JCI AALBORGHUS - NR. 17 AUGUST 2010 AALBORGHUS U US S S A A A A A A A A A A A A A A A A A A A AA A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A AL L L L L L L L L L L L L LB B B B B B B B B B B B B B BO O O O O O O O O O O O O O O O O O O O OR R R R R R R R R R R R R R R R R R R RG G G G G G G G G G G G G G G G G G G GH H H H H H H H H H H H H H H H H H HU U U U U U U U U U U U U U U U U US S S S S S S S S S S S S S S S S S A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A AA A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A AL L L L L L L L L L L L L L L L LB B B B B B B B B B B B B B B B B BO O O O O O O O O O O O O O O O O OR R R R R R R R R R R R R R R R R R RG G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H HU U U U U U U U U U U U U U U U U U U U U US S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A A L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L LB B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B B BO O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O OR R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R RG G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G G H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H H HU U U U U U U U U U U U U U U U U U U U U U U US S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S
JCI AALBORGHUS - NR. 17 AUGUST 2010 AAAAAAAAAAAAAAAAAAAA AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAALLLLLLLLLLLLLLBBBBBBBBBBBBBBBOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOORRRRRRRRRRRRRRRRRRRRGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGHHHHHHHHHHHHHHHHHHHUUUUUUUUUUUUUUUUUUSSSSSSSSSSSSSSSSSS
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
SOMMERFEST, AFTENSOL OG SØULKESTEMNING FOR FULD MUSIK
AF
KIM
5
Søndag d.18.juli 2010 var Grøn
Koncert Turnéen nået til Aalborg,
eller mere præcis Nørresundby. JCI
havde tidligere på året arbejdet
hårdt for at få en aftale i stand
med Muskelsvindfonden, hvor
JCI’ere over det ganske land har
byttet arbejdskraft til arrange-
mentet Cirkus Summarum mod at
få en JCI stand på årets Grønne
Koncerter under mottoet JCI Go-
ing Green.
JCI Aalborghus havde fået ansvar-
et for standen i Nørresundby, og
her blev der disket op med konkur-
rencer indenfor alt fra lakrids-
snørespisning til sækkevæddeløb.
Derudover havde Havespil.dk
været så venlige at donere et par
spil til standen. Herunder en søm-
blok, hvor der blev solgt 5 søm til
20 kr., der ubeskåret gik til ”No-
thing but Nets” kampagnen. Der-
udover blev der naturligvis også
solgt pins under JCI Aalborghus’
eget ”Nothing but Nets”- projekt;
”Save a life with a pin.”
Vejret præsenterede sig fra sin fl ot-
teste side med skyfri himmel og
høj solskin hele dagen. 7 Aalborg-
husere havde reserveret dagen til
at bemande boden med hjælp fra
både JCI Sæby og JCI Mariager-
fjord samt primus motor bag JCI
Going Green, Kathrine Stannov.
Og interessen for boden var da
også ganske betragtelig, selvom
det kneb lidt med at få solgt det
gode JCI budskab til de besøgen-
de, der primært bestod af børn
og halvfulde folk – men 7 poten-
tielle gæster blev det da til. Til
gengæld var der stor interesse for
havespillene, hvor der kom en del
penge i kassen fra især sømblok-
ken – Her gik der hurtigt testos-
teron i den, med fl ere væddemål a
la ”taberen gi’r en omgang.
JCI Aalborghus var også så heldige
at have fået en aftale i stand med
P4 Nordjylland, hvor en meget
nervøs regionsformand Bo Ri-
som efter et par forgæves besøg
i P4 teltet omkring kl. 17 kunne
fortælle live til hele Nordjylland
om JCI Aalborghus’ rolle på Grøn
koncert. Rygtet siger, at der rent
faktisk også var folk, der hørte Bo
i radioen, så nu håber vi, det gode
budskab kan fortsætte med at
sprede sig i det ganske land.
Omkring kl. 19 tyndede det geval-
digt ud i tilløbet til standen, efter-
hånden som de yngste var taget
hjem, målgruppen for standen var
ved at være småberusede og de
store navne begyndte at trække
folk mod den store scene. Det var
derfor en træt fl ok JCI’ere, der til-
lod sig at tage en slapper, nyde
Thomas Helmig og drikke en enkel
kold fad og spise en is. Herefter
gik det løs igen med at få pillet
standen ned til tonerne fra DAD,
så den var klar til at drage videre
til næste koncertplads, hvor an-
dre JCI’ere var klar til at overtage
stafetten.
Og selvom det var en lang dag, var
det bestemt det værd, at få lov til
at hjælpe med få spredt det gode
budskab – Ligeså spændende
var det at få indsigt i det kæmpe
maskineri, der kører backstage for
at få et arrangement som Grøn
Koncert til at fungere, og ikke
mindst mængden af frivillige, der
i dagevis knokler for at alting fun-
gerer - Alt sammen for Muskel-
svindfondens gode formål. Der er
ingen tvivl om, at jeg er tilbage på
Grøn Koncert næste år – Måske
som frivillig - Måske som småberu-
set besøgende.
JCI GOING GREEN – JCI AALBORGHUS PÅ GRØN KONCERT
AF
HA
NN
E
ASTRUM AALBORGH – JCI AALBORGHUS
6
Aalborg er på mange måder
en by i udvikling. Flere store og
præstigeprægede bygge- og an-
lægsprojekter er i fuld gang, plan-
lagt eller afsluttet indenfor de
seneste få år. Projekter, som alle
er med til at ændre og definere
de omgivelser, som vi bevæger os
i, og som derved er medvirkende
til at ændre byens identitet. Men
hvorfor har Aalborg Kommune
igangsat alle disse projekter, og
hvad er den overordnede plan
med det hele?
Aalborg har i fl ere hundrede år
været en by med en stærk iden-
titet som en havne- og arbejderby
med Limfjorden og Portland som
rygrad. Måske med undtagelse af
Nordjyllands Kunstmuseum (nu
omdøbt til Kunsten) har det ikke
været fi nkultur og præstigebyg-
geri, der har præget bybilledet
eller været i fokus fra kommunens
side.
Men i og med at tiderne har æn-
dret sig fra det gamle industri-
samfund til et mere vidensbaseret
samfund, har Aalborg af gode
grunde også måttet tilrette sig
for at bevare sin status som Dan-
marks fjerde største by. Og det er
den forandring, der i høj grad er
blevet synlig i bybilledet gennem
de seneste år. Værtshuse om-
dannes til smarte caféer, brosten
omlægges til granit og kommunen
satser på kulturtilbud og byforny-
elser for derved at gøre byen og
de offentlige rum mere attraktive
for både byens borgere og besøg-
ende. Spørgsmålet er nu, hvordan
det går med Aalborgs gamle iden-
titet som uformel arbejderby, og
hvordan borgerne tager imod for-
andringerne.
Den tydeligste forandring ses i
øjeblikket på havnefronten, som
tydeligt har ændret karakter in-
denfor de sidste år, og som er un-
der stadig udvikling. Her forsøger
man at lære af sine fejl fra de om-
fattende byfornyelsesprojekter, der
blev lavet på havnefronten vest for
Limfjordsbroen, hvor området i høj
grad er præget af dyre lejligheder
helt ned til fjorden, og stort set in-
tet byliv. Havnepromenaden, der
her er blevet fi nt anlagt, byder ikke
på nogen form for attraktioner, og
hænger dårligt sammen med byens
centrum, hvilket gør det til et trist
mennesketomt sted. En fejl, der i
øvrigt er set ved mange forskel-
lige byer og projekter fl ere steder
i verden - et af de mest åbenlyse
eksempler værende havnefronten
i København, som også har været
udsat for meget debat og kritik
for sit manglende byliv. Resulta-
tet af denne type planlægning er
ikke blot et trist liv på stedet, men
også, at de dyrt anlagte lejligheder
ikke kan holde værdien og derfor
kan være vanskelige at sælge.
Bl.a. derfor er der satset hårdt
på, at den nye havnefront øst for
Limfjordsbroen skal være præget
af offentligt liv, rekreative arealer
og kulturtilbud, og der er arbej-
det ihærdigt på at skabe en god
forbindelse mellem byens centrum
og havnefronten. Kommunen
kalder det for byens rekreative
ansigt mod fjorden, og planlæg-
ningen tager udgangspunkt i en
promenade langs fjorden for bløde
trafi kkanter (fodgængere), hvor
der er mulighed for at have direkte
kontakt til vandet med masser af
siddepladser og aktivitetspunkter
undervejs.
Havnehuset øst for Limfjordsbroen
byder på caféer ned til vandet, en
boldbane og en park skaber mu-
lighed for sportsaktiviteter og af-
slapning og Utzon centret byder
på kulturel tilbud bl.a. i form af ud-
stillinger. Derudover er der planlagt
et nyt havnebad i stil med det, der
ses på Islands Brygge i København,
for yderligere at understrege og
udnytte den direkte kontakt med
fjorden. Havnepromenaden afslut-
tes mod øst ved det kommende
Musikkens Hus og Nordkraft som
de to helt store, og meget for-
AALBORG – EN BY I UDVIKLING
AF
JEPP
E
7
skelligartede kulturelle satsninger.
Havnefronten vil hermed udgøre
et direkte bindeled mellem disse
og det resterende bycentrum.
Men hvorfor investerer man så
mange penge og kræfter på at
skabe en attraktiv havnefront? I
området vest for Limfjordsbroen
er det tydeligt, at der har ligget
en gevinst i form af indtægter
fra salget af de dyre lejligheder,
men den direkte gevinst ved de
nye rekreative områder kan være
svær at få øje på. I bund og grund
eksisterer Aalborg og Aalborg
Kommune jo på baggrund af sine
borgere, og det er her pengene
til bl.a. kultur og velfærd kommer
fra. Derfor er det også en bydende
nødvendighed at gøre byen at-
traktiv, for derved at skabe fl ere
tilfl yttere, holde på skatteyderene
og skabe et indtryk af Aalborg som
en god by at leve i. Det er derfor
nødvendigt, at byens identitet føl-
ger med tiden, men også at byen
har et eget særpræg og karak-
ter, der gør Aalborg attraktiv i
konkurrence med byer som Århus,
Odense og København.
Havnefronten er et tydeligt eksem-
pel på Aalborg som en by i foran-
dring og udvikling, fra en industri-
havn til et rekreativt område. Men
ændrer sådanne omlægningspro-
jekter også byens identitet?
Som tidligere nævnt er Aalborgs
særegenhed primært bygget op
omkring Limfjorden og de mu-
ligheder denne har givet. Det er
fjorden, der gør byens udtryk til
noget særligt, og det er herfra den
industri, der har præget arkitek-
turen og borgerne er opstået. Det
som vi ser netop nu, et område i
stor forandring, er stadig bygget
op omkring fjorden – formålet og
funktionen har bare ændret sig.
Havneområdets udvikling med om-
lægning og forsøg på at inddrage
havnearealerne i byens offentlige
rum og liv, er forsøgt mange ste-
der siden 70´erne, hvor de mindre
industrihavne for alvor kom i øko-
nomisk knibe, og havneområderne
derfor i stadigt stigende omfang lå
tomme og øde hen, og forfaldet
ved havnens bygninger og pladser
begyndte.
Havneomdannelsen i Aalborg er
derfor i sig selv ikke noget epoke-
gørende, men som jeg ser det, er
den igangværende omlægning en
af de mest vellykkede af slagsen.
Havnefronten er ikke blot gjort
offentlig, men også attraktiv, og
der er designmæssigt lagt en lin-
je, (hvad enten man kan lide den
eller ej) som er gennemgående
for ikke bare havneområdet, men
som også strækker sig ind i byens
centrum og skaber en større sam-
menhæng.
Den råhed, som der ligger i de-
signet af de nye elementer på
havnefronten, syntes jeg er vellyk-
ket set i forhold til byens identitet.
Rustet stål, asfalt og bevarede
jernbanespor er alt sammen med
til at bevare indtryk fra den gamle
industrihavn med nye funktioner.
Nordkraft er et andet rigtigt godt
eksempel på, hvordan der bevist
er arbejdet med at konvertere den
gamle industriidentitet til et nyt
formål, om end det er i en noget
mere direkte forstand end ved de
udendørs havnearealer.
Hvorvidt man formår at arbejde vi-
dere med denne tankegang ved en
senere omdannelse af Østre Havn
bliver spændende at følge med i,
men Aalborg Kommune har nu
vist, at de har viljen til at arbejde
seriøst med Aalborgs identitet i
den udvikling der er i gang, og at
der er fokus på at skabe rammerne
for det gode byliv for borgerne.
Og så må man jo ikke glemme at
byen identitet primært består af
dens indbyggere, og det derfor
er borgerne der i sidste ende de-
fi nerer byens udvikling og hvordan
byen skal være i fremtiden.
AALBORG – EN BY I UDVIKLING
Bonusinfo:
Havnebadet placeres ud for Jomfru Ane Parken og forventes færdig i 2011.
Kultuhuset Nordkraft er lavet i det gamle kraftværk fra 1940'erne og 1950'erne. Det ombygges i 3 etapper, hvor 2 er færdiggjort og den sidste del åbnes i slutningen af 2010.
Musikkens Hus er tegnet af det østriske arkitektfi rma COOP Himmeb(l)au og forventes nu fær-dig i 2012-2013.
Østre Havn ejes nu af A. Engaard A/S. Hvordan og hvornår området skal udvikles vides endnu ikke. En rammelokalplan for området er un-der udarbejdelse.
Mere info kan fi ndes på www.aalborgkommune.dk
ASTRUM AALBORGH – JCI AALBORGHUS
8
20.-24. juli 2010 åbnede Aalborg
endnu engang dørene for Tall
Ship Race. Sidste gang de gamle
majestætiske både lagde vejen
forbi Aalborg var i 2004, hvor
det blev en kæmpe succes. Dette
blev bl.a. sikret via Safri Duo der
spillende på Limfjordsbroen med
et kæmpe festfyrværkeri som
baggrundskulisse. I år gik byen
efter at slå succesen og forvent-
ningen lød på, at over 1 million
mennesker ville lægge vejen forbi
havnefronten i løbet af de 5 dage
arrangementet varede.
Det var da derfor også en kæmpe
mulighed, da JCI Aalborg sikrede
sig en bar ved arrangementet.
Anya Høgaard Jensen fra JCI Aal-
borg skriver:
JCI Aalborg var i år så heldig at
kunne få en bar ved Tall Ship Race
ved Havnefronten. Aftalen kom i
stand med Skråens venner ved at
JCI i forbindelse med et afdelings-
besøg på Nordkraft kom i snak
med en af de ansatte ved Skråen.
Skråens venner havde vundet ud-
buddet på at kunne arrangere salg
af øl, sodavand og fastfood mv.
på hele arrangementsområdet på
havnefronten, og står endvidere
for også for salg af øl og sodavand
ved for eksempel koncerter i Skov-
dalen. Det karakteristiske ved disse
arrangementer er, at arbejdsk-
raften typisk kommer fra forening-
slivet i Aalborg, mod at man får en
procentdel af omsætningen minus
svind og derved støttes forening-
slivet i Aalborg.
JCI Aalborg afdelingen så det
dermed som en god mulighed
for at kunne etablerer et money-
making-projekt uden de helt store
omkostninger, og hvor afdelingen
kun skulle levere arbejdskraften.
Dertil kom det som en fantastisk
mulighed at kunne reklamere for
JCI som en forening og kunne
fortælle vidt og bredt om JCI, og
de muligheder JCI tilbyder som
netværksorganisation. JCI Aalborg
så derfor også projektet som en
god mulighed for at hverve nye
medlemmer - om det er lykkedes
må tiden vise.
Da Tall Ship Race i år lå i en peri-
ode, hvor langt de fl este men-
nesker holder sommerferie, var
den største udfordring, i forbind-
else med, at JCI Aalborg havde
fået baren, at få besat baren med
det antal mennesker som kræve-
des. Skråens venner havde nem-
lig på forhånd nogle krav til, hvor
mange mennesker der skulle stå i
baren i de forskellige tidsrum. Un-
der Tall Ship Race var baren typisk
åben i tidsrummet 11.00 – 24.00,
og grundet ferie var det svært
at få bemandet baren, men det
lykkedes med hjælp fra kærester,
venner og bekendte.
Det var nogle hyggelige dage,
med kontakt til en masse forskel-
lige mennesker, og ikke mindst en
mulighed for at igen at have nogle
sjove oplevelser i JCI regi.
Det hele sluttede lørdag aften,
hvor Skråens venner havde ar-
rangeret en fest for de frivillige på
Nordkraft, hvor der var gratis mad
og ikke mindst gratis drikkevarer
og underholdning hele aftenen.
Selvom resultatet fra baren endnu
ikke er opgjort lyder det til, JCI Aal-
borgs bar ved Tall Ship Race var en
stor succes og vi siger tak til Anya
for hendes indlæg. Vi modtager
altid gerne spændende indlæg til
Castrum fra vores kammerkamme-
rater rundt omkring i regionen.
EN KAMMERKAMMERATS BERETNING -JCI AALBORG VED TALL SHIP RACE 2010
AF
HA
NN
E
9
Forventningsfuld satte jeg en tors-
dag i juni kursen mod syd 4 dage
på det danske akademi, der i år
blev afholdt i Kolding. På vejen
skulle jeg gøre stop i Randers for at
hente Charlotte og gøre gengæld
for kørsel til sidste års europæiske
akademi. Vi var mindst lige så
spændte i år, som vi var det sidste
år, da vi var på vej på akademi.
Hvem var de andre? Hvad skulle vi
igennem? Hvordan ville vi reagere
på det? Mon vi fik mulighed for at
sidde og nyde en øl?
Vi ankom i et dejligt solskinsvejr
og blev modtaget af fl ere af de
andre på p-pladsen. Efter en hur-
tig kop kaffe var vi klar til at starte.
Allerede fra første præsentation
var der en stor åbenhed i gruppen
og humøret var højt. Det kunne
kun blive godt….. og det blev det!
Nu er det sådan, at der én ting
omkring akademierne. Hvad der
sker på akademiet, bliver på aka-
demiet! Men så ville der ikke være
meget at skrive om, så jeg prøve at
løfte sløret bare en smule, uden at
afsløre for meget og dermed fra-
tage jer fremtidige deltagere den
samme spænding.
Det danske akademi er for kom-
mende Vice presidents og direk-
tionsmedlemmer eller projekt-
ledere og varer 4 dage. Det var
4 meget intense dage. Fokus var
meget rettet mod os selv, vores
egne personlige ressourcer, per-
sonlige værdier og livsmål. Og alt
dette arbejdede vi med på forskel-
lig vis. Hele weekenden var en
blanding af lidt teoretiske oplæg,
individuelle og parvise øvelser,
der blev lavet sammen med vores
buddy og så teambaserede øvels-
er, der fyldte en del. Der er ingen
tvivl om, at der blev fl yttet grænser
hos deltagerne på akademiet, men
jeg tror også, at jeg med sikkerhed
kan sige, at det var forskellige ø-
velser eller ting, der fl yttede noget
hos de forskellige deltagere. For
nogle var de krævende udendørs
og teambaserede øvelser det mest
grænseoverskridende. For andre
var det mere de individuelle ar-
bejdsopgaver, der gav anledning til
stor refl eksion og diskussion med
deres buddy. Men uanset om det
var det ene eller det andet, er der
ingen tvivl om, at akademiet har
sat sine spor. Vi har alle haft en
utrolig intens oplevelse sammen
med en gruppe andre engagerede
JCIére, udvidet vores netværk,
prøvet grænser af, sat mål og
taget beslutninger, der helt sikkert
kommer til at gøre en forskel på
den ene eller anden måde.
Nu efter at have deltaget på det
Europæiske akademi sidste år og
det danske i år, kan jeg kun an-
befale andre med ambitioner i JCI
og lyst til udvikling at søge et af
akademierne næste år. Og indtil
da... benyt dig af de mange andre
kursustilbud, der fi ndes i JCI.
DET DANSKE AKADEMI
AF
MA
RIA
BEC
K
Bonusinfo:
Det var 17. gang akademiet blev afholdt. Det blev oprettet for at Danmark en dag kunne få en verdenspræsident, hvilket skete med Lars Hajslund I 2006.
Akademiet fi nder sted hvert år i maj ell. juni, og der er ansøgn-ingsfrist i april. Vil du gerne med på akademiet, så skal du indsende et ansøgningsskema til akademi-manageren på [email protected]
Det er på ingen måde svært at søge om at komme på Det Danske Akademi. En ansøgning kan fi ndes som skabelon her: http://www.jci.dk/fi les/akademi/akademi_skema.doc og består typisk blandt andet af en beskrivelse af de spændende JCI oplevelser man har været igen-nem, det udbytte man håber på at få ud af JCI, hvilke kræfter man har at tilbyde JCI, og hvilke poster man kunne tænke sig at bestride i JCI.
Deltagelsen er en investering i din fremtid som for de fi re dage koster en sum af 1800 kr.
Denne investering kan være givet godt ud, idet Akademiet er for-beholdt ansøgere, der i fremtiden har til hensigt at præge både din egen udvikling og udviklingen i JCI, også i form af varetagelse af lederposter personligt og i JCI-regi. Når man deltager på aka-demiet er det et tegn på, at man ønsker at yde en ekstraordinær indsats i JCI og gøre en forskel i sin egen udvikling.
Look a like
Hvor læser du dit Castrum
Alborgh?
Tag et billede og send det til redaktion@
jci-aalborghus.dk, så er det måske dit
billede der kommer på siden her.
Hørt på redaktionen:Kim har ikke bare en, men flere romantik-knapper...
Mvh Arne
Husk! Regionsmødet d. 26. august.. Kom og bak op om Kim Wild til regionens taler konkurrence i Den Gyldne Microfon.