): kategori. cheunak (n.): spalte , revne. chia (adj.): dårlig. - Tahchunhnak: A kutttial a chia = Hanshåndskrift er dårlig.chia lei in khuaruahhar in um , khuaruahharter ,lungdonghter (v.): forfærde. - Tahchunhnak: A umtu nih kakhuaruah a ka harter, ka lung a ka donghter = Hendes opførselforfærdede mig.chiah (v.): deponere, installere, lægge, anbringe, sætte, placere. -Tahchunhnak: A tangka cu bengh ah a chiah = Han deponerersine penge i banken.chiah (v.): installere. - Tahchunhnak: Ka hnulei zarh ah kan innah elektrik ceunak an kan chiahpiak = Der blev installeretelektrisk lys i mit hus sidste uge.chiah (v.): lægge. - Tahchunhnak: Cabuai cungah cauk kha chia= Læg bogen på bordet.chiah (v.): anbringe , placere. - Tahchunhnak: Biakinn lam ah adawr kha a chiah = Han placerede sin butik på Chruch Road.chiah (v.): anbringe , stille , lægge , sætte , placere. -Tahchunhnak: A kut cu a lu ah a chiah = Hun lagde hånden påhendes hoved.chiah (v.): sætte , stille , anbringe. - Tahchunhnak: Thingkuangkha akhaan chungah chia = Stil kassen i stuen .chiah (v.): stuve ned. chiah , khon (v.): lagre , oplagre. chiah , umter (adj.): beliggende. - Tahchunhnak: Sianginn cukhua laifangah a um = Skolen er beliggende midt i byen .chiah , zohkhenh , zuat (v.): holde. - Tahchunhnak: Ar a zuahna = Han holder høns.chiahtak , kaltak (v.): efterlade. - Tahchunhnak: Hika ah hin nacauk kha na chiahtak khawh hna = Du kan efterlade dine bøgerher.
chin-dansk 211
chiandeih (n.): løve. chiandeihpi (n.): løvinde. chiat chin lengmangnak , ttumchuknak (n.): degeneration. chiatha thleidan bu tein tuahmi (adj.): samvittighedsfuld. chiatlei in theih a tlei ngaimi thil (adj.): sær , bizar. chiatnak , rawknak (n.): fordærvelse. chiatser in hlawt (v.): afsværge. - Tahchunhnak: Siangpahrangnih Judah mi cu chiatser in an biaknak a hlawtter hna. = Kongenbeordrede jÃ2derne at afsværge deres religion..chiatser in bia kammi (adj.): edsvoren , svoren. chiatser in biakamnak (n.): løfte. chiatser in biakamnak tuah (v.): sværge. chiatserh , biachim tha lo (v.): forbande , bande. chiatsernak (n.): ed. chiatter , zorter , rawkter (v.): forringe , svække , skade. chiattha thleidannak lungthin (n.): samvittighed. chiatu (n.): indskyder (i bank). chik ik (n.): hikke. chikkhatte ah , khulrang tein (adv.): straks , uopholdeligt. chikkhatte ah , ralrin lo liote ah tuahmi thil (n.): overraskelse ,forbavselse. chim (v.): nævne. - Tahchunhnak: Na min a chim = Han nævntedit navn.chim (v.): udtale. - Tahchunhnak: Bia kha fiang tein chum hna= Udtal ordene tydeligt.chim (v.): berette. chim (v.): bemærke. - Tahchunhnak: Thaizing cu ka um lai lo,tiah a chim = Han bemærkede, at han ville være fraværende imorgen.chim (v.): fremstille. - Tahchunhnak: A kong cu a hmaan tiah achim, sihmanhsehlaw a hmaan lo = Han fremstillede historiensom sand, men den var ikke sand.chim , ka in chim (v.): sige, ytre. chim , konglam chim (v.): fortælle , berrette. chim , ttial (v.): fremføre. - Tahchunhnak: Na ruahnak kha ca inttial = Fremfør din mening skriftligt.chim ciami thil bantuk kha (adj.): den slags. - Tahchunhnak:Nu pawl cu lakphak le kha bantuk lawng kha aa din = Damernedrak kun te og den slags drikke.chim i nolh tthan lengmang (v.): gentage. chim khawh lomi (adj.): ubeskrivelig , usigelig. chim tthan (v.): gentage, genfortælle. chim tthan , a tawinak in a biapi deuhdeuhmi kha hun chimtthan (v.): rekapitulere , gentage kort. chim tthan , nolh tthan (v.): gentage. chim tthannak (n.): gentagelse. chimbu (n.): ugle. chimchung (v.): varsle , ane, forudsige. chimchung , langhter chung (v.): varsle , spå. chimchungnak (n.): forudsigelse. chimh (v.): sige. - Tahchunhnak: Ra seh tiah va chim = Sig, athan skal komme hjem.chimh (v.): meddele , informere , underrette , oplyse. chimhhrin (v.): formane. chimhhrinnak (n.): formaning. chimhnak (n.): overbevisning. chimhrin (v.): dæmpe. chimhrinak (n.): revselse , tugtelse. chimmi , cattial in chimmi (n.): meddelelse. chimmi ah siseh , ttialmi ah siseh , a biapi bik mi ruahnak (n.):grundtone. chimmi bia (n.): udtalelse , ytring. chimmi bia a rak ngai lomi (adj.): uopmærksom , forsømmelig. chimmi bia kha lak tthan , bia hmuh tthan (v.): tilbagekalde. chimmi bia nih sullam a hei ngeih chinmi (n.): bibetydning. chimmi bia rak ngaih lonak , zei i rel lonak (n.):uopmærksomhed , forsømmelighed. chimnak , chimmi bia (n.): ytring. chimning in tuah (v.): stemme med. - Tahchunhnak: Abiakammi le a tuahmi an i kaih lo = Hans handlinger stemmer
ikke med hans løfter.chimthiamnak , thangtthatnak , lawmhnak (n.): kompliment. chimtu , konglam chimtu (n.): fortæller. chimtu , phuangtu (n.): meddeler. chimtu hmasa nak khan man tlawn deuh in chim (v.):underbyde. chin , phentu (n.): dække , låg. chinchin (adv.): endnu. - Tahchunhnak: Kan ruahnak nakin arak tlai chinchin = Det var endnu senere, end vi troede.chinchin (adv.): endnu. - Tahchunhnak: Naa zuam ahcun hi nakttha deuh in na rel khawh chinchin lai = Du kan læse endnubedre, hvis du prøver.chingchang/asiloah (conj.): enten eller. - Tahchunhnak: Edithasiloah Mary pakhat chingchang an kal lai = Enten Edith ellerMary vil gå.chingchiah awk a tlakmi , a ttha khunmi (adj.):bemærkelsesværdig. chingchiah lomi , zoh lomi (adj.): ubemærket. chiti (n.): olie. chiti thuh (v.): salve. chizawh (n.): kat. chizawh fa (n.): killing , kattekilling. chizawh ngeu (v.): mjave. chizawh ngur hliahmah (v.): spinde , snurre. chizawh tum (n.): hankat. choih , fenh (v.): drive. - Tahchunhnak: Titlang lei ah lawng cuti nih a kalpi = Båden drev ind mod kysten.chokhlei (n.): rododendron. cholannak (n.): accept. chuah (v.): udstøde. chuah (v.): udstråle. - Tahchunhnak: Ni nih ceunak le lumnak achuah = Solen udstråler lys og varme.chuah (v.): stå op. - Tahchunhnak: Nichuahlei in ni a chuak =Solen står op i øst.chuah (v.): stikke. - Tahchunhnak: Thlalangawng in na luchuah hlah = Stik ikke hovedet ud af vinduet.chuah (v.): indføre , introducere. - Tahchunhnak: Elektrik thilthar an chuah = Nye elektriske produkter er blevet indført.chuah (v.): udgive , udsende. - Tahchunhnak: Mekkazin cu thlakhat ah voi khat an chuah = Blndet udgives en gang om måneden.chuah (v.): fremlægge , fremvise , tage frem. - Tahchunhnak: Natiket hun chuah = Vis din billet frem.chuah , hrinnak (n.): fødsel. chuah lio thlapa le arfi an umtuning nih a ngeih tiin hmaileian sining ding kutttial zohpiaknak (n.): horoskop. chuah nuahmah (v.): strømme. - Tahchunhnak: Biakinnchungin mi tampi an chuak nuahmah = Mængden strømmede udaf kirken.chuahkehnak (n.): slægtsforskning , genealogi. chuahkehnak (n.): slægt , afstamning. chuahkehnak a simi (adj.): hjem- , føde-. - Tahchunhnak:Lairam cu ka chuahkehnak ram a si = Chin State er mit fødeland.chuahkehnak cazin , hringsortu hna min cazin (n.): stamtavle ,herkomst. chuahkehnak kong cawnnak (n.): arvelighedsforskning ,genetik. chuahkehnak ram (n.): fædreland. chuahkehnak ram (n.): hjem , hjemsted. - Tahchunhnak:Kawlram cu a chuahkehnak ram a si = Hans hjemsted er Burma.chuahkehnak ram/hmun i khua a simi (n.): indfødt. -Tahchunhnak: Piter cu Palestine ram mi a rak si = Peter varindfødt i Palæstina.chuahkehpimi a simi (adj.): instinktiv. chuahkehpimi duhnak , thiamnak , hngalhnak etc. (n.):instinkt. chuahkehpimi holh (n.): modersmål. chuahmi thil (n.): produkt. - Tahchunhnak: Kan dum chuahmicu tihang a si = Grøntsager er et produkt fra vore haver.chuahnak (n.): udstråling. chuahnak (n.): produktion.
212 chin-dansk
chuahnak (n.): udvandring , exodus. chuahnak , luatnak (n.): flugt , undvigelse. chuahnak , pawtnak (n.): udbrud. chuahnak awng (n.): afløb , udløb. chuahni , hrinni (n.): fødselsdag. chuahpi (adv.): ud. - Tahchunhnak: Ui kha hei chuahpi = Taghunden ud.chuahpimi (adj.): medfødt , instinktiv. chuahpimi lung thin lungput (n.): temperament. -Tahchunhnak: Milunglawm phun a si = Han har et gladtemperament.chuahtakmi hmun king , ngaihchia a simi (adj.): øde , ubeboet. chuahter (v.): udvikle , frembringe. chuahter (v.): udskille , afsondre. chuahter (v.): bevirke , fremkalde , medføre. - Tahchunhnak:Rawlchia nih a zawtnak cu a chuahter = Hans dårlige helbredvar fremkaldt af dårlig mad.chuahter (v.): give , yde. - Tahchunhnak: Hi hmun nih hin rawlttha a chuahter hna = Denne jord giver gode afgrøder .chuahter duhmi chungin a chuak chinmi (n.): biprodukt. chuahter ti i ruah , puh (v.): tilskrive. - Tahchunhnak: Asunghnak kah vanchiat ruangah a si tiah a ruah, vanchiat a puh= Han tilskrev sin fiasko dårligt held.chuahtermi zat (n.): udbytte. - Tahchunhnak: Tukum ka lochuak cu a tam ngai = Dette års udbytte af min mark var megetstort.chuahternak (n.): sekret , afsondring. chuahtu (n.): producent. chuak , chuah (v.): udstråle. - Tahchunhnak: Ceunak le linhnakcu nika chungin an chuak = Lys og varme udstråler fra solen.chuak kho hlah seh ti in tuamnak (n.): isolation , isolering. chuak lakin (adv.): helt igennem. chuak seh ti duhmi a chuahter khomi thil (adj.): effektiv ,virkningsfuld. chuan (v.): syde , koge. - Tahchunhnak: Rawlchuang nih tuu saa chuan = Kokken syder lammekødet.chuh (v.): konfiskere , beslaglægge. chuh (v.): vriste. - Tahchunhnak: Mi hrutpa kha sayama nihnam kha a chuh = Sygeplejersken vristede kniven fra densindssyge.chuh , ngeih loin umter , thil ngeitu sinak chun (v.): fortrænge ,fordrive. chuh khawh a si lomi (adj.): umistelig. chuhnak (n.): beslaglæggelse , konfiskation. chuih (v.): sparke. - Tahchunhnak: Pumpululh an chuih = Desparkede fodbold.chuih , perh , suk (v.): sparke. chuih , thongh (v.): dundre , hamre løs på. - Tahchunhnak:Innka kha a kuttum in a thongh = Han hamrede løs på dørenmed sin næve.chun ih (n.): middagssøvn , siesta. chun ni ceu (n.): dagslys. chuncaw (n.): frokost, madpakke. chuncha (n.): regnbue. chuncha bantuk a simi ceunak , ni siseh , thlapa siseh a kulhtukhi , chum (n.): glorie , stråleglans. chung , chungah (prep.): inden i, inde. - Tahchunhnak: Na pawchung i a ummi cu na hmu kho lo = Du kan ikke se, hvad der erinden i din mave.chung , hrawng (prep.): i løbet af , under. chung , phun (n.): klan , stamme. chung dang le chung dang karlak i huatnak saupi a ummi ; ihuat in i ralpeng (n.): fejde. chung i lut lak i dawp (n.): indånding , indhalering. chung i vung zuan (v.): kaste sig. - Tahchunhnak: A hawipakhamh awkah ti chungah a zuang = Han kastede sig i vandet forat redde sin ven.chung khorh (v.): udhule , hule. chung um (v.): have. - Tahchunhnak: Ni khat chungah suimilampakul le pali an um = En dag har fire og tyve timer.chungah (prep.): i. - Tahchunhnak: Inn chungah kan um = Vi
bor i et hus.chungah (adv.): indenfor. - Tahchunhnak: A chungah rung lut= Kom indenfor.chungah , lakah (prep.): midt iblandt. chungah zeihmanh au um lomi , a lawng a simi (adj.): tom. chungchuak , miphun , chungka in chuakmi (n.): adkomst. chungin chuah (v.): afsondre , udskille. chungin lak (v.): fjerne. - Tahchunhnak: Ka zal chunginsuimilam na la kho hnga maw? = Kan du fjerne uret fra minlomme?.chungkuh , chungkheng (n.): skildpadde, havskildpadde. chungkuh phaw (n.): skildpaddeskjold. chunglei (adj.): indenfor , indvendigt. - Tahchunhnak: Inn cu achung lei he a lenglei he si an thuh = Huset er blevet maletindvendigt og udvendigt.chunglei a ngeimi (adj.): indre , indvendig. chunglei ah (adv.): ind. - Tahchunhnak: Na hawipa cu achunglei ah run luhpi = Hent dine venner ind.chunglei in lenglei ah (adv.): ud. - Tahchunhnak: Thlalangawng in lenglei a zoh = Han ser ud af vinduet.chungmi , lakmi (prep.): af. - Tahchunhnak: Hi cauk hi attialmi cauk hna chung i pakhat a si = Dette er en af de bøger,han skrev.chungnawh (n.): undertøj. chungril (n.): indvolde. chungtel (n.): medlem. chungtel sinak (n.): medlemskab. chungthin (n.): indvolde. chungthlet si (n.): afføringsmiddel. chungthlet si bang (n.): amerikansk olie. chungthletsi , cite bantuk (n.): magnesia. chungthu lengnal a simi (n.): hykler. chungthu lengnal a simi (adj.): hyklersk. chungthu lengnal sinak (n.): hykleri. chungtlik (n.): diarré. chungttial ngei lo meithal (adj.): glatløbet. chungtuan (n.): sekretær. chunh (v.): stikke. - Tahchunhnak: Fung in a chunh = Han stakmed en stok.chunhlan (n.): formiddag. chunhnu (n.): eftermiddag. chunlai (n.): middag , midt på dagen. chunte (adj.): eneste. - Tahchunhnak: Amah cu an fanungeihchunte a si = Hun er deres eneste datter.chuntlung (n.): myretue. ci cawhter (v.): bestøve. - Tahchunhnak: Pangpar cu khuai nihan ci an cawh hna = Blomster bliver bestøvet af bier.ci i thlahnak he aa pehtlai in (adj.): arvelig. ci le ruang , chuahkehnak ci le ruang (n.): herkomst , anlæg. ci thlahtu an chiahmi rangtum (n.): hingst. ciah (v.): løbe igennem. - Tahchunhnak: Ti nih kawfi kha a ciahcang maw? = Er vandet løbet igennem kaffen?.ciah cikcek (v.): gennemnbløde. cik , tan (v.): kappe , beskære , hugge af. cikcek (v.): mase , knuse. cikcin , aa pehmi thir cikcin kual tete (n.): kæde. cil (v.): køre over. - Tahchunhnak: Matttawka nih a cil = Hanblev kørt over af en bil.cil (n.): spyt. cil chaknak dur (n.): spytbakke. cil chung ummi rawl rialtu (n.): enzym. cil he aa pehtlaimi (adj.): spyt-. cilchak (v.): spytte. cin (adj.): fugtig. - Tahchunhnak: Thil cin = Fugtige klæder .cin (v.): dyrke. - Tahchunhnak: Fangvoi an cin = De dyrkerkorn.cin cikcek (v.): gennembløde. cinken awk a tlakmi (adj.): bemærkelsesværdig. cinnak , fa ngei kho lo in umnak (n.): sterilitet. cinter (v.): fugte , gøre våd. cinter , hnawmhter (v.): tilsøle.
chin-dansk 213
cio (adj.): hver , enhver. - Tahchunhnak: Uico cu saruh pakhatcio an pek hna = Hver hund får et kødben.circle bantukin a pummi (adj.): cirkelrund , kredsformig. cirdawt (n.): bekkasin. cit (v.): stige op , bestige. - Tahchunhnak: A rang aa cit = Hansteg op på hesten.cit (v.): ride. cite (n.): salt. cite bantuk a simi , a almi (adj.): salt , saltholdig. cite phun (n.): sulfat. cite phun khat lufah le lungmih i hnimhtermi (n.): lugtesalt. cite ti , a al ngaimi (n.): saltvand , saltlage. cite ti , ti al (n.): saltvand. citmi rangtum (n.): ganger. cittu (n.): rytter. civui (n.): synode , kirkeforsamling. cohlan (v.): anerkende , tage imod, acceptere. - Tahchunhnak:Amah a miphun sinah a ra nain an tak cohlang duh lo = Hankom til sine egne, men de tog ikke imod ham.cohlan khawhmi (adj.): acceptabel. cohlannak (n.): godkendelse. coil (v.): grave , rode (i jorden). - Tahchunhnak: Vok nihthinghram kna an coih hna = Grise roder i jorden efter mad.cokpuar (adj.): skjoldbrusk-. coktarh , sio harh (n.): lokkemad, madding. college kum khatnak siangngakchia (n.): rus (første årsstudent). college sianginn cachimtu , biachimtu (n.): adjunkt. college sianginngakchia degree a la rih lomi (n.): student. colon a cheu ; ( ;) (n.): semikolon. compai (n.): and. compai awnh (v.): rappe. compai fa (n.): gæsling. compai phun khat , a ngan deuh phun (n.): gås. compaifa (n.): ælling. con (v.): vige tilbage. - Tahchunhnak: Rul a hmuh i a con = Hanveg tilbage, da han så en slange.con (v.): krympe , skrumpe. con , zor , re (v.): trække sig sammen. - Tahchunhnak: Thir cu akih tikah a con a hme deuh = Jern trækker sig sammen, når deter koldt.cong , rua cong , thir cong (n.): cylinder, rør. cong tummi awdawh tumtu (n.): fløjtespiller. congh (v.): vogte. - Tahchunhnak: Uico nih inn a congh/hngah= Hunden vogter huset.congh lomi , ven lomi (adj.): ubevogtet. conghnak (n.): vagt. conghrang (n.): kamæleon. conglawmh (v.): byde velkommen. conglawmh , lawmhpi (v.): lykønske. conglawmh , puai tuah (v.): fejre , højtideligholde. conglawmh lomi , duh lomi (adj.): uvelkommen. conglawmhnak (n.): fest , højtideligholdelse. conglawmhnak (n.): velkomst. conglawmhnak , lawmhpinak i aa tlakmi bia (adj.): velvalgt ,heldig. - Tahchunhnak: Lunglawmhnak bia chimnak i aa tlakmibia = En velvalgt takketale.congoih (v.): sladre , snakke , sludre. congoih (n.): jødeharpe. congoih , thangchiat (v.): bagtale. congress upa (n.): kongres , møde. connak (n.): svind , krympning. consul umnak inn asiloah a zung (n.): konsulat. cop a har a kuarmi (n.): hulmejsel. cozah (n.): regering. cozah doh ruangah thong tlami ngaihthiamnak (n.): amnesti. cozah dohnak a chuahtertu a simi (adj.): oprørsk. cozah duh lomi thil a um sual maw thah thil a cektu (n.):censor. cozah nih tadinca chuahtu pawl sinah/zapi sinah thanhmi bia
(n.): kommuniké. cozah nih uk khawh loin , i tuaibur in le ningcang loin um(n.): anarki. cozah nih zapi zulh awk i an sermi phung ; phunglam ; upadi(n.): lov. cozah pakhat lawng nih uk loin cozah tam nawm nih ukmi iser (v.): internationalisere. cozah pakhat le cozah pakhat karlak i i pehtlaihnak tuahmi ;mi chawnhbiak thiam (n.): diplomati. cozah pakhat nih cozah dang pakhat he an i pehtlaihnakkuzale ; mi chawnhbiak le biachim a thiam ngaimi (n.):diplomat. cozah pakhat ukmi ram chung i peng pakhat (n.): stat. cozah pakhatkhat nih cu bantukin kan tuah lai tiah anthanhmi (n.): manifest. Cozah rianttuannak bu (n.): ministerium. - Tahchunhnak:Tangka lei rianttuannak bu = Finansministerium.cozah thlennak (n.): revolution. cozah thlennak he aa pehtlaimi (adj.): revolutionær. crusade a tuahmi (n.): korsfarer. cu bantuk ; aw cu (n.): hyl , tuden. cu bantuk aw khi (n.): susen. cu bantuk ca hman awk i thilthuam le thilri hna (n.): udstyr ,udrustning. cu bantuk hngalh khawhnak a ngeimi (adj.): intuitiv. cu bantuk kalnak ca i tummi awdawh (n.): march. cu bantuk kha bantuk in kan tuah lai tiah chimmi (n.): forslag. cu bantuk tamhnak ca i an thlai lulhmi thil hna (n.): guirlande. cu bantuk thil a um caah cu bantuk thil a chuak ti ruahnakhmannak (n.): ræsonnement. cu bantukin (adv.): ligeledes , ligeså. cu bantukin (adv.): sådan , således. - Tahchunhnak: Thutdan cua kiak i kha bantukin saupi a um cang = Stolen var i stykker, ogden har været sådan i lang tid.cu bantukin , hi tiang (adv.): således , på denne måde. cu bantukin a luang hluahmahmi (n.): strøm. cu bantukin a si hei ti awk a si ko (adv.): så at sige. cu bantukin an i khawn khi (v.): klapre , klirre , rasle , skramle. cu bantukin bia a chimtu hna (n.): sufflør. cu bantukin timi cu (adj.): såkaldt. cu bantukmi (adj.): sådan , slig. - Tahchunhnak: Daniel leIsaiah bantuk minung cu an tlawmte = Sådanne mænd somDaniel og Isaiay er sjældne.cu caan ah rian cu dih awk a si ti in khiahmi caan (n.):deadline , sidste frist , frist. cu caan chungah (adv.): imens , imidlertid. - Tahchunhnak: Ava cu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu amah nih caw kha azoh hna = Hendes mand var borte seks måneder. Imens passedehun køerne.cu caan kha caan ah cu bantuk kha bantuk in a si lai ti inttialmi cazin , caan thiahnak cazin (n.): plan , program. cu can (adv.): så. - Tahchunhnak: Ngakchia cu cu can cu hngilhloin a um kho lo = Barnet kan ikke blive oppe så længe.cu he , hi he (adv.): desuden. cu he cun (adv.): dermed. cu hmun bak ah cun (adv.): på stedet , på pletten , straks. cu ri thawk in (adv.): siden. - Tahchunhnak: John cu Zarhpi niin cumpi nih a tlunh i cu ri cun a it peng ko = John blev forkøleti søndags og har været i seng siden.cu sette kha sette timi (adj.): specifik , speciel , særlig. -Tahchunhnak: Cu set ruangah an i si ti awk a um lo = Der eringen speciel grund til deres strid.cu thlahmi aiawhtu hna an zung (n.): ambassade. cu zat kha zat a si tinak , a tam a tlawm zeizat tinak (n.):kvantum , mængde. - Tahchunhnak: Rawl tampi a ei khawh =Han kan spise en stor mængde mad.cu zat kha zat timi (n.): sum, beløb. - Tahchunhnak: Tangkatampi Tangka tlawmte = En stor sum penge En lille sum penge.cuaithlai (v.): balancere. cuaithlainak (n.): balance.
214 chin-dansk
cuaithlainak khing (n.): vægt. cuap (n.): lunge. cuaphmat zawtnak (n.): tuberkulose, lungetuberkulose , tæring ,svindsot. cuaphmat zawtnak nih a phintermi (n.): knude , tuberkel. cuar (n.): skind , hud. cuar a dakmi , a hakmi (n.): hård hud. cuar bo zawtnak phun khat (n.): skoldkopper. cuar cung i a sen bo tete a chuakmi (n.): udslæt. cuar zawtnak a thakmi (n.): eksem. cuar zawtnak phun khat (n.): helvedesild. cuarpar (n.): forhud. cuarpartan (v.): omskære. cuarpartannak (n.): omskærelse. cucaah (conj.): så, derfor. - Tahchunhnak: Jack cu tuan tein a it,cucaah tampi aa hngilh = Jack gik tidligt i seng, så han fikmasser af søvn.cucaah , cu thawngin (adv.): i kraft af. cucu (adv.): d.v.s. (det vil sige). cuh (v.): konkurrere. - Tahchunhnak: Laksawng kha mi pathuman i cuh = Tre mænd konkurrerede om præmien.cuhleiah (adv.): endvidere , desuden. cuk (v.): pikke , hakke. cuka hmun in (adv.): derfra. cuka lei (adv.): dertil. cung i thil hnuhnak tilawng , khun a ngei lomi ; mah seh angei lomi lawng dang i hnuhmi (n.): pram. cung kai (v.): forfremme. - Tahchunhnak: A rianttuan a tthatcaah maneizar rian ah a kai = Han arbejdede så godt, at hanblev forfremmet til direktør.cung kai , cit (adv.): om bord. - Tahchunhnak: Lawng cung kaicaan a si cang = Det er på tide at gå om bord.cung kai duhnak lungthin (n.): ambition. cung kai duhnak lungthin a ngeimi (adj.): ambitiøs. cung kai duhnak lungthin a ngeimi (adj.): ærgerrig. cung tlun , tlen hnawh (v.): falde. - Tahchunhnak: Nangmah an
in thim = Valget falder på dig.cungah (prep.): på. - Tahchunhnak: Cauk cu cabuai cungah aum = Bogen er på bordet.cungkhuh a ngeimi lam (n.): buegang. cunglei (prep.): over. - Tahchunhnak: Khuadawm cungin kanzuang = Vi fløj (oven) over skyen.cunglei (adv.): op, opad. - Tahchunhnak: Tho cu cung lei ah anzuang = Fluerne fløj op.cunglei ah (prep.): over. - Tahchunhnak: Innka cunglei ah ceupakhat an chiah = De har et lys over døren.cunglei dang (n.): gane. cunglei i i hel lengmang (v.): svæve. - Tahchunhnak: Vate cuan bu cungah an i hel lengmang = Fugle svæver over deres reder.cunglei in vun pekmi nawl (n.): fuldmagt , mandat. cunglei khan ah (adv.): ovenpå. Cunglei Pol (n.): Nordpolen. cungtang in a ummi den pahnih, ':' hihi calon cu a si (n.):kolon. cuning ahcun , cukhan ahcun , cuti a si ahcun (adv.): i så fald. curcuk , phihlik (n.): kakerlak. cuti a si ahcun cuti cun a si lai (conj.): på betingelse af at ,forudsat at. cuti a si ahcun cuti in siseh ti bia i kamnak (n.): betingelse. -Tahchunhnak: Daihnak duh ahcun hi bantuk hi bantuk nan tuahhnga timi bia i kamnak = Fredsbetingelserne.cuti in a si ahcun cu bantukin a si lai tiin ttialmi ca (n.):betingelse , klausul , forbehold. cuti set in siseh ti tuaknak (n.): specifikation. cuti set in siseh ti tuaknak (v.): specificere. cuticun a si awk a si ti i hnatlaknak tuahmi (n.): aftale. cuticun siseh ti ning i si dingin sernak (n.): standardisering. cuticun siseh timi ning in an hmetngan , an tlawmtam , anpumrua le an tthatchiat kha aa tluk dingin ser (v.):standardisere. cuticun va si sehlaw (conj.): forudsat. czar ti zongin ttial a si ; Russia ram siangpahrang (n.): tsar.
Ddah (v.): kropsvisitere. - Tahchunhnak: Palikpa nih a ka dah =En politibetjent kropsvisiterede mig.dah (v.): fumle , famle. - Tahchunhnak: Mui padap ah dahmeikha a dah = Han famlede i mørket efter lygten.dah lo cu , dah lo ahcun (prep.): undtagen. - Tahchunhnak:Zarhpi ni hna ti dah lo ahcun nifate rian a ttuan = Han arbejderhver dag undtagen søndag.dah ngeimi (adj.): magnetisk. dah pakhat (n.): neon. dahmei (n.): fakkelskær. dai (adj.): stille. - Tahchunhnak: Tidil cu tilet zeihmanh um loindai tein a um = Søen er stille.dai tein , lungthin cawl urar loin a ummi , tanh deuh mi ngeilo i um (adj.): sindig , lidenskabsløs , rolig. dai tein a um duh lomi , a um zirziar duh lomi (adj.): rastløs ,urolig , hvileløs. dai tein a ummi (adj.): rolig. dai tein a ummi (adj.): stille , fredsommelig. - Tahchunhnak:Dai tein a um zirziar mi tili = En stille sø.dai tein a ummi , hnachet loin a ummi (adj.): tavs , stille. dai tein a ummi pawl (adj.): adstadig , sat. dai tein dir ziar ko (n.): stilstand. dai tein khuaruah (v.): meditere , gruble. dai tein khuaruahnak (n.): mediteren , grublen. dai tein um (v.): berolige. dai tein um , zei thil paoh hmanh i lungtho cutmat i a um lomi(adj.): flegmatisk. dai tein umternak a simi , fah theih lonak si (adj.):
beroligende. dai zirziar in um caan (n.): stilhed , ro. - Tahchunhnak:Thlichia kha dai zirziar in a ummi caan nih a hun zulh = En storstilhed fulgte efter stormen.daidim , khachuan , vankhawng (n.): hvidløg. daihnak (n.): ro , stilhed, fred. daihnak , cawlcang loin umnak (n.): stilhed. daihnak a duhmi (adj.): fredelig. daihnak tuahtu (n.): fredsmægler , fredsstifter. daihter (v.): dæmpe. - Tahchunhnak: Keptenpa nih kan ttihnak(thinphannak) kha a daihter = Kaptajnen dæmpede vores frygt.daihter , dai tein umter (v.): berolige. daihter , remter , a thin a hungmi va hlemh , va nawl (v.):forsone. daihtertu (n.): fredsstifter. dairek in pialpah loin (adv.): lige. - Tahchunhnak:Khuazeihmanh ah pial pah loin inn ah a kal = Han gik lige hjem.daither , remter , a thin a hungmi va hlemh , va nawl (v.):formilde, pacificere. daithlanh (v.): forsømme. daithlanhgmi (adj.): forsømmelig. daithlannak , zohkhenh lonak (n.): forsømmelighed. dak tiin seh/tlaih (v.): snappe. - Tahchunhnak: Uico nihngakchia kut kha dak tiah a seh = Hunden snappede efterbarnets hånd.dakter , a dak (daak) (v.): belægge. - Tahchunhnak: Ketteli achunglei kha thung in a dak = Indersiden af kedlen er belagt medkalk.
chin-dansk 215
dam (v.): komme over. - Tahchunhnak: A zawtnak in a dam =Han kommer over sin sygdom.dam , damter (v.): kurere , læge(s) , hele. dam lo (adj.): syg. - Tahchunhnak: Nihin cu a zaw = Han er sygi dag.dam tein (interj.): farvel. dam tthan (v.): komme sig. - Tahchunhnak: A dam lonak in adam tthan cang = Han er kommet sig efter sin sygdom.dam tthannak (n.): bedring , helbredelse. dam tthannak (n.): rekonvalescens , helbredelse. damah le amah karh tik i a chuakmi (n.): kvadrat. -Tahchunhnak: Hleiruk cu pali le pali karh i a chuakmi a si =Seksten er kvadratet af fire.damh khawh ti lomi (adj.): uhelbredelig , ulægelig. damiah (n.): røver. damnak (n.): helbredelse , kur. damnak si (n.): medicin. damter (v.): kurere , helbrede. damter ding i tuah (v.): behandle. - Tahchunhnak: Sibawimizaw kha dam hna seh ti in a tuah hna, si a pek hna = Lægenbehandler patienterne.damter khawh lomi (adj.): uhelbredelig. damternak (n.): hjælpemiddel. damternak a simi (adj.): hjælpe-. dan kanh (v.): afværge. - Tahchunhnak: A kut in a hunthonghnak kha a rak i dan kanh = Han afværgede slagene medsin arm.dang , hnar lei i a kalmi kua , cuap lei i a kalmi kua le pawiplei i a kal mi kua an i thawknak (n.): svælg. dang pakhat (adj.): en anden. dangdang (adj.): forskellig. dangfir (n.): mandel. dangfir fah (n.): halsbetændelse. dangfir tanglei i a ummi aw hri umnak , aw bawm (n.):strubehoved. dankanh (v.): afspærre , danne kæde omkring. - Tahchunhnak:Palik nih lentecelhnak hmun kha an dankanh = Politietafspærrede legepladsen.dannak (n.): kontrast , modsætning, forskellighed, variation. dannak langhternak (n.): differentiering , skelnen. dantat (v.): straffe. dantat (v.): dømme. - Tahchunhnak: Biaceihtu bawi nih mifir cukum khat thong tla dingin dantatnak bin a khiah = Dommerendømte tyven til et års fængsel.dantat khawh a simi , dantat awk tlakmi (adj.): strafbar. dantatmi hna lu hrolhnak le kut hrolhnak ca i an tuahmithingpheng an vihmi hna (n.): gabestok. dantatnak (n.): straf. dantatnak pek (v.): straffe. dap (n.): dug. dapti (n.): dugdråbe. dar eng phun (n.): messing. dar sen (n.): kobber, bronze. darkeu (n.): ske. darkeu ngan (n.): ske , spiseske. darkhing (n.): klokke. darkhing hme tete , khing tete an rin i an aw khi (n.): klirren ,ringlen. darkhing hmete aw (n.): klirren. darkhing thlainak inn (n.): klokketårn. dathmanthlak , kan tak chung hmanthlaknak (n.): røntgen. datsi (n.): olie. dawh (adj.): smuk , pæn. dawh ngaiin (adv.): høfligt. dawh tein chim (v.): formulere , udtrykke. - Tahchunhnak: Alehnak bia cu dawh tein a chim = Hun formulerede sit svaromhyggeligt.dawh tein umnak (n.): høflighed. dawhnak (n.): skønhed. dawhnak ca i thuh boih awk thil (n.): kosmetik.
dawhnak lei a duh ngaimi le a hingal ngaimi (n.): æstet. dawhter , tamh (v.): forskønne, smykke. dawhter , tamh , thawitenh , pangpar suai (v.): brodere. dawhternak , tamhnak , thawitenhnak , pangpar suai (n.):broderi. dawhtlak , loin umnak (n.): ubeskedenhed. dawhtlakte i nun , umtu ziaza aa dawhmi (n.): anstændighed ,sømmelighed. dawi , hlawt (v.): befri. - Tahchunhnak: Inn in zei nih dah zu cua dawi hna lai? = Hvad vi befri et hus for rotter?.dawi , tthawl (v.): jage , forfølge. dawkawng phun khat (n.): snegl. dawn (v.): hindre , hæmme. dawnh , kham (v.): hindre , hæmme , sinke. dawnnak (n.): hindring , forhindring. dawntu (n.): hindring. - Tahchunhnak: Thinchiat hi hawikomser dawntu a si = Dårligt humør er en hindring for at få venenr.dawntu (n.): barriere, afspærring. dawntu (n.): ulempe , mangel. dawntu (n.): handicap. - Tahchunhnak: Cathiam lo hi mi tampicaah dawntu a si = Manglende uddannelse er et handicap formange mennesker.dawntu (n.): hindring , forhindring. dawntu , harnak petu , tthat lonak petu (n.): skade. dawntu a simi (adj.): skadelig. dawntu a simi thil (adj.): ufordelagtig. dawnzuk (n.): vandmelon. dawnzuk , phazeti (n.): melon. dawp (v.): opsuge , absorbere. - Tahchunhnak: Lachawn nih ti adawo khawh = Bomuld kan absorbere vand.dawp , din (v.): suge. dawp , hulter (v.): tørre op , opsuge. - Tahchunhnak: Ti khapuanchia in dawp = Tør vandet op med et stykke tøj.dawp , rawl dawp (v.): fordøje. dawpdolh , ni dawpdolh zong thlapa dawpdolh zong (n.):formørkelse. dawr hmete , lakphak dawr (n.): stade , bod. dawt ; duh (v.): elske. dawt awk a simi (adj.): indtagende. dawt khunmi (n.): kæledægge. - Tahchunhnak: Bawhte cu aninnchungkhar ah an dawt khunmi a si = Barnet var familienskæledægge.dawt khunmi (n.): favorit , yndling. dawt ngaiin (adv.): inderligt , dyrt. dawt ngaimi (adj.): hengiven, kærlig. - Tahchunhnak: Na dawtngaimi na hawi = Din hengivne ven.dawtmi (adj.): kær , elsket. dawtmi (n.): skat , kæreste. dawtmi , duhmi (n.): yndling , skat , øjesten. dawtmi , hawikom ttha a simi (adj.): hjertelig. dawtnak (n.): kærlighed. dawtnak , hawikom ttha sinak (n.): hjertelighed. dawtnak a ngei lomi (adj.): ubarmhjertig. dawtnak le nem tein tuahtao (v.): pleje , værne om , passe. -Tahchunhnak: A nu nih a fate kha dawtnak le nem tein a tuahtao= En mor plejer sit barn.dawtnak le zaangfahnak a ngeimi (adj.): omsorgsfuld. dawtu , duhtu (n.): elsker. dawtu a simi , duhtu a simi (adj.): kærlig , øm , hengiven. deh (n.): prik , punkt. - Tahchunhnak: Caku cungah deh pakhata tuah = Han lavede en prik på papiret.dehcawh , tuaitam , nihchuak i saih (v.): drille , plage. deih thei (v.): datere. deirel arfi (n.): morgenstjerne. delta (n.): delta. democracy uknak a zummi (n.): demokrat. den , hrawn (v.): hamre løs på. - Tahchunhnak: Innka kha a den= Han hamrede løs på døren.dengmang (adv.): næsten. - Tahchunhnak: Tlanglawng a tanhlo dengmang = Han kom næsten for sent til toget.
216 chin-dansk
dengmang , luklak (adv.): næsten , omtrent. dernak , tthawn lonak (n.): svaghed. derter , thazang tlawmter (v.): svække , afkræfte. derter , thazang tlawmter , pa si loter (v.): kastrere. derter , tthawn loter (v.): svække. derthawm , feh lo , thazang um lo (adj.): omtåget. derthawmnak (n.): skrøbelighed , svaghed. dertthawm , thazang ngei lo (adj.): mat , svag. deuh (v.): desillusionere. - Tahchunhnak: A biachimmi nih a kadeuh = Jeg blev desillusioneret af hans tale.deuh (v.): svigte , lade i stikken. - Tahchunhnak: Kan herh bikcaan ah a kan deuh = Han svigtede os, da vi havde mest brug forham.deuh (adv.): hellere. - Tahchunhnak: Thaizing nakin nihin ah kakal deuh lai = Jeg ville hellere gå i dag end imorgen.deuh (prep.): end. - Tahchunhnak: John cu Jack nakin a sangdeuh = John er højere end Jack.deuh in (adv.): mere. - Tahchunhnak: Vanlawng cu tlanglawngnakin khulrang deuhin a kal = Et fly rejser mere hurtigt end ettog.diam (adv.): afsted , bort. - Tahchunhnak: Vate kha a zuangdiam = Fuglen fløj bort.dih lomi , lim lomi (adj.): ufuldendt. dihlak (adj.): al, alle , alt, hele, samtlige. dihlak (n.): sum. dihnak hmun i sermi pangpar le thingkung hawi hna anphunnak hmun (n.): park. din (v.): tage. - Tahchunhnak: Si din a duh lo = Han kan ikkelide at tage medicin.din , dawp (v.): drikke. din awk thil Pathian sinah raithawinak i pekmi (n.): offer. din lonak (n.): uretfærdighed. din nawn tein en , sawh (v.): puffe til. din tein bengh (v.): klappe. din tein benghnak (n.): klap. din tein biachim , fifik tum (v.): hviske. din tein tleu (v.): flimre. ding maw ding lo ti tahnak hri (n.): lodline , lodsnor. ding tein , hmaan tein (adv.): med rette. ding tein a dirmi (adj.): oprejst , opret. ding tein a dirmi (adj.): lodret. ding tein dirtermi , ding tein tunmi (adj.): oprejst. ding tein si lo in a vel in hngalther (v.): indebære , implicere. -Tahchunhnak: Na umtuning nih ka cungah naa lawm lo ti kha avel in a ka hngalther = Din opførsel indebærer, at du ikke ertilfreds med mig.ding teomao tein (adj.): direkte. ding teomao tein (adv.): direkte , umiddelbart. dingmi (adj.): retfærdig , retskaffen. dingte si loin a vel in velmi (adj.): indirekte. dinh (v.): hvile. dinh , peosnion lak (v.): trække sig tilbage , gå på pension. dinh caan (n.): pause , fritime , frikvarter. dinhnak (n.): hvile. dinhnak (n.): henstand , respit , frist , udsættelse. dinmi thil paohpaoh , kawfi tehna , lakphak tehna , zu tehna(n.): drik. dinnak (n.): retfærdighed. dinter (v.): rette ud. dinther , hrawh (v.): demobilisere , hjemsende. dipte i den (v.): pulverisere. dir (v.): rejse. dir (v.): stille , stå. dir (v.): holde , stoppe. - Tahchunhnak: Baska cu baska dirnakah a dir = Bussen holder ved busholdepladsen .dir , ngol , dinh awk i khua i cam (v.): standse. dirh ser , umter (v.): oprette , indføre , stifte. - Tahchunhnak:Upadi thar an ser hna = De har indført nye love.diriam (v.): fryde sig , godte sig , hovere. - Tahchunhnak: Kasungh cu a di a riam = Han hoverede over mit vanheld.dirnak , ngolnak , dinhnak (n.): holdt.
dirnak hmun (n.): station , holdeplads. dirnak hmun (n.): ståsted , opstilling. - Tahchunhnak: Palik culam kil ah a dir = Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet.dirpi (prep.): for. - Tahchunhnak: Cozah ttha a dirpi = Hanstår for god regering.dirta (v.): standse. - Tahchunhnak: Mr. Black cu bank ah adirtam = Hr. Black standsede ved banken.disiplin , mah le mah i uk khawh , a ttha timi kha tuah i zuampeng i a chia timi kha tuah lo i zuam peng (n.): disciplin. dithlasap , disaap (n.): tagskæg. doh (pref.): anti-. doh (v.): afstive. - Tahchunhnak: Puan zarnak hri kha fung indoh = Afstiv tøjsnoren med en stang.doh (v.): støtte , understøtte. - Tahchunhnak: Vampang nihinncung kha an doh = Mure understøtter taget.doh (v.): bære , støtte. - Tahchunhnak: Vampang nih inncungkha an doh = Mure bærer taget.doh , al , kham (v.): modstå. doh , al ralchanh (v.): bekæmpe , opponere mod , gøremodstand mod. doh , ralchanh (prep.): imod. - Tahchunhnak: A ka doh; a karalchanh = Han er imod mig.doh i tei , donh (v.): modarbejde. doh khawhnak a ngeimi (adj.): modstandsdygtig. dohn (v.): handicappe , hæmme. - Tahchunhnak: A zawtnak niha donh = Hans sygdom handicapper ham.dohnak , alnak (n.): modstand. dohnak , ernak , i chuhnak (n.): rivaliseren. dohnak tung (n.): afstivning. dohtu , aa paimi lak i pakhat paoh khi , aa domi (n.):modstander , opponent. - Tahchunhnak: Amah a dohtu (a paitu)kha a tei kho lo = Han kunne ikke besejre sin modstander.dohtu , ertu (n.): rival. dohtu , ral (n.): oprører , rebel. doih , eih (n.): trolddom. dolh (v.): sluge , synke. dolh , khuh , zual (v.): opsluge. dolh khat (n.): slurk. dong (v.): ende , ophøre , slutte. - Tahchunhnak: Hika ah lam adong = Vejen ender her.dong , a donghnak a phan (v.): slutte. dongh hngal lo i holh lengmang (v.): plapre. dongh hngal lo khor thukpi (n.): afgrund. donghnak (n.): ende , ophør , slutning, afslutning. donghnak a ngei lomi (adj.): endeløs , uendelig, ubegrænset,bundløs. donghnak a ngeimi , tlinlonak a ngeimi (adj.): begrænset. donghnak ngei lo , a thuh , a san , a kauh tah khawh lomi(adj.): grænseløs. donghnak ngei lo , dongh hnagal lo (adj.): uendelig , grænseløs. donghnak ngei loin , dongh hngal loin , tuk hringhran (adv.):uendeligt , grænseløst. donghter , ngol (v.): ophøre , høre op , holde op , lade være med. donghter , ngolter (v.): undertrykke. - Tahchunhnak: Nuarnakkha ralkap nih an donghter = Tropperne undertrykte strejken.donghternak (n.): ophør , slutning , udløb. donghternak , ngolternak (n.): undertrykkelse. donh (v.): hindre , standse , bremse. - Tahchunhnak: Tikhamnaknih ti luan kha a donh = Dæmningen hindrede vandstrømmen .donh (v.): hindre , forhindre. donh (v.): besvære , bebyrde. donh (v.): genere , hæmme , hindre. donh , kham (v.): afskrække. donh , kham (v.): holde. - Tahchunhnak: kal an dawn /khamkho lo = De kunne ikke holde ham fra at gå.donh , kham (v.): spærre. donh , kham (v.): forhindre , forebygge , hindre. donh , kham (v.): holde. - Tahchunhnak: kal an dawn /khamkho lo = De kunne ikke holde ham fra at gå.donh khawh lomi (adj.): uimodståelig. donhnak (n.): hindring , forhindring.
chin-dansk 217
donhnak , khamnak (n.): forebyggelse. donhnak , khamnak (n.): obstruktion , spærring. donhnak , khamnak , ngolternak (n.): afbrydelse , standsning ,ophør. dor (n.): dråbe. - Tahchunhnak: Thi dor khat = En bloddråbe.dor , hri dor , ziaza dor (adj.): slap , løs. dorh , renh lo , i dinh (v.): slappe , slappe af. dorhnak (n.): slaphed. dornak hmun (n.): læ , beskyttelse , ly, tilflugt. dornak hmun , himnak hmun , mihrutmi chaihnak hmun (n.):asyl. dot (n.): etage. - Tahchunhnak: Dot hnihnak ah a um = Han borpå anden etage.dot (n.): fase , stadium. - Tahchunhnak: Dick aw cu aa thlenglio, hihi tlangvai paohpaoh nih an pal pahmi dot, a si ko = Dicksstemme er i overgang; det er et stadium som alle drengegennemgår.dothlat (v.): undersøge, forespørge, spørge. dothlatnak (n.): forespørgel , spørgsmål, undersøgelse. dotlak lonak , dotlak loter (n.): skavank. dotlak lonak a ngei lomi , dotla a simi (adj.): pletfri. dozen 12 , cucu 144 (n.): gros (12 dusin). drama tuahnak i biapi bik a simi , tuanbia chung i biapi bik asimi , cu bangin thil taktak zong i biap bik a simi pa (n.):hovedperson. duahmah in (pron.): enhver. - Tahchunhnak: Pakhat duahmahin bia an hal hna lai = Enhver vil blive stillet et spørgsmål.duh (v.): interessere. duh (v.): lide , kunne lide. duh (v.): længes. - Tahchunhnak: Inn tlun a duh = Hun længtesefter at komme hjem.duh (v.): have lyst til. - Tahchunhnak: Na duhmi kha va tuah ko= Du gør, hvad du har lyst til.duh (v.): ønske. duh (v.): ville , vil. - Tahchunhnak: Kan duh bantukin kan tuahzungzal kho lo = Vi kan ikke altid gøre, som vi vil.duh (adj.): villig. - Tahchunhnak: Thih a duh = Han er villig tilat dø.duh , a ttha ti , aa dawh ti (v.): beundre. duh , ngaih (v.): længes. - Tahchunhnak: Inn a ngai = Hanlænges hjem.duh a fakmi , hak a kaumi (adj.): grådig , begærlig. duh awk a simi (adj.): tiltalende , sympatisk, interessant. duh awk tlak a simi (adj.): ønskelig , ønskværdig. duh awk tlak a sinak (n.): ønskelighed. duh deuh (v.): foretrække. - Tahchunhnak: Lentecelh nakincarel ka duh deuh = Jeg foretrækker læsning for leg.duh deuh , sor tluk deuh , ot dehu (v.): være tilbøjelig. -Tahchunhnak: Ralrin lo lei ah a sor a tlu deuh = Han ertilbøjelig til skødesløshed.duh deuhmi a simi (adj.): fortrinsberettiget. duh deuhmi i thim in (adv.): helst , fortrinsvis. duh deuhnak (n.): forkærlighed. duh hringhran (n.): lidenskab. - Tahchunhnak: Hla a duh hringhran = Han har en lidenskab for musik.duh khunmi (adj.): yndlings-. - Tahchunhnak: Politiks cu a duhkhunmi subject a si = Politik er hans yndlingsemne.duh leinak (prep.): for , pro. - Tahchunhnak: Duh leinak le duhlo leinak = Pro et contra.duh lo (v.): afsky. duh lo (n.): ugunst , unåde. duh lo , al , poi (v.): have noget imod. - Tahchunhnak: Kuak zuning law, ha al hnga maw, a poi na ti hnga maw? = Har dunoget imod, at jeg ryger?.duh lo , fih (adj.): uvillig. duh lo , zei i rel lo (v.): afvise. - Tahchunhnak: Ziknawh khabiaceihtu bawi nih a duh lo, zeihmanh ah a rel lo = Dommerenafviste bestikkelsen.duh lomi (adj.): modstræbende , uvillig. - Tahchunhnak:Sianginn kai a duh lo = Han er uvillig til at gå i skole.
duh lomi (adj.): uønsket. duh lomi rawl hlonhmi , hmunhnawm , hnawmtam (n.): affald, skrald. duh lonak (n.): misfornøjelse , mishag, ulyst. duh lonak , alnak (n.): afslag , nægtelse. duh lonak , alnak , phunzainak (n.): protest. duh lonak chim (n.): fordømmelse , anklage. duh lonak langhter ; a si lo (adj.): negativ , nægtende. duh lonak langhternak ca i hmur euh (v.): surmule. duh nalo tein (adv.): ufrivilligt. duh ngar (adj.): glad. - Tahchunhnak: Rang a duh ngai hna =Han er glad for heste.duh ningin sersiam khawhmi (adj.): plastisk. - Tahchunhnak:Takpum ai nincan lonak zawn hna sersiam, hmur beu hei tibantuk = Plastisk kirurgi.duh tuk , dawt tuk (v.): forgude. duh tuk hringhran (v.): hige efter , tørste efter. - Tahchunhnak:A ti a halmi cu ti a duh tuk hringhran = En tørstig mand higerefter vand.duhdanh ngei lomi (adj.): upartisk , uvildig. duhdanh ngeih lonak (n.): upartiskhed , uvildighed. duhdanhnak ngei lomi lungthin , ruahnak taktak chimmi (n.):oprigtighed , åbenhed. duhdanhnak ngeih (n.): protektion. duhdim tein ei (v.): mætte. duhlonak fakmi , fih awk a simi (n.): væmmelse , afsky , lede. duhlonak fakmi , fih awk a simi (n.): afsky , lede , væmmelse. duhmi i thim khawhnak (n.): valgmulighed. duhmi i thimmi (adj.): valgfri. duhmi paoh pek , duhnak paoh zulh (v.): forkæle. -Tahchunhnak: Khi nu le pa hna nih an fale kha an duhnak anzulh tuk hna = De forældre forkæler deres børn.duhmi tuahter khawhnak ca i hnek , thazang in hnek , upadikha hman ding vun siter (v.): gennemtvinge , fremtvinge. duhnak (n.): ønske. duhnak , bia i khiahnak lungthin (n.): vilje. duhnak , si seh ti duhmi , saduhthlahnak (n.): ønske. duhnak a ngeimi , a duhnak a langhtermi (adj.): længselsfuld. duhnak a riam kho lomi , a hak a kau ngaimi (adj.): umættelig. duhnak a tthawngmi (n.): lidenskab. duhnak he tunghtham (v.): kærtegne , kæle for. duhnak i sum ngai i nun (adj.): asketisk. duhnak langhternak ca i nuar (v.): strejke. - Tahchunhnak:Lung-meihol cotu pawl kha lahkhah kan tthanh deuh u tiin annuar = Minearbejderne strejker for at få mere i løn.duhnak lungthin (n.): interesse. duhnak lungthin hun ngeihter , hlauh (v.): interessere. -Tahchunhnak: Na khualtlawnnak kong nih kan lung a kan hlauhngai = Fortællingen om det eventyr interesserer os.duhnak ngei taktak lo i tlangrian ttuan i ttuan (adj.):overfladisk , skødesløs. - Tahchunhnak: Saya tharpa cutlangrian ttuan in a rian a ttuan, a rian kha zei ah a rel taktak lo= Den nye lærer var overfladisk; han var ikke rigtig interesseret isit arbejde.duhnak riamhter (v.): tilfredsstille. duhnak tthawng (n.): længsel. duhnak tthawng a ngeimi (adj.): lidenskabelig. duhsah , khulnuarmi (adj.): langsom. duhsah nawn tein thli a hran (v.): falde til ro , stilne af. -Tahchunhnak: Thli duhsah nawn tein a hrang = Vinden stilnedeaf.duhsah tein , caan tampi hmang in (adj.): magelig , rolig. duhsah tein aa thlengmi (adj.): gradvis. duhsah tein chuah thliahmah , pawt (v.): sive , pible. -Tahchunhnak: A hma in thi a pawt thluahmah = Der siver blodfra hans sår.duhsah tein ei (v.): tære , ætse. - Tahchunhnak: Cirik nih thir aei = Rust tærer jernet.duhsah tein nuamhnak i i chawh (v.): spadsere , slentre. duhsah tein situ a simi (adj.): ætsende , tærende.
218 chin-dansk
duhsah tein thil i hung can (v.): udklække. - Tahchunhnak:Tlangval pawl nih tangka hmuhnak lam an ser = Drengeneudklækkede en plan for at tjene penge.duhsah tein thil i hung cannak , thil fawi tete in thil har ngai ihung cannak (n.): udvikling , evolution. duhter , or fawhter (v.): skærpe. - Tahchunhnak: Rawl rim nihka or a ka fawhter = Duften af mad skærpede min appetit.duhter, hoihter, sor tlukter (n.): bøje. - Tahchunhnak: Pathiannawlbia zulh ding kha na lung cu hoih ter, duhter, a sor tlukter =Bøj jeres hjerter til at lyde Guds lov.dum (v.): himmelblå. dum (n.): have. dum kaupi (n.): kvægfarm , ranch. dum tein vaa kal ai law (interj.): farvel. dum tuahtu , dum ngeitu (n.): gartner.
dumternak si/thil (n.): pigment , farve. dupdap in alh , dupdap in ceu (v.): blafre , flakke. -Tahchunhnak: Mei cu a alh dupdap i a mit = Ilden blafrede oggik ud.dupdap in alhmi (n.): blafren. - Tahchunhnak: Phazawngdanan ceu depmap kha an hmuh = De så blafren af stearinlys.durbing , a hlami thil nai tein hmuh khawhnak (n.): teleskop. durwan , inn zohtu (n.): portner. dusah tein ti in chuan (v.): småkoge. dut (n.): bump. - Tahchunhnak: Vanlawng kha vawlei a vungphan i dut tiah a cawl = Flyvemaskinen landede med et bump.dutdutdut ti in tur (v.): pulsere , banke. - Tahchunhnak: A banhma cu dutdut tiin a fak a tur hluahmah = Hans sårede armbankede af smerte.
EEaster hlan Cawn Ni Nga ni (prop.): Langfredag. Easter hlan ni 40 chung (n.): faste , fastetid. Easter in Zarhpi pasarihnak; Easter ni in a ni sawm nganak(n.): Pinse. ee zong ti lo ai zong ti lomi ; ka vaa ruat rih lai a timi khi(adj.): uforpligtende , uforbindende. ei (v.): sluge. ei (v.): erodere. - Tahchunhnak: Ti nih vawlei a ei = Vanderoderer jorden.ei (v.): have. - Tahchunhnak: Atu ah zanriah na ei lai maw? =Vil du have middagsmad nu?.ei (v.): indtage. - Tahchunhnak: Rawl a ei = Han indtager føde.ei , rawl ei (v.): spise. ei awk din awk ti le rawl (n.): forsyninger , forråd , proviant. ei awk i i hunh (v.): servere. - Tahchunhnak: Zanriah an kanhunh = Middagen er serveret.ei khawh lomi (adj.): uspiselig. ei khawhmi thil (adj.): spiselig. eidin thil a zuartu (n.): købmand. eihthiam (n.): troldmand. eihthiammi nu (n.): troldkvinde. ek (n.): afføring , ekskrement. ek , caw ek (n.): gødning. ek fer (n.): forstoppelse. ek-inn (n.): latrin. eksperians tampi a hmumi (adj.): erfaren. ekuaitor in chaklei le thlanglei ah a phei in rinmi tlang , zeican dah a hlat ti tahnak , latitude dikiri pakhat cu khan 70tluk a si (n.): bredde , breddegrad. ekzel , lengke aa mernak thirfung (n.): aksel.
elektrik dah (n.): elektricitet. elektrik dah he aa pehtlaimi (adj.): elektrisk. elektrik dah in an kaltermi hlei (n.): rullende trappe , escalator. elektrik dah tha pehnak thirhri fate (n.): sikring. elektrik kha hun hmit (v.): slukke lyset. elektrik kha hun vang (v.): tænde lyset. elektrik mei cu zan thil kawlnak c a i tuahmi a tthawngngaingaimi (n.): projektør , søgelys , lyskaster. elektrik mei tha (n.): volt. elektrik pehnak palak (n.): stikprop , prop. elektrik tha khonnak battery (n.): akkumulator. elektrik tha nih a kan duah khi (n.): stød. elektrik tha tahnak (n.): watt. elektrik tha thirhri chungin a luangmi (n.): strøm. elektrik thazang chuak kho hlah seh tiah tuamnak khairiat(n.): isolator. elektrik vannak le hmihnak a hmehnak khi (n.): kontakt. em , ul , din tein khangh (v.): svide , brænde. em thingkung. Innliam thingkung (n.): elm. enzin a ngei lomi vanlawng (n.): svæveplan. enzin chung i aa mermi (n.): turbine. epal thei (n.): æble. equator lei ah duhsah tein a hrangmi thli (n.): passatvind. Eskimo mi (n.): eskimo. Eskimo mi tilawng, saphaw in sermi (n.): kajak. etom (n.): atom. Europe ram i kum zabu 14, 15 le 16 chung i fimnak lethiamnak a tthancho ciammam caan kha; a sullam cu fimnakle thiamnak an hung tthan kha a si (n.): renæssance.
Ffa a pawimi (adj.): gravid , svanger. fa canter (n.): adoption. fa ei (n.): stedbarn. fa i canter (v.): adoptere. fa ngei hko lomi (adj.): ufrugtbar , gold. fa ngei kho lo in i tuahnak (n.): sterilisering. fa ngei kho loin tuah (v.): sterilisere. fa ngei lo (adj.): barnløs. fa panga phir (n.): femlinger. fa pawi ternak (n.): befrugtning. fa pawiter (v.): befrugte. fa zohkhenh (v.): opdrage , opfostre. - Tahchunhnak: Ka nu nih
a fale a kan zohkenh = Moderen opfostrer sine børn.faah ; ram/facang hlehnak , datari (n.): segl , krumkniv. facang (n.): ris. facang a tuantu/ciltu ; fangvoi a thlingtu , fatun a sik i a ciltu(n.): tærsker. facang bantuk a simi rawl phun khat (n.): rug. facang hmui , fangvoi hmui (n.): stubbe. facang tuknak fung (n.): plejl. facang uh i roter tthanmi (n.): malt. fah theih lonak si (n.): bedøvelse, kloroform. fahnak (n.): pine , smerte. fahnak (n.): strenghed.
chin-dansk 219
fahnak damter deuh (v.): lindre , lette. - Tahchunhnak: Nafahnak cu si nih a damter deuh lai = Medicin fil lindre dinsmerte.fahnak pek , fahter (v.): såre , skade. fahrin (v.): avle , opdrætte , opdrage. fahter (v.): smerte , gøre ondt, svide. - Tahchunhnak: Na hmanih an fahter maw? = Gør dit sår ondt?.fahter , zualter (v.): intensivere , forstærke. fahter khotu a simi (adj.): skadelig. fak (n.): smerte. - Tahchunhnak: Ka ha a fak = Jeg hartandpine (smerte i tanden).fak (n.): pine. - Tahchunhnak: Ka ha a fak = Jeg har tandpine.fak , chimthiam (v.): smigre. fak , ka daw seh ti duh i fak (v.): smigre. fak in a rak doh lomi , fawi tein aa pemi (adj.): bøjelig. fak khun in chimmi , tuahmi , uarmi (adj.): eftertrykkelig ,fyndig. fak khun deuh in chim (v.): betone. fak khun in chimhnak , tuahnak , uarnak (n.): eftertryk. fak ngaiin (adv.): intenst , stærkt. fak ngaimi , aa tet ngaimi (adj.): streng. - Tahchunhnak: Upadifak/tet ngai = Strenge love.fak piin a nawlmi (adj.): bønfaldende. fak piin au (v.): brøle. - Tahchunhnak: Fakpi in a ka auh chih =Han brølede ad mig.fak piin au (v.): skråle. fak piin au , thinhun ngaiin au len (v.): rase , tale i vildelse ,fantasere. fak piin dawt i fak piin upat awk tlak a simi (adj.): yndig. fak piin duh (adj.): ivrig. - Tahchunhnak: Ton an duh ngaingai= Han er ivrig efter at møde dig.fak piin duh i fak piin upat (v.): tilbede. fak piin duhnak ngeih , tihal in hal (v.): tørste. fak piin fial (v.): insistere , holde på , kræve. - Tahchunhnak:Na kal hrimhrim lai kan ti = Jeg insisterer på, at du går.fak piin fungfek in huai , tuk (v.): piske. fak piin hrawh (v.): hærge , ødelægge. fak piin i zuam (v.): stræbe. fak piin i zuam , fak piin ttuan (v.): kæmpe , slide. fak piin merh (n.): forvridning. fak piin nam , denh , rial , manter (v.): knuse , mase. -Tahchunhnak: Seh nih lung cu dip tein a rial = Maskinen knustestene til fint pulver.fak piin nawl (v.): bønfalde, plædere. fak piin nawl , hal (v.): ansøge om , bede indtrængende om. fak piin ngaichiat (v.): sørge , bedrøve. fak piin rian a ttuanmi (n.): slider. fak piin rianttuan (v.): slide i det. fak piin ruah , luthluak hman (v.): ræsonnere. - Tahchunhnak:Mihrut nih cun khua a ruat kho lo = En idiot kan ikke ræsonnere.fak piin soi , sik , dantat (v.): revse , tugte. fak piin soinak , siknak , dantatnak (n.): revselse , tugtelse. fak piin tah (v.): jamre , klage , hyle. fak piin that lonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak (n.):oversvømmelse , syndflod , naturkatastrofe. fak piin tlaknak , tumnak (n.): prisfald , dyk. - Tahchunhnak:Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak = Et prisfald.fak piin tuk (v.): slå , ramme. fak piin tuk (n.): storm. - Tahchunhnak: Ral lnih khua cu fakpiin an tuk i an lak = Fjenden tog byen med storm.fak piin tuk (v.): storme. - Tahchunhnak: Ral nih khua cu fakpiin an tuk = Fjenden stormede byen.fak piin tuk chim (n.): angreb , stormløb. - Tahchunhnak:Indianmi hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk =Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort.fakmi dinter deuh , tihnak daihter deuh (v.): lindre. fakpi le thang piin bia i al , i sik (v.): skændes , mundhugges. fakpi lungretheihnak (n.): pine, smerte, kval. fale hnuk a dinhmi saram (n.): pattedyr. fanghang (n.): vælling.
fangvoi (n.): korn, majs. fangvoi fo (n.): majskolbe. fangvoi kung (n.): stængel , stilk. fangvoi puahmi (n.): popcorn. fangvoi sam bantukin aa tommi tete (n.): kvast , dusk. fanternak (n.): belysning , forklaring. fanu (n.): datter. fanu i fanu , tu nu (n.): sønnedatter , datterdatter. fanu i fapa , fapa i fapa , tu pa (n.): sønnesøn , dattersøn. fanu pasal (n.): svigersøn. fapa , ram chungmi (n.): søn. fapa nupi (n.): svigerdatter. fapawi (v.): undfange. fapawinak (n.): svangerskab , graviditet, undfangelse. faphir lak i pakhat (n.): tvilling. far ; nu zong nih a u/nau nu kha søster a ti khawh (n.): søster. far bantukin mi a dawmi (adj.): søsterlig. far lak kan i chawh i farhnah thli nih a chem hna i a thawngkhi (v.): suse. - Tahchunhnak: Thli a hran tikah far hla an sa =Fyrretræerne suser, når vinden blæser.farthei (n.): fyrrekogle. farthing (n.): fyr , fyrretræ. farthing phun khat (n.): gran. farthling (n.): harpiks. faruahthawh (n.): monsun. fate (adj.): lille. fatun (n.): hirse. favai , fahi (n.): hakkelse , avner. fawi tein (adv.): let , nemt. fawi tein , zaangdam in (n.): lethed. - Tahchunhnak: Mirangholh cu zaangdam tein a chim = Han taler engelsk med lethed.fawi tein a kawi khomi , a aimi (adj.): bøjelig , smidig. fawi tein a kuai khomi (adj.): skrøbelig. fawi tein a kuai khomi sinak (n.): skørhed , skrøbelighed. fawi tein i tthial khawhnak , i mer khawhnak (n.): mobilitet ,bevægelighed. fawi tein koih khawhmi (adj.): smidig , bøjelig. -Tahchunhnak: Inhliam nge cu fawi tein koih khawh an si; fawitein lem khawhmi = Pilekviste er smidige.fawi tein kuaih kuaih lomi , a thommi (adj.): stiv. -Tahchunhnak: Ka hngawng a thom = Min hals er stiv.fawi tein tthial khawhmi , fawi tein mer khawhmi (adj.):bevægelig , mobil. fawite i ruah , zaang te i ruah (v.): flirte. - Tahchunhnak:Ramdang i va um kha zaang tein a hei ruah men ko = Hanflirtede med tanken om at leve udenlands.fawite i thin cawlcanghter khawh lomi , dai tein a ummi(adj.): uanfægtet , uforstyrrelig , rolig. fawiter (v.): forenkle. fawiter , bawmh (v.): lette. fawiternak (n.): forenkling. feh lonak (n.): ustabilitet , ustadighed. feh lonak , thlenfawinak , thlen fawimi sinak (n.): ustadighed ,ubestandighed , flygtighed. fehfuan lonak (n.): svaghed , skavank , skrøbelighed. fehter (v.): bekræfte, stadfæste, stabilisere. fehter , rianttuannak i fehter (v.): ordinere. fehter tthannak (n.): genoprettelse. fehternak (n.): ordination. fehternak (n.): ratificering , stadfæstelse. fehternak (n.): stabilisering. fehtertu (n.): stabilisator. fei (n.): lanse , spyd. fei , khawh zuamnak i an hmanmi (n.): kastespyd. fei in chunh (v.): spidde. fek , aa hnin lo (adj.): fast. fek deuh in chim duh tik i hmanmi a si (pron.): selv. -Tahchunhnak: A vawlei lawng-lawng hmanh kha tangka pekmicu a man ko, a inn chim loin = Jorden selv er pengene værd udenhuset.
220 chin-dansk
fek ngaiin tuahmi , tet ngaiin tuahmi thil (n.): strenghed. fek tein (adv.): fast. - Tahchunhnak: Ka kut fek tein i tlaih =Hold fast ved min hånd.fek tein , thelh lo tein (adv.): sikkert. - Tahchunhnak: Meheh culung pakhat in lung pakhat ah thelh lo tein a pet = Geden sprangsikkert fra klippe til klippe.fek tein bunhmi (adj.): regelmæssig , stadig , støt. fek tein i tlaih peng (v.): hævde , holde på. fek tein i tlaihnak (n.): greb , tag. fek tein khenh chih , fek tein aa fu (v.): nagle. - Tahchunhnak:An mit cu biachim pa cungah fek tein aa fu = Deres øjne varnaglet til taleren.fek tein tlaih cawl lo dingin tlaih (v.): holde stille. -Tahchunhnak: Arhlei kha fek tein tlai = Hold stigen stille.fek tein tlaihnak (n.): greb , tag. fek tein um, fek tein khuasak (v.): etablere. fek tein umnak (n.): etablissement. fek tein umnak , fehnak (n.): stabilitet. fek tein zumhnak , bochannak (n.): tillid , fortrolighed. fekte le fel tein tom thipthepmi (adj.): kompakt , tæt. fel lo (adj.): efterladende , forsømmelig. - Tahchunhnak: Narian ah na fel lo = Du har været forsømmelig med dit arbejde.fel tein ngiat pengnak (n.): opsyn , opsigt , bevogtning. felfai tein le ruah ta thlirthliar hnu ah tuahmi (adj.): grundig. felnak (n.): strenghed. fengbeo (n.): ankel. fial , nawlpek (v.): kommandere. fialmi tuah awk i kal (n.): ærinde. fian lonak (n.): dunkelhed. fian loter (v.): fordunkle. fiang lo i um (adj.): diset. fiang tein chim / langhter (v.): formulere. - Tahchunhnak: Naruahnak kha na tial hlan ah nai fian awk a si = Formuler dineideer, før end du skriver.fiang tein chim khawh lomi , a kong chim khawh a si lomi(adj.): ubeskrivelig. fiangfai lo i kam kau ser lo in biachim (v.): mumle. fiangrang le langhngan in a ttha lomi (adj.): åbenbar , flagrant. fiangte chim tung lo i a sullam hngal hna seh tiin tuahmi , biaam in chimmi (adj.): implicit , stiltiende. - Tahchunhnak: Epalkha i lak hna seh ti a bia am in a kan duh ko, zeicahtiah kanlakah khan a merh = Han gav os stiltiende lov til at tageæblerne, for han smilede, da han så os tage dem.fiangte le ttha tein zoh cikcek (v.): undersøge , granske. fiangte le ttha tein zoh cikceknak (n.): ransagelse , gransken. fiangte ttung tawi tein (adj.): kortfattet , koncis , fyndig. fianloter (v.): sløre. - Tahchunhnak: Cumpi nih a hnapthli achuahter i a mitthli a haiter = En slem forkølelse fik hans næsetil at løbe og slørede hans øjne.fianloter (v.): sløre. - Tahchunhnak: Hmanthlak a fianglo =Billedet er sløret.fiannak , fiang tein ttialmi ca (n.): læselighed. fiannak , thiannak (n.): klarhed , renhed. fianter (v.): kommentere, forklare, udlægge, klargøre, tydeligøre,klare. fianter (v.): løse. fianter (v.): belyse , forklare. fianter , a hmaan taktak ti kha fianter (v.): bekræfte. fianter khawh lo in (adv.): uforklarligt. fianter khawhmi (adj.): forklarlig. fianternak (n.): kommentar. fianternak (n.): forklaring. fianternak (n.): afklaring , klaring. fianternak , a tling lomi chapnak (n.): kommentar. fianternak , sullam chimnak (n.): definition , forklaring. fianternak ca i hmanmi (adj.): illustrerende , forklarende. fianternak ca i hmanmi ; hmanthlak tehna , tahchunhnaktehna , tuanbia tawi tete hna (n.): illustration. fiantertu (n.): kommentator. fih (v.): væmmes ved. fih , lungchung in fih (v.): afsky.
fih awk a simi (adj.): modbydelig , væmmelig , afskyelig. fihnung (adj.): afskyelig. - Tahchunhnak: A ziaza fih a nung =Hans opførsel er afskyelig.fihnung a simi (adj.): hæslig , modbydelig. fihnung a simi , duhhlawptlai lomi (adj.): ækel , væmmelig ,modbydelig. fikfa (n.): myg , moskito. filh , a tak a simi kha filter (v.): fortynde. filhnak (n.): fortynding , udtynding. fim , thluak tthat (adj.): snu , snedig. fim chimhnak , lungthin cheuh (n.): råd. fim duhnak he aa pehtlaimi thil paohpaoh (adj.): filosofisk. fim lo , thil fiang tein thleh khawh lo (adj.): uforstandig. fim lo ruang i tlabulbal i um , tha tein ruat hmasa lo i tuah(adj.): uklog , ubetænksom. fim ngaiin cu thil le cu thil cu i tong seh ti tuak thiam le tuahthiam (n.): manøvre. fim ngaingainak , thil ser thiamnak , mi nakin fim deuhan(n.): begavelse , snildhed , opfindsomhed. fimchimhnak , ruahnak i cheuhnak (n.): råd. fimchimtu , ruahnak petu (n.): rådgiver. fimhring tein a ummi , a ri lomi (adj.): ædru. fimmi (adj.): fornuftig. fimnak (n.): skarpsindighed , klogskab, forstandighed, visdom. fimnak , a biafang sullam hi cu fimnak duhnak ti a si (n.):filosofi. fimnak , cathiamnak (n.): lærdom. fimnak , fimnak bia (n.): visdom. fimnak , fimnak ninning le umtuning (n.): civilisation. fimnak , ruah kahwhnak , hngalh khahnak (n.): intelligens. fimnak a ngeimi , a fimmi (adj.): sund , rask , normal. fimnak donghnak ramri (n.): horisont. - Tahchunhnak: Minonih fimnak ramri thar an hawl = Unge mennesker søger nyehorisonter.fimnak tampi a ngeimi (adj.): lærd. fimnak thiamnak zeihmanh a ngei lomi (n.): tølper ,bondeknold. fimthiamnak cawmnak ca i bu in aa sermi hna bu (n.): institut. fingrilh , talawn (n.): si , sigte. fingrilh in rilh (v.): sigte. fir (v.): skille af med. - Tahchunhnak: Mifir nih a sumilam afirpiak = Tyven skilte ham af med hans ur.fir (v.): stjæle. fir , hranhram in chuh (v.): røve. fir , ramh (n.): rov , bytte. fir dih cikcek (v.): rippe for , tømme for. - Tahchunhnak: Mifirnih inn chung thilman ngei deuh paoh cu an fir dih hirhiar =Tyve rippede huset for alt af værdi.firik tum (v.): fløjte. firnak (n.): røveri, tyveri. firnak lungthin a ngeimi (n.): tyvagtig. flanel puan , puan hmul thipthepte a lum ngaimi (n.): flonel. fong (v.): rage frem. fonghlei hmete (n.): fjord , vig. fonh (v.): tilføje, forbinde, slutte sammen. fonh (prep.): plus. - Tahchunhnak: Pahnih le pahnih fonh cupali a si = To plus to er fire.fonh (v.): addere , lægge sammen. fonh , komh (v.): forene. fonh chih , chap (v.): supplere. fonh tthan (v.): genforene. fonhmi (adj.): syntetisk. fonhnak (n.): syntese. fonhnak (n.): addition, tilføjelse, sammenlægning. fonhnak , komhnak , pakhat sinak (n.): enhed. fonhnak , nu le pa i fonhnak (n.): kobling. fonnak (n.): planlægning. fonnak (n.): fremspring. forbandelse (n.): forbandelse. forh (v.): formane. forh , fial (v.): påbyde.
chin-dansk 221
forhnak (n.): formaning. French m thilri (adj.): fransk. French mi thilri (adj.): fransk. fu (n.): sukkerrør. fu phun khat (n.): durra. fuh (v.): nærme sig , komme nærmere. - Tahchunhnak:Mawttawka nih khuapi kha a fuh = Bilen nærmede sig byen .fun (v.): pakke , indpakke , emballere, pakke ind. -Tahchunhnak: An chuncaw kha fun hme tete in an fun hna = Depakkede deres frokost ind i små pakker.fung (n.): stang , stav , kæp, stok. fung , tthiangtthunh , tung (n.): stav , stang. - Tahchunhnak:Tung ah alan an thlai = Flaget hænger på stangen.fung /thiangthunh (n.): stav , stok. fung in tlengper (n.): stangspring. fung in tuk (v.): tærske , piske , slå , prygle.
fung in zarmi tilawng puanzar (n.): sprydsejl. fung sau nawn , cawleng ke pahnih hna karlak i an sawhmifung (n.): skaft. fung zum in chunh i pemh (v.): punktere. fung zum in sawh (v.): spore. fungfek (n.): kommandostav. fungfek in tuknak (n.): rap. fungtte , rawl einak hailengte (n.): greb , gaffel. fungvoi ci (n.): sædekorn , såkorn. fungvoi fo (n.): øre. funh , um ti (v.): hænge sammen. - Tahchunhnak: Tlakrawn lethung cu an i seng = Mursten og mørtel hænger sammen.fut (v.): sidde. - Tahchunhnak: Vate thingnge ah an i fu =Fuglene sidder på grenen.
Ggaih (v.): savne. - Tahchunhnak: Ngakchia cu a nu a ngai =Barnet savner sin moder.gas khamnak luchin (n.): gasmaske. gas phun khat , a zaang ngaingaimi (n.): helium. germ rungrul thattu (n.): infektionsmiddel. Germany ram miphun pakhat (n.): sakser.
gram thong khat , pawng 2.2460 (n.): kilo , kilogram. grammar ning in chimmi , tialmi (adj.): grammatisk. Grik holh a si i bia tinak a si (n.): logos. Grik mi (n.): græker. Grik Orthodox Khrihfabu chung i lu bik a simi, RomanKatholik Pop bantuk (n.): patriark.
Hha , kaohnak ha (n.): fortand. ha a ngei lomi (adj.): tandløs. ha coihnak fung (n.): tandstikker. ha fah (n.): tandpine. ha hnawhnak bras (n.): tandbørste. ha ngeimi thir kual (n.): skralde. ha pakhat (n.): tand. ha saupi a fongmi , vui hao (n.): stødtand. ha sertu (n.): tandlæge. hachio (v.): nyse. - Tahchunhnak: A hachio = Han nyste.hahamh (v.): gabe. hahnak (n.): genvordighed , besværlighed , lidelse, hårdhed. hahter (v.): hærde. hahter , hratter (v.): forgrove , forrå. hai (n.): mango. hak (v.): kvæles. - Tahchunhnak: Sa a hak = Han var ved atkvæles i et stykke kød.hakkauhnak , duhfahnak (n.): grådighed , havesyge ,begærlighed. hal , herh (v.): kræve , fordre , forlange. hal , nawl (v.): anmode. hal , nawlpat (v.): ansøge. halnak , hernak (n.): krav , fordring , forlangende. halnak , nawlnak (n.): anmodning , begæring. halwh (v.): springe , hoppe. - Tahchunhnak: Lo ah tuufa an ihlok = Lam hopper på marken.halwhchamhnak , pamtulnak tlohnak (n.): flop , fiasko. -Tahchunhnak: Aa timhmi cu a hlawhcham = Hans plan var enfiasko (et flop).ham (adj.): forlovet. - Tahchunhnak: Hermes le Mary cu kan ithi lai tiah an i ham = Hermes og Mary er forlovede.hamh (v.): forhekse. hammi ngaknu (n.): forlovede. hamnak (n.): forlovelse.
hang (n.): saft , juice. - Tahchunhnak: Theithu hang =oragejuice, appelsinsaft.hang tamh in tamhmi (adj.): krydret. hangtamnak thingthei (n.): muskat , muskatnød. hani (n.): gumme. hani thi chuah zawtnak (n.): paradentose. haotu , ralbawi bo thum benh (n.): kaptajn. haotu bik (n.): præsident. hapi deng (n.): visdomstand. har (n.): æg. - Tahchunhnak: Nam har = Knivsæg.har cuahmah in a kalmi (n.): slider. har fialmal tein khon (v.): skrabe sammen. - Tahchunhnak:John nih a sianginn khar caan caah phaisa har fialmal tein aakhon = John skrabte penge sammen til sin ferie.har ngaiin cawi i sahn (v.): hæve , løfte. - Tahchunhnak:Thingkuang ritpi cu a cawi i mawttawka chungah a sanh = Hanløftede den tunge kasse ind i bilen.har ngaiin kal (v.): traske. harm ngei lomi , aa chokvai sawsawh menmi a simi (adj.):grundløs. harmi (adj.): svær , vanskelig. harnak (n.): sygdom, lidelse, vanskelihed, prøvelse. harnak (adv.): i vejen. - Tahchunhnak: A zawmi ngakchia khazeidah a harnak a si? = Hvad er der i vejen med det syge barn?.harnak (n.): tilstand , forfatning. - Tahchunhnak: Ngaihchia asimi harnak chungah a um = Han er i en sørgelig forfatning.harnak (n.): belastning. - Tahchunhnak: Zan ih lo i a umnakharnak nih khan a zawtter = Belastningen af de søvnløse nættergjorde hende syg.harnak (n.): iver , energi , skarphed , styrke. harnak , a hlei rian (n.): besvær , mas. harnak , fahnak innak nemter duh , fawiter deuh (v.): lindre. -Tahchunhnak: Hi si nih hin na innak a nemter deuh lai = Dennemedicin vil lindre din smerte.
222 chin-dansk
harnak , fahnak tlawmter deuh , damter deuh , (v.): lindre. -Tahchunhnak: Asprin nih na lufah cu a daihter lai = Aspirin villindre din hovedpine.harnak , rawknak , vanchiatnak (n.): katastrofe , ulykke. harnak chung lut loin mah le mah i khamhnak (n.):selvopholdelse. harnak chungin chuah (v.): klare sig. harnak in , fahnak in (v.): lide. harnak le nganfahnak (n.): trængsel , modgang , prøvelse. harnak le rawhralnak nganpi khulrang in a chuakmi (n.):katastrofe. harnak le rawknak a chuahtertu a simi (adj.): katastrofal ,ulykkelig. harnak pek (v.): skrante, være syg. harnak pek (v.): plage. - Tahchunhnak: Khuhhrin nih khuasikchung vialte harnak a pek = Astma plagede hende hele vinteren.harnak pek (v.): plage , besvære. harnak tluntertu thil ; ttihnung (n.): trussel. harnak ton lio i bawmh duh lo i cuka hmun i kal tak (v.): ladei stikken. harnak tonmi , mah ca ttha lomi thil tonmi (n.): modgang. hathiau lengmang zawtnak (n.): høfeber. hau (v.): fælde. - Tahchunhnak: Thingkung kha a hau lai = Hanvil fælde træet.hau , tan (v.): hugge , hakke. hau hruang (n.): gærde , plankeværk , hegn. haukulhnak ca i zummi tung/hruang (n.): stage , pæl. hawhra (n.): sne. hawhra bantukin i rangmi (adj.): snehvid. hawhra cung i hmanmi leng (n.): slæde. hawhra cung i leng in kal (n.): slædefart. hawhra cung kalnak kedan (n.): snesko. hawhra cung kalnak leng (n.): slæde , kane. hawhra cung kalnak/ tliknak ca i fung sau nawn pahnih ,hawhra cung kalnak thingphel pahnih a saumi (n.): ski. hawhra cung tliknak kedan (n.): skøjte. hawhra cung t liknak kedan i danh in hawhra cung i a tlimi(n.): skøjteløber. hawhra cung tliknak kedan in hawhra cung i tlik (v.): skøjte ,løbe på skøjter. hawhra huinak seh (n.): sneplov. hawhra le ruah a cawhmi (n.): slud. hawhra le ti aa cawhmi (n.): søle , snesjap. hawhra nih a khuhmi (adj.): sneklædt. hawhra per tete (n.): snefnug. hawhra rang (n.): rimfrost. hawhra tam tuk a tlak ca i khualtlawn khawh lo /i chawhvahkhawh lo a simi khi (adj.): indesneet. hawhra tampi tlak i thlichia he a si i a kik ngaingaimi khi (n.):snestorm. hawhra tlang a pum in an sermi (n.): snebold. hawhra tlang cimh (n.): lavine, sneskred. hawhra totho (n.): snestorm. hawi , dua (n.): kammerat. hawi , rianttuantti hawi , khuktthi (n.): medarbejder , kollega. hawi chimh chorn si lo i mahte in va hmuh va theihmi (adj.):førstehånds. hawi chonh khawhmi zawtnak (adj.): smitsom. hawi dang he i lawh lonak mah siningte a langhtertu (n.):ejendommelighed , særpræg , kendetegn. hawi dang tel loin tuah khawhnak nawl a ngeimi (adj.):eksklusiv , eneste. hawi he aa khat lomi , aa lo lomi (adj.): usædvanlig ,ekseptionel. hawi he aa kom khomi (adj.): omgængelig , selskabelig, social. hawi he aa lo lomi (adj.): unormal. - Tahchunhnak: Amah cuhawi he aa lo lomi ngakchia a si = Han er et unormalt barn..hawi he aa lo lomi (adj.): underlig , sær , mærkelig. hawi he aa lo lomi , sitawnphung in a si lomi (adj.): abnorm. hawi he dantertu a simi (adj.): karakteristisk , særlig. hawi he i khah lonak (n.): undtagelse.
hawi he i komh khawhnak (n.): selskabelighed ,omgængelighed. hawi he i lawh lonak (n.): særhed , besynderlighed. hawi he i rem khawh (adj.): venskabelig. hawi he i rem khawh (v.): fredelig. hawi hlan ah (adv.): først. - Tahchunhnak: Hawi hlan ah aphan hmasa zungzal = Han kommer altid først.hawi hlan i rak co (v.): lægge beslag på. - Tahchunhnak:Vawlei cu hawi hlan ah a rak um hnawh i a co = Han lagdebeslag på jorden ved at besætte den.hawi hlan i tuahmi (adj.): forebyggende. hawi hlei in , hawi hlei a simi (adj.): ekstraordinær ,usædvanlig. hawi hlei in a thiammi (adj.): enestående. hawi hlei in thil t i khawhnak a ngeimi , pahrang a ngeimi(adj.): begavet. hawi kehlan he i ruan lo (adj.): ude af trit. hawi lo deuh lo , nihchuak deuh a simi (n.): personlighed ,original. - Tahchunhnak: Tarpa cu an khua chungah khan hawilo lo dleuh a si = Den gamle mand var en personlighed ilandsbyen.hawi lonhnak (adj.): overlegenhed. hawi nakin a tthawng cemmi (n.): mester , champion. -Tahchunhnak: Amah cu vawleicung tileuh tthawng bik a si =Han er verdensmester i svømning.hawi nih an tluk lomi (adj.): enestående. hawi nih orhlei ke an cawi i cawi ve , kehlei ke an cawi i cawive (v.): holde trit. hawi ramh/hawi thil chuh a duhmi (adj.): røverisk ,plyndrings-. hawi theih ciami a thar ngai le biapi ngai a si ti i chumnak(n.): banalitet. hawidang sinin i tthen , tthen (v.): udskille , afsondre , isolere. hawikom (n.): ven. hawikom (n.): kammerat. - Tahchunhnak: Sianginn kai liohawikom an rak si = De var skolekammerater.hawikom , kal tti hawi (n.): ledsager. hawikom a ngei lomi (adj.): venneløs. hawikom dawtnak (n.): kærlighed. hawikom duhmi sinak (n.): venlighed. hawikom pakhat le pakhat i bochan i zumhnak (n.):kammeratlighed. hawikom tampi a ngeimi (adj.): populær. hawikom theihngalh ngaingaimi (adj.): intim , fortrolig. hawikomh a thiam ngaimi , mi biakchawnh a thiam ngaimi(adj.): blid , sød. hawikomh duhmi a simi (adj.): venlig. hawikomhnak (n.): kammeratskab. hawikomhnak (n.): kammeratskab , fællesskab, venskab. hawikomhnak ca i hmanmi khankaupi (n.): salon. hawileng , khualtlung (n.): gæst. hawl (v.): være på udkig efter. - Tahchunhnak: Tihthing a hawl= Han er på udkig efter ildebrænde.hawng (n.): skal. hawng , phaw , cuar (n.): dække , hinde. hawng , theithu hawng (n.): skræl , skal , skind. hawng a tuamtu , luthluak tuamtu (n.): bark. hawng hawh , hnipuan phoih i taklawngin um (v.): skrælle ,trække af. hawng kheh , hawng meh (v.): skrælle. - Tahchunhnak: Aalu ameh hna = Hun skrællede kartofler.hawttel , riahnak inn (n.): hotel. he (prep.): med. - Tahchunhnak: Amah he a kal = Han går medham.heh tiah i en (v.): skubbe , støde , puffe. hei nam (n.): puf , skub. hei ruah hei ruah i a phi chuahter , hei langhter (v.): udlede ,slutte. hei umter (v.): kaste. - Tahchunhnak: Thingkung nih lungcungah a thla a hei umter = Træet kaster sin skygge på klippen.helh (v.): gøre kur til. - Tahchunhnak: An i tthit hlanah kum
chin-dansk 223
khat a helh = Han gjorde kur til hende et år, før de blev gift.hell tla ding i ruahnak (n.): fordømmelse. helnnak ca i a leng i langhtermi (adj.): tilsyneladende ,angivelig. - Tahchunhnak: Mr. Brown nih a leng i a langhtermicu thanthling cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdancabuai ngai kha a si = Hr. Browns angivelige hensigt var at lånenoget sukker, men i virkeligheden ønskede han at se møblerne.henh (v.): stikke. - Tahchunhnak: Khuai nih an henh = Bierstikker ham.henhnak (n.): stik. hensawhnak bia a simi (adj.): satirisk. hentecelhnak hmun i aa ce lhtu le a zohtu hna nih hman awk ian sakmi inn nganpi (n.): pavillon. herh (v.): behøve. - Tahchunhnak: Ngakchia nih hnuk an herh= Småbørn behøver mælk.herh (v.): tage. - Tahchunhnak: Mawttawka mongh thiamnakcaah caan rauhnawn a herh = Det tager tid at lære at køre bil.herh (v.): trænge til. herh lomi , a hleimi (adj.): overflødig. - Tahchunhnak:Lungmeihol herhnak hi a tlawm chim lengmang caah lungmeiholcotu tampi cu herh lomi, a hleimi, an si lai = Med den faldendeefterspørgsel efter kul kan mange kulminearbejdere bliveoverflødige.herhmi thil (n.): nødvendighed. herhnak , herh baunak (n.): mangel. - Tahchunhnak:Thingkung cu ti a herhbau caah a thi = Planten døde af mangelpå vand.herhnak , herhmi thil (n.): behov , fornødenhed. herhter (v.): nødvendiggøre. hi ca he hin (adv.): hermed. hi ca hin , hi bia hin (adv.): herved. hi hlan ah , atu hlan ah , atu tiangah cun (adv.): hidtil. hi hmun (adv.): her. - Tahchunhnak: Hika hmun cu a lin ko =Det er varmt her inde.hi hna hi (pron.): disse. - Tahchunhnak: Hi hna hi ka cauk an si= Disse er mine bøger.hi hna hi cawn awk an si lai ti in tuahmi (n.): pensum ,læseplan. hi hnu cu (adv.): herefter. hi kong hi (adv.): herom. - Tahchunhnak: Hi kong cu kan chimtthan te lai = Vi vil tale mere herom.hi vawlei cung thil a simi (adj.): jordisk. hibantukin (n.): det samme. hihi (pron.): denne , dette. - Tahchunhnak: Hihi ka nu a si =Dette er min moder.hika , hika ah hin (adv.): herhen , hid. - Tahchunhnak: Hikakhika = Hid og did.hika ah (adv.): her. hika hrawngah hin (adv.): her omkring. hilei khilei , a kenkiplo ah (adv.): frem og tilbage. him lomi (adj.): usikker , utryg. him lonak (n.): usikkerhed , utryghed. him tein chiahnak (n.): varetægt , forvaring. him tein hman khawh a si i mihrut hmanh nih him tein ahman khawhmi thil , a hmaan lo kho lomi (adj.): idiotsikker. him tein umter , him tein chiah , thu lo rawk loin chiah (v.):bevare. - Tahchunhnak: Tikhal nih rawl cu thu loin um a bawmh= Is hjælper med til at bevare madvarer.himnak (n.): sikkerhed. himnak ding caah phihnak le hunnak an tuahmi hrenhnak(n.): sikkerhedsventil. himnak hmun (n.): tilflugtssted , asyl. hit , tak nih zeihmanh theih lo (adj.): følelsesløs. hitihin ka um awk a si ti zulhmi phunglam a ngei lomi ; duhpaoh in khua a sami (adj.): udisciplineret. hla (n.): ode, poesi, sang. hla a donghnak (n.): finale. hla a ran le a fum (n.): tempo. hla a tlang donghnak aw chuah aa khatmi (n.): rim. hla cang (n.): vers , strofe.
hla fung khat chung i cang khat (n.): strofe. hla he aa pehtlaimi bia , thil (adj.): poetisk. hla lei , lam lei le thil dawh serthiamnak lei i thiamnak ngeih ,theih khawhnak ngeih (adj.): artistisk. hla lei , lam lei le thil dawh serthiamnak lei i thiamnak ngeih ,theih khawhnak ngeih (adj.): kunstnerisk. hla lei le tumlei i a thiammi (n.): virtuos. hla nolhnak (n.): omkvæd , refræn. hla phuah (v.): komponere. hla phuahthiam (n.): digter , poet. hla phuahtu (n.): komponist. hla phuahtu (n.): salmist. hla phun khat (n.): jazz. hla phun khat , tlang hleili lengmang a si i tlang khat ahawfang pahra lengmang a ummi (n.): sonet. hla sak tik i aw sang bik ; supareno kan timi khi (n.): sopran. hla veinak seh (n.): metronom. hla vuak (n.): rytme. hlabia (n.): digt. hlacang , Baibal cang (n.): vers. hlacang nolhnak (n.): omkvæd. hlai cikcek , then cikcek , cheu cikcek (v.): dissekere. hlai cikceknak (n.): dissektion. hlam (n.): moderkage , efterbyrd. hlan ah kun (adv.): tidligere , forhen , fordum. hlan deuh , pahnih lak i a hmasa deuh (adj.): tidligere , forrige, forhenværende , foregående. hlan deuh ah (adj.): tidligere. hlan deuh ah (adv.): siden. - Tahchunhnak: Jack tarpa kha hlandeuhpi ah a thi cang = Gamle Jack døde for længe siden .hlan deuh ah a simi (adj.): forrig , tidligere , foregående. -Tahchunhnak: Hlan deuh cawnmi ah khan a thiam deuh = Hunklarede sig bedre i den forrige time.hlan deuh ah a simi (adj.): tidligere , foregående , forrig. -Tahchunhnak: Hlan deuh cawnmi ah khan a thiam deuh = Hunklarede sig bedre i den forrige time.hlan deuh ah cun , hlan deuh in (adv.): tidligere , før. hlan deuh caan (adj.): tidligere. - Tahchunhnak: Aman cu HBAi hlandeuh Chairman a si = Han var den tidligere formand forHakha Baptisk Assiciation.hlan deuh in atu tiang (prep.): siden. - Tahchunhnak: Suimilapanga in kan tho diam cang = Vi har været oppe siden klokkenfem.hlan lio thil , a hlun cangmi thil a simi (adj.): gammeldags. -Tahchunhnak: A hlun cangmi bia, hman set ti lomi bia =Gammeldags ord.hlan lio thil hlun le khuasakning le vawlei chung i a ummi hnakong cawnsak (n.): arkæologi. hlan liopi , a hlun ngaimi (adj.): gammel. hlan thil tining le ruahning a duhmi (adj.): gammeldags. hlanah , hlan lio ah (adv.): engang. - Tahchunhnak: Khisianginn ah khin hlanah ka rak kai bal = Jeg gik engang i denskole.hlanah rak tuah bal lomi (adj.): uhørt , uden fortilfælde. hlangfang (adj.): åben, oprigtig, ligefrem. - Tahchunhnak: Alungchung kha hlangfang in a chim ko = Han er åben om sinefølelser.hlangfang in , lenglang in (adv.): åbent. hlanh (v.): låne. - Tahchunhnak: Na cauk ka hlan = Lån mig dinbog.hlanhchin (n.): fremleje. hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi (n.): leje , forpagtning. hlankan in (adv.): i forvejen , på forhånd. - Tahchunhnak:Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak ahlankan in ka rak ser chung = Jeg vidste, hvad han ville sige, såjeg forberedte mig i forvejen.hlanlio Hebru mi tangka (n.): shekel. hlanlio i an rak hmanmi raltuknak tilawng (n.): fregat. hlanlio Izipt siangpahrang thlan , piramit (n.): pyramide. hlanlio Iziptmi hna nih mithi an hlunhtermi hna khi 'mumier'
224 chin-dansk
n si (n.): mumie. - Tahchunhnak: Izipt mithi hlun hna cu kum3000 leng an si = Ægyptiske mumier holdt mere end 3000 år.hlanlio Rom holh (n.): latin. hlanlio Rommi nih an rak hmanmi puan (n.): toga. hlanlio thil , til hlun (n.): antikvitet. - Tahchunhnak: Thil hlunkhawmtu a si = Han samler på antikviteter.hlanlio thil a simi (adj.): oprindelig. hlanlio thil hngalh pengmi (n.): erindring. - Tahchunhnak: Angakchiat lio thil nuam tampi a hngalhpeng hna = Han harlykkelige erindringer fra sin barndom.hlanliopi ah hin (v.): der var engang. hlanliopi lawng i a rak ummi saram phun khat , a cheu vuinakin a ngan deuh i a cheu chizawh nakin a hme deuhmi (n.):dinosaur. hlanpi , ruahnak hmanh nih a hei phak khawh ti lomi (adj.):umindelig , ældgammel. hlapi rak hmuh khaw , hmailei ca khua rak khan khawh(adj.): fremsynet , vidtskuende. hlaremh bu (n.): sangkor , kor. hlaremh tha (n.): salme. hlasak (v.): synge. hlasak i eltthu aw timi khi (n.): alt. hlasak puai , khawnsat (n.): koncert. hlasak thiammi vate (n.): sangfugl. hlasak tik i aw kel i sak pah i aw thiate i vun i thlen pah tawnkhi (v.): jodle. hlasaknak aw tanbo (n.): nodesystem , system. hlasakthiam , awdawh tumthiam (n.): musiker , musikant. hlasatu (n.): sanger. hlasatu pawl a bu in a kalmi khi (n.): trup. hlauh (v.): overraske. - Tahchunhnak: A rat nih a kan lauter =Hans komme overraskede os.hlauh , tthangh (v.): vække , vågne. hlawh (v.): sprælle. - Tahchunhnak: Nga cu titlang ah a hun ihlok = En fisk sprællede på bredden.hlawh (v.): støde , ryste , bumpe. hlawh , peh (v.): springe. - Tahchunhnak: Uico nih mifir kha ahlawh hnawh = Hunden springer på tyven.hlawhhlangnu (n.): prostitueret , luder , skøge, hore. hlawhlang sinak (n.): prostitution. hlawhnak (n.): bump , støden , rysten. hlawhtlin (v.): lykkes. hlawhtlin (v.): lykkes. - Tahchunhnak: A khuakhannak a hlawhan tling = Hans plan lykkedes.hlawhtlingmi , a rummi (adj.): heldig , lykkelig , velstående. hlawhtlinnak , awngminnak (n.): succes. hlawhtlinnak , rumnak (n.): fremgang , velstand , held , lykke. hlawn (n.): smykker , ædelstene. hlawn , ttamhnak (n.): ornament , prydelse. hlawptlo ngaiin umnak , ka thaw ngai i ei (n.): appetit. -Tahchunhnak: Ka thaw ngaiin a rawl a tammi pa nih a ei = Densultne mand spiste med appetit.hlawt (v.): svigte. hlawt (v.): give afkald på , frasige sig , opgive. hlawt , chuah (v.): fjerne , eliminere. hlawt , duh lo , a hmaan lo ti (v.): afslå , afvise. hlawt , harnak le ttihnung kha thianh , tthial (v.): forebygge ,undgå , imødegå. hlawt , kaltak (v.): forlade, opgive. hlawt , ngol , rai i thawi (v.): ofre. hlawtnak (n.): afslag , afvisning. hlawtnak (n.): afkald , fornægtelse. hlei (n.): bro. hlei ah (adv.): desuden , endvidere. - Tahchunhnak: Nga sio kalka duh lo, cuhleiah nikhua a chia fawn = Jeg havde ikke lyst tilat gå ud og fiske,; desuden var vejret dårligt.hlei tlaihtleng dohtu thing tete (n.): gelænder. hleiah (prep.): foruden. - Tahchunhnak: Hi luchin hleiah hin adang pathum ka ngei rih = Jeg har tre hatte foruden denne.hleihnih (num.): tolv. hleihnih bu (n.): dusin.
hleihnihnak (num.): tolvte. hleikhat (num.): elleve. hleikhatnak (num.): ellevte. hleikua (num.): nitten. hleikuanak (num.): nittende. hleili (num.): fjorten. hleilinak (num.): fjortende. hleinga (num.): femten. hleinganak (num.): femtende. hleiriat (num.): atten. hleiriatnak (num.): attende. hleiruk (num.): seksten. hleisarih (num.): sytten. hleisarihnak (num.): syttende. hleithum (num.): tretten. hleithumnak (num.): trettende. hlen (v.): bluffe , narre, snyde, bedrage. - Tahchunhnak: Mifirkha a hlen hna = Han narrede tyvene.hlen (v.): finde på , opdigte. hlen , deh (v.): vildlede , narre , føre bag lyset. hlen , deh (v.): bedrage , svindle. hlen , lih in i lak (v.): bedrage , besvige. hlen , lihchim (v.): bedrage , narre , snyde. hlen , lihchim (n.): bedrageri , snyderi. hlen a hmangmi thil (adj.): falsk , skuffende. hlen hmangmi (adj.): illuderende, illusorisk. hlen hmangmi , lih chim hmangmi (adj.): svigagtig. hlen hmangmi , lih chimmi (n.): bedrager. hlenhmangmi (adj.): upålidelig. hlennak (n.): humbug , svindel, fidus, trick. hlennak (n.): svig , falskhed , bedrageri. hlennak , dehnak (n.): svindelnummer. hlennak , dehnak (n.): svindel , bedrag. hlennak , lih (n.): bedrageri. hlennak a simi , a hmaan lomi thil (adj.): vildledende ,fejlagtig. hlennak ca ding i ruah ciammam in tuahmi (n.): krigslist. -Tahchunhnak: Ral an umnak chung i ralkap pakhat, rawlhalthuam in luhternak khuakhannak kha a hlawhtling ngai =Krigslisten med at lade en soldat gå ind i de fjendtlige linjer iførten tiggers klæder var vellykket.hlennak ca i pakpalawng bia chimmi (n.): hokuspokus. hlennak caah anih ka si i titer (v.): optræde som. hliah , la hliah (n.): nøgle. hliahhlok fah zawtnak (n.): artritis, ledbetændelse. hliam , hma putter , fahter (v.): beskadige , såre , kvæste. hliamkhuai , fahter (v.): kvæste. hliamnak , hma putnak (n.): skade , kvæstelse. hling (n.): tidsel, torn. hling , hreng hling le sakuh hling (n.): torn. hling a ngeimi (adj.): tornet , tornefuld. hling le so a tammi (adj.): tornet. hliphlau ngai , lungthin pek agai in zoh (n.): opmærksomhed. hliti , tizu , pangpar hliti (n.): nektar. hliti a sermi khuai (n.): honningbi. hloh , cauk chung i bia , min , te hna hloh , hnawh (v.): stryge ,fjerne. hloh , hnawh (v.): stryge. - Tahchunhnak: A min kha heihlo/hnawt = Stryg hans navn.hloh , hnawh , a leiba kha hlohpiak (v.): afskrive. hloh dihnak , phawi dihnak (n.): udryddelse. hloh khawh lomi , hnawh khawh lomi (adj.): uudslettelig. hlok (v.): hoppe , springe. - Tahchunhnak: Ngakchia cu ihkhuncungah aa hlok lengmang Pumpululh cu sangpi aa hlok =Barnet hoppede op og ned på sengen Bolden hopper meget højt.hlonh (v.): kassere. - Tahchunhnak: A ttha lomi epal kha hlonhdih hna = Kasser alle de dårlige æbler.hlonh (n.): fjernelse , bortskaffelse. - Tahchunhnak: Hnawmhlonh cu nifa tein a si awk a si = Fjernelsen af skrald bør skehver dag.hlonh (v.): smide , kaste. - Tahchunhnak: Pumpululh kha rak ka
chin-dansk 225
hlonh hnawh = Kast bolden til mig.hlonh , cheh (v.): kaste. - Tahchunhnak: Ti chungah lung ahlonh hna = Han kaster sten i vandet.hlonh , cheh (v.): slynge , kyle , kaste , smide. - Tahchunhnak:Ngakchia nih tiva chungah lung an chen = Drengene smider steni floden.hlonh , hlawt (v.): kassere. hluah (n.): sav. hluahha bantukin a kakmi (adj.): savtakket. hluang , phaikung (n.): rør , tagrør. hluang/phai tamnak a simi (adj.): rørbevokset. hlum , changreu hlum (n.): brød. hlum , i hlum (v.): klumpe. - Tahchunhnak: A cin tikahthanthling cu aa hlum = Sukkeret klumpede, da det blev vådt.hlum fonhnak , cauk pakhatkhat a tawinak in ttial tthanmi(n.): udtog , resumé. hlun (adj.): gammel. - Tahchunhnak: Hi inn cu a hlun ngaingai= Dette hus er meget gammelt.hma (n.): sår , ømt sted. hma , i khawndenmi hma (n.): kvæstelse. hma , hriam hma (n.): sår. hma a portertu a simi (adj.): inficeret , septisk. hma banh , fahter , hliamh (v.): såre. hma banh khawh a simi , fahter khawh a simi , tuk khawh asimi (adj.): sårbar. hma damternak ca i hmanmi si (n.): salve. hma inter khawh a si lomi , fahnak pek khawh a si lomi (adj.):usårlig. hma por lonak si (adj.): antiseptisk. hma thuh awk a bangmi si (n.): salve. hmaan a dik (adj.): korrekt , rigtig. hmaan lonak (n.): unøjagtighed. hmaanhmaan tein pekmi bawmhnak (n.): gage. hmaanter , remh (v.): rette , korrigere. hmaanternak , remhnak (n.): rettelse. hmahnai (n.): materie , pus, byld. hmai (n.): ansigt. hmai (n.): overflade , flade. - Tahchunhnak: Cabuai hmai =Bordets flade.hmai ah (adv.): foran , før. hmai bihnak thlalang (n.): spejl. hmai chung , thil pakhatkhat (n.): ansigtstræk. - Tahchunhnak:Na hmai chung thil hna cu na cal, na mit, na hnar, na ka, nakhabe etc. hna hi an si = Dine ansigtstræk er din pande, dineøjne, din næse, mund, hage o.s.v..hmai hnawhnak puan (n.): håndklæde. hmai i phihlik ek a um mi (n.): fregne. hmai kum (n.): næste år. hmai le kut i tawlnak khaan , ekinn (n.): wc , toilet. hmai le lhngawng i khuhtu luchin (n.): solhat. hmai thuhmi podar sernak ca i an hmanmi thil (n.): talkum. hmaichiat , hmai in nehsawhnak , zomhtaihnak tanghter (n.):grimasse. - Tahchunhnak: Ngakchia hrut lawng nih an hmai inmi serhsatnak an langhter = Kun uopdragne børn lavergrimasser.hmaifa (n.): væggelus. hmaifon le langh aa cuhmi (adj.): påfaldende. hmaihu zawtnak (n.): mæslinger. hmaika ah (adv.): i nærvær af. - Tahchunhnak: Tette pahnihhna hmaika ah min a thut = Han skrev under i nærvær af tovidner.hmaikhuhnak (n.): maske. hmailei (adj.): forrest. hmailei (n.): forside , facade. - Tahchunhnak: Inn hmailei =Forsiden af huset.hmailei ah (adv.): lidt efter lidt. hmailei ah (adv.): frem , fremad. hmailei ca ruatmi (adj.): sparsommelig. - Tahchunhnak:Hmailei ca a ruatmi nih cun an innchungkhar caah tangka ankhon = Sparsommelige mænd lægger penge til side til deres
familie.hmailei caan (n.): fremtid. hmailei caan i thawn (v.): udsætte , udskyde , opsætte. hmailei caan i thawnnak (n.): opsættelse , udsættelse. hmailei i a kal lulhmalhmi (n.): fremstormen. hmailei i a kalmi , a hung chomi (adj.): progressiv. hmailei i a kaltertu , vanlawng herlep (n.): skrue , propel. hmailei i a si dingmi thil sinak (adj.): fremtidig. hmailei i kal (adv.): fremad. - Tahchunhnak: Ralkap cu hmaileiah an kal = Soldaterne marcherede fremad.hmailei i kal lengmangnak (n.): proces , fremgangsmåde. hmailei i kalnak (n.): fremgang. hmailei i vun i zuhchun awk a si dingmi thil (adj.): foregående, forudgående. hmailei i zur ti i kalter (v.): drive frem. hmailei kal (v.): rykke frem, gøre fremskridt. - Tahchunhnak:Ralkap cu hmailei ah khan hnih an kal = Tropperne rykkede tomil frem.hmailei thil a hmu khotu , profet (n.): profet , seer. hmailei thil kong a chimmi nu (n.): spåkvinde , sibylle. hmailei thil kong chim chungnak (n.): profeti , spådom. hmailei thil kong chimchung (v.): profetere. hmailei thil um ding ka chim kho aa timi , khuavang (n.):sandsiger. hmaipanh (adj.): tiltalende. hmaiphiahnak cabuai (n.): servante. hmaisen (n.): rødme. - Tahchunhnak: A ning a zah caah a biang(hmai) a sen = Skamrødme farvede hendes kinder.hmaisuang bik ; hmun ah siseh , rian ah siseh , caan ah siseh(adj.): forrest , fremmest , først. hmaisuang i tuahmi (adj.): pilot-. - Tahchunhnak: A hmasa biki tuah chungmi thil = Pilotprojekt.hmaisuang ralkap (n.): fortrop , avantgarde. hmaithlau , a sullam cu ningzah ton (v.): tabe ansigt. hmaitonh i um (prep.): over for. - Tahchunhnak: Ka inn cu ainn he hmaitonh in an um = Mit hus ligger over for hans hus.hmaitonh in i ton , bia i chalh (v.): konfrontere. hmaizah , upat (v.): respektere. hmaizah awk tlak a simi (adj.): ærværdig. hmaizah awk tlak a simi minung (n.): standsperson , dignitar. hmaizah awk tlak a simi pa , umtu ziaza aa dawhmi pa (n.):gentleman. - Tahchunhnak: Catial loin pakhat le pakhat izumhnak lawnglawng in tuahmi biakamnak = Gentlemansaftale.hmaizah awk tlakmi (adj.): respektabel , agtværdig. hmaizah awk tlakmi siter (adj.): værdig. hmaizah lo , zeirel lo (v.): ignorere , lade hånt om. hmaizah lonak (n.): uærbødighed , pietetsløshed. hmaizah upatnak (n.): ærbødighed , ærefrygt. hmaizahnak , upatnak (n.): værdighed, respekt. hmaizahnak hmuh awk aa tlakmi sinak (n.): agtværdighed. hmaizahnak in a rian in aa din cangmi (n.): emeritus. hmakhatte ah a si khomi (adj.): øjeblikkelig , umiddelbar. hmakhir (n.): skab. hman (adj.): akkurat, nøjagtig, omhyggelig. hman (v.): betjene. - Tahchunhnak: Thiltthitnak seh a hmankhawh = Hun kan betjene en symaskine.hman (v.): benytte , bruge. - Tahchunhnak: Sa cannak ah namkan hman = Vi bruger en kniv til at skære kød.hman , tangka hman (v.): give ud , bruge. hman , tonghtham (v.): manipulere , håndtere. hman awk , ei awk , thil (n.): forbrug , fortæring. hman awk ding i tangka chiah (v.): bevilge. - Tahchunhnak:Acozah nih sianginn thar ca hman awkah tangka an chiah =Regeringen bevilgede penge til den nye skole.hman dih , ei dih , din dih , hrawh , khangh (v.): forbruge ,fortære , konsumere. - Tahchunhnak: Mei nih a inn a kangh dih= Ild fortærer hans hus.hman khawhmi thil sinak (n.): gyldighed. hman lomi (adj.): ubrugt. hman man i phaisa pekmi , hlei hman man (n.): afgift ,
226 chin-dansk
bompenge. hman sawsawhnak ah , thil a tthat lei kong chimnak i hman(n.): vidunderlig. - Tahchunhnak: Na rat khawh cu a tthahringhran ko = Det er vidunderligt, at du kunne komme.hman ti lomi , caan nih kal tak cangmi , a hlun cangmi (adj.):forældet. hman tuk cang i zei i rel set ti lomi (adj.): fortærsket , banal ,forslidt. hmanbilu (n.): feltkikkert. hmang u tiah nawlpek (adj.): obligatorisk. - Tahchunhnak:Siangngakchia nih hmang u tiah rawl pekmi cauk kha an hmanhna = Studenter bruger obligatoriske bøger .hmangtu (n.): bruger. hmanh (adv.): selv. - Tahchunhnak: A nau hmanh nih a huat =Selv hans broder hadede ham.hmanlekmi (n.): højre hånd. hmannak (n.): nøjagtighed. hmannak (n.): udbytning , udnyttelse. hmannak , tangka hmannak (n.): udgift , forbrug. hmanthlak (n.): fotografi. hmanthlak (v.): fotografere. - Tahchunhnak: Inn kha hman athlak = Han fotograferede bygningen.hmanthlak (n.): billede, portræt, tableau. hmanthlak (v.): tage. - Tahchunhnak: Hman ah hung ka thla =Tag et billede af mig.hmanthlak ; lu , liang le tang lawng a langmi (v.): ødelægge. hmanthlak a nak lawnglawng a si i a tungtlang lawng alangmi (n.): omrids , silhouet. hmanthlak awk ca i dirning (n.): positur , stilling , attitude. -Tahchunhnak: Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti = Fotografensagde, han skulle fastholde attituden .hmanthlak awk caah a remnak hmun i dir (v.): posere , stillesig i position. - Tahchunhnak: An inn hmai ah hmanthlak awkahan dir = De poserede foran deres hus.hmanthlak benhnak cauk (n.): album. hmanthlak duak tiin vun thlakmi khi (n.): snapshot. hmanthlak he aa pehtlaimi thil (adj.): fotografisk. hmanthlak sernak , hmanthlak (n.): portrættering. hmanthlak suai (v.): afbilde , skildre, portrættere. hmanthlak suaimi (n.): tegning, maleri. hmanthlak suaining (n.): portrættering. hmanthlak suaitu (n.): maler , kunstmaler. hmanthlak suaitu (n.): portrætmaler. hmanthlak tete le ca palpawi tete benhnak cauk (n.):udklipsbog , scrapbog. hmanthlaknak khan/inn (n.): atelier , studie. hmanthlaknak mit a lai khenter , fianter (v.): fokusere ,indstille. - Tahchunhnak: Na hmanthlaknak kha a mit cu nathlak dingmi thil kha na khenter naw? = Har du indstillet ditfotografiapparat?.hmanthlaknak seh (n.): camera , kamera , fotografiapparat. hmanthlatu (n.): fotograf. hmantlak suai le ker tikah a bo in tuahnak (n.): relief. -Tahchunhnak: Hmunbo le hmunkuar langhternak vawleihmanthlak ah cun tlangte hna, horkuang tehna le a dangdang abomi paoh kha an lang = Et reliefkort viser bakker, dale o.s.v..hmantleng saupi , khor chungin asiloah rili chungin a lengleithil hmuh khawnak (n.): periskop. hmape (n.): skramme. hmaput i bei (v.): lemlæste , kvæste. - Tahchunhnak: A orhleike a bei = Han blev kvæstet på sit højre ben.hmasa a umning i umter tthan (v.): genindsætte , genansætte. hmasa bik , apakhatnak (adj.): først. hmasa bik a simi (adj.): primær , først , oprindelig. hmasa sining i siter tthannak , hmasa hmun i chiah tthannak(n.): restaurering , istandsættelse. hmasa sining in siter tthan (v.): istandsætte , restaurere. hmawca a tawi phun (n.): strømpe , sok. hmawca sau (n.): strømpe. hmawca tah , suaiter tah (v.): strikke. hmawca temnak khairiat (n.): strømpeholder.
hmawmmi muthai tlaihnak fungte a ngeimi (n.): slikkepind. hme tein (adv.): minutiøst , meget nøje. hmeh (v.): krølle. - Tahchunhnak: Cakuat kha a hmeh = Hankrøllede brevet sammen til en kugle.hmeh (v.): klemme. - Tahchunhnak: Chizawh fa ha hmet hlah =Klem ikke killingen.hmelchunhnak (n.): øremærke. hmelchunhnak (n.): symbol , sindbillede. hmelchunhnak (n.): varsel, tegn. hmelchunhnak (n.): symbol. - Tahchunhnak: Hmelchunhnak +cu fonh tinak a si = Tegnet + er symbol for plus.hmelchunhnak (n.): levning. hmelchunhnak , keneh (n.): spor. - Tahchunhnak: Vawlei ahsaveh keneh tete kan hmuh hna = Vi så spor af kaniner på jorden.hmelchunhnak a simi (adj.): symbolsk , sindbilledlig. hmelchunhnak i hmanmi (adj.): symbolsk. hmelchunhnak khenh (v.): stemple. - Tahchunhnak: Ca khazung tazeih in a khenh = Hun stemplede papiret med kontoretsstempel.hmelchunhnak ser (v.): brændemærke. - Tahchunhnak: Lothlopawl nih an tuu cungah hmelchunhnak an ser hna = Landmændbrændemærker deres får.hmelchunhnak tarnak thingpheng (n.): skilt. hmelchunhnak tarnak tung (n.): vejviser , vejskilt. hmete (adj.): diminutiv , meget lille. hmete , man tlawmte a simi (adj.): ubetydelig , lille. hmetngan (n.): størrelse. hmetter , nautat , biapi lo ngai i chiahpiak (v.): bagatellisere. hmih , elektrik hmih (v.): slukke. hmih , mei hmih , kuak hmih (v.): slukke , udslukke , udslette. hmih khawh lomi (adj.): uudslukkelig. hmih khawh lomi (adj.): uslukkelig. hmih khawh lomi , riamhter khawh lomi (adj.): uudslukkelig. hmih mei hmih (v.): slukke , puste ud. hmin (v.): modne. - Tahchunhnak: Piar cu khulrangin an hmin= Pærer modner hurtigt.hmin fawi , tei fawi , tuaitam fawi (adj.): sårbar , følsom. -Tahchunhnak: Cumpi nih a tlunh khawh zau, cumpi a khan lo =Han er følsom over for kulde.hminnak (n.): modenhed. hminter (v.): modnes. hmual , rannak , tthawnnak (n.): hastighed. hmuh (v.): opdage. - Tahchunhnak: Columbus nih America rama va hmuh = Columbus opdagede Amerika.hmuh (v.): finde. - Tahchunhnak: Cauk a tlaumi kha a hmumaw? = Fandt hun den tabte bog?.hmuh (v.): få. - Tahchunhnak: Tangka tlawmpal ka hmuh laitiah ka ruah = Jeg forventer at få nogle penge.hmuh (v.): bemærke. - Tahchunhnak: Luchin thar naa chinh tikan hmuh = Jeg bemærker, at du har en ny hat på.hmuh (v.): modtage , tage imod. - Tahchunhnak: Na cakuat kahmuh = Jeg modtog dit brev.hmuh (v.): opnå , få. hmuh (v.): lægge mærke til , bemærke. - Tahchunhnak:Chizawh ttial kha na hmu maw? = Lagde du mærke til denplettede kat?.hmuh , cawk , ngeih (v.): skaffe. hmuh , co (v.): opnå , få. - Tahchunhnak: Arti pahnih caah fanghnih a hmuh = Han fik to kyats for to æg.hmuh , hlawh (v.): tjene. - Tahchunhnak: Ni khat ah K 20 ahlawh = Han tjener K 20 om dagen.hmuh , hngalh (v.): opdage. hmuh awk a tlak lomi , aa tlak lomi sinak (adj.): uværdig. hmuh awk i tlak (v.): fortjene. - Tahchunhnak: Mintthatnaklaksawng a hmuhmi cu a hmuh awkah aa tlak hrim = Hanfortjener den pris, han vandt.hmuh awkah aa tlak (v.): fortjene. - Tahchunhnak: Rian tha culahkhah tha hmuh awk aa tlak = Godt arbejde fortjener godbetaling.hmuh hnga ding zat tuakpiak cangmi (n.): kvota. hmuh khawh a si lomi (adj.): usynlig.
chin-dansk 227
hmuh khawh lo , mitcawt (adj.): blind. hmuh khawh lomi , hngalh khawn lomi (adj.): umærkbar. hmuh khawhmi (adj.): opnåelig. hmuh khawhnak (n.): syn. - Tahchunhnak: Vate nakin uico nihhmuh khawhnak ttha deuh an ngei = Hunde har en bedre syn endfugle.hmuh lai i kan i ruah lomi thil (n.): overraskelse. -Tahchunhnak: Ka chuah ni caah ka nu nih kaa ruah lomi thilte aka pek = Mor har en overraskelse til mig på min fødselsdag.hmuh lo sual (n.): uagtsomhed. hmuh lomi , hmuh awk i a tlak lomi (adj.): ufortjent. hmuh tlak theih tlak a si lomi , a hme tukmi (adj.): umærkelig. hmuh tthan khawh lomi (adj.): uoprettelig. hmuhmi tangka (n.): indkomst , indtægt. hmuhmi thil hna (n.): udsigt. - Tahchunhnak: Kan inn in kanhmuh khawhmi thil hna cu an i dawh ngaingai = Udsigten fravort hus er smuk.hmuhnak (n.): opdagelse. hmuhnak (n.): modtagelse. hmuhnak (n.): syn. hmuhnak , hngalhnak (n.): opdagelse. hmuhnak le ngaihnak hei hlum (v.): koncentrere , samle. -Tahchunhnak: Biachimtu cungah khan na theihnak le nahmuhnak hei hlum, a bia kha ttha tein ngai = Saml jeresopmærksomhed om taleren.hmuhnak lei he aa pehtlaimi (adj.): visuel. - Tahchunhnak:Hmuhnak bawmtu = Visuelle hjælpemidler.hmuhning (n.): synsvinkel. - Tahchunhnak: Kei ka hmuhningah = Fra min synsvinkel.hmuhsak (v.): tilkendegive, vise. hmuhsak , fial (v.): instruere , vejlede. hmuhsak , lam sawhpiak (v.): dirigere , styre , lede. -Tahchunhnak: Palik nih mawttawka aa chokletmi kha lam anhmuhsak hna = Politibetjenten dirigerede trafikken.hmuhsaknak (n.): tilkendegivelse, tegn. hmuhsaknak , hmelchunhnak (n.): signal. hmuhsaktu , langhtertu (n.): indikator , viser. hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi (n.): etik , morallære. hmuhtthan (v.): genvinde. hmuichon (n.): skydeskive. hmuiper (n.): spade. hmuithiam (n.): skarpskytte , finskytte. hmuithiammi (n.): skarpskytte. hmuithiamnak (n.): skydefærdighed. hmuizum (n.): hakke. hmul , vom hmul til bantuk (n.): pels , pelsværk , skind. hmul a tammi (adj.): håret , lodden. hmul bawh (v.): plukke. - Tahchunhnak: Ar hmul a bawt = Hunplukkede en kylling.hmul meh , tuu hmul hna an meh khi (v.): klippe. hmul neh , hmul ziah , thing ziah (v.): barbere. hmun (n.): region , område. hmun (n.): plads , sted. - Tahchunhnak: Hika hi hmun ttha a si= Det er et godt sted.hmun , a lawngmi hmun (n.): rum , plads. hmun , can (n.): sted. - Tahchunhnak: Amah hmun ah, amahcan ah = I hans sted.hmun a bitkauh , a eria (n.): areal. hmun dang i ttial (v.): overføre. hmun dang i va phun (v.): transplantere , omplante. hmun dangah (adv.): andetsteds. hmun dangdang i tthen , phun dangdang i tthen (v.): forandre. hmun he aa pehtlaimi (adj.): rumlig. hmun in (conj.): hvorfra. - Tahchunhnak: Khi inn a ratnak innah khin kirter u = Lad ham vende tilbage til det hus, hvorfra hankom (som han kom fra).hmun kaupi a hun (v.): strække sig. - Tahchunhnak: Tupi cunichuahlei ah khan tampi vawlei kha a huh = Skoven strækkersig milevidt mod øst.hmun kaupi a simi (adj.): rummelig. - Tahchunhnak: Na inn cu
inn khan tampi a um khomi inn kaupi a si = Dit hus er megetrummeligt.hmun kaupi i aa thekmi (adj.): vidtstrakt. hmun kaupi sinak (n.): rummelighed. hmun kha zei kauh dah a si tinak (n.): volumen. -Tahchunhnak: A khan cu khiubik feet za li a si = Værelset har etvolumen på 400 kubikfod.hmun khat ah (adj.): sammen. hmun khat hnu hmun khat ah aa tthial lengmangmi (n.):nomade. hmun khat i a ummi mibu pakhat (n.): samfund , fællesskab. hmun khat i hla a sami bu (n.): kor. hmun khat i i but (v.): gruppere. hmun khat i rian a ttuanmi bu (n.): hold , arbejdshold. hmun khat i ttuan tti (v.): samarbejde. hmun khat in hmun dang ah i tthial (v.): flytte. hmun khat in hmun dang i va phorh (n.): transport. hmun khat in hmun khat ah a vak lengmangmi (n.): vagabond. hmun khat in hmun khat ah khual a tlawng lengmangmi (n.):rejsende , vandrende. hmun khat in i fonhnak (n.): koalition , forening , forbund. hmun khatkhat i an cinmi thil lak i a biapi bik a simi (n.):hovedernæringsmiddel. - Tahchunhnak: Kawlram i an cinmilakah a biapi bik cu facang a si = Ris er hovedernæringsmidlet iMyanmar.hmun king hmun dai , thazang thar va laknak i hmanmi (n.):tilbagetog , retræte. hmun kip i zapi nih tuahmi hmanmi le inmi sinak (n.):udbredelse , almindelig brug. hmun kip i zapi nih tuahmi le hmanmi a simi (adj.): almindelig, gængs. hmun lawng kaupi a simi (adj.): rummelig. hmun le a chung i a ummi thilri inn tehna , hau tehna , titehna (n.): fast ejendom. hmun pakhatkhat a cung i a ummi lam tehna , motor lamtehna , inn tehna , pangpar dum tehna le a dangdang fiangfaitein an umtuning hngalhnak (n.): topografi. hmun pakhatkhat a sanning (n.): ophøjelse. hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi (adj.): regional , lokal. hmun pakhatkhat i a ummi thing le ram hna (n.): flora. hmun sang (n.): højde. hmunhnawm (n.): skrald , renovation. hmunkhat ah i pumh (v.): komme sammen , samles. hmunkhat i pumh (v.): mønstre. hmunkhat i pumhter (v.): hobe sammen. hmunkhat i tuanti (v.): samarbejde. hmunkhat i umpeng (v.): stå. - Tahchunhnak: Inn hlun hi hikaah hin kum za khat a dir cang = Det gamle hus har stået her ihundrede år.hmunkhat khat i zam hna hlah seh ti i chiah , thong thlakbantuk (v.): internere. - Tahchunhnak: Kum thum himnak a anchiah = Han blev interneret i tre år.hmunkhat lawng i umter , hmunkhat lawng i um (v.):lokalisere. hmunkhat le can khat i a rak um timi hna (adj.): samtidig ,jævnaldrende , nulevende. hmunphiah (n.): kost , fejekost. hmunphiah in phiah (v.): moppe. hmunpi (n.): hovedkvarter. hmunthur (n.): ragelse. hmunthur , ek (n.): snavs , smuds , skarn. hmur (n.): læbe. hmur (n.): spids. - Tahchunhnak: Khedan hmur = Blyantspids.hmur sen si (n.): rouge. hmurhmul (n.): overskæg , mustache. hmurhmul/khahmul mehnak namte (n.): barberkniv. hmurka a tlawmmi , bia aa summi (adj.): fåmælt. hmurka a tlawmmi , bia tampi chim duh lonak , i sumnak (n.):fåmælthed. hmurparte (n.): spids.
228 chin-dansk
hmutu , cohlangtu (n.): modtager. hmutu , mit in hmuh si lo in kawl i hmuh (n.): finder. hna a chetmi (adj.): døv. - Tahchunhnak: Amah cu mi hnacheta si = Han er døv.hna i benhmi thil theihnak (n.): øretelefon , hovedtelefon. hna i cheh (adj.): døv. - Tahchunhnak: An halmi kha a hna aacheh = Han er døv over for deres ønske.hna in theih (v.): høre. hna in theih khawh lomi (adj.): uhørlig. hna in theih khawhmi (adj.): hørlig. hna pathum a ngeimi fei (n.): trefork. hnabei dong loin umter (v.): holde oppe. - Tahchunhnak: A si afak ngaingai nain ruahchannak nih hnabei dong loin a umter =Håb holder ham oppe i hans fattigdom.hnabei dongh hnu i zei paoh zong chuak ko cang seh tilungput (adj.): desperat , fortvivlet. hnabei donghnak (n.): fortvivlelse. hnabei donghnak , zei chim awk hngalh ti lo (n.): desperation ,fortvivlelse. hnabeseinak a ngeimi (adj.): optimistisk. hnacheh thawng (n.): larmen , støjen. hnachehnak , khua theih lonak (n.): døvhed. hnachet lo dai zirziar in a ummi (adj.): stille , fredelig , rolig. hnachet loin um (n.): stilhed , tavshed. hnachet ngaiin bia i al len , i hauh len (v.): skændes ,mundhugges , kævles. hnah ngei lomi (adj.): bladløs. hnah tampi a ngeimi , a hnah a ttami (adj.): bladrig. hnahnawh (v.): forstyrre. hnahnawh lomi (adj.): uforstyrret. hnahnawh petu a simi , mi hnahnok a simi (adj.): besværlig. hnahnawhnak (n.): forstyrrelse. hnahnawhnak , donhnak (n.): afbrydelse. hnahnawhnak , i tuai ur in umnak (n.): oprør. hnahnawhnak , i tuainak , cawlcanghnak (n.): forvirring ,turbulens. hnahnawhnak a kan petu thil hme tete , uihrik , thah , hmaifate hna bantuk (n.): skadedyr , utøj. hnahnawhnak pek (v.): genere, plage, besvære. hnahnawk luri ngai a simi , cuaphmat zawtnak a ngei i a tak alin lelekmi (adj.): hektisk. hnahnawk ngaiin a ummi , a cawlcang ngaimi (adj.): turbulent, oprørt. hnahnok a simi (adj.): vanskelig , besværlig. hnahnok luri (n.): ulempe , gene , plage. hnai a khuar (v.): bulne. - Tahchunhnak: Hma cu hnai a khuari a fak = Såret bulnede og gjorde ondt.hnak ruh (n.): ribben. hnakhaw (n.): øre. hnakhaw chung khuang phaw (n.): mellemøre , trommehinde. hnakhaw fah (n.): ørepine. hnakhaw khuang , hnakhaw chung i khuang bantuk a sime ,khuatheitu (n.): trommehinde. hnam ngeiminu (n.): heks. hnamh (v.): kysse. hnamngei nih thil a tuah khawhnak (n.): trolddom , hekseri. hnangam a simi (adj.): sikker. hnangamternak (n.): trøst. hnap a chuak lengmangmi (n.): løbende næse. hnar (n.): næse. hnar , i hngilh i hnar khi (v.): snorke. hnar fik (v.): snøfte. hnar fik lengmang (v.): snøfte. hnar he aa pelitlaimi (adj.): næse- , nasal. - Tahchunhnak: M leN cu chim tikah hnar in aw cuhah a si = M og N er næselyde.hnar in dawp ; hnimh (v.): snuse. hnar thichuah (n.): næseblod. hnar tum , hnar phit (v.): pruste , fnyse. hnarcheu (adj.): halv. hnarkua (n.): næsebor. hnatla a simi (adj.): gunstig , imødekommende. - Tahchunhnak:
Kan i timhmi kha a hna a tla ve = Han er imødekommende overfor vores plan.hnatla tein biakam (v.): kontrahere , slutte kontrakt. hnatla tein biakam (v.): slutte kontrakt , kontrahere. hnatlak (v.): samtykke. hnatlak ttinak , lungngetnak (n.): overensstemmelse , samklang, enighed , sammenhold. hnatlaknak (n.): enighed , samstemmighed. hnatlaknak , ca in ttialmi hnatlaknak (n.): kontrakt ,overenskomst , aftale. hnatlaknak , ruahnak i khahnak (n.): aftale. hnatlaknak ding ca i ttha tein i chimh ciami (v.): betinge sig ,stille som betingelse. - Tahchunhnak: Rian hi ka ttuan ahcun,kum khat ah thla khat lengmang akhonh nan ka pek hnga, tiin achim cia hna = Han stillede som betingelse, at han kunne få enmåneds ferie hvert år, hvis han tog stillingen.hnatlaknak onhnak (n.): tilladelse. hnatlakpi (v.): samtykke. - Tahchunhnak: A bia kha anhnatlakpi = De samtykkede i hans forslag.hnatlakpi (v.): godkende, billige, bifalde, anerkende, samtykke. hnatlakpi (v.): godkende , tiltræde. - Tahchunhnak: Sianginnsaknak ding kha hupa hna nih an hnatlakpi hna = Forældrenegodkendte planerne for skolen.hnatlakpi awk a simi (adj.): indforstået. hnatlakpi lo (v.): misbillige. hnatlakpi lonak (n.): misbilligelse. hnatlakpinak (n.): godkendelse. hnatlakpinak (n.): billigelse. hnatlakpinak (n.): godkendelse. hnatonh , tumbul (n.): ørering. hnawh (v.): tørre. - Tahchunhnak: A mitthli aa hnawt = Huntørrer sine tårer.hnawh , hloh (v.): udslette. - Tahchunhnak: Ruah nih neh kha ahloh din hna = Regnen udslettede fodsporene.hnawh , kehlan i hnawh (v.): fremskynde. hnawh , phiah (v.): slette , udradere , udviske. hnawhchih (v.): anspore , bruge sporen. - Tahchunhnak: Nawl angai komi rang hnawhchih len cu hruh a si = Det er dumt atbruge sporen på en villig hest.hnawm , hmunthur (n.): snavs , smuds , skarn. hnawm hlonhtu , hmun phiaktu (n.): skraldemand. hnawm luannak tidongpi chungin a luangmi hnawmtam (n.):spildvand. hnawm nih a seh (v.): plette. - Tahchunhnak: Cabuai khuhpuan cu cahang nih a seh = Dugen er plettet af blæk.hnawm nih a seh khawh lomi (adj.): pletfri. hnawm nih a sehmi (adj.): plettet. hnawm thianh (v.): rive. hnawm thianhnak kawrawt ha a ngeimi (n.): rive. hnawm tiaptuap in a ummi (adj.): snavset , lurvet , snudsket. hnawmluannak tidongpi (n.): kloak. hnawter (v.): fugte , blive fugtig. hnek (v.): tvinge. - Tahchunhnak: Kal a hnek = Han tvang hamtil at gå.hnek (v.): presse. - Tahchunhnak: Sianginn kai kha hnek ko =Pres ham til at gå i skole.hnek , thazang in uk (v.): indskrænke , tvinge. hneknak (n.): tvang. hneknak (n.): tryk , pres. - Tahchunhnak: A rawltam nih a hnekruangah rawl cu a fir = Under presset af sult stjal han mad.hneksak (v.): prøve, eksperimentere. hneksak lomi (adj.): uprøvet. hneksakmi (adj.): eksperimentel. hneksakmi pa (n.): aspirant. hneksaknak (n.): prøve , prøvetid. hneksaknak (n.): forsøg , eksperiment. hneksaknak ca i tuahmi a fek ngaingai rih lomi (adj.):forsøgsvis , prøvende. hnem , tangka ngeih duh tuknak , hakkauhnak (n.): griskhed. hnem , tangka ngeih duh tuknak , hakkauhnak (n.): gerrighed. hnemh (v.): trøste.
chin-dansk 229
hnemh khawh lomi (adj.): utrøstelig. hnengh , a tampi kha tlawmte i ser (v.): fortætte. hnenghmi (adj.): fortættet , kondenseret. - Tahchunhnak:Chawhnuk bu thlum = Kondenseret mælk.hnenghnak (n.): kompression , fortætning. hnenghnak (n.): fortætning , kondensering. hngah (v.): afvente, vente. hngahnak (n.): ventetid. - Tahchunhnak: Sibawipa inn ah Johnnih saupi a hngah = John havde en lang ventetid hos lægen.hngahnak khan (n.): venteværelse. hngal setsai lo i um (v.): gad vide. - Tahchunhnak: Atu hisumilam zeizat dik a hei si hnga = Jeg gad vide, hvad klokken ernu.hngalh (v.): begribe , forstå, fatte. - Tahchunhnak: A relmi kha ahngalh = Han begriber (forstår), hvad han læser.hngalh (v.): kende. hngalh (v.): indse , forstå , se. - Tahchunhnak: Na chim duhmisullam ka hngalh = Jeg forstår (ser), hvad du mener.hngalh (v.): fornemme , føle. - Tahchunhnak: Ka nu nih ka pa atha a ba ti kha a hngalh = Mor fornemmede, at Far var træt.hngalh , theihnak ngeih (adj.): opmærksom. hngalh a harmi (adj.): indviklet , sammensat. hngalh awk le fianter awkah a har ngaingaimi thil , thilthukmi (n.): gåde , mysterium. hngalh fawi sinak , fiannak , sawsawh sinak (n.): jævnhed ,simpelhed. hngalh hrimhrimmi , hmuh hrimhrimmi (adj.): sikker på. -Tahchunhnak: Amah cu ka hmuh hrimhrim a ti = Han er sikkerpå, at han så ham.hngalh khawh a simi (adj.): mærkbar , synlig , kendelig. hngalh khawh a simi , rel khawh a simi (adj.): forståelig ,tydelig. - Tahchunhnak: A kutttial rel khawn a si ko = Hanshåndskrift er tydelig.hngalh khawh lomi (adj.): ufattelig , ubegribel ig , uforståelig,uransagelig, uudgrundelig. hngalh khawhmi a simi (adj.): forståelig , begribelig. hngalh khawhnak a ngeimi (adj.): mærkbar. hngalh khawhnak he aa pehtlaimi , hngalh khawhnak angeimi (adj.): sanse-. hngalh loin (adv.): uforvarende. hngalh lomi (adj.): ukendt. hngalh lomi , hmuh lomi (adj.): fremmed. - Tahchunhnak: Ahngalh bal lomi ram ah a kal = Han kom til et fremmed land.hngalh lomi , hngalh lo awkin tuahmi (adj.): inkognito. hngalh lomi ram le rili i zeidah a um hnga ti kawl i kal ,hngalh duh i ttha tein zoh (v.): udforske , undersøge. hngalh lonak (n.): følelsesløshed. hngalh peng , philh lo (v.): huske. hngalh setsai lo i ruah (v.): gætte. hngalh setsai lo i ruahnak (n.): gæt , gætning. hngalh setsai lomi (adj.): uvant , ukendt. hngalh setsai lomi , hngalh set loin tuahmi (adj.): uafvidende ,uforvarende , ubevidst. hngalh sualnak (n.): misforståelse. hngalhnak (n.): erkendelse , viden, opfattelse, forståelse,sansning. hngalhnak , fimnak (n.): intelligens , forstand. hngalhnak , fimnak (n.): kendskab , kundskab , viden. hngalhnak , theih hngalhnak (n.): genkendelse. hngalhnak a baumi , a hrutmi (adj.): uforstandig. hngalhnak a ngei lomi , a hngal kho lomi (adj.): følelsesløs. hngalhnak a porhmi (adj.): pedantisk. hngalhnak i porhnak (n.): pedanteri. hngalhnak mi a pe ngaimi (adj.): oplysende. hngalhnak ngei set tung lo i a hngal ngai bantukin a ummi(n.): fidusmager , charlatan. hngalhnak tampi a ngeimi (n.): videnskabsmand. hngalhpeng , philh lo (v.): fejre , mindes. hngalhsual (v.): misforstå. hngalhter (v.): præsentere , forestille. - Tahchunhnak: A nu
sinah a hawi kha aho a si hngalhter = Hun præsenterede sin venfor sin moder.hngalhternak (n.): antydning , vink. hngalhternak (n.): opslag. - Tahchunhnak: Vampang cung ihngalhternak, an tarmi nih, "Zuar Awk" tiah a ti = Opslaget påmuren lød: "Til salg".hngalhternak , bia hmaithi (n.): præsentation. hngalhtiam (v.): forstå. hngar , mitthit (v.): begære. hngatchan awk tlak a simi (adj.): pålidelig. hngauh (v.): læne. hngauh ngeimi tthutdan (n.): stol. hngawng (n.): hals. hngawng dih (v.): kvæle , kvæles. hngawng in dih i thawchuah kho loin umter (v.): kvæle ,strangulere. hngawng oih , necktie , hngawng oih (n.): slips. hngawngngerh (n.): halstørklæde. hngerh , uico mei hngerh (v.): logre. hngerhlei in tuk (v.): smække , give smæk. - Tahchunhnak:Ngakchia tthalo cu hngerhlei in a tuk = Han gav det uartigebarn smæk.hngerhte (n.): myre. hngilh (v.): slumre, tage sig en lur. hngilh , aa hngilh (adj.): sovende. hngilh buin kal a hmangmi (n.): søvngænger. hngilh loin um pengnak (n.): nattevågen , nattevagt. -Tahchunhnak: Zan khuadei a nu nih a zawmi ngakchia cu hngilhlo in a zoh = Hele natten holdt moderen nattevagt over det sygebarn.hngilhnak (n.): slummer. hni (n.): nederdel , skørt. hni le , tawhrolh hnawn lo dingin a lengin i fenh thuatmi (n.):forklæde. hnianghrawm (n.): udflugt , skovtur. hnih (v.): bevæge. - Tahchunhnak: Thli nih thinghnah a hninhhna = Vinden bevæger bladene.hnih i a thawng rinter khi (v.): skramle , rasle , klapre. -Tahchunhnak: Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thlinih thlalangawng a hninh hna i an awn = Vinden klaprede medvinduerne. Vinduerne klaprede i vinden..hnim (v.): dyppe. hnim , pil lakin hnim (v.): neddykke. hnimh (v.): vejre. hnimnak (n.): nedsænkning. hninh (v.): rokke , ryste. - Tahchunhnak: Lihnin nih inn a hninhhna = Jordskælvet rystede husene.hninh (v.): ryste. - Tahchunhnak: Thawl kha hnin = Ryst flasken .hninh , ther (v.): skælve. - Tahchunhnak: A ttih tuk ah a ther =Hun skælver af frygt.hninhnak (n.): rystelse. - Tahchunhnak: Japan ram ah cunlihnin hninhnak hi theih lengmang a si = Jordskælvsrystelsermærkes ofte i Japan.hninhnak , tlirhnak , den khawnnak in thluak tlirhnak (n.):rystelse. hninhsaih (v.): kaste hid og did. - Tahchunhnak: Thli nihtilawng cu a hnihsaih = Båden blev kastet hid og did af vinden.hninhsaih , thinlung hninhsaih i thinhunter (v.): agitere. hninhsaih lomi (adj.): urokket , urokkelig. hnipuan (n.): klædningsstykke, dragt, klædning, tøj. hnipuan (n.): tøj. - Tahchunhnak: Pa hnipuan = Herretøj.hnipuan chiahnak bizu (n.): garderobe. hnipuan chiahnak dal hmete (n.): kammer. hnipuan i hruk-aih , hma kha si thuhpiak i menpiak (v.):klæde , klæde (sig) på. hnipuan le muisam dawhnak a ruat tukmi (n.): laps. hnipuan loin (adj.): nøgen. hnipuan sanhnak zal , ralkap kitbag (n.): vadsæk. hnipuanhruk aih lei ah siseh ziaza lei ah si seh a daithlangmi(adj.): sjusket.
230 chin-dansk
hnit (v.): pudse. - Tahchunhnak: Na hnap i hnit = Puds dinnæse.hnit umnak tutuhlut , thin i a ummi (n.): galdeblære. hnok cikcek in um (n.): forviklinger , indviklethed. hnokcur in um (n.): rod , roderi , uorden. - Tahchunhnak: Akhan cu hnokcur in a um = Hendes værelse var et rod.hnor (v.): skrabe , kradse. - Tahchunhnak: Na ke tuang ah hnorhlah = Skrab ikke med fødderne på gulvet.hnor (v.): gnubbe , gnide. hnor , theh (v.): skure , rense. hnor vak (v.): strejfe. - Tahchunhnak: Kuan nih a liang a hnorvak = Kuglen strejfede hans skulder.hnortu , hnornak i hmanmi thil (n.): skraber. hnu (conj.): siden. - Tahchunhnak: Charles cu sianginn a kai tilo hnu in rian fak piin a ttuan = Charles arbejder hårdt, sidenhan forlod skolen.hnu (pref.): efter- , post-. hnu , hnu ah (prep.): over , forbi. - Tahchunhnak: Atu cu chunhnu a si = Det er over middag.hnu ah (prep.): efter. hnu cu (conj.): siden. - Tahchunhnak: London a kal hnu cu voikhat lawng inn ah a tlung = Han har kun været hjemme eengang, siden han tog til London.hnu deuhpi ah khin (adj.): endelig. - Tahchunhnak: Ankhuakhannak cu hnu deuhpi ahcun a tlam a tling te ko lai, tiahan i ruahchan = De håbede på den endelige succes for deresplaner.hnu zultu (n.): satellit. hnu zultu bu , aa tlai duahmah in (n.): følge. hnuaphnap loin , fiangrao in (adj.): kategorisk. hnuh (v.): trække. - Tahchunhnak: Rang nih leng a hnuh khawh= En hest kan trække en vogn.hnuh (v.): hale , slæbe. - Tahchunhnak: Tikam ah lawng cu anhnuh = De halede båden ind til kysten.hnuh (v.): hive , trække. - Tahchunhnak: Hri kha an hnuh = Dehev i rebet.hnuh (v.): trække. - Tahchunhnak: Ka sam ka hnuk hlah = Trækmig ikke i håret.hnuh (v.): trække , slæbe. - Tahchunhnak: Ngakchia nih thingrang a hnuh = Barnet trak en træhest.hnuh , lungthin lak (n.): tiltrække. - Tahchunhnak: Aa dawhnaknih a lungthin a hnuh, a lak = Hendes skønhed tiltrækker ham.hnuh khawhnak dah (n.): magnetisme. hnuhdawh (n.): krampetrækning , spasme. hnuhdawh bantukin a ummi , hnuhdawh a lomi (adj.):krampagtig. hnuhnak (n.): træk. hnuhnak , lungthin laknak , dawhnak (n.): tiltrækning. hnuk , cawhnuk , nu hnuk , khainiat hang cawhnuk a lomi(n.): mælk. hnuk , tang (n.): bryst. hnuk ding lio (n.): pattebarn. hnuk dinh (v.): amme , die. - Tahchunhnak: Chizawh nih a falekha nhuk a dinh hna = Katten diede sine killinger .hnukfang (n.): brystvorte. hnukpar bo (n.): brystvorte. hnuksur (v.): malke. - Tahchunhnak: Caw hnuk a sur = Hanmalker koen.hnulei (adv.): tilbage. - Tahchunhnak: Hnulei ah kar hnih ithawn = Gå to skridt tilbage.hnulei (adv.): baglæns. - Tahchunhnak: Hnulei a zoh = Han sersig tilbage.hnulei (adj.): bagest , bag-. - Tahchunhnak: hnulei ke = bagben .hnulei (n.): bagside. hnulei , a liam cangmi caan (adj.): forløben. - Tahchunhnak:Kan hnulei ni tlawmte chung cu a zaw = Han var syg de forløbnefå dage.hnulei , hnu deuh i a ummi thil (adj.): senere. hnulei a luan cangmi ca i hmuh hnga dingmi tangka (n.):restance. hnulei ah aa thawnmi (adj.): vigende.
hnulei i thil a rak ummi (n.): baggrund. hnulei kir (n.): tilbagegang. hnulei lei ah (adv.): bagtil , bagude. hnulei ralvengtu (n.): bagtrop. hnulei samphiar (n.): rottehale , hårpisk. hnulei thil hun hngalh tthannak (n.): reminiscens. hokki lentecelhnak (n.): hockey. hol (n.): porcelæn. hol pakan sernak i hmanmi si (n.): emalje. holh (n.): sprog. holh , chim (v.): tale. - Tahchunhnak: Mirang holh in a holh. -Fiang tein chim = Han taler engelsk. - Tal tydeligt.holh , mibu hme deuh nih an bing deuh i an hmanmi holh (n.):dialekt. holh a aw chuahning cawnnak (n.): lydlære (historisk). holh a duhmi (adj.): snaksom. holh a sullam , biafang hna an sullam (adj.): betydningsmæssig, semantisk. holh aa holh i holh (v.): stamme. holh aa in holh (v.): stamme , hakke. holh aw a umtuning cawnnak (n.): fonetik. holh chiakha (n.): skældsord. holh fang a awning in ttial , cucaah phonetic hi a phoneticning in ttial ahcun fawnetik ti a si hnga (adj.): fonetisk , lyd-. holh le biafang sullam umtuning cawnnak (n.): betydningslære, semantik. holh leh , a sullam leh (v.): fortolke , forklare , udlægge , tolke. holh leh , ca leh , thlen (v.): oversætte , tolke. holh lei fimthiamnak a ngeimi (n.): filolog. holh lei fimthiamnak cawnnak (n.): sprogvidenskab , filologi. holh lo i um (v.): dæmpe. holh thiam ngaimi , man holh leng i mi dang holh a thiammi(n.): sprogkyndig , lingvist. holhfang (n.): ordforråd. - Tahchunhnak: Carel nih na holhfangkha a karhter lai = Læsning vil forøge dit ordforråd.holhlehnak a sullam lehnak (n.): fortolkning , tolkning ,udlægning , forklaring. holhlettu , sullam chimtu (n.): tolk , fortolker, oversætter,translatør. holhning , biachimning (n.): sprog , sprogbrug. holhning , biakam phawh-ning (n.): talemåde , udtryksmåde. hor thukpi (n.): slugt. horkuang (n.): fjeldkløft. horkuang , tiva nelrawn , nel (n.): dal. horkuang thuk (n.): kløft. hotel zohkhenhtu (n.): vært. hrai (n.): kop, krus. hrai chiahnak le rawl chiahnak bizu (n.): skab. hrai tlang , kheng tlang , lukhuh tlang (n.): rand. hram (n.): fundament. - Tahchunhnak: Inn hram = Husetsfundament.hram (n.): rod. - Tahchunhnak: Thingkung hram = En trærod.hram , hrampi (n.): basis, grundlag, fundament. hram , hramthawknak (n.): oprindelse. hram , hrum thawng , thuro onh (v.): stønne , jamre. -Tahchunhnak: Ngakchianu cu nganfah in a hrum len ko = Pigenstønnede i smerte.hram , tiva hna , cerh (n.): kilde. hram bunh (v.): grunde. - Tahchunhnak: A chimmi cu a sitaktakmi i aa bunhmi a si = Hendes udtalelser var grundet påkendsgerninger.hram in lak (v.): udlede , aflede. hram ruangmang (v.): klynke. hramhnak (n.): kondolence. hramhram in hnek (v.): tvinge. hramhram in hneknak (n.): tvang. hramnak , hrumnak (n.): stønnen , jamren , klage. hrampi (n.): grundlag. hramthawk (v.): begynde, indvie, indlede. hramthawknak a simi (adj.): elementær. hramthawknak ca i hmanmi thilpaoh, pumhnak taktak thawk
chin-dansk 231
hlan i 'orgel' rak tum chung khi 'præludium' a si (n.):præludium. hramthawnak caan (n.): begyndelse. hranchaw (n.): bytte. hrang ngaiin (adv.): hårdt. - Tahchunhnak: Aw hrang ngaiin achawnh = Han talte hårdt til hende.hranhram in (n.): magt. - Tahchunhnak: Hranhram in innchungah a lut = Han kom ind i huset med magt.hranhram in luh , chuah (v.): bryde. - Tahchunhnak: Mifir innchungah a lut. - Thong chung in a zam (chuak) = De, som brødloven, bliver straffet.hranhram in mi a tlai i thil chuh a hmangmi (adj.): rovlysten. hrap (n.): side. - Tahchunhnak: A kehlei hrap ah an kah = Hanblev skudt i venstre side.hrawh (v.): hærge , ødelægge , lægge øde. - Tahchunhnak:Khua a cheu nak tam kha mei nih a hraw, hmun king ah a ser =Ild ødelagde en stor del af byen.hrawh (v.): ødelægge , destruere, spolere, beskadige, skade. hrawh , chiatter (v.): forværres , forringes. hrawh , dongther (v.): annullere, ophæve. hrawh , hloh (v.): afskaffe, likvidere, afvikle. - Tahchunhnak:Sal zuat cu hloh a si cang = Slaveri blev afskaffet.hrawh , rawh (v.): forlise. hrawh cikcek (v.): hærge , ødelægge. hrawh dih , hloh dih , phawi dih (v.): udrydde. hrawh dih cikcek (v.): rasere. - Tahchunhnak: Mei nih inn cu ahrawh dih cikcek = Ild raserede huset.hrawh dih cikcek , hloh (v.): tilintetgøre. hrawh khawh lomi (adj.): uforgængelig. hrawh tthan (v.): slette , annullere , aflyse, tilbagekalde,ophæve. hrawh tthannak (n.): aflysning , afbestilling, tilbagekaldelse,ophævelse. hrawhnak (n.): nedrivning. hrawhnak (n.): skade. - Tahchunhnak: A tlai ruangah kan itimhmi a rawk = Hans forsinkelse gjorde vore planer skade.hrawhnak (n.): hærgen , ødelæggelse. hrawhnak , hlohnak (n.): likvidation , afvikling. hrawhnak , merhnak (n.): forvrængning , fordrejelse ,forvridning. hrawhnak hmun king i canternak (n.): ødelæggelse. hrawk khotu a si lomi (adj.): harmløs , uskadelig. hrawk khotu a simi thil (adj.): skadelig. hrawktu , raltunak tilawng (n.): destroyer. hrawktu a simi thil (adj.): ødelæggende , destruktiv. hrawm (v.): dele. - Tahchunhnak: Amah le a nau cu khan khatan i hrawm = Han og hans broder deler et værelse.hrawm phih zawtnak (n.): difteritis. hrawmmi thil (adj.): fælles. - Tahchunhnak: Inn cu an unaurual pathum an i hrawmmi a si = Huset var de tre brødres fællesejendom.hrawng (prep.): omkring. - Tahchunhnak: Zanlei 4 hrawngahka na than lai = Jeg kommer tilbage omkring kl. 4.hrawng (adj.): omtrentlig. - Tahchunhnak: Tagka zeizat hrawngdah na herh? = Hvad er det omtrentlige pengebeløb, dubehøver?.hrawng (n.): omegn , nabolag. - Tahchunhnak: Hika hrawng ahhin inn an um lo = Der er ingen huse her i nabolaget.hreitlung (n.): økse. hrelhnak , telh lonak , thlaunak (n.): udeladelse , undladelse. hrem (v.): forfølge. hrem (v.): torturere. - Tahchunhnak: Thi lakin an hrem = Hanblev tortureret til døde.hrem , duh na lo i hranhram i uk (v.): tyrannisere. hrem , fahnak pek (v.): pine , plage. hrem , namchih , tang i namchih (v.): undertrykke. hremnak (n.): mishandling, tortur. hremnak (n.): forfølgelse. hremnak , mah duhnak bantuk lawnglawng in uknak (n.):tyranni.
hremnak , tang i namchihnak (n.): undertrykkelse. hremnak in luatnak , nganfah innak le sunghnak in luatnak(n.): straffrihed , frihed for straf. hremtu (n.): forfølger. hremtu , fahnak a petu (n.): bøddel. hremtu , tang i mi a namchihtu (n.): undertrykker. hren (v.): tøjre. - Tahchunhnak: Caw cu tung ah an hren =Koen er tøjret til en pæl.hren (v.): binde. - Tahchunhnak: Thingkung ah rang cu a hren= Han bandt hesten til et træ.hren , sal bantukin hren (v.): fængsle , fortrylle , bedåre ,besnære. - Tahchunhnak: A iang nih hri hren in a hren =Hendes charme bedårede ham.hren lomi (adj.): løs. - Tahchunhnak: Rang cu hren loin a um =Hesten er løs.hreng (n.): kaktus. hreng (n.): lænke. hrengkhenh (v.): lænke. hrengkhenh lomi (adj.): uhindret , uhæmmet. hrenh (v.): låse. - Tahchunhnak: Innka hrenh = Lås døren .hrenh , khenhchih , thir a fongmi khattelei le khattelei inkhenhchih (v.): klinke , fastgøre. hrenhkanh , kham (v.): stænge. - Tahchunhnak: Innka khahrenh = Stæng døren.hrenhkanh , kham (v.): spærre (for). - Tahchunhnak: Innka khahrenh = Spær for døren.hri (n.): reb , tov. hri , la hri , buri hri (n.): snor , bånd , streng. hri , thirhri (n.): bardun. hri beo , hri val (n.): knude. - Tahchunhnak: Na thilfun temnakhri beo cu fek tein na beo hna lai = Knuderne på din pakke skalbindes stramt.hri hnuhnak ca i tuahmi puli , aa mer khomi (n.): trisse. hri hrual awkah a tthami khau kung (n.): sisal. hri in cawlcanghtermi tunu (n.): marionet. hri in hnuh , hnuhnak i hnanmi hri (v.): bugsere , slæbe. hri saupi caw rang themnak i hmanmi (n.): lasso. hri thlai ngeimi thing , bungkung (n.): mangrovetræ. hri thlaihmi fei , rili chung nga khawhnak i an hmanmi (n.):harpun. hri vel (n.): løkke , sløjfe. hrial (v.): undgå, gå udenom, sky, undvige. hrial (v.): skulke. hrial (v.): afparere , parere , afbøde. hrial aa zuammi , biahal tik i halmi let ngaingai lo i a dangdeuh i leh a duhmi (adj.): undvigende. hrial khawh loin (adj.): uundgåelig. hrialnak (n.): undvigelse. hrialnak lam (n.): omfartsvej , omkørsel, afstikker. hriamhma ton , hriam hma a tongmi (n.): ulykkestilfælde. hriamhrei ca i lung an hman chan a donghlei (adj.): neolitisk(fra den yngre stenalder). hriamhrei lungtat i tat (v.): slibe , hvæsse. hriamnam (n.): redskab , værktøj. hriamnam (n.): våben. hriamnam a ngei lomi , hriamnam aa ken lomi (adj.):ubevæbnet. hriamnam an sernak le an khonnak inn (n.): arsenal, tøjhus. hriamnam caah lung an rak hman chan (n.): stenalderen. hriamnam chuh (v.): afvæbne. hriamnam in siseh , bia in siseh i thuat (n.): angreb. hriamnam pek (v.): bevæbne. - Tahchunhnak: Ralkap cumeithal kha hriamnam ah pek an si = Soldater er bevæbnet medgeværer.hriamnam thilri (n.): udstyr , udrustning. hrikung phun khat (n.): hamp. hrilh (v.): trille. hrimh tthan (v.): rekreere. hrimh tthannak ca i lentecelhnak (n.): rekreation. hrimhnak a kan pe khotu , lakphakti zong a si kho , rawl zong
232 chin-dansk
a si kho (n.): forfriskning. hrimhrim , ngaingai (adv.): i højt grad , højst , yderst , højligt. -Tahchunhnak: A chimmi cu si dawh a si hrimhrim lo = Hvad hansagde, var højst usandsynligt.hrin , chuahter (v.): avle. hrin , tefa thlah (v.): avle , frembringe. hrin hlan fate (n.): foster , embryo. - Tahchunhnak: Arti chungarfate cu embryo a si = En kylling inden i et æg er et foster.hrin hmasa bik , fater (n.): førstefødte. hringhran (adv.): således. - Tahchunhnak: Pathian nih vawlei adawt hringhran caah = For således elskede Gud verden.hringhran (adv.): sådan. - Tahchunhnak: Dan cu mi nganhringhran a si = Dan er sådan en stor mand.hringhran , lehpek (adv.): yderst , overordentlig. hringsortu (n.): stamfader, ane, forfader. hringtu nu (n.): moder , mor. hringtu nu lei a simi thil (adj.): mødrene , moderlig. hringtu nu sinak (n.): moderskab. hringtu nu/pa (n.): forælder. hringtu pa sinak (n.): faderskab , paternitet. hrinmi fa lak i hrin hmasa bik sinan (n.): førstefødsel. hrinnak , thlahnak (n.): formering , avling. hrinsor tefa (n.): afkom. hrinsormi tefa (n.): efterkommere , afkom. hrinthar a si lomi (adj.): uforbederlig , fordærvet. hrintthan (adj.): genfødt. hrintthan (v.): genskabe , forny. hrintthannak (n.): genfødelse. hriphi/hrite tlah (n.): vidje. hrival (n.): løkke , løbeknude, slipstik. hrocer , tlerh (v.): true. hrocernak (n.): afpresning (pengeafpresning). hrokhrawl (adj.): uoprigtig. hrokhrawlnak (n.): falskhed , uoprigtighed. hrokhrawlnak , lihchimnak (n.): svig , falskhed , list. hrokhrolnak , lihchimnak (n.): kæltringestreg , svindel. hrom (n.): strube , hals. hrom he aa pehtlaimi aw thawng (adj.): guttural. hromhrawl (n.): luftrør. hromhrol (n.): luftrør. hrompuar (n.): struma. hronak , tlerhnak (n.): trussel. hronak , tlerhnak in minung ther le phang in tuahnak (n.):terrorisme. hru (n.): valnød. hruai sual , a ping i hruai (v.): vildlede. hruainak , lam hmuhsaknak (n.): vejledning , ledelse. hruaitu , hruitu (n.): leder , fører , anfører. hruaitu bik (n.): overhoved. hruaitu ca i hmanmi biatlang tawite (n.): motto. -Tahchunhnak: Na chim hlan ah ruat hmasa ti hi hruaitu ca ihmanmi biatlang ttha a si = Tænk, før du taler, er et godt motto.hruaitu sinak (n.): ledelse , førerskab. hruh (n.): tåbelighed , dumhed , dårskab. - Tahchunhnak: Rawltam tuk ei cu hruh a si = Det er dårskab at spise for meget.hruh , fim lo (adj.): sanseløs. hruh raltthat in a ral a tthami (adj.): dumdristig. hruhchihnak (n.): mani , vanvid. hruhnak (n.): vanvid , sindssyge, dumhed. hruhnak , hngalh lonak (n.): uvidenhed. hruhnak phun khat , mah sining i phih i siangpahrang ka si tihawi hna in i ruah (n.): skitsofreni. hruhnak phun khat , vawlei cungah hin keimah hi a ngan bik
ka si i keimah hi rawi an ka timh zungzal tiin ruahnak angeimi (n.): forfølgelsesvanvid , paranoia. hrui , hao (v.): føre , lede. - Tahchunhnak: Pumhnak kha thatein hruihao hna = Han leder mødet godt.hruihruai (v.): forestå , lede. - Tahchunhnak: Khuachung uknakkha amah nih a hruihruai hna = han leder byrådet .hruk , aih (v.): have på , bære. - Tahchunhnak: Ka angkilengkaa hruk = Jeg har min frakke på.hruk awk a tlak ti lo tiang i hamnmi , a tetmi (adj.): udslidt. hruk dingmi thilthuam (n.): tøj. - Tahchunhnak: Tthal hrukding thilthuam = Sommertøj.hrum , ai , fak piin au hnawh (v.): brøle , larme. hrum ruangmang (v.): stønne , sukke. hrumai thawng (n.): stønnen. hrut (adj.): klodset. hruthrut nganga i khua a sami (adj.): barbarisk. hrutmi miphun (n.): barbar. huah , kheuh , tak thak i kheuh (v.): kradse , ridse , rive , klø. hual (v.): øremærke. - Tahchunhnak: Chairman caah amah cukan i hual = Han er øremærket til formandsposten.huamsam caomao in kal , har cuahmah in kal (v.): traske. huat (v.): hade. huat (adj.): fjendtlig. - Tahchunhnak: Huat zoh = Et fjendtligtblik.huat awk a simi , huatmi (adj.): hadefuld. huat ngaingainak , thinthun ngaingainak (n.): had , nag ,bitterhed. huatnak lungthin (n.): had. huatnak ngaingai in tuahmi le chimmi (adj.): uforsonlig ,hadsk. huel nga phun khat (n.): spermacethval. huel nga tlaitu (n.): hvalfanger. huhnak i hmanmi thil (n.): lap. - Tahchunhnak: A mit puanchiain aa huh = Han havde en lap for øjet.huhphenhnak (n.): beskyttelse. huhphenhnak a simi (adj.): beskyttende. humnphiah in phiah (v.): feje. hun (v.): åbne. - Tahchunhnak: Innka kha hung tuah = Åbndøren.hun chan , hun rolh (v.): efterfølge. - Tahchunhnak: A pa kha ahun chan = Han efterfulgte sin fader.hun chim duakmi (n.): omtale. - Tahchunhnak: Tilian kong anhun chim duak = Der var omtale af flodbølgen.hun langhter , hmelchunhnak nih a hun langhter (v.):symbolisere. hun leh i a si lonak hun langhter ve , hun al (v.): tilbagevise ,bestride , gendrive. hun nalh ttan (v.): retouchere. hun thianh i aa dawh deuh le a ttha deuh i hun chuahter (v.):sublimere. hun tthan (v.): genåbne. hunchonak (n.): højnelse. hunchonak , tthanchonak (n.): fremskridt , fremgang. hung chuahnak , hung langhnak (n.): tilsynekomst , opdukken. hung chuahphut (n.): udbrud. - Tahchunhnak: Ngaleu zawtnakhung chuahphut = Et udbrud af kolera .hungcho lomi (adj.): bagud. hunphenh (v.): beskytte. hupphengtu (n.): beskytter , protektor. hurmi (adj.): uanstændig , sjofel , liderlig , utugtig. hurnak (n.): uanstændighed , sjofelhed , liderlighed. hurnak hmanthlak a cuannak cauk (n.): pornografi.
Ii al (v.): modsige , dementere , stride imod. i al khawhmi thil (adj.): omstridt , diskutabel.
chin-dansk 233
i al lengmangmi a simi (adj.): kontroversiel , omstridt ,polemisk. i alnak (n.): modsigelse , dementi , uoverensstemmelse. i alnak (n.): polemik , kontrovers , strid. i biakchawnhnak (n.): hilsen. i can (v.): danne. - Tahchunhnak: A kulh pakhat ah i cang u lawnan kut i sih u = Dan en kreds og tag hinanden i hænderne.i cawh , hmunkhat i umti (v.): blande , blande sig. -Tahchunhnak: Mi ningzah thiam ngai a si i mi dang he an i cawhlo = Han er meget sky og blander sig ikke med andre.i cawh nelnul i a ummi (adj.): forvirret , broget. i cawhnak (n.): blanding. i cawhnuk a um i kalnak hngalhnak a harmi hmun (adj.):labyrintisk. i cawk i zuarh (v.): handle. i cawngor i um (adj.): nølende , tøvende. i ceih ti , i ruah ti , chim (v.): drøfte , diskutere , debattere. i ceih ttinak , i ruah ttinak , chimnak (n.): drøftelse , diskussion, debat. i chawh (v.): promenere , spadsere. - Tahchunhnak: Dumchungah aa chok = Han spadserede i haven.i chawh lengmang (v.): gå , skride. i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si ahcun 'ning'tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial (v.): må. -Tahchunhnak: Rung lut ning = Må jeg komme ind?.i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si ahcun 'ning'tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial (v.): måtte , må. -Tahchunhnak: Rung lut ning = Må jeg komme ind?.i cheunak (n.): deling. i cheunak i tthennak (n.): splittelse , skisma. i chingchiah awk tlak ngaiin (adj.): især , navnlig. i chuahkeh pimi duhnak (n.): hang , tilbøjelighed. i chuahkehpi (v.): begave. - Tahchunhnak: Mui dawh cu aachuahkehpimi a si = Hun var begavet med skønhed.i chuahpimi thil a simi (adj.): iboende. i chuih i rilh (v.): snuble. - Tahchunhnak: Lung aa chulh i a ril= Han snublede over en sten.i cinken awk a tlakmi thil (adj.): mindeværdig. i co thon , i pek tonhmi (adj.): gensidig , tilbagevirkende. i dan , i lawh lonak (v.): afvige , være forskellig. i dannak , i khan lonak (n.): uoverensstemmelse. i dannak , i lawh lonak (n.): forskel. i dawh seh tiah tamh (v.): garnere , pynte. i dawh vitvette i a ummi (adj.): klart skib. i doh i ral (prep.): med. - Tahchunhnak: Mirang cu Germanymi he an i do = Englænderne kæmpede med tyskerne.i dohnak , raltuknak (n.): konflikt , strid , kamp. i fahfirhnak , a si taktak lomi (n.): påskud , udflugt. i foih , i awh , a hnok (v.): indvikle. i fonh tthannak , i ton thannak (n.): genforening. i fonhnak (n.): føderation , forbund. i ham , i tthit i vat ; i lak (v.): gå ind for. - Tahchunhnak: A tarhnuah biaknak phung thar aa lak = Sent i sit liv gik han ind foren ny religion.i hel , i mer lengmang (v.): rotere. i hel i mer lengmang , aa changchang in i thiah lengmang (v.):rotere. i hlauh , i tthangh (adj.): vågen. i hlawhnak ca i an chiahmi phelpheng , cunglei i mi a hunvawr khomi (n.): vippe , springbræt. i hliamkhuai lo tein , him tein (adj.): uskadt. - Tahchunhnak:Him tein a luat = Han undslap uskadt.i hlumte i umnak , lung i khahnak , hmunkhat i um khawhnak(n.): solidaritet. i hnawhnam tuknak , tla cutmat in umnak (n.): dumdristighed. i hngahhlangnak (n.): iver. i hngilh bu in a kalmi (n.): søvngænger. i hngilh bu in kal (n.): søvngængeri. i hngilh khawh lo (n.): søvnløshed. i hngilh lio caan (adj.): slumrende.
i hnin deldul i um , feh lo (v.): stavre , vakle. - Tahchunhnak:Bawhte cu an kal ah an fek lo = Små børn vakler (stavrer), nårde går.i hnin deldul in a ummi (adv.): stødvis , rykvis. i hrawm in tuannak (n.): fællesskab. i hrawmhtonhnak (n.): gensidighed. i hrawmmi rian (n.): kompagniskab. - Tahchunhnak: An ihrawmmi dawr ah hnipuan an zuar = Kompagniskabet sælgertøj.i hruhchihnak (n.): fanatisme. i huatnak , i ralnak (n.): had, fjendskab. i hun (v.): give efter. - Tahchunhnak: Innka kha a nam i aahung = Døren gav efter for hans skub.i khirh tthannak , bia let tthannak (n.): tilbagekaldelse ,tilbagetrækning. i koih khawhnak thazang a ngeimi thil (n.): fjeder. i lap lonak , zawt nawnnak (n.): ildebefindende , utilpashed. i lawh lonak (n.): ulighed. i lawhnak (n.): lighed , billede. i lawhnak , i khahnak (n.): lighed , identitet. i lawhter , i titer (v.): simulere , foregive. i lawm tuk hringhram in (adv.): ekstatisk. i lawmh , aa tawmmi (adj.): taknemmelig. i lawmh lonak (n.): utaknemlighed. i lawmh ngai (v.): juble , triumfere. i lawmh tuk i zeidang ruat kho ti lo i a ummi (adj.): betaget. i lawmh tuknak (n.): henrykkelse , begejstring , ekstase. i lote i sermi (n.): faksimile. i merhnak (n.): forstuvning. i mernak , i helnak , aa chang aa chang in i thiahnak (n.):omdrejning , rotation. i naih tein um peng u ; i tthen hlah u (v.): holde sammen. i nalh dih , a thurhnawmmi i nal dih (v.): smøre. i nek (v.): akklimatisere. i nek (v.): vænne. - Tahchunhnak: Khuasik aa nek = Han ervant til koldt vejr.i ngaih ngai (v.): se frem til. - Tahchunhnak: Nangmah hmuh laikaa ngaih ngai = Jeg ser frem til at se dig.i ngaihchih lo , aa ngaichih lomi (adj.): forhærdet , ubodfærdig. i ngaihchihnak , i chirnak (n.): samvittighedsnag. i ngerh cukmak (v.): sno sig. - Tahchunhnak: Meikhu khameikhu chuahnak awng in i ngerh cukmak in a chuak = Røgensnor sig op fra skorstenen.i ngerh cukmak in phuchim herh in i herh (v.): hvirvle. i ngerh cukmak in um , rul aa ngerh cukmak bantuk khi (v.):vride sig. i ngiatnak , cozah pakhat nih cozah dang pakhat kong theih aduhmi theih khawhnak ding ca i a thli tein hlatnak , ngiatnak(n.): spionage. i nuam loin umnak (n.): uro. i nuam ngai i um (v.): svire. i paih (v.): brydes. i peh thliahmah lonak (n.): inkonsekvens. i peh tthan (v.): genforene. i pehnak , i pehnak kual (n.): led. - Tahchunhnak: Cikcin cu aapehnak kual a fek lo bik tluk lawngin a thawng = En kæde er kunså stærk som dens svageste led.i pehtlaihnak (n.): forbindelse , relation. i pehtlaihnak , pakhat le pakhat i komhnak , i theih hngalhnak(n.): samkvem , forbindelse , omgang. i pek (v.): vige. - Tahchunhnak: Kan ral cu kan ralkap hnasinah khan an i pe = Fjenderne veg for vore soldater.i pek ciocionak (n.): gensidighed. i pheh (v.): fornægte. i pheh khawh lomi , a si lo ti khawh lomi (adj.): unægtelig ,ubestridelig. i porhlawt (v.): være stolt af. i porhlawt (n.): vigtighed, pral. i pumh i ruahnak cheuhnak (n.): konference , møde. i ralrin lomi , zei i rel lomi (adj.): upåagtet.
234 chin-dansk
i ralrin lonak (n.): skødesløshed. i ralring lo i thil ngamh thlorh i a ngamhmi (n.): vovehals. i rem lonak , ruahnak i khah lonak (n.): disharmoni. i rem tthan (v.): forsone. i rem tthannak (n.): forsoning. i remhnak , i hawikomh tthannak (n.): tilnærmelse. i remnak , i tlaknak (n.): harmoni. i ren deuh (v.): økonomisere. i ruah lo zpiin (adv.): uventet. i ruahchihmi pakhat lawng a ngeimi (adj.): målbevidst. i rualchannak (n.): slægtskab. i ruan lonak (n.): ulighed , forskel. i runven (v.): beskytte , sikre. i rup lonak , i tlak lonak (n.): uoverensstemmelse , inkongruens. i serh (v.): overfylde , overmætte. - Tahchunhnak: Ngakchia khachangreu thlum an i serh = Drengene overflydte sig med kager.i sersiam tthannak (n.): reorganisering , omdannelse. i sik (v.): skændes. i siknak , i relonak (n.): strid. i siknak a simi (adj.): polemisk. i siter khawh (v.): klare. - Tahchunhnak: Ka khua kaa lumterkhawh ko = Jeg kan klare at holde mig varm.i suk , i khawn , i den (v.): bumpe. i sulhthonh (v.): overlappe. i sum (v.): afholde sig fra. - Tahchunhnak: That lo tuahnak isum = Afhold dig fra dårlige gerninger.i sum khawh lo (v.): miste. - Tahchunhnak: A thinhun aa sumkho lo = Han mister besindelsen.i sum lonak (n.): umådeholdenhed. i sumren ngaiin thil a hmangmi (adj.): sparsom. i tawinak in chim tthannak (n.): sammendrag , sammenfatning. i teiter (v.): bukke under. - Tahchunhnak: Tukforhnak kha aateiter i tangka cu a fir = Han bukkede under for fristelsen ogstjal pengene.i tel (v.): deltage. i tel ve (v.): deltage. i tel venak (n.): deltagelse. i tet thup i um (v.): stimle , krybe sammen. - Tahchunhnak:Minung pali nithawng pakhat tangah i tetthup in an um = Firemenensker kryber sammen under een paraply.i theihhngalhnak tuahnak (v.): præsentere. - Tahchunhnak:Miss Smith, hi pa hi Mr. Brown a si = Fru Smith, må jegpræsentere hr. Brown.i thirtumnak he aa pehtlaimi (adj.): ægteskabelig , bryllups-. i thlen (v.): udveksle , bytte. i thlen khawhnak , i dan khawhnak (n.): omskiftelighed ,foranderlighed. i thlen lengmang khawhnak (n.): foranderlighed. i thlen lengmangnak (n.): forandring , mutation. i thlen tonh (v.): udveksle , ombytte. i thlen tonh khawmi (adj.): udskiftelig , ombyttelig. i thlennak (n.): forvandling. i thui (v.): svinge, dingle. i thui hnuapmap i um (v.): slingre. i ti ciocio , i ti veve (adv.): omvendt , vice versa. -Tahchunhnak: John nih Tom kha a mawchiat i Tom zong nihJohn cu a mawchiat ve = John dadlede Tom og vice versa.i timhchungnak um lo i bia vun chim , hla vun phuah chom ivun sak (v.): improvisere. i titer lo tein a ummi , a taktak a simi (adj.): oprigtig. i titernak (n.): foregivende , påskud. i tlak (v.): passe til. - Tahchunhnak: A angki le a muisam kha ani tlak ngai = Hendes tøj passer til hendes hårfarve.i tlaknak (n.): relevans. i tlang in dir (n.): række. - Tahchunhnak: I tlang in a dirmi hnamawttawka an hngak = En lang række mennesker ventede påbussen.i tluk (n.): remis , uafgjort spil. - Tahchunhnak: I zuamnak ahan i tei lo ahcun an i tluk a si = Et spil er remis, når ingen afparterne vinder.i tluk tein (adv.): ligeligt.
i tonnak , i pumhnak (n.): møde. i tonnak inn , i pumhnak inn (n.): forsamlingshus. i tthen i cheu , bu chungin chuah (v.): udtræde , løsrive fra. i tthencheunak , bu chungin chuahnak (n.): udtræden ,løsrivelse. i tthennak (n.): brud. - Tahchunhnak: Lungrual lonak nihriantthuanti hawn panhin kha a tthen hna = Uenighed bevirkedeet brud mellem de to partnere.i tthennak , tthennak (n.): udskillelse , afsondring , isolering. i tthitum (v.): gifte sig , ægte. i tthitumnak (n.): ægteskab , ægtestand, bryllup. i tuk i dohnak , ral i dohnak (n.): fjendtligheder. i tuk i dohnak , ral i dohnak (n.): fjendskab. i ukning , bu i hruaining (n.): statsorden , regeringsform. i varh nawn i a hung ummi thil (adj.): sporadisk. i vel lengmang (v.): cirkulere. i velh i tuai len (n.): slagsmål , håndgemæng. i zam khawhnak a ngei i a ningte a si kho tthanmi (adj.):spændstig , elastisk. i zat lonak (n.): utilstrækkelighed. i zul diahmah in kal (v.): defilere. iang (n.): charme. iang a ngeimi , aa dawhmi (adj.): charmerende. ih (v.): sove. ih , bawh , zau (v.): ligge. - Tahchunhnak: Ram cungah a it =Han ligger ned på græsset.ih lai i i hrukmi angki (n.): natkjole. ihcaan (n.): sengetid. ihhmu (n.): lur. ihhmu ku ngaiin (adv.): søvnigt. ihhmu kut (adj.): søvnig. ihhmu kutnak (n.): søvnighed. ihkhun (n.): seng. ihkhun cung lawngah tho kho loin a ummi , a ngormi (adj.):sengeliggende. ihnak khan (n.): soveværelse, suite. ihphah a chahmi (n.): madras. ihphah khuh (n.): sengetæppe. ikhinh (v.): løfte (ting). in (prep.): fra. - Tahchunhnak: Sianginn in ka ra = Jeg komtilbage fra skole.in (prep.): i. - Tahchunhnak: Thilthuam rang in aa thuam =Hun er klædt i hvidt.in (prep.): af. - Tahchunhnak: Thutdan cu thing in an ser =Stolen er lavet af træ.in (v.): tolerere , tåle. in (prep.): med. - Tahchunhnak: Mipa nih sa cu nam in a can =Manden skar kødet med en kniv.in , doh , tei (v.): modstå. - Tahchunhnak: Ralkap cu harnak anin awk a herh = Soldater skal modstå vanskeligheder.in , nganfah in (v.): udholde. - Tahchunhnak: A ing kho ti lo =Han kan ikke udholde smerten mere.in , nganfah in (v.): holde ud. - Tahchunhnak: A ing kho ti lo =Han kan ikke holde smerten ud mere.in , nganfah in (v.): tåle. in , tuar (v.): lide. - Tahchunhnak: A pa a thih cu fak piin a in =Hun led et stort tab ved sin faders død.in , tuar (v.): holde ud , tåle , udholde. - Tahchunhnak:Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka ingkho lo = Mange planter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holdeden lugt ud.in khawh a si lomi (adj.): utålelig , ulidelig. in khawh a simi (adj.): tålelig , udholdelig. in khawh lomi (adj.): utålelig , ulidelig. in khawhnak (n.): hårførhed , udholdenhed, tolerance. in khawhnak , tlonak , saupi nguhnak (n.): udholdenhed. India ram miphun thiang; Pung-na (n.): bramin , braman. ing , ing puan (n.): temperament. - Tahchunhnak: Mi thintawi asi = Han har et hastigt temperament.ing a puang kho zaumi (adj.): irritabel , opfarende , vrissen. ing puanter , thinhunter (v.): irritere.
chin-dansk 235
ing puanter , thinhunter (v.): ærgre, genere. ingchiami (adj.): pirrelig , gnaven. ingchiatnak (n.): pirrelighed , gnavenhed. ingpuan (n.): fornærmelse. - Tahchunhnak: Ingpuan in zanriaheinak cun a chuak = I fornærmelse forlod hun middagen .ingpuan i holh duh lo i ung tun i um (v.): surmule. ingpuannak (n.): ophidselse , forbitrelse , irritation. ingpuanter (v.): ophidse , forbitre , irritere. inhliam kung (n.): pil , piletræ. inn (n.): hus, bygning. inn , lo (n.): fast ejendom. inn a cunglei i pum vuai in sakmi khi (n.): kuppel. inn a hmailei (n.): facade. inn a rawkmi (n.): ruin. inn a sannak bik a va zumnak te khi (n.): spir. inn bial (n.): rotunda (rund bygning). inn dot (n.): etage. inn hlan (v.): leje. - Tahchunhnak: Kan inn ah innkhan pakhataa hlan = Han lejer et værelse i vort hus.inn hlangtu a si i hlan man a pemi (n.): lejer. inn hlangtu sinak , inn hlangtu si ruang i tangka petu sinak(n.): forpagtning , lejemål. inn i khermi la in tahmi puan (adj.): hjemmevævet. inn i sermi (adj.): hjemmelavet. inn i tuahmi rian , inn i ca zoh ding (n.): hjemmearbejde. inn i um (adv.): hjem , hjemme. - Tahchunhnak: Zanlei cu innah a um ko lai = Han vil være hjemme hele aftenen.inn khat le inn khat a pehtu cungkhuh ngeimi lam (n.): gang ,korridor. inn ngaihnak (n.): hjemve. inn nganpi (n.): bygning , bygningsværk. inn ngei loin a vak sawhsawhmi (n.): hjemløs. inn pakhat chung i a dot a dot hna khi flat ti an si (n.):lejlighed. inn pakhat chung i a ummi dal , ummak i rak hman ciami (n.):lejlighed. inn pawngkam , inn pawng kulh chung (n.): område , distrikt. inn pungsan suaimi (n.): plan , tegning. - Tahchunhnak: Innthar pungsan kha ka zung ah an um = Tegningerne til den nyebygning er i mit kontor.inn pungsan suaitu (n.): tegner. inn ramhtu , in bauhtu mifir (n.): indbrudstyv. inn sak tik i a tuang umnak ding tuaktanmi (n.): grundrids ,grundplan. inn sak tik i kai chungnak rua in a sermi (n.): stillads. inn sakning (n.): struktur , bygningsmåde. inn sakning a suai i a tuaktantu (n.): arkitekt. inn sakning thiamnak (n.): arkitektur. inn sangpi (n.): skyskraber. inn thar luh (n.): indflytningsfest. inn zohkhenhtu (n.): vicevært , opsynsmand. inn zuat satil , caw phun paohpaoh (n.): kvæg. inn zuatmi sattil (adj.): huslig. innak , harnak , sifah innak (n.): lidelse. innchung vung luhnak khan , mileng khan (n.): forhal , foyer. innchung ah (adv.): inden døre. - Tahchunhnak: Badminton
innchungah i cehl u sih = Lad os spille badminton inden døre.innchung i dot tangnung in dot cungnung i kainak seh hlei(n.): elevator. innchung i umter (v.): huse. innchung khan , ihnak khan (n.): kammer. innchung pakhat chung tawh vialte a hung khotu tawh (n.):a-nøgle , hovednøgle. innchung thil a simi (adj.): indendørs. innchung tuangpi le innleng lei innka karlak (n.): forhal ,vestibule. innchungkhar (n.): familie. innchungkhar aa naihmi he sual , pa le fa , nu le fa , u le nau(n.): incest , blodskam. innchungkhar chung nu bik (n.): husmor. inncung (n.): tag. inncung/siling i thlalang awng (n.): tagvindue , skylight. innhlan man (n.): leje , husleje. innhlangtu (n.): lejer. innhngaktu uico (n.): vagthund. innka a luhnak awng (n.): døråbning. innka cawngtu (n.): dørmand , portner , dørvogter. innka fak piin khar (v.): smække , smække med. innka hrenh (n.): klinke , lås. innka khar (n.): dør. innka luhnak hlei (n.): trappetrin. innka luhnak i thingtan maw lungpher maw lamh awk ichiahmi (n.): tærskel. innka tung , thlalangawng tung (n.): dørstolpe. innka vengtu , thil phortu (n.): hotelkarl. innkaba , a cunglei (n.): overligger. innkil lung (n.): hjørnesten. innleng (n.): vindfang, søjlegang, veranda. innleng donhhlei (n.): balkon. innleng donhhlei (n.): altan. innlo , thilri , ro (n.): formue , bo. - Tahchunhnak: A thih ahkhan ro tangka thong khat a roh tak = Da han døde, efterlod hansig en formue på tusind kyats.innngeitu (n.): familiefader. innpa chakthlang (n.): nabo. innpa chakthlang sinak , i naihnak (n.): omegn , nabolag. innpi i pehchinmi innte (n.): taghus. innsak , lam cawhnak (n.): bygning , konstruktion. innsaknak he aa pehtlaimi (adj.): bygnings-. innsang (n.): tårn. inntang a niamnak hmun , vawlei tangah a si tawn (n.):kælderetage. inntang i an sermi khan (n.): kælder. innte (n.): lille hus. innteknu (n.): værtinde. inntling (n.): tagspær , loftsbjælke. inntual (n.): gårdsplads. inntung pehnak thir bawl (n.): bolt. intuarnak nih a lungthin a fahter kawn lomi (adj.): upåvirkelig, ufølsom. inzin , seh (n.): maskine. ipuak (v.): løfte (menneske).
JJanuari thla (n.): januar. Japan mi ngaknu hlasak a thiam i lam a thiammi (n.): geisha. Japan mi, Japan holh (adj.): japansk. Japan nu hni (n.): kimono. Japan tangka (n.): yen. jeep mawttawka (n.): jeep. Jesuh (prop.): Jesus.
Jesuh Khrih (n.): Frelseren. Judah mi (n.): jøde. Judah mi cawnpiaktu saya (n.): rabbiner , rabbi. Judah mi hna an i pumhnak inn (n.): synagoge. Judah mi nih Pathian biaknak inn caah an i vahpilengmangmi puan biakinn kha (n.): tabernakel. Judah mi Nizarh, Khrihfa mi ni relning ah Zarhte ni (n.):
236 chin-dansk
sabbat. Judah mi phunglam an khawmhmi an ttialnak cauk (n.):Talmud. Judah minu (n.): jødinde.
Julai thla (n.): juli. June thla (n.): juni. jury chung i aa telmi (n.): nævning.
Kka (n.): mund. ka (kaa) i an thli dawp , thraw phahlang lengmang i um (v.):gispe. ka (kaa) kau piin i an (v.): måbe. ka chung le hrom hrawng tiin i thuah (v.): gurgle. ka ding tiah aa ruatmi (adj.): selvretfærdig. ka in chim loin tuahnak in a sullam langhtermi (adj.):stiltiende. ka in chimmi bia , ka in dinmi (adj.): mundtlig , oral , somindtages gennem munden. - Tahchunhnak: Ka in dinmi si =Medicin som indtages gennem munden.ka khat a simi , ka nih a tlum khawhmi zat (n.): mundfuld. ka pe tiah hal (v.): bestille. - Tahchunhnak: Rawl dawr in rawla cah = Hun bestilte mad fra butikken.ka philh hlah ti a min a simi pangpar (n.): forglemmigej. ka sual ko ti (v.): indrømme. - Tahchunhnak: Ka palh ko a ti =Han indrømmede sin fejltagelse.ka tuah kahwh lai tiah aa zummi (adj.): selvsikker. ka tuah khawh lai ti i zumhnak (n.): selvsikkerhed. kaa in pawpi tiang rawl kalnak lam (n.): spiserør. kaa khatkhat i chiah i philh , a ping i chiah (v.): forlægge. kadipa (n.): fløjl. kadipa bantukin a nemmi (adj.): fløjlsblød. kahcham (n.): grøft , rende. kahcham tilak in lo tipek (v.): overrisle , vande. kahcham tilak in lo tipeknak (n.): overrisling , vanding. kahpa thir (n.): stål. kahpia (n.): halvkaste. kai (v.): tiltræde. - Tahchunhnak: Zeitik ah dah a umnak hmunah hin a hung kai? = Hvornår tiltrådte han sin stilling?.kai (v.): gå i. - Tahchunhnak: Sianginn an kai = De går i skole.kai (v.): stige. - Tahchunhnak: Thil man a kai = Priserne stiger.kai (adv.): op. - Tahchunhnak: Tlang ah a kai = Han gik op adbakken.kai , cunglei i kai (v.): stige op. kai , thingkung kai (v.): klatre , stige , bestige , klatre op ad. kai choter (v.): forbedre. kainak hlei (n.): stige. kainak hlei i lamhbak (n.): trappe , trappetrin. kaite (n.): drage. kaiter (v.): forfremme. kal (v.): gå. - Tahchunhnak: Giakinn ah kan kal = Vi går i kirke .kal (n.): nyre. kal (v.): forlade , gå (fra). - Tahchunhnak: A kal kha na hmumaw? = Så du ham gå?.kal (v.): bevæge sig. - Tahchunhnak: Tlanglawng cu duhsah teina kal = Toget bevægede sig langsomt.kal (v.): bevæge sig. - Tahchunhnak: Ralkap aa cermi khathlanglei ah an vung kal duahmah = Paraden bevægede sig nedad gaden.kal , thih (n.): afgang. kal , lamh (v.): træde. - Tahchunhnak: Pangpar cinnak kuangkha lam hna hlah = Træd ikke i blomsterbedene.kal , vaih (v.): vandre. kal bal lonak ram le tih a nungmi hmuni va kal (n.): eventyr. kal bal lonak ram le ttih a nungmi hmun i a va kal minu (n.):eventyrer. kal i thau aa benhmi (n.): nyrefedt , tælle. kal khawh lonak ding ca i lam i dawntu sermi , lam i thingtumrilhmi (n.): barrikade.
kal lengmang lio tthial lengmang lio a simi (n.): gennemrejse ,passage. kal tik i ke a hnuh in hnuh (v.): blande , rode. kal tik i ther durhmarh in kal (v.): sjokke. kal umnak , inn le rawl ralkap pawl pek thiamning (n.):logistik. kalauk (n.): kamel. kalnak (n.): fodtur. - Tahchunhnak: Ngakchia pawl kha tlangcungah an kai = Drengene tog en fodtur over bjerget.kalnak ca i hman , kalnak ca i lak (v.): tage. - Tahchunhnak:Mandalay in Yangon cu baska in kan kal lai = Vi skal tage enbus fra Mandalay til Yangon.kalpah i chimmi (adj.): flygtig. - Tahchunhnak: Kalpah in achim i ka thei kho lo = Han kom med en flygtig kommentar, somjeg ikke kunne høre.kalper , pom (adj.): forenet , fælles , samlet. kalpi (v.): feje. - Tahchunhnak: Tilian nih hlei kha a kalpi = Enflodbølge fejede broen væk.kalpi ve (v.): tage. - Tahchunhnak: Harry nih a uico kha kalpi aduh = Harry ønskede at tage sin hund med.kaltak , chuahtak , hlawt (v.): abdicere. - Tahchunhnak:Siangpahrang nih a bawi tthutdan a chuahtak. = Kongenabdicerede..kaltak , zamtak (v.): evakuere. kalter (v.): sende. kalter (v.): jage , drive. - Tahchunhnak: Uico kha kalter = Jaghunden væk.kalter , luanter (v.): lede , føre. - Tahchunhnak: Pipes nihlumnak kha inn chungah an luanter = Rør leder varmen gennembygningen.kam , kamh (v.): vædde. - Tahchunhnak: Camipuai ka awng laitiah tangka fang hra kan hamh = Jeg vædder ti kyats på, at jegbestår eksamen.kam khattelei lawng (adj.): ensidig. kam khattelei lawng a rit tukmi (adj.): skæv. kampani chung i tangka chiahmi siar (share) a ngeimi (n.):aktionær. kampani i tangka an chiahmi lehhmah an i cawn an izuarhnak hmun (n.): fondsmarked. kampani i tangka chiahnak lehhmah an i cawknak lezuarhnak hmun (n.): fondsbørs. kamtemh (v.): smage (af). kamtemh , puk ti i hnamh i a ringmi khi (n.): smag , bismag. kan (pron.): vi. kan ca i a thami (adj.): gunstig. - Tahchunhnak: Kan hnuleizarh cu nikhua nih a kan tthatpiak = Vi havde gunstingt vejrsidste weekend.kan hnulei caan ah caan (adv.): siden. - Tahchunhnak: Minitpahnih an khan = For to minutter siden.kan hnulei te ah khan (adv.): forleden dag. kan i thi lai tiah bia i kam , i ham (v.): forlove sig med. kan pum chung hmun khatkhat a zawt i a sen i a phin i afahnak khi (n.): betændelse. kan pum chung i rawl kha thi i a can i pum nih a hman ti lomipum leng i a chuahning (n.): stofskifte , metabolisme. kan pum chung i rianttuantu thil pakhatkhat (n.): organ. -Tahchunhnak: Kan lung hi thi kaltertu a si = Hjertet er detorgan, der pumper blod.kan pum chung i tihang a chuahtertu hna thil santlaingaingaimi, tahchunhnak ah thin tehna kal tehna thalbere
chin-dansk 237
tehna hi 'kirtel' an si (n.): kirtel. kan pum chunglei thil , lung , cuap , thin , kal , ril te hna (n.):indvolde. kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia khiah (v.): beslutte ,bestemme. kanaan (n.): aritmetik. kanan a thiammi (n.): matematiker. kanan in tuak (v.): beregne , udregne , regne. kanan lei thil a simi (adj.): matematisk. kanan phun khat (n.): logaritme. kanan phun paohpaoh (n.): matematik. kanan tuaknak (n.): beregning. kanan tuaknak i a hmaan ti langhternak (n.): læresætning. kang hlah seh tiah kiaumi sa kha ti toih lengmang (v.): dryppe. - Tahchunhnak: Ro hlah seh tiah sa cu chiti an thlerh lengmang= Kødet dryppes, for at de ikke skal blive tørt.kang loin a ceumi (adj.): fosforescerende. kangh dih (adv.): ud. - Tahchunhnak: Mei nih inn cu zan ah akangh dih = Ilden brændte huset ud i løbet af natten .kanghnak (n.): forbrænding. kanghter (v.): antænde , sætte i brand. - Tahchunhnak: Meicinih inn kha a kangh = En gnist sætter huset i brand.kangkaru saram ; hnulei ke saupi , hmailei ke tawite (n.):kænguru. kanmah (pron.): vi. kanmah , biatlang hram thawhnak i hman khawh a si lomi ,biatlang donghnak lawng i hman khawh a simi (pron.): os. -Tahchunhnak: Zanriah ei an kan sawm = De inviterede os tilmiddag.kanmah caah (pron.): os. - Tahchunhnak: Kanmah caahmawttawka thar kan i cawk = Vi købte os en ny vogn.kanmah nih uk loin kan pum chung nge amah duh tein acawlcangmi (n.): refleks. - Tahchunhnak: Hachio bi amah duhtein si = Nysen er en reflekshandling.kanmah ta (pron.): vor , vores , vort. - Tahchunhnak: Kantuhmui thlam chungah kan chiahtak hna = Vi efterlod vorehakker i hytten.kanmahte nih (pron.): vi selv. - Tahchunhnak: Kanmahte nihinn cu si kan thuh = Vi selv malede huset.kap (n.): aspekt. - Tahchunhnak: Thil cu a kam kip in kan ruahawk a si = Alle aspekter af spørgsmålet må tages i betragtning.kap (n.): side. - Tahchunhnak: Lam kehlei kap in kal = Gå ivenstre side af vejen.kap hnih har i umnak , mi hmuh i phun dang , a thli i phundang (n.): dobbeltspil , falskhed. kap hnih lamh in kal (v.): skræve. kap hnih riantuannak (adj.): bilateral. - Tahchunhnak: Rampahnih an pahnih hnatlaknak = Den bilaterale aftale mellem tolande.kap nga/kil nga a ngeimi inn (n.): femkant. kap pali a ngeimi hmun (n.): firkant. kap pali a ngeimi hmun bantuk (adj.): firkantet. kap ruk , hmai ruk a ngeimi thil (n.): sekskant. kap ruk ngei a simi (adj.): sekskantet. kap tampi , phun tampi , phun dangdang a simi (adj.):mangeartet. kapza bantukin a biapi a si , aa khing , aa bunh (v.): komme anpå , afhænge af. - Tahchunhnak: Kan hnianghrawm a tha t lai lethat lai lo cu n ikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing = Udfaldetaf vores udflugt kommer an på det vejr, vi får.kar (v.): overskride. kar khat (n.): skridt. - Tahchunhnak: Hmailei ah kar thum a kal= Han gik tre skridt fremad.kar khumh in dir (v.): skræve. - Tahchunhnak: Hau kha karkhumh in a dir = Han skræver over et hegn.karh (v.): gange. karh (n.): gang. - Tahchunhnak: Pathum cu pathum in khar ahpakua a si = Tre gange tre er ni.karhnak (n.): multiplikation. karhnak , lahkhah karhnak (n.): forøgelse , tilvækst.
karhter (v.): udbrede. karhter , zamter (v.): udbrede. - Tahchunhnak: Hngalhnak cucauk in karhter khahwh a si = Kundskab kan udbredes gennembøger.karhternak (n.): udbredelse. karhtertu (n.): spreder. karhtu, 8 cu 5 in karh tikah 5 cu 'multiplikator' a si (n.):multiplikator. karlak (prep.): imellem. karlak thlak i i thim (n.): alternativ. karlak thlak i thlen (v.): veksle. kat , zen i hmanmi kat (n.): svovl. kat phun esid , a thawng ngaingaimi esid (n.): svovlsyre. kattazasi lam sernak i hmanmi (n.): tjære. kau (v.): åbne. - Tahchunhnak: Na cauk kau tuah = Åbn din bog.kau (v.): begynde. - Tahchunhnak: Mei ka kau = Jeg begyndteat skyde.kau , lam kau (adj.): bred. kauhnak (n.): bredde , vidde. kauhter (v.): gøre bred , udvide (sig). kauhter , puarter , sauter (v.): udvide. kaupi a zohmi , kaupi a hmumi (adj.): omfattende. -Tahchunhnak: Lothlawhnak kong ah kaupi in a chim = Han gaven omfattende redegørelse om landbrug.kaupi in aa thek , kaupi in aa samh (adj.): udbredt. kaw (n.): lim , klister. kaw , ca senghnak kaw (n.): klister. kaw benh , sengh (v.): lime , klistre. kaw kung (n.): gummitræ. kawfi (n.): kaffe. kawfi zawng (adj.): brun. kawh , auh (v.): indkalde , stævne , samle. kawl (n.): mål. kawl (v.): søge. - Tahchunhnak: Ngakchia a tlaumi kha an kawl= De søgte efter det barn, der var blevet væk.kawl (v.): søge, lede. - Tahchunhnak: Ka hla cauk ka kawl =Jeg søgte efter min salmebog.kawlf , lentecelhnak phun khat (n.): golf. kawlnak (n.): udforskning , undersøgelse. kawlnak (n.): søgen , leden , eftersøgning. kawltu (n.): opdagelsesrejsende. kawmiti (n.): komite. kawng chung i mu a ngeimi pawl , be , ra , pe (n.): bælgplante. kawntinent (adj.): afholdende , mådeholden , kysk. kawpi hlum (n.): kål. kazer (n.): gulerod. ke (n.): fod, ben. ke dorh , kut dorh (n.): blære , vable. ke hlan khat (n.): skridt , trin. ke in a kalmi (n.): fodgænger. ke in kal (v.): gå. ke in lamh (v.): træde. - Tahchunhnak: Ka kedong ka lam hnahlah = Træd ikke på mine tæer.ke in ral a tumi ralkap (n.): infanterist. ke kalnak lam (n.): gangsti , fortov. ke lamhnak (n.): fodfæste. ke pali a ngeimi saram (adj.): firbenet. ke pathum a ngeimi (n.): trefod. ke ralkap (n.): fodfolk , infanteri. kechiahnak thutdan (n.): fodskammel. kedan , rang tin kedan zong (n.): sko. kedan a cawng khuk tiang dengmang a saumi (n.):skaftestøvle. kedan a cunglei (n.): overlæder. kedan hri (n.): snørebånd , skobånd. kedan hri phoih (v.): snøre op , løse. kedan le hmawca (n.): fodtøj. kedan sertu (n.): skomager. kedan tanglei (n.): sål. kedan tanglei benh (v.): forsåle.
238 chin-dansk
kedan tanglei thir zum khenhmi (n.): pigsko. kedan tleu tein hnawh (v.): pudse. - Tahchunhnak: Akedan tleutein a hnawh kha = Han pudsede sine sko.kedil (n.): hæl. kedong (n.): tå. kedong le kedong a senghtertu cuar , compai ke bantuk (n.):svømmehud. keh , kek , kuai , tan , kutke hna tan (v.): lemlæste , skamfere. -Tahchunhnak: Eksidenh a tongmi hna kha an bultan dih, a cheucu an kut a um lo, a cheu cu an ke a um lo = Ofrene for ulykkenvar lemlæstede. Nogle mistede arme, nogle mistede ben.kehlan sau , kar sau (n.): skridt. kehlei (adj.): venstre. kehlei kam siseh , orhlei kam siseh (n.): flanke. -Tahchunhnak: Ral nih kan orhlei kam he kan kehlei kam he ankan tuk = Fjenderne angreb begge vore flanker.keimah (pron.): jeg. keimah , biatlang a donghnak lei ah hmanmi (pron.): mig. -Tahchunhnak: A ka bawmh = Han hjælper mig.keimah , mah (n.): jeg , jeget. keimah le keimah (pron.): mig selv. - Tahchunhnak: Keimah lekeimah namte in kaa at = Jeg skar mig selv med en kniv.keimah lei zoh hna seh ti i cawlcangh (v.): gestikulere. -Tahchunhnak: Ka zoh hna seh ti duh ah a cawlcang len = Hungestikulerede for at tiltrække sig vor opmærksomhed.keimah ta (pron.): min/mit. - Tahchunhnak: Hi inn cu keimahta a si = Dette hus er mit.keimah ta (pron.): min , mit. - Tahchunhnak: Keimah cauk =Min bog.keite (n.): panter , puma. kekar kar khat (n.): fodspor. kekkuai hleng lo tein , rawkcat lo tein a simi (adj.): uberørt ,intakt. kekual pahnih a ngeimi leng , thil hlonhnak i hmanmi (n.):trillebør. keng (n.): ryg. keng ruh a ngei lomi saram (n.): hvirvelløst dyr. keng ruh a ngeimi saram (n.): hvirveldyr. keng ruh chung thlik (n.): rygmarv. keng ruh he aa pehtlaimi (adj.): rygrads- , rygmarvs-. kengkul (n.): pukkel. kengruh (n.): rygrad. kengruh , kengruh biapi a simi (n.): rygrad. kengruh a ngei lomi (adj.): hvirvelløs. kengruh tan tan khat (n.): ryghvirvel. kep (n.): knap. kep awng (n.): knaphul. kep lhrenh (v.): knappe. kep phoih (v.): knappe op. kepar tein a thli tein kal (v.): liste. kepha (n.): fodsål. kepha cunglei (n.): vrist. kerter (v.): krølle. - Tahchunhnak: Ka nu nih Helen sam akerter = Mor krøller Helens hår.ketli (n.): kedel. keu khat a khatmi (n.): skefuld. keuh , thlaici keuh (v.): spire , vokse. keuhternak , tlumhnak (n.): inkubation , udklækning. kha (pron.): der , som. - Tahchunhnak: Amah cu cauk zuartukha a si = Hun er den pige, der sælger flest bøger.kha bantuk tthiamtthiam in (adv.): ditto , det samme. kha caan ah khan , khi tikah , cun , cu a si ahcum (adv.): så. kha caan le atu karlakah (adv.): siden. - Tahchunhnak: Mr.Cole nih rian kha a rak al, sihmanhselaw kha caan le atu karlakah khan a rak cohlan tthan = Hr. Cole afslog først arbejdet, menaccepterede det siden.kha chung i a um bangin (adv.): deraf. kha cungah (adv.): derpå. kha hmun chungah (adv.): deri. kha hmun khan (adv.): derfra. kha hmun pawng hrawng (adv.): deromkring.
kha hnu khan (adv.): derefter. kha mi hna (art.): den og den. - Tahchunhnak: Bank cu kha mihna nih khan, kha khua ah khan, kha caan ah khan an baoh =Banken blev røvet i den og den by på det og det tidspunkt af deog de personer.kha set ti theng um lomi (adj.): hvilken som helst. -Tahchunhnak: Na duhmi cauk paoh kha i lak = Tag hvilken somhelst bog, du ønsker.khabe (n.): hage. khabe , luhnak kua bite (n.): kæbe. khabe ruh (n.): kæbeben. khacer (n.): muldyr. khacer a pa (n.): hanæsel. khacer hme phun (n.): æsel. khachuan phun khat (n.): porre. khachuan sen , piat (n.): løg. khahmul (n.): skæg. khai (v.): tygge. khairiat (n.): gummi. khairiat kha fek deuh seh tiin ser (v.): vulkanisere. khairiat puan (n.): lærred , sejldug, presenning. khairiat sawngkhoi thli in khahter tik i van i a zuang khomibalun (n.): ballon. khairiat tipep , kualh khawhmi (n.): vandslange , haveslange. khak (n.): slim. khaki zawng a simi puanthan (n.): kaki. khal (v.): fryse. - Tahchunhnak: Ti a khal = Vand fryser.khal , ti hna a khal khi (v.): størkne. khalnak , hahnak (n.): soliditet , fasthed. kham (v.): holde på afstand. kham (v.): lukke for. - Tahchunhnak: Thingkuang nganpi nihlam a kham = En stor kasse lukker for vejen.kham (v.): modstå. - Tahchunhnak: Rili kam vampang nih tiletkha a kham hna = Digerne modstår bølgerne.kham , donh (v.): opdæmme , standse , stemme. kham , sum sumter (v.): beherske , betvinge , styre. kham , thlauh (v.): forbyde. kham , tuah hlah ti i kham (v.): forbyde. kham , tuah khawh ding a ri khiahpiak (v.): begrænse ,indskrænke. kham khawhnak le donh khawhnak nawl ngeihmi (n.): veto. kham lo , donh lo (adj.): fri. khamh (v.): redde. khamh , khon (v.): bevare , spare. - Tahchunhnak: Ni kum ahtangka zakhat a khon = Han sparede et hundrede kyats sidste år.khamh khawh a si lomi , chanh khawh a si lomi (adj.):uholdbar. khamhnak (n.): frelse. khamhtu (n.): redningsmand, frelser. khami (adj.): bitter. - Tahchunhnak: Kuinin cu a kha = Kinin erbitter.khamnak (n.): restriktion , indskrænkning , begrænsning. khamnak , thlauhnak (n.): forbud. khamnak , thlauhnak , donhnak (n.): embargo. khamtu , breik (v.): bremse. khan (n.): fart. - Tahchunhnak: Suimilam pakhat ah khan likhan in a kal kho = Han kan gå med en fart af 4 mil i timen.khan (n.): forhold. - Tahchunhnak: Caw le tuu a ngeihning cutuu pahra ah caw pathum khan lengmang in a si = Han har fårog køer i forholdet ti til tre.khan , dal (n.): rum , værelse , stue. khan , meng (n.): mil. - Tahchunhnak: Khan khat = En mil.khan tung (n.): milepæl. khangca , khangca bantuk lung i aa benhmi zong khi (n.):bregne. khar , chinh (v.): lukke. - Tahchunhnak: Na mit chin = Luk dineøjne.khat lak in a ummi (adj.): overfyldt. khat le khat rualter (v.): balancere. khatpi in chiah (v.): dynge op. - Tahchunhnak: A pakan ah akhat tein rawl a chiah = Hyn dyngede maden op på hans
chin-dansk 239
tallerken.khattalei ah (adv.): derhenne , hist. khattelei dongh in khattelei dongh tiang (prep.): gennem ,igennem. khattelei donghnak in khattelei donghnak (n.): yderpunkt ,yderlighed. khattelei kam niamter deuh (v.): hælde. - Tahchunhnak: Ti nadin tikah na hrai kha khattelei kam niamter deuh (na hrai khaling) = Du må hælde koppen, når du drikker vand.khattelei kamah a tlu (v.): sætte på snur. - Tahchunhnak: Aluchin kha khattelei mit cungah a tli = Hans hat var sat på snurover det ene øje.khattelei kap i tan (v.): holde med en , tage ens parti. -Tahchunhnak: A hawile cu amah lei kap ah an tang zungzal =Hans venner tager altid hans parti.khattelei khattelei i a tanglomi (adj.): neutral. khattelei khattelei i i mer i thawn lengmang , fek loin um (n.):vaccine. khattelei khattelei i tanlonak (n.): neutralitet. khaubawk (n.): græshoppe. khauhsuai bantuk a simi rawl (n.): makaroni. khaukhih (v.): forudbestemme. khaukhihnak (n.): forudbestemmelse , prædestination. khautazik (n.): fårekylling. khawma (n.): komma. khawn (v.): banke. - Tahchunhnak: A lu vampang ah aa khawn= han bankede sit hoved mod væggen.khawnden sual i i thlop hmasa biknak (n.): førstehjælp. khawnferen , aa ralmi bu pahnih i pumhnak (n.): forhandling. khawngsil chung i aa telmi (n.): byrådsmedlem. khawnnak , hmaitonh in i khawnnak (n.): sammenstød ,kollision. khawpi tuah (v.): kopiere , skrive af , afskrive. khazianchinti , kawlhang (n.): tomat. khedan (n.): blyant. kheng (adj.): fuld. - Tahchunhnak: Suimilam pakhat kheng kanhngan = Vi ventede en fuld time.kheng putnak ca i hmanmi , kheng a kaumi , meidap chiahnakkheng (n.): bakke. khengkuar (n.): skål. khengkuar bantuk a simi khor (n.): krater. khenh (v.): slå. - Tahchunhnak: Thing ah thir kha khenh = Slåsømmet i brædtet.khenh , ttial , ker (v.): indgravere. - Tahchunhnak: A min culung cungah an ker, an ttial = Hans navn var indgraveret på ensten.khenhfial , fahenh (n.): kile. khensar zawtnak (n.): kræft , cancer. kherkher (adj.): nøjeregnende , fordringsfuld. - Tahchunhnak:Mrs. Jones cu a inn rian kong ah a ti kherkher tuk caahahohmanh nih a rian ttuan an duh lo = Fru Jones var såfordringsfuld med sin husarbejde, at ingen ønskede at arbejdefor hende.kheuh (v.): spire , skyde op. - Tahchunhnak:Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu = Planter skyder op frafrø.kheuhnak (n.): spiring. khi (pron.): den. - Tahchunhnak: Khi cauk khi ka duh = Jeg kanlide den bog.khi hna khi (pron.): de. khiah khuai (v.): brække. khiak (v.): fastsætte. - Tahchunhnak: Pumhnak ding nithlakhiak tuah u = Fastsætte datoen for mødet.khiar , hnem (adj.): nærig , gerrig , smålig. - Tahchunhnak: Akhiar tuk i a rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duhhna lo = Han er for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt.khiar ngaiin (adj.): gerrig , gnieragtig. khiarnak (n.): sparsommelighed , påholdenhed. khiarnak , i sumren tein tangka hmannak (n.):sparsommelighed.
khika (adv.): der. - Tahchunhnak: Khika ah khin va kal = Gåder hen.khika ah (adv.): derhen. khika ti sullam a si lomi in hmannak (pron.): der. -Tahchunhnak: Cabuai cungah cauk a um = Der er en bog påbordet.khim tein rawl ei (v.): overmætte. khim tuk ah nor lakin khim (n.): lede , overmæthed. khim tuknak (n.): overflod. khimh , kulh (v.): omgive. - Tahchunhnak: Khuapi cu khuatenih an kulh = Byen var omgivet af landsbyer.khir tthan (v.): afvise , tilbagevise. - Tahchunhnak: An hundohnak hna cu an rak khirh = Angrebet blev tilbagevist .khirh (v.): drive tilbage. - Tahchunhnak: Ral kha an khirh hna= De drev fjenden tilbage.khirhnak (n.): tilbagevisning , afvisning. kho , khawh (adj.): i stand til. - Tahchunhnak: A ra kho = Haner i stand til at komme (Han kan komme)..khoih (v.): skrabe. - Tahchunhnak: Ngakchia nih thetse lakahkhor a khoih/huah/cawn = Barnet skrabte et hul i sandet .kholh (n.): bad. - Tahchunhnak: Kaa kholh lai = Jeg skal haveet bad.kholhnak (n.): bad. - Tahchunhnak: Na kholhnak ti a za cang =Dit bad er parat.kholhnak khan (n.): badeværelse. kholhnak kheng nganpi (n.): badekar. kholhnak le ti chiahnak i hmanmi thir kheng nganpi (n.):balje. khon , ret (v.): bevare. khonnak , retnak (n.): vedligeholdelse , bevaring. khonnak , retnak (n.): bevaring , vedligeholdelse. khonter (v.): forhærde. khor (n.): hul. khor , zu khor (n.): hule. Khrifahbu (n.): kirke. Khrih (pron.): Kristus. Khrihfa a si lomi, lawkih mi (n.): hedning. Khrihfa biaknak a si lomi (n.): hedenskab. Khrihfa biaknak phung cauk (n.): bibel. khrihfa phung luh tikah ti chungah i hnim awk a si ti in azummi pawl (n.): baptist. Khrihfabu pakhat a si vemi, ral a duh lo i umtu ziaza isawhsawh tein um hi Khrihfa zuaza a si tiin a uarmi pawl(n.): kvæker. Khrihfabu pakhat, England ram ah 1865 kum i thawkmi (n.):Frelsens Hær. Khrismas (n.): Jul. khua a dawm (adj.): skyet. khua a ruat ngaimi (adj.): spekulativ. khua he aa pehtlaimi kong , ramchung mi sinak he aapehtlaimi thil hna (adj.): borgerlig. - Tahchunhnak: Mi kip nihkhua le ram he aa pehtlaimi rian ngeih cio a si: upadi zulhtehna, ngunkhuai pek tehna = Enhver har borgerlige plig tersåsom at adlyde lovene og betate skat.khua hmuh (v.): se. - Tahchunhnak: Mitcaw nih khua an hmu lo= Den blinde kan ikke se.khua hmuhnak ca i sermi thlalang (n.): linse. khua zeihmanh a ruat lomi , hnulei thil a ruat lomi (adj.):tankeløs. khuabawi (n.): hovedmand. khuacaan , fur , tthal (n.): årstid. khuachia (n.): dæmon , ond ånd, alf. khuachia , khuachia bantuk a simi (n.): djævel. khuachia , Satan (n.): fanden , djævel , Satan. khuachia , tangka (n.): mammon , rigdom. khuachia bantuk (adj.): djævelsk. khuachia tih , uilong (n.): amulet. khuachia ziaza a ngeimi mi tthalo ngaingai (adj.): djævelsk. khuachung lam i tlanglawng bantukin a kalmi mawttawka(n.): sporvogn.
240 chin-dansk
khuachung lampi (n.): gade. khuachung uknak le zohkhenhnak lei he aa pehtlaimi (adj.):kommunal. khuacuanhnak (n.): udkig. khuacuanhnak hmun ; hmuhning , ruahning (n.): synspunkt. khuacuantu (n.): udkigsmand. khuadawm (n.): sky. khuadawm nak pipi (n.): tordensky. khuadei (v.): dages , gry. khuadei kate (n.): daggry. khuahmungpa , theihmungpa (n.): brombær. khuahzei ah , zei ah (conj.): hvorved. khuai (n.): bi. khuai (v.): slå i stykker , knuse. - Tahchunhnak: Ngakchia nihthlalangawng a khuai = Drengen knuste vinduet .khuai a bu in a um i a zuangmi khi (n.): sværm. khuai nih an pum chung i tizu umnak bawm an ngeihmi (n.):sæk. khuai phun khat (n.): hveps. khuaibu , khuaikua , aa bumi khuai (n.): bikube. khuaihli hma (n.): byld. khuaihliti (n.): honning. khuailul thuhmi caku , stensil papar (n.): stencil. khuaiseng (n.): bivoks. khuaiseng , khuailul (n.): voks. khuaithlar (n.): honningtavle , bikage. khuakhen , ruah sur lo i saupi um (n.): tørke. khual (n.): fremmed. khual chawntu (n.): receptionist. khual dawtnak (n.): gæstfrihed. khual tlawn (v.): rejse. khualeng i ttihmi meiphu (n.): glædesblus. khualtawngmi (n.): vejfarende. khualtlawm tikah duhnak lam in kal lei i kal i kir tthan tihahlam dang in kir (n.): rundtur. khualtlawn (n.): rejse. khualtlawn (n.): rejse. khualtlawn i zuar awk a si lomi thil i phorhmi (n.): bagage. khualtlawngmi (n.): passager, turist, rejsende. khualtlawnnak (n.): rejse , tur , rundrejse. khualtlawnnak ca i an rak hmanmi rangleng (n.): diligence. khualtlawnnak i i phorhmi thil (n.): bagage , rejsegods. khualtlawnnak lam (n.): pilgrimsfærd. - Tahchunhnak: Khuathiang an tlawnnak ah khan khualtlawng pawl kha khan tampian kal = Pilgrimmene rejste mange mil på deres pilgrimsfærd tilden hellige by.khualtlawnnak thing-kuang put khawhmi (n.): kuffert. khualtlung a daw lomi (adj.): ugæstfri. khualtlung a dawmi (adj.): gæstfri. khualtlung zei rel lonak (n.): ugæstfrihed. khuamuih (n.): mørkning. khuang , paran (n.): tromme. khuang hmete (n.): tamburin. khuangmung , theihmung (n.): bær. khuangte (n.): tamburin. khuapi , khunaganpi (n.): by , stad. khuapi chung i hlan awkin a ummi mawttawka hme , theksi(n.): taxi , taxa. khuapi chung mawttawka lam kam i minung ke kalnak lam(n.): fortov. khuapi chung nun in nun a thiammi (adj.): by- , bymæssig. khuapi chung nunning (n.): høflighed , belevenhed. khuapi chung tlanglawng hme phun (n.): sporvogn. khuapi chung zapi pumhnak inn (n.): rådhus. khuapi chungah si lo in ramlak i a ummi mifir (n.): røver. khuapi leng deuh vak i a ummi sang (n.): forstad. khuapi leng deuhvak i a ummi sang he aa tlaimi (adj.):forstads-. khuapi uktu bawi (n.): borgmester. khuar (n.): hak. - Tahchunhnak: Fung ahkhan khuarmi a tuah= Han skar hak i en stok.
khuaram hmanthlak (n.): kort , landkort. khuaram kong , miphun a ummi hna le a khuati le thingkungramkung le thil dangdang kong (n.): geografi. khuaram kong he aa pehtlaimi (adj.): geografisk. khuaram kong thiammi (n.): geograf. khuari (n.): torden. khuari bantukin a rimi (adj.): tordnende , dundrende. khuari thawng (n.): tordenskrald. khuaruah a thiammi , a fimmi , a chia a ttha a thleidangkhomi (adj.): klog. khuaruah khawhnak (n.): forstand. - Tahchunhnak: A lungthina tlau cang = Han har mistet forstanden.khuaruah khawhnak (n.): fornuft , rationalitet. khuaruahhar (v.): forbavse. - Tahchunhnak: A thiamnak nih kakhuaruah a ka harter = Jeg var forbavset over hans dygtighed.khuaruahhar (v.): overraske. khuaruahhar (n.): forfærdelse. khuaruahhar (v.): forundres , forbavses. - Tahchunhnak:Tlanglawng a ranning kha a khuaruah a har = Han forundresover togets fart.khuaruahhar a simi (adj.): vidunderlig , forunderlig. -Tahchunhnak: Pathian thil tuahmi hi khuaruahhar an si ko =Guds værker er forunderlige.khuaruahhar a simi , a si lai tiah ruah hrimhrim lomi (adj.):overrakende , forbavsende. khuaruahhar a simi , rumra a ngeimi (n.): forbløffende ,formidabel. khuaruahhar a simi , zumh khawh ding ngaingai a si lomi(adj.): fabelagtig. khuaruahhar in a tthami thil (n.): vidunder , monstrum , uhyre. khuaruahhar ruah awk hngal loin um (v.): mystificere. khuaruahhar ruah awk hngal loin umnak (n.): mystifikation. khuaruahhar thil (n.): mirakel. khuaruahharmi thil (n.): forundring. khuaruahharmi thil (n.): vidunder , under. - Tahchunhnak:Pyramid cu vawlei cung thil khuaruahhar pakhat an si =Pyramiderne er et af verdens vidundere.khuaruahharnak (n.): overraslekse. khuasa mi a kan uap tthupmi (adj.): lummer , trykkende , hed. khuasik aa lawh i thal a hung chuahka (n.): forår. khuasik caan (n.): vinter. khuasik ngaiin um (v.): fryse. - Tahchunhnak: Ka khua a siktuk = Jeg fryser.khuasik nih a therhmi (adj.): skælvende. khuasik therh (v.): ryste , skælve. khuate (n.): land. - Tahchunhnak: Khuapi um maw na duh deuhkhuate um? = Foretrækker du at leve i byen eller på landet?.khuate (adj.): landlig , land- , fra landet. - Tahchunhnak:Khuate mi a si = Han er en dreng fra landet.khuate (n.): landsby. khuate deuh i a ummi pawl hla (n.): folkesang. khuate deuh i a ummi pawl lam (laam) (n.): folkedans. khuate mi (n.): bondeknold. khuate mi a simi (adj.): landlig , rustik. khuatemi (n.): landsbyboer. khuati (n.): klima. khuavengtu ah an chiahmi hna ralkap , cu bantuk ralkapumnak hmun (n.): garnison. khuavengtu ca i vengtu pawl , ralkap bantukin cawpiaknak angei vemi (n.): milits. khuazakip ah (adv.): overalt. khuazei ah (conj.): hvortil. khuazei ah dah (adv.): hvor. - Tahchunhnak: Khuazei ah dahna um? = Hvor bor du?.khuazei ah dah (conj.): hvorhen. khuazei hmanh ah (conj.): hvorhen end. khuazei in (conj.): hvorfra. khuazei ka hmanh i a um dih khomi (adj.):allestedsnærværende. khuazei ka hmanh i um dihnak (n.): allestedsnærværelse. khuazei paoh ah (adv.): hvor end , hvorhen end.
chin-dansk 241
khuazeihmanh lo (adv.): intetsteds. - Tahchunhnak: Hi lam cukhuazeimanh a phan lo = Denne vej fører intetsteds hen.khuazeilei in dah thlitu a hran ti tahnak (n.): vejrhane. khuazeilei khuazeilei hmanh i tang lo i tuah , si a si tikah atthawnnak hloh kha a si (v.): neutralisere. khuazeimaw ah (adv.): et eller andet sted. khuazing (n.): gud , guddom. khuazing sinak (n.): guddommelighed. khuazingnu (n.): gudinde. khuh (v.): hoste. - Tahchunhnak: A khuh = Han hoster.khuh (v.): finere. khuh , thuh , thawngpang hlat (v.): dække. - Tahchunhnak:Thawngthanhtu nih mei kong kha a hlat awk a si lai =Journalisten må dække ildebranden.khuhhip zawtnak (n.): kighoste. khuhhrin zawtnak (n.): astma. khuhnak , tuamnak (n.): beklædning , forhudning. khuhsi , sahdah (n.): tobak. khuhsi chung ummi , tikor (n.): nikotin. khuhsi dip hnimhmi chiahnak/i kennak bawm (n.):snustobaksdåse. khuk (n.): knæ. khuk khawm (adj.): kalveknæet. khuk le fengbeo karlak (n.): skinneben , skank. khul (n.): gang. - Tahchunhnak: Khul nuar in a kal = Han gik ilangsom gang.khul a rangmi (adj.): hurtig. khul ranter (v.): accelerere. khulrang , fel , fawi tein cawlcangh , ruang-ai (adj.): adræt. -Tahchunhnak: Chizawh cu an ruang a ai ngai = Katte er megetadrætte.khulrang , duak (adj.): pludselig. - Tahchunhnak: Poipang tonsual to dingah duak tiah aa mer. = Han tog en pludseligdrejning for at undgå en ulykke..khulrang i a luan (v.): flyve. - Tahchunhnak: Caan cu a zuan ina zuang = Tiden flyver afsted.khulrang in , tim manh loin tuahmi (adj.): hastig , skyndsom. khulrang in , tlavakmak in (adj.): frisk , livlig , rask. khulrang in a alh khomi (adj.): brandfarlig , let antændelig. khulrang in kal (v.): skynde sig , haste. - Tahchunhnak: Inn ahkhulrang in an kal = De skyndte sig hjem.khulrang in thil a timi (adj.): hastig. khulrang in tlaih (v.): snappe. khulrang in tlik (v.): fare , jage. khulrang in tuah awk a simi (adj.): påtrængende , presserende. khulrang in vun zoh (n.): blik. khulrang le fel ngaiin (adv.): effektivt. khulrang le fel tein thil a ti khomi (adj.): effektiv , virksom. khulrang le fel tein thil tuah khawhnak (n.): effektivitet. khulrang nagiin tawite lawng tlik (n.): sprint , hurtigløb. khulrang ngai i sullam ngei set lo i a holh lengmangmi (n.):plapren , pludren. khulrang ngaiin , duak tiin (adv.): pludseligt. khulrang tein , rau lo tein (adv.): øjeblikkeligt , straks. khulrang tein a hngal khomei (adj.): flink. khulrang tein a hngal khomi (adj.): dygtig. - Tahchunhnak: Hingakchianu hi khulrang tein a hngal khomi a si = Pigen er endygtig elev.khulrang tein a kang khomi , meirawl , tekbu (leng si loin)(n.): fyrsvamp , tønder. khulrang tein a rak cohlang khomi (adj.): modtagelig. -Tahchunhnak: Rianrang tein a rak cohlang khotu lungthin a ngei= Han har et modtageligt sind.khulrang tein bengh (v.): tromme. - Tahchunhnak: Ruah nihthlalangawng thlalang a theh = Regnen trommer påvinduesruden.khulrang tein diak ti i kal (v.): fare af sted. - Tahchunhnak: Zucu a khor ah diak tiah a lut = Musen for ind i sit hul.khulrang tein hawi chonh khawhmi zawtnak (adj.): epidemisk. khulrang tein i mer (v.): hvirvle.
khulrang tein thil a hngal khomi (adj.): følsom. khulrang tein tikhu ah a cangmi (adj.): flygtig. khulrang tein tuah thluahmah (v.): drøne , runge. khulrang tein tuahmi (adj.): hurtig , prompte. khulrangte in hmuh theih khawhmi , tongh in theih khawhmi(adj.): håndgribelig. khulranh duh (n.): hast , hastværk , at have travlt. -Tahchunhnak: Han ka hnawh klah, khulrang in kal ka duh =Besvær mig ikke; jeg har travlt.khulrannak (n.): hurtighed. khulrannak (n.): fart , hurtighed. khulrannak in , khulrang in (n.): hast. - Tahchunhnak:Khulrang in an chuak = De tog bort i hast .khulranter (v.): skynde på. - Tahchunhnak: Kan hnawh hna =Vi skynder på dem.khumh.kulh (v.): omgive. khun (adv.): især , særlig , i særdeleshed. - Tahchunhnak:Choclate kha a duh khun = Hun holder især af chokolade.khun , a ttha khun , a chia khun , a hleikhun i (adv.): især ,specielt. khung sau , cabuai sau (n.): skrivebord , pult. khunhlei in tuahnak/cawnnak/thiamnak (n.): specialisering. ki (n.): horn. kiak , khuaimi thil (n.): brud. kiam , caw kiam , naa kiam , sattil khumhnak kulhmi (n.): fold, indelukke. kiangah (prep.): ved , ved siden af. - Tahchunhnak: Ka kiangahthu tuah = Sid ved siden af mig.kiau , chiti in kiau (v.): stege. kihter (v.): køle , nedkøle , afkøle. kihtertu thingkuang (n.): køleskab. kik (adj.): kold. kik tuk lo lum tuk loin a tlaitu seh (n.): termostat. kiken (n.): hjørne , krog. kil , inkil , vamkil (n.): hjørne , vinkel. kil , lam kilkawi (n.): hjørne , krog. kil li a ngeimi thil (n.): rektangel. kil li ngei a simi (adj.): retvinklet , rektangulær. kil li ngei a simi thil pungsan suainak i hmanmi pedan (n.):kvadrat. kil pathum a ngeimi (n.): trekant. kil pathum a ngeimi a simi (adj.): trekantet. kilisisin , si bang a thlummi (n.): glycerin. kilkawimi (adj.): siksak. kingh , fak piin tuk (v.): banke. - Tahchunhnak: Chairman nihningcang tein um u, tiin cabuai kha a tuk = Formanden bankedei bordet for at kalde til orden.kingh thawng (n.): banken. - Tahchunhnak: Innka kinghthawng ka theih = Jeg hørte en banken på døren .kir (v.): vende tilbage , komme igen , returnere. kir tthan , hnulei ah i tawn , ti a lianmi a zor tthan khi (v.):vige. kir tthan , hnulei ah i thawn tthan , hnuh tthan , lak tthan(v.): trække tilbage. kirnak (n.): tilbagekomst. kirnet bom (n.): granat. kirnet bom a hmangmi pawl ralkap (n.): grenader. kirter tthan (v.): genspejle , afspejle. - Tahchunhnak: Bihmithlalang nih ka hmai (mui) kha a kirter tthan = Spejlet genspejlermit ansigt.kirter tthannak (n.): genspejling. kitar , tingtang (n.): guitar. kitar hri , aw ttumnak hri , rirawt hri (n.): streng. kiu (n.): albue. kiu in banrek karlak (n.): underarm. ko nain (prep.): trods , til trods for. - Tahchunhnak: Ruah a surko nain nganchia cu an chuak = Drengene gik ud trods regnen .koih (v.): vippe , hælde , tippe. - Tahchunhnak: Thutdan cuamah lei ah a koih = Han vippede stolen imod ham.kok (v.): skalle af. - Tahchunhnak: Vampang si thuhmi kha a
242 chin-dansk
kok = Malingen skallede af fra væggen.kok tawdot in si loin a viu in a viumi chimbu (n.): slørugle. komh (v.): forene sig , slutte forbund. komh (v.): blande sig. - Tahchunhnak: Hawi he i komh a duh =Han kan lide at blande sig med andre.komh , hawikomh (v.): forene. komh khawhmi (adj.): omgængelig , selskabelig. komh nuammi mittha (adj.): venlig. komhnak (n.): forbund. kong (prep.): om. - Tahchunhnak: Amah kong zeihmanh kahngal lo = Jeg ved ikke noget om ham.kong (prep.): om. - Tahchunhnak: A khualtlawn-nak kong chima duh ngai = Han kan lide at fortælle om sin rejse.kong (n.): beskrivelse. - Tahchunhnak: Ralkap a rak si lio kongkha a chim = Han gav en beskrivelse af sit liv som soldat.kong ah (prep.): vedrørende , angående , med hensyn til. kong chim (v.): gøre rede for. - Tahchunhnak: A ziaza kong khachim dingah an fial = Han blev bedt om at gøre rede for sinopførsel.kong chim (v.): beskrive. kong chimnak (n.): beskrivelse. kong chimnak a simi (adj.): beskrivende , deskriptiv. kong he aa pehtlaiin (adv.): med hensyn til , angående , hvadangår. - Tahchunhnak: A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko= Hvad angår hans helbred, så er det godt.kong pakhatkhat fiang khun in ttialmi (n.): tese. kong pakhatkhat ttha tein ttialmi (n.): afhandling. kongah (prep.): angående , vedrørende , med hensyn til. konglam chimnak (n.): fotælling. kontinent tia dengmang a simi (n.): subkontinent. kor (v.): rynke , slå folder. - Tahchunhnak: Angki leng cu aliang ah kor = Frakken slår folder oppe ved skuldrene.kornak (n.): rynke , fold. korpusal aa tel lomi thi (n.): plasma , blodvæske. korter (v.): krølle , pjuske. korter , bingboter (v.): kruse. - Tahchunhnak: Thli nih tili khaa ti a bingboter = En brise krusede søen.kortet , mahte lawng i bu hmete i ser (n.): klike. kua , bu (n.): hule. kuai (v.): bryde , brække. kuai (n.): fragment , brudstykke , stump. - Tahchunhnak:Thlalang kuai nih a ah = Hun skar sig på en stump glas (etglasskår).kuai cikcek , khuai cikcek (v.): slå i stykker , splintre , knuse. kuaih , kawiter (v.): bøje. - Tahchunhnak: Thir thluan kha akoih, a kawiter = Han bøjer jernstangen.kuaimi innka (n.): bue. kuainak awng , pemnak awng (n.): brud , sprængning. kuaite kuak (n.): pibe. kuak (n.): cigar. kuakdap chiahnak kheng (n.): askebæger. kual (n.): rulle. - Tahchunhnak: Hri kual kual khat = En rullereb.kualh khawhmi , bil khawhmi (adj.): smidig , bøjelig. kualh khawhmi sinak , kuaih khawhmi sinak (n.): smidighed ,bøjelighed. kuanfang , meithal kuan (n.): projektil , kugle. kuang (n.): kasse , æske. kuarang (n.): næsehorn. kuarmi (n.): fordybning , sænkning. - Tahchunhnak: Lam i akuarmi ah khan ruahti an khat dih = Regnen fylderfordybningerne i vejen.kuarmi thil , thlalang (adj.): konveks. kuatchin , pekchin (v.): forsende , oversende. kuh , pom (v.): omfatte , omfavne. kuhthing (n.): eg. kuku , kawifi bantuk (n.): kakao. kuku thei kung (n.): kakao. kulh (v.): belejre. - Tahchunhnak: A ral nih an kulh = Han varbelejret af sine fjender.kulh (v.): indhegne , hegne. - Tahchunhnak: Lo kha an kulh =
De indhegnede marken.kulh (v.): flankere. - Tahchunhnak: Thingkung nih dum kha ankulh = Træer flankerede haven.kulh (v.): indkredse , omringe , indeslutte, omgive. kulh , a kulh in (n.): ring , kreds. - Tahchunhnak: A kulh in anlam = De dansede i en kreds.kulh , ralhau in (v.): befæste. kulh , ralkap nih kulh (v.): belejre. kulh , vel (v.): cirkle. kulhmi (adj.): parentetisk. kulhnak , kulhmi hmun (n.): indhegning. kulhnak , ralhau in kulhnak (n.): befæstning , fæstningsværk. kulhtu a simi thil , pawngkam i a ummi thil (adj.): omgivende. kuli , thil phortu (n.): kuli. kulukut , thanthling phun khat (n.): glykose , druesukker. kum (n.): alder. - Tahchunhnak: A kum ka hngal lo = Jegkender ikke hans alder.kum (n.): år. kum ... a si (adj.): gammel. - Tahchunhnak: Amah cu kum kul asi = Han er tyve år gammel.kum 13 in 19 karlak mino (n.): teenager. kum cheu paoh in a si tawnmi (adj.): halvårlig. kum hnih chung voi khat (adj.): toårig. kum hra bu (n.): tiår , årti , decennium. kum khat ah (n.): pro anno. kum khat chung thil ummi ttialnak cauk (n.): årbog. kum khat hnu kum khat in thil thar an hmuhmi tehna an ttiallengmangnak ca , tuanbia (n.): årbøger. kum khat voi khat tuahmi , kum tin tuahmi (adj.): årlig. kum thong khat (n.): årtusinde , millennium. kum tling lo (n.): mindreårig. kum za khatnak , kum za khat tlinnak cam (n.):hundredårsdag. kumfate in a ummi (adj.): ærlig. kumkhat (n.): år. kun (v.): bøje sig. - Tahchunhnak: Vawlei ah a kun = Hunbøjede sig til jorden.kun (v.): bøje sig. - Tahchunhnak: A cafung char awkah a kun= Hun bøjede sig for at samne sin pen op.kun in ttialmi ca (n.): manuskript. kun zao ke zao kha dunhan chimnak i hmannak (n.): fagter ,gestikuleren. kut (n.): hånd. kut hliahhlok (n.): håndled. kut hman thiam , lungthin hmanthiam (n.): behændighed. -Tahchunhnak: Sibawi thiam nih cun thiam tein a hlai hna = Engod kirurg arbejder med behændighed.kut hnuhmi leng (n.): rickshaw. kut in maw asiloah thil pakhatkhat in maw hmuhsak (v.):signalere , give tegn. - Tahchunhnak: Mawttawka dirter awkah akut a thlir = Han signalerede, at vognen skulle stoppe, ved athæve hånden.kut in pek (v.): række. - Tahchunhnak: Khedan a ka pek = Hanrakte mig en blyant.kut in sermi (adj.): håndgjort , håndlavet. kut in siseh seh in siseh ttialmi ca , thil pakhatkhat kong ahsiseh aa tialnak (n.): dokument. - Tahchunhnak: Chuah, nupitthit le thihnak lehmah cu documents an si = Fødsels-, vielses- ogdødsattester er dokumenter.kut in tongh (v.): behandle. - Tahchunhnak: Cauk kha ralringtein tawng hna = Behandl bøgerne omhyggeligt.kut in tongh khaw h , mit in hmuh khawh tluk in a fiangmi(adj.): konkret. kut in tongh khawh a simi (adj.): håndgribelig , følelig. kut in ttialmi ca (adj.): flydende. - Tahchunhnak: Kut in ttialthluah-mahmi ca = Flydende håndskrift.kut in ttialmi ca , kut ttial (n.): håndskrift. - Tahchunhnak: Akut ttial rel a har = Hans håndskrift er svær at læse.kut in tuahmi (adj.): manuel. kut samh (adj.): udstrakt. kut sih (v.): folde. - Tahchunhnak: A kut aa sih = Hun foldede
chin-dansk 243
armene.kut tawlnak khengpi , hmai phiahnak i donhmi khengpi (n.):vandfad. kut temnak thir cikcin (n.): håndjern. kut thlirnak in biakhiahnak nawlngeihnak (n.): valgret ,stemmeret. kut tin (n.): fingernegl. kut tongh in hngalh (v.): føle , mærke. - Tahchunhnak: A biangi ruahti a tlak kha a hngalh = Hun mærkede regn på sine kinder.kut ttuan rannak in tuahmi mitleh (n.): kunstgreb ,behændighedskunst. kut zao ke zao pah in duhmi chim (v.): gestikulere. kut zaoh (v.): vinke. kut zungthiamnak (n.): håndarbejde , håndværk. kutdong (n.): finger. kutdong asiloah kedong (n.): finger. kutdong hrolh (n.): ring , fingerring. kutdong neh (n.): fingeraftryk. kuthlernak in biakhiahnak tuahnak (n.): stemme.
kuthlertu , thimnak a um tik i thimtu (n.): malstrøm. kuthlertu , thimnak a um tik i thimtu (n.): vælger. kuthruk (n.): handske. kutka , innka (n.): portal, låge, port. kutka awng , kalnak lam (n.): port , portåbning. kutke (n.): lem. kutken cauk (n.): håndbog , manual. kutkhih (n.): armbånd. kutpi (n.): tommelfinger , tommeltot. kutput cauk (n.): håndbog. kutput zal (n.): håndtaske , dametaske. kuttial (n.): håndskrift. kuttial zohthiam (n.): spåmand , spåkone. kuttlaih (n.): håndtryk. kuttum (n.): næve , knytnæve. kuttum in aa thongmi , thonghthiam (n.): bokser. kuzale , aiawhtu (n.): udsending , delegeret.
Lla , hnipuan tahnak la (n.): garn. la , hri (n.): fiber. - Tahchunhnak: Thahau hri cu hri ah hrualkhawh a si = Hampfibre kan spindes til reb.la , lak (v.): tage. - Tahchunhnak: Mr. Johes cu a khonh a la =Hr. Jones tog en fridag.la , puan tahnak la (n.): lærred , linned. la , puan tahnak la fabricate (n.): stof. la , puan tthitnak la (n.): tråd. la an thlur khi , la zelh , la kher (v.): spinde. la in sermi hmunphiah (n.): mop. la kha zai hnih zai thum in komh i thlur (v.): flette. la puan phun khat (n.): satin. la sernak thil kung phun khat , buri kung bantuk (n.): hør. laa (n.): æsel. laam phun khat (n.): vals. lachon i maw puan in maw nem seh ti i benh (v.): polstre , fore. - Tahchunhnak: Lungvar chiahnak kuangte a chunglei khalachon in a benh = Indersiden af smykkeskrinet var postret medbomuld.lahat ki a ngeimi a kekual (n.): tandhjul. lahkhah (n.): løn , gage. lahkhah pekmi (adj.): lønnet , på fast løn. lai (n.): navle. lai (v.): skulle , skal. - Tahchunhnak: Inn ah ka kal lai = Jegskal gå hjem.laibawi (kutdong) (n.): pegefinger. laifang a simi (adj.): mellem- , midter- , middel- , midterst. laiking (n.): firben. laileng (n.): due. laileng inn (n.): dueslag. lainawn (n.): mord. lainawngtu (n.): morder. lainawnnak/harnak nganpi chuahtertu thil (adj.): morderisk. laisen , thil tuah khawhnak nawl peknak ca (n.): licens ,bevilling , tilladelse. lak (v.): tage. - Tahchunhnak: Cafung a lak = Han tager en pen .lak tawnmi ngunkhuai leng i a hlei in lakmi ngunkhuai (n.):ekstraskat. lak tthan , hmuh tthan (v.): få tilbage , genfinde. lak tthan , hmuh tthan khawh lomi (adj.): uoprettelig. lak tthan , hrawh tthan (v.): sætte ud af kraft , ophæve. -Tahchunhnak: Upadi kha an hrawh tthan = Loven blev sat ud afkraft.lak zau , char zau , a cuh in i cuh (v.): gribe , snappe , snuppe.
lakah (prep.): i. - Tahchunhnak: Ruahpi lakah inn ah an tin =De vandrede hjem i regnen.lakah , chungah (n.): midte. - Tahchunhnak: Kan lakah, kanchungah = I vort midte.lakah , chungah (prep.): med. - Tahchunhnak: Zapi lakah, an icawh lai = De vil blande sig med mængden.lakah. chungah (prep.): blandt. lakfa (n.): bastard. lakhah (n.): betaling. - Tahchunhnak: A lahkhah cu thla khat ahsawm thum a si = Hans betaling er tredive kyats om måneden.laknak kahcham (n.): kanal. lakphak (n.): te. lakphak cawhnak darkeu (n.): teske. lakphak cawhnak darkeu khat (n.): teskefuld. lakphak sonak um (n.): tepotte. lakpiak , chuh (v.): berøve , fratage. lakpiak , chuh , thangchiat (v.): forklejne , nedvurdere. laksang , lawmh man (n.): pris. laksawng (n.): gave. laksawng (n.): gave. - Tahchunhnak: Khrismas laksawng =Julegaver.laksawng (n.): belønning. laksawng hmuh awk i aa tlakmi tuahnak / thil (adj.):fortjenstfuld. laksawng nganpi (n.): rundhåndethed. lam (n.): gade. lam (n.): dans. lam (n.): passage. - Tahchunhnak: Inn pahnih karlak lam kha apit = Passagen mellem to huse var blokeret.lam (n.): sti, vej, rute. lam (n.): sti. - Tahchunhnak: Lam cu inn tiang a phan = Dergår en sti hen til huset.lam , tuahning (n.): vej , måde. - Tahchunhnak: Sibawi nihzawtnak khamnak caah zawtnak khamnak caah lam an kawllengmang = Læger prøver at finde nye veje til at forebyggesygdom.lam a ping i chimh' (v.): vildlede. lam bi , kot (n.): pas. - Tahchunhnak: Kot cu tlang pahnihkarlak ah a si = Passet er mellem to bjerge.lam bite (n.): sti. lam canceo (n.): halvvejen. lam chimhnak cauk (n.): rejsehåndbog , rejsefører. lam chimtu tung (n.): vejskilt. lam hla deuh (adv.): længere. - Tahchunhnak: Nangmah nakin
244 chin-dansk
hla deuh ti ka leuh khawh = Jeg kan svømme længere end du.lam hlapi (n.): vej. - Tahchunhnak: Thlapa cu lam hlapi ah aum = Monen er lang vej væk.lam hmaisak (v.): bane vej. lam hmaisatu , khua le ram a tla hmasatu (n.): pioner ,foregangsmand. lam hmuhsak , hruai (v.): lede , føre , vise vej. lam hmuhsak , lam hruai (v.): lede , føre. lam hmuhsaktu arfi (n.): ledestjerne. lam hmuhsaktu lung , dah a ngeimi (n.): magnet. lam hrawnhnak , lam phihnak (n.): blokade. lam hruaitu , lam chimtu (n.): vejviser. lam i cawhnuk i an um i a zeitu hi dah ka zulh lai ti hngalhawk lo in umnak hmun (n.): labyrint. lam in (prep.): via , ad. - Tahchunhnak: Kawlram in Englandah Suez canal lam in a kal lai = Han rejser til England fraBurma via Suezkanalen.lam kalning , zulhning , kalning tlangpi (n.): forløb , bane. lam kaupi , khulrang tein mawttaw mongh khawhnak (n.):motorvej. lam kenh (v.): vige for. - Tahchunhnak: Cawleng nih jeep cu ankenh han awk a si = Studekøretøjer skal vige for jeeps.lam kikawi aa kuai bakmi (adj.): skarp. - Tahchunhnak: Aakuai bakmi = Et skarpt sving.lam kuaihnak (n.): kurve , krumning. lam mifir (n.): landevejsrøver. lam nganpi (n.): boulevard, landevej. lam phah awk si nak a bangmi (n.): asfalt. lam phih , donh (v.): blokere. - Tahchunhnak: Mincim nih lamkha a phih = Vejen var blokeret af et jordskred.lam phun khat a si i biachim loin tuanbia pakhatkhat anlanghter (n.): ballet. lam serpiak (v.): brolægge , bane. - Tahchunhnak: Lam a kanserpiak = Han baner vejen for os.lam tan , a phei in rin (v.): krydse , sætte en streg igenem. -Tahchunhnak: Na 't' kha a phei in rin philh hlah = Glem ikke atsætte en streg igennem dit 't'.lam tthen (v.): skilles , divergere. - Tahchunhnak: Hika ah hinkan lam aa tthen = Vore veje skilles her.lam um lonak hmun a simi (adj.): uvejsom. lamh (v.): stampe , trampe. - Tahchunhnak: Jack nih sawmpalakkha a lahm = Jack trampede på edderkoppen.lamh awi ca i chiahmi lung (n.): trædesten. lamhbak , hlei (n.): trin. lamhchih (v.): trampe. lamhchihmi , misifak mi nauta pawl (adj.): underkuet ,ukdertrykt , forkuet. lamhlapi (adj.): fjern , afsides. lamhlapi a phan khomi thil , ruahnak (adj.): vidtrækkende. lamhlat deuh in thil cuanh tik i fiang deuh le hmaan deuh inhmuh khawhnak khi (n.): perspektiv. - Tahchunhnak: Nikum tilummi tampi kha hlat deuh in vun cuanh hna tikah hiapi tuk anrak si lo ti kha a hung langg = Mange af sidste års begivenhedersynes mindre vigtige, når de ses i perspektiv.lamhlatpi i a ummi (adj.): fjerntliggende. lamhruang ah , lam i rak bawh i nam (n.): baghold. lamkaltu (n.): gesandt. lamkam (n.): vejkant. lamnai lawng a hmu khomi (adj.): nærsynet. lamnak hmun (n.): teater , skueplads. lamnak puaipi (n.): bal. lamnhnak in au (interj.): hurra. lamni (n.): danser. lampawng (n.): vejkant. lampawng i an vanmi meiinn (n.): gadelygte. lampi ah , lampi in (adv.): undervejs. lamte , lailam (n.): spor. lan ko in hmuh khawhmi (adj.): gennemsigtig. - Tahchunhnak:Thlalang cu lan ko in hmuh khawhmi a si = Glas ergennemsigtigt.lang (n.): åg. - Tahchunhnak: Mipa nih laang ka pakhat in
baltin pahnih a put hna, khattelei pakhat veve in = En mand barto spande på et åg, en i hver ende.langak (n.): krage. langak keuhnak hmun (n.): rågekoloni. langak phun khat (n.): ravn. langak phun khat (n.): råge. langh a duh ngaimi , mi nih ka hmu hna seh ti a duh ngaimi(adj.): demonstrativ. langh duh tuk deuh a simi (adj.): pralende. langhnak , hmelchunhnak (n.): symptom , tegn. -Tahchunhnak: Tak linh hi zawtnak langhnak/hmelchunhnakpakhat a si = Feber er et symptom på sygdom.langhnak , sannak (n.): betydelighed. langhnak a simi (adj.): symptomatisk. langhnak hmuhmi (n.): syn. langhnak hmuhmi lawng a simi , saduhthahmi lawng a simi(adj.): visionær. langhngan in bia a chimmi , mi um-u a si lomi (adj.):uforbeholden. langhter (v.): fremhæve. langhter (prep.): med. - Tahchunhnak: Ralrinnak langhter butein ttuan (ralring tein ttuan) = Arbejd med omhu.langhter (v.): underbygge , støtte. - Tahchunhnak: A si timi khathil a cangmi hna nih khan a hmaan tiah a langhter =Kendsgerningerne underbygger hans påstand.langhter , hmuhsak (v.): udstille. langhter , mi nih ka hmu hna seh ti i tuahmi (v.): vigte sig ,brillere. - Tahchunhnak: A hnipuan ttha kha mi nih ka hmu hnaseh ti a duh = Han ønsker at brillere med sit fine tøj.langhter , phuan , pho (v.): udsætte for , fremvise. langhternak (n.): udtryk. langhternak (n.): praleri. langhternak tuahmi (n.): udstilling. langta (n.): grib. langther , phuan , thuh i zuam na i a lang tthiammi (v.):modsige. - Tahchunhnak: A ni ko nain a thinhun kha a langtthiam = Hans smil modsagde hans sårede følelser.lanh , kal (adv.): forbi. - Tahchunhnak: Ralkap cu an lanthluahmah = Soldaterne marcherede forbi.lanhtak (v.): forbigå , springe over. - Tahchunhnak: Pumpululhchuihtu an thim hna ah khan anih cu an lanh tak = Han blevsprunget over, da de valgte spillerne.Lanhtak Puai (n.): Påske. lanhter , lanhpi , kalpi , pek chin (v.): befordre , transportere. lapar (n.): bomuld. lapar thei (n.): frøkapsel. laril zelhnak fung , film zelhnak fung (n.): spole , rulle , trisse. lasi , khuachia (n.): fe , alf. lathlur , na mermi thil pawl (n.): ten , spindel. Latin Baibal (prop.): Vulgata. lating burhnak si (n.): indigo. lau (v.): chokere , ryste. - Tahchunhnak: A thi ti ka theih ah kalau ngai = Jeg var rystet over at høre, at han var død.lau , thlakawkbar (n.): panik. lau awk a simi , thlakawkbar a simi (adj.): panisk , grebet afpanik. lau i lungmih i mah i hngal set lo i um (v.): chokere. -Tahchunhnak: A nu thih a theih tikah a lau i mah hnagal loin aum = Han blev chokeret, da han hørte, at hans moder var død.lau tuk i mah hngal lo i um , a thi bantuk i um (v.): besvime ,falde i afmagt. launak (n.): chock. - Tahchunhnak: A thih cu a hawikom hnacaah launak a si = Hans død var et chock for hans venner.launak (n.): overraskelse , forbavselse. - Tahchunhnak: Thawngan theih i a alu kha a hmai ah a lang = Hans ansigt visteoverraskelse over nyheden.launak , thinphannak (n.): frygt , skræk. lawh (v.): plukke. - Tahchunhnak: A kung i a ummi metie khaan lawh din = De plukkede alle ferskenerne på træet.lawh (v.): ligne. lawh (v.): slægte på , efterligne. - Tahchunhnak: John cu a pa a
chin-dansk 245
lo = John efterlignede sin fader.lawhmi , amah he aa lo te i sermi , amah he aa lo taktakmi(n.): kopi. lawhnak (n.): lighed. lawi ning i um lonak (n.): excentricitet. lawmh tuknak he aa pehtlaimi (adj.): ekstatisk. lawmhnak ah siseh , ngaihchiatnak ah siseh , thinhunnak ahsiseh , nganfah innak ah siseh , i sum kho loin a ummi (adj.):vanvittig , afsindig. lawmhnak biachim , lawmh (v.): takke. - Tahchunhnak:Laksawng na ka pekmi caah lawmh kan duh = Jeg vil gernetakke dig for gaven.lawmhnak nganpi (n.): jubel , triumferen, henrykkelse, ekstase, begejstring. lawmhnak nganpi a simi (adj.): begejstret , henrykt. lawmhpi (v.): ønske til lykke , lykønske , gratulere. lawmhpinak (n.): lykønskning. lawmhter (v.): gøre tilpas. - Tahchunhnak: A mi kip lawmhtercu a har ngai = Det er svært at gøre alle tilpas.lawmhter (v.): oplive , opmuntre, glæde. lawmhter , puai tuahpiak , khualtlung mileng rawl ei sawm ,tuammuai (v.): underholde. lawmhternak (n.): underholdning, opmuntring, tilfredsstillelse,glæde. lawmhtertu (n.): entertainer. lawmnak (n.): glæde. lawn (v.): kravle , krybe. - Tahchunhnak: Rul a lawn = Enslange kryber.lawng a hnulei (n.): agterstavn. lawng chung i eidin lei zohkhenhtu nu (n.): stewardesse. lawng cung i cuannak (n.): indskibning. lawng cung i kai i icit (v.): borde , gå om bord. - Tahchunhnak:Atu ah tlanglawng cungah kan kai awk a si cang = Vi må gå ombord i toget nu.lawng dinhnak hmun (n.): station. - Tahchunhnak: Tlanglawngdinhnak = Jernbanestation.lawng hrennak hri (n.): fortøjning. lawng in ti chung i tlak (adv.): over bord. - Tahchunhnak:Lawng in ti chungah a tla = Han faldt over bord .lawng kaltertu (n.): navigatør. lawng zahnak fung (n.): åre. lawng zaptu (n.): roer. lawngcung i kai , cit hram i thawk (v.): indskibe. lawnglawng (adv.): kun. - Tahchunhnak: Cauk pahnihlawnglawng a rak put = Han bragte kun to bøger .lawnglawng (adj.): eneste , alene. lawnglawng , menmen (adv.): bare. - Tahchunhnak: Amah cumi sawsawh memen a si = Han er bare et almindeligt menneske.lawnnak (n.): tomhed. lazai (n.): kordel. - Tahchunhnak: Hi hri hi zai thum komh hri asi = Dette reb har tre kordeler.lazai , laduang (n.): dukke (garn) , fed. lazelh/lakhernak thir phun khat (n.): spindemaskine. le (conj.): og. - Tahchunhnak: Nangmah le keimah = Du og jeg.leh , biachan (v.): svare. leh , bialeh (v.): svare. leh , cung le tang maw lu le taw maw leh , hrawh (v.):undergrave , omstyrte , ødelægge. leh cikcek i kawl (v.): gennemrode , gennemsøge. lehhmah (n.): tomme. lehhmah (n.): billet. lehhmah 39.37 a saumi (n.): meter. lehnak (prep.): for. - Tahchunhnak: A zaangfahnak ruangahkan lawmh = Vi takker ham for hans venlighed.lehnak (n.): svar. lehnak , thlennak (n.): oversættelse. lehrulh , kir tthan (v.): reagere. lehrulh , pek tthan ve (v.): gengælde. - Tahchunhnak: A kadawt i ka dawt tthan ve = Hun elsker mig, og jeg gengælderhendes kærlighed.
lehrulhnak (n.): gengældelse. lehrulhnak , thil a hung kir tthanmi (n.): reaktion. lehtama rian (n.): tømrer. lei (n.): tunge. lei (n.): retning , vej. - Tahchunhnak: Hi lei zoh tuah = Se dennevej.lei , khilei , hilei , ti bantuk (n.): retning. - Tahchunhnak: Khilei ah khin a kal = Han gik i den retning.lei ah (prep.): til, i retning af, hen imod. - Tahchunhnak: Orhleiah kal = Gå til højre.lei thuannak the (n.): harve. leiba a cham kho lomi (n.): fallent. leiba a cham kho lomi , tangka a ngei lomi (adj.): insolvent. leiba a cham khomi (adj.): solvent. leiba cham ding hnu ceuh cham ding i upadi ning teintuahpiakmi caan , cu a caan pekmi chung cu (n.): moratorium. leiba cham khawhnak (n.): betalingsevne , solvens. leiba cham kho lo in umnak , tangka ngeih lo (n.): insolvens. leiba cham rih lomi (adj.): udestående. - Tahchunhnak: Leiba atang rihmi = Udestående gæld.leiba lei i chiah , zuh (v.): debitere. - Tahchunhnak: Ka tangkachung khan K. 100/- zuk tuah = Debitér min konto K. 100..leibatu (n.): skyldner , debitor. leidip a khatmi (adj.): støvet. leihri (n.): navlestreng. leithuan i an rinmi kuar (n.): fure , plovfure. leithuannak (n.): plov. leithuannak ha (n.): plovskær. leithuannak seh (n.): traktor. lem (v.): lokke , besnakke, overtale. lem (v.): lokke. - Tahchunhnak: Cenghngia cu rap coktarh nihrap chungah a lem i aa foih = Ræven blev lokket i fælden.lem (v.): friste. - Tahchunhnak: Rawl a hmuhnak nih khan firdingin a lem = Synet af mad fristede ham til at stjæle.lem (leem) (v.): forlede , friste , lokke. lem , bia nem le bia thlum in lem (v.): smigre. lem , fial (v.): overtale. - Tahchunhnak: Um awkah an lemkhawh = De kunne overtale ham til at blive.lem , lem khawhnak , duhternak (v.): lokke. lem cang (adj.): forfalden. - Tahchunhnak: Kuakzuk nih a lemcang i a thlah kho ti lo = Han er forfalden til rygning.lemnak (n.): fristelse. lemnak (n.): overtalelse. lemnak , coktarh (n.): lokkemiddel , lokkemad. lemsoi khawh (v.): overtale , formå , bevæge. - Tahchunhnak:Zanriah ei ko tiah ka lemsoi kho lo = Jeg kan ikke overtale hamtil at blive til middag.len (v.): besøge. - Tahchunhnak: Ka hawi len ka duh = Jeg vilbesøge min ven.len (v.): besøge. - Tahchunhnak: Thaizing ah kan pastor a kanleng lai = Vores præst vil besøge os i morgen.leng chuak loin erhnak (n.): indespærring , arrest. leng i hlonh (v.): kaste ud. leng kekual i a ha (n.): tand (i tandhjul). leng lang ah cun , a leng langhnak ah cun (adv.): angiveligt. leng remhtu (n.): hjulmager. lengah (adv.): udenfor. - Tahchunhnak: Lengah chuak thah =Gå udenfor.lengah , innchung si loin lengah (n.): udendørs. lengke kual a laifang (n.): hjulnav. lengke ti nih a mermi (n.): vandmølle , møllehjul , vandhjul. lengkekual (n.): hjul. lenglang sawhsawh a simi (adj.): fænomenal. lenglei (adv.): udvendigt. - Tahchunhnak: Inn cu a lenglei he achunglei he si an thuh = Huset er malet udvendigt og indvendigt.lenglei deuh (adj.): ydre , yder-. - Tahchunhnak: Lenglei deuhvampang = Ydervæg.lenglei in si loin mahte nih zeitindah ka tuah lai tiah ikhiahnak (n.): selvbestemmelse. lengmang (adv.): uophørligt. - Tahchunhnak: A holh lengmang
246 chin-dansk
= Han talte uophørligt.lengmang (adj.): tit , ofte. - Tahchunhnak: Biakinn ah ka hmuhlengmang = Jeg ser han ofte i kirken.lengtu (n.): besøgende , gæst. lennak (n.): besøg. lennak khan (n.): dagligstue. lente i celh (v.): more sig. lentecelh (v.): spille , lege. lentecelh a duh ngaimi (adj.): munter , lystig. lentecelh bantuk men i ruah le rel (v.): pjanke , lege. lentecelh hawi (n.): legekammerat. lentecelh i zuamnak (n.): turnering. lentecelh pawl i tawhrolh tawi an hmanmi (n.):gymnastikbukser. lentecelh thiammi , hirha zangmi (n.): atlet. lentecelh zohnak i thutnak hmun tha bik (n.): tilskuertribune. lentecelhnak (n.): gymnastik, spil, sport. lentecelhnak certual (n.): legeplads. lentecelhnak he aa pehtlaimi (adj.): atletisk. lentecelhnak hmun nganpi (n.): arena. lentecelhnak hmun nganpi , inn zong a ngei i zohnak itthutdan a dotdot in an chiahmi (n.): stadion. lentecelhnak i firik tumtu (n.): dommer (i spil). lentecelhnak i thawk (v.): serve (i tennis). lentecelhnak phun khat (n.): kricket, baseball. lentecelhpi , awk ca i i chiahmi (n.): kæledyr. - Tahchunhnak:Ngakchia nih saveh cu lentecelh pi awk i i chiah awkah an duh =Børnene ønskede en kanin som kæledyr.let (v.): bryde. - Tahchunhnak: A biakam a let bal lo = Hanbryder aldrig sit løfte.let (v.): vælte , kæntre. - Tahchunhnak: Tilawng aa let = Bådenkæntrede.let , aa let (v.): kæntre. - Tahchunhnak: Tilawng aa let = Bådenkæntrede.let tthan (v.): vende om. let tthan khawh ti lomi (adj.): uigenkaldelig. let tthan khawh ti lomi , hnulei i khirh tthan khawh ti lomi(adj.): uomstødelig. li hnin (n.): jordskælv. liah (v.): slikke. liam , kal (v.): gå over , fortage sig. - Tahchunhnak: Thlichia cua liam (dih) i ni a tlang = Uvejret gik over, og solen skinner.lian , ngan (adj.): stor. liang (n.): skulder. liang dar (n.): skulderblad. liangbah puan (n.): sjal. lianngan bik , cungnung bik (adj.): almægtig. library zohkhenhtu (n.): bibliotekar. lih (n.): løgn. - Tahchunhnak: Lih a kan chimh = Han fortalteos en løgn.lih , dehnak , a hmaan lomi bia (n.): vildfarelse. lih a chimmi , biatak a chim lomi (adj.): uærlig , uhæderl ig ,uredelig. lih in mi thangchiat (v.): bagtale. lihbia , a hmaan lomi sinak (n.): løgn , usandhed. lihchim (v.): komme med udflugter , svare undvigende, lyve. lihchim lo tein , ding tein (adj.): ligefrem , ærlig , redelig. lihchimmi , hrokhrolmi (adj.): kæltringeagtig. lihchimnak , biatak chim lonak (n.): uhæderlighed , uredelighed, uærlighed. lihnin (n.): jordskælv. lihninh tahnak seh (n.): seismograf. lilam suai , a man a sang bik a pe khotu s in paoh i zapi lak izuar (n.): auktion. lileng in um (adj.): fremmed. - Tahchunhnak: Khuapi chungahlileng in a um = Han følte sig fremmed i byen.lili pangpar (n.): lilje. lili pangpar phun khat (n.): lotus , lotustræ , vandlilje. lim (v.): gøre færdig , afslutte. - Tahchunhnak: Rian a lim =Hun afsluttede arbejdet.lim (rul) (n.): python.
limkeng (n.): drage. linglawm ngaiin (adv.): gladeligt. lingthin tha (n.): velvilje , gunst. linhnak , khua lin , a linhsat liopi , lumternak (n.): varme ,hede. linseed thei in a chuakmi thiti , inn si thuhmi he cawhmi (n.):linolie. lioah (conj.): mens , medens. - Tahchunhnak: Ka chim lioah cunzeihmanh a chim lo = Mens jeg talte, sagde han ingenting.lo (n.): gård , farm. lo , hlah (adv.): ikke. lo ahcun (conj.): medmindre , hvis ikke. - Tahchunhnak: Ruah asur lo ahcun kan kal lai = Vi tager af sted, hvis ikke det regner.lo i sakmi inn (n.): bondegård. lo nganpi , a chung in mi umnak a si colhmi (n.): plantage. -Tahchunhnak: Kawfi lo nganpi a ngei = Han har enkaffeplantage.lo thlawh le satil zuat in paw i cawmnak (n.): landbrug. loh , hmuh khawh ti lo i um (v.): forsvinde. - Tahchunhnak:Kan inn in kau uico a lo = Hunden forsvandt fra huset .lohn , hleih (v.): overskride , overgå. lohn khawh lomi , tei khawh lomi (adj.): uovervindelig. lohnak , philhnak (n.): glemsel , forglemmelse. lohnak , tlaunak (n.): forsvinden. loin (prep.): uden. - Tahchunhnak: Thanthling loin lakphak kadin = Jeg drikker te uden sukker.lonh (v.): passere , komme forbi. - Tahchunhnak: Lam ah amawttawka kan lonh = Vi kom forbi hans bil på vejen.lonh (v.): overgå, overskride. - Tahchunhnak: Mirang holh ah anau kha a lonh = Han overgik sin broder i engelsk.lonh in (prep.): over. - Tahchunhnak: Vampang lonh inngakchiapa cu a pet = Drengen sprang over muren.lonhtu a simi , a sang ngaiganimi (adj.): transcendent. lothlawh (n.): landbrug. lothlawh (v.): pløje , dyrke. lothlawh le satil zuat (n.): landbrug. lothlawhnak (n.): dyrkning. lothlopa (n.): landmand , farmer, bonde. lothlotu (n.): landmand. lu (n.): hoved. lu cunglei i a ummi (adv.): ovenover. - Tahchunhnak: Arfi cukan lu cunglei ah an um = Stjernerne er ovenover.lu i suk , pah , nam (v.): stange. lu lei hmasatter i tuah cutmat (adv.): hovedkulds. -Tahchunhnak: A lu lei in rili chungah a tla vurmar = Hamnkastede sig hovedkulds i søen.lu mennak puan (n.): tørklæde. lu suk , hnatlaknak langhternak (v.): nikke. lu tannak thing (n.): guillotine. lu tawlnak chatpiat (n.): shampoo. luak (v.): kaste op , brække sig. luak (n.): opkastning , bræk. luak , chungin chuahter , chafak (v.): kaste op , spy , brækkesig. luak a chuakmi , mi a nengmi , mi bia ngaih a duh lomi (adj.):uartig. luakchuahnak , chungnonak (n.): kvalme. luakchuak a simi (adj.): kvalmende , modbydelig. luakchuak a simi thil (adj.): oprørende. luang (v.): løbe. - Tahchunhnak: A hma in thisen a luang = Derløber blod fra såret.luang , luan (v.): strømme. - Tahchunhnak: A mit in mitthli aluang = Tårer strømmer fra hendes øjne.luang lo i aa dilmi (adj.): stillestående , stagnerende. -Tahchunhnak: A luanglomi ti = Stillestående vand.luang lo i um hman awk i santlaih ti lo (v.): stagnere. luang lo i umnak (n.): stagnation. luat (adj.): fri. luat lo i mi kut tang i temtawn bu i um (n.): slaveri , trældom. luatnak (n.): frihed. luatnak um loin uknak , palik ukmi ram an i uknak bantuk a
chin-dansk 247
simi uknak (n.): ensretning. luatter (v.): fritage. - Tahchunhnak: Sianginn nih a zawmisiangngakchia cu campipuai tuah an lua tter hna = Skolenfritager syge elever fra eksamen.luatter (v.): befri , sætte fri, frigøre, emancipere. -Tahchunhnak: Sal cu an luatter hna = Slaverne blev sat fri .luatter , chuahter (v.): befri. luatternak (n.): befrielse. luatternak , olhnak (n.): fritagelse. luattertu (n.): befrier. Lubik asiloah lukheng i ttemmi sam (n.): hestehale. lubik lei i a ummi luthluak (n.): lillehjerne. luchin (n.): hat, hovedtøj, hætte. luchin bantukin nika le thlapa kulhtu ceunak (n.): krone ,korona. lufah (n.): hovedpine. lufah ttha lo (n.): migræne. luh (v.): gå ind , komme ind. luh hnawh khawhmi , ton khawhmi (adj.): tilgængelig. luhhnawhnak (n.): infiltration , indtrængen. luhkhawhnak (n.): adgang. luhnak (n.): indgang , indkørsel. luhnak lam (n.): adgang. luhnak nawl phih (n.): adgangsbegrænsning. luhter (v.): optage. - Tahchunhnak: Amah cu an bu chungah anluhter = Han bliver optaget i deres samfund.luhternak (n.): adgang. lukheng (n.): hovedbund , skalp. lukhimh , Pope lukhimh (n.): tiara. lukhuh hmailei a fongmi (n.): skygge. lukhuh tlang kau phun (n.): sombrero. lukhuhnak puan hmete (n.): slør. lukolh , fiangfai ngaiin chimmi bia (adj.): skaldet. lum hrot lo kik hrot lo , a laklawh a simi (adj.): lunken. lum le kih tahnak (n.): termometer. lumnak (n.): varme. lumnak he aa pehtlaimi (adj.): termisk , varme-. -Tahchunhnak: Puan lum = Varmetæppe.lumnak he aa pehtlaimi (adj.): varme- , termisk. -Tahchunhnak: Puan lum = Varmetæppe.lung (n.): hjerte. lung (n.): sten. lung a tamnak hmun a simi (adj.): stenet. lung a tthawngmi , mah duhnak lawng zulh duhmi (adj.):stædig , egensindig. lung aa lawm lomi (adj.): glædesløs. lung aa lawmmi (adj.): glad , lystig. lung aa thlek kho lomi (adj.): ubeslutsom , vankelmodig ,tvivlrådig. lung bangbuar (n.): mos. lung canamningin canammi (n.): litograf. lung cawhnak khor (n.): stenbrud. lung cheh tik i aa khak khi , kuanfang lung hna a khen i aakhak khi , cun lung in ti na theu i a per deuhmauh khi (v.):rikochettere. lung chung i khuaruahhar in um khi (n.): undren , forundring. - Tahchunhnak: Ngakchia nih Khrismas thingkung kha a zohtikah khuaruahhar in a um = Barnet så på juletræet medforundring.lung chungin a hmanthlak hun cuanter (v.): synliggøre. lung fiang lakin chimh (v.): overbevise. lung fiannak , zumh fiannak (n.): overbevisning. lung hlau ngai a simi , lung su ngai a simi (adj.): betagende ,rørende. lung hrinh (v.): mistænke. - Tahchunhnak: Palikpa nih mifirkha lih a chim tiah a lunghrinh = Politibetjenten mistænkte tyvenfor at lyve.lung i chat kho lo i um (n.): ubeslutsomhed , vaklen ,rådvildhed. lung i khah lo (v.): være uenig.
lung i khah lonak (n.): uoverensstemmelse , uenighed. lung i thleh khawh setsai lo , fek tein um khawh lonak (n.):vaklen , ubeslutsomhed. lung i thlen (v.): forvandle , lave om. lung in cheh (v.): slynge. - Tahchunhnak: John nih chizawh khalung in a cheh = John slynger sten efter katten.lung in i can (v.): forstene , forstenes. lung in ruah manh loin amah tein a chuak thluahmahmi thil(adj.): automatisk. lung in sermi um (n.): stentøj. lung kuai tete hna (n.): stenbrokker. lung le mirang vawlei in lam ser (n.): brolægge. lung milem nganpi a lu minung lu a si i a tak chiandeih taksimi (n.): sfinks. lung nem in um tthan (v.): give efter , formildes. lung pakhat in sermi tung (n.): monolit. lung retheih (v.): bekymre sig. lung retheihter (v.): forstyrre. lung tantu (n.): stenhugger. lung thawter , thinhunter (v.): vække. - Tahchunhnak: A bianih ka thin an ka hunter = Hans ord vakte min vrede.lung tthumtthial a duh lomi , mi lunghak (adj.): stædig ,genstridig , hårdnakket. lung tuaiter , lungsuk (v.): forbløffe. lung um lo tein (adv.): ubetinget. - Tahchunhnak: Lung um lotein ka zuhm = Jeg stoler ubetinget på ham.lung-ar , khuaruahhar in um (v.): forvirre. lung-arnak , khuaruahhar in umnak (n.): forvirring. lungawttawm i umnak (n.): ubeslutsomhed. lungcheh zuamnak (n.): kuglestød. lungchehnak saphaw hri per (n.): slynge. lungcheu bangin (adj.): halvhjertet. lungchung , thinlung , thlarau (n.): psyke , sjæl. lungchung ah fek tein tuh , lunghmuih (v.): gøre indtryk. -Tahchunhnak: A phungchimmi kha kaa lunghmuih = Det gjordeindtryk på mig, hvad han prædikede.lungchung ah i cinken khawhnak (n.): erindring. lungchung i bia i khiah khawhnak kan ngeimi khi (n.): vilje. -Tahchunhnak: Ca ka cawn hrimhrim lai ti in a lung chungin aakhiak = Hun har viljen til at studere.lungchung i chiah peng (v.): pleje. - Tahchunhnak: A nu le a paa lung chung in a hngalh peng hna = Hun plejede mindet omsine forældre.lungchung i khah (v.): optage. - Tahchunhnak: Lentecelh khaJim lungchung ah a khat = Sport optager Jims tanker .lungchung i zeipoi ngai i umnak (n.): betænkelighed , skrupel. - Tahchunhnak: Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna tikah azeihmanh a poi lo = En uærlig mand har ingen skrupler ved atsnyde andre.lungchung in ka si ti i ruah (v.): forestille sig. - Tahchunhnak:Siangpahrang nganpi ka si tiin a lungchung in aa ruah = Hanforestillede sig, at han var en stor konge.lungchung in thil tuaktan le hmanthlak suai a tthaw ngmi(adj.): fantasirig. lungchung lawngin ruah i a si taktak lomi , mitthlam lawnginhmuhmi (adj.): indbildt , imaginær. lungchung lawngin ruahnak , hmanthlak suai khawhnak (n.):fantasi , indbildning. lungchung saduhthahnak in a khatmi (adj.): fantasifuld. lungchung ummi paoh a chimmi (adj.): frimodig , dristig. lungchung ummi sum khawh loin langhternak (n.): vanvid ,raseri , afsindighed. lungchung ummi thil (n.): følelse. - Tahchunhnak: A diamondhnatonh kha a hmuh i a lungchung ah hngarnak a ngei = Hun såhendes diamantørenring og havde en følelse af jalousi .lungchung umtuning langhternak ca i hmanmi (n.):undertvingelse. lungchung zawtnak phun khat , a nih hawi hna heh ti in nih icu dih in a tah zong tah ko , cu bantukin lungthin i tlaih ikhawh lo le i sum khawh lo paoh ; hlim rit (n.): hysteri.
248 chin-dansk
lungcung khomi bangba (n.): lav. lungdenmi (n.): beton. lungder ngai i um , harnak le lunglawmh lonak chungah um ipum ngain zong dam set ti lo i um , zun ngai i um (v.): sygnehen , vansmægte. - Tahchunhnak: Thong chungah zun ngaiin aum ko = Han vansmægtede i fængsel.lungdong ngai i um (adj.): nedslået , modløs. lungdonghnak (n.): modløshed. lungdonghter , thachiatter (v.): demoralisere. lungdonh , zawllung (n.): stendynge , stendysse. lungduhnak (n.): følelse. lungfahnak (n.): umage , møje. lunghahnak (n.): forstokkethed , stædighed. lunghahnak , mah ruahning lawng a hmaan i relnak (n.):stædighed , genstridighed , hårdnakkethed. lunghakmi , zaangfahnak ngei lomi (adj.): ubønhørlig ,ubøjelig. lunghmui ngai a simi (adj.): imponerende , virkningsfuld. lunghnonak (n.): sentimentalitet. lunghnotertu a simi (adj.): sentimental. lunghringmi (adj.): mistænkelig. lunghrinh awkin a ummi (adj.): mistænksom. lunghrinhmi (n.): mistænkt. - Tahchunhnak: Palik nihlunghrinhmi pahnih an tlaih hna = Politiet arresterede tomistænkte.lunghrinnak (n.): mistanke. lungkau a ngeimi (adj.): tolerant , frisindet. lungkua (n.): hule. lungkuaimi , ngaihchiami (adj.): sønderknust. lunglawm (adj.): lykkelig , glad. lunglawm , thanuam (adj.): munter , sorgløs. lunglawm hmaipanh i a ummi (adj.): livsglad. lunglawm loin umter (v.): mishage. lunglawm lomi (adj.): uheldig , ulykkelig. lunglawm ngai a simi (adj.): hjertelig. lunglawm tein , amah duhnak tein (adv.): frivilligt. lunglawm tein umnak , damnak , lawmhnak , rumnak , hna hivelfærd an si (n.): velfærd. lunglawm thanuam a simi (adj.): lystig , glad , munter. lunglawm thanuam in a ummi (adj.): sorgløs , munter. lunglawm thanuam ngaiin a ummi (adj.): løssluppen ,overgiven. lunglawm thanuammi (adj.): munter , lystig. lunglawmh (adj.): glad. lunglawmh (adj.): taknemmelig. lunglawmh (v.): fryde sig , glæde sig. lunglawmh , nuamh theih (v.): nyde. - Tahchunhnak: Akhonh alakmi kha nuam ngaiin a hman = Hun nød sin ferie.lunglawmh awk a simi (adj.): jublende. lunglawmh caan , kum 25 , 50 75 dan i tuahmi (n.): jubilæum. lunglawmh thanuamnak (n.): lystighed , glæde , munterhed. lunglawmh tuk i ther (v.): begejstre , betage. lunglawmhnak (n.): glæde , fryd, lykke, taknemmelighed. lunglawmhnak , Khrih tlangcung cawnpiaknak (n.): salighed. lunglawmhnak a langhtermit (adj.): lyksalig. - Tahchunhnak:Mittha cu lunglawmhnak an mithmai ah a lang = Helgenenhavde et lyksaligt smil.lunglawmhnak chimnak tuahmi (n.): taksigelse , takkefest. lunglawmhter (v.): glæde , fryde. lunglawmhter (v.): fryde , glæde. lunglawmhtertu a simi (adj.): dejlig. lunglawmmi (adj.): munter , fornøjet , glad. lungleng a simi (adj.): ensom. lungmeihol , meitil (n.): kul. lungmen ngei lo i puar ngaiin um (adj.): ubøjelig ,ubarmhjertig. lungmih (v.): bedøve. lungmih i zei hngal loin um (v.): besvime. lungmit in um (adj.): svimmel. - Tahchunhnak: Ka lung a mit =Jeg er svimmel.lungmit lakin thongh (n.): knockout.
lungpang (n.): klint, klippe. lungpanh lo i um (adj.): sørgelig , trist. lungphun sangpi (n.): obelisk. lungpi (n.): kampesten, klippeblok. lungpuahnak (n.): dynamit. lungputning (n.): stilling. lungputning , zumhning (n.): fornemmelse. - Tahchunhnak: Kazumhning ah saya tha a si lai ka ti = Min fornemmelse er, at hanvil være en god lærer.lungrang marbal lunk (n.): marmor. lungre theih (v.): bekymre. - Tahchunhnak: A nu cu a fa himnakkong a ruah ah a lungre a thei = Moderen er bekymret for sitbarns sikkerhed.lungreithei in um (adj.): bekymret. - Tahchunhnak: Angandamnak kong ah lung rethei in a um = Han er bekymret forsit helbred.lungrep a bunh lomi (adj.): lunefuld. lungrep bunh lonak (n.): grille , lune. lungrethei le thaba nagiin a ummi (adj.): forgræmmet. lungretheihnak (n.): forstyrrelse. lungretheihnak , hmailei thil kong lungretheihnak (n.):bekymring. lungretheihnak , hmailei thil kong lungretheihnak (n.):ængstelse. lungriam a si lomi (adj.): utilfreds. lungrual tein tuahmi (adj.): fælles , samlet. - Tahchunhnak:Lungrual tein tuahmi rian = Fælles indsats.lungsau lonak (n.): utålmodighed. lungsaunak (n.): tålmodighed , tålmod. lungsi (adj.): tilfreds. lungsi a simi (adj.): tilfredsstillende. lungsi lo (adj.): misfornøjet , utilfreds. lungsi lo , lunglawmh lo (v.): skuffe. lungsi lonak , lingtlin lonak (n.): utilfredshed , misfornøjelse. lungsi lonak , lunglawmh lonak (n.): skuffelse. lungsinak (n.): tilfredsstillelse. lungsinak , lung riamhnak , hnangamnak (n.): tilfredshed ,tilfredsstillelse. lungsiter , lung awiter (v.): tilfredsstille. lungtat (n.): slibesten. lungtekep (n.): grus , ral, sten, småsten. lungthanuammi (adj.): gemytlig , jovial. lungthanuamnak (n.): jovialitet. lungthawh , huamnak , zuamnak a ngeimi (adv.): brændende,glødende, ivrig. lungthawh lonak , duh lonak (n.): utilbøjelighed , ulyst. lungthawh thanuamnak (n.): begejstring. lungthawhnak , i biataknak lungthin (n.): glød , varme. lungthawhnak zeihmanh a ngei lomi (adj.): forsagt , modløs. lungthawhter , raltthatter (v.): anspore , ægge , tilskynde ,incitere. lungthawhternak (n.): bevæggrund , motivation. lungthawhternak , ral tthatternak (n.): tilskyndelse ,incitament. lungthiang , phehthuh lo tein (adj.): oprigtig , ærlig. -Tahchunhnak: Lung thiang tein kan ti ko lai: hrut ngaiin na raktuah ko khah = Jeg vil være helt oprigtig over for dig; jeg synes,du handlede dumt.lungthin (n.): hjerte. - Tahchunhnak: A lungthin taktak a chim= Hun talte af hjertet.lungthin (n.): ånd. lungthin a rak pe ngaiin , ttha tein a rak ngaimi (adj.):opmærksom. lungthin a tlamtling lomi (n.): sinke. lungthin cheuh , fim chimh (v.): råde, tilråde, råde til. lungthin cheutu , fim chimtu (n.): konsulent, rådgiver. lungthin chung i a khah in khah , helhkam ngai (v.): besætte. lungthin chung raltthatnak , lungtthawnnak (n.): moral. lungthin dihlak in a ttuanmi (adj.): helhjertet. lungthin fawi tein lak khawhmi (adj.): påvirkelig. lungthin helhkamnak (n.): besættelse.
chin-dansk 249
lungthin lei (adj.): mental. lungthin nuam lo ngaiin a ummi (adj.): gnaven , vranten. lungthin nuam loin um (n.): depression. - Tahchunhnak: A zawtcaah lungthin nuam loin a um = Manden føler depression pågrund af sygdom.lungthin takte a simi (adj.): hjertelig , inderlig. lungthin tha a ngeimi , hawi komh khawhnak lungthin negih(adj.): elskværdig. lungthin thawhnak (n.): ophidselse. lungthin tlaih , sal tlaih i tlaih (v.): fængsle , betage. lungthin ttha , zaangfahnak lungthin , ngaihthiamnaklungthin (n.): ædelmodighed , højsindethed , storsindethed. lungthin ttha lo , mi cung i tthat lonak tuah duhnak lungthin ,nahchuahnak (n.): ondskabsfuldhed. lungthin tthat lonak ngeih hmasa lomi (adj.): fordomsfri ,upartisk. lungthin tthialtthum duh hrimhrim lomi (adj.): kompromisløs ,ubøjelig. lungthin umtuning (n.): stemning , humør. - Tahchunhnak: Alung aa lawm = Han er i en glad stemning.lungthin umtuning kong cawnnak (n.): psykologi. lungthin zawmi damhnak (n.): psykiatri. lungthlennak (n.): forvandling , omdannelse. lungtho ngaiin tuahmi (adj.): dramatisk. - Tahchunhnak:Lungtho ngaiin bia a chim = Han talte på en dramatisk måde.lungtho ngaiin tuahmi , i biatak ngaiin tuahmi (adj.):brændende , varm , inderlig. - Tahchunhnak: Biatak tein thlacam= Inderlig bøn.lungtho ngaingai in , thinlung a dih umnak in tuahmi (adj.):lidenskabelig. - Tahchunhnak: Lungtho ngaingai in a nawl hna= Han kom med en lidenskabelig appel.lungtho thatho ngai a simi (adj.): livlig.
lungtho thintho ngaiin (adv.): hjerteligt , varmt. lungtlin , lungawi (v.): tilfredsstille. lungtongh , i lunghmui (v.): bevæge. - Tahchunhnak: A biachimmi nih a lung a tongh ngai = Hun blev bevæget af hans tale.lungttha lo lungaw tawm i um khi (n.): betænkelighed ,skrupel. - Tahchunhnak: Mi tangka cawi a zeihmanh a poi lo =Han har ingen skrupler ved at låne penge.lungtuai , at ruah awk hngal lo i um (v.): forvirre. lungtuainak (n.): forvirring. lungtuaiter , mi dang i rel (v.): forveksle. - Tahchunhnak: Kanau ah a ka rel = Han forvekslede mig med min broder.lungtur , i hninh (n.): hjertebanken. lungtur in tur (v.): skælve , banke. lungvar (adj.): kvik , opvakt , lys. - Tahchunhnak: Lungvarmingakchianu nih cun khulrang in a thiam khawh = En kvik pigelærer hurtigt.lungvar an ahmi a hmai (n.): facet. lungvar eng a man a sung ngaimi (n.): topas. lungvar hring (n.): jade. lungvar in hlawn a ser i a zuartu (n.): juveler. lungvar man sung (n.): ædelsten. lungvar man sung , thil sunglawi paohpaoh (n.): juvel. lungvar phun khat (n.): smaragd. lungvar phun khat a man a sung ngaimi (n.): jaspis. lungvar phun khat a mui aa thleng khomi (n.): opal. lupawng (n.): turban. luruh (n.): kranium , hovedskal. lutan (v.): halshugge. lutlai (n.): ordstyrer , formand , dirigent. luval (n.): skæl , skurv.
Mmah (n.): selv. mah biakammi lila a zul lomi (adj.): vantro. mah biaknak a chuahtakmi , mi rawiphiar hmangmi (n.):frafalden , overløber , renegat. mah biaknak i aa zuam ngaimi , a ziaza a tthami (adj.): from ,gudfrygtig. mah ca i a ttha lomi (adj.): ugunstig. mah ca tha dingin mersam (v.): tilpasse. mah ca tha dingin mersam (v.): justere. mah ca ttha ding lawng ruahnak (n.): egennytte. mah ca ttha ding thil a hngal kho ngaimi mifim , mah lam siala thiam ngaimi (adj.): skarpsindig. mah ca ttha dingin mersam (v.): ordne. mah ca ttha lomi , harnak ton (adj.): ugunstig. - Tahchunhnak:A ca i a ttha lomi thil umtuning nih a tangka vialte a sunghter =Ugunstige omstændigheder gjorde, at han mistede alle sinepenge.mah ca tthatnak ding lawng a ruatmi , miruamkai (n.): egoist. mah chung i ruahnak a ummi (adj.): subjektiv. mah dang tein umnak (n.): ensomhed , afsondrethed. mah dangte i mu , hawi he i komh lo (v.): udelukke , isolere. mah duh tein tuahmi (adj.): frivillig. mah duhduh in ummi , aa sum set lomi (adj.): tøjlesløs ,ryggesløs , udsvævende. mah duhnak tel loin tuah (adj.): ufrivillig. mah duhning in lumter , kihter (n.): aircondition. mah duhning lawngin mi a ukmi bawi (adj.): despotisk. mah duhning lawngin siseh ti i zuamnak , mah le mah lawngkha heh ti i i hlorhnak (n.): selvhævdelse. mah duhning paoh i biaknak lei i khua a ruatmi (n.):fritænker.
mah fak rumro i bia a chimmi (n.): pralhals. mah hi (pron.): denne , dette. mah hngal loin a ummi (adj.): ubevidst , bevidstløs. mah hngal loin hngilhter i duhmi fial i tuahter /chimter (v.):hypnotisere. mah hngal loin um (adj.): følelsesløs. mah hngal loin umter khawh ttung i duhmi paoh tuahterkawh ttungmi thiamnak (n.): hypnotisme. mah i hngal loin hngilhter kawhmi (adj.): hypnotisk. mah i hngal setsai lo i umnak (adj.): sløvhed. mah kha hnulei ah i tawn i hawi kha lam pek (v.): give efter. mah lawngin (adj.): alene. - Tahchunhnak: Amah lawnginsianginn ah a kal = Han gik til skole alene.mah lawngin , ahohmanh bawmh loin tuahmi (adj.): personlig. - Tahchunhnak: Amah lawngin remh aa zuam hna = Han gjordeet personligt forsøg på at forsone dem.mah lawngin , hawi bawmh loin (adv.): på egen hånd , enemand , alene. mah lawngte i umnak , hawi loin umnak (n.): privatliv. mah lawngte in umnak , hawi he um lo (n.): ensomhed. mah le mah (pron.): sig selv. - Tahchunhnak: Uico nih thlalangchungah amah le amah aa hmu = Hunden så sig selv i spejlet .mah le mah (pron.): selv. - Tahchunhnak: Mah le mahte nihrian cu ttuan ding a si ko = En må gøre arbejdet selv.mah le mah aa bochanmi (adj.): selvstændig. mah le mah aa lunghmuihmi (adj.): selvtilfreds. mah le mah aa uk khomi , a thin a lau lomi (adj.): behersket ,fattet. mah le mah aa zum lomi (adj.): forknyt , forsagt , spagfærdig ,frygtsom. mah le mah aa zum tukmi , mah tuahmi aa lungmuih tukmi
250 chin-dansk
(adj.): selvtilfreds , selvbehagelig , selvgod. mah le mah aa zum tukmi , mi ruamkai , mi zei i a rel lomi(adj.): anmassende. mah le mah biapi in aa ruatmi (adj.): indbildsk , opblæst ,dumstolt. mah le mah fek tein i bochan (n.): overbevisning. -Tahchunhnak: Hnangam ngaiin bia a chim = Han talte medoverbevisning.mah le mah heh ti i hmai i aa fonter i mah duhning lawnginsiseh ti a duhmi (adj.): selvhævdende. mah le mah hmaizahnak , ka tuah awk a si lo ti i hngalhnak(n.): selvrespekt. mah le mah i bochannak (n.): selvtillid , selvstændighed. mah le mah i hngal peng i kan um khi (n.): generthed ,forlegenhed. mah le mah i lunghmuih (adj.): selvtilfreds , selvglad. mah le mah i porhlawtnak (n.): selvagtelse , selvværd. mah le mah i runven khawhnak (n.): selvforsvar , nødværge. mah le mah i sumnak (n.): selvbeherskelse. mah le mah i suum khawhnak (n.): mådehold , afholdenhed. mah le mah i thahnak (n.): selvmord. mah le mah i thahnak he aa pehtlaimi (adj.): selvmorderisk. mah le mah i thumh , i niamter , mi toiah i dor (v.): nedlade sig, være nedladende. mah le mah i uk khawh (n.): tage sig sammen. mah le mah i uk khawhnak (n.): selvbeherskelse. mah le mah i uk khawhnak (n.): selvbeherskelse , selvkontrol. mah le mah i uk khawhnak , lau lo therphang loin umnak (n.):ligevægt , sikkerhed. mah le mah i uk khawhnak , zeipaoh ah lau lo tein umkhawhnak (n.): selvbeherskelse , fatning. mah le mah i zumh ngai (adj.): selvsikker , skråsikker. mah le mah le pawngkam i a ummi hngalh (adj.): bevidst. mah le mah le pawngkam ummi thil hngalhnak (n.):bevidsthed. mah le mah lungthin vun i purhnak (n.): selvanalyse ,selvbeskuelse. mah le mah nu/pa duhnak i riamhter (v.): masturbere ,onanere. mah le mah siseh , mah ruahnak siseh , mi nih an duh lo na iheh ti i hmailei i fon (v.): påtvinge , pånøde. mah lei ca i a tthami (adj.): gunstig , nådig. mah nawl lawngin mi a uktu (n.): diktator. mah nawl lawngin mi a uktu bawi a simi (adj.): diktatorisk. mah nih a ttha bik tiin ruahning in thil tuahmi , mi dang nihzeitindah an ruah ve ti lo i mah ruahning lawngin tuahmi (n.):idealisme. mah nih i lak cio in rawl einak le lakphak dinnak inn (n.):cafeteria. mah nih khonmi tangka nakin tam deuh chuah , bank in (v.):overtrække. mah nih mah pum a ningcang loin hmannak (n.):selvbesmittelse. mah nih phaisa khonmi nak tam deuh in phaisa chuahnak(n.): overtræk. mah nih phunglam fel tein zulh i mi dang zong zulhter ve(adj.): streng , striks. - Tahchunhnak: Sianginn kai kong ah a felngai = Han er striks med at møde til timerne.mah pa hawi / mah nu hawi he sualnak a tuahmi (adj.):homoseksuel. mah pale thahnak (n.): fadermord. mah pumpak cio in a nungmi (n.): individualist. mah pumpak cio in nun ding ti ruahnak (n.): individualisme. mah ram a dawmi (n.): patriot. mah ram chung i a rak um hamsa bikmi hna , minung zongsaram zong (adj.): indfødt. mah ram chung thil tlaitu vuanzi (n.): indenrigsminister. mah ram cozah rawitu sinak , mah ram ral a simi bawmh (n.):forræderi. mah ram rawi riangmang i ral thawng i ram uktu si tthan(n.): landsforræder , quisling.
mah ramleng kal (adv.): udenlands. - Tahchunhnak: Ramdangah a tlawng = Han rejser udenlands.mah rian (n.): karriere. mah rian hlei i mah duhmi te rian va tuahmi (n.): hobby ,fritidsinteresse. mah rian ttha tein a ttuan duh lomi (n.): drivert , skulker. mah ruahnak nakin mi ruahnak lak deuh (v.): bøje sig. -Tahchunhnak: Ngakchiai nih anmah duhnak nakin an nu le paduhnak kha an lak deuh awk a si = Børn bør bøje sig for deresforældres ønsker.mah sam taktak a si lomi khi (n.): paryk. mah sining hnipuan (n.): dragt , kostume. mah sining tawn (pron.): mig selv. - Tahchunhnak: Nihin cu kasining tawn ka si loin kaa hngal = Jeg er ikke mig selv i dag.mah sining te cio (n.): personlighed. mah siningte (n.): identitet. mah ta (v.): beholde. - Tahchunhnak: Hi cauk hi naa chiah awkna ta a si = Denne bog må du beholde.mah ta (adj.): egen/eget. - Tahchunhnak: Khikhi amah rang a simaw? = Er det hans egen hest?.mah tein aa ukmi cozah (n.): selvstyre. mah tein aa zohkhenhmi (adj.): selverhvervende. mah tining lawng a duhmi (adj.): egenrådig. mah tinvo cio (n.): del. - Tahchunhnak: Mah cio nih mah tinvocio tuah awk a si = Enhver må gøre sin del.mah tuahmi kha zei a si ti hngalh khawh lo (n.):åndsfraværelse. mah umnak hmun (adj.): lokal. mah zawn lawng aa ruatmi (adj.): egoistisk , selvisk ,egenkærlig, selvoptaget, egocentrisk. mah zawn lawng aa ruatmi , mah le mah aa zum tukmi (adj.):egoistisk. mah zawn ruat lawng a si lomi (adj.): uselvisk. mah zawn ruat loin a ummi (adj.): selvfornægtende. mah zawn ruat loin tuahmi (adj.): offer-. mah zawn ruat loin umnak (n.): selvfornægtelse. mahfak i biachim , uanthlar (v.): prale. mahle ta cio (adj.): hver sin , respektive. - Tahchunhnak:Siangngakchia cu anmah le an khan cio ah an kal = Elevernegår til deres respektive klasser.mahle thil tiningte (n.): manierethed. mahte in aa ukmi (adj.): autonom, selvstyrende. mahte in i uknak (n.): selvstyre, uafhængighed. mahte in ka tuah lai tiah aa thawh i a tuahmi (n.): frivillig. mahte in ttialmi min (n.): autograf. mahte nih mah sining langhternak (n.): selvudfoldelse. mai (n.): græskar. mai a chung kuatter i minung hmai a lomi i tuah (n.):lygtemand. mai in thil siseh , inn siseh duah (n.): brandstiftelse. mai in thil siseh , inn siseh duah (n.): ildspåsættelse. maimaw uan phun , phun khat (n.): atlask. maimomh bu (n.): spindelvæv. malit , hmeh (v.): massere. man (n.): omkostning , pris. man (n.): værdi. man chiah (v.): forlange (som betaling). - Tahchunhnak: Hichangreu hi a man zeizatdah na haul? = Hvor meget forlangerdu for dette brød?.man fawi , man tlawm , a chia deuh (adj.): billig. man khiah , a khing thlai (v.): vurdere. man khiaktu , khing thlaitu (n.): vurderingsmand. man loin (adj.): gratis. - Tahchunhnak: Hi cauk hna cu man loin hmuh khawh an si = Disse bøger er gratis.man loin , a lakin (adj.): gratis. man ngei lo , santlai lo , tthahnem lo (adj.): værdiløs. man tampi (adj.): høj. - Tahchunhnak: Inn cu man tam piin acawk = Han betalte en høj pris for huset.man tum (v.): falde. - Tahchunhnak: Chiti man a ttum cang =Prisen på olie er faldet.man tum (n.): fald. - Tahchunhnak: Thil man ttum a nuar ko =
chin-dansk 251
Prisfaldet var langsomt.mang (n.): drøm. mang bantuk i nuam ngai i um (n.): drømmerier. mang manh (v.): drømme. mangchia (n.): mareridt. mangtam (n.): hungersnød. mangva/lengder (n.): svale. manh ceote (adv.): lige netop. - Tahchunhnak: Tlanglawng katanh manh ceote a si = Jeg nåede lige netop toget.manh lo , rian ngeih (adj.): optaget. - Tahchunhnak: Bia an iruah i an i manh lo = De var optaget i samtale.manhmi chaw (n.): salg. - Tahchunhnak: Nihin kan manhmichaw cu nizan i nakin a tam deuh = Dagens salg var større endgårsdagens.manna changreu (n.): manna. March thla (n.): marts. market hmun (n.): markedsplads. marmaleih , theithu hawng he sermi zem (n.): marmelade. Mars arfi (prop.): Mars. martal thingkung (n.): myrte. martar in a thimi (n.): martyr. martar in thihnak (n.): martyrium. mathe in i ttialmi mah kong (n.): selvbiografi. maw , mo hawi (n.): brudepige. mawchiat awk um lo (adj.): dadelfri, ulastelig. mawhchiat (v.): give skylden , dadle , bebrejde, irettesætte. mawhchiatnak (n.): skyld , dadel. mawl ngaih duh lomi (adj.): genstridig. mawttaka dinhter (v.): parkere. mawttaka nunternak merhnak thir fung (n.): håndsving. mawttaw a hmailei (n.): forlygte. mawttaw chiahnak inn , mawttaw remhnak hmun (n.): garage. mawttaw in khual a tlawngmi (n.): bilist. mawttaw mawnghnak a steering (n.): rat. mawttaw mawngtu (n.): chauffør. mawttawka (n.): bil. mawttawka chung i lumnak i chuahtertu (n.): køler. mawttawka chung i petrol chiahnak kuang (n.): tank. mawttawka dinhnak hmun (n.): parkeringsplads. mawttawka hmailei i khammi thirthluan (n.): kofanger. mawttawka hme deuh paw l khuapi chung cit awk i hlanmi(n.): taxi , taxa. mawttawka nunter (v.): starte. mawttawka ttha ngai phun (n.): limousine. mawttawmawng (n.): chauffør. me hmuh (v.): opnå. - Tahchunhnak: Teitu cu me tam bik ahmumi a si = Vinderen er den, der opnår de fleste stemmer.me in khang (v.): brænde. me thlakmi rel (v.): stemme. mee thlaknak nawl a ngeimi paoh nih me thlaknak in sermiuknak (n.): folkeafstemning. meet , thinhunnak mithmai i langhter (v.): skule. -Tahchunhnak: Biaceihtu kha thongtla n ih a meet = Fangenskulede til dommeren.meh phun khat , saws ti a si ve ko (n.): sauce , sovs. meh suahnak pakan dei (n.): underkop. meheh (n.): ged. meheh fanote (n.): kid. mehehkhal (n.): gedehyrde. mehehphaw (n.): gedeskind. mehmi hawng (n.): skræl. mehtawh (n.): pegefinger. mei (n.): ild. mei , uico mei , vok mei ti bantuk (n.): hale. mei alh in alh (v.): opflamme , ophidse. mei alh ttung lo i a nun peng khi (v.): ulme. mei bantuk (adj.): fyrig. mei bantukin a tthawngmi duhnak (n.): flamme. mei chuahter (v.): tænde. mei chuahternak (n.): tænding , antændelse.
mei chuahtertu thil , mei tih awk thing (n.): brændsel ,brændstof , brænde. mei hmih (v.): blæse. - Tahchunhnak: Phazawngdan khachemhmit = Blæs lyset ud.mei inn thlalang (n.): lampeglas. mei kangh khawh lomi thil (adj.): brandsikker. mei kau ; ceunak pek , ceuter (v.): lyse. mei thattu (n.): brandmand. mei thattu pawl umnak (n.): brandstation. Mei thla (n.): maj. mei ti toihnak ca i hmanmi timerh pep nganpi (n.): brandhane. mei tuah thiamnak (n.): fyrværkeri. meici (n.): gnist. meida , changvut (n.): mel. meifar vanmi (n.): fakkel. meihol (n.): slagger, trækul. meiinn (n.): lampe , lygte, lanterne. meiinn meica ; phazawngdan hri (n.): væge. meikhu (n.): røg. meikhu a khatmi (adj.): rygende , osende. meikhu chuahnak (n.): skorsten. meikhu chuahter (v.): ose. - Tahchunhnak: Meikhu chuahnak inmeikhu a chuak = Skorstenen oser af røg.meinih a cuar a kangh (v.): svide , brænde. - Tahchunhnak:Thir lin nih a cuar a duah/kangh = Det varme jern brændte hanshud.meipal thing , a thei a thlummi (n.): ahorn , løn. meiphu meitiktu (n.): fyrbøder. meipung (n.): ovn , komfur. meitek (n.): cigarettænder , lighter. meithal (n.): riffel. meithal , sikahnak (n.): gevær , bøsse. meithal a pak/a phir (n.): haglgevær , haglbøsse. meithal hriamnam (n.): skydevåben. meithal in kah (v.): skyde. meithal kah (n.): skud. meithal kua (n.): kaliber. meithal kua , a parlei kua khi (n.): munding. meithal kua chung tial , khuarmi (n.): rende , fure. meithal ngan pipi , a rit pipi , rangleng in hnuhmi pawl (n.):artilleri. meithal nganpi i bom in kah , bom thlak (v.): bombardere. meithal phelhnak zang (n.): aftrækker. meithal puah (v.): affyre. - Tahchunhnak: Meithal a puah =Han affyrede et gevær.meithal puah (n.): skud. - Tahchunhnak: Meithal puah voi hnihka theih = Jeg hørte to skud.meithal tanglam (n.): skæfte. meithal zen sawhnak fung (n.): ladestok. meitlang in a luangmi lung ti a lin ngaingaimi (n.): lava. meivan (v.): oplyse , tænde lys. meizik (n.): flamme. meizik bantuk a simi , langh a duh tukmi minung (adj.):farvestrålende , blomstrende. mekhanik , zungthiam , thilremh a thiammi (n.): mekaniker ,maskinarbejder. meknisiam (n.): magnesium. menmen (adv.): simpelthen , kun , bare. menmen , lawnglawng (adj.): slet og ret , ren , blot og bar. -Tahchunhnak: Ngakchia men a si ko = Hen er et rent barn.menmen caah (adv.): bare , kun , blot , alene. - Tahchunhnak:Capo caah ka chim menmi a si = Jeg sagde det bare som en spøg.mepung zeihmanh suai rih lomi , cutin khatin a si tinakaeihmanh a um rih lomi (adj.): ukendt , uudforsket. mer (v.): svinge , dreje. - Tahchunhnak: Lam kuai ahmawttawka kha a mer = Han drejer vognen rundt om hjørnet.mer (v.): dreje. - Tahchunhnak: Lam cu nitlaklei ah aa mer =Vejen drejer mod vest.merh (v.): dreje. - Tahchunhnak: A kutdonghrolh kha a kutdongah a mer lengmang = Hun drejede ringen på sin finger.
252 chin-dansk
merh (v.): forstuve , forstrække. - Tahchunhnak: A fengbeo aamerh = Han forstuvede sin ankel.merkuri , kih-lum tahnak thermometer chung i an rawnmi , alun tik i cunglei i a kai i a kih tik i tanglei i a ttummi (n.):kviksølv. mermi seh (n.): trædemølle. mernak (n.): omdrejning. - Tahchunhnak: Mer paoh ah skru cuthuk deuh lengmang a pil = Ved hver omdrejning går skruenlængere ind.mersam khawh lomi (adj.): ubøjelig. mersan khawhmi , remh khawhmi (adj.): indstillelig. met (v.): skrælle. - Tahchunhnak: Epal a met = Vi skrællede etæble.metei (n.): fersken. metei phun khat (n.): nektarin. meter pakhat cheu za khat i cheu khat (n.): centimeter. meter thong khat , furlong 5 tluk (n.): kilometer. mi (n.): person. - Tahchunhnak: A kal kha mi pali nih an hmuh= Fire personer så hende tage af sted.mi (n.): skikkelse. - Tahchunhnak: Tuanbia ah mi ngan pakhata si ve = Han var en af historiens store skikkelser.mi a deuh lomi (adj.): usvigelig. mi a hleng khomi thil (adj.): vildledende , skuffende. mi a hlengmi , mi a dehtu (n.): svindler. mi a hliam khomi , mi dam lonak a pe khomi (adj.): skadelig. mi a ing khomi , a lung a sau i a thin a fualmi (adj.):langmodig. mi a nautatmi , mi a zohchukmi (adj.): hånlig , ringeagtende. mi a rilhtertu , dawntu (n.): anstødssten , hindring. mi a that khomi (adj.): dødelig , dødbringende. - Tahchunhnak:Mi a that khomi hrianmnam = Dødbringende våben .mi an sining , a si lo deuh vakning tiang i nihchuak saihnak cai chim le cawn (v.): karikere. mi an thah hna tik i an thlainak hna tung (n.): galge. mi bawmtu a simi , a tthahnemmi (adj.): hjælpsom. mi bei (n.): krøbling , invalid. mi bia a ping in chim tthan (v.): fejlcitere. mi biakchawnh thiamnak (n.): blidhed , forekommenhed. mi bu nganpi , uk khawh set loin a um lulhmi (n.): pøbel , flok, bande. mi bupi nih hnahnawhnak an tuahmi (n.): optøjer , tumult. mi ca i a tthami thil tuahmi (n.): godgørenhed. mi cawnpiak khotu a simi (adj.): belærende , lærerig ,instruktiv. mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia , mah duhning in rakkuaih i rak chim than , a hmaan deuh loning i rak kuaih (v.):fordreje , forvanske. mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia , mah duhning in rakkuaih i rak chim than , a hmaan deuh loning i rak kuaih (v.):forvanske , fordreje. mi chimmi fawi tuk in a zummi , fawi tein hlen khawh a simi(adj.): lettroende. mi chimmi fawi tuk in zumh (n.): lettroenhed. mi congoih a hmangmi (n.): sladder , snak , sludder. mi cung harnak tuah duhnak (n.): sadisme. mi cung i tthat lonak tuah a duhmi (adj.): ondskabsfuld. mi cungah dawtnak lungthin a ngeimi (adj.): smægtende ,sjælfuld. mi dang a ing kho lomi (adj.): intolerant , utålsom. mi dang ai va awh (v.): vikariere. - Tahchunhnak: Miss Browna zawt caah a ai a va awh = Hun vikarierede for Miss Brows,som var syg.mi dang aw bantukin aa aw chuahter a thiammi (n.): bugtaler. mi dang bawmh a duhmi (adj.): imødekommende. mi dang bia hun chim/lak (v.): citere. mi dang ca , a si lo le , thil pakhatkhat ca i a chim a reltu (n.):forkæmper. - Tahchunhnak: Amah cu daihnak kong chim reltubik a si = Han er forkæmper for fred.mi dang ca i a ingmi (adj.): stedfortrædende. mi dang ca i thil ttha a tuahtu (n.): filantrop , menneskeven. mi dang ca i thil ttha tuahmi (n.): filantropi.
mi dang chimmi bia a chimning in hun lak tthanmi bia (n.):citat. mi dang cung i that lonak (n.): grusomhed. mi dang cung i zaangfahnak ngei lo i tuahmi (adj.):egenmægtig , dominerende. mi dang cungah ruahter khawhnak le tuanter khawhnakngeihmi (n.): indflydelse. mi dang fim chimhnak um loin , nam cutmat in , ruatcungcang loin (adv.): ubetænksomt , uklogt. mi dang he i cawh lo i amahte lawngin a ummi (n.): eneboer. mi dang hmun ah , mi dang can ah (adv.): i stedet. mi dang i an cawk hlan i rak cawk (n.): forkøb , forkøbsret. mi dang i hngatchannak (n.): afhængighed. mi dang kong ah ngalhnak bia a chim khotu (n.): reference. -Tahchunhnak: Tom nih an sayagyi cu amah kong i hngalhnakbia a chim khotu pakhat ah a min a pek = Tom angav sinskoleinspektør som reference.mi dang kong le rian i aa thelhvaihmi (adj.): geskæftig. mi dang nawl a cawngmi (n.): imitator , efterligner. mi dang nih an ngeih lomi nawl ngeih (n.): forret. -Tahchunhnak: Cozah lawng nih tangka sernak nawl a ngei =Regeringen har den forret at lave penge.mi dang nunnak kong tialmi tuanbia (n.): biografi. mi dang nunnak kong tialmi tuanbia (n.): levnedsbeskrivelse. mi dang rian le thil i vaa thlak len le hnahnawhnak va tuah(v.): blande sig. mi dang ruahnak i fir (v.): plagiere. mi dang si lo in keimah nih (pron.): selv (jeg selv). -Tahchunhnak: Keimah hrimhrim nih ka chimh lai = Jeg selv vilfortælle ham det.mi dang sual kawl a duh ngaimi pa (adj.): dømmesyg , kritisk. mi dang sualnak ruang i dantatnak i ingmi (n.): syndebuk. mi dang thil ttha tuahmi a simi (adj.): filantropisk. mi dang thilri i rinh in a nungmi (n.): snylter , parasit. -Tahchunhnak: Tektekbawm cu kuhthing cungah hawi rinh in anungmi a si = Misteltenen er en snylter på egetræer.mi dang ttialmi bia/ruahnak kha mah bia le mah ruanhanbantukin i fir i anih ruahnak le bia a si ti hngalhternakzeihmanh tuah lo (n.): plagiat. mi dang tuahmi namhnulpiak , hlawtpiak (v.): tilsidesætte. mi dang zawn ruahnak a ngei lomi (adj.): ubetænksom ,hensynsløs , taktløs. mi dang zawn ruat lem lo i nuam ngai i a ummi (adj.):selvglad , selvtilfreds , selvbehagelig. mi dang zawnruah (v.): tage hensyn til. mi fak ngaiin chunh khawhnak (n.): skarphed. mi fak thiam (n.): smiger. mi hlen a hmangmi (adj.): listig , snu. mi hlen a hmangmi , lih a chimmi (adj.): uærlig , bedragerisk ,løgnagtig , falsk , svigefuld. mi hlengtu , mihlen hmang (n.): svindler , lurendrejer. mi hlennak ding ca i mi min i lak , anih kha ka si i ti (n.):bedrager. mi hmaan a simi , zumh awk tlakmi , lih chin lomi (adj.): ærlig, redelig , retskaffen. mi hmai a zah lomi (adj.): uhøflig. mi hmai ah ningzak i kan um i mi nih kaimah lawng hi an kazoh rua ti i kan um khi (adj.): genert , forlegen. mi hmaizah a thiammi (adj.): ærbødig. mi hmaizah lonak (n.): uhøflighed. mi hmaizah lonak , ninghngalnak (n.): uforskammethed ,næsvished. mi holh tam sinak (n.): tungefærdighed. mi hrokhrawl pawl tuahmi rian (n.): kvaksalveri , charlataneri. mi huatthlala , mi mineng a simi (adj.): uartig. - Tahchunhnak:A capomi mineng a simi nih a hawile kha an thin a hunter hna =Hans uartige spøg gjorde vennerne vrede.mi inn mi lo va dah khawhnak nawl a cozah nih pekmi ca (n.):ransagningskendelse. mi kalnak ca i mawttawka lam a kam i sermi lam (n.):brolægning.
chin-dansk 253
mi karlak i remnak ser (v.): mægle. mi karlak i remnak sernak (n.): mægling , mellemkomst. mi khiar (adj.): forarmet. mi kip nih hmanmi le theihmi bia ; a min chim lengmangminu/pa , chiatnak lei deuh in ceihmi hna (n.): mundheld ,slagord. mi lak i va chuah hmasa bik , zapi hmai i va chuah hmasa bik ,rianttuan hram i thawk (n.): debut , første optræden. mi lem khawhnak a ngeimi , mi a tei kho mi (bia le ruahnakin) (adj.): overbevisende. mi lung a la khomi (adj.): indtagende , vindende. mi lunghno phun (n.): følelsesmenneske. mi lunghrinh a hmangmi (adj.): mistænksom , mistroisk. mi lungkhong (adj.): stivsindet , stædig. mi lungping (adj.): tykhovedet. mi lungthawng (adj.): usentimental , nøgtern. mi lungthin a la khomi , aa dawhmi (adj.): tiltalende,tiltrækkende. mi lungthin hlau ngai a simi (adj.): spændende , fascinerende ,intressant. mi lungthin tha (adj.): højsindet. mi min mah nih thut (n.): falskneri , falsum , forfalskning. mi minthut a firtu (n.): falskner. mi nak , Africa mi (n.): neger. mi nawl cawn , si lomi ka si i ti (v.): spille , personificere ,fremstille. - Tahchunhnak: Maung Maung n ih Maung Khin a silo nain Maung Khin ka si, a ti = Maung Maung spillede MaungKhin.mi nih rak zohkhenhpiakmi minung (n.): protegé. mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thli tein rakrawkpiak (v.): sabotere. mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thli teinrawkpiaknak a tuahtu (n.): sabotør. mi nih thil kan hmuhning , kan ruahning le kan chuanhningcio (n.): udsigt. mi nih um hnawh (v.): befolke. - Tahchunhnak: Zurupmi nihAmerica ram an um hnawh = Europæere befolkede Amerika.mi nihsawhmi (n.): skive for latter. mi nor a simi (adj.): frastødende , modbydelig. mi nunsiang (adj.): rundhåndet , gavmild. mi nunsiang (adj.): godgørende , næstekærlig. mi pakhat (n.): individ , enkeltperson. mi pakhatkhat an konglam (n.): liv. - Tahchunhnak: Churchillkong rel a nuam ngaiin a thei = Han nød at læse om Churchillsliv.mi pakhatkhat kha ka zohkhenh lai tiin biakamnak a tuahtu(n.): kautionist , garant. mi pakhatkhat kong ttialmi (n.): biografi. mi pakhatkhat nih thiamnak thar a chuahpi tikah , cozah nihcu pa cu a thiamnak kha amah lawng nih hmannak nawl kumcu zat chung ca ti in an pekmi (n.): patent. - Tahchunhnak:Thiamnak thar a chuahpimi hmannak nawl kha a sawk = Hansøgte om patent på sin opfindelse.mi pakhatkhat nih thil a tuahmi lak i a ttha bikmi (n.):mesterstykke. mi pawkau (n.): grovæder , frådser , slughals. mi ralhraat (adj.): militant , krigerisk. mi sawhsawh (n.): lægfolk. mi sawsawh (adj.): jævn , simpel. mi tampi nih hngalhmi (adj.): kendt. mi tampi thah (n.): massakre , blodbad. mi tang i a namchihtu a simi , in awk a harmi (adj.):trykkende. - Tahchunhnak: A linh tuk tikah i awk a har ko =Stærk hede er meget trykkende.mi tang um a duh lomi , nawl a ngai lomi (adj.): ulydig ,opsætsig. mi tangdornak lungthin (n.): ydmyghed , underdanighed. mi thah (n.): drab. - Tahchunhnak: Timh ciammam tein mi thahcu lainawn a si = Forsætligt drab er mord.mi thil a hngarmi a mit a thimi (adj.): begærlig.
mi thil fir ah zan i a vakmi (n.): marodør. mi thinphawk a simi thil (adj.): oprørende , skammelig ,skændig , skandaløs. mi thisen dawp duhtu (n.): blodsuger. mi tlawm deuh pawl (n.): mindretal , minoritet. mi toi i i dawr (v.): ydmyge. mi toidor , lungnemmi (adj.): sagtmodig , myg , ydmyg ,spagfærdig , spag. mi tthat lonak a kawlmi , mi nahchuak (adj.): ondsindet ,ondskabsfuld. mi tthatnak a hmu kho lomi , tthatnak lei a sum kho lomi (n.):kyniker. mi tutu , mi namtu , mi dotu (n.): angriber. mi uar ngaingaimi a simi (n.): træffer , hit. - Tahchunhnak: Hlathar kha atu hrawng mi nih an uar ngainga imi a si = Den nyesang var en træffer i sæsonen.mi um loin tuah (v.): affolke. mi umter (v.): befolke. - Tahchunhnak: Khua cu lothlo pawl anum = Byen var befolket med landmænd.mi zal chung thil fir hmang (n.): lommetyv. mi zapi nih an aiawhtu an thimmi hna bu cozah a tlaitu (n.):parlament. mi zapi nih an aiawhtu an thimmi hna bu cozah a tlaitu (n.):folketing , parlament. mi zapi nih an thimmi hna aiawhtu hna nih uknak an t laihmi(adj.): republikansk. mi zapi nih an thimmi hna nih an ukmi ram (n.): republik. mi-ingchia , tongh dek a huami (adj.): pirrelig. miak (v.): vinde. miakmi thil (n.): gevinst , vinding. miakpi (n.): kanon. miakpi hmete (n.): morter. miakpi in kah (v.): bombardere. miakpi kuanfang (n.): granat. miakpi tawi (n.): haubitzer. mibiatamnu (n.): rappenskralde. mibu (n.): mængde , menneskemængde , flok, skare. mibu (n.): samfund. mibu artlang in kal nuahmah (n.): optog , procession. mibu pakhat haotu (n.): formand. mibu pakhatkhat nih anmah aiawhtu biachimtu ah anchiahmi (n.): ordfører , talsmand. michia zapi (n.): proletar. michupchap (n.): klodrian. midang bawmhnak aa bochanmi (n.): klient. midang bia a si ti hngalhnak hmelchunhnak ; "..." (n.):anførselstegn. midang cung i zaang-ennak va tuah ; midang va doh le vathah (n.): angreb , agression. midang in khawhnak ngeih lonak (n.): intolerance ,utålsomhed. midang kong a chimtu (n.): angiver , anmelder. midang ram a va dohtu (n.): angriber , aggressor. midang ram a va dohtu (n.): aggressor , angriber. midang ruahnak lak a duhmi (adj.): fordomsfri. midang tel loin (adv.): udelukkende , kun. midang zawnruah (n.): altruisme. mifim (n.): vismand. mifim , fimnak a duhmi (n.): filosof. mifir (n.): tyv. mifir , khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil a rakchutmi (n.): bandit, røver. mihakkau , miduhfak (adj.): begærlig , grisk , gerrig. mihlennak ca i si lomi anih kha ka si i tinak (n.): svindel ,bedrageri , bedrag. mihnial , a tawi ttung i a chah ttungmi (adj.): tyk , undersætsig, firskåren. miholhaa (n.): stammer. mihrin fa aa timi hna lak i a niam cem pawl (n.): baron. mihrinfa sinak , tuavon sinak (n.): adel , adelstand.
254 chin-dansk
mihrokhrawl (n.): slyngel , slubbert. mihrokhrawl a simi , mi rawinak khua a khangmi (adj.):rænkefuld , intrigant. mihrokhrawl sinak (n.): slyngelagtighed , slyngelstreg. mihrut (n.): idiot , fæ. mihrut (n.): vanvittig , sindssyg. mihrut , khuatemi (n.): tåbe , dumrian. mihrut an chiahnak hna inn (n.): galeanstalt. mihrut bantuk a simi (adj.): idiotisk. mihrut dengmang a simi (n.): imbecil. mihrut lawhter (v.): latterliggøre. mikei , a ngan a thawngmi (n.): gigant. mikhiar (n.): gnier. mikhiar (adj.): nærig. mikhiar , mihnem (n.): gnier. milem (n.): statue,skulptur. milem , hmanthlak (n.): figur. - Tahchunhnak: Dum chungahlung in sermi milem tampi an um = I haven er der mangestenfigurer.milem biami (n.): afgudsdyrker. milem hmete (n.): statuette. mileng khan (n.): dagligstue. milhtlorh rih lomi , chim ding ttialmi bia (n.): grundrids , plan ,skitse , udkast. milihchim (n.): løgner. milu benh (n.): frimærke. milu rel (n.): folketælling. milubenh , tazeih , zung tazeih (n.): stempel. milubenh thahnak i khenhmi , a nithla le a hmun aa ttialmi(n.): poststempel. miluhnak kua (n.): mandehul. milunghak , zaangfahnak zeihmanh a ngei lomi mipuarmitthalo (adj.): barsk , streng. milunglo , thil a philh zaumi (adj.): åndsfraværende. milungping (adj.): dum , tungnem , træg. - Tahchunhnak:Milungping a si = Han er en tungnem dreng.milungtho kho ngaimi , thinhun zong a fawimi , lung lawmhzong a fawimi , tla cutmat i khua a sami , lungthin zong vut tii aa letmi (adj.): heftig , voldsom , opfarende. milungtthawng (adj.): stivnakket , halstarrig. milungtthawng , ngol duh lo (adj.): stædig , udholdende ,ihærdig. mimte (n.): vagtel. mimte (va) , nimte (n.): agerhøne. min (n.): navn. min aa khatmi , upatnak caah sakmi (n.): navnebror. -Tahchunhnak: Ka fapa Kenneth cu ka hawipa Kenneth upatnakin sakmi a si = Min søn Kenneth er navnebror til min venKenneth.min bunh , a hmu dingmi siter (v.): berettige. min cazin (n.): fortegnelse , rulle. min chiatter , a simi (adj.): skandaløs. min chiatter , thang chiat (v.): forarge , chokere. min chim tein rel (v.): opregne , optælle. min chim tein relnak (n.): opregning , optælling. min deu (n.): pseudonym. min hmanung bik , innchungkhar min a simi (n.): familienavn ,efternavn. min hngalh lomi (adj.): anonym. min le umnak aa tialnak cauk (n.): vejviser , adressebog ,telefonbog. - Tahchunhnak: Telephone a hmangmi hna min leumnak le namber ttialnak cauk = Telefonbog.min le umnak khenhmi ca (n.): brevhoved. min men in (adj.): titulær. min ngaingai a si lomi , caponak i i kawhnak min (n.):øgenavn. min ngei lomi , min chim lomi (adj.): navnløs. min ngeilomi (adj.): navnløs. min pekmi (n.): kandidat , nomineret. min peknak (n.): nominering , opstilling , indstilling. min sak (v.): kalde. - Tahchunhnak: John tiah min an sak. = De
kaldte ham John..min sak tthan (v.): omdøbe. min thut (v.): underskrive. min thutmi pawng i min rak thut ve (v.): kontrasignere. minchiatnak , thangchiatnak (n.): skandale. minchim (v.): nævne. - Tahchunhnak: Cawk na duhmi kha anminchim tuah = Nævn, hvad du gerne vil købe.minchimin (adv.): nemlig. - Tahchunhnak: Siangngakchiapahnih lawng nih camipuai ah mak 100 an hmuh, cu hna cu anmin in chim in Tommy le Susie an si = Kun to elever fik 100points i testen, nemlig Tommy og Susie.mincim (n.): jordskred , bjergskred. mingiatu , sungtthoh (n.): spion. miniam , a niammi (n.): dværg. minit (n.): minut. - Tahchunhnak: Suimilam pakhat ah minitsawm ruk a um = Der er tres minutter i en time.minmei (n.): tåge. minmei , tichum (n.): tåge. minmei nih phenh , huh i a fiang lomi (n.): tågehorn. minmei nih phenh , hun i a fiang lomi (adj.): tåget. minmei nih zelh (adj.): overskyet. mino , tlangval he aa pehtlaimi (adj.): ungdommelig. mino , tlangval ngaknu (pron.): ungdom. minor a simi (adj.): kedelig. minsak (v.): kalde. minthan (v.): give genlyd. - Tahchunhnak: A minthannak cuvawlei cung a thang dih = Hans navn gav genlyd over heleverden.minthang , hmaizah awk tlak a simi (adj.): strålende. minthangmi (adj.): bekendt, berømt, navnkundig. minthangmi , a langmi (adj.): fremtrædende , prominent. minthangmi , i chingchiah awk a tlakmi (adj.): betydningsfuld, bemærkelsesværdig. minthangmi , mi zapi hngalhmi , hawi hlei in thil a ti khomi(adj.): fremtrædende. minthangmi , thangthatmi (n.): berømthed , notabilitet. minthannak (n.): berømmelse , navnkundighed , ry. minthlak , min khumh (v.): indskrive. minthlaknak , minkhumhnak (n.): indrullering , indskrivning. minthut (v.): endossere (skrive bagpå). - Tahchunhnak: Banknih check kha tangka i an serpiak khawh hlanah a check ahcun amin a thut a hau = Han skal endossere checken, før end bankenkan indløse den.minthut (n.): underskrift. minthut (v.): underskrive. mintthat pek (v.): dekorere. - Tahchunhnak: Siangpahrang nihralkap kha mintthatnak a pek = Kongen dekorerede en tappersoldat.mintthatnak tehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh (n.):nedvurdering , forklejnelse , nedsættelse. minung (n.): kød (menneske). - Tahchunhnak: Minung cu an thidih lai = Alt kød må dø.minung (n.): folk. minung , mi vialte (n.): menneskehed , menneskeslægt. minung , patling (n.): menneske , mand. minung a lo bikmi zawng phun khat (n.): bavian. minung a serchommi le thlenchommi a si lomi thil (n.): natur. - Tahchunhnak: A duhmi pangpar cu minung nih serchommi siloin amah khohdtein a khomi pangpar kkha an si = Hun elskedede vilde blomster i naturen.minung a si lomi (adj.): overmenneskelig. minung a simi (adj.): menneskelig. minung an khat tuk (v.): overfylde , overbefolke. minung bantuk i canter (v.): personificere. - Tahchunhnak: Nikan nu thla kan pa kan ti hna tikah hin ni le thla hi minungbantuk i kan canter hna a si = Vi personificerer solen og månenved at kalde solen vor moder og månen vor fader.minung bantukin rian ttuantermi seh , seh bantuk a simiminung (n.): robot. minung bu he aa pehtlaimi thil kong a simi (adj.): sociologisk. minung bu umtuning kong cawnnak (n.): sociologi.
chin-dansk 255
minung chuahkehnak le umtuning ziaza cawnnak (n.):etnologi. minung cung i zaangfahnak a ngeimi , minung kan si cio cu tati lungput a ngeimi (adj.): humanitær. minung fir (v.): kidnappe. minung hme tete , pe li hrawng lawng a simi (n.): pygmæ. minung kan pum hngawng le paw karlak (n.): bryst ,brystkasse. minung kut bantuk (n.): viser. - Tahchunhnak: Suimilam kut =Urets visere.minung mui bantuk tein khuailul in an sermi hna (n.):vokskabinet. minung nakin thil ti khawhnak a ngei deuhmi (n.):overmenneske. minung ngunkhuai (n.): kopskat. minung nih kan tommi , a nuam a si ah , a har a si ah ; tuahlengmangnak in kan hmuhmi thiamnak le fimnak (n.):oplevelse , erfaring. minung pahnih (pakhat le pakhat i chawnh) bia i ruah (n.):samtale , dialog. minung pakhat , thil pakhat (n.): enhed. minung pakhat /thil pakhat ta , thengte (adj.): særlig , speciel ,bestemt. - Tahchunhnak: Khi tthutdan thengte khi ka pa ta a si =Den specielle stol tilhørte min fader.minung pakhat le pahkat a dang cio kan si a langhnak (n.):personlighed. minung pakhat nun chung i thil biapi ngai a umnak caan khi(n.): episode. minung pum a lu tel lo (n.): torso. minung pum hlai (v.): operere. - Tahchunhnak: Sibawipa nih kakhuk a ka hlai = Lægen opererede på mit knæ.minung sa a eimi (n.): kannibal , menneskeæder. minung sa ei hmangmi sinak (n.): kannibalisme. minung sinak (n.): menneskelighed , menneskehed. minung sining (n.): natur. - Tahchunhnak: A pa cu a minungsining ah miduhnung a si = Hans fars natur var elskværdig.minung sining in tuahmi (adv.): menneskeligt. - Tahchunhnak:Minung tuahning in a si kho ding paoh cu kan tuah ko lai = Vivil gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt.minung sining kong biatak tein a ruat a cawngmi (n.):humanist. minung siseh mawttaka siseh cawleng siseh tilaw ng siseh ankalnak lam (n.): trafik. - Tahchunhnak: A um a kalmi an tamngaingai = Trafikken er stærk.minung siter (v.): humanisere , menneskeliggøre. minung tampi umnak a simi (adj.): folkerig. minung tlawmternak (n.): affolkning. minung tuanbia a hmaan set lomi (n.): legende. minung tuanbia chung i chan biapi ngai pakhat (n.): tidsalder ,æra. minung tuanbia ttial hlan i a ummi thil (adj.): forhistorisk. minung um lonak a simi (adj.): ubeboet. minung um lonak hmun (n.): vildmark. minung/saram mui an kermi (n.): skulptur. mipe (n.): jordnød. mipem sathai (n.): immigrant. miphun (n.): nation. miphun dang umtuning le nunning i lak (v.): assimilere. miphun dangdang si ruang i i remlonak (n.): racisme. miphun he aa pehtlaimi (adj.): race-. - Tahchunhnak: Phunthleidannak = Racediskrimination.miphun mauta (pron.): paria , kasteløs. miphun niam sinak langhterning in i thuamh le thilthuamazawng zong kha a ti tuk deuhmi si (adj.): prangende. miphun pakhatkhat nih an biakmi i an ruahmi saram phunkhat khat (n.): totem. miphun sinak (n.): nationalitet. mipuar mi , mi dang cung i zaangfahnak a ngei lomi (adj.):grusom , ubarmhjertig , frygtelig. mipuar mitthalo umtuning a simi (adj.): tyrannisk.
miralchia (n.): kujon , kryster. miralttha (adj.): modig. miralttha nih thil an tuahmi kong (n.): saga. mirang far thingkung (n.): gran. mirang holh grammar ah, tuahtu (subjekt) kong a chimtu cu'prædikat' a si (n.): prædikat. - Tahchunhnak: 'Livet' hi subjekta si i 'er kort' hi prædikat a si = Livet er kort.mirang khuhlu (n.): blomme. mirang khuhlu phun khat (n.): sveske. mirang vawlei nalhnak hriamnam (n.): murske. mirawitu , miphiartu (n.): forrræder. mirawitu a simi (adj.): forræderisk. mirh (v.): smile. miruak (n.): lig. mirum tuk lehpek , biapi ngai a simipa (n.): stormand , magnat. misiang a simi (adj.): flot , gavmild , ædelmodig. misifak (n.): fattig. - Tahchunhnak: Misifak serhsat cu a ttha lo= Det er ikke godt at foragte de fattige.misifak bik pawl (n.): proletariat. misifak ngaingai (n.): fattig. misifak pawl khuapi chung i i tet thup i umnak sang (n.):slum. misual (n.): forbryder, skurk, synder, slyngel. misual , mitthalo , mi zei ruaram lo (n.): slyngel , skurk. misual ngaingai a simi (n.): skurk. mit (n.): øje. mit (v.): gå ud. - Tahchunhnak: Mei cu a mit lai = Ilden vil gåud.mit a kumi (adj.): søvnig , døsig , dvask. mit ah aa remmi (adj.): køn , pæn. mit chung i khua hmutu a simi (n.): nethinde. mit curcuduk in i au (v.): blinke. mit fak piin i au i zoh peng (v.): stirre. mit fim (adj.): skarp. - Tahchunhnak: Mit fim = Skarpt øje.mit he aa pehtlaimi (adj.): optisk. - Tahchunhnak: Mit zohnakthilri = Optisk instrument.mit he aa pehtlaimi thil (adj.): syns-. - Tahchunhnak: Mitthahri = Synsnerve.mit hmaan (n.): monokel. mit hnih in zoh khawhmi hmanbilu , durbing (n.): kikkert. mit hrimhrim in a hmutu tehte (n.): øjenvidne. mit i hei hmuh khawh tiang khi (n.): synsvidde. -Tahchunhnak: Tilawng pakhat cu kan hei hmuh khawhnakchungah a rung lang = Et skib kom inden for synsvidde.mit in hmuh khawh lomi rungrul (n.): mikrobe. mit in hmuh khawhmi (adj.): synlig. mit in hmuh khawhnak , mit in hmuh phak tawk (n.):synlighed. mit khat lawng benhmi tarmit (n.): monokel. mit ngei lo (adj.): blind. mit phin zawtnak (n.): øjenbetændelse. mit ratter (v.): blænde. - Tahchunhnak: Nika nih ka mit a karatter = Solen blænder mine øjne.mit sibawi (n.): øjenlæge. mit thlalang a ser i a zuartu (n.): optiker. mit uikhel (n.): bygkorn (påøjet). mitcaw , hmuhnak ngei lomi (adj.): blind. mitcaw carel (n.): blindskrift. mitchawtnak (n.): blindhed. miteima , rianttuan a zuammi , aa hne khomi (adj.): flittig. mitfalai (n.): pupil. mithah , lainawn a si lomi (n.): drab , manddrab. mithalo bu chung i aa telmi (n.): gangster. mithanuam , milungtho (n.): enthusiast. mithatho sinak (n.): livlighed. mithattu cozah chiahmi (n.): bøddel , skarpretter. mithi bantuk tuksapur , dang liapluap in a ummi (adj.):uhyggelig , forfærdelig , grufuld. mithi ca thlacamnak (n.): rekviem. mithi chiahnak inn (n.): ligkapel.
256 chin-dansk
mithi hlunhter (v.): balsamere , mumificere. mithi kha thu hlah seh tiin si thuh (v.): balsamere. mithi khua , misual thlarau umnak ding (n.): helvede. mithi lalang (n.): ledsagere , følge. mithi ngai , mithi ttahtu (n.): sørgende. mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti a zummi (n.): spiritist. mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti zumhnak (n.):spiritualisme. mithi vui (n.): begravelse. mithiang (n.): helgen. mithiang aa lawhtermi a thiang ttung lomi (adj.): skinhellig. mithimi a thihnak ihkhun (n.): dødsleje. mithingrang (n.): brushoved. mithinrang , khua tthate i a ruat hmasa lomi (adj.): opfarende. mithla (n.): spøgelse. mithla bantuk (adj.): spøgelsesagtig. mithmai ah a lang (n.): udseende. - Tahchunhnak: A mithmaiah a ngaih a chia ti a lang = Hendes ansigt havde et bedrøvetudseende.mithmai i hung langh (v.): synes. - Tahchunhnak: Lunglawm ina mithmai a lang = Han synes at være lykkelig.mithmai panh lo ngaiin tawite tawite in biachimmi , bialeh(adj.): brysk. mithman , tarmit (n.): briller. mithmuhnak (n.): syn. mithmul (n.): øjenvipper. mithuh (v.): binde for øjnene. mitkuar (n.): øjenlåg. mitkuh i nam i ngut khi (adj.): søvnig , døsig. mitkuh i nam i ngut khi (adj.): døsig , søvnig. mitkuh si (n.): morfin. mitlak (v.): interessere. - Tahchunhnak: Hockey nih ka mit a kala lo = Hockey interesserer mig ikke.mitleh (n.): magi. mitleh thiam (n.): tryllekunstner , troldmand. mitmu (n.): øjeæble. mitmu dum (n.): regnbuehinde. mitmunang (n.): hornhinde. mitsen (adj.): blodskudt. - Tahchunhnak: A mit an sen dih =Hans øjne er blodskudte.mitsur (n.): drue , vindrue. mitsur cinnak hmun (n.): vingård. mitsur ruang (n.): vinranke. mitsur thei a car (n.): rosin. mitthalo , mi velh hmang (n.): bølle , bandit. mitthalo ngaingai ningzah hngal loin a ttha lomi , phaisaduhduh in sa hmangmi , i sumrennak a ngei lomi (adj.):ryggesløs , lastefuld , udsvævende. mitthep ah (n.): brøkdelen af et sekund. mitthep depmap (v.): blinke. mitthi lalang (n.): følge. - Tahchunhnak: Siangpahrang cumitthi lalang hleihnih he khual a tlawng = Kongen rejste med etfølge på tolv.mitthi ngaiin a ummi (adj.): længselsfuld. - Tahchunhnak:Ngakchia nih epai cu mitthi egaiin a zoh = Et barn stod og såmed længselsfulde øjne på æblerne.mitthlam i hmuh , a um taktak lomi mah ruahnak i hmuhmi(n.): fantasibillede. mitthli (n.): tåre. mittlang hmul (n.): øjenbryn. miuzik tumnak muko (n.): horn. mivakvai (n.): landstryger , omstrejfer. mivanchia ngaingaimi (n.): stakkel. mizaw congh (v.): pleje , passe. mizaw ngaihnak (n.): stetoskop. mizaw phorhnak mawttawka (n.): ambulance. mizaw putnak lang (n.): båre. mizaw umnak , siin (n.): sygehus , hospital. mizaw zohkhenhnak hmun (n.): klinik. mohrokhrol , mihlenhmang (n.): slyngel , kæltring.
molh , molh lakin duh (adj.): skør , tosset , vanvittig. mongh (v.): køre, styre. - Tahchunhnak: Mawttawka kha mawng= Køre bilen.Mongolia miphun (n.): mongol. Moses cauk panga (n.): Mosebøgerne , Pentateuken. motor ke khairiat , tai-ar (n.): dæk. motor ke tai-ar (n.): dæk. motor onhter (v.): trutte , tude. motor saikel hmephun (n.): scooter. motor tai-ar vawlei a tawngtu a ttial khi (n.): slidbane. mu cung harnak tuah a duhning a simi (n.): sadist. muai (v.): kæle for , kærtegne. - Tahchunhnak: Chizawh kha amuai = Han kærtegnede katten.muaihang (n.): kærnemælk. mui chia , tuksapur , fihnung (adj.): hæslig. mui chiatter (v.): skæmme , skamfere , vansire. mui i hlen (v.): forklæde sig. - Tahchunhnak: Tarpa bantukin amui aa hleng = Han forklædte sig som en gammel mand.mui i hlennak ca i hmanmi thil (n.): forklædning. -Tahchunhnak: A mui hlennak thilthuam khan cun ahohmanh nihan hngal kho lo = Ingen genkendte ham i hans forklædning.mui langh (v.): spejle. - Tahchunhnak: Arfi cu a cawlcang lomiti chungah an lang = Stjernerne spejles i det stille vand.mui ser (v.): forme. - Tahchunhnak: Ngakchia nih nawncek intunu tete an ser hna = Børn former figurer af ler.mui tlafiamfuam in um , mit kuak tla (adj.): udtæret ,forgræmmet , mager. muichiapi , nihchuak a simi muisam pipi a kengmi (adj.):grotesk. muichiatter , mui hrawh (v.): misdanne , vansire , deformere. muihmai (n.): hudfarve , teint , ansigtsfarve. muihmai i thlen (v.): forvandle. muihnak (n.): mørke. - Tahchunhnak: Zan mui kha tih hlah =Du skal ikke være bange for mørket.muihnak (n.): mørke. muihter (v.): mørkne. muimi (adj.): mørk. - Tahchunhnak: A muimi zan = Mørk nat.muisam (n.): udseende. muisam kenning , a zawng umning (n.): farvelægning ,farvetegning. muisam lei le hahnak lei kahpathir bantuk a simi (adj.):stållignende , stålhård. muithlam (n.): skikkelse. - Tahchunhnak: Mipa muithlam ahmuh = Han så skikkelsen af en mand.muko (n.): trompet. muko tumtu (n.): trompeter , trompetist. mupi (n.): høg. mupi , mu vanlai (n.): ørn. mupi phun khat (n.): falk. mura zihmui (n.): myrra. muru (n.): kerne. muru , thingkung muru , biachimmi muru (n.): marv. Muslim asiloah Hindu phungki (n.): fakir. muslim bawi (n.): kalif. Muslim biakinn (n.): moské. muslim biaknak a zulmi (n.): muslim , muselmand ,muhammedaner. Muslim biaknak phung (n.): islam. Muslim mihlim pawl (n.): dervish. Muslim pa nih nupi tampi an i chiahnak inn (n.): harem. Muslim pawl Baibal (n.): koranen. Muslim pawl biakinn i nnsang an sakmi, thlacam cang u tiahaunak i an hmanmi (n.): minaret. Muslim pawl siangpahrang (n.): sultan. muthla (n.): spøgelse. muthla bantuk , a hmaan lomi (adj.): spøgelsesagtig. mutthai (n.): bolsjer , slik. mutthai pawl (n.): konfekt.
chin-dansk 257
Nna chimmi kha a tawinak in chum tthan (v.): sammenfatte ,opsummere , resumere. na ka tei cang ti i i pek (v.): overgive. na ka tei ti langhter (v.): underkaste sig. na sual timi pa (n.): domfældt , straffefange. na tuah lai lo ti a khamtu thil a simi (adj.): restriktiv. naa (n.): bøffel. nahchuah (v.): misunde. - Tahchunhnak: Na hlawhtlinnak kanin nahchuah lo = Vi misunder dig ikke din succes.nahchuahnak (n.): jalousi , skinsyge. nahchuahnak , hachuahmi thil (n.): misundelse. nahchuakmi (adj.): jaloux , skinsyg. nai tein bih (v.): stirre. - Tahchunhnak: Tarnu nih thim kha naihtein a bih in a bih = Den gamle dame stirrer på nålen.naidem (n.): aksel. naih , nai (adv.): nær. - Tahchunhnak: Kan hei naih i pangparkha kan hmuh hna = Da vi kom nær, så vi blomsterne.naih , thuh , hnawmhter , melmang thuh ti bantuk (v.):tilsmudse , tilsvine , tilsmøre. naih khawh lomi , ton khawh lomi (adj.): utilgængelig ,utilnærmelig. naihnak , nainak (n.): nærhed. naihtreih non (n.): nitrat. naihtu bik a simi (adj.): nærmest. - Tahchunhnak: Ka innpa aka naih bikmi = Min nærmeste nabo.nailon (n.): nylon. naimi , naih (adj.): nær , tæt. - Tahchunhnak: Sianginn cu kaninn naih ah a um = Skolen er tæt ved mit hus.nain (conj.): skønt, selv om. - Tahchunhnak: Ka duh lo nain kakal ko lai = Jeg går, selv om jeg ikke kan lide det.nain (prep.): desuagtet , trods. nain (prep.): til trods for , uagtet. - Tahchunhnak: Ruah a surnain ngakchia cu sianginn an kai ko = Børnene gik i skole tiltrods for regnen.nain (conj.): hvorimod. - Tahchunhnak: Ngakchia a cheu cusiangin kai an duh nain a cheu cu an uh lo = Nogle børn kanlide at gå i skole, hvorimod andre ikke gør det.nain (conj.): skønt. - Tahchunhnak: Angkileng kha azawng cuka duh ko nain, a pungsan ka duh lo = Skønt jeg godt kan lidefarven på frakken, kan jeg ikke lide dens form.nain (adv.): alligevel , dog. - Tahchunhnak: A rawl a tam ko,asinain a ei duh hlei lo = Han var sulten; alligevel ville han ikkespise.nain , sihmanhsehlaw (adv.): ikke desto mindre. naitrozen dah (n.): kvælstof. nak , a nak (adj.): sort. nakhnga (conj.): for at. - Tahchunhnak: Khawleih i ka kaikhawh nakhnga, tanka ka hmun a herh = Jeg må tjene penge forat kunne gå på universitetet.nakhnga caah (conj.): så at. - Tahchunhnak: Na chimmi anhngalh khawhnak hnga fiang tein biachim = Tal tydeligt, så dekan forstå dig.nakin (prep.): end. nakzik , thakhling (n.): kanel. nal (adj.): flydende. - Tahchunhnak: Mirang holh ah a nal =Han taler flydende engelsk.nal i rilh (v.): glide. - Tahchunhnak: Lam nal ah a ril = Hangled på en glat vej.nal seh ti i si thuh (v.): smøre. nal ziahmah in tawlh (v.): svæve , glide. nal ziahmah in tawlhnak (n.): svæven , svæveflugt , gliden. nalh , vate nih a hmur in a hmul a nalh khi (v.): pudse sinefjer. nalmi (adj.): fedtet , glat.
nalter (v.): jævne , glatte. nalternak (n.): smøring. nam (n.): daggert. nam (v.): skubbe. nam , benh (v.): pres , tryk. - Tahchunhnak: Darkhingawnhternak ding ah a kep kha hmet = Tryk på knappen for atringe.nam , cakhenh (v.): påtrykke , præge. - Tahchunhnak:Khuaiseng cu tazeih in kan nam khawh = Vi kan præge voks medet segl.nam , hmeh (v.): trykke ned. - Tahchunhnak: Piano na tumtikah a hmehnak tete kha na hmeh hna = Når du spiller klaver,trykker du tangenterne ned.nam chih len , nam vurmar (v.): puffe , skubbe. -Tahchunhnak: Fred nih tilawng cu ti chungah a nam = Fredskubbede båden i vandet.nam hlok (n.): skaft , håndtag. nam in chunh (v.): dolke , stikke. nam in chunhmi hma (n.): knivstik. nam in themh i ser (v.): skære , snitte. nambar (n.): nummer. nambar (n.): talord. - Tahchunhnak: 1,2,3,9,100 cu nambar ansi = 1,2,3,9,100 er talord.nambar cheu i al cunglei i a ummi khi (n.): tæller. -Tahchunhnak: 1/2 ah hin 1 hi nambar cheu cunglei um ci a si = I1/2 er 1 tælleren.nambar he aa pehtlaimi (adj.): numerisk , tal-. nambar pahnih asilole pahnihnak tam fonh i a chuakmi khi(n.): sum. - Tahchunhnak: 2 le 3 le 4 fonh cu 9 a si = Summen af2 og 3 og 4 er 9.nambar pakhat kha nambar dang pakhat in phawt tikah achuakmi a phi, 26 cu 2 in na phawt ahcun a phi cu 13 a si i cu13 cu 'kvotient' cu a si (n.): kvotient. nambar pakhat nih a dang pakhat a karhmi, 10 cu 5 in karhtikah karhmi nambar cu 10 a si, cucaah 'multiplicand' cu 10kha a si (n.): multiplikand. nambar tling , 1 , 2 , 3 ... ti bantuk hi nambar tling timi cu ansi (n.): helt tal. nambar tling , nambar cheu a si lomi , 1 , 2 , 9 , 10 , cunambar tling an si (n.): helt tal. namchihnak (n.): undertrykkelse. namchihnak a simi (adj.): undertrykkende. namkawng (n.): skede. namonia zawtnak , tangfah zawtnak (n.): lungebetændelse. namte (n.): kniv. namte hmete (n.): lommekniv. nanbar a sawm pawl , 10 ,20 , 100 , 900 , 1000 , tehna (n.):rundt tal. nangmah (pron.): du, dig. nangmah hrimhrim (pron.): du selv. nangmah ta (pron.): din , dit , dine. nanmah (pron.): I. nanmah ta (pron.): jeres. nau awih (v.): vugge. - Tahchunhnak: Nau cu aa porn i a awih= Hun vugger barnet.nau chuahtertu sayama (n.): jordemor. nau hla (n.): børnerim. nau oihnak hla (n.): vuggevise. nau rawk (v.): abortere. - Tahchunhnak: A zawt ruangah a nauai rawk = Hun aborterede på grund af sin sygdom.nau rawk , thla thlin hlan nau chuah (n.): abort. nau thlimnak bawm (n.): krybbe. nau-inn (n.): livmoder. nauinn (n.): livmoder.
258 chin-dansk
naupuan (n.): svøb. naupuan in ngakchia tuam (v.): svøbe. nauta (adj.): ydmyg , beskeden. - Tahchunhnak: Kan inn cuinnnautate a si = Vort hjem er en beskeden hytte.nauta , nehsawh , serhsat (v.): foragte. nautat (v.): foragte. nautat , zohchuk (n.): ringeagt , foragt. nautat awk tlak (adj.): foragtelig , ussel. nautatnak thil a simi (adj.): hånlig , foragtende. nawi , ti nawi (adj.): mudret , sølet. nawl (v.): appellere. - Tahchunhnak: Misifak bawmh kha an kannawl. = Folk appellerede til os om at hjælpe de fattige..nawl (v.): bede , ansøge, bønfalde. nawl , hal , rawlhal (v.): tigge. nawl a ngai lomi (adj.): ulydig. nawl a ngaimi (adj.): lydig. nawl a ngei ngaimi (adj.): autoritativ. nawl buar (v.): overtræde. nawl buarnak (n.): overtrædelse. nawl buartu (n.): overtræder , synder. nawl cawn (v.): efterligne , imitere. nawl cawnnak caah mi dang i i can (v.): spille. -Tahchunhnak: Nawl cawnnak ah a far ah khan a cang = Hunspillede sin søster i forestillingen.nawl khaw , tuahter khawh (v.): få til at. - Tahchunhnak: Hirian hi ka tuanter kho lo = Jeg kan ikke få ham til at gøre dettearbejde.nawl nagimi (adj.): underdanig. nawl ngei ti lo i ser , let tthan (v.): afskaffe. nawl ngei tung lo i lu a simi bawi (n.): topfigur. nawl ngeihnak niam deuh nih tuahmi nawl ngeihnak sangdeuh ngeimi nih an rawk tawnmi (v.): underkende. nawl pek (v.): autorisere, bemyndige. nawl pek (v.): udstyre med. - Tahchunhnak: A sihni cu amah catuan kho dingin nawl a pek = Han udstyrede sin sagfører medfuldmagt til at handle for ham.nawl zulh (v.): give efter , indvillige , samtykke. nawlbia (n.): bud. - Tahchunhnak: Nawlbia pahra = De ti bud.nawlbia (n.): befaling , bud, ordre, kommando. - Tahchunhnak:Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va daw" ti a si = Det store buder "Elsk din næste".nawlbia (n.): ordre. nawlbia (n.): forordning , bestemmelse. nawlbia (n.): forskrift , forordning. nawlbia , upadi (n.): lov , statut. nawlbia pahra (n.): De ti bud. nawlbuar (v.): overtræde. nawlbuar (v.): overtræde , krænke , bryde. nawlbuarnak (n.): brud , krænkelse. nawlcawn khawh lomi (adj.): uforlignelig. nawlcawnnak (n.): efterligning. nawlcawnnak a tuanbia ttialtu (n.): dramatiker ,skuespilforfatter. nawlnak (n.): erklæring. nawlnak (n.): ansøgning , bøn. nawlngaih (v.): lyde , adlyde. nawlngaihnak (n.): lydighed. nawlngeih lawng biapi i a ruat i pumpak luatnak zei i a rellomi (adj.): autoritær. nawlngeihnak (n.): autoritet , myndighed, fuldmagt. nawlngeihnak chung (n.): retskreds , jurisdiktion. nawlpat , hal (v.): bønfalde, trygle. nawlpek (v.): byde. - Tahchunhnak: An haotu nih a mi hna khahmai ah kal u tiah nawl a pek hna = Kaptajnen byder sine mændat gå fremad.nawlpek (v.): befale, beordre. - Tahchunhnak: An haotu nih ami hna kha hmai ah kal u tiah nawl a pek hna = Kaptajnenbefaler sine mænd at gå fremad.nawlpek , fial (v.): befale. - Tahchunhnak: Sayapa nih tthut akan fial = Læreren befalede os at sætte os.nawlpiak (v.): gå i forbøn.
nawlpiaknak (n.): mellemkomst , forbøn. nawlpiaktu (n.): talsmand , mægler. nawltu , rian soktu (n.): ansøger. nawncek (n.): søle , mudder , slam. nawncek , cerh nganpi (n.): mose , sump. nawncek i ti aa dilmi (n.): pøl. nawncek lak i kan kal i kan ke kan phawi i a awnh thawng khi(v.): svuppe , slubre. - Tahchunhnak: Ka kedan chungah ti anawn cukmak = Vandet svuppede i mine sko.nawncek ummak hmun (adj.): mudret , dyndet. nawncek umnak hmun (n.): hængedynd. nawtnak ttihnung ngai phun khat (n.): gul feber. neh (n.): aftryk. - Tahchunhnak: Nawncek ah vom keneh kahmuh = Jeg så aftrykket af en bjørns fod i mudderet.neh (n.): plet. - Tahchunhnak: A angki ah cahang nehmi an um= Han har bllækklatter på sin skjorte.neh (n.): spor. nehnak , cahang nehnak (n.): plet. - Tahchunhnak: A angki ahcahang nehnak pakhat a um = Der er en blækklat på hansskjorte.nehsawh , serhsatnak (n.): hån , bespottelse. nehsawh entai in biachim (v.): satirisere. nehsawh entainak biachim le phuah a thiammi (n.): satiriker. nehsawh serhsat in chinmmi bia , entainak bia (n.): satire. nehsawh zomhtaih ngaiin chimmi (adj.): hånsk , sardonisk. neihban , Buddhist pawl vancungkhua (n.): nirvana. nek (adj.): vant til. - Tahchunhnak: Eskimos mi cu khuasik an inek = Eskimoer er vant til koldt vejr.nekttai , hngawngoih (n.): slips. nel , hnengh (v.): komprimere , sammenpresse. nelrawn hmete (n.): bjergkløft , fjelddal. nem (adj.): mild. - Tahchunhnak: Sikarik a nemmi = Mildcigaret.nemmi , a nuammi (adj.): balsamisk, lindrende. nemnak (n.): mildhed. nemnak , fak loin tuahnak (n.): skånsomhed , mildhed. nemter (v.): smelte. nemter (v.): formilde , dæmpe, blødgøre. - Tahchunhnak: Athinhun kan nemter lai = Vi dæmpede hans vrede.nemter , damter , nganter (v.): formilde , blødgøre. nemter lomi (adj.): ubetinget. nemternak (n.): lindring , formildelse. nengpi (n.): elg , rensdyr, ren, hjort. Netherlands mi (adj.): hollandsk. nga (n.): fisk. nga baw/ti (n.): rogn. nga nganpi rili chung a ummi , huel nga (n.): hval. nga phun khat (n.): laks, sardin, sild. nga phun khat , a nganpi (n.): delfin. nga samthih (n.): gælle. nga tlaih (v.): fiske. nga tlaitu (n.): fisker. nga zuartu (n.): fiskehandler. nga zuatnak tili , tidil , kuang (n.): akvarium. ngai (v.): sukke. ngaichia , apori ti ngai (adj.): ked af det. - Tahchunhnak: Narat khawh lo cu a poi ka ti ngai = Jeg er ked af, at du ikke kunnekomme.ngaichiatnak , umharnak , lilennak lunglennak (n.): melankoli. ngaichih (v.): fortryde , beklage. ngaih (v.): høre efter, lytte. - Tahchunhnak: Na nu bia kha vangai = Hør efter, hvad din mor siger.ngaih (v.): længes. - Tahchunhnak: A nu a ngai = Han længtesefter sin moder.ngaih a chiami (adj.): angergiven , angerfuld. ngaihchia (adj.): tung. - Tahchunhnak: A ngaih a chia = Hanshjerte var tungt.ngaihchia a simi (adj.): tragisk. ngaihchia a simi thil (adj.): angergiven , angrende. ngaihchiat (adj.): modfalden, nedslået. ngaihchiat , i ngaihchih (v.): angre. - Tahchunhnak: A nu zeirei
chin-dansk 259
lo in a ti ni kha aa hgaihchih te lai = Han vil angre den dag, dahan fornærmede sin moder.ngaihchiat , ngaih a chiami (adj.): bedrøvet , trist. ngaihchiat awk a simi (v.): det er synd. - Tahchunhnak:Vanlawng na tahn lo cu a poi ngangai ko = Hvor var det synd,at du kom for sent til flyvemaskinen.ngaihchiat awk a simi thil (adj.): beklagelig. ngaihchiat awk tlak a simi , ttah awk tlak a simi (adj.):beklagelig , sørgelig , jammerlig. ngaihchiat i ttah (v.): jamre , klage , sørge. ngaihchiatnak (n.): anger, bedrøvelse, sorg. ngaihchiatnak ; ngaihchiatnak in a dongmi nawlcawnnak (n.):tragedie. ngaihchiatnak langhter , a poi ti ngai (v.): beklage. ngaihchiatnak lei nawlcawnnak i a cawngtu , cu bantuknawlcawn ding tuanbia a ttialtu (n.): tragedieforfatter. ngaihchiatnak nganpi (n.): sorg. ngaihchiatpi , hramh (v.): kondolere. ngaihchiatter (v.): bedrøve. ngaihnak , duhnak (n.): længsel. ngaihnuammi tuanbia tawite (n.): anektote. ngaihthiam (v.): benåde , tilgive. ngaihthiam , leng chuahnak nawl (v.): undskylde. ngaihthiam hal , ka palh ti i chim (v.): undskylde. ngaihthiam halnak (n.): undskyldning. ngaihthiam khawh a simi (adj.): tilgivelig. ngaihthiam khawh lomi (adj.): utilgivelig. ngaihthiam khawhmi (adj.): tilgivelig. ngaihthiamnak , sual thianhnak (n.): syndsforladelse, tilgivelse,benådning. ngaikuang , kingkuar (n.): reje. ngaikuang a ngan phun (n.): hummer. ngainagi (adj.): høj. - Tahchunhnak: Nganchia cu a tak a linngaingai = Barnet har høj feber.ngaingai (adv.): meget. - Tahchunhnak: A far nakin a sangdeuh ngaingai = Han er meget højere end sin søster.ngaingai (adv.): helt. ngaingai (adv.): så. - Tahchunhnak: A cungah zaangfahnak nangei ngaingai = Du er så venlig mod ham.ngaingai , taktak (adv.): virkelig , faktisk. ngaingai , taktak (adv.): virkelig. ngakchia (n.): baby, barn. ngakchia , va ngei rih lomi ngaknu (n.): pige. ngakchia a cawmtu nu (n.): gudmoder. ngakchia a cawmtu pa (n.): gudfader. ngakchia he aa pehtlaimi thil , nganchia bantuk in ruahnakngeih rih lo (adj.): barnlig , infantil. ngakchia hrut bantuk (adj.): barnlig. ngakchia kal thiamka an kalning khi (v.): stolpre. ngakchia lentecelhnak tunu (n.): legetøj. ngakchia saikel ke thum ngei (n.): barnecykel (trehjulet). ngakchia zohkhenhnak inn (n.): børneværelse. ngakchia zuhkhenhtu (n.): barnepige. ngakchiat lio caan (n.): barndom, drengeår. ngaknu nupi tthit awk ca i helh (v.): fri , bejle. ngaknu si lio (n.): pigeår. ngaknu thiang (n.): jomfru. ngaknu tlangval i helhnak (n.): frieri , bejlen. ngakttah (n.): forældreløs. ngaleng (n.): ørred , forel. ngalkual (adj.): hjulbenet. ngalpacar (n.): skinneben. ngam lakin zuat (v.): tæmme. ngamh (adj.): vove , turde , tør. ngamh , raltthat , hruh ngamh deuh , ninghngal (adj.): dristig. ngan (adj.): høj. - Tahchunhnak: Bawi ngan a si = Han er enhøj (højtstående) embedsmand.ngan , minthang , lianngan (adj.): stor. ngan a dam i a tthawngmi (adj.): sund , rask. ngan a dammi (adj.): sund , rask.
ngan a dammi (adj.): sund. ngan deuhnak , kauh deuhnak (n.): udvidelse. ngan nawn pipi a simi (adj.): grov. - Tahchunhnak: Lam cuthetse ngan nawn pipi nih a khun = Stien var dækket med groftsand.ngandam (adj.): rask. - Tahchunhnak: A dam ko = Han er rask(har det godt).ngandamnak (n.): helbred. ngandamnak (n.): hygiejne. ngandamnak le lawmhnak (n.): trivsel , velvære. nganfah in khawhnak (n.): sjælsstyrke , mod. nganfah pek , harnak pek (v.): hjemsøge. - Tahchunhnak: Tarpawl nganfah a petuzawtnak tampi a um = Der er mangesygdomme, der hjemsøger gamle mennesker.nganfah peknak , harnak peknak (n.): plage. nganfah peknak , harnak peknak (n.): lidelse. nganfahnak (n.): smerte. ngannak , lianhngannak (n.): storhed , størrelse. nganpi (adj.): enorm , umådelig. nganpi , a kaupi (adj.): kolossal. nganpi in (adv.): enormt. nganter (v.): forstørre. nganternak (n.): forstørrelse. ngarul (n.): ål. ngatlaih in pawcawmnak , nga kong cawnnak (n.): fiskeri. ngatlaihnak ca i hmanmi tilawng (n.): trawler. ngawi , tlu (v.): hælde , skråne. - Tahchunhnak: Kutttial tam bikcu orhlei ah a tlu/ngawi = Mest hådnskrift skråner til højre.ngawiter , a ngawi in rin (v.): krumme , bøje. nge hnih / nge thum ah i then (v.): forgrene sig. -Tahchunhnak: Tiva cu hika hin chaklei khan khat ah aa then =Floden forgrener sig en mil nordpå.ngei loin um , kaltak (v.): undvære , opgive , forsage. -Tahchunhnak: Ca fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltakhna a hau = Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt.ngeih (v.): have, har. - Tahchunhnak: Inn ka ngei = Jeg har ethus.ngeih (prep.): af. - Tahchunhnak: Thazang ngeimi pa a si =Han er en mand af stor styrke.ngeih (v.): eje, have, besidde. - Tahchunhnak: Inn pakhat a ngei= Han ejer et hus.ngeih (v.): høre til. - Tahchunhnak: Inn le inn ngehmi a simi avawlei kha kanmah ta an si = Vi ejer huset, og jorden hører tildet.ngeih , hawl khawh (v.): erhverve. - Tahchunhnak: Tangkatampi a ngei = Han erhvervede en masse penge.ngeih lo , bau (v.): mangle. ngeih lo , bau , tlin lo (n.): knaphed. mangel. - Tahchunhnak:Nga a um lo = Der er mangel på fisk.ngeih loter , sifahter (v.): forarme. ngeih loternak , sifahternak (n.): forarmelse. ngeih rumro lo (adj.): blottet for. ngeih rumro lonak (n.): fattigdom , armod , nød. ngeih ti lo , thlau , sungh (v.): miste , tabe. ngeih ti lo thlah (v.): opgive , slippe. - Tahchunhnak: Tukumram dang kal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang = Hunhar opgivet alt håb om at komme udenlands i år.ngeih tthan (v.): genvinde. ngeihmi thil a simi (adj.): privatejet. ngeihmi thil a tthahnemmi (n.): aktiv. ngeihmi thilri (n.): beholdning, ejendele. ngeihmi thilri ; ngeitu sinak (n.): besiddelse , eje , ejendom. ngeihthiam , sualnak hmuhpiak duh lo i um (v.): tilgive , ladegå upåtalt hen. ngeitu (n.): ejer. ngeitu sinak (n.): ejerskab. ngerh (v.): sno sig. ngerh , tuam (v.): forbinde. ngerh , zam (v.): slynge sig. - Tahchunhnak: Zun nih thingkungkha a ngerh = Vinen slynger sig rundt om træet.
260 chin-dansk
ngerh , zit , merh (v.): sammenfiltre. ngiang , hnah ngiang , thei ngiang , pangpar ngiang (n.): stilk. ngiang ngei hraitung (n.): kande. ngiat (v.): spionere , udspionere. ngol (v.): afstå , holde op, opgive. ngol (v.): standse , holde op , stoppe. - Tahchunhnak: Mipa curianttuan aa ngol = Manden holdt op med at arbejde.ngol , phuah (v.): træde tilbage , gå af , fratræde. -Tahchunhnak: A rian kha a ngol, a rian khan aa phuak = Hangik af fra sit arbejde.ngol , tuah loin um , a herh lo ti i ruahpiak (v.): opgive ,frafalde. ngol lomi (adj.): uophørlig , uafladelig. ngol ta rih (v.): udsætte. ngolter (v.): standse. nguh (v.): vare , holde. - Tahchunhnak: Sui kutdonghrolh nihkum 100 a nguh lai = En guldring vil holde i 100 år.nguh (v.): holde , vare. - Tahchunhnak: Na angkileng cu kumkhat an nguh lai = Den frakke kan holde et år.ngun (n.): sølv. ngun khokheng (n.): sølvtøj. ngun soser (n.): sølvsmed. ngunkhuai (n.): indtægt. ngunkhuai (n.): skat. ngunkhuai khawltu (n.): tolder , skatteforpagter. ngunkhuai kholh (v.): beskatte. ngunkhuai kholhnak (n.): beskatning. ngunkhuai petu (n.): skatteyder. ngut , ihhmu kun i ngut (v.): døse , blunde. ni , nichuah in nitlak tiang (n.): dag. ni , pa far (n.): tante. ni 366 a ngeimi kum , February thla ni 29 a simi kum , kum lidan ah voi khat lengmang (n.): skudår. ni ceu nih a ceuhmi (adj.): solbeskinnet. ni ceunak (n.): sollys. ni he aa pehtlaimi (adj.): sol-. ni hin (adv.): i dag. ni in caan relnak kheng (n.): solur. ni langh chung paoh Muslim , pawl rawl ei thian lo thla (n.):ramadan. ni linh tuk ruang lungmih zawtnak (n.): solstik , hedeslag. ni nih cuar a emh i sen nawn in a ummi khi (n.): solbrændthed, solskoldethed. ni nih van i a sannak bik hmun a phak caan , chunlaicer (n.):meridian. ni pangpar (n.): solsikke. ni sunglawi lai ni (n.): helligaften , aften. - Tahchunhnak:Khrismas lai ni = Juleaften.ni thangchiat , mi congoih (v.): bagtale. niam deuh tlawm deuh i ruah le tuak (v.): undervurdere. niam deuhnak , nauta deuh sinak (n.): underlegenhed. niam tuk in chim , din tuk in chim , fak lo tuk in chim (v.):underdrive. niamter , i thumh , i hmetter (v.): nedværdige. - Tahchunhnak:Zudin in amah le amah aa niamter. = Han nedværdigede sigselv ved at drikke. .nichawn (n.): stråle , lysstråle, solstråle. nichuah (n.): solopgang. nichuah kate i tuahmi (adj.): solopgangs-. - Tahchunhnak:Nichuah kate i tuahmi biaknak pumhnak =Solopgangsgudstjeneste.nichuah-chak (n.): nordøst. nichuah-thlanglei in a hung hrangmi (adj.): sydøstlig. nichuah-thlanglei in a hung hrangmi thli (n.): sydøstenvind. nichuahlei (n.): øst. nichuahlei bik a simi (adv.): østpå. nichuahlei hoihter (v.): orientere. nichuahlei in / nichuahlei ah ; nichuahlei in a rung hrangmithli / nichuahlei ah a hrangmi thli (adj.): østlig. nichuahlei mi (adj.): orientalsk , østerlandsk. nichuak a saitu (n.): nar , bajads.
nifa tein (adj.): daglig. nifate (adj.): dagligdags. nifate hmuh ton lengmangmi ttialnak cauk (n.): journal. nifate thil a cangmi kong ttialnak cauk (n.): dagbog. nigcang lo i i cawh nul in a ummi (n.): ruskomsnusk. nigzah a hngal lomi (adj.): uforknyt. nih (nihnak) (n.): latter. nih , ngaknu no pawl nih khi (v.): fnise. nih , nihthawng (n.): latter. nih ; nihsaw (v.): le. nih duhnak (n.): lattermildhed. nih sawh awk a simi , nihchuak a simi (adj.): latterlig. nihchuah saih (v.): spøge. nihchuah-thlanglei (n.): sydøst. nihchuahternak , ninchuahnak , nuamhnak (n.): fornøjelse, morskab, underholdning. nihchuak (n.): spøg. nihchuak , zoh rem lo (adj.): absurd. - Tahchunhnak: A ziazanichuak a si = Hans opførsel er absurd.nihchuak a si ttung i a nuam ngaimi (n.): humor. -Tahchunhnak: Hi tuanbia cu nih nuamhnak in a khat = Dennefortælling er fuld af humor.nihchuak a si tung i a nuam ngaimi (n.): humor. -Tahchunhnak: Hi tuanbia cu nih nuamhnak in a khat = Dennefortælling er fuld af humor.nihchuak a simi (adj.): lattervækkende , morsom, humoristisk. nihchuak a simi thil (adj.): latterlig. nihchuak a simi thil (adj.): spøgefuld , munter. nihchuak biachim a thiammi (n.): humorist. nihchuak saihnak ca i nawlcawn (v.): efterligne , efterabe. nihchuak saihnak i nawlcawnnak hmanmi (n.): komedie. nihchuak saihthiam (n.): spøgefugl , spasmager. nihchuak thil (adj.): pudsig , morsom , sjov. nihchuaksaih a thiammipa (n.): klovn. nihchuaksaih thiam (n.): komediant. nihin , tuchun (adv.): i dag. nihin ni tiang a simi (adj.): up to date , ajour. nihsawh (v.): latterliggøre , gøre nar af , spotte, håne. nihsawh , serhsat (v.): håne , udle , spotte. nihsawh , serhsat (v.): skose , håne , spotte. nihsawh , zohchuk , zomhtail (v.): håne. nihsawhnak lungthin he tuahmi (adj.): hånlig. nihter , nuamhter (v.): fornøje, more, underholde. nika (n.): sol. nika chung i a zeimaw caan i a nakmi a lang tawnmi khi (n.):solplet. nika nih equator a tan ni a si i chun le zan an i can , tthal caanah March 21 hrawng a si i khuasik caan ah September 23hrawng a si (n.): jævndøgn. nikhat (n.): dag. nikhua (n.): vejr. nikhua a chia lai maw a ttha lai ti hngalh khawhnak fimnak(n.): meteorologi. nikhua a cin i a linh khi (adj.): lummer. nikhua tahnak (n.): barometer. nikhua tahnak he aa pehtlaimi (adj.): meteorologisk. nikum (adv.): sidste år. nimthla bantukin a khul a rangmi (n.): glimt. - Tahchunhnak:A mit ah a thinhunnak kha khulrang in a lung lang = Der er etvredesglimt i hendes øjne.nimtlau , tek (n.): lyn. ning (n.): måde. - Tahchunhnak: Ning tampi in amah cu a pabantuk a si (a pa he an i lawhnak a tampi) = På mange måder erhan som sin fader.ning , sining (n.): måde , manér. - Tahchunhnak: Ngakchiaholhning in a holh = Han talte på en barmlig måde.ning le cang zeihmanh ngei lo i cawh nelnul i um (n.): kaos. ning teil , bantuk tein (adv.): nøjagtigt , præcist , akkurat. -Tahchunhnak: Hi rian cu ka duhning tein na tuah = Du har gjortarbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det.ning zulhnak (n.): overensstemmelse.
chin-dansk 261
ningazk deuh a simi thil chimnak ca i bia dawh deuh hmanmi(n.): eufemisme. - Tahchunhnak: A liam cang ti cu a thi cangtinak ca i hmanmi a si = Hensove er en eufemisme for dø.ningcang (n.): orden, system. ningcang a ngeimi , ningcang zulh in tuahmi (adj.):systematisk. ningcang hngalh (v.): kende fiduserne. ningcang i dawhnak (n.): symmetri. ningcang in a um lomi , ningcang in um lonak (n.): uorden. ningcang in chiahnak , timhltuahnak (n.): arrangement. ningcang lo (n.): forstyrrelse. - Tahchunhnak: Ka paw aaningcang lo = Jeg har en maveforstyrrelse (et mavetilfælde).ningcang loin a ummi , tthat lonak a tuah pengmi (adj.):pervers. ningcang loin hman (v.): misbruge. - Tahchunhnak: Anawlngeihnak kha ningcang loin a hman = Han misbrugte sinmagt.ningcang loin um (adv.): galt. - Tahchunhnak: A thinhun hmaikan hmuh tikah, zeidik ningcang loin a um ti kha kan hngalh =Af hans vrede udseende forstod vi, at noget var gået galt.ningcang ngei i chiah (v.): organisere , indrette , ordne. -Tahchunhnak: Hi hla bu hi hla a phuahtu hna min zulh in aningcang tein dot tete in ser a si = Digtsamlingen er ordnet efterforfatter.ningcang ngei lo pungsan um lo (adj.): formløs. ningcang tein tuahmi (adj.): systematisk , metodisk. ningcang tein tuaktanmi fimnak le hngalhnak (n.): videnskab. ningcang zeihmanh a ngei lomi (adj.): kaotisk. ningcang zulhmi lam (n.): metode. ningcangte le caan hmaan tein umnak (n.): regelmæssighed. ningpi in (adv.): helt , ganske. ningzah a hngal lomi (adj.): skamløs. ningzah a thiam ngaimi (adj.): genert. ningzah hmaisen (v.): rødme. - Tahchunhnak: A ning a zak i ahmai a sen = Hun rødmer.ningzah hngal lo in a ummi , mi a hmaizah lomi , a ning ahngalmi (adj.): uforskammet , næsvis. ningzah ruang i holh khawh lo i um khi (adj.): tavs , stum. ningzahnak (n.): skam. ningzahnak , hmaichiatnak (n.): forlegenhed , forvirring. ningzahnak , mi hmai khan lonak , mah le mah i zumh lohnak(n.): frygtsomhed , spagfærdighed. ningzahnak , minchiatnak (n.): skændsel , vanære. ningzahter (v.): ydmyge. ningzahternak (n.): ydmygelse. ningzak a simi (adj.): skændig , skammelig. ningzak a simi thil (adj.): forsmædelig , skændig , vanærende. ningzak a simi thil , aa dawhtlak lomi thil (adj.): skændig ,skammelig , vanærende. nithawng (n.): paraply. nithawng phun khat (n.): parasol. nithla relnak (n.): kalender. nitlak ah (n.): solnedgang. nitlak chak (n.): nordvest. nitlak thlanglei (n.): sydvest. nitlak thlanglei a simi (adj.): sydvestlig. nitlak thlanglei in a hung hrangmi thli (n.): sydvestenvind. nitlak-chak (n.): nordvest. nitlakchak a simi (adj.): nordvestlig. nitlaklei (n.): vest. nitlaklei a simi (adj.): vestlig. nitlaklei ah (adv.): vestpå , mod vest. nitlaklei bik a simi (adj.): vestligst. nitlaklei in a hun hrangmi tli (adj.): vestlig. nitlang (n.): solskin. nitlang a hmumi , nitlang nih tlanhmi (adj.): solbeskinnet ,sollys , strålende. nizan (adv.): i går. nizan zanlei (adv.): i går aftes. nolh tthan (v.): gentage.
nolh tthan , a hlei in cham tthan (v.): fordoble , reduplicere. nolh tthan lengmang in , atu le atu (adv.): gentagne gange. nolh tthannak (n.): gentagelse. nolhnak , chim tthannak (n.): gentagelse. non phun khat ; a tlai ca i a tthami (n.): fosfat. nor (v.): kede. - Tahchunhnak: Hi cauk nih a ka nor = Dennebog keder mig.nor , luak chuak i um (v.): give kvalme. - Tahchunhnak: Ekhmuh nih kan luak a kan chuahter = Synet af menneskeligeekskrementer giver os kvalme.Norway mi (n.): norsk , nordmand. Norway, Sweden le Denmark ram (prop.): Skandinavien. noter tthan (v.): forynge. November thla (n.): november. nu (pa) sin i a sualmipa (n.): ægteskabsbryder. nu , hringtu nu si loin nu paohpaoh (n.): kvinde. nu , nu phun paohpaoh (adj.): kvindelig. nu angki (n.): bluse. nu bantuk a simi (adj.): kvindagtig. nu bantukin a ummi pa (n.): tøsedreng. nu bawda le si inn i zohkhenhtu i chiahmi nu upa (n.): kone ,matrone. nu chawnhnak i hmanmi bia , bia dawh ngai , bawinu , t inak asi (n.): frøken , frue. nu chinhmi luchin (n.): hue. nu chung i ti a semnak (n.): æggestok. nu ei (n.): stedmoder. nu hmawca (n.): strømper , strømpebukser. nu kum (n.): sidste år. nu le nu aa duhmi (adj.): lesbisk. nu le pa cannak tuah lo i pa ci nu chung i chiah i fapawiter(n.): kunstig befrugtning. nu le pa he aa pehtlaimi thil (adj.): forældre-. - Tahchunhnak:Nu le pa nawlngeinak = Forældremyndighed .nu le pa kong ah duh paoh in a ummi (adj.): promiskuøs. nu le pa kong ah duh paoh in khuasaknak (n.): promiskuitet. nu le pa kong theih hramthawk caan , tleirol (n.): ungdom. nu le pa lei ziaza tthat lonak (n.): umoralskhed , usædelighed. nu le pa sinak he aa pehtlaimi (adj.): seksuel , kønslig. nu le pa sualnak a simi (adj.): køns- , venerisk. nu le pa thleidannak (n.): køn. nu lei he aa pehtlaimi (n.): matriark. nu lei thil (adj.): kvindelig , feminin. nu maw pa sinak (n.): køn. nu nih innchungkhar /phun chung i a lu tlai , nu roco phun(n.): matriarki. nu pakhat (n.): dame , frue. nu paw chung i nau minung a tling rih lomi (n.): foster. nu thi ngeihmi (n.): menstruation. nu thlaici (n.): æg , ægcelle. nu vialte (n.): kvindekønnet. nu zong a si lomi , pa zong a si lomi (n.): intetkøn , neutrum. nuam lo ngaiin umnak , fahnak innak (n.): elendighed , ulykke. - Tahchunhnak: Harnak an innak a chuahtertu cu sifahnak a si =Fattigdom er årsag til deres ulykke.nuam ngai le tha ngaiin a ummi (adj.): nådig , venlig ,elskværdig. nuam ngaiin tuahmi (adj.): lystig. nuam ngaiin umter (v.): underholde , traktere. - Tahchunhnak:Ngakchia kha tuanbia a chimh hna i nuam ngaiin a umter hna =Han trakterede børnene med historier.nuam tein umnak khan (n.): slentren , driven. nuamh lonak , hnangam lonak (n.): ubehag , ubehagelighed ,gene. nuamhnak (n.): glæde , behag , fornøjelse , nydelse , morskab. nuamhnak , lentecelhnak (n.): leg. nuamhnak , nihchuak (n.): sjov , grin. - Tahchunhnak: A holhat kha capo nihchuak ah an saih = De gør grin med hansstammen.nuamhnak ca i aa pummi (n.): selskab. - Tahchunhnak:
262 chin-dansk
Zanriah hrawmnak nuamhnak = Middagsselskab.nuamhnak ca i an sermi tilawng (n.): lystbåd , yacht. nuamhnak in hmanmi caan (n.): tidsfordriv. - Tahchunhnak:Lentecelh cu nuamh caan a si = Lege er tidsfordriv.nuamhnak le fahnak hi zeihmanh an si lo , cucaah dai tein inkhawn hi a ttha bik tiin cawnpiaknak (n.): stoicisme. nuamhnak petu a simi (adj.): tiltalende , behagelig. nuamhnak ton zongah harnak ton zongah dai tein a um khomi(n.): stoiker. nuamhter , lungton (v.): behage , glæde. - Tahchunhnak:Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a lawmhter hna = Legetøjglædede børnene.nuar a duh ngaimi (adj.): sur , vranten , gnaven. -Tahchunhnak: A nuar lengmangmi ngakchia = Et surt barn.nuhmei (n.): enke. nuhmei sinak (n.): enkestand. nule unau fale si hna seh , pale unau fale si hna seh , an dihlakin cousin an si (n.): fætter , kusine. nun (v.): leve. - Tahchunhnak: Nunnak caah thli te ti kan herhhna = Vi behøver luft og vand for at leve.nun (v.): leve. - Tahchunhnak: A pa cu kum sawm li a nung =Han far levede fyrre år.nun (v.): bestå. - Tahchunhnak: Khrihfabu cu a minung um loina nung kho lo = En kirke kan ikke bestå uden medlemmer.nun (v.): ernære sig. - Tahchunhnak: Kan ram minung hna cufacang le sa in an nung = Folk i vort land forsøger at ernære sigved ris og kød.nun , karh , tthan , hlawhtlin (v.): trives , blomstre. nun a siang ngaimi (adj.): gavmild , rundhåndet. nuncan , ziaza (v.): opføre sig. - Tahchunhnak: Tha tein a nung= Han opfører sig pænt.nuncannak , khuasaknak (n.): udkomme , levebrød. nunchung (n.): livstid. nunchung a simi (adj.): livsvarig. nungak tlangval aa duhmi hna tuanbia (n.): kærlighedshistorie. nungak tlangval kong ah , duh dedeng bantukin um pah (v.):flirte. - Tahchunhnak: Tlangval tam nawm kha duh dedengbantukin a um hna, sihmansehlaw pakhat lawng a duh taktak =Hun flirtede med flere drenge, men elskede kun en.nunnak (n.): overlevelse. - Tahchunhnak: Kan nunnak caahrawl kan ei a herh = Vi skal spise mad for vores overlevelse.nunnak , khuasaknak (n.): tilværelse , eksistens. nunnak ; nunchung (n.): liv. nunnak a ngei lomi (adj.): livløs. nunnak a ngei lomi thawn khawhnak thazang a ngei lomi(adj.): uvirksom , træg. nunnak a ngeimi thilnung , mit in hmuh khawh lomi (n.):bakterie. nunnak aamahkhan , kampani pakhatkhat sin i tangka khon ithih tik i a karh he lakmi ; cucu biakam in tuahmi a si (n.):livsforsikring.
nunnak ca i a herhmi thilri ngeih lo (n.): nød , afsavn , mangelpå livsfornødenheder. - Tahchunhnak: Ral lioah cun nunnak ca ia herhmi thilri an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi = Mangebørn døde på grund af nød under krigen .nunnak he aa pehtlaimi , nunnak caah herhmi (adj.): vital ,livs-. nunnak khamhnak ca i hmanmi taisawm (n.): redningsbælte. nunnak khamhnak lawng (n.): redningsbåd. nunnak kong cawnak , saram nunnak kong a si bik (adj.):biologisk. nunnak kong cawnnak (n.): biologi. nunnak ngei lo , hlawptlo lo (adj.): livløs. nunnak pek , lungtho ngai i chimmi (v.): oplive. nunnak pek , nunter (v.): levendegøre. nunning , khuasakning (n.): liv. - Tahchunhnak: Khuapinunning cu khuate nunning nakin a nuam deuh = Byliv erbehageligere end landsbyliv.nunning a sining taktak in chimnak le ruahnak (n.): realisme. nunter tthan (v.): genoplive. nunter tthannak (n.): genopvækkelse , vækkelse , genoplivelse. nupi (n.): kone , hustru. nupi ca i helhnak (n.): frieri. nupi ca i ngaknu a helhtu (n.): bejler , frier. nupi chun (n.): medhustru , konkubine. nupi mak , va kirtak (v.): skille (sig). nupi man (n.): medgift. nupi nau/u nu (n.): svigerinde. nupi ngei lo , va ngei loin , biaknak lei i zuamnak caah um(n.): cølibat. nupi ngei lo , va ngei loin a ummi (adj.): ugift. nupi nu/pasal nu (n.): svigermor. nupi pa , pu (n.): svigerfader. nupi pahnih ngeih , va pahnih ngeih (n.): bigami. nupi pakhat nak tam deuh ngeihnak (n.): polygami. nupi pasal a ngei khomi a simi (adj.): giftefærdig. nupi ta , va naupa , va u-pa (n.): svoger. nupi thi tlangval (n.): brudgom. nupi zong a si va zong a si (n.): ægtefælle. nupi/va a ngei lomi (adj.): ugift. nupi/va pakhat lawng ngeihnak (n.): monogami. nutling patling a si lomi (adj.): umoden. nutling patling a si rih lomi (adj.): uudviklet. nutling patling a simi (n.): voksen. nutling patling hung sinak (n.): pubertet. nutling/patling si (v.): modne. - Tahchunhnak: A unau nakinkhulrang deuh in a patling = Han modnes hurtigere end sinbroder.nutling/patling si tuanh tuk , a tuan tukmi (adj.): fremmelig. nutling/patling sinak (n.): modenhed.
Ooat , facang bantuk a simi rawl phun khat (n.): havre. oat changvut (n.): havregryn , havremel. Octobar thla (n.): oktober. oe ruialak lung (n.): møllesten. oih (v.): vugge. - Tahchunhnak: Ka nu nih bawhte kha a oih =Min mor vugger barnet.oksizen dah (n.): ilt. oksizen dah he i cawh; kangh le cirek kai hi 'lite' a si (v.): ilte ,oxydere. oliv thingkung , oliv thei (n.): oliven. on (n.): stak. - Tahchunhnak: Thing on khat = En stak brændsel .ong hluahmah (v.): rumle , buldre. onh (v.): tillade. - Tahchunhnak: Kal ong ko tuah = Tillad ham
at gå.onh , caw onh , cakei onh , miakpi thawng (v.): brøle. onh , nawlpek , pek (v.): godkende. onh khawh a simi (adj.): tilladelig , tilladt. onh lo , nawl pek lo (v.): udelukke. onhnak , nawlpeknak (n.): godkendelse. onhnak lehhmah (n.): tilladelse (skriftlig). - Tahchunhnak:Mawttaw mawnghnak ah a mawngh onhnak lehhmah a ngeih ahau = Han må have tilladelse til at køre bil.organ tampi a bu in rianttuannak (n.): organisme. organ tumtu (n.): organist. orhlei kam (adj.): højre. ostrik va , va nganpi (n.): struds.
chin-dansk 263
Ppa (adj.): mandlig , han-. pa , eimi pa (n.): svamp , paddehat. pa , ka pa (n.): far , fader. pa a simi (adj.): maskulin. pa aa khat i nu aa dangmi , nu aa khat i pa aa dangmi (n.):halvsøster. pa an or i a bomi te khi , Adam thingthei (n.): adamsæble. pa aw , tenor le bass karlak (n.): baryton. pa bantuk ziaza (adj.): faderlig. pa bantukin a ral a tthami (adj.): mandig , tapper. pa ei (n.): stedfader. pa hawikom (n.): kammerat , fyr. pa lawh lo i nu a lo i nem hninghniang in a ummi (adj.):kvindagtig. pa lawh lo i nu lawh i nem hninghniang in umnak (n.):kvindagtighed. pa lei (adj.): fædrene , faderlig , fader-. - Tahchunhnak: Amahhi palei kamah ka pu a si = Han er min bedstefar på fædreneside.pa lei kap in comi ro (n.): arv , fædrene arv. pa ngakchia (n.): dreng. pa ngei lomi (adj.): faderløs. pa sinak (n.): faderskab. Pa, Fapa, Thiang Thlarau, Pathian pakhat pathum a sinak(n.): Treenighed. pa/nu i a ni (n.): grandtante. pah (v.): slå. - Tahchunhnak: Bill nih nganchiapa a pah i a tlu= Bill rendte ind i en anden dreng og slog ham ned .pah lengmang (adj.): nu og da. - Tahchunhnak: Amah cu kahmuh pah lengmang = Jeg så ham nu og da.pahnih (adj.): dobbelt. - Tahchunhnak: Vanlawng nihmonghnak fung pahnih a ngeih, saya caah pakhat a cawngmicaah pakhat = Flybemaskinen har dobbelte kontroller, en forlæreren og en anden for eleven.pahnih (num.): to. pahnih hnatla a simi , i hrawmtonhmi (adj.): gensidig ,indbyrdes. pahnih in phawt khawhmi nambar (adj.): lige. -Tahchunhnak: 2,4,6,8,10 cu even namber an si = 2,4,6,8,10 erlige numre.pahnih lak i pakhat zong kha a si lo (adj.): ingen af. -Tahchunhnak: A chimmi kha an hmaan veve lo = Ingen aferklæringerne er sande.pahnih sakmi tummi hla (n.): duet. pahnih thum , tampi si lo (adj.): adskillige. pahnihnak (adj.): anden. pahnihnak a simi (adj.): sekundær. pahra (num.): ti. pahra lengmang in thenmi nambar (n.): decimalbrøk. pahrang (n.): flair , sans, talent. - Tahchunhnak: Hla dawhphuah thiamank pahrang a ngei = Han havde sans for at skrivesmukke digte.pahrang a ngeimi (adj.): talentfuld. pahrannak (num.): tiende. paih (n.): brydning. paihsual (v.): falde (i dårligt selskab). paisah (n.): skrå retning. - Tahchunhnak: Hi puan hi paisah inan tan = Dette tøj er skåret på skrå.paisah , dinglo , a ngawi (adj.): skrå , skæv. paisah in , khattelei kil in khattelei kil in rinmi tlang (adj.):diagonal. pak , kuak pak (v.): pulse. pak , pakhat lawng (adj.): ene , enlig , ensom. pakan tehna an i khawn lulhmalh i a tnagng khi (n.): klapren ,
klirren , raslen , skramlen , plapren. pakhat (art.): en, et. pakhat (adj.): enkelt. pakhat caah pakhat (prep.): per. - Tahchunhnak: Mi pakhatcaah thanthling pawng khat = Et pund sukker pr. mand.pakhat cio in (adv.): henholdsvis. - Tahchunhnak: Dick, Tom leMary cu kum 6, kum 8, le kum 10 cio an si = Dick, Tom og Mareer henholdsvis 6, 8 og 10 år.pakhat duhnak lawngin uknak (n.): diktatur. pakhat hnu pakhat aa chang lengmang in (adv.): skiftevis ,efter tur. pakhat hnu pakhat aa chang lengmang in tuahning (n.):procedure , fremgangsmåde. pakhat hnu pakhat aa zul thliahmah in (n.): gåsegang. pakhat hnu pakhat in (adv.): stykkevis , stykke for stykke. -Tahchunhnak: Aa manh caan paoh ah seh cu pakhat tete in afonhtonh lengmang = Han satte maskinen sammen stykke forstykke i sin fritid.pakhat hnu pakhat in tial (v.): specificere. pakhat lawng (n.): ental. - Tahchunhnak: Ental, flertal =Dreng, drenge.pakhat lawng a simi , mah lawng a simi (adj.): afsides , isoleret, ensom. pakhat lawng biachim (n.): monolog. pakhat lawng nih hrilh khawh a simi leng (n.): trillebør. pakhat lawng nih i celhmi lentecelhnak (n.): kabale. pakhat lawng nih sakmi hla (n.): solo. pakhat lawng sinak , hawi nih tluk lonak (n.): særegenhed. pakhat lawng tein , pakhat pakhat tete in (adv.): enkeltvis. pakhat le pahkat aa khatmi (n.): parallel , sidestykke. -Tahchunhnak: A hmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat = Hansoplevelser er et sidestykke til mine.pakhat le pakhat i cawh (v.): blande. pakhat le pakhat i huatnak , ruahnak i khah lonak (n.):antipati, modvilje. pakhat le pakhat i khawn i den , cu bantuk i khawnnak in achuakmi tha (n.): stød , sammenstød. pakhat le pakhat i ngerh (v.): sammenflette , sammenslynge. pakhat le pakhat i pumh i ruahnak i cheuh (v.): rådslå ,konferere. pakhat le pakhat i tuahtonhnak (n.): vekselvirkning. pakhat le pakhat karlak i lamkaltu , remnak sertu (n.):mellemmand , formidler , mægler. pakhat le pakhat karlak i tangka chiahnak lehhmah icawknak le zuarnak a tuahtu (n.): børsmægler , vekselerer. pakhat le pakhat lam hlapi in lungthin i theih khawhnak (n.):telepati. pakhat le pakhat sual i puh i i puh chin venak (n.):modbeskyldning. pakhat le pakhat zawtnak i chawnhnak (n.): smitte. pakhat le pakhatkhat lei i tannak nih rem lonak a chuahtermi(n.): spænding. pakhat nak tam sinak (n.): flertal , flerhed. pakhat sinak (n.): enhed. pakhat siter (v.): forene. pakhat siternak (n.): samling , forening. pakhatkhat tuahmi ruang i hmuhmi laksawng , minthatnak(n.): præmie. pakhatnak (num.): første. pakhatnak sinak (n.): forrang , førsteplads. pakpalawng , i vah sawsawh (v.): drive , dovne. pakpalawng , zeihmanh a si lomi (n.): nonsens , sludder , vrøvl. pakpalawng , zero , 0 (n.): intet , nul. pakpalawng i a vak sawhsawhmi (n.): drivert , dagdriver.
264 chin-dansk
pakpalawng i canter (v.): kuldkaste , krydse , forpurre. -Tahchunhnak: Kan i timhmi kha pakpalawng ah a canter = Hankuldkastede vore planer.pakpalawng i canter , dawnh , hrawh (v.): forpurre. -Tahchunhnak: Thil ttha lo tuah aa timhmi kha palik nih anhrawh = Politiet forpurrede hans onde planer .pakpalawng i hman , sawksam (v.): formøble , forøde, spilde. pakpalawng i ser (v.): annullere , ophæve , gøre ugyldig. pakpalawng i sernak , zeihmanh lo i tuahnak (n.): ophævelse. pakua (num.): ni. pakuanak (num.): niende. pakul (num.): tyve. pakulnak (num.): tyvende. pal lomi (ram , hmun) (adj.): ubetrådt. pale thih hnu chuakmi fa (adj.): posthum. pale unau (n.): onkel. palek zawtnak , zu hrik nih a kalpi i a karhtermi , Khulrangtein mi thih khawhnak a simi (n.): pest. palh (v.): fejle. - Tahchunhnak: Palh cu minung phung a si ko =At fejle er menneskeligt.palh (v.): tage fejl af , misforstå. palh a simi (adj.): urigtig. palh in cafang komh (n.): stavefejl. palh khawh lomi (adj.): umiskendelig. palh khawh lonak (n.): ufejlbarlighed. palh sualmi thil , biachim i chuahsual (n.): brøler , bommert. palhnak (n.): misforståelse , fejltagelse. palhnak , tlin lonak (n.): fejl. palhnak a ngeimi , tlinlonak a ngeimi , a tthalomi (adj.):mangelfuld , defekt. palhnak remh (v.): forbedre. palhnak remh tthannak ding ca i zoh tthan (v.): revidere. palhnak zeihmanh a ngei lomi , thil sual a tuah kho lomi(adj.): fejlfri , syndfri. pali (num.): fire. pali hlasabu (n.): kvartet. palik (n.): politibetjent. palik (n.): politibetjent. palik bawi (n.): politibetjent. palik bu (n.): politi. palik pawl (n.): politikorps. palik sungthoh (n.): meddeler , stikker. palinak (num.): fjerde. pamnak , sifahnak (n.): fattigdom. pan tein khuh , tuam , benh (v.): belægge. - Tahchunhnak: Hihrai cu sui in pan tein an tuam hna; sui an hut = Disse kopper erbelagt med guld.pan tein nalh , thuh (v.): forgylde. - Tahchunhnak: Hmanthlakchiahnak tungtlang kha sui in pantein na lh = Forgylde enbilledramme.pan tein sermi tlap , sui tlap , ngun tlap , dan tlap (n.): folie. pan tete in an denmi sui tlap (n.): bladguld. panga (num.): fem. panganak (num.): femte. pangpar (n.): blomst. pangpar a mawimang a kengtu bawm (n.): støvdrager. pangpar a par chung tlap tete khi (n.): kronblad. pangpar a par hram i a ummi hnah khi (n.): bægerblad. pangpar bor a ngiang aa can cio i a kungpi in a tho ciomi (n.):skærm. pangpar buk pakhat , a par aa dawh ngaimi (n.): jasmin. pangpar bur (n.): rosenbusk. pangpar chung i a ci a umnak te khi (n.): støvvej. pangpar eng phun khat (n.): kodriver , primula. pangpar hau , hlingbur hau zong a si kho (n.): hegn , hæk. pangpar kual , pangpar lukhimh (n.): krans. pangpar kuhkumum (n.): rosenknop. pangpar par (v.): blomstre. - Tahchunhnak: Phaizawng cuNovember ah an par = Kirsebærtræer blomstrer i november.pangpar phun khat ba a ngeimi (n.): tulipan. pangpar ruang phun khat (n.): blåregn.
pangpar thi (n.): krans. pangpawi meithal (n.): revolver. panter deuh , tlawmter deuh (v.): fortynde. paohpaoh (adj.): hver , enhver. - Tahchunhnak: Ngakchiapaohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio = Hver dreng har enfrakke.papalak a ngan phun (n.): flyvende hund. papalak phun khat (n.): vampyr. paper ti biafang hi payprus in a rami a si ; rua kung bantuk asi i an tham i a tlah kha an tah i cu cungah cun ca an rak ttial(n.): papyrus. par (v.): blomstre. - Tahchunhnak: Chokhlei hmai thla ah anpar lai = Rhododendron vil blomstre næste måned .par (v.): skære i skiver , skive. - Tahchunhnak: Changreu khapar = Skær brødet i skiver.par khat , changreu par khat (n.): skive. par loin kung thar i a kheu (karh) khomi (n.): spore. parasut (n.): faldskærm. pariat (num.): otte. pariatnak (num.): ottende. parliament chung ummi (n.): parlamentariker. parliament he aa pehtlaimi thil (adj.): parlamentarisk. -Tahchunhnak: England cu parliament ukning cozah a ngeimi a si= England har parlamentarisk styreform.parsel thilfun (n.): pakke. party pahkatkhat chung i aa tel lomi (adj.): upartisk. paruk (num.): seks. paruknak a simi (num.): sjette. pasarih (num.): syv. pasarihnak (num.): syvende. pastor (n.): sognepræst. pastor peng chung i a ummi (n.): sognebarn. pastor peng khat (n.): sogn. pastor umnak inn (n.): præstegård. Pathian (n.): Gud, Herren. Pathian a hmaizah lomi, a upat lomi (adj.): ugudelig ,pietetsløs. Pathian a um lo ti zumhnak (n.): ateisme. Pathian a um lo tiah a zummi (n.): ateist. Pathian a upatmi (adj.): gudfrygtig , gudelig. Pathian cu a kan uktu cozah a si ti zumhnak (n.): teokrati. pathian i ser (v.): guddommeliggøre. Pathian kong cawnnak he aa pehtlaimi (adj.): teologisk. Pathian kong cawnnak i a thiammi (n.): teolog. Pathian lei thil a simi a cawk in cawk, tlangbawi rian hnacawk (n.): simoni. Pathian lei thil a simi, biaknak lei thil a simi (adj.):guddommelig. Pathian minung i i can (v.): inkarnere. Pathian minung i i cannak (n.): inkarnation. Pathian nih a ka chimhmi bia a si ti in ruahmi bia (n.): orakel. Pathian pakhat lawng a um ti zumhnak (n.): monoteisme. Pathian sin nawlnak thlacam (n.): påkaldelse , anråbelse. Pathian sinak (n.): guddommelighed , guddom. pathian tampi biaknak phung (n.): polyteisme. Pathian thangthat i aunak, Hebru holh a si i a sullam taktakcu, atu ah khamh ko, ti a si (interj.): hosianna. Pathian thangthatnak hla (n.): salme , hymne, lovprisning. Pathian vel (n.): nåde. Pathian zei i a rel lomi (adj.): gudløs, ugudelig. Pathian zeirel lonak (adj.): ugudelighed. Pathian zohkhenhnak (n.): forsyn. pathum (num.): tre. pathum i cheumi (adj.): tredelt. pathum nih a bu in uknak , pathum bu (n.): triumvirat. pathum sakmi hla , pathum bu (n.): trio. pathumnak (num.): tredje. patling/nutling a simi (adj.): moden. - Tahchunhnak: Patling asi = Han er en moden mand.paw (n.): mave. paw (n.): mave, vom, underliv.
chin-dansk 265
paw fah (n.): mavekneb , mavepine. paw lei a simi (adj.): underlivs- , bug- , mave-. pawfah (n.): kolik , mavekrampe. pawlai (n.): leopard. pawng (prep.): hos , ved. - Tahchunhnak: Ka pawngah dir =Stå hos mig.pawng i a rak dirmi , a rak zohtu (n.): tilskuer. pawngkam i a rak ummi thil hna (n.): sammenhæng , kontekst. pawngkam thil ummi hna (n.): omgivelser. pawngri , lo pawngri (n.): udkant. pawngte (adv.): nært , tæt. - Tahchunhnak: Vampang pawngtein kan kal = Vi går tæt ved muren.pawngte (adv.): tæt , nært. - Tahchunhnak: Vampang pawngtein kan kal = Vi går tæt ved muren.pawnkam thil hna (n.): omgivelser. pawpi (n.): tiger. pawpi he aa pehtlaimi thil (adj.): mave- , gastrisk. pawpi nih a rial khawh lomi (adj.): ufordøjelig. pawpi nih rial khawh lo i chuntlik (n.): dårlig fordøjelse , dårligmave. pawpi pawng i a ummi rawl rialnak ti a chuahtertu (n.):bugspytkirtel. pawpi rawlrial (v.): fordøje. - Tahchunhnak: Kan pawpi nihrawl a rial, a tawinak in tialmi tuanbia = Vi fordøjer vor føde.pawpuarh (n.): fordøjelsesvanskeligheder , dyspepsi. pawt hluahmah , luang hluahmah (v.): bruse , strømme. pawtam dawn (v.): holde ud , udholde. - Tahchunhnak:Zanriah ei tiang a pawtam dawn ah changreu tlawmpal a ei =Han spiste noget brød for at holde sin sult ud til middagsmaden.pawtpawt ti i mawttawka onhter (n.): dytten , trutten. pawvuah (n.): lommetørklæde. pe (n.): fod. - Tahchunhnak: Lehman 12 ah pe khat a si = Tolvtommer er een fod.pefung (n.): lineal. peh (v.): forbinde , sammenkæde. peh , benh (v.): pode. peh , ngol lo (v.): fortsætte , blive ved. peh , per (v.): springe , hoppe. peh thluahmahnak (n.): kontinuitet. pehnak (n.): forbindelse. pehtlaih (v.): angå , vedkomme , komme .. ved. - Tahchunhnak:Hi ca hi keimah dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo =Dette brev vedkommer ingen andre end mig.pehtlaihnak (n.): anliggende , sag. pehtlaihnak , pehtlaihtertu bia (n.): bindeord , konjunktion. -Tahchunhnak: 'og' hi conjunction a si = .pehtlaihnak ; a lian deuhmi bu he i pehtlaihnak (n.):slægtskab. pehtlaihnak chah (v.): frakoble , adskille. pehtlaihter (v.): sætte i forbindelse med , relatere til. -Tahchunhnak: A zawtnak hi zei he dah kan pehtlaihter hnga tiawk a har ko = Det er vanskeligt at sætte hans sygdom iforbindelse med nogen kendt årsag.pehzulh lo (v.): afbryde. pek (v.): give. - Tahchunhnak: Sayama nih si a pek hna =Sygeplejersken giver medicinen.pek (v.): skænke. - Tahchunhnak: Inn pakhat pek an si = De fårskænket et hus.pek (v.): overdrage. pek (v.): afstå. - Tahchunhnak: Spain nih Philippine tikulh hnacu USA a pek hna = Spanien afstod Philippinerne to USA.pek (v.): bidrage. pek (v.): give. - Tahchunhnak: Cauk ka pek = Jeg giver ham enbog.pek (v.): udlevere. - Tahchunhnak: Ralkap cu rawl le hnipuanan chuah hna = Mad og tøj bliver udleveret til soldaterne.pek (v.): tilbyde. - Tahchunhnak: A suimilam a thiahn (pek) =Han tilbød hende sit ur.pek (v.): betale. - Tahchunhnak: Tangka fang nga a pek = Hanbetaler ham fem kyats.
pek (v.): forære , skænke , give. - Tahchunhnak: An saya khapangpar an pek = De gav læreren blomster.pek (v.): vise. - Tahchunhnak: Pathian nih zaangfahnak a kanpek = Gud viser os barmhjertighed.pek (v.): levere , skaffe. pek (v.): give. - Tahchunhnak: Kan khuakhanmi kha Tom pahnih a kan hnatlakpi = Toms fader giver sit bifald til planen .pek (v.): skaffe , tilvejebringe , sørge for. pek , chanh , chimh (v.): henvise til. - Tahchunhnak: Kan i almicu kan chairman chan tuah u sih/chim tuah u sih = Lad oshenvise vore diskussioner til vor formand.pek , chiah (v.): tildele. - Tahchunhnak: Cathiam fimnakcawnnak caah tangka zeimawzat an chiah = De tildeleruddannelsen en sum penge.pek , chim (v.): fremføre. - Tahchunhnak: Aa lawmhnak kha achim = Han fremførte sin tak.pek , hrawm (v.): give , tildele. pek , nawl pek (v.): skænke , bevilge , give. pek , phawtzamh (v.): udbetale. pek , tthenh (v.): give , skænke. pek awk a simi (adj.): forfalden. - Tahchunhnak: Zeitikdah innhlan man pek a cut lai? A hmuh awk a simi a tuanman khathaizing ah pek awk a si lai = Hvornår er huslejen forfalden?.pek duh lo (v.): holde tilbage , tilbageholde. pek laimi thi (n.): tilbud. - Tahchunhnak: Bawmhnak kan pekhna lai, a timi cu kan i lawm = Vi var glade for hans tilbud omhjælp.pek lomi , a man pek lomi (adj.): ubetalt. pek tthan (v.): betale tilbage , tilbagebetale. pek tthan , cham , lehrulh (v.): erstatte , gengælde. pek tthan , rulh (v.): godtgøre , tilbagebetale. pek tthanmi thil , chamnak (n.): tilbagebetaling , erstatning. pekchanhnak , chanhchinnak (n.): transport , befordring. pekmi bawmhnak , pekmi phaisa (n.): bidrag. pekmi thil (n.): forsyning , levering , leverance, tildeling. pekmi thil , khonmi thil , ti le rawl (n.): forsørgelse ,anskaffelse. pekmi thil , thawhlawm , Pathian sin pekmi thil (n.): offer. pekmi thil , tthenhmi thil (n.): gave. peknak (n.): betaling, overdragelse. pel , sa pel , sa bawh , i thuh i bawh (v.): lure. pel lo tein (adv.): sikkert , bestemt , ganske vist. pelep (n.): møl, sommerfugl. pem (n.): hul. - Tahchunhnak: Na angki pemnak = Et hul i dinskjorte.pem (v.): immigrere. pem (v.): flytte. - Tahchunhnak: Khua dang ah aa tthial = Hanflyttede til en anden by.pemh (v.): perforere , gennembore. - Tahchunhnak: Kuanfangnih hmuichon cu an pemh dih = Skydeskiven blev gennemboret afkugler.pemh i a chung i luhhnawh (v.): gennembore , gennemtrænge. pemh khawh lo , tei khawh lomi (adj.): uovervindelig ,uindtagelig. pemh khawh lomi (adj.): uigennemtrængelig. pemnak (n.): immigration. peng (myone) pakhat a uktu bik a simi bawi (n.): sherif. peng bantuk a simi , a pum i a kuami (n.): rør , slange. peng khat (n.): distrikt. peng pakhat ca lawng tuaktannak lungthin (n.):provinsialisme. pengpaso (n.): vippe. pennak , ram (n.): område , rige. pension (n.): pension. pension pekmi , pension a hmumi (n.): pensionist. Pentikost ti zongah ti a si (n.): Pinsedag. per , lanhtak (v.): springe over. - Tahchunhnak: Ca a rel tikahbia har kha cu a lanhtak hna = Hun springer over de vanskeligeord, når hun læser.per , peh , i hlawh (v.): hoppe , springe.
266 chin-dansk
perh , biaperh (v.): overdrive. pernak , i hlawhnak (n.): hop , spring. Persia (Iran) ram siangpahrang (n.): shah. pertu , angki phun khat (n.): springer. petrol (n.): benzin. petrol zuarnak inn (n.): benzintank , tankstation , servicestation. petu , tthentu (n.): donor , giver. phacu zawtnak (n.): syfilis. phagphang le a ceumi a phun phun puah i ceuter (n.):fyrværkeri. phai , pheo (v.): afbøje. - Tahchunhnak: Thli nih thal cu a phai= Vinden afbøjer pilens flugt.phaisa cawimi aamahkhannak ca i pekmi thil (v.): pantsætte. -Tahchunhnak: Rawl cawknak caah a suimilam kha a pawn =Hun pantsatte sit ur for at købe mad.phaisa deu ser (v.): efterligne. phaisa hman awk i pekmi (n.): udgift , omkostning , bekostning. phaisa hmanmi tthumh (v.): beskære. phaisa hmanmi tthumhnak (n.): indskrænkning. phaisa khonmi (n.): opsparing , sparepenge. phaisa pek (v.): bidrage. phaisa sawksam in a hmamgmi (adj.): ødsel , ekstravagant. phaisa sawksam in hmannak (n.): ødselhed , ekstravagance. phaizawng (n.): kirsebær. phak (n.): ankomst. - Tahchunhnak: Inn a phak ah a fale nih anrak don = Ved sin ankomst blev han hilst af sine børn.phak (v.): ankomme. - Tahchunhnak: Zinglei suimilam 6 ahvanlawng dinhnak hmun kan phan = Vi ankom til lufthavnen kl.6.phak (v.): overhale , indhente. phak , phan (v.): komme. - Tahchunhnak: Zeitik ah dah khuana phak lai? = Hvornår kommer du til byen?.phak , phanh (n.): nå. phak , phanh , hmuh (v.): opnå. - Tahchunhnak: Kum sawmsarih a phan Minthannak a hmu = Han opnåede alderen 70 årHan opnåede berømmelse.phak , phanh , vawlei i tum (v.): landsætte , lande. phak i tinhmi hmun (n.): bestemmelsessted , rejsemål ,destination. phak i tinhmi hmun , donghnak (n.): skæbne. phak khawh lomi (adj.): utilgængelig , uopnåelig. phakmi hmun (n.): niveau , plan. - Tahchunhnak: An fimnak cua sangmi phun a phun = Deres civilisation nåede et højt niveau.phanah (n.): morgensko , tøffel , slipper. phanat (n.): sandal. phangphang (n.): kineser (fyrværkeri). phanh (v.): komme. phaw (n.): skal , skjold. - Tahchunhnak: Chungkuh nih phaw anngei = Skilpadder har skjold.phaw hawh (v.): hudflette. phawhhnih in tlik (v.): galopere. phawi (v.): plukke , trække. - Tahchunhnak: Ram a phawi hna= Han plukkede græsset.phawi , catialmi chungin duh lomi hrawh , phawi (v.): slette ,stryge. phawi , hloh (v.): udrydde. phawinak , hlohnak (n.): udryddelse. phawt (v.): uddele , fordele , distribuere. phawtmi nambar (n.): dividend. - Tahchunhnak: 728 cu 16 inphawt ah, phawtmi nambar cu 728 kha a si = I 728/16 er 728dividenden.phawtnak (n.): uddeling , fordeling , distribution. phawtu (n.): divisor. - Tahchunhnak: 728 kha 16 in phawt tikah16 kha phawtu cu a si = .phawtu (n.): uddeler , fordeler. phawtzamhnak (n.): udbetaling. phazawngdaing (n.): stearinlys. phazawngdaing vannak tung (n.): lysestage. phe aa kahmi (n.): hasardspiller. phe i kahnak i a sang bik phe (n.): trumf. pheh (v.): skærme , afskærme.
phehthuh lomi (adj.): utilsløret. phehthuh lonak (n.): åbenhjetighed , oprigtighed , åbenhed. phei (n.): lår. phekah (v.): spille (hasard). phekah (n.): poker. phekah/rang tlik zuamnak i phekahnak i thapmi phaisa (n.):indsats. - Tahchunhnak: Phaisa tampi an thap = Mændenespillede med høje indsatser.phekahnak (n.): væddemål. phekahnak i hmanmi thil pum tete (n.): terning. phenh (v.): skjule , gemme , dække, overskyge. - Tahchunhnak:Khuadawm nih nika a phenh = Skyer dækker (skjuler) solen.phenh , thladem demh (v.): skygge. phenhnak a ngeimi hmun in meithal in a kaptu (n.): snigskytte. phenhnak puanzar (n.): skærm. pheo , lengchuah (v.): udelukke , ekskludere. pheonak , leng i chuahnak (n.): udelukkelse , eksklusion. phep (v.): oversprøjte. - Tahchunhnak: Baska nih leicet a kanpheh = Bussen oversprøjter os med mudder.pher (n.): måtte. phiah (v.): feje. - Tahchunhnak: A khan kha a phiah = Hun fejerværelset.phih (v.): tilstoppe. - Tahchunhnak: Tilawng a zuhnak kha anphih = De tilstoppede lækken i båden.phih (v.): stoppe , tilstoppe. - Tahchunhnak: Zu kua kha a phihhna = Han tilstoppede rottehullerne.phihnak (n.): ventil. phil lonak (n.): hukommelse , erindring , minde. philh (v.): glemme. philh khawh lomi (adj.): monumental, uforglemmelig. philh lo awk i i ttialmi (n.): memorandum. philh lo ding i ttial (v.): nedskrive. philh lonak caah tuahmi thil (n.): souvenir. philh lonak lungphun (n.): mindesten. philhmi , hngalh lomi (adj.): glemsom. philp lonak lungphun (n.): monument. phinnak (n.): bule , hævelse. phinnak , a phingmi (n.): svulst. phoih (v.): løsgøre , tage af, løsne. phoih (adv.): af. - Tahchunhnak: Na kedan i phoih = Tag dinesko af.phoih (v.): tage af. - Tahchunhnak: Na kedan i phoih = Tag dinesko af.phoih , dorh , hri dorh (v.): løsne. phoih , taklawng in um (v.): blotte. phoih khawhmi , tthen khawhmi (adj.): aftagelig. phok tiah a puak , meithal puah in a puak (n.): smæld , knald. phong kaupi (n.): steppe. phong rawn kaupi (n.): prærie. phongh (adv.): af. - Tahchunhnak: A chin kha phong = Taglåget af.phorh (v.): bære. phorh , kalpi (v.): bringe. - Tahchunhnak: Pangpar kha biakinnah kan kalpi hna = Vi bringer blomsterne til kirken.phorhmi thil (n.): læs , ladning. phorhmi thil , thil tom (n.): ladning. phortu (n.): fragtmand , vognmand. phu (n.): side. - Tahchunhnak: A teitu lei phu si cu a nuam =Det er rart at være på den vindende side.phuah chommi , a ngaingai a si lomi (adj.): opdigtet , fingeret ,falsk. phuahchommi , a taktak a si lomi (adj.): kunstig , konstrueret. phuahchommi holh (n.): slang. phuahmi , ttialmi (n.): komposition. phuan (v.): bekende , tilstå , vedgå , indrømme. phuan (v.): opdage. phuan (v.): røbe , åbenbare, afsløre. phuan , zapi sinah chim (v.): erklære , forsikre. phuannak (n.): afsløring. phuannak (n.): åbenbaring. phuannak (n.): indrømmelse , tilståelse , bekendelse.
chin-dansk 267
phuchim (n.): hvirvelvind. phuhlam duhnak lungthin a simi/a ngeimi (adj.): hævngerrig. phuhlamnak (n.): vendetta. phukphuhir a ngeimi (adj.): skællet. phun (n.): kaste. - Tahchunhnak: Mi nauta phun = Lav kaste.phun (n.): form. - Tahchunhnak: Tikhal le hawhra cu ti phun ansi = Is og sne er former af vand.phun (n.): slags. - Tahchunhnak: Khi ui khi zei phun dah a si =Hvad slags hund er det?.phun (v.): plante. - Tahchunhnak: A dum ah tihang a phunphuna cin hna = Han plantede grøntsager i sin have .phun (n.): art , slags , sort. - Tahchunhnak: Changvut hi ramphun khat a si = Hvede er en græsart.phun (n.): type. - Tahchunhnak: Pa a cheu nih nu sam dumphun kha an duh deuh hna = Nogle mænd foretrækker kvinder afbrunette-typen.phun (n.): slags , art , sort. - Tahchunhnak: Hi hai phun hi kaduh bik = Jeg kan bedst lide denne slags mangoer.phun , bu (n.): slægt. phun , hmelchunhnak (n.): mærke. - Tahchunhnak: Hi kawfiphun hi na duh maw? = Kan du lide dette kaffemærke? .phun , miphun (n.): væddeløb , kapløb. phun dang tein a ttha vemi , an tar cang ca le an hlunh cangruang i (adj.): kunstfærdig. - Tahchunhnak: Hmanthlak hlunkha an hlunh cang ruangah kan tlaihchan hna = Vi beundrerkunstfærdige fotografier.phun dangdang aa cawhmi , aa lo lomi (adj.): heterogen ,uensartet. phun dangte sinak (n.): ejendommelighed , særegenhed. phun khat chung hruaitu bik (n.): høvding. phun khat chung i haotu bik a simi (n.): patriark. phun sining langhter , thil pakhatkhat ca hmelchunhnak si(v.): symbolisere. - Tahchunhnak: Tuufa nih hin Khrih thihnakkha tahchunhnak in a hun langhtermi a si = Lammetsymboliserer.phun tanhnak lungthin (n.): nationalisme. phung (nawl) petu (n.): lovgiver. phung , upadi (n.): lovsamling. phung , zulhmi le zulh lomi , tuah ding le tuah lo ding ti ichimmi le ttialmi (n.): regel. phung a zul lomi , upadi a buarmi (n.): lovbryder. phung nih a onh lomi (adj.): ulovlig , utilladelig. phung ning tein umter , zulh ding timi kha zulhter (v.):regulere. phung ningin sinak (n.): lovlighed , retmæssighed , legitimitet. phungchim (v.): prædike. phungchimtu (n.): prædikant. phungki (n.): munk. phungki pawl nunning (n.): munkevæsen , klosterliv. phungki pawl umnak (n.): kloster. phungki pawl umtuning i a ummi (adj.): kloster- , munke-. phungki pawl unmak inn (n.): klostergang , søjlegang. phungki ramlak i amah lawngin a ummi (n.): eremit. phungkinu (n.): nonne. phungkinu pawl umnak inn , convent he aa khat (n.):nonnekloster. phunglam , ningcang , zulh ding i chiahmi phung (n.):regulering. phunglam , phungphai (n.): skikke , sæder. phunglam a simi (adj.): traditionel. phunglam he aa pehtlaimi thil (adj.): rituel. phunglam ningin tuahmi (adj.): retmæssig. phungning , thil a hrampi a simi (n.): princip. phungning a si lomi (adj.): illegitim. - Tahchunhnak: lakfa =Illegitimt barn.phungning in tuah (v.): legalisere , gøre lovgyldig. phungning in tuahmi (adj.): lovlig. phungning in tuahmi thil (n.): formalitet. phungning in tuahnak (n.): lovlighed , lovgyldighed. phungning te i khua a sami , ziaza tthami (n.): moralist ,
moralprædikant. phungning zulh sawsawh in tuahmi thil (n.): formalisme. phungphai , phunglam (n.): ceremoni. - Tahchunhnak:Tthitumhnak phungphai cu biakinn chungah an tuah =Bryllupsceremonien blev udført i kirken.phungphai ngei in tuahmi thil (v.): højtidelig , ceremoniel. phungphai tlai tuk i a ummi (adj.): opstyltet. phungphai um theng loin tuahmi (adj.): uformel. phungphai zul theng lo i umnak (n.): tvangfrihed. phungthlukbia (n.): regel , grundsætning, ordsprog, talemåde. phunhrawmh a simi , zumhnak/ruahnak pakhat in pakhat ahaa thlengmi (n.): proselyt. phunzai (v.): mumle. phunzai (v.): mukke, klage , beklage sig , reklamere, gøre vrøvl,knurre. - Tahchunhnak: Ngakchia cu phunzai lo tein an it =Børnene gik til sengs uden at mukke.phunzai a duh ngaimi (adj.): utilfreds , misfornøjet. phunzai loin in ding i lungthin tuah (v.): affinde sig med. -Tahchunhnak: Jim cu a keng aa hrawh ah khan, zarh khat chungihkhun i ih i phunzai lo te i um ding knah a lungthin a tuah = Jimmåtte affinde sig med en uge i sengen,da han fik ondt i ryggen .phunzainak (n.): klage. phuzep (n.): tinding. pi , nu/pa i a nu (n.): bedstemor. pi chin (n.): oldemor. piachimpiaktu sihni (n.): advokat , jurist. piahzat hla in an sakmi (n.): opera. piahzat/baisikup zoh i hmaisuang tthutnak (n.): parketplads. pial , mer , a ping i kal (v.): svinge , dreje. piang tein , velhui lo tein (adj.): direkte. - Tahchunhnak:Lehnak a piangmi te ka pe = Giv mig et direkte svar.piang tein chimmi (adj.): åbenlys , utvetydig. piangpai tein a ummi (adj.): frisk. - Tahchunhnak: Mithaizingcu na piang ngai = Du er frisk her til morgen.piano (n.): piano , klaver. piar thei (n.): pære. pil , tichung i pil (v.): synke. pilter (v.): sænke. pinpi , cungpi (adv.): højt. - Tahchunhnak: Vanlawng cukhaudawm cungpi ah khin a zuang = Flyvemaskinen fløj højtover skyerne.piphen (n.): sving. pistol meithal , pangpawi meithal (n.): pistol. pistol thlaihnak a saphaw bawm (n.): pistolhylster. piston (n.): stempel. pithlung (n.): spurv. pithlur , ruahnak biapi bik (n.): motiv. poih , phoih , a tlek , a ttet (v.): trævle. politik ah kommunist phung lei a hoih deuhmi (adj.):venstreorienteret. politik party nih tuah an i timhmi le thil kalpi an timhning(n.): valgprogram. - Tahchunhnak: Politik aa cuhmi nih an partyi tinhmi le an tuah ding ning kha a chim hna = Kandidatenforklarede sit partis valgprogram.politik tuahnak i bu sermi (n.): parti. pom , kuh , ttang i i rehchih (v.): omfavne , knuge. pon (n.): dynge , bunke. - Tahchunhnak: Lung pon = En dyngesten.pon (v.): stable. - Tahchunhnak: Thing kan pon = Vi stabledetræet.pon (n.): stak. - Tahchunhnak: Capawl pon khat = En halmstak.pon , on (v.): stable , stakke. - Tahchunhnak: Thing kan on/pon= Vi stabler brænde.pon , thingpon (n.): stabel , dynge. ponghnak (n.): forvridning. pop he aa pehtlaimi (adj.): pavelig. pop uknak (n.): pavedømme. Pope aiawhtu (n.): nuntius. pope he aa pehtlaimi thil (adj.): pavelig. pope rian (n.): pontifikat.
268 chin-dansk
Pope umnak Rom khua chung i a ummi (n.): Vatikanet. porhlawmi , a ruam a kaimi (adj.): arrogant. porhlawmi , a ruam a kaimi (adj.): hovmodig, overlegen. porhlawmi , a ruam a kaimi (adj.): bydende , myndig. porhlawtnak (n.): stolthed. porhlawtnak , man le mah i zumh (n.): indbildskhed. porhlawtnak , ruamkainak (n.): forfængelighed. porhlawtnak lungthin ngeih lo , toidornak (n.): beskedenhed ,fordringsløshed. pornak (n.): infektion , smitte. porso lo (v.): desinficere , rense. porsotertu zawtnak rungrul thattu si (n.): desinfektionsmiddel. porter (v.): smitte , inficere. potasim (n.): kalium. profet , hmailei thil kong a chimtu (n.): profet. profet he aa pehtlaimi (adj.): profetisk. Protestant Khrihfa zumhning (n.): protestantisme. pu (n.): silke. - Tahchunhnak: Pu la = Silketråd.pu , hringtu pa i a pa (n.): bedstefar. pu bantuk a simi la (n.): kunstsilke , rayon. pu rungrul (n.): silkeorm. pu rungrul eimi thingkung (n.): morbær. pu rungrul nih an sakmi inn (n.): kokon. puai (n.): festival , fest , højtid. puai , lawmhnak he aa pehtlaimi (adj.): festlig. puai ah nuam ngaiin a ummi (n.): svirebroder. puai i nuam ngaiin umnak (n.): gilde , sold. puai nganpi (n.): fest, pomp. puai tuahnak hlasabu chung i nu hlasa bik tu , khuang hla tlai(n.): primadonna. puai tuahnak zanriah ngan (n.): banket, fest. puai tuahpiak , conglawmh (v.): fejre. - Tahchunhnak: Mo cu ahawile nih puai an tuahpiak = Bruden blev fejret af sine venner .puak , puah (v.): gå af. - Tahchunhnak: Meithal a puah kha nathei maw? = Hørte du bøssen gå af?.puan (n.): kappe , kåbe. puan , vorhmi puan (n.): tæppe. puan aa tahning (n.): vævning. - Tahchunhnak: Inn i tahmipuan cu a hmang a var = Hjemmevævet tøj har en løs vævning.puan aih , hnipuan pek (v.): klæde , beklæde. puan in hmanleknak (n.): semafor. puan pante hma tuamnak i an hmanmi (n.): gaze. puan zungtthit (n.): søm. puan zungtthit ngei lomi (adj.): sømløs , uden søm. puanchia (n.): klud. puanthan (n.): stof , klud , klæde. puantlang (n.): kant , søm. puantlang bil thit (v.): sømme , kante. - Tahchunhnak: A angkitlang cu kun in a thit = Tøjet var håndsømmet.puantlang kawm (n.): ægkant. puanzar kha zar peng (adj.): under sejl. puanzar lawng (n.): sejlbåd. puar (v.): bule ud , svulme , bugne. - Tahchunhnak: A angki zalkha epal a khat i a puar = Hans lomme svulmer af æbler.puar , hran , sahrang bantuk i um , zangfahnak ngei lo tuk ,thah , biachim (adj.): brutal. puarnak , pohnak , ruah a sur i thing a puar i a poh khi (n.):bule. puh , sual puh (v.): hævde. puh , sual puh (v.): beskylde. puhcik (n.): vorte. puhnak (n.): beskyldning. pum , takpum (n.): krop , legeme. pum chung i umter (v.): indeholde. - Tahchunhnak: Hi caukchungah hin London kalnak hngalhnak bia a um = Denne bogindeholder oplysning om rejse til London.pum chung rianttantu thil he aa pehtlaimi (adj.): organisk. pum chungin chuahternak (n.): afsondring , udskillelse. pum hlai thiammi sibawi (n.): kirurg. pum hlai thiamnak (n.): kirurgi. pum hlainak lei he aa pehtlaimi (adj.): krurgisk.
pum in hmuhtonmi zeihmanh a ngeih lomi (adj.): uerfaren. pum in hngalh khawhnak (n.): følsomhed. pum in hngalh khaw hnak i ngeimi , hngalhnak a ngeimi(adj.): modtagelig , følsom. pum in hngalhnak (n.): sans. - Tahchunhnak: Pum inhngalhnak pa nga hna cu hmuhnak, rim theinak, a thawtnamtheihnak, hna in theihank le tongh in theihnak an si = De femsanser er syn, lugtesans, smag, hørelse og følesans.pum in hun langhter (v.): udtrykke. - Tahchunhnak: Inn nih asatu ruahnak kha a pum in a hun langhter = Bygningenudtrykker arkitektens ide.pum in tuahmi (v.): øve , træne. pum le mui i thlen (v.): forvandle. - Tahchunhnak: Buluk cusawngpate ah an i thleng = Haletudser forvandles til frøer .pum le mui i thlennak (n.): metamorfose , forvandling. -Tahchunhnak: Buluk kna sawngpate i an cannak cu pum le mui ithlennak in a si = Haletudser bliver til frøer ved metamorfose.pum nawm lillial i a ummi (adj.): buttet , fyldig , trind. pum nawn lillial in ser (v.): fylde. pum ngandamnak ca i pum in tuahmi , thiamnak ca icawlcanghnak , tuah lengmangmi (n.): øvelse. pum nih an huatmi (adj.): allergisk. - Tahchunhnak: Penicillincu a pum nih a hust = Han er allergisk over for penicilin.pum nih huatnak (n.): allergi. pum nuamhnak a duhmi (adj.): sensuel , sanselig. pum nuamhnak lawng a duhmi (adj.): vellystig , sanselig. pum nuamhnak lawng duhnak (n.): sanselighed. pum tling i ser (v.): integrere. pum tling i sernak (n.): integration. pumchung i thi le sa le ruh tehna an umtuning cawnak (n.):anatomi. pumchung thihri (n.): blodkar. pumchung thlipeng tete zawtnak (n.): bronkitis. pumh (v.): samle, sammenkalde. pumh , hmunkhat i thil pumh (v.): samle , indsamle , samle på. pumh , pon (v.): ophobe , dynge sammen. - Tahchunhnak: Lunga pon hna = Hun dyngede stenene sammen.pumhkhawmh (v.): samle. pumhnak (n.): forsamling , sammenkomst , møde. pumhnak tuah tik i a haotu si , pumh hao (v.): præsidere , føreforsædet. pumlei he aa peh tlaimi thil (adj.): legemlig , korporlig. -Tahchunhnak: Pum in inmi dantatnak = Legemlig (korporlig)afstraffelse.pummi (n.): menighed , forsamling. pummi thil , pumpululh (n.): bold. pummi thil pakhat an cheumi i cheu khat (n.): sektor. pumpak a si lomi thil (adj.): upersonlig. pumpak a simi (adj.): privat , privat-. - Tahchunhnak: Mah bingmawttawka = Privatbil.pumpak cio in (adv.): individuelt , enkeltvis. pumpak ta a simi (adj.): personlig. - Tahchunhnak: Pumpakcakuat = Personligt brev.pumpak thil cozah nih chuh i ngeih (v.): nationalisere. pumpululh (n.): fodbold. pumpululh phun khat (n.): fodbold , rugby. pumrua (n.): skikkelse. - Tahchunhnak: Aman cu mi pumruanganpi a si = Han er en mand af stor skikkelse.pumrua a tthami (adj.): præsentabel , net , pæn. -Tahchunhnak: Amah cu mi pumrua ttha ngaknu a si = Hun er enpæn ung kvinde.pumsa duhnak , duhnak tthawng (n.): begær , liderlighed , lyst. pumsa duhnak aa sum lomi (adj.): vellystig , liderlig , lysten. pumsa in , thil in (adv.): materielt. pumsa nuamhnak duhmi , a hurmi (adj.): vellystig , lysten ,liderlig. pungsan (n.): model. - Tahchunhnak: A mawttawka cu tunai bikpungsan a si = Hans bil er den nyeste model.pungsan (n.): måde. - Tahchunhnak: Mary cu a sam pungsanthar in aa tom = Mary bærer sit hår på en ny måde.pungsan , pumrua (n.): form , facon. - Tahchunhnak: Epal cu a
chin-dansk 269
pungsan banhla he aa dang = Et æble er forskelligt i form fra enbanan.pungsan i canter (v.): forme. pungsan ngei lomi (adj.): formløs , uformelig. pungsan tthalo (n.): misdannelse. - Tahchunhnak: Kengkul hipungsan ttha lo a si = Pukkelryg er en misdannelse.pungsuai (v.): planlægge. - Tahchunhnak: Khuachung lam anumtuning ding kha pungsan a suai hna = Han planlagde byensgader.punh (v.): samles. pupa (n.): forfader.
puppululh tuknak fung , reket (n.): ketsjer. pura (n.): pagode. purh , thukpi in kawl (v.): undersøge , sondere. put (v.): bære. - Tahchunhnak: Khi lung put khawhnak ah khinmi pahnih a herh = Der skal to mænd til at bære den sten.put (v.): bringe. - Tahchunhnak: Cafung pakhat in rak pu =Bring en pen.put , pu (v.): holde. - Tahchunhnak: Hi cauk hi rak pu ta =Hold denne bog.
Rra , hika ah hin ra (v.): komme. ra , vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi (n.): le , høle. radio (n.): radio. radio chuahnak tahning (n.): kortbølge. radio hri zammi (n.): antenne. radio ngaih (v.): stille ind. - Tahchunhnak: VOA kha ngai = Stilind på Voice of America.rai (n.): pest , smitsom sygdom. - Tahchunhnak: Ralse le ngaleocu rai an si = Kopper og kolera er smitsomme sygdomme.raifanh si a kha ngaimi (n.): kinin. raifanh zawtnak (n.): malaria. raise khan si chunh (v.): vaccinere. raise zawtnak (n.): kopper. raise zawtnak nih cuar bo hrethrut in a tuahmi (n.): byld. raite , ser (n.): citron. raite hang le thanthling cawhmi (n.): limonade. raithawinak , hawi dang zawnruah ruang i mah nih harnak lefahnak inmi (n.): offer. raithawinak ca i thahmi sa , rawhnak le thihnak a ingmi (n.):offer. rak chimchungnak (n.): forudsigelse. rak co kanh (v.): optage. - Tahchunhnak: Thutnak kan duhmikha an kan co kanh = Vore yndlingssæder var optaget .rak hmuh cia lomi (adj.): uforudset. rak hmuhchung (v.): forudse. rak hmuhtonmi le cu hmuhtonnak thawngin hngalhnakhmuhmi a ngei lomi (adj.): uerfaren. rak hngalh chungnak (n.): forudviden. rak i ruahchan lomi , ruah lopi in a hung ummi (adj.): uventet. rak leh ve loin i in (adj.): passiv. rak ngiat chung (v.): rekognoscere. rak ngiat chungnak , rak zoh chungnak (ralkap lei ah a sikhun) (n.): rekognoscering. rak ruachungnzk (n.): fremsyn , forudseenhed. rak ruah bal lomi (adj.): uanet , uventet. rak ruahning khan (adv.): formodentlig , antagelig. rak si hmasaning chung i tlak tthan (v.): falde tilbage. rak sining chung i tlak tthannak (n.): tilbagefald. rak tehchungnak (n.): forsmag. rak zohkhenh tiah zumhnak le bochannak in pek (v.): betro. ral (n.): modstander. - Tahchunhnak: Amah cu ka ral a si lo =Han er ikke min modstander.ral , huatu (n.): fjende. ral , pakhat le pakhat aa ralmi (n.): modstander. ral , raltuknak (n.): krig. ral a simi (adj.): fjendtlig. ral an i tuk i ahohmanh nih an uk veve lomi an karlak i aummi ram khi (n.): ingenmandsland. ral chim , ral tuk , doh (v.): angribe. ral chimnak (n.): invasion , indfald. ral chimnak , tuknak , dohnak (n.): angreb. ral chimtu , tutu , dohtu (n.): angriber.
ral doh , ral tuk (v.): kæmpe , bekæmpe , slås. ral doh in doh (v.): bekæmpe , kæmpe. ral doh tik i a namtu lei si (n.): angreb. - Tahchunhnak: Ralkan va namhna cu ttha tein timhmi a si = Angrebet, som viiværksatte mod fjenden, har været godt planlagt.ral dohnak tilawng a hmemi , ti puan i hmanmi (n.): kanonbåd. ral hriamnam (n.): ammunition. ral lio ttihnung a simi hmun i him tein al khawhnak ding nawlca in pekmi (n.): lejde , frit lejde. ral nih chim (n.): invadere , overfalde , angribe. ral nih zeidah an tuah tiah a va ngiatu thlahmi (n.): spejder. ral thawhnak (n.): opstand , oprør. ralbawi , kanal (n.): oberst. ralbawi bo hnih (n.): løjtnant. ralbawi ngan , colonel (karnel) cung (n.): general. ralbawi ngan bik (n.): marskal. ralbawi ngan bik changtu (n.): feltmarskal. ralchanh (v.): støde sammen , være i modstrid med hinanden. ralchiatnak (n.): frygtsomhed. ralchiatnak (n.): fejghed , krysteragtighed. raldoh a ttha lo tiah a tangmi (n.): pacifist. raldoh hi a zei ti lei hmanh in a ttha lo tiin a zummi pawlzumhning (n.): pacifisme. raldohnak , ral tuknak (n.): kamp , strid , slagsmål. ralhau (n.): vold , bolværk. ralhau , him tein vennak (n.): forsvar , værn. ralhau , ruhkhulh (n.): citadel. ralhau chimhnak i an hmanmi thil (n.): murbrækker. ralhruang (n.): fæstning. ralhruang a ngeimi inn nganpi (n.): borg. ralhruang ngeimi hmun (n.): fort , fæstning , borg. ralhruang thing in kulhmi , ralhruang kulhnak (n.): palisade. ralkap (n.): soldat, kriger. ralkap bawi , captain cung , colonel tang (n.): major. ralkap bu colonel (kanal) pakhat ukmi (n.): regiment. ralkap ca i mi thar lak (v.): hverve , rekruttere. ralkap cer (n.): parade. ralkap cer i an kal bantuk i kal (v.): marchere. ralkap chung bu khat (n.): korps. ralkap chung i saupi rian a ttuan i pension a lami (n.): veteran. ralkap chung i tirawl le thilri zokkhenhtu (n.): kvartermester. ralkap chung i ziaza tthalomi anmah ralkap biaceihtu hna nihbia an ceih hna i an phuah hna khi (n.): krigsret. ralkap lei a simi (adj.): militær. - Tahchunhnak: Ralkap si dingcawnpiaknak = Militær træning.ralkap nih an ran i cawn chungmi khor (n.): bunker. ralkap nih kulh (n.): belejring. ralkap nih ral vennak i an va hmanmi hmun (n.): forpost. ralkap phortu tilawng (n.): troppetransportskib. ralkap tho cang u tiin tummi muko aw (n.): reveille. ralkap thong khat bu (n.): bataljon. ralkap tla thar rangrut (n.): rekrut.
270 chin-dansk
ralkap tlawmpal tlawmte an i kahnak (n.): træfning ,skærmydsel. ralkap uknak upadi (n.): undtagelsestilstand , krigsretstilstand. ralkapbu (n.): brigade, hær, militær, trop. ralkapbu le ralhapbu i tuk , i doh , i tuk (n.): kamp, slag. ralkapbu mi sawm nga tluk (n.): deling. ralkapbu uktu bawi (n.): kommandant. ralnak , i dohnak , i huatnak (n.): modstrid. ralrin lo (adj.): ligeglad , skødesløs. ralrin lo piin a hung ummi , khulrang tuk in tuahmi thil(adj.): overilet , ubesindig. ralrin lonak , a remning hngalh lonak (n.): indiskretion. ralrin pek (v.): advare. ralrin peknak a simi (adj.): formanende , advarende. ralring , hrial (v.): vogte sig. - Tahchunhnak: Uico kha hrial =Vogt dig for hunden (Pas på hunden).ralring tein , felfai tein , ttuanmi rian (adj.): samvittighedsfuld, flittig. ralring tein a ummi (adj.): opmærksom. ralring tein aa venmi , aa ralringmi (adj.): agtpågivende ,årvågen , påpasselig. ralring tein tuah lomi (adj.): sjusket. ralring tein um (v.): bekymre sig. ralring tein umnak (n.): beredthed , beredskab. ralringmi (adj.): omhyggelig , påpasselig , forsigtig. ralrinnak (n.): omhu. ralrinnak pek (n.): varsel. - Tahchunhnak: Na kal hlanah thlakhat ralrinnak na kan pek lai = Du skal give en måneds varsel,inden du rejser.ralrinnak pekmi (n.): advarsel. ralrinnak peknak (n.): forsigtighed. - Tahchunhnak: Lam kharalring tein na tan lai = Gå over vejen med forsigtighed.ralrinnak rak pek chung (v.): advare. ralrinnak rak pek chungmi (n.): forsigtighed. ralrinnak rak pek chungnak ca i tuahmi (adj.): sikkerheds- ,forsigtigheds-. ralrinpeknak (n.): advarsel. - Tahchunhnak: Thil a rak tonmikha na caah ralrin petu si seh = Lad hans erfaring tjene som enadvarsel for dig.ralteinak (n.): sejr. raltha (adj.): tapper , modig, dristig, frimodig, standhaftig. ralttha (adj.): ridderlig. ralttha ngaiin tuahmi (adj.): heltemodig , heroisk. ralttha ngaiin tuahmi thil (n.): bedrift , dåd. - Tahchunhnak:Ralkap cu ralttha nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek = Ensoldat blev dekoreret for sine bedrifter.raltthami (adj.): modig , tapper. raltthatnak (n.): ridderlighed. raltthatnak (n.): dristighed, frygtløshed, uforfærdethed,heltemod, mod, tapperhed. raltu lo pawl (n.): nonkombattant. raltuk a thiammi (n.): taktiker. raltuk i tim in umnak (n.): mobilisering. raltuk thiamnak (n.): taktik. raltuknak ca i umtuning tuaktanning (adj.): strategisk. raltuknak caah i timhtuah , hmun kip ka kip i i chiah i phurh(v.): mobilisere. raltuknak hmun (n.): krigsskueplads. raltuknak hriamnam (n.): bevæbning. raltuknak in a lungthin a hmaan ti lomi zawtnak (n.):granatchok. raltuknak lei he aa pehtlaimi (adj.): taktisk. raltuknak lei i thiamnak , khuakhan thiamnak (n.): strategi. raltuknak lei i thiamnak a ngeimi (n.): strateg. raltuknak leiin (adv.): strategisk. raltuknak ngol ta caan (n.): våbenstilstand. raltuknak tengh (n.): tank. raltuknak tilawng (n.): krigsskib. raltukning phun khat hlanlio i an rak hmanmi (n.): falanks. raltunak ngol ta chung (n.): våbenstilstand. ralven caan (n.): vagt.
ralvengtu (n.): ledsager , eskorte, patrulje, vagt. ralvengtu ca i thiah (v.): postere. - Tahchunhnak: Vuanzi zunginnka congh ah ralkap pakhat an thiah = En soldat blev posteretved døren til ministerens kontor.ralvengtu hna umnak hmun (n.): post. - Tahchunhnak:Ralvengtu nih a umnak kha a kaltak kho lo = Vagten kan ikkeforlade sin post.ralvenh , zulh , thlah (v.): ledsage , eskortere. ralvennak inn (n.): vagtbygning. ralvennak innsang (n.): vagttårn. ralzam (n.): flygtning. ram (n.): græs. - Tahchunhnak: Caw nih ram an ei = Køerspiser græs.ram (n.): land. - Tahchunhnak: Ramtampi an tlawn = Debesøgte mange lande.ram a chungril lei , khuate lei (n.): bagland. ram a rak hlum hmasa bikmi hna (adj.): indfødt. ram ai awhtubu , thlahmi , cu hna an umnak inn (n.): legation, legationskontor. ram chung i mah le mah aa domi raldohnak (n.): borgerkrig. ram chung pakhat , asiloah caan pakhat chung i a ummisaram hna , (n.): dyreliv , fauna. ram chung ral thawhnak , uktu dohnak (n.): oprør. ram chung thil a simi (adj.): indre. ram dang i thawl (v.): deportere , forvise , udvise. ram dang i thawlnak (n.): deportation , forvisning , udvisning. ram dang kalnak lehhmah (n.): pas. ram dang le ram dang i pehtlainak he aa pehtlaimi (adj.):international. ram dawh tein cinnak tual (n.): græsplæne. ram dawtnak lungthin (n.): patriotisme. ram dawtnak lungthin i ngeimi (adj.): patriotisk. ram hram kalhnak tuhmui , thulh (n.): lugejern. ram khat chung khuapi bik (n.): hovedstad. ram khat chungmi (n.): folk , folkeslag. - Tahchunhnak: Japanram mi = Japans folk.ram lum a simi , ram lum i a ummi (adj.): tropisk. -Tahchunhnak: Banhla cu ram lum thei a si = Bananen er entropisk frugt.ram lum dengmang a simi (adj.): subtropisk. ram muisam , ram pungsan , voi khat hei zoh i a lang khomivial (n.): landskab. ram niam (n.): lavland. ram pakhat ai awhtu caah cu ram nih ram dang i an thlahmi(n.): ambassadør. ram pakhat chung i biapi bik le a ngan bik a simi hmun (n.):fastland. ram pakhat chung i tthen pakhat , peng pakhat (n.): provins. ram pakhat le pakhat hnatlaknak tuahmi (n.): traktat ,overenskomst, pagt. ram pakhat mibu hmete nih uknak (n.): oligarki. ram pakhat mibu hmete nih uknak chung i aa telmi (n.):oligark. ram pakhat siseh , mibu pakhat siseh , tangka hmuhmi lethilri a hman thiamnak (n.): økonomi. ram pakhatkhat nih maw , mi pakhat nih maw amah catthathnemnak ca i mi dang ram le phun an hman hna khiexploit a si (v.): udbytte , udnytte. - Tahchunhnak: Sal cu anbawile nih an htman hna = Slaver blev udbyttet af deres herrer.ram tam , tlon (v.): græsse. - Tahchunhnak: Caw cu lo lakah antlong = Kvæg græsser på marken.ram tamnak hmun a simi (adj.): græsbevokset. ram thar an va tlak i asinain cu ram cu a tlatu hna ramkuttang i a um tthiamtthiami (n.): koloni. ram tlik zuamnak hmun (n.): væddeløbsbane. ram uknak kong ah mi a thattu (fial chommi an si deuh tawn)(n.): morder. ram uknak kong i ram uktu thah (v.): myrde. ram uknak kong i thahnak (n.): mord. ram uknak lei he aa pehtlaimi (adj.): politisk. - Tahchunhnak:Ramri le lam te hna khuaram = Politisk geografi.
chin-dansk 271
ram/vawlei (n.): territorium. ram/vawlei he aa pehtlaimi (adj.): territorial. ramchung mi (n.): borger. ramchung mi , ralkap a si lomi hna (n.): civil person , civilist. ramchung mi sinak (n.): borgerskab. ramchung mi sinak he a pehtlaimi (adj.): borgerlig. -Tahchunhnak: ramchung mi a simi nih an hmuh awk le an tuahawk a simi thil hna = borgerlige rettigheder.ramdang , mah ram a si lomi (adj.): udenlandsk , fremmed. ramdang a va uktu (n.): imperialist. ramdang i a pemmi (n.): emigrant , udvandrer. ramdang i pem (v.): emigrere , udvandre. ramdang i pemnak (n.): emigration , udvandring. ramdang i thil zuartu (n.): eksportør. ramdang i zuanmi thilri (n.): eksport. ramdang i zuar (v.): eksportere. ramdang in a lutmi thil cung i cozah nih ngunkhuai an lakmi(n.): told. ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi (n.): afgift ,skat. ramdang in luhpimi thil ngunkhuai (n.): told. ramdang in phiar (v.): importere. ramdang in phiarmi thilri (n.): import. ramdang in thil a cawtu (n.): importør. ramdang mi (n.): udlænding , fremmed. ramdang tlawn khawhnak ca (passport cung) i kalnak dingram cozah aiawhtu nih an ram tlawn khawhnak ding lehhmahthutpiaknak (n.): visum. ramdang va uk a duhmi (adj.): imperialistisk. ramdang va uknak (n.): imperialsme. ramdangmi , khual (n.): fremmed. ramhring khawhnak hmun (n.): eng , græsmark. ramhtu damiah (n.): plyndring , rov. ramkung phun khat (n.): hørfrø. ramkung phun khat a rim a hmuimi (n.): lavendel. ramlak (n.): jungle. ramlak i a ummi , a phingmi , a ngam lomi (adj.): vild. ramlak nawn i inn nuam ngai an sakmi khi (n.): villa. ramlak saram inn i zuat i ngam lakin tuahmi (adj.): tam. -Tahchunhnak: Ngam lakin zuatmi vom pakhat a ngei = Han haren tam bjørn.ramlak thing tamnak hmun (n.): skov. ramri (n.): grænse. - Tahchunhnak: Annih cu fimnak ramrilengah an um = De er uden for civilisationens grænse.ramri , ramri sernak (n.): afgrænsning , grænse. ramri hmelchunhnak (n.): grænseskel. ramri hrawng ram (n.): grænse. ramriah ; pualthawh bantuk (n.): safari. ramro pon hmete (n.): høstak. ramsa (n.): dyr. ramsa bantuk (adj.): dyrisk. - Tahchunhnak: ramsa bantukziaza = dyrisk opførsel.ramvaih , sapel (v.): jage. ramvaih , sapel (n.): jagt. ramvaipa (n.): jæger. rang (n.): hest. rang , sattil (n.): pony. rang bantuk a simi , a ttialmi (n.): zebra. rang cit a thiammi (n.): rytter. rang cittu nih a kedil i rang hnawhnak caah thir zum aakhihmi (n.): spore. rang cungin lente an i celhmi hockey bantuk a simi (n.): polo. rang cungin tum (v.): afmontere. rang ke a tin le a kedil karlak aa reknakte khi (n.): kode (påhest). rang kelamh (n.): stigbøjle. rang kengdan (n.): sadel. rang kengdan sertu (n.): sadelmager. rang kengdan zal (n.): sadeltaske. rang leng hnuktu a mawngtu (n.): kusk.
rang nih a kam lei hmu kho hlah seh tiah a mit anchonkanhnak (n.): blinklys. rang onh (v.): vrinske. rang tha , seh a tthawnnak hi rang tha in rel a si , enzin rangtha pakhat simi nih minit pakhat ah thil pawng 33 ,000 a ri tmikha lehmah pakhat a cawi kawh (n.): hestekræfter. rang thil phorhnak thilthuam , a kengdan , a chak a hri , etc.(n.): seletøj. rang tlik zuamtermi pawl an hneksak hmasatnak hna hmun ,hmun hmemi (n.): indhegning , vænge. rang tuknak fung zum (n.): spore. rang zawtnak , a thaphet a phinter i a baitertu (n.): spat. rangcawng (n.): staldkarl. - Tahchunhnak: Rangcawng nih arang kha a hmul a muai = Staldkarlen børster hesten .rangchak (n.): bidsel. rangchung ralkap (n.): kavaleri. rangcit thiam , rangcit in a paw aa cawmmi (n.): jockey. rangcung ralkap fei aa putmi (n.): lansenér. rangfa , laafa (n.): føl. rangpi (n.): hoppe. ranter (v.): blege. - Tahchunhnak: A angki a ranter = Hanblegede sin skjorte.rap , marthang (n.): fælde, snare. rap chiahmi chung i a va hawi a luhpitu laileng (n.): lokkedue. rap i foih (v.): fange. rat (n.): fremkomst. - Tahchunhnak: Jet vanlawng rat (hungchuah) hnu cun, khualtlawn rian a rang deuh. = Siden jetflyenesfremkomst går rejser hurtigere..rau loin (adj.): direkte , umiddelbar. rawchok , rul (n.): brilleslange , kobraslange. rawhnak (n.): ødelæggelse. rawhnak (n.): ruin , undergang, vrag. rawhnak , chiatnak (n.): forværring , forringelse. rawhnak chungin khamh (v.): bjærge , redde. rawhnak chungin khamh , chuah (n.): bjergning. rawhnak/tthat lonak tuahmi (n.): skade , fortræd. rawhralnak (n.): skade , beskadigelse, ødelæggelse. rawi (v.): forråde. rawinak , hlennak (n.): forræderi. rawk , thih , kehkuai (v.): omkomme. rawk loin um peng (v.): holde , vare. - Tahchunhnak: Cawhnukkik cu sau nawnpi rawk loin a um kho = Kold mælk kan holdeganske længe.rawk nelnul in umnak (n.): forfald. rawl (n.): måltid. - Tahchunhnak: Thaithawh hi ni khat chungrawl hmasa bik a si = Morgenmad er dagens første måltid.rawl (n.): føde , mad, kost, ernæring. rawl , satil arva ca rawl (n.): næring , føde , foder. rawl , tangka , hriamnam le thil dangdang thukhnak hmun(n.): depot. rawl ca i thahmi saram (n.): bytte. - Tahchunhnak: Zu cuchizawh rawl an si = Rotter er bytte for katte.rawl chiahnak bizu (n.): spisekammer. rawl chiahnak inn , buk le han (n.): kornmagasin. rawl chuan tik i cu bantuk kha bantuk cawh ah a thaw timikhi , a cawhmeih/a tamhpaih (n.): opskrift. rawl chuangtu , a hnawm tammi a tawngtu (n.): køkkenkarl. rawl chuannak le einak khaan (n.): spisesal , refektorium. rawl chung i a bangmi a ummi (n.): stivelse. rawl ci can (n.): spisetid. rawl duhnak , ka thawtnak (n.): appetit. rawl ei a tthawng ngaimi (adj.): grådig , glubende. rawl ei dih hnu i kamphal i a thlummi ei mi khi (n.): dessert. rawl ei loin um (v.): sulte , lade sulte , udhungre. -Tahchunhnak: Mi ttha lo pa nih a rang cu rawl ei lo huaha in thidengmang in a chiah = Den grusomme mand halvvejs udhungrersin hest.rawl ei tik i kut hnawhnak pawvuah (n.): serviet. rawl einak i hmanmi kheng , nam , fork , darkeu te hna (n.):service.
272 chin-dansk
rawl einak inn , lakphak dinnak inn (n.): cafe. rawl fang , facang fang , fatun fang (n.): korn. rawl hal i a vakmi (n.): tigger. rawl hal i a vakmi awkhlawh (n.): tigger. rawl hmuh zat ding tuakpiakmi (n.): ration. rawl i zat lo ruang i a chuakmi zawtnak (n.): underernæring ,fejlernæring. rawl in cawm (v.): holde liv i. rawl in siseh zu in siseh lakphak/kawfi in siseh danghnak (n.):traktement. - Tahchunhnak: Lakphak thaw ngaiin a kan dangh =Han gav os et godt traktement med te.rawl khainak hapi (n.): kindtand. rawl khon (v.): magasinere. rawl khonnak inn rawlruk (n.): magasin. rawl lak , facang cil , fangvoi thling , fatun sih , etc. (v.):tærske. rawl le sa tampi a ei khomi (adj.): grådig , forslugen. rawl lei a tthawngmi sinak (n.): grådighed. rawl loin umnak (n.): sult , hunger. - Tahchunhnak: Rawl lo niha thah = Sult var årsag til hans død.rawl nih a chuahtermi linhnak (n.): kalorie. rawl pek (v.): give mad , fodre. bespise. rawl pek , dangh (v.): traktere. - Tahchunhnak: A hawile khaarsa in a dangh hna = Han trakterede sine venner medkarrykylling.rawl pek , herhmi pek (v.): skaffe mad. rawl peknak , cawmnak (n.): næring. rawl phun khat (n.): tærte. rawl pumh (v.): samle. - Tahchunhnak: Lothlopa nih rawl kha apumh hna = Landmanden samlede afgrøden .rawl thaw ngaingai/thawngpang theih nuam ngaingai (n.):lækkerbisken. rawl tlamtling in pek lomi (adj.): underernæret. rawl tlawmte ei (n.): mellemmåltid , snack. rawl ttha a simi (adj.): nærende. rawl ttuan (v.): høste. - Tahchunhnak: Lothlopa nih a facang attuan = Landmanden høstede sin ris.rawl ttuan , rawl ttuanmi rawl (n.): høst. rawl ulh (v.): faste. - Tahchunhnak: Rawl a ulh lioah zeihmanha ei lo = Mens han fastede, spiste han ingenting.rawl zeizei dah a um tiah an ttialnak ca (n.): menu. rawlchiahnak kuang , hnawm khonnak kuang (n.):affaldsspand. rawlchuan (v.): lave mad , koge , stege. rawlchuan inn (n.): køkken. rawlchuang (n.): kok. rawlchuangtu a thiam ngaingaimi (n.): køkkenchef. rawlchuannak umkheng (n.): redskab. rawldangh (n.): reception. - Tahchunhnak: Zahan ah zanriahan dangh = Man gav ham en reception forleden aften .rawldanghnak puai (n.): gilde. rawlfang , ei awk (n.): fødevarer. rawlkhonnak inn , rawlruk (n.): lade. rawlpek , cawm (v.): nære , give næring. rawlpetu le bawmchantu si (v.): opvarte , servere for. rawlrial (n.): fordøjelse. rawlrial a khaimi saram , caw , sia , tuu , kalauk (n.):drøvtygger. rawlrial khai ; thuk piin ruah (v.): tygge drøv. rawltam (n.): sult , hunger. rawltam bantuk i duh (v.): hungre , sulte. rawltam tuk i thih deng (v.): udhungre. rawlttuan , facang zun (v.): høste. rawlttuantu (n.): høstmaskine , høstkarl. rawlttuantu , rawlttuannak seh (n.): høstmaskine. rawm tthan , zenthong rawn tthan (v.): omlade. rawn (v.): fylde. - Tahchunhnak: Baltin kha ti rawn = Fyldspanden med vand.rawn (n.): slette. - Tahchunhnak: Rawn ah facang cu an cin =Ris dyrkes på sletterne.rawnhter (v.): nivellere , jævne. - Tahchunhnak: Vawlei kha a
rawnhter = Han nivellerede jorden.rawnmi (adj.): jævn , flad , plan. - Tahchunhnak: Tuang a rawn= Gulvet er jævnt/plant.rediam , zawt zohnak ah hmanmi thil ceu (n.): radium. redio (n.): radio. reh (v.): klemme , spænde. rehchih (v.): trykke , knuge. - Tahchunhnak: A fate kha a tangah a rehchih = Hun knugede sit barn til sit bryst.rehlei tahnak ; metric ton cu kilogram 1000 a si (n.): ton. rek (v.): sammenpresse. rel (v.): tælle. rel (v.): berette , fortælle , opregne. - Tahchunhnak: Kha ni i thilummi hna kha a hun chimrel hna = Han opregnede dagensbegivenheder.rel (ca) khawh a simi (adj.): læselig. rel lomi (adj.): utallig , talløs. rel pah in vun rin vak lengmang khi (v.): krydse af , mærke. -Tahchunhnak: Thil min aa ttialmi kha pakhat hnu pakhat in a rinvak diahmah hna = Han krydsede punkterne af et for et.relcawklo (adj.): utallig , talløs. relcawklo , tuaktan cawk lo , a man a sung /tam tukmi (adj.):uvurderlig. relchanh (v.): støde sammen , tørne sammen , kollidere. -Tahchunhnak: An ruahning aa ralchanh zungzal = Deresmeninger tørnede altid sammen.relpiak khawh (adj.): ansvarlig. - Tahchunhnak: A molhmi pacu a tuahmi kha amah tuahmi ah relpiak khawh a si lo = Envanvittig mand er ikke ansvarlig for sine handlinger.rem khawh lomi sinak (n.): uforsonlighed. remh (v.): fikse , reparere. - Tahchunhnak: Cabuai a kiakmi khaa remh lai = Han vil reparere det ødelagte bord.remh (v.): reparere , udbedre , istandsætte. remh khawh ti lomi (adj.): uoprettelig , ubodelig. remh tthan ,hlan i a rak sining ah khan ser tthan (v.): giveoprejsning , rehabilitere. remh tthannak (n.): reparation , istandsættelse. remhchunhnak khua khan tinak (n.): forhandling. remhchunnak (n.): bilæggelse. - Tahchunhnak: Remhchunnakzeihmanh tuah khawh a si lo = Ingen bilæggelse af striden varmulig.remhchunnak ruah ti le khanti (v.): forhandle. remhnak (n.): forbedring. remhtthannak (n.): revision. remnak (n.): forsoning. remnak (n.): fred. remnak , ngaihthiamnak (n.): soning. remnak , ngaihthiamnak (n.): udsoning. remnak ser , remter , daihnak ser (v.): udsone. remnak sertu (n.): mægler , mellemmand. remter , an i rem (v.): harmonisere , afstemme. remter , rem (v.): forsone. remter khawh lomi (adj.): uforenlig , uforsonlig. remtu , remnak khuakhangtu (n.): forhandler. rengh (v.): stramme. - Tahchunhnak: Thilrit an thlaihmi nihkhan hri cu a reng = Byrden strammede rebet.rengh (v.): stramme. - Tahchunhnak: Violin hri kha a rengh hna= Han strammede violinstrengene.ri (n.): grænse. - Tahchunhnak: Khuapi ri lengah an um = Deboede uden for bygrænsen.ri chiahpiaknak (n.): begrænsning. ri khiahmi set a um lomi , cu set a si ti awk a um lomi (adj.):ubestemt , vag. ri lo tein umnak (n.): ædruelighed , nøgternhed. ri ngei lo , dongh negi lo (adj.): grænseløs. ri serpiak (v.): begrænse. riah (v.): slå lejr , ligge i lejr , campere. riahnak hmun (n.): lejr. riahnak inn (n.): hytte , hus. riahnak inn , khualbuk (n.): kro , gæstgiveri. riahnak inn zohkhenhtu (n.): krovært. rial (v.): male , kværne , knuse.
chin-dansk 273
rial (n.): hagl. rial (v.): klemme. - Tahchunhnak: Innka nih a kutdong a rial =Døren klemte hans finger.rial khawhmi thil (adj.): fordøjelig. rial tlak in tlak (v.): hagle. rialtu (n.): kværn , mølle. riam , tan (v.): slå. - Tahchunhnak: Ram a riam = Han slårgræsset.rian (n.): aktivitet. rian (n.): profession , bestilling. - Tahchunhnak: A rian cuinnsak a si = Hans bestilling er byggeri.rian (n.): job , stilling. rian (n.): bestilling , beskæftigelse , erhverv. - Tahchunhnak: Narian zeidah a si? = Hvad er din beskæftigelse?.rian (n.): embede. rian (n.): position. - Tahchunhnak: Rian ngan a t tuan mi cu minih an hmaizah hna = Folk i høje positioner respekteres.rian (n.): stilling , arbejde. - Tahchunhnak: Cachimh rian ahmuh = Han fandt en lærerstilling.rian (n.): rolle. rian (n.): stilling , plads. - Tahchunhnak: Rian pakhat hmuhawk aa zuam lengmang = Hun prøverr at finde en stilling.rian (n.): stilling , post. rian (n.): fag , profession. rian , fak piin i timhmi (n.): foretagende. rian , mi dang ca i a tthami rian (n.): tjeneste. rian , tuah awk a simi rian (n.): opgave , hverv , arbejde. rian aa hrawmmi (n.): partner , deltager. rian ca i mithimnak caah hmanmi thil , me (n.): afstemning. rian fawi ngaimi , tangka tampi hmuhnak a si i ttuanvo a umttung lomi (n.): sinecure , embede uden embedspligter. rian fialmi i zulhtermi (n.): kurer. rian i chiahnak , chiahnak (n.): installation. rian in chuah (v.): hjemsende. - Tahchunhnak: Ralkap rian inan chuah = Han blev hjemsendt fra hæren.rian ngan pipi le rian har pipi aa timmi (adj.): foretagsom ,initiativrig. rian nganpi ttuan ding i fehter , rian thawk (v.): indsætte. rian pakhat a ningpi in ttuan i a ningpi man in tangka hmuhve (n.): akkordarbejde. rian pakhatkhat ca i a min aa pemi (n.): kandidat , ansøger. rian pakhatkhat tuannak ca i tangka khonmi (n.): fond. -Tahchunhnak: Ford kampani nih mi bawmhnak rian ttuannak itangka aa khonmi = Ford fonden .rian pakhatkhat tuantu ding ca i thim awk ca min pek (v.):nominere , opstille , indstille. rian pek (v.): aftale. rian pekmi (n.): aftale. rian phuah (v.): afskedige , fyre. - Tahchunhnak: A rian in anphuah = Han blev fyret.rian tam , manh lo (adj.): travl. rian thawk (v.): åbne. - Tahchunhnak: Chawdawr thar khanihin an hun (thawk) lai = Den nye forretning åbner i dag.rian thawknak i a cawngpahmi (n.): lærling. rian thawknak i a cawngpahmi (n.): elev. rian thiahnak cazin (n.): vagtliste. rian tlaih (v.): beklæde , besætte. - Tahchunhnak: Khi rian atlaitu ding ahohmanh an hmu hna lo = Der blev ikke fundetnogen til at beklæde det job.rianhrang , harnak , fahnak in luat (n.): velvære. -Tahchunhnak: Mirum cu har lo tein nung = En rig mand lever ivelvære.rianpek , hman (v.): anvende , bruge. - Tahchunhnak: Na caanttha tein hmang tuah = Brug din tid klogt.rianrang in (adv.): skyndsomt. rianrang tein (adv.): hurtigt. - Tahchunhnak: A mawttawkakhulrang in a kal kho lo = Hans bil vil ikke køre hurtigt.rianttuan (v.): pleje , sørge for. - Tahchunhnak: Si sayama nihmizaw cu an herhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna =Sygeplejersken sørgede for den syges behov.
rianttuan (v.): fungere , virke. - Tahchunhnak: Seh cu ttha teinrian a ttuan = Maskinen fungerer meget fint.rianttuan (v.): tjene. - Tahchunhnak: Ralkap chungah rian kumhnih a ttuan = Han tjente to år i hæren.rianttuan a bu in i thlen (n.): arbejdshold , skift. -Tahchunhnak: Sehzung ah rianttuan a bu in i thlenmi pahnih anum = Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken.rianttuan a huammi , miteima (adj.): flittig , ihærdig. rianttuan awk a hmu lomi (adj.): arbejdsløs. rianttuan awk hmu loin umnak (n.): arbejdsløshed. rianttuan awk i timhmi (n.): plan , projekt. rianttuan awkah timh cia in a ummi (adj.): parat , beredt. rianttuan fialmi (n.): agent. rianttuan fialmi , rianttuantu (n.): arbejder , funktionær , ansat. rianttuan fialtu , rianttuantu uktu (n.): arbejdsgiver. rianttuan hnga dingmi tuan (v.): fungere. - Tahchunhnak: Kacafung ttha tein a um lo = Min pen fungerer ikke godt.rianttuan hramthawk (v.): åbne. - Tahchunhnak: Zung cupakua ah an hun (an thawk) = Kontoret åbner klokken ni.rianttuan huam , thawhzang , thekvak tha (adj.): aktiv. rianttuan loin umtanak , phuahtanak (n.): suspension. rianttuan man (n.): løn , arbejdsløn. rianttuan man hmuh ding lawng i a ttuanmi (n.): lejesvend. rianttuan man hmuhmi (n.): indtægt , fortjeneste. rianttuan man laksawng pek (v.): godtgøre , lønne. rianttuan ni , ni zarh a si lomi (n.): hverdag. rianttuan ti ding i bu ser (v.): organisere. rianttuan tik i phuhri sattu sinak , a thawktu sinak lungthin(n.): initiativ. rianttuannak ah zei dot dah a si tinak (n.): rang. -Tahchunhnak: A reng zeidah a si? A reng cu kepten a si = Hvader hans rang? Hans rang er kaptajn.rianttuannak ding ca i chiahmi , tangka siseh , fimnak , thil ,siseh (n.): investering. rianttuannak ding ca i tangka i chiatu (n.): investor. rianttuannak hmun , motor remhnak hmun (n.): værksted. rianttuannak i hmanmi hmun (n.): stilling , plads. rianttuantu (n.): arbejder. rianttuantu (n.): arbejder, tjener. rianttuantu ; a tuah lengmangtu (n.): udøver. rianttuantu a za in ngeih lo (adj.): underbemandet. rianttuantu biafang (n.): adverbium, biord. rianttuantu bu , zohkhentu bu (n.): bestyrelse. - Tahchunhnak:Sianginn zohkhentu bu = Skolebestyrelse.rianttuantu ca i lak , rian pek (v.): ansætte. - Tahchunhnak:Tthal caan caah rawlchuang pakhat an lak = De ansatte en kokfor sommeren.rianttuantu hna a bu in a ummi (n.): fagforening. rianttuantu hna an min le an hmuh hnga dingzat ttialnakcazin (n.): lønningsliste. rianttuantu lak (v.): leje , hyre. rianttuantu minung hna (n.): personale , personel , mandskab. rianttuantu pawl (n.): stab. rih (adv.): endnu. - Tahchunhnak: Kal rih hlah = Gå ikke endnu.rih lei ah a tei , a rit deuh (v.): opveje. rihnak (n.): byrde. - Tahchunhnak: Rian a rihnak cu a rit ko =Arbejdsbyrden var tung.rihnak (n.): pres , tryk, vægt. ril (v.): rulle. - Tahchunhnak: Pumpululh a ril = En bold ruller.ril (n.): indvolde , tarm. ril , paw (n.): indvolde. ril he aa pehtlaimi (adj.): tarm- , indvolds-. rilh viahmahnak kedan a tanglei i rilhnak a ummi (n.):rulleskøjter. rili (n.): hav. rili chung i a ummi thilnung phun khat , arfi he aa lomi (nga asi) (n.): søstjerne. rili chung i a vun i sawhmi vawlei fong (n.): forbjerg. rili chung i ti lum tiva bantukin a luangmi (prop.):Golfstrømmen.
274 chin-dansk
rili chung i tiva a vung luhnak ka khi (n.): munding ,flodmunding. rili chung nga nganpi phun khat (n.): sværdfisk. rili chung saram nganpi phun khat (n.): hvalros. rili chung saram phun khat , kut pariet a ngeimi (n.):blæksprutte. rili chung saram phun khat , Mizo nih zawngdulinu an ti (n.):marsvin. rili chung ummli cengkeuh (n.): koral. rili cung i firnak tuahmi (n.): sørøveri. rili cung i khual a tlawng tawnmi (n.): søfarer. rili cung khan , pe 6080 (n.): sømil. rili cung lam hruaitu ca i an rak hman ngaimi (n.): ledestjerne. rili cung mifir (n.): sørøver , pirat. rili fonghlei (n.): bugt, golf. rili in zei can dah a san tinak (n.): højde. rili kam (n.): kyst, strandbred. rili kam , tikam (n.): strand. rili kam hrawng hna i i chawhnak lam nganpi (n.): promenade, esplanade. rili kam in rili chunglei ah a hlatnak hmun (adj.): kyst- ,off-shore. rili le rili aa pehnak (n.): kanal. rili lungvar , cengkeuh nih a sermi , pale lungvar (n.): perle. rili nga ei awk a simi (n.): tun , tunfisk. rili nih a fenhmi tikhal nganpi , a cheuchum lawng ti leng i alangmi (n.): isbjerg. rili pahnih hmun bite i an i tonnak (n.): stræde. rili ti a si lomi (adj.): frisk. - Tahchunhnak: Tiva ti = Frisk vand.rili va (n.): måge. rili/ti cungah aa din khomi vanlawng (n.): flyvebåd ,vandflyvemaskine. rilikam , tilikam (n.): kyst. rilikam , tivakam , tikam (n.): kyst. rilipi (adj.): hav , ocean. rim (n.): duft , lugt. rim a nammi (adj.): duftende. - Tahchunhnak: Kan inn cutinbawsi thar kan thuhmi rim a nam = Vores hus er duftende affrisk maling.rim hnimh (v.): lugte. rim in hnimh i hngalh (v.): lugte , spore , få færten af. rim ngei lomi (adj.): lugtfri. rim zong a ngei lo i zawng zong a ngei lomi gas phun khat ,khulrang tein a alh khomi (n.): brint , hydrogen. -Tahchunhnak: Hydrogen le oxygen an i cawh ah ti a chuak =Brint forbundet med ilt giver vand.rimchia (n.): stank , dunst. rimchia , duh lo awk ngai a simi (adj.): forhadt , afskyelig. rimchia a simi (adj.): skadelig , usund. rimchia chuahter (v.): stinke. - Tahchunhnak: Daidim rim anam hut ko = Han stinker af hvidløg.rimchiami (adj.): ildelugtende , stinkende , lugtende. rimhmui (n.): aroma, duft, vellugt. rimhmuimi (adj.): duftende , vellugtende. rimhmuimi thing , thingrai (n.): sandeltræ. rin , ttialter (v.): ridse. rit , rit (v.): beruse. rit khawhmi thil , zu (n.): berusende middel. ritnak (n.): fuldskab , beruselse. ritnak thil ttha lo (n.): narkotikum. - Tahchunhnak: Bing curitnak thil a si = Opium er et narkotikum.ritttih (n.): fugleskræmsel. ro (n.): arv. ro lakin kiao (v.): stege , riste. roco (v.): arve. roconak , comi thil (n.): arv. - Tahchunhnak: Ngandam hi rottha a si = Godt helbred er en fin arv.rocotu (n.): arving. rohmi , thil (n.): arv. - Tahchunhnak: Tangka fang hra a roh =Han efterlod en arv på ti kyats.rohmi thil (v.): testamentere. - Tahchunhnak: A thilri kha a fapa
a roh, ro ah a pek = Han testamenterede sine ejendele til sin søn.Rom chan ah cun ram khat chung i nawl a ngeitu bik a simikhawngsil (n.): senat. Rom cozah chan ah vainam in zapi zoh dawh ah aa tumi hna(n.): gladiator. Roman Catholic nih an tuahmi Bawipa Zanrian (n.): messe. Roman Katholik a simi (n.): katolik , papist. Roman Katholik biaknak i a ngan bik tlangbawi (n.): pave. Roman Katholik phungki pawl phun khat (n.): klosterbroder. Roman Katholik zumhning ah, vancung phak hlan i thlarauum chungnak (n.): skærsild. Roman nambar, I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, L, M,tehna hi (n.): romertal. ronhmi (n.): indsprøjtning. rose pangpar (n.): rose. rose pangpar pungsan in aa sermi tangtonh (n.): roset. roter , carter (v.): visne. - Tahchunhnak: Ni nih ram cu a roter= Solen får græsset til at visne.rovuihnak bi a tuahtu (n.): testator. rovuihnak bia he aa pehtlaimi (adj.): testamentarisk. rua (conj.): om. - Tahchunhnak: Na zaw rua tiah kan khuaruaha har = Vi tænkte på, om du var syg.rua , mau (n.): bambus. ruah (v.): mene. - Tahchunhnak: Hlan ah cun mi nih vawlei hi aper tiah an rak ruah = Folk mente engang, at jorden var flad.ruah (v.): mene. - Tahchunhnak: Mr. Johes nih nihin cu ruah asur lai tiah a ruah = Hr. Jones mente, at det vil regne i dag.ruah (v.): filosofere. ruah (v.): betragte , anse for. - Tahchunhnak: Amah cu hi khuasibawi ttha bik i ruahmi a si = Han anses for at være den bedstelæge i byen.ruah (v.): tage i betragtning , tænke over , overveje, tænke. ruah , a si rua ti zumh (v.): formode. - Tahchunhnak: Accidentnih a tlaiter rua tiah ka ruah = Jeg formoder, at et uheld harforsinket ham.ruah , khuaruah (v.): gruble , grunde , spekulere , fundere. ruah , zumh (v.): antage. - Tahchunhnak: Rian cu na tuankhawh lai tiah ka zumh, ruah = Jeg antager, at du kan gørearbejdet.ruah , zumh (v.): føle , synes. - Tahchunhnak: Na kal awk a sitiah a ruah = Han synes, du burde gå.ruah a sur hnu i ni a hung l inh i ni lin he t i lin he aa cawhmikhi , tak bang cekcukpi i a um khi (n.): lummerhede. ruah a sur i thlitu he a simi khi (n.): tordenskylle. ruah a sur ni a simi (adj.): regnfuld , regnvejrs-. ruah a sur thiaimai khi (v.): plaske. - Tahchunhnak: Lamcungah ruah a sur thiaimai = Regn plasker på vejen.ruah awk ceih awk i thimmi kong (n.): emne , genstand. ruah awk i chuahpi (v.): forelægge. ruah awk thil a hun chuahter (v.): rejse (et spørgsmål , etproblem). - Tahchunhnak: Ruah lopi i zanriah ei awk i an hungphanhnak nih hin, zeidah kan pek hna lai ti harnak a chuahter =Deres uventede ankomst til middag rejste problemet med, hvadman skulle give dem at spise.ruah awk tlak , tam nawnpi (adj.): betragtelig , anselig ,betydelig. - Tahchunhnak: Tukum cu ruah tam nawn a sur = Vihar en betydelig mængde regn i år.ruah bawnbok ngaw in a sur (n.): styrtregn , skylregn. ruah dawn angki (n.): regnfrakke. ruah khawh a si lomi , ruah awk a tlak lomi (adj.): ubetydelig. ruah khawh lomi (adj.): utænkelig. ruah khawhmi (adj.): tænkelig. ruah lengmang (v.): teoretisere. ruah lengmang i a phi chuahternak , hei langhternak (n.):slutning. ruah lo piin (adv.): pludselig , med et. ruah lo piin duak tiah thil a hun tik i ttha te le dai tein ruahkhawh khi a si (n.): åndsnærværelse. ruah lopi ah duak ti i a hung ummi (adj.): pludselig. ruah lopi in a hung chuakmi thil (n.): nødssituation. ruah lopi in thil a hung ummi (adj.): tilfældig. - Tahchunhnak:
chin-dansk 275
ruah lo piin i tonnak = Et tilfældigt møde.ruah set loin tuah chimmi (adj.): vilkårlig , tilfældig. -Tahchunhnak: Ruah setsai loin lehnak cu a hmaan tawn lo =Tilfældige svar er sædvanligvis forkerte.ruah siamsiam in sur (v.): støvregne , småregne. ruah tampi sur (v.): strømme. - Tahchunhnak: Ruah a thlet inaa thle = Regnen strømmede ned.ruah ti lo (v.): skubbe fra sig. - Tahchunhnak: Kan harnak hnakha ruat ti hlah u sih = Lad os skubbe vore bekymringer fra os.ruah tthan (v.): genoverveje , overveje igen. ruah tti , ceih tti , i al (v.): drøfte , diskutere , debattere. ruahchan (v.): håbe. ruahchannak (n.): håb. ruahchannak a ngei lomi (adj.): håbløs. ruahchannak a ngeimi (adj.): forhåbningsfuld. ruahchannak ngeih lo (v.): fortvivle. ruahchom , ruahdamh , a hmaan taktak le taktak lo hnaglhlomi (v.): formode , gætte. ruahfang (n.): regndråbe. ruahfonh (v.): forbinde. ruahkham angki (n.): regnfrakke. ruahlopi i a cangmi khi (n.): slag , slagtilfælde. ruahmi (n.): mening. - Tahchunhnak: A ruahmi a chim = Hansiger sin mening.ruahmi thil a hmaannak kong thukpi in chim (v.): forelægge. ruahnak (n.): mening. ruahnak (n.): tanke. ruahnak (n.): forestilling , opfattelse , idé , begreb, antagelse,formodning. ruahnak , lungchung in suaimi hmanthlak (n.): ide , tanke ,begreb. ruahnak , lungput , lungthin (n.): mentalitet. ruahnak , vancung kainak (n.): formodning. ruahnak a bimi (adj.): snæversynet , smålig , bornert. ruahnak a ngei lomi (adj.): tankeløs. ruahnak a ngeimi (adj.): tankefuld. ruahnak a rak ngei cia chungmi (adj.): forudindtaget. ruahnak a tlawm deuhmi (adj.): enfoldig. ruahnak a tlawm ngaimi (adj.): tåbelig , åndssvag. ruahnak cheuh (v.): foreslå. ruahnak cheuh awk ttha a si lomi (adj.): utilrådelig. ruahnak cheuhnak (n.): forslag. ruahnak cheutu thil a simi (adj.): tankevækkende. ruahnak chim , tuah awk chim (v.): foreslå. ruahnak i cheuh , hal (v.): rådføre sig med , konsultere. ruahnak i khah , hnatlak (v.): være enig. ruahnak in fianternak (n.): teori. ruahnak in phan chommi tuanbia (n.): roman. ruahnak in tuak khawhnak a ngeimi (adj.): fornuftig , rationel. - Tahchunhnak: Ngakchia cu an hung upat deuh in ruahnak intuak khawhnak an hun ngei deuh = Efterhånden som børn bliverældre, bliver de mere fornuftige.ruahnak in tuanbia a phanchom thiammi (n.): romanforfatter. ruahnak lawng a si rihmi , a ngaingai a si rih lomi (adj.):teoretisk. ruahnak lawng hi a taktak a si , thil hi cu a taktak a si lo , tiruahnak philosopyn phun knat (n.): idealisme. ruahnak le duhnak hun ngeih duakmi saupi a nguh lomi (n.):grille , lune , indfald. ruahnak le lungthin pum cawlcangh ningin langter ,tahchunhnak ah kut zao , mit ttheh , cabuai , cumh (n.): gestus, håndbevægelse. ruahnak lungthin , ngaihnak , lunglennak , duhnak (n.):følelse. ruahnak pelte (n.): anelse , antydning. ruahnak sawsawh in a um ti i ruahmi rang a cal i ki pakhat angeimi (n.): enhjørning. ruahnak thar a la duhmi ; hmailei huncho le thlen a duhmi(adj.): liberal. ruahnak thar le kau ngeih duhnak (n.): liberalisme.
ruahnak tlawmnak hruhnak (n.): imbecilitet. ruahnak tthattha le sangsang ngeih i a tuah zia biapi i chiahtheng tung lo (adj.): idealistisk. ruahning , hngalhning , ruahnak (n.): forestilling , anelse. -Tahchunhnak: A chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk kahngal lo = Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener .ruahning , lungthin (n.): standpunkt. - Tahchunhnak:Ngunkhuai thar kong ah a lungthin zeidah a si? = Hvad er hansstandpunkt med hensyn til de nye skatter?.ruahpalh (v.): misforstå. ruahpalhnak (n.): misforståelse. ruahpi (n.): regn. ruahpi sur (v.): regne. ruahsur (n.): regn , nedbør. ruahsur tahnak (n.): regnmåler. ruak khangh (v.): brænde. ruak khanghnak (n.): ligbrænding , brænding. ruakkuang (n.): ligkiste. ruakkuang chuannak , ruak kuang thlan i kalpinak leng (n.):båre , ligbåre. ruakkuang putu (n.): kistebærer. ruakvui pumhnak , ruakvuinak (n.): begravelse. rualchan (n.): slægt , slægtning. rualchan (n.): slægtning, slægtskab. rualchan , nupi pa , nupi nu , vale pa , vale nu , farle u farlenau , tale nau tale u (n.): svigerfamilie. ruam a kaimi (adj.): hovmodig , overlegen , arrogant. ruamkainak (n.): arrogance , hovmod , overlegenhed. ruangah (prep.): af. - Tahchunhnak: Lawmhnak ruang i au =At råbe af glæde.ruangah (v.): skylde. - Tahchunhnak: Sibawi a thiam ruangah anung = Han skylder doktorens dygtighed sit liv.ruangah , caah (prep.): af. - Tahchunhnak: Tihal ruangah a thildengmang = Manden døde næsten af tørst.ruangah , thawngin (adv.): takket være. - Tahchunhnak: Johnrianttuannak thawngin dum chungah thei tampi a um = Takketvære Johns indsats har haven mange frugter.ruanter (v.): koordinere , samordne. - Tahchunhnak: Ti lioh ahcun na kut cangh le na ke cangh kha na ruanter hna lai = Isvømning må du koordinere dine hænders og bens bevægelser.ruat hmasa ciammam lo i thil tuahnak (n.): ubetænksomhed ,uklogskab. ruat setsai lem loin biatlang chuak i vun chim (adv.): iforbifarten , en passant. - Tahchunhnak: Biatlang a vung chuah ia vun chim pah menmi a si = Han sagde det bare i forbifarten.ruat suksak loin thil ti a hmangmi (adj.): impulsiv. rubi lungvar (n.): rubin. ruh (n.): knogle. ruh chung kua hnar he aa pehmi (n.): bihule. ruh fah zawtnak (n.): gigt , reumatisme. ruh fah zawtnak he aa pehtlaimi (adj.): reumatisk. ruh i can , ruh bantukin hah , a hakmi thil ah i can (v.):forbene , forbenes. ruh i cannak , ruh bantukin a hakmi i cannak (n.): forbening. ruksai (n.): rygsæk , tornyster , ransel. ruksai (n.): pakke , bylt. - Tahchunhnak: A ruksai ah um cu asanh hna = Han havde krukkerne i sin bylt.rul (n.): slange. rul a sivai a tta ngaimi (n.): hugorm. rul bantuk a simi (adj.): slangeagtig , bugtet. rul nih a cuar aa zirh khi (v.): skyde ham (skifte hud). rul sivai (n.): gift. rul sivai ttihnung ngaimi (n.): klapperslange. rulh (v.): godtgøre , holde skadesløs , erstatte. rulh (v.): opveje , erstatte. - Tahchunhnak: Tangka a hmuhminih a sunghmi kha a cheuchum cu a rulh = De penge, han fik,opvejede delvis hans tab.rulhnak (n.): erstatning. rum ngai le nuam ngaiin nun (n.): luksus. rumnak , chawva (n.): rigdom.
276 chin-dansk
rumnak , chawva tangka (n.): midler. - Tahchunhnak: Inncawknak tangka a ngei ko = Han har midler til at købe et hus.rumnak , duhdim te i nunnak (n.): rigdom. rumra (n.): højtidelighed. rumra , dawh (n.): herlighed , pragt. rumra , lianhngannak (n.): majestæt. rumra a ummi , lungtaktein tuahmi (adj.): højtidelig. rumra ngei ngaingaimi (adj.): statelig. rumra ngeimi (adj.): majestætisk. rumter , tthatter (v.): berige. rumternak , tthatternak (n.): berigelse. run (n.): flok. - Tahchunhnak: Tun run khat = En flok får.run (n.): hjord , flok. - Tahchunhnak: Caw run khat = En hjordkvæg.
rungtaban (n.): ananas. runven , bia in bawmh (v.): forsvare. rup (v.): passe til. - Tahchunhnak: Hi kedan hi ka ke he an i rup= Disse sko passer til mine fødder.rup in (prep.): med. - Tahchunhnak: Ralkap tthawnnak cu a mian tam rup in a tthang ve = Hærens styrke forøges med densstørrelse.Rurkey ram (n.): Tyrkiet. ruru hranghrang in a ummi (adj.): uforskammet. ruru hranghrang in umnak (n.): uforskammethed. Russia holh a si i khawngsil (council) tinak a si (n.): sovjet. Russia ram zurea (n.): vodka. Russia tangka (n.): rubel.
Ssa , tit (n.): kød. sa em (v.): grillstege. sa emnak har (n.): havegrill. sa emnak thir fingrilh (n.): grill. sa thahnak inn (n.): slagteri. sa tthahnak inn , ningcang loin umnak hmun (n.): slagteri. sa-ui phun khat (n.): hyæne. sabuti (n.): gryderet, suppe, kødsuppe. sachia (n.): stinkdyr , skunk. sadah (n.): protein. - Tahchunhnak: Sa, cawhnuk, arti hnachungah hin sadah a um = Kød, mælk, æg o.s.v. indeho lderproteiner.saduhthah (n.): drøm. saduhthah (v.): drømme. saduhthah (n.): håb. - Tahchunhnak: A saduhthahmi cu collegekal a si = Hans håb er at komme på kollegium.saduhthahnak , saduhthah (n.): dagdrøm. safir lungvar , a zawng van dum he aa lomi (n.): safir. sahlawh (n.): slægtning. sahlawh rualchan (n.): slægtninge. sahlawh rualchan lei in i pehtlaih , i lawh , i bangh (adj.):beslægtet. sahlawh rualchan si (adj.): beslægtet. - Tahchunhnak: Amah hekan i rualchan lo = Jeg er ikke beslægtet med ham.sahluk , biang phun paohpaoh (n.): flyveegern. sahmul angki a lenglei a hratmi (n.): tweed. sahmul la (n.): uld. sahmul la in tahmi (adj.): ulden. sahngar (n.): vildkat. sahniar , satleng (n.): pindsvin. sai , vui (n.): elefant. saihrem (n.): odder. saikal kekual chung fung tete a laifang in a tlangkual i aasawhmi hna zong khi ege an si (n.): ege , hjulege. saipress thing (n.): cypres. sak , bunh , dirter (v.): opføre , rejse. - Tahchunhnak: Innpakhat an sak lai = De vil opføre en bygning.sak , ser (v.): bygge , konstruere , opføre. sak tthan (v.): ombygge , genopbygge , omdanne. sakah khamnak hmun (n.): vildtpark. - Tahchunhnak: Sakahkhamnak hmun an cun ramvaih onh a si lo = Folk må ikke gå påjagt i vildtparkerne.sakhi (n.): hjort. sakhi sa (n.): dyrekød , vildt. sakhithat , rawci , tthiamtthiam (n.): skolopender. sakuh (n.): hulepindsvin. sal (n.): livegen , træl. sal a caw i a zuartu (n.): slavehandler. sal bantuk (adj.): krybende , servil. sal cannak , sal i hrennak (n.): trældom.
sal cawknak le zuarnak (n.): slavehandel. sal i canter (v.): trælbinde , gøre til slave. sal i henmi , sal (n.): slave , træl. sal in luattermipa (n.): frigiven. sal ngeitu (n.): slaveejer. sal sinak (n.): slaveri. salam pek (v.): præsentere, hilse. - Tahchunhnak: Salaampeknak ca i meithal hmailei i a tung i tlaih = Præsentere gevær.salat , rawl he i mehmi khi (n.): salat. salm , hla , Baibal chung Pathian biaknak hla (n.): salme. sam (n.): hår. sam , sawmaisam (n.): krølle , lok. sam a dummi nu (n.): brunette. sam hnawhter (v.): pjuske. sam hriah lomi (adj.): uredt. sam le hmurhmul mettu (n.): barber. sam mehnak hmun (n.): barbersalon. sam ngei lo , hmul ngei lo (adj.): hårløs. sam sen nawnte i a ummi (adj.): blond. sam temnak hri (n.): hårnet. sam temnak hri , ca ttialnak seh hri , khi bantuk pawl khi (n.):bånd. sam tom khat , meheh khabe hmul a tomte i a ummi khi (n.):fipskæg. samfang cheu bantukin cheu a harmi (n.): ordkløveri. samfang ngawte lawng a simi , a bi ngaingaimi , dengmangte(n.): hårsbred. samh (v.): strække, sprede, brede ud. - Tahchunhnak: Vate nih athla a zam hna = Fuglen strækker vingerne.samh , cazual samh (v.): udfolde. samh , zulh , dawi zawt (v.): spore. - Tahchunhnak: Achuahkehnak kha chan hra tiang a zawt khawh = Han kan sporesin familie til tiende generation.samhriah (v.): kæmme , rede. samphiar (n.): fletning. samphiar (n.): kø. samphiar , sam i phiar (v.): flette , sno. samthih (n.): kam. samtom (n.): lås. san (adj.): høj. - Tahchunhnak: Amah cu pe nga a sang = Haner fem fod høj.san a tlai lai ti zumh awk tlakmi (adj.): lovende. sang ngaimi (adj.): høj. sanh (v.): pakke. - Tahchunhnak: A thilthuam cu a suitcasechungah a sanh hna = Han pakkede sit tøj i en kuffert .sanh (v.): stikke. - Tahchunhnak: Cakuat kha a angki zal ah aasanh = Han stak brevet i sin lomme.sannak (n.): niveau , højde , plan. - Tahchunhnak: Tilian cu peruk tiang a kai = Flodvandet steg til et niveau på seks fod.santer (v.): forhøje , hæve , højne.
chin-dansk 277
santlai i sernak , santlai i hmannak (n.): udnyttelse. santlai lomi thil , a si kho lomi thil (adj.): forgæves. santlai lomi thil , hlonhlakmi thil (n.): spild. santlaih lonak (n.): nyttesløshed , formålsløshed. santlaimi , a tthahnemmi (adj.): nyttig. saphaw (n.): hud , skind, læder. saphaw a chunglei a lenglei i chiahmi , hmul thipthep teintuahmi (n.): ruskind. saphaw hri (n.): lædersnor. saphaw sernak (n.): garveri. saphaw sertu (n.): garver. saram (n.): dyr. saram an hnulei khuk (n.): hase. saram bantuk (adj.): dyrisk, bestialsk. - Tahchunhnak: sarambantuk ziaza = dyrisk opførsel.saram bantuk si rihnak (n.): vildskab. saram chiahnak dum (n.): zoologisk have. saram chungin lakmi si phun khat (n.): serum. saram fanote (n.): unge. saram i a kaa , a hnar le a khabe (n.): snude. saram kong a hngalmi (n.): zoolog. saram kong cawnnak (n.): zoologi. saram lak i a sang bik phun , zawng tehsa minung tehna (n.):primater (aber og mennesker). saram le butit khaubawk nih an pum i thaw chuahnak awnghme tete an ngeihmi (n.): lufthul , åndehul. saram le thingkung i nunnak hram (n.): protoplasma. saram le vate zuatnak bawm (n.): bur. saram nunnak kong he a pehtlaimi (adj.): zoologisk. saram phaw hawhmi chung i thil a rawntu (n.): konservator(udstopper dyr). saram phun khat , a phaw angki lum ca i a ttha ngaimi (n.):mink. saram rawl (n.): foder. saram sibawi (n.): dyrlæge. saram sibawi lei he aa pehtlaimi (adj.): veterinær. saram siseh , thing le ram si hna seh , a thi i an pum neh lung ia tangmi , asiloah , anmah pum a tangmi , hlan liopi thil (n.):fossil , forstening. saram sul (n.): spor. saram thah bantukin mi thah (v.): slagte. saram tin , chizawh tin (n.): pote , lab. sarkas (n.): cirkus. saruak (n.): kadaver , ådsel. saruh tehna , a ki tehna , cuar tik i nem neknukpi an hung umkhi (n.): gelatine. sasi phun saram (adj.): kødædende. Satan bantuk a simi (adj.): satanisk. sathau (n.): talg , tælle. sathau (n.): olie. sathau bantuk a simi si , hma thuh si (n.): salve. sathau linh tik i a onh khi (v.): stege , syde. sathau thuh , si thuh i nalter (v.): smøre. - Tahchunhnak: Nikhat ah seh cu voi hnih si a thuh = Han smører maskinen togange om dagen.satil hrennak hruainak hri (n.): grime. satrawberi thei (n.): jordbær. sattil (n.): besætning. - Tahchunhnak: Lo cu a sattil hna he anzuar dih = Gården blev solgt med sin besætning.sattil an phol caan (n.): parringstid. sattil chiahnak inn (n.): stald. sattil ei awkah chiahmi ramro (n.): hø. sattil hren/riahnak inn (n.): bås. sattil hrennak hri (n.): tøjr. sattil phun dangdang fa ngeih tonhter ; caw le sia ti bantuk(v.): krydse(s). sattil rawl , ram (n.): foder. sattil tlawnnak ram , phong (n.): græs , græsgang. sattil tlonter (v.): græsse , lade græsse. - Tahchunhnak: Tlangcungah caw kha a tlonter hna = Han lod køerne græsse på
bakken.sattil zuatmi (n.): besætning. saupi a nguhmi thil sinak (n.): bestandighed , stadighed ,varighed. saupi a ummi zawtnak (adj.): kronisk , langvarig. saupi in chimmi sinak bia , heh ti in i haohnak (n.): ordstrøm ,tirade. saupi ruah (v.): betragte , overveje , beskue. saupi thukpi a si cangmi (adj.): uforbederlig , forhærdet. -Tahchunhnak: Saupi kuak a zu i a thlah kho ti lomi = Enforhærdet ryger.saupi zoh peng , cuanh (v.): stirre. sautennak , kauhtennak (n.): udbredelse , ekspansion. sauter (v.): forlænge. sauter , sauh , pekchanh (v.): udvide. - Tahchunhnak: Sifakmicu bawmhnak kan pekchanh hna awk a si = Vi må udvidehjælpen til de fattige.sauternak (n.): forlængelse. saveh (n.): hare, kanin. sawda (n.): soda. sawda phun khat (n.): natrium. sawh (v.): pege. - Tahchunhnak: Na kut dong in ka sawh hlah =Peg ikke fingre ad mig.sawh (v.): rette. - Tahchunhnak: Mifir nih pistol in a ka sawh =Tyven rettede en pistol mod mig.sawh , langhter , hngalhter (v.): betyde. - Tahchunhnak:Khua-dawm nak nih ruah a sur lai ti kha an langhter = Demørke skyer betyder, at der kommer regn.sawhpiak (v.): henvise til. - Tahchunhnak: Kan saya nih cauktampi a kan sawhpiak = Vor lærer henviser os til mange bøger.sawhsawh (adj.): simpel , jævn , enkel. - Tahchunhnak: Rawlsawhsawhte a simi = Jævn mad.sawhter , chim hnawhchan (v.): hentyde. - Tahchunhnak:Zeidah na chim hnawhchanmi a si? = Hvad hentyder du til?.sawhtu , hmuhsaktu (n.): pegepind , viser. sawisel awk um lo (adj.): fejlfri. sawk (adv.): delvis. - Tahchunhnak: Na hmaan sawk = Du hardelvis ret.sawk , nawn (adv.): temmelig. - Tahchunhnak: Atu cu a tlai ialcang = Nu er det temmelig sent.sawksam ngaiin (n.): ødselhed. sawm (v.): invitere. sawm linak (num.): fyrretyvende. sawm lomi (adj.): ubuden. sawm nga (num.): halvtreds. sawm nganak (num.): halvtredsindstyvende. sawm riat (num.): firs. sawm ruknak a simi (num.): tresindstyvende. sawm sarih (num.): halvfjerds. sawm sarihnak (num.): halvfjerdsindstyvende. sawm thum (num.): tredive. sawm thumnak (num.): tredivte. sawmkua (num.): halvfems. sawmkuanak (num.): halvfemsindstyvende. sawmli (n.): fyrre , fyrretyve. sawmnak (n.): invitation. sawmpalak , maimomh (n.): edderkop. sawmpalak bu (n.): spin. sawmruk (num.): tres. sawn (v.): svaje , dingle. - Tahchunhnak: Zuripa cu hmailei ah asawn = Drukkenbolten dinglede fremad.sawto pe (n.): ært. sazuk ngan phun (n.): elg , elsdyr. sazuk phun khat (n.): gazelle. Scandinavia ram in a ra i Europe ram a run ramhtu hna (n.):viking. science he aa pehtlaimi (adj.): videnskabelig. science lei thil an hneksaknak hmun , inn siseh , hmun siseh(n.): laboraturium. Scotland mi pa nih an i fenhmi hni (n.): kilt.
278 chin-dansk
scout haotu (n.): tropsleder. seal nga (n.): sæl. seh (v.): bide. seh , thiltthitnak seh (n.): maskine. seh a cawl a cangning (n.): mekanisme. seh a mertertu enzin (n.): motor. seh awnh thawng , a awnh viaimai khi (n.): snurren. seh cattial thiammi (n.): kontordame. seh i kalpi (v.): røve. - Tahchunhnak: Tuufa cu cenghngia nihtuurun chung khan a se i a kalpi = Lammet blev røvet bort fraflokken af ulven.seh in ca nam i ttial (v.): trykke. seh in canamtu (n.): printer , skriver. seh in rianttuannak (n.): industri. seh in sermi thil , thir te hna (n.): vare. seh in thil an sernak (adj.): industriel. seh in thil sernak a seh he a inn he (n.): fabrik. - Tahchunhnak:Sehzung ah mawttawka cu an ser hna = Biler bliver lavet påfabrikken.seh in ttuan , seh in ser (v.): mekanisere. seh in ttuannak (n.): intrige. seh kut , thil kut (n.): håndtag , greb , skaft. - Tahchunhnak:Darkeu kut = Skaftet på en ske.seh lei he aa pehtlaimi thil ; thil pakhatkhat fianternak ca isapesial holh an hmanmi (adj.): teknisk. seh lei thil he aa pehtlaimi (adj.): mekanisk. seh lei thil thiamnak (n.): teknologi. seh mawnghnak kui , baisikal mawnghnak a lamhnak khi (n.):pedal. seh thil a sertu sehzung rianttuannak ngeitu (n.): fabrikant. seh thilri (n.): maskineri. sehlei zungthiam (n.): ingeniør. sehzung (n.): mølle. sehzung ah seh in facang a rialtu (n.): møller. sehzung rianttuannak ah rian an cheumi chung i pakhat (n.):sektor. - Tahchunhnak: Sehzung rianttuannak ah pumpak pawlnih an covo a simi; cozah nih an ukmi a si lomi = Den privatesektor af industrien.seken , seken 60 ah minit pakhat (n.): sekund. Semmi pawl he aa pehtlaimi (adj.): semitisk. Semmi pawl, cu hna cu Hebru, Arab, Siria, Foinisia le Assiriamiphun an si (n.): semit. semrel tein tangka i hmangmi (adj.): økonomisk ,sparsommelig. sen (v.): rødme. - Tahchunhnak: A hmai a sen = Hendes ansigtrødmede.sen a hmu rih lomi ralkap (n.): menig. sen hnih benh ralkap (n.): korporal. senate chung i chungtel a simi (n.): senator. senghnak (n.): sammenhæng. sentari cawngtu , a vengtu (n.): skildvagt. senthum ralkap (n.): sergent. sentri cawngtu ralkap (n.): vagtpost. ser (v.): forme , danne. - Tahchunhnak: Tlak in mi mui pakhat aser = Han formede en figur af ler.ser (v.): producere , fremstille , lave. ser , a thar ser (v.): opfinde , finde på. ser , i can (v.): forme. - Tahchunhnak: Baltin chungah ti khatikhal ah a cang = Is formet i spanden.ser , umter (v.): skabe , frembringe. ser tthan (v.): rekonstruere , reorganisere, genskabe. ser tthan , remh tthan (v.): omforme , omarbejde. serchommi (adj.): kunstig. sermi (n.): skabning. sernak (n.): skabelse , kreation , frembringelse. sersiam tthan (v.): reorganisere , lægge om, tilpassde, rette på. sersiam tthan , remh tthan (v.): omordne. sersiam tthannak (n.): tilpasning. sersiamnak (n.): formation , dannelse. sertu (n.): skaber. si (n.): være, er. - Tahchunhnak: Siangngakchia ka si = Jeg er
student.si awk aa tlak lomi , hruh men a simi (adj.): urimelig. si dawh a si (v.): se ud. - Tahchunhnak: Thadit dawh na si = Duså træt ud.si dawh a si lomi (adj.): usandsynlig. si dawh a simi (adj.): sandsynlig. - Tahchunhnak: Thil man kaidawn a si = En prisstigning er sandsynlig.si dawh si lonak (n.): usandsynlighed. si dawh sinak (n.): sandsynlighed. si inn (n.): sanatorium. si khawh lonak (n.): umulighed. si khawhnak (n.): mulighed. si lei cawnnak (n.): lægevidenskab. si lei thil a simi (adj.): medicinsk. si lomi i siter (v.): give sig ud for. - Tahchunhnak: Sibawi a si lonain aa siter = Han gav sig ud for at være læge.si nih a dawh ngai , si dawh ngaiin (adv.): sandsynligvis. si petnak inn , khan (n.): apotek. si phun khat (n.): mentol. si sertu (n.): farmaceut. si setsetnak (n.): præcision. si tam tuk in pekmi (n.): overdosis. si tawnning a si lomi (adj.): usædvanlig. si thuhnak ca i hmanmi namte bantuk , a fang a kau i a nemmi(n.): spatel. siamrem , ningcang in chiah (v.): ordne, arrangere. siang lo thluahmah in (adj.): anstrengende , udmattende. siang tuk i tangka hman , tam tuk i hman (v.): ødsle med. siangakchia nu (n.): skolepige. siangakchia pa (n.): skoledreng. sianginn (n.): skole. sianginn chung khan (n.): skolestue. sianginn i ca a rak cawng timi (n.): skolekammerat. sianginn kai caan a cheu (n.): semester. sianginn khar chung i dinh , rian a lawn chung (n.): ferie. sianginn sang saya (n.): professor. sianginn saya (n.): lærer , skolelærer. sianginn sayaci (n.): rektor , skolebestyrer. sianginn thawk, bu thawk, miphun thawk (v.): oprette ,etablere. sianginn tual (n.): skolegård. sianginn zohkhenhtu (n.): skolebestyrelse. siangngakchia (n.): elev. siangngakchia ca cawnnak ca i bawmhnak tangka (n.): legat ,stipendium. siangngakchia nih cawn dingah an tuahmi cauk (n.): lærebog. siangpahrang (n.): konge, monark, regent. siangpahrang aiawh in ram a uktu bawi (n.): vicekonge ,statholder. siangpahrang bawi nih minthatnak pekmi , miphun sang siternak (v.): adle. siangpahrang chonhnak i hmanmi bia (n.): majestæt. -Tahchunhnak: Siangpahrang Bawipa = Hans majestæt kongen.siangpahrang fanu (n.): prinsesse. siangpahrang fapa (n.): prins. siangpahrang he aa pehtlaimi (adj.): kongelig , royal. siangpahrang he aa pehtlaimi thil (adj.): kongelig , konge-. -Tahchunhnak: Siangpahrang nawl = Kongemagt.siangpahrang inn bantuk a simi (adj.): paladsagtig. siangpahrang inn kulhnak ti (n.): voldgrav , fæstningsgrav. siangpahrang le bawi nih ram kha an ngeih i michia nih aman in ram cu an i hlan i an hman , cu bantukin umtuningkha a si (adj.): feudal. siangpahrang luchin (n.): krone, diadem. siangpahrang luchin chinh (v.): krone. siangpahrang nih ukmi cozah (n.): monarki. siangpahrang thahnak (n.): kongemord. siangpahrang thilthuam luchin tehna bawifung tehna (n.):kronjuveler , regalier. siangpahrang thutdan chuahtaknak , rian in chuahnak (n.):abdikation.
chin-dansk 279
siangpahrang tthutdan (n.): trone. siangpahrang uknak a tanhtu (n.): royalist. siangpahrangnu (n.): dronning. siangpahrank sinak (n.): suverænitet , herredømme. siannak (n.): gavmildhed , ædelmodighed , højsindethed. siao (n.): fiskekrog. siarem loin a ummi , siarem lo a simi , a nuam lomi (adj.):utilpas , urolig. siasal , camh a ngei tiah an ruahmi thil (n.): fetich. siasal , milem (n.): afgud. siasal a hrawk dihtu (n.): billedstormer. siau , siau bantuk in aa kuaimi thil (n.): krog. sibawi , hlai lei si lo in si lei a thiammi (n.): læge , mediciner,doktor. sibawi a si lo nain sibawi bantukin a tuahmi (n.): kvaksalver. sibawi nih hi si hi na din lai tiah cawh (v.): ordinere. -Tahchunhnak: Mizawpa cu sibawi nih zei si dah a cawh? =Hvilken medicin ordinerede lægen til den syge mand?.sibawi nih mi hlainak i an hmanmi namte har (n.): skalpel. sican (v.): blive. - Tahchunhnak: Fawi tein a zaw kho = Hankan let blive syg.sifahnak , pamnak (n.): armod , fattigdom. sifak (adj.): fattig. - Tahchunhnak: Mi sifak a si = Han er enfattig mand.sifak ngai i khua a sa i hnipuan le rawl a herh ngaimi (adj.):fattig , nødlidende. sifak rethei bawmhnak (n.): velgørenhed , godgørenhed. sifakmi , a pammi (adj.): fattig. sih (v.): nappe. sihmanhselaw , a si nain (conj.): imidlertid , alligevel , dog. sihni (n.): forsvarer , advokat. siinn sayama (n.): sygeplejerske. sik , mawhchiat (v.): bebrejde, dadle , irettesætte. sik , mawhchiat , hlawt (v.): forkaste , fordømme. sik a duh ngaimi (adj.): trættekær , krakilsk. sik a duh ngaimi , velh a duh ngaimi , a puarthau ngaimi(adj.): krigerisk. sik hmangmi (adj.): bebrejdende. sikkaret (n.): cigaret. siknak , mawhchiatnak , minchiatnak (n.): bebrejdelse. sikpar (n.): efter. sikuru merhnak fung (n.): skruetrækker. sikuru thirhrenh (n.): skrue. sikuru ttial (n.): gevind , skruegang. siling , kandap (n.): loft. siment , mirang vawlei (n.): cement. sin (prep.): med. - Tahchunhnak: Ka sinah ra = Kom med mig.sinangpahrang inn , uktu bawi inn , inn ttha inn ngan innnuam (n.): palads. sining (n.): natur. - Tahchunhnak: Vate cu zuan hi an sining a si= Det er fugles natur at flyve.sining , phun (n.): kvalitet. sining , umtuning (n.): betingelse. - Tahchunhnak: A si ahcun =På betingelse af.sining i tlak khawhlo , pawngkam he i tlak thiamlo (n.):adfærdsvanskelig. sining tein (adv.): naturligvis. sinum (nu) (n.): stuepige. sinum , sal (n.): tjener. sinum , tuah timi paoh a tuahmi (n.): lakaj. sio (v.): fange. - Tahchunhnak: Nga zeizatdah na sio? = Hvormange fisk fangede du?.sir (n.): side. - Tahchunhnak: Thingkuang sir = Siden af enkasse.sir/hmai tampi a ngeimi (adj.): mangesidig , mangesidet. sirlei in zohnak , sirlei in thlakmi hmanthlak (n.): profil. siter (v.): gøre. - Tahchunhnak: Khualin nih mi an tha a thut terhna = Varmt vand gør folk dovne.siter khawh (v.): tillade , lade. - Tahchunhnak: Thlalang-awngnih ceunak cu innchung ah an luhter = Vinduer tillader lys at
komme ind i rummet.sitlang (n.): pille. sivai (n.): gift. sivai a ngeimi (adj.): giftig. sivai a ngeimi pachia (n.): paddehat. sivai a simi si (adj.): giftig. sivai ngeimi (adj.): giftig. sivai pek (v.): forgive , forgifte. sivai petu (n.): giftblander. sivai thahnak si , sidin sual le si kah sual tik i hman zokzokmi(n.): modgift. so , ti so (v.): koge. - Tahchunhnak: Ti a so = Vandet koger .so dennak lung (n.): ambolt. sobuk (n.): smedje. sobul (n.): hammer. sobul in khenh , den (v.): hamre. sobul nganpi (n.): forhammer. soi (v.): kritisere. soilem i a ping ah kalpi (v.): bortføre. soisel khawh lomi (adj.): ulastelig , upåklagelig , udadlelig. somei , sobuk i mei , meiphu nganpi (n.): smelteovn , ovn. sonhtarh (n.): alibi. sonhtarhnak (n.): undskyldning. - Tahchunhnak: A tlai ah khansonhtarhnak a ngei = Han havde en god undskyldning for atkomme for sent.soser (n.): smed. soser , thlet , soser i ser (v.): skabe. - Tahchunhnak: A umtharmi nih khan miphun thar an ser = Nybyggerne skabte en nynation.sozahnak puan in sermi (n.): blæsebælg. stencil cungah ttialmi ca ca rialnak seh i i rial i chuah (v.):duplikere. suai (v.): tegne. - Tahchunhnak: Hmanthlak a suai = Hantegner et billede.sual aa ngaihchihmi (adj.): bodfærdig. sual i ngaihchihnak (n.): anger , bodfærdighed. sual i theih i ngaih a chiami (adj.): brødebetynget , angerfuld. sual kawltu (n.): kværulant. sual lai caah (adj.): tilbøjelig. - Tahchunhnak: Ka philh sual laicaah ka chim tthan te = Mind mig om det, for jeg er tilbøjelig tilat glemme.sual lonak (n.): uskyld , uskyldighed. sual ngaihchihnak he aa pehtlaimi (adj.): bods-. -Tahchunhnak: Sual ngaihchihnak kong a simi hla = Bodssange.sual puh (v.): sigte , beskylde , anklage. - Tahchunhnak:Lainawn an puh = De anklagede ham for mord .sual puh , sualnak ah aa tel ve ti langhter (v.): anklage ,beskylde. sual puh , thangchiat (v.): mistænkeliggøre. sual puhnak , taza-cuainak (n.): søgsmål , sagsøgning , anklage. sual thlahnak , ngaihthiamnak (n.): tilgivelse , eftergivelse. sualnak (n.): forbrydelse , ulovlighed , kriminalitet. -Tahchunhnak: Lainawn cu sual a si = Mord er en forbrydelse .sualnak (n.): skyld , brøde. sualnak , biaknak lei le Pathian lei he aa pehtlai in hmandeuhmi bia a si (n.): synd. sualnak a ngei lomi (adj.): syndfri. sualnak a tuahmi (adj.): syndig. sualnak a tuahtu (n.): forbryder, gerningsmand. sualnak phawt khawh lomi (adj.): uangribelig. sualnak tuah (v.): begå , forøve. sualnak tuahnak he aa pehtlaimi (adj.): kriminel , kriminal- ,forbryderisk. - Tahchunhnak: Sualnak kong i upadi =Kriminallov.sualnak zeihmanh um loin a luat tiah biaceihnak zung nih antimi (adj.): ustraffet. sualphawt , mawhchiat (v.): kritisere , dadle , laste, dømme. sualphawt , na sual , ti (v.): domfælde , kende skyldig. sualphawtnak (n.): domfældelse. sualphawtnak , hlawtnak (n.): fordømmelse.
280 chin-dansk
sualpuhtu , taza a cuaitu (n.): sagsøger , anklager. suan (n.): bly. sui (n.): guld. sui chan (n.): glansperiode. sui hga (n.): guldfisk. sui mui a kengmi thil (adj.): gylden. sui soser (n.): guldsmed. suimilam (n.): time. suimilam (n.): klokken. - Tahchunhnak: Atu cu suimilampasarih a si = Nu er klokken syv.suimilam (n.): ur. - Tahchunhnak: Kutkhihmi suimilam =Armbåndsur.suimilam caan a awnh khi (n.): slag. - Tahchunhnak: Suimilampathum a awnh ah inn kan phan = Vi kom hjem på slaget tre.suimilam chung i aa thui lengmangmi khi (n.): pendul. suimilam kut kalning in kal , keh lei in vorh lei ah (adv.): meduret , med solen. suimilam sertu (n.): urmager. suimilam tiktiktik ti i a awnh ciahmah khi (v.): tikke. suitlang , nguntlang , thirtlang (n.): blok , barre. suk (v.): stange. - Tahchunhnak: Meheh nih ngakchia a suk =Geden stangede en dreng.suk (v.): puffe. - Tahchunhnak: A kiu in a ka suk = Han puffedetil mig med sin albue.suk (v.): give bagslag , rekylere. - Tahchunhnak: Meithal cupuah tikah mi a su = Et gevær giver bagslag, når det affyres.sul , sakhi sul , vom sul (n.): dyresti , veksel. sulfa phun (n.): sulfid. sulhthonh in peh (v.): splejse. sullam (n.): grund. - Tahchunhnak: Thinhunnak dingah sullamttha na ngei = Du har god grund til at være vred.sullam (v.): betyde. - Tahchunhnak: Hi biafang hi a sullamzeidah a si? = Hvad betyder dette ord?.sullam (n.): betydning. sullam (n.): mening. - Tahchunhnak: A ttialmi kha sullam a ngeilo = Det, som han skrev, gav ingen mening.sullam aa khatmi (adj.): synonym. sullam aa pehtlai lomi (adj.): ulogisk. sullam hei langhter (v.): betegne. sullam hngalh khawh set lo i holh , tiva a lunagmi thawng (v.):pludre. sullam langhtertu bia tlangpi (n.): overskrift.
sullam ngei lo , hram ngei lo (adj.): grundløs. sullam ngei loin zawng bantuk i awnh (v.): plapre , taleuforståeligt. sullam pahnih a ngei khomi , a fiang lomi , ruahsual khawhmi(adj.): dobbelttydig , tvetydig. sum (v.): afholde sig (fra). - Tahchunhnak: Zudin i sum =Afholde sig fra stærk drik.sum , tlaih (v.): beherske , holde i tømme. - Tahchunhnak: Athin a hung tuk i aa sum kho lo dengmang = Hun var så vred, athun næppe kunne beherske sine følelser.sumkhal (n.): støder (til en morter). summi (n.): afholdsmand. sumnak (n.): afholdenhed. sung cikcek i ningcang loin zam khi (n.): nederlag , vild flugt. sungh (v.): dumpe. - Tahchunhnak: A camipuai a ssung = Handumpede til eksamen.sungh (v.): tabe. - Tahchunhnak: Nizan ah ralkap pawl tthalotein an sung = Hæren tabte stort i går.sungh (v.): forspilde , sætte overstyr , forskertse. -Tahchunhnak: Ralring in a mongh lo ruangah a nunnak a sung= Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel.sungh zong sungh khawh miak zong mizk khawh (n.): spil. -Tahchunhnak: Tampi zong a miak khawh tampi zong a sung kho= Han har meget på spil.sunghnak hmuhnak (n.): nederlag. sunparnak le lianhngannak (n.): pragt , glans. sur (v.): falde. - Tahchunhnak: Ruah a sur = Regnen falder .sur (n.): net. sur (v.): vride. - Tahchunhnak: Na angki cin kha sur tuah =Vrid din våde skjorte.sur bantukin aa takmi (n.): netværk. - Tahchunhnak: Surbantukin aa takmi lam hna nih khuapi le khuate kha an pehtlaihdih hna = Et netværk af veje forbandt byerne og landsbyerne.sur bantukin aa takmi thil (n.): væv. - Tahchunhnak: A chimmivialte kha sur tah in aa takmi lih lawng te a si = Hele hendeshistorie var et væv af løgne.sur saupi rili tang i an hnuh i nga tlaihnak i an hmanmi (n.):trawl. sur vang (n.): maske. - Tahchunhnak: Hi sur hi vang lehmahcheu a si = Dette net har halvtommes masker.Sweden rammi (n.): svensker. Switzerland rammi (n.): svejtser , schweizer.
Tta (prep.): af. - Tahchunhnak: Ka hawipa cu inn ah a tlung =En af mine venner er gået hjem.ta ei (n.): stedbroder. ta fa , far fa , nu a simi (n.): niece , broderdatter , søsterdatter. ta si (v.): tilhøre. - Tahchunhnak: Hi cafung cu ka ta a si =Denne pen tilhører mig.tadin an ttialnak ca , mekazin (n.): tidsskrift , magasin. tadinca (n.): avis. tadinca ah siseh , mekazin ah siseh , a chuahtupa nih aduhnak le a ruahnak a ttialmi khi (adj.): redaktionel. tadinca chung ttial awk i thawngpang a khawmtu (n.):reporter. tadinca i ca a ttialmi (n.): journalist. tadinca lak (v.): abonnere. - Tahchunhnak: DagbladetInformation tadinca kha kan lak = Vi abonnerer på DagbladetInformation.tadinca lakman (n.): abonnement. tadinca latu (n.): abonnent. tadinca le a chuahtu hna (n.): presse. - Tahchunhnak: Kansianginn khawnsat kha tadinca ah an chuah = Voresskolekoncert blev refereret af pressen.tadinca le cauk i chuah awkah cattialmi a timlamtu , cun
tadinca chung i theihtlei deuh a simi ruahnak le thil umtuningkong a tialtu (n.): redaktør , udgiver. tadinca le cauk i chuah awkah mi dang nih an tialmi ca khatimh (v.): redigere , udgive. tadinca phawtu (n.): avisdreng. tadinca phawtu ngakchia (n.): avisdreng. tah (v.): måle. - Tahchunhnak: Inn a saulei kha a tah = Hunmålte længden af huset.tah (v.): græde. tah , zun ngaih (v.): begræde. tah i ik (v.): hulke. tahchih , tenhchih (v.): sammenvæve. tahchunh (v.): sammenligne. tahchunh khawh lomi (adj.): usammenlignelig. tahchunh khawhmi (adj.): sammenlignelig. tahchunh-nak (conj.): som. - Tahchunhnak: Asia ram pawltahchunh-nak ah Kawlram, India hei ti bantuk = Asiatiske landesom Myanmar, Indien.tahchunhnak (n.): metafor. - Tahchunhnak: Lung bantukin ahakmi lungthin a ngei = Han har et hjerte af sten.tahchunhnak (n.): lignelse. tahchunhnak , zohchun awk (n.): eksempel.
chin-dansk 281
tahchunhnak a simi (adj.): billedlig , metaforisk. tahchunhnak ah (adv.): for eksempel. tahchunhnak in siseh , hmanthlak in siseh fianter (v.):illustrere. tahmi puan phun paoh (n.): stof. tahmi thil (n.): væv. tahnak (n.): grad. tahnak (n.): måler. - Tahchunhnak: Ti a tlawmtam tahnak =Vandmåler.tahnak , a sau , a kauh , a san (n.): mål. - Tahchunhnak:Cabuai cu pe 3 a sau, pe 2 a kau i pe 3 a sang = Bordets mål ertre fod langt, to fod bredt og tre fod højt.tahnak , tlangrel (n.): mål. tahnak ca i hmanmi thil (n.): kriterium , kendetegn , særkende. - Tahchunhnak: Tangka hi hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng asi = Penge er kun ét kendetegn på succes.tai (n.): talje , liv , bæltested , midje, hofte, lænd. taisawm (n.): bælte. taisawm hrenh (n.): spænde. taisawm i hrehn (v.): spænde. - Tahchunhnak: Na taisawm ihrenh = Spænd dit bælte.tak aihre zawtnak (n.): gulsot. tak linh (n.): feber. tak tiah a awnmi khi (n.): klik , smæk. - Tahchunhnak: A pistola ttek a kau i a awnh thawng kha kan theih = Vi hørte klikket, dahan spændte sin pistol.tak tongh in hngalh khawh a si lomi (adj.): uhåndgribelig ,ufattelig. taklawng , fangkarao (adj.): bar, nøgen. - Tahchunhnak: Kutlawng = Bare hænder.taklawng fangkarao i a ummi (adj.): nøgen. taklawng in umnak (n.): nøgenhed. takpum (adj.): fysisk. - Tahchunhnak: Takpum thazang =Fysisk styrke.takpum (n.): fysik. - Tahchunhnak: Takpum a tthawngmi pa a si= Han er en mand af stærk fysik.takpum i hremnak (n.): ydmygelse , krænkelse. takpum in hngalh (v.): føle (sig). - Tahchunhnak: Camipuai aawn caah a lung aa lawm = Han føler sig lykkelig, fordi hanbestår eksamen.takpum in hngalhnak (n.): følelse. - Tahchunhnak: A ke kha ahit i zehmanh a hngal ti lo = Han mistede al følelse i sit ben.takpum lei in (adv.): fysisk. - Tahchunhnak: Takpum lei in atthawng = Han er fysisk stærk.taksa nuamhnak a duh ngaingaimi (adj.): vellystig. taksa nuamhnak rumro duhnak (n.): vellystning. taktak a simi (n.): virkelighed. taktak sinak (n.): oprigtighed. tal (taal) (n.): løftestang , vægtstang. taleti (n.): granatæble. tam , teuh (v.): gnave. - Tahchunhnak: Uico nih saruh an teuh= Hundene gnavede benene.tam bik , a dihlak nawn (adj.): flest. - Tahchunhnak: Sianginna tam bik cu June ah an hun = De fleste skoler åbner i juni.tam ceuh , karhnak (n.): vækst , stigning , forøgelse. tam deuh (v.): dominere , have overvægt over. tam deuh , ngan deuh (adj.): mere , flere. tam rupmap (v.): gumle , tygge. tam tuk in chil chonh (v.): overlæsse. tam tuk in einak (n.): grådighed , forslugenhed , frådseri. tam tuk in tuah (v.): overdrive. tam tuk in tuak (v.): overvurdere. tam tuk in tuaknak (n.): overvurdering. tam tuk lo , tlawm tuk lo , a zafang (adj.): mådeholden ,moderat. tamh , tenh (v.): indlægge. tamh lomi thil (adj.): enkel. tamhmi , tenhmi (adj.): indlagt. tamhmi lungpher , pakan bantuk , hmelchunhnak (n.): platte. tamhnak (n.): garniture.
tampi (adj.): mange, megen, meget, overstrømmende, rigelig,talrig, mangfoldig. tampi , a phunphun (adj.): mangeartet , mangfoldig. tampi , mibui (n.): mængde. tampi , nganpi , ritpi (adj.): massiv. tampi , nganpi , thawngpi a simi (adj.): intens , stærk. -Tahchunhnak: A ceu ngaingaimi ceunak = Stærkt lys .tampi , tlamtling sinak (n.): overflod. tampi a simi (adj.): rigelig. tampi chuahtu a simi (adj.): frodig , frugtbar. - Tahchunhnak:Amah cu ca tampi a ttialmi a si = Han er en frodig skribent.tampi in chuah khawhnak (n.): produktivitet. tampi in khulrang in ser i chuah (n.): masseproduktion. tampi in rung luh (v.): strømme. - Tahchunhnak: Khuapichungah minung thong tampi an lut lulhmalh = Tusinder afmennesker strømmer ind i byen.tampi nih a zelh in zelh (v.): sværme , myldre. tampi sinak (n.): overflod. tampi thah (n.): massakre , blodbad. tampi thah , hrawh (v.): decimere. - Tahchunhnak: Plek rai nihan bu chungin tampi a thah hna = En pest har decimeretbefolkningen.tampi thahnak (n.): blodbad. tampi um i hnahnawhnak le harnak pek (v.): hjemsøge , plage. tamter , karhter (v.): øge , vokse , tiltage , forøge. tan (v.): gennemskære. - Tahchunhnak: Lam nih lo kha a tan =En sti gennemskærer marken.tan (n.): lejlighed. - Tahchunhnak: Tutan cu phungchimnakcaan ka hmuh caah kaa lawm = Jeg er meget glad for at havedet privilegium at prædike ved denne lejlighed.tan , cheu (v.): hakke. tan , khattelei in khattelei ah (adv.): tværs over. tan , thluan (n.): stang. - Tahchunhnak: Chatpiat tan (thluan)khat = En stang sæbe.tan khawh a si lomi (adj.): ufremkommelig , ufarbar , uvejsom ,uoverstigelig. tan khawhmi , lam tan (adj.): farbar , passabel. tan nganpi (n.): humpel , luns. tan tawite a tangmi , kuakbul (n.): skod. tanbo (n.): knippel. tang (n.): bryst. tang ruh (n.): brystben. tangah (adj.): under. - Tahchunhnak: Vailam tangah = Underkorset.tanghri (n.): bærebjælke , drager. tangka (n.): penge, kontanter. tangka a sawksammi (n.): ødeland. tangka a tam tuk i a man a tlawm khi (n.): inflation. tangka bau (n.): underskud , kassemangel. tangka bawm (n.): pung. tangka cawi , thil cawi (v.): låne. tangka cawih man i a karh pekmi (n.): rente. tangka cawimi aamahkhannak ca thil (n.): prioritet , pant. -Tahchunhnak: Tim nih Jim cu tangka thong khat a cawih i cutangka cun inn a sak i cu tangka a cawimi cu Jim nih khan a innkhan aamah a khan = Tim har en prioritet på et tusind kyat iJims hus.tangka cazim tlaitu (n.): regnskabsfører. tangka cazin tlaitu (n.): bogholder. tangka chiahmi i rak fonhpiak (v.): kreditere. - Tahchunhnak:Bank tangka a chiahmi cu a cazin ah khan an fonhp iak = Bankenkrediterede hans konto for beløbet.tangka chiahnak , tangka chiahmi (n.): kasse. tangka chiahnak inn , bengh (n.): bank. tangka chiahnak kuang (n.): pengeskab. tangka chiahnak kuang hmete , ansuai (n.): kasseapparat. tangka cu zat na ka pek ahcun ha rian cu zat cu kan tuanpiaklai tiah i tinak (v.): tilbyde , give tilbud. - Tahchunhnak: Innsaknak caah tangka thong sawm nga kan pek lai tiah a ti = Hangav tilbud på at bygge huset for halvtreds tusind kyats.
282 chin-dansk
tangka duh ah ramdang i ralkap rian a ttuanmi (n.):lejesoldat. tangka he aa pehtlaimi thil (adj.): finansiel. tangka he aa pehtlaimi thil (adj.): fiskal. tangka hlanhmi a hram (n.): hovedstol. tangka hman (v.): bruge. tangka hman a thiammi (adj.): sparsommelig. tangka hman i i sumnak a ngei lomi (adj.): ødsel. tangka hmuhnak le hmannak ding tuak chungnak (n.): budget. tangka hram in rianttuannak (n.): kapitalisme. tangka i canter (v.): hæve , indløse. - Tahchunhnak: Hi checkcu tangka ah va canter = Vær så venlig at indløse denne check.tangka in bawmh (v.): subsidiere , give tilskud til. tangka kengtu (n.): kasserer. tangka le chawva , a chuahternak le a hmannak le ipahwtzamhnak he aa pehtlaimi fimnak (n.): økonomi. tangka lei he aa pehtlaimi (adj.): valuta- , penge-. tangka mi a cawihtu (n.): kreditor. tangka nek (v.): veksle. tangka nuai khat a ngaimi , a rum ngaingaimi (n.): millionær. tangka pek (v.): finansiere. - Tahchunhnak: Krifabu nih BibleSianginn kha tangka an pek = Kirken finansierer bibelskolen .tangka ser (v.): slå mønt , mønte , præge. - Tahchunhnak:Tangka thar an ser = De slog en ny mønt (De prægede en nymønt).tangka sernak hmun (n.): mønt. tangka siseh , thil siseh , misifak tthenhmi (n.): almisse. tangka siseh rian siseh hmunkhat i fonh (n.): pulje. tangka tampi a chuahpi khomi thil (adj.): indbringende ,lukrativ. tangka tampi a ngei i rian ttuan duh loin lamnak hmun lawngi a kalmi (n.): levemand , playboy. tangka tawnghthamning (n.): finanser , finans. tangka tawngthamtu (n.): finansmand , financier. tangka zat (n.): sum. tangka zeihmanh a ngei lomi (adj.): bankerot. tangkabu (n.): fond , kapital. tangphaw a hme phun (n.): skjold. tangruh (n.): brystben. tanh (v.): støtte. - Tahchunhnak: Labour Party kha a tanh =Han støtter arbejderpartiet.tanh , chimpiak (v.): forsvare. - Tahchunhnak: Daihnak kantanh = Vi forsvarer freden.tanh , chimpiak (v.): støtte. tanhmi a ngei cia lomi (adj.): fordomsfri , uhildet. tanpiak , thumhpiak (v.): afkorte , beskære , forkorte. tanpitu , zultu (n.): tilhænger. tanter , tlaih (v.): tilbageholde , anholde. tanternak (n.): detention , tilbageholdelse , anholdelse. tantinak (n.): alliance. tape bantukin a permi khukrul (n.): bændelorm. tappi , mei kaunak (n.): arne , kamin. tapung , cozah a domi pawl (n.): oprører. tapung thawh , mah ram chung ral thawh (n.): oprør , opstand. tar , hlun (adj.): gammel, alderstegen. - Tahchunhnak:Mawttawka hlun = En alderstegen bil.tar nih a chuahtermi derthawmnak (n.): senilitet. tar tikah pum sa lei le lungthin lei in derthawm (adj.): senil. tar tuk lo , no tuk lo , kum 45-65 hrawngmi (adj.):midaldrende. tarnu (n.): kælling. tat , zum (v.): slibe , hvæsse, skærpe. - Tahchunhnak: Cehrepkan tat hna = Vi sliber saksene.tawba ngei phun rawl , ba tehna (n.): pastinak. tawcor (n.): kølle , hofte. tawh (v.): plukke. - Tahchunhnak: Pangpar a tawh hna = Hunplukkede blomsterne.tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu (n.): haspe , krog. tawhfung (n.): nøgle. tawhfung sawhnak awng (n.): nøglehul. tawhfung tawhinn tampi a hung khomi (n.): hovednøgle.
tawhinn (n.): hængelås. tawhrolh (n.): underbukser. tawhrolh chungnawh phun khat (n.): seler. tawhrolh chungnawh/angki/chungnawh (n.): undertøj. tawhrolh tluan (n.): slacks , lange bukser. tawhrolh tluan (n.): bukser. tawhrolh/angki hrenhnak (n.): lynlås. tawhrolhtawi (n.): shorts. tawi tein chimmi bia (adj.): kort , kortfattet. tawinak (n.): korthed. tawite lawng a nungmi (adj.): kortvarig. tawite ttung i a ka a kheng ttungmi bia (adj.): fyndig. tawiter (v.): forkorte. tawiter lomi (adj.): uforkortet. tawiternak (n.): forkortelse. tawkawng (n.): hale , gump , bagdel. tawl , tizik kah in tawl (v.): skylle. - Tahchunhnak: Timawttawka nih lam kha an tawl hna = Vandvogne skylledegaderne.tawn (adj.): sædvanlig. - Tahchunhnak: Rawl kan ei tawnnakhmun cu rawlchuan inn chungah a si = Vores sædvanligespisested er i køkkenet.tawnchomnak , lih tawnmi (n.): opspind. tawne (n.): bund. tawne negi lo , a thuk tukmi dongh hngal lo (adj.): bundløs. tawtit , tawcor (n.): bagdel , ende. tawttawk ruh le pang ruh (n.): bækken. taza cuai awkah aa tlak ti in a sualnak hmuh (v.): anklage. taza cuainak (n.): sag , retssag. taza cuaitu (n.): sagsøger. taza cuaitu (n.): sagsøger , klager. tazacuai a duh ngaimi (adj.): trættekær. tazacuai awk ah a sualnak a tlak tiin hmunhak (n.): tiltale ,anklage. tazaw nganpi (n.): cello , violoncel. tazaw tum a thiammi (n.): violinist. tazeih (n.): segl , signet. tefa (n.): efterkommer, efterslægt. teh (v.): smage. - Tahchunhnak: Rawlchuang nih tihang kha ateh = Kokken smager (på) karryen.tehte (n.): vidne. tehtekhaan , a hngaltu sinak bia chim (v.): vidne , bevidne. tei (v.): overvinde , slå, besejre, erobre, sejre, vinde. tei (v.): overvælde. - Tahchunhnak: Ngiahchiatnak nih a tei =Hun var overvældet af sorg.tei (v.): kuldkaste , kaste omkuld. tei (v.): undertrykke , betvinge , kue , undertvinge. tei , hluh (v.): score. - Tahchunhnak: Johnny nih kan sianginnpummpululh chuih bu caah kawl li a hluh/tei = Johnny scoredefire mål for vores skolehold.tei , uk (v.): mestre , beherske. tei , uk , tangchiah (v.): undertvinge , kue. tei a mami (adj.): flittig , omhyggelig. tei cikcek i dawi dih (v.): jage på flugt. tei khawh (v.): overvinde. - Tahchunhnak: Lincoln nih harnaktampi a tei khawh = Lincoln overvandt mange vanskeligheder.tei khawh lo a simi , lonh khawh lo a simi (adj.): uoverstigelig ,uovervindelig. tei khawh lomi (adj.): ukuelig , utæmmelig , uovervindelig. teimak tein ttuan peng (v.): holde ud. teimak tein ttuan pengnak (n.): ihærdighed. teimaknak (n.): flid. teimaknak , rian ttuan tik i lungdong lo te i ttuan pengnaklungthin (n.): udholdenhed. teinak (n.): erobring , sejr, underkastelse. teinak , teinak conglawmhnak (n.): triumf. teinak in co (v.): besætte. - Tahchunhnak: Ral nih kan khua anlak i an um hnawh = Fjenderne besatte vores landsby.teinak in tuahmi (adj.): triumferende. teinak philh lonak ca i hmanmi thil (n.): sejrstegn , trofæ. teirul cham (v.): hævne sig.
chin-dansk 283
teirul cham , phuhlam (v.): hævne. teirul chamnak (n.): hævn , gengældelse , repressalier. teirul chamtu khuazingnu , teirul chamnak (n.): nemesis. teithuan (v.): pløje. - Tahchunhnak: Na in lei a thuan hna =Han pløjer marken med vandbøfler.teitu (n.): sejrherre , vinder. teitu a simi (adj.): sejrrig , sejrende. teitu si i zuam , i cuh (v.): kappes. tek (n.): tordenkile. tek bawm (n.): fyrtøj. tek tlak khamnak ca i inncung i an bunhmi thirfung (n.):lynafleder. teklung (n.): granit. tekral (n.): gekko. tektek bawm (n.): mistelten. telephone , telifawn (n.): telefon. telephone in i chawnh (v.): telefonere. telephone le elektrik hri a ser a zohtu (n.): telefonmontør. television , lamhlatpi i a ummi thil hmuh khawhnak (n.):fjernsyn , television , TV. telh chih , i tel ve (v.): implicere , inddrage. telh chih , sanh chih (v.): inkludere , iberegne. telh chihnak (n.): indbefatning , medregning. telh lo , thlau , hrelh (v.): undlade. telifawn a langhlat in i chawnhnak (n.): telefon. tem (v.): binde. tem chih , pakhat le pakhat lungthin in i naih , i dawt (v.):fæstne. tenau ngai sinak , biapi si lonak (n.): ubetydelighed ,betydningsløshed. tenglam meithal (n.): gevær , musket. tenglam meithal hmangmi (n.): musketer. tenh (v.): putte. - Tahchunhnak: Vate cu a ih tikah a lu kha athla tangah a tenh = En fugl putter hovedet under vingen, nården sover.tennis pumpululh tuk (n.): tennis. ter , ngeihter , siter (v.): lade. - Tahchunhnak: Uico kha saruhkha eiter = Lad hunden æde benet.tet , tehter , theh (v.): slide. - Tahchunhnak: Ke in ka kallengmang caah ka kedan hmun khat in pem/a tet = Det at gåslider hul i mine sko.teuh (v.): gnave. - Tahchunhnak: Saveh nih kazer an teuh =Kaniner gnaver gulegødder.tha (n.): muskel. tha a ba lomi , tha ba a si lomi (adj.): ihærdig , utrættelig. tha chuahternak (n.): frembringelse. tha tein hngalh , hngalh ciomi (adj.): velkendt. - Tahchunhnak:A aw cu radio a ngai mi nih cun hngalh cio a si = Hans stemmeer velkendt for radiolyttere.tha tein rak zohkhenh lomi , ralrin loin a rak simi , timh lointuah /chommi (adj.): uopmærksom , utilsigtet , uagtsom. -Tahchunhnak: Timh hmasatnak zeihmanh um lo i chim phutmibia = En utilsigtet bemærkning.tha tein sersiam rih lomi hmun (n.): udkant. - Tahchunhnak:Khua hriang ah an um = De bor i udkanten af byen .tha tein zoh (v.): undersøge. thabatnak (n.): træthed. thadam tein i dinh (adj.): fredfyldt , rolig. thadi ngai a simi (adj.): træt , udmattet. thadi ngai a simi , a harmi , a nuam lo ngaimi (adj.): kedelig. thadit (v.): udmattes. - Tahchunhnak: Rian fak tuk a ttuan tikaha tha a di = Han udmattes, når han arbejder for meget .thaditnak (n.): kedsomhed , lede. thah (n.): lus. thah (v.): slå ihjel , dræbe. thah dingmi thongtla phorhnak leng (n.): kærre. thah tammi (adj.): luset. thahau (n.): nælde , brændenælde. thahnak ttheng (n.): skafot. thahri (n.): nerve.
thahri (n.): sene. thahri phin zawtnak (n.): nervebetændelse. thahri zawtnak , thahri amah cawl tein a cawlter lengmangmikhi (n.): Sankt Veitsdans. thahri zawtnak in a zaw i thiinphang derhdorh in a ummi(n.): neurotiker. thahter i bo i sennak (n.): irritation. - Tahchunhnak: Puanchiahrat nih ngacchia vun nemte kha a thahter senter i boter = Detgrove tøj skabte irritation på barnets sarte hud.thai zing (adv.): i morgen. thaithawh (n.): morgenmad. thaizing (adv.): i morgen. thakpherh (n.): fnat , skab. thakpherh zawtnak , a thakmi (n.): kløe. thakza (n.): insekt. thakza thahnak si (n.): insekticid , insektgift. thal , cantiang (n.): pil. thal hmur , cantiang hmur (n.): pilespids. thal kah thiam (n.): bueskytte. thalang kua pakhat chung i mer tik i a mui i a phun phun achuakmi (n.): kalejdoskop. thalrit , thil tleuternak si (n.): fernis , lakfernis , lakering. thang piin (adv.): højt. - Tahchunhnak: Tuan bia cu thangpi inrel = Læs historen højt.thang piin biachimnak seh (n.): højttaler. thangchia a simi (adj.): infam , skændig. thangchiat (v.): bagtale , bagvaske. thangchiat (v.): brændemærke , stigmatisere. - Tahchunhnak:Lakfa na si ti in an serhsat/ an thangchiat = Han erbrændemærket som et uægte barn.thangchiat , duh lonak chim , hlawt (v.): anklage. thangchiatnak (n.): skændsel , skændselsgerning. thangchiatnak , congoihnak , mi rawi (n.): bagtalelse ,bagvaskelse. thangchiatnak a simi (adj.): ærerørig , bagtalende. thangpi in chimnak seh (n.): megafon. thangpi le fak piin au chih len / chimh chih len (n.): svada. thangthat awk tlak a simi (adj.): agtet , agtværdig. thangthat minthannak (n.): berømmelse. thangtthat (v.): lovprise , berømme , prise, rose, anbefale. thangtthat , cawimawi (v.): hylde. thangtthat , hlorh (v.): forherlige , lovprise. thangtthat , kut benghpiak (v.): applaudere. thangtthat , kut benghpiak (v.): klappe (ad). thangtthat , sunparnak pek (v.): forherlige , lovprise. thangtthat awk a tlakmi (adj.): prisværdig , rosværdig. thangtthat awk tlak a simi (adj.): prisværdig ,anbefalelsesværdig. thangtthatnak (n.): lovprisning , pris. thangtthatnak (n.): position , anseelse , rang, omdømme, ry. -Tahchunhnak: Mi thangttha a si = Han er en mand af godanseelse.thangtthatnak , sunparnak (n.): forherligelse , lovprisning. thangtthatnak ca i chimmi bia (n.): lovtale , lovord. thangtthatnak kut bengiaknak (n.): applaus. thangtthatnak kut bengiaknak (n.): bifalde. thangtthatnak le lawmhnak hla (n.): festhymne. thanh (v.): proklamere , bekendtgøre , kundgøre. thanh , chim (v.): erklære. thanh , zapi theihter (v.): bekendtgøre. thanhnak (n.): proklamation , bekendtgørelse , kundgørelse. thanhnak , zapi theihternak (n.): bekendtgørelse. thanp , zapi theihter (v.): melde. thanter chin (v.): genlyde. thanthling ah an sermi antam tawba ngei phun khat (n.):sukkerroe. thanthling le thingthei chuan i a thlum ngaimi a bangmi khi(n.): gelé. thanthling rang (n.): sukker. thanthling tehna , zinan tehna an thianhnak sehzung (n.):
284 chin-dansk
raffinaderi. thantling hang a khuaitidai (n.): sirup , melasse. thanuammi (adj.): begejstret , enthusiastisk. thanuamnak , duhnak (n.): begejstring , enthusiasme. thanzu (n.): toddy. thap khat tang i a ummi thap dang (n.): underlag. thap tampi a ngeimi (adj.): mangeartet , mangfoldig. thapthap (n.): lag. - Tahchunhnak: Kekhmuk cu thap thum angei = Kagen har tre lag.thar , a tharmi (adj.): ny. thar hlirhhlerh tein thiang hirhiar tein a ummi (adj.):splinterny. tharchuah , a thar in ser tthan (v.): modernisere , forny. tharchuah , tharter tthan (v.): forny. tharchuah , tharter tthannak (n.): fornyelse. tharter tthan , hrim tthan (v.): forny , opfriske. tharter tthannak (n.): modernisering , fornyelse. that loter deuh , fahter chin (v.): forværre. thather derhdorh in a ummi (adj.): nervøs. thather derhdorh in umnak (n.): nervøsitet. thathnem , tthathnemnak pek (n.): nytte. - Tahchunhnak: Attap, asinain a mitthli cu san a tlai lo = Hun græd, men hendestårer var til ingen nytte.thathnemnak dih (v.): forældes. - Tahchunhnak: Check cu thohni in thla ruk chung i hman lo ahcun a thathnemnak kha a dih =Checken forældes seks månedeer fra udstelsesdatoen.thatho , lungthomi (adj.): alvorlig. thathutnak (n.): dovenskab, leddiggang. thathutnak , rianttuan huam lonak (n.): magelighed , ladhed. thatter , remh (v.): rette. thattu (n.): drabsmand , morder. thau , sa thau (n.): fedt. thau milmial tein a um i a ngan a dam i lunglawm in a ummi(adj.): buttet. thaunak (n.): fedme. thauter (v.): fede. thaw (n.): ånde , åndedrag , åndedræt. thaw chuah kho loin tuah (v.): kvæle. - Tahchunhnak: Meihmittupa kha meikhu nih thaw chuah kho loin a tuah = Røgenkvalte brandmanden.thaw chuah kho loin tuah i thah (v.): kvæle , kvæles. thaw chuah kho loin tuahnak (n.): kvælning. thaw dawp , thaw chuah (v.): trække vejret , ånde. thaw ha lengmang in chuah , uico thaw chuah in chuah (v.):puste , gispe , stønne. thaw i ip tungmang (v.): sukke. thaw ngaiin an sermi changreu phun khat (n.): dessert ,efterret. thaw ngaiin ei , duh ngai (v.): nyde , synes godt om. -Tahchunhnak: Chizawh nih cawhnuk a duh ngai = Katten synesgodt om mælk.thawchuah (v.): trække vejret , ånde. thawchuah , kuak khu chuahter (v.): udånde. thawchuahnak (n.): åndedræt. thawchuahnak he aa pehtlaimi (adj.): åndedræts-. thawh (v.): rejse sig. - Tahchunhnak: Tho u sih law hla sa u sih= Lad os rejse os og synge.thawh (v.): gå (bort). - Tahchunhnak: A tu cu naa thawh awk asi = Du bør gå nu.thawh (v.): forlade. - Tahchunhnak: Zingkate in inn in aa thawh= Han forlader hjemmet tidligt om morgenen.thawh (v.): stå op. - Tahchunhnak: Zing ah tuan in kan tho = Vistår op tidligt om morgenen.thawh (v.): starte. - Tahchunhnak: Baska cu hmaan tein aathawh = Bussen startede præcist.thawhpat theikung (n.): avocado. thawhter (v.): oprejse. - Tahchunhnak: Mithi a thawhter hna =Han oprejser de døde.thawhter (v.): rejse , løfte. - Tahchunhnak: Mawttawka nihleidip an thawhter = Bilerne rejser en støvsky.thawi tehn bantukin lung in sisen thlalang in siseh tamh i tenh
(n.): mosaik. thawk (n.): handel. thawk (v.): indføre. thawk (v.): starte , begynde , indlede. - Tahchunhnak: Zanttimah ral nam cu an thawk = Angrebet blev indledt ved midnat.thawk (v.): åbne. - Tahchunhnak: Pumhnak cu thlacamnak inan thawk = Mødet blev åbnet med en bøn.thawk (v.): gå i gang med , tage fat på. - Tahchunhnak: Ka thiltimh kaa tkawk awk a si = Jeg må i gang med at pakke.thawk cang hnu i tuah lengmang lio (adv.): undervejs. thawk i hmunhter (n.): grundlæggelse. thawk tthan (v.): genoptage. thawknak (n.): start , begyndelse. thawktu (n.): grundlægger , stifter. thawktu ; mawttawka nuntertu (n.): starter. thawl (n.): kande , dunk. thawl , dawi (v.): forvise, landsforvise. thawl , thihna thawl (n.): flaske. thawl , um hrai (n.): kar. thawl bial nawn a sang tuk lomi (n.): krukke. thawl khat chungin thalwl dang ah rawn (v.): overføre , tilføre. thawn , tthial (v.): få. - Tahchunhnak: Thingkung kha lam inkan tthial kho lo = Vi kan ikke få træet af vejen.thawn khawh lomi (adj.): ubevægelig , urokkelig. thawn khawh lonak (n.): ubevægelighed , urokkelighed. thawng (n.): postyr. - Tahchunhnak: Midang ca an zoh lioahhnachet hlah = Lav ikke postyr, når andre læser.thawng , khuangtum thawng (n.): lyd. thawng , thawri (n.): støj. thawng a ngei lomi (adj.): lydløs. thawng a thang ngaingaimi thawng (n.): drøn. - Tahchunhnak:Miakpi thawng = Drønet af en kanon.thawng a thangmi (adj.): høj. - Tahchunhnak: A thawng athangmi thawng = Høj støj.thawng ring ngaimi (n.): brag , drøn , skrald. - Tahchunhnak:Khuari thawng = Et tordenbrag.thawngpang , tadin (n.): nyhed. thawngpang tawi tein ttialmi (n.): bulletin. thawngpang tehihmi (n.): efterretningsarbejde. thawngthang ngaiin , thawri ngei ngaiin (adv.): støjende. thawngthanh (v.): lyde. thawngthanh , mi theihter , ca in siseh , hmanthlak in siseh(v.): avertere. thawngthanh , mi theihter , ca in siseh , hmanthlak in siseh(v.): bekendtgøre. thawngthanhnak ca ; acozah thawngthanhnnak (n.):statstidende. thawngthanhnak ca zapi hmuh awk i tarmi (n.): plakat. thawngthanhnak tuahmi (n.): annonce, bekendtgørelse. thawngttha (n.): evangelium. thawngtthabia chimtu (n.): evangelist. thawngtthabia he aa pehtlaimi (adj.): evangelisk. thawnnak (n.): bevægelse. - Tahchunhnak: Thlalangawng leiahaa thawn = Han gjorde en bevægelse hen mod vinduet.thawpit cetcut a simi (inn) (adj.): indelukket. thawtnak (n.): smag , aroma , velsmag. thawtnak a geni lomi , a dami (adj.): flov , uden smag. thawtnak a ngei lomi (adj.): flov , fad. thawtternak (n.): krydderi. thazang (n.): styrke. thazang , in khawhnak (n.): modstandskraft , udholdenhed. thazang , tthawnnak (n.): styrke , kraft. thazang a hun umtertu , a hun cawlcanghtertu (n.): stimulans ,opstrammer. thazang a ngei lomi , mizaangthu (adj.): døsig , dorsk , sløv. thazang a ngei ngaiin (adv.): energisk. thazang a ngei ngaimi (adj.): energisk. thazang a pe khomi rawl (adj.): nærende. thazang chuah , zuamnak (n.): anstrengelse , bestræbelse. thazang hun thawhternak ; hun cawlcanghternak (n.):stimulering.
chin-dansk 285
thazang hun ummter , lung hun thawhter , hun cawlcanghter(v.): stimulere. thazang in lak (v.): plyndre. - Tahchunhnak: Ral pawl nih khuacu an lak = Fjendtlige tropper plyndrede byen.thazang in siseh , nambar in siseh hleih (v.): værefremherskende. thazang in uknak , hneknak (n.): tvang , indskrænkning. thazang kha elektrik ah a cantertu seh (n.): dynamo. thazang ngeimi thil (adj.): dynamisk. thazang pek (v.): styrke. thazang pek (v.): holde oppe. - Tahchunhnak: Harnak caan ahruahchannak nih thazang a kan pek = Håb holder os oppe ivanskelige tider.thazang pek , lungthawhter (v.): inspirere. thazang pek , lungtthawnnak pek , forh (v.): opmuntre. thazang peknak , lingthawhnak peknak , thawchuahhnawhnak (n.): inspiration. thazang thar in tthawnnak pek , fek chinchin seh ti in tuah(v.): forstærke. thazang tlawmter , thathutter (v.): svække , afkræfte , udmatte. - Tahchunhnak: Khualin nih mi an tha a thutter hna = Varmtklima udmatter folk.thazang tthawng (adj.): kraftig. thazang tthawnnak (n.): energi. thazang tthawnnak petu a simi (adj.): styrkende ,opstrammende. theh (v.): stænke , plaske. - Tahchunhnak: Vampang ah tlak atheh = Han plasker mudder på væggen.thei , far thei (n.): kegle , kræmmerhus , vaffel. theih bal lomi (adj.): uhørt. theih hngalhternak , peknak , zapi hmai i chuahpinak (n.):præsentation. theihhngalh , hngalhpi (v.): genkende. theihhngalhnak pek , ngeihter (n.): orientering. theihngalh (n.): bekendt. - Tahchunhnak: Amah cu katheihngalh menmen a si = Han er bare en bekendt.theihter (v.): bekendtgøre. theihter (v.): rapportere. theihter chungnak (n.): bekendtgørelse , kundgørelse. theihter tthan (v.): minde , erindre. theihter tthantu thil (n.): påmindelse. theihtermi kong (n.): rapport. theipi (n.): figen. theipi phun khat (n.): morbærfigentræ. theithu (n.): appelsin. theithu phun khat (n.): grapefrugt. theithu zawng , aihre zawng (adj.): gul. theithu zawng a simi (n.): safran. theitlai hmasa bik hna (n.): førstegrøde. theitlai tampi a ngeimi (adj.): frugtbar. theitlai zeihmanh a tlai lomi (adj.): ufrugtbar. thek , a kenkip i hlonh/vorh (v.): sprede , strø. thek , tio (v.): sprede. theknak , tionak (n.): udbredelse , spredning. themh in themh i mui suai (v.): udhugge , mejsle. -Tahchunhnak: Lung cungah vom mui a themh i suai = Hanmejslede et billede af en bjørn i stenen.thengtheng (n.): bækken , cymbal. ther (v.): ryste. - Tahchunhnak: A khuasih in a ther = Hanryster af kulde.ther (v.): skælve , dirre. - Tahchunhnak: A aw a ther = Hansstemme skælver.ther , khuasih i ther (v.): dirre , sitre. ther i aw hun umternak (n.): vibration. ther thliahmah in um (v.): blafre , flagre. - Tahchunhnak: Alancu thli nih a hranh i ther thliahmah in a um = Flaget bla frede ibrisen.ther thluanhmahnak (n.): krampetrækning. thernak , hninhnak (n.): rystelse , skælven. thetse (n.): sand.
thetse ram i cerh (n.): oase. thetse rawnmi sawngkhoi (n.): sandsæk. thetse tlang (n.): klit. thetse tlang (n.): sandbanke. theu hmanh maw (adv.): sandsynligvis. - Tahchunhnak: Hmaithla ah cun ka ra theu hmanh maw = Jeg er her sandsynligvisigen næste måned.thi (v.): falde (dø). - Tahchunhnak: Raltuknak hmun ah tampi anthi = Mange faldt i kampen.thi (n.): halsbånd. thi a lummi saram (adj.): varmblodet. thi chuah (v.): bløde. thi chuah (n.): blødning. thi chung i a senmi (n.): hæmoglobin. thi kho lomi (adj.): udødelig. thi rual (n.): kæde. - Tahchunhnak: Thi rual khat = Perlekæde.thi tampi a chuakmi (adj.): blodig. - Tahchunhnak: Thi tampi achuahnak raltuknak hmun = Et blodigt slag.thiah (v.): stikke. - Tahchunhnak: A angki kep awng ah pangpara thiah = Han stikker en blomst i knaphullet.thiahlei (n.): egern. thiam (v.): mestre , beherske. - Tahchunhnak: Holh pasarih athiam = Hun mestrer seks sprog.thiam a tling deuh rih lomi ; tangka hmuhnak ah si loin inuamhnak caah lente aa celhmi (n.): amatør. thiam duh , hngalh duh , mitpurh (adj.): nysgerrig. thiam ngai khawbnak le hngalh khawhnak (n.): talent. thiam ngaigaimi (n.): ekspert. - Tahchunhnak: Thiamtah athiam ngaingai = Hun er ekspert i vævning.thiam ngaiin (adv.): godt. - Tahchunhnak: Mirang holh a thiamngaingai = Han taler engelsk meget godt.thiam ngaiin cawnmi thil (adj.): faglig , fagmæssig. thiam ngaiin cawnmi thil (adj.): professionel. thiam ngaingai (adj.): dygtig , sagkyndig , kyndig. -Tahchunhnak: Amah cu hla a thiam ngaingai = Hun er dygtig tilmusik.thiamcoter (v.): retfærdiggøre. thiamcoter , a sual lo tiah thanh (v.): forsvare , forfægte. thiamcoter khawh a simi (adj.): forsvarlig , berettiget. thiamcoternak (n.): berettigelse , retfærdiggørelse. thiamnak (n.): færdighed , dygtighed , kyndighed. thiamnak , thil ti khawhnak (n.): kompetence , kvalifikationer ,dygtighed. thiamnak thar hmannak nawl hmuh (v.): patentere. -Tahchunhnak: Cite ti in ti thiang semak ningcang thar a thiammihmannak nawl a hmu = Han patenterede en ny proces tilfremstilling af fersk vand af saltvand.thiamtah , ser (v.): flette. thian lonak (n.): urenhed. Thiang Thlarau (n.): Helligånden. thianghlim (v.): ren , kysk. thiangmi hawikomhnak , Bawipa Zanriah (n.): nadver ,altergang. thiangte le ningcangte i a ummi (adj.): net , ren , proper. thiangte le tleu tein hnawh (v.): polere , pudse. thianh , phunglei in i thianh (n.): afvaskning. thianh , zet (v.): filtrere. thianhhlimh i ningcang tein chiah (v.): ordne , rydde op. thiannak (n.): hellighed , fromhed. thiannak (n.): renhed. thiannak , thianhhlimnak (n.): hygiejne. thiannak , zeihmanh nih rak tonghtham rih lomi (n.):jomfruelighed. thianter , Pathian sin pek (v.): indvie , vie , hellige. thianter , thianh (v.): rense , gøre ren. thianternak (n.): indvielse, renselse. thianternak (n.): forædling , raffinering. thianternak , ti zetnak (n.): filter. thianternak a simi (adj.): rensende. thichuak (adj.): blodig. - Tahchunhnak: Hnar thi chuak in inn
286 chin-dansk
ah a rak tin = Han kom hjem med en blodig næse.thider zawtnak (n.): blodmangel, anæmi. thih (v.): dø. thih , lauter (v.): skræmme , forskrække. thih , thinphanter (v.): terrorisere. thih dengmang i mah le mah i hngal ti lo i um khi (n.):bevidstløshed , coma. thih hnu i sibawi nih pum hlai (n.): obduktion. thih khawh lonak (n.): udødelighed. thih tak i ngaihchiat , lunglen (v.): berøve. thih zat (n.): dødelighed. - Tahchunhnak: A thimi zat an tam ko= Dødelighedsraten er høj.thihnak (n.): død. thihnathawl chin (n.): prop. thihphaih khawh lomi (adj.): uforfærdet. thihphaihnak (v.): skræmme , true , intimidere. thihpi awk tlak ; a thi dingmi a thi khomi (adj.): dødelig. thihri (n.): vene , blodåre. thihtuam puan (n.): ligklæder. thikik pawl thilnung a lawn in a lawnmi , rulte hna (n.):krybdyr. thil (v.): spidde. - Tahchunhnak: Pelep cu thim hme tete in anthil hna i an tar hna = Sommerfuglene er spiddet på små nåle.thil (n.): genstand, materiale, sag. thil (v.): træde , tråde , trække på tråd/snor. - Tahchunhnak: Thia thil hna. - Tim ka in la a thil = Hun trak perlerne på snor. -Hun trådede en nål.thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciami chim than tik ihmanmi bia (pron.): det. - Tahchunhnak: Ruah a sur = Detregner.thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciami chim than tik ihmanmi bia (pron.): den , det. - Tahchunhnak: Hi cauk hi atha, rel tlak a si = Denne bog er god; den er værd at læse.thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciami chim tthan tik ihmanmi bia (pron.): den , det. - Tahchunhnak: Inn pakhat ahmuh i a cawk = Han så et hus og købte det.thil , hngilhter (v.): lulle. thil , thilri (n.): ting. thil a caw i a zuartu (n.): forhandler , handlende. thil a cawtu (n.): kunde. thil a chuahtertu (n.): årsag. - Tahchunhnak: A zawtnak achuahtertu zeidah a si? = Hvad var årsagen til hans sygdom? .thil a harnak lei le a si khawh lonak lei kap in a zohmi (adj.):pessimistisk. thil a hngal kho zau lomi (adj.): ufølsom , uimodtagelig. thil a hngal tuk lomi (n.): naivitet , troskyldighed. thil a hrawk khotu a simi (adj.): skadelig. thil a hung langmi hmuh khawh tongh khawh a simi (n.):fænomen. thil a hung um , a hung can (v.): foregå , ske , hænde. -Tahchunhnak: An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kanchimh = De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse.thil a hung ummi (n.): tilfælde. - Tahchunhnak: Fir a hungummi pakhat lawng palik sihan an thanh = Kun ét tilfælde afrøveri blev rapporteret til politiet.thil a hung ummi in a khatmi (adj.): begivenhedsrig. -Tahchunhnak: Thil tampi a um, a cangmi, zanlei = Enbegivenhedsrig aften.thil a khatmi (adj.): pneumatisk. thil a pem khomi (adj.): gennemtrængende. thil a pummi , khattelei kam in khattelei kam tiangin a laifangi ding tein rinmi (n.): diameter. thil a ruat ngaimi (adj.): eftertænksom , dybsindig. thil a ruat ngaingaimi pa (n.): teoretiker. thil a si lai ti i ruah (v.): vente , forvente. thil a si lai ti i ruahnak (n.): forventning. thil a sining a simi (n.): formel. thil a sining bantuk i zulh i um ve (v.): tilpasse , tillempe , værei overensstemmelse. thil a sining he aa pehtlaimi (adj.): kvalitativ. thil a sining taktak (n.): substans. - Tahchunhnak: Tikhal le ti
cu an sining aa khat ko, an langhning lawng aa dang = Is ogvand er samme substans i forskellig form.thil a sining taktak hngalh i zuamnak cawnnak (n.): metafysik. thil a sining taktak in a hmu thiammi (n.): realist. thil a ti kho ngeimi (adj.): indflydelsesrig. thil a ti khomi (adj.): egnet , dygtig. - Tahchunhnak: Mi thil tikho a si = Han er en dygtig mand.thil a tuamnak a rihnak khi , a thil rihnak si loin (n.): tara. thil a tung a phei in tahnak , ni he zohchih i tilawng khakhuazei zawnah dah a um ti hngalhnak tahnak seh (n.):sekstant. thil a um bal lomi ser a thiammi (n.): opfinder. thil a ummi he aa tlakmi (adj.): relevant. - Tahchunhnak: Abialehnak cu an halnak he aa tlak lo = Hans svar er ikkerelevant for spørgsmålet.thil a ummi he i tlaknak ngeihnak (n.): relevans. thil aa cawk ongmi , ticket hna a rak i cawk ong i a zuartthanmi (n.): spekulant. thil aa dawhmi hrawhnak (n.): vandalisme. thil aa dawhmi timh ciammam tein a hrawkmi (n.): vandal. thil aa hruhchihmi (n.): vanvittig , gal , sindssyg. thil an umtuning , an chunglei umtuning le rianttuanningcawnnak (n.): fysiologi. - Tahchunhnak: Minung pum umtuningkong cawnnak = Menneskets fysiologi.thil awlokchong , khuaruahhar bia (n.): gåde. thil awlokchong a simi (adj.): gådefuld. thil bahnak ca i vampang i khenhmi fung (n.): pløk. thil biapi a hung ummi (n.): begivenhed. thil biapi ngai a simi nihchuak capo men i tuah (v.): parodiere ,karikere. thil buang , lapar te hna bantuk (n.): dun. thil buar si (n.): kamfer. thil cawk thil zuar carek cakuatmi in tuahmi (n.): postordre. thil cawknak cazin a cawtu sin i kuatmi (n.): faktura. thil cawtu (n.): kunde. thil cehnak solung (n.): skruestik. thil cek (v.): censurere. thil chiahmi zohkhenhtu (n.): lagerforvalter. thil chiahnak , zalte hna , bawmte hna (n.): beholder. thil chiahnak hmun (n.): opmagasinering , oplagring ,opbevaring. thil chiahnak hrawl (n.): hylde. thil chiahnak inn (n.): magasin , pakhus. thil chiahnak khan (n.): lagerrum. thil chiahnak/bahnak (n.): stativ. - Tahchunhnak: Na nithawngkha a khan chung thil chiahnak an khan na chiahta lai = Dinparaply skal blive i stativet i foyeren.thil chiahning (n.): stilling. - Tahchunhnak: Cauk kha a tung ina chiah hna = Han stillede bøgerne i opretstående stilling.thil chianak hmun/kuang , thil khonnak hmun/bawm (n.):opbevaringssted , gemmested. thil chonh , thil khumh (v.): laste. thil chuahternak , hmannak le i phawtzamhnak i a thiammi(n.): økonom. thil chung i a ummi thil hme bik (n.): molekyle. thil dang he aa zulmi (n.): akkompagnement. - Tahchunhnak:Aw dawh an tummi zulh in an lam = De dansede tilmusikakkompagnement.thil dang he an i pehtlaihning zohchih in (adv.): forholdsvis ,relativt. - Tahchunhnak: A va a hrut nain hawi dang he zohchihtikah aa nuam ko = Til trods for hendes kedelige mand er hunrelativt lykkelig.thil dang he ruahchih , zohchih (adj.): forholdsmæssig , relativ. thil dang he tahchunh tikah (adv.): forholdsvis. thil dang tuah hlan i tuah hmasat awk a herhmi (n.):forudsætning. thil dangdang aa cawh dihmi (adj.): diverse , blandet. thil dawh ser thiamnak , hmanthlak suai thiamnak (n.): kunst. thil dip (n.): pulver. thil fak piin a ruatmi (adj.): tankefuld , eftertænksom. thil har pahnih karlak i i thim awk a herhmi , i thim awkah a
chin-dansk 287
har ngaimi thil (n.): dilemma. thil har pakhatkhat a chuah tik i khulrangte i ruahnak ngeihkhawhnak (n.): åndsnærværelse. thil hlangtu pa nih hei hlanh chin (v.): fremleje. thil hlum thil aa fon aa komhmi (n.): masse. thil hlun a si cang , caan a phan ti lo , caan he aa tlak ti lo (n.):anakronisme. thil hlun a tang rihmi (n.): levn. thil hlun chiahnak inn (n.): museum. thil hlun tlaihchannak , thlennak duh lo (n.): konservatisme. thil hmakhatte ah a hngal kho zaumi (adj.): opvakt , snarrådig. thil hme ngaingaimi a nganter i mit in hmuh khawh awkintuahnak seh , a bih in bihmi (n.): mikroskop. thil hme tete , a nekcok tiangin (n.): detalje , enkelthed. thil hmete (n.): partikel. thil hmete , a hmete , a hmete tiangin (n.): enkelthed. -Tahchunhnak: A chimmi cu na chimmi he a hmete tiangin an ikhat = Hane rapport er i overensstemmelse med din i enhverenkelthed.thil hmuh khawhnak/tuah khawhnak ca i hmanmi thil (n.):middel. - Tahchunhnak: Teinak a si paoh ahcun zei thil paoh ahman ko lai = Han vil bruge ethvert middel for at vinde.thil hmuhnak , cate hna hmuhnak (n.): modtagelse. thil hnahnawk a simi , dawntu a simi (adj.): besværlig ,uhåndterlig , byrdefuld. thil hngalh a duh ngaimi (adj.): nysgerrig , spørgelysten. thil hngalh duhnak lungthin (n.): nysgerrighed. thil hngalh khawh zaunak (n.): følsomhed. thil hngalh khawhnak phun nga kan ngeihmi in hngalh ; asullam hngalh (v.): erkende , opfatte , indse. thil hngalh khawhnak phun nga kan ngeihmi in hngalh ; asullam hngalh (v.): konstatere. thil hnornak cabuai (n.): strygebræt. thil hruk aihning mi tampi nih an uarmi (n.): moderne ,fashionabel. thil khumhnak i hmanmi thingkuang , pung (n.): beholder ,container. thil kil pathum a ngeimi pawl cawnnak (n.): trigonometri. thil kong a chimtu biafang (n.): adjektiv. thil kong a chimtu biafang (n.): tillægsord. thil kong lam a phunphun an tialnak cauk hna (n.):encyklopædi , (leksikon). thil kong pakhatkhat ttialmi (n.): essay , afhandling. thil kong ttialmi chiahnak hmun (n.): arkiv. thil kuatmi ka hmuh cang tiah hngalhternak (v.): anerkende. thil man a hmanung bik (n.): kurs , notering. thil man i det (v.): prutte , tinge. thil man sung , ro (n.): skat. thil man sung a simi (adj.): værdifuld. thil man tthumhmi (n.): rabat , discount. - Tahchunhnak: Caukman kha 10 % an kan tthumh = Vi får 10 % rabat på bøgerne.thil mi va pek (v.): aflevere , levere. thil min (n.): navneord , substantiv. - Tahchunhnak: Biafang asimi John, cabuai le caw hna hi 'navneord' an si = Ord somJohn, bord og ko er navneord.thil min le an man tialnak cauk (n.): katalog , liste. thil nemmi duhning paoh i sersiam khawhmi (n.): plastisk(formbart) materiale. thil nganpi pakhat chung i aa telmi thil hmete (n.): del ,reservedel. - Tahchunhnak: Mawttawka nih thil hmetete tampi aherh = Bilen behøver mange reservedele.thil pahat le pakhat le pakhat tahchunh tik i an i tluknak le ani dannak khiahnak ca i hmanmi (n.): standard. thil pahnih dingte veve in an i ton tikah an i tonnak kil khi"ret vinkel" cu a si , (_|_) "ret vinkel" cu dikiri 90¤ a si (n.):ret vinkel. thil pahnih karlak i a hung ummi khi (n.): mellemspil. thil pakhat a dang thil pakhat hnu zulh in an hung chuakmi(n.): konsekvens , følge. thil pakhat chungin aa cheumi pelpawi (n.): del , segment.
thil pakhat cung i thil dang pakhat sakmi (n.): overbygning. thil pakhat i tuahter riangmang i thil dang tu tuah , hlennak(n.): dobbeltspil. thil pakhat kong hngalh duhnak i bahalnak a tlangin tamnawn ttialmi (n.): spørgeskema. thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a thawng khi (v.): knirke ,knage. - Tahchunhnak: Si thuh an herh tikah kawpza cu an awn= Hængsler knirker, når de mangler olie.thil pakhat nih thil dang pakhat a chuahter i cu cuhahtermithil dang pakhat nih cun a chuahtertu kha a chuahter t thanmi(n.): ond cirkel. - Tahchunhnak: Ral nih huatnak a chuahter ihuatnak nih ral a chuahter tthan = Krig skaber had, og had førerigen til krig.thil pakhat nih thil dang pakhat a chuahtermi (n.): effekt ,virkning. - Tahchunhnak: Si a dinmi nih khan a cungah tthatnakzeital a chuahpi maw? = Havde medicinen nogen virkning påham?.thil pakhat tinhmi ruang tuahmi (n.): bevægelse. -Tahchunhnak: Kuakzuk ngolnak ding caah cawlcanghnak antuah = Man startede en bevægelse til afskaffelse af rygning.thil pakhatkhat , a saulei , a kauhlei (n.): dimension , mål. -Tahchunhnak: Inn pakhat cu a tung pe 10, a vang pe 8, a san pe6, a si ahcun, cucu a dimension cu a si = Et hus er 10 fod langt,8 fod bredt og 6 fod højt; det er dets dimensioner.thil pakhatkhat , thi l dang pakhtakhat nih umnak ah hmanmi(n.): miljø. - Tahchunhnak: Ti lawng hi nga an um khawhnak asi = Vand er det eneste miljø, hvor fisk kan leve.thil pakhatkhat a can hnu i nun khi (v.): overleve. -Tahchunhnak: Tilawng a rawh hun ah khan pahra lawng annung (a dang cu an thi dih) = Kun ti af besætningen overlevedeforliset.thil pakhatkhat a hmaan hrimhrim ti chimnak le langhternak(n.): bevis. thil pakhatkhat a hmetngan aa tluk i kap paruk a ngeimi (n.):kubus , terning. thil pakhatkhat a hung ummi (n.): tilfælde , hændelse , episode. thil pakhatkhat a hung ummi (n.): sag. - Tahchunhnak:Thilbiapi pakhat nih an khua kal kha a thlauh = En vigtig sagafholdt ham fra at gå til sin landsby.thil pakhatkhat a si lo ti ; al (n.): nægtelse , benægtelse ,dementi , afslag. - Tahchunhnak: Kan halmi a kan al cu nizan ahkhan a si. = Hans afslag på vores anmodning blev givet i går.thil pakhatkhat a ummi a hun zultu thil khi (n.): fortsættelse. thil pakhatkhat can i a dang hmanmi (n.): erstatning. thil pakhatkhat chimmi a hmaan lo tiah hun langhter/chim(v.): gendrive , modbevise , tilbagevise. thil pakhatkhat chimmi a hmaan lonak hun chim i a chimmikha alnak (n.): gendrivelse. thil pakhatkhat fianternak ca i suaimi hmanthlak (n.):diagram. thil pakhatkhat kha aho sermi dah a si ti hngalhnak ca i acung i benhmi (n.): varemærke. thil pakhatkhat kha pakhat nih maw bu khat nih maw an ukan hman i mi dang an tonghter duh hna lo khi (n.): monopol. -Tahchunhnak: Ram khat khat ahcun sahdah hi cozah lawng nihan tongthammi a si = I nogle lande er tobak etregeringsmonopol.thil pakhatkhat kha pathian i sernak (n.):guddommeliggørelse. thil pakhatkhat kong ca in saupi i tial i bia in saupi in chim(n.): afhandling , disputats. thil pakhatkhat kong chimmak i hmanmi biafang (n.):terminologi. thil pakhatkhat kong felfai tein ttialnak cauk (n.): monografi. thil pakhatkhat kong tling ngaiin a hngalmi hngalhnak (n.):autoritet. thil pakhatkhat mi pakhatkhat sinin lakmi a si tiah ruahmi , asi tiah zumhmi (v.): tilskrive. - Tahchunhnak: Hi hla hiShakespeare tialmi a si tiah an ruah = Dette digt tilskrivesShakespear.thil pakhatkhat nih a hei chuahtermi thil , a phichuak (n.):
288 chin-dansk
resultat. thil pakhatkhat thil dang he aa rupning (n.): proportion ,forhold. - Tahchunhnak: Hi innka cu a tung he i rup dingah a bituk = Denne dør er for smal i forhold til dens højde.thil pakhatkhat va uk khun (v.): monopolisere , få monopol på. thil pawnnak a tuahtu (n.): pantelåner. thil pawnnak dawr (n.): lånekontor. thil philh a hmangmi (adj.): glemsom. thil philh hmannak (n.): glemsomhed. thil phoih (v.): pakke ud. thil phorhnak , mawttawka ngan (n.): lastbil. thil phorhnak leng (n.): køretøj. thil phorhnak leng , mi nih siseh , saram nih siseh , hnuhmi(n.): vogn. thil phorhnak mawttawka (n.): lastbil. thil pinah hin zeihmanh a um ti lo , thil law ng hi a biapi bik asi ko ti zumhnak (n.): materialisme. thil pipa zei a cangmi a um lomi caan , ni , thil (adj.):begivenhedsløs. thil pumhmi , thawhlawm kholhmi (n.): samling , indsamling. thil ram dang i zuar man le ram dang in luhpi man (n.): tarif ,toldtarif. thil relnak le thil tahnak i hmanmi (n.): enhed. -Tahchunhnak: A saulei tahnak ah pe khat cu tan khat a si i a rihlei tahnak ah pawng khat cu bu khat a si = Fod er enlængdeenhed, pund er en vægtenhed.thil remhnak hmun (n.): værksted. thil ruahning a thiam ngaimi (adj.): opfindsom , snarrådig ,idérig. thil ser ding a lem sermi (n.): model. - Tahchunhnak: Sak aduhmi biakinn kha a lem a ser hmasa = Han lavede først enmodel af den kirke, han ville bygge.thil ser thiamnak lungthin a ngeimi (adj.): opfindsom. thil sermi a rak hmangtu (n.): forbruger. thil sernak seh inn (n.): fabrik. thil suk , suk (v.): vaske. thil sukmi (n.): vasketøj. thil suknak hmun (n.): vaskerum , vaskeri. thil tam nawn chungin an sining langhtertu ding ca itlawmpal lakmi , cu lakmi cu a dang he zohchih tik i an sininglanghtertu a simi (n.):eksemplar , prøve. - Tahchunhnak:Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a si ti a langhtertu =Prøveunderskrift.thil tampi a chuahmi (adj.): produktiv. thil tampi a thum khomi , a kaumi (adj.): rummelig. thil tampi aa pongmi (n.): drive. - Tahchunhnak: Hawhra pehra aa pongmi a um = Der var en snedrive ti fod dyb.thil tampi ttha tein a tuah khomi (adj.): alsidig. thil tenau ngai i simi (adj.): ubetydelig , betydningsløs. thil tete a hung um lengmangmi (adj.): tilfældig. thil tha lo tuah bawmtu (n.): medskyldig. thil theihhngalhmi a ngei rih lo i hlen a fawimi (n.):grønskolling. thil thitnak seh laril zelhnak (n.): spole. thil thlainak fung (n.): bøjle. thil thlautu , a sungtu (n.): taber. thil ti khawhnak (n.): duelighed , evne. thil ti khawhnak a ngei lomi , pa a numi (adj.): svag , afmægtig, impotent , kraftløs. thil ti khawhnak ngeih lonak , nutnak (n.): svaghed , afmagt ,impotens , kraftløshed. thil tining , rianttuan ning (n.): metode. thil tining a thiam lomi (adj.): taktløs. thil tining a thiammi (adj.): taktfuld. thil tining le puai tuahnak i thil hme tete tiang thengtheng ituah dih a duhmi (adj.): pertentlig , overpertentlig. thil tining thiamnak (n.): takt. thil tlang kawmnak i hmanmi puantlangkamh (n.): blonde. thil ttama hmangmi pawl , zu tehna (n.): gnaver. thil ttha lo tlung ding hmelchunhnak a simi (adj.):ildevarslende , uheldsvanger. - Tahchunhnak: Khi khuadawm
hna khi kan piknik rawktu si dawh an si ko = Skyerne serildevarslende ud for vores udflugt.thil ttha lo tlunter dingin thinphanter (v.): true. thil ttha lo tuah awk i lem (v.): forføre , forlede. thil ttha lo tuah awk i mi lemtu a simi (adj.): fristende ,forførende. thil ttha lo tuah ruang i ngaihchiat (n.): anger ,samvittighedsnag. thil ttha lo tuahnak ah lem (n.): forførelse , forlokkelse. thil ttha tuahnak ca i mi zapi nih lungtho ngaiin ttuan ; thilttha lo dohnak ca i zapi nih lungtho ngaiin thau (n.): korstog ,kampagne. thil ttha zei tal ka hmu hnga maw tiin mi a fak lengmangmi(n.): smigrer , spytslikker. thil tthit (v.): sy. thil tthitnak (n.): syning , sytøj. thil tthumh (v.): losse , aflæsse. - Tahchunhnak: Mawtaka nihfacang kha kudawng ah a tthumh = Lastbilen aflæssede risen vedlageret.thil tthumh (v.): læsse af , losse , aflæsse. thil ttihnung , kan tuksa a kan purmi thil , thlingza a simi thil(n.): skræk , rædsel. - Tahchunhnak: Nu ngakchia tete nih cunrul cu an ttih tuk hna i an thling a za = Små piger har skræk forslanger.thil ttihnung a simi (n.): fare , risiko. - Tahchunhnak: A kangmitinbaw cu thil ttihnung chungah a um = Det brændende skib er ifare.thil ttihnung nih thinlawnak a chuahyrtmi (n.): angst. -Tahchunhnak: Mei an hmuh tikah thinlaunak in an khat = Deblev fyldt med angst, da de så ilden.thil ttihnungpi , lu hna pahnih a ngei ti i ruahmi (n.):monstrum , uhyre. thil tuah hlan i ttha tein a ruat hmasami (adj.): forsigtig , klog. thil tuah hlan i ttha tein ruah hmasanak (n.): forsigtighed ,klogskab. thil tuah thiamnak (n.): teknik. thil tuah tik le bia khia tikah khulrang teil tuah khawhnak(n.): beredvillighed , raskhed. thil tuahmi langhternak (prep.): til. - Tahchunhnak: Cauk khakeimah ka pe = Giv bogen til mig.thil tuahnak ding ca i thawknak tuahmi (n.): skridt. -Tahchunhnak: Kuan zuk ngolnak ding ca thawknak a tuah cang= Han tog skridt til at holde op med at ryge.thil tuahnak i hlawhtlin lonak sunghnak (n.): fiasko. thil tuahnak i hmanmi thil (n.): middel , medium , medie. -Tahchunhnak: Radio cu i chawnhnak ca i hmanmi thil a si =Radio er et kommunikationsmiddel.thil tukden tik i a hmual a fahnak khi (n.): heftighed. thil um bal lo deuh a simi (adj.): mærkelig , besynderlig. -Tahchunhnak: Nihin cu a um bal lomi va tete kan hmuh hna = Viså nogle mærkelige fugle i dag.thil um cia cung i hun tuah tthanmi (adj.): tilbagevirkende. thil um ciami vun zoh tthan (n.): tilbageblik. thil umtu ningcang (n.): talefod. - Tahchunhnak: An umtuningcu a chawnh zong an i chawn lo = De var ikke på talefod.thil umtuning (n.): omstændighed. thil umtuning a si tawnning (n.): status quo. thil umtuning ttha tein a kherhlai khomi (adj.): analytisk. thil vialte mah duhning le mah ca ttha ding lawng i ruahnak letuaktannak , mah zawn lawng i ruahnak (n.): egoisme. thil zeihmanh a chuahter kho lomi (adj.): virkningsløs ,frugtesløs , unyttig. thil zeimaw (pron.): noget. thil zeizat dah a um ti i chek i cazin i khumh (n.): opgørelse. thil zetnak , lakphak zetnak (n.): filter , si. sigte. thil zong minung zong hmunkhat i i fonhnak (n.): forening ,sammenslutning , union. thilchiahnak bizu , dal tam a ngeimi , a dal hnuh khawh a simi(n.): skuffe. thilfir (n.): tyveri. thilfun (n.): pakke , emballage.
chin-dansk 289
thilnak a chuahter khomi thil (adj.): dødelig. thilnu (n.): surdej. thilnu , pawngmuk sernak si (n.): gær. thilnu phulh lomi (adj.): usyret. thilpuan in tamh (v.): beklæde , drapere. thilpuan lei , pu lei chawdawr (n.): manufakturhandler. thilri (n.): apparat. - Tahchunhnak: Tisa lumnak thilri kan ngeilo = Vi har ikke noget varmeapparat.thilri (n.): ejendele , effekter, ting. - Tahchunhnak: Pumpakthilri = Personlige effekter.thilri (n.): stof. - Tahchunhnak: Thlalang awng zar caah thilrang a cawk = Hun købte noget hvidt stof til gardiner .thilri kuatnak cazin (n.): fragtbrev. thilrit (n.): byrde. thilrit chawnnak , hnemhnak (n.): hjælp , undsætning. thilthi (n.): skrædder. thiltining ser , tuahning ser , timh , ruah (v.): udtænke ,opfinde. thilttha tuah , zaangfahnak tuah (n.): velgerning. thilttha tuahtu (n.): velgører. thiltthalo (n.): onde. thiltthit in a paw a cawmmi (n.): syerske , sypige. thim (v.): udvælge , vælge. thim (n.): nål , knappenål. thim (v.): sortere. - Tahchunhnak: Epal ttha bikbik kha a thimhna = Han sorterede de bedste æbler fra.thim , hril (v.): vælge , udvælge. thim in tuahmi rian , thiltthit , thiltamh , thilsuai (n.): sytøj ,håndarbejde. thim khawhnak a ngeimi (adj.): selektiv. thim khawhnak nawl a ngeimi hna (n.): vælgerbefolkning ,vælgerkorps. thim law nih kan chun hlah seh ti ca i kutdong par i an ibunhmi kutdong par hrolh (n.): fingerbøl. thim sawhnak bawm (n.): nålepude. thim tthan (v.): genvælge. thim tthannak (n.): genvalg. thimnak , hrilnak (n.): udvælgelse , udvalg , valg. thimnak i me sanh (n.): stemmeafgivning , afstemning. -Tahchunhnak: Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah alanghter = Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen.thimnak nawl ngeihnak (n.): stemmeret. - Tahchunhnak:British parliment nih kum 1918 ah nu kha thimnak nawl ngei vecang u tiah nawl a pek hna = Det britiske parlament gavkvinderne stemmeret i 1918.thimtu (n.): vælger. thimtu pawl nih an kuzale ca i an thimmi sinah nawlngeihnakan pekmi (n.): mandat. thin (n.): lever. thin , thing (v.): ryste. - Tahchunhnak: Na lu kha thing hlah =Ryst ikke på hovedet.thin damter , hnemh (v.): formilde. thin damter khawh lomi , rem khawh lomi (adj.): uforsonlig. thin hun chuah hnawh (v.): give luft for. - Tahchunhnak: Athinhunnak kha uico cungah a chuahhnawh = Han gav luft forsin vrede over for hunden.thin hun ngaingai (adj.): rasende. thin lau tuk i zei tuah awk hngal lo i um (v.): forfærde. thin phanter , lung donghter (v.): skræmme. - Tahchunhnak:Miralttha cu thil ttihnung nih a lung a donghter lo = Fareskræmmede ikke helten.thin tawi (adj.): hed. - Tahchunhnak: A thin a tawi = Han haret hedt temperament.thindamter (v.): forsone , formilde. thindamter khawhmi , lung a nem i ngaihthiamnak lungthin angeimi (adj.): forsonlig. thindamternak (n.): forsoning. thing a sa (n.): træ. thing a tunglei in ahnak hluah (n.): håndsav , fukssvans. thing attu (n.): savskærer.
thing chiahnak inn (n.): brændeskur. thing hau khamhnak hmun , sakah khamhnak hmun (n.):reservat , fredet område. thing hautu , thing hlamtu (n.): brændehugger. thing hawng (n.): bark. thing in sermi (n.): sløjd. thing in siseh , thir in siseh , an sermi ti chiahnak pung (n.):tønde. thing kheng saphawtnak i an hmanmi (n.): skærebræt ,smørebræt. thing le lung cungah minung/saram muisam ker i thiammi(n.): billedhugger. thing makphek , makphek (n.): peber. thing nge bantuk in tettermi ceunak , elektrik bawl inceutermi (n.): lysekrone. thing nge i thing nge dang pehmi (n.): podning. thing phun khat a hakmi (n.): hickorytræ. thing rehnak (n.): skruetvinge , klemme. thing tengnge (n.): udløber , sidegren. thing thuhmi si phun khat (n.): schellak. thing um lonak rawn , phawng (n.): savanna. thing ziahmi pan tete ; hmulmehnak (n.): barbering. thing ziahnak tthutdan sau (n.): buk. thingah , innsaknak ca le thil sernak ca i hmanmi thungpheng(n.): tømmer. thingah ding khannak kalhkeh (n.): savbuk. thingah dip (n.): savsmuld. thingah zuarnak hmun (n.): tømmerplads. thingahnak seh (n.): savværk. thingattu (n.): skovarbejder , skovhugger. thingbawmcu , thlauhpi , thlauhte (n.): spætte. thingchumhmui (n.): stub. thinghak (n.): løvtræ. thinghau /tan /ah , hi rian hi (n.): skovarbejde. thinghmui zawtnak (n.): spedalskhed. thinghmui zawtnak ngemi (adj.): spedalsk. thinghmuimi (n.): spedalsk. thinghnah , cahnah (n.): blad. thinghnah , ramhnah (n.): løv , blade. thinghnah a corhkate a simi (n.): knop. thinghnah ngiang (n.): bladstilk. thinghnah non (n.): muldjord , humus. thinghnah ramhnah cung i a thlummi tete a ummi (n.):honningdug. thinghniar (n.): splint. thingkep par , dingdi (n.): orkidé. thingkheng khengper phun (n.): tallerken (stor). thingkuang (n.): kuffert. thingkuang , kuang (n.): kasse , boks. thingkuang holh thiam (n.): grammofon. thingkuang ngan pipi , pit tuk lo i sermi , thil phorhnak ca ihmanmi (n.): tremmekasse. thingkung (n.): træ. thingkung a bu in ummi (n.): lund. - Tahchunhnak: Theithukung a bu in a ummi = Appelsinlund.thingkung a hnah a thil phun a simi (adj.): løvfældende. -Tahchunhnak: Epal cu hnah thil phun a si = Æbletræet er etløvfældende træ.thingkung a hram zungpi (n.): pælerod. thingkung cinnak dum (n.): frugthave , frugtplantage. thingkung kong cawnnak (n.): forstvæsen , skovbrug. thingkung phun khat (n.): kristtjørn. thingkung phun khat (n.): takstræ. thingkung phun khat a hnah a hring i a milmi a si i Rom mi leGrik mi nih an upatmi hna chinh awk luchin tahnak i anhmanmi a si (n.): laurbær. thingkung phun khat a par aa dawh ngaimi (n.): magnolia. thingkung phun khat a ttha ngai i a man a fak ngaimi (n.):mahogni. thingkung ramkung hrinnak a petu (n.): klorofyl.
290 chin-dansk
thingkung ramkung umtuning a cawng i a thiammi (n.):botaniker. thingkung ramkung umtuning kong cawnnak (n.): botanik. thingkung thlaici erhnak hmun (n.): planteskole. thingkung thlaici zuartu (n.): planteskoleejer. thingkung toii i thing tenek a khomi hna khi (n.): underskov. thingnge , nge , te (n.): kvist. thingnge ; ttengnge (n.): gren. thingnge hmete (n.): kvist. thingpar rampar chung i a buang a ummi , a ci a keuhtertu(n.): blomsterstøv , pollen. thingphel (n.): planke. thingram (n.): plante. - Tahchunhnak: Thing le ram cuthingram an si = Træer og græs er planter.thingram le saram sinak a ngei lomi thil , tahchunhnak ahlung , thir (adj.): uorganisk. thingtan , thingtum (n.): tømmer , bjælke. thingtan hriamnam ca i hmanmi (n.): knippel. thingtan in sakmi (n.): bjælkehytte. thingthei (n.): frugt. thingthei (n.): nød. thingthei a sa (n.): kød (frugtkød). - Tahchunhnak: Metei a sacu a eng = En ferskens kød er gult.thingthei ca i a tthami non (n.): superfosfat. thingthei hawng (n.): nøddeskal. - Tahchunhnak: Tawite ttungtling tein chim, a tawi khawhnak bik in = I en nøddeskal.thingthei in sermi tlawhpat (n.): margarine. thingthei khuainak (n.): nøddeknækker. thingthei kung cin (n.): havedyrkning , havekunst. thingthei le thanthling chuan i a bang i a thlum ngaimi khi(n.): syltetøj. thingthling (n.): harpiks. thingthling bantuk (adj.): harpiks-. thingtunh artlang tein tuahmi , tlaihtleng bantuk (n.): stakit ,rækværk. thinhan damter (v.): udsone , sone. thinhan damternak , remnak (n.): udsoning , bod. thinhan phut (n.): anfald. - Tahchunhnak: A thin a hung hangphut kho = Hun havde et anfald af vrede.thinhpawh (v.): provokere. thinhun (adj.): krænket , vred, tvær, gnaven. thinhun in mit sensen in zoh (v.): stirre. - Tahchunhnak: Hna achetmi ngakchia kha a mit sensen in a zoh hna = Hun stirrede påde støjende børn.thinhun ngaingai (adj.): vred. - Tahchunhnak: Ka cungah nathin hung hlah = Vær ikke vred på mig.thinhung in zoh (n.): blik (gennemborende blik). -Tahchunhnak: Thinhung in a vun zohnak nih khan a daihter depko = Hendes blik bragte ham til tavshed.thinhunnak (n.): harme , indignation, krænkelse, vrede, raseri. thinhunnak , ingpuannak (n.): klage. thinhuntein bia hun leh lakmak (v.): tage til genmælde. thinhunter (v.): støde , krænke , fornærme, ophidse. thinhunter lomi (adj.): uprovokeret , umotiveret. thinlautertu a simi thil (adj.): alarmerende, foruroligende. thinphannak , thinhunnak (n.): fare. thinphawhnak (n.): provokation. thintawi (adj.): irritabel , opfarende , gnaven. thintawi , thinchiat (n.): barskhed. thintawinak , ingchiatnak (n.): irritabilitet , pirrelighed. thir (n.): jern. thir a tlap in an sernak seh inn (n.): valseværk. thir angki (n.): panserskjorte. thir cangai (n.): anker. thir cehnak (n.): svensknøgle. thir dah , dah ngeimi thil (n.): magnet. thir ek (n.): slagge. thir fek khunmi (n.): smedejern. thir hnornak caku (n.): sandpapir. thir in khenh (v.): sømme , nagle. thir in sermi thilri , sobul tehna , kapza tehna etc. (n.):
isenkram. thir phun khat (n.): mangan. thir tangka (n.): mønt. - Tahchunhnak: Ngun dollar cu tangkangun phar an si = Sølvdollars er mønter.thir tangka , tangka nek (n.): mønt. thir tannak hluah hmete (n.): nedstryger. thir titnak chungin a hung chuak hmasa bikmi thir tluan hna(n.): råjern. thir titter (v.): smelte. thir tung sangpipi elektrik zamnak i an hmanmi (n.):højspændingsmast. thir tung tete , a tung a phei in tahmi (n.): gitter , rist. thirfung (n.): koben , brækjern. thirhri (n.): tråd. thirhri hrual (n.): kabel. thirhri in bia i thanhmi (n.): telegram. thirhri in bia kuatnak he aa pehtlaimi (adj.): telegrafisk. thirhri in khih , hren (v.): lænke. thirhri in kuatmi bia telegraph (n.): telegram. thirhri inn i ca va sanh (v.): poste , sende med posten. -Tahchunhnak: Ca kha nizan ah a sanh = Han postede brevet igår.thirhri inn in kuatmi tangka (n.): postanvisning. thirhri inn uktu (n.): postmester. thirhri tlap (n.): bånd. - Tahchunhnak: Thingkuang cu fek sehtiah thirtlap in an tem = Kassen var forstærket med jernbånd.thirkenh (n.): søm , nagle. thirkhenh ngan pipi a zummi (n.): nagle , spiger. thirsengh (v.): lodde. thisen (n.): blod. thisen chuah , thah (n.): blodsudgydelse. thisen chuahter (v.): udgyde. - Tahchunhnak: Khrih nih misualhna caah a thi a thlet, (chuahter) = Kristus udgød sit blod forsyndere.thisen thlet zawtnak rungrul (n.): amøbe. thitlawn a thiammi , khuavang , hmailei thil kong a chimtu(n.): åndemaner , troldmand. thitlawnnak , hmailei kong chimnak (n.): åndemanen ,trolddom. thittha i um (n.): form. - Tahchunhnak: Ka dam ko = Jeg er igod form.thitur (n.): pulseren , slag , banken. thitur , kan kut rek i kan hmeh i aa theimi khi (n.): puls. thitur bantukin tur (v.): pulsere , slå , banke. thla (n.): måned. - Tahchunhnak: Kum khat ah thla 12 an um =Der er tolv måneder i et år.thla , thladem (n.): skygge. thla bengh (v.): baske med. - Tahchunhnak: Vate nih a thla abengh = Fuglen baskede med vingerne.thla fate (adj.): månedlig. thla zah (v.): baske. - Tahchunhnak: Va nih an thla an zah i anzuang = Fuglene basker med vingerne og flyver.thlacam (v.): bede. thlacamnak (n.): bøn. thlacamnak thi (n.): rosenkrans. thladem (n.): skygge. - Tahchunhnak: Thing thladem ah a thu =Han sad i skyggen af et træ.thladem a umnak hmun , thla bantuk a simi (adj.): skyggefuld, dunkel. thlah (v.): løslade, frigive, slippe, slippe løs. - Tahchunhnak: Loah ar a thlah hna = Han slap hønsene løs på marken .thlah , hri phoih (v.): løse , frigøre. thlah duh loin a tuah pengmi (adj.): ihærdig. thlahmi , fialmi , mingiatu (n.): agent , udsending. thlahthlammi (adj.): overbærende , eftergivende. thlahthlamnak (n.): overbærenhed , eftergivenhed. thlai , bat (v.): hænge. - Tahchunhnak: Na angkileng cu khibahnak ah khin hei bat = Hæng din frakke på den krog.thlaici , ci (n.): frø , sæd. thlaici a keuh ka (n.): frøplante. thlaici an hung kheuh khi (v.): spire.
chin-dansk 291
thlaici erhnak thlalang inn (n.): drivhus , væksthus. thlaici keuh tete , belhkeuh tete (n.): skud , spire. thlaici phun hnih cawn i phun tha deuh chuahtermi (n.):hybrid. thlaici tuahnak , fapawiternak (n.): inseminering. thlaici tuh , fa pawiter (v.): inseminere. thlaici tuh ; thlaici vorh (v.): så. thlaici tuhtu (n.): såmaskine. thlaici tuhtu (n.): frøhandler. thlaici vorh in vorh , karhter (v.): udbrede. thlak (v.): kaste. - Tahchunhnak: Thong ah an thlak = Han blevkastet i fængsel.thlalang (n.): glas. thlalang hrai (n.): glas. thlalang in an sakmi inn , thlaici cinnak i an hmanmi (n.):drivhus. thlalang in sermi umkheng (n.): glasvarer. thlalang thawl hmete , menicillin thawl (dur) ngaw pawl khi(n.): medicinflaske (lille). thlalang tlap (n.): rude. - Tahchunhnak: Thlalang awng ihmanmi thlalang tlap = Vinduesrude.thlalangawng (n.): vindmølle. thlalangawng hmete , ticket zuarnak phun ; innka hmete ,kutka a kam i sermi innka hmete (n.): låge. thlalangawng le hmanthlak chiahnak i thla lang i benhtu (n.):glarmester. thlalangawng le innka puanzar (n.): gardin , forhæng. thlalangawng thlalang (n.): rude. thlalangawng tthutnak thing (n.): vindueskarm. thlalaunak , ttihnak , launak (n.): bestyrtelse. thlam (n.): hytte. thlam , riahbuk (n.): telt. thlam lang lo a simi thil chung hmanh in a lan khomi ceunak(adj.): radioaktiv. thlam langhnak (n.): gennemsigtighed , transparens , tydelighed. thlamlang ngaingai a si deuh lomi (adj.): gennemsigtig. thlamte , me peknak i sermi khan hmete (n.): bod ,markedsbod. thlan (n.): sved. - Tahchunhnak: A hmai thlan kha aa hnawh =Han tørrede sveden af ansigtet.thlan , mithi vuinak thlan (n.): grav. thlan , thlanhmun (n.): kirkegård. thlan chuah (v.): svede. thlan chung vui (v.): begrave. thlan lungtial (n.): gravskrift , epitafium. thlan nganpi (n.): mausoleum. thlanchuah (v.): svede. - Tahchunhnak: A linh caah a thlan achuak = Han svedte, fordi det var varmt.thlanchuakmi (adj.): svedig. thlang ah (prep.): under. thlanglei (n.): syd. thlanglei a hoihmi , thlanglei hoih in (adj.): sydlig. thlanglei ah (adv.): sydpå. thlanglei bik a simi (adj.): sydligst. thlanglei kam ummi (adj.): sydvendt , mod syd. -Tahchunhnak: Dum cu tlang thlanglei kap ah a um = Haven erpå bakkens skråning mod syd.thlanlung ttial (n.): gravsten. thlanzahnak zahphek (n.): ventilator. thlapa (n.): måne. thlapa hmai (n.): fase. - Tahchunhnak: Thla det, cirin, thlapalai le vunchuk cirin hna hi thlapa hmai hmai li an si = Nymåne,første kvarter, fuldmåne og sidste kvarter er fire månefaser.thlapa lai (adj.): fuld. - Tahchunhnak: Tuzan cu thlapa a lai =Månen er fuld i aften.thlapa lai caan i tilet a sangmi (n.): springflod. thlapa samthihkuang (n.): halvmåne. thlapa vang (n.): måneskin. thlarau (n.): ånd. thlarau he aa pehtlaimi (adj.): åndelig , sjælelig.
thlarau lei thil i canter (v.): åndeliggøre , give en åndeligbetydning. thlarau lei thil i i zuamnak (n.): åndelighed. thlarau thil ti khawhnak hi vawlei ah hin a hun i langh tawn tizumhnak (n.): teosofi. thlauh , kham , onh lo (v.): forbyde. thlauhmi (adj.): forbudt. thlaunak sunghnak (n.): tab. thleh , baoh (v.): sønderrive , flænge. thlehnak , cheunak , ahnak (n.): flænge. thleidan (n.): skelne , gøre forskel , diskriminere. thleidan , minthan , mi lang a simi (v.): skelne. thleidang lo , chiatha hnong lo (adj.): vilkårlig. thlek (n.): marv. thlen (v.): forandre. thlen (v.): ændre , skifte , forandre, variere. thlen , a thar in thlen (v.): forny. thlen , i thlen (v.): omdanne , forvandle. thlen ti lo ding (adj.): endelig. - Tahchunhnak: Biaceihnak zungsang bik nih an khiahmi cu thlen ti lo ding a si = Højesteretskendelse er afgørende.thleng khomi (adj.): foranderlig. thleng lo i aw khat lawng a si lengmangmi (n.): monotoni. thleng loin aa khat lengmangmi (adj.): monoton , ensformig. thlengtu , elektrik volt aa khat lomi aa khat in a thlengtu seh(n.): omformer , transformator. thlennak (n.): forandring , ændr ing, bytte, ombytning,modifikation. thlennak (n.): omskiftelse. - Tahchunhnak: Nunnak aa thlennaknih hin mirumpa kha misifak ah a canter khawh ko = Livetsomskiftelser kan pludselig gøre en rig mand fattig.thlennak , remhnak (n.): indskrænkning. - Tahchunhnak: Achimmi cu thlennak zeihmanh um loin na cohlan khawh ko lai =Du kan acceptere hans erklæring uden indskrænkning (ubetinget).thlennak thar a tuahtu (n.): fornyer. thlet (v.): støbe. - Tahchunhnak: Aung San hmanthlak cu darsenin an thlet = Statuen af Aung San var støbt i bronze.thlet ti thlet (v.): spilde. - Tahchunhnak: Thletmi cawhnuktahhnawh cu zeihmanh a tthahnem lo = Det nytter ikke at grædeover spildt mælk.thli , thlitu (n.): luft, vind. thli a rih le rih lo tah i vawlei a niam san hngalh khawhnakseh (n.): barometer. thli a tamnak hmun , thli a tammi (adj.): blæsende. thli chungah ti a ummi (n.): fugtighed. thli dawp (v.): indånde , indhalere. thli hran (v.): blæse. - Tahchunhnak: Thlitu a hrang = Vindenblæser.thli in chemmi hlasaknak thilri , thonglawi tehna (n.):blæseinstrument. thli in i khonmi (n.): forråd. thli in tum (v.): pumpe. - Tahchunhnak: Na saikal ke kha tumtuah = Pump din cykel.thli in tum , chem , chuahter , mawttawka ke tum hawi hnakhi (v.): pumpe. thli luhter (v.): udlufte , ventilere. thli luhternak (n.): ventilation , udluftning. thli luhtertu (n.): ventilator. thli lut loin tuahmi khor , sattil rawl khonnak (n.): silo. thli phenhnak lei (n.): læside. - Tahchunhnak: Thli a fah tukcaah inn thil phenhnak lei ah kan tli = Vinden var så stærk, at viløb om på læsiden af huset.thli tein bihnak , zohnak (n.): kig. thli tein chuah ziar (v.): liste. thli tein ruah lopi i vuk tiah hun tuah (n.): kup. -Tahchunhnak: Cozah thlen = Statskup.thli tein tuahmi (adj.): hemmelig. thli tein tuahmi thil (adj.): hemmelig , illegal , (smug-). thli vuk ti i a hran khi (n.): vindstød. thlichia , totho (n.): cyklon , hvirvelstorm, orkan, tyfon.
292 chin-dansk
thling ngei lomi (adj.): saftløs , kraftløs , tør. thlingh , thlongh (v.): kaste. - Tahchunhnak: Thingkung nih anhnah an thilh (thlongh) = Træer kaster deres blade.thliphengtu (n.): læsejl , læskærm. thlir (v.): lette. - Tahchunhnak: Sangphawlawng nih a lawnghrennak thircangai kha a thlir i a kal = Skibet lettede anker ogsejlede bort.thlir , cawi , hler (v.): hæve , løfte, hejse. thlircawi khawhmi (adj.): transportabel , bærbar. thlirtu , cawitu seh (n.): spil , hejseapparat. thlitein timhmi (n.): komplot. thlithup in thil tuah a duhmi (adj.): hemmelighedsfuld. thlithup sinak (n.): hemmeligholdelse. thlitu , ruahpi , nilin , khuasik a ing zungzalmi (adj.): vejrbidt. thlitu a hran i a thawng a ngei khi (v.): suse. - Tahchunhnak:Inn pawng ah thlitu a hrang = Vinden susede om huset.thlitu a hrang ngaimi (adj.): stormfuld. thlitu he ruah he aa zimi (adj.): stormende. - Tahchunhnak:Thli he ruah he aa zimi nikhua = Stormvejr (stormende vejr).thlitu lak i a ummi ti (n.): fugt. thlitu meithal (n.): luftbøsse. thlitu min , Africa ram in Meditrrranean rili i a hunghrangmi (n.): scirocco. thlitu nih a ponmi hawhra pon (n.): snedrive. thlitu nih thinghnah a hninh hna i a thawng khi (v.): rasle. thlizil (n.): brise. thlu (v.): fælde , slå ned. - Tahchunhnak: Voi khat thong nih athluk = Han blev fældet (slået ned) med eet slag.thlua a chuak lo (v.): mislykkes , slå fejl. - Tahchunhnak: Akhua khanmi thlua a chuak lo = Hans plan mislykkedes.thluachuah (n.): velsignelse. thluachuah pek (n.): velsignelse. thluachuah pek (v.): velsigne. thluachuahnak (adv.): hilsen. thluahmahnak (n.): varighed , vedvaren , fortsættelse , forbliven. thluak (n.): hjerne. thluak lei he aa pehtlaimi thil (adj.): hjerne-. thluak tuamtu nang phin zawtnak (n.): meningitis. thlumnak , tthatnak (n.): sødme. thlumter (v.): søde. thlumtertu (n.): sødemiddel. thlung (n.): tagås. tho (n.): flue , stikflue. thoh , dirh bawmh (v.): støtte. thohkhan , bawmh (v.): støtte , bakke op. thok , thawk (v.): starte , begynde. tholund tho i an can hlan khi larva an si (n.): larve. tholung (n.): larve , maddike. thong i thlak (v.): fængsle. thong khat (num.): tusind. thong khatnak a simi (num.): tusinde. thong thlaknak (n.): fængsling. thongh (v.): slå. - Tahchunhnak: Pakhat le pakhat an i thawng= De slog hinanden.thongh (v.): slå. - Tahchunhnak: A ha beu lakin a thongh = Hanslog sine tænder ud.thongh (n.): slag. - Tahchunhnak: Fakpi in a thongh caah a ttap= Det hårde slag fik hende til at græde.thonghthiammi pawl pawng 175 in a cunglei a simi hna (n.):sværvægter. thonginn (n.): fængsel. thonginn uktu bawi (n.): fangevogter. thonglawi (n.): fløjte. thonglawi tumtu (n.): fløjtenist. thongtla (n.): fængsel. thongtla (n.): fange, indsat. thongtla uktu (n.): fangevogter , arrestforvarer. thu (v.): rådne. - Tahchunhnak: Sa cu a thu cang = Kødet errådnet.thu lo , rqawk loin umternak (n.): bevarelse. thu lo rawk lo in umternak a simi (adj.): bevarende.
thuamh , aihter (v.): udstyre. thuamh , ttamh (v.): pryde. thuamhnak , ttamhnak (n.): prydelse. thuamhnak ca i i hruk aihmi thil hna (n.): pynt , stads. thuamhnak thilthuam (n.): dragt. thuamhning (n.): stil. thuamhning aa dawh ngaingaimi (adj.): stilfuld. thuh (v.): skjule , gemme. - Tahchunhnak: Na cauk va thup =Gem din bog.thuh , pheh (v.): maskere. thuh , thil thuh (v.): skjule , holde hemmeligt. thuhmi ; biathli a simi , hawi hngalh lo awkin bia hleng inchimmi (adj.): kryptisk , hemmelig , gådefuld. thuhmi thilri , hriamnam (n.): gemmested. thuhnak , tiva ti a thuhning (n.): dybde. thuhpheh lo tein chimmi (adj.): åbenhjertig , oprigtig , åben. thui (v.): rokke. - Tahchunhnak: Ka tthutdan aa thui = Min stolrokker.thuinak tthutdan (n.): gænge. thuk (adj.): dyb. thuk piin a hram i sihmi (adj.): rodfæstet. thuk piin i tukmi nam hma (n.): flænge. thuknak (n.): grundighed , dybde. thukpi in ruah (v.): spekulere. thukter (v.): uddybe , gøre dybere. thum khawhnak (n.): rummelighed , kapacitet. thung (n.): ulæsket kalk. thung , thetse le ti cawh i senghnak ca i hmanmi (n.): mørtel. thung hak ah i can (v.): forkalke. thung le thetse ti he cawhmi , vampang nalhnak ca i hmanmi(n.): puds , pudsekalk. thung umnak kun a ttuang i thung a khalmi (n.): drypsten ,stalagmit. thung umnak vawlei i tung bantukin thung lung a hung ummihna khi (n.): drypsten , stalaktit. thungrang (n.): kridt. thungrang (n.): kalk. thungrang lung (n.): kalksten. thuptu , langhter lotu , phengtu (n.): camouflage. -Tahchunhnak: Ramlak raltuknak ah thinghnah hring khapeengtu ah an hman hna = Grønne blade bliver brugt somcamouflage i junglekrig.thur aa nalhmi (n.): plet. - Tahchunhnak: Na angki ah a thuraa nalh = Der er en plet på din skjorte.thurhhnawmh (v.): besudle, forurene, vanhellige. thurhhnawmh (adj.): verdslig , profan. thurhhnawmhnak (n.): vanhelligelse. thurhhnawmhnak (n.): forurening. thurhnawmhnak (n.): slibrighed , obskønitet. thurhnawmhnak a pelpawite hmanh a ngei lomi , sualnak ngeilomi (adj.): uplettet , pletfri. thurhnawmhnak zeihmanh nih cawh lomi (adj.): ægte ,uforfalsket. thurhnawmhter (v.): besmitte , forurene. thurhnawmhter , a ttha lomi rhil cawh chih (v.): forfalske. thurhnawmhternak (n.): besmittelse , forurening. thurhnawmmi , hin lo hna i hmanthlakmi (adj.): sjofel ,obskøn. thurter , hnawmhter (v.): plette, tilsøle. thurthnawmhter (v.): besudle. thut , thutter (v.): rådne. thut i taksa i tthen dih (v.): opløse. thutmannak (n.): opløsning. thutnak , rawknak (n.): råddenskab, forfald, forrådnelse. ti (v.): byde. - Tahchunhnak: A hawile nih dam tein vaa kal ko tiawkah an ra = Hans venner kom for at byde ham farvel.ti (n.): væske, vand. - Tahchunhnak: Ti le cawhnuk cu ti an si =Vand og mælk er væsker.ti a cik in cik (v.): sprøjte. - Tahchunhnak: Pep a kuainak in ti acik in a cik = Vand sprøjter ud af bruddet på røret.ti a dawp kho a simi (adj.): porøs , svampet.
chin-dansk 293
ti a dawp khomi thil (n.): svamp. ti a luan i a awnh hliahmah khi (v.): boble. ti a lut kho lomi (adj.): vandtæt. ti a simi (adj.): flydende. ti buanbara (n.): boble , boblen, fråde, skum. ti chung i a ummi ti thazang (n.): understrøm. ti chung i khua a sami thilnung (adj.): undersøisk. ti chung i pil (v.): dykke. ti chung i tlak i thih (v.): drukne. ti chung nengnawi vawlei dip (n.): bundfald , aflejring ,sediment. ti chung nengnawi vawlei dip he a pehtlaimi (adj.):sedimentær. ti chung um tik i thaw chuah khawhnak hmai huhnak peng angeimi (n.): snorkel. ti cu bawmhnak hal/thil pakhatkhat hman tinak a si (v.): ty til. - Tahchunhnak: Ngakchia cu a nu nih ka nawl ka ngai seh ti aduh caah dantatnak kha a hman = Moderen tyede til straf for atfå barnet til at adlyde.ti cung i a khomi ram phun , meh ca i hman khawhmi (n.):brøndkarse. ti cung i a ummi saram phaw a ngeimi pawl , kingkuar ,cengkeuh , cangai , cengkol te hna pawl (n.): skaldyr. ti cung i a vuan dingin chiahmi thil , ralrinnak peknak (n.):bøje. ti cung i vuanh (v.): flyde. - Tahchunhnak: Thing cu ti cungah avuan = Træ flyder på vand.ti cung i vun kalter (v.): søsætte , lade løbe af stabelen. -Tahchunhnak: Tilawng thar cu nizan a khan ti cungah an ka lter= Det nye skib blev søsat i går.ti dawpnak caku in an sermi (n.): sugerør. ti dawpnak seh (n.): pumpe. ti dawpnak tto (n.): sifon , hævert. ti halnak (n.): tørst. ti he cawhmi suainak si (n.): vandfarve , akvarel. ti i can (v.): fortætte. - Tahchunhnak: Tikhu cu ti ah a cang =Damp fortættes til vand.ti i can (v.): opløse. ti i can khawhnak (n.): opløselighed. ti i cang khomi (adj.): opløselig. - Tahchunhnak: Cite cu ti ah acang kho = Salt er opløseligt.ti i canter (v.): smelte. - Tahchunhnak: Ni nih hawhra kha ti aha canter = Solen smeltede sneen.ti i chiah (v.): dyppe , gennembløde. - Tahchunhnak: Changreukha cawhnuk ah ciah = Dyp brødet i mælk.ti in awchuah a si , biakhiahmi ttialmi (n.): referat ,forhandlingsprotokol. ti in nawnmi changvut a bangmi (n.): dej. ti in tlengh (v.): skylle. ti in ttawl , ti chung i ttawl (v.): bade. ti khamnak (n.): dæmning , dige. ti khamnak le ti hunnak ca i tuahmi kutka (n.): sluse. ti khonnak inn (n.): tank. ti khulrang in a luangmi a tha (n.): strøm. ti khulrang ngaiin a cik in aa cik khi (n.): spurt. ti lam , tilawng kal khawhnak tiva le tilak kahcham (n.):kanal. ti liam hlah seh tiah tikam i an sermi ti khamnak (n.):floddige. ti liam hlah seh tiah titlang i khamnak tuahmi (n.): dæmning ,vold. ti liamnak ding i tuahmi tilam (n.): afløb. ti liohtu (n.): svømmer. ti luannak , tiva (n.): vandløb. ti lut kho lo ti cuah kho lo a simi (adj.): vandtæt. ti nih a khuh lomi vawlei (n.): land , landjord. - Tahchunhnak:A cheu tlang in khual an tlawng, a cheu rili in = Nogle rejserover land, og nogle rejser over hav.ti nih a phum (v.): oversvømme. - Tahchunhnak: Tilian nihkhua a phum = Floden oversvømmede byen.
ti nih a tonghnak zawn tilawng pun khi (n.): vandlinje. ti nih khuhnak (v.): oversvømme. ti nih khuhnak (n.): oversvømmelse. ti nih luan hnawh i khuh dih , ti nih ti tlang in liam (v.):oversvømme. ti nih vawlei a einak (n.): erosion. ti ning kel tawn a simi (adj.): uforanderlig. ti peknak thilri (n.): vandværk. ti peng , chim peng (v.): fastholde , hævde. - Tahchunhnak: Kansual lo an ti peng ko = De fastholder, at de er uskyldige.ti rawnnak i hrmanmi cong , a lu lei a kau i a taw lei a bimi(n.): skorsten. ti roter , ti zirh (n.): dræn. ti tan (v.): vade over. ti tang tilawng (n.): undervandsbåd. ti tannak hmun (n.): vadested. ti tha (n.): vandkraft. ti theh (v.): stænke , strø , drysse. ti toih (v.): vande. ti zirhnak (n.): afvanding. ti zongin tial a si ; a nak le a rang fonh ah a zawng a chuakmi, a pawl ti bik a si lai (adj.): grå. tiang (prep.): til , indtil. - Tahchunhnak: Khrismas in Marchthla tiang khua a sik = Det var koldt fra jul til marts.tiangah cun (conj.): for så vidt som , så vidt. - Tahchunhnak:Ka hngalh tiangah cun, inn ah a tin cang = Så vidt jeg ved, erhan gået hjem.Tibet ram Buddhist phungki (n.): lama. tibual (n.): dam , kær , sø. tibual nganmi (n.): sø. tichung i a ummi lungpang , ti cung i a lang dengmangmi (n.):klipperev. tichung i lamh tik i a pil ruahmahmi thetse (n.): kviksand. tichung i vung pil thiam khi , phekahnak hmun (n.): dukkert. tichung pil (v.): dykke. ticung i a vuan khomi thil (adj.): flydende. tidong tehna , ek luannak tidong tehna a ser a remhtu (n.):blikkenslager , gas- og vandmester. tidor a tlami a khal i al tung tete in a ummi (n.): istap. tidor dip tete i kah siahmah khi (v.): sprøjte. tidor dip tete kahnak seh , tizik (n.): sprøjte. tih tuk i a bawh i bawh (v.): krybe sammen. tihal (adj.): tørstig. - Tahchunhnak: Ka ti a hal = Jeg er tørstig.tihang (n.): suppe. tihang ca hmanmi rimthaw phun khat (n.): krusemynte. tihang kiomi (n.): karry. tihang ttamh , masala (n.): krydderi. tihna , tihram (n.): kilde. tiin hmanmi thil paohpaoh (adj.): hydraulisk. - Tahchunhnak:Ti in kaltermi ti dawpnak seh = Hydraulisk pumpe.tikam i hri i hren (v.): fortøje , lægge for anker. tikhal , hawhra (n.): frost , rim, is. tikhal bantukin a kikmi (adj.): iskold. tikhal he an sermi cawhnuk khal a thaw ngaimi , aiskhrim(n.): is. tikhal he rawl an chiahtinak thingkuang (n.): køleskab. tikherh , tikherh bantuk a simi hnahnawhnak hrial khawhlomi (n.): malstrøm, strømhvirvel. tikhonnak (n.): cisterne. tikhu ; mit in hmuh khawhmi he hmuh khawh lomi he (n.):damp. tikhu ah a cang , tikhu bantukin a lo , a tikhu chuahter (v.):kondensere , inddampe. - Tahchunhnak: A tikhu chuahtermicawhnuk = Kondenseret mælk.tikhu bantuk a simi , tikhu in a khatmi (adj.): dampende ,dampfyldt. tikhu i can (v.): fordampe. tikhu in a kalmi enzin seh (n.): dampmaskine. tikhu in a kalmi lung rialtu (n.): damptromle. tikhu in a kalmi tilawng (n.): damper.
294 chin-dansk
tikhu in a kalmi tilawngpi (n.): dampskib. tikhu in a khatmi ,tikhu a simi (adj.): tåget. tikhu in tlakterni ti , sichunhnak ti (n.): destilleret vand. tikul i a ummi minung (n.): øbo. tikulh , tikulh bantuk a simi thil (n.): ø. tikulh bantuk a simi , ti nih a kulhmi , ruahnak bimi , tikulhkhuati (adj.): afsondret , isoleret. til , a vun lawng (n.): pung , testikelpung , skrotum. tilaknak peng , thir peng (n.): skypumpe. tilawng (n.): ark, skib. - Tahchunhnak: Noah lawng = Noahsark.tilawng , vanlawng , tlanglawng , mawttaw nih phorhmi thil(n.): ladning. tilawng , vanlawng tlanglawng cung i rian a ttuanmi hna (n.):mandskab , besætning. tilawng a hmailei fong (n.): forstavn. tilawng a innpi asiloah a tungtlangpi (n.): skrog. tilawng a puanzar zar (v.): rigge , tilrigge. tilawng a ttet cangmi a innpi (n.): depotskib , logiskib. tilawng bu khat , bawi pakhat ukmi (n.): flåde. tilawng ca i mei vannak inn (n.): fyrtårn. tilawng cawng bawi kepten (n.): skipper. tilawng cawngtu nih nifate an kalnak i an hmuhtonmi lenikhua kong an ttialnak cauk (n.): logbog , skibsjournal. tilawng chung i bawi pawl umnak (n.): agterdæk. tilawng chung i lung meihol chiahnak (n.): bunker. tilawng chung i meiphu le ti tlawhternak umnak (n.): fyrrum. tilawng chung i paraivet khan (n.): kahyt. tilawng chung i thil a chuang a thumtu (n.): stevedore. tilawng chung rianttuantu (n.): sømand. tilawng chung thil cuah le tthumh rian a tuanta (n.):havnearbejder , dokarbejder. tilawng cung rianttuantu thiamnak (n.): sømandskab. tilawng cungah saupi rian a ttuanmi (n.): søulk. tilawng dinhnak (n.): havn. tilawng dinhnak hmun (n.): havn. tilawng dinhnak hmun vaukam i kainak ca i thir a si lo ahlung in an tuahmi , thil chonh awk le thil tthumh awkah akam i lawng an hrennak (n.): kaj. tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ti cung i donhmi (n.):anløbsbro , pier. tilawng hme deuhmi phun (n.): båd. tilawng hmetete rual khat (n.): flotille. tilawng hnuhnak i hmanmi tilawng (n.): bugserbåd , slæbebåd. tilawng i va luhnak ca i an donhmi phelpheng hlei (n.):landgang. tilawng in kal (v.): sejle. tilawng in kal khawhnak a simi (adj.): sejlbar , farbar. tilawng in khual a tlawngmi (n.): sømand. tilawng in siseh mawttawka in siseh vanlawng in siseh hmunkhat in hmun khat i thiar (v.): overføre , færge. tilawng in siseh mawttawka in siseh vanlawng in siseh hmunkhat in hmun khat i thiar (v.): færge , overføre. tilawng in siseh tlanglawng in siseh thil kuat (n.): skibsfart ,søfart. tilawng in thil a kuatu (n.): speditør , befragter. tilawng innleng (n.): dæk. tilawng kahnak bom , kuak zualmi he a pungsan aa lomi (n.):torpedo. tilawng kalter (v.): sejle , navigere. tilawng kap i thlalangawng , ceunak le thili luhnak ca (n.):koøje. tilawng kap i ti chuahnak awng (n.): spygat. tilawng lei thil (adj.): flåde-. - Tahchunhnak: Tilawng ralbawi= Flådeofficer.tilawng lei thil a simi (adj.): sømandsmæssig , sø- , nautisk. tilawng mawng (n.): styrmand. tilawng mawnghnak cangpa kual (n.): ror. tilawng mawnghnak thingtlep (n.): ror. tilawng mawngtu (n.): rorrgænger. tilawng nganpi zinan phorhnak i hmanmi (n.): tanker ,
tankskib. tilawng ngeitu (n.): reder. tilawng nih a phorh khawh tawk (n.): tonnage. tilawng orhlei kam (n.): styrbord. tilawng puanzar (n.): sejl. tilawng puanzar a cunglei (n.): mærsestang. tilawng puanzar kaupi phun khat (n.): spiler. tilawng puanzar zarnak fung (n.): sprydshage. tilawng ralbawi (n.): kontreadmiral. tilawng ralkap (n.): flåde. tilawng ralkap bawi ngan bik (n.): admiral. tilawng rawhnak (n.): forlis , skibbrud. tilawng rianttuantu (n.): sømand. tilawng ritnak (n.): søsyge. tilawng ser (n.): skibsbyggeri. tilawng sernak hmun (n.): værft. tilawng sernak hmun , remhnak hmun (n.): værft. tilawng siseh , vanlawng siseh , tlanglawng si seh , mawttawkasises kalnak leng cung in tum (v.): landsætte , udskibe. tilawng uktu bawi (n.): skibsfører. tilawngpi le tikam karlak i thil thiarnak lawng hmete (n.):søsætning , stabelafløbning. tildit (v.): kastrere. tildit mi (n.): eunuk. tilet , tilet bantuk a simi thil (n.): bølge , brådsø. tilet a thomi (n.): uvejr , storm. tilet a thomi (adj.): stormfuld. tilet a thomi le a ttum tawnmi (n.): tidevand. tilet bantukin a kalmi thil (n.): bølge. - Tahchunhnak: Radiotha tilet bantukin a kalmi = Radiobølge.tilet bantukin kai ttum lengmang in um (v.): bølge , bruse ,strømme. - Tahchunhnak: Mibupi cu khuachung lam ah an kallulhmalh = Menneskemasserne strømmede hen ad gaden.tilet bantukin kal (v.): bølge. - Tahchunhnak: Ram sang cu tiletbangin thli nih a chem hna i an i hnin = Det høje græs bølgede ibrisen.tilet nganpipi (n.): flodbølge. tilet nih a hun vorhmi tiphul (n.): stænk , skumsprøjt. tilet thawh caan (n.): højvande. tilet titlang a hung phanmi (n.): brænding , bølgeslag. tilet ttum (n.): ebbe. tili (n.): dam , pool. tilian , rili lian , thil tampi (n.): højvande , flod. tilian khamnak ca i tuahmi kutka (n.): sluseport. tilioh (v.): svømme. tiluannak (n.): kanal. tiluannak kahcham (n.): akvædukt, vandledning. tiluanternak pep (n.): tud , studs. tilum cerhtiput (n.): gejser. timerh hmur (n.): vandhane , tap. timh (v.): planlægge, forberede. - Tahchunhnak: Zanriah einakding kha ttha tein a timh = Han planlagde middagen grundigt.timh (v.): have til hensigt , have i sinde , agte. timh chungnak a simi (adj.): forberedende. timh ciammam tein (adv.): med vilje, med forsæt, med fuldtoverlæg , med velberåd hu. timh ciammam tein ralkap an umkalter hna khi , ral i doh i ani hlen khi , tan hmun siam thiam (n.): manøvre. timh ciammam tein tuahmi (adj.): forsætlig , tilsigtet. timh ciammam tein tuahmi , tuah hramhrammi (adj.): overlagt, forsætlig , tilsigtet. timhmi (n.): hensigt. timhmi tlinnak ca i tuahmi rian (n.): foranstaltning ,forholdsregel. - Tahchunhnak: Lam kha ttha deuh in tuah awkahkhuapi nih rian an ttuan cang = Byen har gjort foranstaltningertil at forbedre vejene.timhnak (n.): hensigt , agt, forberedelse. tin (n.): negl. tin , sattil tin (n.): hov. tin hram cuar (n.): neglerod. tinbaw i alan thlainak tung (n.): mast.
chin-dansk 295
tinbawsi (n.): maling , farve. tinbawsi thuh (v.): male. tingtang , tazaw (n.): violin. tingtang hme phun (n.): ukulele. tingtang hri kutdong in peh i tum (v.): klimpre. tingtang phun kat (n.): psalter. tingtang phun khat (n.): banjo. tingtang phun khat (n.): harpe. tingtang phun khat (n.): mandolin. tingtang phung khat (n.): lyre. tinh (v.): have til hensigt , agte , påtænke. tinh , tinhmi (v.): sigte. tinhmi (n.): hensigt , mål. - Tahchunhnak: Aa tinhmi cu sibawisi a si = Hans mål i livet er at blive læge.tinhmi a ngei lomi (adj.): formålsløs. tinhmi ngei lo le ruahchihmi ngei lo i tuahmi (adj.): tilfældig ,vilkårlig. - Tahchunhnak: Tinhmi ngei set lo i hei chim menmibia = En tilfældig bemærkning.tinhmi set zeihmanh ngeih lo (adj.): flygtig , overfladisk. -Tahchunhnak: Cauk cu a vun zoh vukvak, sihmanhsehlaw tthatein a rel lo = Han kastede et flygtigt blik i bogen, men studerededen ikke.tinhmi ttha a ngeimi (adj.): velmenende. tining tawn zulh in tuahmi , phungning zulh in tuahmi (adj.):formel. tintte , chizawh tin , sobul tte (n.): klo. tinvo , covo , ttuanvo (n.): andel , lod , part , del, portion. tinvo a ngei khunmi (adj.): priviligeret. tinvo hmuhmi (n.): privilegium. - Tahchunhnak: Ngakchia nihsianginn kainak tinvo an ngei cio = Ethvert barn har detpriviligium at gå i skole.tipil innak (n.): dåb. tipil pek (v.): døbe. tipilhu (n.): dykker. tisartlam (n.): krokodille. tisartlam hme deuh phun (n.): alligator. tisik anhnah (n.): grønsag , køkkenurt. tisik anhnah bantukin a ummi (adj.): vegetativ. tisik anhnah bantukin nun (v.): vegetere. tisik anhnah lawng a eimi , sa a ei lomi (n.): vegetar. tisoih (n.): guldsmed. tisor (n.): vandfald , kaskade. tisor tlak in tlak (v.): strømme , bruse. tit (v.): lægge. - Tahchunhnak: Kan arpi nih arti tampi an tit =Vores høns lægger mange æg.titheh (n.): stænk. titi run riahnak hmun (n.): fold. titter i cawh (n.): sammensmeltning , smeltning. -Tahchunhnak: Dar sen cu dar rang le canphio cawh in sermi a si= Bronze er lavet ved sammensmeltning af kobber og tin.tium , riahnak hmum pek , reahnak fonhtonh (v.): tilpasse. tiva (n.): flod. tiva , a ngan zong a hme zong (n.): strøm. tiva , tili , rili pawng hmun (n.): bred. tiva a luan hliahmah khi (v.): risle. tiva chuahnak (n.): udspring , kilder. tiva hmete (n.): bæk , å. tiva i ngerh len in a luan khi (v.): bugte sig. tiva kam (n.): flodbred, bred. tiva khamnak (n.): dæmning. tiva khattelei kam in khattelei kam ah thil thiarnak in anhmanmi lawng (n.): færge. tiva laifang (adj.): midtstrøms. tiva luannak nelrawn (n.): flodleje. tiva pahnih nih an karcehmi hmun (n.): vandskel. tiva rili i a vung luhnak ka (n.): munding. tivakam (n.): flodbred. tivate (n.): vig , bugt. tivate (n.): å , bæk. tla (v.): falde. - Tahchunhnak: Inncung in a tla = Han faldt ned
fra taget.tla (v.): plumpe ned. - Tahchunhnak: Tthutdan ah a vung tla, tlu= Han dumpede ned i stolen.tla burbar in dawhcah lo ngaiin a ummi (adj.): klodset , kejtet. tla nengnungpi in a ummi thil (adj.): klodset. tlah bantuk a simi saphaw i tlap in a ummi , thir tlap zong a sikho (n.): strop , rem. - Tahchunhnak: Thingkuang kha thir tlahtlap in tem = Sæt en strop omkring stammen.tlah in sermi thil (n.): kurvefletning. tlah in tahmi bawm (n.): kurv. tlahrawh kuai tete hna (n.): murbrokker. tlaih (v.): pågribe. - Tahchunhnak: Palik nih misualpa kha antlaih = Politiet pågriber forbryderen.tlaih (v.): fange. - Tahchunhnak: Sur in nga kan tlaih hna = Vifanger fisk med net.tlaih , seh (v.): fange. - Tahchunhnak: Chizawh nih zu kha a sehlai = Katten vil fange musen.tlaih , seh , chuh (v.): gribe. tlaih , thil a sullam tlaih , hngalh (v.): gribe. tlaih , tlah , seh (v.): jage. - Tahchunhnak: Chizawh nih zu anseh hna = Katte jager rotter.tlaih khawh lomi , kham khawh lomi (adj.): ukuelig ,ubetvingelig. tlaih tthan (v.): generobre , genvinde. tlaihhrem (v.): voldtage. tlaihmi (n.): fangst. - Tahchunhnak: Nihin cu tampi an tlaih =Deres fangst var stor i dag.tlaihnak ngiang a ngeimi uhkangdei (n.): kasserolle. tlaihtleng a ngeimi kainak hlei (n.): trappe. tlaiter , hnu deuh i thawn (v.): forsinke. - Tahchunhnak:Lamkhamnak nih tlanglawng cu suimilam pahnih a tlaiter, ahnutter = Vejspærringen forsinkede toget i to timer.tlaiter , rauhter (v.): udsætte , opsætte. - Tahchunhnak: An kaphnih in an bia a theih hlantiang biakhiap kha thawn/a tlaiter =Dommeren udsatte dommen, til han havde hørt begge parter.tlaiternak , hnutternak (n.): forsinkelse. tlaitu (n.): holder , fatning. - Tahchunhnak: Elektrik bawl tlaitu,bel dan, a sami cawinak i hmanmi = Fatning til elektrisk pære.tlak , tla (v.): gå ned. - Tahchunhnak: Ni cu nitlaklei ah a tla =Solen går ned i vest.tlak , tla (v.): falde , trimle. - Tahchunhnak: Ihkun in ngakchia atla = Barnet trimlede ud af sengen.tlak dawntu thingtunh (n.): rækværk. tlak saram tlaknak ding ca i cawhmi khor , tlaknak khorpaohpaoh (n.): fælde , faldgrube. tlakmi , aa rupmi (adj.): passende. - Tahchunhnak: A caan le ahmun he aa tlakin bis a chim = Han holdt en tale passende forlejligheden.tlaknak (n.): fald. - Tahchunhnak: A tlaknak cu pe nga a sang =Det var et fald på fem fod.tlaknak (n.): fald. - Tahchunhnak: Rang cungin a tlaknak nih akhawnden = Faldet fra hans hest gjorde ham skade.tlakrawh (n.): mursten. tlakrawh le lung in inn a satu (n.): murer. tlakrawh phun khat inn cih awk i hmanmi (n.): teglsten. tlam a tling kho lomi (adj.): mislykket. - Tahchunhnak:Innsaknak project cu a tlam a tling lo = Byggeprojektet varmislykket.tlamtling tein a simi (adj.): rigtig. - Tahchunhnak: Amah cusibawi tlamtling a si = Han er en rigtig læge.tlamtl ing tein a ummi , a bau lomi , a dihlak in a tlingmi(adj.): hel. tlamtling tein chim , fianter (v.): udarbejde. tlamtling tein chimna , tuahnak (n.): udarbejdelse. tlamtlinhlo (n.): brud. - Tahchunhnak: Nihin i kal cu kei kacaah cun rian tlamtlinh lo a si = At gå væk i dag ville for migvære et brud på pligten.tlang (n.): kant. - Tahchunhnak: Cabuai tlang = Bordets kant.tlang (n.): bakke, bjerg. tlang (n.): række. - Tahchunhnak: Mi artlang in a dirmi hna =
296 chin-dansk
En række mennesker.tlang , puantlang , tawnrolh tlang (n.): kant. tlang kamh (n.): ramme. - Tahchunhnak: Hmanthlak tarnaktlangkamh, thlalang awng tung = Billedramme.tlang tamnak a simi (adj.): bjergrig , bjergfuld. tlang tamnak hmun (adj.): kuperet , bjergfuld , bakket. tlang tete i hun i can (v.): krystallisere. - Tahchunhnak: A timithanthling cu thei cungah khan a tlang tete ah a hun i cang =Det smeltede sukker krystalliseredes på frugten.tlangbawi lei thil a simi (adj.): præstelig. tlangbawi pawl uknak (n.): hierarki. tlangbawi sinak (n.): præsteskab. tlangbawinu (n.): præstinde. tlangcung hmunrawn (n.): plateau. tlangcung rawn (n.): højslette. tlangholh (n.): fællessprog , lingua franca. tlangkang , meitlang (n.): vulkan. tlangkang chuahnak awngpi (n.): krater. tlanglawng (n.): tog. tlanglawng a ping (lam lo) i kalter (v.): afspore. tlanglawng dal ihnak a ngeimi (n.): sovevogn. tlanglawng inzin (n.): lokomotiv. tlanglawng lam (n.): jernbane. tlanglawng lam thirthluan (n.): jernbanespor. tlanglawng lam thlur in tlanglawng lamte i tlanglawng lamthlur zulmi donh lonak ding ca i hei kalter khi "rangere" a si(v.): rangere. tlanglawng lam thlurpi in lamte i hei chiah chungnak lamtekhi (n.): vigespor , sidespor. tlangngaikuang (n.): skorpion. tlangpar , tlangsir (n.): skråning , skrænt. tlangpi in , kha set kha ti awk um loin (adj.): generel ,almindelig. tlangrai cumpi khuhpah (n.): influenza. tlangval (n.): dreng , knøs , knægt. tlangval , ngaknu (n.): ung. tlangval nih ngaknu i thi u sih tiah a sawm khi (n.): frieri. tlangval no (n.): grønskolling. tlanh (v.): løskøbe , indløse. tlanh tthan khawh lomi (adj.): uerstattelig , uigenkaldelig. tlanhnak (n.): genløsning. tlanhnak man (n.): løsepenge , løsesum. tlantu , caw tthantu (n.): genløser , løskøber. Tlantu, Jesuh Khrih (n.): Genløser. tlap (n.): ark. - Tahchunhnak: Ca tlap khat = Et ark papir.tlawm chin lengmang (v.): svinde , svinde ind. tlawm deuh (adv.): mindre. - Tahchunhnak: Tom cu a naunakin a fim lo deuh = Tom er mindre klog end sin broder.tlawm deuh (prep.): under. - Tahchunhnak: Angkileng cu aman 200 toi a si lai = Frakken vil koste under Ks. 200.tlawm deuh , hme deuh (adj.): mindre. tlawm deuh , tum (v.): formindske. tlawm deuhnak , tum deuhnak (n.): formindskelse. tlawm tein , din tein (adv.): let. tlawm tein din , teh (v.): nippe. tlawm tein thang lo deuh in umter , ceu lo deuh in umtermi(adj.): stilfærdig , dæmpet. - Tahchunhnak: Thlalangawng zarnih a khan cu zorter deuhmi ceunak kha a pek = Gardinernegiver rummet et dæmpet lys.tlawm tete (n.): stump , brudstykke. - Tahchunhnak: Bia an iruahmi kha a tlawm tete kan theih = Vi hørte brudstykker afderes samtale.tlawm tete in fir (v.): rapse. tlawm tuknak (n.): knaphed , mangel. tlawmpal (adj.): nogen , noget , somme , visse. tlawmpal hnu deuh ah (adv.): i tide. - Tahchunhnak: Zanriahei ah cun ka ra manh ko lai = Jeg skal komme i tide tilaftensmaden.tlawmpal tein hrem , khangh (v.): svide. tlawmpalte ngol ta (v.): afbryde , standse. tlawmte (n.): smule. - Tahchunhnak: Ka tha thlawmte a di deuh
rih = Jeg er en lille smule træt.tlawmte (adj.): få. - Tahchunhnak: Mi tlawmte ttuan i a ramihna kha hawikom an si = De få, der kom tidligt, var venner.tlawmte (adv.): lidt , lidet. - Tahchunhnak: Zahan cu tlawmtelawng a it = Hun sov meget lidt sidste nat.tlawmte (n.): islæt. - Tahchunhnak: Aa pummi chungah mino cutlawmte lawng an si = Der var et islæt af unge mennesker iforsamlingen.tlawmte (adj.): sparsom , ringe. tlawmte hmamh (n.): skygge. - Tahchunhnak: A sual lai tizumh lonak a tlawmte hmanh a um lo = Der er ikke skyggen aftvivl om hans skyld.tlawmte i dinh (v.): pausere , holde pause. tlawmte i dinhnak (n.): pause. tlawmte lawng a hngalmi (adj.): uvidende. tlawmte lawnglawng , menmen (adv.): næsten ikke , knapt ,næppe. tlawmte lawnglawng in i dan (n.): smule , bagatel , anelse. -Tahchunhnak: Na angki cu ka angki nakin tlawmte lawng a saudeuh = Din frakke er en anelse længere end min.tlawmter , hmetter , man tthumh (v.): reducere , indskrænke,mindske. tlawmternak (n.): reduktion. tlem tein chiah (v.): arkivere , ordne. - Tahchunhnak: Cazi nihtadinca kha tlem tein a chiah hna = Kontoristen ordnerpapirerne.tleng lakin sawh , chunh (v.): spidde , stikke , gennembore. tlengper (n.): højdespring. tlep (n.): hesteflue. tleu (v.): glinse , funkle , skinne. tleu , cer (v.): glitre , glimre , stråle , funkle. - Tahchunhnak:Daimond cu a cer = En diamant funkler.tleunak (n.): skin , glans. tleunak a ngeimi (adj.): blank , skinnende , strålende. -Tahchunhnak: A tleumi pale lungvar = Strålende perler .tli (v.): haste , ræse , ile , jage. - Tahchunhnak: Inn ah a tli =Han ilede (løb hastigt) til huset.tlik (v.): løbe. tlik zuam khan 26.2 (n.): marathon. tlin lonak (n.): ufuldkommenhed , mangelfuldhed, mangel, fejl. tlin lonak , baunak (n.): mangel. tlin lonak , that lonak (n.): defekt , mangel , fejl , brist. tlin lonak a negimi thil (adj.): mangelfuld , ufuldstændig. tlin lonak zeihmanh a ngei lomi (adj.): fejlfri. tling , hirhiar (adj.): absolut. - Tahchunhnak: Biatak tling khana chim lai = Du må fortælle den absolutte sandhed.tling , tlinter (v.): opfylde. tling cikcek in (adj.): fuldtallig. tling lomi , a tlawmmi (adj.): knap , sparsom. tling tein , khat cicek tein (adv.): helt , fuldt , fuldstændigt ,ganske, absolut. tling tein , ttha tein (adv.): ideelt. tlinnak (n.): mæthed , fylde. tlinter (v.): holde. - Tahchunhnak: A biakam a tlinter = Hanholder sit løfte.tlinter , lim , hlawhtlin (v.): udrette. tlinter , tuah khawh , lim (v.): fuldføre. tlinternak , tlamtlinnak (n.): opfyldelse. tlok dengmang in umter (v.): simre , småkoge. - Tahchunhnak:Tihang kha tlok dengmang in suimilam pahkat in umter = Ladsuppen simre en time.tlonak , saupi nguhnak (n.): holdbarhed , varighed. tlor thing (n.): teaktræ. tlu (v.): falde sammen. tlu (v.): falde. - Tahchunhnak: Bawhte cu kal a cawn lioah a tlulengmang = Et barn falder, når det lærer at gå.tluk (adv.): så - som. - Tahchunhnak: A nu tluk in aa dawh =Hun er så smuk som sin moder.tluk , hrawng (adv.): cirka , tilnærmelsesvis , rundt regnet. -Tahchunhnak: Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si =Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil.
chin-dansk 297
tluk , zuam khotu (n.): ligemand , jævnbyrdig. - Tahchunhnak:Nganchia cu upa zuam khotu (tluk) a si kho lo = En dreng erikke en mands jævnbyrdige.tluk khawh lomi (adj.): mageløs. tluk zawtnak (n.): epilepsi. tluk zawtnak he a pehtlaimi (adj.): epileptisk. tluk zawtnak in zawmi (n.): epileptiker. tluknak (n.): lighed , ligestilling. tlukter , aa tluk tein ser , tuah (v.): udligne. tlukter , tlu , thluk (v.): vælte. - Tahchunhnak: Ketli kha thluhlah = Vælt ikke kedlen.tluktu (n.): ligemand , jævnbyrdige , lige , mage. -Tahchunhnak: Amah tluktu hmuh cu a har ko = Det er vanskeligtat finde hans ligemand.tlum (v.): rumme. - Tahchunhnak: Hi um nih hin ti hrai hra atlum = Denne potte kan rumme ti kopper vand.tlum , chung um (v.): indeholde , rumme. - Tahchunhnak: Hipung chungah hin apple an um = Denne dåse indeholder æbler.tlum na lo i benhchih (v.): presse , klemme. - Tahchunhnak: Kakuang chungah zeihmanh ka benhchih kho ti lo = Jeg kan ikkeklemme mere ned i min kasse.tlumh (v.): ligge. - Tahchunhnak: Arpi nih a ti a tlumh hna =En høne ligger på sine æg.tlumh , arti keuh seh ti tlumh (v.): udklække , ruge. tlun inn pa , inntekpa (n.): vært. toi i aa dor ngaimi (adj.): ydmyg , simpel , ringe , beskeden. toi tang (prep.): under. - Tahchunhnak: Cabuai tangah caukkha a tla = Bogen faldt under bordet .toidawrnak (n.): ydmyghed. tol (n.): endetarm , rektum. tol , tawka (n.): anus. tolhtang (n.): hagl , kugle. tom (n.): bundt , bylt , bunke. - Tahchunhnak: Hnipuan tomkhat = En bunke tøj.tom (v.): fæstne , hæfte. - Tahchunhnak: Caku kha hmun khatah a tom hna = Han hæftede papirerne sammen.tom hmete (n.): tot. ton (v.): opleve , erfare. - Tahchunhnak: Harnak tampi a tong =Han oplevede mange vanskeligheder.ton , don (v.): møde , mødes. ton , ruah lopi in i ton khut (v.): møde , træffe. ton sual ding harnak maw vanchiatnak (n.): risiko. tongh , hmuh , theih , khawh lomi thil (adj.): abstrakt. -Tahchunhnak: Dawtnak, huatnak, thinhunnak cu tong, hmuh,theih khawh lomi thil an si = Kærlighed, had og vrede erabstrakte begreber.tongh , thil pakhat le pakhat an i thnghnak (n.): kontakt ,berøring , forbindelse. tongh khawh hmuh khawhmi thil (n.): stof , materie. -Tahchunhnak: Thing le lung cu tongh khawhmi thil an si = Træog sten er materie (stof).tongh khawh lomi thil (adj.): uhåndgribelig , ulegemlig. tonghnak in hngalh khawhnak (n.): følelse. - Tahchunhnak:An hliamkhuai hnu in a ban nih zeihmanh a hngal kho lo = Sidensin kvæstelse har han ingen følelse i armen.tonghtham a harmi (adj.): uhåndterlig. tonghthamnak (n.): håndtering , manipulation. tonghthamning (v.): behandle. - Tahchunhnak: Ngakchiatonghthamning kha a thiam hna = Hun forstår at behandlebørnene.tonh (v.): hæfte , fæstne. - Tahchunhnak: A angki ah pangparaa tonh = Hun fæstnede en blomst på sin dragt.totho , thli fak (n.): tornado, storm. totho bantukin a fakmi (adj.): stormende. - Tahchunhnak:Fakpi in i siknak an ngei = De havde stormende skænderier.tramcar kalnak lam (n.): sporvej. ttah , ngaihchiatnak ttah in langhter , zunngaih (v.): sørge ,sørge over. ttah awk a simi , ngaihchiat awk a simi (adj.): sorgfuld ,sørgmodig.
ttahnak , zun ngaihnak (n.): jammer , sorg , klage. ttaihciat , cuk a thiammi arhli (n.): kamphane. ttamh (v.): pynte , pryde , dekorere. ttamhnak a simi thil (adj.): dekorativ , ornamental. ttanhtu , chimpiaktu , dirkamptu (n.): advokat. ttannak , lungtthawnnak (n.): iver. ttannak in a khatmi , a lung a thomi (adj.): ivrig , nidkær. tteklung (n.): flint. tteklung bantukin a hakmi (adj.): stenhård. tteklung tenh meithal (n.): flintebøsse. tteng le nge i vun cheu chin lengmang (n.): forgrening. ttet fiapfuap in a um cangmi thiri (adj.): lurvet , luvslidt ,forhutlet. ttha bik (adj.): bedst. ttha hringhran in , tthatling in (adv.): fuldstændigt. ttha lo ngaiin (adv.): dårligt. - Tahchunhnak: Camipuai ah Tomnih ttha tein a tuah lo = Tom klarede sig dårligt ved prøven .ttha loin tuah , dinhdorh loin tuah (v.): mishandle , maltraktere. ttha loin tuahnak , dinhdorh loin tuahnak (n.): mishandling. ttha tein a hngak pengmi , a zoh pengmi (adj.): årvågen ,vagtsom. ttha tein hriahmi (adj.): soigneret. ttha tein i chingchiah (adv.): N.B.. ttha tein kawl cikcek , dah cikcek (v.): gennemsøge , ransage. ttha tein rel (v.): løbe igennem. ttha tein ruah (v.): overveje. ttha tein ruah , ttial i minthutmi nawlnak sohluah (n.):bønskrift , andragende. ttha tein ruah i tuaktanmi (adj.): lærd , belæst. ttha tein ruah setsai hmasa lo i ruahnak rak ngeih chungmi(n.): fordom. ttha tein va zohnak (n.): inspektion , opsyn. ttha tein zoh (v.): besigtige , inspicere. ttha tein zoh , a dihlak in khattelei kam in khattelei kam tiangzoh (v.): skanne , afsøge. ttha tein zoh cikcek (n.): analyse. ttha tein zoh khenh lo hrem (v.): mishandle , behandle dårligt. ttha tein zohkhenhmi si i umtu ziaza dawh in um (adj.):velopdragen. ttha tuk nuam tuk a si theng lomi (adj.): beskeden. -Tahchunhnak: Inn zafang ah a um = Han boede i et beskedenthus.tthahnem lo , santlai lo , thil a canter kho lomi (adj.):virkningsløs , ineffektiv. tthal caan (n.): sommer. tthal chuahka caan (n.): forår. tthal laifang (n.): midsommer. tthalo in , cei cikcek in tthuat (seh) (v.): maltraktere ,mishandle. - Tahchunhnak: Vom nih a seh = Han blevmaltrakteret af bjørnen.tthan (adv.): igen. - Tahchunhnak: Carel ka duh tthan = Jeg vilgerne læse igen.tthan (v.): gro. tthan donh (v.): forsinke , forhale. tthan donh (v.): kvæle. - Tahchunhnak: Belh nih thingkungtthan a donh = Ukrudt kvæler træet.tthanchonak (n.): udvikling. tthandonhnak (n.): forsinkelse , forhaling. tthannak (n.): vækst. tthanter , karhter , nganter (v.): forøge,udvide. tthat a tling tiah ruahmi minung /thil (n.): ideal. -Tahchunhnak: Ruth i tthat a tling tiah a ruahmi minung cu a nua si = Ruths ideal er hendes moder.tthat a tlingmi thil (n.): ideal. - Tahchunhnak: Daihnak ledinnak cu tthat tlingmi thil an si = Fred og retfærdighed eridealer.tthat a tlingmi thil , mah duhningte a simi thil (adj.): ideel. -Tahchunhnak: Khuatthat ni cu hnianghrawmnak ah duhtling a siko = En klar dag er ideel for en udflugt.tthat lam a tlai (adj.): i bedring.
298 chin-dansk
tthat lei ah s iseh , chiat lei ah s iseh mi nih ceih duh ngaimi(adj.): sensationel. tthat lo lei i a min a thangmi (adj.): vitterlig , notorisk. tthat lo ngaingainak (n.): ryggesløshed , lastefuldhed. tthat lo ngaingainak puarhrannak (n.): grusomhed. tthat lonak (n.): ondskab, uretfærdighed. tthat lonak , palhnak , sualnak , nawlbuarnak (n.):lovovertrædelse , forseelse. - Tahchunhnak: Fir sualnakruangah an tlaih = Han blev arresteret for lovovertrædelsentyveri.tthat lonak lei i ttih a nungmi (adj.): dyster , ildevarslende ,uheldsvarslende. tthat lonak tuahmi ruang i teirul chamnak (n.): gengældelse ,straf. tthat tlinnak (n.): fuldkommenhed. tthathnem , a ttha , thil ttha a chuahtermi (adj.): velgørende. tthathnem , tthathnemnak hmuh (v.): gavne. tthathnemnak (n.): fordel. - Tahchunhnak: Inn ngeih cu zeitthathnemnak dah a um? = Hvad er fordelen ved at have et hus? .tthathnemnak (n.): nytte. tthatnak (n.): fortjenstfuldhed , fortjeneste. - Tahchunhnak: Arian cu tthatnak a ngei ve = Hans arbejde har nogenfortjenstfuldhed.tthatnak , mittha sinak (n.): fromhed , pietet. tthatnak , thiannam ziaza dawh (n.): dyd. tthatnak lei in hawi lonh (v.): udmærke sig. tthatnak lei tu duh lo i rawhnak lei tu a duh deuhmi , dohtulei i a tangmi (n.): reaktionær. tthatter , remh (v.): forbedre, ændre. tthatter deuh , dinter deuh (v.): forbedre. tthatter deuhnak (n.): forbedring. tthatter deuhnak (n.): forbedring. tthawl , chuah (v.): fordrive , drive ud. tthawn deuhnak , tam deuhnak (n.): fremhersken , overvægt. tthawnnak (n.): magt , kraft , evne, manddom, virilitet. tthawnnak , thazang (n.): styrke. tthawnnak , thazang , hmual (n.): magt. tthawnnak derter , tlawmter , daihter (v.): dulme , døve. -Tahchunhnak: A fahnak daihter awkah si an pek = Noglemediciner bliver givet for at dulme smerten.tthawnnak zeihmanh ngei lo (adj.): kraftløs , magtesløs ,afmægtig. tthawnter (v.): styrke. tthawnternak (n.): forstærkning. ttheh , chimh , hrawh (v.): nedrive. tthen , cheu (v.): adskille , skilles , dele. tthen , kal (v.): afgå , rejse afsted. - Tahchunhnak: Dam tein ati i a kal, pial = Han sagde farvel og rejste afsted.tthen , hmundang dang i chiah (adv.): i stykker. tthen khawh , cheu khawh , phawt khawh a simi (adj.):delelig. tthen khawh a simi (adj.): adskillelig. tthen khawh lomi (adj.): uadskillelig. tthen khawh lomi , cheuh khawh lomi (adj.): udelelig. tthen/cheu lomi (adj.): udelt. tthennak (n.): afvigelse , divergens. tthennak (n.): adskillelse. tthennak , donghnak (n.): opløsning. tthennak/cheunak a chuahtertu a simi (adj.): skismatisk. tthi a nungmi rian tuah a duhmi (n.): dristig. tthial (v.): flytte , bevæge, fjerne. tthialnak (n.): flytning. tthialnak (n.): overgang. tthialnak , rian in phuahnak (n.): fjernelse. tthihphaih (v.): forskrække , skræmme. tthim in tthit , seh in tthit (v.): sy. tthit lomi nupi (n.): elskerinde. tthitnak (n.): sting. tthitumhnak (n.): ægteskab , ægtestand. tthitumhnak he aa pehtlaimi thil (adj.): ægteskabelig. tthitumnak he aa pehtlaimi thil (adj.): ægteskabelig.
tthli tein hawi he thil ttha lo tuah i timhnak (n.):sammensværgelse. tthomter (v.): stivne. tthumh (v.): beskære. - Tahchunhnak: A tangka hmanmi atthumh = Han beskærer sine udgifter.tthumh (v.): sænke. - Tahchunhnak: Alan an tthumh = Desænkede flaget.tthumh , i niamter (v.): nedværdige. - Tahchunhnak: Thil tthalo tuahnak thawngin naa tthum, naa niamter kho = Du kannedværdige dig selv med onde gernnger.tthumh , niamter , dantatnak ca i tthumh (v.): nedværdige ,fornedre. tthumh , rian in tthumh (v.): degradere. tthumh deuh , nemter deuh (v.): moderere. tthumh deuhnak (n.): bevilling , koncession , indrømmelse. tthuro (n.): due. tthut (v.): sidde. tthut (n.): træk , stræk. - Tahchunhnak: Voi khat tthut ahcahmai sawm nga a rel khawn = Han kan læse halvtreds sider itræk ( i ét stræk).tthut buin ttuanmi rian (adj.): stillesiddende. tthutdan cabuai (n.): møbler. tthutdan le cabuai khuh tehna thlalangawng zar tehna ser(v.): betrække , polstre. tthutdan nem (n.): briks , leje, sofa. tthuthmun chuh , rian in phuah (v.): afsætte. tthutnak (n.): sæde. tthutnak ca i a nemmi chiahmi (n.): pude , hynde. ttial (v.): indskrive , indgravere. - Tahchunhnak: A thlanlung aha min aa ttial = Hans gravsten blev indgraveret med hans navn.ttial , cattial (v.): skrive. - Tahchunhnak: Na min ttial tuah =Skriv dit navn.ttial a ngeimi thirkhenh ngan nawnmi le a lu (n.): møtrik. -Tahchunhnak: Thirkhenh ngannawnmi bawl le a lu = Bolt ogmøtrik.ttial lomi (adj.): uskrevet. ttial sau (n.): stribe. - Tahchunhnak: Cakei cu a ttial a sau. -American alan nih ttial sau hleithum a ngei = En tiger harstriber. - Det amerikanske flag har tretten striber.ttial sau a ngeimi (adj.): stribet. - Tahchunhnak: Zebra cu anttial a sau = Zebraer er stribede.ttialmi ca (n.): dokument. - Tahchunhnak: Ngunkhuai na pekcang nak ttialmi ca na ngei maw? = Har du et dokument, derviser, at du har betalt skatten?.ttian (v.): lette. - Tahchunhnak: Minmei a ttian in kan kal lai =Når tågen letter, går vi.ttih (adj.): bange. - Tahchunhnak: Cakei ka ttih hna = Jeg erbange for tigre .ttih , thinphan (v.): frygte. ttih a nungmi (adj.): vild , grum. ttih a nungmi (adj.): frygtelig , forfærdelig, skræmmende,uhyggelig. ttih a nungmi rian (n.): vovestykke. ttih a nungmi thil (adj.): farlig, skrækkelig. ttih awk a simi (adj.): frygtindgydende , vældig. ttih awk a simi , huphurh awk a simi (adj.): formidabel. ttih awk a simi thil (adj.): hasarderet , risikabel. ttih awk thil , thil ttihnung (n.): fare , risiko. - Tahchunhnak:Lam i nawncek cu mawttaw mongh ah thil ttihnung a si =Mudder på vejen er til fare for kørsel.ttih awk thil tampi a ummi/a simi (adj.): risikabel. ttih awk tlak a simi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a siko (adj.): gevaldig , forrygende , vældig , enorm. -Tahchunhnak: Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnungtiang rang in a zuang = Han gik med en gevaldig fart.Flyvemaskinen fløj med en enorm fart.ttih ngei lo , ralttha ngai (adj.): frygtløs , uforfærdet. ttih tuk / khuasih tuk i ther thluahmah (v.): gyse , skælve. ttih tuk i a ther i ther (v.): forfærde. ttihnak (n.): rædsel , skræk , terror, frygt. ttihnak , upatnak le khuaruah harnak aa cawhmi (n.):
chin-dansk 299
ærefrygt. ttihnak a ngei lomi (adj.): frygtløs , uforfærdet. ttihnung (n.): fare. ttihnung , a chia tukmi (adj.): frygtelig, frygtindgdende,ærefrygtindgydende, imponerende. ttihnung , tuksapur (adj.): frygtelig. ttihnung a simi (adj.): rædselsfuld , afskyelig , gyselig , ækel ,modbydelig , væmmelig, uhyggelig. ttihnung a simi (adj.): farefuld. ttihnungmi sinak (n.): vildskab , grusomhed. ttihter (v.): forfærde. ttit ek (n.): spy. ttuan , rianttuan (v.): arbejde. ttuan hnga ding a simi rian (n.): funktion. ttuan lonak (n.): leddiggang , uvirksomhed. ttuan ttinak , lung i khahnak (n.): samarbejde. ttuang phiahnak hmunphiah phun khat (n.): svaber. ttuangttuan (n.): termit. ttuanman ca i pekmi tangka , eiman ca i liammi tangka (n.):salær , honorar , gebyr. ttuantu (n.): operatør. - Tahchunhnak: Radio in bia a thanh ibia a lutu = Radiooperatør.ttuanvo , kan tuah awk a simi thil (n.): ansvar. ttuanvo la lo i duh paoh in a ummi (adj.): uansvarlig ,ansvarsløs , letsindig. ttuanvo lak (v.): påtage sig. - Tahchunhnak: Ngakchia zohkhenhttuanvo kha amah nih a lak = Hun påtager sig ansvaret forbarnet.ttuanvo lak , upadi nih fial (adj.): ansvarlig. - Tahchunhnak:Ka fapa leiba cu ttuanvo ka la lo, thah a si = Han fastslog, athan ikke ville være ansvarlig for sin søns gæld.ttuanvo ngeimi (adj.): ansvarlig. ttuanwo lak (v.): overtage. - Tahchunhnak: Ngakchia zohkhenhttuanvo kha amah nih a lak = Hun overtager ansvaret for barnet .ttum (v.): stige ned. ttumchuk (v.): forfalde. - Tahchunhnak: Tar tikah kan pumthazang a ttumchuk = Vores fysiske kraft forfalder ialderdommen.ttumchuk (v.): aftage , gå tilbage. - Tahchunhnak: Angandamnak a ttumchuk = Hans helbred er aftaget .ttumtting a khatmi (adj.): sodet. tu (n.): barnebarn. tu chan he a tlak ti lomi (adj.): forældet. tu chin (n.): oldebarn. tu cung le thli cung i khualtlawnnak (n.): rejse. tu naite ah a simi (adj.): nylig. tuah (v.): uddele. - Tahchunhnak: Pastor nih Bawipa Zanriah atuah = Præsten uddeler nadveren.tuah (v.): begå. - Tahchunhnak: Firnak a tuah = Han begikrøveri.tuah (v.): gøre. tuah (v.): behandle. - Tahchunhnak: Rangleng mawngtu nih arang kha ttha tein a tuah hna = Kusken behandler sine hestegodt.tuah , tlinter (v.): udføre , virkeliggøre , gennemføre. tuah , tuan , tuah khawk. 2: mi nawl cawn (v.): handle. tuah , tuan , tuah khawk. 2: mi nawl cawn (v.): agere ,aktionere. tuah , umter , chuahter (v.): bevirke , fremkalde , udvirke. -Tahchunhnak: Thlennak tampi a chuahter = Han udvirkedemange forandringer.tuah awk a simi rian , lawmhnak bia chim i batmi (n.):forpligtelse. tuah awk rian a simi (adj.): obligatorisk , bindende. tuah ciami / tuah liomi / tuah laimi a langhtertu bia (n.): tid. -Tahchunhnak: tuah ciami - tuah liomi - tuah laimi = Fortid -nutid - fremtid.tuah cutmat , khulrang in kal cutmat (v.): fare. tuah dih (adj.): færdig. tuah dingmi thil (n.): program.
tuah duhmi , tinhmi , tuah khawh (adj.): effektiv. -Tahchunhnak: Mei hmihnak ah ti cu san a tlai = Vand ereffektivt til at slukke ild.tuah duhnak/pek duhnak lungthin ngeih (v.): værdige , unde. -Tahchunhnak: Ka ca leh duhnak lungthin a ngei lo = Hanværdigede mig ikke et svar.tuah hlah ti i khamnak (n.): forbud. tuah hlan in tha te i ruah hmasa (v.): overveje. tuah khat , khuah khat , nu le va tuah khat (n.): par. tuah khat , nu le va (n.): ægtepar , par. tuah khat chung i pakhat (n.): makker , mage. - Tahchunhnak:A kedan pakhat a hmu kho lo = Han kunne ikke finde makkerentil sin sko.tuah khat i can (v.): parre sig. - Tahchunhnak: Vate cu thal ahtuah khat ah an cang (nu le va an si) = Fugle parrer sig i foråret .tuah khawh , khawh (v.): kan , kunne. - Tahchunhnak: Biakinnah a kal kho = Han kan gå i kirke.tuah khawh a simi thil (n.): gennemførlighed , mulighed. tuah khawh a simi thil (adj.): mulig , gørlig , gennemførlig ,realisabel. tuah khawh fangfang (v.): klare sig. - Tahchunhnak: Na kabawmhnak thawngin ka tuah khawh fangfang a si lai = Jegklarer mig ved din hjælp.tuah khawh lonak (n.): udygtighed, uegnethed. tuah khawhnak nawl (n.): fuldmagt. tuah khawhnak ngeih lo (n.): udygtighed , inkompetence. tuah khawn lomi (adj.): udygtig , uduelig , ude af stand til. tuah khawnnak a ngei lomi , a thiam lomi aa tlak lomi (adj.):inkompetent , udygtig. tuah knawh a si lo , san a tlai lomi (adj.): umulig ,uigennemførlig. tuah lengmang i zia i a cang cangmi zia (n.): vane , sædvane. tuah lo khawh lomi (adj.): obligatorisk , tvungen. tuah lo lei lenghternak (conj.): hverken. - Tahchunhnak: Zuzong a ding lo, kuak zong a zu lo = Han hverken drikker ellerryger.tuah loin um (v.): spare. tuah lonak , um sawsawhnak (n.): uvirksomhed. tuah peng , ngeih peng (v.): opretholde , holde. - Tahchunhnak:A kal ranning in a kal peng ko = Han holder en konstant fart .tuah setsai lem lo i lungchung i a hung chuakmi kha (n.):fornemmelse. - Tahchunhnak: Ka hawipa nihin a tlung lai tiahka lung ah a chuak = Jeg har på fornemmelsen, at min ven vilkomme i dag.tuah taktak tikah , tuah taktak tik in , a si taktak ahcun (adj.):gennemførlig , gørlig , mulig. tuah tawnmi , tuah lengmangmi (n.): praksis , øvelse. -Tahchunhnak: Tuah lengmangnak nih thiamnak a chuahter =Øvelse gør mester.tuah tawnmi a si lomi , a um bal lomi (adj.): usædvanlig ,ualmindelig. tuah tawnmi ningin tuahmi (adj.): konventionel , hævdvunden ,traditionel , almindelig. tuah tawnning in tuah lengmang (n.): rutine , praksis. tuah tthan (v.): tilbagesende. tuah u tiah nawlpek (v.): foreskrive. - Tahchunhnak: Upadi nihtuah u a timi cu mi ttha nih cun an tuah = Gode borgere gør,hvad lovene foreskriver.tuah zau awk a herhmi thil (adj.): presserende. tuahmi (n.): sag. - Tahchunhnak: Luatnak an i tinhmi ruangahan doh = De kæmpede for frihedens sag.tuahmi (n.): gerning , handling. - Tahchunhnak: A bia le atuahmi an i khat lo = Hans ord og hans handlinger var ikke ioverensstemmelse.tuahmi chungin hmuhmi tangka (n.): udbytte , provenu. tuahmi thil a tuahtu le a tuahmi karlakah zeihmanh a um lomi(adj.): transitiv. - Tahchunhnak: 1: Hihi 'transitivt verbum' a si.2: Ah hin 'står' hi 'transitivt' a si lo, va tuahmi thil a ngei lo = 1:Jeg sparker en bold 2: Jeg står.tuahmi thil cung i lungthin chiah tuk i a dang zeihmanh
300 chin-dansk
hngalh ti lo (v.): fare vild. tuahnak (n.): udførelse , fuldførelse. tuahnak nawl pek (v.): tillade. - Tahchunhnak: Hnianghrawmnak ah kalnak nawl pe tuah = Tillad ham at tage påpicnic.tuahnak ttha lo (n.): misgerning , ugerning , udåd. tuahpah i chimmi (adj.): løbende. - Tahchunhnak: Pumpululhchuih an i zuamnak kong kha an chuih pah in amah nih a chimthluahmah = Han kommer med en løbende kommentar tilfodboldkampen.tuahpiaktu (n.): fuldmægtig. tuahtaonak , hmanning (n.): behandling. tuahtu , thil a cantertu thil (n.): faktor. tuai , hahter (v.): hærde. - Tahchunhnak: Thir cu a linh i tichung i a thlak khi = Han hærdede stålet ved at opvarme det oglægge det i vand.tuaitam , awlokchonh (v.): plage , chikanere, forulempe, genere. tuaitam , dek (v.): pille. - Tahchunhnak: Suimilam khatuaitam/dek hlah = Pil ikke ved uret.tuaitamnak (n.): forulempelse , overlast. tuak (v.): beregne, kalkulere, vurdere. - Tahchunhnak: Inn mankha a tuak cang = Han beregnede prisen for huset.tuak , rel ruah (v.): beregne. - Tahchunhnak: Ka cawk lai tiahna ti hlanah a man na tuak hmasa lai = Du må beregneomkostningen, før end du bestemmer dig for at købe.tuak khawh lomi (adj.): uberegnelig. tuak palh (v.): fejlberegne. tuakmi (n.): vurdering. - Tahchunhnak: Hi inn ca dih dingtuakmi cu tangka thong khat a si = Vurderingen for dennebygning er et tusind kyats.tuaknak (n.): kalkulation , beregning. tuaktu (minung a si zongah , seh a si zongah) (n.):regnemaskine. tual (n.): gård. tuam , fun (v.): indhylle , omslutte. tuan deuh rak sinak (n.): prioritet. tuan peng (v.): fortsætte. tuanbia , kong (n.): historie , fortælling. tuanbia , pathian hna kong i an rak phuahmi tuanbia (n.):mytologi. tuanbia , pathian hna kopng i an rak phuahmi tuanbia (adj.):mytologisk. tuanbia , ram kong minung kong (n.): historie. tuanbia chung i pakhatkhat ummi nawl vacawn (n.): rolle. -Tahchunhnak: Romeo nawl kha a cawn = Han spillede Romeosrolle.tuanbia he aa pehtlaimi thil (adj.): historisk , historie-. -Tahchunhnak: Tuanbia tialnak cauk = Historiebøger.tuanbia pakhatkhat hlasabu nih hla in i a sullam an sakmi(n.): kantate. tuanbia sawhsawh a simi (adj.): legendarisk. tuanbia ttialtu , tuanbia a hngal ngaingaimi (n.): historiker. tuang , rang tuang (n.): manke. tuangphah (n.): gulvtæppe. tuanmi (n.): som (i egenskab af). - Tahchunhnak: Cazi rian attuan = Har arbejder som kontorist.tuante ah (adv.): tidligt. - Tahchunhnak: Zinglei ah tuante in atho = Han står op tidligt om morgenen.tuavon (n.): hertug. tuchan he aa tlak in siter , umter , ser (v.): modernisere. tuchan thil a simi (adj.): moderne. tuh (v.): indplante , indpode. tuhmui (n.): hakke. tuhmul (n.): uld. tuhmul meh (v.): plukke. - Tahchunhnak: Tuu kha an hmul kanmeh hna = Vi plukkede fårene.tuk (v.): angribe. - Tahchunhnak: Thingtan in a tuk = Hanangriber ham med en kølle.tuk (n.): piskeslag. - Tahchunhnak: Voi hra tuk aa huah = Hanfik ti piskeslag.tuk (v.): piske. - Tahchunhnak: Ran kha a tuk = Han piskede
hesten.tuk (adv.): for. - Tahchunhnak: Ka angki cu na caah a ngan tuk= Min skjorte er for stor til dig.tuk (v.): træffe , ramme. tuk , chim (n.): anfald. - Tahchunhnak: Ral nih an hung kanchim/tuk cu ruah lopi ah a si = Fjendernes anfald kom bag på os.tuk , den khenh (n.): slag. - Tahchunhnak: Sobul voi khat den inthir cu pil lakin a khenh ko = Han slog sømmet ind med eethammerslag.tuk , fung in tuk (v.): slå. tuk , lehpek , hringhran (adj.): ekstrem , meget stor. tuk , raltuk (v.): angribe, overfalde. tuk , tuknak fung (n.): prygl , pisk. tuk , velh (v.): slå. tukbakhur , hngawng hnulei cuar (n.): nakke. tukforh (v.): friste. - Tahchunhnak: Rul nih Evi kha a tukforh =Slangen fristede Eva.tukforhnak (n.): fristelse. tukforhtu (n.): frister. tuknak fungfek a hmemi (v.): piske , slå. - Tahchunhnak: Uicokha fungfek in a tuk = Han slog hunden med en pisk.tuksa hma (n.): fortræd , skade. tuksapur a simi (adj.): uhyggelig , makaber. tuksawh (v.): tilskynde , anspore. tuksawh (n.): tilskyndelse , anstiftelse. tuktak in sakmi inn/thlam (n.): hytte , skur. tukum (n.): dette år , i år. Tuluk nih si caah an hmanmi aikung phun khat (n.): ginseng. Tuluk ram (prop.): Kina. Tuluk rawl cinak fung tete (n.): spisepinde. tum (v.): spille. - Tahchunhnak: Piano a tum = Hun spillede påklaveret.tum , darkhing tum (v.): lyde. tum , ruah hleng (n.): antiklimaks. tum sang (v.): stræbe (efter). - Tahchunhnak: Mi minthang sikha a tum = Han stræber efter berømmelse.tumnak thilri (n.): instrument. - Tahchunhnak: Awdawh tumnakthilri hna, guitar, thonglawi, etc. = Musikinstrumenter .tumpang (n.): kapok. tumphit , firik (n.): fløjt. tun (v.): stille. - Tahchunhnak: Vampang ah khan arhlei kha heitung = Stil stigen op ad væggen.tunaite ah (adv.): på det seneste , i den seneste tid, for nylig. -Tahchunhnak: Tunai cu a thawngpang ka thei lo = Jeg har ikkehørt fra ham i den seneste tid.tunaite ah , tawi tein , bia tlawm tein , khulrang in (adv.):snart , kort. tunak bik (adj.): sidst , senest. - Tahchunhnak: Tunai bik nihnih tlum cu ruah a sur = De seneste få dage har væretregnfulde.tung (n.): stolpe , pæl. tung (n.): højde , vækst , statur. - Tahchunhnak: Pa pe ruk atung a simi hi zapi nak sang deuh a si = En mand på seks fod erover gennemsnitshøjde.tung ding , a dingmi tung (n.): akse. tung le inncung dohkalhnak (n.): stræbebue. tungtang hri perh (v.): klimpre. tungtlang , takpum ruh (n.): skelet. tungtlang he aa pehtlaimi (adj.): skelet-. tunu , lentecelhnak tunu (n.): dukke. tupi (n.): skov. tupi thingram a humhaktu (n.): skovfoged. tupi zohkhenhtu (n.): skovarbejder , forstmand. Turkey rammi (n.): tyrk , tyrker. turturtur ti i kal (v.): trampe. tuu (n.): får. tuu a pi (n.): får. tuu fate (n.): lam. tuu onh (v.): bræge , brøle , jamre. tuu riahnak (n.): fårefold. tuu sa (n.): fårekød.
chin-dansk 301
tuukal bantukin chongh i lamhruai (v.): vogte får. tuukawng (n.): vædder. tuukhal (n.): hyrde.
tuuphaw (n.): fåreskind. tuzan (adv.): i aften. tzazcuai (v.): sagsøge , stævne.
Uu shi (v.): lad. - Tahchunhnak: Biakinn ah kal u sih = Lad os gåi kirke.uakhluak tuk deuh in a simi (adj.): overdreven. uangthlarmi (adj.): skrydende. uanthlar (v.): prale. uarnak , rak i lunghmuihnak ; Oh! Ah! Hurrah! ti tehna hiuarnak bia cu an si (n.): udråb , udbrud , udråbsord. uhkang (n.): støbejern. uhkang , thirhum (n.): pande , kasserolle. ui hrik , uihli (n.): loppe. uico (n.): hund. uico bao (v.): gø, bjæffe. uico bao a si lo in uico a onh thluahmah khi (v.): hyle , tude. uico fanote (n.): hvalp. uico ngur (v.): knurre. uico nih a hani aa hlih i a ngur khi (v.): knurre , snerre. uico phun khat (n.): terrier. uico phun khat , a khan a sang ngai i a tai aa rek ngaimi (n.):mynde. uicofa (n.): hvalp. uih kho lo le thu kho lo dingin cawnhun kha tuah , chuan (n.):pasteurisering. uihrik nih a phorhmi zawtnak (n.): tyfus. uihrut zawtnak (n.): hundegalskab , rabies. uikuang ruh (n.): kraveben. uipi , uinu (n.): tæve , hunhund. uitawntawk (n.): knæler. uk (n.): kontrol. uk (v.): dominere. - Tahchunhnak: Ngakchiapa nih a hawile khaa uk hna = Drengen dominerer sine venner.uk (v.): have under tøflen. - Tahchunhnak: A nupi nih a uk =Han bliver holdt under tøflen af sin kone.uk (v.): besætte. - Tahchunhnak: Thinhunnak nih a uk = Vredebesatte ham.uk (v.): styre , herske. uk , bawi (v.): regere. uk , hruai (v.): håndtere , styre. - Tahchunhnak: Rang cu ahruai kho lo = Han kan ikke styre hesten.uk , hruai (v.): regere , styre , lede. uk bawi nih ruahnak petu ah aa chiahmi bu (n.): gehejmeråd. uk khawh a si lomi (adj.): uregerlig. uk khawh le sersiam khawh a simi (adj.): føjelig , medgørlig ,villig. uk khawk lomi (adj.): uregerlig. uk liotu cozah doh (v.): gøre oprør. ukmi ram (n.): kongerige , kongedømme, imperium. uknak (n.): regering , styre. uknak , ram ukning , cozah ukning (n.): politik , statskunst. uknak , ukmi ram (n.): herredømme. uknak , uktu , tuahtu (n.): administrator. uknak , zohkhenh , rianttuannak (n.): administration. uknak ca i cheumi peng a hmemi (n.): kommune. uknak i a hme deuh le a ngan deuh aa dot thliahmah i um (n.):hierarki. uknak i party pakhat lawng nih uknak tlaihmi (adj.): totalitær. uknak lei i a fim i upat awk le hmaizah awk tlak a simi (n.):statsmand. uknak lei i rianttuan a duhmi , naingnganzi tama (n.):politiker. uknak nawl ngeimi hna nih an chungle lawng an zawn an
ruah hna khi (n.): nepotisme. ukning , cozah kalning (n.): regering , regime. uktu (n.): kontrollør. uktu (n.): hersker. uktu , hmuhsaktu (n.): direktør , leder , bestyrer. uktu , mah duhning lawng in mi a uktu (n.): despot. uktu , mangkibawi (n.): guvernør , leder , hersker. uktu a dohmi (adj.): oprørsk. uktu a simi , biapi bik a simi , a lang bikmi (adj.): herskende ,dominerende. uktu bawi puar , bawi tthalo (n.): tyran. uktu cozah doh awkah ralkap tih ralthawh (n.): mytteri. uktu cozah dohtu ralkap (n.): mytterist. uktu pakhatkhat nih ukmi ram (n.): domæne. uktu pawl an i hrinsorning (n.): dynasti. uktu siangpahrang (n.): kejser. uktu siangpahrang nupi / uktu siangpahrangnu (n.):kejserinde. ulh (v.): holde. - Tahchunhnak: Zarhpini kan ulh = Vi holdersøndagen.um (n.): er. - Tahchunhnak: Inn chungah ka um = Jeg er i huset .um (v.): eksistere. - Tahchunhnak: Hi tlang hna cu saupi an umcang = Disse bjerge har eksisteret i lang tid.um (v.): ligge. - Tahchunhnak: Cauk cu cabuai cungah a um =Bogen ligger på bordet.um (v.): bo. - Tahchunhnak: A nu le a pa sinah a um = Han borhos sine forældre.um (n.): tilstedeværelse. - Tahchunhnak: Khattelei khan i a umkha ka hngalh ko = Jeg vidste om hans tilstedeværelse i det andetværelse (at han var til stede i det andet værelse).um (adj.): tilstedeværende , nærværende. - Tahchunhnak: Kanhnulei Zarhpi ni ah khan biakinn ah a um (aa pum) = Han var tilstede i kirken sidste søndag.um (v.): bo , opholde sig , residere. - Tahchunhnak: Hakha ah aum = Han boede i Hakha.um (v.): slå sig ned , bosætte sig. um (v.): blive , forblive. - Tahchunhnak: Inn ah a um = Hunbliver hjemme.um (v.): bebo , besidde. - Tahchunhnak: Inn ah kanmah kan um= Vi bebor huset.um (v.): findes , eksistere. um , bel (n.): gryde , krukke. um , khuachung um , ruah , chim (v.): bo. um , khuasak (v.): bebo. um , si (v.): være , er. um , ziaza lei (v.): opføre sig. - Tahchunhnak: Mihrut bantukinum hlah = Opfør dig ikke som et fjols.um chungnak (n.): logi. um hrimhrim seh , si hrimhrim seh tinak ca i ruahmi (v.):sikre. - Tahchunhnak: Meeting ah um hrimhrim seh tinak caahmawttawka pakhat an kuat = De sendte en vogn efter ham for atsikre hans tilstedeværelse ved mødet.um khawhnak a simi (adj.): beboelig. um khawhnak a simi ; inn zong a si ah , hmun zong a si ah(adj.): beboelig. um lo (n.): fravær. - Tahchunhnak: Sianginn a kai lo cu zawtruangah a si. = Hans fravær fra skole skyldtes sygdom. .um lo (adj.): fraværende. - Tahchunhnak: Sianginn a kai lo. =Han er fraværende fra skole..um lo , ngeih lo (adj.): blottet (for). - Tahchunhnak: Ti a um
302 chin-dansk
lomi tikhor cu santlaihnak zeihmanh a ngei lo = En brønd blottetfor vand er ubrugelig.um lo khawh a si lomi (adj.): uundværlig. um rih (v.): blive , forblive. - Tahchunhnak: Pumh dih inbiakinn ah kan tang rih lai = Vi skal forblive i kirken eftergudstjenesten.um set lonak (n.): sjældenhed. umharnak , lunglennak (n.): ensomhed. umhmun i khuar ciammam tein ral i tuknak , vai ton sual siloin (n.): bråvallaslag. umkheng chiahnak khan (n.): spisekammer. umnak (n.): beboelse. - Tahchunhnak: Inn hlunpi kha umnak atlak ti lo = Det gamle hus er ikke egnet til beboelse.umnak (n.): ophold. umnak , nunnak (n.): eksistens. umnak hmun (n.): beliggenhed. umnak hmun (n.): sted. - Tahchunhnak: Umnak hmun a ngei lo= Han har ikke et sted at være.umnak hmun (n.): position , beliggenhed. umnak hmun (n.): boplads. umnak hmun (n.): sfære , område. umnak hmun , biachimmi (n.): adresse. umnak hmun a fek i a himmi (n.): fæstning. umnak hmun/inn (n.): bolig , bopæl , ophold. umnak inn (n.): hjem. umnak inn , umnak hmun (n.): bolig. umnak pek (n.): husning. - Tahchunhnak: Cu tluk bu nganumnak innpek cu a fawi lai lo = Husning af en så stor flok vilikke være let.umnak rolh (v.): fortrænge. umpawng (n.): frottersvamp. umruang (n.): græskar. umsertu (n.): pottemager. umter (v.): fremkalde , bevirke. - Tahchunhnak: Harnak umter,chuahter a duh lo = Han ønskede ikke at fremkalde besvær.umter (v.): ordne , opstille. - Tahchunhnak: Tilawng cu artlangtein an umter hna = Skibene blev ordnet i en lige linje.umter , a chung i chiah , chiah (v.): indsætte. - Tahchunhnak:Mr. George cu corporation president rian ah an chiah = Hr.George blev indsat i korporationens præsidentembede.umter , siter khawhnak a ngeimi (adj.): kreativ , skabende. umter peng (v.): tilbageholde , beholde. umter tthan , fehter tthan (v.): genoprette , retablere. umtu holhrel ah mi dang zawnruat le upat in dawhtein aummi (adj.): høflig. umtu ningcang aa dawh ngaimi (adj.): yndefuld , graciøs. umtu ziaza (n.): opførsel , holdning. umtuning (v.): opføre sig. - Tahchunhnak: Palungfim bantukinum i zuam = Opfør dig som en gentleman.umtuning (n.): humør. - Tahchunhnak: Nihin cu lung nuam loina um = Han er i dårligt humør i dag.umtuning (n.): situation. umtuning (n.): tilstand. - Tahchunhnak: Ngandam lo ngaiin aum = Han er i en dårlig helbredstilstand.umtuning , sining (n.): status , stilling. umtuning dawh lo (adj.): uopdragen. unau , ta (n.): broder , bror. unau a simi (adj.): broderlig. unau fa asiloah far fa , pa a simi (n.): nevø. unau sinak (n.): broderlighed , broderskab. unghreu bantuk a simi zawtnak rungrul , mit in hmuh khawhlomi (n.): bacille.
ungkung (n.): palme. ungkung , ungthei (n.): kokosnød. university i cawnmi phun (n.): fakultet. - Tahchunhnak:Pathian lei kong cawnnak = Det teologiske fakultet.upa , patling , nutling (adj.): voksen. upa , upa deuh pawl (n.): senior , overordent. upa deuh a simi (adj.): ældre. upa deuh sinak (n.): anciennitet. upa nawn a simi (adj.): ældre. upadi , ningin a si lomi (adj.): ulovlig , illegal. upadi buar , ziaza ttha lo (n.): lovovertrædelse. -Tahchunhnak: Fir hi ziaza tthatlo upadi buar a si = Tyveri er enlovovertrædelse.upadi he aa kalh lomi (adj.): forfatningsstridig. upadi he aa pehtlaimi (adj.): lovbefalet , lovmæssig. upadi hman ding i vun sernak (n.): fremtvingelse ,gennemtvingelse , håndhævelse. upadi hme deuh ; mah riantuannak ding ca i sermi (n.):vedtægt , statut. upadi huhphenhnak tang i a um lomi (n.): lovløs , fredløs. upadi i ser (v.): vedtage. - Tahchunhnak: Parliament nihcawnnak puadi an ser = Parlamentet vedtog en lov omundervisning.upadi i sernak (n.): forordning , lov , vedtagelse. upadi in tuah hrimhrim awk timi (v.): forpligte. upadi ning a simi , a phung ning a simi (adj.): lovlig , legal. upadi sernak (n.): lovgivning. upadi sertu (adj.): lovgivende. - Tahchunhnak: Upadi sertu bu= Lovgivende forsamling.upadi sertu (mi) (n.): lovgiver. upadi thiam (n.): jurist. upadi umtu ningcang lei fimnak (n.): retsvidenskab. upadi zulh lo , nawlbia buar (adj.): lovløs. upapi ngakchia bantuk i a ummi (adj.): barnagtig. upat (v.): ære. - Tahchunhnak: Kan nu le kan pa cu kan upathna awk a si = Vi skal ære vore forældre.upat , hmaizah (v.): hædre , ære. upat awk a simi (adj.): ærværdig. upat awk tlak , mi numsiang , ziaza ttha a simi (adj.): fornem ,nobel , ædel. upat awk tlak , mi nunsiang , ziaza tha a simi. n. mihrinfa ,tuavon (adj.): adelig. upat awk tlakmi (adj.): ærefuld. upat hmaizah (v.): ære. upat peknak ca i meithal puah (n.): salut , salve. upat ruang i rian in dinhter (v.): pensionere. upatnak (n.): ærbødighed , ærefrygt, hyldest, agtelse. upatnak , hmaizahnak (n.): prestige. upatnak , hmaizahnak , thangthatnak (n.): ære. upatnak , thangtthatnak (n.): anerkendelse. - Tahchunhnak:Ngakchia nih fak piin aa zuammi rian ah khan thangtthatnak ahmuh = Drengen fik anerkendelse for sit hårde arbejde.upatnak ca i pekmi thil , a cung i cattialmi a ummi (n.):medalje. upatnak lungthin a ngeimi (adj.): opmærksom. upatnak lungthin a ngeimi (adj.): ærbødig. USA alan (n.): Stars and Stripes. USA tangka (n.): dollar. utlak (n.): frø. utlak hmete (n.): tudse , skruptudse.
Vva , pasal (n.): mand , ægtemand. va hmur saupi (n.): isfugl.
va hmursau rili kam i a ummi (n.): pelikan. va la , va caw (v.): skaffe. - Tahchunhnak: Chawdawr ah
chin-dansk 303
changreu va caw tuah = Skaf noget brød i forretningen .va lak (v.): hente. va nganpi phun khat (n.): emu. va ngei liomi ngaknu ; mo (n.): brud. va ngei lo nupi tthit loin mah lawng i a ummi (adj.): ugift. va ngei rih lomi ngaknu (n.): pige. va phun khat (n.): pingvin. va phun khat , a hngawng le a hmur a sau ngaimi (n.): hejre. va rit (n.): fasan. va si seh law ti duhnak ngeihmi ruah peng khi (n.):ønsketænkning. va si seh law ti in ruah , a tlangpi lawl (n.): hypotese. -Tahchunhnak: Miding a si ti in ruat in cu ning cun tuan phawtko hnik u si law = Lad os handle udfra den hypotese, at han erærlig.va si seh law ti ruahnak (n.): forudsætning. vacung pa duh , nu duh , pa duh (n.): ægteskabsbrud. vacung pa duh , nu duh , pa duh (n.): hor. vaih (v.): strejfe om, vandre om. vailamtahnak , vailam tahnak bantukin kalhkeh in ttialmipaoh (n.): kors. vailamtahnak a cung i Bawi Jesu milem a cuangmi (n.): kors ,krucifiks. vailamtahnak i thah (v.): korsfæste. vailamtahnak i thahnak (n.): korsfæstelse. vailamtahnak pungsan in an sakmi biakinn vailamtahnak alawhnak zawnte khi (n.): tværskib , korsarm. Vailamtahnak Sen, harnak a tongmi hna bawmtu, hi buhmelchunhnak cu vailamtahnak sen a si (prop.): Røde Kors. vainam (n.): sværd. vainam kuaipi (n.): ryttersabel. vainam phun khat aa kuaimi (n.): krumsabel. vaisiling sathau (n.): vaseline. vaitamin si , nunnak si (n.): vitamin. vampang (n.): mur , væg. vampang a fehtertu ding i rualchampi (n.): støttepille ,stræbepille. vampang ah an kaiter tawnmi zunhri aa dawhmi phun (n.):vedbend , efeu. vampang benh caku (n.): tapet. vampang cungah tuahmi (adj.): mur- , væg-. - Tahchunhnak:Vampang cung i an suai colhmi hmanthlak = Et vægmaleri .vampang i thlai awkah le cabuai tthutdan khuhnak ca itamhmi puan (n.): gobelin , vægtæppe. vampang kulh chung , a chungah (adj.): intern. vampang milhtlorhnak plaster (n.): puds , stuk , stukkatur. vampang nalh (v.): pudse. - Tahchunhnak: Tunaite ah khanvampang cu si rang an nalh = Væggen er blevet pudset for nylig .vampang thuh si rang (n.): hvidtekalk. van (n.): lykke. van (n.): himmel, firmament. van , elektrik van (v.): tænde. van , kan cung i a ummi van hi (n.): himmel , himmelhvælv. van , zeizong vialte hi a van nawl a si ko timi van khi , zeizongvialte a uktu van (n.): skæbne. - Tahchunhnak: An i ton i an itthit cu an van a rak si ko = Det var deres skæbne at mødehinanden og blive gift.van ; van ttha van chia (n.): held , lykketræf. van a chiami , zangfakte a simi (adj.): stakkels. -Tahchunhnak: Ngakchia cu zangfakte a va si dah , a ba ko = Detstakkels barn er træt.van a hun hnor khotu inn hna (n.): skyskraber. van i ceunak petu thil hna khi (n.): himmellegeme. van le vawlei an i tonnak , vanhramdeng (n.): horisont. van lei hoih in ding tein a dirmi (adj.): lodret. van ttha (adj.): heldig. vanchia (adj.): ulykkelig. vanchiai (n.): ulykke , katastrofe. vanchiat a simi , a van a chiami , a poi ngaimi (adj.): uheldig. vanchiat a tongmi (adj.): ulykkelig , katastrofal.
vanchiatnak , a sualpang ton sualmi (n.): uheld , ulykke. vanchiatnak chung umnak (adj.): stakkels. vanchiatnak ding rak chimchung (n.): varsel , forudanelse. vancung bantuk a simi , a nuam ngaingaimi (adj.): himmelsk. vancung khua , pialral (n.): paradis. vancung khua , vanram (n.): himmel. vancung vawlei , ni a heltu hna (n.): planet. - Tahchunhnak: Hihna hi vancung vawlei cu an si = Merkur, Venus, Jorden, Mars,Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto er planeter .vancungmi (n.): kerub , engel. vancungmi hlasak thiam (n.): engel , seraf. vandum mui (adj.): blå. vandum zawng (adj.): himmelblå. vangzuang (n.): papegøje. vankil , van le vawlei an i tonnak khi , vanhramdeng (n.):horisont. vanlawng (n.): flyvemaskine. vanlawng bantuk balloon (n.): zeppeliner. vanlawng bu khat (n.): eskadrille. vanlawng chiahnak inn (n.): hangar. vanlawng dinhnak , vanlawng tumnak (n.): flyveplads. vanlawng dinhnak a vung tumnak lam khi (n.): landingsbane ,startbane. vanlawng dinhnak hmun (n.): lufthavn. vanlawng mawng (n.): pilot. vanlawng mongh (v.): flyve. - Tahchunhnak: Vanlawng mongha cawng = Han lærer at flyve.vanlawng zuan (adj.): luftbåren. - Tahchunhnak: Vanlawng azuang = Flyet var luftbårent.vanlawng zuannak (n.): luftfart. vanlei thil (adj.): himmelsk , himmel-. - Tahchunhnak: Ni lethlape khi vanlei thil an si = Sol og måne er himmellegemer.vanlei vawlei in khan 7 hrawng (n.): stratosfære. vanriang khuai (n.): gederams , hveps. vantlang tahnak tlangrel (n.): norm , rettesnor. vantthat ah (adv.): heldigvis , til alt held. vanzuang hmemi phun , ritte bantuk (n.): parakit. varang (n.): svane. varang hi a thih lai ah fakpi onh a hmang tawn ti a si i cucaahthih lai rovuih bia hi 'svanesang' (varang hla) ti a si tawn (n.):svanesang. varang hmul (n.): svanedun. vari haw (n.): perlehøne. vate (n.): fugl. vate an i futnak thingnge (n.): siddepind. vate awnh (v.): kvidre , pippe. vate bu (n.): rede. vate hmul (n.): fjerdragt. vate hmur (n.): næb. vate kong a hngal ngaimi (n.): ornitolog , fuglekender. vate kong cawnnak (n.): ornitologi. vate onh (n.): kvidren. vate phun khat (n.): måge. vate phun khat (n.): drossel. vate phun khat (n.): gærdesmutte. vate phun khat min (n.): nattergal. vate thla , thla (n.): vinge. - Tahchunhnak: Vate nih thla pahniha ngei = En fugl har to vinger.vate tin , mupi tin (n.): klo. vawlei (n.): jord, land. - Tahchunhnak: Vawlei ah thlaici kantuh = Vi lægger frø i jorden.vawlei , ram , cheumi (n.): lod , jordlod. - Tahchunhnak:Vawlei bite a ngei = Han har en lille jordlod.vawlei , tlak (n.): ler , lerjord. vawlei a tthami (adj.): frugtbar. vawlei chung i cawhmi khor (n.): mine. - Tahchunhnak: Lungmeihol khor = Kulmine.vawlei chung i sui le ngun an cawhnak khor thukpi i vungkalnak kua (n.): skakt. vawlei chung thil chuahnak rian (n.): minedrift ,
304 chin-dansk
bjergværksdrift. vawlei chung thil kawl i a khor cotu (n.): minearbejder. vawlei chung thilri ; thir , dar , sur , ngun , etc. (n.): mineral. -Tahchunhnak: Thir hi mineral a si = Jern er et mineral.vawlei chung thilri kong cawnnak (n.): mineralogi. vawlei cung a uktu sining (n.): natur. - Tahchunhnak: Khuaticu sining nih a uk = Vejret bestemmes af naturen.vawlei cung dihlak (adj.): verdensomspændende. vawlei cung dihlak he aa pehtlaimi (adj.): kosmolopolitisk. vawlei cung i umnak (v.): ligge. - Tahchunhnak: Europe cuAfarika chaklei ah a um = Europa ligger nord for Afrika .vawlei cung thil a tlaihchanmi (adj.): verdslig. vawlei cung thil siseh , pumsa lei thil siseh a ruat tukmi (adj.):kødelig , sanselig. vawlei cung thil umtuning a hngalmi (n.): fysiker. vawlei cung thil umtuning pin a simi (adj.): overnaturlig. -Tahchunhnak: Vancung mi cu vawlei cung thil leng mi an si =Engle er overnaturlige væsener.vawlei cung thil umtuning zulh in hngalh khawh a si lomi thil(adj.): okkult. - Tahchunhnak: Arfi zoh thiamnak in thil um laiding chim khawh timi fimnak hi 'okkult' fimnak cu a si =Astrologi er en okkult videnskab.vawlei cung thil zeihmanh i a rel lomi (adj.): overjordisk. vawlei cung thilri a simi (adj.): jordisk. vawlei cung tuanbia i caan biapi khun a simi , thil phundangte pakhatkhat a chuah a um caan (n.): epoke. vawlei cung umnak hmun le tlonlennak hmun ngeih inminung kan khuasak tintukning kong cawnnak (n.):geopolitik. vawlei dah (n.): tyngde , vægt. vawlei dah nih hnuhnak (n.): tyngdekraft. vawlei dip ti nih a kalpimi (n.): mudder , dynd , slam. vawlei donghnak , Chaklei Pole , Thlanglei Pole (n.): pol. vawlei fonghlei (n.): halvø. vawlei hmanthlak , a chung i tlang tehna t iva tehna a langmi(adj.): topografisk. vawlei hmanthlak , ram hmanthlak (n.): atlas. vawlei i a sau lei in per i zuammi (n.): længdespring. vawlei i khor cawh , aalu phuk (v.): grave. vawlei in sermi umkheng (n.): lervarer , stentøj , porcelæn. vawlei inn , inn chiate (n.): skur , rønne. vawlei khimh in rin i Chaklei ah degree 23½ , Thlanglei ahdegree 23½ (n.): vendekreds. vawlei laifang in rinmi tlang , chaklei le thlanglei an icanghnak latutude degree 0 (n.): ækvator. vawlei le a chung thil ummi kong a cawngmi (n.): geolog. vawlei le a chung thil umtuning kong (n.): geologi. vawlei le a chung thil umtuning kong (adj.): geologisk. vawlei le a cung le a chung i a ummi thil vialte (n.): natur. vawlei lei thil a simi , biaknak lei a si lomi (adj.): verdslig ,profan. vawlei nganpipi pahnih a pehtu vawlei rawnek (n.): landtange. vawlei pum a laifang equator in cheu i thlanglei a hrap cheu(n.): sydlige halvkugle. vawlei pum hi a tunglei in tahnak rinmi , England ramGreenwich khua in aa thawk (n.): længdegrad. vawlei pumpi , vawlei (n.): verden, kosmos. vawlei tang i a kalmi tlanglawng (n.): undergrundsbane. vawlei tang i a ummi (adj.): underjordisk. vawlei tang i an cawhmi lam (n.): tunnel. vawlei tang i cawhmi hmun , thil chiahnak i hmanmi (n.):kælderhvælving. vawlei tang i cawhmi khaan , biakinn tuang tang i cawhtawnmi , mithi vuinak thlan zong i hmanmi (n.): krypt. vawlei tang thonginn (n.): fangehul. vawlei thattertu , non (n.): kunstgødning , gødningsstof. vawlei thlanglei a donghnak bik Thlanglei Pol timi (prop.):Sydpolen. vawlei tthatnak , fa tampi ngei kho sinak (n.): frugtbarhed. vawlei tthatter , non pek (v.): gøde. vawlei tuamtu thli (n.): atmosfære. - Tahchunhnak: Vawlei cu a
tuamtu thli nih a zelh = Jorden er omgivet af atmosfæren.veh , va kal , kal hnawh (v.): tage til , besøge. - Tahchunhnak:Khualinh caan ah mi tampi cu rili kam ah an kal lengmang =Mange tager til stranden i varmt vejr.vei mu (adj.): forresten. vel (v.): kredse, slynge sig. - Tahchunhnak: Thlapa nih vawlei avel = Månen kredser om jorden.vel (n.): runde. - Tahchunhnak: Vel khat an tli = De løb eenrunde.vel (n.): kredsløb , omkreds. - Tahchunhnak: Thlapa nih vawleicu thla khat ah voi khat a vel = Månen gør et kredsløb omkringjorden hver måned.vel a ngei lomi , tlabulbal in a ummi (adj.): unådig. velh , i tongh , taza i cuai (v.): skændes. velh a duh ngaimi (adj.): stridbar , trættekær. velh duhnak (n.): stridbarhed. ven , congh , runven (v.): vogte. ven i chawhhnawh lengmang (v.): patruljere. vengtu (n.): vagt. veve (prop.): hinanden. - Tahchunhnak: Nu le pa cu an i duhveve = Manden og konen elsker hinanden.vih (v.): gennembore , lave hul i. - Tahchunhnak: Ngaknu nihhnatonh tonhnak caah an hna an i vih = Piger får lavet hul iørene til ørenringe.voi dang i a um tawn lomi , hawi he aa lo lomi (adj.): mærkelig, ejendommelig , sær. - Tahchunhnak: Zahan ah thawng dangtepakhat kan theih = Vi hørte en mærkelig lyd sidste nat.voi dang tawn bantuk a simi (adj.): sædvanlig. voi dang tawn bantukin (adv.): sædvanligvis. voi hnih (adv.): to gange. voi khat (adv.): en gang. - Tahchunhnak: January thla ni khatcu kum khat ah voi khat lawng a um = Den 1. januarforekommer én gang om året.voi khat ah hmun kip i um , khuazeihmanh i um dih (adj.):allestedsnærværende. voi khat bilmi caku tlap (n.): foliant , folio. voi khat din awk si , si din khat (n.): dosis. voi khat khua cuanh in ram kaupi hmuh khawhmi , zeihmanhnih donh loin a langmi ; cu a langmi cu aa thleng lengmangmia si kho (n.): panorama. voi tampi thla a cam tawnmi (adj.): from. vok (n.): gris , svin. vok bantuk (adj.): svinsk. vok cawngtu (n.): svinehyrde. vok hmul tom thil hnawhnak i hmanmi , baras (n.): børste. vok hnar (n.): tryne. vok ngek , vok ngek bantukin ngek (v.): hvine. vok nguk (v.): grynte. vok nil phiar bantukin tahmi , phiarmi (n.): hækletøj , hækling. vok ril chung sa rawnmi (n.): pølse. vokinn , a thurhnawmmi hmun paoh (n.): svinesti. vokkuang lawng chung i tthutnak ca i thingphel khammi (n.):tofte. vokkuang lawng zahnak fung (n.): pagaj , padleåre. vokkuanglawng (n.): ponton. vokkuanglawng phun khat (n.): kano , kajak. vokkuanglawng zah (v.): padle. - Tahchunhnak: Va sum lei aha lawng cu a zah = Han padlede ned ad floden .vokkuanglawng zah (v.): ro. vokkuanglawng zaptu (n.): roer. vokkunanglawng (n.): gondol. vokpi (n.): so. voksa (n.): svinekød , flæsk. voksa , a tainem zawn sa lak i cite in ciah i mai i emmi (n.):flæsk , bacon. voksa a el tit (n.): skinke. volhpamh (v.): spotte , forhåne. volhpamh , thangchiatnak (n.): gudsbespottelse , blasfemi. volhpamh hmangmi (adj.): grov. - Tahchunhnak: Volhpamhbia a hman lengmang = Hun bruger et groft sprog.volt tahnak (n.): voltmeter.
chin-dansk 305
vom (n.): bjørn. vom bantuk , America ram i a ummi ramsa (n.): vaskebjørn. vorh , theh (v.): strø. vorhlei kut a hmangmi (adj.): højrehåndet. vuanci (n.): minister. vuanci rian a simi (adj.): ministeriel. vui (v.): lægge. - Tahchunhnak: Thlan chung i a ruak an vui khakan hmuh = Vi så dem lægge liget i graven.
vui , phum (v.): begrave. vui ar (n.): kalkun. vui hao (n.): elfenben. vui kawhnak , vui (n.): kæmpe. vui nor (n.): snabel. vun hmuh ta duak , vun bih ta duaknak , vun hngalh ta duak(n.): glimt. vutcam (n.): aske.
Wwatt thong khat (n.): kilowatt.
Zza han (adv.): i går. za khat (num.): hundrede. za loin (adv.): dårligt. - Tahchunhnak: Thetse ram cu ti aa za lo= Ørkenen er dårligt forsynet med vand.zaang en in i tinak (n.): vold. zaangfah (v.): ynke , have medlidenhed med. zaangfah awk a simi (v.): rørende , gribende , ynkelig. zaangfah awk ngaingai a simi (adj.): medlidende. zaangfah awk tlak , ngaihchiatpi awk thil a simi (adj.):beklagelig , sørgelig. - Tahchunhnak: A zawt ruangahngaihchiatpi awk tlak ngaiin a um = På grund af sin sygdom erhan i en sørgelig tilstand.zaangfah hal (v.): påkalde , anråbe. zaangfahnak (n.): venlighed. zaangfahnak (n.): barmhjertighed, medfølelse, venlighed,medlidenhed, medynk, skånsel, mildhed. zaangfahnak , zawnruahnak , lungretheihnak (n.): omsorg ,bekymring. zaangfahnak a ngei lomi (adj.): skånselsløs , hård ,ubarmhjertig, hjerteløs. zaangfahnak a ngei lomi , mi a dinhdorh lomi (adj.):skånselsløs. zaangfahnak a ngeimi (adj.): medlidende , medfølende,barmhjertig, mild, overbærende. zaangfahnak a ngeimi (adj.): venlig , rar , god. zaangfahnak a ngeimi (adj.): barmhjertig. zaangfahnak a ngeimi , nemnak a ngeimi (adj.): skånsom ,mild. zaangfahnak a ngeimi , thilttha a tuahmi (adj.): godgørende. zaangfahnak in , holh dawh le holh nem a simi (v.): vær såvenlig. - Tahchunhnak: Zangfahnak in innka hei hung tuah =Vær så venlig at åbne døren.zaangfahnak lungthin a ngeimi (adj.): storsindet , ædelmodig ,højsindet. zaangfahnak lungthin ngeih lo (adj.): umenneskelig. zaangfahnak lungthin ngeih lonak (n.): umenneskelighed. zaangfahnak ngei lomi (adj.): hårdhjertet. zaangfahnak ngeitu (n.): sympatisør. zaangfahnak zeihmanh a ngei lomi (adj.): ubarmhjertig. zaangfak a simi (adj.): ynkværdig , ynkelig , jammerlig ,elendig. zaangthutnak , mitkuh i ngut lengmang (n.): sløvhed ,døsighed. zah hngal lomi , zah hngalh loin ral a tthami (adj.):uforskammet. zah hngal lomi raltthatnak (n.): uforskammethed.
zahpi , ningzak (adj.): skamfuld. zakhat chungah , percent cu % tiin ttial a si ; zakhat chungahkul ti cu 20% tiin ttial a si (n.): procent. zakhat chungah zeizat (n.): procentdel. zaktang (n.): armhule. zakzumnak (n.): skyhed , generthed. zal (n.): lomme. zal , thil phorhnak zal (n.): pose. zal , thil phorhnak zal (n.): taske. zal chung i sanh (v.): putte i lommen. zal hnam (n.): skulderstrop. zal sanh awk tlak in a hmemi (adj.): lomme-. - Tahchunhnak:Zalsanh dictionary = Lommeordbog.zam (n.): flugt. - Tahchunhnak: Uico nih mifir cu a zamter hna= Hunden jog tyvene på flugt.zam (v.): flygte. - Tahchunhnak: A inn in a zam a hau = Hanmåtte flygte fra sit hus.zam , luat (v.): bryde ud. - Tahchunhnak: Thonginn in a zam =Han brød ud af fængslet.zammi (adj.): stram. - Tahchunhnak: Hri zammi cungah a kal =Han gik på et stramt reb.zammi (zaammi) (n.): flygtning. zammi , ralkap a zammi (n.): desertør. zamnak (n.): frafald , rømning , desertion, evakuering. zan (n.): nat. zan ih tik i hmanmi luchin (n.): nathue. zan ihnak tawhrolh le angki (n.): pyjames. zan thil a simi (adj.): natlig , nat-. - Tahchunhnak: Chimbu cuzan va a si = Uglen er en natfugl.zanfate in (adv.): natlig , om natten. zang (n.): penis. zanlei (n.): aften. zanlei arfi (n.): Venus. zanriah (n.): middag. zanriah (n.): aftensmad. zanriah ei (v.): spise til middag. zanriah ei (v.): spise til aften. zanriah ei tik i pa nih an i hrukmi angkileng (n.): smoking. zantim (n.): midnat. zapei (n.): håndflade. zapei khat , tlawmte (n.): håndfuld. zapi (n.): offentlighed. zapi cio , sawsawh (adj.): almindelig , sædvanlig , ordinær. zapi citnak mawttawka (n.): bus. zapi dihlak hna tlakmi (adj.): enig , enstemmig. zapi dihlak in hnatlaknak (n.): enstemmighed.
306 chin-dansk
zapi duh lomi (adj.): upopulær. zapi duh salingmi (n.): mode. - Tahchunhnak: Atu hi zapi nihan duh salingmi cu blue jeans (tawhrolh) a si = Blå jeans er påmode nu.zapi duhmi (adj.): populær , populær-. - Tahchunhnak: Zapiduhmi hla a duh = hun holder af populærmusik.zapi duhnak he aa pehtlaimi (adj.): socialistisk. zapi duhnak/tthatnak kha pumpak duh/tthatnak nakin i biapideuh ti in ruahnak /cawnpiaknak (n.): socialisme. zapi duhnak/tthatnak kha pumpak duhnak/tthatnak nakin abiapi deuh ti in a zummi (n.): socialist. zapi he um tinak lei ahcun (adv.): socialt. zapi hmai ah chuahpi awk tlak a simi , hmuh tlak a simi(adj.): præsentabel. zapi hmai biachimnak ttheng (n.): talerstol. zapi hmai i biachim a thiammi (n.): taler. zapi hmai i biachimmi , holh (n.): tale. zapi hmai i ningzahnak hmuhmi (n.): skændsel , forsmædelse ,vanære. zapi hmai i phungchimmi (n.): prædiken. zapi hmai i tuah ding thil (dramate hna) kha tuah ding ningbantuk te khan rak tuah chungnak (n.): prøve. zapi hman khawh , zapi in i tel khawh (adj.): åben. -Tahchunhnak: Hi pumhnak cu ahohmanh i tel khawh a si =Mødet er åbent for alle.zapi hmuh awk le cawk awk i thil tampi hmunkhat ichuahpimi , dawrpi ni (n.): messe , marked. zapi hngalh tawk a simi thil rak hngalh khawh venak khi (n.):sund fornuft. zapi kha an ruahnak hal (v.): spørge. - Tahchunhnak: Tikhorthar kong ah khan innpa pawl nih zeiti in dah an ruah tihngalhnak caah an ruahnak an hal hna = De spurgte naboernefor at lære deres mening at kende om den nye brønd.zapi nih conglawmh , thangtthatnak pek (n.): hyldest , ovation. zapi nih duh le duh lo me thlak in khiahnak (n.):folkeafstemning. zapi nih ka duh hna seh tiin mi lung thawhter rumro a uarmi ,biachim a thiam ngaimi ; zapi hruaitu (n.): demagog. zapi nih rak duhnak (n.): popularitet. zapi nih zeitin dah an ruah ti halnak (n.): opinionsundersøgelse, afstemning. - Tahchunhnak: Ahodah pumpululh chuih a thiambik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak antuah = Der blev foretaget en opinionsundersøgelser for at få atvide, hvem der var den populæreste fodboldspiller.zapi pumh (n.): massemøde. zapi rel awkah cauk chuahnak (n.): udgivelse. zapi rel awkin cauk a chuanhtu (n.): forlægger. zapi ruahnak le lungthin zeitindah a si hnga ti hngalhnak dingca i me thlaknak tuahmi , hi bantuk hi a fekmi cu a si lo ,hngalhnak sawhsawh ca i tuahmi a si (n.): vejledendeafstemning , prøvevalg. zapi sin chuahlangh tik i mutuning ziaza (n.): etikette , skik ogbrug. zapi sin i langhternak , hmuhsaknak , sullam chimnak (n.):udstilling , fremstilling. zapi sin i thil a zuarmi (n.): detailhandler. zapi thawngthanhnak catlap (n.): plakat. - Tahchunhnak:Biakinn vampang ah thawngthanhnak ca benh hlah = Klæb ikkeplakater på kirkemurene.zapi thil a simi (adj.): offentlig. zapi tthatnak dingah zaip nih anmah uktu dingah an i thimmiuknak cozah (n.): demokrati. zapi uknak le zapi ca khuakhannak i fimnak (n.):statsmandskunst. zapi umnak inn i angkite hna luchin te hna chiahnak khan(n.): garderobe. zapi zaran pawl (n.): middelklasse. zar , langhter (v.): fremvise. zarh (adj.): hellig. - Tahchunhnak: Sabbath ni cu Judah micaah ni zarh a si = Sabbatten er en hellig dag for jøderne.zarh khat (n.): uge.
zarhfate in a cang/simi (adj.): ugentlig. Zarhpi ni (n.): søndag. Zarhpi ni le Zarhte a si lomi ni paoh (n.): hverdag , søgnedag. Zarhte le Zarhpi (n.): weekend. Zarhteni, Rinni (n.): lørdag. zat (v.): kildre , kilde. - Tahchunhnak: Johsn nih ngakchia kekha a zat hna = John kildede barnets fødder.zat lonak (n.): utilstrækkelighed. zatnak (n.): tilstrækkelighed. zatter , a za siter (v.): slå til , være tilstrækkelig. zau (adv.): snart. - Tahchunhnak: Ka kal zau lai = Jeg rejsersnart bort.zawlmi thil , arti pum bantuk (n.): ellipse. zawng (n.): abe. zawng bantuk (adj.): abelignende. zawng dai kalh , thing kharvar (n.): gitter , tremmeværk. zawng nganpi phun khat , Afrikaram i a ummi (n.): gorilla. zawng phun khat , minung naih bikmi (n.): chimpanse. zawnruahnak (n.): omsorg. zawnruahnak ngeih lonak (n.): ubekymrethed , ligegyldighed. zawt dam (v.): være i bedring , være ved at komme sig. zawt in hung damnak (n.): bedring , rekonvalescens. zawt in hung damnak (n.): rekonvalescens , bedring. zawtfahnak (v.): sygdom. zawtnak (n.): sygdom. zawtnak a kalning ding chimchungnak (n.): prognose. zawtnak asiloah hma ruangah kutke tan (v.): amputere. zawtnak damternak he aa pehtlaimi (adj.): terapeutisk. zawtnak i lak (v.): pådrage sig. - Tahchunhnak: Cuap zawtnakaa lak = Han pådrog sig tuberkulose.zawtnak in a khamh khomi (adj.): immun. zawtnak in i kham (v.): vaccinere , immunisere. -Tahchunhnak: Raise khan chunhmi nih raise zawtnak in mi kha akhamh khawh hna = Vaccination immuniserer folk for kopper .zawtnak ion khamhnak , zawt khawh lonak (n.): immunitet. zawtnak kawl , sining kawl (v.): diagnosticere , stille endiagnose. zawtnak kawlnak , sining kawlnak (n.): diagnose. zawtnak khamnak ca i tuahmi (adj.): forebyggende ,profylaktisk. zawtnak khamnak si i chunh (v.): vaccinere , pode. zawtnak khamnak si i chunhnak (n.): vaccination , indpodning. zawtnak phun khat (n.): sovesyge. zawtnak phun khat , an ruh hna i kuai ngengngung ia a ummikhi (n.): engelsk syge. zawtnak phun khat , rang ek chungin a chuak i pum chungahhma in a lutmi , hnuhdawhnak a chuahter i titsa a thomtertu(n.): stivkrampe. zawtnak phun khat chawnh a fawi ngaimi (n.):skarlagensfeber. zawtnak rungrul hmete a tthawng ngai ttungmi (n.): virus. zawtnak rungrul pakhat hmanh um lo dingin ti sa in chuan(v.): sterilisere. zawtnak rungrul pakhat hmanh um lo dingin ti sa inchuannak (n.): sterilisering. zawtnak rungrul rual (n.): streptokok. zawtnak rungrul thahmak si (n.): antibiotikum. zawtnak umtuning cawnnak (n.): patologi. zawtnak umtuning cawnnak he aa pehtlaimi thil (adj.):patologisk. zawtnak vialte damnak si (n.): universalmiddel. zei ah , zeitindah (conj.): hvori. zei can a hlat timi hlatnak khi (n.): afstand. - Tahchunhnak:Hakha le Falam karlak aa hlat cu khan 40 a si = Afstandenmellem Hakha og Falam er 40 mil.zei cungah (conj.): hvorpå. zei dang ruat kho ti lo i duhmi thil pakhat lawng ruah ,lungchung i cu lawng um (v.): optage. - Tahchunhnak: Ainnchungkhar harnak lawng a lungchung ah a khat = Han varoptaget af familieproblemer.zei he paoh (conj.): hvormed.
chin-dansk 307
zei hi dah (pron.): hvilken , hvilket. - Tahchunhnak: Khuazeingakchia hi dah laksawng a hmumi cu a si? = Hvilken drengvandt præmien?.zei i rel lo , kik lo lum lo i um , zei poi lo (adj.): ligegyldig ,ligeglad. zei maw ti in (adv.): på en eller anden måde. zei nih dah a thihnak a chuahter ti hngalhnak ca i a thimi puman hlai khi (n.): obduktion. zei paoh ah thian a uarmi (n.): purist. zei paoh i aa tawkza in umnak , zu din lonak (n.): mådehold ,afholdenhed. zei poi lonak (n.): ligegyldighed. zei ruangah , zei chungin (conj.): hvoraf. zei ruaram lomi pawl (n.): udskud , krapyl , ros , pak. zei thil dah tuah a si i cu thil cu zeidah a si ti a chimtu biafang(n.): udsagnsord , verbum. zei thil hmanh , fakpi i ruat setsai lem lo i khua a sami (adj.):sorgløs. zei thil paoh in phei in tanmi , cun cu tannak cu kha thilumtuning langhternak ca i hman (n.): tværsnit. zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak lei kap a hmumi(n.): pessimist. zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak lei kap i hmuhnak(n.): pessimisme. zei thilpaoh a tthalei in a ruatmi (n.): optimist. zei tluk rang in dah a kal/a tlik tinak (n.): hastighed , fart. -Tahchunhnak: Tlanglawng cu zei tluk rang in dah a kal? = Hvader togets fart?.zei tuah set lo i vah sawhsawh (v.): nøle , tøve , smøle. zeicah (adv.): hvorfor. zeicahdah , cucaah (conj.): hvorfor. zeicahdah a si ti sullam langhternak ah hin ruahnak khahman a si i "grund" nih hin a va sawh duh bikmi cu ruahnakkha a si (n.): grund. - Tahchunhnak: Mary sianginn a kai lonakcu a zawt ruahgah a si = Sygdom var grunden til Marys fravær.zeicahtiah (conj.): for. - Tahchunhnak: Pumpululh chuih kong achimmi kha a hmaan, zeicahtiah keimah hrimhrim nih ka hmuh =Hans fortælling om fodboldkampen er sand, for jeg så den selv.zeidah (pron.): hvilken , hvilket , hvilke. - Tahchunhnak: Zeicauk dah na rel len ko hna? = Hvilke bøger læser du?.zeidah (pron.): hvad. zeihmanh a si lo mi (pron.): ingen. zeihmanh a si lomi (adj.): intetsigende , værdiløs , ugyldig. zeihmanh a si ti lomi sawsawh a si cangmi (adj.): fortærsket ,banal , forslidt. zeihmanh a ttahnem lomi (adj.): unyttig. zeihmanh hngal loin tuah (v.): bedøve , lamme. -Tahchunhnak: A tlaknak nih zeihmanh hngal loin a tuah = Hanblev lammet ved faldet.zeihmanh lo (n.): nul , intet. zeihmanh lo , 0 (num.): nul. - Tahchunhnak: 100 ah 0 pahnih aum = Der er to nuller i 100.zeihmanh tuah lo i a ummi (adj.): ledig. - Tahchunhnak:Zeihmanh tuah loin suimilam pakhat chung tiva kha a zohsawhsawh ko = Han tilbragte en ledig time med at kigge påfloden.zeihmanhlo (n.): ingenting , intet. - Tahchunhnak: A lawngmikuang chungah zeihmanh a um lo = Der er ingenting i en tomkasse.zeilo i chuih i rilh (v.): snuble. zeilo nih kan tak a tongh i a zami khi (v.): prikke. zeilo thil a hung um sual kho ding (n.): eventualitet , mulighed. zeimaw caan ah (adv.): somme tider , undertiden. zeimaw tiin (adv.): noget. zeimaw tikah (adv.): engang , på et eller andet tidspunkt. zeipaoh (pron.): alt hvad , hvad end. zeipaoh a fawinak in a ruatmi pawl (adj.): sorgløs. zeipaoh hi khaukhih cia dih a si ko tiin zumhning (n.):fatalisme. zeipaoh hmanh i ningcang tuk i um a duhmi (n.): snerpe ,
sippe. zeirel awk tlak a si lomi (adj.): ubetydelig. zeirel loin a ummi (adj.): trodsig. zeirel lonak (n.): trods. zeirel lonak langhter , nihsawh , serhsat (v.): fornærme. zeirello (n.): nonchalance. - Tahchunhnak: Eleanor nihlaksawng a lakah khan zeirello bantukin aa umter = Eleanormodtog prisen med påtagen nonchalance .zeirello in , zeirelnak zeihmanh um loin (adj.): hensynsløs ,ligegyldig. zeirello in a ummi (adj.): nonchalant. zeiti hlei in dah , zeidang hlei dah (adv.): ellers. -Tahchunhnak: Zeidang hlei dah ka chim khawh nhga? = Hvadellers kunne jeg sige?.zeitik ah (adv.): hvornår , da. - Tahchunhnak: Zeitik dah na rat?- Kan phak ah ruah a sur chuahmah ko = Hvornår kom du hjem?- Det regnede, da vi kom.zeitik paoh ah (adv.): hver gang , når som helst end , altid når. zeitikhmanh ah aa thleng kho lomi (adj.): uforanderlig. zeitilei paoh hmanh in tuah hlah (adv.): på ingen måde. zeitilei paoh hmanh in tuah ko (adv.): for alt i verden. zeitindah (adv.): hvordan , hvorledes. - Tahchunhnak: Yangonah zeitindah na rat? = Hvordan kom du til Yangon?.zeitindah , zei in dah (adv.): hvorledes end , hvordan end , hvorend. zeitindah na um (adv.): hvordan , hvorledes. - Tahchunhnak:Zeitindah na um? = Hvordan har du det?.zeitluk dah a rih ti hngalhnak ca i thlai (v.): veje. zeizat dah (adv.): hvor. - Tahchunhnak: Nan khua ah mi zeizatdah a um hna? = Hvor mange mennesker lever i jeres by?.zeizat dah a si ti tuaknak i a thiammipa (n.): statistiker. zeizat ti set a um lomi (adj.): nogen (som helst). -Tahchunhnak: Tangka zeital na ngei marw? = Har du nogen(som helst) penge?.zeizatdah a si ti relnak (adj.): statistisk. - Tahchunhnak: Hakhakhua chung minung zeizat dah an si ti relmi cu thong kul a si =Det statistiske tal for Hakha bys indbyggere er 20.000.zeizatdah an si ti tuak thiamnak cawnnak (n.): statistik. zeizong vialte (pron.): alt , alting. zeizong vialte , Pathian thil sermi vialte , van le vawlei dihlak(n.): univers. zeizong vialte a simi (adj.): universel. zeizong vialte a tuah khotu a simi (n.): almagt. zeizong vialte hi pathian a si dih ti in zumhning (n.):panteisme. zeizong vialte hngal dihtu a simi (adj.): alvidende. zeizong vialte hngalh dihnak (n.): alvidenhed. zeltuang (n.): gulv. zen (n.): krudt. zen rawn , zenthong hrolh (v.): lade. - Tahchunhnak: Meithalah zen/ zenthong a rawm = Han ladede bøssen.zen zawtnak (n.): lamhed. zencing (n.): salpeter. zennak (n.): lammelse. zenthawng an khumhnak bawm (n.): magasin. zenthong (n.): patron. zenthong an chiahnak inn (n.): magasin. zet (n.): si , filtrere. - Tahchunhnak: Tihang kha a hang ze tuah= Filtrer suppen.zia (n.): måde. - Tahchunhnak: A kal zia cu ka kal zia he aadang = Hans måde at gå på er anderledes end min.zia ah a tla (v.): vænne. ziaza (n.): moral. ziaza , sining (n.): karakter. - Tahchunhnak: A ziaza a tha =Han har en god karakter.ziaza , umtu (n.): opførsel. ziaza , umtu ziaza (n.): opførsel , adfærd. ziaza ; ziaza ttha (adj.): moralsk. ziaza a thiangmi (adj.): virtuos. ziaza aa tlak kho lomi (adj.): uforenlig.
308 chin-dansk
ziaza dawh lo , dawhcah lo khuasak (adj.): usømmelig ,utilbørlig. ziaza dawh lo a hua ngaimi (adj.): snerpet , sippet. ziaza dawh loin a ummi (adj.): uopdragen , ubehøvlet. ziaza dawn in tuahi (adj.): høflig , venlig. ziaza ding , lihchim lo (n.): integritet. ziaza ding , linchim lo tein a ummi ziaza , dinnak (n.):retskaffenhed. ziaza ding lo (n.): uredelighed. ziaza hrawh (v.): demoralisere. ziaza lei he aa pehtlaimi (adj.): etisk , moralsk. - Tahchunhnak:Lihchim hi ziaza tha a si lo = Det er ikke moralsk at lyve.ziaza lei i a fek ngaingaimi (adj.): snæversynet , snerpet. ziaza lei i duh paoh i luat ngaiin a ummi (n.): libertiner. ziaza lei tlu (v.): falde (for fristelse). - Tahchunhnak:Tukforhnak a ing i a tlu = Han blev fristet og faldt.ziaza ningte langhter (v.): kendetegne , betegne , karakterisere. ziaza tha hi zeidah a si timi kong cawnnak (n.): etik ,morallære. ziaza ttha lomi , nu le pa lei ziaza ttha lomi (adj.): umoralsk. ziaza tthat aa uangmi (n.): snerperi , sippethed. ziaza tthatmnak (n.): moral , dyd. ziaza tthatternak , ziaza hunchonak (n.): opbyggelse. zihmui (n.): parfume. zihmui phun khat (n.): nardus , nardussalve. zihmui sernak i an hmanmi pangpar (n.): rosmarin. ziknawh (n.): svindel , korruption , bestikkelse. ziknawh khawh lomi (adj.): ubestikkelig. ziknawh lak a duhmi (adj.): korrupt , bestikkelig. ziknawh pek (v.): bestikke. zil (n.): agurk. zinan (n.): petroleum. zinan rang , American pawl nih kerosene an ti (n.): petroleum. zingka , zinglei (n.): morgen. zinglei nichuak hlan ceu le zanlei nitlak hnu ceu (n.): skumring, tusmørke. zoh (adj.): død. zoh (n.): hæmoglobin. zoh (n.): blik. - Tahchunhnak: Voi khat zoh in ka hngalh = Eftereet blik kendte jeg ham.zoh (v.): gifte sig , ægte. zoh (n.): opmærksomhed. zoh (v.): observere , bemærke. - Tahchunhnak: Inncar lei innkain mipa a chuah kha a zoh = Han bemærkede en mand, der gikud ad bagdøren.zoh (v.): henvende sig til. - Tahchunhnak: Biafang an sullamzoh/kawl awkah dictionary a zoh = Man henvender sig til enordbog for at finde ordenes betydning.zoh (v.): betragte. - Tahchunhnak: A fa ka lak ah khan chizawhnih a ka zoh = Katten betragtede mig, da jeg tog hendes killingerop.zoh (v.): kigge , se. zoh (v.): syne , bese , besigtige , inspicere. zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil (adj.): kejtet. zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil (adj.): klodset. zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil (adj.): pinlig. zoh awk i a nuam lomi (adj.): grim , uskøn. zoh io chim (v.): recitere , fremsige , deklamere. zoh loin chim , lung chungin hngalh (v.): memorere , læreudenad. zoh nuam , zoh dawh (adj.): køn. zoh peng (v.): fiksere. - Tahchunhnak: Khi hmelchunhnak khizoh peng = Fikser dine øjne på det tegn.zoh piak dingin chiah ta (v.): aflevere (i garderoben). -Tahchunhnak: Na luchin kha innka ah chiata ko = Aflever dinhat ved døren.zoh rem ding ca men i thau (n.): gestus. - Tahchunhnak: Kanbawmh lai a timi cu zoh rem ca men i tuahmi a si = Hans tilbudvar bare en gestus.zohcho , i bochan (v.): se op til. zohchuk (v.): se ned på.
zohchun awk tlak a simi (adj.): eksemplarisk. zohchun awk tlak in a tthami (n.): mønster. zohchunh awk ca i a tthami thil ; namuna (n.): mønster. zohkenhnak , hruainak (n.): tilsyn , ledelse. zohkheknak , thlaichunnak (n.): sammenligning. zohkhenh (v.): pleje , passe. - Tahchunhnak: Si sayama nih azohkhenh = Hun passes af en sygeplejerske.zohkhenh (v.): vedligeholde. zohkhenh (v.): underholde , ernære. - Tahchunhnak: Lahkhahtlawmte cun innchungkhar zoh a har ko = Det er hårdt atunderholde en familie på en lav løn.zohkhenh , hruihruai (v.): tilse , overvåge , supervisere. zohkhenh , uk (v.): administrere. - Tahchunhnak: Head Masternih sianginn a zohkhenh (uk) = Skoleinspktøren administrererskolen.zohkhenh dingah pek (v.): betro , overgive , overdrage. -Tahchunhnak: Ngakchiapa cu a zohkhenh dingah pek a si =Drengen blev betroet til hans omsorg.zohkhenh lo ruang i rawk nelnul in a ummi (adj.): forsømt ,forfalden. zohkhenhmi ram (n.): protektorat. zohkhenhnak (n.): opdragelse. zohkhenhnak (n.): forvaring , varetægt , opsyn, tilsyn,vedligeholdelse, pleje. zohkhenhtu (n.): kustode , opsynsmand. zohkhenhtu , haotu , hruaitu (n.): inspektør , forstander ,tilsynshavende. zohkhenhtu , hruihruaitu (n.): tilsynsførende , inspektør ,forstander , supervisor. zohkhenhtu sinak (n.): formynderskab. zohkhentu (n.): værge , formynder. zohnak , ngiatnak (n.): iagttagelse , observation. zohnak i a langhnak ah (adj.): tilsyneladende. zohnak le tonghtlhamnak le hneksaknak in hngalhmi thil(adj.): empirisk. zohtu (n.): inspektør. zohtu , cuantu (n.): tilskuer. zomhtaihnak thil a simi , thangchiatnak thil a simi (adj.):nedsættende. - Tahchunhnak: A hawipa kha a thang a chiat,zomhtaihnak bia a chim = Han kom med nedsættendebemærkninger om sin ven.zong , ve (adv.): også. zongah lo zongah/siseh (conj.): hvad enten , om. -Tahchunhnak: Na duh zong na duh lo zongah, na kal ah a tthadeuh = Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du hellere gå.zor (v.): falde. - Tahchunhnak: Tiva chung ti pe hnih a tum =Vandet i floden er faldet to fod.zor , tlawm deuh (v.): formindskes , blive mindre , aftage. zorh (n.): afhændelse , salg. - Tahchunhnak: A inn a zorhnakman nih tangka tampi a pek lai = Salget af hans hus vil skaffeham masser af penge.zornak , tlawm deuhnak (n.): aftagen , nedgang , formindskelse. zu (n.): rotte. zu , mitsur zu (n.): vin. zu a rimi (adj.): fuld , beruset. zu a si lomi dinmi , theithu hang te hna bantuk (n.): læskedrik ,alkoholfri drik. zu an awnh an cik khi , cawleng ke si an thuh lo i a awnh khi(v.): pibe. zu an saknak inn hmun (n.): bryggeri. zu chuannak um (n.): brændevinsbrænderi. zu dawr (n.): værtshus , pub. zu din (n.): drik. zu din i a hrutmi (adj.): fordrukken. zu din tuk ruang i a thluak a ttha ti lomi (n.): drukkenbolt. zu ding (n.): dranker. zu dinnak hmun (n.): bar , salon. zu he din chihmi thil hna (n.): cocktail. zu nem phun (n.): øl. zu phun khat a fim ngaimi (n.): bæver. zu rap (n.): musefælde.
chin-dansk 309
zu sak , chuahter (v.): brygge. zu tehna va tehna a sehtu saram sahngar bantuk (n.): væsel ,brud. zu thaw ngai phun (n.): champagne. zu thawhternak (n.): gæring. zu zuarnak inn (n.): værtshus. zual (v.): folde sammen. - Tahchunhnak: Alan kha zual tuah =Fold flaget sammen.zual (v.): rulle. - Tahchunhnak: Kuak ka zualpiak tuah = Rul encigaret til mig.zual (n.): rulle. - Tahchunhnak: Caku zual khat = En rulle papir.zuam (v.): udfordre. zuam (v.): prøve , forsøge. zuam (v.): søge , forsøge. - Tahchunhnak: A nunnak khamh khasibawipa nih aa zuam = Lægen forsøgte at redde hans liv.zuam , teimak tein tuah (v.): gøre sig umage. - Tahchunhnak: Asayapa lunglawmhter awkah fak piin aa zuam = Han gjorde sigumage for at behage sin lærer.zuam , ttuan (v.): foretage. zuamnak (n.): konkurrence , kappestrid. zuamnak (n.): bestræbelse , stræben , anstrengelse. zuamnak (n.): kamp , sportskamp. - Tahchunhnak: Pumpululhchuih i zuamnak = Fodboldkamp .zuamnak , ahodah a tthawng deuh ti i zuamnak bantuk khi(n.): udfordring. zuamnak , i zuam chung (n.): kamp , dyst. - Tahchunhnak:Paih i zuamnak = En brydekamp.zuamnak chungah aa telmi (n.): konkurrencedeltager. zuamtu (n.): udfordrer. zuan (n.): flyvetur. - Tahchunhnak: Vavlawng cu ni khat ahzuan hnih a zuang = Flyvemaskinen gjorde to flyveture på eendag.zuan (v.): flyve. - Tahchunhnak: Vate an zuang = Fugle flyver .zuan hnawh (v.): slå kloen i. - Tahchunhnak: Chizawh nih zu azuan hnawh i a tlaih = Katten slog kloen i musen .zuar (v.): sælge. zuar khawhmi (adj.): salgbar. zuar khawhmi thil (adj.): salgbar. zuarnak (n.): salg. - Tahchunhnak: Zuar ding = Til salg.zuartu (n.): sælger. zuat (v.): opdrætte. - Tahchunhnak: Lothlopa nih ar a zuat hna= Landmanden opdrætter høns.zubui liah , cuar zawtnak (n.): ringorm. zuh (prep.): minus. - Tahchunhnak: Paruk ah pahnih zuh cupali a si = Seks minus to er fire.zuh (v.): subtrahere , fradrage, trække fra. zuhnak (n.): subtraktion , fradrag. zuk tiah a hung ceumi (n.): glimt , blink , lynglimt. -Tahchunhnak: Van ah nimtlau zuk tiah a hung ceu = Der er etlynglimt på himlen.zukaliptas thingkung (n.): eukalyptus. zulh (v.): følge. zulh (v.): tage. - Tahchunhnak: Lamphawk khan va kal, va zul =Tage en genvej.zulh (v.): komme efter , følge. - Tahchunhnak: Pahnih nihpakhat kha a zulh = 2 kommer efter 1.zulh , kal ti , kalpi (v.): akkompagnere. zulh , kal tti , kalpi (v.): følge med, ledsage. zulh , nawl ngaih (v.): overholde. - Tahchunhnak: Upadi kha azulh = Han overholder loven.zulh , ning zulh (v.): ordne , indrette. - Tahchunhnak: Anunning kha phunglam ning zulh in a nung = Han indrettede sitliv i overensstemmelse med regler.zulh in (prep.): til. - Tahchunhnak: Awdawh tummi zulh in hla asak = Han sang til musikken.zulh liomi nawlbia (n.): stående ordrer. zulh tawnmi lam chuahtak , pial (v.): afvige. zulh tawnmi lam chuahtaknak , pialnak (n.): afvigelse , afdrift ,deviation. zulh tawnmi phunglam (n.): skik , sædvane , brug.
zulhin (prep.): langs. - Tahchunhnak: Tiva zulhin/hrawnin kankal = Han gik langs floden.zulhmi , tuahmi (adj.): i overensstemmelse med. zulhmi lam ngei in fianternak (n.): formulering. zulhnak , nawlngaihnak , ulhnak (n.): iagttagelse. zultu (n.): ledsager , følgesvend, discipel. zum lakin chimh khawh (v.): overbevise. - Tahchunhnak:Amah cu a ding ko tiah zum lakin a ka chimh khawh = Hanoverbeviste mig om, at han havde ret.zum loin umnak (n.): skepsis , skepticisme. zumh (v.): antage , formode , tro. - Tahchunhnak: Harry nihin ara lai tiah ka zumh = Jeg tror, Harry kommer i dag.zumh , bochan , a hman ti i ruah (v.): tro. zumh , ruah (v.): mene , tænke. zumh awk tlak a hmaanmi (adj.): autentisk, ægte. zumh awk tlak a lo i a si ngaingai ttung lomi (adj.): plausibel ,rimelig. zumh awk tlak a simi (adj.): troværdig. zumh awk tlak a simi (adj.): pålidelig , tilforladelig. zumh awk tlak a simi (adj.): trofast , loyal. zumh awk tlak lo (adj.): illoyal , troløs. zumh awk tlak lomi (adj.): perfid , falsk. zumh awk tlak lomi , bochan awk tlak lomi (adj.): upålidelig. zumh awk tlak lomi sinak (n.): illoyalitet , troløshed. zumh awk tlak lomi sinak (n.): falskhed. zumh awk tlak ngaingaimi (adj.): hengiven , selvopofrende. zumh awk tlak sinak , dinnak (n.): retsindighed , redelighed. zumh awk tlakmi sinak (n.): trofasthed , loyalitet. zumh biathli chimh , zohkhenhter (v.): betro. zumh khawh a si lomi zumh tlak a si lomi (adj.): utrolig. zumh khawh awk sinak (n.): troværdighed. zumh lo (v.): mistro , mistænke, tvivle om. zumh lo (n.): tvivl. zumh lo , zumh lonak (n.): mistro. zumh lo nawn i zoh , ngiat (adv.): på skrå. zumh lomi , a hmaan lo ti i ruahmi (adj.): skeptisk , vantro. zumh lonak (n.): mistro , mistillid, skepsis, vantro, tvivl. zumh lonak zei hmanh um loin (adv.): utvivlsomt , uden tvivl. zumh lonak zeihmanh a kop lomi (adj.): ubestridelig. zumh lonak zeihmanh a um lomi (adj.): ubestridelig ,utvivlsom. zumh tawn ning in a zum lomi (adj.): heterodox. zumh tlak lomi (adj.): upålidelig , troløs. zumhmi , biathli chimhmipa (n.): fortrolig. zumhnak (n.): tro. zumhnak , biaknak phung (n.): tro. zumhnak a ngei lomi , zumh awk tlak a si lomi (adj.): troløs. zumhnak hrampi (n.): trosbekendelse , tro , overbevisning. zumhnak hrut , khuachiate nha , hnamte hna zumh hi (n.):overtro. zumhnak hrut in a zummi (adj.): overtroisk. zumhnak lei kong i cawnpiaknak (n.): doktrin , læresætning ,dogme. zumhnak siseh biaknak phung siseh aa hruhchihmi , a ttha achia ti a tuaktan kho ti lome (n.): fanatiker. zumhnak tthial lo tein i tlaih peng (n.): bestandighed ,standhaftighed. zumhning (n.): opfattelse. - Tahchunhnak: Vanlawng khatlanglawng nakin a him deuh ti cu amah zumhning a si = Det varhendes opfattelse, at fly var sikrere end tog.zumhning hmaan lo a ngeimi , hawi zumh ningin a zum lomi(n.): kætter. zumhning le ruahning a karhtertu (n.): propagandist. zumhning le ruahning karhternak zapi sinah chimnak (n.):propaganda. zumhning lo a simi , hawi zumhning in a zum lomi (adj.):kættersk. zumhtlakmi (adj.): trofast , pålidelig. zumtu (n.): troende. zun (n.): urin , tis.
310 chin-dansk
zun ngaih , tah (v.): begræde. zun pangpar phun khat aa dawh ngaimi (n.): kaprifolium. zun ruang , mitsur ruang (n.): vinranke , vinstok. zun thlum zawtnak (n.): sukkersyge , diabetes. zun zun (v.): tisse , pisse. zung (n.): bureau. zung (n.): kontor. zung he aa pehtlaimi thil (adj.): officiel , embeds-. -Tahchunhnak: Zung rian = Embedspligt.zungkhar ni , akhonh (n.): fridag , ferie. zungthiam a si lomi (adj.): ufaglært. zungthiammi (n.): håndværker , fagmand. zungthiammi (adj.): dygtig. zungthiamnak (n.): håndværk. zungthiamnak (n.): ingeniørarbejde. zungthiamnak (n.): færdighed , dygtighed. zungzal (n.): evighed. zungzal (adv.): for altid , for stedse , ustandselig. zungzal , aa hmun zungzalmi , tuah zungzalmi (adj.):bestandig , evig. zungzal hmun dingin ttialmi (n.): indskrift , inskription. zungzal hmunmi (adj.): evig. - Tahchunhnak: Zungzal nunnak= Evigt liv.zungzal in (adv.): permanent , for bestandigt. - Tahchunhnak:Hika ah hin a um zungzal ko lai = Han bliver her for bestandigt.zunngaihnak hla , ttah thawng (n.): jammer , klagesang ,sørgesang. zunput i kholhnak khan (n.): toilet.
zunthil , pupuhlut , tutuhlut (n.): blære. zunthlum zawt damnak si (n.): insulin. zunzun , ekek (v.): have afføring. - Tahchunhnak: Zunzun/ekekka duh = Jeg skal have afføring.zunzunnak hmun (n.): uringlas , pissoir. zur (n.): morads. zur , tibual (n.): lagune. zureiniam (n.): uran. zureu (n.): alkohol, spiritus, brændevin, drink. zureu , rum zureu (n.): rom. zureu a simi thil (adj.): spiritusholdig , spirituøs. zureu chuangtu (n.): destillationsapparat. zureu dawrnak inn (n.): værtshus. zureu nih a tlaih cangmi (n.): alkoholiker. zureu phun khat (n.): sherry. zureu thaw bik (n.): whisky. zurimi (adj.): beruset , bedugget , påvirket. zuripa (n.): dranker. zuritnak (n.): fuldskab. zuritnak puai (n.): drikkelag. Zurup mi (n.): europæer. zusi , thanthling bantuk a simi (n.): sakkarin. zut (v.): lække. zut , ti a zut , a hnam (v.): sive. zuva , rungrul , khaubawk thahnak si (n.): pesticid ,skadedyrsgift.
Copyright for dansk version © Johs. Lind
Related Documents
