Top Banner
1. december 2014 Projekt nr. 215979 Bilagsrapport 3 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: [email protected] Safety 3 Beredskabsstyrelsen, Risikovurdering af PUR/PIR i frosthøjlagre Fase 3 - Tillægsrisiko i frosthøjlagre sikret med iltreduktion
41

Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

Jul 25, 2015

Download

Environment

Plastindustrien
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

1. december 2014

Projekt nr. 215979

Bilagsrapport 3

NIRAS A/S

Sortemosevej 19

3450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

T: +45 4810 4200

F: +45 4810 4300

E: [email protected]

Safety

3

Beredskabsstyrelsen, Risikovurdering af PUR/PIR i frosthøjlagre

Fase 3 - Tillægsrisiko i frosthøjlagre sikret med iltreduktion

Page 2: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

2

Safety

INDHOLD

1 Indledning ...................................................................................... 4

2 Tilladelse til iltreduktionsanlæg i højlagre idag .......................... 5

3 Opbygning og virkemåde af iltreduktionsanlæg ......................... 6

3.1 Virkemåde ................................................................................................... 6

3.2 Standarder, normer og vejledninger vedr. iltreduktionsanlæg.................... 6

3.3 Princip for opbygning af iltreduktionsanlæg ................................................ 7

3.4 Pålidelighed ................................................................................................ 9

4 Pålidelighed af automatisk sprinkleranlæg ............................... 10

4.1 Sandsynlighed for svigt af sprinkleranlægget ........................................... 10

4.2 Sandsynlighed for effekt af sprinkleranlægget ......................................... 11

5 Pålidelighed af iltreduktionsanlæg ............................................ 12

5.1 Forudsætninger og antagelser ................................................................. 12

5.2 Sandsynlighed for svigt af iltreduktionen .................................................. 13

5.2.1 Svigt af nitrogentilførsel ............................................................ 14

5.2.1.1 Kompressor ................................................................................ 14

5.2.1.2 N2-generatorer ........................................................................... 14

5.2.2 Svigt af iltmåling ........................................................................ 15

5.2.3 Svigt af styrepanel .................................................................... 15

5.2.4 Integritetssvigt af domænet ...................................................... 15

5.2.5 Sandsynlighed for funktion af iltreduktion ................................. 16

5.3 Sandsynlighed for effekt af iltreduktionen ................................................. 17

5.4 Svigt af forventet slukningseffekt .............................................................. 18

6 Hændelsestræer, frosthøjlager PUR/PIR + iltreduktion ............ 19

6.1 Specifikationer for lagre i analysen ........................................................... 19

6.2 Brand i oplag – Træ A ............................................................................... 20

6.3 Brand på gulv – Træ B .............................................................................. 21

6.4 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C ..................................................... 22

6.5 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D ...................................................... 23

6.6 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D .............................. 24

7 Sandsynligheder for barrier i hændelsestræerne ..................... 25

7.1 Barriere: Slukket med simple midler ......................................................... 25

7.2 Effekt af iltreduktionsanlæg ...................................................................... 25

7.3 Spredning til reol-oplag ved brand i facadeelement indv. – Træ C .......... 26

7.4 Tidlig alarmering ....................................................................................... 27

7.5 Gennembrænding hhv. spredning til reol for udefrakommende brand –

Træ D ........................................................................................................ 27

Page 3: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

3

Safety

8 Konsekvens, frosthøjlager PUR/PIR + iltreduktion ................... 28

8.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A ................................................... 28

8.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B .................................................. 30

8.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C ...................... 31

8.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D ..................... 32

9 Risiko i frosthøjlager med PUR/PIR og iltreduktion .................. 34

9.1 Vurdering af tillægsrisiko .......................................................................... 35

9.1.1 Frost med PUR/PIR + iltreduktion kontra ”varmt” med mineraluld

+ AVS ........................................................................................ 35

9.1.2 ”Varmt” lager med PUR/PIR + iltreduktion kontra mineraluld +

AVS ........................................................................................... 37

9.2 Følsomhedsanalyse .................................................................................. 37

10 Fokuspunkter ved anvendelse af iltreduktionsanlæg ............... 39

11 Referencer ................................................................................... 41

Page 4: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

4

Safety

1 INDLEDNING

Brandsikring ved permanent iltreduceret atmosfære i bygninger har hidtil primært

været benyttet til sikring af serverrum og lignende mindre rum samt for oplag af

særlige værdier, f.eks. museumsgenstande, der er følsomme overfor vand. Ofte

har det været etableret frivilligt som en værdisikringsforanstaltning og ikke nød-

vendigvis på grund af krav i forbindelse med myndighedsgodkendelsen.

Benyttelse af iltreduktionsanlæg som brandsikringsanlæg begyndte for alvor i

starten af 1990’erne i forbindelse med at halon blev forbudt. I perioden siden da,

er der derfor sket en udvikling indenfor området, blandt andet er der udført

brandprøver for at identificere antændelsesgrænser i ilt-reduceret atmosfære og

der er udarbejdet forskellige standarder og vejledninger på området. Senest er

der i juni 2014 udsendt udkast til en europæisk standard for design af iltreduce-

rende systemer til brandforebyggelse.

For frysehuse kan vandskaden ved sprinklerudløsning, selv ved en meget lille

brand eller ved fejlaktivering, medføre store konsekvenser i form af driftstab, da

det er tidskrævende at få udbedret vandskaden (is) og gjort lageret driftsklart

igen. Derfor har branchen udvist en interesse i at brandsikre deres lagerbygnin-

ger med iltreduktionsanlæg i stedet for sprinkleranlæg.

I denne Fase 3, vurderes risikoforholdene for et frosthøjlager med ydervægge og

tagkonstruktion bestående af PUR- eller PIR-sandwichpaneler, der er sikret ved

en permanent iltreduceret atmosfære, etableret ved et iltreduktionsanlæg. Frost-

højlageret antages i risikoberegningen udført med et fulddækkende automatisk

brandalarmanlæg baseret på røgdetektering. Denne risiko sammenholdes med

et tilsvarende ”varmt” højlager (reference-højlageret), der er udført med sand-

wichpaneler med ubrændbar isolering i ydervægge og tag og beskyttet med et

automatisk sprinkleranlæg.

Forhold omkring andet end brandsikkerhed, f.eks. miljø, arbejdsmiljø og indsats-

sikkerhed, er ikke berørt i denne bilagsrapport.

Page 5: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

5

Safety

2 TILLADELSE TIL ILTREDUKTIONSANLÆG I HØJLAGRE IDAG

Jf. pkt. 7.2.1 i bilag 1 til bek.nr.1204 om tekniske forskrifter for højlagre, [BRS-

BEK-1204, 2012], skal højlagre, der er omfattet heraf, forsynes med et fulddæk-

kende automatisk sprinkleranlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet.

I den tilhørende vejledning til tekniske forskrifter for højlagre, [BRS-VEJL-

HØJLAGER, 2012], er det beskrevet, at tilladelse til anvendelse af andre former

for automatisk brandslukning end automatisk sprinkleranlæg, f.eks. ved perma-

nent iltreduktion, vil kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Denne an-

søgning om dispensation til benyttelse af permanent iltreduktion i stedet for et

sprinkleranlæg, skal indeholde oplysninger og dokumentation for anlæggets

design og virkemåde samt princip for service, kontrol og vedligeholdelse.

Det beskrives endvidere i vejledningen, at Beredskabsstyrelsen som udgangs-

punkt vil stille krav om følgende i forbindelse med en eventuel dispensation:

At iltreduktionsanlægget suppleres med et automatisk brandalarmanlæg

med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet, da iltreduktionsan-

lægget ikke detekterer brand.

at ABA-anlægget bør baseres et aspirationsanlæg eller anden teknologi

baseret på røgdetektering, som kan detektere mindre tilløb til brand,

f.eks. ulmebrand.

At iltreduktionsanlægget har kapacitet til at kunne opretholde en iltfattig

atmosfære i lageret til at forhindre en brand i at udvikle sig væsentligt i

den type oplag hhv. emballage, som forefindes i det konkrete højlager

og at dette dokumenteres i den konkrete sag.

At generatorer, som genererer den iltreducerede luft, udføres med særlig

sikret strømforsyning og er placeret uden for den brandsektion, som an-

lægget sikrer.

Automathøjlagre og højlagre med stablingshøje >18 m er ikke omfattet af be-

stemmelserne i de tekniske forskrifter for højlagre, bilag 1 til [BRS-BEK-1204,

2012], og vil derfor ikke kræve dispensation fra bestemmelsen om sprinkleran-

læg. Det må dog antages, at udgangspunktet for Beredskabsstyrelsens vilkår for

tilladelse til etablering af et automathøjlager med iltreduktionsanlæg vil tage ud-

gangspunkt i ovenstående vilkår for dispensation fra de tekniske forskrifter.

Der er på nuværende tidspunkt ikke givet dispensation til anvendelse af iltreduk-

tionsanlæg som erstatning af et automatisk sprinkleranlæg i højlagre, eller tilla-

delse på vilkår til et højlager sikret med iltreduktion i Danmark.

Page 6: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

6

Safety

3 OPBYGNING OG VIRKEMÅDE AF ILTREDUKTIONSANLÆG

3.1 Virkemåde

Brandforebyggelsesprincippet er baseret på, at iltindholdet i luften i det beskytte-

de område bliver reduceret ved at tilføre nitrogen-beriget luft, eventuelt i form af

ren nitrogen. Som følge heraf bliver blandingsforholdet i luften i det beskyttede

område ændret, og vilkårene for en forbrændingsproces bliver dårligere.

3.2 Standarder, normer og vejledninger vedr. iltreduktionsanlæg

Der findes p.t. følgende Europæiske normer og vejledninger omkring opbygning

af iltreduktionsanlæg:

Europæisk:

DSF/prEN 16750 - Design af iltreducerende systemer til brandforebyggelse (Fi-

xed firefighting systems - Oxygen reduction systems - Design, installation, plan-

ning and maintenance), udkast juni 2014.

Udarbejdet af Teknisk komité: CEN/TC 191 Fixed firefighting systems CEN/TC

191/WG 6 Gas extinguishing Systems and components.

Storbritannien:

PAS 95:2011 - Hypoxic air fire prevention systems – Specification, British Stan-

dards Institution (BSI) November 2011.

Tyskland:

VdS 3527 - Richtlinien für Inertisierungs- und Sauerstoffreduzierungsanlagen -

Planung und Einbau, (Inerting and Oxygen Reduction Systems, Planning and

Installation), januar 2007.

Schweiz:

Norm SN 123456 - Planung und Einbau von Sauerstoffreduzierungsanlagen,

december 2009.

Østrig:

ÖNORM, F 3007, SRS – Sauerstoff Reduzier Systeme, juni 2009.

Retningslinie TRVB S 155 Anforderungen an Ausführung, Errichtung und Betrieb

von Sauerstoffreduktionsanlagen (SRA) mit Stickstoff in Gebäuden aus brand-

schutztechnischer Sicht", november 2008.

Page 7: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

7

Safety

3.3 Princip for opbygning af iltreduktionsanlæg

I Figur 5 nedenfor er konceptet for et iltreduktionssystem, iht. PAS 95, illustreret.

Et anlæg iht. PAS 95 omfatter følgende hovedkomponenter:

Kontrolpanel og strømforsyning

anlæg til luftseparation og indblæsning af nitrogenberiget luft – evt. i

form af nitrogengenerator til produktion af ren nitrogen (N2).

anlæg til monitorering af iltkoncentrationen det beskyttede område med

minimum 2 uafhængige sensorer.

automatisk brandalarmanlæg baseret på røgdetektering.

automatisk varsling både med visuelt signal og med lydgiver.

Figur 1: koncept for iltreduktionsanlæg.

Kilde: PAS 95:2011, BSI.

Page 8: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

8

Safety

I Figur 2 nedenfor, er indsat illustration af et principdiagram med de primære

elementer som et iltreduktionsanlæg med branddetekteringsanlæg typisk vil

bestå af. I det viste eksempel benyttes en nitrogengenerator med indblæsning af

ren nitrogen (N2) til at tilvejebringe den iltreducerede luft i domænet. Den detalje-

rede komponentudformning vil afhænge af leverandøren i den konkrete sag.

Nitrogengeneratoren kan være opbygget efter forskellige principper, blandt andet

baseret på membran teknologi og på vakuum-tryk teknologi. I Figur 3 og Figur 4

nedenfor er de to principper illustreret.

Figur 2: Principdiagram for

iltreduktionsanlæg med

branddetektering. Kilde:

Wagner Gmbh, 2013.

Figur 3: Princip for

nitrogengenerator baseret

på ”hollow membrane

technology” Kilde: Chiti,

2013.

Page 9: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

9

Safety

3.4 Pålidelighed

For at kunne vurdere en evt. tillægsrisiko ved anvendelse iltreduktion i stedet for

sprinkling, er det nødvendigt at få fastlagt pålideligheden af iltreduktionen. Her-

ved kan det indgå i risikoanalysens hændelsestræ som en barriere med en til-

knyttet sandsynlighed på de mulige udfald.

I det følgende udføres først en vurdering af et sprinkleranlægs pålidelighed ved

en fejltræs-analyse og derefter en tilsvarende vurdering af et iltreduktionssystem

efter samme metodik.

Da der er flere måder at opbygge et iltreduktionsanlæg på og da bygningens

udformning mht. tæthed også har indflydelse på effektivitet og pålidelighed, vil

fejltræsanalysen være principiel og baseret på en række beskrevne antagelser

og forudsætninger. Den fundne svigtsandsynlighed vil derfor ikke kunne benyttes

som repræsentativ for iltreduktion generelt. Metodikken er dog generelt anvende-

lig til vurdering af svigtsandsynligheden for et anlæg som helhed baseret på

svigtsandsynligheden af de indgående komponenter. Den kan desuden benyttes

til identifikation af kritiske elementer.

Figur 4: Princip for

nitrogengenerator baseret

på ”Vacuum pressure swing

adsorption” (VPSA)

technologi Kilde: Chiti,

2013.

Page 10: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

10

Safety

4 PÅLIDELIGHED AF AUTOMATISK SPRINKLERANLÆG

I modsætning til iltreduktionsanlæg er sprinkleranlæg velkendt som brandsluk-

ningsanlæg og har været benyttet i mange år. Der findes derfor adskillelige refe-

rencer på verdensplan med erfaringsgrundlag for et sprinkleranlægs pålidelighed

baseret på de indgående komponenters svigtsandsynligheder.

4.1 Sandsynlighed for svigt af sprinkleranlægget

I Figur 5 nedenfor er illustreret et fejltræ for pålideligheden af et sprinkleranlæg –

dvs. sandsynligheden for at anlægget svigter som følge af fejl på en eller flere

indgående komponenter. Fejltræet er kopieret fra Fire research report:

”Effectiveness of Fire Safety Systems for Use in Quantitative Risk Assessments”,

[Marsh, 2008], appendix B figur B.3, som er for kontorbygninger med ringfor-

bundet offentlig vandforsyning samt reservoir med dieselpumpe.

Ved benyttelse af middelværdierne for de indgående svigtfrekvenser fås således

en sandsynlighed for, at sprinkleranlægget svigter på 0,76%. Dvs. en sandsyn-

lighed for, at sprinkleranlægget som helhed er funktionsdueligt på 99,24%.

Figur 5: Fejltræ for

pålideligheden af

sprinkleranlæg.

Page 11: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

11

Safety

4.2 Sandsynlighed for effekt af sprinkleranlægget

Selvom alle komponenter af sprinkleranlægget er funktionsduelige, vil der stadig

være en sandsynlighed for at anlægget ikke er i drift eller af andre årsager ikke

aktiveres ved brand. Dette kan skyldes at anlægget er frakoblet pga. kontrol og

vedligeholdelse eller på grund af ombygning. Det kan også skyldes, at der er

opsat utilsigtet afskærmning mellem sprinklere og oplag, at branden opstår i et

ubeskyttet hulrum eller, at der er tale om en ulmebrand og sprinklerne derfor ikke

udløses. I Figur 6 nedenfor er fejltræet for pålideligheden af, at sprinkleranlæg-

get har en slukningseffekt, illustreret.

Som det fremgår findes en sandsynlighed for svigt af sprinklingen på 1,2%.

Det betyder at sandsynligheden for, at sprinkleranlægget er funktionsdueligt, i

drift og kan aktiveres, og dermed har en slukningseffekt, udregnes til 98,8 %

Dette er sandsynligheden for, at man kan forvente at der kommer vand ud af

sprinklerdyserne. Der er dog stadig risiko for, at anlægget ikke har den forvente-

de slukningseffekt. De forskellige udfald af barrierens effekt i forhold til brand-

hændelsen behandles i hændelsestræet i selve risikoanalysen.

Fejltræet i Figur 6 er igen baseret på [Marsh, 2008], denne gang appendix C -

figur C.6, hvor middelværdierne for sandsynlighederne generelt er benyttet.

Sandsynlighederne for de 3 svigthændelser for selve aktiveringen sættes dog til

de nedre værdier, da disse vurderes at være noget lavere i automatlagre end i

kontor. Dette da håndtering af varer foregår via programmerede robotkraner, og

risikoen for at oplag placeres forkert ift. sprinklerhoveder, hylde-mellemrum mv

dermed lille. Der er desuden sjældent nedhængte lofter eller andre hulrum og

aflukkede ubeskyttede birum i højlagerbygninger.

Figur 6: Fejltræ for pålidelig-

heden af slukningseffekt af

sprinkleranlæg.

Page 12: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

12

Safety

5 PÅLIDELIGHED AF ILTREDUKTIONSANLÆG

Der findes ca. 500-700 iltreduktionsanlæg på verdensplan i dag. Da antallet af

anlæg er få og da det er så nyt at anvende princippet som brandsikringsanlæg i

større rum og bygninger, har det ikke været muligt at finde statistisk grundlag

eller referencer for pålideligheden af systemet som helhed eller hændelser, hvor

effekten af systemet er blevet udfordret.

I dette afsnit foretages en vurdering af pålideligheden baseret på en fejltræs-

analyse. Antagelser og forudsætninger for det konkrete system beskrives, og

svigtsandsynlighederne for de forskellige indgående komponenter anslås. Den

beregnede svigtsandsynlighed for systemet benyttes derefter i hændelsestræet

til vurdering af tillægsrisikoen.

Der foreslås således en metodik til vurdering af sandsynligheden for svigt af

iltreduktion som brandsikringsanlæg. Den pålidelighed som findes kan dog ikke

benyttes som repræsentativ for iltreduktion generelt, da mange faktorer vil af-

hænge af det konkrete projekt og de lokale forhold.

5.1 Forudsætninger og antagelser

I vurdering af pålideligheden af iltreduktionen er det forudsat og antaget:

a) At iltreduktionsanlæg mv. er projekteret, installeret og vedligeholdes i

henhold til [PAS-95, 2011] eller [DSF/prEN_16750, 2014].

b) At der er behov for 4 nitrogengeneratorer for at opretholde den dimensi-

onsgivende iltprocent og at der herudover etableres 2 ekstra som back-

up ved vedligehold og reparation og evt. totalsvigt af en generator.

c) At holdetiden er min. 8 timer. Holdetiden er den tid det tager før O2-% er

oppe på den maksimalt tilladelige værdi, når anlægget står stille.

d) At der er minimum to uafhængige iltmålere placeret jævnt i rummet til at

monitorere iltprocenten.

e) At der er kompressor med elektrisk motor, der nødstrømforsynes via

diesel generator. Der etableres en ekstra kompressor som back-up ved

svigt og ved kontrol- og vedligeholdelsesarbejder.

f) At der udføres månedlig kontrol og vedligehold.

g) At N2-generatorer, kompressor, styrepanel mv. er placeret fritliggende el-

ler i egen brandsektion (efter tekniske forskrifter) i forhold til det frosthøj-

lager, som anlægget beskytter.

h) At det ikke er nødvendigt at foretage ”flushing” for bedring af luftkvalitet.

Page 13: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

13

Safety

i) At anlægget er dimensioneret til at kunne opretholde den lave iltprocent,

givet bygningens faktiske tæthed, og med de åbninger i klimaskærmen

som varehåndtering ind og ud af lageret kræver, og at anlægget i tillæg

hertil kan håndtere én åbentstående dør til det fri på 2 m2. Herved vil an-

lægget også kunne håndtere et utilsigtet brud i klimaskærmen i denne

størrelsesorden.

Med disse forudsætninger opstilles fejltræet.

5.2 Sandsynlighed for svigt af iltreduktionen

I Figur 7 nedenfor er opstillet et fejltræ for svigt af iltreduktion.

De 4 primære elementer, der vurderes at kunne medføre svigt af systemet er:

Nitrogentilførslen, enten ved svigt af selve N2-generatorerne, kompres-

soren, der driver luften gennem generatorerne eller rørføringen.

Måling af iltkoncentrationen i domænet, som ved fejlmåling medfører at

der ikke gives korrekt signal til styrepanelet om at tilføre nitrogen.

Styrepanelet, der registrerer iltmåling og aktiverer N2-tilførsel.

Integriteten af de omgivende konstruktioner.

I det flg. redegøres for estimerede værdier af de forskellige sandsynligheder.

Figur 7: Fejltræ for

pålidelighed af iltreduktion –

uden værdier.

Page 14: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

14

Safety

5.2.1 Svigt af nitrogentilførsel

Nitrogen-tilførslen afhænger af funktionen af N2-generatorerne, af kompressoren

som driver luften gennem generatorerne og ind i domænet samt af rørføringen

mellem de forskellige komponenter og frem til de beskyttede domæne.

5.2.1.1 Kompressor

Kompressoren kan svigte dels pga. svigtende strømforsyning (både primær

strømforsyning og dieselgenerator) og dels pga. svigt af selve kompressoren.

Sandsynligheden for svigt af primær strømkilde sættes som for sprinkleranlæg til

1,5·10-6

. Sandsynlighed for svigt af dieselgeneratoren sættes til 0,2, jf. tabel 8.78

i [Marsh, 2008] – forventet værdi (konservativ) for vedligeholdte dieselgenerato-

rer.

Jf. tabel A14.5 i Lee’s Loss Prevention i Process Industries, [Mannan, Volume 3,

2005], kan fejlraten, λ, for en elektrisk motordrevet kompressor sættes til 100

svigt/106 h.

Iht. [Marsh, 2008], kan pålideligheden regnes til

𝑅 = 𝑒−𝜆∙𝑡

Hvor t er intervallet mellem kontrol og vedligehold i timer, dvs. 365*24/12=730 h

ved månedlig kontrol og vedligehold.

𝑅 = 𝑒−100

1.000.000∙730 = 0,926

Dvs. sandsynligheden for svigt er 1-0,926=0,074.

Da der er to redundante ens kompressorer fås en sandsynlighed for, at begge

svigter samtidig på (0,074)2 = 5,5·10

-3.

5.2.1.2 N2-generatorer

Det antages, at sandsynligheden for svigt af den enkelte N2-generator er den

samme som for en kompressor, dvs. 0,074.

Idet der er 6 stk. N2-generatorer og kun behov for 4 stk. til at generere den nød-

vendige mængde nitrogen, vil svigt af nitrogenproduktionen kun forekomme så-

fremt mere end 2 N2-generatorer svigter samtidig. Da generatorerne er identiske,

er det underordnet, hvilke to der svigter.

Sandsynligheden for, at 3 eller flere generatorer svigter samtidig beregnes til

6,6·10-3

.

Page 15: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

15

Safety

5.2.2 Svigt af iltmåling

Sandsynligheden for svigt af iltmålerne vurderes at kunne sidestilles med svigt-

sandsynligheden for røgdetektorer, idet der benyttes den øvre værdi i [Marsh,

2008], som er 0,0017.

Svigtsandsynligheden for ledningsforbindelserne sættes til middelværdien for

røgdetekteringsanlæg, som er 1,3·10-2

jf. figur B.7 i appendix B i [Marsh, 2008]

5.2.3 Svigt af styrepanel

Sandsynligheden for svigt af styrepanel beregnes som for sprinkleranlæg.

5.2.4 Integritetssvigt af domænet

Iltreduktionsanlægget er dimensioneret til at håndtere indtrængning af atmosfæ-

risk luft via de sprækker og utætheder, som bygningen er opført med. Denne

parameter for svigt af tætheden dækker altså over utilsigtede utætheder, f.eks.

forårsaget af påkørsel af en ydervæg eller kollaps af en reol, der medfører de-

formationer og dermed åbninger i klimaskærmen.

Utætheder forårsaget af brand i facade- eller tagelementer behandles i hændel-

sestræet i selve risikoanalysen.

Pålideligheden for tæthed af de ydre konstruktioner kan afhænge af, hvor robust

klimaskærmen er og hvordan logistik og tilkørselsforhold og omkring bygningen

udformes. Den vil også afhænge af, om man driftsmæssigt kan håndtere en

hurtig udbedring af utilsigtede perforeringer af klimaskærmen.

Sandsynligheden for, at der er en kritisk åbning (>2m2 for en åbentstående dør,

som anlægget er dimensioneret til) i klimaskærmen anslås til 0,55%. Dette sva-

rer til, at der gennemsnitligt er en kritisk åbning i klimaskærmen i 2 døgn (48

timer) pr. år, hvilket vurderes at være en konservativ betragtning.

Page 16: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

16

Safety

5.2.5 Sandsynlighed for funktion af iltreduktion

Med de overfor estimerede sandsynligheder for svigt af de indgående kompo-

nenter, fås følgende resultat af fejltræs-analysen:

Ved indsættelse af de beskrevne svigtsandsynligheder for komponenterne i fejl-

træet, beregnes sandsynligheden for svigt af systemet til 3,8%.

Der er således beregnet en sandsynlighed på 96,2 % for, at iltreduktionssyste-

met som helhed er funktionsdueligt, med de forudsætninger omkring redundans

mv. som er beskrevet i afsnit 5.1 ovenfor.

Figur 8: Fejltræ for

pålidelighed af iltreduktion

– med værdier.

Page 17: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

17

Safety

5.3 Sandsynlighed for effekt af iltreduktionen

Sikring ved iltreduktion har den styrke, at sikringen er permanent tilstede, og ikke

skal aktiveres ved brand som andre slukningsanlæg. Der vil heller ikke være

risiko for afskærmning af ”slukningsmidlet” i forhold til branden som for sprinkler-

anlæg. Dette eliminerer risikoen for svigt af aktiveringen ved brand, og denne

sandsynlighed sættes derfor til 0.

Selvom alle komponenter af iltreduktionssystemet er funktionsdygtige, herunder

tætheden af de omgivende konstruktioner, er der dog stadig sandsynlighed for

tidspunkter, hvor anlægget ikke er i drift, f.eks. ved service, reparation eller om-

bygning.

I Figur 9 nedenfor er der illustreret et fejltræ for den samlede pålidelighed af, at

iltreduktionen er tilstede og kan have en slukkende eller begrænsende effekt på

et brandforløb.

Der er redundans på både N2-generatorerne og kompressor, og holdetiden er

forudsat at være minimum 8 timer. Sidstnævnte betyder at anlægget kan være

ude af drift i 8 timer, uden at iltprocenten bliver kritisk med hensyn til antændel-

se. Det vil derfor være muligt, at udføre kontrol og vedligeholdelsesarbejder på

komponenter i anlægget uden at det betyder, at lageret er ubeskyttet. Sandsyn-

ligheden for driftsstop som følge af kontrol- og vedligehold hhv. nedetid pga.

reparation sættes dog til den samme som for sprinkleranlæg, der også har en del

redundans på forsyning mv.

Figur 9: Fejltræ for pålidelig-

heden for slukningseffekt af

iltreduktionen.

Page 18: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

18

Safety

I modsætning til sprinklede bygninger, vil det ikke i samme grad være nødven-

digt at frakoble anlægget i forbindelse med ombygninger. Sandsynligheden for

driftsstop på grund af ombygning sættes derfor til 1/10 af sandsynligheden for

sprinkleranlæg.

Den samlede sandsynlighed for, at der ikke er iltreduktion tilstede, beregnes

herved til 3,8% idet det er funktionssvigt af komponenterne, der dominerer.

Den samlede sandsynlighed for at iltreduktionen er tilstede og dermed kan have

en slukkende effekt bliver således beregnet til 96,2%.

Denne sandsynlighed er nogenlunde af samme størrelsesorden som sprinkleran-

læggets 98,8%, men er dog behæftet med en noget større usikkerhed, da der

endnu ikke foreligger statistisk dokumentation for pålideligheden af iltreduktion

som brandsikringsforanstaltning.

5.4 Svigt af forventet slukningseffekt

Selvom alle komponenter fungerer og er i drift, og der således opretholdes den

dimensionsgivende iltprocent i lageret, er der stadig en risiko for at effekten af

anlægget ikke lever op til forventningerne.

Dette kan skyldes, at den dimensionsgivende iltprocent viser sig ikke at kunne

kontrollere en brand i lageret, f.eks. pga. fejldimensionering, at testmetoderne til

fastlæggelse af den dimensionsgivende iltprocent ikke afspejler et virkeligt

brandforløb tilstrækkeligt eller at oplagskarakteristikken er ændret siden opførel-

sen.

Risikoen for sidstnævnte vil dog være meget lille i et frostlager, da det typisk vil

være fødevarer i emballage. I modsætning til sprinkling, vil det også være nem-

mere periodevist, at udføre test af anlæggets slukningseffekt ved antændelses-

tests af det konkrete oplag på stedet, og evt. nedjustere iltprocenten herefter.

Forskellige mulige brandforløb med barrieren ”Iltreduktion”’s effekt vurderes i

forbindelse med opstilling af hændelsestræer og konsekvensbetragtninger i de

følgende afsnit.

Page 19: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

19

Safety

6 HÆNDELSESTRÆER, FROSTHØJLAGER PUR/PIR + ILTREDUKTION

6.1 Specifikationer for lagre i analysen

Risikoanalysen udføres som en komparativ analyse, hvilket betyder at risikoni-

veauet for de to lagerbygninger sammenlignes for at se forskellen.

Hændelsestræerne for brand i reference-højlageret, dvs. det ”varme” højlager,

der er udført med ubrændbar isolering og sikret med et automatisk vandsprink-

leranlæg er udarbejdet i Fase 1 og er beskrevet i detaljer i Bilagsrapport 1.

De overordnede specifikationer er som beskrevet i Bilagsrapport 1.

De variable parametre i forhold til denne komparative risikoanalyse er:

o Hvorvidt det er et ”varmt” højlager eller et frosthøjlager.

o Om klimaskærmen er bygget af sandwichpaneler med mineraluld (EI 60

A2-s1,d0) eller PUR/PIR (EI 60).

o Om lageret er sikret med et automatisk sprinkleranlæg eller ved en per-

manent iltreduceret atmosfære.

Det forudsættes, at de indsatsforberedende foranstaltninger tilgodeser, at red-

ningsberedskabets indsatsmuligheder ikke karambolerer med tætheden af det

iltreducerede lager.

Hændelsestræerne for et frosthøjlager sikret med iltreduktion har et anderledes

forløb end for det sprinklede ”varme” reference-højlager, da iltreduktionen er

tilstede permanent og derfor vil kunne få indflydelse på hændelsesforløbene helt

fra start. Desuden har iltreduktionen effekt på alle brandforløb, der starter inde i

lageret, da det er tilstede overalt, i modsætning til det sprinklede lager, hvor

sprinklingen er placeret i reolerne og dermed ikke vil være virksomme i forhold til

en brand på gulv eller i facadeelement.

Som i fase 1 kigges der igen på 4 hændelsestræer, der tager udgangspunkt i

hvor branden opstår:

A. Brand i oplag

B. Brand på gulv

C. Brand i klimaskærm – indvendigt

D. Brand i klimaskærm – udvendigt

Der er redegjort for hvert hændelsestræ i det følgende.

Page 20: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

20

Safety

6.2 Brand i oplag – Træ A

Det første hændelsestræ er ”brand i oplag”. I Figur 10 ses udformningen af dette

hændelsestræ, kaldet A. Der er 9 mulige hændelsesforløb. Disse navngives Ai.1-

Ai.9 og uddybes i det følgende.

Følgende barrierer betragtes ved brand, der er opstået i oplaget:

1. Iltreduktion: Iltreduktionen er tilstede med en vis sandsynlighed (bereg-

net ved fejltræsanalyser i foregående afsnit 5.3).

a. Antændelse hæmmes i forventet omfang.

b. Effekten af iltreduktionen er ikke som forventet, hvorved antæn-

delse kan ske og branden kun kontrolleres.

2. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden

afhænger af, hvorvidt der er personer til stede.

Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, vil den sidste barrie-

re være redningsberedskabets indsats.

3. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering

kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end

hvis de ankommer senere, og dette kan reducere konsekvensen.

Figur 10: Hændelsestræ A:

Brand i oplag.

Page 21: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

21

Safety

6.3 Brand på gulv – Træ B

I Figur 11 ses udformningen af hændelsestræ B. Der er 9 mulige hændelsesfor-

løb og disse navngives Bi.1-Bi.9.

Følgende barrierer betragtes ved brand, der er opstået på gulv:

1. Iltreduktion: Iltreduktionen er tilstede med en vis sandsynlighed.

a. Antændelse hæmmes i forventet omfang – ingen spredning.

b. Effekten af iltreduktionen er ikke som forventet, hvorved antæn-

delse kan ske, men branden kontrolleres dog – ingen spredning

til oplag.

2. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden

afhænger af, hvorvidt der er personer til stede.

3. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering

kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end

hvis de ankommer senere, og dette kan reducere konsekvensen. Det

antages, at brande på gulv, der ikke kontrolleres af iltreduktionen eller

slukkes tidligt af personale eller redningsberedskab, vil sprede sig til op-

laget, idet gangbredder og fri-areal i øvrigt er begrænsede i et automat-

lager.

Figur 11: Hændelsestræ

B: Brand på gulv.

Page 22: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

22

Safety

6.4 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C

En brand der opstår i klimaskærmen på den indvendige side antages, at have

det følgende hændelsesforløb. I Figur 12 ses udformningen af hændelsestræ C,

som har 13 mulige hændelsesforløb, der navngives Ci.1-Ci.13.

Følgende barrierer betragtes ved brand opstået i klimaskærmen (indefra):

1. Iltreduktion: Iltreduktionen er tilstede med en vis sandsynlighed.

a. Antændelse hæmmes i forventet omfang – ingen spredning.

b. Effekten af iltreduktionen er ikke som forventet, hvorved antæn-

delse kan ske, men branden kontrolleres dog.

2. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden

afhænger af, hvorvidt der er personer til stede.

3. Spredning til oplag: Branden spreder sig til oplaget med en vis sand-

synlighed, såfremt iltreduktionen ikke har den forventede effekt, ikke er

tilstede eller branden ikke slukkes med simple midler.

Figur 12: Hændelsestræ

C ved brand i klima-

skærm indefra.

Page 23: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

23

Safety

4. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering

kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end

hvis de ankommer senere, og dette kan reducere konsekvensen.

Det antages, at hvis iltreduktionen ikke hæmmer antændelse som for-

ventet eller branden ikke slukkes tidligt af personale, vil en brand på ind-

vendig side af et facadeelement spredes til reol-oplaget med en vis

sandsynlighed.

6.5 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D

I Figur 13 ses udformningen af hændelsestræ D, hvor brand i klimaskærm starter

udefra. Udfaldsrummet er på 7 hændelser der nummereres Di.1-Di.7.

For hændelserne med gennembrænding af klimaskærmen antages iltreduktio-

nen at svigte total, dvs. der er ikke flere barrierer efter redningsberedskabets

indsats, i modsætning til i det sprinklede lager, hvor sprinkleranlægget kan be-

grænse brandforløbet i reoloplaget.

En brand der opstår i den udvendige side af facaden, vil i første omgang kunne

slukkes med simple midler:

1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden

afhænger af hvorvidt, der tilfældigvis er personer til stede. Det antages

at branden opstår tæt ved terræn.

Figur 13: Hændelsestræ D

ved brand i klimaskærm,

startet udvendigt.

Page 24: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

24

Safety

2. Tidlig alarmering (udenfor): En brand i klimaskærmen vil være noget

tid om at brande gennem (EI60), og derfor vil redningsberedskabet ved

tidlig alarmering have mulighed for at slukke branden.

3. Gennembrænding: Hvis ikke redningsberedskabet slukker branden, vil

den kunne brænde gennem klimaskærmen.

4. Tidlig alarmering (indenfor): Ved gennembrænding af facadeelemen-

tet vil dette til at starte med deformere, og der vil komme røgudvikling på

indersiden. Med en vis sandsynlighed vil redningsberedskabet blive

alarmeret af ABA-anlægget.

5. Spredning til reol: Hvis ikke branden slukkes tidligt af redningsbered-

skabet, så kan den potentielt sprede sig til reoloplaget.

Det antages, at iltreduktionen ikke er tilstede som brandsikringsforan-

staltning på dette tidspunkt, da branden er startet udvendigt i klima-

skærmen (uden hæmning af den iltreducerede atmosfære), er brændt

igennem denne med en åbning til følge. Der er således ikke flere barrie-

rer i dette hændelsestræ.

6.6 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D

Den %-vise fordelingen af alle brandhændelser på de 4 initialhændelser for hvor

branden starter - altså, andelen af brande der starter i oplag, på gulv , i klima-

skærm indvendigt hhv. i klimaskærm udvendigt, sættes som i Fase 1, da der er

tale om de samme lagerbygninger overordnet set.

Page 25: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

25

Safety

7 SANDSYNLIGHEDER FOR BARRIER I HÆNDELSESTRÆERNE

I dette afsnit vurderes sandsynlighederne for udfaldet af hver barriere i de fire

hændelsestræer.

Der tages udgangspunkt i fordelingen der er beskrevet i Bilagsrapport 1. Der er

dog visse parametre, der er anderledes, pga. iltreduktionens tilstedeværelse fra

brandstart.

7.1 Barriere: Slukket med simple midler

Der benyttes de samme sandsynligheder for at en brand slukkes med simple

midler, som i Fase 1, da dette primært afhænger af persontilstedeværelse. For-

udsætninger for fastlæggelsen er beskrevet i Bilagsrapport 1 afsnit 4.

7.2 Effekt af iltreduktionsanlæg

Den operationelle pålidelighed af iltreduktionen, som er sandsynligheden for at

den iltreducerede atmosfære er tilstede, er beregnet i afsnit 5 til 96,2 %, altså en

sandsynlighed for svigt på 3,8 %. Til sammenligning er sprinkleranlæggets påli-

delighed sat til 98,8 %, svarende til en svigtsandsynlighed på 1,2 %. Svigtsand-

synligheden er altså beregnet til at være 3 gange større for iltreduktion end

sprinkling.

Den funktionelle pålidelighed, som er sandsynligheden for om den iltreducerede

atmosfære kan hæmme antændelse som forventet eller om den ”kun” kontrolle-

rer” en brand. Dette kan f.eks. skyldes at anlægget er fejldimensioneret, at test-

metoderne til fastlæggelse af antændelsesgrænsen mht. iltprocent ikke står mål

med virkeligheden eller at oplagskarakteristikken er ændret siden projekteringen.

Sandsynligheden for at iltreduktionen har den forventede effekt i forhold til at

hæmme antændelse sættes til 80% – dvs. svarende til, at det ikke er tilfældet i

20% af hændelserne. Dette er et ”gæt” idet der endnu ikke er noget erfarings-

grundlag, at basere vurderingen på. Der udføres derfor en følsomhedsvurdering

på denne sandsynlighed.

Tabel 1: Svigtsandsynlig-

heder for barrieren: Sluk-

ket med simple.

Barriere: Slukket med simple midler

(svigtsandsynlighed)

Træ A – brand i oplag 0,9989

Træ B – brand på gulv 0,9813

Træ C – brand i klimaskærm (indefra) 0,9991

Træ D – brand i klimaskærm (udefra) 0,8333

Page 26: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

26

Safety

Selvom iltreduktionen ikke hæmmer antændelsen, vil branden dog alligevel blive

hindret i udbredelse. Og dermed vil der stadig være en sandsynlighed for, at der

ikke sker større brandspredning og at redningsberedskabet kan foretage en ef-

fektiv indsats. Effekten af iltreduktionen på brandforløbet, antages i dette tilfælde

at svare til en sprinklerkontrolleret brand, dog uden vandskaden fra sprinklingen.

7.3 Spredning til reol-oplag ved brand i facadeelement indv. – Træ C

Sandsynligheden for at brande, der opstår i facadeelementet indvendigt, vil

spredes til oplag i reolerne, vil være større ved facader med brændbar isolering.

Sandsynligheden er i fase 1 vurderet, at være en faktor 6,25 større ved brand i

en klimaskærm af PUR/PIR end ved mineraluld, som beskrevet i Bilagsrapport 1.

I de fleste tilfælde er der en iltreduceret atmosfære i lageret, som vil begrænse

en brand i facadeelementet indvendigt. Det antages, at hvis iltreduktionen funge-

rer som forventet, vil antændelsen være så hæmmet at en brand i facadeele-

mentet ikke kan spredes til reoloplaget.

Hvis iltreduktionen ”kun” kontrollerer branden, vurderes sandsynligheden for at

branden i facadeelementet spredes til reoloplaget til 1/3 af sandsynligheden i det

sprinklede lager, hvor sprinkleranlægget ikke har nogen effekt da det ikke anta-

ges udløst. Se Tabel 2 for oversigt.

Figur 14: Udsnit af hæn-

delsestræet med fordeling

af sandsynligheder succes

hhv. svigt for barrieren

”Iltreduktion”.

Tabel 2: Svigtsandsynlig-

heder for barrieren:

Spredning til reol i Træ C

Barriere iltreduktion Sandsynlighed for brandspredning til reol-oplag

Hæmmer antændelse 0,0

Kontrollerer branden 0,208

Ikke tilstede 0,625 (som i sprinklet lager, da AVS endnu ikke udløst)

JA0,800

JA0,962

NEJ0,200

NEJ0,038

Funktionsdueligt

(dim. ilt-% tilstede?)

Hæmmer antændelse(forventet effekt?)

Iltreduktion

Page 27: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

27

Safety

7.4 Tidlig alarmering

Sandsynligheden for at redningsberedskabet bliver alarmeret tidligt, enten auto-

matisk eller via ABA-anlægget, vurderes at være den samme som i Fase 1, da

der også er ABA-anlæg i det iltreducerede lager og sandsynligheden for person-

tilstedeværelse er den samme.

Svigtsandsynlighederne som benyttet i hændelsestræerne for barrieren ”tidlig

alarmering” er som vist i Tabel 3:

7.5 Gennembrænding hhv. spredning til reol for udefrakommende

brand – Træ D

Hvis branden ikke slukkes med simple midler eller tidligt at redningsberedskabet,

er der risiko for gennembrænding af facadeelementet med risiko for antændelse

af oplaget i frosthøjlageret. Sandsynligheden for gennembrænding af PUR/PIR

facaden sættes den til 90% ved sen alarmering, som i Fase 1.

Sandsynligheden for spredning til reol afhænger af, hvorvidt redningsberedska-

bet ankommer tidligt og kan begrænse / slukke branden. Sandsynlighederne for

spredning til reol vurderes at svare til de i Fase 1 fastlagte. Oversigt over sand-

synligheder for gennembrænding hhv. spredning til reol ses i Tabel 4.

For frostlageret, som er sikret med iltreduktion, bliver hændelsesforløbet ved

spredning til reol-oplag anderledes end i det sprinklede lager, idet denne brand-

hændelse kan medføre svigt af ”slukningsanlægget” da klimaskærmen er perfo-

reret. Hændelsesforløbet beskrives ved, at såfremt der sker spredning til reol-

oplaget af en udefrakommende brand i klimaskærmen, så antages iltreduktionen

at svigte totalt. Der er altså ikke flere barrierer i hændelsestræet.

Tabel 3: Svigtsandsynlig-

heder for barrieren: Tidlig

alarmering

Barriere: Tidlig alarmering (svigtsandsynlighed)

Træ A, B og C – brande inde i lager 0,0958

Træ D – brand udenfor lager 0,6670

Træ D – ved gennembrænding 0,0958

Tabel 4: Svigtsandsynlig-

heder for barriererne

”gennembrænding” og

”spredning til reol” i træ D

Barriere: Svigtsandsynlighed

Gennembrænding (JA) 0,90

Spredning til reol ved tidlig alarmering (JA) 0,30

Spredning til reol ved sen alarmering (JA) 0,99

Page 28: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

28

Safety

8 KONSEKVENS, FROSTHØJLAGER PUR/PIR + ILTREDUKTION

Estimering af konsekvenserne for de enkelte hændelser i de 4 hændelsestræer

udføres efter de samme principper som i fase 1, som beskrevet i Bilagsrapport 1.

Dog er der ikke medtaget følgeskade – vandskade, idet der kun vil være det

vandforbrug som benyttes ved brandslukningen. I de hændelser, hvor mængden

af slukningsvand er væsentlig, vurderes det meste af oplaget at være røgskadet.

8.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A

Som vist i Figur 10 på side 20, er der for brand i oplag tale om 9 hændelsesfor-

løb for frosthøjlageret med PUR/PIR og iltreduktion.

En uddybning af valget følger herunder:

Ai.1 Da branden slukkes med simple midler, antages skaden at være meget

begrænset, og den sættes til 0 (som for sprinklet lager).

Ai.2 Da antændelse hæmmes af iltreduktionen og redningsberedskabet an-

kommer tidligt vurderes røgskaden at beløbe sig til 2,5% af oplagsværdien

(25% af den sprinklerslukkede brand).

Ai.3 Som Ai.2, dog ankommer redningsberedskabet sent, røgskaden sættes til

5% (50% af den sprinklerslukkede brand).

Tabel 5: Konsekvens for

hændelse Ai.1 – Ai.9.

nd

els

e

Iltr

ed

uk

tio

ne

ns

eff

ek

t

An

ko

ms

t re

d-

nin

gs

be

red

ska

be

t DIREKTE SKADE FØLGESKADE

Bemærkning

Skade på klima-skærm

Skade på reol-

systemet Røg-skade

Ai.1 Hæmmer - 0 0 0 Lille brand

Ai.2 Hæmmer Tidlig 0 0 1/80 Lille brand

Ai.3 Hæmmer Sen 0 0 1/20 Lille brand

Ai.4 Kontrol - 0 0 0 Lille brand

Ai.5 Kontrol Tidlig 0 6/4160 4/10 Mellem brand

Ai.6 kontrol Sen 0 6/4160 6/10 Mellem brand

Ai.7 Ikke tilstede

- 0 0 0

Lille brand

Ai.8 Ikke tilstede

Tidlig 1 1 1

Storbrand

Ai.9 Ikke tilstede

Sen 5/4 5/4 1

Storbrand

Page 29: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

29

Safety

Ai.4 Slukkes med simple midler - skaden sættes til 0 (som sprinklet lager).

Ai.5 Iltreduktionen antages at kontrollere branden svarende til en sprinklerkon-

trolleret brand, der som i det sprinklede højlager antages at beskadige 6

reolsøjler mht. deformation – dog uden vandskade. Den større brand med-

fører større røgskade, her, 40%. Redningsberedskabet alarmeres tidligt,

og kan slukke branden.(som A.4 for sprinklet lager, uden vandskaden).

Ai.6 I modsætning til Ai.5 kommer redningsberedskabet sent i forløbet, men

stadig til en ilt-kontrolleret brand. Den bygningsmæssige skade vurderes

derfor uændret ift. A.4, dog vil der være større røgskade som følge af den

længere tid til slukning.

Ai.7 Slukkes med simple midler - skaden sættes til 0 (som sprinklet lager).

Ai.8 Når iltreduktionen ikke er tilstede og der ikke sker slukning med simple

midler, antages den direkte skade og følgeskaden at være total. At red-

ningsberedskabet ankommer tidligt betyder, at de kan beskytte evt. nabo-

bygninger (som A.8).

Ai.9 Som Ai.8, dog med den forskel at, da klimaskærmen er brændbar

(PUR/PIR) vil lageret kunne antænde evt. nabobygninger via stråling og

derfor sættes bygningsskaden til 125%, eftersom redningsberedskabet ik-

ke er fremme tidligt (som A.9 med PUR/PIR).

Page 30: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

30

Safety

8.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B

Som vist i Figur 11 på side 21, er der 6 mulige hændelsesforløb for brand på

gulv. Konsekvenserne anvendt i analysen er vist i Tabel 6 herunder.

En uddybning af valget følger herunder:

Bi.1 En brand på gulv, der slukkes med simple midler - ingen skade.

Bi.2 En brand på gulv, med hæmmet antændelse og som slukkes af rednings-

beredskabet tidligt vil have tilnærmelsesvis ingen skade.

Bi.3 Som Bi.2, men redningsberedskabet kommer sent, vurderet røgskade 2%.

Bi.4 En brand på gulv, der slukkes med simple midler – ingen skade.

Bi.5 En ilt-kontrolleret brand på gulv, som slukkes tidligt af redningsberedska-

bet. Som B.2 med 50% mindre røgskade.

Bi.6 Som Bi.5, hvor redningsberedskabet kommer sent, røgskaden vurderes

10 gange større. Der antages ikke spredning til reol-oplag, da iltkontrolle-

ret brand på gulv.

Bi.7 En brand på gulv, der slukkes med simple midler – ingen skade.

Bi.8 Hændelsesforløb svarende til B.2. Konsekvensen sættes til det samme.

Bi.9 Hændelsesforløb svarende til B.6 med PUU/PIR. Konsekvensen sættes til

det samme.

Tabel 6: Konsekvens for

hændelse Bi.1 – Bi.9.

H

æn

de

lse

Iltr

ed

uk

tio

ne

ns e

f-

fek

t

An

ko

ms

t re

dn

ing

s-

be

red

ska

b

DIREKTE SKADE FØLGESKADE

Bemærkning

Skade på klima-skærm

Skade på reol-

systemet Røg-skade

Bi.1 Hæmmer - 0 0 0 Lille brand

Bi.2 Hæmmer Tidlig 0 0 0 Lille brand

Bi.3 Hæmmer Sen 0 0 1/50 Lille brand

Bi.4 Kontrol - 0 0 0 Lille brand

Bi.5 Kontrol Tidlig 0 0 1/100 Lille brand

Bi.6 Kontrol Sen 0 0 1/10 Lille brand

Bi.7 Ikke tilstede - 0 0 0 Lille brand

Bi.8 Ikke tilstede Tidlig 0 0 1/50 Lille brand

Bi.9 Ikke tilstede Sen 1,25 1,25 1,0 Stor brand

Page 31: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

31

Safety

8.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C

Som vist i Figur 12 på side 22, er der opstillet 13 mulige hændelser, ved indven-

dig brand i klimaskærmen. Oversigt over estimerede konsekvenser ses i Tabel 7.

En uddybning af de valgte konsekvenser følger her:

Ci.1 En brand i et facadeelement, der er hæmmet i antændelse pga. iltredukti-

onen og som slukkes med simple. Skade sættes til 0.

Ci.2 Som Ci.1, som slukkes tidligt af redningsberedskabet. Der anslås 1 %

skade på klimaskærmen og 1% røgskade.

Ci.3 Der er ikke er spredning til reol, men sen slukning af redningsberedskabet.

Da branden er meget hæmmet pga. iltreduktionen vurderes skaden på fa-

caden som Ci.2, men dobbelt så stor røgskade.

Ci.4 En brand i et facadeelement, der er kontrolleret pga. iltreduktionen og som

slukkes med simple midler giver meget begrænset skade. Sættes til 0.

Tabel 7: Konsekvens for

hændelse Ci.1 – Ci.13.

Brand der starter i klima-

skærm – indvendig side.

H

æn

de

lse

Iltr

ed

uk

tio

ne

ns

eff

ek

t

An

ko

ms

t re

dn

ing

s-

be

red

ska

b

DIREKTE SKADE FØLGESKADE

Bemærkning

Skade på klima-skærm

Skade på reol-

systemet Røg-skade

Ci.1 Hæmmer - 0 0 0 Lille brand

Ci.2 Hæmmer Tidlig 1/100 0 1/100 Lille brand

Ci.3 Hæmmer Sen 1/100 0 1/50 Lille brand

Ci.4 Kontrol - 0 0 0 Lille brand

Ci.5 Kontrol Tidlig 1/100 0 1/40 Lille brand

Ci.6 Kontrol Sen 1/40 0 1/10 Lille brand

Ci.7 Kontrol Tidlig 1/20 6/4160 6/10 Mellem brand

Ci.8 Kontrol Sen 3/20 6/4160 8/10 Mellem brand

Ci.9 Ikke tilstede - 1/100 0 0 Lille brand

Ci.10 Ikke tilstede Tidlig 2/100 0 1/20 Lille brand

Ci.11 Ikke tilstede Sen 1/20 0 1/5 Lille brand

Ci.12 Ikke tilstede Tidlig 1 1 1 Stor brand

Ci.13 Ikke tilstede Sen 5/4 5/4 1 Stor brand

Page 32: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

32

Safety

Ci.5 Som Ci.4, dog slukkes den af redningsberedskabet som alarmeres tidligt

og slukker inden der sker spredning til oplaget. Der anslås 1 % skade på

klimaskærmen og 2,5% røgskade.

Ci.6 Sammenlignet med Ci.5 kommer redningsberedskabet her sent, men dog

til en iltkontrolleret brand, der ikke er spredt til oplaget. Der antages, at

være større 2,5 gange mere skade på klimaskærmen og 4 gange større

røgskade end Ci.5.

Ci.7 Branden har spredt sig til reol-oplaget, men er stadig kontrolleret af iltre-

duktionen. Redningsberedskabet ankommer tidligt og kan således be-

kæmpe branden. Konsekvensen sættes som for C.4-PUR, et tilsvarende

sprinklerkontrolleret brandforløb .

Ci.8 Som Ci.7, bortset fra at redningsberedskabet alarmeres sent. Hændelses-

forløb svarende til C.5-PUR (sprinklerkontrolleret). Konsekvensen sættes

til det samme.

Ci.9 Iltreduktionen er ikke tilstede (svigt), men branden slukkes med simple

midler. Der anslås 1% skade på klimaskærmen og ingen følgeskade.

Ci.10 Hændelsesforløb svarende til C.2-PUR. Konsekvensen sættes til det

samme.

Ci.11 Hændelsesforløb svarende til C.3-PUR. Konsekvensen sættes til det

samme.

Ci.12 Iltreduktionen er ikke tilstede (svigt). Branden spredes til reol-oplag og

redningsberedskabet alarmeres tidligt men kan ikke slukke branden – kun

sikre mod spredning til nabobygning. Konsekvens som for C.8.

Ci.13 Iltreduktionen er ikke tilstede (svigt). Branden spredes til reol-oplag og

redningsberedskabet alarmeres sent og kan ikke slukke branden og der

sker spredning til nabobygning. Konsekvens som for C.9.

8.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D

Som vist i Figur 13 på side 23, er der 7 mulige hændelsesforløb når en brand i

klimaskærmen starter udefra. I Tabel 8 er de vurderede konsekvenser vist.

Page 33: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

33

Safety

En uddybning af de valgte konsekvenser følger herunder:

Di.1 Branden slukkes med simple midler – meget lille facadeskade - som D.1.

Di.2 Redningsberedskabet alarmeres tidligt og slukker branden - den direkte

skade er begrænset. Det sættes til 2 % af facaden for PUR/PIR (som D.2

med PUR). Ingen følgeskader da branden kun er udenfor lageret.

Di.3 Da der ikke er gennembrænding, sættes konsekvensen som for Di.2.

Di.4 Der er gennembrænding, men ikke spredning til reoloplaget - redningsbe-

redskabet er tilkaldt tidligt, og slukker branden. Bygningsskaden antages

at være den samme som for Ci.3, dog en mindre røgskade da branden ik-

ke har spredt sig til oplaget. Røgskaden sættes til 10 % (som D.4 PUR).

Di.5 Branden har spredt sig til reol-oplaget, og kan spredes uhindret da iltre-

duktionen antages at være væk pga. hullet i facaden. Redningsberedska-

bet er tidligt alarmeret, men kan ikke foretage slukning, kun afgrænsning i

forhold til andre bygningsafsnit. Dette hændelsesforløb svarer til D.7.

Di.6 Dette adskiller sig fra Di.4 ved at redningsberedskabet kommer senere.

Der sker ikke spredning til reol-oplag, så den senere slukning antages at

resultere i dobbelt så stor skade på klimaskærmen og fire gang så stor

røgskade.

Di.7 Branden har spredt sig til oplaget, iltreduktionen er ikke tilstede og red-

ningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til D.8 i det sprinklede

lager, hvor sprinkleranlægget svigter.

Tabel 8: Konsekvens for

hændelse Di.1 – Di.7.

Brand der starter i klima-

skæm på udvendig side.

nd

els

e

Iltr

ed

uk

tio

ne

ns

eff

ek

t

An

ko

ms

t re

d-

nin

gs

-be

red

ska

b DIREKTE SKADE FØLGESKADE

Bemærkning

Skade på klima-skærm

Skade på reol-syste-

met Røg-skade

Di.1 - - 1/100 0 0 Lille brand

Di.2 - Tidlig ude 2/100 0 0 Lille brand

Di.3 - Sen ude 2/100 0 0 Lille brand

Di.4 Ikke tilstede Tidlig inde 1/20 0 1/10 Lille brand

Di.5 Ikke tilstede Tidlig inde 1 1 1 Stor brand

Di.6 Ikke tilstede Sen inde 1/10 0 4/10 Lille brand

Di.7 Ikke tilstede Sen inde 5/4 5/4 1 Stor brand

Page 34: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

34

Safety

9 RISIKO I FROSTHØJLAGER MED PUR/PIR OG ILTREDUKTION

Risikoen for frosthøjlageret med PUR/PIR, som er sikret med iltreduktion bereg-

nes som i Fase 1 som den skade, der kan forventes pr. år. Der anvendes de

samme areal og værdier for bygning hhv. oplag som i Fase 1. Dette er beskrevet

i detaljer i Bilagsrapport 1, afsnit 6.

Risikoen (skaden) for hver hændelse og den samlede er beregnet i Tabel 9.

Tabel 9: Risikoberegning

for brand i frosthøjlager

med PUR/PIR sikret med

iltreduktion.

SANDS.

Sandsynlighed Bygningsskade Reolskade Røgskade

Forventet

direkte skade

Forventet

følgeskade Samlet

hændelser/år skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/år skade/år skade/år

Ai.1 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Ai.2 0,00110 0 0 18,75 0,00E+00 2,06E-02 2,06E-02

Ai.3 0,00012 0 0 75 0,00E+00 8,74E-03 8,74E-03

Ai.4 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Ai.5 0,00027 0 0,361 600 9,91E-05 1,65E-01 1,65E-01

Ai.6 0,00003 0 0,361 900 1,05E-05 2,62E-02 2,62E-02

Ai.7 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Ai.8 0,00005 50 250 1500 1,63E-02 8,14E-02 9,77E-02

Ai.9 0,00001 62,5 312,5 1500 2,16E-03 8,63E-03 1,08E-02

Bi.1 0,00015 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Bi.2 0,00696 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Bi.3 0,00074 0 0 75 0,00E+00 5,53E-02 5,53E-02

Bi.4 0,00004 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Bi.5 0,00174 0 0 15 0,00E+00 2,61E-02 2,61E-02

Bi.6 0,00018 0 0 150 0,00E+00 2,77E-02 2,77E-02

Bi.7 0,00001 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Bi.8 0,00034 0 0 30 0,00E+00 1,03E-02 1,03E-02

Bi.9 0,00004 62,5 312,5 1500 1,37E-02 5,46E-02 6,83E-02

Ci.1 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Ci.2 0,00403 0,5 0 15 2,02E-03 6,05E-02 6,25E-02

Ci.3 0,00043 0,5 0 30 2,14E-04 1,28E-02 1,30E-02

Ci.4 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00

Ci.5 0,00080 0,5 0 37,5 3,99E-04 2,99E-02 3,03E-02

Ci.6 0,00008 1,25 0 150 1,06E-04 1,27E-02 1,28E-02Ci.7 0,00021 2,5 0,361 900 6,01E-04 1,89E-01 1,90E-01

Ci.8 0,00002 7,5 0,361 1200 1,75E-04 2,67E-02 2,69E-02

Ci.9 0,00000 0,5 0 0 1,03E-07 0,00E+00 1,03E-07

Ci.10 0,00007 1 0 75 7,47E-05 5,60E-03 5,68E-03

Ci.11 0,00001 2,5 0 300 1,98E-05 2,37E-03 2,39E-03

Ci.12 0,00012 50 250 1500 3,73E-02 1,87E-01 2,24E-01

Ci.13 0,00001 62,5 312,5 1500 4,95E-03 1,98E-02 2,47E-02

Di.1 0,00041 0,5 0 0 2,07E-04 0,00E+00 2,07E-04

Di.2 0,00069 1 0 0 6,89E-04 0,00E+00 6,89E-04

Di.3 0,00014 1 0 0 1,38E-04 0,00E+00 1,38E-04

Di.4 0,00078 2,5 0 150 1,96E-03 1,18E-01 1,20E-01

Di.5 0,00034 50 250 1500 1,01E-01 5,05E-01 6,05E-01

Di.6 0,00000 5 0 600 5,94E-06 7,13E-04 7,19E-04

Di.7 0,00012 62,5 312,5 1500 4,41E-02 1,76E-01 2,21E-01

SUM 0,02006 0,2261 1,8303 2,0565

Frostlager med PUR/PIR og iltreduktion

KONSEKVENS RISIKO

nd

else

Page 35: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

35

Safety

For hvert hændelsesforløb Ai.1-Di.7 er der i de foregående afsnit fastlagt en

sandsynlighed og en tilhørende konsekvens. Den forventede skade pr. år i en-

heden mio. DKK/år, for hver hændelse, fås ved at gange sandsynligheden med

den tilhørende konsekvens. Den forventede skade er opdelt i hhv. direkte skade

og følgeskade, hvor følgeskade er skade på oplaget. I Tabel 9 ovenfor ses sand-

synligheden, konsekvensen og den forventede skade for hvert hændelsesforløb i

de 4 hændelsestræer A - D. Nederst er den samlede skade(risiko) beregnet ved

at summere de beregnede skader for alle hændelserne.

Som det fremgår af Tabel 9 er den samlede forventede direkte skade beregnet

til ca. 260.000 DKK pr. år, mens den samlede følgeskade er 1,83 mio. DKK

pr. år. Samlet kan der altså forventes en skade på 2,06 mio. DKK pr. år.

9.1 Vurdering af tillægsrisiko

9.1.1 Frost med PUR/PIR + iltreduktion kontra ”varmt” med mineraluld + AVS

I Bilagsrapport 1 er risikoen for reference-højlageret - et ”varmt” højlager bygget

med mineraluld og sikret med sprinkling - beregnet.

Den forventede direkte skade for reference-højlageret er beregnet til ca.

275.000 DKK pr. år, mens følgeskaden er ca. 20 mio. DKK pr. år. Altså en

forventet samlet skade på 20,5 mio. DKK pr. år.

De beregnede skader for de to lagerbygninger er sammenholdt i Tabel 10.

Som det fremgår af Tabel 10 er den samlede skade (bygning+oplag) i et frostla-

ger med PUR/PIR sikret med iltreduktion altså ca. 10 gange mindre end for refe-

rence-lageret – det ”varme” lager med mineraluld og sprinkling.

Årsagen hertil er, at når iltreduktionen er tilstede, er følgeskaderne (oplags-

skade) langt mindre idet der bliver mindre røgskade og ingen vandskade. Desu-

den er iltreduktionen også effektiv til at hæmme antændelse eller kontrollere

brande, der ikke opstår i selve reoloplaget, og kan dermed minimere risikoen for

Tabel 10: Sammenfatning,

resultat af risikoanalyse

for frostlager (PUR/PIR)

med iltreduktion kontra

”varmt” lager (mineraluld)

med sprinkling.

Direkte skade

[mio. DKK/år]

Følgeskade

[mio. DKK/år]

Samlet skade

[mio. DKK/år]

Frostlager

(PUR/PIR + iltreduktion) 0,2261 1,8303 2,0565

”Varmt” lager

(mineraluld + sprinkling) 0,2745 20,22 20,49

Forholdstal 1,21 11,05 9,96

Page 36: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

36

Safety

spredning til oplaget. Da langt de fleste brande, der opstår inde i lageret, opstår

andre steder end i selve reol-oplaget, får dette væsentlig betydning.

Hvis man ser på den direkte skade (bygningsskade) alene er risikoniveauet dog

sammenligneligt, idet forholdstallet her er beregnet til 1,21 – dvs. risikoen mht.

bygningsskade er ”kun” ca. 80% i frostlageret i forhold til referencelageret, selv-

om sandsynligheden for brand indvendigt er langt mindre i frostlageret (frostkoef-

ficient 1/10).

Dette skyldes, at de hændelser, hvor branden starter i klimaskærmen udvendigt,

får langt større konsekvens, da gennembrænding af facade og spredning til reol-

oplag altid antages at medføre totalskade, da iltreduktionen forsvinder pga. per-

foreringen af klimaskærmen. Desuden er hyppigheden af disse brandhændelser

ikke reduceret med frost-koefficienten, da vilkårene udvendigt er ens for frostla-

geret og det ”varme” lager.

Fordelingen mellem ”små”, ”mellemstore” og ”store brande”, som vist i konse-

kvens-tabellerne i afsnit 8, er illustreret i nedenstående Figur 15. Afbildningen

viser frekvensen for (hyppigheden af) hhv. små, mellemstore og store brande.

Figur 15: Frekvens for

små, mellem og store

brande. (ORS = Oxygen

Reduction System = Iltre-

duktion)

Page 37: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

37

Safety

Det blev fundet, at der er ca. 10 gange flere småbrande i det ”varme” lager end i

frostlageret, ca. 32 gange flere mellemstore brande og stort set lige mange stor-

brande. Samlet er der ca. 10 gange flere brande i det ”varme lager” end i frostla-

geret, hvilket også fremgår af figuren. Det vil sige at andelen af brandforløb der

udvikler sig til storbrande i frostlageret er procentvis højere end det er tilfældet

for brande i det ”varme” lager.

9.1.2 ”Varmt” lager med PUR/PIR + iltreduktion kontra mineraluld + AVS

Risikoanalysen er også gennemført uden at tage frostkoefficienten i regning.

Hermed kan foretages den rene sammenligning af et varmt lager bygget med

PUR/PIR og iltreduktion og et tilsvarende varmt lager bygget med mineraluld og

sprinkling.

I den sammenhæng er det fundet, at den forventede skade i et varmt lager med

PUR/PIR og iltreduktion så vil være på niveau med referencelageret, men antal-

let af storbrande vil stige med en faktor 4-5.

Dette afspejler en markant forøget sandsynlighed for storbrand ved samtidig

anvendelse af PUR/PIR-elementer til erstatning af vægelementer med ubrænd-

bar isolering, sammen med iltreduktion i stedet for sprinkling i ”varme” højlagre,

dvs. en markant forøget Individual Risk.

9.2 Følsomhedsanalyse

Tillægsrisikoen i frosthøjlgre med PUR/PIR og iltreduktion kontra ”varme” højlag-

re med mineraluld og sprinkling er vurderet i afsnit 9.1.1 ovenfor.

Sandsynlighederne for de forskellige barrierers effekt er skønnet baseret på

forskellige referencer. Ved de parametre, der gælder for begge bygningerne

(frost og ”varmt”), går ”usikkerhederne” ud ved den komparative vurdering.

Der er dog nogle parametre, som kun benyttes i frosthøjlageret og som er fast-

lagt med relativt stor usikkerhed pga. manglende erfaring med iltreduktion som

Tabel 11: Sammenfatning,

resultat af risikoanalyse

for lager med PUR/PIR og

iltreduktion kontra lager

med mineraluld og sprink-

ling.

Direkte skade

[mio. DKK/år]

Følgeskade

[mio. DKK/år]

Samlet skade

[mio. DKK/år]

”Varmt” lager

(PUR/PIR + iltreduktion) 1,04 12,58 13,62

”Varmt” lager

(mineraluld + sprinkling) 0,2745 20,22 20,49

Forholdstal 0,26 1,61 1,50

Page 38: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

38

Safety

brandsikringsforanstaltning. Der laves følsomhedsanalyse af scenarier, hvor der

varieres på flg. parametre:

1. Pålidelighed af iltreduktionen sættes til 98,8 (a) som for sprinkleranlæg

hhv. til 0,90 (b) i stedet for den beregnede 0,962 fra fejltræsanalysen.

2. Sandsynlighed for at iltreduktionen hæmmer antændelse og ikke ”kun”

kontrollerer branden sættes til 0,9 (a) hhv. 0,7 (b) i stedet for den vurde-

rede 0,8.

3. Facaden sikres udvendigt på de nederste f.eks. 2,5 m så antændelse fra

yderside hindres. Sandsynlighed for gennembrænding sættes som for

facader af mineraluldspaneler EI60 A2-s1,d0.

I Tabel 12 nedenfor er forholdstallene for den beregnede skade/risiko mellem

”Frost + PUR/PIR + iltreduktion” og ”Varmt + mineraluld + sprinkling” opstillet for

de betragtede følsomhedsscenarier.

Af Tabel 12 ovenfor ses, at pålideligheden af iltreduktionen har væsentlig indfly-

delse på risikoniveauet for både bygningsskade og oplagsskade. Om iltreduktio-

nen er så effektiv som forventet til at hæmme antændelse har derimod stort set

ingen effekt på den direkte brandskade, men dog på oplagsskaden. Dette er

forventeligt, da iltreduktionen antages at kontrollere branden, hvorved rednings-

beredskabet har mulighed for en effektiv indsats.

En parameter som har stor indflydelse på risikoniveauet for både bygnings- og

oplagsskade, er – ikke overraskende – sikring i forhold til den udefrakommende

brand. Herved bliver risikoniveaet i frostlageret ca. 3 gange mindre med hensyn

til bygningsskade og 18 gange mindre for oplagsskade. Som også beskrevet i

fase 2, har sikring af den nederste del af facaden udvendigt – og i det hele taget

sikring mod utilsigtet personophold og brandbelastning udvendigt - en stor effekt

på risikoniveauet i lagerbygninger med PUR/PIR-facader.

Tabel 12: Forholdstal ved

variation af parametre –

følsomhedsanalyse.

Følsomhedsscenarie Direkte skade Følgeskade Samlet skade

Ingen = Udgangspunkt 1,21 11,05 9,96

1.a) Pålidelighed iltreduktion: 0,988 1,57 12,67 11,57

1.b) Pålidelighed iltreduktion: 0,90 0,79 8,46 7,48

2.a) Hæmmer antændelse: 0,9 1,22 12,65 11,23

2.b) Hæmmer antændelse: 0,7 1,21 9,80 8,95

3. Hindring af gennembrænding 3,10 18,80 17,61

Page 39: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

39

Safety

10 FOKUSPUNKTER VED ANVENDELSE AF ILTREDUKTIONSANLÆG

Ved ansøgning om tilladelse til at sikre et konkret projekt for et automatisk frost-

højlager ved iltreduktion som alternativ til et automatisk sprinkleranlæg, er det

bygherre, evt. via sine rådgivere og leverandører, der dokumenterer sikkerheds-

niveauet i forhold til brand.

I den forbindelse bør der lægges vægt på følgende:

At systemet til sikring af iltreducering projekteres, installeres og vedlige-

holdes i overensstemmelse med PAS 95:2011 eller prEN16750:2014 el-

ler evt. nyere udgaver heraf.

at den benyttede design-ilt-procent dokumenteres i forhold til antændel-

sesgrænserne for den konkrete oplagstype ved de konkrete temperatur-

forhold. Der kan evt. stilles krav om kontrolleret antændelsestest på ste-

det inden ibrugtagning og f.eks. årligt som led i inspektion.

Særligt fokus på tæthed af de omgivende konstruktioner og sluser ved

åbninger i vægge mod ikke ilt-reducerede områder. Dette vil formentlig

alligevel være tilfældet i et frostlager af hensyn til kuldetab og kondens.

Fysisk sikring mod påkørsel og adgang for uvedkommende, samt evt.

belægning omkring bygning for hindring af vegetation.

tætheden af det beskyttede område kan dokumenteres, f.eks. i form af

en ”blower door test”/”Door fan rest”, for at fastlægge omfanget af læka-

ger, til dokumentation af anlægsdimensioneringen.

Følsomhed af systemet i form af redegørelse for:

o hvor meget iltproducenten i lageret vil stige som funktion af tiden, hvis

anlægget er ude af drift. Holdetiden skal jf. PAS 95 være min. 30 mi-

nutter (holdetiden er den tid det tager før iltprocenten er oppe på den

maksimalt tilladelige værdi når anlægget står stille). Der bør sættes

skærpede krav til et længere tidsinterval baseret på oplysninger om

udbedringstider for de indgående komponenter i den konkrete sag.

o hvor meget iltprocenten i lageret vil stige som funktion af tiden, hvis

der opstår en åbning i de omgivende konstruktioner på f.eks. 1 m2, 2

m2, 4 m

2 osv. samt redegørelse for procedurer for udbedring.

o Redegørelse for, hvor lang tid vil anlægget vil være om at etablere

den rette iltkoncentration efter lukning af utilsigtede utætheder.

Redundans i nødvendigt omfang af f.eks. generatormoduler og kom-

pressor til sikring ved svigt, service eller andet, baseret på risikoanaly-

sen i det konkrete projekt.

Page 40: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

40

Safety

Omfang og placering af iltmålere. I bygninger af den størrelsesorden

som frosthøjlagre typisk har, bør der være mere end de minimum to uaf-

hængige som PAS 95 kræver, og det bør vurderes konkret ift. rumvolu-

men og mulige forhindringer for opblanding.

Selv ved 15-16% ilt vil der kunne forekomme forbrænding, der generer

røg. Der bør derfor være mulighed for manuelt styret røgudluftning, på

en sådan måde, at iltproducenten sikres fastholdt i forbindelse med

røgudluftning.

Det bør sikres for, at redningsberedskabets indsatsmuligheder ikke ka-

rambolerer med tætheden af lageret (åbentstående døre mv.). F.eks.

ved etablering af stigrør eller anden mulighed for slukningsvandforsyning

indenfor det iltreducerede område.

Evt. sikring af luftkvalitet bør kunne foretages via styret ventilation, så

det ikke er nødvendigt at foretage ”flushing” (gennemskylning af rummet

med frisk luft).

Der bør der være en beredskabsplan med procedurer ved svigt af sy-

stemet, hvor lageret er ubeskyttet. Herunder reducering af antændelses-

risici f.eks. ved at automatlageret ikke benyttes til håndtering af varer,

dvs. stillestående strømløse robotkraner, eventuelt suppleret med

brandvagt. At strømførende installationer i lageret, f.eks. belysning, gø-

res strømløse. Der bør være krav om advisering af myndighederne, bl.a.

for stillingtagen til, om lageret evt. skal tømmes.

Page 41: Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

41

Safety

11 REFERENCER

[BRS-BEK-1204, 2012] BRS-BEK-1204. 2012. Bekendtgørelse nr. 1204 om

Tekniske forskrifter for Højlagre. Beredskabsstyrelsen.

[BRS-VEJL-HØJLAGER, 2012] BRS-VEJL-HØJLAGER, 2012. 2012. Vejledning

til tekniske forskrifter for højlagre, vejledning nr. 16. Beredskabsstyrelsen.

[DSF/prEN_16750, 2014] DSF/prEN_16750. 2014. Design af iltreducerende

systemer til brandforebyggelse.

[Mannan, Volume 3, 2005] Mannan, Sam. Volume 3, 2005. Lees’ Loss Preven-

tion in the Process Industries. Third edn. Elsevier.

[Marsh, 2008] Marsh. 2008. Effectiveness of fire Safety Systems for use in

Quantitative Risk Assessments, Fire Research Report Number 89. Tech. rept.

New Zealand Fire Service Commission.

[PAS-95, 2011] PAS-95. 2011. Hypoxic air fire prevention systems - Specifika-

tion. British Standards Institution.